The meeting of two strangers -Joaquin-

Det var så lang tid siden de overhovedet havde presset hud mod hud. Hun savnede denne form for følelse hun var måske en smule underlig når hun enlig havde denne form for trang når de havde haft så lang en pause. Hun kunne ikke engang holde de søde små suk inde. Hun nød hans kys, hans berøringer hans ryk med kroppen. Hvilket gjorde at hun måske var lidt højlydt end normalt, hun plejede normalt at forsøge at holde støn og suk inde for at hun ikke ville gøre noget dumt som at vække Carrie.

Haru smilede undskyldende til ham, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Jeg er ked af du måtte sulte." Lød det blidt fra hende, lige til han sagde at han ville give mad. "Men? Det er da lidt underligt at du arbejder for mig og du betaler mere eller mindre alt for mig." Hun smilede kækt til ham og havde en lille blid latter i sin stemme.
"Jeg ønsker ikke at du bruger så mange penge på mig." Lød det blidt fra hende, hvor hun ellers så op i hans smukke øjne. Den blide måde han legede med hendes hår fik det til at krible i hendes mave. Hun smilede forsigtigt til ham og måtte indrømme at hun kort trådte lidt tættere på ham. "Jeg.... Hvis vi har nok selv kan jeg sagtens betale for maden." Lød det lavt fra hende.

For hvert et lille støn Alex kom med, ansporerede det ham bare til at fortsætte og presse hende endnu mere ind til sig. Han beholdte rytmen og havde selv svært ved nu at holde stønnene inde. Det havde været så længe siden at de havde været intime på denne måde. De var ude på badeværelset og skulle derfor ikke fokusere på at komme til at vække Carrie. Han lod deres læber være presset sammen og når de ikke var, hvilede han sine pande imod hendes og skabte til tider øjenkontakt med hende.
Efter aktionen, pustede han kort ud og grinte lavt, samt kærligt. "Wow." det kom ud som et lille hvisken.

Sulte. Hendes bekymringer for ham var så kære. Han sultede skam ikke. Som hun stillede ham tættere på hende, så han ned på hendes læber og faldt pludselig ind i en trance. En trance der ikke omhandlede hendes smukke hår. "Nej... jeg insistere på at give dig et måltid..." han lænede sig tættere på hende. Aldrig forsvandt blikket fra læberne... de perfekte, formede læber, lige nedenunder de perfekte store brune øjne. "Bare... denne... ene... gang?" Han var ikke sikker på om hvad han spurgte om. Tilladelse til at kysse hende eller tilladelse til at give hende et måltid. Han lænede de sidste centimeter frem, placerede blidt læberne imod hendes. Hans hjerte bankede hurtigt i kroppen på ham. De havde lige aftalt at være venner... tage den med ro og her var han... pressede sine læber imod hendes.

Han var ivrig og behagelig, hun nød dette. Hun smilede blidt til ham mens hun stønnede blidt af hans bevægelser. Forsigtigt måtte hun lægge sin hånd på hans skulder for ikke at glide ned af vasken, hun forsøgte selvfølgelig også selv at være en smule livlig. Selvom det var lidt svært i en vask. Hendes støn lød kort højt, inden hun fik bidt sig selv i læben for at få sig selv til at dæmpe sig.
Så snart de begge var færdig måtte hun indrømme at hun havde fået pænt ondt i numsen af at sidde i den pokkers vask. Hun smilede over hans lille wow og lagde armene omkring ham. "Du kær.... Bær mig hen i badet og lad os tage et bruse bad sammen." Lød det kækt fra hende, hvor hun pressede sine læber imod hans.

Da han så ned mod hendes læber, måtte hun indrømme at hun kort forsøgte at gøre dem mere fremtræden ved at adskille læberne fra hinanden. Hun rødmede en smule da han kun kom tættere og tættere på hende, hendes hænder satte sig tættere og tættere mod hendes hjerte der galloperede afsted. Dog kun kort til efter kunne man høre hans hviskende ord, der enten bad om et enkelt kys eller måltid. Hun lukkede kort øjnene i, følte deres læber blive presset imod hinanden, hvor hun kort kyssede igen.
Adskilte hendes læber og lod dem glide over hans læber i et kys. Hun trak sig selv en smule væk bag efter, hvor hun her så op på ham, rødmede en smule og måtte rømme sin hals for at få ordene ud. "Hvad skal vi spise?..." Lød det forsigtigt fra hende.

Hendes lille ordre om at bære hende over i bruseren, blev med det samme fuldført og udført med varmt vand og sæbe. Han vaskede hendes hår og massagerede hendes hovedbund. Engang imellem kyssede han hendes skuldre og kørte hænderne ned af hendes arme.

Joaquin kunne have lyst op som en lille pige. De kyssede! Deres læber var smeltet sammen. Oh, han havde ikke kysset hende før, men det var så længe siden. Og han havde ikke troet at de ville kysse efter deres aftale om at tage den med ro.
Da deres læber adskilte, så han drømmende på hende og der gik lidt tid, før han kom i tanke om de stadig skulle have noget at spise. "Uhmm... måske uhm... brunch?" han legede stadig med hendes hår. "Noget med en masse frugter, da du jo er... uhm... vegetar." han slap hendes hår og smilte varmt til hende. Her tog han nu hendes hånd og trak hende med sig. "kom, lad os finde noget at spise."

Hun måtte indrømme at hans blide berøringer gjorde hende en smule nervøs. Hun smilede blidt for sig selv, mens følelsen af hans hånd kørte ned af hendes arm. "Jeg må indrømme at bare det at være tæt på dig er rart..." Lød det kærligt fra hende. "Måske vi skulle gifte os?" Lød det fra hende, men som en halv spøg. Mente hun det dog? Hun var en smule nervøs, hun mente det vel lidt. Josh ville aldrig gøre det han havde ikke nosser til det.
For ikke at snakke om at hun havde problemer med at sige hun elskede ham osv. Hun rødmede en smule, heldigvis stod hun med ryggen til ham.

Haru smilede forsigtigt til ham, hvor hun fulgte med ham. "Jeg kan spise lidt af alt." Lød det kærligt fra hende, trak dog hånden til sig. "Undskyld, men instrumentet er tungt." Lød det kærligt fra hende hvor hun lagde begge hænderne på håndtaget. Hun gik lidt besværligt med den, hun var ikke ligefrem den stærkeste person her. Hun var tynd, spinkel og lav.

Måske de skulle gifte sig.
Pludselig stoppede hans hjerte og Alex ville tydelig kunne mærke hans nervøsitet. Han smilte dog inden længe og fortsatte med at køre hænderne ned af hendes arm. Dog blev de lagt om hende og trak hende ind i en omfavnelse. "Det vil jeg elske... men måske, jeg lige skal skaffe en ring, som jeg sparer op til btw," det kom ud som en lille mumlen. Han kyssede derefter hendes baghoved. "og så skal jeg fri til dig, finde på noget stort og du skal skaffe en kjoooole." han vuggede hende fra side til side. "meeeen, min skat..." han vendte hende herom. "Måske du skal øve dig på at sige du elsker mig, inden vores bryllup." han blinkede her til hende og kyssede hende blidt. "Men jeg vil elske at gifte mig med dig. Men please, giv mig lidt tid... også kommer der et frieri og ring til dig."

Joaquin tog instrumentet op fra Haru. "Sådan." her smilte han kærligt til hende og tog hendes hånd igen. Yup... han blærede sig en smule med at han kunne bære det med kun en hånd. Trods alt elskede kvinder at se styrke. Så dette var en af måderne at vise det på. "I så fald, er der en cafe som lige er åbnet. Den skulle være lidt fremme i tiden, siger folk... måske de har nogle af de der interessante desserter." han trak hende tættere ind til sig.

Alex følte omfavnelsen mens vandet løb ned af deres nøgne kroppe der nu også var pressede imod hinanden. Han ville forberede en ring og ønskede enlig at han var den der ville fri til hende og ikke omvendt. Hun drejede sit hoved en smule, for at se sig over skulderen. Deres ansigter var endnu engang tæt på hinanden før han kyssede hende og lod mellemrummet forsvinde fra dem.
"Jeg synes da jeg siger det tit nok." Hun så her væk igen, men kun for at vende sig om mod ham så de stod med fronten imod hinanden. Hun lagde sine hænder forsigtigt på hans skuldre. "Hvis man siger det for tit bliver det værdiløst" Hun smilede kækt til ham. "Men jeg tager det som et nej. Du vil ikke gifte dig med mig." Hun kyssede ham her drillende.
"Hvis du ikke skynder dig snart vil jeg helt sikkert ende med at stikke af med en der er knap så god, men stadigvæk ok til mig." lød det drillende fra hende, hvor hun trak sig tæt ind til ham. "Eller måske vi skulle få endnu en baby." Lød det drillende fra hende.

DA Joaquin tog hendes instrument så hun lidt spørgende på ham. Der var ingen grund til at tage den for hende. Hun kunne sagtens bære den selv. Ikke at han ikke måtte, men hun var måske lidt bange for at han ville tabe den og smide den væk, eller måske ødelægge den. Hun sendte ham her et lille smil og klemte hans hånd forsigtigt.  
"Fremme i tiden? Hvad skal det betyde, det lyder lidt underligt. Ikke at jeg ikke vil afsted, vi kan sagtens gå derhen men jeg er stadigvæk lidt forvirret." Hun sendte ham et kærligt smil. "Lad os prøve, men dessert er måske ikke den sundeste morgenmad." Hvilket fik hende til at se ned i jorden. "Ikke gå så hurtigt, jeg har korte ben." Lød det kærligt fra hende.