Apartment issues.

Lejligheds komplekset var et sted, som var en smule besværligt at være, der var som sådan ikke rigtige nogen busser der tog derud og selve bygningen så ret forfalden ud, når man så på det ude fra, men indeni var den smuk. Som en østers der som sådan så, så kedelig ud. Men når man åbnede den var der en smuk perle indeni. Det var en ok dyr lejlighed, det kom an på hvilken etage man valgte at bo på eller hvilke værelser. De var trods alt ikke alle sammen ens.
På selve stedet var der dog ikke rigtig nogen der havde mødt hinanden, folk kunne ikke rigtige gå ind i hinanden, da hende der boede nederst tit var væk i flere måneder, hvor den eneste man som sådan stødte på, var de fyre der sneg sig ud af deres lejligheder enkelte gange. Samt den ene tøs, der kom gående i en gigantisk ødelagt trøje, der konstant var sovsepletter på, samt et par joggingbukser hvor det ene bukseben  var revet af og det andet var hullet samt brændt nogen steder. Hun kunne normalt ses hente pizza, med sit ulet hår. Hun lignede og enkelte gange lugtede som en hjemløs, hun kom sjældent ud, og når hun gjorde kunne man ikke andet end at tænke at hun ikke havde noget andet tøj.

Klokken var omkring 17:30 OG DET STØRSTE skærnderi havde været i gang på anden sal, skænderiet forsatte i omkring en time. En kvinde skreg højt af en mand, hendes stemme kunne høres under og over hende, samt udenfor døren. Lige til fyren valgte at gå, døren blev åbnet og fyren trådte ud. Iført en åben grøn silke skjorte, hans bukser var knappet op, men han var ivrigt i gang med at lukke dem. "Yea!! You're gonna miss me, i'm the best fuck that you would ever get! Like the best!! You Jealous BITCH!" Lød det højt fra ham, hvor en lampe kom flyvende ud på gangen og smadrede mod væggen, i det han hoppede væk. Hurtigt løb han væk. "Crazy freaking bitch, she doesn't know talent..." Han var en ok høj gut, han havde fremhævede muskler og ret så smuk en påklædning, han kunne snilt være en model.
Dog kort tid efter kom Alex ud, iført undertøj, hun havde en mobil i hånden, hvor hun hurtigt smuttede mod den anden side af lejligheds komplekset, hun åbnede den anden dør, inden hun gik mod vinduet. "Hey Louis!..." Råbte hun, i det hun åbnede vinduet. "You forgot your phone!" Råbte hun højt, inden hun kastede den mod ham. Dog satte hun hurtigt hænderne op foran sine læber. "Oh sorry... I hope that brings a scare! IDIOT." Lød det højt fra hende, inden hun lukkede vinduet og vende sig om, kun for nu at stå foran to indentiske fyre, hvor den ene stod i døren og den anden stod ved køkkenet. "ARGH! What.. Who are you, HVad laver i, i miss Jacksons lejlighed!" Hun trak hurtigt de hvide gardiner omkring sig, ikke at de overhovedet skjulte noget, da de var ret så gennemsigtige. "Oh yea... Hun forsvandt..." Lød det lavt fra hende, inden hun så sig omkring. "I må.. være de nye lejere... undskyld... " Mumlede hun lavt, med en lille rødmen på sine kinder.
Hun havde kort lyst hår, brune store øjne og sort matchende undertøj. Hun så sig kort omkring, for at se de forskellige møbler der bare var en smule sammen rykket, det virkede en smule akavet. "Oh.. Yea, dørlåsen er gået i stykker, det har den været i et par år... Så... Undskyld jeg bare brasede ind." Lød det lavt fra hende, inden hun trådte væk fra gardinet og gik mod døren. "Jeg bor på den anden side, hvis.. uhmmm, jeg kan hjælpe med noget... YEa." Hun trådte hurtigt tilbage, inden hun lukkede døren og luntede ind på sit eget værelse.

https://68.media.tumblr.com/62abf1e682602118809970d7a327b6ce/tumblr_ocetirUwjJ1vzx6y3o3_1280.jpg Påklædning.

Josh og Joaquin var lige blevet færdig med at bærer alle tingene op på anden sal og sad nu på hver deres flyttekasse, med hver deres kolde øl. Efter lang dag med flytning, var det alt de trængte til og ellers var der ikke så meget andet. Det havde lykkedes dem at slå tv’et til.. Hvilket Joaquin ville elske senere i aften og Josh måtte rode rundt i kasserne efter sine bøger. Derudover havde de også fået sat et par lamper op… mest bare dem de små bordlamper der bare skulle sluttes til en kontakt.
Imens de rejste sig fra kasserne og snakkede sammen over øllene, braste en ung pige ind af deres ulåste dør, kun iført undertøj. Og nok burde de bekymre sig over hvad der var i færd med at ske, men damn. Hun var lækker, en nuttet lille asiat med en god røv… Begge brødre sad og betragtede hende svagt. Først efter et par minutter, reagerede de på at hun var en fremmede der stod og skreg ud af deres vindue.
”Uhm.. undskyld mig?” lød Josh stemme bag hende. Han kom fra køkkenet af og gik nysgerrigt hen imod hende. Hurtigt havde hun dog vendt sig om, ligeså overrasket over at se dem, som de var over at se hende. ”Uh yeah, hey… jeg er Josh og det er min bror Joaquin.” Han nikkede hen imod Joaquin, der stod og vinkede til hende, imens han tog en tår af sin øl. ”Og hey, det er okay… det uhm..”
”var du bare brast ind ved miss Jackson? Sikke en nabo… du må gerne brase ind i den mundering så tit du vil,” kommenterede Joaquin drillende.
Josh sendte ham et dræberblik og så ellers hen på Alex. ”Undskyld, det var ikke for at være ubehøvlet… du øhm..” Før han kunne nå at sige mere, gik hun ind i sin egen lejlighed og de så nysgerrigt efter hende. ”Well uhm.. see ya!” Brødrene delte et blik, før de ellers fortsatte med at pakke ud og gav sig ellers til at bestille en pizza.

Lyden af stemmen der kontaktede hende, var skam også noget af en overraskelse for hende. Hun havde bestemt forstillet sig at det ville være en ældre kvinde der stod hos hende, hun var også så vantil at Alex kom brasende ind, men lige nu... Lige nu var det to tvillinger, seriøst ellers var hun meget svimmel og så dobbelt med forskelligt tøj på.
"Hey." Hun vinkede forsigtigt til dem. Dette var mere akavet end der lige behøvede at være. "Fantastisk, rart at møde jer, dette kommer ikke til at ske igen." Hun pegede kort på Joaquin, inden hun smuttede. Hun lyttede som sådan ikke til det undskyld der kom bag efter. I stedet for lukkede hun døren, hvor der ovenpå i deres lejlighed, kunne høre en person gå rundt, eller det virkede mere eller mindre som om de lige nu var i gang med at smadre gulvet over dem, samt lyden af nærmest gryder der faldt ned på gulvet. Det larmede højt, og forsatte som sådan med at larme i flere timer.
Klokken blev 22:45 og det lød stadigvæk som om en person joglerede med gryder og var virkelig dårlig til det.

Denne bygning havde en hel del at byde på. En ung pige der kom løbende ind i undertøj, til en larmende overbo der garanteret jonglerede med gryder. Imens de spiste, delte de få gange blikke og da klokken var ved at nærme sig sengetid, kunne de ikke ignorere larmen længere. Eftersom arbejdet kaldte i morgen, havde de ikke tid til at være længe oppe pga. alt den larm.
Josh tog natbukser på, samt en skjorte og begav sig ellers ovenpå, hvor han håbede på at døren han nu bankede på hos, ville føre til den larmende overbo. I det han bankede på, stak en anden fyr hovedet ud af døren overfor.
”De larmer en del eh?” spurgte han og gned sig i øjnene. Manden så ud til, at være høj og asiatisk af udseende. Josh smilte venligt og så ellers ventende hen på den larmende overbos dør. ”Yeah, jeg vil blot spørge dem pænt om de vil dæmpe sig en smule, trods alt er det en arbejdsdag i morgen..”
Manden nikkede og gabte en sidste gang. ”Mon ikke det er… nå, fortsæt god aften.” Han smilte en sidste gang, før han forsvandt ind bag sin dør igen og Josh nu stod alene ude i opgangen, ivrig for at den skulle blive lukket op, så han kunne komme ned i sin seng.

Da det pludselig begyndte at larme, på døren, stoppede larmen kort, og man hørte et bubmp samt et lille skrig. Hurtigt kunne man høre hvordan en person gik imod døren. "Coming!" Lød det højt fra hende, inden hun åbnede døren. En kvinde, med langt lyst hår, der var sat op i en høj hestehale, mens hun havde en støvmaske på, samt en apron der havde maling på sig. Hun havde store brune øjne, og sort beskridt tøj på. "Ja?" Lød det kort fra hende, inden hun fjernede masken fra sit ansigt.
"Undskyld, det tog så lang tid om at åbne døren, jeg væltede over nogle ting. Hehe." Hun smilte kærligt til ham, mens en lille rødmen sprede sig over hendes kinder. Hvis man så ind af døren, ville man kunne se et kæmpe rod, af maler lader, og maling, samt gulvet der var dækket af plastic. Hvis man så længere ind, ville man kunne se en stor sten, der var i gang med at blive hugget ud til et eller andet. Det var ikke helt til at se endnu.

Josh blev overrasket over at se en ung kvinde, iført slidt tøj der var plettet fuldkommen til at maling. Måske han havde forventet en ældre herre, eller en ældre dame, bestemt ikke en ung kvinde. Inde i lejligheden kunne han ane en hel del rod, lige fra malerier, til en stor sten der var i gang med at blive formet. Han spærrede sine øjne op og smilte her ellers venligt til hende.
”Undskyld jeg forstyrre så sent, men jeg ville bare høre om du kunne dæmpe dig en smule,” spurgte han roligt. ”og hey, det med at vælte over ting, det kender jeg alt til.” Endnu engang sendte han hende et venligt smil, hvorpå han også rakte sin hånd frem. ”Navnet er Josh, jeg er flyttet ind nedenunder med min bror, hvad er dit navn? Jeg må sige det er noget af en samling du har derinde..” Han nikkede ind imod hendes lejlighed. Han betragtede nu svagt hendes kønne ansigt og fandt de brune øjne hun bar beroligende. Hvad skete der for at denne lejlighed var beboet af to smukke kvinder indtil videre… plus en besynderlig asiat dude.

Rose viftede blidt med hånden. "Det okaii. Oh.." Hun lagde en hånd op foran sin mund, inden hun nikkede. "Det må du undskylde, jeg har helt glemt tiden. Jeg... Det vil ikke ske igen, det lover jeg. Undskyld." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun så sig omkring. "Normalt larmer jeg ikke så tit, men det ved du vel godt. Med mindre du er, vent er du den nye tilflytter?" Hun smilte forsigtigt, inden hun rystede blidt på hovedet. Klokken var tydeligvis mange, hun burde ikke stå og snakke med en. Især ikke på denne tid. "Undskyld. Sov godt, jeg skal nok forsøge at dæmpe mig." Hun skulle nok lade vær med at gøre mere, i stedet ville hun bare gå i seng. Det var vel det eneste rigtige at gøre, på den måde ville hun ikke larme.
Hun havde ret, han var den der flyttet ind nedenunder. "Rose, Mit navn er Rose. Rose Tyler." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun så sig en smule rundt. "Jeg håber at du kommer til at nyde nabolaget. Jeg har ikke mødt nogle af de andre lejere, men her er meget stille og roligt, for ikke at snakke om at her er en rar form for atmosfære. Også selvom stedet er en smule skummelt, er her rigtig rart." Hun smilte kærligt til ham, inden hun lukkede døren en smule. "Igen, undskyld for larmen." Lød det kærligt fra hende, inden hun lukkede øjnene i og tog masken på igen. Dog arbejdede hun ikke videre, hun valgte i stedet for at rydde en smule op.

Det var en lettelse for Josh, at hun var rar overbo og ikke en af dem der sendte en dræberblikke, blot fordi man bad dem om at dæmpe sig en smule. Da hun sagde at hun ikke havde mødt nogen af de andre lejere, spærrede han øjnene overrasket op og så kort over imod døren, hvor fyren fra før havde stukket sit hoved ud. ”Oh I see, og der er ingen grund til at undskylde, det er rart at møde dig Rose.. og på samme tid få at vide det er et rart nabolag.. Nå, jeg håber vi ses igen, fortsæt god aften,” sagde han til hende, før han vinkede kort og smuttede ned til sin egen lejlighed igen. Da han kom ned, sad Joaquin foran tv’et og stenede et eller andet reality program, med unge mennesker fanget ude i en jungel.
Josh sukkede og smuttede ellers ind på sit værelse. Inden han faldt i søvn, lå han og stirrede op i loftet, tænkte over hvilken skør bygning de var endt inde i. På samme tid med at de indtil videre havde stødt på to ret smukke piger. Måske dette var det helt rigtige at gøre.

Den næste morgen var bygningen rolig, engang imellem kunne man høre en dør smække og fodtrin forsvinde ned af trapperne. Da Josh kom ud af døren, så han sig nysgerrigt omkring, mest fordi han var ret nysgerrig for at støde på nogen af de andre fra bygningen. Dog da han gik på trapperne, kom der en anden mand ned oppe fra. Da han så Josh, fnyste han bare og suste forbi ham.
”Yiiis… sikke et morgen humør,” hviskede Josh til sig selv og kørte en hånd igennem sine brune lokker. Så der var altså også nogen mugne løg i bygningen..

Rose nikkede blidt til Joshs ord. "I lige måde. Det er rart at møde dig, jeg håber vi kommer til at snakke sammen en anden gang." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så sig tilbage. "I lige måde. Sov godt." Hun smilte kærligt til ham, inden hun lukkede døren bag sig. Hun havde brug for at rydde op, det var næsten pinligt at den nye lejere havde set hendes lejlighed i denne form. Hun forsøgte dog at rydde op, på en rolig måde. Det skulle helst ikke larme, ikke nu hvor der havde været en og bedt hende om at være en smule stille. Hvilket var forståeligt, det var trods alt sent.

Næste morgen, kom Rose dog ned, iført et par solbriller, der var lagt på hendes hoved. Hun havde en fin lilla sommer kjole på, med en sort lang jakke. Hun gik ned af trappen, hvor hun roligt lod sin hånd køre ned af gelænderet. "Oh.. Josh, Godmorgen!" Hun smilte kærligt til ham. "Jeg håber du fik sovet i går aftes." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun stoppede op ved ham. Hun lagde hovedet en smule på skrå, inden hun trak hånden til sig. "Det er dejligt vejr i dag?" Hun smilte kærligt til ham, small talk, en lille ting hun aldrig rigtig havde gjort før, ikke med folk fra denne bygning. Hun havde ikke rigtig mødt nogle ud over pigerne fra bygningen.
Dog efter en smule tid, kom Alex løbende ned af trappen, iført en lang sort kjole. Hun havde et sort sjal over sit hoved og rundt om sin nakke, hvor hun havde store solbriller på. Hun havde sorte høje hæle på. "Eh... Hey.. Ses" Hun smuttede hurtigt forbi dem, hvor hendes mobil ringede kort, inden hun pludselig stoppede op ved døren. "Alex." Lød det kort fra hende, inden hun gik ud af døren igen.

Josh var selv blot iført en butiks uniform, ingen andre end targets kraftige røde farve og et par mørkegrå cowboybukser. Da han bemærkede Rose kom gående ned af trappen, med et stort smil på læben, var det som om at det hele blev en smule mere lyst op. Specielt efter han stødte ind i fyren fra før..
”Godmorgen Rose!” sagde han selv med et stort smil på læben. ”Oh ja, jeg fik skam sovet godt, hva med dig? Har du fået sovet godt?” Sammen fortsatte de ned af trappen og ligesom han skulle til at svare på hendes kommentar om vejret, kom undertøjs pigen fra i går susende ned af trappen. Hun virkede til at have meget travlt. Hvordan var det muligt at suse ned af trappen med så høje hæle? Han frygtede lidt at hun ville vælte på vejen. ”Godmorgen…” det ord forsvandt nok med den vind hun tog med sig ud af døren. ”Hun så ud til at have travlt huh? Ved du hvad hun arbejder med?” spurgte han Rose nysgerrigt. ”Og nu jeg tænker over det, hvad arbejder du med? Er alle de smukke malerier noget du arbejder med eller er det en hobby?”
Ligesom de var kommet ned i opgangen, kom den unge mand fra i forgårs susende. ”Hey, godmorgen!” sagde han med et stort smil på læben.
Det var lige før de alle kunne have et opgangsmøde her… ”Godmorgen,” sagde Josh venligt.
Den unge asiat smuttede ud af døren igen.

Rose smilte varmt til Josh, hvor hun lagde hænderne om bag ryggen. "Jeg sov som en sten, da jeg endelig fik lagt mig." Hun klukkede en smule af sine egne ord. "Er du faldet en smule på plads i lejligheden?" Hun så op i hans smukke brune øjne, mens det kærlige smil aldrig forlod hendes læber. Da Alex suste forbi dem, vinkede Rose en smule. Men sagde intet, dog så hun op på Josh igen. "Det er Alex Takamasa Ishihara. Eller det er hendes stage name, hun hedder så vidt jeg ved noget helt andet, men hun ønsker ikke helt at sige det til nogle." Hun smilte kærligt til Josh, mens de begav sig ned af trappen. "Hun har altid travlt, og ja, jeg ved hvad hun arbejder som.. Men vi har aftalt ikke at sige det, så du er nød til at spørger hende selv." Hun smilte kærligt til Josh.
Rose klukkede en smule over hans nysgerrighed, den var en smule kær. "Jeg er kunster. Jeg arbejder med de malerier. Du kan prøve at google mit navn, hvis det er, så kan du se nogle af mine malerier." Hun smilte varmt til ham, hvor hun kort så sig over skulderen. "Godmorgen." Hun vinkede forsigtigt til Jacob. "Hvem var det? Er det ham du bor med?" Hun smilte kærligt til Josh.
Hun havde ikke rigtig ffanget at det var hans bror han boede med, men hun vidste i det mindste at han boede med en fyr. "Du arbejder i Target, kan jeg se." Hun pegede kort på mærket, der var syet ind i hans trøje. "Hvordan er det at arbejde der?" Hun åbnede døren for ham, inden hun blidt klappede sig i panden. "Jeg glemte min taske, vi må snakke videre en anden gang." Hun lod ham gå ud af døren, før hun selv valgte at smutte op af alle trinene igen.

Josh smilte venligt til hende og da han gabte en smule af træthed, misundte han i sit hoved at Joaquin skulle møde sent i dag. ”Det var godt at høre, det lignede også at du havde haft ret så travlt med at male.” Han strakte hænderne over hovedet. ”Ja, vi er faldet ret godt på plads… selvfølgelig er der stadig nogen kasser der skal pakkes ud og sådan, men ellers begynder det at se godt ud.”
Af en underlig grund lød navnet Alex Takamasa Ishihara bekendt, men han kunne ikke sige hvorfra og det hjalp ikke på hukommelsen, at Rose ikke ville sige hvad hun arbejde med. ”Oh, okay, det er helt i orden, hvis jeg får muligheden for at spørge hende vil jeg gøre det,” sagde han og lyttede nu ellers til hvad det var hun arbejdede med. Han havde altid været nysgerrig omkring andre mennesker. ”Wow! Hvor er det fedt! Jeg vil helt sikkert søge på Google… men, så skal jeg vide mere end bare Rose,” Han blinkede kækt til hende og så efter Jacob der hurtigt var ude af døren igen. ”Oh, jeg ved ikke hvem han er, jeg ved bare han bor overfor dig… og tro mig, ham jeg bor med er min tvilling, så der er man ikke i tvivl.” Han smilte varmt til hende. Da hun pegede ud at han arbejdede i target, følte han kort for at rødme, da det trods alt ikke var det fedeste job og specielt ikke ved siden af en der arbejdede som kunstner. ”Oh.. det er øhm.. fint nok..” Han nåede ikke at sige mere, før hun smuttede op af trapperne igen. Med et varmt smil på læben, vinkede han til hende og gik ellers ud i gården, hvor han her hentede sin knallert. Gud hvor han hadede den maskine… men bare vent, en dag skulle han nok få råd til en motorcykel.

"Male? Jeg var i gang med at hugge en skulptur ud, så det var nok det der larmede." Hun smilte kærligt til ham, inden hun lyttede til hans ord. "Hvis det er, vil jeg gerne hjælpe jer, hvis i har brug for noget hjælp til at pakke ud, eller gøre rent." Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens det kærlige smil forblev på de lyserøde læber.
Det var rart at Josh forstod at der som sådan ikke var meget at spørger ind til, og at han ikke pressede på med at vide hvad Alex arbejdede med. Hun fandt det meget betryggende, for at være ærelig og meget rart, som om man kunne sige det til ham også ikke frygte at han blev irriteret eller sur over at hun ikke ville svare.
Rose rødmede en smule over hans begejstring for hendes arbejde. Det var da meget rart at han fandt det fedt, men det var også en smule pinligt. Hun malede bare, det var lidt alt hun lavede. Hun kradsede sig blidt på armen, hvor hun nikkede. "Rose Tyler, Mit navn er bare Rose Tyler. Søg Rose Tyler paintings." Hun smilte kærligt til ham, inden hun lagde hovedet på skrå.
Josh anede ikke hvem fyren var, men han boede overfor hende. "Virkelig? Jeg troede ikke der boede nogle der, der er altid så stille så jeg gik ud fra at det var et tomt sted." Hun så efter Jacob, inden hun lod blikket falde på Josh igen. "Tvilling.. Ligner i så hinanden også? Hvad hedder han?" Hun smilte nysgerrigt til ham, inden hun kom i tanke om at hun havde brug for at sin taske, ellers fik hun ikke malet noget overhovedet! "Undskyld jeg er nød til at smutte igen, men tak for snakken. Vi ses nok igen" Hun smilte kærligt til ham.

Senere på dagen kom Kath gående ned af trappen, iført en lang sort jakke, der dog var åben foran, hun var i gang med at sætte det knald røde hår op i en hestehale. Foran kunne man se hvad hun så havde på inden under.
https://pbs.twimg.com/media/ChKMRpVWkAE4Hmg.jpg
Hun virkede dog til at være ret ligeglad med det, dog først da hun havde fået sat håret op, begyndte hun at knappe jakken igen. Det var der jo brug for.

Hugge en skulptur ud? Var hun virkelig i gang med det? Det lød fedt og samtidig svært. ”Ahh, det forklarer hvorfor det lød som om at du jonglerede med gryder!” sagde han drillende og lagde an til at han skam mente det godt. I det hun tilbød sin hjælp, smilte han varmt. Hun var virkelig rar. ”Tak, det sætter jeg pris på, men vi må hellere lærer at klare det selv.”
Navnet var altså Rose Tyler. Sikke et flot navn… Han smilte til hende. ”I så fald vil jeg da gerne slå dig op på google, hvis man kan sige det uden at lyde creepy,” han klukkede svagt og så frem for sig. Det var nu meget rart at have nogen at snakke med om morgen. De fleste personer han mødte på det tidspunkt var altid morgensure og følte sjælendt for at fører en samtale. ”Ja, vi ligner meget hinanden, vores eneste forskel er øjenfarven og hårfarven… han hedder Joaquin, han er en livlig fætter… Det okay, vi ses, ha’ en god dag!” Det sidste var blevet sagt en smule hurtigt, da hun var ved at forsvinde op af trapperne.

Xander var ikke mere end lige kommet hjem fra arbejde, da han stødte ind i ingen andre end Kath på vejen op. Her spærrede han øjnene op. Hvem var hun? Hvorfor havde han ikke stødt på hende før? Da han så ned af hende, nikkede han anderkende. Det var bestemt ikke værst. For at gøre plads til hende, trådte han ind til siden og smilte kækt, samt venligt til hende. Tænk at have den selvtillid til bare at kunne gå rundt sådan.. Det var nu ret fedt. Den kæreste hun skulle hen og overraske var en heldig mand.
Han var ikke sikker på om han skulle sige noget til hende eller bare lade hende gå forbi. ”Bor du her i bygningen?” røg det ud af ham, før han kunne nå at stoppe det.
Lige som han havde sagt de ord, trådte Joaquin ud af sin dør og kom ned af trappen, hvor han her blev overrasket over at finde to personer på trappen. ”Oh, hey, godeftermiddag!” Hans smilte stort til dem begge. I det han bemærkede Kaths tøj, åbnede han kort munden og smilte derefter ved synet.

Hun grinte kærligt af hans ord, hvor hun viftede lidt med hånden. "Endnu engang, undskyld. Det skal ikke ske igen, frem over sætter jeg et ur, der kan fortælle mig at jeg skal stoppe med at arbejde." Hun så op på ham med blide øjne. Hun nikkede blidt til hans ord, da han sagde at han hellere måtte klare det selv. Det gav vel god mening, plus hun vidste hellere ikke hvordan hun kunne hjælpe. Men hvis der var brug for at blive bygget noget, ville hun da gerne hjælpe dem med det. "Det fint, men bare sig til, jeg hjælper gerne." Lød det fra hende, med en moderlig tone i sin varme stemme.
"Okaii, det lyder kun fint." Hun smilte kærligt til ham. "Jeg vil glæde mig til at møde din bror så." Hun vinkede kort til ham, inden hun luntede op af alle trapperne igen.

Kath så godt fyren foran hende, hun valgte dog at ignorere ham en smule. Hvorfor skulle hun dog snakke til ham, han sagde trods alt hellere ikke noget. Hun svang håret væk, inden hun begyndte at knappe jakken en smule. Dog lige inden hun fik grebet en af knapperne, lød hans stemme i opgangen. "Ja, jeg bor på anden sal til venstre." Hun drejede hovedet mod Joaquin der kom ud for døren. Hun stod selvsikkert og ret ligeglad med om de så på hende. På trods af at hun hellere ville have penge, for at de stirrede på hende. Hun rullede kort med øjnene. "Tag et billed, det vare længere." Lød det forførende fra hende, inden hun blinkede til dem begge. "Jeg må videre." Lød det kort fra hende, inden hun forsatte med at gå ned af trappen.

Josh smilte efter Rose. Hun var rar, havde en aura som en mor og det var skam ikke noget man kom udenom. Det var en virkelig rar aura. ”Tak, det skal jeg nok… vi kan snakke om at du måske hjælper en dag også byder jeg på noget mad eller drikke, hvad du end kunne tænke dig.”

Xander nikkede til ordene om hvor hun boede. Så hun boede altså i den her bygning? Nu når han tænkte over det, han havde ikke rigtigt set nogen af sine naboer, udover et par drenge engang imellem. Hvorfor i alverden havde han ikke stødt på denne lækre tøs endnu? Dog nåede han som sådan ikke at snakke med hende. Endnu et nyt ansigt dukkede op, en der var tydeligvis ligeså overrasket over tøsens påklædning som han var. I det Kath sagde Joaquin skulle tage et billede, kom han ud af drømmeland og så ellers her den anden vej, hvorpå han kløede sig i nakken, samtidig med at han klukkede en smule.
”Well, det skal jeg nok huske,” sagde han selv en smule forførende stemme. I det hun smuttede videre ned, så Joaquin kort om på Xander. ”Jeg skal selv smutte.” Før Xander kunne nå at sige noget, var de begge smuttet ned af trappen.
”Hey, hold døren en smule okay?” råbte Joaquin efter Kath og hvis hun gjorde, ville han smutte ud af den og se om på hende. ”Navnet er Joaquin, hvad er dit?” spurgte han måske en smule for direkte, men hey, han ville gerne vide det.

Rose nikkede hurtigt til hans ord. "Det lyder hyggeligt, rigtig hyggeligt. Så selvfølgelig ville jeg det." Hun smilte kærligt til ham, inden hun måtte vende om og forsvinde fra ham.

Kath klukkede en smule over deres underlige måde at være på. Selvfølgelig havde hun ikke forventet at de ville reagere som om intet var sket, men hun havde hellere ikke regnet med at hun ville blive begloet på samme måde. "Godt så... Så husk mobilen næste gang." Hun gik ned af trappen, mens hun gik ned, hørte hun det høje råb. Hun smilte kort, inden hun holde døren åben for ham. Dog stoppede han op foran hende. "Navnet er Kath... Rart at møde dig Joaquin..." Hun gik ud af døren, inden hun valgte at forsvinde mod en bil. "Har du brug for en hånd? Du ved... Til at komme på arbejde, jeg kan få min chauffør til at køre dig." Hun smilte forførende til ham. Hvis han sagde ja, ville hun åbne bil døren også lade vente til han gik ind i bilen.
Chaufføren så kort om på dem. "Hvem er han?" Lød det en smule koldt fra ham. "En nabo... Han vil bare have et lift hen til sit arbejde som er." Hun så kort hen på Joaquin, som et tegn på at han skulle sige hvor han arbjedede, for at de kunne køre ham derhen. Dog så snart han sagde det, ville bilen køre. "Oh by the way Jeff... Du burde ikke snakke sådan, ellers udskifter jeg også dig." Lød det koldt fra hende, inden hun så sig omkring. "Tørstig? Eller vent, du skal på arbejde, så det går nok ikke, med et glas vin?" Bilen var stor, lidt ligesom en limosine indeni, men udenpå, lignede det bare en lidt længere bil end normalt.

Joaquin var altid van til at gå på arbejde, så da Kath tilbød at give ham et lift, kunne han ikke andet end at føle sig ret så heldig og endda i noget der mindede voldsomt meget om en limousine. At det var en ret køn tøs med et forførende smil der tilbød, gjorde det blot endnu bedre. Da han sad inde i bilen, betragtede han omgivelserne og blev blot mere og mere imponeret. Hvis han skulle være ærlig, bemærkede han slet ikke det kolde i chaufførens stemme og svarede dem i stedet bare hvilken adresse han skulle til.
Tilbuddet om vin var fristende, men nok ikke en særlig god ide at tage imod, da han trods alt skulle arbejde, hvilket Kath også selv tænkte. ”Jeg må desværre takke nej, måske en anden gang… så Kath, hvad skal du helt præcis i den mundering? Er du på vej til en kæreste?” spurgte han med et kækt smil og betragtede endnu engang bilen. ”Dog hælder jeg mere til at du skal på arbejde siden du bliver hentet på denne måde… men på den anden side, rager det vel ikke mig?” drillende satte han hovedet på skrå.
Det var vel også en anden måde at finde ud af om hun havde kæreste på.

Hun nikkede kort til hans nej. "Hvis det er det du ønsker, så får du intet vin." Hun klikkede kort med tungen, inden hun rettede sig en smule op i sædet. "Jeg skal på arbejde. Og i den mundering, jeg er nok en af de eneste med så meget tøj på." Hun blinkede kort til ham, inden hun rodede i bildøren, hvor hun her hev en lille poster frem. "Her." Det var en lille poster med navnet på en stripclub og en lille cupon man kunne klippe ud for at få 10% rabat på maden derinde. "Her, du kan få denne... Men det er der jeg arbejder, hvis man kan sige det." Hendes stemme var forførende, mens hun enkelte gange så ud af vinduet.
"Jeg har intet imod at du spørger, på den måde kan jeg booste min arbejdsplads, så der kommer flere folk ind. Og hvis du kommer der ind, så tag gerne folk med, jeg skal nok give jer et af jeres bedste oplevelser i jeres liv." Hun nærmede sig ham en smule, inden hun pustede ham i ansigtet, med et forførende glimt i øjnene.

To uger gik, hvor drengene ikke engang havde set pigerne, de havde dog fået spottet og gået forbi en langhåret fyr, der lignede og lugtede en smule som en vagabond, men han kom kun ud en gang om ugen for at komme tilbage med en bunke frysepizzaer og enkelte gange for at hente sin post. Ellers så de ikke de andre, eller hørte noget til nogle af dem, nogle gange kunne man dog høre Rose arbejde, men hun stoppede inden klokken blev 20:30, da De andre skulle kunne sove for hendes larm.

Joaquin tog imod posteren og blev skam overrasket over at se det var reklame for en stripklub. Et smule fjoget smil voksede på hans læber. Der var bestemt ikke noget galt i en gruppe lækre kvinder, der dansede omkring en og smed tøjet. Kort kiggede han op på Kath og løftede på et øjenbryn.
”Arbejder du der så kun som manager og ejer, eller stripper du selv et par gange?” spurgte han hende og smilte en smule forførende til hende. ”For hvis du selv danser, ser jeg en endnu større grund til at komme forbi og støtte din klub.” Han kiggede igen ned på posteren, hvor han her foldede den sammen og puttede den i sin lomme. ”Men jeg skal da hellere end gerne komme forbi en gang og tage nogen venner med…” Han løftede blikket fra posteren igen, hvor han her blev mødt af hende der lænede sig frem imod ham med et forførende glimt i sine øjne. Det gjorde blot smilet på hans læber større. ”Og få den såkaldte bedste oplevelse i vores liv.” Kort tog han sig selv i at kigge ned på hendes læber.

Bygningen var nu blevet som et spøgelseshotel. Drengene havde ikke stødt på pigerne og egentlig heller ikke hinanden. Engang havde de spottet den hjemløse mand, som så åbenbart ikke var hjemløs igen, da han trods alt hentede post som alle andre. Til tider kunne Josh høre Rose tumle rundt ovenpå med sit arbejde, men det var stort set også den eneste larm i bygningen. Lige indtil en fredag aften, hvor River besluttede sig for at spille voldsomt højt musik. Gun’s roses, et larmende rockband, ifølge Josh. Men, eftersom det var fredag, måtte musikken være høj til klokken lort, desværre.

Hun så kort ud af vinduet, mens han beskulede hendes poster. "Jeg ejer klubben og arbejder der på samme tid, hvorfor skulle jeg skabe noget hvor jeg ikke selv kan få lov til at have det sjovt." Hun så kort over på ham, hvor hun forførende blinkede til ham. "Men nu hvor du ser en større grund til at se mig, så skal du vide at jeg arbejder fra 06:00 til 16:00 med pauser enkelte gange Så jeg vil glæde mig til at se dig sidde på en af stolene." Hun smilte forførende igen til ham, hvor hun kort rettede sig en smule op.
Hun nærmede sig drillende hans læber, hvor hun selv kort tog sig i at kigge ned på hans læber, der kun var blevet større i smilet. "Jeg vil give jer en god oplevelse." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort pustede ned på hans læber, inden hun trak væk fra ham. "Her er din destination." Lød det fra manden der kørte, han stoppede bilen, inden han gik hen og åbnede døren for Joaquin. "Pas på dig selv." Lød det drillende fra Kath.

Musikken der blev spillet højt, begyndte så småt at blive mixet sammen med et koreansk gruppe kaldt BTS. Musikken blev spillet højt, og da musikken ikke blev helt overdøvet, blev der skruet højere op for bandet så man kunne mærke gulvet ryste under en. Hvilket fik selv Rose til at stikke hovedet ud af døren, hun lukkede døren bag sig, mens hun gik rundt i hotpants og en hvid trøje, hun havde et forklæde over sig, samt en smule mel på kinderne. Hun gik hen til den larmene dør, hvor hun bankede op, samt ringede på. Dog åbnede den ikke, selv udenfor virkede det som om man stod lige ved siden af højtalerne, så selv der måtte man råbe hvis man skulle snakke med nogle.

Det glædede Joaquin at høre at hun selv dansede der, så han sagtens kunne regne med at finde hende oppe på scenen, med den smukke krop hun nu bar. ”I så fald ville du kunne finde mig på det tidspunkt på din club, siddende på en af stolene og ventende på at se dig danse,” her sendte han hende selv et forførende smil, hvorpå han steg ud af bilen så snart de var ved hans destination. Kort da han var steget ud, så han efter bilen, med et svagt smil på læben. Man flyttede ind i en ny bygning og endte med at bo ved siden af en stripper.

Til at starte med bemærkede River ikke at det bankede på. Først i det sangen sluttede, hørte han godt banken på døren. Han sukkede opgivende og rejste sig ellers op, hvorpå han gik hen imod døren og åbnede den op med et hårdt ryk. ”Hvad er der? Det er fredag og det er ikke mig der spiller det ondsvage koreanske musik,” sagde han koldt og så ned af Rose. ”Bor du overhovedet her eller har nogle sendt dig? Måske en kæreste… bor din kæreste her i bygningen?” Han lænede sig op af dørkarmen og så endnu engang ned på hende. ”Du ligner en der er ved at bage?” Da den koreanske musik blev højere, kiggede han op og rystede på hovedet. ”I det mindste er mit musik godt..”

Kath smilte kækt til ham, hvor hun svang det ene ben over det andet, hvilket fik jakken til at glide længere op af hendes lår. "Så vil jeg glæde mig til at se dig, siddende ved gulvet." Hun kørte en hånd igennem hendes hår, hvor hun lod blikket køre ned af ham. "Sig til hvis du mangler et arbejde, jeg tror sagtens jeg kunne skaffe dig et lille deltids job." Hun klikkede kort med tungen, inden hun lod sine øjne følge ham ud af bilen. "Vi ses vel." Lød det forførende fra hende, inden bilen kørte videre. Dette var underholdene, hun vidste ikke at der var kommet en ny fyr i bygningen. Og han så oven i købet ret godt ud, så måske hun kunne få ham til at lave en lille forstilling eller måske bare få ham til at servere, det kunne også blive godt. Hans ansigt sagde uskyldig, men hans krop virkede fast, hvilket mange kvinder rigtig godt kunne lide. Hun løftede mobilen op af lommen, mens hun så ned i den.

Rose så en smule fortvivlet på ham. Han virkede til at være en smule sur over at hun bankede på. "Jeg..." Mere nåede hun ikke at sige, før han spurgte om hun havde en kæreste og om hun boede hos her. "Det.. Jeg." Endnu engang blev hun afbrudt af ham, da huan spurgte om hun var i gang med at bage. "Ja det er jeg... Men.." Det koreanske musik blev kun højere og højere. "Jeg tænkte på om du ville skue en smule ned for musikken, det er sent og rigtig højt... Hvis det ikke er for meget at forlange." Hun fumlede en smule med tøjet, hvor hun ellers trådte lidt tilbage. "Jeg skal nok snakke med den, der spiller højt musik også." Hun sendte ham et lille smil, hvorfor skræmte han hende lige? Eller han skræmte hende ikke, han gjorde hende bare ubehagelig nervøs.

Et arbejde? Spørgende satte han hovedet på skrå og smilte drillende til hende, da han ikke var helt sikker på hvordan han skulle tackle det. For mente hun som en stripper eller som noget helt andet. Hvis hun mente stripper var det vel et kompliment til at han så godt ud, ikke sandt? ”Det skal jeg nok huske, mener du som stripper eller som noget helt andet? For jeg burde nok advare dig om, at jeg ikke aner hvordan man danser op af en pæl, men jeg kan skam godt danse… snakker jeg for meget lige nu?” Han smilte venligt til hende og klukkede ellers over sig selv. Det var måske et lidt mere livligt job end det han havde nu… der kunne da ikke være noget dårligt i at være stripper. Trods alt var det en masse piger der skreg efter ens krop, det lød ikke særlig tosset overhovedet. ”Men, jeg vil da gerne tage det til overvejelse, skal jeg til en optagelsesprøve?”
Inden han smuttede ud af bilen, sagde han vi ses til hende og tog ellers af sted til sit ret så kedeligt arbejde, som assistent for en børs mand. Kedeligt, bare kedeligt.

Sikke en tøvende lille mus, var alt der gik igennem Rivers hoved, i det hun ikke kunne få sine ord ud og virkede til at være ret så bange for ham. Næsten. Han klukkede ved tanken og fjernede noget hår fra sin pande. ”Fint, fint dit lille my, jeg skal nok skrue ned.” Han blinkede til hende og bakkede ellers langsomt ind i sin lejlighed igen. ”Og hey, hvad end du bager, så kom endelig med en smagsprøve på et tidspunkt..” Han lukkede nu ellers døren i hovedet på hende. Ja, han kunne vel godt lade være med at spille så høj musik. Dog kunne han høre det højt i sine høretelefoner, hvilket var det han endte med at gøre i stedet. På den måde generede han vel ikke nogen af dem i bygningen.

Kath klikkede kort med tungen, hans ord fik hende til at smile, samt grine en smule. "Hvis du er lærnem, kunne jeg nemt få dig lært til at danse op af en pæl. Men for at være ærlig så danser mænd ikke op af pælen, de danser mere bare og smider tøjet, da det er det kvinder ønsker at se." Hendes ord var drillende, dog forførende. Kort lænede hun sig tættere op af ham igen. "Men jeg mente nu mest som en serverings person, dem har vi brug for af det mandlige køn." Hun blinkede kort til ham. "Du snakker tilpas lige nu." Hun smilte kækt til ham, inden hun trak sig væk fra ham igen.
"En optagelses prøve, hvis du ønsker at danse, men hvis du vil servere skal du bare trænes.. Men hvis det er noget." Hun fandt et lille kort frem, som hun rakte til ham, inden han trådte ud af bilen. "Så tag og gi' mimg et kald." Hun blinkede endnu engang til ham, med sine forførende øjne. Hun vinkede kort til ham, i det han sagde vi ses til hende.

Lille my? Kaldte han hendes lige et lille my, det var en smule underligt, men så længe han lyttede til hendes ord. Hun adskilte sine læber kort. "M-Mange tak." Lød det forsigtigt fra hende, inden hun trådte forsigtigt tilbage fra døren. "De-Det vil jeg gøre." Lød det kærligt, samt uskyldigt fra hende. Hun vidste virkelig ikke hvordan hun skulle håndtere dette. Dog som døren langsomt lukkede i, trak hun væk. Hun måtte bede den anden dør om at skrue ned, men som hun konstant bankede på døren, skete der intet.
Hun forsatte med at banke i omkring 5 minutter, før hun måtte give op. Det virkede bare ikke, intet åbnede den døre, hun tog også fat i dør håndtaget, men det var låst, så hun kom ingen steder. Med trætte trin, gik hun op af trappen igen. Hun ville sove, men med det høje musik, ville hun bestemt ikke komme til at sove. Hun sukkede blidt, inden hun så ud af vinduet, hvor den stjerneklare himmel, fik lyst vejene op.

Joaquin så spørgende på kortet imens hun kørte væk fra ham. Enden var det tjenere eller stripper, begge ting ville være bedre end assistent, så måske han bare skulle kontakte hende igen? Det var også en anden måde at møde hende igen. Det spørgende udtryk forvandlede sig om til et smil. Disse dage skulle nok gå hen og blive interessante. Kirsebærret på toppen.

River sad i sin helt verden. Så den blonde engel boede altså i bygningen? Eller var hun sammen med en kæreste? Han rystede på sit hoved. Det ragede ham en disse. Sådan et uskyldigt lille my kunne ikke have en kæreste, selvom hun så godt ud og havde gode former. Han klukkede over sin egen tanker, imens musikken hærgede i hans øre. Menneskene i denne bygning betød ikke noget.
Josh der boede på samme etage med musikken, åbnede nu selv døren, kun iført sine natbukser. Det brune hår sad pjusket ud til alle sider. I det han så Rose, smilte han til hende og gik ellers hen ved siden af hende. ”Jeg kan hører du har prøvet i et stykke tid… lad mig give et forsøg,” sagde han venligt til hende, før han vendte fronten imod døren og bankede hårdt på den, tre hårdere slag. ”HEY ALEX!”
Han huskede godt pigen der havde brast ind i deres lejlighed i troen om den gamle dame stadig boede der. ”ALEX!”

Rose fandt River meget pæn, dog fandt hun ham også en smule ydmygende, det var som om han snakkede ned til hende, i det øjeblik han åbnede døren og så hende. Måske hun så en smule dum ud, især fordi hun havde mel i hovedet.
Da Rose havde banket i noget tid, var hun nær gået væk, til Josh kom mod hende. "Oh, hey." Hun smilte kærligt til ham, inden hun trak væk fra døren. "Mange tak, gør det noget at jeg smutter op igen, jeg har noget der hæver, så jeg ville sætte det i ovnen." Hun smilte kærligt til Josh, hvis hun fik lov, ville hun begive sig mod sin lejlighed, inden hun vinkede kærligt til ham.
Alex åbnede ikke døren, før næste sang kom på. Dette fik hende til at skrue ned igen, hun gik forsigtigt imod døren, hvor man ville kunne høre dørens kæde blive åbnet op, det raslede en smule bag døren. "To sekunder." Lød det kort fra hende, mens hun låste forskellige låse op. Man kunne høre klikkende.
Da hun åbnede døren, stod hun iført en sort natkjole, med tynde stropper. "Hey.. Hvad så?" Hun lænede sig en smule op af døren, med hænderne på dørkarmen. "Noget jeg kan gøre for dig?" Hun lod sine øjne vandre ned af ham, inden hun lagde en finger på hans læber, for at stoppe ham i at sige noget. "Du ser godt ud, kom her." Hun greb fat i hans arm og trak ham indenfor. Hurtigt lukkede hun døren bag sig.
Lejligheden var større end normalt, som to lejligheder var slået sammen. Der var hvide møbler, med store højtaler i hvert hjørne, musikken kunne høres lavt. "Sæt dig." Hun skubbede ham imod sofaen, hvor hun ellers gik ud i køkkenet. Hurtigt kom hun tilbage, med et lille fad af snacks. "Må jeg tage nogle billeder af dig, bare i forskellige poses, please. Jeg kan betale dig for det, det behøver ikke at være særlige poses og det er kun mig der ser billederne, ikke andre." Hun smilte stort til ham. Hun havde et lille hårbånd i håret, mens de fyldige læber adskilte sig en smule. "Please." Hun sendte ham et forsigtigt, dog forførende smil.

Tøjet: http://www.dhresource.com/0x0s/f2-albu-g2-M00-8C-35-rBVaGlUtgbqAXn2WAAFIMAP3u28635.jpg/racerback-lacing-cup-steel-lace-sleepwear.jpg

Det gjorde skam ikke Josh noget at hun gerne ville tilbage til hvad end hun havde i ovnen. Derfor sagde han ja, til at det var i orden at hun smuttede tilbage til sin lejlighed. Han skulle nok tage sig af Alex, eller bede hende om at skrue ned selvfølgelig. Så da Rose trippede tilbage til sin lejlighed, trippede Josh utålmodigt foran Alexs dør og da musikken endelig blev slukket og han kunne høre en stemme, pustede han ud og kørte en hånd igennem sit hår. Lyden af alle låsene fik Josh til at sætte en smule spørgsmålstegn. Hvorfor var der grund til at låse hendes dør så meget?
Lige som døren gik op, skulle han til at sige noget, da han bemærkede hendes påklædning og straks mistede sit ordforåd. Hun så dejlig ud… natkjolen sad perfekt på hende.. Hurtigt forsøgte han at ryste det af sig og adskilte læberne for at sige: ”Hey ja… din musik.. kunne du…” Mere nåede han ikke at sige, før hun lagde en finger mod hans læber, hvilket kort gjorde ham skiløjet i det han fokuserede på den. Han så godt ud? Ordene fik ham til at rødme kort og først nu gik det op for ham, at han var vandret halvnøgen ud af døren, ret respektløst. Pludselig blev han trukket ind og han nåede knap nok at se sig omkring, før hun satte ham ned i sofaen og forvirret som han var, kunne han ikke andet end at lade sig adlyde.
Hvad skete der lige?
”Alex… hey…” igen måtte han blive afbrudt af hendes stemme. Hun ville have billeder af ham? Hvad for slags billeder?! Og hvorfor lige efter hun havde sagt sætningen: du ser godt ud.
Rødmen på hans kinder kunne ikke skjules, i det han rystede blidt på hovedet og rejste sig op. ”Uhm, Alex jeg… det er ikke en god ide, jeg kom egentlig blot for at bede dig om at skrue ned for musikken… det var alt og hvorfor billeder? Hvilke billeder?” Han forsøgte at ignorere hendes forsigtigt og forførende smil.

Hans rødme fik hende til at smile charmerende til ham, med et lettere skævt smil alligevel. Hun trak ham med sig ind i sin lejlighed. Her ville der sjovt nok være udsyn til de vildeste og dyreste ting, samt en mankin dukker, som havde forskellige tøj på. Der var også en gine der havde en smule stof hængene på sig, et lille tegn på at hun var i gang med at sy en lang marine blå kjole.
Alex lyttede bestemt ikke til hans små ord, i stedet snakkede hun for ham. Hun ønskede billeder af ham, bestemt billeder. Hun havde brug for billederne, på den måde kunne hun oploade dem på computeren og tegne tøjet på ham, se hvordan det ville se ud. Hans kropstype var normal og alligevel ikke helt normal, hvilket gjorde at hun gerne ville tage billederne.
Hans spørgsmål, samt det at han enlig sagde nej fik hende til at nærme sig hans ansigt. "Du er nød til det. Det er meget vigtigt, jeg kan bruge det på mit arbejde." Hun så ham ind i øjnene, inden hun kort så ned af ham. "Det skal bruges til arbejde, jeg laver tøj og har længe gerne ville lave tøj til mænd, men da jeg ikke rigtig har nogle mænd, så bliver det svært... Så please... Pleeeeease!" Hun nærmede ham kort igen, inden hun trak en smule væk. "Jeg har brug for det, jeg betaler dig for det... Det er kun lige nu, det tager kun få minutter." Hun smilte endnu engang forførende til ham, inden hun trak helt væk fra ham. Hun gik endnu engang tilbage til køkkenet, hvor hun her fandt et kamera. "Kom nu, jeg lover at skrue ned for musikken hvos du giver mig den frihed at tage dine billeder?" Hun smilte kækt til ham.

Hun var i gang med en meget smuk kjole… det måtte han give hende, hun var ret talentfuld. Gad vide om dette skulle bruges til hendes arbejde? Billederne hun ville have af ham, skulle åbenbart bruges til hendes arbejde, hvilket vel gjorde det mere forståeligt, men det var stadig en smule underligt for ham.
Da hun blev ved med at nærme sig ham, rykkede han sig automatisk væk fra hende, stille og roligt dog, så det ikke skulle virke som om at han afsky hende. ”Er jeg nød til det… men, dit arbejde… jeg… jeg er bare ikke god på billeder, bare spørg min kæreste hun… øhm.. Har du virkelig ingen mande modeller…” Han pustede forvirret ud. ”Okay, okay, jeg skal nok lade dig tage billederne, hvis bare du skruer ned for musikken og fortæller præcis hvad slags arbejde, ja, det er noget med tøj, men hvilket mærke og kan du fortælle mere om det, imens vi tager billederne?” Kækt smilte han til hende og satte sig ellers ned på sofaen igen. ”Jeg mener, siden du er min nabo, er det da det mindste du kan gøre, siden du ikke har spurgt om du må låne noget sukker endnu.” Igen sendte han hende et kækt smil.

Kæreste, han havde en kæreste? Oh, så virkede det nok ikke at charmere sig ind på ham. Hvilket fik hende til at trække væk. Hun fjernede en lille tot hår fra sit ansigt og om bag øret. "Ja du nød til det, nu hvor du spørger så pænt." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun satte sig ved hans side. "Please, gør det. Jeg har intet problem med at du laver ansigter på billederne, jeg har bare brug for at du stiller dig med samlet ben og sprede arme, også tager jeg billeder af dig på den måde. Giv mig din kærestes nummer, så spørger jeg hende gerne." Hun smilte kækt til ham, inden hun så sig over skulderen igen. "Jo, jeg havde en, eller.. jeg har nogle få, den ene blev fyret for et par uger siden. Men det går ikke at spørger dem, de er for... for drengede, så jeg tænkte at det gik bedre med dig." Hun smilte kækt til ham. "Kom nu!" Hun klikkede kort med tungen.
Dog da han sagde at han ville gøre det, lyste hun helt op. "Virkelig!" Hun adskilte sine læber, hvor hun klappede med sine hænder og her allerede havde været ude og hente kameraet. "Det jeg glad for... Kom med mig." Hun viftede kort med sin hånd, inden hun førte ham ind i et lille rum, med grønne vægge og ellers et kamera stativ. Hun sluttede kameraet til stativet og tog nogle ledninger til det, for at koble den fast til en computer. "Ok, lad os komme i gang." Hun smilte stort til ham, hvor hun tændte alt sit udstyr, hun tændte for lyset. "Bare stil dig på det sorte kryds på gulvet også begynder vi." Hun smilte kærligt til ham, stadigvæk klar til at tage hans billeder. "Oh, kan jeg være så forfærdelig og bede dig om at smide bukserne, behold underbukserne på, men smid bukserne, det kræver kun få billeder." Hun smilte forførende, samt en smule drillende på ham.

Det var altid noget at det ikke var ansigtet hun gik efter, trods alt var han som sagt ikke god på billeder, da han langt fra anede hvad han skulle på billederne. Så, han gjorde som hun sagde, fulgte hende med ind i et lille rum, hvor han her blev mødt af synet af et stativ og et kryds på gulvet, som tilfældigvis var det han skulle stille sig på. ”Hvad mener du med at dine tidligere modeller er for drenget til at du kan bruge dem? Skal du ikke bare bruge en drengekrop, så du kan designe hvordan tøjet skal se ud?” spurgte han nysgerrigt og gik hen for at stille sig på krydset, som hun nu så pænt havde bedt ham om.
Smide bukserne!? Igen, han kunne ikke styrer den rødmen der voksede på hans kinder, specielt ikke når hun smilte drillende og forførende til ham. Som han skulle til at spørge hvorfor, kom han i tanke om at hun designede tøj og han derfor ikke kunne have bukser på, hvis hun nu skulle designe bukser. Spørgsmålet blev derfor lagt på hylden og han tog roligt bukserne af, uden at se på hende, da det stadig var ret akavet for hende. ”There… Bukserne er væk, så lad os få taget nogle billeder, du guider hvordan jeg skal stå og ansigtet var ligemeget sagde du.. hvilket er en stor fordel for mig..” Han smilte drillende til hende og ventede ellers på at hun guidede ham. ”Så uhm… alex, hvorfor det høje musik? Prøver du at skræmme folk væk fra bygningen?”

Alex klikkede med tungen, mens hun satte kameraet på stativet. "De gik konstant efter sex, de tænkte med det andet hoved, hver gang jeg ville bruge deres kroppe til arbejdet, valgte de at jeg ville bruge deres kroppe til så meget andet." Hun rettede sig op igen, hvor hun så imod ham igen. "Jeg skal bare bruge deres krop til nogle billeder, men dengang tænkte jeg bare at jeg kunne tage deres mål og forsøge at skabe tøj i deres størrelse, men det gik trods alt ikke... Nu har jeg ideen om at jeg kan gøre det, hvis jeg har billederne af dig, det gør at jeg ved hvordan det skal sidde på dig, måske det er sværre at sy, så jeg ville blive beæret, hvis jeg også lige må tage dine mål." Hun så igennem linsen, hvor hun roligt lagde hænderne over knappen og fyrede et enkelt billed af, så et kort skarpt lys, fik værelset til at lyse op. "Ok, det er sat op... Klar til at rulle.." Hun rettede sig op og smilte kækt til ham.
Lige efter hun havde bedt ham om at smide bukserne, blev hans kinder røde igen. Dette fik hende til at klukke en smule. Da han smed bukserne, lod hun sine øjne vandre ned af ham. Dette var en god ide, han var virkelig køn at se på, det overraskede hende mere end hun lige havde forventet. "Det er ligemeget med ansiget, men please ikke forsøg at lave ansigter, det er bare svært at koncentrere sig om." Hun smilte kærligt til ham, inden hun valgte at forklare ham at han skulle stå med armene ud til siderne, benene samle og enkelte gange snurre rundt, så hun kunne få billeder af hans sider og ryg.
"Det høje musik var for at overdøve ham nedenunder, og for at slappe af. Jeg har ret svært ved at koncentrere mig, når hans latterlige musik spiller." Hun tog et enkelt billed, hvor hun smilte kærligt til ham. "Jeg havde brug for min egen musik, i håb om at det ville hjælpe mig med at koncentere mig.. Jeg syer i forvejen mande tøj, men jeg har brug for noget nyt inspiration, mest fordi jeg skal fremvise et nyt sæt hvert halve år og jeg har intet, ikke den mindste ide overhovedet" Hun så kort op på ham. "Jeg hader sådan noget, du ved... at være ideløs, jeg har brug for mine ideer, ellers når jeg ikke langt... Så.. Hvordan arbejder du? Eller hvad arbejder du som, undskyld." De kunne ligeså godt snakke sammen.
Enkelte gange lavede hun en pose, så han kunne efterligne hendes måde at stå på, hvor hun igen tog et par billeder af ham.

Imens hun snakkede, betragtede han hende svagt og begyndte ellers at lave det hun nu bad ham om. ”Det undre mig ikke at de har tænkt sådan, jeg mener du er ret så tiltrækkende og når du så beder dem om at tage tøjet af, så gør det dem ikke ligefrem mindre ophidset,” fortalte han og lavede engang imellem irriteret grimasser. ”Og ja, sure, du må gerne tage mine mål, jeg forstår ikke hvad der kunne være helt galt i det.” Kort bemærkede han hvordan hendes øjne vandrede ned af ham. Hun gjorde bestemt ikke hans rødmen nemmere. I det hun sagde ansigterne ikke skulle være alt for fjollede, nikkede han til hende og skar kort en grimasse, hvorpå han derefter blot placerede sig som hun sagde han skulle.
”Yeah, Rivers musik er ret så larmende… så hvis du havde brug for noget der kunne overdøve, i håb om koncentration, så er det forståeligt nok… men næste gang, advare mig..” Han blinkede drillende til hende og stillede sig som hun nu bad om. ”Et nyt sæt? Hvor mange sæt tøj er det så? Og hey, måske du kunne lave noget med skjorter… jeg elsker skjorter, de er så behagelige at have på…” Igen var det tid til en ny pose. Han smilte varmt til hende og strakte sig meget kort, imens blitchen blændte ham engang imellem. ”Mig? Jeg arbejder blot i target og engang imellem i den lokale bager… ikke rigtig noget specielt der.. Jeg arbejder to steder for at sparre op til en motorcykel.” Han smilte blidt til hende igen. ”Så uhm, som designer… hvad har din sværeste opgave så været?”

Han mente altså at hun var tiltrækkende? Et lille smil sprede sig på hendes læber, i mens han snakkede. "Bliver du ophidset af at tage dit tøj af? For hvis du gør, holder du det inde og det burde alle mænd gøre.." Hun klikkede kort med tungen. Hans irriterede grimasser, fik hende bare til at smile. De var ret underholdene at se på, ikke trælse, selvom de ikke rigtig passede ind, især ikke når han stod på den måde som han gjorde.  
Hun måtte gerne tage hans mål, dette fik hende til at nikke og takke kort, mens hun tog nogle ekstra billeder. "Hvad er det, du ikke helt forstår? Forstår du ikke hvorfor jeg har brug for målene??" Hun lagde hovedet en smule på skrå. Da hendes øjne vandrede ned af ham, lagde hun godt mærke til hvordan hans rødmen kun sprede sig over hans, da han opdagede hendes øjne. Hun sendte ham et kækt lille smil, inden hun bad ham om at skære en smule ned på ansigterne. Han fulgte hendes instrukser, hver eneste gang hun bad ham om at stille sig på en måde, gjorde han det.
"Advare dig om før jeg spiller høj musik? Det skal du nok ikke lige forvente, jeg skruer bare op, men hvis det er et større problem, så har jeg en nøgle under måtten, så kom ind hvis jeg spiller for høj musik. Men bruger du den forkert, for at stjæle noget osv, så skal du vide at der er fire video kameraer, som filmer indgangen og udgangen, så ved du det. Men ellers er nøglen der, hvis jeg ikke åbner når du banker på." Hun smilte kækt til ham igen, inden hun tog flere billeder og bad ham om at stille sig på en anden måde. "Mange sæt tøj?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, inden hun lænede sig en smule over kameraet. "Jeg er tøj designer, jeg har mange forskellige designs og *tøjsæt* Hvis du ønsker at sige det på den måde. Jeg har collegesioner, vinter, sommer, forår og efterår. Så har jeg Asiatiske tøjstil, afrikansk osv... Kimonoer osv." Hun sendte ham et kærligt smil, inden hun tog nogle flere billeder, i det han stillede sig på endnu en måde. "Du kan lide skjorter? Jeg kan finde ud af noget, men jeg overvejede sweatere og striktrøjer denne gang." Hun klikkede kort med tungen igen.
I det han strakte sig, fik hun kort taget et billed af ham. Hvilket blev overraskende godt, musklerne stremmede en smule, gjorde dem mere tydelige. Hun så kort ned på computerskærmen, hvilket fik hende til at smile. "I target siger du?" Hun løftede blikket mod ham igen, hvor hun tog flere billeder af ham. "Kan jeg bede dig om at vende siden til... tak." Hun sendte ham et kærligt smil, inden hun forsatte med billederne. "Det sværeste ved mit arbejde er alle møderne, de mange butik åbninger og for ikke at snakke om at der også er helt vildt meget papir arbejde." Hun nikkede kort til et lille bord i hjørnet af rummet. Det var fyldt med papir, mapper, sedler på væggen og gulvet. "Det er bare en lille smule af papir arbejdet, som jeg tager med hjem fra arbejdet, for at få mindre at lave næste dag." Hun sukkede kort. "Men hey, hvis du mangler et job eller noget, ville jeg gerne have din krop." Hun fjernede sig fra kameraet, inden hun tog hans tøj og gik tilbage til ham. "Du kunne bruges til en lille reklame billeder, eller måske en rigtig reklame." Hun smilte varmt til ham, mens hun rakte ham hans tøj.

Spørgsmålet om han blev ophidset af at tage sit tøj af, fik ham til at grine og ryste på hovedet, hvorpå han kørte en hånd igennem sit pandehår, for at smøre det tilbage. ”Nej dog ikke, hvis jeg gjorde ville jeg have et problem hver morgen jeg skulle have tøj på..” sagde han og klikkede med sin tunge.
Snakken om målene fik ham til at løfte en smule på skuldrene. ”Jeg øhm… går ud fra målene skal bruges til tøjet, men jeg tror ikke jeg er sikker på hvad de drenge du ansætter, tror der vil ske, hvis du tager deres mål… det er vel kun omkring armene, ikke sandt?”
Hendes kække smil fik ham til at smile en smule genert. Eller måske var det, det faktum at han stod halvnøgen foran hende og hun tog billeder af ham.
”Vil du have jeg bare skal gå ind? Hvad hvis du er i gang med private ting, som uhm, har din kæreste over og sådan..” svarede han på det med nøglen og kunne ikke forhindre sig selv i at lave en smule større øjne. ”Men jeg er da glad for at du næsten stoler på mig, til at lade mig vide hvor din nøgle er… eller, du har dog dine kamaraer, men alligevel.” Han smilte drillende til hende.
Han stillede sig som hun bad om og smilte svagt til hende. ”Wow, det lyder som en hel del arbejde… hvad er så dit ynglings tøj at designe så? Jeg kunne forestille mig at kimonoerne er sjove at designe.” Da hun nævnte sweater og striktrøjer, lyste hans øjne også en smule op. ”Det er også noget af det bedste, det er så rart at have på.”
Billedet der blevet taget imens han strakte sig, bemærkede han ikke og vendte sig ellers bare til siden, som hun nu bad ham om. ”Ja, target… en stor rode butik og trøjerne… ish… de er så kraftige røde, at de får et trafiklys til at føle sig farveløs.”
Han kunne ny meget bedre lide at snakke om hendes arbejde. Papirarbejdet hun nikkede hen imod, fik ham til at spærre øjnene overrasket op. ”Wow, det kalder jeg en del papirer.. hvordan kan du holde det ud?” På en måde blev hans ord slugt, så snart han hørte ordene, at hun gerne ville have hans krop. Mon hun selv havde hørt den? Hurtigt rystede han det fra sig.. ”Reklamer billeder? Uhm.. og min krop? Er du sikker? De fleste mænd man placere deroppe er ripped fyrer… altid med en poleret eight-pack,” svarede han venligt og tog imod sit tøj, hvorpå han begyndte roligt at tage det på igen.

Hun nikkede og grinte en smule af hans ord, inden hun rystede blidt på hovedet. "Det er sandt, det ville være et problem. Men nok mere et problem om aften, når du skal have det af." Hun blinkede kækt til ham, inden hun så ned på sin computer, roligt tjekkede hun få af billederne igennem, inden hun stod ved kameraet igen. Alex klikkede kort med tungen, i det han forklarede hende at han ikke forstod hvordan fyrene kunne misforstå hende, når hun tog mål hos dem. "Det er nok det faktum af at jeg stiller mig på knæ foran dem og rør ved deres lår." Hun tog endnu et billed af ham, hvor hun endnu engang så imod skærmen på computeren. "Så nej, det er arme, skuldre, højde, ben længde, lår, talje, bryst, armlængde, hoved størrelse, hals." Hun sendte ham et blidt smil, inden hun lagde hovedet en smule på skrå igen. "Er det da nu et problem?" Hun så spørgende på ham, inden hun lagde hovedet på skrå.
Alex lo kærligt af hans ord, inden hun viftede med hånden. "Jeg har ikke en kæreste, har faktisk aldrig haft en. Ud over det, så er de største private ting, mig der går rundt i badekåbe. Så bare rolig, du kan sagtens komme ind." Hun blinkede drillende til ham, inden hun tog endnu et billede af ham. "Jeg stoler bestemt ikke på dig, jeg ønsker bare ikke at du klager over mig, så jeg er nød til at flytte." Hun klikkede kort med tungen. "Plus, hvis du stjæler kan jeg smide dig i fængsel og få erstatnings krav, på det du tager." Hun klikkede drillende med tungen, mens hun lod sine øjne vandre ned af ham endnu engang. Hun var ikke særlig god til at gøre det diskret, hun gjorde det tit uden at tænke yderligere over det.
Alex smilte over hans spørgsmål, på trods af at det omhandlede hendes arbejde. "Jeg nyder at lave kjoler, jeg elsker faktisk at lave kjoler... Ikke at bukser og trøjer er et problem, men kjoler er det jeg finder sjovest at lave." Hun sendte ham et forsigtigt, dog kækt smil.
"Jeg elsker også at lave sådan noget, specielt at gå rundt i en varm strikke trøje, når alting er lidt for koldt." Hun lagde kort hovedet på skrå, så håret langsomt gled til hendes ene skulder. "Jeg ved godt hvordan targets uniformer ser ud, men.. For at være ærlig, er det nok en af de butikker jeg bevæger mig mindst i. Jeg kan ikke lide hvor beskidt og ligeglad alle folk er, dem der arbejder der, virker konstant ligeglad, kaster en person op i butikken, bliver det først tørret op efter længere tid, plus folk går underligt rundt osv osv." Hun viftede kort med sin hånd.
Hvordan kunne hun holde ud at have så meget papir arbejde. "Det kan jeg ikke, jeg overvejer at få en assistent, men det fungerede ikke helt for mig, jeg kan godt lide at jeg har styr på det hele. Men... Så meget papir arbejde, skaber problemer... Det der, er kun halvdelen af det hele og det er kun fra denne uge af." Hun klikkede irriteret med tungen, inden hun så ned på computeren igen.
"Reklame billeder af din krop, osv.. Jeg går meget op i at hver krop er forskellige, jeg finder din krop meget flot. Du har gode markeringer, en flot struktur og for ikke at snakke om at din mave er ret flad, med en smule aftegninger til at du kunne træne mere og få en ret tydelig six-pack." Hun så endnu engang ned af ham, mens han så elegant tog tøjet igen. "Men hvis du er interesseret, kunne jeg godt bruge dig." Hun trådte forsigtigt tilbage til computeren, for at gemme billederne. "Men det er ved at være sent... Kan jeg byde dig på noget? Te, kaffe eller måske noget at spise?" Hun så ikke på ham, mens hun snakkede, i stedet sad hun og rodede med computeren.

Så snart hun forklarede hvad det var hun helt præcis gjorde, når hun målte drengenes størrelser, forstod han meget bedre. Specielt hvis hun faldt på knæ foran dem og rørte ved låret. Om han havde et problem med det? Her rystede han hurtigt på hovedet. ”nej nej, du måler mig bare så meget du vil… så længe du ikke misforstår det.” Han blinkede drillende til hende og så ellers ned i gulvet. ”Undskyld, hvis det var for meget, jeg ved udmærket godt at kvinder ikke misforstår ting… eller, det siger min kæreste i hvert fald.” Med et smil så han hen på hende og derefter på kameraet.
Da hun sagde at hun ikke havde en kæreste, så intet han kunne bryde ind i. ”Oh, uhm… altid noget og hey, selvfølgelig stoler du ikke på mig, du kender mig trods alt ikke endnu og bare rolig… jeg stjæler ikke.” Nok stolte hun ikke på ham, men hun fortalte ham trods alt hvor nøglen lå, bare så han kunne komme ind og bede hende om at skrue ned for musikken.
Hendes øjne løb ned af ham og fik hjertet inde i ham til at banke. Så han mon forkert ud!? Han rødmede svagt, hvorfor gik han op i det?
Hun elskede at lave kjoler. Det var rart at høre hun elskede hendes arbejde. Det var ikke så tit man stødte på dem der gjorde det. ”Hvor mange kjoler har du så lavet?”
I det hun snakkede om target, bed han sig i underlæben og kløede sin nakke. ”I know right? Jeg arbejder der og jeg bliver selv så overrasket over hvor ligeglade nogen af arbejderne virker… men hey, tingene er billige og hvis du kommer, kan det være jeg kan give dig en smule rabat.” Han smilte kækt til hende.
Hun overvejede at få sig en assistent? Af en eller anden grund, hørte han sig selv sige: ”Er det kun kvinde assistenter du leder efter? For… jeg tror sagtens jeg kan finde tid til at være din assistent… medmindre det er alt for underligt?” Han havde fået sine bukser på igen. Komplimenterne om hans krop, fik ham til at rødme og ellers gå hen og sætte sig på sofaen. Luce blev dog ved med at sige at han godt kunne tabe sig lidt og få en six pack. ”Tak, men jeg er ikke den bedste på billeder, så måske assistent i stedet?” Han smilte kærligt til hende. ”Og ja tak, kaffe lyder godt.”

Så længe hun ikke misforstod det, så kunne hun måle ham så meget hun ville. Hun rystede blidt på hovedet. "Mange tak." Hun tog flere og flere billeder af ham, hvor hun til sidst så ned på skærmen igen. "Kan du stille sig sådan her." Hun poserede kort, hvor hun så hen imod ham. "Be om." Lød det kærligt fra hende. Hun kørte en tot hår om bag øret.
Da han nævnte hans kæreste, så hun hen imod ham. "Vent hvad? Har du kæreste på, det sagde du ikke noget om?" Lød det kækt fra hende, hvor hun lænede sig en smule hen over kameraet. "Snak lidt om hende, det får dig sikkert til at slappe en smule af." Lød det kærligt fra hende, hvor hun gik hen til ham, hun lagde sine hænder på hans overarme og masserede dem lidt, inden hun hev et målebånd frem og målte hans overarm. "Vidste du, at din ene arm er større end den anden med to centimeter." Lød det kærligt fra hende, inden hun gik væk igen.
"Jeg kender dig ikke, så derfor stoler jeg nok ikke lige på dig." Hun smilte kærligt til ham, mens hun tog nogle få billeder af ham igen. "Alle tyve ville sige at de ikke stjæler." Lød det kærligt fra hende, så hun sig en smule rundt. "Pas nu bare på nøglen, ikke vis den til nogle." Lød det kærligt fra hende, hvor hun derefter så billederne igennem. Det så godt ud, meget godt ud. Hun smilte stort til ham, hvor hun roligt så hen imod ham igen.
Hvor mange kjoler havde hun lavet, hun pegede hen imod en stor hylde, fyldt med omkring 50 mapper. "Alle mapperne på de to øverste hylder er fyldt med kjoler jeg har lavet... Så et par stykker." Hun pakkede kameraet sammen igen. "Så rabat... Lyder fantastisk." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun slukkede for kameraet. "Vil du forresten se billederne? Eller er det fint nok?" Hun så hen på ham.
"Vent, hvad?" Hun så en smule overrasket op på ham. "Du vil gerne være min assistent, hvis det er kan du komme på prøvetid, men det er kun hvis du tror du kan holde til det. Du skal enlig bare tage telefonen og være villig til at hente kaffe, vaske tøj osv... Altid gøre hvad jeg beder dig om." Lød det kærligt fra hende, hvor hu lagde hænderne over kors. "Er det noget du tror du kan holde til, for det er et job med vel betalt, men ingen attitude... Plus du får omkring 300 kr i timen." Hun lod hoften skyde ud til siden, mens hun forsøgte at skabe en øjenkontakt med ham.
Da han sagde han gerne ville have kaffe, gik hun hen for at varme noget vand. "Er instant kaffe fint nok, jeg kan godt lave rigtig kaffe hvis det er bedre for dig?" Hun så sig kort over skulderen. Hvis han valgte instant kaffe, ville hun række op på en af hylderne, hvilket gjorde at den meget korte natkjole løftede sig op, så hendes sorte trusser blev synlige.

Da hun bad ham om at posere på en bestemt måde, gjorde han det og følte sig skam fjollet, men tænkte ikke videre over det. ”Uhm, er det her fint nok?” Man kunne se på ham at han ikke var helt tryg og en smule anspændt, men at han gjorde sit bedste.
Måden hun lænede sig over kameraet på, gjorde hendes kavalergang så meget mere tydelig og først nu, gik det op for ham hvad det var hun egentlig havde på. Wow, hun så godt ud. Meget, For ikke at sige at hun var så nem at snakke med. I det hun gik hen imod ham, rystede han tankerne væk. Hun havde lige spurgt ind til hans kæreste og så havde han tænkt sådan om en anden kvinde. Hvor vovede han…
”Well, uhm… okay,” sagde han og vidste egentlig ikke hvor han skulle begynde. ”Hun er sød, forstående, det smukkeste sorte hår og store brune øjne… hun elsker drager… hvilket også er ret så kært.”
Infoen om arme, fik ham til at smile. Af en eller anden grund kunne han godt lide underlige informationer. ”Det vidste jeg ikke… i så fald ved jeg hvad det er for en arm jeg skal spænde for at imponere.”
Kommentaren om at alle tyve ikke ville sige de stjal, fik ham til at nikke til siden, som et tegn på det havde hun ret i. ”Bare rolig, jeg viser ikke nøglen til nogle.”
Han klukkede kærligt. ”Nej, jeg behøver ikke se billederne.. jeg stoler på at du ved hvad du laver og ja, jeg vil gerne prøve at komme på prøvetid… og holde til? Selvfølgelig kan jeg holde til det… engang fik en ældre kvinde mig til at rende rundt og lave alt for hende inde i target… og hun var uhøflig, det er du bestemt ikke… vent… 300 kr. i timen!?” Han havde for længst skabt en øjenkontakt med hende. ”Wow, det er gode penge.” Han så rundt, da hun viste ham hvor de forskellige mapper med kjolerne var. ”Wow, du har virkelig lavet mange kjoler.”
Han havde kort set sig omkring, imens hun snakkede om kaffen, men lige som han drejede hovedet om, så han de sorte panties og kinderne blev med det samme røde. ”Instant kaffe.. er fint…” Hans øjne blev ved med at lægge på hendes bagdel. Lige indtil det gik op for ham at han stirrede. Hurtigt så han den anden vej. Han kunne ikke kigge sådan efter en anden kvinde… han havde kæreste på! Og han elskede den kæreste. ”Så uhm… Alex. Ingen kæreste? Hvordan kan det være, du er virkelig tiltrækkende og rigtig rar.”
For ikke at sige du har en god bagdel.
Vent hvad!?

Hun nikkede blidt til hans ord. "Det ser fint ud." Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun roligt så hen imod Josh. "Det fiiiint, helt fint.." Hun faldt lidt i staver, han var virkelig køn. Hun smilte kærligt fra hende, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. "Så hun er dejlig." Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Sort hår, brune øjne.. Det lyder bekendt... Synes du jeg er køn også?" Hun smilte drillende på ham, hvor hun roligt lagde hovedet en smule på skrå. "Eller er det forunderligt at spørger om." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt så hen på væggene.
Infoet om hans arm, gjorde ham af en eller anden grund glad. Hun smilte stort til ham. "Du kunne også træne og løfte mere med den anden arm." Hun blinkede kort til ham, hvor hun tog de sidste billeder af ham.
"Ok... Ingen billeder." Hun slukkede computeren, hvor hun roligt smilte til ham. "Jeg ved hvad jeg laver... men fint, du kan komme på prøvetid, hvornår har du tid... det skal helst være en måned, ellers er jeg ikke sikker på du kan gøre det, jeg finder en der kan hjælpe dig ordentligt med tingene." Hun smilte kærligt til ham. "Så du er vant til at arbejde med uhøflige mennesker, jeg kan godt risikere at bide en smule af folk, især under arbejde. Så jeg håber du kan holde til det, hvis det er fint, men jeg mener aldrig noget og er bare stresset, nu er du advaret." Hun blinkede kort til ham. "Undskyld, men du starter med 265 kr i timen, hvis du ikke klare den... er du ikke hyret, hvis du klare den kommer du op på 300 kr i timen." Hun smilte kærligt til ham, da samtalen kørte over på kjolerne.
"Det er ok... hver mappe er en kollektioner, fra hvert år... jeg har været i gang i ca 8 år..." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt lukkede computeren ned igen.
Hun fandt kaffen frem, hvor hun øste det op i to glas. "Kæreste?" Han spurgte igen hvorfor hun ikke havde en kæreste. "Ja... Det ved jeg ikke, jeg har en smule nervøsitet hver gang jeg finder mænd tiltrækkende..." Hun så sig kort over skulderen. "Jeg joker... Jeg har aldrig haft en kæreste fordi jeg ikke rigtig har følt noget for nogle, jeg nægter at date nogle jeg ikke føler noget for... Så du skal ikke tænke over det." Hun så sig kort over skulderen. "Er det underligt?" Hun kom tilbage med kaffen. "Her." Lød det kærligt fra hende.

Da hun smilte kærligt til ham, smilte han kærligt tilbage til hende og holdt ellers positionen. Til sidst føltes det faktisk ikke så slemt, hvilket gjorde at han virkede en smule mere afslappet.
Det var egentlig rart nok at snakke om Luce. Så længe han ikke gjorde det for meget, så Alex ville finde ham kedeligt at snakke med. ”Ja, hun er ret så dejlig… vi har været sammen i 3 år nu.. jeg overvejer at spørge om hun vil giftes… tror du vil være for tidligt?” Han så ned på hende, imens hun målte hans arm. ”Lyder det bekendt?” I det han så ind i hendes øjne, så han hvordan de brune øjne lyste op og smeltede alt omkring sig. ”Oh yeah… du har også brune øjne.. og underligt at spørge om? Jeg uhm… nej, nej du er virkelig køn.” Han rødmede og så den anden vej. ”Haha, jeg gjorde det underligt nu, hva?”
Kommentaren om træning, klukkede han blidt af og smilte til hende. ”Og jeg har tid fra… næste uge af? Og hey, hvis du ønsker at bide, så bider du bare… jeg skal nok prøve at tage det og hvis jeg gør noget forkert, så skal du bare sige det til mig.” Han blinkede tilbage til hende. ”Og 265 er også rigtigt godt… så, jeg vil gerne prøve. Men, hvis jeg ikke er en god assistent, så smid mig væk, okay?” Han satte hovedet på skrå og smilte kærligt.
Han vidste ikke om det var et træls spørgsmål, men han var bare nysgerrig. ”det er også det rigtige… man skal ikke have en kæreste bare for at have en.” Han tog imod kaffen og sagde kort tak. ”Nej, det er skam ikke underligt. Du har ikke haft følelserne, så er det da klart at du ikke vil date dem.” Han smilte varmt til hende. Forsigtigt tog han en tår af kaffen.

Alex viftede med hånden. "Det ved jeg virkelig ikke... Jeg har ikke forstand på hvor hurtigt og langsomt man skal køre i et forhold, tre år er langtid, så spring ud i det. Men vent helst til et ordentligt tidspunkt, plus... ringen, awww ja, ringen... ringen er det vigtigste når man springer ud i det.." Hun smilte stort til ham, hvor hun lagde sine hænder på hendes kinder. "Jeg håber at jeg en eller anden dag bliver gift, men jeg er mest til ringen, for at være ærlig og festen." Hun smilte stort til ham, hvor hun kort så sig omkring.
"Tak tak." Lød det kærligt fra hende, selvom han først opdagede nu at hun havde brune øjne. "Det er lidt akavet, men ikke helt... Jeg kan lide vores lille samtale, jeg elsker at få at vide jeg er køn... Derfor arbejder jeg meget på at være køn." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt så sig omkring.
Han havde tid om en uge, hvilket var godt. "Fint, jeg laver en kontrakt med dig... Ved du overhovedet hvordan en assistent fungere, du er godt klar over at du først må gå når jeg går, og du skal møde på samme tid som mig." Hun forsatte snakken, han skulle helst vide hvad han gik ind til. "Jeg er glad for du er villig til at arbejde for mig, men pas nu på... Jeg kan bide, og når jeg bider, bider jeg hårdt." Hun smilte kærligt til ham. "Hvis jeg ikke finder dig som en god assistent, ryger du væk, men jeg skal nok sige det på en god ide..." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå.
"Jeg vil dog gerne date, jeg har vel brug for at date... Måske jeg skulle forsøge at blind date." Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun satte sig ned i sofaen. "Tak fordi du var villig til at blive taget billeder af, det hjælper mig en hel det." Hun smilte kærligt fra ham, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. "Jeg giver dig forresten papirene engang i morgen, eller i overmorgen... Jeg vælger i over morgen, det går ikke at jeg stresser, jeg har for mange projekter i gang." Et dybt suk slap hendes læber, inden hun lagde det ene ben over det andet.

Josh bed sig tøvende i underlæben. ”ja, det er der vi har problemet… ringen skal være perfekt og en ring er dyr… så jeg er ikke sikker på at det er en god ide før jeg har sparet pengene op. Hun skal trods alt også have råd til kjolen og sko… alt det i kvinder nu går op i… ” han så drillende ned på Alex. ”Men festen huh? Hvor ville du gerne holde den henne, hvis du kunne vælge?”
Hun elskede at få at vide hun var køn. Forhåbentlig var hun ikke alt for selvoptaget… han skulle dog ikke dømme hende for hurtigt. ”Altid noget, men det er ikke noget jeg fortæller dig tit, så du skal ikke vende dig til det.” Han blinkede her drillende til hende.
Spørgsmålet om han vidste hvordan en assistent fungerede, fik ham til at klø sig akavet i nakken og ellers ryste blidt på hovedet. ”Nej, jeg er ikke helt sikker, så bare fortæl det alt hvad det indebærer.” Da hun forklarede noget af hvad det indebar, lyttede han med og tog en tår af kaffen af og til. ”Og dig? Bide hårdt? Nah, det tror jeg nu ikke på.” Han smilte drillende til hende. Hun skulle nok sige det til ham på en kærlig måde. ”Tak, det sætter jeg pris på.”
”Hvorfor har du behov for at date? Du skal ikke bare gøre det fordi du føler det er nødvendigt.. eller, ja du sagde du gerne vil, jeg har en ven… hvis du gerne vil prøve at møde ham. Han er sjov, har manere og ser relativ godt ud… det siger de forskellige tøser i hvert fald,” sagde han til hende.
Caleeb. Hvorfor ikke? De kunne altid prøve, måske Alex var noget for ham?
Han smilte skævt. ”Du burde ikke stresse så meget… det kan give dig rynker og jeg sagtens vente 3 eller fire dage med papirerne, så lav dine andre projekter færdig først, okay?” Med et varmt smil, satte han hovedet på skrå.

Hun nikkede til hans ord. "Bestemt, ringene er altid det dyreste... Det lidt typisk, men sådan er det vel... Dyre ringe, dyre steder..." Hun sukkede blidt, da en sms kom. Hun tjekkede her kort mobilen, der lå ved siden af computeren, inden hun lagde den på bordet igen. "Et bryllup er også dyrt, men har i ikke fælles økonomi endnu? I kan jo splejse om brylluppet, i kan splejse om det hele. Så burde det ikke være så dyrt. Eller hvad? Jeg ikke sikker på hvor dyrt det er, alt jeg ved er at det er dyrt." Hun sukkede kort, inden hun så ned af ham igen.
"Festen, det ved jeg ikke... Jeg har aldrig tænkt over det, men jeg vil helst have cermonien udenfor også festen indenfor, eller begge dele... Et stort sted, hvor folk kan gå ind når det er for koldt, jeg ved det ikke... Hvad med dig?" Hun lagde hovedet på skrå.
Hun viftede blidt med hånden. "Det fint, jeg går mere ud efter at folk ser min vej, end at de siger det." Hun smilte stort til ham. "Det lyder selvoptaget, men jeg har ikke meget imod det, hvorfor skal folk se ned på en bare fordi man enlig for en gangsskyld ikke er en af de tøser der sige.. aww jeg grim, jeg mangler at smide nogle kilo, gud hvor er jeg tyk og så videre og så videre." Hun smilte kærligt til ham.
Hun sendte ham et ømt smil. "Awww, newbie...En assistent skal altid være klar på hvad som helst, hvis jeg siger hop, skal du sige hvor højt... Du skal kunne klare at stresse rundt, holde orden og tage telefonen når jeg sidder i møder, du skal være hurtig til at hente ting, når jeg beder om det og den bedste ting er at det hele bliver til rutine arbejde... Mandag skal vasketøjet hentes klokken otte, jeg spiser middags mad 12;30 og drikker kaffe til det, hvor min kaffe altid er med mælk og to sukkerknalde... Men du lære det." Hun daskede forsigtigt til ham. "alting bliver nemt." Hun smilte kort til ham, inden hun så sig omkring.
"Josh, du kender mig ikke... Jeg bider, du opdager det hurtigt." Hun blinkede drillende til ham. Hvorfor havde hun behov for en date, det var et godt spørgsmål. Hun lagde hovedet en smule på skrå, hvor hun roligt rystede på hovedet. "Det ved jeg ikke helt, jeg ønsker måske lidt at komme videre i mit liv, jeg føler jeg sidder fast... Hvis du forstår det..." Hun sukkede blidt inden hun så sig omkring. "Jeg føler det er nødvendigt for at komme videre, kom nu... Tror du ikke jeg kan finde nogle gode dates, eller vil jeg kun finde svin?" Hun så spørgende op på ham. Ville hun kun finde underlige og perverse mænd der ude? "Sure, jeg vil gerne møde din ven hvis det er." Hun smilte kærligt til ham. "Tror du han vil være interesseret? " Nu blev hun faktisk en smule spændt.
"Jeg har brug for det, så det går nok... Jeg laver papirene og får rynker, det går nok, dog ville det være noget nyt at se en asiat med rynker." Hun smilte kækt til ham, hvor hun roligt så sig omkring, før hun tog en tår af sin kaffe.

Josh løftede på skuldrene. ”Yeah, og nej, vi har ikke fælles økonomi, vi bor ikke engang sammen, som du nok har opdaget.” det drillende smil han sendte hende, hentydede tydeligt til dengang hun braste ind hos dem i undertøj. ”Og jeg er sikker på hvor dyrt det er, alt jeg også ved er at det er dyrt.”
Det var ret kært at når hun snakkede om bryllupper, at hun fik en glød i hendes øjne. De fine brune øjne. Det sjove var, at de ting hun sagde, var nøjagtig sådan han havde forestillet sig at blive gift. ”Det du sagde… ceremonien udenfor og festen indenfor.” Han smilte her stort til hende.
Hun var mere til at folk bare kiggede efter hende. Det lød måske en smule selvoptaget, ja det gjorde det lidt, men det var langt fra det værste og ja, det var bedre end det andet. ”Det kan du have ret i… de værste tøser er rent faktisk dem, der skriger efter opmærksomhed, ved at kritisere dem selv helt vildt, selvom de er noget af det tyndeste.”
Newbie? Kaldt hun ham lige en newbie? Han grinte kort af det og lyttede ellers efter. Det hele lød en smule stressende, men han var sikker på at han nok skulle klarer det. Specielt hvis det gik hen og blev en rutine arbejde. Hendes middagsmad osv. Ja, det skulle han nok gå hen og få lært. Hendes lille dasken var kært. ”Haha, det håber jeg og på samme tid.. Udfordringer kan også gå hen og blive noget så interessant!”
Hun bed altså. Det gjorde ham ikke bange. I stedet grinte han blot kærligt af det. ”Tiden må vise hvor jeg ender henne, bidt eller ikke urørt.” han blinkede drillende til hende.
Han nikkede kort til hende. ”Ja, jeg kender det godt, man sidder bare fast og jeg tror sagtens du kan finde gode dates, men ja, der vil også være svin derude.”
Hun ville gerne møde Caleeb. Her smilte han varmt til hende. ”I så fald snakker jeg lige med ham om det. Jeg er ret sikker på at han ville være interesseret i dig..” Af en eller anden grund blev han selv nu ret spændt. Hvis de kom sammen, hvad så? Måske han ikke skulle tænke så langt. Det var underligt.
Nyt at se en asiat med rynker? Han klukkede og tog en tår af kaffen. ”Så har du ikke set karate kid, mr. Miyaki har rynker.” Han blinkede drillende til hende.

De boede ikke engang sammen? Hun lagde hovedet en smule på skrå, hvor hun roligt klukkede lavt. "Seriøst, du er underlig... " Hun pegede kort op på ham og derefter lagde hun sin pegefinger mod hendes læber. "Du ønsker at fri til hende, men du er ikke engang sikker på at du kan bo sammen med hende. Jeg vil mere sige at du skal bede hende om at flytte ind, hvis hun flytter ind og det hele går fantastisk, skal du fri, men det kan ske at i bliver irriteret på hinanden når i bor sammen." Hun lod sine øjne køre ned på kameraet. "Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men det er meget forskelligt når man bor sammen med en, end hvis man bor adskilt... Så jeg vil sige at du skal forsøge at bo med hende, inden du frier. På den måde kan du også spare lidt mere op til ringen og brylluppet." Hun smilte kærligt for sig selv, mens hun så ned i kameraet og derefter mod computeren.
"En ceremoni er desværre også en risiko at tag, for det kan risikere at regne også er det hele ødelagt udenfor, men på den anden side vil der være en fest indenfor." Hun blinkede drillende til ham, hvor hun kort så op og ned af ham.
Samtalen kørte over på selvoptaget kvinder, hvilket irriterede hende en lille smule, ikke samtalen, men piger der opførte sig sådan. Dog var det dem der gav den bedste indkomst. "Nemlig, jeg hader de tøser... Jeg ville ikke ønske at gå rundt at sige sådan noget, jeg ved jeg er tynd, jeg gør hvad jeg føler for, føler jeg mig tyk, siger jeg det ikke til nogle... Jeg ønsker ikke at folk skal sige at jeg ikke er tyk eller er tyk, hvorfor snakke om ens udseende." Hun slog kort sit hår væk fra ansigtet, inden hun så væk fra Josh.
Hun nikkede en smule til hans ord. "Udfordring kan vel altid være noget." Lød det kærligt fra hende, mens hun sippede af kaffen. "Men ja, måske du ender med at blive bidt, og måske du er heldig nok ikke at blive bidt." Hun smilte kækt til ham, hvor hun roligt lod en hånd køre igennem hendes mørke hår. "Der er vel svin over alt, man kan ikke rigtig gemme sig for dem.. Men jeg vil gerne prøve at tage på date med denne ven du har." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. Gad vide hvordan hans ven enlig var, ville han være kærlig, badboy, ond, sjov, barnlig? det var ikke til at vide hvad denne Josh ikke ville sætte hende til.
"Mr. Miyaki er også en mand, mænd får rynker, det gør kvinder ikke." Hun rakte drillende tunge af ham, inden hun så sig omkring. "Klokken er ved at være mange, måske du skulle gå ind og sove, det er trods alt lørdag i morgen, så arbejdet kalder sikkert hos nogle." Hun smilte drillende fra ham, inden hun strakte sig. "Jeg skal arbejde i morgen, typisk cheffer... Men sådan er det jo..." Han vidste ikke hun ejede firmaet, men det var stadigvæk sjovt at brokke sig over ens chef. Hun lagde hovedet en smule, hvor hun blinkede kækt til ham. "Plus din kæreste ville nok ikke glæde sig over at høre at du har brugt din dag med en halv nøgen kvinde." Hendes stemme var kærlig, med et lille smil på hendes læber.

Da hun kaldt ham underlig, løftede han kort spørgende på et øjenbryn og ville adskille sine læber, for at svare hende. Dog kom hurtigt med sin forklaring. ”Ja, det kan du vel have ret i… måske vi lige skulle bo sammen først… så kan vi se hvordan det går os… dog er jeg sikker på at det nok skal gå godt. Hun er den dejligste kvinde jeg nogensinde har mødt.” Et drømmende blik voksede pludselig i hans brune øjne. I det, det gik op for ham at han snakkede for meget om hende, forsvandt det drømmende blik og i stedet så han undskyldende hen på hende. ”Oh, beklager, det var ikke meningen at snakke for meget om hende.”
Hendes ord om ceremonien, nikkede han blot til og ville egentlig sige noget, da han bemærkede hendes blik vandrede ned af ham igen. Måske hun opdagede noget på ham? En plet. Hvorfor blev han så nervøs? Han kiggede kort ned af sig selv og da der ingen plet var, rømmede han og tog noget af sin kaffe.
Hun hadede også de tøser. Kommentaren om hendes eget udseende, fik ham til at satte hovedet på skrå. ”Du er smuk Alex, lad ikke andre sige noget andet til dig.”
Da hun sagde ja til at gå ud med Caleeb, smilte han stort til hende og fandt ellers mobilen frem. ”Well, i så fald.. kan jeg få dit nummer, så jeg kan skrive til dig hvad han siger osv.” Han satte hovedet på skrå og så spørgende på hende.
Han grinte lavt ved kommentaren om mændene. Så snart hun nævnte det var ved at være sent, rejste han sig op og slugte hurtigt kaffen færdig. ”Yeah, yeah, du har ret… tak for kaffen og tak for en rar samtale og et måske muligt job.” Han strakte sig og smilte til hende. ”Haha, jeg fortæller hende ikke at du var halvnøgen.” Ved den sidste kommentar, klikkede han med tungen og gik ellers hen imod døren. ”Vi snakkes Alex, det var rart at møde dig.” Han smilte varmt til hende, før han gik ud af døren.

River var på vej til arbejde, håret sat op i en bon og læderjakken iført på overkroppen. På vej ned af trappen, stødte han på ingen andre end Yuuka. Så snart han så hende, spærrede han øjnene op og var endda ved at stoppe op. Wow, hun var virkelig smuk… Boede hun her i bygningen? Dog kom han til at gå ind i hende og var ved at snuble ned af trapperne.

Hun sendte ham et kærligt lille smil, da han godt kunne se hvor skørt det var at blive gift uden at have boet sammen først. "Det er hun sikkert og du er en meget heldig mand, men jeg synes bare det er lidt dumt at blive gift uden at have boet sammen først." Hun sendte ham et kærligt lille smil, inden hun så sig omkring igen. "Det er bare min mening, men den behøver man ikke at lytte til, jeg er trods alt en fremmed." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt så sig omkring igen. Hans drømmende blik var enlig meget sødt, et blik hun håbede på at få en eller anden dag... "Du skal ikke undskylde, det gør mig virkelig ikke noget, plus det er hyggeligt." Lød det kærligt fra hende.
Da han rømmede, så hun op i hans øjne igen, hvor hun rødmede en lille smule. Hun kørte endnu engang en hånd igennem sit hår. "Undskyld hvis jeg er lidt for stirrende, jeg vidste ikke helt... jeg faldt i staver..." Yup, hun var gået over stregen, måske hun skulle tage sig sammen og stoppe med at stirre på ham. Da han sagde hun var smuk, så hun en smule overrasket op på ham. "Vent hvad... Det var ikke hvad jeg fiskede efter." Hun viftede med sin hånd en smule, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Jeg... mit nummer?" Hun rejste sig her op igen, hvor hun gik hen for at samle sin taske op, her trak hun et visitkort op og rakte det til Joaquin. "Her." Hun sendte ham et kærligt smil. "Jeg håber det er fint." Hun smilte varmt til ham, hvor hun roligt lagde hovedet en smule på skrå.
"Du skal ikke takke mig for noget." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt slugte resten af sin kaffe. "Jeg skal også arbejde videre... Sengen kalder lidt sent, men mange tak fordi du ville hjælpe mig." Hun smilte varmt til ham, hvor hun ellers fulgte ham til døren. "Nå så det gør du ikke." Lød det drillende fra hende, hvor hun ellers klukkede en smule af ham. "Vi ses, sov godt." Hun lukkede døren efter ham, hvor hun derefter gik direkte tilbage til at spille musik, dog ikke ligeså højt som før, denne gang spillede hun det lavt nok til at det kunne høres en smule.

Yuuka kom gående op af trappen, hun var først lige kommet hjem efter en lang turné. Hun kunne mærke hvor presset og træt hun var, hendes hår var sat op, mens tøjet hang en smule om hendes ben. Hun gabte kort, i det River gik ind i hende, hvilket gjorde at hun nær var faldet ned af trappen, hvis hun ikke havde grebet fat i gelænderet og nu klyngede sig til den. "Undskyld, jeg så ikke hvor jeg gik... Er du ok.." Hun så en smule spørgende op på ham, hvor hun fjernede en lille tot hår fra hendes ansigt.

Selvom Alex var en fremmede, havde han skam stadig tænk sig at lytte til hendes råd. Det lød skam fuldstændig absurd at han skulle giftes med Luce, nu når de ikke engang vidste om de kunne holde ud til at bo sammen. Dog var han sikker på at han nok skulle kunne leve med hende. Han elskede hende.
Det gjorde hende ikke noget at han snakkede om Luce. Altid noget… for han kunne godt gå hen og blive ret så kæreste kedelig. ”Altid noget, ellers bare sig det til mig… det kan være alt for meget.”
Så snart han rømmede og hun bemærkede det, undskyldte hun og her følte han sig nu som et fjols. Hun var bare faldet i staver. Det var alt der skete. Hvorfor tænkte han overhovedet at hun tjekkede ham ud? ”Hey, der er ikke noget at undskylde over.. nogen gange falder man i staver og nej, jeg ved godt at du ikke fiskede efter det. Jeg følte bare for at sige det til dig.”
Da hun rakte ham kortet, tog han imod det og smilte igen til hende. ”Tak, så… jeg vil forsøge at sætte jer to op.” Han så op på hende og blinkede drillende. ”Det er helt fint, så længe jeg kan få nogenlunde fat på dig.”
De delte begge to en sød latter, før han gik ud og døren. Selvfølgelig efter han havde sagt sov godt til hende osv. I det han gik derfra havde han en god fornemmelse i maven.

Hun så ikke hvor hun gik henne og han så ikke hvor han gik henne. Men alligevel, skulle han til at vrisse af hende, til han bemærkede den søde måde hun fjernede en to fra hendes ansigt. ”Ja, jeg har det fint, jeg så ikke hvor jeg gik så…” Han tog tasken over sin skulder igen og rettede på sin bon. Hvorfor skete der altid et eller andet fjollet når han forsøgte at sætte hår? Her betragtede han hende igen. Wow… hun var seriøst.. wow. ”River… navnet er River… duden der dasker ind i dig på trappen..” Han smilte forførende til hende. ”Må jeg bede om dit navn?”