Xander, Josh... Exams and death.

https://2img.net/h/oi64.tinypic.com/f386ms.png <-- Grupperne click her.


Det var aften, intet ur, og Alex vågnede op på noget af det koldeste gulv, hun huskede enlig intet, det sidste hun kunne huske, var at hun sad derhjemme og stenede serier, hun havde lavet en pakke popcorn, og var knap nok nået særlig langt, før hun hørte en lyd, og alt efter det var glemt. Hun så sig omkring, to fyre lå lidt længere nede af gangen, hvor en kvinde stadigvæk  var bevidstløs, hun lå lidt op af en stol, med armene under hendes hoved, inden hun langsomt åbnede hendes øjne. Hendes hår var sat op og den hvide kjole omfavnede hendes former, hende kjole var åben ved ryggen, hvor hun havde en stor sløjfe på ryggen.
Hun åbnede langsomt sine øjne, hvor hun gned sig i øjnene og så sig omkring, hendes krop var en smule øm, for ikke at snakke om at det at sidde på sine knæ gjorde ondt, hun havde fået helt røde knæ. Hun rejste sig langsomt for jorden, hvor hun rystede en smule, her var koldt, meget koldt. Hun trådte forsigtigt hen til den ene af dem, hvor hun satte sig på hug overfor Xander.
"H-Hey, vågn op.." Mumlede hun en smule lavt, hvor Alex fik samlet sig selv op og fik sig selv hentil Josh, hun satte sig på hug overfor ham, inden hun tog hans puls, samt tjekkede om han trak vejret, ved at sætte en finger ved hans næse. Hun lagde hovedet på hans bryst, hvor lyden af hans hjerte, fik hende til at ånde lettet ud. "Gudskelov" hun ruskede en smule i ham, hvor en kort og kontant lussing blev leveret til ham.

Roses Outfit: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/564x/b1/14/7a/b1147a02f20d5e589ae8f11c546ad46c.jpg
Alexs Outfit: https://www.gvg.co.kr/dat/DIR_DATA4/pancoat-Orange-Caramel-1.jpg

Så snart de andre to vågnede, lød en stemme over nogle højtaler. "Hey alle sammen, og velkommen hertil. Jeg kan allerede mærke at vi alle bliver gode venner, dette er en skole, og i er udvalgt til at være her, som de mest fantastiske elever her! I vil få timer, så som aikido, samt andre kamp sports, det er hvad denne skole er til. I kan ikke komme uda f skolens område, og i vil ej heller møde mange andre her, i vil derimod få mad serveret klokken 09:00, 12:00, 18:00, hvis i kommer for sent, er det ikke sikkert der er mad nok til alle. Jeres tasker er i jeres værelser. Josh og Xander, værelse 102, Alex og Rose værelse 203. Det var alt, dørene er nu åbnet op igen, og i vil kunne gå rundt på stedet." Rose stirrede op på højtaleren, inden hun lod sine arme svinge omkring sig selv, i håb om at få en smule varme til sig selv.

Skolen: http://www.readersdigest.co.uk/sites/default/files/images/chateau_miranda_via_utaot.jpg

Han huskede ikke så meget. Eller, hvis han skulle være helt ærlig, så huskede han ikke noget overhovedet!
Da en ung pige ruskede i ham, var det første han bemærket et par smukke, varme brune øjne der så på ham, bekymret og fortvivlet. Xander satte sig op, gned sine tindinger og mindes ikke, at han havde haft bragt en fortvivlet pige med hjem i går. Så hvor kom hun... Da han så sig omkring gik et jag igennem ham. Det her var ikke hans værelse! Hvor var han henne?
"Hvor er jeg?" Spurgte han med det samme tøsen. Hun vidste garanteret noget! Og hvis hun ikke gjorde.. Han så længere ned og bemærkede først her de andre to individer. Måske de vidste noget. Dog sagde det fortvivlet blik i deres øjne noget helt andet!
Josh var selvfølgelig vågnet af lussingen. Med et sæt havde han fået sat sig op! Ligesom de andre, så han nu rundt, forvirret og usikker.
"Hvor i al..." Mumlede han og kørte en hånd igennem sit hår. På kroppen bar han en hvid skjorte, der viste kraveben og som ikke gik ned over numsen. På benene bar han et par helt almindelig cowboybukser.
Xander bar en tank top, der fremviste hans arme og bukserne var også blot lavet af Cowboystof.
Højtaleren lød og i de sekunder der gik, imens den fremmede snakkede, kunne de to drenge mærke sig selv blive vredere og vredere. Hvad skete her!?
"Hvem er du din narrøv!" Råbte Xander vredt af højtaleren. Han var godt klar over, at vedkommende nok ikke ville svare.
"Det nytter ikke at råbe," vrissede Josh og rettede på sin skjorte. "Vi skal nok komme ud herfra, det sikkert en uskyldig prank eller sådan noget."
Xander knurrede blot af Josh. Hvem troede han lige at han var?? "Fint.." Nysgerrigt gav han sig til at gå rundt.
Josh så hen på Alex. "Har i tilfældigvis nogle anelse om hvad vi laver her?"

Han vågnede ret hurtigt op, hendes læber adskilte sig kort, til han spurgte om hvor de var henne, eller hvor han var henne. Hun rystede blidt på hovedet, inden hun så den anden vej, pigen sammen med den anden fyr, virkede lidt hård. Sådan bare at give ham en lussing, så ville han jo vågne af smerte, det var da ikke særlig rart eller godt. Men effektivt var det åbenbart. Hun fjernede sig forsigtigt fra Xander, mens hun så sig omkring. Der var en ret så stor dør, det skulle nok blive nemt, den virkede så gammel og rusten, den skulle sikkert bare sparkes ind, også var de ude.
Alex så ned på Josh, han mumlede, og virkede udentvivl forskrækket over den pludselige lussing. Det at han pludselig satte sig op, hvilket fik hans kraveben til at stå en hel del mere frem, fik hende til at stirre lidt på ham, han så enlig mega godt ud. Altså, underlig godt ud. Som var han... Han var squ fræk! Hun rykkede pludselig meget tæt på hans ansigt, hvor hun så ind i hans brune øjne. yup, dette var bestemt ikke så dårligt som det måske lige så ud, især ikke når han var i rummet. "Du da meget..." Mere fik hun ikke sagt, før højtaleren startede.
Mandens stemme var irriterende, fik Alexs krop til at sitre, og Rose til at virke mere fortvivlet. Ingen havde altså et valg om at være her, hvilket bare gjorde alting meget værre end det måske lige behøvede at være? Da den stoppede, lød et højt klik, hvilket fik Rose og Alex til at se en smule rundt. "Jeg aner intet, jeg husker kun at jeg var i færd med at spise popcorn, før et eller andet... jeg husker intet, udover det." Mumlede Alex lavt, inden hun trådte væk. Rose hev kort i døren, hvor den åbnede op. Hun så tilbage på de andre. "Døren er åben." Lød det kort fra hende, inden hun så ud af den.
Gangene var mørke, og havde stearinlys til at lyse den op, hvilket bare gjorde de nedslidte vægge og døre mere skræmmende. Sammen med månelyset, der slog mod væggene og gav et lille genskær. "Nu ved vi i det mindste at det er nat." Lød det irriteret fra Alex, inden hun gik ud af døren, svang en smule med hofterne i det hun gik, og slog det mørke hår væk fra sig. "Vi skal bare ud, også kan vi droppe denne underlige leg af hans." Lød det lavt, mens hun gik ud af gangen. Rose luntede efter hende, mest fordi hun ikke ønskede at være alene, især ikke på dette sted.
Mens de gik rundt, ende de ud i en stor mørk koridor, hvor en helt anden gruppe stod. Alex stoppede op, hvor en mand stop for enden af en mørk trappe. "Hey! Velkommen, jeg ked af at jeg ikke var hos jer alle da i vågnede op, men dette skal nok blive nogle gode 3-4 år i vores liv, jeg har taget den ære at dele jer op i hold. Gruppe 1!" Han blev afbrudt af en dreng, der løb op af trappen og forsøgte at springe på ham, men røg bare igennem ham, som sprang han imod luft. "Godt forsøgt, lad os forsætte... Gruppe 1. Josh, Alex, Xander og Rose." Han så rundt. "Ræk venligst hånden op, så jeg kan se at jeres gruppe er her." Han ventede kort, hvor Rose rakte hånden op, og Alex kort gjorde tegn. "Hør, Dette er en underlig joke at køre, jeg ønsker at..." Hun blev afbrudt hurtigt. "Jeg svare på spørgsmål, når alle grupper er her, ellers skal jeg snakke hele natten, og det bliver træls når i finder ud af hvor tidligt i skal op." Han lo kækt af sine ord, hvilket bare fik Alex til at lægge armene over kors, og se den anden vej.

Josh kiggede nysgerrigt på pigen foran sig, da hun pludselig besluttede sig for, at rykke sig en smule tættere på ham. Køn.. Meget køn endda, det måtte man give hende. Han adskilte sine læber og så hende i øjnene, dog nåede han aldrig at høre hvad hun havde at sige, da de blev afbrudt af en højtaler, som ingen af dem havde opdaget før nu.
Spørgsmålet Josh havde haft stillet pigen, var der ingen der kunne besvare og de stod derfor blot alle sammen nu og intet anede. "Det samme her," svarede Josh og så kort hen på Rose. Den blonde virkede ligeså forvirret som de andre tre. "Jeg husker ej mere end jeg sad og så film.."
"Det lige meget, lad os nu bare komme ud herfra!" vrissede Xander. Da den blonde tog i døren, kiggede begge drenge hen imod hende og tøvede ej heller med at følge efter den mørkhåret. Hvor de end var, så ville de ingen veje komme, hvis de valgte at skille sig fra hinanden allerede nu. Eller, det var ihvertfald en teori Josh bar. Xander var ligeglad, han ville bare ud derfra.
I det de trådte ud af rummet og stødte på korridoren, løb en gysen ned af ryggen på dem begge. Hvor pokker var de endt henne? De fulgte begge tøserne. Og ligesom de troede, at de ikke kunne finde noget, stødte de på en hel gruppe af andre mennesker.
"Måske de kan.." Mere nåede Josh ikke at sige, før han bemærkede, at der stod en mand og snakkede til gruppen, som var han en lære. Han var mundlam. Hvor var de? Og hvad mente denne fremmede mand lige med at de skulle bruge 4 år her!?
Havde det ikke været for, at en anden dreng sprang på manden og afslørede at han blot var røg, ville Xander have haft gjort det. I stedet måtte han nu stå og surmule, imens han rakte hånden op i luften. Det lå til at de var kommet i gruppe sammen med tøserne. Dog da manden afbrød Alex, knurrede Xander og tog sin hånd ned igen. "Du svare på spørgsmål og det er lige nu!" Truende pegede han på manden. "Hvor er vi? Hvem er i? Og hvor skal jeg gå hen for at få lov til at tæske jer?!"
Josh himlede igen med øjnene over drengens udbrød. Nok havde han selv temperament, men det var ikke ligeså overdrevet som drengens. "Lad det ligge Xander."
Xander så om på ham, knurrede og gav nu i stedet Josh et smølfespark i panden. "Shut up."
Josh pustede bare irriteret ud, hvorpå han tog fat i Xanders hånd og vred den en smule om i få sekunder, til han gav slip igen.
Så meget for at være i gruppe sammen.

Han havde endda en ret dybt stemme, der nemt kunne få alle til at falde på stribe for ham. Det kunne hun sagtens overleve, stedet virkede pludselig ikke så trist og mørkt, hun smilte kort af sin tanke. Han skulle også bare have set, film og hygget, præcis ligesom hende. Det største spørgsmål hun havde nu, var bare hvorfor de var her, og hvorfor blondinen lige havde sådan en påklædning, havde hun lavet da hun blev snuppet?
Manden smilte bare, da Xander begyndte at råbe op. "Gruppe to! Evaline, Jacob, Mike, Jeniffer." Han holde kort pause, inden de viste sig selv frem. "Gruppe 3, Aiden, Jonakin, Damion og Ken." Sådan forsatte han, til de nåede 12 grupper. Hele 12 grupper. "Okaii, Jeg kan mærke at alle er helt vilde med stedet, og bare ikke kan vente med at komme igang." Han så mod Xander og Josh, der allerede gav fjendtlige tegn mod hinanden, Rose var hurtigt henne ved Xander og så en smule på hans arme, mens Alex så på ham og derefter Josh. "Seriøst, stop.. Vi kan ligeså godt vente, se hvad han har at sige." Hviskede hun lavt, inden hun rettede blikket mod manden.
"I vil alle få en lære for hvert fag, og det skal nok blive skønt! Navnet er Kenneth, jeg er jeres forstander, har i nogle problemer med ting, eller reglerne, kan i altid møde mig på kontoret. Grunden til at i alle er her, er på grund af jeres evner, jeres hold er indelt til at i alle har noget i kan lære jeres hold kammerater. F.eks, Josh kan lære Xander at holde sit hoved koldt, og Rose vil kunne lære Xander lidt om stilhed. Hvor Xander måske kan lære dem, at det at slå en teammate kommer til at bide alle i røven på et tidspunkt." Han lo kækt af sine ord, han sagde jo ligeud, at han regnede med at Xander ville blive sønder og sammen. "I vil få karakter for præstation, og det at i dukker op til timerne, hvis en fra holdet ikke kommer og bliver smidt ud, for ikke at snakke om dumper, vil alle i gruppen faile. I bliver smidt ud meget nemt." Han lagde hovedet på skrå, og smilte stort. "I vil blive smidt ud, så snart i tager de halskæder eller nok mere halsbånd på, som ligger på bordet. Tag dem venligst på, vi vil nødig have at vi skal tvinge jer." Han stod stille, ventede på at alle tog en på. Og dem der intet gjorde, ville pludselig føle tyngdekraften vælte over dem, tvinge dem ned på alle fire, og føle ilten forsvinde fra verden. Hvor han selv ville gå hen og give en den på.
"Så er alle klar! Fantastisk. I kan ikke få dem af, de kan tåle vand og ild. Men, hvis i forsøger at smadre dem, kan det ske at de springer i luften. Det sket en enkelt gang." Han samlede et af de overskydende halsbånd op, hvor han kastede den hårdt ind i væggen, en revne havnede i den, hvor den gav et rødt skær og en stor eksplosion, fik stedet til at ryge. "Se, selv." Rose løftede hænderne op til sine læber, hvor hun kort gispede efter luft, hvor hun lod den ene hånd klemme Xander arm ubevidst. Af en grund gik hun lidt til ham og Josh, på trods af at begge virkede lidt underlige, og skræmmende.

Imens manden stod og råbte alle grupperne op, kiggede Josh sig omkring og så på de forskellige mennesker. Der var ikke en eneste der ikke stod og så forvirret ud. Han fortsatte med at kigge rundt og i det han bemærkede et par velkendte mandelbrune øjne, skød et lyn igennem kroppen på ham og fik ham til at stivne. Luce. Hvad lavede hun her?
Hurtigt så han den anden vej, hen på forstanderen endnu engang. Hjertet bankede så kraftigt i brystet på ham, skabte forvirring og det blev pludselig en del svære at trække vejret.
Han kunne dog ikke andet end at klukke svagt over hvordan forstanderen pegede ud hvilke fejl Xander lavede. Alexs hvisken fik ham til at se om på hende, hurtigt nikkede han til at han forstod hvad hun sagde, hvor derimod Xander bare knurrede af hende, for ikke at sige læreren.
Hvor vovede han at ydmyge ham på den måde!? Alle de andre stod nu og klukkede af ham. Bare vent, han skulle nok vise dem at han var den der klarede alt dette!
Det næste forstanderen sagde til dem, fangede med det samme Xanders opmærksomhed og lige inden de nåede at få halsbåndene på, rakte han hånden op og hvis han blev valgt ville han spørge ind til omkring det med at dumpe. Noget i stil med: Hvis vi dumper, kommer vi så bare ud herfra, sådan helt uden videre?
Da halsbåndene kom ind i billedet, var Xander selvfølgelig en af dem der skulle tvinges til at få det på. Josh derimod gik blot med til det, dog med en skæv mine og nysgerrigt løftede han det op i sine hænder. Besynderligt... Hvorfor skulle de have det på? Det svar blev hurtig besvaret i det sekund manden smed det ind i muren. Nu ville han heller end gerne have det af igen!
"What the fuck dude!" Råbte Xander op og havde allerede den ene arm højt løftet.
"Du er sindsyg!" lød en kvinde stemme pludselig. Da Xander drejede hovedet om, bemærkede han her en smuk kvinde, lange sorte lokker og former der sagde spar to. Hun var iført en sort tæt siddende kjole, som var hun lige kommet fra en fest.
"Star," sagde en anden pige og lagde en hånd på hendes skulder. "Vi skulle ikke skabe ballade."
Star knurrede bare, rettede på sit hår og pustede derefter svagt ud.
Josh pustede også blot ud, til han lagde armene over kors og så hen på forstanderen. "Får vi så et skema eller sådan noget?"

Rose og Alex tog dem også bare på med det samme, det var ikke fordi de var mega store og kvælende, når det kom til stykket, var det faktisk ret flot. Som en halskæde med et logo på, hvor det sad en smule tæt, men ikke meget og den matchede faktisk alles brune øjne. Hun kunne sagtens leve med denne ting, hvor fancy at få dette. Rose smilte kort over det, lige til det blev udpeget om hvad der skulle ske, hvis man forsøgte at tage det af.
Eksplosionen lavede et stort hul i væggen, og før man enlig kunne når at blinke, var Rose besvimet. Hun faldt som en pakke nudler til jorden, Alex så overrasket ned på hende, hvor hun hurtigt satte sig på hug ved hendes side, inden hun lagde Roses hoved på hendes lår og viftede med hendes hånd, for at give Rose lidt luft. Seriøst, disse halsbånd, var jo forfærdelig, også skulle man virkelig ikke tro at der kunne være så meget sprængstof i disse små dimser. Hun så vredt mod forstanderen, mens hendes øjne kun blev mere og mere irriteret, et klart tegn på at hun af alle folk, følte for at springe på ham og skære halsen over på ham. Hvad som helst, tænk at snyde og tvinge folk til at tage det på. Ingen kunne jo undgå det, Dem der ikke gjorde det, fik det trods alt bare tvunget på.
Forstanderen smilte bare stort, over alle de folk der råbte op om at han var sindssyg, skør osv. "I kan da ikke lege med folks liv på den måde! Hvorfor er vi lige blevet udvalgt! Er det et TV program! Syge stodder!" Råbte Alex, hvor Rose så småt var begyndt at vågne op igen. Alex så ned på hende, lagde en hånd på hendes pande, og så endnu engang op på forstanderen.
"Selvfølgelig får i et skema, alle sammen, hver og en af jer. Det hænger på jeres værelse, det skal nok blive fantastisk." Han lo højt af sine ord, hvor han roligt gik ned af trappen. "Hvis i failer i eksamerne, vil i skulle op til en ny, hvor i så kan få lov til at gå om, så derfor kan det blive til 4 år her. Men så snart de 4 år er gået, er i enden dumpet eller bestået, dem der dumper, vil dø. Og i er i grupper, så bare en af jer skal faile for at i alle taber, og skal et år om, eller kommer til at gå ud i et nyt lys og opleve et nyt liv." Han klappede sine hænder sammen. "Jeg vil vise jer rundt nu, når jeg når til jeres værelser, vil jeg bede jer om at gå derind, da der ikke vil være mere at vise jer... Også har i fri resten af dagen, så lær endelig hinanden og kende, blev lidt sammen i grupperne og lær endelig hvordan alting fungere her, så som badene osv." Hans stemme virkede så opmuntrende, Alex så ned på Rose. "Er du ok, kan du stå op, eller er du for svimmel." Hun var enlig meget rar mod Rose, enlig mest fordi hun var i gruppe med hende, og skabe store fjender med sin roommat og gruppe medlem, ville være dumt. Hun sukkede dybt, Rose satte en hånd på sin pande, hvor hun roligt satte sig op. "Undskyld, jeg... Jeg ikke helt sikker, jeg vil forsøge... Du skal ikke tænke på mig." Hun smilte varmt til Alex, et så kærligt og nærmest moderligt smil, hvilket for første gang fik hendes hjerte til at slå underligt, og ikke nok med det, var hendes kinder begyndt at blive en smule røde. "Det fint, jeg kan sikkert bære dig, vi er trods alt i samme værelse." Hun fjernede sig en smule fra Alex, hvor Alex tog fat i Roses arm og trak hende en smule op. "Det følelses lidt underligt, jeg kan sagtens selv gå bare rolig." Alex rystede bare blidt på hovedet, mens hun gik videre.
Da de gik rundt, fik de set spisesalen, køkkenet, trænings rummene, svømmehallen, og de forskellige bade De havde to etager, hvilket var fantastisk. Eller! Nej det var ikke fantastisk, det var underligt og skræmmende, alle ville vel bare hjem. Rose så ned i gulvet, og gik enlig meget langsomt. Da de fik vist værelserne, tog Alex kort fat i Josh. "Mød os her inde, så snart i har set jeres værelse. Jeg vil gerne snakke med jer... Begge." Hun gik ind på værelset, sammen med Rose.

Da Rose besvimmet var Josh og Xander også hurtige til at falde på knæ ved siden af dem. Forsigtigt lagde Josh en hånd på hendes pande også. Ingen bebrejdede hende for det. De havde alle lige været vidne til at se det halsbånd de havde om halsen springe i luften!
Da hun langsomt vågnede op igen, blev hun mødt af et varmt smil, både fra Josh og Alex. Xander derimod så bare den anden vej, lyttede til alt det med eksamenerne og havde mere og mere lyst til at springe på forstanderen. Tiden var dog ikke til det nu, snart ville de få svar på alle deres spørgsmål, det skulle Xander nok sørge for!
Alle eleverne skiltes ad, fulgtes sammen ned af gangene og den stille og rolige Rose sagde ikke så meget. Josh måtte indrømme at han gik og holdt øje med om hun ville besvimme anden gang. Derfor gik han bag hende og først da de kom til deres værelse, gik han op foran hende og skulle til at vinke farvel, da Alex tog fat i ham. Hurtigt nikkede han til hendes ord og fulgte derefter med Xander. Stedet her var ret så imponerende, men det betød ikke at de skulle nyde at være her! Xander knurrede bare af det hele. Hvor vovede dette sted overhovedet at tilbyde en svømmehal!
Så snart de to drenge havde fået set deres værelse, gik de tilbage til tøserne og let bankede Josh på. Da der blev åbnet for dem, gik de begge to roligt ind og Josh var hurtig til at se hen på Rose, sende hende et smil og spørge ind til hvordan hun havde det.
"Vi er enige om at vi er endt et sted for sindsyge, ikke sandt?" spurgte Xander og satte sig på sengen. Armene var foldet på kors over brystet. "Planen er nu at få de skide halsbånd af, så vi kan komme væk herfra!"
"Og risikere at blive springet i luften? Aldrig i livet!" vrissede Josh og kiggede ud af vinduet. "Der må være en grund til at vi er her.." det sidste blev hvisket for ham selv.
"Hvad skal vi ellers gøre!? Bare sidde her og glo, imens de styre os som små skole elever!?"

Rose og Alex gik lidt rundt på værelset, der var to senge, en til hver, og to skabe, samt skrive bord. Så var der et stort nat bord, som vist var til deling, og udsigten var enlig meget god. Der var skov omkring skolen, og et springvand. Det var faktisk ret smukt! Rose smilte over udsigten, hvor kort adskilte sine læber, for at ånde dybt ud. Gad vide hvordan hendes far og Joaquin havde det lige nu, når de ikke var her, måske de var bekymret. Hun smilte skævt over tanken af dette.
Alex åbnede skabende, for ikke at snakke om skufferne. Der var et fælles toilet til dem, det var ret småt. Der var knap nok et ordentligt bad, det var bare en lille bruser, for ikke at snakke om en meget lille håndvask. Hun sukkede dybt, inden hun satte sig i sengen og så rundt. Intet tøj, hvordan skulle de skifte tøj. Hun ønskede trods alt ikke at have kun et enkelt outfit til hele 4 år på dette sted. Hun bed sig kort i underlæben, inden det bankede på døren, og hun så småt åbnede døren forsigtigt.
"Det siger du ikke, her er skræmmende." Lød det fra Alex, mens Rose så op på Josh og sendte ham et kærligt smil. Det virkede måske lidt underligt, at være fanget her, på livstid, altså hvis man ikke overlevede. Det var så... skræmmende. "Shut up, begge to!" Lød det fra Alex. "Vi forsøger ikke at tage det af, hvis det springer i luften, er vi så godt som færdige, så hvorfor tage den åndssvage chance. Hvis du føler for det, så gør det endelig, men hiv ikke os andre med i det." Hun lagde armene over kors, hvor hun så mod dem alle. "Vi er nødtil at forsøge at holde skansen, jeg vil gerne vide hvad i kan. Jeg er ret god til kampsport... Hva med jer." Hun tog sine sko af, som hurtigt blev smidt ind under sin seng, inden hun satte sig ned. "Hvis vi vælger at træne hinanden, vil vi hurtigt kunne komme ud så nemt som ingen ting. Så snart vi ved hvilke timer vi har, skal vi bare sørger for at hjælpe hinanden... " Hun rettede blikket mod Xander. "Om vi kan lide det eller ej!" Hun kløede kort sin mave, inden hun så op på Josh. Rose sad i samme seng som Xander, hvor hun kort så ned i sengen. "Jeg tror ikke ligefrem at vi vil kunne komme væk, selv hvis vi får halsbåndene af..." Mumlede hun lavt, til lyden af en eksplosion, fik rummet til at ryste.
Alex rejste sig hurtigt op og løb ud af rummet, Rose fulgte efter, til de nåede ud på gangen. "Aah, trist... Men godt forsøgt, sådan at hive halskæden af." Forstanderen stod over et lig, hvor de andre stod og holde sig om halsen. "Bare rolig, når i selv forsøger at tage den af, sker der intet med jeres kammerater, så det er altid en måde at skaffe sig af med sine fjender." Han så sig omkring, hvor Rose holde sig for munden, inden hun vende om på hælen og hostede lidt. Hun ønskede ikke at kaste op, blod var over alt, også på de andre elever, hvor halsen var åben. Det var et gyseligt syn.
Alex så bare ned på liget, inden hun så mod forstanderen. "Hvordan kan vi komme ud hurtigt, kan vi ikke komme ud hurtigere end 3 år?!" Forstanderen drejede om på hælen, hvor han lagde hovedet på skrå. "Selvfølgelig kan i det, det er meget nemt..." Han åbnede øjnene og så mod Xander. "I skal bare slå alle de andre ihjel, også jeres hold kammerater, så må i gå, når en af jer, er den eneste der er tilbage." Han gik derefter videre. "Der kommer en og rydder op, men fremover er det jer selv der gør rent. Den svageste gruppe skal gøre fælles toiletterne rene, hvilket er gruppe 1.. Så..." Han så sig over skulderen. "Få jer et hvil, og start endelig med at gøre rent på badeværelserne i morgen, inden i går i seng." Han forsvandt lidt kort efter, hvor Rose begyndte at ryste. Så.. alle burde dø, ville... vent hvad, hvorfor slå alle ihjel?!

Da Alex bad dem begge om at tie stille, kiggede de overrasket hen på hende og sagde hende ikke rigtig imod. Hvis de fjernede halsbåndet var de garanteret i at springe i luften, hvilket Xander var nød til at indse og nu måtte de heller fokusere på andre ting.
Rose satte sig ved siden af Xander og i få sekunder stirrede han bare blidt på hende, til han kiggede hen på Alex, der spurgte ind til hvad han kunne. Han spændte i sine muskler, løftede hånden og sendte hende et kækt smil. "Jeg er god til at skyde, jeg rammer sjælendt forkert og er ret så god til det med at slås!"
Josh der stadig stod nær vinduet, gik hen for at sætte sig ved siden af Alex, der allerede havde smidt skoene og sat sig til rette. "Well, jeg må indrømme at jeg ikke er den bedste til at slås, ikke at jeg ikke kan forsvare mig selv, men jeg er bedre til at kaste med dolke og knive."
Xander klukkede svagt af ham, hvilket kort fik Josh til at se hen på ham og sende ham et besynderligt dræberblik. Efter de få sekunder, kiggede han dog hen på Alex igen og smilede varmt til hende. "Så, det med at træne hinanden lyder som en god ide!"
"TH! Vi kan gøre et forsøg i hvert fald," var alt Xander sagde, før han lod sig falde bagover i sengen.
Josh skulle lige til at sige noget til ham, da Alex kom med en kommentar om, at de sikkert ikke kunne kom væk alligevel, selv hvis de fik halsbåndet af. Det gav et jag igennem ham. Ville det sige at det virkelig kun var muligt at komme væk herfra efter de 3 år?
En høj eksplosion lød, fik det hele til at rumle og hurtigt var de alle allerede på vej ned af gangen. Synet af blod der var kastet op på væggen, liget på jorden og de andre skræmmte mennesker ikke så langt derfra. Det mest syret af det hele var, at forstanderen stod og så på det hele med et smil.
Xander tøvede af en grund sjovt nok ikke med, at dække Roses øjne til.
Josh så ned på liget og kiggede hurtigt den anden vej igen. Den stakkels dreng eller pige, hvem der nu havde forsøgt at tage halsbåndet af. Han så hen på de andre fra ligets hold.. Han var overrasket over, at se Luce, ved siden af og med øjnene fyldt med tåre. Blodet havde sat sig på hver en del af hendes krop. Da hun fik øje på Josh, var hun på vej hen til ham, da forstanderen nævnte noget der fik hende til at stivne. De kunne komme væk herfra ved at slå hinanden ihjel.
"Så.. det er et form for spil?" spurgte Josh og trådte et skridt frem. En af de andre lærer trådte frem, en kvinde, tydeligvis i 40rne, men stadig ret så smuk. "det kan man godt sige du kære," svarede hun.
Xander kunne snart ikke tage det mere. Han havde givet slip på Rose og var nu i stedet gået op i fjæset på forstanderen. "Så du siger altså vi har stor chance for at blive slået ihjel!?"
Det næste med at de skulle gøre rent, siden de var de svageste, havde Josh ikke set komme og før man kunne nå at spørge mere ind til det, var forstanderen og læren allerede forsvundet.
"Hvad!? Os?! Toilettet?!" råbte Xander irriteret. "Vi er aldeles ikke de svageste! Hvor vover den dude at.. Grr!" Temperamentet fik ham til at hamre en næve ind i muren. "Hvad er det her for et sted!?"
Josh himlede igen med øjnene over ham og lige som han troede det værste var ovre, var Luce kommet hen til ham og forsøgte, at ligge armene omkring ham i et kram. Hurtigt trådte han væk, lige i tids nok til at han vendte ryggen til en ung fyr, der stod og stirrede på liget. "Vi skal bare... vi skal bare dræbe hinanden.." hviskede han. Noget inde i ham havde slået klik. Utilregnelig som man nu kunne være, satte han i spring hen imod Rose. Josh svor at han kunne se spidse tænder på den dreng!
"De svage dør først!" råbte han og var mere end klar til at slå Rose i fjæset, hvis ikke det havde været for Xander der lige nåede at sparke duden væk. "Du rør ikke min team mate!"

Rose så hen mod Xander, i det han løftede sin hånd. Han virkede så stolt over sine ord, hvilket bare fik hende til at smile skævt. Snyd, han kunne rent faktisk noget, hvor hun derimod. Hun så ned i gulvet, hvor hun rettede blikket mod Josh. Alex lænede en smule tilbage i sengen, mens hun skiftede fra at se på Xander til Josh. "Så du kan skyde, og du kan kaste med ting... Så vidt jeg forstod var det ikke en god ting, det virkede til at vi skulle træne i kampsport, og ikke skydning..." Hun sukkede dybt. "Please sig du kan noget." Hun rettede blikket mod Rose, som hurtigt rettede sig lidt op. "Eh, jeg... Jeg kan lave mad, er desværre ikke stærk, eller... jeg... undskyld." Hun så ned i sengen, fumlede en smule med sine hænder.
"Vi må forsøge at træne hinanden, jeg kan sagtens lære jer en del, og har fotografisk hukommelse, så det at være med i timerne, er lidt som at optage dem for mig, på den måde vil jeg sagtens kunne træne jer, selvom vi ikke har timer." Mumlede hun lavt, og sendte Josh et varmt smil. Dette virkede faktisk ikke så slemt, så længe man der ikke var nogle der døde.
Det var dog lidt for hurtigt tænkt, da eksplosionen lød, løb de alle fire afsted, og før Rose kunne få lov til at se noget overhovedet, var Xander hurtig til at dække for Roses øjne, for ikke at snakke om at hun hurtigt pressede sig selv lidt imod ham, skjulte sit ansigt i hans bryst. Hun kunne føle sine ben ryste lidt skræmt, dette var virkelig uhyggeligt. Tænk at der virkelig var sprængstoffer om deres hals, hun håbede virkelig på at dette var en løgn og det ellers bare var en joke. Hun kunne endda lugte blodet, høre personerne gispe efter vejret og råbe lidt op omkring dette, hvor de selvfølgelig græd og andre hviskede lidt for sig selv.
Rose følte sig selv ryste, da Xander skubbede hende lidt væk, for at gå hentil forstanderen, hun holde dog ryggen til dem.
Det at de snakkede om at alle skulle dø, for at man ville kunne komme ud hurtigt, fik det til at løbe koldt ned af ryggen ved alle, det virkede helt klamt. Hvordan skulle hun klare alt dette, det virkede så uvirkeligt! Forstanderen smilte bare stort til Xander, da han kom hentil ham, og forsøgte at virke skræmmende. "Ja, Ja det gør jeg, men det kun hvis i håber på at komme ud. I skal bare huske hvem der er de stærkeste og de svageste, Så som Rose, Rose er nok den svageste her, Derefter kommer Nille... Og Katherine. I 3 er nok de nemmeste at dræbe, så i burde frygte for jeres liv... Men på den anden side, Josh er den stærkeste her, i styrke. Ren råstyrke, ville Josh nemt kunne tæve næsten alle... Så Du, Josh burde også frygte for dit liv, især nu, da alle vil se dig som en trussel." Han blinkede kækt til dem, inden han forsvandt sammen med kvinden.
Det at han udpegede at Rose var den svageste her, fik det kun til at løbe endnu mere koldt ned af ryggen på hende. Hun spærrede øjnene op, i det en råbte at de svageste døde først. Hun drejede hovedet langsomt, mens alt hun kunne se var nærmest en dæmon, der sprang mod hende. Kæmpe tænder, og hans negle var blevet lange, hans øjne virkede blodtørstige. Det... Det kunne... ville han virkelig slå hende ihjel.
Hun adskilte sine læber, og følte kort sine ben knække under hende. Hun faldt til sine knæ, hvor manden hurtigt blev sparket væk fra hende, hun stirrede ud i luften. Dette var... hvad skete der!? "Je... Jeg vil hjem.." Mumlede hun lavt, mens tårerne skabte sig i hendes tårekanaler.
Alex løb hurtigt hentil Rose, stillede sig foran hende. "I hørte det selv, den stærkeste her er Josh, hvilket betyder at hvis i rør nogle i gruppe 1, ender i højst sandsynligt med at komme i graven også." Hun så mod fyren, der kom op sine ben igen. "Hvis i tør, så kom an, lad os overstå det nu." Mumlede hun lavt, hvor hun hurtigt gjorde klar på at de ville angribe.
"Josh, få Rose ind på mit værelse.. hun er i chok, så bær hende afsted." Hun rettede sig lidt op, og gik lidt bagud. "Kom Xander... Lad os alle smutte." Lød det koldt fra hende, hvor alle de andre stirrede på hinanden. Drengen var faldet en smule til ro, men højst sandsynligt fordi han tænkte på andre muligheder, det at angribe foran alle. Dem der ikke ønskede at dø, ville trods alt bare springe hurtigt på ham, og overmande ham, hvilket ville blive hans undergang.

Burde Josh frygte for sit liv, blot fordi de mente at han var den stærkeste i råstyrke? Han spærrede sine øjne op og så hen på Rose, der var faldt på knæ efter at være blevet angrebet af en psykopat. Alle var ved at miste besindelse. Det ville intet nytte at slå hinanden ihjel, de burde stå sammen og finde en vej ud herfra!
Han løftede Rose op i sine arme, tog hende ind til sig og så kort rundt på de forskellige, da Alex valgte at true de forskellige. Hver især stod de forskellige grupper og delte mistænksomme blikke. Nogen af dem var endda gået hen for at hjælpe drengen fra før! Xander knurrede af de forskellige, gik baglæns sammen med Alex og tog ikke en eneste gang øjnene væk fra drengen, der var kommet på benene igen og så vredt efter dem.
Nille der også stod der, havde foldet armene på kors over sit bryst og så ned i jorden, velvidende ligesom Rose at hun var en af de svageste og derfor et nemt bytte.
Josh bar Rose hele vejen tilbage til deres værelse, lagde hende på sengen og fandt hurtig en våd klud, som han blidt fik lagt på hendes pande. "det her er skørt," hviskede han og rejste sig op. Han gik hen til Alex og smilede svagt til hende. "Måske vi bare skal tage den med ro fra nu af og love hinanden at vi vil passe på hinanden," Han så hen på Xander. "Hvor ondsvagt det så end lyder i jeres øre."
Xander sukkede opgivende, hvorpå han så nikkede og så den anden vej. "Nu hvor vi ved at alle kan slå en ihjel, har vi vel ikke andet valg end at stole på hinanden."

Josh var senere på dagen, taget ned på toiletterne for at gøre dem rene, hvorpå han havde informeret de andre tre om, at de selv besluttede om de tog med eller ej. Der var sikkert ikke så meget at gøre rent anyway. Dog, da han endelig kom derned, ville han ønske at han ikke havde haft sagt det. Toiletter var der en masse af! Og de var ikke ligefrem skinnende rene!
Inden han tog derned, havde de fået snakket om hvad de kunne træne hinanden i og det var rart at vide, at Josh og Rose rent faktisk kunne undervise Alex og Xander i madlavning. Men, nu skulle tiden bruges hernede. Opgivende pustede han ud og stillede den store spand fra sig! Det var vel på tide at komme i gang!

Tænk at folk bare kunne angribe hinanden på den måde, Evaline så endda rundt underligt, inden hun så op på Jacob. Det virkede lidt underligt, alt dette virkede underligt.
Alex kom løbende ind på værelset igen, inden hun lukkede døren bag hende og Xander. "Seriøst folk er jo sindssyge." Lød det fra hende, mens Rose så tomt op i loftet. Hun ønskede virkelig ikke at være der. Hun lukkede øjnene i, i det Josh lagde en kold klud på hendes pande. "Undskyld, jeg besværlig." Mumlede hun lavt, inden hun åbnede sine øjne langsomt igen.
Alex så mod Rose og Josh. "Lad os lave den aftale her.... At hvis en af os ønsker at slå alle ihjel, så vent med at gøre det til sidst, da de har snakket om at man ikke kan bestå alene, er det dumt at dræbe sin gruppe først, så lad os gøre det nogen lunde godt for hinanden." Alex gik hentil sengen, hvor hun kort så sig omkring. "Lad os alle dele dette værelse lige for i aften, hvis vi sover hver for sig, er jeg desværre lidt bange for at en af os bliver slået ihjel med det samme, i løbet af natten... Døren kan låses, men jeg ville ikke føle mig tilpas, til at beskytte Rose." Hun kørte en hånd igennem hendes hår. "Eller er det underligt, siden vi er to kvinder og vi ikke kender jer." Mumlede hun lavt. Det kunne også være lidt dumt at invitere dem herind, især hvis de også ønskede at slå folk ihjel. På den anden side, virkede Josh ikke helt sådan, og Xander reddede Rose, samt skjulte synet af liget for hende, så han virkede knap så farlig. "Jeg kan sagtens dele seng med Rose, også kan i to dele seng?" Hun lagde hovedet blidt på skrå.

Rose var kommet op af sengen, og var hurtigt indeni toiletterne sammen med Josh, hun havde en spand med vand og en skure kost. "Awww, Det ser beskidt ud.... Det bliver hårdt." Hun sukkede dybt, inden hun kastede vandet ud over gulvet, og rakte ham en skure kost, for derefter at skrubbe gulvet godt og grundigt. Da Alex kom, gjorde hun toiletterne rene, med handsker selvfølgelig. ingen af dem sagde så meget, før klokken blev 09:00, hvilket fik Rose til at se rundt. "Der er mad nu." Mumlede hun lavt, inden hun skubbede en pøl af vand mod risten af vand, hun så mod de andre. "Skal vi gå afsted?" Mumlede hun lavt, inden hun gik hentil Josh. "Vi kan forsætte bagefter, hvis vi spiser hurtigt, kan vi sikkert nå at få et bad, inden vi går ind til time." Hun smilte kærligt til Josh.
Alex åndede lettet ud, hvor hun smed toiletbørsten ned i sin beholder, og lagde handskerne på kanten af vasken. "Så lad os komme afsted, jeg vil gerne bare overstå dette." Hun vaskede kort sine hænder, inden hun begyndte at gå, for kun at glide i det våde gulv, og vifte lidt med hænderne i håb om at få balancen. "SHIT!" Lød det bare højt fra hende. Hvor nederen, og vandet på gulvet var seriøst helt sort af ren og skær støv, samt jord, hvor klamt! Hun vil heller undgå maden, i stedet for at gå rundt i dette tøj. Hun lukkede øjnene, og lod sig ellers bare falde, hun kunne alligevel ikke gøre noget for at opretholde sin balance.

Ideen om at de kunne dele værelse sammen var rent faktisk ikke så dårlig, eller de skulle ikke dele værelse, de skulle blot sove sammen, så det ikke ville være så nemt at komme ind og skade en af dem. Specielt ikke nu hvor skolen vidste at Rose var den svageste og Josh den stærkeste, åbenbart. Xander himlede svagt ved øjnene af tanken. Hvordan kunne det være, at han var den stærkeste, når man så hen på ham var det ikke fordi man tænkte: Hey! Ham der, han er stærk!
Josh smilede blidt til Rose. "Du er ikke til besvær Rose," forsigtigt fjernede han kluden fra hendes pande. Derefter så han hen på Alex. "Og ideen er god Alex, vi sover alle herinde på det samme rum og støtter hinanden."
Xander havde ikke så meget at sige, planen var fin nok og det med at de skulle dele seng, måtte de bare sluge i sig. De begge sendte hende et smil og nikkede til hende.

Da badeværelset langt om længe var færdig og rent, kunne de måske hurtigt nå op og få noget mad, for ikke at sige et bad. Xander havde også joinet dem i løbet af aftenen, men han var dog allerede smuttet, da han havde en lovet at forsøge og gemme noget mad til dem, som de kunne nuppe inden første time.
Josh tørrede sved væk fra sin pande, strakte sig og lyttede til hvad Rose havde at sige. "Tror ikke at vi behøver at fortsætte med rengøringen.. vil mene at vi har klaret det ret godt og her er rent," fortalte han hende. Nok hadede han hvor de var endt, men han forsøgte bare at bære et smil på sine læber, hvilket altid gjorde smilerynkerne i mundvigen tydelige. Han var egentlig på vej ud af badeværelset, da Alex pludselig var tæt på at falde og han som en anden klovn, rakte ud efter hende, gled selv og på en eller anden måde, landede han under hende, så hun ikke ville ramme det hårde gulv. Et lille UMPHF forlod hans læber. Han klukkede over sig selv, havde ubemærket lagt hænderne på hendes hofter og så hende i øjnene. "Er du okay?"

Alex så mod Josh og Rose, hvor hun blidt sukkede blidt. Hvorfor ikke sove sammen, det skulle nok blive hyggeligt. Sådan at sove med to så frække fyre som disse, hun smilte kort ved sin tanke. Hun kunne sagtens sove med Josh, Xander ville da også være ok. "Tænkte jeg nok, hvad siger i så til at dele seng, jeg kan sagtens sove med Josh... Xander, du kan sove ved siden af Rose." Hun viftede med hånden, hvor hun smilte drillende til Josh. Hun ønskede vel lidt at sove med ham, men hun ville ikke gøre så meget ud af det. "I kan også sove på gulvet, hvis i ønsker det." Hendes smil formede sig kækt og forførende, mens hun så mod dem.

Alle hjalp med at gøre rent til tiden altså kom. Alex bed sig kort i læben, mens de arbejde. Og da hun væltede, var Josh sjovt nok under hende, og hun var ikke beskidt, det var hans ryg derimod. "Josh?!" Lød det overrasket for hende, dog klukkede han kækt. "Jeg har det fint." Lo hun kærligt, Rose var hurtigt henne ved dem og hjalp dem begge op. "Er i begge okaii?" Hun så mod begge, hvor Alex så kækt på Josh. "Tak, det... Ja, tak." Hun smilte kærligt til ham, hvor de alle drog mod spisesalen.
Stemningen var mørk, og nærmest grufuld. Rose satte sig ved samme bord som Xander, hvor de alle ende med at spise boller, med smør. Alex hadede allerede stedet, maden var kedeligt og her var dødssygt. Rose løftede hovedet, så forvirret mod dem alle. Mens salen bare forsatte.
Lige til en mand kom ind og gav sedler ud til alle, hvor der stod et skema og var et kort bag på. De havde madlavning, som det første, hvor fantastisk. Alex sukkede dybt, til de begav sig videre. De forsatte med at spise, og ende ud i køkkenet. Det var stort, og plads til alle. Salen var stor, og en smule tom. Lige til læreinden kom ind, Latino, ret så køn og eksotisk. (Gloria faceclaim) Hun havde en accent, hvilket bare gjorde alting underligt for Alex, hvorfor var der en lækker lære her, hun så kort mod de andre.

Da hun snakkede om, at hun ville dele senge med dem og at hun ikke ville dele med Rose, løftede Josh på et øjenbryn og Xander fik et smørret smil på læben. Han så intet galt i det. Både hende og Rose var tiltrækkende, hvorfor skulle det genere ham at dele seng med en af dem. Josh af en eller anden grund, fik svagt røde kinder over den måde hun smilede drillende til ham, for ikke at sige forførende. Han smilede dog blot også kort drillende tilbage til hende, før han så den anden vej, ned på Rose og lagde nu endnu engang kluden på den varme pande.
"Well, jeg vil ikke have noget imod at dele seng med Rose," sagde Xander drillende og kækt. "Og jeg er ret sikker på at Josh ikke har noget imod at dele sin seng med dig Alex."
Josh rødmede af en grund mere, men han så bare stadig ned på Rose.

Josh måtte indrømme, at han ikke kunne se sig selv som sådan en type, men det var han åbenbart og derfor var hans trøje nu våd på ryggen, imens de gik op imod kantinen. Med et kærligt smil på læben, tog han imod Roses hånd og kom op at stå. Da Alex sagde tak, smilede han varmt til hende og sammen gik de nu alle tre op til kantinen.
Den var dog langt fra som han huskede en kantine. Alt her var tungt, mørkt og han kunne mærke alle kigge på dem, med små stikkende blikke. Han satte sig blot ned, smilte til de forskellige og få smilede tilbage, imens andre skar en grimasse. Et par tunge boller var alt de fik at spise.. de lå voldsomt tungt i maven. Xander havde det som de andre, han var forvirret og samtidig var alt så tungt og kedeligt.
Det vil sige, lige indtil de fik madlavning og en meget smuk eller rettere sagt lækker! kvinde trådte ind. Madlavning var nu hans officielle ynglings fag!
Alle drengene åbnede munden, savlede nærmest og det irriterede tydeligvis tøserne. Specielt Star, hun himlede med øjnene over drengenes reaktioner og hviskede noget med, at mænd var svin, hvilket fik Jazmin til at nikke.
Josh måtte også indrømme, at hun var ret så lækker, så da hun sendte ham et smil, så han kort den anden vej og ned på den opskrift der var blevet lagt til dem på bordet.
Med en tung og tydelige accent, forklarede hun dem at de skulle blot lave noget så simpelt som lasagne og hvordan hun ikke kunne vente med at tilbringe tre år sammen med dem. Flere gange måtte drengene spille hjernedøde, blot for at få læren til at komme hen til dem, så de kunne dufte hendes dejlige parfume.
"Hey Alex... vil du række mig oksekødet?" spurgte Josh roligt og strakte sig over køkkenbordet, eftersom Alex var en smule langt væk fra ham og pinligt nok lige i det øjeblik, kom læren hen til dem.
"er alt som det skal være?" spurgte hun og så fra Alex til Josh med sit store smil.
Hurtigt trak Josh sig tilbage fra bordet, rettede på tøjet og rømmede sig selv. "Yeah yeah.. Jeg skulle bare bruge øhm.. Oksekødet.."
Læren klukkede kærligt og gik derefter videre. Josh pustede ud og så hen på Alex igen. "Så.. oksekødet? lad os få gang i den lasagne!" Han sendte hende et stort smil.

Josh virkede så skræmt, eller nok mere genert, men det kunne nemt virke som om han var skræmt. Hun smilte kækt til ham, mens han kiggede væk. Rose så hurtigt op på Xander, da han sagde at han sagtens kunne sove ved hendes side. Var det ok? han var en fremmede. "Uhm... Okaii" Hun rykkede sig ind mod muren, og løftede dynen en smule op, for at illustrere at Xander bare kunne kravle ind under. Hun plejede enkelte gange at sove sammen med sin bror på denne måde, så hun kunne ikke se problemet, og hun var ikke helt syg, hun var bare lidt svimmel, efter alt dette.

Alex så irriteret mod lærerne, dette var halv træls. Hvorfor havde en lærere lige så tæt siddende en kjole på, og så nedringende. De bryster kunne umuligt være ægte, og heller ikke i den kjole. De ville snart falde ud, Alex kunne bare se det ske. Det at være i gruppe med Josh, var ok, Rose var i gruppe med Xander. Alex fulgte lærinden med sine øjne.
Da Josh bad om oksekødet, så Alex bare en smule irriteret på ham, rullede kort med sine øjne, hvor hun bare rørte rundt i et glas med vand. lærinden kom selvfølgelig luntende, med sine falske bryster og klamme accent. Alex nikkede bare, og ellers at smile til hende, til hun gik væk fra hende. Det at han bad hende om kødet igen, fik bare Alex til at se træt mod ham. "Er du sikker på at du ikke heller vil have malkekoen til at række dig det." Hun skubbede hårdt til kødet, så det næsten fløj på gulvet, hvis det ikke havde været for Rose, der greb det. Ved mere eller mindre uheld, hun holde kødet en smule forvirret så hun sig omkring. "Undskyld... Her." Hun rakte Josh kødet, hvor hun gik videre.
Rose hentede enlig bare melen, da en af drengene smed sig halvt over Xander og Roses bord, for at snakke med hende og ragede deres mel på gulvet. Måske det bare var en lasagne, de skulle lave. Men Rose havde en lidt anderledes måde at lave den på. Hun tog melen og stillede på bordet, hvor hun ellers havde Xander til at blande en del af kødet, mens hun hældte tingene i gryden. "Hvad lavede du enlig før?" Rose så op på Xander, med de altid så bedårende øjne. "Altså inden vi endte her?" Hun rakte kort ind over, hældte noget salt og paprika ned i kødet, og derefter en kop vand.

Malkekoen? Josh skulle lige til at spørge ind til det, da hun skubbede så hårdt til kødet, at det fløj hen ad bordet og havde nær ramt gulvet, hvis ikke hun havde grebet det som en anden ninja. Imponeret klappede Josh af hende og tog imod kødet, da hun rakte ham det til ham. "Tak Rose! wow, du er lidt af en ninja huh?" spurgte han imponeret og nikkede til det. Han stillede kødet fra sig og så nu hen på Alex. "Der var ingen grund til at kaste kødet Alex," vrissede han af hende og tændt varmen under panden. "Der er vist nogle som er lidt jaloux på læren." Det sidste der blev sagt, mumlede han en smule for sig selv.
Xander så også engang imellem efter læren, men han hørte dog godt, at Rose spurgte ham om noget og derfor så han hen på hende, smilte skævt og gav sig egentlig til at gøre det han nu var sat til. Dog måtte han indrømme, at det med madlavningen ikke var hans stærkeste fag, men han kunne lige klare den. "Jeg øhm... jeg gik og ledte efter et arbejde, da jeg ikke kom ind på det der.. college shit," forklarede han hende. Der var noget over ham der lød stolt og samtidig, som var han sky over hvad han nu lavede før i tiden. "Men, nu er jeg her.. så college kan være fuldkommen ligegyldigt.. her kan min fars mening ikke røre mig.." Han så hen på hende og smilede kækt. "Hva med dig?"

Rose smilte kærligt til Josh. "Ohoh, Totalt." Hun løftede sin ene arm, inden hun gik videre. Alex derimod, himlede endnu engang med øjnene, hvor hun stod med en stor kødkniv, mens hun hakkede løg, hun slog kniven ned i skærebrættet. "Jeg kastede ikke med det, jeg skubbede til det." Hendes stemme var klart irriteret, hvor hun ellers bare slog hårdt ned i skærbrættet, i det han mumlede for sig selv. "HV-AD!" Hun bed en smule af ham, hvor vovede han. "Pas du heller på." Hun viftede en smule med kniven, hvor hun rettede de irriteret øjne mod ham.
Rose smilte kærligt til Xander, og så enkelte gange mod læren. Hvis hun skulle være ærlig, var hun lidt jaloux. Hun var så køn, og smilende, det virkede helt skræmmende. Hvordan kunne nogle overhovedet være så køn, det meste virkede så naturligt. Hun smilte lidt ved sin tanke, og så op på Xander mens han snakkede. "Oh... Det jeg ked af." Hendes stemme var kærlig, hvor hun blidt så ned i gryden, og derefter op i Xanders bedårende øjne.
Hun lagde hovedet lidt spørgende på skrå, hvad betød dette? Hans far ikke kunne røre ham? Hun kørte kort en lok væk fra hendes ansigt. "Jeg... Jeg arbejdede, for min far og så gik jeg på college...." Hun løftede en ske op til sine læber, og smagte kort på kødet, inden hun rakte den til Xander. "Jeg synes den mangler salt, er det... eller måske paprika, er du sød at smage?" Hun fiflede lidt rundt med med ingredienserne, hvor hun så op på ham, mens hun ventede på at han smagte det.

Jalousien var virkelig tydelig hos Alex, om hun så ville indrømme det eller ej. Ikke at han bebrejdede hende, hvis man var van til at alle drengene savlet over sig, også der pludselig kom en ny, måtte det da være ret så underligt at tackle. Så i stedet for at kommentere det mere, gav han sig bare til at stege kødet nede i gryden, hvorpå han tilføjede forskellige krydderier og som altid når han lavede mad, lukkede han alt andet ude og var som fanget i sin egen lille verden. Det ville sige, at det var han, indtil der pludselig kom en hen og stod ved siden af ham. En hvis store bryst snittede hans arm og fik ham til at blive en smule forskrækket.
"Det dufter godt! Er du van til at lave mad?" spurgte læren med sin tykke accent.
"Yeah, jeg elsker det.. jeg vil gerne være kok," fortalte han hende og gik kort væk, for at hente pastaen. Læren stod bare og nikkede, med et smil på sine røde læber. "Virkelig? Du kunne blive en god kok."
Josh så sig over skulderen, hvorpå han smilede genert til hende og kløede sig i nakken. "tak, jeg vil gøre mit bedste i hvert fald."

Xander lyttede nysgerrigt med, da hun forklarede hvad hun lavede før i tiden og det overraskede ham egentlig ikke, at hun var på college. Hun virkede som college typen, ikke på den dårlige måde, hun var klog, sød og frisk. Uden rigtig at vide hvad han skulle give sig til, begyndte han at skære nogen grøntsager, uvidende om de skulle bruges eller ej. I det mindste ville det ligne at de lavede noget.
"Hvad arbejdede du så med?" spurgte han nysgerrigt.
Da hun bad ham om at smage kødet, gik han hen til gryden, snuppede skeen og stak den derned. Derefter smagte han på det og tyggede lidt på det.
"Det kunne godt bruge mere salt.. men nu er jeg også en sucker for salt!" klukkede han kærligt og lagde skeen fra sig. "Du er god til det her... lad mig gætte, du havde madlavnings fag på college?" spurgte han hende drillende.

Alex mumlede en smule, hvor hun blidt knurrede af hver eneste bevægelse kvinden lavede. Hvorfor have sådan en kvinde, hun burde smutte. Ikke at hun selv ønskede opmærksomheden, men come on... Hun ville have alle savlende over sig, hvis hun var iført noget andet end dette store tøj. Hun så ned af sig selv, hvor hun kort så tilbage på Xander og Rose, mens hun fumlede lidt med en kød kniv.
Det at hun kom tilbage, stod tæt op af Josh. Irritede hende bare endnu mere, fuck hvor var det irriterende! Hun lod kort sin hånd køre over kniven, hvor Josh sendte kvinden et underligt smil. Hurtigt slog hun kniven ned i skærebrættet, hvilket af en sjov grund, fik alles opmærksomhed, alle stod pludselig med et våben og noget til at beskytte sig med. Alex smed forklædet fra sig, hvor hun gik væk. "I need air." Lød det lavt fra hende, inden hun nærmest stormede ud af døren.

Rose så op på ham, hvor et kærlig smil formede sig på hendes læber. "Jeg var en form for tjener, end er sætter sig hos kunden og snakker med dem." Hun rykkede sig kort tættere på ham, hvor hun snuppede et salat hoved. "Salat skal ikke helt i lasagnen." Hun rykkede det væk, hvor hun fandt noget persille. "Her, det her smager godt, så hvis du er sød at hakke dette." Hun smilte kærligt til ham. "Mere salt, got it." Hun tog salt bøssen og hældte en smule i det, hvor hun roligt rørte rundt i kødet.
"Ja, jeg elsker at lave mad, det er hyggeligt og underholdende, ikke nok med det... Så er alle folk altid så glad for mad, så.. ja." Hun tog smagsprøve igen, hvor hun blidt så rundt i lokalet. "Så.. Hva synes du om læren?" Lød det lavt fra hende

Før Josh kunne nå, at snakke mere med læren, smækkede Alex kniven så hårdt ned i skærebrættet, at alle de faret op og var mere eller mindre klar på at gå i kamp, blot for at forsvare dem selv. Selv lærinden var mere eller mindre på vagt. Dog fik hun et forvirret blik på, da Alex stormede ud af lokalet, som var der ild i det. "Vent! Miss Alex!" sagde hun efter hende og var egentlig klar til at løbe efter hende i sine høje hælde, hvis det ikke Josh hurtigt havde lagt en hånd på hendes underarm. "Jeg snakker med hende, hun er trods alt min team mate!" informerede han hende med et smil.
Lærinden smilte blot tilbage og fortsatte nu ellers med at undervise. Josh pustede ud og smuttede nu ud til Alex.
"Er du okay?" Hans stemme var rolig og blid, da han stillede sig ved siden af hende. "Madlavningen vil ikke gå så godt, hvis du ikke er på mit team." Han puffede drillende til hende med sin hofte.

Så hun var en tjener der skulle underholde folk? Det lød faktisk ret så interessant. Måske han selv skulle blive en når de kom ud derfra? Han kunne da sagtens underholde folk. Dog skulle han lige vende sig til at tjene dem.
Da hun satte sig tættere på ham og fjernede salaten fra ham, kiggede han kort efter hende, til hun rakte ham noget andet han kunne hakke i. Med et klukkende smil på læben, løftede han på sine skuldre og begyndte nu at hakke persillen.
Igen sad han nu bare og lyttede til hvad hun havde at sige. Hendes stemme var overraskende beroligende. Varm og blid, det kunne han godt vende sig til. Da hun spurgte ind til læren, så han hen på hende og løftede på skulderene.
"hun er ret lækker, det alt jeg kan sige om hende lige nu.. hvad syndes du da?" spurgte han og blev færdig med at hakke persillen, som han roligt afleverede til hende på et skærebræt.

Alex gik rundt, lagde armene over kors, mens hun sparkede til få ting der nu lå på gulvet. "Lorte lærere, lorte skole... Jeg vil hjem." Hun bed sig kort i underlæben, inden hun så irriterede ned i gulvet, lige til lyden af Joshs stemme kom bag hende. "Jeg har det fint, skrid." Hun begyndte endnu engang at gå, for at komme væk fra ham. Det irriterede hende enlig bare mere, at han var efter hende. Hun drejede om på hælen. "Madlavningen er nemt nok, for dig... Du klare dig helt fint uden mig." da han puffede til hende, med hans hofte, så hun en smule irriteret mod ham.
"Stop dig selv, gå tilbage til timen. Jeg ønsker bare at komme væk, det klasse lokale er fyldt, jeg trænger til ro!" Hun skubbede ham kort væk, inden hun trak sig ud af døren, og forsøgte at smutte væk...

Rose hælde tingene op i fadet, hvor hun blidt lage ting op i. Hun løftede kort hovedet, så mod lærerne mens et kærligt smil formede sig på hendes læber. "Hun er meget køn, utrolig køn faktisk..." Hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun trak sig selv en smule væk fra fadet. Hun tog imod skærebrættet, hvor hun lagde sine hænder på bordet. "Er det underligt? Alex virkede så sur, måske vi også skulle følge efter dem og se om de er ok?" Hun satte fadet ind i ovnen, inden hun satte sig på en stol.

3 måneder gik, de trænede som hårde hunde. Rose var dårlig til kamp sporten, hvilket skabte en smule uro hos hende. Hun failed dette fag, hvilket skræmte hende meget. Hva skete der overhovedet hvis man ikke bestod, eller.. det havde de fået at vide, men hvor meget skulle de gøre, for at bestå.
Alex derimod, havde sat ild til ovnen to gange, brændt pasta og sat ild til lærerne to gange, hvilket nok mest bare var Alex der hated på den kvinde igen. Dog failed hun totalt det fag. Dog var hendes forhold med Rose blevet bedre, og de havde det med at snakke til sent om aften. Rose derimod, hang også meget ud sammen med Xander.

Josh havde absolut ingen anelse om hvad det var der havde gjort hende så vred og hvordan det kunne gøres godt igen. Så da hun som anden forkælet og snobbet tøs, bad ham om at skride og hun bare gerne vil være alene, sukkede han. Hvad der end havde tændt hende af, var det noget med madlavningslokalet at gøre, mere ville han ikke gøre sig klog på det. Så, som hun ville have det, lod han hende være alene og gik selv tilbage til køkkenet. Måske hun bare havde brug for at være at tænde en smule af.

Xander smilede svagt over, at Rose var en af de piger der rent faktisk kunne være sød overfor en der var køn og ikke en der gav sig til, at hakke hende ned pga. jalousi eller noget i den stil. Fadet blev sat i ovnen, inden længe spredte den dejlige duft af lasagne sig og fik hans mave til at rumle. Først nu gik det op for ham hvor sulten han var og hvor lidt bollerne fra morgenmaden havde mættet ham.
Da Rose nævnte, at de måske burde følge efter Alex og Josh, rystede han på hovedet og lænede sig tilbage på den stol han nu havde snuppet. ”Nej, jeg tror hun bare har brug for at være sin egen… noget siger mig at hun bare er jaloux, intet andet.” For en som Xander var det tydeligt, at Alex var den der var van til at få opmærksomhed og i det øjeblik hvor en anden kom og fik den, ville hun være som en hidsig chihuahua. ”Læren er meget smuk og det kan hun bestemt ikke tage.”

3 måneder gik, Josh og Xander var begyndt at blive en smule bedre til det med kampsport og de var ret sikre på, at de nok skulle kunne bestå det indenfor de 2-3 år. Desværre var tankerne også på andre ting. Hver dag overvejede Josh en måde at komme væk på. Stedet var creepy og alle så på en med blikke der skreg, at de kunne finde på at angribe dig i hvert sekund det skulle være. For ikke at sige Luce var der. Flere gange forsøgte hun, at snakke med ham og det var også i orden, men han stod af i det sekund hun begyndte, at nusse om ham. Det kunne hun glemme alt om!
Når Josh ikke var til time, hang han nogle gange ud med de andre i sin gruppe. Dagene kunne dog også gå på, at han trænede eller læste.. Hvad han nu kunne finde på.
Xander derimod hang altid ud med nogle, dog mest Rose, men når hun ikke havde tid hang han ud med andre drenge, fik opmærksomhed fra tøserne og elskede hver en del af det. Rose var dog anderledes, han kunne have en intilligent og rolig samtale med hende, hvorimod de andre tit var overgiret. Ham og Josh var ikke kommet tættere, de snakkede sjælendt sammen og fandt egentlig ikke hinanden interessante. Josh var for rolig til Xander, og Xander var for ustabil til Josh. Et venskab var ikke lige det der blev bygget op der.
En aften, hvor de fleste elever var samlet i spisesalen, havde Star startet en fælles leg, der egentlig blot var s, p eller k. For Josh var det som at være tilbage i folkeskolen.. Hvad blev det næste.. flaskehalsen peger på?

Alex sparkede til en skralde spand, mens hun gik ned af gangen. Josh valgte at lytte og smuttede tilbage til lokalet, typisk.Hvorfor skulle han ikke det, hun bad ham om det, og en fræk lære var der inde. Det overraskede ikke Alex at hun havde det på denne måde, hun vidste det tydeligvis godt, da hun ikke var vantil at skulle kæmpe om opmærksomheden, ikke at hun altid ville have den. Men når en person kom ind, og dansede rundt, mens fyre savlede over dem, irriterede det hende bare meget mere end det måske burde.

Rose fulgte Xander en smule, før hun valgte at gøre bordet rent, og vaskede op. Hun rystede blidt på hovedet. "Er du sikker, måske hun bare finder det irriterende at høre drengene snakke om hvor køn hun er... jeg er enig omkring det, men af en grund er det lidt træls at høre om og om igen." Rose så sig over skulderen, hvor hun blidt smilte kærligt til Xander. "Måske er det fordi hun er vantil selv at få at vide, at hun er køn, men... Denne gang har ingen sagt noget, i stedet høre hun alle mumle omkring læren. Det går ikke mig på, men.. Alex er meget køn, så jeg forstår godt hvis hun føler sig en smule nede over dette." Rose begyndte så småt at tørre den store gryde af, efter hun havde vasket den.
Måske hun tog fejl, men uanset hvad burde man ikke helt se det som jalousi, måske Alex bare havde det svært. Hun mumlede en smule, inden hun pustede en lille boble væk fra hendes hånd. Hans ord om at læren var meget køn, fik hende kort til at se sig over skulderen. "Ingen kan tage ens skønhed, men tøjet og sminken gør tit en del, nu blev Alex jo taget i det grimmeste tøj hun ejede, sagde hun... Og selv det tøj, er pænt på hende. Så forstil dig bare hvor køn hun ville være i noget af det tøj hun finder pænt." Rose sendte et kærligt smil til Xander, inden hun begyndte at stille tingene på plads.

3 måneder, det gik hurtigere end forventet. De havde sjovt nok alle fået tøj. Sjovt nok deres eget tøj, et tegn på at disse folk vidste hvor man boede, siden de havde fundet tøjet. Alex brokkede sig dog ikke rigtig, hun kunne få lov til at gå i nået andet, end dette. Hun smed hurtigt noget rart på, som måske ikke var helt godt at kæmpe i. Dog var hun en af dem, der klarede sig bedst til kampsporten. Selv iført nogle meget stramme nederdele, var hun så let som en fjer. Hun havde dog svært ved at kæmpe mod Star, tøsen var ikke bedre end hende, men hun var squ tæt på.
Alexs outfit denne dag: https://41.media.tumblr.com/tumblr_mdy44lUbT81r2jbhio1_500.jpg
Roses outfit: http://pre15.deviantart.net/b5bd/th/pre/f/2016/165/6/7/___commission_2_2016____by_scarlett_knight-da54uqt.png
Migeel: http://content-img.experienceproject.com/1356115818T732x5.jpg
Rose klarede sig skidt til næsten alt, undtagen madlavning. Hun kunne seriøst intet, hun var svag af bygning og kunne knap nok løfte to spande med vand. Hver gang de havde træning, med deres lære Migeel var hun altid den der tabte, hun kunne knap nok holde sig på benene. Hver aften sad hun og plejede de blå mærker, for ikke at snakke om de få sår hun fik nogle gange. Det var næsten ydmygende, hvis det ikke var fordi hun ikke ønskede at være voldelig.
De fleste savlede dog over Migeel, hvilket bare fik Rose til at ryste blidt på hovedet. Han var vel køn, men det var ikke lige det hun lagde mærke til. Han var rar og omsorgsfuld, mod kvinderne. Men når det kom til mændene, skulle de mande sig op og tage sig sammen. Hvergang han kastede Rose over skulderen, og ned i jorden, var han hurtig til at undskylde og hjælpe hende op igen, han gav hende endda dette tøj, og sagde at det var nemmere at træne i, end det andet hun normalt havde på. Hun var dog ikke helt sikker på dette tøj, det var nemt at bevæge sig i, men der var lidt meget stof, var det ikke nemmere at få fat på hende?
Dog gik denne dag nogen lunde, hun hang ud med Xander, spiste sandwiches som hun havde lavet, kylling, salat og karry i dem. De sad ude på skolens springvand, hvor hun som altid snakkede med Xander om nogle lidt underlige og sjove ting, til aften lod sig presse på og de måtte gå ind i spisesalen.
En leg? Rose så op på Xander. "Skal vi deltage, det kunne være hyggeligt." Rose smilte kærligt til ham, hvor hun langsomt gik derhen. Hvis han gik med, ville de deltage i denne underlige leg, hvor de sad i en cirkle. En af pigerne spurgte Rose, der valgte at tage K. "K... Lad mig se, hvad nu... uhmmm, oh yea..Du skal drikke det der er her i." Pigen hev en lille flaske op af lommen, hvor hun rakte den til Rose. "Hva er det? " Spurgte Rose, mens hun forsigtigt tog den minimale flaske, hvor hun tog proppen af og duftede til den. "Who knows, gør det nu bare, eller endnu bedre, du skal få Xander til at drikke den." Hun så drillende mod Xander. Hvor Rose så mod ham, hvor hun løftede den lidt op, tog en lille slurk af den. "Her, den er go nok." Hun hostede blidt, mens hun rakte den til Xander. "Det er lidt stærkt, men jeg tror det er rom." Mumlede hun lavt, mens hun hostede en smule.
"S, p eller K, Star?" Hun rettede blikket mod Star.

Xander forstod virkelig ikke piger, så alt det Rose sagde forstod han intet af. Kun det faktum, at Alex elskede opmærksomhed, så bare det at de andre fik noget af det tændte hende af.
Så resten af den time, sagde han ikke mere omkring det og takket være Rose, lykkedes det ham at lave lasagnen og det lod til at deres lækre lære elskede den. Josh derimod måtte klare det hele alene, hvilket fik læren til, at gå hen til ham flere gange og spørge ind til ham, for ikke at sige Alex. Hun var rar, meget rar, nærmest som en storesøster. Desværre var hun bare en smule for lækker til at blive kategoristeret som en storesøster.

Dagene gik fint. De fik mere tøj, hvilket var skræmmende for dem, for det ville sige, at de havde været inde i deres hjem!
Josh sukkede svagt, da de andre begyndte at lege forskellige lege og med et svagt smil, gik han hen til Alex. Han var tiltrukket af hende, men indtil videre havde hun ikke rigtig vist, at hun kunne være andet end en pige der bare ønskede alle drengenes opmærksomhed. Hun så dejlig ud og hun havde skam meget bag ørene, hvorfor skulle hun absolut have alle drengenes opmærksomhed? Hver gang hun sloges i den kjole hun nu bar, kunne man se hendes panties og de gjorde alle drengene skøre, samt ufokuseret når de slås med hende. Kun for ham var det lykkedes at ignorere en udsigt til en hvis privat ting. Deres kampsportlære derimod, var den værste, han fetede sig ind på alle tøserne og behandlede drengene som soldater. Hvilket var fint, men hvorfor skulle han være sådan en.. adr.. karl imod tøserne.
På det punkt var Xander enig med Josh. Migeel var ikke lækker, han var træls og tog alt opmærksomheden.
Da Rose spurgte om de skulle deltage, nikkede han og da de satte sig, smilede han kækt til tøsen der gav dem opgaven. Af en grund, glemte han helt at tænke over hvor de var og at det nok ikke var så god en ide, at tage imod drikkevare fra de andre hold. Men, han tog imod det fra Rose og han lod hende drikke det. Han drak det, smagte ekstra på det og fik et kækt smil på læben. "ser man det, det er rom!"
Da Star blev spurgt, klukkede hun og kastede håret om bag sig. "Jeg tager K.. Jeg er forberedt på hvad du nu end kunne finde på Rosie.." Et lille hånende smil var vokset på hendes fyldige røde læber.
Star: http://67.media.tumblr.com/46d2f70922daccf770bdacc85e4e0953/tumblr_nr1ly6yqX21r197loo1_r1_540.png
Luce: http://b8.img.v4.skyrock.net/9096/82919096/pics/3104453171_1_5_bNHUerg6.gif

Xander måtte også give at denne star var lækker.. meget lækker endda og det samme galt Josh's ex kæreste Luce. Generelt, var skolen fyldt med lækre tøser. På det punkt kunne man ikke rigtig brokke sig.. Desværre var Star en bitch og ikke rigtig til at score, eller bare snakke med generelt.
"Så.. øhm.. Alex.. hvis du har tid.. kan vi øve lidt på madlavningen?" lød Josh pludselig, da han stod ved siden af hende. "Du har hjulpet mig ret godt med kampsorten, jeg tænkte at jeg kunne hjælpe dig med madlavningen.. hvis du altså vil?" Han sendte hende et varmt smil.
At hænge ud med Alex var ret så rart.. Det fik hun ham dog ikke til at indrømme.

Rose smilte, i det læren kom hen og roste maden, hvilket bare fik hende til at nikke kærligt. Hun elskede roset, så længe hun fik ros, var hun meget glad. De fik i det mindste lov til at spise maden bag efter, hvilket fik Rose til at puste en smule til det, og skære det ud. Dog det der ikke blev spist, ville blive serveret som ekstra retter til aftensmaden. Rose og Xander snakkede knap så meget sammen, hvilket fik hende til at smile. det var rart at snakke med ham, især når de ikke snakkede omkring alt det med Alex og Josh, i stedet kunne de sidde og snakke omkring alt, fra himmel til jord.

Alex var elegant mens hun sloges mod de andre, det var vildt hvor flot man enlig kunne være når man var oppe at slås, det havde dog sikkert noget at gøre med kjolen. Den måde den faldt på, og svang elegant rundt på, det vildeste var da en af de andre tog fat i kjolen, hvilket bare fik Alex til at hive i den og hurtigt var personen nede på maven, mens Alex hev en smule af kjolen omkring halsen på den person, mens hun sad på hans ryg. Læren klappede hende kort på skulderen, for at indikere at hun skulle stoppe. Hun trak kjolen var fra personens nakke og trådte hurtigt væk.
Hun gik elegant mod Josh, drengenes øjne var på hende, selv læren blev taget kort i at se efter hende, hvor han kort rystede blidt på hovedet. Hvilket fik nogle af pigerne til at grine kort, Alex derimod drejede om på hælen, og stod ved Joshs side. "Du virker lidt anspændt? Både dig og Xander." Hviskede hun lavt. "Lad mig gætte, han er træls, fordi han er lækker?" Hun lagde armene over kors, mens hun så mod Migeel. Der gik lidt rundt, snakkede og sendte de fleste et forførende tandpasta smil.

Kantinen var hyggelig, de deltog i legen, hvilket fik hende til at smile kærligt. Hun ventede på Stars svar, inden hun tænkte over visse ting, hun kunne gøre. Hun så kort rundt. "Uhmm, du skal... uhmm Sige to gode ting til Xander, og uhmmm... Din side makker, Luce, ikke sandt?" Hun så kort mod Luce, for at se om hun ville have gættet rigtig, det var altid lidt akavet, hvis hun tog fejl. De var begge meget kønne, det virkede næsten helt underligt, og rart. Hun blev tit helt forlegen, Star var især køn, det hun virkede helt naturlig køn, hvor Luce havde en smule makeup på, men selv det var utrolig køn! Hun smilte til hende, ventede på komplimenterne.
Alex stod med et glas vand, drak en smule til Josh sneg sig op ved hendes side. Hun stod enlig bare og stirrede på Star, den so. Hun kunne virkelig ikke klare den, de havde også en underlig form for spændinger imod hende. Mest fordi star altid var ond og urimelig overfor hende, hun bed sig kort i underlæben, mens hun så op på ham med de altid så store brune øjne, der virkede helt uskyldige.
Madlavning? Hun så sig kort rundt. "Ok, det kan vi vel godt... Men du ved hvor dårlig jeg er, så..." Hun gik kort mod ham, hvor hun stillede glasset fra sig, og gik mod køkkenet. "Har du så uhm, en ide til hvad vi burde forsøge at lave?" Hun satte håret op i en heste hale, mens kjolen svang elegant om hendes former. Hun så sig over skulderen. "Men en aften som denne, er en køkken tjans så virkelig hvad du ønsker?... Du føler måske ikke for at spille en lille børneleg sammen med de andre." Hendes stemme var helt blid, en smule træt, hun havde sloges med andre, det var næsten helt underlig, men rart at være udmattet, uden at føle frygten for at sove igen.

Jo mere han forsøgte, at sige til ham selv, at han ikke var tiltrukket af den måde hun yndefuldt kæmpede på, svang sine smukke hofter og hvordan håret fantastisk faldt om hendes kønne ansigt. Drømmelandet var han hurtig til at komme ud af, i det hun pludselig stod ved siden af ham og spurgte ind til noget, han ikke rigtig fik fat i. Dog fik han fat i det og af en grund vidste han ikke hvad hun skulle svare. Det generede ham ikke manden var 'lækker', det generede ham, at han var så omklamrende ved tøserne. "Han er da ikke lækker," hviskede han til hende. Ligesom hende foldede han armene på kors. Dog, så han ikke lige så godt ud som hende. Sveden glinsede ned af hans pande og arme, for ikke at sige hans tank top sad pludselig alt for stramt. Heldigvis var den sort.. "Det irritere mig blot at han er så omklamrende.. det er alt."

Star bed sig i læben, himlede med øjnene og kiggede over på sine veninder, der bare sad klukkende. Af alle de interessante tinge hun kunne sætte Star til, så valgte hun at hun skulle give komplimenter til to personer hun ikke kendte.
"Fint, fint.. jeg vil give dem komplimenter," sagde hun opgivende og så hen på Xander. "Du har fantastiske blå øjne og din krop er fantastisk." Hun blinkede kort til ham. Derefter så hun hen på Luce. "Dit hår sidder godt og du er virkelig køn."
Med sine blå øjne, så hun nu hen på Rose og derefter rundt, for at finde nogle hun kunne spørge. "Xander, s, p eller k?"
"K," svarede han selvsikker og lænede sig tilbage.
Star smilede lumsk. "Ser man det... så giv Rose et kys!"
Xander løftede blot på skuldrene og lænede sig frem for at placere et kys på Roses fine læber.

Josh blev på en måde lettet over, at hun ville gå med ham hen til køkkenet og faktisk bruge lidt alene tid med ham. Nu lød han som en creep. Han fandt hende jo interessant.. og rar.. når hun ikke var alt for opmærksomhedskrævende.
Han foldede nu selv ærmerne på sin blå skjorte op og så hen på hende med et smil. "Vi kan starte med noget nemt som... at koge pasta?" Før hun kunne nå at svare, havde han fundet en gryde frem og begyndte nu at rode rundt i køkkenet for at finde pastaen. "Nej, sådanne lege er ik mig.. det er barnligt og jeg føler folk er alt for rolige.. jeg mener.. vi er stadige fanger her, for ikke at sige at der er få som er døde.. vi er allerede oppe på fire.."
Igen kom han til at betragte hende en smule og igen, blev han irriteret over, at han fandt hende så tiltrækkende. "Så uhm.. du.. hvordan har du det med legene?"

Alex rystede blidt på hovedet. "Han er ret så lækker, jeg siger det bare, men hvis han ikke var lære, ville jeg være meget mere over ham, en de andre." Hun lod kort sin hofte slå mod hans, inden hun smilte kærligt til ham igen, det fyldige hår, svang over den ene side af hendes ansigt. Hvilket bare fremhævede hendes brune øjne mere. "Omklamrende? Han er god til at forklare hvordan alting fungere, og hvilke former for spark man skal lave. Som skov huggeren, og han kan vise det." Hun så mod de andre der kæmpede, mens læren enkelte gange piftede, som et klart stop, hvor han viste hvilke former for angreb de burde lave i stedet, og hvad de gjorde forkert.

Rose så mod hende, smilte tilfreds over at hun fik en til at give de andre et kompliment. Hun havde opdaget, hvordan hun som sådan valgte at være lidt snobbet over for alt og alle, hvilket gjorde hende lidt irriteret. Hun var jo sikkert meget rar, hun burde bare ikke være sådan helt. Hun så mod hende, og lod derefter hendes bedårende brune hvalpe øjne mod Xander, i det han fik at vide at han skulle kysse hende. Hun rødmede en del, og da han lænede sig frem, var hun hurtig til at sænke hovedet en smule, så han kyssede hendes pande i stedet. "eh.. heh." Hun rødmede, kløede sig en smule genert i nakken, og så lidt omkring. Dette var underligt, men hun sagde ikke at de skulle kysse på læberne, så... han havde vel gjort det, ikke sandt? Hun så genert rundt, inden hun satte sig ordentligt igen.

Alex nikkede til hans ord, mens hun tog et forklæde omkring sig. Det var trods alt en sort kjole, for ikke at snakke om at hvis de skulle lave noget der fedtede, kunne det være ok, hvis det så kunne være svært at få af. Hun adskilte sine læber, pasta? "Virkelig, pasta?.. Uhmm ok, sure, det burde ikke være alt for svært." Hun så en smule rundt, hældte vand i en gryde og smed pastaen i. "Done." Hun lagde armene over kors, mens pastaen stadigvæk hang en smule over kanten i gryden.
"Jeg forstår dig godt, hvis jeg skal være ærlig synes jeg også her er lidt underligt, det som om der dør en hver uge." Hun adskilte sine læber en smule, inden hun så op på ham igen. "Men legende, er mere for at lære hinanden at kende... Vi kender jo som sådan ikke nogle, eller hinanden, jeg ved ikke engang hvad dit efternavn er, eller hvor gammel du er." Hun lænede sig en smule hen over bordet. "Og vi har allerede været her, i uhmm... en måned?" Hun havde enlig ikke helt tjekket hvor længe de havde været her, det var som forsvundet fra hendes hoved.

Fandt hun ham lækker? Virkelig?!
Det fik ham til at se hen på læren igen og han måtte indrømme, at han ikke kunne se det lækre over ham og det irriterede ham af en grund, at Alex kunne. Så da hun kærligt skubbede til ham med sin hofte, grinte han bare selv og lod som ingenting. "Selvfølgelig ville du det og ja, han er dygtig.. men ja, der er bare noget over ham.. Nok den måde han putte nutter om pigerne på, som er han den bedste i verden... Det er nok bare mig.."
Han skulle lige til, at spørge hende om noget, da en pige ved navn Jordyn, som Josh var begyndt at snakke ret godt med, kom hen til dem.
Jordyn: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/17/3c/50/173c50be56ec07d8e0ad02b966f8cebe.jpg
"Hey Josh!" hendes stemme havde en rigtig gangsta accent.
"Hey!" svarede Josh med et stort smil og gik hen mod hende. De to begyndte at snakke sammen og grine.. Hun var rent faktisk en han havde lært at kende på de tre måneder. Før hun kom her, havde hun været en plus size model og hun var ret god til de kemiske fag, så hun hjalp tit Josh med kemi.

Rose tog ikke imod hans læber.. Hun afslog dem!? Eller, hun lod dem snitte panden i stedet. Og det overraskede ikke kun Xander, men også de andre tøser, der løftede på et øjenbryn og nogle af dem grinte akavet. Selv Xander måtte trække sig en smule akavet tilbage. Det var første gang han havde prøvet det. Normalt modtog de altid hans kys, ikke for at prale, men det gjorde de altså!
Han så nu rundt, i håbet om at nogen af de andre ville fortsætte legen, så de kunne finde noget andet akavet at snakke om.

Josh klukkede over det skuffet ansigt hun fik, da han sagde til hende, at de kunne starte med pastaen.
Så da hun blot hældte det i, smilede han af hende og gik hen til gryden. "Du skal hælde salt i vandet.. og du skal altid huske at knække pastaen, det gør det en smule lettere og der ikke ild i det."
Så godt han kunne uden at brænde sig, knækkede han de stykker af pastaen der stak ud over gryden og puttede dem ned i. "Og derefter.. hold øje med den.. bare engang imellem."
Han begyndte at finde hakkekød frem, så de kunne lave en dejlig og smagfuld kødsovs. Det var kedeligt bare at lave pastaen. "I guess.. udover Xander, Rose og dig.. kender jeg kun Luce og Jordyn.. Luce tæller ikke.. Og vi har været her i tre måneder Alex."
Drillende blinkede han til hende. "Vi kan lave kødsovsen nu.. hælde hakkekødet over i en gryde med olie i."

Putter nutter om kvinderne? Hun lagde hovedet lidt på skrå, mens hun så hen mod Migeel. Josh havde som sådan ret, i at Migeel puttede om pigerne. Hvilket virkede lidt underligt, de havde forsøgt så længe at få lige stilling, og her stod Migeel enlig og opførte sig som om kvinderne var svage, og nemt gik i stykker. Hun bed sig kort i underlæben. "Du siger noget." Lød det lavt fra hende, hvor en kvinde pludselig kom hentil dem.
Det var sjovt at tænke på, hvor længe de havde været på skolen, og Alex havde formået ikke rigtig at snakke med nogle, hun snakkede med Star, men det var mere og mindre en krig, og sådan var det lidt mod alle kvinderne, det var som om kvinderne bare ønskede at angribe hende. Hvorfor? Forstod hun ikke helt selv, men det gjorde som altid bare så hun holde sig fra kvinderne og gik mere efter drengene, snakkede med dem og tilbragte en del tid sammen med dem.
Alex så kort op og ned af hende, inden hun så mod Migeel igen. Hun var vel ok, men ikke voldsom køn, i følge Alex. Hun forsøgte lidt at lade som ingen ting, men det at de snakkede og enlig grinte sammen, fik hende til at føle en underlig uro i sig. Hvem var denne tøs, og hvorfor kende Josh hende? Alex så en smule forsigtigt op på dem, de brune øjne virkede bedrøvet og bekymret, mens hendes læber adskilte sig, som ønskede hun at sige noget. Dog så hun kun kort op på Josh, inden hun så væk igen, lod sit hår dække hendes ansigt, mens hun langsomt så mod gulvet igen.

Der var pludselig så stille, burde hun ikke have undgået hans læber? Men hun ønskede bestemt ikke at kysse ham, bare sådan. Bestemt ikke på denne måde, hun så bekymret rundt, mens et akavet smil formede sig på hendes læber. "Eh, undskyld, gjorde jeg noget forkert?" Lød det lavt fra hende, inden Evaline satte sig ned. "Jeg snupper Xanders tur. S p eller K, Rose." Rose så forvirret rundt, hvor hun smilte kærligt. "S." Evaline fik et smørret smil på hendes læber, hvor hun lænede sig en smule tilbage. "Finder du ikke Xander lækker?" Hun så kort mod Xander og derefter mod Rose igen. Rose derimod, så endnu engang forvirret rundt. "Lækker? Uhm... Han er meget pæn, jeg ved ikke helt... hvad jeg skal svare." Lød det lavt fra hende.

Alex så op på ham, lagde hovedet en smule på skrå. "Salt? Hvorfor skal der salt i det, er der ikke allerede Salt tilsat pastaen??" Hun så ned i det, mens han forsøgte at knække stykkerne. Det at hun skulle holde øje med det, fik hende til at sukkede opgivende. Hvor kedeligt kunne dette lige blive. Hun skulle bare stå og se på en gryde koge, hvorfor? Fordi ellers bestod hun ikke, hun lagde armene over kors. "Hvorfor slog dig og Luce op? OG.. Hvorfor snakker du med Jordyn? Også en du kender udefra?" Hun lagde hovedet spørgerne til side.
Det gik hende stadigvæk lidt på at Josh snakkede med denne Jordyn, hun vidste ikke helt hvorfor, men der var en grund til det. "Så, uhmm... Er der overhovedet nogle her inde, du har overvejet at knalde? Vi alene, du kan sagtens svare." Hun så drillende op på ham, mens hun gjorde som han sagde, omkring kødsovsen. Dog viftede hun lidt med skeen, da han sagde at de havde været der i 3 måneder. Som et tegn på at det bare var en mindre detalje.

Ham og Jordyn snakkede egentlig ikke om meget andet end kemi. Nogle gange lagde de dog planer om, hvordan de kunne komme væk derfra, uden at få sig selv slået ihjel. Af en eller anden grund, stolede han en smule på hende og alligevel, var han stadig på vagt. Specielt når hun altid ønskede, at give ham et kram inden de adskiltes. Det var noget han ikke forstod tøser på, hvorfor kramme når man alligevel så hinanden igen næste dag eller om nogle timer? men i hvert fald, de snakkede bare og hun krammede ham, inden hun gik sin vej.
Han gik derefter tilbage til Alex, hvor de sammen gik ned for at lave mad.

Xander var mere eller mindre klar til at springe akavetheden over, specielt når de alle kiggede på ham, som regnede de med at han sprang i luften lige om lidt. Som han skulle til, at stille de barnlige spørgsmål, satte Evaline sig ned og var en del af legen. Man kunne sige at hun reddede hans røv. Forhåbentlig kunne den mærkelig kvinde få dem væk fra akavetheden. Dog... var det langt fra tilfældet. Hun spurgte derimod Rose om hun fandt ham lækker, hvilket Rose ikke kunne svare på og i stedet bare sagde, at han var vel meget køn.
Af en eller anden grund, irriterede det ham, så for at stoppe den latterlige leg, rejste han sig og grinte svagt. "Tingene er en smule underlige anyway, jeg vil snuppe en lur!" Lige så hurtigt som han havde sat sig ned, gik han hen til sit værelse og ignorerede hvordan de andre grinte efter ham. Det vil sige, at han var på vej hen til sit værelse, da Jazmin stoppede ham på vejen og begyndte at snakke med ham. Af en eller anden grund, gjorde det at han glemte alt andet og i stedet stod han nu bare og snakkede med hende. Hun var skøn at se på.
Jazmin: http://pics.wikifeet.com/Nina-Dobrev-Feet-1076219.jpg

"nej, der ikke allerede tilsat salt i pastaen. Så hvis du ikke gør det, vil det smage af ingenting og folk elsker krydderier.. Dog er det sommeregel altid bedre at når maden er færdig, at man har tilføjet for lidt salt, så kan tilføje mere end hvis man har tilføjet for meget og man ikke kan fjerne det," fortalte han hende, imens han roligt begyndte, at stege kødet i en anden gryde. "Kom herover, så begynder vi at stege kødet sammen." Hvis hun gik over til ham, ville han stille sig en smule tæt op af hende, for at skrue rundt på komfurets varme. "Her tilføjer du også bare de krydderier du vil."
Da hun spurgte ind til Luce og ham, gik han lidt væk fra hende og lænede sig op af et køkkenbord ikke så langt fra dem. "Luce var mig utro. Jeg kender Jordyn herinde fra og hun hjælper mig i kemi, mere er der ikke rigtig i det," derimod, da hun spurgte ind til om han havde set nogen, som han havde haft lyst til at knalde, løftede han på et øjenbryn af hende og klukkede. "Nej, jeg har haft andre ting i hovedet, som at finde en måde at komme væk herfra, hvordan min familie mon har det.. hvordan de fik fat i os og hvordan jeg nogensinde kan komme til at bestå Kemi," svarede han og satte sig ellers på en stol. Det var skam ærlig snak. Han havde slet ikke tænkt hen ad den dur. Ligesom at han ikke havde tænkt sig, at sidde og lege ondsvage børnelege, når de alle kunne blive slået ihjel hvert sekund det skulle være.

Hvorfor skulle han snakke om noget, sammen med en eller anden tøs. Han snakkede ellers lige med hende, så hvorfor sende det til nogle andre. Hun bed sig kort i underlæben, mens hendes øjne fulgte ham. Lige til han kom tilbage, hvilket fik hende til at se væk, lige til en af pigerne sparkede mod en af de andre, og hendes sko faldt af og ramte Alex i hovedet. Chokket fik hende til at vælte bag over, dog ikke alene. Hun greb hurtigt fat i Joshs krave, og trak ham med ned, dog ned over sig. Hun hamrede baghovedet ned i jorden, hvilket fik hende til at sparke ham noget så hårdt i skridtet.

Det at Xander smuttede, fik det Rose kort til at se hen på ham. Måske hun bare skulle have sagt at han var køn, måske hun havde såret ham. Hun så ned i sine hænder, hvor hun derefter rejste sig forsigtigt op. "Jeg smutter også." Hun luntede derefter hentil Xander, kun for at se at ham snakke med Jazmin. Et lille smil formede sig på hendes læber, hvilket fik hende til at vende lidt om. Til to piger snakkede om, hvordan Jazmin, allerede havde knaldet næsten alle fyrende, og for ikke at snakkede om at der var mistanke om at hun havde myrdet de to fyre, der var fundet døde. Af en grund gjorde tanken hende en smule nervøs, hun luntede forsigtigt hentil Xander. "H-Hey... Uhmm... Xander, må jeg.. snakke med dig, alene... Ikke at i ikke må snakke videre bag efter, jeg.. det privat, jeg håber det ok." Hun så hen på Jazmin. "Men ikke privat, som i et forhold, bare privat. så som, uhmm penge privat, eller pinkode på ens telefon privat." Hvis han ønskede noget med hende, ville hun helst ikke ødelægge det. Men hun frygtede lidt at gøre noget forkert.
Hun frygtede også lidt, af de andre havde ret. Hvad nu hvis det var rigtig, hun ønskede ikke at miste den eneste ven hun havde. Virkelig.

Alex hælde forsigtigt salt i, hvor hun ellers lyttede til hans ord. "Fint, fint. Jeg forstår." Hun adskilte kort sine læber, mens han stegte kødet. "Ok." Hun flyttede sig fra gryden, og gik hentil ham. Hun tog nogle af de forskellige krydderier og begyndte ellers at krydre maden til, hun hælde lidt forskellige ting i, hvor hun roligt rørte rundt i gryden. "Så, du ikke vild med Jordyn?" Hun så kort tilbage på ham. "Ikke at jeg skal vide det, men... Men, hvis det var, er du så tiltrukket af hende." Hun så ned i gryden. Hvorfor snakkede hun enlig lige om dette, ja hun var en smule jaloux over at han enlige tilbragte tid med denne kvinde. Men, hun ville vide det. "Jeg kan hjælpe dig med kemi, jeg har aldrig fået under A+ i mine afleveringer og eksamer. Så jeg er god til det." Hun så kort tilbage på ham.
Hun vende sig roligt om, for at se på ham. "Jeg savner ingen. Jeg har ingen familie, og jeg er åbenbart et trist menneske, som aldrig har haft noget at lave før nu." Hun lænede sig op af bordet. "Men.. Hvis jeg skal være ærlig, har jeg forsøgt alt, men der er ingen vej ud. Så den ting er væk, udover det.. så.... Hvis jeg skal være ærlig, går det mig på at du snakker med Jordyn, eller hvad hun nu hedder." Hun skubbede til salten på bordet, som derefter faldt på gulvet og gik i stykker. "Skønt." Hun sparkede kort til saltet. "Udover det, så hvorfor snakke med en udenfor gruppen, hun kunne nemt være ondsskabsfuld, og en morder. Jeg mener det, hun er farlig."

Han måtte indrømme, at han ikke lige havde regnet med, at så snart han gik tilbage til Alex, ville hun få en bold i hovedet og derefter trække ham ned. Af ren chok, gispede han højt og forsøgte så godt han kunne, ikke at sætte alt sin vægt på Alex, da han landede ovenpå hende. Et slag i skridtet fik ham dog på helt andre tanker. Et smertefuldt men lavt skrig, forlod nu hans læber og han krympede sig derfor en smule sammen ovenpå Alex. Jordyn var den første til at løbe hen til dem.
”Omg! Josh er du okay?” spurgte hun og rakte sin hånd ned til ham.
”Det var det… jeg kan ikke længere få børn..” hviskede han smertefuldt og så derefter op på Jordyn. Han sendte hende et svagt smil. ”Jeg klarer den,” Hurtigt så han ned på Alex og fjernede sig så godt han kunne. Før hun kunne nå at sige noget til ham, løftede han hendes hoved og lagde det på hans lår. ”Er du okay? Du hamrede dit hoved ned i jorden..” Han så bekymret på hende og selv Jordyn satte sig ned ved siden af hende, for at tjekke om hun nu var okay.

Xander snakkede egentlig meget godt med Jazmin. Hun gav ham den nødvendige opmærksomhed og derudover, havde hun et ret så kønt ansigt. Måske han bare skulle… Deres samtale blev pludselig afbrudt af ingen andre end Rose, der kom hen til ham og sagde, at hun gerne vil snakke alene med ham. Ligeså hurtigt som hun havde sagt det, forklarede hun til Jazmin, at der intet lå bag det og hun bare ønskede at spørge ind omkring penge.
Før hun gjorde sig selv mere pinlig, lagde han en hånd på hendes skulder og skubbede hende væk fra Jazmin. ”Sure, lad os snakke,” Hurtigt så han om på Jazmin, med et skævt smil og gjorde tegn på, at de kunne snakke sammen senere. Så snart de var ude af syne, slap han Rose og så ned på hende.
”Hva så? Hvad er så privat? Jeg tænker ikke at du har brug for penge herinde,” spurgte han en smule forvirret og sendte hende et drillende smil.

”Jeg er ikke vild med Jordyn. Hun er køn og sød, men nej, jeg er ikke vild med hende og nej, jeg er heller ikke tiltrukket af hende… Det er ikke så længe siden jeg mistede Luce heller.. men nok om det!”
Imens han sad på stolen, klappede han sig engang imellem på lårene og så rundt, som var han ikke sikker på, at det var i orden at se på hende. Kort kiggede han hen på hende. Hun var virkelig køn og det irriterede ham lidt at han syndes det, for det gjorde alle fyrene og af en mærkelig grund, gad han ikke bare at være en af hendes mange beundre. Heldigvis kom han i tanke om noget andet, i det sekund hun sagde, at hun også var virkelig god til kemi. ”Wow! Det fantastisk! Du må aldrig have haft problemer i skolen så,” sagde han imponeret og rejste sig op for stolen, mest for at gå hen og tjekke til pastaerne. Han kunne ikke lade være. ”Et trist menneske og ingen familie? Hvem er du og hvilken novelle er du blevet trukket ud af?” Han så en smule drillende hen på hende. ”Undskyld, det var ufølsomt.. hvordan kan det være du ingen familie har?”
Det næste hun sagde, fik ham til at se overrasket hen på hende og kort ned på saltet, hun ved et uheld havde skubbet ned på gulvet. Med rolige bevægelser gik han hen til skabene, hvor han tog en lille kost og fejebakke frem. ”Jordyn er ikke farlig Alex,” sagde han til hende og satte sig på hug. Roligt begyndte han at feje saltet op. ”Og det burde ikke gå dig så meget på. Alle de drenge du får opmærksomhed fra, kan være ligeså farlig som Jordyn, hvilket hun ikke er,” Han rejste sig op og hældte saltet hen i skraldespanden. Forsigtigt gik han hen imod hende. ”Medmindre… det slet ikke er det der bekymre dig, måske du bare er jaloux?” Drillende blinkede han til hende. ”Igen, undskyld, jeg driller.. der er ingen grund til at bekymre sig, Jordyn er helt okay,” Han så hen på hende og smilede varmt til hende. ”Men tak, du bekymre dig om mig.”

Det at han krummede sig sammen, fik hurtigt Alex til at ligge sine hænder på hans bryst. "Undskyld, undskyld." Gentog hun mange gange i en lav tone. "Du må virkelig un.. det var et uheld, er du ok? Jo..." Mere fik hun ikke sagt, før Jordyn var der. Tøsen spurgte om Josh var ok, men ikke om Alex var. Ikke for noget, men hun kunne have en hjernerystelse, mens han måske bare lige ville have ondt i noget tid!
Da Josh løftede hendes hoved, og lagde på hans lår, fik hende kort til at rødme. "J-Jeg har det fint." Hun skubbede dog Jordyn væk, inden hun satte sig op. "Det bare et slag, det ikke så slemt. JEg har prøvet værre." Hun rejste sig op, hvor hun var tæt på at vælte, en smule omtåget. Lige til hun kun så sort. Ikke bare et slag, men nok til at hun besvimede fordi hun rejste sig for hurtigt.

Da Xander lagde en hånd på hendes skulder, og trak hende væk fra Jazmin, så hun genert ned i gulvet. Hvilket fik hende til at rødme lidt, hun havde sikkert gjort ham utilpas. Måske hun skulle sige undskyld.... Nej, hun skulle koncentrere sig lige nu, han kunne være kommet til skade, eller senere. Hun ønskede ikke at der skete ham noget, hvis hun skulle være ærlig, var hun faktisk lidt vild med ham... 3 måneder, hun sov med ham, trænede med ham og snakkede konstant med ham... hun kunne lide hans humor, hans smil og det at han hele tiden ville have opmærksomhed, var meget kært.. Men... Ja...
Da hun endelig fik lov at snakke, så hun op på ham, og derefter rundt. Hun lagde sine hænder mod hinanden. "Ja, nej.. uhm, undskyld. Hvis jeg afbrød noget... Men der går rygte om at Jazmin... Har myrdet to, og hvis hun har, frygter jeg lidt at du måske er den næste. Udover det, siger de også at hun går i seng med alle... Jeg lytter normalt ikke til sådan noget, men.." Hun så væk, for at undgå øjenkontakt. "Men, du en af de eneste jeg snakker med, og jeg er bange for at du bliver såret, både psykisk og fysisk." Hun så tøvende op i hans øjne, med et lidt nervøst smil på sine læber. "Undskyld, hvis jeg bare burde have holdt det for mig selv."

"Det mere end 3 måneder siden i slog op, så det er langtid siden... og hun var dig utro, glem tøsen, kom videre.. Du en fantastisk fyr, så..." Hun adskilte sine læber, inden hun klappede i som en østers, måske hun skulle passe på hvad hun sagde, og lavede.
Hun rystede på hovedet. "Jeg havde det svært i skolen. Jeg havde det svært derhjemme, og på grund af det, ende jeg med at arbejde hårdt, for at få gode karakter, jeg har aldrig haft venner, og ende altid med at slås i skolen. Så nej." Hun rystede blidt på hovedet.
"Novelle? Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, jeg... er en af de triste personer i verden, som af en grund kan noget..." Hun stoppede sig selv, inden hun bed sig i underlæben. "Det ok.. Jeg havde en elendig familie, løb hjemmefra som 10 årig, blev en prostueret og levede ellers mit liv i sus og dus." Hun valgte at vende ryggen til ham. Hun rørte rundt i kødet, hun løj, men hun ønskede at se hans reaktion.
Hun fulgte ham, i det han begyndte at feje salten op igen. "Jordyn, hun kunne nemt være en af dem der havde myrdet de andre. Der er en morder på fri fod, og du ved det." Hun kørte skeen rundt i gryden. han drillede hende, hvilket gav hende en underlig lyst til at være træls, og på samme tid, følte hun for at gøre noget hun aldrig havde gjort. Hun slap skeen, vende sig om mod ham, lagde en hånd på hans bryst, og skubbede ham hen mod muren."Ok, nu skal du høre. Jeg skide ligeglad med Jordyn, mit problem er at jeg finder dig meget tiltrækkende, føler for at kysse dine klamme, dog tiltrækkende læber, hver eneste gang du snakker. Jeg føler for at røre ved dig hele tiden, men ikke på den perverse måde. Jeg kan lide dig, og føler mig truet af Jordyn, mest fordi hun virker til at snakke meget godt med dig, mens jeg selv står her... Og kan knap nok sige noget rigtigt, jeg driller dig i stedet, som et lille barn, fordi jeg er barnlig. Jeg går op i hvad jeg klæder mig i, men du er ligeglad, og det giver mig alle de andre fyres opmærksomhed, men ikke din." Hun fjernede sig fra ham. "Så, now you know." Hun begyndte igen at arbejde med kødet igen.

Ordet undskyld blev flere gange gentaget fra Alex’s smukke læber, hvilket fik ham til, at hviske til hende at det var okay. Hun havde selv slået hovedet ned i jorden, hun var i en værre situation end han var.
Da de endelig kom op at stå, var han selv hurtig til at komme op på benene, kun lige i tids nok til at bemærke at Alex ikke havde det så godt overhovedet. Jordyn derimod, himlede bare med øjnene og var på vej til at gå, da Alex besvimede. Hurtigt var Josh henne ved hende. Det gjorde ondt i hans skridt, men det var vigtigt, da hun ikke skulle ramme jorden endnu engang.
Han løftede hende op i sine arme, rigtig bridalstyle og tænkte overhovedet ikke over, at alle så hen på dem, en smule forvirret. ”Hey, tag den med ro.. du har slået dit baghoved og kan have en hjernerystelse,” hviskede han til hende og begyndte derefter at gå med hende.

Af en grund gjorde det Xander en smule blød, at hun rent faktisk bekymrede sig om ham og, at hun trak ham væk for at advare ham. Så på hans læber, ville hun lægge mærke til et ømt smil, der blot voksede og voksede. Det var længe siden nogen havde bekymret sig om ham, det var rart.
”Hey, du skal ikke undskylde… Det røre mig at du bekymre dig om mig Rose. Jeg skal nok holde øje med Jazmin og hvis hun er morderen, er det bedre at jeg får hende af vejen.. på den måde vil du heller ikke længere være i fare,” han sendte hende et smil.
Han var ikke sikker på om han troede på, at Jazmin var morderen og eller om hun gik i seng med alle mulige. Det med sengen bekymrede ham ikke, men derimod bekymrede det ham, at hun kunne være morderen. Mest fordi han fuldstændig havde det haft skubbet ud af hovedet. Han havde glemt hvor han var henne. ”Men igen, tak Rose, jeg skal nok være på vagt.”
Efter de ord, gik han væk fra hende og tilbage til Jazmin. En enkelt gang, så han sig over skulderen og sendte Rose et svagt smil.

Det var vel allerede 3 måneder siden. Men tanken generede ham stadig og han havde ikke rigtig lyst til, at snakke med hende, eller nogen gange havde han ikke lyst. Hendes ord om, at hun fandt ham fantastisk, gjorde ham en smule blød i knæene. God damnit!
”Tak, jeg prøver også ihærdigt bare at skubbe hende væk. Hun bliver dog ved med at komme hen til mig og jeg er ved at blive sindssyg over det,” svarede han og så kort hen på hende. Hurtigt så han dog væk igen. ”Beklager, det er bare ren brok, det skal du ikke blandes ind i.”
Da de kom ind på hendes historie, gjorde hans krop pludselig ond og han var hurtig til at få en dårlig smag i munden. Bare man kunne trække sine ord tilbage, for det var i hvert fald ikke det Alex fortjente at høre.
”Det… det vidste jeg ikke… undskyld, det er jo forfærdeligt,” sagde han til hende og var allerede på vej hen til hende, da hun pludselig vendte ryggen til ham og han stoppede op. ”Jeg burde ikke have lavet sjov med det.” Roligt begyndte han at gå hen imod hende igen.
Alt hvad der skete derefter, blev pludselig en smule pløret og før han kunne finde rundt i hvor han var, stod han med ryggen op imod muren og så ned på Alex, hvis bestemte øjne vækkede noget inde i ham. Hendes ord, gav ham røde kinder og samtidig en smule forvirret. Han var sikker på, at hun kunne høre hjertet banke hårdt i brystet på ham. Så, alt den opmærksomhed hun fik, var ikke noget værd, så længe det ikke var hans? Og hun ønskede at kysse ham… I så fald, kunne hun bare kysse ham. Vent.. hvad?
Før han kunne nå at sige noget til hendes ord, fjernede hun sig fra ham og gik hen for, at arbejde med kødet igen? Virkelig? Efter alt det hun lige havde smurt i hovedet af ham? Turde hun ikke høre hans svar?
Hun vidste ikke hvordan hun skulle snakke med ham. Ham som syndes det ellers gik ret godt.
”Yeah, now i know,” hviskede han en smule overrasket. Med rolige bevægelser, gik han hen til hende og stillede sig om bag hende. ”Så… dit problem er at du finder mig tiltrækkende.. så det irritere dig? Prøver du at ignorere det? For… det er sådan jeg har det med dig. Er du klar over hvor svært det er at ignorer hvor godt du ser ud? Hvor fantastisk humor du har og hvor meget jeg har lyst til at kysse dine klamme, men voldsomt og sjovt nok altid røde læber.”
Hvis hun så om på ham, ville han sende hende et drillende, men dog varmt smil.

Rose reagerede overrasket, og var hurtigt over ved Joshs side, da han greb Alex. Hun ønskede lidt, at Alex bare jokede, men hun vågnede ikke helt med det samme. Hun var næsten helt væk. "Jeg har det fint... Helt fint..." Hun var en smule omtåget, og åbnede enlig ikke sine øjne. I stedet hvilede hun sit hoved op af hans skulder. "Jeg burde nok bare sidde lidt ned." Hun mumlede lavt, inden hun åbnede sine øjne lidt. "Det var bare et lille slag, og... ok, jeg forsvinder igen." Hun besvimede endnu engang, hendes arm hang fra hendes side, og hendes hoved faldt lidt bagover.

Rose rystede blidt på hovedet. "Det ikke mig der er i fare, ingen har gjort noget, siden første dag, jeg frygter måske bare, at du... måske bliver forført af hende, og glemmer risikoen. Please pas på dig selv." Hun så bekymret op på ham,til han valgte at takke hende. Hun havde intet gjort, hun havde derimod bare sagt nogle få ting. Hun følte sig endda en smule bange lige nu, hvis Xander blev myrdet, ville hun være helt alene. Og... Hun ville miste en rigtig god ven, nu blev hun pludselig meget trist... hun burde stoppe sig selv. Da han gik, lagde hun sine arme over kors, mens hun så en smule bekymret efter ham. De brune øjne var triste, fyldt med sorg.
Det svage smil han sendte hende, blev gengældt, af et lidt trist tilbage holdt smil.

"Du skal ikke beklage dig. Jeg forstår godt hvorfor det går dig på, hun er træls, og går kun hentil dig, for at komme med åndssvage undskyldninger, jeg sikker på det. Men jeg mener det, selvom det er ufølsomt... Så kom videre, glem hende, bed hende om at lade dig være, og kom videre. Tænk ikke over hende længere." Hun smilte kærligt til ham.
Da han undskylde til hende, vende hun sig om. "Jeg joker, jeg har aldrig haft sex med nogle. Men jeg løb væk hjemme fra, og blev en ret så god lommetyv." Hun smilte drillende til ham. "Og det er sandheden, jeg har ikke set mine forældre siden jeg stak af, og det går mig ikke på," hendes stemme var blid, mens øjnene var nærmest glade. Hun smilte varmt til ham. "Men jeg forventede dog en større reaktion fra dig." Hendes stemme var drillende.
Efter hendes ord, rødmede hun... KRAFTIGT! Hun følte sig en smule sårbar, mest fordi hun lige havde taget sin væg ned, for at sige de ord til ham, det virkede meget ubehageligt, også en smule rart endelig at få det sagt. Men... Mest ubehageligt, og hun turde ikke høre hans svar, hvad nu hvis det var en afvisning. Hvorfor sagde hun overhovedet noget, hun var så dum ligenu. Hun følte sig som en idiot. Virkelig! Hvor latterlig havde man lige lov til at være. Hun bed sig kort i underlæben, mens hun så ned i gryden.
Lige til hans ord kom. Hun lyttede til hans ord, lige til han sagde at han også havde lyst til at kysse hende. De ord fik hende til at vende sig forsigtigt om, og se en smule overrasket men! uskyldigt op på ham. Hendes kinder var blevet røde, mens hendes læber var adskilte. Han synes hun var køn, fandt hende sjov... OG synes hendes røde læber var klamme? Vent, nej han citerede hende. Hvorfor sagde hun overhovedet klamme? Lige meget!
Hun smilte forsigtigt til ham. "Så... Jeg... Uhmm..." Hun så ned i jorden, inden hun så op i hans vidunderlige brune øjne igen. "Du kan også lide mig, for den lange tale jeg lavede... Var mest af nervøsitet, jeg kunne sagtens have gjort det kortere. Da det hele enlig bare var mig der sagde..." Hun rødmede endnu mere, mens hun trak sin venstre hånd lidt op. "Uhm... Mig der sagde... at jeg godt kan lide dig... så som.. lide, lide dig." Hun rødmede endnu mere, og så genert ned i gulvet og derefter op igen. Hun følte sig seriøst som et lille barn lige nu!

Xander fandt det sødt, at Rose bekymrede sig om ham når han hang ud med Jazmin. Men der var ingen grund til panik, da Jazmin umuligt kunne være morderen. Hun var for svag til det og gik for meget op i sit udseende. Men, nu hvor tanken strejfede ham, så han sig omkring, på hver og en af de forskellige elever. De kunne alle være morderen, selv Rose. Det kunne være et skuespil hendes uskyldige facade. Hurtigt rystede han tanken fra sig og så igen om på Rose. Der var på ingen måde at denne pige kunne være morderen… Det var hun for dejlig til. Vent hvad? Han sukkede af sig selv og fulgte ellers med Jazmin. Dagene på skolen her virkede… mere og mere mørke, trængte, som om at noget ville ske lige om lidt.

Da Alex jokede med sin fortid, satte han en smule forvirret hovedet på skrå og ville egentlig sige noget, men valgte at lukke munden i og kigge til pastaen. Forventede en større reaktion? Det fik ham til at se hen på hende og smile venligt. ”Hvad mener du? En større reaktion?” Han lod pastaen passe sig selv igen. ”Jeg må indrømme, at hvis det havde været din såkaldte fortid… så ville jeg ikke rigtig vide hvad jeg skulle have sagt eller gjort. Men, du har aldrig set dine forældre.. er du ikke nysgerrig for hvem de er og hvor du kommer fra?”
Det var skam feset ind hos ham, at hun blot havde forsøgt at fortælle ham at hun kunne lide ham. Specielt efter hun sagde, at opmærksomheden intet var værd, hvis det ikke var hans. Han smilede kærligt og trak hende ind til sig, for at placere sin pande imod hendes. ”Jeg forstår.. og, som du forstod.. kan jeg også godt lide dig. Men.. hvis vi skal få det her til at fungere..” Han trak væk og så ned i hendes øjne. ”Så vil jeg bede dig om at ikke at kræve opmærksomhed fra de andre fyre.. jeg er jaloux anlagt, og ser heller ingen grund til opmærksomheden.” Selv med en smule røde kinder, så han ned i jorden og pustede ud. ”Så, hvad siger du? Skal vi give det en form for chance?”

Andre dage forløb fint. Josh forsøgte at lære Alex at lave mad og hun forsøgte at lære ham at bestå kemi. Stadig hang Xander og Jazmin ud sammen, men han fandt dog også tid til, at sidde sammen med sin gruppe på værelset nogen gange og bare at hænge ud med Rose i det hele taget. Hun var en af hans bedste venner, selvfølgelig ville han hænge ud med hende.
Desværre gik der et rygte rundt, der fik Josh til at hænge med hovedet nogen af dagene og tvivle på tingene. Alexs beundre, gik konstant rundt og snakkede om, at hun havde haft erklæret sin kærlighed til dem alle sammen og Josh derfor ikke var noget specielt, tvært imod, han var bare en af mange.
”Selv hvis du er en af mange dude, skal du da bare være glad for at du er en af dem… ikke?” kommenterede Xander og tog en bid af sin mad. Det var morgen og der var en ny skoledag på vej. De var endnu ikke blevet en dag klogere på hvordan de skulle komme væk derfra.
Josh sukkede og stak til sin mad. Han burde vel snakke med Alex om det… inderst inde ville han ikke tro på rygterne, men han kunne på en måde ikke lade være. ”Jeg vil ikke være en af dem Xander.”
Xander løftede blot på sine skuldre og så igen rundt. Alting virkede forholdsvis normalt. Indtil en storm brød løs.

Rose så forsigtigt op på Xander, der enlig ikke sagde noget. Han svarede hende overhovedet ikke på noget I stedet smilte han bare lidt til hende, lige til Jazmin fik hevet ham væk fra Rose. Hun stod endnu engang tilbage alene, hvor hun kort vinkede til ham. Hun følte sig alene, endnu engang, hvorfor kunne hun ikke snakke med nogle. Det virkede underligt, at hun var den eneste på hele stedet, der ikke havde nogle at snakke med. Hun stod som i et lukket glasbur, med folk der gik rundt i par omkring hende. Hun lagde armene over kors, hvor hun krummede sig selv væk.
Stedet var uhyggeligt, og blev kun mere uhyggeligt når hun var alene. Hun så ned i Jorden, inden hun selv måtte gå væk, for at forsvinde ind på værelset.

Alex rystede blidt på hovedet. "Hvorfor skulle jeg det, de er ikke i mit liv, og jeg har ikke rigtig brug for dem i mit liv." Hun smilte kækt til ham, og så kort til pastaen også. Var de ved at brænde på, siden han kiggede til dem?
Han trak hende ind til sig, hvilket overraskede hende mere end det måske burde. Hun havde måske forventet at han ville blive helt genert, eller hvad man nu skulle sige. Men i stedet stod han bare og lagde sin pande imod hendes, hun så kort ned på hans læber, hvor et lille smil formede sig på hendes læber. "Fint, jeg vil lade vær med at forsøge at få andres opmærksomhed, men du skal ikke blive sur, hvis jeg får den uden at gøre noget for den." Hun så op i hans mandelbrune øjne, med et forsigtigt smil på hendes læber. En smal rødmen havde selv formet sig på hendse læber, hvor hun kort hev Josh ned og kyssede hans læber, dog kun i et forsigtigt kort kys. "Hvis... Det ikke er for meget at bede om." Hviskede hun nærmest til sig selv.

dage gik, Rose følte sig af en grund mere og mere indelukket, og skræmt. Nogle af pigerne var begyndt at skubbe til hende, hviske om hende og en enkelt gang havde de låst hende inde i en af de mørke skabe, hvor de havde sagt ting som *Hun er en morder, hun har sikkert myrdet dem omkring hende.* Og *Hvis du ikke slår folk ihjel, så bevis det ved at blive der inde i en uge.* Dog endte det med at Alex fandt hende, Alex var rumbo med Rose. Og hvis Rose ikke var inde på værelset, bekymrede det Alex en smule. Hun fandt godt nok Rose før Josh, eller Xander ville opdage noget. Der var ikke behov for det, samt det at hvis Alex sagde noget, og Rose ikke ønskede det, ville det måske skabe større problemer for Rose.
Rose derimod, forsøgte enkelte gange at sige det til Xander. Men hver gang hun nærmede sig sine ord, blev han hevet væk, af en forførende Jazmin. Hvilket bare fik Rose til at smile, og vifte med hånden, som et tegn på at han bare skulle smutte. Ensomheden begyndte at falde mere og mere over hende, hvilket fik hende til at lukke sig inde på sit værelse. Hun lavede intet andet end at tegne, og kom kun ud til timerne.
Til maden kom Alex sjovt nok ned og satte sig ved siden af Josh, hvor hun kort kyssede ham på kinden inden hun satte sig ned hos hans side. "Whats up ladies, what're we talking about?" Hun tog et stykke brød i munden, mens Rose satte sig ved Xanders side, med en kold dåse sodavand. Hun spiste ikke rigtig mad længere, ikke hvis hun ikke selv havde lavet det, eller havde set måden den var tilberedt på. Hun smilte kærligt til dem alle, inden hun åbnede dåsen.

Det var helt underlig for ham, at hun ikke ønskede at vide hvem hendes forældre var og slet ikke var nysgerrig omkring det, overhovedet. Eller, måske var hun og det var blot en facade. I hvert fald, hvis det var sådan hun havde det, så var det altså sådan hun havde det. Med deres pander pressede sammen, virkede hele skolen som et dumt mareridt og slet ikke virkeligt. På den anden side, var han ikke blevet kidnappet af skolen, ville han slet ikke have mødt Alex, så noget kunne han da takke dem for.
”Fint, jeg skal prøve at lade være,” hviskede han og da hun blidt kyssede ham, gengældte han det og mærkede hvordan hjertet pludselig slog så kraftigt i kroppen på ham. ”Det er ikke for meget at bede om..” Han løftede hendes hage igen og placerede et blidt kys på hendes læber.

Xander kunne på en mærkelig måde godt fornemme at der var noget i vejen med Rose. Det samme kunne Josh, men det var som om, at hver gang de spurgte ind til det, blev samtalen med vilje drejet over på noget andet. Så da Rose satte sig ved siden af Xander, skubbede han sin mad over til hende og smilede kærligt. ”Spis nu noget.. du spiser ikke? Er alt helt okay Rose?”
Josh smilede svagt over Alex’s kys på kinden, lod hende tage brødet og så ellers også kort hen på Rose. ”Vi snakker ikke om så meget,” svarede han hende kærligt og drejede kort hovedet for at smile til hende.
Det var bare et rygte… det var bare et rygte. Og selv hvis det ikke var, ville han ikke snakke med hende om det foran de andre, det var en sag imellem de to. En smule bekymret så Josh også hen på Rose igen. ”Hva så? Hvorfor kommer i så sent?” Han så hen på Alex igen.
I baggrunden bemærkede han desværre, at en gruppe fyre så hen imod dem og grinte hånende. Hurtigt så han den anden vej og pustede ud. Det var som at være tilbage i folkeskolen.

Alexs hjerte slog afsted, som et ondt år. Hun kyssede ham, tænk at hun virkelig kyssede ham, hvordan kunne hun bare kysse ham på den måde. Burde hun ikke have gjort noget andet, måske hun skulle have tacklede situationen på en anden måde, var kysset for meget. Hvad nu hvis han kyssede tilbage, af medlidenhed, rykkede hun for hurtigt frem?! Gud hvor var dette underligt, og nerve pirrende.
"O...k..." Lød det lavt fra hende, mens han løftede hendes hage, og fik hende til at se op på ham igen. Et kort, dog blidt kys, formede sig mellem deres læber. Hun kyssede skam igen, og lod sin ene hånd presse sig imod hendes hjerte, for at dække over det højlydte banken.

Da Xander pludselig skubbede sin mad hen til Rose, så hun kort ned på det og over på Xander. "Oh.. Jeg... Jeg... Er du sikker?... Jeg har det fint, men der var ikke så meget mad deroppe, og ønskede ikke rigtig at tage det i tilfælde for at andre ikke fik nok..." Yup... løgn, gud hvor var hun dårlig til at lyv. Hun så kort ned på maden. "Er du da ikke sulten mere? " Kort så hun op på ham, hun var selv ret sulten. Og Xander havde allerede spist af det, så det kunne umuligt være giftigt, ikke? Pigerne kunne umuligt have gjort noget mod maden...
Alex smilte varmt til Josh, hvor hun spiste brødet, rev stykker af det inden hun spiste det. Dog så snart han spurgte om, hvorfor de kom så sent. Så Rose kort hen på Alex. "Uhm... Det..." Mere fik hun ikke sagt, før Alex afbrød. "Vi glemte tiden, og måtte hente nogle ting, i en af de andre lokaler. Før vi kom herned... Hva da? Er vi gået glip af noget?" Hun så kort på Rose, og derefter på Josh. Rose sank hovedet en smule, mens hun drak lidt af sin sodavand. Ingen af dem opdagede fyrene, hvilket vist nok var godt nok. Hvis Alex havde set det, havde hun uden tvivl sagt noget til dem. De burde lade Josh være i fred!

Xander nikkede til hende.
”Selvfølgelig er jeg sikker på at du må få min mad Rose, jeg kan alligevel ikke spise mere,” sagde han til hende og blinkede derefter til hende, hvor han snuppede en tår af sin energidrik. Morderen havde ikke været på spil i langtid nu. Gad vide om vedkommende selv var blevet slået ihjel? På den anden side, så ville de have fundet ud af det, da man altid fik at vide når en person mistede livet.
Da Alex spurgte om de havde gået glip af noget, rystede Xander på hovedet og lænede sig tilbage i stolen. ”Nej, der har været så stille her på det sidste.”
Josh så kort hårdt hen på ham. ”Indtil videre.. normalt når man siger ting som det, ender det altid galt og jeg ønsker ikke at se endnu en person dø.”
Xander himlede med øjnene og lænede sig hen over bordet endnu engang. ”Lige meget hvad Josh, så er der ikke været et mord i flere dage nu.. der foregår sikkert ikke noget, det hele er sikkert en latterlig joke.”
”Det vil jeg ikke bide mig sikker i,” sagde en anden stemme pludselig. Da de drejede hovedet, ville de se Jacob stå og smile til dem. Josh lagde an til at han bare kunne sætte sig ved siden af ham og da han satte sig, fortsatte han med at snakke, imens han så på Xander. ”Ligene var ægte nok, der var ingen tvivl om det.”
”Men, folk er geniale til at lave falske ting nu om dage, man kan ikke være sikker,” forsøgte Xander at overbevise ham. Det hele var en joke, det kunne ikke være andet.
”Hvad det end er, så håber jeg det ender snart,” sagde Jacob en smule uroligt.

Rose tøvede ikke i særlig lang tid, før hun selv havde grebet gaflen og nu sad og spiste maden. Hun var sulten, meget sulten. Godt nok var der meget på tallerken, men alligevel ikke nok til at mætte hende. På den anden side, skulle hun heller ikke spise alt for meget. Hvis hun spiste for meget, endte hun alligevel med at sidde og sulte igen næste dag, og så ville hun ikke være ligeså van til at være sulten. Hun sukkede blidt, mens hun forsigtigt spiste hver en ting på tallerknen.
Alex så kort på Josh, og derefter på Xander, der begge virkede til at starte en diskussion. Kort så hun dog hen på Rose, der for første gang ikke blandede sig. Hendes blik mod Rose, var en smule bekymret og varmt. Rose var hendes rumbo, og hun vidste godt hvad der forgik med Rose, men det at Rose ikke ønskede at sige det til de andre, gjorde hende endnu mere utryg. På den anden side, havde de snakket om det i flere nætter nu. Hun sukkede blidt, inden hun så op på Josh, hvor hun kyssede hans kind igen, mens han snakkede. "Jeg giver Jacob ret, ligene virker ægte, og den måde blodet bliver vist på. Alting virker meget realistisk, for ikke at snakke om at stanken af blod fylder rummet hver eneste gang..." Hun spiste det sidste stykke brød, hvor hun blidt smilte til Jacob.
"Jeg er enig, jeg ønsker ikke at sige jer begge imod... Men chancen for at dette er ægte, virker større end hvis de var falske... Ingen af os ved hvorfor vi er her, og jeg er ret sikker på at folk ikke gør det mod.... " Hun havde nær talt over sig, hvis ikke det havde været for Rose, som kort tabte sin kniv. "Jeg er sikker på at man ikke kan få så gode skuespillere..." Hun så kort ned i sine hænder, inden hun sukkede blidt.
"Dette går ikke, jeg er ikke vanvittig glad for at snakke om dette, det skræmmer mig lidt, og gør mig en smule nervøs... Så lad os snakke om noget andet." Hun så skiftevis på Rose, og om til de andre.

Alex havde ret, de var ikke vanvittig glad for at snakke om det og de undlod det derfor tit ved at snakke om alt andet! Xander gik som regel og flirtede med tøserne, Josh hang ud med Alex og Jacob hang nogen gange ud med en kvinde kaldet Evaline, samt trænede han også en del. Så da Alex sagde at de kunne snakke om noget andet, blev deres hjerter en smule lettere og de så skiftevis på hinanden.
”Jo, vi kan snakke om rygtet om dig Alex!” sagde Xander drillende og så kort hen på Josh, der nær havde fået sit vand galt i halsen. ”Alle drengene…”
”Xander!” vrissede Josh irriteret og det fik den unge mand til at lukke munden i. Dog kunne man stadig fornemme, at han konstant følte for at åbne den igen og grine højt. ”Det er ikke noget der skal på banen lige nu…”
Efter at have gjort en grimasse, rejste Jacob sig op og strakte sig. ”Nå, det var vist mit tegn til at smutte.. vi snakkes senere.” Han rystede kort Josh i skulderen og smilede venligt til de andre, før han gik ud af kantinen. Som altid når man forlod kantinen, havde man den klamme fornemmelse af, at nogen holdt øje med en og den forsvandt aldrig. Da hun fik øje på Evaline ude på gangene, vinkede han til hende og sagde hey, før han gik ind i omklædningsrummet. Hans klasse skulle til at have idræt og som altid, når man kom ind omklædningen, lå gymnastik tøjet klar til en. Da han var den eneste derinde, sukkede han svagt og begyndte ellers at klæde om.
Tilbage i kantinen, forsøgte Josh også at ændre stemningen ved at smile svagt og rejse sig op. ”Når.. skal vi komme hen til kemi lokalet?” Han tog hurtigt en sidste bid af sit brød. Forhåbentlig lod Alex tingene ligge.

Alex stoppede med at tygge af munden, da Xander pludselig snakkede om et rygte. Rygter var der mange af, men normalt hørte hun kun rygter, omkring alle de andre tøser, hun hørte normalt ikke noget med hende selv, så dette gjorde hende måske en smule nysgerrig. Hvilke ting blev der sagt omkring hende og hvor slemt var det? Hun lagde hovedet lidt på skrå, mens hun ventede på Xander skulle snakke videre. Dog da Josh afbrød ham, vende hun ansigtet mod ham. "Hvorfor ikke? Vi er endelig samlet, og jeg kunne enlig godt tænke mig at vide hvad folk siger omkring mig." Hun smilte kærligt til Josh, og så derefter på Xander igen. "Hva så, fortæl, fortæl." Hendes stemme var kærlig, men også en smule opstemt, hun var nysgerrig. Alex lod bestemt ikke tingene ligge, dog måtte hun klappe i, da han snakkede om at de skulle til kemi. "Sure... " Hun rejste sig op, hvor Rose rejste sig sammen med dem og fulgte med.
Rose ønskede derimod ikke helt at vide hvad det var pigerne sagde, hun ønskede mere og mere at komme ud, og bare forsvinde. En af pigerne sprang ud foran Rose, hvor hun lagde en hånd på Roses skulder. Rose derimod trådte kort tilbage, og så kort mod Alex, der stoppede op og vende sig om mod Rose og pigen. "Undskyld, vi har travlt... skrid." Lød det fra Alex, der hurtigt tog fat i Roses arm og trak hende med sig, så de begge enlig efterlod mere eller mindre Josh og Xander, med mindre de fulgte med ud.

Evaline stod enlig mere eller mindre og ventede på Jacob, ikke at hun ville indrømme det. Hun vinkede kort til ham, og smilte forsigtigt, mens hun ventede på at han nåede til hende, ellers fulgtes de sammen ud i de forskellige omklædningsrum. Evaline var det samme som Jacob, alene inde i omklædningsrummet. Så alene, at det nærmest virkede klamt. Mens hun skiftede tøj, forsvandt lyset der inde, hvilket skabte en stor uro. Et hurtigt samt dybt snit fik hende til at bakke lidt ud, hun var omtåget, men at skrige, var ikke en ting hun gjorde. Selv hvis mørket var der, ville hun ikke overgive sig, eller give personen fordelen i at hun skreg. Hvis hun ikke selv kunne se noget i mørket, kunne personen heller ikke. Dog ønskede hun bestemt ikke at tage kampen op, hun ønskede mere eller mindre at komme ud hurtigt. Hun fumlede en smule rundt, lige til hun følte et stik, der fik hende til at lave et halv kvalt skrig. Før hun fik fat i dørhåndtaget og faldt ud af omklædnings rummet. Hun var stukket i skulderen, og skåret op af hoften. "J-JACOB!" Lød det højt fra hende, hvor hun kravlede en smule ud af omklædningsrummet. Dog, når hun så ind i rummet, virkede det tomt igen, mens døren langsomt lukkede i igen. Hun åndede tung ind og ud, mens hjertet slog hurtigt afsted. Hvad nu hvis personen kom ud, hun væltede jo ud af døren, lå nu på gulvet, hvor meget modstand kunne hun selv gøre!

Alex havde langt fra på fornemmelsen hvad rygtet handlede om, specielt ikke når hun snakkede om det som hun gjorde og Xander måtte indrømme, at det var noget af det mest fristende bare at fortælle hende det, hvis ikke Josh havde været den fornuftige og forslået at de skulle tage hen til kemi.
På vejen derhen, skubbede Josh irriteret til Xander, hvorpå han derefter gik en smule foran de andre. Alex skulle ikke finde ud af det på den måde, han ville selv snakke med hende om det, også selvom han havde på fornemmelsen at det blev sværere og sværere. Dog, både da Xander og Josh hørte Alex vrisse, kiggede de om på dem og i det de så pigerne, løftede de på et øjenbryn og var klar til at gå derhen, da Alex kom forbi dem. ”Hvad skete der?” spurgte Xander bekymret og lagde en arm på Roses skulder, hvor han kort så over sin egen for at kigge hen på tøserne og sende dem et dræberblik. Nok flirtede han lidt med alle, men det betød ikke at de skulle genere hans venner!

Jacob havde ikke mere end fået træningsbukserne på, før han hørte hans navn blive råbt i et rædselsskrig og som om det ikke havde været nok, så var det Evalines skrig! Hurtigere end lynet, løb han ud af døren og havde nær vælte på sin vej, hvis ikke hånden hurtig var blevet brugt som støtte.
”Evaline!” råbte han højt og fortvivlet efter hende. Da han fandt hende, faldt han på knæ ved siden af hende og blev overrasket over hvor meget det blødte. ”Hvem gjorde det her imod dig!?” Vredt så han rundt og vidste egentlig ikke helt hvad han skulle gøre. Så, han gjorde sit bedste ved at hjælpe hende op at stå, stille og rolig så sårene ikke åbnede sig mere. ”Lad os få dig ud herfra!”
I det han begyndte at gå stille og rolig med hende, begyndte han ivrigt at råbe efter hjælp. Forhåbentlig var der nogen fra klassen der var i stand til at høre dem!?

Da Alex gik forbi dem, og Xander lagde en hånd på hendes skulder, gav Alex ham kort et truende blik. Dog smilte Rose bare. "Intet, intet overhovedet." Alex skubbede Xander væk med hænderne. "Vi har bare travlt, Jeg vil bare gerne videre og selvfølgelig ønsker jeg at komme til kemi, i stinker til det." Hun trak hårdt Rose med sig, for at Xander ikke kunne stille flere spørgsmål. "Kom... Vi har ikke tid til det." Hun satte hurtigt i løb, hvilket tvang Rose til at løbe også. "Undskyld!" Lød det højt fra Rose.
Da de kom til lokalet, stod folk og diskuterede, samt folk der brokkede sig om at nogle folk manglede. Rose stilte sig en smule op af Alex, som gjorde klar til undervisningen. Hurtigt fandt hun en bog frem, og endnu engang tvang hun Rose til at sætte sig ned. "Lad os nu bare studere,og glem de tøser... du virker som et skræmt lille lam... Jeg skal nok passe på... oh..." Hun så kort på Roses hår, hvor hun begyndte at rode lidt i det. "Hvad nu Alex?" Rose's stemme var lav, mens Alex rystede blidt på hovedet. "Glem det, jeg ordner det senere... Efter timen, så går vi bare hen på værelset, okaii?" Hun smilte varmt til hende, inden hun begyndte at lytte til læren der forsøgte at undervise de stadigvæk lidt skræmte elever.

Det flød nærmest ud af hende, som et lille bassin der forsøgte at blive fyldt op, med hendes blod. Dog var det ikke nok til at hun ville kunne dø hurtigt af blodmangel, dog ville hun stadigvæk kunne dø af blodmangel, sårene var meget dybe. "J..." Hun lagde en hånd på hans arm, for at rette sig lidt op. "Jeg så intet... der var mørkt, jeg..." Hun hev en smule efter vejret, mest fordi hun var meget overrasket, samt forvirret. "Lyset var slukket... Jeg.. arg!" Hun klemte øjnene en smule sammen, da han hjalp hende op og stå. "Stop... lad vær at råbe... jeg klare mig... Der er alligevel ingen læger her, det ved du også... arg... godt." Hun knurrede en smule af smerten. "Lad os tage tilbage... jeg..." Hun knækkede næsten sammen, hvor hun enlig borede sine negle ned i hans arm. "Jeg... Har problemer... lad os sætte os, seriøst..." Hun mumlede en smule, hvor hun blidt slap ham, for at falde sammen forsigtigt.

Noget var der i hvert fald sket, siden Alex begyndte at vrisse sådan af dem, som havde de lige kommet ud med en fornærmelse imod hende. De forvirrede drenge, delte kort et urolugt blik, før de bare gav sig til at følge med dem, indtil Xander stoppede op. Josh så kort om på ham.
”Hva så Xander?”
”Jeg snakker lige med tøserne, smut i bare op til kemi!” han blinkede kort til dem, hvorpå han vendte sig om og gik hen til tøserne. Her stillede han sig stolt foran dem. ”Hvad vil i med Rose?”
Josh løftede kort på skuldrene, før han smuttede op i kemi lokalerne, hvor han her blev mødt af en smilende Jordan, der vinkede at han kunne sætte sig hos hende. ”Josh! Hey, sæt dig her, lad os være lab partnere!” Da Josh kort så hen mod Alex, der delte bord med Rose, smilede han svagt og gik derefter hen for at sætte sig ved siden af Jordan. Her gav han sig ellers til at lytte efter læreren, der ganske rigtigt sagde, at de nu skulle gå hen og finde en partner de kunne lave forsøget med. De skulle lave et forsøg om patronbindinger.

Den lille smerte han fik i, at hun satte neglene i ham, var langt fra det han fokuserede på og han kunne ikke rigtig hjælpe hende. Han satte sig ned sammen med hende som hun ønskede. ”Vi er nød til at finde hjælp.. jeg.. jeg aner ærligtalt ikke hvordan jeg skal.. håndtere et sår som dette.. jeg..” Bekymret kiggede han til hendes sår og så rundt. ”Du skal nok klare den.”
Igen så han rundt, hvor han igen råbte efter hjælp.. Da der intet svar kom, kiggede han til såret og rev et stykke af sine bukseben af, for at presse det imod såret. ”Sig hvad jeg kan gøre.. hvis du har bedre forstand på det end jeg..” klukkede han en smule forvirret og varmt. Han fortsatte med at presse det hårdt imod såret, i håbet om at starte blødningen. ”Beklager jeg ikke er den største hjælp.”

Alex så kort tilbage på Xander, da han ønskede at tage hen til tøserne. "Xander drop det, der er intet at sige." Lød det irriteret fra Alex, hvor Rose rystede blidt på hovedet. "Det sand... Xander, det lige meget, lad os nu bare gå til kemi." Hun sendte ham et forsigtigt smil, men intet hjalp i stedet forsvandt han tilbage til pigerne. Hvilket gjorde at de måtte efterlade ham. Alex trak forsigtigt Rose med sig, som selv kiggede efter Xander, enkelte gange.
Pigerne stod i en gruppe og kiggede kort op og ned af Xander, da han gik imod dem. "Hva snakker du om?" Lød det fra en af kvinderne, der kort så på de andre og klukkede drillende til hinanden. "Vi gode venner med lille uskyldige Rose." Hun himlede kort med øjnene, inden hun viftede lidt med hænderne. "Hva vil du os?... Lidt ensom, selvom du har Jazmin?" Lød det drillende fra hende, inden hun knipsede med fingrene og gik forsigtigt væk fra ham, sammen med de andre.
Alex sad forsigtigt sammen med Rose, hvor hun begyndte at rode lidt med Roses hår, hun så kort rundt efter Josh. Dog i det øjeblik hun fik øje på ham, og Jordan knurrede hun kort. Men sank forsigtigt klumpen i halsen, før hun knurrede og forsatte med at rode med Roses hår. Da de lavede et forsøg, gik det som smurt mellem Rose og Alex, ikke at Rose havde nemt ved det, men hun forstod det enkelte gange, og Alex hjalp gerne med at arbejde med dem. Alex gav Rose en hue på, inden de endnu engang begyndte at arbejde.

Evaline knugede sig en smule til ham, hver en bevægelse var smertefuld. Så smertefuld, at hun fik tåre i øjnene. Hun havde ikke forventet at det ville gøre så ondt, dog var hun aldrig kommet sådan til skade, hun var bedre til at brække en arm, end at blive stukket ned! Da han hjalp hende ned, så hun forsigtigt rundt. "Slap af... Ikke panikke... Jeg panikker for os, by the way... " Hun åndede en smule tungt, hvilket fik hende til at knurre lidt. Dette var ikke nemt. Hun nikkede kort mod den anden ende af salen. "Der... Førstehjælps... kassen.... Har du aldrig haft første hjælp?" Hun var måske en smule spydig, men hun var også i smerte. "Hent den, men vær hurtig.. hvis personen kommer, er jeg ikke sikker på at jeg overhovedet kan bevæge mig." Hun knurrede en smule af sine egne ord. Dette var irriterende, hvis hun ikke snart gjorde noget, ville hun dø af blod mangel? eller bare besvime af blod mangel. "Led efter noget forbinding, der skulle også gerne nogle nåle, hvis det er der... ellers skulle der gerne være en del forbinding i det, også må vi starte med det... Vi skal bare stoppe blodet." Hun skar tænder enkelte gange, hvor hun selv lagde en hånd på såret. Det blødte meget, men sårene var også meget dybe, og de skulle uden tvivl syes.

Nok sagde de at de intet ville, men han var ikke dum og han kunne sagtens regne ud at de mobbede Rose. Hendes drillende kommentar om ham oh Jazmin, fik ham dog bare til at fnyse og løfte på et øjenbryn. ”Ensom? Nah, jeg er langt fra ligeså ensom som du er nu når du ved at jeg har Jazmin.” Hvis hun kiggede om på ham, ville han blot blinke til hende og gå op imod kemi lokalet. ”Og hey! For resten, i holder jer fra Rose, ellers kommer jeres flade røve til at fortryde det!”
Det var ikke engang en overraskelse overfor læren, at Xander kom forsendt og han sagde derfor ikke noget til ham. Den unge mand, satte sig bare ved en af tøserne, der heller end gerne tog ham som sin kemi partner.
Jordan så engang imellem over på Alex. Hvad så Josh lige i hende? Hvorfor var han sammen med hende? De var på samme hold, det kunne da kun gå galt. Hun sukkede og imens de lavede forsøget, hjalp hun Josh så godt hun kunne. Den stakkels fyr var fortabt i dette fag, meget endda. Hver gang han bøjede sig en smule hen over bordet, lavede Jordan altid en lille joke med, at hun ville tage på hans numse overfor de andre tøser, der fniste og nærmest opfordrede hende til at gøre det. Dog undlod hun det altid og fortsatte bare med at arbejde sammen med Josh.

Han skulle ikke panikke. Tvært imod, hun ville bare have ham til at hente førstehjælps kassen, så de kunne stoppe forbindingen. ”Men, jeg kan ikke forlade dig, hvis han nu kommer tilbage. Jeg har ikke lyst til at miste dig.” En smule flovt så han den anden vej. ”Og nej, jeg har ikke haft første hjælp, ikke siden jeg var en lille dreng og jeg har glemt alt.. men, risikoen er der Evaline, hvis nu.. morderen kommer tilbage…”
Dog, i det han så sig omkring og der ingen var i syne, var det umuligt at komme på andre ideer. Han bed sig tøvende i underlæben, før han forsigtigt lagde hende ned igen og kyssede kort hendes pande. ”Jeg skynder mig tilbage.. de får ikke lov til at røre dig.”
Så hurtigt han kunne, løb han af sted for at finde den såkaldte førstehjælps kasse. Sekunder kunne være minutter i dette tilfælde for en morder. Det var et voldsomt bankende hjerte, der uroligt ledte rundt i lokalerne efter kassen og da han endelig fandt den, skyndte han sig at løbe tilbage til Evaline, imens han håbede ihærdigt på at der intet var sket med hende.