Xander, Josh... Exams and death.

Rose rødmede en smule over Xanders latter, hun havde ikke troede at de overhovedet ville kunne høre hendes lille kommentar. Hun kløede sig en smule akavet i nakken, inden hun så væk. "Undskyld." Lød det fra hende igen.
Alex forsatte yogaen med Josh, hun gjorde hvad hun kunne for at han ville blive bare en smule mere smedig. "Hvad siger du til at vi laver Yoga hver aften, ingen senge tid, også kan vi øve kemi om dagen?" Lød det kærligt fra hende, hun ønskede jo at hjælpe ham. Hun fugtede kort sine læber, mens hendes øjne enkelte gange så imod hans sugemærke. Hvorfor var det sat så synligt!?
Rose blev heldigvis sat ned igen, hvor hun blidt skubbede til Xander. "Jeg er ikke en vægt din nød!" Hun smilte kærligt til ham, inden hun så sig om. Mens Alex og Josh nu stod og spiste muffins. "Måske det er nok træning for i dag, jeg kan ikke mere." Hun smed sig i Xanders seng, inden hun så en smule drillende op på Xander.
Xander derimod ønskede mere eller mindre at skifte om til en lettere mørk snak. "Rose." Lød det koldt fra Alex, mens hun tog nogle bider af muffinen. Rose satte sig op, mens Xander satte sig ved hendes side. "Hvorfor mig?" Lød det nervøst frahende. "Come on Rose, du er svag, lille, nem at slå ihjel." Alex tænkte ikke rigtig over sine ord lige nu. Hvilket fik Rose til at se en smule nervøst væk.

Josh forsøgte så godt han kunne strække sig, også selvom alt i ham gjorde ondt og skreg at han ikke skulle forsøge, at strække sig længere, ellers ville det ende galt. Uden at vise sin smerte, smilte han til Alex og måtte indrømme, at det var svært for ham at finde luft til at svare hende.
”Det lyder som en god ide,” lykkedes det ham at svare hende og måtte til sidst give slip på sine fødder, da alt blodet steg ham til hovedet. Han kunne ikke holde det ud længere! Udmattet pustede han ud og kørte en hånd igennem sine svedige hårlokker.
Xander klukkede kort over Roses kommentarer og lod skam snakken køre over på noget mørkt, da han gerne ville høre deres mening om hvem de troede morderen var. Der var dog ingen der var enige med Alexs lille Joke om, at det kunne være Rose der var det næste ofre.
”Sig ikke sådan noget Alex,” hviskede Josh og puffede utilfreds til hende. ”Det er ikke noget man skal joke med.”
Xander selv puffede kærligt til Rose. ”Der vil intet ske dig… trods alt, du har mig på din side og jeg er sku ikke så nem at komme af med.”
Ingen af dem vidste hvad der ville ske i fremtiden, men de var sikker på at de nok skulle hjælpe hinanden. Dog så Xander tøvende hen imod Alex… kunne hun finde på at ofre Rose?
Josh spiste resten af muffinen og strakte nu sin nakke ud, ved at kører hovedet rundt. ”Yoga er en del hårdere end jeg troede.”

Alex kunne sagtens se hvor udmattet han blev af dette, hun vandt det underholdene men kun fordi han havde så svært ved det. Hun adskilte kort sine læber, inden hun lod sig selv glide ned i split. "Vi forsætter til du en dag kan dette." Lød det kækt fra hende, inden hun rettede sig en smule op. "Den dag du kan det, skal jeg nok lade vær med at træne dig mere." Lød det drillende fra hende, inden hun rejste sig op, ved at stille sig elegant på hænder og tage nogle få skridt, inden hun stoppede op og svang sig selv ned på benene igen. Dette var et klart tegn på hvor smidig hun enlig var.
Alex smilte drillende til Josh, da han puffede til hende. "Nej nej, undskyld." Lød det lavt fra hende, hvor Rose kort så ned i sine hænder. Dette gjorde hende som sagt urolig, hun havde ikke regnet med at blive urolig, mens hun var sammen med dem. Men lige nu blev hun bare mere og mere urolig, dog hjalp Xanders ord hende en smule. "Tak." Lød det lavt fra hende. "Det skal du jo sige." Hun gav ham et lille smølfespark mod armen, inden hun lo kærligt af ham.
Alex spiste bare tilfredsstillende sin muffin "Selvfølgelig er det hårdt, hvis det var nemt ville man ikke tabe sig så meget af det... Eller få muller som dette." Hun løftede sine arme en smule op, for at vise sine muskler. Ikke at de var vildt tydelige, men de var skam en smule tydelige. Hun klukkede kærligt af sine egne ord, inden hun tog sig selv i at nærme sig hans læber. Dog stoppede hun sig selv, dette skulle ikke gøres foran Rose og Xander... Skulle det?

Josh kunne ikke mere! Så bare det at han så hvor smedig Alex egentlig var, fik ham til at åbne munden i et stort O. Det forklarede også evnen i sengen… Vent, tænkte han lige det!? Han rødmede svagt ved sin tanke og klappede ellers imponeret i sine hænder, så snart hun var oppe at stå igen.
”Det er sku imponerende, det må jeg give dig,” sagde han og blinkede til hende.
I det Alex hurtigt undskyldte over sin egen kommentar, smilte Josh til hende og så ellers hen på Rose, der pludselig virkede ret så urolige. Dog rettede Xander en smule på det og fik hende til at smile igen.
Xander havde dog ikke forventet det lille smølfespark i panden. ”auch,” sagde han drillende og pustede hende derefter i hovedet af en eller anden grund.
Da Alex pludselig begyndte at snakke om sine muller, klukkede Xander højt og rystede på hovedet. ”Jeg er nu ikke sikker på at det er muller det der Alex.”
Josh tog kort på Alexs arme. ”Oh jo, det er skam muskler det der!” Han så drillende hen på Xander, der blot grinte svagt igen og ellers drejede Josh hovedet hen imod Alex igen, der blidt lænede sig frem. Her placerede han et sødt og kort kys på hendes læber, mest for ikke at gøre det akavet for de andre to.
”Kært, men gider i at lade være?” spurgte Xander drillende og puffede til Rose. ”Hun er for uskyldig til at vide hvad et kys betyder og hun skal ikke opdage det på denne måde!”
Josh grinte kærligt og så ellers hen på Rose.

Alex lo kærligt over at Joshs lille klappen, hvor han tydeligvis var overrasket. Hun bukkede drillende til ham, hvor hun hurtigt rettede sig op igen. "Det burde du ellers ikke være." Lød det drillende til ham, som en lille forstået joke om at de enlig havde haft sex, og der burde han vide at hun var ret så smidig. Hun smilte drillende til ham.
Da han pustede hende i hovedet, skubbede hun kort til ham. Mens hun lo kærligt over hans opførelse. Dette var alligevel en smule rart, sådan bare at slappe lidt af efter at have trænet. Alex så imod dem, med et skævt smil. Måske de var ved at have noget sammen, eller havde de allerede noget sammen?
Xander var dog den der kommenterede på Alexs muller, hvilket fik hende til at se på ham og smilte drillende til ham. "Mærk, hvis du ikke tror på det." Hendes stemme var drillende, inden hun så mod Josh igen. Han mærkede efter, hvilket fik hende til at grine. Selv Rose smilte kærligt og drillende til dem, hvor hun rystede kærligt på hovedet. Dette virkede næsten underligt, som om de var en lille familie. Hun havde aldrig forventet at de ville blive venner, efter hun mødte dem første gang og se dem nu, nu sad de bare og hyggede sammen. Hun smilte over sine tanker.
Dog da Alex og Josh delte et uskyldigt kys, rødmede Rose en smule. Var de virkelig sammen? Det at Xander puffede til hende, fik hende til at puffe ham igen. "Jeg kan godt klare det, så sart er jeg hellere ikke. ud over det, har jeg da kysset andre før. Så jeg ikke uskyldig." Hun løj, men det behøvede de da ikke at vide. Hun smilte drillende til Xander, inden hun så mod Josh og Alex. "Hvis i vil kissemisse, skal i bare kissemisse." Hun sagde det med en sjov tone, for at understrege at hun bare lavede sjov.
Alex klukkede kærligt af deres opførelse, inden hun så mod Xander. "Så hvordan går det med dig og Jazmin, hun siger i er sammen... Hun sagde endda at jeg skulle holde mine klør fra dig, her for nylig." Hun smilte kækt til Xander.

Ikke nok med at han havde tænkt den tanke, Alex hentydede rent faktisk til det og gjorde hans kinder endnu mere røde. ”Haha, jeg ved godt hvad du hentyder til,” han blinkede drillende til hende.
Deres små snakke var egentlige rare og han kunne ikke fjerne smillet fra læberne. Specielt ikke da Alex sagde, at han bare kunne komme hen og mærke på musklerne. ”Jeg springer over.. tror ikke det er en mindeværdig oplevelse.”
Josh kunne ikke andet end at klukke over den måde Rose reagerede på, så da hun sagde at de gerne måtte kisse misse, tog Josh drillende fat i Alex og lod som om at de delte et ’ulækkert’ kys, med høje smaske og nynne lyde.
”Oh no Rose, se hvad du har startet!” sagde Xander drillende og holdte hende for øjnene. Lidt efter fjernede han dem dog og så spørgende ned på hende. ”Har du kysset nogen før? Må man vide hvem?”
Da Alex spurgte ind til Xander og Jazmins forhold, havde Josh skam stoppet med at overfalde hende og sad nu og savnede smagen af den lækre muffin fra før.
Xander klukkede og lod sig læne tilbage i sengen. ”Det går ikke så godt… jeg hører en masse rygter om hende og jeg skal da ikke mere end vende ryggen til hende, før hun er i gang med at stå og pille ved en anden fyrs arm.”
Josh løftede spørgende på et øjenbryn. ”Det er ikke et godt tegn.”
”I know… så jeg begynder at tvivle på vores forhold… ”

Hun blinkede kækt til ham, inden hun puffede til ham med sin hofte. "Selvfølgelig gør du det." Hun smilte drillende til ham, inden hun rettede sin opmærksomhed på muffinen. Normalt ville hun nok undgå at spise muffins, da de trods alt var ret så usunde, men hvis de skulle dø her, ville en muffin da være meget rar.
Alex klukkede over Xanders kommentar. "Dette er den bedste oplevelse du nogen sinde ville få i dit liv. Just so you know." Hun smilte drillende til ham, inden hun lod sin arm falde ned. Samtalen kørte dog hen på deres lille kys, hvor Josh her lavede et underligt kyse ansigt samt smaske lyde. Dette fik hende til at se en smule sjovt på ham, inden hun tog fat i hans kinder og kyssede ham dybt, hvor hun pressede ham ned i sengen. Hvis de skulle gøre det akavet, kunne de lige så godt kysse.
Rose rynkede kort på næsen, inden hun så væk. "Det var ikke lige det jeg havde set komme." Lød det klukkende fra hende, inden hun så op på Xander. Hun rødmede en smule, da han valgte at spørger ind til hvem hun havde kysset. Hvem skulle hun sige hun havde kysset, hun kunne vel ikke så godt sige et navn som han kendte. "Eh... En ved navn Jacob.. Ikke ham der er her, en anden.. Der hjemme fra." Hun så en smule væk, mens en rødmen sprede sig på hendes kinder.
Alex lagde hovedet en smule på skrå, da han snakkede omkring Jazmin. "Nå nå... Så i er ikke sammen længere? " Lød det spørgerende fra hende. "Jeg ville dumpe hende, hun er en hore unge alligevel. Knalder sikkert gerne alle... Uh, har i haft sex endnu?" Hun lænede sig en smule frem, for at virke meget interesseret i Xander.

Xander rystede igen på hovedet og grinte, mest fordi de blev ved med at lave sjov med at Alex muskler ville være det værd at røre ved. Og samtalen blev hurtigt kørt over på noget andet. Josh som det fjollehoved han var, forsøgte at lade som om de kyssede, men sådan gik det ikke. Før han nåede at registrere det, tog hun fat i kinderne på ham og kyssede ham dybt, samt fik ham ned at ligge. Det var et chok og han kyssede hende skam igen, til hun fjernede sig fra ham og de satte sig op. Her sad hans hår en smule mere pjusket og han havde et drømmende udtryk over sine brune øjne.
”Hehe, det var nu ikke lige det jeg mente… uhm..” klukkede han og rettede kort på sit hår.
Xander rystede på hovedet. ”Så vi tog Rose, den havde jeg ikke set komme.”
Josh rødmede svagt og så den anden vej. Lige indtil Rose sagde, at hun havde kysset Jacob og før hun nåede at sige det ikke var ham, kom det ud af munden på ham: Jacob?
Dog i det hun sagde det ikke var ham, sagde han OHHH, på samme tid med Xander gjorde det.
”Nåå.. ser man det… var han en kæreste og er han stadig en?” spurgte Xander og kiggede nysgerrigt på den uskyldige Rose.
Snakken om Jazmin gjorde en grund Xander irriteret. ”Jo, vi er stadige sammen… men jeg vil slå op med hende i morgen… jeg er jaloux anlagt og hvis jeg skal gå og frygte hendes lille flirteri hænger sammen med rygterne, så er det ikke et forhold jeg kan holde ud til at være i.” han så kort hen på Rose med et smil, før han så hen på Alex, da han spurgte om de havde haft sex. ”Nope, dog ikke, men jeg har modtaget et blowjob fra hende.”

Alex lo kærligt over hans drømmende blik, inden hun kort klikkede med tungen. "Nå nå, jamen så undskyld... Det min fejl" Lød det drillende fra hende, hun mente det bestemt ikke. Hun kunne kysse ham hvis hun ville og hvis han ville drille hende på den måde, skulle hun da nok drille ham en smule. Hun lod kort en hånd glide over det pjuskede hår, før hun så mod Xander og Rose igen.
Rose puffede blidt til Xander, hvor hun så på ham med sine bedårende brune øjne, sammen med et drillende skær i hendes øjenkrog. Rose havde løjet, hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre nu. Hvis de stillede for mange spørgsmål, ville det bare ende med at hun beskrev noget fra en film. Hun rødmede lidt over sin opførelse, inden hun så mod Alex. Som her havde spurgt ind til Jazmin.
Alex smilte over hans ord. Jazmin fortjente hellere ikke at være sammen med ham, hvorfor skulle han også lige være sammen med hende. Hun ønskede ikke selv at komme sammen med hende, men Jazmin var da nok den næst største skank på stedet, altså lige efter Star. Hun klikkede kort med tungen. "Måske dig og Rose skulle komme sammen så." Lød det drillende, hvilket fik Rose til at se forvirret samt nervøst rundt i lokalet. "Hvad?" Hun rødmede meget, mens hun kort så en smule ned i sine hænder. Hendes hjerte bankede underligt hurtigt, mens rødmen kun sprede sig mere og mere.
Det at Xander havde modtaget et blowjob fra hende, fik Alex til at klappe i sine hænder og le kærligt. "Var hun god?" Hun lænede sig kort op af Josh.

Xander havde ikke lige regnet med at Alex ville pege ud, at han måske skulle komme sammen med Rose i stedet. Kunne den tøs læse tanker? Han havde faktisk haft den tanke, eftersom hun var dejlig, varm og så rimelig godt ud nøgen! Klog var hun også, samt sjov… han kunne blive ved med at sige gode ting om hende. Roses lille reaktion var faktisk rigtig sød. Hendes søde små røde kinder. Det fik ham til at smile drillende til hende. ”Ja? Hvad siger du til det Rose? Vi kunne sikkert være et rigtigt godt par, vi kunne sikkert slå Josh og Alex i at være søde sammen… hvad siger du til det?” Han blinkede drillende til hende og smilte derefter varmt til hende. ”Nah, du har ret, du er for god til mig…” Han afbrød hende inden hun noget at sige noget som helst, ved at ligge en finger på hendes læber. ”Tys tys du lille… du er en engel og jeg er blot en gennem dæmon.”
Josh himlede med øjnene af Xander og valgte i stedet, at køre fingre igennem Alexs hår, imens hun så rart lænede sig op af ham.
Spørgsmålet om blowjobbet var godt, gjorde sådan at Xander løftede på skuldrene og ellers lod sig selv falde bagover i sengen. ”Egentlig ikke… Det var ikke skidt, men det var heller ik godt.”

Alex måtte være ærlig, hun så lidt Xander og rose som et par, den måde de konstant hang ud med hinanden. Selvom det var begyndt at være ret lang tid siden, de to hang ud sammen. Da Xander trods alt var begyndt at hænge meget ud sammen med Jazmin - hvilket virkede til at stoppe nu, så rose kunne få sin mand tilbage. Tanken fik Alex til at smile, samt det at Rose begyndte at rødme nervøst over det, fik hende til at smile drillende.
Det faktum af at Xander spillede videre på joken var kun komisk.
Rose adskilte sine læber nervøst, da Xander pludselig spurgte om de skulle være et par, mest af alt fordi han sagde at de ville være sødere end Alex og Josh. "Uhmm, je-je-jeg" lød det nervøst fra hende, mens Alexs sad og klukkede lidt af hele episoden.
Hans finger der blev lagt på hendes fyldige læber, fik hende til at se kort ned på hans finger og derefter op i hans smukke blå øjne. Han afbrød hende for at sige at han var en form for dæmon? Hun ønskede at snakke med fingeren gjorde det sjovt nok umuligt for hende, mest fordi hun ikke helt vidste hvad hun skulle svare på det.
Alex lå en smule op af josh, mens han nussede hendes hår en smule. "Så det var et ok blowjob?... hvad er et godt blowjob?" Hun så kort op på Josh, som om hun spurgte ham om det. Dog lod hendes øjne falde ned på Xander igen.

Det var nu ret sødt at Rose blev så urolig når han drillet hende med at de kunne være kærester. Dog lod han hende bespare på besværdet med at svare, ved at lægge fingeren på hendes yndige læber og tysse på hende. Ja, han kaldte sig selv en dæmon, og hende en smuk engel, men sådan var de vel lidt... ikke sandt? Mere havde han egentlig ikke at sige i den sag, før han lagde sig ned på ryggen og Alex spurgte hvad et godt blowjob var. I det Josh kort fik øjenkontakt med Alex, rødmede han svagt og troede hun spurgte ham, til hun så hen imod Xander, hvis brystkasse kørte stille og roligt op og ned.
"Et godt blowjob er hvis fyren skælver en smule og ikke kan holde sin støn inde... samt hvis han lukker øjnene i og læner hovedet tilbage," forklarede Xander imens han viftede med hænderne oppe i luften. For ham føltes det ikke underligt at sidde og snakke om dette. Kort kiggede han hen på Rose. Hun fandt det nok underligt at de sad og snakkede om den slags. "Pigen skal ikke bare behandle den som en is, hun skal vide hvad hun laver."
Josh klukkede svagt for sig selv og fortsatte ellers bare med at køre fingre igennem Alexs hår.

Rose rødmede endnu mere, da samtalen kørte hen på blowjobs. Det var altså for sært, hvorfor snakke om sådan noget? Hun så ned i sengen, mens hun kunne føle sig selv blive mere og mere urolig. Gad vide om Xander kun datede folk der gav blowjobs... Ville hun kunne give sådan noget? Men, det var så uhumsk, en smule ulækkert hvis hun skulle være ærlig. Hvorfor skulle de også, ja... De tissede jo ud af den! Hun lukkede sine øjne en smule i, inden hun forsøgte at gemme sig en smule væk i sit blonde hår.
Alex derimod klukkede bare over Xanders ord. "Du svarede ikke helt. Fik Jazmin dig til at stønne og ligge hovedet tilbage?" Lød det drillende fra hende, inden hun så op på Josh. "Hvad er din holdning til blowjobs?" Hun smilte en smule kækt til ham. Hvis han var til sådan noget, ville det nærmest blive underligt at se ham i øjnene. Dog ville hun ikke fortælle ham det, hun ønskede bare at vide om han var en af dem der enlig gerne ville have et?

Næste dag, var Rose og Alex en af de første der sad i kantinen, de tog noget af maden, hvor de underligt nok smilte og grinte lidt over deres samtale med Josh og Xander om aften. De virkede nærmest til at have det sjovt, lige til Star, Jazmin, Sally og Vanile stillede sig ved deres bord. Rose undgik øjenkontakten, hvor Alex bare så op på dem, mens hun spiste sin mad. Det var pludselig som om hele kantinen var tom. Jazmin pregede mod Rose. "Så ikke nok med at du er død kedelig, er dårlig til alle fag, forventer du også at tage min kæreste!... Xander er min, hvad er du overhovedet foren der forsøger sådan noget, du lader som om du er i og åh så uskyldig, men se lige dig selv, invitere ham ind på dit værelse!" De andre tøser nikkede til Jazmins ord, hvor Rose så en smule op på dem. "D... Jeg..." Alex rejste sig op fra stolen, hvor hun slog ned i bordet.
"Xander er en del af vores gruppe! Bare fordi han kommer ind på vores værelse, betyder det ikke at vi har noget med dem." Hun så kort hen på Rose, som havde fjernet sine hænder fra bordet og lagt dem i hendes skød i stedet for. "Siger dronningen af bierne! Du knalder vel Josh, samt halvdelen af de andre her inde." Lød det fra Star, der så overlegent ned på Alex. Alex derimod smilte bare kækt til hende. "Oh, føler du dig truet, over at jeg kunne tage hvem jeg vil... Ja jeg er sammen med Josh, men de andre fyre er bare spild af ens tid, som en gammel mælk der er smidt ud... Dem må du alligevel gerne få, Og så vidt jeg ved, er Jazmin vidst hellere ikke helt tro mod Xander, hvis de virkelig er et par." Hun lagde sin ene hånd foran sine læber, for at skjule en lille latter Jazmin knurrede derimod bare af Alex. "Jeg er tro mod Xander, knalder aldelses ikke nogen!" Alex trådte op på bordet. "Oh har alle hørt det, Jazmin er tro! Hun ville aldrig være utro! Så er du vidst nok en af dem der lyver mest ligenu." Ingen var i kantinen udover denne tøse gruppe.
Dette fik dog bare Vanile til at skubbe til Alex, så hun faldt ned af bordet. Hun slog sig dog ikke, slaget mod gulvet gjorde da lidt ondt, men ikke noget blod eller skader. Dog i det hun satte sig op, havde Jazmin taget fat i Roses hår. "Jeg er Xander tro, hvis du kommer så meget som en lille meter tæt på ham, vil jeg skære dit uskyldige lille ansigt, så du kan komme til at ligne Jokeren!" Hun hev den lille smør kniv frem mod Roses kind, hvor hun snittede den en smule. Ikke at den kunne skære i hendes kind, men et lille mærke kom da ved det. Dog i det Alex sprang på Jazmin, begyndte de andre piger skam at hjælpe, dette endte ud i en ret så voldig tøse kamp!

Om Jazmin fik ham til at føle sådan? Han satte sig op og strakte sig.
”Nej, det gjorde hun ikke,” svarede han igen som rørte det ham ikke. ”Men det går sku nok… Man kan altid bare åbne munden og forklare hvad man gerne vil have.” Han kiggede kort hen på Josh, søgte efter støtte og Josh nikkede svagt, imens han så den anden vej.
Overrasket måtte han nu se på Alex, der spurgte om hans holdning til blowjobs. Hjertet bankede svagt, var dette en af de tilfælde hvor han skulle passe på med hvad han sagde? Xander klukkede og elskede nu at det var blevet lagt over på Josh.
”Jeg øhm, de er nu meget rare at give og modtage,” svarede han en smule akavet. Han kunne ligeså godt være ærlig, lige meget hvordan hun så ville ende med at se på ham, ikke sandt?

Xander og Josh var en smule langsom til at komme ud af sengen til morgen. Dynen var pludselig hele 10 kg tungere og tyngede dem ned på den rare måde, som man bare ikke følte for at forlade. Desværre, måtte de forlade sengen før eller siden, hvilket var den tanke der fik Josh til at rejse sig op og fjerne dynen fra Xander. ”Hvor meget jeg end hader at sige det her, så skal vi til time Xander…”
Xander knurrede irritabelt og søgte ellers efter sin dyne, som Josh havde smidt på gulvet.
Efter 15 minutters tid, lykkedes det dem at komme ud og søge ned mod kantinen, hvor de regnede med at finde den fyldt med mennesker som sædvanlig, dog var det langt fra det de fandt. De kom lige i tide til at finde Alexs stående på bordet, som en anden galning, imens hun råbte ud til et usynligt publikum.
Tingene skete så hurtigt. Alexs ord blev blævrede sammen med det faktum, at Jazmin pludselig tog fat i Rose og skar hende i kinden, for ikke at sige hun truede hende. Før pigerne sprang på hinanden, var drengene sat i løb hen imod dem og her tog Xander hårdt fat i Jazmin, hvor han ville skubbe hende hårdt væk. ”Hvad fuck bilder du dig ind!?”
Josh gjorde sit, for at skubbe Sally og Vanille væk. Hvis det lykkedes ham, ville han Her tjekkede til om Alex var uskadt, før han hurtigt vendte sig imod Rose og tjekkede til såret på kinden.
”Jeg vil ikke have noget at gøre med dig længere Jazmin! Og hvis du så meget som kommer i nærheden af Rose og nogen andre fra min gruppe igen, så er det dig der kommer til at ligne jokeren!” råbte han ind i hendes ansigt.

Så Jazmin var ikke særlig god til at et blowjob. Tsk, det kunne hun godt forstille sig at tøsen var. Hun virkede som en der bare mente at hun var bedre end alle, hvilket kun kunne få alle til at sætte hende ned i et hul, hvor de alle lidt ønskede at lukke det sammen, så tøsen ikke ville kunne vise sig frem igen. "Og i dater ikke mere, kun godt. Hvis hun ikke engang kan give dig et ordentligt blowjob." Hun smilte lidt af sine ord, før hun her gav Josh sin opmærksomhed.
Så han kunne godt lide det, eller han kunne også godt lide at give et. Gad vide om han var god til det? På den anden side ville det da være en smule dobbelt moralsk, hvis hun ikke ønskede at give Josh et blowjob, men gerne selv ville have et? Hun fugtede sine læber langsomt, inden hun kyssede hans kind. "I see... Nasty." Lød det drillende fra hende, hvor hun rakte drillende tunge af ham, inden hun kyssede hans kind.

Rose spærrede øjnene en smule op, i det øjeblik Xander sprang hen og skubbede til Jazmin. Hun havde dog sin hånd mod sin kind, for lige at tjekke om det blødte, dog gjorde det ikke. Rose rejste sig en smule op, før Jazmin så nærmest uskyldigt på ham. "Hun tirrede mig, det ikke min skyld... Rose forsøger at tage dig fra mig, vi et par og hun går imod mig konstant, det er hende der er problemet. " Hun holde sine hænder tæt på sit hjerte, som om hun var den der lige nu var den som blev angrebet.
Alex knurrede en smule af pigerne, mens Josh skubbede dem lidt væk. Hurtigt rejste Alex sig op. Kampen havde givet hende en rød kind, og revet det ene ærme af hendes trøje. Hun kørte en hånd igennem det mørke hår, inden hun viftede lidt til Josh, som tegn på at hun var ok. Hun havde trods alt ikke store skader, eller slået hovedet. Rose var også ok, hun havde bare fået et lille mærke fra kniven, det typiske mærke der ville forsvinde efter et par minutter.
Xanders høje stemme, fik dog dem alle til at kigge hen på ham. Jazmin slog Xander ret så hårdt i ansigtet. "Du er en player! Den som tror han er i og åh så fantastisk, du mig utro! Som om jeg ville lade nogen af jer få fred! Dit afskyelige bæst!!" Hun løb derefter væk, hvor de andre tøser løb efter dem. Star så mod dem, hvor hun gik ind i Xanders skulder, inden hun forsvandt med de andre. Rose gik en smule tøvende hen til Xander, hvor hun så på hans kind. "E... Er du ok?" Spurgte hun forsigtigt til ham.

Xander nikkede og kløede sig i håret. ”Ikke at et blowjob er alt, men når tøsen heller ikke har meget personlighed at byde frem med, så er der vel ikke meget at råbe hurra for.” Han smilte kort til Rose og så ellers hen på Alex og Josh.
Josh rødmede blot endnu mere i det hun drillende sagde nasty. Rødmen forsøgte han at skjule ved at klukke og ellers kysse hendes pande. ”Jaa… he… hvad kan jeg sige?”

Hvert et ord Jazmin lukkede ud, følte Xander bare for at springe i luften og lukke munden på hende, om det så var på den ene eller den anden måde. ”Rose ville aldrig tirre nogen, selv ikke en idiot som dig der står og tirre hende, samt mobber hende med de andre piger!” vrissede han og kunne ikke have været mere vred over den måde hun blot forsøgte at redde sin egen røv.
Da Alex gjorde tegn at hun var uskadt, smilede Josh og tjekkede ellers til Rose, der heller ingen store skader havde fået. Nu vendte han så fronten imod Xander der stod og råbte af Jazmin.
Xander havde godt fornemmet at han ville blive slået før eller siden, så i det da hånden ramte hans ansigt, drejede hovedet sig automatisk også. Selv om han bildte sig ind at slaget intet betød, sårede det hans stolthed og det var det der gjorde at han ikke så hen på Jazmin, før hun løb væk, efterfulgt af sine små håndlangere. Ordene hun råbte rørte ham ikke og slaget sveg kun en smule. Da Star skubbede til dem, skubbede han til hende og så ellers efter den falske dukke.
Roses blide stemme, fik ham til at se ned på hende med et smil og nikke kort.
”Mig? Ork ja, hun har intet på mig. Hvad med dig? Er du uskadt?” han så derefter om på Alex. ”Hvordan i alverden startede alt det her? Kom de bare hen til jer og opførte sig som dagens bitches?”

Xanders ord var enlig lidt søde, det at han mente at hvis ens personlighed ikke var nok, ville altig bare blive en smule mere negativt. Alting ville måske blive en smule ubetydeligt. Alex smilede ved hans ord, hvor hun så mod ham. Tænk at en som Xander kunne have sådan en indstilling. Det havde hun alligevel ikke lige regnet med, hun forventede meget fra Xander, men ikke sådan noget. Hun forventede måske mere eller mindre bare at han ville være lettere pervers, også fyre lidt nasty jokes af.
Rose så på ham, hvor hun sendte ham et lille uskyldigt smil, før hun så den anden vej. Mens Alex og Josh nu snakkede sammen. "Så... Umm... Dig og Xander burde nok sove for jer selv, jeg skal nok lade vær med at snorke på jeres værelse." Hun fjernede sig fra Josh, inden hun rejste sig op. "Godnat i to... Kom Rose." Hun viftede kort med sin hånd, som tegn på at Rose skulle følge med hende, hvilket selvfølgelig nok skulle ske. Rose vinkede roligt til de to drenge, inden hun luntede med Alex.

"Rose tirre konstant os! Hun virker uskyldig, men hun er på intet tidspunkt uskyldig!" Lød det højt fra JAzmin, lige til hånden blev løftet og hun nu slog ham. Dog i det hun løb væk, smilte hun nedladende til Alex, hvor hun kort hviskede. "Det vil du fortryde..." Før hun løb ud af rummet, Alex derimod så bare efter hende med kolde øjne. Hvis nogle ville fortryde noget, ville det være de tøser. Måske de var klar på at slå en ihjel, men hvis de så meget som rørte nogen fra gruppen, ville de hurtigt opdage hvem der var den svageste... Hun knurrede en smule, før hun gik hen til Josh - Roligt lagde hun en hånd på hans arm, med et lille smil på sine læber. "Tak for hjælpen." Selvom hun nok selv skulle klare den, var det da rart at vide at Josh ville bakke hende op.
Rose så kort på hans kind. "Jeg tænkte nu mere på slaget..." Hun så forsigtigt op i hans øjne, mens et uskyldigt smil formede sig på hendes læber. Alex rettede blikket mod Xander, hvor hun trak lidt på skulderen. "Vi vågnede tidligt, fordi en fugl fløj ind i vores vindue, så vi valgte bare at stå op... Maden var der, så vi spiste en smule da tøse gruppen kom og generede os." Hun så kort op på Josh, inden hun så mod Xander igen. "Men vi har vel intet gjort, du havde jo snakket om at droppe Jazmin, så du vel ikke sur? Eller... " Hun lagde hovedet en smule på skrå, hvor hun trak lidt op i det ødelagte ærme.
Kvinder, de skulle altid kradse og rive, dette var grunden til at hendes tøj nu var ødelagt.

Drengene nåede egentlig ikke rigtig se sig om, før pigerne forsvandt ind på deres egen værelser. Josh så nysgerrigt efter Alex, lagde sig tilbage i sengen og smilede ved tanken om hende… Hun var så varm, kærlig, blød hud, smidig… Den sidste tanke fik ham til at rødme og smile på samme tid.
Xander bemærkede smilet og klukkede. ”Tænker man på sex med sin kæreste?”
Overrasket så Josh hen på Xander. ”Whut? Jeg øhm… Nej.. jeg.. Bland dig udenom!”
Xander grinte og fortsatte ellers med at gøre klar til at gå i seng.

Begge drenge så overrasket på dem.
”En fugl fløj ind i jeres vindue?” spurgte Josh forvirret og så hen på Xander, der havde lagt en hånd på sin kind, lige der hvor Jazmins hånd snittede. ”Er det ikke normalt at fugle flyver ind i folks vinduer?” spurgte Xander en smule ligeglad og så ned på Rose hvor han smilte til hende. ”Slaget er ikke det værste, så bare rolig. Så længe du er uskadt.” Da de ord kom ud, kiggede han overrasket hen på Josh og Alex, hvor han fandt Josh med et drillende smil på læben. Hurtigt rømmede Xander ned i hånden og så hen på Alex. ”Yeah, jeg er ikke sur, mere på hende og hendes forfærdelige opførsel, for ikke at sige tøserne.”
Langsomt begyndte der at komme folk til kantinen. Jacob bar på Eva, der stadig var såret fra angrebet og lige bag ham kom Mike, Jonakin og Damion. Alle satte sig der hvor de normalt ville, indtil den ustyrlige af dem, ham der havde angrebet Rose fra starten, stillede sig op på et af bordene.
”EEEEEYYY Everyone.. just so you know..” råbte han og så sig omkring- Alt I hans øjne skreg psykopat. ”Tiden er snart inde til at vi skal af med flere elever, for som i nok har regnet ud, er det ikke alle der overlever.”
Nervøst tog Josh fat i Alexs hånd og Xander stillede sig skam også foran Rose. Drengen der var altid ustabil, man kunne ikke regne med hvem han ville springe på.

Alex nikkede en smule, hvor hun så en smule underligt på ham. Hvorfor var det sådan en overraskelse for ham at en skide fugl var fløjet ind i deres vindue. Var han en smule trist over at en fugl døde? Han passede nærmest bedre til Rose, hun var den der begravede fuglen... Hun rystede tanken ud af hovedet, inden hun så op på ham igen. "HVad er problemet da? Det var bare en lille fugl?" Hun kørte en hånd igennem sit hår, for at ligge det en smule ned, efter sin underlige kamp med tøserne.
Rose så en smule forsigtigt på Xander, hvor hun smilte kærligt til ham. "Er du sikker, hvis det er... Så uhm, kan jeg se i køkkenet om de har nogle frosne ærter?" Hun smilte en smule genert over hans ord, gik han op i hendes helbred. Hun rødmede en smule i det de andre så på ham med et drillende smil. Der var ingen grund til at de skulle sidde og smile på den måde, det var jo ikke noget underligt... Eller, det... Tja det var ikke en kærligheds erklæring, han var bare en god ven, der forsøgte at hjælpe dem i det nogle tøser var trælse. "De har altid været trælse." Lød det lavt fra Alex, der forsatte med at smile kækt til dem.
Da det hele begyndte at falde lidt til ro, valgte de at sætte sig ved bordet og spise videre. Rose sad ved siden af Xander og Alex ved Joshs side. "Så... Hvad ville i være mest til i et forhold?... I ved vel at Josh og jeg er sammen, men Xander, hvordan ville dit drømme forhold være? Det samme for dig Rose." Hun spiste forholds vist pænt, med en ret ryg og pæne manere.
Rose rødmede en smule, hvor hun skubbede en smule til nogle mini majskorn. "Det ved jeg ikke helt... Jeg har aldrig rigtig haft en kæreste, så jeg tror mine mål ville være sådan som i bøger, eller film... Men jeg ved ikke helt hvordan et rigtig forhold er... Så hvis jeg var i et forhold, tror jeg desværre at jeg måske er lidt omklamrende, måske endda træls... Men jeg ved det ikke..." Hun kløede sig akavet i nakken, inden hun spiste en ny skefuld. Alex nikkede en smule kækt til hende, inden hun så hen mod Xander igen. "Hva med dig Xander?" Hun vidste ikke helt hvorfor hun spurgte så meget ind til det, hun ønskede bare lidt at vide de forskellige standarter de forskellige folk havde i et forhold.
Det tog dog kun lige lidt tid før der pludselig var en form for oprør, en af drengene havde stillet sig op på bordet, hvor han nu her stod og råbte. Rose vendte sig om, for at se op på ham. Dog det faktum af at det var den selv samme. Da Xander stillede sig en smule foran Rose, lagde hun en hånd på hans arm, hvor hun kiggede en smule op på Martin, der stod og råbte op omkring liv og død. "Hvad er det han snakker om?" Lød det lavt fra hende, mens Alex trak Josh en smule tilbage. Det kunne godt være at han ville beskytte hende, men hun kunne sagtens selv klare det. "Hvad snakker du om! Tag dig sammen Martin! Eksamerne skal bare afsluttes også kan vi komme hjem igen!" Lød det højt fra hende.

Josh bed sig i underlæben og så op imod vinduet. Så det var altså muligt for levende, flyvende væsner at komme i nærheden af skolen, men når de som eleverne trådte udenfor, var det som om at der var en barrier. Måske barrieren ikke var hele vejen om skolen, måske den stoppede nogen meter oppe.
”Jeg er mere overrasket over at en fugl kom igennem barrieren… måske det vil sige at der rent faktisk er en mulighed for at komme ud, hvis bare man kunne få halsbåndene slået fra,” fortalte Josh og gjorde det så lavt han nu kunne, i frygten for at lederne af denne skole ville høre dem.
Xander rystede på hovedet omkring ærterne. ”Nej, jeg har det fint. Lad os hellere få noget mad, det bliver en lang dag med matematik.”
Der gik ikke langtid før alting virkede en smule mere normalt igen. Alex stillede underlige spørgsmål omkring forhold, Rose svarede på den og hendes svar overraskede ham som sådan ikke. Xander så hen på hende med et smil. ”Forhold er desværre ikke som man ser på film eller i bøger, men måske hvis du er heldig, kan det ende sådan…” Han tog et bid af sit ristet brød og gumlede på det. ”Og hvad jeg ville være mest til… nærvær, opmærksomhed og hun kun lagde mærke til mig… jeg er ikke så god til at høre at andre er lækre end mig… jeg føler mig automatisk truet. Derudover må vi gerne have det sjovt sammen og der skal puttes hver dag.”
Josh løftede på et øjenbryn og klukkede svagt. ”Altid noget du indrømmer du er meget opmærksomheds krævende,” sagde han drillende og fik Xander til at smile og nikke.
Og lige som roen var over dem, trådte Martin op på bordet og i det sekund Alex råbte højt, landede øjnene på hende og deres glød forsvandt aldrig. Hendes ord fik ham til at grine, en kuldeskærende latter der fik alle til at gyse en smule. ”Tror du det bliver så let Alex? Tror du virkelig!? COME ON! Der er en grund til vi er her og det er for at teste og slå hinanden ihjel… og det kan ikke være andet!”
Xander hørte godt Roses hvisken, men tyssede forsigtigt på hende, da han helst ikke ville Martin skulle angribe hende igen.
”Vi kommer alle til at dø, alle!” Han begyndte langsomt at hive i sit halsbånd. ”Og jeg får det overstået nu!”
Folkene ved hans bord, begyndte enden nu at løbe væk eller råbe han skulle stoppe. Når bomben sprang, var det skam ikke kunne ham det kunne gå udover..
”Martin, lyt til Alex, vi kan alle komme ud!” råbte en fremmede i blandt dem alle.

Alex trak en smule på skulderen, hvor hun så en smule rundt. "Måske det bare kræver at man skal flyve? Barrieren er måske ikke så langt væk oppe, men ret så langt... Jeg ved det ikke." De havde allerede forsøgte at stikke af herfra, dog i det øjeblik de gjorde, var de måske løbet i en time, men det virkede som om de ikke kom alt for langt væk fra skolen, det virkede som om de konstant løb på samme sted. Alex lagde sin ene hånd på halsbåndet, hvor hun så en smule ned i bordet. "Tja... Uhmm, Jeg tør ikke helt at forsøge, den mindste fejl og det kunne springe i luften..." Hun kløede sig en smule i nakken, inden hun så sig omkring. Hun var ikke så glad for at virke svag, men hun ønskede som sådan hellere ikke at lyve overfor sin gruppe, de skulle trods alt virke som et hold.
"Ok..." Hun smilte kærligt til ham, inden de hver i sær valgte at gå hen for at samle maden op på tallerknen.
Efter hendes ord, så hun en smule genert ned i sin tallerknen. "Men.. Måske." Mumlede hun lavt, inden hun skubbede en smule til en halv kartoffel. "Det længe siden jeg har set film, men hey, jeg kender kun til det typiske romantik, så... Ja..." Desto flere ord hun sagde, desto mere rødmede hun. Det var som om hun kun blev mere og mere genert ved sine egne ord.
Alex klukkede en smule over Xanders ord. "Virkelig.. Jeg troede du var mere kold omkring sådan noget. Jeg troede faktisk at du ville være en af dem der bare ville have en der konstant ville have sex." Hun smilte kækt til ham, dog fik Josh sagt det sidste, hvilket fik hende til at skubbe en smule til Joshs albue. "Selvfølgelig." Hun blinkede drillende til Josh, inden hun så op på Xander igen. "Men virkelig.. Hun skal bare give dig opmærksomhed?" Hendes stemme var blid, hun ønskede trods alt ikke at være hånende overfor ham.
Det kolde grin han kom med, fik det endda til at løbe koldt ned af hendes ryg. Hun forsøgte dog at holde sig i det hårde skind. "Ingen af os ved hvorfor vi er her, så tag dig sammen! Du er jo syg i hovedet! Hvis du tror at vi kun er her for at slå hinanden ihjel!" Hun råbte af ham, mens hun knurrede en smule af ham. Hun så kort ud af øjenkrogen på Xander, da han tyssede, mest for at sikre sig om han lige tyssede på hende. Dog i det øjeblik han begyndte at hive i sit halsbånd, så Alex overrasket op på ham. Han ønskede at begå selvmord, men at tage nogen med sig! Han var jo blevet sindssyg!!
Alex skubbede Josh en smule tilbage igen, hvor hun lod sin ene hånd hvile på hans bryst, mens hun så imod Martin. "Stop det! Hvis du gør det, er der andre der kommer til skade! Vi kan alle komme væk herfra, uden problemer hvis vi bare samarbejder!" Hun ønskede seriøst ikke at Josh skulle komme til skade.

Josh spiste en smule og så ellers ud af vinduet. Det var en chance at tage, en farlig en og han ønskede ikke at sætte Alexs liv på spil. Så i det hun lagde en hånd på halsbåndet, skar han en lille grimasse og rystede ellers på hovedet. ”Du har ret, vi burde ikke bare springe sådan ud i det.” Blidt kyssede han hendes pande, imens Rose og Xander var gået op selv for at finde noget mad.
Da de snakkede om forhold, lyttede Xander nysgerrigt med og syndes bare at han skulle fortælle Rose med det samme, at forhold langt fra var ligesom set på film. Bare så hun ikke gik hen og blev skuffet senere. Da hun blot sad og skubbede til hendes mad, satte han hovedet på skrå og smilte til hende. ”Skal du ikke spise videre? Du har brug for alt den energi du nu kan få.”
Imens Martin begyndte at hive i sit halsbånd, var de fleste trukket hen imod dørene og bankede på dem for at komme ud, kun for at finde ud af de var låst. Til tider skete det at kantinedøren var låst, så de sørgede for at de unge mennesker der nu dukkede op til tiden, blev derinde indtil efter en time og dem der kom forsendt, intet mad fik. Dog havde de ikke gjort det i en måned nu, så hvorfor lige i dag!?
Alle skrig smeltede sammen. Der blev ivrigt hamret på dørene og tiggede Martin om at stoppe.
”Det er nemmere på denne måde, tro mig!” råbte Martin og fortsatte ellers med at hive i halsbåndet, der langsomt var ved at rykke sig ud af stedet.
Xander havde skubbet Rose bag sig og da det gik op for ham, at der snart ville være en eksplosion, skyndte han sig at hive hende med bagerst i lokalet, hvor han her tippede en af bordene og gemte sig bag.
”I dækning Alex!” råbte Josh og så hurtigt han kunne, fik han hende og ham selv rykket væk, i tide til bomben sprang og en kraftigt bølge af energi spredte sig i rummet.
Jacob der ikke havde reagereret hurtigt nok til at få Evaline, ham og drengene af vejen, gjorde noget ingen havde set komme, end ikke ham selv! Over dem, en barriere af is spredte sig, som en beskyttende kugle imod eksplosionen, der selvfølgelig gik i stykker, så de blot fik en smule is over sig i stedet..
Et lavt tyndt lag af røg spredte sig i kantinen. Blodet fra Martin havde spredt sig over gulvet og de få folk der nu havde været i nærheden af ham, da bomben sprang.

Alex fjernede forsigtigt hånden fra hals båndet, i det øjeblik Josh kyssede hendes pande. Det var som om selve kysset beroligede hende en smule. Hendes blik fulgte Xander og Rose der gik op og tog noget mad, roligt så hun op på Josh igen, hvor hun sendte ham et roligt smil. "Det lidt trist du så mig slås, normalt skal du ikke se sådan noget... pff..." Hun smilte kækt til ham, lidt i håb om at ændre stemningen en smule. Hun ønskede trods alt ikke at de konstant skulle have det skidt over at være der, de vidste ikke hvordan de kom ud, så hvorfor skulle de konstant minde sig selv om hvor skidt det var.
Da de sad ved bordet og Rose sad og skubbede en smule til maden, så hun op på Xander. "Jeg spiste lidt da Alex og jeg sad sammen, der fik jeg lidt, så jeg tror jeg er mere mæt end jeg lige regnede med." Mumlede hun kærligt, inden hun så ned i maden igen og tog en smule af det i munden.
Alting gik så hurtigt, alle skreg, Rose kunne mærke sine ben ryste under hende, hun adskilte sine læber en smule, da Xander pludselig tog fat i hende og trak hende med sig. Hun fulgte skam med ham uden nogen form for besvær. Hun ønskede virkelig ikke at dø, men Xander... Josh og Alex, hun så fortvivlet op på Xander, da han trak hende med sig og tippede et bord over, så hun nu kunne gemme sig bag det med ham.
Alex forsatte med at råbe af ham, hun håbede inderligt at hendes ord ville få ham til at falde til ro igen! Men dette måtte blive opgivet, da hun opdagede at han her næsten havde fået den af, vendte hun sig hurtigt om. Dog i samme tid med at Josh gjorde det samme, han fik hende hurtigt rykket væk, i samme øjeblik at bomben eksploderede og en kæmpe bølge sprede sig igennem rummet.
Evaline kunne knap nok bevæge sig, så dette skulle nok ende grimt. Hun dækkede sit hoved med hænderne, hvor hun lænede sig over bordet, i håb om at komme mindst muligt til skade af angrebet. Dog da isen ramte hendes ryg, så hun en smule rundt. Hvad var dette? Hvad skete der med dette, hvorfor skete dette? Hun så op på Jacob, inden hun adskilte sine læber en smule vibrerende. "J-Jacob." Lød det lavt.
Rose krammede sig ind imod Xander, knugede ind i hans arme. Hun klemte øjnene sammen, mens hun rystede en smule under skrigende der stadigvæk forsatte.

Eksplosionen havde lagt sig, men det havde uroen langt fra og i imellem de små skrig eleverne kom med, kunne man høre højlydt gråd og stadigvæk banken på døren. Josh hostede ned i sin hånd og tjekkede her hurtigt til Alex. ”Alex?” sagde han lavt og forsøgte med det samme at få øjenkontakt med hende. ”Er du uskadt?” Blodet fra de ofre der nu var, havde ramt ham og Alex en smule, men da han kiggede ned af dem, lå det ikke til de manglede nogen lemmer. Hvis Alex ikke vågnede op med det samme, ville han ryste blidt i hende, nærmest panikke.
I det Jacob kunne hører Evaline hviske hans navn, tøvede han ikke med at vende sig om imod hende og glemte nu alt om det der lige var sket med isen. ”Eva? Er du uskadt?” selv rystede han en smule og satte sig ved hendes side. Han kiggede kort rundt efter Mike, Jonakin og Damion også. Hurtigt så han dog ned på Eva igen. ”Please sig den ikke åbnede nogen af sårene.”
Rose der krammede sig ind til Xander, fik ham til at se ned på hende. Hans eget hjerte bankede voldsomt af sted. De små gråd der var rundt omkring fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham.
”Dang it that psycko…” hviskede han og så igen ned på Rose. ”Er du uskadt?” Hvis hun sagde ja, ville han smile lettet og ellers se sig over bordet, for at se om Josh og Alex var uskadt. ”Hey, Alex og Josh, er i uskadte!?”

Alex og Josh nåede ikke særlig langt væk, hvilket gjorde at selve eksplosionen fik fejet benene væk under dem og dem begge til at glide hen over gulvet. Det ringede for hendes øre og alting snurrede rundt for hende. Hun blødte en smule fra sin pande, dog kunne man ikke rigtig se om det var hendes blod eller Martins. Der var dog nogle folk der også var døde af eksplosionen, af ting der var fløjet rundt. Jack lå og skreg, mens blødet løb ned af hans pande, dog efter en smule tid, mens Lukas holde på hans blødende hals, stoppede skrigende og blev til et kvalt støn efter luft. Lukas råbte og skreg efter hjælp, men intet skete. Det tog desværre kun kort tid før Jack stoppede med at trække vejret, hvilket fik Lukas gråd til at runge i salen, på trods af de forskellige skrig.
Alex så omtåget rundt, da Josh begyndte at råbe hendes navn, samt ruske en smule i hende. Hun kunne knap nok høre hans stemme, alting ringede bare. Hun lagde en hånd på sin pande, mens alting snurrede lidt rundt for hende. Dog kom lyden tilbage efter noget tid. "H.. Hvad skete der?" Lød det en smule sløret fra hende, mens hun så omkring sig. Så Martin slog altså sig selv ihjel... Det kunne ikke undgås...
Evaline så en smule overrasket på ham. Havde han lige lavet en mur af is? Hvad forgik der, var det en del af skolen, var der nogen der lige beskyttede dem? Hun lagde sine hænder på hans kinder, på trods af at det gjorde en smule ondt bare at løfte dem, dog ville hun bare køle ham ned. "Shh... Jeg har det fint... DEt følelses som om det på ryggen åbnede sig, men jeg ikke sikker." Mumlede hun lavt. Jonakin, Damion og Mike sad alle måløse over Jacobs stunt, hvordan gjorde han lige det? "D... Du lavede is... Hvordan lavede... HVordan gjorde... Det skete, det kom fra dine hænder." Lød det fra Mike, der stirrede overrasket på ham.
Rose kunne sagtens mærke Xanders hjerte banke hårdt i hans bryst. Det gjorde hendes dog også. Hun nikkede en smule, da han spurgte om hun var uskadt. Hun rystede, alting virkede så syrealistisk for hende lige nu. Hvad nu hvis Alex og Josh var døde, hvad nu hvis der var flere der var døde...
Da Xander råbte til Alex og Josh, så Alex stadigvæk en smule omtåget rundt efter Xander.

Lukas’ gråd fik det til at løbe koldt ned af ryggen på alle. Få af menneskene løb hen imod ham, forsøgte at få ham væk fra Jack, da han trods alt var død og der ikke var mere de kunne gøre.
Josh så sig omkring.. Selv om der var tåget, kunne man stadig fornemme silhutterne løbe rundt i lokalet og endda dem der gemte sig over i hjørnerne, med udspillet øjne og blod sprøjtet ud over sig.
”Martin.. han slog sig selv ihjel og fik Jack med i faldet.. Jeg kan ikke se om der er andre faldne endnu..” uden at tænke videre over det, trak han Alex ind til sig og vippede hende en smule frem og tilbage. Lige nu ønskede han at hviske ordene: Det skal nok gå, men de kunne ikke komme ud, da det føltes som at lyve hende direkte op i hovedet.
Jacob smilte lettet til Eva og kyssede hendes pande, da hun sagde at hun var uskadt, lige indtil hun nævnte noget med såret på ryggen. Hurtigt var han omme bag hende og løftede en smule op i trøjen, kun ved hendes ryg, så han kunne tjekke til såret. Da Mike spurgte ind til isen, så han om på ham og bed sig tænkende i underlæben. ”Jeg ved det ikke…” Han kiggede igen på Evas ryg. ”Det… det skete bare… det føles som en drøm.”
Da Xander så at de begge var i live, løb han direkte hen imod dem og tjekkede til dem. ”Alex… du bløder.. eller også er det Martins blod.. jeg er så rundforvirret!” Han så forvirret rundt, kørte hænderne igennem sit hår som en sindssyg. ”Alting skal nok gå.. det skal nok gå..”

Lukas skubbede sig en smule fra folkene, mens han knugede sig til sin bedste ven. Alting virkede underligt, alle folk virkede en smule skræmmende, det at folk skreg og græd.
Alex lagde sine arme omkring ham, i det han trak hende ind til sig. Hun følte sig selv blive en smule skræmt. Han rystede, hvilket var et klart tegn på at han også var urolig, han var ikke den der kunne beskytte hende lige nu, hun burde være den der beskyttede ham. Hvilken dag skulle det også lige blive, hvis hun skulle være helt ærlig, var det nok starten på et forfærdeligt par dage. Hun kørte sine hænder op til hans kinder, hvor hun roligt kyssede hans læber, mest i håb om at køle dem begge af. Dog kunne hun ikke lade vær med at ryste, selv kysset fik hende til at ryste og ikke på en god måde. "Jeg vil ud, mit hoved gør ondt, alting gør ondt... Kan det ske at jeg er kommet noget til." Hun trak lidt ud af hans arme, for at se ned af sig selv. Hun havde blod på sig, men det var svært at se om hun havde sår på sig, på grund af selve Martins blod.
Da Jacob løftede op i hendes trøje, kunne hun mærke smerten i ryggen komme tilbage. Sårene var som sådan ikke gået meget op, det blødte bare en lille smule. "Er det slemt?" Lød det fra hende, inden Mike valgte at kommentere på isen. Selv havde Evaline også lyst til at stille spørgsmål ind til det, men hun vidste seriøst ikke helt hvordan hun skulle sige det.
Mike nikkede en smule. "Kan du gøre det igen, du burde gøre det igen, bare så hurtigt som muligt." Han så sig omkring, hvis folk gik amok lige om lidt, var det vel rart med en kæmpe mur af is. Helst en gigantisk mur, der kunne beskytte dem alle sammen.
Da Xander valge at forlade Rose, skulle hun samle en smule mod til sig, før hun overhovedet kunne komme op på sine ben igen. Hun luntede forsigtigt hen imod de andre, hvor hun trak lidt ned i sin trøje. "e... I... " Hun trak sin overtrøje af, hvor hun faldt på knæ og med rystende hænder sad hun og fjernede blodet fra deres ansigter. "I ser fine ud, eller i ser... I ved, det ser ikke ud som om i har nogle sår, er i ok?" Hun smilte kærligt til dem, inden hun tog fat i Xander. "Hvad med undervisningen, skal vi stadigvæk til undervisning." Mumlede hun lavt.

Josh fortsatte med at knuge Alex ind til sig, til han kunne høre hun snakkede til ham, men det lød ærligtalt blot som en mumlen. Alt lyd var lav og rungende, som befandt han sig under vand og alle silhuetterne blev blot mere og mere slørret. I det Alex trak ham ind i et kys, kyssede han hende blidt igen og kunne godt mærke rystelsen hun sendte igennem ham. Og ikke den gode slags, desværre. Selv da hun trak ud af kysset, kunne han stadig ikke høre noget, men dog kunne han ane hvad Alex sagde.
”Jeg ved det godt Alex, men dørene ser ud til at være låst lige nu…” sagde han og så sig denne gang hen imod døren, til han så ned på hende igen og tjekkede efter sår på hende. ”Det er Martins blod, jeg kan ikke rigtig finde andet end rifter på dig… det er nok rystelsen efter eksplosion der gør dit hoved ør.” Blidt smilte han til hende.
Jacob blev lettet over at se Evalines sår på ryggen ikke var gået op, de blødte blot en smule og han lod derfor trøjen falde ned på plads igen. ”Nej, det bløder meget lidt og de er ikke gået op, heldigvis…” Snakken fortsatte omkring hans pludselig evne til at få is frem.. en mur af is. ”Jeg.. er ikke sikker på om jeg kan Mike, jeg havde ingen anelse om hvordan jeg gjorde det… Jeg…” Menneskene der løb omkring hovederne på dem forvirrede ham. Han så ned på sine hænder, hvor han her stadig kunne ane isen forsvinde som et spindelvæv ned langs hans fingre og håndled.
Josh smilte blidt til Rose. ”Vi er uskadte, og bare rolig Xander, det er Martins blod.. Alex har et par rifter her og der, men ellers uskadt..” Han så kort fra Xander til Rose. ”Hvad med jer, er i uskadte?”
Xander nikkede med et svagt smil og så ned på Rose, i det hun pludselig tog fat i ham og mumlede noget om undervisning. ”Jeg ved det desværre ikke Rose… Jeg kan ikke svare på noget som helst lige nu.”
I det man kunne høre et højt klik, blev dørene smækket op og ud løb de forskellige elever, stadig imens de skreg og græd. Ved åbningen stod Jazmin og hendes gang med store øjne… hvad i alverden var der sket!?

Alex lyttede så godt hun kunne til Joshs ord, dog måtte hun indrømme at det var sværre end man lige regnede med, mest fordi han nærmest ikke sagde noget. Det hele var mere bare en lille ringen i hendes øre. Hun klikkede kort med tungen, inden hun nikkede. Hun læste mere hans læbers bevægelser, inden hun gned sig en smule i tendingerne, til lyden så småt kom tilbage. "Jeg forstår... Er du såret..." Hun trak hurtigt op i hans trøje, inden hun begyndte at søge efter sår på ham, det var meget vigtigt for hende at Josh ikke var kommet noget til. De var først lige begyndt at have noget sammen, så de kunne ikke allerede være ved at dø, hvor typisk ville det ikke lige være!
Evaline rettede sig en smule op, inden hun lagde hænderne på bordet, for at rejse sig, hvilket nok var noget af det dummeste hun kunne gøre. Da det hele i hende pludselig skreg af smerte, hvilket fik hende til at falde en smule sammen igen. Mike rejste sig hurtigt op igen, hvor han tog fat om Evaline. "du burde finde en måde at bruge dem på, det kan være det der redder dig i sidste ende." Han knugede Evaline en smule ind til sig, som selv så en smule rundt. Det var underligt at han holde om hende, men på den anden side satte han pres på såret, så det ikke gjorde så ondt.
Rose nikkede hurtigt. "Vi har det fint.. Men er det dybe rifter." Hun satte sig hurtigt ned på gulvet med dem, hvor hun kiggede en smule bekymret på dem. Alex rystede blidt på hovedet. "Det er som papercuts, så der er ikke noget at tænke over." Roligt rejste hun sig op igen, da det virkede til at de ikke havde behov for hendes hjælp alligevel.
Forsigtigt greb hun fat i Xander, hvor hun trådte tættere på ham, for at presse sig selv ind imod ham. Hun var rystet, hun følte for at skrige og græde på samme tid, mens hun på ingen måde kunne få skriget ud. Folk var døde omkring hende, det skræmte hende! "Jeg vil hjem." Mumlede hun lavt, hvor tårerne forsigtigt pressede sig mere og mere på.
Da Dørene blev åbnet, rettede Alex hovedet mod dørene, hvor de fleste løb ud af kantinen. Dette betød at der ikke var så mange der tænkte på at spise længere. "Vi kan komme ud nu." mumlede hun lavt, inden hun rejste sig op. Folk skubbede til hinanden for at komme først ud af lokalet igen.

Josh rystede blidt på hovedet. Han var som sådan ikke såret, snarer rystet, men han lod hende tjekke til ham alligevel, da han vidste at det ikke vil nytte noget at sige hende imod. Så da hun slap hans trøje igen, smilte han varmt til hende og aede kort hendes bløde kind. Hun var uskadt og det var det vigtigste.
Jacob var hurtigt på benene, i det Evaline forsøgte at komme op at stå. Dog var Mike hurtig til at være ved hende, hvilket var rart, da han det betød der var andre der støttede hende. Så roligt han kunne, gik Jacob hen ved siden af dem og smilte her kærligt til Evaline. ”Du har rart, der er ikke tid at spilde..” I det døren gik op, så han kort hen imod den, hvor han her hjalp Mike med at støtte Evaline, så de sammen kunne komme ud derfra.
Både Xander og Rose havde det godt, ingen skade var sket dem, udover chokket ligesom mange andre. Dørene gik op, mareridtet var midlertidligt overstået, til det næste kom. På vej hen imod døren, lagde Xander en arm om Rose og kyssede hende på toppen af hovedet. ”Og det skal du også nok komme… vi kommer alle hjem.” Det var normalt ikke Xanders ting at komme med ord som dem, men lige nu havde Rose virkelig brug for dem eller også så hun dem som tomme ord.
Josh støttede Alex, imens han sørgede for at der ikke var nogle som skubbede til hende, samt Xander og Rose. Ind af døren kom lærerne kort og tjekkede til de døde.. Blot få timer efter, var Jack og Martin fjernet fra skærmen med et stort rødt kryds.

Mike tog glædeligt imod Jacobs hjælp til at støtte Evaline, hun var som sådan ikke tung, men hvis hun var total dødvægt, var hun alligevel ret tung. Han bar hende en smule med Jacob ud af stedet, hvor Evaline tog meget forsigtige skridt. Da det stadigvæk gjorde utroligt rundt, hver eneste gang hun rykkede bare en smule på sig.
Xander ord, samt det lille kys på toppen af hendes hoved, gjorde hende roligere. Det var helt rart med en smule opbakning, hun nikkede en smule, mens hun stadigvæk knugede sig ind imod ham. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu. "Hvad så nu... skal vi gå til timerne, eller skal vi tilbage på værelserne?" Hun løftede hovedet for at se op på Xander, med tåre i øjnene og et bedrøvet blik imod ham.
Folk var rasende for hvad der var sket. Det kunne kun være gruppens skyld, hvis det ikke havde været for den gruppe var der ikke nogle som var såret, folk knurede af dem og hadede deres gruppe hvor MArtin havde været. Fyren der sprang sig selv i luften, de var jo død syge alle sammen.
Man kunne nemt mærke det på de andre dage, hvor mange af dem knurrede af hinanden. Pludselig virkede stedet til at tørste efter mere blod, selv efter en uge, var alle folk på dupperne og folk var begyndt at blive såret. Det var som om der gik en person rundt og sårede folk, for at gøre dem til nemmere ofre senere hen. Det var samme sår som Evaline havde fået, hvor nogle få rent faktisk var døde af sårene. Evalines sår var dog begyndt at se lidt pænere ud, dog ikke voldsomt, plus de gik op om aften, hvilket gjorde at sengen altid var ret blodig efter en aften med hende.

Xander vidste ikke hvad han skulle svare til Roses spørgsmål. Hvis de ikke tog til timerne, ville de så ikke ende med at komme til skade eller hvordan foregik det overhovedet her? Havde dette været en normal skole, så var Xander bestemt ikke taget i skole, men eftersom denne skole var ret så sindssyg, så havde han ingen anelse om hvad der ventede folk der pjækkede.
Det bedrøvet blik i Roses øjne, fik hans hjerte til at spændes og derfor besluttede han sig meget hurtigt. ”Lad os blive på værelserne,” sagde han til hende og så derefter om på Josh og Alex. ”Os alle sammen, på den måde kan vi passe på hinanden og tage en slapper.”
Josh smilte svagt til det og nikkede bagefter. ”Du har ret, vi har jo som sådan ikke rigtig noget fravær, så en dag skader vel ikke.” Han så med et varmt smil ned på Alex.
De kommende uger var stressende. Alle mistænkte hinanden, hadede på Martins gruppe, der i forvejen havde det forfærdeligt nok og ikke nok med det, der var også nogen som syndes de skulle gå og skade andre. Man var ikke længere sikker på hvor man havde hinanden og det føltes som om at kun grupperne kunne stole på hinanden nu.
Jacob sad inde ved Evaline og var i gang med at skifte hendes forbinding. Mike var skam ikke alene, han var sammen med Jonakin og Damion. Der var ingen fra deres gruppe der skulle være alene igen.
”Så, det bliver pænere og pænere, det skal nok gå,” sagde Jacob varmt til Evaline, da sårene var forbundet ind.

Rose lyttede til Xanders ord, han ville blive på værelset med dem alle. Hun så kort om på Josh, der var enig i det, mens Alex nikkede. "Jeg tror ikke der kommer så mange til timerne, så det er kun forståeligt at folk bliver væk, jeg er sikker på at vi ikke er de eneste i hvert fald." Hun trak kort i Josh, for at han skulle følge med. Ingen af dem ønskede at være alene og bestemt ikke til timerne, hvor træls ville det ikke også være hvis de var til timerne så rystet som nu!

Den næste uge, brugte Evaline meget tid sammen med Jacob. Dog brugte de også meget tid med Mike, selvom Mike var en del sammen med Jonakin og Damion. Hun lyttede til Jacobs ord, da han forklarede hende at de var begyndt at blive pænere. "Det bliver til klamme ar, ikke sandt?" Hun så ned i gulvet, imens Jacob tog sig god tid til at skifte bandagen på hende. Hun havde intet imod at have ar på kroppen, men hvad nu hvis Jacob fandt det klamt, ville han så have et problem med hendes krop?
"De gør som sådan, hellere ikke så ondt mere, de klør enkelte gange, men det tror jeg bare er fordi det healer eller noget." Hun så sig kort over skulderen, hvor hun kort smilte til ham. "Hvordan går det så? Du øvede dig på din evne, eller hvad du kan kalde det... Er du ved at få styr på hvordan du bruger den, eller er det stadigvæk helt væk?" Da bandagen var viklet om hende, vende hun sig om imod ham, mens hun tog sin trøje på.

Resten af dagen, forblev de alle fire på værelset og tog bestemt ikke til timerne. Senere fandt de dog også ud, at timerne var blevet aflyst, da selv lærerne kunne se at eleverne nok var i chok efter et bombeangreb som dette. Xander lå på sengen og tog sig selv i at læse højt for dem alle tre, der rent faktisk bare lå og slappede af. Nok kunne man sige om denne skole, men en ting var sikkert, man havde fået venner for livet. De havde været fanget det samme sted som dig og hvis de underslipper med dig, så slipper man dem aldrig af syne igen.

Jacob kyssede kort Evalines ar, før han trak sig væk fra hende og når hun vendte sig om, ville han smile til hende. ”Det bliver til ar, ikke klamme ar, så der er ikke noget at frygte der… jeg finder det ret interessant hvis en kvinde har ar.” her blinkede han til hende og så ellers væk, imens hun tog sin trøje på. ”Jeg er glad for at det ikke gør voldsomt ondt længere.” Han smilte til hende igen, så snart hun havde fået trøjen på, hvorpå han rejste sig fra sengen og strakte sig.
Da hun nævnte hans evne, så han ned på sine hænder. ”Det er stadig helt væk… jeg forstår virkelig ikke hvordan jeg skal bruge den og hvor den kommer fra…” De forvirret blå øjne så ned i jorden. ”Har du fundet ud af om du har en form for evne? Det kan ikke passe jeg er den eneste…” Han så hen på hende med et skævt smil.

Det var hyggeligt at lytte til Xander der læste op, hans stemme var beroligende. Så roligt at det fik Rose til at sætte sig op og kravle hen ved siden af ham. "Hvad er det du læser?" Lød det kærligt fra hende. "Forsæt endelig med at læse højt, men hvad er det du læser?" Hun smilte kærligt til ham, mens hun stod på fire ved hans side.
Alex lå i den anden seng og så op i loftet. Hun kunne stadigvæk føle blodet på sig, hvilket bare fik hende til at ryste en smule. Hun kunne ikke få skrigende ud af hovedet, eller den varme følelse af blodet imod hendes hud. Hun lagde sin arm over hovedet, inden hun sukkede højlydt. "How annoying." Lød det lavt fra hende.

Jacobs kys mod hendes ar, fik hende til at rødme en smule. Det var lidt underligt, dog rart at han var opmuntrende omkring hendes ar. Han mente at en kvinde med ar var spændende eller interessant. Dette fik hende bare til at smil kækt til ham. "Er du sikker, på at du finder det interressant... Arene bliver sikkert dybe og klamme, for ikke at snakke om at de nok bliver en smule klamme... Jeg kommer dog aldrig til at se det, men det er stadigvæk noget der bekymre mig, jeg ønsker ikke at du skal se mig som ulækker eller noget i den stil." Hun så kort væk.
Da de snakkede om at have evner, så hun en smule op på ham. "Er du sikker... Det virkede som om du havde godt styr på dine evner. Derfor overrasker det mig lidt at du ikke helt forstår hvor det kommer fra." Hun så imod ham, inden hun trådte langsomt imod ham. "Mine sår gør kun ondt når jeg strækker mig nu... Men... Jeg tror ikke jeg kan noget som helst, jeg er normal... mens du er underlig." Det sidste blev sagt drillende til ham, inden hun lagde en hånd i hans. "Måske du kan bruge din evne til at beskytte dig selv... Især på en skole som denne." Hun sendte ham et forsigtigt smil, dog stadigvæk en smule kækt.

Da Rose spurgte indtil hvad Xander læste højt fra, tillod Josh sig også at kigge hen på den unge blåøje teenager. Xander vendte bogen om og betragtede titlen. ”Fifty shades of grey…” dette fik ham til at klukke drillende og se hen på Rose. ”Bare vent til de kommer til de saftige scener Rose.” Han blinkede her til den uskyldige blonde.
Josh grinte svagt og rystede på hovedet, hvorpå han kørte en hånd igennem Alexs hår. Blidt kyssede han hendes pande. Dog i det hun hviskede, satte han hovedet på skrå. ”Hvad er irriterende?”
Xander kiggede hen på Alex. ”skal jeg stoppe med at læse højt?” ¨

Jacob smilte igen til Evaline. ”Jeg vil ikke finde dig klam pga. arene.” han tog fat i hendes ansigt, så hun var nød til at se hen på ham. ”Dine ar gør dig til den du er… og på samme tid, er det en påmindelse om at vi skal være forsigtige her og passe på hinanden.” Han smilte varmt til hende, hvis hun forsøgte at få en øjenkontakt med ham.
For Jacob virkede det stadig så uvirkeligt, at han havde fået is frem. Endda nok is til at kunne skabe en mur, der kunne beskytte dem imod bomben. ”Yup, du har ret… jeg er underlig nu…” Han smilte drillende til hende. ”Hvilket du er nød til at vende dig til, hvis du ønsker at være sammen med…” Han gjorde et tegn til sig selv, ved at pege op og ned. ”Dette.” lidt efter klukkede han for at vise hende at han jokede. ”Men jeg er glad for dine sår er ved at heale… det er underligt at se dig så hjælpeløs.”

Rose lagde hovedet lidt på skrå. "Oh, underlig title. Men den lyder meget hyggelig." Lød det kærligt fra hende, da han snakkede om at der kom saftige scenere? Hvad skulle det lige betyde, hvilke saftige scener? "Den handler da bare om en kvinde der kommer ind i et stort firma? Jeg gætter på hun kommer til at være sammen med chefen, det virker allerede lidt som om han flirter med hende da de mødet." Lød det kærligt fra hende.
Følelsen af Joshs hånd der kørte blidt igennem hendes lange hår, beroligede hende lidt. Men alligevel kunne hun ikke få billederne ud af hovedet, af den idiot der var død... "Nej nej, du læser bare. Jeg er bare lidt fanget i det der skete i kantinen. Hvordan kan i opføre jer, som om intet skete." Hun satte sig hurtigt op, med en vrissende tone i sine ord.

Han var sød, men for at være ærlig var hun ligeglad med om hun havde ar, hun var bare ikke ligeglad med om han fandt hende ulækker. Dog i det øjeblik han snakkede om at ar gjorde hende til den hun var. Hun klukkede drillende, inden hun så op på ham. "Men is evne... Ar og is evne, det er underligt..." Hun forsøgte forsigtigt at sætte sig op, på trods af at det gjorde ondt. "Jeg er forvirret... Kan du gøre det igen?" Lød det en smule spørgende fra hende.
Underligt hjælpe løs, hvilket fik hende til at grine. OGså det at han pegede på sig selv. "Jeg er ikke hjælpeløs, jeg kan sagtens slås." Lød det kækt fra hende, inden hun lagde en hånd på sin side. "Er der nogle ting der ville kunne hjælpe dig, eller... Du ved med den is evne, vil du så kunne gøre det igen... Så forsøg at bruge det konstant." Lød det kækt fra hende.

Xander grinte over hvor uskyldig Rose var. Hun havde ingen anelse om hvad denne bog havde i sinde at bringe til hendes uskyldige sind. ”Jaja, i så fald bliver jeg bare ved ned at læse den…” Men ligesom han skulle til at fortsætte, sagde Alex nogle ord der fik ham til at lægge bogen fra sig. ”Someones moody..” mumlede han. Og skulle lige til at læse videre, i det Josh også begyndte at snakke.
”Vi opfører os som om intet skete, da det… vi kan ikke blive ved med at hænge os i det,” sagde Josh roligt og forsøgte at tage fat i Alex igen. ”Men, jeg føler også at det er underligt… kan vi bare ignorer det? Jeg ved ikke hvordan vi skal tage det ellers…”
”Hvorfor ikke spørger Alex, siden hun er den der mener at vi gør det forkert?” vrissede Xander og kiggede stadig ned i bogen.

Jacob så ned på sine hænder. ”Jeg… jeg er ikke sikker… jeg håber jeg kan…” Hun var meget nysgerrig i hans evne. Mere end han selv var. Måske det var et problem? Burde han ikke selv stille mange, mange spørgsmål. På den anden side, hvem skulle han spørge omkring sin evne? Nogle ting der ville kunne hjælpe ham? ”Okay okay…” Han rejste sig op og forsøgte at fokusere på en plante. ”Jeg vil prøve at fryse den til is… er du så tilfreds?” Kort så han om på hende med et kæk grimasse. ”Jeg skal gøre hvad jeg kan.”
Han puttede nu alt sin koncentration på at fryse planten og ganske rigtigt… efter nogle sekunder begyndte krystaller at snige sig op af planten. Den faldt langsomt sammen.

Rose forstod ikke hvorfor Xander grinte. Var bogen sjov? Ville der komme underlige episoder, han sagde trods alt at den ikke var så stille og rolig. Hun sendte ham et lille smil. "Gør det endlig." Lød det kærligt fra hende, da Alex mumlede og alt opmærksomheden landede på hende, samt Xander der lidt prikkede til bjørnen med en pind. Alex satte sig op og så imod Xander, med et irriteret skær i sine øjne. "Jeg siger ikke i gør det forkert, men ind til videre har vi ikke rigtig set nogle eksplodere i offentligheden, sure vi har set et lig eller to, men ikke ligefrem hørt og set personer dø!" Lød det en smule højt, samt irriteret fra hende. Dog i det han så ned i bogen igen, kastede hun en pude efter ham og hev Josh ned i sengen. "Plus, ikke hænge os i det, hvad skal det betyde? Hvad nu hvis vi slipper ud herfra, består eksamerne osv. Betyder det så vi er koldblodige dræbere osv?" Hun så koldt Josh i øjnene.

Det var underligt at Jacob nærmest virkede totalt ligeglad i sin evne, men hvis han havde en evne kunne han måske bruge den til at slippe ud. Dog i det han nu begyndte at snakke om at fryse ting osv, nikkede hun forsigtigt. Da han forsøgte at fryse blomsten sad hende og Mike og stirrede på blomsten, dog så snart den begyndte at fryste til udbredte der sig et stort smil på Evalines læber. Hun adskilte kort sine læber, dog som hun skulle til at sige noget, blev døren sparket ind og folk iført Riot suits på, samt en hjelm. Alle havde våben rettet imod ham, da selveste inspektøren kom frem imellem dem. "Jacob... Oh dear Jacob." Lød det nærmest kynisk koldt fra ham.
"Please følg mig til mit kontor, så vi kan snakke sammen... Helst uden problemer." Lød det overlegent fra ham, mens han stirrede på ham og kort ud af øjenkrogen så mod Evaline, der var iført bandage og sad på sengen. Hun knurrede en smule af ham, men som altid kunne man ikke vide om de ville skyde hvis man rykkede på sig, så hun kunne ikke rigtig få sig selv til at gøre noget. Hun så derfor en smule mod Jacob.

Det var en smule svært for Xander at læse videre, trods alt havde Alex ødelagt stemningen en smule og derfor lagde han bogen fra sig. Efter dette, rejste han sig og strakte sig. ”Nej, det har vi ikke oplevet før, nu kan det krydses af bucket listen.” Sarkasmen var tydelig i Xanders trætte stemme. ”Men jeg er enig med Josh… du får det blot værre hvis du sidder og dvæler i det. På samme tid havde vi ikke noget godt bånd med dem som døde, derfor ser jeg ikke problemet.”
Josh gjorde en lille grimasse og løftede på en finger. ”Sådan burde du dog ikke se på det Xander… de er stadig individer…” Han så ned i Alex´s kolde brune øjne. Selv beholdte han sin varme glød over sin egne brune. ”Nej, det gør ikke os til koldblodige mordere Alex…” Han kyssede hendes pande. ”Tag det roligt… jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, men lige nu burde vi bare være taknemmelig for at vi overlevede.”
Xander kastede puden tilbage på Alex. ”Måske Alex bare har brug for du beroliger hende Josh… Kom Rose…” Før Rose havde noget at sige ham imod, tog han fat i hendes hånd og trak hende ud af værelset, for at gå ind på ham og Josh værelse.

Det lykkedes! Jacob stod med munden åbent på vidt gab og kunne ikke tro sine egne øjne. Han kunne bruge evnen igen! Og alt han skulle, var bare at fokusere på det han nu ønskede at fryse. Men han havde ikke mere end lige noget at nyde det, før døren blev sparket ind og blomsten knækkede. Langsomt ville der begynde at danne sig is nær Jacobs fødder. Is der nærmest kravlede hen af gulvet, som fangarme. Det spredte sig og blev blot større og større.
”Hvad sker her?” spurgte Jacob så roligt han kunne. Isen blev mere og mere urolig… ”Hvis jeg følger med, så lader i de andre være…” Det var ikke et spørgsmål, det var et krav.
Overrasket over hvad der var sket på gulvet, spærrede Jacob øjnene op og gik ellers forsigtigt hen imod inspektøren. Han havde ikke kontrol over dette… hvad skete der dog?...

Ok så hvis de ikke rigtig kendte personen der døde, betød det at det bestemt ikke var noget problem. Hun fandt hans ord en smule irritable. Hvilket man nemt kunne mærke på hende, hun knurrede en smule af Xander. "Ok, så, så længe vi ikke rigtig kender personerne er det ligemeget de dør. Hvorfor slår vi så ikke bare alle folk ihjel, vi kender dem jo alligevel ikke, så jeg ser ikke noget problem med det. Plus det ville blive streget af bucket listen... dræb ca 30 personer du går i skole med, check!" Lød det surt, samt vrissende fra hende. Hun kunne snilt have forsat sin irriterende tale, hvis det ikke havde været fordi Josh havde løftet sin finger. Hun så derfor imod Josh i stedet.
Josh beholde dog sit varme blik, på trods af at hun snakkede koldt på ham. Dog hans blide kys, fik hende til at smile forsigtigt til ham. Roligt så hun ned i sengen. Hvorfor fik han hende til at falde til ro så hurtigt. Alex ville adskillle sine læber, i det Xander kastede puden i hovedet, hvilket fik hende til at blive sur igen. Hun rejste sig hurtigt op igen. "You little!" Lød det fra hende, da hun nu så Rose og Xander smutte ud af døren. Rose så en smule overrasket op på Xander. "Berolige hende? Er du ikke sikker på at vi ikke ville kunne berolige hende... Hvis vi bare snakker hende til ro?" Lød det kærligt fra hende, mens hun ellers fulgte efter ham. Hun holde ham dog stadigvæk i hånden. Hans hånd var stor og maskulin, samt en smule svedig.

Inspektøren smilte kækt til Jacob, hvor hans øjne faldt på isen der kravlede hen af gulvet. "Oh.. Yea selvfølgelig... Men... Kun så længe du ikke gør noget forkert, hvis du følger stille og rolig med, sker der intet... Plus du overlever." Lød det kækt fra ham, hvor han kort nikkede tilbage. "Men følg med til kontoret." Lød det en smule hårdt fra ham her, Evaline derimod stirrede imod JAcob, hvor hun så en smule bekymret på Jacob.
Så snart han fulgte efter, ville vagterne følge efter, samt se tilbage imod de to personer i værelset. Dog så snart Jacob kom ind på kontoret, ville kun fire vagter gå med ind og resten stå udenfor døren. Inspektøren stillede sig bag sit bord, hvor han vendte sig om mod Jacob. "Så... Drikker du Jacob, Kunne du bruge noget whiskey eller andet, jeg har lidt af hvert?" Lød det kækt fra ham, inden han rettede hånden mod en stol foran bordet. "Sæt dig endelig." Lød det charmerende fra ham.

Xanders ord havde bare gjort hende vred. Hvilket fik Josh til at himle med øjnene over den blåøjet teenager. Han havde ingen situationsfornemmelse! Men heldigvis forsvandt han, men trak desværre Rose med sig, så hun nu skulle lytte til den ustyrlige Xander.
”Lad os bare komme væk derfra… Josh kan berolige hende ved at have sex med hende eller noget i den stil,” forklarede Xander med et drillende smil. Så snart de kom ind på værelset, lukkede han døren og låste den, for at der ikke skulle kunne komme udbydende gæster ind. ”Men ja, lad os bare læse videre du og jeg.” Han lagde sig på sengen og begyndte ellers at læse højt fra bogen endnu engang.
Josh smilte til Alex, krammede hende ind til sig og kyssede hendes pande. ”Hey… det skal nok gå… bare ignorer ham… du kender ham, han har forkerte meninger engang imellem.” Igen kyssede han hendes pande og fortsatte med at kramme hende ind til sig.

Jacob så en enkelt gang om på Evaline. Her smilte han varmt til hende, også for at informere hende om at det hele nok skulle gå og at han ville komme tilbage om inden længe. I det han kom ind på kontoret, snurrede hans mave rundt, nervøst som bare helvede! Han satte sig i stolen som påbudt og smilte svagt til inspektøren. Isen var forsvundet fra gulvet.
”Nej, jeg drikker ikke… ellers tak… lad os bare heller komme frem til det du gerne vil sige,” sagde han bestemt. Han forsøgte at skabe øjenkontakt med inspektøren. Hvad der end ville ske, så var det garanteret ikke noget godt.

Sex? Ordet fik hende til at rødme, samt se en smule ned i jorden. Beroligede sex virkelig folk? Det kunne hun ikke rigtig forstille sig. Hun var en smule genert efter det ord, hvor hun adskilte sine læber en smule. "Uhmm..." Lød det lavt fra hende, da de nu kom ind på hans værelse og han låste døren. Af en grund gjorde den låste dør hende en smule nervøs, velvidende om at det var for beskyttelse. Hun adskilte sine læber en smule, med et lille smil på hendes læber. "Ja.. lad os." Lød det kærligt fra hende, inden hun kravlede hen i den anden seng. Hun nød den beroligende stemme, der læste bogen op. Hvor hun selv lå i sengen og slappede af, dog begyndte bogen at få et lille twist, måske hun bare misforstod noget af det.
Da Josh krammede Alex, krammede hun ham forsigtigt igen. "Jeg enig... Men han er en smule for meget lige nu..." Knurrede hun lavt, inden hun lagde Josh ned i sengen og lagde sig ovenpå ham. "Jeg har bare lyst til at tæve ham nogle gange." Lød det irriteret fra hende.

Evaline kunne virkelig ikke beskrive sin egen nervøsitet, alt i hendes skreg at han ikke skulle gå med personen!! Det irriterede hende, at hun ikke kunne gøre noget for at Jacob ville blive hos med dem.
Manden satte sig ned, bordet foran Jacob. Han lagde albuerne på bordet og lænede en smule mod JAcob. "Hvordan har du det med at komme i militæret? kunne det være en ide?" Lød det kækt fra ham. "Du ville kunne bruge din evne i vores kamp mod freden i udlandet, på den måde skal det nok blive vundet hurtigt." Lød det fra ham, inden han rettede sig op. "Inden du siger noget, vil jeg informere dig om at du kommer ud med det samme herfra, med øjeblikkelig virkning... Så snart vi har trænet dig til at bruge evnen ordentligt, hvis du bruger evnen er der ikke behov for at sende så mange mænd til afganistan overhovedet." Lød det kækt fra ham. "Vi ville kunne sende dig ind til ISIS hovedkvartere, hvor du med det samme ville kunne vinde, hvis bare du kan bruge din evne ordentligt." Lød det stolt fra ham. "Så... Hvad siger du?"

Xander kunne ikke forstå hvordan Rose kunne ligge og kigge op i loftet, som om at det han læste ikke var den fjerneste sjoffelt. Da der begyndte at være beskrivelser af hvordan manden kørte sit store lem, ind og ud af pigen, betragtede han Rose imens. Til sidst stoppede han med at læse. ”Du syndes ikke jeg burde stoppe med at læse? Det er direkte porno, bare med ord!” Der var en latter i hans stemme.
Da Alex lagde sig ovenpå Josh, kørte han beroligende en hånd op og ned af hendes ryg. ”Jeg er helt enig med dig…” blidt drejede han hendes hoved og kyssede hendes læber så blidt.

Jacob spærrede øjnene op. Sad manden lige og snakkede om at han kunne komme ud herfra? Men, selvfølgelig ville han komme i militæret. På dette punkt var det vel lige meget om han så blev her eller på militæret. Forskellen ville bare være at her var han hos Evaline. Dette fik ham til at smile svagt til inspektøren, for derefter at ryste på hovedet. ”Ellers tak.”
Han så ned på sine hænder. ”Selv hvis jeg lærte at styrer den, så vil jeg ikke bruge den i krig… Desuden, er det ligeså farligt at være her, som dernede.” Han løftede på skuldrene.

Da personen virkelig begyndte at gå til det i bogen, måtte Rose dog indrømme at det blev lidt varmt her inde, hun satte sig forsigtigt op igen, hvor han her stoppede med at læse op længere. "Det tænkte jeg også, jeg var bare i starten lidt nervøs over at om jeg misforstod det." Lød det en smule genert fra hende, inden hun rykkede benene ud over sengen. "Hvad skal du så læse, og hvor fandt du den så lige?" Hun lagde hovedet forsigtigt på skrå.
Hun kyssede ham kærligt tilbage, hvor hun nussede hans bryst. Roligt lagde hun hånden på hans kind, hvor hun satte sig en smule op og hev ham med sig op, roligt kyssede hun ham dog endnu, "Og alligevel er du så ligeglad." Hun havde ham imellem sine ben, hvor hun forsigtigt lod sine læber presse sig imod hans pande. Pis Xander havde ret, hun havde bare brug for Josh også blev hun rolig igen!

Inspektøren lagde hovedet forsigtigt på skrå. "Er du seriøs, du har en chance for at komme ud herfra, samt få lært dine evner at kende... Så det at sige nej kan risikere at være forfærdeligt for dig, har du virkelig lyst til at forblive her inde i tre år? Chancen for at du dør, er enorm her inde." Lød det en smule truende for ham. Det var tydeligt at han ville have Jacob ud på marken i stedet for.

Rose havde ikke den store reaktion, men i det mindste kunne hun da godt se bogen var begyndt at gå hen og blive en smule lummert. ”Jeg fandt bogen i skuffen derover… der er også nogle andre bøger, så jeg kan bare læse op fra dem.” Han smilte til hende og begyndte at gå derhen imod. Her lagde han bogen ned i skuffen igen og kiggede på de andre. ”Hvad siger du til hobitten?” Han så hen på hende med et varmt smil.
Josh smilte imod hendes læber i det hun kyssede ham igen. Hvor hun her hev ham op og sidde, stadig med deres læber presset imod hinanden. I det hun snakkede imod hans læber, adskilte han dem kort og så op på hende. ”Jeg er ikke ligeglad… men, det er bare svært a forklare…” Han hev igen hendes ansigt ned, så hun så på ham. Her pressede han sine læber imod hendes, kun for at adskille dem igen og se op på hende med et forførende glimt i hans øjne. ”Måske… du bare… skal på andre tanker…” Her begyndte han at kysse hendes hals.

I det inspektøren pludselig blev en smule truende, satte Jacob sig bedre til rette, ved at rette sig op. ”Du hørte mig, jeg har ikke tænkt mig at komme ud i friheden, bare for at blive sendt ned og blive brugt som et våben.” Han så ind i inspektørens øjne, for at vise ham at han mente hvert et ord. ”Chancen for at dø imod ISIS er ligeså stor… så ja, jeg bliver herinde.”

Rose nikkede roligt, hvor hun sendte ham et lille smil. De var enlig alene sammen, det var de tit. Men det virkede underligt at de var begyndt at hænge så meget ud sammen, især efter alt det med Jazmin... Var han stadigvæk glad for hende, de havde snakket om at han ikke var, men stadigvæk. Hun lagde sine hænder i sit skød. "Hobitten... Fint." Lød det fra hende. Hvorfor havde hun lyst til at holde i hånd med ham igen, hans hånd var varm, svedig men varm. Hun så kort ned på sine hænder, inden hun rettede blikket imod ham. "Er der andet du har lyst til, end at læse. Måske har du lyst til at snakke, om noget... Som det i kantinen, eller måske Jazmin?" Lød det forsigtigt fra hende.
DA han forførende snakkede om at hun skulle tænke på noget andet, smilte hun kærligt til ham. Den blide følelse af hans læber imod hendes hals, fik hende til at lave små nydende suk. Hun rettede dog hans hoved en smule op, for at presse sine læber imod ham. "Lyder som en god ide." Lød det forførende fra hende, mens hænderne kørte ned til hans bælte sted, for at åbne hans bukser.

Inspektøren så en smule truende på Jacob. "Forskellen er at ISIS ikke har en chance for at slå dig ihjel ligeså hurtigt som dem her inde, da de trods alt ikke har evner. Men du skal vide at dette forslag ikke forbliver en ting, så snart du går ud af denne dør er det smidt under tæppet." Han lagde hænderne nær sine læber. "Men som en good luck charm, kan jeg fortælle dig hvordan du får pigen ud herfra, hvad hedder hun... Evaline, ikke sandt. Det er vel grunden til at du nægter at gøre det, ikke sandt?" Lød det kækt fra ham. Han havde behov for at sikre sig Jacob til at komme ud på marken.

Så snart Xander havde taget bogen, satte han sig hen på sengen og lyttede ellers til hvad Rose havde at sige. Han satte hovedet på skrå og smilte charmerende til hende. ”Andet end at læse? Hmm, kom man i et lille humør efter bogens handling Rose?” Han blinkede her drillende til hende og rystede ellers på hovedet. ”Driller dig bare… vi kan vel godt snakke om Jazmin… hun var ikke med til at opleve eksplosionen… lidt ærgerligt, måske det kunne have banket noget fornuft ind i hendes hjerne…” Han knurrede en smule og lagde sig ned i sengen. Han uglede sit hår en smule og så hen på hende. ”Hvordan har du det? Altså efter eksplosionen og sådan?”
Josh smilte imod hendes hals og spildte ellers ikke tiden med at kysse hende over det hele. På samme tid var hans hænder i fuld gang med at klæde hende af.

Inspektøren var virkelig insisterende på at han skulle ud. Dette fik ham til at sætte hovedet på skrå. ”Så, er det en af grundene til at vi er her på skolen? Vil i gøre os til våben?”
Så snart han nævnte Evaline, spærrede han øjnene op og satte sig længere ud på stolen. ”Evaline… hvordan får jeg hende ud herfra?” Han svarede ikke på om hun var grunden. Hvis inspektøren allerede kendte svaret, hvorfor skulle han så bekræfte det?

Rose rødmede af hans ord, hvor hun forsigtigt kastede en pude på ham. "Haha, hvor er du sjov." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt rejste sig op og satte sig ved siden af ham, dog tog hun forsigtigt puden tilbage. "Jeg tænker bare på alt det drama hun startede først." Hun nussede kort sin kind. Den var ikke skadet, men hun kunne alligevel føle den kolde kniv imod sin kind. "Jeg tænkte mere på at du har været sammen med hende, men hun virkede så truende osv. Hvad nu hvis hun kommer efter dig, eller noget andet..." Hun så op på Xander, med kærlige samt beroligende øjne.
"Efter eksplosionen... Uhmm, lidt skidt." Hun så kort ned i sit skød igen. "Jeg har en smule uroligheder i kroppen, men ellers har jeg det nogen lunde... Hvilket gør mig mere dårlig, det faktum af at jeg er begyndt at vænne mig så meget til alt det her, at sådan en eksplotion ikke rør mig så meget, som det normalt ville have gjort." Hun lagde sine arme omkring sig selv. "Normalt ville jeg sikkert have marigte over det, men på grund af alt dette, har jeg altid problemer med mine drømme." Lød det forsigtigt fra hende, inden hun så på ham igen.
Sjovt at Alex og Josh var endt sammen, nok mest fordi den måde de var endt sammen var ved at blive tvunget til at hænge ud sammen. Hun smilte og sukkede blidt af hans kys, hvor hun her selv tog tøjet af Josh, trak hans bukser forsigtigt ned af ham og løftede op i hans trøje.

"Gøre jer til våben, det er overdrevet sagt! Så aldelses ikke... Vi har vores egne grunde til at lukke jer her inde." Lød det kækt fra ham. "Jeg ville med glæde fortælle dig hvorfor, men så må du vælge. Vil du have tøsen ud eller hellere vide hvorfor i er her." Lød det nedladende fra ham, inden han rettede sig lidt op.
Hvis han valgte at høre det med Evaline, ville han selvfølgelig fortælle det. "Det er meget normalt, en helt tilfældigt process. Du ville sagtens kunne få hende ud. Hvis hun bliver gravid er det rent martyr folk at beholde en gravid kvinde her, derimod ville det selvfølgelig ikke få dig ud herfra. Så... Hvis jeg var dig ville jeg sige ja til det tilbud og i mellem tiden forsøge at gøre hende gravid." Lød det kækt fra ham "Så hvad siger du?" Han så en smule truende, dog stadigvæk kækt på ham.

Da Rose kastede puden efter ham, grinte han og greb den, for at ligge den ved siden af sig. I det hun satte sig ved siden af ham, betragtede han hende med et par varme blå øjne. Da Rose rørte ved sin kind, fik han en urolig glimt i øjet og huskede ellers tilbage på hvordan Jazmin havde presset smørkniven imod den bløde kind. Forsigtigt lagde han en hånd på hendes. ”Bare rolig… hvis hun kommer efter os, så skal jeg gøre gengæld og det vil der ikke blive for lidt af…” Han smilte varmt til hende.
Snakken om eksplosionen gav ham en lille uro i maven. Han var ikke sikker på hvordan han skulle have det med det hele. Trods alt var folk døde omkring dem og havde bomben været større, så ville de alle være blevet sprængt i flere tusinde stykker. ”Hvis du får mareridt… kan du bare sove herinde… jeg har det heller ikke helt selv for godt… så, vi kunne støtte hinanden.”
Han havde faktisk ingen bagtanker. Han ville egentlig bare gerne støtte Rose…
Josh lod hende tage tøjet af ham. Men så snart han så muligheden, pressede han sine læber imod hendes igen og lod dem derefter kører ned af hendes hals, til hendes bryst. Alt fik hans opmærksomhed. Til sidst fik han dem vendt rundt, hvor han her sendte hende et kækt og forførende smil.

Selvom inspektøren ikke sagde det direkte, så var Jacob sikker på at de garanteret alle var herinde pga. krigen mod ISIS. Dog ville han heller vide hvordan han kunne få Evaline ud derfra, end hvad de rent faktisk ville bruge alle de unge mennesker til. ”Jeg vælger tøsen.”
Dog da han snakkede om han bare skulle gøre Evaline gravid, rødmede han en smule og tog en lille dyb indånding. Han havde håbet på at der var et trick udenom, men det lå til at det var så nemt. ”Jeg bliver stadig her… kan jeg gå nu?” Han så igen ind i øjnene på inspektøren.