Demons? -Xander-

For 100 år siden, var der dæmoner på jorden. Gigantiske dæmoner, der slog forskellige ting ihjel, alt fra børn til voksne, dyr til insekter, alt! Intet fik lov til at overleve. Til den dag flere millioner af folk valgte at ofre sit liv, for at forsegle dem inden i forskellige børn. Problemet ved dette, var at disse børn voksede op alene. Forældrene ønskede intet med dem, de ville hellere se børnene dø. Alle rygterne omkring hvordan disse børn var en ofring byerne måtte tage, for at lade folket leve. De glemte bare alt om at disse børn ende ud med at blive set som mere og mere forfærdelige monstre, de blev endda isuleret fra omverden, hver eneste gang nogle folk så dem, smuttede de hurtigt igen. Alle børn fik at vide at børnene var farlige, hvilket bare gjorde at disse mange børn i landsbyen var mere brutale end de andre.
Hver eneste gang de så dette dæmon barn, kaldt Xander. Kastede de sten efter ham, løb fra ham, kaldte ham ting. Han kunne ikke komme tæt på dem, hvis de spillede fodbold omkring sig, var folk ret hurtige til at råbe at han var en dæmon og de andre skulle løbe.
Dog var der enkelte gange folk der gik hentil ham, og var hvad man kaldte svin! En gruppe piger på fire, stod foran Xander ved gaden. "Se det dæmon barn." Lød det fra den ene. "Hvem prøver han at nare, han virker ikke farlig." Lød det fra den anden. "Han er intet andet end et usselt barn, der ønsker opmærksomhed." Lød det fra en af dem, der sparkede ham i maven, hvor en af de andre sparkede ham i ansigtet. "Se! Han er ikke særlig farlig, hvorfor frygte ham? Hah!" En af dem spyttede på ham, til lyden af en anden stemme kom.
"Stop! Hvad har i gang i." Rose, De fire andre piger var omkring 13-14 år, Rose derimod var 12 år. Hun var hurtigt henne ved dem, holde nogle billetter i sine hænder, som blev knuget indtil hende. "Hvad er det dog i laver! Lad ham vær.. Mille, Maria, Julie." Hun hviskede deres navne, og kiggede på den ene af pigerne hun kendte tydeligvis ikke den sidste. Pigerne så ned på Xander og derefter mod Rose. "Pff, Han startede." Lød det fra dem, hvor de gik hentil hende. "Hvad har du i dine hænder Rose." Rose trak en smule tilbage, hvor hun rakte fire billetter frem. "Uhm, Jeg vandt nogle billetter i en chips pose, og.. tænkte om vi ikke skulle.." Mere fik hun ikke sagt før den ene af pigerne hev dem ud af hendes små hænder. "Hvor sødt af dig, vi har faktisk ikke været i biografen i langtid! Vel Maja?" Lød det fra Maria, der smilte til hende. "Lad os smutte." Lød det fra Maja.
"Eh, jeg... Jeg troede." Maria drejede hurtigt om på hælen, hvor hun så ned på Rose. "Hvad siger du? At du spørger om vi alle skal tage ud og se en film, men at en af os må blive tilbage. Så du prøver at hive os væk fra hinanden, hvor er du KOLD, jeg troede faktisk at du var den rare af os. Men du virker nu mere som den mest udspekulerede af os alle." Hun rakte billetterne mod Rose igen. "Her tag dem, jeg gider ikke være venner med en, der mener man skal vælge mellem sine venner." Rose så forvirret og en del deprimeret mod Maria, hvor hun rystede på hovedet. "De-det var ikke det jeg mente, jeg... tag dem bare." Lød det lavt fra hende, hvor hun så til siden. Maria klappede hende på hovedet. "Fantastisk, vi ses i morgen så." De fire tøser løb afsted, hvor de lo højt og snakkede sammen.
Rose så ned i jorden, inden hun gik hentil Xander. "Er du ok?" Hun hev et lommetørklæde op af sin venstre lomme, mens hun tørrede mudder og den smule spyt i hans ansigt væk, med mindre han allerede havde gjort det, ellers gjorde hun bare hans ansigt rent. Hun sendte ham et smalt smil. Hjemløs, alle folk undgik ham og ingen gad ham. Hvorfor, Rose forstod det aldrig, alle safde altid til hende at hun ikke brude lade sig narre af ham, hun burde bare flygte fra ham som altid.