Apocalypse vol. 2.

Verden var gået under for 60 år siden.
Menneskeheden var blevet tvunget under jorden i håbet om overlevelse, usa var hårdt ramt. Da portalerne begyndte at åbne sig fik alle lande mindst 1 men USA fik mindst 7 der åbnede sig, rusland 5. USA var så hårdt ramt at rygterne sagde at kun 1000 overlevede i hele landet.

Verden var begyndt at udtørre, da portalerne åbnede sig, dette sendte så meget varme ud at verden overophede, vandet fordampede og dyrene uddøde intet grønt var på jorden længere, alt var dødt.

Erina havde sovet i sin seng, da hun pludselig følte nogle hænder svinge sig om hendes arme og lægge sig over hendes mund. Dette gjorde det umuligt for hende at skrige, hun blev trukket væk.
Hendes følelse var kort. Er dette et monster? Dog lyden af et hjerte og lyden af åndedræt. Dette gjorde det klart for hende at hun måske var heldig at slippe fri. I det hun kom ud af deres territorie (Angels) blev hun slået mod en af væggene, for derefter at få en næve i ansigtet.
Hun spyttede kort blod væk for at blive slået i maven.
"Jeremy, det burde være nok!" Lød det fra en af mændene. "Hun spræller, jeg tænkte bare at hvis nu jeg fik hende til at stoppe ville det være nemmere." Lød det kækt fra ham.
Erina lå på jorden og hev efter vejret, så snart mændene kiggede på hinanden kravlede hun hurtigt væk og begyndte at løbe.

Erina's påklædning.
https://i.pinimg.com/564x/0e/b8/f4/0eb8f4addebfd3dc44675b4553f11637.jpg

Mændene løb dog straks efter hende.

https://i.pinimg.com/564x/91/ea/14/91ea14d7bff04b098cef5eb71525a907.jpg
Josh

Josh… en del af englene, sad og betragtede udsigten af det øde land. Det var ikke til at tro… at for blot 60 år siden ville jorden have været frodig og grøn. Fyldt med drikkevand og dyreliv. Men nu… nu var alt øde. Og det var dette… dette han var blevet født ind i. Han havde aldrig set den anden verden. Selvom han ville ønske det mere end noget andet.
med sine dæmon vinger spændt fast på sin ryg, sad han og betragtede udsigten, på toppen af en klippe. Eller, måske det plejede at være en by. Hvem ved… Han sukkede, indtil han hørte en del postyr. Dette fik ham til at vågne op.
Hvad han så… fik det til at væmme sig i ham. Devil workshippers. De værste af de værste. Med en knurrende lyd forladende hans læber, hoppede han ned fra sit højdepunkt, spredte vingerne ud.
fuldkommen uforberedt på en engel kriger, ramte Josh djævlene, en efter en.
Her svang han spyddet elegant rundt. Perfekt som en ninja.
alt man hørte var deres skrig. Så snart de var væk, pustede Josh ud og så ned på kvinden.
”Klare… klare du dig?” spurgte han hende roligt og rakte hende hånden.
alt dette var stadig så nyt… selv efter at have levet i det for så mange år. Der var stadig meget af grupperne han ikke forstod.

Erina løb selvfølgelig med bare tær, nu hvor verden var død var der ikke meget skrald man kunne skære sig på, problemet var mest det varme sand. Samt lidt sten og knogler man kunne falde i, men da det var meget stort skar man sig meget sjældent på det.
Hun håbede lidt på der ikke var monstre, men i stedet at hun kunne løbe væk fra disse kanibaler out run them. Hun hørte dem kort råbe og skrige kort, hvilket gjorde hende urolig et monster var sikkert dukket op. Hvilket fik hende til at løbe hurtigere, hun kunne mørke tårene komme frem. Shit!
Hendes hjerte løb afsted, hurtigere end hendes ben. Kort væltede hun over sine egne ben da hun ville stoppe. et monster var foran hende, heldigvis i gang med at kæmpe mod gruppe THE NUNS. Hvilket både var godt og skidt, monsteret havde travlt med dem men hvis dullerne så hende løbe væk ville de skyde hende.
Hun faldt derfor til jorden både i uheld og i håbet om at de ikke ville få øje på hende, da hun ville kravle væk endte det kort med at se Josh foan hende. Alex var fulgt efter. Hun stod ved hans side og skælde ham lidt ud. "Hvad fanden laver du? Ud alene, er du klar over hvor mange monstre her er, i det mindste tag nogle med. Hvad ville du gøre hvis du kom imod en huuuh!?" Lød det hårdt fra hende. Kun tids nok til at en halveret nunne blev kastet mod dem, Alex så her mod Erina der kravlede væk fra monstret og de meget få nuns der nu var foran den.
Dog i det øjeblik den så Alex og Josh med deres store smukke vinger, var den mere efter dem. Den sprang hurtigt efter dem, kort over Erina for derefter at svinge ud efter Alex og Josh med halen.

Monster
https://i.redd.it/d727flmigaz21.jpg

Alex vinger og outfit.
https://i.pinimg.com/564x/21/92/a6/2192a6b1a65355507400c5fdf2432349.jpg

Et andet sted udenfor sad Haru og to andre kvinder og stirrede ud i luften, de sad udenfor i soven. Den ene tog sol og den anden snakkede lidt om hvordan de eneste kønne fyre var Angels, knap så mange i Neon banden. Udover de nye. Ham den nye i Angels var ok køn, men man så den sjældent foran os.
Haru sagde ikke meget, hun stirrede mere eller mindre ud i det øde lang kun for at kunne se nogle på lang afstand blive angribet af et monster.

https://i.pinimg.com/564x/13/19/3c/13193c6ca9f7d8fdba9f617fd14f6af0.jpg
Haru's outfit I mørket lyser alt det blå. Kun det sorte er mørkt.

Kvinden hellere ikke siger så meget, men er kendt for at være utrolig kendt for at gøre mange seksuelle ting, hvilket gjorde hende kendt og meget populær for mændene.
https://i.pinimg.com/564x/6c/24/be/6c24bedd9f19a56caf5fd3596a1eeb72.jpg

Josh vinger: https://i.pinimg.com/564x/86/8f/78/868f78e6066a8fd859cff1e1b25658a5.jpg

Mere havde han ikke nået at række sin hånd ned, før Alex stod ved hans side, skældte ham ud for endnu engang at være taget ud alene. ”Men Alex… Hun havde brug for…” Mere nåede han ikke at sige, før et ordentligt brag lød, og her stod et monster foran dem. Højt som en bygning, men alligevel smuk i dets mysterium. Her svang han spyddet bag sig. ”Alex, gør klar! My lady,” her kiggede han ned på Erina. ”Søg ly bag Alex og jeg… Vi tager os af der her!”
Han prøvede så godt han kunne at ignorer den halveret nonne der var blevet kastet imod dem. Også selvom det fik hans mave til at vendes. Han stillede sig klar til at slås, spredte endnu engang de store vinger ud, taget fra det mægtigste monster han nogensinde havde besejret.
Før monsterets gigantiske hale ramte dem, løftede Josh hurtigt Erina op i sine arme, hvorpå han fløj væk. Her forsøgte han at sætte hende i sikkerhed ved at placere hende på en klippe, langt ude af monsterets greb.
”Jeg kommer tilbage!” herpå fløj han imod monsteret, svang omkring dets hoved, i et forsøg på at stikke dets øje ud.

Ikke så langt derfra, sad en gruppe, helt for sig selv. Den yngste af fyrene, kaldet Xander, sad og flirtede med tøserne. Hans forsøg på at charmere dem røg i vasken, så snart de lå mærke til slåskampen, bestående af ingen mindre end englene. De latterlige engle.
for at joine de andre, kom det nyeste medlem hen, smilte charmerende til Haru. Ingen andre end Joaquin. ”Uhm… hej… jeg øhm tænkte på om du… kunne have lyst til at… Uhm… kan jeg sidde her?”
Desværre fra den synsvinkel af, kunne det ligne at han snakkede til den lidt mere populære tøs.

Joaquin: https://i.pinimg.com/originals/d0/21/f4/d021f4175c2239fc0c1a14ee6c9ba070.gif + det lilla lyser op i mørket
Xander: https://i.pinimg.com/564x/b6/e0/77/b6e0770fc4c2e4b1057647eae514c8e2.jpg + det røde lyser neon i mørket

Alex vinger var hurtige, lette og nemme at styre, da hun trods alt ikke ønskede at være tank. Det var nemmere at være hurtig til at springe væk end at gå lige i hovedet på det. Hun sendte ham et lille smil. Dog i det øjeblik han sagde de skulle gøre sig klar så hun sig rundt og gjorde sig med det samme klar.
Erina så overrasket op på Josh og nikkede, hun rejste sig hurtigt op og ville hær løbe afsted mod deres undergrund, dog var der langt. Måske det var bedre at løbe ind mod et småt sted, en slags grotte. Bare et sted hvor hun kunne finde ly.
"Jeg! Løber mod grotten i nærheden, i tilfælde af at kanniballerne stadigvæk er der!" Råbte hun, lidt i håbet om at de så ville hente hende og hjælpe hende tilbage. Hun frygtede meget at løbe ind i et nyt monster.
I baggrunden ville tre nuns stå og skyde den i ryggen, hvilket fik piggene til at spide to af dem, den ene nåede at hoppe væk. Hun tabte dog kort sit våben og måtte nu undvige endnu et angreb.
Til hendes held gik den dog mere efter Alex og Josh.
Sikkert fordi den kunne se at de havde stærkere våben mod den. Da den angreb sprang Alex nærmest synkront op som Josh. Han tog dog Erina.
Erina svang armene om ham i refleks og slap ham hurtigt igen da han ville sætte hende ned. "Jejejejejeje.... Jeg... Grotten... Gemmer mig der.... håber det.... ok.." Hun stammede var skam bange, meget bange.
Alex forblev dog ved monstret lidt for at den ikke ville følge efter Josh, da han trods alt havde en civil med sig. Sjovt... Hun var lidt en betjent. Kort smilte hun, kun for at blive hamret i sandet af den store hale.
Dette monster var måske ikke sygt stærkt, men hurtig var det. Nærmest hurtigere end øjet kunne følge med. Hun kom dog hurtigt op igen, man måtte i stoppe i for lang tid. Så ville det blive ens død og hun skulle helst ignorere smerten. BAre det at Josh hjalp var stor hjælp.

Da Joaquin kom hen kiggede alle pigerne på ham, Kun Haru så mod ham i sin øjenkrog. Han var sikkert ikke ligefrem her for at snakke med hende. Han ville helt sikkert snakke med Iju som var Oh så smuk at mændene løb i hælende på dem. Pff... Sex dukke.
Haru så her væk igen, pigerne fnyste kort af ham. "Sidde hos os?... Hør hvis du prøver at invitere mig ud på en strolle eller en slags date... så spørg." Hun så op og ned af ham. "Du en Neon... Hvilket er godt.... Men.... Er du overhovedet stærk, come on. Jeg vil hellere date en der i det mindste kan hjælpe i tilfælde af monstre." Lød det kækt fra hende, hvor hun kort viftede ham væk.
Han var køn men ikke køn nok til at han skulle have en tur med hende, plus han var ny. Hun smilte kækt. Hvis han forsøgte at sige noget.
Ville han blive stoppet af en slimende ting der svang om hans ben. Han blev hurtigt hevet hen af jorden og mod munden af et underligt frø ish monster. Haru rejste sig hurtigt op da han væltede. Et monster så tæt på og ingen havde opdaget det!
https://i.pinimg.com/564x/4a/18/25/4a1825243c8ddc80a9cac04dcc1c0c19.jpg

Mere havde Josh ikke nået at se Erina rende i sikkerhed, før han drejede hovedet og så hvordan hans partner nu blev ramt af monsterets hale.
”Alex!” råbte han i bekymring og fløj med det samme hen til hende. Herpå, til hans held, var hun uskadt og monsterets hale var nu ude af sigte. Her landede han foran hende. ”Måske du skulle flyve tilbage til basen, du kunne have brækket ribben!” Hans store beskyttende form tårnede over hende, forsøgte at gemme hende fra monsteret. ”Flyv… nu, eller vent på mig over i grotten!”
han vidste godt hun var en god kæmper, men han vidste hun var såret, så derfor ønskede han at beskytte hende.

Til Joaquins uheld, var det langt fra kvinden han ønskede, som rent faktisk lå mærke til ham. I stedet blev han bedømt af et helt andet publikum. I det Iju svarede ham så han overrasket ned på hende. Hendes måde at betragte ham på skreg i hans hoved: BITCH.
før han kunne nå at svare hende, dukkede intet mindre end et monster op. Afbrød hver en samtale. Her sukkede han opgivende, hvorpå han trak ud af ærmet, hvad der kunne minde om en lille dolk. Det vil sige indtil han trykkede på en knap og ud formede sig nu et sværd.
Her vendte han sig om, snoede elegant rundt med sværdet, kun for at se klingen skære igennem monsteret, som var det lavede af smør. Her trak han sværdet ind igen, smilte og gik nu hen til Haru. ”Det var nu dig jeg snakkede til… kan jeg sidde her hos dig?”

Alex så en smule irriteret mod ham. "Flyve tilbage, mine vinger er hurtigere end dine. Kig på dem, jeg kan tydeligt se det... dine er tunge og stærke mod slag men knap så hurtige." Lød det irriteret fra hende. "Så hellere hjælpe end lige at efterlade dig. Ellers må vi alle smutte herfra. " Hun klappede ham her på skulderen.
Hun skubbede hurtigt til ham da monstret endnu engang forsøgte at dræbe dem, den forsøgte at spidde dem konstant. Hun så imod ham og undveg de fleste, enkelte gange gik hun efter angrebet med den var klart og tydeligt alt for hurtig. Hvis hun fik skadet den lidt med sit våben ville hun øjeblikkelig blive skubbet væk.

I det øjeblik han trak våbnet og meget hurtigt nærmest trænet professionelt til at dræbe dem. Dette overraskede dem alle. Så snart han rejste sig op så alle pigerne imod ham, Iju var specielt overrasket. En Neon der så elegant dræbte et monster.
Hun lagde armene over kors og smilte kækt. "Måske en date ikke skader helt...." Lød det kækt fra hende, dog så snart han sagde han ikke snakkede til hendes så de andre nu overrasket på hende. Den anden pegede derefter på sig selv. "Mig??? Snakkede du til mig?" Haru som altid var mest i baggrunden.
Hun smilte dog drillende for sig selv, kort så hun ned i jorden i håbet om at skjule sit smil og holde latteren inde.
Det var så sjældent man så nogle sige nej til Iju. Den anden smilte dog også kort. "Jeg ville da ikke have noget imod at du sad her." Lød det kækt fra den anden hvor Iju derimod skulede mod ham. Et klart tegn på at hun var ved at eksplodere.

Han burde have sagt sig selv at Alex bestemt ikke havde i sinde om at smutte. Dette fik ham til at smile og klikke med tungen. ”Endnu engang er det du og jeg… imod et monster.”
Det var bestemt ikke første gang de to havde sloges sammen om et monster. Og som regel, klarede de det sammen. Men… de havde dog aldrig stået imod så stort et monster.
Som kaldet, kom intet andet end et spyd flyvende og ramte monsteret direkte i øjet. Det skreg et højt smertefuldt skrig og rystede på hovedet. Herpå trak det flyvende spyd sig tilbage og forsvandt hvem ved hvor.
”så du også det?” spurgte Josh Alex forvirret. ”Det var bestemt ikke mit spyd.” Her fløj han endnu engang tættere på monsteret, ud af dets lange hales rækkevidde.

Joaquin ænsede langt fra Iju. Jo, han lå dog mærke til hvor imponeret de alle var. Selv Xander sad med en åben mund og så en smule forvirret ud. Hvilket sværd skar igennem monstre som smør.
Desværre til Xander, havde det fanget Iju´s opmærksomhed. En opmærksomhed Joaquin ikke kunne være mere ligeglad med.
som Haru sagde god for at han kunne sidde der, smilte han stort og satte sig ved hendes side. ”Så… er der mulighed for at jeg kan få dit navn?” Her legede han en smule med sin kappe. ”Mit navn er Joaquin. Jeg er tydeligvis ny her… men det virker som en rar gruppe.”

Alex fløj omkring bæstet. Hun havde ondt! Meget hvis de ikke hurtigt fik nedlagt det måtte Josh ende med at tage det store slæb. Hun så kort mod Josh ud af sin øjenkrog hvor hun gav ham et selvsikkert smil.
“Så er alt jo som det plejer” lød det kækt fra hende.
Hun plejede ellers ikke at blive slået omkuld, men denne gang var den trods alt også meget større end normalt og overraskende hurtig.
Hun havde ellers invisteret i nogle ret gode vinger, men derfor var den stadigvæk utrolig hurtig.
Alex’s øjne spærrede sig lidt overrasket op da spyddet piercede bæstets øje.
Dog blev den kun arrig og kastede forvildet rundt med dens skarpe og rimlig tunge hale.
Alex nåede kun med nød og næppe at undvige og ellers flyve højere op så hun var mere eller mindre ude af rækkevidde .
“Ingen tid til at snakke! Lige nu er den i panik hvilket burde gøre det nemmer!” Lød det højt fra hende.
Kun til en enorm skygge kom frem og Alex nu måtte se sig over hovedet for at se et endnu større monster. Dog flyvende. Ikke det rareste at kæmpe imod.
“J...Josh... jeg tror vi er nød til at vende om.” Lød det lidt tøvende fra hende.
Monstre angreb ikke hinanden hvilket betød at Alex og Josh var imod to monstre og havde allerede lidt svært ved det ene.
Dog var dette flyvende bæst mere besat i det spyd der var fløjet væk igen.

Har smilte lidt over Iju’s overrasket ansigt. Dog fik haru aldrig svaret ham før Iju satte sig imellem dem. “Hør... du ny og burde måske snakke med folk med lidt mere privilige dnd Haru. Hun er rar ja. Men ikke den bedste til at slås når der kommer ting. Udover det er hun lidt langsom i opsvinget.
Haru himlede bare kort med øjnene og så mod ørknerne. “Wow.... prøv lige at se der!” Hun pegede mod den kæmpe flyvende monstrum der fløj i cirkler.
Haru rejste sig dog kort tid efter! “Der er seriøst kogle der kæmper imod den!? Kun to! De sindssyge” lød det højt fra hende.
Iju rejste dig her også op. “Idioter tydeligvis. Det ligner da også der er to... monstre... måske vi skulle gå under jorden igen. Man ved aldrig hvornår de kommer herhen.”

Spyddet havde han langt fra besejret monstret. Tvært imod havde det blot gjort den mere arrig. En arrighed Josh og Alex nu stod tilbage med. Heldigvis kunne de se det som en mulighed for at nedlægge uhyret.
”Forstået!” sagde han højt til Alex, som hun sagde de kunne udnytte det.
Som havde monsteret hørt deres plan og sendt bud efter hjælp, kom et andet monster nu flyvende, dets mørke skygge, åd dagslyset op. Forskrækket fløj Josh hen til Alex. Gjorde ham selv til en form for skjold. ”Jeg tror du har ret… men…” her bemærkede han hvordan det andet monster fulgte efter spyddet. ”Den er fokuseret på spyddet, lad os tage chancen!”
Spyddet derimod førte hen til ingen andre end River. En gruppe løs loner, der havde absorberet evner fra forskellige grupper, hvilket forklarede det flyvende spyd. DOG. Havde han ikke regnet med at et flyvende monster nu ville komme imod ham.
”For fuck sake!” råbte han højt og skyndte sig nu væk. Her løb han hen imod den grotte hvor Josh havde placeret Erina.

Knap nok havde Joaquin hørt Haru´s stemme før ingen andre end bitchen satte sig i vejen. Joaquin sukkede og bøjede sig nu en smule frem for at få et bedre udsyn til Haru. Her lavede han en sjov lille grimasse. Lidt for at vise hende, at han ikke troede på hvad Iju havde at sige om hende.
Samtalen gik nu over på en slåskamp, ikke så langt fra dem. Dette fik Joaquin til at rejse sig op og knibe øjnene sammen. Selv på så lang en afstand syndes han skikkelserne virkede bekendte.
”Josh… Alex?” lød det en smule bekymret fra ham.
roligt begyndte han at gå imod kampen, indtil han satte i løb.
”wow, hey hey! New guy!” lød det fra Xander. Før han kunne styre sin krop, var han sat i løb mod kampen.

Alex nikkede hurtigt og som hun ønskede at flyve ned mod dens øje løftede alle fire hale sig op i luften, hvilket slog til Alex's vinge. Hun mistede kort styrringen på vingerne hvilket gjorde at hun fløj skævt indtil hun fik chancen for at styre den igen måtte Josh dog klare sig selv.
"J-Josh. Den er rimlig hurtig og jeg lidt usikker på om kun os to kan klare det, jeg har hellere ikke mit rigtige våben med!" Råbte hun til ham, mens hun var tæt på jorden, hun fløj op og undveg selvfølgelig så mange af monstrets forskellige angreb.
"Måske! Vi!! Skulle finde noget! Backup eller smutte?!" Råbte hun endnu engang, kun med nogle få pauser da hun undveg angreb.

Monsteret der angre River ville hurtigt bide efter ham så snart han nåede ind i grotten ville den bide efter ham to til tre gange.
Erina skreg dog kort, holde sig for ørene og sad oppe af væggen. Hun var ikke helt indeni grotten, da den var mørk og dyb.

Haru smilte en smule over hans grimasse. Han var en af de nye. Han havde været der i omkring en uges tid, så hun havde enlig ikke snakket med ham kun hørt om ham, samt det at Han var blevet vist rundt af Xander, playboy Xander.
Xander havde ansvaret for Joaquin, så da han begyndte at løbe mod stedet rejste Haru sig hurtigt op. "Hey! Newcommer! Det ikke lige noget du kan hjælpe med!! Stop!" Lød det højt fra hende.
Han stoppede ikke, hvorfor stoppede han ikke? Han kunne sgu da se at der var to!
Hun forstod ham ikke, men på samme måde forstod hun hellere ikke sig selv. Hun løb efter ham, i håbet om at stoppe ham, men han var hurtig alt for hurtig!
Hun hev efter vejret og så snart de var i nærheden af monstret tacklede hun ham, i håbet om at stoppe ham. "Idiot! Kan du ikke se hvor stort det monster er! Du kan ikke gøre en skid for at hjælpe!" Lød det arrigt fra hende. Det lange hår var nu fyldt med det halv varme sand, mens hun stirrede arrigt på ham.

Det var forsent med backup. De var nødt til at stikke af. Lige meget hvor meget det så end irriterede ham at skulle give op. ”Vi har ikke noget valg, vi er nødt til at flygte, den er for stærk for os!” sagde han og fløj hen imod hende. ”Lad os søge sikkerhed i grotten og blive der indtil den…” her kunne han nu se hvordan monster nr. 2 havde stukket hovedet ind i grotten, som søgte den efter noget.
”For fuck sake!” herpå tog han Alexs hånd og fløj væk, lavere til jorden sammen med hende, i et håb på at forvirre monsteret.

inde i grotten blev River mere forskrækket af den skrigende chick end monsteret. ”SHHH!” sagde han irriteret til hende og begav sig længere ind i grotten. ”Du er nød til at være stille, så den tror på, at den ikke længere kan få fat på os.”

Joaquin ignorerede dem som de råbte efter ham og endda fulgte med ham. Hverken Haru eller Xander forstod dem selv som de nu fulgte efter newbien.
Men før Joaquin kunne nå langt, tacklede den lave Haru ham, så hun lå over ham. Hendes arrige ansigt overraskede ham ret så meget.
”men, det er min bror… det er min bror der slås med monsteret. Jeg er nød til at hjælpe.” Her så han hen imod kampen. Så godt han kunne imens træerne dækkede alting.

Alex fløj med Josh. "Dude! Jeg vil gerne flygte, men pigen er i grotten udover det.... Sååå" Hun så kort tilbage, hvor man kunne se monsteret var omkring ligeså hurtig som dem. "dude vi når ikke væk herfra. det er tre gange bedre hvis vi forsøger at undvige og måske kæmpe, i dont know." det fede ved at vingerne ikke var deres var at de ikke blev udmattet af at bruge dem, men problemet var så at de kunne være sværre at bruge.
Dog stoppede monsteret kort for at vende om. Alex så her tilbage. "Dude! Josh den... den vende om!?" Lød det højt fra hende.

Som River tyssede på Erina så hun nu op på ham. Hun var dog overrasket over at det ikke var en fucking dæmon. Dog da han ville gå videre gispede hun en smule. "N... Vent! Jeg hørte et skrig derinde! Hvis du går derind, jeg sikker på der er et eller andet klamt derinde." Lød det en smule skræmt fra hende. Hun kravlede kort efter ham og rejste sig her op.
Hvis han fortsatte ville han komme ind til synet af en pige med langt lyst hår, der sad i sandet iført et hvidt outfit. Hun havde blod i håret der løb ned af de lyse lokker og dryppede ned i sandet. I hendes hænder holde hun to sorte horn. Hendes øjne var fyldt med tåre, da hun så op på dem.
Erina gemte sig nærmest bag River.
https://i.pinimg.com/564x/5e/fe/4b/5efe4b3e619de3f5773db9f10b9bb788.jpg

Haru gispede en smule efter vejret. "Du, Han er en angel gruppen noget. Hvis han kan kan han sikkert stikke af, tingen fløj ikke ligefrem!" Lød det højt fra hende. "Hvis de flyver højt nok op så går alting jo nok." Lød det fra hende, da hun så op var det monster dog på vej mod dem. Haru kravlede  her af Joaquin. "Oh shit." Hun trak her Joaquin op. "Fuck din bror, den er ikke efter ham længere." Lød det fra hende.
Hun vende sig om og begyndte her at løbe.
Alex så tilbage og pegede på Joaquin. "Din bror er nu offeret for monsteret! hvad laver han her?" Lød det kort fra hende.

Josh kunne ikke tro det. Var det rent faktisk monsteret der stak af denne gang?! Nej… det var langt fra tilfældet. Det var langt, langt, langt værre end den angreb ham selv. Den angreb Joaquin!
”Fuck!” lød det højt fra Josh. ”Hang on Joaquin!”
Før Alex kunne stoppe ham, dykkede Josh ned, vingerne et med vinden.
Joaquin derimod, havde nu travlt med at stikke af, sammen med Haru. For ikke at sige Xander havde sat i løb også. de kunne umuligt klare denne alene.
”Joaquin, jump!” lød det pludseligt oppe fra.
Stadig i løb, Joaquin så op, kun for at se ind i et spejlbillede. Rettere sagt hans tvillingebror. Joaquin smilte og her tog han fat i Haru, kun for at stoppe op i få sekunder og smide hende op i luften. ”Catch!”
Overrasket, Josh greb Haru, herpå så han ned på Joaquin.
Joaquin gav ham en tommel op, hvorpå han fortsatte med at løbe.


River: https://i.pinimg.com/564x/8b/cd/d6/8bcdd6ff56ee2680203307d5eb714b05.jpg

River så på Erina med et løftet øjenbryn. Herpå rullede han med øjnene og gik længere ind i hulen, om hun så fulgte med eller ej. Han svang spyddet over skulderen, foretrak ikke en mine, men sukkede blot. Sikke en verden de levede i.
Og det var langt fra slut. Længere inde i grotten fandt de ingen andre end en bunke fanservice.
”Oh for…fu…” her knurrede han irriteret og bemærkede nu hornene i hendes hænder. ”Hvad i alverden er det dog du står med?”

Alex så mod Josh. Fantastisk. Hun kunne ikke andet end at følge Josh forhåbentligt tage opmærksomheden fra monstret. Hun så kort mod Josh kun for at se Haru blive kastet op til Josh.
Eh!!! Dette irriterede hende, på trods af at hun ikke kendte Josh så godt, nød hun hans selvskab så hvorfor gjorde dette hendes jaloux.
Haru derimod kom med et gisp da Joaquin pludselig kastede hende op i luften. Hun så her med et par røde kinder på Josh.
Haru så mod Joaquin igen. "Der! Joaquin der skulle være en grotte et eller andet sted, så find det. Løb ind i huller små huller, hvor halen ikke kan komme ind!" Lød det højt fra hende, hun så her mod Xander. "Xander!" Lød det fra hende, hvor Alex her greb fat i Xander og hev ham op i luften. "Arg! Du tung, hold godt fast." Hun havde fat i hans arme.

Da River kom tættere på Rose og spurgte ind til hendes ting i hænderne gemte hun dem hurtigt. Hun hørte Erina skrige og tænkte med det samme at mennesker var der, men ligenu var hun ikke stærk nok til at slås mod nogle hun var træt.
Hun hev derfor sine horn ud af hovedet, det var smertefuldt, men så lignede hun et menneske. Dog... Hun var sulten og manden kunne være farlig han kunne gennemskue hende. Her gemte hun hornene tæt ind til sig og skreg højt.
Dette fik monstrene til at reagere. Det store flyve monster kom nu væk fra grotten og skreg selv. Hvilket fik hele grotten til at ryste, sten begyndte her at falde omkring. Dette gjorde dog bare Rose mere nervøs, var den dum! Hun kunne blive mast af en sten! Hun rystede her endnu mere.
Monsteret fløj hurtigt op i luften og fløj nu mod Josh og Alex.
"Josh!! Grotten er fri! Tingen er fløjet væk igen!" Lød det højt fra hende.

Josh smilte til Haru.
”hej, Josh,” præsenterede han sig hurtigt. Det bedste ved disse vinger var uden tvivl at man ikke blev træt.
Som Haru råbte at Joaquin skulle flygte ind i en grotte, nikkede den ene side af spejlet og trak ud sit sværd, bare hvis nu det skulle komme i brug. Her forsvandt han ned i en af de mindre grotter. Forhåbentlig ville de finde hinanden på et tidspunkt.
Xander var klar til at følge ham, hvis ikke det havde været for den kønne engel, der samlede ham op. Med et flirtende smil, så han op på hende. ”Ohhhh, halløjsa.”


Endelig havde River fået den anden tøs til at tie, nu kun for at denne blonde, stor babsede en, stod og skreg, hvilket fik monsteret til at skrige også.
Irriteret knurrede han og rettede hermed sit spyd imod Rose Hals. Spidsen åndede på hendes strube. ”Shut up! Are you crazy!?”
Mere nåede han ikke at sige, før to engle, samt to lys, freakshows joinede dem i grotten også. irriteret drejede han hovedet om.
Så snart Josh så dem, satte han forisgtigt Haru fra sig og betragtede Erina. ”Hey, er du uskadt?” herefter så han hen på River. ”Oh… det var dig med spyddet!”
River fnyste. ”yeah. So?”
Josh himlede med øjnene og lod kort sine øjne lande på Rose. Her smilte han venligt før han så ud af grotten igen. forhåbentlig var Joaquin okay.

Alex så ned på Xander og himlede kort med øjnene, dog med et kækt smil på sine læber. "Vi har lidt problemer dude.... Jeg smider dig af i en grotte og hjælper dig bagefter." Lød det kort fra hende.
Haru holde øje med Joaquin, han kom i det mindste ind i en grotte, hvilket var godt. Hun smilte kærligt for sig selv.

Da River pludselig kom tæt på med et våben der blev lagt tæt mod hende så hun skræmt op på ham. Shit shit shit shit! Erina så her en smule rundt. "Rolig! Hun råber ikke mere, slap nu af." Lød det kort fra hende. Hun så mod Rose der kort så mod Erina og derefter Josh og Alex der kom ind med to andre.
Alex smed Xander fra sig og stillede sig bag River. "Tak for backuppen, læg våbnet fra dig... At dræbe nogen herinde kan tiltrække flere monstre, de tiltrækkes tit af blod." Lød det koldt fra Alex, hun så her på Xander. "Du pas lige på tøserne, ham der virker lidt farlig." Hun vende sig om og luntede efter Josh.
"Du regnede vel ikke med at jeg ville lade dig gå ud alene.... Ok, min ide er at vi jo ved hvor din bror gemmer sig, derefter kan du få ham væk, flyve ned og hente ham jeg kan tage fokusset fra dem mens du henter ham." Hun smilte kækt til Josh.

River fnyste og tog våbnet væk. Skøre engle. Der var en grund til han havde forladt den gruppe også. de var overlegne, irriterende og gik en smule lidt for meget op i familie og børn.
Af ren kedsomhed, satte han sig ned og gav sig til at rense sine tænder. Her så han nysgerrigt rundt, nu kun for at bemærke en mørk skikkelse i skyggerne. Det var en nonne. Her klukkede han og smilte drilsk til hende. ”Eyyy, har i ikke strenge regler med hensyn til at stikke af?”

Josh smilte til Alex, som hun fulgte efter ham og kom med planen. ”Okay, tak.” her klappede han hendes hoved, før han igen fløj op, kun for at lede efter grotten Joaquin forsvandt ned i. alt imens Alex distraherede monsteret. ”jeg skynder mig!” råbte han efter hende.
Og ganske rigtigt, her fandt han hurtig Joaquin nede i grotten, kun for at løfte ham op og skynde sig ud igen.
”Alex! Kom nu!” han fløj ikke tilbage til grotten, før han var sikker på at hun var med ham.
Imellem tiden havde to parkour mennesker joined grotten. Dette fik River til at sukke højlydt. ”Her er ikke mere plads!”

Yuuka sad i mørket, mere eller mindre i frygt for at en af dem skulle være en nonne der så hende stikke af. Hun bed sig kort i underlæben. Tænk at de havde været hele 7 nonner og så var alle blevet myrdet meget grumt.
Alle! De var kun en lille gruppe der var gået ud, så deres gruppe var stadigvæk stor i grotterne, men chancen var skam også den at de ville se hende og vide hun havde fejlet, så ville de dræbe hende!
Hun var nu alene, helt alene... lyden af Rivers stemme fik hende til at se mod ham. “Det har vi ja... men så vidt jeg kan se på noget af dit tøj har du endte røvet en fra min gruppe eller været en del af gruppen selv. Hvad laver du her? Huh” lød det irriteret fra hende.
Hun knurrede blidt for sig selv. Rose derimod stirrede bare lidt forskellige på dem, med det lilla blod der blandede sig elegant med de gyldne lokker.

Da Josh klappede Alex hoved smilte hun blidt. Han var en der havde joinede gruppen sent. Så lidt ny men han var rar. Knap så magtsyg som de fleste i gruppen hvis gjorde hende glad.
Hendes hjerte skippede et slag da han fløj ud. Han var så elegant og stærk. Hhuuuh han var skam hendes type. Hun fulgte ham med det samme og gjorde som planlagt.
Det at bruge højden til sin fordel var godt. Dog skulle hun passe godt på at de ikke ville komme noget til.
Da han kom ud med Joaquin fulgte hun med, dog mens hun stadigvæk distraherede monstret. Chancen var jo at den ville gå efter Josh og Joaquin.

Inde i grotten har Evaline og Jacob nu joinede. Sved løb ned af evaline mens hun gispede lidt efter vejret. “Du hurtig... men.. jeg fulgte med... så.... jeg vel en del af det hele.” Lød det kækt fra hende. Hun så mod Dem der joinede grotten.
Rivers ord fik Alex til at rynke på næsen. “Jamen så gå da ud.” Lød det koldt fra hende. Hun så jer mod de andre. Haru gik hurtigt hen til Joaquin. “Er du ok?? Skete der noget?” Lød det lidt bekymret fra hende