My gorgeous tailor - Erina -

Påklædning:


Cloud var ikke sikker på hvad der ventede ham. Det gjorde han faktisk aldrig, når den gamle hidkaldte ham. Det var stadig nyt for ham at være leder. Ikke at han brokkede sig, han elskede at være leder. Varulvene og ham var en stor familie. Det kunne ikke blive bedre!
Dog skulle han hurtig dreje det syn rundt. At være leder var ikke bare lutter lag kage. Der ville komme problemer og en af de største problemer lige nu, var samarbejde med andre racer om at få dæmonerne ned fra deres trone. For ikke at sige, at der var denne såkaldte dæmon kaldet Yuuka, som han af en eller anden grund havde fundet noget så interessant. Desværre var hun ikke ledig, nej, hun tilhørte en vampyr. En vampyr der bestemt ikke fortjente hende. Ifølge Cloud var hun virkelig alt for god til en som River.
I dag var det dog langt fra det, det handlede om. Nej, hans far havde nævnt noget med at der var en gave til ham.
De skulle mødes i tronsalen. Cloud havde ikke mere end lige åbnet de to store døre, før hans far rejste sig fra tronen og sendte ham et smil.
"Min søn!" Han spredte armene ud.
Cloud sendte ham et stort smil og gik ellers ham i møde, så de kunne omslutte armene om hinanden.
"Hvordan har den travle leder det?" sagde hans far drillende og trak ud af krammet.
"Bedre end nogensinde, nå... hvorfor kaldte du mig hid?" svarede Cloud og så ellers rundt. Her fik han øje på en smuk ung kvinde, stående ikke så langt fra dem. "Og hvem er den kønne unge dame?"
Den sætning fik faren til at klukke. "Dette min dreng, er din nye skrædder Erina."
Cloud så nu spørgende hen på sin far. "Skrædder? Jeg har en skrædder, gamle Cale, husker du?"
"Gamle Cale er nød til at trække sig tilbage, derfor er Erina nu din officielle skrædder, samt dine søskendes og forlovede."
Cloud så hen på Erina igen. Skulle den unge, tiltrækkende kvinde virkelig være hans skrædder? Skønt, hvordan skulle han kunne fokusere på tøj, når hun så ret så godt ud. For ikke at sige hun selv var varulv. Han kunne dufte hendes dejlige duft..
Han rakte sin hånd frem til hende. "Interessant at møde dig, navnet er Cloud. Jeg vidste ikke at kvinder kunne være skræddere?" Spørgende satte han sit hoved på skrå og lod sine grønne øjne gennembore hende.

Påklædning:


Erina var for første gang kaldt op på slottet, hun havde aldrig forventet at hendes liv ville blive ændret på denne måde. Kongen, eller den tidligere konge ønskede at hyre hende, som en gave til hans søn, hvor Erina skulle forsøge at hjælpe Cloud med sin stil, det var en smule hurtigt og med kort varsel, men hun takkede ja til det. Hvad ville ikke lige ske, hvis hun havde sagt nej. Det var trods alt en af de største muligheder i hendes liv, lønnen var fantastisk og det blev set højjt på, at man kunne komme ind og arbejde hos de kongelige. Det var et klart tegn på at hun var god til sit job, et bedre kompliment kunne hun ikke bede om, selvom hun skulle arbejde under en mand nu.
Bare tanken gav hende gåsehud, men hun holde sig i det gode skind. Erina stod en smule ved siden, i det CLoud kom luntende ind. Hun så bare på de to adelige kramme, mens hun holde sine hænder samlet. Hun lyttede til deres ord, men på en god måde. Hun forsatte med at se sig en smule rundt, i det Cloud så mod hende, hvilket fik hende til at stå en smule mere ret. Dette var undertryggende, en mand skulle virkelig ikke have så meget kontrol, men der var intet hun kunne gøre, især ikke nu hvor hun havde fået et job.
Denne kønne dame, når ja, for hun var jo ikke andet end et kønt ansigt. Typisk mænd, så kun det ydre og intet af det andet. Hun nejede forsigtigt, i det den tidligere konge præsenterede hende. "Deres højhed." Lød det lavt fra hende, for at hilse på ham, inden hun rettede sig op igen. Dog virkede Cloud ikke til at være glad for hendes nærværd. Han brokkede sig med det samme over at han havde en ældre skrædder.
Da han rakte sin hånd frem til hende, så hun tøvende ned på den og rakte derefter elegant sin hånd frem til hans, hvor hun lagde den i hans hånd. Hans ord irriterede hende en smule.
"Mange kvinder er skrædder, der er faktisk flest kvinder som skrædder end mænd, deres majestæt." Lød det en smule hårdt fra hende, hvor hun sendte ham et falsk smil.

Cloud tænkte ikke over sine ord, så at det kunne have fornærmet hende, havde han langt fra tænkt over. Det var først da han bemærkede hendes falske smil og hendes hårde ord, at han bemærkede hvor fornærmet hun var blevet over bemærkningen.
”Javel ja,” sagde han blot og trak sin hånd til sig. ”Det beklager jeg, det vidste jeg ikke.”
Han kiggede nu hen på sin far, der blot klukkede og rystede på sit hoved, for at lægge en hånd på sin søns skulder. ”Kvinder er så småt begyndt at få andre arbejdspladser min dreng, du kan ligeså godt vende dig til det.”
”Jamen, det er da en god ting. Velkommen til Erina… skal du så også leve her på paladset?” spurgte han hende nysgerrigt.
”Ja, det skal hun,” svarede faren. ”Jeg har vist hende hendes værelse, der samtidig også er det sted du skal opsøge hende, hvis du ønsker at få lavet et flot stykke tøj.” Den tidligere konge så nu hen på Erina. ”Vis endelig min søn hvor dit rum er, så ved han hvor han skal gå hen.”
Cloud pustede ud, strakte sig og så derefter hen på Erina. ”Det kunne vist være en god ide.” Nu ventede han så bare på at hun skulle vise ham derhen.
På vejen op imod værelset, sagde han ikke rigtig noget til hende. I stedet holdt han sin mund lukket og gik ved siden af hende.

Erina fik ikke rigtig lov til at sige noget, ikke at hun havde voldsom meget lyst til at sige noget til dem. Hvis hun sagde noget ville hun bare risikere at sige noget forkert og derfor komme ud i problemer, ikke at det ikke ville komme på et tidspunkt. Hun smilte derfor bare skævt til dem begge, mens hun ellers ventede på at hun fik at vide at hun måtte gå.
Det havde hun i hvert faldt hørt at man skulle vente på at de kongelige sagde at man måtte gå, hvilket nok skulle blive svært, når hun blev sur, kunne hun ikke altid holde sig på plads, det endte derfor tit med at hun bare forlod stedet. Dog som hun ikke hørte efter, gik det op for hende at han sagde hendes navn. Hun så derfor en smule forvirret op på Cloud, hvor den tidligere konge svarede. Han bad hende derefter vise Cloud hendes værelse, hvilket hun kort nejede til. "Selvfølgelig deres højhed." Lød det kærligt fra hende, hvor hun ellers ventede på at hun fik at vide at hun skulle gøre det nu.
Dette fik hende til at gå i stilhed, hun sagde intet mens hun gik igennem korridoren, hvor Cloud gik ved hendes side. Hun så enkelte gange ned i jorden, mens hun løftede en smule op i kjolen, for ikke at træde i den. Hun stoppede derefter op ved sit værelse, hvor hun åbnede døren. Et rum fyldt med sy udstyr og en seng i midten af lokalet, men giner og symaskiner ud til siderne og op af væggene. "Dette er mit værelse, deres højhed.... Hvis de mangler noget, eller hvis der er noget jeg kan gøre for dig, vil jeg være til at finde her inde. Deres højhed." Hendes stemme var forsigtigt, men også en smule hård, mens hun snakkede.

Cloud var ikke sikker på hvad han skulle sige til hende. Hun var smuk, men virkede hård og et gjorde ham ret så nysgerrig. Måske hun kunne være et nyt afstresnings middel? I så fald, skulle han lige tjekke om hun fandt ham tiltrækkende. Hvis der var en form for kontakt imellem dem, så kunne han vel sagtens komme til hende, når han følte sig alt for stresset.
Han gik med ind på værelset og så sig omkring. Det lignede meget de andre værelser, trods arbejdsremedierne og sengen var en smule mere billig at se på. I det hun sagde sine ord, så han om på hende og klukkede blidt, samt en smule forførende.
Her gik han hen imod hende og tog hendes hånd blidt op til hans læber. Forsigtigt kyssede han den, imens han holdte en øjenkontakt med hende. ”Jeg sætter pris på din hjælpsomhed, jeg vil uden tvivl komme og bede om et stykke tøj, som dine smukke hænder har lavet.” Han gav slip på hendes hånd igen og smilte forførende til hende. ”Og der er ikke grund til at du siger deres højhed efter hver sætning.”
Med forførende bevægelser, gik han forbi hende og så sig kort over skulderen. ”Hvis der er noget jeg kan gøre for dig, så lad mig endelig hører… trods alt er du helt ny her.” Han lænede sig op af dørkarmen. Man kunne sige at han forsøgte at forføre en hun varulv, ved at vise hende at han var en stor, stærk og magtfuld han.

Da Cloud tog fat i Erina's hånd, gøs det kort i hende. Ikke på en rar måde, mere som et kæmpe chok, hun så spørgende på ham, da han så kyssede hendes hånd og holde en øjenkontakt med hende. Hun sagde intet til ham, men holde en lettere kold øjenkontakt med ham, med et lille falsk smil på sine læber. Da han slap hendes hånd, trak hun den en smule til sig, hvor hun diskret tørrede hånden af. "Jeg vil glæde mig til deres højhed vælger at komme ind og bede mine ømme hænder om at lave noget for dem." Hun nikkede kort til ham, med et forsigtigt falsk smil på sine læber.
Hun forstod ikke hans pludselige flirtende adfærd, måske det var fordi han ønskede endnu et hul at lege med. Dog måtte han vinke til den chance, mens den passerede ham, for denne kvinde ville bestemt ikke bare blive en af hans atter mange kvinde hos sin flok. Som konge havde han sikkert mange kvinder hos sig, så hun så ingen grund til dette.
Han gjorde sig selv større og større, på den måde var han sikkert i gang med at vise sig frem, det var sikkert sådan han forførede sig frem til hver eneste kvinde. Hun adskilte kort sine læber, da han pludselig gik forbi hende. Hun fulgte ham en smule, mens hun fulgte ham en smule. "Jeg kan ikke stoppe med at sige det, på den måde viser jeg en smule respekt for dig, deres højhed." Hun smilte kort til ham, dog en smule falsk endnu. "Jeg har fået det at vide som jeg burde vide, så der er ingen grund til bekymring deres højhed, jeg vil ikke misbruge deres tid." Hun sendte ham et kort smil, inden hun begyndte at gå rundt på værelset. "Kan jeg hjælpe dem?... ønsker eder noget nyt tøj, som jeg ville kunne gå i gang med, med det samme. Deres højhed." Hun så op i hans øjne, mens de røde øjne funklede som et hav af rubiner.

Det lå ikke til at hun faldt for hans forførende adfærd, i stedet tørrede hun diskret sin hånd af og brugte en sarkastisk toneleje overfor ham. Denne opførsel fik den indre ulv til at gøre sig en smule større, da hun ikke skulle tro at hun kunne bruge dette toneleje som det passede hende. Havde hun allerede haft ham regnet ud? Det fik ham til at se en smule spørgende på hende, imens han stod og lænede sig op af dørkarmen. Hvorfor blev hun ved med at smile falsk til ham? Var han så forfærdelig?
”Det bare så du vidste at det går nok, hvis du på et tidspunkt glemmer at sige det til mig. Vi er jo trods alt alle varulve, vi skal stå sammen og sådan, ikke sandt?” sagde han til hende og rettede en smule på sin trøje. ”Jeg har umiddelbart ikke brug for noget tøj lige nu, så nej, du kan ikke hjælpe mig lige nu.” Han sendte hende et varmt smil. ”Til vi ses igen.” Efter sine fine ord, gik han ud af døren og lukkede den bag sig. Det lå til at denne Erina ville gå hen og blive en udfordring. Heldigvis kunne han godt lide udfordringer. Det kunne da ikke være muligt at hun ikke ville falde bare en smule for ham?
På vej tilbage til sit værelse, gik han og tænkte over hvad for noget tøj han kunne tænke sig. Så havde han trods alt undskyldninger for at gå ind til hende.

Hun lyttede skam til ham, ellers ville hun bare risikere at miste sit job, hvor pinligt ville det ikke være hvis hun mistede sit job samme dag som hun havde fået det. Hun så kort op på ham og derefter væk. "Selvfølgelig skal vi det, deres højhed." Hun så derefter op på ham, hvor hun roligt gik baglæns, for at træde væk fra ham igen. Hun ville helst ikke stå fortæt på ham, selvom han forsøgte at virke større.
Da han valgte gå væk fra hende, så hun efter ham hvor hun bukkede for at følge et godt eksemple. Hun rettede sig dog op så snart han forlod stedet, inden hun gik væk fra døren. Hun sukkede dybt, mens hun kærligt sukkede enkelte gange. Hun begyndte at sy en lang jakke, hun klippede stoffet ud og begyndte ellers at rette en smule på de forskellige syninge.

Dagen efter, var hun underligt nok færdig med jakken, hvor hun nu gik rundt i klædt en skjorte, hvor hun havde bundet den fra neden og et par meget korte shorts. Selv vagterne så en smule efter hende, hvorfor viste hun dog så meget hud, det var ikke okaii. Hun forsatte dog med at gå rundt ude i haven, hvor hun tegnede nogle blade ned i en skitse bog, roligt gik hun igennem haven, for at finde på nye ideer til tøj og ideer til hvordan hun skulle lave mønstre til hendes tøj.

Tøjet: https://78.media.tumblr.com/tumblr_lwswh6B7UV1qk72zmo1_1280.jpg

Efter en hård start på morgen med papir arbejde, besluttede Cloud sig for at gå ind og snakke med Erina. Men efter at have banket på hendes dør flere gange, gik han blot ud i haven og nød den varme sol, der så glædeligt bagede ned på alle. Han gik hen under sit ynglings træ og lænede sig lidt op af det. Tiden var inde til at slappe en smule af. Efter at have haft sine øjne lukket, åbnede han dem roligt og kiggede hen imod sine vagter, der alle havde deres øjne rettet imod noget helt, helt andet end det de skulle.
Her gik dem hen imod dem og først da han rømmede sig, bemærkede de ham og rettede sig fuldstændig op, samt gjorde en salut. ”Deres højhed!” Lød det i munden på hinanden.
”Hvad er det jeres øjne beskuer?” spurgte Cloud drillende og kiggede hen imod, hvor deres øjne før havde lagt.
”Ikke noget specielt deres majestæt… vi…” de nåede ikke at snakke færdig, før Cloud overrasket hviskede: Erina. Vagterne delte et blik, før de betragtede kongen, der nu var på vej hen imod den barre Erina.
”Hvad er det dog du er iført?” spurgte Cloud koldt og så ned på hende. ”Ikke at du ikke har en dejlig krop, men du er nød til at dække den en smule mere til. Bare for at du ikke distrahere vagterne så meget som du gør.” Han satte sig ned ved siden af hende og betragtede hvad hun lavede. ”Er du ved at finde på nye designs til tøj? Jeg ville høre om du havde nogen ideer til en ny jakke? Den må gerne være lang.”

Erina stod ved et af træerne, hvor hun hev nogle af bladende af. Hun satte en af bladende oppe i hjørnet af siden, hvor hun lavede en skitse af det, da Cloud kom hen imod hende. Hun stoppede alt hun lavede, for at rette sig imod ham. "Skjorte og shorts, deres højhed." Hun bukkede hurtigt for ham, hvor hun rettede sig op og skulle til at gå igen. Dog nåede hun ikke langt, før Cloud igen åbnede sin mund.
Han ville have hende til at gå i mindre provokerende tøj. "Jeg høre hvad de siger deres højhed, men for at lave en mere avanceret statement, er jeg nød til at gå i noget så unormalt tøj på, for at ændre stilen i deres samfund. Jeg ønsker blot at vise at kvinder burde have samme rettigheder som mændene har, når de går i tøj." Hun satte sig ved træet, på samme tid som han gjorde.
"Jeg overvejede at lave noget tøj med blade, mere for at forsøge, noget med mønster, som elverne engang gik med. Men jeg vil forsøge at lave mit eget præg på det, så jeg forsøger at sætte det ordentligt, ved at tegne skitser..Deres højhed." Hun skrev forsat ned i bogen, hvor hun konstant forsøgte at tegne bladet, hun havde omkring to forskellige blade på hver side og mange forskellige designs på kjoler, der var tegnet på midten af siderne. Korte kjoler, store kjoler, tætte kjoler og enkelte til mænd.
"Jeg er lige blevet færdig med en jakke, deres højhed, så hvis de ønsker at se den, kan jeg vise dem den, men jeg ved ikke om de ville kunne passe den, men hvis de kan lide den, vil jeg gerne lave den i deres rigtige størrelse. Deres højhed." Hvis han ville se den, ville hun rejse sig op for at gå hen på værelset, så han ville kunne se den.

På samme tid med at hun var en smule sarkastisk, så svarede hun egentlig også bare på hans spørgsmål, da hun svarede hvad det var hun havde på. Han kiggede kort ned af hende, så snart hun rejste sig for at bukke for ham. ”Ja, det kan jeg.” han kløede sig svagt i øjenbrynet, men lyttede ellers interesseret nok med, da hun begyndte at snakke om rettigheder med hensyn til tøj. ”De samme rettigheder? Og hvilke rettigheder er de? Det er ikke fordi du ser mænd gå rundt i det du gør.” Han smilte kækt til hende og satte sig som sagt ned ved hende. ”Så, du får en smule inspiration fra elverne? Interessant.. de bryder sig ellers ikke om os, da vi trods alt stadig er mørke væsner.” han betragtede svagt hendes bog. Alle hendes designs var ret så fine at kigge på. Det tøj hun havde tegnet kvinderne i, skjulte intet ved deres kroppe og det var egentlig smukt, men desværre vil det blive set en smule ned på i deres verden. ”Det ser skam godt ud… et blad har også sine smukke mønstre, så jeg kan godt se at det kan være flot i tøj.”
Han pegede på en af de tætsiddende kvinde kjoler. ”Prøver du at tiltrække en bestemt mands opmærksomhed? Eller handler den kjole om rettighederne igen?” Han så spørgende og kækt ned på hende.
I det hun sagde at hun havde en jakke parat, rejste han sig op og strakte sig. ”I så fald, lad os gå op og se på den, jeg vil elske at tage den med ned i byen i morgen.” Måske han kunne prøve at opsøge Yuuka igen. Selvom han ikke vidste hvor han boede. Men det kunne han trods alt finde ud af. Han klukkede svagt og så ned på Erina. ”Jeg er sikker på jakken ser henrivende ud.”

Hun rystede blidt på hovedet. "Nej, deres højhed." Hun så op i hans grønne øjne, mens hun adskilte sine læber en smule. "Men for at lave en statement, er jeg nød til at provokere en del, for at kunne få det hele frem, altså min mening frem, jeg håber de forstår. Deres højhed." Hun så kort ned af ham, gud hvor trængte han til noget nyt tøj.
Hun satte sig ved hans side, hvor hun så en smule hen imod ham. "Jeg får måske min inspiration fra elverne, bare fordi de ikke bryder sig om os, betyder det ikke at vi ikke kan få noget inspiration fra dem... Så som deres mange forskellige frisure, det er mest kvinderne i elver verden man ser gøre det, der har vi endnu engang inspiration hos dem. Deres højhed" Hun åbnede sin bog op, hvor hun bladrede rundt på nogle af siderne.
Han kunne godt se hvordan det ville se godt ud, dog virkede han en smule sarkastisk. Hun rettede blikket imod hans finder, da han pegede på en af de tæt siddende kjoler. Hun så en smule spørgende op på ham. "Bare fordi man går bestemt klædt, betyder det ikke at man ønsker en mands opmærksomhed, lad mig gætte... Det er fordi jeg er en kvinde, så må jeg hungre efter en mands opmærksomhed. Nej tak deres højhed." Hun skubbede hans finger væk fra bogen, hvor hun bladrede i bogen.
Da han ville videre, rejste hun sig op igen. "Ok, jeg vil vise dem den, deres højhed." Hun lagde en hånd på træet, for at komme op at stå ordentligt. Hun gik op imod værelset, hvor hun åbnede døren og gik roligt ind på sit værelse, med hofterne der elegant svang fra side til side, mens hun gik. Hun hev et lille tæppe væk fra en af ginerne, hvor man her kunne se jakken ordentligt.


Jakken: https://i.pinimg.com/originals/53/1a/fc/531afcf3c65ac610ea40364352669e06.jpg

For at lave en statement var man nød til at være en smule provokurende. Han klukkede og kløede sig en smule i skægget. ”Ja, det kan du have ret i… på det punkt giver jeg dig ret. Jeg er ret sikker på at jeg også provokurere dæmonerne, men det er den eneste måde jeg kan komme frem på… så ja, jeg forstår dig.” Han smilte her til hende. Et kærligt smil rent faktisk. ”Men, alligevel, det er stadig ret så frembrusende, så du kan ende med at komme ud i problemer.”
Han løftede på skuldrene. ”Det vidste jeg faktisk ikke… ser man det, klog og køn.” Han blinkede her til hende, med et charmerende smil på læben. Ja, han komplimenterede hende igen. Han havde ikke i sinde at give op så let. ”Har du nogensinde sat dit hår ligesom en elverkvinde?” de grønne øjne betragtede hende nysgerrigt. Wow, hun havde rent faktisk røde øjne. De var som de smukkeste rubiner.
I det hun fjernede hans finger fra bogen og sagde ordene, løftede han spørgende på et øjenbryn. Dette udtryk forsvandt dog hurtigt til at være en smule drillende. ”Nå nå… det var nu slet ikke det jeg hentydede til Erina. Men, jeg gider dog ikke sidde og forklare mig… så lad os finde den jakke.”
Så snart han så jakken, fløjtede han imponereret og gik rundt om den. ”Den er virkelig flot… wow, se bare lige syningerne… du er virkelig dygtig. Skal vi se om jeg kan passe den?” Han så spørgende om på hende, hvorpå han her stillede sig foran spejlet, klar til at få den på.

Hun lyttede en smule til ham, men det at han gav hende ret, overraskede hende en smule. Normalt kom hun kun ud for modgang og ikke medgang, men han virkede nu meget rar mod hende. "Provokere du også dæmonerne? Hva håber du på at få ud af din provokation, en krig? For som konge, kan du risikere en krig ved provokation, min provokation kan kun ende med at jeg dør, ikke en masse andre. Deres højhed." Hun så en smule spørgende på ham. "Jeg ville kunne komme ud i problemer uden mit tøj og med mit tøj, som kvinde ender jeg ud i problemer uanset hvad... Så jeg ser ingen grund til at stoppe, hvorfor give op uden kamp, jeg kæmper hellere for rettighederne end at give op, deres højhed.." Hun knurrede kort af ham, men forholde sit ansigt mod bogen.
Da han kom med endnu et kompliment, så hun en smule kort hen imod ham. "Der er ikke behov for at kalde mig køn deres... høj...hed..." Hun lagde hovedet på skrå og så hen imod ham, hvor hun smilte stramt. Et tydeligt falsk smil. "Jeg er sikker på deres forlovede er ti gange kønnere." Hun så derefter ned i bogen igen.
"Jeg har ikke langt nok hår til at kunne sætte det op på den måde de gør... Deres højhed." Hun bladrede endnu engang i bogen... Det at han kiggede på hende, gjorde det umuligt for hende at fortsætte med sit projekt.
Hun fulgte ham med øjnene, mens han gik rundt om jakken. "JEg er glad for de kan lide den, deres højhed... Her.. lad mig." Det sidste blev sagt en smule med tvang, skulle hun også påklæde ham... Hun rystede blidt på hovedet, det havde hun fået at vide at hun skulle, nu skulle hun passe på. Hun tog jakken og gik hen til ham, hvor hun svang den op på ham. Hun havde blide bevægelser, hvor hun ellers hjalp ham med at tage den på. "Sig til hvis den sidder stramt på dig..." Hun stillede sig foran ham, hvor hun knappede jakken for ham. "Deres højhed.

Havde hun ikke hørt noget om at han ønskede at starte krig imod dæmonerne? Her gik han og troede at det var ret udspredt, specielt i blandt dæmoner og varulve. ”Ja, i modsætningen til din provokation, så ønsker jeg at starte en krig, da det virker til at det ikke kan gøres på andre måder. Dæmonerne har ikke i sinde at lade det gå helskindet forbi dem… de er nogle stædige rad… hey, hey, hvorfor den slags knurren af mig? Alt jeg sagde, var at provokation kan føre dig ud i problemer, og at være kvinde har ikke noget med sagen at gøre… mænd kommer ud for ligeså mange problemer.” Lige nu imens hun sad med sin bog, gjorde det bestemt ikke nemt for ham at få øjenkontakt med hende.
Komplimentet gjorde hendes tydeligvis bare mere irriteret. Hold da op, hvor var hun en strid fisk. Alt ved hendes smil skreg: Gå væk. Og det var en af de eneste gange hun rent faktisk valgte at se på ham. Han skar her en kort grimasse for sig selv. ”Okay, det er tydeligvis slut med komplimenterne… og min forlovede? Ja, hun er vel også køn, men jeg kan ikke se hvorfor du skal inddrage hende i dette.”
Kommentaren om hendes hår var egentlig et forsøg på at starte en samtale, men det lå ikke til at hun som sådan ønskede at snakke med ham. Var det blot fordi at han var kongelig? Eller i hendes tilfælde: en mand. ”Okay.. ”
I det hun hjalp ham i den, smilte han kort til hende og så snart han havde fået den på, betragtede han svagt sig selv. ”Den sidder en smule stramt over skulder og bryst, men ellers sidder den som den skal de andre steder.” Dette gjorde at den ikke kunne knappes over brystet. ”Igen tak, den er ret så nydelig.”

"Jeg forstår godt hvorfor du vil have dæmonerne ned, de er højrøvet og trælse, mener de ejer hele landet. Jeg vil dog selv mene at der er mange mænd der mener det samme, så der ville vi ikke komme langt. Og hvad undgår min knurren, vil jeg gerne undskylde. Jeg har det med at knurre af folk, deres højhed, jeg vil forsøge at lade vær." Hun så kort op på ham, hvor hun endnu engang sendte ham et falsk smil. "Hvorfor så snakke om problemerne, når alle kommer ud fra det, det ville være det samme som at snakke om luften omkring os, den er der og der er virkelig ikke meget at snakke om." Hun lagde sine hænder på bogen, mens hun snakkede.
"Jeg mener bare at man ikke burde snakke sådan til andre kvinder, man burde bruge sin tid på kæresterne, eller i dit tilfælde, hustruen." Hun så denne gang imod ham igen, hvor hun så en smule hårdt på ham, med et falske smil igen. Ikke en eneste gang havde hun smilt normalt til ham.
Da han fik frakken på, strøg hun kort sine hænder over hans skulder, for at fjerne støv fra dem. "JEg vil straks fikse den for dem, deres højhed." Hun tvang den bestemt ikke til at kunne knappes, ellers ville den aldrig passe ham. I stedet måtte hun knappe den op igen og hjalp ham med at tage den af igen. "Jeg kan få den færdiggjort om to timer, skal jeg komme hen til deres værelse med den, så snart den er færdig?" Hun så kort op på ham, med et spørgende blik i sine øjne.
"Der er bestemt ingen grund til at takke mig, deres højhed... Jeg yder plot mit job." Hun lagde frakken på sit skrivebord.

Så, hun var enig med ham med hensyn til dæmonerne, men alligevel skulle hun inddrage en kommentar om at mænd havde den samme form for magt. Det skulle da nok gå hen og blive virkelig træls at høre på. Han valgte derfor i stedet at kommentere på hendes knurren. ”Hvorfor knurre du af folk? Har alle folk en tildens til at irritere dig?” Han kunne ligeså godt spørge hende. ”Og er der noget jeg kan gøre, så jeg ikke irritere dig så meget?” Med et venligt smil, satte han hovedet på skrå og ventede igen på at hun skulle se på ham.
De kunne ligeså godt snakke om luften. Ifølge ham var det bestemt ikke det samme. ”Problemer kan umuligt være det samme som at snakke om luft… er det en anden måde at få mig til at forsvinde på? I så fald, kan du bare sige det til mig og så skal jeg da nok lade dig være.” Han kløede sin kind og så ud mod haven. Her tumlede nogen af hans hunde rundt, legede noget så kærligt sammen og gøede engang imellem. ”Hun er ikke min hustru. Hun er en tvangsforlovet og jeg er ikke forelsket i hende, eller tiltrukket.”
Hun fik ham ud af jakken igen og han strakte sig derfor en smule. Smilet lå stadig på hans læber, også selvom hun bad ham om ikke at takke hende. ”Og jeg takker dig blot for at du gør et godt stykke arbejde og ja, du må gerne komme med den når den er færdig, du banker bare på.”
Han smilte venligt til hende, før han valgte at forlade værelset og give hende noget fred.

Hun nikkede kort. "folk har en tendens, til at sætte mig i en bås af hvad de ønsker jeg skal være og det billede de håber på jeg fremstiller, derfor bider jeg og knurre af folk. Jeg ville have forventet at den tidligere konge ville have sagt det til dem, da jeg allerede havde nævnt det for ham, deres højhed." Hun rettede sit blik imod ham igen, hvor hun havde sit hoved en smule på skrå. "De skal ikke tænke sådan deres højhed... Jeg lever kun for at please dem." Hun sendte ham et påtvunget smil, inden hun trak sig sammen for at kigge ned i sin bog igen.
Hun ville bare kunne sige til ham at han skulle gå, sikkert, det ville bare ende ud i en gigantisk samtale og skænderi. "Oh dem? Bede dem om at begive dem væk, aldrig deres højhed... Jeg ville elske at tilbringe mere tid med dem.." Endnu engang sendte hun ham et falsk påtvunget smil, mens hun ivrigt forsøgte at holde den. Dog kunne man sagtens høre hendes sarkastiske toner i ordene.
"Nu tiden er folk ligeglad med om man kan lide sin hustru eller mand, sådan er landet nu til dags. Præcis ligesom vores regler omkring tøj, det burde ændres... Som konge burde du kunne afskaffe reglen om tøj og reglen omkring tvangs forlovelse, jeg forstår ikke hvorfor de ikke allerede har gjort det. Deres... højhed.." Hun sukkede kort. Han burde have gjort noget for længst, mest fordi det gav bedst mening. Plus det at hun var hyret indeni slottet, betød at hun måske kunne frem provokere reglerne, til at blive ændret... for begge ting. Begge regler var idiotiske.
Så snart han forlod værelset, ville hun gå i gang med jakken igen. Hun ville ligge tøjet ind til hans krop, hvor hun forsøgte at rette den ordentligt ud igen, så han ville kunne prøve den på igen. Hun kom gående ind mod hans værelse, med jakken i sine hænder. Roligt bankede hun på, hvor hun trippende ventede. Så snart han åbnede ville hun se op på ham, og hvis han sagde kom ind ville hun åbne døren forsigtigt. "Deres jakke, deres højhed... Jeg har færdiggjort den og jeg håber at den er lavet som de ønsker og at de nu kan passe den" Hun udfoldede derefter jakken, for at han kunne prøve den på.

Hun knurrede af folk, hvis de forsøgte at sætte hende i bås og det vidste den tidligere konge allerede. ”Javel ja, er der da mange gange at folk forsøger at sætte dig i bås? Og hvilken slags bås… vores heste er trods alt også i forskellige båse.” Han smilte igen drillende til hende. Måske den sætning generede hende en smule, men han kunne jo ligeså godt finde ud af hvor hendes grænse lå. ”Så.. du lever kun for at please mig? Det skal nok blive interessant.. specielt med det påtvungne smil du har på dine kønne læber.”
Det andet påtvungne smil hun sendte ham, kunne han nu ikkelængere ignorer. Her begyndte han at grine svagt. ”Du skulle høre din sarkastiske stemme og se dit påtvunget smil, du narre i hvert fald ikke nogen med den attitude!”
Nogle ting var bare påtvunget og sådanne ting. Der var mange der blev tvangsforlovet, for ikke at sige puttet ned i andet tøj, som Erina så fint forklarede. ”Jeg kan ikke bare ændre reglerne omkring tvangsforlovelse Erina. Jeg er konge af varulvene, ikke alt mulig andet.. jeg kan ikke bare ændre regler som dem. Også selvom jeg gerne ville, da jeg bestemt ikke elsker Mary..” Han rejste sig op og strakte sig. ”Men, jeg skal da gøre hvad jeg kan.”
Da det bankede på døren, sagde han at hun bare kunne komme ind og så snart hun trådte ind, rejste han sig fra skrivebordet. ”Goddag kære Erina, lad os så se på den jakke.”
Han lod hende ifører ham jakken, hvorpå han snurrede en smule rundt om sig selv. ”Den ser godt ud, du ved skam hvad du laver… den er helt klart krigs materiale…”

Han prøvede at være sjov, han var bestemt ikke sjov. Hun var sat i bås allerede i det hun trådte indenfor. Hun sendte ham et falsk smil, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå. "Som mange kvinder bliver vi sat i en bås, men haha sammenlign os da gerne med heste, for vi er vel det der er nød til at holde jer oppe." Hun så kort væk, inden hun lagde armene over kors. "Mit påtvunget smil er nød til at være der, ellers føler du dig utilpas, jeg har ikke brug for at du føler dig påtvunget til at tage være kedelig konstant." Hun så sig kort over skulderen. "Og jeg er vel kun blevet hyret for at i kan få pleaset jeres tilgang til verden, i ønsker ikke andet end at hyre en i mener har et kønt ansigt, for at i kan sige at i har noget at gramse på senere... typisk." Hun fnøs kort af ham, hvor hun så op på ham igen.
Da han kommenterede hendes smil, og ligefrem grinte af hende, forsvandt det fra hende. Hun så op på ham, med et hårdt blik, hvor hun roligt lagde en hånd op på hans læber, i håbet om at få ham til at tie stille. "Shh sh sh shhh...Jeg har brug for at sende det falske smil, hvad skal jeg ellers gøre uden det... være mig selv og blive fyret, fantastisk." Hun fjernede fingeren fra hans læber, hvor hun så sig rundt igen.
Hun sad og sprættede jakken op, nu hvor han mente den var for stramme. "Du er da konge, burde du ikke kunne ændre reglerne alligevel, så vidt jeg ved kommer reglerne fra lederen og du er vores leder, om vi vil det eller ej." Lød det lavt fra hende, hvor hun fjernede nogle løse tråde fra jakken. "Du kan gøre hvad du vil, var det ikke din evne, hvis du har en evne hvor du kan alt du sætter dig for, kan du også det." Hun fik syet jakken ud til kanten, hvor hun forsat syede jakken mens han snakkede.

Hun kom gående ind på hans værelse, hvor hun kort nejede til ham. "Den skulle gerne kunne passe dig bedre" Hun hjalp ham med at tage jakken på, hvor hun børstede hans skuldre af, så snart han fik den på og hun nu trådte lidt væk fra ham. "Krigs materiale vil jeg nu ikke sige, men jeg vil gerne hjælpe dig med at klæde dig bedre i krigens stund." Hun sendte ham endnu engang et falsk smil, inden hun lod en hånd hvile på sin mave. "Hvis der er noget jeg kan lave eller gøre for dig, så sig endelig til, jeg har tid nu hvor jeg lige er startet." Hun gik igen mod døren.

Cloud skar en lille grimasse. Hendes falske facade forsvandt en smule, i det han sagde noget med heste. ”Hvordan kom du ind på at jeg sammenlignede kvinder med heste? Jeg spurgte bare om du følte dig som i en heste bås, måske du skulle tænke over mine ord, før du svare på dem.” Han pustede ud og følte egentlig bare for at ligge sig ned, tage en lur og slappe af for resten af dagen. ”Skal jeg være ærlig med dig Erina, så vil jeg hellere have at du droppe den falske facade, da den ærligtalt for mig til at være mere utilpas.”
Til den næste kommentar om at han bare ville gramse på hende senere, fik ham til at køre en hånd igennem sit hår og ellers bare puste ud. Hun havde som sådan ret. Han ville da gerne gramse på hende, men det behøvede hun da ikke at vide. Så i stedet var han tavs og lod hende få den.
I det hun lagde en hånd på hans læber, kiggede han kort ned på den og derefter hen på hende. Det var tydeligt at se hans flabet grin bag hendes hånd. Så snart hun fjernede hånden, klukkede han igen af hende. ”Jeg fyrer dig ikke, bare fordi du er dig selv… du behøver ikke opfører dig som en idiot, men derfor behøver du ikke være en falsk udgave af dig selv.”
Kort betragtede han hende imens hun sprættede jakken op. ”Sådan fungere det ikke, om du så gerne vil, så fungere det ikke sådan.” Han bed sig i underlæben. ”Og er jeg virkelig så slem en leder?” han satte hovedet spørgende på skrå.

Hun sagde sine ord igen. Hvis der var noget han ønskede at hun skulle gøre, så skulle han bare sige til. ”Det skal jeg skam nok… har du en kæreste?” Et smørret smil voksede på hans læber.

"Måske du skulle tænke over dine spørgsmål, inden du stiller dem... Deres højhed." Hun trak sig en smule væk. Han var en smule latterlig, hun følte sig irriteret igen, hvor hun roligt kunne mærke sig selv blusse en smule op i irritation. Hun tænkte tit over hendes ord, han skulle måske bare tænke over den måde han stillede spørgsmål på, han gjorde det trods alt kun for at irritere hende, med hans drillende tone.
"Hvis de ønsker det, deres højhed." Hendes falske smil forsvandt, så hun på ingen måder smilte til ham. Han fik bare et neutralt ansigt, hvor hun ellers stod og så op på ham. "Okaii, deres højhed." Lød det kort og kontant fra hende.
Det irriterede grin han havde på sine læber, irriterede hende skab bare endnu mere. Hun så en smule hårdt op på ham. "Jeg vil forsøge ikke at være en idiot eller falsk... Så det er en aftale, deres højhed." Hun så kort op på ham og derefter ned igen, hun trak sig endnu engang en smule væk fra ham, hvor hun så enkelte gange op på ham for derefter at se ned af ham, jakken så meget fin ud, den passede godt til hans hudfarve, så hun havde enlig lavet et fortindeligt arbejde.
"Du er ikke en slem leder, hvem ville kalde dig slem, når du jeg ved ikke, starter en krig, angriber folk og selvfølgelig bringe død over de fleste racer der går dig imod." Hun fik startet med at sy, hvor hun rejste sig op igen og gik hen imod ham. "Men hvad ved jeg, jeg er jo bare en kvinde, og kvinder burde kun være udsmykning ikke sandt." Hun klappede ham på skulderen og begyndte ellers at skubbe ham en smule ud af lokalet. "Jeg skal arbejde videre, så de må gerne komme videre." Lød det fra hende, inden hun lukkede døren i hovedet på ham.

Han skulle bare være en person der spurgte, det var nemt at sige. Dog forventede hun ikke at han ville spørger om hendes privatliv igen, hun så en smule overrasket op på ham. Hun adskilte sine læber en smule, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Jeg har bestemt ikke nogle kæreste, det ville hellere ikke gå med et arbejde som dette her." Hun så ned af jakken igen, hvor hun roligt klappede sine hænder i. "Igen, hvis du mangler noget, så sig til, jeg er her for at sørger for dem, deres højhed." Hun trådte langsomt imod døren igen.

Han skulle tænke før han talte. Hvis han havde en 5kr for hver gang hans lillebror havde sagt det til ham. Det var i hvert fald tydeligt på hende at hun var ved at være godt irriteret på ham. Det hang som en tung og alt for tydelig aura omkring dem. Og ja, han var ved at blive en smule skør over hendes: Deres højhed. Nok var han en leder, men det gjorde ham vel som sådan ikke en konge, gjorde det?
Langsomt forsvandt hendes falske smil og i stedet så hun nu bare neutralt på ham. Nok var det ikke det rareste og varmeste smil, men det var bedre end et falsk et. Var der noget han ikke kunne foredrage, så var det at man var falsk og sådan følte han at alle dæmoner var. Falske. De viste dig venlighed, indtil de stikker dig i ryggen, for at slå dig ihjel.
Igen sagde alt i hendes toneleje, hentydede til at hun bestemt ikke så ham som en god leder, for ikke at sige hendes ordvalg. Det generede en smule hans stolthed. ”Hvad end du prøver på at fortælle mig, så siver den ikke rigtig ind. Fordi du, som person, intet ved hvad det vil sige at være leder og denne krig er den eneste måde vi kan komme frem i lyset på…” Han ville blive ved med at snakke, selvom hun skubbede ham langsomt ud. ”Og hvad skulle du kunne…” Døren blev lukket i hovedet på ham og overraskede ham ret så meget. ”Okay.. videre til arbejdet.”

Ordet bestemt sneg sig rent faktisk ind i svaret. Som om det var en fornærmelse, at spørge hende om, men det var vel bare for at være sikker. Hvis han nu skulle lægge an på hende, så var det vel bedst der ikke var en anden han i vejen. Den måde hun langsomt så hen imod døren på, fik ham til at klukke på. ”Du har tilladelse til at gå, hvis det er det dit kønne hoved pønser på.”

Erina så op på ham, hun var en smule i tvivl om hvad hun skulle sige. Hun lagde hovedet en smule på skrå, hvor hun derefter rettede blikket imod symaskinen igen. "Jeg har på intet tidspunkt sagt at jeg kan finde ud af det... Men jeg er ikke sikker på hvorfor krig er det eneste rigtige svar, jeg ser hellere ikke nogle grund til at der ikke ville være krig, dæmonerne er for højt råbende og trænger til at blive sat på plads, men er det virkelig værd at gøre for en floks dyrebare liv." Hun forsatte med at sy, hvor hun til sidst trak sig en smule væk, for at se op på ham igen.
Hun fik rejst sig og skubbede ham langsomt ud af lokalet. Hun smækkede døren bag sig, hvor hun kort råbte "Det var så lidt." Hun klappede hænderne sammen, inden hun begyndte at sy videre på sit arbejde, det skulle jo klares og helst så hurtigt som muligt.

Hun nikkede kort, hvor hun bukkede for ham. "Mange tak deres højhed." Hun begyndte så småt at gå imod døren, inden hun tog fat i døren, hun hev den langsomt op, hvor hun lukkede den bag sig. Hun begav sig udenfor igen, hvor hun her stillede sig hos en af vagterne, hun snakkede først roligt med ham, hvor de begge enlig fortsatte en lang samtale, til hun måtte begynde at begive sig mod værelset igen. Han var enlig meget køn, måske hun skulle snakke med flere... måske finde en form for støtte hos nogle af dem, det kunne vel være rart. Hun svang døren åben til sit værelse, hvor hun nikkede til sig selv. "Kjoler... De bedste ideer til kjoler kommer efter.." Hun stoppede sig selv, hvor hun så en smule rundt, hun skulle lige vænne sig til værelset, det var så stort og anderledes. Hvilket var grunden til at hun nu begyndte at flytte rundt på møblerne.

Han gad egentlig ikke snakke mere med hende om det. For hvad vidste hun? Hun var blot en skrædder og ikke født ind i konge familie. Alt han havde fået at vide, lige siden han var lille, var hvad der skulle til for at være en god leder. Men, nu skulle han ikke se ned på hende, selvom hun valgte at se ned på ham. Så, han lod diskussionen ligge, overlod hende i stedet til sy. Trods alt havde hun et job at fuldføre.
Cloud klukkede blidt for sig selv og gik ellers ned på sit værelse.

Den næste dag, var det rent faktisk Adriana, prinsessen, som opsøgte Erina, ved at banke på hos hende og ellers træde indendørs. ”Goddag Erina, dejlig at møde dig, mit navn er Adriana.” Hun smilte varmt til hende. ”Jeg har hørt du laver meget smukt tøj, så jeg vil bede dig lave en kjole til mig… en smuk en, bare lige det første du kommer i tanke om.” Hun smilte igen til hende og så sig ellers omkring. ”Hvor er her blevet nydeligt… det har du klaret godt.”
Her sno hun omkring sig selv. ”aaahhh, bare du bliver her i langtid… det rart med en ikke snobbet stuepige… fald endelig ikke for Cloud… hvis du ender i seng med ham, og vores forældre finder ud af det, så bliver du fyret.”

Da prinsessen pludselig dukkede op foran hende døre, var hun en smule overraskelse. Hun forventede mest at det var tjener der ville blive sendt til hendes dør, eller at hun skulle komme til dem, men det virkede til at de kom til hende. Hvilket enligt var meget rart. Hun rejste sig fra sin stol, hvor hun kort bukkede for Adriana. "Dejligt at møde dem, deres højhed." Lød det kærligt fra hende.
"Jeg gør mit bedste for at de skal blive godt. " Hun sendte hende et kærligt smil, hvor hun fjernede en lille tot hår fra sit ansigt. "Men hvis de ønsker en kjole, må jeg så spørger hvilke farver de ønsker at den skal være i og om det skal være en stor kjole?" Hun tog et elestik, hvor hun begyndte at sætte håret op, mens hun lod Adriana snakke. Roligt gik hun hen til en af sine flyttekasser, hvor hun rodede lidt rundt for at finde en mappe. Så snart hun fandt den, lagde hun den på bordet og åbnede den. En masse forskellige stykker stof var skåret ud, så man kunne føle dem. "Vælg gerne hvilket materiale du ønsker kjolen skal være i, så skal jeg nok få den lavet... Og jeg er nød til at få dig målt også, så jeg er sikker på at den vil passe dig." Hun trak stolen ud til Adriana. "Please sæt dem, deres højhed. Kan jeg byde dem på en kop te eller kaffe, mens du vælger?" Lød det kærligt fra hende.
Dog i det Adriana snakkede om at hun ikke måtte falde for Cloud, nikkede hun blidt. "Bare rolig, det kommer ikke til at ske, han er ikke min type på noget tidspunkt." Hun sendte hende et lille smil.

https://i.pinimg.com/564x/db/a8/52/dba852f09c3f8bd4b43324aa3a08b381.jpg

Adriana var overrasket over hvor smuk Erina var. Det var nok også derfor hun advarede hende omkring Cloud, da han havde en svaghed for smukke kvinder… generelt kvinder. Selv nogen af hendes veninder var faldet i fælden. Erinas kærlige smil fik hende allerede til at føle sig godt tilpas.
Da hun spurgte ind til kjolen, satte hun sig forsigtigt ned og kiggede engang imellem rundt. Nok stod ting stadig i flyttekasser, men der var stadig så meget at kigge på! ”Jeg vil gerne have en rød kjole, hvor taljen er fri, da den lidt går ned i en trekant ved hoften, men ellers er bredere oppe ved brystet.. undskyld hvis det ikke giver mening, jeg er ikke så god til at forklare mig… den nederste del skal bare nærmest være en lang rød nederdel og materialet..” Hun bankede sig tænkende på læberne. ”Og ja, et kop te vil skam være lækkert… gav mine beskrivelser af kjolen mening?” Hendes nysgerrige grønne øjne, ligesom Clouds, så spørgende op på hende.
Så Cloud var ikke hendes type? ”Whu! Sikke en lettelse… ikke for at booste hans ego, men det er sjælendt folk siger nej til ham… alle mine veninder falder hoved og hæld over ham, bare han smiler… det er virkelig irriterende..” hvis hun havde fået sin te, ville hun sidde og sippe af den. ”Undskyld, jeg vil ikke sidde og brokke mig… det var egentlig for at advare dig, men hvis han ikke er din type er det jo ikke et problem.” Hun smilte skævt til hende og klukkede derefter lidt.
Cloud der var gået forbi, havde overhørt Erina siger at han ikke var hendes type. Det ramte ham på en underlig måde, mest fordi han var van til at alle fandt ham fræk… hvorfor gjorde hun ikke? Hvad var fejlen? Eller, måske var hun bare i denial… Han klukkede og gik ellers videre. Det skulle han nok finde ud af på den ene eller anden måde.

Da hun begyndte at beskrive kjolen, fand Erina en blog frem, hvor hun begyndte at tegne et mønster. ""Så ned i et V... Sådan her, eller skal det være dybere ned?" Hun viste tegningen af den hurtige skitse, hvor hun ellers så ned på den og derefter nikkede til resten. "Jeg vil forsøge at sy den, så snart jeg kan komme til det, så bare rolig. den skal nok være færdig engang på fredag, skal jeg komme ind med den til dem. Deres højhed?" Hun sendte hende et forsigtigt smil, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå.
Hun snakkede videre om Cloud, man kunne sagtens se deres ligheder, med at Cloud var hendes bror, de grønne øjne afslørede alt ved hende. Hun rystede blidt på hovedet. "Jeg kan ikke se hvorfor, han har ret mange rynker, ligner en ældre mand, så han er ikke min type, jeg kan godt lide de lidt yngre fyre." Hun blinkede kærligt til hende. "De brokker dem bare, deres højhed." Hun begyndte at lede efter det røde stof, mens hun snakkede med Adriana.

Så snart Adriana forlod lokalet, ville hun gå i gang med kjolen, nu havde hun en tidsplan, hun skulle helst færdiggøre den. Hvilket hun måtte arbejde hårdt for, den skulle nok blive smuk. Det sværeste var nok at lukke brystpartiet, så det ikke åbnede sig eller faldt ud. Hun smilte lidt ved tanken, hvor hun ellers forsatte med at klippe stoffet, kun om aften stoppede hun arbejdet og gik rundt ude i haven for at strække benene. Denne gang var hun iført en lang kjole, der skam viste hendes ben og kavalergang. Hun gik rundt i haven og snakkede enkelte gange med vagterne, ved at gå ved deres side.


https://cdn.blackmilkclothing.com/media/catalog/product/cache/small_image/682x1024/beff4985b56e3afdbeabfc89641a4582/b/m/bm_18.05.17_1090.jpg

Adriana fulgte nysgerrigt med. Blyanten tegnede et perfekt stykke eksemplar, præcis som Adriana havde forestillet sig at kjolen skulle se ud. Hun smilte stort til hende. ”Ja, det er præcis sådan jeg havde forestillet mig at den skulle se ud… og ja, du må meget gerne komme ind med den til mig her på fredag. Der bliver holdt et vigtig møde her på lørdag så… Det er en af Clouds første møder som leder, spændende at se om han kludre i det hele.” Hun smilte lidt ved tanken. Dog så snart det gik op for hende at hun havde sagt det højt, rømmede hun ned i sin hånd. ”Det kom jeg vidst til at sige højt, gjorde jeg ikke?”
Hun kunne godt lide de yngre fyre. Altid noget. ”I så fald er der en masse nuttede vagter, som garanteret ikke ville have noget imod at få en mage som dig.” Hun blinkede her til hende og rejste sig ellers op for stolen. ”Jeg vil lade dig arbejde i fred, tak for te.” Her forlod hun ellers værelset.

Da det var blevet aftenen, bemærkede Cloud Erina udenfor og han kunne ikke rigtig lade være med, at gå ned til hende og stille sig ved hendes side. ”Du ligner en der kunne bruge en afslappende time eller to, hvad for projekter går du og arbejder på nu?” Han smilte forførende til hende. ”Jeg har en god måde at afstresse på hvis det er?”

Cloud skulle til et af sine første møder, hvilket var stort. Gad vide om en fyr som ham overhovedet ville kunne klare sådan noget, han ville sikkert bukke under for det store pres der enlig er. Hun sukkede blidt. "Så den skal altså bruges til sådan noget? Skal du med ind til mødet?" Hun smilte kærligt til hende. "Håber de at han kludre i den?" Hun smilte skævt til hende, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå, mens hun trak bloggen væk fra Adriana.
"Hvis jeg er heldig finder jeg en rar mage indenfor disse mure. Selvom jeg har svært ved at binde mig til folk, da jeg er mere en lone wolf." Hun smilte kærligt til hende, hvor hun rejste sig, hvilket fik hende til at bukke til hende. "Det var så lidt, deres højhed." Hun smilte kærligt til hende hvor hun ellers gik tilbage til arbejdet.

Erina efterlod vagten, i det øjeblik Cloud gik hen til hende. Hun så op på ham, med neutrale øjne. "Jeg afslapper allerede deres højhed... JEg er i gang med en kjole til deres søster, det er at jeg har fået for mig ind til videre." Lød det kort og kontant fra hende, hvor hun så op imod himmelen. "Hvordan ville du afstresse på, deres højhed?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, mens hun så op på ham. Han ville sikkert sige noget med sex, men hvis han gjorde... uuuuh, typisk mænd! De gik altid kun med en ting i deres hoveder, hvorfor var der overhovedet behov for det! Hun himlede kort med øjnene, og lagde armene over kors, for at løfte sit brystparti en smule, mens hun holde øje med hvor han kiggede.

Adriana nikkede og kørte teskeen rundt i sin kop. ”Ja, det skal jeg desværre… det skal vi alle, da det er ret vigtigt… det er omkring den kommende krig der garanteret opstår imellem varulve og dæmoner.” Tanken fik hende til at sukke og lægge teskeen fra sig. ”Cloud er skør… ja, varulve fortjener bedre status, men en krig imod dæmonerne vil bare skabe en masse død… så ja, på en måde håber jeg at han kludre i den, så de ikke tager ham seriøst og på den måde, kan der være en risiko for at krigen ikke opstår.” Hun tog en tår af teen.
Hun smilte kærligt ved ordene om en mage. ”Forhåbentligt… det kunne være rart at finde en mage og hey, selv den mest ensomme ulv endte med at finde en mage før eller siden.”

Cloud nikkede til hende. Så Adriana havde også allerede sat deres skrædder i arbejde. Det kunne Erina allerede vende sig til, da Adriana elskede kjoler og kunne aldrig få for mange af dem. ”Javel ja, den første af mange.” Han smilte roligt til hende og da hun spurgte om hvad han ville gøre for at afstresse, klukkede han og gjorde et nik med hovedet. ”Følg med.”
Kort så han sig over skulderen. ”Og nej, det er ikke hvad du tror det er.” Han blinkede til hende og fortsatte ellers med at gå. De kom til en lille lade, åbnede han døren og her ville hun se en lille kravlegård, med tæpper og pude, hvor en masse retriever hvalpe enden lå og sov eller tumlede rundt om deres mor.
Så snart de så Cloud, løb de alle hen imod tremmerne og begyndte at hoppe af dem. ”Det her… er den dejlig måde at afstresse på,” tilføjede Cloud og gik ud i kravlegården og satte sig ned, kun for at blive overfaldet af hvalpene. ”Kom nu Erina, de er dejlige bløde.”

https://i.imgur.com/nUokjAv.gif

Adriana var enlig en meget klog kvinde, hun ville ikke have krig, fordi hun bekymrede sig om sit folk. De ville bare risikere at dø en efter en, hvilket ville være rigtigt. Plus dæmoner brugte beskidte kneb, så det ville ende galt alligevel. Måske han skulle droppe det og forsøge at forhandle sig til at få en bedre status. Var han overhovedet klar over hvad der kunne risikere at ske, hvis han tabte krigen. Ville vareulvenes status ikke bare forværres?
Erina smilte kærligt til Adriana. "Jeg finder en mage en eller anden dag, og med krigen, håber jeg også det går galt. Det er underligt at være på vagt og krig er aldrig rigtig svaret, det er unødvendigt vold." Hun sukkede blidt, hvor hun så ned på Adriana. "Men hvem ved, måske han selv opdager hvor dumt det er at starte en krig." Hun blinkede kækt til Adriana.

Da han sagde at hun skulle følge med ham, så hun en smule skeptisk efter ham. Hun fulgte ham ellers bare, hvor hun roligt så sig omkring. En lade, ville han monstro voldtage hende, det var lidt væk fra alting? Han kunne vel bare godt lide nyt kød på slottet? Et lille suk slap hendes læber, hvor hun roligt nikkede til hans ord. "Hvad skal jeg så forvente?" Lød det kort fra hende, hun så en smule skeptisk op på ham.
Dog så snart han åbnede døren og hvalpene kunne ses, lyste hendes øjne op. Hun kunne snakke med hvalpe, hvalpe var seriøst det bedste i verden. Hun adskilte kort sine læber, hvor hun roligt fulgte med ham ind til hvalpene. Hun satte sig på sine knæ, så hun kunne nusse og lege med hvalpene, en lille klukken slap hendes læber, mens hun aede dem. Forsigtigt lagde hun sine hænder imod kinderne på et af hvalpene. Lige til en bunke af hvalpe overfaldte hende, så hun væltede ind i Cloud, bare så de lige puffede ind til hinanden. Hvor hun klukkede kærligt og fjernede dem fra sig, så hun kunne fjerne sig fra Cloud.
"Undskyld deres højhed." Lød det kærligt fra hende, hvor hun nussede hvalpene og lod dem bide i hendes tynde fingre.

Adriana nikkede til Erina. ”Lige præcis, det vil ikke løse noget, men det er Cloud sikker på at det vil og det samme er alle de andre mænd. Kvinder er seriøst dem der ikke mener krig er svaret, men mænd… grr.. de er tiltrækkende og det hele… men argh..” Hun knurrede og pustede her ud for at berolige sig selv. ”Jeg håber Cloud opdager det, ellers må han hellere skynde sig at finde en mage, som kan banke noget fornuft ind i hans såkaldte hjerne.” Hun så nysgerrigt op på hende. ”Hvor kommer du fra? Det er ikke hvem som helst der bare ender på et slot.”

Cloud klukkede. Han kunne godt mærke hendes skeptiske øjne i hans nakke. Ikke at han bebrejdede hende, da det virkede ret så mistænkeligt, at han tog hende hen imod en lade i mørket. ”Du skal forvente at de hjerter smelter ved synet af det i laden.” Det var alt han svarede hende. Forhåbentlig forstod hun det godt, så snart han åbnede døren og hvalpene kom til syne.
I det hun væltede ind i ham, takket være overfaldet af hundehvalpe, grinte han kærligt. Da han for første gang så hendes rigtige smil, kunne han ikke andet end selv at smile. ”Det er rart endelig at se dit rigtige smil… men man kan heller ikke andet end at smile omkring hundehvalpe.” Han sagde selv og aede en sovende hvalp bag ørerne. Den havde med det samme lagt sig i hans skød. Moren var også kommet hen og lagt sig ved siden af Erina. ”Når presset engang imellem bliver lidt for meget, ender jeg tit med at gå ud til hvalpene her og bare mine hunde generelt,” fortalte han hende og grinte kærligt, da en af hvalpene bed ham i ørerne. ”Og det hjælper skam.”

"Mænd mangler den logiske fornuft, der forklare dem at de ikke kan måle deres styrke på deres muskler. Mænd han ingen hjerne, for den er gået til deres muskler. Det er åndsvagt at de altid tror at alting kan løses hvis de bare kan tæve den svageste, men vi ved jo alle godt at der skal mindst tre vareulve til at dræbe en dæmon, så de er sindssyge." Hun sukkede blidt, inden hun så sig omkring. "Krig ender galt, det gør den altid. Selv når den stopper vil der sikkert komme en, så snart dæmonerne er klar igen." Hun sukkede endnu engang, hvor hun kørte en hånd over sit hår.
"Er han ikke allerede gift, eller forlovet væk til en anden kvinde. Eller har jeg misforstået noget her?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Hvad?... Jeg kommer fra udkanten af Terror ville. Jeg havde en butik der, som var meget kendt, hvor jeg til sidst blev hyret til en skrædder, fordi jeres gamle var blevet for gammel og senil, det var i hvert fald hvad jeg fik at vide." Hun bukkede kort til Adriana.

Hendes hjerte ville smelte, troede han selv at hans pik ville være så køn. Kvinder smeltede ikke ved synet af den eller en mands krop, hun himlede derfor bare ved tanken af det. Hun måtte dog glemme den tanke, så snart døren blev åbnet. Hun elskede lidt synet af det, selvom hun ikke var så glad for at de var i et bur.
Hun så kort op på ham, hvor hun sendte ham et kækt smil. "Jeg smiler ikke til dem, jeg smiler til hvalpene deres højhed." Hun klikkede kort med tungen, inden hun samlede en af hvalpene op og pressede sin næse imod dens, så den kort slikkede hendes ansigt. "Hvalpe er afstressende, så jeg tror gerne på det, men hvorfor er de gemt væk indeni laden?" Hun så kort op på ham, med nysgerrige øjne, hvor hun nussede hvalpen, der dog var mere ivrig om at bide i hendes fingre.

Adriana nikkede til hende. ”Jeg er helt enig og jo, han har en forlovet… men han elsker hende ikke og jeg tror lidt det er det han har brug for, i stedet for at rende rundt til alle mulige forskellige kvinder.” Hun sukkede. ”Lige meget hvad, så håber jeg han ved hvad han laver og ikke ender med at omkomme i denne krig. Det er måske også lidt det jeg frygter.. og ja, hvis det skulle lykkedes at vinde over dæmonerne, så tager de bare hævn igen, så vi kommer ingen veje med det… overhovedet.”
Hun fortalte om sig selv og Adrian lyttede med. ”Det lyder forrygende miss Erina. Og ja, vores skrædder var blevet ret gammel, men han var en meget rar og venlig… men det var vidst på tide at han tog tilbage til sin familie og slog sig ned.” Hun så op på hende og smilte venligt. ”Jeg håber du får et dejligt liv her.. det er i hvert fald rart at have dig her.. du virker nem at snakke med.”

Cloud grinte bare af hendes kommentar. ”Det ved jeg skam godt Erina, jeg sagde også bare det var rart at se dit rigtige smil, ikke at det var til mig du smilte.” Han fortsatte med at lege med hvalpene. ”De er inde i laden, da det er ved at blive aften og jeg vil ikke have at de render for langt væk og kommer til skade… de er ikke mere end et par uger gammel.” Han så ned på hende med et smil. ”Så snart det bliver morgen, bliver de lukket ud i haven, sammen med alle de andre hunde.” Kort kiggede han om på deres mor. ”Hvilket den gamle her sætter pris på, da de får travlt med så meget andet end at genere hende.” Han rakte ud efter moren og aede hende bag øret. Kort logrede den gamle tøs med halen, men blev liggende.

"Det er dog svinsk alligevel, at knalde kvinder ved siden af, selvom han ikke elsker sin hustru." Hun så sig kort over skulderen, hvor hun kort klikkede med tungen.
"Krig er aldrig svaret, han burde stoppe mens legen er god." Hun sukkede blidt, hvor hun roligt så på Adriana igen. "Men han er sikkert klogere end det, så det skal nok gå." Hun smilte forsigtigt til hende, hvor hun hev stoffet frem. "Jeg er glad for du nyder mit selvskab, deres højhed. Og jeg skal nok bringe kjolen til deres kammer, så snart den er færdig." Hun smilte kærligt til Adriana. Hun skulle trods alt også videre.

Han var altså ikke så slem, som hun havde forstillet sig at han ville være. Hvilket af en grund fik hende til at smile, måske han var nemmere at snakke med end hun lige havde forventet. Eller så var det bare tanken om hvalpene, der gav hende den ide. Hun smilte kærligt af sine egne ord, hvor hun sukkede kort. " Okaii, jeg frygtede kort lige at i bare holde dem her, fordi det var for meget besvær at de var ud i det store areal." Hun aede en af hvalpene, hvor hun ikke kunne andet end at smile. "Så jeg må gerne komme her, hvis jeg er stresset?" Hun så kort op på ham, da en af hvalpene hoppede op for at spise hendes hår. Hun lagde sin hånd på dens snude og åbnede gabet, hvor hun skubbede den væk. "Av." Hun smilte kærligt til den, hvor hun skubbede blidt til den igen, da den angreb hende.

Hun ville igennem ugen kunne findes i laden, hver aften. Hun snakkede med hvalpene og hjalp enkelte gange med at fodre de andre hunde, mest for at slappe lidt af og så snart hun var færdig med kjolen kom hun med den til Adriana, hvor hun bare lagde den elegant på sengen, da Adriana ikke var på værelset. Hun gik derefter ud til en af vagterne, hun snakkede eller nok mere flirtede med, når hun havde tid. Han fllirtede skam igen, og det var tydeligt at han elskede den opmærksomhed hun bragte ham.

Det var svinsk. Adriana løftede blot på skuldrene af de ord. ”Som sådan ikke… af hvad jeg kan forstå, så er hans forlovede vist ret vild med lillebroren til Cloud. Måske hun selv render og knalder ved siden af.. det er dog bare rygter, så jeg skal ikke snakke så højt om det.” Igen sippede hun en smule af sin te. Her rejste hun sig op. ”Det var en rar snak, jeg vil ikke forstyrre dig længere.” Hun nikkede til hende og gik ellers ud. Hun glædede sig helt vildt til at se kjolen når den var færdig.

Blidt rystede Cloud på hovedet. ”Nej, det vil jeg aldrig udsætte mine hunde fra… jeg går meget op i at de har det godt, både med vand, mad og en masse plads at boltre sig på.” Han aede forsigtigt den hvalp hun sad med. ”Og ja, du må gerne gå herind når du føler dig stresset, men husk på at de kun er herinde når det er aften, ellers er de spredt ude på græsset om dagen.” Han smilte kærligt til hende. Af en eller anden grund, ville han gerne have at hun rent faktisk skulle smile til ham og ikke blot hvalpene. ”Så… hvorfor er jeg ikke din type? Jeg overhørte dig og Adriana kort snakke om det… jeg er skam bare nysgerrig.”

Når han selv var stresset, gik han ud til hvalpene og fandt til tider Erina. Hvis hun ville, ville han sætte og snakke med hende, mest om hvad hendes dag var gået med. Det beroligede ham også at snakke med hende. Selvfølgelig kunne han ikke lade være med at flirte med hende engang imellem. Dog lå det ikke til at blive helt gengældt.
Tvært imod, han bemærkede i stedet dagen efter, hvordan hun flirtede med vagterne. Hvordan kunne de være hendes type når han ikke var? Han himlede bare med øjnene over det. Måske de skulle fokusere mere på deres arbejde end Erina.

"Hvorfor overhovedet knalde ved siden af, jeg er imod det... Jeg finder det dumt, det kan godt være at man ikke elsker personen, men jeg tror hellere ikke på at man er skabt for en anden eller at man kan forelske sig... Så de begge burde tage det som voksne mennesker og kun ligge i seng med hinanden og ikke andre." Hun rystede blidt på hovedet.
Erina holdte døren for Adriana, hvor hun nikkede blidt. "Kom endelig tilbage, jeg nyder at snakke med dem, deres højhed." Hun smilte kærligt til hende, inden hun lukkede døren bag sig, for at begynde på kjolen.

"Jeg skal nok huske det, jeg tager også mest pauser om aften, så det skal nok gå." Hun så ned på hunden, hvor hun roligt lod sine øjne følge clouds hænder. "Men mange tak, fordi jeg må gå her ind." Hun så kort op på ham, dog sendte hun ham ikke et smil, hun så bare op på ham og derefter ned på hvalpen, hvor smilet kom frem.
"Jeg er ikke til forlovet fyre, samt det faktum af at du ligner en på 50 år, det ringer intet ved mig." Hun nussede blidt hvalpen bag øret, hvor hun smilte kærligt til den, hvor hun lod sin hånd køre op til sin kind. "Her er koldt..." Hviskede hun til sig selv, hvor hun kort så op på Cloud. "Så, følte du dig dårligt tilpas om at du ikke havde endnu en lus under din negl, ikke alle kvinder komme til at finde dig køn.... Måske dem der vil have dig for din status og penge, men jeg er ingen af dem, jeg mener ikke du er tiltrækkende, og jeg har ikke brug for dine penge, så jeg ser ikke hvorfor jeg skulle forsøge at forføre dig eller gøre noget for dig... Jeg arbejder for din familie, det er de penge jeg har behov for, jeg behøver ikke mere." Hun rykkede sig kort tættere på ham, men kun for at rejse sig op. Hun børstede sig derefter af, for støv. "Jeg er hellere ikke en der falder for en der knalder alt med en puls, på trods af han har en hustru." Hun lagde en hånd på døren for at gå ud igen.

De gange Cloud kom ud i laden til hvalpene, var hun der også. Hun havde intet imod at snakke med ham, men hver eneste gang han flirtede med hende, lavede hun en kvalmende grimasse, hvor hun hurtigt slog hans ord ned, som hvis han sagde hun var smuk, sagde hun skoven er smuk, sagde han at hendes øjne funklede, sagde hun at stjernerne funklede og sådan var det hver eneste gang han flirtede med hende, hun slog det gerne ned og lavede irriteret grimasser over det. Hvis han rørte hende, ville hun slå hans hånd og rykke sig væk fra ham.
Hun flirtede dog også med vagterne, hvor hun på et af tidspunkterne, efter to måneder var i heat... Hun flirtede meget med en af vagterne, hvor meget sent ud på natten. Havde hun formået at liste sig ud i køkkenet, hvor hun ellers stod og kyssede ham, han lod sine læber køre ned af hendes hals, hvor han klemte hendes røv forsigtigt, før han smed hende op på bordet og trak op i hendes kjole, for derefter at åbne sine bukserne en smule ivrigt, selvom klingen ved hans hofte klingede en smule imod gulvet.

Adriana satte hovedet på skrå over Erinas ord. ”Cloud er altså ikke så slem Erina.” kort så hun bestemt på hende. ”Desuden, hvis de ikke elsker hinanden, kan man ikke tvinge dem til at gøre det… men, det er ikke din eller min sag at blande sig i.” hun smilte venligt til hende og så ikke længere bestemt på hende. ”Og jeg nyder skam også at snakke med dem.”

Der var vidst en stor grund til at hun ikke syndes om ham. Han gjorde en fornærmet grimasse, imens han enkle gange forsøgte at afbryde hende, dog snakkede hun bare videre og kom med flere grunde til ikke at kunne lide ham. ”Dem der vil hvad? Kun have mig for mine penge?” De var de ord der generede ham allermest, hvilket var derfor han gentagede dem en smule. Så snart hun rejste sig op, gjorde han det samme og så efter hende. Han havde ikke gjort andet end at spørge hende roligt… Han følte for at råbe af hende. Sige at hun ikke skulle snakke sådan til sin konge, men han holdt sine ord inde i sig. ”Godnat Erina.” Det var alt han sagde til hende, hvor han ellers her bare satte sig ned ved hvalpene igen. Hun var ingenting. Han skulle ikke lade hendes ord genere ham. En strille, det var hvad hun var.

Intet af hans charme virkede som sådan. Og på samme tid med at det gjorde ham nysgerrig, gjorde det ham også irriteret. Hver gang han havde snakket med hende, endte det altid ud i det samme. Han forsøgte at flirte en smule, hun blev vred, smed en lort efter ham og gik bagefter. I løbet af de to måneder var han begyndt at stoppe med at flirte med hende.
Sent ude på natten, var han endelig færdig med sit papirarbejde og gik nu ned i køkkenet, da han fik lyst til noget at spise. Dog var det langt fra det han nåede frem til. I stedet fandt han Erina på køkkenbordet, med en vagt imellem sine ben. Han rømmede højlydt. Dette fik vagten til at vende sig om. En smule i panik, begyndte han at tage sit tøj på.
”Pas dit arbejde,” var de hårde ord Cloud kom ud med. Vagten nikkede og smuttede ellers hurtigt væk.
Cloud kiggede nu hen på Erina. Han løftede på et øjenbryn af hende og gik ellers forbi hende, for at finde et eller andet han kunne spise. Det var tydeligt at hun var i heat… det var en generende og dejlig duft han måtte ignorer. ”Næste gang har du noget der hedder et værelse.. det andet er ret uhygiejnisk.” de halve lysende grønne øjne, betragtede svagt de forskellige skabe efter noget lækkert.

Hun blev tydeligvis irriteret over Erinas ord, hvilket fik hende til at stoppe med at snakke. Hun mente stadigvæk at han skulle lade som om at han elskede kvinden, følelser var ligegyldige. Dog så snart Adriana forlod værelset, smilte hun bare til hende og lukkede døren efter hende. Denne familie var altså fyldt med underlige følelser, tænk at hun skulle være den mest følseskolde person.

Erina nikkede bare, da han gentog hendes ord. "Du er rig, mange folk ønsker at komme ud af fattigdommen, og en god måde er at knalde kongen, blive gravid også er du nød til at stå for ansvar, for at skjule det, medmindre du er villig til at lade dem forsvinde. Men nogle kvinder mener at du er god, så du ville mere lade dem have en familie end at skære dem op." Lød det en smule koldt fra hende, inden hun rejste sig op.
Da han sagde godnat, så hun sig kort over skulderen. "Godnat, deres højhed." Hun lukkede døren bag sig, hvor hun ellers begyndte at gå. En af vagterne kom hen til hende, hvor han snakkede om at det kunne være farligt at gå alene, så han skulle nok følge hende til døren.

Vagten nåede knap nok at trække sine bukser en smule ned, da en høj rømmen fik ham til at trække dem op igen og vende sig forskrækket om. Han så mod Cloud, med overrasket øjne, hvor han hurtigt forsvandt fra stedet, hvilket fik Erina til at puste en tot hår væk fra ansigtet, hvor hun trak en smule ned i kjolen, mens hun sad på bordet. Hendes kinder var en smule røde, mens hun kunne mærke sin krop varme sig selv mere og mere op.
Hun fulgte Cloud med øjnene, mens det lidt ulede hår skjulte halvdelen af hendes ansigt, mens hun så imod ham. Dog i det han så hen imod hende, så hun bare på ham med øjne spærrede op, læberne adskilte sig en smule. Hvad ville han sige til hende, ville hun få skider? Måske han ville råbe af hende, for at føre en af vagterne væk fra sin post? Dopg skete det ikke.
Hun pustede kort ud, hvor hun så ned på gulvet, med begge hænder ved sin side. "Hvad er det sjove ved værelset." Mumlede hun lavt, hvor hun så hen på ham fra øjenkrogen af. "Hvis du er sulten, gemmer de hjorte ben i det højre nederste skab." Lød det kort fra hende, hvor hun pressede sine ben en smule sammen. Tænk at vagten bare efterlod hende her, ja ja han var på arbejde, men stadigvæk... Det skulle han... naaah, hun gad ikke lave et nummer ud af det! Men helt seriøst, hun kunne mærke sin krop sitre konstant, hvilket fik hende til at ligge sine hænder i skødet. "Hvad laver du oppe så sent, deres højhed?" Lød det kort fra hende, hvor hun så hen imod ham.

Hun havde vel ret i sine ord… også selvom Cloud tit valgte at glemme den del af sin status. Alting var perfekt ved at være kongelig. Der var ikke nogle skygge sider. Han valgte bare at lade hende snakke færdig. Måske var det bare det hun havde brug for. ”Det kan du vel have ret i. Derfor skal man altid være på vagt… man ved ikke hvem der kommer under ens skind bare for at stikke en i ryggen.” Imens han sagde de ord, smilte han bare stort til hende, så man ikke helt var sikker på om han mente det eller ej. ”Men i orden, nu ved jeg da hvorfor du ikke finder mig tiltrækkende.” Han beholdte stadig smilet på læben.
Så snart hun var væk, fjernede han smilet og sukkede.

Hendes øjne afslørede at hun på en måde frygtede at han ville råbe af hende. Men hvorfor skulle han? Det var bare sex. Han ville helst gerne have et andet sted end køkkenet, men måske hun bare var doven og orkede ikke at gå op på sit værelse. Hendes lille mumlen, fik ham til at klukke og ellers finde frem til hjorte ben hun nævnte. ”Tjah, det kan skam godt være interessant, hvis bare man er sammen med den rigtige.” Han tog en bid af hjortebenet og lagde det derefter på sin tallerken. Den duft… På samme tid med at han bare ønskede at gå hen og gøre lige hvad han ville, så var der noget inde i ham der skreg, at hun var strid og ikke hans type. Dog var det en smule løgn…
”Jeg er først lige blevet færdig med mit papirarbejde og blev sulten,” svarede han på hendes spørgsmål og tog derefter noget at drikke. ”Hvad med dig selv? Vågnede du bare op og var i heat, hvor du straks gik til vagterne.” Han smilte drillende til hende. Måske han kunne tease hende, specielt nu hvor hun var i heat? På den anden side, hvis hun ikke fandt ham tiltrækkende, overhovedet, så var der ikke rigtig noget han kunne tease hende med. Med sin åbne skjorte og natbukser der sad løst om hofterne, gik han hen og fyldte et nyt glas vand op, for at gå hen og række det til hende. ”Her, for at køle dig en smule ned og bare så du ved det… vagten du var i gang med at hygge dig med, har en kone… oooggg du var jo ikke typen der havde sex med gifte mænd? Eller, måske du i virkeligheden er.” Han smilte igen bare drillende til hende, hvor han løftede på en finger.

Erina så kort op på ham, mens han snakkede. Gad vide om han havde oplevet det mange gange, altså at have været hos en som han fandt sig tiltrukket af også havde hun måske været efter hans families penge, eller hans status. Især da han ikke havde en forlovede? Tanken fik hende til at se en smule trist på ham, hun var ikke glad for mænd, men det behøvede ikke at betyde at de havde behov for at blive såret. "Tro mig, det sker også selvom man ikke har en formue." Hun så ned på hunden igen, hvor hun begyndte at nusse den.
Han virkede ikke sur over hendes ord, hvilket bare fik hende til at nikke. "Nemlig." Lød det kort fra hende, inden hun forlod hans side. Selvom man godt kunne se at han blev en smule sur over hendes ord.

Han fandt frem til hjortebenet, hvilket fik hende til at smile forsigtigt. Hun var en lille smule flov, men mest fordi hun havde så meget lyst til at gøre det og det faktum af at han var her, gjorde det ikke bedre, det var ligefør hun ikke havde noget imod, hvis det var ham, men hun skulle passe på.
"Det var da sent at blive færdig, jeg tror det er midnat... Alle er gået i seng, så jeg havde lidt håbet at alle undtagen vagterne sov." Hun så ned i sine hænder, hvor hun rensede sine negle en smule. Dog i det han kommenenterede på at hun var i heat, fik hende til at skule hen imod ham. "Nej, jeg har været det siden i går... OG jeg går ikke bare til hvem som helst, jeg har snakket med ham længe nu." Lød det kort og kontant fra hende, dog i det han rakte hende glasset, så hun overrasket på det og tog forsigtigt fat i det. "Tak..." Lød det lavt, hvor hun tog en tår.
Som hun nær havde fået galt i halsen, da han sagde at manden var gift. "Vent hvad..." Hun så en smule trist op på Cloud. "Selvfølgelig." Hun så ned i glasset, hvor hun fik et trist smil på sine læber. "Man kan ikke stole på mænd, de er ubrugelige..." Mumlede hun lavt, hvor hun klemte om glasset en smule. "Jeg går ikke i seng med folk der er gift, men jeg vidste ikke at han var gift..." Lød det koldt fra hende. "Jeg har lært min lektie... så det gør jeg ikke igen." Hun sprang ned fra køkkenbordet, hvor hun satte glasset fra sig. "Tak for vandet... Godnat." Lød det koldt fra hende.

Han bemærkede ikke at hun betragtede ham, efter han havde sagt sine ord og hendes ord om at det også skete for andre end bare rige folk, fik ham til at sukke. ”Ja, det vel rigtig nok, det sker for alle.” Han var egentlig ikke sikker på hvad han skulle sige til hende længere. Han smilte, men man kunne godt ane når det var et falsk smil han havde på. Det havde ikke den samme følelse over sig og det var som om at han prøvede for meget.

Han tog en tår af vandet og da det var drukket, stillede han det fra sig og spiste videre af hjortebenet. ”Yup, der var ret mange papirer og jeg faldt til tider i søvn, så jeg måtte starte forfra ved nogen af papirerne,” forklarede han og spiste ellers færdig. Det at hun skulede hen på ham, fik ham bare til at klukke lavt og ellers strække sig en smule. ”Okay okay, jeg spurgte bare eftersom du flirter med en hel del forskellige vagter, så det kunne godt være du bare tog en tilfældig der var vågen.”
Det pludselig triste blik hun fik i sine øjne, fik ham til at sætte hovedet på skrå og se en smule forvirret på hende. Hvad var der med hende omkring mænd? Fra det ene øjeblik var hun ved at hygge sig med en på køkkendisken og i det næste øjeblik var hun sur på dem. ”Det er altså ikke os alle der ikke er til at stole på.” Han fulgte roligt med hende. Hvis hun bare forsøgte at gå fra hende, ville han tage fat i hendes håndled og ellers smile varmt til hende. ”Erina, du vidste ikke han var gift og hey… der nåede i det mindste ikke at ske noget og du er vel ikke forelsket i ham, så det er vel ikke den største skade sket?” Han gav slip på hende igen. ”Ja, nogen mænd er svin… jeg ved ikke hvorfor, om det ligger i skikke eller sådan noget.”
Nu hvor hun var vred, var det som om at hendes duft var svundet en smule ind. Den var der stadig, men ikke ligeså kraftig som før. Han følte lidt for at kysse hende… men det var nok bare hendes duft..

Hans smil virkede anderledes, måske hun havde ramt lidt hårdt på ham. Hun sukkede bare blidt, han var en mand, han ville aldrig anerkende det, hvis hun havde ramt ham hårdt, så det kunne vel bare være ligemeget. Hun forlod ham derfor bare.

Han faldt i søvn, det kendte hun godt. Hun havde gjort det en gang, hvor hun havde syet, hvilket endte ud i at hun syede sig i fingeren, vildt smertefuldt. Hun nikkede derfor bare til hans ord. "Kan du ikke bare lave dem senere, eller i morgen tidlig i stedet for at sove hen over dem?" Lød det en smule koldt fra hende, mens hun ellers stirrede lidt hårdt på ham. Det at han klukkede over det, gjorde hende dog en smule arrig.
"Jeg flirter med dem jeg finder tiltrækkende." Lød det koldt og kynisk fra hende, hvor hun så ned på sine hænder.
Da han fulgte efter hende, begyndte hun så småt at gå hurtigere, dog da han tog fat i hendes håndled, stoppede hun op og så tilbage på ham. "H..." Mere sagde hun ikke, da han sagde hendes navn. Hun så ned i jorden, hvor hun lyttede til hans ord. "Jeg fatter ikke mænd overhovedet ønsker at lyve... Jeg fatter godt at de ikke kan elske, men det er stadigvæk så latterligt at de ikke kan tage sig sammen også sige tingene som det er... Hvor svært er det at sige at man er gift, eller forlovet..." Hun så derefter op på ham, hvor hun så en smule hårdt på ham. "Siger du til dine kvinder at du er forlovet?... For det burde du, så kan de selv vælge om de ønsker at gøre det med dem." Hun trak sin hånd til sig, i det han slap hendes håndled.
"Jeg har endnu ikke mødtt en der ikke var et svin, so feel free to prove me wrong." Hun trådte kort tættere på ham, hvor hun lod sit hoved nærme sig hans hals, hvor hendes næse kort strejfede hans hud. "Hmm... Jeg synes kort det virkede som om du havde haft sex... Men det er min lugtesans der tager fejl..." Hun fjernede sig fra ham. Af en grund kølede hans ord hende lidt ned, men hun var stadigvæk sur. "Du burde fyre en der er utro..." Lød det koldt fra hende.

Igen snakkede hun så koldt til ham. Han sukkede opgivende og kørte en hånd igennem sit hår. Hvis han skulle være ærlig, så var han ikke sikker på om han nogensinde kunne få hende til at snakke varmt til ham, samt smile bare lidt til ham. ”Det kunne jeg vel ja, men jeg ville bare gerne have dem færdige hurtigst mulig, så jeg kan have en lidt mere afslappende dag i morgen,” svarede han hende selv en smule koldt.
Hun flirtede med folk hun fandt tiltrækkende. ”Det giver vel også mest mening, hvis ikke man finder folk tiltrækkende, ville det være underligt at man flirtede med dem.” Han strakte nu sin nakke ud, ved at køre hovedet en smule rundt. At sove over sit skrivebord var ikke den bedste position.
Hendes vrede blev pludseligt drejet over på ham. Generelt var det vel bare mænd hun havde set sig vrede på. Han sukkede og gned sine tindinger. Hvorfor prøvede han overhovedet? Måske hun var en varulv, en del af hans folk og han ville bare gerne være på hendes gode side. ”Ja, de kvinder jeg er sammen med, ved godt at jeg er forlovet til Mary.” Han stoppede med at gnide sine tindinger, til hun pludselig trådte nærmere på ham og sniffede til hans hals. Overrasket spærrede han øjnene op og så en smule forvirret ned på hende. Hans krop sitrede nu en smule… skønt.
”Jeg har ikke haft sex.. ikke siden tre uger siden.. eller… jo, det er vidst først der.” Han så tænkende ud i luften. ”Men ja, irrelevant og nej, jeg fyrer ikke en der er utro, det har ikke noget med sagen at gøre om han er en god vagt.” Han smilte skævt til hende og trådte et skridt tilbage fra hende. ”Du dufter selv ret godt, så det genere min lugtesans lige nu og faktisk mit syn en smule.. det er underligt.”

"Har du ikke folk til at hjælpe dig med papir arbejde?" Spurgte hun en smule forsigtigt, da han enlig snakkede koldt til hende.
"Nogle flirter med alt og alle, hvis bare de kan få noget for det... Hvordan fik verden ellers ludere og gigoloer." Hun så en smule op på ham, hvor hun derefter så ned i gulvet, et lavt suk slap hendes læber. Hun fandt jo enlig Cloud pæn, men hun flirtede ikke med ham, han havde for meget selvtillid, så det var ikke sjovt at flirte med ham, plus han var forlovet.
Kvinderne vidste godt at han var forlovet med Mary, tænk at de stadigvæk gjorde det. Hun så ned i jorden. "I see.." Lød det lavt fra hende, hvor hun så op på ham igen, da han fjernede sine hænder fra sine tindinger. "Har du ondt i nakken? Eller hovedet, hvis det er, kan jeg nogle kneb der fjerner det." Lød det beroligende fra hende, mens hun så seriøst op i hans grønne øjne.
Han havde ikke haft sex i tre uger, pfff den kunne hun nemt slå. "Jeg har ikke haft sex i et år... Jeg vinder." Hun trak blidt på skulderen, hvor hun så sig over skulderen. Dog sagde han ud i et at han nægtede at fyre en der var utro. "Det havde jeg hellere ikke forventet... Det var bare min mening." Hun sukkede dybt. "Hva?" Hun så overrasket op på ham, da hans krop kort rystede og han nu snakkede om at hun duftede godt. "Oh, det er vel fordi jeg er i heat... Typisk ikke." Hun sukkede blidt. "Men igen, hvis du vil kan jeg hjælpe dig, hvis du har smerter i kroppen." Hun sendte ham her et kærligt lille smil, der forsvandt lidt tid efter.

Han så hen på hende med et skævt smil, i det hun endelig snakkede en smule forsigtigt til ham. ”Det har jeg vel, jeg vil bare gerne kunne gøre det selv. Jeg vil gerne have min far ved at jeg kan klare det hele selv, uden nogen former for hjælp.”
Til det med luderne, nikkede han enigt, dog satte han hovedet på skrå. ”Hvad er en gigolo?” Han var ikke sikker på hvad det var. Måske en anden form for måde at sige luder på? Men, hun havde jo allerede sagt luder, så hvorfor skulle hun nævne det flere gange?
Hendes tilbud om et kneb der kunne fjerne smerten i nakken, lyste han en smule op og her lukkede han blidt sine øjne, hvor han smilte blidt. ”I så fald, må du gerne bruge det kneb… min nakke genere mig ret så meget lige nu.”
Hun havde ikke haft sex i et år?! ”Shit, det var langtid! Hvordan kan du holde det ud, specielt når du er i heat?” Han viftede hurtigt med hænderne. ”Ej, undskyld, det behøver du ikke forklare mig… lad os bare komme hen til det punkt hvor du hjælper mig af med smerten i nakken.” Han smilte kærligt til hende. ”Så… øhm… hvad er dit kneb til at få det væk? Er der noget jeg skal gøre?” Af en eller anden grund, var hans egen krop begyndt at sitre og måske sende forskellige dufte ud. Vent, hey! Hun sendte ham rent faktisk et kærligt smil! Fantastisk! Det fik i hvert fald varmen i kroppen til at vokse.

Han ønskede at kunne arbejde selv, det var der vel også en ære i, på den måde virkede han også som en konge der kunne handle ud for sin egen dømmekraft og at han kunne håndtere det hele, hvilket kun var godt. På den måde ville han kunne gøre sin familie stolt, det var vel lidt det, som det hele gik op i. "Jeg forstår dig godt, men hvis det bliver for meget, burde det vel være bedre hvis du kunne få det væk og kunne koncentrere dig om noget andet. På den anden side ved jeeg intet om hvad du laver, så jeg burde blande mig helt udenom." Hun så ned i jorden igen, hvor hun kort gabte.
Han vidste ikke hvad en gigolo var. "Du er tydeligvis ikke ude i de mørke egne i landet, En gigolo er en mandlig luder, en mand der sælger sex og ja folk køber dem." Hun løftede kort en finger, hvor hun så op på ham, lod kort sin finger køre fra hans adamsæble og op til hans hage, hvor hun fjernede den så snart hun havde kørt den hen under hans hage.
Da han spurgte hvordan hun kunne holde det ud, så hun en smule overrasket på ham. Det var en smule privat, men hvis han ville vide det, kunne hun sikkert ikke komme udenom det. Dog stoppede han sig selv og sagde at hun ikke behøvede at sige det alligevel, hvilket bare fik hende til at smile forsigtigt til ham. Han var begyndt at dufte dejligt, hvilket fik hende til at blusse en smule op. Typisk! Den effekt havde folk på hende!! Især når hun var i heat.
"Det er bedst hvis vi går op på mit værelse, men bare rolig det er bare massage... Jeg er ret god til det..." Hun tog kort fat i hans krave, hvor hun trak lidt i ham, inden hun slap ham. "Så følg med" Lød det kort fra hende, inden hun gik.
Da de kom op på værelset, fjernede hun sin dyne fra sengen, hvor hun klappede på den. "Smid trøjen og dine bukser og læg dig her." Hun foldede dynene sammen, mens han tog tøjet af og så snart han lagde sig, ville hun trække lidt op i sin kjole og sætte sig over ham, dog hvis han lagde sig på ryggen ville hun sige at han skulle ligge sig på maven. Hun ville her lade sine hænder køre ned af hans ryg og derefter op af den, hvor hun trykkede en smule på musklerne, for at gøre dem løse og give ham en befriende følelse. Hun lod sine hænder køre ned til hans hofte, hvor hun derefter ville massere hans talje en smule, før hun gik op i hans nakke, hvor hun lod de bløde fingre løsne den lidt. Intet skulle gerne gøre ondt, selvom nakken ville sige knæk enkelte gange, ville det bare følelses en smule ubehageligt, men nærmest befriende bag efter. "Sig til hvis det begynder at gøre ondt, folk har forskellige smerte terskel." Lød det lavt fra hende, men hun stadigvæk masserede hende.

Det var utroligt, at efter 2 måneder kunne de endelig snakke stille og roligt sammen. Det havde sin tid, men på en måde var det, det hele værd. Specielt i det han så hendes smil. ”Måske, på den anden side ville det være at lægge mit arbejde over på en andens skuldre… det vil jeg ikke rigtig bryde mig om… desuden skal jeg bare være bedre til at lave mit papirarbejde med det samme, så der ikke kommer en bunke af det til næste dag.”
Normalt var Cloud en god leder, men når det angik papirarbejde var han en dovenrad, der altid satte det til side indtil sidste øjeblik.
Så snart hun forklarede hvad en gigolo, spærrede han øjnene en smule op og adskilte sine læber, kun for at mærke hendes finger kører op af hans hals og lande på hans hage. Hun ville svagt mærke hans krop ryste under hendes finger. Alt ved hende var så damn loggende og hendes duft… damn… ”I see… troede ikke at der var nogen mænd der kunne sælge sig selv på den måde.”
Før han vidste af det, var han fulgt med hende op på værelset og lå på hendes seng, med maven presset imod madrassen. Følelsens af hendes bare lår imod hans hud, fik alting til at snurre lidt inde i ham og det samme gjorde følelsen af hendes hænder.
Engang imellem sukkede han en smule højlydt og forsøgt derfor at kvæle ved at presse sit ansigt ned i puden. ”Der er ikke noget der gør ondt… det er virkelig rart,” hviskede han roligt til hende og drejede kort hovedet om, for at smile til hende. ”Du er virkelig god til det.”
Hendes duft loggede ham stadig og det faktum at han var i hendes værelse, hjalp ham ikke ligefrem.

Det kunne han da have ret i, men hvis man havde nogle der tog sig af papirende, skulle man kun tage sig af det der skulle skrives under, på den anden side forstod hun ikke dette arbejde som en konge skulle lave. Så hun ville ikke skulle gøre det, eller hun burde ikke sætte hovedet ind i det, for hun ville aldrig komme til at lave sådan noget arbejde. "Hvis du siger det." Lød det lavt fra hende, hun gad ikke diskutere det, nok mest fordi der ikke var noget at diskutere, han var konge og havde styr på sit arbejde. Ligesom hun havde styr på sit arbejde.
I det hun lod sin finger køre op til hans hals, kunne hun mærke hans krop ryste blidt under hendes finger. Havde hun en speciel effekt på ham, burde hun lege lidt med ham. Et lille smalt smil formede sig på hendes læber, mens hun lod fingeren forsvinde fra hans hage. Hun lagde derefter sin finger nær hendes læber. "Det er der, de fleste adelige kvinder betaler disse mænd for det... Så vidt jeg ved er det den nemmeste måde at finde en mand på, uden din egen mand finder ud af det." Hun så op i hans grønne øjne, mens et lidt kækt skær blinkede fra hendes rubin røde øjne.
Hun lod hænderne køre over hans ryg og talje, hans hud var enlig meget blød, men på en meget fast måde. Hun smilte lidt ved tanken, lige til han vendte hovedet om, for at sende hende et lille smil. Hun så kort ned på ham, hvor hun kort sukkede ud. Det at hun kunne høre hans højlydte suk, fik hende til at rødme en smule. Hvorfor var det forførende for hende at høre hans søde suk, hun kunne mærke sin krop sitre en smule, mens hun løb hænderne ned af hans ryg og derefter op til hans nakke. "Ok..." Lød det lavt fra hende, hvor hun masserede hans nakke.
"Du har en knude her." Hun kørte sin tommelfinger rundt på knuden. "Jeg retter den ud, det giver dig et stød i nakken, men det skulle ikke gøre så ondt." Hun kørte hænderne ned af hans skuldre og derefter op til hans hage, hvor hun trak hans hoved en smule til siden, så det gav et ordentligt smæld, inden hun lod hænderne massere hans nakke igen. "Sådan... Har du stadigvæk ondt, sæt dig op. " Hun fjernede sig fra ham, så han kunne sætte sig op.