My gorgeous tailor - Erina -

Mina knugede sig fast til Erina. Hendes hånd klemte næsten livet ud af Erinas. ”I know... I know Erina...” Hun kunne næsten ikke finde sin egen stemme. ”But... he... it is to late... I...” Tårerne blev bare ved med at køre ned af hendes kinder. Bare tanken om hvad der var sket med Adriana gjorde ondt. Så ondt, men der var ikke mere der kunne gøres. Mina var nød til at finde Cloud... Hun så ned på Zack. Man kunne næsten høre hvordan hendes hjerte blev knust. Kort gik hun hen til ham, satte sig ved ham og lukkede hans øjne. Hendes skuldre rystede, indikerede at hun græd og var ved at bukke under. Hun tørrede her sine øjne og gik hen til Erina igen. ”We... we have to go...”
Om hun så ville det eller ej, trak hun Erina med sig, igennem flammerne. Hun undgik dæmonerne, undgik flammerne og undgik at lade flere tårer komme ud.
”CLOUD!” skreg hun. Hun tiggede og bad til at han ville svare hende. Hun ville bare høre hans stemme. Bare han var uskadt. ”CLOUD!”
Hun smækkede døren ind til tronsalen. Her fandt hun til sin lettelse Cloud. Han sad på gulvet, faldt sammen over sine døde forældre. Omkring ham lå der op til flere dæmoner i en cirkel. De var alle døde, faldet på stribe. Cloud hulkede med sine mor i armene. Som Mina løb hen til ham, så han op fra deres lig, tårerene kørte ned af hans kinder. ”They... They are dead...” Han krammede sin mor mere ind til sig. ”It... It all happened so fast I...”
Flammerne begyndte langsomt at nærme sig. De åd stille og roligt tronsalen op. Mina satte sig ved ham, hun lagde en hånd på hans skulder og klemte den. ”Cloud... I... The flames...”
Cloud rystede på hovedet. ”It doesn´t matter...”
Mina hev ham op og stå. ”No it does not... come on!” hendes skrig rungede igennem salen. ”We have to go... now!” Cloud kom op og stå, forsøgte at blive stående og tumlede en smule rundt. Han så rundt. Flammerne... hvor kom flammerne fra... ”Where... where is my siblings? Adri... Zack... where are they...?” Her begyndte han at gå ud af salen, til Mina tog fat i ham og rystede på hovedet. ”Cloud... No... they...” hun fjernede sod fra sit ansigt. ”They... they are...”
Cloud mærkede sit hjerte briste. Hans grønne øjne blev fyldt med frygt, sorg og smerte. Han rystede på hovedet. ”Nooo.. Nooo...” Han gemte her sine øjne bag sine hænder. ”NOOOOOOOO!”
Mina holdte tårerne tilbage, som hun her skubbede Cloud ud af døren. ”Erina... follow... we have to... now!” Ordene blev sværer og sværer at finde.

Erina kunne næsten ikke føle sin hånd, dog gjorde det hende ikke noget. Bare smerten i hånden fortsatte, så hun ikke følte at alt var en drøm, en ond drøm. Da Mina satte sig ved Zacks side og lukkede hans øjne, så hun lidt forvirret på hende. Det var som om alting først gik op for hende nu, han var død.... Helt død, han var død væk.
Ilden sprede sig omkring dem, tingene knitrede og røgen gjorde det umuligt at se lige frem for sig. "Mina... I Don't want... I'm scared...." Lød det tøvende fra sig. Hun havde svært ved at røre sig overhovedet.
Erina måtte seriøst trækkes ud af bygningen, ting faldt omkring dem og ERina hev en smule efter vejret. Hendes skridt var tunge og luften omkring hende fik hendes lunger til at følelse som bly.
Da de kom ind i tronsalen så Erina skræmt rundt, hun forstod intet alle var væk. Alle døde Cloud levede endnu, men hvor længe ville det vare alt brændte og man kunne stadigvæk høre folk slås. Erina trådte forsigtigt og rystende imod ham. Erina fulgte efter dem, hvor nogle andre vagter kom løbende da Cloud skreg de fik ham hjulpet udenfor og andre måtte stoppe og kæmpe mod dæmoner. SElv Mina's kæreste var nød til at stoppe i den flammende bygning hvor han hurtigt stod hos dem, beskyttede dem fra et svingende sværd hvor han knurrede højt. "Mina get the king out of here! Keep his location a secret and be there!" Lød det hårdt fra ham, hvor han sendte dem et lille smil.

Så snart de kom ud ville vagterne have skubbet dem ind til hestene. "Get out of here quick." Lød det fra dem, hvor de ville hjælpe Erina op på en hest og Cloud hvis han havde brug for hjælp til at komme op. Så snart de var oppe ville de slå hestene bagi og få dem til at galopere væk hurtigt. Erina så med tomme øjne væk, hvor hun kort så mod Mina. "My home.. Let's go there... follow me." Lød det højt fra hende, hvor hun så sig tilbage. Holde øje med om nogen fulgte efter dem, inden hun red afsted og først stoppede i det de nåede til lejligheds komplexet, hun så forvirret rundt.
"Come.." Hun hjalp med at få Cloud op i lejligheden hvor hun lod ham falde til gulvet når de var i lejligheden, hun smækkede døren og låste den hurtigt igen. Hun var beskidt og hostede en del, hvor hun kort tog sig til maven. Roligt gled hun ned af døren og hev en smule efter vejret inden hun kravlede hen til Cloud, lod en hånd nusse hans kind inden hun trak ham ind i en omfavnelse hvor hun pressede hans hoved mod hendes barm, ikke for at kvæle ham men så hun kunne lægge sin hage mod hans hoved. "I'm so sorry." Lød det hviskende fra hende.
Hun var svøbt ind i blod, Zacks blod... Så snart de alle var faldet til ro ville Erina sidde og stirre tomt ud i luften, før hun ville rejse sig og gå ud på badeværelset. "Jeg... bad..." Lød det mumlende fra hende, hvor hun forsvandt i lidt tid ude i badet, hun var dog hurtig færdig hvor hun nu gik rundt i en morgenkåbe. "Mina... Din tur eller Cloud?" Lød det lavt fra hende.
Så snart den næste gik i bad ville hun begynde at rydde op og gøre plads til at en af dem kunne sove på sofaen.

Mina vidste godt og forstod godt Erinas frygt. Hun var selv voldsomt bange. Hvis hun kunne, ville hun skubbe alt dette til side, behandle det som et mareridt, men det var det ikke. Det her var den benhårde virkelighed. Hun var nød til at tage sig sammen og komme væk derfra. Hun klemte stadig Erinas hånd.
Så snart hun så sin kæreste, kunne hun mærke sit hjerte varme og være så lettet. Desværre nåede hun ikke engang at kramme ham. De nåede ingenting. Hendes opgave var at få Cloud væk i sikkerhed, alt andet var ligegyldig. ”yes! I will get him out of here.” De kom alle op på hestene. Før hun overhovedet kunne nå at sige farvel til ham, klaskede de til hestene og han blev mindre i horisonten. Hun så efter ham. Hendes hjerte gjorde så ondt. Hun var ikke sikker på om dette var sidste gang hun ville se ham. Fokuseret på sin mission, fulgte hun Erinas intstrukser og fandt frem til hendes lejlighed. Hun måtte hovedet højt... det var det der skulle til. Lige nu... Cloud havde brug for hende.
Cloud derimod. Følte ingenting. Han var ikke engang klar over at han var faldet sammen på Erinas lejligheds gulv. Med tomme øjne, betragtede han sine hænder, som ivrigt rystede. Stemmer... hvor kom de fra? Han så rundt. Her blev han trukket ind i Erinas favn. Så snart han mærkede den varme, var det som om at der var noget som sagde klik. Han brød sig sammen. Han gemte sig væk, lod tårerene få frit løb i stilhed.
Timerne gik. Erina smuttede i bad og Mina gik forvirret rundt. Hun ventede på nyt fra sin kæreste... Ventede bare på svar... Engang imellem gik hun hen til Cloud. Han sad bare og stirrede ud af vinduet. I det Erina trådte ud af badet, rystede Mina på hovedet med et smil og kom ud af sine tanker. Hun sendte hende et svagt smil. ”Jeg øhm... jeg går i bad nu...”
Cloud rykkede sig tydeligvis ikke ud af stedet. Han havde nu sat sig på sofaen og stirrede ned på sine hænder. Engang imellem så han op på Erina. Her gned han sig under næsen. ”Har du uhm... brug for hjælp?”

Erina knugede Cloud tæt ind til sig, som ville hun beskytte ham for alt. Hun ønskede ikke at slippe ham, mest fordi hun følte at hun skulle beskytte ham fra verden, hun havde selv mistet folk. Hun kendte sorgen, hans var nok værre, da han havde set meget mere og hun var selv mere rystet end da hendes forældre døde. Men det virkede også så syrealistisk. Hun nussede blidt hans ryg mens hun følte hvordan han hulkede, hans åndedræt og tåre der forsvandt i hendes tøj.
Erina nikkede til Mina mens hun forsvandt. Hun gik forsigtigt hen til Cloud, hvor hun havde taget en våd klud med sig. Hun satte sig foran ham på sine knæ. Erina tog forsigtigt hans hånd hvor hun tørrede hans hænder, enkelte gange tørrede hun hans ansigt. Hendes hænder rystede en smule, mens hun så mod hans øjne og kort så hun mod hans læber.
"Nej ellers tak.... Hvordann har du det? Skal jeg finde noget at drikke til dig?" Lød det lavt og meget blidt fra hende. Hun ønskede ikke at være til besvær for ham, især fordi hun var sygt urolig og bange endnu. "Jeg tager mig af dig ind til du på benene igen, også Mina... Så... Please jeg...." Arg hun vidste ikke hvad hun skulle sige for at berolige ham, alt virkede så dumt.
"Tænk ikke på noget ud over at få det godt, falde til ro.... slappe af.... Hvis du har brug for noget så sig til, sig til konstant." Lød det blidt fra hende.

Cloud smilte svagt til hende som hun gik og tørrede ham af med en klud. Der sad stadig lidt blod her og der. Noget som ikke let kunne fjernes med den våde klud. Han gjorde virkelig hvad han kunne for at smile. Men, det gjorde så ondt at smile. Hvorfor gjorde det så ondt?!
Men, det lykkedes ham, han smilte til hende og lod kort deres hænder være viklet sammen. Han lyttede beroligende til hendes ord. Det fik hans hjerte til at falde lidt til ro. ”Jeg... tak...” Her trak han hendes hænder op til sine læber og kyssede dem. ”Jeg har bare uhm...” Her fik han deres hænder fra hinanden. Han kørte en hånd igennem sit hår, forsøgte at få det til at sidde efter alt den tumult. ”Det hele er som en drøm... ikke sandt? Når jeg lægger mig til at sove...” Han trak en smule på sine ord, for at her tage en dyb vejrtrækning og se den anden vej. ”... Og vågner... så er de alle her igen... det var bare en drøm... et mareridt...” Han gned sig i øjnene.
Her tog han endnu en dyb vejtrækning. Han smilte her til hende og trak hende ind i et kram. ”Undskyld... jeg skal bare... have noget søvn... måske et varmt bad...” her gav han slip på hende og så ind i hendes øjne for at kysse hendes pande.
Så snart Mina kom ud af badet, smuttede Cloud derud for at tage et bad. Han blev derude i et stykke tid, satte sig ned og lod vandet rende ned af ham. Vandet smeltede sig sammen med hans tåre.
Mina satte sig ved siden af Erina. ”Så... hvad skal der til for at bo her... hvad skal vi gøre, betale... osv?” Det kom ud som en lille nervøs hvisken. Hun satte sig på sofaen og legede med sine fingre.

Erina så lidt på ham, da han smilede. "Du behøver ikke smile, det ubehageligt at skulle tvinge sig selv til at smile..." Lød det blidt fra hende. Hun undgik dog hans blik, hun havde det skidt. Følte sig dårlig og kunne ikke andet end at se Zack for sig. Havde han ofret sig selv eller bare været meget uheldig??
Erina så på ham med triste øjne mens han snakkede, han var i denial prøvede konstant på at overbevise sig selv om at det hele i virkeligheden bare var en drøm. Erina så kort væk, hvor hun klemte hans hånd blidt. Hun ønskede at sige et eller andet til ham, men intet kunne undslippe hendes læber.
ERina lod Cloud gå ud i bad hvor hun forsat så ned i gulvet. "I skal ikke betale eller gøre noget, i er her og jeg skal nok tage mig af jer imens i er her.... I det mindste til Cloud kommer på benene igen, til han er klar til at leve igen." Lød det lavt fra hende, inden hun rejste sig fra gulvet. "Du kan sove i sengen sammen med mig, så kan Cloud sove på sofaen medmindre du hellere vil sove med Cloud?" Lød det lavt fra hende. De to havde kendt hinanden i lang tid, måske Mina derfor hellere ville sove med Cloud i stedet for hende.
Hun gik kort mod badeværelses døren hvor hun kort satte sin hånd på døren.... "Jeg..." Hun så kort mod Mina hvor hun sendte hende et kort smil inden hun gik ind til Cloud. "Hey Cloud.... Skal jeg vaske din ryg?.... Jeg har trods alt et badekar hvis det er." Lød det blidt fra hende, hvis han sagde ja ville hun fylde badekaret op med vand.

Næste dag ville Erina meget tidligt om morgen have iført sig tøj og sko, hun havde skrevet en lille seddel og sat på toilet døren. >>Ude for at arbejde, har købt brød og smør til jer... enjoy.<<
Hun var taget hen til sin butik hvor hun her måtte fyre Cassy, undskyldte og forklarede kort situationen inden hun selv begyndte at arbejde. Hun fik dog samtaler til Cassy så hun ikke ville ende på gaden, men i stedet arbejde andre steder.
Erina brugte derfor sin tid i forretningen, snakkede med kunderne og forblev der til natten faldt på. Hvor hun kom tilbage med noget aftensmad. "Hey..." Lød det lavt fra hende, hvor hun gik til sit køkken og begyndte at lave kartofler med to gode bøffer og sovs til Mina og Cloud. "Jeg har spist, så jeg laver bare noget til jer to." Lød det blidt fra hende, mens hun forberedte maden til dem.

Mina lyttede til Erinas ord. Det kom en smule bag på hende, at hun ikke ville have noget for at de boede der. Trods alt kunne Mina finde et sted at tjene pengene ind. Det burde hun da i hvertfald kunne. ”Tage dig af os? Vi er voksne Erina, vi skal da være med til at forsøge husholdningen... Jeg kan i hvert fald gøre hvad jeg kan.” Hun gik og tørrede sit røde hår af i håndklædet. ”Du og jeg deler bare sengen... jeg tror ikke Cloud har lyst til at ligge ved siden af nogle af os.” Hun løftede på skuldrene efter sine ord. ”Det er selvfølgelig bare en spekulation.”
Som Erina gik hen til døren, så Mina kort hen på hende, for derefter at smile blidt til hende og sætte sig på sofaen. Tanken om alt der var sket gav hende så dårlig mave... for ikke at sige hun skulle forklare Cloud på et tidspunkt hvad der var sket med hans søskende.
Så snart Cloud hørte Erina, rejste han sig fra brusekabinen og fjernede sine tåre. Hendes blide stemme beroligede hans urolige sind. ”Ja, det ville være dejligt...” Her tog han et håndklæde, som han stoppede bruseren og begav sig hen i badekaret. Han vidste at hun gjorde det af venlighed. Det eller så havde hun brug for at snakke med ham. Hans mave vendte sig. Hun havde set det ske... det var han sikker på... Zack og Adri... hun havde set det ske. Her lagde en hånd op imod sin mund, lænede sig lidt frem og tog dybe vejrtrækninger. For at berolige sig selv, kastede han vand op i hovedet. Det og for at skjule de tåre der var begyndt at nærme sig. ”Uhm... hva så... hvorfor den sådan træng til at vaske min ryg?”

Natten havde været forfærdelig. Han kunne ikke sove takket være mareridtene. Og det værste af dem, vågnede han op i hver gang og kunne ikke slippe væk fra. Dog havde det rent faktisk lykkedes ham at få noget søvn, siden han ikke bemærkede at Erina smuttede tidligt om morgenen.
Sedlen smilte han blot af. Han spiste et stykke franskbrød, før han smuttede ud af døren, uden at informere Mina. Han tænkte ikke helt klart.
Uden at tænke sig den mindste smule om, gik han op til dæmonernes palads, for at stå ansigt til ansigt med James. De andre dæmoner fulgte efter ham, sørgede for at han ikke gjorde James ondt, som de viste ham derind.
Cloud forklarede situationen til James. Han erklærede det hvide flag. Dæmonerne havde vundet, krigen var ovre og deres sejr havde været stor. Lola stod og lyttede til det hele med øjnene på vej til at løbe i vand. Det kunne ikke have været James dæmoner. Det nægtede hun at tro på. Det må have været andre... det måtte det være.
Mere sagde Cloud ikke, han bukkede for James, for derefter bare at forlade stedet uden et eneste ord mere. Hvis James ønskede at slå ham ihjel, så var chancen der og lige nu... kunne Cloud ikke være mere ligeglad. Forvirret så de andre dæmoner efter ham.
I det Erina kom hjem, havde Cloud heldigvis kommet helskinnet hjem, men ikke uden at få en skideballe fra Mina.
Mina gik ud til hende i køkkenet, indsnuste den dejlige duft af mad og smilte til Erina. ”Det dufter godt, hvad har du selv spist?”
Her kom Cloud ud i køkkenet og betragtede også hvad Erina var i færd med.

"I know, jeg vil bare helst have at i to kommer på benene igen, mest Cloud. Ligenu har han brug for omsorg efter det, ellers ender han sikkert med at falde i et sorthul, så hvis jeg starter med at arbejde og du så passer Cloud er det nok meget godt... I vil sikkert kunne muntre hinanden op." Lød det kærligt fra hende. Hun ville nok mest have at Mina var der for at beskytte Cloud, hans familie var død hvem vidste om de ville komme efter ham snart.
"Forståeligt." Lød det blidt fra hende.
Erina så kort væk, hun kunne selvfølgelig ikke se han havde grædt, da han var våd. Hun vaskede ham selvfølgelig på ryggen så snart han satte sig. Hun vaskede hans ryg med en svamp og lod den køre i cirkler uden at presse for hårdt selvfølgelig. "Følte bare ikke du skulle være alene for at være ærlig." Lød det blidt fra hende. "Hvis du har behov for at snakke, så sig gerne til." Lød det lavt fra hende.

I det Cloud kom til James sad han på tronen og stirrede lidt på ham, han havde hovedet i sin ene hånd og skappede ellers af. Han så lidt kækt på ham, mens han så ham sænke hovedet og nu snakke om at afslutte krigen. Dog da han snakkede om at hans familie var blevet dræbt osv blev James's ansigtsudtryk meget koldt.
James lod ham gå, men man kunne sagtens mærke at han var vred over dette. Så snart Cloud havde efter ladt dem ville han omgående snakke med folk om de vidste hvem der stod bag det, hvad der var sket og navnene på de folk der havde gjort det.
Erina sendte Mina et kærligt smil da hun kom hen til hende. "Jeg spiste bare lidt brød på arbejdet, så... men hey jeres mad er snart færdig, i tager vel her oppe." Lød det blidt fra hende, hvor hun fandt nogle tallerkner og øste op til Mina og Cloud. "Here you go."

Mina lavede en trist grimasse, hvorpå hun ellers nikkede til Erinas ord. Hun havde stadig brug for at sluge alt hvad der var sket. Hun lagde armene på kors og så ud af vinduet. ”Du har vel nok ret.. men hvis du virkelig får penge problemer, så må du altså lige informere Cloud og jeg. Trods alt, er vi ikke de eneste to som går dette igennem. Det gør du også.” Hun lagde en hånd på Erinas arm og så hende i øjnene med en varm glød. ”Du må endelig ikke hakke dig selv ned eller slide dig selv op... okay?” Der var alvorlighed over hendes ord. Hun ønskede virkelig at Erina skulle sige til, hvis der var noget som endte med at gå hende på.

I det Erina begyndte at vaske hans krop, lukkede han nydende øjnene i og lænede hovedet tilbage for at slappe af. Det lykkedes ham rent faktisk at slappe af. Hendes hænder var så varme, så bløde, det var som om hun vaskede alting væk. Lyden af hendes varme stemme der snakkede, gjorde at han åbnede sine øjne igen og smilte svagt.
”Zack og Adri...” lød det så hæst fra ham. Hans krop stivnede op som deres navne sad på hans tunge. ”Hvad skete der med dem?” Han ville vide det. Også selvom det gjorde så ondt. Han var nød til det.

Mina nikkede til det Erina sagde om at hun havde spist. De begge to tog imod maden med et smil og et tak. Herpå gik de hen og satte sig for at spise. Cloud fortalte dem at han havde afsluttet krigen med dæmonerne. Gået op til dem med det hvide flag og viftede overgivende med det. Mina skældte ham ud for bare at gå op til dæmonerne, bare sådan, men han viftede bare opgivende med en hånd. ”Jaja, Mina... jeg ved det godt. Du har allerede sagt det.” Han tog en ordentlig mundfuld af maden og så nu væk fra dem begge. ”Hvordan var din dag Erina?” lød det kærligt fra Cloud. Han så nu hen på hende. Her skabte han øjekontakt med hendes dejlige røde øjne.

"Ja... Men i kendte dem bedre så jeres tab er hårdere end mit...." Lød det blidt fra hende, dog også lavt. Hun havde det skidt med dette, men hvem havde det ikke skidt med døden i billedet. Da hun rørte hende så hun lidt overrasket på hende, dog trist. "Bare rolig, jeg skal nok passe på med ikke at slide mig selv ihjel." Lød det kærligt fra hende. "Bare rolig, jeg har min egen butik så jeg burde kunne klare dette." Lød det blidt fra hende.

Da han ønskede at vide hvad der skete med hans søskende så Erina kort ned i vandet. "Jeg ved ikke hvad der skete med Adriana, da jeg så hende var hun allerede død. En mand sad hos hende og var tydeligvis oprevet, meget, så meget at han begik selvmord..... Mens han havde hende i sine arme, det virkede som om Zack kendte ham...." Lød det lavt fra hende, man kunne høre at hendes stemme blev lidt hæs som et tegn på at hun blev oprevet.
"Zack han... uhmmm... han...." Hun kunne virkelig ikke få det sagt, det gjorde ondt og billedet af det hele var forfærdeligt. Hun følte sig stadigvæk mega dårlig, beskidt og kvalmende over det. Hun trak her hans hoved en smule tilbage, hvor hun kyssede ham dybt. Hun følte for omsorg og den eneste måd hun kendte dette var sex.

Både Mina og Erina blev oprevet over at han enlig havde gået til den race der havde myrdet hans familie og alene. Han skulle være så klog, men ligenu var han jo dybt idiotisk, de kunne have myrdet ham og hvis han var død af det, hvem skulle så tage sig af vareulvene, hele den kongelige familie ville være udryddet.
"Den var fin nok.... Dog måtte jeg fyre Cassy, da det er for dyrt for mig at have en ansat nu når jeg ikke får løn fra slottet længere." Lød det blidt fra hende. Hun sad og drak vand, det var nemmest og billigst at bllive mæt på, plus så ville hun i det mindste være tæt på dem og social med dem begge.

Mina rystede på hovedet. ”Sorg er sorg. Den gør ondt på alle...” Hun smilte varmt og gik ellers ind på soveværelset, for at ligge sig til rette og bare... forsøge at sove. Forhåbentlig var hendes kæreste uskadt. Måske han bare var stukket af selv og kunne ikke finde hende. Det var utroligt hvordan man kunne gå fra at have alt, til at have intet, på så få sekunder. Hun forsøgte at gemme sig væk under dynen.

Hjertet kunne knuses uadtallige gange. Det var Cloud hundrede procent sikker på. For så snart hun nævnte at Adri var død allerede dengang hun fandt hende, knuste hans hjerte på ny. Han så ned i vandet, legede med det og kunne ikke få sig selv til at se op på hende. Han kunne ikke få ordene ud. Desuden vidste han ikke hvad han skulle sige. Han havde ikke rigtig noget at sige. Hvis han gjorde, ville han bare lade tårene rende ned af sine kinder.
Som han ventede på at høre Zacks skæbne, var han klar til at lade hjertet blive knust igen. Men, det kom aldrig. Hun kunne ikke få hans fortælling frem. Det var garanteret sket på den mest forfærdelig tænkelige måde. Her hev hun hans hoved bagud og kyssede ham. Hendes kys var så dybt og drømme vækkende. Men, lige nu... kunne han ikke... han kunne ikke finde lysten.
Dog, kyssede han hende tilbage, men trak ellers lidt væk igen. Her så han frem for sig. ”Sorry.” det kom ud som en lille mumlen.

Han vidste godt at han havde været idiotisk. Han indrømmede også gerne at han ikke havde tænkt det helt igennem. Det kom ikke som et chok. Men, nu lige nu. Ville han bare gerne glemme det.
Som hun nævnte at hun måtte fyre Cassy, lavede han en trist grimasse. Det var en skam at hun var nød til at fyre en som nok havde været en del af butikken i noget tid.
”Vi skal nok få styr på det hele... det lover jeg Erina...” han smilte kærligt til hende. Hun skulle nok være den konelig skrædder igen... først skulle der bare lige være styr på tingene igen.

Erina valgte ikke at kommentere på Mina's ord. Hun vidste godt at alle led, men hun kunne i det mindste vare den der havde det bedst med det hele. Eller virkede stærkest mentalt omkring alt dette.

Erina kunne af en grund bare ikke få sig selv til at sige det, men det at han træk væk fra hende gjorde hende så lidt trist. Hun havde behov for den omsorg, selvom det virkede underligt. Men hun kunne ikke få sig selv til at gøre andet end at se lidt væk. Hans undskyld gjorde det dog værre.
Dette gik hende til at køre neglene lidt blidt ned af hans ryg. "Zack døde af en dæmon der stak ham ned bag fra." Lød det lavt fra hende, hun nussede hans ryg en smule mens hun vaskede den af. Kun enkelte gange lod hun vandet blive løftet op og skyllet sæben af hans ryg. "Hvis du har behov for et kram, sig til.. det kan godt hjælpe enkelte gange." Lød det blidt fra hende.
Man kunne dog godt mærke på hende at hun var en smule flov over at have kysset ham.

Erina sendte Cloud et lille smil, for at sikre ham at hun hørte ham. Hun drak ellers bare vandet og så lidt rundt. "Det går nok... Hun var meget forståelig og jeg fandt hende et andet job hos en af de lokale skrædder. Jeg skrev dog at du havde anbefalet hende, såååå.... Hvis det bliver bud efter et brev fra dig, ville det så være et problem?" Lød det lidt undskyldende fra hende.
"Jeg synes bare at det er meget skidt hvis hun ikke kan få et job og selv ender i økonomiske problemer på grund af det, jeg startede jo selv butikken op så det skulle nok gå med bare mig, men økonomisk ville jeg ende i problemer hvis hun stadigvæk skulle have løn." Hun prøvede at være lidt undskyldende, så han forhåbentligt ikke ville sig nej til at give anbefalingen.

Cloud var Ikke sig selv. Han var ikke i humør til sex. Selv ikke nu hvor han sad nøgen i badet, med en Erina der heller end gerne ville tage ham i savn, få ham til at glemme alt. Men… han kunne ikke få sig selv til det. Han kunne ikke komme i det humør. Men i det han afviste Erina, kunne han godt mærke at hun var blevet en smule flov, men heldigvis ikke nok til at hun trak fuldkommen væk fra ham. Hun blev ved med at nusse hans ryg, beroligende og som i en betryggende hentydning til at det hele nok skulle gå.
Som hun nævnte Zacks død så han det hele ske for ham. Hans yngste bror… hans familie… han kneb øjnene sammen, bed sig i læben og knap nok havde hun nået at tilbyde sine kram, før han vendte sig om og trak hende ind i et kram. Fuldstændig ligeglad med at han var nøgen. Han krammede hende hårdt ind til sig. Langsomt ville hun kunne mærke hans krop ryste i små hulk. Han gemte sit ansigt væk i hendes skulder. ”Zack…” han knugede Erina ind til sig. ”Væk… dem alle sammen…”

Cloud smilte til Erina og rystede blidt på hovedet. ”nej, det vil bestemt ikke være et problem… jeg kan sagtens anbefale hende til en anden skrædder.” Cloud forstod trods alt godt hvorfor Erina måtte fyre sin assistent. Der var ikke længere penge til at hun kunne have hende rendende. Forsigtigt spiste han af maden og så ned i bordet imens. Bagerst i hans sind lod han godt mærke til at Mina snakkede videre med Erina. Deres stemmer var som spøgelser omkring ham. Han lod gaflen hvile i sin mund og så nu op fra bordet. Stadig kunne han se James sejrssmil for sig… han sukkede og rejste sig fra bordet.
”Hvis i vil have mig undskyldt,” han smilte kærligt til dem og gik ellers hen i sofaen. Her satte han sig med en bog og i en anden hånd havde han en notesbog. Ivrigt begyndte han nu at sidde og skrive noter.
Mina sukkede og så hen på Erina. ”Hvad skal du så i aften?”

Erina blev en smule overrasket over at han pludselig vende sig om og krammede hende tæt ind i sig. Hans kram var varmt og trygt men også en smule hårdt. Et tegn på at han havde mange følelser lige nu der strammede sig an. Hun så lidt overrasket mod muren inden hun lagde armene omkring ham og lod sig presse imod hans nøgne krop.
Da hun mærkede at han græd knugede hun sig selv endnu tættere på ham. Hun klappede ham blidt på ryggen og forsøgte at trøste ham en smule. Hun havde ingen ord og måtte nok også indrømme at hun følte tårerne presse sig på.
Hun holde dem dog tilbage, hun ønskede ikke at græde selvom det pressede sig sådan på. I stedet bed hun sig bare i underlæben og holde sig tæt ind til ham, indtil han faldt tilro og endnu engang var klar på at forsvinde ud fra badet.

Erina sendte ham et lille smil, hvor hun ellers sad med sit vand og så dem spise. Sulten pressede sig en smule på, dog ikke nok til at maven rumlede eller at hun fik det skidt.
Samtalen fortsatte hos Mina, hvor Erina bare snakkede med hende. Hun så dog tilfældigt mod Cloud da han rejste sig op og gik. Her nikkede hun kort til ham. "Ok... Jeg sætter dine rester ind i køleskabet hvis det er ok. Så kan du bare tage dem hvis du bliver mere sulten." Lød det blidt fra hende.
Da Mina spurgte til Erina så hun mod hende med lidt trætte øjne. "Arbejde, jeg har nogle bukser der skal lægges op og en habit jakke der er revnet som skal lappes. Bare nogle enkelte ting, men jeg laver dem i butikken så i to kan sove hvor jeg ikke holder jer vågen." Lød det blidt fra hende
"Jeg tror jeg smutter nu faktisk, så kan jeg komme hjem inden det bliver alt for sent." Lød det blidt fra hende. Hun rejste sig langsomt op igen.

I det Erina nævnte at hun skulle arbejde igen, løftede Cloud på et øjenbryn henne fra sofaen af, som han så hen på hende. ”Nu igen? Du laver ikke andet end at arbejde.” han så ned i sin notesbog og skrev nogle noter ned.
Mina sukkede opgivende. ”Ingen af jer laver andet end at arbejde.” hun legede i kedsomhed med en hårlokke. ”Måske vi skulle lave noget sammen i aften?” hun så fra den ene varulv til den anden. Hun vidste godt at kongefamiliens død tog hårdt på dem begge, men at de pakkede det væk hjalp dem bestemt ikke.
Cloud rystede på hovedet hvorpå han blot mumlede: ”Sorry Mina.”

Flere måneder var nu gået siden dødsfaldet. De tre venner levede et trist lille liv, der ikke kunne finde glæden, lige meget hvor meget de søgte. Konstant var Erina på arbejde og Cloud var altid ude, ikke til at finde, indtil han kom sent hjem på aftenen. Træt og ikke i humør til at snakke.
Mina var ved at blive skør. I det både Erina og Cloud var hjemme, slog hun ned i bordet og så fra den ene til den anden. ”Fra nu af… laver vi noget sammen hver dag!”
Cloud sukkede og lagde sin notesbog fra sig. ”Og hvad skulle det dog være kære Mina?”
Irriteret sukkede Mina. ”Jeg ved det ikke… alt jeg ved er at Erina har brug for en pause!”
Cloud så her spørgende hen på Erina.

Erina så kort mod Cloud. "Jeg har brug for at arbejde, for at tjene penge så vi alle kan spise.. I må have lidt tålmodighed..." Lød det blidt fra hende. "Vi kan lave noget sammen en anden gang, men jeg har brug for at arbejde lidt, så... I to må hygge jer uden mig i aften" Hun sendte Mina et kort smil inden hun gik mod døren.
Hun så kort tilbage. "Sorry." Lød det lavt fra hende inden hun lukkede døren bag sig og gik tilbage til arbejdet.
Hvis hun tog mere arbejde ind, skulle hun arbejde om natten, hun kunne arbejde og arbejde, på den måde tjente hun gode penge... kørte sig selv helt ned men hun kunne klare det alligevel, bare lidt ekstra arbejde. I stedet for kun at lave 7 par bukser kunne hun helt sikkert nå at sy 20 par på en nat, hun ville ikke få meget søvn men det var fint. Søvn kunne købes væk... sælges for at være præcis.
https://www.pinterest.dk/pin/824651381744125730/ Outfit.

Flere måneder var gået, de havde endnu ikke spist sammen siden det mest traumatiske i hendes liv var sket. Hun stod denne morgen og så på sig selv i spejlet ude på badeværelset. Hun var blevet sygeligt tynd. Måden at skjule det på var at tage en lang kjole på der ikke viste mange former og selvfølgelig skjulte hendes arme, samt ikke var nedringet så man ikke kunne se hendes kraveben.
Samt et forklæde der kunne få det til at se mere ud som om hun havde lidt sul på kroppen.
Hun sukkede blidt og gik ud fra badeværelset, for kun at høre mine råbe lidt op om at være mere sammen, Erina så lidt overrasket på hende.
Erina satte hovedet lidt på skrå. "Jeg har ikke brug for en pause, jeg har det fint, men... Hvis vi skal lave noget må det være i aften, jeg skal på arbejde inden da... Hvis du virkelig gerne vil lave noget sammen så kunne det være rart at du ved... gøre rent i butikken, det kunne i begge to gøre. Mens jeg arbejder, jeg synes det ville være en rigtig god ide." Lød det drillende fra hende.
Hun slog her håret væk og gik mod døren. "I bestemmer selv hvad i gør, men ellers ses vi i aften, vi kan måske spise aftensmad sammen." Lød det blidt fra hende, hvor hun så tilbage på dem i døren.

Cloud var ikke blind. Han kunne godt regne ud at denne tragedie havde taget meget på Erina også. hun spiste ikke særlig meget. Udsultet stod hun der, arbejdede hende selv til døde og forventede at hverken ham eller Mina ville opdage noget. Som hun foreslog at de skulle lave noget sammen, kom Erina ind på at de kunne gøre rent, hvilket fik varulvekongen til at himle med øjnene.
”Det altid arbejde med dig,” mumlede han og rejste sig op. ”Men fint… hvis det er den eneste måde du syndes du kan finde tid til os, så lad os gøre det.” Før Erina kunne nå at sige ham imod, iførte han sig sin jakke og gik hen imod døren. Opgivende, med en sød lille mine på hendes ansigt, så Mina efter ham og sukkede derefter. ”Rengøring jaaaayyy.”
Hun rejste sig nu også op. Begge fulgte de nu med Erina ned i butikken.
Det var langtid siden Cloud havde været her. Med et smil så han sig omkring og tjekkede noget af de nyeste mandlige klæder ud.

Erina klikkede kort med tungen. "Undskyld, men jeg den eneste af os der rent faktisk arbejder." Lød det drillende fra hende. Dog da han sagde at de ville gå med, rystede hun på hovedet.
"Det ok, i behøver ikke, lad os hygge i aften efter arbejde.... Jeg forsøger at komme tidligt hjem, måske med lidt hygge snacks huh?" Lød det kærligt fra hende.
Hvis de gik med på det, ville de fortryde det. Hun ville nemlig først komme hjem igen til midnat med lidt frugt og grønt.
Hvis de ikke gik med til det, sukkede hun dybt og gik sammen med dem til butikken.
Så snart de begyndte at kigge rundt, ville hun gå forbi dem og finde en kost, samt nogle klude. Hun gav Cloud kluden og Mina kluden. "Her, Cloud du kan begynde med hylderne på højre side.... Mina, husk og ryk tingene og kasserne, samt stativerne når du fejere. Bagefter kan du vaske gulvet." Hun gik derefter til baglokalet igen, for at finde symaskinen frem og pakke den ud, for at kunne begynde at sy nogle bukser og kjoler ind.

Erina rakte ham kluden. Hvilket kunne ligeså godt have været den sjældneste blomst for Clouds vedkommende. Han stod og stirrede på den, derefter på hende og derefter ned på kluden igen. her gjorde han et løft på skuldrene og gik ellers rundt for at rengøre, så godt han nu kunne. Han havde aldrig rengjort før. Så, man kunne ikke just prale med at han gjorde det ordentligt. Hvilken Erina ville kunne høre Mina skælde ham ud over, ude fra hendes baglokale. Hun ville også kunne høre Cloud der irriteret svarede sin vagt igen. en sjov lille knurren som kun han kunne komme med.
Da butikken åbnede, klokken klingede, bød Cloud den unge dame velkommen, hvilket gav hende en smule røde kinder. Hun gik herefter en smule genert hen til Mina. ”Har du… har du set Erina?” nervøst legede hun med sine lange, lyse hårlokker.
Mina smilte og gik ud i baglokalet til Erina. ”Der en som spørg efter dig.” Hun smilte blidt til hende.

Erina sukkede dybt over Cloud og Mina's samtale. hvorfor kunne han ikke lytte til Mina uden at svare igen. Hun gabte enkelte gange og grinte over visse ting de sagde. Sure de skændes, men det var sjovt at Cloud var så ufattelig dårlig til at gøre rent.
Da døren klingede begyndte Erina allerede at slukke symaskinen og pakke tingene lidt væk, så hun var sikker på at det ikke ville gå i stykker hvis en af de nye kom ind og gjorde noget forkert.
Hun gik roligt ud og nikkede til Mina.
"Hej... Hvordan kan jeg hjælpe dem miss." Lød det kærligt fra hende, hun havde et blidt smil på sine læber og et kærligt glimt i øjnene. "Noget tøj? Nogle ændringer på tøj?" Lød det kækt fra hende.