Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Hvordan kunne man kende en pirat over hovedet, tja, udover tøjet, var pirater enlig ikke voldsomt i øje faldende. Derimod denne lille gruppe på ca 6 personer, samt kokken, der tilberedte de forskellige ting. Naaah De skiftede lidt til at lave mad, udover Alex. På trods af at være den første kvindelige kaptajn, var hun meget værdsat af de andre, dog ikke omkring maden. Hvis de havde problemer omkring mad, var Alex i hvert fald ikke en af dem de tvang ned i kælderen, for at tilberede en senere uspiselige suppe.
Hun havde enlig meget nemme regler. Når de plyndrede, skulle de hver i sær have mindst 3 poser fyldt med genstande, og andre ting de ville kunne tjene på. Havde de intet, var det et tegn på at de enden bare var løbet rundt som idioter, og måske havde voldtaget nogle. Dette blev oftes straffede med ideer fra de andre. Måske tortur, eller hvis de var kreative, var det arbejde. Kom tit an på om hvad de følte for, hvis Alex derimod vidste at en af mændene havde voldtaget, slog hun dem normalt bare hurtigt ihjel. Hvorfor ikke, hvis de følte at det var ok at voldtage en kvinde, ville de sagtens kunne gøre det mod hende, hvilket ville bringe hendes situation i problemer. Så hvorfor ikke bare myrde dem, i stedet, og helst foran alle. På den måde ville de aldrig rigtig gå imod hende.
Alex havde det som altid godt med alle, hun kunne snakke med alle og var en smule hård, samt ret voldelig - Det var trods alt forbrydere hun arbejdede med. Alle havde lidt et job.
Alexs var selvfølgelig at bestemme, og vælge hvad der skulle ske, ikke at hun ikke var til at diskutere med, så længe man holde respekten for hende, var det fint. Kath derimod, var den der havde styr på reparationerne på skibet, hvilke materialer de havde brug for, hvis noget gik i stykker, og hvilke reb der skulle sidde hvor, samt hende der holde styr på våbnene. Yuuka, var mere eller mindre hende der var over alt, hun gik i køkkenet, hang ud med de andre. Dog var de alle sammen dem der tog ud og plyndrede/myrdede. Kun fire fik lov til at blive tilbage, og andre gange lod de bare skibet stå.
Denne gang var alle afsted, mens de tog mod havnen, i den mindste by, dog rigeste by der var - Sad alle omkring et bord, Alex legede en smule med sin pistol, mens de andre polerede sine sværd og dolke. "Vi har været på havet i 2 år, hvor vi endnu ikke har mistet nogle, og de skibe vi er kommet forbi, har af en grund været lastet med en del ting... Hvilket gør mig gavmild, for en gangs skyld." Alex lagde pistolen på bordet. "Så en belønning er fantastisk, i dette løb. Hvis i alle kommer med mindst 3 poser, af brugbare genstande, så har i lov til at beholde en ting, men kun en ting." Hun rejste sig op, og så kort mod Xander. "Og Ja Xander, en person er ok... Men hvis de skaber for mange problemer, så kender du reglerne." Hun gik ud på dækket, inden hun så mod de andre.

Panik i gaderne skabte sig hurtigt, blodfyldte var de som sådan også. Hæren kom imod dem, mens de plyndrede alle huse, folk omkring dem skreg og løb rundt, i håb om at komme forbi. Hvilket skabte en stor frygt i Rose, hun låste døren, og så rundt. For en gangs skyld var hun lykkelig over at hendes far var på forretningsrejse. Mens Joaquin var oppe på sit værelse, hun burde... Hun burde gemme sig, i et skab måske, eller. Nej hvis de fandt Joaquin, ville de sikkert myrde ham, det var normalt Joaquin var en mand, mænd blev tit myrdet meget grufuldt når det kom til pirater!
I det døren blev sparket ind, væltede hun lidt tilbage, hvor hun hurtigt greb en kost, og slog den fremmede i hovedet hurtigt!

Josh, River, Jacob, Joaquin og Xander:

         

Jacob var den der opdagede, at de var tæt på og inden længe ville de kunne føle jorden under deres fødder, høre lyden af sand knase og dufte den fantastiske duft af frisk kød. Så frisk kød der nu blevet lavet, siden solen forlængst var gået ned og befolkningen højst sandsynlig var gået i seng. Han smilte for sig selv, tog fat i rebene og lod sig selv let som ingenting glide ned af det. Her landede han på dækket, lige foran River, der bare hvæste af ham og derefter klappede ham på skulderen, med et grin på læberne. Som sagt kom de alle ret godt ud af det med hinanden, der var ikke noget drama og det kunne man håbe at der aldrig blev. Jacob klukkede selv og gik derefter hen til Alex, så hende over skulderen og bare synet af land, fik maven til at rumle af spænding, for ikke at sige sult. De havde ikke rigtig fået ordentlig mad i to måneder nu. Sådan gik det når man løb tør og man var hundrede år væk fra land. Men, nu var de her.
I det River gik forbi Yuuka, klappede han hende bagi og så snart hun ville se hen på ham, ville han blinke til hende og ellers kravle op af skibets rebstige. (ved ikke hvad det er kaldt xD!)
Xander var ligeså spændt som Jacob, specielt efter Alex sagde, at de kunne beholde lige det de ville, som en lille lønforhøjelse. Af lykke, løftede han en knytnæve op imod himlen og råbte: WOHUUUUUU!
Det var lidt en tradition at han gjorde det, inden de drog ind på land og der var bestemt ingen af dem der brugte den nemme vej ned. Alle hoppede ud fra skibet, landede i det lave vand og løb ellers igennem mørket, med vandet piskende om der fødder.

Xander havde fundet sig et fint lille hus. Det var nok ikke det med de smukkeste ting, men hey, der var sikkert noget nyttigt derinde og det havde han tænkt sig at finde. Ikke så langt fra ham, gik Kath og var sikkert selv i færd med at finde det hun nu ønskede at beholde. Rundt omkring dem var skrigene som en koncert, højt og larmende, ikke til at gå væk fra, lige meget hvor du gik hen. Han smilede svagt ved tanken, lige til han smadret døren ind, kun for at blive ramt i hovedet med en... Kost.. Virkelig? Ham som lige frygtet det værste, i det sekund han i sin øjenkrog bemærkede, at noget ville blive smadret ned i hans hoved.
Da han så hen på sin fjende, fik han øje på en dejlig tøs, der fik ham til at smile. Et stort smil der spredte sig helt op til hans blå øjne.
"Ser man det," sagde han klukkende og fortsatte med at gå videre ind i huset. "så du er beskytteren af dette lille hus huh?" Imens han gik og snakkede til hende, med den hæse og ret forførende stemme han bar, gik han og tog de forskellige pyntegenstande ned i en taske. For ikke at sige de guld mønter der nu måtte ligge fremme.
Han gik kort efter hen til Rose, så op og ned af hende, hvorpå hans smil blev større og større. "jeg beholder dig!" Før hun havde nået at skulle have sagt, kastede han hende over skulderen og var egentlig klar til at gå, da en ung mand kom løbende og sprang på Xander.
Han tabte derpå Rose og måtte nu slås med denne latterlige mand, der var ingen anden end Joaquin!
"Du rør ikke min søster!" råbte Joaquin vredt, uvidende om at han lige havde taget en slåskamp op imod en pirat!
"Kath!" råbte Xander irriteret. "Dræb ham her for mig!"

Yuuka og Kath, var lykkelige. De havde manglet mad så længe, at de efterhånden var begyndt at lave brød og fangede fisk, mens de ellers gik lidt rundt. To gange, i to måneder, havde de kabret et andet skib, men desværre med mest alkohol. Hvilket var herligt, de elskede alle at drikke, udover Jacob. Men... Mad havde også været fantastisk, så det at komme tæt på land igen, fik det helt til at citre ved alle. Altså, lige til River slog Yuuka i røven, hvilket fik hende til at lave et meget højt skingrende lyd, der fik hende til at sætte begge hænder på hendes bagdel, inden hun så mod ham. "RIVER!" Lød det irriteret fra hende, hvor hun kort så sig omkring. De var klar, snart! Hvor fantastisk, maden gjorde det hele bedre, bare tanken. Pyt med at han rørte hendes røv, men han kom til at høre fra det... når de var alene, hun smilte kækt for sig selv.
Alex elskede dette. Alle virkede altid så glade, for ikke at snakke om at de altid var så livlige. Hun elskede seriøst disse ting. Hun sprang med dem i vandet, havde en pistol i sit hylster og en klinge ved sin hofte. Hun løb sammen med de andre, mens hun begav sig videre i vandet, altid den første afsted.

Rose stirrede hårdt mod Xander, i det han bare valgte at vandre ind og gå videre. Seriøst, kunne han ikke bare se hende som en smule skræmmende, hun havde et våben. Ja, måske det ikke lige ville slå ham ihjel, men stadigvæk. Det måtte da gøre ondt. "Eh! S-Stop, du kan ikke bare... Grrr." Hun slog ham endnu engang i hovedet med kosten, forsatte som sådan hele tiden med at slå ud efter ham. Hun måtte dog træde tilbage, da han begyndte at gå mod hende, mens det forførende smil kun blev større. Hun adskilte kort sine læber, inden hun greb et par puder og kastede efter ham, mens hun forsøgte at komme væk fra ham. Beholde hende, hvad betød dette. Burde hun være bange, hun følte hurtigt sig selv blive svunget over Xanders skuldre, hvor hun sparkede en smule og slog ham i ryggen. "Slip mig! Sæt mig ned! Joaquiiiiin!!" Hun så sig omkring. Det at hun kun fik lukket sine øjne, før hun lå på gulvet og rodede rundt, fordi Joaquin var hurtigt der for at beskytte hende! Rose rejste sig hurtigt op igen, dog nåede hun ikke langt, før Kath nu stod i døren, havde slået Joaquin i nakken med sit sværd, så han faldt om. "Dræbe ham?! Jeg tror jeg beholder ham.. En fyr der kan få dig til at skrige mit navn, er det værd." Hun så kort mod Rose, i det hun rettede sit sværd mod Rose. "Men jeg ønsker ikke hende." Hun løftede Roses hoved, ved at sætte dolken under hendes hage.

River elskede at drille Yuuka og det vidste hun udmærket godt, om de så var alene eller ej. Dog måtte han indrømme at når de var alene, blev hun drillet på en helt, helt anden måde og han havde endnu ikke hørt hende brokke sig over det. Han klukkede ved tanken. Det måtte dog vente. De var nu på vej ind mod land og tiden var endelig inde til at skabe en del ballade!

Xander måtte indrømme, at han var underholdt af den måde hun konstant forsøgte at forsvare sit hjem på, om det så var med puderne eller kosten. Der var dog ikke flere ting i huset der var brugbart, derfor var tiden nu inde til at smutte og han ville have hende med sig. At en latterlig bror skulle komme imellem dem, havde han ikke lige set komme og så var det åbenbart tid til at slå ihjel alligevel. Eller, det troede han, Kath ville åbenbart beholde ham og slå hans pige ihjel.. Som om hun fik lov til det!
Han rejste sig fra gulvet, børstede støvet fra det beskidte gulv af sit tøj og knurrede af Joaquin, der lå besvimet på gulvet. "Ha, jeg vidste det, du har altid ønsket at høre mig skrige dit navn," sagde han klukkende til hende. Hurtigt fjernede han dog klingen fra Rose hals. "Nope, jeg vil beholde hende.. vi snupper to søskende, det er tit en svaghed.. det kan vi udnytte.." Før Rose kunne nå at sige noget, slog han hende i nakken, så hun ville besvime ned i hans arme.

Josh så ud af vinduet. Skrigene havde vækket ham og nu gik både ham og hans mor uroligt rundt. Tjenerene låste dørene, imens de konstant insisterede på, at Josh og Lola burde gemme sig i skabene. Det kunne de dog glemme, Josh havde i sinde om at beskytte hans mor og bekæmpe de latterlige pirater, hvis de overhovedet havde i sinde om at komme herind.
Han gik alene rundt i stuen, samlede sine dolke sammen og var klar til kamp, hvis det nu gik hen og endte i kamp. Svagt pustede han ud og så sig omkring.. Det var som om at der var noget eller nogen der holdt øje med ham.

Hvordan skulle Yuuka lige forklare alt dette, hun elskede at han drillede hende. Men på samme tid hadede hun det lidt. Var det underligt, eller burde hun bare forsætte dette forhold, med River, hvor hun derimod havde ham i hadet, og på samme tid havde det fantastisk sammen med ham.

Kath så mod Xander, hvor hun smilte kækt til ham. "Ja selvfølgelig, jeg ønsker at høre alle skrige mit navn." Hun smilte kækt til ham, mens Rose derimod så en smule skræmt mod dem. Hvorfor skulle de også være her, fantastisk de ville blive myrdet, for ikke at snakke om at de var i gang med stjæle alt. Joaquin var slået ud, de ville alle dø, enden det eller solgt som slaver! Hun bed sig kort i læben, hvor hun pressede sig selv mod væggen, hvor Kath så irriteret mod Xander, da han slog klingen væk. "Seriøst... oh... okaii." Hun så kort over skulderen, og gik mod Joaquin. "Ve... " Mere fik Rose ikke sagt, før hun blev slået ud. Hun faldt som en pose kartofler. Kath fik dog slæbt Joaquin op på båden.

Alex var sjovt nok taget imod det store hus, mens hun svang sin klinge rundt. Dette virkede helt sjovt, hun trak en bombe op af lommen, som hurtigt fik sat fut i sig, og smidt mod døren. Dørene blev sprunget op, mens Alex gik ind af døren, en pistol i den højre hånd og en klinge i den anden hånd. Hun svang med hofterne, hvor hun så sig omkring, skød omkring to tjeneste folk, hvor hun fik øje på Josh. "Eeey hotstuff." Hun gik forførende mod ham, hvor hun rettede klingerne mod ham. "Hvad siger du til at komme med mig." Yup, et par håndøre, var fantastisk, især når det kom fra ham. Yuuka var også smuttet ind, hvor hun rendte rundt og smed ting ned i poser, vaser, lysestager, seriøst næsten alt. Dette var lettere end de enlig lige havde regnet med. Alex angreb hurtigt Josh, hvorfor ikke, hvis han skulle med, var hun vel tvunget til at slås, uanset hvad. Hun var fantastisk med en klinge, og gik hurtigt rundt, hun sprang op på bordene, undveg de fleste ting han havde i ærmet, og befandt sig i sidste ende i en sejre, mest fordi Yuuka valgte at slå ham ned bagfra med en vase, der blev smadret, i det den ramte hans baghoved, hun smed glasskårene fra sig.

De stakkels tjenere nåede ikke at undvige skudene. Blodet flød ud på gulvet, da de faldt om og bare synet af dem, fik Lola til at skrige højt og lægge sin fine hånd op imod sine læber.
"Din!" Hun nåede ikke at sige mere, før en modig butler, løb hen til hende og tog hende med sig, langt væk fra Alex og takket være røgen, var det ikke til at finde rundt i hvor de forsvandt hen.
Josh hostede svagt af røgen, så sig omkring og var klar til, at løbe ud af stuen for at finde hans mor, da ingen andre end en af piratterne trådte ind. En kvinde, smuk og forførende, men det var ikke det, det handlede om! Han vrissede svagt af hende og trådte et skridt tilbage. Klingen hun pegede mod ham, fik ham til at se ned engang imellem og ellers så han rundt, hvor han her bemærkede en anden pirat, der gik og stjal alle de forskellige ting.
"You wish you little.." Han nåede ikke at vrisse mere af hende, før hun var sprunget imod ham og hurtig som en ål i vand, var hun over ham, ved siden af ham og undveg hver en dolk han kastede af hende. Han var hoppet op på bordet, stadig med hende efter sig og i det sekund han trådte ned fra det, blev han slået i baghovedet og det sidste han huskede var en regn af glasskår.

"Lad os komme af sted!" lød en høj, meget ung drenge stemme og det var som om, at ekkoet bare blev ved med at gentage det, om og om igen. Eller også var det blot i Joaquins hoved.
Han tog sig til hovedet, så sig omkring og opdagede sin søster ved sin side. Hurtigt trak han hende ind til sig, tjekkede om hun nu var okay og da der ikke lå til at være nogen skræmmer, pustede han ud og ruskede svagt i hende. "Rose.. Rose er du okay?" lød hans hviskende stemme i mørket.
Så mørkt var der dog heller ikke, men der stank af fisk og saltvand! "Hey!" råbte han højt, i håbet om at fange kidnappernes opmærksomhed.

Alex måtte indrømme, at hun ikke helt havde forventet at denne fyr kunne undgå hende så nemt. Tja han så lidt forvirret ud, men han virkede stadigvæk meget god til at slås. Det fik hende til at smile, hvor hun kort fugtede sine læber. Dette var et ok sjovt plyndring, hun kunne nemt se det hyggelige i det. En fyr der kunne kæmpe sådan, betød vel at han kunne blive lidt af et problem, måske hun burde slå ham ihjel. På den anden side, hvor mange penge ville de kunne ryste ud af posen hos ham.
Kampen endte i et stort brag, seriøst. Alex så mod Yuuka, der børstede glasskår af hendes hånd, mens hun begav sig hentil Josh. Hjalp med at bære ham ned til skibet, mens Alex så enkelte gange tilbage på Yuuka. "Bad jeg om hjælp? Huh Yuuka." Yuuka sukkede kort. "Nej, captain... Jeg tænkte bare at det ville gå hurtigere på denne måde." De forsatte samtalen, i en stor diskussion, hvilket endte med at de gik i stilhed. Behøvede de overhovedet snakke, nope Captainen var trods alt sur, så var det bare den kolde skuldere, indtil hun blev god igen. Typisk.
Da de kom ombord, blev Josh smidt ind, hvor der allerede var to folk derinde. Yuuka gik rundt oppe på dækket, pillede små stumper af glasskår ud af sin hånd, og vaskede blodet væk enkelte gange.

Følelsen af Joaquins varme, fik hende langsomt til at åbne sine øjne op igen. Samt den beroligende lyd af hans stemme. "Joa-Joaquin..." Hun lagde sine hænder på hans arm, hvor et lille smil formede sig på hendes læber. "Undskyld, jeg havde en underlig drøøøøøm..... det ikke en drøm vel?" Hendes stemme var lav, hvor hun kort så sig omkring. Lyden af Joaquins skrig, fik hende til at se mod tremmerne. "Hvor er vi, tog de os virkelig?... Er du ok Joaquin!" Hun satte sig hurtigt op og tjekkede op på ham, han kunne være kommet meget til skade. Måske endda have glemt sit eget navn, ikke at hun troede det, ellers burde han vel ikke vide hvem hun var. "Undskyld Joaquin, jeg burde have fået fat i fars pistol, i stedet for en kost, jeg.. panikkede bare kort... undskyld." Hun så ned i gulvet.

River bemærkede med det samme Yuukas blodige hænder, hvilket fik ham til at gå hen til hende og løfte dem op. "Hvad gjorde du?" spurgte han en smule vrissende, men samtidig en smule bekymret. "Jeg siger konstant til dig at du skal passe på, også ender du med at lege med glasskår.. god damit Yuuka." Da de var alene, tillod han sig at kysse hendes kind og lægge armene om hende, samt placere hagen på hendes skulder.

Det var en klassisk Rose, at hun spurgte ind til om han var okay, også selvom hun var blevet slået ud, præcis ligesom ham selv. For at berolige hende, smilede han varmt til hende og viftede med en hånd. Nu begyndte hans kære lillesøster selvfølgelig også at undskylde for hendes forsøg på at forsvare huset. "Du forsøgte og det er det vigtigste Rose," sagde han blidt til hende og krammede hende ind til sig. I frygten for at hvis han gav slip, ville piraterne komme og tage hende. Inden han besvimede, overhørte han godt en af piraterne sige, at han ønskede og beholde Rose, hvilket alle godt vidste hvad betød.
Da celledøren pludselig blev åbnet og en ung mand blev slæbt ind, trak Joaquin igen Rose tættere ind til sig og så ned på fyren. Han mindede ham meget om nogen, men han kunne ikke sætte en finger på det. Kort kiggede Joaquin efter vedkommende der nu smed den nye ind, før døren blev lukket igen og de var efterladt i tusmørket. Hvad skulle der ske med dem? Han kiggede ned på den nye fyr igen.

Jacob sprang ned foran Alex, rakte hende tre poser med guld og sendte hende et kækt smil. "Det ser ud til alt er på plads captain!" sagde han med sin altid varme stemme. "Dog.. er her en blind passegere."
Han nikkede hen imod en ung kvinde, der var bundet på hænder og fødder, for ikke at sige hun havde et bind for munden. Roligt gik han hen foran hende, satte sig på hug og tog bindet væk. "Hvad laver du her?" spurgte han og så ind i hendes øjne.
De var virkelig... dragende.. han rystede det væk og så hen på hende igen. Stadig med hætten over hovedet kunne han virke en smule skummel.

Yuuka måtte indrømme, at River der greb hendes håndled og løftede hendes hænder op, overraskede hende. Mest fordi hun ikke helt havde regnet med at han allerede var på skibet. "Jeg slog en ned med en vase, Lege med glasskår?! "  Hun trak sine hænder til sig, og det at alle hurtigt var forbi dem, lagde Yuuka også sine arme omkring hans. "Jeg troede ikke skårene ville sætte sig i min hånd." Hun kyssede ham kort, og lod sig langsomt blive trukket væk fra ham. "Jeg klare mig fint, jeg har det ok, og skal bare lige have lidt omkring mine hænder." Hun kyssede hans kind, inden hun gik videre.

Rose krammede selvfølgelig Joaquin igen, hvor hun kørte sine hænder op og ned af hans ryg. Hans omfavnelse beroligede hende, hvilket fik hende til kort at kysse hans kind. "Det skal nok gå, er du sikker på at du er ok?" Hun kørte sine hænder op på hans kinder, og så ham op i øjnene. "Jeg en smule bange... Pirater, de.. du ved hvad de gør, bliver vi... Haj føde? Jeg..." Hun mumlede en smule, inden døren gik op og en nærmest ensartet Joaquin blev smidt ind på gulvet. Rose kravlede forsigtigt mod ham, hvor hun kort prikkede til ham. Han var også iført nattøj, hvilket befriede Rose lidt, hun var ikke helt alene. Vent.
Rose løftede sin hånd langsomt, inden hun så mod Joaquin. "Hans baghoved bløder!" Hendes øjne var bekymret, hvor hun roligt forsøgte at tjekke hvor såret hans baghoved var. Hun så mod Joaquin, inden hun trak Joaquins tørklæde om maven, og bandt det om Joshs hoved, for at stoppe blødningen. "Joaquin... Jeg bange." Hun så op på Joaquin, med en smule tårefulde øjne. Kunne man bebrejde hende, hun var fanget, hos blodtørstige pirater, der med sikkerhed plyndrede og myrdede, for ikke at snakke om at de sikkert voldtog, bare for sjovs skyld.

Alex så op på Jacob. "Godt snuppet, fandt du noget til dig selv?" Hun tog imod poserne, hvor hun roligt gik lidt rundt. Altså lige til Jacob snakkede om at han havde fanget en blind passagere. "Seriøst, hvilken idiot... oh.." Hun så ned på Evaline, hvor hun kort viftede med en af poserne. "Smid hende over bord hvis du ønsker... eller.. nah." Hun drejede om på hælen og så op i Jacobs altid så lyse øjne. "Vi kunne sagtens bruge lidt arbejdskraft, men så snart hun bringer problemer, så smid hendes lille krop, ud over gelænderet." Hun gik hurtigt videre, smed poserne ind i sin egen kahyt, for at kunne tælle tingenes værdi, og selvfølgelig for at rode lidt rundt med rigdommen.

Evaline bed kort ud efter Jacob, og forsøgte ellers at vride sig ud af rebet. "Hvor lavt, en pirat... der fanger kvinde, hvor nyt. Men i træder virkelig i karakter her, i snupper også mænd, hvis man skal være en bøsse pirat, skal man vel helst gøre det så simpelt som muligt, så man kan skjule det." Hun rullede en smule rundt på dækket. "Seriøst! Vær en mand, slip mig fri og lad mig slå dit ansigt ind..." Hun sukkede dybt, hvor hun sparkede ud efter ham, så godt hun nu kunne, med begge ben bundet fast! "Klamme, perverse! Gaaaaaaaaah!" Hun skreg en smule af ham, hvor hun forsøgte at gøre alt hvad hun kunne, for at virke overbevisende.

Han elskede hver gang hun placerede et kys på hans læber, med sine altid så dejlig, velsmagende og bløde læber. Nok var det blot et kort kys, men det var stadig meget rart og han fik aldrig nok af det. Da hun forklarede ham, at hun slog nogen ned med en vase, smilede han stolt og så efter hende, da hun valgte at gå forbi ham. Selvfølgelig efter det lille kindskys han havde fået.
"That's my girl.. slår folk ned med vaser," sagde han efter hende og ventede ikke med, at følge efter hende. Lige efter han havde haft snuppet en flaske rom. Man kom aldrig langt uden en flaske rom.

Som den bekymrede kvinde Rose nu var, kravlede hun ud af hans favn og hen til den fremmede, hvor hun her fandt et sår, der var stort nok til at hele hans baghoved blødte. Uden videre, kravlede han selv derhen, lod hende få tørklædet om maven, så de kunne dække såret på den fremmede.
Imens de sad og pussede om ham, lagde Joaquin igen en arm om Rose, igen for at signalere til hende, at han var der og der absolut intet ondt ville ske hende. "Så længe du har mig, får de ikke lov til at røre dig søs," sagde han til hende. Den beroligende britiske accent kunne være noget så behagelig.
Josh vågnede svagt, lige i tids nok til, at han hørte Rose hviske at hun var bange. Bekymret så han rundt, imens Joaquin trak sin lillesøster ind til sig.
"hey hey.. der vil intet ske dig Rose.. okay?" hviskede Joaquin beroligende til hende. "Ikke græde, vi skal nok komme ud af det her.. det lover jeg.."
Josh satte sig op. Alting snurrede en smule rundt og af en grund, var hans læber voldsomt tørre og bare tanken om vand fik dem til at blive mere tørre.
"Hvad.. hvad sker der her?" spurgte han forvirret. Han tog sig til baghovedet.

Om han fandt noget til sig selv? Om han gjorde. Som altid, kastede han sit trofæ til Alex og denne gang var det smukt sværd, med en klinge skarp nok til at skære igennem sten og skaftet lavet af guld.
"Du kender mig, jeg elsker at samle på våben," sagde til hende og gik hen imod fangen. Til det med at han blot skulle smide hende om bord, hvis hun blev besværlig, besvarede han med et ai Captain.
At fangen var så hidsig og stereotyp, havde han ikke lige set kommet. Eller, hun så tingene med et stereotyp synsvinkel.
"Haha, som om jeg vil lægge en hånd på dig," sagde han til hende og rejste sig op. Han fjernede sin hætte fra sit hoved og så ned på hende, da hun som en anden sommerfulge larve, kravlede hen af dækket og forsøgte at få ham ned med nakken. "Wow.. Du er ret ynkelig.. det ved du godt ikke?" spurgte han hende drillende, hvorpå han satte sig på hug nær hende igen og smed hende over skulderen. "Klar til at komme ned til din smuuuukke kahyt?"
De andre så efter dem, med et drillende smil på læben og Xander kunne ikke lade være med, at grine over den måde Jacob smed rundt med Evaline på.
Han gik fortsat med lystige bevægelser ned til cellen, hvor han her smed hende ind til de andre og lukkede døren lige i snotten på Joaquin. "Sikke mange fanger vi har pludseligt," sagde Jacob mest til sig selv, hvor han gik ovenpå igen.

Xander gik hen ved siden af Alex, lagde en arm om hende og nød udsigten udover havet. "Så.. hvad valgte du selv at beholde kaptajn?"

River var som altid meget kær, omkring hende. Den måde han heppede lidt på hende, når hun gjorde noget voldsomt. Han stod altid ved hendes side, hvis det bed hende i røven og hun endte altid med at smile, for hver eneste lille kommentar han kom med. Hun løftede sin hånd kort, inden hun selv snuppede en lille flaske med rom.

Rose så en smule trist mod Joaquin, han sagde det nok for at få hende til at slappe af. Men det gjorde hende mere bekymret, men tanken røg i stedet hen på at han måske ville blive myrdet, ja ja... hun ville sikkert også blive myrdet, men Joaquin var en mand, de ville sikkert torturere ham først, også blive smidt for hajerne. Hun så kort ned i gulvet. Gad vide om de tog hende, for at voldtage hende, for at bruge hende som en dukke, det hørte man tit om. Hun bed sig kort i underlæben.
Rose lod sine hænder knuge sig ind mod Joaquin, for at holde ham tæt. Følelsen af hans omfavnelses, der ivrigt forsøgte at få hende til at falde lidt til ro, var rart, men på samme tid gjorde det hende nervøs. Hun ville hjem, ville de nogen sinde se deres far igen. Hvordan ville han ikke reagere på at de ikke var hjemme længere, eller det faktum af at huset var en smule smadret. Hun klemte sine øjne i, til lyden af en hæs og forvirret stemme lød. "Eh.." Hun slap Joaquin, drejede om mod Josh og lagde en hånd op hans bryst. "Bliv hellere liggende, du har højst sandsynligt en hjernerystelse... Så hold dig nede og forsøg at slappe af..." Hva skete der? Det kunne hun ikke engang svare på, det var som altid svært at svare på sådanne ting, når man næppe vidste hvor man selv var, og hvad der skete oppe på dækket.

Alex greb sværdet, løftede det en smule op mod himlen, og lod sin finger køre over klingen, så små bobler af blod skabte sig på hendes finger. "Uh, den er skarp... Voldsomt flot, og ikke nok med det, er den helt vild let.. god ting, siger det bare." Hun kastede sværdet mod ham endnu engang. Alex nikkede bare til ham, mens hun stod ved roret.
Evaline knurrede af Jacobs kommentar. Han var latterlig, også det at han lo af hende, hun følte virkelig for at smadre ham, men på samme tid, var hun i undertal, hun kunne umuligt vinde over en hel besætning. Hun bed sig kort i underlæben, mens hun forsøgte at komme ud. "Du ynkelig!" Lød det irriteret fra hende, hvor hun lavede et lavt forskrækket lyd, i det han samlede hende op og smed hende over skulderen. Evaline forsøgte sjovt nok stadigvæk at give Jacob en smule problemer, med at bære hende, dog var han ret rap! Hun så mod ham, i det hun blev kastet ind, hvor den høje knurren slap hendes læber. "Fucking pirater!" Lød det fra hende, mens Rose bandt hendes ben og hænder op igen. "Hvad sker der med os, hvorfor have så mange!" Lød det fra Evaline, der kort sparkede mod tremmerne.

Alex så kort op på Xander, hvor hun fjernede hans arm. "Jeg valgte at beholde en fange, indtil jeg kan få nok penge ud af ham." Hun så mod havet igen, styrrede skibet ud af havnen, mens lyden af skud og skrig lød fra kajen. "Så du valgte virkelig en person, det overrasker mig ikke, men hvorfor lige hende? Troede du var mere til brunetter og sådanne ting?" Hun smilte drillende til ham, hvor hun kort trak ham hentil roret. "Her, du styre." Hun stillede sig ved hans side, holde ellers øje med alt der skete omkring dem.

Så de var alle altså endte hernede? Uden at have noget som helst, at skulle have sagt? Hvad skulle de overhovedet bruge de forskellige til. Josh kunne godt se, at en som Rose og Evaline skulle voldtages. Trods alt var de pirater. De voldtog og udnyttede kvinder. Selvfølgelig ville han gøre alt hvad han kunne for det ikke skete, men det var sikkert det de havde i sinde.
"Evaline.. hvad laver du her?" spurgte Josh hende roligt. For at forhindre hans baghoved i at bløde mere, pressede han stadig klædet imod såret. "Kidnappede de også dig?"
Joaquin holdt stadig om sin søster, så rundt engang imellem og kunne ikke forstå, at de måske aldrig kom til at se deres far igen. Dog var han sikker på, at de nok skulle komme væk derfra, om det så galt alt. Udover at sælge Rose, det ville han aldrig gå med til.

Xander klukkede over Alexs kommentar.
"yiiiis... man går i seng med et par brunetter, også er man kun til brunetter?" kommenterede han drillende og tog over roret, da hun bad ham om det. Det føltes altid fantastisk at se udover havet på den måde. Så han forstod udmærket godt hvorfor alex elskede, at stå ved roret på denne måde. "Så.. hvor mange penge kan vi få for din såkaldte fange?" Han så ikke på hende, da han spurgte, eftersom han altid var helt fascineret af havet når han stod ved roret. "Uh, og jeg valgte hende fordi jeg fandt hende underholdende.. hun forsvarede sit hus ved at slå mig med en pude og en kost.. ret underholdende i mine øjne."

Evaline så kort mod Josh, hvor hun endelig fik sine hænder fri igen. "Jeg så dem bære dig her ind, så jeg..." Hun trak kort sin jakke tættere på sig. "Jeg regnede med at snige mig ind, snuppe dig og komme væk igen... men jeg blev opdaget, af en abe... han fløj nærmest ned fra himlen." Hendes stemme knækkede en smule, hvor hun knurrede højt, dette irriterede hende, så voldsomt meget! Hvordan kunne hun tabe, hun havde aldrig tabt før, han overraskede hende bare!
Evaline så kort mod Joaquin og Rose. "Jeg skal nok komme ud, og jeg smutter bestemt ikke fra jer." Hun rejste sig op, børstede støvet af sig. Rose derimod, knugede sig indtil Joaquin, sådan sad hun i nærmest fire timer, eller det føltes bare som om. Hun endte endda med at falde i søvn, langsomt gled hun ned og lagde sit hoved i hans skød, hvor hun blidt lavede små søvnige lyde.

"Et par brunetter, du har kun brunetter i havnen. Hvergang vi kommer til en havn, bliver du altid overfaldet af en brunette, kan du overhovedet holde den i bukserne, når du er i havnen?" Lød det drillende fra hende, inden hun lod blikket falde på ham igen, hun så kort op og ned af ham. "Omkring... jeg ved det ikke helt, men ellers er det gratis arbejdskraft, hvilket ender med at jeg spare en del.. men han er rig, så der skal nok komme nogle bud." Hun rettede en smule på sin hat. "Men du burde ikke være dømmende, din tøs tjener intet ind, og hun er sikkert en dårlig arbejdskraft." Mumlede hun lavt.
Hans omtale omkring denne tøs, fik Alex til at grine kærligt. "Oh really, hvilken person slår med det blødeste de kan finde i et hus. Men i det mindste slog hun dig ikke ned." Alex så en smule dømmende på Xander.

Josh måtte indrømme, at han ikke rigtig forstod, at hun blev overmandet af en abe. Men, hvem ved, måske de havde en abe på skibet. Trods alt var de jo pirater. "Så.. aben opdagede dig.. wow.. de er virkelig pirater.. hvad bliver det næste.. har de også en papegøje deroppe?" mumlede han irritabelt og lænede sig op af væggen. "Men, tak for at du forsøgte at redde mig Evaline," Han sendte hende et smil. "Og ja, vi skal nok komme væk herfra," Han så nu hen på Rose og Joaquin. "Os alle sammen."
Joaquin smilede svagt og taknemmeligt. Derefter så han ned på sin søster, aede svagt det bløde hoved og sukkede derefter. "jeg kan ikke se hvad de vil med os.. eller jeg kan godt med kvinderne.." Kort så han hen på Evaline. "Ikke for at bekymre jer.. de får ikke lov til det! Men.. ja.. jeg forstår det ikke.."
Josh rystede på hovedet og tog sig igen til sit sår. "Heller ikke jeg.. Men de får ikke lov til at have os længe.."

Xander så nu kort hen på Alex. "Det nu ikke spørgsmålet om jeg kan beholde den der i.. det nu mere spørgsmålet om de vil lade den være i mine bukser," klukkede han drillende. "Hvorfor så mange spørgsmål omkring det? Er man lidt jaloux over at jeg endnu ikke har lagt an på dig?" Kort blinkede han til hende, før han så udover havet igen og her fik han et lille smil på læben over, at se den våde Jacob så let som ingenting, kravlede op af masten og op til udkigsposten.
"Så lad os håbe at han er så meget værd," Han så kort hen på hende igen. "Jeg skal nok få min slave til at lave noget.. om hun så er doven eller ej, så får hun ikke lov til at være det i langtid.. din må jo nærmest ikke komme til skade, hvis han skal sælges videre.. Og drop det der dømmende blik Alex!" Han pegede på hende. "Hvis min slave ikke dur, bliver hun smidt over bord.. værre er den ikke.." Han slap roret og gik væk derfra. Da han passerede hende, kyssede han drillende hendes kind og pustede i hendes øre. "tag det roligt captain."
Hurtigt sprang han ned på dækket, som var han et lyn man ikke kunne følge med.
"Okay alle sammen! Lad os få vind i de sejl og komme videre! Hvis vi kender hærren rigtigt, så er de allerede efter os!" Han klappede en enkelt gang i sine hænder, før han fik sejlene slået ud.

Evaline rettede blikket mod Josh, han misforstod det som var det i virkeligheden en abe, og ikke bare hende der forsøgte at svine en person til, ved at kalde ham en abe. "Jeg så ingen papegøje. Alt jeg så var en mand, der sprang rundt, som en abe.." Hun satte sig på gulvet endnu engang, hvor hun lænede sig mod tremmerne. Hun hadede dette, dette var ydmygende, det faktum af at en skide pirat kunne fange hende, som var hun et udueligt dyr, der ikke kunne bevæge sig andet end kluntede rundt.
Evaline fulgte Joshs blik, han gik op i at hjælpe de andre, hvilket var fint, hun ville selv gerne hjælpe. Men først og fremmest, ville hun ud af dette sted, ud og søge efter et sted at komme ud henne, de var trods alt på et skib. Hvis de var heldige, kunne de måske finde en redningsbåd, også søge efter land på den måde. Hun nikkede anerkendende til sig selv. Hvor hun så ud af øjenkrogen mod Joaquin og Rose, var disse to elskere? De holde om hinanden, var snuppet sammen og kendte tydeligvis hinanden. Yup elskere, uden tvivl.
Evaline så dømmende mod Joaquin, i det han valgte at udbryde. At han ikke selv var sikker på hvad disse folk ville med dem, eller.. hvad de ville med hankønnet, hvilket føltes lidt som et spark. Hvad ville de ikke med dem, hårdt arbejdende mænd, for ikke at snakke om at de sikkert kunne sælges som slaver, hvor kvinderne var mere for fornøjelse, for ikke at snakke om at de også kunne sælges som slaver. Evaline mumlede lavt for sig selv, mens hendes arme langsomt lagde sig over kors.
Rose derimod blev liggende op af Joaquin, omfavnede ham, som var det hende der skulle beskytte ham.
Evaline kravlede forsigtigt hen til Josh, hvor hun lagde hånden på hans baghoved. Lod den kort presse mod stoffet. Han var kommet tilskade, også lige på hendes vagt. Hun havde endnu engang fejlet, på en meget frustrerende måde.

Alex klukkede over Xanders ord, hvor hun kort så drillende mod ham. "Really, så det du siger, er at du enkelte gange siger nej, men de forskellige kvinder bare hiver bukserne af dig? Eller tager jeg feeejl? Så please forklar mig endelig hva du mener her." Hun blinkede kækt til ham. "Lagt an på mig? Du har da heller ikke gjort det med Yuuka eller Kath, så jeg kan ikke se hvor jalousien burde være. Især når alt du flirter med er en gruppe skøger, der altid er villig til at hygge sig med en, så længe man har penge nok." Hun løftede sin ene hånd, hvor hun gned sine fingre imod hinanden, som et tegn på penge.
"Han må gerne komme til skade, hvis han kommer til skade kan han tit være mere værd, på den måde vil folk også se ham som opdraget, så jeg ser intet problem der, et par piske slag, også ud på marken." Lo hun kækt, hvor hun tog over roret hurtigt. Hun gabte kort, inden hun lænede sig lidt over det. "Over bord, det så længe siden vi sidst har smidt nogle overbord. Vi burde gøre det, fodre hajerne lidt." Klukkede hun drillende.
Xander begyndte allerede at kommandere med de andre, ikke at det gjorde Alex nået. Han var anden styrmand, og skulle som altid tage over, hvis der skete hende noget. Hun havde trods alt ikke en mand, hvilket gjorde at han ikke kunne tage over. Og så længe hun var single, var Xander den der skulle tage over som kaptajn, i tilfælde af at hun døde. Han var skrevet op om det, og hun stolede blindt på Xander når det enlig kom til stykket.

De var fanget dernede i ret så mange dage, før de endelig lod dem komme op på dækket og den dag havde endt i ret meget ballade. Rose havde haft slået Xander en på bærret, i troen om at han ville voldtage hende og Evaline blev af en grund ved med at springe på Jacob. Sikkert af hævntørst, da han var den der overmandet hende i et snigangreb.
Udover det, gik dagene stille og rolig.
Josh klukkede over sin egen tankegang.. Hvad snakkede han om? Tingene forløb ikke stille og rolig. Konstant var de forskellige oppe at skændes. Konstant måtte de rengøre dækket, imens solen bagte på dem og ikke nok med det, de fik ikke rigtig lov til at skifte tøj og maden var blot rester, samlet op fra jorden. Han lænede sig op af kanten. Lyden af bølgerne der kastede sig op af skibets flanke beroligede ham. Forlængst havde han smidt sin beskidte nattøje, eller den var snare snorret rundt om hans hofte og det brune hår sad pjusket rundt om ansigtet på ham. Huden var allerede brun, hvilket ikke kom som et chok for ham, da de tit blev tvunget ud i solen.
Efter at have duft til havet i nogle minutter, gik han hen til Rose og lod sig læne op af hende, ved at placere en arm på skulderen af hende. De havde pause, det var tilladt for dem, at fjolle en smule rundt. Kort kiggede han op, kun for at få solen i øjnene, men samme tid kunne han ane skikkelsen af Jacob, der gik på ligne flere meter oppe i luften. Som var han ikke bange for at falde ned, gik han bare rundt deroppe, hoppede rundt som en anden abe. Han anede ikke at han var flere meter oppe. Af en grund imponerede det Josh ret så meget.. Kort så han nu hen på deres såkaldte kaptajn. Hun var smuk.. tiltrækkende og det var som et spark i maven. Pokker tag det hele..
Joaquin sad på kanten af skibet, kiggede ned i vandet engang imellem og talte ellers skyer på himlen.. Dagene var kedeligt af pommeren til. De kidnappede dem, bare for at få dem til at rengøre, intet mere! Det var som at være en stuepige! Hvad skete der for dem? Så meget for at være stride piratter.. Ikke at han ønskede de skulle være stride, men kunne de ikke være lidt mere interessante, måske bare synge engang imellem!?

Rose havde knaldet Xander en, i det han havde hevet hende ud af cellen. Mest i selvforsvar, da hun trods alt, var skræmt over det faktum af at være fanget af pirater. Voldtægt var på trapperne, og hun valgte sjovt nok at lave en uppercut på ham, for at komme ud af hans greb. Dog efter slaget, så hun mere skræmt på ham, som ventede hun et hårdt slag fra ham. Hun krummede endda sit hoved en smule, som var hun klar på at dukke for et slag.
Evaline derimod, sprang rundt og angreb Jacob. Blev tit lukket nede i cellen igen, hvilket bare gjorde hende mere irriteret, hun slog på tremmerne og forsøgte sjovt nok komme ud nogle gange, andre gange slog hun bare ud efter ham.
Alex gik lidt rundt, hvor hun kort valgte at gå mod Josh. "Så, nyder du udsigten." Lød det drillende fra ham, mens hun roligt så hen mod ham, og derefter ned i vandet. "Det knap så dårligt huh, sådan at være fanget af pirater, når der er så dejligt et vejr, for ikke at snakke om udsigten." Hun så ud på havet, inden hun kravlede op på gelænderet, hvor hun gik på line hen af gelænderet, til hun kom hentil Evaline der vaskede dækket. "Godt arbejde." Lød det drillende fra hende, inden hun gik videre, hun gik uforstyrret, med faste ben, for ikke at snakke om at hun gik helt stolt, som var der ingen frygt for at falde i vandet.
Rose så kort mod Josh, der lænede sig drillende op af ham. "Huh." Lød det lidt overrasket fra hende, hun havde sjovt her. De dage de havde gået rundt, var hun godt nok kommet op og toppes med Xander, men hun havde det med at se mod havet, og smile varmt. Hun elskede lidt dette, at komme væk, for ikke at snakke om alt den eventyr, hun kunne få lov at se så meget. Ja hun havde ikke rigtig fået så meget af et bad, eller nyt tøj, så hun følte sig klam, men det var næsten ok. Hun smilte kækt til Josh, hvor hun lagde sin hånd på hans topløse bryst. "Er du ok?" Hun rykkede sig lidt væk fra ham, holde ham dog oppe. HJun var som altid ikke helt vild med så mange tilnærmelser, for ikke at snakke om at hun havde det lidt svært ved at være tættere på andre, end Joaquin, da de trods alt var venner. Hun smilte varmt til ham, havde sat det lange lyse hår op i en hestehale.
Kath gik hentil Joaquin, stillede sig op af gelænderet, hvor han sad, inden hun smilte kækt til ham. "Burde du virkelig ikke lave noget, i stedet for dette? Du er trods alt min slave." Hun trak ham ned af gelænderet, og holde ham lidt oppe. "Hvad siger du til noget andet tøj? huuuuh?" Hun slap ham, og trak ham via sin trøje, hvor hun forsat trak ham mod sin kahyt. Hun kedede sig, og følte enlig mest af alt, for at hygge sig lidt, og Xander var ikke den hun gik efter.

Xander var skam kommet sig over, at Rose for langtid siden havde haft langet ham en. Hvad kunne han have haft forventet? Tøsen troede de var de værste af de værste, hvilket de opdagede langsomt at de ikke var, også selvom de sikkert havde lyst til at slå dem engang imellem.
Specielt lige nu. Den måde Alexs forførende svang med sine hofter, også sikkert balancerede på gelænderet, irriterede Josh og gav ham lyst til at skubbe hende i. Mest fordi, at hun havde en dragende effekt på ham og han havde lyst til at smage de læber. Han hadede den tanke!
Så, for at skjule det, himlede han med øjnene over hende og trådte væk. Kunne hun ikke have været en kaptajn, som han ikke ville finde tiltrækkende!
Tankerne blev skubbet til side, ved følelsen af Rose hånd på hans bryst og det at han kunne føle hendes søde smil varme ham op. Blidt så han ned på hende, sendte hende et varmt smil og trådte et skridt væk.
"jeg har det fint, jeg har det blot varmt og sulten er begyndt at trænge sig på.. kan du følge mig?" Med armene foldet over det muskuløsebryst, så han kort op på Alex igen, hvorpå han bandede over sig selv og så derefter ud på havet. Det var en bedre udsigt anyway! "Men.. hvad med dig.. du er Xanders slave.. det må være underligt.."
Joaquin bemærkede ikke engang, at Kath var kommet hen til ham, da hendes boblende stemme lød. Om han ikke burde at lave noget andet? Han var klar til at knurre af hende, efter hun brugte ordet slave, men nåede det ikke før hun trak ham ned af gelænderet. I et kort sekund mærkede han et sus i maven.
"Slip mig din.." vrissede han af hende og vred sig ud af hendes greb. Det lykkedes dog først, så snart de var kommet ind i hendes besynderlige form for kahyt. "Noget nyt tøj lyder rart dog.." mumlede han. Det var første gang han så hvor hun sov.. Det var ikke ret stort og deres seng kunne minde om en hængekøje. "Så.. det er altså her i tilbringer jeres nætter.. altså.. udover kaptajnen.. går jeg ud fra.." Nysgerrigt så han hen på hende med de blå øjne han bar. "Hvordan kan det være at hun er kaptajnen.. og ikke dig?"

"Land!" råbte Jacob højt. Så let som ingenting, hoppede han ned fra udkigsposten. "en lille ubetydelig ø kaptajn.. vil du se nærmere på den?" Kort så han rundt efter fangen Evaline, mest af alt fordi hun havde en besynderlig vane med, at angribe ham konstant.

Alex måtte indrømme, at hun lidt kunne lide denne form for opmærksomhed, ja den var ikke god, men den var sjovt. Underholdende for hende, for ikke at snakke om at hun følte sig en smule draget til Josh, ikke meget, dog nok til at hun følte for at kysse ham. Hun smilte kækt til ham, mens hun gik rundt. Han svarede hende ikke engang, da hun snakkede til ham. I stedet ignorerede han hende og gik væk. Hun klukkede dog bare af det, hvis han ønskede denne form for kamp, kunne han nemt for den.
Josh var som altid meget kærlig, og havde tit et kærligt smil på sine læber, på trods af deres situation. "Ja, sagtens. Jeg også en smule sulten, for ikke at snakke om at jeg.. Ja, jeg føler for at få noget nyt tøj på." Hun sukkede blidt, og smilte derefter varmt til ham igen. Hun kunne umuligt være den eneste der havde det på denne måde, hun ønskede bare at få måske et bad, for ikke at snakke om rent tøj. Måske man.. nope, hvad tænkte hun på, hvordan kunne hun overveje at spørger pirater på denne måde, hun rystede blidt på hovedet. Xanders slave, det virkede helt... Underligt at høre højt. "Det underligt, men indtil videre føler jeg mig ikke som en slave." Hun lagde hovedet på skrå, og smilte som altid kærligt. "Jeg føler mere at jeg på mange måder er en stuepige, jeg gør trods alt bare rent sammen med andre." Hendes stemme var kærlig, nærmest helt varm, som solen på himlen, der stegte dækket lige nu.
Kath slap ham i kahytten, hvor hun drejede om på hælen. Hun tog kort fat i hans trøje. "Yup, det er her vi sover, og sjovt nok tilbringer meget lidt tid, alt for lidt tid, i følge mig." Hun trak trøjen af ham, hvor hun nærmede sig ham kort. "Alex var den der samlede os alle sammen, sjov historie... kan fortælle dig den, så snart dit tøj er på gulvet." Hun knappede kort hans bukser op, hvor hun pressede sig selv imod ham, hvor hendes læber kort lagde sig på hans hals.

Alex stod ude på spidsen af skibet, hvor hun smilte stort. "Fantastisk!" Lød det højt fra hende, inden hun gik ind igen. Hun smutte hurtigt op til roret igen, hvor hun skubbede Xander væk. "Vi tjekker det ud, hvem ved om vi kan få lov til at samle lidt mad, måske noget nyt kød! Og frugter." Hun trak kort i roret, for at fjerne det. "Jacob, Xander, Yuuka gør sejlende klar! River... Kath! Hvor er Kath! I burde gøre klar, i tilfælde af et sprængfyldt møde!" Hun råbte komanderende til de andre, hvor hendes blik kort lagde sig på Rose, Josh og Evaline. Evaline der havde sneget sig ind på Jacob, og var sprunget op på hans ryg. "Jacob! Få dem ned i cellen først! Og skynd dig! hurtigt."

Rose var også sulten. Af en mærkelig grund, gjorde det ham bare endnu mere irriteret på piraterne. Hvor vovede de at lade en som hende sulte? Havde de ikke set hvor sød hun var, hvor blid hun var og bare det faktum, at hun stadig behandlede piratterne ordentligt, selvom de havde kidnappet hende!?
"Lad os skaffe os noget mad then!" sagde han til hende, opløftende og dog var der noget hviskende over hans lystige stemme. Det var jo ikke meningen at de skulle høre hans lille plan. "Du får på en mærkelig måde det sneget ud af Xanders mund hvor de opbevare maden.. jeg lytter og lister derind!"
Han var ret sikker på at det kunne lade sig gøre. Det var ikke altid, at de holdt øje med dem og det var da ikke den største skade, at de snuppede lidt mere mad.
Joaquin var ikke helt sikker på hvad der foregik. Var hun i gang med at tage tøjet af ham? Hun svarede skam på spørgsmålene, men det var som om, at hun forsøgte og få tankerne over på noget andet. Specielt hans tanker. Og.. det virkede. Men, nej! Hun var en pirat, hun havde kidnappet ham og hans søster! Eller, snare hendes latterlige ven havde taget Rose og de brugte dem imod hinanden.
"Vent.. nej.." forsøgte han at protestere. Følelsen af de bløde læber på halsen, føltes overraskende fantastisk og det var så damn loggende! Han fjernede hendes hænder, der var i gang med at knappe bukserne op og han ville gerne beholde dem på! Eller, det var han sikker på at han gerne ville.. Ikke sandt? Lyden af, at Alex kaldte efter Kath, fik ham til at dreje hovedet og se ud imod udgangen.
"Hun kalder på dig.." Måske det ville få hendes tanker over på noget andet. Også selvom han på en mærkelig måde, ikke ville have hende til at tænke på noget andet. Hans krop dirrede.. hvorfor dirrede hans krop!?

Jacob nikkede til det Alex råbte, og som han var klar til, at sætte sejlene, sprang Evaline på ham og fik ham til at sukke opgivende. "Du mangler en hobby lady!" vrissede han af hende. Hvis hun ikke nåede, at hoppe af, ville han gribe fat i hende og på en eller anden måde, smide hende over sin skulder.
"Slaves! Back in the cage!" hans stemme var pludselig vred og rungende. Hvis de skulle nå og få skibet klar til land, var han nød til at få de latterlige unødvendige rotter, tilbage i deres celle.
Josh himlede igen med øjnene. "Vi kan blive heroppe kaptajn!" råbte han til Alex. "Desuden.. er Joaquin her ikke!"
Xander så rundt. "Hvor er Joaquin?" De blå øjne så ned på Rose. "Og se så at komme ned i den celle!"
Josh skyggede hurtigt Rose bag sig. "No!"
Jacob forsøgte allerede at få styr på Evaline, som om hun ikke var besværlig nok, nu begyndte de andre to også at irritere ham!

Hvad snakkede han om, de kunne ikke bare skaffe mad, de var trods alt på et skib, så for at få mad, ville de kunne spørger den, men på samme tid ville de sikkert bare blive sure. Hun ønskede ikke at skabe problemer med disse folk, måske var de ok, men på samme tid var de stadigvæk skræmmende pirater. Rose nikkede lidt, mest fordi hun ikke ønskede at sige ham imod. Han virkede glad, og på samme tid var han også sulten. Men det var vel også at stjæle, måske hun bare skulle snakke med Xander om det.
Rose gik forsigtigt mod Xander, hvor hun kort klappede sine hænder. "Så, uhmme... Jeg..." Hun så en smule rundt. "Er det ikke svært at styre, og skal uhm.. skal ting enlig ikke sættes specielt her? Så som sengene, værelserne? Måske mad kamrende?" Lød det en smule usikkert fra hende, hvor hun roligt gik hen og stod ved hans side. Hendes kjole sad som altid fint på hende, og hun lugtede enlig ikke, sikkert fordi havet lugtede mere. Hun anede virkelig ikke om hun lugtede, på den anden side, lugtede alle vel, ikke sandt? Hun mumlede blidt, hvor hun kort så hen mod ham, dette gik virkelig ikke særlig godt. Måske hun bare skulle spørger hvordan det hele sad sammen, altså hvor maden enlig var, eller om de bare kunne få en smule mad, måske et æble?
Kath så kort op i hans øjne, i det han forsøgte at protestere. Dog lod hun sine læber presse sig imod hans hals, mens hun åbnede hans bukser, pressede dem lidt ned mens hendes overkrop blev presset imod hans. Hun ønskede sjovt nok dette, hun ønskede at føle en mand for en gangs skyld, seriøst de var tit i havet, så det at føle en mand, skete sjældent, mest fordi Jacob ikke var til at forføre og Xander ikke rigtig lod sig forføre hver gang, han drillede det bare og lo, mens han gik væk. Lige til Alex kaldte på hende, en lav vrissen lød fra hende. Inden hun tog fat i Joaquins arm. "Ser ud til du skal ned i cellen igen." Hun hev ham ud af kahytten og skubbede Joaquin mod cellen, så han selv kunne smutte der ned.
Evaline hang fra hans ryg, lige til han svang hende over skulderen og ned på jorden. Hun følte luften forsvinde fra hendes lunger, hvor hun kort måtte hive kort efter vejret. "Hobby, det svært sådan et sted her." Vrissede hun, hvor hun kort løftede sig langsomt op fra dækket. Hvor hun kort sprang mod ham igen, valgte at forsøge at kæmpe mod ham endnu engang. Rose var kommet ned til de andre, hvor hun stod ved siden af Josh, lige til han trak hende om bag sig. Vent, der var intet galt i at være i cellen, ja den var klam og underlig, måske mere skræmmende. "Det okaii Josh, vi kan sagtens..." Alex afbrød hurtigt deres samtale. "Xander!! Hjælp Jacob, det tager for langtid." Hun kastede kort sin pistol til Xander, mest for at illustrere at han bare skulle skyde en af dem, hvis det gjorde det så svært at få dem derned.

Det var altid et forsøg værd. Hvis Rose på en mærkelig måde kunne snurre Xander om sin lillefinger, ville det måske være nemmere for dem at anskaffe sig noget mad. Der var noget der sagde Josh, at Rose var den pige der kunne snurre de fleste om sig, da hun var noget så venlig og havde det uskyldige ansigt man bare ikke kunne stå for. Med de store brune øjne kunne hun komme af sted med alt.
Så da hun gik hen mod Xander, nikkede Josh anderkendende og sendte hende et opmuntrende smil, der sagde at det hele nok skulle gå. Det værste der kunne ske var vel bare, at han forklarede hende at hvor tingene lå ikke var hendes at døje med.
Xander stod og var i fuld gang med, rense sine pistoler og engang imellem pudsede han den smukke overflade, som blev fanget af solens kraftige stråler. Hans hænder var begyndt at blive en smule røde efter alt det pudsen. Da han pludselig kunne dufte en sød og varm duft nær sig, løftede han hovedet og fik med det samme øjenkontakt med den nervøse Rose. Den nervøse Rose der pludselig var gået hen og blevet en smule nysgerrig. Ser man det. Han klukkede over hende, lagde pistolen fra sig og rejste sig.
”Er man lidt nysgerrig?” spurgte han og klappede hende kort på hovedet. ”Tingene står hvor de skal, der er plads og det fungere.” Det altid så charmerende og kække smil var på hans læber. Hun så nu sød ud og havde en dejlig duft. Af en grund følte han bare for at beskytte hende. ”Hvorfor spørg…”
Balladen på skibet fik ham straks til, at fjerne opmærksomheden fra hende og gøre det kaptajnen nu sendte en ordre om. Uden et blink, greb han pistolen og pegede på Evaline med den.
”På plads min tøs,” sagde han til hende og hvis hun ikke lyttede, ville han skyde op i luften for at indikere at han mente det. Så flabet man nu kunne være, sendte han Evaline et smil, der signalerede at han var over hende.
Josh knurrede svagt. Endnu engang måtte de ned i den celle, ned i mørket og ned til den klamrende duft af havvand, samt døde fisk. For ikke at skabe flere problemer, begyndte Josh roligt at gå ned i cellen og hvis det lykkedes Jacob, ville han skubbe Evaline frem af og gøre et nik til Rose om, at hun skulle følge med ham.
De endte nu alle igen nede i cellen. Alt imens skibet sejlede ind til land, knasede sandet under dets tunge læs og Jacob var den første til, at springe ned fra det såkaldte skib.

Rose skulle nok få det at vide, hun ville i hvert fald forsøge. Hvad var det værste der kunne ske? Altså han kunne sagtens overreagere og smide hende ud af skibet, måske endda forsøge at skyde hende. Men han virkede meget mere afkølet, end hvad man nu læste aviserne, omkring pirater. Hun bed sig kort i tommelfinger neglen, inden hun så tilbage på Josh. De brune øjne var en smule nervøs, men hun gik stadigvæk videre, nikkede kort til hans anerkendende nik, inden hun stillede sig ved Xander.
Elastikket til det lyse hår blev hevet ud, hvorfor.. det vidste hun ikke helt, hun følte lidt for at tage det ud, hun var også begyndt at have lidt hovedpine. Det lyse hår omfavnede hendes kindben, hvor det kort svang sig under hendes hage og hang nu ellers løst ned. Hun fumlede en smule med elastikket, hvor hun så ned på pistolen. Et kort skær fra pistolen, fik hende kort til at se den anden vej og blinke få gange. Hun kørte håret til den venstre skulder, hvor hun begyndte at lege lidt med det. "Eh, jeg.. ja... jeg har aldrig været på et skib før, så forstår ikke helt... dette." Hun så kort rundt. "Det med at man kan få noget så tungt, til at flyde... Eh, især når man har alle de rum, for ikke at snakke om spise kamret.. Skal et spise kammer enlig være et specielt sted? Så som bagerst, forrest? Eller hva?... jeg bare, som du selv sagde nyssgerrig." Hun snakkede en smule lavt, hvilket var et klart tegn på at hun var nervøs. Hendes øjne undgik også lidt hans, mest fordi hun ikke ønskede at blive set som en af de underlige. Hans bløde klap på hendes hoved, fik hende til at klappe i og se op på ham.
De brune øjne lyste nærmest op, varmen kunne nærmest følelses som en varm omfavnelse, som om trygheden omfavnede en. Det kunne sagtens omtales, som når man var syg og ens mor blidt lagde en hånd på ens pande, følelsen af varmen fra den hånd. Hendes læber adskilte sig en smule, i det han skulle til at spørger hende om noget. Dog stoppede han sig selv, i det balladen udbrød. Rose så sig kort over skulderen, hun fulgte Evaline, der sprang rundt efter Jacob, rullede rundt og angreb ham.
Evaline derimod, stoppede ikke før skuddet rungede i hendes øre. Hun så kort mod Xander, hvor et par vrede øjne forsøgte at stikke ham ned, så hårdt de nu kunne. Hun fjernede sig fra Jacob, inden hun rejste sig op. Det åndssvage smil han havde på hans læber, irriterede hende mere end Jacob lige nu. Hvis han ikke gemte sig bag den pistol, ville hun være sprunget på ham.
Det at Jacob skubbede til Evaline, fik det hende kort til at knurre af ham, mens hun langsomt gik ned mod cellen. "Du er intet, hvis du ikke havde våben eller dine små venner, havde jeg smadret dig, og du ved det." Mumlede hun lavt. Rose luntede hurtigt efter dem, i det hun så Jacobs nik mod hende. Han var vred, det var ret så tydeligt, når man som sådan lige så kort på ham. Hun var hurtigt ved hans side, hvor hun gik forbi ham langsomt. "Er du ok?" Lød det hviskende fra hende, hvor hun så op på ham. Evaline havde vidst slået ham en del, ikke at han ikke også havde ramt hende, men... af en grund bekymrede hun sig lidt, hvilket sikkert var underligt, når man tænkte over at hun var fanget med en masse pirater. De var dog ikke så slemme, men.. det var stadigvæk skræmmende, for hende.

Da man kunne mærke skibet sejle mod sandets bund, lavede det et kort ryk. Alex lo kort, inden hun fulgte Jacobs eksempel og sprang ned i vandet, og gik mod kysten. Så var de altså endelig her, altid noget at stedet ikke var stort, hvilket bare var rart, så kunne de nemt tjekke stedet ud, se om der var noget, og hvis der var noget at stjæle, kunne de altid plyndre lortet om aften, ligenu kunne de bare slappe af, måske handle lidt ind og se nogle fantastisk seværdigheder... Pff, hvem prøvede hun at narre, hun håbede på at der var noget at stjæle, så de endnu engang kunne få pulsen op, efter så langtid på havet. De var enlig også begyndt at løbe tør for noget alkohol. Alex stoppede dog kort op og så sig over skulderen. "Xander! Kath, i bliver tilbage... I tilfælde af at nogle tænker de vil besøge skibet, så skyd dem endelig." Hun smilte kækt til dem, hvor Kath kort gispede opgivende. Endnu engang var hun fanget på skibet! Hun ville ud, hun ville se folk og maden, for ikke at snakke om at hun ville score! Hun følte sig mere fanget, end de fire rotter de havde i cellen! "Seriøst!" Hun sparkede kort til vandet, inden hun gik tilbage mod skibet, og klatrede op igen.
Rose sad i cellen og rensede lidt af Evalines små flænger, fra slås kampen, hvor hun kort tjekkede om Evaline havde knækket en tand, da hun fik Jacobs albue slået mod sin kind, sikkert ved et uheld, men det gjorde stadigvæk ondt. "Alt ser fint ud.." Lød det kærligt fra hende, hvor hun smilte blidt. Evaline nikkede kort, inden hun tog sig til kinden. "Idiot... Hvis vi havde en måde at komme ud herfra på, ville vi have en fantastisk chance til at stikke af lige nu." Mumlede hun lavt, hvor Rose kort så op på Joaquin, og derefter ned i jorden.
Hun havde enkelte nætter sneget sig ud af cellen, da hun mystisk nok, kunne presse sig igennem de tremmer, dog var det kun Joaquin der vidste det, og hun var endnu ikke blevet opdaget i det, da hun ikke gik op på dækket, hun samlede til et eller andet der var her nede, så som en af de store tæpper der lå over nogle krudt tynder.. Men hun kunne ikke dirke låsen op, men måske hun kunne finde en nøgle. Det var vel et forsøg værd. "Jeg... Kan se om jeg kan finde en nøgle." Mumlede hun lavt, hvor Evaline rystede blidt på hovedet. "Umuligt, på den måde skal du komme ud, da de med sikkerhed ikke gemmer nøglerne her." Hun sukkede opgivende, dog mens hun snakkede, havde Rose allerede pressede sig selv igennem tremmerne, og gik forsigtigt op af trappen, åbnede en smule op, for at sikre sig at der ikke var nogle i nærheden. Da kysten virkede klar, gik hun op, smuttede hurtigt ind i Alexs kahyt, og lod døren stå en smule på klem, på den måde ville hun kunne høre hvis der var nogle der snakkede. Hun tjekkede skufferne, hylderne, under sengen, over sengen, næsten alle mulige steder.
Hun sukkede opgivende, inden hun rettede sig op, kørte håret bag sine øre og så lidt rundt. "Hvor ville man gemme en nøgle, hvis man havde en?...." Hun lagde armene over kors, mens de brune øjne skimte rummet igennem.

Xander, som altid, gik bare klukkende derfra og puttede pistolen tilbage i dens beholder. Men, for første gang følte han noget, som han ikke rigtig havde følt før. Den måde Rose havde set op på ham, med de store brune øjne, der havde en varm glød som man ikke så andre steder, fik ham til at føle noget… Noget han ikke kunne sætte sine ord på. Hans hjerte bankede en smule. Det var sikkert pga. den spænding der lige havde været. Skuddet han affyrede må have givet kroppen et chok.
Han nikkede til sig selv og gjorde ellers klar på, at få skibet ind på land.
Da Rose spurgte ind til om Jacob var okay, så de blå øjne overrasket ned på hende og han var sikker på at det måtte være en fejl. En fange burde ikke spørge ind til om kidnapperen var okay. Det virkede urealistisk. Dog, var det gløden i hendes øjne, der fik ham til at smile svagt og nikke til hende. Han havde det fint. Evalines slag kunne ikke få ham ned med nakken.

Xander var allerede godt på vej til, at springe af skibet, indsnuse duften af by og grillede mad, da en hvis kaptajn ødelagde det hele med få ord. De skulle blive tilbage. Irriterede knurrede han, sparkede til en spand på skibet og så med en sur mine efter River, der kort var gået forbi ham og klappet ham på skulderen. Det var noget River altid gjorde. Nogle gange var det beroligende, andre gange var det hånende!
Han kiggede kort hen på Kath, himlede øjne sammen med hende og så derefter rundt, lige i tids nok til at Rose listede forbi ham, i det han ikke kiggede efter hende.
”Da jeg tog hende ind på skibet, havde jeg ikke forventet at jeg skulle holde øje med hende, selv når hun er i sin celle,” mumlede han til Kath og rettede kort på sin store jakke. ”Hvad med dig? Du tog Joaquin ind på værelset, skulle han straffes?”

Da Rose kunne presse sig igennem tremmerne, stod både Joaquin og Josh med åben mund, for ikke at sige at en hvis lettet glød pludselig blev tændt i deres øjne. Hvis det lykkedes hende at snuppe nøglen, kunne de overtage skibet og komme væk derfra! ”pas nu på Rose,” sagde Joaquin efter hende og rejste sig op, for at stille sig op af tremmerne. En smule bekymret så han efter sin lillesøster.
Hvis de tog hende i det, hvem ved så hvad de ville gøre imod hende.

Det ville lykkedes Rose, at rode rundt i kahytten et godt stykke tid, før hun ville kunne høre lyden af Xander, der brokkende nærmede sig kahyt døren. Dog havde han kun i sinde, at lukke den, da Alex altid hadede når den stod åben. Men, normalt lod hun den aldrig stod åben. Det var det mistroiske sind, der fik ham til at kigge ind, inden han ville lukke døren.

Rose nikkede kort, i det Jacob sendte hende et kærligt smil, hun var bekymret. Men ikke fordi hun fandt ham tiltrækkende, eller noget. Hun var bekymret for alle, alle folkene var en smule vigtige, også selvom de havde kidnappet dem og holde dem som fanger. Ønskede hun stadigvæk ikke at nogle skulle komme til skade, eller dø for den sagsskyld. Hun lod kort sig selv forsvinde efter sin bror, hvor hun som altid stilte Evaline samme spørgsmål.

Kath havde som sådan samme holdning som Xander, hun hadede også dette. Hun så en smule irriteret på ham, da hun kom op på dækket. "Ingen tvivl der... Dog er det mere eller mindre, i tilfælde af at nogle skulle stjæle skibet, og du ved det." Hun satte sig på gelænderet, kørte en hånd igennem hendes lange røde, mens hun roligt så sig omkring. Seriøst, stedet her gav hende altid en smule kuldegysninger, når hun var alene på skibet. Især med en vatnisse som Xander - Tanken fik hende til at smile drilsk for sig selv, lige til han spurgte ind til hvorfor hun havde Joaquin på værelset/kahytten. "Oh.. uhmm" Hendes stemme var lav, inden hun rømmede ned i hånden.
"Jeg følte mere eller mindre for at udnytte at have en slave, sådan at rydde lidt op i de genstande jeg havde. Og så ville jeg se om han kunne se værdien i de ting jeg har." Hun sprang ned og gik drillende mod Xander. "Jaloux, come on. I know you want me, once in a while." Lød det forførende fra hende, hvor hun kørte sine hænder op af hans bryst, følte det bløde stof blive presset imod hendes fingre. Hun så ned på sine hænder, inden et kækt smil og et par drillende øjne, søgte tættere på ham. "We are alone, sooo?" Lød det kækt fra hende.

Rose tjekkede alle steder, rodede endda i papir bunker i håb om at finde nøglerne der under. Hun fumlede en smule rundt, men forsøgte som altid at holde larmen så lav som overhovedet mulig. Hun bed sig kort i underlæben, mens hun så ned i en kiste der stod op af væggen, intet andet end mønter. Et suk slap hendes læber, lige til lyden af Xanders stemme kom tættere på hende. Hun bed sig kort i underlæben, og panikkede sjovt nok. Hvilket fik hende til at klappe kisten i. Lyden fik et lille ekko til at køre gennem rummet, hvilket bare fik hende til at panikke endnu mere. Hun så hurtigt rundt, hvor hun kravlede ind under det store skrivebord Alex havde til at stå i midten.
Hun trak sine knæ op til sig, holde sig endda vejret, mens hjertet slog hårdt og hurtigt, hvis hun ønskede at trække vejret, kunne hun sikkert ikke alligevel.

Xander troede ikke rigtig på, at Kath blot havde taget Joaquin ind på værelset, for at lade ham vurdere hendes ting. var der noget han vidste om Kath, så var det at hun tit savnede følelsen af en mand, når de havde været ude på havet alt for længe. Dette vidste han kun, takket være at hun havde lagt an på Jacob. Af alle de mennesker man kunne lægge an på, så havde hun forsøgt, at lægge an på Jacob. Hvis man kendte Jacob, burde man vide at man ingen veje kommer med ham.
Så da hun lod en hånd glide op af hans bryst, vidste han udmærket godt hvad der var i gære. Han kunne derfor ikke undgå, at smile drillende til hende, køre sin højre hånd op i hendes hår og gribe roligt fat i det. "You know... you are the one who wants me," sagde han til hende og efter kort at have set ned på hendes læber, fjernede han sin hånd fra det røde lokker hun nu bar. "Og jeg takker nej, du må heller udnytte Joaquin en smule." Han blinkede drillende til hende, før han gik væk fra hende og opdagede den åbne dør hos Alex. Det mistroiske sind kom endelig til nytte. Et højt brag, fra Alex kiste der hamrede i, fik ham til at gå ind på værelset og se sig omkring. Og efter at have været pirat i så mange år, var han klog nok til, at kigge under sengene og under skrivebordet. Da han så Rose, spærrede han overrasket øjnene op, men tøvede ikke med at hive ud derfra.
"Hvordan slap du ud!?" vrissede han. Han trak hende hårdt med ud af Alexs kahyt. "Hva har du taget?" Hurtigt mærkede han forskellige steder på hende, kun for at tjekke om hun nu havde taget noget fra dem. "Du prøvede at finde nøglen ikke?" spurgte han efter sin undersøgelse. "Hvordan kom du ud!?" De blå øjne så alvorligt ind i hendes brune.

Da han kørte hånden op i hendes hår, var hun næsten skudsikker på at han ville have hende, a thun havde ham i sin hule hånd. Og det at han trak hende i håret, gjorde hende dog mere sikker omkring det. Hun adskilte sine læber kort, til han valgte at snakke. Et forførende, samt drillende smil formede sig på hendes læber. "You wish hun...." Hun nåede dog ikke sige mere, før han slap hendes hår. "Du jaloux, det længe side vi har været ved en havn. og jeg ved så vel som dig, at vi har lyster, for ikke at snakke om ingen af os som sådan har hygget os i langtid. Ej heller dig." Hun skubbede hårdt til ham. "But sure, i atleast have a slave, that would sleep with me." Hun gik irriteret væk fra ham, hvis hun skulle være ærlig, drev det hende til vanvid ikke at have nogle. Hun manglede lidt følelsen af en mand, eller bare en person. Hun savnede omsorgen... hvem prøvede hun at nare, hun savnede sexen, og var endda så desperat, at hun havde lagt an på Jacob. Den strile, der ikke kunne andet end at frygte berøringer fra kvinder.
Rose holde sine hænder op for hendes øre, håbede endeligt på at han intet havde hørt, og bare ville forsvinde, hurtigt! Meget hurtigt. Hun rystede en smule, til han pludeselig hev hende ud fra skrivebordet. Hun så overrasket hen mod ham, Da han hev hende ud af kahytten, så hun stadigvæk en smule skræmt på ham. "J... Jeg... uhm... Blev glemt, da de gik." Hun adskilte sine læber en smule, da han valgte at rykke hende lidt rundt, for at kropsvisitere hende. Hun så kort ned i gulvet. "Jeg, så rundt... var, nysgerrig." Hun så nervøst ind i hans krystal blå øjne. "Jeg, undskyld... Det... Jeg tog intet, jeg blev bare... undskyld." Hendes stemme var tydligvis nervøs. Hun lagde sine hænder tæt ved hendes hjerte. Hun var seriøst nervøs, hvad ville ske ligenu? Hvilke former for besvær ville hun få nu, burde hun gøre noget, måske hun kunne stikke af. Hun så kort rundt. "Jeg, ledte faktisk efter... noget varmere, de... der er koldt nedenunder... så jeg håbede, på at finde noget varmt, intet andet."

Kath havde fuldkommen ret i, at han havde lyster og det var ved, at være længe siden at de var blevet opfyldt. Men, indtil de kom til land, måtte han holde sig på kølig spor. Hvis han nogensinde endte med, at have sex med Kath, ville de sikkert bare blive underligt imellem dem og han ville ikke have det sådan med hende. Ikke at hun ikke var lækker, men der var bare noget over hende, der skreg til hans krop at han skulle holde sig fra hende.
"Er du nu sikker på at han vil det?" sagde han efter hende. "Sidst han så på dig, spottede jeg ham i at rynke på næsen og vrisse efter dig."
Og nu når de snakkede om deres slaver, havde han store problemer med sin egen lige nu. Han havde lige taget hende i at stjæle! Det var et stort problem og hvis Alex fik det at vide, ville hun sikkert kaste hende over bord og det var ikke der han ønskede at finde Rose. Hajerne er ikke blevet fodret længe, så de ville uden tvivl fortære den stakkels Rose.
Da han havde kropsvisiteret hende, kunne han heldigvis intet finde, så nu var spørgsmålet bare hvordan hun var sluppet fri og hvordan de kunne forhindre det i at ske endnu engang.
Hendes lille nervøse stemme, fik ham til at sukke og se ned på dækket. En smule udmattet, placerede han kort hænderne på hofterne og løftede hovedet igen. Han fjernede hænderne, for at prikke hende på panden. En smule hårdt.
"Du vover på at gøre den slags igen, Alex ville kaste dig over bord og jeg vil ikke se dig dø," forklarede han hende. Hvis hun så op på ham, ville han smile skævt til hende og derefter kigge alvorligt på hende. "Og jeg mener det. Du skal fortælle hvordan du slap fri ellers må jeg finde en anden måde at straffe dig på."

Hun løftede sin hånd, rakte sin finger op, hvor hun kort gav ham et dødbringende blik. "Shut it... Han er bare skræmt, bange for kvinder, og med sikkerhed er han bøsse, jeg har aldrig set ham med en kvinde, og han siger rent faktisk nej til dem... og mig!" Hun bed sig kort i sin tommelfinger, kunne det være rigtigt. Det var løgn ikke, vent, det værste af det hele, var nok at han ikke rigtig sagde noget, han valgte bare at sige nej til hende, hvorfor hende, hun var køn, fræk og bedre klædt end de andre.
Rose klemte sine øjne sammen, i det hun følte hans hænder, det var næsten som om han var alle steder. Dog var de varme, hun frøs trods alt, så det var ikke en løgn, hun havde på ingen måder løjet der, dog havde hun nogle få problemer når hun løj, hun så hele tiden væk. Samt det at hendes stemme blev lav.
Dog virkede han til at tage imod det, hvilket fik hendes øjne til at stråle en smule. Hun så nærmest kærligt på ham, de brune øjne lyste nærmest op. Hun sænkede sine hænder en smule. "U-Undskyld." mumlede hun lavt, inden hun så ned i gulvet. Dog så hun langsomt op på ham igen, øjnene skreg af usikkerhed, samt en smule nervøsitet. Hun sendte ham et lidt skævt smil. "Eh.." Han var alvorlig, hvad kunne den anden form for... uhmm, straf være? "Det sandt, i panikkede... jeg... glemt." Shit, hun kunne ikke rigtig gentage det igen, hun så ned i gulvet igen. Lige til Kath greb fat i Roses hår, hev hende tilbage, og holde hendes hoved op med en dolk for hendes strube. "Fri fod? Lukkede du hende ud, havde jeg ret i at du ønskede at hygge dig lidt, eller sneg hun sig ud." Kath smilte drillende til Xander, dog måtte hun være ærlig.
Xander havde sjovt nok irriteret hende, hvilket fik hende til at skære Rose ned af sit kraveben, så en lille stribe af blod boblede ud af ridsen. Hun skar dog også en smule af hendes kjole, dog ikke meget. "Burde vi piske hende? Eller, måske drukne hende lidt, hva med at skære en finger af hende. Eller." Hun satte dolken op mod Roses kind. "Hun kunne sikkert være køn, med et par ar.." Rose klemte sine øjne sammen, forsøgte lidt at holde sig rolig, hendes hjerte slog hårdt, mens følelsen af tåre formede sig ud af hendes øjenkrog. Hendes kraveben sve, meget, men såret var i det mindste ikke dybt.

Nu når Xander tænkte over det, så Kath ret i at de aldrig havde set Jacob med en kvinde. Mon han overhovedet mødtes med nogen når de kom på land? Det kunne jo sagtens være. Han var lidt af en mystisk fætter der holdt sig for sig selv. Det kunne Xander nu egentlig godt lide ved ham. Det gjorde ham lidt cool. Men, lige nu skulle han ikke fokusere på det, i stedet skulle han koncentrere sig om, at Rose lige havde været inde i Alexs kahyt. Før han rigtig kunne nå at finde på noget, kom Kath hen til dem og lagde en dolk nær den smukke strube. ”Jeg lukkede hende ikke ud, Jacob må have glemt at låse hende inde,” svarede han Kath og så ind i de øjne hun nu bar. De var skræmmende. Han vidste udmærket godt, at Kath sagtens kunne finde på, at gøre Rose fortræd og knap nok havde den tanke strejfet ham, før hun skar hende ned af kravebenene. I det sekund tænkte Xander ikke rigtig klart. Han trak dolken væk fra det kønne ansigt og måtte i stedet selv skære sig på den. Han kastede den hen af dækket og skubbede Rose væk for, at gå truende hen imod Kath. Her skubbede han hende op af den nærmeste væg, den der holdte det øverste dæk med styret oppe. ”Hvis du så meget som røre hende en gang til, skal jeg nok selv personligt sørge for at du får med pisken… og ikke på den måde du nyder det,” sagde han en smule truende. Den sidste tilføjelse, blev dog sagt en smule drillende. Han gik væk fra hende og gik nu hen imod Rose. ”Du kommer tilbage i cellen nu.”
Han gav hende intet valg. Han trak hende derned, smed hende derind og sørgede virkelig for, at døren var låst denne gang. Før han gik op på dækket igen, så han Rose en sidste gang i øjnene. Han smuttede derefter op. Joaquin kravlede bekymret hen til Rose. ”Er du okay? Rørte han dig?” Da han bemærkede det blødende kraveben, vrissede han lavt og så vredt efter Xander. ”Den…bare rolig Rose… han skal nok få igen, for at have skåret i dig!”

Kath ønskede faktisk ikke at slå Rose ihjel, hun ønskede bare at drille Xander, han fortjente det. Han havde sagt nej til hende, og normalt ville han bare være irriteret, eller se væk, bede hende om at stoppe. Men ikke denne gang, han skubbede rent faktisk Rose væk, hun snublede kort, og sad nu på gulvet. Hun så overrasket op på Xander, mens hun en smule nervøs så på Kath og Xander, derefter ned i gulvet. Hun lagde en hånd på sit kraveben, så kort på den, hvor nogle få streger af blod lagde sig langs hendes fingre. Det var ikke særlig dybt sår, men det sveg alligevel. Hun bed sig kort i underlæben.
Kath så overrasket mod Xander, ind i hans blå øjne, til hun dannede en irriteret grimasse. Hun kunne kort føle sit hjerte slå, hvis det ikke havde været for hans drillende kommentar til sidst, var hun bestemt ikke kommet tilbage igen. Han virkede så skræmmende, når han endelig valgte at blive vred i hvert fald. Hun kunne rent faktisk ikke presse et eneste ord ud, i stedet stod hun bare målløs, anede ikke hvilke ord der skulle komme ud, og hvilke form for comeback hun skulle komme med, før Xander allerede var smuttet væk fra hende.
Rose havde lige fået rejst sig, da han greb fat i hende igen. Hun fulgte med ham, lidt i håb om at han ikke ville holde for hårdt fat i hende. Da han smed hende ind, var hun væltede hun akavet over sine fødder, hvor hun hurtigt så sig omkring. Rose rystede blidt på hovedet. "Jeg har det fint." Hun fik en smule tåre i øjnene, hvis hun skulle være ærlig, kunne hun knap nok føle sine ben. Hun havde været så sikker på, at hun havde mistet en hånd, eller noget. Det var skræmmende, meget skræmmende. Hun rystede en smule, inden hun lagde armene omkring Joaquin. "Han skar mig ikke, jeg snublede... intet andet... Det var grunden... til at jeg blev opdaget... noget i den stil i hvert fald." Hendes stemme var nervøs, samt lav.

Kath fik endelig fodfastet tilbage, hvor hun kort så hen mod ham. "Så, Xander?" Lød det drillende fra hende, hvor hun greb fat i hans krave. "Næste gang du rør mig, skær jeg din hånd af... Hvad var det for et stunt! Hun er en slave, og jeg ville ikke have dræbt hende, et lille snit op af hendes kind, måske hendes åndsvage fjæs, ville være bedre." Hun skubbede ham ind i væggen, inden hun trådt tilbage. "Du skræmmer mig ikke Xander, på ingen måder." Hun gik væk, i det Yuuka endelig kravlede op på dækket, hun smilte drillende til dem. "Missed me." Hun svang benene over gelænderet. "Jeg fik købt sæbe ind til næste tur." Hun satte fødderne på dækket, og gik mod Xander. Lagde en fin firkantet sæbe på hans bryst. "Here you go, Husk, en sæbe per måned, så misbrug den ikke." Hun blinkede kort til dem, inen hun gav Kath en også. Alex sprang op igen, inden hun gik videre. "Hva så bitches, vi fandt hurtigt rundt. Og tænkte at i to sikkert også ville have lidt glæde, af sand mellem tæerne. Så." Hun smilte drillende til Xander, og derefter mod Kath. "Så hva siger i to, er i klar. Jeg skal nok holde øje med jeres små slaver, så ingen grund til bekymring." Hun havde mjød i hånden, hvor hun tog endnu en tår af det.

Xander var ikke mere end lige kommet op fra cellen, før Kath tog fat i ham, hev godt fat i hans krave og begyndte at true ham. Nok sagde hun til ham, at han ikke skulle true hende igen, specielt når hun ikke var bange for ham. I stedet for at vise hende respekt ved, at vise frygt, grinte han hende bare kækt op i ansigtet og sendte hende derefter et drillende, samt hånende smil. "Så du er ikke bange for mig huuh? Dit ansigt sagde noget andet da jeg skubbede dig op af muren Kath.. du frygter mig og jeg gør hvad jeg vil, Rose skal derfor ikke ska..." Mere nåede han ikke at sige, før Yuuka kom op, frisk som altid og medbragt sæbe. "Tak Yuuka." Han sendte hende et smil og så nu hen mod Alex, deres stolte kaptajn, der nu også var klatret over rællingen. Som altid havde hun mjød i hånden.
Lidt efter kom River springende op. På ryggen bar han sin sædvanlig tre flasker med whisky. Den eneste der ikke var kommet tilbage endnu var Jacob. Igen, ingen kunne sige hvor han smuttede hen i ny og næ.
"Tak kaptajn!" sagde han lykkeligt over, at det nu var deres tur til at smutte nu og han var mere end klar til at smutte. "Ses!" Han sprang ned fra skibet.
River så kort efter ham, før han så hen på Alex. "Skal vi virkelig altid gå og holde øje med dem? Det var Kath og Xander der bragte dem med sig... Udover din lille rigmands dreng."

Kath knurrede irriteret af ham, han forsøgte at virke så kæphøj. Det gav hende seriøst lyst til at smadre hans ansigt, bare slå hans næse ind, skære hans kinder op, så hans ellers kønne ansigt ville ændre sig. "Mit ansigt var overrasket, over at du rent faktisk ville gøre noget for hende, en typisk slave... alt hun burde bruges til, ville være se..." Mere nåede hun ikke at sige før han afbrød hende, og han selvfølgelig selv blev afbrudt, af intet andet end Yuuka.
Kath slap Xanders krave, inden hun vende ryggen mod ham. Hvis Alex så dem slås, ville det skabe endnu flere problemer med dem. Alex elskede bare at drille dem, sætte dem på hold sammen, hvis hun vidste at de hadede hinanden. Hvilket nok var grunden til at Yuuka og River skændes hele tiden, i håb om at hænge ud sammen hele tiden.. De kom dog til det, de endte ud med at arbejde sammen hele tiden. Sikkert fordi Alex følte lidt medlidenhed med de stakkels børn.
Da Xander sprang væk, kom Kath næsten lige efter. Hun bed sig kort i underlæben, Alex og Yuuka fulgte dem med øjnene, til Rivers kommentar ramte hendes trommehinde. "Uhmm... Nu hvor du snakker, og snakker..." Hun vende sig om mod ham. "Kan du få lov til at holde den første vagt." Hun trådte drillende mod ham, klappede ham blidt på skulderen. Hendes kinder var røde, et klart tegn på at hun havde fået rigeligt at drikke. "Men, hvis nogle skaber problemer, så skær en finger af dem eller to, det bestemmer i selv..." Hun gik ind i sin kahyt, hvor Yuuka stod og stirrede ned i vandet.
Hun så kort om på River. "Seriøst, du købte alkohol til dig selv... Jeg købte rent faktisk sæbe til alle... I det mindste er der en af os i denne gruppe, der tænker på de andre." Hun mumlede lavt for sig selv, mens hun lænede sig blidt op af rællingen.

River kunne ikke tro sine egen øre. Gav hun ham lige den første vagt, når hun selv lige havde lovet Xander, at hun nok skulle tage sig af dem!? Han vrissede af hende og rynkede en smule på næsen. En kraftig lugt af alkohol afslørede hende. Hun havde fået en del indenbors. Derudover var hendes røde kinder også afslørende nok i forvejen. Han gjorde dog ikke som hun sagde, i stedet så han over imod sin dejlige Yuuka, der stod og brokkede sig en smule, imens hun lænede sig over rællingen.
Med et kækt smil på læben, gik han hen til hende og her lagde han en halskæden omkring halsen på hende. Et lavt klik afslørede, at han havde låst den.
"her," hviskede han i hendes øre. "Jeg fandt den til dig." Han lagde armene om hende og trak hende ind til sig. Når de var alene var det der han altid fandt tid til at putte med hende.. Han gav sig til at kysse hendes hals og den ene af hans hænder, begyndte drillende at køre op under hendes kjole, så den lå på hendes lår. "Jeg tænker altid på dig."
Hånden kørte højere op og det samme gjorde læberne. "Min hidsige Yuuka."


Halskæden: http://67.media.tumblr.com/b5dfdc9b10ddad9c9efb4b3537ead847/tumblr_o1egokeVZg1u25k1do1_1280.jpg

Yuuka så kort ned, da kæden svang over hendes hoved. Og da det lave klik lød, rettede hun sig en smule op. Lagde en hånd under hjertet. Det var smukt, meget. Lignede lidt kalk, men havde et underligt skær i sig. Hun følte hans blide arme omkring hende, hvor hun smilte forførende for sig selv, så kort mod ham. Det var en sød tanke, især når han som sådan valgte at købe noget til hende. Han gik ellers mere op i sin whiskey, den underlige stærke drikkelse.
Hun lagde sit hoved en smule på skrå, for at give hans læber en smule mere plads. Hans læber var blide, så blide, varme omsorgsfulde. Hun elskede følelsen af dem. Dog i det hun følte hans hånd, der lagde sig ned på hendes lår, endda ret højt oppe. Hun følte blodet stige sig til hovedet, hvilket var et klart tegn på at hun rødmede. Hun trak sig selv en smule væk fra ham. "Du tænker på mig, men tydeligvis også på dit sprut." Hun snuppede en af dem, hvor hun trak ham hurtigt ned til sine læber. Pressede dem imod hinanden, inden hun hurtigt skubbede ham væk igen. Hun viftede en smule med spruttet, mens hun roligt gik ned i deres sove kammer. "Jeg burde vel takke dig for halskæden, men... jeg har faktisk ikke rigtig nogen ide, eller ting jeg ville kunne give dig..." Hun blinkede drillende til ham, inden hun smuttede ned af trappen.
Hendes øjne gav et helt klart tegn på, at hvis han fulgte efter, ville hun som sådan være klar på at hygge sig med ham. Men hvis ikke, ville hun finde på noget andet at lave, først af alt, placere sæbe de forskellige steder, så alle havde det, og ikke nok med det, ville hun også sætte spruttet på plads.

Det glædede ham at se hende bliver glad over halskæden, for ikke at sige at han elskede at se hvordan han stadig kunne bringe en rødmen frem på hendes kinder. Hver gang han rørte hende, var det som om, at hun blev en smule nervøs, men samtidig så selvsikker. Hun var ikke altid til at finde rundt i og det var nok det han elskede mest ved hende. Et mysterium, det var det hun var, et vidunderligt mysterium. Så da hun trak væk fra ham, så han en smule overrasket på hende og lod ellers han sorte øjne, følge hendes bevægelser. Som han skulle til at komme med en fornærmelse, bemærkede han et hvis glimt i hendes øjne, et glimt han altid ville kunne genkende. Kækt klukkede han for sig selv. Og han tøvede skam ikke med at følge efter hende, dog var hans bevægelser overraskende rolig, i betragtningen af hvor meget han ville have hende. Så snart han kom ind på 'værelset' til hende, trak han hende igen ind til sig og kyssede hårdt de bløde læber.

Josh kedede sig. Når de var hernede, var det som om, at der ikke rigtig var noget at lave og de andre var ikke altid snaksagelig. Udover Rose. Hun var altid ret snaksagelig. Engang imellem fortalte hun dem eventyr og det var skam rart nok.
Han bed sig i læben, kiggede ud af det kighul der nu var og undrede sig over hvor de mon ville ende henne. Musik i distancen afslørede for ham, at de stadig var i nærheden af land, på den måde var de så tæt på at kunne råbe efter hjælp.
"Så tæt på," hviskede han. Han så kort hen på Evaline.

Yuuka satte spruttede på bordet, lige i tids nok til at han havde lagt sine hænder på hendes håndled, trak hende hårdt mod sig og kyssede hende endnu engang. Sjovt, han havde det altid med at læse hende som en åben bog. Gad vide om han en eller anden dag, ville blive træt af hende, mest fordi hun altid var til at læse på den måde. På den anden side, ønskede hun også lidt at han kunne læse hende, på den måde skulle hun ikke sige en masse mega pinlige ting. Så som rent faktisk at skulle bede ham om sex, på den anden side, behøvede man nogen sinde at bede en fyr om det, var et kys og et par forførende øjne ikke nok?
Hun faldt bag over, landede på sengen og trak ham selvfølgelig ned over hende. Dog stoppede hun ikke kysset, hun gjorde det bare mere intimt, drillende og tirrende. Mens hendes hænder drillende løb ned af hans overkrop, og ind under hans bukser.

Evaline så op på Josh, hans lave hvisken var tydelig for hende, dog ikke for den halv slumrende, dog rystende Rose. Der var rimlig køligt her nede, og solen kom aldrig rigtig ind. "Du kan lige så godt glemme det, chancen for at nogen høre dig, er stor. Men chancen for at det ikke er en på skibet, er meget lille. Så, inden vi når at få hjælp, ender vi ud i at miste nogle ting, eller en del tortur... Så, det bedre at vente, til vi en dag kan komme til at finde en svaghed, måske tage et gidsel, eller måske gøre noget forfærdeligt, brænde skibet ned, på den måde er deres tanker netop på at slukke branden, og vi ville kunne stikke af i mens." Hun bed sig tænkende i sin negl.

To timer gik, før Kath kom tilbage. De havde aftalt at mødes, skrive en liste, og sjovt nok handle, inden de tog afsted igen. ALex derimod, sad bare med vand, drak vandet, mens hun ventede på de andre. Tømmermændene var store, alt for store.

De måtte heller vente, det var hvad han fik ud af hendes ord og noget med, at hun havde en plan om at de kunne brænde hele skibet ned, hvilket ikke var en dårlig ide overhovedet. Han smilede svagt til hende, hvorpå han gik hen til hende og stillede sig foran hende. Kort så han ned på det kønne ansigt.
"når den chance kommer, må vi heller snuppe den," sagde han og lukkede kort øjnene i, imens han lagde hovedet på skrå. På en måde var det rart for ham, at have Evaline i nærheden af sig, da han havde kendt hende længe.

Da timerne var gået, kom Jacob springende op på dækket, landede som altid elegant og lydløst. Han fjernede hætten fra sit ansigt, hvorpå han så rundt, for at se om alle de andre nu var dukket op.
"Hey," sagde han med et svagt smil på læben.
Lige efter ham, kom Xander op på dækket og havde en stor læder pose i sin venstre hånd. Han lagde den roligt fra sig og man kunne tydeligt høre, at der var noget værdifuld som skræmlede inde i den. "Stjålne genstande er altid det bedste," sagde han drillende til dem. "Er vi alle klar til at tage ud og shoppe?"
Jacob løftede på sine skuldre. "River og Yuuka er her ikke endnu."
"Men... de var her dengang jeg var her... måske de bare er nede i kahytten?" Xander så nysgerrig rundt.

Hun så op i hans brune øjne, adskilte sine læber, kun for at udbringe et frustreret suk. Hun var seriøs ved at rådne op indeni. Hun smilte dog rart til ham. "Enig, vi skal bare finde en måde at starte en smule ild på, jeg har knap nok ingen ide til hvordan man skaber det, uden olie." Hun fulgte ham en smule, da han lukkede hans øjne i. "Er du ok Josh, jeg frygter at du ender med at komme til skade?" Hun rejste sig forsigtigt op fra jorden.

Alex vippede en smule på sine hæle, mens hun fulgte de forskellige, der endelig kom frem. Hun løftede sine trætte øjne, da lyden af Jacob der sprang op på dækket, fik hende til at stille sig ret. "Hey." Mumlede hun lavt, inden hun gik hentil ham, lagde en arm på hans skulder, og ventede ellers på de andre. "Hva har du så lavet, fræksak?" Hun smilte drillende til ham, til Xander endelig kom frem. "Velkommen tilbage." Hun fjernede sin arm fra Jacob.
Alex nikkede til Xander, inden hun stillede sig i døren, ned til de forskellige kahytter. "YUUKA, RIVER! Op nu!" Hun fjernede sig fra døren, inden hun udelte opgaver ud til dem alle. "Ingen til at holde øje med skibet denne gang?" Lød det fra Kath, der sad oppe ved roret. "Nemlig, dem der henter mad til alle, burde være de hurtigste. Hvilket bliver Jacob, du ret hurtig på fødderne, sammen med Kath. I finder alt kødet, Xander, og River i finder brød. Yuuka og jeg, finder noget at bage til... så vi rent faktisk kan lave mad, hvis det endelig er." Hun slog kort håret væk fra sit ansigt. "Vi skynder os, og hvis vi når det inden solen står op igen... Så kan vi bruge lidt ekstra tid, på at købe nogle hyggelige genstande, så som alkohol og snacks." Hun blinkede til dem, inden hun sprang over bord, sammen med Yuuka, som endelig var kommet op fraa sin rede, sammen med River. Hendes hår var ulet, og en smule gruser, dog, virkede hendes øjne friske.
Kath derimod så ned på Jacob. "Hva siger du Jacob, er du klar på lidt jagt på kød?" Hun smilte drillende til ham, inden hun selv sprang over bord.

Han kunne godt fornemme på den kære Evaline, at hun var ved at springe op indeni og specielt ved at være fanget her. Ham selv var ved at springe, han manglede sin familie, sin frihed og bare faktummet af, at de ikke skulle være fanget her. Så, da hun rejste sig op og spurgte ind til om han var okay, sendte han hende et varmt smil.
"Vi skal nok finde en måde at sætte ild til skibet på, uden olie eller ej, man kan altid starte en god ildbrand med lidt ravage," sagde han kækt. Nu når de havde kendt hinanden som lille, ville hun udmærket godt kunne huske, hvilken ravage periode Josh havde været i engang. "Og, jeg skal nok klare den... ingen grund til at være urolig der. Hva med dig? Skal jeg være bekymret for min stærke bodyguard?" Han sendte hende igen et nyt og varmt smil.

Da Alex lagde armen om Jacob, smilede han kækt til hende og skulle egentlig til at svare hende, da Xander kom op og de begge sagde hej til ham. "Men, jeg har ikke lavet noget specielt, listet omkring, fundet ud af hvor vi kan finde de forskellige skatte," svarede han hende.
River og Yuuka havde fuldkommen glemt tiden. Så da Alex pludselig råbte efter dem, fik de hurtigt deres tøj på og smuttede op til dækket. Xander sendte River et kækt smil. Ligesom Yuuka, sad hans hår ud til alle sider og tøjet var blevet taget på i hast, så det sad en smule skævt på kroppen.
Da de fik deres opgave, var de forskellige hurtige til, at danne deres grupper.
"Er du klar flod?" spurgte Xander drillende og sprang op på rællingen.
River skubbede bare til ham, da han gik forbi ham, så den stakkels Xander var ved at falde ned i vandet. Havde det ikke været for rebet på siden af båden, ville han havde faldt på ryggen ned i vandet og blevet våd. I stedet for at blive sur, grinte han bare kækt og fulgte ellers med River, der allerede var løbet af sted ind til byen.
Kun Kath og Jacob var tilbage. Hendes drillende smil, fik ham til at smile drillende tilbage til hende og tage en af hans sværd frem. "Lad os komme af sted." Hurtigt sprang han over bord. "Hvis du da kan følge med!"
Inde i byen var det rent faktisk ikke så nemt at finde kød som man skulle tro. Der var skam høns rundt omkring, men det var så også det eneste og de var skam ikke det nemmeste at få fat i. Beboerne blev ved med at løbe efter dem, hvilket var forståeligt, de tog deres høns.
Da det lå til de var i fred, brækkede Jacob nakken på den larmende høne og puttede den ned i posen til de andre. "Vi har en helveds masse høns nu... Har de virkelig ikke andre spiselige dyr i denne by?" spurgte han Kath og så sig omkring. Ansigtet havde han igen valgt at gemme væk bag sin hætte.

Evaline smilte kækt til ham, inden hun rystede blidt på hovedet. "Jeg husker det, som var det i går... Men." Hun kørte en hånd igennem sit hår, inden hun fugtede sine læber. "Men den form for ravage, burde ikke blive lavet igen. Ellers ender vi bare ud med at der intet sker, og du i stedet kommer i store problemer... Så stop den tanke." Hun lagde hovedet en smule på skrå, lige til han valgte sende hende endnu et varmt smil. "Aldrig bekymre dig om mig, husk! At jeg er din bodyguard, jeg er her kun for at redde dig, og beskytte dig. Så hvis jeg dør på grund af det, har jeg gjort et ok arbejde. Hvis jeg gjorde det godt nok, ville vi være væk, og begge ville overleve. " Hun rejste sig hurtigt op. "Jeg er klar på at miste livet, så længe du kommer hjem i god behold igen." Hun klappede ham blidt på skulderen, inden hun gik forbi ham.

Forskellige skatte, hvilket betød at de måske skulle plyndre byen, men først når de havde handlet ind, på den måde kunne de også tage direkte hentil det næste sted. Det sted, hvor de normalt tog sig af at sælge tingene. Det eneste sted, de aldrig plyndrede. "Så, hvilke former for skatte har du fundet, snuske?" Hun var stadigvæk en smule fuld, men tømmermændene var der dog endnu, de var der, sammen med alkoholen i blodet. Hun smilte drillende til ham.
Yuuka, rettede kort på Rivers skjorte, lige til de tog afsted.
Kath smilte kækt tilbage til ham. Så dette var nu et kampløb, det kunne hun sagtens klare. Hun var hurtig på benene, og hvis hun skulle være helt ærlig, havde hun kun få problemer, med at holde farten oppe. Så hun var nogle få skridt bag ham. "Du ved jeg kan!" Lød det kækt fra hende, hun trak selv en af sine længere dolke. Ikke langt nok til at være et sværd, dog kun langt nok til at det ville være en smule længere end normale dolke.
De suste rundt på en hønsefarm, hvor Kath greb de forskellige høner om nakken, løb rundt med fem i hver hånd, til de nåede til et sted, hvor de nemt kunne gemme sig. Hvor Jacob knækkede nakken på dem. Hun hev en smule efter vejret. "Ok, jeg... jeg tror vi kan finde en grise farm, men vi kan kun... tage en hver, over skulderne, hvis vi slår dem ihjel først. Det for stort et problem, hvis de er levende." Mumlede hun lavt. Hun så forsigtigt op på ham. Kath havde en maske over sine læber, for at skjule sit ansigt en smule.

Hun mente ikke at han skulle starte den form for ravage, medmindre han ønskede i komme i store former for problemer. Ikke at det ville ændre tingene, han var allerede i en form for problemer med piraterne, siden han havde en vane med at svare dem igen konstant. Specielt deres kaptajn... deres irriterende, tiltrækkende kaptajn med røde læber. Han kunne igen have slået sig selv for den tanke. Hvorfor tænkte han sådan om hende... Hvorfor kunne han ikke bare hade hende, og kun hade hende?
"Men, Evaline... den slags ravage vil..." Han sukkede bare kort og stoppede sine ord. Når det galte Evaline, kom man aldrig langt med at diskutere med hende, hun var altid sikker i sin sag. Dog var han ikke enig i det næste hun sagde. Så da hun gik forbi ham, efter at have klappet ham på skulderen, drejede han hovedet og så om på hende. "Hvis du døde... vil det være noget af det mest tragiske der kunne ske," sagde han til hende.
Hvis hun ville se om på ham, ville han bare smile til hende og derefter gå hen til tremmerne, for at se om han nu kunne spotte hvad de lavede ovenpå.

Jacob havde bare klukket drillende over Alex. Hvorefter han havde klappet hende på hovedet og sagt, at han nok skulle fortælle hende alt, når hun ikke havde alkohol i blodet og tiden var til det. De skulle til og afsted, snakken kunne fortsætte senere. Han skulle nok fortælle hende om de forskellige skatte.
Kath havde som forventet intet problem med at følge med ham. Selvom de ikke altid snakkede sammen ham og Kath, så var de et godt team og kunne på punkter læse hinanden, uden at sige noget som helst. Specielt når de var ude og stjæle, jage, spejde, hvad man nu kunne lave.
Da de fik en lille pause, og fik hønsene på plads, fortalte Kath at de sikkert kunne finde en grisefarm, men at de selvfølgelig var nød til at slå grisene ihjel først. Det fik ham til at klukke lavt og kløe sig en smule udmattet på panden. "Vi snupper et minuts pause og finder derefter grisefarmen."
Efter at have fået vejret, tog de nu af sted, ud for at finde grisefarmen og som Kath sagde, slog de en gris hver ihjel og tog den over skulderen.

Evaline så kort bestemt på ham, i det han valgte at kommentere på det igen, han skulle ikke sige hende imod. Hun havde ikke behov for at diskutere med ham, alt han skulle var at lytte til hende, og holde sig fra piraterne. Især deres leder, lederen var sikker ondskabsfuld, og grufuld. Hvorfor skulle mændene også lige følge efter hende, og lytte til hende? Så hvorfor? Hun gik derefter væk, til han sagde at det ville være trist hvis hun døde. "huh?" Lød det lavt fra hende, inden hun så sig over skulderen. Hendes øjne mødte det smalle smil han havde på sine velformet læber. "Hva kan du se?" Lød det lavt fra hende, inden hun forsigtigt gik hen til hans side.
Det var svært at se noget, men måske hun bare stod et dårligt sted?

Han klappede hende på hovedet, som var hun et barn. Hvis det ikke havde været for deres lange baggrunds historie, havde hun nok slået ham kort. Men Jacob havde enlig altid været lidt som en storebror for hende, lidt altid drillet hende lidt, og alligevel bragt hende mad. Hun elskede lidt de forskellige forhold de havde. Yuuka og River, havde altid været som et par, Kath og Jacob havde altid været oppe at toppes, og slås lidt. Men for dem alle, gennem deres barndom, havde Alex altid været som deres leder. Hun tog valgene, og kæmpede deres sag, da de boede på gaden.
Kath stod op af et hus, holde øje med vejene, i tilfælde af at de forskellige folk ville komme efter dem, og fandt dem lidt for hurtig. Hun nikkede til hans ord. "Ok, seriøst, hvorfor ikke..." Hun trak vejret en smule tungt. "Sig til når du har pusten igen." Lød det forsigtigt fra hende.
Da de fik pusten, havde Kath taget posen med de døde kyllinger over skulderen, mens de løb afsted. Grissene var svære at fange, hvis det ikke havde været fordi de var to, havde de sikkert aldrig kunne fange nogle. Dog fik de drabt to, og da de fik dem over sine skuldre, var beboerende kommet ud, en pil fløj gennem luften, efterfulgt af en spand. Kath faldt sjovt nok ikke over spanden, i stedet snittede pilen siden af hendes skulder, så et dybt sår lagde sig på hendes arm, men pilen sad i det mindste ikke i hendes arms.. Hun bed sig kort i underlæben. "Lad os smutte!" Lød det kort fra hende, inden hun var begyndt at løbe igen.

Da de endelig var tilbage i smed hun posen med kyllingerne på gulvet, og grisen ned på gulvet. Hun trådte irriteret væk. "Du stille på plads, jeg skal lige tjekke noget." Hun gik nedenunder, stod foran tremmerne. "Joaquin, rejs dig! Nu. Og følg med mig." Hun åbnede døren, Rose sad op af muren, åbnede forsigtigt sine øjne, i det sekund hun hørte Kaths stemme.
Hvis han fulgte efter hende, ville de gå ned i kahytten, hvor hun fandt bandage, samt andre ting. Hun smed sin trøje foran ham. "Her... Skal jeg syes, hvis ja... så sy det sammen, så pænt du kan, hvis det er grimt, laver jeg et fint cut op af Roses arm, måske hendes ben.. Men hvis det er fint, så giv mig bandage på." Lød det hårdt fra hende.

Han kunne ikke noget som helst desværre. Ej heller kunne han høre hvad der foregik. De var meget stille deroppe, ingen sang og ingen råb. Så Da Evaline stillede sig ved siden af ham, drejede han kort hovedet og så ned på hende. Han smilede skævt. "Jeg kan ikke se eller høre noget, de er mere stille end hvad de plejer og være deroppe."

Grisefarmen havde ikke været den nemmeste mission, men det lykkedes dem, også selvom han ud af sin øjenkrog spottede, at Kath blev ramt af pilen. Det gav et jag i ham og han var i det sekund klar til at stoppe op og hjælpe hende. Så stædig som hun var, havde hun dog allerede sat sig i løb igen og sagde at de skulle smutte. Han nikkede blot og fulgte med hende. Tiden var knap, hvis de ikke ønskede flere pile i kroppen, så skulle de videre. Han måtte tjekke til hendes sår så snart de var tilbage på skibet.

Tilbage på skibet var de begge hurtige til at smide tingene fra sig. Han nåede dog ikke rigtig, at sige noget til hende, før hun bad ham sætte tingene på plads. "Jamen, Kath... dit sår.." Han nåede ikke at lade hende høre hans stemme, før hun allerede havde slæbt sit såret jeg ned til cellen. Hvorfor forstod han ikke helt, men det var bedre bare at gøre som hun sagde. Så han stillede de forskellige ting på plads, imens Kath var godt i gang med, at råbe på Joaquin.
En smule forskrækket, rejste Joaquin sig op og så en sidste gang ned på Rose. Her sendte han hende et beroligende smil. Det var en anden måde at sige at han nok skulle komme tilbage til hende.
Da de var væk, vrissede Josh en smule irriteret. "Hvad gik det lige ud på?"
Joaquin så sig omkring, en smule nervøst, også selvom man ikke kunne se det på ham. Han var stolt og stærk udenpå. Da hun pludselig smed trøjen foran ham, rødmen han svagt, men så ikke den anden vej. Hun rakte sin arm til ham og spurgte ind til om det skulle syes. Det var et dybt og stort sår, så ja, det skulle syes. Hendes lille trussel, fik ham dog bare til at knurre lavt og irriteret.
Dog sagde han ikke rigtig noget, i stedet fandt han bare nål og tråd frem. Så forsigtigt og pænt han kunne, gav han sig til at sy hendes sår. Det var en smule ulækkert og han havde ikke prøvet det før. Han havde kun prøvet at sy i tøj, men dette her var langt fra det samme. Lyden af at stikke igennem kødet gav han en smule gys ned i kroppen.
"Hva skete der?" spurgte han forsigtigt. Han fortsatte med at sy og det blev han ved med til det var helt lukket i.

Evaline nikkede til hans ord. "I see... Jeg kan ej heller høre noget, ej heller se noget... Måske de plotter noget slemt." Evaline mumlede lavt for sig selv, hvis hun skulle være helt ærlig, irriterede det hende inderligt, når piraterne snakkede for sig selv, de lavede nærmest ikke andet. De kunne nemt plotte at myrde dem, måske skade dem. Hun frygtede lidt at noget slemt snart ville ske. Hun adskilte sine læber kort, men klappede hurtigt i igen, da folket forsvandt fra hendes øjne.

Kath så kort over sin skulder, med en hånd på hendes arm. "Det bare et lille sår, jeg får en af slaverne til at klare det... Så, klar heller det, i mens jeg ordner såret ok." Hun sendte ham et kort, men drillende smil på til ham. Kath var sjældent en der sende et kærligt smil, det var altid drillende eller forførende.
Rose fulgte Joaquin, hans lille blik, der forsikrede hende at han nok skulle komme tilbage, beroligede hende kun en smule. Hun nikkede kort til ham, dog fulgte hun ham hentil tremmerne, kun for at se efter dem. "Pas nu på." Hviskede hun lavt for sig selv, hendes øjne skreg af usikkerhed, for ikke at snakke om at hun også rystede en smule. Hun frygtede lidt at han ville komme til skade. Det irriterede hende, at de hersede rundt med dem, hun havde det fint med at de hersede med hende, men kunne de ikke lade de andre værre. Hun satte sig på knæ foran tremmerne. Hun ignorerede lidt Joshs vrissen, da ingen rigtig anede hvad den opførelses gik ud på.
Hun bed sig kort i underlæben, i det øjeblik nålen ramte hendes hud, hun følte smerten rive i hendes hud. Nålens spidse ende pierce igennem hendes hud, og trak den sammen. Så det skulle altså syes... pis, hun håbede ellers lige på at det nok skulle gå, at en smule forbinding var godt. Men åbenbart ikke, hun knugede sin ene hånd, mens han syede hende sammen.
"Jeg blev snittet af en pil, intet andet." Hun så kort op på ham. "Oh yea... nu hvor jeg har dig alene, hvordan kom Rose ud af sin celle, blev hun virkelig glemt af Jacob, eller hvad?" Hun så op i hans øjne.

Imens nålen gik ind og ud af hendes perfekte hud, forsvandt han i sine tanker. Tankerne omkring hvorfor de mon havde taget ham og Rose i det hele taget. Var det virkelig kun fordi, at de skulle rengøre de forskellige ting, ordne deres sår og hvad de nu ellers lige kunne finde på. Han var så langt inde i sine tanker, at han lige var ved at stikke nålen ned det forkerte sted. Dog inden den snittede, kom han i tanke om truslen og derfor var han nu fuldt fokuseret på såret. Det var lige i tide til, at hun svarede på hans spørgsmål. Hun fik det til, at lyde som om at det slet ikke var noget problem at blive snittet af en pil. Fokuseret på såret, bed han sig selv i underlæben og nikkede til svaret.
Det vil sige til hun begyndte, at spørge ind til om hvordan Rose var kommet ud af cellen. Han så ned på hende. De blå øjne så en smule overrasket ud. Han havde bestemt ikke i sinde, at fortælle hende sandheden om, at Rose kunne presse sig igennem tremmerne. Han turde slet ikke tænke på hvad de ville gøre ved hende så.
"Ja, Jacob lå ikke mærke til det, jeg er ikke sikker på hvordan, men det gjorde han," svarede han.
Da såret var lukket, klippede han snorren over og gik nu hen for at vaske nålen. Det vil sige, det ville han, til han kom i tanke om at der ikke bare var et sted han kunne vaske den. "Hvor vil du have jeg skal lægge nålen?" Spurgte han hende og undgik øjenkontakt. Der var noget over hendes øjne der tiltrak ham og skræmte ham på samme tid. "Er der andet din nysgerrighed kan stilles tilfreds med?" Han så om på hende.

Kath sad stille, hendes arm dunkede, og blødte en del. Blodet løb ned af armen, til hendes fingerspidser, hvor det forsigtigt dryppede ned på gulvet. Hun sad dog stille, på trods af den dunkende smerte. Hun sad selv og fjernede blodet, med en klud, for at Joaquin bedre kunne sy det sammen. Deres samtale var der ikke rigtig, han nikkede bare enkelte gange, hvilket bestemt ikke hjalp samtalen. I stedet var hun nu tvunget til at sidde og snakke lidt med hende selv, eller stille ham spørgsmål, det afhang af et svar, og ikke bare en bevægelse.
Han virkede overrasket, over hendes spørgsmål, hvilket fik hende til at smile en smule skræmmende til ham. Som havde hun planlagt et mord. Dog forsvandt smilet, da han forklarede hende at det var Jacobs skyld. Han havde ikke være opmærksom, hvilket havde givet Rose en chance for at stikke af, de havde enlig været meget heldige, at hun ikke var stukket af, for at hente hjælp. Mest fordi hende og Xander havde været alene. Hvis hun havde hentet betjente, kunne de nemt blive overmandet af dem. Altid noget at hun ikke turde at stikke af, i frygt for at løbe ind i dem... ikke? Hun havde vel ret, i at Rose frygtede dem.
Hun så ned på det han havde syet, så snart han var færdig, inden hun rejste sig op igen. "her." Hun tog den fra ham, inden hun smed den ned i en lille pude. Hun tog kort fat i hans arm. "Det er fint.." Hun trak ham hurtigt ud af rummet, og smed ham ned i cellen igen. Rose var hurtigt henne ved ham, lagde begge sine hænder på hans kinder. "Er du ok? Gjorde hun noget." Hun så kort ned på hans hænder. "Du bløder?" Lød det en smule nervøst fra hende.

Kath gik direkte hentil Jacob, greb kort fat i hans arm, inden hun skubbede til ham. "Næste gang du låser fangerne/slaverne inde, så prøv lige at holde øje med om de alle er der inde. Du glemte Rose sidst, hun gik rundt inde i Alex's kahyt. Rumsterede derinde, og kunne nemt have været et større postyr over det! " Hun så ind i hans krystal blå øjne. "Dine fejl kunne nemt have endt med at skade os alle, måske endda ende med at Xander og Jeg var døde. Jeg kunne have været, død og kunne nemt være kommet tilskade! Burde jeg fortælle Alex det. Du ville helt sikkert, ende med at komme i store problemer. Måske hun ville trække dig i lønnen, og endda lade dig være på skibet.. så en af de mest nedern opgaver mest."

Kath havde ikke i sinde at skade ham. Tvært imod lod hun ham gå, så let som ingenting, eller hun smed ham ned i cellen og behandlede ham lidt som skidt, men hun gjorde ikke nogen form for skade på ham. Før han kunne finde rundt i tingene, var han igen nede i blandt de andre, med hans kære søsters hænder på sine kinder. Kærlig som hun nu var, spurgte hun ind til om han var okay og om hun havde gjort ham noget. Med et blidt smil på læben, rystede han på hovedet. "Hun gjorde mig intet," svarede han hende og fjernede roligt de bløde hænder. "Og blodet er hendes blod. Hun var blevet snittet af en pil og havde brug for mig til at sy flængen sammen. Hun ønskede ikke andet."
Han så kort rundt. Ligesom Rose, så Josh en smule bekymret hen på ham, men dog ikke med den samme glød. Måske var det også mest nysgerrig-heden der drev den unge rigmand. Hvad havde piraterne i sinde?
Joaquin undlod at fortælle dem hvordan Kath havde spurgt ind til det med Rose. Sandheden var ikke blevet fortalt alligevel.

Hvad Jacob angik, løftede han blot på en øjenbryn over det hun sagde og samt hendes lille skub. Han havde ingen anelse om hvad hun snakkede om. I hans hoved var han fuldkommen sikker på, at han havde haft låst Rose inde. Desuden, de kunne aldrig have blevet slået ihjel, da det trods alt var Rose og ikke Evaline der havde været sluppet fri.
Så hendes lille trussel, fik ham til at fnyse og skubbe kort til hende. "Tag dig sammen Kath, siger du til mig, at du er så svag at en som Rose kunne have haft slået dig ihjel?" Han så ned på hende, hvor han derefter vendte ryggen til hende. "Og jeg glemte ikke at låse hende inde. Jeg aner ikke hvad du snakker om, og selv hvis jeg havde, ville jeg ikke have løjet omkring det." Eftersom han ikke gad at lytte på hende mere, sprang han op på masten og kravlede op, som en anden abe. Deroppe kunne han altid få fred.
Kun få sekunder gik, før Xander og River kravlede over rællingen. De havde begge en stor pose over ryggen, fyldt op med nybagt og derfor velduftende brød. "We're back!" Råbte Xander.
"Bitches!" tilføjede River.

Rose så op i Joaquins øjne, inden hun satte hovedet lidt på skrå. Hendes øjne skreg tydeligt af forvirring. Han skulle sy Kaths arm? Men, han havde da aldrig rigtig syet nogle før, Rose havde, få gange... Men hvorfor lige tage Joaquin, burde de andre pirater ikke være i stand til at handle på det, burde de ikke kunne arbejde, med en nål. Da de sikkert tit kom tilskade?
Hun trak forsigtigt sine hænder til sig. "Hvo.... Så der skete ikke noget forfærdeligt? Du ok, hun ønskede bare at have dig til at sy hende? intet andet?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. Hvis hun skulle være ærlig, var hun altid en smule nervøs, når det galte Kath. Tøsen *ejede* Joaquin... Så hvad ville hun bruge ham til, og hvorfor ham. Gid de aldrig havde taget dem! Hvorfor overhovedet kidnappe mennesker! Hun lagde forsigtigt armene omkring Joaquin, trak ham ind i et blidt kram. På trods af den smule blod han havde på sig.

Kath knurrede en smule af ham, efter han havde skubbet hende tilbage. "NEJ! Hun ville aldelses ikke kunne ligge en hånd på mig, men hvis hun var løbet ud! Kunne hun sagtens have fundet tropperne i byen, og de ville nemt kunne overmande os!" Hun skubbede hårdt til ham, da han vende ryggen til hende.
"Hvis du ikke lyver, hvorfor gik hun så rundt ude! Hvis hun kan komme ud, kan de andre sikkert også!" Hun fulgte ham en smule, til han kravlede op af masten! Hun skulle lige til at råbe af Jacob, da River og Xander kom om bord. Hun så kort hårdt på dem begge, inden hun drejede hårdt om på hælen og forsvandt ned til deres typiske sove kahytter.
Kort tid efter kom Alex og Yuuka tilbage, med mel, salt, sukker osv. De kravlede forsigtigt ombord. Yuuka var som altid meget elegant når hun kravlede ombord Hendes blonde hår hang løst, hvilket var lidt usandsynligt når det kom til Yuuka, Det var altid bundet en smule op, eller flettet og sat om bag hovedet. Men denne gang, hang det løst, hun fjernede noget hår fra sine læber, hvor hun kort smilte til dem. "Hey Sluts." Lød det fra hende, i det hun svang benene over rællingen. De lange ben, med den korte kjole. Korsettet fik som altid hendes barm til at virke lidt større end normal, men selv hvis hun hoppede skete der ikke rigtig nogle forandring.
Alex derimod svang sin krop over rællingen, gik forbi dem, inden hun så sig omkring. "Er alle her?" Hun så op af masten, inden hun piftede. Som et tegn på at få Jacob ned, hvis han altså lige hørte hende. "Jeg kan se hvis har tid til lidt ekstra inden vi smutter, så.. Hvis ingen er kommet nået til, kan vi sagtens tage ud of fange provianter, så som alkohol, og snacks." Hvis Jacob kom ned, så hun på ham. "Du skal også hjælpe med at finde alkohol, ellers kan du finde noget mere kød. Til turen, men ingen ejendele som i beholder selv!" lød det kort og kontant fra hende.

Det virkede ikke som om, at Rose helt troede på hans ord om, at Kath virkelig kun ønskede at han skulle sy hende sammen. Som han skulle til at svare hende og spørge ind til, hvad hun ellers kunne have gjort, kom han i tanke om den lille hændelse for nogle timer siden. Læberne Kath så ivrigt havde haft placeret på hans hals, kunne han stadig føle og han dirrede svagt ved tanken. Det hele var en smule skørt! Han ville have det og samtidig ville han ikke. Kath var meget tiltrækkende, men hun var farlig og kunne så let som ingenting slå ham ihjel.
"Jeg skulle kun sy hendes sår," svarede han hende endelig og krammede hende tilbage. "Bare rolig Rose, der vil ikke ske mig noget."

Jacob gad ikke at diskutere med Kath. Hvis Rose slap fri, så var det ligeså meget hendes skyld, som det var hans. Nu vidste de bare, at de skulle holde mere øje med hende, om hun så var nede i cellen eller ej. Desuden var det deres slaver, derfor ikke hans problem.
Så det var først da Alex fløjtede, at han kom springende ned, elegant og hurtigt som altid. River derimod, havde travlt med at betragte hans tiltrækkende kæreste, der med sit barre ben svang sig selv over rælingen. Han var nærmest i en trance. Hvordan kunne han have været så heldig, at have en som hende?
Og Xander, han var bare Xander, han stod bare og lyttede til hvad Alex nu end havde at sige, imens han kiggede rundt. Tiden var inde til at samle snacks og alkohol, hvilket tit var noget af det bedste de fik lov til. Så Af ren reaktion, fik han et stort smil på læben. "Well! Lad os skaffe noget alkohol!" Han gjorde en tommelfinger op og kiggede hen mod River, der stadig stod og stirrede på Yuuka. Det fik bare Xander til at sukke og himle med øjnene, før han sprang af skibet.
Jacob derimod, nikkede til Alex, som havde han forstået ordren og fulgte derefter Xander.

Nogle timer efter var de igen ude på havet. Skibet var lastet, nu ventede eventyrene bare derude, også selvom de ikke rigtig havde den fjerneste anelse om hvor de skulle tage hen. Men, det var tit det der var så fantastisk!
Efter at have fået noget alkohol indebors, var Xander gået hen for, at snakke med Alex og placerede kortet foran hende. "Byen der!" Han pegede på en lille handelsby. "Her kan du sikkert få gode penge for Josh... der er sikkert nogen der har den samme ide som dig med, at stjæle en rigmand og bruge ham som loggemad til at få penge ud af moderen.. Nogen vil sikkert give os ret gode penge for ham!" Takket være rommen, svingede han en smule, men han mente skam sine ord. Pengene kunne være gode for Josh og på den måde kunne de også hurtig komme af med ham.