Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

"Sex først, sove efter." Lød det kort og kontant fra hende, hvor hun kyssede ham blidt og derefter hans nakke. Enkelte gange bed hun ham dog i nakken, som et lille nap hvor hun her lod hænderne samt neglene glide ned over hans brystkasse, hun kyssede ham nu igen mere lidenskabligt og nappede hans læber enkelte gange.
Rose så mod ham, hvor hun kort nikkede. "Jeg skal prøve, jeg har dog svært ved at sove da jeg er bange for at Alex kommer og..." Hun holde sig kort for munden. Hvorfor pladrede hun løs, hun kunne bare sig ok, det ville være fint ik?

River det bad hende om at tysse fik Yuuka til at se lidt skeptisk på ham. "Seriøst?...." Lød det kort fra hende. "Så fucking doven om morgen." Lød det kort fra hende, hvro hun gik væk og kom tilbage efter kun lidt tid, hun skulle trods alt bare have vand.Roligt satte hun sig på sengen igen, stadigvæk skadet men hun var dog ved at få det så meget bedre. "River det er meget tåget, jeg kan ikke se noget foran mig overhovedet." Lød det kort fra hende, hvor hun kort daskede til ham.

Jacob klukkede, men nød ellers de kys Evaline ivrigt gav ham ned af halsen. Han havde selv startet det og var mere end villig til at fortsætte. Dog måtte han indrømme, at han ikke havde troet hun ville være så ivrig. Men hey, han beklagede sig ikke. Han trak hende ind til sig, kyssede hende dybt og lod dem ellers gå tabt under dynen.

Xander blev overrasket da hun forklarede situationen. Her fik han en dårlig smag i munden. Hvor ville han ønske at han kunne slette de dårlige minder fra hende. Han sukkede dybt og legede med hendes hår. ”jeg beklager... jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget så du mistede din frygt...” Fingrene blev ved med at lege med de lyse lokker. ”noget jeg kan gøre?”

I det Yuuka daskede til ham, satte River sig opgivende op. ”Og hvad så hvis det er tåget..” Han gned sig i øjnene. ”Du får det til at lyde som om at du aldrig har set tåge før... kunne du opføre dig endnu mere skørt.” Han daskede til hende så hun nu ville ligge sig ned i sengen. ”Sov nu din tosse.”

Evaline nød hans lyst om morgen, især fordi det var så sjældent de ville have tiden til det. I følge hende i hvert fald. Nydelsen var fantastisk, hun nød det hele og måtte enkelte gange bide sig i underlæben for ikke at være for højlydt. Hun valgte dog enkelte gange at sætte neglene i hans ryg.

Rose så en smule op på ham, lod hovedet sænke sig mens han legede med de lyse lokker. "Nej... Jeg også bange for dig..." Efter hendes ord satte hun sine hænder op foran sin mund. "Nej, det jeg mener er at... du ved... jeg bange for dig..." Hun trak sig lidt væk fra ham.
Hvorfor blev hun ved med at sige det, hun var bange. Ville han tage det pænt eller dårligt. Burde hun løbe?! Springe over bord, arg! Hun begyndte at ryste, hvor hun sank hovedet hurtigt for at virke mere ydmyg. "Undskyld." Lød det lavt fra hende. Håret dækkede hendes ansigt en smule.

Yuuka så en smule dømmende på ham. "Jeg ikke skør, men jeg kunne sagtens opføre mig mere skørt... Det jeg prøver at sige er at jeg ikke engang kan se om vi bevæger os, hvis vi bevæger os er der en chance for at vi sejler ind i et bjjerg eller sten, vi kan synke." Lød det lidt hårdt fra hende. Hun lagde hånden mod sine ribben igen.
"Hvorfor er du sådan om morgen... Vågn op." Lød det hårdt fra hende.

Xanders øjne spærrede sig op. Hun var overraskende ærlig lige nu. Selv begyndte han nu at mærke nogle tåre presse sig bagerst i hans øjne. Det fuck?! Var han ved at græde?! Hurtigt så han den anden vej. Hvad var der ved at ske her? Han trak hende ind i et kram. ”Jeg... jeg er så ked af det. Jeg ville ønske jeg kunne tage det hele om.” Han mumlede det ned i hendes år. ”Undskyld Rose.”

River satte sig op. ”Båden står stille Yuuka.” Han rejste sig for at tage sin lange jakke omkring sig. ”Hvis du virkelig vil have jeg går ud og tjekker tågen ud, så skal jeg da nok gøre det.” Det blev sagt en smule vredt. ”Og jeg er sådan om morgenen, fordi det er morgen!”
Ligeså snart han trådte ud, kunne han sagtens se hvad hun mente med tågen. Han spærrede øjnene op. ”Okay, det er ikke muligt at se noget som helst!” Han gik ind til hende. ”Du har ret, her er tåget... er du tilfreds?” han satte sig på sengen.

Da han pludselig krammede hende gispede hun i overraskelse, men så snart hun hørte hans mumlen mod hendes lange gyldne hår lod hun sine arme gribe om ham. Hun knuede sig selv ind til ham, det var rart at få et kram en omsorg som der ikke var meget af her. Hun krammede ham men følte sig for første gang godt tilpas.
"Måske det ville hjælpe hvis i lod os gå?... Så vi ikke længere er slaver?" Lød det fra hende? Hvorfor forblev hun ikke bare stille, det var som om hun ikke bare kunne sige det ok. Var det fordi hun inderst inde ikke selv mente det var ok.

Yuuka så en smule irriteret mod ham. "Du så skide sur konstant.... Bare fordi det er morgen kan du i stedet for vrede forsøge at være den stille type der bare knurre" Hun fulgte ham med øjene mens han gik udenfor. Da han kom tilbage nikkede hun selvtilfredst for sig selv. "Jeg er meget tilfreds." Lød det fra hende. "Fint gå i seng igen, jeg kan ikke sove alligevel." Lød det lavt fra hende inden hun rejste sig op igen.

Lade dem gå. Xander trak overrasket ud af krammet, så ned på den ellers altid så tøvende Rose. Snakkede hun virkelig om at de skulle lade dem gå? Hvor kom alt den mod fra. ”Du ønsker ikke at være her mere?” Han rejste sig op. Her så han en smule såret ned på hende. ”Jeg ved jeg har været et røvhul, men jeg forsøger virkelig at gøre det hele godt igen... kan du ikke forstå det?”
Irriteret kørte han en hånd igennem sit sorte hår. ”Jeg kan ikke lade jer gå. Eller, jeg er fuldkommen ligeglad med de andre! Jeg vil ikke miste dig!”

River vrissede af hende. ”Hvorfor er du så irriterende her til morgen?” Han begyndte at iføre sig sit sædvanlige pirat outfit. Man kunne tydeligvis se på ham at han var irriteret. Det var hårdere bevægelser at han iførte sig tøjet. ”Og nej, nu kan jeg selvfølgelig ikke sove fordi du klynker så meget.” Irriteret satte han også håret op i bon. ”Det er sku da bare en tåge, hvad pokker er dit problem.”
Før hun kunne nå at sige mere, gik han ud på dækket og så rundt. Der var virkelig ikke meget at se. Desuden lå det også til at de andre slet ikke var stået op. Igen knurrede han irriteret.
”Hvor er alle henne?”

Rose så forskrækket ned i sit skød. Hun var nu en smule bange især da hans stemme blev irriteret. "Hvorfor ikke...." Lød det lavt fra hende. "Du kender mig ikke. Du aner ikke hvem jeg er gør du? Så du vil bare ikke miste en slave vel? " Wow... hvor kom alt dette mod fra? Hvordan kunne hun sige tingene på den måde, men alligevel være så bange. Hun kunne ikke engang holde ordene indeni sig, det var som om de bare sprang ud af hendes mund konstant.

Yuuka så kort på ham og derefter på hans måde at tage tøj på. Han var irriteret, hvorfor skulle han ellers trække bukserne op så aggressivt. "Jeg har ondt her til morges ok..." Lød det lidt irriteret fra hende.
Det at han snakkede sådan til hende fik hende til at blusse en smule op. Hun blev sur det var tydeligt, hun knurrede lidt af ham hvor hun roligt rejste sig op igen. Hun fulgte med ham ud på dækket. "Hvor skulle jeg vide det fra." Lød det lavt fra hende, hun så sig en smule rundt for kun at blive mødt af Haru der var kommet ud på dækket. "Wow.... Her er godt nok tåget." Lød det lavt fra hende.

Til sidst kunne Xander ikke tage det. Han knurrede lavt af Rose hvorpå han ellers begyndte at iføre sig i sit tøj. ”Fint! Had det her så meget du vil, men du kommer ikke herfra! Eller jo, hvis du bliver spist af kraken eller gerne vil sættes af hos kannibalerne, så skal du endelig bare sige til!” Ligesom de andre, smuttede han ud på dækket og kunne kun se silhuetterne af de andre.
”Hvorfor er i oppe? I må sove længe for pokker,” vrissede han forvirret og irriteret.
River så kort om på Haru. ”Ja, her er tåget... kan vi alle ikke godt bare komme over den skide tåge!?” Opgivende løftede han med armene. Efter dette så han hen på Xander. ”Jeg ville med glæde have sovet længe, men en hvis blondine blev ved med at skælde mig ud, fordi der var tåget!” Han så vredt hen på Yuuka.
Her grinte Xander højlydt. ”Haha, det er sku sikkert også dig som er skyld i tågen River!”
Fornærmet og hurtigt drejede River hovedet imod Xander. ”Mig!? Jeg har ikke styr på vejret, hvorfor beskylder du ikke heksen derover!” Her pegede han nu hen mod Haru. ”Er nogle af jer overhovedet klar over hvad det vil sige? Hun vil forbande os alle, for pokker!”
Xander klukkede. ”Heeeey, i det mindste er hun lææææækker.”
”Hvad diskutere i om?” lød det fra Joaquin, som også var kommet op på dækket. ”Wow, hvor er her tåget!”
”God damnit!” vrissede River og løftede opgivende med armene.
Dette fik bare Xander til at grine mere. Af en eller anden grund var det altid sjovt for ham, at se River så frustreret. Joaquin så bare spørgende fra Haru til Yuuka. Måske de havde en anelse om hvad der foregik.

Rose klemte kort sine øjne sammen da han gik i irritation. Hans ord forklarede det hele hun var en slave, no doubt hun var intet andet end en slave i hans øjne og han ville ikke miste en slave nu havde han trods alt fået lov til at have en. Hun lagde sine arme om sig selv for at beskytte sig en smule.
Hans ord om kraken fik hende til at tænke. Den havde sluppet alle da hun bad om det, hvordan kan det lige være at så stort et væsen var villig til bare at slippe sin mad uden en kamp også for en lille bid mad som hende. Hun sukkede lavt hvor hun roligt lukkede øjnene i igen, mens hun lagde sig i sengen.
Yuuka så mod Xander hvor hun kort nikkede. "Jeg føler ikke ligefrem en sikkerhed ved at der er så tåget." Lød det fra hende, da River nu snakkede dårligt om hende knurrede hun atter af ham. "Seriøst River tænker du dig ikke bare en smule om! Vi har stødt på overnaturlige ting hele turen! HVem siger ikke at denne tåge er noget fucking overnaturligt, måske der gemmer sig monstre i den? Huh! Det tænkte du ikke over vel!" Lød det hårdt fra hende, hvor hun endnu engang tog sig til ribbenene det at snakke højt gjorde også ondt, seriøst....
Haru derimod trådte bare forsigtigt væk da River tydeligt blev sur over at hun sagde der var tåget. Hun skulle faktisk lige til at gå da River pludselig pegede hende ud til at være en heks, her stoppede hun kort op og så imod ham. Yuuka så her mod Haru også. "Det gir god mening... Vi kan enlig ikke forvente at det hun siger er rigtig... Igen monstre over alt også finder vi en person der er magisk og siger hun er menneske, hvad fuck er der galt med os." Lød det mumlende fra hende.
Haru adskilte kort sine læber i det Joawuin pludeslig kom frem, dette fik hende til at træde om bag ham. Han skulle lige være et skjold for hende, han havde trods alt hjulpet hende meget, måske hun kunne trække den lidt længere. Yuuka så lidt irriteret på River da han råbte op. "Det der forgår er at River er morgen sur som altid og vi diskutere om Haru er en heks og om hun burde blive smidt over bord med det samme...."

Det var intet nyt at Yuuka og River skændtes. Derfor lå Xander ikke mere i det. I stedet stod han faktisk og kyssede efter Haru. Hvilket han normalt ikke ville have gjort. Der var måske et eller andet med denne tåge.
”Ja, nu når du siger det.” Xanders øjne så rundt. ”Der kunne sagtens være noget i denne tåge.” Her trak han sin dolk op af dets beholder. Som en puma så han rundt, truede hvad end der kom tæt på ham. Derudover begyndte han at gå rundt som en skør mand. ”Come little monster, monster.”
River himlede med øjnene. ”You are an idiot.” sagde han højt efter Xander. Efter dette så han hen på Yuuka. ”Og der er ingen monstre i denne tåge! Det er kun en tåge folkens! En tåge!” det sidste råbte han ekstra højt for at Xander skulle høre ham.
Joaquin grinte og betragtede Haru, som hun forsvandt om bag ham. I det Yuuka snakkede om at smide Haru over bord, så han med store øjne hen på hende. ”Hey, hun hjalp os med at komme væk fra kannibalerne. Hvordan er det lige i takker hende på?”
Her grinte River højlydt. ”Hun er sikkert den som ledte kannibalerne hen til os.”
Joaquin rystede på hovedet og beskyttede nu Haru endnu mere. ”Nej, hun er sød, kærlig og forstående, klog og vil aldrig gøre sådan noget!”
”Du lyder som om du er forelsket i hende!” Rivers stemme var hånende.
Joaquin grinte. ”Hva? Fordi jeg kan finde ud af at rose en kvinde i modsætningen til dig!”

Haru så lidt forarvet over Xanders opførelse så hun kort væk med en smule røde kinder. Hvorfor opførte han sig lige sådan?! Hun kørte en tot hår om bag øret mens øjnene søgte lidt væk.
Yuuka så lidt underligt på Xander, han virkede skør lige nu... Helt vild skør. Dog da River kaldte ham en idiot fniste hun kort. "Er du sikker på det?!" Lød det en smule kort fra hende. Råbene fik dog Alex til at sukke og kravle ud af sengen ved Josh. Hun tog hurtigt tøj på og smed jakken over sine skuldre. "Fucking folk der ikke kan sove når man endelig lader dem." Hun sukkede blidt, da hun ¨bnede kun for at se dem alle skændes en smule og Joaquin grine.
Yuuka knurrede en smule. "Takke hende, du er sindssyg. Hvad nu hvis hun var en del af alt ting... Så!.. Måske hun skulle takke os for at tage hende med, men jeg tror også hun er en heks! Vi brænder hekse i byen jeg troede altid de var falske hekse jagter men tænk over det, sirener, kraken osv der må derfor findes hekse, kald mig dum men det giver perfekt mening!" Hun knurrede en smule af Joaquin.
Alex himlede kort med øjnene. "Her godt nok tåget var?" Lød det kækt fra hende, hvor hun kom gående imod dem. "Ok, i opfør jer lige pænt. Der er tåget og vi rykker os ikke når vi ikke kan se noget overhovedet. Jacob har forsøgt at se oppe i nesten men der var intet at se, så vi bliver indtil tågen er forsvundet.... Så... Hold koldt vand i blodet og lad os høre om Joaquin synes Haru er fræk nok til at være hans kæææææreste." Lød det drillende fra hende.

Josh kom med en brokkende lyd, som Alex kravlede ud af sengen. Dog stod han ikke op. Han blev dovende liggende og krammede dynen ind til sig. Kort viftede han med sin hånd. Med en logrende hale, gik Ghostefter Alex. Ligesom de andre, begyndte Ghost at se forvirret rundt over hvor tåget der var.
River klukkede af Yuukas ord. ”Yup, det hele giver mening nu... der sker overnaturlige ting i denne verden og vi var slet ikke klar over det.” Han klaskede sig selv i hovedet. ”Og jo længere vi bliver her, jo flere hjerne celler føler jeg at jeg mister...” Han blev afbrudt af at Alex nu også skulle nævne at der var tåget. ”Awh, come on!” Det kom en smule opgivende fra ham.
Dog lod han kaptajnen snakke videre. Xander kom hen til dem og smilte kækt til Alex. ”nå nå, kunne man rive sig ud af Joshs arme hva?” Han blinkede til hende.
Pludselig kom Alex et spørgsmål ingen af dem havde set komme. Joaquin derimod grinte over det. ”Selvfølgelig er hun det! Hun er en af de smukkeste kvinder jeg nogensinde har set.” Det kom bare så naturligt fra ham. Som var der ingen problemer. ”Hva med dig? Har du Josh derinde på værelset?”

Alex så lidt kækt på ham, hvorfor var River lige så oprevet. Hun klikkede kort med tungen. "Ok... Så snakker vi ikke mere om tågen kan jeg høre...." Hun så kort imod Xander der snakkede om Josh. "Ikke med min gode vilje, jeg ville hellere bruge min dag eller tåge dag på Josh ligenu." Hun sukkede blidt.
Haru så lidt overrasket op på Joaquin, ikkke at han ikke havde sagt det før men seriøst. Sagde han det foran alle ligenu. Hun smilede forsigtigt til ham, hvor Alex her grinte højt. "Pfff... ja... jeg mener.... ja.... Eller ja han er der inde, en slave som dig burde ikke have noget at indvende." Lød det kækt fra hende, hvor hun rettede lidt på jakken.
"Tågen gør det lidt koldt, eller er det bare mig?... Skal vi ikke idk finde på noget andet at lave end at diskutere om folk er hekse og om Josh er på mit værelse... Så.... En af jer lav noget mad jeg sulten, Xander kom med mig, jeg tænker.... Nej vent... Haru kom med mig, du kender den næste udfordring så vi kan tjekke om der er nogen måde at vi kan komme forbi det okaii." Hun nikkede mod Haru, der kort nikkede og gik med Alex ind på værelset, hvor Josh stadigvæk lå.

River pegede herpå Alex. ”Nope og hvis jeg høre en person mere pege det åbenlyse ud, så får jeg et større flip!” Han så alvorligt rundt, stadig med et løftet fingre. Dette grinte både Xander og Joaquin dog bare over. Da Alex gladelig indrømmede at hun heller ville bruge dagen med Josh, så de alle en smule overrasket hen på hende. Xander lavede trutmund. ”Jeg forstår. Jeg vil også heller bruge min dag på sex hvis jeg havde chancen.” Han mumlede det og så den anden vej.
Joaquin løftede bare på skuldrene. ”Hey, du spurgte om noget og jeg spørger om noget. Det kun fair.” Med et kærligt smil så han ned på Haru. ”Har du nogensinde tænk dig at kysse mig igen?” Det kom bare ud af det blå. Men han havde det skam på hjertet. Desuden havde hendes læber været så bløde.
Dog blev Haru hurtigt taget fra ham. Hun kom med ind til Alex, hvor de andre bare så en smule forvirret ud. Der var ingen af dem der vidste hvem der skulle lave mad. Xander kiggede på Yuuka. ”Gå ud og lav noget mad kvinde.”
River stillede sig her beskyttende foran Yuuka. ”Sådan skal du ikke snakke til hende, det er kun mig der må det!”
”Buhuhu,” generede Xander ham med og rakte tunge.
Joaquin løftede på skuldrene. ”Jeg skal nok lave mad.” Han gik her ud i køkkenet.
Josh derimod, åbnede øjnene og så nu både Haru og Alex i værelset En smule forvirret, satte han sig op og trak dynen mere om sit liv. ”Hvad sker her?”

Alex klukkede en smule over Rivers ord og hun begyndte bare at smile endnu mere da Kath kom ud overrasket. "Wauw... tåget!.... Man kan ikke se en disse." Lød det overrasket fra hende, hvor hun gik mod de andre. "Er dette grunden til at jeg ikke er blevet vækket?" Lød det lavt fra hende.
Kath hørte dog Xanders ord hvilket fik hende til at smile kækt til ham. "Selvfølgelig vil du det, hvorfor ikke knalde Rose?" Lød det drillende fra hende.
"Du på et pirat skib, intet her er fair når man er slave, kig dig i spejlet og vend ryggen til det ik." Hun blinkede her til ham, hvor hun lagde armene over kors. Haru så lidt forsigtigt på Joaquin, hvad skulle det betyde var han mærket som slave på ryggen? Gjorde man stadigvæk den slags? Hun så lidt trist på ham lige til han spurgte om hun havde tænkte sig at kysse ham igen.
"What?! Uhmm.. Ja... Men jeg havde ikke lige tænkt at jeg ville gøre det nu, eller med det samme.... Det bare... du ved, du pæn og ja..." Hun så ned i gulvet legede en smule med sit eget lange mørke hår. Kath så her imod Joaquin hvor hun tog fat i ham og trak ham væk fra Haru. "To bad.... Han er min slave og hvis jeg ser dig så meget som sende en trut mund til min slave klipper jeg læberne af dig." Lød det hprdt fra hende. Kath knurrede kort til hende, hvilket fik Haru til at træde lidt væk.
Haru så ned i gulvet nu. Hun mente det vel, ikke? vel.... Hvorfor blev hun så bage alligevel? "Jeg smutter med Alex." Lød det lavt fra hende hvor hun roligt luntede efter Alex, der bare ignorede de andre. Hun var ikke lige en der gad at tage sig af børnene i dag.
Da Xander bad Yuuka om at lave mad adskilte hun sine læber og skulle lige til at kalde ham en idiot, da River stillede sig beskyttende hos hende. Hun sneg sin hånd ned af Rivers arm og lod den snige sig ned så hun nu ville holde ham i hånden. "Hey!... Xander, hvis du ikke vil være mega upopulær lige nu så skal du klappe hesten." Lød det hårdt fra hende, hun knugede kort Rivers hånd.
Kath så kort på Joaquin der gik ud for at lave aftensmad, hvilket fik hende til at knurre og gik ellers efter ham, ikke for at snakke med ham mere for at holde øje med at han ikke ville snuppe et våben.
Da Haru så Josh der lå i sengen og havde dynen om sine hofter så hun lidt overrasket på ham. Han var pæn uden tøj på. "Vi skal se hvad det næste muligvis vil være, du vred af monstre eller noget." Lød det lavt fra hende, inden hun langsomt fandt kortet frem og lagde på sit skrivebord. Haru så det igennem.
"Wow... Hvor har i et kort fra, jeg anede ikke i havde et kort, vores flåde blev hevet ind af strømmen på en gennem rejse.... Men... jeg... uhmmm, har ikke så styr på kort...... Jeg undskyld..." Lød det lavt fra hende.

Da Kath endelig kom ud og påpegede tågen, kom River med den største beklagende lyd og gik ellers hen ved siden af Yuuka. Det var for at berolige sig selv, at han tog fat i Yuukas hånd kort og tog den op til sine læber for at kysse den.
Som Kath spurgte Xander om han ikke bare kunne knalde Rose, vrissede Xander af Kath og viftede ”nej nej” med en finger. ”Mind mig ikke om hende lige nu. Hun opføre sig ondsvagt i stedet for at lade mig holde af hende.”
En smule fast frosset, så Joaquin på Kath og de blå øjne havde aldrig været koldere. ”Ja, og hvem er så skyld i de piskeslag? Det er jo nok også grunden til at Rose ikke vil have noget atgøre med dig Xander.” De kolde øjne rettede sig nu imod Xander.
Xander fnyste bare af ham. Heldigvis blev snakken nu rettet imod, at Kath stod og truede Haru. Ligesom Joaquin ellers havde nydt at høre Haru snakke om at kysse ham igen. Men selvfølgelig skulle Kath ødelægge det hele. Dog var det nok, da hun trak ham væk fra Haru. Han vred sig fri. ”I så fald kunne du klistre hendes læber på din egen, for at de bliver mere tiltrækkende.” knurrede han af hende.
Som Haru gik med Alex, så Joaquin håbefuldt efter hende, for derefter at gå ud i køkkenet. I det Kath fulgte efter ham, så han sig over skulderen og tog ellers en såkaldt kniv. Hurtigt tog han dog nogle frugter frem. ”Hvad vil du?” spurgte han imens han skar frugterne ud.
Da både River og Yuuka nu var efter Xander, løftede han hænderne og gik ellers væk fra dem. Nu når River kunne mærke Yuukas hånd i sin, løftede han den op til sine læber igen og kyssede den.
Med en smule røde kinder, så Josh væk fra Haru og rømmede ellers undskyldende ned i sin hånd. ”Godmorgen Haru.” Som de begyndte at snakke, viklede Josh tæppet om sig og rejste sig. ”Hvad sker her?” Ghost logrede med halen over at han stod op. ”Hvad sker her?”

Det var sjovt at tænke over at de var gået op på dækket fordi de skændes men nu var det dem der stillede sig ved hinanden for at falde til ro igen. Hun smilede kærligt ved hans kys hvor hun så mod ham med blide øjne.
Kath så lidt skeptisk på Xander. "Uuuuh er slaven ulydig... lidt slag med en pisk virkede sidst ikke?" Lød det kækt fra hende, hvor hun viftede med sin hånd som om hun stod med en pisk i sin hånd. Joaquins ord fik Kath til at grine. "oooooooh burn baby." Lød det kækt fra hende. Dog kort efter blev hendes opmærksomhed rettet mod Haru's åndssvage ansigt.
Da Joaquin fornærmede hende så hun lidt hårdt op på ham.m "Excuse me!" Lød det hårdt fra hende. "Du har fået mod huh... Jeg har skåret i Jacob, pisket dig, forsøgt at myrde folk på skibet... tror du virkelig jeg ikke ville skade dig.... eller bare dræbe dig ved din tone mod mig lige nu." Lød det hårdt fra hende, hvilket Alex hørte. "Du dræber ham ikke, du har ikke lov. Jeg forbyder at i overhovedet skader slaverne på denne tur..." Lød det fra hende, hvilket fik Kath til at knurre.
Kath Stillede sig op af døren hvor hun så mod ham. "Tydeligvis ikke slå dig ihjel, da jeg har fået ordre om at jeg ikke må..."Lød det irriteret fra hende.
Yuuka så blidt mod River mens han kyssede hendes hånd. Hun sendte ham et lille smil, hvor hun kort lod sine anden hånd nusse hans kind.
Haru så hurtigt væk da hun så hans røde kinder, han var tydeligvis ikke den eneste der var lidt forlegen her. Alex smilede dog bare over synet. han var så fin.
Hun rettede en smule på sit hår hvor hun så mod Haru. De snakkede en smule frem og tilbage, hvor Alex virkede en smule irriteret og knurrede for sig selv også da han spurgte hvad der skete. "Det der sker er at Haru er ubrugelig, vi har endnu en ubrugelig person på skibet. Tænk over det, vi har været ude på denne jagt i langtid og jeg har bragt mit crew i fare, jeg burde være den der tog de gode beslutninger ikke bringe gruppen i fare, men hvis jeg ikke aner hvad vi kommer op imod denne gang hvordan skal jeg så forberede mig på det næste hvis jeg ikke aner hvad det er..." Haru så lidt væk hvor hun forsøgte at tænke over et svar. "Jeg husker ikke så meget, jeg var på øen i lang tid.... alt jeg husker var sirenerne.... øen fordi vi havde et skib der sank og tænkte folk måske var blevet sendt til øen på grund af strømmen, så kom vi til et kæmpe is landskab og uhmmm... Der var intet der, men det var hårdt at komme igennem, det næste vi kom til var... jeg husker intet.." Lød det lavt fra hende.
"Ok... så det næste der kommer er kulde, hvilket vel forklare tågen, det har været sygt varmt og hvis temperaturen skifter giver det vel god mening at der er tåget." Lød det lavt fra hende, mens hun bed i sin negl.

Xander så en smule vredt hen på Kath. ”Ikke mere pisk!” Han spærrede her øjnene op. Hans egne ord overraskede ham. Her så han ned i jorden og havde munden halv åben. ”Jeg mener... hvad i... hvor kom det lige fra...” han kørte en hånd igennem sine sorte lokker.
Kaths ord rørte af en grund ikke Joaquin. Den kolde facade fjernede sig aldrig. Lige som han skulle til at svare hende, svarede ingen andre end kaptajnen og truede Kath med ikke at slå ham ihjel. Her så han hen på Kath igen. Denne gang med et drillende smil. Alle hendes trusler var nu intet værd. Dog forhindrede det ham ikke i at være på vagt nede i køkkenet. Trods alt var han omringet af knive og hvis Kath lige mistede temperamentet. Hans blå øjne betragtede hende. Denne gang var de rolige. ”Så, hvis du kunne...” Med rolige bevægelser gik han hen imod hende, tog aldrig øjnene fra hende. ”Så ville du slå mig ihjel... lige nu?” de hyptoniserende blå øjne så ned på hende.
Josh så en smule undskyldende på Haru, som Alex kaldte hende ubruelig. Dog afbrød han dem ikke som de snakkede videre. Kort så han dog Alex over skulderen, for at betragte kortet. Så snart Haru nævnte noget med et land af is, spærrede han øjnene op. ”Et land af is...” Han skar en grimasse. ”Det lyder... ikke så rart, men hey... det er bedre end et monster.”
Han gik hen og satte sig i sengen. Han var ikke helt sikker på hvad han kunne byde ind med. Sikkert ingenting.

Kath klukkede bare og så drillende på ham. "Yea?.... Lad os nu se på det ik." Lød det drillende fra hende. Kath så lidt overrasket op på Joaquin da han kom tættere på hende, hun havde ikke forventet så meget selvtillid fra ham. "Du har fået nosser huh? Du skal seriøst lige tage et skridt tilbage...." Lød det truende fra hende. "Vil du gerne have jeg slår dig ihjel? For din opførelse er ca ligeså elegant som en sæk lort, hvis jeg måtte slå dig ihjel ville jeg ikke slå dig ihjel lige nu... Du skal lige irritere mig bare lidt mere." Lød det kækt fra hende.
Alex så kort tilbage på Josh, hvor hun kort smilede over hans nyssgerrige adfærd. "Du har meget lidt tøj, måske vi skal ned i lageret og lede efter varmt tøj til jer andre, jeg ved mine folk har det der skal til men jeres er nok ikke ligefrem det fantastiske at have på hvor der er sne." LØd det drillende fra hende.
Haru så ned på kortet. "Vi sejlede hele vejen til den sidste ø... Den." Hun lagde en finger på kortet hvor Alex og hende nu begyndte at diskutere og snakke sammen. Det endte dog med at Haru blev smidt ud og Alex kravlede hen i sengen med Josh. "ok... Her bliver meget koldt, meeeeeget koldt lad os bare blive enig om det." Lød det blidt fra hende.

Det var ikke for at irritere Kath. Tvært imod ville han bare gerne snakke roligt med hende. Men, desværre tog hun det forkert. Derfor sukkede han opgivende og gik ellers tilbage til frugterne. ”Jeg prøvede at have en rolig samtale med dig Kath.” Han fortsatte med at skære frugterne ud. Imens han skar, så han hen på Kath og skabte øjenkontakt. ”Og nej, jeg siger nej tak i dag til at blive slået ihjel, måske en anden dag.” Han smilte sarkastisk til hende. Opmærksomheden rettede han nu fuldstændig imod frugterne. Hvor var Rose? Han savnede hende og var egentlig bekymret for hende. Mest fordi det lå til at Xander var vred på hende.
Som Alex pegede ud at Josh var iført lidt tøj, kiggede han ned af sig selv og dynen omkring ham. Nok var det ikke det hun hentydede til, men det gav ham stadig røde kinder. ”Nej, det tror jeg heller ikke lige... jeg render rundt i mit nattøj trods alt.” Det var en lille drillende kommentar for ham. Mere sagde han egentlig ikke, før de to damer nu begyndte at diskutere og forvirre Josh. Han var ikke sikker på om det var en god ide med en indvending. Derfor kom han ikke med en.
Som Haru blev smidt ud, havde han lagt sig i sengen igen og smilte nu til Alex. Hun var allerede i gang med at kravle hen til ham. ”Ja, det bliver sindssyg koldt...” Han rystede ved tanken. ”Jeg stemmer for at vi bliver her... for evigt.” Han lagde en arm om hende og kyssede hendes pande. ”Men ja, vi løber desværre tør for mad på et tidspunkt.”

"Forsøger at have en samtale med mig? Det tror jeg næppe du gør, du prikker til mig hvilket kan være en kæmpe fejl for dig. Meget stor..." Lød det irriteret fra hende. "Seriøst din sarkasme er meget provokerende, jeg får lyst til at slå dig og skade dig hver eneste gang...." Det irriterede hende endnu mere at hun ikke måtte skade ham og ikke måtte skade Rose, Rose blev kun taget fordi de så kunne bruge dem imod hinanden men nu kunne hun ikke røre dullen.
Alex klukkede en smule. "Ja du var ikke ligeså heldig som Rose at få nyt tøj, selvom hendes nye tøj er mere køligt end det hun havde før." Lød det drillende fra hende. "For evigt? Vil du være hos mig konstant, aldrig komme hjem igen? Er det virkelig noget du ønsker?" Lød det drillende fra hende.
Hey måske han nød at være hos hende nu, hvis han gjorde ville hun nu kunne tilbringe tiden med ham eventyrerne ville blive utrolig sjove igen.

Joaquin klukkede. ”Yeah okay, jeg indrømmer at jeg prikkede en smule til dig...” Han så hen på hende med et smil. Han ønskede ikke at starte noget. På den anden side, havde hun ikke lov til at slå ham ihjel. Men igen, hvem sagde det holdt hende tilbage. Hvis hun endte med at slå ham ihjel, vil Alex sikkert bare sige: Forhelvede Kath. Og så ville der ikke være mere i det. Han var stadig i fare. ”Fint fint, jeg sænker min sarkasme.” Når frugterne var skåret ud i stykker, puttede han det i en skål og gik ellers videre til at skære videre. ”Men hvis mit ansigt gør dig sur, hvorfor står du så her?” Han så om på hende. ”Jeg kan jo ikke ligefrem rende nogle steder.”
Josh smilte skævt. ”Rigtig nok, så det hjælper hende ikke ligefrem.” Han sukkede blidt og trak hende en smule ind til sig. Som hun spurgte om han ville være hos hende, så han overrasket ned på hende og smilte her charmerende til hende. ”Jeg har intet at vende hjem til, så ja...” Han tog hendes hånd op og kyssede hende. ”Jeg går ud fra at jeg vil være hos dig konstant.” Han kyssede hendes hånd igen.

Kath knurrede en smule af ham hvor hun kort fnøs af ham. "Tak... Det nok også det klogeste." Lød det kort fra hende. Hvorfor skulle han også lige ændre sig, han var så sød da han bare gjorde som hun sagde. Hun lagde armene over kors og så en smule trist mod ham. Dog ikke så han ville se det, hvis han så mod hende ville hun bare se væk. Hun så dog lidt håbe fuldt på ham, som håbede hun at hans attitude forsvandt helt og han endnu engang ville gøre som hun sagde, som en rigtig slave.
Måske hun skulle opføre sig som en rigtig slave handler. "Jeg står her fordi jeg kan..." Hun satte neglene i sine arme hvor hun knurrede af ham og vende ham her ryggen, gik fra ham oog lod ham stå alene.
Alex var overrasket over at Josh rent faktisk ville blive hos hende. dog for at være ærlig ville hun gerne have ham hos sig. "Så du bliver? Du vælger at være en af os?" Lød det kækt fra hende, hun svang armene over ham hvor hun kyssede ham dybt. "Du bliver en pirat, det seriøst en af de sjoveste ting jeg har gjort i mit liv og jeg har lavet meget i mit korte liv." Lød det kækt fra hende, hvor hun her lå over ham.
Hun var nærmest lykkelig over at han ville bruge tiden sammen med hende, eller i hvert fald løj om at han gerne ville være hos hende.

Det var som om at Kath ikke kunne finde ordene. Hvilket normalt aldrig skete for hende. Hun havde altid en saasy bemærkning til ham, det eller hårde ord, der var aldrig stilhed for hende. Jo mere hun stod stille, jo mere blev Joaquin en smule urolig. Derfor så han sig endnu engang over skulderen, for at betragte hende, kun for at se hende smutte væk. Han skulle til at sige noget, men han holdte ordene tilbage, for han vidste egentlig ikke hvad han skulle sige.
Josh havde knap nok nået at sige ordene, før Alex havde svunget sig over ham og nu kyssede ham. Lykken i hendes øjne var... ikke til at beskrive. Den var underlig...men rar på samme tid.
Han smilte blidt og stor til hende. ”En pirat... jeg ved ikke om jeg vil kunne klare den som pirat... kan jeg ikke bare være din... øhm...” Han klukkede og kyssede hende kort igen. Blidt kørte han en hånd igennem hendes hår. ”Men... jeg gætter på det er et eventyr for livet. Man ser så mange nye ting, møder nye mennesker... snakker med døden hver dag.” Det sidste var en drillende kommentar. Han klikkede med tungen og så drillende op på hende.

Alex smilede kærligt til Josh. "Være min hvad? Du ville sagtens kunne være en pirat, ikke alle pirater går efter at slå ihjel, det at stjæle er utrolig nemt og nogle går også op i salg. Har du ikke nogle talenter for så kunne du sikkert få det som arbejde." Lød det kækt fra hende.
"Snakker med døden indeed, jeg går meget op i det og det er nu ikke fordi det er et evigt eventyr. Ching Shih var en pirat i sine unge dage, frygtet over alt og da hun blev gammel tog hun på fastlandet levede der og som du nok kan forstå så er vi måske heldige nok til at jeg en dag kan lægge mig tilbage og leve der... Men først når jeg er gammel, meget gammel fuck nej om jeg skal dø på fat landet." Lød det kækt fra hende. Hun kyssede hans pande kort inden hun lagde alt vægten på ham.
"Ching Shih... Den sejeste kvinde i verden, hvis jeg kunne ville jeg gøre alt det hun gjorde... ok næsten, hun var badass det er jeg ikke det lover jeg. Hun dræbte sine mænd hvis de gik imod hende, jeg gør bestemt ikke sådan noget... Kan ikke få mig selv til det." Lød det kækt fra hende.

Det var som om at Alex var en hel anden når hun snakkede om tænk hun elskede. I dette tilfælde var det at være pirat. Josh forstod det ikke selv. Men han lyttede. Han lyttede med det varmeste smil på sine læber. Fortællingen om den kvindelige pirat var ret spændende. Josh aede hendes ryg. ”Hun lyder utrolig... udover at hun slog sine egne ihjel...” Han kyssede hendes pande. ”Og der er intet galt i at tage den med ro når man bliver ældre. Jeg vil elske at leve ude på landet, med mine børn og mine kone... Min hund.” Han kiggede her ned på ulven der lå på gulvet, over i sin lille kurv. Efter det, så Josh igen på Alex med et smil. ”Men, hvad gjorde hun ellers? Hvorfor var hun en af de største piratter...” Han kyssede blidt hendes læber. De var ligeså bløde som fløjl. Og det samme galte hendes hud. Han smilte ved tanken og legede forsat med Alexs sorte hår. ”Jeg mener... hvad var det der gjorde hende så stor, at selv du ser op til hende?”
Han grinte her kærligt.

"Hun var fantastisk, ingen gik imod hende. Hun var kendt ved søvæsnet og politiet at de til sidst bare lod hende gøre hvad hun ville, de ville ikke miste flere folk overhovedet." Lød det kækt fra hende. Hun smilede kærligt til ham, hvor hun legede lidt med hans hår. "Jeg synes også det er lidt hårdt at slå sine egne ihjel, men hun gjorde det mest hvis folk voldtog osv.... Den går jeg gerne med på, men ikke at dræbe dem bare fordi de er trælse." Lød det kækt fra hende.
Alex smilede stort over hans ord. "Muligvis... Men så skal du også kunne finde den tøs der er villig til at bo på landet." Lød det kækt fra hende. Hun kyssede ham kort igen, med et smil på hendes læber. "Hun gjorde mange ting, men alt i historierne nu... Jeg bliver den nye Ching chih håber jeg i hvert fald." Lød det kækt fra hende. "Jeg bliver en der laver lort i verden eller retter verden ved at slå ihjel jeg ved det bare." Lød det kækt fra hende. "Måske stopper jeg hekse jagterne." Lød det drillende fra hende.
"AT hun var så frygtet at folk ikke gjorde hende noget, hun tog bare over sin mands pirat crew hvilket i det sidste ende gjorde at hun kunne leve sin sidste tid i sus og dus, jeg ønsker at leve sådan." Lød det blidt fra hende. Hun kyssede ham her dybt. "Jeg ønsker dog her en af dagene at slå min familie ihjel, mine forældre." lød det lavt fra hende. Hvorfor sagde hun lige dette?

Denne kvinde lød faktisk ret utroligt. Han burde nok ikke sige det højt, men det var ret fedt at hun udrettet alt dette, endda selvom hun var en kvinde. Dervar ikke mange muligheder for kvinder i deres verden. Han var ikke kvinde, men han vidste udmærket godt hvad de bliver udsat for og rettere sagt, hvad de ikke måtte. ”Ja, hvis det omhandler voldtægt så stemmer jeg for at de skal dø.” Han samlede her hendes hånd op, betragtede den og kyssede den derefter. En finger af gangen. ”Jeg syndes du skal være den der fikser ting... stopper heksejagten, forøger kvinders rettigheder...” Hans smil blev langsomt større og større. ”Og hey, måske du har lyst til at være på landet med mig en dag?”Han blinkede her til hende. ”Og hvis du ønsker at være som hende, så gør det... men husk nu også at være dig selv, ikke også... kaptajn?# Her begyndte han at kysse den anden hånd.
Da hun nævnte at dræbe sine forældre, så han en smule overrasket op på hende. Dette var en sjov ting at nævne, lige efter hun havde haft kysset ham dybt. ”Hvorfor vil du dræbe din forældre?” Det kom ud som et beroligende spørgsmål. Han kunne jo ikke vide med sikkerhed hvad Alex var blevet udsat for. Specielt ikke når man ville dræbe sine forældre.

"Ja... Det synes jeg også." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så ned på ham. Hun fulgte hans bevægelser mens han kyssede hendes fingre, følelsen af hans læber imod hendes hud gav hende kulde gysninger men de var rare alligevel. "Hey hvis det var så nemt ville jeg med glæde gøre det." Lød det kækt fra hende.
"Først når jeg er så gammel at jeg ikke længere kan holde til at være på skibet" Lød det kækt fra hende. "Jeg Fuck det lød dumt, jeg er mig selv jeg drømmer bare om at blive ligeså stor som hende og kendt." Lød det blidt fra hende, hun trak ham tættere på sig hvor hun kort kyssede hans kind.
"Sorry, det kom meget pludseligt." Lød det kækt fra hende."Det virker bare rart at have nogle hemmeligheder, især fordi jeg ikke forstår hvorfor du er så rolig overfor mig nu, du har sikkert slået hovedet eller noget, så du ikke længere er bange for mig, eller måske du er så bange at din frygt er blevet forvandlet til forelskelse, ikke at det gør mig noget, jeg tager gerne hvad jeg kan få." Lød det kækt fra hende.

Josh vidste godt at det ikke bare var så nemt. Men, hvis man virkelig troede på det, kunne man da være heldig i at det ville ske. ”Måske det er så nemt for en som dig. En stor, stærk pirat kaptajn... så jeg syndes bare du skal springe ud i det. Ændre heksejagten, stop den... det er jeg sikker på du kan.” Han trak hendes hoved ned for blidt at kysse hende. Herefter lod han kyssene køre ned af hendes hals, imens hun snakkede. Til det med at hun ville være sig selv, mumlede han blot anderkendende til og så nu op på hende. Kysset på hans kind, grinte han kærligt over.
”Jeg ved det egentlig heller ikke helt selv hvorfor jeg er så rolig..” han lagde en hånd på hendes kind og nussede den blidt. ”Jeg tror det er forelskelse... om det er frygt der er blevet til forelskelse, det tror jeg nu ikke... For... skal jeg være ærlig, had mig ikke.” Kort kyssede han hende. ”Men jeg har aldrig frygtet dig... jeg har mere... respekteret dig.” En smule ømt så han op på hende.
Til tider havde han også haft hadet hende. Men det behøvede han vel ikke sige. På punkter vidste hun det vel også godt. ”Jeg syndes også det er ret interessant at du er blevet blød overfor mig.” Han smilte kærligt til hende.

Alex smilede stort til ham, hvor hun ellers bare lyttede til hans ord. Hun kyssede ham blidt igen, hvor hun roligt sukkede over hans små blide kys ved halsen.
"Respekteret mig?" Hun så lidt skeptisk på ham. "Du respekterede mig, Personen der skød dig i benene tog dig fra din familie og hvis du skulle have glemt det har jeg enlig også taget dig ind i et forfærdeligt miljø." Hun så lidt underligt på ham. "Det er ikke fordi jeg ønsker du er bange for mig, men tænk dig om... Du var bange for mig, ikke respektabel over for mig." Hun rettede sig her op og satte sig ved siden af ham i stedet for at sove på ham.
"Blød, jeg vil nu bare sige jeg er rar overfor dig. Men.... Hey jeg har kun brugt tid på få personer og jeg synes nu du var ret fræk allerede fra starten af, hvorfor skulle jeg ellers tage dig med." Hun bed sig kort i underlæben.

Stemningen imellem dem forsvandt en smule. Men mest fordi de nu skulle sidde og diskutere om hvor vidt han var bange for hende eller ej. Han pustede bare ud og betragtede hende som hun kravlede af ham, for at sidde ved siden af ham i stedet. Tæppet gled ned af overkroppen, som han satte sig op og lagde en hånd på hendes. ”Det har du vel ret i... Jeg var bange for dig.” Han løftede på skuldrene. Som hun kaldte ham fræk, rødmede han og gav sig nu til at lege med tæppet. ”Jeg troede dog du tog mig med for at tjene penge på mig.” Han grinte her af sine egne ord. ”Ironisk nok.” Han kørte en hånd igennem sine lokker. ”Hvorfor tror du egentlig at der er så tåget?” Han smilte blidt til hende. ”Kan det virkelig skyldes at vi er ved at nærme os et land af is?”
Han svang benene ud over sengekanten. Øjnene ledte efter hans tøj. Hvor det så end var endt henne. Så snart han fandt det, begyndte han at iføre sig det.
Han havde ikke selv set tågen endnu. Men det havde trods alt været på talefod på alles læber nu.

Alex vaar aldrig rigtig nem at holde et sted, hun hørte ting og det fik hende hurtigt til at tænke igennem hvad det næste træk ville være. Hun brugte derfor emget af sin energi i at være irriteret over små ting som enlig ikke burde blive nævnt. Som at Josh ikke var bange for hende, hvilket var godt men det var også lidt irriterende. Ching var frygtet af alle og Alex var respekteret men ikke frygtet, hun ønskede bare at være lidt ligesom Ching ikke vildt meget men hun ville hellere ikke blive set ned på.
Alex så trist op på ham mens han snakkede, han var bange for hende? Mente han virkelig dette eller var det bare noget han sagde for at gøre hende glad. "Tjene penge og tjene penge, jeg havde skam tænkt mig at sælge dig til at starte med, men den tanke forsvandt hurtigt. Mest fordi jeg allerede fra starten syntes du var underligt sød, din måde at forsøge at stikke af på og den måde du konstant forsøgte at være en helt, det er noget man lidt falder for.... Selvom det var røv irriterende til at starte med." Lød det kækt fra hende. Hun lagde kort sit hoved tilbage for derefter at se på ham igen, med et kækt smil.
"Ironisk indeed, jeg har valgt min egen kæreste. Jeg har ligefrem plukket ham og taget ham med mig, sjovt... hvis jeg ikke kunne lide dig og fandt dig voldsom irriterende havde jeg nok solgt dig som slave og hvis det ikke gik hurtigt nok havde jeg nok slået dig ihjel... men hey jeg kan godt lide dig!" Hun smilede drillende til ham.
"Jeg tænker det er på grund af isen, vi kommer lige fra et tropisk wonderland hvor vi knap nok kunne have tøj på." Hun smilede drillende til ham. "Så jeg tror bare at det er luft fugtigheden der er blevet tung, det giver bedst mening." Hun fulgte ham med øjnene dog i det han ville have tøj på tog hun kort fat i ham. "Det lorte undertøj du har varmer dig ikke meget når vi kommer længere." Hun kravlede her ud af sengen og begyndte at rode i en kiste.
Hun hev her en jakke og et par bukser op til ham. "Her... Dette er varmere og sikkert meget mere behageligt end dit ødelagte tøj." Hun rakte ham tøjet og så ellers lidt spørgende på ham, for håbentligt kunne han passe det, da hun trods alt havde arbejdet hårdt på at lave det, det tog lang tid at lave da der havde været gang i en hel del på skibet, men hun fik det da lavet til sidst.
https://i.pinimg.com/236x/d5/cd/71/d5cd71a58c22b45dbb8f5b1269cbd538.jpg outfittet.

Det hele var så underligt for Josh. Kvinden han havde endt med at forelske sig i var også den der havde haft kidnappet ham. Og de lå nu her, puttede sammen som et helt normalt par og snakkede om hvilke fare de snart ville gå igennem. Helt normale var de ikke. I det hun begyndte at snakke om hvad hun egentlig havde tænkt om ham, hvorfor hun havde snuppet ham og ikke valgt at sælge ham alligevel, lyttede han nysgerrig med. Af og til lænede han sig frem for at kysse hendes pande. ”Haha… ja, vi har været en hel del igennem. Og jeg kunne godt forestille mig, at det ikke måtte have været det sjoveste i at skulle jagte mig hele tiden.” dog var han stukket af en grund. Men, den grund var ikke længere vigtig. Han havde mistet alt hvad han elskede på land. Til gengæld var der vokset nye ting at holde af ude på vandet. Opslugt af sine egne tanker, bemærkede han ikke at hun snakkede om tågen, før han rent faktisk kom tilbage til virkeligheden. Hun troede blot at der var så meget tåge pga. vejret ændrede sig så meget. Noget sagde Josh, at Alex slet ikke frygtede at de ville støde på en isfugl. Sjovt nok ville det ikke være det underligste de ville støde på. ”I så fald, burde vi vel ikke frygte at der kommer en isfugl og æder os alle sammen!” her blinkede han drilsk til hende og kravlede som sagt ud af sengen for at finde sit tøj.
Her blev han dog overrasket, i det Alex rakte ham et helt nyt sæt tøj, der så meget varmere ud! For ikke at sige flottere! Han fik et stort smil på læben og turde næsten ikke række ud efter tøjet, i frygt for at det kunne være et fatamogana. ”Virkelig? Til mig?” hans smil blev større og større. Roligt begyndte han ifører sig det givet tøj. Som smedet efter hans krop, passede det ham perfekt og han lyste herpå op, som han så sig i spejlet. ”Hvor er det rart at have noget andet på!” han så her hen på Alex. ”Har du virkelig syet det her selv??”

Hun trak lidt på skulderen og sendte ham et kækt lille smil.
Da de kom ud stod hun i noget tid og så ud i tågen. "Isfuglen?... SEriøst... det virker som om alting er begyndt at blive halv dumt. Ja vi har mødt ubeskrivelige ting, men jeg føler at tingene så småt er blevet som en realitet om at hekse så også ville være virkelige, i så fald ville heksejagten så også være ok? Alle de folk der er blevet slået ihjel på grund af det?... Så... jeg nægter at se det som en realition lidt endnu." Hun sukkede dybt.
"Ja til dig. Det har taget tid at lave. Jeg startede jo med det for noget tid siden hvor jeg målede dig, men ja, ting sketet og det tog alt for langtid... Men nu har du da noget andet end dette." Lød det kækt fra hende. "Så... smid det på... inden du bliver syg." Lød det drillende fra hende.
"Måske det ville være fedt med et bad også?... fælles bad måske." Lød det forførende og drillende fra hende. Dog måtte det være lidt underligt da hun enlig opførte sig så anderledes. Helt forelsket og glad for ham.

Han grinte over at hun bestemt ikke troede på at de ville støde på en isfugl. Meget ville de se, men bestemt ikke en isfugl. ”okay… det forstår jeg vel godt… jeg syndes også det lyder absurd… men hey, på den anden side blev jeg spist af en kraken.” han løftede på sine skuldre og pustede ud.
Herpå prøvede han tøjet på, drejede rundt for at se om det sad fint fra alle vinkler, hvilket det bestemt gjorde. Alex var virkelig talentfuld. Det måtte man give hende! Han så om på hende med et stort smil. ”Det føltes fantastisk! Og selvom det ser tungt ud er det faktisk overraskende let at have på.” Han gik hen imod hende. ”Sidder det som det skal?”
I det hun nævnte et bad, kunne han minde om et barn juleaften, der havde fået den helt rigtige gave. ”Det vil være helt fantastisk… Jeg…” han afbrød sig selv som han hørte hun nævnte et fælles bad. En let rødmen spredte sig på hans kinder. Hendes forførende lille tone gik direkte ind i hjertet på ham. ”Et fælles bad ville nu ikke være helt dårligt.” han så nu selv forførende hen på hende. ”Det er da en måde at holde varmen på ikke sandt?”

Alex så kort på ham med en smule tør mine, til hun brød ud af latter. Hun holde sig for maven og pegede en smule på ham. "Det rigtig!! Du blev ædt!! Fuck det så sjovt ud! Eller alvorligt! Men det at du blev spyttet ud! Fuck det var sjovt!!" Lød det højlydt fra hende. Hun lo og fortsatte i noget tid. "Det var så klamt! At det er sjovt." Grinte hun højt.
DA latteren var stillet hen stod hun nu og beundrede ham i hans nye tøj. Hun sendte ham et kærligt smil. "Tja, man har vel nogle skjulte talenter engang i et livsår." Lød det kækt fra hende. "Ja det sidder fint." Hun gik hen og børstede kort hans skuldre. "Den er ikke for stram i skulderne er den?" Lød det kærligt og en smule spørgende fra hende.
"Det sandt nok, så lad os da få et bad... Jeg ville nyde det sammen med dig, medmindre du hellere vil være alene." Lød det kækt fra hende.

Rose stod lidt og så imod dem, hun var lidt forvirret over deres måde at snakke på, men lod et lille smil forme sig på hendes læber. Josh virkede på en eller anden måde helt glad. Selvom man ikke skulle tro at han ville nyde at være her. Især ikke når de var kidnappet folk...
Gad vide om hun ville kunne føle sig bare en smule tilfreds og rar her.... Bare tilfreds, måske endda glad. Man havde vel sine ønsker... selvom hun nok altid ville ende med at være bange for at være her, bange for at tingene ville eskalere sig og de ville blive slagtet og smidt til hajerne.
Hvorfor havde hun nu ondt i maven?