Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

"HEY!" Lød det højt fra hende, i det han smed hende over skulderen. Hvilket nok ikke var det bedste for dem, især nu hvor de ville blive opdaget af folkene endnu hurtigere. Dog lyttede hun til hans ord, så snart han sagde at hun var den eneste der manglede at blive taget tilbage. "Whut... Really..." Vent betød det ikke at hun var blevet glemt.
Evaline kunne ikke se noget, eller hun kunne kun se hvordan folk kom tættere og tættere på dem, samt det at hun kunne se spyddene blive kastet væk. "Heads up." Lød det fra hende, mens et spyd kom flyvende forbi dem.
Haru derimd vågnede forsigtigt op igen, da Josh ruskede i hende og hans beroligende ord. Håret var hvidt som sne og øjnene var trætte, store poser under øjnene, og det var klart at hun var død træt, hendes krop rystede og øjnene havde svært ved at holde sig oppe. "Jeg... to minutter mere. " Lød det kort fra hende, hun havde endda svært ved at holde sit hoved oppe.
Dog endte hun med at tage blidt fat i Josh. "Hjælp mig op på benene.... Jeg har svært ved at stå op... eller.. jeg..." Hun gabte kort, hvis han hjalp hende op ville hun åbne en portal, dog som den blev lavet, kunne man allerede se den blive mindre og mindre.

De havde ikke to minutter. Josh gjorde en bekymret lille grimasse. Dog kom hun hurtigt til sig selv ved at sige til ham, at han bare skulle hjælpe hende op at stå. Så blidt han nu kunne, hjalp han hende op og stå. Det hvide hår kildrede hans ansigt. Vent, hvidt hår? Havde hun ikke sort hår? Dog var der ikke tid til at snakke om det!
Jacob stod stadig med Evaline over sin skulder. Han trippede uroligt på sine fødder.
Så snart portalen var blevet lavet, sprang han igennem og Josh sørgede også for at skubbe Haru ind på samme tid med ham. Dette gjorde at hun landede en smule ovenpå ham. Alle pustede uroligt ud. Det lå til at de alle var kommet helskinnet igennem. Alle pustede ud og Jacob gav sig til at tjekke om Evaline var uskadt.
Josh løftede sig op og tjekkede til Haru. ”Er du uskadt? Dit hår er… hvidt… og du… ser virkelig udmattet ud.” Han sendte hende et beroligende smil.

Haru knækkede sammen så snart de kom igennem portalen og den klappede i hurtigt. Hun lå ovenpå ham, totalt træt. Hun adskilte kort sine små pinke læber, hvor hun forsigtigt åbnede øjnene igen. "Jegjkajg..." Lød det lavt fra hende, hvor hun ellers lukkede øjnene i igen, hun trak sine hænder ind under sig så de lå på Joshs brystkasse. "sjovee bake lidet... kort... shhhh..." Mumlede hun lavt.
Dog var Alex stående ved roret. "Kom i gang! Vi skal videre og ikke for noget!... MEN FÅ DEN LUDER AF JOSH!" Skreg hun højt, så det nærmest rungede. Evaline klappede kort Jacob i røven. "Du kan sætte mig ned nu." Lød det kækt fra hende. "Det ville helt klart være bedst hvis jeg blev sat ned og får luderen af Josh... Selvom jeg lidt forvirret hvorfor Kath er på Josh." Lød det drillende fra hende.
Hvis han satte hende ned, ville hun gå hen og løfte Haru op, som var hun en fjer kom hun op i hendes arme. "opsedaisy." Lød det kækt fra hende, hvor hun gik ned i kahytten. "vi får dig hurtigt i seng." Lød det kækt fra hende
Så snart hun kom tilbage, ville de alle være på vej ud igen. Vandet og vinden der larmede. "Dette er mere beroligende end at ligge på en strand." Lød det kækt fra hende, hvor hun ellers så sig en smule omkring. "Såååå... Vi skal have sat sejle... men det er vidst gjort." Lød det drillende fra hende. "Så enden skal du op og holde udkig, eller så skal vi... du ved." Hun trak Jacob tæt på sig og kyssede ham enkelte gange på læberne, mens hun stod presset op imod ham.
"JACOB op i masten! Vi skal vide om der er klipper! Slip dullen og kom i arbejde!" Lød det højt fra Alex, hvor Evaline bare smilte og kyssede ham igen. "Kom afsted abe." Hun klappede ham kort på brystet.

Josh forstod intet af hvad der kom ud af læberne på den trætte Haru. Dog var det en lettelse at hun lå til at være okay. Udmattet, men okay. Han smilte svagt ved synet af hende og skulle til at lægge hende forsigtigt fra sig, i det han hørte Alexs rungende stemme suse forbi ham. Her drejede han forvirret hovedet og så op på Alex. Havde hun lige kaldt Haru en luder? Hvorfor?
Jacob klukkede og satte ellers Evaline fra sig. ”Det er ikke Kath min skat, det er Haru.” Der var en klukkende undertone i hans stemme. Hun havde lige kaldt Kath en luder. Imens hun tog Haru op i sine arme, så han kærligt efter dem og betragtede ellers hvordan de løb rundt på dækket. Alle var ved at finde deres plads efter kaptajnens ordre.
Som han var på vej hen til sin mast, kom Evaline tilbage og det var klart at hun var på vej hen imod ham. Derfor blev han stående og modtog hendes kys med et smil. Følelsen af hende presset op imod ham, fik ham til at nappe hende i underlæben og smile til hende derefter. ”Det lyder som…” Ordene blev smidt tilbage som han hørte Alexs ord. Han klukkede og placerede sin pande imod hendes. ”Vi ses senere.”
Før man kunne nå at blinke, var han allerede på vej op i masten.
Joaquin gik ned og tjekkede til Haru. Mærkede hendes pande og om den var varm.
Josh gik op ved siden af Alex. Her betragtede han deres omgivelser. ”hvor er vi på vej hen kaptajn?”

Evaline blinkede kort til Jacob. "I know hun." Lød det drillende fra hende, hvor hun roligt gik væk.
Kath knurrede kort af dem, så efter Haru der blev båret væk. Hvorfor efterlod de hende ikke der, for helvede da også. Hun gik lidt rundt, inden hun tog sin position og nu var ved at sikre rebene.
Evaline der stod op af Jacob kunne ikke andet end at smil. Øv nu skulle han væk, samt den lille nappen han havde givet hendes underlæbe fik hende til at fnyse kort. "Ses." lød det lavt en smule forførende fra hende, inden hun gik hen og hjalp med rebene på skibet.
Harus pande var ikke varm, men alligevel svede hun en smule. Hun var træt og kunne næsten ligne en der ikke havde sovet i flere dage, for ikke at snakke om at hun hev lidt efter vejret. Hendes øjne åbnede sig en smule, hvor hun så op på Joaquin... "Må jeg bede om noget vand." Lød det lavt, nærmest hviskende fra hende, hvor hun her lukkede øjnene i igen.
"Vi følger strømmen, det er den eneste vej ud. Så i følge kortet nede på mit værelse, er vi ved at nærme os en eller anden fugl. Tror det muligvis er rovfugle der er måske rigtig mange af dem, så det ville være en god ide at holde øje med himlen og ellers holde os indenfor. Men vi er der først om ca to dage... Så hurtig er strømmen ikke, den er bare stærk nok til at gøre så vi ikke kan segle imod den." Lød det fra hende, mens hun ellers så ud over skibet.

Joaquin var en smule urolig for Haru. Nok havde hun sagt ja til at arbejde for dem, men det betød ikke at man ville slide sig selv ihjel. Det var også overraskende hvor meget energi denne evne tog fra hende. Skræmmende… det måtte han sige. For ham var det stadig helt utroligt at hun havde evnen. Så snart hun bad om noget vand, smilte han og nikkede til hende. ”Ja, jeg skal nok hente det til dig.” Imens de andre havde en smule travlt, tog han noget vand fra spanden og bar den dybe ske ned til hende. Her hjalp han hende med at sidde op og drikke vandet.
En stor rovfugl. Josh pustede ud og sank opgivende sine skuldre. Det var som om at jo længere de kom, jo mere fare kom der. Det varede garanteret ikke længe før de alle var døde.
”Okay. I så fald må vi nok heller gøre klar på dens ankomst… stille nogle harpuner klar,” foreslog han og drejede kort hovedet for at se ned på hende. ”Og måske tage en pause? Bare for en dag… inden vi forhåbentlig nærmer os fuglen.” Det var forslag. Han var ikke kaptajnen eller hendes højre hånd, så det var ikke noget hun skulle lytte til.
Hvilket Xander kom op at trappen og understregede. ”Du giver ikke ordre her slave, skrid med dig. Ned på dækket og gør det rent.” Det var en knurrende lille advarsel.
Josh sukkede blot og gik ellers sin vej. Han orkede ikke at skulle til at diskutere med Xander.
Xander var nu den som stillede sig ved siden af Alex. ”Harpuner… som om vi kan dræbe et bæst som den.” det var en irriteret lille mumlen.

Det var tydeligt at hun var træt, hele hendes krop kæmpede for at sidde op også selvom han hjalp hende. Hun drak fra skeen og gispede kort efter vejret. "T-Tak." Lød det kærligt fra hende, inden hun sendte ham et lille smil. Her lagde hun sig ned igen og kort tid efter faldt øjenlågene sammen igen og man kunne nu høre hendes lave åndedræt og brystkasse løfte sig op og ned.
"Du virker opgivende." Lød det drillende fra hende. "Harpooner?? Vi har kun vores kanoner og en harpoon der er for spidsen af skibet, men vi har ikke brugt den i flere år. Det ikke ligefrem et legetøj." Lød det drillende fra hende. "Plus hvad skal en harpoon gøre mod små rov fugle, vi ender bare med at gøre mere skade på os selv end dem, det bedre med pistolerne." Lød det fra hende, hvor hun kort trak sin pistol op af hylstret og rakte ham det. "Her, tag denne også skal du nok klare den. Bare ikke skyd dig selv i foden." lød det drillende fra hende.
"Pause... Jeg tænker de to dage hvor vi ikke er i fare burde være nok pause, vi pirater! Vi elsker at sejle, det er i vores blod. Vi nyder roen ved lyden af havet og blæsten, vi er skabt til havet." Lød det kækt fra hende.
Dog kom Xander hen og bad Josh om at skride? "Et bæst? Hør, jeg tror bare det er små fugle ikke en gigantisk fugl. Hvis det er en gigantisk fugl, hvorfor har vi så aldrig set den, den ville helt sikkert flyve andre steder hen end at blive her." Lød det kækt fra hende, hvor hun rystede på hovedet.
"Synes du vi trænger til en pause?" Lød det lavt fra hende, mens hun kort betragtede Josh gå væk fra stedet.

Joaquin lod hende ligge sig ned igen. Med et smil på læben og skeen i hånden, gik han ud af rummet og lod hende sove. Hun havde bestemt lavet nok for i dag.
Josh smilte skævt og kom med en klukkende fnys. ”Ja, selvfølgelig er jeg opgivende… før vi ved af det, ligger vi garanteret alle på bunden af havet.”
De havde ingen harpuner? Skønt. Det forklarede hvorfor de ikke havde brugt dem imod krakken dengang den angreb. ”Men… hvad nu hvis pistolerne ikke er nok… måske vi burde…” I det hun rakte ham pistolen, så han ned på den og spærrede øjnene op. ”Giver du mig frivilligt et våben?” De brune øjne skjulte ikke den forvirrende følelse dette gav ham. Sidste gang han havde haft en pistol i hånden, havde resulteret i at Yuuka glædeligt ville piske ham til døde. ”Okay…” Han pustede ud. ”Men… to dage…”
Mere blev der som sådan ikke sagt, før Xander kom og bad ham om at skride.
Xander løftede på skuldrene over Alexs ord. ”Lige meget hvad… så er de garanteret bæster og bare tanken om at skulle gå imod dem lige nu…” han sukkede opgivende. ”Det er trættende, men hey… som du sagde, der er stadig to dage til vi møder dem.” Her bemærkede Xander hvordan Alexs blik betragtede Josh som han forsvandt. ”Thh, pause? Nej, lad os få det shit overstået så hurtigt vi nu kan.” han lagde armene på kors. ”Du skal ikke lytte til tøsedrengen dernede.”

Alex så kort på ham ud af øjenkrogen, hvor hun sukkede. Lysseslukker, han havde tydeligvis ikke været på havet meget. "Naah. Yuuka er den uheldige i gruppen, hvis nogle ender på bunden er det hende og ikke os." Lød det drillende og lavt fra hende, River skulle helst ikke høre det.
Alex stod med strakt arm, ventede på at han tog imod pistolen. "Selvfølgelig gør jeg det, du er nu med til at beskytte skibet og os andre, det er det eneste rigtige at gøre." Lød det kækt fra hende, hvor hun smilte skævt til ham, dog med øjnene rettet mod dækket igen.
"Ok ingen pause, det går nok. Men jeg forventer at vi alle sover om natten, det er vigtigt at vi får sovet især hvis der er mange fugle, hvis øjnene er trætte ender vi bare med at komme galt afsted, ved at skyde os selv i foden." Lød det lavt fra hende, hvor hun ellers så mod havet igen. Josh havde enlig ret brede skuldre. "Tøsedrengen har nosser, han flygtede og siger os stadigvæk imod selvom jeg har skudt ham og han har fået pisk, han er enden modig eller totalt dum." Lød det nærmest en smule drømmende fra hende.

Selvom han nok ikke burde, grinte han en smule over hendes kommentar omkring Yuuka. Ja, den pige havde været noget så uheldig. Det gav han Alex fuldkommen ret i. ”Det kan der vel være noget om.” hans stemme var blid og varm.
Han endte med at tage imod pistolen. Også selvom han ikke vidste hvor han skulle gøre af den. Han havde nu til job også at beskytte skibet. Hvornår var det lige kommet som et arbejde? For måneder siden havde han forsøgt at stikke af. ”Javel ja… men, nu er du advaret.” det kom ud som en smule drillende. Han ville ikke kalde det en direkte trussel.
Xander nikkede til hendes ord. ”Det er forstået. En masse søvn.” Ligesom hende, betragtede han havet, indtil de snakkede om Josh. Slaven var begyndt at snakke med Rose og Evaline. Det var først da Alex roste ham, at Xander så overrasket hen på hende. For ikke at sige det kom ud en smule drømmende. Havde kaptajnen fået en svaghed for slaven? ”Jeg vil sige han er dum. Modig… måske… hvem ved…” Han pustede ud. ”Du må heller passe på hvad du siger kaptajn, det lyder som om at du beundre denne slave.” Han begyndte at gå ned af trappen og så sig ellers drillende over skulderen. ”Hvilket vil komme bag på alle i dit crew… og måske se som en svaghed for en leder.” Han blinkede til hende og smuttede ellers.

Alex blinkede bare til Josh, hvor hun kort klukkede af hans ord.
"Ja... Dum det må man sige." Hviskede hun en smule lavt og drømmende for sig selv, med et stort smil på hendes læber. Dog i det øjeblik Xander kommenterede på at hun var begyndt at få følelser for Josh, smilte hun bare stort og en smule skummelt, hvor hun her vendte hovedet imod ham. "Og hvad hvis jeg har? Jeg kaptajnen, sure jeg kan vælge min fyr." Lød det en smule truende fra hende.
Dog i det han kommenterede på at hun kunne ses som svag. Dette fik hende til at sukke dybt. "Siger fyren der så tydeligt er faldet for Rose, mens Jacob faldt for Evaline og ja... Kath er jeg ikke sikker på, men hun knalder Joaquin, så meget ved jeg." Lød det kækt fra hende.

Xander grinte. ”Ja, det kan du have ret i. Jeg har følelser for Rose og Evaline er ikke længere en slave… hun er vidst en pirat nu, hvilket jeg også selv glemmer.” Han grinte igen og rettede på sit tøj. ”Men sure, du kan gøre hvad du vil. Men jeg tror ikke der er nogle som tror Josh vil være en god mand for dig.” For at vise hende, at han mente det godt, smilte han varmt til hende. ”du fortjener kun det allerbedste Alex, trods alt er du vores fantastiske kaptajn.”
Han smuttede ned af trappen og gik ellers hen til Rose. ”Er du uskadt?” De blå øjne så ind i hendes brune. ”Trods alt kom vi en smule sent hen til dig… du forstod tilfældigvis ikke hvad det var de ville med dig?”
River fnyste. ”Hvad end de ville, så var de glad for blondiner… de ønskede tydeligvis at de bare skulle have nyt tøj og ikke slås ihjel.”
Joaquin nikkede. ”Yup… trods alt var jeg ved at være barbeque.”
Josh klukkede svagt, hvilket Joaquin bare så spørgende over på, men dog kunne han heller ikke lade være med at grine svagt. ”Yeah okay… jeg kan godt hører det lød en smule sjovt.”
Ud af sin øjenkrog betragtede Josh kort Alex. Her smilte han varmt til hende hvis de fik øjenkontakt.

Xander havde helt ret, man glemte konstant at Evaline var en del af dem, ingen snakkede med hende ud over Jacob. Måske de skulle være bedre til det, mest fordi folk var fanget her på havet og man kunne ligeså godt lære hinanden at kende. "Nu leder jeg ikke lige efter en mand, jeg kan vel bare sige at jeg er glad for at han har bare en smule interresse hos mig.... Det er sjældent man finder sådan noget når man konstant er på havet." Hun så ud mod Josh igen, hvor hun ikke kunne andet end at smile.
Rose gik rundt iført den hvide kjole, hvor hun gik lidt rundt og samlede træstumper op og hjalp med at ligge træet de rigtige steder. "Huh?" Hun løftede hovedet en smule og så op på Xander, hvor hun sendte ham et lille smil. "Jeg har..." Mere fik hun ikke sagt før River fnyste og snakkede om at de ville have blondiner. Hun så en smule spørgende på dem, hvor hun kort nikkede.
"Jeg forstod ikke hvad de sagde, men de holde mig i live, men så snart de fik fat i Joaquin og Xander blev i hurtigt trukket ud og så vidt jeg kan høre på Joaquin forsøgte de at slå jer ihjel, jeg var der hele natten og hele dagen hvor de ikke gjorde andet end skiftede tøj på mig." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort så ned af sig selv.
Evaline kom roligt hen til dem, hvor hun så lidt spørgende på dem. "Så... De ville æde jer... Måske de bare ville spise mænd og mingle med kvinderne, god måde at få børn på. Og... Hvordan har Yuuka det?" Rose virkede til at have det fint, men Evaline havde ikke set Yuuka siden de kom tilbage.

Xander nikkede endnu engang til hendes ord. ”Tjah, det kunne du også bare sagtens sige ja… det eller du bare bruger ham for at få nogle hyggelige omgange.” Hvis de fik øjenkontakt ville han blinke drillende til hende. Han havde ingen anelse om at hun havde haft hygget sig med Josh. Tvært imod drillede han bare.
Da han kom ned til Rose, var han overrasket at se hende, stadig iført kjolen fra før. Den smukke kjole der viste hendes former. Selv River måtte indrømme at han kom til at betragte hendes kavalergang en smule.
Da de endelig lod hende snakke, nikkede Xander forstående og langsomt voksede der et forførende smil på hans læber. ”Jeg burde takke dem for at have puttet dig i den kjole… den klæder dig.”
Joaquin løftede spørgende på skuldrene over Evalines ord. ”Det tror jeg… det er vel derfor at nogle indianere beholder kvinderne.”
River grinte af ham og mumlede. ”indianer.” Hans opmærksomhed var rettet imod Evaline, da hun spurgte ind til Yuuka. ”Hun er okay. En smule forskrækket, men okay.”

Alex himlede kort med øjnene, men valgte at ignorere hans drillende kommenar.
Rose så en smule spørgende på XAnder, da han fik et stort smil på sine læber, muligvis en smule forførende, hun var ikke sikker? "Kjolen?... " Hun så kort ned af sig selv. "Jeg har ikke andet, så jeg er nød til at have den på, de ødelagde den anden." Lød det lavt fra hende. "Men mange tak." Takket blev hvisket mens hun fik en smule røde kinder.
Evaline nikkede. "Ingen ide.... Jeg ved mere at amerikanerne voldtog indianerne og indianerne halshuggede de folk der gik imod dem osv osv." Hun viftede kort med hånden, hvor hun sendte Joaquin et lille smil.
"Er det ikke typisk at Yuuka er den der kommer til skade?... Såret på taljen, med gribekrogen også var der kanonen der landede på hende og smadrede hendes ribben også blev hun kidnappet... Er du ikke ved at være træt af det?" Hun så en smule spørgende på ham, hvor Kath gik forbi. "Han ved at ingen andre gider ham, så han er nød til at nøjes med den trælse tøs." Lød det kækt fra hende.

Roses røde kinder var ret kært. Hun var tydeligvis ikke van til komplimenter. ”Det har jeg det heeeelt fint med. Du beholder bare kjolen på…” Han fortsatte med at smile drillende til hende. Kort betragtede øjnene hendes barm endnu engang. Til sidst endte han dog med at forsøge at styre sig selv og lytte til de andres samtale. Dog forstod han det ikke helt. Det var noget med indianer og amerikaner.
Joaquin lagde en finger imod sin hage. ”Amerikanerne voldtog indianerne? Så de var sure på os fordi vi er amerikaner og de var indianer?” Han satte hovedet på skrå.
Igen grinte River af ham. ”De var ikke indianer Joaquin…” han rystede på hovedet, en smule opgivende, men stadig med et grin på sine læber.
Joaquin løftede på skuldrene og lyttede nu ellers til samtalen om Yuuka.
”Jeg kunne aldrig blive træt af Yuuka… hun er… Hold kæft, du er den trælse tøs her…” sagde han kort efter Kath, før han drejede hovedet og så hen på Evaline igen. ”Jeg elsker Yuuka. Og ja, hun kommer til skade, hun er uheldig. Men hun er det bedste der er sket i mit liv…” Da det gik op for ham at han var ved at blive sukkersød, rømmede han sig ned i sin hånd og så den anden vej. ”Men i hvert fald. Hun har det fint.”
Josh klukkede kort af hans flovhed, hvorpå han aede Ghost blidt over hans pels.

Da hans øjne betragtede hendes barm lagde hun hænderne op foran den. Dette var ikke ligeså rart som starten, nu følte hun sig udstillet og en smule rolig. Hvorfor skulle det også være sådan, plus hun havde intet undertøj på. Det var som tortur, mest fordi man kunne se hun ikke havde det på, da hele stedet ikke var syet, man kunne se ved taljen alle de små huller der var bundet sammen kunne man se hun ikke havde undertøj på og barmen, tja hun havde aldrig gået med BH.
Evaline trak lidt på skulderen. "Måske de bare skulle have overgivet sig eller fundet et andet sted. Men i det mindste er der ikke problemer med dem mere, så vidt jeg ved." Lød det kækt fra hende.
Da River råbte af Kath så Evaline så hun kort imod Kath og derefter imod River igen, der fortsatte med at snakke sødt om Yuuka. "Har hun altid været det bedste eller også nogle gange bragt dig uheld, jeg siger det bare men uheld kan sprede sig. Hvis du hjalp hende kunne du risikere at blive ramt af uheldet også. Jeg lidt overtroisk, men karma rammer alle og Yuuka er omgivet af dårlig karma." Hun trak lidt på skulderne.
Kath derimod stod bare og lyttede til deres samtale, efter han havde råbt af hende havde hun været stille, som ventede hun på noget hvor hun kunne angribe ham verbalt.
Kort tid efter kom Yuuka op, hun var iført en af Rivers trøjer, der havde den typiske V neck hvor der var tråde, den dækkede hendes numse men ikke meget så benene var meget tydelige. Ærmerne var længere end hendes arme, hvilket gjorde at man ikke altid kunne se hendes hænder. "Hvad snakker i om?" Lød det fra hende, hvor hun stillede sig ved siden af River.
"Oh vi snakker bare om, om vi skal smide dig over bord eller beholde dig." Lød det kækt fra Kath, hvor hun så imod River. "Så?" Et klart tegn på at hun ignorede Kath.

Af en eller anden grund, fik Xander det en smule skidt, så snart han bemærkede hvor utilpas Rose pludselig følte sig i kjolen. Han gjorde en lille grimasse og så kort ned imod sin kahytte. Måske han skulle finde en jakke til hende. ”Vent her…” mumlede han kort. Herpå gik han ned og hentede sin lange grå jakke. Lidt efter kom han op og svang den om hende. ”Her… du virkede ret så utilpas i kjolen.”
Før hun kunne nå at sige mere, gik han væk fra hende og fortsatte med at arbejde på skibet.
River rystede på hovedet. ”Jeg tror ikke på den slags og selv hvis jeg bliver ramt også, så er hun det værd. Der er ikke noget som kan få mig til at skifte mening…”
Og når man snakkede om solen, kom hun gående op fra kahytten og lignede en drøm. Han følte lidt for at… nej… ikke den slags tanker lige nu. I stedet lagde han blot en arm om hende og kyssede hendes pande, i det hun stillede sig ved siden af ham. ”Vi snakker noget med dit uheld.” Kort så han advarende hen på Kath, før hen på Evaline igen.
Joaquin gik hen ved siden af Kath og havde en afslappende aura over sig. ”Hvorfor vil du genere River? Er der noget som trykker dig Kath?” Han så hen på hende med et svagt smil.

Da Xander bad hende om at vente på ham, så hun forsigtigt mod ham, hvor hun roligt nikkede. Ventede ellers bare på at han kom tilbage, stadigvæk med armene lidt foran sin barm i håbet om at folk ikke ville stirre. Da hun pludselig følte noget blive smidt over hende, så hun forsigtigt tilbage. Hun tog skam imod jakken og lukkede den ordentlig. "T... Mange tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et blidt smil. Selvom han nok ikke hørte det.
Evaline kunne ikke andet end at smile over Rivers ord, det var en smule sjovt at han som sådan virkede helt romantisk, på trods af at han altid var så irriteret og sur konstant. Dog så snart Yuuka kom frem, stoppede Evaline samtalen.
Yuuka smilte kærligt til River, da han kyssede hende. "I see." Kath himlede kort med øjnene. "Gud hvor er i død syge." Lød det fra hende, hvor hun her så op på Joaquin. "måske lidt..." Hun tog kort fat i ham. "Det har været stressende i dag og jeg tænkte at vi muligvis skulle lægge striden imellem os også, hygge os." Lød det kækt fra hende, hvor hun her gik ned i kahytten, hvis han altså fulgte med hende.

Som timerne gik fortsatte turen til natten faldt på og Alex bad dem om at smide ankeret. "Josh gå ud og lav mad... Vi har en masse fra øen det burde kunne bruges." Hun sukkede dybt og tog her sin jakke af. "Jacob! Du kan komme ned nu... hold en pause." Lød det højt fra hende, inden hun gik ud på dækket. "Lad os lappe så meget vi kan ind til maden er klar." Lød det kækt fra hende, hvor hun her selv ville begynde at arbejde. Hun ville helst have et ordentligt skib inden de skulle videre ind i noget mere forfærdeligt skulle ske.

Det føltes rart for Xander at høre hendes lille tak. Men for ham var det altid rart når hun roste ham. Han ville altid gerne gøre hende glad. Dog var det en smule forsent. Eller, måske ikke. Han kunne muligvis nå at rette op på det. Forhåbentlig ville hun starte med at holde af ham… en eller anden dag.
Kaths lille brokkeri, fik bare de andre til at himle med øjnene, men ellers bare snakke en smule videre.
Joaquin gjorde en lille grimasse til hende. En lille forvirret grimasse blev sendt hende, dog var han stadig kærlig at se på. Nysgerrigt så han efter hende, som hun forsvandt ind i sin kahyt. Han ville egentlig gerne ligge strid bag sig med hende. Om hun så havde forsøgt at slå ham ihjel eller ej. Han pustede derfor ud og fulgte med hende ned i kahytten. ”Hør… Kath… du har ret, lad os ligge den bag os. Jeg er overrasket over at du forsøgte at slå mig ihjel, men… hvorfor gjorde du egentlig det?” Han satte sig på sengen og så spørgende op på hende.

Josh var et stort spørgsmålstegn. ”lave… lave mad?” Han så kort ned på sine hænder. ”Uhm, sure… jeg laver… mad?” En smule forvirret, gik han ned i skibets køkken og begyndte at lave noget mad. Han var en rigmandssøn. At lave mad var ikke ligefrem noget han var van til. Men… han prøvede sig frem.
Så snart Alex råbte til Jacob, hang han sig i rebet og svang sig ned. ”Pause, se… det lyder skønt.” Her så han rundt efter Evaline. Lige indtil Alex snakkede om at arbejde videre. ”Vent, sagde du ikke lige at jeg kunne holde pause?” de blå øjne var en smule forvirret.

Kath så bare kort på ham, da han valgte at blive stående. Hurtigt smed hun ham ned i sin seng, hvor hun kravlede over ham. "Jeg forsøgte ikke at slå dig ihjel, kniven ville have strjefet dig intet andet, det var din idiotiske søster der lavede rod i den." Lød det kækt fra hende, hvor hun her tog trøjen af ham. Hun så en smule spørgende på ham, inden hun nærmede sig hans læber. "Lad os lægge det bag os også bare hygge os i stedet for at snakke om fortiden." Lød det kækt fra hende.

Alex strakte sig kort, da Kath kom luntende frem. "Der er som sagt ingen huller i skibet, hvis vi skal lappe noget skal det være masten eller nogle af de andre ting, så som gelænderet, hvis båden vipper risikere Ghost at falde over bord." Lød det kækt fra hende, hvor Alex bare nikkede. "Så gør vi det!" Lød det kækt fra hende, hvor de begge nu begyndte at arbejde og det samme gjorde Yuuka. Alle skulle hjælpe hinanden! Det var vigtigt.
"Jo, en pause du ved... En pause så du nu kan bruge dine smukke øjne til at lave det vi mangler på skibet." Lød det drillende fra hende. Her rakte hun ham en hammer og en sav. "Du vælger selv hvad du tager." Lød det kækt fra hende.
Evaline kom kort tid efter op igen, hvor hun luntede hen til dem. "Hvem har sat Josh til at lave mad?" "Det har jeg, hvad er problemet er han kommet til at skære sig i fingeren." lød det drillende fra Alex, hvor Evaline så lidt skeptisk på dem. "Han har aldrig lavet mad før, ikke engang holdt en stegepande.." Som hun snakkede gik Rose derned. "Jeg kan hjælpe ham." Lød det blidt fra hende, hvor hun forsvandt ned til ham.
"Josh?... Hvad har du tænkt dig at lave?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun kom ind i køkkenet, sendte ham et kærligt smil og stillede sig ellers ved siden af ham.

Så snart hun smed ham ned i sengen, gispede han kort og så nu op på hende, som hun stillede sig på fire over ham. De blå øjne havde en svag glød i sig som han så op på hende. Så hun havde egentlig ikke i sinde om at slå ham ihjel, men bare at snitte ham med dolken. Kunne han dog stole på de ord? Eller ville hun sige alt lige nu, bare for at få ham til at falde til ro? Han drejede kort hovedet, samt lod hende trække trøjen af ham. ”Du har vel ret… vi burde vel ikke hænge os for meget i det.” mumlede han kort. Det var underligt… han havde lyst, men på samme tid havde han ikke lyst. Han endte dog med at kysse hendes hals og køre hænderne ned på hendes bagparti.

Jacob pustede ud, men tog ellers hammeren og gjorde sit arbejde. Lige som han troede at der var rent faktisk tid til en pause. Men hey, jo hurtigere de blev færdigt med skibet, jo hurtigere kunne de komme igennem alt balladen.
Snakken om Josh, fik Jacob til at grine og her gik han ellers væk.
Nede i køkkenet stod Josh mest og skar frugter ud. I det han hørte Rose, så han sig over skulderen og bøjede kort for hende. ”My lady… uhm… indtil videre skærer jeg bare frugt… jeg har ingen anelse om hvad mad jeg skal lave.” Han så ned på maden igen. ”Men hey… man vil jo gerne hjælpe til så meget som muligt.” han grinte af sig selv.

Kath sukkede kort da han kyssede hendes hals, hvor hun her valgte at gøre som hun altid gjorde. Altid noget at han var villig til at gøre det alligevel, hun havde dog kort frygtet at han ikke ville gøre det. Men hey! Hvad nogle få ord ikke kunne gøre, måske hun skulle forsøge at være sødere ved ham, på den måde kunne hun nu få ham med i seng. Hun fortsatte alt og måtte dog sukke dybt og højt enkelte gange.

Alex klukkede bare og viftede med hånden. Så længe de fik mad var hun ligeglad med hvem der skulle lave det, hun sukkede kort og strakte sig ligeså lang hun var. "Jeg er en smule urolig om maden nu." Lød det kækt fra hende, hun kunne ikke andet end at smile.
"Hey.... Men du ved ikke hvad du vil lave?" Lød det kækt fra hende, inden hun gik hen og hjalp til med at skrælle dem. "De kan bruges til noget frugt salat, men ellers ville jeg nok tage nogle af guleroderne og lave en suppe? Det er bedre, vi kan også bage af det mel de har, selvom vi ikke har mælk kan vand også bruges." Lød det kærligt fra hende.
"Jeg begynder på brødet så, du skræller nogle guleroder, sørg gerne for at de ikke er beskidte og skær dem derefter ud i små tern og steg dem på panden." Lød det beroligende og kærligt fra hende, mens hun begyndte at gøre som der skulle gøres. Hun fortsatte med dejen til den blev luftig og ikke længere var klistret.

Så snart de var færdige, trak Joaquin sine bukser på igen, men blev ellers siddende i sengen. Han pustede svagt ud og kørte en hånd igennem det nu uglede brune hår. Kort så han om på hende med et svagt smil. ”Vi må nok heller… uhm… komme op på dækket igen.” Imens han snakkede, havde han iført sig sin trøje igen og så kort om på Kath, for at se om hun nu var enig med ham.

River gjorde en rynken med næsen. ”Jeg tror sku også at jeg springer over aftensmaden i aften.” Han hang dinglende ned fra et reb og var i gang med at binde knuder. ”Specielt hvis den lille rigmand laver det… han har sikkert aldrig sat fod i et køkken.”
Xander grinte også her og gav River highfive.
En smule flov over at han ikke anede hvad han lavede, rødmede han og så den anden vej. Dog gjorde han som hun sagde, så de kunne få noget ordentlig mad ud af det han var i gang med. ”Okay… du har tydeligvis bedre styr, så lad os følge din plan.” herpå begyndte han at skralde gulerødderne. Det var nu rart nok at hun var der til at hjælpe ham. Specielt nu når han stod i en situation som denne. ”Jeg takker meget for din hjælp Rose.”

Kath lå i sengen, hvor hun kort knurrede lidt af ham. "Vi burde måske tage en runde mere i stedet, de kan klare sig uden os. Mest fordi, du ved vi var en lille gruppe inden vi havde jer og de har Josh og Rose der ude." Lød det kækt fra hende, inden hun satte sig op. "Eller er du urolig over hvad der sker hvis du er alene med mig i længere tid?" Lød det drillende fra hende, mens dynen enlig kun dækkede hendes underkrop men ikke overkroppen.

"Awww guys smag i det mindste på det, inden du smider det i havet." Lød det kækt fra hende, hvor hun roligt gik hen for at save træet over, det skulle helst køre. Hun kærligt lagde hun hovedet på skrå, hvor hun tørrede sveden af sin pande.
Rose klukkede bare kærligt af hans ord. "Du lære det hvis du kommer til at lave meget mad her." Lød det kærligt fra hende, hvor hun ellers fortsatte med at ælde dejen. "Ingen grund til at takke mig, jeg er glad for at vi kan snakke sammen og... Jeg stadigvæk lidt nervøs når jeg er sammen med piraterne, hvad med dig?... Har du vænnet dig til det nu, jeg så urolig over at gøre noget forkert eller at jeg siger noget forkert og de så gør noget ubeskriveligt imod mig, er det dumt?" Hun så kort op på ham, inden hun så ned imod dejen igen med urolige øjne.

Da Kath ikke ønskede at gå op på dækket, så han overrasket hen på hende og satte sig ellers på sengen ved siden af hende. ”Hehe, jeg tror nu mere at du bare gerne vil ligge hernede og putte med mig.” Han lagde sig ved siden af hende. ”Du ønsker den form for opmærksomhed, ikke sandt?” Han lå på ryggen i sengen og drejede hovedet for at se hen på hende. Ja, han undgik hendes spørgsmål, ved at stille hende spørgsmål.

Drengene så på hinanden og sagde derefter: NAAH. De havde bestemt ikke sinde om at spise noget rigmandsdrengen havde lavet. ”Du smager det først kaptajn og hvis det er spiseligt, så skal vi nok spise det også.” lød Xanders stemme drillende.
Josh klukkede og fortsatte med at skralde grøntsagerne. ”Ja… hvis hun sætter mig til det igen, er det nok bedst at jeg lærer det.” Som hun så genialt havde foreslået, begyndte han at gøre en gryde klar, så de kunne få noget suppe. Samtalen gik over til noget en smule alvorligt. ”Jeg… jeg må indrømme at jeg stadig er nervøse omkring dem og er bange for at de… straffer mig… så ja… lidt ligesom dig… men af en eller anden grund… er jeg begyndt at være mere rolig omkring Jacob og Alex… en smule… jeg ved hun skød mig i benene, men jeg tror jeg er ved at være forelsket i hende… og det… er ret forkert, ikke?” med svagt røde kinder fortsatte han med at skære gulerødderne til suppen. ”Så… nej, jeg forstår godt du er urolig omkring dem.”

Da han lagde sig ved siden af hende, smilte hun kækt til ham. "Jeg kan godt lide at putte, så ja hvorfor ikke.... Men nej, jeg har ikke brug for den form for opmærksomhed, kun hvis dine øjne æder mig op... Det holder jeg derimod af." Lød det kækt fra hende, hvor hun nussede hans brystkasse. Hun havde allerede glemt det spørgsmål hun havde stillede ham.

Alex så kækt på dem, hvor hun rakte tunge af ham. "Sure, jeg er god til at holde masken så hvis de er giftige holder jeg øje med dem og vælger at se jer blive forgiftet langsomt." Lød det drillende fra hende, inden hun rettede sig op.
Rose så kort på ham da han stammede. "Jeg... Det underligt, jeg ville være bange for at sige noget som helst omkring Alex, især hvis hun havde skudt ig. Men." da han sagde at han var forelsket i hende, så hun kort imod ham med store øjne. "Hvad?" Lød det en smule overrasket fra hende. "Er du sikker?" Lød det en smule lavt fra hende.
"Jeg forstår... For at være ærlig tror jeg på nogle punkter også at jeg har lidt for Xander, men det kan også være the moment. Du... Han er blevet meget sødere ved mig, for ikke at snakke om at han virkelig gjorde et forsøg på at få mig tilbage fra øen, ud over det punkt... Så gav han mig jakken her, da han så at jeg følte mig utilpas..." Hun delte dejen op i forskellige små boller. "Men jeg er som sagt stadigvæk i tvivl, er han sød fordi han måske har dårlige nerver og ønsker en at hygge sig med, eller er han sød fordi han kan lide mig. Jeg tror også han allerede har sagt at han kan lide mig, vi har også kysset men jeg er urolig." Lød det lavt fra hende, hvor hun stillede det på stegepanden og nu satte den ind i ovnen.

Joaquin klukkede sammen med hende. Selvom hun sagde, at hun ikke havde brug for opmærksomheden, så var han ret sikker på at hun gerne ville have den. ”Ahhh, okay…” han lukkede svagt øjnene i. ”Lige nu er mine øjne lukket tho… så de er ikke i gang med at æde dig op.” hånden på hans brystkasse, ville lægge mærke til de rolige vejrtrækninger han havde.

Drengene grinte bare af Alexs ord, men fortsatte ellers med det de nu var i gang med.
Rose virkede meget mere overrasket end han troede hun ville blive. Af en grund var han en smule flov over at skulle se hen på hende nu. ”Ja… jeg er sikker… jeg føler mig varm når jeg snakker med hende, og jeg vil helst ikke skuffe hende… jeg…” kort kløede han sin nakke og pustede ud. Da hun snakkede om sine følelser for Xander, var det hans tur til at se overrasket hen på hende. ”Har i kysset? Uhahada… for at være ærlig, så tror jeg at han er ret så glad for dig. Jeg syndes at man kan se det i hans øjne… altså når han kigger på dig.” så snart han var færdig, hjalp han hende med at folde bollerne. ”Så… umiddelbart tror jeg ikke at han er ude på noget skidt… men, ja… jeg er måske også en lille sucker for romantik.” Det sidste kom ud som en drillende lille undertone.

Kath så en smule imod ham, hvor hun ellers yttede til hans åndedræt og stemme. "Det går nok... Denne gang." Lød det fra hende, hun burde nok holde sig lidt på hans gode side for tiden, mest fordi hun ville ende med at være den eneste her på skibet der ikke ville have sex hvis han pludselig hadede hende og ikke ønskede noget, han havde trods alt stadigvæk en chance med den nye tøs.

Rose rødmede en smule, mens hun her proppede dejen i ovnen og vaskede hænder. "Det var mest i frygt at jeg kyssede tilbage, jeg var virkelig bange for ham da han kyssede mig første gang, jeg forstår ikke helt hvorfor jeg så stadigvæk kysser ham tilbage. Plus... Jeg... ja..." Da han sagde at han tænkte at Xander enlig også var glad for hende løftede hun blikket og så lidt spørgende på ham.
"Hvorfor tænker du det? Jeg tænker at han bare leger med mig, til vi kommer på land og så snart vi er på land vil alting ændre sig." Lød det lavt fra hende, hvor hun her gik hen og hjalp med at skralde guleroderne. "Heh... Det var min far også, en rigtig romantiker og jeg ville da lyve hvis jeg ikke også selv er til det romantiske... Men... Nok om mig og ham, du tænker du er vild med Alex? Hvad gør det, du tænker på hende, du er også begyndt at sove sammen med hende ikke sandt?" Hun så en smule drillende op på ham.

Josh forstod godt Roses forvirring. Det var ikke til at vide om Xander legede med hende eller om han rent faktisk holdt af hende. Nok havde de kysset, men hun havde mest ham kysset ham, fordi hun var bange for konsekvensen af ikke at gengælde det.
”Det kan være en smule forvirrende… og jeg tænker det, fordi den måde han ser på dig på… det siger lidt alt, men igen… det kan være at jeg tager fejl,” svarede han og løftede på skuldrene. De brune øjne lå på suppen. ”Men, hvis han bare leger med dig, så skal Joaquin og jeg nok banke ham for dig.” han kiggede hen på hende og blinkede.
Fortællingen om hendes far også var romantisk, fik ham til at smile endnu større og ellers klukke. Det var rart at høre om hendes far. Han mærkede kort et stik i sit hjerte ved tanken om sin mor… han sukkede, men rystede det ellers hurtigt væk og lyttede nu til hendes spørgsmål omkring Alex. ”Ja, vi er begyndt at sove sammen… og jeg tænker, at jeg er vild med hende pga. min trang til at snakke med hende og have hendes anerkendelse… samt at jeg… ja… det er svært at forklare. Jeg ved bare at når jeg er sammen med hende, føltes ting bare en smule rare… som er vi ikke fanget herude på havet… det er underligt… det ved jeg godt.”

Den måde han så på hende? Det gav ikke helt mening for hende, mest fordi hun ikke rigtig så hvordan han overhovedet kiggede på hende, hun så kort ned på sine hænder. "Måske." Lød det nærmest hviskende fra hende, inden hun slukkede vandet og her gik hen til guleroderne. "JA også får i tæv af de andre, men mange tak." Lød det kærligt og en smule drillende fra hende. Som om hun ville lade dem hjælpe hende, piraterne ville bare smadre dem, måske slå dem ihjel.
"Det er underligt, du underlig. " Lød det lavt fra hende, hvor alt nærmest gik så naturligt for hende. Kniven kørte hurtigt og man kunne næsten forstille sig hvordan hun snart ville skære sig i fingeren eller skære en las hud af. Hun gabte kort. "Men hvis du ikke er i tvivl om at du kan lide hende, kan du vel lide hende?... Det lyder i hvert fald som om du er ret forelsket i hende, så." Hun så her op på ham og sendte ham et stort smil. "I sover også sammen og hun er begyndt at være rare overfor dig, så jeg tror muligvis hun også er begyndt at kunne lide dig også." Lød det blidt fra hende.
"Selvom det er lidt forkert, hun skød dig og har været grunden til at vi fik pisk." Hun fik kort kuldegysninger over tanken af slagene ved pisken.

Han grinte kærligt sammen med hende. ”Det kan der være noget om… de vil sikkert ikke bryde sig om at vi gav Xander bølle bank, men på den anden side virker det som om, at de nogle gange mener at han fortjener det. Da hun kaldte ham underlig, så han bare hen på hende med en forvirret mine, der også samtidig var drillende. ”Heeey… kun de bedste folk er underlige, så jeg tager det skam bare som et kompliment.”
Hurtigheden hun brugte til at skærer grøntsagerne fik ham til at spærre øjnene op. Det var jo helt utroligt! Det gik bare så hurtigt! Men i stedet for at afbryde hende, lod han hende snakke og skære. Først da han var sikker på, at hun var færdig med at skære grøntsagerne, svarede han hende.
”Jeg ved nu ikke om hun er begyndt at kunne lide mig… hvem ved, måske hun bare bruger mig. Lidt ligesom Kath bruger Joaquin og som du frygter at Xander gør…” sagde han en smule tøvende og lod grydeskeen kører rundt i suppen. ”Og ja… jeg ved godt at det er en smule forkert… jeg er også sikker på at der er et eller andet helt galt… men, ja… jeg ved ikke hvad det ellers kunne være end forelskelse.”
Han bemærkede godt hendes lille kuldegysning. Det var garanteret piskeslagene hun tænkte på. Han pustede ud igen og strakte sig kort. ”Forhåbentlig er vi snart ude af alt denne ballade… isfuglene lyder dog… besynderlige… hvad syndes du?”

Rose nikkede en smule på hovedet. Enkelte gange virkede det virkelig til at de havde behov for at slå Xander, selvom hun endnu ikke havde set nogle slå ham endnu. "Tag det som du vil." Lød det drillende fra hende, hvor hun roligt klukkede af sine egne ord.
Rose pegede her kort på Josh med kniven. "Jeg har ikke hørt nogle snakke om at Alex har folk ved hver havn og hun virker til at være meget alene, så jeg tror det at hun bruger sin tid med dig er et tegn på at hun bedre kan lide dig end de andre, ellers ville hun nok have haft hygget sig med Xander. Måske endda Jacob, men hun virker mere som en der har styr på det hele, du ved en der har kontrol og folkene respektere hende bare, så vil du stadigvæk mene at hun bare bruger dig?" Lød det her en smule skeptisk fra hende.
"Jeg håber bare snart vi kan komme af skibet, for at være ærlig." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort sukkede. "Men... Isfuglen, jeg har kun hørt historier om at den er gigantisk og er større end selv dette skib, så... Jeg bange, men ikke ligeså bange som jeg var for krakken, da den er snakket om at være svær at undgå, men isfuglen kan man undgå ved at den muligvis sover eller ikke engang er ved området." Lød det lavt fra hende, hvor hun her hælde salt i vandet og proppede nu laverbærblade i suppen.

Så snart maden var færdig ville bordet blive dækket og Alex var sjovt nok den første til at spise af brødet og suppen. "Smager godt." Lød det drillende fra hende, hvor hun så imod Xander og River, med et kækt smil på sine læber. Der var stille ved bordet, ikke så mange der sagde noget og Yuuka var bestemt ikke den der snakkede mest, hun holde sin mund lukket og Kath var også stille, dog stirrede hun enkelte gange imod Rose. Hun havde stadigvæk forbinding omkring hendes arm, hvor Kath kort kom med en lille grimasse.
Haru var ikke ved bordet, hun lå stadigvæk i en dyb søvn på sengen.

Så snart hun pegede på ham med kniven, blev han overrasket og havde øjnene på kniven hele tiden. Ordene hun kom med gav dog god mening. Der var vel ikke den største chance for at Alex udnyttede Josh. Han bed sig tøvende i underlæben og kløede sin nakke. Roses skeptiske stemme gjorde ham en smule urolig. ”Måske ikke… men… jeg ved det ikke. Du har nok ret.” Han så ind i hendes brune øjne. ”Men, der er ingen af os som kan svare på det. Ikke før de siger det direkte til os.”
Hun ville bare gerne snart af skibet. Det kunne han ikke ligefrem bebrejde hende. Selv ville han også bare gerne snart ind på land. Han var ved at blive skør af havet. ”Enig… havet er begyndt at virke som en uendelighed.”
Da hun sagde isfuglen var gigantisk kunne han mærke uroligheden vokse. Så muligheden var, at det ikke blot var en lille fugl, som de bare kunne skyde ned med en pistol. ”Oh nej… og Alex tror at isfuglen bare er en masse små fugle, som hun kan skyde ned med en pistol…” han betragtede hvad hun foretog sig. Bladene hun puttede i, fik ham til at se en smule spørgende ud, dog sagde han intet til det.

Xander og River var på pletten så snart kaptajnen godkendte maden.
”Selvfølgelig smager det godt, det er jo trods alt Rose som der har lavet det,” kommenterede Xander drillende og så med et smil hen på Rose.
Jacob spiste også stille og roligt. Engang imellem gav han sig til at sidde og snakke med Josh og Rose. Bare for at høre hvordan de havde lavet suppen. Det var længe siden de havde fået andet end ris. Så dette var ret så lækkert for dem. Josh forklarede gerne at det var Roses ide og hvad de havde gjort.
Så snart der var spist, smed River ankeret i vandet og Xander gled rundt på dækket. ”Sååå, det er tid til at sove!” Han gabte og strakte sig. ”Alle skal have søvn. Det er vigtigt! Jeres energi til resten af dagene er vigtigere end andet lige nu.”

Rose sank roligt kniven igen hvor hun nikkede. "Det rigtig... Jeg tror hvis jeg hørte Xander sige ordene ville jeg enden kunne mærke glæde eller frygt, hvis frygt.... Er det klart for mig at jeg er bange for ham og ikke kan lide ham, men hvis jeg derimod bliver glad... Er det tydeligt at jeg enlig godt kan lide ham." Det sidste blev hvisket fra hendes læber, hvor hun kort så ned på de hakket grønsager.
Rose nikkede til det med havet, hvor hun kort så op på ham igen. "Sjovt hvor enige vi enlig er, måske jeg skulle snakke med dig om mine problemer. Joaquin har tit svært ved ikke at blande jokes ind i det." Lød det forsigtigt fra hende.
"Jeg kender kun historierne og eventyrene, vi kan vel håbe på at det er små fugle, selvom jeg tror det er sværre med mange små end en stor. Mange små ville kunne angribe og forvirre os, mens en stor gør at vi har fokuset på en ting og ikke flere hundrede." Lød det forsigtigt fra hende. "Måske det er en stor fugl der sagtens kan skydes, du ved måske stor som en gås eller svane." Lød det kærligt fra hende. "Så skulle den ikke være så forfærdelig, selv hvis den bare er en smule større så burde en pistol kunne klare sagen." Lød det kærligt fra hende.

Rose fik et lille smil på sine læber i det Xander komplimenterede maden, hvor Alex bare himlede med øjnene. "Josh hjalp, så helt dårlig er han ikke." Lød det kækt fra hende, mens de andre bare spiste maden roligt.
Rose svarede Jacob hver gang han spurgte ind på suppen og hvordan den var lavet. For første gang følte hun sig enlig tilpas, det var rart at hun kunne snakke med dem lidt som normale mennesker nu, selvom hun måtte indrømme at hun havde været meget nervøs på det sidste, mest fordi Kath havde forsøgte at dræbe Joaquin også var der det store sår på hendes arm...
Alex gik kort rundt, frem og tilbage fra bordet med ting og satte maden på plads. Hun gik derefter tilbage til at Xander gav de andre drenge ordre, hvilket bare fik hende til at ryste blidt på hovedet. "Dude... Gå i seng, de er godt klar over det." Lød det drillende fra hende, inden hun så imod Josh og løftede en finger, som et tegn på at han skulle følge med hende ind på hendes værelse.

Rose virkede meget i tvivl. Selv om det nok ikke var meningen, så hørte han hendes lille hvisken. Hvis hun blev glad over Xander der tilstår følelserne, så var det klart at hun elskede ham… eller var glad for ham. Elsker var altid et stort ord at bruge. Men, siden hun havde hvisket det, undlod han at svare på det. I stedet smilte han bare skævt og svagt.
Han klukkede derimod da hun sagde, at hun burde snakke med ham og ikke Joaquin omkring sine problemer. ”Jeg kunne godt forestille mig at han ville blande en joke ind engang imellem… men jeg er altid åben hvis du gerne vil snakke med mig.” I det han tilbød det, smilte han varmt til hende.
Forhåbentlig var fuglen til at dræbe. Dette var alt Josh håbede. Det eller at den blot lod dem være… måske fuglen viste sig ikke at være farlig. ”Lad os bare håbe på det bedste.” Nervøsiteten var tydelig at høre i den hæse stemme.

Xander rakte bare tunge af Alexs kommentar og Josh grinte lavt. Ja, han havde hjulpet, men han havde ærligtalt ikke gjort så meget. Det havde været Roses det hele.
Jacob klappede Xander i baghovedet. ”Gå selv i seng din møgunge.” Han smilte drillende til ham. Som et lille barn, pustede Xander sine kinder op og prøvede kort at se truende ud. Dette fik bare Jacob til at grine. Det varede ikke længe før de forsvandt ind i kahytterne.
I det Alex viftede Josh over, gik han med rolige skridt hen imod hende. ”Lad mig gætte… du vil have en opskrift?” her børstede han stolt sine egne skuldre af.

Rose sendte Josh et lille smil, mens hun kort så op på ham. Det var rart at han var sådan en god ven, selvom hun måtte indrømme at det havde været underligt at de havde kysset før. "Tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun igen så ned på maden.
"Altid det bedste, lad os være positive over denne situation om at blive kidnappet af pirater, tortureret og sendt på en døds rejse mod vores vilje, mod alt vi har mødt der ønsker at slå os ihjel, men lad os være positive over denne fugl." Lød det lavt fra hende, først da hun opdagede hvad hun havde sagt så hun lidt overrasket op på ham, hvor hun lagde en hånd op foran sine læber. "U-Undskyld, det var ikke... Jeg lidt en lyseslukker lige nu, efter du ved... at have været fanget og iført tøj mod min vilje osv... Jeg meget træt." Lød det lavt fra hende.

De andre gik forbi dem, Yuuka lyttede til Xander, men gik ikke meget op i hvad han sagde. De var alle trætte og hun havde lidt ondt for tiden, men det skulle nok bare soves væk. Hun valgte derfor at gå ind i sin egen kahyt.
Så snart Josh kom mod hende så hun kort op på ham, hvor hun klukkede over hans ord. "Yup, så hvad har i lavet og hvad er der i?" Lød det drillende fra hende, mens hun gik ind i sin kahyt. Hun forventede skam at han fulgte efter hende, mens hun ellers her gik rundt og sørgede for at Ghost fik vand og lidt mad.

Ordene Rose kom med var overraskende. Normalt var hun ikke en lyseslukker, men det var nu forståeligt i en verden som denne og deres situation at stå i. Han så derefter ned i bordet og sukkede svagt.
Her var det som om at hendes egne ord gik op for hende. For mere havde hun ikke nåede at sige dem, før hun undskyldte og kom med en forklaring. ”Hey, du behøver ikke forklare… jeg forstår det godt og tog ikke ordene så tungt.” Han smilte kærligt til hende. Ingen skade sket.

I det Alex spurgte om hvad de havde puttet i, stod han og så en smule forvirret rundt. ”Uhm… en masse gulerødder… vand, krydderier… uhm…” Han kløede sin nakke og smed sig på sengen. ”Haha, okay fint… jeg kan ikke rigtig opskriften.” Her begyndte han roligt at tage sit tøj af, så han kun var iført sine boxershorts. ”Men. Det var helt rart med en ret og ikke bare frugter… det godt længe siden jeg har fået ordentligt mad… hvad med dig?” Han strakte sig kort ud af sengen for at ae Ghost.

"Ok.." Hviskede hun lavt, inden hun så ned på kniven.

Alex klukkede over at han tilstod det hele. "Hvad! Du ikke sikker på hvad der er i, det var dog forrykt." Lød det drillende fra hende, hvor hun tog en smule af sit tøj af.
"Jov... Det meget rart og befriende at kunne få noget ordentligt i maven, som ikke er ris eller bare frugter." Lød det lavt fra hende, hvor hun her trak sin trøje af, men stadig havde sine bukser på. Hun svang sig over Josh, hvor hun så ned på ham. "Så... Du en rigmand og kan intet, hvad kan du overhovedet? Har du nogle talenter eller noget som ville kunne give gode penge?" Lød det kækt fra hende.

Næste dag ville virke som aften, der var tåget og meget svært at se. Alex ville gå ned for at vække Jacob, hvor hun kort puffede til ham, med Evaline der lå nøgen ved hans side, men med tæppe over sig, hun ville klinge sig lidt til ham.
Så snart han ville vågne, stod Alex med armene over kors. "Godmorgen soldat... Jeg har brug for at du kravler op i masten og tjekker om du kan orrientere dig." Lød det lavt fra hende, hun ønskede ikke at vække de andre. Især hvis de ikke kunne se noget i tågen, da det ville ende med at slå dem ihjel. De ville trods alt ikke kunne se sten eller klipper eller hvor lavt vandet er hvis Jacob ikke engang kan se noget fra sin post.

Josh havde egentlig aldrig følt sig uduelig… før nu. Specielt nu hvor Alex spurgte ind til hvad han egentlig kunne som var brugbart. Dog havde hun en drillende tone i sin stemme, derfor tog han det ikke helt personligt. Hans honningbrune øjne betragtede hende imens hun tirrende tog sit tøj af. Her svang hun sig over ham og lå til at glemme hvilke hormoner der svang rundt i kroppen på ham. ”Jeg kan tegne? Hvis det da er brugbart for dig… kaptajn.” han smilte her drillende til hende.
Alex havde en dejlig duft over sig. Loggende, men på samme tid som så blid. Hun havde en sød duft af havvand og blomster…

Lige som drømme havde opslugt Jacob, vågnede han ved lyden af Alexs stemme. Hans øjne var smallere end normalt i det han så op på hende. Belysningen i rummet gjorde at han kun kunne se hendes silhuet. Han satte sig op, dynen gled ned og afslørede den blege, bare overkrop. Imens han gabte, gned han sig i øjnene. ”Ay captain.” han havde ingen anelse over hvor tidligt det var. Men alligevel kravlede han ud, iførte sig sit tøj og smuttede ud på dækket. Tågen skjulte alt. Dette var et problem… de ville ikke være i stand til at se klipper, land eller andre skibe for den sagsskyld.
”Woooooow…. Jeg kan se hvad du mener,” piftede Jacob og kravlede op i masten. Heroppe kunne han dog intet se heller. ”Jeg kan intet se Kaptajn!”

Han kunne tegne? Hun sendte ham et lille smil, hvor hun lagde hånden imod hans bryst. Hun satte bagdelen imod hans underliv og sad nu oven på ham. "Jeg ved nu ikke helt hvad det kan bruges til på et skib, udover at tegne kort." Lød det kækt fra hende, hvor hånden kørte under hans hage. "Du skal ikke rigtig bruge det." Lød det kækt fra hende, hvor hun løftede hans hage en smule. "Dit kønne ansigt kan tjene flere penge tror jeg." Lød det drillende fra hende.

Alex kunne næsten ikke se Jacobs krop, men en sillouth. Hvilket gjorde det tydligt for hende at han ikke rigtig havde en trøje på. "Kom ud." Lød det fra hende, hvor hun forsvandt ud på dækket. Så snart det kom udenfor i tågen, var den kun endnu tygger. Hun lagde armene over kors og så op på Jacob. Hun ventede her på hans opdatering, hvor han snakkede om at han intet kunne se. "Alrighty then!" Lød det fra hende hvor hun valgte at gå lidt væk herfra.
Så snart han kom ned sukkede hun dybt. "Det ser ud til at vi bliver på skibet til tågen er væk herfra." Hun sendte ham et lille smil, inden hun gik væk "Så snart vi begynder at kunne se stedet igen kan vi sejle videre, indtil videre er det alt for farligt ellers." Hun sukkede dybt, mens hun roligt gik væk. "Sov du bare videre. MEn vær stille, de andre kan ligeså godt sove ud nu hvor spændingen endelig tager en pause." Lød det lavt fra hende.

Følelsen af Alexs numse imod hans underliv, fik ham til at rødme kraftigt og dreje hovedet kort den anden vej. Dog var det kun kort. Han så op på hende igen som hun sagde evnen til at tegne var ubruelig. ”Uhm… i så fald vil jeg mene at jeg er ret stærk og udholden… kan du bruge det til noget?” som hun løftede hans hoved, så han op på hende med et kækt smil, men samtidig rødmede han. ”Ehehehe… mit ansigt? Tjene penge på det? Hvorfor i alverden tror du det? Jeg er ikke en kvinde.” hans stemme var ligesom hendes, drillende.

Tågen blev ej tyndere. Han kunne næsten ikke engang se sin hånd da han strakte den ud foran sig. Derfor valgte han at hoppe ned til hende igen. Ordene om at de ikke skulle sejle videre, nikkede han blot til og prøvede ellers at se mere end hendes silhuet. ”I så fald kaster jeg anker.” han strakte sig og gik ellers hen til ankede for at kaste det ud. Siden han havde kræfterne til det, kunne han sagtens klare det hele selv. Efter dette, gik han ind til Evaline igen og lagde sig ved siden af hende. Han trak hendes nøgne krop ind til sig og smilte varmt.

"Kvinder kan købe mænd, mange køber gerne pæne slaver især mænd. For ikke at snakke om så er du meget pæn, sammen med Joaquin. Og udholdende siger du? Måske du skulle bevise hvor udholdende du er." Lød det kækt fra hende, hvor hun her lænede sig ned imod hans læber."Du siger du er udholden, men jeg føler desværre at du er alt andet end det, samt styrke? Hvilken form for styrke? Xander træner dagligt, er du stærkere end ham?" Lød det kækt fra hende.
Hun var forførende, meget forførende hun gjorde hvad hun kunne for at forføre ham, både med kropssprog for ikke at snakke om at hendes stemme også var forførende når hun snakkede om det.

Alex nikkede til Jacoob, hvor hun sendte ham et lille smil, han nok ikke rigtig kunne se. Hun gik derefter væk, ind for at lægge sig hos Josh igen. Indeni rummet ville de alle bedre kunne se, men så snart man var oppe på dækket skulle man stå tæt for at se hinandens ansigter.
Evaline der blev trukket ind til ham, fik hende til at nusse sin snude imod hans og krammede sig tæt ind til sig. Hun lagde her armene omkring ham. Hun sukkede blidt og nussede hans skulder. "Mmmhmmm..." lød det brummende fra hende, hvor hun sendte ham et lille smil.

Som hun lænede sig tættere imod hendes læber, jo mere følte hans krop sig varm. Han tog aldrig øjnene fra hende, kun for at betragte hendes læber kort og derefter hendes brune øjne. ”Og hvordan vil du have jeg skal bevise alt dette for dig?” han tog en hånd op til hendes ansigt og kørte en tommelfinger langs hendes læber. ”Jeg er stærk… sikkert stærkere end Xander.” hans anden hånd kørte ned på hendes bryst og sensuelt begyndte læberne at kærtegne hendes hals. ”Vil du have jeg skal bevise det overfor dig?”

Jacob smilte selv her til Evaline. ”morgen… har du sovet godt?” han aede her blidt hendes kind.
Så snart det var ved at blive morgen, satte Xander sig op i sengen, aede blidt Rose over håret og smilte varmt. ”Godmorgen du.” det kom ud som en kærlig hvisken. ”Har du sovet godt?” han lagde sig ned igen og blev ved med at ae hendes blonde lokker. ”Jeg tror kaptajnen lader os sove længe i dag… det er ret så rart, er det ikke?” Hvis hun ikke vågnede ville han bare ligge og snakke med sig selv.

Hans finger der kørte over hendes læber, fik hende til at sætte en hånd mod hans hånd. Hun følte hans hånd der tirrende nærmest drillende kærtegnede hendes ene bryst, hvor han nu havde sat sig op for at kysse hendes hals. Dette gjorde hende af en grund mere rolig. Hun lukkede øjnene roligt i, hvor hun forsigtigt sukkede. "Stærkere end Xander?" Lød det lavt fra hende.
Hans lave hvisken der nærmest fik hendes krop til at koge. "Jeg vil opleve det." Lød det lavt fra hende, hvor hun her løftede hans hoved op, samt trak det lidt væk. Hun kyssede ham her dybt, hvor hun trak lidt væk. "Jeg vil se din styrke på en seksuel måde, din udholdenhed på at holde dig i gang i længere tid." Lød det forførende fra hende, hvor hun her kyssede ham dybt igen.

Evaline knurrede en smule da han sagde morgen. "Er det morgen?... Men her er så fugtigt og mørkt." Lød det lavt fra hende, hvor hun knugede sig lidt tættere op af ham.
Hun så en smule op på ham, hvor hun roligt nød hans nussen. Hun rettede sig nu lidt op for at se ham i øjnene. "Jeg har sovet ok, men jeg vil meget hellere sove længere hvis det kan ske." Hun sendte ham et kækt lille smil.
Rose reagerede en lille smule da Xander sagde godmorgen, men kun med en lille rynken på hendes næse. Så snart han begyndte at nusse hendes hår ville hun falde til ro igen, hun sov ikke tungt, men vågnede ej hellere af hans lave stemme.
Først da han fortsatte med at nusse hendes lyse hår vågnede hun forsigtigt op igen. Hun åbnede roligt øjnene op, hun så lidt forsigtigt op på ham, hendes øjne var trætte. "m... Hva?" lød det forsigtigt fra hende, hvor hun forsigtigt lagde sig til rette igen. "Er... her ikke lidt mørkere end normalt?" Lød det lavt fra hende.

Forførende med sine bevægelser og kys, blev Josh intet mindre end trukket ind i hendes besværgelser. Han kyssede hende dybt tilbage og kørte nu hænderne ned til hendes bagparti. Her klemte han den blidt og pressede sig selv imod hende. Her adskilte han deres læber igen, for at kysse hendes hals og ellers vende hende rundt. ”Den styrke skal jeg med glæde vise dig.” Han så forførende ned på hende og kyssede hende herpå dybt og sensuelt igen.

Jacob klukkede blidt. ”Du kan sagtens sove videre… der er for tåget udenfor til at vi kan se noget alligevel.” Blidt kyssede han hendes pande. ”Så… du kan fjerne dit kække smil og sove videre.” selv lukkede han nu sine isblå øjne ihjel og klemte hende hårdere ind til sig.
Der var mørkt udenfor. Det kunne han bestemt give hende ret i. Underligt, ja, det var det skam. ”jo, det er her… det er også underligt at vi har fået lov til at sove længe i dag. Specielt nu når vi intet fik at vide om det dagen før.” Dog klemte han sig bare hårdere om Rose. ”Men hey, det må være kaptajnens problem om at vække os. Så indtil hun gør det… lad os bare blive liggende her, okay?” han kyssede igen hendes pande.

Han tog føringen en smule. Dette nød hun, hun var helt klart til denne form for dominans. Hans hænder der klemte hendes bagparti fik hende til at smile imod hans læber. Hun pressede nu sig selv tættere imod ham, til han nu rullede dem rundt. Her ville hendes hænder være svunget over hans nakke, for at hun ikke ville ende med at lande forkert, i stedet landede hun præcis under ham. Hun slap hans nakke en smule, hvor hun nu så op på ham, kun for at høre hans stemme og nu føle hans kys endnu engang.
Et kækt smil formede sig på hendes læber, hvor hun kyssede ham igen og kørte benet en smule op af ham. Hun kørte sine hænder op i hans hår og gjorde her sit bedste for at presse sig ind imod ham. Hun rev ham en smule i håret hvor hun her svang begge ben omkring hans hofter.

Evaline så en smule træt op af ham. "Jeg kan stadigvæk se dig dog." Lød det drillende fra hende. "Jeg vil bestemt ikke sove videre hvis du er vågen, jeg vil hellere bruge minuttet hos dig." Lød det kækt fra hende. "Hvert minut er vigtigt, når vi er her. Hvis nu jeg skal ofre dig til et monster senere." Lød det kækt fra hende, inden hun satte sig op og dynen nu trillede af hende og rundt om hendes hofte.
Rose følte ham klemme sig ind til sig. Hun var dog lidt forsigtigt, hun så lidt uroligt op på ham. "Uhm..." Hun lukkede kort øjnene i, for kun at skubbe ham lidt væk. "Er du sikker, jeg tror vi kan risikere at bruge tiden forkert,måske Alex selv er kommet til at sove ind nu..." Lød det forsigtigt fra hende.

Josh fortsatte med at vise sin såkaldte dominans overfor Alex og elskede skam også hvert et minut af det. Hun var dejlig. Og det samme var hendes krop.

Siden der var så tåget havde Alex ladet dem sove videre, kun for selv at bevæge sig ind i sin egen kahyt igen, for at putte med Josh. Eller, det var i hvert fald det Jacob mistænkede hende for. Han klukkede kærligt ved tanken og gik nu selv ind til Evaline.
I det Evaline ikke ville sove, satte han sig ved hendes side og betragtede hvordan dynen faldt ned af hendes nøgne krop. ”Ofre mig, til et monster?” Han lænede sig hen imod hende, lod en finger køre ned imellem hendes bryster. ”Efter alt vi har været igennem?” han kyssede hendes hals. ”Måske vi bare skulle sove videre, hvad siger du?”
Xander og Rose var også lige vågnet. Dog var Rose ikke tryg ved tanken om, at Alex ikke var kommet og vækket dem endnu. Xander sukkede blidt. ”Okay, jeg går ud og tjekker, hvis det vil gøre dig mere tryg.” Med bløde læber, kyssede han hendes pande og smuttede ellers ud på dækket. I det han så tågen, spærrede han øjnene op og så forvirret rundt. ”Hold dag op hvor er her tåget...” Her gik han hen for at banke på Alexs dør. ”Kaptajn, klokken er ved det sædvanlige tidspunkt, vil du sove videre eller stå op?” Han så væk fra døren. ”Selvom her ikke er til at se en skid.”

Evaline så op på ham med et stort stolt smil. "Yup." Fingeren der kørte ned af hendes overkrop gav hende kuldegysninger, hans kys mod hendes hals fik det dog til at sitre helt. "Sove? Hvad snakker du om!" Hun tog her fat i hans arm og fik ham lagt ned i sengen så hun kunne være over ham, hun kyssede ham dybt. "No sleep." Lød det kækt dog lavt fra hende. Hvis de ikke hviskede ville de andre måske høre dem og vågne, ikke at det generede hende men det skulle da nok genere Jacob hvis de andre kom ind.
Da Xander kravlede ud af sengen fulgte hendes øjne efter ham. Hun hadede denne følelse af utryghed. Han var rar mod hende nu men hvor længe ville det fortsætte. Sikkert så snart hun gik imod ham bare en enkelt gang.
"Sove videre!" Råbte hun til Xander, hun lagde sig derefter tættere ind til Josh. "Som om de selv ønsker at stå op når jeg vækker dem.... Så for en gangsskyld burde de bare tage det som et godt idk tidspunkt til at sove ud." Lød det træt og irriteret fra hende.

Yuuka vågnede dog ved lyden af folk der var begyndt at rumstere rundt. Hun satte sig op, med en hånd mod sine ribben. "River?" Lød det en smule hæst fra hende. "Her er godt nok tåget..." Mumlede hun lavt inden hun kravlede ud af sengen. Tørsten var over hende og hun trængte til noget at drikke.

Jacob klukkede kærligt som hun nu trak ham ned for at kysse ham dybt. Uden tøven, gengældte han glædeligt kysset og kørte en hånd op i hendes hår. ”Ingen søvn?” hviskede han drillende imod hendes læber. Han kørte hænderne op af hendes ryg. ”Men du ser så træt ud.” Han fortsatte med at kysse hende engang imellem, drillende og forførende. ”og nu kan vi jo sove længe.”
Xander klukkede. ”Okay okay kaptajn, ville bare være sikker.” Mere lyttede han egentlig ikke til hende, før han smuttede ind i sit rum igen. Her lagde han sig ved siden af Rose. ”Det er i orden... hun sagde vi bare kunne sove... der er for tåget til at kunne se noget alligevel.” Han kiggede herpå op i loftet. ”Så sov du bare videre... du kunne sikkert også bruge den søvn.”

I det Yuuka vågnede, tyssede River på hende og viftede med hånden. ”Tys Yuuka... selvfølgelig er der tåget... du er lige vågnet og vi er ude på havet...” Han begravede sig mere ned i dynen. ”Og tys nu... jeg elsker søvn for meget til at stå op.”