Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Hun så kort op i himlen, hvordan var hendes far? Hvordan skulle hun lige beskrive ham. "Han var speciel, meget rar, altid glad og ret underlig når det kom til stykket." Hun smilte varmt, inden hun så hen mod ham, hun lagde hovedet blidt på skrå. "Jeg savner ham, jeg savner mere end jeg burde." Hun rødmede en smule, hvor hun kort så ned i gulvet. Dette var pinligt, dette var underligt, sådan at snakke om det, hun savnede ham, hun ønskede virkelig at se sin far igen, hvilket de alle nok burde... Da han snakkede om at han ville give hende en kjole, rystede hun blidt på hovedet. "Det sødt af dig, men det ville føles underligt, de dyre, ud over det, ville jeg ikke have tid til at gå rundt i den... Jeg skal arbejde, og tøjet er så stort, jeg ville sikkert ende med at få skæld ud, plus min far ville være jaloux, han vil sikkert også selv have en." Lød det en smule drillende fra hende.
Rose rystede blidt på hovedet, hun var en smule forvirret. Hvorfor undskylde han nu? Hun lagde sin anden hånd blidt på hende hans hånd igen. "Du skal ikke undskylde, det er sikkert hårdt, der er vel ting du ikke kan, som at gå ind på de billige steder, da de virker uhyggelige, eller noget. Men, jeg... Vent, jeg forvirret... Dette er noget andet, der er sikkert også uhmm... Du har sikkert svært ved at komme op og snakke med folk, de er sikkert meget, underlige, snakker med en underlig accent, stritter sikkert med en underlig lillefinger." Hun sagde det sidste, med en ret underlig accent.
"Børn? Ja, jeg elsker dem for at være ærlig, hvis jeg skulle have nogle, ville jeg ikke vide hvor jeg skulle stoppe." Hun rødmede lidt. "Jeg finder dem nuttet, som hundehvalpe" Hun så kort væk, inden hun så forsigtigt op på ham. Det var pinligt, meget pinligt, sagde hun lige det? "Hva med dig? Kan du lide børn, mange mænd har det med at frygte dem." Hun smilte forsigtigt til ham.
Yuuka, klemte forsigtigt hans hånd, i det den lagde sin i hendes. Et forførende smil formede sig på hendes læber, og så snart de var ude af syne - vende hun fronten mod ham, hvor hun forsigtigt pressede sine læber imod hans. Hun kørte sine hænder op på hans kindben, inden hun blidt trak lidt væk fra ham. "Du behøver ikke være så forsigtigt, det er næsten healet helt..." Hun kyssede ham igen. "Jeg har... intet... imod det, at du... er forsigtig... men.... jeg ikke... skrøbelig... " Lød det fra hende, for hver pause, var det enlig bare fordi hun kyssede ham. Inden hun kyssede ham ned af halsen, tog trøjen af ham, og lod hænderne køre ned af hans overkrop. "Jeg savner dig... din krop..." Lød det lavt fra hende, hvor hun forsigtigt nappede hans nakke blidt.
Evaline kørte sine hænder tirrende ned af hans bryst, hvor hun roligt fulgte ham med sine øjne. Han kyssede hende igen, virkelig? Hendes. Hun smilte lidt ved følelsen af hans læber, der pressede imod hendes. Hun nappede blidt hans underlæbe, inden hun trak sig selv væk. Da han begav sig mod Alex og Xander, rettede hun en smule på tøjet, rømmede sig lidt. Shit, nu var hun sikkert i problemer. Hun for en smule forvirret rundt. Dog forventede hun ikke dette, han bad om musik?
Alex tog en tår af flasken, inden hun så hen mod Jacob. Et kækt smil fik hende til at se mod Xander. "Fint." Hun rømmede sig kort, inden hun rettede sig ordentligt op. "Klassisk, og hvis det bliver kedeligt, så lad os beatboxe." Hun var ret hurtig til at starte den altid så blide stemme, sang stille, dog stadigvæk noget man kunne danse til. Bare lidt mere noget tæt dans. Evaline så overrasket hen på Alex og Xander, og derefter mod Jacob.

Hendes far lød som en god mand og Josh kunne nærmest ikke forstille sig, at han ville have været andet end en god mand, når han var far til sådan en som Rose. Joaquin var også god nok, men Rose var bare englens dronning. Alt ved hende var stort set perfekt. Da hun sagde at hun savnede ham, lagde han en arm om hende og trak hende ind i et sidelæns kram. ”Så vi to… altså.. jeg savner min mor.. uden at lyde som en mors dreng,” det sidste kom ud med en skæv lille grimasse. ”Men, en dag skal vi nok se dem igen Rose. Jeg kan mærke det helt ned i tæerne.”
Da samtalen kom ind på kjolen, var det der overraskede ham mest, at hun sagde hans far ville gå hen og blive jaloux, hvis en kjole skulle gå hen og blive hendes. ”I så fald.. skal din far nok også få en. Måske som tak for at i lære mig at spille poker!” Han drejede hovedet og blinkede drillende til hende. Det var selvfølgelig en hentydning til at hun kunne lære ham at spille poker.
Samtalen fortsatte og de var nu inde på det med at han sagde undskyld. ”Virker uhyggelige? Nej, de ser altid så hyggelige ud! Engang tog jeg et helt andet outfit på, bare for at kunne komme ind på sådan bar! Og de underlige folk.. kan være ret så sjove at snakke med.” Drillende rystede han hende, da han trods alt stadig havde armen om hende. ”Og for resten, accenten? Fantastisk.”
Han smilede varmt til hende omkring det med børnene. ”Jeg elsker dem. De er virkelige søde og sjove. Jeg vil gerne selv have nogen i fremtiden.. måske endda fire af dem.”
River lagde med det samme armene om hende og kyssede hende igen. Hendes ord, fik ham til at smile og han ville egentlig sige noget, men blev afbrudt for hver gang hun placerede et kort kys på ham. Det var sødt og han var vild med det. Igen blev ordene slugt, da hun kyssede ham ned af halsen og tog trøjen af ham. Eftersom det var en skjorte, skulle den ikke over hovedet på ham og gjorde det nemmere for dem. Hun savnede ham og hans krop… Det var der lunten. Han kyssede hende igen, denne gang dybt og han var allerede i godt færd med at tage tøjet af hende. ”I must have u.” Mere fik han ikke sagt, før hendes brystparti blev gjort synligt for ham og der skete en del efter det.
Det lille nap i underlæben, fik ham til at knurre nydende og det var ikke engang gået op for ham hvor den lyd kom fra. Snakken kom dog snart over på noget andet og i det sekund hans kammarater begyndte at synge, gik han hen og tog Evalines hånd i sin, hvor han derefter trak hende ind til sig. Roligt begyndte han nu at danse sammen med hende.
Da Josh hørte musikken, så han hen på Rose med et smil, rejste sig op og bukkede sig for hende. ”Må jeg bede om denne dans?”

Da han trak hende indtil sig, fik hende til at smile kærligt til ham. Hans ord, fik hende til at se ned i vandet. "Du lyder ikke som en mors dreng, du lyder mere eller mindre som en hver anden ville lyde, hvis de var blevet kidnappet." Hun så forsigtigt op på ham. Hun skubbede drillende til ham. "Bed dine tæer om at falde til ro. Du skal passe bedre på, dig og Evaline... Det gik ikke så godt, og... jeg ville hade at se dig i så stor smerte igen... Så please, slap af." Hun nussede kort hans arm, inden hun smilte forsigtigt til ham.
Hun grinte varmt af hans ord. "Ja, hans ansigts udtryk, ville være fantastisk hvis han fik en kjole. Ikke nok med det, men hvis du så ender med at skrive et kort, please skriv et kort." Hun rykkede sig uden helt at tænke over det, ret tæt på ham. "Bare et lille underholdende kort, som en joke. Please, det ville være herligt." Hun smilte kærligt til ham, før det gik op for hende, at hun var lidt tæt på ham. "Undskyld, jeg bryder din atmosphere. " Hun rykkede sig en smule pinligt berørt tilbage, hvor hun rødmede forsigtigt.
De forsatte snakken, omkring baren. Det var stadigvæk ret sjovt, han havde klædt sig ud? Eller klædt sig ud og klædt sig ud, han havde taget mere normalt tøj på, og var kommet ind. "Ja, de skør folk, er kun skøre fordi de ved hvad der er sjovt. De har altid oplevet noget, og har det enlig altid ret sjovt." Hun klukkede blidt af sine ord, gud hvor hun savnede land. "Accenten? Virkelig, jamen burde de, som den så kalde eder så ikke også beholde en." Hun forsatte med accenten, inden hun rystede blidt på hovedet. "Undskyld, skal nok stoppe med den nu." Hendes stemme var kærligt, hyggelig og varm, et klart tegn på at hun hyggede sig med ham, meget.
Rose smilte til ham, han var altså ikke bange for dem, på ingen måde. "Jeg helt enig, jeg er lidt for ung til nogle lige nu. Og så længe jeg er på et skib, ønsker jeg ikke helt et, men hvis jeg var på land. Så ville jeg elske at stifte familie, flytte for mig selv, med mine børn og mand. Det ville være dejligt, især bare at komme af båden." Det sidste blev sagt en smule seriøst, og derefter med en kærlig klukken.
Yuuka og River havde det enlig meget godt, tja de havde måske ikke hygget sig i langtid. Men det betød ikke, at de som sådan ville være generte over det. Selvom tanken om at vise sit ar til ham, gjorde hende en smule nervøs. Det var grimt, og stort, hun ønskede virkelig ikke at han så det, han ville sikkert væmmes ved det. Dog så snart han kyssede hende dybt, var det som om hendes tanker forsvandt fra det. Hans stemme, hans ord, fik det til at sitre i hende. Samt det at han enlig forsøgte at tage tøjet af hende, men den typiske ret tætte kjole var ikke helt til at få af. Hvilket fik ham til at lave et ordentligt ryk, så efter hans ord, var toppen ødelagt, og kjolen faldt til gulvet, hendes overkrop var bar. Og for en gangsskyld var hun ikke sur, hun valgte derimod bare at forsætte legen, til det ubeskrivelige sted kom.
Det at Jacob enlig knurrede af hende, fik hende af en underlig grunt til at smile. Det var lidt kært, og maskulint af ham. Han nød det vel bare, og musikken kom rent faktisk på, eller de to ensomme folk begyndte at synge. Han kom efter hende, og en stille lillle vals begyndte, hun smilte kækt til ham, mens hun dansede med ham. "Og mig som troede, at du ikke kunne danse." Hun så op i de krystalliseret blå øjne, hvor hun kort rykkede sig tættere på ham, pressede lidt sig selv imod ham.
Rose tog forsigtigt sin hånd i hans, inden hun fik taget sig sammen, og gik med ham. "Jeg har altså aldrig danset før, så... hvis du ikke er bange for at blive trådt over tæerne, så okaii." Hun smilte forsigtigt til ham. Hvis han var ok med det, ville hun gå med til at danse med ham. Hendes ben var dog en smule kluntede, og hun så lidt ned på deres ben for at sikre sig at hun ikke trådte på ham.

Hun bad ham om ikke at forsøge at stikke af igen. I hans øjne var der dog ikke andet end at gøre, for hvis de ikke forsøgte, ville de aldrig komme væk og de ville aldrig se deres familie igen. Men, i stedet for at sige det til hende, smilede han bare varmt til hende. ”Jeg skal nok slappe af.” Det beroligede ham at hun nussede hans arm på den måde.
Han var så opsat i deres samtale om hendes far, at han ikke bemærkede hun satte sig tættere på ham. ”Det skal jeg gøre med glæde Rose.” Tætheden blev først lagt mærke til, da hun selv pegede det ud og han her fik et rødt skær på sine kinder. Flovt rømmede han ned i sin hånd. ”Nej, nej du brød den ikke overhovedet.”
Han lyttede til hvad hun havde at sige om de skøre folk og hun havde fuldstændig ret, hvilket han viste hende ved at nikke med hovedet og da hun startede på sin accent igen, grinte han kærligt og det var ægte. Det var længe siden han havde grinet sådan og det var rart. Under sin latter, lykkedes det ham at få nogle ord ud. ”Nej, bliver du endelig ved med accenten, du er virkelig god til den.”
Det var rart at han kunne høre på hende at hun rent faktisk nød at snakke med ham. Og hvad børnene angik, blev det bare bedre og bedre, da hun forklarede ham det han selv ville have. ”Det samme her, bare med en kone og ikke en mand,” tilføjede han klukkende. Hendes sidste seriøse ord, fik ham dog til at smile skævt og trække hende ind i et kram endnu engang.
Xander havde ikke noget imod at sidde og synge, men i det Josh trak Rose ud at danse og tog hende ret tæt ind til sig, havde han mest af alt bare lyst til at stoppe med at synge. Hvorfor gjorde det ham så irriteret? Han burde være ligeglad med hende. Alt hun burde bringe op i ham var underholdning og dovenhed. Men nej, hun havde vækket noget form for irriterende inde i ham.
”Bare følg mig,” sagde Josh blidt til Rose og gav sig nu ellers til at danse med hende.
Jacob smilede bare kækt til Evaline og lagde nu sin pande imod hendes. Begge hænder på hendes hofter. ”Jeg er ret god til at danse.. Nogenlunde.. jeg har drukket alt for meget..” Han sagde det sidste en smule slørret og klukkende.
Xander stoppede pludselig med at synge og begyndte nu at beatboxe, i håbet om at det kunne få Josh og Rose til at stoppe med at danse tæt. Da musikken skiftede, kiggede Josh med et smil ned på Rose og begyndte nu at danse for sig selv, hvor han derefter pegede på hende, et tegn på at hun skulle give et danse move.

Deres samtale var lidt akavet, efter hun havde brudt deres cirkel og atmospher. Men den kom langsomt op at køre igen, hun smilte varmt til ham, mens hun forsatte den varme samtale. Han kunne lide hendes accent, hun kunne bruge den, da han fandt den sjov. Dog fandt hun den også en smule underlig, og lidt akavet. Hun smilte forsigtigt til ham, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Altid noget, tak tak. Jeg burde være blevet en skuespiller, kunne spille på teatere, alt jeg mangler er bare at kunne synge, andre sange end som en kat der bliver kørt over." Hun sukkede blidt, dog stadigvæk med sit altid så varme smil på læberne.
"Awww, du ville være sød med en mand, bare dig og ham i et lille hus og syv små børn, eller dværge, det bestemmer du selv." Hun lo kærligt af sine ord, inden hun så rundt.
Alex hadede lidt dette, det at hende og Xander sad og sang, og alle begyndte at danse. Behøvede Josh og Rose også at danse, sure, Jacob var fuld og dansede med Evaline, men det trængte han sikkert til, han skulle bare tage sig sammen, og det ville være godt for ham at se lidt med en person, selvom det var en sindssyg person som Evaline.
Rose derimod, smilte forsigtigt, lyttede til hans ord, og forsøgte roligt at tage sig sammen, forsøgte selvfølgelig at følge ham og være forsigtigt. Hun var ikke totalt klodset, og dansede nogen lunde, men man kunne sagtens mærke at hun ikke var vantil det med at danse.
Evaline derimod, smilte kort da han lagde panden imod hendes. "Du pisse fuld." Lød det lavt fra hende, og i det sekund Xander begyndt at beatboxe. Fik hende til at trække lidt væk fra Jacob, tog forsigtigt fat i ham og hev ham med sig. Da Josh dansede, nåede Rose intet, før Evaline kom til at gå ind i hende, intet skete, men hun så kort op og ned af Rose. Rose derimod så op på Evaline, lige til Evaline skubbede hende hårdt hen mod Josh, så hun kort snublede mod ham. Skubbet var hårdt, og for at være ærlig, spændte hun ben for Rose, så Rose ville falde ind i Joshs arme, hvor hun kort blinkede til Josh, gjorde et klart tegn på at han burde kysse hende, tidspunktet var der, hun lavede et kort kys ud i luften, inden hun hev Jacob med sig væk. Hvis hun skulle være ærlig, ville hun bare være alene med ham, ikke nødvendigvis kysse og gå i seng med ham, men derimod bare snakke lidt med ham, måske ende i noget, men han var fuld... Han ville sikkert tude over ikke at huske noget. tsk.

Josh kunne godt mærke på Rose, at hun ikke var van til at danse og han derfor behøvede at lede hende mere rundt. Eftersom at han var en mand, var han dog van til at det var ham der skulle lede hele tiden og efter den klasse han kom fra, var han også van til at danse. Denne gang var det eneste anderledes, at han rent faktisk dansede med en pige han kunne lide og ikke bare en fremmede, som han skulle imponere så de kunne blive en del af hinandens selskaber. Forsigtigt snurrede han hende rundt og trak hende derefter ind til sig igen. Hendes ryg var nu presset imod hans bryst, hvor hans ene arm var under maven på hende. Her fortsatte han med at danse med hende. Han vendte hende derefter rundt igen og sendte hende et varmt smil. Det næste der skete kom så hurtigt, at han ikke nåede at se sig om, før Rose blev skubbet hende imod ham, Evaline lagde an til at han skulle kysse den blonde og Xander ændrede musikken. Det gik fra klassiks til beatbox. Josh greb selvfølgelig hurtigt Rose og da han så fra Evaline til ned på hende, fik han med det samme øje på læberne og her sprang hjertet et slag over. Solnedgangen omfavnede hendes hår, omringede det så det fik en gylden ramme. Forsigtigt lænede han sig frem og ville kysse hende, hvis ikke hun rykkede sig væk.
Han var så optaget i det, at han ikke lagde mærke til at Xander nu havde stoppet beatboxen og var klar til at kaste en af sine dolke efter Josh fødder. Benene var healet for meget, nu skulle fødderne for tur.
Og hvad angik Jacob, fulgte han med Evaline og var flere gange ved at snuble over sine fødder. ”Dumme fødddddeeer..” hviskede han lavt for sig selv. Han så hen på Evaline. ”Hvor tager du mig hen?” Roligt gik han tættere på hende, stadig med hendes hånd i sin.

Rose dansede ikke godt, men hun kunne sagtens følge ham en smule. Det ikke at træde Josh over tæerne, var enlig nemt nok. Men hun var stadigvæk en smule bange for at træde på ham. Dog i det han fik hende snurret rundt, og trukket ind igen. Rødmede hun lidt, men grinte kærligt af det hele. Det var en smule akavet, men enlig også en smule sjovt. Det at hun havde hans hænder ved sin mave, smilte hun kærligt til ham, så sig en smule over skulderen, hvilket af en grund virkede meget sensuelt.
Hvilket irriterede Alex lidt, Rose var enlig meget køn når hun dansede, gud hvor hun hadede hende! Rose smilte varmt til ham, da hun fik vendt sig om. Lige til han så en smule skrå, lige til sangen stoppede, og da hun pludselig blev skubbet ind i Josh, rødmede hun lidt. Dog holde hun fast i hans trøje. Hun kom forsigtigt op at stå igen, med en smule varme øjne, og de kærlige øjne, der skreg at hun tydeligvis var en smule genert over pinlig berørt over faldet. "Undskyld, jeg tror jeg snublede. Jeg... Er du ok? Undskyld." Hun kørte en tot hår om bag øret, hvor hun smilte genert til ham.
Evaline derimod, blinkede drillende til ham. Dog skete det Josh lænede sig enlig frem, var klar til at kysse hende. Hun så kort ned på hans læber, hvor hendes brune øjne så forsigtigt op i hans øjne. Hun placerede sine hænder på hans bryst, hvor hun kort stillede sig på tæer, og lod deres læber mødes. Var det underligt, hun burde ikke kysse ham, men... hun kunne lide ham, og han var enlig meget sød, kærlig, varm og for det meste i godt humør. Før Xander kunne nå at gøre noget, var Alex allerede oppe og stå, greb fat i Roses hår, trak hende så hårdt i håret, at hendes nakke lavede et lille knæk, og hun faldt tilbage, Alex slap håret med det samme hun faldt til jorden, hvor hun skubbede til Josh. "Dig! Ned i cellen! Xander! Tag din slave ind på værelset, lænk hende fast, gør hvad det nu kræver." Hun så irriteret ned op Rose, der holde en hånd på sit baghoved, og forsigtigt satte sig op igen.
Alex vende fronten mod Josh igen. "Afsted! Ned i cellen." Hun skubbede hårdt til Josh, mens hun havde en hånd på pistolen der sad ved hendes hofte, klar til at fyre en kugle i hans ben igen.
Evaline trak ham hen til pælen, hvor hun pressede ham op af den. "Ok, så Jacob... Fortæl om dig selv... desto mere du fortæller, er jeg villig til at kysse dig, eller smide en del af mit tøj." Hun så op på ham, stod meget tæt på ham. "Hvad du end ønsker, så... lad den leg begynde, og det samme gælder selvfølgelig for mig." Hun rykkede sig meget tæt op af ham, nærmede hans læber kort, men lod dem ikke ramme hinanden, de snittede dog hinanden kort, men selv hvis han rykkede sig tæt på hende, ville hun trække en smule væk, mest for at tirre ham, og drille ham lidt. Og hey, han var fuld, han ville totalt gå med til denne leg. Dette skulle nok gå, dette ville være sjovt, og hun ville måske kunne se ham nøgen. teehehehehe.

Det kom egentlig ikke bag på ham, at Rose sagde undskyld efter, at Evaline havde skubbet hende ind i ham. Blidt sendte han hende et smil og rystede på hovedet, et tegn på at hun ikke skulle undskylde og hvis han skulle være ærlig, så lyttede han ikke rigtig efter hvis hun overhovedet sagde mere. Alt han kunne fokusere på var hendes læber og han blev varm indeni i det de mødtes. Desuden fandt han det noget så kært, at hun skulle stille sig på tæer, for at nå hans læber.
Xander var mere eller mindre klar til, at kaste dolken og lade den ramme Josh i foden, da Alex kom først og rev Rose så hårdt væk i håret, at nakken gav et knæk. Bare det lille knæk gav Xander en gysen i kroppen og før Alex nåede at give ham ordre, var han allerede oppe ved hende og sat sig ved siden af hende.
”Er du okay?” spurgte han lavt og lagde en hånd på hendes nakke.
Josh adskilte sine læber. ”Rose!” Han var allerede på vej hen til hende, da Alex gav ham en ordre om, at han skulle skride tilbage i cellen, hvor hun derefter skubbede hårdt til ham. Vredt knurrede han af hende og skubbede hende hårdt tilbage igen, fuldstændig ligeglad med pistolen ved hendes side. ”Du skal ikke give mig flere ordre!” råbte han af hende og trådte tættere på hende. ”Flyt dig!”
Den lidt omtågede Jacob følte pludselig pælen bag sig og Evalines krop presset op af hans. Med et forførende smil, så han ned på hende og lagde en hånd på hendes hofte. Den lille leg hun fortalte om lød ret underholdende, han kunne få lov til at kysse hende hele tiden.
”Det lyder underholdende, lad os gøre det,” hviskede han til hende og da hun lænede sig frem, ville han læne sig de sidste centimeter, til hun rykkede sig væk for at tirre ham. En smule overrasket så han ned på hende og fik derefter et smil på læben. Et smil der var drillende og gemte så meget bag sig.
”Jeg starter… da jeg var yngre.. blev jeg drillet med min næse og derfor forsøgte jeg nogle gange.. at stikke mit hoved ned i noget Alex kaldte forandrings vand..” Han grinte svagt og så kort væk. ”Jeg tror hun tog pis på mig.” Hurtigt så han hen på hende igen. ”Jeg fortalte noget, kys mig!” Han lænede sig frem imod hendes læber, forsøgte at snuppe et kys fra hende.

Xander var hurtigt hos Rose, hurtigere end normalt. Selv Alex følte for at skubbe Xander væk nu. Hun bed en smule i sin underlæbe, hvor tanken om lige at klaske ham en. Rose nikkede forsigtigt, hendes nakke sagde knæk, men det gav bare et stød i hendes krop, hendes hoved gjorde mere ondt lige nu. "Jeg har det fint, undskyld.... Jeg... av..." Hun holde sig stadigvæk en smule til hovedet. Mens Alex kort sparkede til Roses fod, og skubbede til Josh. "Afsted, Og Xander også dig, nu!" Hun sagde ikke mere, før hun selv blev skubbet til. En høj knurren lød fra hende. Hvor Rose så op på dem. "Josh! Stop, gå nu bare afsted, jeg har det fint, og please... Kom ikke tilskade." Lød det en smule lavt fra hende, Alex slog Josh hårdt i maven, efter Roses ord. "Tag dig sammen! Afsted, enten det ellers kan jeg skyde dig i benet igen, og derefter skære læberne af Rose, så du kan beholde dem." Hun skubbede endnu engang hårdt til ham.
Rose så en smule skræmt op på Alex, og så derefter hen på Xander. Lidt som et håb om at Xander ville sige noget, sige at det ikke kom til at ske, få Alex til at slappe af igen. Et eller andet, hun lagde hænderne ned på gulvet igen, mens hendes hoved stadigvæk dunkede en smule. Hvad skulle hun sige, hvad skulle hun gøre. "Josh, gå nu bare." Hun så en smule bedende på Josh, i håb om at han lyttede til hende.
Evaline stod tirrende op af Jacob, havde det en smule følelse af at kysse ham, snave ham i gulvet. Og alligevel, ville hun hellere slappe af og snakke med ham, til han sagde noget og hun selvfølgelig kunne lide det. "Så..." Hun kørte sine hænder op af hans bryst, om bad hans nakke. "Du håbede på at det blev ændret, du ser ellers så godt ud." Efter hans ord om at hun skulle kysse ham, kyssede hun ham dybt, men brød også kysset ret hurtigt. "Så det vel min tur, uhmm.." Hun kørte sin tommelfinger over hans læber. "Jeg lærte at slås af min far, og af en sjov grund, gjorde det folk ret glade for mig, det sjældent en kvinde kan slås, og mænd ser det som frækt... Hvilket gjorde at jeg blev pirat, efter min far solgte mig." Hun fjernede forsigtigt sine hænder fra ham. "Du, skal smide dit over tøj." Hun slog kort til hans jakke. "Smid den, og så er det din tur." Hun kyssede ham kort igen, inden hun lagde hovedet en smule på skrå.

Xander var overrasket over at Se Alex så vred. Mest af alt forstod han ikke hvorfor hun var så vred, hun fik hans vrede til at ligne en lille regnvejrsdag. Så da hun gav ham en ordre, så han overrasket op på Alex og derefter ned på Rose, hvis bekymret øjne skar ind i ham. Læberne ville blive skåret af, truede Alex med og det fik både Josh og Xander til at spærre øjnene en smule op. Hurtigt informerede Xander hende om med sine øjne, om at der ikke ville ske hende noget, ikke så længe han var der.
Josh derimod, lyttede mest til hvad Rose bad ham om og havde på den måde skubbede Alex helt ud af sit hoved. Det var først da den hidsige kaptajn igen skubbede til ham, at han vågnede en smule op og så ned på hende. De altid så varme mandelbrune øjne var oversvømmede af vrede, en vrede han ikke længere kunne skjule og som han bare følte for at lade gå ud over nogle. Det var dog Roses bedende ord, der fik ham til at tage en dyb indånding og gå ned imod cellen, som han nu var blevet bedt om. Han forsøgte ivrigt at ignorere de blikke han fik i nakken.
Joaquin så en smule forvirret på hele episoden. Han havde ikke mere end stået og snakket roligt med Kath, til et højt råben lød og hans søster pludselig sad på gulvet, hvor hun tog sig til nakken. Hurtigt var han klar på, at gå hen til hende, da Xander hjalp hende op og stå. Med et forsigtigt smil, førte den unge pirat hende ind på sit værelse. Heldigvis var River og Yuuka ikke så højlydte, måske de allerede var færdige?
Han satte Rose på sengen og så ellers sig omkring.
I få sekunder var Jacob kort distraheret over, at høre sin kaptajn råbe op på den måde, hvilket derfor kort fik ham til at dreje hovedet. Men så snart han så hen på Evaline igen, forsvandt alt og han kunne ikke tænke på andet end hende og hendes læber. De var så tæt på, så fristende og det vidste hun udmærket godt, sådan som hun blev ved med at tirre ham med dem. Det lå til, at hun kunne lide hans historie, siden hun komplimenterede hans udseende og derefter trak ham ind i et dybt kys. Et kys han var så opslugt af og som hun endte alt, alt for hurtigt. Han forsøgte kort at snuppe et kys fra hendes læber igen, til hun nu i stedet kørte tommelfingeren over hans underlæbe og fik ham til at se hypnotiseret på hende. Den lille fortælling hun kom med, fik ham til at smile oprigtigt og ellers ligge sin pande imod hendes.
”Så.. du kan slås og har været pirat? Du er min ideelle drømmekvinde,” sagde han kækt og varmt til hende. En smule overrasket blik gik forbi hans blå øjne, da hun daskede til jakken og bad ham om at tage den af. Med et forførende smil, gav han sig til at fjerne jakken og lod den falde på dækket.
”Hmm… Jeg elsker at samle på sværd, alle mulige slags og hvis jeg får fat på en af de sjældne er det kun bedre. Jeg har en helt kollektion i min kahyt.. rum.. gardin og seng.. you know..” klukkede han drillende. Blidt lagde han sin pande imod hendes igen og før hun kunne nå at stoppe ham, snuppede han et kys fra hende og lagde sine hænder om hofterne på hende.

Rose så på Xander, forlod ikke hans blik, før han lavede et lille tegn til at der intet ville ske hende. Hun så derefter mod Josh, hvor hendes bedende øjne råbte mere af ham, end hendes stemme gjorde. Hun så derefter op på Alex, der skubbede hårdt til Josh.
Alex var kold, de oversvømmede øjne Josh bar lige nu, betød intet for hende. Hun var selv godt vred. Dog endte han med at følge hendes ord. Nok nærmere Roses ord, hvilket bare irriterede hende endnu mere, hvorfor lyttede han til Rose og ikke hende, hun var en trussel og Rose var intet andet end en person, der smilte en lille smule engang i mellem, hun var også træls at lytte til! Seriøst! Han burde lytte til den skræmmende person, med et våben i stedet for at lytte til Rose. Alex fulgte Josh ned i cellen, hvor hun låste ham inde, og sparkede kort til cellens dør. "Hvad tror du lige, du har gang i! Behøver du ødelægge en hyggelig aften, med sådan en opførelse! Alle havde det fint, indtil du forsøgte at æde Rose! Din! Gah jeg burde smadre dit ansigt mod væggen." Hun slog sin hånd ind i væggen, inden hun satte sig med et bump, på gulvet. Hun trak sine ben til sig, og lagde sine arme på hendes knæ, sank hovedet ned i sine arme, men et irriteret suk slap hendes læber.
Kath stod med Joaquin, så en smule forvirret mod Xander og Rose, dog så snart Xander hjalp Rose op - Greb Kath fat i Joaquins arm, for at han ikke skulle smutte væk. "Bland dig ikke, du ender bare ud i problemer." Lød det lavt fra hende, hendes øjne var for en gangs skyld blide, ikke skræmmende, eller kække, bare blide/En smule beroligende.
Rose fulgte Xander, men så sig enkelte gange over skulderen. Hun var bekymret, hvad nu hvis Josh fik slag nede i cellen, dette fik hende af en grund til at sætte hendes hjerte i halsen. Hun var som altid bekymret, lidt ligesom ved de andre. Så snart hun fik lov at sætte sig i hans seng, så hun op på Xander. "H-hvorfor blev Alex så... oprevet?" Lød det lavt fra hende, hun vidste ikke helt om det var ok for hende at spørger om det, hvis hun nu spurgte om det, og det skabte en dårligere stemning, ville hun være i ligeså store problemer som Josh. Hun lod dog kort sine øjne køre over rummet, dette var første gang hun fik lov til at se hvordan de andre boede.
Evaline gjorde præcis som Jacob, rettede opmærksomheden mod de andre. Den pludselige larm, gjorde hende lidt bekymret. Dog virkede det mere eller mindre til at Josh, bare havde svaret Alex igen, og det gav normalt ikke de store problemer, man blev bare låst inde. Hun så derefter op på Jacob igen.
Han pressede sin pande mod hende, hvilket fik hende til at smile kækt. Hun lod dog sine øjne beskue hans bevægelser, da han smed jakken. Hun kunne ikke gøre for det, hun fandt ham noget så tiltrækkende. Hun klukkede dog drillende over hans kommentar. Hvis det ikke havde været fordi han var fuld, havde hun kysset ham og ikke rigtigt ladt ham forsvinde fra hendes tilstede værelse. Hun ville have beholdt ham ret tæt hos sig. Gid han ikke var fuld, hun tirrede og pirrede ham nok med sine læber, men det betød ikke at det ikke også var hårdt for hende. Hun skulle også holde sig fra hans læber, så hun ikke endte med at kysse ham, og forsvinde ind i et helt andet univers. Hun fugtede kort sine læber, mens hun ventede på hans næste fortælling.
Det pludselige kys, fik hende kort til at spærre sine øjne op, for kun at presse sig selv imod ham, køre sine hænder op i hans hår, mens hun gengælde kysset. Hev ham blidt i håret, mens hun forsigtigt måtte trække væk. Det var svære end det burde være, det burde virkelig ikke være så svært, at holde sig fra ham. Hun åndede en smule lettet ud, hvor hun nærmest lystigt så op i hans øjne. "En kollektion af sværd? En mand med styr på våben, og forstand på de dyre sager.. er en mand efter mit hoved." Lød det drillende fra hende, for at hun også kom med et come back til hans ord før, omkring at være hans drømme kvinde.
Hun kyssede ham dog kort igen, inden hun trak lidt væk. Hun var seriøst ved at falde ind i et begær til ham. De grå øjne hun havde, lyste op, mens hun drillende smilte forførende til ham. Hun pressede sine hænder op mod pælen, hvor hun så op på ham, mens hovedet var sænket en smule. "Min tur..." Lød det lavt fra hende, hvad skulle hun sige... Hvordan skulle hun sige de forskellige ting, alting var så dystert for hende. "Jeg har en kollektion på dødninge hoveder, der hvor jeg boede. Eller hvad man ellers kan kalde, det hul jeg boede i." Hun løftede sit hoved lidt. "Kys mig." Lød det drillende fra hende, hun var nærmest helt ør i hovedet, af hans læber. Hun ønskede at føle dem, og var hele tiden tæt på at opgive sine tanker om at se ham nøgen, var det underligt, burde hun bare give efter også bare kysse ham.
Men hvis hun kyssede ham, ville hun ønske mere, og hvis hun ønskede mere, ville det ende ud i at hun havde sex med ham, for ikke at snakke om at han ville fortryde det, og hun ville fortryde det. Mest fordi han ikke ville huske det, og hun ikke ønskede at skændes med ham, eller få den kolde skulder.

Så snart han var inde i cellen, smækkede hun døren bag ham og fik ham til at spjætte en smule, hvilket gav ham en smule røde kinder. Tænk at hun lige havde set ham spjætte på den måde og her gik han og prøvede, at virke så stolt hele tiden. Specielt foran hende af en eller anden grund. Da hun sparkede til den, så han hårdt om på hende og skulle lige til, at råbe HVAD af hende, da hun afbrød ham ved at snakke. De ord hun sagde, gav ikke rigtig mening for ham.
”Hey!” Han gik helt hen til tremmerne. ”Jeg ødelagde absolut intet! Du ødelagde alt ved at skille os ad og jeg var ikke i gang med at kysse hende, det var et uskyldigt kys!” Så snart hun satte sig ned så han nu forvirret på hende, en smule bekymret for at være ærlig, han havde ikke set hende være sådan der før. Det fik ham til at gøre en lille grimasse og sætte sig ned. ”Alex…” Det var første gang han sagde hendes navn og af en besynderlig grund, lagde det bare godt i munden. ”Hvad er et der virkelig går dig på? Er en mærkelig grund har jeg på fornemmelsen at der er noget andet som generer dig.”
Joaquin var egentlig på vej ind mod Rose og Xander, til Kath tog fat i ham og som han var forberedt på, at få en drillende ordre eller en kæk facade, fik han i stedet et blidt blik fra hende og det var rart. Meget rart. Hun var vidunderlig med det blide blik i sine øjne. ”Wow..” Røg det bare ud af munden på ham. ”Du er virkelig smuk!”
Xander følte af en grund for, at vrisse af hende og kramme af hende, alt sammen på samme tid, imens han pressede ud af hende hvorfor hun kyssede Josh. ”Jeg ved ikke hvorfor hun er vred.. jeg tror hun frygter et eller andet over at se jer sammen og nu når vi er på emnet,” Med et bump, satte han sig foran hende på sengen og så ind i hendes øjne. ”Hvorfor kyssede i? Hvorfor ville du kysse ham? Er du forelsket? Ser du en fremtid med ham?”
Deres værelse var ikke imponerende. Det bestod egentlig mest af et gråt, stort gardin/Lagen der kunne snurres om det lille kvadratiske rum, som bestod af en seng der stod ovenpå kasser, samt en stor kasse og en hvid madras.
På en mærkelig måde, ville han ønske at han ikke var fuld, da det var som om at det var det der holdt hende tilbage, for at kysse ham dybere og dybere. Bare lade læberne være presset imod hinanden, ikke give slip og måske lade hænderne glide op under hendes trøje, mærke den sikkert bløde hud hun havde. Hænderne hun kørte op i hans hår, fik ham til at køre sine længere op imod hendes bryst, men stoppede lidt over hendes talje, hvorpå han lyttede til hendes fortælling. Det var en ret interessant historie og det gav ham lyst til at stille spørgsmål. ”Hvor du fik du dødningehovederne fra?” Hvis han skulle være ærlig, var det som om, at han var begyndt og kunne finde rundt i sine ord igen.
Hendes drillende stemme der sagde at han skulle kysse hende, fik bare det drillende til at vågne op i ham og i stedet for at placere sine læber på hendes, lod han dem følge halsens linje i stedet og ved det sted han kunne mærke hun rystede mest, blev han nu ved med at kysse. Han ville have mere.. Meget mere.
Det var Joaquin der opdagede den lille episode, hvilket fik ham til at klukke og kort se hen på Kath, hvorpå han nikkede hen imod de to turtelduer. ”Jeg havde ikke set den komme.”

Det at Josh råbte Hey, til Alex fik hende til at løfte sit hoved en smule. Hun så irriteret mod ham, hvor han derefter gav hende skylden for at ødelægge det hele, et uskyldigt kys, he wished! Han var intet andet end en slave for hende, hun burde slå ham, han burde ikke kysse nogle. Hun satte sig, sagde intet, hun ønskede ikke at svare på hans ord, hun følte sig så underlig ligenu. Alt for underlig, det virkede så underligt, for hende at føle sådan.
Det at Josh sagde hendes navn, fik hende kort til at sukke. Hun hadede lidt dette, hun burde bare smutte, efterlade stedet her også lade Josh sidde i mørket lige nu, alene. "Der er intet, jeg hader bare at se sådan noget." Hun klikkede kort med tungen. "River og Yuuka er en undtagelse, da de var sammen, da jeg mødte dem. Men, kærlighed er latterlig, åndssvag og falsk, folk følger den kun for at holde fast i noget falsk, og føle sig vigtig." Hun trak sig en smule på skulderne, hvor hun trak en smule væk. Løftede på hovedet, og så hen på Josh, hun trak sig op mod muren. "Hvorfor skulle der være noget galt, tag dig sammen og gå væk! Ti stille!" Lød det kort fra hende, inden hun begravede sit hoved i hendes arme igen.
Kath så op på Joaquin, i det han pludselig udbrød ordet wow? Hvorfor sagde han wow, hun så en smule akavet på ham. Hun løftede det ene øjenbryn, lige til hans ord om at hun var smuk, gjorde hende kinder for første gang - Røde, røde som hendes hår, hendes øjne lyste en smule op og hun adskilte sine læber en smule, hun anede ikke hvordan hun skulle sige et ord ligenu. Dette virkede underligt, dette virkede meget underligt, hun burde vel ikke sige noget. "Tsk, tag dig sammen." Lød det en smule lavt fra hende, inden hun skubbede til ham.
Han svarede på hendes spørgsmål, det var altid noget, han spurgte ikke indtil noget, men svarede roligere end hun lige regnede med. Hun smilte forsigtigt til ham. "Det jeg... uhmm, huh??" Hvad var der nu omkring emnet, det virkede lidt underligt, men hvad mente han lige, omkring det med at de var på emnet? Hun lagde hovedet blidt på skrå. Dog så hun overrasket op på ham, så mange spørgsmål?!
"Eh, uhmm... Jeg.." Hun anede ikke hvad han mente omkring dette, og hvad hun helt skulle sige. "Jeg holder af ham, og kyssede ham, fordi jeg følte det var det rigtige... Jeg, ved det ikke..." Hun så kort ned, hvor hun rykkede sig lidt tættere på Xander. "Jeg kan lide ham, på rigtig mange måder. Men... Ja, jeg tror han er vild med Alex." Hun så kort ned, hvor hun hurtigt så op på ham. "Undskyld! Ikke lad ham komme i problemer af det, men.. jeg... har lagt mærke til at Josh tit falder hen og ser på Alex, og han ser så beroligende på Alex, og... jeg tror måske at jeg bare håber, og ønsker lidt at føle mig vigtig på andre måder, end hos Joaquin. Jeg elsker Joaquin som en bror, men... Den anden føles er rar, og jeg kan virkelig godt lide Josh." Hun var en smule forsigtig i sine ord, og frygtede lidt at lave problemer med det hun sagde. Alex virkede så sur, hvad nu hvis Xander også var sådan, hvad nu hvis han var sur?
Følelsen af Jacobs hænder, under hendes trøje, fik det til at sitre en smule i hendes krop. Hun adskilte deres læber, forsigtigt, for at snakke, hvor hun forsigtigt kørte sine hænder ned af hans bryst. "Dyr, jeg slog ihjel, nogle købte jeg og nogle få, og havde nogle lavet fa jeg var pirat. For at være helt ærlig, så..." Hun rykkede sig tættere på hans læber. "Jeg samlede også på dem dengang, og beholde det." Hendes stemme var forsigtig, kærlig og forførende.
Evaline lagde hovedet en smule tilbage, hvor hun kunne følge sin krop sitre, hun elskede følelsen af hans læber. Hun nød det, og følte sig sjovt nok opstemt! Hun sukkede forsigtigt, inden hun kørte sit ene ben op af hans lår. "din... tur..." Lød det meget lavt fra hende.
Kath så hen på Joaquin, inden hun så mod Jacob og Evaline. "what the...." Hun trak omgående sin dolk frem. "Dette er latterligt." Hun skubbede til Joaquin, inden hun gik truende mod Jacob og Evaline. Kort og hurtigt, skar hun Jacob op af ansigtet, dog ikke helt. Hun ramte hans kind, og langt op af hans øjenbryn, nok til at det bløde en del, men ikke dybt nok til at ramme han øje. Evaline spærrede øjnene op, og sparkede hurtigt Kath væk, greb Kaths arm og vred den om, så hun tabte dolken, efterfulgt af nogle hurtige bevægelser, der gjorde at hun nåede at gribe Jacobs trøje og binde Kaths arme fast. Hun sprang derefter mod Jacob, satte sig på sine knæ foran ham (hvis han altså væltede) Hvor hun forsigtigt placerede sine hænder på hans ansigt, for at se hans ansigt an. Hun hjalp ham ned i sin egen kahyt, hvor hun fik ham sat i sin seng. Tog sig forsigtigt af såret, mens Kath derimod, forsøgte at komme ud af det. "Idiotiske! Jeg... Grr, jeg slår hende ihjel!" Mumlede hun irriteret. Hun sparkede til pælen, inden hun lagde sig på ryggen.

Han fortsatte med at sidde og se på hende, lytte til hvad hun havde at sige, præcis som han altid gjorde når de var alene og hun havde fået en smule indenbords. Da hun sagde, at hun hadede og se sådan noget, løftede han på et øjenbryn og satte hovedet på skrå. Emnet Yuuka og River, fik ham dog til at forstå hvad det var hun mente. ”Du kan ikke lide kærlighed?” spurgte han måske en smule personligt. ”Det er ikke falsk. Ikke altid i det mindste og det er rart.. når man altså finder den rigtige.” Tanken gav ham et varmt smil på læben. Smilet forsvandt så snart hun sagde sine næste ord, bad ham om at tie stille og gå væk, hvilket sagde ham at der var noget hun ønskede at skjule. Forsigtigt rykkede han sig tættere på tremmerne.
”Jeg tier stille når jeg føler for det.. hør Alex.. Fortæl mig noget.. Hvorfor blev du en kaptajn? Det er ret imponerende at en kvinde er blevet det.. misforstå mig ikke..” Han satte hovedet på skrå. Der var noget der trykte hende og af en grund, ville han bare gerne vide hvad og på samme tid var han vred over at hun sårede Rose. Ikke voldsomt, men alligevel.

Joaquin klukkede bare kækt. Kinderne hun bar blev rent faktisk røde, hun blev flov over hans kommentar og skjulte det bag en facade, ved at skubbe til ham og bede ham om at tage sig sammen. Det blev ikke bragt op igen og i stedet så han ud over havet.

Så hun kunne altså godt lide Josh, men Josh kunne lide Alex? Det fik ham til at se forvirret rundt og derefter hen på hende igen, for derefter at se væk igen. ”Josh forelsket i Alex? Hvis han er forelsket i Alex, hvorfor skulle han så kysse dig? Det er jo bare dumt.” Mumlede han irriteret for sig selv, ”Så hvis du ved han er vild med en anden, hvorfor så kysse ham.. Det er ondsvagt.. du kunne også bare kysse på mig, hvis du gerne vil have en anden følelse en broder kærlighed.” han rejste sig op. Her pegede han på hende, hvor han derefter at begyndte at tage sin overfrakke af. ”Se det ikke som et forkert tegn, her er pludselig meget varmt! Udover det.. hvis du ikke er sikker på du kan lide Josh, så kys mig.”

Han kunne mærke huden sitre under hans hænder og han ville have den til at sitre mere. Den sitrende fornemmelse måtte dog vente, for snakken var drejet over på hvor hun fik kranierne fra og det gjorde hende blot mere og mere interessant. Han klukkede svagt nær hendes læber og lukkede øjnene i, klar til at kysse hende igen og bare forsvinde væk. Men, som sagt, i stedet lod han dem glide ned af hendes hals og hun lod sit ene ben køre op af hans lår, som han automatisk løftede op og pressede sig tættere ind til sig. Den sitrende fornemmelse inde i ham, overdøvede fuldstændig hendes stemme, da hun sagde at det var hans tur. Han var opslugt i alt andet.
Det vil sige, at det var han, til en sviende smerte skar i hans ansigt og alt det alkohol i blodet, fik ham til at tumle en smule forvirret frem af. Han gik fra at have Evaline så tæt på sig, til at han nu ikke kunne finde hende og en varm væske kørte ned i sit højre øje. Omtumlet tog han sig til øjet og fik noget af den varme væske på fingrene. ”Det er blod..” Klukkede han svagt for sig selv. Blodet kørte videre ned af ansigtet og også hans fingre. Da Evaline var foran ham lige pludselig, smilede han til hende og sagde Heeey. Hvordan de pludselig endte i hans kahyt kunne han ikke svare på. ”Jeg er okay.. det bare lidt blod..” sagde han og forsøgte at overbevise hende.
Joaquin gik derimod hen til Kath, satte sig på hug foran hende og smilede en smule lumsk. ”Heeey You..” Det varede dog kun kort. ”Jeg slipper dig fri, hvis du ikke slår Evaline ihjel.”

Alex løftede sin hånd en smule, da han snakkede. Mest som et tegn på at han skulle tie stille. "Kærlighed er falsk, Yuuka og River er måske en undtagelse, men det har mere eller mindre noget at gøre med deres underlige sind. Ellers er kærlighed intet andet end et usselt sted at være." Lød det kort fra hende, hvor hendes øjne satte sig hårdt på ham.
Hende kaptajn. "Jeg har altid gerne ville eje et skib, se verden og komme væk fra alle regler. Jeg laver kun mine egne regler, og da jeg var lille var jeg fast besluttet om at samle mit eget hold, hvilket jeg gjorde. Mine eneste venner fra da jeg var 10 år gammel, er dem du ser her. Jacob, Kath, Yuuka, River og Xander... Jeg stoler ikke på nogle andre end dem, hvis der en dag ville ske noget, ville de være de eneste der ville kunne holde til tingene." Et forsigtigt smil formede sig på hendes læber, bare over at tænke over det. Dog så snart hun opdagede hendes smil, forsvandt det igen, og hun sendte ham endnu engang et koldt blik. "Du prøver at komme ud af cellen, drop det... Jeg er ikke svag, som jer... Jeg har et skib, en besætning og ville aldrig i mit liv tøve med at slå nogle ihjel." Hun rejste sig op igen. "Så drop dine ord, dine hvalpe øjne.. OG lyt til min regl, ingen kærester ombord på dette skib!" Hun slog til en af tremmerne, hvor hun nu stod meget tæt på ham. "Forstået?" Et kækt skævt smil, var på hendes læber. Mens hun så ind i hans mandelbrune øjne, hendes egne øjne lyste nærmest kækt og dominerende op i mørket.
"Hvorfor kyssede du Rose?" Lød det lavt fra hende, efter hendes øjne kort havde set ned på hans læber, dog sigtede hun dem hurtigt mod hans øjne igen.
Rose så forsigtigt op på Xander, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Det ikke dumt, jeg tror mere eller mindre at han gør det, fordi det er underligt for ham at føle noget, for en person der har skudt ham i benet, kidnappet ham fra hans familie og knap nok tøver med at slå ihjel." Hun opdagede pludseligt sine ord, hvad nu hvis dette fornærmede Xander, var han ikke lidt ens med Alex. Hvad var forskellen, han var en mand. Men havde også kidnappet hende, og tøvede ikke med at slå ihjel, oh... han havde dog ikke skadet hende, endnu. Hun trak sig en smule sammen.
Han kalde hende åndsvag, hvilket sikkert var rigtig. Hvad skulle hun sige til dette, hun kyssede ham, fordi hun var glad for ideen om ham. Han var rar, blid og kærlig. Han... Han var vel en af de perfekte fyre man bare aldrig mødte i virkeligheden. "Du forstår ikke, jeg vil føle mig elsket. Det at kysse dig, ville jo bare være at kysse en tilfældig person, så kunne jeg også bare kysse Jacob..." Hun ville ikke sige River, han havde kæreste på, og det ville hun helst ikke imellem. "Ikke at jeg ville have noget imod at kysse dig, men jeg kender dig faktisk knap nok. Vi har snakket lidt sammen, men hvad ved jeg overhovedet om dig, Du hedder Alexander... Det er det, jeg ved ikke helt andet." Hun rødmede over sine ord.
Han smed sin jakke, det var fint, her var vel ok varmt. Men sikkert bare fordi hun var nervøs. "Hvad skulle det også hjælpe, ved at kysse dig, på min usikkerhed om jeg er vild med Josh, eller bare er vild med ideen om Josh?" Hendes stemme var en smule forsigtig, inden hun selv rejste sig op fra sengen. "Og, du prøver vel bare at intimindere mig, fordi jeg er træls ikke? Selv hvis jeg sagde ok, til at kysse dig, ville du ikke se det som en betydning, eller derimod ville du vel bare drille mig ikke sandt? Fordi jeg er så uskyldig." Det sidste blev sagt meget uskyldigt, og usikkert. Hun mente sine ord, men hadede lidt det at alle kalde hende så uskyldig, bare fordi hun bekymrede sig om alle, selv piraterne.
"Men tak, for bekymringen altså. Det at du var ved min side hurtigt, det var rart. Hvis du ikke passer på, ender jeg bare med at falde for dig." det blev sagt i en kærlig og drillende tone, hvor hun blidt nærmest prikkede ham med en knyttet næve, hendes kinder var røde. Mens hendes hjerte slog en smule hurtigt, hvad var det lige hun sagde til en pirat! Hun ville gerne ned i cellen nu, på den måde var hun ikke i Xanders øjne ligenu, og han ville ikke kunne kommenter på hendes ord. "Undskyld, jeg.. mine ord, jeg slog vidst hovedet. eh-he-he-he..." Hendes latter var nervøs. Det var så tydeligt på hende, at hun var nervøs og pinligt berørt over hvert eneste ord hun lod undslippe fra sine læber.

Hvorfor var Jacob så forførende når han var fuld, hvorfor kunne han ikke bare være alkoholiker, på den måde var han nem at læse, og meget forførende. Hun sukkede blidt, over hans kys. Hendes krop sitrede, mens blodet satte sig selv i kog. Hun burde virkelig skubbe ham væk, mens hans læber, var som et middel, hun bare ikke kunne få nok af. Hun følte for dem, hun ønskede dem mod sin hud. Hun ønskede at føle hans læber over alt - Det at han bare pressede hendes ben tættere på sig, og hjalp det lidt med at køre op til hans hofte, fik hende til at køre sine hænder op af hans bryst. Hun var nødtil at sige imod, hun var nødtil at skubbe ham væk, selv om det var hårdere end det burde være.
Det behøvede hun dog ikke, i stedet forsvandt han fra hende, da Kath skar ham. Og hans reaktion på blodet, og smerten, var en smule underlig. Han virkede virkelig fuld, det var næsten underligt. Hun adskilte forsigtigt sine læber, hvor hun fjernede hans hænder fra hans ansigt. "Ja, flot.. Stop med at rør det, du ender bare med at få betændelse." Lød det lavt fra hende.
Da de sad i kahytten, begyndte hun at rense såret, og selvfølgelig passe på ham. "Der døde den leg, huh..." Lød det kækt fra hende. "Trist, jeg havde ellers så mange saftige ting, du kunne have." Hun smilte drillende til ham, inden hun kort kyssede hans øje, i det hun satte en smule på det, for at lukke det lidt.
Kath knurrede af Joaquin, da han klukkende satte sig ved hende. "What about... I cut your freaking sister face off, feed it to the sharks, then rape her with a broom and dismember her... What'cha say buddy, that sounds like a wonderful idea huuuh!" Hun sparkede kort ud efter ham. "Slip mig så fri, og jeg vil overveje at lade Evaline leve!" Hun så hårdt op på ham. Det røde hår hang ned langs hendes ansigt, dækkede det venstre øje.

Kærlighed var falsk? Ordene hun sagde gjorde ham på en underlig måde irriteret. Kærlighed var et stort og vidt begreb! Hun kunne ikke bare stå der, muggen over at hun ikke selv havde oplevet det, også bare kalde det usselt. Men, han holdt ordene for sig selv, så ingen grund til at stå og belære hende. Hun ville sikkert ikke høre efter ham alligevel.
Så snart hun gav sig til at snakke om sit piratliv, kom der et helt nyt lys over hende og det klædte hende. Det fik ham til at smile svagt for sig selv og ellers bare lytte til hvad hun havde at fortælle. Hun fik endda et smil frem på sine læber, et kønt lille smil. Ordene var oprigtige, hun elskede sin besætning som en familie, det var tydeligt. Ligeså hurtigt som hun havde fået smilet på læben, fjernede hun det og så koldt hen på ham. Det gøs ned af ryggen på ham. Hun kaldte ham og de andre svage, truede med at hun kunne slå ihjel og fra det øjeblik, kunne han igen genkende den koldblodige kaptajn. Vredt vrissede han af hende og blev stædigt stående, da hun hamrede på tremmerne.
”Lyt dog selv til dine egne åndsvage regler!” råbte han irriteret af hende. ”Ingen kærester!? Du vred over at der aldrig er nogen som vil se på dig, som River ser på Yuuka, derfor har du det sådan!”
Jaja, han endte med at stå og belære hende alligevel. ”Så nej, den er ikke forstået.. kaptajn!” den kække belysning i hendes brune øjne, vækkede noget op inde i ham, et forsvar og på samme tid noget helt andet, som han ikke kunne sætte sin finger på. I få sekunder spottede han hendes blik lande på hans læber, hvor hun derefter spurgte ham om hvorfor han kyssede Rose. Han trak væk fra tremmerne, fnyste og var på en måde irriteret over, at det havde været grunden til at hun så på hans læber.
”Jeg kan lide Rose, hun er rar imod alle, selv jer fæhoveder og hun har et så varmt syn på verden. Når jeg snakker med hende, føler jeg mig altid tilpas, lige meget hvad jeg fortæller hende og…” Han smilede skævt. ”Hun får mig til at grine.”

Han himlede igen med øjnene af hende, hvorpå han så rundt, imens hun snakkede. Egentlig var han ligeglad med, at Josh måske var forelsket i Alex, da det ikke kom ham ved og det faktum af, at Alex nok aldrig vil føle det samme for ham. Hvis slaven så meget som forsøgte på noget, bare en uskyldig lille flirten, ville han blive kastet over bord, ligesom de andre få beundre der havde været igennem tiden.
”Så.. du føler dig elsket af at kysse Josh?” spurgte han forvirret og en smule irriteret. Hvorfor var det lige, at hun følte sig elsket af Josh, når hun selv sad der og forklarede hvordan Josh hungrede efter Alex. ”Og nej, du kender mig ikke, for du lader dig ikke selv åbne op til at kende mig. Du holder dig altid til Joaquin og Josh, selvom jeg endda forsøger at tage et stille og rolig snak med dig. Og hvad det skulle hjælpe? For det første..” Han begyndte at tælle på sine fingre. ”Du vil mærke at jeg er meget bedre til at kysse end han er, for det andet, vil du lære mere om mig på den måde, for det tredje, at kysse Josh er lamt!” Hænderne lagde nu nede på sengen i stedet. Da hun rejste sig op, holdt han kort øje med hende og skulle egentlig til at sige til hende, at hun ikke kunne forlade værelset, takket være kaptajnens ordre, men blev afbrudt af det hun sagde til ham. ”Nå, så du kan godt få Josh ud af hovedet? Jeg skal bare være lidt rar mod dig huh?” Den nervøse hun kom med, fik ham til at klukke og læne sig tilbage i sengen. ”Jep, du slog dit hoved. Og for resten, du må ikke forlade værelset, medmindre du ønsker Alex skære noget af dig. Så sæt dig herinde.. jeg har en bog på kommoden du kan læse i.”

Evaline var hos ham, plejede omkring øjets rift og placerede blidt sine læber på det, nok kun i få sekunder, men som føltes som en evighed. Han rørte nu ikke længere ved såret, som hun sagde at han skulle stoppe med, i stedet sad han nu bare og så op på hende. Et drømmende blik var i de blå øjne.
”Legen behøver da ikke at være død,” sagde han varmt og satte hovedet på skrå. ”Kniven snittede ikke mit øje, jeg har det fint.”
Det sveg af helvedes til, ja, men det var så også det eneste. Han kunne sagtens lege videre på den sjove leg. Han havde ikke fået hende ud af noget tøj endnu! Og han ville gerne have flere kys. ”Det var min tur ikke? Hmm… Jeg håber inderst inde at dette går hen og bliver et fantastisk ar.” Det blev sagt en smule drilsk. Normalt var han ikke typen der så ar som fantastiske, meeen, mon ikke det nok skulle komme til at se godt ud. ”Nu skal du smide din jakke.” Drillende så han op på hende.

Joaquin rystede drillende på hovedet. ”Naaaaah, det var ikke lige det svar jeg ville høre Kath. Igen, rør Rose og jeg finder en måde at slå dig ihjel på!” Uden at slippe hende fri, gik han nu væk fra hende og vidste egentlig ikke hvad han skulle give sig til. De fleste gemte sig inde i kahytterne og kaptajnen var ikke kommet op fra cellen endnu, med andre ord, hun snakkede sikkert privat med Josh. Nu når han tænkte over det.. Joaquin så op imod roret. Han kunne måske styre dem væk herfra. Hurtigt løb han derop, og tog fat ved roret, uden at vide hvad han skulle gøre.

Alting var falsk, folk var falske, medmindre du havde lært dem at kende som små - På den måde ville du kunne forme folk som du ønskede, så længe man bare var der i de hårde tidere, som hun havde med dem alle. Hun bed sig i underlæben, i det han kalde hendes regler åndsvage. "HA! Ingen se på mig, du ville ønske det var sådan jeg havde det. Jeg har aldrig brudt mig om at have slaver, eller fanger som jer til at se på mig, hvilket nok er grunden til at jeg har myrdet alle der har forsøgt at få min opmærksomhed, eller haft noget for mig. Myrdet, druknet dem alt i alt... Vil jeg skide på om jeg fik opmærksomheden på den måde, jeg hader bare at se noget så gysligt, som folk der tror deres hjerter er ens og derefter ender med at efter lade den ene til døden." Lød det vrissende fra hende, inden hun knurrene så op i hans mandelbrune øjne.
Han kunne lide Rose, lide hende... af alle de folk, så var det en tøs, der var så naiv at hun sikkert ville springe i døden for at ofre sig selv, i håb om at lade andre overleve, en tøs der sikkert bare blev brugt hele livet til andre folks nydelse, og morskab. Hun havde sikkert horet, i håbet om at gøre en eller anden latterlig mand glad. "Fæhoveder? Sagde manden bag tremmerne, hvis du nu er så glad for denne Rose, så lad os sige det sådan her. For hver eneste gang jeg finder dig træls, eller for hvergang du stikker af, løber, er imod mig, eller kæmper mod min besætning, skær jeg noget af din elskede rosen blomst." Hun skubbede sig selv væk fra tremmerne. "Så lad os se hvor meget hun får dig til at grine, når hun er et omvandrende skilt af dine ord." Hun gik op af trappen, mens hendes hofter svejede en smule til hver side.

Rose rystede blidt på hovedet. "Nej, det ikke på den måde. Jeg er glad for at... uhmm... hans læber er bløde..." Hun rødmede en smule, mens hun fumlede en smule med sin nederdel. "Men... Det at han kan få mig til at le, smile og føle mig tilpas, i alle situationer, og få mig til at falde til ro, er noget jeg tror der får mig til at holde meget mere af ham på." Hun så op på ham, hvor hun kærligt smilte til Xander. Det gyldne hår, der svang nærmest magisk om hendes kindben, efterfulgt af det varme skær i hendes gylden brune øjne. Hendes altid så varme smil, der kun stod mere frem, når hendes hår var løst på denne måde.
Det at han begyndte at tælle på hans fingre fik hende til at se lidt underligt på ham, efterfulgt af en kærlig klukken. "Du sød..." Lød det lavt fra hende, inden hun rystede blidt på hovedet. "Men det omhandler vel ikke om hvem der kysser godt, men hvem du har lyst til at kysse, ikke sandt?" Hun lagde sit hoved blidt på skrå, hvor hun blidt adskilte sine læber endnu engang. "Men, hvis du ønsker at vi lære hinanden at kende, så... Lad os forsøge at snakke normalt sammen i stedet?" Hun så spørgende op på ham.
Hendes ord fra før, fik hun selvfølgelig et comeback på. Han skulle ikke bare være rar mod hende. "Nej, uhmm... jeg... Stop! Det var bare en joke." Hun rødmede blidt, hvor hun begyndte at lege nervøst med sit hår, i håb om at se den anden vej. Hun sukkede blidt. Lige til han kom med det sidste. Alex ville da aldrig skære i hende, ville hun? Hun så forsigtigt ned på Xander, mens han lænede sig tilbage i sengen. "Eh? Men... Ok..." Hun skulle lige til at sætte sig opgivende, til han udpegede at han havde en bog på sin kommode. Dette fik hende dog hurtigt til at lede lidt efter den, samt kigge den igennem. "Er det ok? Altså at jeg læser den?" Hun så forsigtigt på ham, hans svar var det eneste hun ventede på, før hun satte sig på gulvet og ellers begyndte at læse i den.

Jacob ønskede at legene forsatte? Ok, det kunne de da godt sige. Hun smilte drillende til ham, inden hun forsigtigt smed sin jakke, den ellers lange jakke, der langsomt faldt om hendes hofter, og ned på gulvet. Hun lagde derefter sin ene finger på sin læbe. "Ok, lad mig se... Da jeg var yngre havde jeg et crush på en person, hvor jeg endte med at... ja... med en masse." Hun så drillende på ham. "Smid dine bukser... Du kan få resten, hvis du ønsker, men kun efter din tur." Hun klukkede drillende af ham, inden hun lagde sine albuer på sengen, og ellers så op i hans is blå øjne.

Kath knurrede af Joaquin, efterfulgt af hans ord. "Dine trusler er intet, du kan knap nok skade en flue. Og så længe din søster er i live, tør du ikke gøre noget, i ren frygt for at hun kommer til skade. Så..." Hun sagde ikke mere, før Joaquin sprang væk, og pludselig stod ved roret. Dog i det han tog fat, var Alex lige kommet ud af døren, hvor hun forsigtigt gik forbi muren, og ned i kahytterne. Her stillede hun sig i Xanders dør. "Jeg skal lige låne Rose, du skal nok få hende tilbage." Hun trådte derefter til side. "Kom med Rose." Lød det roligt fra hende, Rose så forsigtigt op på Alex og derefter Xander, før hun rejste sig forsigtigt. Hun klappede bogen sammen og lagde den på kommoden igen, inden hun fulgte med Alex. "Bliv her, jeg skal nok følge hende herned igen." Et kærligt smil blev sendt til Xander, før Alex gik bag Rose, og op på dækket.
Kath sagde intet, lå bare på dækket, hvor Rose og Alex kom gående op. Så snart Rose derimod så Kath, så hun mod Joaquin. "Joaquin, hvad laver d..." Mere fik hun ikke sagt, før hun fik et cirkelspark mod kæben, af Alex der stod bag hende - Hun faldt sammen, rullede kort rundt på gulvet, hvor Alex gik forsigtigt mod Rose, der tog sig til kinden. "Det skal nok gå, men bare rolig, det ikke fordi du kyssede Josh, dette er straf, for at Joaquin har bundet Kath, og nu forsøger at snuppe skibet." Hun stillede sig over Rose, og før man overhovedet nåede at blinke, sad hun nu over Rose, hænder omsluttede om Roses hals, mens Rose lagde hænderne på Alexs arme, gispede efter vejret. Tåre løb ned af hendes sider, hvor de derefter søgte mod Alexs ansigt for at skubbede hende væk. Dog kunne de knap nok røre hende, hun kunne kun presse sine hænder mod Alexs kinder, mens grebet bare knugede mere og mere mod Roses hals. Hendes ben sparkede en smule, mens gispende bare blev kvalt.

Hendes ord, gjorde så han automatisk sank en klump og måtte se den anden vej, for ikke at lade sig forsvinde væk i det skræmmende mørke hendes øjne havde. ”Hva… så… du… alle der har bare så meget som har haft beundret dig, er blevet slået ihjel?” Ordene var svære at få ud. Han kunne ikke tro, at han havde været tiltrukket af hende, ladet sig falde drømmende hen af skønheden. Bare tanken om at hun kunne have opdaget dette, gav ham en dårlig smag i munden. Og som om det næste ikke var værre. Hun truede ham på Rose, hvilket fik ham til at knurre af hende og træde et skridt tættere på tremmerne. Et var at true ham, men at hun skulle blande Rose ind i det, var aldeles ikke nødvendigt. Hun vidste dog hvilke punkter hun skulle ramme. Det var ikke længere muligt at true ham på ham selv, derfor måtte han skride til andre muligheder. ”Hvis du røre hende…” knurrede han vredt. Dog blev ordene ikke fuldført. Han frygtede for Roses liv… derfor så han bare efter hende da hun gik. Han hadede sig selv for nogensinde, at have fundet hende bare den mindste smule tiltrækkende. Opgivende satte han sig ned langs væggen, lod hovedet dunke ind i væggen bag ham. ”Hva nu…” hviskede han for sig selv.

Han måtte indrømme, at han lukkede af for alle de ting hun nu fortalte om Josh. Personligt havde han ikke brug for at vide, hvor fantastisk han var, hvor rar og alt det der fimsede hejs. Hvis hun havde noget for ham, var det vel ikke det nemmeste at dreje hendes synsvinkel og han kunne ikke engang svare på hvorfor han ville dreje det så meget. Da hun spurgte ind til det der med at kysse, løftede han blot på skuldrene og bed sig i underlæben. ”Hvis personerne ikke kysser godt, har man ikke ligefrem lyst til at dele mundsavl med dem af egen fri vilje,” mumlede han en smule fornærmet. Hvorfor ville hun ikke kysse ham? Hvad var der med de kvinder ombord på dette skib? Det var kun Kath der måske havde lidt interesse i at kysse ham. Måske han bare skulle give efter for hende, kysse og bare have det sjovt for en aften. Helt væk i sine tanker, lå han ikke mærke til, at Rose rent faktisk sagde at de kunne snakke sammen og lære hinanden at kende. Først da hun spurgte ind til bogen, vågnede han op og så ned på hende. Han smilede skævt. ”Ja, læs du bare,” svarede han roligt og gav sig nu til at stirre op i loftet. Lyden af skibens knirken var som en beroligende sang.
Blot nogle få minutter efter, kom Alex ind og sagde at hun gerne ville låne Rose. Xander satte sig op og så ned på Rose, før han så hen på sin kaptajn og blev her mødt af et kærligt smil fra hende. Tiltroen til Alex, fik ham til at smile ømt igen og nikke svagt, hvorpå han så hen på Rose og gjorde et nik til at det var i orden, der ville ikke ske hende noget. Da de forlod værelset, så han efter dem og var fristet til at følge med. Det kærlige smil havde gjort ham rolig, men på samme tid var han urolig…
Joaquin derimod forsøgte at vende skibet rundt, uden at have den fjerneste anelse om hvor han mon var på vej hen og hvor langtid det ville gå. Da han så ned på dækket, fik han her øje på Rose og skulle til, at gøre et shh tegn til hende. Det næste skete så hurtigt. Alex sparkede Rose og allerede her, var Joaquin væk fra roret og på vej ned af trappen. Halvdelen af Alexs ord var det eneste han hørte og det var skam ikke der hans fokus lå. Billedet af Rose der sprællede efter luft under den voldsomme kaptajn, var alt Joaquin kunne fokusere på og uden han tænkte over konsekvenserne. Lod han en knytnæve ramme Alexs kæbe og derefter et spark i siden. Hurtigt tjekkede han til Rose og hvis Alex kom imod ham, ville han være klar til at lægge sig over Rose som beskyttelse eller sparke til Alex.
”DU RØR HENDE IKKE!” råbte han højt.
Det var de ord, der fik Xander til at suse ud af sin kahyt og se rundt. Det han så gjorde ondt på ham, Rose var såret og Alex havde løjet ham lige op i fjæset. Hurtigt var han henne på dækket, stod over Rose og så hen på Alex. ”Dit smil.. løgn..” Hans blik var koldt.

Jacob fulgte nysgerrigt bevægelserne hun lavede. Selv om det bare var jakken, var det på en måde forførende og den tanke, fik ham kort til at se væk og klukke svagt for sig selv. Da det hele begyndte at svi, tog han sig til arret og så nu ellers hen på hende, da hun gav sig til at fortælle om sit crush fra før i tiden. Nysgerrigt så han på hende, til hun stoppede midt i det hele og sagde at han skulle smide bukserne, samt give en historie, for at få resten af historien. ”Not fair…” sagde han klukkende, imens han var i færd med at tage bukserne af. Her havde han for engangsskyld kun et lag på indenunder. Et par sorte boxershorts.
”Fint… øhm.. da jeg var yngre.. kom jeg sammen en hvis Nille.. jeg var ret vild med hende, men hun.. hun ændrede sig til noget.. noget helt andet…” fortalte han hende og så nu hen på hende. ”Af med trøjen og fortæl mere om dit crush og dig.” han pegede på hende og smilede kækt.
Da han hørte Joaquin råbe, drejede han hovedet og rejste sig op. ”Hørte du også det?”

Alex smilte skævt til ham, mens de mørke øjne kun blev mere skræmmende. "Ja, hvorfor ikke... Når man pludselig bliver så latterlig, i min tilstede værelse, er der ingen grund til at lade sådanne folk overleve..." Hun klukkede kort, af sine egne ord. Hvis hun skulle være ærlig, sagde hun det mest af alt, bare for at skræmme ham, han anede jo intet, intet overhovedet, dog var det sandt, hun havde ofret mange og smidt dem for hajerene på grund af det.
Da han skulle til at snakke igen, smilte Alex bare større til ham. "Sig det, hvad nu hvis jeg rør hende... MEn pas nu på, en lille del af hende kunne komme ned og hænge på væggen." Lød det lavt fra hende. Inden hun forsigtigt begynde at gå igen.

Hans måde at beskrive det at kysse folk på, fik hende bare til at rødme. "Det, mundsavl? Jeg... Jeg har ikke kysset andre folk, så jeg aner ikke om han er god til at kysse, hvilket gør, at indtil videre er han vel den bedste jeg har kysset." Hun smilte nærmest stolt over sine ord, dette var jo fint, på denne måde kunne han ikke komme med et comeback. "Men jeg er sikker på at du er en god kysser, hvorfor skulle du lyve." Hun lagde hovedet blidt på skrå, hvor hun søgte mod hans øjne. "Undskyld." Lød det lavt fra hende, med sit altid så kærlige smil på sine læber. Han var tydeligvis fornærmet over hendes ord, hvilket ikke var meningen overhovedet.
Det ømme smil Xander sendte Alex, gjorde Rose en smule tryg. Det var vel et tegn på at hun ikke ville komme noget til, det var sikkert bare fordi Josh havde ødelagt noget, eller fordi hun skulle ned i cellen igen? Nah, så ville Alex ikke sige at hun nok skulle komme tilbage til Xander. Hun kunne bare ikke helt dreje hovedet omkring dette. Dog så snart hun så Joaquin, var det sikkert for at få styr på Joaquin, da Alex sikkert var træt. Hvad lavede han også lige deroppe? Hendes tanker forsvandt dog, og blev som en stor klump, da smerten pludselig gjorde hende helt ør i hovedet, og fik hende til at se en smule omtåget rundt. Det gjorde ondt, hun kunne have mistet tænder på dette, og måske brække kæben, men det virkede til at alt var vel...
"Eh... Je..." Mere fik hun ikke sagt, før hun måtte kæmpe efter vejret. Hun kunne endnu engang mærke verden snurre rundt om hendes hoved, efterfulgt af verden der blev mørkere og mørkere, var hun virkelig ved at dø... Men... Hun... var... Hun var bange, hun ville ikke dø, hvad nu, bare på grund af Joaquin? Hvorfor blive så sur over at han rørte ved roret, hvorfor gik det ud over hende? Vent.. Hun ønskede ikke at der skulle ske Joaquin nået, hvad nu... Ville hun så dø, det var vel ok? Ikke....?
Alex fløj kort til siden, hvor hun tog sig til siden, efter hans spark havde fået hende væk fra Rose. Der ellers gispede, og hostede efter vejret. Hun knugede sig en smule mod Joaquin, mens hun ellers bare var dødvægt. Tøsen kunne knap holde sig siddende oppe. Hun sad bare og holde fast i Joaquins trøje. Dog så snart Xander kom op fra kahytterne, rejste Alex sig forsigtigt op igen, beholde en hånd på sin side. Inden hun gik mod Xander. "Ingen løgn." Hun sendte ham endnu engang et kærligt smil, inden hun gik forbi ham. "Slip Kath fri, og gør hvad du vil med de to." Lød det koldt fra hende, inden hun gik ind i sin egen kahyt. Ignorerede alt der blev sagt til hende, hvis de altså ville forsøge at snakke til hende imens hun gik ind.
Rose gispede stadigvæk en smule efter luft, mens hun hyperventilerede en smule. Hun lagde sine ene hånd på sin hals. Blod havde blandet sig en smule med hendes spyt, fra da hun var ved at blive kvalt. Hun klemte sine øjne en smule sammen. Det gjorde ondt bare at trække vejret. Alting gjorde ondt, hendes hoved, kæben, halsen og luften. Hun var en smule nervøs, dette skete så pludseligt, og hvis hun skulle dø, fordi Joaquin rørte ved et ror, hvad ville så ske, hvis de ikke forsøgte at stikke af igen, eller sagde Alex imod. Hun åbnede forsigtigt sine øjne igen.

Hun rejste sig op, hvor hun forsigtigt tog sin trøje af, dog kom det høje råb fra Joaquin. Hvilket fik hende til at se sig tilbage. "Ja..." Hun knugede sine hænder en smule. "Jeg burde tjekke..." Vent... Hvis hun tjekkede ville hun få tæsk ikke sandt? For at være nede med Jacob.. På den anden side, skulle hun være der og beskytte dem, det nyttede ikke at hun bare hyggede sig! Når de andre var i problemer. Hun løb hurtigt ud af stedet, hvor hun pludseligt stod i døren, sprang derefter mod Joaquin, hvor hun gled hen over gulvet og faldt på knæ foran Rose og Joaquin. "Hvad der sket, er hun ok? Skudt? Bløder hun, er hun... Er hun ved at blive kvalt, har hun slugt noget, hvis hun har noget i halsen, skal hun ligge på ryggen. Hurtigt, få hende dog om på ryggen elendige mandfolk!" Lød det højt fra hende, hun panikkede hun anede ikke hvad der skete, alt hun kunne se var Rose der gispede efter vejret, som var hun ved at blive kvalt af noget.
Dog var hendes påklædning ikke ligefrem det bedste, her sad hun uden jakke og med trøjen åbnede helt op. Hvilket gjorde at hvergang blæsten tog fat i hende, flashede hun hele sin barm til Joaquin og Xander, Rose øjne var stadigvæk lukket, og hun sad ellers og knugede sig en smule til Joaquin.

Han havde ikke mere at sige til hende. Mest i frygten for, at Rose ville komme til skade og derfor vendte han ryggen til hende, ignorerede den kolde tilstedeværelse hun bar. Tøvende bed han sig i underlæben. Hvis bare det kun gik ud over ham, ville han kunne sige så meget til hende, som han nu lige ville. Men, Roses liv skulle ikke sættes på spil på den måde.

Igen, han himlede bare med øjnene og lukkede øjnene i. ”Indtil du prøver en anden, så kan du sagtens se at Josh ikke er god til at kysse,” mumlede han og havde egentlig ikke mere at sige i den sag. Hun skulle vel også have lov til at være fanget i sin drøm om Josh. Hvor meget det så end irriterede ham. Han måtte bare lette presset så snart de kom ind på land.
Joaquin blev ved med at hviske undskyld til hende. Det var ikke meningen at det skulle gå så vidt, at hun skulle være så tæt på, at miste livet, blot fordi han havde forsøgt at styre skibet. Så godt han kunne, forsøgte han at holde sine tåre inde, men frygtede voldsomt for sin søsters liv.
Xander så koldt efter Alex. Han havde fuldkommet glemt, at hun sagtens kunne være psykisk ustabil på den måde. Det var uhyggeligt, hvilket også var derfor, at han ikke sagde noget til hende, men bare gik hen til Rose og Joaquin. Kath måtte vente lidt endnu. Bekymret lagde han en hånd på Rose kind, en hånd der omgående blev slået væk af Joaquin. ”HOLD DOG FRA HENDE!” sagde han hidsigt.
Xander spærrede øjnene op. Men i stedet for at sige ham imod, så han blot ned på Rose igen, til Evaline kom rendende og bad dem om at få Rose om på sin ryg. Af ren panik, fik Joaquin hende til at ligge på ryggen og så ellers på Evaline, for at bede om råd til hvad han nu skulle gøre. ”Hun.. Alex var tæt på at kvæle hende.. jeg.. Jeg..” Han så ned på sin søster. ”Undskyld Rose… Undskyld!”
Jacob kom også gående ud, kun iført sine to trøjer og boxershortsene. Her så han en smule slørret rundt og bemærkede, at Kath stadig sad bundet fast til pælen, hvor Evaline havde forladt hende. I stedet gik han dog hen til de andre. ”Er hun okay?”
”Hvad rager det dig pirat!” vrissede Joaquin og fjernede ikke det bekymrede blik fra sin søster. Han vidste ikke hvad han skulle gøre for at hjælpe hende!?
Xander bemærkede godt Evalines barm, men undlod at sige noget og var egentlig mere fokuseret på at Rose skulle få det bedre.
Først da han var sikker på at hun nok skulle klare den, gik han hen til Kath og slap hende fri.

Rose smilte bare varmt til hans ord, hun havde vel ikke så meget andet at sige. Hvis hun sagde noget, ville det sikkert blive ignorerede enten det ellers ville de sikkert bare diskutere, hun ønskede enlig ikke noget af det. Hun ville hvis hun skulle være ærlig, bare gerne slappe af med ham, snakke og måske hvem vidste måske hygge sig med ham. Udover det, så det at de bare kunne sidde her og læse, samt slappe af, var mere hyggeligt end man måske lige regnede med. Hun bladrede forsigtigt igennem siderne, mens hendes brune øjne skiftede med at se til hver side. Bogen var faktisk rimelig god.
Lyden af Joaquins hvisken blev en smule overdøvet af hendes væsen efter luft, forsigtigt knugede hun sig en smule indtil ham. Der hvor Alex havde sparket hende, var en smule hævet, helt rødt og blod sad i hendes mundvig. Forsigtigt, åbnede hun sine tåre fyldte øjne, hvor de ellers bare så ned mod gulvet. Tænk at helvede brød løs, bare fordi Joaquin rørte ved roret...
Følelsen af Xanders hånd der kort rørte hendes kind, fik hende til at klemme sine øjne i. Det gjorde ondt, hele hendes hoved snurrede rundt, og luften forsøgte stadigvæk at afholde sig fra hendes lunger. Det at Joaquin råbte af Xander, fik hende til at presse sit hoved imod Joaquins bryst, som en måde at beskytte sig selv. Nu råbte Joaquin af Xander, hvad ville så ske med hende denne gang? Der skete jo altid noget når de andre gik imod piraterne, så... hvad ville det være denne gang, et slag, skud, sår et eller andet.
Evalines stemme, fik hende dog til at se en smule tilbage, dog stadigvæk mens hun hev en smule efter vejret. Hun fandt dog aldrig rigtig hoved eller hale i, hvad der forgik, før hun pludselig lå på maven. Evaline så ned på Rose, og derefter mod Joaquin. "Oh, hun... Hun klare den, hvis Alex forsøgte at kvæle hende, skal Rose nok bare tage et par indåndinger... Stop med at undskylde." Hun hev Rose en smule op, hvor hun lagde hende igen mod Joaquins bryst. "H..." Mere fik Evaline ikke sagt, før Jacobs stemme lød, og hun kort så op på ham. "Hun er ok." Lød det fra hende, inden hun rejste sig forsigtigt op. "Rose er sikkert bare en smule i chok, men det skal nok gå... Uhmm... Hun får nok et stort blåt mærke på kinden, men ellers burde der ikke være andet." Mere sagde hun ikke, før hun gik hentil Jacob, fik ham endnu engang ned i sin kahyt. "Legen er død, vi er nødtil at indse det... Så godnat." Lød det kækt fra hende, hvor hun enlig puttede ham.
Kath vrissede en smule af Xander, da han slap hende fri. "Seriøst, hvor længe skal det lige tage, jeg kunne være såret, men alle går mere op i slaven end en af jeres venner." Hun trak sig hurtigt op, gned sine håndled, hvor hun skulede mod kahytten... Evaline og Jacobs påklædning, var et tydeligt tegn på at de endten havde sex, eller var meget tæt på det... Dette betød vel at Evaline, ikke var en de måtte røre nu, ikke hvis Jacob var glad for hende... Pokkers...

Hun skulle nok klare den sagde Evaline. Så i stedet for at hun nu skulle ligge på maven, trak han hende ind til sig og sad egentlig bare der med hende, for resten af aftenen og havde ikke tænkt sig at flytte sig, før hun var over chokket og igen kunne få luft. En tåre havde for længst gledet ned af hans kind og efterladt ham i fortrydelse over sin handling. Hvis bare han havde haft sluppet Kath fri, i stedet for at gå op til roret og spille ondsvag, så ville intet af dette have været sket. Det store blå mærke der snart ville vokse på hendes kind, ville nu være et tegn på hans gerning i flere uger. Et skræmmende aftegn.
Imellem tiden, havde Evaline fået trukket Jacob med ind tilbage til kahytten, hvor han måske havde håbet på at legen kunne fortsætte. Desværre var det ikke tilfældet, hun lagde ham i stedet i sin seng og begyndte at putte ham, som var der intet sket. Han så en smule forbavset op på hende.
”Vent… hvad?” spurgte han og satte sig op i sengen. ”Legen er nok død men…” Han så en smule flovt væk, før han samlede modet til sig og så hen på hende igen. Her tog han fat i hendes hånd. ”Sov her… jeg.. vil gerne have dig til at sove herinde ved siden af mig.” Hans stemme var en smule lav og tøvende, samt en smule grødet, der afslørede at han var træt.
Xander så med et skævt smil ned på Kath. ”Beklager jeg, jeg havde glemt at tænke over om du kunne være såret… hvad skete der helt nøjagtig herude? Lykkedes det virkelig Joaquin at binde dig fast til pælen?” spurgte han og så kort hen på Joaquin, der stadig sad med Rose, hendes hoved tæt op af hans bryst. ”Jeg burde nok at få dem ned i cellen… selvom jeg ikke tror Joaquin er til at rykke ud af stedet lige nu.. de får en time mere.”
Josh stod bare nede i cellen, tumlede bekymret rundt over den pludselig råben og samt det faktum, at ingen af dem var kommet herned endnu. Flere skræmmende tanker kørte igennem hovedet på ham. Hvad hvis der var sket dem noget? Specielt Rose, eftersom det var Joaquin der råbte, at nogen skulle lade hende være. Nervøst bed han sig i læben, imens han fortsatte med at gå uroligt rundt.
”Hvad sker der deroppe!?” råbte han til sidst utålmodigt.
Da der ikke var nogen der svarede, sukkede han dybt og satte sig igen op af væggen. Her trak han det kort, som Joaquin havde givet ham, op af lommen og så nysgerrigt på det i tusmørket. Han havde sagt at Rose virkelig gerne ville beskytte det og derfor skulle han vige det med sit liv.. Umiddelbart lignede det blot et kort for ham. Hvordan kunne det være så værdifuldt?

Jacob virkede underligt nok forbavset, over at Evaline rentfaktisk bare puttede ham, og valgte ikke at gøre andet end det. Hun havde forsøgt at lege legen, men var i stedet kommet til at løbe frem og tilbage. Første gang, blev hun næsten myrdet af Kath, anden gang blev de afbrudt, hun kunne ikke helt huske hvad, mest fordi hendes hoved havde været et lille sted, kaldt, Jacobs læber. Hun rystede blidt på hovedet, inden hun lagde tæppet over ham. Den tredje gang blev de afbrudt af et skrig, og det virkede bestemt ikke til at falde ned nu.
Hun trådte forsigtigt væk, lige til han hævede sin stemme, og bad hende om at vente. Hun drejede hovedet mod ham, så ned i hans smukke krystaliseret blå øjne. Som var de kolde som den første vinter sne på den klare blå himmel. Hun anede ikke helt hvordan hun skulle reagere på det, eller hvad hun skulle sige, dog i det øjeblik hun skulle til at sige noget til ham, kom han hende atter i forkøbet. Hun sagde intet, så bare på hans lidt flove udtryk, lige til han greb fat i hendes hånd. Forsigtigt trådte hun en smule tættere på ham. "Sure." Lød det lavt fra hende, inden hun kravlede op i sengen, stillede sig på fire over ham, lod sine læber kort snitte hans inden hun lagde sig ved hans side. Roligt lagde hun sig, med en hånd på hans bryst. "Men, kun hvis jeg ikke får ballade... Hvis jeg får ballade, er det sidste gang jeg snakker med dig." Det sidste blev sagt med en ret lav stemme, mens hendes øjne forsigtigt forsvandt væk bag øjenlågene.
Kath rystede hurtigt på hovedet. "Nej, Evaline fik mig bundet, og jeg bad Joaquin om at slippe mig fri, han valgte i stedet at stille sig oppe ved roret, og lege lidt dum... Hvilket relaterede i dette." Hun gjorde et kort nik mod Joaquin og Rose. "Lad dem vær... Joaquin gør intet lige nu, ikke så længe Rose er sådan, og de gør sikkert ingen skade indtil videre." Hun rejste sig forsigtigt op, inden hun slog det røde hår væk fra hendes ansigt. "Men... " Hun bed sig kort i underlæben, inden hun gik forbi dem. "Er i ok?" Hun satte sig på hug ved dem.
Hvis alt kom til alt, forsvandt hun ned i kahytterne. Rose faldt en smule til ro efter noget tid, hvor hun i stedet valgte at hulke en smule, hun klynkede sig kort og hårdt mod Joaquin, "Undskyld." Hviskede Rose lavt, hun havde bekymret Joaquin, han græd, hun kunne se hans øjnes klare skær, den måde tårerne lå i hans øjenkrog. Forsigtigt så hun op i hans øjne, inden hun løftede sin hånd op og nussede hans kind. "Undskyld." Hun havde selv tåre i øjnene, der forsigtigt kørte ned af hendes kinder, og forsvandt ned i hendes lyse hår. "Er du ok?" Lød det lavt fra hende.

Dagen efter, lå Evaline sjovt nok op af Jacob. Hendes trøje var åben, da hun aldrig lukkede den, da de gik i seng. trøjen var gledet ned af hendes ene skulder, mens hun ellers lå med ryggen helt op af Jacob, den ene hånd var under hendes hoved, inden hun forsigtigt vende fronten imod ham.

dagene efter, blev Alex i sin kahyt, hun lavede sjældent noget og slappede bestemt ikke af. Hun larmede inde i sin kahyt, hun brugte det meste af sin tid væk fra de andre, men kom enkelte gange ud for at se hvor de var, bad om at vide noget fra de andre. Altså vide om hvad der skulle være sket, og opdateringer omkring stederne de var på vej hen, og hvor længe det ville tage, før de ville komme videre. Hun havde konstant en bog og en masse papir i sine hænder, hvor hun tit tabte lidt og løb rundt for at få fat i papiret, inden hun forsvandt ind i sin kahyt igen.
Dette var bestemt ikke noget nyt, Alex havde det med at forsvinde væk i sin kahyt og ellers bare forblive inde i den, hun spiste sjældent med dem, bad ikke om mad, kom kun ud for at hente lidt mad, og få gange spiste hun med dem, hvor hun tit forsvandt så snart hun kom i tanke om noget.
Josh derimod, var tvunget til at stå inde ved hende, hun havde ham konstant til at stå med armene ud til hver side, hvor han ikke fik lov til at røre sig. Han fik bestemt ikke lov til at ligge dem ned, han skulle tit stå sådan en hel dag, hvis han skulle på wc, måtte han holde sig i en time til to timer længere, før hun lod ham gå. Hun skrev konstant på papirene, sagde og viste intet af det hun lavede til ham, hun forsatte sådan. Josh fik heller ikke lov til at bevæge sig rundt, han skulle bare blive hos hende, arbejde og konstant være fanget i hendes kahyt. Dog snakkede hun lidt til ham, som i at han skulle smide trøjen nogle gange, og flekse, andre gange skulle han stå på andre måder, og ellers skulle han løfte nogle ting, se om han overhovedet kunne gøre det. Hvis han havde syv jakker på, og et korset omkring sig. Hvor meget kunne han overhovedet løfte. Dog mens Alex sådan sad og hyggede sig med Josh, var dagene stadigvæk i gang for de andre.
Rose holde sig som altid med et smil på læberne, men havde det med at fryse fast så snart hun stod foran Alex, eller når Alex kom frem. Kath sov tit med Joaquin, og Evaline havde det med at forsvinde når de skulle ned i cellerne, hvilket gjorde at Rose tit sad alene nede i cellen. Hun sad ret tit bare i mørket, op af væggen, Hun sov sjældent godt, da hun hadede at sove alene. Hun hadede i det hele taget at skulle være alene, især i en celle. Men på samme tid ønskede hun ikke at sige noget, da det sikkert ville skabe problemer mellem Joaquin og Kath, hvis Joaquin pludselig ikke ville med Kath ind i kahytten, ville det betyde problemer og skænderier, og hvis Rose skulle være helt ærlig, frygtede hun lidt at problemerne bare ville falde over hende.
River og Yuuka derimod, var som de altid var, enkelte gange skælde Yuuka, River ud. Andre gange sad de bare op af hinanden, Yuuka havde det med at sidde og nusse ham lidt. Samt det at Yuukas sår var begyndt at heale ordentligt, det gjorde ikke ondt længere når hun lavede pludselige bevægelser, for ikke at snakke om at hun også var begyndt at løbe lidt rundt oppe på dækket, og træne igen. Hun trænede dog som altid med River, hvis hun faldt ude af form, og styrke, ville hun være en større byrde end hjælp, og for tiden havde hun været en byrde nok. Hun tog armbøjninger, og mavebøjninger, tit sammen med River og andre gange alene.
Dog disse dage, havde hun skældt ham mere ud, over at have smadret en kjole, eller, det var i hvert fald hvad de andre fik ud af at lytte til deres skænderi. Dog relaterede det i at Yuuka, valgte at tage noget helt andet tøj på. Hun kunne ligeså godt tage en pose over sig, da denne kjole var set som nattøj, på mange punkter, men den skjulte så bare alt, man kunne ikke se hendes former, ingen kavalergang, ingen ben og lange ærmer, der viste ikke skuldre og hun så næsten flad ud i den. Den var stor, og kunne sikkert rumme fire af hende, hvilket nok også var en af grundene i at hun havde den på. Så kunne han ikke længere ødelægge noget af det dyre. Problemet var bare, at hun ikke skiftede, hun gik seriøst sådan rundt i flere dage, selv i dag gik hun sådan rundt.

Så længe at hun ikke fik ballade for at sove hos ham. Det skulle han da nok sørge for, at hun ikke gjorde, da det trods alt bare kunne have været en ordre fra ham. På den måde kunne hun ikke få ballade for det. Hans ædru jeg ville nok mene noget andet, men det måtte tiden i morgen gå hen og afslører for ham. Det kys hun kort havde placeret, var blevet gengældt og et smil voksede, så snart hun lagde sig ved siden af ham og han kunne trække hende ind til sig. Hvis ikke, ville hun ikke snakke med ham igen. Truede hun ham lige? Han rystede tanken væk og lukkede i stedet nu øjnene i. Det varede ikke længe før søvnen overmandede ham.
Der var altså ikke sket det som Alex havde sagt. Måske deres kaptajn skulle undersøge situationen, inden hun sprang på folk. Men, nu skulle han nødig komme her og snakke, da han havde en vane med at gøre det samme, bare af ren og skær irritation eller vrede. Men, hun kunne have slået Rose ihjel og havde det ikke været for Joaquins mod, var Rose nok ikke længere i live. Xander sukkede en smule opgivende og så hen imod de to søskende. Meningen havde ikke været at han skulle gå hen og bekymre sig om det. Det ville ikke skabe andet end problemer for ham.
”Du har nok ret… vi lader dem forblive heroppe for engangsskyld,” sagde han til Kath og så efter hende, da hun besluttede sig for at gå hen til dem og sætte sig på hug. Selv så han sig omkring og derefter hen på Alexs dør. Hvorfor smuttede hun bare så hurtigt?
Joaquin kiggede kort op på Kath og derefter ned igen. ”Vi har det fint.” Det var alt han kunne få ud imellem sine læber. Siden hvornår var hun begyndt at bekymre sig om Rose? Lige nu skulle alle piraterne bare holde sig væk, det hele var startet pga. dem. Havde de ikke taget dem med sig, ville dette ikke være sket. De ville være hjemme hos deres far og ikke fanget herude.
Efter noget tid, da Kath var smuttet og Xander stod lænet op af pælen, med blikket vendt mod dem, åbnede Rose sine øjne og så op på Joaquin. Hendes lille måde at hviske undskyld på, fik ham til at klukke lavt, stadig dog med øjnene klare. ”Selvfølgelig er jeg ok… du skulle tænke mere på dig selv og du skal ikke sige undskyld dit fjols.. du har intet gjort.”

Som natten gik på hæld og det blev morgen, åbnede Jacob øjnene op og mærkede med det samme, at det sveg som i al helvede nær hans ene øje. Med en lille hvæsen, lagde han en finger imod det, kun for hurtigt at trække den væk igen og hviske auch. Hvad var der sket? Da han så Evaline ved siden af sig selv, satte han sig op og tjekkede til om hun stadig sov. Svage minder om aftens hændelser begyndte langsomt at dukke op. De havde ikke haft sex… men havde make out en hel del.. Han rødmede ved tanken og kørte en hånd igennem de sorte pjuskede lokker hår. Alkohol gjorde altid dette ved ham og alligevel endte han med at drikke igen. Evaline vendte sig pludselig fronten imod ham, hvilket gjorde at han automatisk så ned på hende og fik her et udsyn til hendes bryster. Pludselig blev kinderne en hel del mere røde og hurtigt kastede han dynen over hende. Han burde ikke fokusere på det lige nu, han burde finde ud af hvor arret kom fra og ikke det faktum, at hun havde vist sine, smukke og perfekte formede… Han rystede på hovedet og forsøgte her at kravle over hende, så han kunne komme ud af sengen.

For Joaquin var dagene efter begyndt at være en smule normale igen. Udover når han vidste Rose var alene nede i cellen. Her prøvede han altid at spørge Kath, om han ikke godt måtte tage ned og sove ved siden af hende, så hun ikke var alene. Ikke at han gik imod hendes ordre, men han kunne altid spørge, nu når han bekymrede sig om sin søster. Derudover var han ikke så rap i munden længere, han tænkte nu lidt mere over sine ord og sagde ikke så tit noget, da han frygtede det ville gå udover Rose. Dog var det mest når Alex var til stede, hvilket hun heldigvis ikke var så tit længere. Hver gang Rose så hende, stivnede hun og hver evige eneste gang, fik Joaquin lyst til at springe på deres såkaldte kaptajn, måske kvæle hende.
Xander derimod, snakkede stadig med Rose og hver gang hun gik ned i cellen, var han fristet til at spørge hende om hun ikke hellere ville sove hos ham. Dog undlod han det i nogle dage, til han til sidst ikke kunne holde tungen for munden længere og spurgte hende. Det blev spurgt stille og rolig, mest så hun ikke skulle gå hen og tro, at han ville voldtage hende når hun sov. Ikke at en voldtægtsmand ikke kunne være rolig når han snakkede.
Og hvad angik deres såkaldte kaptajn, så de ikke rigtig noget til hende og når de gjorde, var hun væk igen og han var derfor den der skulle holde styr på hvor de sejlede hen, for ikke at sige at han skulle holde øje med de andre.
Jacob hang ud med Evaline og forholdt sig ellers hvor han altid gjorde, oppe i udkigsposten og på rebene der forbandt sejlene. Når det blev aften, sov Evaline inde ved ham og det var rart. De havde ikke gjort noget seksuelt sammen og hver gang den tanke strejfede ham, rødmede han altid svagt og forsøgte at tænke på noget andet.
Josh derimod, var fanget inde hos Alex, hvor han hver dag kunne gå og føle sig som en udstillingsdukke. Eller et knagestativ for den sags skyld. Måske hun burde få sig en ny hobby, tænkte han irriteret, da hun spændte et korset ind på ham og han kort måtte gispe efter vejret.
”Alex,” sagde han en smule lavt. ”Jeg vil sætte pris på at du fik mig ud af dette..”
Det var lige før at korsettet var mere ydmygende end når han skulle stå og flekse i bar overkrop. ”Hvad vil du overhovedet med det her?” Han blev ved med at snakke til hende, selvom hun ikke altid svaret, da hun var fuldkommet optaget i det hun nu lavede. ”Burde du ikke være sammen med dit folk og ikke gemme dig herinde?” Når hun ikke kiggede, tog han kort armene ned og så snart hun så hen mod ham, ville han løfte dem igen og lade som ingenting. Måske det havde noget at gøre med at han skulle sælges på et tidspunkt, så hun kunne tjekke hvad han gik med til og hvad grænsen var. Havde det ikke været for truslen imod Rose, var han nok for længst gået imod hende, men han frygtede der ville ske hende noget og de blå mærke han kort havde nået at spotte på hendes hals, tegnede ikke på noget godt. ”Hvad er du overhovedet i færd med?” spurgte han og forventede nu igen et svar.
River var ikke glad for at se hende i den kjole. Den fik hende til at se stor ud og gjorde absolut intet godt for hende. En kjole som den, ville ikke så godt ud på nogen og han vidste godt, at hun kun gjorde det for at være på tværs overfor ham, pga. han ødelagde endnu en af hendes dyrebare kjoler.
”Du ser dum ud,” sagde han direkte til hende. Den første dag havde han ladet som ingenting, men da den fjerde dag kom, kunne han ikke tie stille længere og gav hende derfor sandheden på den hårde måde. Men, sådan var han og det vidste hun også godt. ”Tager du ikke snart den hæslige kjole af.. den giver mig ikke ligefrem lyst til at springe på dig.” Han stod lænet op af rællingen, med armene på kors og den nederste af benene i et kryds. ”Ønsker du virkelig at gå ind på land sådan der? Tror du virkelig at vi kan få overtalt nogen form for sælgere med dine ben, når du slet ikke viser dem… overhovedet..”
Xander klukkede af Rivers kommentar og tog ellers en bid af sit æble.

Det var meget underligt at tænke over, at den mand der havde fundet hende, fanget hende og smidt hende ned i en celle. Samt den mand, som hun konstant, forsøgte at smadre, når hun en sjælden gang fik muligheden - Nu var den mand hun havde kysset, haft perverse tanker om, bedt om at smide tøj og ikke mindst, var han manden hun ende med at sove ved siden af. Hun smilte kort, da han trak hende ind til sig. Hun lagde armene omkring ham, hvor hun ellers lod roen overmande dem begge, hvorfor ikke. Hvad ville han gøre, overfalde hende? pff, han var for fuld, og hvis hun ønskede kunne hun bare lige daske til hans sårede øje, hvilket ville give ham en del smerte også, dette ville være nok til at slå koldt vand i blodet på ham i hvert fald.
Kath sad på hug foran dem, hun bekymrede sig ikke rigtig om Rose, hun bekymrede sig mere eller mindre om Joaquin. Fuck Rose, bare Joaquin ikke blev for indelukket nu. Hun så kort ned på Rose, inden hun forsvandt væk. Han ønskede nok ikke at have nogle omkring ham lige nu, hvilket hun nok skulle ændre. Hun var træt anyways, og vreden fra før, var stadigvæk en smule buldrende. Hun skulle seriøst bare slappe af, og måske smutte væk, sove lidt og så måtte det se om hun havde det bedre... Hvem vidste, måske hun kunne skære halsen over på Evaline, som hævn for at have bundet hende til den åndssvage pæl. På den anden side, ville det måske skabe problemer med slaverne igen, og muligvis Jacob... Han kyssede Evaline, de kyssede. Betød det at han ikke var bøsse?
Rose kærtegnede Joaquins kind, inden hun lagde sin pande mod hans. "Undskyld... Jeg... Du burde være mere forsigtigt, Alex kunne være sprunget på dig, da du forsøgte at hjælpe." Hun fjernede sin iskolde hånd fra hans kind, hvor hun trak sig lidt væk fra Joaquin. "Jeg har det bedre, eller... jeg er faldet til ro, så..." Hendes stemme var hæs, mens hendes øjne forsøgte at vise omsorg, dog havde hun poser under øjnene, og de var en smule røde. Hun så sig en smule over skulderen, hvor hun kort fik øjenkontakt med Xander, inden hun så væk igen. "Her er koldt." Lød det en smule opmuntrende fra hende. Hun vidste virkelig ikke hvordan hun skulle reagere, eller hvad hun skulle sige når Joaquin var trist, han var aldrig trist. Hun lagde armene om sig selv, for at varme sig selv en smule op.

I det sengen rungede lidt, vågnede Evaline op. Hun vågnede derimod op, i det Jacob var over hende. Hvilket fik hende til at se op på ham, og derefter en smule ned af ham. Han var stadigvæk ret let påklædt, hvilket betød at han ikke var vågnet i løbet af natten. Hun så derefter op på ham, inden hun rullede om på ryggen. "Er du på vej ud?" Lød det lavt fra hende, inden hun gned sig i det venstre øje. "Eller flygter du i skam?" Det sidste blev sagt i en lidt drillende tone, inden hun satte sig en smule op. De grå øjne kørte forsigtigt op i hans, inden hun rykkede sig lidt tættere på ham. "Kan du huske noget, eller er alt glemt?" Hun havde et hånligt, men på samme tid drillende smil på sine læber.

Hver eneste gang Joaquin spurgte om han måtte tage ned til sin søster, valgte Kath for det meste at sige nej, han havde fået lov to gange, men ellers ikke. Hun havde ondt af Joaquin, men det var efterhånden begyndt at være kedeligt, at han ikke sagde igen, han var meget mere forsigtig end han burde være. Hvilket gjorde hende en smule forvirret, han var den rapkæftede lille idiot. Hvor blev den af, nu var der kun Xander og River, og de var rapkæftet på en mere irriterende måde. Dog måtte hun i stedet holde lidt øje med ham, for hver eneste gang han lagde øjne på Alex. Var det næsten som om han ville springe på hende, han gjorde det dog ikke, men det var tydeligt, at han ønskede at springe på ham.
Rose hadede virkelig disse dage, ja hun snakkede nogen lunde med Xander, men hendes skræk for Alex, var stor og gjorde hende mere nervøs end den burde. Hun bed sig enkelte gange i læberne, og få gange så hun bare rundt, forsøgte at undgå Alex og forsøgte tit at snakke med Josh, når hun en sjælden gang så ham. Dog blev han trukket væk, næsten hver eneste gang de faldt en smule i snak. Hun var ensom, hvilket irriterede hende. Dog fik hun snakket en del med Xander, hvilket var rart. Han var hyggelig, og lige til han spurgte hende om hun ønskede at sove hos ham, var hun ikke særlig urolig.
dog efter at have sagt ja til at overnatte hos ham, var hun pludselig meget mere urolig. Hvordan skulle hun lige sove, hun lugtede sikkert og det var faktisk lidt underligt, ikke at hun mistænkte ham for at ville voldtage hende, men hun frygtede lidt at det samme som før ville ske.
Evaline derimod, var totalt blind over for den anspændte stemning. Hun forholde sig meget med Jacob, snakkede en del med ham, og hver eneste gang de var i en blind vinkel, endte hun tit med at kysse ham. Om aften overnattede hun også hos ham, hvilket gjorde at de andre allerede var begyndt at fatte lidt mistanke, come on. Det var Jacob, manden der hadede, alle kvinder. Manden der undgik en hver form for flirten, dette var underligt, men for Yuuka, rart at se på. Det faktum at Jacob rent faktisk havde fundet lidt at tage sig tid hos, og en han kunne være omsorgsfuld overfor.
Dog når de sov sammen, klamrede sig indtil ham, kyssede ham tit, og få gange havde de været tit på at gøre det. Men endte tit ud med bare at nusse hinanden lidt, også til sidst sove. Det var ikke fordi de som sådan ikke kunne holde sig fra hinanden, Evaline havde bare lidt svært ved ikke at kysse ham, når han nu lå så tæt op af hende.
Evalines oplevelser var i hvert fald mere værd, end Joshs. Den arme mand, stod trods alt inde hos Alex.
Da Alex spændte korsættet ind, og han gispede, klappede hun kort på det. Hun så derefter op og ned af ham, mens hun gik rundt om ham. Da han snakkede, viftede hun bare med hånden, inden hun slog lidt til hans arme, for at illustrere at han skulle løfte dem ud til hver side. Hun svarede ham sjældent, når han snakkede og forholde sig mere eller mindre for sig selv, omme bag sit skrivebord. Hun tegnede, skrev på skrivemaskinen, og stirrede tit på ham i flere timer.
"Jeg gemmer mig aldeles ikke, og jeg behøver ikke at holde øje med dem konstant. Xander er der ude, og han plejere at have ret så godt styr på dem alle." Mumlede hun bag sine hænder, mens hun stirrede på hans arme. "jeg er i gang med at undersøge nogle ting... Så, kan vi ikke arbejde i stedet for at sludre på denne måde, selvom det selvfølgelig er meget hyggeligt, kan jeg ikke se det fantastiske... i at føre en samtale med dig." Hun rejste sig endnu engang fra stolen, hvor hun gik hen og tog korsættet af ham. Kort lod hun sine hænder køre ned af hans ryg. "Hmm..." Hun gik omkring ham, hvor hun kørte dem op af hans sider og derefter ned igen, hvor hun roligt lod dem køre ind over hans mave, og op til hans bryst. Hun løftede forsigtigt sit hoved, hvor deres øjne mødtes. "Smid bukserner." Lød det kort fra hende, inden hun skubbede ig selv væk fra ham, og gik hentil bordet igen. Hun skrev endnu engang på skrive maskinen, mens hun enlig ventede på at han smed bukserne.
Dog efter noget tid var der dog lidt larm udenfor, en hvis River, der hadede det tøj Yuuka var begyndt at gå rundt i. Hun hadede lidt at hun intet viste, men på samme tid, var hun også irriteret over at købe nyt tøj. Især når det var nogle af de dyreste kjole han havde ødelagt. Ja hun var på tværs, men Rivers kommentar, efter de fire dage hun havde gået rundt i den, fik hende til at se truende på ham. "Måske du ikke skulle ødelægge mit tøj, så ville jeg muligvis have noget andet på, i stedet for denne ting. Og jeg er da ligeglad med hvad du lyster efter, det at det hele går op i mit udseende, viser bare hvor snæver du er." Hun gav ham et smølfe spark, over næse ryggen, inden hun lagde armene over kors.
Dog Rivers næste kommentar, omkring hendes ben. Fik hende dog til at adskille sine læber. "How dare you." Lød det hårdt fra hende. "Så jeg er altså et matriale, som du mener skal bruges når jeg er i land. Måske du skulle prøve at flashe din overkrop, for at få rabat." Hun skubbede derefter hårdt til ham, og i det han ville falde ud over rællingen, greb hun fat i hans fødder, bandt dem sammen og lod ham hænge ud over skibet. "HYG DIG!" Lød det fra hende, inden hun gik væk.
Rose stod og så forvirret på dem alle, inden hun vende blikket mod Joaquin. "Burde vi... Uhmm.." Hun gik mod rællingen, hvor hun så ud over, for at se om River var faldet i vandet, eller virkelig bare hang lige nu.
Yuuka gik sjovt nok ind for at skifte, hvorfor ikke. River havde ret, og hun hadede at gå i det. Så nu kunne han få lov til at hænge lidt ud, inden hun ville hive ham op.
((Hendes outfit https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/564x/ae/7e/5c/ae7e5c2e07c4d5da9cb424e5711759bf.jpg når han altså kommer op))

Joaquin mistede en del mod den dag. Han havde aldrig været så tæt på at miste Rose før og han ønskede bestemt ikke, at det skulle gå hen og ske igen. Derfor valgte han, at være en smule rolig frem over og sådan ville det blive ved, indtil det anspændte var væk og de kunne slappe lidt mere af igen.
Med en såret søster i sin arme, ville man bare gerne have tingene til at blive som før igen og hendes søde lille hvisken. Da hun sagde at det var koldt, trak han hende tættere ind til sig og smilede svagt. ”Jeg vil aldrig være forsigtig når dit liv er på spild,” sagde han til hende.
Xander gik forsigtigt hen imod dem og tog her sin jakke af. Han rakte den ned til Joaquin, der kiggede op og skar en grimasse, før han tøvende tog imod den og lagde den om Rose. Xander havde ligesom Jacob, en stor og lang jakke på, der varmede en op på kolde dage.
”There ya go,” lød Joaquins ord, efter at have rullet Rose ind som en anden burrito.

Evalines stemme lød og fik ham til at se om på hende. Flygte i skam? Ham, aldrig da! Han klukkede og ledte kort efter sine bukser, ved at se rundt i rummet. ”Hvorfor skulle jeg flygte fra dig?” Drillende så han hen på hende igen. ”Medmindre du mener at du hår dårlige morgen ånde.”
Ide hun rykkede sig tættere på ham, så han kort ned på hendes læber og derefter op i hendes grå øjne. ”Jeg kan huske alt.. udover hvad der er sket med mit øje.” Igen lagde han roligt en hånd imod arret. Det hånlige havde han fuldkommet ignoreret.

Hun havde sagt ja til at sove hos ham, hvilket var overraskende beroligende, men det lå dog ikke til at være tilfældet for hende. Tvært imod, virkede hun blot endnu mere urolig end hvad hun plejede. For at se om han kunne berolige hende, rakte han hende en stor skjorte han ejede og sagde at hun kunne sove i den. Derudover så han hen på bogen hun havde haft læst i. ”Som betaling for at sove hos mig…” drillende så han hen på hende. ”Skal du læse lidt højt fra bogen.”
Bogen rakte han roligt til hende og lagde sig derefter i sengen. ”Du kan bare skifte, jeg skal nok kigge væk,” For at bevise det, trak han dynen over hovedet og kom ikke frem før hun havde haft skiftet. ”Du virker så urolig i de her dage Rose.. er du bange for at det samme vil ske igen?” lød hans nysgerrig stemme under dynen.
Jacob havde ligesom Evaline ikke rigtig bemærket den anspændte stemnings kræft. Man kunne sige, at han var fuldstændig opslugt i tanken om hende og hvor godt hun fik ham til at føle sig, hver gang de snakkede og kyssede. Om aftenen når de skulle sove, begyndte det at være sværere og sværere at holde sig fra hende. Kyssene var opslugende, afhængigende og varme. Når de var oppe på dækket var det ikke svært, at holde sig fra hinanden, men i det sekund han var alene med hende, kunne han ikke rigtig holde sig selv fra at have lysten til at kysse hende. At de andre var begyndt at fatte mistanke, skød direkte forbi ham og han glemte nogen dage, at han måske burde være en smule mere diskret.
En aften hvor de var alene igen, havde han lovet hende at fortælle hende om de forskellige sværd han havde rundt omkring. ”Den skarpeste her er diamant sværdet. Og derudover er det også fantastisk at man ikke så let kan ødelægge den,” fortalte han hende og sad ned, med det smukke diamant sværd over skødet. Selvom der intet lys var inde på værelset, skinnede det smukke sværd klinge stadig og viste overfor hele verden, hvilket smuk diamant den var.
Armene forblev oppe så godt han nu kunne. Kun få gange, havde han tilladt sig at lade dem falde og puste en smule udmattet ud. Dog var der kun gået meget lidt tid, før han havde dem løftet igen og fulgte hendes ordre. Han savnede Rose… han savnede at snakke med hende og selvfølgelig også Evaline. På en mærkelig måde, savnede han også at snakke med Joaquin.
De ord hun sagde, fik ham til at fnyse lavt og følge hver en bevægelse hun gjorde. ”Du er heller ikke ligefrem særlig spændende at have en samtale med,” svarede han igen og gik kort et skridt tilbage, da hun igen kom hen imod ham. Til hans held, tog hun korsettet af ham og gav ham luft igen. Han pustede ud og slappede lidt mere af i kroppen, det vil sige indtil hun begyndte at lade sine hænder køre op og ned af hans krop. Øjnene havde han lukket i, i frygten for at han ville se hendes øjne beskue ham. Han forsøgte at spænde hver en del af sin krop, for at virke en smule mere truende, dog kunne han ikke undgå at rødme en smule. Selvom han prøvede at bilde sig selv ind, at han hadede hver en berøring, så kunne han ikke undgå at nyde det bare en smule. Han hadede sig selv.
Han åbnede kort øjnene op, ide hun stod foran ham og bad ham om noget, der fik ham til at blive fuldstændig rød som en tomat. ”WHAT!?” Nu var det nok! Han gik hen imod hende, lagde hænderne på skrivebordet og så ned på hende. ”Hvad er meningen med det her! Fortæl mig det nu såkaldte kaptajn!”
Som om at han ville smide bukserne foran hende. Havde hun ikke haft ydmyget ham nok?
Han havde forventet at hun ville gå hen og blive sur, men ikke så sur at hun råbte af ham og smed ham over bord. De ting hun havde sagt at han kunne gøre, fik ham bare til at grine højt og ryste på hovedet. Det var før hun besluttede sig for at hænge ham til tørre. ”Som om vi mænd får rabat for at smide tøjet. Jeg siger bare at du ødelægger den metode vi altid har brugt sammen!”
Efter det blev han nu hængt til tørre og måtte gøre hvad han kunne, for ikke at lade alt blodet stige til hovedet. Han brugte derfor sine armkræfter, på at holde sig selv oppe så godt han nu kunne. Da han så Rose, vrissede han af hende og råbte WHUT!?
Xander gik hen til Rose, lagde en hånd på hendes skulder og rystede på hovedet, imens han havde et lille smil på læben. ”Lad ham hænge, du skal ikke blande dig i deres skænderi, den må de klare selv.” Han blinkede til hende og trak hende væk derfra.
”YUUKA! I’m gonna kill u!” råbte River en smule kvalt nede fra skibets flanke.

Rose så en smule overrasket op på Joaquin, da han trak hende indtil sig igen og hviskede til hende, med sin altid så varme stemme. "Det burde du." Lød det kærligt fra hende, mens lyden af Xanders sko, der klikkede mod gulvets overflade, blev højere og højere. Hun så forsigtigt op på ham, mens der var en lille tot af det lyse hår der var faldet ned på midten af hendes ansigt.
Hendes brune øjne så kort ned på jakken, og som hun ønskede at række ud efter jakken, havde Joaquin allerede taget den og havde nu viklet den omkring hende. Hun så en smule op på ham. "Thanks... Joaquin." Hun klukkede kærligt, inden hun så op på Xander igen. Kort hev hun ned i jakken, så man kunne se hendes læber. Et stort smil blev sendt ham, hvor hun lukkede øjnene i og som altid udstrålede varme. "Tak, Xander." Lød det kærligt fra hende, inden hun lod sig blive mere omsluttet af varme.

Evaline lagde kort armene omkring ham. "Ingen ide, måske jeg har, måske jeg ikke har." Hun smilte kækt til ham, hvor hun som sagt rykkede sig tættere på ham. Hans læber var som altid så tæt på, så fristende at kysse. Dog måtte hun stoppe sig selv, efter han sagde at han intet huskede omkring øjet. "Kath skar dig, fordi hun så os kysse." Hun lagde sin ene hånd på hans, hvor hun forsigtigt satte sig op.
"Gør det meget ondt?" Hun så en smule usikkert på ham, hvor man nemt kunne høre bekymringen i hendes stemme. De grå øjne lyste kærligt op, mens hendes hår virkede mere fyldigt end det plejede at være, sikkert på grund af at det var ulede.

Da Xander fik hende ind på sit værelse/kahyt, stod hun lidt malplacerede. Hun anede uråd, hvordan skulle hun reagere, burde hun sove på gulvet, eller skulle hun sove på sengen. Hvis hun lagde sig i sengen, ville det så bare blive akavet, og underligt? Det gav ikke helt mening for hende, hvor skulle hun dog lægge sig!?
Hendes tanker faldt en smule til ro, da han rakte hende hans skjorte. Hun så kort ned på den, og derefter op på ham, mens hun forsigtigt tog imod den. Hun så ned på den, med et lille smil. Så hun fik altså lov til at sove i noget mere rent, for en gangs skyld. Dog lige som hendes tanker var rolige, sagde han noget med betaling. Her kom det, et eller andet underligt, perverst! noget helt gr... vent hvad.
Hun så en smule spørgerne op på ham. "Uhmm, sure." Hun tog bogen og så kort på den, gad vide om han overhovedet ville nyde sådan en bog. Hun nikkede til resten af hans ord, inden hun skiftede tøj og samlede bogen op igen, dog først efter hun havde lagt kjolen pænt sammen og lagt den hvor bogen lå før. Da hun endelig havde knappet skjorten, så hun ned på Xander, der nærmest gemte sig under dynen. Hun lagde blidt sin hånd på hans, hvor hun trak dynen lidt af ham. Hun stod foroverbøjet over ham, hvor hun smilte kærligt. Det lange lyse hår, hang om hendes kindben. De brune øjne lyste kærligt op, mens hun så ned i hans blå øjne. "Lidt, hvis jeg skal være ærlig." Hun rettede sig roligt op igen.
"Men er det så underligt, det gjorde ondt og skræmte mig faktisk." Hun kørte en tot hår om bag øret, inden hun kravlede over ham, hun satte sig på sine knæ, hvor hun roligt åbnede bogen op. "Er du sikker på du ønsker at jeg læser denne op? Det er sådan lidt en kærlighedsnovelle." Hun så kort op på ham, og derefter ned i bogen igen. "Altså jeg synes den virkede god, men... Det vel ikke noget for dig?" Hun anede enlig ikke helt hvad han var til, især når det galte bøger.
Evaline og Jacob hang enlig ok godt ud sammen, dog var de meget afhængelig af hinandens læber, hver eneste gang de var alene, kyssede de. Ikke at hun havde noget imod det, hun elskede hans læber. Hun kyssede ham tit dybt, og andre gange ned af halsen. Nogle få gange kunne hun knap nok løsrive sig fra ham, dog fik de tit løsrevet sig tidsnok for at de andre ikke ville opdage det. Andre gange var hun som tvunget til at holde sig fra ham. Hun hadede det lidt, men kunne nu også godt lide det at de skulle være lidt forsigtige, da det gav hende lidt hjertebanken.
Senere endte hun sjovt nok med at sidde i hans seng, mens han forklarede om de forskellige ting. Hun lyttede ivrigt med, mens han forklarede om sit diamantsværd. Hun kravlede ned af sengen, lod sine hænder køre op af hans ryg, inden hun pressede sig selv ind mod ham. Forsigtigt lod hun sine læber presse sig imod hans kind, inden hun kyssede hans nakke. "Hvorfor er du så glad for sværd? Og det at det så nemt kan gå i stykker, så, hvorfor så meget glæde for det?" Hun nappede ham drillende i øreflippen, hvis hun skulle være ærlig. Følte hun sig lidt underlig, over at han virkede så vild med nogle sværd, for ikke at snakke om at de virkede så betydningsfulde for ham. Samt det at hans opmærksomhed var på dem, og ikke hende. Hun ønskede ikke hans opmærksomhed konstant, men bare engang i mellem. Og helst når de enlig var alene sammen, ønskede hun den.

Alex smilte lidt over hans ord. "Sure, selvfølgelig er jeg ikke det, jeg har så meget andet at tage mig til. Så meget jeg skal, jeg har ikke folk til at gøre det, som du havde engang." Hun puffede kort til hans arme, for at indikere at de var sunket en smule. Ellers lod hun atter hendes hænder køre op og ned af hans overkrop, hun så op på de røde kinder. Han fandt det helt sikkert pinligt, for ikke at snakke om at det var en smule underligt for både ham og hende. Dog i det øjeblik han åbnede øjnene i, og overraskende nok fik hende til at gå tilbage, var hendes hjerte oppe i halsen på hende. Hun havde ikke set det komme, hvis hun skulle være helt ærlig, forventede hun lidt at han bare ville gøre det, også brokke sig en hel del. Hun lagde begge hænder bag sin ryg, og stod nu oppe af sit skrivebord. De brune øjne ramte hans, mens et nærmest forvirret uskyldigt blik strålede ud af hendes øjne. De røde læber var en smule adskilt, inden hun forsigtigt så sig omkring.
Shit, der var ingen våben i nærheden, så hun skulle vel ikke frygte at han pludselig ville gribe fat i et eller andet. Det sorte hår dækkede halvdelen af hendes ansigt, mens hun forsigtigt så op i hans mandelbrune øjne. "Såkaldte kaptajn?... ppfff, jeg er kaptajn, og uanset hvordan du ser på mig, kan du ligeså godt tage og samle dit lille mod sammen igen, også smide det ud i skraldespanden." Hun rykkede sig kort tættere på ham. "du forsøger at virke truende, men du er intet andet end et lille skræmt barn." Hun løftede sin ene hånd, hvor hun lagde den på hans bryst. "Tag og træd et skridt tilbage igen, ellers ender det måske ikke lige som du håber, og jeg bad dig om at smide bukserne... ikke underbukserne, så tag dig sammen og gør det, bag efter skal du spænde dine ben muskler, og jeg ville finde det fantastisk hvis du gjorde det uden flere spørgsmål." Hun så hårdt på ham, hendes store hat hang på en knage ved døren, mens hun ellers så kort på den. "NU!" Lød det højt fra hende.

Det at River bestemt ikke lod det ligge, efter hun havde råbt af ham. Fik hende bare til at knurre af ham. Efter hun havde hængt ham til tørre, stod hun og så en smule ned på ham. "Der kan du se, det tøj jeg går rundt i er mere vigtigt end man lige regner med, så måske du ikke skulle ødelægge det!" Råbte hun kort af ham, inden hun gik væk, i et lille raseri udbrud. Hun knurrede for sig selv, mens hun gik ned i kahytten.
Dog det at River hvæste af Rose, da hun så ned på hende, fik hende kort til at træde væk, kun for at mærke en hånd på hendes skuldre. Hun så sig om, for kun at se Xander, der blidt rystede på hovedet. "Men, kan han ikke komme...eh." Han trak hende så pludselig væk derfra. "Vent, men... Kan han ikke komme til skade, af at hænge der, eller hvad nu hvis han falder i, er du ikke bekymret?" Lyden af River der pludselig råbte efter Yuuka, en klar trussel, fik Rose til at se tilbage.
"Hva med dette, bekymre det dig ikke." Hun trak lidt ud af hans greb. "Hvad nu hvis River mener det, kunne det ikke skabe problemer." Hun så kort mod Joaquin, og derefter Xander igen.
Yuuka kom dog ud efter noget tid, hvor hun trak River op igen. Hun havde sat sit hår op, og stod endnu engang i en af sine kjoler. "Kill me, HAH! Like you would, if you could." Lød det nedladende fra hende, inden hun smed rebet væk fra sig. "That better be the last time, that you ruinen af dress of mine, otherwise, i won't tie you down... Which mean, bye bye River." Hun knurrede af ham, mens hun gik væk.
Rose fulgte Yuuka med øjnene og derefter så hun op på Xander igen. "Eller det der, de truer jo hinanden på livet. Bekymre du dig ikke bare en smule, hvad nu hvis de begynder at slås?" Hendes øjne viste en del bekymring, mens hun forsøgte at holde, sig i ro. Kath derimod, stod og klukkede af hele episode. "Så Joaquin, er du ved at være mere munter, det er efter hånden ved at være godt længe side du sidst brokkede dig omkring noget, eller prøvede noget dumt..." Hun så hen mod Xander. "Hvornår er vi på land igen, jeg trænger seriøst til noget bedre at spise." Hun strakte sig kort, inden hun slog et æble ind i munden på Joaquin og gik hen til Xander. Her lagde hun drillende en hånd på hans skulder, hvor hun kørte den anden op af hans bryst.
"Hvis jeg skal være helt ærlig, savner jeg måske bare lidt at føle en mand." Lød det drillende fra hende, hvor hun kort nærmede sig hans læber. Rose stod og knugede lidt til moppen, mens hendes kinder fik en smule farve. Hvorfor sagde Kath sådan noget foran hende, også lige foran Joaquin, var Joaquin ikke sammen med Kath? Var de ikke et par? Forvirret så hun mod Joaquin, og derefter mod Xander igen. "Uhm... " Lød det lavt fra Rose, hvilket fik Kath til at se hen mod Rose, der virkede så lille lige nu. Hun kørte drillende sin hånd ned langs Xanders mave, og derefter ned i hans bukser. "Come on Xander, just this once... I know you kind of want to." Lød det forførende fra hende.

Kath havde altså haft skåret ham i øjet, blot fordi det havde irriteret hende, at se ham og Evaline dele et kys. Hvad i alverden lå der lige bag det? Var det ikke kun noget man gjorde hvis man var vild med en person? Kath kunne umuligt være forelsket i ham. Det ville simpelthen være for underligt. Alt hvad der gav hende opmærksomhed blev hevet med i seng og det irriterede hende tydeligvis, at han ikke havde givet hende opmærksomhed, som mange andre mænd havde gjort. Mon hun havde haft skadet Eva også?
”Gjorde hun skade på dig?” spurgte han med bekymringen i sin dybe stemme. ”trods alt forsøgte hun at gøre dig ondt sidste gang… og nej, smerten er lige udholdelig nok.” Han smilede ømt til hende. Det var mærkeligt for ham at vågne op til hende, men på den anden side, var det underligt nok også rigtig rart. Den kærlige glød i hendes øjne gjorde ham varm. Selv udviklede der sig nu en kærlig glød i hans blå øjne.

Det sjove af det hele var, at Xander kunne se på Rose hvordan hun havde forventet, at han lige om lidt ville komme med et perverst krav, for at hun skulle sove inde hos ham. Så da han sagde at hun skulle læse op, var det underholdende at se den skræmte glød i hendes øjne forvandle sig om til noget andet.
Følelsen af at hun lagde sin hånd på hans, fjernede han dynen og så op på pigen, der lignede en engel i denne belysning og med håret omfavnende om hendes ansigt. Han smilede ved synet af hende. Så hun havde altså været bange? Alex kunne være hård til tider, men Rose var i sikkerhed nu, så længe at hun forholdte sig i ro og Joaquin for den sags skyld. ”Det sker ikke igen, det lover jeg dig.”
Han viftede med hånden og sendte hende et smil, hvilket var et tegn på at hun bare skulle begynde at læse op for ham. Bogens handling var fuldkommen lige meget, han ville bare gerne lytte til hendes varme og beroligende stemme.

Det var utroligt hvor meget hendes blide kys op af nakken, fik det til at krible inde i Jacob og specielt nu hvor han prøvede, at vise hende en af hans hobbies, fortælle lidt om sig selv. Hver gang han havde forsøgt at spørge ind til hende, endte læberne bare med at snakke sammen alligevel.
”Dit fjollehoved,” sagde han og drejede hovedet om, hvor han her kyssede hende kort og blidt. ”Jeg sagde at det ikke så nemt kan gå i stykker. Det er et diamant sværd.” Han drejede hovedet væk igen og sukkede svagt, da hun nappede ham i øreflippen. ”Heeey.. Eve..” klukkede han drillende. ”Jeg troede vi skulle prøve at lære hinanden lidt at kende.. og ikke bare..” Han drejede hovedet imod hende igen. ”Lade læberne snakke.. ikke at jeg brokker mig men.. f.eks. jeg elsker sværd da jeg finder dem smukke og så magtfulde på sammen tid. Din tur…” forsigtigt lagde han sværdet fra sig og kyssede hendes pande.

Det lykkedes ham rent faktisk, at vælte hendes facade i få minutter, imens han pressede hende op af skrivebordet. Han havde hende i sine hule hånd. Det var nu muligt at true hende og måske få hendes tanker ind på noget andet. ”Jeg beholder mit mod.” I det lagde han hånden om halsen på hende og lænede ansigtet tættere på, kun for at være mere truende. Han lå langt fra mærke til hvor tætte deres læber var. ”Du lytter til mig for engangsskyld!” Han fjernede hånden fra hendes hals. ”Dine orde rør mig ikke.”
Ligesom hende havde han opdaget, at der ikke var nogen våben i nærheden og hun havde derfor ikke mulighed for at stikke ham ned eller skyde ham. Nu stod han dog bare og anede intet om hvordan han skulle slippe af sted med noget på denne måde… Ja, han kunne true hende, men i det sekund de trådte ud af døren, kunne hun advare de andre. Han måtte derfor bare bruge det til at slippe for at blive målet eller få svar ud af hende. ”Hvad er det du skal bruge dette til? Slavehandel? Har du snakket med nogen om at købe mig?”

Xander lyttede ikke rigtig til Rose, imens hun blev ved med at snakke løs om River og Yuukas kamp. Det var deres slagsmål og det var klogest ikke blande sig i deres. ”Rose, bland dig udenom!” måtte han til sidst vrisse af hende, da han kunne fornemme at hun blev ved med at snakke om, at de kunne ende med at komme til skade. ”De elsker hinanden, de vil aldrig skade hinanden.”
River derimod vrissede kort efter Yuuka, da hun havde haft ham trukket op og rebet var blevet fjernet om hans fod. Så meget bare for at smadrer en kjole. Eftersom han ikke rigtig gad mere, smuttede han ned i sin kahyt og ventede på at han var faldet en smule til ro. Lige nu ville han ikke snakke med hende og han var for stolt til at sige undskyld.
Joaquin og Kath så på hele episoden, dog uden at blande sig og i stedet gav Kath sig nu til at snakke med ham. Som han skulle til at svare hende, stak hun et æble i munden på ham og fjernede ordene. Han tog æblet ud og så efter hende, imens hun gik hen til Xander og begyndte at flirte med ham. Endda lægge op til sex… Han mærkede af en grund sin egen mave snørre sig sammen. Føle en mand? Følte hun ikke ham i går!? Han bemærkede ikke at Rose kiggede hen på ham, han turde nærmest ikke kigge om hun gjorde. Før han kunne styre sine bevægelser, kastede han æblet hen i hovedet på Kath.
Xander der havde været kæk og fjernet hendes hånd, blev overrasket over at se æblet ramme Kaths baghoved. Det var rent faktisk svært at holde latteren inde. Derimod havde han også lagt mærke til Roses reaktion… var det mon jalousi?
”Hun er dårlig i sengen Xander. Hvis jeg var dig vil jeg holde dig fra hende,” sagde Joaquin højt og drillende. Hvis Kath så om på ham, ville han sende hende et flabet smil og et anelse vredt glimt i de blå øjne. ”Tro mig. Du ønsker ikke at gå der.”

Evaline rystede blidt på hovedet, mens hendes grålige øjne, langsomt så ned på hans læber og derefter op på såret. "Der skete ikke så meget, uanset hvad er det ligemeget, ser jeg måske ikke livlig ud." Hun klukkede drillende til ham, inden hun kravlede lidt væk, hun skulle seriøst tage sig sammen. Denne pirat kunne nemt risikere at blive den der slog Josh ihjel, hvad nu hvis Josh kom op og slås med en, ville Jacob så kunne dræbe ham, for øjnene af hende? Hvad nu hvis hun selv var i en situation, hvor hun skulle dø. Ville Jacob så kunne gøre noget for hende overhovedet, bare en smule?
Hun så blidt ind i hans glødende blå øjne, han var enlig meget køn, selv efter han havde drukket. Hun bed sig kort i underlæben. "Kath er vel bare den der ønsker at gøre skade på dig, fordi hun fandt det irriterende, måske hun er vild med dig." Hun nærmede sig meget hurtigt Jacob, så hun var helt oppe i ansigtet på ham, efter kun kort tid. "Er du vild med hende, og hvad betød det pludselige kys du gav mig?" Hun stirrede ham bestemt ind i øjnene, blinkede ikke engang, hvorfor, hun forsøgte at være truende.

Hun gengælde bestemt hans smil, mens hun forsigtigt slap hans hånd. Det var trods alt ikke for at flirte, eller af kærlighed hun greb hans hånd, det var bare, en underlig ting hun havde det med at gøre. Hun smilte roligt til ham, inden hun tog bogen op i sit skød, for derefter at begynde at læse. Rose var nok en af de folk, man sagtens kunne hyre for at læse op for børn, den måde hendes stemme lød, når hun læste op. Den var så varm, kærlig og af en grund spændende at lytte til, når man hørte hende læse. Hendes stemme var dog også en smule beroligende når hun læste op, samt det at hun virkede så rolig.

Det at Evaline stod og kyssede hans kind, samt hviskede ind i hans øre. Kunne hun sagtens mærke at hans krop sitrede en smule, for ikke at snakke om at man kunne se hans hår på armene rejse sig en smule. Dog i det øjeblik hun havde spurgt ind til, hvorfor han beholde et sværd der nemt gik i stykker, vende han sig pludselig om og kyssede hende. Som selvfølgelig blev gengældt igen.
"oh, jeg misforstod det en smule... Hørte det, som om det nemt gik i stykker." Hun smilte forsigtigt til ham, og så snart han vende hovedets bagside mod hende, nappede hun hans ørfeflip. dog valgte han at klukke lidt, hvilket fik hende til at smile drillende af hans ord, mens hun kyssede hans nakke og endnu engang nappede hans øreflip. "Sure, i know, i know." Lød det klukkende fra hende, inden hun valgte at ligge sine hænder mod hans bryst, og lod dem køre omkring hans talje, hvor hun forsigtigt trak sig selv tættere indtil ham. "Jeg har en samling af dødning hoveder, fordi jeg finder dem specielle, alle folk finder det skræmmende, men de er også gode at have til at ligge over alt. Især når folk bryder ind, så snart de ser knogler og kranier, er de hurtigt ude igen..." Hun krammede ham tæt indtil sig.
"Jeg Har knap så mange fortællinger, jeg har altid været en pirat, til jeg begyndte at arbejde for Josh. Så nu lytter jeg til ham, og han er vel, min chef, ikke at jeg går meget op i at adlyde alt, og jeg får ingen straf, men det er min pligt at lytte til ham... så... ja, jeg går meget op i pligt." Hun kyssede ham kort endnu engang, inden hun lagde hovedet mod hans bryst igen. Lyttede til hans hjerteslag.
Hvilket bare var en heldel mere beroligende, end at snakke med ham. De var vel et par, et par der langsomt lærte hinanden lidt bedre at kende. Hun smilte blidt ved tanken, samt tanken af hans læber. "Jeg har en forkærlighed for at se verden, for ikke at snakke om at jeg elsker at kæmpe og træne." Hun så endnu engang op med ham. "Du burde sige noget mere om dig selv, end bare sværd..." Hun rakte kort tunge af ham, inden hun sendte ham et drillende smil.

I det Josh lagde hånden om hendes hals, knurrede hun en smule af ham. Hvis han ønskede at kvæle hende, hvordan skulle hun så reagere, burde hun forsøge at vælte ham, men hvis hun væltede ham, kunne han risikere at vælte og hive hende med sig, på den måde ville hun også falde, og miste overblikket af kampen. På den anden side kunne hun sparke ham i skridtet, det burde få ham ud af fokus i kort tid, eller slå ham, men selv hvis hun gjorde dette ville der skabe sig en del problemer.
Det at han nærmede sig hendes læber, fik hende bare til at smile nedladende til ham. "Prøver man at forføre mig? Tak, men nej tak." Lød det drillende fra hende, hvor han derefter fjernede hånden fra hendes hals. Hun greb derefter fast i hans arme, svang ham rundt, og lyden af alle hendes ting på bordet der blev skubbet på gulvet, da hun valgte at smide Josh derop. "Du prøver at virke truende, men du ved lige så godt som jeg. AT hvis du overhovedet kommer bare en smule op at slås med mig, er der mange folk omkring os, der ville kunne stoppe dig." Hun svang hans hænder op over hans hoved, mens hun havde et ben på bordet. "So bevare, puppy face." Hendes ord var kolde, og hånende, som om hun trådte på alt han stod for, samt hans maskulinitet.

Den pludselige vrissen, fik Rose til at klappe i. Men det gjorde også at hun blev meget stille, og undgik hans blik. Hun vidste ikke helt hvad hun så skulle sige, de kunne risikere at komme til skade. Hun så kort tilbage på River, der forlod stedet i raseri. *Hvorfor overhovedet slås, når man er forelsket, skændes man så virkelig så tit?* Tænkte hun, inden hun så den anden vej. Hun følte sig endnu engang dårligt tilpas, hver gang nogle blev sure. Måske mest fordi, det på det sidste gik ud over hende, når det skete.
Kath der stod og lagde op til Xander, fik det sjovt nok til at sitre en smule i Rose. Det irriterede hende en hel del, og alligevel følte hun sig en smule ligeglad, hun burde vel heller ikke at have noget at skulle have sagt, i denne situation, var der vel intet at skulle have sagt. Hun så kort væk, da Kath gled hånden ned i Xanders bukser. Dog i det øjeblik Xander trak hendes hånd op igen, følte Kath et slag i baghovedet. Hendes øjne ramte hårdt Rose, da den første indskydelse var at Rose havde slået hende med kosteskaftet.
Rose trådte hurtigt tilbage, da hendes stikkende øjne ramte hende. Dog i det øjeblik, kunne man sagtens høre Joaquins stemme, der dissede Kath.
Kath fik dog hurtigt et smil på læben, hvor hun hurtigt greb fat i Xanders hånd, spændte ben for ham og lod ham falde igen, hvor hun trådte over ham og gik mod Joaquin. Hun greb fat i hans krave og trak ham en smule voldsomt ned i kahytten, her pressede hun ham med et bump op af muren. "Endelig kommer du med noget, der virker som dig. " Hun kyssede ham dybt. "Jeg troede aldrig, jeg skulle savne de åndssvage kommentar" Hendes stemme blev hvisket i hans øre, hvor hun pressede sig selv imod ham. Hendes øjne åbnede sig langsomt igen, hvor hun pressede sin pande imod hans. "Hvis det ikke var fordi jeg savnede dine åndssvage måde at snakke på, ville jeg tæve dig, for at sige at jeg er dårlig i sengen." Hun kyssede ham endnu engang, lod ham ikke rigtig snakke, eller skubbe hendes væk, hun holde sig skam tæt op af ham. Det røde hår der hang langs hendes skuldre, samt de gyldne øjne der til sidst blev gemt væk bag hendes øjenlåg.

Det så ikke ud til at der var noget i vejen. Evaline var frisk, så med andre ord havde Kath ikke haft fat i hende og nu når de snakkede om Kath, så skulle han have en laaaang snak med hende. I det hun rejste sig op, landede hans øjne med det samme på den smukke Evaline og blev nu kun overrasket over, at hun pludselig var helt op i ansigtet på ham. Kort trak han nogen centimeter væk, lige indtil det gik op for ham hvad det var hun sagde til ham. Det fik ham til at smile varmt til hende, hvor han derefter tog fat i hendes kinder og trak hende ned i et dybt kys. Derefter trak han blidt væk og smilede igen på ny til hende.
”Jeg er fuldkommen skør med dig,” hviskede han til hende og lagde sin pande imod hendes. ”Hvor tosset det end lyder, så har du sat dit præg på mig.”

Imens hun sad og snakkede, lyttede han blidt til hende og elskede lyden af den varme stemme hun havde. For ikke at sige at hun havde været pirat før og samlede på kranier! De havde det tilfælles.. altså.. det med at samle på en smule besynderlige ting. For ikke at sige hun vil se verdenen! Samt kæmpe, træne.. var der andet ved hende som ikke var perfekt? Da hun kyssede ham, kyssede han hende blidt igen og elskede nu følelsen af hendes hoved på hans bryst. I hans arme.. var så hun lille, som om at han skulle beskytte hende imod alt og alle. Og på samme tid vidste han at hun kunne klare sig selv også, en stærk kriger.
Da hun spurgte ind til ham, kyssede han hendes pande og kort ned af halsen. ”Hmm.. jeg elsker eventyr, vil se alt af verdenen.” Han fjernede læberne fra hendes bløde hals og kiggede ellers på hende. ”som du nok har opdaget er jeg mest tryg ved at have en del lag på.. specielt når lagene har en del cool detaljer!”
Han drillede klukkende og kyssede hende igen, blidt og roligt. ”Og en lille hemmelighed.. jeg samler på sværd, men ved ikke rigtig hvordan man bruger et.” En smule flovt så han væk.

Før han kunne nå at reagere, blev han pludselig smidt ned på skrivebordet og havde det ikke været fordi, at han var ret irriteret over situationen han var i, ville han på en måde have fundet det ret hot, at hun bare smed ham derop og tog hans arme over hovedet. Dog ville han aldrig indrømme det! Med hænderne over hovedet, vrissede han af hende og så den anden vej, men hurtigt op i hendes øjne igen. ”Som om jeg nogensinde vil forsøge at forføre dig, et sømonster der reagere over et latterlig søfolk!”
Okay, han havde ikke nogen anelse om hvad han skulle fornærme hende med, men han følte bare for at gøre noget. ”Og før du ved af det doll face, så tager jeg dit skib fra dig!” Han smilede hånende til hende, lod hendes fornærmelser ryste af ham.

Meningen var ikke at han ville vrisse af hende, men han… Han hadede sig selv. Irriteret himlede han med øjnene og lod som om, at det bestemt ikke irriterede ham at han kom til at vrisse af hende. Dog havde han ikke det at tænke over længe. Pludselig kom Joaquin og Kath ind i billedet, tog akavet heden væk og erstattede den nu med deres egen besynderlighed, da hun pludselig trak Joaquin med ned på værelset.
”Oh, ser man det… den havde jeg ikke lige set komme,” sagde Xander til Rose og så ned på hende, med et kækt og kærligt smil. ”Jeg havde ikke lige set at hun ville reagere sådan.”
Og hvad Joaquin angik, forsøgte han at sige noget til hende, forsvare sig, til hun pressede sine læber imod hans og skubbede ham op af muren. Alle de ord hun sagde varmede ham på en mærkelig måde han ikke ville indrømme. I det hun pressede sig tæt op af ham, fik ham til at lukke øjnene i og kysse hende kort tilbage, før han skubbede hende væk. ”No.. Jeg er ikke bare en erstatning eller hvad fuck det er du laver her..” Han gik hen og satte sig i sengen. ”Jeg prøver at være sur på dig.” ’fornærmet’ så han den anden vej.

Det at han trak bare en smule væk, gav alligevel et lille stik i hende. Så kysset betød intet, hvorfor overraskede det hende? Han havde trods alt smagt af intet andet end alkohol. Hun nåede dog ikke meget langt, før hun følte hans hænder sætte sig mod hendes kinder, hun lod sig selv rive med, inden hun mærkede hans læber imod hendes. De fantastiske bløde læber. Hun klemte sine øjne en smule sammen, mens hun pressede sig selv en smule mod ham. Da han træk væk, fugtede hun sine læber forsigtigt. "Jeg..." Hun pressede hendes krop imod hans, hvor hun kyssede hans øje. "Jeg tror ikke du slipper af med mig igen, ikke efter de ord..." Det blev hvisket lavt, inden hun lagde sin pande imod hans endnu engang.

Evaline krammede sig selv tæt ind til ham. Hans arme var store, han havde brede skuldre, hun følte sig så lille, ikke på den dårlige måde, hun følte bare for at blive i hans arme, de varme blide arme. Hun lagde hovedet en smule på skrå, da han begyndte at kysse hende ned at halsen. "Fa...tastisk..." Lød det lavt fra hende, et klart tegn på at hun ned hans blide læber imod hendes citron hud. Hun så forsigtigt op på ham, da han fjernede hans læber fra hendes hud.
Hun kyssede ham igen, hvor hun kørte sine hænder op på hans kinder, roligt lod hun sig selv presse sig imod hans krop. "Jeg kunne sagtens lære dig det, hvis... du ønsker." Hun kyssede ham igen, hvor hun langsomt trådte frem, for at skubbe ham en smule op af muren. "Hvis det ikke gør noget.... Ville jeg godt... kunne lære dig det." Hun kyssede ham blidt ned af halsen, hvor hun blidt kørte sine hænder op under hans trøje. "Jeg vil enlig gerne se dig, med mindre lag" Hun kyssede ham kort.
Gad vide om han fandt det klamt, men... Come on, hvad havde de behov for at vide om hinanden. Hun var en gammeldags pirat, arbejdede nu anderledes, og ikke nok om det... Ville det så virke underligt, hvis han ikke ønskede. Måske overskred hun hans grænser.

Alex knurrede en smule af Josh. "Du kunne ikke forføre en blind person, selv hvis du ønskede det." Hun adskilte sine læber en smule, før hun valgte at se ned på hans læber. "Pas nu på puppy face... hvis du nogen sinde rør mit skib, smadre jeg dig ikke bare... Jeg skær hver en lever ud af dig.. forstået.." Hun smilte kækt til ham, hvor hun pressede sine læber imod ham. En af de ting hun gjorde sjældent, men var tit kendt som et døds kys. Hun kunne nemt kysse en, men gå i seng med en, var det ligemeget. Hun ønskede bestemt ikke at gøre noget med ham, selvom hans læber enlig var ret så bløde... Vent nej, dette var et klart tegn på at hun ikke havde et problem med at dræbe ham.

Rose hjalp selvfølgelig hurtigt Xander op, da Kath væltede ham. Dog det han sagde, fik hende til at se en smule rundt. "Vent hvad... vil det sige Joaquin er i problemer?" Hun så bekymret op på ham, hvor hun placeret en hånd på hans bryst. Hvad nu hvis Joaquin var i store problemer. "Burde jeg... du ved." Hun så hen imod dem.
Da Joaquin skubbede Kath væk, smilte hun kækt til ham. Gud hvor havde han været kedelig, tænk at hun havde brug for hans ord. Da han satte sig i sengen, gik hun en smule hen imod Joaquin, stod i stedet foran ham. "Jeg undskylder." Hun tog langsomt sin BH af. "Ple-ase... tilgiv mig." Hun gik forsigtigt hen imod ham, smed Bh'en og lod langsomt sine bukser blive knappet op. "Come on..." Hendes stemme var drillende, mens hun lagde en hånd ned på hans bryst, og pressede ham tilbage i sengen. "Jeg mente intet, Xander er knap nok en mand, han er som et lille barn, jeg ønskede bare at få dit kække humør igen." Hun lagde en af hans hænder mod hendes barm, hvor hun blidt pressede sine læber imod hans.

Efter at han havde haft delt de ord med hende, havde ham og Evaline haft det godt lige siden. De havde måske ikke fået snakket voldsomt meget, men der var dog engang hvor hun fik ham til at grine så meget, at han måtte rulle rundt i sengen og tage sig til maven. Det var om noget hun havde oplevet før i tiden, noget han aldrig havde hørt før og han fik stadig et smil på læben ved tanken om det.
Men, nu sad de her og snakkede om hinanden, til deres læber igen begyndte at snakke sammen, imens hun lagde hænderne på hans kinder og pressede sig ind til ham. Blidt hviskede hun noget imod læberne, hvilket fik det til at kilde imod dem og som han skulle til at åbne øjnene, kyssede hun ham igen. Han kyssede hende med glæde igen. Så hun ville altså gerne lære ham at slås med sværd? Det kunne være perfekt.. Da hun gav sig til at kysse ham ned af halsen og igen sagde at hun kunne lære ham det. ”Det vil jeg elske…” stønnede han lavt under de søde kys. I det hænderne kørte under hans trøje, sitrede huden under hendes hænder og da han hørte det hun sagde, rødmede han svagt, men adskilte læberne for at sige noget. Mindre lag? Hvad nu hvis at han ikke var muskuløs nok? Han skubbede sine egen tanker til side og trak trøjen af, for at smide den på jorden ved siden af dem. Selvfølgelig havde han endnu en på, denne gang dog blot en tank top, men det fik ham alligevel til at smile en smule kækt og blidt. Han gjorde nu klar til at tage den trøje af, medmindre det ikke var det hun havde ment selvfølgelig.. Efter den var taget af, kørte han en hånd under hendes trøje og kyssede blidt hendes skuldre.

Hvordan var han endt her? Og endnu vigtigere.. hvorfor i alverden kyssede hun ham!? Lige efter at hun havde troet ham med at tage leveren fra ham. Han spærrede overrasket øjnene op og blev pludselig en smule anspændt. De var bløde hendes læber, men hvad lavede hun!? Han drejede hovedet væk og nu lykkedes det ham at skubbe hende væk. Hurtigt rullede han af bordet og hvis hun væltede ned, ville han se forvirret ned på hende. ”Hvad er det du har gang i?! Du truer mig på livet også kysser du mig?!” forvirret så han rundt og da han fik øje på pistolen var han fristet til at række ud efter den, i stedet lod han hænderne blive hvor de var og sukkede opgivende. Her gned han sine tindinger.. ”Urgh.. hvad er det her sker?”

Kath skulle nok få det betalt, at hun bare sådan væltede ham omkuld, blot fordi hun havde et opgør med møgungen Joaquin. Så da Rose spurgte ind til om Joaquin var i problemer, rystede han blidt på hovedet og lagde en hånd på hendes hoved. ”Nej, afbryd du ikke.. han er okay Rose. Du og jeg.. lad os lave noget sammen!” Før hun kunne nå at sige ham imod, tog han hendes hånd i sin og trak hende ind til sig og så forførende ned på hende. ”Så som… finde ud af hvor dine knapper er.” Han drillede hende, men han ønskede at se en reaktion fra hende.
Joaquin var stadig ikke sikker på hvordan han skulle reagere. Så godt han kunne, ville han bare gerne ignorer det og lade som om, at hun ikke stod foran ham og var ved at smide bh’en, for ikke at sige bukserne! Han rødmede af en grund svagt og da hun blot kom tættere på ham, mærkede han alt i ham sitre. Og det blev ikke bedre af, at hun placerede en af hans hænder på hendes bløde bryst og sagde at hun hellere ville have ham end Xander. I det hun kyssede ham igen, gengældte han det og smed hende ned på sengen. ”Du er tilgivet..” hviskede han drillende imod hendes øre, før han begyndte at køre hænderne videre rundt op hendes krop.
River, der stadig var en smule muggen, kunne nu høre dem og gud, hvor kunne han bruge et par ørepropper! Hvordan kunne kaptajnen undgå at høre dette!? Han sukkede og forsøgte at kigge ind til Yuuka.. mon hun stadig var meget sur på ham?

Hans små blide støn, efter han havde forsøgt at sige nogle ord, fik hende bare til at smile kærligt, under hvert eneste kys. Skønt, hun elskede dette. Hun elskede at han nød dette, og hans små støn. Hun kunne mærke sin egen krop sitre en smule. Dog så snart han trak sine trøjer af, så hun hen mod ham, hvor et drillende smil formede sig på hendes hænder. Så snart han skulle til at tage sine tanktop af, lagde hun hænderne på hans og hjalp glædeligt med at tage den af ham.
Hun følte hans ivrige hænder køre ind under hendes trøje. Dette fik hende dog til at falde lidt ned i sengen, hvor hun hev ham ned over sig. Hun lavede et nydende suk, inden hun trak ham lidt op, for at kysse ham. Hun kørte begge sine ben op på hver hans side, hvor hun kærligt kyssede de blide læber. "I want you." Hviskede hun mellem hans læber, inden hun lod sine hænder køre mod hans bukser, og trak dem en smule ned.

Alex blev hurtigt skubbet væk, hvor hun var tæt på at vælte bag over, men hun fik skam forfæstet. "Tsk." Lød det fra hende, hvor hun lagde sine hænder over kors. Hun smilte bare kækt til ham. Han kunne sige hvad som helst, men hendes folk havde kendt hende fra 10 års alderen, og kendte ganske godt til det faktum af at Alex havde kysset få folk, før hun havde myrdet dem, skubbet dem ud over en klippe... Eller det var kun River og Yuuka der havde set hende gøre det en enkelt gang, Xander havde set hende kysse en person, før hun skød dem ned i et hajfyldt hav. Alle havde set det. Udover Jacob, ikke hvad hun huskede i hvert fald. Kath, havde selv gjort brug af det.
Alex havde ikke opdaget pistolen i nærheden af Josh, eller i hans synsvinkel. "Awww, forvirret... endnu engang har jeg ikke tænkt mig at forklare mig, anyways... Smid buskerne, lad os komme tilbage til arbejdet." Hun skubbede ham væk, hvor hun begyndte at rydde op, fra de ting der var faldet ned på gulvet. Alle de irriterende papir der var faldet mod jorden, kun fordi hun ønskede at true ham mere bestemt. Et suk slap hendes læber, hvor hun kort bed sig i underlæben, mest for at få følelsen væk fra hendes læber, det at hun stadigvæk kunne mærke hans.

Rose stod nu med en hånd på hovedet, hvor hun så blidt op på ham, et lille smil formede sig på hendes læber. Lige til han snakkede om at lave noget med hende, før hun overhovedet nåede at sige noget, havde han taget fat i hendes hånd og trukket hende tæt indtil sig. Hendes hjerte satte sig i halsen på hende, hvor hun kort så op på ham og derefter slugte alt luft. Han ville finde hendes KNAPPER! Hvad betød det lige?! Hun så overrasket op på ham, og hvordan skulle man lige reagere på dette. Hun var alene på dækket med ham, ingen folk omkring dem, Jacob måske, nej vent... De var nede i kahytterne, sammen med alle andre, hvor Josh og Alex var inde i sin egen kahyt! Ville de overhovedet høre hende skrige?! Hun så kort op på ham, hvor hun valgte at fake en besvimelse. Hvis han så ville gøre noget, mod hendes bevidstløse krop, ville hun nemt kunne sparke ham væk også måske komme væk fra ham.
Hendes hjerte slog enormt hurtigt, det virkede så underligt. Hun panikkede og lå nu underligt på gulvet, eller i hans arme, hvis han havde grebet hende. Men stadigvæk!
Kath derimod kom hurtigt op på toppen af Joaquin, ja ja, han ønskede ikke at være sammen med hende, fordi han var sur på hende. Men han kunne ikke modstå dette, det at hun stod forholdsvis nøgen foran ham. Hun kyssede ham dybt, og i det øjeblik han vende hende om på ryggen, og nu var øverst, kyssede hun ham bare dybere. "fantastisk." sukkede hun i hans øre, hvor hun pressede sit underliv imod hans.
Det at Joaquin og Kath pludselig var ret højlydte, gjorde det svært for hende at være sur på ham. Hun bed sig kort i underlæben. Var han måske stadigvæk sur på hende, hun kunne ikke rigtig koncentrere sig. Hvilket gjorde at hun så småt var begyndt at smide tøjet, hun havde brug for noget andet, bare hendes nattøj. De små shorts, og det lidt blødere korset. Da det var meget rarere at gå rundt i, dog så snart hun var kommet af med det meste, så hun mod et af de spejle hun havde til at hænge ned fra loftet, hendes hånd kørte over det dybe ar hun havde på siden. Roligt lagde hun sin anden hånd på det, hvor hun derefter lagde begge hænder på det, for at dække det. Det var hædseligt, sure, hun havde nogle ar her og der, men ikke så dybe.. Dette var i hvert fald noget der ødelagde hendes ego... Hvis hun nogen sinde havde et... var det væk. Hun sukkede dybt, før hun valgte at sætte sig ned og rode i sin kiste.

De havde haft kysset sammen før på samme måde, men denne gang var der noget helt anderledes over kyssene. Han ville ikke holde sig tilbage denne gang. Der ville intet ske hvis han bare ønskede at glemme alt andet end Evaline. I det hun lagde sig ned, kyssede han hende hårdt og lod den ene hånd trække hendes trøje af, imens den anden havde ladet sig forsvinde ind i hendes mørkebrune lokker. Så snart han mærkede benene om sin hofte, samt hørte hendes hvisken, begyndte hjertet at hamre kraftigere end nogensinde. Når det havde lykkedes hende, at trække bukserne af ham, ville han presse sig imod hende og nu lade sig fokusere på alt det tøj hun nu måtte bære. Han var sikker på at hvor dette end måtte føre hen, så ville det helt sikkert ende et godt sted. Så snart den nøgne krop var under ham, spildte han ikke tiden med at udforske den bløde hud og kysse hendes læber, for at kvæle sine nydende suk en smule. Og alt den kradsen på hans ryg… var en overraskende stor nydelse.

Ligesom hende, bed han sig i læben og forsøgte at fjerne følelsen af hendes. Nu stod han bar her, i bar overkrop og anede ikke om han bare skulle gøre hvad hun sagde eller stritte imod endnu engang. Han sukkede og begyndte at smide bukserne, hvor han derefter stillede sig hen der hvor han havde stået før. Uden at sige så meget mere, stod han med benene spredt og ventede egentlig bare på at hun gik hen til ham og målte benene også. Bare tanken om, at det sikkert var for en slavehandler de ville møde i næste by, fik ham til at lukke øjnene i og tage en dyb indånding. Måske det var muligt at komme væk fra den slavehandler? Gad vide om hans familie var okay? Kort så han ned på Alex. Gad vide hvad der var sket med hendes familie?

Igennem sit unge liv som scorekarl, havde han aldrig og han mente aldrig, oplevet at nogen besvimmet foran ham og nu hang og dinglede som en anden kluddedukke. Det var ikke første gang han brugte den scorereplik! Så hvorfor i alverden gik denne tøs hen og besvimmet?
Forsigtigt løftede han hende op i sine arme og stirrede på hende. ”Rose?” hviskede han forvirret. ”Er du uskadt? Jeg drillede dig…come on..” Så godt han nu kunne, satte han sig ned, stadig med hende i sin favn og skød. ”Jeg vil aldrig røre dig imod din vilje, jeg ville bare se din reaktion skøre tøs..” Det kom ud som en underlig lille hvisken.
River sukkede og lod sig falde bagover i sengen. Det at han lige havde spottet hende i at skifte tøj, gjorde det ikke nemt for ham, at blive ved med at være sur på hende. Specielt da han så den måde hun betragtede arret på, fik han en dårlig smag i munden og pludselig tog han sig selv i, at rejse sig op og gå ind til hende, hvor han trak gardinet for. ”Hør her… jeg elsker dig okay? Lige meget hvad du går i.”
Som et utilfredst barn, så han væk med armene lagt på kors og en lille sjov truttende mund.

Hun ønskede sjovt nok ikke at stoppe, hun ønskede at have ham i sin farm, hvor hun på samme tid bare følte for at rive tøjet af ham, som at overtage hans krop. Gøre ham til hendes, hun bed ham blidt i læben, inden hun lod neglene glide lidt op af hans ryg, og kyssede ham mere intimt. Hun lod sine læber presse sig imod hans, mens hun lod sit underliv presse sig imod hans.
Hun kunne høre hans hjerte slå afsted, mens hun på samme tid kunne føle sit eget der nærmest forsøgte at springe ud af brystet på hende. Skete det virkelig, burde hun være bange, måske hun burde være mere forsigtigt. Hvis hun gjorde dette, ville det ikke kunne laves om. På den anden side, kunne hun ikke helt lade vær med at have den lille stemme, der konstant sagde at det var ok, og at det nok skulle gå. Hun lod ham skam fjerne hendes klæder, hvor hun nød hvert et kys, og kælende berøring han gav hende. Dog var hun knap så kælende mod hans, hun kradsede ham, bed ham og kyssede ham kun få gange. Hun stønnede tit, og var aldelses ikke lav, hun var højlydt, og skubbede tit til hans arme, for at trække ham mere ned over sig. Hun var måske lidt svær at finde ud af i sengen, men derimod også meget vild.

Da Josh endelig begyndte at gøre som hun sagde, smilte hun kækt til ham, før hun valgte at samle sit målebånd op igen. Roligt gik hun mod ham, og begyndte at måle ham omkring låret, hoften igen og længden på hans ben. Hun fjernede sine hænder en smule, hvor hun sukkede ud. "godt så." Hun satte sig ved skrive bordet igen, hvor hun atter måtte lede rundt efter sine papir. Hun skrev derefter alting ned, hvor hendes øjne kort så op på ham. "Nu skal du ikke frygte for dit liv, din mor er villig til at betale dyre domme for dig." Hun hev en flaske rum op, hvor hun satte den på bordet. "Sæt dig gerne ned og drik lidt." Hun tog selv en tår af flasken, inden hun skrev videre. Roligt begyndte hun at tegne en skitse af en krop.

Rose vågnede op, næsten med det samme, hvor hun lagde en hånd på hans skulder. "Undskyld... Jeg panikkede, og ønskede ikke at gå til vold... Så... Jeg tænkte at det var nemmest at overraske dig..." Hun smilte forsigtigt til ham. "Jeg vidste ikke om meningen var at den skulle misforståes, da jeg ikke rigtig har knapper i mit tøj... har jeg." Hun så lidt ned af sig selv, hvor hun forsigtigt så op på ham. "Undskyld hvis jeg overraskede dig, jeg... du overraskede mig, er du ok? Jeg... Ikke at jeg ikke er smigeret, hvis du mente det, da du ikke ønsker at være sammen med en som Kath, og hun er virkelig smuk." Hun så kort mod døren. "Så det er vel meget rart, men hvis du bare drillede, forstår jeg det meget bedre..." Hun smilte en smule undskyldende.
Yuuka nåede lige at få samlet sit nattøj op, da River pludselig stod i åbningen, han havde trukket gardinet der adskilte hendes værelse fra de andre. Hun løftede trøjen op, for at dække sin overkrop, mens hun så sig over skulderen.
"R-River..." Lød det lavt fra hende, som en lille hvisken. Hun rejste sig forsigtigt op fra gulvet, hvor hun lod den ene hånd holde trøjen oppe. Hun ønskede ikke helt at en af de andre skulle gå forbi stedet også se hende kun iført underbukser. Hun lagde sin anden hånd på hans overarm. "Og alligevel bliver du sur når jeg går i noget kedeligt tøj." Lød det drillende fra hende, inden hun kyssede hans arm. "Jeg elsker dig... Og mit tøj betyder ikke så meget for mig, som jeg måske får det til at følelse som om... Jeg ved bare at du også går en smule op i hvad jeg går i..." Hun lagde sin ene hånd på hans kind og fik ham til at se på hende. "Jeg tror bare jeg har mere eller mindre lyst til at straffe dig, når du ødelægge mit tøj... Men... For at være ærlig, har jeg ikke så meget tøj mere, jeg havde to kjoler og nu har jeg den jeg havde på, den grimme og en pæn samt mit nattøj... Så... Det vare ikke langtid før jeg ikke har noget tøj overhovedet." Hun klukkede lidt af sine ord. "Ikke at jeg ikke elsker når du ødelægger mit tøj, men... jeg har ikke så meget, jeg håber snart vi kommer i land igen... bare så jeg kan få noget nyt." Lød det lavt fra hende, inden hun sukkede dybt, hun vende ham derefter ryggen, for at tage sin trøje på, hvor hun forsigtigt samlede et af de lidt mere løse korsetter op. Hun gik seriøst altid rundt i et korset.

Efter det sidste stød og suk, lagde han sig ved siden af hende og mærkede nu virkelig hvordan hele hans krop rystede. Han pustede svagt ud og kiggede op i loftet. Et tyndt lag af sved gled ned af hans overkrop og håret havde mistet sin pjuskede volumen. Han lagde sig om på siden og smilede nu blidt til hende, hvor han her lod en hånd lægge sig på den bløde kind. Nydelsen havde gjort, at han fuldstændig havde glemt at tænke over om de havde været alt for højlydte. Mon de andre havde hørt dem? Mon de andre var nede i kahytterne i det hele taget.
Blidt klukkede han for sig selv og lagde sig igen om på ryggen, for at se op i loftet med et drømmende blik i sine blå øjne. Han havde ikke prøvet noget lignende før! Og nu lå han bare, uden ord og vidste ikke om han skulle starte en samtale, derfor så han bare op i loftet og fortsatte med sine dybe vejrtrækninger.

Han stod nu bare stille, sagde ikke et ord og spændte ellers i musklerne når hun bad ham om det. På både forside og bagside af hans skinneben, ville hun se resultaterne fra de patroner hun havde fyret igennem dem. Hver gang hun strejfede dem, rystede han svagt, men sagde stadig intet og først da hun snakkede til ham, pustede han ud. Da hun tilbød ham et sted og sidde, samt noget at drikke, gik han hen imod bordet og snuppede romflasken. Derefter satte han sig i den bløde seng og gav sig til at drikke af den. Engang imellem så han hen imod hende, men i det sekund hun ville se hen imod ham, ville hans øjne med det samme lande på gulvet igen. ”Din familie… hvad er der blevet af dem?” Han besluttede sig for at stilheden blev for akavet. Desuden, ville han gerne lære mere om hende. Også selvom det nok var en smule… besynderligt. Hvorfor skulle han ønske at vide mere om en pirat, der havde taget ham fra hus og familie, blot for at sælge ham? Han så ikke op på hende. Fortsat sad han bare på sengen med rom flasken i sin ene hånd.

Hun snakkede en smule en for meget, bortforklarede sig og spurgte endda ind til om han pludselig var okay. Blidt rystede han på hovedet og pustede en af sine sorte lokker fra panden. ”Jeg gjorde det for at teste hvordan du reagerede… jeg finder dig skam smuk at se på, men jeg vil aldrig røre dig imod din vilje.” Han rejste sig op og strakte den lange overkrop. ”Du panikker… det var en interessant i agtelse jeg fik ud af det og faktummet af at du tror jeg vil voldtage dig.” Hurtigt rettede han på sin jakke og besluttede sig for at gå op til roret. Nu når kaptajnen sjælendt kom ud, måtte han være den der styrede det hele… Han kedede sig. Der skete ikke noget og han manglede søde kærtegn. En dejlig kvinde at holde om. Han smilede kækt ved sin tankegang.
River kunne ikke rigtig se problemet i, at hun havde mistet sit andet tøj, for ham var det bare tøj og man kunne altid skaffe sig noget nyt. Hvilket var det der fik ham til, at gå hen og sætte sig på sengen og lade sig falde bagover.
”Jeg køber bare to nye til dig, som et undskyld,” sagde han og lukkede øjnene i, hænderne bag hoved, med et afslappet udtryk over sig. ”Men, du må sku indrømme at det svært at få de kjoler af… men, jeg skal nok lade være med at ødelægge dem mere. Nogen dage må jeg bare lade dig beholde kjolen på.”
Nu skulle problemet ikke gøres større end det var.

Det hele blev afsluttet, hun lod et suk slappe sine læber, inden hun lod en hånd glide ned af hans bryst, mens han forsigtigt lagde sig ved hendes side. Hun forblev dog på sin ryg, lige til hun følte hans hånd lægge sig på hendes kind. Hun svede, hendes har var blevet pjusket og havde dannet en del knuder. Hun vende sig om på siden, mest for at se mod ham, et kærligt smil formede sig på hendes læber. Han var også svedig, hans hud skinnede nærmest foran hende. Det var underholdende og rart at se, hun havde også fået ham til se svede, hvilket vel betød at hun havde været god.
Han klukkede blidt, inden han vende sig om igen, dette gav hende en lidt underlig følelse. Hvorfor grinte han, var der nogle grundt til hans latter? Så hun sjov ud, måske hun så mærkelig ud... Eller grinte han, over at dette intet betød? Hun kørte en hånd igennem sit hår, inden hun hev dynen en smule op. Nej, det betød sikkert intet, de havde trods alt haft noget i længere tid, så det betød vel noget.
Forsigtigt så hun mod ham igen, inden hun opdagede det lidt kære glint i hans øjne, den måde de lyste op. Bare det skær, fik hende til at glemme hvad hun havde tænkt over. Et smalt smil formede sig atter igen på de blide læber, hun rykkede sig forsigtigt tættere på ham, tog fat i hans arm og lagde den under hende, så hun kunne ligge sit hoved på hans skulder, og have hans arm en smule omkring sig. Hun lod sin hånd nusse hans solarpleksus, mens hun smilte for sig selv. Dette var underholdene, rart og specielt fantastisk - At hun havde forladt baggrunden som pirat, og nu var tilbage som pirat... Eller, hun ville ikke have noget imod at blive en pirat, hvis bare hun var sammen med Jacob.

De skud sår han havde givet ham, var blevet til to grimme ar. De så også forholdsvise nye ud, hvilket betød at hans muskler sikkert ikke var healet helt. Bare tanken om det, gav hende en dårlig smag i munden, hvor hun forsigtigt tog sig til benet, hvor de sidste pirater havde skudt hende. Et suk slap hendes læber, inden hun satte sig ned og tilbød ham at han kunne sidde ned og slappe af. Hun fulgte ham kort, da han tog hele flasken og satte sig på hendes seng. Hun mente nu at han kunne få et glas og en smule af det, ikke det hele. Men på den anden side, havde han vel lov til at drikke lidt, især nu hvor hun havde alle hans mål.
Hun forsatte med at skrive, så kort mod ham, dog kun enkelte gange. Hun sukkede kort, da han fik taget modet til sig og sagde det højt. "Ingen ide." lød det kort og kontant fra hende, hvor hun løftede et andet papir op, og så ned på et der stadigvæk lå på bordet. Hun rykkede derefter på sit blæk, og rodede lidt rundt i en skuffe. "Jeg har boet på gaden, i længere tid end man lige skulle tro. Men jeg er ret sikker på at jeg myrdede min far." Det hele blev sagt, som var det intet for hende. Hun så ikke engang på ham, hun forsatte bare med at skrive på papiret.

Rose så forsigtigt op på ham, da han rejste sig op. "Oh." Lød det lavt fra hende, hvor hun lod en hånd glide op af sin arm. Dette var underligt, en smule akavet og pinligt. Hun anede ikke om hun burde sige undskyld, eller noget andet. "Jeg... Det var mere, frygten for at det ville ske... Jeg.. undskyld." Hun rejste sig forsigtigt op, hvor hun roligt gik op til roret sammen med ham. "Uhmm... Undskyld, jeg er bare panikker og reagere lidt forskelligt, på ting..." Hun lænede sig op af gelænderet, for at se på ham, mens han styrte skibet.
"Såå~ Hvordan ende du ud som pirat, blev du født ind i dette? Eller." Yup, hun ønskede at skifte emne, og håbede lidt på at dette kunne gøre det. Hun anede hellere ikke om de alle sammen havde familie som pirater, og derfor var endt sådan her, det kunne da sagtens være at de bare havde fået sit eget skib, som da hendes far fik en hest af deres bedsteforældre. Hun smilte forsigtigt af ham.
Yuuka fulgte ham forsigtigt, da han gik ind på værelset. Hun trak forhænget for igen, for at de andre ikke kunne se hende, inden hun tog en hvid trøje på. Roligt gik hun hen imod ham, hvor hun kort kyssede hans pande. "Du behøver ikke købe tøj til mig, udover det, tror jeg bare du ville vælge noget totalt upassende tøj..." Det sidste blev sagt meget lavt, inden hun satte sit venstre knæ på hans højre side, og det højre på hans venstre, så hun sad i hans skød, med et knæ på hver side af ham. Hun trak lidt op i hans trøje, for at rette lidt på den, inden hun kyssede ham kort.
"Jeg lidt enig, men ikke meget. Man kan altid bare presse korsettet lidt sammen, på den måde åbner den sig lidt af sig selv." Hun kyssede hans pande kort, hvor hun lod hænderne køre over hans skulder og lod dem ramme hinanden, for at holde lidt omkring ham. "Men at lade kjolen blive på, ville altid være en ide, også ret frækt..." Hun rødmede lidt efter sine ord, inden hun kyssede ham igen. "anyways... Undskyld, over at jeg blev så sur... Men efter vores første angreb, ødelagde piraterne min kjole, samt korset, og du har ødelagt to, samt at der er nogle få jeg er vokset ud af." Ikke at hun havde taget på, mens hendes barm var vokset en smule, og hun havde fået lidt større hofter... Hvilket gjorde at hun ikke kunne lukke det øverste af sin kjole, og enkelte gange ikke kunne trække den over hovedet.

Det varede ikke så længe, før han faldt hen i en rolig søvn og måtte lade Evaline lægge der i sine arme, nøgen. Ikke at det var en dårlig ting, det var rent faktisk ret… fantastisk . Hun duftede vidunderligt, slet ikke af sved og hendes vejtrækning var så rolig. Hvis bare han kunne lade hende lægge der, hele livet og ikke tænke på hvad de andre mon ville sige til at han lå her med hende. På den anden side, hvad havde de at sige til det. Med den tanke på sinde, lagde han sig til at sove og klemte hende en sidste gang mere ind til sig, bare for at tjekke om hun var ægte og i favnen på ham.

Hvordan kunne det være, at han ikke får så langtid siden, sagtens kunne have en stille og rolig samtale med hende, men nu sad hun og svarede ham koldt, for ikke at sige at de havde truet hinanden på livet, blot for nogle minutter siden. Han løftede på skuldrene og tog endnu en sip af flasken. Hvornår havde alkohol smagt så godt? Først nu gentog han hendes ord inde i hovedet, havde hun slået hendes far ihjel?
Overrasket så han hen på hende. ”Hvordan kan du være sikker på at du slog ham ihjel?” Han rejste sig op og gik hen imod hende, for at stille flasken på skrivebordet igen. ”Ikke at jeg ikke tror på en uhyggelig, bestemt og stædig pirat som dig… ikke kunne finde på det.” Der var noget drillende over hans stemme.

Igen blev han ved med at undskylde, selv om det nok var ham der burde undskylde over sine pludselig ord, men hey… nu fandt han da ud hvordan hun havde det med ham og det var ikke kønt! Men, nu kom sagen ind på noget andet, hvilket fik ham en smule lettet. Han kunne ligeså godt få sig en snak med hende, nu når hun endelig var begyndt at falde en smule til ro igen efter Alexs angreb. ”Jeg blev ikke født. Tvært imod blev jeg født af en kvinde, der skred fra mig da jeg var fire og siden da har jeg klaret mig på gaden, hvor jeg engang imellem stødte på Alex, som altid reddede mig fra bøller.. lad os bare sige jeg tit kæmpede for mad.. imod ALLE.” Der var en bestemt glød over ham, imens han snakkede om sin barndom med Alex og de andre. Han undlod intet og fjernede ikke smilet, de var en familie, også selvom de ikke altid ville indrømme det, så elskede de hinanden.
Da hun sagde at han nok bare ville købe noget upassende tøj, fik han et drillende smil på. ”Oh yeah.. jeg kan allerede se alle de upassende outfits jeg kan give dig.” Med et drømmende blik i sine øjne, så han væk, til hun satte sig ovenpå ham og kyssede ham blidt, hvilket blev gengældt.
De næste ord, fik ham til at kysse hende igen og lægge sin pande imod hendes. ”Du skal ikke undskylde. Det ude af verden og lad os nu snakke om elefanten i rummet… det er ret akavet at man kan høre hele to forskellige par have sex.. ikke sandt?” Drillende kiggede han op på hende, imens han satte sig op.

Det var fantastisk at ligge sammen med Jacob, hun indåndede hans duft. Han lugtede skam ikke af sved, han duftede mere sød. Hun kyssede kort hans kind, mens hun lå tæt indtil ham. Dog var hun lysvågen, hun kunne ikke sove, hun lyttede bare til hans vejrtrækning og varme hjerteslag. Hun smilte i det øjeblik hans øjne forsvandt omme bag hans øjenlåg. Hun nussede blidt hans bryst, inden hun lagde sig tættere op af ham. Han var sød når han sov, han var i det hele taget bare sød. Hun kyssede hans kind igen, mens han sov. Hun kunne sagtens ligge her hele dagen, bare se på ham mens han sov, eller bare kysse hans bløde kinder igen og igen.

Alex sukkede dybt, da han forsatte samtalen med hende. "Jeg ved det ikke, da jeg var 9 år, stak jeg ham ned og løb hurtigt væk, jeg har ikke set dem siden... Udover det så er jeg opvokset på gaden, og fandt mine arbejdere der... Så.. Er samtalen slut." Hun så kort på flasken, inden hun tog den og tog nogle få slurke af den. "Eller denne samtale kun lige begyndt?" Hendes stemme var en smule kæk, inden hun så den anden vej. "Hør, hvis dette er et håb om at du bedre kan lide mig, og du derfor snakker med mig... Så husk, jeg har skudt dig i benene, jeg er en pirat og jeg har myrdet folk for øjnene af dig... Jeg finder mord sjov, og finder det endnu sjovere når folk skriger..." Hun rejste sig pludselig op. "Men hvis du har lyst til at høre min livs historie så, fine with me." Hun tog flasken og gik hen til sengen, for at sætte sig.
Her tog hun en tår eller to. "Jeg boede alene på gaden, til jeg fylde 10 år, hvor jeg efter hånden havde vænnet mig til at bo der, her mødte jeg først og fremmest Jacob... En lille lømmel, der var forholdsvis god til at stjæle fra folks lommer, hvis jeg skal være ærlig lærte han mig hvordan man kom hurtigt væk fra situationerne, han lærte mig hvordan jeg sprang rundt på bygninger, og landede ordentligt så jeg ikke kom tilskade." Hun tog endnu en tår, mens et kærligt smil var formet på hendes kinder.
"Vi snakkede godt sammen allerede med det samme, jeg havde hjulpet ham ud af en knibe, ved at headbuttede en person, da han fangede Jacob i hans gerning." Hun klukkede af sine ord, mens hun så op i loftet. Hun havde enlig aldrig snakket med nogle om hvordan hun mødte de forskellige, ikke engang de andre, de havde måske ikke helt tænkt over det... Kath vidste hvordan hun havde mødt alle, da de var små, var Kath helt klart Alexs bedste veninde. Ændringer i livet, gjorde det sjovt nok hårdere.
"Jeg løb så kun rundt med Jacob, om aften.. Da jeg havde brug for aftensmad, så vi endte med at lave en plan og tegninger, over hvor vi skulle mødes, for at spise sammen, og stjæle nogle ting. Først da Jacob blev tævet igennem af nogle andre hjemløse, godt nok voksne, var det der jeg for første gang kom ordentligt op at slås, og der jeg for første gang brækkede armen på en person... Han var meget splejset, med runde fyldige kinder, da han var lille... Han er sjovt nok vokset op til at blive en fin mand nu." Hun rakte Josh flasken."Hvis du ønsker at vide mere, er du nødtil at lede efter en ny flaske." Hun rystede flasken, for at vise at den allerede var tømt.

Rose lyttede ivrigt til hans ord, hvad kunne hun sige. Han virkede så oprigtig, det virkede næsten underligt, den måde han bare smilte på. Gad vide om han var vild med Alex, af en underlig grund, gjorde det hende en smule nervøs. Hun så kort ned i gulvet, og derefter op på ham igen, med et simpelt smil på sine læber. Hun afbrød ham bestemt ikke, hans barndom havde været hård, meget hård og han havde trods alt ikke været særlig gammel, det at Alex havde været der for ham, var et rent held, han kunne havde haft problemer. Han var meget heldig. "Er du... Vild med Alex?" Det kom meget forsigtigt ud af munden på hende, og efter kort tid, kunne hun mærke en underlig smag i munden. "Undskyld, det var ikke for at snage... Du virker bare så glad, når du snakker om hende, eller nævner hendes navn." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun kørte en tot af det gyldne blonde hår om bag øret.
Yuuka gav River et kort smølfespark på panden, da han valgte at lave et drømmende blik, omkring tøjet. "Fint, så lad os lave en deal... Du må vælge et enkelt sæt, som du selv køber... Men til gengæld, tager jeg det på når du beder om det, og du bestemmer selv om du vil ødelægge det eller ej... hva siger du." Hun kyssede ham kort, hvor deres pander lagde sig blidt imod hinandens.
Elefanter? Hun så en smule underligt på ham, da han pludselig fik sagt det sidste. Hun skubbede drillende til ham. "Seriøst, Jeg tænkte det samme... Selvom jeg forsøgte at holde det ude af mine tanker... det er lidt underligt at være her nede, når de er så højlydte... Men hvem er de to, den ene er Kath og Joaquin..." Hun så kort tilbage. "Men hvem er de andre." Hun smilte drillende, inden hun så ned på River igen, hvor hun kyssede ham endnu engang. "Har jeg nogen sinde sagt, at du har utrolig bløde læber." Det blev sagt en smule lavt, dog med den varmeste undertone hun kunne lukke ud. "Måske det er Xander og Rose... Kunne ske, de sover trods alt sammen for tiden." Hun nussede Rivers kind, inden hun kyssede den anden kind. "Hvad fik dig enlig til at gå herind og sige undskyld?" Det undrede hende altså lidt, han plejede så sjældent at gå ind og sige undskyld. Især når han mente at han intet havde gjort galt.

Da hun spurgte om samtalen var slut, skulle han lige til at sige fiiiint, indtil hun afbrød ham og snakkede om alle de forfærdelige ting han burde lægge mærke til og ikke forsøge at spørge ind til hende. Alle de ting hun sagde, fik det til at vende sig i ham og han frygtede nærmest at hun kunne finde på at tage pistolen og skyde ham igen, blot fordi hun nævnte lyden af skrig var sjovt. Han stod lidt mundlam og fik stadig ikke et ord indført, da hun nu pludselig gerne ville snakke med ham og fortælle om sig selv. Da hun tog flasken og satte sig på sengen, så han nysgerrigt efter hende og satte sig ellers i hendes skrivebords stol. Af en grund fik alt det hun fortalte ham, til at smile og sætte hovedet på skrå. Han havde faktisk ikke hørt hende med så meget glæde i stemmen før. Og var det et kærligt smil han kunne se der? I det hun sagde, at han kunne hente en ny flaske, så han kunne vide mere, fik ham til at klukke lavt og ellers rejse sig op for at finde den nye flaske. Han burde ikke være sådan overfor hende, som hun selv lige sagde, så nød hun at slå folk ihjel. Men, han tog stadig sig selv i at gå hen og hente flasken til hende, for derefter at række den til hende. ”Så, hvordan mødte du de andre? Og hvordan blev du overhovedet kaptajn? Det er jo ikke nemt for en kvinde at blive til en kaptajn..”
Hvor var hans hoved lige nu? Han havde fuldkommet glemt, at han blot stod i boxers foran hende og igen alle de forfærdelige ting hun havde gjort. Af en grund ville han bare vide mere om hende.

Gode minder, gode minder og der var kun flere på vej. Nok kunne det blive kedeligt engang imellem, men han var sikker på at tingene nok skulle gå hen og blive spændende igen. Og nu, hvor han havde en underholdende slave som Rose, der spurgte ind til om han var vild med Alex?
Det fik ham til at dreje hovedet og smile forvirret, samt en smule kækt til hende. ”Jeg er ikke vild med hende.. Jeg har bare så mange minder med hende. Hun er som en søster.. Hvorfor? Jaloux?” Drillende lænede han sig op af roret og havde nær gledet ned af det, hvis ikke han hurtig havde fået styr på sine bevægelser igen. Hurtigt rettede han sig op igen, som var intet hændt og her smilede han bare kækt igen. ”Jeg mener… du virker jaloux.. er man ved at falde for mig?”
River var mere end henrykt over at høre, at han kunne få lov til at vælge et outfit og han kunne endda også vælge hvornår hun skulle have det på. Smilet på læberne blev blot større og større. ”Jeg siger at det er en deal min elskede Yuuka, der kommer til at se så godt ud i det outfit.” han kyssede hende igen.
Og nu når de begge havde erkendt, at det var underligt at kunne høre andre hygge sig, stillede hun rent faktisk et godt spørgsmål. Hvem var de andre to? Hendes drillende smil fik ham til at smile drillende til hende igen. ”Måske det er dem ja.. Xander ender altid med at få kvinden under sin vinge.” Kommentaren om hans læber, fik ham til at kysse hende igen og lægge en hånd på hendes kind. ”I så fald, må du gerne sige det oftere.”
Det var nu rart bare at lægge der med hende, så da han skulle til at forklare hende, hvorfor han kom ind og sagde undskyld? Han klukkede svagt. ”Lad os bare sige, at jeg så dig skifte tøj og tænkte med det samme, at det der… kunne jeg ikke blive ved med at være vred på.” Drillende blinkede han til hende.

Han ønskede virkelig at høre mere omkring dette, ikke at det gjorde hende noget helt vildt. Han havde hentet hende en ny flaske, og spurgte også indtil mere. Hun løftede på det ene øjenbryn, da hun trods alt ikke helt regnede med at han overhovedet, ønskede at vide noget som helst om hende. Dog smilte hun bare drillende til ham. "Jamen... " Hun tog fat i flasken og åbnede den endnu engang. "Sjov historie..." Lød det drillende fra hende, inden hun tog en stor slurk af flasken.
"Jeg mødte som sagt først Jacob, vi endte med at bo i en stor kasse sammen, sov tæt hver aften, i håb om at holde os varme. Godt nok sov vi sammen, men hver eneste morgen var vi adskilt, enten smuttede jeg tideligt, ellers smuttede han før jeg vågnede. Uanset hvad, mødtes vi altid bare der, to uger eller flere, kan ikke helt huske det. Men vi endte sjovt nok med at møde Kath... Hun var en af de mindste, så lav og uskyldig. Hun havde en søster engang... Men før vi nåede... NEj vent, jeg mødte River og Yuuka først! DEt rigtig." Hun satte sig lidt tilbage og tog endnu en tår.
"Yuuka og River var enlig meget kønne som børn, Yuuka havde kort hår dengang, for ikke at snakke om River, der havde alt for langt hår. Jeg ved Yuuka bandt hans hår op i en knold en enkelt gang." Hun klukkede lidt over, det tidligere billede af River dengang, han lignede virkelig en kvinde. Hun adskilte kort sine læber, inden hun tog endnu en tår. "Jeg snakkede knap nok så meget med River, da han altid bare knurrede af alt. Enkelte gange tog han ikke imod noget som helst, Jeg tror River var 10 år dengang, og yuuka var kun 8-9 år, svært at huske." Hun viftede kort med hånden. "Jeg mødte dem fordi River var syg, kastede op over alt, og Yuuka konstant forsøgte at holde hans hår og nussede omkring ham, mens de sad ved et gadehjørne." Hun rakte ham kort flasken. "Jeg gav dem mad indtil han fik det bedre, ikke sund og nærende mad, men han fik det meget bedre efter en uges tid.. Ud over det, så blev vi først rigtige venner, efter 5 til 6 år efter" Tænk at hun snakkede og snakkede så meget, det var underligt. Men igen, meget sjovt.
"Vi endte sjovt nok også med at sove sammen, men Jacob var virkelig ikke til at sætte en stopper for, han forsvandt konstant.. River fik kort en kæreste, og irriterede af en grund Yuuka med det, hun gjorde dog ikke noget dumt... Ud over at hun fandt det som et tegn på at hun havde brug for at tænke over noget andet, så hun begyndte at stjæle andet end bare mad, hun stjal pludselig tøj fra butikker, mad, smykker, punge, penge, alt... En enkelt gang tog hun en sko... ikke to, kun en... Dog, en af dagene blev hun snuppet af en af mændene, da hun tog hans pung. Han greb hendes arm, og hev hende tæt op af sig." Hun tog en lang slurk, Dette krævede en ordentlig slurk, så hun kunne snakke om det.
"Hun prøvede at hive sig fri, og endte sjovt nok nøgen på fortovet, dog skete der ikke andet, end at han fik det meste af tøjet af hende, mens hans venner holde hende nede. Hun skreg og pev enlig en del, men ingen af de forbi passerende gjorde noget. Lige til River sprang ind og forsøgte at slås med 3 fyre på omkring 30 årr, mens han selv var 16 højest... Det gik knap så godt... Men her var det første gang jeg slog ihjel... Skar halsen over på den ene, slog tænderne ind på en af dem, som røg galt i halsen på ham, hvilket gjorde at han blev kvalt... den anden brækkede jeg nakken på... Jeg vidste ikke at det var så nemt at myrde, men det var knap så slemt... Som jeg havde troet... Siden slog River op med sin kæreste, og Yuuka holde sig meget tættere på River, og vi alle kunne enlig ikke lide at være alene efter det, Jacob var også omkring os, vi stod konstant sammen, gik sammen. Jeg holde hovedet koldt, fandt andre steder at være, hvilket nok gjorde mig til en af de større i gruppen." Hun smilte af ham, og hvis han havde taget flasken, tog hun den derefter tilbage, for at drikke mere.
"Her efter mødte jeg Kath, hvor du ved... Omkring hendes søster, hun var så kær. Hendes søster var stille, boede sammen med deres far, hvor vi konstant mødte dem... Nej vent! Jeg mødte Xander to dage før. Kath..." Hun smilte drillende til ham. "Xander mødte jeg fordi han havde stjålet mad, meget åbent... Han var knap så klog, dont tell him i said that." Hun blinkede kort til ham, og drak kort igen... Gud hvor var dette god rom, hun kunne allerede mærke varmen sitre i hende, og svimmelheden være over hende, som en sort sky. "Han blev jagtet, og jeg kom sjovt nok som hans heltinde... Hvor jeg endte med at smadre de fleste af dem, mig og Jacob trænede en del, så jeg vidste en del, og før det havde jeg også lært at slås forholdsvis meget... Jeg ret så stærk, som du nok allerede ved.... Anyways, Jeg reddede hans lille røv, og jeg fik til sidst en rigtig god ven, der altid var ved min side og passede på mig... Og mig der beskyttede ham." Hendes stemme var blid, meget kærlig. Lige til hun fik tømt flasken igen. "Jeg har vidst brug for en n... ny.." Hun rakte ham flasken, og faldt ellers om på sengen, hvor hun så op på ham og klukkede lavt.

Som en søster? Hun smilte lidt ved hans ordvalg, det var rart at han bare kunne sige det på den måde... Selvom det virkede lidt som om, han havde andre ting i hovedet, og en søster... Blev man aldrig bare lidt forelsket i en person? Hun smilte varmt til ham. "J-Jaloux?" Hun rødmede kort, inden hun så den anden vej. "Jeg ikke jalou... hehe." Hun begyndte at grine lidt over hans akavet måde, sådan at falde lidt hen over roret. Han forsøgte vel at være cool, og endte med at se lidt fjollet ud.
"Jeg falder ikke for nogle eller noget, med mindre jeg glider eller ved et uheld." Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun lagde hovedet blidt på skrå. "Jeg blev... det virkede bare som om du var mere end glad for hende." Hun så kort ned af ham, hvorfor følte hun sig så underlig lige nu?
Yuuka kyssede ham igen, hvor hun blidt lukkede øjnene igen. Hun lagde begge hænder på hans kinder, mens hun kyssede ham indåndede hun skam også hans blide duft kort. "Jeg vil glæde mig til at tage det på, også hvis det var forfærdeligt sjofelt." Hun kyssede kort hans nakke.
"Det så sandt, Xander har tit haft en god hånd omkring kvinder, det er som om han bare skal se lidt på dem, også ryger tøjet af dem." Hun klukkede kækt over sine ord, hvis hun skulle være ærlig fandt hun det lidt morsomt, og Xander havde måske også haft den hånd over hende, en enkelt gang... Måske bare fordi hun fandt han lidt fræk, nogle gange, ikke altid. Endnu engang kyssede de, mens et smil formede sig på hendes læber igen. "Jeg vil forsøge at sige det igen... og igen... og igen." Hun kyssede ham om og om igen, inden hun nussede hans bryst blidt.
Vent, han havde set hende skifte tøj. En enorm rødmen formede sig på hendes læber, hvor hun kort så væk. "Så... Du mig skifte tøj?" Havde han set hendes lidt underlige reaktion, på aret. Hun knugede sig lidt tættere op af ham. "Seriøst, Jeg burde sætte et gardin op for dit sted også, på den måde kan du ikke bare belure mig på den måde." Hun skubbede kort til ham, som et lille dask til hans skulder. "Jeg... Elsker dig... Meget højt.." Hun kyssede ham blidt igen, da lyden af de fire personer, pludselig blev højere og højere. "Hvad siger du til at gå op på dækket, det virker underligt at lytte til dem..." Hun kørte sine hænder op og ned af hans bryst.
"Vi kunne snuppe et par stearinlys, tæpper og puder, også gå op på dækket, ligge lidt med levende lys..." Hun kyssede ham blidt. "Måske bare hygge lidt... ikke lave noget helt vildt... Just a bit for...play.." Hun kyssede ham kort ned af hans nakke, inden hun satte sig ved kanten af sengen, ventede spændt på hans svar. Hun ønskede ikke sex med ham på dækket, men at kæle lidt tæt og lidenskabeligt omkring hinanden.

Det var sjovt, at bare med en hel del alkohol om bord, kunne han få hende til at plabre løs om hvordan hun mødte de andre og han måtte indrømme, at det var ret interessant at lytte til. Alt det de havde været igennem. Det var intet under at de alle var så tætte som de nu var. Yuuka havde været tæt på at være voldtaget, hvilket han så som noget af det værste kunne ske for en kvinde. Imens hun fortalte alt dette, afbrød han hende ikke, men satte sig i stedet ved siden af hende på sengen og fortsatte med at lytte. Dog… jo mere hun drak, jo søvnigere blev hun og hvis han var klog, kunne han udnytte det. Så da hun havde fortalt om hende og Xander, bad hun om en ny flaske rom og den skulle han da med glæde hente til hende. Men, på vejen derhen, fik han af en grund dårlig samvittighed over at han skulle til at udnytte faktummet af, at hun var virkelig fuld og sikkert snart faldt i søvn. På den anden side, det her var chancen til at kontakte hans familie, finde ud af hvor de var på vej hen og på den måde, kunne de komme væk.
Så da han havde hentet flasken, gik han hen og satte sig ved siden af hende igen og rakte den til hende. ”Er du sikker på at du kan holde endnu en flaske ud? Jeg mener, du er allerede faldet om og har endnu ikke fortalt mig om dig og Kath.” Drillende blinkede han til hende.

Xander kunne ikke helt gøre sig klog på denne Rose. Først er hun bange for, at han går hen og voldtager hende, til nu og stå og blive en smule jaloux over at han havde snakket godt om Alex. Og da hun sagde, at hun ikke faldt for nogle, klukkede han og vendte fronten imod roret. ”Og alligevel går du rundt og kysser med Josh.. er du sikker på at vi to ikke skal dele et kys? Bare for at se om det ikke er mig du virkelig vil have.” Igen vendte han sig nu imod hende og lænede sig forførende frem. En af hans fingre havde sneget sig under hendes hage, så han kunne løfte ansigtet op og hun ville se ham i øjnene.
River kunne høre på hendes ord og de havde skam også kort snakket om, at hun havde fundet Xander tiltrækkende før. Så godt han nu kunne, prøvede han ikke at blive jaloux over den slags, så han valgte derfor at snakke videre om noget andet, nemlig at han havde set hende skifte tøj.
”Hey, du skal ikke have gardiner op, vi var enige om de ikke skulle op der, for så kunne jeg altid se ind til dig,” sagde han drillende. ”Du ved jeg elsker at se på dig. Hvor underligt det end lyder..” Da hun forslog, at de kunne gå op på dækket og starte en storm, fik han bare et større smil på læben og satte sig op. ”Lad os det.. meeen, du ved at jeg ender med at få svært ved at holde mig fra dig når det er.”
Hvis hun fulgte med ham, ville han kravle ud af sengen og finde tæpper de kunne tage med derop. For ikke at sige han fandt noget whisky de også kunne sidde med, så da det hele var sat op og nu ventede han bare på at hun også satte sig ned.

Alex lo underligt, da Josh satte sig hos hende med en flaske. Dette var underligt, dog alligevel var det sjovt... Hun var så fuld, at rummet gyngede mere end normalt. "Je... du sagtens klare en mere." Hun lagde armene under hovedet, og tog enlig ikke imod flasken, i stedet lukkede hun sine øjne i. "Hvis du tror.. du flygte, du tage fejl.." Mumlede hun lavt. Hun var utrolig fuld, to flasker var drukket, men alligevel kunne hun knap nok sidde op. Forsigtigt trak hun sine ben op på sengen, og lod et tæppe vikle omkring sin talje.
Det meget mørke brune hår, faldt en smule ned langs hendes kind, og hendes læber fik fanget et par hår. Hun vende sig om forsigtigt, hvor hun kort gabte. "Du.. Gå, jeg trænger til at sove." Mumlede hun lavt, hvor hun kørte en hånd igennem sit hår, i håb om at fjerne alt håret der kildede hendes ansigt.

Rose blev siddende hos ham, hvor hun forsigtigt så rundt. Hendes kys med Josh, betød det overhovedet noget? Det virkede underligt, en smule forsigtigt sukkede hun. Dette var underligt, da han sagde at hun næsten skulle prøve at kysse ham, følte hun faktisk for det, men på samme tid følte hun sig også lidt nervøs. Havde hun virkelig ikke følelser for Josh, hun havde kysset den person, og dengang... hun kunne stadigvæk huske hvor bløde hans læber var, men der var næsten gået en måned, og de havde knap nok snakket eller set hinanden, Alex holde på ham og hun snakkede enlig sjældent med andre end Xander for tiden, da Kath holde Joaquin fanget. Hun så forsigtigt op på Xander, hvor hun rystede blidt på hovedet.
Lige til Xander pludselig lagde en hånd under hendes hage og løftede hendes hoved en smule op. En smal rødmen formede sig på hendes kinder, inden hun så ned på hans læber og derefter op i hans øjne. Lige til han lænede sig tættere mod hendes læber, dette fik hende tøvende til at trække væk, læne sig tilbage, så hun pludselig var ved at falde bag over gelænderet. Et hvin slap hendes læber kort.
Yuuka rystede blidt på hovedet. "Tag dig sammen, vi trænger vel til noget privat liv, så et gardin ville ikke skade, så du ikke behøver at se mig skrifte tøj, eller gør klar til et bad... du ved alt det normale..." Hun adskilte sine læber forsigtigt, inden hun kyssede ham. "Det ville jeg måske ikke have så meget imod.." Lød det lavt, fra hende, inden hun kyssede hans fyldige, smagfulde læber. Hun tog et par puder og lagde nogle lys ned i betrækket, samt tændstikker, før hun så op på ham.
Da de kom videre, kom de sjovt nok op på dækket, havde hun undervejs lige snuppet nogle vindruer, som de måske kunne nyde under måne skinnet.

Han fik ikke Kaths historie. Til gengæld faldt hun i søvn som håbet og i det sekund han kunne høre hende trække vejret tungt, rejste han sig forsigtigt fra sengen og gik hen imod hendes skrivebord. Her forsøgte han med et svagt bankende hjerte, at rode rundt efter et blank papir, så han kunne skrive hjem. Desværre for ham, forstod han ikke noget som helst af landskortet og vidste derfor ikke hvor de var på vej hen!
”Damn it,” hviskede han for sig selv og kørte en hånd igennem håret. ”Hvor pokker er vi på vej hen…” Forvirret kiggede han på ruten, de kom lige fra øen mod nord… og det lå til at hele ruten havde peget mod nord. Måske de fortsat var på vej mod nord, hvilket vil sige at de var på vej mod North Canio.. Men han kunne ikke bide sig sikker i det. Efter at have pustet ud, gav han sig til at skrive på det blanke papir og engang imellem, kiggede han hen imod Alex, bare for at se om hun stadig sov. Da hun ikke rørte på sig, kiggede han efter den såkaldte sendedue og da den ikke var derinde, stak han hovedet ud og piftede. Noget erfaring havde han da fået, men det var langt fra en due der kom flyvende. En smuk falk var det der landede i nærheden af ham, så det var det han måtte leve med. Forsigtigt bandt han sedlen omkring dens fod og sagde det såkaldte Mclain navn.. Hvis han var heldig forstod den hvad han sagde… eller ikke.. han anede ikke hvordan det foregik!? Dog lå det til at det virkede, den smukke fugl lettede, af sted med brevet og forhåbentlig blev det til noget godt.
Før han smuttede fra hendes kahyt, listede han ind og stjal en af nøglerne til cellen. Og her kom han i tanke om, at han heller måtte få tøj på igen og lige som han trådte ud af døren og lukkede den bag sig, landede ingen andre end Rose i hans arme. Forskrækket så han ned på hende og fik et stort smil på læben.
”Well.. hey, er du okay?” spurgte han en anelse bekymret og satte hende ned. Derefter kiggede han op, hvor han fik øje på Xander, der kom løbende ned og i det han fik øje på Josh, vrissede han irriteret. ”Oh good… you got her.” Kort kiggede han på Rose, en smule koldt, før han gik op til roret igen.
”Hvad gik det lige ud på?” spurgte Josh forvirret og så ned på Rose.
River elskede den lille kommentar hun hviskede om, at hun ikke ville have noget imod at det måske gik hen og blev til noget mere end bare foreplay. Dog var det bare sådan det startede ud og det var rart, rigtig rart faktisk, at de bare kunne sidde der og nyde en whisky, samt vikle hinanden ind i tæpper. Han var så optaget i bare, at sidde med Yuuka på den måde, at han ikke bemærkede Josh sende fuglen af sted og heller ikke at Rose faldt ned. Eller, jo han hørte hende skrige, men da han kiggede hen og så hun var i armene på Josh, løftede han på skuldrene og fortsatte med at kysse Yuuka engang imellem. For ikke at sige han fodrede hende med vindruer engang imellem.

Da Rose faldt ned fra gelænderet, fik hun hurtigt lagt sine arme omkring Joshs nakke. "H-Hey..." Lød det forskrækket fra hende, hun så kort ned, da Josh fik hende sat på benene igen. Hun fik kort øjenkontakt med Xander, der virkede vred. Han burde da ikke være vred, burde han? Hun var en smule forvirret, sikkert fordi hun var væltet fra gelænderet, hun kunne være kommet tilskade, måske brækket nakken, i det hun landede, dog skete det ikke. Hun nikkede i stedet bare til Xander forsigtigt.
"Jeg... DEt... Det ikke vigtigt, er du ok?.. Jeg har ikke set dig i... næsten en måned, jeg ved det også er min fejl, jeg har været meget sammen med Xander, men stadigvæk... Det mere, er du ok? Har du det godt?" Hendes stemme var forsigtig, dog var hun kærlig i sine ord. Hun smilte forsigtigt til ham.

Yuuka lå i Rivers arme, hvor hun nussede hans bryst lidt. Enkelte gange kyssede hun ham skam også, og få gange fodrede hun ham rent faktisk med vindruer. Hun smilte kærligt til ham, inden hun kyssede ham blidt igen og igen. De skiftede sjovt nok lidt med at fodre hinanden, hvor de kyssede hinanden, til et skrig lød bag hende. Forsigtigt så Yuuka sig over skulderen, med et lille smil, så hun mod River igen. Hun lod sin ene hånd køre under tæppet og ned af hans bryst, lige ned i hans bukser, hvor hun blidt kyssede hans hals.
Hun sagde trods alt at hun ville kæle med ham, og hvis det gjorde noget måtte han jo sige til, og Rose og Josh kunne ikke se noget, da de var omsvøbt tæpper. De ville måske vide det, men de kunne ikke se noget. Vent, var dette underligt, burde hun lade vær med at gøre det, eller burde hun gøre det, var han imod det, eller var han ikke imod det?
Hun lod sine læber ramme hans, mens hun eller ikke stoppede sig selv, River plejede ikke at være genert. Og før de havde et skib, boede de stadigvæk på gaden, hvor de gjorde det. De gjorde det på gaden, og sjovt nok endte en af deres hyggelige omgange i kaos, da Alex afbrød dem og hev en dyne af dem, for at bede dem om at skynde sig, fordi hun havde stjålet et skib sammen med Xander... Sjovt, at sådanne ting kunne komme op, især når de hyggede sig... Alex havde seriøst aldrig tænkte over at de måske hyggede sig, hun tænkte faktisk sjældent når hun gjorde noget.
Dog mens de hyggede, brasede Alex sjovt nok ud af sin kahyt, med noget papir i hånden. "XANDER!" Lød det højt fra hende, hvor hun svang hun sig om, og var lige ved at vælte. Hun var uden tvivl fuld, og kunne knap nok stå op. Rose så kort på Alex, før hun lagde en hånd på Joshs bryst, en smule bekymret. "er... Er det kortet Josh?" Lød det lavt fra hende, inden hun så op på Josh. "Du har stadigvæk kortet, ikke sandt?" Hendes stemme var forsigtig, og selvfølgelig meget lav, så de andre ikke hørte noget.

Xander var blot mobset over, at han havde forsøgt at kysse hende og hun direkte havde rykket sig så meget væk, at hun var faldet ud over gelænderet. Og ikke nok med det, han var ikke den der nåede at hjælpe hende, tvært imod var det Josh!? Hvor kom han lige fra? Xander skulle vel være taknemmelig for, at han nåede at gribe hende ellers kunne det have været gået galt, men alligevel, nu var hun ved at blive endnu mere forelsket i rigmands duden. Irriteret vrissede han for sig selv oppe ved roret.
Josh var glad for at se Rose og at han trådte ud af rummet på det tidspunkt. Det kunne ikke have været bedre! ”jeg har det fint, hvad med dig? Yeah, jeg beklager.. hun har været opsat på at jeg skulle være derinde, så hun kunne måle ting til slave halløj.. Har du haft det godt nok herude, har du fået mad og sådan?” Forsigtigt trak han hende ind i et kram.

I det hånden gled ned af hans bryst og ned i bukserne, lod River sit hoved rykke en smule tilbage, imens han adskilte læberne og sukkede nydende, så lavt han nu kunne. Nok kunne de andre ikke se hvad der foregik, men hvis han var for højlydt, ville de hurtigere regne det ud. Heldigvis hjalp Yuuka ham en smule, ved at placere læberne på hans og dybt kyssede han hende igen. Langsomt blev kinderne rødere og hans egen hånd var klar til at glide op for at tage fat i et hvis brystparti, da Alex som altid kom brasende ud, råbte efter Xander og afbrød lidt det hele. Nok var de ikke voldsomt tæt på de andre, men når Alex kom ud på den måde, var der noget helt i vejen.
Xander råbte højt: ”AY; hvad så Kaptajn?”
I det Josh så kortet og hørte Roses bekymret stemme, tjekkede han hurtigt sine lommer og opdagede til alt skræk, at det ikke var der længere. Hurtigt gik han hen til Alex og tog kortet ud af hænderne på hende. Tøsen kunne knap nok stå, måske han kunne forvirre hende og få kortet tilbage. ”Intet Xander, hun er forvirret og pissefuld!”
Xander troede som sagt ikke på Josh, og kom derefter hurtigt ned på dækket og så Alex, derefter Josh. ”Hvad foregår her kaptajn?”
Hvis Alex ikke havde forsøgt, at tage kortet igen, ville Josh have det puttet ned i lommerne igen. Derimod, hvis hun forsøgte at tage det, ville han konstant løfte det væk fra hende og over hendes hoved højde.

Rose så en smule bekymret på Josh, mens han snakkede. Hun nikkede forsigtigt til hans ord. "Ja... Uhmm... Slave ting? Så, det er sikkert at du bliver solgt... Huh, det bliver underligt hvis du pludselig ikke er her." Lød det lavt fra hende, hvor hun forsøgte at sende ham et kærligt smil til ham. Lige til han trak hende ind i et varmt kram, hvilket fik hende til at klappe ham forsigtigt på ryggen. "Uhm... Hehe, jeg får lidt at spise engang i mellem, præcis som det plejere og jeg har det fint... Jeg har mest bare snakket med Xander, når han ville snakke og ellers har jeg ikke rigtig lavet nogle ændringer, ud over at jeg er ved at få muller, af at vaske dækket så tit." Hun lo kærligt af sine ord.

Yuuka kyssede hans hals, mens man kunne se tæppet bevæge sig en smule, hvor hun derimod kyssede ham og gengældte skam det dybe kys. Hun elskede følelsen af hans læber imod hende, for ikke at snakke om de blide varme suk han kom med enkelte rystelser fra hans krop. River var helt klart den rigtige fyr for hende, han var måske hård i munden, men han vidste i hvert fald hvordan han skulle snakke til hende, for ikke at snakke om at han havde godt styr på hans metoder i sengen, når de gjorde det. Han fandt sig enlig også i meget, det var ikke kun hende der levede i et forhold med råben, hun var stædig som ham, og havde siden de var helt små, haft det underholdende med at drille ham. Hun huskede knap nok hvordan de mødtes, hun huskede bare at hendes forældre døde og kort efter mødte hun River, og siden da havde de bare været uadskillelige... Også var der en lille ting mere, der gjorde hende tryg, gav hende følelsen af at han bestemt ikke ville smide bukserne for hvem som helst, så.. Han var hendes, og hun var hans.
Rose bankede kort Joshs på brystet, et klart tegn på hun var svag, hendes små slag virkede mere som blide klap på brystet. Hvor hun så bekymret mod Alex. "Dette er ikke godt.. hva gø..." Mere fik hun ikke sagt, før Josh allerede var smuttet hen mod Alex og havde taget kortet fra Alexs hånd, hun så op på Josh og derefter mod Xander. "Ay... Shiver me timbers, Arr AVAST!" (Oversættelse: Hey! What a surprise, Yes stop that right now.)
Lød det højt fra Alex, mens hun forsøgte at snuppe papiret kort igen, og da han hev den ned i lommerne så hun mod Xander, og nikkede kort mod ham, mens hun svang lidt fra side til side, hvor hun måtte lægge den ene arm på væggen, for ikke at vælte rundt.
"This Bilge rat as me Quartermaster, ye be taking the Chart this lubber be stealin'." (Oversættelse: This disgusting rat as my second in command, you be taking the map that this land rat stole.)Et klart tegn på at Alex var fuld, var at hun havde det med at snakke om en rigtig pirat når hun snakkede til sine ansatte, hvilket lød fantastisk, hun var seriøst en rigtig pirat, når hun snakkede på den måde. Hvilket kunne overrasket mange af dem, og Yuuka havde skam forsøgt at snakke på samme måde en enkelt gang før, men måtte stoppe da hun ikke helt kunne forstå hvad hun selv sagde, eller hvad hun selv mente. For ikke at snakke om at River ikke fandt det særlig tiltrækkende at hun snakkede underligt, men det var sjovt at snakke med Alex på den måde, mest fordi det lød underholdende.

Dengang de var små havde han altid tænkt, at Yuuka nok skulle gå hen og blive hans. Så i perioden hvor de begyndte at være interesseret i hinanden, var de begge dog for stædige til at indrømme det og begyndte nu bare i stedet, at give alle andre køn opmærksomhed. Men, selvom han kom sammen med en anden pige for en kort stund, kunne han ikke tænke på andet end Yuuka og dagen med overgrebet på hende, sværgede han at intet skulle røre hende siden. Intet. Han frygtede meget for hendes liv den dag, men da han fandt ud af at de ikke havde nået at gøre meget, var det som om at en sten faldt fra hans hjerte. Yuuka var uskadt og hvad ham angik.. ønskede han sjælendt at snakke om det. Siden den dag, havde de været der for hinanden og hun havde ikke noget imod at være sammen med ham, trods hans skevanker. De var hinandens og han ville ikke have nogen andre.
Og nu… Havde han det rart svært ved at ligge stille, ikke vise tegn på hvad der foregik foran de andre, imens han bed sig i underlæben eller pressede dem imod hendes. Ikke nok med det, han vidste ikke om de burde stoppe. Ud af sit ene øre, kunne han høre Alex snakke ægte pirat sprog, hvilket kun var noget hun som regel gjorde når hun var fuld. På den anden side, der var ingen der sagde de skulle stoppe, blot fordi hun var fuld. Det var der absolut intet nyt i. så i stedet fortsatte han bare med, at kysse hende og ja… han lod dog sin hånd glide op til hendes brystparti.
Josh havde ingen anelse om hvad Alex sagde og Rose… Hendes slag var ikke særlig hårdt. Men, hun slog ham nok heller ikke med det hårdeste hun kunne. Han forstod godt hendes vrede, han havde lovet at passe på kortet og nu var det i hænderne på en fuld psykopat.
Xander forstod ikke hvorfor kortet var så vigtigt, men han gjorde hvad kaptajnen sagde, hamrede Josh op af væggen og tog kortet fra ham. Her rakte han det igen til Alex og sørgede for at Josh stadig var oppe af væggen. ”Alex, alex, er man fuld igen nu?” Hurtigt hjalp han hende op til roret og foldede kortet ud. ”Ser man det, hvad har vi her?”

Yuuka valgte at lukke alt larmen ude, hvem gav noget som helst for de andre. Lige nu var det bare ham og hende, på dækket, under stjernerne og med et varmt tæppe omkring sig. Hun kyssede ham dybt, til han blidt tog fat i hendes bryst. Hun kyssede ham kort ned af halsen, dette var måske lidt upassende, nu hvor man kunne høre de andre, men dette var hyggeligt for hende, at føle hans... ja, og så var der nærværet. Hun pressede sig selv en smule imod ham.
Da Xander hamrede Josh mod muren, lavede hun et lille spjæt. Hun ønskede ikke at kortet skulle skabe større problemer mellem dem, eller noget andet. Men hun ønskede virkelig hellere ikke at de skulle på turen. Så i det øjeblik Xander foldede kortet ud, greb hun det og trådte lidt væk. "Undskyld, det er uhmm.. ikke vigtigt..." Lød det lavt fra hende, inden hun gik væk.
Alex så kort mod Rose, og derefter mod Xander. "Ye better, get that." Lød det truende til Xander, hvor hun kort nikkede mod hans pistol. Hvis han ikke gjorde noget snart, ville hun gøre noget, ikke at hun kunne så meget, da hun var pløret men hun ville i hvert fald forsøge. Hun så derefter truende mod Josh, hvor hun tog få skridt mod væggen og gled ned af den, så det mørke hår løftede sig en smule mod muren. Hun skulle knække sig, og det var der klare tegn skrevet over hendes hoved.
Rose svang kortet ned i sin kjole, ved hendes barm, i håb om at der ikke skulle noget helt vildt, eller at de i det mindste ikke fik fat i den, i følge hende. Så burde ingen af dem gøre noget som helst, da det ville være upassende, ikke sandt?

Hvis hun blev ved på den måde, ville han ende med at ikke kunne holde tilbage og så ville det ende i et lille rod. Så i det han var bare en smule tæt på, blev tingene skubbet til side, da Xander gav sig til at gå efter Rose og de kom lige lovlig tæt på dem. Nok gemte hun kortet nede i sin barm, men det forhindrede ham ikke i at tage det op og smile forførende til hende. ”Du ved udmærket godt, at jeg ikke har noget imod at tage den fra dig, lige meget hvor du gemmer den.”
River derimod, rømmede sig selv og nok havde de andre to ikke lagt mærke til noget, men de havde lige forhindret ham i at få en afslutning! Blidt rødmede han og drejede hovedet for at se hen på Yuuka. Så imens de stadig var en smule tæt på dem, holdt de bare en smule lav profil og en anelse flov faktisk, gemte han ansigtet væk i hendes nakke.
Hvis det lykkedes Xander derimod, ville han tage kortet igen og gå væk med det, og hvis Rose forsøgte, ville han skubbe hende væk og sige at hun skulle kende sin plads, medmindre hun ønskede Joaquin død. Derefter ville han gå op imod roret igen. Selvom Alex lige havde set truende imod ham, gik han alligevel hen og hjalp hende hen til gelænderet, så hun kunne kaste op udover den. Han havde ingen anelse om hvorfor han hjalp hende, måske faktummet af, at hvis hun kastede op udover dækket, så skulle de gøre det rent.
Xander så nysgerrig på kortet. ”Jeg kan ikke se hvad der er så specielt over kortet.. det ligner noget små børn har lavet.” Kort så han om på Rose. ”Hvorfor skjule det? Og der ingen grund til at forsøge at gemme det igen, jeg har fotografisk hukommelse og kan huske det anyway.” Løgn, men det vidste Rose ikke.