Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Det var som tegnet i stjernerne, om hvor langt River var nået. Den måde hans øjne lukkede på, og hans vejr trækning blev tungere på, samt det at han knyttede sine læber. Dog på trods af det, forsatte hun stadigvæk. Hun kyssede hans læber kort, da lyden af skridt der kom lige lovligt tæt på hende, hvilket fik hende til at stoppe og se den anden vej, for at se hvem der var tæt på.
Rose så forsigtigt på Xander, og hans ord fik hende til at skjule sig en smule, satte sine hænder op foran sin barm igen. Hun skulede en smule imod ham. "Det er intet, og betyder intet... Så, stop hellere." Lød det lavt fra hende, inden hun så den anden vej. Her fik hun derimod både set og hørt Rivers rømmen, hun trådte derfor en smule til den anden side.
Yuuka så op på dem, til River så på hende og gemte hovedet væk i hendes nakke, hvor hun kort kyssede hans hoved, hun fjernede sjovt nok hånden og gemte sig en smule væk hos ham, hun trak tæppet lidt højere op, i håbet om at skjule sig selv en smule mere. Hun fandt dette meget akavet, hvorfor ikke... Hvis ingen af dem fandt det akavet, ville det være totalt åndssvagt.
Xander fik fat i kortet, eller ikke med en villig Rose. Hun skubbede ham væk, og daskede til ham, da han rakte ud efter kortet. Hvor hun skubbede til ham og om igen, inden hun greb fat i kortet og gemte det bag sin ryg, lidt i håb om at hun så ikke blev befamlet, og i håb om at hun ville kunne komme væk og måske smide kortet væk. På den anden side, frygtede hun også lidt at miste det, da han trods alt var en smule nærgående, fik han fat i kortet, og hun rakte sjovt nok ud efter den igen og igen.
Josh der hjalp Alex hen til gelænderet, nåede det lige. Før hun knækkede sig. Hun hostede en smule og spyttede ud i vandet, før hun mumlede lavt. "I got to.. stop drinking..." lød det lavt fra hende, før hun rettede sig lidt op. "Ye happenin..." Lød det lavt fra hende, inden hun så op på Josh, og spyttede ud til siden igen. Ikke charmerende overhovedet, sådan var Alex bare ikke, ikke når hun var fuld.
Rose rakte endnu engang ud efter kortet, til han sagde at han havde en fotografisk hukommelse. "Men... Du har ret, det er noget Joaquin tegnede da han var helt lille, og vi plejere at gemme det, eller beholde det, fordi du ved... det er intet, please giv det tilbage, der er ingen grund til at beholde det... så please. " Hun rakte hånden frem, hvor hun kort så hen på ham.. "Det er et rart minde at beholde her..." Hendes stemme var bekymret og forsigtigt, inden hun trådte lidt frem. "Jeg kan betale dig for det... uhmm, jeg... Hvis vi kommer på land, kan jeg forsøge at tjene et eller andet, jeg kan joglere... Please, bare giv det tilbage til mig." hun forsøgte kort at tage det igen.

River åndede en smule ud, da de fjernede sig fra dem en smule igen og ellers gav han sig nu til at klukke svagt i Yuukas øre. ”Så, det er ikke en god ide at have en romantisk aften heroppe, når de andre er her.. Jeg var så tæt på..” Det sidste blev hvisket som en lille vrissen. ”Men, jeg tror ikke de opdagede noget.. så.. skal vi forsøge at liste os ned i kahytterne igen?”
Til hans undskyldning var han voldsomt tændt lige nu og følte for at tage hende lige der, hvilket ikke ville være passende, ikke at det de gjorde før var, men det skulle ikke på banen lige nu!
Xander havde tvært imod alt for travlt med Rose, til at lægge mærke til River og Yuuka. Det med at hun blev ved med at hoppe rundt efter kortet, irriterede ham, men underholdt ham på samme tid.
”Hvis det ikke er så vigtigt, så lad mig beholde det lidt.. også skal jeg give dig det igen. For hvis du ikke havde noget at skjule, ville du ikke være så ivrig for at få det igen.” sagde han og hvis hun blev ved med at forsøge at få det igen, puttede han det til sidst nede i sine underbukser. ”There you go… held og lykke med at få det fra mig nu. Ikke at jeg vil have noget imod du forsøgte.” Kort blinkede han til hende. ”Og dig? Arbejde, det tror jeg næppe!”
Josh måtte give, at det ikke var det mest charmerende at se hende sådan der nu.. men, hun endte ikke med at kaste op udover dækket og det var da altid noget ikke. Kort kørte han en hånd ned af hendes ryg, hurtigt trak han dog til sig igen og bandede over sig selv. ”Yeah.. you better stop doing tha yes.”

Yuuka rødmede lidt da han begyndte at klukke, hvor hun forsigtigt kyssede hans pande og lod den presse sig imod hans pande. "Sidste mand i kahytten, skal være øverst." Lød det hurtigt fra hende, inden hun skubbede ham ned i puderne, og tog tæppet med sig ned i kahytten. Hun havde intet imod at have sex lige nu, på den anden side, havde hun aldrig noget imod at have sex. Hun smilte for sig selv, til hun kom ned, ja ja de andre knaldede endnu, hvilket var et vidunder, denne gang var det bare den anden gruppe. Kath og Joaquin var stoppet, Evaline og Jacob kørte endnu... Yea... Nu havde de enlig set alle, og vidste at det var Evaline og Jacob der hyggede sig, det skulle man virkelig ikke tro. Dog ønskede hun ikke helt at holde sit fokus på det ligenu, hun ønskede bare at holde sit fokus på River.
Rose rystede blidt på hovedet. "Det ikke vigtigt, eller det er vigtigt for mig, men ikke for jer. Det bare en... en gammel tegning, gi mig den." Hun rakte endnu engang ud efter den, hvor han sjovt nok proppede den ned i hans underbukser. Hun stoppede alle sine bevægelser, så en smule fortvivlet på ham. "Jeg... DEt.." Hun stoppede sine ord, da han blinkede til hende. Hvordan kunne han opføre sig på den måde, han burde... dette burde... Han var vildt træls lige nu, hun havde brug for kortet. Og... Det kunne betyde liv og død. Hun bed sig kort i underlæben, hvor hun tog fat i hans arm. "Seriøst, det er farligt, hvis du gør det, følger kortet, kan du risikere at dø... " Hun så fortvivlet op i hans blå øjne, med den mest bekymret glød i dem. "Jeg er villig til hvad som helst, for at få det igen, skal jeg hoppe i havet, så gør jeg det... skyde mig selv i foden, fint, jeg gør det... Bare gi mig kortet, og glem at du nogen sinde har set det... Please, pleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeease!"
Alex derimod stod bare og kastede op, mens Josh klappede hende blidt på ryggen. Hvor hun efter noget tid, stoppede. "Begad!" lød det fra hende, mens hun spyttede ned i vandet enkelte gange. Hun så kort mod Josh. "Take me to me poop cabin." Mumlede hun, hvor hun rakte armene op til ham, som et tegn på at han skulle løfte hende.

Sidste mand huh? Det at hun ligefrem skubbede ham tilbage i puderne, fik ham til at klukke højt og ellers skynde sig, at pakke resten sammen, hvor han løb efter Yuuka. Han var fuldkommen ligeglad med, at de andre så efter ham og Yuuka. Han ville bare have Yuuka. Så opsat på at få hende, lagde han slet ikke mærke til Evaline og Jacobs larm. I stedet gik han bare direkte hen til hende, smed hende ned i sengen og resten udviklede sig derfra. ”Jeg har intet imod at være øverst og det ved du.” Han kyssede hende dybt og havde ikke tænkt sig at lade hende slippe denne gang.
Hun blev ved med at plage ham og til sidst kunne han ikke rigtig holde til at høre på det mere.
”Du overdriver, det er bare et kort Rose og nej, du får det ikke igen. I er slaver på vores skib, i skal gøre hvad vi siger.. jeg beholder kortet. Du kan få det igen når vi er færdige med det.” Efter de ord, gik han ned i sin kahytte, da det lå til at Alex var alt for fuld til at gøre noget anyway. ”Gå i seng! Kortet er i gode hænder og det er ikke engang sikkert at vi ender med at følge det.” Kort stoppede han op og så sig over skulderen. Her sendte han hende et beroligende og varmt smil. ”bare rolig Rose, vi ender ikke med at tage af sted.. kaptajnen finder sikkert ikke ruten interessant.”
Josh derimod stod og passede på Alex, hvilket han ikke kunne forstå hvorfor, samt derudover, forstod han ingenting af hvad hun sagde til ham. Der var dog noget af ham, som forstod at hun gerne ville ind i sin kahytte. Uden at brokke sig, løftede han hende op i sine arme og gik ind i kahytten med hende, hvor han lagde hende ned og gjorde sig ellers klar til at gå ud igen. Lige inden han gik ud, så han sig over skulderen. Hvad var der med ham? Hvorfor passede han på hende? Hun kunne slå ham ihjel hvis hun ønskede, uden så meget som at blinke.. Hvorfor gik han så op i at hun skulle kunne lide ham.. måske bare snakke normalt med ham… Hurtigt vendte han sig om igen og pustede ud, før han forlod værelset..

Yuuka smilte forførende til ham, da an kom ind på hendes værelse. Hun blev skubbet ned i sengen og ud i et var han over hende, hans ord fik hende til at klukke. "Fint..." Lød det lavt fra hende, inden hun kyssede ham dybt. Alting ændrede sig hurtigt, tøjet fløj til hver side og ud i et, var hun et fantastisk sted, kaldt himlen, eller helvede, uanset hvad, elskede hun det.
Rose så trist op på ham, inden hun så ned i gulvet. "Hvis i følger det... springer jeg over bord..." Lød det lavt fra hende, ikke at hun ønskede at true ham, men hun ville hellere tage chancen med hajerne. Da han bad hende om at gå i seng, knurrede hun kort af ham. Dette var forfærdeligt, hun frygtede alt... måske hun skulle forsøge at stjæle det, eller måske hun skulle forsøge at stjæle det. Dog forsvandt tanken, så snart han sagde de kærlige ord. Alex ville ikke følge dem... hun smilte kort til ham, og nikkede, i håb om at han havde ret.
Da han løftede hende op, lagde hun sine arme omkring ham, så hun var nemmere at bære. Hun lod drillende sin hånd køre ned af hans bryst. "Thanks." Lød det forsigtigt fra hende, inden lagde hovedet imod hans bryst. "Than..ksssss" Lød det lavt fra hende, og da han lagde hende ned på sengen, krammede hun hurtigt puden tættere ind hos sig. Hun adskilte forsigtigt sine læber, for at bøvse og krumme sig sammen igen.
Da Josh kom ud, stod Rose bare og stirrede på døren som Xander gik ned af, hun anede virkelig ikke hvad hun skulle gøre for at få det kort tilbage, burde hun sige noget til Joaquin... Nej, hun ønskede ikke at sige noget, så blev han bare bekymret, ikke sandt? Hun bed sig kort i fingeren, inden hun så ned i gulvet. Hendes hjerte bankede kort i brystet på hende, mens hun kunne mærke sit åndedræt blive værre. Fik hun et anfald, hun havde ikke haft et anfald siden hun var 11 år gammel, hun lagde sin hånd ved sine kraveben, inden hun så ned i gulvet... Træk vejret, Rose, træk vejret. Sagde hun om og om igen i hovedet.

I det Josh kom ud af kahytten, kunne han med det samme mærke Roses panik og han gik derfor roligt hen imod hende, hvor han her lagde en hånd på hendes skulder. Hvis hun ikke havde noget imod det, trak han hende ind i et kram bagfra, stadig med den beroligende aura over sig. En aura hans mor sagde han altid havde haft, men som man ikke kunne forklare helt præcis. Lidt ligesom Roses aura, man kan mærke at personen har den beroligende aura, som man gerne vil være i nærheden af.
”Vi skal nok nå at komme væk før de tager af sted. Kender jeg dem ret, skal de have forsyninger først.. og når de gør det, stikker vi af,” Han trak kort nøglen frem og viste hende den, før han tog den i lommen endnu engang. ”Jeg kan love dig, at du ikke kommer med på den tur og ej heller Joaquin.”
Det var nok en løgn, men han ville gøre hvad han kunne for at de ikke kom med på turen. Specielt ikke efter hvad han havde læst om den! Hvis kortet passede, skulle de igennem en masse farligt og bare tanken fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham.

Og som Josh havde forudsiget, tog de skam ind til en by for at handle og som altid, blev slaverene lukket ned i cellerne, også selvom Jacob forsøgte at overtale dem til at han kunne tage Eva med sig, gik den ikke og han måtte derfor kysse hende i smug, for derefter at hviske de ses lige om lidt.
Så snart de var væk og Rose havde tjekket om kysten var klar, rakte Josh hende nøglen og smilede varmt. ”Se, det skal nok lykkes os at komme væk.”
Joaquin der ikke forstod hvad der skete, gik op til tremmerne og forsøgte kort at vinke Rose ind. ”Der skal ikke ske dig mere.. vent, er det en nøgle? Vi kan komme ud!”
Josh tyssede på ham og så hen på Evaline. ”Klar til at komme væk herfra? Det føltes som en evighed!”

Hun var nervøs, hvis hun ikke kom til at gøre noget, hun ville virkelig ikke med på denne tur. Hun ønskede dog stadigvæk at have kortet med sig, hvis hun mistede det, mistede hun nærmest noget der havde været i familien hele livet. Hun krammede Josh tæt, mens hun begravede hovedet i hans skulder. "Vi nød til at tage kortet med også..." Mumlede hun lavt, hvor hun knugede sig selv tættere op af ham. Hun havde brug for et kram, og det var rart at Josh var hos hende lige nu. Hun hadede dette, det var ved at være ok, at hun var fanget på skibet, da hun trods alt var ved at vænne sig til det, men det at hun nu skulle på tur. På en rejse, fyldt med fare osv... Hun ville virkelig ikke med.
Det ville være farligt, meget farligt og hun ville ikke kunne leve med sig selv, hvis Joaquin endte med at dø, især på denne tur. Hun havde kortet med, fordi hun troede at det var en røver der brød ind, så hun gemte det væk i håb om at de ikke ville ødelægge det, men se nu... nu var det fundet og de ville ikke kunne komme ud, de var fanget som rotter... var der enlig rotter her på skibet?

Da Piraterne skulle af, var Evaline sjovt nok væk. Evaline kyssede blidt Jacob, hvor hun nussede hans bryst. "Hurry back.." Hviskede hun lavt, inden hun blev låst nede i cellen sammen med de andre, hun lagde hænderne på trammerne, mens hun kort så efter Jacob. Hun var seriøst for afhængelig af ham, men hun savnede ham allerede... Hun slog fødderne ned i gulvet, inden hun gik rundt i cirkler. Hun manglede ham lige nu, hun kedede sig og hadede at være her, især alene, eller hun var ikke alene, men hun ville hellere være sammen med Jacob. Tanken fik hende til at sukke dybt. Inden hun skubbede tankerne lidt ud af hovedet.
Rose fik låst op, hvor hun præcis ligesom Josh, tyssede på Joaquin. Da de så endelig kom ud, sad Evaline og så forvirret på dem. Hun kunne ikke rigtig blive, men hvis hun ikke tog med, ville de vide det. Hun rejste sig hurtigt op, slog håret væk og nikkede. "Lets go." Lød det lavt fra hende.
De sneg sig rundt, lydløst og elegant, til de måtte finde et sted at gemme sig, hvilket sjovt nok blev en af de mørkeste gyder de kunne finde. Rose derimod, havde ondt i fødderne, men hvor uheldig kunne man ikke være, da de gik gennem gaderne, var en mand gået hen til hende, smækket hende op af muren og kysset hende ned af halsen, hvor hun skubbede ham væk. Og ikke engang fordi han kyssede hendes hals, men fordi han stilte sig på hendes barefod. Hun haltede derfor en smule, og forsøgte at skjule sig lidt. Hendes påklædning fik åbentbart folk til at tro at hun var en luder. Til folkets forsvar, var det også meget unormalt at gå med en kjole der viste ankler, og for ikke at snakke om hendes skuldre.
Hun knugede sig en smule til Joaquin, som havde sko på og Evaline der også havde sko på. Josh og Rose, var de eneste to uden sko. Rose bed sig kort i underlæben, inden hun måtte bede om en pause, da hendes fod gjorde meget ondt. Og sjovt nok, havde hun fået et glasskår op i foden, ikke dybt op, men det gjorde vel stadigvæk ondt.
Evaline bad også om at se Joshs fødder, da de alle gik sammen, kunne han også have fået noget op i fødderne. Og det var så, hele historien om hvordan de endte med at sidde i et mørkt hjørne i en mørk gyde.
"Hva så nu, skal vi vente her i en uge, før vi kan gå ud igen?" Lød det skeptisk fra Evaline, hvilket fik Rose til at se på hende, mens Joaquin fjernede glasskåret, eller i det mindste forsøgte. "De... Je... Josh?" Hun så mod Josh, som et tegn på at hun håbede på at han vidste bare en smule mere, end hun selv gjorde. Hun havde brug for et mirakel lige nu. Hvad som helst.

Kortet, de måtte have kortet tilbage. Han bed sig tøvende i underlæben og nikkede derefter til hende. ”så må vi forsøge at få kortet med os.”
Det havde lykkes dem, at liste sig ind i Alexs kahytte og snuppe kortet. Nu var tiden som sagt bare inde til, at de skulle skynde sig væk, gemme sig i en gyde og bare vente til de gav op. Det lød logisk nok ikke? Desværre var det alt andet end logisk, nu sad de her, mudret og mere beskidte end de var i forvejen. For ikke at sige, at Rose havde fået et glaskår op i foden og nær var blevet købt af en klam mand, med en stivert. Tænkte han seriøst lige det sidste? Begge drenge havde reageret voldsomt, skubbet manden væk og bedet ham om at skride. Hun var ikke en luder og selv hvis hun var, ville den mand ikke have råd til hende! Lige siden det skete, havde Joaquin holdt sig op af Rose og løftede hende, da foden fik en skramme og nu sad han og forsøgte at få glaskåret ud.
I det de begge så hen på ham, adskilte han læberne og vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, for at gøre situationen bedre. ”Bare vent… vi kan sagtens bevæge os, vi behøver ikke sidde her i en uge..” Han rejste sig forsigtigt op. ”Jeg tager ud og leder efter noget mad..” Han rakte Rose kortet. ”her.. jeg kommer tilbage indenfor en time…”
Her listede han væk fra dem og gav sig til at se sig omkring. Måske der var noget brød han kunne snuppe? Imens han gik rundt og ledte efter brød, var piraterne på vej tilbage, Xander som den første på båden og da han gik ned efter Rose, kunne ikke tro sin egen øjne. ”De er væk!” vrissede han og løb om på dækket.
River og Yuuka var dog stadig ude og lede efter en kjole, som River kunne give hende på og som han vidste ville få det til at krible så snart han så hende.
Da Xander sagde de var væk, spildede Jacob øjnene op. ”Hvad?”
Var… evaline væk? Var hun smuttet fra ham? Han kunne mærke hjertet gøre ondt.. hvordan kunne hun.. havde han gjort noget galt? Forvirret så han rundt. Skulle han ud og lede efter hende? Ville det være for åbenlys ved de andre?..

Rose klemte kort øjnene sammen, da Joaquin forsøgte at fjerne glasskåret. Hun brokkede sig dog ikke, kom bare med en lille piven fra sine læber over selv smerten. Hun så dog kort mod Josh, da han rejste sig. "Men... Hva nu hvis du møder dem.." Lød det lavt fra hende, inden hun så hen på Joaquin. "Joaquin, kan du ikke låne ham dine sko, hvis han nu skal løbe, så han ikke jokker i noget som mig...." Hun smilte forsigtigt til ham, mest i håb om at han ville lade ham gøre det, det gjorde trods alt ondt at gå i bartæer. Det vidste hun alt om, og jorden var våd og kold.
Yuuka og River gik rundt, købte noget mad for ikke at snakke om at kjolen. Hun drillede ham lidt med at han, bestemt ikke kunne finde noget der var mere frækt end hendes kjole lige nu. Samt det, at hun kort så en af kjolerne, og for første gang overvejede at købe en kjole til Rose, også alligevel ikke... Men en kjole til hende ville være rart, det var næsten syndt for hende at hun konstant var let påklædt, plus det at de konstant frøs nede i cellen, og det at Rose lignede en hundehvalp, og man havde bare lyst til at kramme hende og passe på hende, samt klæde hende lidt ud. Hun smilte over sine egne tanker, inden hun kyssede Rivers kind, og gik rundt i butikken sammen med ham.
Alex nåede kun lige at kravle op på dækket sammen med Kath, hvor lyden af Jacobs *HVAD* Fik det Alex til at se rundt på dem. "Hva nu? Skændes i igen?... Tag jer sammen ok." Hun blinkede drillende til Jacob, inden hun svang benene over gelænderet. "Anyways... Jeg tænkte at vi måske kunne tage forbi en af de andre øer, også købe lidt ekstra mad, samt en fiske stang, så hvis vi løber tør for mad, kan vi fiske lidt. Hvilket giver os en smule mad, Eller er jeg ved at blive alt for sindssyg." Lød det fra Alex, hvor Kath sjovt nok svarede før alle andre. "Du sindssyg." Hun sprang ned på dækket, og begav sig nu roligt mod cellerne, mest for at hente Joaquin. Hun kunne godt lide at bruge tid med Joaquin, for ikke at snakke om at han var god til at flette hendes hår, hun var helt sikker på, at han havde øvet sig på Rose...
Men det gjorde hende ikke så meget, han måtte gerne øve sig lidt på en anden tøs, men ikke mere, for nu kunne han øve sig på hende.

Josh ville gøre sit bedste for ikke at støde ind i dem. Han skulle bare have øjnene åbne! Og Joaquin havde skam lånt ham skoene, så nu blev det en smule lettere at løbe væk, hvis det endelig skulle være. Han smilede svagt. Tingene skulle nok gå, specielt nu hvor han havde de mennesker ved sin side.
Og det samme galt River, han søgte konstant efter en kjole og havde aldrig i sit liv troede, at der kunne være så mange at vælge imellem! Hver gang han så en kjole, forstillede han sig Yuuka i den og det var kun gode billeder, men nej, det skulle ikke være den. Da han endelig fandt den rigtigt kjole, smilede han drillende og viste hende den.
”Man kan ikke engang kalde det en kjole, men jeg vælger og du tager den på… når jeg siger du skal,” sagde han til hende og viftede med den foran hende. ”Måske det bliver foran mig, måske det bliver foran de andre, lige meget hvad… bliver det nemmere at gøre det med tøjet på nu.” Han blinkede drillende til hende, hvor han derefter gik hen og betalte for kjolen, eller trøjen, hvad man nu kunne kalde det.
Kjolen: https://ae01.alicdn.com/kf/HTB1jOmGLpXXXXbsXpXXq6xXFXXXM.jpg
Så snart den var købt, gik han tilbage mod hende og viftede igen med posen. ”Lad os tage tilbage til skibet.”
Da Alex kravlede over gelændret, drejede begge fyre sig om imod hende og det at hun drillede dem med, at de skændtes igen, var de begge fristet til at sige noget, til hun afbrød dem med at de kunne købe mad og en fiskestang andre steder. ”Kaptajn…” Lød Jacobs stemme, men blev afbrudt af, at Xander sagde højt, så Kath også kunne høre det.
”De er væk, stukket af.. jeg ved ikke hvordan, men det er de!” Man kunne høre frustrationen i stemmen, mest fordi at han var sikker på, at Alex ikke orkede at skulle ud og lede efter dem, så det var sidste gang han så Rose. ”Alle er væk, selv Joaquin.” Kort så han om på Kath.

Yuuka så sig selv over skulderen, da River snakkede om at det ikke var en kjole. Og oh, hvor havde han ret. Hun hørte knap nok selv sige noget, men hun havde et kort gipset, hvilket fik hende til at se op på ham og ned på det han ville købe. "Seriøst... Mener du det..." Lød det lavt fra hende, hvor hun smilte en smule skeptisk til ham. "Det er mere eller mindre en trøje og trusser, eller en g-streng... Er du sikker på dette, den er sikkert dyr, hvad med noget mere stof for den samme mængde af guld?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun rystede på hovedet.
Han købte den, han købte den seriøst, hun himlede med øjnene. Dog måtte hun indrømme at de havde en deal, hvis han ville have hende til at tage det på, foran alle, ville hun gøre det... hade det, men gøre det... På den anden side ville hun også mobbe ham med det, hun vidste udmærket godt, hvem der var den mest jaloux person på skibet, og hvis han ville have fyrene til at se iført det, ville han være mere jaloux og sur over at de så på hende, end hvis de ikke gjorde... Og drengene ville kigge... det var almindelig høflighed at kigge. "Fint, lad os gå tilbage." Hun tog selv tre kjoler, og købte dem, hvor hun derefter rakte ham på posen med kjolerne i. Han plejede altid at bære alle tingene, også hjalp hun så snart det blev tunge vare. Og de havde handlet ind, så hun bar skam også en smule.
Alex smilte drillende til dem, dog forsvandt hendes smil så snart Xander råbte op. Hun fik en lille klump i halsen, inden hun adskilte sine læber. Kath derimod så mod Xander, og derefter mod Alex. "Seriøst... mener du det?" Lød det kort fra Kath, inden hun gik tilbage til dem. "Jamen, så burde vi jo lede efter dem... Ikke sandt, hvis de er ude kunne de sagtens have stjålet noget, som de ville kunne sælge for at komme væk fra øen?" Kath så på Alex, og derefter mod Xander og Jacob. "Ikke?" Hun havde brug for noget støtte fra dem, ellers vidste hun udmærket godt at Alex bare ville lade dem gå.
"Fint, Men kun Josh... De andre er kun hvis i støder på dem, men ellers så skal i kun lede efter Josh." Hun gik ind i sin kahyt, inden hun kort kom tilbage. "Ok, ændring af planerne... Den der har kortet, tager i... Dræb de andre." Hendes ord var kolde, inden hun sprang over gelænderet og gik ud. Kath så en smule på drengene... "Lad mig gætte, jeg ikke den eneste der vil lede efter alle andre end Josh?" Hendes stemme var en smule kæk, hvor hun rettede på sin pistol. "Men hvis jeg finder jeres slaver, dræber jeg dem... Lad os se hvem der kommer først." Hendes stemme var drillende, men øjnene sagde at hun mente hvert et ord, inden hun sprang over gelænderet.

Selvfølgelig ønskede han ikke, at hun skulle gå rundt i den foran de andre, specielt ikke fyrene! Denne kjole var kun noget hun skulle have på foran ham og gud, hvor vil han gå hen og elske det! På vejen tilbage, blev han ved med at forestille sig hende i kjolen og jo mere han så, jo mere ville han bare overfalde hende, skubbe hende op af en af disse mure og… Han kom med det samme ud af tankerne, i det han kunne høre Xander råbe. Hvad var der nu sket?! Kort kiggede han på Yuuka, som om han signalerede om de skulle løbe af sted, for at komme hen til de andre.
Xander derimod, var enig med Kath, de skulle da ud og lede efter dem. Desværre, ønskede Alex kun at de skulle hente Josh, så han mistede nu lysten til at gå ud og lede overhovedet. Dog varede det ikke længe, før kaptjanen skiftede mening, da det lå til at kortet var blevet taget fra dem. Og da Kath var lidt af en tankelæser, regnede hun hurtig ud at de alle ønskede at hente andre end Josh.
Jacob skulle lige til, at sige noget til hende, som at hvis hun rørte Evaline, ville han straffe hende og bare det faktum at hun ikke var hans slave! Men han nåede intet, før både Xander og Kath var væk, for ikke at sige Alex. Opgivende løftede han armene op. ”Jeg kan ligeså godt snakke med en rotte.” Hurtigt sprang han over gelænderet og fulgte efter de andre. Hvordan kunne Evaline bare stikke af på den måde? Hvad havde han gjort? Mon Josh havde tvunget hende?
Xander derimod, søgte kun efter en og det var Rose, han var fuldkommen ligeglad med de andre, de måtte gerne blive skudt, det rørte ham ikke. Der var ved at blive mørkt, inden længe ville de være svære at finde og han ville bare finde hende. Tanken om at hun ikke ville være der længere, gjorde bare ondt, da han gerne ville se hende smile hver dag og høre hendes stemme.

Yuuka snakkede kærligt, mens River gik ved hendes side. Bare noget normalt snak, med lidt almindelig ting så som mad, og mulige ting hun kunne lave med ham, så snart de havde købt ind, ville hun enlig bare gerne ud og spise noget almindeligt mad, alt andet end ris. Hun så kort på ham, selvom hans øjne havde et lille begær i sig. Hun løftede det ene øjenbryn, hvor hun smilte varmt til ham. Dog nåede hun ikke at sige noget, før han nåede at signalere om de skulle løbe mod skibet, efter det høje råb fra Xander. Hun nikkede bare, før hun begyndte at løbe.
Da de kom ind, var det tidsnok til at Xander og Kath passerede dem. Hun rystede blidt på hovedet, og så op på River, og derefter spørgernde mod Jacob. Der fik lov at forklare hvad der var sket, så snart han smuttede, sukkede hun dybt. Hun gad virkelig ikke lede efter dem, hun ønskede mere at lave noget andet. Hun vende sig i stedet imod River. "Såå... Du vil vel ikke lede efter dem, vel... det er trods alt godt at nogen holder øje med skibet..." Hun gik forførende baglæns, mens hun trak en smule op i kjolen. "Eller er du uenig, og vil du hellere ud og lede?" Hun forsatte med at gå baglæns, memns hendes øjne var forførende og drillende på samme tid.
Alex var også ude og lede, og Kath... Kath ledte over alt, sparkede til skraldespande, hver gang han ikke var der. Hun sukkede dybt, mens hun så sig omkring. En enkelt gang var der en person der råbte op omkring hendes tøjstil, han fik sjovt nok et slag og spark. Hun var ikke i godt humør, og ønskede seriøst bare at komme videre, MED Joaquin!! Hun sukkede dybt. Mens Alex løb rundt oppe på tagene, hvis det ikke havde været for Jacobs træning med hende, ville hun sikkert aldrig kunne springe rundt som hun gjorde.

Rose fik kort tåre i øjnene, da Joaquin endelig fik glasskåret ud af foden, hun bed sig en smule i underlæben. Hun rystede på hovedet, for ikke at begynde at græde. Det gjorde meget ondt. "Tak... Mange tak, det gør ikke så ondt mere..." Eller det dunkede, meget! Hun åndede dybt ud, lige til Evaline rejste sig op. "Jeg går ud og leder efter nogle vagter, eller et sted at.. i ved... et sted at sove om natten, ok?" Hun ønskede at komme væk fra dem, at se Jacob igen. Rose rystede blidt på hovedet. "Jeg tror det en dum ide, hvad nu hvis de finder dig. Vi ville ikke kunne vide om de har dig, eller ej hvis du smutter, vi ville bare vente på dig... " Hun så kort på Joaquin, hvor Evaline rystede på hovedet. "Hvis jeg ikke er tilbage om en time, så forlad mig... Jeg ville myrde jer, hvis i valgte at forsøge at redde mig.. forstået, husk at jeg var en pirat, jeg mener mine ord... så.. ses." Hun lod dem ikke sige mere, før hun valgte at løbe videre. Hun forsøgte dog stadigvæk at undgå de andre, hun ville ikke findes af de andre, hun ville findes af Jacob.. eller selv finde ham.

Da de fik fortalt hvad der foregik, pustede han ud og så kort efter Jacob, der løb videre, sikkert for at lede efter sin Evaline. Det var et problem at de havde kortet, så forhåbentlig tog de bare personen med kortet og så kunne de smutte.. og dog… Da han så Yuuka gå baglæns med sine forførende bevægelser, fulgte han blot efter hende og tog aldrig øjnene fra hende. ”Lede efter dem? Er du skør? De slaver er deres problemer… mit problem lige nu er at forsøge at holde øje med skibet, nu når jeg er alene med dig.” Han blev ved med at gå efter hende, selv udviklede han et forførende glimt i de mørke øjne. ”Og tanken om dig i den sorte kjole… det gør ikke det hele bedre.”
Joaquin pustede lettet ud, da de endelig fik glasskåret ud og i det Evaline rejste sig op, så han kort op på hende. ”Men.. Eva…” sagde han. Dog stoppede han sig selv, da han vidste at de ingen veje kom med det og hun tog afsted lige meget hvad. ”bare pas på dig selv, okay?” Han sendte hende et venligt smil og så ellers efter hende, i det hun begyndte at løbe væk fra dem. Måske det var sidste gang de så hende.. deres lille gruppe var allerede ved at splittes. Tøvende bed han sig i underlæben og gik hen for at ligge armene om Rose igen. ”Lad os blive her til en af dem kommer tilbage,” Han kyssede blidt hendes pande.
Josh fortsatte med at gå rundt og lede efter mad. Nogle få mennesker gav noget til ham, men det var stadig ikke nok til dem alle. Tøvende så han sig omkring, til han bemærkede noget der gav stød inde i ham. En mand stod og sparkede til en hvid ulvehund hvalp, råbte af den og sagde at den var et udskud. Hurtigt gik Josh derhen, skubbede hårdt til manden og bad ham om at skride. Manden forklarede nu på et helt andet sprog, at ulven ikke kunne sælges og kunne derfor ligeså godt dø. Hurtigt samlede Josh ulven op og stirrede ondt på manden. Maden havde han i en lille læderpose..
Jacob derimod, stødte med det samme på Evaline og løb her hen til hende, sprang nærmest på hende, så han lå over hende på det mudder jord. ”Please sig at de kidnappede dig og at det ikke er min evne i sengen der har skræmt dig væk.”


Ghost: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/7d/89/cc/7d89cceb6806c0499c1450828ee014fd.jpg (adorable!!!!!)

Yuuka klukkede blidt af hans ord, hun havde bestemt det samme problem. Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun lænede sig en smule forover, mest for at gøre hendes barm en smule synlig, mens hun stadigvæk gik baglæns, hvorfor ønskede hun lidt at have hans opmærksomhed, konstant. Den glød han fik i sine øjne, tændte en brænd indeni hende. Hvilket bare fik hende til at smilte forførende til ham. Hans måde at gå imod hende på, fik det til at sitre i hende. "Hvad siger du så til... at jeg måske..." Hun rettede sig en smule op. "Prøvede den nye kjole?" Det blev sagt drillende og meget forførende, før hun vende siden til ham, mest for at åbne døren til deres kahytter.
Evaline nikkede hurtigt, mens Rose så en smule underligt på ham. Hvordan kunne han bare lade hende gå, hvad nu hvis de fandt hende og slog hende ihjel! Hendes øjne var bekymret, skreg nærmest af bekymring. "Joaquin... er du sikker på at det er en god ide at lade hende gå. Hvad nu hvis der sker noget, jeg en smule bekymret." Lød det lavt fra hende. Hun krammede Joaquin tilbage, hvor hun hvilede sit hoved på hans bryst. "God ide, jeg tror heller ikke jeg kan gøre noget... du ved, løbe hvis jeg møder dem... måske med en smule adrenalin." Hun sukkede blidt, og nussede Joaquins ryg. Hun ønskede at passe på ham, men var bestemt den værste og svageste.
Evaline så sig omkring, da hun pludselig blev væltet omkuld, og lå nu mudderet i en meget kold pøl, af hvad hun håbede var en vandpyt. Hun så op på Jacob, der stod over hende på alle fire. Han virkede bekymret, dog tog hun fat i hans kinder og kyssede ham dybt, inden hun trak lidt væk fra ham. "De kidnappede mig ikke, og du er fantastisk i sengen... Jeg ledte efter dig, jeg kunne bare ikke få mig selv til at sige at jeg ikke ville med... Hvad ville der ikke ske, din kaptajn aner ikke engang vi er sammen, og hvis hun reagere dårligt, hvordan ville de så ikke reagere... Jeg vil aldrig forlade dig..." Hun kyssede ham igen, inden hun vendte ham om så han var i mudderet, hvor hun kyssede ham dybt igen. "Undskyld, jeg forlod skibet... Det sker ikke igen, det lover jeg." Hun kyssede hans nakke kort, og derefter hans læber. "Er jeg i enorme problemer?" Hun pressede sin pande imod hans, hvor hun enkelte gange kyssede hans læber.
Hans smagfulde læber, så bløde, varme og fantastiske...
Alex stødte på Josh, svang et reb om hans hals, og trak ham hårdt bag over. Hun havde ikke set at han stod med en hvalp, eller ikke bare en hvalp, en ulv. Hun så overrasket på ulven, i det hun stremmede rebet om hans hals. "Hvor har du den fra?" Lød det truende fra hende.

Hun vidste da også bare hvordan hun skulle tirre ham.. Som om hun overhovedet fik lov til, at tage denne kjole af, før han skulle lade hende være. Så i det hun åbnede døren til kahytterne, vendte han hende om imod sig og skubbede hende i stedet op af døren, hvorpå han løftede kjolen op. ”Glem den nye kjole.” Han løftede hende op og pressede sig imod hende. ”Vi gør det her.” Det sidste blev sagt dominerende i hendes øre og før hun kunne sige noget, hev han kjolen mere op, fjernede den fra hendes ben og underdel, så det blev nemmere for ham.
Joaquin var ikke sikker på om det var en god ide, at lade hende gå, men det var en ligeså dårlig ide at holde hende tilbage. Lige meget hvad, så var det sikrest for dem at blive her.
”Hvis de finder os, løfter jeg dig og løber med dig,” sagde han til hende og så kort rundt. Mørket var langsomt begyndt at omringe dem, solen var for længst begyndt at forsvinde bag horisonten. ”Tror du at det er en ny sol der kommer hver dag? Og at den anden der går ned… kun havde de timer at leve i.”
De kunne ligeså godt finde noget at snakke om, så hvorfor ikke spørge hende om ting, han aldrig selv har, kunne svare på. Han har aldrig rigtigt været den kloge, den bold måtte han give videre til sin søster. ”Jeg mener, er det virkelig den samme sol?”
Jacob vidste ikke lige hvor overfaldet kom fra, det var blot det første der faldt ham ind og nu lå de i mudderet. I det hun tog fat i hans kinder og trak ham ned i et dybt kys, kyssede han hende dybt igen og vidste nu, at hun ikke havde stukket af fra ham. Det hele gav mening. Pludselig vendte hun ham rundt og kyssede ham igen.. ”Du er ikke i problemer,” hviskede han og kyssede hende, hver gang hun kyssede ham. ”Og bare rolig… jeg fortæller snart Alex hvad der foregår, også vil du ikke længere være en slave.” Her kyssede han hende dybt igen. ”Jeg troede kort jeg havde mistet dig.”
Josh stod stadig og snakkede med manden, på et andet sprog, da han pludselig fik et reb om halsen og blev rykket hårdt bagud, hvilket fik ham til at klemme hvalpen en smule hårdt. Den pev kort og han så undskyldende ned på den. Josh var ikke overrasket over, at se Alex havde fået et reb om halsen på ham og nu strammede det. Kort hev han efter luft.
”Manden der.. sparkede til den, da kan ikke kan få den solgt..” vrissede han så godt han nu kunne.
Manden stod stadig bag dem og sagde en masse ord, råbte nærmest af dem begge nu. Kort vendte Josh hovedet om, råbte tilbage af ham på samme sprog.. Det var intet andet end spansk.
Ghost pressede sig op af Josh varme bryst og gemte sig væk. Så godt Josh kunne, drejede han hovedet om igen. ”Gider du fjerne rebet? Jeg er ikke en hest!” Kort forsøgte han at trække væk.
Manden begyndte at råbe igen. Vredt vendte Josh sig nu om, hvor han på spansk sagde at han nok skulle tage ulven, men desværre ville manden have penge for den lille hvide klump.

Da han vendte hende om mod ham igen, nåede hun knap nok at puste ud, før hun var skubbet op mod muren og følte sig selv blive løftet op og presset mod væggen. Et støn slap hendes læber, da han løftede hende en smule højere op, hvor hun svang benene omkring hans hofter, for at han ikke skulle bruge så mange kræfter på at holde hende oppe. Hans stemme der dominerende sagde præcis hvad hun ønskede at vide. Hun kyssede ham dybt, med dybe vejrtrækninger, hvor hun enkelte gange stønnede ham i øret, hun glemte seriøst at trække vejret enkelte gange. "Take me." Lød det fra hende, inden hun kyssede hans nakke og bag efter hans saftige læber.
Rose rystede blidt på hovedet, hvor hun forsigtigt løftede op i kjolen, for at trække kortet ned i hendes side af trusserne. Hun trak derefter kjolen ned igen. "Du vover, hvis de finder os, vil jeg meget hellere have at du løber for dit liv, plus du ved hvor jeg er på vej hen, så du ville nemt kunne finde nogle der ville kunne følge efter os." Hun smilte kærligt til ham. Til han valgte at forsøge at starte en samtale sammen med hende, hun forsøgte bare at hviske mens hun snakkede med ham, hvad nu hvis de var i nærheden. "Jeg tror det er den samme sol der står op, der kan umuligt være så kort tid i en sol, de lever vel i lang tid... varmer planeten." Hun smilte kærligt til ham, og trak ham ind i et kærligt kram. "Det er den samme, jeg 100 % sikker på det." Hendes stemme var blid, mens hun snakkede ind i hans øre.
Evaline kyssede ham dybt, samtalen blev afbrudt enkelte gange, inden hun endelig valgte at give hans læber lidt fred, for at presse sin pande imod hans. "Undskyld, det sker ikke igen, du kommer aldrig til at tro, at jeg forlod dig, igen... " Hun kyssede ham endnu engang dybt, hvor hendes hænder kørte op under hans trøje. "Hvis jeg skal være ærlig, så håber jeg snart du får det sagt med os... på den måde kan vi tage bad sammen, og jeg ville kunne have sex med dig, uden frygt for at blive opdaget... måske oppe i din mast..." Hun kyssede ham endnu engang. "Og et bad, flere bade." Hun smilte forsigtigt til ham, hvor var hans læber bløde, de virkede mere bløde end sidst.
Alex viklede rebet omkring hendes arm, hvor hun trak ham en smule i rebet, inden hun greb en pistol i sin anden hånd, og rettede den mod mandens pande. "How dare you... Give me your wallet... NOW!" Lød det fra hende, hvor manden fumlede en smule og rakte hænderne mod himmelen, han smed pungen på jorden, og så snart Alex lavede et nik til at han skulle skride, hvilket fik ham til at løbe fumlende væk fra hende. "Fine... Lets go." Hun stramte rebet endnu mere, da hun valgte at samle pungen op og binde i sit belte. "Idiot, hvor vover du at forsøge at stikke af." Mumlede hun, mens hun gik med ham, som var han hunden ligenu. Han fik ikke lov til at tage væk, inden hun valgte at hive pistolen frem igen og rette mod hans skridt. "Hvis du forsøger at stikke af, skyder jeg kuglerne af dig..." Hun så ham truende ind i øjnene...
Alex kunne ikke forstå spansk, ej hellere snakke det, hvilket nok også var grunden til at hun bare ville have ham til at skride. "Du har rebet på, så du ikke stikker af."

River spildte bestemt ikke tiden, hendes ord gav ham kuldegysninger og han havde længe fantaseret om, at tage hende op af en mur eller en dør, imens de andre væk. For ikke at sige, at de kunne andre kunne komme tilbage når som helst, det var ret… interessant.
Nok sagde Rose til Joaquin, at han ikke måtte gøre sådan noget, men du skulle bestemt ikke bestemme, han havde tænk sig at løfte hende og løbe så hurtig han kunne. Og lige som de sad og havde en hyggelig snak, hørte han nogen nærme sig og lukkede derfor munden i med det samme. I hans hoved blev han ved med, at håbe det ikke var dem og at de ikke fandt dem. Desværre, trådte Xander frem i mørket, han havde ryggen til dem og havde derfor ikke bemærket dem endnu. Man kunne se hvordan hans hænder var foldet sammen i en knytnæve. Blodårene var endda ved at være tydelige.
Joaquins hjerte hamrede voldsomt og han gjorde hvad han kunne, for at gemme Rose bag sig. Forhåbentlig vendte Xander sig ikke om og hvis han gjorde, håbede Joaquin inderligt at han ikke kunne se dem i mørket. Som håbet, vendte Xander sig ikke om, i stedet sprang han op af murene og landede på taget.
Lettet åndede Joaquin ud og rejste sig stille op, hvor han her hviskede til Rose, at hun skulle kravle op på ryggen af ham. De kunne ikke gemme sig her længere.
Jacob smilede imod hendes læber hver gang og han kunne ikke få det fjernet, specielt ikke da hun sagde, at det ikke ville ske igen. De ord hun sagde, fik ham dog til at rødme og klukke lavt. ”Så, hvis de vidste vi var sammen, vil du ikke være bange for at blive opdaget i sex? Det kan da kun være akavet at blive opdaget i ting som det,” sagde han til hende og mærkede godt hånden hun sneg under hans trøje. Han kyssede hende dybt igen og vendte dem igen om. Nu gav han sig til at kysse hende drillende ned af halsen.
Alex derimod, havde sit at se til sammen med Josh der blev ved med at gå med hvalpen i sine arme og rebet hun strammede mere og mere. I det hun rettede pistolen imod hans skridt, stoppede han med at trække vejret og så tilbage ind i hendes øjne.
”Hvorfor skulle jeg ikke forsøge at stikke af? I vil ud på en dødsfælde af en tur og jeg er en slave! Spørgsmålet er mere hvorfor jeg skulle blive!” vrissede han af hende og fulgte ellers med hende. Hvalpen begyndte at gø en smule, til Josh aede den bag ørerene. ”Hvad skal jeg gøre for at du ikke tager mig op på det skib igen?” Vredt stoppede han op og så hende i øjnene. ”Der må da være noget.. er det penge? Jeg skal nok skaffe de penge til dig!”

Rose hyggede sig faktisk med Joaquin igen, det var efterhånden så længe siden de havde haft noget at lave. Altså, noget hvor de ikke følte sig sammen, dog nåede hun ikke at sige noget, før skikkelsen af Xander kom frem, hun tog kort fat i Joaquins arm. "Hvis han... kommer for tæt på, så stik af, løb væk...." Hun mente det, Joaquin skulle vælge at flygte og efterlade hende, på den måde var chancen større for at han ville komme væk, og han ville kunne hente hjælp. Det ville være fantastisk, hvis han bare slap væk!
Da Xander forsvandt, åndede hun lettet ud og lagde en hånd på hendes hjerte. "Jeg... Jeg vejer meget, og hvis vi gør det, er chancen så ikke større, han har jo været her og troede ikke vi var her... Ud over det, så hvis Josh kommer tilbage, hvad så? Så ville vi være væk." Hun hviskede, og så forsigtigt rundt, inden hun så på Joaquin igen. Dog efter noget tid, kravlede hun op på hans ryg forsigtigt, hun lagde begge hænder på hans skulder. Dette var så underligt, og en smule akavet, men det gik vel nok?
Evaline smilte kækt, over hans ord. Ville hun virkelig blive genert over det, hvis de altså blev opdaget. "Nej... Det er ikke akavet, kun hvis de bliver stående... og for at være helt ærlig... så." Hun kyssede ham kort. "Jeg ville sagtens kunne knalde dig, og lade som intet... hvis vi blev opdaget, hvorfor nogen sinde stoppe, hvis de så os, ville de kunne skrive ned, hvordan man blev den bedste elsker i verden." Hun kyssede ham dybt, mens hun nussede hans bryst, inden han fik hende vendt om så hun lå nederst. Hun lavede et lavt suk, med hans læber imod hendes. "Stop, du... Jeg mudret, våd og en smule kold..." Hun havde et lille smil på sine læber, mens hun forsigtigt lænede hovedet tilbage, for at give ham mere rum for at han kunne kysse hendes hals mere.
Alex så ham irriteret ind i øjnene. "Du får ikke lov til at lade som intet, du får ikke lvo til ikke at være en slave. Hvis jeg skal være ærlig... så er det endten her du dør, eller ude på havet... Og tag dig sammen." Hun hev hårdt i ham, så rebet stremmede sig endnu mere mod hans hals, hvor hun trak ham med sig. "Jeg vil gerne have penge, men jeg har en bedre ide... hvis du sælger din krop til mig, vi tager hen på skibet og hvis du står nøgen foran mig, og vi lader resten af aften forvandle sig om til noget andet, så.... lader jeg dig gå, alt afhængelig af hvor god du er i sengen." Hun mente ikke et eneste ord, men det ville være utrolig pinligt for ham, hvis han ikke gjorde det, kunne hun bruge det imod ham. Hun fik ham ind på skibet igen, og smidt ned i cellen sammen med hvalpen. "Er du sikker på at babyen skal med, det kan være ret farligt, og han har brug for frihed..." Hun så ned på Ghost, hvor hun trak noget tørret kød op af lommen, og rakte hen til hans snude. "Here buddy, you hungry... Maybe you want a little bath, you look filthy yes you dooo?" Hun smilte varmt til hvalpen.

Stikke af fra Rose? Hun kunne tro nej! Han havde bestemt ikke i sinde, at stikke af fra hende! Han svarede endda ikke engang på det, i stedet sad han bare i stilhed med det bankende hjerte og håbede så inderligt på, at han ikke så dem og som håbet skete der intet.
Alle de ting hun sagde, gav mening og fik ham til at bide sig tøvende i læben. Hvis Josh kom tilbage, for ikke at sige Evaline, ville de ikke være her og de vil derfor være endnu mere skilt ad. ”Du har ret, vi burde nok blive her, undskyld at du allerede har kravlet op.” Forsigtigt satte han sig ned igen. ”Jeg er glad for at du er her, du er seriøst hjernen i alt det her.” Han gjorde sådan, at de igen sad ved siden af hinanden, så de kunne varme hinanden. ”Gad vide hvor Josh bliver af, han har været væk længe ikke?”
Jacob smilede imod hendes læber og havde stadig en smule røde kinder. Den bedste elsker i verden? Han klukkede lavt nær hendes øre. ”Du er den bedste elsker i verden,” hviskede han drillende og kyssede hende videre ned af halsen, også selvom hun bad ham om at stoppe. Nok sagde hun stop, men hendes krop og søde suk sagde noget andet. Men, dog havde hun ret, de havde ikke tid til dette og det var et underligt sted at gøre det. Efter at have givet halsen lidt mere opmærksomhed, adskilte han sig fra hende. ”Vi burde gå tilbage og så snart vi gør, fortæller jeg Alex om os..” Han løftede sig over hende og smilede varmt.
Han kunne ikke tale hende ud af det. Hun blev blot mere vred, dog havde han aldrig troet, at han skulle høre hende sige det hun gjorde. Solgte hans krop til hende? Han stod mundlam og da de kom op på skibet, blev han med det samme smidt ind i cellen og Ghost måtte desværre følge med ham.
”Jeg efterlader ham ikke alene,” mumlede han og tog hvalpen ind til sig, da hun pludselig begyndte at blive alt for sød ved ham. Før hun gik op af trappen, åbnede han munden. ”Stop! Fint.. jeg.. sælger min krop, og du lader mig gå!”
Han kunne håbe på at Rose og de andre ikke blev fundet, da han kunne se, at han var den eneste nede i cellen.

Forsigtigt kravlede hun ned af hans ryg igen, "Okaii... Det fint, du skal ikke undskylde." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun sad på gaden endnu engang med ham, det gjorde for ondt at stå op, med hendes fod. "Jeg ikke hjernen bag dette, jeg er bare den underlige pige der er lidt bange for at sige noget... Du er musklerne, og ham der altid er så glad... Uden dig ville jeg have det forfærdeligt." Hun smilte og nussede hans ryg, mens de sad op af hinanden, det var ikke meget varmere, men lidt i det mindste. "Han har været væk i lang tid, burde vi... jeg frygter at han er kommet noget til, burde vi lede efter ham... Men hvis vi gør de, forsvinder vi endnu engang fra stedet, og hvis han kommer tilbage er vi her ikke... Og jeg vil ikke skilles med dig, ikke i mørket." Mumlede hun lavt.
Hvert et kys var fantastisk, hun elskede det. Hun pressede sit underliv imod hans, hvor hun kradsede ham ned af hans bryst, hun sukkede for hvert kys. Hvorfor havde han denne magiske evne over hende. "Seriøst, din røv" Hun kyssede ham dybt, og satte sig op. "Når vi tager tilbage, regner jeg med at gå i bad, med dig... Knalde dig ude i badet, og måske nusse lidt omkring dig bag efter.... Forstået." Hun kyssede ham igen, mens hun drillende klukkede af sine ord, mens hun pressede sine læber imod hans.
Alex klukkede lidt af Ghost lille forsigtige måde at tage imod kødet på. Hun smilte varmt til Ghost, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Fint, men pas på ham." Hun rejste sig op, og så snart hun var på vej ud, bad han hende nærmest om at knalde ham. "Eh waht?" Hun så kort hen mod ham, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå. "Fint, smid tøjet.. alt... Så jeg ved du mener det." Lød det forførende fra hende, hun ønskede seriøst at se dette... han ville få kolde fødder her, som om han ville smide tøjet for hende.

Han var ikke sikker på om de skulle tage ud og lede efter dem. Hvis de gjorde og de kom tilbage, så var problemet der igen. En smule tvivlsomt, bed han sig i underlæben og så rundt. ”jeg er ikke sikker Rose, de kunne være blevet fanget og… jeg risikere ikke din sikkerhed.. og der er mørkt.. lad os blive her.” Han krammede hende ind til sig.
Oppe på taget, havde Xander fundet frem til Kath og han var ikke idiot, han havde hørt at de var der og derfor havde han fundet frem til Kath. ”De tror jeg ikke ved at de er der… så, lad os give dem en overraskelse, så det ikke lykkes dem at stikke af.” Han så kort ned på Joaquin og Rose, derefter så han hen på Kath igen, hvor han smilede kækt. ”Ingen af dem får lov til at smutte?”
Jacob vidste ikke hvorfor han elskede, at det irriterede hende en smule, at han pludselig stoppede hvad han var i færd med. Igen, hun fik ham til at rødme med hendes ordvalg og han nåede ikke at sige noget, før hun pressede sine læber imod hans. Da de blev adskilt, smilede han drillende til hende og svarede endelig. ”Det er forstået.. og jeg ser frem til det hele.” Med et forførende smil, rejste han sig op og rakte sin hånd ned til hendes. ”Og hvem ved, måske efter alt nusseriet, kunne vi snuppe en runde mere?” Han blinkede drillende til hende og gik tilbage mod skibet.
Han kunne ikke tro, at han lige havde sagt de ord. Og for ikke at sige, at hun mente det! For at være ærlig, havde han troet det var en spøg og hun måske ville finde på noget andet, men nej, hun bad ham seriøst om at smide tøjet!? Kraftigt rødmede han og rejste sig ellers op. Forsigtigt satte han Ghost fra sig, der blot sad og logrede med halen, imens han spiste det tørret kød.
Hendes forførende stemme forvirrede ham. Mente hun det virkelig!? Stadig med røde kvinder, trak han sin trøje over hovedet og så kort spørgende hen på hende, hvis hun stadig ikke foretrak en mine, begyndte han roligt at trække de mørkegrå trousers ned også. Hun havde i sinde at stoppe ham… ikke sandt? Det var en joke.. det måtte det være. Han begyndte at tøve voldsomt, i det han kom til underbukserne.

Hun krammede ham tæt ind til sig, hvor hun nussede hans ryg blidt. "Tak, jeg er meget nervøs... En smule skræmt og bange, hvis de finder os, bliver vi så skudt i benet, lige som Josh... Jeg fortryder alt lige nu, alt sammen... Jeg bange... Jeg ryster, og ikke fordi jeg fryser." Hun knugede sig selv ind til ham.
Kath kravlede rundt på tagene, hadede alt og var snart ved at være så sindssyg at hun enden sparkede til et spædbarn eller skød en, hvis hun ikke snart fandt dem. Dog kom Xander hende i forkøbet, snakkede om at han havde fundet dem. "Hvor er de, seriøst." Hun tog fat i hans krave. "Er de i en gyde?!" Hun skubbede ham væk. "Godt så, hvis vi begge stiller os i åbningen, kan de ikke løbe forbi os, hvis de forsøger at klatre væk, er vi hurtig nok til at tage fat i dem, end hvis de kravler op." Hun smilte skummelt til ham, inden hun begyndte at gå... "Jeg brækker nakken på den tøs... Hun er sikkert grunden til at han stak af, hvis hun ikke var på skibet, havde han ingen grund til at stikke af længere..." Hun knurrede højt, alt var lort lige nu!
Evaline tog imod hånden, Hvor hun smilte forførende af ham. "Du får ikke lov til at sove i nat... Jeg mener det, ikke engang en pause." Hun lod sin ene hånd køre ned af hans bryst, og trak ham med sig. "Lets go. Skibet venter." Hun glædede sig faktisk til at komme tilbage, hun havde brug for at hygge sig med ham lige nu, hun havde brug for ham lige nu... fuck alt, hun havde bare brug for hans nærværd.... Han skulle seriøst ikke have kysset hendes hals, nu kunne hun ikke tænke på andet end ham!
Så dette gik ikke så godt. Eller, det gik meget bedre end man lige skulle tro. Hun smilte kækt af ham, mens han begyndte at trække tøjet af. "Jeg stopper dig ikke, du behøver ikke at gøre det... men så smutter du ingen steder." Hun skød hoften ud til siden, mens hun holde øjnene på ham. "Du tøver med underbukserne." Hun satte sig på hug, og hev noget mere tørret kød ud. "Come on... You hungry buddy... Wanna go get some food for you?" Ghost kravlede forsigtigt mod hende, for at snuppe det andet stykke. "Så, jeg snupper Vovsen, for at købe noget mad til ham, men jeg ved ikke helt hvad han spiser, så han kan komme med og prøve smage det.. ok?" Vent... Hvorfor spurgte hun Josh om det var ok, hun tog Ghost op i sine arme, og nussede ham blidt. "You cute little wolf, need some food dont you..." Ses." Hun gik ud med Ghost, efterlod Josh inden han smed underbukserne, og gik selvfølgelig ud og købte mad til Ghost, valgte at finde noget han som han kunne smage, og hvis han spiste det med velbehag købte hun det, og helst gerne noget mere, samt en kurv. Hun endte sjovt nok med at flirte enormt med to fyre, der endte med at kæmpe en smule for hendes opmærksomhed, hvilket fik dem til at bære alt hun købte til Ghost.

Han var også nervøs. Dog kunne han ikke vise det overfor hende, hun var bange og han skulle være den stærke, der ikke frygtede noget som helst. ”Jeg ved det Rose, men bare rolig, vi skal nok komme igennem det her, det lover jeg.” Igen trak hende ind til sig og så sig omkring. Der var et eller andet i gære. Og knap nok havde han nået at tænke det, før Xander kom hoppende ned fra hvem ved hvor og stod foran dem.
”hey! Godt at se jer!” sagde han med et stort og kækt smil på læben. Han havde regnet med, at de ville løbe med det samme, i stedet var Joaquin hurtigt på benene og slog ud efter ham, ramte ham lige på kindbenene, så den unge pirat måtte gå nogen meter tilbage. Hurtigt fik Joaquin, Rose op at stå og løftede hende op i brudestil, før han satte i løb ud af gyden.
”What the fuck!?” vrissede Xander forvirret og tog sig til kinden. ”Kath!” han kaldte på hans back up som altid og løb ellers selv af sted, for at fange søskende parret.
Jacob så også frem til at være sammen, ikke blot fordi sexen var fantastisk, men nu også fordi han elskede at have hende nær sig. Hendes varme, lyden af hendes stemme og… Da Alex pludselig kom gående med en hundehvalp, løftede han spørgende på et øjenbryn og gik imod hende. ”Kaptajn.. to ting.. hvor kommer hunden fra?” spurgte han imens han aede Ghost under snuden. ”Og det andet er… at øhm.. Evaline og jeg er.. Vi.. jeg er vild med hende kaptajn, og jeg ønsker at hun skal være en del af os, ikke en slave.” Ja, hun var nok på vej ud, men han skulle snakke med hende omkring dette før eller siden.
Josh derimod, stod bare ydmygt tilbage i cellen igen og var i færd med at tage tøjet på igen. Hvad havde han troet? Hvorfor gjorde han det? Og som om det ikke var nok, tog hun hans eneste håb på selskab lige nu. Opgivende lænede han sig op af væggen og lod sig glide ned af den. I det mindste var de andre frie.. eller, det kunne han håbe på. Han lukkede øjnene i og hamrede baghovedet ind i muren. Smerten blev ignoreret, imens han blev ved med at gøre det.

Hvis Joaquin var nervøs, hvordan skulle hun så selv være. Dog virkede han meget rolig, måske en smule for rolig i følge hende. Hun skulle måske falde en smule til ro i stedet, forsøge at være som Joaquin, den altid så rolige og blide Joaquin. Et smil formede sig forsigtigt på hendes læber. Hun nikkede forsigtigt til hans ord, lige til Xander pludselig sprang ned fra et af tagene.
Lyden af hans støvler der hamrede mod gulvet, fik Rose til at lave et lille spjæt. Hvor hun så skræmt på ham, kunne de seriøst være så uheldige, at blive snuppet af Xander. Rose opgav hurtigt, hun vidste godt at hun ikke ville kunne flygte, mest fordi hun løb så langsomt, og hun havde svært ved at bide smerten i sig. Dog Gjorde Joaquin noget meget uforudsigeligt. Han slog Xander, slog ham hårdt så Xander måtte træde lidt tilbage. Alting gik så hurtigt, hun kunne ikke helt følge med, før hun allerede var oppe i armene på Joaquin.
Kath klukkede af slaget, Xander var blevet slået og det var underholdningen værd. Dog i det han råbte hendes navn, åndede hun trættende ud, før hun sprang ud og spændte ben for Joaquin. "Flot, godt forsøg, men lad og tage tilbage til skibet nu." Hun greb ud efter hans arm, hvis han forsøgte noget ville hun undvige, eller gribe hans fod, hvis han forsøgte at sparke hende.
Rose derimod, faldt til jorden og tog sig til albuen, inden hun så mod Joaquin. Hun var bekymret mest fordi Josh blev skudt, da han blev fundet, og ikke nok med det Josh var stadigvæk ude, hvis han kom tilbage ville de være væk.
Alex smilte da Jacob spurgte ind til hunden. "Den er nuttet, og Josh fandt den.. Tænkte at det kunne være meget hyggeligt at have en maskot, mest fordi han er nuttet og jeg kunne godt bruge noget nuttet for en gangs skyld." Hun rakte drillende tunge af ham, før hun var ved at gå væk fra ham. Dog stoppede hun op, da han sagde det næste. Hun stod med ryggen til ham, og sagde intet, mens han snakkede. Efter noget tids stilhed, vende hun fronten imod ham. "Jeg siger ikke nej til det... Men hvis du kan holde på, at hun ikke vil slippe slaverne løs... For hvis hun gør, tøver jeg ikke med at myrde hende, men... ellers er hun velkommen, ind til du bliver træt af hende." Hun smilte kort til ham, inden hun vendte ryggen til ham. "Jeg smutter ud og køber mad til dræber ulven... Så, ses." Lød det fra hende, mens hun sprang over gelænderet for at forlade ham på dækket med Evaline. Evaline greb kort fat i Jacobs arm, hvor hun trak ham lidt ned og kyssede ham. "Så... Et bad?" Lød det drillende fra hende... Vent hun havde enlig ikke andet tøj end dette, og havde hellere ikke penge til andet tøj... Det næste sted de kom hen, ville hun i hvert fald snuppe noget tøj.

Det var et forsøg værd. Han prøvede at slippe fra dem, stikke af med Rose og ikke se sig tilbage. En kuldegysning gik igennem ham, så snart han kunne høre Xander råbe Kaths navn. De måtte skynde sig at komme væk, inden hun nærmede sig dem. Han mistede pludselig fodfæstet og var egentlig med ansigtet på vej ned i jorden, da Kath greb fat i hans arm og han måtte tabe Rose. Lyden af den varme stemme, fik ham til at vrisse og sparke ud efter hende. Det var dumt eftersom hun greb fat i foden på ham og han nu stod akavet med det ene ben oppe. ”Lad os nu gå!”
Xander var hurtig henne og samle Rose op. Det var ikke i en sød brude stil, tvært imod tog han hårdt fat i overarmen og trak hende kort ind til sig. ”Hvad tror du at du har gang i!?” Råbte han og så ind i hendes brune øjne. Alt i ham brusede af vrede. ”Vi har behandlet jer fint her på det seneste og alligevel stikker du af!”
Joaquin forsøgte nu, at slå sig fri, stadig med det ene ben oppe i luften.
Jacob kunne nu ånde lettet ud og med et stort smil på læben, så han hen på Evaline og kyssede hende kort igen, da hun trak ham ned i et kys. Badet blev nævnt og det fik helt kroppen til at sitre svagt. Hvis det passede med at han ingen søvn fik, ville det blive en lang nat og kroppen stoppede ikke med at sitre ved tanken. ”Lad os.”
Det med en bestemt hånd, at han tog hendes i sin og trak hende med derind hvor de gik i bad. Alt det bestod af var selvfølgelig blot et kar der skulle fyldes op, men det kunne skam også gå hen og blive rart. Han lod Evaline låne et par af hans bukser og en trøje, så de også kunne få vasket det andet tøj hun rendte rundt i.
Døren var lige blevet lukket i, i det Josh listede hen over dækket og sprang over gelænderet. Han havde stadig en nøgle til cellen. At komme ud var intet problem. Måske han havde tacklet det hele forkert, måske han skulle gå til vagter, da de kunne kende til byen han kom fra og hans status! Selvfølgelig skulle han også hen og finde de andre igen, men måske det ville hjælpe hvis han havde en flok vagter bag sig!
Så med et bankende hjerte, fandt han en af de såkaldte vagter og tog fat i ham. ”Du må hjælpe os! Vi er blevet kidnappet af pirater! Jeg er Josh Haru Mclain! Jeg er fra Seakens Town!”
Vagten så overrasket på ham og derefter hen på de andre vagter, der ellers havde gjort sig klar til, at stikke til Josh med spyddene, da han lignede en drukken tiggerdreng.
”Josh Haru Mclain?” sagde en af dem og trådte frem. ”Søn af Lola?”
Josh nikkede kort og følte hjertet blive lettere og banke kraftigt. De kunne komme væk, de kunne komme væk!
”Lola Haru Mclain er død. I søgen efter sin søn, blev hun voldtaget og slået ihjel… og hvad hendes søn angår, siger folk at de har set hans lig..”
Det fik vagterne til at stramme om spyddene igen. Så manden foran dem stod altså og løj dem op i ansigtet!?
Joshs hjerte stoppede med at slå, han åbnede munden op og ville sige noget, men kunne intet få ud. Hans mor… hans mor var… død? ”Det.. det ikke sandt…” Han trådte flere skridt tilbage, men var ved at miste sit fodfæste og støttede sig derfor til en tønde. Fortabt så han ned i jorden, satte sig ned og havde stadig hænderne oppe på tønden. ”Nej…”

I det han tabte Rose, krummede hun sig en smule sammen, fik et par hudafskrapninger på albuen og hoften, dog kunne man ikke se det på hoften. Hun så forskrækket op på Joaquin, der nu stod på det ene ben, mens Kath holde det andet. Da han forsøgte at slå ud efter Kath, hev hun bare hårdt i det ene ben, og sparkede til hans andet ben, i håb om at han ville vælte af det, hun lod dog sig selv blive slået af ham, så hun ville kunne lade ham vælte af sig selv. Hun knurrede kort af ham, inden hun greb fat i hans trøje og hev ham lidt op, lod en hånd slå mod hans kind. "Du prøver at stikke af?! Hva har jeg gjort, der har givet dig lysten til at flygte, du får mad, vand.. måske ikke ligefrem et bad, men i bliver behandlet godt, du sover også tit ved min side, så hvad er problemet!" Hun slog ham med en knytte næve mod kæben, mest af vrede. Han forsøgte at stikke af, hvor vovede han. Hun havde behandlet ham godt, meget bedre end hun normalt gjorde ved slaver, eller fanger. Hun knaldede ham jo, var hun dårlig i sengen? Nej, hun var god i sengen, han var dårlig, hvis nogle skulle være dårlig, måtte det være ham.
Rose nåede knap nok at sætte sig op, før Xander greb hårdt fat i hendes arm, for at hive hende op på benene. Hun klemte øjne sammen, det føltes nærmest som om han forsøgte at knække hendes arme, ved at klemme dem hårdt. Hun adskilte sine læber, men klappede hurtigt i igen, da hun så ind i hans lettere mørkeblå øjne. De var fyld med vrede, som et ocean af flammer lige nu. Hun turde ikke rigtig sige noget som helst, hvad skulle hun også sige, hun havde forsøgt at flygte, og nu sad hun i saksen. "av." Lød det enkelte gange fra hende, hver eneste gang, han klemte hendes arm. "Je... Undskyld." Lød det lavt og en smule smertefuldt fra hende. Han var meget stærkere, end han enlig så ud. Hun var aldrig blevet hevet op, på den måde. Og gud hvor ville hun ikke brokke sig om aldrig at få glemt følelsen ud af sin overarm. Hun lagde den ene hånd mod hans hånd, lidt i forsøg på at gøre hans greb en smule blidere. "Undskyld, undskyld..." Hun klemte sine øjne sammen, og så den anden vej. Lyden af Joaquin der fik slag, gjorde det meget værre for hende.
Hendes hjerte slog hårdt, bankede i hendes bryst og fik hende til at føle sig falde lidt sammen. Hun kunne ikke hjælpe ham, han skulle have forsøgt at løbe væk, uden hende, hvis bare han forsøgte at løbe væk, efterlade hende. Hun kunne føle en stor klump ligge sig i hendes hals. "Stop." Hun så mod Kath, der gentog et par slag. "Stop, please!" Hun så op på Xander, med tåre i øjnene, han ville sikkert ikke hjælpe, men det hjalp ikke meget, hun ville ikke kunne slippe ud af Xanders greb, og hun kunne ikke vinde en kamp over Kath. Gad vide om de ville blive skudt?
Evaline kyssede Jacob, i det øjeblik han hev hende ind på badeværelset. Dette skulle nok blive hyggeligt, udentvivl. Mest fordi hun endelig fik et bad, hun havde lidt savnet følelsen af at være ren. Hun kyssede ham kort, hvor hun forsigtigt hev trøjen af ham. "Du sitre." Lød det lavt fra hende, hvor hun kyssede hans kraveben igen. Han var en smule mudret, hvilket så lidt sjovt ud. De brune mudder pletter, der sad i hans hår og på hans skuldre, det var lidt komisk at se på. Hun kyssede hans læber endnu engang, inden hun så ned i karet, for at sikre sig at det var ved at være fyldt op igen. "I never thought, that i would be into, dirty boys." Lød det drillende fra hende, hvor hun åbnede hans bukser lidt, og ellers begyndte at tage sit eget tøj på, hans bukser var åbnet, men hun gad ikke trække dem af ham.
Alex dukkede op ved siden af Josh. "Yup, jeg fik et brev omkring det, da det stod i avisen. En af mine tilhængere sendte det til mig... Jeg tænkte dog ikke at jeg ville fortælle dig det." Hun rettede pistolen mod en af vagterne, hvor det første skud lød. "Yup, han er kidnappet af en pirat." Endnu et skud lød. "Så Josh... Huro? Haru Mclain, lever endnu." Hun smilte kækt, før hun undveg et muligt slag fra Josh, og slog en af de andre vagter ud. Hurtigt greb hun fat i Joshs arm og vrid ham rundt, armen kom om bag ryggen på ham, og pistolen blev presset imod hans hage. "Arvingen til de mange, mange penge, lever... Så han er stadigvæk vigtig, tænk på hvilken berømmelse i vil få, hvor mange penge og forfremmelser i kan få, ved at skaffe ham hjem... Og ikke mindst, det aller vigtigste... Tænk på hvilken berømmelse en pirat som jeg, vil få?... Alex Farrel.... Den kvindelige pirat, der dræbte to betjente, og har endnu engang fanget Josh Haru Mclain... Det fantastisk, jeg ved det." Hun gik langsomt bag ud, med Josh. Han var et gidsel til at komme væk.

Han tog imod slagene, knurrede svagt af hende hver gang hun så ned på ham og hadede egentlig at hun mente der ikke var grund til at stikke af. Da hun endelig holdt op med at slå ham, spyttede han ud til siden og så ind i hendes øjne. ”grunden er simpel, i er på vej ud på en selvmords tur, hvis i følger kortet…” hviskede han og forsøgte at trække sig ud af hendes greb. ”Og jeg ønsker ikke at dø på den tur!” Han så kort hen på sin søster, der tikkede og bad Xander om, at han skulle stoppe Kath. Med et svagt smil, adskilte han sine læber og sagde direkte til hende: ”Du skal ikke tigge dem.. jeg kan sagtens tage nogle slag..”
Xander klukkede og stoppede med at klemme Roses arm. Dog havde han stadig et greb i hende, så det ikke ville være nemt for hende at stikke af. ”I så fald, skal du nok få en masse slag når vi kommer tilbage!”
Joaquin fnyste bare. ”Kom du bare an… Det er jer der døds dømmer jer selv ved at tage af sted.”
Xander knurrede vredt og så kort hen imod skibet. Hvis de andre slaver allerede var fanget, kunne de komme hurtigt af sted og hvis ikke… den med kortet var den vigtigste. Det fik ham til at se hen på Rose og trække hende ind til sig igen, hvilket fik Joaquin til at vride sig rundt utilfredst.
”Hvem af jer har kortet?”

Hvordan havde han været så heldig at finde en som Evaline? Spørgsmålet ville nok ikke blive besvaret forløbelig. Han rødmede svagt i det hun pegede ud, at han sitrede, da han ikke havde troet det var så tydeligt. Blidt kyssede han hende igen og lod hende nu gøre hvad hun ville. Bukserne tog han selv af, imens hun hviskede en sjov lille ting, der fik ham til at klukke lavt og ellers gøre klar til at gå i vandet. De var begge to ret mudderet, et bad var nødvendigt.
”You sure are,” sagde han drillende og smed ellers resten af tøjet, for at gå op i karret, der var fyldt op til kanten nu.

Det sidste han havde brug for lige nu var, at Alex dukkede op og sagde at hun allerede vidste det. Overrasket og vredt, så han hen på hende og kunne nu mærke flammer brænde i maven på ham. ”Du vidste det?!” Som hun havde regnet ud, slog han ud efter hende igen, kun for at få armen vreden om og en pistol peget imod hagen. Alt hvad hun sagde, gjorde blot flammen større og større. Imens hun gik baglæns med ham, sparkede han hendes skinneben og hvis hun slap ham, ville han springe på hende og begynde at slå hende rundt omkring på kroppen. ”Du vidste det!”
Ghost der havde fulgt efter Alex, stod nu ved siden af og gøede af situationen. Det sødelille bjæf var som et ekko bagerst i Joshs sind. ”Monster!”

Hans knurren, irriterede sjovt nok Kath endnu mere. Som hun sagde, havde han ingen grund til at stikke af, Rose havde. Men det var kun fordi tøsen var tvunget til at være sammen med en lille lort som Xander, alle var stukket af på grund af ham. Men Joaquin, han burde da forsøge at være hos hende, hun var rar, hyggelig, god i sengen! Hun knurrede af hans ord. "Selvmords tur, vi er en gruppe der har overlevet alt, en lille sejllas er knap så skræmmende for os.. Så prøv at mand dig op. i stedet for!" Hun slog ham endnu engang, mens lyden af Roses stemme fik hende til at knurre lidt, og se mod hende.
Rose derimod, så bare bekymret på Joaquin, også selvom han sagde at han kunne holde til det. "Men..." Mere fik hun ikke sagt, før Xander afbrød hende, og sagde at han nok skulle tæve Joaquin når de kom tilbage. Hvilket fik hende til at skubbe til Xander. Han skulle ikke slå Joaquin, fuck det at hun var fanget i hans jerngreb, men han fik ikke lov til at slå ham! På ingen punkter! "Joaquin!" Lød det fra hende, han behøvede virkelig hellere ikke at prikke til bjørnen.
Dog i det Xander så på Rose, kunne hun mærke sin krop sitre. Hun ville få slag, hun var flygtet ligesom Joaquin, og ville nu få hårde slag af Xander. Da han trak hende tættere på sig, så hun en smule overrasket op på ham, og da han bad om kortet, så hun kort væk. "Vi rev det i stykker, og smed det i havet.." Lød det lavt fra hende, det var løgn, men det behøvede han da ikke at vide.

Begge blev klædt af, hvor Evaline nok var den første der var i vandet. Hvilket gjorde det klart på hendes ansigt, at hun var glad for at få et bad. Det varme vand, der gjorde hende ren, skidtet der bare faldt af hende, mens hun roligt følte sig selv sitre. Hun satte sig tættere på Jacob, da han trådte i karet. "I sure do." Lød det klukkende fra hende, inden hun kyssede hans fugtige læber. "Hvis nu jeg var flygtet, ville du så lede efter mig? Eller hvad?" Hun så op i hans krystaliserede øjne, der nærmest skreg af vinter.

Alex holde fast i Josh, lige til hans sparkede hendes skindeben, ikke at hun slap ham, hun snublede bare en smule af smerten. "Din!" Hun fik ikke sagt meget mere, før hun havde Josh over sig, og nu måtte slås med Josh. Lige til en af vagterne fik skubbet Josh væk fra hende, og lagt hendes egen pistol mod hendes pande. Hun så op på manden, hvor hun løftede hænderne en smule. "Gentlemen, listen... It's all a misunderstanding." Hun smilte kækt efter sine ord, inden hun fik sparket ham i skridtet, svunget sine ben omkring armen, og undveget det skud han fyrrede af. Dog snittede kuglen hendes kindben. Hun bed sig kort i underlæben, mens hun viklede sig rundt om armen på ham, som en anden slange. Hurtigt lød et knæk, og armen sad nu forskudt. Manden skreg, og Alex fik kravlet hurtigt imod sin pistol igen.

Joaquin havde intet imod Kath. Tvært imod, han var begyndt at få svagheder for hende og det bekymrede ham en smule. Hvis han gik hen og fik en svaghed for en kvinde, der ikke så ham som andet end et sex legetøj, ville han ende med at såre sig selv og ikke nok med det, hun var en pirat! Det var bestemt ikke meningen at han skulle have en svaghed for hende! Så som han skulle til at sige noget og svare hende igen, slog hun ham endnu engang, et hårdt slag nok til at han måtte dreje hovedet den anden vej. Denne gang knurrede han ikke, i stedet så han hen imod Rose og mærkede hjertet banke hurtigere, i det Xander spurgte ind til kortet. I få sekunder havde Joaquin fuldstændig glemt, at de havde taget kortet fra dem, blot fordi det var vigtigt for deres far.
Og Xander? Ja, han var langt fra tilfreds med det svar. Irriterede strammede han grebet om Roses arm endnu engang. "Det her er alvor Rose. Hvor er det? Jeg ved du ikke ville ødelægge det, da det betød så meget for dig!" Kort skubbede han hende væk fra sig. "Så hvor er det Rose?" Han vidste at hun ikke ville stikke af, nu hvor de stadig havde Joaquin i deres greb.

Vandet var dejlig varmt og det var på en måde også rart, at han kunne se hvor meget Evaline nød at få sig et varmt bad. Ikke at det undrede ham. De havde jo ikke ligefrem fået lov til at bade. Da hun rykkede sig hen imod ham og kyssede ham, gengældte han det og kom med en lille utilfreds lyd, i det hun trak væk fra ham. Spørgsmålet hun kom med, fik ham til at trække hende ind i et kys igen og smile i det han trak væk. "Ja, det ville jeg... Jeg elsker at du er hos mig Evaline."

Josh nåede ikke rigtig mere, før vagterne skubbede ham væk, så han kort rullede rundt på jorden. Hurtigt kom han på benene og så kort forvirret rundt. Alexs lille kamp imod vagterne imponerede ham, hvilket irriterede ham, da han ikke skulle lade sig blive imponeret af hende! Hjertet bankede voldsomt og kravlede sin vej op i hans hals. Det var mandens skrig, der fik ham til at springe efter pistolen, som Alex ivrigt kravlede hen imod. Med rystende hænder, samlede han den op og stod nu over Alex, med pistolen rettet imod hende.
"Stop!" råbte han til hende. Man kunne se at hans øjne var blodskudte og rynken imellem hans øjenbryn var tydelig. "Du rør dig ikke!" Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Noget af ham følte for at straffe hende, skyde hende i benene som hævn for at ikke fortælle om hans mor og faktummet af at hun var skylden i alt. En anden del af ham, havde bare lyst til at kaste pistolen væk og falde sammen. Hans mor... hun var død... Fortvivlet og stolt, forsøgte han at forhindre sig selv i at fælde en tåre foran hende.
"Jeg ønsker ikke at slå dig ihjel... jeg kan ikke... så vil du ikke nok bare... gå.." hans stemme var bedende. Pistolen blev dog fortsat rettede imod hendes ansigt.

Joaquin gjorde ingen modstand, han så ikke engang på hende længere. Hvilket fik hende til at knurre lidt. Dog da Xander spurgte ind til kortet, så Kath kort mod Xander, og derefter ned på Joaquin. "Hvem af jer har det." Lød det knurrende, men lavt fra hende.
Rose klemte kort sine øjne sammen, mens hun endnu engang forsøgte at løsne hans greb, ved at skubbe til hans fingre. "Jeg... Det..." Hun fik ikke lov til at sige mere, før han havde skubbet hende væk. Hvor hun var tæt på at vælte, hvis ikke det havde været for en tønde, hun kunne gribe fat i. Hendes fod, den gjorde stadigvæk ondt. Hun så overrasket op på Xander, og derefter væk. "Det ikke vigtigt, derfor smed vi det væk... det farligt..." Mumlede hun lavt, mens det lange lyse hår hang ned over hendes ansigt, hun var bange. Samt det at hendes fod gjorde ondt, hvilket også var en af grundene til at hendes ben rystede under hende. "Hvorfor vil i så gerne have det?... Det er ubrugligt, der er farligt, og..." Hun nåede ikke at sige mere, før Kath vrid Joaquin om på ryggen, og bandt hans hænder fast.

Evaline smilte over hans lille utilfredse lyd, hvilket fik hende til at se op på ham, med et stort smil på sine læber. "Godt." Lød det lavt fra hende, mens hendes ene hånd kørte op af hans ben, og op af låret, inden hun pressede sine læber imod hans igen. Det mørke hår, var ikke ligefrem blevet vasket, men man kunne allerede se en forskel, den måde det funklede på, og snavsen der lidt faldt af det. Hun pressede sig selv en smule op af ham, lige til hun valgte at sætte et ben på hver side af ham.

Det at Josh var hurtigere end hende, hun nåede kun lige at snitte pistolen, før Josh allerede stod over hende, med pistolen rettet imod hendes pande. Hun så op på ham, hvor hun klikkede kort med tungen. Hun rejste sig forsigtigt op, dog mens hun kravlede lidt tilbage. "Rolig.... Den er ladt..." Lød det forsigtigt fra hende. Hun ønskede ikke helt at blive skudt, i hvert fald ikke lige nu. Hvem ønskede også lige at blive skudt lige for øjnene af folk. Hun så ind i hans mandelbrune øjne.
"Hør... undskyld... Undskyld at jeg ikke sagde noget omkring din mor... Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle sige det, jeg ønskede at virke overlegen omkring det... Men... Jeg anede intet omkring det, jeg var selv en mors pige engang, jeg forstår godt hvordan det er at miste ens mor... især til voldtægt, og det at se hende lide for øjnene af en selv, jeg forstår din vrede." Hun prøvede tøvende at gå mod ham. "Bare sænk... pistolen... det skal nok gå." Hendes stemme var blid, nærmest kærlig. "Jeg kan ikke lade jer gå... Jeg..." Mere nåede hun ikke at sige, før manden, som hun havde brækket armen på, affyrede et skud, der fløj igennem siden på hende, og endda snittede hans side en smule. Et klart tegn på at kuglen fløj igennem hende. Hun faldt hurtigt på knæ, hvor hun sparkede manden i hovedet.
Han besvimede på stedet, mens hun måtte falde sammen og tage sig en smule hårdt til siden, blodet faldt ud af hende, som en springvand. Hun bed sig kort i underlæben, hvor hun pressede hånden imod siden, hurtigt så hun sig omkring. Hvor var Jacob, især når man havde brug for ham, han plejede altid at komme frem i disse situationer! "Er du tilfreds! Jeg skudt... Smid min pistol, og forsøg at stikke af!" Vrissede hun af ham, mest fordi det gjorde ondt... det gjorde voldsomt ondt!

Xander pustede irriteret ud, hvorpå han kørte en hånd igennem de snavsede sorte lokker. Kort så han rundt og da der ikke var nogen omkring dem, gik han igen hen til Rose og kastede hende over skulderen.
”Jeg kan se du lyver skattebasse, så indtil en af jer fortæller sandheden, ser det ikke lyst ud for jer,” sagde han bestemt og så hen på Kath. ”Håndtere du selv din slave eller skal du have hjælp?” Spørgsmålet omkring kortet, fik ham til at smile og grine hånende. ”Det kort fører hen til en skat, derfor vil vi have det og farlig tur? Væsnerne derpå er kun myter, intet andet.” Med store skridt, gik han tilbage mod skibet.
Joaquin vred sig utilfreds rundt og så bekymret efter sin søster. ”Kath, hør på mig, i bliver slået ihjel hvis i tager af sted… du kan bare.. komme med os.. lade os gå og komme med?” De blå øjne så nærmest bedende op på hende. ”Jeg lyver ikke når jeg siger, at turen vil få jer slået ihjel.”

Som de nu havde haft sagt til hinanden, endte de med at hygge sig ude i badet og det gik bestemt ikke stille for sig. Han kyssede hende dybt igen, elskede hver en bevægelse og hvert et kys. Alt var svært at holde inde, men det var der vel heller ingen grund til, da det trods alt kun var de to på skibet.

Han fortsatte med at sigte på hende og i det hun rejste sig op, trådte han et skridt tilbage og tog truende pistolen tættere på hende. Øjnene tog han heller aldrig fra hende. Hendes ord gik igennem ham og det blev sværere og sværere at forblive vred, i stedet var det nu kun sorgen tilbage og det var den, der fik ham til at sænke pistolen en smule og se ind i hendes øjne. Havde hun oplevet af se sin mor i den situation? Dog i det hun forsøgte at træde tættere på ham, løftede han igen pistolen imod hende og var klar på, at bede hende om at holde sig tilbage, da et skud lød og gav et lille spjæt i ham. Forvirret så han kort ned på pistolen i hans hænder, i frygten for at han havde haft affyret et skud, da det gik op for ham at det ikke var ham, men tvært imod vagten fra før. At se kaptajnen falde i knæ, men samtidig være i stand til at slå fra sig, var på en mærkelig måde rart og skræmmende. Hendes råben var det der fik ham til at se ned på hende. Her smed han pistolen og løb hen til Ghost, samlede ham op, hvor han løb forbi hende. Chancen for at komme væk var der og den kunne han ikke bare lade forbi passere. Dog stoppede hans ben til sidst med at løbe, han stod nu helt stille og så ned i jorden og derefter på Ghost, der så op på ham med bedende øjne. Josh pustede ud, så sig over skulderen, hen på den såret Alex. Det var ikke det rigtige at gøre… han kunne ikke få sig selv til det. Nok havde hun været ond, men de havde også haft stille og rolige samtaler til tider…
Så i stedet for at stikke af, løb han hen til hende igen, satte Ghost ned og var ellers pludselig siddende på hug foran hende. ”Vi må have dig til en læge…” Før hun kunne nå at brokke sig, gik han hen og samlede pistolen op, for derefter at hjælpe hende op at stå.
Her luntede de sammen hen til en doktor, der blev vækket af en hård banke på døren, for derefter at blive truet med en pistol af Josh, indtil han havde hjulpet Alex. Ghost sad ved hendes side og pev uroligt. Doktoren gjorde hvad han kunne, kiggede engang imellem hen på Josh og tiggede ham om ikke at skyde ham. Det var ikke hvad Josh havde i sinde. Alexs skulle bare hjælpes, også skulle han nok komme levende derfra.

Rose kom med et lille hvin, da han pludselig valgte at samle hende op og smide hende over skulderen. Ikke at hun gjorde den store modstand, hun ønskede enlig ikke at blive tabt igen. Hun så kort mod Joaquin, der blev trukket op på benene. "Jeg har styr på ham, så længe du har Rose." Hun Holde dog Joaquin tæt på sig, på den måde ville han ikke kunne angribe Xander, og hvis han gjorde noget forkert, ville hun kunne bruge Rose som et gidsel. Medmindre han pludselig var villig til at stikke af, og smide Rose fra sig.
Rose derimod strittede kort imod, da han snakkede om kortet. "Det er ikke bare myter, det er sande historier, i er bare snæversynet nisser, der ikke ønsker at tro på det. Så please, lad os gå, vi skal nok lade vær med at sige noget til nogle af vagterne, omkring jer, hvis bare i lader os smutte!" Hun så kort mod Joaquin, der vrid sig en smule utilfreds.
Kath skubbede hårdt til Joaquin, mens de gik. "Glemt det... Jeg lader ikke Alex i stikken, og forlader aldrig mine fælles folk... Hvis jeg dør, er det, det værd så længe jeg er hos dem.." Hun klemte om Joaquins arm, mens hun trak ham med sig. "Og hvorfor sige at det slår os ihjel, hvis i ikke har kortet længere." Hun smilte kækt til dem, hvor hun så mod Xanders ryg. "Et klart tegn på, at en af dem har kortet." Lød det kækt fra hende.

Evaline elskede alt, var bestemt ikke stille, sukkede efter mere, for hver eneste bevægelse han lavede. Kun kyssende dæmpede hendes suk, og vandet larmede også en smule. Hun knugede sig ind til ham, lige til en banken lød på døren. "Jacob, sig lige til når i er færdige, jeg vil også gerne i bad." Stemmen var klar, at Yuuka stod udenfor døren. Den eneste grund til hun sagde dette, var mest fordi de var så højlydte. Og hun havde enlig hygget sig med River, og prøvede nu bare at slappe af og nusse ham, men det at de larmede, gjorde det en smule akavet for hende.

Alex knurrede sig til siden, mens hun sjovt nok bandede på hele 12 forskellige sprog, hun slog enkelte gange ned i jorden, hvor hun pressede panden ned i jorden. Hvorfor var hun ikke van til at blive skudt endnu, shit det gjorde ondt! Hun hadede disse følelser, følelsen af at være kold og våd, blodet gjorde hende våd, og luften gjorde hende kold. Hun skar tænder, mens lyden af Joshs fodtrin der løb forbi hende, fik hende til at bande mere irriteret for sig. Ikke at skudet ville dræbe hende, men det gjorde ondt nok til at hun ikke lige ønskede at følge efter ham igen, og snuppe pistolen op igen.
Hun løftede hovedet kort, for at se Josh?! Vent, var han ikke løbet? Hun så en smule forvirret mod ham, hvorfor var han ikke flygtet? Hans ord fik hende til at stamme en smule. "Hv- Jeg... Hvad fuck snakker du om?... Læge.. arg!" Hun krummede sig en smule sammen, mens Josh hjalp hende op at stå.
Det at han truede lægen, fik hendes krop til at sitre. Turde han virkelig at gøre dette, også for en pirat. Han var altså en sær snegl. Medicin blev dopet i hende, hvilket fik hende til at sove. Hvilket satte Josh i et dilemma, hvis han efterlod Alex, virkede det underligt, at han ønskede at hun skulle overleve, og lappes sammen. Medmindre, han virkelig ikke tænkte over den slags, who knows, måske han bare var en kold negl.

Snæversynet nisser? Hendes ordvalg fik Xander til at grine svagt og ellers klappe hende to gange på numsen. ”Uh nej da, har du hørt Kath? Vi er snæversynet nisser?” Kort så han om på Kath med et drillende smil.
Det var i mod Joaquins vilje, at han valgte at følge med Kath og her tog han ellers ikke øjnene fra sin lillesøster. De var fangede endnu engang. Hans lille forsøg på at overtale Kath havde heller ikke virket. Det lå ikke til at de kunne få dem til at skifte mening. ”Og nej Rose, vi lader jer ikke gå, en af jer har kortet og siden i ikke kan blive enige om hvem der har det, er det bare en større grund til ikke at lade jer smutte fra os.”

Jacob var så opslugt af Evaline, at det var som om at verden gik i stå, da det pludselig bankede på døren og han stoppede alt hvad han var i færd med. Lyden af Yuukas stemme, fik ham til at bande lavt for sig selv, hvor han ellers råbte til hende, at det nok skulle blive færdige. Så snart hun gik væk fra døren, rødmede han kraftigt og så op på Evaline. Mon hun fandt det underligt? Og burde de fortsætte eller stoppe? Han havde troet at de var alene på skibet!
Hvis Yuuka kom tilbage til River, ville han smile drillende til hende og sætte sig op i sengen. ”Jeg kan høre at du fik dem til at holde op.”

Doktoren gjorde som der blev sagt. Han hjalp den såret kaptajn og i det hun blev dopet, løftede Josh, Ghost op så han kunne ligge ved hendes side. Den lille pels klump klemte sig helt op af hende og lå nu bare der med en blid vejrtrækning. Med et svagt smil, satte Josh sig også ved hendes side og så kort hen på doktoren, der stadig med svagt rystende hænder forsøgte at vaske dem af.
”Jeg har ikke i sinde at skyde dig. Om forladelse, jeg havde virkelig bare brug for at du hjalp hende,” lød Josh rolig stemme.
Doktoren så hen på ham og nikkede kort. ”Hun vil vågne om ikke så længe.” Det var alt han egentlig sagde, før han gav sig til at brygge noget kaffe, blot for at dulme de sarte nerver.
Josh bed sig akavet i læben, pustede ud og sad ellers og betragtede pistolen. Når den ikke gik hen og slog folk ihjel, så var den egentlig overraskende smuk at se på? Den tanke fik ham til at se hen på Alex. Hun var smuk som hun lå der.. Irriteret rystede han den tanke væk. Han var langt ude hvor han ikke kunne bunde!

Rose rødmede ekstremt, i det øjeblik han kort klappede hende på røven. Hun knurrede en smule af ham, hvor blikket faldt på Joaquin. Var han ok, han så en smule forslået ud. Burde hun have gjort noget, kunne hun have gjort noget. Hun hadede det ekstremt, hvis hun ikke var voldsomt bange for dem alle, ville hun have slået dem igen. Ikke at hun ville kunne gøre skade på dem.
Kath klukkede af Xanders ord. De opførte sig normalt trælse, overfor hinanden, og virkede mere eller mindre som to folk der hadede hinanden, men de havde samme humor, de havde faktisk meget til fælles. Begge var enormt glad for opmærksomhed, samt sex. Forskellen var bare at Xander ikke rigtig tvang Rose til at knalde ham, hvor hun enlig selv knaldede Joaquin, imod hans vilje. Hun havde bestemt ikke noget imod at knalde en, der var bundet, det gjorde det meget mere frækt og underholdende for hende. Hun var måske lidt kinky på den måde. "Synes nu ikke vi ligner Nisser, men jeg kan jo tage fejl." Klukkede hun drillende til ham.
Rose derimod, skubbede ham en smule på ryggen. "Hva nu hvis jeg sagde hvor det var gemt, kan vi så ikke bare ige at vi skal slippe væk!! Eller sig at i aldrig fandt os, bare lad os gå. Xander, det farligt.. vi farlige, hvad nu hvis vi stikker af igen..." Hun slog ham en smule på ryggen, i håb om at blive sat af. "Sæt mig ned, og lad os gååå!" Hun skubbede en smule mod hans ryg, for at slippe ud af hans klør.

I det, det bankede på døren. Følte hun sig kort gispe, hun klemte sig en smule tæt ind til ham, hvor hun kort så hen på døren. Hun forsøgte selvfølgelig at holde sig i ro, for ikke at gøre det mere akavet for ham eller nogle andre. Dog i det øjeblik man kunne høre Yuuka gå væk, og Jacob så op på hende. Kyssede hun ham dybt! "If you stop, i'll make it even more embarrassing." Hun pressede sig selv ind til ham, mens hun kyssede hans hals og bed ham kort i skulderen. Hun ønskede bestemt ikke at stoppe, så hvis han ønskede at stoppe, var han nødtil at skubbe hende fra sig.
Da Yuuka kom tilbage, kravlede hun hen i sengen, lod kort sine læber strejfe hans. Hun var iført en silke kåbe, den var varm, og klædte hende meget godt. Hun smilte kærligt til ham, hvor hun satte sig foran ham. "Ja, men i hvor lang tid." Hun sukkede blidt, mens hun svang dynen omkring sine skuldre. Hendes hår var en smule ulet, samt et par sugemærker op af hendes hals, og en enkelt ved hendes kraveben.

Efter noget tid, vågnede Alex op. En smule omtåget, og da hun satte sig op, var hun nær faldet ned af bordet, hvis ikke hun havde grebet fat i Joshs skuldre. "Shit..." Lød det lavt fra hende... "Hva du... Du lave her?" Lød det en smule forvirret fra hende, hun så kort en smule rundt. Mens hun knugede sig imod Josh, forbindingen omkring hendes side, var en smule blodig. Hvilket gjorde det en smule smertefuldt, på trods af det smertestillende, hun var dopet med

Roses søde slag imod hans ryg, fik ham blot til at klukke lavt og ellers løfte hende bedre til rette, så hun kort ville flyve få centimeter op i luften. Dog, da hun begyndte at råbe, at det skulle slippe dem fri, sukkede han opgivende og satte hende ned, stadig havde han dog fat i hende. Her løftede han hende op igen, så hun havde ansigtet vendt den samme vej som ham. ”Du må hellere klappe i, eller også vælger jeg måske at snave dig i gulvet.”
Det fik igen Joaquin til at vride sig utilfreds. ”Hvis du bare så meget som lægger en hånd på hende, skal jeg nok sørge for at kastrerer dig pirat!”
Xander så om på ham, løftede på et øjenbryn og sukkede ellers svagt og opgivende. Hvor end de endte henne sammen, så blev det noget af en anstrengende tur. ”Eller endnu bedre, jeg får Kath til at røre Joaquin foran dig, imens han er bundet fast.”
Selvfølgelig mente han det ikke, men han var ikke sikker på hvordan han ellers skulle true hende til at tie stille og at bruge Joaquin imod hende var altid en god nødløsning.

Jacob havde lyst til at fortsætte… meget! På den anden side, burde de måske respektere at Yuuka også snart gerne ville i bad og det faktum, at de var højlydte. Men, i det Evaline hviskede til ham og kyssede ham dybt, gengældte han det hele og fortsatte. Her sørgede han dog for, at kysse hende nærmest hele tiden, så de ikke længere var så højlydte. Dog var han kort nysgerrig for at hvad hun ville gøre, men i stedet lod han det ligge og bevægede sig igen.
Da hun kom ind til ham, trak han hende ind til og kyssede hende blidt igen. ”Ingen anelse, det er virkelig underligt at det er Jacob der har så højlydt.. jeg troede ærligtalt at han var for bange for kvinder til den slags.” Engang imellem kyssede han hende blidt på kinden og betragtede derefter de mærker han havde givet hende. De såkaldte tegn på at hun tilhørte ham. ”Det var nu ret interessant at gøre det med dig imens du havde kjole på.. det har vi vidst ikke prøvet før.” Han smilede drillende til hende.

Josh måtte indrømme, at han også selv var ved at falde en smule hen, da den omtågede Alex pludselig greb fat i hans skuldre og fik ham ud af trancen. Da hun knugede sig ind til hende, hjalp han hende roligt op igen og sagde roligt og lavt ved hendes øre. ”Af en eller anden grund blev jeg hos dig… Jeg bebrejder Ghost, han havde ikke lyst til at gå fra dig.” Med et drillende og anelse varmt smil, så han ned på ulven, der sad og så op på hende med en logrende hale. ”Jeg.. Jeg har ikke rigtig en bedre forklaring.. hvordan har du det?”

Et kort hvin slap hendes læber, da han rettede på hende. Hvorfor skulle han også lige drille hende, og gøre hende en smule forvirret samt forskrækket! Da han satte hende ned igen, så hun en smule forvirret på ham. Hvilket gjorde det underligt for hende, dog da han samlede hende op, for at have hende til at vende fronten imod hende, gispede hun igen. Hans skulder var skarp, hvilket gjorde dette en smule mere akavet, for hende.
I det øjeblik han sagde at han måske ville snave hende i gulvet, fik det hende til at knurre samt rødme en smule. Hun var måske ikke særlig klar på at kæmpe, eller at gøre noget for at hjælpe de andre. Men det varede ikke særlig lang tid før følelsen af bare at skade ham lidt, kom op i hende. Hvad var det værste der kunne ske, uanset hvad var hun jo stukket af, og kom sikkert til at blive skudt, ligesom Josh. Dog i det øjeblik han valgte at sige at han ville få Kath til at befamle Joaquin, knyttede hun næven og slog ham forholdsvis hårdt i skridtet.
Kath gispede kort over det der skete, og kom til at klukke lidt af det hele. "Shit," Lød det lavt fra hende, hvor hun hev Joaquin tilbage.

Yuuka smilte varmt, over Rivers ord. "Sure... Jeg har det på samme måde... Jacob virkede bestemt skræmt over alle de forskellige tilnærmelser, som Kath kom med." Hun kyssede ham kort igen, inden hun nussede hans kind. "Men hey, det plejere altid at være den mest stille, der skriger højst." Hendes stemme var lav og kærlig. Hun rødmede en hel del, da han pludselig valgte at kommentere på deres hyggelige lille omgang, hvilket fik hende til at rødme. "Ehehe... Ja... Det... Det var underligt, men enlig også ret sjovt." Hun kyssede ham dybt. "Selvom jeg blev mere svedig end normalt..." Hun så kort den anden vej, inden hun så sig til siden. Det var enlig den eneste grund til at hun havde taget kjolen af, ikke at hun lugtede, men det var ikke rart at gå rundt i svedigt tøj.

Alex smilte kækt, inden hun så ned af sig selv, og derefter mod Ghost. "Nah, du vild med mig.. og derfor blev du." Hendes stemme gjorde det klart, at hun bestemt ikke tænkte over sine ord, hun snakkede bare og sagde hvad hun følte for. Forsigtigt så hun rundt, inden hun nær var knækket sammen igen. "Lad os gå tilbage." Lød det lavt fra hende, inden hun nussede Ghost. "Jeg svimmel, og har en smule kvalme..." Lød det lvat fra hende.

Det næste der skete, havde Xander langt fra forudset og han var derfor næsten ved at tabe hende, hvis ikke det var fordi, at han havde været så stædig og blive stående. ”Din lille!” knurrede han af hende og tabte hende med vilje ned på jorden.
Joaquin der havde set det hele ske sammen med Kath, grinte kort en lille sejrs latter over Roses handling, men det grin blev hurtig kvalt så snart Xander smed Rose fra sig, som var hun ikke andet end en pose kartofler. Ivrigt forsøgte han at komme hen til hende, men blev holdt tilbage af Kath, der altid var overraskende mere stærk end man skulle tro. ”Rose!”
Xander fnyste og hjalp Rose op igen. Her begyndte han at gå med hende, ligesom Kath gik med Joaquin. På den måde kunne han holde øje med at hun ikke fandt på noget.
Da de endelig kom til skibet, blev de med det samme smidt ned i cellen og efter det, gik han med det samme op og bankede på Alexs dør. Han ventede i flere sekunder og den blev ikke åbnet.. Derfor valgte han at åbne den og kigge ind. Alex var der ikke.
”kaptajnen er her ikke,” sagde han til Kath og gik ned i kahytterne.
Her fandt han River og Yuuka, der lå og nussede hinanden som altid. Det var som regel altid noget de gjorde, så snart de var alene. ”har i set kaptajnen?” spurgte han og tog ikke hensyn til privatlivet.
River satte sig op og så kort ned på Yuuka. ”Nej, ikke siden de tog ud for at lede efter slaverne..”
”Vi har fundet Rose og Joaquin. Vi tjekker på om de har kortet.. Hold jer underrettet om hvornår Alex kommer igen,” sagde han til dem og gik derefter op på dækket. Som altid, når Alex ikke var der, så bestemte han.
River lagde sig ned igen. ”Der har ikke rigtigt været andet end problemer med de slaver huh?” spurgte han hende og lagde hænderne om bag hovedet.

Vild med hende!? Vent hvad!?
Han rødmede kraftigt og så den anden vej. ”Du aner ikke hvad du snakker om.” Det var tiltrukkelse og det var bestemt ikke noget han var stolt af!
Her rejste han sig op og så ned på hende. ”Jeg kan hjælpe dig tilbage, men det er alt. Jeg stiger ikke ombord Alex.. og jeg hjælper dig ikke før du er gået med på aftalen,” sagde han bestemt og så ned på hende. Pistolen var stadig i hans højre hånd og det var skam ikke med fri vilje at han havde tænk sig at give den fra sig. ”Jeg beder dig. Jeg vil tilbage til begravelsen.”

Da han nær havde tabt hende, følte hun sit hjerte sætte sig i halsen på sig. Det var lige før hun havde kastet det op, dog i det hun fik det slugt igen, blev hun smidt fra sig. Et *uf* Slap hendes læber, da hun landede på jorden, og måtte kort sætte sig lidt op, slaget gjorde ondt, og fik hende lår til at dunke, i det hun landede. Hun lagde en hånd på slaget. "Av..." Lød det kort fra hende, mens KAth lo højt.
"Ser man det! Hun slår fra sig." Hun lo højt, mens hun holde Joaquin til sig, så han ikke kom hen og irriterede Xander endnu mere. Dog i det øjeblik han hev Rose op, lagde Kath dog mærke til Roses måde at stille sig på. Det var som om Rose forsøgte at lade vær med at træde helt ned på den ene fod, et klart tegn på at hun måske havde fået noget op i foden? Dog sagde hun intet. Mens de gik, i stedet haltede hun en hel del. Hun haltede mere og mere, for længere tid de gik. Da det begyndte at svi mere og mere, mens hun gik.
Yuuka kyssede River, i det øjeblik hun blev afbrudt af Xander og Kath der stillede sig i åbningen. "Eh.. det River sagde." Hun satte sig forsigtigt op, hvor hun vende fronten imod Xander. Der som altid valgte at at tage hensyn... til INTET! Typisk. Hun pustede en lille tot hår væk fra sit ansigt, mens hun selvfølgelig holde for kåben, for at sikre sig at den ikke åbnede foran Xander.
"Okaii, så har vi alle, Evaline er med Jacob." Hun smilte kort til River, hvor hun puffede drillende til ham. "Men jeg aner ikke hvor Alex er, hun er sikkert gået ud for at købe noget alkohol... " Da han forlod stedet, sukkede Yuuka blidt. Det var meget normalt at Xander tog styringen, når Alex ikke var her. Mest fordi Alex var hjernen, og Xander havde engang holdt sig meget tæt op af hende, hvilket havde givet ham en god fordel, over at tage over. "Helt enig... " Hun så kort mod en af papirs poserne, inden hun lagde sig ind til River, og kyssede ham kort. "Jeg smutter op på dækket... Bare for at være klar, når Alex engang kommer." Hun kravlede forsigtigt ud af sengen, hvor hun gik op på dækket. Stadigvæk iført den lange silke kåbe, med et tykt bånd omkring taljen. Den var nemmere at komme i, mest fordi der ikke var et korset, men den viste skam hendes former på samme måde som et korset.

Alex rystede blidt på hovedet. "Begravelsen, det er en hel måned siden din mor blev begravet... så det er langt fra tiden til det." Hun lænede sig en smule op af ham. "Lad os nu bare tage tilbage til skibet, du kan alligevel ikke slippe væk, ellers går jeg totalt ninja på dig." Yup, hun var dopet, og skjulte det bestemt ikke, i stedet lod hun sig selv lægge alt vægten mod Joshs side.

Xander forstod ikke helt, da Yuuka sagde at de havde dem alle sammen, de manglede stadig Josh.
"Vi mangler da Josh, han var ikke nede i cellerne," sagde han og løftede spørgende på et øjenbryn. I få sekunder tog han sig selv i, at stirre på Yuukas barm, før han bemærkede Rivers dræberblik og han så den anden vej. River tjekkede hurtigt om kåben nu var lukket og da det ikke lå til at hun flashede noget, pustede han ud og strakte sig. "Måske han ikke er blevet fundet endnu og derfor er Alex ude og lede efter ham."
Xander løftede på skuldrene og forlod dem som sagt, for at gå op på dækket og holde styr på tingene. Da Yuuka sagde at hun tog op på dækket, nikkede han og begyndte selv at tage sit tøj på. Tiden var måske også inde at komme i gang med et eller andet. Lidt efter Yuuka, kom han selv op på dækket og kneb øjnene en smule sammen. Der var mørkere udenfor end der var nede i kahytterne.

Hendes begravelse... det hele var allerede sket og han havde ikke været der. Det var med et tungt hjerte, at han så den anden vej og ignorerede lidt faktummet af, at hun lænede sig op af ham. Ordene hun sagde gav ikke mening for ham... Ninja, hvad var en ninja? "Det bliver vi to om at bestemme," hviskede han til hende og gik nu hen imod døren, dog først efter han havde sikret sig, at hendes vægt var blevet lagt i noget andet. "Du får et sidste tilbud, lad mig gå, lad os alle gå eller jeg efterlade dig her hvor doktoren let kan slå dit dopede jeg ihjel."

Yuuka lagde hovedet en smule på skrå, da hun opdagede Xanders forvirrede øjne. Josh var der ikke, af en grund gjorde det hende en smule nervøs, Alex var der ikke og Josh var væk. Havde de ikke lige set Alex smutte, så... Hun så forvirret på River, lige til hun vende blikket mod Xander igen. "Ok..." Lød det lavt fra hende, lige til lyden af River der åndede ud. Lod sin ene hånd køre igennem hans hår, mens hun havde et kærlig smil på sine læber. Kort kyssede hun ham, inden hun gik ovenpå.
Da hun trak gardinet fra, for at gå ud, adskilte kåben sig kort, hvor man kunne se den altid så lille pistol, som var spændt fast til hendes lår, med en lille dolk ved siden af pistolen.
Hun stod foroverbøjet over gelænderet, mens hun så ned i vandet. Det var altid rart at være på land, men på samme tid var det også en smule uroligende. De var pirater, hvis de blev fundet, kunne hun så nå væk? Ville nogle dø, måske de ikke ville komme ud for noget så slemt, men på den anden side hvis de blev fanget, ville hun så efterlade River? Hun sukkede blidt, inden hun rystede på hovedet. Ville det gøre noget hvis hun gik ud og købte noget at ryge? Hun viftede en smule med sin hofte, inden hun strakte sig op mod himmelen, og et højt suk slap hendes læber. Kort så hun sig over skulderen, og smilte forsigtigt til River. "Er jeg den eneste der er en smule bekymret? Burde vi lede efter Alex?" Hun vende ryggen mod gelænderet. "Jeg tænker bare, at.... Vi ikke kan komme videre hvis Alex ikke er her, så..." Hun tog en dybindånding, inden hun åndede ud igen.

Alex viftede kort med hånden, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Fint fint, hvis du hjælper mig tilbage til skibet. Lader jeg dig gå..." Hun rettede en smule på sin jakke, hvor hun så ned af sig selv. Jakken var en smule hullet, og nu... også en del blodig.

Xander så kort ned imod Yuuka, da hun spurgte ind om Alex. Søge efter hende… det var vel en god, siden de ikke kunne komme nogen steder uden hende, for ikke at sige at det var en smule bekymrende at de ikke anede hvad der blev af hende. Imens han så ud mod byen, pustede han ud og hoppede ned på dækket til de andre igen. ”Jeg er også bekymret, så at lede efter hende er en god ide.”
River pustede ud. ”Hun har det fint, det er vores kaptajn vi snakker om!” Hans stemme lød selvsikre, som havde han alt under kontrol, hvilket han nu altid mente at han havde.
Irriteret himlede Xander med øjnene og så ud mod byen endnu engang. Det var her at han fik øje på dem, Josh og Alex. Som var Alex kommet til skade, gik Josh og støttede hende, nærmest som om hun betød noget for ham. ”Jeg kan se hende!” Hurtig var han nede på molen, for at gå hen og hjælpe kaptajnen.
”Hvad har du gjort imod hende!?” spurgte Xander så snart han var henne ved Josh, efterfulgt af River der var mere end klar på at springe på Josh. Uden nogen problemer, lod han Alex komme over i armene på Xander. ”Hun blev skudt, jeg hjalp hende til doktor.. hun er en smule dopet.” Mere nåede han ikke rigtig at sige, før han blev slået ned, fra et hårdt slag på kæben af River. ”Løgner! Du har skadet hende og det er sikkert!”
Xander stod med en diset Alex og holdt hende oppe så godt han nu kunne. Irriteret spyttede Josh ud til siden. ”Jeg har intet gjort hende!”

Yuuka pustede kort noget hår væk fra hendes ansigt. Hun smilte forsigtigt til River, inden hun lagde hovedet blidt på skrå. "Alex er ikke uovervindelig, hun kan sagtens komme til skade.. og jeg vil hellere..." Mere fik hun ikke sagt, før Xander allerede havde afbrudt ham. Hun rettede sig en smule op, før hun så ud mod molen.
Ganske rigtigt, var Alex allerede foran dem. Hun afskilte sine læber, men endnu engang nåede hun ikke at sige noget, før River og Xander var sprunget ned på molen, og løbet mod Alex. Selv sprang hun ned, hvor hun lob hurtigt hen til dem. Alex derimod pressede sig selv imod Xander, så snart han forsøgte at holde hende oppe. "Eh, Xander? Have i ever told youuuu... that, you... are... a sexy piece of meat." Hun prikkede ham på næsen, inden hun svang en smule fra side til side.
Yuuka greb kort fat i River, og trak ham lidt væk, hvor hun så på hans hånd. Hun var enlig ligeglad med Josh, hun ønskede bare at Rivers hånd ikke kom til skade, han brugte den mere end man lige regnede med. Hun kyssede den kort, inden hun slap den. "Lad os nu bare smide ham i cellen, også komme videre." Hun så kort op på Xander, med et lidt irriteret blik i øjnene. Det tog seriøst for lang tid, og hun ønskede mere eller mindre bare at komme videre i deres liv. For ikke at snakke om, at hun gerne ville videre i livet, ud på eventyr igen. Alex derimod, var allerede begyndt at falde i søvn, stod enlig bare op af Xander, og hvis han ikke holde fast i hende, ville hun bare falde til jorden, som en pose kartofler.

Xander så ned på Alex, da hun hviskede sine ord og af en underlig grund, gav det ham et lille boost.
”You don’t have to tell me… i know,” sagde han drillende til hende og løftede hende derefter op i brudestilling. ”Lad os få dig tilbage på skibet.” Han tøvede ikke med at vende ryggen til dem, for at bringe deres kaptajn tilbage igen og da Yuuka sagde at de skulle smide ham ned i cellen, viftede han med en af sine hænder. ”Sure, slå ham ud og smid ham ned i cellen.”
Josh åbnede munden og ville sige noget, da River kom farende imod ham endnu engang, dog var han hurtig til at undvige og havde nær fået River til at snuble over sine egne fødder. ”Jeres kaptajn sagde at hun ville lade mig gå!”
River klukkede hånende, imens han rettede sig op og foldede næverne igen. ”yeah right! Følg nu bare med frivilligt okay?” Igen sprang han imod Josh, der igen undveg, men trak pistolen frem og rettede den imod River.
”Bliv stående hvor du er!” råbte han højt. Da River så pistolen, måtte han indrømme at han blev en smule forskrækket over at se slaven med en pistol. Af en grund, begyndte hjertet at slå en smule hurtigere og han så kort hen mod Yuuka. ”Yuuka, kom væk herfra.” Han ønskede ikke at hun skulle blive ramt.
Josh sukkede irriteret. ”Lad mig gå, og jeg vil ikke skyde nogen af jer!” Ved hans side, stod den lille Ghost og pev, imens den så fra Josh til River og Yuuka. I det Xander hørte Josh råbe, vendte han sig om imod dem og da han så pistolen, stoppede han hårdt op.
”Og hvad så med Rose, Joaquin og Evaline? Vil du bare forlade dem?” råbte han efter Josh. Forskrækket over at høre deres navne, så Josh hen imod Xander, men stoppede ikke med a rette pistolen imod River. ”yeah, du hører rigtig rigmand.. vi har dine venner.”
Opgivende sank Josh pistolen og smed den fra sig. River var mere end hurtig til at samle den op og gå hen for at slå Josh ud, så de kunne smide ham ned i cellen til de andre.

Xander var ikke mere end lige gået ind i Alexs kahyt, før Yuuka kom ind til ham og begyndte at vrisse noget om, at de kunne smide Josh overbord. Kort så han ned på Alex. Imens hun sov, var der da mulighed for dem? De kunne bilde hende ind at han selv sprang over bord eller måske de var nød til at skyde ham pga. selvforsvar? Han så hen på Yuuka og nikkede til hende, dog lagde han en finger over sine læber, et tegn på at hun skulle dæmpe sig.
”Han havde nær skudt en af os… du har ret, vi smider ham ned til hajerne når vi er sejlet et stykke ud. Hvis Alex spørg, så var vi nød til at skyde ham af selvforsvar,” sagde han til Yuuka.
River stod ved siden af dem og kunne på en måde ikke tro sine egen øre. Kort så han ned imod døren, hvor der bag ved gemte sig cellerne. Skulle de seriøst smide rigmanden overbord? River gik hen for at lægge en hånd på Yuukas og kysse svagt hendes kind. ”Rolig, jeg er jo stadig i live.”
Xander tøvede ikke med at gå op til roret, for at sejle af sted, nu når de var sikre på at alle var ombord.
Nede i cellerne derimod, sad Joaquin og kiggede til Rose konstant. Trods alt havde hun fået et glasskår op i foden! Den besvimede Josh, kiggede han selvfølgelig også engang imellem til og det lå ikke til at han var andet end besvimet. Det lå ikke til at de havde straffet ham på andre måder.

Da de var kommet langt nok ud på havet, bad Xander, River om at gå ned og hente Josh. Så roligt han kunne, gik River ned og hentede Josh, uden at det skulle virke mistænkeligt overfor Rose, der garanteret ville blande sig. ”kaptajnen ønsker at se Josh. Det er derfor jeg henter ham.”
Han sleb den unge mand efter sig og lukkede celledøren i. Joaquin havde en dårlig fornemmelse omkring dette, hvilket var det der gjorde, at han gik hen og lagde armene om Rose.
Den stadige bevidstløse Josh blev slæbt op på dækket og her kiggede River nu kort tøvende hen på Xander, der bare gjorde et nik imod kanten. Så.. de skulle virkelig til at smide ham over bord? Lade ham drukne og blive spist af hajer? Af en mærkelig grund, havde River det underligt med det, men han ville nok aldrig indrømme det og gav sig derfor nu til at løfte Josh op. Han var mere eller mindre klar på at smide rigmanden over bord.

Yuuka knurrede en smule af Xander, da han lavede tegn til at hun skulle dæmpe sig en smule. Hun ønskede ikke at dæmpe sig, Alex kunne høre dette, og måtte da lytte til hendes ord. Josh kunne nemt have skudt River, og hvis han ikke blev smidt af skibet, ville hun selv sørger for at han pludselig kom til at indtage noget der muligvis gjorde lidt mere ondt, end bare i maven, måske det ville slå ham ihjel. Hun nikkede dog kort til hans ord, altid noget at han havde valgt at lytte til hendes ord. For ikke at snakke om at han var nemmere at snakke med, end Alex var. "godt..." Lød det irriteret fra hende, inden hun gik ud igen. "Jeg stemmer for at vi skyder ham." Lød det fra hende, inden hun lukkede døren bag sig.
Da River kyssede hendes kind, så hun kort op på ham. "River... Seriøst, du kunne være død, du kunne nemt være kommet noget til, for ikke at snakke om at Josh er begyndt at være en større og større trussel." Hun tog kort fat i hans arm, hvor hun så en smule bestemt op på ham. "Hvad nu hvis ppistolen havde været rettet imod mig? Hvordan ville du have reageret!" Hun knurrede en smule af ham, inden hun gik væk igen, for at forsvinde ned i sin egen kahyt.
Rose nussede sin fod en smule, hvor hun kort så mod josh. "Er han ok?.. Bløder han ikke... det ligner at hans baghoved bløder." Hun kravlede forsigtigt hen til Josh, fjernede en smule hår fra hans pande. "Tror du han er ok... Jeg bekymret... og en smule svimmel, vi har overhovedet ikke fået sovet." Hun adskilte sine læber forigtigt, inden hun løftede sig en smule fra Josh.

Rose så forskrækket op på River, der pludselig bad om Josh. "Eh, jeg... Det var min ide at stikke af, ikke Joshs... Så burde Alex ikke ønske at snakke med mig, jeg... Please... Ikke tag Josh." Man kunne ikke gå forsigtigt ud med Josh, når hun vidste at de havde stukket af. Da River tog fat i Josh, greb hun kort fat i Rivers arm. "Det var min ide... River, please ikke gør ham noget." Hun så op på ham, med de typiske dådyr øjne.
I det øjeblik Josh var ved at blive smidt over bord, stoppede Evaline dem. Hun hev Josh til sig, og spændte ben for River, så han væltede. "Jeg lader jer ikke gøre det, hvis han ryger, ryger jeg også!" Hun lagde Josh om bag sig, hvor hun løftede hænderne op med det samme. Hun var klar til at kæmpe mod alle, som ønskede at kæmpe mod hende. Hun knurrede kort af ham, hvor hun ellers gjorde klar til at slå ud efter ham, hvis han ønskede at slås, ville der komme en kamp ud af det.

River ville nok have haft det på samme måde, hvis pistolen havde været rettet imod hende og ikke ham. Desuden, hvis den dreng gik hen og blev en større trussel, så var det vel bedst at han blev skaffet af vejen! Dog nåede han ikke at give hende ret, før hun var smuttet ned i sin kahytte og forlod ham heroppe, med den altid drillesyge Kath og Xander der stod oppe ved roret og nød kaptajn rollen.
Da Rose begyndte at tjekke til Josh, smilede Joaquin varmt og rystede blidt på hovedet. Som altid tænkte hun på alle andre end hende selv. ”Han bløder kun en lille smule og jeg er selv en smule svimmel, måske vi skulle få indhentet noget søvn.”

Som River havde haft regnet ud, forsøgte Rose at stoppe ham og sætte sig i Joshs sted. Det var her man skulle bruge en beroligende tone person og ikke en som ham, der nok bare ville ende med at svare hende igen, blot fordi han blev en smule irriteret. ”Han bliver ikke straffet Rose. Kaptajnen ønsker at snakke med ham, da han åbenbart reddet hendes liv.”
Efter at havde han kommet med den grund, roste han sig selv inde i hovedet og fortsatte ellers med at forsøge at få Josh ud derfra. ”Der sker ham intet.”
Joaquin løftede forvirret på et øjenbryn. Havde Josh virkelig reddet Alexs liv? Hvorfor i alverden havde han det?
Dog, imens de sad nede i cellerne, hørte han Evaline råbe og her løb han hen til tremmerne. Tingen var langt fra som de skulle være. Man kunne høre på Evaline, at hun var urolig… vent.. de havde også haft kidnappet Evaline!? Hvad skete der lige her!?
Tvært imod, var det langt fra det der bekymrede dem oppe på dækket. Xander vrissede irriteret af hende. ”Hvis du ønsker at være sammen med Jacob, så blander du dig udenom Evaline!” Råbte han hårdt og man kunne høre at der intet pis var omkring det.
Jacob der stod på sidelinjen, gik hen til Evaline og stillede sig ved siden af hende. ”Come on guys.. er det hele ikke en smule overdrevet?”
Igen himlede Xander med øjnene. ”Jacob! Han er en trussel og hvis din lille kæreste ikke kan forstå det, burde vi måske også smide hende over bord!”
”Du vover Xander! Du er ikke kaptajn! Vi burde vente til Alex er ved sit fulde fem igen, så hun kan beslutte hvad vi skal gøre!”
River stillede sig blot hen ved siden af Yuuka, hvor han kort skar tænder, som et tegn på at det nok skulle ende galt. Josh var så småt begyndt at vågne op… hjertet satte sig i halsen, da han så at han endnu engang var tilbage på skibet. Hun havde altså ikke holdt sit løfte… men, hvad havde han også lige regnet med.

Rose nikkede blidt på hans ord. "Ok... Hvis du er sikker på at vi ikke skal holde øje med Josh... Eller, på den anden side... Hvis han har en hjernerystelse, vil jeg hellere at jeg er vågen, hvis han nu kaster op... Men du kan bare sove, jeg kan sove senere." Hun smilte forsigtigt til Joaquin, inden hun så sig omkring. "Please sov, for min skyld?" Hun adskilte sine læber kort, for at gabe, inden hun så den anden vej.

Rose spærrede øjnene op, havde Josh virkelig reddet Alexs liv. Hun vidste at Josh var en god person, men var han virkelig villig til at forlade sin frihed, for at redde Alex. Et forsigtigt smil formede sig på hendes læber, inden hun fjernede sig fra River. "Oh.. ok..." Lød det lavt fra hende, hvor hun lod ham gå. Hun håbede dog inderligt, at han mente det. Hvad nu hvis det var løgn... Shit hun var urolig, lige nu.
Lyden af Evaline ovenpå, fik Roses hjerte til at sætte sig i halsen. Var hun fanget? Hvornår fangede de Evaline!? Hun så bekymret op på Joaquin. "Burde... Burde jeg klemme mig igennem igen?... Joaquin... Jeg bekymret." Hun haltede stadigvæk enkelte gange, mens hun forsigtigt trak sig tættere på tremmerne, hun kunne trods alt sagtens klemme sig igennem tremmerne, men kunne sikkert ikke gøre meget deroppe.
Evaline knurrede af Xander, hun ønskede at være sammen med Jacob. Men var ikke villig til at lade Josh dø, bare på grund af en kærlighed/svaghed for Jacob. Dog fik hun ikke svaret, før Jacob var hos hendes side. Roligt så hun op på ham, sank hænderne en smule, mens øjnene så op på ham.
Yuuka knurrede en smule, før hun så op på River.. Dette gav ikke mening for hende, hvorfor skulle der altid være en kamp om at få Josh til at forsvinde. "Jacob! Han skød næsten River, hvad nu hvis han får fat i en pistol igen! Vi aner ikke om hvem han dræber!" Hun trak selv sin pistol, inden hun rettede den imod Evaline. "Flyt dig Evaline... Ellers mister du en tå!" Hun knurrede en smule af ham. Evaline derimod var meget klar, hun knurrede en smule af Yuuka, men trådte ikke tilbage. Hvis hun skulle være i kamp mod en pistol, ville det ende galt, så ingen pludselige bevægelser, og hvis hun skulle være ærlig, skræmte det hende lidt. "FLYT DIG, EVALINE!" Råbte Yuuka, mens man kunne se hendes pege finger knuge sig lidt til aftrækkeren.

Joaquin smilede blidt til hende, før han kort nikkede roligt til hende og lagde sig ned. ”Okay, men væk mig op om ikke så langtid okay? Du skal også nå at indhente søvnen.” Der gik ikke langtid, før hans øjne var lukket i og han forsvandt ind i drømmeland. Eller, det drømmeland det nu kunne blive til, med de ting de bliver udsat for.
Nu hvor han var vågen, måtte han forsøge at forhindre sin søster i, at klemme sig ind imellem tremmerne og blande sig i tumulten ovenpå. ”Nej, bliv her Rose. De skal nok klare den.. Lad os ikke gøre det værre end det er..” Dog i det Yuuka begyndte at råbe deroppe, var han fristet til at sende Rose derop, men han ville ikke kunne få sig selv til det, da hun kunne komme voldsomt tilskade. ”Bliv her, jeg vil ikke have at du kommer til skade.”
Så snart Yuuka trak en pistol frem og rettede den imod Evaline, stillede han sig ind foran hende og fjernede ikke de alvorlige blå øjne fra sin med pirat. ”Fjern den pistol Yuuka. Han skød ikke River, han truede ham og hvis vi kender Josh ret, så ville han ikke have haft skudt ham!”
Josh åbnede svagt øjnene og løftede hovedet. Alt han kunne se var dog Evaline bagfra og Yuuka der stod og rettede pistolen imod hende… Hjertet begyndte at banke igen. Hvad hvis hun affyrede? Han ville ikke have Evaline skulle komme noget til! Og hvad lavede hun egentlig her… de måtte have fanget hende.. Han forsøgte at rejse sig op.
River fnyste højlydt over Jacobs ord. ”Kender ham ret?! Vi kender ham ikke!”
”Han har været på skibet med os i snart 4 måneder nu!” råbte Jacob vredt. ”Det samme med Rose, Joaquin og Evaline, vi kender vel hinanden bare en smule! Vi har rent faktisk snakket stille og roligt med hinanden engang imellem!”
River hadede når Jacob råbte, mest fordi man aldrig så ham i det humør. Dog viste han det ikke, i stedet knurrede han bare og så hen på Xander, der stod med armene på kors.
”Smid dem begge over bord,” Var alt Xander sagde.
Jacob sendte ham et dræberblik. ”Xander, jeg sværger.. du er ikke kaptajnen, så shut the fuck up!”
Vredt trak Xander nu sin pistol og rettede den imod Jacob. ”Du skulle måske overveje at rette din tone Jacob!”
”Ah! Come on guys, vi går ikke imod hinanden!” sagde River forvirret og så nu fra Xander, der havde rettet pistolen imod Jacob og Yuuka der stadig havde pistolen rettet imod Jacob også.