Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Rose nikkede blidt til Joaquin, inden hun forsigtigt tog sig af Josh, forsøgte hun blidt at tage sig af hans sår på hovedet, så godt hun nu kunne. Hun forsøgte dog at holde sig vågen, selvom søvnen enkelte gange var ved at tage over.
Joaquin ønskede at Rose blev her, men det nagede hende rigtig meget at hun ikke måtte gå ovenpå, hvis hun ikke gjorde noget, ville der så ikke ske dem noget. På den anden side, ville de sikkert ikke komme så meget til skade, som Rose ville, hvis hun gik der op. "Ok..." Hun væltede næsten, da hun hørte Evaline og Yuuka råbe op! Dette skete bare ikke. "Joaquin..." Lød det lavt fra hende, hun var tydeligvis bekymret for Josh. Hun skulle aldrig have ladt ham være alene, eller det hun mente, hun skulle aldrig have ladt ham tage med River ovenpå! Hun fortrød alt! Hver eneste lille ting lige nu.
Yuuka knurrede af Jacob. "Seriøst! Kender Josh, vi aner næsten intet omkring ham, alt vi ved er at han er rapkæftet, snakker altid over sig! Og tager nogle åndsvage beslutninger! FLYT DIG SÅ JACOB!" Hun knurrede af ham, hvor hun rettede pistolen mod hans fødder, mest for at rette pistolen en smule mod Josh, der lå på gulvet. Alting kørte over bords, det var som om alle folk begyndte at ramle sammen. "Du hørte ham Jacob, vi skal smide begge over bord! Skrid så!" Mere sagde Yuuka så ikke, før Alex stod i døren, holde sig til siden. "Hva sker der her?" Hun rettede sig over mod dem, mens hun gik en smule smertefuldt mod dem. "Ok... lad mig snakke med jer... en af gangen, hvem ønsker at forklare sig, helst nu... Nej undskyld... Jacob... du starter, du plejere at være rolig, og nu du sur..." Hun gik mod Jacob, hvor hun så tilbage på Yuuka, der langsomt sænkede sin pistol. "Jacob.. kom så... snak." Alex lagde en hånd på Jacobs skulder, for at holde sig selv en smule oppe.

Joaquin vidste godt at hun var en urolig og det var derfor han nu lagde armene om hende, trak hende væk fra tremmerne og fik dem til at sætte sig ned. Det hele skulle nok gå og Rose skulle ikke blandes ind i det. Specielt ikke når hun havde været udsat for nok i forvejen.
Da Yuuka begyndte at råbe, så Jacob hen på hende og de blå øjne bad nærmest til at hun skulle forstå hvad han mente og bare lade det ligge. Ønskede de virkelig at slå Josh ihjel på den måde? Han nåede ikke at sige mere, før hun afbrød ham igen og sagde at de igen skulle smide dem over bord. ”Nej!” råbte han tilbage i ansigtet på hende. Da en velkendt stemme pludselig lød og deres kaptajn dukkede op, så de alle hen på hende og Xander sænkede med det samme sin pistol, dog ikke uden at himle med øjnene en enkelt gang. Som han skulle til at forklare, bad hun Jacob om at forklare og han måtte derfor vente.
”De vil smide Josh overbord til hajerne, da han har haft truet River kort med en pistol, den han havde fra dig åbenbart.. det er den historie jeg har fået.. og nu hvor Evaline vil forsvare ham, vil de også smide hende i havet.”
Xander gik ind foran Alex. ”Hvis jeg må komme med en bedre forklaring, han truede en af vore egne, han er farlig og stikker konstant af, han er ikke andet end problemer, derfor er det nemmest at lade ham dø, come on.. Ingen vil savne ham.”
Af en mærkelig grund, ramte de ord Josh og han så derfor ned i jorden. Han bed sig i underlæben og fik endelig rejst sig op. Hovedet gjorde stadig en smule ondt.

Hvorfor skulle de være så meget oppe at toppes, Josh betød intet for dem, så hvorfor ikke bare få Evaline af vejen også myrde Josh. Han ville ikke ligefrem være det første mord, de havde begået. Yuuka knurrede endnu engang af Jacob, hvor hun for første gang, var tæt på at skyde ham, hvis det ikke havde været for Alex, havde hun seriøst skudt Jacob. Bare det at følelsen kort var der, havde hun nær... hun... Shit, hun knurrede en smule af sig selv, inden hun sank pistolen igen.
Alex nikkede lidt til hans ord. "Ok... Jamen... hvorfor vil Evaline så lige beskytte Josh, nå hun burde være i cellen... jeg føler jeg mangler noget mere... " Xander afbrød hende, hvor Alex lagde hovedet blidt på skrå. Alex klukkede blidt af Xanders ord. "Hvor er i søde... alle sammen... Josh er alene, endnu engang er han helt alene, da hans mor er død, han har ingen andre at gå til... hvilket minder mig om jer... jeg husker River tævede Xander en enkelt gang, fordi han lagde an på Yuuka... og var rap kæftet overfor River, da vi var mindre. Jeg husker at Yuuka skød Jacob i skulderen, da vi var mindre ved et uheld. Og jeg husker at Kath en enkelt gang brækkede din næse Xander... Så... Josh han sigtede på en af jer, men sårede jer ikke... Mens i hver i sær, har givet hinanden ar for livet." Hun så skiftevis på dem.
Da Josh rejste sig op, så hun kort hen på ham. "Smid ham ind i min kahyt, ind til jeg finder ud af hvad jeg ellers vil." Hun var nær knækkede sammen, hvilket fik hende til at gribe hårdt fat i Jacob. "Undskyld, bare... hjælp mig ind på værelset, og smid Josh der ind... Jeg gider ikke høre mere på jeres typiske snak... jeg udmattet, og Josh tør ikke skade os, han ville ikke kunne leve med sig selv, hvis han kom til at myrde en af os... Og fik i overhovedet fat i kortet, hvem havde det?.. Lad os tage mod det sted, nu!" Hun hev lidt i Jacob, som et tegn på at han skulle hjælpe hende ind i sin kahyt.

Jacob var overrasket over at se vreden bluse sådan frem inde i Yuukas øjne. Havde Alex ikke dukket op, ville hun så virkelig have haft skudt ham? Det Alex startede med at sige, gav Jacob lysten til at sige noget mere og han åbnede derfor sin mund. ”Evaline skal ikke ned i cellerne.. jeg sagde til dig at hun er en del af mig nu.. jeg vil gerne have hende til at blive en del af os.”
Det fik Josh til at se overrasket hen på Evaline, hvor han ikke helt kunne forhindre ordet: hvad? Sive ud imellem sine læber. Hvad skulle det betyde? En af dem? Hvorfor snakkede han om hende på den måde? Hvad foregik her? Xanders ord, fik ham kort til at se ned i jorden og derefter hen på ham med et dræberblik. Han havde det som om at han var blevet skudt på stedet.. Det hjalp heller ikke, at Alex sagde til dem at han var alene nu og ingen havde at gå til. Hjertet begyndte at pumpe hårdere og hårdere…
Kaptajnens ord ramte Xander på en anden måde. Lige nu var rigmanden alene, specielt hvis hans mor var død, der var ingen han kunne gå til, præcis ligesom dengang de var mindre. Og alligevel, hørte han ham selv sige; ”Men, hvis hans mor er død.. hvorfor beholder vi ham så? Han er intet værd.”
Igen mærkede Josh hjertet blive skudt. Dog nåede han ikke rigtig at registrere tingene, før River tog fat i ham og smed ham ind i Alexs kahyt, som hun havde bedt dem så pænt om at gøre. I få sekunder stod han bare og stirrede på rigmanden… var han alene nu? Var han ligesom dem? Den tanke fik ham dog blot til at fnyse og lukke døren i hovedet på ham.
Han vendte derefter fronten imod de andre, hvor en vred Alex spurgte ind til kortet, hvilket fik Xander til at reagere hurtigt. ”En af dem har det på sig. Kath visitere Joaquin, Yuuka, kom med ned i cellen og visitere Rose.” Da den ordre blev sagt, kiggede han hver især på de to pirater og gik derefter ned imod cellerne, hvor de forhåbentlig fulgte med ham. Hvem der end havde kortet, så skulle de nok finde det nu og hvis han visiterede Rose, ville hun sikkert begynde at skrige eller sådan noget.
Jacob hjalp Alex ind i hendes kahyt og satte hende på sengen. Kort smilede han til Josh, der blot så tomt op på ham og derefter så den anden vej. Han sad stadig på gulvet hvor River havde smidt ham.

Alex så kort hen på ham, inden hun viftede med hånden. "Oh yea, det havde jeg skudt ud af siden... Anyways... Hvis hun kæmper imod vores love, og underholdning, hvordan skal vi så kunne arbejde sammen med hende." Hun løftede på sit ene øjenbryn, og holde skam stadigvæk til siden, hvor hun så mod de andre. "Ud over det, så burde ingen af jer sigte på hinanden, i burde vide af alle folk her, at pistoler kan være lettere dødbringende." Hun blinkede kort til Yuuka, der fnøs og så den anden vej.
Evaline bed sig kort i underlæben. Hun havde enlig håbet på at hun kunne snakke med de andre om det, før de ville finde ud af at hun ønskede at være en del af Jacob, og være sammen med ham som pirat, men nu... nu var det så ødelagt, og hun ville bestemt ikke kunne vende tilbage, med mindre hun var heldig nok til at kunne svinge sig selv over imod tilgivelse. Dog kunne hun ikke andet, end at forstille sig hvordan Josh følte indeni, han var alene, hvilket næsten ikke var andet end normalt, men... det skar alligevel indeni hende. Hvorfor skete dette lige for Josh, han var god heden selv, og nu lavede han intet andet end at lide. Hun knugede næverne, inden hun lagde hænderne på Jacobs ryg.
Kath knurrede kort, da Xander bad hende om at visitere Joaquin. Dog var Yuuka's reaktion nærmest værre, hun følte for at skrige, og skyde i vrede mod Jacob. Et dræbende blik blev sendt ham, mens hun gik forbi ham. "Fint, lad os få dette overstået." Da de kom ned, så Rose op på dem med et lille sæt. Nu ville de få ballade, havde de dræbt Josh, var det deres tur nu? Hvad ville der ske dem nu, hvem ville få slag nu? Hun knugede sig selv imod Joaquin, lige til Kath hev ham hårdt væk. Hun skubbede hans ryg op mod væggen, og trak ellers op i hans trøje. "Så... Et kort?... Hvem har det? Har du det." Hænderne kørte op af hans bryst, og derefter ned af hans side, til hun tog begge hænder ned i hans bukser. Hvorfor ikke, den kunne være gemt over alt. Rose adskilte kort sine læber, men fik ikke sagt noget, før hun også kom op på benene og Yuuka skubbede hendes imod Xander. "Du holder hende, jeg gider ikke modstand lige nu." Knurrede hun, af Xander. Rose derimod var lige ved at falde sammen igen, mest fordi det gjorde ondt i foden, hvilket fik hende til at vælte lidt over sine egne ben, for ikke at støtte på foden.
Alex nikkede kort til Jacob, hvor hun satte sig på sengen. "Hold dig gerne i nærheden, i tilfælde af at Josh ville forsøge at gøre noget, er det rart at du ville kunne skride ind... Hvis han gør noget, så dræb ham." Hun smilte skævt til Jacob, mens hun holde sig til siden. "Tak..." Lød det fra hende, i det Jacob var gået ud af døren. "For at redde mit liv, osv... Det gør mig ondt, med din mor."

Jacob himlede med øjnene over Yuukas reaktion. Hun burde ikke være så vred, der var intet sket med River og der var bestemt ikke grund til at gøre tingene værre end de egentlig var. Da han følte en hånd blive lagt på hans ryg, så han om på Evaline med et skævt smil og trak hende kort ind til sig, blot for at berolige hende en smule. Det skulle nok gå.. Da Alex igen spurgte ind til ham omkring Evaline, så han sin kaptajn i øjnene.
”Hun skal nok lære det, bare giv hende en chance,” insisterede han, stadig med Evaline i sine arme. Han gav først slip på hende, i det han skulle gå ind med den såret Alex.
Og nu handlede det om at finde kortet, dog nåede River lige at trække Yuuka ind i et kys, før hun smuttede ned. ”Fald til ro… der skete intet,” hviskede han til hende. Lige nu handlede det bare om at komme videre, så fuck det shit at Josh var en narrøv, han blev sikkert snart slået ihjel anyway.
Nede i cellen, mærkede Joaquin hjertet banke kraftigt, så snart de alle kom ned til dem. Han var sikker på at tiden var inde, de skulle dø og de andre to var sikkert allerede slået ihjel. Med sit stadig bankende hjerte, klemte han Rose ind til sig, lige indtil Kath trak ham væk fra hende og i stedet måtte han føle muren imod sin ryg. Kortet.. de søgte blot efter kortet? Da han mærkede hænderne omkring på sin krop, forsøgte han svagt at stritte imod, men valgte til sidst blot at stå stille. Kortet havde han ikke… tvært imod.. Han kiggede nu hen imod sin søster, der blev holdt tilbage af Xander.
”Vi ønsker kun kortet Rose,” hviskede han i hendes øre, imens Yuuka tjekkede ham igennem. ”Vi gør jer intet ondt.” Det var hans underlige måde at berolige hende på. Kort så han nu hen på Yuuka og hadede det faktum af, at vreden blussede så kraftigt inde i hende. Hun ville have haft Josh smidt over bord. Det var tydeligt.
Jacob nikkede til det med at han skulle blive i nærheden, hvis der nu skulle gå hen og ske hende noget. Man kunne aldrig vide med den ustabile Josh. Han lod dem derefter være alene, hvorpå han stillede sig i nærheden af døren og så hen på Evaline. ”Det gør mig ondt Evaline… Josh er i live… men jeg tror ikke det forbliver sådan i ret langtid.” Han så ned i jorden, da han ikke vidste hvordan hun ville tackle den. ”Ikke hvis Yuuka bliver ved med at se sig vred på ham, på den måde.”
Inde bag den lukkede dør, hørte Josh godt hvad Alex sagde og det fik ham kort til, at se op på hende og adskille sine læber for at sige noget. I få sekunder var hans stemme som forsvundet. Hurtigt fandt han den dog igen, da et lille hæst; don’t mention it, kom ud. Han så derefter væk igen. ”Tak, for at du ikke.. lod dem smide mig i vandet.” Det var ydmygende, men han kunne ligeså godt takke for det.

Evaline knugede sig selv ind til Jacob, hvor hun kort kyssede hans kraveben. Roligt lod hun sine hænder nusse hans bryst kasse, mens hun åndede lettet ud. Hun vidste ikke helt hvad det var, men det at være i Jacobs arme, var beroligende på hendes egen måde. Som om hans store overarme, var et skjold og kunne beskytte hende for alt. Alex derimod, himlede bare med øjnene. "Fint, jeg giver hende en chance. Men hvis hun tisser på gulvet, så er det dig der kommer til at gøre rent." Det Alex enlig sagde, var mere eller mindre at hvis der skete noget slemt, stod Jacob for skud.
Yuuka så forbavset på River, i det øjeblik han valgte at hive hende ned i et kys, som selvfølgelig blev gengældt. Dog måtte hun smutte alligevel, hun svarede ikke helt på hans ord. Hvis hun skulle køles ned, skulle der meget mere til, end et kys, hun ønskede seriøst ikke at der skete noget. River havde flest ar på kroppen, Yuuka havde et stort ar, men ellers havde hun næsten ingen ar overhovedet.
Joaquin strittede bestemt ikke imod, hvilket var rart, selvom han kort lige strittede lidt imod, men ellers var der ikke meget kamp. Hun så derefter om mod Xander. "Joaquin har det ikke." Lød det fra hende, mens hun stadigvæk holde Joaquin tilbage. Hvem vidste om han ville forsøge at kæmpe imod igen, eller angribe dem. Rose strittede derimod lidt mere imod, selvom hun bestemt ikke var stærk. Dog i det øjeblik Yuuka kørte hænderne over hoften på Rose, så hun kort på Xander, og derefter på Rose. "Jeg tror hun gemmer det under kjolen... vil du tage det, eller skal jeg?" Lød det drillende fra Yuuka, hvis hun skulle være helt ærlig, ønskede hun ikke at tage hænderne ind under Roses kjole, hun anede jo ikke helt hvad det var, og hvem vidste, måske det var noget der kunne gøre ret ondt. Hellere Xander end hende.
Evaline gik imod Jacob, hvor hun til sidst lagde en hånd over hans læber. De fyldige, dog lettere smalle læber. Hun fjernede hånden, udelukkende kun for at presse sine læber imod hans. "Du burde ikke sige sådan noget... Det gør mig trist, og Alex virker til at ville beholde ham, så mon ikke at hun holder ham i live, så længe han ikke skader hende. Han reddede trods alt hendes liv, ikke sandt?" Hun svang armene omkring hans nakke, hvor hun knugede sig selv imod ham, i et varmt kram.
Alex smilte kort til ham. "Hvorfor ikke droppe alt, hvorfor ikke blive en del af os?... Vi er knap så slemme, hvis du bliver en del af gruppen. Sure, Kath har sine kampe med nogle af os, og vi kan godt slås engang imellem, men vi er en større familie, alle søskende slås. Såå" Hun trak blidt på skulderne, og smilte kærligt til ham. "Join us... Du ville få en familie igen, men du ville ikke få lov til at stikke af... Samt på den måde ville du ikke kunne kæmpe imod os, vi er en familie og ønsker uden tvivl bare at have hinanden til at hjælpe hinanden... hvis du forstår." Hun snakkede og snakkede, men på den anden side, havde hun sagt det samme til de andre, hver gang hun havde reddet deres liv, og denne gang var det omvendt, en person havde reddet hendes liv. Han fortjente en større plads, siden han havde droppet sin frihed og reddet hende.

Evaline fik en chance, det lettede ham og forhåbentlig ville de andre også acceptere hende, i stedet for at se hende som en slave. Det ville nok tage dem lidt tid, men de ville forhåbentlig snart ændre synspunkt og hvad Josh angik, nu når Evaline stod og holdt ham for munden, var han ikke sikker på hvor han ville ende med at stå i hierarkiet. Da hun krammede ham efter sine ord, krammede han hende igen og lagde sit hoved på hendes skulder. ”Du har sikkert ret, så længe han ikke lave mere ballade, kan det godt være at han for lov til at beholde livet,” Han trak kort ud af krammet og kyssede hende blidt. ”Det gør mig ondt med Joshs mor.. i var tætte.. ikke sandt?”
Da Kath sagde at Joaquin ikke havde det, kiggede Xander bestemt ned på Yuuka, der mente at hun sikkert havde det under kjolen. ”Hvis jeg tager mine hænder ind under hendes kjole, begynder hun da først at skrige,” vrissede han og så hen imod Joaquin, der så småt var begyndt at vride sig utilfreds rundt. Allerede ved ordet: Under hendes kjole, begyndte han at vride sig utilfreds som en slange.
”Men fint, jeg snupper det da bare hvis du er en kylling,” sagde Xander nu drillende til Yuuka, hvorpå han lod den hånd der ikke holdt fast i Rose, køre indenunder hendes kjole, huden var dejlig blød.. Så snart han mærkede papiret snuppede det. ”AHA!” Som i en sejr, løftede han kortet op og skubbede blidt Rose fra sig. ”Få hende ind i cellen.. vi er på vej!” De fik egentlig ikke lov til at protestere, før han gik op på dækket igen.
Josh nåede at se op på hende, i det hun smilte til ham, endda kærligt. På samme tid med at det forvirrede ham, så gjorde det ham også varm. Det var ret så foruroligende. Tilbuddet var en smule fristende, men på den anden side, så ville han nok aldrig helt kunne blive en del af dem, eftersom de hadede ham og ønskede at se ham dø! På den anden side… nu var Evaline en del af dem og havde de ikke også ønsket at se hende dø? Han kunne da ikke blive en del af en familie, hvis de ikke ville lukke en, kunne man?
”En del af jer… Den såkaldte familie du snakker om jeg skal blive en del af har lige forsøgt at smide mig overbord.. Jeg takker nej,” svarede han hende og fortsatte ellers bare med, at kigge på hende, før han drejede hovedet væk. Evaline var en del af dem ja… måske han også burde.. nej vent hvad!? Han havde sin stolthed på plads. Hvorfor var han så udmattet lige pludselig?

Han trak ud af kysset igen, hvilket varmede hende bare en smule, dog gjorde det hende også en smule nervøs. Hvorfor varmede det hende lige at han trak ud af kysset? Hun kyssede ham blidt, igen, selvom han forsøgte at snakke videre med hende omkring Josh. Hvis Josh døde, hvordan skulle hun så selv reagere? Burde hun myrde dem der myrdede ham, eller burde hun gøre noget andet. Hun anede seriøst ikke hvad hun skulle gøre, hun burde gøre et eller andet! Hun så en smule irriteret op på ham, inden hun kyssede ham igen. "Hun var rar, og opførte sig lidt som en mor for mig, men.... Hun var min chef uanset hvad." Hun lod sin hånd køre ned af hans bryst. "Men det gør det... meget værre hvis Josh dør... så du vover... at lade Josh dø." Hun prikkede ham hårdt på brystet, hvor hun skubbede sig en smule væk fra ham. Siden Alex skulle ind på kontoret, eller hvad hun nu kalde sin kahyt.
Det at Yuuka bad Xander om at tage kortet, og at Joaquin strittede imod, fik Rose til at stritte lidt mere imod. Hun forsøgte at skubbe sig væk af hans greb, mens hans hånd gled op af hendes lår, hvilket fik hende til at sitre lidt. Hun forsøgte dog stadigvæk at sparke fra sig. Yuuka klukkede bare af hele billede, altid noget at hun kunne se noget underholdende, selvom Josh var i live. Hun rettede sig hurtigt op, og så hen på Joaquin, der blev skubbet op af væggen, for hver gang han forsøgte at komme fri, for at komme sin elskede søster til undsætning.
Da han skubbede hende væk fra sig, vende hun sig hurtigt om til ham, hvilket fik hende til at knurre blidt af ham. "Vent, je..." Han var allerede oppe på dækket, og Yuuka fulgte ham, med Kath i hælende. "Hva så nu, Xander?" lød det lavt fra Yuuka, der var løbet op til hans side. "Sejler vi afsted med det samme, har vi alt vi burde have? Og er vi overhovedet klar til alt dette, jeg mener. Det kunne ske at være, en meget lang tur, og sikkert også en underlig tur, nu hvor de var stukket af. Nu når vi snakker om deres flugt forsøg, burde vi så ikke straffe dem, vi straffede Josh sidst gang, så hva med de andre, det kan sagtens ske igen, og hvis det sker igen, er chancen for at vi også kommer til skade. Josh skadede næsten River, og de andre kunne sagtens gøre det samme." Kath afbryd kort Yuuka, hvor hun viftede med sin hånd. "Joaquin, did hit you in the face, when he tried running away." Lød det drillende fra hende.
Alex fulgte hans ord, lyttede nøje efter. Lige til han valgte at takke nej. "Du kender ikke min familie, ikke engang en smule." Hun klukkede blidt, hvor hun lænede sig lidt tilbage i sengen. Såret gjorde stadigvæk ondt, men knap så meget som normalt. "Du har da set Yuuka smide River over bord, og ikke nok med det, så er Jacob også smidt over bord før... Det er meget normalt at blive smidt over bord her." Hun lo kærligt af hendes egne ord, hvor hun rejste sig forsigtigt op af sengen og satte sig på hug foran ham, med en hånd på siden. "Du siger nej, til at få lidt mere frihed, og hvis jeg skal være ærlig, er det nu også meget rart at have kontrol, og at jagte jer enkelte gange." Hun klukkede drillende af ham, inden hun rettede sig lidt op. "Men du kan forblive slave, også se at Evaline rent faktisk kan få det til at fungere... To bad, du havde din chance." Hun gik hen og satte sig endnu engang på sengen.

Han så ned på hende og i det hun truede med, at han ikke skulle lade der ske noget med Josh, adskilte han læberne og ville egentlig sige noget, men han anede ikke rigtig hvad han skulle sige til hende. ”jeg skal gøre mit bedste,” Var det eneste han kunne formå at få ud. Så da hun skubbede sig væk fra ham, sukkede han svagt og så kort ind imod kahytten. Han skulle gøre hvad han kunne.
På vejen op, valgte Yuuka selvfølgelig at sludre med ham, imens han gik og viftede overlegent med kortet. Deres ord om at straffe dem, fik ham til at stoppe op og dreje fronten imod dem. ”Fint, vi straffer dem når vi er på vej og jeg vil da mene at vi har det vi skal bruge, det var trods alt det vi handlede ind til, remember?” Han begyndte at gå igen og så sig kort over skulderen. ”Hvad siger i til pisk denne gang? For dem alle tre, nu når Evaline er en del af os.. kan vi ikke ligefrem piske hende.” Kort så han hen på Jacob. ”Sørg for at hun blander sig udenom denne gang!”
Han fnyste over hendes ord. ”Ja, din familie smider dog ikke hinanden over bord i håbet om at de bliver ædt eller drukner!” I det hun satte sig foran ham, kiggede han op på hende og vrissede svagt over de latterlige ord hun kom ud med. Så da hun rejste sig op igen, gjorde han det samme og drejede fronten imod hende. ”Hvis i så meget som røre Evaline…” Igen forsøgte han at virke truende ved at gå imod hende. ”Så skal jeg nok sørge for at du bliver til en af de såkaldte kaptajne ingen og jeg mener.. ingen vil huske!”

Evaline smilte skævt til ham, med et drillende blink i øjet. "Godt" Hun gik væk fra ham, lod hofterne svinge fra side til side, hvor hun gik ned i kahytterne igen, mens hun kørte hånden igennem sit hår, for at få det til at virke mere fyldigt.
Yuuka bed sig kort i underlæber, hvor hun så ned i dækket. "Ikke for at være totalt nederen, men River og jeg glemte at sige nogle da vi... River og jeg handlede det meste ind, men fik aldrig handlet alt ind... Jeg mangler måske noget, nogle få ting." Hun kløede sig kort i nakken. "Men vi skulle gerne kunne klare en lang tur, uden det meste af det..." Hun sukkede blidt, inden hun lyttede til hans ord igen. "Pisk?" Hun lagde hovedet på skrå, Kath så hurtigt på Yuuka og Xander. Mente han virkelig dette? "Vent, jeg er forvirret... Ville du virkelig lade Rose få pisk?..." Hun ønskede ikke at være den der sagde, at de ikke skulle, for at Joaquin ikke fik slag, men hun var den stærkeste... tydeligvis... så hun var nød til at gøre noget, få Xander til at sige at de ikke gjorde det, på den måde ville hun stadigvæk være stærk, og Xander ville være den urimelige og åndssvage.
"Det gjorde Kath en enkelte gang mod Xander... Måske mere end en gang, men deres forhold er nu meget godt nu." Hun følte lidt at hun snakkede med et utilfreds barn, og hvorfor forsøgte hun lige at vende ham om til at blive pirat?!
Da han forsøgte at true hende, smilte hun bare og klikkede kort med tungen. "uuuh, jeg så skræmt... Evaline er Jacobs kæreste, hvilket gør hende til en del af os, og hvis jeg gjorde hende noget, fik jeg nok mere Jacob på nakken end dig." Hun rakkede sin finger midterste finger op i luften. "Jeg er hverken bange for dig, eller bange for at gøre nogle ondt... Jeg pirat, hvis du skræmte mig, ville jeg være den værste pirat, nogle sinde... Men bare rolig" Hun sænkede sin finger, mens hun snakkede. "Jeg ville altid være husket, da jeg trods alt er eftersøgt." Hun klikkede endnu engang med tungen, drillende, mens hun så op i hans brune smukke øjne.

Han så efter hende med et drømmende blik. Et blik der hurtig blev dræbt, i det Xander så hen på ham og snakkede om, at de andre nu skulle have pisk. Hjertet begyndte nu at banke af sted og det var ikke på den gode måde. ”jeg er enig med Kath, er pisk ikke overdrevet?” Han gik hen imod trappen, hvor Xander var stoppet op, med en smule opgivende udtryk. Det opgivende udtryk var nu kun rettet imod Jacob, der ellers fortsatte sine ord. ”Come on guys, prøv at se det fra deres synspunkt. Vi har ikke været de flinkeste imod dem og de er jo slet ikke så slemme… vi.. lad os give dem en chance.”
”jeg må stoppe dig der Jacobse!” afbrød Xander og rettede på sin jakke. ”Nej, jeg ønsker ikke at se Rose blive pisket, men hey, hun sårede mig over at hun stak af og hun skal vel føle det samme som jeg gjorde.. 5 slag burde være nok.” Han kiggede nu ned på Kath. ”Jeg vil ikke høre mere protest og Yuuka..” Han kiggede nu hen på Yuuka. ”Takket være dig og River, må vi tage ind til endnu en by for at samle mere mad ind og som straf, er det jer to der handler det ind.. Sæt sejlene!” Det sidste blev råbt højt og han gjorde det tydeligt, at der ikke skulle være mere snak, da han gik op til roret.
Jacob sukkede og hoppede derefter op i masterne, for at sætte sejlene og ellers gøre klar til at få skibet drejet den anden vej, ind imod en by.
River gik hen til Yuuka, hvor han her lagde en hånd på hendes skulder og vendte hende om imod ham. ”Vi skal ud og handle igen! NOOO!” Han smilte drillende efter at have spillet den sidste del.
Josh gav op! Det var umuligt at snakke med hende, så i stedet for at diskutere mere, løftede han blot opgivende armene og himlede med øjnene. ”ohoho, så skræmmende,” vrissede han og så den anden vej. ”Kan jeg gå nu?” Han ville gerne ned til de andre, snakke med Rose og høre Joaquin grine.. Da han kom i tanke om Evaline, huskede han på at hun var hos Jacob nu og at han nok ikke fik tid til at snakke med hende. Da Ghost kom gående hen til ham, satte han sig dog på hug og nussede den dejlige klump af sky bag ørene. ”Heeyy Ghost.”
Ghost logrede lykkeligt med halen.

Kath nikkede kort til hans ord. "Det er alt for hårdt.." Yuuka rystede blidt på hovedet. "De forsøgte at stjæle, overfalde Xander og ikke nok med det, de forsøgte jo at stikke af... Nogle er nød til at gøre noget, for at de ikke gør det igen." Hun knurrede lidt af hans ord, han skulle ikke have lov til at sige fra nu, ikke nu hvor de havde brug for dette... De havde brug for at blive straffet, ellers gjorde de det bare igen. Yuuka rystede hurtigt på hovedet. "Hvad vil du ellers gøre? Vil du have at vi behandler dem, som en af vores... JEG mener det Xander! De har brug for slag, enden dem eller kun Josh!" Hun trampede kort i jorden.
Kath klappede i, og Yuuka gjorde det samme, da Xander sagde hendes navn. Hans ord fik hende kort til at knurre. Selvfølgelig skulle de det, hun burde ikke have sag noget, eller måske skulle hun have givet en af de andre skylden. "Fint." Da han sagde sæt sejl, var hun hurtigt i gang med at gøre som der blev sagt. Dog lige før hun nåede at gøre meget mere, havde River allerede vendt hende om mod ham, og drillede hende. "Du burde ikke brokke dig... det betyder mere fritid... med... mig." Hun lod sine fingre prikke ham blidt op af brystet, inden hun lagde den anden arm omkring hans nakke. "Så det er kun en win win..." Hun kyssede ham kort. "Men først... så skal vi sikre linerne... " Hun greb de reb som JAcob smed ned, som hurtigt blev bundet fast til polen.
Alex nikkede kort til hans ord. "Du er velkommen til at gå ud, hvis du tør... Hvis du ikke er bange for at blive smidt over bord." Hun smilte kækt til ham, mens hun så ned på Ghost. Den sødeste lille hvide bold på gulvet. Hvilket fik hende til at rejse sig igen.
Hele rummet var nærmest lavet om, Ghost havde en enorm kurv, og havde fået en skål med mad, og vand hos sig. Han havde været så heldig at blive i Alexs arme, hvilket gjorde at han ville blive behandlet som en større prins.

Jacob havde givet op på, at få dem til at dreje blikket rundt på slaverne, som måske kunne gå hen og blive en del af dem, hvis blot de gav dem lov. 5 slag var stadig meget, specielt når de aldrig havde prøvet det før og hvis det blev gjort langsomt. Men, nu var det sat og han kunne ikke rigtig gå imod Xander. Måske de kunne snakke Alex til fornuft når det endelig var… Når sejlene var sat og skibet i fuld fart, sprang Jacob ned fra pælen og gik hen for at banke på Alexs dør. ”Vi er på vej mod endnu en handle by kaptajn, vi mangler kun få ting, men slaverne skal straffes og Josh skal derfor herud…” sagde han så stolt han kunne, selvom det sidste blev sagt en smule tøvende. Igen begyndte hjertet at gøre en smule ondt. De fortjente det ikke…
Efter River havde kysset Yuuka, med et drillende smil på læben, var han allerede nede for at åbne celledørene. De var midt ude på havet, de kunne ikke stikke af, medmindre de ville ned og snakke med hajerne. ”kom.” Han gjorde et nik op imod dækket og håbede på at de fulgte med ham. Josh var allerede trådt ud på dækket, efterfulgt af den lille hvide pelsklump. Det var rart for Josh, at se hvordan kaptajnen behandlede den lille ulv. Den var som en dyrebar guldklump for hende.
Straffes… da han så at både Rose og Joaquin kom op fra cellen, rumlede maven ubehageligt og han kunne med det samme regne ud, at det ikke ville ende godt. Kort så han rundt, kun for at blive mødt af Jacob, der så hen imod dem og tog en dyb indånding og derefter kiggede op på Xander. Xander derimod så bare ned på Yuuka og River. ”I er dem der er så vrede på dem, i stiller dem op,” Han så nu hen mod Rose. ”Straffen for at stikke af. Du sårede mig ved at stikke af, du skal føle det samme og..” Han så hen på Joaquin. ”Straffen for at stikke af og slå mig i ansigtet..” Til sidst så han på Josh. ”Straffen for at stikke af og true en af vore egne med en pistol.”

Alex lyttede til Jacobs stemme, og måtte i sidste ende blive mundlam. "Jacob... Kom her ind." Lød det lettere hårdt fra hende, inden hun sende Josh ud af døren. "Du går ud og tager din straf..." Hun satte sig lidt op, og så snart Jacob kom ind, så hun bestemt op på ham. "Hvad er straffen, jeg gætter på at Xander valgte det, og så længe Rose også bliver straffet, er det fint." Hun rettede sig dog mere op, da hun opdagede at Ghost fulgte med dem ud på dækket. "Jacob... En stor tjeneste, snup lige Ghost og smid ham her ind, han skal helst ikke se straffen." Hun lagde hovedet lidt på skrå, inden hun valgte at rejse sig. Hun kunne ikke selv jagte Ghost, så det måtte Jacob gøre for hende. Og hun ønskede ikke at se slagende, for ikke at snakke om at hun ikke ønskede at Ghost så det, hans stakkels uskyldige sind.
Rose så op på River, der åbnede døren. Hvad ville de nu med dem, skulle de straffes.. måske hårdt, ville de myrde dem, havde de myrdet Josh, var Josh overhovedet i live længere, var han ok?! Hun så forsigtigt hen på Joaquin, hvor hun haltede med ham op af trappen og så forvirret rundt. Dog i det øjeblik hun så Josh, lettede det hende en smule. Han var hverken såret eller død! Det var fantastisk. Hun smilte forsigtigt til ham, lige til Yuuka skubbede lidt til dem og fik dem stillet op ved siden af hinanden. "Bare ret jer op." Hun så derefter tilbage på Xander. "Jeg har intet problem med at stille dem op..." Hendes stemme var drillende, men også en smule seriøs.
Da Xander sagde sine ord til hende, sitrede det kort i hende, i frygt! Hun så bekymret på ham, inden hun så op på Joaquin. "Joaquin..." Lød det lavt fra hende, hvor hun derefter så mod Xander igen. "Jeg... Undskyld... tilgiv os, det sker ikke igen... Jeg lover det, aldrig mere, bare... hvis nogle skal straffes, så lad det være mig... Jeg var den der kunne klemme mig igennem trammerne, så hvis du ikke gør det... eller hvis du skal gøre det, så lad det gå ud over mig, det var min ide." Hun tog kort fat i Xanders arm.

Jacob gjorde som Alex sagde, han gik ud for at hente Ghost og fortalte hende, at de alle tre skulle have 5 slag hver. Det var altid noget, at hun var for såret til at komme ud på dækket og overvåge slagene. Han havde ikke selv lyst til det, tvært imod ville han hellere stoppe det og hvis Evaline.. Nu når han kom i tanke om hende, måtte han hellere sørge for at hun ikke afbrød det hele.
”Jeg lukker døren her kaptajn,” var det sidste han sagde til Alex, før døren til hendes kahyt blev lukket og en ny form for mørke spredte sig. Ghost sad og pev på gulvet, forvirrede over den pludselig tunge stemning det hele skabte.
I det de blev stillet op og River bandt dem en efter en fast til rællingen, kiggede Joaquin nu uroligt rundt, forsøgte at fange Kaths øjne, måske hun kunne stoppe dette! Hvis han fangede dem, ville han se en smule bedende på hende og først bryde øjenkontakten, da Rose åbnede sin mund og gav sig selv skylden.
”Det kan du glemme alt om Rose!” sagde Joaquin hårdt til hende. ”Hun havde intet med det at gøre, det var min ide, jeg stjal kortet og gav det blot tilbage til hende. Come on Xander! Du vil ikke lade nogen skade Rose!”
Xander der kort så ned på Roses hånd, sukkede og trak sig derfor væk, lige i tids nok til at det blev Roses tur til at blive bundet fast. ”Det er kun 5 slag hver fra en pisk.. I burde kunne tage det og det er straffen..” Han gik væk derfra og tog pisken op i sine hænder. ”Yuuka ønsker tydeligvis at piske Josh, jeg kan piske Joaquin og hvem vil piske Rose?” Hans hjerte gjorde ondt, men han ignorerede det og opførte sig som den stolte leder, nu når Alex ikke var der til at træde i karaktere.
Jacob stod ved døren i kahytterne og hvis Evaline kom ud, ville han holde fast i hende og sørge for at hun ikke så slagene ske, ved at gemme hendes ansigt væk i hans bryst.
Efter vedkommende havde taget rollen i at piske Rose, startede Xander tøvende med at gå hen til en svagt rystende Joaquin, der havde drejet hovedet hen imod Rose, hvorpå han smilede varmt til hende. Inden det første slag ramte ham, hviskede han til hende at det nok skulle gå og da Xander løftede pisken, sprang hjertet et slag og det krøb sig sammen, i det lædderet ramte hans ryg. Han forsøgte at holde skriget inde, men da det andet slag ramte ham, skreg han af smerte.

Alex tog gerne imod Ghost, sad og nussede ham på gulvet, for at han ikke ville pive højlydt, mens piskende ville blive hørt. På den anden side, ville Ghost aldrig vide hvad der var sket, eller noget i den stil. Hun smilte kærligt til Ghost, mens hun blidt nussede ham bag øret. "Det gør du bare." Lød det blidt fra hende, mens hun holde Ghost lidt tilbage. Ghost var den lille sky af glæde, der helst ikke måtte dø ud for tideligt. Sure, de andre folk hun hang ud med, var tit glade, men... hun ønskede ikke at en hvalp, skulle miste sin glæde så tidligt.
Kath bed sig kort i underlæben, da hendes øjne ramte Joaquin. Hun så derefter en smule skyldfølsomt til siden. Dette var ikke rart, hun ønskede ikke at Joaquin fik slag, men hvis Xander sagde det, ville hun ikke kunne gøre noget imod det, hun ville ikke kunne sige nej, det ville også bare skabe et dårligt billed for dem. Hun knurrede kort af sig selv. Kath gik hen og bandt endnu engang rebet bedre om Joaquins håndled, hvor hun blidt hviskede ham i ørene. "Please, tilgiv mig..." Hun så derefter trist op på ham, inden et forsigtigt smil formede sig på hendes læber, inden hun gik mod Xander.
Da Xander trak ud af hendes greb, så hun overrasket, samt en smule trist op på ham. "Men...." Mere fik hun ikke sagt, før han gik tilbage og tog pisken, hun så forvirret op på Joaquin, da hun selv blev spændt fast til rællingen. Yuuka nikkede kort til Xander. "Fint med mig." Hun så derefter mod Josh, dog var Kath hurtig til at række hånden op. "Jeg tager Rose..." Hun løftede kort på sit ene øjenbryn, som om hun truede Xander, hvis han slog Joaquin hårdt, ville hun slå Rose dobbelt så hårdt.
Rose forsøgte uden tvivl at få øjenkontakt med Xander, mens hendes øjne funklede elegant i månens lys. Hun var bekymret, bange og hvalpe øjnene sagde det hele! Hun ønskede virkelig ikke at dette skulle ske, og da Xander hev Joaquin til siden, følte hun kort en kniv stikke i hendes hjerte. "Nononononono!! Xander, Im sorry, sorry.. Please stop!!" Hun forsøgte at komme fri, og i det øjnene ramte Joaquins. Han var bange! Tårene sprede sig i Roses øjenkrog, mens hun vred sig en smule rundt. "Stop!! Please! Xander." Tårerne begyndte allerede at køre ned af hendes bløde æblekinder.
Evaline sad nede i kahytten, til hun hørte en smæld. Dette virkede underligt, et smæld, lidt ligesom et piske smæld... Men det ville ikke ske vel? Hun sad stille, lyttede ellers til vinden, lige til Joaquins smertes skrig lød, hvilket fik hende til at rejse sig hurtigt op. Hun gik mod udgangen, hvor Jacob sjovt nok stod foran døren. "Hva sker der..." Da hun forsøgte at komme ud igen, måtte hun endnu engang blive holdt tilbage. Hun forsøgte kort at rive sig fri af ham. "Jacob! Slip mig!... Hva sker der.." Da endnu et slag lød, blev hun pludselig meget mere ivrig, for at komme fri. Hun knurrede kort af ham, hvor hun ellers begyndte at vride sig rundt i hans arme. "Hvis du ikke slipper mig! Jeg svæver at jeg... SLIP MIG!" Hun begyndte enlig at slå ham, alt for at komme fri og se hvad der skete, det lød meget som om nogle der fik slag.

Please.. tilgive hende? Han så forvirret efter hende, smilte ikke tilbage til hende, men så i stedet den anden vej og kun have sendt hende et dræbende blik, da hun sagde at hun nok skulle piske Rose. Det var der han begyndte at vride sig. ”Tilgive dig!? Du pisker hende ikke, Kath! Jeg slår dig ihjel hvis du røre hende!”
Da han sagde de ord, så Xander overrasket hen på slaverne og skar derefter en grimasse, han havde ikke lyst til at der skulle ske Rose noget og han havde som sådan heller ikke lyst til, at piske Joaquin. Med tiden var han begyndt ikke at have noget imod de andre slaver. Han havde aldrig haft noget imod Rose, men de andre var nu heller ikke så slemme igen.. Men, desværre, han måtte være den stærke leder når Alex ikke var hos dem. Han lod derfor fem slag ramme Joaquin, de var ikke voldsomt hårde, men det gjorde stadig voldsomt på den unge slave, der begyndte at have svært ved at holde skrigene inde. Blodet rendte ned af den muskuløse ryg, gjorde ham fuldstændig rød og slagene lignede et stort kradsmærke fra et monster. Roses skrig gav genlød i hans øre og kort drejede han hovedet hen imod hende, igen for at sende hende et smil og da det sidste slag ramte ham, bed han sig hårdt i underlæben og trak skulderbladene sammen. Xander så skamfuldt den anden vej. Roses skrig havde også ramt ham.. han kunne stadig høre dem.. Imens han så ned i jorden, rakte han nu Kath pisken og placerede armene på kors over brystet. Hvert et slag ville blive talt. Og hvis hun gjorde det for hårdt, ville han indføre nogle ord.
Jacob fik det virkelig dårligt over at høre hende skrige på denne måde, men han kunne ikke gøre andet, end at få hende til at lægge ned, så hun ikke blandede sig. ”I’m sorry.” Blev han ved med at hviske til hende, imens han så væk. Han havde sådan håbet på, at Alex ville have stoppet det, at tingene var blevet bedre imellem dem og slaverne nu, men han tog voldsomt fejl. ”I’m sorry.”
Josh blev ved med at vride sig rundt. ”Come on, ikke mere.. Rose og Joaquin fortjener ikke dette!” Han havde vredet sig så hårdt i rebene, at håndleddene var ved at blive blå.

Kath så sig over skulderen, hvilket fik hende til at sende en forsigtigt smil til ham. "Cant." Lød det lavt fra hende, hun kunne bestemt ikke gøre noget rigtig lige nu, hvis hun bare gjorde noget forkert, skulle det da være at stoppe dette, men hun kunne ikke... hun ønskede det ikke, hun ønskede virkelig ikke at stå som den åndssvage svækling på bordet, lige nu. Hvert slag der ramte Joaquin, fik Kath til at rynke lidt på næsen, Yuuka derimod så bare den anden vej, hun ønskede ikke alligevel at skade de andre, men de kunne ikke gøre det mod kun en, det gjorde de sidst, og der skete det samme, da de jo stak af... denne gang skulle de nok lære af det.
Da Xander rakte Kath pisken, tog hun den hårdt ud af hånden på ham, hvor hun kort knurrede af ham. Hun skulle nok gøre dette hårdt på Rose, han fik ikke lov til at såre hendes slave mere end hans egen. Hun svang pisken bag ryggen om sig, inden slaget ramte, rystede Rose, hun undskylde om og om igen, mens hun klemte sine øjne sammen, i det første slag ramte hendes ryg, flækkede kjolen kort og blod gled allerede ned af hendes ryg. Hun mistede kort pusten, hvor hun ellers endnu engang forsatte med at undskylde igen. om og om og om igen, hun forsatte til slagene var over, hvor hun knækkede sammen. Hendes ryg bløde, den bløde voldsomt, Kath havde bestemt ikke holdt tilbage. Hvilket nemt kunne føles lige nu, hendes ryg dunkede og smerten var stor.
Evaline knurrede af Jacob, da han fik hende lagt ned. "Jacob! Shut it! Tell me whats going on!! I'll kill you! Let me go! Leeeeet me goooo!" Hun bed ham kort, men ikke hårdt. Det kunne godt være at hun ønskede at komme fri, men hun ønskede ikke rigtig at såre Jacob... Pokkers tag disse følelser for ham, især i en situation som denne.
Da Yuuka fik pisken, så hun mod Josh, mens de gjorde ham klar til det. Hun slog dog ikke bare en gang, med tøven. Hun slog ham uden så meget som at blinke, og ikke 5 gange, hun slog ham om igen. Da de bad hende om at stoppe, slog hun ham skam bare om og om igen, først da de fik taget pisken ud af hendes hænder, stoppede hun. Hvor hun rettede en smule på kåben, og trak noget hår om bag øret. "Ups... Mistede kort.... besindelsen..." Hun tog fat i River og trak ham med sig. "Undskyld, hvis jeg skræmte dig..." Hviskede hun lavt, en smule blod havde ramt hendes kind, for de gange pisken var slået om bag øret. Hun smilte forsigtigt til ham.

Xander var ikke blind, han kunne sagtens se at hun ikke holdt igen og det fik ham til at råbe højt af hende kort. Mest fordi Roses råb fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham. Han ønskede det ikke, kunne de ikke stoppe, han holdt af hende for pokker! Dette gjorde ondt som i an helvede! Og da de fem slag havde ramt, råbte han højt at hun skulle stoppe og tingene blev ikke bedre, da de rakte Yuuka pisken. Josh turde ikke engang se om på Yuuka. I stedet så han kort hen på Rose, mærkede hjertet brække ved synet af hende og ville have rakt ud efter hende, hvis ikke hænderne var bundet sammen.
Jacob ignorerede det faktum at hun bed ham og holdt hende stadig nede. Han forstod hende godt. Det var vrede, det hele af det og snart var det ovre.. snart havde Josh også fået sine fem slag. Piskeslagene gav genlød og genlød, det var nærmest som om at det blev ved og ved. Det var først her, at det gik op for ham, at Yuuka havde slået Josh mere end fem gange og de alle råbte til hende, at hun skulle stoppe. Til sidst var Xander den der gik hen og tog pisken fra hende.
”YUUKA!” råbte han hende nærmest ind i ansigtet. ”5 slag! Det var det vi aftalte, så få styr på din vrede!”
I det Yuuka trak River med sig, så han kort ned på hende og smilte skævt, hvor han derefter fjernede noget blod fra hendes kind. ”Du overdrev en smule skat..” Han kiggede kort hen mod Josh, der hurtig blev befriet af Jacob, der derefter befriede de andre. ”Han fortjente ikke så mange slag.”
Ligesom ved de andre to, rendte der nu blod ned af ryggen på Josh og han kunne ikke rigtig rette sig op.
”Rose,” hviskede han og så hen imod hende. Joaquin var allerede kravlet hen til hende, så godt han kunne og med en smule rystende hænder rakte han ud til hende.

Evaline knurrede af ham, han burde virkelig lade hende gå, hun ønskede inderligt at forsvinde væk herfra, forsvinde ud af stedet. Hun knurrede en smule af ham igen, før han måtte give op igen. Hun kunne ikke gøre noget, og måtte til sidst opgive... "Bare.... Fortæl mig... hvad der sker, der ude?" Lød det opgivende fra hende, mens hun så forsigtigt op på ham, dog stadigvæk mens hun strittede lidt imod, enkelte gange.
Yuuka trådte lidt tilbage, da Xander nærmest skreg hende ind i ansigt. "UNDSKYYYLD!" Skreg hun bare tilbage, og nærmede sig kort hans ansigt, for at virke mere skræmmende, inden hun greb fat om Rivers arm, hvor hun trak ham afsted. Hun stoppede kort op, da han fjernede noget blod fra hendes kind.. "Undskyld... Det.. jeg..." Hun så ned i gulvet, og derefter forsigtigt op på ham. "Jeg måske bare... en smule, underlig." Hun sukkede blidt, inden hun trådte lidt tættere på ham. "Men skræmte jeg dig? Finder du mig mindre tiltrækkende nu?... " Hun følte for at kysse ham, men gjorde det ikke. I tilfælde af at han havde fundet det lettere frastødende, hun havde trods alt lige pisket en om og om igen.
Rose sad på sine knæ, holde kjolen oppe, mens hun sad foroverbøjet. Tårerne kørte ned af hendes kinder, som et vandfald. Hun kunne ikke engang høre Joshs hvisken, alt hun kunne høre lige nu, var hendes sprunget ud, der skreg af smerte. Hun knugede sine arme til sig, og øjnene lukket i. Hendes hjerte bankede, mens hun stadigvæk hviskede lavt, og sulkende *undskyld* om og om igen, som var hun gået i selv sving.

Han vidste ikke om han kunne sige det til hende. Hendes venner på skibet fik pisk, hvordan skulle man lige fortælle det til sin kæreste, som skulle gå hen og blive en del af dem der gjorde det imod hendes venner!? Så han valgte ikke at svare hende, i stedet krammede han hende ind til sig, aede hende ned af ryggen og lod hende gå, da de var færdige med a pine de stakkels folk. Efter det skyndte sig ellers, at slippe dem fri og hjælpe dem en smule op at stå. Det gjorde på en mærkelig måde ondt af se dem sådan! Men, han vidste ikke hvad han skulle gøre. Derfor stod han bare og så ned på dem, løftede armene engang imellem og så derefter hen på Evaline, mest for at se hvad hun ville gøre i situationen.
Xander ignorerede at hun råbte ind i hovedet på ham og så i stedet efter hende, da hun gik hen til River, sikkert for at bagtale ham eller forvente ros for at have pisket nogen. Med et svagt bankende hjerte, så han hen imod Rose, der hurtig blev omfavnet forsigtigt af Joaquin. Han var skyld i dette… De havde fået pisk. Han havde seriøst ladet Rose få pisk. Før han kunne nå at styre sine bevægelser, gik han hen til Rose.
”Rose jeg…” hviskede han og blev mødt af en Joaquin, der rejste sig alt for hurtigt op, hvilket fik kroppen til at ryste og svige en smule. ”Hold dig fra hende!” Havde et blik kunne dræbe, så var Xander faldet om på stedet. ”Alle.. dette.. jeres skyld!” Vredt skubbede han til Xander.
River smilte varmt til Yuuka og trak hende ind, for at placere et sødt kys på hendes pande. ”Langt fra, jeg finder dig stadig utrolig tiltrækkende Yuuka.. jeg..” Han blev afbrudt i det, da han hørte Joaquin råbe og synet af Xander, der faldt på dækket. Dog, det der kom allermest bag på ham, var det faktum at Xander bare rejste sig op og børstede ’støvet’ af sig. Han slog ikke igen. I stedet hørte man ham sige. ”Jeg forstår..” og bakke væk.

Evaline gik ud på dækket, så forvirret rundt, da hun så hvordan de forskellige folk så ud, deres rygge... Hva, dette... Hun skulede mod Jacob, følte for at springe på ham, for at straffe ham for at have hold hende tilbage. Men på den anden side, var det ikke ham der ville have gjort dette, han holde hende vel kun tilbage, for at gøre dette mindre dårligt... eller for at beskytte hende, ellers havde hun nok angrebet dem, og hvem vidste hvad straffen ville være for det? Evaline gik imod Jacob, hvor hun kort skubbede til ham. "Hvorfor stoppede du det ikke! Hva med mig, jeg stak af også! Giv mig pisk!" Hun knurrede en smule af ham.
Rose lod sin pande presse sig imod Joaquins skulder, hvor hun græd i hans skulder, hun nægtede at reagere på Xanders lille forsøg at snakke til hende. Han havde ønsket at såre hende, hvorfor ønskede han at såre hende på denne måde. Hun havde forsøgt at stikke af, og hun fik en smertefuld straf.. hvor ondt havde det lige gjort på ham, over at hun var smuttet? Det kunne umuligt gøre så ondt, som dette. Dette gjorde alt for ondt, virkelig ondt. Da Joaquin pludselig rejste sig op, knugede hun endnu engang sig selv, krammede sig selv, for at finde trøst, mens tårerne stadigvæk faldt ned af hendes kinder, og dryppede fra hendes hage.
Yuuka så også over imod Joaquin, hvor hun nær var gået der hen, hvis det ikke havde været fordi Xander valgte at træde væk og glemme det hele. "Det var underligt." Lød det lavt fra hende. Hun adskilte forsigtigt sine læber, inden hun så op på River. "du færdig gjorde ikke din sætning." Lød det lavt fra hende, inden hun langsomt åbnede sin kåbe, så han ville kunne få lov til at se hendes krop. Yup, sådan forførende hun River enkelte gange, og håbede selvfølgelig altid på en god reaktion. Hun lukkede derefter morgen kåben igen.

Jacob kunne ikke tro sine egen ord, ønskede hun også at få pisk? Men, hun var en af dem! Så da hun skubbede til ham, adskilte han læberne og vidste ikke helt hvad han skulle sige. ”Du er en af os! Jeg skal ikke piske dig!” råbte han af hende og så derefter ned på Josh, der kort havde set op imod Evaline. Her forsøgte han ligeså stille at rejse sig op.
”Evaline..” sagde han lavt og rystede på hovedet. ”Lad det ligge..”
Jacob så ned på dækket igen og pustede ud, hvor han her kørte en hånd igennem sine lokker og derefter så ud mod havet. ”Sket er sket..” Han så hen på Josh og derefter Evaline. ”Jeg er ked af at det skulle ende på denne måde.”
Josh tog en dyb indånding og pustede ud, selv det gjorde ondt og af en grund, kiggede han kort efter Alex og da han ikke kunne finde hende, mærkede han vreden blusse op inde i ham. Hun havde tilbudt at han kunne blive en del af denne familie… denne latterlige familie, der ikke gjorde andet end at skade hinanden, knalde og ellers give hinanden ordre. Vreden blev nu rettet imod Evaline, et par vrede øjne der kunne slå hende ihjel. ”Det er en fantastisk familie du er blevet en del af!”
Før hun kunne nå at svare ham, luntede han hen til Rose, hjalp hende op at stå og gik derefter ned imod cellerne. Joaquin så kort hen på Kath og Xander, før han fulgte med dem derned, med de langsomme bevægelser.
Xander tog en dyb indånding og gik ellers op til roret. Tiderne havde skiftet, de kunne ikke tillade sig at være blødsødende. De måtte lade det ligge og forblive som de plejede at være.
Da Yuuka flashede foran ham, rødmede River svagt og så kort ned af hende, før han så ind i hendes øjne igen. Her sendte han hende et drillende smil. ”Stemningen er der ikke, vi burde nu bare fokusere på at komme af sted.”

Xander havde haft ret. Tiderne var nu skiftet. Fem dage efter havde de skaffet de sidste varianter de skal bruge til turen og nu, gik slaverne som før og gjorde dækket rent. Han kunne ikke få øjenkontakt med Rose.. han prøvede, men det var som umuligt. Blidt sukkede han og så nu blot frem for sig igen. Han havde ladet det ske. Af sin egen stædighed havde han ladet det ske. Forvirret bed han sig i underlæben og så op mod Jacob, der sad oppe i udkigsposten. River satte sejl og så få gange hen imod slaverne, men så væk i det han blev opdaget i det.
Alt for opslugt i den triste stemning, bemærkede Xander ikke hvordan en tåge gav sig til at glide op langs skibets side og videre op, til det til sidst ikke var muligt at se noget.
”Det er umuligt at se noget kaptajn!” råbte Jacob oppe fra.
Xander kom ud af sin tanke og så rundt. Tågen var tyk og det sikreste var nok at kaste anker, men de kunne tro nej. ”Vi fortsætter, lidt tåge skal ikke sænke os!”

Evaline så fortvivlet op på Jacob, hvad skulle hun sige. Hun ville hade at føle sig til side sat, hun var så godt som dødsdømt, nu hvor de andre havde fået pisk, virkede det kun rigtigt... Hun vidste ikke helt hvad der var med hende, men alt i alt, ønskede hun ikke at blive behandlet så forskelligt. Ikke at hun ville have samme lighed med dem, men det at de fik pisk, for at være løbet væk, fik hende til at føle sig underligt tilpas.  "Men! Men...." Hun slog hovedet kort mod hans bryst. "How could you..." Lød det hviskende fra hende, inden hun endnu engang slog panden mod hans bryst. Dette var ufatteligt, hun havde godt nok kun sagt at han skulle ikke slå Josh ihjel, men... Hvorfor skulle, nu havde de jo... de havde... ARGH!!! Hun knurrede en smule af Jacob, inden hun så irriteret til siden. Da han sagde at sket var sket, så hun irriteret op på ham. "Sket er sket! Jeg burde slå hjernen ind på dig" Hun gav ham kort en lussing, inden hun så ind i hans øjne, dog før hun sagde mere, tog hun fat i hans kinder og kyssede ham dybt, inden hun skubbede væk. "Jeg så vred!" Hun trampede i gulvet, inden hun gik væk. Hun ønskede at tæve ham, men ønskede alligevel ikke at skade ham... Pokkers, hun burde ikke være faldet for ham, hvis hun... Bare... Det... GAAAH! Dog i det øjeblik Josh rettede vreden imod hende, så hun ned på ham. En familie, endnu engang var det forkert... Hun havde gjort noget skidt, hun var i problemer, hun havde en dårlig familie, hun havde, det hele... Hvad gjorde hun nu, hun burde undskylde, men ville det virkelig hjælpe?
Rose trak sig en smule fra ham, da han rørte hende. Alting gjorde ondt, det ringede for hendes øre. Hun kom dog op og stå sammen med ham, hvor hun fulgte med ham ned i cellen. Hun haltede dog ikke mere, smerten var ved at være mere i ryggen, end i hendees fod. Hun kunne ikke tænke på andet, end smerten i ryggen lige nu. Kath så væk, mens de begav sig ned i kælderen. Hun havde en dårlig smag i munden, mens hun så forsigtigt mod dem. Hun skulle have stoppet det, men... ellers forsøgte de bare at stikke af igen, det var for det bedste. "Hvor hen nu?" Lød det lavt fra hende, hvor hun satte sig på gelænderet. "Hvilken vej, og er vi sikker på at dette bliver nemt? Du ved, med den lange tur osv." Hun havde mest af alt, bare lyst til at slappe af, bare være et andet sted, end dette.
Yuuka lukkede morgenkåben igen, hvor hun lagde armene over kors, for at holde den lukket. Man skulle selv lave stemningen, sådan var det altid, det var bedst at lette stemningen. "Fint..." Lød det lavt fra hende, og i det, de skulle lette sejlene og have fuld fart frem, kravlede de alle rundt, steder skulle de hen, og det kunne kun tage for lang tid. Dog var det en smule vovet for Yuuka, at kravle op i masterne, når hun var iført sin kåbe, mest fordi den mindste lille vind, gjorde hendes ben synlige, meget synlige, dog sørgede hun for at den ikke flashede hendes barm, trusserne var ok, men ikke barmen.

Sårene var langsomt begyndt at heale, det gjorde stadigvæk lidt ondt, men ikke nok til at sårene ikke kunne åbne sig lidt, men så ville det være små dråber blod, og ikke andet. Rose gjorde rent i noget tøj, som Yuuka havde givet hende, en lang hvid kjole med et korset, hendes skuldre var synlige og barmen skubbet en smule op. Det var Yuukas stil, men hvis Rose skulle være ærlig, var hun bare glad for at det var varmere, meget varmere end hvad hun havde på før.
Alex's sår gjorde stadigvæk ondt, men det var skam ikke fordi hun ikke kunne røre sig, hun bevægede sig som altid, hvilket kunne gøre ondt, men stoppede hende bestemt ikke. "Hva sker her?" Alex var kommet ud af sin kahyt, hvor hun bevægede sig op til Xander. "Det jo umuligt at se noget som helst... Er du uenig med at sænke anker?" Hun lagde hovedet lidt på skrå.

Xander var ligeglad med om dette var en god ide eller ej. Kath havde fået et svar fra ham om, at de n tog til en havneby, handlede ind og ellers ville de tage af sted. Jacob derimod havde stadig ikke rigtig kommentere Evaline på hendes lille udbrud. Først slog hun ham og derefter kyssede hun ham dybt. Han forstod vreden hun bar indeni. Slaverne var stadig hendes venner og hun ønskede vel langt fra at der skulle ske dem noget. Med et dybt suk, så han ned på de andre oppe fra sin post. Deres forhold var en smule kompliceret nu, det hele var en smule kompliceret og han havde ikke rigtigt kunne snakke med hende om det. Imens han blev ved at stirre ned på dækket, kom tågen og fjernede udsigten fra ham. Det var her at han råbte til kaptajnen, dog blev de ved med at sejle, som havde de ikke hørt ham råbe.
Xander var for stædig til at stoppe.. De var inde på kortets område, der hvor der siges at være sirener og hvis de stoppede, ville det gå alt for langtid. Så da Alex kom op til ham, drejede han kort hovedet hen imod hende og derefter ud mod dækket igen, som han knap nok kunne ane. ”Hvis vi sænker anker når vi aldrig frem i tide til skatten.. desuden, giver dette sted mig myrekryb.”
River kunne føle myrekryben også.. det var som om, at de havde øjne på sig over det hele, selv fra luften af! Det fik ham til at stoppe op og se sig omkring.. ”Kan i også høre det?” hviskede han hæst, som kunne han næsten ikke få ordene ud. Det var en sød form for melodi.. En smule omtåget, gav han sig til at gå hen imod rællingen, for at se udover. Her fik han øje på hende.. et besynderligt, men dog noget så yndigt et væsen. ”Hun er vidunderlig,” sagde han for sig selv og var mere end parat til at hoppe om bord.
Josh og Joaquin var selv på vej hen imod rællingen og Xander stod en smule tåget hen over roret. ”Smukke.. melodi..” Mumlede han hypnotiseret.
Sirener, smukke som en drøm i en mands øjne, men farlige og rædselslagene i en kvindes. Hver gang tøserne nærmede sig, ville de hvæse af dem og bide ud efter dem. Alt imens forsøgte de smukke skabninger at få mændene med sig ned i vandet.
Sirener: https://i.skyrock.net/3335/75373335/pics/2943261783_1_5.jpg

Alex nikkede til hans ord. "Fint, hvis du mener det, men du betaler skaderne på skibet." Hun lød en smule træt, inden hun lagde hænderne på ankeret. Stedet var utrolig svært at se, det var uendeligt svært at se noget som helst for sig. "Jacob! Status! Hvor meget kan du se?!" Hun så op imod Jacob, mens en kold gysen løb ned af ryggen på ham.
Yuuka gik rundt på dækket, iført brune stramme bukser, og en hvid løs skjorte, med et brunt korset om livet. "Dette sted, virker klamt..." Lød det lavt fra hende, mens hun sikrede sejlene. Da River pludselig snakkede, så hun mod ham. "Huh?" Lød det højt fra hende, det var svært at høre hvad han sagde, mens vandet ramte skibet, og tågen hang over hovederne på dem. Hun begyndte langsomt at gå imod ham, da han stillede sig ved rællingen. "Bare rolig, det ikke fordi der er mange klipper... tror je..." Mere fik hun ikke sagt, før han sagde at der var en kvinde, som var vidunderlig? "Vidunderlig?... Hvem... mig? Uhmm, troede du hadede når jeg bar bukser." Mere nåede hun dog ikke at sige, før hun selv kunne høre melodien. "Hva erdet?" Lød det lavt fra hende, mens hun så sig rundt.
Alex så en smule forvirret på Xander, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Xander... Roret... Det drejer, Xander." Hun skubbede Xander fra Roret, hvor hun selv holde det fast, for at skibet forsatte med at sejle ligud. Hun adskilte sine læber en smule, hvor hun så hvordan alting langsomt begyndte at snore sig rundt.
Da en sirene pludselig kom op ved rællingen og bed ud efter Alex, men hev Xander en smule til sig. "Yuuka!! Få River væk fra rællingen, tjek vandet... Kath, få fat i Joaquin og Josh, Jacob.... Har nogle set Jacob!?" Hun så rundt. Hun kunne ikke bare slippe roret, hvis de gjorde, kunne de risikere at smadre ind i en kæmpe sten, eller et bjerg. "Kath!" Lød det højt fra Alex, hvor hun hørte Kath råbe op. "JA JA!" Hun skød en af sirenere i hovedet, mens båden begyndte at vende rundt. Strømmen i vandet, var hård, hvilket gjorde det svært for hende at holde roret ret. "Yuuka!" Hun havde behov for at få en situations rapport, hvor hun så sig omkring.
Yuuka fik hevet River ud af kløerne på en af dem, mens de måtte forsøge at få dem ud af stedet, uden at smadre imod klipper eller ridse skibet.

Jacob var ligesom de andre en smule hypnotiseret af den smukke sang, men i modsætningen til de andre, havde han endnu ikke set sirenerne og deres skønhed, hvilket gjorde at han havde en smule mere styr på sig selv. En stemme råbte på ham… den lød så bekendt? Men den druknede ligesom i den smukke sang.
”Alex? Evaline…” Det sidste navn.. det var ikke hende der råbte. Det var det første navn.. uden tvivl.. men.. hvor kom det fra og hvorfor kunne han ikke styre sig selv? Hænderne havde selv taget fat i rebet og som benene skulle til at svinge sig udover, for at glide ned, fik han trukket sig tilbage og rystet en smule ud af det. ”Ale.. ALEX!” stemmen skar igennem tågen og fik nogen af sirenerne til at kigge op af masten. En af dem hvæste, som overvejede hun at klatre derop og hente det sidste offer.
Xander forsøgte at hive sig ud af Alex’s greb og det samme gjorde River. Flere og flere sirener begyndte at klatre op af skibet, kravle rundt på dækket som uhyggelige to benet slanger, der hev kvinderne i benene så de faldt, hvor de ellers hev sig op af mændene og kærtegnede deres kinder.
En af dem havde allerede fået fat i Joaquin, der som en hypnotiseret dukke, lod hende trække hans ansigt tættere til hendes, så de snart ville dele et kys. Josh derimod gled hen af gulvet og var ved at falde ind i armene på en af sirenerne også.
Den største af sirenerne var på vej hen imod Rose med munden på vidt gab.

Evaline sprang mod sirenen, der ellers skulle til at kravle op af masten. Hun ønskede ikke at disse underlige væsner, valgte at kravle op mod Jacob. Nok var hun sur på ham, men han skulle på ingen måder lyde en død, eller dø til andre end hende. Hun hev sirenen væk, kastede hende nærmest over bord, hvor hun hurtigt så op mod Jacob. "Jacob, Sirenerne... kom ikk.... UH!" Hun blev derimod angrebet af ikke mindst en, men to af dem. Det var som om deres klør var længere end normalt, de var som skræmmende væsner. Det hele var skræmmende, hun holde en af mobberne op for dens kraveben, hvor hun måtte slå den til siden, for at komme ud af dette lille angreb. Hun knurrede en smule, mens et par sår blev kradsede op af hendes kind, og kraveben.
Alex knurrede af Xanders stritten imod, behøvede han virkelig at kæmpe sådan imod. "Xander! Get a hold of yourself!" Hun fik ham til sidst ned at ligge, hvor hun langsomt begyndte at binde hans arme sammen, dog ikke hurtigt nok. Dette gjorde alting meget mere besværlig. Hun blev hevet fat i benet og trukket væk fra ham, dog skød hun den hurtigt i benet. Oppe i masten, ville Jacob kunne høre en del skrigeri og ikke nok med det, skud ville han også høre en del af. Alex knurrede en smule, før hun så rundt. Skibet var udentvivl begyndt at blive taget over.
Rose derimod, så forvirret rundt, hvad kunne hun gøre, hun kunne knap nok røre sig i rædsel. "Luk ørene! Det deres sang! Deres sang gør dem underlige." Hun sprang væk, da en af dem forsøgte at æde hende. Seriøst, åd de ikke kun mænd? Ikke at hun ønskede at de andre skulle dø. Hun så forvirret rundt, inden hun løb mod Josh, der gled underligt rundt på gulvet. "Josh!" Lød det højt fra hende, inden hun greb fat i ham og hev ham væk.
Kath derimod, slog sirenen i hovedet, før den nåede at kysse Joaquin. "Min.." Lød det koldt fra hende, inden hun hev Joaquin op og stå, og slog ham imod pælen. "Bliv der." Hun fik ham bundet fast med armene mod pælen, mens hun forsat kæmpede mod de andre sirener der kom tættere på ham. "Skrid... Cap'n!! Gør noget, seriøst!! Dette tager for lang tid... vi må Argh!!" Skibet slog imod et bjerg og derefter længere ud i vandet, længere ind i tågen, hvor den kun blev tykkere og tykkere. Kath kørte hen over gulvet, hvor hun så sig omkring.
Yuuka greb fat i River endnu engang, hvor hun slog ham kort i ansigtet. "Tag dig sammen!" Hun så overrasket rundt, da de langsomt blev overrun. Hun blev nærmest grebet fat i og hevet ned af gulvet - Til hendes ryg hamrede mod Joaquins ben, hvor hun derefter blev hevet videre ned. "Heeeelp!!" Lød det højt fra hende, hvor hun greb fat i Joaquins ben, for ikke at blive hevet men ud over rællingen. "Alexx!!! Kath! En eller anden!!" Hun pev en smule, hvis hun skulle være ærlig var hun selv en smule bange. Alex kunne ikke engang komme til roret, og Kath gled rundt på dækket, mens Rose blev jagtet af en sirene, Yuuka derimod var i gang med at blive hevet ned i floden.

Denne gang kunne han høre hende… Evaline.. hendes varme stemme.. hun råbte på ham og derefter.. skrig.. Skud. Nej, det måtte ikke ske! Han hørte derefter Rose råbe noget om, at det var deres musik og de skulle lukke ørene.. så hurtigt han nu kunne tænke med sin hypnotiseret hjerne, rev han et stykke af sin trøje af og puttede det i sine øre. Forhåbentlig kunne det hjælpe bare en smule på det. Og uden så meget som at tøve, hoppede han ned til Evaline og landede ved siden af hende.
”Hey!” råbte han af sirenerne, der med det samme drejede hovedet om imod ham og med det samme begyndte, at kravle imod ham, da det trods alt var mænd de ønskede at drukne og æde. Kvinderne skulle blot skades, så de kunne tage deres mænd uden problemer. De var rent faktisk ikke van til at der var kvinder om borde på skibe i det hele taget.
”I røre hende ikke!” råbte han og trak sit sværd. Nok vidste han ikke helt hvordan han skulle bruge det, men han vidste da hvordan man kunne stikke et par sirener ned. Og det gjorde han, de begge to kravlede imod ham og blev skåret hen over halsen.
Det lå ikke til at de andre fyre var til nogle hjælp og han kunne ikke blame dem, da han selv følte sig svimmel nok, til at han tog sig en smule panden og så rundt. Her opdagede han Yuuka, der var ved at blive hevet ned i floden. ”Yuuka!” hurtigt løb han og gled en smule, for at gå hen og hukke armen af sirenen. Den gav et skingert skrig fra sig og forsvandt ned i havet. Han så forvirret rundt, lige i tide til at han blev hevet i det ene ben og måtte vælte direkte ned på numsen.
Josh så forvirret op på Rose.. stadig hypnotiseret kunne han høre hendes stemme, men ikke bevæge sig den mindste smule og det samme galte River, der kunne høre Yuukas skrig. Det gjorde ondt, men han kunne ikke røre sig over hovedet!
”Der kommer flere og flere!” råbte Jacob forvirret rundt, der skar halsen over på sirenen der havde væltet ham ned.. På samme tid med at skibet sejlede rundt i vildrede flod, blev vandet kastet op på dækket og gjorde det blot glattere. Så godt Jacob kunne, forsøgte han at gå hen og tage fat i River, så han kunne have fået ham spændt fast.

Evaline åndede ud, da Jacob endelig kom hende til undsætning. Hun så forsigtigt op på hende, hvor hun langsomt rejste sig op. Et par sekunder gik, før hun greb fat imod ham og kyssede ham dybt. "Jacob." Lød det lavt fra hende, inden hun pressede sin pande imod hans, og skubbede sig væk fra ham. Hun var tvunget til at tage tilbage og forsøge at hjælp de andre. Hun havde ikke tid til at snave med Jacob lige nu, ikke lige nu i hvert fald. Hun kunne ikke føle andet end sit hjerte slå, det at han råbte til dem, ingen måtte røre hende. Hvor glad var han lige for hende? Hvorfor redde hende først og ikke de andre på skibet?
Evaline løb hen og hjalp Alex, hun havde ikke tid til at tænke på Jacob, ikke lige nu. Hun fik grebet fat i roret, og brugt sine stærke overarme til at rette roret op igen, og sejle mere eller mindre ud af stedet, dog var det en hård måde at gøre det på. Hun knurrede en smule, hvor hun ellers så hen på Alex. "Jeg.... Har brug for hjælp." Lød det fra hende, mens hun måtte bruge det meste af sine krafter på bare at sejle ligeud.
Yuuka så op på Jacob, hvor hun hurtigt kravlede op på sine ben igen. "Tak." Lød det højt fra hende, inden hun begyndte at løbe rundt, hun havde brug for at hjælpe River, fuck de andre... Eller, hun elskede de andre, men hun havde ikke tid til at hjælpe dem alle, han havde brug for hende lige nu, mere end nogle andre. Hun fik hevet River til sig, og hevet ham ind i Joaquin, så de stod ansigt til ansigt, mens hun bandt dem sammen, forvirret så hun op på Jacob, der havde hjulpet hende. "Tak." Lød det lavet, da en blodbølge kom over dem, og næsten fik skyllet den ned på deres knæ.
Alex fik bundet Xander mere eller mindre sammen, så han ellers lå på maven og gled hen over overfladen af skibet, inden både hende og Evaline kom til at stå med begge arme på skibet. "Ligeud! Vejen skulle være ligeud på kortet! Så det den sikreste måde at komme ud på!" Lød det højt fra Alex, hvor Evaline sjovt nok bare lyttede, hun havde hverken set kortet eller styr på hvordan hun skulle tage affære ligenu, så Alexs ord, blev Alexs ord.
De sejlede kun ind i nogle få ting, hvor de derefter endelig kom ud af stedet, tågen lettede og Rose krammede stadigvæk Josh ind til sig. Hun kunne hverken binde ham eller overmande ham, hvilket gjorde at hun bare krammede hans ben, så han ikke kunne gå væk, dette havde så også relaterede til at siren havde skåret hende op af armen, med de lange klør i håbet om at få Rose til at slippe Josh. Dog var stædigheden over Rose, ingen skulle dø! Ingen, især ikke Joaquin og Josh, de havde ikke fortjent dette... Men... Hvordan skulle de komme ud, hvordan skulle de overleve det næste? Hun knugede sig ind til Joshs ben, hvor sirenen hev hendes hoved op, ved at rive hende i håret. Dog inden hun kunne skære halsen over på hende, skør Kath sirenen i hovedet.

I den korte tid Jacob og Evalines læber havde mødtes, kyssede han hende dybt tilbage og fortsatte ellers med kampene, samt hjalp han til der hvor han nu kunne. Yuukas tak, fik ham til at nikke og smile til hende. Engang imellem så han op imod roret, hvor han her med et svagt bankende hjerte, fik øje på Evaline ved roret, hvilket var et godt tegn da hun var ved Alexs side.
Drengene var spundet fast, de havde styr på roret og før de kunne nå at gribe fat i noget, var de ude af tågen og den sidste sirene var nu på vej til at skærer Roses hals over. Hurtigt skulle han til at løbe derhen, da Kath var hos hende og lod skabningen dø først. Han åndede lettet ud og så ellers rundt. Det lå ikke til at nogle var kommet alvorligt til skade.
Da både River og Joaquin vågnede op, spærrede de begge øjnene en smule op da det gik op for dem var tætte de var på hinanden. River begyndte med det samme at spjætte, hvor Joaquin derimod bare så forvirret rundt og kort klukkede af River opførte sig så utilfredst.
Josh vågnede op og så overrasket ned på Rose, hvor han her kravlede hen til hende.
”Rose? Er du uskadt?” spurgte han uroligt og tjekkede til de sår hun nu havde fået.
”Hvad skete der?” spurgte Xander forvirret og forsøgte at vride sig fri. ”Få mig venligst ud af dette!” Han kunne nærmest minde om en urolig lille larve.
”Underlige væsner!” råbte Jacob og løb op til roret, hvor han her tjekkede til både Evaline og Alex. Inden han snakkede med dem, havde han selvfølgelig taget stoffet ud af sine øre. ”Du sagde at intet på kortet ville eksistere Alex! Intet.. og nu.. vi kunne alle have været døde.. hvad bliver det næste ikke!?” Ja, han var vred og stadig en smule rystet over, at de lige havde stødt på levende eksemplarer af sirener.

Evaline kunne endelig slippe roret, så snart de var ude. Dette virkede underligt, sådan at hjælpe Alex. På den anden side hjalp hun også Jacob, hvilket var ok, hun ville altid hjælpe Jacob, uanset hvad!... ikke sandt? Hun sukkede dybt, inden hun sprang over rællingen og gik mod Jacob. Hun lod sine hænder lande på hans jakke og trække ham tæt ind til sig, ind i et kys. "Er du ok..." Lød det så snart, hun fik trukket sig selv ud af kysset. Forsigtigt lod hun sine hænder køre ned af hans bryst, mens hun så rundt på hans krop, alt for at tjekke om han var ok.
Rose slap først Joshs ben, da hun høre hans stemme. Han var ok, han var endelig sig selv. Hun slap forsigtigt hans læber, inden hun satte sig forsigtigt op igen. "Jeg har det fint." Sårene på armene, var enlig ikke voldsomt dybe, de skulle ikke syes, men der ville med sikkerhed komme nogle ar op af hendes arme. Hun så ned på sine arme, hendes hår strittede ud til alle sider, mens den hvide kjole var blevet gennemsigtig grundet vandet der var skyllet over dem. "Hva med dig, er du ok?" Hun så fortvivlet op i hans brune øjne.
Kath gik forførende imod Xander, hvor hun drillende knurrede af ham. "Nå nå nååå, ser man det, er du ikke bare en lille larve lige nu... Du kan intet gøre." Hun sparkede ud efter hans ansigt, men ramte selvfølgelig ikke. Hurtigt satte hun sig ned på hug, og begyndte allligevel at binde ham op igen. "Er du ok? Nogle steder der gør ondt?" Hendes stemme var hånende. Mens øjnene så drillende på ham, mens hun fugtede sine læber kækt.
Alex så ud på dækket, da Jacob kom løbende og begyndte at råbe af hende. Hun så derefter op på ham, inden hun adskilte sine læber. "Dette var... FANTASTISK!" Hun så ud mod havet igen. "Sænk anker! NU!" Hun så derefter mod Jacob. "Vi kan snakke, så snart ankeret er sunket igen..." Hun holde stadigvæk skibet mod den rette kurs. Kath fik Xander fri, men ingen rørte ved Joaquin og River. Dog fik de ankeret ned, og så snart de fik det ned, satte de tønder omkring Joaquin og River, dog ikke en eneste af dem lod dem slippe fri. "Ok... Snak, snak endelig." Lød det fra Alex, der så sig omkring. Hvis de havde nogle spørgsmål, ville de kunne spørger nu, mens alle fik vejret og nerverne igen.

Jacob kyssede blidt Evaline tilbage. Han informerede hende om at han var okay og ligesom hun tjekkede ham, tjekkede han også til hende og i modsætningen til ham, havde hun rent faktisk fået skræmmer. Bekymret tjekkede han ekstra til dem og lagde sin pande imod hendes. ”Vi må få tjekket til dem senere, lige nu er der en kaptajn der skal have en røvfuld.” Efter dette, var han gået op til Alex, hvor det langt fra endte ud som han håbede.
Lettet over at sårene ikke var dybere, pustede Josh ud og sendte Rose et stort smil. ”Sikke en lettelse, jeg kan slet ikke huske hvad der skete.. og ja, jeg er uskadt.. alt jeg kan huske er skud, skrig og.. hey.. se ikke så fortvivlet ud, vi er alle i sikkerhed.” Han lagde en hånd på hendes kind og smilte fortsat varmt, til Alex pludselig kom ned og bad om at ankeret skulle sænkes.
Hvad angik Xander, fortsatte han med at vride sig utilfreds rundt og trak ikke ansigtet tilbage, i det hun lod som om at hun sparkede til ham. ”Der er ikke nogen steder der gør ondt! Få mig nu bare ud af den her og forklare hvad der skete.. er Rose okay?!” Han ventede nu bare tålmodigt på, at hun fik ham bundet op.
Fantastisk!? Hun fandt dette fantastisk!? Han kunne have dasket hende en på hovedet lige nu! Jacob kunne slet ikke forstå at hun valgte at kalde dette fantastisk! Men, ankeret blev sænket og hun forventede nu, at de skulle sidde og snakke roligt.
”Hallo!?” råbte River utilfreds. ”Få mig nu ud herfra, jeg begynder at få slave bakterier!” Blot for at være irriterende, pustede Joaquin nu bare på ham og forsøgte stadig at finde situationen underholdende. Han havde set at Rose var i live og uskadt, det samme med Kath, så han tog ikke tingene så tungt.
Jacob ignorerede stadig River, men satte sig heller ikke ned, i stedet stod med armene på kors og kiggede på deres kaptajn med et par vrede øjne. ”Hvordan kan du kalde dette fantastisk? De kunne have slået os ihjel! Vores blod kunne have malet skibets dæk rødt og du kalde dette fantastisk!?”
Xander der endelig var kommet fri, satte sig på en af tønderne og så en smule forvirret rundt. Gid han kunne huske hvad der var sket.

Evaline havde skrammer op af kindbenene og kravebenene, dog var de ikke dybe, så det blødte knap så meget, få dråber faldt til fra hendes kind, hvor den røde bloddråbe spredte sig på dækket. "Jeg har det fint..." Hun smilte forsigtigt til ham, et par skrammer var bestemt ikke noget der stoppede hende. Hun havde fået et par skrammer før, hvilket betød at disse skrammer, var intet for hende. Plus, et par ar til samlingen var altid rart. Hun smilte over hans kommentar, om at skælde Alex ud. Men som man nok overhovedet ikke regnede med, var Alex ikke klar på en røvfuld, hun var fuldstændig sur.
Rose smilte forsigtigt til Josh, hvor hun lukkede øjnene i og lod en af sine hænder sætte sig imod hans hånd. "Jeg.... Det var skræmmende, men... så længe du er ok." Lød det lavt fra hende, inden hun åbnede øjnene igen. Hendes arme og ryg dunkede en smule... Dette var ikke rart, hendes hjerte slog afsted, hun frygtede lidt de næste ting, der var stadigvæk mange forskellige ting at komme imod, så som Kraken, som snart ville komme, hvornår vidste hun ikke, men hun var ret sikker på at de ville dø, så snart den kom hen mod dem, var de dødsens....
Kath klikkede kort med tungen, i det Xander snakkede. "Rolig nu, jeg får dig fri... Sirener, de forsøgte at æde dig, og Alex bandt dig.... ret godt... fast.... Shit!" Hun endte med at tage en dolk i stedet, hvor hun skar ham fri i stedet for. "Rose er såret... Men ikke meget, det er bare nogle sår op af armene, så hendes citron hud er langsomt ved at blive forpestet." Det sidste blev sagt med en nedladende tone. Rose havde en meget ren hud, så det at hun fik nogle sår og ar, betød jo sjovt nok at hun ikke længere var så perfekt.
Alle ignorede enlig River, det at han var bundet sammen var underholdene og de ønskede mere eller mindre bare at mobbe ham lidt, Yuuka hjalp ham ikke, fordi hun var en smule irriteret på ham, han havde godt nok ikke selv gjort for sine handlinger, men de irriterede hende alligevel. Hun sukkede dybt, mens lyden af Rivers irriteret stemme lød bag hende.
Alex satte sig på en tønde, hvor hun så mod Jacob, som var den første der snakkede. "Fordi vi overlevede, og der endelig sker noget, vi har her på det sidste bare være ude på havet, så det var alt for længe siden jeg har set døden i øjnene... Sidst, var da Yuuka næsten døde, og det snart et halvt til et år siden." Hun rettede sig op. "Plus, i ønskede alle sammen at komme på eventyr, så det var på tide at der skete noget... Og hvorfor skælde mig ud nu, når du ikke selv sagde imod denne tur." Hun så kort omkring.
Kath ønskede ikke rigtig at sige noget, ingen var kommet galt afsted, og Yuuka havde ikke andet at sige, end det Jacob havde sagt.

Josh og Jacob var både lettet over, at se begge piger var uskadte, udover et par skrammer her og der. Livet var i behold, de værste ting kunne være sket og det var det ikke. Da de alle begyndte at sætte sig ned, så Josh kort nysgerrigt over imod dem og var fristet til at gå derhen, men blev blot stående hvor han var, hos Rose. I få sekunder så han rundt, mest for at tjekke om Evaline også var uskadt. Det var ikke en overraskelse for ham at finde hende hos Jacob, men hun var uskadt og det fik ham til at smile varmt. Han så derefter hen på Rose igen og smilte kærligt.
Da han endelig var fri og da han hørte Rose var uskadt, rejste han sig op og kiggede rundt efter hende. Og der var hun, hos Josh, men hun var uskadt og det var dejligt. Han ville ønske at han kunne gå ned til hende, men frygten for blot at blive skubbet væk, hang over hovedet på ham. Til sidst tog han dog sig sammen og gik ned, blot efter ankeret var blevet kastet. ”Du stadig misunderlig på hendes perfekte hud huh Kath?” sagde han drillende og så sig over skulderen, inden han kom ned.
Jacob knurrede svagt og kørte en hår igennem sit hår. ”Jeg stolede på dig og Xander latterlige teori om at tingene på kortet ikke eksisterede!”
”Jeg er ligeså overrasket som dig Jacob! Men, vi kan ikke vende om nu, vi er langt fra fremme!” blandede Xander sig og så op på Jacob.
”I er ikke klar over hvad i snakker om! Har i kigget på hvad der er på resten af det kort?! En krake! Hvilket er en stor, stor blæksprutte der kan smadre skibet og æde os hel!” råbte han og så rundt, mest for at se hvad de andre sagde til dette. ”Ønsker du at slå din familie ihjel Alex!?”
River der stadig sprællede over på pælen, forsøgte at kigge sig over skulderen. ”Vi kan ik dø, vi er for seje til at dø!”
Til den kommentar kunne Jacob ikke andet end at himle med øjnene og glide fingrene henover sine tindinger.

Det var underligt, sådan at se Jacob og Evaline sammen, de burde da ikke være sammen, han var en pirat, og havde sikkert gjort mange forfærdelige ting. På den anden side, havde hun selv fundet Xander lidt tiltrækkende, ikke at det ikke var sunket til bunds, nu hvor hun havde fået pisk. Han skræmte hende faktisk nu, hun frygtede lidt at han ville have hende ind på værelset igen. Hvis han var i stand til at give hende pisk, for 3 - 4 år siden, var han sikkert også i stand til at såre hende, hvis de endte med at have et uendeligt godt venskab. Hun ønskede ikke den form for hån i sit liv, bestemt ikke. Så da Josh så ned på hende igen, smilte hun forsigtigt til ham, inden hun igen så mod gruppen, der nu sad i en ring.
Kath så mod Xander, efter hans drillende kommentar. "Pfff, hun har efterhånden nogle ar, såååå... Den perfekte hud er væk, og håret er efterhånden også ret ødelagt, efter alt det saltvand" Hun blinkede drillende til ham, inden hun gik hen for at sætte sig i cirkelen.
Alex rejste sig hurtigt op, hvor hun gik helt op i hovedet på ham. "Ok, nu..." Mere nåede hun ikke at sige, før Xander pludselig blandede sig i hele affæren. "Vent... hvad?" Lød det lavt fra Yuuka, der kort så hen på River, der stadigvæk var bundet bag hende. "Angrib mig bare! Seriøst, hvem er idioterne lige nu. I rabler op om at det var farligt, men beder om faren. Vi pirater forhelvede, er dette seriøst hvad i frygter mest... Og ja, en kraken.... Men Xander." Hun gik imod ham, hvor hun skubbede til hans skulder. "Hvis du tror at skibet kan holde til at sejle igennem så hård en strøm igen, så tager du fejl! Hvis vi vænner om, vil strømmen bare sejle os væk igen, og så vidt jeg ved, er vi fanget i en cirkel lige nu!" Hun snurrede rundt på hælen, hvor hun hamrede hælen ned mens hun gik. "Og hey, som River sagde... Vi er alt for seje til at dø... Intet kan dræbe os, sure Jacob vil måske dø, men det er en chance jeg er villig til at tag" Hun blinkede drillende til Jacob, som et tegn på at hun selvfølgelig ikke mente det.
Yuuka rejste sig hurtigt op, hvor hun gik hen for at binde River fri. "Hvad så nu? Hvordan klare vi lige en kæmpe blæksprutte, det betyder jo at vi ikke kan komme forbi det, men, hvad er ideen så?" Hun så op på River, hvor hun smilte forsigtigt til ham.

Jacob kiggede bare ned på hende og da hun skubbede til ham, kunne han knurre af hende og selv da hun jokede med, at så kunne han ofres, sendte han hende bare et dræberblik og adskilte sine læber. ”Pas på hvad du ønsker dig, måske du ender med at få det.” Mere sagde han ikke rigtig, før han vendte ryggen til hende, gik hen til Evaline og tog hende om hoften, hvorpå han tog hende med op i udkigsposten.
Han havde altid elsket eventyr, men bare tanken om en kraken der højst sandsynligt slog dem alle ihjel, fik det til at vende sig i ham. Specielt fordi Alex var ligeglad, det samme galt River og Xander.
Xander sukkede bare og kiggede kort hen imod Rose. Igen forsøgte han roligt, at gå hen imod hende og nogle meter fra hende, spurgte han roligt om han kunne snakke med hende. Han savnede hende og fortrød at det hele var sket, hvilket han ville sige til hende og bede om tilgivelse, uden de andre vidste det selvfølgelig. Josh så skeptisk fra Xander til Rose, ikke tryg ved at han ville snakke med hende overhovedet.
Da Yuuka endelig slap River fri, vrissede han tak til hende og en smule forvirret, da hun rent faktisk spurgte ham om han vidste hvad de skulle gøre imod kraken. ”Hvad tog dig så langtid i at få mig ned? Og jeg ved det ikke, forsøger at undgå den store blæksprutte? Ofre en af slaverne, så den lader os være.”
I det Joaquin kom fri, rystede han sig en smule og strakte sig, hvorpå han gik hen og kiggede til Rose. Lillesøsteren kom først og han var stadig vred på Kath over at have pisket Rose.

Alex smilte bare over Jacobs kommentar, hvor hun klikkede med tungen. "Ingen af mine ønsker kommer i opfyldelse, så det skal nok gå." Hun så derefter rundt på de andre. Evaline derimod, så en smule bekymret op på Jacob, da han gik hen og lagde en hånd på hendes hofter. Roligt lagde hun sin hånd omkring hans nakke, mest i frygt for at han skulle tabe hende, eller ikke holde godt omkring hende. Da de kom op, så hun stadigvæk en smule bekymret på ham, hvor hun lod sine hænder glide ned af hans bryst. "You okay?" Lød det lavt fra hende, inden hun fjernede sine hænder fra hans.
Da Xander spurgte om han måtte snakke med hende under fire øjne, turde hun faktisk ikke sige nej. Hun nikkede i stedet for bare og gik forsigtigt væk sammen med ham, hun så forsigtigt op på Josh, hvor hun fumlede en smule med sine hænder, hun ønskede ikke helt at blive forladt sammen med Xander, ikke at hun regnede med at han ville tæve hende ligenu, men hvis der nu ville ske noget dårligt. Hun sagde dog intet, hvad skulle hun sige, han var den der ønskede at snakke med hende.
Yuuka smilte kærligt til River, da han pludselig spurgte hvorfor hun tog så lang tid. "Jeg skulle lige lade dig falde til ro igen." Hun adskilte sine læber kærligt, hvor hun lod rebet falde til jorden. "Vi skal nok ikke ofre en slave, er ret sikker på at en eller anden ville være trist over at miste en." Hun kyssede hans kind forsigtigt, inden hun så rundt. "Vi burde gøre klar, du ved til når vi skal bekæmpe en blæksprutte." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun gik lidt rundt, hun trak sin pistol, for at tjekke hvor meget der var tilbage i den af skud og krudt.
Rose så forsigtigt op på Joaquin, da han valgte at tjekke til hende. "Jeg har det fint, jeg har det fint." Hun smilte forsigtigt til ham.

Jacob var glad for at komme væk fra de andres stemmer. Lige nu irriterede de ham alle sammen, mest fordi de var ligeglad med at sætte hele familiens liv på spil, blot for at få en form for skat, som de sikkert også kunne finde andre steder. Det var et eventyr, det var sandt og det fik hjertet til at pumpe og samtidig frygtens sved til at køre ned af ryggen på ham. Så da han nu blot hører lyden af Evalines vidunderlig stemme, kiggede han ned og smilede varmt til hende, hvor han trak hende ind til sig og kyssede hende. Efter dette, trak han væk og satte sin pande imod hendes. ”Jeg er bare nervøs for at miste dem alle sammen.. de sætter også dit liv på spil.”
Hun fulgte forsigtigt med ham og det var tydeligt, at det ikke var det hun havde allermest lyst til og han vidste egentlig ikke helt hvordan han skulle starte undskyldningen. Hvordan han skulle få hende til at snakke med ham igen og.. han ønskede bare at det skulle blive bedre imellem dem igen. Så, blot nogle få meter væk fra Josh, stillede Xander sig foran Rose og så ned på hende. Hvis hun ville, skabte han en øjenkontakt med hende og man kunne se i de blå øjne hvor meget han fortrød alt.
”Jeg savner dig og jeg… jeg beklager.. jeg fortryder alt.. Jeg ved godt at det lyder som en ondssvag undskyldning, men det er det ikke.. jeg..” han så hende ind i øjnene. ”Det tager dig nok tid at tilgive mig, men jeg håber du kan.. en eller anden dag, tilgive mig.”
River løftede på et øjenbryn. Skulle hun lige lade ham falde til ro? Han pustede fornærmet ud og rettede på sit tøj. De kunne ikke ofre nogen af slaverne.. hvorfor var de nu kommet til dette? Havde det ikke været grunden til at tage dem med til at starte med? Dog kommenterede han ikke mere på det, i stedet fulgte han med hende og ligesom hun gjorde pistolen klar, gik han ned for at gøre kanonerne klar. Der skulle de helt store skyts til.
Joaquin besluttede sig for at tage hen og afbryde Xander, for at tjekke til sin søster og ja, han sendte den unge pirat et dræberblik. Et klart tegn på at han skulle gå sin vej. Xander vrissede kort af ham, før han så hen på Rose og nikkede til hende. ”jeg håber du vil lytte til mine ord.” Med et svagt smil, vendte han ryggen til dem og gik hen til Alex. ”Hvornår sætte vi kurs igen?”

Da Jacob pludselig kyssede hende, så hun en smule overrasket på ham, dog ikke at hun tøvede med at kysse ham igen, hun pressede bare sine læber imod hans, mens hun blidt nussede hans skuldre. Dog da han trak væk, for at presse sin pande imod hende, kyssede hun ham kort igen, inden hun lod ham snakke ud. "Jeg er ikke så nem at komme af med, jeg er som en svamp, ikke til at komme af med." Hun smilte varmt til ham, inden hun kyssede hans læber igen. "Men jeg skal nok beskytte dig, bare rolig." Hun lod sin ene hånd køre op til hans kind, som blidt blev nusset. "Ingen forvokset sprutte, får lov til at skade dig... du min...." Hun kyssede ham igen, inden hun tvang ham ned og ligge. Han ønskede at være alene, og det var ikke en sex invitation, hun ønskede bare at ligge op af ham, nusse ham en smule og selvfølgelig kysse ham enkelte gange. Hun lod sine læber strejfe hans kind igen, inden hun så på ham.
Da Xander endelig fik bedt om tilgivelser, tog det selvfølgelig lidt tid, før hun overhovedet kunne se op i hans øjne. Hvorfor ønskede han overhovedet at have hendes tilgivelse, og hvad skulle hun lige svare til det. Burde hun sige tingene som det var, ville hun nok få pisk igen. Hendes bedårende brune øjne, søgte forsigtigt op hans. Han virkede oprigtig, men... "Jeg... Du..." Hun fjernede noget hår fra sit ansigt, mens armene stadigvæk blødte en smule. "Tak for undskyldningen, men.... Du... Jeg stoler ikke på dig, hvis jeg kommer til at gøre det samme igen, ville du gøre det igen, hvilket gjorde at jeg... Du.. undskyld." Hun så ned i jorden. Hvorfor fuck undskylde hun, hun havde ikke gjort noget. Et normalt menneske, ville også forsøge at stikke af, men havde sikkert været meget bedre til det, end hun havde været.
Efter Yuuka havde tjekket til pistolen, fulgte hun enlig med River, hun gjorde klar sammen med ham og forsøgte skam at tjekke hvor støvet de var, hvis de ikke kunne affyre noget, var det godt og vel ubrugelige.
Alex så på Xander, da han gik imod dem. Hun adskilte forsigtigt sine læber. "Jeg være ærlig.. Men for at være ærlig, tænker jeg at vi sejler en time mere, også håber på at vi ikke braser ind i den, og så sover vi bag efter." Hun strakte sig kort. "Jeg tænker det er bedst med noget energi, og jeg frygter at sirenerne måske svømmer alt for tæt på og kommer helt op af os, og måske angriber mens vi sover... Så hvad siger du, min første styrmand?" Hun smilte kækt til ham, inden hun fugtede sine læber og så sig omkring. "Kom gerne med en status rapport, hvor mange er såret, hvordan har skibet det?" Hun gik forsigtigt ned på dækket, for at gå ind i hendes kahyt og tjekke til Ghost.

Han smilte til hende. Bange var hun ikke og hun sagde at han ikke skulle frygte at miste hende. Det beroligede ham og på samme tid, havde han lyst til at få skibet vendt rundt, bare så han vidste at de var i sikkerhed. I det de kom ned og ligge, trak han hende ind til sig og elskede den dejlige varme hun udsendte. ”Og jeg beskytter dig,” hviskede han til hende og kyssede den varme pande. Derefter så han ned på hende og smilede kærligt til hende. Eventyret var foran dem og det samme var faren.
Xander forstod godt, at hun ikke stolede på ham og selvom det var hårdt at høre hende sige det, lod han hende have det sådan. Nok ville han forsøg få hendes tillid tilbage, men det kom i den tid det kom i og han måtte gøre hvad han kunne for at bevise det. Og da hun undskyldte, rystede han på hovedet og smilte svagt. ”Dine ord er forståelige.”
Han nikkede til hendes ord og satte armene på kors. ”Så lad os sejle i time, komme væk herfra og håbe på at vi ikke ser noget til monsteret imens vi sover,” svarede han hende og så rundt. ”Kun Evaline og Rose havde en smule skræmmer, ellers er de andre uskadte og klar til at rejse. Og skibet ser også ud til at være i et stykke, udover et par skræmmer på siden, ikke noget der kan få vand ind.” Da hun gik ned på dækket, stillede han sig ved roret og råbte til de andre pirater, at de skulle sætte anker og komme videre.
Ghost kom med en logrende hale hen til hende og bjæfede blidt, hvorpå han hoppede op af hende. Josh der hørte det lille bjæf, gik forsigtigt derhen imod og hørte sig selv spørge: ”Er han uskadt?”

Hun smilte blidt over hans ord, hvor hun kyssede hans nakke. "Jeg har ikke behov for beskyttelse, jeg klare mig selv." Hun nussede ham blidt, ikke at luften her oppe ikke var kold. Hun frøs skal en smule, havde lidt lyst til at kravle ned, for at kravle ned under dynene og gemme sig i den varme luft. "Jeg håber at vi undgår sprutten, og ellers får en god oplevelse ud af det." Hun kørte sin finger rundt i ring på hans bryst, hvor hun smilte kærligt til ham.
Rose åndede en smule lettet ud, hvis hun skulle være ærlig, var det meget rart at få de ord, plus han tog det ikke så hårdt. Hvilket lettede hende en smule, hun sendte ham derfor et forsigtigt smil. Hvis hun skulle noget, var det da at sige hvad der burde blive sagt. Hun nikkede forsigtigt til hans ord, hvor hun så op på Joaquin, der nu stod foran hende og tjekkede til hendes sår. Hun sendte ham et kærligt smil, og klukkede enlig over hans bekymringer, da sårene ikke var særlig dybe, de var der bare mere eller mindre.
Alex nikkede til Xanders ord, hvor hun blidt viftede med hånden. Som et tegn på at han bare kunne sætte de andre i gang, siden hun havde andet hun skulle nå. Hun havde brug for at vide at Ghost var ok, det havde trods alt været en ret hård tur. Hun kunne bare forstille sig den lille hvalp glide frem og tilbage på gulvet, mens de havde arbejdet hårdt på at fjerne sirenerne. Da Xander satte de andre i gang, var de hurtig til at få ankeret op og klar på at rejse videre. Dog dæmpede der sig en ubehagelig ro over skibet, som i at de frygtede lidt at gøre noget. De havde en lille frygt for at larmen ville skabe en smule problemer for dem.
Alex tyssede blidt til Ghost, hvor hun satte sig på hug foran ham. Hun nussede hans hoved og løftede ham forsigtigt op, mens håret hang ned over halvdelen af hendes ansigt, mens hun smilte kærligt til Ghost. Da Josh kom hen, nikkede hun bare. "Han har det fint, ingen skade sket her." Hun satte ham blidt ned, hvor hun greb fat i Josh og hev ham ind i kahytten. "Du skal lige hjælpe mig... Vi skal have sat nogle ting fast, hvis vi møde det andet bæst, vil jeg helst at tingene ikke falder ned over Ghost." Hun kastede noget reb til ham. "Hvis du ikke hjælper, er jeg villig til at kaste dig over bord." Hendes stemme var hård, men også en smule drillende.

Jacob smilte til hende, kørte en hånd ned af hendes kind og sagde egentlig ikke mere. Tiden måtte vise hvad der skete og imens de sejlede i den lille time, forholdte alle sig i ro. Joaquin snakkede med Rose, River hjalp Yuuka med at gøre kanonerne klar og Xander opholdte sig oppe ved roret.
Ghost var lykkelig over at se Alex og det blev kun endnu bedre, da Josh også kom hen og tjekkede til ham, gled hånden hen over den hvide pels og kløede ham bag øret. I det hun satte ham ned, løb den lille pelsklump ind i kahytten og gav sig til at jage sin hale. Knap nok havde Josh nåede at klukke over ham, før han registrerede Alex kastede et reb til ham og han fik det over hovedet. Hurtigt fjernede han det fra sig og så hen på hende. Han havde ikke i sinde at sige hende imod. Dette skulle ikke gå udover Ghost, så før hun nåede at sige mere, begyndte han at sætte tingene fast og grinte hver gang, at Ghost kom hen og løb rundt om benene på ham.
”Hvordan har dit sår det?” spurgte han hende, stadig med ryggen til hende og fortsætte ellers med at spænde tingene fast. Det var vel en form for samtale starter… han vidste ikke hvad han skulle sige til hende. De havde ikke snakket i 3 dage og havde knap nok set på hinanden. Og han så som stadig ikke på hende… hans hjerte bankede svagt og det føltes så underligt.. hvad hvis han var stukket af? Ladet hende i stikken og sejle egen sø.. var de andre mon så stadig blevet fanget? Hvor var ham og de andre stået henne…
Til sidst så han sig over skuldrene, for at se hvad hun var i færd med.

Ghost var uendelig kær, den måde han jagtede sin egen hale og den måde han løb omkring dem på, var underholdene. Hun smilte kærligt over hans adfærd, hvor hun roligt kørte rebet omkring tremmerne i vinduerne. Hun var tvunget til at sikre alt som sammen. Det var rart nok at Josh hjalp, på den måde skulle hun ikke gøre det hele selv. Dog ønskede hun stadigvæk at sove, den kamp med roret havde været hård mod armene, og gjort dem en smule ømme.
Hun adskilte sine læber forsigtigt, inden hun strammede rebet en gang mere. "Det er healet en smule, og skifter bandaget engang i mellem, men det er ikke noget der stopper mig... Det gjorde mere ondt, da det lige var sket." Hun adskilte sine læber forsigtigt, for at sukke dybt. Hun vende sig om på samme tid med ham, så de pludselig stod helt op af hinanden, hurtigt trådte hun dog væk. "Hvad med dine sår.. Hvis det er, har jeg noget salve der får din hud til at sove, så det ikke gør ondt længere." Hun kørte en hånd igennem sit hår, hvor hun så ned på Ghost. Et kærligt smil blev formet på hendes rubin røde læber.
Da de havde sejlet i en time, var de endelig på vej i seng. Alle var totalt træt, de havde behov for at sove, bestemt. Hvis de ikke fik sovet var der ikke meget kamp gejst i dem, når de kom videre. Rose holde sig oppe af Joaquin, som enkelte gange blev hevet lidt med Kath. "Kom med i seng.. Bare dig og mig igen." Hun nærmede sig forførende hans læber, dog uden at kysse dem.

Hendes sår havde det bedre. Det var altid noget… Hvorfor bekymrede han sig overhovedet om hende? Han burde være ligeglad og på den anden side, når hun så ned på Ghost med det kærlige smil, vidste han at der var noget godt hende, men at hun bestemt ikke var meget for at få det frem. I det da begge vendte sig om, var de pludselig tættere end forventet og hurtigt trak hun sig væk, før han overhovedet nåede at forstå hvad der skete. Hurtigt kløede han sig i nakken og pustede ud, til hun snakkede om en salve der var god for ryggen. ”De gør meget ondt, så salven vil være rart… men, er der mulighed for at de andre også kan få noget af det?” han spurgte så roligt han kunne med den varme stemme. ”De har ligeså ondt som jeg..”
Hendes kærlige smil, fik ham til selv at udvikle et kærligt smil og derefter så han ned på den hvide pelsklump, der så op på dem med den lille hvide hale, kørende hen over gulvet som en støvkost.
Alle var på vej i seng, før de sejlede videre ud i et farligt eventyr og som Joaquin skulle til at følge med Rose, hev Kath ham til sig og forsøgte at forføre ham med sine læber. Irriteret skubbede han hende væk og trådte væk fra hende. ”Det kommer aldrig til at ske igen Kath. Og det skulle aldrig have været sket…”
Han ville vende ryggen til hende og gå ned i cellerne igen. Tøjet var fuldstændig ødelagt efter piskeslagene og man kunne derfor se de røde ar på hans ryg.

Alex så op på ham, da han enlig ønskede salven. Af en grund havde hun forventet at han ville sige nej. Hvorfor skulle han dog sige ja til det, det kunne jo være en fælde. Hun smilte kækt til ham, hvor hun begyndte at lede efter det. "Selvfølgelig... De andre kan få resten af det... Men du får nok dette" Hun hev en lille tube af salven frem, hvor hun pegede på hans bryst. "Så er du nød til at smide trøjen, så jeg kan smøre dig ind." Hun gik hen imod sengen, hvor hun kort klappede på den, som et tegn på at han skulle sætte sig ned på sengen.
Da Kath blev skubbet væk, så hun overrasket, samt en smule irriteret op på Joaquin. Hans ord skar hende dog en smule. Han ønskede ikke at have noget med hende at gøre lige nu, det skulle nok ændre sig... ikke sandt... Hun bed sig en smule i underlæben, hvor hun så sig omkring. Joaquin var vel lidt hendes stress pude, hver gang hun var i dårligt humør lå hun op af ham, så.... Hun så forvirret efter ham, da han begyndte at gå, for at efterlade hende. Et par skridt blev trådt ud efter ham, men hun stoppede dog sig selv. Det røde hår blev blæst væk, mens hendes grå øjne så en smule fortvivlet imod ham. Han kunne da ikke bare efterlade hende, hun... hun piskede jo ikke ham, hun piskede... Rose.... Fuck.
Kort sparkede hun til et stykke træ, inden hun gik ned i sin kahyt. Hun kunne ikke helt forholde sig i ro, hun følte for at ligge ved en, og pludselig var den eneste som enlig gerne ville ligge ved hende, pludselig var han over på den anden side af kløften. Hun smed sig i sengen, med hænder smidt over sine øjne. Hun følte bare for at skrige, ikke at dette sårede hende, hun var ikke såret, hun ville aldrig være såret, dette var fint. De kunne sågar ofre ham til sprutten, ingen problemer der, bare af med Joaquin også videre i livet. Hun knurrede over sin egen tanke gang, inden hun så op i loftet.
Hvorfor var det kun Jacob der fik lov til at have en person ved sin side, var det ikke nok med River og Yuuka. Hun sukkede dybt, inden hun hev dynen over sig.

Det kom bag på ham, at hun rent faktisk lod ham få resten af salven til de andre. Han var ikke sikker på hvad han havde forventet, men det var aldeles ikke dette. Trøjen skulle fjernes og før i tiden ville han havde haft en smule hjerte banken ved tanken, men da der efterhånden ikke var meget tilbage af hans trøje, begyndte han at være ligeglad og ignorer sin nervøsitet. Derudover var Alex ligeglad, hun tænkte garanteret ikke over om han havde trøje på eller ej. Så, han smed den og satte sig ned ved siden af hende. På den måde var der plads til at hun kunne smøre den såret ryg ind. Han havde haft ignoreret det kække smil hun havde sendt ham.. Måske var smilet et tegn på, at hun mente han fremviste svaghed, hvilket var rigtig nok. Men ryggen var i stor smerte, han havde brug for den salve.
Ghost lagde sig ved deres fødder og varmede dem så godt han kunne.
Den førhen så fine ryg var indsmurt i ar, der klistrede sig på skulderbladene og rygsøjlen.. Nogle af dem fulgte hele vejen ned til numsekanten.

Joaquin ignorerede det vrede blik hun sendte ham. Han havde ikke i sinde at tilgive hende så let.. Det havde været hårdere for ham, at afvise hende end man lige skulle tro, da han rent faktisk var gået hen og fået følelser for hende. Irriterende følelser han ikke kunne ignorer eller skubbe væk. Men, han kunne ikke falde tilbage i hendes arme, han måtte holde sin værdighed og vrede i behold. Så i stedet satte han sig på cellegulvet sammen med sin søster... Hans hjerte bankede så ubehageligt af sted. Hvorfor skulle hun også have pisket Rose... og endda frivilligt? Han lagde sig ned på det kolde gulv og lukkede øjnene i.
Xander tog sig selv i, at kigge ind til Kath og sætte sig på hendes seng. "Du står i den samme situation som jeg huh?" hans stemme var rent faktisk rolig og ikke hånende.

Da han fjernede trøjen, så hun ned på den muskuløse overkrop og da han vende ryggen til hende. Kunne hun for første gang i sit liv, mærke hendes mave snore sig sammen, hun bed sig i underlæben, mens hun forsigtigt smurte hans ryg ind. "Er alle arene her fra? Eller havde du nogle få fra før?" Hun lod hånden glide forsigtigt op af hans ryg og ned igen, mens øjnene løb hen over hvert eneste ar han havde på sig. Hun lod hånden køre op af hans side og hen over skulderne. "Det ser slemt ud, ikke ligeså slemt som da Yuuka fik revet siden op, men ellers også slemt..." Hun adskilte sine læber forsigtig, inden hun følte sine fødder mærke den bløde hvide pels. "Oh... Hey Ghost." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun smurte Joshs ryg helt ind. "Færdig.... Håber ikke det gjorde for ondt..." Vent, hvorfor var hun lige så rar mod ham, han var intet andet end en slave.
Hun sukkede dybt, inden hun tørrede hænderne af i en klud. Roligt rejste hun sig op, mens hun gik med den ødelagte trøje. "Den har du ikke brug for mere." Hun kastede den ud af koøjet, inden hun begyndte at lede efter noget i en af de større kister hun havde til at stå for enden af sengen, her kastede hun en trøje til ham. "Tag denne på, skibet er meget vådt og glat ligenu, så det er bedst at du holder dig varm." Rose havde fået noget tøj af Yuuka, hvilket var underligt, men det betød skam ikke at de andre ikke også kunne få lidt. Så hvorfor ikke give Josh bare en smule varmere tøj.

Rose så på Joaquin der fulgte med ned i cellen, han virkede trist... Meget trist, måske hun skulle sige noget, et eller andet, så han ikke virkede trist. "Er du ok?" Lød det lavt fra hende. Virkelig, var det de ord hun kunne presse ud af sin mund, hun ønskede bestemt at muntre ham op, men at spørger om han var ok, var måske ikke det bedste. Hun sukkede blidt over sin egen dumhed, før hun kravlede hen til ham og svang armene omkring ham. Hun vidste virkelig ikke at sige hvad det var, men alligevel kunne hun kun finde ud af at kramme ham. Hun sukkede blidt, inden hun så op på ham igen. Hendes brune øjne sagde nærmest undskyld, de var triste,  mens hendes læber forsøgte at vise en form for glæde.
Kath satte sig op, i det sengen kort hoppede.. Det at Xander havde valgt at kigge ind, overraskede hende faktisk lidt. Hvad ville han lige lave her, havde han ikke så meget andet at lave? Hun sukkede dybt, i det han sagde de gyldne ord. "Yup... Men det er ikke en overraskelse... Vi burde have vidst at de ville trække sig væk, hvis vi straffede dem." Hun så op på Xander, med de grå øjne. "Jeg troede måske bare lidt, at Joaquin ville være mindre bange for mig." Hun klikkede kort med tungen, inden hun sukkede endnu engang.

Hånden blev placeret på hendes ryg og han skælvede svagt under dets berøring. Salven sveg og fik det til at føles som om at arene ville trække sig sammen. Han bed sig hårdt i underlæben og regnede egentlig ikke med at hun ville snakke med ham, men i det hun åbnede munden, bankede hans hjerte svagt ved lyden af hendes varme stemme. Varme stemme.. hun snakkede så varmt til ham.. Han kiggede sig over skulderen, læberne svagt adskilte. ”De fleste er herfra.. dog.. er en af dem fra derhjemme.. kan du se arret her?” Roligt kørte han en finger så godt han kunne henover sit læn. ”Det fik jeg engang min far ville ’rise’ min… mor.. jeg lagde mig i vejen, med det resultat at han lod kniven køre igennem mig i stedet.”
Han var ikke sikker på hvorfor han fortalte hende det.. Måske fordi hun rent faktisk spurgte ind til det og han ikke havde lyst til at være så tavs mere. Det var begyndt at være en smule trist på skibet.. ”Hvad med dig.. hvor mange ar render du rundt med?”
Det var et spørgsmål der var blevet stillet hende efter hun var færdig med at smøre ham ind. ”Tak.. for at du ville hjælpe.” Det sveg af helveds til! Det ville han gerne indrømme, bare ikke overfor hende. Kort klukkede han over sin tanke, lige i tids nok til, at se hvordan hun smed hans trøje ud af koøjet, hvilket fik ham til kort at gøre et hurtigt ryg. ”Vent… jeg…” Han stoppede sine ord, da hun begyndte at lede efter noget i en stor kiste. Og ganske rigtigt, her kastede hun en trøje hen til ham og en smule overrasket så han hen på hende. Hvorfor var hun så rar imod ham lige pludselig?
Dog stillede han ikke spørgsmål, i stedet sendte han hende et varmt smil og sagde tak, hvorpå han iførte sig den lidt varmere trøje. På samme tid med at det føltes fantastisk at have et varmt stof imod kroppen, begyndte det også at tage fat i arene en smule. Roligt satte han sig på hug ved Ghost og nussede den hvide pels. ”Nå… jeg må heller øhm… det er ved at blive sent.. jeg vil ikke forstyrre din søvn.” Han rettede sig op og så hen på hende med et svagt smil. ”tak for salven.”

For ikke at bekymre sin søster mere, krammede han hende ind til sig og trak vejret så roligt han nu kunne. ”Jeg har det fint Rose, vi skal stadig nok klare den du, jeg, Josh og Evaline.. jeg er sikker på at vi alle nok skal ende i god behold.. på et eller andet tidspunkt,” svarede han hende og trak sig ud af krammet, for at se ned på hende med et smil.

Xander sukkede og kørte en hånd igennem sine pjuskede lokker. ”jeg er heller ikke sikker på hvad jeg forventede.. men… jeg.. jeg mangler på en mærkelig måde at snakke med hende.. har du det på samme måde med Joaquin?” han drejede hovedet for at se hen på hende. Han tog sig selv i at læne sig frem imod hende. Hvorfor var han så opslugt af hendes skønhed lige nu? Hendes læber… han havde altid fundet hende tiltrækkende, men lige nu følte han bare for at kysse hende.. så det gjorde han. Hvis hun ikke skubbede ham væk, ville han have placeret sine læber på hendes og starte et dybt kys.