Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Alex betrakte hans ar, mens hun forsigtigt smurte salven på. Dog da han ønskede at udpege hvilket ar han havde fået derhjemme, så hun ned på det. "Hvordan fik du det?" Lød det lavt fra hende, en smule skamfuldt så hun den anden vej, mens hun tørrede sine hænder af i et lille klæde. Hans far havde altså givet ham det ar, hvilket bestemt virkede mere grufuldt end hvad de havde givet ham. De var pirater, man forventede ikke andet, men af forældre var meningen jo at man skulle være i trykke hænder hos dem, ikke frygte at ens far ville komme truende gående med en kniv. "Hvorfor ville han dog skade din mor, han virker psykisk syg..." Hun klikkede kort med tungen, inden hun gav ham den trøje hun ønskede at give ham.
Da han spurgte ind til hendes ar, så hun kort ned af sig selv. "Uh, jeg har ikke tald på det mere..." Hun trak sit lange sorte hår om til fronten og vende ryggen til ham, hvor mange forskellige ar sad nærmest smeltet fast til hendes ryg. "Jeg har utallige på mine skuldre og ryg, dog ikke min len. Jeg har også en del på mine ben og få på armene, nogle dybere end andre..." Hun slog håret væk igen, inden hun lagde et tæppe omkring sig selv. "Men jeg pirat, selvfølgelig har jeg ar, jeg kan ikke komme udenom arene." Det sidste blev sagt i en drillende tone.
Alex viftede blidt med hånden. "Ingen grund til at takke mig, du reddede mit liv, ellers var jeg nok røget  i fængsel også henrettet der." Hun blinkede kort til ham, dog da han forsøgte at forlade stedet, tog hun fat i hans ærme. "Du kan sove her inde, hvis du lyster, det er en smule varmere her inde, så.. Du må selvfølgelig selv vælge, jeg bestemmer intet." Hun slap hans ærme, inden hun lænede sig en smule tilbage i sengen.

Kath sukkede blidt, denne samtale med Xander var bestemt anderledes. Begge havde underligt brug for at deres slaver gav dem opmærksomhed, måske det havde været lettere dumt at anskaffe sig slaverne. Hun så forsigtigt op på ham. "Tjo, ja.... Jeg mangler den lidt, jeg mangler lidt følelsen af hans tilstedeværelse tror jeg." Hun sukkede blidt, inden hun så den anden vej. Dog i det han pludselig lænede sig tættere på hende, så hun kort op i hans øjne og derefter ned på hans læber. Dog da deres læber kun var få centimeter fra hinanden, lagde hun en hånd på hans nakke og trak ham sjovt nok ind i det dybe kys.
Hun kyssede ham dybt, lod sin anden hånd trække ham ned over sig, hvor hun ville køre sit ene ben op af hans hofte. Hvad havde hun gang i, hun ønskede ikke at have sex med Xander, jo han var vel tiltrækkende, men var det ikke lidt som om hun var Joaquin utro? Hun rystede blidt på hovedet over sin tankegang, før hun kyssede ham dybt igen. Hun havde ikke brug for negative tanker, hun havde bare brug for en krop, og Joaquin ønskede jo ikke at ligge en krop til.... Fuck Joaquin, fuck ham og hans utilregnelige homoner.

Hans far virkede psykisk syg. Uh, hun skulle bare vide. Han klukkede svagt ved tanken og så om på hende, smilte skævt og adskilte læberne for at sige noget. ”Der var skam noget galt oppe i hovedet på ham, han gik rundt og voldtog kvinder… samt slog han dem ihjel engang imellem,” fortalte han og kløede sig i nakken.
Da han spurgte ind til hendes ar, forventede han skam også at hun som pirat havde en del ar at prale med og i det ryggen blev vendt imod ham, spærrede han øjnene op og betragtede hvert et ar. Den drillende tone fik ham til at klukke og ryste på hovedet. ”Det er rigtig nok. Når man lever som pirat kan man ikke undgå faren… det må være et spændende liv på punkter.”
Lige som han skulle til at gå, tog hun fat i hans ærme og fik ham til at se sig over skulderen. Hun sagde at han kunne sove inde hos hende? Af en grund fik det hans hjerte til at banke kraftigt. ”Jeg takker, men jeg tænker at jeg gerne vil give Rose og Joaquin salven… men, tak.” Han smilede varmt til hende, før han vendte ryggen til hende, stadig med salven i sine hænder og før han gik ud af døren, kiggede han sig kort over skulderen en sidste gang. Så snart han var ude, lukkede han døren bag sig og pustede svagt ud. Hvorfor bankede hans hjerte stadig? Han tog salven med ned til Rose og Joaquin.
”Her, det vil hjælpe imod arene på ryggen,” sagde han og smilede blidt til dem begge.

Xander var ikke sikker på hvad han var i færd med, men han havde brug for noget. Kys, kærtegn, en krop og Kath var meget tiltrækkende, for ikke at sige at hun havde lagt op til ham flere gange. Der var intet galt i dette… var der? Han var vild med Rose, men hun ville aldrig vise den samme form for interesse og det var ikke fordi Kath var vild med ham, så dette ville knække hende. Så, han tøvede ikke med, at køre en hånd op under hendes trøje for at få den af hende, imens de stadig havde læberne presset imod hinanden i et dybt og meningsløst kys. Hvis hun tillod ham, ville han tage trøjen af hende og derefter kysse hende ned af halsen.

Alex blev en smule overrasket over Joshs ord, havde hans far virkelig voldtaget folk, og myrdet dem bag efter? Roligt så hun væk, inden hun så op på ham. "Klamt.... Så uhmmm, hvorfor var din mor lige sammen med ham? Og er han død? For mænd som ham, burde blive hængt op i deres indvolde." Hun kørte en hånd igennem sit hår, for at fjerne det fra hendes ansigt. Øjnene var rettet imod Ghost, der løb lidt rundt på gulvet.
Hun svang håret om bag ryggen igen, hvor hun så op i hans mandelbrune øjne igen. "Tja, det er mere spændene end man lige regner med. Det er også sjovt, da regler ikke rigtig rammer en. Den eneste regl er... ikke bliv fanget, for bliver du fanget er du færdig." Hun trak blidt på skulderen. "Vi har mistet folk før, fordi de blev hængt, men sådan er det... Vi havde en enkelt gang en styr mand, han døde sjovt nok, alt for langsom på sine små ben, sååå ja... Væk med ham." Hun snakkede som om det ikke betød noget, som var en død bare som at smide et par gamle sko ud af vinduet.
Da han takkede ned til at sove hos hende, smilte hun forsigtigt til ham. "I understand, men hvis du skifter mening, er du velkommen til at sove her en anden gang." Hun blinkede kort til ham, inden hun samlede Ghost op og lagde ham op i sengen. Han var stadigvæk ikke stor nok til at kunne springe op i sengen. Roligt nussede hun ham bag øret, mens hun ellers så rundt. Af en grund slog hendes hjerte en smule hurtigt, som var hun nervøs.
Rose så mod Josh da han kom ned til dem, et lille forsigtigt smil blev sendt ham, inden hun pludselig så mod salven. "Uhmm, T-Tak, du har vel ikke... stjålet den." Det sidste blev hvisket. Hun ønskede bestemt ikke flere problemer og selvom han mente det godt, ønskede hun stadigvæk ikke at komme for galt afsted. Bestemt ikke efter de før hen piske smæld.

Kath kunne ikke rigtig få tankerne hen på Xander, det virkede så meningsløst. Ikke at hun havde haft sex med nogle før hen, hvor det havde betydet noget.... MEn lige nu var det nærmest underligt at føle Xanders læber imod hende, hvor det ikke var Joaquins. Det var som om Joaquin hjemsøgte hendes hjerne lige nu.
Hun lod Xander trække trøjen af hende, hvor hun lavt sukkede under hans små kys. Hun trak hovedet tilbage, hvor hun selv trak hans trøje af, og så snart han begyndte at kysse ned af hende åbnede hun langsomt hans bukser. Hun fumlede en smule med dem, men så snart de blev åbnet, trak hun dem lidt ned af hans hofter.

Hans far burde være død… Ja, det burde han og det gjorde ondt hver gang Josh tænkte på, at den forfærdelige mand stadig rendt rundt på fri fod et eller andet sted. ”Han slap væk. Han fik dødstraf, men det lykkedes ham at slippe væk på en eller anden måde,” fortalte Josh og så hen på hende. ”Men jeg er enig, de burde dø på den måde.”
Måden hun snakkede om den tidligere styremand på forbavsede ham. Var han ikke en del af deres lille familie, siden det ikke lød som om at hans død havde gjort ondt på hende over hovedet? ”Var han ikke også en del af jeres familie? Det lyder ikke sådan når du snakker om ham nemlig…” spurgte han så forsigtigt han kunne.
Selv hendes lille blink, havde fået hjertet til at banke kraftigere og han forstod ærligtalt ikke hvorfor det bankede sådan. Han burde ikke føle sådan omkring hende.
Spørgsmålet om han havde stjålet det, fik ham hurtig til at ryste på hovedet og gøre et tegn til, at hun skulle vende sig om, så han kunne smøre hendes ryg ind. ”Nej, jeg har skam fået det af kaptajnen.. bare rolig..”
Det fik Joaquin til at se en smule spørgende på ham, men han stillede ikke spørgsmål, salven var godt for dem, så den skulle han bare være glad for.

Xander kunne ikke mærke på Kath at hun tøvede en smule, at hun ligesom ham havde en helt anden person på hjerne og hjertet, også selvom det var stoltheden der ikke ville indrømme det. Trøjen blev fjernet fra hendes krop, huden var bar og han lod nu en af hænderne køre op til hendes bryst, imens han hjalp hende med at sparke bukserne af sig selv. Dette var hvad han havde brug for… det var han sikker på… ikke sandt? Hvorfor tøvede han sådan??

Hun sukkede dybt, da han forklarede at hans far enlig stadigvæk levede. Gad vide om de en eller anden dag ville møde ham, hun ville bestemt ikke have noget imod at gøre det, altså myrde ham. Hun knurrede kort, inden hun klikkede irriteret med tungen. "Typisk, sådanne folk har det altid med at overleve... som kakerlakker." Hun sukkede dybt endnu engang, inden hun så op imod ham.
Da Josh spurgte ind til den tidligere styr mand, trak Alex kort på skulderne. "Jo, han var en del af vores familie, men han blev fanget, sådan er reglerne bare. .. Jeg er ikke villig til at sætte alles liv på spil, ikke for bare en enkelt person." Hun klikkede kort med tungen, inden hun så den anden vej. Hun burde ikke snakke sådan om en fra familien, hver en død var tragisk, men hun kunne ikke lade det være som et sår på hende. Hun var nød til at lade som om det ikke gjorde spor ondt.
Rose smilte forsigtigt til ham, da han rystede på hovedet. Så han havde fået salven frivilligt fra en af piraterne, det var da meget rart og enlig også godt. Da han gjorde tegn på at hun skulle vende sig med ryggen til ham, åbnede hun kjolen forsigtigt mens hun vende sig om. Hun lod kjolen falde ned til hendes talje, mens hun stadigvæk lod sine arme skygge for hendes barm. Hun rødmede en smule, da han lagde salven på hendes ryg. Det sveg en smule, men var godt for dem, hun burde bestemt ikke ømme sig. Det skulle sikkert hjælpe en del, så de ikke endte med at få meget voldsomme ar, eller måske hjalp det så arene forsvandt lidt mere. "Hvorfor gav hun dig den?" Spurgte hun roligt, mens han smurte hende ind.

Xander tøvede, det var så tydeligt. Hun kunne mærke det, hans hænder rystede nærmest. Hun kyssede ham dybt, lige til hun selv ikke kunne holde det ud. Joaquin dukkede konstant op, hvor var hun underlig! Hun skubbede Xander væk fra sig, hvor hun slog hans hånd væk fra hendes bryst og så den anden vej. "Glem det.... Hvad har vi overhovedet gang i, du er jo så fucking forelsket i Rose, at dette bare virker underligt. Ikke nok med det..." Hun trak sine ben op til sig, mens det røde hår dækkede halvdelen af hendes ansigt. "Jeg har det underligt.... Jeg føler måske lidt at jeg er Joaquin utro... på min egen underlige måde, så det er bedst at festen stopper her." Hun så kort mod Xander.
Endnu et suk slap hendes læber, inden hun tog fat i sin dyne. "Men tak, jeg føler mig smigert over at du overhovedet overvejere at hygge dig lidt med mig." Hun blinkede drillende til ham, inden hun så rundt. Hendes hjerte bankede hurtigt i brystet på hende, mens tankerne konstant kørte rundt omkring Joaquin. Det irriterede hende at hun nu havde det helt vildt skidt, over at have kysset med Xander. Hun havde bestemt aldrig følt sig så dårlig tilpas.

Josh nikkede til det med, at sådanne folk havde det altid med at overleve, lidt som det ubetydelige lille skadedyr. Og til det med at hun ikke ville sætte alles liv på spil, blot for en enkelt person, mærkede han kuldegysningerne køre ned af ryggen på ham. En familie der ikke ønskede at redde et andet familiemedlem… ”Selv ikke hvis det var Xander?” hørte han sig selv spørge før han kunne stoppe det. Det lå til at Xander og Alex havde et bror og søster forhold, det var derfor han brugte Xander som et eksempel.

Salven blev forsigtigt smurt ud over hendes skadet ryg og han forsøgte ikke på noget som helst tidspunkt, at kigge på hendes barm og andre måske blufærdige områder. I stedet fokuserede han på alle de ar hun havde fået i løbet af tiden på skibet. Joaquin kunne mærke sit eget hjerte klemme ved synet af ryggen. Før i tiden havde hun altid haft så fejlfri en hud og nu… var den ødelagt med ar fra en pisk.
”Hun… jeg er ikke sikker.. hun spurgte bare om jeg ville have noget til min ryg og jeg svarede ja, hvis jeg også måtte få noget med ned til jer,” svarede Josh og fjernede sin hånd, da han var færdig med at smøre ryggen ind. Her kiggede han hen på Joaquin. ”Det er din tur nu.. hvis du har det bedre med at det Rose som gør det, er det helt i orden.”
Joaquin smilte svagt og nikkede, hvorpå han fjernede den ødelagte trøje og satte sig med ryggen til Rose.

Xander var ikke mere end lige forsvundet væk i sine tanker, før han blev skubbet væk og åbnede øjnene, der ellers havde forholdt sig lukket. De ord hun kom med var som et lille chok. Han var fucking forelsket i Rose og hun havde det som om at hun var Joaquin utro. Ligesom hende, gav han sig til at se en smule flovt væk og begyndte ellers her at tage sine bukser på igen.
”Jeg vidste ikke at du havde det sådan.. men du har ret..” sagde han og pustede kort ud. ”Vi burde nok ikke.. Jeg er ikke engang sikker på hvad jeg laver.. undskyld.” Han rejste sig fra sengen og tog sin trøje på igen. ”sov godt.” Han lod hende ikke engang svare før han allerede var smuttet ud af hendes rum og ind på sit eget. Hjertet bankede af sted og han kunne slet ikke få tingene til at hænge sammen… Han var forelsket i Rose… var det så tydeligt? Han knurrede irriteret og smed sig på sengen. Men, hvorfor havde stoltheden så taget over ham dengang de skulle piskes? Hvorfor havde han ikke ladet sin forelskelse til hende træde i kraft?

Hun lagde hovedet en smule på skrå, da han spurgte ind til om hun ville redde Xander, hvis han engang ville blive fanget. Kort klikkede hun med tungen, inden hun rystede på hovedet. "Nope, ikke engang Xander... Reglerne er klare, han plejer nu hellere ikke at være så nem at fange." Hun blinkede kort til ham, inden hun lod sin fod drillende puffe til Ghost.

Roses hjerte bankede nervøst i hendes bryst, hun trak vejret roligt og lukkede enlig øjnene i for at slappe lidt af. Hvorfor blev hun pludselig så træt? Dog kom hun mere til live, da Josh snakkede. "I see..." Lød det lavt fra hende, da han fjernede hånden fra hende så hun sig over skulderen. "Er du færdig?" Hvis han nikkede, ville hun forsigtigt trække kjolen op igen, hvor hun her ville lukke den fint sammen igen. Det at Josh gav Joaquin et spørgsmål, om han skulle smøre ham ind eller om Rose skulle, fik hende til at ligge hovedet lidt på skrå.
Havde de et valgt? Så ville hun da hellere have haft Joaquin til at gøre det, på den anden side sket var sket. Roligt tog hun salven ud af hånden på Josh, hvor hun satte sig på sine knæ. "Det svier lidt, når det lige kommer på." Lød det beroligende fra hende, roligt smurte hun den beskadiget ryg ind, hvor hun lod hånden glide roligt op og ned af hans ryg. Hans ryg var så bred, stor og enlig bare til at kramme... Den virkede lidt ligesom deres far... Hun savnede ham, meget.

Xander lod bestemt ikke Kath få et ord indført, måske han var såret over at hun ikke ønskede at hygge sig med ham. På den anden side var det bare hans tur til at mærke det, hun hadede selv de gange han havde sagt nej til hende. Hun sukkede dybt, løftede den ene hånd som et tegn på at hun sagde farvel.
Dog så snart han forlod hendes kabine, lagde hun sig ned på ryggen og smed en arm over sine øjne. "Fuckin el...." Lød det lavt fra hende. Hendes hjerte slog ubehageligt afsted, hun kunne føle sig selv blive mere og mere irriteret samt trist. Måske en lille depression var ved at komme over hende? Et dybt suk lød fra hende, inden hun tog sin trøje på igen og gik mod cellerne.
Hun åbnede døren og gik ellers hen til dem, roligt satte hun sig på trappen hvor hun så mod dem. Rose så en smule mod Kath, inden hun så den anden vej. "Så... Hygger i jer... Her er vel lidt koldt." Lød det nedladende fra Kath.

Josh måtte indrømme at hans øjne blev spærret en lille smule op, i det hun svarede nej til, at hun ikke engang ville redde Xander, hvis han gik hen og blev fanget. Hver mand for dem selv, sådan var reglerne vel, også selvom det lød fuldstændig absurd. Hendes fod der puffede drillende til Ghost, fik den lille ulve unge til at gø blidt, hvor han hapsede ud efter hendes fod med en logrende hale.
”I see… det lyder en smule hårdt, syndes du ikke?” spurgte han og så kort ned på ulvehvalpen med et smil, før han så op på hende igen.

Josh havde egentlig ikke tænkt over, at det måske havde været rarere for Rose, hvis det havde været hendes bror der havde haft smurt salven på og ikke ham, men nu var det gjort og det ville hjælpe på længere sigt. Da Joaquin mærkede salven, bed han sig i underlæben for at ignorere den kraftige svien det gav. De sad ellers bare der stille og roligt, til Kath pludselig snakkede til dem og stemningen blev en smule mere anstrengt. Da ryggen var færdige med at blive smurt ind, tog Joaquin trøjen på igen og ignorerede ellers at Kath sad henne på trappen. Hendes nedladende opførsel kunne godt skride et andet sted hen. Af ren instinkt, trak Joaquin Rose ind til sig i en varm omfavnelse og så ikke på Kath en eneste gang.
Kun Josh så hen på hende og sukkede svagt. ”Vi hygger os ja.. og nok er her koldt, men vi klare den sku nok.”

Hun smilte blidt til Ghost, hvor hun endnu engang puffede til den lille pels klump. "Tsk." Lød det fra hende, hvor hun klukkede en smule af hans måde at bide ud efter hende, dog fik han enkelte gange fat i hendes fod, hvor han blidt gumlede på den. "Sådan er reglerne. Reglerne er lavet sammen med dem, hvis det er... Kan jeg fortælle dig at vi engang var 20, og nu er vi kun 7 personer tilbage, du kan lige se hvor mange folk der er døde. Vi kan ikke redde hvem som helst." Hun smilte kort til ham, inden hun legede en smule med Ghost igen.
Hvad skulle hun sige, deres samfund var hårdt men fungerede. Selvom der var en del af dem der nu var mere eller mindre væk, dog var det ikke alle der var døde, nogle havde fået lov til at forlade skibet, men det fik han selvfølgelig ikke at vide. Han skulle bare vide at hun var en hård negl, og reglerne var lavet.

Rose smilte forsigtigt til Joaquin, da han tog trøjen på igen. Den ødelagte trøje. Der var seriøst ikke meget af den tilbage, han måtte fryse. Natten var altid meget koldere end dagen, især nu hvor de enlig var våde også. Efter Sirenerne var de alle enlig drivvåde, så sygdommen skulle nok falde over en af dem. Hun så kort mod døren da den åbnede sig. Det røde hår der skinnede igennem døren, gjorde det klart at Kath nu sad på trappen. Joaquin der trak hende ind til sig, fik hende til at smile varmt. Hun var selv en smule var, men ikke feber varm. Hun knugede sig ind til ham, lidt for at opsluge en smule af hans varme.
"Fantastisk..." Lød det koldt fra hende. Endnu engang ignorerede Joaquin hende, hvorfor skulle han være så pokkers sur på hende. Hvorfor kunne det ikke han ikke bare opføre sig som før. "Så... Jeg kan ikke sove, hvilket gør at i bliver min underholdning... Nogle spørgsmål, jeg svare på hvad som helst... Uanset hvad det er, også hvis det er nedladende spørgsmål... I ved, ting som i hvorfor jeg er en idiot, jeg lover ikke at blive vred eller gøre jer noget. Da jeg er doven og bestemt kun vi snakke med jer." Hun trak en lille lommelærke op af lommen, hvor hun tog en slurk og kastede den til Josh. Der var rom i, men rom varmede skam hele kroppen når man frøs.

Havde engang været 20 ombord på skibet!? Var der virkelig så mange der havde mistet livet… Bare tanken gav ham en smule kvalme, men han valgte ikke at kommentere mere på det, da han sikkert ikke kunne få hende over på andre tanker og det var sådan de havde levet. En enkelt smilede han til hende og så ellers ned på Ghost, før han valgte at smutte ned til de andre to, der sikkert måtte fryse af pommeren til.

Kaths sarkasme skar tydeligt igennem tusmørket og Josh, samt Joaquin vidste ikke helt hvad de skulle sige til hende, før hun kom med en form for leg. De kunne spørge hende om alt. Det fik det til at boble lidt inde i Joaquin, eftersom der var en del han gerne ville vide om hende, men han var sur på hende, så det var underligt at spørge om nu!
Josh greb lommelærken, hvor han her tog en god slurk af den og derefter rakte den til Rose med et smil. ”Den vil give jer varmen,” sagde han og så hen på Josh igen. ”Passer det at i har mistet hele 13 mænd? Redder i ingen der bliver fanget? Betyder de intet?” De brune øjne så nysgerrigt op på hende og lyste svagt op i det kolde mørke.
”Højst sandsynligt ikke. De har ikke deres hjerter det rigtig sted,” svarede Joaquin for hende og kiggede nu kort op på hende, før han så væk igen. Ja, han var stadig meget vred over at hun frivilligt havde pisket Rose og endda så hårdt!

Rose så kort på lommelærken og derefter op på Josh, det kunne han vel ikke mene? Dog mente han det skam, det ville varme dem lidt op, hvilket var meget godt. Siden hun frøs helt vildt! Hun tog en lille tår og måtte hosten en del bag efter. Det var langt stærkere end hun lige havde regnet med, hun tørrede sig en smule for munden mens hun rakte den til Joaquin.
Da Josh kom med et spørgsmål, smilte Kath kort. "Ja, vi har mistet 13 folk... Ikke mænd." Han stillede skam et par stykker efter hinanden, hvilket gjorde det lidt svært at svare med det samme. "Men ikke alle til døden, vi havde engang en ældre herre om bord... Jeg tror han er omkring 50 år nu, han mødte en kvinde på land, hvilket endte med at han fik lov at bo på landet med hende... Alex besøger ham hver gang hun er nær hans hus, for at sikre sig at han er i god behold og selvfølgelig giver hun ham lidt penge, alt hvad han mangler." Hun lagde sin hage i sin hånd, mens hun tænkte over det tredje spørgsmål. Dog svarede hun på det sidste først. Om de folk virkelig intet betød for dem. "Hver en person vi har haft på skibet, har betydet en stor del for Alex. Det er hendes familie... Da vi var børn var Alex som moren i familien, hun skaffede mad, beskyttede os og arbejdede for at skaffe os mad... Hun stjal alt, fik tæsk for det meste men kom altid tilbage med lidt mad. Så hver gang en herfra er døde, har det nok taget hårdest på hende." Hun klikkede kort med tungen.
"Men vi har mistet nogle stykker i starten, da vi startede som pirater. Hæren skyder gerne en eller to, også tror jeg nogle er blevet hængt... Jeg ved at Alex en enkelt gang forsøgte at redde nogle fra fængslet og endte med at blive slået til plukfisk, jeg husker hun ikke kunne se ud af det ene øje, hendes ribben var enten bøjet eller brækket og hendes arm var brækket... Hun var ærlig talt så forslået at hun ikke kunne andet end at ligge i sengen i et halvt år, hvor vi var nød til at sejle til en by hvor hun lå på hospitalet gennem tiden... Alt for at redde River..." Yup. River var en enkelt gang blevet fanget. "Hun sneg sig ind, fik ham dirket fri... Og mere ved jeg faktisk ikke, Jeg husker bare at de blev adskilt og at River kom ud før hende. Hun gik på en brækket fod og et brækket ben, men hun kom fri..." Hun lod en finger køre hen over sine læber. "Jeg ret sikker på at de folk regnede med at hun ville dø, før hun ville kunne kravle ud af stedet... Sikkert derfor hun slap væk... Men det er den eneste gang Alex har forsøgt at redde... Når nej, hun forsøgte at redde en anden, fra at blive hængt hun fik ham skam reddet, endte godt nok med at blive skudt i ryggen, hvor hun fik at vide hun ikke ville kunne komme til at gå igen. Hvilket er grunden til hendes kikset stok... Men han døde et par år efter, af sygdom." Hun klikkede kort med tungen. "Resten har enden forladt os, eller er blevet skudt når vi har plyndret byerne... Men uanset hvad, har hver en person givet Alex et ar... Tro mig hendes ryg fra skulder til skulder er knap så pæn."
Joaquins bemærkning gjorde bare at hun meget gerne ville fortælle ham dette, på den måde vidste han at de ikke var koldhjertet og at folk rent faktisk betød noget for dem.

Josh kunne ikke tro sine egen øre. Alt det Alex havde sagt til ham oppe i kahytten var altså løgn.. en meget lettende og hjertevarm løgn. Hun reddede altså vedkommende der blev fanget, hun var endda ved at miste sit liv over forsøget. Men, hvorfor skjule det for ham? Burde hun ikke være stolt over sådan en gerning? Det gav Josh et helt andet billede af hende… Hun havde altså et hjerte af guld overfor sin familie. Det fik ham til at smile varmt og ellers kort se op på Kath igen.
”Javel… det er.. wow.. modigt af hende og sødt,” sagde han lavt og vidste egentlig ikke helt hvad han skulle sige.
Joaquin der havde taget imod lommelærken og nu sad og sippede af den, kunne heller ikke tro sine egen øre. Så folk betød altså noget for dem? Nysgerrigt kiggede han hen på Kath igen. ”Hvis folk betyder noget for jer, hvorfor opfører i jer så som idioter konstant?” Han var ikke sikker på hvor han ville hen med dette. Måske ville han mere have svar på hvorfor hun havde pisket Rose. Hvorfor hun havde sagt ja til det så nemt. Så før han kunne holde det inde, kiggede han koldt på hende og ignorerede det forvirret blik Josh nu sendte ham. ”Og hvorfor sagde du frivilligt ja til at piske Rose og hvorfor så hårdt? Rose har intet gjort dig!”
Hans stemme gav et ekko i tusmørket.

Kath klikkede drillende med tungen. Hun kunne ane Joshs hvide tænder i det han smilte varmt. "Vi ikke helt som i regner med, huh? Men det nu meget fint, vi har det sjovt uanset hvad." Hun strakte sig kort, hvor hun enkelte gange så hen imod Joaquin og Rose. Det at Joaquin ikke bare tog en tår, men rent faktisk sad og sippede af den, fik Kath til at smile. Det var vel rart nok for dem at få lidt at drikke engang imellem, især når det gav en varme i ens krop.
Hvorfor opførte de sig som idioter konstant. "Jeg tror River er født sådan... Men, sådan at se sine bedste venner dø en efter en, gør en til en lidt hårdere person... Vi har også brug for at holde os i respekten." Hun strakte sig kort igen, hvor hendes ryg lavede et højt knæk, inden hun satte sig ordentligt igen.
Rose tyssede en smule på Joaquin, da han begyndte at råbe af Kath. Hun forstod godt at Joaquin var sur, men hun ønskede ikke ballade. Det kunne godt være at Kath havde sagt at hun ikke ville skade dem, men hvis hun blev sur nok, ville hun sikkert skade dem alligevel.
Kath derimod så bare koldt mod ham. "Fordi... Xander ville piske dig, og han er ret glad for Rose... Hvis han piskede dig, ville jeg såre ham, psykisk, ved at piske Rose... Jeg glemte bare at tænke over at hun er din søster, så jeg fortryder det nok lidt. Især fordi du er så vred nu." Hun pustede kort noget hår væk fra ansigtet, inden hun så den anden vej. "Jeg ville undskylde, men sådan noget kommer jeg ikke langt med." Hun kunne seriøst ikke se på Joaquin lige nu.
"Kom med et andet spørgsmål." Lød det fra hende, hvor hun så mod Josh.

De var ikke helt som de regnede med… Det fik Josh til at sukke svagt og se den anden vej. Det var de vel ikke altid nej… de havde gjort forfærdelige ting og alligevel, så kunne han ikke forestille sig at se dem dø foran ham uden at det ville gøre ondt. Han så kort hen på Rose og Joaquin. Den tanke gjorde en smule ondt, da piraterne sikkert var ret kolde, hvis en af dem, slaverne, skulle gå hen og dø foran dem. Med et svagt bankende hjerte, så han nu hen på Kath og han kunne ikke undgå at klukke svagt, i det hun sagde at River nok var født som en idiot.
Joaquin lå dog ikke mærke til at Rose tyssede på ham. Vreden boblede inde i ham og da han endelig fik svaret, kunne han mærke sit indre blive splittet. Forståelsen blev nu smeltet sammen med hjertet, da hun sagde at hun rent faktisk havde fortrudt sin handling og kun gjorde det for at ramme Xander. Han så en anden vej og sukkede ellers. Dog, lige som det gik op for ham at hun havde fortalt ham at hun holdt af ham og Xander med Rose, skulle han til at sige noget mere, i det Josh kom ham i forkøbet.
”Så, du er glad for Joaquin.. og Xander er glad for Rose?” spurgte han nysgerrigt og tog en tår af lommelærken, der var blevet rakt til ham. De havde den skiftevis og hvis Kath ville have den igen, ville han kaste den til hende.

Hvad havde Kath lige regnet med, selvfølgelig ville de stille spørgsmål ind til hendes kommentar om tilgivelse. Hun var vel ok glad for Joaquin, men det virkede underligt at snakke om mens de sad der. Rose derimod så lidt underligt på Josh, da han lukkede de ord ud. Xander var ikke glad for hende, bestemt ikke. Han havde hvisket til hende, at han ønskede hende smerte, da de fik pisk, eller noget i den stil. Så han holde bestemt ikke af hende.
Hun så ned i gulvet, sagde ellers nej tak til mere af romen, før hun så den anden. Kath sukkede dybt. "Jeg ved at Xander er ret så vild med Rose, ikke at jeg vil til at give jer en rosen historie. For den fyr har knaldet næsten alt der bevæger sig, hvis det havde en puls skulle han nok hygge sig med det. Så, jeg ved ikke om han bare er totalt liderlig, eller om han rent faktisk kan lide Rose." Hun sukkede kort.
Gud hvor havde hun virkelig ikke lyst til at sige at hun enlig godt kunne lide Joaquin. "Og... uhmmm, JEg vel ok glad for Joaquin ja...." Mere sagde hun ikke til det.

Så… Xander var altså ret vild med Rose? Det fik både Josh og Joaquin til at spærre øjnene en smule op, da de på en måde ikke havde regnet med at hun ville sige ja. Heller ikke til det med at hun var ok glad for Joaquin, hvilket fik den sure storebror til at se en smule overrasket hen på hende, som troede han ikke på det hun sagde. Var hun vild med ham? Eller, var hun ok glad for ham? Selvom han ikke burde, fik det ham til at smile for sig selv, som han forsøgte at skjule ved at gemme sit hoved bag Roses. Hvorfor skulle de også stå i så forvirrende en situation?
”så… uhm.. hvad sker der nu? Har i tænkt jer at sejle igennem alle de monstre der står på kortet?” spurgte Josh, også måske for at skifte emne, så det ikke var så akavet for de andre to. ”Er i overhovedet sikker på at i kan klare den… kaptajnen mener i kan, men hvad mener du?”
Joaquin klemte nu Rose tættere ind til sig, da de stadig ikke var trygge ved tanken om at skulle forbi alle de monstre.

Da solen var stået op var alle tidlige oppe til at få skibet i gang igen, så de kunne komme videre i historien og som altid, sad Jacob oppe i udkigsposten, hvis der nu skulle ske noget. Det var med rystende hænder at Xander åbnede kortet og så hvad der ventede dem næst. Kraken… en gigantisk blæksprutte. Han pustede hår væk fra sin pande og så imod skibet… hvis de var heldige kunne de undgå kraken.
”Hvis vi sejler stille igennem området med kraken, kan det ske at den ikke opdager os,” sagde han til Alex, lavt nok så det ikke bekymrede de andre.

Kath kunne rent faktisk mærke sit hjerte slå underligt, normalt var det så stille og koldt. Så hvorfor var det i gang med at ændre sig, det var der virkelig ikke behov for. Hun ville hellere være kold, ikke bekymre sig om nogle overhovedet. Ud over det, hvordan var det overhovedet lykkes hendes at falde for Joaquin. Hun havde knaldet andre før, så hvorfor skulle det lige ændre sig, nu hvor det var Joaquin. Hun fugtede kort sine læber, inden hun så sig rundt.
"Vi er nød til det, vi kan ikke komme udenom de andre. Vi er i en dal, omringet af klipper og lavt vand, hvis vi forsøger at sejle ud, ender vi enden med at sidde fast eller så ender vi med at sejle ind i noget og synke... Det er enden det, mod monstrene kan vi være heldige at komme udenom uden at skulle kæmpe imod flere." Hendes stemme var rolig, samt en smule kold. Hun havde altid lidt svært ved at snakke normalt til dem, hun var opdraget som pirat, de voksede op hårdt, hvilket gjorde det meget svært at smide facaden af sig igen.
Om de kunne klare den, tjo... hvis de var heldige kunne de snige sig udenom den. "Jeg stoler på kaptajnen... Hvis Alex mener at hun kan klare det, kan vi sikkert klare det." Hun lagde armene på hendes knæ, mens hun endnu engang så mod Joaquin og Rose. "Jeg ville aldrig være mistroisk over for Alex." Det var så bare løgn, uuuh de skulle bare vide hvor tit Alex var gået imod Alex, fordi hun mente at Alex tog fejl eller gjorde noget forkert.
Rose nussede blidt Joaquin på ryggen, hvor hun smilte kærligt til ham. Hendes hjerte slog afsted, for hver gang kortet blev nævnt. De kunne ikke komme udenom det, de kunne ligeså godt droppe det. De var så godt som døde... "Jeg skal nok beskytte dig." Lød det lavt fra Rose, hvor hun nærmest lagde Joaquin ned og stod på fire over ham. "Du... Jeg beskytter dig, så du skal ikke beskytte mig... Ok." Hun smilte kærligt til ham. Hun sagde det lidt for at lette stemningen, også lidt fordi hun ikke ville have at han sprang ind i fare, for hendes skyld.

Alex stirrede ned i kortet, hvor hun selv kunne mærke nervøsiteten boble op i hende. Hun ønskede ikke helt at tage videre, de andre ville komme til skade. Hun ønskede bestemt ikke at miste nogle. "Jeg tror det er den eneste mulighed, det er bedst hvis vi sejler lige ud, på den måde vil vi kunne komme hurtigst igennem... Men hva mener du, skal vi forsøge at sejle ude i kanten? Det betyder dog også at vi kan risikere at sidde fast et eller andet sted... Så hvad mener du..." Hun smilte kærligt til ham, inden hun trak lidt væk for at stille sig ved roret.
Yuuka var skam stået op, hun havde valgt for en gangs skyld at tage et par meget stramme bukser på, hvor hun havde våben til at sidde på hendes hofter. "Rejs anker!" Lød det højt fra hende, hvor hendes hænder satte sig på roret. Yuuka og Evaline gik langsomt mod ankert for at hejse det, begge ønskede ikke rigtig at komme afsted. Dette skulle uden tvivl ende galt.

De kunne ikke komme uden om. Hvor meget det så end skræmte dem, så var der ikke en anden vej udenom, medmindre de ville støde på land og måske synke. Josh nikkede forstående og så sig ellers over skulderen, de tog søskende forsøgte tydeligvis at berolige hinanden og det var som sådan også beroligende overfor ham. Han smilte og så hen på Kath. ”Jeg har ikke flere spørgsmål at stille dig, men hvis du ønsker at blive er det okay.” Her trak han benene ind til sig og satte sig op af væggen. ”Hvis jeres kaptajn tror vi kan klare den, kan vi sikkert godt… eller, vi kan satse på det.” efter de ord, så han om på Rose og Joaquin, hvor han sendte dem et smil. Joaquin gengældte svagt smilet, før han blev skubbet ned og ligge af Rose, hvorpå hun forsøgte at løfte stemningen en smule.
”Du må være skør, jeg beskytter også dig.. med alt hvad jeg har,” sagde han bestemt og smilte kærligt til hende. ”Men, vil du have noget imod at flytte dig? Det gør lidt ondt at ligge på ryggen.” Han sagde det roligt og klukkede svagt, hvor han løftede sin ryg op.

Xander var ikke sikker på hvordan de skulle sejle stille igennem vandet. ”Jeg tænker ikke det er en god ide at sejle nær kanten da vi kan støde på grund… så ja, sejl lige ud og hav god fart på i sejlene, så skal vi nok komme igennem en latterlig blæksprutte.”
River var i gang med at sætte sejlene, specielt efter han havde fået ordre på at det skulle gå stærkt, så nu kunne de håbe at de havde vinden i ryggen. En smule nervøst, så han rundt og oftest ned i vandet. Slaverne var som altid i gang med at rengøre dækket og engang imellem legede Josh med Ghost, ved at køre moppen hen over hovedet på ham, så han bed efter den.

Kath så bare mod dem. Rose og Joaquin var og blev underlige, mens Josh forsøgte at være rar. Hvis hun ønskede at blive der, blev hun der, han havde intet at skulle have sagt. Hun adskilte sine læber kort, men klappede i, i stedet. Det at Josh valgte at stole på Alex virkede en smule underligt, men hvis han mente at det kunne lade sig gøre. Kunne det sikkert godt lade sig gøre. Hun smilte kort for sig selv, inden hun rejste sig op. "Hvis det er alt, vil jeg smutte." Hun valgte sjovt nok at gå ud igen.
Rose derimod overfalde som sagt Joaquin. Hun rystede på hovedet. "Nope, jeg beskytter dig, der er ingen grund til at du forsøger at beskytte mig, jeg kan klare mig selv." Hun smilte kort... Et smil der hurtigt forsvandt, da han sagde at det gjorde ondt at ligge på ryggen. Her satte hun sig hurtigt op igen, hvor hun undskyldte mange gange til Joaquin. Det var ikke meningen at hun ville skade ham, eller gøre noget der gjorde ondt på ham.
Dog gik der kun to sekunder før Kath var kommet ned igen, hun havde et tæppe til hver af dem. "Her... Sov godt." Hun smed dem mod dem, inden hun gik væk igen. Hun ønskede ikke at fremstå som svag, eller kærlig, men hun bekymrede sig lidt for Joaquin... Og den bedste måde at vise at hun bekymrede sig om ham på, var at give dem alle lidt bekymring.

Alex lyttede til Xanders ord, han havde samme tanke som hende. Hun ville hellere ikke føle sig sikker på at sejle langs kanten, hvis de stødte på grund kunne en risikere at falde over bord, enden det eller så ville der sikkert ske den lille ting at de sad fast mod grunden. "Sæt sejl!" Lød det fra hende, mens hun strammede sit greb om roret. "Jeg forventer at du sikre dig sejlene og selvfølgelig at du holde øje med at maden er spændt fast, så vi ikke mister noget.... JACOB! Hold godt udkig!" Lød det fra hende, hvor hun derefter så mod de andre. "Jeg en smule nervøs...." Hviskede hun lavt til Xander.
Rose gik roligt rundt og mobbede dækket, hvor hun enkelte gange smilte over Josh. Det at Ghost bare sprang rundt og nærmest dansede med moppen var kind of kært. Hun kunne derfor ikke andet end at smile. Solen bagte for en gangs skyld på dem, hvilket gjorde det lidt underligt at arbejde. Hun følte sig en smule øre i hovedet, enden var det på grund af varmen eller så manglede hun væske. En af tingene. Hun tog sig enkelte gange til panden, for at køle sig selv lidt af. Et kort suk slap hendes læber, inden hun så rundt igen.
Evaline så tit op på Jacob, hvor hun derefter så mod Joaquin og Josh. Kath gik forsigtigt mod Joaquin. "Hey." Lød det lavt fra hende, mens hun stod ved hans side.
Yuuka var gået hen til River, hvor hun så ned i vandet med ham. "Det skal nok gå... Hey... Jeg er her, ingen kan komme til dig, så længe jeg beskytter dig." Hun slog kort til sin klinge i bæltespændet, inden hun kyssede hans kind. "Puh... Du lugter lidt." Lød det drillende fra hende. Hun forsøgte lidt at løfte stemningen, og få ham til at tænke på noget andet. "Så... Her er varmt i dag... Måske lidt for varmt til at have bukser på." Det mente hun skam, meningen var ikke at være pervers. Hun svede skam i dem, men det var nemmere at bevæge sig rundt i hvis den gigantiske sprutte ville angribe dem, så ville hun kunne beskytte ham, samt de andre.

Hvis det var alt, ville hun smutte og det var nok til at Joaquin drejede hovedet kort og så hen imod hende. Men før han nåede at se hende, var hun smuttet væk og han kiggede nu op på Rose, med et skævt og varmt smil. ”Det kan godt være at du mener det, men jeg vil stadig beskytte dig med alt jeg har Rose og sådan er det bare.”
Da hun fjernede sig fra ham og undskyldte, satte han sig op og rystede på hovedet, hvor han her smilede ømt til hende og klappede hende på hovedet. ”Du skal ikke undskylde, du mente det jo ikke.” Som altid, sendte han hende et stort smil, lige i tids nok til at Kath kom ned til dem og smed tæpperne over dem. Før de overhovedet kunne nå at sige tak til hende, var hun smuttet ovenpå igen.
Hverken Josh eller Joaquin tøvede med at trække tæppet om sig, samt pakkede Joaquin Rose ind i det, så hun heller ikke sad og frøs mere.

Man kunne godt mærke på skibet at de alle var ret så nervøse, frygtede at der hvert et øjeblik skulle komme noget og slå dem ihjel, hvilket fik hjerterne til at banke. Xander smilte svagt, da Alex rent faktisk hviskede til ham at hun var en smule nervøs. ”Så er vi to, bortset fra at jeg er meget nervøs og bare rolig, alting er spundet fast, vi mister ikke noget på min vagt..”
”Jeg holder øje kaptajn!” råbte Jacob oppe fra udkigsposten og engang imellem så han ned imod Evaline, hvor han her sendte hende et smil, hvis de ellers fik øjenkontakt. Solen bagte ned på hvert et individ og det føltes som en evighed, før de ville se noget til skygger igen.
Josh fortsatte dog med at lege med Ghost og engang imellem så han sig omkring, for at se hvad de andre nu lavede.
Joaquin var godt i gang med at vaske dækket, da Kath pludselig kom hen ved siden af ham og sagde lavt hey til ham. Med et svagt smil, drejede han hovedet om imod hende og fortsatte med at køre moppen hen over dækket. ”hey.. tak for tæppet for resten, det hjalp på varmen.” sagde han og så en enkelt gang op på hende.
En smule overrasket over at Yuuka pludselig stod ved siden af River, pustede han ud og smilte til hende, i det hun sagde at hun nok skulle passe på ham. ”Ditto, ingen blæksprutte får lov til at angribe dig.. og hey, jeg lugter ikke.. jeg har lige været i bad,” svarede han hende og klukkede. ”Så… du ser ellers godt ud i bukser, de sidder godt og stramt på dine ben.” Han blinkede til hende og så ellers ud imod havet igen. ”Lige meget hvad, så har jeg din ryg Yuuka.” Dette sagde han imens han stadig så ud imod havet.

Rose rystede blidt på hovedet. Det varmede hende, at Joaquin ønskede at beskytte hende, men det frygtede hende skam også lidt. Hvad nu hvis et eller andet slemt ville ske, hun ønskede ikke at Joaquin kom til skade, på grund af hende. Så hellere være den der kunne beskytte ham også komme tilskade for hans skyld. Hun smilte forsigtigt til ham. "Lad os blive enige om at passe på hinanden... Du ved, være forsigtige også ikke bringe os selv i fare." Hun lod sin ene hånd nusse hans kind. "Deal?" Hun smilte kærligt til ham, inden hun fjernede sig roligt fra ham, hun undskyldte roligt. Lige til han klappede hende blidt på hovedet, hvilket var noget så typisk.
Han gjorde altid det, det var næsten som om hun var hans hvalp på nogle punkter, som var det et lille klap på hovedet for at køle hende af, eller gøre hende glad. Hun fugtede kort sine læber, inden hun smilte kærligt til ham. "Jeg føler nu stadigvæk at... ja... en undskyldning er på sin plads." Hun lagde sin hånd på hans hoved, hvor hun uglede hans fedtet hår.
Da tæpperne blev smidt over dem, så Rose en smule forvirret rundt. Havde Kath virkelig lige bragt dem tæpper. Det bløde stof fik hende sjovt nok til at varme lidt op. Dog inden hun overhovedet kunne nå at overveje at svinge det omkring sig selv, var Joaquin allerede i færd med at svinge det omkring hende. Hun klukkede lidt, inden hun svang armene omkring Joaquin. "Tak..." Hun krammede ham ind til sig, lige i det øjeblik det gik op for hende at Josh også var der. Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun sprede sine arme ud til Josh. "Kom..." De lå normalt meget tæt ind til hinanden for at holde varmen, ud over det så var det underligt at hende og Josh knap nok snakkede sammen længere. Hvis han kom hen til hende, ville hun svinge tæppet omkring ham, hvor hun ville læne sig op af Joaquin, mens hun krammede Josh. "Det bliver vidst en varm aften." Det var mest ment i sjov, nu hvor de havde tæpper til aften.

Alex smilte skævt til Xander, hvor hun blidt skubbede til ham med sin hofte. "Godt... Det skal nok gå alt sammen." Hun så op mod skyerne, hvor hun lagde en hånd på sin pande, for at skygge for solen. Dette skræmte hende underligt nok, hun følte sig så nervøs at hun nærmest kunne føle sig selv fryse fast til roret. Hvad nu hvis de kom mod dette monster, ville de miste nogle? Hun bed sig kort i underlæber. "Ikke på min vagt." Hviskede hun til sig selv, i håb om at berolige sine nerver.
Evaline løb rundt på dækket, fast gjorde ting, dobbelt tjekkede og sikrede sig selvfølgelig at der ikke ville ske noget med kanoner. Hvem vidste om der var krudt slam indeni dem, så kunne det ende galt. Hun så dog enkelte gange op på Jacob, hvor en kort øjenkontakt blev skabt imellem dem. Roligt vinkede hun med den ene hånd, før hun gik videre. Hun havde taget den ene jakke af, som nu var bundet fast om hendes hofter, mens sveden løb ned af hendes pande. Solen bagte ivrigt på dem, som var de alle muffiner der var blevet proppet ind i ovnen.
Kath stod ved Joaquin, nikkede kort til hans ord. "Intet problem." Lød det lavt fra hende, hvor hun sendte ham et kærligt smil. "Jeg gjorde det enlig mest fordi, jeg ønsker din tilgivelse... Jeg ved at jeg gjorde noget ret så forfærdeligt mod din søster.... Jeg fortryder at have gjort det foran dig... Hvorfor siger jeg dette, tænker du nok." Hun kørte en hånd igennem sit røde hår, inden hun så væk igen. "Jeg tror squ jeg er faldet for dig... Hvilket er meget unormalt for mig, det sikkert bare fordi du er god i sengen eller fordi jeg ikke snakker med mange andre... Men det er pludselig meget ensomt at sove alene, og jeg savner faktisk lidt at have dig ved min side..." Hun så op på ham igen, hvor hun skubbede til hans bryst. "Ikke at jeg ønsker noget fra dig, jeg føler bare for at sige det nu, så det er sagt, mens de andre har travlt og ikke kan høre mine latterlige ord." Hun sukkede blidt, inden hun så sig omkring.
Yuuka smilte kærligt til River, hvor hun lod sin ene hånd køre op af hans arm. "Godt så... Hey hvis vi er heldige, er den bare en skrøne." Hun kyssede kort hans pande, inden hun lagde sin pande imod hans. "Du lugter måske ikke så slemt, plus jeg kan nu godt lide din mandlige duft." Hun smilte drillende til ham, inden hun lod sig læne mod rællingen, hvor hun så ud over vandet.
Da han kommenterede på hendes bukser, så hun kort ned af sig selv, hvor hun drillende klukkede med tungen. "Sidder det bedre på mig end kjolerne?" Hun lagde sit hoved lidt på skrå, mens hun så en smule drillende på ham. "Ellers er jeg klar på at gå i bukser frem over... Jeg ønsker trods alt kun at behage dine mørke øjne." Hun blinkede kort drillende til ham, til de begge nu stod og betragte vandets overflade. Hans varme ord fik hende til at smile kærligt til ham, inden hun så sig omkring. "Det ved jeg... Det har du altid haft, selv da vi var helt små." Hun kyssede kort hans kind, inden hun valgte at gå væk igen.
Rose vaskede sjovt nok også gulvet, men måtte bukke under for varmen, hvilket fik hende tvunget ned på sine knæ. Hun satte sig på det fugtige gulv, mens hun enkelte gange tørrede sveden væk fra sin pande. Hun kunne mærke hvordan hun allerede på starten af dagen var ret dehydret.
Alex så kort mod dem alle, inden hun sparkede til Xander. "Hey... Kan du ikke tage noget vand rundt til de andre, så alle får lidt og drikke i denne varme..." Hun så kort mod Rose, hvor hun lænede sig frem mod roret. "Bare fyld en spand og tage en suppeøser så de alle kan få noget på den måde... Jeg tænker vi springer maden over i dag, vi kan spise i aften, på den måde kan vi komme hurtigere afsted, og væk fra dette skumle sted." Hun knurrede kort af sig selv, inden hun trak sig lidt væk, dog stadigvæk med begge hænder på roret.

Joaquin smilte varmt til sin søster. ”Det er en deal.” Han skulle nok gøre sit bedste for at være forsigtigt og det samme skulle hun, ellers skulle han da nok som lovet passe på hende. I det hun kørte en hånd igennem hans fedtede hår, klukkede han kærligt og lukkede øjnene i. Han kunne virkelig godt bruge et bad! Men det kunne de vidst alle tre.
Josh smilte varmt til dem og da hun gjorde tegn på at han kunne kravle hen til dem, smilte han og gjorde det, så de alle tre nu endte med at lægge op af hinanden for at finde varmen. Takket være Kath havde de det nu en smule varmere end hvad de havde følt i flere dage.

Xander lå ikke mere i at hun hviskede til sig selv. Ligesom de andre var hun nervøs og som han selv måtte indrømme, kunne han mærke hænderne ryste da det ikke var til at vide om de ville miste nogen snart. De blå øjne så rundt, han håbede inderligt på at de ikke ville ende med at miste nogen og i det hele taget at kraken ikke viste sig. Ud af sin øjenkrog fik han øje på Kath der stod og snakkede med Joaquin. Mon hun forsøgte at komme over på hans gode side igen?
Joaquin havde dog alt andet på hjerte og hjerne lige nu. Her stod hun, den stolte pirat og sagde til ham at hun var faldet for ham og fortrød alt hvad hun havde gjort imod Rose. Alt hvad hun ønskede var hans tilgivelse. Hans blå øjne så overrasket på hende, før han drejede hovedet og så ud imod havet til, hun skubbede til hans bryst. Blidt pustede han ud, før han så hen op hende igen og smilte varmt. ”Jeg… jeg savner også at være ved din side.. og hvad du gjorde var forfærdeligt, men jeg er sikker på at jeg skal tilgive dig med tiden.. specielt fordi du lyder oprigtig når du siger at du fortryder det der er sket..” Han så ud imod havet igen. ”Og jaaa, jeg er sikker på at du blot har forelsket dig pga. jeg er god i sengen..” Han klukkede drillende og så hen på hende med et smil igen. ”Men, jeg har også udviklet følelser for dig din stædige pirat.”
River smilede varmt, imens hans og Yuukas pander var presset sammen og først da hun så ud imod rællingen, vendte han også fronten derimod, hvor han frygtede at det såkaldte monster snart ville dukke op. Hvis Yuuka havde ret og det bare var et rygte, var der ikke noget at frygte og det håbede han virkelig var sandheden i dette tilfælde. ”Både kjole og bukser klæder dig… så lige meget hvad, behager du mine mørke øjne.” Han blinkede til hende og så ud imod havet igen. Til det med at han havde hendes ryg, smilte han til hende over kommentaren og så ellers længere ud imod havet igen. Det var utroligt hvor langt Yuuka og ham var kommet med tiden… hvis deres mindre jeg kunne se dem nu, ville de ikke tro deres egen øjne.
I det Rose pludselig satte sig på gulvet, var Josh og Ghost hurtig henne ved hende, hvor Josh faldt på knæ ved siden af hende. ”Er du uskadt Rose? Hvad sker der?”
Joaquin der også havde bemærket det, gik hen imod hende og så kort op på Xander, der var på vej ned af trappen for at finde noget vand de alle kunne tage af. Til Alex havde Xander svaret med et smil og et nik. Da spanden endelig var fyldt, gik han hen til Rose og rakte hende en suppeøser fyldt med vand.
”Her, jeg tror dette kan hjælpe i en varme som dette,” sagde Xander blidt.

Alle tre fik sjovt nok noget af en lur, de lå alle sammen imod hinanden, på den måde ville de kunne så nemt som ingen ting samle sig varmen og få en ret så god søvn.

Kath klikkede kort med tungen, hun havde sagt sine følelser. Dog følte hun sig en smule forvirret, som om han hadede hende mere end noget andet, men på samme tid virkede han glad for hende. Hun var forvirret, han vidste sikkert ikke helt hvordan han skulle snakke til hende, når han ville sige hende imod. Da han sikkert frygtede at hun ville myrde ham, hvis han sagde nej.
Han mente altså at han ville glemme alt, eller tilgive hende på et tidspunkt, dog først så snart han var kommet sig over det. Men han savnede hende enlig også. Det var rart at vide hun var ikke den eneste der som sådan savnede ham, men han savnede hende. Hun holde et kærligt smil tilbage, så i stedet væk for ikke at smile. "Så det kommer til at tage lang tid, før du tilgiver mig..." Hun sukkede blidt. "Det..." Hun stoppede sine ord, i det han snakkede igen, lod hun ham snakke. Han havde altså også følelser for hende, betød det... Vent, han ville ikke tilgive hende endnu vel, så hvorfor sige noget? Hun sukkede dybt, før hun så ud imod havet. "Tja... Det jeg vel meget glad for, selvom jeg nok bare skal have en kold tyrker, for at blive mindre glad for dig." Hun sukkede blidt, inden hun så op på ham. "Men mange tak for dine følelser." Hun rakte kort tunge af ham.
Yuuka smilte over hans ord, inden hun lænede sig ud over rællingen. "Tja... Men min røv er mere synlig i bukser." Hun så drillende op på ham, før hun lænede sig tilbage igen. "Men kjolerne viser mere mine former." Hun lod en finger køre under hans hage, mens hun roligt trådte tættere på ham. "Men jeg ønsker skam kun også at behage dine smukke mørke øjne." Hun kyssede ham kort. Gud hvor havde de været sammen i lang tid, flere år nu. Selvom det ikke altid var gået op af bakke for dem. Hvis hun skulle være ærlig, fattede hun ikke at de kom sammen nu. Den måde River altid havde snakket ned til hende på, de tøser han havde været sammen med... På den anden side, var hun meget glad for hans personlighed, den måde han snakkede ned til hende på, samt det at han altid var der for hende. Den gang hun var... med fanget... af alle... de... Hun rystede blidt på hovedet, det var bestemt en ting hun ikke ønskede at huske. Hun rystede kort over tankerne, følelsen af deres hænder kom frem igen, deres blikke. Hun svang roligt sine arme omkring River. "Jeg elsker dig... Meget MEGET højt." Yup, de ord var nyttige for hende.
Rose viftede forsigtigt med hånden, hvor hun holde den anden hånd på sin pande. "Jeg har det fint, no worries... Jeg er bare lidt svimmel på grund af varmen, samt sulten... Men det skal nok gå." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun lagde hovedet forsigtigt på skrå. "Hvorfor er du så bekymret, du burde bekymre dig om dig selv... Her er meget varmt, og vi er begge ret så svimle." Hun fugtede kort sine tørre læber, inden Xander pludselig stod foran hende, med en suppeøser.
Forsigtigt tog hun imod den, hvor hun selvfølgelig drak vandet. Kort takkede hun ham, med et kærligt smil, inden hun så den anden vej. De andre ville vel også få lov til at få lidt væske.

Joaquin var egentlig ikke engang sikker på hvad han sad og sagde til hende lige nu. Hvorfor havde han ikke følt sig sådan her før? På samme tid med at han gerne ville tilgive hende med det samme, tage hende ned i kahytten og fortsætte hvor de slap fra flere dage siden.
”Og hvad med dig… jeg takker også for dine følelser og nej.. det tager nok ikke langtid før jeg tilgiver dig.. og hvem ved… måske den kolde tyrker ikke går hen og bliver ligeså lang for dig.” han blinkede drillende til hende og så ellers ud mod havet igen. Han var ikke sikker på hvor de ord kom fra, men det føltes rigtig at sige dem til hende. Hvor kliche det end kunne lyde.
River kunne ikke andet end at smile og tage armene om sin elskede Yuuka, da hun blev ved med at snakke om sin krop, som han måtte indrømme at han elskede mere end noget andet. ”Og jeg kunne ikke være mere tilfreds og stolt over min dejlige, kurvede og stærke Yuuka.” Han kyssede hende og da hun sagde at hun elskede ham meget højt, lagde han en hånd på hendes kind og pressede sin pande imod hendes. ”Og jeg elsker dig,” hviskede han lavt til hende.
Josh var lettet over at se Rose var uskadt. Varmen var ved at tage livet af dem alle sammen og bare faktummet af, at de havde det besynderligt i maven ved tanken om en kraken, gjorde det ikke bedre. Han smilte varmt til hende. ”Jeg er nu mere bekymret for dig.. mon ikke vi kan finde et sted du kan gå i skygge?”
Xander der var kommet med vandet, så rundt og bemærkede at under trappen der førte til roret, kunne man sagtens smutte i skygge. ”Derover, hun kan sidde derover lidt..”
Med et svagt smil, tog Josh imod suppeskeen og drak en smule vand, imens Joaquin var i fuld gang med at hjælpe Rose op, så de kunne få hende hen i skyggen.

Joaquin snakkede sort, seriøst hun var ikke helt sikker på hvordan hun skulle reagere på hans ord. Hvilket fik hende til at himle med øjnene og kort kysse hans kind. "Snak med mig, så snart du får tilgivet mig..." Lød det lavt fra hende, inden hun gik væk fra ham igen. Hvis han ønskede at tilgive hende en dag, kunne han vel komme og sige det til hende, i stedet for at hun stod og ventede i flere dage, hvor hun inderligt håbede på tilgivelse, på denne måde vidste hun det, så snart han sagde det.
Yuuka smilte kærligt til River, i det han lagde sine arme omkring hende. "Du er fantastisk..." Lød det lavt fra hende, mens hun kyssede ham kærligt. Han var så kærlig og varm, når de to var sammen, men ellers var han enlig lidt af et røvhul mod de andre, men ellers var han kærlig og varm imod hende. Hun nussede roligt hans bryst. Hun elskede ham virkelig, mere end noget andet. Hvis der så meget som skete ham noget, vidste hun ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre med sig selv. Da han sagde at han også elskede hende, smilte hun bare varmt, mens hun lukkede øjnene roligt i. "Er du klar til kamp, eller bare til at lade nerverne falde til ro." Hun kyssede ham igen, hvor hun nussede hans kind. "Du fantastisk." Lød det lavt fra hende, endnu engang. Hun kyssede ham dybt, hvor hun trak ham væk fra gelænderet. Han skulle ikke stå og være urolig, især fordi det også gjorde hende urolig.
Rose smilte forsigtigt af hans ord. Han var meget kærlig, samt rolig omkring hende. Hun smilte varmt til ham, inden hun lagde hovedet forsigtigt på skrå. "SKygge, der er ikke rigtigt nogen skygge her." Hun smilte varmt til ham, mens hun så sig omkring. Der var måske en lille skygge her og der, men det var på grund af pælen. Det at Xander dog kom med et sted for at få noget skygge, fik hende for første gang i flere dage, til at smile stort, samt kærligt til ham. En af de mange varme smil, der nærmest kunne smelte selv Kaths kolde hjerte. "Tak." Lød det varmt fra hende. Hun tog imod Joaquins hjælp, hvor hun fik sat sig i skyggen, det var enlig ikke køligere der, men alligevel rare end at sidde i solen.

Snak med hende når han havde tilgivet hende. De ord fik Joaquin til at se efter Kath, imens hun så langsomt forsvandt med sine altid så galante bevægelser.  Han sukkede og så ud mod havet igen. Det ville snart være forsendt. Inden længe ville Krakken komme og gøre en ende på dette eventyr. De blå øjne så rundt, på de forskellige mennesker der uden tvivl ikke fortjente døden. Han så en sidste gang ud imod havet, før han som sagt forsvandt hen til Rose, der blev hjulpet over i skyggen, efter hun havde fået noget at drikke.
Dog havde Xander lagt mærke til noget der varmede alt oppe i ham. Hendes smil. Hun smilte varmt og kærligt til ham igen. For ikke at sige hun sagde tak! Hun snakkede til ham igen og smillet, endelig havde han fået det dejlige smil at se igen! Så det var med et drømmende udtryk, at han så efter hende, imens Joaquin førte hende over i skyggen.
River og Yuuka var som altid i deres egen verden. Og det lykkedes skam Yuuka at berolige River med hendes varme læber og dybe kys, samt ordene om at hun fandt ham fantastisk. Som altid blev det dybe kys gengældt og han trak kun kort væk, for at hviske til hende at han også fandt hende fantastisk.

Hele tre dage var gået og de havde stadig intet set til Krakken. Joaquin var selv begyndt at tænke det hele var en myte og de sikkert nok skulle komme igennem det. Men, hvis monstrene var en myte, så var skatten jo garanteret også, hvilket ville sige piraterne ville have spildt deres tid. Lige meget hvad, så var han faldet en smule mere til ro og sad nu under trappen, i skyggen og nød at de ikke havde pligter.
Xander var også begyndt at tvivle på denne Krakken. Nok var sirenerne ægte, men var Krakken?
Lyden af Ghost der tumlede hen af dækket, fik ham ud af sine tanker og betragtede nu svagt den hvide klump. Lidt efter kom Josh løbende efter ham, hvorpå han svang en pind om den legesyge hund, der mere end alt andet i verden ville have pinden. Xander smilte blidt og skulle lige til at tage ved roret, da Ghost stoppede med at gå efter pinden, for at stå helt stille og lytte. En smule forvirret, stoppede Josh sine bevægelser og skulle til at spørge ind til Ghost, da noget stort ramte skibet og fik ham til at vælte omkuld. Blot få sekunder efter kom den store blæksprutte arm op af vandet, skabte et regn over skibet og Josh mærkede alt i ham sitre af frygt. Ghost begyndte ivrigt at gø uden at flytte sig, selvom det var tydeligt at den store blæsprutte arm var klar til at hamre ned i skibet. Det var med et bankende hjerte og hurtigt instinkt, at Josh sprang ind, samlede Ghost op og rullede væk, blot få sekunder før armen ramlede ned på dækket. Heldigvis gik brædderne kun lidt i stykker og braste ikke skibet over på midten.
”Fuck!” råbte Xander højt og forsøgte her at få skibet sejlet væk. Det hjalp dog ikke. Det store monstrum havde et godt greb om dem.
Kraken: https://www.hextcg.com/wp-content/uploads/2016/11/Old-Kraken-Art.jpg

Yuuka smilte til hans lave lille stemme, inden hun kyssede ham igen. "Jeg beskytter dig fra kraken, så du har bare at løbe væk når vi ser den." Hun smilte drillende til ham, inden hun pressede hendes pande imod hans. "Ellers smadre jeg dig." Lød det drillende fra hende, inden hun trak lidt væk. Han måtte ikke komme til skade, alle andre end River.

Alex følte sig en smule stolt, de havde seriøst ikke stødt på denne fisk. Det betød bare at ingen var i fare og at de udentvivl ville komme igennem dette uden så meget som at svede, selv hvis skatten var en myte, var det underholdene at udforske verden. Sådan havde hun altid haft det - Det gjorde aldrig noget for hende, hvis hun bare kunne få lov til at rejse rundt. Hun smilte drillende for sig selv, inden hun lod roret stå alene. Hun så imod de andre, med et lille smil på læben. Her lod hun i stedet Xander tage roret.
Det at Ghost og Josh legede, virkede enlig meget fredfyldt. Hun kunne ikke lade vær med at smile, selv Rose sad og smilte. Hun stod bag Joaquin, hvor hun puffede til hans ryg med sine knæ. Hun lo kærligt, mens varmen stadigvæk svang over dem. Det var som om det gode vejr bragt en dejlig stemme over dem, Dog var Rose bestemt ikke særlig livlig. Hun smilte bare og holde sig meget i ro, når hun fik lov lå hun også på dækket og sagde at hun bare nød solen, for ikke at sige at hun tit forsøgte at være alene. Hun skjulte det, men hun følte at hele hendes krop brændte, som om hendes indre organer var gået i brænd - Det var som om hun konstant snurrede rundt. Dog ønskede hun ikke at få opmærksomheden, især ikke når de var et sted så skræmmende som dette.
Yuuka og River var sjovt nok nede i deres kahyt, hvor Yuuka stod og diskuterede med River, endnu engang skændtes de om et eller andet. Altid noget nyt, det var ikke engang sikkert at de selv vidste hvad de diskuterede længere.
Kath skrev intet andet end en underlig dagbog, det gjorde hun tit, mest fordi det fik hende til at tænke på noget andet.
Dog i det øjeblik noget slog imod skibet, væltede Yuuka ind i River, så hun havde skubbet ham ned at ligge, hvor hun så ned på ham. "Seriøst... Vi sikkert stødt på land." Lød det irriteret fra hende, inden hun fjernede sig fra River igen. Efterfulgt af endnu et slag mod skibet, der fik Yuuka til at falde bag over. "Hvad sker det!" Lød det højt fra hende, inden hun rejste sig op igen. Hun var iført en grå kjole, samt et sort korset. Hun sprang ud af døren, mens hun så tilbage på River - Kath var også på vej ud igen, med pistolen fremme.
Rose var væltet tilbage, så hun lå på dækket. Da den store blæksprutte arm ramte skibet. Hun så på den med store øjne, inden hun så sig omkring. "J-Joaquin!?" Som altid ville hun sikre sig at hendes bror var ok, han måtte aldrig være kommet noget til. ALDRIG! Hun rejste sig hurtigt op, hvor hun løb imod stedet hvor Joaquin havde siddet.
Alex var næsten faldet over bord, da de slog imod den, så hun hang over rællingen. Dog kun lige i noget tid, før hun svang sig selv op på hænderne og snurrede rundt i luften, så hun landede på skibet igen. "Shit!" Lød det højt fra hende. "Drop roret! Vi kommer ingen vegne." Hun trak sin sabel, hvor hun er håbede ivrigt på at hun ville kunne få hugget armen af den. "Jacob! Kom ned derfra, det er ikke sikkert deroppe!" Hun så op imod masten, mens hun ivrigt forsøgte at skære sig fri fra den.
Langsomt blev den dog mere synlig, som om hele kroppen kom op. Vandet suste over skibet, mens det nærmest gyngede heftigt "Yuuka, River! Bemand kanonerne!!" River var den med det bedste sigte, så han ville kunne sigte bedst med kanonen, hvor Yuuka derimod var rigtig hurtig til at smide kuglerne ned i kanonen.

Joaquin klukkede hver gang Rose skubbede blidt til ham og enkle gange, kiggede han om på hende, hvæste drillende og puffede derefter til hende. Der virkede så fredfyldt. Det var rart. Selv lyden af kæresteparret der endnu engang skændtes var beroligende. Så helvede slog løs, ændrede alt sig og ingen af dem var forberedt på dette angreb.
Yuuka landede ovenpå River, der en smule utilfreds vrissede og skulle til at skubbe hende væk, til hun selv fjernede sig fra ham og noget nyt ramlede ind på skibets flanke. Ordene han selv ville have råbt, tog hun ud af munden på ham og imens skibet svingte rundt, forsøgte han at komme op på dækket.
Det hans øjne så i det han kom op på dækket, havde han håbet ikke ville ske og han var derfor ikke forberedt på i det endnu en arm slog ned på dækket, lige foran ham, Yuuka og Kath. Forskrækket hoppede han væk, hvorpå han hørte Alexs ordre om at de skulle bemande kanonerne. Stivnet en smule af skræk over synet af monsteret, måtte han få sig selv til at tage sig sammen og få de tunge fødder ned under dækket. Hvis Yuuka fulgte med ham, ville han sørge for der ikke skete hende noget, alt imens hun smed kuglerne i.
Mere havde Alex ikke skulle råbe til Jacob, før han kom springende ned fra masten, med et hjælp fra et reb selvfølgelig. Her kiggede han kort rundt efter Evaline for at se om hun var uskadt, samt for at se hvad han kunne gøre for at hjælpe. Det var her han opdagede Josh, der lukkede Ghost inde på Alex’s kahyt.
”Josh! Nede i min kahyt, tag en af sværdene og begynd med at hjælpe Alex!” råbte han efter ham.
Josh nikkede og tøvede ikke med at gå ned i kahytten for at finde et svær, hvor han løb op på dækket og begyndte ligesom Alex, at skære i armen på det store monstrum. Dets smerten skrig over at to af dets arme var i smerte, fik den til at lange ud efter Josh, der ramlede over i Alex med et ordentlig bump.
Joaquin var stadig uskadt, så da Rose råbte efter ham og kom løbende hen imod ham, tog han armene om hende i et kram og tog ellers fat i et tilfældigt reb. Hvis uhyret skubbede dem udover, havde han i det mindste fat i et reb!

Rose smilte bare drillende til ham, da han hvæste af hende. Drillende puffede hun til ham med sin fod, hvor hun kærligt klukkede af det. De var søskende, et klart tegn på at Rose var den yngste, den måde hun drillede Joaquin på, var bare så tydelig. Altså lige til helvede skete og Rose væltede om, hvor hendes latter blev kvalt. Hun vidste hun var svimmel, men så svimmel var hun vel hellere ikke, var hun? Hun så bekymret rundt.
Yuuka knurrede kort af River, da han vrissede af hende. Det var da ikke hendes skyld, at hun væltede ind i ham. Hvorfor skulle han altid være så sur, hun kunne seriøst slå ham! Da de begge forsøgte at komme op på dækket, kunne Yuuka godt mærke sig selv glide enkelte gange. Det var svære end man lige skulle regne med. Hun knurrede af sine lidt kluntede bevægelser mod åbningen.
Yuuka og Kath stivnede ved synet af den anden arm der svang om skibet. Hun kunne kun høre sit hjerte hamre, mens lyden omkring hende nærmest blev mindsket! Hvad skulle de gøre, hvad gjorde de, ville de alle dø?! Hun burde gøre et eller andet. De var døds dømte, hvorfor overhovedet prøve på at overleve?! Hun så kort mod River, da han begyndte at smutte mod Kanonerne. Hurtigt fulgte hun med ham, han skulle ikke være alene. Hun løb rundt efter ham, hvor hun her gjorde kanon klar, mens River sigtede, ville hun gøre den anden kanon klar, på den måde ville han konstant kunne skifte fra sted til sted.
Alex så kort rundt, hvor endnu en arm svang omkring skibet. Her løftede den kort skibet op i luften, for at smide det ned i vandet igen, så de alle kort lettede fra skibet og nu slog sig hårdt mod dækket igen. Rose slog kort sit hoved ned i dækket, så hun flækkede sin læber og fik en rift i panden. Hun så en smule rundt, alting kørte seriøst rundt for hende lige nu? Det var som om alting kørte i slowmotion.
Evaline var ikke til at se nogle steder. Alex ignorede det høje skrig, lige til Josh nu blev hamrede imod hende. Hun mistede kort luften, hvor hun skubbede ham en smule væk. "Se dig dog for." Lød det irriteret fra hende, inden hun så sig omkring. "River! Kom i gang!" Lød det højt fra hende, i håb om at kanonerne ikke var gået i stykker af slaget mod vandet.
Rose kom hen til Joaquin, hvor hun svang sine arme omkring ham. Han var ok... Hvilket var godt, hun var så urolig lige nu. Hun ønskede ikke at være urolig. Hun knugede sig en smule imod ham, inden hun så sig omkring. Hvad skulle hun gøre lige nu?
Efter kun kort tid, kom Evaline svingende imod sprutten, hvor hun slap rebet som svang hende over skibet, så hun nu fløj imod dens øje, hvor hun her hamrede sværdet ind i dets øje. Dette fik blod til at springe ud i hovedet på hende, inden den svang armen imod hende, hurtigt fik hun sig sprunget væk. Hun efterlod dog sværdet i dens øje, her sprang hun ned på en af armene og løb langs det, for kun at glide en smule. Hun hev en dolk frem, som blev hamret ned i dens arm. Dette gjorde at hun nu hang fra en af fange armene, mens den svang hende rundt. Hun skar tænder, mens hun så ned på de andre. Hun var usindigt højt oppe, så højt at hun kunne føle nervøsiteten sprede sig hos hende.

Det var med rystende hænder, at River gjorde kanonernes sigte klart. De kunne ende med at dø. Dø til en gigantisk blæksprutte! Sikke en måde at stille træskoene på!
”Hold dig for ørerene skat, det kommer til at larme hernede!” råbte han til hende, eftersom der var en voldsom larm udenfor. Han tændte en tændstikke, satte ilden til tændingssnurren og gik nu ellers lidt væk fra kanonen, der var rettet imod blækspruttens minde. Kanonen blev affyret, rystede skibet og man kunne nu høre hvordan Krakken skreg af smerte, over at få en kanonkugle fyret igennem sig. Dog forhindrede det den ikke i, at smadre skibet. Tvært imod gjorde det den blot endnu vredere.
”Vi skal have en ny kanon kugle klar!” River så hen på Yuuka med stadig skræmte øjne.
Da alle blev lettet fra skibet, blev River løftede op i loftet og ramte det hård med sit hoved, for derefter at lande på dækket, med et højt SMAK. Så godt han kunne, forsøgte han dog at komme op at stå igen, ved at gribe fat i en af kanonerne og hive sig selv op. ”Yuuka? Er du uskadt?” Han så en smule slørret rundt.
I det Josh ramlede ind i Alex, for derefter at blive skubbet væk, vrissede han irriteret af hende, for derefter at forsøge at komme op at stå. Bekymret gav han sig til at se rundt efter Evaline, stadig med sværdet i sin ene hånd.
Joaquin bemærkede med det samme flængen i Roes pande. Dog var der da ikke noget at gøre ved det nu. Han holdte hende bare tæt ind til sig og sprang hurtigt til siden, i det en arm ville have faldet ned over dem.
Jacob var i fuld gang med at kaste et sværd op til Xander, der greb det og med det samme løb ned ved siden af Alex. ”Nogen ideer kaptajn?!” spurgte han, imens Jacob løb hen til rællingen og så efter Evaline, der langsomt var ved at blive ført op i luften. ”Hang in there Eve!”
Mere havde han dog ikke nået at sige, før Josh kom svingende i et af rebene, op på den samme fangearm som hun var på. ”Kan du bruge et lift?” Han forsøgte at række ud efter hende, imens han stadig holdt fast i rebet, der blev kortere og kortere jo højere armen førte dem op. ”skynd dig!”
Jacob så uroligt op imod dem. ”Hold ud i to!” Han var i gang med at tage et nyt reb, da de alle endnu engang blev kastet op i luften, for derefter at hamre ned på dækket. ”AAAH!” Løds Jacobs smerte skrig, da han landede meget forkert på sin arm.
”Jacob!” råbte Xander en smule uroligt.. Selv havde han slået hovedet ned i dækkets hårde treoverflade. ”Kaptajn, Rose!” Han råbte forvirret op… skulle de alle dø nu? Før han kunne nå at råbe mere, blev han løftet op i en af fangearmene. Langsomt kunne han mærke hvordan organerne blev kvast.

Yuuka holdte sig hurtigt for ørene, i det braget lød, for ikke at snakke om at det brøl der lød lige efter kanonen var blevet affyret. Det fik hele skibet til at ryste en smule, på trods af, at den holde dem i sine fangearme. Hun så kort en smule lykkeligt imod den, mest fordi kuglen gik igennem den. Dette betød vel at den var død, dog ikke. Den blev kun vredere, samlede dem nærmest op i luften, hvilket fik Yuuka til at ryste ved benene og da den slog dem imod vandet, løftede hun sig kort fra skibets overflade, lige til de ramte vandet, hvilket fik både Yuuka og River til at slå imod bunden. Hun var dog knap så uheldig, hun slog sig ikke voldsomt. Hendes hænder tog faldet, hvilket skabte nogle få hudafskrabninger for hende. Hurtigt kom hun op og stå igen, hvor hun fik fyldt en kugle på kanonen igen. "Jeg har det fint.." Lød det fra hende. Selvfølgelig var hun bekymret for River, men ligenu kunne hun ikke bruge sin tid på at holde øje med ham. Hvis hun først gav ham opmærksomheden, kunne det ske at nogle af dem ville dø i mellem tiden. Hun knurrede kort af det hele, inden hun så mod River, lagde en hånd på hans bryst. "Kan du overhovedet sigte længere? Du ser omtåget ud?" Lød det en smule bekymret, samt højt fra hende.
Alex havde bestemt travlt, det kunne godt ske at hun virkede irriteret. Det havde dog mest noget at gøre med at Josh faldt ind i hende, hvilket gjorde ondt, samt det faktum af at hun kunne have stukket ham ned ved et uheld.
Rose var i Joaquins favn. Hun kunne mærke hele sin krop ryste, samt følelsen af at hendes mave lå i hendes hals. Hun skulle kaste op, virkelig meget. Hun holde det dog i sig! Hun knugede sig ind til ham, i det han sprang væk. Forsigtigt så hun rundt, mens alle kæmpede. "J-Joaquin! Du burde hjælpe dem, det burde jeg også." Hun skubbede sig lidt væk, hvor hun forsigtigt rejste sig op, kun for at skøjte lidt rundt. Hun havde det seriøst skidt lige nu, alting snurrede rundt for hende.
Da Xander kom ned til Alex, knurrede hun lidt, inden hun så sig omkring. "Sværd er så godt som ubrugelige imod den, jeg tror det er bedst at gå efter kanonerne, de virker til at have størst effekt på den." Knurrede hun lavt, i det Evaline kom svingende som en anden idiot!
Evaline klingede sig skam til kniven, der var det eneste der holdte hende oppe fra vandet, eller fra at falde ned på skibet, som sikkert ville brække alle ben i hendes krop. Det at Jacob råbte til hende, fik hende til at smile skævt. "If you say so!" Lød det fra hende, mens hun så rundt, for muligheder til at komme ned igen. Hvis hun sprang efter vandet, ville hun måske ikke komme forfærdeligt til skade, på den anden side ville hun være et nemmere offer. Hendes øjne spærrede op, i det Josh kom svingende mod hende og nun var hos hende. Hun kunne dog ikke helt få sig selv til at slippe dolken, hvad nu hvis alt gik galt, så ville hun bare falde.
Hun måtte dog tage sig en smule sammen, med rystende hænder rakte hun ud efter Joshs hånd, da skibet blev løftet op og slået mod vandet igen, hvilket fik Jacobs skrig til at klinge i hendes øre. Hurtigt så hun imod ham, hvilket fik hendes koncentration til at fejle, dette fik hende i stedet til at snitte Joshs fingerspidser, inden dolken trak sig selv ud af fangearmen og Evaline nu faldt flere meter over skibet.
Alex slog sig kort mod dækket, hvor hun hurtigt skøjtede mod Jacob, inden hun fik hevet ham op. "J-Jacob... Er du... din arm." Hun kiggede kort på den, den var enden røget af led eller så var den brækket, det var svært at se i hans tøj. Hun nåede dog kun lige at se på hans arm, før hun kunne se fange armen svinge imod dem, hvilket fik hende til at skubbe Jacob væk, så han ikke ville blive slået af den. Alex fløj over rællingen, hvor hun faldt i vandet.
Lige inden dette, røg en fange arm ind i skibet. Dette fik brædderne til at flyve om ørene på River og Yuuka, samt kanonen til at løsne sig, hvilket selvfølgelig ramlede direkte ind i Yuuka, så hun her slog sig imod muren, med kanonen. Et højt knæk kunne høres i hendes øre, inden hun hostede blod op, efterfuldt af bræk. Hun kunne mærke sig selv blive mast af kanonen, mens hun forsøgte at få den væk, var fange armen dog svunget omkring River, der her blev hevet ud af skibet og op ved siden af Xander.
Rose stod ved rællingen, hvor hun knugede sig til den, hun forstod stadigvæk ikke helt hvad hun kunne gøre, eller hvad der skulle gøres. Alting virkede så fjernt fra hende, for ikke at snakke om hvor svimmel hun enlig var.

River var ikke sikker på om han kunne sigte længere, men han havde ikke andet valg, da de var nød til at gøre deres bedste for at få krakken ned med nakken. Dog lettede det ham at høre Yuuka stadig havde det fint. Følelsen af hendes hånd på hans bryst, fik ham kort til at se ned på hende med at ømt smil. ”Jeg skal nok klare den, bare vendt og se… vi kommer levende ud af det her!” sagde han højt og gav sig nu til at sigte imod monsteret igen.
Joaquin blev ret overrasket over, at Rose pludselig skubbede ham væk og sagde, at de burde hjælpe, men lige nu anede han ikke hvad de skulle hjælpe med. Sværdene havde tydeligvis ingen effekt, så det nyttede ikke at hente nogen af dem. En smule tåget så han rundt, kun for at se en arm kom svingende endnu engang og han gjorde sit bedste for at undgå den, men måtte lade sig blive skubbet til siden, nærmest mast under den massive arm.
Stadig med hånden fat i rebet, strakte Josh sig så meget han kunne og lige som han troede, at han rent faktisk kunne få Evaline ud af faren, snittede hendes finger kun hans spidser og han kunne nu blot se med et tungt hjerte, hvordan hun langsomt faldt imod skibets dæk. ”EVALINE!” Hans stemme blev kvalt af vinden og krakkens massive skrig. Så hurtigt han kunne, svang han sig væk fra krakkens arm, tilbage til pælen og tog ellers et ordentligt skub ud, for at gribe Evaline inden hun ramte dækket. Han rakte og rakte ud efter hende, så da det gik op for ham, at han havde fået grebet fat i hendes arm, åndede han lettet ud og så ned på hende. ”Eva…!” Mere nåede han dog ikke at nyde lettelsen, før krakkens kom svingende med endnu en arm og skubbede til dem, så Joshs hånd gled og de nu som sten faldt imod vandet.
Jacob der omtåget havde forsøgt at komme op at stå, efter Alex havde skubbet ham væk, fik øje på Evaline der var ved at ramme vandet og han satte derfor i løb hen imod rællingen, hvor han her strakte sig for at gribe hende og Josh faldt i vandet, besvimet efter krakkens slag.
River havde ikke mere end lige sat ild til tændingssnoren, i det en kæmpe arme braste ind, smadrede alt på sin vej. Lyden af træ der knustes overdøvede lyden af kanonerne der ramlede sammen, en efter en, ind i Yuukas skrøbelige menneskekrop.
”YUUUKA!” råbte River højt og forsøgte her, at løbe hen til hende, da armen fik fat om ham og trak ham væk fra hende. Han skreg af rædsel og forsøgte her at gribe fat i noget, men forgæves. Krakken svang ham op nær dets gab og før man nåede at blinke, forsvandt han ned i dets mørke gab.
”RIVER!” Xander råbte af hvilens sky, hvilket også fik Jacob til at dreje hovedet derhen imod, stadig med Evaline dinglende i den ene arm.
”nej…” hviskede han hjerteknust. Han så derefter rundt nede i vandet. ”ALEX!” Det måtte ikke være sandt… det måtte ikke ske..

Yuuka så en smule bekymret på ham, han virkede en smule omtåget, måske lidt for meget. Måske hun bare skulle sigte, hun kunne umuligt ramme ved siden af, mest fordi den var så stort. Hun slap ham igen, så han kunne sigte, hvor hun holdte sig for ørene i det øjeblik de affyrede endnu engang.
Rose kunne ikke andet end at se folk blive kastet rundt med, det hele gik så hurtigt. Hvad skulle hun gøre, hvilket hjælp var hun! Hun kunne ikke engang løfte sin egen vægt, og havde svært ved at løfte et sværd. Hun knugede sig til rællingen, da hun så Joaquin nærmest blive mast af armen. Hun gispede kort, hvor hun ellers skubbede sig imod ham, for at slå en smule til armen, for at fjerne den fra Joaquin. Langsomt blev den dog fjernet fra ham, hvilket fik hende til at kravle hen til ham. "Joaquin! Joaquin er du uskadt.. Jeg.. undskyld, jeg går ikke igen... undskyld." Hun knugede sig selv imod ham.
Evaline kunne mærke luften imod hendes ryg, mens hun faldt. Ivrigt rakte hun nærmest ud efter Josh, mens hun ikke kunne andet end at føle luften i sine lunger forsvinde. Hvad skulle hun gøre nu!? Fuck! Hun adskilte kort sine læber, for at danne et højt skrig, lige til Josh fik fat i hendes arm, her greb hun om hans arm også. Et kort smil blev sendt ham, lige til armen slog imod dem. Hun var kun bevidstløs i få sekunder, før hun fik åbnet øjnene og trukket Josh ind til sig. "I'll protect you... no matter what..." Lød det lavt fra hende, inden hun trak ham tættere ind til sig. Her beskyttede hun hans hoved, så han ikke ville brække nakken af slaget mod vandet. Hun brugte sin krop som et skjold for ham, lige til Jacob rent faktisk fik fat i hende. Hun så overrasket op på ham, hvor hun kort smilte lykkelig over at se ham. Hvis hun havde en hale ville den vifte i vildenssky. Hun adskilte kort sine læber. "Træk os op!" Lød det fra hende, da lyden af Xanders stemme fik hende til at se rundt.
Yuuka kunne kun se River blive hevet ud, efter Xanders skrig, kunne hun mærke sig eget hjerte gå i stykker. Hun fik dog hevet sig selv ud, hvor hun lagde en hånd mod sine ribben, mens hun styrtede op på dækket. Hun måtte redde River. Da hun kom op, så hun en smule rundt. "River! Hvor er River!" Lød det højrt fra hende, inden hun så sig omkring. Det gik dog ikke lang tid før hun vidste nogen lunde hvad der var sket. "River!" Skreg hun højt, inden hun rettede sin pistol imod krakken og skød, for kun at blive samlet op og mast en smule i dens greb.

Joaquin var ikke sikker på hvad der skete omkring ham, alt han kunne føle var hvordan han følte knoglerne brækkes, eller sådan virkede det som om. Dog var det som om, at alt vægten fra ham forsvandt, men smerterne forblev der. Han kunne høre Roses stemme…
”Rose?” spurgte han med en stemme så hæs og skrøbelig. Han drejede hovedet for at se op på hende. Hans øjne var ret så livløse. ”Hey… tror der er mulighed for sushi i dag?” Da han forsøgte at grine, vred han sig svagt i smerte og så ellers rundt.. der var ingen mulighed for at de kunne komme ud af dette.
Så godt Jacob kunne, forsøgte han at hive dem op med den ene arm der ikke var brækket.
”Bare hold ud,” råbte han ned til hende.. Nok var han stærk, men det var ikke det nemmeste, at skulle hive hele to mennesker op med kun en arm. Hans ansigt var presset ned imod rællingen, imens han så ivrigt forsøgte at hive dem op på dækket igen. Alt blev smadret omkring ham, han hørte skrig, specielt Yuukas skrig og han vidste udmærket godt hvorfor. ”Bare hold ud…” Han var ikke sikker på om han sagde det til Evaline, sig selv eller generelt alle på skibet..
Xander der stadig var i den ene fangearm, så håbløst rundt og specielt i det Yuuka nu også pludselig blev løftet op. ”Yuuka… det nytteløst…” Hans stemme var så skinger og håbløs.
Josh åbnede svagt sine øjne… han kunne ikke rigtig huske hvad der var sket. Noget med et slag… han kunne høre skrig… hvor var han henne? I det han kiggede op, så han hvordan Evaline holdt fast i ham, som livet afhængt af det. ”Evaline… giv… slip…” Hvis hun så ned på ham, ville han smile svagt til hende. ”Han kan ikke hive os begge op… jeg skal nok klare den, lad mig falde ned i vandet..”

Rose fik tåre i øjnene, i det hun så Joaquins tilstand. Hans blik virkede så trist, som om han ikke kunne andet end at holde sine øjne en smule åbne. Hun så ned af ham og derefter op i hans øjne. "shhh... Ikke snakke, du.. Det... Joaquin." Hun snøftede kort, inden hun så sig omkring. Alle folk virkede til at forsvinde, hun nåede kun lige at se River blive spist af krakken, hvilket fik hende til at udvige sine øjne. Var han... De døde alle sammen, en efter en. Hun ville blive den næste, Joaquin ville dø! Hendes hjerte bankede hårdt i hendes bryst, mens hun kunne føle luften forsvinde fra hende.
Evaline så op på Jacob, hvor hun kunne se hvordan han anstrengte sig. "Er du ok?... Er du såret!" Lød det højt fra hende, med et lettere bekymret blik i hendes øjne. "Hvad sker det, hvem skriger! Hvad sker der!" Råbte det højt fra hende, inden hun så sig kort ned på Josh. Han var stadigvæk bevidstløs. De var nød til at skynde sig, alt ting virkede til at falde fra hinanden, selv skibet!
Yuuka vrid sig en smule i fange armen. "Shut up!!! River! River!!" Hun kastede pistolen mod krakken, inden hun slog sine hænder ned i fangearmen, mens dens greb strammede en smule omkring hende. Knæk kunne høres, mens hun skreg, ikke kun af smerte men også efter River.
Evaline hørte Joshs ord, hvilket fik hende til at se ned på ham. "W-What!" Lød det højt fra hende, inden hun rystede på hovedet. "Aldrig! Jeg slipper dig ikke... Er du sindssyg, jeg sagde jeg ville beskytte dig! Jeg holder hvad jeg lover." Hun knurrede kort af ham, inden hun så op på Jacob. "Han kan klare det, han kan klare det! Ti stille!" Hun klemte sine øjne en smule sammen, mens hun kunne mærke sin hals blive en smule tør.
Alting stoppede dog i det øjeblik hun hørte intet andet end et højt skrig. "Stop!" Lød det højt, hvilket nærmest fik vinden til at dø og havet til at stoppe. Evaline åbnede sine øjne og så mod Jacob. "Hv... Hvad sker der?" Lød det spørgerne fra hende.

Xander så rundt, ledte efter det mindste tegn på at det hele nok skulle lykkes for dem at overleve og lige nu… så det håbløst ud.
Jacob så ned på Evaline. ”Jeg er en smule såret, det er ikke noget… jeg skal prøve at få dig op..” Det var ikke en løgn, han skulle nok gøre sit bedste. ”Det… det er ikke så god en ide at jeg fortæller hvad der sker lige nu..” For ikke at sige det var en smule svært at snakke lige nu.
I det hun ikke ønskede at slippe Josh, så den unge rigmand op på hende, en smule opgivende, men stadigvæk med en smule håb i sine brune øjne. ”Men… du sætter dit eget liv på spil…” Han så ned i vandet og tog sig selv i at lede efter kaptajnen, der var blevet skubbet i vandet af krakkens arm. Alt uroen fortsatte, skabte kaos og fik det hele til at runge. Specielt nu hvor Jacob kunne høre lyden af Yuukas knogler der brækkede og hendes skrig… hendes tomme skrig, der hungrede efter Rivers sikkerhed.
Men, i det nogen råbte stop, en bekendt stemme, drejede Jacob hovedet om, kun for at se Rose råbe. Alting stod som stille… selv krakken bevægede sig ikke længere.
”Rose… det er Rose der skriger… og det er som om at kraken står stille…” svarede han og gjorde stadig sit bedste for at hive dem op. Josh der nu var ved bevidsthed, hørte Roses skrig og besluttede derfor at han ikke bare kunne hænge der og være uduelige længere. ”Eva, jeg svinger mig ind til rebet på siden af skibet, så hæng i så godt du kan.. jeg holder stadig fast i dig!” Han svang sig nu frem og tilbage, gjorde sit bedste for at gribe fat i det reb der sad på skibets flanke.
Xander så bekymret ned på Rose. "Rose..."

Evaline kunne godt mærke at Jacob nok ikke burde snakke, men af en grund kunne hun ikke få sig selv til at tie stille. Hun var nervøs og havde brug for at falde til ro, så det at spørger ham om han var såret, gjorde hende enlig ikke mindre nervøs. Især ikke da han sagde at han var en smule såret, dette fik hende til at så trist op på ham. Han var altså såret, selvom han sagde en smule, betød det sikkert bare at han var voldsomt såret, der måtte være en grund til at han kun brugte en enkelt hånd. Han havde sikkert mistet sin anden arm! Shit! Hun så ned på Josh. "Det.." Hun så op på Jacob igen, mens øjnene flakkede rundt. Krakken var lige ved siden af dem, burde hun.. Det hele virkede dumt! Hun knurrede en smule.
"Det er ikke første gang, så ti stille!" Lød det fra hende, mens hun forsøgte at finde en løsning på det hele. Hun havde brug for hvad som helst, måske hun bare skulle slippe Jacob også håbe på at finde noget reb, hvad som helst. Hun kunne føle sit hjerte slå hurtigere og hurtigere, hun fik måske snart et angst anfald.
Alex var blevet løftet op bag krakken, hvilket gjorde at ingen rigtig lagde mærke til hende. Hun var også bevidstløs, hvilket gjorde at hun ikke skreg under hendes knogler der knækkede en smule!Hun vågnede dog en smule op, mens Yuuka skreg efter River.
Rose stod foran Krakken, med et bestemt blik og tåre i øjnene. Hun knugede sine hænder, mens hun trak vejret en smule tungt. Hun var nervvøs, men nok mere vred. "Stop!" Lød det højt fra hende igen, da den rykkede en smule på sig. Den stoppede underligt nok, mens Rose forsat stod og stirrede på den. En af fange armene blev slået ned ved siden af hende, mens hun blinkede hverken eller rykkede på sig. Hun så bare bestemt på den, mens tårerne dryppede ned fra hendes hage.
Evaline så endnu engang ned på Josh, hun nikkede kort til hans ord. "Ok... Jacob, vi forsøger at svinge os op, bare hold fast... Sig til hvis det gør for ondt." Lød det fra hende, mens hun begyndte at hjælpe Josh med at svinge sig fra side til side, så han måske ville kunne komme op og gribe fat i rællingen.
"Put! Them! Down!" Lød det højt fra hende, hvor krakken gjorde tegn på at slå hende med fangearmen, men stoppede lige inden den ramte hende. "Put them down! NOW!" Hun daskede til dens arm, hvilket fik den til at flytte den en smule. Det var som om den forsøgte at skræmme Rose. Hvilket endte ud med at den åd Xander, hvilket fik hende til at spærre øjnene op og træde lidt frem. "Nej." Lød det lavt fra hende, inden hun skreg at den skulle spytte dem ud, mens tårerne kørte ned af hendes kinder. Krakken skulle lige til at æde Yuuka, da Rose pludselig faldt til jorden, hvilket fik den til at stoppe alt bevægelse. Den så mod hende, mens den prikkede en smule til hende, så hendes krop gled en smule over dækket.
Da hun ikke bevægede sig, satte den Yuuka og Alex ned, hvor den derefter prikkede til hende igen. Efter en smule tid spyttede den både River og Xander ud igen, hvor den endnu engang prikkede til hende, men intet skete.

Jacob forsøgte så godt han kunne, at holde fast, imens de ivrigt forsøgte at svinge sig frem og tilbage. Enkle gange var han ved at bide sin underlæbe til blods af bare smerte, men han kunne ikke give slip nu. I baggrunden kunne han godt høre hvordan Rose råbte af krakken, et sikkert tegn på at hun sikkert snart ville blive spist, men han kunne intet gøre for at hjælpe hende!
”Rose… kom… væk derfra!” råbte Joaquin så højt han kunne. Han havde lagt en hånd under sin mave, da han havde det som om, at han ville falde fra hinanden hvis lige netop den hånd ikke var der. ”Det… nytter… ikke..” Til sidst faldt han sammen, lod hovedet hvile nede på dækket, imens han ivrigt hev efter vejret.
Josh svang stadig frem og tilbage, men hver gang hans fingre snittede rebet, gled han tilbage igen og kunne høre hvordan Jacobs udmattede støn gjorde klar på endnu et forsøg.
”Den her gang!” råbte Josh og svang sig et ordentligt sving. Hjertet blev løftet med hele 10 kg, da det rent faktisk lykkedes ham, at få fat i rebet. ”Sådan! Evaline, giv slip på ham nu, jeg har dig!”
Xander kunne ikke tro sin egen øjne. Hun stod faktisk og skældte krakken ud!? ”Rose! Kom væk derfra!”
Hvis Evaline ville give slip, ville Jacob kort gispe, før han så dem have fat i rebet og derefter ville han vende sig om, kun for at se Xander blive slugt af monsteret også. ”Fuck!”
Så godt han kunne med den brækkede arm, løb han hen til hende ved at støtte den, i tide til at hun besvimede. Han turde ikke helt gå tæt på hende, i frygten for at krakken ville gøre noget… men tvært imod. Den spyttede drengene ud, satte Alex og Yuuka ned, hvor den fortsat der puffede til hende, for at få hende til at vågne op.
”Rose?” Jacobs stemme var tøvende i det han gik hen imod hende.
”God dangit! Jeg troede seriøst jeg skulle dø sådan der, opløst af syrer!” råbte River irriteret, imens han fjernede det klamme slam fra sig. ”ADR, hvor er det ulækkert!”
Lettet over at se dem i live, pustede Jacob ud og så derefter op på krakken. Hvad ville den gøre nu?

Rose rystede en smule, hun var bange. Men lige nu, kunne hun ikke andet end at snakke. Hun var den svageste af dem alle, hun kunne hverken holde sig oppe eller kæmpe, hun kunne intet. Hun klemte kort øjnene sammen, i det valgte at åbne øjnene igen, kunne hun mærke sig selv blive en smule svimmel. "Stop!! NOW!!! LET THEM GO, LEAVE THEM ALONE AND PUT DOWN THE SHIP!! STOP HURTING PEOPLEEEEE!" Skreg hun højt af den, hvilket fik det hele til at runge. Selv Alex kunne mærke sig selv ryste under Roses skrig.
Evaline klemte sine øjne en smule sammen, Josh var tung. Hun kunne ikke blive ved med at holde fast i ham. Bare tanken om at Jacob holde begge deres vægt, fik det til at sitre i hende. Han var helt sikkert i smerte, masser af smerte. Hun så mod Jacob, hvor hun kunne se hvordan han svedte, for ikke at snakke om hans smertefulde støn. Hun svang denne gang Josh en smule, men i det hun svang Josh slap hun Jacob. Hun kunne ikke forsætte med at lade Jacob føle smerten, hun burde enden falde i vandet med Josh, eller være heldig nok til at gribe fat i rebet.
Heldigt nok fik Josh fat i rebet, hvilket fik hende til at være den der nu hang i hans ar. "Jeg... Godt så... Hvad nu?" Lød det en smule nervøst fra hende. "Jacob.. Er du ok?" Lød det lavt fra hende, inden hun så ned i vandet igen.
Alex faldt sammen i det hun blev sat på dækket. Hun hostede en smule blod op, inden hun kravlede en smule væk. De var så godt som døds dømte, ingen ville kunne styre skibet ligenu... Hun knurrede en smule, inden hun brækkede sin skulder på plads, da den var gået afled. Hun åndede hurtigt, tog dybe indåndinger og skar sine tænder en smule.
Yuuka derimod så snart hun var blevet sat ned, ignorede hun det faktum af at flere ribben var brækket, for ikke at snakke om at hendes arm sikkert også var brækket. Hun haltede imod River, hvor hun faldt på knæ i slammet, inden hun trak ham ind til sig. Hun lagde hans hoved imod hendes barm, hvor hun knugede ham ind til sig. Tårerne løb ned af hendes kinder, mens hun ikke kunne andet end at forsøge at kvæle sin hulken. Hun havde nær mistede ham, han kunne være blevet spist... Han var blevet spist, han ville have forladt hende. Hun havde ikke beskyttet ham, som hun havde sagt at hun ville. Hun var uduelig!! Hun valgte dog ikke at kysse ham, han stank alligevel nok til at gøre det en smule for klamt for hende.

Jacob kunne kort høre at Evaline stillede ham et spørgsmål, dog var det hele stadig en smule slørret for ham, så han valgte ikke at kigge ned efter hende i det han svarede. "Ja, jeg klarer den.." Han burde nok spørge ind til om de også klarede den, men hans arm gjorde forfærdelig ondt lige nu, så hans stemme blev slugt af smerte.
Josh der stadig ikke anede helt hvad der foregik, begyndte at hive sig selv op af rebet på skibets flanke. Kort drejede han hovedet og så ned på Eva. "Jeg begynder at klatre.. bare prøv at hænge i," hans smil var beroligende. Med alle de armmuskler han havde, begyndte han at kravle op af rebet. "bare hold ud Rose.." hviskede han for sig selv.
Xander rystede over hele kroppen, imens han stirrede ned på dækket og udviklet et tommere og tommere blik... Han havde nær blevet spist.. hvad skete der efter det? Alt han kunne huske var skrig. Han løftede hovedet og så hen på den besvimede Rose. Synet af kraken der blev ved med at puffe til hende fik vreden til at blusse op i ham.
"Lad hende være!" så hurtigt han kunne, kravlede han hen til hende og trak hende ind i sin favn. Benene rystede under ham i det han satte sig på hug. "Ikke mere..." Han gemte ansigtet væk i Roses hår.. "Ikke mere.." det blev sagt som en lille bøn og et hvisken.
Det lykkedes endelig for Josh at få dem op på dækket og det første han gjorde, var at løfte Evaline op, så hun selv kunne få fat på rællingen. Derefter kravlede han selv op og smed sig på det hårdere træ. Han trak udmattet vejret og så rundt... hvor var Rose?
Rivers lille udbrud stoppede i det sekund Yuuka knugede ham ind til sig, så hans ansigt var presset ned i den varme barm. Hjertet begyndte at hamre, øjnene sveg og blev lukket i. Her krammede han igen, lagde armene om hendes krop og i sit hoved takkede han for at være i live. Selv var han fristet til at lade en tårer trille, men han undlod det og det samme gjorde han med flere ord.
Joaquin der lå på maven, så rundt og i det han bemærkede Rose i Xanders favn, begyndte han såret at lade armene trække ham hen af dækket.

Huhn burde gøre et eller andet, helst snarest muligt. Det virkede til at Jacob ikke bare var i stor smerte, men at han nu også led under hende og Joshs vægt. Hun knib sine øjne en smule sammen, inden hun så væk. Hun kunne ikke andet end at føle smerten i sit hjerte, hun skulle jo ikke gøre skade på Jacob, hun burde beskytte ham, ikke sandt? Hun klemte en smule i Joshs hånd, inden hun åbnede øjnene og så ned på Josh, der begyndte at svinge sig selv op på gelænderet, hvis han havde sluppet Evalines hold ville hun falde ned i vandet, da hun valgte at slippe Jacob.
Kath stod oppe ved roret, med pistolen rettede imod krakken, den affyrede ikke flere skud. Hun kunne dog ikke andet end at forsætte med at trykke på aftrækkeren, hvad skulle de gøre, de var så godt som døde. Hun burde gøre et eller andet, ikke sandt. Hun klemte sine øjne en smule sammen, inden hun kastede pistolen væk og så ned på dækket. Xander der holde omkring Rose, fik hende til at skære tænder. Han var blevet spist, og nu sad han med Rose i armene... Han var stærkere end man lige regnede med. Hun knugede sine hænder en smule sammen, inden hun sprang ned til dem, kun for at se Joaquin der lå og forsøgte at trække sig selv hen til Rose. Kath stoppede op foran ham, hvor hun lagde en hånd på hans skulder. "R-Rolig... Det skal nok gå.." Yup, hun troede hellere ikke selv på det.
Krakken stoppede sjovt nok med at puffe til Rose, da Xander samlede hende op og krammede hende ind til sig. Det var som om den bare stirrede på dem, ventede til en af dem lavede en bevægelse for at spise dem. Evaline blev trukket op på gelænderet, hvor hun her hurtigt hev sig over det og sprang over Josh. Ligenu var han vel i en nogenlunde sikkerhed, alt der betød noget nu, var at Jacob var i smerter. Hun sprang imod Jacob, hvor hun kyssede ham dybt, inden hun fik ham til at sætte sig ordentligt. "Det skal nok gå! Jeg skal... Jeg tager mig af dig! Jeg gør det... Det... Det hele..." Hun skar hans  trøje op, for at se på hans arm, der tydeligt var blevet brækket. Hun rettede den hårdt, dog hurtigt ind igen, hvor hun samlede nogle ødelagte brædder op, for at forbinde hans arm ind i hans nu ødelagte trøje. Hurtigt svang hun stoffet omkring træet og hans arm, så træet ville hjælpe med at rette hans arm ud igen. Hun knurrede en smule af det hele, inden hun nussede hans kind. "Det skal nok gå... Er du skadet andre steder?" Evaline havde måske fået et par vabler og sår her og der, men ikke dybt eller farlige sår. Det var mere snit fra træ, eller for da hun slog mod skibet.
Yuuka knugede selv River imod sig, selv da han lagde armene omkring hendes krop, knugede hun ham tættere ind til sig. "Det skal nok gå, jeg har dig... Jeg har dig." Hun snakkede mere til sig selv, som om hun skulle sikre sig selv at han var i hendes favn, og ikke forsvundet. Hun klemte sine øjne sammen, men hun lod sine hænder køre op til hans hoved.
Alex lå på skibets overflade, inden hun langsomt rejste sig op igen. "Skrid... Skrid!" Lød det højt fra hende, inden hun kastede en kæmp mod krakken, dog rykkede kun det store øje sig, for at se ned på Alex, inden en tentacle løftede sig fra vandet og skulle til at smadre ned i hende, hvilket fik Rose til at sætte sig en smule op. "Stop!" Lød det fra hende, hvor hun rakte sin hånd imod den, hvilket fik den til at se mod Rose, for derefter at trække tentaklen tilbage igen. "Bare gå! Jeg ber dig.. Gå!" Lød det endnu engang fra hende, inden hun knækkede en smule sammen i Xanders arme, hendes krop rystede, mens hun tog dybe vejrtrækninger. Hun kunne føle sin hals snøre sig sammen, det var så svært at trække vejret og alting var så sløret for hende.

I det Joaquin kunne føle en hånd på sin skuldre, løftede han hovedet og så op på hende.
”Hey… du er… uskadt.. det er godt at se,” sagde han til hende med et smil og kiggede nu kort hen imod Rose og Xander igen. ”Krakken… den stoppede med at smadre tingene…”
Xander så en smule tøvende op imod krakken. Den stoppede med at puffe til hende, den stod generelt bare helt stille lige nu. Kunne det tænkes at den ventede på ordre?
For at berolige Evaline en smule, smilede Jacob kærligt til hende. Dog forsvandt det smil så snart hun satte hans arm på plads, så et ordentligt knæk lød og alt smerte gik igennem ham. Det føltes som om at få armen rykket af! ”DAMN IT!” Udbrød han højt og bed sig i kinden. ”SHIT, advare mig næste gang Evaline!” de blå øjne så med smerte ned på hende imens hun forbandt ham ind. ”Nej, jeg er ikke skadet ikke andre steder, hvad med dig?” Den arm der ikke var brækket, lagde sin hånd på hendes kind og smilede varmt til hende.
River smilede varmt i Yuukas favn og lod en hånd vikle sig ind i hendes blonde hår. ”I know Yuuka.. i know..”
Da de pludselig kunne høre Alex’s skrige efter krakken, drejede de alle hovedet og spærrede overrasket øjnene op, som det store monstre løftede dets massive arm og ville smadre hende.
”Alex!” råbte Jacob højt og var på vej hen imod hende, da Josh var hurtigere end ham og ramlede ind i hende, for at få hende af vejen. Dog inden armen ramlede ned i hende, lød Roses skrig endnu engang og alle nu fokuserede på hende.
Krakken stirrede som sådan bare i flere sekunder, før den forsvandt ned i vandet igen, efterlod dem alle i et overrasket syn. Josh så ned på Alex. ”Er du uskadt Kaptajn?”
Xander krammede Rose ind til sig. ”Det er over nu… det er over nu..” Han drejede hovedet og så hen på Joaquin, der bemærkede hans blik og smilte til ham. ”Og Joaquin er i live.. du klarede det.. du fik den væk herfra..”
Joaquin lod armene løfte ham op så godt han kunne. ”Sådan Rose!” Hurtigt fortrød han dog sin råben og lod sig ligge ned igen.

Kath smilte forsigtigt til Joaquin. Det kunne tydeligt høres på ham at han var i smerte, samt havde en smule svært ved at holde sig vågen. Han virkede så svag, det virkede så underligt. Hun satte sig på hug foran ham, hvor hun lagde en hånd på hans skulder og en på hans bryst. "Ja den stoppede... Please, stop med at snakke, du er hårdt såret, det er tydeligt... Så... Please ti stille... Læg dig ned, på den måde kan jeg tage mig af dig... Du såret... " Hun sendte ham et bekymret blik, inden hun forsøgte at få ham ned at ligge, så hun kunne tjekke til hans sår og hvis det kunne lade sig gøre ville hun forbinde ham.
Evaline skar en smule tænder, det var en smule skræmmende at tænke over hvor såret han enlig var. Hvis hun ikke skyndte sig at lappe Jacob sammen, ville han måske ikke overleve når krakken angreb igen. Dog ville hun aldrig forlade Jacobs side, så hvis hun skulle dø ved hans side, ville hun dø ved hans side. Hun knurrede en smule, da han skældte hende en smule. "Undskyld, jeg synes bare altid det gør mere ondt når man ved det." Hun kyssede kort hans pande, inden hun lagde bandagen om hans arm. "Jeg har det fint..." Hun pressede sin kind en smule imod hans hånd, inden hun lagde sin ene hånd på hans. Øjnene lukkede i, i det hun følte hans kolde hånd imod hendes bløde hud. "Jeg skal nok klare mig, så koncentrere dig hellere om at heale." Hun åbnede forsigtigt sine øjne, hvor hun kærligt smilte til ham.
Yuuka kunne føle tårerne falde fra hendes hage og ned i Rivers hår, mens hun ikke kunne holde sine hulk samt tåre tilbage. Kunne hun ikke undgå at vende blikket imod Alex, hun skreg af krakken. Var hun skingrene sindssyg, hendes folk var blevet spist og spyttet ud igen, troede hun virkelig den ville lytte til hende. Da hun så armen skulle til at kvase Alex, klemte Yuuka sine øjne sammen og så den anden vej. Hun ønskede ikke at Alex blive mast.
Alex følte sin krop forsvinde fra overfladen af skibet, inden hun pludselig ramte dækket og slog sig selv imod det hårde gulv, med Josh over sig. "Av... Hva... Hvad tror du lige du..." Hun så op på krakken, da den langsomt forsvandt fra stedet. Var Rose virkelig den der vandt? Hun ville... Hun var, ville det betyde at Rose var brugbar? Men hun var så svag. Da Josh pludselig snakkede til hende, rettede hun blikket imod Josh. "Kaptajn..." Kaldte han hende virkelig kaptajn? Hun rystede kort på hovedet. "Jeg har det fint... Jeg..." Hun så en smule rundt. "Jeg tror jeg er den sidste du skal spørger om det... Jeg er nok den der er mindst såret... Udover dig, har du det fint? Det virker ikke til at du har nogen skræmmer." Hun satte sig en smule op, inden hun lagde en hånd på Josh, for at skubbe ham forsigtigt væk fra sig.
Sveden gled ned af Roses pande, mens hun forsigtigt så imod Joaquin og derefter op på Xander. Hun forsøgte nærmest at hive luften ned i hendes lunger. Det føltes som om at hun ikke kunne trække vejret overhovedet. "Joa... quin..." Lød det lavt fra hende, inden hun lagde en hånd imod Xanders bryst. "Du ikke spist... Hvor.... Er du ok?" Mumlede hun lavt, mens hun konstant hev efter vejret som om hun havde løbet et marton.

Joaquin kunne ikke tro det. Kath så faktisk ned på ham med et bekymret blik og hun forsøgte endda at forhindre ham i at kravle hen til Rose. Så i stedet gjorde han som hun sagde og lagde sig ned igen, så hun kunne tjekke til hans sår. Trods alt virkede det til at tingene var ved at falde på plads… ikke sandt? Han turde næsten ikke lukke øjnene i frygten for at besvime og aldrig vågne op igen.
”Pas… på Rose..” hviskede han en sidste gang til hende inden han lukkede øjnene i.
Jacob smilede varmt i det Evalines kyssede hans pande og sagde at hun havde det fint. ”jeg er glad for du er uskadt,” Han fjernede sin hånd fra hendes kind. ”Og jeg skal nok heale…” Han blev afbrudt i det fangearmen endnu engang løftede sig og ville have ramt Alex, hvis det ikke havde været for Rose der stoppede den endnu engang.
River trak ud af krammet og smilede til Yuuka, hvorpå han lod en af de slimede hænder køre ned af hendes kinder. ”Jeg er uskadt, bare rolig… du har ikke mistet mig.” da han opdagede, at hans hånd var en smule smilet, fjernede han den fra hendes kind og klukkede. ”Nå… du er vist også en smule slimet ind nu..”
Josh pustede en smule lettet ud i det, da Alex sagde at hun var uskadt og skubbede ham en smule væk fra sig, så hun sikkert kunne få noget luft. ”Ja, jeg er uskadt..” en smule overrasket så han hen på hende. Spurgte hun lige om han var uskadt? Bekymrede hun sig bare en smule om ham? Hvorfor fik det hans hjerte til at banke? Joshs skrammer var ikke de værste. Han havde blot nogen få rister her og der, samt et par blå mærker, men det var vist også det.
Hjertet begyndte at banke indeni Xander, i det Rose snakkede og spurgte ind til ham. Han tyssede dog forsigtigt på hende, da det lød som om at det var fysisk hårdt for hende at snakke lige nu.
”Jeg er uskadt, du skal slappe af nu.. det hele er overstået og alle er uskadte..” En lille løgn, men hey der var ingen døde i det mindste!
Jacob gik op imod roret og så sig omkring. ”Vi kan umuligt komme videre før skibet bare er en smule fikset, så alle os der er i stand til det… må gøre hvad vi kan for at reparere skibet..” Han så rundt på den sårede folkefærd. ”Så hvor mange er voldsom hårdt såret?”
De sorte øjne så spørgende på Yuuka og derefter op på Jacob. ”Yuuka er ikke i stand til at arbejde..”

Joaquin bad nærmest Kath om at passe på Rose, var det hans måde at sige at han ikke ville overleve? Kath knurrede en smule af ham, hvor hun forsat tjekkede til hans sår. "Gør det selv, du skal ikke sætte mig i arbejde." Lød det en smule koldt fra hende, dog mente hun bare at han ikke ville dø her og nu, det skulle hun i hvert fald nok sørger for.
Evaline smilede kærligt til Jaxob, mens hun så en smule mod Alex, der råbte af den store sprutte. Det gav ikke helt mening for hende, at Alex overhovedet turde at opføre sig på den måde foran den, dog ville det nok også være en af de sidste ting hun ville gøre. Hun ville blive myrdet her og nu af selveste sprutten. Evaline så kort væk, da fange armen svang mod Alex - Dog i det øjeblik Rose råbte op, så hun imod Rose og derefter sprutten igen.
Yuuka ignorede en smule alle, River var så tæt på at dø. Hun ønskede ikke at River skulle dø, især ikke her, hvis nogen skulle slå ham ihjel, skulle det være hende. Og siden hun ikke ønskede at myrde ham, ville han aldrig blive myrdet! Hun så kort ned i slammet, mens han snakkede. Tårerne faldt langsomt fra hendes hage, inden hun så op på ham, med den klistrede hånd mod sine kinder. "Shut it..." Lød det lavt fra hende, han forsøgte vel at joke, men det var hun virkelig ikke lige til, i hvert fald ikke lige nu. Hun tørrede sine øjne i sin arm, hvor hun så en smule rundt.
Rose havde sved på panden, mens hun hev eftervejret så hun en smule op på Xander. "J... Jo...Joaquin er...." Lød det nærmest opgivende fra hende, som om hun knap nok havde luft til at sige hans navn. Rose havde set Joaquin blive mast af fangearmen, hun vidste at han var skadet, hvilket betød at der var nogen der var såret. "Hvor er... Joaquin.. " Lød det lavt fra hende.
Da Jacob gik op til roret, fulgte Evaline en smule efter ham. Hun så rundt på de andre, før hun luntede en smule hen til Rose og Xander.
Alex så en smule hårdt mod Jacob, tog han lige leder rollen på sig? Var det et tegn på at han måske ønskede at overtage selve skibet, fordi hun havde ført dem ind i dette eventyr. Hun knurrede en smule, inden hun gik imod ham. "Jacob, du selv såret... Smut ned. " Lød det en smule hårdt fra hende, inden hun hørte Rivers stemme. "Hun ser ud til at have det fint." Lød det fra Alex, inden hun så sig rundt på de andre.
Yuuka nikkede en smule. "Jeg har det fint River." Hun løj, hun kunne føle smerten så meget at hendes blik kun blev mere og mere sløret, men hvis hun sad stille var det som om smerten langsomt forsvandt. Hun lagde en hånd på sin side, hvor hun sendte ham et kærligt smil. "Skibet er ret smadre, du burde få et bad.." Det burde hun virkelig også selv. Det samme gældte vist nok også Xander.

Alle var udmattet, det var der ingen tvivl om og det var måske det der fik Jacob til at sukke svagt og se ned på dækket. Lige nu kunne de måske ikke lige fokusere på hvem der skulle reparere skibet. En velfortjent pause var vel det der skulle til. Da River råbte højt, så Jacob hen på dem og sendte derefter River et beroligende smil. Pludselig med en stemme ret så kold, stillede Alex sig foran ham. Han så ned på hende og løftede spørgende på et øjenbryn.
”Du er såret kaptajn, jeg foreslår at du selv går ind og ligger dig… det gør vi alle, i morgen kan vi overveje hvem der skal arbejde..” han begyndte at gå ned af trapperne. ”..Og hvem der ikke skal.” Han stillede sig foran Alex og så ned igen ned på hende, tårnede nærmest over hende som et højhus.
River så knurrende op på Alex. ”Hun har tydeligvis brækket en masse ribben Alex efter hun blev mast op imod væggen af de løse kanoner!”
Bekymret så Jacob ned på dem. ”I så fald, må vi finde et sted du kan tage den med ro Yuuka.”
Kommentaren om badet, fik River til at dreje hovedet og se ned på hende, hvor han her klukkede og smilte svagt. ”Ja, men ikke lige nu.”
Rose der blev ved med at spørge efter Joaquin, fik Xander til blidt at kysse hendes pande, også for at berolige hende en smule. ”Han er i live Rose, Kath er hos ham..” da Evaline kom hen til dem ,løftede han hovedet og så nysgerrigt op på hende.
Josh var begivet sig ind i Alex’s kahytte for at tjekke til Ghost. Den skræmte hvalp kom pivende hen imod ham og Josh samlede ham hurtigt op, for at trygge ham ind i en varm omfavnelse. Blidt aede han ham over den hvide pels.

Alex så en smule hårdt på Jacob, mens han snakkede. "Mine skader er minimale, jeg er kaptajnen og nægter sjovt nok at ligge mig syg. Jeg har været skudt en enkelt gang, og det sår er healet, jeg nægter at tage den med ro. Plus, du kan ikke give mig ordre." Da Jacob stillede sig mere truende over hende, lagde hun en hånd på hans bryst, for at skubbe ham en smule væk. "Jeg ved nogen skal tage den med ro, men ikke alle. Du kan intet gøre med den arm, og jeg ved at Joaquin vist også er ret såret... Men ellers er der vidst ikke flere såret." Alex havde jo ikke set Yuuka blive mast af kanonen, hun havde bare set pigen løbe hen til River, hvor hun krammede ham.
Hvordan skulle hun havde vidst at Yuuka var såret, så da River råbte knurrende af hende, så hun hen imod hende. "Så få hende i seng, hvis det er ribbenen der er brækket, er det bedst at forbinde hende mave ind også lade hende ligge stille, samt konstant holde øje med hende... Yuuka, har du svært ved at trække vejret?" Hun gik mod Yuuka igen, hvor Yuuka nikkede en smule. "Har du hostede blod op?" Lød det endnu engang fra Alex. Yuuka nikkede endnu engang, inden hun så mod River. "Men det er ikke så slemt, jeg har kun gjort det en gang og det gør bare ondt når jeg trækker vejret, så det skal nok gå. Det er sikkert bare selve slaget." Hun smilte forsigtigt til River, inden hun så mod Alex igen. "Du skal stadigvæk være forsigtig, det virker til at du kunne have punkterede en af dine lunger. Så vi skal lige holde lidt øje med dig, de næste par timer" ALt for at sikre sig at hendes lunger ikke blev fyldt op med blod, hvilket ville kunne slå hende ihjel.
Det blide lille kys som Xander gav Roses pande, fik hende til at lukke sine øjne i. Hendes pande var brand varm, et klart tegn på at selv efter det kolde vand havde ramt dem, var hun stadigvæk ved at brænde op. "Joaquin..." Hviskede hun lavt, hun havde vel brug for at sove, men hun følte ikke at hun måtte? Hun åbnede langsomt sine øjne. "Du lugter." Hviskede hun for sig selv, inden bevidstheden forsvandt fra hende igen. Evaline satte sig på hug ved siden af Xander og Rose. "Er hun ok?" Hun lagde en hånd på Roses pande, inden hun spærrede øjnene op. "Hun har en slem feber, det ikke godt. Har i overhovedet medicin tiil den slags?" Hun trak Rose ind til sig. "Vi burde alle forlade dækket, i tilfælde for at sprutten kommer tilbage igen. På den måde virker her tomt." Hun så sig omkring. "Og dig og River burde virkelig tage et bad... Jeg skal nok tage mig af Rose imens." Hvis Xander lod hende, ville Evaline samle Rose op i sine hænder.

Det var da utroligt. Selv i en såret tilstand ville Alex ikke lade sig ligge ned i få minutter! Intet under at hun til tider var en sværd negl at knække. ”Jeg giver dig ikke ordre, jeg bekymre mig blot om dig og vores tilværelse her på skibet… men fint… jeg skal nok lade dig styrer kommandoen.” Derefter gik han hen til Kath, lagde en hånd på hendes skulder og smilede beroligende til hende. ”Jeg skal nok passe på ham Kath… vi får ham ind og ligge i sengen.. jeg tjekker om der er noget brækket.” Før hun nåede at sige ham imod, løftede han den besvimede Joaquin op i sine arme og bar ham forsigtigt ind i ekstra sengen og her forbandt han ellers overkroppen ind. Joaquin havde ligesom Yuuka brækket ribben.
Imens Yuuka sagde ja til alle tingene, blev Rivers blik fyldt med mere og mere frygt. Hun kunne dø hvis lungerne var fyldte med blod. De skulle holde øjnene på hende de næste par timer… ja, det skulle de i hvert fald! Hurtigt rejste han sig op og så ned på hende. ”Vi er nød til at få dig ind i sengen nu!”
Xander måtte indrømme at han hadede at se Rose i den tilstand og i det hun langsomt forsvandt hen, begyndte hjertet at hamre nervøst, det vil sige ind til det lykkedes hende at hviske til ham at han lugtede. Med en smule fortabt grimasse, klukkede han svagt og så nu hen på Evaline. ”Jeg er ikke sikker… hun.. hun virker syg…” Evalines hånd blev lagt på Roses pande og ganske rigtigt. Hun havde høj feber.
”jeg… jeg tror vi har noget der kan hjælpe og du har ret… vi burde komme væk fra dækket hvis nu sprutten kommer igen..” sagde han og så nysgerrigt rundt. Det lå til at de fleste var begyndt at forsvinde fra dækket. I det hun pegede ud at han lugtede, nikkede han og rejste sig op. ”jeg vil tage et bad så..” Og det var skam det han gjorde og først da River var sikker på at der var nogen der tog sig af Yuuka, smuttede han i bad derefter.
Josh lod Ghost smutte ud til Alex. Henrykt over at se hende, begyndte han at hoppe op af hende, imens han logrede ivrigt med halen.
Den næste dag, da alle havde fået et lille hvil, begyndte dem der nu kunne arbejde på skibet. Dog var der ikke meget de kunne gøre.. de behøvede nyt træ og skulle derfor finde en ø. Hvis de var heldige, kunne de sætte sejlene og lade vinden tage dem af sted. Stadig med den brækkede arm, gjorde Jacob sit bedste for at sætte sejl.

Alex løftede sin hånd hurtigt, af en grund irriterede det hende en hel de, at Jacob havde stillet sig op, for at snakke til de andre. Hvis han ønskede at tage styrringen, ville hun sikkert ikke engang kunne kæmpe imod dem. Nervøsiteten galte sikkert kun hende, fordi hun havde ført dem på en farlig race. Derimod var problemet bare, at Alex førte dem tit ud i balade, så hvis de ønskede at komme væk fra hende nu, ville det bare følelse underligt. Hun knugede sine hænder en smule, hvor hun lod sin arm falde. "Du behøver ikke bekymre dig om mig, jeg har altid klaret mig fint!" Hun knurrede en smule af ham. Hun havde virkelig ikke brug for alt dette, ikke lige nu.
Kath så op på Jacob, da han lagde en hånd på hendes skulder. Hun var en smule utryg, hun anede ikke hvordan hun skulle reagere på nogen punkter. Hvis der skete et eller andet, ville Joaquin så dø lige om lidt? Var hans ribben brækket, og var hans lunge punkteret? Hun så kort væk, inden hun rejste sig op. Hun fulgte Jacob, hvis hun kunne hjælpe på en eller anden måde, ville hun gøre det. Uanset hvad det var.
Yuuka så overrasket på River, da han rejste sig op. Selv Alex blev en smule overrasket, dog smilte hun bare forsigtigt til ham, inden hun gik væk fra dem. Yuuka pressede sin hånd mod sine ribben, hvor hun smilte forsigtigt til ham. "De... Det fint, jeg vil hellere hjælpe her oppe." Hun var seriøst ikke andet end en byrde... Gad vide om River nogen sinde fandt hende som en byrde, blev han aldrig træt af at hun konstant kom til skade.
Evaline hjalp med at få Rose ind i en seng, hvor hun gav hende noget af medicinen, mens Xander smuttede i bad. Dog gik hun lidt mellem Rose og Yuuka, nogen skulle jo holde øje med dem. Yuuka så bare op i loftet, mens hun kunne mærke smerten sprede sig. Alting gjorde bare ondt, konstant.

Dagen efter var Yuuka og Rose stadigvæk sengelagt. Kath tjekkede enkelte gange til dem og Joaquin, før de måtte tage op på dækket og forsøge at finde ud af hvad de overhovedet kunne gøre for skibet. Det virkede dog ikke sådan. Alex virkede bare mere og mere stresset, over hvor meget der var gået i stykker. Hun knurrede lidt af alle, til hun valgte at de skulle søge mod en af de omliggende øer. På den måde ville de kunne finde træ, til at lappe skibet og selvfølgelig genopbygge de ødelagte ting.

Deres kaptajn var stresset og det generede både Xander, River og Jacob, da de ikke kunne gøre noget for at hjælpe hende, eftersom skibet behøvede nyt træ og der var intet træ. Så hendes små vrisseri hjalp ikke på humøret, ikke at de svarede hende igen. Ligesom dem var hun sikkert stadig i chok og det var utroligt at de alle var i live!
Det føltes som evigheder før Jacob kunne ane land i sigte. Han var selvfølgelig ikke kravlet hele vejen op i masten, men sad i stedet helt ude på kanten af skibet og håbede på han kunne ane bare et eller andet.
Hver gang Kath tjekkede til Joaquin, ville han enden blot ligge og sove eller stirre en smule op i loftet, hvorpå han ville dreje hovedet og smile til hende.
På samme tid tjekkede Xander til Rose, sørgede for feberne ikke blev værre og River passede skam også på sin elskede Yuuka. Inderst bad han til et mirakel om at der ikke ville ske hende noget. De indre blødning Alex snakkede om havde skræmt ham en smule.
Da skibet stødte på land, kunne alle mærke den lille rystelse og af en grund føltes der sådan en lettelse kører igennem dem. River så ud imod øen.
"Xander og jeg tjekker om her er sikkert, derefter vil vi begynde at fælde træerne og før du ved af det kaptajn, så vil skibet være på plads igen.. bare rolig," sagde River til Alex og der gik kun få sekunder, før de begge to sprang ud over og landede på sandet. Hvis de var heldige kunne de søge ly på denne ø for nogle dage..