Forget me not. -Zack-

Chain klukkede over hans ord. "Ja du har... Jeg er den der burde øve mig... Så lidt træning ville ikke skade, og jeg ville ikke have noget imod at have dig som min lære." Lød det kækt fra hende. "Hvad mener du med Fucked op?... Du gjorde intet forkert, det er bare at sige at jeg har en evne der kan få folk til at følge min ordre men kun hvis de har øjenkontakt med mig, så får du ikke ballade. Men det er nu ikke min evne." Lød det kækt fra hende. Hun sendte ham et forførende smil.
"Men hvis det er så.... Må du vel også selv om, du kan også bare sige at jeg var så fantastisk lækker at du ikke kunne modstå mine forførende ord at du blev narret." Lød det drillende fra hende.

"Indeed... Hun er en hård negl... du finder ikke en bedre end hende." Lød det kækt fra hende, hun kyssede ham kærligt. Hans skæg kradsede lidt, men for at være ærlig nød hun det. Hans skæg og kys. "Jeg håber dog ikke at jeg skal til at få Mina til at tæve dig, hun har så meget at se til for tiden." Lød det kækt fra hende.
"Du har været meget på kontoret for tiden, men du har 7 hunde der er gravide for tiden og hvis de alle føder 9 hvalpe som overlever har du 93 hvalpe mere oveni de andre...." Lød det en smule undskyldende fra hende, men hun ønskede lidt at alle hvalpene havde det godt.
Hun vidste trods alt også at han ønskede det bedste for hundene.
Da han sagde han ville bruge dagen med hende lyste hun lidt op. "Ooooh, hvad kunne man lave en hel dag sammen?" Lød det kækt fra hende. "Vi kunne mobbe Zack, hygge os alle de steder folk ikke ønsker eller vi kunne måske slappe af, rent faktisk bruge dagen sammen?" Hun nussede hans kind. "Uh, jeg kunne klippe dit hår." Lød det drillende fra hende.

Hun var den der burde øver sig. Dette fik ham til at klukke med et halvt fnys. ”Well, uhm... Jeg ved nu ikke, jeg har en smule travlt, så ved ikke om jeg har tid til at træne dig.” Han smilte kækt til hende. ”Og ja, jeg kunne vel bruge den historie for at komme ud af problemerne... folk vil tro på mig, siden jeg er prinsen, men du er godt klar over at så vil du også blive dømt på det, ikke?” de grønne øjne så undrende på hende. Den anden kommentar hun kom med fik ham til at lyse en smule op i flovhed. ”Mig.. narret!? Nu har jeg aldrig!” Han viste sine tænder og pegede på hende. ”Hvordan kan du stadig være så... så cocky, når du ved hvilken lorte situation du står i!” Han så ned på hende.


Cloud nikkede til det hun sagde. ”Det har du fuldkommen ret i. Hun er en af de bedste, men hvad mener du med at hun har meget at se til?” Der var åbenbart meget han mistede af, at sidde på kontoret hele dagen og tage sig af de kongelige pligter.
Lige som den tanke gik igennem ham, nævnte hun det med kontoret og fik ham til at smile skævt, en smule trist. ”Jeg kan se hvad du mener... måske jeg skal begynde at overveje at sælge nogle af hvalpene... bare så der ikke kommer for meget problemer med hundene. Jeg vil nødig have at de bliver skøre og æder hinanden.” Han aede hende igen over hovedet.
Det fik ham til at smile som hun lyste op over hans svar. Han grinte kærligt over alle hendes foreslag. ”Hmm, du kunne klippe mig og vi kunne derefter måske gå en tur i haven? Nyde nogle forfriskninger, spille kort eller noget sammen?”

"Jeg skal nok betale dig... Med en masse ekstra kys hvis det er." Lød det drillende fra hende. Det at han klukkede viste at han ikke var helt sur på hende, sure han var vred men han blødte alligevel lidt op alligevel. "Jeg ville bruge den undskyldning hvis jeg var dig." Lød det drillende fra hende. "De kender trods alt ikke min evne endnu." Lød det en smule forførende fra hende. "Kan det virkelig blive værre? Jeg forsøgte at dræbe kongen... Hvis det at dræbe kongen betød at jeg fik rosiner i min morgenmad fremover, men det at jeg har brugt evnen på dig betyder DØD... Så tror jeg vidst at det er den forkerte der er konge." Lød det lidt skeptisk fra hende.
"Lad os bare sige at du bringer den side op i mig." Lød det drillende fra hende, da hun pludselig begyndte at hoste igen, kun for at hoste blod op. Armene var lænket så hun kunne ikke holde sig for munden. "Undskyld." Lød det kækt fra hende. "Jeg ville holde mig for munden for deres højheds skyld, men det er jo lidt svært." Lød det kækt fra hende.

Erina smilede kærligt til ham. "Mina har jo fået nogle nye vagter på det sidste, så hun er i gang med at træne dem i det normale. Du ved høflighed og være måde på slottet, hvordan man hilser på kongen osv." Lød det kærligt fra hende, da han smilede trist lod hun sin hånd løbe ned af hans bryst til hans bukse kant. "Ikke så trist...." Lød det kækt fra hende
"Skøre vil jeg nu ikke sige de bliver, det er mere vinteren jeg tænker på. Hundene er trods alt udenfor mest, så jeg tænkte på om man måske skulle gøre noget ud af det... uh uh.." Hun satte sig hurtigt op, fjernede hans hånd kort. "Vi kunne altid lægge penge til side fra fonden også vælge at bygge et hus lidt udenfor palacede, hyre folk til at tage sig af hundene og måske frivillige folk også, hvor det er et sted folk kan komme hen hvis de er stressede. Der er så meget stress hos folk og hunde hjælper tit på det... Hvad siger du?" Lød det kærligt fra hende.
"Sure... Jeg har aldrig klippet andres hår før." Hun kravlede ud af sengen. "Jeg finder en saks og du sætter dig i stolen." Lød det kærligt fra hende.

Zack himlede med øjnene over hende. Men alligevel kunne han ikke lade være med at smile over hendes betaling. ”Jeg skal tænke over det.”
Hendes ord om hvem der så burde være konge, fik ham til at sætte hovedet på skrå. ”Nah, du har nok ret. Det kan ikke blive værre. Du forsøgte at dræbe kongen, det er døden der står for døren og ikke rosiner i din chokolade bolle.” Han så hen på hende. ”Jeg beklager, det er den vej det hælder imod... Det er ikke ligefrem billigt man slipper for at forsøge at dræbe kongen... to gange.”
Som hun hostede og undskyldte for at hun ikke kunne holde sig for munden, viftede han med sin hånd og så den anden vej. ”Ingen undskyldninger. Du er lænket fast.”
han så en smule trist ind på hende. Hvorfor skulle det ende sådan for en pige som hende?

Cloud smilte så snart hun sagde at han ikke skulle se så trist ud. ”Jeg er ikke trist... det går bare først op for mig nu hvor meget jeg er gået glip af, at være herinde på kontoret hele dagen.” Han sukkede og kyssede hende igen. ”Men jeg er ikke trist... så ved jeg bare der er ting som skal laves om på.”
Ideen hun kom med, fik ham helt selv til at sætte sig op og smile stort til hende. ”Det er en fantastisk ide! Hvad siger du til at være boss indenfor dette projekt?” Han aede hendes kind. Efter dette gik han hen og satte sig på stolen som hun bad om. ”Jeg stoler på at du kan sætte dette projekt i gang, du elsker hundene og virker passioneret omkring det.”

Chain klukkede kærligt. "Tak, du har sikkert mange ansøger. Så jeg forstår godt at der er en hvis vente tid før jeg ved om det er noget." Lød det drillende fra hende.
"Du har sikkert ret, du sikker på at jeg ikke kan betale mig væk med kisses." Løddet drillende fra hende. "Eller en kæk attitude." Hun smilede kækt til ham. Det ville have været fedt hvis hun kunne, men hun vidste skam godt at det ikke vville være noget, hun var fucked uanset hvad. Men hvis hun slap væk herfra ville hun alligevel bare dø af ikke at fuldføre sin mission.
Hun sank hovedet en smule, mens hun forsøgte at clear hendes hals. "Så... Hvornår er festen? Hvornår skal jeg være æresgæst, du ved.... Ved du noget?" Lød det drillende fra hende.

Erina smilede over hans kærlige måde at ønske at han kunne være alle steder. "Jeg forstår dig godt, men man kan ikke være to steder... Såå... Hvis jeg kunne ville jeg gerne hjælpe dig med tingene hvis det er... Selvom det nok ikke er noget for dig, jeg kan ikke hjælpe med papir eller regler." Lød det kærligt fra hende. "Kun med at lette lidt på stressen." Lød det kærligt fra hende.
Da han aede hendes kind lod hun sin hånd lægge sig mod hans, for at presse den ind imod hendes kind."Jeg ville elske at være indenfor det projekt, men så er jeg nød til at vide hvad mit budget er, så jeg ved hvad jeg må bruge på det hele." Lød det kærligt fra hende.
Da hun smuttede rundt for at finde en saks lyttede hun til hans ord. "Selvfølgelig gør jeg det og jeg ville nyde at gøre det. Men frygter lidt at jeg ender med at mislykkes hvis man kan sige det sådan." Hun kom tilbage til ham med en saks. "Så." Hun lagde en hånd på hans hoved og lod den køre igennem hans hår, her ville hun forsigtig klippe hans hår.

Han havde mange ansøgere. Igen, indeni grinte han, men udenpå fnyste han bare og viste sin stolte attitude. ”Beklager, hvis ikke det var fordi jeg vidste at du var nød til at dræbe min bror, for selv at overleve, så ville jeg nok hjælpe dig en smule mere... men... det er jo desværre ikke tilfældet, medmindre du kender en smutvej?” Forsigtigt kørte han en hånd ned af tremmerne. ”Jeg... jeg ved det ikke... jeg har intet hørt endnu.” han kløede sin nakke. ”Så jeg ved ingenting.”

Hvis det var, ville hun gerne hjælpe ham. Kunne man overhovedet ønske sig en bedre kone? ”Tak, jeg vil virkelig sætte pris på din hjælp. Men, det er nok ikke med papirerne, da det kun er kongens tilladelse der gælder... desværre.” Han aede hende igen over hovedet.
Som han nu sad i stolen og ventede på at hun skulle finde saksene, kunne de snakke om budget til dette projekt. ”Hmmm, hvor meget tror du der skal bruges?”
Han sad helt stille, som hun klippede hans hår. Engang imellem kom han med en tilfreds lyd, som hun kørte en hånd igennem hans hår. ”Jeg tror ikke at du mislykkes min skat, jeg er ret sikker på at du kan gøre det.” Hvis hun så på ham, ville han smile til hende, kærligt og varmt.

Chain så lidt tiggende mod ham. "Smutvej? Hvis jeg havde en havde jeg brug den... Hvis du ikke har opdaget det endnu er jeg ikke den klogeste her, jeg prøvede trods alt at dræbe en konge uden et våben." Lød det drillende fra hende.
Lige til hun fik sit hoste anfald og blodet nu dryppede ud af hendes mundvig. "Så døden er stadigvæk en overraskelse, som man jo helst ikke vil kende" Lød det drillende fra hende, inden hun lukkede øjnene i. "Hey måske jeg får et måltid, org hvor har jeg savnet et varmt måltid eller bare noget der ikke har været i en skraldespand." Lød det kækt fra hende, hvor hun hostede enkelte gange.

"Nå? Fordi en kvinde ikke kan gøre hvad en konge gør?" Lød det lidt hårdt fra hende, dog inden han sagde noget som svar kyssede hun ham dybt. "Jeg driller bare, jeg ved at jeg tit er seriøs omkring sådan noget, men ikke denne gang." Lød det kærligt fra hende, hvor hun nussede hans kind.
Da hun kom tilbage lagde hun kort et lagn over hans skuldre. "Til håret." Lød det blidt fra hende, hun havde også en lille spray med, så hun kunne gøre håret fugtigt. Det skulle helst være fugtig så det var nemmere at klippe samt sætte op. Som de snakkede klippede hun forsigtigt hans hår.
"Der skal bruges? uhmmm... Det ved jeg ikke, det er svært at sige fordi stedet ikke ville tjene nogle penge overhovedet. Jeg tænkte også bare at vi kunne bruge de penge der er til overs hvert år? Og hvis du er ok med det kan man jo altid sige at når man har arbejdet på stedet i to år har man tilladelse til at adoptere en hvalp? Så tjener vi også en smule penge på det og lære personen at kende som køber hvalpen." Lød det blidt fra hende.
"Jeg tror bare jeg ville være en smule nervøs overfor det hele. Det et stort projekt og hvis det mislykkes. Du elsker dine hunde og jeg ville hade at være den der gør dig bankerot." Lød det kærligt fra hende.

For hver gang hun hostede, følte han for at slippe hende fri, men på samme tid også for at se væk fra hende. Trods alt var det blod hun hostede op og det var ikke ligefrem det lækreste. Han rynkede på næsen og pustede ud. ”Jeg er ret sikker på at du får et godt måltid før du stiller dine træsko. Det er i hvert fald den service vi altid yder... hvis man kan kalde det en service.” Han så en smule trist hen imod hende. ”Jeg ville på en måde ønske at der var noget jeg kunne gøre for dig.”
I det, det gik op for ham hvad han havde sagt, rødmede han og hostede ned i sin hånd. ”Jeg mener... ikke at jeg... du...” Han så hen på hende. Mest for at holde øje med om hun havde et kækt smil på sine læber.

Som hun kom med kommentaren, skulle han lige til at forklare hende situationen, til hun kyssede ham dybt og lukkede munden på ham. Hurtigt forklarede hun bare at hun drillede ham. Han klukkede her og kyssede kort hendes pande. ”Du elsker stadig at drille mig, huh?” Igen kyssede han hende. Han kunne ikke få sig selv til at stoppe.
Cloud nikkede bidt med et smil på læben i det hun forklarede at sprayen var til håret. Forsigtigt sad han nu og lod hende klippe håret. ”Jeg skal nok hjælpe dig med projektet... Mina og jeg kan begge hjælpe, hvis det er... og det er da en god ide at vi kan bruge resten af pengene ja.”
Nysgerrigt betragtede han håret der faldt på gulvet. ”Ideen med at folk kunne adoptere hvaloene er faktisk ret god. Men jeg syndes vi skal teste dem i om de er egnet til en af hundene... du ved, snakker med kunderne lige inden.”

"Uuuuh en god service, jeg ville skrive godt om jer i avisen. Det rigtige sted at dø hvis det er." Lød det kækt fra hende. Hun forsøgte at holde sig i ro, forsøgte at holde hosten inde men kunne ikke andet end at hoste engang i mellem.
"Gøre?" Hun så lidt drillende mod ham, hvor hun løftede et øjenbryn for at udstråle mere kækhed. "Jeg må nok hellere informere dig om at du kan gøre meget, slippe mig fri... lade mig myrde din bror, masser af ting." Lød det kækt fra hende. Hun hostede kort igen, inden hun rettede sig lidt op. "Men hey... Jeg ville nyde at bruge tiden sammen med dig, måske vi kunne lære hinanden lidt at kende. Du kunne fortælle jokes og jeg ville vudere om humoren er ligeså god som servicen." Lød det kærligt fra hende.

"Ha... Dig få mere arbejde, ellers tak. Jeg klare det gerne selv, som en lille ting ved siden af alt kedsomheden nu når du arbejder så meget i forvejen." Lød det kærligt fra hende, lyden af håret der blev klippet gav hende underligt nok en ro i kroppen. De virkede som en familie, hun fik seriøst følelsen som om de var en familie... De var gift, de var en familie så. Hun smilede ved tanken.
"Problemet ved at bruge pengene er jo at det gør det svært for dig at spare penge op til ansatte eller militær ydelser, så.... Er du sikker på dette?" Lød det blidt fra hende. Når hans hoved sank sig med håret rettede hun hans hoved op ved at hive ham blidt i håret.
"Men jeg tænker jo at dem der kan købe en hvalp er dem der arbejder for os, som frivillig?" Lød det blidt fra hende. "Enten det eller så skal man måske have et spørgerskema og regler om at vi skal se hvordan de bor først?" Lød det kærligt fra hende.

Zack himlede endnu engang med øjnene over hende. Alting var som en joke for hende, selv når hun stod med den ene fod i graven! Han fnyste af hende, lænede sig forførende op af tremmerne og lod de grønne øjne betragte hende. ”Og hvis jeg lod dig dræbe min bror? Hvad vil du så lade mig få ud af det?” tonelejen i hans stemme kunne næsten helt seriøst, som overvejede han rent faktisk at slå sin bror ihjel. ”For ja, måske vi kunne lære hinanden og kende... vi kunne være konge og dronning?” Han smilte forførende til hende. ”Hvad siger du smukke?”

Han klukkede kærligt og kyssede kort hendes hånd, før hun begyndte at klippe ham.
For hver gang hun rev ham en smule i håret, lavede han for sjov en nydende lyd og grinte derefter af sig. ”Ja, jeg er sikker på det... pengene til overs kan ligeså godt gå til noget godt, i stedet for at blive spildt væk.” Han snakkede med en meget blid stemme.
”Ja, et skema og måske hvis vi i forvejen kender dem lidt godt, så kan vi bare sige at de har en ekstra lille fordel.”

Chain smilede kækt til Zack. Han var charmerende i den måde hans øjne så mod hende og hans lænen mod tremmerne. "Han dør, du får tronen? Jeg kan kidnappe Adriana?" Lød det drillende fra hende. "Du ved, hun forsvinder men overlever skam." Hun smilede kækt til ham.
Hans ord om at blive konge og dronning forvirrede hende skam, var han seriøs han virkede så seriøs! Det kunne han da ikke mene, ville han være ok med sin brors død hvor han så overtog alt. Hun rødmede dog over han ville være sammen med hende. "Uhmmm... Jeg ikke så interesseret i at være dronning, men jeg ville da nyde at være det med en fræksak som dig." Lød det drillende fra hende. Han kunne umuligt være seriøs.

Hver eneste gang han lavede den drillende seksuelle lyd kunne hun ikke holde smilet tilbage. "Seriøst Cloud du så underlig..." Lød det kærligt fra hende, roligt klippede hun håret og fjernede det enkelte gange fra hans skuldre. "Jeg vil dog mene at pengene ikke bliver smidt væk når det går til beskyttelse af slottet." Lød det blidt fra hende.
"Ja.." Lød det kærligt fra hende. "Men er du sikker på at det er noget du har lyst til, det er trods alt ret stort at vælge sådan noget." Hun gik kort rundt om ham for at klippe hans pandehår og tjekke længden på håret. "Hvad med at vi starter ud i det små, og hvis det er så kan vi vælge at starte ud med at lede efter frivillige der vil bygge stedet, det vi kan betale dem med er måske mad ? Hvis de får mad er der mange der siger ja til det." Lød det blidt fra hende.

Zack klukkede og lænede sig væk fra tremmerne. ”Nah... jeg ender nok med at fortryde det skal du se... trods alt, har min familie en bestemt plads i mit hjerte... en plads de ikke engang selv er klar over at de har...” Han betragtede hende med et roligt blik. ”Men hey, jeg er beæret over at du vil være sammn med mig, blot fordi jeg er en fræksak.” Han blinkede her til hende. ”Men jeg skal se hvad jeg kan gøre...” Her så han op på hende og smilte oprigtigt til hende. ”trods alt... ved jeg at det ikke er din skyld, du ønsker ikke at dræbe ham... og du er den første der har fået mig til at grine i flere måneder.”
Efter disse ord, forlod han hende og havde i sinde om at gå op og snakke med sin såkaldte storebror.

Han lavede bare endnu større seksuel, falsk lyd og grinte af sig selv. ”Du elsker at jeg er så underlig!”
Lige som han skulle til at svare hende, bankede det på døren og før han overhovedet kunne nå at svare, åbnede den sig. Ind af døren kom ingen andre end Zack. Iført intet mindre end et outfit fra Erina.
”Someones feeling themself,” mumlede Cloud drillende.
Zack så spørgende på Erina og Cloud. ”Jeg ser at jeg afrbyder en tur hos frisøren?” Han så hånende ned på Cloud. ”Jeg skal snakke med dig...”
Cloud løftede spørgende på et øjenbryn. ”Jeg lytter?”
”Pigen i cellen, det er ikke hendes skyld... hun er forbandet til at dræbe dig.”
Dette fik Cloud til at grine. ”Oh god... hvad pokker snakker du om din tosse?”
Irriteret knurrede Zack og gik hen foran ham. ”Det jeg lige sagde din idiot... hun kan ikke gøre for det!”

Chain smilede ømt til ham. "det tror jeg gerne på." lød det lavt fra hende. "Hvem ville ikke. Du pænere end din ækle bror, han ligner en hule mand" Det sidste blev mumlet lavt. "Jeg er ked af at jeg er den eneste der har fået dig til at grine, men jeg har jo et valg jeg kan vælge at dø for at lade din bror leve eller jeg kan leve ved at dræbe din bror." Lød det spørgende fra hende, hun så kort ned i jorden.
Dog da han begyndte at gå ville hun kalde efter ham, undskylde for hvad hun nu havde gjort og spørgere om og om igen om han ikke nok ville komme tilbage.

Erina smilede drillede til ham, hvor hun kort hev ham i håret igen. "Det betyder dog ikke at du skal fortsætte med at gøre det." Lød det en smule drillende fra hende, inden hun drejede hovedet for nu at se Zack komme ind. Hun smilede over hans tøj.
Det tøj var et mesterværk hvor god var hun lige, meget god. Forståeligt at hun blev hyret til en konge familie. "Hey... Nej jeg er lige blevet færdig." Lød det kort fra hende, hvor hun tog lagnet fra Clouds skuldre og børstede ham kort af.
Hun sendte Zack et lille smil, der hurtigt forsvandt i det han snakkede om tøsen der havde forsøgt at dræbe Cloud. Da han snakkede om forbandelser og Cloud grinte daskede Erina kort til Cloud. "Cloud...." Lød det hårdt fra hende. Hun så herefter mod Zack. "Zack hun forsøgte at dræbe Cloud, hvorfor forsøger du at forsvare hende?" Lød det måske en smule hårdt fra hende.
"Selvom hun ikke kan gøre for det, forsøgte hun stadigvæk at dræbe Cloud, din bror hvis du har glemt det."

I det hun kaldte Cloud grim, spærrede han øjnene og smilte. Hvis bare hun kunne sige det foran Clouds dumme ansigt. Det ville gøre det hele bare en smule mere tilfredstillende. ”Oh gud, hvor ville jeg ønske at han kunne høre dig sige det.” Det næste hun sagde fik ham til at smile svagt. ”Jeg ved det... jeg havde nok gjort det samme som dig.”
Mere var der ikke a sige i sagen. Han havde i sinde om at snakke med Cloud. Eller bare se om han kunne snakke med ham.

Han grinte bare over at hun en sidste gang rev ham i håret. Og det smil forsvandt så snart Zack nu kom ind af døren. Et røvhul med krav som altid.
Zack himlede med øjnene over dem begge og løftede opgivende armene. ”Jeg ved hun forsøgte at dræbe ham, men det gjorde hun kun fordi at hun er tvunget til det, for ellers vil hun selv dø.” Her så han ned på Cloud. Og ja, noget inde i ham søgte efter forståelse. Cloud så dog bare koldt på ham. ”Så hvad er det præcis du siger... skal jeg lade hende dræbe mig?”
Zack knurrede af ham. ”Nej din spade... jeg tænkte bare at med din kloge hjerne at du kunne finde ud af noget, som kunne få hende ud af det.”
Her rejste Cloud sig op, lagde armene om Erina og trak hende kort indtil sig. ”Det er ikke muligt Zack... jeg kan skabe ting, ikke ophæve forbandelser.”
Koldt så Zack på ham. ”Har du ikke engang tænkt dig at prøve?”
Cloud rystede på hovedet.

"Jeg kan sagtens sige det hvis han kommer her ned." Lød det drillende fra hende. Hun nikkede kort til hans ord. Han gav hende ret, hvilket var meget rart hun havde en der forstod situationen.

Erina skulle lige til at stille det samme spørgsmål som Cloud. Hun stoppede dog sig selv da Cloud selv sagde det. Erina så kort mod Cloud, der dog trak hende ind til sig. "Cloud!" Lød det hårdt fra hende, han skulle ikke være sådan. "Man kan i det mindste prøve." Lød det lidt hårdt fra hende, hun skubbede derfor Cloud væk fra sig.
"Hvad med at finde en der kan simulere en død, måske lade som om hun har myrdet ham eller hun kunne drukne dig. Du kan være død i ti minutter før man ikke længere kan redde dig. Så hvis hun drukner dig og vi så hurtigt får dig vækket igen. Måden ville være at finde en der kan styre vand, hvis du kan styre vand kan man hurtigt få det ud af dine lunger?" Hun så kort på Zack.
"Jeg bryder mig dog ikke om ideen, men jeg mener det er noget man skal forsøge at tænke på." Hun så mod Cloud igen. "Eller vi kunne finde en der kan drive en forbandelse væk, du må da kende nogen?" Hun lagde armene over kors, hvor hun skød hoften ud til siden.

Cloud havde ikke set den komme, som Erina pludselig gik imod ham og støttede Zack. For Zack var det alt for god til at være sandt. Erina støttede ham rent faktisk! Måske der var mulighed for at redde Chain. Var der nogle som kunne ændre Clouds mening så var det Erina.
Cloud derimod så bare vredt på dem begge. ”Så du ønsker at jeg skal redde en pige, som har forsøgt at dræbe mig to gange?” Han foldede armene på kors over brystet. ”Og ikke nok med det... du vil have jeg skal dø, for at redde hende, en fremmed, for ikke at sige kriminel.” De grønne øjne lyste op, som en ulvs på jagt. De var mest rettet imod Zack. ”Jeg har ikke i sinde om at hjælpe hende Zack. Ikke for at sætte mit eget liv på spil.”
Zack knurrede og gik truende hen imod ham. ”Er det overhovedet muligt for dig at tænke på andre end dig selv?!”
Truende tårnede Cloud sig over Zack. ”Ja, det er det. Jeg tænker på min familie frem for en kriminel lille tøs!”
I vrede slog Zack ud efter ham, for bare at blive undviget og derefter slået i maven.

Erina stillede sig ved siden af Zack med krydsede arme. "Det er ikke det jeg siger." Lød det fra hende da han forsatte sin irritation. "Men Cloud..." Lød det fra hende hvor Zack nu rablede op. Da Cloud og Zack nu begyndte at slås med hinanden tog Erina fat i Cloud. "Cloud!!! Seriøst!" Lød det hårdt fra hende.
"Alt han prøver er at hjælpe en. Jeg ved godt hun prøvede på at slå dig ihjel men hvis Zacks ord er rigtige så er det en forbandelse!" Hun så her på Zack. "Jeg synes det mindste vi kan gøre er at forsøge at hjælpe, kan du ikke lave en pille der kan hæve en forbandelse eller måske lave en pille der slår dig ihjel i 20 sekunder eller noget? Du ved... Noget så du ikke dør rigtig... Jeg vil ikke have du kommer noget til, men jeg ønsker enlig hellere ikke at folk dør..." Lød det lidt hårdt fra hende, dog på en blid måde. "Vent... gør det mig til en dårlig dronning?" Hviskede hun kort til sig selv. Hun ville ikke have folk døde, men var meningen ikke at man skulle dømme folk til døden enkelte gange?

De to brødre havde knap nok nået at starte en slåskamp før Erina skilte dem ad. En smule desperat begyndte Erina nu at komme med forslag om hvordan de kunne hjælpe Chain. Foreslag der fik Zack til at nikke og selv få en smule desperat glød over sig.
Cloud derimod, pustede sig op og knurrede svagt af hvor glad Zack blev. De skulle ikke hjælpe en kriminel. Det kunne slet ikke komme på tale.
”Nej, jeg har ikke i sinde om at hjælpe hende eller skabe en pille der kan slå mig ihjel for 20 sekunder. Jeg har ikke i sinde om at sætte mit eget liv på spild, bare så den snuskede, lille fangetøs kan leve,” sagde Cloud hårdt. Her så han på Erina. ”Og mere er der ikke at sige i den sag. Hendes dom bliver bestemt i morgen.” Før Zack kunne nå at indvende sig, løftede Cloud en hånd op og kiggede nu truende imod Zack. De grønne øjne lyste op som et monsters. ”Ikke mere Zack.” Her forlod Cloud ellers sit værelse.
Zack knurrede og sparkede irriteret til en af Clouds møbler. ”Han er sådan... sådan en... ARGH!” Her pustede han dog ud og så hen på Erina. ”Tak... fordi du prøvede dog...” Hurtigt så han den anden vej. ”Det er ikke fair, det er en forbandelse... det er ikke hendes skyld.”

Erina så lidt undskyldende på Cloud, forsigtigt så hun op på ham med hvalpe øjne. "Men at slå en ihjel gør dig ikke bedre end en morder." Lød det blidt fra hende, hvor hun roligt tog fat i hans ærme. Dog kun for at Cloud her løftede en hånd og virkede en smule truende imod Zack, han forlod værelset og Erina fulgte ham med øjnene.
"Det skal nok gå, bare rolig." Lød det kærligt fra hende. Hun forsøgte at sende ham et lille smil, dog blev det lidt ødelagt af at hun satte en hånd op til sin mund og bukkede sig kun en lille smule frem, for derefter at rette sig op og vifte lidt med hånden. "Jeg er nok ved at blive lidt syg. Undskyld.... Men jeg skal nok forsøge at snakke med Cloud om det, bare en smule i hvert fald." Lød det kærligt fra hende.
"Men, kan du fortælle mig lidt om denne forbandelse?... Bare så jeg kan snakke lidt med Cloud, komme med dine egne ord og forsvare hende bare en smule." Lød det kærligt fra hende. Hun sendte ham et lille smil.
Af en grund ønskede hun at være på den gode side med hendes nye svigerfamilie, selvom hun allerede havde hygget sig med ham, hvilket var en upser, da det var lidt underligt at hygge sig med Cloud og derefter hans lillebror. Men hey, intet havde som sådan ændret sig.

Cloud sukkede over Erinas ord. Han ønskede virkelig ikke at diskutere det lige nu. Derfor sagde han ikke noget. Hendes ord stak i ham. Det var tradition at slå folk ihjel med dødstræf hvis de havde forsøgt at gøre skade på en kongelig. Han kunne ikke gøre noget og han havde ikke i sinde om at gøre noget.
Som Erina tog en hånd op til sin mund og bukkede sig en smule forover, så han kort spørgende på hende og gik hen imod hende, kun for at hun rettede sig op og viftede med hånden. ”Syg... måske er det madforgiftning... kokkene har ikke ligefrem lavet det bedste mad her for tiden.” kom det jokende fra ham.
”fortæl om forbandelsen... ja uhm..” her satte han sig en stol, fortalte det hele og under vejen gjorde han en masse fægtninger med hænderne. For engangs skyld snakkede Zack roligt og af og til smilte han. Helt anderledes fra hvordan man før har set ham. ”Mere kan jeg ikke sige... hun er bare tvunget til at gøre alt hvad du dare hende til... og hvis ikke, går hun hen og bliver voldsom syg.” Her forsvandt smilet fra hans læber. Han sukkede og bed sig i læben. ”Jeg vil så gerne hjælpe... men... jeg føler mig så magteløs.”

"De laver da stadigvæk kø....." Hun satte en hånd op til sine læber igen. "Ja, Clouds mad...." Lød det forsigtigt fra hende hvor hun kort lagde en hånd over hendes læber igen. "Sikkert maden." Lød det hviskende fra hende.
Erina så blidt på ham, den måde han opførte sig på når han snakkede om Chain gjorde af en eller anden grund Erina glad. Hun smilede kort til ham når han smilede over sine ord. Hun trak sig lidt tilbage, kun for at gå i virkler. "Måske det ville hjælpe hvis Cloud selv så dette?" Lød det blidt fra hende. "Du ved, hvis Cloud så hvordan hun fik det ved ikke at lave tingene hun får bud på eller noget." Hun legede en smule med sit hår, medns hun gik rundt.
"Jeg skal nok snakke med ham, måske det hjælper at sige at du har følelser for hende. Du ved at du er forelsket i hende eller noget? Måske han så ville se på det hele fra en andens synsvinkel." Lød det kærligt fra hende.

Den måde Erina gentog hans ord på virkede en smule mistænkeligt. Som holdte hun på en hemmelighed. Derfor satte den unge varulv hovedet på skrå, betragtede hende nysgerrigt og ville egentlig spørge ind til det. Men, så alligevel, hun måtte selv komme frem med det. Sådan var det altid med hemmeligheder. Medmindre det var Cloud. Zack ville altid have Clouds hemmeligheder frem.
Erinas forslag om at det måske ville hjælpe hvis Cloud så denne forbandelse, fik bare Zack til at løfte på skuldrene. ”Måske, han er bare så stædig!” det sidste kom ud som en knurren. Kort så han op på hende og mumlede sorry. Hvad skete der lige for ham i dag?
Kommentaren om at han var forelsket gav ham store øjne. ”jeg er ikke forelsket i hende. Jo, hun er tiltrækkende under alt det... skidt, men forelsket... nej... jeg...” han rystede på hovedet og rejste sig. ”Det vil bare være... oh! Du mener at jeg skal lade som om! Tror du det vil hjælpe? Snakke til romantikeren i ham?”
Her viftede han med en finger og så hen på hende med et smil. ”Måske det hjælper!!”

"Det lægger lidt i jeres familie, så jeg ville ikke sige der er nogle grund til at bekymre dig for meget, jeg skal nok klare det for dig. Eller i det mindste forsøge." Lød det kærligt fra hende. Dog da han begyndte at benægte og benægte så hun lidt kækt på ham. "Sure, tiltrækkende i snavs. Så.... ja... nej... du forelsket, en forelskelse kan komme på få sekunder, du ved 5 minutter også er man forelsket. Spørgsmålet er om man kan holde forelskelsen konstant." Lød det kækt fra hende.
"Ja sure, lad som om du er vild med ham, så no worries." Lød det kækt fra hende. "Men jeg snakker med ham alene først." Lød det kærligt fra hende.
"Sure, måske." Lød det kærligt fra hende. Hun kunne føle kvalmen himle op igen, hvilket fik hende til at sætte en hånd på hendes mave. "Kan vi snakke om det senere, jeg har det skidt her til morges." Lød det blidt fra hende, hvor hun i kort tid luntede ud på toilettet, det store smukke toilet i Clouds værelse. Kun for at falde på knæ og kaste op.

Hans forhold med Erina havde seriøst ændret sig voldsomt igennem tiden. Lige siden hende og Cloud var blevet gift, var de blevet som en underlig form for søskende. Også alligevel ikke helt. Det ville være forkert… måske deres forhold egentlig ikke havde ændret sig… måske det bare var Zack der havde ændret sig. Han kunne have kastet op over sine egne tanker.
Og nu når man snakkede om opkast. Erina nævnede at han sagtens kunne være forelsket i denne Chain… derfor ville han så gerne hjælpe hende. Det kunne ikke være muligt… kunne det? Han kendte jo ikke til hende. Derfor valgte han ikke at svare på det. Erinas drilleri altså. I stedet gav han sig nu bare til at bide sig i tommelfingeren. Dette var ikke en side han viste hele tiden. Som hun snakkede om at hun ville snakke alene først med cloud, nikkede han forstående og skulle ellers til at rejse sig, til hun pludselig løb ud på badeværelset. Igen, nu kom snakken om opkast igen.
”Vi snakkes ved senere Erina,” sagde han efter hende. Ikke tale om han skulle stå derude og lytte til hende kaste op.
Han tog sig selv i at gå ned imod cellerne igen, tilbage til den eksotiske Chain, der havde det værre og værre for hvert sekund. Hvis ikke hun fik lov til at dræbe cloud… ville hun snart være fuldstændig drænet for energi. Igen satte han sig foran tremmerne og smilte varmt til hende.
”Hey…” hvis hun så hen på ham, ville han sætte hovedet på skrå og skabe øjenkontakt. ”Jeg udfordrer dig til at give mig et kompliment.”

Erina kunne høre hans stemme, men valgte ikke at sige så meget nu hvor hun havde travlt med at kaste op. I stedet sad hun lidt og holde sig til panden. Det hele snurrede rundt og hun hadede virkelig denne følelse. Mest fordi hun ikke anede om hun skulle snakke med Cloud om dette eller om Cloud overhovedet var klar på at få børn. De havde aldrig snakket om det og de var lige blevet gift! Dette var alt for tideligt! Folk ville bare tro de blev gift fordi hun var gravid.

Chain løftede hovedet lidt, hvor hun smilede kækt til ham. "Well du tusinde gange flotte end din hulemand end en bror... Men det ved du vel, så det ikke så meget et komplitment... Du har de flotteste kindben jjeg har set, samt kæbe afskæringer." Lød det fra hende, hvor hun rettede sig lidt op. Hun var dog stadigvæk lænket fast efter at have været sluppet ud den ene gang.

Zack smilte ømt over hendes komplimenter til ham. Det var første gang at nogle direkte havde nævnt at de fandt ham smukkere end Cloud. Zack havde altid levet i Clouds skygge… han var den første fødte. Den smukke konge… Zack… han var fåret der kunne komme med et mæh og glitre med sin sorte pels.
”Tak,” mumlede han roligt og så ellers ind i hendes øjne. De smukke, smukke øjne. ”Jeg kan hjælpe dig… jeg får dig ud… og denne forbandelse… jeg skal nok sørge for at den bliver hævet.” her blev hans grønne øjne som lyst op i mørket. ”Jeg kan… hjælpe dig…” hurtigt kom han op og stå på benene. ”Denne forbandelse… vi kunne… vi kunne tage af sted! Du og jeg!” her pegede han kort på hende. ”Vi kunne tage ud og finde dens begyndelse og herpå fjerne den!” han gik tæt op af tremmerne. ”Men først… skal jeg have overtalt min bror til at lade dig dræbe ham!” han klukkede ved de ord. ”Uden at han dør selvfølgelig.”
Han løftede spørgende på et øjenbryn. ”Hvad siger du til det?”

Hans øjne lyste nærmest op. Hun fandt det lidt sjovt at han ville hjælpe hende. Det var dog meget rart at Zack ønskede at hjælpe men også underligt, mest fordi han var prins og enlig ønskede tronen. Hey måske det var grunden, han ville måske blive konge? Hun kunne vel altid hjælpe på den punkt.
Da han blev helt livlig blev hun ligeså livlig som en hundehvalp. Hun havde dog stadigvæk hænderne over hovedet. "Ja... Det ville være fantastisk!.... Eh... Men jeg ville elske dette. At få det ophævet og at få lov til at dræbe din bror. Men mest fordi jeg får det meget bedre når han er død." Lød det kækt fra hende.
"Jeg siger gerne tak! Mange tak. Lad os myrde din bror!" Lød det kækt fra hende.

Erina var her taget hen til Cloud hvor hun stillede sig op af væggen. "Er du ok?.... Jeg ved godt det lyder underligt... Men Zack siger hun er under en besværgelse, ville det bedste ikke bare være at hjælpe... Du ved... der hvor man kan." Lød det blidt fra hende.

Lad os myrde din bror. Den sætning fik det til at vende sig I ham. Mest fordi han kort fik et billede af en død Cloud. Noget han ikke ville se. Noget han måske havde ønsket for tit. Men noget han bestemt ikke havde lyst til at se. men lige nu… var de nød til at simulere det. Hvis de ønskede at redde Chain. Chain. Han klukkede svagt. Det var sjovt at han havde givet hende dette navn. Uden fuldkommen at vide hvad hendes rigtige navn var. “Ja, men først… skal vi have ham overtalt!” her bevægede han sig kort ud af cellen, kun for at komme tilbage og pege på hende. “Jeg finder en nøgle til cellen og får dig ud med det samme!” før hun kunne nå at svare ham, forsvandt han ud af mørket og efterlod måske et spor af håb efter sig.

Cloud var glad. Altid glad for at se sin smukke kone. Men lige nu… var hun på Zacks side om at dræbe ham. DRÆBE HAM. Han sukkede og masserede sine tindinger. ”Jeg har ikke i sinde om at risikere at dø, bare for at redde en gade rotte der bilder min naive lillebror ind, at hun er forbandet.” kort og kontant. Her drejede han stolen og så hen på Erina. ”Hvorfor tror du på hans ord? Før i tiden ville du have hånet Zack og været på min side… hvad er forskellen nu?”

Chain så en smule underligt på ham. "Så vi myrder ham..." Sjovt han virkede så urolig da hun nævnte at hun ville myrde ham. Hun sendte ham dog alligevel et stort smil og lagde hovedet lidt på skrå. "Je..." Hun nåede ikke at sige noget før han var forsvundet. Dette fik hende til at se efter ham, som en hvalp der var forvirret over hvorfor den ville væk.

Erina gik elegant mod ham hvor hun sendte ham et kækt lille smil. "Naive?" Hun lod sine hænder placere sig på hans kinder hvor hun her kyssede hans pande og satte sig på skrivebordet. "Jeg husker ikke Zack som den naive. Mere som den sure der kun tænker på sig selv, så det at han ønsker at hjælpe en for en gangsskyld er måske noget man skal gå mere op i.... Du ved... støtte ham." Lød det kærligt fra hende.
"Forskellen er at man ændre sig min elskede. Zack ønsker at hjælpe en og jeg synes vi burde hjælpe ham. Plus du kan sagtens lave et eller andet der bare slår dig ihjel kort, på den måde burde der ikke være mange problemer. Jeg stoler på at din evne er stærk nok til at du ikke forlader mig.." Lød det blidt fra hende.
Hun lod sit ene ben glide op af hans lår, så kjolen hun havde om sine ben gled ned og gjorde den nøgne hud på hende lår klare for ham. "Hvis du hjælper ham skylder jeg dig en, man kan også sige at jeg giver dig et ønske... Som i at jeg gør hvad end du siger som det ønske? Eller jeg gør hvad du siger i en hel dag hvis det var noget?" Lød det forførende fra hende.

Det tog ikke langtid, før Zack havde fundet en nøgle til cellen, fået Chain ud derfra og derefter taget hendes hånd. Måske i håbet om at med deres hænder tætte, at hun ikke ville springe i flæsket på Cloud. Det var en forbandelse. Hun kunne ikke selv styre det. Og det var hvad han var nød til at bevise overfor varulvens konge.

Erina var så sikker i dette. Så kærlig som hun stod der og forklarede hvorfor hun mente de skulle hjælpe Zack og den kriminelle. Dette fik ham til a t sukke. For noget i ham sagde at hun havde ret.
”Okay okay!” sagde han til sidst. Han gav op. Han gav hende og Erina hvad de ville have. ”Jeg finder på noget…” her gled han en hånd op af hendes lår. Kærligt nev han hende i låret, kun på kærligt vis.
”Jeg gør det, fordi du mener det er det bedste,” sagde han med et smil og fjernede ellers hendes ben. Her rejste han sig op. Lige i tide til Zack kom ind, stadig med Chains hånd i sin. ”Spær dine ord Zack. Jeg går med på det… jeg går op på mit værelse og arbejder på noget. Imellem tiden, få den rotte tilbage i hendes celle.” her knurrede han lavt af Chain, før han forsvandt forbi dem, ligeså hurtigt som de var kommet ind af døren.
Spørgende så Zack nu hen på Erina.

Chain så lidt forvirret på Zack, hvorfor ville han gøre dette? Hvorfor hjælpe hende, dog var det meget rart at han ville hjælpe hende. Så slap hun for at blive myrdet eller nærmest halvdø af denne forbandelse.

DA Cloud nev hende i låret lavede hun et lille spjæt. Hun smilede stort til ham og kyssede kort hans kind. "Mange tak... På vegne af Zack lød det blidt fra hende." Lød det kærligt fra hende.
Da han fjernede hendes ben smilede hun og lagde kort en hånd mod hendes mave. "Cloud.... Der er enlig." mere nåede hun ikke at sige før Zack kom gående ind på værelset med kvinden der forsøgte at slå hendes mand ihjel.
Så snart Chain så Cloud ville de lilla øjne nærmest lyse op, hun ville klemme hans hånd kort hvor så snart Cloud gik forbi hende ville man allerede kunne mærke at hun skulle til at springe på ham, hvis Zack altså ikke stoppede hende.
Hendes øjne inden hun ser Cloud
http://www.eyedoctorguide.com/images/baby-violet-eyes.jpg
Hendes øjne så snart hun ser Cloud.
https://cdn1.medicalnewstoday.com/content/images/hero/321/321729/321729_1100.jpg