Forget me not. -Zack-

Påklædning: https://i.pinimg.com/564x/0e/3b/4f/0e3b4f68c9e6e3a893861750fc5eac8b.jpg

Chain sad lænket med armene over hovedet. Hun sad med stof for sine øjne, mens hun roligt vippede frem og tilbage. Hun stoppede dog i det øjeblik hun hørte nogen åbne døren. For hende betød det meget for hende at hun kunne fornemme hvem det var der.
Hvis det var Cloud kunne hun måske stadigvæk have et moment til at slå ham ihjel, ja det kunne hun sagtens gøre. Men...Denne gang skulle hun måske ikke forsøge at overmande ham, han var stærkere end hende. Han fik hende hurtigt af ryggen og hendes hænder var ikke store nok til at kvæle ham, denne gang skulle hun helt klart forsøge at stikke ham ned.
Hvordan, ja, det var ikke helt til at vide. Hun kunne vel... uhmm.. Forsøge at trække sig fri af lænkerne, men det ville hun hellere ikke kunne klare. Dengang hun angreb Cloud havde det været så meget nemmere hvis hun bare havde taget en kniv først, hun havde trods alt udsynet til hele hans nakke. Havde hun en kniv havde hun stukket ham i halsen og hun havde vundet.

Outfit: https://i.pinimg.com/564x/2f/56/77/2f5677d87316ac7dcb5e5a0996b674e6.jpg

Zack var irriteret! Han følte for at slå nogle ihjel, hvilket var derfor at han nu, en rig prins med eligance, nu gik ned i fangekælderen for at slå på en boksepude. Han var stadig iført sit fine prinsetøj som Erina havde designet for ham. Erina... han knurrede irriteret igen og smed her sin jakke. ”Jeg skal give dig skal jeg...” mumlede han for sig selv og begyndte at vikle båndene omkring sine hænder. Bare så de ikke kom helt til skade. ”Takket være dig, deres latterlige majestæt, så har jeg ikke noget malergrej!” han slog hårdt til bokserpuden. Slaget gav ekko igennem cellerne. ”Takket være dig... fik jeg ikke tøsen... jeg var forelsket i...” For hver gang han holdt en pause, slog han hårdt på boksepuden og knurrede lavt. ”Takket være dig mister jeg besidelsen nede i en fucking fangekælder!”
Han stoppede med det samme hvad han var i færd med og fjernede nu sved på sin pande. ”Fucking Cloud... jeg hader dig din... urgh!” Han fik boksepuden til at stå stille og læne sin pande imod den. ”God damnit.”

Chain lyttede bare til hvad denne person sagde. Dyb stemme der rungede noget behageligt i hendes øre. Samt det at hans fodtrin fik det til at give et lille ekko. Dog som han begyndte at slå til boksepuden løftede hun hovedet lidt.
Hvad slog han lige på? Det virkede underligt, på den anden sad hun i en fange kælder, måske en person? Naaah de ville larme. Hun lyttede til hans ord hvor hun roligt rettede sig op. "Du kan tage hende... Hun er kedelig, snakker om sko og sex..." Lød det drillende fra hende, dog med en dyb stemme for at lade som om hun var en mand.
Hun gabte kort. "Jeg elsker dig, min kære... ven?" Hvem var denne mand, hvis han hadede kongen var han nok en af vagterne, ja det gav god mening....
Stedet var mørkt, men man kunne alligevel se hende en smule. Hendes røde tøj gav et skær, ikke som silke men det gjorde tingene mere synlige end sort stof især nu når der var lidt lys på hende, fra cellens vindue.

Da en halv dyb stemme pludselig begyndte at snakke til ham, vendte Zack sig en smule forskrækket om og så rundt. Ordene der blev sagt gav ikke rigtig mening for ham. Hvad snakkede denne person om? Han gik med rolige, nærmest lydløse skridt hen imod stemmen. ”Hvem der?” Han kunne intet se i mørket. Jo længere han trådte frem hen imod cellerne, jo mere begyndte hans hjerte at banke en smule hurtigt. Han kunne ane noget rødt stof i en af cellerne. ”Hvem er du?”
I det han stod foran hendes celle, bemærkede han at det var en kvinde med bind for øjnene og lænket til væggen. ”Hvorfor laver du den dybe stemme? Du er en dame... ahhh, du den dame der forsøgte at myrde Cloud, med en kniv ikke sandt? Det var ret dumt gjort af dig...” han lænede sig stadig imod cellerne. ”Dumt og vovet... mest dumt tho...” det sidste kom ud som en lille mumlende detalje.

"Jeg er uh... Cloud?" Han snakkede om kongen ikke sandt, så det gav vel god mening at det var Cloud. Medmindre det var broren der var træls? Naaah... Cloud ville helt sikkert være den trælse. Da han snakkede og spurgte hvem hun var, lød det som om han var tæt på.
Dette betød som regel at han vidste hvem hun var, ikke sandt? Hun kunne se ham lige nu. "Jeg er mig? Hvad så?" Lød det drillende fra hende.
"Jeg tænkte det ville være sjover hvis nogen svarede dig når du snakkede." Lød det drillende fra hende. "Med en kniv? Jeg troede jeg kunne gøre det med mine hænder, hvilket sikkert er grunden til at jeg tabte." Hun rettede hovedet en smule op. "Jeg tænkte ikke så meget over det, og tænkte at jeg måske bare kunne kvæle ham også live ham op, du ved. Mund til mund metoden og hjerte massage, for at live ham op igen hvis han døde." Lød det kækt fra hende.
Hun havde et lille smil på sine læber.

Zack løftede spørgende på et øjenbryn. Hun havde forsøgt at kvæle hans bror, for derefter bare at live ham op igen. ”Hvad fuck ville være meningen med det? Hvorfor forsøge at dræbe ham, også live ham op bagefter?” Kvinden var sikkert psykologisk syg eller noget i den stil. Måske hun var besat af dæmonerne. Det lille smil på hendes læber gjorde bare det hele mere underligt for ham. ”Og forresten, næste gang du vil immitere Clouds stemme, så skal du gøre den meget dybere.” Dette var en drillende kommentar fra ham. ”men hvorfor har de givet dig bind for øjnene? Er det ikke nok at de har lænket dig fast?” Han lænede sig imod tremmerne. ”Dit ondsvage forsøge på at dræbe Cloud vil helt sikkert få dig skudt eller hængt:” han satte hovedet på skrå. ”Det ved du godt, ikke sandt?”

Hun trak forsigtigt på skulderne. Da han snakkede om at imitere Cloud forsøgte hun nu igen. "Sådan her?" Lød det rungende og dybere fra hende. Han havde alt for mange spørgsmål, hvilket bare fik hende til at sænke hovedet en smule. "I know i know... Truth or dare?" Lød det kækt fra hende.
"Hvis jeg skal hænges osv ville det være sjovere at lege lidt inden jeg bliver dræbt ikke sandt?" Lød det drillende fra hende, hvor hun her raslede en smule kæderne. "Det ville være mega hyggeligt, please... Truth or dare?" Hun smilede kækt til ham.

Zack grinte som hun igen immiterede Cloud. ”Ja, det der... det var en hel del bedre.” Han stoppede med at grine og gik ellers ind for at samle sin jakke op. Erina ville blive sur hvis hun fandt ud af at den bare lå og flød. Ikke at han bekymrede sig om hvad hun sagde mere. Han gik hen til tremmerne igen og havde egentlig i sinde om at sige farvel, til hun pludseligt spurgte om han ikke ville spille med hende. ”Det var en ret underlig ting, men okay... jeg har ikke noget bedre at give mig til end at bruge min dag med en stinkende kriminel.” Han lænede sig igen op af tremmerne, som han betragtede den unge dame på jorden. ”I'll take truth.”

Da han roste hende smilede hun stort, hendes smil var varmt og god truende. Hun nikkede kort. "Oh yea." Lød det lavt fra hende selv.
Stinkende. Det ord fik hende til at rynke lidt på næsen. "Rude... Jeg kan da ikke gøre for at jeg ikke har fået et bad siden jeg endte her." Lød det lidt hårdt fra hende. Dog da han sagde at han ville spille rettede hun sig lidt op.
"Truth... hmmm.. den kvinde du snakkede om, valgte hun kongen i stedet for dig? Eller det sagde du jo, men hvorfor var du vild med hende? Hvad havde hun som gjorde dig helt vild i varmen?" Lød det kækt fra hende. Så snart han spurgte hende ville hun vælge Dare.

Hendes lille Rude kommentar, fik ham til at klukke lavt for sig selv og ellers iføre sig sin jakke endnu engang. Som hun spurgte ind til ham og Erina pustede han ud, og knurrede endda en smule irriteret. ”jeg... Ja, hun valgte min bror i stedet for mig og hvad der gjorde mig helt vildt i varmen?? Sexen var ret god, hun havde humor og satte mig altid på plads... derudover var hun den eneste der kendte til min hobby om at male og hun satte pris på den...” han bed sig i underlæben og rystede ellers på hovedet. ”Nok om det... Truth og dare?” så snart hun svarede dare, så han underligt hen på hende. ”Du godt klar over at du er ret så meget ude af stand til at uhm.. gøre ting når du er lænket fast, ikke?” dog tog han sig selv i at gå tættere på tremmerne. ”Men i så fald, din konsekvens er at...” han så rundt i cellen. ”At... at uhm... svinge dit ben op så højt du kan?”

hun lyttede til hans ord. "Din bror?" Lød det lavt fra hende, mens han dog snakkede. Ikke at hun ønskede at afbryde ham. "Eneste og eneste, jeg kender den også nu." Lød det kækt fra hende. "Og sexen plus sætte dig på plads, hvis det ikkevar fordi i havde haft sex ville det lyde som et forhold med din mor." Lød det drillende fra hende.
"Dare." Lød det kort fra hende.
"Jamen så må du jo bare forsøge at give mig noget jeg kan bruge eller måske slippe mig fri." Lød det drillende fra hende. "Så højt jeg kan... Jeg har svært ved at rejse mig helt op, men jeg kan prøve." Lød det kækt fra hende, inden hun rejste sig op. Hun strakte sit ben så højt op hun kunne. Hvis det ikke havde været for den lange kjole der faldt imellem hendes ben ville hun flashe, men kjolen dækkede og omsluttede hendes ben i stedet.
Da hun satte det ned trak hun kort i lænkerne. "Ok truth or dare." Lød det nærmest lykkkeligt fra hende.
Hvis han valgte Truth, ville hun smile kækt og roligt sætte sig ned igen. "Kedeligt... ville du nogen sinde slå din bror ihjel for at få tøsen?" Lød det kækt fra hende.
Hvis han valgte dare bed hun sig kort i underlæben. "Slip mine arme fri." Lød det drillende fra hende. Hun blev dog stående op alt efter hvad han ville vælge.

Han himlede med øjnene over hendes kommentar om at hun også kendte til hans maler egenskab. ”Det kan der være noget om...”
Hendes lille forsøg på at få ham til at sætte hende fri, fik ham til at klikke med tungen. ”Nej, nej... jeg sætter dig ikke fri... trods alt forsøgte du at slå Cloud ihjel. På en latterlige måde, men du forsøgte alligevel på det.” Udover det, så havde han ikke en nøgle til cellen. Som hun strakte sit ben så langt hun kunne, nikkede han blot og sagde: alright, alright.
Efter turen igen kom til ham, valgte han sandhed og var kedelig. Spørgsmålet kom dog bag på ham. ”nej, jeg ville aldrig skade Cloud... så hårdt i hvert fald.” han pustede ud og så hen på hende igen. ”Truth og dare?”
Hvis hun valgte truth, ville han spørge hende om hvorfor hun ville dræbe Cloud og hvis hun valgte dare ville han bede hende om at gøre en lille dans med sine ben. Han havde ingen anelse om hvad han skulle bede hende om. Bestemt ikke nu hvor hun var i lænker.

Hun klikkede med tungen, hvor hun beholde det kække smil.
"But but.... Awww comeon du skal gøre din dare... Hvor er du kedelig, denne leg er skabt til folk med nosser og du har ingen, no wonder tøsen tog din bror...." Hun sukkede dybt. "Eh... Nej det mente jeg ikke, please ikke gå. Bliv her og snak! Hvad som helst! Jeg skal nok holde mund omkring dette!" Hun raslede her kort med lænkerne. "er du ok... Er du her endnu?" Lød det lavt og nærmest desperat fra hende.
"Kan jeg ikke dare dig til noget andet... Som uhmm... At smide alt tøjet!?" Lød det uroligt fra hende.
Da han sagde at han ikke ville skade Cloud løftede hun hovedet lidt. "Really?... Men du står og slår på et eller andet mens du lader som om du slår på ham." Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Truth..." Lød det lavt fra hende. Hvis han fandt det kedeligt at hun konstant sagde dare. "Hvorfor?... Jeg blev dared til at gøre det.... Du ved som legen her." Lød det kækt fra hende, med et smil på sine læber.
"Truth or dare?!" Lød det fra hende, hvor hun rykkede lidt på hænderne men blev stoppet af lænkerne igen. "Argh..." Hun rynkede lidt på næsen.
Hvis han valgte Truth ville hun sukkede dybt. "Du har brug for lidt spænding i dit liv.... Men... Hvem er du?"
Hvis han valgte Dare derimod ville hun smile kækt til ham. "I fucking dare you! Til at finde nøglen og tage bindet for mine øjne af!" Lød det højt fra hende. "Please!!! Enden det eller klø min næse, hvad som helst!" Hun klukkede en smule.

Hendes ord gjorde ham meget vred. Man kunne endda høre det fucking høje fnys der kom fra ham. ”Din lille...” han knurrede det sidste højlydt og hamrede imod tremmerne. ”Hvor vover du at snakke til en prins sådan!” Som han skulle til at gå, kiggede han kort på hende og knurrede svagt igen af hende. ”Jeg burde bare lade dig rådne op her...” mere nåede han ikke at sige, før hun undskyldte og sagde at hun ville give ham en anden dare. ”Det var ikke en dare din idiot! Du snakkede bare om hvad jeg kunne gøre, nu når du er lænket fast og ja, jeg er her tydeligvis endnu.”
Som hun svarede på hans truth, stod han igen bare og lyttede til hende. Han pustede ud og fnyste kort. ”Du går virkelig meget op i denne barneleg, hvis du ligefrem to den dare så meget på dig... det ret barnligt...” han mumlede igen det sidste for sig selv.
Som hun igen spurgte ham, så han ned i jorden og valgte dare. Hendes dare kom sjovt nok ikke bag på ham. ”Okay okay... bare giv mig nogle minutter.”
Uden at sige mere, forsvandt han og lidt efter kom tilbage med nøglen. Her låste han sig ind og gik ind til hende, for at fjerne bindet for øjnene. ”Værsgo.” Efter dette kløede han dog også hendes næseryg. ”Er vi færdig med at lege nu?”

Hans råben gjorde hende skam kun nervøs. Ikke fordi hun var bange for ham, mere det at han ville gå fra hende og hun nu ville sidde helt alene i who knows how long. Hun løftede sit hoved en smule mens han råbte kaldte hende en idiot.
Da han enlig valgte at blive smilede hun lettet til ham. Hun havde ellers frygtet at han bare ville forlade hende. "Jeg... Jeg tager det seriøst hver eneste gang, siger aldrig nej til noget. Det er fysisk umuligt for mig." Lød det lavt fra hende.
Han gjorde rent faktisk sin dare, dette fik hende til at smile i det han åbnede døren og tog bindet for øjnene af hende smilede hun stort. De store lilla øjne lyste kort op, hendes smil forsvandt dog kort fra hendes læber. "Oh.... huh...." Lød det lavt og en smule dissapointed fra hende.
Dog da han kløede hendes næse lukkede hun øjnene i og smilede endnu engang. "Aww... Virkelig? Bare lidt mere.... En time? JEg ved ikke engang hvor længe jeg har været her." Hun så en smule tiggende op på ham.

Hun tog det meget seriøst. Da hun brugte ord som fysisk umuligt, kunne han ikke undgå at grine en smule. Efter at han var færdig, rystede han dog på hovedet og klappede kort på tremmerne. ”Det er dig fysisk umuligt hva?? aha, og hvordan så det?” Hvis hun ikke havde bind for øjnene, ville hun se hans måde at se hånende på hende. ”Jeg glæder mig til at høre den forklaring!”
Hendes lille skuffet måde at se op på ham, fik ham til at sætte hovedet på skrå og ellers fnyse en smule fornærmet. ”Whut?” vrissede han en smule. ”Skuffet? Har jeg noget i ansigtet?” Man kunne tydeligt høre i hans toneleje, at hun bestemt ikke skulle fornærme ham.
Som hun tiggede ham om, at de kunne spille bare en smule videre, satte han sig opgivende foran hende med et dybt suk, som forlod hans læber. ”I så fald... truth og dare?”
Hvis hun sagde truth, ville han spørge hende videre om hendes såkaldte ”fysiske umulighed” om at sige nej til dares. Hvis hun derimod tog dare, ville han banke sig tænkende på læben og se op i loftet. ”I dare you to... gøre en lille dans med dine ben.”

Hun lagde hovedet lidt på skrå og smilede drillende til ham. "Jeg skal nok sige det for hvert spil svare jeg på et spørgsmål, hvad siger du. Spil med mig og jeg svare på dine spørgsmål hvert eneste gang det bliver din tur." Hun rykkede kort på lænkerne så det gav en lille klang.
"Såååå? Er det fint nok, ellers må du jo bare efterlade mig og lade dine tanker vandre." Lød det drillende fra hende. "Please, spil med mig jeg skal nok svare!" Lød det nu desperat fra hende.
Da hun så ham og han enlig opdagede hendes skuffet udtryk så hun kort væk. "Nej nej, intet overhovedet, du ser fin ud. Helt fin, intet i ansigtet og intet andet. Undskyld, jeg forventede bare at du som prins ville have skæg som din bror?... Og at du var tyk.... Så... Ja... Jeg forventede du var tyk." Lød det lavt fra hende hvor hun roligt sendte ham et smil og ellers forsøgte
Da han sagde de fortryllende ord fik hende til at smile forsigtigt til ham. "Truth..." Lød det fra hende, hun så roligt mod ham hvor hun forsigtigt smilede til ham og lod ham spørger. "Jeg kan ikke sige nej til en challenge eller dare... Folk skal bare give mig det, sige det til mig også er det som om min krop gør det hele af sig selv.... Det kræver mange kræfter at gå imod det, hvilket nogle folk misbruger." Lød det fra hende med et smil på læben.
"Du ved, nogen vil have sex, andre dine penge osv osv... Folk misbruger altid sådan noget." Lød det kækt fra hende. "Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sige det... Men jeg tror jeg blev forbandet ved fødslen... Enten det eller så rammer min evne bare mig selv, aaaaah, Jeg kender min evne, og den har intet at gøre med sådan noget, alt jeg skal er bare at se på folk... " Hun trak forsigtigt på skulderen. "Truth or dare?" Lød det kækt fra hende.
Hvis han valgte Truth ville hun roligt se ned af ham. "Ville du nogen sinde find på at have sex med en fremmed?" Lød det kækt fra hende.Hvor hun blinkede kækt til ham, som en drillende måde at spørger om han ville knalde hende på dog var det klart at hun bare jokede en smule.
Hvis han valgte dare ville hun smile stort. "Smid tøjet og lav en helikopter..." Lød det kækt fra hende, hvor hun nærmest bare ventede på at se ham smide det hele.

Hun ville virkelig gerne have at han blev hos hende. Så det gjorde han. Hvilket resulterede i at de lige nu stod her, eller, han var gået ind for at sidde foran hende, men han var i situationen i hvert fald.
Svaret hun kom med havde han ikke lige regnet med. Hun havde forventet at han var tyk? ”Hvorfor i alverden forventede du at jeg var tyk?” her rettede han sig op. ”Lyder min stemme tyk? Lyder jeg som en fed, syngende mand?” Zack blev nemt fornærmet. Det kom nok af at hele hans liv var han blevet samlignet med sin storebror og skulle konkurrere med ham.
Ordene hun sagde omkring hendes underlige, underlige evne overraskede ham. Hvilket han bestemt ikke skjulte i sine grønne øjne. ”Ahaha, det er noget af en lorte evne du har dig der... vent, du siger det ikke er din evne... hold da op tøs, du er meget forvirrende...”
Som det igen blev hans tur til at blive udsat for hendes lege, ventede han en smule spændt og betragtede hende. Han valgte at vælge truth. Takket være hendes beskrivelse af evne... forandelse, hvad end der var galt med hende, så var han lidt utryg om at vælge hendes dare.
Spørgsmålet fik ham bare til at grine lavt. Her så han hende i øjnene. ”Ja, det kunne jeg sagtens finde på.”
Han lænede sig tilbage på sine hænder. ”Truth og dare?”
Hvis hun valgte truth, ville han spørge om hvad det værste var folk havde udnyttet hende for og hvis hun valgte dare, ville han se tænkende rundt og ellers puste et pandehår væk. ”Forsøg at tage en af dine hårtotter i munden.”

Hun lagde roligt sit hoved på skrå. "Fordi din stemme er dyb, har en behagelig klang og rungende undertoner. En stemme man ville elske at høre læse for en, og sådan nogle folk har jeg mødt.... Altså tykke folk, alle var tykke... Du den eneste der ikke var tyk." "Nej nej... Syngende? Jeg ikke sikker på at jeg ville sige at du ville kunne synge, du har bare en stemme der af en grund gør en beroligende og man har bare lyst til at lytte til den.." Lød det kækt fra hende. Blev han enlig fornærmet af hendes ord? Sjovt, den havde hun ikke forventet.
Hun rykkede sig kort tæt på ham, hvor hun nu havde armene trukket om bag sig. "Ja... Selvfølgelig, hvis jeg ikke var ville jeg ikke være interessant, hvis jeg ikke er interessant ville du ikke forblive her. Din grund til at blive her er fordi du enlig mest af alt gerne vil se hvad jeg er for en. Du ønsker mere viden... ikke sandt? Hvis jeg var kedelig havde du hurtigt suset op af de trin." Hun var tæt på ham, men kunne ikke nå ham med ansigtet overhovedet. Hun smilede stort til ham.
Hendes øjne lyste nærmest op, den lilla farve virkede nærmest fortryllende, et glimt i dem virkede unormale og underlige, men stadigvæk smukke.
"Truth?" Hun trak sig lidt væk fra ham igen, satte sig mod væggen igen. Hun smilede dog bare over hans svar. "Virkelig, er du ikke bange for at få sex sygdomme eller at du får følelser for personen." Lød det kækt fra hende, mens hendes øjne så en smule dømmende mod ham.
Hun valgte også Truth denne gang, mest fordi hun var nyssgerrig i hvad han kunne finde på at spørger hende. Dog ville hendes svar uanset hvad være lidt hårdt og trist. "Uhm.... Jeg vil nok sige at det værste er denne... At skulle slå en person ihjel... Jeg synes den er værre end blowjobs og tvunget sex... Det at tage livet fra en fremmed virker underligt..." Hun så ham ind i øjnene med et lille uroligt skær i dem.
"Truth or dare." Hun hviskede det nærmest.
Hvis han valgte truth ville hun sukke dybt og kalde ham kedelig. "Hvor mange gange har du brugt din evne?" Lød det dog kækt fra hende, afventende i spændening.
Hvis han valgte dare ville hun smile stort og rykke sig tæt på ham igen. "Få din bror til at slippe mig fri!" Lød det kækt fra hende.

Han forstod virkelig ikke hvad hun snakkede om. Der var noget kludrede over denne fangekvindes måde at snakke til ham på. For ikke at sige hun slet ikke snakkede til ham, som var han over hende. Så snart hun rykkede sig tættere på ham, rykkede han sig automatisk en smule væk fra hende. Hvis hun ikke havde interesseret ham, ville han være gået op af trapperne... det havde hun på sin vis ret i. Han så flovt den anden vej. ”Det har du vel ret i. Jeg er ret interesseret i din såkaldte... curse.”
Hendes dømmende øjne på ham over hans svar med, at han kunne sagtens have sex med en fremmede, fik ham til at fnyse. ”Nej, jeg er ikke bange for den slags. Jeg har ikke sex med fattige mennesker og jeg får ikke let følelser for folk.” Han så ned i jorden, legede nervøst med sine fingre. ”Men når det sker... er jeg...” irriteret kørte han en hånd igennem sit hår. ”Lige meget.”
Som hun valgte sandhed, lyttede han til hendes svar og blev egentlig ikke overrasket. Hun ønskede ikke at slå nogle ihjel... det måtte vel også gælde Cloud. Uden at svare hende, nikkede han bare og valgte blot endnu engang truth, som hun spurgte ham.
Endda også selvom hun kaldte ham kedelig. Hans evne? Denne gang var det ham der måtte se overrasket på hende. ”Jeg ved ikke hvad min evne er.”
Han bed sig selv i tommelfingeren. ”Hvorfor spørger du?” Var der noget hun kunne se som han ikke kunne? Han satte sig tættere på hende. ”Hvad kan du se? Hvad ved du?”

Chain smilede kækt til ham, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. "See... Hvis jeg giver dig alt på en enkelt gang, ville du forlade stedet og ikke komme tilbage.." Lød det drillende fra hende, hvor hun smilede kækt og en smule forførende til ham
"Ikke let følelser, men alligevel har du følelser for konges elsker ikke sandt?" Hun var en smule drillende i tonen, ikke at hun ønskede at træde på ham mens han alligevel lå ned, i stedet smilede hun langsomt mere kærligt til ham. "Nej nej, ikke lige meget... Hvordan er du, fortæl fortæl, jeg ville elske at høre om din forelskelse." Lød det kærligt fra hende.
Chain smilede stort da han snakkede om at han ikke kendte sin egen evne, hvilket bare fik hende til at blinke til ham. "Det var det der med at være interessant ikke?... Du bliver nød til at spille i rigtig lang tid med mig for at du får det at vide." Lød det drillende fra hende. "Plus er det ikke rare at du har den overraskelse en eller andeen dag." Lød det kærligt fra hende.
"Truth or dare." Lød det drillende fra hende.
Hvis han valgte dare smilede hun stort. "Jeg dare dig til at slippe mine hænder fri..." Hun blinkede her til ham.
Hvis han valgte truth ville hun sukke dybt. "Fortæl mig om hvordan du er normalt, du ved alene helt alene når ingen kan se dig. Fortæl mig det please..." Lød det tiggende fra hende.

Kongens elsker. Erina... argh... Han hadede sig selv for at have forelsket sig i hende. At have sex var en hel anden ting, men at skulle gå hen og få føelser for sig hende, blot for at hun ville vælge hans bror i stedet. Han sukkede og så atter på hende. ”Kongens kone ja... med andre ord snart den kommende dronning... men det vil snart forsvinde og det er jeg ikke et sekund i tvivl om.”
Det kom som en lille overraskelse for ham at hun gerne ville høre mere om denne forelskelse i Erina. Her rynkede han på næsen. Så selv om hun sagde det på kærligt vis og han fnyste igen på ny. ”Du vil ikke høre om den og jeg har ikke lyst til at fortælle om den.”
Hun ville gerne forblive interessant. Dette fik ham til at klukke varmt og ellers klø sin nakke. ”Jeg er ikke meget til overraskelser. Tvært imod, jeg er den der aldrig springer ud i ting! Tvært imod jeg... jeg skal altid have en plan.”
I det hun spurgte ham igen, valgte han igen truth. Ja, kedelig, men han havde på fornemelsen at hendes dares kunne gå hen og omhandle noget der bestemt ikke var muligt for ham at fuldføre. Derfor holdte han sig på den sikre side. Hendes truth omhandlede dog altid nysgerrige spørgsmål om ham selv. ”Når jeg er alene... jeg... jeg maler mest bare og uhm... jeg er vel mere nede på jorden, nu nr der er ingen omkring mig som forventer at jeg skal være den perfekte prins. Jeg kan bare være mig selv.. jeg kan fjolle, synge, joke... med mig selv, yeah jeg er ret ensom. Eller... ja, jeg burde ikke sige disse ord til dig..” Han knurrede svagt.
”Truth og dare?”
Det blev sværer og sværer for ham at finde dares til hende. Tvært imod, sagde hun truth, havde han altid tonsvis af spørgsmål. Som: hvordan kan du se min evne? Hvad er min evne? Er du fuldstændig skør?

Chain lagde hovedet på skrå. "Oh... Jeg troede bare det var hans elskerinde og ikke ligefrem hans kæreste." Hun så lidt underligt på ham. "Forelskelser er vel nemme at få væk igen ikke?... Jeg ikke helt sikker, folk virker dog altid til at opføre sig som om en forelskelse er det værste nogensinde." Lød det lavt og en smule mumlende fra hende.
"Jeg har lyst til at høre om den, men ikke hvis du nægter at sige den." Lød det drillende fra hende. Hun ville bare spørger ind til det igen, hvis han valgte truth i hvert fald.
"Du er en ensom lille hund der forsøger at kravle ud, men ikke åbner sig for andre." Lød det kækt fra hende, hun trak lidt i sine lænker. "Når du er her nede kan du altid gøre det, der kommer aldrig nogle... Tror jeg, jeg har kun været her i en lille dag, eller to? Jeg ikke sikker, der er ingen vinduer." Lød det kækt fra hende. "Hvad siger du til at du altid bare kommer syngende her ned, jeg kunne godt bruge et godt grin." Lød det drillende fra hende.
"Dare... Kom med noget." Lød det kækt fra hende, hvor hendes øjne lyste kort op i mørket.

Forelskelser var nemme at få væk igen. Her løftede den unge prins på sine skuldre og legede med sandet imellem stenenes revner. ”Jeg tror det kommer an på personen man snakker med. Nogle vil aldrig kunne komme over en forelskelse, imens andre... let kan komme over en og ligefrem glemme personen de har været sammen med... hvis du spørger mig, er de folk... ja... helt ude og skide. De kan let glemme kærlighed, som var det intet.” Her så han hen på hende som hun mumlede. ”Så nej, en forelskelse er ikke det værste nogensinde, den er bare irriterende.”
Zack så på hende med et løftet øjenbryn. Han kunne sagtens regne ud at hun ville spørge ind til hans forelskelse, hvis han valgte truth igen.
Hun snakkede som om at hun kendte ham. Derfor knurrede han lavt af hende. ”Du kender mig ikke og nej, jeg har ikke tænkt mig at komme herned syngende, bare for at du kan grine...” flovt så han den anden vej. ”Jeg er en prins. Det vil være for underligt, hvis jeg gjorde den slags latterlige ting!” Det kom ud som en lille mumlen.
Selvfølgelig valgte hun dare. Han pustede opgivende ud. ”Jeg dare dig til at...” Her bemærkede han hendes lysende øjne og wow... hvor var det fængende. ”Til at kysse mig...” Det var som han stirrede ind i hendes øjne, at det bare røg ud af ham. Først her gik det op for ham hvad han sagde. ”Uhm nej... jeg mener... argh!” han fjernede nu løse hårtotter fra sin pande.

“Alle kommer over deres forhold, jeg har set nogle græde over et break up også en uge efter har de tungen bed i en andens hals, så jeg tror næppe folk har det svært ved at komme over en anden person” lød det drillende fra hende, mens de lilla øjne stirrede lidt drillende på ham.
Da han knurrede af hende klukkede hun bare “nej, det gør jeg vel ikke... men jeg kunne ende med at lære dig at kende, du ved, snakke lidt med dig i ny og næ og måske who knows, måske du forelsker dig i mig, så kan du komme over den anden og i stedet ryste numsen mod mig” lød det kækt fra hende.
“Men du ville kun skulle synge ned til mig, ikke rundt... seriøst! Hvor kedelig har en prins lov at være.” Lød det mumlende fra hende.
“Du vil ikke gøre noget, du ved godt at dare er meningen de skal være svære at gøre, ellers er det ikke sjovt, og hvis du bare giver nemme ting er man for blød i bamsen... tør du ikke tage chancen?” Lød det en smule kækt fra hende.
Da han sagde hun skulle kysse ham smilede hun forførende og kækt til ham. “Sure, men så skal du komme tættere på eller slippe mine arme fri så jeg kan komme tættere på dig” lød det drillende fra hende

Hvorfor var det han sad her og snakkede om forhold med en kvinde, han for det første ikke anede hvem var og som i øvrigt havde forsøgt at slå hans storebror ihjel. Udover det, så havde hun også de mest intense øjne og de var altid rette imod ham med et drillende glimt funklende i dem. ”Det er rigtig nok... nogle kommer hurtigt over andre... for mig kommer det helt and på hvem pigen var og hvad vi havde sammen.”
Det næste hun sagde, kom som en overraskelse for ham og han spærrede derfor de grønne øjne op. De lyste svagt op i mørket, men de var intet i forhold til hendes. Han ledte efter det drillende glimt, eller drillende smil, bare noget som kunne bevise for ham at hun drillede. Og der var det... hun havde en kæk stemme. Han himlede med sine grønne øjne. Der var begyndt at være mere og mere trangt hernede.
At hun kaldte ham kedelig, generede ham egentlig ikke. Det var blot begyndt at være underligt for ham i hvor mange sagde det til ham. Desuden kom det mumlende ud af hendes fine læber, så hun regnede sikkert ikke med at han hørte det. ”Jah, den hører jeg tit, så det går sku nok.”
Igen kom hun med sine kække toner. Denne gang snakkede hun dog om, at hvis daren var for nem så ville den bestemt også blive for kedelig. Han himlede med øjnene. ”Det er en leg for børn, derfor burde den ikke være ligeså underlig, som du gør den til.” dette var en hård statement, men han mente skam sine ord og så derfor stolt ned på hende, som han rettede ryggen og lod blikket forblive på hende.
Som hun fik et forførende smil på læben over hans dare, kunne han mærke sig selv blive en smule forvirret og logget på samme tid. Hvis han kyssede hende ville det være landsforræderi og hvis han ikke gjorde... ja, så blev hun syg. Eller, ja hun skulle egentlig kysse ham, og ikke omvendt.
Han fnøs kort, hvorpå han ellers brugte de nøgler han havde til at slippe hendes hænder fri. ”There ya go.” Han forsøgte at se selvsikkert på hende. Og det virkede sådan nogenlunde for ham udover de svagt røde kinder.

Chain smilede kækt til ham, hvor hun ellers lyttede til hans ord. "Så pigen betød meget for dig eller er jeg bare forvirret?" Lød det lidt kækt fra hende.
Da han sagde at han tit hørte at folk kaldte ham kedelig fik det hende til at smile kækt til ham. "Awww... Du sikkert sjovere hvis man lærte dig lidt bedre at kende." hun lagde her hovedet en smule på skrå, mest for at fjerne noget af det hår der var faldet ned foran hendes ansigt.
"Nyder du enlig at folk kalder dig kedelig? Eller er det noget du er bange for at det bliver dit kendetegn, du er trods alt prins, det kan risikere at være et kendetegn hos dig. Du ved... folk vil kalde dig den kedelige prins den kedelig del af familien, er det noget du ønsker at det sker?" Lød det kærligt og lidt kækt fra hende med det smalle dog lysende øjne.
"Nemlig, det en leg for børn, hvilket betyder at du skal gøre det svært så det ikke virker som en leg for børn, mere voksen versionen. Medmindre du bare er et stort ban, med bakenbarter." Lød det drillende fra hende.
Da han slap hende fri lod hun sine arme falde elegant ned igen, hun tog sig kort til sine håndled og smilede kækt til ham. Roligt rejste hun sig op for at komme nogenlunde i hovedhøjde med ham, her trådte hun forførende tættere på ham, lod hænderne lægge sig på hans brystkasse hvor hun stillede sig en smule op på sine tæer.
Hvis han ikke tøvede ville hun kysse hans læber.

Zack pustede ud. ”Nej, du er ikke forvirret, hun betød en hel del.” De grønne øjne fik pludselig en helt anden glød. Tanken om Erina gjorde ham altid ilde til mode. Eller, det gjorde det ikke før hun kom sammen med Cloud, men det gjorde det bestemt nu.
Sjov. Han var garanteret sjovere hvis man lærte ham at kende. Som altid fnyste han af hendes kommentar. ”Jeg er ligeglad med hvordan folk ser mig, den kedelige prins eller den unge prins... folk kan syndes hvad de vil... Alt de ser at jeg bare er Clouds bror. Drengen der aldrig vil få tronen, så nej det er ikke noget jeg nyder, men det er heller ikke noget jeg hader.” Han løftede på sine skuldre. Hold da op, han havde brug for en ven... specielt nu hvor han sad og snakkede med en fange. En dum kriminel...
Hendes lille kommentar om legen for børn, fik ham til at himle med øjnene endnu engang over hende. Et barn med bakkenbarter? Så snart hun sagde dette, tog han sig til kinderne for at tjekke. ”Er jeg ved at få bakkenbarter... shit, jeg skal barberes.”
Så snart hun gik forførende hen imod ham, mærkede han det krible i ham. Hvorfor var hun så forførende, men alligevel så beskidt? Deres læber mødtes og selvom han ikke kendte hende, mærkede han alligevel en form for gnister.
Han kyssede hende igen og lagde armene om hende.

"Jeg ser dig ikke som Clouds bror, jeg ser dig som den kedelige prins der nægter at følge legens sjove linje." Lød det drillende fra hende. "Hvis jeg kunne ville jeg tvinge dig til at gøre det, men kan ikke desværre." Lød det lavt fra hende. Hun trak kort i lænkerne. "I det mindste vil folk huske dig." Lød det drillende fra hende. "Hvad med at folk huskede dig for at være den sjove eller frække bror." Lød det drillende fra hende, hvor hun ellers smilede og stirrede lidt kækt på ham.
Han blev helt nervøs over at han var ved at få bakkenbarter, dette fik hende til at klukke men hun sagde enlig ikke andet ved det.
Da han lagde armene omkring hende, trak hun sig selv tættere ind til ham. Lod kysset udvikle sig en smule mere, hun lod hænderne køre ned af hans brystkasse, hvor hun tog lidt fat i hans tøj. Forsigtigt fik hun ham snurret lidt rundt, så han i stedet for at blive presset op af trammerne ville han blive presset op af muren.

Hendes drillende stemme og ord var nogle gange som gløder til hans bombe. Hvis hun blev ved med at drille og irrtere ham, ville hans bombe ende med at eksplodere. ”Så er det godt at jeg igen er ligeglad med hvad du tænker om mig... og hvad mener du med at folk i det mindste vil huske mig? Har du ingen som vil huske dig?” Han satte hovedet på skå. ”Og den frække bror? Jeg er allerede den frække bror, bare rolig... jeg kan endda se den måde du kigger på mig på, du er ret så interesseret i mig... dine øjne lyser ligefrem op.” Med et forførende smil, lænede han sig imod hende.
Kysset blev bare bedre og bedre. Som hun pressede ham op af tremmerne, trak han hende bare tættere ind til sig. Hænderne blev nu lagt på hendes ryg, imens han fortsatte med at kysse hende. Varmen steg til hans kinder. Han havde ikke lyst til at trække ud af kysset. Hun var ikke længere en fange, lige nu var hun en smuk pige, som kyssede ufatteligt godt.

Chain klikkede drillende med tungen. "Jeg husker ikke engang hvem jeg er." Lød det højt og helligt fra hende, hun smilede drillende til ham.
Da han snakkede om hendes øjne så hun lidt overrasket på ham. "Virkelig? Lyser de op? Er de flotte?" Hun smilede stort til ham. "Synes du jeg har smukke øjne, siden du snakker sådan om dem. Er man lidt tiltrukket af en underlig tøs' øjne." Lød det kækt fra hende.
Da han valgte at fortsætte kyssede, nappede hun ham en smule forførende og drillende hans underlæbe hvor hun forsigtigt lod hænderne køre tirrende ned af hans overarm, fjernede den fra hendes hofter og adskilte kort deres læber, hvor hun så ind i hans øjne. "Du en bedre kysser end jeg lige havde forventet." Da disse ord blev sagt kunne man kort høre et klik af lænkerne der nu sad om Zacks håndled. Hun sprang hurtigt væk så han ikke kunne nå fat i hende. Hun raslede kort med nøglerne.

"Vi fortsætter bag efter, Jeg kommer tilbage om lidt." Lød det kækt fra hende. Hun trak døren åben og listede her ud. Hun ville tysse lidt på Zack hvis han begyndte at råbe op. Så snart hun kom ud ville hun liste sig op. Øjnene ville lyse op på en helt anden måde nu, hun ville forsøge at snige sig hen til Cloud, hvor hun kort begav sig ud i køkkenet, tog en kniv og lod sig kort snige sig rundt. Gemme sig i skabe og bag ting når vagterne kom gående forbi.

Han skulle aldrig have haft sagt noget om hendes øjne. Det blev nu kørt direkte hen på ham selv igen. Her satte han sig op. En smule fornærmet rettede han sig op og fnyste imens han så den anden vej. ”Jeg er ikke tiltrukket af dine underlige øjne... jeg sagde du var tiltrukket af mig!”
Kysset var så godt, at han slet ikke lå mærke til hun havde fået sat lænkerne om hans håndled.så snart han hørte klikket, lyste øjnene op af panik og så ned på lænkerne.
”Du gør det ikke!” han begyndte at vride sig i lænkerne. ”Hey du, Chain girl!” hans stemme skar igennem fangekælderens tomme vægge. ”Stop! Hey... FUCK!”
OH GOD NO. Hvis Cloud døde ville det være hans skyld! Det måtte ikke ske!
Vagterne lå ikke mærke til Chain. I stedet gik de rundt og snakkede om dagens hændelser. Cloud gik også bare og studsede for sig selv. Tjekkede sine papirer igennem og enkle gange sagde pænt goddag til vagterne.

"Tiltrukket af dig?!" Hun fnyste kort drillende. "Det kan jeg nok ikke snakke mig fra... Du meget køn." Lød det kækt fra hende.

Da Cloud gik forbi hende begyndte hænderne at ryste en smule. Han kiggede papir igennem, dette gjorde at han ikke var klar på et angreb. Hun kunne slå ham ihjel... Det ville gå hurtigt, ikke? Bare lige at skade ham. Hun stod i skabet og stirrede, da lyden af en kvindes stemme skar igennem gangen.
"Cloud!?" Lød det højt fra Erina, der traskede imod ham. "Hvad er det jeg høre... Du har skåret ned på mine omgifter. Det kommer til at gå ud over dig selv! Hvis jeg ikke har penge til at bestille stof hjem vil du ende med at gå i den samme kedelige farve hver eneste dag, for ikke at snakke om at dine søskende også ville gøre det.." Lød det lidt hårdt fra hende. Hun var iført en forførende kjole, nedringende og viste skam ben. Dog havde hun et papir i hånden som hun viftede med.
Chain sank kort. Dette gjorde det hårdt... Enden skulle hun gøre det, eller måske selv dø... Hun havde det skidt uanset hvad, en enkelt chance... Kom nu! Hun knirkede kort i skabet, mens Erina vrissede af ham, dog i det øjeblik hun hørte knirken tog hun kort fat i Clouds arm og trak ham lidt tættere på sig.

I det hun indrømte tiltrukkelsen, smilte han med et sejrs smil, men sagde ellers ikke mere i den sag. Han havde fået sin vilje.

Som Cloud stod og læste, kom ingen andre end hans elskede Erina. Nok kunne han høre hende råbe, men alligevel smilte han stort til hende og aede hendes kind, så snart hun var i nærheden af ham. ”Hør nu her, jeg ved godt det ser sort ud. Men jeg lover, så snart det ser bedre ud med pengene, så skal jeg nok...” I det han hørte det knirke, så han hen imod skabet. Af ren forsvar, trak han Erina om bag sig og så hen imod skabet. ”Hvem der end gemmer sig, kom ud med det samme eller du vil fortryde det.”
Hvis vedkommende ikke svarede, ville han smile til Erina, for ellers at gå hen imod skabet og åbne det med et sæt.

Da han bare beholde et smil på hans åndsvage læber knurrede hun lidt af ham. Lige til han begyndte at nusse hendes kind, dette fik hende til at skubbe hans hånd væk.
Lyden af knirken gjorde hende af en grund urolig, hvorfor ville skabet knirke hvem ville gemme sig der inde, der var ingen børn på slottet kun vagter og hvorfor ville de gemme sig i skabene?! Hans ord om at personen skulle komme ud fik Erina til at se lidt op på ham og Chain til at ryste lidt. Nope... Som om hun ville komme ud, den glæde fik han ikke.
I det øjeblik han kom tættere på skabet, ville Chain hurtigt sparke skabet op og forsøge at snitte halsen over på ham, et hurtigt vift med kniven mod hans hals. Erina gispede kort i overraskelse, smed nærmest papiret. Hun kunne ikke helt røre sig, hvis hun gjorde noget forkert ville hun bare gå i vejen for ham, men gjorde hun ikke noget og han kom til skade ville hun sikkert hade sig selv endnu mere! ARGH!
Chain derimod var hurtig, men ikke særlig trænet. Denne kamp ville være hurtigt over når hun kæmpede mod folk der havde erfaring med kamp var hun skam lort.

Skabet gik op og havde det ikke været for Clouds reflekser, ville hans hals være blevet snittet og blodet vil have været på Chains ansigt. Hurtigt var han dog sprunget væk og så nu overrasket ned på Chain. Trods alt havde de lige smidt den kvinde ned i cellerne! Hvorfor var hun oppe!
Han forsøgte at tage fat i Chains håndled, for at holde hende fra at fægte mere med kniven. ”Erina, skynd dig, hent vagterne og kom væk fra hende!” råbte han til sin dronning, uden at se om på hende. Forhåbentlig gjorde hun som han sagde og hentede vagterne.
Hvis han ikke kunne få fat på hendes håndled, ville han sparke kniven ud af hånden på hende og derefter lægge hende ned på gulvet. ”How did you get free?” knurrede han af hende, som han holdte hende nede.

Chain fægtede rundt med kniven, ramte måske hans hånd en smule da han rakte ud efter den. Erina lyttede til hans ord. Hun forsvandt hurtigt, løb væk og fandt skam hurtigt en person, men ikke en vagt, en mand... Underlig mand, han så beskidt ud men han gik rundt og vagterne virkede til at være ligeglad med ham. Hun trak ham derfor med sig.
Da Cloud sparkede kniven ud af hendes hånd forsøgte hun hurtigt at få fat på den igen, men blev hurtigt smidt ned i gulvet og hold der. Erina var nu tilbage med en underligt klædt mand, der havde et æble i munden.
"Jeg ikke... Du... Av av avavavavavav!" Lød det højt fra Chain. "Cloud." Erina gispede en smule. Hun var en smule forpustet, hendes hjerte slog afsted. Manden stirrede ned på dem, hvor han så på Chain også på Cloud. "Er det en eller anden sex leg?" Lød det lavt fra ham.

Cloud blev ved med at holde hende nede. Denne gang var det slut. I morgen skulle denne tøs stilles for døden. Hun havde nu for anden gang forsøgt at slå ham ihjel. Et mordforsøg var ikke noget at spøge med. Imens han holdte hende nede, drejede han hovedet om og her så han den mærkelige mand. ”Hvem... hvem i alverden er du?!” Man kunne se vreden i hans grønne øjne. ”Hvem end du er, så har du bare at forsvinde herfra, inden jeg mister mit temperemant fuldstændigt!”
Heldigvis havde de rigtige vagter hørt tomulten og de var derfor kommet ind på værelset. Her fjernede de hurtigt Chain fra gulvet, ved at løfte hende op og holde hende i et jerngreb.
”Få hende ned i cellerne, NU!” Her så han hårdt ned på Jonakin og trak Erina væk fra ham. ”Hvem end du er, du har bare at forklare dig selv. NU!”

Chain forsøgte konstant at vride ham af sig, men manden vejede jo mindst ti ton, stakkels kvinde der nu måtte ligge under ham om natten. Da Jonakin kom hen og Cloud begyndte at vrisse af ham så han lidt rundt. Da han bad ham om at forsvinde nikkede han bare og gik væk. "Sure..." De andre vagter fik Chain op at stå og nærmest trukket ned i cellerne igen. Hun knurrede en smule af dem, hvor hun så tilbage på Cloud.
Erina gispede en smule da Cloud trak hende ind til sig igen. "Eh... Han gik bare rundt blandt vagterne, jeg troede han måske var ansat også?" Lød det lavt fra hende, hvor Jonakin så tilbage på Cloud. "Jeg er Jonakin... Du ved Jon jon..." Lød det fra ham, hvor en af vagterne snakkede over ham. "Adriana har sagt at vi skal lade ham gå rundt, han er ikke farlig.. bare halv nøgen konstant." Lød det fra ham, mens Chain og ham nu forsvandt bag en dør.
Da de kom ned i cellernne så vagten overrasket på Zack. "Hvad er der sket, er de ok deres højhed?!" Lød det fra ham, hvor en anden vagt fik ham taget fri fra lænkerne. Her blev Chain endnu engang lænket fast. Hun knurrede lidt af dem, dog så snart hun så Zack så hun lidt ned i gulvet og op på ham, med sine skinnende lilla øjne.

Adriana havde givet ordre til at denne mand bare kunne gå rundt som han nu ville. Hvorfor i alverden ville Adri have gjort det? Hun burde vide bedre end lade ting som det ske! Irriteret fjernede han håret fra sin pande og viftede med hånden. ”Bed Adriana om at komme herind, hvis du er i og oh så gode venner med hende.” Hans grønne øjne landede på Jonakin. ”Hørte du mine ordre?”
Zack kunne ikke have været mere rød i hovedet end han allerede var. Lænket fast nede i kælderen, halvnøgen og et fjols. Han vrissede af vagterne om at han var uskadt. Hvorfor havde han ladet det ske!? Han havde ladet sig forføre af hende... Så snart han var fri, gned han sine håndled og så rundt. Her så han Chain og knurrede lavt af hende. ”Hvor vover du din lille gadetøs! Din lille kriminel!” Han knurrede frustreret af hende, men gik ellers ud af cellen. ”Luk hende inde for good!”
Uden at se sig tilbage, skyndte han at tage sin trøje med sig og forsvinde ud af fangekælderen. Hvor var han ydmyget!

Jonakin så tilbage på Cloud, hvor han mumlede kort inden han rettede sig op. "Spørg hende dog selv, du er hendes bror. Hvis du skal bruge hende, så bed hende selv om det." Lød det koldt fra ham, inden han luntede lidt væk. Han var godt klar over at hans ord kunne skabe problemer.
Chain så lidt undskyldende på Zack, hans ord og frustrerende stemme gjorde hende urolig. Hun så ned i gulvet. "Zack... Undskyld..." lød det lavt fra hende, inden hun nu blev lænket fast igen, denne gang også i halsen for at hun ikke kunne lægge sig på gulvet. Hun ville nu sidde på knæene og have lænker om arme og ben, samt hals. Hun sukkede dybt.
Natten var hård meget hård, hun forsøgte at holde sig selv vågen men blev langsomt meget bleg, næste morgen ville hun hænge med hovedet, håret virkede mere mat og kedeligt, nærmest dødt. Hendes åndedræt var hurtige mens hun hostede op til flere gange. Hun var langsomt begyndt at blive dårligere og dårligere. Hun hadede dette.... Hvis bare hun havde været så heldig at Cloud var død af hendes angreb, død af forskrækkelse.

Cloud knurrede af Jonakin. ”Get here, now!”
Han hørte godt hende sige undskyld, men lige nu overumplede vreden ham og han havde ikke i sinde om, at se om på hende og hendes hvalpeansigt. Forhåbentlig kunne han nå op på sit værelse, inden der var nogle som så ham. Specielt Erina. Han ville hade at lade sig forklare overfor hende.
Den næste dag, gik han ned til Chain og så snart han så hende, mærkede han en underlig form for følelse i maven. Noget han ikke havde følt længe. Han havde ondt af hende. Roligt lænede han sig op af tremmerne, betragtede hende og satte hovedet på skrå.”Wow... du ser... forfærdelig ud... er dette hvad der sker når du ikke kan udføre dine dares? Du mister din skønhed?” Han så en smule hånende på hende. Han klikkede med tungen.
”Forhåbentlig har du fortrudt din lille handling i går?” Zacks outfit

Jonakin viftede med sin hånd. "You wish sweet heart." Lød det koldt fra ham hvor han luntede op til Adriana.

Da Zack kom frem så hun forsigtigt op til ham. Hun så forfærdelig syg ud. Hans drillende kommentar fik hende ikke engang til at reagere. Hun sank hovedet igen, hvor hun her gispede en smule efter vejret. "Ja..." Lød det ynkeligt fra hende. Hun gispede kort efter vejret da hun lænede hovedet for langt frem så lænkerne næsten kvalte hende.
Hun følte sig ør, smerten var ovre hende og hun følte sig noget så svag. De andre dage havde ikke været så hårde, sure hun havde haft det skidt men nu var det som sprunget over hende. Hvis bare hun kunne gøre noget.... Så som at dræbe Cloud så ville der ikke være nogle problemer.

Erina nussede Clouds skulder en smule, mens de lå i sengen. Selvfølgelig skulle han arbejde, men efter han havde valgt at gøre dette med ham engang i mellem, mest for at tvinge ham til at forblive i sengen. Hun kyssede hans skulder og trak sig selv tættere op af ham. "Så... Hvad gør vi med tøsen?" Lød det lavt fra hende.

Zack pustede ud og åbnede herpå celledøren ind til hende. Han lukkede den bag sig, låste den endda også og sørgede herpå for at have nøglen på sig. Steder hvor hun ikke ville være i stand til at snuppe dem denne gang. For han havde bestemt ikke tænk sig at falde for det samme træk en gang til. Han stillede sig foran hende og så en smule undersøgende på hende. ”Så den eneste måde du kan blive rask på er, at slå min bror ihjel?” Han gik en smule tættere på hendes ansigt. ”Hvilket så ikke kommer til at ske, andet der kan lade sig gøre for at du ikke er skidt mas, mere?”

Cloud smilte over Erinas kærlighed overfor ham. Han drejede hovedet og kyssede hende. ”Hun skal dømmes i morgen. Her får hun højst sandsynligt en dødsstraf. Jeg er ikke tryg ved at hun er nede i fangekælderen for langtid, nu når hun rent faktisk kunne slippe fri... hvilket jeg høre rygter om kunne skyldes Zack...” Han gned her sine tindinger. ”Jeg har bestemt ikke styr på hvad han render og laver... gid han var gammel nok til at give stuearrest.” Kort drejede han hovedet igen for at kysse hende. ”Jeg burde gå i gang med arbejdet...” Han satte sig her op i sengen og begyndte at kravle ud.

Chain løftede forsigtigt sit hoved en smule, da han kom tættere på. "Jeg.... Jeg får det bedre i få minutter for hver gang jeg laver en anden slags dare, men hvis det skal forgå... Eller hvis det... jeg..." Hun faldt lidt hen, trætheden faldt over hende igen. Dog i det øjeblik hun blev lidt kvalt af lænkerne igen satte hun sig op. "At lave en dare giver mig ca 10 minutter, så.... Ja.... Jeg skal lave mange dares og konstant for at jeg får det bedre, det går så langsomt, plus jeg er alt for syg nu til overhovedet at gøre noget." Lød det lavt og en smule mumlende fra hende.

Erina kyssede ham igen da han kyssede hende, hun trak sig lidt fra ham hvor hun sendte ham et kærligt smil. "Vent hvad?" Døds straf, det virkede så hårdt. Men det skulle være godt, eller ikke godt. Meningen var jo at hun skulle støtte ham, især nu hvor alt var gået som det skulle de var faktisk blevet gift og havde været det i to måneder nu. Det var lidt underligt og uvirkeligt for hende endnu, men hun nød det endnu.
"Jeg synes dødsstraf virker så hårdt... Men jeg forstår det." Lød det lavt fra hende, hvor hun lagde sig ned igen. "Jeg tror ikke han gjorde det med vilje, hun narede ham sikkert til det." Lød det blidt fra hende. Kort trak hun sin arm under hendes hoved. Hun kyssede ham igen da han placerede sine læber imod hendes. "Ja... stuearrest." Lød det kærligt fra hende.
Det øjeblik han satte sig op i sengen satte hun sig op og svang armene omkring ham. "Nej.... bliv lidt længere." Hun kyssede hans kind og nakke. "Jeg hader når du arbejder, du har ingen tid... Romancen er død." Lød det kækt fra hende, hvor hun drejede hans hoved og kyssede hans læber.

Zack løftede på et øjenbryn over at hun ville få det bedre, hvis bare hun fik endnu en dare. Med andre ord, han kunne hjælpe hende, hvis bare han gav hende simple små dares. Her sukkede han irriteret. Ikke over hende, men mere over ham selv og hvad han skulle til at gøre.
”Truth og dare?” Hans grønne smaragd øjne så hen på hende.
Hvis hun svarede dare, ville han give hende en dare om at slikke sig om læberne. Så snart det var sket, ville han spørge hende endnu engang, hvor han fortsat ville give hende små nemme dares.


Dødsstraf lød hårdt. Det var han enig i også på samme tid ikke. På den måde var det nemt at slippe af med udskudene i deres verden. Duften fra Erinas shampoo kildede hans næse, som han tog en dyb indånding. Snakken gik fra fangetøsen til Zack. Det var et stort mysterium om hvad han i det hele taget lavede dernede. Det måtte han spørge ham om senere.
Som han satte sig op og Erina svang armene om ham, drejede han hovedet for at blive mødt af hendes læber. Han fniste imod dem, men kyssede hende tilbage. ”Okay okay...” han lagde sig ned igen. ”Og nej, vores romance er ikke død, den er stadig i flammer baby.” Han trak hende her ind til sig og kyssede hende. Lidt efter lod han læberne nappe hende i øret.

Chain lukkede øjnene i langsomt, mens Zack begyndte at snakke. Hun smilede over hans lille forsøg på at hjælpe. "Det ligemeget, jeg ret sikker på at din bror har tænkt sig at give mig en dødsstraf nu, så det er spild af din tid... men Dare..." Lød det hæst fra hende, hun slikkede sig om munden og hvis han fortsat valgte at give hende dares ville hun gøre det. Hun ville ikke ligne en der fik det bedre, men man ville kunne høre på hendes stemme at hun fik det lidt bedre.

Da Cloud fniste og lagde sig ned igen lagde hun sig tæt op af ham. "Jeg synes den er død, du arbejder alt for meget der er ingen romance... og har du forresten fået skaffet nye maids og vagter? Du snakkede om at du ville have mere staff på de seneste dage?" Lød det kærligt fra hende. Hun fniste kærligt over hans nappen i hendes øre. "Har jeg noget at skulle sige denne gang til dine valg eller skal jeg bare vende mig om og bukke mig som normalt." Lød det kækt fra hende.

Umiddelbart lignede hun ikke en der havde fået det bedre. Ikke andet end hendes stemme. Men uden på lignede hun stadig helvede. Han blev dog bare ved, indtil hun til sidst havde fået i hvert fald hele 10 dares. Efter det, vendte han nu ryggen til hende og lænede sig op af tremmerne. ”Du snød mig...” Han drejede hovedet og så om på hende. ”For at dræbe min bror... du er lidt fucked up, det er du godt klar over ikke?”

Cloud blev ved med at kysse hendes hals, for derefter at nappe hendes øre, for imens at han trak hende tættere ind til sig. Til sudst så hun ikke kunne komme tættere på ham. ”Jeg ved det... jeg har haft meget arbejde på det seneste og det er jeg ked af. Det vil snart ændre sig, det lover jeg.” Han kyssede her hendes læber. ”Og du har noget at skulle have sagt, jeg lytter skam til dine ord. Ja, jeg vil ansætte mere staffs... bare så de andre kan få flere pauser engang imellem.” Hans hænder begyndte nu nussende at køre op og ned af hendes ryg.

Chain løftede sit hoved da han satte sig op af tremmerne. "Snød dig? Jeg ville være kommet tilbage for at få dig fri... Jeg ønskede ikke at snyde dig men som du nok har fundet ud af er det meget svært for mig ikke at forsøge at klare min dare." Mumlede hun lavt.
"Fucked up og alligevel gav du mig nok dares til at jeg har det bare lidt bedre." Lød det kækt fra hende. "Men jeg må nok sige at du har nogle bløde læber, hvilket jeg nyder... Hvis du mangler en der skal træne dig i at kysse så siger du bare til, den byrde tager jeg gerne på mig." Lød det kækt fra hende.

"Snart?" Lød det lavt fra hende, mens hendes stemme lød lidt kvalt ove rdet tætte kram. "Du har bare at få mere tid en af disse nærmeste måneder, ellers får du med Mina at betale. Ja... Ja jeg sender gerne Mina efter dig. .. Især nu hvor jeg er dronning, jeg ret sikker på at hun nu lytter mere til mig end dig." Hun kyssede ham drillende hvor hun lod sin ene hånd køre hen af hans brystkasse.
"Hvis vi en eller anden dag du ved... Ville sælge hvalpene ville du så det, eller forsøge at bygge større hytter til husene?" Lød det spørgende fra hende. Hun trak lidt væk fra ham. "Vil du kunne bruge denne dag sammen med mig? Eller er det for meget nu når du skal arbejde?" Lød det en smule dømmende fra hende. Hun savnede hans opmærksomhed, det var som om hun fik mere opmærksomhed da de ikke var gift, da de knap datede... hvor var den opmærksomhed nu?

Som hun begyndte at snakke om hans læber, vendte han fronten imod hende, kroppen stif og musklerne spændt. ”Træne i at kysse? Undskyld mig, jeg ved allerede hvordan man kysser. Jeg har ingen problemer der.” Han knurrede lavt. Men af en eller anden grund havde han stadig varme kinder. Mest fordi at han også havde haft nydt hendes kys. Dog vil han aldrig indrømme det. ”Måske er vi begge fucked up... hvem ved.” Han smilte svagt til hende.

Ordet hun hviskede, fik ham til at nikke og kysse hendes pande. ”Snart, bare rolig. Der er bare meget at se til lige nu... takket være vores ægteskab og freden med dæmonerne, alt det der shit.” Som hun snakkede om at pudse Mina på ham, grinte han lavt og nappede hende bagi. ”I så fald, gør du det. Hun skal nok give mig en ordentlig omgang tæsk.”
Spørgsmålet om hvalpene fik ham til at se spørgende på hende. ”Hvor kom det fra?” Han legede med hendes lange brune lokker. ”Jeg tror det kom an på situationen.”
Det næste hun spurgte ham om, fik ham til at smile stort og kærligt til hende. ”Ja, lad os bruge denne dag sammen. Hvad kunne du have lyst til at lave?”