Messing, with a few dates -Josh-

Josh havde netop fundet ud af for en måned siden, at Luce var utro. Han havde ikke nok med set hendes mobils smser, men taget kvinden i sengen med en fyr. Og ja, Caleeb var helt enig, forstod ham godt. Han havde været nede, og havde lidt boet hos ham, mest mens han fandt en lille lorte lejlighed. Som var ret ødelagt, Caleeb var især ikke særlig glad for den lejlighed han havde fået. Der var et værelse, en stue og et wc. Men Ghost havde ikke så meget plads at gå rundt i, ikke at det var skidt, siden Josh tit besøgte ham, og Ghost altid var med over alt.
På trods af at de havde slået op, havde Josh derimod spist en del cookies, lavede ikke aftensmad og forsømte virkelig sig selv. Han stod op, arbejdede men var så trist. Og som den fantastiske ven, valgte Caleeb selvfølgelig at få hans tanker på noget andet. Så som at sætte ham op med nogle veninder - Caleeb havde mange, og måtte derfor have bare en enkelt der passede til ham. Og selv hvis han ikke gjorde, ville han tænke på noget andet.
Dog var den første date, ikke så fantastisk, den startede ud med at hun kom forsent. en halv time, og sad med mobilen fremme en del af tiden, hvor hun viste billeder af hendes ene kat, med forskellige hatte, slips osv. Hun smaskede en del, og snakkede med mad i munden, hvilket enkelte gange faldt ud.
Den anden date, var med en pige der var hård, slog ham på ryggen, kaldte ham babe, og brokkede sig en del omkring maden. Den var åbentbart for fin for hende, hun snakkede om fodbold, og de andre sportsgrene, klappede ham i røven når han gik forbi, og smed benene op på bordet. Det værste, var nok tyggegummiet, hun hele tiden gik med, og satte om bag øret, når hun skulle spise, og tog det så i munden igen.

Han havde virkelig forsøgt, at finde en til hans smag, men det virkede vidst ikke helt. Han hans veninder var åbenbart ikke så nemt at finde. Og ikke alle var villig til at gå på blind dates.
Caleeb og Josh trænede hver torsdag, hvilket gjorde denne dag fantastisk. Torsdag, de havde tid til at snakke tingene igennem, og kunne sjovt nok træne lidt, lige varme op på løbebåndet. Han stod på den løb, mens de snakkede. "Så, hvordan gik daten denne gang. Miranda er ret cool, lidt en drenge røv, men meget anderledes fra Luce." Han så kort rundt, til hans blik landede på en ret velformet røv, hvor han kort nikkede til Josh. "Gud vær lovet, til ham der opfandt yogabukser. " Han løftede kort sine hænder, mens han løb. Før han så op og ned af hende der løb foran dem. "Vent, den røv kender jeg da?" Han stoppede båndet, inden han gik hen ved siden af pigen, og startede båndet det. Lige til hun fik øje på ham, og tog sine høre telefoner ud. "Caleeb?" Lød det spørgerne fra hende, inden hun stoppede båndet, og de begge stoppede med at løbe. Caleeb stillede sig op af båndet, hvor han snakkede underligt godt med hende. Hun tog hestehalen ud af hendes hår, og lod en hånd køre igennem hendes hår, for at give det lidt liv. "Jeg troede ikke du trænede mere, du havde travlt med en ven ikke?" Hun lagde hovedet på skrå, hvor Caleeb løftede på sine skuldre. "Tja, han var ødelagt, og jeg lappede ham sammen..." Han nikkede mod Josh, hvilket fik Alex til at vende om mod ham. Hun rakte ham kort sin hånd. "Hey, Alex..." Hun smilte kærligt til ham, mens Caleeb så mod Josh, og derefter op og ned af Alex.

https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/564x/6e/c6/86/6ec6865139fbb8c8111251db7df8929d.jpg

Outfittet.

Efter så mange år sammen eller 3, men det var alligevel år og det gjorde stadig ondt, at finde hende i sengen med en anden mand. Han havde stadig billedet i hovedet og det var nok det der nagede ham. Hver gang han lukkede øjnene, så han det for sig og hjertet spændte sig en smule. Det var lykkedes ham, at tage på arbejde og holde masken der, men så snart han kom hjem, følte han mest for at sidde og miste tankerne i videospil eller noget i den stil. Caleeb gjorde sit og som altid var han en god ven. Dog, sendte han ham allerede ud på blind dates og i starten havde Josh ikke rigtig gjort andet end at brokke sig, til sig selvfølgelig. Han havde gjort sit bedste, taget imod det med åbne arme, men ingen af tøserne havde sagt ham noget.
Den første var uhøflig og den anden var et brokhoved, der havde det med at klaske ham alt for meget i røven.
Da han kom hjem fra daten med brokhovedet, var Caleeb allerede faldet i søvn, så han måtte vente med at fortælle ham om den. Af en grund ville Caleeb bare gerne have ham afsat til en anden tøs, derfor ønskede han at høre om datesne.

Torsdag, trænings dag, endnu en ting hvor han bare kunne miste sit hoved. Det vil sige, at det kunne han efter han havde fortalt Caleeb om daten. Dagen startede som altid på løbebåndet. Og som regnet ud, spurgte Caleeb indtil daten og havde skam opmærksomheden, til han fik øje på en røv foran ham.
"Well, hun er ikke lige min type, hun lavede ikke rigtig andet end at brokke sig," fortalte han ham. Dog var han i tvivl om han overhovedet hørte det, eftersom han havde ret travlt med røven foran ham og Josh måtte da indrømme, at den var god, men at stirre for længe ville gøre tingene underligt.
Men, da det var Caleeb, gjorde han det bare mere underligt og gik rent faktisk hen for at snakke med tøsen. Kendte røven? Hvordan kunne man kende en røv? et ansigt ja, men en røv?
Da det lå til, at Caleeb snakkede godt med tøsen, stoppede han løbebåndet og så en smule spørgende på hele episoden. Knap nok var han trådt ned af løbebåndet, før hun vendte fronten imod ham og han kunne sværge på, at i det sekund mærkede han hjertet stoppe. Hun var køn, virkelig køn! Hånden hun rakte frem, var han nærmest for nervøs til at tage imod. Og hendes smil, det kærlige smil var virkelig sødt. Det lykkedes ham dog overraskende nok, at tage imod hånden og ryste den let.
"Hey.. Josh.." præsenterede han og tog sin hånd til sig igen. Først nu gik det op for ham, at han stod helt svedig og sikkert lugtende foran hende. For ikke at sige, at hun nu kendte ham som taberen der havde brug for at sørge. Vent, hvorfor tænkte han sådan? Det var vel i orden at være trist ikke sandt.
Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende. Selv hendes øjne gjorde ham blød i knæene. "Så.. uhm.. hvor kender i hinanden fra?"
Han kunne ligeså godt starte en samtale, og helst en hvor Alex ikke vil se på ham med de bedårende brune øjne. Der var i det mindste noget godt i, at svede og være rød i hovedet takket være træning, hun kunne ikke se ham røde.

Caleeb nikkede til Joshs ord. "Virkelig, jeg var ellers ret sikker på at i ville klikke sammen. Hun er glad for dyr, og sport. Og så var hun ikke ligeså fin og tøset som den første." hans øjne forsatte en smule på røven, før han så på Josh. Han kommenterede ikke på hans ord, hvilket enden var fordi han fandt det pinligt og akavet, eller fordi han bare ikke ønskede at være ligeså sjov som ham. Han sukkede dybt. Det var hårdt lige at komme tilbage til træningen, efter en hel måneds pause. Mest fordi han havde opbakket Josh, men stadigvæk hårdt!
Caleeb så smilende på dem, ikke på en lusket måde. Bare den typiske glade måde. Alex smilte varmt til ham, og så kort tilbage på Caleeb, der forsigtigt sneg sig ind i deres tomands cirkel. Han klappede hænderne sammen. "Vi mødtes her, og han..." Caleeb lagde en hånd over Alexs røde læber, hvor han bukkede kort mod Josh. "Lad os bare sige at vi snakkede hyggeligt sammen, og at vi klikkede godt sammen." Han fjernede sin hånd fra hendes læber, hvor Alex lagde sine arme over kors. "Ja, vi klikkede vel... Jeg fandt ham underholdende, og det nok den eneste grund. På trods af at civiliserede samtaler med ham, hurtigt forsvinder, så snart hans hjerne falde på noget andet." Hun smilte drillende på Caleeb, der tog sig til hjertet. "It hurtis! My heart." Alex himlede drillende med øjnene. Hvor hun rettede blikket mod Josh. "Har du aldrig haft problemer med at holde hans opmærksomhed." Hun pegede kort på Caleeb, der allerede havde mistet opmærksomheden, på en kvinde, der trænede i en sports bh, for ikke at om at han med sit lille håndklæde, smed han det over skulderen og gik mod en kvinde. Alex fulgte ham med øjnene, og fnøs kort.
Hun rystede blidt på hovedet. "See, am i right?" Hendes stemme var kærlig og en smule drillende. "Så, Josh. Hørte at Caleeb hjalp dig med at flytte sidste uge, hvordan er lejligheden?" Hun begyndte endnu engang at sætte håret op.

Ja, de havde skam haft ting tilfælles, men det var ikke nok til at fange ham og specielt ikke når hun havde en brokkende attitude. Ellers havde hun været flink nok og køn, det var ikke det, men ja man kunne ikke være heldig hver gang. Måske han også bare var en smule kræsen eller irriteret over det med Luce. Lige nu var det sidste han ønskede at tænke, tøser. Og det kunne han kun have sagt alt for hurtigt. Alex kom frem og hun var køn, fangede hver en del af hans opmærksomhed.
Da Alex forsøgte, at forklare hvordan de mødtes, men som Caleeb forhindrede, klukkede han kækt og så kort rundt. Igen, med hendes øjne på ham, følte han sig så blød i knæene. Selvom han så sig omkring, lyttede han skam til hvad de sagde og det føltes godt, at smile igen efter en tid hvor han havde været så... nede.. whatever. Så snart han kiggede op igen, havde Caleeb opmærksomheden på en anden kvinde og før man fik set sig omkring, var han smuttet hen til hende. Det var en klassisk Caleeb. Han så efter ham, klukkede drillende, til han så hen på Alex og igen måtte lede efter støtte i sine ben. "Yeah, totally right... he loooves women.." lykkedes det ham at svare. Kort for ikke at virke så svedig, kørte han bagsiden af sin hånd henover sin pande og så i det sekunder akavet væk. Hjertet var faldt en smule til ro. Hun begyndte at spørge ind til helt normalle ting og det hjalp, det hjalp rigtig meget. "Den er okay.. eller rettere sagt, den er forfærdelig.. Men, det er indtil jeg har sparet op til en ny." Han så kort ind i hendes øjne. Hjertet begyndte at banke igen. God damnit. "Jeg.. Caleeb har ikke fortalt om dig før, er i gode venner eller snare bare bekendtskaber?"
Han kunne ikke finde et normalt emne med hende. Alt omhandlede bare hende og Caleeb. Hun endte sikkert med at tro, at han var forelsket i Caleeb.

Alex klukkede lidt af hans kommentar, omkring Caleeb. Indeed den fyr elskede kvinder, måske lidt for meget. Hun bed sig underholdende i underlæben, hvor hun løftede den ene hånd op foran sin mund, og så rundt. "Så Den er lort? Hvorfor ikke bare blive boende hos Caleeb, han skrev at i boede kort sammen, efter et brud med din kæreste." Hun så op på ham igen, lod de brune øjne skinne igennem, mens hendes hud glinsede en smule af sved.
"Vi er bekendtskaber, snakker mest sammen over beskeder, og så kommer jeg somregl til alle de underlige pool parties han holder. På trods af at der altid er den samme gamle hjemløse mand, som deltager, kun for at låne Caleebs bruser." Hun klukkede lidt af sine ord. "Det vel sødt at han låner det ud, men til en fest. Vi stod tyve mennesker i kø, for at komme på toilettet... Der er en god grund til at være født som mand." Hun rødmede lidt over sin kommentar, det var dog ikke så tidligt, da hun i forvejen var lidt rød i hovedet.
Snakken forsatte i nogle minutter igen, før hendes lille armbåndsur bippede, og hun måtte smutte.
Caleeb kom tilbage, så snart Alex smuttede. Han havde en rød kind, med fem dejlige fingre på. "Tja, hendes Alex. Den eneste af mine veninder med en god røv, og som enlig går op i at træne. Hun er ikke vanvittig til det, men hun finder det rart at få pulsen op... Fun fact! Hun er den eneste jomfru, som jeg kender... Sjovt, jeg plejere ellers ikke at snakke så godt med jomfruere." Han klukkede kort, inden han gik mod vægtende. "Lad os få trænet lidt... Hjælper du, skal nok hjælpe dig efter." Josh skulle selvfølgelig hjælpe med den store vægt, mens Caleeb lagde sig ned på bænken og tog godt fat i vægten. Han løftede den over sit bryst og ned, meningen var selvfølgelig bare at Josh skulle være klar på at hjælpe ham, hvis han mistede balancen eller ikke kunne holde den oppe længere.

Caleeb havde altså fortalt om, at han havde haft et brud med kæresten. Mon han også havde fortalt hvorfor? Af en grund hadede Josh, at fortælle hvad Luce havde gjort, da han fandt det ydmygende og som sagt, sårende. Selvfølgelig ville folk ikke se ned på ham, men han følte stadig en smule, at folk vil have en lille tanke om, at der var noget i vejen med ham, siden hun var utro. Og han havde skam også haft den tanke. Mon han havde behandlet hende for skidt? Var han blevet en smule for tyk? Havde han været dårlig i sengen?
Hurtigt slog han de negative tanker væk og fokuserede i stedet på Alex. "Jeg har nogle gange bare brug for at være min egen. Caleeb er en fantastisk ven, men jeg sætter pris på at kunne være alene engang imellem," fortalte han hende med et smil på læben. Han så kort hen på Caleeb igen. Han sværger at han lige havde set et glimt i de brune øjne hun bar.
Da hun fortalte om pool parties lyttede han med et smil på læben og kunne ikke andet end at grine, ved tanken om den hjemløse mand og den lange kø. "yeah.. han er rar, men burde tænke det mere igennem og bare så du ved det.." Roligt lænede han sig frem. "Caleeb holder kun pool parties for at se tøserne i badetøj." Han lænede sig væk igen og så ind i hendes øjne, med et drillende glimt i dem og sætningen var ikke engang løgn. Kommentaren om at det var en fordel, at være en mand, fik ham til at klukke svagt. Hun havde skam ret i det.
Tiden smuttede fra dem og det samme gjorde Alex pludseligt. Inden han kunne se sig om, var hun væk og han nåede ikke at spørge om nummer. Ikke at han havde ture at samle mod til det alligevel. Og på den anden side, ville det også bare være mærkeligt, da han ikke kendte hende.
Caleeb kom op på siden af ham og det overraskede ham ikke, at se han havde et aftegn fra en lussing på sin kind. Det fik ham til at grine lavt. Klassisk Caleeb endnu engang.
Alle de ting han sagde om Alex, fik ham til at se efter hende og smile svagt. Jomfru tingen kunne dog godt have været undværet. Hvad var der i vejen med at hun var jomfru? På den anden side, det var Caleeb og Caleeb sagde altid mærkelig ting.
Sammen gik de hen til vægtene og som ren selvfølge, hjalp han Caleeb med at løfte, hvis det nu skulle gå galt. Tankerne var dog et helt andet sted.
"Så uhm.. Alex.. har hun noget kørende med nogen?" spurgte han så uskyldigt som muligt. Ja, han ville gerne på en date med hende, men hvordan skulle han lige spørge Caleeb om det? Han havde brokket sig om alle de andre. Men, af en grund, følte han for at det nok skulle gå godt sammen med Alex.

Alex tørrede lidt sved væk fra panden, mens hun så lidt rundt. "Jeg forstår, dog elsker jeg at være sammen med nogle hele tiden. Jeg føler mig hurtigt usikker og lidt ensom, på trods af at jeg bor i et hus, alene..." Hun så kort ned i jorden. "Det lød underligt, undskyld...." Hun så akavet væk, mens hun kløede sin arm. Hun rettede blikket en smule uskyldigt mod ham igen. Hvorfor sagde hun også lige det, det var sikkert for personligt eller underligt, hvilket gjorde det hele så meget værre. Det var bare... Han var så køn, hun kunne virkelig ikke holde sig til de rigtige ord hele tiden.
Hun løftede en smule på øjenbrynet. "Jeg tænkte det nok, det forklare hvorfor mere end halvdelen af gæsterne er piger... Og hvorfor der altid står HUSK BADETØJ, med caps lock, på alle invitationerne." Hun himlede kort med øjnene. Dog det at han lænede sig frem, fik hendes hjerte til at slå kort. Blev hun lige nervøs, over hans tilstedeværelse?
Caleeb opdagede godt det svage smil, som Josh fik på læberne. Samt det spørgsmål han udførte, hvilket bare fik ham til at smile en smule. For ikke at snakke, om at han var så interesseret i hende. "Ehhh, hun har intet med nogle, Hva da? Er du lidt interesseret i hende." Han forsatte med at løfte, til han nåede 20, hvor han måtte sætte den på plads. Han satte sig op, fjernede sveden fra hans pande, og vende sig mod ham. "Skal jeg forsøge at skabe en lille date med her, jeg ved hun elsker gratis mad." Hans stemme var drillende, dog kæk. Han lo dog kort af sine ord, inden han hev sin mobil frem. "Jeg kan helt klart få hende til at sige ja." Han så spørgende op på ham, for at sikre sig at han ikke trådte over stregen.

Boede hun i et hus alene? Af en grund havde han forestillet sig, at hun boede sammen med en veninde eller måske en søster. Hvis hun altså havde søstre, måske hun havde brødre eller var enebarn, måske hun havde begge dele. Det var ikke det han skulle tænke over lige nu!? Da hun så ned i jorden, satte han hovedet på skrå og han var egentlig klar til, at sige noget, da hun undskyldte for sine ord.
"Der er intet at undskylde over... Jeg må også indrømme, at selvom jeg nyder at være alene, kan det også være en smule ensomt. specielt når man har vændt sig til at der altid er en person omkring en.." Hurtigt rystede han det væk igen. "Men, i et hus? wow, i et stort hus, en rigtig villa måske?" Han sendte hende et kærligt smil.
Hun havde humor! Hun var køn, havde humor og var virkelig nem at snakke med. For ikke at sige hun var sød. "Jep, han er en snu lille en er han."

Som han kunne have forudset var Caleeb hurtig til at regne den ud. Han spurgte med det samme ind til om han skulle skaffe en date med hende. De havde ikke engang en date endnu og tanken fik allerede hans hjerte til at banke en smule.
"Well.. ja, hvis du kan få hende til det.." svarede han en smule flovt. Hurtigt lagde han sig ned på bænken og gjorde sig klar til at løfte vægtene. "Jeg kan sagtens give hende gratis mad... ved du tilfældigvis hvad hun kan lide at spise?" Det var hårdt, at snakke imens man løftede vægte, men han var nød til at vide hvad hun kunne lide at spise.

Hun smilte en smule forførende til ham, da han sagde hun ikke behøvede at undskylde for sine ord. Hvilket hurtigt blev fjernet igen, hun burde stoppe sådan noget, hun skulle ikke flirte med en tilfældigperson især ikke her, på et sted hvor hun stank af sved, og selvfølgelig skulle hun også have en rigtig dårlig hår dag. På den anden side, ingen var kønne når de trænede, udover ham. Og Caleeb, var enlig også ret fræk, når han altså gik i bad, og lukkede munden i.
"Jeg bor i et ret lille hus, det ikke så stort. Jeg har en ok stor have, men tro mig, det ikke noget jeg er lykkelig over. Det meget arbejde." Hun så drillende på ham, og fugtede kort sine læber. Hendes lange mørke hår, svang en smule om hendes kraveben, for ikke at snakke om hvordan de kærtegnede hendes kindben. Hun kunne dog godt lide dette, det faktum af at han var nem at snakke med og enlig ret hyggelig. Det føltes næsten helt normalt at snakke med ham.
"Jeg synes han er hyggelig, men på samme tid, kan hans snu hed, også være ret dum, han tror tit han kan score... Men han er ret overfladisk på den måde, selvom... det er ret sjovt, hvis man har den humor." Hun smilte kærligt til ham.

Caleeb så dømmende på Josh. "Hvis jeg kan... Wow, hvem tror du lige, du snakker til." Han rystede blidt på hovedet, hvor han hurtigt skrev en besked til hende, sende den så snart han kunne. Hurtigt rejste han op, hvor han stillede sig foran ham, hjalp med vægten. "Jeg ved det faktisk ikke helt... Jeg har aldrig været ude at spise med hende... Men jeg er ret sikker på at hun er mere til lettere fint mad, for ikke at snakke om kaviar." Han så ned på ham, mens han løftede vægtende. Lige til han var færdig, tjekkede han beskeden. "Hun siger ja, hvad dag kan du?... Hun siger hun har tid i morgen, men ellers først i næste uge." Han så spørgende på ham

Hun sendte ham et smil, der fik det til at krible helt ned igennem ham. Var hun mon overhovedet klar over hvilken effekt hendes små smil og bløde brune øjne havde? Så godt han nu kunne, uden at vide om han så totalt latterlig ud, smilede han selv forførende til hende og lyttede til hvad hun havde at sige omkring sit hus.
"Så du elsker at lave havearbejde?" spurgte han kærligt og tog sig selv i, at læne sig op af en af maskinerne, selv om han bare var ved at vælte og måtte i stedet rette sig op endnu engang. Smooth Josh.. Smooth.. Idiot.
Det hun sagde om Caleeb, fik ham til at smile og nikke, da hun kun havde ret. Enden kunne man lide Caleeb, eller også hadede man ham. Der var ikke noget midt imellem. Det tillod Caleeb ikke, enden var du med ham eller imod ham.
"Men han er god en fyr, han har altid din ryg," sagde han og smilede kærligt tilbage til hende.

Det at Caleeb bare så dømmende på ham, fik ham til at klukke og det faktum, at han var mere end klar til at spørge Alex om en date, fik ham til at se op på ham. Dog var det allerede forsendt. Beskeden var sendt. Men, det virkede så desperat! Hvad hvis hun stadig var ude i omklædningsrummet eller knap nok lige havde forladt fitness centeret? Det var like... Hey! Jeg har lige mødt dig og vil allerede se dig igen fem minutter efter.
"Kaviar?" spurgte han en smule forvirret. Han havde ikke troet at hun spiste kaviar. Dog kunne han ikke tro nogen overhovedet spiste det af nydelse. "well.. okay, så et meget fint sted," Det var mere en reminder til ham selv. Nu skulle han dog ikke sætte håb op allerede. Måske hun slet ikke ønskede at mødes med ham.
Da han var færdig med vægtene, åndede han lettet ud, til Caleeb sagde at hun gerne vil på date med ham og en ny form for uro eller snare nervøsitet voksede inde i ham. Hun ville på date med ham!
"jeg.. jeg har tid i morgen," sagde han, måske en smule for begejstret, hvilket fik ham til at rømme kort og se hen imod nogen andre vægte. "Så.. squads?" De lange ben kunne ikke have gået hurtigere hen til vægtstængerne.

Det var næste dag. Han skulle på date med Alex og han havde på fornemelsen, at det hele nok skulle gå godt! På vej i blad, med en fløjtende tone, tændt han for vandet og opdagede til sin overraskelse, at der ikke kom vand ud. Han måtte vente med badet og det kunne ikke have været værre. Han kom lige fra arbejde! Stanken hang over ham! Så, for ikke at lugte alt for meget, sprayede han sig til med deo og besluttede at bære noget afslappende, men alligevel sexet. Vent hvad? Han tog det han nu kunne fixe sammen på og forlod sin lorte lejlighed.
Tingene skulle nok gå fra nu af. Lige til han satte sig ind i toget og det var forsinket pga. sporarbejde.
Da han ENDELIG nåede frem til hende, efter næsten 40 minutters forsinkelse, løb han op til hende og var ved at glide i isen på fortovet. God damnit.
"Hey!" sagde han til hende. "jeg beklager forsinkelse, så mange gange!"
Outfit: https://65.media.tumblr.com/0da30fffb3c7316708ec8186cf8f9f88/tumblr_mz4ahs4TJv1sfedbqo1_500.jpg

Hans smil gjorde hende underligt nok lidt blød i knæene, som var de smør og langsomt smeltede over hans hothed... Vent hvad? Hun rystede kort tankerne ud af kroppen. Hun rystede hurtigt på hovedet. "Nej, aldrig.... Jeg er ikke så glad for at få beskidte hænder, jeg ved det lyder tøset. Men jeg får det under neglene, og når jeg bliver stresset, bider jeg lidt i mine negle. Så smager alt a mudder, og får mig til at føle mig endnu mere klam... og jeg snakker for meget, undskyld." Hun kløede sig kort i baghovedet, inden hun så op i hans fortryllende brune øjne. Det at han var ved at vælte, fik hende til at klukke kort. Det var sjovt, hvilket hun fandt ret fantastisk, han virkede ikke så urolig, hvilket hun af en grund godt kunne lide.
Hun nikkede til ham. "Han er der for alle folk, han var også den der altid kørte mig rundt, før jeg fik min egen bil. Og ja... Hvis alting virkelig brænder på, så er han der." Hun så smilende hen mod Caleeb.

Caleeb sagde enlig bare mest Kaviar, fordi det var så dyrt og underligt. Kvinder elskede vel dyr mad, så hun var helt sikker til dyr mad. Han rystede blidt på hovedet. "Stop, jeg driller. Alex har instagram, og er en blogger. Hun spiser sjældent dyr mad, som Kaviar, men hun går op i smags oplevelser. Så tjek hendes blok, og tag hende et sted hen hvor hun ikke har været før, uanset hvad, vil det være en oplevelse." Han smilte drillende til ham, hvor han så sig omkring.
Caleeb klukkede drillende til ham. Han virkede så glad over en besked, som blev givet videre til ham. "Sagtens, i kan vel mødes i midt byen, men... så skal du nok tage bussen derud." Han trakte kort ud, inden han fulgte med Josh. "Squads? Sure, men hvis kvinder kommer, så løfter jeg bare vægtende. Jeg skal ikke ligne en, der ønsker at have en god røv... Dude, min røv er smuk!" Lød det drillende fra ham.

Alex stod udenfor i sneen, pustede ned i sine hænder. Og fik enkelte gange en sms fra Caleeb, om at Josh kom for sent. Kunne det være helt rigtigt, måske hun skulle gå ind. Men hvis nu han kom tidligt, ville det virke som om hun var taget hjem, hun ønskede jo lidt at møde ham. Men det var så koldt, og hun frøs, måske hun skulle have taget en smule mere tøj på, hun kom selv en smule for sent, dog kun fem minutter. Hun havde seriøst ikke troet at hun ville være udenfor særlig længe, så bar ben og varme sko, samt en strikket kjole, med lange ærmer. Men lige nu, fortrød hun alt, selv hendes hue føltes som is lige nu. Hun havde stået her i mere end en time, og følte seriøst at hendes fingre snart falde af. Hun så på sit ur, og havde dog kun stået i omkring en halv time. Men kulden fik det til at virke som meget mere. Hun svang armene omkring sig, mens hun trippede en smule på stedet.
Da han endelig kom, svang hun rundt, hvilket fik hendes hår til at svinge om hende. Han var tæt på at vælte, hvilket fik hende til at smile kort. Det så sjovt ud, han virkede så skræmt, meget kort. "Hey." Hun viftede med sin ene hånd. "Det ok, men fortæl mig please, at stedet hvor vi spiser, er tæt på, jeg fryser." Hun smilte kærligt til ham. Han så enlig godt ud, meget.... Men, lugten, lugten af selve deo, var tung. "Huh, du... Har du spildt på dig selv? " Lød det drillende fra hende, hvor hun så hans handsker. "Josh, jeg spørger dig om noget meget dybt, og meget hårdt. Bær over med mig... Jeg håber du kan klare det." Hun foldede sine hænder, og bukkede lidt for over, hvilket bare gjorde at hun var meget tæt på ham. "Må jeg ikke nok låne dine handsker, jeg har ingen lommer overhovedet. Please, pretty pleaaase" Hun så op på ham, med sine store brune øjne, der gjorde sit bedste for at virke så bedårende som overhovedet muligt.
https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/44/66/da/4466daff9bf5584c8ac275ece6dbc7a1.jpg

Det var en smule pinligt, at han var ved at snuble og hun fniste af ham. Ikke at han bebrejdede hende, det måtte have set noget så sjovt ud, at han var ved at vælte, i et forsøg på at virke cool overfor hende.
Igen undskyldte hun for, at hun syndes at hun snakkede for meget og han var igen mere end klar til, at sige hende imod. ”Du snakker ikke for meget, jeg kan godt lide at høre om det!” Først efter han havde sagt det, gik det op for ham, at han nok havde lyt en smule ivrig.
De blev begge enig om, at Caleeb var en fantastisk fyr, hvis man bare tog sig tid til at lære ham at kende. Når det skete, ville han altid have din ryg.

Han kunne tjekke hendes instagram, men virkede det ikke som om, at han stalked hende. Måske hun havde nogen kønne selfies af sig selv. Hurtigt rystede han den tanke væk og gav sig nu i stedet for, til at fokusere på at han skulle træne. Og selvfølgelig fokuserede han nu også på hvad Caleeb havde at sige. Han skulle bare se om, at han kunne finde noget nyt og tage hende med ud på.
”Bussen er intet problem og ej heller er lyntoget,” informerede han Caleeb.
Til kommentaren omkring hans numse, klukkede han drillende af ham og så om på ham. ”Selvfølgelig er den det, men hvis du ikke træner den, bliver den ikke ved med at være det kære Caleeb,” drillende rakte han ham en vægtstang. ”Her, tag lidt vægte på under dine squat.”

De burde ikke kalde noget et lyntog, når det rent faktisk kunne gå hen og blive forsinket! Han løb hen til hende, kun for at opdage at hun stod og frøs med barre ben. Hun så fantastisk ud, men hun frøs og det var hans skyld! En smule forpustet, pustede han ud og var klar til, at vise vej hen til restauranten, da hun spurgte om han havde spildt noget over sig selv. Hvad mente hun helt præcis med det? Få sekunder gik, før han kom i tanke om, at han måtte lugte som en omvandrende sports/prettyboy nar!
”Jeg.. uhm.. tog for meget deo på, det indrømmer jeg gerne,” sagde han og blev pludselig en smule rødere i kinderne. Og lige som han troede, at han ikke kunne gøre det værre, var han igen ved at snuble, da hun lænede sig frem imod ham og han trådte et skridt tilbage. Og alt hun egentlig ville, var bare at låne hans handsker. Et stort fjols var hvad han gjorde af sig selv! Hun frøs, selvfølgelig kunne hun låne hans handsker!
”Sure!” sagde han til hende og tog dem med det samme handskerne af og rakte dem til hende. ”Lad os komme hen til restauranten. Du må virkelig fryse.”
Da de kom derhen, tog det hele 15 minutter, før de fik deres bord som han havde bestilt i går. For ikke at sige, at tjeneren var en smule ubehøvlet og flirtede med Alex.
”Så uhm, Alex… jeg valgte stedet her, da jeg kan forstå du går op i smagsoplevelser?” spurgte han og var i gang med at tage sin jakke af. Han havde valgt en dansk restaurant. De skulle være kendt for noget der hed stegt flæsk og persillesovs. Han havde aldrig selv prøvet det, men det skulle vidst være godt, havde Luce sagt dengang de var sammen.

Det tog hende kort tid, før hun opdagede at hun kort klukkede, det måtte have været lidt underligt. For ikke at snakke om det at, han måske kunne finde hende lidt akavet. Hvorfor skulle hun også være så underlig, og akavet foran folk, især når hun fandt en så køn, hvordan kunne man være så perfekt lige der. Hun lagde armene over kors, mens hun fulgte ham med sine øjne. "Det jeg glad for... undskyld, jeg lidt nervøs, da jeg sikkert lugter mega dårligt... Så,ja.. undskyld." Hun så kort ned i jorden, sparkede til noget papir, inden hun så op på ham igen.

"Du overvejere totalt at tjekke hendes instagram, jeg blamer dig ikke. Den er ok, men den er ikke helt forfærdelig, hun er dog ikke på alle billederne, men der er mange af hendes venner og hende selv. For ikke at snakke om hvad hun normalt laver, det sjovt." Han lød som en stalker, hvilket fik ham til at slå sig selv i hovedet. Han lyttede derefter til hans ord, hvor han smilte drillende til ham. "Så siger jeg bare at du er klar." Han rystede blidt på hovedet, hvorfor ikke. Squads var ikke helt så dårligt, han kunne nu godt lave dem. Og han lavede dem også der hjemme, hvordan skulle han ellers have så fantastisk og velformet en rød. Han tog imod vægtende, hvor de ellers begyndte. Han kunne sagtens tage omkring 200 squads.

Alex stod og pustede ned i sine hænder, mens det lange mørke hår blev blæst til siden af en kold vind. Hun rystede en smule, før hun begyndte at køre sine hænder op og ned af sine arme, inden hun så op på ham. Med et skævt smil, hun frøs meget. Hendes læber havde også mistet lidt af sin farve. "Oh, okaii... I det mindste er den god, bare lidt stærk." Hun smilte varmt til ham.
Hun tog handskerne på igen, pustede ned i sine hænder og så med de brune øjne op i hans, smukke mandelbrune øjne. "Ja, lad os kommer afsted." Hendes stemme var lav, en smule sød. Hun fulgte ivrigt efter ham, indtil de nåede til stedet. Det var en gå tur på ca fem minutter, men det at røre sig, varmede hende også en smule op, dog det at hun så skulle stå og vente i et kvarter, udenfor fordi der var problemer med deres sysstem, så folk stod i kø, gjorde det ikke bedre. Hun trippede en smule, men beholde smilet på sine læber. De snakkede endda også om hvorfor han kom forsent, og de folk der var i toget, de snakkede også lidt om en underlig mand der gled i noget is, og brugte ti minutter, på at komme op at stå. Alt sammen ting der var sket mens de havde ventet på hinanden.
Da de kom ind og endelig måtte sidde ned, var tjeneren meget ubehøvlet overfor Josh, ignorede ham og snakkede ned til ham, for ikke at snakke om at han hele tiden komplimenterede Alex, trak hendes stol ud, kom med varm te til hende, og snakkede om at hun var meget køn, for ikke at sige at han enkelte gange sagde at hvis hun havde et problem med Josh, kunne han sagtens få ham smidt ud. Hvad var det for noget at sige, Alex rejste sig til sidst fra bordet, hvor hun gik ud i køkkenet, og de fik en ny tjener. En sort kvinde, der så ned på begge, tyggede tyggegumi, og blev ved med at sige at de ikke skulle have det de ville, og at de i stedet burde tage hummeren, det mest dyre af det hele. Alex blev ved med at sige hende imod, og blev ved med at bede om deres normale ret, stegt flæsk og persillesovs.
Dog da det endelig siv ind hos kvinden, kunne de snakke normalt igen. Hun lagde hovedet på skrå, da Joshs sagde hendes navn. "Oh, ja..." Hun lagde armene på bordet og lænede sig en smule over det. "Jeg skriver normalt en blog omkring det, jeg tjener penge på det, og enkelte gange skriver en restaurant til mig, og betaler mig for at lave en anmeldelse på deres sted. Det ret sjovt faktisk." Hun smilte kærligt til ham. "Jeg gætter på at Caleeb er den der sagde det." Hun kørte håret om bag sit venstre øre. "Jeg hørte derimod at du er en brandmand, hvor længe har du været det?" Hun smilte stort til ham. Farven i hendes læber, var så småt begyndt at komme igen. "Er det spændende eller bare underligt at arbejde der, og hvad laver i på stationerne?" Hun var interesseret, da det var så sjældent at man enlig mødte nogle, udover når man brændte ting på.

Det at hun også virkede en smule nervøs omkring ham, gjorde at han smilede svagt til hende, for at forsøge at vise der intet var at være nervøs over. Han kunne egentlig ikke forstå hvorfor hun var nervøs omkring ham.
Igen undskyldte hun for noget og forklarede hvorfor hun virkede nervøs omkring ham. Hun mente altså at hun lugtede. Hendes duft kunne han dog ikke erindre, kun sin egen kraftige stank, hvilket var grunden til at han var en smule nervøs. ”Jeg kan slet ikke lugte noget, men hvis det er til nogen trøst, så stinker jeg selv ret så kraftigt.”
Ordene kom bare ud. Det var ord opkast, ikke til at holde tilbage og slet ikke noget folk ønskede at være vidne til. ”Jeg.. øhm.. jeg mener..” Han lagde en hånd på sin pande.

Daten var blevet sat op. Han skulle møde Alex i morgen.. I det tilfælde burde han nok ikke gøre sin krop udmattet, hvis det nu endte med, at de skulle ud og gå lidt rundt i snevejret. Omgivelserne var ret så kønne takket være alt den sne, der havde lagt sig som en blød pude over landskabet.
Og det med at han ønskede at tjekke hendes instagram? Var rigtig nok. Han havde selv en, men han brugte den sjælendt, men han kunne altid tjekke hvad Alex var til.. ikke sandt? På den anden side, Caleeb lød som en der virkelig havde styr på hendes profil. Og det han forsøgte at skubbe det væk, fik bare Josh til at grine svagt og ryste på hovedet.

Universet var en smule imod ham i dag. Det havde ladet ham komme på en date med Alex, men det syntes åbenbart, at han skulle testes i det, bare for at se om hun nu gad ham. Han havde allerede ladet hende stå udenfor og fryse, så farven i hendes kønne læber var væk. For ikke at nævne, at tjeneren på restauranten var ubehøvlet, lige til Alex tog ud og hentede en ny. Denne tjener var dog ikke ligefrem bedre, hun blev ved med at insistere på, at de skulle have hummeren, hvilket ikke var en dansk ret. De var kommet her for at smage danske retter, ikke hummer og hummer var voldsomt dyrt! Ikke at han ikke ville give hende det, hvis det var det hun ville have, men hun havde det ligesom ham. Stegt flæsk med persille sovs lød altså bare interessant!
Så da det endelig fes ind i hovedet på tjeneren og maden var på vej, kunne de snakke frit sammen og lære hinanden at kende. Det glædede ham at høre, at hun virkede ret så glad for sit job og bare det med at hun elskede mad. Endnu en bonus ved hende. Hun var ikke en af de der tøser, der blot bestilte en salat, fordi de frygtede deres vægt. Skulle Josh være ærlig, så hadede han når tøser altid snakkede om deres vægt og frygtede, at de gik hen og blev en smule for tykke.
”Yeah, Caleeb er lidt af en sladerrøv.. på nogle punkter.. men hey, det er mega fedt at du som sådan får gratis mad, også selvom det er dit job,” sagde han og lænede sig selv kort over bordet. Da hun pludselig spurgte ind til hans job som brandmand, så han en smule overrasket på hende og kløede sig i nakken. ”Det er ret så spændende.. det er nok meget cheesy at sige, men jeg elsker at hjælpe folk, også give det da lidt adrenalin at løbe ind i en brændende bygning. Og når vi er på stationerne, ser vi tit ufc kampe, æder og spiller playstation. Det er faktisk utroligt hvor meget luksus der er på en station.”
Da de kom med maden, duftede der pludselig så fantastisk, en duft han aldrig havde duftet før. ”Det her bliver interessant,” sagde han med et smil til Alex. ”har du nogensinde prøvet dansk mad før?”

Hun klukkede kærligt, af hans ord. Han prøvede virkelig på at få hende til at slappe lidt af, ved at sige at han også stank. "Det hjælper. " Lød det kærligt fra hende, inden hun skød sin hofte ud til siden. Hun klappede ham blidt på brystet. "No worrys, det et motions center, alle lugter. Så det fint." Hun gik efter sine ord, ud for at klæd om, og få sig et bad.

Alex smilte kærligt til ham. "Det er nu ikke mit job, jeg arbejder i en tøj butik. Smagning af mad, og bloggen er mere en hobby, sådan noget jeg gør når jeg ikke ved hvad jeg skal have at spise, gør jeg det, eller hvis jeg skal ud og spise, skriver jeg tit om maden... Undskyld det er lidt kedeligt, men... gratis mad, yay." Hun rødmede lidt, hun rakte ud for at holde om den te hun havde fået af den første tjener. Hun pustede blidt ned i den.
Hun smilte over hans ord, mens han snakkede. Hun ønskede enlig at vide om alle disse ting, hun havde dog hørt mange gange at de var storsnudet, og troede de var i og åh så frække. Hun smilte varmt. Nikkede enkelte gange til hans ord. "Det er ikke cheesy, jeg elsker at arbejde med mad, og især cheese." Hun smilte lidt, inden hun gemte sit ansigt væk i sin hånd. "Undskyld, jeg forsøgte at være sjov... og, ja... undskyld." Hun rystede blidt på hovedet, inden hun så op på ham. "Så i slapper bare af, snyd." Hun skubbede teen hentil ham. "Her du må gerne gå den." Lød det lavt fra hende. "Jeg er ikke særlig god til te, jeg mere til kakao, hvis jeg skal have noget varmt." Hun trak sin arm til sig.
"Har du aldrig været bange, du ved... Man er vel bange, når man løber ind i en brændende bygning, for ikke at snakke om at der sikkert er nogle skræmmende ting derinde... Uh, uh... Hvad er det underligste der er sket på et sted?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, som altid var hun meget interesseret. Hun elskede at snakke om ting, især når det kom til noget der omhandlede mig livet, og arbejde.
Da maden kom, fjernede hun sine arme fra bordet. Hun rystede blidt på hovedet. "Faktisk ikke, jeg har længe ville smage det, der er snak om at dette er deres national mad, men hvis man spørger en dansker, siger de nogle gange ja og andre gange nej. Det forvirrende." Hun begyndte forsigtigt at spise, hvor hun smilte varmt. "Det smager mega godt." Hun spiste roligt, hvilket skabte en smule stilhed ved bordet. "Undskyld, det smager godt, jeg koncentrede mig lidt for meget om maden." Gud hvad sagde hun! Hun var nervøs, spister sikkert underligt! Gud, hendes hjerte hamrede løs i hendes bryst! "Så, uhmm.. Fortæl om dig selv?" Hun smilte en smule skævt.

Så det var egentlig ikke hendes job at være madanmelder, tvært imod arbejdede hun i en tøj butik, hvilket også var ret så cool. Man kunne tydelig se i hans brune øjne, hvordan han elskede at lytte til hvad hun havde at fortælle om hende selv. ”Det er ikke kedelig overhovedet, jeg vil gerne høre mere om hvad du laver og jeg vil generelt gerne lære dig at kende.”
Hendes søde rødme, gav hende en helt ny glød og det var altid rart at vide, at han ikke var den eneste der var en smule nervøs over at have en date. ”Og gratis mad er altid godt. Hvilken tøjbutik arbejder du så i?” Da hun tog en tår af sin te, kom han i tanke om, at han også bestilt en kakao, der sikkert stadig var meget varm, hvilket gjorde at han ventede en smule.
Den lille cheesy kommentar, gav ham et stort smil på læben, smilerynkerne kom frem og han stoppede derfor hurtig sig selv i, at smile så stort. Han hadede de smilerynker og forsøgte derfor altid, at mene sig om ikke, at smile på den måde. ”Det var sjovt.. en joke for at lette stemningen..” Teen hun nærmest tøvende skubbede hen til ham, trak han forsigtig hen til sig selv, imens hun forklarede at hun ikke kunne lide te. Så hun var altså mere til kakao? Med et smil på læben, skubbede han kakaoen hen til hende og satte hovedet på skrå. ”her, jeg bestilte det mest pga. min søde tand… som en undskyld for at jeg kom forsendt, insistere jeg på at du skal snuppe det.”
Spørgsmålene ind til hans arbejde, gjorde ham underlig nok blød indeni, da det var en smule sødt at hun fandt det så interessant. ”Jo, man er skam bange, men man gør det alligevel, for man er mere bange for at der er nogle som mister livet på ens bekostning.” Han tog en tår af sin te, sørgede for at lade sine læber snitte det sted hvor hendes havde været. ”Det underligste der er sket? Hmmm…” Han satte teen fra sig og bed sig i læben. “Det var nok dengang, at jeg skulle hjælpe en oprasanger ud af en brændende bygning.. hun sang hele vejen om, hvad der kom til at ske og hvis hun døde, ville hendes fans bukke under,” Under fortællingen, kunne han ikke lade være med at grine svagt og tog derfor tit sin højre hånd op til sine læber.
Han var enig med hende, maden smagte virkelig godt! Så han forstod egentlig godt at hun blev en smule stille, også selvom det gjorde det en smule akavet. Han valgte dog at skubbe akavetheden en smule til side og i stedet bare nyde maden. Det smagte virkelig godt.
”Hey, ingen undskyld, jeg er enig… det smager virkelig godt. Jeg håber for dem at det er deres nationalret og jeg er bare glad for at du kan lide det… det er altid en bonus at vælge et sted du kan lide..”
Da hun spurgte ind til ham, havde han i det øjeblik taget en kartoffel i sin mund og måtte hurtigt sluge den, for ikke at sidde og ligne en klovn. Han havde nær fået den i galhals, hvilket gjorde, at han hurtigt slugte noget vand. ”Jeg øhm… jeg har en hund derhjemme, jeg elsker dyr og… undskyld..” Han kløede sin nakke. ”Det er kedelig ting.. jeg.. øhm… da jeg var lille badede jeg i olie og gjorde min mor sur..” Igen.. ord opkast! Han slog hurtigt sin pande. ”Beklager, jeg er lidt nervøs.” Lidt efter fjernede han sin hånd igen. ”Hvad med at du starter med at fortælle noget om dig selv? Jeg har snakket så meget om mit arbejde.”

Alex smilte kærligt til ham, hans øjne virkede helt betaget af hende og hendes snak, det var enlig meget rart. Hun følte sig tilpas i hans nærværd, følte i hvert fald at han gerne ville snake, og enlig ikke bare ville snakke i håb om noget hygge bag efter. "Det jeg glad for, men jeg er sjældent særlig god til at snakke om mig selv, for ikke at sige at jeg tit bliver nervøs af det." Hun så sig en smule nervøst væk.
"Jeg arbejder i en Gucci butik, den betaler rigtig godt. Og det er en af de ægte butikker, men." Hun fugtede kort sine læber. "Den er dog ikke ligeså hyggelig som dit arbejds sted, men det er ok der inde." Yup, en rig butik, med en meget snobbet tiltale, omkring hvordan alting skulle være dyrt, og om hvordan man helst skulle være rig for bare at komme ind. "Jeg fik dog kun jobbet, fordi jeg er asiatisk, og asiater er åbenbart en velgørenheds ting at have ansat." Hun smilte varmt til ham. Det var ikke for at brokke sig, men så vidste han da også lidt at hun ikke var en af de snobbet tøser. Vent, måske hun virkede snobbet, fordi hun sagde det! NEJ! Hun ønskede ikke at være snobbet, ej heller nervøs. Hun sukkede blidt, hvorfor var hun nervøs, hun ønskede ikke at være nervøs.
Han skjulte sit smil, hvad var der galt, havde hun gjort noget forkert? Måske, han... vent måske det var smile rynkerne, hvilket folk tit gjorde. "Ja, det... ja, jeg ikke så god til sådanne ting." Hun rødmede en smule, til han. "Jeg har ikke brug for en undskyldning, jeg ventede. Og jeg faktisk glad for at jeg ventede." Hun lagde hovedet blidt på skrå, lod det lange hår glide til sin skulder. "Du hyggelig." Hun smilte som altid varmt til ham. Hun tog dog kakaoen alligevel, hun kunne godt lide kakao. Hvis hun skulle være ærlig, var hun helt klar på det. Hun tog en smule af det.
Hun nikkede blidt. "Forstår jeg godt." Hun elskede dette, det var spændende og på den anden side, fik man også lige set om han var et menneske, hun havde været på date med en der bare ønskede at virke cool, han var ikke særlig medfølsom.
Seriøs, redde en der blev ved med at synge. Også en opra sangerinde, hun var dramatisk. Gud hvor ville hun gerne have set det, dog ikke i den brændende bygning. Hun lo kærligt. "Så hun sang, hvordan kan man synge, når der er røg over det hele. Og hvordan kan du overhovedet klare det, var hun stor? og bar du hende hele vejen." Hun smilte drillende til ham.
"Altså, jeg er glad for næsten alt mad, så det at finde et sted hvor man kan spise, ville jeg være glad. Så." Hun så kort rundt. "Du kunne ikke være gået galt, jeg kan også godt lide at spise ved en pølsevogn, hvis der nu ikke havde været plads her." Hendes stemme var kærlig, og meget blid. Da hun spurgte ind til ham, var hans kinder fulde. Hvilket var sjovt at se, han var sød/kær som et lille jordegern. "Virkelig, hvilken race? Jeg også helt vild med dyr, hvis jeg var mere hjemme, ville jeg også have et dyr, men... Lige nu, lever jeg med fisk." Hun smilte kækt til ham, til han sagde at han badede i olie som lille, hvilket fik hende til at se lidt sjovt på ham. "Virkelig.... Uhm... Det forstår jeg godt." Hun så ned i tallerken, hvor hun roligt spiste videre.
"Du skal ikke være nervøs, altså... Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, man er vel altid nervøs." Hun så roligt på ham, men forsatte ellers at spise.
Hun stoppede kort med at spise, da han spurgte ind til hende. Hvad skulle hun sige. "Uhmm, jeg... Jeg er opvokset i et børnehjem, uhmmm, bor alene i et hus, og har en forkærlighed i mad... Jeg ved virkelig hvad jeg skal fortælle om mig selv." Hun bed sig kort i underlæben, hvad burde hun overhovedet sige.

Så det var ikke bare en sød lille billig tøjbutik hun arbejde i? Hun arbejde rent faktisk for en af de mest kendte mærker. Det måtte han give hende, det var ret cool. ”Du har ingen grund til at blive nervøs, jeg vil gerne høre alt du har at sige. Og hvad mener du med at du kun fik det, fordi du er asiat? Er det ikke en smule racistisk at de har gjort det imod dig?” Til Alex lettelse, så han det slet ikke som snobbet, i stedet bekymrede det ham, at der var arbejdspladser der gjorde den slags. Ikke at det kom som en overraskelse, mennesket var overfladisk. ”Er du sikker på at du ikke bare fik arbejdet fordi de finder dig fantastisk?”
Da hun sagde, at hun var glad for at hun ventede, rødmede han svagt og smilede kærligt til hende. ”Tak, i lige måde.. og.. du ser fantastisk ud by the way..” Af en grund fortrød han, at han lige havde sagt det, men samme tid mente han det jo. Det skulle dog ikke komme så akavet ud, som det nu gjorde.
Det var altid noget, at hun fandt episoden med operasangeren underholdene og det var det skam også. ”Ja, hun sang igennem røgen endda.. så godt hun kunne, så det blev mest til hvisken ned i mit øre. Og ja, hun var en ret stor kvinde og desværre måtte jeg bære hende hele vejen,” svarede han drillende på hendes spørgsmål og lænede sig over bordet.
Igen, han elskede at hun var vild med alt mad og havde sat pris på et hvilket som helst sted han ville have taget hende med hen på. ”Det er godt at høre, du er ikke krævende og er meget åben. Det kan jeg godt lide,” sagde han varmt til hende og så ind i de brune øjne hun bar. De var virkelig smukke.
”Oh, han er en siberian husky blandet med ulv, der var derfor mange der ikke ønskede at tage sig af ham.. Jeg fandt ham elskværdig pga. det.. han er altid med henne på stationen når jeg ikke er hjemme. Fisk kan også være sjove… dog kan man ikke rigtig kramme dem,” ved den sidste sætning, gjorde han en sjov grimasse, som havde han forsøgt at kramme dem før.
Han havde sådan håbet på, at hun ikke ville svare på det med olien, men det gjorde hun og han kunne nu mærke sig selv blive mere og mere rød i hovedet. Hun skal ikke se ham sådan! Ikke på den første dag i hvert fald. ”Forstår du det godt? At jeg badede mig i olie? Du må gerne sige det er underligt… for det var det,” Han forsøgte at klukke af det. Ligesom hende spiste han bare videre. I få sekunder havde han kort glemt sin mad. Da hun sagde, at han ikke skulle være nervøs, nikkede han med et smil på læben og lyttede ellers til hvad hun havde at sige om sig selv.
”Børnehjem? Hvor længe var du der?” spurgte han roligt.

Efter de havde spist færdig, snakkede de stadig godt sammen til, at mande tjeneren kom tilbage igen og lod som om at han snublede, så han spildte vand udover Josh. Der røg muligheden for en dessert. Tjeneren undskyldte kun en gang og derefter skete der ikke så meget.
”Skal vi finde dessert et andet sted?” spurgte han hende, imens han forsøgt ryste det meste af vandet af sin trøje, selvom det for længst havde klistret sig ind til ham. For ikke at sige, at det havde ramt hans bukser også, så det lignede at han havde haft et uheld.

Han var ød, nærmest helt kærlig. Hvis hun skulle være ærlig, havde hun allerede lyst til at kysse ham. Hvor underligt var det ikke lige, hun ønskede at kysse ham, og havde knap nok snakket med ham særlig længe! Hun var underlig, og endelig ved at få varmen helt. "De er rasistiske, jeg skal tælle pengene, fordi jeg jo er god til tal, asiat, jeg får weekend arbejdet normalt, da jeg er asiat, og asiater normalt ikke har tid til at være i et forhold. Udover det, så var min samtale med en kvinde, der blev ved med at sige nogle japanske ord til mig, jeg er ikke fra japan, jeg fra USA... Og er opvokset her, det lidt underligt. Oooog jeg brokker mig lidt meget." Hun lo akavet af sig selv, inden hun så rundt i lokalet.
Han var sød, forsøgte at få hende til at se det som normalt, at de bare fandt hende fantastisk. Men sådan var det med sikkerhed ikke, de kom hele tiden med ris. Da hun havde fødselsdag, fik de sjovt nok en stor riskage. "Jeg ikke vild med stedet, men jeg får en god løn, og det er ok at arbejde der." Hun smilte kærligt til ham.
Da han sagde at hun så fantastisk ud, smilte hun genert. Lagde begge hænder ned i sit skød. "T-Tak." Hun rødmede, hvorfor skulle hun også rødme. Men... Det gjorde hende glad på mange punkter at han valgte at sige det, det var rart at få at vide. "I lige måde." Hun forsøgte lidt at gemme sit ansigt væk, ved at se lidt ned på sin tallerken, hun kunne ikke spise mere, men havde allerede spiste meget, der var kun en halv kartoffel tilbage.
Alex lo kærligt af oplevelsen, seriøst, kunne det være sandt. Hvor ville hun gerne have set den, seriøst, hvor sjovt kunne det ikke have været. Altså udover for Josh, den fyr måtte bære hende, hvor trist, men stadigvæk vildt morsomt. "Det fantastisk, så du vel ret udrøstet, med musker. Hvor meget kan du overhovedet løfte?" Ikke at hun gik op i det, men at bære en person var ret vildt, og stærkt. Og af en grund, havde hun noget for stærke folk. Som med sikkerhed var lidt underligt, men hun kunne ikke lade vær, sådan var hun bare! Hun nikkede, til at hun kunne lide alt slags mad. Det var skam sandt, hun var endnu ikke stødt på noget hun ikke kunne lide, udover sin egen madlavning.
"Aww. Har du ikke et billed?" Hun smilte varmt til ham, seriøst hun elskede hunde. De var søde, loyale og bamset. Gid hun havde en. "Fisk er ikke sjove, de er kedelige men beroligende. Jeg glad for dem, det meget rart sådan at have fisk, men jeg finder det lidt trist, at jeg ikke kan få noget andet. Og jeg ikke et katte menneske, kan godt lide dem, men jeg vil hellere have en hund... Kan godt lide at de er så glade for en, når man kommer hjem." Hun smilte beroligende til ham.
"Jeg forstår din mor blev vred, olie er fedtet, og en smule underligt at få af. Men ja, ja det er også underligt. Men du var lille, eller... Hvor gammel var du?" Hun lænede sig lidt frem over, skubbede tallerknen væk, med et drillende smil på sine læber.
"Siden altid, jeg kan ikke huske så meget andet. Men jeg flyttede da jeg blev 17, og flyttede igen da jeg fylde 21. Så.. ja." Hun rettede en smule på sit hår.

Alex rejste sig hurtigt op, da den mandlige tjener, spildte på ham. Hun var hurtig henne med noget papir til ham. Og da han spurgte om de skulle finde et andet sted at få dessert, nikkede hun kort. "Men vent... De har en af de der luft tørre ude på toilettet, hvis det er, kan jeg tage din trøje og tørre den derude, og du kan tørre dine bukser." Hun smilte forsigtigt til ham. "Det fint, jeg har intet imod at vente lidt." hendes stemme var kærlig. "Udover det, så er jeg lidt mæt, så at vente lidt, ville være rart." Hvis han gav efter, ville hun tørre trøjen og derefter vente på ham.

Når hun udtalte sine ord, gav han sig nu også til at lægge mærke til hvor meget han elskede lyden af hendes stemme og han ville vædde med, at hun sikkert kunne synge. Dog lyttede han stadig til hvad hun havde at sige. Det gjorde ham en smule vred, at de behandlede hende sådan. ”Men, du burde ikke finde dig i det. Du brokker dig ikke overhovedet, har du snakket med nogen om det? Det er ikke i orden at de behandler dig sådan, ja pengene er gode, men du burde sige noget til dem.” Han så selv kort ned i bordet. ”Undskyld, jeg ved godt at det er nemmere sagt end gjort. Jeg syndes bare du burde behandles med mere respekt.” han sendte hende et kærligt smil.
Da hun igen fik en sød lille rødmen på sine kinder, smilede han igen stort og blev helt varm indeni. Hun var dejlig, hun var virkelig dejlig og det var underligt, at han havde det sådan bare efter en halvanden times tid sammen. Hendes lille kompliment til ham, fik også en svag rødmen på hans kinder. ”Tak.”
I modsætningen til hende, havde han spist det hele og han måtte også indrømme, at han var mæt nu. Det havde smagt virkelig godt, det kunne danskerne sagtens tage på deres skulder og blære sig med.
Spørgsmålet om hvor meget han kunne løfte, lagde han en hånd på sit bord og kløede den en smule af nervøsitet. Skulle han lyve og blære sig? Eller skulle han fortælle hvad han virkelig kunne løfte? ”Jeg øhm, det højeste jeg er kommet op på indtil videre er 75 kilo.” Han valgte at fortælle sandheden. Han fik alligevel intet ud af, at fortælle hende en løgn om hvor meget han kunne løfte.
Et billede af Ghost? Han tog roligt sin mobil op af lommen og viste et billede, der var overraskende godt. Det var et billede af Ghost, der stod majestætisk ude i skoven, mens sneen lå på jorden og nærmest fik ham til at falde i et med den. ”Han hedder Ghost.”
Det var sødt den måde hun forklarede ham på, at hun gerne vil have en hund, men ikke kunne pga. arbejde. ”Måske en eller anden dag du kan finde tid til en.. jeg vil gerne passe den de dage du ikke har tid.. der må vel være dage hvor du tænker, at du kunne være tid til en hund,” sagde han kærligt til hende og tog sin mobil væk igen.
”Well, jeg var et barn heldigvis.. jeg var kun 8 og mente at hvis jeg smurte mig ind i olie, ville jeg kunne lukke øjnene i og se min livskærlighed dukke op. Det var latterlig, men det skulle testes og jeg skulle se hvor min fremtid så ud.. jeg så dog aldrig noget, så jeg…” Han begyndte svagt at grine. ”Så jeg gik grædende ind til min mor og sagde, at jeg skulle dø alene.” Det var en underlig historie, men den var skam sand.
Han lyttede derimod nysgerrigt med, da hun fortalte om hvor længe hun var på børnehjemmet. ”Hvorfor var du der? Er dine forældre døde eller?..” han spurgte så roligt han nu kunne.

En luft tørre? Det kunne de vel godt. Ingen af dem havde travlt og det var ikke fordi, at de ikke længere var mætte efter maden. Han nikkede derfor til hende og sendte et kærligt smil. ”Det lyder som en god ide,” sagde han blidt til hende. Derefter gik han hen imod toiletterne og ignorerede de blikke der nu måtte være på ham. Det var pinligt, men i det mindste kunne han komme ud og luft tørre buskerne.
Så da de skiltes ad, efter at han havde givet hende sin trøje, tog han buskerne af ud på toilettet og begyndte ydmygende at stå og tørre dem.

Ghost: http://img.wallpaperfolder.com/f/59080F9B5A46/white-siberian-husky-animals.jpg

Alex smilte kærligt til ham. "Nej dog ikke, jeg tør ikke hvis jeg skal være ærlig. Jeg lidt bange for min chef, han er bøsse, og ondskabsfuld." Hun lo kærligt af sine egne ord. "Men jeg giver dig ret, jeg burde ikke finde mig i det. Men... Jeg gør det, for at beholde huset." Hun kørte en tot hår om bag sit øre. "Respekt er rart, men penge er rare. Jeg er lidt grådig, men elsker lidt at se på tingene, og jeg ignorere de fleste folk." Hun lagde sit hoved i sin hånd, mens hun så op i hans mandelbrune øjne.
"det ok meget, træner du hver anden dag, eller hver dag?" Hun lagde hovedet blidt på skrå. Hvis hun skulle være ærlig, fandt hun lidt alt ved ham interessant. Hun kunne virkelig lide hans ord, hvis hun skulle være helt ærlig, fandt hun ham kærlig, sjov og underholdende.
Da hun så billedet af Ghost, smeltede hendes hjerte instantly. Han var kær, mega nuttet, og en pels klump. "Han ser stor ud, ellers er det en meget lille bunke sne?" Hun smilte drillende til ham. "Jeg har sjældent tid, jeg blogger en del også arbejder jeg tit til sent om aften. Har tit overarbejde." Hun lyttede til hans ord omkring olien. Livskærlighed. "Der tager du fejl.. for at finde ens livskærlighed, skal man spise pasta og kødsovs, foran ild og falde i søvn... på den måde ser du det." Hun smilte drillende til ham. "Men seriøst, var det grunden. Måske det virkede, og du skal dø alene." Hun lød drillende, lagde hænderne over sin mund og smilte drillende til ham igen. "Undskyld, jeg driller bare... Men hvorfor gik du op i sådanne ting allerede som 8 årig?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, mens hun så ham forførende i øjnene.
Hun trak blidt på skulderene. "Jeg ved det ikke, jeg har aldrig set dem, og spurgte dem aldrig... altså personalet, jeg var underligt nok ligeglad. Jeg gik op i at blive spion, da jeg var lille. Jeg plejede altid at stjæle cookies, for ikke at sige, at jeg plejede at snige mig underligt rundt." Hun smilte forførende til ham. "Jeg var en lille tyv da jeg var lille. Men havde syv kærester, som jeg slog op med, fordi de tog min juice." Hun var en underlig en, især som lille.

Da de stod ude på toilettet, faldt Alex dog i snak med en person, der ende med at smutte senere. Hun gik derefter ud igen, inden hun ventede på ham udenfor toilettet. Hun holde blidt fast i trøjen, inden hun så rundt. Hun adskilte sine læber, mens hun så sig omkring. Da han endelig kom ud, rakte hun ham hans trøje, inden hun så op på ham. "Jeg tænkte det kunne være hyggeligt, at bestille en is, på en af de franske steder. Jeg skal nok gi, det er lidt dyrt, men alt isen er hjemmelavet. og virkelig god." Hun smilte kæligt til ham, ventede ellers til han kom ud, og de så endelig skulle ud og gå.

Så hun var altså en smule bange for sin chef og derudover vil hun bare gerne tjene pengene, så hun kunne beholde huset. Det var skam ærlig snak og han forstod det godt. Hvis pengene var gode og chefen lige på randen til at kunne blive holdt ud, så kunne man altid blive der, medmindre der kom et bedre tilbud med tiden. Han så hende ikke som grådig overhovedet. ”Det er ikke grådigt, du vil gerne beholde huset, så det er fuldt forståeligt.” Han sendte hende et kærligt smil. Hun var interessant og det kunne han lide. Det var en smule underligt for ham, at være knyttet og fanget af en pige så hurtigt. Eller, knyttet og knyttet, han kunne bare godt se sig selv have noget med hende i fremtiden, hvilket nok også var ret så underligt.
Derimod blev han en smule nervøs, da hun gav sig til at spørge ind til om hvor meget han trænede. ”Hvis jeg kan komme til det, gør jeg det hver dag, men ellers hver anden dag,” fortalte han hende så roligt som muligt. Af en eller anden grund, pumpede hans hjerte så meget når han fortalte hende dette. Måske fordi han var bange for, at hun syndes han trænede for meget eller for lidt. ”Hva med dig? Hvor meget træner du?” Det var vel okay at spørge om, siden han mødte hende i et træningscenter.
Det glædede ham at se, at hun ar nærmest lykkelig over at se Ghost. ”Jep, han er bare en stor bunke sne.”
Han havde ikke noget imod, at hun spurgte ind til hvorfor han gjorde de ting som lille og det faktum at hun drillede ham med det, for det var latterligt. Meget latterligt. Så da hun sagde at han sikkert skulle dø alene, grinte han og viftede med hånden, da hun undskyldte. ”Det er sjovt at lave sjov med så jeg bebrejder dig ikke… jeg skal nok huske den med pasta og kødsovs,” Han blinkede til hende. ”Jeg øhm.. jeg blev mobbet som lille, folk sagde jeg var grim og ingen nogensinde ville have mig… små piger kan være noget så onde,” klukkede han drillende. Ja, han var blevet mobbet en smule, det var først da han blev 18-19 år, at pigerne begyndte at være søde ved ham. Drengene havde som sådan aldrig generet ham.
Han lyttede nysgerrigt med, da hun fortalte ham om sin barndom, både det at hun var en lille ballademager og havde syv kærester. Det fik ham til at smile drillende. ”Så… hvordan går det med at blive den kommende cookie spion? Jeg vil gerne ansætte dig.”

Da buskerne var nogenlunde tørre, gik han ud til Alex og smilede varmt til hende, da hun rakte ham sin trøje. Han tog den på igen og lyttede til hvad hun ellers havde at sige. Is? Ja, det kunne være lækkert.
”Det lyder godt,” svarede han hende og gjorde et nik til at de kunne gå ud af restauranten. Selvfølgelig betalte de først, men tjeneren fik aldeles ingen drikkepenge. Han havde dog ikke mere end lige trådt ud af restauranten, før han gled i isen og hans bagparti måtte møde den kolde jord. Et jag løb op igennem hans ryggrad. ”Auch!” vrissede han lavt. Han sad der i få sekunder og efter de sekunder, gik det op for ham, at Alex havde set det hele. En stor rødme spredte sig på hans kinder, hvorpå han hurtigt rejste sig op og børstede sneen af sine bukser. ”Yeah… det var så gadens grin.”

Alex smilte varmt til ham, han var virkelig rar at hænge ud med, ja ja...Han kom for sent, og han havde haft nogle lidt dårlige problemer med resturanten, men det var efter hånden ret sjovt, samt hyggeligt. Hun holde af denne lille stund, bare så længe den forsatte i noget tid.
Han trænede altså ret tit, eller i hvert fald ok tit. Hun adskilte sine læber. Oh shit, spørgsmålet røg hen på hende, hvis hun ende ud med at skulle sige at hun enlig trænede hver dag, ville han sikkert ende ud med at blive set lidt ned på. Hun bed sig kort i underlæben, inden hun så hen mod ham. "Altså... jeg...." Hun så kort væk. "Jeg træner som sådan ret tit, løber hver dag, ellers er jeg i træningscenteret, hver anden dag. Efter arbejde, for det meste." Hun så op i hans mandelbrune øjne, med det altid så varme skær han havde i dem.
De hyggede sig, små snak var lidt alt de lavede, drillede lidt hinanden, nok mere ham, en nogle andre.
Samtalen kørte pludselig hen på at han blev mobbet som lille. Hun lagde hovedet blidt på skrå. "Jeg enig, piger er ondskabsfulde, men tro mig, det ændre sig ikke. Vi holder bare ondskaben inde, til vi når lidt længere ind under huden på folk, hvor vi så angriber." Hun blinkede kort til ham.
Cookie spion, en kærlig latter fik hende til at trække lidt tilbage i stolen. "Nå nå, jeg dog ikke billig." I det hun sagde det, var der nogle folk der så hen på hende, hvilket fik hende til at le. Det hun sagde, lød som om hun var en luder, og lige havde sagt at Josh skulle sætte prisen op. Hun lagde en hånd på panden, hvor hun rystede blidt på hovedet."Cookie spionen, er ikke billig. Vores firma kræver et dipositum, på omking..." Hun lagde en finger på sine læber. "Omkring to timer med Ghost." Hun smilte kækt til ham.

Da de nåede ud af resturanten, væltede Josh. Alex så overrasket på ham, tjekkede om han var ok, og rakte ham selvfølgelig en hånd. "Er du ok." Hendes øjne var en smule bekymret, og i det øje blik han kom op på benene igen, smilte hun kærligt til ham. "Der er glat, alle kunne være gledet." Mere nåede hun ikke at sige, før en mand skubbede til Josh, da han stod i døren, hvilket fik ham og Alex til at glide i isen, hun fald bagover, men ikke før hun lige fik nikket ham en skalde og de begge nu lå i den kolde sne. Hendes bare ben sitrede i kulden, mens sneen kort omsluttede dem begge. Hun holde begge hænder på hendes næse, hvor blod kørte ned gennem hende fingre. "Auv..." Hun klemte sine øjne sammen, hvor hun holde hovedet en smule tilbage.
Nogle folk så ned på dem, men ingen gjorde noget, de valgte i stedet bare at gå væk fra stedet, og undgå øjenkontakt. Sneen fik små røde pletter i sig, mens Alex sagtens kunne føle sin næse dunke, og det varme blod glide ned af hendes kinder. Klamt. "Auv." Var lidt alt hun kunne sige, det gjorde meget ondt. Men den føltes ikke brækket, derimod var slaget bare det der gjorde ondt, meget ondt... det gav hende enlig hovedpine.

Hun trænede også ret så tit. Det var ret så cool. Ikke at han ville have haft noget imod det, hvis hun ikke trænede. Hun var ret så fin allerede.. Man kunne jo sige, at han allerede havde set lidt af hendes krop i gym... Det lød bare forkert!
Igen måtte han ryste den tanke væk og komme med et forslag. "Hvor fedt, Vi kunne måske træne sammen en dag? Eller, løbe en tur, jeg er ikke altid så god til det der med at komme ud og løbe, så det kunne være at du kunne sparke mig i gang?" spurgte han hende. Han gjorde det så roligt og cool som han nu kunne. Det skulle ikke lyde desperat...
Da samtalen kom over på cookiespionen, kunne han ikke undgå, at grine en smule højt. Hans latter fik andre i restauranten til at se hen på dem og det var nok ikke det bedste, siden Alex lige havde sagt højt at hun ikke var billig. Hurtigt bemærkede han blikkene og sænkede sin latter en smule, forsøgte at kvæle den bag sin ene hånd. "Okay.. okay, du skal nok få to timer med Ghost... To timer og en halv, hvis jeg får 10 ekstra cookies," sagde han og blinkede til hende.

Som om det ikke havde været pinligt nok, at han var faldet på røven overfor hende. Nu var han også skylden i at hendes næse blødte! Hurtigt var han henne ved hende og hjalp hende op.
"Undskyld!" sagde han til hende. "Jeg.. jeg..." Da folkene omkring dem, bare gik videre og lod som ingenting, vrissede han irriteret. "Jeg... jeg henter noget papir.." Han smuttede hurtigt ind på restauranten, uden at glide i mere sne og fik dem til at række ham en serviet. Derefter smuttede han ud til hende, trak hende lidt væk fra opmærksomheden og lagde papiret imod hendes næse. "Jeg... undskyld.. Klare du den?"
Han kunne have slået sig selv i hovedet for den. "Yeah.. dumt spørgsmål, selvfølgelig er du ikke okay.."

Alex nikkede blidt. "Det kunne vi sikkert godt, jeg løber tit, men hvorfor løber du ikke en tur med Ghost, på den måde ville du sikkert komme ud, og du skal vel ud med ham uanset hvad." Hun havde sin hage i sine hænder, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå, mens det altid så rare smil var sendt mod ham.
Samtalen blev ikke bedre, alt de sagde kunne sagtens sættes sammen med en luder, hvis man nu regnede med at Ghost var en person. Eller et kodenavn, det var seriøst underligt, og lidt dumt. Men det var sjovt, fik hende til at le, det samme med hans latter. Den var høj og enlig også ret varm, i det mindste var det ikke en klam latter, hvor man skulle frygte om han var ved at dø. Hun adskilte sine læber en smile. "Deal, men kun fordi det er dig." Hun blinkede drillende til ham.

Hendes næse dunkede, det at han hjalp hende op, gjorde det bestemt ikke bedre. Hun holde hovedet en smule tilbage, hvor hun stod stille på stedet. "Eh.. J.." Mere fik hun ikke sagt, før han var smuttet ind igen. Hvis hun skulle være ærlig, var det mere akavet at stå alene, hun håbede lidt på at han hurtigt kom tilbage. Så hurtigt som muligt, hvad som helst.
Da papiret blev lagt på hendes næse, trak hun lidt væk. "AUV." Det kom ud som en vrissen. Hun tog papiret fra hans hånd, lagde det selv mod næsen, holde hovedet en smule tilbage, for at stoppe blødningen en smule. "Det ok, jeg ok.. Det var mig der slog mit hoved mod dit... så... ja... undskyld jeg vrissede." Hun så forsigtigt rundt. "Det lidt klamt, undskyld... Du har blod på din trøje nu." Hun pegede kort på hans trøje.

Det var ikke til at tro, at han efter sådan en god samtale med hende og endda en ny date, hvor de kunne tage ud og løbe sammen, at han nu stod her og var grunden til hendes næse blødte. Da hun vrissede en smule af ham, trak han sig roligt væk, ikke at det sårede ham, han gjorde det mere for at give hende plads. Situationen var ikke ligefrem noget at være glad for hinanden over. Hun undskyldte dog hurtigt for sin vrissen. Blodet på trøjen havde han slet ikke bemærket, så da hun pegede på det, smilede han skævt og løftede på skulderene. "Well, det har jeg fortjent siden jeg er grunden til din næse bløder," hans stemme var varm og rolig. "Jeg beklager endnu engang, kan jeg gøre det bedre med at betale isen? Du ved... nu når vi gled på isen... Ej.. undskyld jeg øhm.." Han kløede sin nakke og så akavet ned i jorden. "Hvis du altså stadig vil..." Forsigtigt lagde han en hånd på hendes hånd, for at se om hun ville lade ham tjekke til hendes næse, i stedet for at hun skulle døje med det selv. Trods alt var han brændmand og havde styr på det med sår, førstehjælp og alt det man nu kunne komme op med.

Hun burde ikke vrisse af ham, det havde været forkert af hende. Mest fordi hun bare gjorde det, på grund af smerten hun havde lige nu. Det gjorde ondt, men det burde ikke gå ud over Josh. Og han burde stoppe med at undskylde, det var hende selv der slog sit hoved ind i hans pande. "Jeg tror jeg springer isen over, undskyld.. men det ikke ligefrem fordi jeg føler for at rulle rundt i mere is." Hun så kort væk, stadigvæk med sine hænder på næsen. "Jeg tror heller jeg burde..." Da han fjernede hendes hånd lidt, lod hun ham i det mindste gøre det.
"Bløder det meget?" Hun stoppede sine ord før, hvorfor lade dette ødelægge alt. "Hva med at vi sidder ned på en bænk, også ja... du ved." Hun smilte forsigtigt. "Venter, til det ikke bløder mere, også kan vi måske få is bagefter?" Hun ønskede helst ikke at gøre det mere forfærdeligt for ham, det var vel pinligt for dem begge. Plus, hun så sikkert mega sjov ud, så meget blod på hende, mens hun stadigvæk forsøgte at holde sig en smule roligt. "Men det var ikke din skyld, jeg slog mit hoved ind i dit.. så lad vær at undskylde, osv." Hun lagde hånden på sin næse igen.

Næste dag, var Caleeb enlig taget hentil Josh, ret tidligt om morgen, han smed sig oven på Josh, og slog på sengen, så Ghost sprang med op i hans seng. "Tell me everything huny, did you end up cheating on me?" Han skubbede Ghost ned igen, hvor han satte sig på gulvet, og begyndte at bryde en smule med Ghost. "Hvordan gik daten med Alex? Var det sjovt, kom i godt ud af det, og gik i, i seng sammen... VENT!" Han rejste sig hurtigt op. "Er hun her?... Er hun ude på wcet, ligger hendes tøj et sted." Han begyndte hurtigt at se under hans seng, fjernede hans dyne fra ham, og smed den over Ghost. "Morgen boner? Så... Hede drømme om i går aftes, eller har hun lige lagt op af dig. For jeg kender det godt, når de lige presser sin numse op af en."

Nu når hendes næse blødte var han godt klar over, at det nok ikke var smagen af is der tiltrak hende. Men han ønskede bare, at tilbringe mere af dagen sammen med hende, også selvom det nok ikke var det hun ønskede. Så da hun ville springe den over, smilede han skævt og nikkede svagt. Han var egentlig ligeglad med isen, han ville bare gerne være sammen med hende. Den lille joke om, at hun ikke gad at rode rundt i mere is, klukkede han svagt og tjekkede til hendes næse.
"Den er ikke brækket i det mindste," sagde han opmuntrende til hende. "Men ja, lad os finde en bænk at sidde på." Med et svagt smil på læben, fulgte han hende over til en bænk og satte sig ned. "Vi venter til det med isen til en anden gang, for nu... kan vi bare sidde her og slappe af."
Det var en elendig afslutning på daten og alt sammen pga. at han absolut lige skulle glide i isen. Men, nu skulle han ikke male fanden på væggen, måske de stadig kunne nå og få en fantastisk afslutning.

Den næste dag var han langt fra forberedt på, at Caleeb kom ind i løbet af morgen, vækket ham op på gammeldags manere, ved at lægge sig ovenpå ham. Han vrissede irriteret og vendte sig om, så snart Caleeb havde fjernet sig fra ham og nu i stedet moslede rundt med Ghost på gulvet. Det kom egentlig ikke som nogen overraskelse for Josh, at Caleeb ville vide alt omkring daten. Specielt nu når det var en af hans op satte dates.
Josh havde endelig bare i sinde at sove videre, lige indtil Caleeb trak dynen af ham og begyndte at starte teorier omkring Alex. Hvad regnede Caleeb lige med? Som om han havde fået Alex med hjem på den første date! Hun var dejlig og garanteret god i sengen, med de fine ben og de bløde læber der ville løbe ned af hans hals... WHUT!? Hurtigt rystede han tanken af sig og satte sig op.
"Yisss Caleeb!" sagde han irriteret og kastede en pude i hovedet af ham. "Du kunne være kommet en smule senere og nej, hun er her ikke..." Han svang benene ud over sengen og gik ud for at tage noget vand. "Kan jeg byde på noget?"
Da de havde fået styr på tingene, fået serveret mad og drikke, satte Josh sig ned og fortalte lidt Caleeb alt hvad der skete. Selv det med at han fik hendes næse til at bløde. "Så... det gik egentlig fin nok og hun er ret dejlig.." sagde han og tog en tår af sit glas.

Den var ikke brækket, det var altid noget. Det gjorde dog stadigvæk ondt, hun ønskede lidt at smerten forsvandt allerede, på trods af at hun udmærket godt vidste at det ikke ville ske. Det ville tage lidt længere tid, og måske en dag. Hun lod dog stadigvæk sin hånd presse mod hendes næse. "Vi kan slappe lidt af, til det stopper med at bløde. Men hvis det ikke gør noget, vil jeg gerne tage hjem bagefter... Medmindre du havde nogle planer?" Hun så forsigtigt på ham, inden hun så ned og tjekkede lidt om hendes næse stadigvæk blødte.
Gad vide om hun havde ødelagt daten, dette ville ikke være første gang. Dette ville derimod være nummer 7... 7 dates, og alle gik galt. Det skiftede dog lidt med hvordan de gik galt, hun var dog aldrig kommet til skade på en date, ikke fysisk i hvert fald.

Caleeb faldt bagover, da han fik en pude i hovedet. Han satte sig hurtigt op igen, mens han krammede puden. "Hey!" Lød det højt, dog drillende fra ham. Han klappede dog hurtigt i, da han valgte snakke til ham. Yay, informationer igen!! Han smilte stort, mens han snakkede. Dog forsvandt smilet hurtigt igen. "Huh? Jeg kom da ikke så tideligt, klokken er omkring 9-10 stykker, udover det så kan jeg ikke forstå hvorfor du ikke fik hende med hjem, du en fræk fyr." Det sidste blev sagt med en kvindelig stemme, inden han så mod Ghost. "Ikke sandt, Josh er en fræk fyr huuuuh?" Han lo drillende til Ghost, lige til Josh tilbød ham noget. "Lidt mad, og måske noget vand, ellers er jeg klar på at høre om din date." Han så kækt hen på ham, inden han rejste sig op igen.
Han lyttede til hvert et ord han sagde, deres date virkede ellers så hyggelig, lige til uheldene skete. Han lo dog af tjenernes opførelse, og det at de havde spildt vand på ham. "Det fantastisk, hvornår skal i ses igen, fik du hendes nummer?" Han bundede kort sit glas, inden han så ned på Ghost. "Hvornår skal i ses igen, ikke at jeg går op i det. Men stadigvæk!" Han klukkede drillende til ham.

Hun ville gerne hjem bagefter og det kunne han som sådan også godt forestå. Smerten i næsen var nok ikke til at overkomme resten af daten. Han smilede varmt til hende. "Det er forståeligt, vi kan snakkes ved om at mødes en anden dag?" spurgte han hende så roligt han nu kunne. Spørgsmålet fik hans hjerte til at hamre, men ikke mere end hvad det gjorde, at vente på svaret. Hvis hun ikke ønskede at have en anden date med ham, var det hele bare akavet og ret trist, da han godt kunne lide hende og gerne ville lære mere om hende. Nej, han var ikke smask forelsket og knyttet for evigt, men det var vel normalt gerne at ville mødes igen. "Hvis.. hvis du altså vil." Nu var det som om at det stammende kom tilbage til ham.

Han smilede svagt ved tanken om Alex. De skulle mødes igen, men han havde været dum nok til ikke, at spørge om hans kunne få hendes nummer. Med andre ord, var han nød til at spørge hende igennem Caleeb endnu engang. Han rødmede svagt og tog den sidste bid af sit toastbrød. Da Caleeb begyndte at sige det med, at han var en fræk fyr, klukkede han bare drillende og rystede på hovedet. "Måske jeg en dag er heldig nok til at få hende med hjem, men.. jeg fik ikke hendes nummer, også selvom vi snakkede om at mødes igen," En smule flovt tog han glasset op til sine læber. "Jeg er derfor nød til at spørge dig om jeg kan få hendes nummer.. jeg vil gerne mødes med hende igen.. snart."

Lidt ligesom Caleeb, var Alex veninde, Sal kommet over til hende og spurgte hende ind til daten.
"Såå, hvordan var han? Nu når han er ven af Caleeb vil det ikke undre mig, hvis han bare af en kopi af den lille womanizer," sagde hun drillende og rakte Alex en morgenmads muffin. Det var en tradition for Sal, at komme med morgenmad hver lørdag morgen, selv hvis de endda havde været i byen dagen før. I de tilfælde var det dog altid pizza hun kom med. Men lige nu, var det morgenmads muffins, frugt og juice. "Så.. fortæl, er han lækker?"

Alex så en smule overrasket op på ham, ønskede han virkelig at mødes igen? De havde trods alt haft lidt af en lorte date, og hun havde snakket lidt for meget. For ikke at sige at hun havde sagt så mange forvirrende, og underlige ting. Var han virkelig ikke allerede træt af at hænge ud med hende, for ikke at snakke om at hun vel burde være godt træt af at høre hendes stemme. Udover det, var hun lidt klam/blodig lige nu.
"Sure, sagtens... Det, uhmm... Ja, jeg ville ikke have noget imod at mødes igen." Hun smilte forsigtigt til ham, mens hun fjernede blodet fra hendes ansigt. En smule var dryppet ned i hendes skød.

Calleb så mod Josh, da han begyndte at snakke forsigtigt til ham. "Ha! Hvad vil du betale, for at få nummeret?" Han kastede sin mobil kort op i luften, og greb den igen. "Jeg kunne sikkert give dig det, men jeg vil hellere have lidt for det. Ellers kunne du bare have spurgt om det, da i sad sammen." Lød det drillende fra ham, inden han spiste noget af brødet. Han forsatte dog med at smile drillende til ham, dette var en af de få dog mange gange han gjorde dette. Hvis Josh ville have noget af ham, drillede han ham tit og bad om at modtage noget, som betaling for det!

Alex sad ved bordet, mens hun forsigtigt tog imod muffinen fra Sal. Roligt begyndte hun at tage små stykker fra den, hun smilte dog varmt til ham. "Ej Caleeb virker som en womanizer, men han er altså god nok" Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Jeg tror ikke han er en womanizer, han virkede så forsigtig og en smule kluntet... Han var ret kær." Hun rødmede en smule, mens hun så ned i muffinen, et kærligt smil formede sig på hendes læber.
"Uhm... Han er vel meget pæn, eller... Det lidt løgn, han er meget fræk, han er vildt køn! Hans stemme får mig til at varme op, og jeg føler at han kan forme mig som en... en... Muffin." Hun lo kærligt af sine ord, inden hun spiste videre. Dog fortalte hun også alt det der var sket på daten, og om hvad de havde snakket om. Hun undlod dog ikke at sige det med at Josh havde smurt sig ind i ting, og troet at han ville dø alene, på grund af det. "Vi skal enlig ses igen, jeg ved ikke hvornår... Men..." Hun stoppede kort op, til hun så trist ned på muffinen. "Jeg gav ham aldrig mit nummer... Awww! Nu sker det ikke før om flere måneder!" Hun lagde sig ind over bordet, hvor hun blidt prikkede til muffinen. "Trist, jeg kunne altid bede Caleeb om nummeret... Men det ville virke en smule desperat." Hun sukkede blidt over sine ord.

Hun havde sagt ja til at mødes med ham igen! I de få sekunder kunne han ikke have været mere lykkelig! Hun virkede en smule overrasket, som havde hun ikke troet, at han ville ses med hende igen. Men, de havde blevet enige om det, men ingen af dem havde sagt hvornår eller tænkt over at udgive mobil numre. Efter de var sikker på, at hendes næse var bedre, havde de skiltes på en stille og rolig måde. På vejen hjem havde han ikke kunne tænke på andet end hende.
Og nu sad han her, uden hendes mobil nummer og kunne ikke skrive til hende. Så det at Caleeb drillede ham med det, fik ham til at rødme svagt og sukke. "Jeg giver pizza i aften, bare giv mig hendes nummer!" sagde Josh med et smil på læben. En pizza var Alex værd. Han ville se hende igen. Det var han sikker på. Og af en underlig grund, kunne det ikke gå hurtigt nok. "Og... vi glemte bare at tænke over vi nok havde brug for hinandens mobil numre."

Sal spiste af sin muffin, imens Alex forklarede hvordan hendes lille date havde set ud og hvordan havde været, samt hvad de havde lavet. Det lød hyggeligt og han måtte virkelig være lækker, siden han kunne få Alex ud af sit gode skind på den måde. Normalt faldt hun ikke så let for nogen og ønskede ikke at møde nogen af sine dates igen. Men denne dude, denne Josh var åbenbart anderledes.
Da hun sagde det med mobil nummeret, grinte hun kærligt og rystede på hovedet af hende. "Haha, rolig nu Alex, han skal nok få dit nummer fra Caleeb og skrive til dig, specielt hvis i blev enige om at mødes igen," sagde hun med en varm stemme og løftet finger. "Og by the way... Hvis jeres date gik så godt som den gjorde, er jeg sikker på at han er ligeså villig for at finde dit mobil nummer."
Hun spiste noget af sin muffin. "Næste gang, tag et billede af ham.. uh! hvad skal i så lave på jeres næste date?" Sals blå øjne lyste op.

Caleeb lo drillende for sig selv, mens han viftede med sin mobil. "Sure, du giver pizza i aften, også kan du få det.." Han smilte kort for sig selv, hvor han så ned i mobilen. "32,41,57 XX XX X" Han så derefter mod ham, holde øje med om han havde fået det skrevet ned i mobilen, inden han gemte den væk. Han strakte sig kort op imod loftet, mens han forsigtigt så sig omkring. "Du kan sige hvad du vil, jeg tror bare du havde ret så perverse tanker, og glemte alt om at bede om hendes nummer, havde hun showy tøj på?" Vent det var vinter, så burde det vel ikke være helt vildt showy, hun var sikkert pakket ind i dynejakker, store uld trøjer osv.

Det at Sal grinte over Alexs glemsomhed, fik hende til at rødme en smule. Hun tog en stor bid af muffinen, mens hun så akavet væk fra hende. Det var ikke komisk, hun havde glemt at spørger ind til nummeret, og følte sig nu en smule akavet lige nu.
Hun så ud af øjenkrogen, da Sal begyndte at snakke. "Måske, men hva nu hvis han ikke gør? Hva nu hvis han i stedet vælger at sige, vi ser på det... Og måske han kun spurgte om vi skulle ses igen, fordi han havde dårlig samvittighed, for at have givet mig næseblod." Hun sukkede blidt ud, mens hun spiste videre af muffinen. Godt og godt, det var en ret akavet date, mange ting gik galt. Hun tog det sidste stykke af muffinen ind i munden, inden hun sukkede endnu engang, hun ønskede ikke at fortælle at de havde gjort så mange dumme, eller nok mere pinlige ting. "Uh, det ved jeg ikke. Hvad tænker du? Denne gang var vi bare ude og spise, måske vi kunne... uhmm." Hun satte sig en smule til rette. "Jeg har længe ville ud i et af storcenterene, da de vidst er kommet ud med en helt ny model af canon 2000, men jeg ikke sikker. De skulle også lige have fået den lince jeg har bestilt, så.. måske han vil med derhen, vi ville kunne gå lidt rundt, og spise snacks, måske tage i biografen i stedet. På den måde kan jeg hente tingene og vi kan se en film, men... jeg ved det ikke, hva siger du?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, og så ind i Sals blå øjne.
De var kønne, gid hun selv havde nogle mere kønne øjne, i stedet for disse brune, alle havde brune øjne, mens Sal havde så kønne blå øjne.

Nummeret blev sagt og han skyndte sig hurtigt, at skrive det ned på sin mobil og allerede der følte han for, at skrive til hende eller måske ringe. Måske han dog lige skulle vente lidt, da det nok bare ville virke alt for desperat. Han havde allerede givet hende næseblod, han skulle ikke give hende et hjerteanfald af skræk. ”There we go..” sagde han til sig selv. ”Nu må jeg huske at skrive til hende eller ringe. Nej, det er sikrest at skrive..” I få sekunder glemte han helt at Caleeb sad foran ham, sikkert med et stort smørret smil på læben over hans usikkerhed. Spørgsmålet om hun havde showy tøj på, fik ham til at ryste på hovedet og rejse sig fra bordet. Her stillede han sin tallerken i opvaskemaskinen. ”Det er vinter din domrian, selvfølgelig havde hun ikke showy tøj på og i modsætningen til dig har jeg andet i hovedet.”

Det var ret kært at Alex var en smule usikker på denne Josh. Han var nu sikker på at Josh nok skulle ringe eller skrive. Daten havde lyt noget så hyggelig! Hun ville gerne have været på så sød en date som de havde været på. Så med et kækt smil på læben, tog hun den sidste bid af sin muffin og rejste lænede sig ellers tilbage i stolen. Hvad de skulle lave på den næste, var ret så spændende og det var derfor, at hun nysgerrigt lyttede til det Alex sagde. Hun kunne tage ham med ud og shoppe? Ja, det kunne hun vel og de kunne nyde en film sammen bagefter. Sal fik et stort smil på læben. ”Det lyder som en god date! Det skal du totalt tage ham med ud på. Jeg er sikker på at han vil elske det,” sagde hun opmuntrende. ”Snacks og film lyder godt.. det med kameraet skal du måske lige snakke med ham om.”

Nogle timer efter skrev Josh til hende, en sød lille sms.
>> Hey.. fik dit nummer fra Caleeb, da vi glemte alt om at udveklse dem.. Ha ha xD
Øhm.. Well.. Vores næste date, har du nogen planer eller skal jeg finde på noget? Uh! Og.. kan det være her på onsdag? Jeg har fri der.. Det kommer selvfølgelig an på dig <<
Det var alt han havde skrevet. Der gik dog kun ca. 30 sekunder før han skrev:
>> Oh, det er Josh by the way.. Clumsy guy!... Hehe.. ej øhm.. håber vi ses snart <<

Caleeb smed en syltetøjsmad i ansigtet på Josh, hvor han derefter samlede den op igen og tog en bid af brødet, kort skrapte han syltetøjet af Joshs kind. "Listen, dude! Du skal seriøst slappe lidt af. Som det første skriv til hende, hvis du ringer, virker du underligt klæbrig." Han forsatte med at spise maden, på trods af det hårde ansigtsaftryk af Josh. "Tag det smørret smil af dine læber, der er ingen lykke over dette. Du gav hende næseblod, hvis der er noget, så skriv en sms." Han trak blidt på skulderne, hvor han kort snakkede med mad i munden. "Hvis hun svare igen, betyder det at hun ikke helt hader dig, og gerne vil hænge ud... Vent, hun havde allerede sagt at hun gerne ville hænge ud igen ikke sandt? Hvilket betyder, at du bare skal slappe af og tage dig sammen." Han spiste færdigt, inden han hjalp med at gøre bordet rent igen.
"Så ikke showy tøj på, på trods af hendes udseende, ville det give mere mening at hun gjorde lidt meget ud af det, især når hun kommer ud med en smuk fyr som dig." Det sidste blev sagt drillende til ham. "Og jeg har meget andet i hovedet, så som... bryster, numse, træning og mad." Han lo af sine egne kommentar.

Alex rødmede en smule, inden hun nikkede forsigtigt. "Hvilken en af dem, jeg sagde.. og... Ja, snacks og film... Ja, det med at arbejde på en date, er en dårlig ting.. Han ville sikkert gøre noget dårlig.... Nej, det jeg mener, han ville finde det dårligt. Du ved...." Hun rødmede forsigtigt over sine ord, inden hun så ned i sit skød. "Jeg har det en smule underligt, sådan, du ved... sommerfugle i maven." Hun så uskyldigt op i Sals øjne, inden hun så den anden vej. "Jeg føler mig underlig, sådan noget har jeg... jeg plejere aldrig have sommerfugle i maven... men tilbage til nummeret!.. Jeg fik det aldrig, jeg skal have tager mig sammen til at spørger Caleeb omkring det, på den måde... ja... jeg skal bare tage mig sammen." Hun bed sig forsigtigt i underlæben, over sine egne tanker. Dette var seriøst underligt, meget underligt, hun havde aldrig haft det før.

Dog efter nogle få timer, opdagede hun sin mobils brummen, hun havde været i bad og Sal var kommet på arbejde, da det sjovt nok var noget de gjorde. Og aften vagterne, var noget hun havde. Alex sukkede kort, da hun så et ukendt nummer på mobilen, satte hun sig med håndklædet om sine skuldre. "hvem er du?" Lød det kort fra hende, inden hun fik læst videre. Hun gemte nummeret, inden hun svarede på de lidt underlige smser.
>> Hey! Ja, typisk, jeg blev vist lidt forvirret efter slaget mod hovedet Anyways, jeg har en aftenvagt onsdag, så jeg kan ikke være ude mega længe, medmindre vi laver noget i nærheden af mit arbejdssted. Uhmm?... Hvis det er fint, hvis det seriøst er... Uhmm, vi kunne tage ud og se en film, og hvis det altså er fint, for dig. :3?? << Hun skulle nok ikke skrive for hurtigt, og meget med ham. Hun rødmede lidt, inden hun trykkede send. Hurtigt rullede hun rundt i sin seng, så håndklædet faldt ned på gulvet.

syltetøjet på hans kind, fik ham til at se opgivende på sin bedste ven og rynke en smule på næsen over, at Caleeb rent faktisk spiste det der var skrabet af hans kind. Han sukkede svagt. Hvis han ringede til Alex ville det være for meget, det blev derfor til en sms senere hen, når Caleeb var smuttet og han kunne være alene med sine tanker.
Da Caleeb forklarede hvad han ellers havde i hovedet, klukkede Josh lavt og gik derefter rundt, for at finde en klud der kunne tøre syltetøjen af kinden. "Det er nu mere mig der er heldig at komme ud sammen med en som hende," svarede han overbevisende, dog vendte han sig nu drillende om imod Caleeb, hvor han for sjov skød hoften til siden. "Du er måske jaloux min kære Caleeb? Tror du at du vil miste mig til Alex?" han lavede et sjov trutmund ansigt.

Sal var smuttet på arbejde og Alex var derfor nu alene sammen med sine smser fra Josh. Og hvad Josh angik, begyndte han med det samme, at få den lille frygt om, at han sikkert havde sendt beskeden alt for tidligt. Hvad nu hvis hun sad og grinte af den, eller fandt sig frastødt af den. Nej, nu måtte han holde, sådan var hun ikke!
Så da fik sms'en, satte hans hjerte sig i halsen, men i det sekund han læste den, åndet han lettet ud og fik et stort smil på læben. Hun tog det ret pænt og sagde ja til at de kunne mødes onsdag!
>> Yeah, sure, det lyder perfekt Så.. hvad kl. skal du arbejde? Så kan vi aftale at møde et hvis antal timer før <<

Caleeb rystede blidt på hovedet. "nænænænænænæ!! Hun er heldig at date dig, ingen andre! Dig dude!"  Han lo kækt af sine ord, hvis han skulle være ærlig, var de vel begge meget hældige. I følge hende, var de begge ok heldige, han burde bare være glad for at hans ven endelig kom ud igen, især efter han havde slået op med Luce! Josh skulle bare have et one night stand, måske det var dumt at sætte Josh sammen med de andre? "Jeg tror næppe at jeg ender med at være jaloux, plus i glemte endda jeres numre, så det er næppe seriøst." Han så kækt mod ham, inden han rejste sig ordentligt op.

Alex vende sig om på maven, hvor hun hurtigt løftede hånden op igen, for at se på telefonen. Dette var underligt rart, sådan at skrive med ham. Hun smilte forsigtigt, inden hun svarede. >> Jeg skal arbejde klokken 19:20, så det skal helst ikke være for sent, men jeg tænkte vi kunne tage ud og stå på skøjter, ved at der i nærheden af mit arbejde, og det er i et supermarket, så vi vil selvfølgelig kunne tage ind og købe noget... Hvis du altså vil?<< Hun trykkede forsigtigt send, hvor hun forsigtigt så mod sin pude. Vent... havde de ikke allerede aftalt noget, shit... måske hun havde sagt noget forkert, hun virkede ubetænksom!

Da dagen dog kom, sad hun på en bænk i supermarket, hvor hun lavede en underlig trutmund, enkelte gange så hun dog ned i sin mobil, inden hun så rundt. Klart tegn på at hun kede sig, og tjekkede klokken. Hun var kommet lidt for tidligt, hvilket var ret typisk hende. Hun begynde at klikke på sin telefon, hvor hun trippede en smule med sine fødder.

http://www.creemmagazine.com/wp-content/uploads/2015/09/casual-winter-outfits-girls-3.jpg

Efter at have sendt han sin besked, begyndte han at gå rundt og her tændt han tv'et, for at få tankerne over på noget andet. Han kunne ikke tænke på andet end hende. Og hver gang, fik han et smil på læben og det var ved at gøre ham skør. Efter en date kunne han føle sådan omkring hende. Det var dog ikke det han skulle vise overfor hende, for hvis han gjorde ville hun blive bange over den pludselig klæben. Han havde lige fået sat sig på sofaen, da han hørte mobilen brumme og med lynets hast, fik han den låst op. Beskeden fra hende var en smule overraskende, mest fordi han troede, at de skulle tage et smut i bio, men på den anden side ville de ikke snakke så meget sammen så. De kunne sagtens tage ud og skøjte, dog havde han ingen anelse om hvordan man gjorde, men det kunne han vel altid lære.
>> Sure, det kan vi sagtens. Jeg må dog advare dig at jeg ikke har den fjerneste anelse om hvordan man står på skøjter, så jeg vælter nok ind i dig hele tiden xD <<
Først da han havde fået sendt sms'en, gik det op for ham at det kunne lyde som en dum score replik. Han bandede over sig selv og fulgte ellers videre med i tv'et.

Tiden var nu inde til, at han skulle møde Alex igen og der var en lille urolige sommerfugl i maven på ham. Hans tøj sad fint, det samme gjorde håret under hatten og ellers gik han meget roligt. Nervøsiteten over at ligne en idiot overfor hende voksede og voksede. Specielt nu når de var så tæt på skøjtebanen. Efter at have pustet lidt kulde ud, gik han ind i suppermarkede og så her Alex, der sad og lavede en sjov form for trutmund.
Med et svagt smil, klukkede han og gik hen til hende og stillede sig foran hende. "Hey," Et varmt smil blev sendt hende. "Så... skal vi finde os nogle snacks?" Han gjorde et nik længere ind imod butikken. "Hvordan har du det?"
Igen så hun så dejlig ud. Kunne hun overhovedet andet end at se dejlig ud?

Outfit: https://encrypted-tbn3.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQACufSOBZd6gNNGb9Gso_gkPCLnDfwzP2orDbIlwXJd3T2aJgCZA

Mens hun ventede på svar, begyndt hun at rede sit hår, og sætte det en smule op, inden hun ville gå i seng i hvert fald. Dette hus var så stort, hvilket nok var grunden til at Sal og hende havde joket lidt med at flytte sammen, nu måtte de dog se om ordene blev taget alvorligt. Måske Josh kunne, altså med Ghost, måske Ghost kunne flytte ind? Tankerne forsvandt, så snart hendes mobil rungede i sengen, hun så ned i den som altid. Kørte en hånd igennem sit hår, mens hun smilte kærligt til telefonen.
>>Hvis du vælter, skal jeg nok forsøge at gribe dig Men, pas nu på.. Og hvis du ikke vil, er jeg ok med bare at finde et roligt sted. Anyways Lad os mødes klokken 15, eller er det for langtid at kunne hænge ud? << måske fire timer var lidt for længe for ham? Det var trods alt hende, han skulle hænge ud med. Hun blev sjovt nok en smule nervøs ligenu, burde hun være nervøs? Hun rystede blidt på hovedet.

Hun ventede knap nok, før Josh var hos hende. Hun smilte kærligt til ham, rejste sig op med det samme, for at gå en smule hentil ham. "Hey." Hendes stemme var livlig som altid, kærlig og en smule kæk. "Ja, selvgølgelig, jeg ved at der er en slikbutik i nærheden, med mindre du tænker på andre snacks?" Hun smilte drillende til ham.
Hun havde en rød nederdel på, sorte strømpebukser og et multifarvet halstørklæde på, samt en hvid sweater over sin eller sorte indertrøje, hun bar grå fingerløse strik handsker. Mens hendes hår var sat op i en lille knold. Hvis hun skulle være ærlig, frygtede hun lidt at fryse igen, hvis hun frøs, ville det hele bare komme i problemer. Hun ville brokke sig, og han ville være irriteret. Og hun så ikke tyk ud i tøjet, så en win win! vel... hun så ikke tyk ud? Hun så forsigtigt ned af sig selv, og derefter ned af ham.
Han var normalt klædt, hvilket var rart, det gjorde dette en smule mere behageligt. Som i at det ikke ville være mega underligt, og fint. "Jeg har det fint, denne gang varmt." Hun smilte stort til ham, hvor hun så op i hans øjne. "Hva med dig? Har du efterladt uheldet derhjemme?" Hun smilte drillende til ham, hvor hun kort blinkede til ham. Som en kæk lille gestus, som sikkert virkede flirtende... Typisk hende, hun kunne slå sig selv... på den anden side, ønskede hun lidt at flirte med ham, det var lidt derfor de havde noget, hun kunne sagtens se dem i et forhold, indtil videre havde han intet minus, medmindre man tænkte på uheldet, men der havde hun også selv været ret uheldig.

Da han modtog sms’en fik han et stort smil på læben og tøvede ikke med at svare den.
>> Jeg takker nej nej, jeg er frisk på at skøjte og kl. 15 er helt fint. Så ses vi der <<
Han så allerede frem til at skulle have endnu en date med hende. Opgivende lod han sig læne tilbage i sofaen og lagde en arm over sin pande. Hvorfor var det at han kunne blive tiltrukket af nogen så hurtigt? Han ville ende med at blive alt, alt for klæbrig, også ville hun ikke have noget med ham at gøre. Han pustede ud og fjernede hånden. Alt skulle tages med ro, nok kunne hun være en god fremtidige kæreste, men han havde endnu ikke set en dårlig side. Man skulle vel altid vente til man havde set en dårlig side.

”Lad os se den slikbutik.. jeg har ikke været i sådan butik i flere år nu,” sagde han til hende og ventede på at hun begyndte at gå, så hun kunne føre ham hen til den. Spørgsmålet om uheldet, fik ham til at smile en smule genert, men det lykkedes ham at skjule det ved at skubbe til hende med sin hofte. ”Yup, det er alt sammen efterladt derhjemme. I et bur, så det ikke går udover Ghost.” Hendes lille blink, fik ham til at smile kæk og en smule flirtende til hende.
Da de kom til slikbutikken, indsnuste han den dejlige duft og elskede med det samme hver en del af det. ”Mmmm, det har ikke duftet sådan her i hundrede år!” Nysgerrigt så han rundt og puttede derefter hænderne i lommen. ”Så.. hvad kunne du tænke dig? Jeg elsker stort set alt.. uden at lyde en smule skør.”

Hun smilte stort, hver eneste gang han fik en sms af ham. Hvis hun skulle være ærlig, var hun enlig ret glad for at skrive med ham, hver eneste gang hun den vibrerede var hun hurtig til at samle den op igen, hvorfor var det så underligt. Hun smilte forsigtigt, imens hun sende en ny besked. >>Skønt, hvad siger du så t... Hun slettede beskeden igen. >>Fantastisk, hvad siger... Endnu engang slettede hun en besked... Hun anede virkelig ikke hvad hun skulle skrive. Til sidst måtte hun tage sig sammen.
>>Okaii, har du lyst til at snakke? Må jeg ringe?<< Hun trykkede hurtigt send igen. Hvad skulle dette betyde? Eller, nej... hvad skulle de snakke om, hendes hjerte bankede hurtigt, hvor hun forsigtigt. så ned i mobilen igen. Hun ønskede at virkelig at snakke med ham, men af en grund gjorde det hende en smule nervøs, dette ville være hyggeligt... Bare at snakke lidt sammen, hun rødmede lidt ved tanken.

Hun klappede kort, hvor hun viftede med sin hånd. "Sure, lad os komme videre." Hun drejede hurtigt rundt på hælen, og begyndte roligt at gå videre. Dette var allerede rart, hun smilte stort, mens hun gik ned af gangene. "Det lyder rart, så knap så mange uheld denne gang?" Hun smilte drillende til ham, inden hun gik forbi nogle folk. Hun smilte mens hun gik ned af gangene, hun kunne føle sit hjerte slå en smule hårdt, men alligevel kunne hun ikke andet end bare smile. Hans flirtende smil, fik hende til at se en smule diskret ned i jorden. Dette var nærmest rart, men også en smule pinligt.
Da de kom ind i slikbutikken, angreb den søde duft hende nærmest. Hun gik roligt rundt, hvor hun fandt en lille papirs pose, som blev fyldt op langsomt. Hun klukkede lidt af hans ord. "Jeg tror du får mange huller i tænderne, hvis du boede her i så mange år. " Hun så forsigtigt op på ham, hvor hun rakte ham en lille plastik handske. "Jeg har en lille forkærlighed for vingummier, men du tager bare hvad du enlig gerne vil have. Jeg skal nok betale." Hun smilte varmt til ham. "Du lyder ikke skørt." Hun tog nogle få bolsjer. "Hva vil du have?" Hun klukkede drillende til ham, hvor hun forsigtigt fugtede sine læber.

Mobilen vibreret endnu engang og beskeden han fik, var ikke det han havde forventet. Hjertet begyndte at hamre en smule hurtigere inde i ham og hver gang han forsøgte at skrive, slettede han det bare igen og pustede ud, hvor han kort gav sig til at sætte sit hår, hvilket var ondsvagt, da hun ikke ville kunne se hans hår! Hurtigt gav han sig til at svare beskeden med et sure. Hvor han derefter ventede på at hun skulle ringe ham op eller skulle han ringe hende op? Forvirret så han ned på Ghost, der kiggede op på ham og logrede med halen. ”Du har ret, jeg venter på at hun ringer.. 2 minutter.. også ringer jeg!”
Ghost satte bare hovedet på skrå. Hvad i alverden snakkede manden nu om?

Han klukkede drillende og rystede på hovedet. ”Nope, der er ingen uheld i dag. Det lover jeg.” Han håbede inderligt på at det var sandheden. I dag skulle der ingen pinligheder være. Han skulle have en perfekt date med hende. Eller… han ville gøre sit bedste.
Så da de kom til slikbutikken, gik han rundt og tog forskellige vingummibamser, selvfølgelig efter at han havde taget handsken på igen. ”Jeg elsker lidt af hvert.. Chokolade..” Han puttede nogle chokolader ned i posen. ”Vingummi.. er der noget du ikke kan lide? Så ved jeg hvad jeg ikke skal snuppe så meget af.” Da han så rundt, fik han øje på tøsen bag disken, der så hen imod dem, men hurtigt så ned i sin løftede mobil i det han så hen imod hende. Han så væk igen og fortsatte ellers med at gå rundt og snuppe snacks. I det han så de havde små cookies, smilte han stort og begyndte at putte dem i posen.
”De har nogle med chokolade ved siden af, hvis det er,” sagde pigen bag disken og sendte ham et smil, da han så hen på hende.
”Åh. Tak,” sagde han venligt og kiggede hen på Alex. ”skal vi tage nogen af dem?”

Hun fik et sure, hvilket bare fik hende til at smile stort. Ok, hun burde ringe... De skulle snakke sammen, de kunne sagtens snakke sammen. Hun smilte og rullede lidt rundt, inden hun samlede telefonen op, hun gik ind på hans kontakt info. Forsigtigt kørte hun sin finger op og ned af skærmen, hvad skulle hun gøre? Hun burde vel bare ringe, men ville det blive akavet.
Hun ringede ham dog op efter kun nogle sekunder, hvor hun sjovt nok havde det meget fint. De snakkede lidt sammen, i faktisk 3 timer, før de endte med at ligge røret på. Hun kunne knap nok huske hvad de havde snakket om, hans stemme var bare helt roligt. Hun smilte stort til væggen, inden hun satte håret op igen og igen. Hun kunne virkelig ikke lade vær med at smile. Samtalen kørte fint, eller... det regnede hun i hvert fald med at den gjorde.

Hun rystede blidt på hovedet. "Fantastisk." Hendes stemme var kærlig. Hun klikkede med rungen, inden hun lagde en finger på hendes læber. "Uhmmm... Jeg er knap så glad for skumfiduser... Men det er vidst også det eneste." Hun smilte forsigtigt til ham. Gad vide hvilken form for slik han ikke kunne lide, og hvilket form han mest kunne lide. Han var vild med Cookies, og det var det eneste.
"Cookies, mini cookies?" Hun så mod dem, da han tog dem og puttede i posen. Hun klukkede drillende til ham, hvor hun tog en smule chokolade knapper og lagde i posen. Dog i det moment de kom mod kassen, kunne hun af en grund føle kvinden flirte bare en smule med Josh. "Sure, det kan vi vel godt." Kvinden havde en eller anden form for tiltrækkende aura over sig.
"Anyways, er vi færdige? Skal vi ikke komme videre?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, hvor hun efter kort tid lagde nogle små mønter på bordet, og en lille sedl. Hun trak ham dog lidt bestemt ud af butikken, hvorfor irriterede dette hende? Hun rystede blidt på hovedet, inden hun drillende slap ham og gik mod den store bås, hvor de forskellige folk stod på skøjter. "Lets do it." Hun så op på ham. "Har du stået på skøjter før?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun betalte for skøjterne. Dog måtte han sige sin sko størrelse, for at få de rigtige skøjter. Hun tog selv nogle, hvor hun satte sig på en bænk, for at skifte sko.

Aftenen endte godt, han havde snakket med hende i hele 3 timer, om alt imellem himmel og jord. Det havde føltes så rart, at han næsten ikke kunne beskrive følelsen. Så, da tiden var inde til at gå i seng, kunne han ikke vente til næste dag, hvor han kunne skrive sammen med hende igen. Han lød virkelig sukkersød, det burde han skille sig af med.

Han måtte indrømme, at det gik overraskende hurtigt og pludselig var de ude af slikbutikken. Jo tættere de kom på skøjtebanen, jo mere begyndte hans hjerte sjovt nok at hamre, da han ikke havde nogen anelse om hvordan han skulle stå på skøjter, men hey… hvor slemt kunne det lige være? Imens hun betalte for skøjterne og han havde sagt sin sko størrelse, fik han skøjterne og nu kom spørgsmålet ud af hendes læber. ”Nej, jeg har aldrig prøvet det.. men hey, det kan da ikke være så svært, alle gør det jo, ikke sandt?” sagde han måske en smule for selvsikkert. For i det sekund han fik dem på, kunne han mærke det ustabile få benene til at svinge og han var ikke engang nåede ud på isen endnu!? Af ren refleks, tog han kort fat i hende og klukkede flovt. ”Jeg gætter på.. at du har gjort det før.. ikke sandt?”
I det de kom ud på isen, forsøgte han flere gange, men måtte konstant lande på numsen og det var ydmygende hver gang. Da han endelig bare stod for at stå, løftede han armene op i en sejr. ”Yes!” han kiggede hen på Alex. ”Jeg kan stå op nu!”

Alex tog skoene forsigtigt på, mens de snakkede. "Bare fordi alle gør det, betyder det jo ikke at du kan finde ud af det... Hvis det er, har jeg gået til det." Hun bandt snørbåndet, og nikkede drillende til ham. De kom op at stå og kom ud på isen, hvor han virkede så usikker i benene at det næsten var sjovt at se på, men også lidt kært. Han virkede så usikker at man fik lyst til at kramme ham tæt ind til sig.
Det at han væltede på røven et par gange, fik hende til at klukke blidt og rakte en hånd ud til ham. "Hvis det er, må du godt holde fast i mig, for at holde dig oppe." Hun smilte kærligt til ham, dog kom han op og stå af sig selv, hvilket fik hende til at klukke. Hun skøjtede elegant omkring ham, inden hun lod en hånd sætte sig på hans arm, og kørte den op og ned af hans arm. "Igen, du er velkommen til at holde fast i mig, ikke vær bange og ret ryggen lidt... Det hjælper faktisk lidt." Hun blinkede til ham, hvor hun tog noget slik, kastede et stykke op i luften og greb det i munden, inden hun lavede en snurrede om sig selv, og stoppede, hvor hun skøjtede baglæns. Det lange mørke hår, begyndte at falde en smule ned, fra sin knold, så det i stedet faldt omkring hende, hun skøjtede forsigtigt hen til ham, hvor hun tog endnu et elastik og satte sit hår op igen. Hun smilte kærligt til ham, mens hun satte det op.
"Så, sooooooooooo, what's new?" Hun anede ikke helt hvad hun skulle sige, men hun ønskede bare lidt at have en smule at snakke om, bare en lille smule. "Ynglingsfarve, livret, og 3 ting på en ødeØ?" Hun smilte stort til ham.

Hun havde en pointe der. Bare fordi alle gjorde det, betød det ikke at han kunne og det skulle to 12 årige drenge, da nok tørre ud i ansigtet på ham. Hver gang han faldt, grinte de af ham og lavede nogen syge tricks, blot for at tørre det ud i hans ansigt og for at imponere teenager tøser længere. For ikke at sige, at de forsøgte at imponere Alex, hvilket ikke virkede, tvært imod kom hun hen til ham og sagde at han kunne tage fat i ham. Han ville hellere end gerne tage fat i hende, men ville det få hende til at se anderledes på ham? Han gjorde som hun sagde, rettede ryggen og efter hun havde gjort det imponerende trick med slikket, tog han nu fat i hende.
”Okay, det var imponerende.. Du ved virkelig hvad du laver,” sagde han til hende og skulle til at svare på spørgsmålene, i det drengene kom skøjtende forbi igen.
”I modsætningen til dig taber!”
”Shut up dit lille misfoster!” vrissede han af drengen og var igen ved at glide, hvis han ikke havde taget fat i Alex igen. ”Well.. min ynglings farve er mørkeblå .. Min livret.. jeg elsker alt med kalkun!” I et kort øjeblik, forsøgte han at skøjte alene, men tog hurtigt fat i hende igen. ”Af de tre ting på øen, vil jeg nok vælge Ghost, cookies og et tv med kanaler og det hele.. Hvad med dig??”
Han kunne ligeså godt være ærlig, han elskede at se tv imens han spiste cookies og Ghost lå og fyldte halvdelen af sofaen. Det var bare noget af det der gjorde dagligdagen stille og rolig…

De drenge der grinte af ham, fik kolde øjne af Alex. Seriøst, de var barnlige og det var kært at Josh ikke kunne stå på skøjter, plus, så ville hun kunne blære sig lidt foran ham og alligevel smilte kærligt til ham, uden han ville vide at det hele bare var ren blær. Da han tog fat i hende, smilte hun for sig selv.
"Tak tak og ja." Hun blinkede drillende til ham, lige til der var en der råbte af Josh og han af en overraskende grun råbte tilbage til drengene. Hun rystede blidt på hovedet. "Seriøst josh?" Hun sendte ham et lidt skeptisk smil, det var lidt underligt, men alligevel ok. Hun nikkede kort til ham, inden hun lyttede til hans svar på hendes spørgsmål.
Mørkeblå, virkelig... Det var en usandsynlig overraskelse, og underlig farve... Men også køn, hun smilte kærligt til ham. "Virkelig, Mørkblå og kalkun, det er lidt underlige ting, det er normalt pink eller blå ikke mørkeblå, samt kylling eller pizza." Hun rystede blidt på hovedet. "Du er lidt af en overraskelse." Hendes stemme var blid, kærlig og en smule drillende. "Mig? uhmm." Hun så kort ned i isen, og derefter rundt. Greb selv en smule fat i ham, da han forsøgte og skøjte selv, og endnu engang var tæt på at vælte.
"Mørke brun, Alt med ris... oooooog..." Hun skøjtede ind foran ham, og lagde sig begge hænder i hans, for at holde ham oppe. "Jeg ville nok tage mit kamera, batterier til mit kamera, og en butler... For butler er sejere end tjenere, de er trænet til at kunne alt, så de ikke er uforberedte til ting." Hun trak ham en smule tættere på sig, hvor hun lod den ene hånd på hans bryst, mens den anden flettede sig forsigtigt med hans hånd. "Måske dig, for at have lidt selskab?" Vent var det underligt at hun lige sagde dette, måske hun ikke burde have sagt det. Og var hun alt for tæt på ham lige nu, måske hun kvalte ham lidt, og var det underligt at hun flettede fingre med ham... Wow, hun følte sig så underlig lige nu.¨
Hun burde slippe hans hånd, ikke sandt?!

I det hun sagde ordene: Seriøst Josh? Fortrød han med det samme, at han overhovedet havde råbt efter dem og derfor klukkede han akavet, for at hviske lavt; Undskyld. Igen, han ville bare gerne gøre indtryk på hende, hvilket betød at han ikke skulle råbe efter små tolvårige.
Det lå dog til, at den ikke var værre, for nu snakkede de om noget andet og han havde egentlig ikke tænkt over, at de svar var besynderlige.. Så da hun kaldte ham en overraskelse, var det den kærlige tone i hendes stemme, der ledede ham hen på at det var en god ting. Han smilede varmt.
”yeah, ikke altid en god overraskelse tho..” klukkede han drillende og fulgte hende med øjnene, da hun pludselig skøjtede foran ham, stadig hænderne i hans. ”Alt med ris? Nu ved jeg da at det bliver nemt at lave mad til dig.. det vil jeg glæde mig til.” Han tog aldrig blikket fra hende, han var som fanget i hendes smukke brune øjne og mørke hår, der konstant var ved at falde ud af hendes bon. ”Og mørkebrun? Interessant, det fleste piger jeg kender, ville sige en lys farve..”
I det hun trak ham ind til sig, så han overrasket ned på hende og fik med det samme hjertet til at banke, specielt efter hun havde sagt at han kunne være med på hendes øde ø. ”Jeg skal med glæde holde dig med selskab på øen.” Han lagde sin anden hånd på hendes hofte og forsøgte roligt at skøjte videre med hende på denne måde. ”Og din butler skal konstant lave cookies eller skaffe mig dem..” Han følte for at kysse hende.. Mon det var okay? Nej, det var alt for hurtigt!
Dog, i det han tog sig selv i at læne en smule frem, kom en af drengene susende forbi, ramlede kun kort ind i ham, hvilket desværre var nok til at han måtte vælte og lande forkert på benet. Han var sikker på at han hørte et knæk! Så i stedet for at komme op denne gang, blev han siddende og tog sig en smule til benet. ”auch eh..?” grinte han og forsøgte at rejse sig op, dog med at der startede en lynende smerte i benet. ”Er du okay?” Han var ikke sikker på om de havde ramlet ind i hende også.

Hun mente bestemt ikke sine ord dårligt, da hun sagde det. Det var bare en smule akavet for hende, at han sådan råbte af dem, så folk vendte hovederne mod dem. Hun smilte dog kort til ham, da han klukkede akavet af sine ord. Samt det at han kort undskylde. "Du skal ikke undskylde, og undskyld det var ikke ment på en dårlig måde." Hun klappede ham kort på armen.
Hun klukkede af hans ord. "Jeg synes nu ikke det er så forfærdelig nemt at lave ris retter... Men jeg vil glæde mig til at smage din mad så." Hendes stemme var lav, men ikke lav nok til at man havde svært ved at høre hende, dog var det kærligt i hendes stemme. Lys farve, well. Hun var pænest i mørkebrunt tøj, og rødt. "Altså.. Mørkebrun står til mine øjne, hvilket er en af grundene til det. Men jeg er også ret glad for rød... Men brun passer åbentbart meget bedre til mig." Hun så kort op og ned af ham, hvor hun så op i hans øjne endnu engang. Da hun trak sig lidt tættere på ham, klikkede hun kort med tungen, mens hun så op på ham.
Hun smilte over hans ord. Han ville holde hende med selskab, men på samme tid gav hans svar hende en smule hjertebanken, hun var nervøs, over hans ord, hun burde måske sige noget, i stedet for at forsøge at flirte med ham.
Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun trak sig lidt tættere på ham. Hun havde en underlig følelse for at kysse ham, hvorfor kunne hun godt lide ham allerede, hun var meget glad for ham og de havde kun været på date to gange. Første gang gik endda mega dårligt, det var næsten underligt. Hun var tæt på hans læber, med et lille smil på hendes læber, hvor hendes øjne var tæt på at lukke øjnene. Dog nåede de ikke helt at røre hinanden, men chancen havde været der, og var nu forsvundet.
Ungerne bragede ind i ham, så hun også var tæt på at vælte, dog fik hun fodfæstet igen, men måtte se hen på Josh der holde sig til benet, hun skøjtede mod ham, hvor han kom op på benene igen. "Josh..." Lød det lavt fra hende, hun så bekymret på ham. "Er du ok?..." Hun tog fat i hans arm, hvor hun skøjtede hen til stedet, for at kunne sætte sig på en bænk og få skøjterne af igen. "Kom, jeg tager dine skøjter af, sig til hvis det gør ondt." Hun satte sig på knæ ved ham, og bandt skøjterne op igen. Hun forsøgte at tage dem af så forsigtigt og smertefrit som overhovedet muligt. Inden hun hentede noget is og rakte til ham. "Det burde hjælpe en smule... ikke sandt... i's hjælper som regl på smerte og hævelser..."

Som om, at det ikke var slemt nok at han kom til at slå hende ned på deres første date, nu væltede han selv og kunne mærke at benet var skadet. Dog var tiden ikke inde til, at beklage sig, eftersom han var sammen med en af de smukkeste piger han nogensinde havde mødt, for ikke at sige hun var alt andet, sjov, kvik og… Ja, hun var fantastisk og det skulle en ben skade ikke ødelægge. Dog, da de skøjtede hen imod kanten for at sætte sig og tage støvlen af ham, kunne han mærke at han blot følte for at skrige en smule af smerte. I stedet bed han sig i underlæben og forsøgte at skjule smerten.
”Jeg klarer den…” svarede han hende og så op i hendes smukke brune øjne. De var fantastiske.. Han kunne bare stirre i dem hele dagen. Da hun rakte ham isen, tog han stille og roligt imod den, hvor han lagde det på skindebenet. ”He.. jeg skal bare sidde i 5 minutter også er det sikkert klar igen..”
Lige nu hadede han, at de drenge lige havde afbrudt ham i at få et kys sammen og nu sad han her, benet oppe og hende der sad med et halvt bekymret blik. ”vi kan snakke videre ind til da.” Han rakte hende slikket og tog selv et stykke af chokoladen. ”Hvad er den værste date du nogensinde har været på? Bare.. så jeg ved at jeg ikke er ved at nærme mig skalaen.” Igen tog han et stykke slik, men snuppede denne gang en af cookierne og så hen på hende, med et varmt smil og blik i øjnene. ”Og… når du ikke tager billeder og arbejder i en gucci butik, hvad laver du så? You know.. fritid og sådan.”