The begining of something new. (Aigemfarrel og Josh)

Hvorfor skulle Xander også lige komme her og ødelægge.. deres alene tid. Ikke at de ikke allerede havde gjort det i dag. Af en grund gav det ham et smil på læben, ved tanken om at de havde været mere end klar på at starte en ny runde, uden at skænke den mindste tanke om, at de måske kunne gøre det for meget. Hvem prøvede han at narre, de kunne vel ikke gøre det for meget, hvis begge parter havde lyst.. kunne de? Han kendte Alex godt nok til, at hun ville sige et par ting eller to til ham, hvis hun bestemt ikke havde lyst til at hygge sig med.
Vent! Han var på vej ud af en helt anden boltgade nu! Fokuset skulle ligge på Xander og hans pludselige tildens til at komme hjem. Da han så op på Xander, var det første han lå mærke til, at den unge dæmon havde sit fokus på Alex. Et fokus der indebar et drillende smil.
"Nej, jeg havde blot brug for luft," svarede han hende. Han kunne godt se og mærke på hende, at hun var en smule flov over, at hun havde været tæt på at blive opdaget i at hygge sig med sin såkaldte engle kæreste. "Du flov.. sikke noget.. er det fordi du ved at jeg allerede har haft hygget mig med dig på sofaen engang?"
Den var ment til Josh, nærmest som et skud, et brændende skud igennem mave, hjerte og hoved. Alting føltes pludselig varmt for Josh, han var i gang med at se rødt, blodrødt.
"Hun har de sødeste støn, ikke sandt Josh?" Lød Xanders stemme endnu engang. Det næste havde Xander ikke set komme. Josh sad lige pludselig ikke længere i sofaen, han var pludselig helt oppe i fjæset af Xander og dæmonen nåede ikke at flytte sig, før han fik et knytnæve på kindbenet. Omtumlet væltede Xander flere meter bagud. Josh derimod stod med alle musklerne spændt i kroppen og stirrede på ham.
Før Alex ville nå at sige noget, var begge fyre sprunget i flæsket på hinanden, klar til at udrydde hinanden. Carrie vågnede selvfølgelig af larmen og begyndte at græde højt.

Hun valgte at se den anden vej, mens Xander snakkede til hende. Hvis han havde forholdt sig væk, havde de nok gjort det. Hvilket nok havde fået Joshs tanker helt væk fra Xander, dog det at blive opdaget i sådanne ting, gjorde hende åbentbart meget flov. Hun blev normalt altid ret flov, medmindre det var en kvinde. AF en grund gjorde det hende ikke så meget, men når det var det modsatte køn eller en tæt ven, var alting virkelig underligt og akavet. Hun nikkede til det han svarede, han havde brug for luft. Forståeligt, dog havde hun virkelig håbede på at han tog hentil menneske pigen, og snakkede lidt med hende.
Det at han pointerede at hun var flov, fik hende til at rødme mere. Hendes hjerte slog kort hurtigt, inden hun trak sit hår mere ned foran ansigtet. Gud hvor var det akavet, kunne de ikke... vent hvad?! Hun var bestemt ikke flov over at de havde haft sex i denne sofa, hvilket fik hende til at løfte hovedet en smule. Men nåede knap nok sige noget, før han snakkede til Josh. Hun adskilte sine læbe, men blev endnu engang afbrudt af ingen andre end Josh der sprang i hovedet af Xander. Det gav et sæt i hende, et underligt behageligt sæt. Hun så mod dem, rørte enlig ikke på sig. Sad bare overrasket og så på dem begge springe rundt efter hinanden, for ikke at snakke om at de begge slog hinanden, uden at holde tilbage.
Hendes trance blev brudt af lyden af gråd. Carrie var vågen! Hun rejste sig hurtigt op, hvor hun så sig omkring hvordan skulle hun stoppe dette. Denne gang var det en archangel og en fucking dæmon der sloges mod hinanden, det at hoppe ind ville bare skade hende selv mere end normalt. De fleste gange hun fik folk til at slås, var det folk der var fulde, så var de nemmere at ligge ned. Plus, der var hun ligeglad med om de begge kom til skade. Denne gang ville hun have dem begge til at stoppe, uden at skade dem!
"STOP!" Råbte hun, som med sikkerhed ikke hjalp. Hvornår hjalp sådanne ting overhovedet, hun så sig omkring. Inden hun tog puderne og kastede på dem, efterfulgt af hende selv der åbnede skabet med gryde og smed dem alle på gulvet. Hvis det at puder blev kastet i hovederne på dem, ikke stoppede dem, ville lyden af gryderne. Hvem ville ikke, det kunne betyde at der var en af de døde her inde, eller at hun måske var besvimet. Der kunne være mange grunde.

Vreden var ikke længere til at styre. Josh følte for at rive hovedet af dæmonen, fjerne det kække smil fra hans irriterende fjæs, for derefter at hænge hovedet op på en pæl. Måske det kunne blive en smuk udsmykning i hans hjem.
De tumlede begge rundt. Josh tog et hårdt greb i Xander, hvor han hårdt skubbede ham op imod væggen, blot for at hamre det unge dæmon hoved ind i den flere gange. Først da Xanders pande var fyldt med blod, kastede Josh ham væk og den unge dæmon måtte i få sekunder ligge stille, for at få det omtåget blik væk fra sig. Han hostede blod op med en kvælende lyd. Puderne Alex først kastede lå de ikke mærke til. Tvært imod fortsatte Josh bare med at gå hen imod Xander. Først da dæmonen endnu engang var kommet op at stå og forsøgte at få et slag ind, slog Josh ham i maven og gav ham et knæ i ansigtet. Xanders forsøg på at slå havde været forgæves takket være de mange slag i hovedet. I stedet måtte han igen falde til gulvet, ansigtet smasket ned i det. Josh var klar til at give ham en afgørende tramp i nakken, gøre en ende på den latterlige dæmons liv, da Alex begyndte at kaste med gryderne. En af gryderne ramte ham lige på tindingen. Et højt KLANG suste igennem hovedet på ham. Han trak sig hurtigt tilbage, tog sig til tindingen og så hen på Alex. Ingen tvivl, hun var skyld i de mange flyvende gryder.
"Hvad laver du!?" vrissede han irriteret af hende.
Få levende døde var begyndt at banke på murene, larmen havde tiltrukket dem herhen.

Alting ændrede sig hurtigt, de to fyre, bed tit af hinanden. Normalt mere end andre, men det at slås så seriøst var nærmest skræmmende, selv for Alex, hun ønskede ikke at de skulle slå hinanden ihjel. Og med hinanden frygtede hun bestemt at det var Xander der døde, han sloges med en fucking Arch angel. Hvis han regnede med at kunne vinde over Xander, var han jo skør. Han burde virkelig tage sig sammen, og passe bedre på. På den anden side, burde Josh kunne falde ned, og bestemt slappe mere af. Xander var en dæmon, hvilket burde gøre ham klar over at Xander kunne være et røvhul.
Det at puderne ikke virkede, fik hende bare til at panikke endnu mere. Xander var blevet blodig, han ville dø. Kunne Josh virkelig finde på at dræbe en af hendes venner foran hende, hun spærrede øjnene op i det hun smed gryderne på gulvet. Hvilket gjorde at hun samlede en pande op fra gulvet og fyrede efter Josh, ramte ham i tindingen - hvor hun hurtigt var henne hos Xander, faldt på knæ foran ham, inden hun fjernede en smule af blodet fra hans ansigt. Da Joshs vrissende stemme lød bag hende, blussede vreden op i hende. Hun kunne føle sit hjerte brænde, samt slå af ren og skær had. Ikke at hun hadede ham, Josh var hendes et og alt. Men dette, dette var utilgiveligt! Hun vendte hovedet mod ham i et sæt. Hendes blod røde øjne stirrede vredt på ham, som havde hendes øjne været knive. "Du jo skingrende sindssyg!" Hun rejste sig hurtigt op igen, greb fat i Joshs trøje og hamrede ham hurtigt mod muren.
Larmen fra de levende døde og Carries hylen, gjorde hende kun mere sur. Hun så ind i hans mandelbrune øjne, med vreden der nærmest fløj ud af hendes blodige røde øjne. "Gå, skrid. Kom ikke tilbage her til." Dette blev sagt med en nærmest hæs stemme, inden hun slap hans trøje og gik hentil Xander igen. Lagde hurtigt sine hænder på hans ansigt, og derefter hans hals. Han havde vel en puls, og han trak vel vejret. Hun burde finde noget koldt, et eller andet koldt til at sætte mod hans hoved. Vent, hvad nu hvis han havde hul i hovedet, burde hun så ikke lige sy det sammen. Hun så ned på ham, lod sin hånd køre ned af hans kind. Han skulle nok klare den, ikke. Hun nægtede at tigge og be Josh om at heale ham, det ville bare være dumt. Som om Josh ville gøre sådan noget, især efter han selv var skylden i skaden.
Hun lagde sine hænder ved Xanders bryst, hvor tårene endelig pressede sig ud. Hvis Xander døde, så mistede hun en person der havde været hos hende i langtid. Lidt en bedsteven, en person som havde givet hende et hus og hjem. Hun følte sig pludselig så magtesløs, hun kunne føle sig selv ryste, sine arme ryste og sin læber der blev bidt i, i håb om at holde hendes blodige tåre inde.

Alt Xander kunne høre var Carries gråd. Det fik ham til at åbne øjnene og se rundt. Han kunne knap nok løfte hovedet. Havde Alex lige smidt Josh op af muren? Hvad fuck skete der.. Blodet begyndte hun at rende ned over hans øjne, gjorde alt mørkerødt for ham. Han havde knap nok energi til, at løfte hånden, den rystede rent faktisk. da han drejede hovedet, bemærkede han et par levende døde, der hamrede imod vinduet. Heldigvis var det dog kun to af dem. Han kunne ikke længere holde hovedet oppe, han lod det falde ned igen med et hårdt dunk.
Josh derimod kunne ikke tro, at Alex lige havde hamret ham op af muren, kaldt ham sindsyg og bedt ham om at skride og aldrig komme tilbage. Hjertet sad i halsen på ham og han kunne ikke få vejret. Alting gik som i slow motion, hende der faldt på knæ ved siden af Xander, vogtede over ham som var han hendes dyrebare. Han adskilte sine læber. Dæmonen havde selv bedt om en kamp! Når man blev ved med, at pege ud at han havde været sammen med ens hjertens skære på den måde, havde man stort set skrevet sit eget testamente!
Så hvis hun ønskede, at blive ved dæmonen og vogte over ham, så var det hendes valg! Han kiggede en sidste gang på det hele scenen, før han ydmygt, vredt og såret vendte ryggen til dem. Døren blev åbnet og derefter lukkede i igen, barikeret for døden.
Xander hostede mere blod op.. Han hørte nu døren smække.. Så godt han kunne, løftede han hovedet og så Alex over sig.
"Hey.." Hviskede han hæst. "Ik det ansigt.. Jeg klare den.."

Lyden af døren der smækkede bag hende, fik hendes krop til at give et lille sæt fra sig. Hun mente sine ord, han skulle ikke komme tilbage. Især ikke lige nu, hun kørte sin hånd ned på Xanders ryg, hvor hun hurtigt fik ham sat op en smule. Han skulle helst kunne få blodet væk fra sin hals, så han ikke druknede i det. Hans hviskende ord, fik hende til at se mere opgivende på ham. "Shut it.." Lød det lavt fra hende. "Hvorfor tirre du også altid Josh, han er så meget stærkere end dig... og du ved det." Hendes stemme var hæs, et klart tegn på at hun virkelig ønskede at holde de tåre der kørte forsigtigt ned af hendes kinder, inde.
Hun fjernede sig fra ham, hvor hun fandt en klud samt en spand med lidt vand. Hun tørrede blodet væk fra hans ansigt, hvor hun efter lidt tid valgte at rode i hans hår, for at se om han havde fået et kranie brud. Hvis han havde, skulle de helst på hospitalet hurtigt, eller om han måske skulle syes. Så ville hun dog stadigvæk gerne have ham på hospitalet. "Du seriøst for åndssvag nogle gange." Lød det lavt fra hende.
Gad vide om Josh var ok, nej. Drop den tanke, Xander fik ikke engang et slag ind, den fyr var ok. Ligenu skulle han bare holde sig væk, så hun ikke endte med at sige noget hun ville fortryde. Hun bed sig kort i underlæben, mens hun gjorde hvad hun kunne for at få smerten til at falde hos Xander, han skulle helst klare sig. Hun skulle også sørger for at han ikke faldt i søvn i mens, hvilket gjorde at hun holde en del øje med om han var på vej ud i drømme land.

Han skulle nok klare den. Det havde nok været en dårlig ide, at tirre engle duden, men han kunne ikke lade være. Alt over Josh skreg bare, at han måtte tirre ham, prikke til ham og se hvad der skete. Nu vidste han det så og det skulle ikke ske igen, måske. Han fik ikke et eneste slag en, det var sku da utroligt.
I det der skulle forestille et klukken, kiggede han op på hende og sendte hende et svagt lille smil.
"Alex.. Jeg ved godt at jeg er åndsvag.. Du behøver ikke fortælle mig det," hviskede han hæst til hende. Han tørrede en kommende tåre væk fra hendes kind. "Jeg klarer den.. Se nu ikke så urolig ud." Da hun gav sig til at tørre blodet væk, tog han selv en hånd på kluden og satte sig op. Hele hans hovede dirrede! "Jeg ordner det... Kig til Carrie.. Hendes gråd skære i ørene." Igen sendte han hende et smil, et smil der forsikrede hende om, at han lige knap og nap klarede den, at tingene nok skulle gå.
Da han forsøgte at rejse sig op, sagde hovedet fra og han faldt med det samme ned igen. Hovedet havde fået alt for mange slag til han kunne stå lige nu.. Plus hans mave føltes tung. Sikkert pga. Den knytnæve Josh gav ham. Fortrød han det? Nah... Sejren var stadig hans. Alex tog ikke med den fimsede engel tilbage.
"En anden gang.. Tag ham ik med ind i mit hus."

Han snakkede, burde han det. Det var vel ok, han havde trods alt ikke skadet sit stemme bånd, og det var ikke fordi hans lunger var såret. Måske lidt, gad vide om han havde knækket nogle ribben, gud hvor irriterede alt dette hende. Hun så ned på ham, lukkede sine øjne i, i det han tørrede den kommende tåre væk fra hendes ansigt. "Hvis det ikke var fordi Josh havde slået dig så hårdt, havde jeg stukket dig en lussing." lød det lavt fra hende, hun følte seriøst for at slå ham ligenu. Han var nu grunden til at hun følte vreden mod Josh, og havde råbt af ham, for ikke at snakke om smækket ham op af muren. Hvilket nok var lidt af en overraskelse for ham, da hun trodsalt var et hoved mindre end ham, og måske lidt mindre end det.
Hun nikkede kort, hvor hun gik ind og tog Carrie op, vuggede hende en smule, for at få hende til at falde til ro. Det tog heldigvis ikke særlig langtid, Carrie var enlig et meget nemt barn. Der var sjældent problemer med hende, og hun var meget nem at håndtere. Hun kyssede kort Carries pande, inden hun lagde hende ned i krybben igen - Da hun helst ikke skulle kunne se den såret Xander, for ikke at snakke om at der også var blod på væggen.
Da hun kom ud til Xander igen, som forsøgte at rejse sig op fra stedet. "Det skal ikke ske igen, da jeg flytter ud til ham." Lød det en smule koldt fra hende, det at de to ikke ville se hinanden overhovedet, gjorde det klart for hende at hun ikke skulle have dem i samme rum. Så... Hvis hun nogen sinde skulle, have dem i nærheden af hinanden, skulle det være i en stor befolkning. Og sikkert med menneske pigen, da hun måske kunne holde Xanders tirrende ord en smule tilbage. Hun gav Xander en smule vand, gjorde stadigvæk alt hun kunne for at han skulle få det godt igen. Dog ville hun ikke flytte hjem til Josh med det samme, før var hun totalt klar på det, nu tøvede hun endnu engang. Hun ville i hvert fald ikke besøge Josh, før Xander var kommet til hægterne igen, og sårene var healet. En pause fra Josh, var måske også tiltrængt.

Ordene stak en smule i ham, også selvom han ikke vil indrømme det. Så hun flyttede ud til ham.. Det var slut for dem at se hinanden, for som om den overbeskyttende kæreste ville lade hende se sin dæmonven. "Så meget for at udvikle et venskab med dig... Det var rart at kende dig." Igen løftede han hovedet så godt han kunne, sendte hende det lille opløftende smil, som han håbede på ikke ville forsvinde. Han tænke nu ikke længere på, at komme op og stå, i stedet gav han efter for sårene og tyngdekraften. "Jeg kommer til at savne dig," hviskede han nede fra gulvet af. Lige nu lå hans hoved og hvilede trygt på det kolde gulv. "Du.." Han hostede kort igen. "Du er en rigtig god ven.."

Næste dag var det lykkedes ham, at komme op og stå og ligge sig i sengen. Sådan gik det i nogle timer, til han satte Sig op og nu tilbragte tiden, med at køre sin finger op og ned af Carries runde kinder. Før han overhovedet tænkte over hvad han lavede, begyndte han lavt at synge for hende, en lille melodi han engang havde hørt en far synge til sit barn.
Han havde aldrig troet det, men han kom til at savne Carrie..
"Little Angel Girl," sang han lavt omkring det sidste. Carrie smilte og klappede i sine små hænder. Det fik ham til at smile svagt. I det mindste var hun et godt publikum.

Hun slog ham kort i baghovedet, velvidende om at det ville gøre ondt. "Seriøst Xander, det at jeg flytter sammen med Josh betyder intet, jeg kommer stadigvæk og besøger dig, og vi kan stadigvæk hænge ud sammen. Josh bestemmer ikke hvad jeg må og ikke må, hvis jeg føler for at se dig og overnatte hos dig, gør jeg det." Hun himlede kort med øjnene, inden hun ånede lettet ud. "Du er en af de meget få venner jeg har Xander, så jeg efterlader dig ikke. Jeg sover bare ikke længere i samme seng med dig, men tænk over det. Nu kan du tage Rose herover, putte dig indtil hende, når de døde skræmmer hende. Uden at frygte at jeg kommer ind og forstyrre jer." Hun blinkede drillende til ham, hvor hun forbandt hans hoved og lagde det i hendes skød i stedet for. De gange han hostede, sørgede hun for at få ham til at hoste til siden, i tilfælde af at han ville kaste op.

Alex vågnede op til den lave sang, der fik hende til at vende sig om i sengen. Han opførte sig så underligt, de slag i hovedet havde virkelig skadet hans hjerne. Nu stod han jo og sang for Carrie, det ildelugtende barn, han hadede at tilbringe tid med. Hun smilte kort for sig selv, inden hun satte sig op i sengen. Hun gned sig i øjnene, og rejste sig roligt fra sengen. "Jeg flytter først når Josh og jeg er blevet gode venner igen, og det sker først når dine sår er healet helt." Hun gik hen og samlede roligt Carrie op fra krybben, inden hun gik hen i sofaen med hende, så hun kunne komme ud og bevæge sig lidt. Hun var trods alt omkring de 3 år. Så.... Hun rettede blikket mod Xander. "Har du det bedre?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, mest fordi Carrie hev hende i håret, så hendes hoved gled en smule til siden.

Xander havde slået hovedet godt og grundigt ja. Lige nu opførte han sig ikke rigtig som sig selv, nu når han stod og sang for den omvandrende snotklud med følelser. Måske det blot først gik op for ham nu, at Alex flyttede og tog snotkluden med sig, med andre ord, han ville ikke rigtig komme til at se dem igen. Nok sagde Alex, at hun nok skulle komme og besøge ham, men han tvivlede. Hendes engle kæreste havde lige forsøgt at slå ham ihjel. Besøgsperioden blev ikke sat pris på af fjerkræet og det var sikkert.
Da hun tog Carrie op, gik det lidt tid før han registrerede det og drejede hovedet om, for at se hen på hende. I løbet af natten havde han kastet meget op, hans syn var sløret og hovedet føltes som om det var 5 kilo tungt. Men udover det, havde han det skam helt fint!
”Hvis i da bliver venner igen..” mumlede han og satte sig ned i sengen igen. For at støtte de brækkede ribben, lagde han en hånd på det og lod et udmattet suk undslippe læberne. ”Jeg har det af lort til.. mit hoved snurre af helveds til og jeg er ikke helt mig selv.. Jeg har for pokker lige stået og sunget for snotkluden.”
Udmattet lagde han sig tilbage igen. Han skulle ikke bevæge sig alt for meget, ellers vil det gå galt. Når hun flyttede… Ville han så være alene igen? Han havde vendt sig til at se hende ret tit og nu når hun forsvandt. Forhelvede, han burde være ligeglad! Følelser og savn var ubrugeligt. Det ville ske før eller siden, Alex gjorde jo alt for den skide archangel, ligesom han gjorde alt for Rose.
Han havde sagt det før og han siger det igen, gid han ingen fucking følelser havde, så ville han være en koldblodig og stærk dæmon!

Josh derimod, gik uroligt rundt derhjemme, kastede rundt med forskellige ting og bandede over sig selv. Hænderne blev flere gange kørte igennem det nu uglet hår. Hvad fuck havde han gjort! Han havde været så tæt på, at slå Xander ihjel, Alexs ven! Det slog bare klik! Alt han kunne tænke på var, at få dæmonen ud af vejen, se blodet flyde og aldrig skulle bekymre sig om det latterlige smirk igen!
Nu stod han her, uden Alex, der garanteret ikke ville se ham igen og aldrig kom tilbage.
”ARGH!” råbte han irriteret og smadrede et glas ned i gulvet. Blodet var i kog. Hans hjerte var såret og i fortrydelse, imens hjernen bare var vred.. ikke andet end vrede.
Hvis han blev på dette kroværelse meget længere, ville han sikkert ende med, at smadre alt og derfor besluttede han sig for, at tage ud og finde ro et eller andet sted. Måske han skulle tage ud og besøge Jacob.. Hurtigt tog han sin jakke på og forsvandt ud af døren, efterfulgt af Ghost, der havde haft gemt sig over i hjørnet.

I løbet af natten hvor han knækkede sig, var hun hele tiden ved hans side og klappede ham blidt på ryggen, for ikke at snakke om at hun hele tiden nussede ham, for at få ham til at slappe af. Alt han havde brug for, var at sove og kun bekymre sig om sig selv, ingen andre. "Det forstår jeg godt." Hun smilte kærligt til ham. "Du kommer til at savne Carrie og du ved det, så du er bare dig selv, du kan bare ikke helt skjule det mere." Lød det drillende fra hende, hvor hun fjernede noget af hans hår fra hans pande, dog havde han stadigvæk forbinding på hovedet. "Du kan sige hvad du vil, men jeg er sikker på du frygter at være alene. Hvorfor flytter du ikke ind i nærheden af Rose i stedet for, bruge denne hytte som tilflugts sted, når du har brug for at være alene i stedet for?" Hun ønskede enlig at han holde sig fra Rose, tøsen var syg, den fyr havde ikke behov for at sess en han holde af dø. Også det faktum af at hun var et lorte menneske...
Alex rejste sig roligt fra sengen, inden hun gik hen og satte sig i nærheden af Carrie, der legede med klodser. Hun kørte blidt sin hånd over hendes hoved, inden hun kyssede hendes pande. "Skal jeg finde Rose, få hende til at besøge dig. Eller måske finde nået mad til dig?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, og så tilbage på ham, hun kunne sagtens finde en luder også tage hende med sig ud til Xander, hvor hun så bare ville kunne gå udenfor med Carrie, måske besøge Jo... Nope, hun ønskede ikke at se ham lige nu, især ikke efter alt der var sket!

Alex havde åbenbart for længst gennemskuet den lille frygt for, at være alene og hun gjorde hvad hun kunne for, at den ikke skulle ske. Problemet var bare, at man aldrig kunne få Xander til at indrømme det. Han ville aldrig fortælle det til nogen, ej om det så galte hans liv. Men, nu stod Alex der og havde gennemskuet det hele og foreslog, at han kunne flytte ind ved siden af Rose. "Jeg behøver ikke flytte.. jeg bor også hos klanen. Det vil være spild af penge, at gå hen og bruge penge på et nyt hus," hviskede og sukkede svagt. Udmattet med sit dunkende hoved, lagde han bagsiden af sit håndled over sine øjne og lyttede til de stablende klodser, den lille snot-klud rumsteret rundt med. "Du skal ikke hente Rose, ikke endnu i hvert fald.. ej heller noget mad.. lige nu.. har jeg bare brug for at ligge stille og føler ikke for at forklare Rose hvad der er sket lige nu." Han fjernede sin hånd og så hen på Alex. Roligt sendte han hende et svagt smil. "Men tak for tilbudet.."
At ligge stille i så lang tid var udholdelig. Rykkede han bare den mindste smule på sig, så gjorde hele kroppen ondt, endda hans hoved! Han havde selv været skyld i det ja.. Men helt ærligt, englen tog tingene for meget til sig.. Forhåbentlig vendte Alex ikke tilbage til ham. Det var dog noget han ikke selv troet på. Selvfølgelig tog hun tilbage til ham. Hun var som en cookie i hans latterlige hænder.

Josh havde fundet klanen. Hørt det hele om hvordan nogen bjerge folk havde tilfangetaget en is dæmon. I det øjeblik havde Josh ikke engang været i tvivl, han var sikker på at det var hans bror de havde fanget og efter to dages lange rejsen, der kun bestod af kilder fra fulde mænd og rygter. Men, de havde været sande. En kæmpe mur stod nu foran ham, hånede ham og prikkede til det faktum, at han ikke havde den fjerneste anelse om hvordan han skulle komme ind. Hvis de havde fanget Jacob, var han nok ikke ligefrem velkommen.. Han var derfor nød til at finde en måde at snige sig ind på.
Hvis bare han stadig havde sine vinger... Han drejede hovedet og så ned på Ghost, der havde den samme fortabte glød i sine gyldne øjne.
"Hvordan pokker kommer vi ind her?" mumlede han mest for sig selv, men samtidig et spørgsmål til den store ulv.
Josh på op imod muren igen.. Det kunne kun ende galt.

Han ønskede intet, han ønskede at være i stilhed, og ikke have mad ej heller Rose i sit nærværd. Hun forstod det enlig godt, det at skulle fortælle en man kunne lide, at man fik tæsk fordi man blev ved med at snakke om at han havde knaldet Alex, og Josh derfor var røget i det røde felt, så han sjovt nok havde slået løs på ham, var nok ikke helt det bedste. Samt han så skulle indrømme at Josh var stærkere end ham, foran Rose. Typiske menneske pige.
"Måske du kunne få trøste sex, af Rose, hvis hun så dig sådan her?" lød det en smule drillende fra hende, inden hun lagde sig ved siden af ham. Hun var hos hans side, i tilfælde af at han havde brug for noget, var hun det, samt det at hvis han kastede op eller andre ting, var hun hele tiden klar på at nusse hans ryg, og få ham til at falde til ro. Gid dæmoner healede hurtigt, så ville hun hurtigere komme hen og skælde Josh ud. Gad vide hvad han lavede lige nu? Hun lukkede sine øjne blidt sammen, han sad sikkert derhjemme og surmulede, måske drak han?

Sneen dalede blidt fra himlen, ingen folk var oppe på muren og der var enlig ret stille inde bag muren, i forhold til at der var fyldt med dæmoner og shapeshifter, så var der måske lidt for stille. Gennem sneen vandrede en lille ræv, sneen var høj i forholde til den, mens den hvide pels blendede sig ind i sneen, var de gyldne øjne store og tydelige. Den kravlede ind under Ghost, hvor den satte sig under ham, som var han et læ sted for den, til den så op mod Ghost, og et bjæf kom fra den.
I det split sekund bjæffet lød, åbnede muren sig, og et hårdt slag mod Joshs baghoved, kunne sikkert få hans verden til at forsvinde i få sekunder. Hvor selve ræven forvandlede sig om under Ghost, fik vendt den store Ulv om på ryggen og bundet hans poter sammen, som var han en gris. to andre mænd, var hurtige om at finde Joshs arme og ben sammen, hvor de gik indenfor, mens de enlig bare trak Josh hen af den kolde sne og is. Hvilket sikkert var pisse koldt, da sneen smeltede under ham og hans tøj ville opsluge vandet fra sneen under ham. Et horn lød, et klart tegn på at folk var hjemme. Det typiske ved at have krig, var at hun skulle ud enkelte gange. På trods af at hun enlig blev gift med Jacob i går, var hun allerede blevet vækket om morgen, for at gå ud med en smule af hæren, og sikre de forskellige fælder. Hvilket gjorde at de var kommet hjem med en smule kød, dog nu på grund af Ghost, meget kød. "Så Evaline, Laver vi suppe ud af ulven, eller regner du med at stege den?... Så gå jeg hen i slagter huset med den." Evaline så sig over skulderen. "Suppe, det varmer og giver en del mere mad for i dag, så kan vi gemme resten af kødet til i morgen. Tror sagtens den ulv er nok til at mætte os for i aften." Hun gik enlig bare gennem sneen i baretæer og intet stof om sin krop. Ja det var koldt, men hun var for stædig til at vise hvor meget kulden enlig gik hende på. Hun frøs! MEGET! Men trak lige nu Josh hen af sneen.

Alex kendte tydeligvis ikke til Rose. Det var ikke engang muligt for ham, at få en kys fra hende, uden hun nærmest flippede en smule ud og det var ved at drive ham ud hvor han ikke kunne bundne. Normalt havde han langt fra så svært ved at få sig en tøs, men Rose, denne Rose var så anderledes og stædig på sin helt egen måde, at det draget ham og irriteret ham på samme tid. Hendes fine brune øjne, der næsten gennemborede hans sjæl, kunne altid få ham til at falde på knæ og hendes smil. Alle hans dage lagde sin vægt på det smil. Hver gang han kom hen til dem, kunne han ikke vente med at se det smil. Han klukkede af Alex.
"Selvfølgelig.. det er det Rose ville gøre så snart hun ser mig," svarede han sarkastisk tilbage og hostede derefter lidt. Lige nu kunne denne healnings proces ikke gå hurtigt nok. "Jeg kan ikke engang få et kys fra hende og når jeg forsøger, lægger hun en hånd på hendes læber og forhindre det i at ske.." Han sukkede svagt. "jeg hader at blive her i vennezonen."

Et bjæf lød på toppen af bjerget og fik både Ghost og Josh til, at dreje hovedet forvirret rundt, kun til at opdage forsent at det var et bagholdsangreb. Et hårdt slag i baghovedet, havde gjort Josh svimmel og ude af stand til at stå op. Ghost sprællede så meget som det overhovedet var muligt, til ingen nøtte. Dem der havde fat i ham, havde ikke i sinde at give op. Han hylede, knurrede og snap ud efter alt det der nu skulle komme i nærheden af hans massive kæber.
"Ghost.." hviskede Josh, stadig ude af stand til at finde rundt i hvor han var henne. Han kunne knap nok mærke, at de blot slæbte ham hen af sneen, lod ham fryse og behandlede ham som en pose kartofler. Noget sagde ham, at de her folk var dem der også havde haft kidnappet Jacob. De skulle ned med nakken!
Alt energien kom tilbage til Josh, i det sekund han overhørte dem i, at tilberede Ghost som en julegris. De kunne tro nej! Hvem der end slæbte på ham, ville ende med at se sin største frygt for øjnene af dem, da han havde valgt at bruge den evne imod vedkommende. Så snart vedkommende var distraheret, ville han rive rebene om sine håndled i stykker og bagefter dem der bandt benene sammen.
I det sekund han skulle til at råbe op, kom en anden så velkendt stemme ham i forkøbet og fik ham til, at spærre øjnene op.
"Slip ulven!" Havde Jacob råbt og var nu oppe foran Josh, der ikke kunne tro sine egen øjne. Jacob var uskadt! "Denne engel er min bror og ulven er hans følgesven." Efter de ord, lagde han en arm om Josh på den broderlige måde, som de begge havde savnet.
Jacob så hen på Evaline, kort ned af hende og derefter op i hendes grå øjne. "Han er en ven Evaline.. og hvor mange gange skal jeg sige det.." Han gik hen imod hende, lagde et skindtæppe om hende. "Tag altid tøj på efter din forvandling." Blidt kyssede han hendes læber.
Josh stod med åben mund i et stort O. WHAT THE FUCK!?

"Dig, ikke kunne score Rose. Det er da obsurt, hun er bare forvirret." Hun nussede hans arm, rørte ikke helt hans hoved, i frygt for at det ville gøre ondt. "Hun frygter nok at hun er en dårlig kysser, og derfor ønsker hun ikke at skuffe dig." Lød det drillende fra Alex. Det var underligt at en Incubus kunne have tøse problemer, kunne han ikke bare bruge sin evne og... nå ja... never mind. "Måske er hun til prinser, du ved. Du skal være fin, lave aftens mad, levende lys også måske klassisk musik, også danse med hende. Lige sætte stemningen, før du kan snige dig helt ind under skørtet på hende." Alex var ikke så god til disse ting, da alt hun gjorde for at få Josh, til sidst var at snave ham nede i en sø og gå i seng med ham, men den metode ville nok ikke virke for Xander, mest fordi han var en fyr. Hun ville se ham som klam og pervers... Stakkels fyr.

Evaline slæbte Josh hen af sneen, lige til hendes fødder stoppede af sig selv. Hun stirrede ud i luften, alting omkring hende brændte, landsbyen brændte. Hvad skete det lige? Hvorfor brændte alting, folk sprang ud fra teltene, skreg, børnene blev voldtaget af griske mænd, kvinderne blev nærmest parterede og alle folk omkring hende blev skudt ned af pile, ilden spredte sig. Folk løb for livet, og forsøgte ivrigt at slukke ilden i deres tøj. Jonakin var død, spiddet på stedet, Damion løb mod hende, skreg kort hendes navn efterfulgt af Løb, hvor hovedet pludselig fløj gennem luften, og hans krop faldt til jorden. Hun følte alting omkring hende blive tungt, luften forsvandt fra hendes lunger, mens griske mænd løb mod hende. Hun havde intet, alle var døde folk var væk. Hun kunne ikke bevæge sig, alting var ved at forsvinde. Hvor var Jacob, Jacob var et sted her!? Hun så forvirret rundt.
Evaline var nok den person med den mest rolige form for reaktion på sin frygt, hun var bange meget bange. Kunne føle sit hjerte slå hurtigere og hurtigere, mens hendes ben og krop rystede mere og mere. "Ja-cob." Lød det lavt fra hende, hvor hun rakte hånden ud i ingen ting, mændene så forvirret på hende. Hvorfor opførte hun sig pludselig så underlig? Evaline derimod, kunne se hvordan Jacob lod alting ske, han havde krigsmaling i ansigtet. Han forrådte alle, lukkede folk ind og lod ingen... overleve, hun var grunden til alles undergang, han stak hende nærmest i ryggen, havde alting været hans ide fra starten af?...
Josh der slap fri, fik mændene til at trække til våben. Evaline opførte sig underligt, og virkede ikke til at være i stand til at give ordre. De vidste hun ønskede at han overlevede, men han virkede som en større trussel end de lige regnede med! Dog fik Jacobs stemme dem alle til at stoppe, alle vendte hovedet mod Jacob, der hurtigt var kommet forbi dem alle.
"M-Men Jacob.." Lød det fra en af mændene, til han sagde at det var hans broder? Vent, de havde helt forskellige auraer? Men, de kunne intet sige imod ham. Selv hvis Josh kontrollerede Jacob, ville han ikke nå at kunne stikke af, de var for mange. Tøvende slap de Ghost fri, mens Jacob krammede Josh.
Da Jacob svang skindtæppet omkring Evaline, kom Evaline ud af trancen. Hun følte sig så forvirret, alle var døde. Og nu var alt normalt, Jacob stod foran hende, som om intet var hent? Hun adskilte sine læber, mens underlæben vibrerede en smule. til han placerede et kys på hendes læber. Hendes øjne spærrede en smule op, dette var virkeligheden?! Hun lukkede sine øjne i, så snart kysset blev brugt, placere hun begge hænde på hans bryst, pressede sig selv ind mod ham, og lagde panden mod sine hænder. "Hvad forgår der, det ene øjeblik dræber du alle! Det næste står du foran mig!" Gråd var i stemmen, hun gemte selvfølgelig sit ansigt for at de andre intet skulle se. Hun havde aldrig grædt, ikke siden hendes mor døde! Men denne gang, hun kunne ikke stoppe med at ryste, frygten var i hende, hun kunne føle hvordan hendes krop ønskede at give efter. Og hvordan hendes tåre pressede sig ud af de sammenklemte øjne. Hun ønskede ikke at græde, men... men! "Hvad forgår der!" Lød det fra hende, mens hun pressede sig længere indtil ham. Mændene så en smule forvirret på hinanden, hun snakkede som en der var ved at miste forstanden? Måske de skulle låse hende fast igen, det kunne ske at hun ville falde hen og blive voldelig? De Rettede alle blikket mod Josh, han var sikkert grunden til dette. En af dem trak forsigtigt en dolk op af siden, måske hvis han døde? Jonakin sprang ned fra muren, landede ovenpå manden og så mod Jacob.
"Jacob seriøst! Stikker du af fra kampen, seriøst!" Han så ned på manden, der ømmede sig og hoppede derefter væk. "Sorry Mivi." Lød det fra ham. "Shut it Jonakin, jeg hedder Micheal!" Han rejste sig tøvende op, hvor Jonakin vendte sig hurtigt mod Jacob, havde hænderne oppe og stod klar til at slås. "Kom så, jeg... Vent, hva sker der..." Han gik tættere på dem. "Er hun ok?" Han lagde hovedet blidt på skrå.

Rose til prinser? Hvis der var noget Xander ikke var, så var det en prins! Men, hvis det var det Rose ønskede, var han så villig nok til at ændre sig, blot for at få hende. Var det alt hvad der manglede? at han skulle ændre sig til hendes perfekte prins. Bare tanken gjorde den hovedpine han i forvejen havde, endnu værre!
Han bed sig i underlæben. "Måske, men jeg er ikke prins og hvis jeg ændre alt for meget ved mig selv, er det ikke mig hun er forelsket i," sagde han bare ud i det blå. Han tænkte ikke videre over, at Alex nok ikke gad og høre på det. Men nu havde hun selv fået det bragt på banen! "Lad os nu ikke snakke mere om det. Om nogen dage er jeg på benene igen og så er alt tilbage ved det gamle."
Eller, det var nok mere for hans eget vedkommende at det ville det blive det. Om Alex og Josh nogensinde gik hen og blev 'venner' efter dette, kunne han ikke svare på. "Jeg mener.. hvis dig og Josh bliver.. du ved nok.. jer selv igen." Han sendte hende et skævt smil.

Evnen var sat i gang, tøsen ville nu se sin værste frygt stå for øjnene af hende og det ville få hende til, at fortryde hver en del af sin lille handling imod både ham og Ghost! Men sådan forløb tingene ikke. Jacob afbrød det hele, kyssede tøsen og her troede Josh, at han skulle redde sin bror, ikke se stå og se forelsket ud på en tøs! Imens alt det skete, dukkede en underlig galning pludselig op, landede ovenpå en anden galning og fik Josh til at spærre munden mere op. Hvad i alverden foregik her!?
Jacob derimod, kiggede kort overrasket ned på den forskræmte Evaline, der knyttede sig skræmt ind til ham. Hvad havde hun set? Hvad var der sket?
"Hvad er der i vejen Evaline.." Ordene blev forhindret, da hun forklarede ham at hun havde set ham dræbe alle!? "Jeg har ikke.."
Da Jonakin kom for at slås, så han kort hen på den brændklare mand, der dog lagde alle ideer om at slås på hylden i det han så Evaline.
"Det tror jeg.. Jeg er ikke sikker på hvad der er sket og hvad hun har set," svarede han en smule uroligt. Blidt kyssede han hende på toppen af hovedet. "Hvad end du så.. så er det ovre nu Evaline."
"Hvad sker der Jacob!? Jeg kom for at redde dig!" vrissede Josh en smule irriteret.
Det fik Jacob til at dreje hovedet om imod ham. "Josh det en lang forklaring... Hvorfor mødes vi ikke alle inde i fælles teltet, så vi kan.." Igen måtte isdæmonen blive afbrudt af, at Ghost nu var kommet hen til dem, stillet sig foran Josh og begyndt at knurre.
"Ghost hør nu.." Jacob var helt rundt på gulvet. Hans bror var forvirret og vred, Evaline var skræmt og forvirret, imens Jonakin.. bare var Jonakin.

Alex snurrede rundt på hælen. "Ikke i starten, måske hun bare vil opdage din maskuline side, og det at du viser hende at du også kan være en prins i synet, men i gadedreng i sengen." Hun kravlede op i sengen til ham, hvor hun fjernede lidt hår fra hans pande, og lod en kølig klud ligge sig ned på hans pande. "Pff, vi burde netop snakke om det, jeg kan sikkert hjælpe dig. Hvis du ønsker, kan jeg sikkert finde nogle steder i kunne tage hen, på en date?" Hun smilte drillende til ham, inden hun lagde sig ned ved hans side.
"For at være ærlig, gider jeg faktisk ikke snakke om Josh og jeg lige nu." Lød det en smule irriteret fra hende, hvor hun undgik hans blik. Lige nu, var hun ret så træt af ham, det skulle nok blive bedre, men lige nu, følte hun for at slå ham!

Evaline pressede sin pande mod hans bryst, i det han valgte at kysse hendes pande. Hun havde en underlig følelse af alt dette, følte sig så skræmt, som om hun havde gjort det værste for klanen. Havde hun gjort noget forfærdeligt, burde hun have slået Jacob ihjel? Hvad nu hvis han virkelig slog alle ihjel. Hun knurrede en smule af hans beroligende ord. Hvordan kunne hun se noget der ikke var sket, det var den fremmedes skyld? Han forbandede hende, måske hun var forbandede ville hun se dette om og om igen, måske hun skulle gøre en ende på sine egne lidelser, også slå ham ihjel?
Evaline drejede hovedet en smule, pressede sig stadigvæk imod Jacob - Mens hun så sig over skulderen, for at se tilbage på Josh og Ghost. Hendes øjne var kolde, som Jacobs is. Hun burde slå ham ihjel, men Jacob virkede til at kende ham? Hun burde gøre noget, et eller andet, så længe hun ikke dræbte nogle - Ikke sandt? Jonakin derimod, var ikke til at stoppe, han havde allerede dannet en ildkugle, og var så godt som klar til at kaste den på den store hvide ulv. "Seriøst, hvilken idiot." Mumlede han lavt, inden han kastede ildkuglen mod Ghost, og sprang op i luften, for at danne endnu en.

Han klukkede svagt over, at hun endte med at kalde ham en gadedreng i sengen. "Hvad vil det overhovedet sige at være en gadedreng i sengen?" Det var altid noget at han kunne grine uden det gjorde ondt. Og det var rart at Alex var her, så han havde hende for sig selv og kunne snakke med hende, uden den skide kæreste skulle være der. Ikke at hun var kæreste kedelig.
"Dates?" spurgte han og satte hovedet på skrå. Kort så han op på kluden og derefter hen på hende igen. "Jeg har aldrig været på en date.. så jeg tror jeg skal bruge en masse råd.. fra dig.. nu hvor du sikkert har.." Hurtigt stoppede han sig selv i at snakke videre, da han kunne forstå på hende, at hun ikke ønskede at tænke på Josh lige nu. Hvilket han på sin vis godt forstod. "Jeg beklager.. vi nævner ham ikke længere then."

Josh forstod intet og det var ret svært at acceptere! Hvordan kunne Jacob bare være sammen med fjenden på den måde. De havde haft tortureret ham og alt mulig, havde de ikke også?
Ingen lyttede rigtig til Jacob. I stedet stod han bare selv med åben mund og kunne ikke finde rundt på hoved og hale. Jonakin lyttede i hvert fald slet ikke!
"Jonakin!" råbte han efter den hidsige dæmon, der allerede havde haft kastet en ildkugle efter Ghost. Hurtig som et lyn, sprang Ghost til siden og var mere end klar til at springe på Jonakin. Dog kom ulven aldrig langt, da Jonakin sprang op i luften og var klar til at sende en ny ildkugle af sted.
"Du kan tro nej!" råbte Josh vredt og var selv sprunget op i luften. "Du rør ham ikke!" Ligesom ham, var han allerede i fuld gang med at sende en kugle af lys afsted efter ham. Hvis han ikke undgik den, ville Josh bare lande i sneen igen og sende en ny efter Jonakin.
"Josh! Stop!" lød Jacobs frustreret stemme pludseligt. Hurtigt sprang han ind foran Josh.
"Jacob!" Josh stemme var stadig frustreret.
"Du er i min klan nu Josh! Jeg vil ikke lade dig skade nogen herinde fra!" Den kolde aura fra ham havde aldrig været kraftigere.
Josh sukkede og så den anden vej. Han var i forvejen allerede på den dårlige side af Alex, han ønskede ikke at det skulle ske med Jacob også. "Jeg beklager."
Jacob nikkede tilfreds og faldt derefter lidt til ro. De blå øjne så nu hen på Jonakin. "Bær over med Josh.. han er min lillebror.. så jeg vil sætte pris på at i ikke angreb ham."

"Dates? Tja, jeg har været på nogle få. Jeg tror min ynglings date var da jeg kunne få lov at sidde oppe i de større bjerge, hvor jeg spiste sammen med en, fik en del vin, samt en smule andet, vi nåede dog ikke langt." Hun smilte kærligt til ham. "Jeg kyssede ham ikke, men han var trods alt den sjoveste person jeg har været på date med." Hun havde enlig ikke været på en ordentlig date med Josh, de snakkede bare sammen og hun crashede enlig bare hos ham, så dates havde der ikke været behov for.
Hun bed sig blidt i læben. "Måske du skulle finde et sted at hænge ud, også spise og drikke lidt med hende, siden du ikke kan spise." Hendes stemme var kærlig. "Eller måske du skulle finde et mere uhyggeligt sted sammen med hende, på den måde vil hun klinge sig lidt til dig, eller holde dig i hånden, måske du skulle finde en grotte og gå lidt rundt der inde." Hun vende sig om og lagde sig på siden, hvor hun kørte sin hånd ind under hendes kind. "Hva siger du, får du nogle ideer?" Vent! Hun kunne ikke lide denne menneske tøs, måske hun skulle sige dårlige ting i stedet. Men... Hun.. Xander fortjente det ikke helt, et par gode ord, også var det, det...

Evaline trak en smule af jakken over sine skuldre, for at beskytte sine krop for kulden, dog frøs hendes fødder stadigvæk en del. Det at Jonakin angreb Ghost, fik hende til at se op på ham. Seriøst, han burde stoppe, kampen var mellem Jacob og ham, ikke denne fremmede, på trods af at det var en fremmed, og de ikke rigtig var velkommen her! Hun knurrede af det faktum at Josh angreb. Hun burde nok træde til - et skridt fik hun taget, før Jacob allerede var hoppet afsted. Joshs lys ramte forbi, dog kun fordi Jonakin valgte at sætte lidt fut til sine fødder, hvilket fik ham til at rejste sig endnu højere fra jorden, som fløj han.
"Jacob!" Lød det fra hende, mest af bekymring, hvad nu hvis den fremmed angreb ham, med det samme som han havde brugt mod hende. Hans ord om at det var hans klan, gav et underligt jag i hende. En varme sprede sig i hendes krop, mens et kærlig smil formede sig på hendes læber. Inden måtte blive skadet, ikke så længe han var på vagt her! Hun gik forsigtigt mod ham.
Jonakin landede bag Jacob, hvor han åbnede munden, men måtte klappe i igen. Han kunne ønskede ikke at gøre noget forkert foran ham eller Evaline, dog viste det sig som om han allerede havde gjort det. "I ligner ikke hinanden... overhovedet." Mumlede han irriteret, inden han gik. "Så må vi vente med at kæmpe sammen senere." Han viftede med hånden, mens han irriteret gik væk. Evaline derimod, gik hentil Jacob, lagde sine hænder på Jacobs ryg. Hun lod sin hud presse imod hans hud, hvor hun blidt kyssede ham mod hans nakke. "I want you." Hviskede hun lavt i hans øre, mens hun pressede sin krop mod hans. Jakken var stadigvæk åben, mens et blidt smil formede sig på hendes læber.
Hun havde enlig stadigvæk ikke haft sex med ham, hvilket sikkert gjorde at disse ord mere underlig, men af en grund havde hun altid haft lysten til at sige det til ham. Helst så mange gange som muligt, det var vel et stort komplitment til ham, at hun mente at bare hans udseende kunne gøre hende helt vild i varmen ikke sandt?

Daten Alex forklarede om lød faktisk ret hyggeligt, at hun ikke fik noget kys ud af det, var dog ikke det han regnede med fra Rose. Mere end noget andet, ville han bare gerne kysse hende og have hende til at kunne lide ham! Men lige for tiden virkede det som om at det var lidt af en umulighed. Håbet måtte ikke blive opgivet nu! Han var sikker på at han nok skulle vinde hendes hjerte en dag, det ville bare tage sin tid og det måtte han finde sig i. "Det lyder hyggeligt, måske Rose ville kunne lide det," sagde han og bankede sig tænkende på sin hage med pegefingeren. Da hun foreslog alle de andre ting, så han hen på hende, smilede svagt og nikkede til hvad det var hun nu foreslog. "Måske.. Jeg vil i hvert fald gerne have et kys og det har aldrig været så svært at få et kys fra nogen som helst før!" Han løftede opgivende på hænderne. "Du har sikkert aldrig haft den slags problemer.. jeg vil vædde med at du altid har kunne få det kys du nu ønskede at få."
Han blinkede drillende til hende.

Kampen endte fredeligt. Det fik Jacob til at puste lettet ud og se en smule akavet efter Jonakin, da han så fint havde peget ud at de to brødre ikke lignede hinanden overhovedet.
"Vi er ikke rigtig brødre dumpap," hviskede Josh en smule irriteret for sig selv. Dog hørte Jacob det godt og sendte derfor ham et dræberblik. Et blik der direkte sagde, at han ikke skulle puste mere til ilden i dag. Josh nikkede blot undskyldene og satte sig nu på hug, for at snakke sammen med Ghost, der stadig så sig uroligt rundt. Den hvide pels klump faldt en smule til ro ved sin ejers tilstedeværelse.
Jacob pustede lettet ud og vinkede til Jonakin. "Bare rolig, vi kan tage en slåskamp senere Jon!" Han sendte ham et kækt smil og var klar til at kigge rundt efter Evaline, da en overraskende blødhed blev presset imod hans nøgne ryg.
I det han drejede hovedet om for at se på hende, placerede hun små søde kys på halsens ømme hud, der tændt signaler helt ned til tåspidserne. Hendes ord fik ham til at rødme kraftigt! Selv om de var blevet gift, havde de endnu ikke haft sex og bare tanken om det nu, gjorde ham ør i hovedet og ret spændt. Hun ville have ham... Hvilken mand ville det ikke sparke hormonerne i gang i!?
Han så om på hende og derefter hen på Josh. Det var vel meget nemt bare at forsvinde ind i et telt sammen med hende. Men så ville han efterlade Josh her, der lige var kommet for at besøge ham og det ville være... forkert af ham.
Han sukkede svagt, bed sig i underlæben og så om på hende, læberne ikke så langt fra hendes. "I.. I want you too.. men.. min bror er her og jeg kan ikke bare.. lade ham stå alene."
Det var svært som i alhelvede at få ud! mere end han havde regnet med! Normalt var han god til at skubbe de skide hormoner til side, men det var nu pludseligt så svært, kun pga. Evaline. "Men.."
Han vendte sin front imod hende, lænede sig ned og hviskede ved det højre øre. "I aften, du og jeg.. du får intet søvn."
Så smooth han nu kunne, kyssede han hendes hals og trådte et skridt væk fra hende, smilede forførende og varmt, for derefter at gå hen og joine Josh, der stod og så på dem med et løftet øjenbryn.
"Hvad gik det ud på?" Spurgte Josh drillende.
jacob rødmede bare svagt, mumlede noget og skubbede derefter sin bror videre igennem forsamlingen. "Bland dig udenom! lad mig forklare dig hvad der foregår her!"
Han gik hele dagen og viste Josh rundt, fortalte fortællingen om ham og Evaline, samt hvad reglerne var dette sted.

"Hvem ville ikke kunne lide det, altså selv jeg fandt det hyggeligt, og jeg er ellers ret dårlig til at impornere." Hun smilte en smule, inden hun lukkede sine øjne blidt i. Måske det kunne være godt for ham sådan at få en hyggelig dag med Rose, ikke at de skulle bære sammen, men det faktum af at de skulle være sammen var udelukket. "Jeg havde faktisk meget svært ved at få Josh til at kysse tilbage, det var som om han forsøgte at skubbe mig væk hele tiden." Hun åbnede forsigtigt sine øjne igen. "Men at skræmme hende, og måske gå ind for et kys, ville nok være det bedste tidspunkt. Det ville også være lidt sødt, måske endda voldsomt romantisk." Hun så drillende på ham, inden hun rettede lidt på kluden, der lå på hans pande.

Jonakin vinkede bare, som tegn til at han hørte Jacobs ord. Han ville ikke få lov til at sige nej til næste kamp, og næste kamp ville han i hvert fald ikke få lov til at snige sig ud af, han kunne ikke altid bare snige sig ud af sådanne kampe. Han åndede blidt ud, mens han gik. Evaline derimod, ignorede alt, selv det at Josh var så tæt på. Hun ønskede mest af alt, en reaktion fra Jacob, samt en følelse af varme fra hans kolde hud. For ikke at snakke om at hun ønskede ham, mere end hun måske lige behøvede.
Han sagde nej til dette, ikke at det overraskede hende. Han havde vel helt ret i sine ord, man kunne ikke bare adskille sig fra sin familie, især ikke når de lige var kommet hertil. Hun så dog en smule overrasket på ham, samt det at han sagde at han ønskede hende også, gjorde hende af en underlig grund lykkelig indeni, mens en blid rødmen skabte sig på hendes kinder.
Da han vende sig om, lagde hun hænderne lidt op, mest for at lukke jakken så godt som muligt. Som altid havde han noget imod hendes nøgenhed, mest fordi hun ville være nøgen foran andre, og ikke kun ham, hvorfor skulle folk også se hende nøgen, var en sætning hun havde hørt alt for tit. Et lille smil formede sig på hendes læber, da han lænede sig ned. Dog de ord han lukkede ud, fik hendes hjerte til at banke nervøst. Ingen søvn, hvordan gjorde man sig klar på det? Burde hun gå ind og sove, så hun var klar på det, eller burde hun forsøge at gøre et eller andet, måske hun skulle forsøge at komme med små kommentar, for at køle sig selv ned igen. Hun nåede dog intet, før hun følte sin hals blive berørt af et blidt kys. Hun smilte blidt til ham, samt en smule genert, mens hun holde jakken lukket.
Da de gik ind, var Evaline hurtigt kommet i noget nyt tøj, og var ellers begyndt at arbejde i staldene. Hun forsøgte selvfølgelig at holde lidt øje med Jacob og Josh, mest i håb om at hun ville kunne høre noget om Jacobs fortid. Dog kom hun sjældent tæt nok på dem, til at hun ville kunne høre deres ord.
Dagen gik mest med det, også madlavningen over bålet, hvor folk sad og drak, samt styrede en smule sit eget føde. Evaline havde dog stegt en kanin til Josh. Da de kom hen, var hun hurtig til at række pinden med den hele kanin til Josh. "Du vel sulten." Lød det fra hende, hvor hun selv stod og spiste et lår, fra et eller andet. Måske en hest? Ko, det kunne være hvad som helst. Hun gnaskede en smule på det, og så enkelte gange ned på Ghost. Ulvene fik først mad efter, da det ville være resterne, ellers måtte de selv ud og jage, dette var sjældent et tag selv bord. De dovne ulve lå dog altid i nærheden af de fulde, da de tit ende med at tabe kødet.

Xander ville ønske at han havde taget over til Rose, i stedet for bare at gå en tur, også komme tilbage til at se Alex og Josh lægge op til sex. Også endda på hans sofa! Han kunne ikke forklare hvad det var der gjorde ham så irriteret omkring Josh. Måske det at han var en archangel… Dog, i det han lukkede sine øjne i, kunne han fornemme at det var noget helt andet det handlede om. Han glemte helt at lytte til hvad Alx sagde om Rose… eller, det var noget med at han bare skulle suprise kysse hende, hvilket han havde prøvet før og det kom han bestemt ikke langt med.
”Hvorfor ham Alex?” spurgte han og så op på hende, da hun lagde den våde klud på hans pande. ”Hvorfor var jeg ikke god nok? Jeg mener, du og jeg… vi tilbragte 3 år sammen og vi havde god sex. Eller, jeg syndes det var godt… men alligevel.. valgte du ham.”
Han havde tydeligvis slået hovedet. Han var forelsket i Rose, ikke Alex. Men, Rose ville også ende med at forelske sig i en anden. Aldrig gav Rose ham et tegn på at hun var vild med ham… Han følte lidt at han havde haft forsøgt alt, men åbenbart ikke. ”Jeg tror jeg mister Rose også..” Han lagde en arm over sine øjne. ”Bare glem hvad jeg siger.. jeg har slået hovedet.”

Jacob rødmede svagt da han gik væk fra Evaline. Specielt efter hun lige havde hvisket de ord til ham! Han bed sig i underlæben. Havde Josh ikke været på besøg, ville han bare have taget hende med ind i teltet og kysset ned af den smukke krop, høre hendes… Lige før han nærmede sig Josh, stoppede han op og rystede på hovedet. Hvor kom de tanker fra!? Han plejede aldrig at se frem til.. elskov på den måde. Derudover havde de ikke engang gjort det endnu. Hvad var han for en..
I løbet af dagen viste han Josh rundt, præsenterede ham for de forskellige klan medlemmer og det gik godt, nogle gange. Ikke alle var glade for at se en engel hos dem, og Josh var skam heller ikke fuldkommen henrykt over at se en masse dæmoner… meeeen.. udover den akavet stemning, gik tingene som de skulle og tiden var nu inde til at spise, for Josh.
Josh satte sig ved siden af Evaline. Hvis hun var hans brors kone, så burde han også lære hende at kende, give hende en chance. Også selvom hun ville spise Ghost. Da hun rakte ham en stegt kanin, tog han imod den med et smil og sagde tak. Tøvende så han ned på kaninen, før han snuppede en bid. Det var bedre end man skulle tro. ”Så.. du og Jacob huh?” spurgte han og så hen på hende. ”Hvordan øhm.. gik det lige til?”

Alex tog sig en smule af Xander, hvis hun skulle være ærlig, fandt hun ham lidt kær, når han var slået lidt hårdt. Dette havde med sikkerhed noget at gøre med, at hun altid havde en forkærlighed, for de tegn man havde på sig, af en kamp - Hun elskede det, men på Josh, var det sjovt nok mere tiltrækkende, meget mere end man lige regnede med.
Dog hans lille spørgsmål, fik hende sjovt nok til at skære en lille grimasse. "Xander... hør..." Hun nussede kort hans kind. "Det hele startede, fordi jeg havde det virkelig skidt... Men... Ikke at jeg elskede at være sammen med dig, men jeg... Jeg elsker Josh, jeg håbede måske bare lidt, at jeg ville forelske mig i dig... Men." Hun tørrede endnu engang hans pande, samt en smule af blodet væk. "Men hvorfor dette, du vild med Rose..." Hun stoppede sig selv, da han forsatte samtalen.
Han måtte virkelig have slået hovedet, meget mere end man lige skulle tro. Hun smilte kækt til ham, hvor hun rettede lidt på hans trøje. Han frygtede at Rose ville forlade ham, men... Hun smilte kærligt til ham.
"Xander..." Hun løftede hans arme en smule op. "Du mister ikke Rose, eller... Hun er et menneske, hun lever ikke ligeså langtid som du og jeg... Hvis du virkelig frygter at miste en, så find en anden dæmon, det er sikkert meget mere tilfredsstillende... Udover det, tror jeg at Rose er meget dårlig i sengen." Hendes stemme var blid, mens hun forsigtigt fjernede lidt blod fra hans mundvig. "Ja, du har slået hovedet... Men jeg forstår godt din lille frygt, men stadigvæk." Hun kyssede hans pande, efter fulgt af en kærlig latter.
Hun havde lidt ondt af Xander, men når det kom til Rose, var hun ret ligeglad med den tøs, for ikke at snakke om at hun fandt det ret kedeligt og træls.

Evaline blinkede drillende til ham, i det hun gik væk.
Det at Josh gik rundt, blev han mødt af mange truende blikke, for ikke at sige at mange af dem forsøgte at virke truende, ved at trække deres våben, samt nogle sleb dem en smule. Kvinderne undgik også hans blik, for ikke at snakke om at børnene sendte ham grimasser.
Aften gik dog lidt bedre, folk åbnede mere op. Dette kunne sikkert omhandle, det faktum af at alle sad og drak. Evaline smilte kort tilbage, efter han takkede hende. Hun slog noget hår væk, inden hun rakte ud til en sne slange, der var snoet omkring en pind. Hun tog en lille bid af den, da Josh pludselig snakkede til hende. "Hvordan gik hvad? " Hun så hen imod ham, inden hun hev halen af slangen og spiste det langsomt. "Sex? Kysseriet? Ægteskabet?" Hun så kort mod Jacob, inden hun smilte af sine egne tanker. "Vi har ikke haft sex endnu, ikke at jeg ikke vil. " Hun så op på Josh igen. "Jeg bare ikke sikker på hvordan, jeg skal lægge op til det, i starten tænkte jeg at jeg måske bare skulle gå lige til sagen, men hvis jeg gør det, er det gør brylluppet." Hun rykkede sig tættere på Josh. "Derimod tænkte jeg også, at vi bliver gift uanset hvad, så hvorfor holde tilbage ikke? Men hvis jeg ikke holder igen, ender det måske galt. Hvad nu hvis jeg gør noget forkert, burde jeg starte ud, blowjobs? Eller ingen blowjobs... Du forstår vel problemet, du havde sikkert det samme. Du gift ikke?" Hun var denne gang helt oppe i ansigtet på Josh.

Imens hun snakkede så han op på hende og derefter væk, da han følte at det gik hen og blev alt for underligt. Hvorfor gjorde alting pludseligt endnu mere ondt? Ikke nok med at han var blevet slået til plukfisk af en engel, nu hadede han også tanken om at Rose sikkert vil forsvinde fra ham, snart endda. I det hun fjernede armen, så han igen væk, for at skjule at øjnene var begyndt at være en smule våde. Hendes ord omkring Rose hjalp ham ikke ligefrem. ”Jeg er ligeglad med hvordan hun er i sengen Alex.. Jeg vil bare.. gerne have hende til at være min. Have hende til at forstå hvor meget jeg.. holder af hende..”
Irriteret sukkede han af sig selv og satte sig op, hvilket han hurtig fortrød og lagde sig derfor hurtigt ned igen, hvilket hans ryg fortrød. ”Hvorfor eksistere følelser! De er så irriterende!”

I det Evaline begyndte at spørge ind til om råd til deres seksuelle liv, havde han nær fået kaninen galt i halsen, som han måtte hoste en smule op igen. ”Blowjobs? Jacob? Uhm, jeg uhm.. Måske du skulle snakke med ham om det i stedet.” Han tog endnu en bid af kaninen og først nu bemærkede han, at hun var i færd med at spise en slange. ”Men jeg snakkede nu mere om hvordan i gik hen og blev gift. Jeg hørte rygter om at han var i fare..” Kort så han hen på Jacob, der stod og snakkede med ild duden fra før. ”Men, nu hvor jeg er her, kan jeg se hvor glad han er for dig.” Han smilede venligt til hende.

Af en grund irriterede det hende en smule, at han var sådan overfor hende, så sårbar... DEt var rart nok, men alligevel, hun anede ikke hvordan hun skulle reagere på dette. Hvad burde hun sige, hun burde sige et eller andet ikke? Hun adskilte sine læber forsigtigt, men kunne ikke få et ord ud af sin mund. "Jeg... " Hun anede ikke hvad hun skulle, eller hvad hun burde gøre. "Stop dig selv, jeg skal nok hjælp... Hvem ville kunne sige nej til dig." Yup, det var de ord hun kunne få ud af munden intet andet.
Da han satte sig op, var hun også hurtigt hos ham, lagde ham ned i hendes skød, og nussede en smule omkring ham. "Fordi de er rare, når det sker." Hun nussede hans pande lidt. "For at være ærlig... Så er det meget rare at være forelsket, især når man er sammen med folk." Hun kyssede hans pande, for at opmuntre ham. "De er ikke irriterende, de er rare.. Jeg kan bevise det, en eller anden dag" Hun smilte forsigtigt.

Han hjalp hende bestemt ikke. "Men, hvis jeg snakker med ham, ville det så ikke blive underligt for ham, det skulle helst ikke blive underligt. Hvad nu hvis jeg er dårlig, lad os nu sige, at jeg gjorde noget forkert... Men hvis nu jeg ikke er god til det, tror du så at han ikke ønsker det igen, du er hans bror, du burde vide det?" Hun sukkede kort. "Hvad kan han lide? Jeg burde bare være ligefrem ikke?"Hendes stemme var lav, mens alle omkring dem var begyndt at synge, mens sneen var begyndt at falde omkring dem.
I fare, oh shit?! "Jeg... uhmmm... Det er noget du burde snakke med ham om, ikke mig" Hun smilte forsigtigt til ham. Hun burde ikke sige noget, især ikke på denne måde. Hvis hun gjorde ville han sikkert blive sur, hvem ville ikke, hvis hun fortalte ham om torturen osv. Ville han smadre hende, men hvis hun ikke gjorde hvad så... Nah, who cares. "Nemlig, han er glad for mig, du har ret." Hun vende sig om, greb fat i Jacob og ud i to sekunder, havde hun væltet ham bag over, mens hun pressede sine læber imod hans. Armene var svunget omkring hans nakke. Hun kyssede ham dybt, samt smidt slangen væk fra sig, hvilket fik de andre ulve til at snige sig hen og snuppe den.

Han hadede selv at vise sig så svag overfor Alex lige nu! han mistænkte slagene for at gøre ham til det her. Da hans hoved blev lagt på hendes skød, smilte han svagt og lukkede øjnene i. "Jeg håber snart de bringer noget godt frem." Han grinte af sig selv og lagde sig bedre til rette. "Undskyld, det er sidste gang jeg snakker sådan her med dig."
Ligesom det var underligt for hende, så var det også underligt for ham, at skulle sidde og snakke med hende om dette. I det hele taget var det bare underligt at snakke om ting som disse. Før han kunne stoppe sig selv, faldt han en smule hen og var egentlig bare klar på at tage den længste lur nogensinde.

Da hun blev ved med at spørge ind til hvad han kunne lide, spiste han blot mere og mere af kaninen og efter at have slugt det, lagde han pinden fra sig. Man kunne sige noget om Jacobs kone, hun havde absolut intet filter og mindede ham langt fra om Nille. "Jeg ved ikke hvad han kan lide Evaline, vi har ikke rigtig snakket om sådanne ting før. Eller, ikke rigtig hvad vi kan lide.." Han så hen på hende og smilede forsigtigt til hende. "Men, jeg er sikker på at han bestemt ikke har noget imod, hvis du bare.. springer dig ud i det."
I det han spurgte omkring hvordan de endte sammen, blev hun pludselig ikke så ligefrem og fortalte ham, at han skulle snakke med sin bror omkring det med at være i fare. Havde det hele været en løgn? Havde Jacob aldrig nogensinde været i fare? Imens han sad og tænkte, var han klar til at spørge om noget igen, da hun allerede var sprunget på Jacob, så de nu lå ned i sneen. Han spærrede overrasket øjnene op og gav sig derefter til at grine svagt. Der kunne man bare se... Det var en hel anden kvinde end Nille Jacob havde fået der.
Jacob blev overrasket over, at han nu med ryggen i sneen, havde Evalines læber ovenpå hans og blidt kyssede han hende igen. Det vil sige indtil hun gjorde det dybt og han gengældte det samme tempo. Han lagde hænderne på hendes hofter og adskilte derefter deres læber. "well.. hello there.." sagde han drillende og kyssede hende kort. "Får du dig en god snak med Josh?"
Josh der havde fået stukket en øl i hånden, sad og sippede lidt af den, imens han tænkte på Alex. Gad vide om hun også tænkte på ham eller var Xander mon kun i hendes tanker?

Alex klukkede blidt over hans ord. "Det skal nok komme... Jeg lover det... Udover det, tror jeg at Rose er ret så glad for dig... Så hun ville hade hvis du kom for meget tilskade, så du ikke ville kunne snakke med hende mere." Hun lod sig selv tillade at fjerne en lille hårtot fra hans pande. "Du skal ikke undskylde, jeg har intet imod at du snakker med mig omkring sådanne ting, vi er trods alt venner... Jeg ville altid være der for dig og dine latterlige følelser." Hun sukkede dybt.
Da han begyndte at falde hen, så hun kort rundt. HVad nu hvis det var dumt at lade ham sove, ville han kunne dø? Nah, han var dæmon, han kunne holde til meget mere end bare dette... ikke? Så snart han faldt i søvn, fik hun ham trukket hen på sengen, hvor hun lagde dynen omkring ham og nussede lidt om ham, før hun forsvandt ud af hytten.
Så snart Xander ville vågne, ville Rose ligge med hovedet på hans bryst, samt sine arme. Hun sad på en stol ved siden af sengen, mens hun sad foroverbøjet. Hun sov dog selv, havde en lille tot siddende langs hendes læber, mens hun enkelte gange gled en smule ned af hans bryst.

"Virkelig?" Hun så på ham, som om han var den underlige. "Jamen, vil det så ikke bare betyde at du har lidt at være stolt af, hvis du ikke engang ønsker at snakke om dine gode oplevelser med din bror." Hun lagde hovedet på skrå, inden hun så ind mod ilden. "Du lidt sær, det må jeg give dig." Hun smilte derefter stort til ham, som om hun ikke lige havde fornærmet ham hårdt.
Hun nikkede til hans opmuntrende ord. Selvfølgelig ville Jacob ikke brokke sig, hvorfor skulle han brokke sig. Han burde bestemt ikke brokke sig, det var hende. Hun skulle bestemt nok blive det bedste knald i hans liv. "Du har ret, alle ville vel være glad for en der tog initiativ til sådanne ting, ikke sandt? Men hvordan ligger man op til det? For jeg føler lidt, at hver eneste gang jeg lægger op til det, at han skubber mig væk...Måske jeg burde klæde mig bedre." Hun så kort ned af sig selv, men hvad ville være bedre? Alle gik i stort tøj her, der var trods alt sne over det hele. Han kunne umuligt forvente at hun gik forvirret rundt igen og igen.
En af de gode ting ved at Jacob ikke frøs, var at... Hun kunne befamle hans overkrop konstant, og han ikke ville have en trøje på, så hun ville hellere ikke kunne brokke sig over at han havde trøje på, eller det udsyn hun fik. Så var der også det at Jacob ikke kunne brokke sig over kulden, som mange andre. Hun havde sine øjne lukket blidt i, nød hvert et sekund hendes læber var pressede imod hans.
Da han trak sig væk, smilte hun ømt til ham. "Hey." Lød det lavt fra hende, hvor hun selvfølgelig gengældte det korte kys. Hun nikkede blidt, hvor hun kyssede ham en smule ned af halsen. "Vi får snakket bare en lille smule, som... du nok ved." Hun nappede blidt til hans skulder.
Jonakin så klukkende ned mod dem, inden han så på Josh. Han slog sin flaske mod hans, inden han bundede sin fulde øl. "Så engle basse, hva laver du her? Ude på en selvmords mission, eller er du her for at træne? Måske sælge?" Han så op og ned af ham. "Er du ude på at sælge din energi, eller har du en evne vi kan bruge? Måske dine vinger, en Archangels vinger skulle være ret så meget værd, for ikke at snakke om de lyse fjer... Vi takker meget, få dem frem." Han smilte drillende til ham, lige til Evaline sparkede ham ind i det gigantiske bål, hvor et skrig lød højt der inde, han vred sig i flammerne, skreg så det hele rungede, mens folkene grinte omkring bålet.
"Bare sig til, hvis han irritere dig." Hun blinkede kort til ham, hvor hun lagde en fod på Jacob, så han ikke ville kunne komme op og stå igen, hun satte sig derefter med et bump på ham. "Where were we?" Lød det drillende fra hende, hvor hun gled sine hænder op af hans bryst, og op af hans arme. Her hev hun dem lidt over hans hoved.

Xander var ikke sikker på hvad han forventede når han endelig vågnede op. Men at finde Rose liggende på hans bryst, var ikke en af dem. Hvad var der blevet af Alex? Var hun taget ud for at lede efter Josh?
Han smilede varmt i det han så ned på Rose. Nu skulle han huske at takke Alex for at hente Rose. Men hvordan var det lige gået til? Hun hadede Rose, så vidt han vidste. Måske han skulle holde op med at stille spørgsmål. Forsigtigt kørte han en hånd igennem hendes blonde hårlokker og adskilte sine læber.
”Rose,” hviskede han med en blid stemme. ”Vågn op… dit søde pjok.”

For Josh var det underligt at snakke med Jacobs nye ’kone’ omkring ting som dette. Og hun var så åben omkring det! De havde ikke engang gjort noget sammen endnu de to, og hun var allerede et snakke sjatol omkring sex. Først da hun begyndte at spørge ind til hvordan hun kunne ligge op til det, kløede han sig i nakken og så kort den anden vej.
”Altså uhm… for det meste kan du starte med at sørge for i er alene, derefter kysse ham dybt og lade kyssende kører ned af hans hals.. det plejer at virke på mig, men nu er jeg jo ikke Jacob,” svarede han en smule og så kort hen på Jacob, der stadig sad og snakkede en smule med de andre mænd. Det var kun 3 dage siden han vandt over hende i kampen og 2 dage siden de blev gift, så folk spurgte stadig ind til det og sagde tillykke. Josh smilte svagt. Jacob virkede faktisk lykkelig her… Betød det at han ville blive heroppe for altid?
Mere havde Josh ikke nåede at tænke, før Jacob blev overfaldet af Evaline, så de nu lå og kyssede i sneen, som to nyforelsket.
Jacob smilte til Evaline, der skiftede med at kysse ham ned af halsen og kort på læberne. Han sukkede nydende under hendes lille nap i skulderen. ”Godt i får snakket bare en smule sammen.”
Josh var nu efterladt med Jonakin, som valgte at stille en masse spørgsmål lige efter hinanden, så han måtte indrømme at det var en smule svært at følge med. ”Ærligt… så kom jeg bare for at hente…” Mere nåede han ikke at sige, før Evaline rent faktisk sparkede ham ned i bålet, så han nu lå der og led, hvilket hurtigt fik ham op og stå.
”Irritere mig!? Han ligger i bålet og lider!?” råbte han en smule skræmt og så endda ned på Jacob, der smilte svagt og ellers adskilte læberne for at sige noget.
”Han kan ikke brænde Josh.. han har ild som evne..” lød Jacobs blide stemme.
Josh, der allerede havde forsøgt at gå ud i bålet, for at få Jonakin ud af det, trådte hurtigt ud af det og pustede lettet ud. ”Kunne du ikke have sagt det inden jeg…” Ordene blev stoppet, i det han så hvordan Evaline allerede havde fanget Jacobs opmærksomhed igen. ”lige meget..” Han rystede på hovedet og så den anden vej.
Jacob der var blevet overrasket over hvor hurtigt Evaline havde været, til at sætte en fod på ham, så han ikke kunne rejse sig, lå nu og var ret så hypnotiseret af den måde Evaline tog hænderne over hans hoved på. ”We were kissing… and.. maybe we should take this to the tent?”
Hvad var det dog han sagde?! Josh var på besøg.. han kunne ikke bare forsvinde for at have sex? Kunne han? Han bed sig i læben, imens han så op på Evaline, med et bankende hjerte.

Rose rykkede en smule på sig, da hun følte en person røre ved hende. Den blide berøring af en hånd, der kørte igennem hendes gyldne lokker. Hun satte sig langsomt op, da lyden af Xanders rolige stemme, lød i hendes trommehinder. "Eh... Godmorgen... Undskyld, jeg faldt i søvn.." Hun rettede sig en smule op. "Hvordan har du det?" Hun sendte ham et forsigtigt smil. Hans ansigt var knap så kønt at se på længere. Han havde en flænge over næsen, blåt øje og nogle skræmmer her og der i ansigtet, samt en flækket læbe. "Er du tørstig?" Hun lagde hovedet på skrå, inden hun begyndte at sætte håret op i en lille knold. "Jeg kan lave noget at drikke til dig, eller hente de..." Oh yea, hvis hun gik ud for at hente det, var hun ikke sikker på at hun ville kunne finde tilbage, eller overleve de døde derude... "Jeg kan lave hvad som helst." Hun smilte varmt til ham.

Hun kunne seriøst gøre hvad som helst, eller så længe det var kys, var det næsten lige meget hvor hun gjorde det, bare hun gjorde det. "Men, jeg tror jeg har gjort det en enkelt gang... Men dengang skubbede han mig væk." Hun mumlede en smule, inden hun så væk. "Du tænder altså på kys ved nakken... Jeg ved min far er mest til blowjobs." Hun kløede sig kort i håret, inden hun så hen på Jacob.
Hun lagde en lille hånd på sin skulder. Brændmærket gjorde skam stadigvæk ondt, men det gav hende en grund til at tænke på Jacob. Hun smilte varmt for sig selv, inden hun sprang på ham. Hvilket fik de to mænd der snakkede med ham, til at grine kækt af dem. Dette var så underligt for dem at se, da det trods alt var deres tidligere hær føre.
Evaline adskilte kort deres læber, kun for at kysse hans nakke en smule. Hun smilte blidt af hans ord, inden hun nappede hans nakke blidt. "Det meget fint." Hun kyssede ham her igen, inden hun stillede sig på fire over ham. "Vi gift... Vi er en og samme person nu, så jeg er nød til at kunne snakke med din bror... Især nu hvor jeg sagde at jeg ville æde hans ulv." Hun så kort hen på Ghost, inden hun lagde sig en smule ned og kyssede ham igen dybt.
Jonakin skreg og vrid sig i ilden, mens mændene omkring bålet bare lo højt af ham og Evaline der bare smilte og så på den lidende Jonakin. Dog det at Josh rejste sig så hurtigt og helt forvirret op, fik Evaline til at løfte en smule på sit øjenbryn. "Eh... Det.." Mere nåede hun ikke at sige, før Josh allerede var på vej ind i ilden. Dette fik hende til at se op på Jacob. Dette var skidt, han kunne vel godt brænde? Dog stoppede Jacobs ord Josh.
Dog kyssede hun igen Jacob, så snart hun kunne. Hvilket bare fik hende til at kysse ham en smule mere lidenskablig. Roligt kørte hun sine hænder ned af hans arme, så hun kunne ligge dem på hans kinder. "Maybe, we should." Lød det forførende lavt fra hende, inden hun kyssede ham dybt. Dette betød vel, at de rent faktisk ville gøre det. YUSH!

Xander satte sig op så roligt han nu kunne. Her ignorerede han den voldsomme smerte han havde i kroppen. ”Hvad laver du her? Ikke at jeg ikke er glad for at se dig, men.. jeg mener, hvordan kom du forbi alle de levende døde?” forsigtigt gned han sig i øjnene. ”Og hvor er Alex? Hvad angår mig, jeg har haft det bedre… men hey, jeg er glad for at se dig.” Han smilte svagt til hende. ”Du behøver ikke hente noget til mig.. bare bliv her, så hvordan går det hos dig?”

Josh sukkede og kiggede ned på den lidende Jonakin med et løftet øjenbryn. ”Du kan godt droppe dit lille skuespil nu ild fyr,” sagde han klukkende og prikkede til ham med en pind. Han kunne ligeså godt få noget underholdning ud af være her. Specielt eftersom det virkede som om, at Jacob havde en smule travlt med sin kone, hvilket vel var forståeligt, de var lige blevet gift. Så, han måtte finde på noget andet at lave og snakke med Jacob i morgen. ”Jeg har et par spørgsmål om din evne rent faktisk.”
Jacob kunne mærke det lidenskabelig kys kører hele vejen ned igennem kroppen. Hvordan kunne de diskret forsvinde ind i deres telt? Og hvorfor tænkte han overhovedet sådan. Specielt nu når Josh var på besøg. På den anden side, Josh har selv kæreste på, han ville forstå det. Ikke sandt? Han kyssede hende dybt tilbage efter læberne kort var adskilt. Efter lidt tid, adskilte han dem igen og satte sig op, stadig med hende ovenpå sig. ”Then… let’s go..” sagde han lavt og forførende. Roligt rejste han sig op og hvis hun fulgte med ham op, ville han tage hendes hånd i sin og tage hende med hen til teltet. Da de kom ind i teltet, var han dog ikke sikker på hvor han skulle starte. Hans hjerte bankede voldsomt af sted. Det var flere år siden han havde haft… denne slags omgange og nu… nu virkede han som om han havde alt under kontrol… Han rødmede ved tanken og hjertet fortsatte med at banke, i det tæppet for teltet faldt for og han var alene med Evaline..
Josh kiggede kort efter dem imens han klukkede. ”Ser man det.”

Rose smilte kærligt til Xander, i det han forsøgte at sætte sig op, rettede hun sig dog hurtigt op for at hjælpe ham. "Pas nu på." Lød det kærligt fra hende, i det han snakkede til hende. Hun så sig kort over skulderen. "Yea, det er ret så skræmmende at gå udenfor." Lød det kækt fra hende. Hun rettede en smule på sit hår, hvor hun trak lidt på skulderen. "Alex fløj mig her til, men det var ikke nemt... Vidste du at hvis hun bruger sine vinger, bløder hun meget.. Jeg var nød til at lappe hende sammen også vaske hele dit gulv, men Alex har det fint, ingen grund til at være urolig. Det healede hurtigt og hun fik sovet en masse." Hun smilte kærligt til ham.
"Alex, uhm.. Hun ville tage hen til Josh, men hun ville ikke have at du var alene, så hun hentede mig... Jeg glad for du er glad for at se ham." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun satte sig ned ved siden af sengen igen. "Okaii... Jeg har det fint, arbejder en smule hårdt som altid, men det fint... JEg har fået fri, så jeg kan være her og tage mig rigtig godt af dig, så ingen problemer, sig til hvis du mangler noget. Jeg er din, til du har det bedre." Hun smilte kærligt.

Jonakin stoppede sin lidelse, hvor han hurtigt forlod flammerne igen. "Fint fint, jeg stopper." Lød det drillende fra ham, inden han rettede en smule på sit tøj, der var en smule ødelagt fra flammerne. "Stop med at prikke til mig!" Lød det højt fra ham, inden han tog fat i pinden og brændte den. Da Josh pludselig snakkede om at spørger ind til hans evne, så Jonakin en smule underligt på ham. "Hvad så dude, kom med det... Jeg kan svare på alt, de bedste sex stillinger, tro mig jeg ved dem og hvilke der fungere." Han smilte kækt til Jonakin, inden han trak lidt op i sine bukser.
Evaline kunne ikke andet end at kysse ham, hun pressede sig selv ind imod ham, hvor hun forførende kyssede ham dybt, kørte sine hænder ned af hans bryst og ned af hans mave, til den ene hånd var på vej ned i hans bukser. Dog stoppede hun, inden hun fik den ned i hans bukser, fordi han satte sig op. Da han rejste sig, rejste hun sig hurtigt op. Hun smilte stort, samt bed sig en smule i underlæben. Dette var fint, hun smuttede hurtigt med ham, hvor hun kort så sig over skulderen, hvor hun her blinkede kækt til Josh, som et tegn på at dette gik, alt skete som han havde forudsagt. Ellere mere som hun havde forstået det.
I det tæppet faldt for indgangen, kyssede hun ham hurtigt igen. Hun kørte sine hænder ned til hans bukser hvor hun trak lidt ud af dem. "I love you." Lød det kækt fra hende, inden hun kyssede ham dybt igen og fumlede en smule med remmen, hun ville have dem af, helst hurtigt så hurtigt. Ikke at det skulle gå hurtigt, det måtte godt tage sin tid, men de kunne kun ende med at starte alt for langsomt!
Jonakin vende sig om, hvor han så hen mod teltet. "Hva så, hvad er problemet?" Lød det spørgende fra ham.

Xander der som altid var en stædig rad, satte sig op også selvom han nok ikke burde med sit sår, men heldigvis hjalp Rose ham på vej, ved at støtte ham og smile kærligt. Kort smilede han kærligt tilbage til hende og så ellers ud af vinduet. ”Man vender sig til det… de er ret dumme når det kommer til stykket, derfor behøver man ikke frygter dem. De kan ikke lægge planer om at nedlægge dig.”
Snakken om hvordan hun var kommet herhen, fik ham til at nikke og huske tilbage på tiden hvor Alex første gang havde brugt sine vinger overfor ham. Blodet havde skam fløjet over det hele. ”Ja, jeg vidste det godt og tak for at du tørrede blodet op, samt tog dig af hende… men…” Han så op på Rose. Hvorfor havde Alex hentet Rose? Hadede hun ikke faktummet i, at han var faldet for et sølle lille menneske. ”Ikke noget..” Spørgsmålet blev besvaret. Alex ønskede ikke at han skulle være alene…
Roses var hans indtil han fik det bedre. Tanken fik ham til at smile… i så fald håbede han på at han aldrig fik det bedre. ”Godt at høre du har en smule fri, hvad har du så lyst til at lave?” De store blå øjne så spørgende op på hende.

I det Jonakin tog pinden ud af Josh hånd, grinte den unge engel bare og så sig ellers rundt, hvor han her kort fik øjenkontakt med Evaline, der var på vej ind i teltet med Jacob. Det kække blink, fik ham til at klukke og ellers se den anden vej, hen på Jonakin igen.
”Hvorfor snakker du om sex? Jeg ville stille spørgsmål ind til din ild evne, ikke andre mulige evner,” forklarede Josh og kunne ikke rigtige andet end at smile. ”Hvordan fik du den og hvordan kan du bruger den i omgivelser som disse? Burde kulden ikke svække din ild?” På samme tid med at Josh var nysgerrig, havde han også bare brug for noget at slå tiden ihjel med.
Ghost havde nysgerrigt begivet sig hen til de andre ulve, for at se om han kunne snakke sammen med dem.
Tæppet faldt for indgangen, de var nu alene og hjertet hamrede stadig kraftigt i Jacobs brystkasse. Han ønskede dette skulle ske og kyssede derfor Evaline tilbage, i det hun pressede sine bløde læber imod hans egen. Ordene, jeg elsker dig, fik ham til at trække en smule ud af kysset og se overrasket på hende. Hun elskede ham… Igen besluttede hjertet at have et race. I få sekunder, lod han sin pande hvile imod hendes, med et kærligt smil på læben.
”I love you too,” hviskede han varmt til hende, før han trak hende ind i et kys og lagde hænderne på hendes kinder. Han lukkede øjnene i og lod nu hænderne glide ned af hendes krop, hvor han her begyndte at fjerne hendes overdele og lade dem falde ned på gulvet. Nille havde, kunne lide det sensuelt og langsomt, så det var generelt det han tænkte Evaline også ville have. Han lod derfor læberne blidt køre ned af hendes hals.

Rose smilte forsigtigt til ham. "Det kan godt være, men de skræmmer mig alligevel... Alex fortalte mig at de ikke kunne komme ind i huset, ikke sandt?" Hun var mere nervøs end hun ønskede at fortælle ham, men det var så tydeligt at selv hun kunne se det hos sig. Hun forsøgte dog at holde en munter tone hos ham, for ikke at gøre stemningen en smule træls og trist.
Han takkede hende for at gøre rent, hvilket bare fik Rose til at ryyste på hovedet. Der var virkelig ingen grund til at takke hende, hun ønskede bare at hjælpe, så godt hun nu kunne. Mest fordi hun tit var så ubrugelig til så meget andet, hun kunne trods alt ikke lave mad til Xander, så hun kunne i det mindste gøre rent hos ham. Et kærligt smil blev sendt ham, da han pludselig sagde men, uden at færdiggøre sin sætning. "Hvad nu?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Noget galt?" Spurgte hun en smule forsigtigt, havde hun gjort noget forkert, ved at hjælpe Alex? Og gøre rent.
Hans bedårende øjne lyste som altid op, på en underligt varm måde, der fik hends knæ til at smelte en smule. Hvorfor havde han sådan en effekt på hende, alt han gjorde var jo bare at se en smule på hende? Hun smilte varmt til ham, hvor hun blidt trak på sine skuldre. "Det ved jeg ikke helt, der er ikke så meget du kan lave. Du kan trods alt kun sidde i sengen, eller jeg vil helst at du befinder dig i sengen. Men hvis der er noget du gerne vil lave, så kan vi lave det, så længe det er i sengen." Hun smilte uskyldigt til ham, med sit altid så varme glimt i øjnene.

Jonakin satte sig med et bump, hvor han kort klikkede med tungen. "Godt, for jeg har ingen forstand på sex overhovedet. Jeg løj." Han kløede sig kort i håret, hvor han så sig omkring. "Kom med spørgsmålene omkring ilden." Han smilede stolt for sig selv. Inden spørgsmålene blev stillet. "Jeg blev født med en evne til at lave gnister, hvor jeg trænede den konstant. Til sidst kunne jeg lave ild, efter omkring to års øvelser, jeg begyndte at træne som fem årig og siden da har jeg kæmpet for at forbedre dem. Alt jeg gør, er tit for at gøre min ild stærkere, samt min krop. Når jeg bruger evnen kan det enkelte gange godt følelses som om min krop overopheder, måden jeg trænede det, var at jeg konstant lavede motion, som kæmpede og løb til jeg kastede op, på den måde har min krop bedre kunne holde til det. Jeg tror det er lidt det samme Jacob skal gøre, for lige nu, ser det ud som om hans evne kun er på 40%, jeg tror han ville være meget stærkere hvis han øvede evnen meget mere, da den er rigtig kraftfuld." Han så kort mod teltet, som Evaline og Jacob var forsvundet ind i.
Ulvene lå mest i sneen, mens hvalpene sprang rundt i sneen og sloges med hinanden, da Ghost kom mod dem, stoppede de alle og så snart Ghost ville stoppe op, ville omkring 36 hvalpe angribe ham i leg.
Evaline så overrasket op på Jacob, da han trak ud, efter hun havde sagt ordene >jeg elsker dig< For første gang i lang tid, kunne hun mærke sit hjerte hamre afsted. Hun havde sagt noget forkert og derfor trak han ud af deres kys, ville han gå nu? Hvad nu hvis hun havde ødelagt det hele, hun skulle måske snakke med Josh omkring de ord, og hvornår det var passende at sige dem?
Hendes tanker forsvandt, i det øjeblik hans ord lød. Hun smilte forsigtigt til ham, hvor hun her kyssede ham igen. Hun lagde begge sine hænder på hans, mens hun kyssede ham igen. Så snart hans hænder begyndte at falde fra hendes kinder, ville hun slippe dem, for at placere dem ved hans bukser. Det kunne godt ske at han tog hendes tøj af, men alt han havde på sig, var mere eller mindre bare bukser med nogle få gadges. Hun trak ham kort tættere på sig, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå, så han kunne kysse hendes hals.
Roligt lod hun sine hænder trække hans bukser en smule ned, før hun kørte sine hænder op på hans kolde bryst igen. Hun trak lidt væk fra ham, før hun kyssede ham dybt. Forsigtigt lagde hun en smule pres på ham, så han ville bevæge sig baglens, for derefter at falde ned i deres seng, der var lavet af forskellige skind fra dyr.

Xander kunne godt mærke Roses frygt. Det var en forståelig frygt og han havde selv været sådan de første år, da han endelig forstod hvad der var udenfor husets vække.
”Ja, bare rolig, det er ikke muligt. Huset er magisk, der lagt en barrier over det så det ikke er muligt for dem,” forklarede han med et smil på læben. ”Du behøver ikke skjule frygten, den er forståelig og du skal lige vende dig til at være her.”
Det lille men han havde lukket ud, blev ikke så let glemt og hurtigt rystede han på hovedet, til spørgsmålet om der var noget i vejen. ”Nej, slet ikke, du besvarede spørgsmålet selv, i det du sagde Alex ikke ville have jeg var alene hjemme.” Han smilte kærligt til hende og lyttede ellers til de andre ord hun nu sagde. Den sidste sætning fik hans hjerte til at banke, men han gav intet udtryk for det. Hvis bare hun vidste hvad sådanne simple ord gjorde imod ham… Bare tanken om hende nøgen i hans seng, fik hele kroppen til at sitre og bukserne til at stramme en smule. Men, hun tænkte ikke over det… de uskyldige øjne afslørede hende. Han pustede ud og løftede på skuldrene. ”Well… uhm… jeg ved ikke helt hvad vi kan finde på så… har du din bog med? Du ved… den du altid sidder og skriver i… må jeg nogensinde på et tidspunkt læse i den?”

Josh grinte lavt over Jonakins kommentar om forstanden på sex. Dog kommenterede han ikke mere på det. Ærlighed frem for alt, det var bestemt det Jonakin så ud til at følge. Snakken gik nu videre på hans evne og det var ret så spændende at høre hvordan gnister kunne gå hen og blive til kraftige flammer.
”Wow, det er vildt..” sagde Josh imponeret og blev også overrasket at høre meningen om Jacobs evne. Den var kraftfuld og det havde den altid været, men kunne den virkelig blive endnu mere? ”Tror du han ville kunne gøre nogenlunde de samme tricks som dig, bare med is i stedet for?”
Ghost stoppede skam op, i det alle de små hvalpe øjne så hen imod ham og da de kom løbende imod ham, var han klar til at løbe den anden vej, men blev i stedet overfaldet af de 36 hvalpe. Han tumlede nu rundt med dem og fik nok ikke fred efter flere timer.
Da Jacob kunne mærke sig selv blive skubbet bagud, fulgte han hendes bevægelser og mærkede her et lille sus i sig, så snart de ramte sengen. Blidt klukkede han imod hendes nakke, hvor han derefter placerede læberne imod hendes læber. Han drejede dem her rundt, så hun nu var under ham og her trak han sine bukser af resten af vejen. Hjertet der bankede så kraftigt i brystet overdøvede lyden af alt andet.
Deres omgang forløb sig bestemt ikke roligt. Det var slet ikke noget lignende han havde haft oplevet før! Han havde frygtet at skade hende en smule, da hun trods alt stadig var en jomfru og han skulle være forsigtigt, eller det troede han, da det hurtig havde haft ændret sig til noget andet.
De støn der havde forladt hans læber havde bestemt ikke været lave, han kunne genkende sig selv! Nu lå han så bare her med hende i sine arme, gemt væk under et skindtæppe.

Hun nikkede forsigtigt til hans ord, som et tegn på at hun forstod hvad han sagde. "Ja... Jeg vil forsøge, men.. For at være ærlig, er jeg nok mere til at vi er hjemme hos mig, ikke at jeg ikke også vil være her enkelte gange, men jeg føler mig nok mere tryg i mit eget hjem." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun kort fjernede en lille tot hår fra hans ansigt. "Du trænger til at blive klippet." Lød det en smule kækt fra hende. Dog kom mennet på banen, hvilket fik Roses fulde opmærksomhed.
"Oh.. Okaii, jeg troede der var noget andet til det. UUndskyld hvis jeg snakker for hurtigt, eller for meget for den sagsskyld." Hun lagde hovedet på skrå endnu engang, hvor et hjertevarmt smil blev sendt ham, mens hendes hænder var lagt i hendes skød.
Hun adskilte kort sine læber, for derefter at se rundt. Stedet var ret så tomt, der var ingenting her, end ikke nogle spil. Hvad lavede Alex og Xander overhovedet når de var alene i huset her, der virkede også ret skræmmende. "Well, jeg kunne klippe dit hår, jeg plejer at klippe Joaquins og min fars, så jeg er van til at klippe hår." Hun smilte stort til ham, med det altid så kærlige blik. "Men nej.. Det er en dagbog, samt en bucket list. Du ved, en liste med ting jeg ønsker at lave før jeg dør. Det er ikke meningen at den skal læses i, plus den er privat." Hun lænede sig kort frem til ham igen, for at fjerne endnu en tot fra hans øjne.

Lyden af Joshs overraskelse, fik bare Jonakin til at smile stolt og stort. Han var ret fantastisk, når det kom til stykket. Kort klukkede han af sin egen tanke gang. "Ja, jeg er ret vild." Han klikkede kort med tungen, mens han så mod Ghost der blev overfaldet af alle hvalpene. En kort klukken slap hans læber, før han slikkede sig om munden og derefter tørte sig om munden. "Jeg tror at hans evne er meget stærkere end min, når det komme til stykket. Men ja, jeg tror han ville kunne trænes godt op til at lave det samme, han træner også en del med mig når det er. Han er efter hånden ved at have lært at lave et sværd, der har svært ved at blive ødelagt, efter et par slag. Så lidt kontrol har han fået." Han smilte kort over sine ord.
Joshs spørgsmål, fik det bare til at lyde som om Jonakins evne var fantastisk, hvilket gjorde ham fantastisk, så alt i alt, var han fantastisk.
Hyggen mde Jacob forgik en smule forsigtigt til at starte med. Hun kyssede ham blidt igen, hvor kysset blev en smule dybt igen. Hun svang benene omkring ham, i det han lagde hende på ryggen. En smule overrasket så hun op på ham. Dog så snart de gik i gang, gjorde det en smule ondt i starten, ikke meget. Men det var skam rart at han var en smule forsigtigt til at starte med, dog så snart det ikke gjorde ondt mere, blev han vendt om, hvor hun her ville sidde på ham og kysse ham dybt.
Hendes støn ville mikse sig med hans, mens hun kradsede ham en smule på brystet, hvor hun enkelte gange lod deres støn mikses i et kys, hvor hun andre gange bed ham en smule i halsen og læben. resten af tiden blev skam brugt meget idiotisk og nærmest en smule voldelig. De kunne sagtens høres ude fra teltet, hvilket fik Jonakin til at se en smule overrasket mod teltet.
Så snart de var faldet til ro igen, kunne Evaline stadigvæk mærke sin puls der var oppe at køre, hun lå tæt ind til ham, så deres hud var presset imod hinanden. Og underligt nok, virkede han ikke kold mere, han virkede mere varm. Det var næsten underligt. Hun kyssede ham kort, hvor hun lod sin finger køre ned af hans bryst. Små krads mærker var lavet på hans ene bryst, mens hun måske havde været lidt for ond mod hans brændmærke.