Reboot Of a true friendship drama. Alex - Josh

Han skulle langt om længe se hende. Efter at have arbejde i så mange timer, havde han skaffet sig penge til både koncerten, transporten derhen og hotellet. Det var underligt at han skulle til sådan et event alene... men, han havde ikke kunne logge Caleeb med... på det punkt kunne han vel også bare opføre sig så tosset han vil. Synge med på hendes sange som en gal mand!
I hvert fald, Josh tog til koncerten med Alex. En stor sangstjerne med en stemme som en engel og et udseende som en sexet gudinde.
Han glædede sig som en gal.
Efter koncerten, fik han den skørestes ide, til at snige sig om bag ved scenen. Og det lukkedes ham! Det fuck!
Alt i alt, han gik nu en smule forvildet rundt og søgte tydeligvis efter denne Alex.

Alex havde koncerter Konstant! Det var trods alt et fuld tids job for hende. Hvilket hun elskede hun elskede hvert eneste øjeblik.
Hun elskede sine fans hvilket også var grunden til at hun havde sat billetter ud til at fans kunne få 30 minutter med hende hvor man kunne snakke.
Der havde været 15, hvilket hun ikke lige havde regnet med. Tiden var også meget kortere end normalt.
Hun havde lige færdiggjort sin sang “troublemaker” da hun var på vej ind for at skifte tøj om til shorts og en stor trøje. https://scontent-arn2-1.xx.fbcdn.net/v/t1.15752-9/58381904_814497605584861_5211694427147337728_n.jpg?_nc_cat=111&_nc_ht=scontent-arn2-1.xx&oh=0c16a3c1036f2809202e4f567777cf67&oe=5D627E6C

Hans hjerte begyndte at banke i det øjeblik han fik øje på hende. Der gik hun og lignede en million! Endnu smukkere tæt på og end på nogle billeder! Kamaret kunne tydeligvis ik fange så meget skønhed.
I En smule panik, kiggede han sig, samlede en vandflaske op og fiflede med den.
Her tog han modet til sig og gik hen for at snakke med hende. Hjertet bankede som han nervøst sagde ordene. “Hej!” Han rakte hånden frem. “Navnet er Josh!”

Da Josh kom hen til hende, var han enlig velklædt i tøjet og svede en del, hvilket fik hende til at smile kærligt til ham.
“Hej Josh, Alex.. er du en af fra premium billetterne??” Lød det blidt fra hende, hvor hun kort så ned på hans hænder der fiflede med flasken.
Han virkede så nervøs og det gjorde ham kun lidt sød.

Igen. Hun var en gudinde. Og han lignede bare et svedende smil. Ved alle drømme scenarierne i hovedet, var det ikke sådan her han skulle have mødt hende. Men alligevel smilte hun så kærligt. Som en engel.
Da hun nævnte premium billetter, forstod han ikke helt, men gik bare med på den. “Yeah. Det er jeg... beklager hvis det ik var sådan her vi skulle mødes!” Han så ind i hendes øjne og forsvandt. De var smukke... “du gjorde et ret så godt show!” Han smilte kærligt til hende.

Alex smilede stort og åbnede døren til hendes garderobe. “Det ok, jeg gætter på at du fik en af de sidste. Kom ind” lød det blidt fra hende.
Så snart han gik ind ville hun gå ind. Stedet var stort, en masse kostumer og makeup bord med spejl. Der var også en køler.
“Det enlig min pause nu, men jeg skal skifte tøj og nå at spise lidt inden... vil du have noget? Sandwich måske? Jeg har kylling og bacon, roastbeef og tun? Ellers er der salter med det samme i.
“Hun løftede låget til køleren og satte sig lidt på hug hvor hun hev en flaske vand op og hvad han nu valgte for en sandwich, ellers tog hun kun til sig selv hvis han ikke ønskede noget.
“Du stiller bare de spørgsmål du vil, men ingen telefoner.” Lød det blidt fra hende

Hun var overraskende nem at snakke med. Der var ik rigtig nogle problemer der. Let som ingenting inviterede hun ham ind i gadaroben og det så præcis ud som han havde forestillet sig. Det så endda ud som det man altid så på film!
I det hun spurgte om han ville have noget at spise, takkede han pænt nej og satte sig nu ellers der hvor det var tilladt.
“Okay,” lød det nu roligt fra Josh. Eller, så roligt han kunne gøre det. “Hmmm... spørgsmål.” Han lænede sig afslappet tilbage. “Hvordan fik du ideen med disse premium billetter?? Eller, var det blevet tvunget ned over dit hoved??” De brune øjne så varmt hen på hende.

Da han ikke ønskede noget at spise nikkede hun bare og tog til sig selv.
Hun pakkede det dog ikke ud, i stedet tog hun noget at drikke i stedet “jeg skal klæde om imens.... jeg håber det er ok men du snakker bare i mens... “ lød det undskyldende dog kækt fra hende
“Ideen... for at være ærlig ville jeg enlig bare have haft en meet and greet men min producer synes det var for billigt så... ja jeg fik den jo nok fordi jeg elsker mine fans... uden mine fans ville jeg ikke kunne arbejde med de ting jeg elsker, model jobs, sang osv... jeg nyder virkelig mit job” lød det blidt fra hende, hvor hun kort gik bag en mur for at skifte om til en lilla nederdel og sort tanktop.
“Tvunget er nok mere prisen... for mig ville jeg hellere have det skulle være koncertens pris også man trækkede lod mellem folk, der var 15 billetter eller 16 åbentbart, så kunne vi have trukket fra dem, da ikke alle har råd og jeg synes det lidt trist at alt skal gøres op i penge... undskyld jeg håbet ikke jeg fornærmer dig” hun kom ud hvor håret var sat på i en hestehale.
Hun satte sig ved siden af ham og pakkede nu sin sandwich ud for at spise.

Svarene hun kom med var så rare og naturlige. I forhold til mange andre højrøvet stjerner, så var Alex langt fra ligesom dem. Måske han dømte hende for hurigt... satte hende for hurtigt op på en pedestal. Men... han var menneske kender. Han kunne mærke det. For ikke at sige at hun kun gik og snakkede om hvor meget hun elskede sin fans.
Blidt rystede han på hovedet og smilte ømt til hende, som hun kom tilbage i sit nye outfit. Hun var som altid så fin at se på.
“Du fornærmer mig ikke, bare rolig,” forsikrede han hende roligt. “Jeg er glad for at høre hvor meget du sætter pris på dine fans.”
Forsigtigt tog han en tår af sin vand. “Sååå... hvad er din ynglings del af jobbet? Er det koncerter, tours, model jobs??”
Man kunne høre på Josh at han oprigtig var nysgerrig.

Sjovt... mange fans forgudede hende og skreg endda når de så hende, han var mere nervøs og enlig ret normal at snakke med.
Hvilket gjorde det underligt, man kunne næsten føle at man havde mødt ham før, da samtalen bare virkede så rolig og laidback.
“Model jobs vil jeg nok sige... uhmmm... jeg må nok informere dig om at det ikke er ok at skrive noget af dette i avisen? Hvis du er en interviewer...” hun sendte ham et forsigtigt smil.
“Men model jobs er rarest, de ikke så stressende og de vare kun et par timer. Mens en tour tager flere uger og koncerterne flere dage. Men nyder dem selvfølgelig stadigvæk.” Lød det blidt fra hende.
“Men hvad med dig selv? Hvad kan du godt lide?” Lød det kærligt fra hende inden hun tog en ordentlig bid af sin sandwich.

Han rødmede i det hun nævnte at han måske kunne minde om en interviewer. “Oh! Bare rolig, det er jeg ikke!” Sagde han roligt og klukkede nu nervøst. Med sin frie hånd, kløede han sin nakke og pustede ud. Herpå lyttede han ellers til hvad hun sagde.
“Jeg kunne godt forestille mig det... men alligevel må det være svært at skulle posere hele tiden,” kom det i en lille kommentar fra ham.
Som hun spurgte ind til ham, spærrede han overrasket øjnene op og begyndte nu først at fumle med flasken. “Jeg... øh... jeg er en lidt kedelig person. Jeg elsker at lave mad, alt fra fast food til Gordon Ramsays opskrifter... derudover tegner jeg... ikke det helt store!” Han stillede flasken fra sig og kørte en hånd igennem sit hår. “Skriver du egentlig dine egne sange??”

Alex nikkede blidt til hans ord. Uanset om han var eller ej måtte han ikke lade tingene komme i avisen da det ikke var nogle aftale overhovedet.
“Det ikke så svært, bare man sådan lige har forstået hvilket mærke det er og hvad du har på. Feks... sko så” hun stillede sig op og lod den ene fod stå på tær og den anden lidt med siden mod ham. “sådan her, så man kan se logo og ikke ser dum ud... det nemt nemt” hun smilede kækt til ham og satte sig ned.
“Uuuuh... jeg meget madglad selv men har aldrig lavet mad før, ikke engang i en mikroovn” hun rødmede en smule og klukkede nervøst.
“Eh? Ja... dem jeg er forsanger i skriver jeg selv. Dem jeg er feat i skriver jeg selvfølgelig ikke, mange tror dog jeg skriver dem... men dig ikke... så hvad tegner du?” Hun synes tit det var så underligt at hun skulle svare på alle spørgsmål, alle mennesker ønskede vel lidt at man viste interesse for dem også.

Kærligt beskrev Alex nu hvordan man kunne posere. Eller, hun vidste ham det snarer. Her kunne han ikke holde sin kærlige latter tilbage. “Vel, du får det selvfølgelig også til at se godt ud... mig på billeder derimod..” her lavede han et sjovt ansigt. “Ligner nu mere dette.” Han stoppede med sit sjove ansigt og smilte til hende.
I det hun sagde hun var madglad, lyste han op. “Oh? Men, du har vel som sådan heller ik brug for at lave mad... folk laver det vel til dig?” Det Kom ud i en kærlig tone.
Hun skrev selv sine sange. Hvor fedt! Så der havde hun også et talent! “Det er stadig imponerende dog... og hvad jeg tegner?? Jeg tegner mest mennesker og dyr... så realistisk jeg nu kan.”
Det var sødt hvor meget hun gerne ville vide om ham.

Uventede, lavede Josh et underligt ansigt hvilket fik Alex til at grine kort. Hun forsøgte dog at holde det tilbage med sin hånd.
“Alle ser godt ud på billeder hvis bare man ved hvordan man skal stå” lød det kærligt fra hende.
Hun nikkede til hans ord angående mad. “Det sandt nok. Jeg har altid lidt fået maden serveret foran mig og aldrig lavet den selv, hvilket er fint men det virker så underligt at man ikke bare kan gå ud og lave mad hvis man er sulten.” Sagde hun kærligt, med et blidt smil på sine læber.
Hun smilede dog endnu større da han snakkede om at tegne. “Jeg ville elske at se dine tegninger, hvis vi nu engang mødes igen eller du måske har dem på mobilen.” Lød det kærligt fra hende.

Ganske som forventet, havde Alex altid fået maden serveret. Ikke at han ikke allerede tænkte dette. Hvis han havde været i hendes sted, havde han sikkert heller ikke fået det talent til at lave mad som han havde.
“I det mindste er der sikkert andre ting du er god til... altså udover danse og synge...” han klukkede herpå kærligt. “Er der andre ting du er blevet røvet fra?? Såsom uhm... skole??” Forsigtigt tog han en tår af sin vand imens han betragtede hende.
Kommentaren om hun ville se tegningerne, fik hans hjerte til at banke endnu hurtigere. Hvorfor kunne han ikke helt svare på. “Jeg har desværre ikke billeder af dem, ellers vil jeg gerne have vist dem til dig. Måske en anden gang??”

Alex sendte ham et kækt smil. “Berøvet lige frem, men ja jeg har altid fået hjemme undervisning og kun blevet trænet i at synge når jeg havde fri... hmm men ellers tror jeg nok jeg har haft et meget normalt barndoms liv.” Hun så kort ind i spejlet.
“Ja, eller jeg har nu hellere ikke været ud særlig meget, du ved druk eller kørekort samt børne ting som tv og Tivoli.”
Da han fortalte at han ikke havde billeder lavede hun for sjov en trust grimasse.

Så snart hun nævnte at hun aldrig havde været i Tivoli, tabte han kæben og rystede på hovedet. “Se nu der... der er noget jeg ik kan se bort fra!” Han pegede på hende med vandflasken. “Har du aldrig, og virkelig aldrig, været i en forlystelsespark?? Ikke engang six flags??”
Han smilte stort til hende. “Jeg kunne tage dig med?? Eller... nej undskyld... det lød creepy.” Han rødmede nu kraftigt og så væk. “Det var underligt den måde det bare kom ud på.”

Hun smilte stort over hans reaktion. “Jeg har været i Tivoli en gang da jeg var lille, men for en koncert og jeg kom ind bagfra og fik ikke rigtig set noget, men jeg var der.” Lød det en smule drillende fra hende.
Da han sagde at han kunne tage hende med lyste hun en smule op. “Jeg ville elske at tage i Tivoli med dig, det ville blive så sjovt... jeg har aldrig selv set folk eller haft venner til det mener jeg... du ved venner der ikke arbejdede for mig eller haft tid når jeg har tid.”

Hun sagde ja! Hun sagde rent faktisk ja! Som et barn juleaften, lyste han op og smilte stort til hende. “I så fald... lad os tage afsted.” Han satte hovedet på skrå. “Måske six flags?”
Her så han rundt. Omklædningsrummet var stadig så fint. “Så uhm... hvornår tror du at du har tid?? Og øhm... har du egentlig travlt? Bare så jeg ik sidder og holder dig hen.”

Hun smilede kærligt til ham. “Det fint men jeg skal have tid først og finde ud af om jeg kan og hvilke dage.” Lød det kærligt fra hende.
Travlt? Han burde ikke bekymre sig folk ville komme og fortælle dem når de 20 minutter var gået.
“Det skal du ikke tænke på” lød det kærligt fra hende. Hun kiggede kort på uret hvor hun rejste sig op.
“Oh... vagterne er ikke kommet... jeg har travlt nu, kan jeg ikke få dit nummer også kan vi snakke sammen om det?” Hun pakkede maden sammen og tog hurtigt sko på igen.

Han kunne ikke tro det. Her sad han og aftalte rent faktisk en tur i six flags med Alex! Selveste Alex!
“Oh ja, selvfølgelig!” Sagde han forstående til det med at hun lige skulle finde ud af det.
Vagterne var endnu ikke kommet, så de kunne sagtens sidde og snakke videre.
I det hun bad om hans nummer, fumlede han med mobilen, som han fik den op af lommen. Her kom han dog i tanke om at hun bad om hans nummer... han skulle ikke have hendes.
“Oh uhm, ja! Det er 34675409,” sagde han blidt. “Der skulle du altid kunne få fat på mig... dog ikke fra 5-15 i hverdage.”
Mine arbejde... lortearbejde... men han tjente godt og de havde brug for pengene... ham og hans mor altså.

Da han sagde nummeret skrev hun det hurtigt ned. “Tak, jeg kontakter dig når jeg ved en dag så kan vi måske finde en dag.” Lød det blidt fra hende.
“5-15 okaii... lang arbejds dag synes jeg men jeg skal nok lade vær med at ringe, er det ok at jeg skriver imellem de timer?? Eller skal jeg helst vente” lød det blidt fra hende.

Efter et par dage skrev Alex imellem det tidsrum der nu var blevet godkendt.
Hun kunne mandag den 17 hvis han kunne ville samtalen hurtigt blive lukket efter mødested og tidspunkt og når dagen kom ville hun være den der fandt ham.
Hun havde iført sig en sort kasket og store solbriller, gul hættetrøje og cowboybukser med huller. Hun smilte stort da hun så ham og her ville han se hendes meget lave højde da hun også havde flade kondisko på.
“Josh! Hey...”

Han gjorde et hurtigt nik som hun spurgte om det var okay, at hun skrev til ham i de timer. “Yeah, det er helt okay! Vil svare så hurtigt jeg kan,” sagde han roligt. “Det er lidt lang dag ja... men, hey... jeg tjener da lidt på det!” Han smilte her kærligt til hende.

Det gik først op for ham nogle dage senere, at Alex kunne have haft sagt ja og taget imod hans nummer, bare for at være venlig. For hvorfor i alverden skulle hun sige ja? Han var en fremmede... en fremmede der var fan af hende!
Men, til hans lykke, skrev hun til ham og aftalte en dato. Så det var nu med et bankende hjerte, at han gik ind i parken og fandt mødestedet. Selv havde han iført sig en skjorte og et par cowboybukser, samt et bælte og svedebånd.
Han kunne slet ikke finde Alex. Han ledte måske også efter en pige omringet af mennesker... noget han ikke helt havde tænkt igennem.
I det han hørte sit navn blive råbt, blev han overrasket over at se den altid så velklædte Alex, i noget mere afslappet. Men selv det så hun vildt godt ud i!
“Hey!” Sagde han og gik hen imod hende. Han kunne smelte under hendes kærlige smil! “Parat til din første skridt tættere på det normale liv?” Drilsk lille bemærkning.
“Jeg foreslår vi prøver de vilde forlystelser først.” Han så hen på en af de lidt større rutchebaner.

Alex smilte kærligt til ham. “Jeg tror vagterne har glemt dig, skal jeg hente en der kan hjælpe dig til nærmeste udgang? Jeg skal på scenen igen” lød det blidt efter han nævnte sine arbejdstimer.

Alex smilede over hans ord. “Normale liv... ja! Bring it on” lød det kækt fra hende.
“Vilde først?? Hvad med de knap så vilde først, på den måde ved vi om jeg er en bange buks eller bliver køre syg, det ville nemlig være trist at starte med det der gør mig syg.” Lød det undskyldende dog kærligt fra hende.
“Enig? Uenig?” Lød det drillende Fra hende

Pludselig kom Josh i tanke Om, at han ikke var en speciel billet gæst. Tvært imod. Så hvis hun hentede en vagt, ville det hele ramle sammen!
“Oh! Nej, skal du ikke tænke på, jeg finder selv en vej ud,” svarede han blidt. Her rejste han sig og strakte sig. Før hun kunne nå at sige ham imod, smuttede han hen imod døren og så sig kort over skulderen. “Vi ses!”

Kækt gik hun med på hans drilleri. Hun var klar til at prøve at være normal. Dog i det hun snakkede om de blide først, smilte han og nikkede forstående.
“Lad os gøre det så... tænkte kun de vilde først, pga. Så er det nemmere at klemme mad ned senere, uden det måske ryger op igen,” forklarede han efterfulgt af en latter. “Men okay, de ikke vilde først.” Her så han hen på en river rafting. “De der er ikke så vilde, man bliver bare mere våd i dem... hvad siger du?” Spørgende så han ned på hende

Alex så lidt overrasket imod ham. Pludselig var han så hurtig på benene og på vej ud. Måske han ikke ville misse koncerten eller måske han havde nogle problemer med vagterne??

Da Josh sagde at maden måske ville komme op igen stod hun kort og undrede sig. “Oh... ok så de vilde først... og vi kan prøve den også bag efter de vilde... jeg ønsker ikke at kaste op” lød det drillende fra hende.
Hun gik hen i køen og stod nu og ventede, dog i det øjeblik de satte sig så hun lidt rundt.
“Bliver man ikke spændt fast?” Lød det lidt undrende mens hun så ned på den.