Coffie and a cake (alex)

den klassiske lyd af en ringklokke lød da Samanta legnet hendes krop op af døren og døren ramte klokken som vinden blidt rammer en drømme fanger. Lyden i Lokalet var overdøvende Mennesker der snakket i munden på hinanden folk der sad med deres bærer og tastet løs på dem mens lyset fra skærmet afspejlet den næste musik vidoe de sad og kiggede på. Duftten af frisk malet kaffe ramte Samanta hårdt i næsen og nu smilede ved tanken om den forfriskende kop af den sorte veste hun snart ville have i hænderne hun gik hurtig hen mod disken og stillede sig op bag folkende mens hun begyndte og studere lokalet det var ganske indbydende men det var fuldt og brommede lidt over det. samtidig have en flok dumme teenagers fået øje på hende og en af fyrenede i gruppen kunne ikke lade hver med og fløjte af hende. hun stiret på dem med et blik der kunne få selv en mafia bos til og opfører sig som hendes lille hundehvalp men kunne man fornægte drengende i og prøve hun var jo ret køn selv efter de hårdere dage hun lige have passeret og søvnen var begynde og banke let på hendes udsende. hun var iført et par stramme jeans og en hettetrøje hvor hun have revet arnerne af så hendes arma var blottet.
hendes lange hår sad løst og hendes grønne øjne kiggede ud i lokalet efter omkring 10 minutter blev det endelig hendes tur. hun kiggede på menu kortet og bad om en kaffelate sammen med en sandwich og en lille æske med små kager. hun smed pengene på bordet plus lidt ekstra som drikke penge. hun søgte efter et sted og side få hendes kaffe og sandwich hun var lige ved og give op da en ældere mand rejste sig og gik fra et bord hvor der sad en pige med hvidt hår Samanta begyndte gå med hurtige skridt før andre opdaget den ledige plads og satte sig over for pigen og med en medfødt ynde satte hun hendes glas med latte på bordet før hun kiggede på Sandwichen Kylling og bacon med salat uden rødløg som hun bad om og soltøret tomater og creamfriche dressing. hun foldet papirret op og gabte over Sandwichen og nødsmagen. maden i maven var veltrængt hun have ikke spist det sidste døgn da hun have været på stærkt overarbejde hvor det have endt med hende og hendes partner have stormet lejlighed der mest have mindet om et slagterig. det have morden have været et menneske der dræbte andre og muligvis solde kødet til disse væsner ghouls som de hed men hun nød nu og have fri. de hun tænkte ikke over de mundfulde hun tog mest af alt lignet hun slugte sandwichen i meget store bider og have helt glemt pigen for an hende. da hun dog fik øje på pigen spiste hun mere pænt og satte kort tid efter den halve sandwich på bordet og drak noget den varme latte Samanta følte pigen overfor stigeret på hende og med en Rolig stemme lød det fra hende.

"er det virkelig så spændende og se mig sluge en Sandwich og drikke en latte" der var en strejf af ironi i hendes stemme larmen i lokalet gjorde det nemmere for hende at acceptere det faktom hun ikke snakkede med pigen over for have der været stille have hun valgt og holde kæft da hun ikke brød sig synderligt om at snakke med fremmede. de fleste var kedelig personer som ikke have meget og byde på. en klar ringende tone der udvirkede over i noget metal og tilbage til en ringetone afsløret at Samantas mobil ringede hun greb den og trak den op en Sony z4 telefon med et cover i unik sølv farve hun have vundet i en konkurance fløj frem og hendes finger fløj over skærmen og lage på mens hun mumlede "fanme nej bos jeg vil have fri nu" mord var normalt på arbejdet og Samanta have taget fri og hun vidste at hvis hun tog den gav han hende tilbudet om en opgave hun først sagde nej til men ende med og blive ledere på efterforskningen fordi hun gik så meget op i den.

igen greb hun ud efter sandwichen og tog endnu en sulten bid som om hun ikke have spist i flere dage og det følte hun også hun ikke have hun kunne svagt hører at i radioen ude bag ved disken på caffen blev spillet selena gommes med the same old love

Endnu engang havde Alex valgt at smutte hjemme fra, sige at hun overnattede hos sin fiktive veninde. Hvilket bare betød, at hun ville bryde ind på skolen igen, også overnatte der. Det var altid nemmere end noget andet, hvorfor skulle hun også have så svært ved at leve med sine papforældre. Gad vide hvordan hendes forældre enlig ville have været, hun sukkede opgivende. Endnu engang lod hun det hvide hår falde langs hendes ryg. Hendes hår var unormalt langt, som var det aldrig blevet klippet før. Udover det, var det som altid uledet. Hun havde en lille tot hår der hang på midten af hendes ansigt, mens resten af håret ellers omfavnede hendes kindben en smule.
Hun sad og drak is kaffe, med flødeskum på toppen og en smule chokolade krymmel. Hendes øjne søgte hele tiden ned i hendes touch mobil, med panda cover omkring sig. Mens hun enkelte gange så op, da manden foran hende havde det med at stirre på hende. Hvem var han overhovedet, og hvorfor stirre på hende? Hun kunne sagtens dufte Ghoul over ham, men det faktum af at han stirrede på hende, som var hun mad fik hendes adrenalin til at pumpe en smule. Heavens coffée var jo kendt for Ghouls, ingen andre end Ghouls vidste, eller retter sagt havde anelse omkring deres arbejde. Stedet fodrede Ghouls, og brugte Caféen som et cover overfor almindelige mennesker. Hvad nu hvis the Ghoul police pludselig fandt stedet? Så ville Ghouls som Alex ikke kunne finde mad andre stedet, hun var for svag til at dræbe sine egne ofre. Udover det havde hun noget så svært ved overhovedet at gøre skade på dem, samt det at de skreg når man tog den første bid, gav hende kuldegysninger.
En bid fra en levende person, var som regl mere saftig. Dog var det mere faktummet, af at de kæmpede imod, og tit havde familie fik hende til at undgå det. I stedet gik hun til Heavens Coffée, som havde deres arbejder, til at finde lig. De gik i stedet ud i skove, eller i nærheden af grøfter, hvor de så samlede selvmords personerne op. I stedet for at dræbe en uskyldig person, tog de en person der havde valgt at dø. Var det en dårlig ting, eller ville det have været bedre hvis de bare åd en person?
Manden rejste sig pludselig, hvilket fik Alex til at ånde lettet ud. Lige til en kvinde i stedet satte sig foran hende, hvilket fik Alex til at se op fra hendes mobil.
Det typiske ved hendes evne, ville være at hun skulle ligge mærke til hver eneste lille detalje. Hvor hun derefter kunne læse omkring personen, det var rart men på samme tid også underligt. Hvad tænkte folk ikke, når hun pludselig begyndte at stirre på dem. Lyset fra hendes mobil, skabte et skær i hendes øjne, mens hun betragtede den halv klamme måde kvinden spiste på. På den anden side, spiste Alex heller ikke så pænt, der var jo altid blod ud over alt når hun spiste. Udover det, ville mange folk mene at det var klamt når hun sad og spiste folks organer på en tallerken. Det ville folk helt sikkert finde klamt, men ifølge Alex, var det saftigt og lækkert.

”Nej.” Lød det koldt og en smule kynisk fra hende, mens hun endnu engang så ned i mobilen. Kvinden hed Samanta Akuarum, hun var født udenfor Tokyo, hvor hun også var en form for blandings race. Det hele stod så underligt, hun forstod det nok ikke helt. Var hendes mor en balndings race, og hendes far en form for Incubus? Det forvirrede hende en smule.
Det så ud til at personen var en form for betjent, men så alligevel ikke? Udover det, var hun blanding af Geass. Men hun kunne ikke finde nogle informationer, om at hun havde brugt sit Geass. Havde denne kvinde ikke et Geass, eller brugte hun det bare aldrig? Hun løftede endnu engang øjnene fra mobilen, hvor hun stirrede en smule på Samanta igen.

Samanta kiggede på pigen igen hun mærket de stirende øjne endnu en gang hun lage mærke til det hvide hår der så uplejet ud Samanta lage ikke synderlig meget mærke til pigens duft hun var træt efter de lange opgaver. rodet i hendes lommer og fisket et par handsker op der var en svag duft af krudt slam fra dem i nu de minde hende om de skyderiger hun have været indblandet i for nogle timer siden Samanta spiste resten af hendes Sandwich en knurren kom fra Samantas Mave hun var stadig sulten Samanta kiggede igen på pigen og studeret hende beder hendes ansigt lyste op i telefonen og af en underlig grund gjorde det hende lidt utryk hendes mave brummede stadig efter mere føde så Samanta valgte at rejse sig og gå mod disken igen den store mængde af mennesker var begyndt og tynde lidt ud der var ikke lang tid til mørket ville begynde og ligge sig måske nogle få timer folk skulle nå og have handlet ind og hente børene før mørket faldt på og de felste væsner kom ud Samanta kom hurtig op til disken bestilte en sandwich mere og 2 stykker kage Samanta greb tingende og gik tilbage til bordet hun smed Sandwichen først på bordet og satte tallerken med det ene stykke kage over pigen med det hvide hår.
Samantas lage mærke til håret igen og rystede let på hovedet hun greb om den kaffe hun have på bordet og tog en slurk den bløde smag fra mælke skummet mod læberne de grønne øjne kiggede og studeret pandaen på mobilen den hvidhåret pige have Samanta mærket trætheden over hende hendes øjne var trætte og hun var ikke i synderlig godt humør hun have ikke særlig meget opmærksomhed mens hun studeret og hendes temme lød venlig til den hvidhåret pige.
"skal du ikke til og hjem det bliver hurtigt mørkt" Samanta drak den sidste del af hendes kop med kaffe og fiskede en dåse op fra hendes lomme en chokolade mælk som hun åbnet og satte mod læberne og lyden af en tørst der blev slukket begyndte hendes hoved hørt tid efter satte hun den på bordet og kiggede ud af vinduet mens hun afventet piges svar. himmelen var farvet orange da den nedstigende sol

Handsken der pludselig blev hevet op fra Samantas lomme, fik Alex til at se ned i mobilen hurtigt. Lugten af krudt slam, fik hende til at rynke en smule på næsen. Krudt, betød vel at kvinden ikke havde noget at gøre med The Ghoul Police, hvis hun havde. Ville der hurtigt blive skabt problemer, hun kunne jo ikke helt sige noget til kvinden, samt det at de havde det med at have en god fornemmelse af hvem der var Ghouls og hvem der ikke var. Hun begyndte at skrive på mobilen, mest sine tanker, i håb om at få dem over på noget nyt.
Dog mistede hun opmærksomheden, i det kvinden pludselig stillede en kage på bordet. Dette ville ende galt, det var sødt af hende sådan at købe et stykke kage til Alex. Men... Som Ghoul, kunne hun ikke holde til at fortære menneske føde, hvilket betød... At et par bider af kagen, ville få hende til at kaste op, smerter og feber. Typisk, hun kunne ikke bare sige ellers tak, det var jo sødt af hende, sådan at købe den. Hurtigt tog hun sin kaffe op og tog en lille slurk, mens hun så mod Samanta. "Tak." Lød det lidt lavt fra hende.
Hun var nødtil at gøre et eller andet, hvad som helst. Måske var det en test? Hvis hun ikke var en Ghoul, ville hun jo spise den, men hvis hun var, ville hun sige ellers tak. Der var så mange problemer ved at være som hun var, hun hadede det! Kort så hun over mod ejeren af stedet, som fik øjenkontakt med hende. Et suk slap hendes læber, inden hun lagde mobilen fra sig og løftede tallerknen op, samt skeen i den anden hånd. Hun tog et lille stykke fra kagen, mens hun langsomt førte den op til munden.
Hun gjorde sit bedste for at virke normal, til ejeren kom over og stillede sig foran dem. "Jeg håber alting smager som det skal." Alex nåede ikke at tage kagen i munden, før hun nikkede og så ned på kagen. Da hun adskillede sine læber, for at omslutte dem om skeen. Blev hun dog skubbet til, eller... Det var mere ejeren, der fik en albue ind i sig, og bumpede ind i Alex, som tabte tallerknen og faldt ned af stolen. Han hjalp hende hurtigt op igen, gav hende et tørklæde og undskylde mange gange. "Det undskylder jeg, virkelig... Som undskyldning, kan du vælge noget fra aften menuen, som kan blive lavet til dig. Hvis de har tid til at vente på at det bliver lavet, de skal selvfølgelig ikke betale for det... Medmindre de gerne vil have et nyt stykke kage, så henter jeg det straks." Han bukkede mange gange, mens Alex tørrede flødeskummet af hendes mørke lilla kjole. "Tonkatsu... Og til at gå med." Lød det halv lavt fra hende. Manden nikkede og gik væk.
Det var planlagt, han gjorde det for at redde hende, fra at spise kagen. Og nu kunne hun så få den spiselige mad, som hun sikkert kom til at betale næste gang hun kom alligevel. Et suk slap hendes læber, dette var en smule akavet. Hun løftede blikket en smule, da Samanta spurgte ind til hende. "Det burde jeg nok... Men nu venter jeg på en smule mad." Hun så kort op på hende, og derefter ned på pletten der var på kjolen. Hun kunne ikke rigtig sige, at hun regnede med at bryde ind på skolen og sove under åben himmel. Da det var det eneste sted, ingen folk ville opdage.
"Hvad med dig? Er der ikke et eller andet du skal her til aften? hjem til familien, arbejde?" Hun løftede kort sin mobil, for at tjekke klokken, inden hun lagde den ned på bordet igen.

Samanta kiggede på pigen der kiggede på kagen som det var en bombe have pigen ingen skam i livet Samanta prøvede være flink over for pige barnet. da ejeren kom hen og spurgte om alt smage nikkede Samanta og smilede venligt "alt er som det skal være og kaffen smager fantastisk" da Pigen tabte kagen og det lille scenarie spillede sig ud kunne hun ikke lade hver med og Grine da ejeren nevnde noget om ikke at betale for kagen kom det fra Samanta "betragt det som drikke penge og jeg skal nok betale for pigens mad jeres kaffe er så god jeg ikke kan blive sur på dem selv på en dårlig dag"
pluslig blev Samantas blik fanget af noget på det lille tv oppe i hjørnet en nyheds udsendelse der var blevet sendt dagen lang den omhandlet en jagt der have været på en person i byen de sidste 24 timer der have endt ud i voldsom skyderiger på havnen mod en af mafiaens slagter huse. det var almen kendt at nogle af de folk der forsvandt som have skyldt mafiaen penge endte deres dage som slagte kvæg der blev solgt til de fleste ghuol så de af den vej ikke behøvede og jage. mens Lig poser blev kørt ud og stærkt bevæbnet betjente løb rundt kunne man se nogle mænd der også var fra Ghoul Police der snakkede med en flok betjente efter have talt om sagen og hvordan omkring 26 mænd var blevet dræbt i skyderigerne og 2 betjente var blevet såret lød det fra manden med mikrofonen i tv´et "jeg står nu med lederen for denne eftersøgning Samanta Akuarum" Samanta grinet lidt over se sig selv på tv'et Jonalisten spurgte end til jagten om hvordan det var ikke have sovet og så videre og om Samanta nu følte sig truet fordi hun have ramt en god penge maskine til alt dette svaret Samanta hun ikke følte sig truet eller på nogen måde kunne blive gengældt. Samanta var træt og så ikke videre på tv´et og hun så ikke indslaget om hende en kort opsang over de sager hun have været med i det fremgik også at Samanta var et af de få mennesker der arbejdet i politiet der have overlevet flere møder med andre racer som Ghuols offenligheden kendte ikke til Samantas blandet blod og godt for det hun var kommet højt op i politiet og det ville ryste en del af menneskene hvis de fik og vide hva hun virkelig var. Samanta have hverken vinger eller hale og lignet derfor menneskerne meget så meget selv Ghuols og andre racer kunne tage fejl af hende nogle gange dette have hun også udnyttet når det var nødvendigt

mørket faldt på og Samanta gik op til ejeren "kan jeg få en gang nudler og en familie box med hjem samt 2 dagens desseret og ugen forret"

Hun følte sig som altid uhøflig foran andre mennesker, derimod havde hun ingen grund til at være høflig. Når det kom til stykket spiste hun jo nogle af dem engang i mellem, dog ikke hele tiden, men de fleste gange. Hun så ned i bordet, hvor hun trykkede på sin mobil igen og igen. Det virkede så akavet, hvorfor valgte Samanta at købe et stykke kage til hende? De havde jo ikke rigtig snakket sammen, udover det, var det bare en smule underligt for Alex at hun gjorde det. På den anden side, var det rart at hun forsøgte at være rar mod hende.
Ejeren smilte kærligt til Samanta, hvor han bukkede. "Jeg er glad for at du kan lide kaffen." Han var en ok gammel mand, omkring 50'erne, det var svært at se, dog stadigvæk med et stort smil på læberne. Alex derimod undgik lidt hans smil enkelte gange. "Hvorfor er du så rar?" Lød det lavt fra Alex, der rettede sig en smule op. "Jeg glad for du købte en kage, men var der en form for bagtanke i det? Og er du sikker på du ønsker at betale for den mad jeg får nu?" Samanta skulle bare vide, at den mad hun ville betale for, bare var menneske kød, der højst sandsynligt var grillet, så det ikke lignede at de sendte rå mad ud af huset, udover det var det frityre stegt, så det var endnu svære at se. Hun fugtede sine læber kort, ingen hun samlede mobilen op, hvor hun ud i et tog et billede af Samanta. Blitzen skar kort, inden hun valgte at skrive på mobilen igen.
Lyden af tv'et fik hende til at gyse en smule, hvorfor skulle det i tv'et at de havde stoppet nogle folk, eller var på sporet af folk som arbejdede sammen med Ghouls. Ja Ghouls åd alle racer, selv sin egen... Men derfor behøvede det ikke at blive fejret i tv'et, næsten hver gang de lukkede en gruppe ned som hjalp Ghouls. Det var folk der hjalp dem, burde folk ikke i stedet forsøge at gøre noget for Ghouls, eller måske arbejde imod Vampyr i stedet?... Selvom Ghouls dræbte omkring 4 gange så mange mennesker som Vampyrende gjorde.

Efter noget tid, kom ejeren med en doggybag, hvor Alex tog imod den, hun rejste sig fra stolen og bukkede til Samanta. "Tak." Lød det kort fra hende, inden hun valgte at begive sig ud i de mørke omgivelser, samt kulden der omfavnede enhvers krop. Gud hvor hun hadede kulden, derimod var det bedre at sove ude i kulden en dag, end at være der hjemme og komme med undskyldninger for at have købt aftensmad i stedet for at spise sammen med dem.

Samanta kiggede på pigen der forsvandt ud i mørket mens hun ventede på hendes bestilling igen så hun hendes ansigt på tv´et og overvejet om hun skulle være mere på vagt der ude der var nu Ghuols som ikke kunne få mad fra denne celle mere og aften tilhørte trods alt Ghuolsne Samanta greb dog hendes ting og gik ud i af døren i den mørke regnen var så småt begyndt og dryppe ned og Samanta vente sig mod den lille parkerings plads til venstre hvor hun fandt hva hun søgte hendes egen bil. der var tale om en. BMW i den lidt støre ende dejlig indrettet lys kabine og sort læder med varme i sæderne Samanta drejet ud og begyndte og køre ud regnen slog hårdt mod vinduet og viskerne kørte frem og tilbage med en langsom fart stille og rolig så hun have et klart udsyn Radioen kørte lavt med forskelige former for rock musik. Samanta brød sig ikke synderligt om andre former for musik end hård rock hun vidste ikke hvorfor men muligt det kunne have været noget med hendes mor. Samanta huskede hvordan hendes mor altid gik og skreg med på gammel 80ere rock når hun lavet mad en dejlig kvinde i bund og grund Samanta lukkede Øjne lidt og åbnet efter et hårdt bump der fik bilen til og hoppe Samanta Bremsede hårdt op og åbnet døren hun var nu stærkt vågnet på grund af chokket hun have ramt noget og det have ikke været en lille kat Samanta spilet øjne op da hun så hva hun have ramt hendes øjne spilet op og et gisp kom fra hende.
den lille pige fra Caffen hun bandet over hende hva fanden lavet hun her dette var ikke et sted for en lille pige slet ikke på denne tid Samanta greb om tøsen og smed hende ind på bagsædet hvor hun lyttede efter en hjerte rytme og smilede hun var ikke død kun bevisthløs dog have adrenalinen vækket hende og hendes sanser og nu stod pigens duft tydeligt for hende hun var ikke menneske men Ghuol eller sådan noget i den stil. klart hun have kigget sådan på kagen så typisk Samanta gik hen og rodet i handske rummet og fisket hendes pistol frem og gik tilbage til pigen og satte den for panden hun kiggede på kroppen der lå der hun lignet ikke ligefrem et monster snarer et uskyldigt væsen "typisk sådan en lille" samanta mumlede nogle hårdere ord før hun gik hen og satte sig ind i bilen igen og tændte den og hjulende skred da hun gasset op og begyndte og køre hun fisket hendes mobil og tastede nogle tal foran før hun trykkede stjerne og indtastede nummeret "hallo er det hos blodbanken du taler med Samanta Akuarum fra tokyos politi jeg skal bruge noget blod til en rekonstruktion" efter lidt snak og en række dårlige forklaringer gik den igennem Samanta drejet af og efter en lille køretur stoppede hun bilen og gik ind i blod banken hvor hun skrev under på nogle Papirer det var ikke ukendt at visse dele af Politiet brugte blod som betaling fra vampyrer i efterforskninger men ingen tjekkede det efter da de ikke ønskede risikoen for blive et måltid Samanta gik tilbage til bilen da hun satte sig ind kiggede hun igen på pigen der endnu ikke var vågnet op hun smed køle tasken på det tomme forsæde og startet bilen og forsatte køreturen. denne gang mod hendes lejlighed i mitten af Tokyo efter 35 minutters kørsel stoppet bilen efter have parkeret den i en lille baggård. Samanta rejste sig og greb om tasken med blod i mens hun steg ud og svang den over skulderen gik hen til pigen på bagsæderne og åbnet døren og trak hende ud og svang hende over skulderen og låste bilen af og gik lidt mørket var tæt hun gik forbi 2 piger duften var tydelig Ghuols de stoppede op og vende sig om med et smil Samanta vende sig om og nikkede mod pigen De duftede ind og smilet forsvandt let der efter kom det køligt fra Samanta "prøv ikke tøser jeg ved hva i er og jeg kan dræbe flere af jeres slags uden problemer gør jeg normalt når jeg på arbejde" hun klappede på tasken og håbet de fattede bluffet om at hun var fra Ghoul Police pigerne vendte sig om og gik med hurtige skridt væk fra hende hun åndet lettet og gik hen til døren hvor hun låste døren op og gik inden for hun stillede sig i elevatoren og så tallende stige til de kom til etage 30 hun steg ud og gik ud af elevatoren hun låste døren op og gik ind i lejligheden hvor hun lage pigen forsigtigt på sofaen med en blod ynde hun greb om tasken med blod i og gik hen til det åbne køkken man kunne se fra sofaen hun fandt en sodavands flaske frem og tømte den i nogle slurke hun fandt endnu en og nummer 3 hvor hun gjorde det samme "åndsvage pigebarn" mumlede hun svagt Samanta afskyet Ghouls da de på ingen måde have respekt for andre end deres egne de spiste uskyldige væsner/mennesker på de mest grufulde måder og en svag kvalme røg fra hende og hun ende med og kaste op i håndvasken bare ved tanken om dem hun fik små flashback fra hendes forælderes dræb hun have set på da hun var 12 en flok Ghuols på omkring 8 have brudt ind og begyndt og æde hendes mor foran hende hun hørte skrigende hendes far have været oppe og slås og det var her hun første og eneste gang have set hans sande jeg med vinger og hale Samanta var svimmel men hun måtte fuldfører det hun var igen med og åbnet tasken og afsløret nogle poser med blod hun greb den første der fylde den første flaske sodavand hun greb en ny pose og fylde lige ledes sodavands flaske nummer 2 og 3 på samme måde omkring 4 halv liter blod var i flaskerne nu og det lignet uhyggeligt meget Cola hun smed de 2 andre i køleskabet og greb den anden og gik med tunge skridt mod sofaen og satte flasken hvor efter hun fiskede et tæppe frem fra enden af sofaen og trak det over hende. så gik hun tilbage til håndvasken og begyndte gøre den ren fra raster af blod og opkast. nogle små lyde fra sofaen lød og uden vende sig om kom det fra Samanta
"flasken foran dig er blod fra et menneske jeg ved ikke om det nok til og give dig noget engergi du blev ramt hårdt da jeg ramte ind i dig og jeg fatter virkelig ikke hvorfor jeg hjælper din slags passer du din natur farer du vel frem og sætter tænderne i mig som andre af din slags" stilheden var kølig og tung Samanta virkede mere hård end hun ønskede

Det var underligt, hvordan man normalt ville frygte at støde på en vampyr i gaderne, hvordan det nu havde vendt sig om til Ghouls. De folk var skam også stærkere end vampyr, samt på ligefod med Dragonslayers. Det var enlig sjovt at tænke over, især når man lige så ned på Alex, som lignede noget så normalt svagt menneske, med ingen former for styrke i sig. Hvilket vel var en god ting, ingen mistænkte hende for at være en Ghoul.
Alex nåede ikke synderligt langt, før regn langsomt begyndte at falde fra den mørke nattehimmel. Hun løftede roligt sit hoved en smule mod skyerne, hvor regnen pludselig faldt som lårtykke stråler. Hvilket fik hende til at skære tænder kort, hvorfor skulle dette også ske. Det betød at hun ende med at sove på et vådt tag, højst sandsynlig at hun ikke fik særlig meget søvn, hun ville nok mere blive til en zombie om morgen, sidde og knurre af alt. Hvis hun var heldig, kunne hun spiste det der nu var blevet pakket ned til hende, også kunne hun lade som om hun var syg, komme hjem og slappe af i stedet. Så meget som hun nu ville kunne lade som om hun sov på, et opgivende suk slap hendes læber - Hun hadede regnen, noget så grusomt.
Hun gik roligt ned af gaden, hvor hun fulgte vejen, til hun skulle over mod en af de større gader. For at nå til skolen hurtigere, da hun trådte ud på vejen, nåede hun ikke langt før et lys kæmpede sig igennem regnen, hvilket fik hende til at dreje hovedet langsomt. En bil? Sure, hvorfor ikke, biler var skam normale her. Så der var intet galt i dette, personen skulle jo alligevel holde tilbage for Alex, så hvorfor sætte farten op.
Hendes tanker kom til at bide hende i røven, i det hun fik drejet hovedet igen, kørte bilen derimod direkte ind i hende, hvilket fik hende til flyve en smule væk. Hun glemte om sin mobil, mens følelsen af hendes ribben, samt hendes ben brækkede. Hendes bevidsthed forsvandt først, i det hendes hoved hamrede mod jorden, hvor blod farvede det lyse hår mørkt. Vandet fra regnen fik det til at dele sig mere og længere ned i hendes lokker, mens de gyldne øjne var klemt i.
Hendes sår healede derimod hurtigt igen, normal tid at heale sine knogler på ville nok være omkring to minutter, andre gange mere tid. Hvor hvis man klippede hendes arm af, kunne det nemt tage et par dage før den voksede tilbage. Mens hvis det bare var en tå der blev klippet af, ville der gå et par timer før den ville vokse frem igen.
Selvom hendes sår healede hurtigt, vågnede hun ikke rigtig op. Sårene var healet, men smerten var der skam endnu. Hvilket ikke ligefrem fik hende til at åbne øjnene i glæde, især ikke når hun var blevet kørt ned. Hvorfor skulle dette også lige ske, hun håbede inderligt at det var en HIT AND RUN person, så ville hendes cover ikke være brudt.
Da hun endelig vågnede op, kunne hun høre en kvindes stemme, hvilket fik hende til at gyse. Et tegn på at personen havde valgt at samle hende op, dog ikke en fra The Ghoul police, ellers ville hun allerede være død. Hun satte sig op i sofaen, hvor tæppet gled ned af hendes halv våde tøj. "Jeg ikke en vampyr, drikker ikke blod... Men kunne godt bruge et glas vand." Hun satte en hånd på hendes hoved, hvor hun kort så på sit hår. Det var stadigvæk blodigt, dog fik kvindens kommentar hende til at se ud af øjenkrogen på hende. Hun knurrede kort af hende, hvor hun lagde hånden ned i sit skød. "Oh... Ja du har sikkert ret, men af din natur voldtager du sikkert mænd... Eller søger håbløst efter en person at leve med, sådan gør din slags... Ikke sandt?" Ghouls farede ikke ligefrem af natur, hen og åd en person. Det var kun hvis de ikke havde spist i flere måneder, eller hvis de derimod bare ønskede at spise.
Så var der selvfølgelig også de andre Ghouls, der elskede jagten, samt den måde at slagte folk på... Nu hvor hun tænkte over det, hvor var hendes kasse? Sikkert gået tabt, siden hun blev kørt ned.... Sjovt, hun var en kvinde og kunne bestemt ikke køre bil.

Samanta åbnet vredt for vandet og fylde en kane op og gik så med skridt hen til sofaen og bordet hvor pigen lå. hun stillede kanden med vand på bordet og et glas ved siden af hun satte sig i en lægende stol foran sofaen og åbnet munden for svarer på det med blodet da hun hørte Alex kommentar om hendes race og vrede fløj frem i hendes øjne "nu lukker du jeg skaffede blodet fordi jeg tænkte det ville være som drikke yoghurt er for mig det ikke noget man kan leve af men det kan stille sulten" Samantas hænder blev knuget så hårdt så en svag dråbe blod ramte gulvet ved siden af stolen hun sad i. en kold stilhed fløj i rummet før hun svaret på det med hendes race "jeg forsøger undgå og spise og jeg spiser aldrig fra den samme person 2 gange jeg har fravalgt mig kærligheden for undgå og bringe nogle i farer" stilhed Samantas øjne forsvandt bag håret før hun forsatte "jeg er også kun halvblods så jeg lever ikke kun 100% af andre væsner jeg skal bare spise for ikke få selvmordshovedpine" Samanta løftede op i håret et ar blev afsløret det kom fra badekaret hun forsatte "forstil dig følelsen af ikke have spist i 8 måneder og lav sulten over til smerter så ved du hva jeg døjer med det ikke med min gode vilje" Samanta rejste sig op kiggede på pigen gik hen til køleskabet åbnet det og greb den bakke med Sushi der efter drejet hun om og gik tilbage og satte sig i stolen. hun kiggede på Alex i stilheden mens hun greb om pindene i bakken og silede dem ad de første stykker sushi blev spist før hun kiggede på alex igen og med en langt støre ro i stemmen begyndte.
"angående det med kagen var det ikke en test det var ran og skær venlighed jeg beklager meget min opførsel over for dig" Samanta spiste videre lidt før hun forsatte
"da jeg fandt ud af hva du var i bilen må jeg indrømme jeg overvejet skyde dig igennem hovedet ikke af had men af frygt jeg har været ude og gøre rent efter dine artsfællers jagt tro mig det i sær ikke kønt når vi taler om halvspiste børn".

det var tydeligt ud fra Samantas stemme hun ikke ønskede medlidenhed men snarer forsøgte og forklare Alex hendes opførsel da Samanta have spist nogle stykker igen forsatte hun for understrege nogle ting for Alex "prøv tænk dig om jeg arbejder for Tokoys politi det giver mig pligt til og ringe til Ghoul Police hvis jeg kender til Ghouls eksistens gør jeg ikke dette risikere jeg faktisk dødsstraf eller fængsel på livstid" Samanta spiste de sidste stykker sushi og satte æsken på bordet hun kiggede på pigen i sofaen med hendes øjne og undersøgte hende grundigt det var ikke fordi denne pige lige frem have det farligste udsende men dog var hun også let skræmt over hende. med et ramte en tanke hende og hun spurgte pigen foran hende du købte noget mad på det sted hvis du betalte for det måtte du kunne spise det og der med måtte det komme fra Samanta sank en klump og der efter kom et spøgersmål som hun måtte stille "vil det sige kødet i den mad med de home bokse også er fra du ved" Samanta nikkede mod køleskabet og de familie menuer der var sushien have været fisk ingen tvivl om det men Samanta kunne ikke holde tanken ud om der muligvis var andet kød i maden end det hun troet

Hun så endnu engang på blodet, hvor hun rettede de trætte øjne mod Samanta. "Yoghurt og blod er ikke det samme, blod er vel ok, men drikker det ikke, jeg spiser kød... ikke blod, udover det, så det at du går ud fra at min race, springer frem og spiser folk, eller lige drikker blod, når de har brug for det, er endnu en fejl i din hjerne." Alex var skam ikke rar ligenu, men denne tøs var heller ikke ligefrem en engel. Hun snakkede ubehøvlede, kørte hende ned, stod og snakkede lort om Ghouls, hun anede virkelig intet omkring Ghouls, man kunne jage dem og slå dem ihjel, men det betød ikke at man kende til dem på nogle måder overhovedet.
Alex så kort rundt efter sin mobil, hvor hun løftede den op roligt. Den var ikke gået i stykker, måske en rids her og der, men den var ok. Hun så enkelte gange på Samanta, inden hun rejste sig op. "Hvorfor fortæller du mig dette? Hvis du forventer at jeg på et eneste tidspunkt får medlidenhed til personen der kørte mig ned, må du tro om igen." Hun stod en smule usikker på sine ben, det med at heale var bestemt ikke en ting hun var vantil. Mest fordi hun altid holde sig ved folks gode side, og spiste kun de få steder der kunne bringe hende maden, uden at hun behøvede at gøre noget.
"Forstil dig at snakke med en person der gad at lytte til din sult... Du snakker om at være sulten, mens du selv går rundt og dømmer Ghouls for at spise det eneste form for mad de kan indtage... du afskyelig." Hun gik roligt væk, mens hun tog glasset med vand mod sine læber, lod væsken drive sig selv ned i hendes halsrør.
Mens Samanta pludselig snakkede en del rare til hende, kiggede Alex rundt i huset, eller lejligheden, hvor var hun enlig? Hun sukkede blidt, da hun snakkede om at hun overvejede at skyde hende. "Du kunne bare have gjort det... Grunden til at Ghoul police findes, er fordi deres våben er specielle, en normalt pistol som din, ville aldrig kunne slå mig ihjel. Selvfølgelig ville jeg være i koma i et par dage, måske uger, men jeg ville overleve det." Samtalen kørte over på Ghouls måder at spise på.
Der kunne hun godt nok ikke sige hende imod, Ghouls spiste forfærdeligt, det var klamt og grufuldt at se deres mad ligge på gaden. Indvolden og blodet der flød over alt, samt det at personerne som regl var halvt i live, hvis man fandt dem friske, andre gange var de bare skåret i småstykker, det var nemmere at spise kødet, hvis hele kroppen ikke ligefrem sad boltet fast sammen. "Børn er dem de svage Ghouls spiser, de er nemmere at dræbe og skrigene er nemmere at stoppe, end en voksens persons skrig... Samt det at de sjældent kæmper imod, de løber bare." Hendes stemme var kold, mens hun gik rundt på stedet.
Samanta begyndte at snakke om at ringe til ghoul police, hvilket fik Alex til at dreje hovedet og øjnene mod hende. "Gør det, jeg kan nemt komme ud af kniben... Men" Hun trådte mod Samanta. "Hvor dum er du? sidder du der og snakker om at ringe til folk, som vil slå mig ihjel, i en lille lejlighed. Jeg kunne slå dig ihjel med det samme lige nu, bare for at sige dette, da du vælger at gøre mig opmærksom på at du er en trussel for mit liv." Hendes stemme var lav, en smule hadefuld, hun kunne virkelig ikke tage denne kvinde. Den måde hun sad og spiste, mens hun snakkede om at ringe til bødlen.
Alex rystede på hovedet over Samantas spørgsmål. "Nej, det er en måde at virke menneskelig på, hvor unormalt er det ikke at se en Ghoul gå rundt med mad, eller spise ting. Vi indtager mad vi ikke kan tåle, som et cover, så vi ikke bliver opdaget." Hun ønskede ikke ligefrem at bringe Heavens Coffee i problemer, hvis hun gjorde dette, ville mange Ghouls miste et trygheds sted. Dog ville ingen overleve det, da stedet kun blev drevet af Ghouls, arbejderne var Ghouls, så det ville betyde krig, hvis folk kom ind i det samfund, for at lukke stedet ned... "Det ville være dumt at have så åbent et sted, hvor de servere mennesker." Hun himlede med øjnene og kiggede atter igen på mobilen.