What will your journey bring my Dear - Alex

Outfit: https://i.imgur.com/9vH3kGA.png

Alex var i klædt en traditionel kimono, hvor ærmerne dog var en del længere end hendes arme. Hvilket var grunden til at hun havde valgt at hænge den på en af de øvrige grene, hvor hun havde fundet en mand der havde hængt sig selv. Normalt gik hun ikke selv ud for at finde mad, men hvad end der skulle til for at komme væk fra familiens typiske traditioner. De ende alligevel galt, hendes far ende altid med at tage nogle stoffer, der gjorde ham voldelig, mens hendes mor højst sandsynlig ville være for fuld til overhovedet at registrere hans opførelse.
Det lange halv lyse hår, lyste nærmest op i månens stråler, hvor de rød/gule øjne skreg kedsomhed, samt træthed. Som om hun ikke rigtig så noget som intressant mere, kunne man blame hende. Alt hun oplevede vidste hun næsten med det samme ville ske, det eneste der gjorde hende bange, samt var intressant var The Ghoul police, nok mest fordi deres våben var så dødbringende for hende. Hun kunne ikke så godt tage tanken omkring dem, derimod var det også de eneste der ikke kunne læses om. Også selvfølgelig de folk som ende med at være en del af hendes liv...
Hun havde sin mobil i hånden, mens en halv smertefuldt knæk lød fra hendes knogler. En hale dukkede frem under hendes kimonos underdel, hvilket fik stoffet til at rejse sig en smule. Halen lignede nok mest underlig formede knogler, hvor hvert led nærmest strålede rød, som var den limet fast med en underlig form for blod, der hverken lugtede eller dryppede ned på jorden. Enden var spids og kunne i nogle tilfælde sagtens ligne en kniv.
Et hurtigt sving fra den, skar rebet over som personen havde hængt sig selv i. Hvor kroppen faldt ned med et bump. "Hm..." Lød det en smule koldt fra hende, inden hun valgte at trække rebet af hans hals. Hun var sulten, men havde ikke ligefrem lyst til at se på et tegn på at denne mand havde haft så dårligt et liv, at han rent faktisk valgte at tage livet af sig selv. Hun smed rebet ud i søen ved hendes højre side, hvor hun kort så ned på hendes mobil.
Smertes skrig længere væk, kom fra en hjort, der virkede til at blive spist af et eller andet underligt dyr. Hun rystede blidt på hovedet, inden hun lagde mobilen ved siden af liget. "Itadakimasu!" Lød det halv lavt fra hende. Hun løftede sin hale op foran brystet på manden, hvor den lavede et elegant, dog dybt snit i kroppen. For at åbne til personens indre, dog ikke dybt nok til at skade organerne, helt. Hun fjernede som det første mavesækken, inden hun valgte at hive leveren ud af kroppen, knæk kunne tydeligt høres, samt de dryppende lyde fra blodet, der dryppede ned i det åbne sår igen.
Hun rev leveren i nogle stykker, hvor hun placerede det mellem hendes læber. Følelsen af blodet der dryppede fra hendes læber, og gled ned til hendes hage, gav hende som altid kulde gysninger. Det smagte fantastisk, bare følelsen af mad var fantastisk. Hun smilte kort for sig selv, mens hun forsatte sin middag. Hvert stykke var fantastisk, det var så længe siden hun havde fået organer fra en halv varm krop. Personen var sikkert lige til at redde, hvis hun ikke havde valgt at sprætte ham op og dissekere ham.

Lyden af blade der raslede i en busk, fik kort Alex til at dreje hovedet. Det kunne nemt være et dyr, ulv, bjørn eller hvis hun skulle være helt vild uheldig, kunne det være et menneske. Måske en fra the Ghoul police. Hvis hun altså skulle være meget uheldig.
Hendes ene øje var rødt som blod, med blodårene der var sprunget frem omkring øjet. Det andet var dog stadigvæk normalt, dog en smule dækket af det lange hvide hår. Hun stirrede mod busken, mens hendes hænder stadigvæk hev kødet af knoglerne. Hun kunne derimod ikke se noget, grundet mørket. Hvilket fik hende til at se ned på liget igen, hvorfor være bange for at blive spottet af et simpelt menneske, hun ville sikkert nemt kunne dræbe det.
Halen var stadigvæk fremme, mest af ren sikkerhedsmæssige grunde. Hvis der skulle ske et angreb, ville hun hurtigt og nemt kunne angribe dem, eller derimod forsvare sig selv. Hun slugte kød stykke, efter stykke. Blodet der farvede hendes tøj, samt håret der enkelte gange faldt ned i blodet. Hvilket var forventet, hun valgte at spise i nærheden af søen, for at hun kunne vaske blodet af sig igen. Hvis hun valgte at få igennem gaderne, ville det ende i et kaos.
Vinden fik blæst hendes hår til siden, hvilket skabte små røde linjer på hendes kinder. Hun løftede hovedet og drejede det mod personen, eller væsnet der pludselig var dukket op. Hendes øjne var store, mens hun forsatte med at spise. Personen stirrede på hende, og hun lavede ikke andet end at holde øje med ham, mens han gik til søen og farvede det smukke blålige vand, til en dræbende rød farve.
Hun kørte hånden igennem det blonde hår, da hun pludselig kom i tanke om de blodige hånd. Hun så hurtigt på sin hånd igen, hvor hun rejste sig op i et spjæt, for derefter at se sig selv i søen. Hun var meget blodig, nu var det ikke kun tøjet der skulle vaskes, men også håret! Hun kunne jo ikke bare bade i en iskold sø! Hun bed sig kort i underlæben, hvor hun gik frem og tilbage. Hvordan skulle man snakke om dette, eller komme med undskyldninger for det. Hun så ned i jorden, mens hun gik frem og tilbage, som et andet dyr fanget i et alt for lille bur.

Hun trådte hælen ned i noget mudder, i ren og skær irritation. Hvilket fik hende til at glide og vælte ned i mudderet, for enden af søen, så hendes fødder landede ned i det iskolde vand. Et gisp slap hendes læber, i ren og skær chok. Hun så mod hendes fødder, for derefter at beskue mudderen på hendes tøj. Hvis det så bare ville regne helt vildt ligenu, kunne hun smørre sig selv ind i mudder så snart regnen var stoppet. På den måde, ville hun kunne bruge det som en undskyldning for at være helt beskidt, og mudderen ville kunne dække blod pletterne.
Hun rejste sig op igen, hvor hun tørrede sine hænder af i hendes kimonos ærmer, hun beskuede ned af sig selv, for kun at panikke en smule mere. Kimono'er var næppe billige, hvordan ville hendes forældre ikke reagere på at hun var indsmurt i mudder, fuck blodet, mudder ville være et større problem. Medmindre hun valgte at tage hjem sent, så sov de måske?
Hun så ud af øjenkrogen på Wolf ved siden af hende, hvor hun udbrød et irriteret og opgivende suk. Lige til han valgte at gå imod hende, hun kende ham ikke. Han kunne nemt ville ønske at slå hendes ihjel, og hvad var han overhovedet? Hun havde ikke nået at læse noget omkring ham, kun det at hun ville møde en Wolf i skoven, men for at være ærlig regnede hun med en ulv, og ikke en person. Hans spørgsmål fik hende til at sætte hovedet en smule på skrå, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Undskyld hvad?" Spurgte han virkelig om hun var bange for ham, og ikke omvendt. Han havde lige set hende æde en person, og nu spurgte han om hun var bange for ham?
Hun rystede en smule, for gudsskyld, hun var våd og kold så selvfølgelig rystede hun og frøs en del! "Er du ikke bange for mig?"

Vent, skulle hun tage det som en fornærmelse eller en ære? Han lignede jo ikke ligefrem et menneske, så sagde han at hun også lignede... Et... Hvad end man kunne kalde ham, var det så ikke en fornærmelse, derimod var han ikke bange for hende. Hans næste kommentar, om at han ville varme hende op. Fik hende til at rynke på næsen en smule, vidste han overhovedet hvad det betød? Det lød en smule perverst.
Hun lagde armene omkring sig selv, i håb om at skabe en smule varme for sig selv, mens han knækkede grene af træerne. Hun gabte kort, mens benene rystede under hende.
Tegnet på en dragonslayer, var der. Kunne det være grunden til udseendet, hun burde virkelig tjekke op omkring denne person, men så længe han var i nærheden af hende, ville hun kun, kunne læse op omkring hans fortid. Hun åbnede sløjfen, hvor hun valgte at dreje hælen om for at stå med ryggen til ham. Hvor hun gik tilbage til liget, for at smide resten af kimonoen, og så tage den store jakke omkring sig. I det mindste var den ikke våd, hun lukkede den med sine arme, som blev lagt på kors, i håb om at holde den lukket. Hvor hun fik smidt sit tøj i floden, for at vaske så meget af blodet af det.
Hun hang det derefter på en af de andre grene, for at tørre det hurtigere, hang hun det i nærheden af bålet. "Hvorfor er du her ude?"lød det en smule dumt fra hende, mens hun stirrede ind i bålet. Som altid virkede hun ikke særlig overraskede omkring folks evner, det var sjældent det skete. Kun når hun ikke havde fået læst op omkring dem.