Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Alex måtte styre skibet, hun måtte virke som den hårde negl, som hun altid havde været. Ja nogen var såret, men det skulle nok gå. I følge kortet ville is landet være så godt som en måned væk, så alting skulle nok gå. Alt skulle nok gå... Hun knurrede en smule af sine tanker, inden hun så sig omkring. Hun holde begge hænder på roret, mens vinden jog igennem hendes lange sorte hår.
Yuuka ville næsten ikke sove, alting gjorde ondt, så det var en smule svært - I det mindste larmede hun ikke, hun valgte i stedet bare at slappe af, på den måde ville hun heale hurtigere. Hvilket kun ville være godt. Hun sukkede kort, i det River kom ind. Et lille smil blev sendt ham, hvor hun forsøgte at sætte sig en smule op. "Hey River... Hvis du... Hvis du godt kunne få børn... ville du så være villig til at starte en familie med mig?" Hun så ned i sit skød, hun ønskede ikke rigtig at se ham i øjnene. Hvis hun gjorde ville han sikkert bare se irriteret på hende. Men det var nu bare et spørgsmål, ikke at hun ville have børn, mest fordi hun godt vidste at han ikke kunne få børn, men derfor var det stadigvæk rart at vide om han nogen sinde kunne have følelsen af at ville starte en familie med hende.
Roses feber faldt ikke rigtig, enkelte gange steg den. Det var endda begyndt at være så slemt at hun fik kold sved, samt kastede op. Dette gjorde skam at Evaline blev en smule urolig. Godt nok havde hun ikke snakket med Rose og Joaquin før de endte her, men nu... De havde oplevet så meget sammen, så på en måde var de ret tætte nu.
Dog i det øjeblik de endelig stødte på land, kunne det godt mærkes. Det lille stød, der fik nogen af tønderne til at glide en smule. Alex var nær faldet over roret. Hun så sig kort rundt, inden hun slap roret, hvor hun løb ned for at lade ankeret falde til bunden af vandet.
Alex stoppede op ved rællingen, hvor hun kort så på River. "God ide... I er vidst også mindst såret, men gå ikke for langt væk, vi ved ikke hvor nemt det er at fare vild... Vi andre gør klar til at finde nogen ting, som kan sættes op på stranden." Hun så kort rundt, inden hun her fik sat Kath til at bære nogen ting. Jacob fik lov til at kaste tingene ned på stranden, på den måde ville de i det mindste være på stranden.
Hvis der var sikkert, ville de sætte telte op på stranden, samt gøre klar til en bål plads. De kunne også finde noget mad, samt hukke nogle træer ned.

River gjorde ikke meget end at holde hende med selskab og engang imellem hjalp hende op at sidde, så hun kunne få noget vand og bare en smule frugt, da de bløde frugter var nemmere at sluge. Så da han kom ind og smilede til hende, sørgede han for at have noget vand med ind. Spørgsmålet hun fik spurgt om, fik hans hjerte til at banke og se en smule overrasket hen på hende. Han havde egentlig ikke tænkt over i den boldgade. Dengang han var teenager havde han sagt til sig at han aldrig ville have børn og nu hvor der ikke længere var mulighed for det, kunne han egentlig aldrig skifte mening. Han smilte skævt og så ned i gulvet.
"Yeah, det ville jeg nok... bare starte et liv på land så.. dig og mig.. hvor de andre forhåbentlig ville komme på besøg engang imellem.."

Josh der også var i stand til at hjælpe, hjalp Jacob med at kaste tingene ud over og de ting han ikke kunne bære med den ene arm, løftede han med glæde og da alle tingene var blevet kastet ned, så han kort efter Alex.
"Hey Alex!" når hun så op på ham, ville han have bundet et reb om maven på Ghost og derefter sænke ham ned, et tegn på at hun kunne tage imod ham og slippe ham løs, trods alt så hun det jo mere som sin hund end hans. Så snart Ghost var nede, ville han se hen på Evaline og smile svagt. "Jeg.. jeg sagde vidst aldrig tak for at du reddede mig.. og undskyld for at jeg har været så hård imod dig her for tiden."
Jacob der rettede en sidste gang på sejlene, lyttede nysgerrigt med på samtalen uden at vise tegn på det.
Der gik kun en halv time før River og Xander var tilbage.
"Øen er sikker kaptajn," fortalte Xander og strakte sig. "Har vi tilladelse til at gå igang med at fælde eller har du andre ideer?"

Det var rart at River bare gad at bruge lidt tid med hende. Det føltes også en smule underligt, at hver eneste gang hende og River havde været oppe at skændes, var hun altid begyndt at komme til skade. Som om universet forsøgte at fortælle dem, at hvis de forsatte med at skændes ville en af dem dø. Hun sukkede en smule over tankerne.
Dog efter hun havde stillet ham spørgsmålet omkring børn, kunne hun mærke sit hjerte banke nervøst. Hvis han sagde nej, hvordan skulle hun så reagere, bare smile? Hun kunne vel sagtens bare smile, for at han havde sagt sådan noget? Hun knyttede sine næver en smule sammen, til hun hørte hans svar. Roligt så hun op i hans øjne, hvor et kærligt smil skabte sig på hendes læber. "Ja... Det kunne have været sjovt, eller rart..." Hun rakte sin hånd ud, for at ligge på hans kind, hvor hun smilte kærligt til ham, mens hendes tommelfinger nussede hans kind forsigtigt.

Alex hørte sit navn blive råbt, hvilket fik hende til at se op. Kun for at se Ghosts savlende ansigt, med tungen ude af munden. Hun smilte varmt, hvor hun lagde ham i sine arme inden hun bandt ham ud af rebet. "Jeg har ham!" Hun satte ham ned i det varme sand, inden hun så op mod skibet igen. "Hvordan går det deroppe? Oh, Smid gerne den sorte læder taske fra min kahyt herned!" Hun var konstant klar til at gribe nogle af taskerne, samt selvfølgelig at flytte dem fra stranden
Evaline hjalp med at fjerne ødelagte brædder fra skibet, lige til Joshs valgte at snakke til hende, hvilket fik hende til at tørre sveden væk fra panden og derefter se op på ham. "Det fint... Ingen grund til at takke mig, eller undskylde for den sagsskyld." Hun viftede kort med sin hånd. "Jeg forstod godt hvorfor du var sur, jeg havde sikkert reageret på samme måde, så ingen grund til at undskylde." Hendes stemme var beroligende, mens hun enkelte gange så hen mod Josh.
Da River og Xander kom tilbage, smilte Alex til dem. De havde i det mindste godt nyt. "Selvfølgelig... I går bare i gang... Økserne ligger der." Hun pegede mod en bunke af fire økser, der lå ovenpå hinanden.

River smilede varmt, i det hun lagde en hånd på hans kind. Han lænede sig imod den, øjnene lukket i og et hjerte bankende af glæde. ”Yeah, men, vores liv er herude på havet og hey, måske en dag vi kan slå os ned på land, også selvom vi ikke kan få børn og sådan, hvis det er det vi føler for.” Han åbnede øjnene og så på hende. Det varmede ham at hun stadig var i live…

Da Alex fik fat i Ghost, lænede Josh sig over rællingen og smilede ned til hende. Af en grund bankede hans hjerte ved synet af de to. Hvis tingene var gået en smule anderledes, ville han så måske have haft et anderledes forhold med Alex? Og hvorfor tænkte han overhovedet sådan? Hurtigt kom han tilbage til virkeligheden, i det hun råbte hvordan det gik til ham og Jacob.
”Oh, uhm… det går godt!” svarede han til hende og gjorde ellers som hun sagde ved at smide en sorte lædertaske ned til hende. ”Heads up!” Når de var landet ved hende, ville han smile en sidste gang, før han ville snakke med Evaline.
I det Evaline sagde der ikke var grund til at undskylde, smilte han varmt til hende og nikkede ellers en enkelt gang, hvor han derefter ville række sin hånd frem. Hvis hun tog imod den, ville han i stedet for at give hende hånd, trække hende ind i et kram. Der ville dog ikke gå langtid, før han ville trække ud af krammet og grine svagt, med en varm undertone.
Da River og Xander fik tilladelse til at fælde træerne, begyndte de med det samme og tog kun få pauser. Hele dagen skulle bruges på at arbejde på skibet. Først da solen begyndte at gå ned, blev et bål tændt og folket forsøgte at samle sig en smule. Desværre kunne dem der var såret ikke rigtig være med endnu…
Xander endte med at gå op til Rose, tjekke om hun var vågen, hvor han ville sidde ved hendes side hvis hun var.

Hans ord varmede faktisk hendes hjerte, det var ellers ret unormalt for River at være så sød, at man næsten bare følte for at kramme ham konstant, nusse ham og passe på ham. Hun smilte kærligt over hans ord, hvor hun kort følte for at læne frem, hvis det ikke havde været vildt smertefuldt at sidde op og bare røre sig en smule. "True, vores liv er her..." Dog efter han åbnede øjnene, smilte hun bedårende til ham, en smule uskyldigt. "Kys mig." Lød det lavt fra hende, hun kunne ikke røre sig vanvittigt meget, men det kunne River i det mindste.
Alex smilte varmt til Josh, opdagede godt at han så en smule ned på hendde. Hvilket nok var fordi hendes tøj var ret så afslørende. Hvilket nok var grunden til at han kiggede ned, det var vel bare fordi han stirrede på hendes bryster eller noget. Hvilket var grunden til hendes smil. "Godt så, uh... Got it." Lød det i det øjeblik han kastede tasken ned til hende. Hun lagde den forsigtigt på stranden, inden hun begyndte at pakke den forsigtigt ud.
Da Josh rakte hånden ud til hende, så hun kort ned på den. Hun var ikke van til at folk normalt ville gøre sådan noget, mest fordi hun var en kvinde, hvis de ville noget var det normalt for dem at kysse hendes hånd, eller se underligt på hende fordi hun opførte sig så maskulint. Hun tog dog imod hånden, inden hun valgte at trykke den en smule hårdt, blev hun i stedet trukket ind i et kram. Hun så overraskede rundt, inden hun lagde en hånd på hans ryg. Kram var bestemt ikke en ting hun vænnede sig til nemt, mest fordi hun normalt aldrig fik kram. Da han trak ud igen, smilte hun en smule akavet til ham. Hun vidste virkelig ikke hvordan hun skulle tage dette, eller om hun burde smile eller bare sige tak, men hvem sagde lige tak til et kram?

To uger gik på selve øen, hvor Rose endelig var blevet rask igen, og skibet havde fået de fleste reprationer lavet, dog var det stadigvæk meget ødelagt. De fleste dele var skåret ud, men manglede at blive sat fast til skibet, men i mellem tiden havde dem der var en smule såret fundet lidt mad her og der, som de kunne spise. Rose var også begyndt at hjælpe med at gøre tingene klar, hun hjalp med at bære de forskellige ting, samt gav de andre lidt at drikke, dog brugte hun en del tid hos Joaquin. Det tog tid at heale, især fordi knoglerne var brækket, Selv Yuuka lå stadigvæk i sengen.
Rose kunne dog sagtens mærke sit hjerte slå underligt, hver eneste gang Xander og hendes hånd rørte, eller når Xander var rar mod hende. Det var sikkert fordi han konstant havde siddet ved hendes side, da hun var syg, for ikke at snakke om at han virkede så ked af det da hun besvimede og var meget syg. Hun forsøgte dog at holde en smule lav profil.
Mens de andre arbejdede, gik hun dog ind til Joaquin, hvor hun fortalte ham om disse følelser, hvordan skulle hun håndtere dem, var de forkerte, ikke nok med det... Så følte hun sig forfærdelig, Joaquin var såret og hun løb rundt med små teenager følelser? Joaquin var den eneste hun følte hun kunne snakke med, plus han kunne ikke stikke af, han var såret og tvunget til at lytte til hendes ord.

Eftersom Yuuka var voldsomt såret kunne hun ikke røre sig og det var derfor med et stort smil på læben, at River lænede sig ned og placerede et sødt kys på hendes læber, efter hun så pænt havde bedt ham om det. Der varede et halv minut, før han trak væk og så ned i hendes smukke øjne. ”Du får det bedre igen snart, bare rolig.” Blidt placerede han et kys på hendes pande.
Så snart Alex opdagede Josh blik, så han flovt den anden vej og havde her henvendt sig til Evaline, der tydeligvis ikke havde forventet at blive trukket ind i et kram. Hendes lidt akavet smil til ham, fik ham til at klukke og smølfesparke hendes pande. Jacob kom hen til dem og lod sin ikke brækket arm, hvile på Evalines skulder. ”nå nå, lovebirds… huh?” Med et drillende smil så han hen på Eva.
Josh klukkede bare og hoppede derefter ned på det varme sand.. det føltes vidunderligt imod hans barre fødder. Der var ikke mere at laste og nu galt det vel bare om at hjælpe hvor han kunne.

Joaquin havde ikke set den komme. Følelser var ustyrlige og selv kunne han ikke styre sin egne, men at Rose direkte kom hen og fortalte åbenlyst til ham, at hun var begyndt at få noget for Xander, den var ny.
”Dine følelser er ikke forkerte Rose,” sagde han til hende og forsøgte forsigtigt at sætte sig op, med ryggen lænende op af muren. ”Han har vel været meget hos dig her på det sidste, passet på dig og for engang skyld behandlede dig ordentligt…” Så godt han kunne, ignorerede han smerten og sendte hende et smil. ”Jeg har selv udviklet disse følelser for Kath… det er ikke til at styre.” Udmattet løftede han sin ene arm og uglede hendes blonde hår. ”Du har ingen grund til at have det forfærdeligt..”
Xander følte det samme som Rose. Hver gang deres hænder mødtes, mærkede han sit hjerte gøre et lille hop. Følelser voksede mere og mere, hvilket irriterede ham, eftersom Rose sikkert stadig ikke ville have noget at gøre med ham siden piskeslagende. I modsætningen til hende, kunne han ikke rigtig snakke med de andre piratter om det. Ikke at de nogensinde snakkede om sådanne ting med hinanden.
I de to uger der nu var gået, var Jacobs arm også ved at få det meget bedre og ham og Josh brugte tit tiden, på at stå ude i vandet og fange fisk. Nogen gange fjollede de dog også blot rundt, hvis der altså ikke også blevet arbejdet på skibet. River hjalp også til med skibet, men ellers opholdte han sig mest hos Yuuka.

Yuuka kyssede ham blidt igen, da han lænede sig ned til hende og placerede hans bløde læber imod hendes. Hun skulle nok få det bedre, det var i hvert fald Rivers ord. Hun smilte kærligt til ham, da han sagde det. "Har du nogen sinde fortrudt at blive en del af denne gruppe?." Hun så kort op i loftet, inden hun vendte blikket imod ham igen. UAnset hans svar betød det ikke så meget, da de trods alt var blevet som de var nu.
Smølfesparket mod Evalines pande, fik hende til at ligge en hånd på hendes pande. Rolig gnuppede hun sin pande en smule. Dette var der da ikke behov for, selvom det bare var forsjov. Hun smilte forsigtigt til ham, til Jacobs arm pludselig hvilede sig på hendes skulder. Overrasket så hun op på ham, lige til han sagde at hun var lovebird med Josh, hurtigt rystede hun på hovedet. "Han undskyldte bare, der er intet imellem os, hvorfor skulle der være noget imellem os. Det giver ikke mening, vi er bare venner, hvis ikke arbejdsfolk. Jeg har trods alt kun arbejdet for Josh, men vi er bare blevet venner igennem tiden, så der er ingen form for kærlighed, så det er der virkelig ikke behov for at tro! Jeg har intet med ham, overhovedet intet, hvad skulle jeg have med ham, han har noget med Alex, eller det virker såden, så det er ikke mig, du kan tage den med ro, jeg har intet med ham, overhovedet." Hun panikkede, så det nærmest virkede som om hun havde noget med Josh, det virkede pludselig meget mistænkeligt.
Hun fulgte med ham over kanten af skibet, inden hun gik mod de andre. Hun skulle nok hjælpe dem der nu havde brug for det, og selvfølgelig hvor der nu skulle være hjælp. Hvilket Alex satte hende til, hun skulle hjælpe drengene med at fælde nogle træer, så snart der havde fældet et, skulle det skæres mere ud, hvilket kunne tage timer, men de kunne ligeså godt trække træet hen til lejren som de satte op, på den måde ville de være samlet og bedre kunne holde øje med hinanden, der kunne trods alt være farlige dyr i skoven. Alex ønskede helst at ingen kom til skade, de havde i hvert fald ikke brug for flere skader.
Jacob derimod kunne få lov til at hjælpe med at pakke nogle af tingene ud, han kunne hjælpe med at trække tæpper ud på stranden, så de havde et stede at sove om aften.

Rose blev en smule overrasket over Joaquins ord, hun vidste ikke helt hvad hun havde forventet, men af en grund overraskede hans ord hende alligevel. Hun var en smule omsorgsfuld over for ham, så i det han ville sætte sig op, forsøgte hun at hjælpe ham, for at gøre det mindre smertefuldt. "Men..." Lød det lavt fra hende, inden han snakkede videre.
Joaquin havde helt ret, Xander var meget hos hende, det var underligt at han overhovedet gad at bruge sin tid på hende, men han brugte en god del tid på hende alligevel, selvom hun var en slave for ham? Dog havde Joaquin selv fået en smule for Kath, og af en grund gjorde det ondt, hendes ar bankede pludselig. "Uhm.." Lød det lavt fra hende, inden hun så ned i jorden. "Du har ret, jeg ved godt man ikke selv kan styre det... Og når det kommer til alt, har ingen af os noget at skulle sige når det kommer til vores følelser." Hun legede en smule med sine negle, mens hun så ned i sine hænder. "Men jeg føler stadigvæk at det er en smule forkert, hvad synes du?" Hun løftede blikket igen, for at se ham i øjnene, hun mente skam sine ord. Hun følte sig underlig og ønskede af en grund hjælp fra Joaquin.

Alex brugte meget af tiden på at slibe træet, før det skulle sættes fast på skibet. Dette skulle helst gøres, så den passede til skibet. Hun brugte også en smule tid sammen med Kath på at sætte det fast på skibet, men de var stadigvæk langt fra færdig. Det skabte en smule problemer for nogle af dem, de ville selvfølgelig gerne videre i livet, men det skulle snart gøres. De skulle videre, dog ønskede Alex først at komme videre, når de alle var healet helt.
Kath brugte en smule tid hos Joaquin, dog ikke meget, da Rose konstant sad his ham. Rose brugte en del tid på at flette et net, i håb om at det kunne bruges til at fange fisk.

Om River nogensinde havde fortrudt at blive en pirat? Det fik ham til at smile svagt og ellers her ryste på hovedet. ”Nej, overhovedet ikke… efter vi fandt den gruppe var det som at finde et ekstra boost til at fortsætte sit liv,” svarede han hende og lagde sig forsigtigt ved siden af hende, uden at hun kom til skade. ”Udover dig selvfølgelig, du er mest mit lille boost i livet.”
Jacob og Josh delte et blik sammen, med et drillende glimt, da de uden tvivl fandt det underholdene den måde Evaline panikkede på. Dog før hun kunne nå at sige mere, tyssede Jacob på hende, ved at kysse hende og en smule akavet så Josh den anden vej.
”Jeg driller dig Eva,” hviskede han i hendes øre og trådte ellers her væk fra hende. Så snart han var gået tilbage til masten, daskede Josh til Evaline og løftede på et øjenbryn.
”Jeg har intet med Alex? Hvad får dig til at tro det?” spurgte han en smule forvirret, samt en smule flovt. Som om det ikke allerede var forvirrende nok for ham selv, at han havde en smule for hende, havde Evaline regnet den ud!?

Joaquin var ikke sikker på hvad han skulle sige til hende. I realiteten var han ikke et hak bedre selv med sin forelskelse i Kath, eller kraftig tiltrukkelse, hvad man nu kunne kalde det. Om det var forkert? Det var det vel. De havde haft pisket og kidnappet dem for pokker, og alligevel sad de her og drømte om at være hos dem. ”Ja, det er vel forkert, men vi kan ikke styrer det…” Han så ned på tæppet og kneb det en smule imellem sine fingre. Til sidst endte han med at se hende i øjnene. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Rose. For engang skyld, har jeg ikke noget svar.”

Da det var blevet aftenen, besluttede de alle at tage den med ro og sætte sig om bålet. Her sad Josh forsigtigt og stegte fiskene. Jacob sad ved siden af Evaline, legede engang imellem med hendes hår og ellers snakkede med Xander, der ej sad så langt fra dem. Joaquin var stadig for såret til at røre sig og lå derfor op i kahytten og sov.
Ghost var faldet i søvn op af Alex’s ben og spjættede engang imellem i sin søvn.
”Sikke en lang dag… og generelt lange dage!” sagde Xander udmattet og stirrede ind i de smukke flammer. ”Det kunne have været sjovt hvis vi havde slået telte op.. dog er vi vel nød til at passe på skibet.”
Jacob løftede på skuldrene. ”Yeah, desuden er vi her kun indtil skibet er fikset.”
Hvis Yuuka sov ville River sidde ned ved de andre, men hvis hun var vågen, ville han holde hende med selskab.

River havde helt ret, før de joinede denne gruppe var de intet end unwanted children. Børn som ingen ønskede og folk hellere ville se dø, hun havde end ikke lyst til at leve hver eneste gang, men nu... Det var som om de konstant kæmpede for deres liv, men på en god måde. Som om de havde så mange grunde til at leve nu. Hun smilte kærligt til ham. "How cute." Hun klukkede en smule, i det han lagde sig ved hendes side og sagde sine søde ord. "Du booster mit liv." Hun følte for at kysse hans kind, eller pande, næsten alt... Men hun følte ikke for at føle smerten i sin krop.
Det pludselige kys, fik Evaline til at spære sine øjne en smule op, mens hun så op på ham, dog kyssede hun en smule tøvende tilbage. Var hun i problemer? "Dr... Driller?" Lød det lavt fra hende, hvor hun kort daskede ham på brystet. "Jerk." Lød det kækt fra hende, inden hun kyssede ham igen. Så snart han var smuttet, chokerede Josh hende med et dask. Hun rykkede en smule på sig, inden hun så op på ham. "Hvad nu?" Lød det fra hende, inden han svarede på hendes spørgsmål.
"Det at i har sovet sammen et par gange, du engang konstant var hos hende og så det faktum af at du enkelte gange falder i staver og bare stirre på hende... Men jeg kan tage fejl, jeg var trods alt ikke sådan overfor Jacob, jeg angreb ham mere eller mindre." Hendes stemme var kæk og drillende, inden hun så sig omkring. "Plus dine ord virkede en smule som om du var flov over det hele." Hun så kort ud af øjenkrogen på ham, med et smørret smil på læben.

Rose nikkede blidt til hans ord. Hun hadede det lidt, men det var sandheden. "Nej..." Mumlede hun lavt... "Det fint, det er ikke altid man har noget at sige... Jeg håbede bare lidt på at du havde en smule at sige, bare en smule... Men jeg... det... undskyld at jeg bryder dit hoved med det." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun forsigtigt lod sin hånd køre igennem hans hår. "Bare glem det, lad dig selv heale... Det er der mere behov for." Efter sine ord, satte hun sig på gulvet, lænede sig en smule op af sengen. "Sov lidt." Hun var begyndt at få det skidt igen, men det behøvede Joaquin ikke vide.

Evaline stirrede på fiskene der bare manglede en smule mere, hun var sulten, men hvornår var hun ikke sulten. Det var som om hun ikke kunne andet end at være sulten for tiden. Måske hun var gravid? Hun så en smule op på Jacob, hvor hun smilte kærligt, over hans måde at lege med hendes hår på. Det var underligt rart. Rose gik enkelte gange op med mad til Joaquin, men da han sov var hun meget stille. Han havde brug for søvn, for at heale kroppen bedre. Yuuka var også alt for såret til overhovedet at bevæge sig, hun skulle enkelte gange have hjælp til at komme på wcet, hvilket Evaline hjalp hende med.
Alex smilte over Ghosts små spjæt, som altid var han kær. Da Xander snakkede løftede hun dog hovedet og så mod ham. "Dagene bliver kun længere og længere, vi mangler stadigvæk en del arbejde, hvilket gør at vi nok er her i et par uger mere..." Hun rakte ud efter en af fiskene, hvor hun valgte at gumle en smule på den. "Jeg regner højst med at det tager to uger mere, hvis vi tager den med ro... Men jeg tænkte at vi måske kunne arbejde lidt ved aftens tid også... Jeg er begyndt at føle mig en smule utilpas her." Stedet var smukt, alting var så favrigt og elegant, dog kunne hun føle sig selv blive overvåget, måske det var de andre på skibet, men det skræmte hende alligevel.
Rose så en smule rundt, hun sad dog stadigvæk og flettede endnu en ting til at fange fisk med, det var rart bare at have noget der fangede fisk.
Yuuka sov trygt i sin seng.

River håbede at Yuuka ville heale en smule hurtigere, så hun kunne komme ned på stranden med de andre igen og bare generelt, så hun ikke længere var i fare. Han ville gøre alt for at hun ikke kom mere til skade.
Josh kunne ikke tro Evalines ord, mest fordi de var en smule sande. Der var en årgang han konstant var hos hende, men det var mest fordi hun ikke ville lade ham gå og skulle bruge hans mål til noget, som han rent faktisk aldrig fandt ud af hvad skulle bruges til. ”Jeg… jeg aner ikke hvad du.. vi er ikke.. eller Alex er i hvert fald ikke… i mig…” Det fik ham til at se ned på Alex endnu engang. ”Tror du at hun… har noget for mig?” Det sidste blev sagt i en besynderlig lille hvisken.

Joaquin smilede svagt og så hen på hende. ”Undskyld Rose… jeg har det selv skidt af at have fået følelser for Kath, da hun trods alt ikke har været så sød imod dig og det knuser mig.. Og du burde slet ikke undskylde.. jeg vil gerne tale med dig om dette… du er den eneste jeg har at tale med som sådan og jeg har ikke brug for mere healing… jeg er træt af at bare ligge her og heale.”
Han pustede svagt ud. Hvorfor kunne han ikke bare få det bedre med det samme? Han savnede at gå rundt, frihed til at gøre hvad han ville, uden at bekymre sig om andre ting… dog havde han ikke haft det sådan siden de blev kidnappet og så alligevel.. de havde haft gode tider med piratterne. Langsomt kunne han mærke hvordan hans øjenlåg blev tungere og tungere.

Josh rakte Evaline og Jacob en fisk da de var færdige, og fortsatte ellers sådan rundt om bålet, til alle havde fået en fisk. Den dejlige duft af mad, fik Ghost til at vågne af sin søvn og listede nu hen til Josh, der engang imellem rakte stykker fra sin fisk ned til den lille ulv.
I det Alex sagde noget om, at hun var begyndt at føle sig en smule utilpas på øen, så River nysgerrigt rundt og måtte give Alex en smule ret, det var en smule creepy. Dog ville han ikke give hende ret. I stedet fnyste han bare og spiste af sin fisk. ”Tag den med ro Alex, der er garanteret ikke noget i vejen med øen her… for at være ærlig, tror jeg det er det sikreste sted vi kan være på det kort..”
Xander sukkede og spiste af kedsomhed af sin fisk. ”Sure.. som om noget er sikkert på et kort.”

Evaline smilte kækt til ham, hvor hun roligt trak på skulderne. "Du ved ikke engang hvad du skal sige, det underholdene at se på." Hun klappede ham blidt på kinden. "Men bare rolig, det fint, jeg har intet imod at dig og Alex har noget også lidt for dig, ellers ville hun ikke konstant se sig imod de andre, hver eneste gang Xander siger at vi skal smide dig over bord. Så det skal nok gå." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så sig over skulderen. "Det skal nok gå alt sammen, dig og Alex vil blive et godt par, ikke bedre end mig og Jacob, men tæt på." Hendes stemme var kærlig og en smule kæk, som i at hun drillede ham en smule.

Rose rystede blidt på hovedet. "Det skal du ikke, der er sikkert en grund, hun er sikkert meget bedre end jeg ser hende. Rar og hyggelig." Hun smilte kærligt til ham, inden hun rejste sig forsigtigt op, dog kom svimmelheden hen over hende, hvilket fik hende til at sætte sig igen. "Vi kan snakke om det, vi kan bruge hele dagen på at snakke om det. Jeg er din søster og vil altid gerne snakke sammen med dig." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun blidt nussede hans kind. "Lad os snakke, snakke til du er helt healet." Hun smilte varmt til ham.
Hun opdagede dog godt hvordan hans øjne langsomt faldt sammen. "Godnat Joaquin." Hun nussede hans kind forsigigt, inden hun rejste sig en smule op inden hun kyssede hans pande igen. "Kald hvis du har brug for det, jeg passer på dig." Hun kørte sin hånd igennem hans hår, inden hun langsomt forlod stedet.

Alex trak blidt på skulderne. "Sikreste og sikreste sted, jeg finder det en smule skræmmende, jeg føler konstant der er nogen, er jeg den eneste der synes det?" Hun så sig forsigtigt rundt. Evaline trak blidt på skulderen. "Jeg har det nu fint, føler ikke der er kræmmende eller nogen der holder øje med os... Det kunne sagtens være at dyrene holder øje med os, så måske det er det du holder øje med. Udover det, så har vi været her i lang tid og intet er sket, så det skal nok gå." Hun skubbede blidt til Jacob.
Rose kom gående rundt på stranden, hvor hun roligt gik hen til dem. "Ingen steder er sikre på kortet." Hun smilte forsigtigt til dem, "hvorfor tror i at der er et dødninge hoved over øen, det er aldrig et godt tegn, når der er et dødningehoved." Beroligende så hun sig omkring, inden hun så mod skibet. "Joaquin sover... Men jeg tænkte om der var mere mad, i tilfælde af at han vågner og er sulten?" Hun satte sig forsigtigt ned ved siden af Xander.

Josh sukkede bare og rystede på hovedet. ”Du har ret, det er fuldkommen ondsvagt..” Ordene hun sagde var han godt klar over var for sjov, hvilket var derfor han udpegede det. ”Nå, ikke mere om det. Lige nu… handler det bare om at komme hjem igen til…” Han stoppede i sine ord, i det han kom i tanke om, at der rent faktisk ikke var nogen at komme hjem til. ”Jeg mener… uhm.. ja.. ikke at der.. ja..” Hurtigt kløede han sig i nakken. ”Back to work!” Han smilte en sidste gang til Evaline, før han ellers fortsatte med at arbejde.

Joaquin ville egentlig gerne snakke videre med hende, men pludselig tog søvnen over ham og han kunne ikke forhindre øjenlågene i at falde sammen. Dog da hun kyssede hans pande, åbnede han øjnene kort og smilte til hende. ”Du er den bedste.”

Drengene løftede bare spørgende på skuldrene og fortsatte ellers med at gnave af deres fisk.
”Yup, du er den eneste Alex og virkelig Rose? Et dødningehoved betyder ingenting… det sikkert bare et tegn på at du kan finde på knogler rundt omkring, ikke andet,” kommenterede Xander og uglede den blondes hår.
”Yeah.. det er jo også beroligende,” sagde Josh drillende og fik Jacob til at klukke. ”Og sure Rose, der er både en fisk til Yuuka og Joaquin når de engang vågner op.” Han smilte venligt til hende og gav ellers sidste stykke fisk til Ghost, der tog imod det med en logrende hale. ”Men, for at være på Alexs side.. så føles det som om at der er nogen som stiger på en..”
”Jeg afbryder dig her rigmands dreng, der er intet der stiger på os, okay? Vi har overlevet en krake, nu skal vi ikke gå og være bange for mørket,” sagde River og smed pinden med fiske skelet væk.

Joshs ansigt sagde alt, det var så klart at han lige nu blev en smule ramt af sorgen. Hvilket fik Evaline til at kramme ham. "Jeg tager ikke hjem igen, men måske vi kan tage hjem og besøge din mor engang." Hun trak forsigtigt ud af krammet, hvor hun så ind i hans øjne med et kærligt glimt i dem. "Det hele skal nok gå, vi kan helt sikkert besøge din mors grav." Hun kyssede kort hans pande. "Hvis du har brug for at snakke om det, så lad os snakke om det" Hun smilte forsigtigt til ham.

Joaquins lille ord, fik hende til at smile forsigtigt til ham. Det var helt rart, måske fordi hun havde det skidt, men alligevel var det rart at Joaquin sagde at hun var den bedste. "You too big brother." Hun smilte kærligt til ham, inden hun forlod stedet.

Alex fnøs kort, hun hadede følelsen af dette, især fordi hun var den eneste der havde det på den måde. Rose rystede blidt på hovedet. "Men så er spørgsmålet bare, hvorfor og hvorfra kommer knoglerne fra." Hun så ind i ilden. "Dødningehoveder er et dårligt tegn." hun klappede kort sine lår, inden hun pludselig fik ulet sit hår af Xander, hvilket fik hende til at skubbe blidt til ham. "Stop." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun skubbede ham af træ stuppen.
"Masser af fisk, også tog rigmands drengen lige det sidste stykke fisk og gav til vovsen." Lød det en smule kynisk fra Kath, der var på vej op på skibet. "Idiot." Mumlede hun lavt. Alex nikkede. "Nemlig, her er stygt og væmmeligt, jeg siger det bare lad os forsøge at samle alt træet smide det om bord på skibet også fikse det, imens vi sejler væk herfra... Og ja Josh, du tog det sidste stykke fisk." Hun smilte drillende til ham, inden hun rettede blikket mod flammerne.
Alex rettede dog hurtigt sit blik mod River. "Oh really. Også hvis der er et eller andet, er du så villig til at Yuuka måske kommer mere til skade, hun kan jo knap nok røre sig, så hun er et nemt offer." Rose kunne føle hele stemningen blive tungere, hvilket fik hende til at rejse sig roligt op. "Jeg... Vil ud og se om jeg kan finde nogle frugter." Lød det lavt fra hende, inden hun begyndte at gå, selv hvis de råbte efter hende, ville hun bare forsætte med at gå.

Josh smilte svagt til hende og nikkede ellers blot som et svar. For at være ærlig, var han ikke sikker på hvad han skulle sige og om han burde sige noget overhovedet. Ordene at det hele nok skulle gå, fik hans mave til at snøre sig sammen på en ubehagelig måde.
Så i stedet for at sige noget, besluttede han sig bare for at smile svagt og ellers bare fortsætte med det han var i færd med. Besøge hans mors grav… snakke om det. Han kiggede sig over skulderen, hen på Evaline og Jacob… Det var rart se hende så glad, men alligevel ville han ønske at hun ville tage med ham hjem, så han i det mindste ville have hende ved sin side, præcis ligesom før i tiden. Han så væk igen og rystede på hovedet.

Xander løftede bare på skuldrene, til han blev skubbet ned af træstubben af Rose og ryggen nu måtte ligge i sandet. Med en kærlig latter, satte han sig op igen og så op på Rose. ”Knoglerne behøver ikke at tilhøre mennesker, det kan også komme fra dyr der har slået hinanden ihjel.” Kun med hjælp fra sine ben, fik han hevet sig op på træstuben igen. ”Så der er ingen grund til panik.”
Josh hørte godt Kaths ord, hvilket fik ham til at rødme og vrisse af hende på samme tid. ”Der er masser af fisk ja og så vidt jeg husker er det Rose og jeg der har brugt hele dagen på at fange dem, ikke dig,” i modsætningen til hende, hviskede han det ikke, men snakkede derimod højt så hun kunne høre ham.  Da Alex også pegede det ud, så han kort hen på hende, før han så den anden vej og sukkede.
Snakken kørte hen på Yuuka, hvilket var et ømt evne for River og derfor så han irriteret hen på Alex. ”Intet får lov til at nærme sig Yuuka, hun er i sikkerhed på skibet.”
Xander skulle til at råbe efter Rose, i det Josh rejste sig op og fulgte efter hende, imens han sagde: ”Jeg tager med dig.”
Irriteret himlede Xander med øjnene. ”I kunne også vente til der blev lyst… idioter…” mumlede han og så ind i flammerne.

Evaline smilte da hun gik ved Jacobs side. Det var så tydeligt at hun var vild med ham, det at hun lyste op hver eneste gang hun så ham, for ikke at snakke om at hun konstant lo, hvis han sagde bare en smule komisk. Hun kyssede kort hans kind, inden hun prikkede til den brækkede arm.

Rose rystede blidt på hovedet. "Jeg synes også her er skummelt, ikke at jeg ønsker at tage afsted hen i det næste monsters gab, men stadigvæk... Her er skummelt." Hun sukkede en smule, inden hun så mod Xander, der fik hevet sig op på træstubben, hvilket bare fik Rose til at skubbe ham ned af den igen. Hun forstod ikke helt hvorfor hun gjorde det, hun håbede måske lidt på at han ville skælde hende ud, på den måde ville han lade hende være og hendes følelser for ham ville måske forsvinde igen.
Kath så kort hårdt på Josh. "Jeg har reperaret skibet, mit gav i det mindste noget, mens dit bare er ubrugligt, vi kunne også bare spise frugterne, så havde i ikke brugt så meget tid, på at fange fiskene, i stedet ville vi have masser af frugter." Hun greb kort fat i hans krave. "Du er stadigvæk ligeså ubrugelig, som da vi fik dig ombord." Hviskede hun i hovedet på ham. Alex rejste sig hurtigt op, hvor hun kort skubbede til Kath. "Lad ham være!" Lød det hårdt fra hende. Rose så overrasket op på dem, hun samlede sine hænder en smule. Nogen var i skidt humør, hvilket betød at de kunne ende i problemer igen. Kath slap dog Josh hurtigt, hvor hun kort spyttede ud til siden, inden hun forlod dem.
Alex satte sig ned igen, hvor hun kort så mod River. "Det sandt, men stadigvæk... Chancen er der endnu. " Mumlede hun lavt, inden hun så den anden vej.
Da Rose valgte at gå, så hun sig kort over skulderen. Et kærligt smil blev skabt på hendes læber, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. "Sure... JEg kunne godt bruge en ekstra hånd." Lød det kærligt fra hende, inden hun samlede en kurv op. Da de begyndte at gå længere og længere ind i skoven, sukkede hun lavt. "Josh.. Ummm.." Hun så op imellem træerne, for de fandt en buske med ananaser. "Angående det kys vi delte... Du ved..." Hun rødmede en smule, mens hun forsøgte at knække stilken for ananassen.
Alex sad tilbage med en dårlig smag i munden. "De burde have fået et våben, hvis der kommer et dyr nu, er de ubevæbnet." Mumlede hun lavt, inden hun rodede i ilden.

Da Rose endnu engang skubbede Xander ned af stubben, klukkede han blot igen og så op på hende. ”Så lad da være!” denne gang valgte han at rejse sig op og sætte sig på stubben igen. Hvis hun forsøgte at skubbe ham ned, ville han tage fat i hendes hænder og forhindre hende i det, stadig med et smil på læben.
”Her er skummelt, men indtil videre er det her vi er.”
Josh var godt klar over at han selv startede kampen op og selvom hendes ord om at han var ubrugelig ramte ham en smule, gav han ikke tegn på det, men så i stedet bare koldt ind i hendes øjne. Alex blandede sig, bad hende om at lade ham være og som altid lyttede de til deres kaptajn. Da hun slap ham, så han kold efter Kath og satte sig ikke ned, i stedet blev han bare stående, hvor han til sidst endte med at følge med Rose. Da de var kommet langt væk fra de andre, sagde hun hans navn en smule tøvende og nysgerrigt så han hen imod hende, imens han selv stod med en ananas. Deres kys… oh ja… Han rødmede selv svagt.
”Ja… hvad så.. du føler heller ikke at det går… ikke sandt?” spurgte han så roligt som muligt. ”Undskyld, jeg skal lade dig snakke færdig først.”
River strakte sig kort. ”Nå, jeg vil smutte i seng.. vi ses i morgen..” var alt han sagde før han forlod bålstedet, for at gå op på skibet.
Jacob så med et skævt smil ned på Evaline. ”Vil du også med op i seng eller vil du vente til Rose og Josh kommer tilbage?”
Xander løftede på skulderene. ”Yeah… det burde de vel, forhåbentlig går de ikke for langt ind.. måske jeg skal gå efter dem, for at give dem et våben?”
På den anden side, han stolede kun på Rose med et våben i hænderne, hvor han derimod frygtede at Josh kunne finde på at skærer halsen over på dem imens de sov.

Rose klukkede en smule over at han som sådan ikke fandt det mega træls, han virkede i hvert fald ikke sur over at hun gjorde det. I stedet, valgte hun at skubbe lidt til ham, hvilket fik ham til at gribe fat i hendes hænder. Hun så en smule overrasket på ham, inden hun rødmede en lille smule. Dette var jo ikke meningen, hun kunne føle sit hjerte slå nervøst i hendes bryst, mens blodet steg hende til hovedet.
Rose var en smule urolig over dette, det virkede en smule skræmmende at sige det til ham. Ikke fordi hun forventede at Josh ville flippe ud, hun var bare en smule nervøs. Hvad nu hvis han blev ked af det, eller hvis han blev sur på hende, hun ville trods alt helst have at hun havde en ven igennem dette. Dog svarede han lidt selv på det. "Nej... Det... Jeg følte det faktisk som en smule underligt, men mest fordi du ligner Joaquin så meget, det føltes som om jeg lige kyssede min bror... Undskyld." Hun kløede sig kort i panden, inden hun så op på ham igen. "Men du føler heller ikke noget for mig, så det jo fint.. Eller det lyder som om du ikke føler noget for mig." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så ned på ananasen igen. "jeg kan ikke så den fri!" Hun forsøgte nu at hive i den, så hårdt at hun væltede baglæns, men fik derimod ananasen fri!
Evaline rystede blidt på hovedet. "Jeg vil hellere vente på dem. Men du går bare i seng." Hun smilte kærligt til ham, inden hun lænede sig en smule frem, for at kysse det skæve smil han bar på sine læber. Hvis han gik i seng, ville hun blive siddende. Dog da samtalen gik hen på at de var ubevæbnet, rejste Evaline sig op. "Jeg kan gå hen og holde øje med dem, på den måde, vil det nok skulle gå... Jeg har trods alt et våben." Hun smilte kækt til dem, inden hun gik ind i skoven, fulgte de spor de havde lavet, i det de havde valgt at gå ind i skoven.
Alex trak blidt på skulderne. "Det virker til at du ikke har brug for at give dit våben ud." Hun smilte kærligt til ham, inden hun rejste sig op, for derefter at samle Ghost op. "Jeg går op på skibet, det er sent og vi skal arbejde hårdt og hurtigt i morgen." Hun blinkede kort til Xander.

Xander blev ret selv overrasket over den måde Rose så på ham på. Hendes kinder blev pludselig en smule røde og alt inde i de smukke brune øjne skreg overraskelse. Det var her at det gik op for ham, at han havde et greb om hendes hænder og det sikkert var det der skræmte hende. Først efter at han havde betragtet hendes øjne, gav han slip på hende og kløede sig i nakken.
”Hæ, det var da en anden måde at få dig til at stoppe på,” klukkede han og så nu væk fra hende.
Josh forstod godt at Rose ikke havde den slags følelser for ham. Da de havde haft kysset havde vel også mest været fordi, at de savnede nogen at holde af, nogen der forstod dem bare en smule bedre..
”Yeah, vi ligner hinanden uroligt meget… hvis vi nogensinde kommer hjem, er det et mysterium der skal besvares,” sagde han selv og stod ellers vuggende med ananassen. ”Jeg er glad for at vi egentlig fik det på det rene.. jeg vil helst ikke meste dig som min ven.” Med et varmt smil så han hen på hende. ”Hvis du bliver ved med at rykke så hårdt vil du…” mere nåede han ikke at sige, før hun væltede baglæns og han greb ud efter hende, så han selv endte med at tabe sin ananas.
Jacob kyssede kort Evaline igen, før han forsvandt op på skibet.
Xander løftede hovedet og så efter Evaline. Her pustede han en smule lettet ud og så nu hen på Alex, der samlede den hvide pelsklump op for at gå op til skibet.
”Ay Captain,” sagde han og smilte til hende. Kort så han hen imod skoven. Skulle han vente på at Rose kom tilbage igen… måske de kunne dele seng? Han pustede ud ved sin tanke og blev ellers siddende.

Hvordan skulle hun reagere, han var så tæt på, for ikke at snakke om at det var lige før hun holde ham i hånden. Hvor tøset kunne hun lige få lov til at tænke, men alligevel. Hun så overrasket op på ham, mens læberne langsomt adskilte sig fra hinanden. Hun kunne dog ikke få nogle ord ud af sin mund, det var som om de alle sad fast i hendes hals. Da han slap hendes håndled, trak hun sig lidt tilbage, hvor hun kærligt klukkede af hans ord. "Ja, det kan man vel godt sige." Hun rødmede en smule, mens hun så ned i sine hænder. Hvorfor bankede hendes hjerte lige så hurtigt, hvorfor nu?
Da Josh og hende var alene, var han mere eller mindre glad for deres snak. De kom ud med det de begge åbentbart havde tænkt på. Plus han ønskede også bare at være venner med hende, hvilket kun var et godt tegn. Hun smilte stort til ham. "Jeg er glad for du ser det på den måde. Men jeg underskylder gerne for at have kysset dig dengang, jeg tror mere at jeg var forvirret og på nogle punkter finder dik meget rar, hvilket jeg måske misforstod som tiltrukkelse." Hun hev hårdt i ananassen, så hun her faldt bag over. Kun for at have Josh til at gribe ud efter hende. Dog endte det bare med at de begge væltede, så han nu lå over hende og hun lå med hænderne og ananassen over hovedet. En kærlig latter slap hendes læber, hvor hun smilte stort til ham. "Undskyld, jeg burde lytte noget mere, men den kom fri!" Hun klukkede kærligt, inden hun satte sig en smule op.
Evaline kom gående ind til dem, hvor hun her sprang ud foran Rose og Josh. Hun havde trukket sit våben og så ind i skovens dybde. "Gå tilbage... Der er noget..." Hun skulede mod buskene. Rose hjalp Josh med at sætte sig op, hvor hun så spørgerne mod Evaline. "Hvad mener du." Lød det lavt fra hende. "Det sikkert bare et..." Mere nåede hun ikke at sige, før en pil fløj forbi dem, snittede kort Evalines kind, før hun affyrede det første skud. Rose trak Josh en smule op.
Alex var dog smuttet op på skibet, så i det skudet lød, vende hun sig om på hælen, før hun så mod Xander. "Xander! TJEK DET UD!! NU! Skyd to gange hvis der er brug for flere!" Lød det højt fra hende, før hun satte Ghost på skibets overflade.

Xander smilte blidt til Rose, hvorpå han ellers bare lod deres lille besynderlige kamp ligge. Det havde dog været ret rart at fjolle med hende på den måde. Ligesom hende kunne han mærke hjertet banke hårdt i hans bryst.
Josh rystede blidt på hovedet over at hun undskyldte. ”Der er intet at undskylde for, jeg tror også selv jeg tog faktummet af at nogen var rar imod mig, som en tiltrukkelse,” svarede han og kløede sig en smule akavet i nakken. Da de pludselig begge lå nede på jorden, grinte han kærligt og så ned på hende, hvor han allerede var på vej til at flytte sig. ”Det gjorde den i hvert fald med det ryk!” Deres kærlige latter forsvandt hurtigt, i det Evaline pludselig sprang frem for buskene og havde pistolen rettet imod mørket.
”Eva.. hvad..” Josh lod sig blive trukket op af Rose. Mere havde de ikke nået at stille spørgsmål, før en pil fløj lige forbi hovederne på dem og tiden stod som stille. Et skud blev affyret fra Evas pistol og genlød igennem skoven. Af skræk fløj fuglene fra trætoppene.
Forskrækket rejste Xander sig op og så derhen imod. ”Ay Captain!” råbte han til hende og var allerede sat i løb derhen imod. Der måtte ikke være sket Rose noget!
River og Jacob der også havde hørt skuddet, kom løbende ud på dækket og så ind imod skoven. ”Hvad sker der kaptajn?”
I det Xander var nået hen til dem, så han rundt efter Rose.

Rose grinte kærligt af hele episoden. Det var på en underlig måde rart, det virkede som om det var længe siden hende og Josh havde grint. Det fik varmen til at løbe igennem hendes krop, på en dejlig behagelig måde. Hun smilte kærligt til Josh, mens de begge var på vej op. Lige til Evaline kom frem og ødelagde det hele.
Pilen der fløj forbi dem, fik Rose til at gispe. Evaline stod dog helt stille og så mod mørket, hun kunne høre dem løbe. Men hun kunne bestemt ikke bare følge med dem, det var mørkt og hvis hun gjorde, kunne hun risikere at fare vild eller ende i et baghold, noget havde hun i det mindste lært af at arbejde for Joshs familie. Da Xander kom ind, så Evaline sig ikke over skulderen, i stedet trådte hun forsigtigt baglæns. "Jeg tror de er væk... Lad os gå tilbage til skibet." Mumlede hun lavt, mens Rose fik Josh op og stå, hun trak ham en smule med sig, dog efter få skridt vende hun om for at samle ananassen op, hvilket fik Evaline til at himle med øjnene. Noget kunne dræbe dem her ude og Rose kom lige i tanke om at hun ville have sin fucking ananas...
Alex så mod skoven, hvor hun løftede den ene hånd. Som et tegn på at de skulle være stille. Hun var selv klar til at sprænge over bord, for at løbe ind i skoven til dem. Dog i det hun kunne se dem komme tilbage, adskilte hun sine læber. "Intet... Jeg tror bare det var et dyr... Det ser ud til at alt er vel..." Hun lænede sig en smule frem, for at holde lidt bedre øje med dem. Hun holde dog en hånd på sit hyldstre, hvis der nu skulle komme et eller andet der ville angribe dem, så ville hun i det mindste hjælpe dem.

Xander var lettet over at se Rose komme ud i god behold. Hurtigt tog han fat i hendes skuldre og så ned i de smukke brune øjne hun altid bar. Derudover lod han blikket strejfe resten af kroppen, blot for at tjekke efter sår og da han intet kunne finde, pustede han lettet ud.
”Du er uskadt, sikke en lettelse,” sagde han til hende og smilte varmt. Han så fra Evaline til Rose. ”Hvad skete der? Var der et dyr der angreb?” I det han bemærkede ananassen, gav han Rose et smølfesoark i panden. ”Du blev angrebet og alligevel finder du dig tid til at samle ananassen op?”
”Lad os komme tilbage på skibet, vi kan forklare der,” sagde Josh måske en smule for ivrigt og begyndte her at gå imod de lidt tryggere rammer igen. Han havde aldrig troet at han skulle se skibet som en tryg ramme.
Jacob og River så uroligt med. Først da de var kommet ombord på skibet, pustede de ellers ud og ventede på at nogen skulle fortælle dem hvad der var sket.
”En pil, det var en pil der blev affyret,” forklarede Josh. Dette fik Xander til at spærre øjnene op. Havde hans Rose været tæt på at blive ramt af en pil?!
”Det betyder jo… at her er andre på øen, andre der endda forsøger at slå os ihjel!” vrissede Xander irriteret.
River klikkede kort med tungen. ”Vi kan sagtens tæve et par indfødte.. vi skyder dem bare i hovedet med en pistol.”

Da Xander tog fat i Rose, så hun op i hans blå øjne. Det hele virkede en smule uvirkelig, han var også rimlig tæt på. Hun adskilte sine læber en smule, inden hun sprede sine læber, klappede hun dog hurtigt i igen. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hvilket bare fik hende til at nikke smule. Dog i det han gav hende et smølfespark, lagde hun sin ene hånd på panden, for at dække stede han gjorde det. "Det.. Vi havde jo brug for mad, eller det sagde Alex. Jeg forstod det som om at maden var det vigtigste..." Hvad nu hvis de var blevet sure over at de ikke var kommet tilbage med noget igen, hun ville gøre alt i verden for ikke at få pisk, hvad som helst. Det kunne godt være at hun var en smule glad for Xander, men det betød ikke at hun var totalt tryg ved ham endnu.
Evaline nikkede til Joshs ord. "Lad os det, det er alt for åbent her, så skibet er den bedste ide." Hun klikkede kort med tungen, mens hun begav sig mod skibet. Hun så sig dog konstant rundt, hvis der skulle ske noget, skulle hun helst være opmærksom. På den måde var der ikke mange folk der døde, der ville aldelses ikke være nogle der døde, hvad tænkte hun dog på! Hun knurrede kort af sine egne tanker, ind til de kom ombord på skibet.
Alex ønskede ligeså meget som de andre at vide hvad der var sket. "Jeg vidste det, der var nogle der holde øje med os. Jeg siger det som det er, frem over er vi altid mindst to sammen, og vi skal arbejde hurtigere på skibet, måske bare sætte noget af træet ombord på skibet, også lave det væreste her, og så smutte, hvor vi laver resten mens vi sejler." Det var den bedste ide hun kunne få lige nu, men der var stadigvæk en del at skulle lave, før de kunne komme videre. Der var et hul i skibets overflade, samt nede nær vandet, hvilket der enkelte gange kom vand ind af, det var lavet hurtigt, men det skulle lappes mere, for at der overhovedet ikke kom vand ind. Eller kunne en storm sagtens sænke skibet.
Rose så en smule op på Josh, og derefter mod Evaline, der havde fået et lille snit af pilen mod sit kindben. "Jeg skal nok holde vagt i aften, hvis det er.." Hun gik mod Jacob, hvor hun blidt klappede ham på brystet.

Maden var vigtigt, men ikke hvis deres eget liv stod på spil. Men, i stedet for at sige dette til hende, smilte han blot bare og klappede hende blidt på hovedet. De måtte snakke videre om dette senere. Men, for at hjælpe hende en smule, tog han fat i ananassen og bar den for hende.
River stod og lænede sig op af pælen, imens Alex snakkede og endnu engang klikkede han med tungen. ”Der er ikke noget at være bange for, det er blot en flok indianer… hvis vi ser en af dem, skyder vi dem som sagt i hovedet!” sagde han selvsikkert og løftede en knytnæve i luften.
”Helt enig River, men som Alex siger, vi arbejder endnu hurtigere nu og får ellers bare røven på komedie!” kommenterede Xander og så hen på Alex.
Josh så kort ned på Rose med et svagt smil, hvor han derefter satte sig på hug for at snakke med Ghost, der var kommet løbende imod dem begge.
I det Jacob bemærkede riften på Evalines kind, lagde han en finger svagt derpå og så ret så bekymret på hende. ”Den snittede dig, er du uskadt?” Blidt kyssede han hendes pande. ”Jeg skal nok tage vagten, se du heller at få noget søvn, det måtte være noget af en oplevelse.”
Xander gik hen og klappede Rose på hovedet. ”Har du lyst til at sove inde hos mig i nat igen?” Han smilte varmt til hende. ”Vi kan læse i den der bo du elsker…”

Da Xander valgte at tage ananassen fra hende, så hun en smule overrasket op på ham. Det gav ikke helt mening for hende, på den anden side, var det vel bare en smule kærligt fra ham. Han forsøgte at hjælpe hende? På trods af at ananassen ikke rigtig var tung, den var nem at bære, for ikke at snakke om at den ikke rigtig vejede noget. "H..." Mere nåede hun ikke at sige, før de alle var begyndt at gå op på skibet.
Alex så mod River, mens han snakkede. "Det er sandt, men vi ved ikke hvor mange der er. Vi har også et minimum af patroner, så vi kan ikke forsætte med at skyde dem, hvis der er mange, vil vi bare blive over runned og på den måde ville ingen af os overleve. Hvilket er en forfærdelig ting, og hvis vi går to og to sammen, dog selv åpp den måde, kan vi risikere at blive myrdet, hvis der kommer mere end 10 imod os, er vi fucked." Hun lagde en hånd på sin pande, inden hun så sig omkring. Hun følte at dette var noget af det mest forstyrrende, de var på. De vidste hvad de kom imod de andre gange, men denne gang vidste de intet, de kunne ikke engang vide hvad der ville ske, de vidste ikke helt hvad de var oppe imod, udover at det var en flok indfødte, men var det mutanter? De havde oplevet underlige ting, så det var en af tingene.
Rose smilte forsigtigt tilbage til Josh, inden hun gik videre ind til Joaquin. Hun ønskede lidt at tjekke til ham, for at være sikker på at han var ok.
Evaline rykkede kort væk, i det Jacob lagde en finger på såret. "Jeg har det fint, hvis der er nogle former for gift i pilene, vil jeg først føle det om en time, eller et kvarter." Hun lagde en hånd på såret, inden hun så væk. "men jeg er sikker på at der ikke sker noget, så vi kan sagtens sove roligt." Hun smilte kærligt til ham. "Okaii, hvis du er ok med det. Men væk mig gerne, hvis der er brug for det. Du skal ikke være for søvning, vi skal også arbejde videre." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så mod Xander.
Rose så op på Xander, inden hun rettede sig en smule op. "Uhm... Okaii, det fint..." Hun smilte kærligt til ham. Hvis hun kunne få lov til at læse videre, kunne det være meget rart. På den måde kunne hun færdiggøre bogen, plus det var beroligende at læse.

Alex’s havde ret i hvad hun sagde. De kunne ikke vide hvad de var oppe imod, men alligevel kunne River ikke pakke sin attitude væk.
”Vi har klaret værre ting Alex, dette her er barnemad,” sagde han og Irritabelt kørte han en hånd igennem sit sorte hår og gik ind til Yuuka, der stadig var sengeliggende. Her satte han sig på sengekanten og smilede til hende. Blidt kørte han en hånd igennem hendes smukke hår og lænede sig frem for at kysse hendes pande. ”Please, få det bedre snart, jeg savner at se dit energiske sind ude på dækket..”
Jacob så overrasket på hende, i det Evaline trak væk fra ham og snakkede om giftpile. ”det er ikke beroligende at du snakker om giftpile lige pludselig,” klukkede han og før hun smuttede fra sig og nu hvor de andre ikke havde opmærksomheden på dem, trak han hende ind i et kys. Hurtigt trak han væk igen og smilte imod hendes læber. ”For at heale såret en smule… gå ind og få noget søvn.” Inden hun kunne nå at svare ham, hoppede han op i udkigsposten. ”Jeg holder øje kaptajn, i andre burde gå ind og få noget hvile!”
Xander smilte blidt til Rose og hvis hun ellers ville gå med ham, smuttede han ind i kahytterne og fandt bogen frem til hende. Her smed han ellers sin trøje og bukser, så boxershortsne nu var det eneste der dækkede ham. Han satte sig i sengen og klappede ved siden af sig.
Josh sagde godnat til hende, før han samlede Ghost op og gik ned i cellerne.

Alex klikkede irriteret med tungen. "Du forstår virkelig ikke en situation River. Det kan godt være at vi har været oppe imod værre ting, men det betyder ikke at vi skal tage det roligt, det kunne nemt være en eller anden flok af mutanter eller noget." Hun knurrede en smule af ham, mens hun snakkede. Hun kunne nemt finde på at slå ham lige nu, hvis det altså ikke var fordi hun vidste at det bare ville skabe en større scene.
Da River kom ind på værelset ved Yuuka, åbnede hun roligt sine øjne. "Hey." Lød det kærligt fra hende, i det han kyssede hendes pande. "Hey, jeg er da ved at få det værre, jeg hoster ikke længere blod op." Hun smilte drillende til ham, inden hun løftede sin hånd op til ham, hvor hun kærligt lagde den imod hans kind. "Jeg savner også lidt at være deroppe, hvis jeg skal være helt ærlig." Hun smilte kærligt til ham, inden hun sank sin arm igen.
Evaline klukkede drillende til ham. "Uhuhu, en døds dom, med en gift pil er ikke mig, så det skal jeg nok overleve uanset hvad." Hun kyssede ham igen, i det han kyssede hende. Dog stoppede kysset en smule for hurtigt, hvilket fik hende til at fnyse en smule. "MEn." Mere nåede hun ikke at sige, før Jacob var forsvundet fra hende. Hun ønskede mere at hun kunne få lov til at tage vagten, da hun ønskede at Jacob havde mere energi end hende. Han var stærkere, så det gav meget mere mening end alt det andet.
Rose fulgte forsigtigt med Xander, i det han begyndte at smide tøjet rødmede hun en smule, hvor hun så den anden vej i stedet for. "Uhmm... Så bogen, hvor er den henne??" Hun så en smule genert rundt, før hun fandt den via titlen. Roligt samlede hun den op igen, for at bladre op på en af de sider de var nået til. Roligt satte hun sig på sengen, hvor hun lænede sig op af plankeværket. "Ok.. Hvor nåede jeg til." Lød det lavt fra hende.
Alex tog kort fat i Josh. "Sov hos mig..." Lød det lavt fra hende. "Det giver mere mening, da Ghost er min hund og du ønsker vel også at sove med ham." Hun smilte forsigtigt til Josh.

River havde en smule på fornemmelsen, at han bestemt ikke skulle sige mere, medmindre han gerne ville have deres kaptajn på nakken og lige nu var det langt fra det der var brug for. Hvis de snart var under angreb, nyttede det intet at de sloges med hinanden. Så i stedet for at sige mere, lod han den ligge ved selv at knurre svagt af hende.
Det var her at han havde smuttet ned til sin elskede Yuuka for at få hovedet en smule kølet af. Bare synet af det dejlige smil gjorde tingene bedre for ham. ”Det har du ret i, nu kan det kun gå frem ad, så hold venligst blodet indenborgs,” sagde han drillende til hende og lænede sig imod den hånd hun lagde imod hans kind, til hun sank den igen. ”Bare rolig, du vil snart være i stand til at komme op på land igen.”
Jacob var ikke overrasket over hendes reaktion på ’giftpilen’. Det lykkedes hende altid at få et smil på hans læber. Derfor fandt han hendes energi vigtigere end hendes. Hun var stærk, hurtig tænkende og modig. For ikke at sige hvordan hendes energi altid boosted liv i ham.
Hendes lille flovhed over at Xander pludselig smed tøjet foran hende, bemærkede den unge pirat slet ikke og i stedet sad han nu tålmodigt på sengen og ventede på hende. Da hun endelig fandt bogen, så han hende over skulderen, lod sig hvile en smule op af hende. ”Du nåede til noget med Kai var i gang med at finde skatten i grotten,” svarede han roligt.
Ordene kludrede fuldstændig sammen for ham på siderne, det var derfor rart for ham, at hun ville læse for ham. Stadig med et bankende hjerte, kiggede han engang imellem på hende, før han så ned op de kludrende ord igen.
Da der pludselig var noget der tog fat i Josh, så han sig overrasket over skulderen og vendte fronten til hende. Ligesom han skulle til at sætte Ghost ned, da han var sikker på det var det hun ville kommentere, overraskede hun ham med andre ord. Sove… sove hos hende? Af en grund gjorde det hans kinder en smule røde ved tanken. ”Virkelig? Uhm… det ville være rart,” sagde han og smilte varmt til hende. Hvis hun begyndte ind i hendes kahyt, ville han følge med hende og sætte Ghost fra sig.

Yuuka klukkede en smule af hans ord. "Jeg skal forsøge, men jeg lover intet." Hun fugtede kort sine læber. "Jeg glæder mig til den dag kommet, jeg er træt af altid at ligge her, til ingen verdens nytte. Det er som om jeg ikke laver andet, end at komme til skade også vente på at blive healet sammen igen." Hun sukkede blidt af sine ord. "Jeg savner allerede at hygge og nusse om dig." Hun så væk, med en lille rødmen der sprede sig på hendes kinder.
Da Rose satte sig, rødmede hun en smule over hans nærhed til hende. Han lænede sig tæt på hendes skulder, for at se ned i bogen. "Uhm... J.. Yea..." Hun bladrede en smule igennem bogen, med lettere rystende hænder. Dog efter lidt tid, fandt hun siderne hvor hun her begyndte at læse dem højt for ham. Hun så enkelte gange ud af øjenkrogen på Xander, inden hun forsatte med at læse højt. Gad vide om han nød hendes selvskab, eller om han overhovedet havde følelser for hende. Hvad nu hvis det hele bare var en leg for ham, hvis han legede med hendes følelser, det var næsten dumt for hende at have denne form for forhold mellem dem.
Hun nikkede en smule til hans *virkelig* Hun så kort ned på Ghost, inden hhun så op på Josh igen. "Ja... det ville være rare end nede i cellen, plus hvis der er folk her, er det farligt at sove alene. Så se det som en opgave, for at hjælpe hvis der skulle komme nogle ombord på skibet." Lød det kort og kontant fra hende, inden hun gik væk fra ham.

River satte hovedet på skrå og placerede en hånd over hendes mund. ”Ti stille, du er skam til verdens nytte, du er bare klodset, det er alt der er i det..” sagde han og fjernede sin hånd igen. ”De andre er skam også kommet til skade ret tit… Joaquin er også stadig sengeliggende.”
Efter sine andre ord, drejede hun genert hovedet væk og fik blot et kækt smil frem på hans læber. Her lænede han sig ned og placerede to kys på hendes hals. ”Jeg savner det skam også, det er ulideligt at vente,” sagde han lavt nær hendes øre og rykkede sig derefter væk, stadig med et kækt smil på læberne.
Xander nød virkelig deres stunder her sammen. Lyden af hendes stemme, følelsen af hendes varme og bare det faktum, at det var en lille ting de havde sammen. Da han kunne mærke trætheden tage en smule over ham, rettede han sig op igen og strakte sig en smule, blot for ikke at falde i søvn. ”Lad os holde for i dag, vi får en lang dag i morgen,” sagde han blidt til hende og tog sig i at kysse hendes kind. I det, det gik op for ham, rødmede han og lagde sig hurtigt ned i sengen. ”Godnat.”
Josh smilte til hende, et smil der dog forsvandt efter hendes ord om at han blot skulle se det som en opgave. Her pustede han i stedet ud. Hvad havde han ellers regnet med? På den anden… han så nysgerrigt efter hende. Måske var det bare noget hun sagde, men i virkeligheden ville hun gerne have ham til at sove hos hende? Igen smilte han svagt ved tanken og fulgte ellers med hende ind i kahytten.
”Så uhm, vil du have mig til at sove på gulvet eller?”

Da hånden blev placeret over hendes læber, så hun overrasket op på River. Dog efter lidt tid, slikkede hun hans hånd, inden han nåede at fjerne den igen. "Oh... Hvor længe har Joaquin så lagt i sengen nu? Er han ok, eller døende?" Hun forsatte med at se op i hans smukke sorte øjne.
Da han kyssede hendes hals, rødmede hun skab bare mere. Hun drejede hovedet en smule mod ham igen. "Jeg tror godt jeg kan holde til en omgang, hvis den ikke er for vild." Lød det kækt fra hende, inden hun så væk igen. Det var for pinligt, tænk at hun sagde det. Hun mente det, men sagde det på en kæk måde, for at skjule det en smule. Hun svang en arm over sine øjne. "Bare glem hvad jeg sagde." Hun kunne mærke sit hjerte slå hurtigt i hendes bryst.
Rose klappede forsigtigt bogen sammen, da han sagde at de burde holde for i dag. "Ok..." Mere nåede hun ikke at sige, før han havde placeret et kys på hendes kind. En kraftig rødmen sprede sig på hendes kinder, inden hun rettede blikket imod Xander. Gjorde han dette for at drille hende? Hun så sig forsigtigt rundt, inden hun lagde bogen fra sig og lagde sig derefter ned. Stadigvækn iført kjolen, hun havde trods alt ikke skifte tøj med sig. "Godnat." Mumlede hun lavt, efter hun havde lagt sig.
Alex begav sig med selv sikre skridt mod kahytten, mens hun gik, så hun sig enkelte gange over skulderen. Lige til Josh spurgte om hvor han skulle sove. "Du er velkommen til at sove oppe i sengen, hvis det er." Hun tog sin hat af, inden hun smed jakken og ellers begyndte at klæde sig selv af, hun ønskede at skifte om til noget nattøj. Det var hvad hun sov i, det andet var alt for stramt og ubehageligt at sove i. Hun trak dog en hvid/grå natkjole over hovedet, hvor hun smed sig i sengen bag efter.

Da Yuukas slikkede Rivers hånd, rynkede han på næsen og trak den som sagt til sig, hvor han her løftede drillende på et øjenbryn over hende. ”Han har lagt ligeså længe som dig og ja, han er okay,” svarede han på det med Joaquin. Her smilte han roligt til hende.
Hun mente rent faktisk godt at hun kunne holde til en omgang? Dog ligeså hurtigt som hun havde sagt det, sagde hun at han bare skulle glemme det. Tanken fik ham til at smile og nok havde hun lyt kækt, men han kendte sin Yuuka godt nok til at vide hun mente det. Drillende lænede han sig ned over hende.
”Jeg kunne også bare give dig nydelse?” hviskede han til hende og før hun kunne sige ham imod, lod han en hånd forsvinde ind under hendes tæppe. Han lod den glide forførende ned til hendes lår og spredte dem her fra hinanden. Hvis hun virkelig ikke ville, skulle hun selvfølgelig bare bede ham om at stoppe, men hvis hun intet gjorde imod ham, ville han læne sig ned og kysse hendes hals imens.
Xander kunne have råbt af sig selv. Hvorfor kyssede han nu også hendes kind!? Hvor ville han hen med dette… ja, han ville have hende til at føle det samme, men det kom hun garanteret ikke til på den måde. I løbet af natten, vendte han fronten imod hende og trak hende ind i sin favn. Her var han sikker på at han kunne beskytte hende.
Josh var ikke sikker på om han skulle lægge sig i sengen… han ønskede ikke ballade og på samme tid. Sengen så fristende ud, så dejlig varm garanteret! Til sidst endte han med at ligge sig i sengen og tog sig selv i at betragte Alex svagt.. Hun var så smuk.. Hurtigt rødmet han over sine egen tanker og drejede fronten væk fra hende i sengen. Ghost lagde sig på gulvet, nær Alexs fødder med logrende hale.
Han havde ret i sengen var varm og duftede dejligt.. Kort lod han hovedet forsvinde ned i puden. Det føltes vidunderligt at ligge i en seng igen. ”Din seng er fantastisk!” endte han til sidst med at sige til hende.

Hun nikkede en smule til hans ord. "I see. Jeg håber han får det bedre snart." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så sig op på ham, ventede på en måde på et svar, på den anden side ønskede hun ikke helt at han svarede, det ville næsten bare blive for akavet. Siden han bare ville sige nej anyways, hun var trods alt ikke ved sine fulde fem.
Dog virkede han til at være villig til det, eller så alligevel ikke. Da han lod sin hånd ind under tæppet, rødmede hun en smule. Hun ønskede bestemt ikke at sige ham imod. Mest fordi hun lidt ønskede at gøre det med ham, dog irriterede det hende en smule, at hun ikke kunne give ham den samme form for nydelse, mest fordi det stadigvæk gjorde ondt, hvis hun bare satte sig op. Hun følte sin krop sitre, i det øjeblik at hans hånd ramte hendes lår og kørte en smule op. Et nydende suk, slap hendes læber, i det hun følte hans læber imod sin nakke. Hun sagde bestemt ikke nej til dette. Rødmen sprede sig over hendes kinder, hvilket fik hende til at læne det lidt tilbage, for at give ham mere plads.
Da natten nærmede sig, følte hun hans arme svinge sig omkring hende, samt trække hende ind til sig. Hun åbnede forsigtigt sine øjne, hvor hun så på hans sovende ansigt. Det var en smule kært, den måde det bare strålede af rolighed og omsorg. Hun kunne næsten, men hun gjorde det ikke... Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun lagde sig tættere ind til ham. Roligt lod hun sine hænder presse sig imod hans bryst, mens panden lagde sig mod hans skulder.
Alex lagde forsigtig hovedet lidt på skrå, da han endelig lagde sig ned i sengen. "I know, det min seng og der er to madresser i den. Så den er ekstra blød, i forholden til de andres." Hun strakte sig kort, inden hun lagde dynen over sig. "Hvordan har du det så i dag? Efter det med pilen, ønsker du så ikke også at forsvinde herfra, hurtigt igen." Hun så kort mod ham igen.

Hun håbede altså på at Joaquin fik det bedre snart? Inderst inde gjorde han det samme, også selvom man ikke fik ham til at indrømme det. Slaverne var gået hen og blevet måske lidt mere familie end man skulle tro. Han var ikke sikker på om det var helt i orden af ham, at røre hende nu når hun ikke var ved sine fulde fem og det måske kunne gøre ondt på hende. Men alligevel, han kunne ikke lade være. Læberne fortsatte med at kærtegne hendes hals og fingrene gjorde deres ’magi’. Engang imellem stoppede han med at kysse hendes hals, kun for at trække sig en smule væk, så han kunne betragte hendes ansigt. Han måtte indrømme, at hendes ansigt var det der fangede ham hver gang… Hun så ret så sexede ud når hun var i nydelse. I det han var færdig, eller da han var sikker på hun var, smilte han kærligt og kækt til hende.
Xander elskede følelsen af hende i sine arme… hvis bare de kunne forblive sådan her… bare i et stykke tid.
Josh vendte nu fronten imod hende igen, imens han havde et varmt smil på læben. ”Om jeg har, det er ret så uhyggeligt at tænke på der rent faktisk er nogen som holder øje med os… de forsøger endda at slå os ihjel.. desværre nåede jeg bare ikke at se hvordan de så ud.. Hvad med dig? Hvordan har du det? Du er jo trods alt den der skal tage de ret så store beslutninger som kaptajn.” Det varme smil fortsatte med at være der, imens han betragtede hendes øjne svagt.. De var brune og smukke.

Yuuka kunne ikke andet end at nyde hans berøringer, et kort nydende suk kom. Lige i det øjeblik sensationen blev stærkere, hun rystede under hans berøringer, mens hun lukkede øjnene nydende i igen. Hun sukkede forsigtigt efter mere, lige til han trak væk fra hendes hals, for at se ned på hende. En lille rødmen havde spredt sig over hendes kinder, mens læberne var en smule adskilte. Hendes øjne lyste nærmest ud af begær, mens hendes åndedræt var en smule tungt. Hun løftede en hånd op til hans kind, hvor en lav hvisken kunne høres mellem dem. "Kys mig." Lød det fra hende.
Rose kunne mærke sig selv ryste en smule under hans omfavnelse, mest fordi hun var en smule spændt i kroppen. Dog så hun stadigvæk på ham, med blide øjne, før kroppen bevægede sig selv og hun forsigtigt plantede et lille kys på hans læber. Forhåbentligt sov han allerede, hvis han vågnede op, ville hun bare spille at hun sov. Eller ja hun ville gøre et forsøg i hvert fald. Hvad lavede hun også lige, her og kyssede en sovende person! Hun måtte være skrub hamrende sindssyg.
Alex nikkede blidt til hans ord. "Nemlig. Det er hårdt arbejde, og jeg håber inderst inde at folk ikke kommer noget til. Hvis de gør, føler jeg bare at det er min skyld. Min alene." Hun knurrede en smule til sidst, inden hun så op i hans øjne igen. De havde et lille skær i sig, hvilket på nogle punkter kunne ligne en stjerne eller noget.

River elskede som sagt at se sin Yuuka sådan. Hun var som snurret rundt om hans lillefinger og sukkene var bare så søde, slet ikke til at stå for. Dog var han også som smør for hver gang hun kyssede ham og han ville snildt også gøre alt for hende. Så da hun hviskede til ham, gjorde han blindt hvad hun sagde og pressede sine læber imod hendes, uden tøven. Man kunne sige, at dette var en lille hævn for hvad hun gjorde ved ham ude på dækket. Han smilte en smule drillende imod hendes læber.
Xander var skam vågen. Han havde en smule svært ved at falde i søvn, men troede skam at Rose var faldet i søvn, lige til han bemærkede et par bløde læber blive presset imod hans egne. I det dunkle mørke spærrede han overrasket øjnene op og troede ikke sine egne øjne. Hun kyssede ham. Hun kyssede ham! Uden at tøve, kyssede han hende blidt igen og lukkede sine øjne i.
Imens Alex snakkede bemærkede han den funklende stjerne i hendes øjne og kunne nu ikke fokusere på andet end den. Hvorfor lod han sive væk i den? Hvorfor lod han sig selv sive væk i tankerne om at give hende et kys? Et rigtigt et og ikke det hun havde givet ham, fordi hun regnede med at han skulle dø.
”Det er ikke din skyld hvis de kommer noget til og det er der ingen af dem der tænker.. det nægter jeg i hvert fald at tro. Du er deres kaptajn, deres leder og de støtter dig, hvilket var derfor de valgte at følge med ind her uden så meget som at beklage sig,” fortalte han hende og smilte igen varmt til hende, imens de lå med fronten til hinanden. Først der gik det op for ham, at han nok snakkede en smule for meget om noget han sikkert ikke burde blande sig, hvilket gjorde at han bed sig tøvende i underlæben.

Hun vrid sig en smule rundt, efter hver eneste bevægelse han lavede med sine hænder. Hun kyssede ham blidt igen, hvor de lodne læber ikke kunne virke mere rare og bløde. Hun lukkede øjnene i, mens hendes små suk rungede imod hans læber. Hun kunne endda føle sig selv forsvinde en smule væk i nydelsen.

Hvorfor kyssede hun ham, ja hun kunne godt lide ham, men det var da ikke en grund til at kysse ham, var det? Hun stoppede dog sine tanker, i det han kyssede hende tilbage. Hvordan skulle hun reagere, hun kunne ikke rigtig skubbe sig selv væk fra ham, mest fordi hun nød dette. Hun nød det mere end hun burde. Hun lod forsigtigt sin ene hånd køre op på hans kind, hvor hun ellers forsatte det søde kys. Hun havde sine øjne en smule åbne, dog faldt de langsomt i igen. Hun fjernede forsigtigt sin hånd fra hans kind og lagde den i stedet på hans skulder.
Burde hun skubbe sig selv og ham væk. Eller burde hun forsætte, dette var forkert, dog ikke ligeså forkert som det faktum af at Joaquin havde sex med Kath. Var han enlig ikke blevet voldtaget af hende, og nu var han vild med hende? Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre? På den anden side, var hun faldet for en fyr der havde kidnappet hende og været ret svinsk overfor hende. Ladt hende få pisk, bare tanken fik hende til at gyse en smule, hvilket fik hende til at trække ud af kysset.

Alex løftede på det ene øjenbryn, hvor et kækt smil sprede sig på hendes læber. "hvorfor er du så rar ved mig, hvorfor de opmuntrende ord? Jeg troede du foragtede mig, mere eller mindre. Munstro du er ved at få et varmere hjerte, hos mig?" Hun klikkede kort med tungen, inden hun rykkede sig en smule tættere på ham.
Hun havde bestemt intet imod dette, at de snakkede på denne måde. Det var næsten som om de var ligemænd, og at de sagtens kunne snakke sammen, som var der intet sket under dem. Hun så kort ned på hans læber, i det han bed sig i underlæben, hvor hun roligt nærmede sig hans læber, dog ikke helt, hun lod sig selv stoppe, for at han kunne rykke sig væk hvis han intet ønskede.

Da River var sikker på at han havde fået sendt Yuuka det rigtige sted hen og man ikke længere kunne komme videre, lagde han sig til rette ved siden af hende og kyssede hendes pande, stadig med det altid drillende smil klistret på sine læber. ”Jeg elsker at jeg får dig til at føle sådan og vride dig sådan,” hviskede han drillende til hende og kørte nu forsigtigt en hånd op og langs ned hendes arm.

Xander kunne ikke tro det. De kyssede rent faktisk. Et rigtigt kys, ikke et ved uheld, men et kys! Hånden gik fra hans kind til hans skulder og selv placerede han sin hånd på hendes hofte, hvor han kørte tommelfingeren beroligende op og ned. Han var opslugt af hendes læber. De var så bløde og han havde virkelig ikke følt noget lignende i langtid. Dette kys gav ham rent faktisk sommerfugle i maven. Sommerfuglene forsvandt pludselig, i det hun trak væk fra ham og han nu bare så en smule tåget, samt drømmende ned på hende.
”Rose?” lød hans stemme beroligende og spørgende. ”Er alt i orden?” Han var ikke sikker på hvad der havde fået hende til at trække væk, men han ønskede bestemt ikke at det skulle ske igen. Stod det til ham kunne de ligge og kysse hele natten.

Alex skulle bare se på ham med det kække smil og løftet øjenbryn, også vidste han godt at hun ville pege noget ud, som han bestemt ikke kunne svare på. Et varmere hjerte… havde hun set igennem ham? Havde hun regnet den ud?
”Jeg… jeg aner ikke hvad du antyder.. jeg… du er den der inviterede mig ind her til at starte med, måske du er ved at få et varmere hjerte omkring mig,” kommenterede han og smilte kækt. Ja, han forsøgte at dreje den over på hende. Hvis bare de kunne beholde deres forhold sådan… Da han bemærkede at hun langsomt nærmede sig hans læber, var han som tabt i synet af hendes læber og glimtet i hendes brune øjne. Selv lænede han sig langsomt frem og tøvende lod han deres læber blive presset imod hinanden. Kysset var sødt og blidt.

Yuuka daskede kort til River, i det han hviskede til hende. "I lige måde... Hvis jeg skal være ærlig, mener jeg næsten at du stønner mere end jeg gør, når det er mig der giver dig nydelse." Hun kyssede ham kort, hvor hun roligt forsøgte at ligge sig på siden igen. Hun nussede kort hans kind. "Du fantastisk." Lød det lavt fra hende, inden hun kyssede ham igen. Hun kunne seriøst ikke være mere heldig, nu hvor hun havde så fantastisk en person ved sin side. Hun smilte kærligt til ham, før hun så småt faldt mere og mere hen.

Lyden af hans lave stemme, der sagde hendes navn fik det til at krible i hendes mave. Hun så en smule væk, da han spurgte om hun var ok. "Jeg har det fint." Lød det lavt fra hende, inden hun trak dynen en smule mere over sig. Hun vidste virkelig ikke hvordan hun skulle reagere, hun havde forventet at han ville sove. Men nej, han var lysvågen. Dette var pinligt, det var som om hendes hjerte var ved at hoppe ud af brystet på hende.
"Er du ok?" Hviskede hun lavt for sig selv.

"Måske jeg er." lød det lavt fra hende, med en varm og kærlig stemme. Hun nærmede sig forsigtigt hans læber. Hvor han selv lænede sig frem til hende, deres læber ramte hinanden forsigtigt, hvilket fik hendes krops til at sitre en smule. Hun kyssede ham forsigtigt igen, mens hænderne nussede hans bryst forsigtigt. Hun nærmede sig ham en smule mere, for at ligge tæt hos ham. Dette, virkede underligt, på den gode måde. Hun kunne mærke sig selv bløde en smule op for ham, hvor hun forsigtigt pressede sig selv imod ham. Tænk at hun overhovedet gjorde dette sammen med en slave, eller at hun overhovedet var vokset lidt tættere på ham, igennem den tid de havde lært hinanden at kende.

Den lille drillende kommentar om at River skulle stønne mere, fik ham til at grine svagt og presse sin pande imod hendes, imens en hånd nu lå hendes kind. ”Det gør jeg sikkert, hvordan skulle jeg kunne lade være når du er så god til det,” hviskede han til hende og kyssede den varme kind. Efter hendes søde lille hvisken, lukkede han blidt sine egne øjne i og smilte varmt. ”tak, det ved jeg..” lød hans ord drillende, til han kort åbnede sine øjne. ”Og det samme er du.”
Han lod hende falde hen ligeså stille og kunne selv mærke søvnen æde ham en smule op.

Det var med et lettet sind, at Xander smilte til hende og forsigtigt lagde en hånd på hendes kind. Hun havde det fint nok, så det var sikkert ikke noget stort der havde fået hende til at trække ud af kysset. ”Ja, jeg har aldrig haft det bedre.” Diskret forsøgte han at læne sig imod hende igen, for at skabe et nyt kys, hvis hun altså tillod ham det.

Josh kunne mærke hele sin krop varme op ved lyden af hendes ord. Måske hun var ved at bløde en smule op for ham… Havde hun virkelig lige sagt det til ham? Ordene kunne ikke komme ud, de sad som fast i halsen på ham, frygtede at komme ud og ødelægge noget. Han kyssede hende i stedet og kunne mærke hvordan alt bekymring forsvandt fra ham. Hvordan den anspændte krop langt om længe slappede af og på samme tid kunne han mærke hvordan den sitrede. Da hun forsigtigt pressede sig selv imod ham, lagde han hænderne på hendes hofter og trak hende tættere ind til sig.

Hun rødmede en smule af hans ord, den måde han bare kunne sige tingene på. Det var som om hans ord aldrig kørte igennem hans hoved, de kørte bare ud af munden med det samme, hun smilte en smule genert over hans ord, inden hun så på ham med blide øjne. De havde stadigvæk det lettere lystige skær i sig. "stop." Lød det kort fra hende, inden hun selv lukkede sine øjne i. lige til han svarede på hendes ord, med en drillende kommentar. Hun klukkede blidt af ham, og kyssede kort hans kind inden hun lagde sig en smule tættere på ham.
Her begyndte de begge langsomt at falde hen, hun faldt roligt i søvn, især af hans beroligende vejrtrækninger, der fik rummet til at følelse som hjemme.

I det han lagde en hånd på hendes kind, rødmede hun en smule, mens hun kunne føle sin krop blive varmet op. Dog i det øjeblik han rykkede tættere på for at kysse hende, rødmede hun en smule og lagde sine hænder op foran hans læber. "Undskyld... Men jeg troede du sov, derfor kyssede jeg dig. Det var, jeg ønsker ikke at være din sex slave, som Joaquin er for Kath. Jeg er meget imod det faktisk." Hun så på ham, mens rummet så småt var begyndt at blive lidt lyser, siden hun havde vænnet sig til det.

Alex gjorde kysset en smule dybere, hvilket blev mødt af at hun kravlede forsigtigt over ham, med hvert ben ved hans side, kyssede hun ham dybt, med hænderne på hans nakke, mens tommelfingeren nussede hans kinder. Hun adskilte kort deres læber, for at presse sine læber imod hans nakke, hvor de kærligt kærtegnede hans hud. Hvorfor gjorde hun dette? Var det tanken om at de ikke var helt alene, der gjorde at hun ønskede at få kroppen til at slappe af, eller var det, det faktum af at hun ønskede at være tættere på ham. Hun var ikke helt sikker på om hun skulle forsætte af ren lyst, eller skulle stoppe for ikke at få en anspændt forhold med Josh.

River så ned på sin elskede Yuuka der langsomt var faldet i søvn. Han var sikker på at han ikke kunne have været mere heldig end han var. Yuuka var hans og det kunne ingen lave om på, også selvom de så forsøgte.
”Jeg elsker dig,” hviskede han varmt til hende, før han selv lagde sig til sove og lod den rolige aura opsluge ham. Følelsen af hendes dejlige kropsvarme var nok den bedste form for medicin han kunne få.

Som Xander skulle til at kysse Rose igen, lagde hun en hånd op foran hans læber og fik ham til at spærre sine blå øjne en smule op, og de blev bestemt ikke mindre åbne af hendes ord. Her lod han hende dog snakke færdig, før han fjernede hendes hånd og smilte blidt til hende.
”Du kyssede mig fordi du troede jeg sov, det betyder stadig at du har noget for mig Rose… og jeg har ikke tænkt mig at gøre dig til min sex slave. Tvært imod, så havde du været det for langtid siden… nej, Rose jeg er forelsket i dig..” Flovt så han den anden vej. ”Du er ikke bare et legetøj for mig, jeg vil have dig til at være min, høre dig læse historier op for mig hver aften og have dig til at se på mig med de dejlige øjne du bære.”
Hvor det romantiske i ham pludselig kom fra, kunne han ikke svarer på.

Josh hoved blev blot mere og mere ør. Kysset blev en smule dybere og fik det nu til at sitre helt ned til tæerne. Stadig imens hun kravlede over ham, havde han hænderne på hendes hofter og pressede nu fingrene ned i hendes hud. Da deres læber kort blev adskilt, så han op i hendes øjne, til hun nu lod læberne rende ned af hans hals. Nydende lod han hovedet dreje til den ene side, så halsen var mere blottet, imens nydende suk forlod hans læber. Kroppen var spændt og fyldt op med gløder, der bare gerne ville lave sig om til flammer. Han placerede hænderne på hendes bagdel og klemte den her en smule.
Han havde ikke lyst til at stoppe, men burde de? Var der overhovedet følelser indblandet i dette? Eller havde de bare brug for at tænke på noget andet? Han drejede dem rundt, så hun nu var under ham, hvorpå det var hans tur til at lade læberne vandre ned af hendes hals.

Rivers lave ord, fik hende til at smile. Dog svarede hun ikke på dem, af en grund var hun alt for træt til bare at sige de tre små ord, der ville varme ham mere op. Hun nussede i stedet bare hans arm.

Hans øjne der var spærret helt op, gjorde hende en smule nervøs. Hvad nu hvis han blev arrig af dette, hvordan ville han reagere på at hun havde sagt dette til ham og hvordan ville han have det, især efter hun havde sagt det til ham på den måde. Hun så på ham med de altid så uskyldige øjne, mens hun ellers lod ham snakke. Han ord var både drillende og en smule forførende.
I det han så den anden vej, forsøgte hun lidt at skabe øjenkontakt med ham igen. Han havde følelser for hende, det varmede hende helt op. Bare tanken om at han var vild med hende, gjorde hende en smule ør i hovedet. Hun forsøgte at holde et lille smil tilbage, mens han ellers snakkede til hende. "Oh... Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige, efter det." Hun så en smule væk, hvor hun legede en smule med tæppet hun havde over sig. "Jeg... Jeg troede mere du bare legede med mig, hvis man kan sige det på den måde. Samt alle de historier man høre om at du har kvinder i hver havn, betyder det så ikke bare at du bare ser mig som en af de kvinder?" Det sidste blev mumlet en smule, mens hun trak dynene over sit hoved. Hvilket mod var lige kommet over hende, hvorfor turde hun overhovedet at sige disse ord.

Hun kunne mærke sin krop sitre, som om den skreg en smule efter mere. Dog i det øjeblik hun følte hans hænder vandre op på hendes bagdel, kunne hun føle blodet stige hende en smule til hovedet. Roligt kyssede hun ham ned af halsen, hvor hun en enkelt gang nappede hans hud forsjov. Lige til han pludselig vende hende om, så han nu var over hende. En smule overrasket så hun op på ham, mens hun ånede overrasket ud.
Følelsen af hans læber der pressede imod hendes hals, fik hende til at ligge hovedet en smule tilbage, hvor hun lukkede øjnene i. Hun åndede nydende ud, mens følelsen af hans læber vandrede ned af hendes hals. Han måtte ikke stoppe, alting sitrede i hende. Hvilket fik hende til at ligge benene en smule omkring hans hofter. Hun sukkede nydende til hans små kys, hvor et lavt 'Mere' blev sluppet ud af hendes læber, hvilket kun fik hendes kinder til at rødme en smule mere.

Xander kunne ikke tro, at han lige havde ladet sig selv bløde op på den måde, fortalt hende sine følelser og ventede nu bare på at blive hugget ned. På den anden side, hun havde haft kysset ham og det burde da være tegn på at hun kunne lide ham. Dog kom snakken over på de kvinder han før i tiden havde haft leget med. ”Nej, jeg ser dig ikke som en af dem,” hans stemme var varm og oprigtigt.  ”De kvinder har langt fra ligeså meget personlighed som du har og derfor har jeg ikke faldet for dem, men derfor bare taget imod deres interesse for mig… men du.. du må tro mig når jeg siger at du er noget særligt.” Hans blå øjne lyste svagt op i tusmørket. Her forsøgte han at trække dynen væk fra hendes ansigt.

Alex små nap i hans Joshs hals, fik blodet til at koge i ham og kroppen skreg efter mere, hvilket nok var det der fik instinktet inde i ham, til at dreje hende rundt, så hun nu var under ham og han kunne give hendes bløde hals alt hans opmærksomhed. De små nydende suk hun kom med var musik i hans øre. Det lille lave mere hun hviskede, gav ham kuldegysninger og fik hans hånd til at køre op til hendes brystparti, for at tage en smule på hende og ellers lade sine egne hofter bliver presset imod hendes, så der ikke længere var mellemrum imellem dem. Han lod læberne køre op af halsen igen, på kindbene og derefter hendes læber.

Hun lyttede til hans ord, mens hovedet halvt var gemt under dynen. Lige til han begyndte at trække dynen forsigtigt væk fra hendes ansigt, så hun forsigtigt så op på ham igen. Roligt adskilte hun sine læber en smule. Hun forstod ikke helt hvad hun skulle sige. Hun burde vel stole på ham, men på nogle punkter gjorde det hende ret nervøs at stole på ham, hvad nu hvis det bare var noget han sagde til hende, for at få hende til at blive fanget i hans spindelvæv.
Hun rødmede en smule, mens hun forsigtigt så væk igen. "Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det." Mumlede hun lavt, hvor hun løftede blikket en smule for at se op i hans funklende blå øjne, der nærmest fik hele stedet til at lyse op. "Jeg kan... jeg holder meget af dig, men... jeg er stadigvæk en smule utryg ved dig, hvis du forstår." Hun rykkede sig tættere på ham, så hun pressede sin pande imod hans bryst. "Jeg er urolig overfor dig, på trods af at jeg rigtig godt kan lide dig." Hun knugede sig en smule imod ham. "Jeg, undskyld jeg ikke sikker på hvad jeg skal sige.... undskyld." Mumlede hun lavt, mens hun pressede sig selv en smule imod hans varme krop.

Josh var ved at få alt for meget magt over hende, og for første gang i hendes liv var det ikke så slemt som det plejede at være. Hun pressede sit underliv en smule imod ham, i det hun følte hans hånd mod hendes barm. Hun ønskede mere og mere, var hun ved at blive grådig. Hun burde ikke blive grådig, især ikke på en tur som denne, hvad ville de andre ikke sige til deres underlige forhold der nu var ved at ændre sig til noget mere drastisk.
Hun sukkede blidt af hans erotiske kys, hvor de blev placeret mod hendes læber. Roligt løb hun sine hænder ned af hans bryst og ned til hans buksekant, hvor hun knappede dem en smule op, mens hun kyssede ham dybt.

Xander bebrejdede hende ikke for, at hun ikke vidste hvad hun skulle sige, for trods alt sagde hun til ham at hun holdt af ham, men at hun stadig ikke følte sig helt tryg hos ham. Det ville han selvfølgelig ønske, at han kunne få hende til, men det ville nok ende med at tage tid.
”Jeg forstår,” hviskede han til hende og trak hende ind til sig, mest bare for at holde om hende. ”Du behøver ikke undskylde… jeg er ikke glad for at du er utryg hos mig, men på den anden side forstår jeg dig godt… trods alt har vi været igennem en masse shit og det er mig der er skyld i det… eller, det meste af det i hvert fald og jeg aldrig på noget tidspunkt forestillet mig at skulle forelske mig i dig.. så jeg er ligeså forvirret som dig.” han kyssede hendes pande meget kort. ”Lad os få noget søvn, medmindre du kunne tænke dig at kysse igen?” Man kunne sagtens høre det drillende i hans undertone, på samme tid med at han skam mente det.

Følelsen af Alex’s underliv der kort blev placeret imod hans eget, sendte lyn igennem ham og fik ham til at presse sit imod hendes, for at møde hende på halvvejen. Han sukkede nu imod hendes læber og kunne godt mærke hvordan hendes hænder havde sneget sig ned til hans buksekant. Blidt blev kinderne mere og mere røde. Ghost der havde lagt på gulvet hele tiden, havde hun nu hoppet op i sengen og begyndte at bide Josh i ørerene, så han overrasket skubbede den lille ulv væk, der nu bare i stedet begyndte at slikke Alex i hovedet.
”Ghost, seriøst!?” vrissede Josh lavt.

Rose lyttede blidt til hans ord, mens han ellers holde om hende. Af en eller anden grund gjorde det hende en smule usikker, men på en varm og kærlig måde. Hun knugede en smule om hans bryst, hvor hun blidt kørte sin hånd ned, for at skubbe sig en smule væk fra ham. "Jeg er glad for dine følelser, men... Måske vi skulle tage den med ro, du ved..." Hun så kort op på ham, inden hun nussede hans bryst endnu engang. "Jeg kan godt lide dig, så måske... Men jeg... Det er lidt... eller jeg... hvis du forstår.. undskyld jeg mumler igen... jeg.. jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, eller gøre." Mumlede hun en smule, mens hun endnu engang pressede panden imod hans brystkasse.
Hans drillende ord om at kysse igen, fik hende til at rødme samt blodet til at rejse sig til hendes ansigt. Hendes kinder blev kun mere og mere varme, mens hun følte sig selv blive en smule forvirret. Roligt lukkede hun øjnene i, hvor hun ellers havde ansigtet rettet imod ham. Hvis han ønskede at kysse hende, måtte han som sådan godt. Dog var hun ikke selv sikker på at hun kunne få sig selv til at kysse ham igen, hun vidste ikke helt hvorfor, men hun ville enlig gerne.

Alex kyssede ham dybt, mens hendes krop sitrede under hans. Roligt åbnede hun hans bukser, lige til Ghost sprang op og nappede Josh i øret og bag efter sprang på Alex, for at slikke hende i ansigtet. Hurtigt skubbede hun ham en smule væk, inden hun satte sig lidt op. "Ghost." Vrissede hun, inden hun satte ham på gulvet igen. Han skulle helst holde sig væk, plus... Betød dette at de skulle stoppe? Hun så en smule genert hen imod Josh, hvor hun kort adskilte sine læber. "Ønsker du... at stoppe?" Mumlede hun lavt, inden hun så ned på Ghost og puffede ham lidt væk, da han begyndte at hoppe op af sengen igen. "Nej Ghost." Hun puffede derefter lidt til ham, til han lagde sig ned på gulvet og bed hende i foden.

Xander satte spørgende hovedet på skrå. Hun ønskede at tage den med ro og så alligevel ikke? Hendes ord var så søde og forvirrende på samme tid. Så i stedet for at sige noget og afbryde hende, lod han hende bare snakke færdig, alt imens et drillende smil blot blev større og større på hans læber.
”I så fald, så sig ikke mere til du er sikker på hvad det er du helt præcis vil og føler,” sagde han til hende og smilte her en smule forførende, før han kyssede hendes pande blidt. ”Jeg vil hellere have et svar fra dig, når du er helt sikker på hvad dit svar ender med at være.”
I starten da hun intet sagde til hans kommentar, blev han en smule bekymret om han mon havde skræmt hende, til han bemærkede hvordan hun lukkede øjnene i, med læberne fremme, klar for ham til at kysse dem. Så i stedet for at sige noget til ham, valgte hun bare at lade ham tage en chance? Han klukkede kærligt og placerede derefter sine læber på hendes, i et sødt kys, hvorpå hans hænder blev lagt på hendes kinder.

Josh sad og bed sig i underlæben, trukket i to forskellige retninger kunne han ikke finde et svar på hvad der skete lige nu. Ham og Alex havde lagt op til at have sig en hyggelig omgang, men var det af kærlighed eller måske endda ensomhed? En anden måde at glemme verdenen på og var det sådan han ønskede at det skulle ske? Da han løftede hovedet og så på hende, mærkede han sin egen krop sitre igen. Hendes hår var uglet, trøjen sad skævt og afslørede kraveben, alt imens hendes læber var puffet af alt deres kysseri.
”Nej,” sagde han hypnotiseret. ”Nej, jeg ønsker ikke at stoppe.” Hans egen kinder var røde, men det var ikke en løgn, han ville bare forsvinde væk sammen med hende, så måtte den næste dags problem komme der. Han lænede sig frem imod hende og kyssede nu blidt her hendes kraveben. Hvis hun ikke stoppede ham, ville han skubbe hende ned at ligge igen og løfte op i hendes trøje, for at lade læberne vandre hen over navlen og derefter videre ned, hvis hun altså ikke stoppede ham.

Han havde ret, hun burde ikke sige noget før hun vidste mere. Hvis hun snakkede for meget kunne hun risikere at sige noget forkert, og på den måde komme op og toppes med ham. Hans forførende smil gjorde hende en smule usikker, burde hun sige noget eller skulle hun gøre noget. Hun vidste ikke engang hvor hun selv var ligenu. Hun så flovt ned i dynen og enkelte gange op på ham igen. "Ok." Mumlede hun lavt, mens hun så den anden vej.
Da hun fik lukket øjnene i, tog det alligevel lidt tid før hun følte hans læber. Mon han var tæt på at fortryde det, eller om han ikke helt vidste om han gad sådan noget med hende? Hun åbnede forsigtigt øjnene igen, mens hun følte hans læber imod hendes. Roligt kyssede hun ham igen, med en smule rystende hænder, lagde hun dem imod hans kraveben. Kysset var rart, blidt og en smule kærligt, mens hans hænder var varme, fik nærmest hele hendes krop varmet op.

Hun sad på kanten af sengen, mens hun ellers forsøgte at holde sig igang. Hun vidste ikke helt om han ønskede at forsætte og hvis han ikke ønskede at forsætte, burde hun så tage noget at drikke, for at køle sig selv ned igen? Hun var ikke helt sikker endnu. Dog kom hans svar, en smule som var han i en hypnose. Hun rettede sig en smule op, hvor kinderne fik en smule farve.
Han ønskede altså ikke at stoppe. Hun så på ham med beroligende øjne, da han kravlede hen imod hende. Han virkede så rolig i sine bevægelser, hvor hun selv følte sig en smule kluntet. Hun kyssede ham kærligt, i det han kom nærmere, kun for at få brudt kysset, så hans læber i stedet kunne placeres imod hendes kraveben. Hun følte sig selv blusse helt op igen. Forsigtigt lagde hun sig ned, mens kroppen sitrede hans hans små kys. Et lavt suk slap hendes læber, hvor hun ellers drejede hovedet en smule væk, da han begyndte at kysse ned af hendes krop.

Xander ønskede ikke at ligge op til noget. Ikke at han ikke kunne tænke sig at have sex med hende, men hvis han lagde op til det nu, ville alting gå for stærkt og derfor vil hun sikkert forsøge at forsvinde ud af hans greb, blot fordi hun frygtede ham og det skulle ikke ske. Så, i stedet, lod han deres læber kysse sødt og kærligt, ikke dybt og længselsfyldt, blot kærligt. Det var nyt for ham og det var faktisk overraskende rart. Alt ved hende fik ham varmet op på denne besynderlige måde, som han desværre var gået hen og blevet ret så afhængig af.

Da Alex ikke havde i sinde om at stoppe ham, fortsatte han hvad han havde i tankerne og selvom hans hænder var en smule rystende og hjertet bankede så voldsomt, så ønskede han ikke at stoppe. I stedet ville han bare lytte til hendes søde suk, mærke hende ryste af nydelse og alt hvad det indebar. Han kyssede hendes inderlår og fortsatte ellers op.

Den næste dag, var det Jacob der rendte rundt og vækkede folk op, selvfølgelig efter han havde tjekket om kysten var klar og da det ikke lå til at de indfødte havde i sinde at angribe lige nu, var det vel på tide at arbejde videre. Han gik derfor ned og råbte i kahytterne, hvorimod på hans kaptajns, bankede han blot på døren og informerede hende om morgensolen.
Xander havde aldrig sovet så godt før. Roses havde været dejlig varm og blød, alt ved deres nat sammen, blot i hinandens arme, havde været perfekt.