Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Alting var nærmest rart, han havde hende dog ikke helt i sit greb, da hvis han ville rykke sig tættere på hende og blive mere lidenskablig i kysset, ville hun bare trække væk. Men det skete ikke, han holde sig på afstand, i stedet var det hele bare rart og kærligt.

Alex kunne mærke sig selv varme op, hvert kys nærmede sig hende underliv, hvilket bare gjorde hende mere og mere nervøs. Hun burde stoppe ham, men hun ønskede ikke at det skulle stoppe. På samme tid ønskede hun hellere ikke at han skulle se hende helt nøgen, men det kunne bestemt ikke undgås nu. Hun måtte i stedet ligge under han hænder og nyde hver berøring og hver eneste lille ting han gjorde, hvilket gjorde hendes støn og suk en smule højere. Hvilket fik hende til at ligge hovedet en smule tilbage, så hun i stedet kunne holde sig for munden, for at kvæle hendes støn en smule.

Næste dag lå Rose helt op af Xander, natten havde været koldere end de andre, hvilket havde fået hende til at søge så tæt på Xander som overhovedet muligt. Så i det øjeblik Jacob vækkede den, kunne man kun høre et lille utilfreds lyd fra Rose, der klyngede sig en smule tættere på Xander. Et klart tegn på at hun lige lagde sig bedre til rette, for at sove videre. Hun ville ikke op, hvilket af en grund var underligt, normalt var hun alt for bange for at blive liggende i længere tid, men denne gang var anderledes, sikkert på grund af deres nat sammen?
Alex lå med Josh, nøgen ved hans side og i det, det bankede på døren satte hun sig hurtigt op, med pjusket hår og trætte øjne. "Jeg oppe." Lød det lavt fra hende, inden hun gabte og trak dynen en smule omkring sig. Det var stadigvæk koldt, solen var vel også lige begyndt at stå op. Hun gabte endnu engang, inden hun kravlede ud af sengen for at tage tøj på igen.
Evaline var den første ude, hun løb nærmest ud til Jacob, hvor hun greb fat i hans arm. "Er du ok, du burde sove. Sov!" Hun kyssede ham kort, inden hun skubbede ham ind i kahytterne. "Du har været oppe hele natten, det er kun fair at du får noget søvn nu!" Hun så en smule bekymret op på ham.

Xander klukkede blidt, i det Rose bare lagde sig tættere ind til ham i stedet for at stå op, som hun ellers altid var så hurtig til. Med et varmt smil på læben, så han ned på hende og kyssede hende på toppen af hovedet. Alt inde i ham havde bare lyst til at ligge her hele dagen, men de havde travlt med at komme væk fra de indførte og Alex ville sikkert ikke tillade det alligevel. Så, selv med kroppen som modstander, fik han sat sig op og svang benene ud over sengens kant. ”Vi må hellere komme i gang, så vi kan komme hurtigere væk herfra,” sagde han blidt til Rose.
I det Alex satte sig op, åbnede Josh svagt sine øjne og satte sig selv op, hvor han her gned sig i øjnene og drejede hovedet for at se hen på Alex. Det havde bestemt ikke været en drøm. Han smilede og rødmede ved tanken om aftens hændelser. Hvor kom den side af ham lige fra?
”Godmorgen,” sagde han varmt til hende og betragtede hende imens hun tog tøjet på. Mest følte han bare for at blive liggende, men eftersom der var pligter, kunne de ikke. ”Hvordan har du sovet?” De brune lyste svagt op fra morgensolens lys igennem vinduet.
Jacob smilte stort til Evaline, da hun kom løbende imod ham og kyssede hende da gerne igen, i det hun besluttede sig for at kysse ham. ”Der er ikke tid til at sove Evaline, jeg har det fint, du skal ikke bekymre dig for meget.” Blidt placerede han et kys på hendes pande.
En smule overrasket så han hen imod deres kahytter, i det Joaquin pludselig kom gående op af trappen, en smule haltende, men stadig et smil på læben. ”Hey.. hvad er det for nogen indfødte jeg hører om?”
Jacob smilte stort til ham. ”Folk som vi skal skynde os væk fra.”
Joaquin klukkede og nikkede kort, før han så sig omkring.

Da Xander satte sig op, åbnede Rose sine øjne en smule. Hun ønskede virkelig ikke at komme op lige nu, det var som om alt indeni hende skreg at hun skulle sove videre. Hun gabte kort, inden hun satte sig op. "O-Okaii..." Mumlede hun lavt, mens hun gned sig i øjnene. Hun kravlede ud til sengekanten, hvor hun rejste sig en smule elegant op. Hun skulle trods alt ikke have tøj på, da hun ikke havde andet tøj end den kjole hun sov i og brugte alt sin tid i.
Gad vide om hun enlig stank mega meget? Fandt han hende ulækker, på den anden side havde han ikke helt lyst til at bruge sin tid på at kysse hende, hvis han fandt hende ulækker, vel? Han ønskede nok hellere ikke at sove ved siden af hende konstant, hvis hun lugtede så forfærdeligt. Hun strakte sig kort, mens hun havde et lille smil på sine læber, inden hun gik hen til døren.
Alex fumlede en smule med at få bukserne på. Roligt så hun ud af øjenkrogen mod Josh, et kækt smil samt en lille rødmen sprede sig på hendes kinder. "Morning handsome." Hun klukkede en smule af sine egne ord, inden hun fik trukket bukserne op. "Er du klar på en hård arbejds dag?" Hun knappede sine bukser, hvor hun gik hen til ham og kravlede helt tæt på ham, hvor hun placerede sine læber imod hans.
Først da deres læber mødtes, kom hun i tanke om at de enlig ikke var et par, de havde bare haft sex. havde det da betydet noget? Burde hun overhovedet opføre sig på denne måde mod Josh, især fordi han var en slave, ville de andre så ikke se ned på hende. På den anden side, knaldede Kath Joaquin og Jacob var nu sammen med Evaline, så der var vel nogen der ville være på hendes side. River... Hun ville helt klart komme til at høre nogle latterlige ord fra River.
Kort trak hun væk fra ham, inden hun tog sin trøje på. "Jeg sov fint, hvad med dig?" Hun knappede sin hvide skjorte, inden hun trak den ned i sine bukser og bevægede sig mod sit stativ, hvor hun svang sin store hat over hovedet og gik ud af døren. "Skynd dig at få noget tøj på, vi har en smule travlt... Du skal hjælpe med at fælde træerne og hvis der er nogle problemer med det, kan du hjælpe med at hukke dem ud, så vi kan få det ombord på skibet.." Hun lukkede døren bag sig, inden hun gik ud til de andre.
Hun nåede lige ud til at se Jacob kysse Evaline på panden. "Ok, hvis du har det fint, kan du hjælpe med at fælde træer. Det er lidt det vigtigste vi skal have gjort. Desto mere vi får fældet, desto mere kan vi få lavet om til brædder også kan vi lappe det mest nødvendige, også snart det er gjort, kan vi smutte også lave resten af skibet imens vi sejler" Hun smilte kort til Jacob, inden hun lagde en hånd på hatten og sprang over bord.
Evaline så kort efter hende, hvor hun så op i Jacobs øjne. "Er du sikker på at du er ok?" Mumlede hun en smule svagt. Dog lige i det Joaquin kom op af trappen. Hun rettede blikket mod ham, hvor hun nikkede til Jacobs ord. "Du burde gå ind og få hvilet dig, du er tydeligvis ikke healet helt endnu." Hun så sig omkring, til Rose kom ud, en smule overrasket gik hun mod Joaquin. "Er du ok, har du brug for noget? Jeg skal nok skaffe det, hvis det er." Hun lagde en hånd på hans, for at kunne støtte ham en smule.

Xander kunne ikke lade være med at smile. Rose og ham havde rent faktisk delt en nat sammen, helt uden problemer og de havde endda havde haft kysset, samt fået delt et par følelser. Det var ikke til at tro. Hans hjerte bankede ved synet af hende der steg ud af hans seng. Hvis bare han kunne få lov til at vågne op til det smil hver dag. ”Hvordan har du det egentligt? Jeg tænkte på du var syg og sådan for ikke så lidt siden, for resten hvordan står det til med Joaquin? Ved du det?” Kort lod han en hånd glide ned af hendes ryg.
Josh smilte stadig varmt til hende og kunne mærke sine egen kinder rødme, i det hun kaldte ham handsome, samt måden hun smilte til ham på. Så snart hun havde fået bukserne på, kravlede hun hen imod ham og placerede et kys på hans læber. Han lukkede øjnene i og kyssede hende blidt igen, hvorpå han lagde en hånd på hendes kind. For ham havde deres hyggelige lille omgang skam betydet noget, så det at hun kyssede ham, gjorde ham flyvende. Efter lidt tid trak han væk med et smil og så hende i øjnene. ”Jeg er klar på en hård arbejdsdag ja… hvad med dig, kaptajn?” den sidste kaptajn bemærkning blev sagt i en drillende tone.
Da hun sagde at han skulle skynde sig at tage tøj på, samt fælde træerne, klukkede han til hende og så igen efter hende. ”Okay, jeg skal gøre mit bedste.” Han svang benene ud over sengen og gav sig nu selv til at lede efter sit tøj.
Jacob nikkede anderkende til Alex, i det hun kom ud og snakkede om fældning af træer. ”Godmorgen kaptajn og ja, det skal nok ske fluks,” sagde han efter hende, som hun smuttede over rællingen, for at lande på øens bløde sand. Derefter så han ned på Evaline. ”Jeg er sikker, bare rolig, jeg kan få sovet i nat.”
Joaquin smilte blidt til dem begge. ”Jeg er okay… jeg hørte noget med der er fjender i nærheden af os, jeg vil ud og hjælpe til..” Da han endelig så Rose, smilte han stort til hende og viftede blidt med en hånd. ”Nej, der er ikke noget du skal skaffe, jeg klarer den fint… jeg er på dupperne!” Han gjorde et lille hop, hvilket han fortrød hurtigt, men som ikke gav udtryk for. ”Hvilke fjender det der er efter os denne gang?”

Rose så en smule overrasket op på Xander, hvor hun sendte ham et lille smil til ham. "Jeg har det bedre, en smule hovedpine, men ellers har jeg det som sådan fint." Hun sendte ham et kærligt, samt forsigtig smil. Hvis hun skulle være ærlig, kunne hun mærke sig selv blive en smule nervøs i hans nærvær, hendes hænder begyndte nærmest at svede en smule. Hun så en smule genert ned i jorden, inden hun løftede blikket imod ham. "Det går bedre, han har stadigvæk en smule smerter, så vidt jeg ved. Han skal bare ligge længere tid endnu." Hun fik kuldegysninger af hans hånd, der langsomt kørte ned af hendes ryg. "Hvorfo... Hvorfor? Er du bekymret for ham, eller har du en smule bekymringer for at du er blevet syg, nu hvor vi... ja." Hun følte rødmen sprede sig i hendes kinder, hvor hun forsigtigt så sig ned sengen og derefter op på ham igen. Fortrød han kysset igen, eller fortrød han måske at hendes bror også var der.
Hun smilte forsigtigt til ham, hvor hun kort klikkede med tungen af hans drillende ord. "Der er jeg skam klar, som altid. Det gælder om at arbejde ekstra hårdt, før vi ender ud i problemer." Hun klikkede med tungen, inden hun trådte væk fra ham igen. "Godt så. Bliv klar." Hendes steme var forførende og kærlig, mens hun ellers lukkede døren bag sig.
Evaline nikkede til hans ord. "Men sig til hvis du får problemer?" Hun var en smule bestemt i sit toneleje. Hun ønskede at han ikke kom noget til, hvis han var træt kunne han nemt komme til skade. Dog da Joaquin kom, fik han deres opmærksomhed. Evaline rystede blidt på hovedet. "Du er ikke helt klar endnu, er du?" Hun så kort imod Rose, hvor hun forsigtigt gik væk fra dem, mens Rose trådte imod Joaquin. "Jeg ved ikke hvilke, men det skal du ikke bekymre dig over. Kom... Jeg hjælper dig ned i kahytten igen." Hun smilte stort til ham, hvor hun forsigtigt tog fat i hans ærme, for at hjælpe ham ned til sengen igen.

Det glædede Xander at høre hun havde det bedre. Han sad og snørret sin sko, imens hun spurgte ind til om han var bange for om han var smittet. ”Nej, nej, det er ikke derfor jeg spørger,” svarede han og satte her hånden på hendes ryg. ”Jeg ved bare hvad Joaquin betyder for dig, så derfor vil jeg gerne vide det og bare så du ved det…” Han lænede sig imod hendes læber. ”Jeg vil kysse dig, selv hvis du var syg og jeg vil bestemt ikke fortryde det..” Hviskede han forførende nær hendes læber. Det var sødt at se den måde hun rødmede på… på en måde elskede han den reaktion han kunne give hende.
Han skulle bare blive klar. Josh smilte til hende, før hun forsvandt ud i døren. Imens han var i gang med at tage tøjet på, huskede han aftens hændelser og mærkede sig selv få kuldegysninger ved tanken… den gode slags selvfølgelig. Det havde været… ubeskriveligt. Hendes varme, bløde krop og følelsen af hendes læber… hurtigt rystede han de tanker væk. Tiden var til at han skulle arbejde, ikke andet.
Så da han endelig havde fået tøjet på, smuttede han diskret ud til de andre, lige i tids nok til at hendes besætning ikke bemærkede ham.
Jacob nikkede til Evalines ord. ”Det skal jeg nok, jeg råber dit navn som det første… og du ved hvor meget jeg elsker at råbe dit navn.” Han blinkede drillende til hende og sprang ellers over dækket, dog med en smule røde kinder, da han ikke kunne tro at han rent faktisk havde sagt det til hende.
Joaquin smilte til dem. ”Jeg er okay, jeg kan sagtens hjælpe med bare en smule…” I det Rose snakkede om kahytten, blev de blå øjne han bar nærmest bedende. ”Ikke kahytten, jeg kan ikke klare at være dernede lige nu… jeg har brug for luft og selskab, stol på mig Rose… jeg klarer den.” Han smilte varmt til hende. Så godt han kunne, ville han forsikre hende om at han kunne klare det, blot en lille smule.

Hvorfor fik hun kuldegysninger på denne måde, han snakkede trods alt bare til hende. Hun lagde sit hooved en smule på skrå, mens hun forsigtigt rettede sit hår en smule. Det var en smule ulet efter søvnen. "Okaii." Lød det lavt fra hende, dog med et kærligt lille tone i sig. Da han lænede sig tættere på hende, spærrede hun øjnene en smule op, mens hun forsigtigt så ned på hans læber og derefter op i hans smukke, varme, kærlige øjne. Hun adskilte sine læber en smule, mens følelsen af hans ånde ramte hendes læber. Hun rødmede en smule mere, i det han fortalte hende at han ville gøre det igen. "Je... uhm.. Det... Okaii." Lød det lavt fra hende, inden hun genert så ned i gulvet igen.
Evaline så en smule overrasket op på Jacob. Sagde han virkelig lige det, hun kunne ikke helt forstå at han turde sige det også lige foran Joaquin. "Det sandt." Lød det lavt fra hende, i det han sprang over rallingen. "Cant believe he said that." Lød det kort fra hende, inden hun så mod Joaquin og Rose. En samtale hun ikke havde behov for at være med i. Hun trådte derfor mod rællingen, før hun sprang over den, så hun en enkelt gang tilbage på Joaquin og Rose.
Rose rystede blidt på hovedet. "Nej, Jeg kan sætte en stol op for dig, men du skal helst ikke lave noget." Hun lagde forsigtigt en hånd på hans skulder. "Jeg er bekymret for dig, så please tag den med ro. Der er ikke behov for at du gør noget overealet, eller dumt, som ville få dig mere såret." Hun adskilte sine læber endnu engang, inden hun så sig omkring. "Jeg finder en stol til dig, med nogle tæpper." Hendes stemme var kærlig, nærmest moderlig.

Xander fandt det så sødt at hun var genert omkring ham, specielt hver gang han lænede sig ind for at kysse hendes bløde læber. Hendes røde kinder, den måde hun så ned i gulvet og engang imellem på hans læber. Genert som hun nu var, fortsatte hun med at se ned i gulvet og han lagde derfor en finger under hendes hage, hvorpå han løftede den op, så hun var tvunget til at se på ham.
”Morgenkys?” spurgte han hende drillende, for ikke at sige kærligt og før hun nåede at svare, placerede han sine læber, i et sødt kys. De havde stadig tid før de skulle ud og fælde træer. Han havde egentlig ikke lyst til at sende Rose derud igen, eftersom de ikke vidste hvad for en fare de var oppe imod.
Joaquin klukkede over Evalines overraskelse til Jacobs ord, før han så efter hvordan de begge forsvandt over rællingen.
I det Rose sagde, at han skulle sidde ned og ikke lave noget, sukkede han og smilte varmt til hende. ”Tak Rose, men vil du love mig at passe på dig selv derude? Nu når i snakker om at der er en ny fjende herude,” spurgte han og så kort rundt. Af en grund tog han sig selv i at kigge efter Kath. Hvad mon hun var i færd med? Han kiggede ned på Rose med et kærligt smil, eftersom hun selv sendte ham det og gud hvor havde han savnet at se det. Det var som om at de seneste par dage var et stort slørret rod. Hvis hun gik i gang med at finde stolen, ville han selv begynde at gå hen og hjælpe hende, imens han engang imellem tog sig til maven. Forhåbentlig var knoglerne ved at sætte sig på plads.

Da Xander lagde en finger under hendes hage og løftede hendes hoved forsigtigt, hvilket fik hende til at rødme endnu mere. Dog i det øjeblik han spurgte efter et morgenkys, kunne hun føle sit hjerte hoppe et slag over. Det var rart, men på samme tid gjorde det hende så nervøs. Hun burde virkelig slappe af, hvorfor være så nervøs hos Xander, det var da ikke fordi... han var jo... Hvorfor var hun enlig vild med Xander, gik det hele ud på hans udseende, for hans personlighed var ikke just det bedste hver eneste gang. Det var ok, men ikke det bedste.
Dog inden hun svarede ham, havde han allerede kysset hende. Hun lagde sine hænder roligt fast i hans skjorte, hvor hun blidt kyssede ham igen. Hans læber var bløde, hvilket svang sig ned til hendes knæ. Hun lukkede øjnene i, mens hovedet blev trukket en smule tilbage, for at træde en smule tættere på ham. Hendes hænder gled en smule ned på hans talje.

Rose smilte kærligt til Joaquin, hvor hun nikkede til hans ord. "Jeg skal nok passe på mig selv, bare rolig. Bare plase gå tilbage i seng eller noget, du er ikke kommet dig over oplevelsen endnu." Hun sendte ham et blidt lille smil, inden hun så sig over skulderen "Fjende og fjende, vi har ikke set dem endnu, så vi ved ikke om de som sådan er en trussel. Men det skal nok gå." Hun smilte kærligt, samt beroligende til ham.
Rose fandt hurtigt nogle stole til ham, som blev placeret på dækket, for at han kunne få lidt sol. "Please kald hvis du har brug for noget, eller... Skulle jeg blive her lidt, for at du havde nogle at snakke med?" Mens hun snakkede, kom Kath gående forbi, hvor hun sendte Joaquin et kort forførende smil, inden hun sprang over rællingen for at arbejde.

Xander mærkede glæden inde i sig, så snart hun kyssede ham tilbage og endda trådte tættere på ham. Forsigtigt lagde han sine hænder på hendes kinder og lod fortsat kysset være sødt og varmt. Igen, han skulle ikke presse hende ud i tingene alt for hurtigt. Desuden, var disse søde og varme kysse nu altså også rare. Hænderne gik nu fra hendes kinder til hendes hofter, hvor han nu selv trak hende ind til sig.

Joaquin satte sig på stolen, kørte en hånd igennem sit hår og i det han fik øje på Kath, slog hans hjerte pludselig en smule hurtigere. Dog forsvandt hun hurtig bag rællingen igen, efter at have sendt ham et af sine forførende smil.
”Men, alligevel… bare pas på dernede okay… hold dig i nærheden af Xander.. hey, hvordan går det egentlig imellem dig og Xander?” spurgte han nysgerrigt og smilte stort. ”Har du fået fortalt ham at du har nogen følelser for ham?” Uden at skade sig selv, lænede han sig tilbage i stolen og så ud over havet. ”Jeg vil ikke have du får ballade, så du må hellere fortsatte med at arbejde.. men, husk i nærheden af Xander, Jacob eller Evaline, okay?” Han blinkede til hende.

Hun følte sit hjerte slå hurtigere og hurtigere inde i sit bryst, mens det søde kys forsatte. Gad vide om dette virkelig betød noget. Xander havde godt nok sagt at det betød noget, også hans ord og at han kunne lide mig, men kunne man overhovedet stole på en pirats ord. Roligt lod hun sine læber køre op til hans bryst, inden hun blidt skubbede ham væk, ikke på en afvisende måde, mere for at afbryde kysset.
Hendes kinder var rosen røde, mens øjnene havde en lille genert glød i sig. "Vi burde arbejde." Lød det lavt fra hende, hun følte at det lød underligt, især da hun sagde det højt fra ham. Roligt trådte hun væk fra ham, mens hun roligt gik mod døren.

Rose sendte Joaquin et kærligt smil, i det han satte sig ned igen. "Jeg skal nok passe på, uanset hvad skal jeg nok passe på mig selv." Hun smilte varmt til ham, hvor smilte forsvandt og blev til et overrasket O, i det han spurgte ind til Xander og hende. "Det." Hun så kort ned i jorden, inden hun trådte et skridt tilbage. "Det... Jeg på en måde, jeg fik sagt og sagt det... vi ky... kyssede." Hun fumlede en smule med sine fingre, hvor hun ellers så genert, samt overrasket ned i sine hænder.
Da han sagde hun skulle holde sig i nærheden af dem, nikkede hun roligt til hans ord. "Jeg skal nok passe på, ikke så bekymret." Hun sendte ham et varmt smil, dog stadigvæk med en smule røde kinder. Hun trådte forsigtigt væk, hvor hun kravlede forsigtigt over rællingen. Hun var ikke som de andre, hun var nervøs over at springe over det, da hun kunne risikere at lande forkert. Hun slap i det hun svang sig selv over gelænder. Roligt gik hun tilbage til arbejdet.
Alle havde noget de skulle, forskelligt skulle de alle fælde træer og hakke dem ud, så de kunne få det ombord på skibet. Dagen gik derfor meget hurtigt, på trods af den varme dag. Rose så enkelte gange ud mod vandet. Bare tanken om at få vasket alt sit sved og beskidte tøj, det var næsten som en drøm. Hvor lang tid siden var det ikke, at hun havde fået et bad, for ikke at snakke om Joaquin og Josh, Det var sikkert en eller to uger siden de fik et bad, hvis ikke længere tid siden.

Lige som han følte at han kunne lade sine læber være presset imod hendes for evigt, skubbede hun ham blidt væk og trak ham tilbage til virkeligheden, hvor de skulle arbejde og komme videre i livet. Han smilte drillende og varmt til hende. ”Du har ret,” han lukkede sine øjne og strakte sig meget kort. ”Når dagen er omme kan vi fortsætte med flere kys.” Han blinkede drillende til hende og gik ellers med hende op. Dagen startede hårdt ud med at fælde træerne og samle dem sammen så de kunne bruges på skibet.

Så snart Rose fortalte at de havde haft kysset, spærrede han øjnene op og smilte stort til hende. ”I.. I kyssede! Sådan Rose!” sagde han nærmest en smule for begejstret. ”Det betyder vel at han har de samme følelser for dig, ikke sandt? Eller også skal jeg komme efter ham, selv i denne tilstand!”
Han gik pludselig fra at være begejstret til at være en smule hidsig. Man kunne nærmest se flammerne komme ud af ørerne på ham. En næve blev endda knyttet og løftet i vejret.
Først da hun informerede ham om, at hun skulle være forsigtig, faldt han en smule til ro og klukkede en smule over sin opførsel. Resten af dagen, forsøgte han engang imellem at rejse sig op, gå lidt rundt og teste hvad han kunne holde til, da han gerne ville være i stand til at hjælpe.
Josh gik hen ved siden af Rose, fjernede noget sved fra sin pande og så ellers selv ud over havet. ”Det ser så fristende ud, ikke sandt?” spurgte han hende. ”Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har fået et bad.. hvad med dig?” De havde arbejdet i så mange timer nu, men der var desværre ikke rigtig tid til at tage pauser, eftersom fjenderne kunne dukke op når som helst. Kort så han hen imod Alex. Mon hun også var ved at være træt?

Hans ord om at forsætte dagen med flere kys, fik hende til at rødme så meget at hun kunne være sikker på at røg fløj ud af hendes øre. "Be... Be quiet..." Mumlede hun lavt, inden hun begyndte at gå.

Joaquins ord fik hende endnu engang til at lyse op i en rød farve. Dette var så pinligt, hvorfor bankede hendes hjerte bare ved at snakke om deres kys? Hun beholde sine øjne på sine fingre, inden hun løftede blikket forsigtigt.
"Det gør det vel... Eller jeg ved det ikke helt, jeg en smule bange for at han bare leger med mig... Han har sagt at han ikke gør, men jeg er alligevel en smule bange for at mine følelser vokser for hurtigt." Hun så endnu engang op på ham. "Jeg burde vel ikke være sådan... Jeg burde være mere glad ikke? Men min nervøsitet vokser konstant i mig, jeg kan ikke rigtig holde det tilbage." Et lavt suk slap hendes læber.

Da Josh kom op til Roses side, så hun en smule op på ham, med et lille smil på sine læber. "Det gør det..." Det var enlig længere tid siden de havde fået et bad. De havde været på øen i en måned nu, ca... og hun havde enlig ikke fået et bad siden... Pis, nu følte hun sig bare endnu mere klam. Et dybt suk slap hendes læber, inden hun rettede en smule på sig. "Jeg tror det er mindst 3-4 uger siden vi sidst fik et bad." Hun sukkede endnu engang. "Jeg savner at få et bad, jeg savner i det hele taget at være ren. Jeg savner at dufte godt." Hun sendte ham et lille smil.
Alex savede brændet så det var til at bære op på skibet, de kunne have det i deres last, på den måde ville de have en god del på skibet, som kunne lappe det de nu ville mangle, mens de sejlede igennem havet.

Xander kunne ikke andet end at grine over hendes lille mumlen. Igen, det var underholdende for ham hvordan han kunne få hende til at være helt genert, som kunne hun krybe i et musehul og samtidig række ud efter ham. Inden han gik helt forbi hende, klappede han hende bagi og grinet højlydt over sin egen handling.

Joaquin var ikke tryg ved at se hende være sådan i tvivl omkring Xander. ”Hvis, du føler sådan… så er jeg ikke sikker på at han er god for dig Rose… men, på den anden side, giv det noget tid og hvis du stadig har det sådan efter et par dage, så skal dig og Xander ikke være sammen. Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort, men… lov mig at passe på dig selv omkring ham.”

Så snart Rose sagde hvor langtid siden de havde været i bad, spærrede han øjnene op og lugtede her til sin armhule, hvorpå han trak væk med en lille grimasse. Hvordan i alverden kunne Alex holde ud at være sammen med ham? Han rødmede svagt ved tanken og rystede derefter hurtigt på hovedet. Det var ikke nu han skulle tænke over den slags ting.
”Wow, det er godt nok langtid siden… nu føler jeg mig virkelig ulækker.. måske vi kunne tage en badetur?” foreslog han med et smil til Rose. ”Jeg kan altid prøve at snakke med kaptajnen, måske de selv kunne bruge en pause og en badetur?” Han lukkede øjnene i og smilte venligt.
Roligt gik han nu kort hen imod Alex, hvor han tog noget af hendes brænde og begyndte at bærer det op på skibet sammen med hende. ”Hey kaptajn, jeg tænkte på… kunne en badepause ikke være rart? Ja, jeg ved godt at der er fjender på øen, men hvis nogen af os holder vagt og andre bader i vandet?” Han lagde træet fra sig. ”Jeg ved godt at vi har travlt, men det ligner også de andre kunne bruge bare en lille pause.” Forsigtigt smilte han til hende.

Det pludselige klap bagi, fik Rose til at fryse op og lave et kort hvin. Hun lagde begge sine hænder på hendes bagparti. "X-Xander! Seriøst." Lød det genert fra hende, mens hun stirrede en smule på hans ryg. Hans latter fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende, hvilket bare fik hende til at rødme. Nu følte hun sig latterlig gjort, hvorfor var hendes følelser så underlige ligenu? Sikkert på grund af nervøsiteten over at have kysset Xander et par gange nu.

Joaquin havde vel ret, han var sikkert ikke god for hende. "Men... Jeg kan virkelig godt lide ham." Lød det kærligt fra hende, inden hun løftede hovedet et par gange, for kun at sænke det igen. "Jeg vil hellere vente i noget tid, det skal nok ændre sig." Hun løftede her hovedet igen, kun for at sende Joaquin et skævt smil. "Jeg skal nok passe på mig selv, du behøver ikke sige det hele tiden, jeg er ikke så klodset." Hun viftede blidt med hånden, inden hun så sig over skulderen.

Da Josh lugtede til sig selv, klukkede Rose over hans lille grimasse. "Jeg tænkte det samme, hvordan kan de overhovedet holde til vores stank... Jeg har vænnet mig så meget til det, at jeg ikke synes jeg lugter mere." Et lavt suk slap hendes læber, inden hun så ud imod vandet igen. "Bade tur? Vi har travlt, Alex sagde selv at vi skulle blive så hurtigt færdige som muligt." Hun smilte kærligt til ham, inden hun begyndte at gå tilbage til arbejdet.
Alex tog så mange brædder hun kunne bære, hvor hun gik tilbage til skibet, dog sammen med Josh. Hun så overrasket op på ham. "Hey.... Bade pause? Vi har meget travlt, hvis vi når at få lappet skibets underflade, er jeg villig til at lade jer gøre det... Men kun hvis vi når det, ellers kan du godt glemme det." Hun smed brædderne på dækket, hvor hun lod blikket falde på ham. "Jeg nægter at lade folk tage en pause, før vi er nået langt nok!" Hun sparkede kort til nogle brædder, hvor hun tog fat i hans arm og trak ham en smule ned til hende. "Bare fordi vi gjorde det i går aftes, betyder det ikke at du får sær behandling... Bare arbejd hårdt også får i en pause bag efter." Hun slap ham bag efter og gik nu væk fra ham igen.

Joaquin smilte ømt til hende. Hun ville hellere give det en chance. ”I så fald.. jeg tror på dig og ellers kan du bare komme til mig.” Han blinkede en sidste gang til hende, før hun smuttede over rællingen.

Josh vidste godt at det var en stor chance at tage, men han kunne altid prøve at spørge hende. At hun blev en smule irriteret, burde han at have set komme og faktummet af, at han troede han kunne pga. aftens hændelser. Så snart hun gav slip på ham, så han en smule overrasket efter hende og pustede derefter ud. Hvad have han regnet med? De havde vel for travlt… I stedet for at sige mere, gav han sig til at samle brænde vider e og ellers gik han til sidst hen for at hjælpe Jacob med at fælde træerne.
Xander var ved at være udkørt! Han fjernede sved fra sin pande og så ellers rundt. Det lå til at de andre også var ved at være godt trætte. River havde for længst sat sig ned, for at forsøge at ryge et blad eller noget i den stil. Af ren nysgerrighed, gik Xander hen med øksen over skulderen og skubbede til River med sin fod. ”Wha fuck laver du?”
”Det kaldes en pause… og jeg ser om dette kan ryges… vil du have noget?” spurgte han drillende og rakte Xander en smøg. Xander løftede blot på en skulder og tog imod den, for at suge det underlige røgelse ind.

Rose vinkede kort til Joaquin, inden hun forsvandt fra ham.

Da Xander begyndte at stoppe med at arbejde, lagde Rose og Alex enlig godt mærke til det. Dog var Rose ikke helt sikker på om hun skulle sige noget, det var trods alt ikke hendes gruppe... Gad vide om han overhovedet ville blive sur, hvis hun sagde noget til ham, især efter de havde kysset... Måske alting havde været det samme. Hun så kort ned på saven, mens hun skar i brændet. Dog som hun savede satte den sig fast, hvilket fik hende til at hive en smule i den og sætte benet på træet for at få den ud igen.
I det øjeblik den blev hevet ud, fik hun overbalance og væltede bag over, hvor et lille hvin slap hendes læber i overraskelse. Hun rejste sig rolig op igen, hvor hun trak hånden til sig, for kun at skære sig på saven. Dog ikke dybt, bare en hudafskrabning, der blødte en lille bitte smule. Hvilket fik hende til at se ned på sin hånd. "Av..." Lød det lavt fra hende, mens hun kiggede på hånden for at tjekke efter blod.
Alex derimod gik direkte hen til dem, hvor hun kort så ned på Rose. "Kom i gang." Lød det hårdt fra hende, inden hun stoppede op foran Xander og River. "Hvad tror i, lige i laver? Vi har travlt." Hun lagde armene over kors, Alex havde dog smidt bukserne og gik derfor kun rundt i trusser og bh. Det var varmt og hun havde ikke tænkt sig at besvime af varmen. "Vi har faktisk meget travlt, hvis vi når at blive færdig kan vi alle tage en pause bag efter, bare vi får fældet nok træer. Ud over det, så burde i frygte for Yuuka, hun er på skibet, skadet. Hvis vi bliver angrebet, kan hun ikke gøre noget for at beskytte sig selv." Hun skød hoften ud til højre side, inden hun så sig omkring. "Hvad er det overhovedet i sidder og ryger?" Hun pegede kort ned på deres smøger.

Selv om Xander havde taget noget af smøgen, hørte han stadig Roses hvin og før Alex kunne nå at sige noget til ham, klappede han hende på skulderene og løb ellers forbi hende, for at komme hen til Rose. Her tog han fat i hendes hånd og tjekkede om det var en alvorlig skade. ”Klodsmajor, hvad skete der?” Nu måtte River stå alene med balladen. Rose havde brug for ham.
River så med et grin op på sin kaptajn. ”Wow, sikke en påklædning Alex… og tag en slapper vil du? Vi skal nok nå det. Det vil gå meget hurtigere hvis folk fik bare få minutters pause, i stedet for at de gjorde arbejdet langsommere pga. udmattelse,” sagde han og tog et hiv af smøgen. Derefter rakte han den op til hende. ”Jeg er ikke sikker, men det føles godt at tage et par hiv af… det som om at den giver en, en smule mere ro i kroppen.” Kort klukkede han og kørte en hånd igennem sit hår, hvorpå han satte det op. Lidt efter rejste han sig op og strakte sig. ”Men sure, sure… når du bringer Yuuka på banen på den måde, så skal jeg da nok gå i gang igen og hey…” Han skubbede til hendes ene skulder. ”Er du sikker på du ikke ender med at distrahere noget i den påklædning?” Drillende nikkede han hen imod Josh, der stod og snakkede med Jacob, imens de samarbejdede om at fælde træerne.

Alex så overrasket på Xander, i det han klappede hendes skulder. Hvorfor smuttede han nu? Dog svarede hans adfærd hende, han løb mod Rose. Typisk... Rose derimod så også overrasket op på ham, han kom hen til hende på grund af hendes hvin fra før? Hun sendte ham et stort smil, mens hovedet gled en smule på skrå. "Jeg har det fint... Saven sad fast, så jeg ville hive den ud, hvilket ikke gik helt så godt... Men det bløder kun en lille smule." Det var kun et par dråber af blod, der langsomt voksede til at blive større. "Men tak for bekymringen." Lød det kærligt fra hende.
Alex klikkede kort med tungen af hans ord. "Shut it." Lød det lavt fra hende. Måske River havde ret i det han sagde. En pause ville hjælpe dem lidt med at arbejde hurtigere. "Det... Fint... En pause bliver det..." Lød det en smule bestemt, dog lavt fra hende. Da han rakte hende smøgen, tog hun den fra hende og satte sig ved siden af ham. Hun tog her et ordentligt hiv af den, hvilket fik hende til at hoste en smule. "Det stærkt og bittert." Lød det lavt fra hende. "Plus det lufter lidt underligt." Hun rakte den tilbage til ham.
Dog i det øjeblik River puffede til hendes skulder, så hun en smule underligt på ham. "Hva..." Hun så kort tilbage på Josh. "Han virker da til at have det fint... Men vi snakkede om en kort pause." Hun lagde fingrene i munden, hvor hun her piftede for at få deres opmærksomhed. "Hey! Jacob, Josh!! 10 minutters pause! Få noget at drikke okaii!" Råbte hun højt til dem, hvor hun kort vinkede til dem, for at få deres opmærksomhed.

Til Xanders lettelse var hun ikke kommet voldsomt til skade, men det var stadig en lille skramme og derfor besluttede han sig for at tage hendes hånd op til hans læber, hvor han blidt kyssede den. Han smilede derefter til hende, kærligt rent faktisk. ”Jeg vil nødig se dig skadet, så selvfølgelig bekymrer jeg mig om dig!” Han blinkede til hende og drejede hovedet, hvor han her fandt Alex siddende med Rivers smøg i hånden. Noget tydede på deres skulle tages en pause alligevel.
Da Alex gav efter og satte sig ned, klukkede River og satte sig ellers også ned igen, så benene endelig kunne få noget ro. Hun tog rent faktisk et hiv af det. Smagen var en smule bitter, ja, det havde hun fuldkommen ret i. Han grinte lavt og tog smøgen igen. ”Det stinker ja, men af en grund beroliger det mine nerver.” Han tog et nyt hiv af den og så hen imod Josh og Jacob.
De hørte hende godt da hun piftede og så snart hun sagde de kunne holde pause, faldt de begge to nærmest ned på deres knæ, hvor de hev efter vejret og pustede ud. River klukkede over dem, før han tog et nyt hiv og gav den til Alex. ”Såååå… har du en svaghed for Josh eller har han en for dig?” Drillende lænede han sig tilbage og pustede ud. ”Jeg er bare nysgerrig.”

Da han løftede hendes hånd, så hun en smule spørgende på ham. Hvad skulle han lige med hendes hånd, den var trods alt ikke såret som sådan. Dog i det hun følte hans bløde læber mod hendes hud, fløj blodet til hendes hoved atter engang. Hvilket fik hende til at se en smule genert ned i sandet. Det kærlige smil han sendte hende, fik hendes hjerte til at slå nervøst. "Tak... Men jeg klare mig." Hun smilte varmt til ham, hvor hun forsigtigt tog sin hånd til sig igen. "Hvad med dig, er du ok? Får du nok at drikke, er du sulten, dog er vand vigtigere, især fordi det er så varmt, så vand er meget vigtig. Er du tørstig, skal jeg hente noget, jeg er sikker på at jeg kan finde en kokosnød til dig, Evaline kan åbne den hvis det er, så det skal nok gå. Og hvis du ikke vil have sådan en, kan jeg lede efter en ananas eller appelsin, på den måde får du også noget væske." Hun snakkede en smule for hurtigt, mest fordi hun var en smule nervøs.
Alex hostede ned i sin hånd, mens hun rakte smøgen tilbage til River. "Det gør det vel... Men nu skal du ikke blive for beroliget, vi har travlt... Så ryg den færdig og kom tilbage til arbejdet... Plus... Hvis det er så beroligende, så kan du plukke nogle flere af de blade og ligge dem ind på skibet, på den måde har vi nogle." Hun blinkede kort til ham. "Men ryg ude på dækket, ellers kommer kahytterne til at stinke." Hun klikkede kort med tungen, inden hun strakte sig op imod himmelen.
Hun klukkede en smule over Jacob og Josh, den måde de begge bare faldt på knæ. Det var underholdene at se, mest fordi hun godt forstod at de var udmatten, varmen gjorde en skør og det var hårdt at fælde træerne. Dog i det River spurgte om hun havde en svaghed for Josh, så hun mod ham med et løftet øjenbryn. "Pas dit eget liv..." Hendes stemme var en smule drillende og kæk, hun ønskede trods alt ikke at være hård mod Josh. Det var hendes ven og den hun skulle samarbejde med. "Din nysgerrighed er lige meget, men... hvorfor tror du lige at jeg har en svaghed for Josh, hvilke tegn har jeg vist osv." Hun viftede kort med hånden.

Som en klassisk Rose ting, begyndte hun at snakke hurtigt om noget helt irrelevant, alt fra om han drak nok vand, til om hun skulle hente ham en kokosnød. Her lagde han en hånd over hendes mund og grinte blidt. ”Du snakker for meget og ja, jeg er uskadt, så der er intet at bekymre sig om der. Jeg har fået det at drikke jeg skal,” svarede han hende og smilte varmt. ”Hvad med dig? Kan du bruge noget vand?”
River tog imod smøgen og fortsatte ellers med at ryge den. ”Det var en god ide, lad os tage en hel del af dem med tilbage til skibet.” Kort kiggede han hen imod skibet. Gad vide om Yuuka var ved at få det bedre? Han håbede på det. Specielt fordi han savnede at se hendes gå rundt og smile. ”Jaja, jeg skal nok kun ryge ude på dækket.” Igen rakte hende smøgen.
Så snart han nævnte noget med Josh, var det som om at hun puttede en facade op omkring sig, som frygtede hun at der var noget de ville ende med at opdage. Dog rystede han bare på hovedet og klikkede med tungen. ”Okay okay, glem at jeg spurgte… og dig, udvist svaghed? Hmm… lad os se.. der er de gange hvor du har reddet ham fra at Kath skulle banke ham og du virker en smule blød omkring ham… eller også..” Han så hen imod slaven. ”Så er det ham der virker så nervøs omkring dig… han ligner en lille hundehvalp når han kigger efter dig.” Hvis hun rakte ham smøgen, ville han tage imod den og tage et nyt hiv. Det var som om at tingene begyndte at være en smule tåget og samt snurrede de en smule rundt. ”Har du pludselig det også en smule underligt?”

Hånden der pludselig blev lagt over hendes mund, fik hende til at gispe en smule. Hun havde ikke lige set den komme, især fordi hun ikke så sig selv snakke højt eller meget, på den anden siden gav det god mening, hun havde det med at snakke hurtigt når hun blev nervøs. Han havde fået nok at drikke, og hun snakkede for meget. Hun burde have set den komme, et smil formede sig bag hans hånd, dog i det han spugte hvordan hun havde det og om hun havde fået vand nok, mumlede hun lavet under hans hånd, hvor hun klukkede en smule og selv fjernede hans hånd, ved at ligge begge hænder på hans hånd. "Jeg har det fint... Jeg har ikke drukket så meget vand, men jeg har det fint." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så sig rundt igen.
Alex nikkede. "Tænkte nok du ville kunne lide den ide. Så lad os hellere gøre det." Hun smilte kækt til River, inden hun strakte sig imod solen igen. Gud hvor var hun udmattet, hun burde måske tage endnu en pause, dog ville hun hellere blive færdig med skibet. "Godt, for ikke for noget men jeg bryder mig ikke voldsomt om lugten, og det tror jeg ikke engang at Yuuka kommer til... Du burde tjekke til Yuuka for resten." Hun sendte ham et kækt smil, inden hun tog smøgen og endnu engang tog et ordentlig hiv, hvor hun rakte den tilbage til ham. "Vov, jeg føler mig underlig nu..." Hun rystede kort på hovedet, inden hun så sig omkring igen. "Det hele køre lidt rundt og farverne er blevet lidt tydeliger." Hun klikkede kort med hånden.
Tænk at River overhovedet havde noget på hende, hun rødmede en smule. Hvorfor opdagede han også de små ting. Hun rystede blidt på hovedet. "Shhhhs it!" Lød det hårdt fra hende, inden hun vende fronten imod ham igen. "Gør han? Hunde hvalp som i at han er bange for mig, eller er der en anden måde han virker på?" Hun smilte en smule ved tanken. Hvad nu hvis Josh enlig var meget glad for hende. Ja de havde da hygget sig lidt, men det kunne også være i frygt for at sige nej til hende. Så... Hun rakte ham smøgen tilbage, hvor hun atter engang så imod Josh.
"Ja. Jeg har det også en smule underligt, jeg har det faktisk virkelig underligt..." Hun satte sig med et bump i sandet. "Wow... Jeg har det vildt underligt..." Hun lagde en hånd på sit ansigt, mens hun stirrede ned i sandet. En lav latter formerede sig til en nærmest ondskabsfuld latter, mens det kun blev højere og højere.

Xander kørte en hånd igennem hendes hår, de så dejlige bløde blonde lokker. Følelsen af dem imod hans hænder føltes fantastisk. ”Er du sikker på at du ikke vil have noget vand?” Han så hen på de andre, der sad og nød en pause. ”Jeg tror nemlig der er tid til det nu, kaptajnen har givet lov til en pause.” De blå øjne blev rettet hen på Rose igen. ”Kom nu, lad os finde noget vand til dig.”
Selv Alex kunne føle den underlige følelse der pludselig gik igennem kroppen. River begyndte selv at slingre en smule, hvilket gjorde at han var taknemmelig at han sad ned og ikke havde tænkt sig at stå op lige forløbelig. ”Ja, jeg burde tjekke til hende, sidste gang sov hun dog… men hvem ved, måske hun er vågen nu..” mumlede han roligt og så ned i sandet. Hvorfor blev alting så slørret? Og hvorfor kunne han se Yuuka nøgen for sig lige nu? Damn, han savnede at hygge sig sammen med hende. Aftens hændelser med hende vridende under hans hænder, blev pludselig som et lille drug han havde lyst til mere af.
”Jeg føler mig virkelig også underlig lige nu,” kommenterede han. ”Farver?” nysgerrigt så de sorte øjne rundt. ”Jaaaaa… de er blevet så meget tydeligere!”
Hendes lille shhhhs it, fik ham igen til at grine lavt og drillende, hvorpå han nu sad og betragtede smøgen. ”En hundehvalp der ser efter sin elskede ejer… det er det jeg tænker når jeg ser ham kigge på dig..” Han tog imod smøgen igen. ”Jeg tror at disse smøger får en til at… rulle rundt…” Så snart han sagde de ord, lagde han sig ned på siden og øjnene kørte som rundt i hovedet på ham. ”Jeg kan hører folk der bor under jorden… eller også er det myrer.”
Jacob så hen imod dem, hvor han her satte hovedet på skrå. ”Er alt som det skal være kaptajn?”

Den varme hånd der kørte igennem hendes lokker, fik hende til at smile forsigtigt til ham. Det var en underlig behagelig følelse hun fik af dette, hun var van til at hendes far gjorde det, hvilket også gav en rar beskyttende følelse, men for at være ærlig, var det som om det var anderledes her med Xander. Som om hans hånd gav hende en lille sitren i maven og på samme tid en beskyttende følelse. Hun sendte ham et blidt smil, inden hun så op i hans blå øjne. "Jeg kunne godt bruge noget vand, men er det ikke en smule for tidligt?" Hun så spørgende på ham, da han pludselig mente at de virkelig skulle have noget vand. Måske det var en undskyldning fordi han havde brug for det?
Hun nikkede en smule, hvor hun roligt rejste sig op igen. "Fint, lad os få noget at drikke... Men du burde også drikke noget." Hun sendte ham et kærligt smil

Alex klikkede en smule med tungen, det var ikke kun hende der havde det underligt, hvilket var rart. Hun frygtede lidt at hun var den eneste, oh.. burde de ikke være bange, det kunne betyde at det de røg var en smule giftigt? Hun så kort mod smøgen. Dog fik de det bare underligt og for at være ærlig kunne hun ikke mærke noget, hun havde en smule ondt i siden, men det var som forsvundet fra morgensolen. Hun så derfor kort ned på sine hænders overflade.
Så Josh var altså den kære lille hunde hvalp der ønskede sin herres kærlighed. Det var kært at tænke på. Hun kunne sagtens se Josh med øre og hale, for ikke at snakke om de store brune øjne der så på hende med længsel efter at hun skulle blive hos ham, være hos ham og ikke forlade ham i det mørke værelse. "Hvor kært." Lød det lavt fra hende.
Da River smed sig i sandet, så hun imod ham med et stort smil. "Måske mennesker fanget under jorden, måske høre du deres skrig." Lød det drillende fra hende.
Dog i det øjeblik Jacob kom hen og spurgte om alt var ok, stoppede hun med at grine. "Det ved jeg ikke, ville du mene at alt er ok når man som sådan er fanget på en ø, med nogle der muligvis ønsker at slå dig ihjel, hvor du har to folk der er såret og ikke nok med det, så hvis vi forlader stedet her, bliver vi bare fanget af endnu et monster, så er det hele virkelig som det skal være... Uh for ikke at snakke om at en af mine bedste mænd, knalder en af de gamle slavere." Hun klikkede drillende med tungen, inden hun smed sig i sandet. "Alt er vel som det skal være." Mumlede hun til sidst.

Det var da aldrig for tidligt at få noget vand. Specielt ikke når man arbejdede som de gjorde lige nu.
”Det er ikke for tidligt, så lad os nu bare snuppe noget vand,” sagde han og begyndte at gå op imod skibet, hvor han vidste at de ville have noget vand i en spand. Imellem tiden lå han ikke mærke til hvordan Alex og River var begyndt at opføre sig mere og mere underligt. Her fandt han spanden og en ske, hvorpå han rakte den til hende, fyldt med dejlig koldt vand. ”Her, drik det her.” Han smilte kærligt til hende og tog ellers selv en anden ske.

Tåget som i an helvede, fortsatte River med at lytte til jorden og så hen imod Alex. ”Måske ja, gad vide hvordan de er endt under der… bitte små mennesker..” Efter at have grint, rullede han rundt og fik nu sand over det hele. Jacob kunne derimod ikke tro sine egne øjne. Lige nu sad de begge, fuldstændig ude af kontrol, på en ø hvor de rent faktisk var i fare. Så da Alex snakkede, løftede han spørgende på et øjenbryn og rystede derefter på sit hoved. En af hendes bedste mænd knaldede en gammel slave.
”Jeg snakkede nu mere om at både dig og River ser ud til at være ude af kontrol, hvilket ikke er særlig smart lige nu… i betragtningen af at vi…”
”Jeg kender de stoffer de har indtaget… der var nogen som forsøgte at sælge dem til min familie… det gør dig en smule skør, men du tager som sådan ikke skade af det,” afbrød Josh, Jacob og sendte ham kort en undskyldende smil. ”Men de kan ikke længere lave arbejde, de er nød til at tage tilbage til skibet.”
Jacob så fra Josh til Alex og derefter River, der stadig rullede rundt i sandet, som en anden fulderik. ”I guess… kaptajn, det er vidst bedst i kommer tilbage på skibet.” Han forsøgte at tage fat i Alex, så han kunne hjælpe hende op og stå.

Det var ikke alt for tidligt at drikke noget, det var der da noget at snakke op om. Dog på den anden side ønskede hun hellere ikke at være til besvær, hvilket hun ville være hvis hun besvimede af varmen. Et lille nik blev sendt ham, inden hun sendte ham et kærligt smil.
Da han rakte hende skeen, tog hun roligt imod den hvor hun drak en smule af vandet, så det løb ned af hendes mundvig og hage. Da hun var færdig, lagde hun skeen ned i spanden igen. "Mange tak... du burde også drikke." Hun hev skeen op igen, hvor hun rakte den op til hans mund. Dog med et kærligt smil på sine læber, hvis han ikke tog den ville hun bare trække den lidt hen mod hans læber. Han burde trods alt også drikke vand, især hvis hun også skulle. Det var trods alt kærligt ment.

Alex så op på Jacob, da han begyndte at snakke til hende. Hun havde munden åbnet i et stort O, hvor hun enkelte gange grinte af hans ord. "River... It sounds like River.. You're a river, you properly pee in your pants alot." Lød det drillende fra hende. "Aww, det minder mig om de gode gamle dage, hvor du var lille og enkelte gange tissede i søvne! Awww ja, det var tidere." Hun klukkede en smule, da Josh pludselig afbrød Jacob også. Hun så derefter op på Josh, med et kækt smil.
Dog i det øjeblik Jacob sagde at hun skulle op på skibet igen, så hun fra Jacob til Josh og derefter mod River. "Nej tak." Hun slog derefter til River, inden hun kækt klikkede med tungen. "Du ruller på de små mennesker... De stakkels mennesker under jorden, måske det er dem... Måske de er ude på at skade os, måske det var dem der angreb i går aftes!" Hun lagde hænderne på sine kinder.
I det øjeblik han tog fat i Alexs arm, samt fik hende op at stå, så hun en smule hårdt på Jacob. "Er du ude på at tage over igen." Hun trådte tættere på ham. "Endnu engang prøver du at være stærkere end mig... Det er på tide nogle sætter dig på plads." Hun knurrede en smule af Jacob.

Xander lod hende give ham vand, hvilket betød at han lod hende føre den op til hans læber, uden at stritte imod. Det var rart at hun rent faktisk ønskede at han også skulle drikke noget, med andre ord, han betød noget for hende. Ikke at han længere var i tvivl om at hun gjorde, eftersom de trods alt delte et kys aftenen før. Tanken om dette kys fik ham til at klukke kærligt. Han kunne ikke vente med at kysse hende igen.

River bemærkede ikke engang at hun snakkede om et pinligt øjeblik af hans liv. I stedet grinte han bare sammen med hende og fik både Jacob og Josh, til at dele et forvirret blik, dog grinte de også en smule selv. Dog forsvandt Jacobs smil, så snart Alex sagde nej til at gå med op på skibet igen og i stedet gav sig til at fjolle med River. Selv om Alex snakkede om han dræbte menneskene på jorden, fortsatte River med at ride rundt og rullede bare endnu hurtigere, i det hun snakkede om det kunne være fjenderne.
Stemningen ændrede sig dog hurtigt. Alex knurrede pludseligt af Jacob. Både River og Josh spændte deres muskler, eftersom de begge var begyndt at lære hvordan Alex kunne hidse sig op, for ikke at sige Jacob.
Jacob sukkede dog bare og lagde en hånd på hendes skulder. ”Nej Alex, jeg gør det for dut eget bedste. Lige nu er du for påvirket til at fortsætte med at fælde træer. De ender garanteret med at falde ned over dig og det ønsker jeg ikke.”

Da han nærmest ønskede at hun gav ham vandet, gjorde hun det, dog i det han begyndte at grine spilde hun en smule på ham, hvilket fik hende til at trække skeen væk. "Undskyld." Lød det overraskede fra hende, inden hun lagde skeen væk. "Det var ikke med vilje." Vent, hvorfor blev hun nervøs, han ville da ikke blive rasende over at hun spilde kold vand på hende, hun skulle virkelig vænne sig til at slappe af sammen med Xander. "Jeg... Skal du have mere?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun svang skeen en smule rundt i spanden. "Xander... Lugter jeg ikke? Hvordan kan du overhovedet holde ud at være i nærheden af mig." Hun så ikke på ham, mens hun snakkede til ham, i stedet så hun ned i spanden.

Træerne ville ikke falde over hende, det var hun for hurtig til. "Glem det, jeg kan sagtens arbejde. Jeg er hurtig!" Lød det fra hende, da hun ville vise det, væltede hun bare over sine egne fødder og faldt ned på River, der lå i sandet. Hun satte sig op, hvor hun sad ovenpå Rivers mave. Et ondskabsfuldt smil sprede sig på hendes læber, hvor hun begyndte at hoppe en smule på hans mave.
Hendes humør ændrede sig konstant, hun kunne ikke helt vælge om hun ville være sur på Jacob eller fjolle rundt med River. Hun var som et forvirret lille barn, der ikke vidste hvad hun skulle gøre med sig selv, i stedet fjollede hun en smule rundt med River og enkelte gange så hun surt op mod Jacob, enkelte gange ramte hendes blik dog Josh, hvilket gjorde blikket en smule blidere og gav hende et lille smil. "Oh yea." Hun rejste sig op fra River, hvor hun gik imod Josh. "Jeg husker du ville have et bad... Skal vi tage et bad sammen." Hun tog fat i Joshs hånd, hvor hun trak ham ind til sig.

Oppe på båden var Joaquin alene, Yuuka lå stadigvæk i sengen. Hun bevægede sig så sjældent. Dog som han lå stille, kom intet andet end en kvinde op på båden, med langt sort hår og iført noget ret så provokerende tøj. Hun så sig en smule rundt, dog stod hun med ryggen til Joaquin, hun kørte en hånd igennem sit våde hår. Vand løb ned af hendes krop, mens tøjet omfavnede hendes former.
https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/564x/21/4e/5a/214e5a4fa2724fa6f807e71bf043c9b6.jpg Hendes outfit.

Selvfølgelig skulle det ende med at han gik hen og spildte foran hende. Selvom hendes latter var sød, så fik han stadig røde kinder og tørrede flovt vandet væk fra sin hage. ”Nej ellers tak, jeg har vidst fået det jeg skulle,” svarede han og lagde skeen tilbage i spanden, ved at tage den fra hende. I det hun spurgte om hun lugtede, lænede han sig frem og snuste til hendes hår og derefter nakke. ”Du dufter ikke fantastisk, men det er der ingen af os der gør.” Hvis hun så op på ham, ville han skabe en øjenkontakt med hende. ”Nu når vi har tiden, så lad os da snuppe et bad… eller, du kan tage et og jeg kan holde vagt udenfor døren.” han blinkede til hende.

Jacob lignede et stort spørgsmålstegn. Hun gik fra at knurre af ham, til pludselig at sidde på Rivers mave og hoppe på den, hvilket fik River til at udbryde ud, som var hun tung og ikke let som en fjer.
”Fjern dig din dumme tøs, du har intet at gøre på min mave!” grinte han og forsøgte at vride sig, så hun ville falde af ham. Dog gik der ikke langtid, før der var andet der fangede hendes opmærksomhed. Hver gang hun så hen mod Jacob, rystede Jacob bare på hovedet og satte sig ellers opgivende ned. Så længe hun ikke gav sig til at fælde træer. Dog, som havde hun glemt at han forsøgte at få hende op på skibet, tog hun fat i Josh og spurgte om de skulle… HVAD!? Både River og Jacob stod med munden åben på vidt gab. Sagde hun lige det til Josh?
Josh rødmede kraftigt og så ellers bare ned på Alex, der havde trukket ham ind til sig. ”Jeg uhm… ja… lad os tage et bad sammen,” svarede han hende kærligt, dog også en smule lavt, da han fandt det måske en smule akavet foran de andre.

Joaquin bemærkede kvinden med det samme og selvom han var såret, rejste han sig stadig op, stille og roligt, så hun ikke opdagede ham med det samme. Smuk var hun, men hun var garanteret en af fjenderne og derfor skulle han ikke lade sig narre. Roligt tog han fat i en kost og begav sig langsomt hen imod hende. Hvis ikke hun nåede at undvige eller opdage ham, ville han slå hende i baghovedet.

Da Xander lænede sig ind til hende, for at indsnuse hendes hår og nakke, rødmede hun ekstremt. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det, hvilket fik hende til at se ned i jorden, for at gøre sig selv mindre foran ham. Hun lugtede, det var lidt det han sagde, dog sagde han også at de andre også lugtede, hvilket gjorde at det ikke var så slemt. Hun kunne dog stadigvæk føle sit hjerte hoppe ud af hendes bryst enkelte gange.
En smule genert så hun op på ham, hvilket fik deres øjne til at mødes, dette fik hende dog bare til at se uskyldigt ned i jorden igen, mens hun fumlede en smule med kjolens stof. Da han sagde at de kunne tage et bad, så hun overrasket op på ham, var han sikker på at de måtte det. Vent havde hun lige spurgt ham, hun var ellers så forsigtigt og en smule bange for at spørger, men nu fik hun det lidt som hun ville have det. Dette fik hende til at smile stort til ham. "Det lyder dejligt." Hun var næsten ligeglad med om han skulle med, bare hun fik et bad. Dog sagde han at han bare ville holde vagt udenfor, hvilket fik hende til at nikke. "Mange tak." Lød det kærligt fra hende.

Da River kalde hende en dum tøs, så hun ned på ham, med det stadigvæk onde smil på sine læber. "You wish! Jeg har alt at lave på din mave, din dumme kælk!" Knurrede hun kort til ham. Hun rejste sig fra River, hvor hun sagde noget så akavet til Josh, hvilket hun bestemt ikke tænkte på. Hun så bare op på Josh og en smule ned på hans røde kinder. "Måske vi kunne." Hun lagde en finger på hans bryst, hvor hun kørte den op og ned af hans bryst. "Jeg kan måske genoptage noget fra i går aftes." Dette blev sagt meget forførende til ham, hvor hun trådte tættere på ham.
"Men sig det ikke til de andre lowlife creatures! her på båden." Hun smilte forførende til ham, inden hun lod hånden køre op af hans bryst og op til hans nakke. "Bare dig og mig... nøgen i vandet, det skal nok blive hyggeligt." Hun smilte forførende til ham, mens hun stillede sig op på sine tæer, for at nærme sig hans læber en smule. Hun var dog ikke selv særlig høj, hvilket gjorde det svært for hende at ramme dem, pokkers tag det bløde sand og hans højde!

Hun stod stille, lige til Joaquin slog kosten i hendes baghoved. Dette fik hende til at falde til gulvet, hvor hun hurtigt krummede sig sammen. Hun var kommet ind i et baghold, hun skulle have været mere forsigtigt! Hun lagde hænderne over hovedet, hvor hun krummede sig mere sammen. Hun havde ikke et eneste våben på sig. En portal blev åbnet foran Joaquin, hvor en hånd pludselig kom ud af den. Den grab fat i kosten, hvis han ikke nåede at springe væk, hvor hun nu ville stå foran ham.

Xander kunne ikke lade være med at smile over hendes smil, da han snakkede om at hun kunne få et bad. Egentlig forstod han hende godt. De havde ikke fået et bad i evigheder, så bare tanken om et måtte være som en drøm. ”Det var da så lidt, kom… lad os få dig derind, inden Alex opdager vi er væk, selvom hun virker en smule forvirret lige nu, for ikke at sige River.”
Her begyndte han at gå ind imod badet, hvor han håbede på at Rose fulgte med ham. ”Jeg skal nok finde noget tøj til dig, så bare nyd det varme vand imens du kan.”

River fortsatte med at rulle rundt, selv efter Alex havde fjernet sig fra ham. Takket være stoffet, fokuserede han ikke længere på Alex og Josh, men i stedet på de fjender han kunne knuse ved at rulle rundt.
Jacob derimod, stirrede stadig på dem, med øjnene spærret op og munden på vidt gab. Var det kun ham der fandt dette underligt? Havde de andre slet ikke noget at skulle sige til dette? Skulle han stoppe kaptajnen, da hun trods alt var påvirket af et eller andet. Dog så han bare ned på River, hvor han pustede ud og gik hen til ham, for at forhindre ham i at dreje mere rundt. Måske det bare var en joke kaptajnen lavede på ham.
Joshs hjerte hamrede så hårdt i brystet. Hendes forførende stemme… den gik lige igennem kroppen på ham. Hun kunne gentage noget fra i går aftes. Billederne dansede foran hans øjne igen og pludselig føltes tingene så varmere.
”Jeg er sikker på at det nok skal blive hyggeligt,” svarede han hende igen, lavt og forførende. Dog som hun skulle til at kysse hende, lagde han en finger på hendes læber og smilte forførende til hende. ”We shouldn’t kiss in front of your lowlife creatures.” Han smilte til hende og gjorde ellers et nik imod båden.

Joaquin smilte stort. Det lykkedes ham at ramme hende! Det var perfekt, det var… Han nåede ikke at tænke mere, før noget som han aldrig havde set før, pludselig dukkede op for øjnene af ham. Et stort mørkt hul! Og ud af den kom der en hånd. Forskrækket slap han kosten og hoppede væk.
”Hvad i…” sagde han og kunne ikke finde sine ord. Pludselig stod den smukke kvinde foran ham. ”Hvordan… hvordan gjorde du det? Hvad…” Han trådte nu et skridt imod hende.

Han var ligeglad med om Alex blev sur over at de gik i bad, dette fik kun Rose til at smile endnu mere. Hun elskede det faktum af at hun lige om lidt ville få vasket snavset af hendes hud, for ikke at snakke om at de højstsandsynlig ville dufte en smule bedre. Især hvis hun fik noget andet tøj på, hvilket han sagde. Han ville finde tøj til hende, dette fik hende til at spærre øjnene op. "V-Virkelig!" Lød det nærmest lykkeligt fra hende.
Hun rettede blikket imod ham, hvor hun hurtigt fulgte imod ham. Hun luntede en smule med ham, mens de begav sig imod badet, kunne hun dog mærke sig selv blive en smule nervøs. Kunne hun virkelig stole på ham, altså at han ikke ville lure på hende i badet, eller det faktum af at han måske ville joine. Han ville ikke joine hende, vel? Det ville være dumt, da de trods alt kun havde kysset. Hun rødmede en smule ved tanken, hvor hun fumlede en smule med kjolen. "Mange tak." Lød det nærmest genert og lavt fra hende.

Alex forsatte med at stå imod Josh, hun så med flirtende øjne op på ham. Hun vidste ikke helt om hun skulle kysse ham, eller det faktum af at han var så tæt på hende. Hun kunne lugte ham, han stank af sved, dagen var også varm og der havde ikke ligefrem været tid til et bad, så det var forståeligt, selvom hun selv havde været i bad for nogle dage siden. Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun roligt bevægede sig tættere og tættere på ham, kun for at blive stoppet af en finger. Dette fik hende til at spærre øjnene op og blive en smule skeløjet, mens hun så på fingeren.
Roligt løftede hun blikket, mens han svarede på hendes spørgsmål, som kørte igennem hendes hoved. "Fint." Hendes stemme var hviskende, inden hun fjernede sig fra ham. "Lowlife creatures!" Hun vende sig imod Jacob og River. "Jeg går i bad!" Hun greb derefter fast i Joshs arm og begyndte at gå imod skibet. Han skulle med i bad, om han ville eller ej.

Kosten blev sluppet, hvilket fik hende til at trække kosten til sig og svinge den for hans fødder, for at få ham væltet i det øjeblik han trådte tættere på hende. "Jeg... er her for at advare jer!" Lød det en smule irriteret fra hende, hvor hun holde kosten mod hans bryst. "Jeg... Det er kompliceret." Lød det, som et svar til hans spørgsmål om hvordan hun lavede portalen. Hun kunne ikke forklare hvorfor hun havde en evne til at skabe sådan noget.
Men lige nu havde hun brug for deres hjælp til at komme væk fra øen, det var det eneste... Hun adskilte sine læber en smule, inden hun så om, da skibet kort knirkede og Alex pludselig stod på skibet, med Josh bag sig. Hendes øjne var vrede, nærmest røde af vrede. Hun havde ingen våben på sig, da hun kun var iført sit undertøj. Men det betød ikke at hun ikke kunne være farlig, selvfølgelig havde Josh og Joaquin ikke set hendes evne til at slås, men det betød sjovt nok at dette nok skulle blive underholdene og skræmmende for dem. Alex skar en smule tænder, mens hun bare stirrede på pigen foran sig. Ingen af dem sagde noget.

Xander gik ind for at fylde karret op. Engang så han sig over skulderen, for at se om hun nu fulgte med ham. Langsomt ville dampen fra det varme vand omringe badeværelset og takket være Yuuka, havde de en masse forskellige duftesæber der kunne puttes i vandet. Tanken om at Rose sikkert kom til at dufte af dette, fik ham til at smile. For at tjekke temperaturen en sidste gang, kørte han en hånd igennem vandet.
”Vandet er perfekt nu Rose,” sagde han højt til hende og gik ellers ud af badeværelset. ”Jeg vil hurtigt finde noget tøj, også kan du bare begynde at skifte og gå ned i vandet, okay?” Han nikkede imod badeværelset, hvor han her gik ud af rummet og ind på sit eget værelse, for at finde noget tøj hun kunne have på.
Der gik kun få sekunder før han kom tilbage til badeværelset med tøj hun kunne bruge.

Josh måtte indrømme at det var ret kært, den måde hun så på hans fingre på, så hun gik hen og blev en smule skiløjet. Knap nok havde han nået at fået set sig om, før hun trak ham med sig og fortalte de andre højlydt hvor de var på vej hen.
Jacob så kort efter dem. ”Lowlife creatures?” River grinte bare højlydt og fortsatte med at rulle rundt i sandet, hvilket hurtigt blev stoppet igen af Jacob, der forsøgte at løfte ham ud af det.
Med et bankende hjerte, fulgte Josh med Alex og til tider så han ned i jorden. Var dette her overhovedet i orden? Trods alt virkede hun en smule beruset og man måtte bestemt ikke udnytte en fuld dame.

Langt fra forberedt, væltede Joaquin over kosteskaftet og mærkede nu hvordan det hårdt blev placeret imod hans bryst. Overrasket så han op imod hende. ”Advarer os? Kompliceret? Vil det sige at du ikke er en af vores fjender, men du…” Han kiggede ned af hende og her gik det op for ham, at hun havde noget ret visende tøj på. Nu kunne han ikke tage øjnene fra hende. ”Ikke at du ligner en fjende… du er ret smuk, faktisk.” Han så op på hende med et varmt smil.
De ord var ikke mere end lige blevet sagt, før han kunne mærke en tung aura omringe dem og da han drejede hovedet, fik han øje på Alex og ved sin side Josh. I modsætningen til Alex, stod Josh med et overrasket blik på og da han kunne mærke Alexs vrede, tog han fat i hendes hånd.
”Det der er vores kaptajn, hvis du ikke er fjenden, er de hende du er nød til at overtale,” sagde Joaquin nede fra gulvet af og så fra Alex til Haru.

Rose nikkede til hans ord. "Mange tak." Lød det kærligt fra ham, i det han begyndte at gå hen for at hente noget mad. Hun så kort efter ham, hvor han forsvandt. Måske han bare ville hente tøjet og ligge det udenfor døren, det gav vel god mening? Hun nikkede til sig selv, han ville udentvivl ligge det udenfor døren. Dette fik hende til at klæde sig af langsomt, hun måtte binde nogle af snorene op, for at få kjolen af. Dog i det øjeblik hun endelig fik kjolen af sig, stod Xander atter engang i døren, dette fik hende til at rødme stort og trække kjolen ind til sig, for at skjule sin krop forfra.
"Uhm... Tak... Bare lig det på stolen...." Hun rødmede enormt, det var nærmest helt rødt. Hun kunne ikke gå i bad før han var væk, hun stod en smule med siden til ham. Hvilket gjorde arene på hendes ryg tydeligt, de var en smule mørke og dybe, der lå rundt om hendes ryg, enkelte langs hendes rygsøjle, mens nogle af dem lå på tværs og langs hendes ribben.

Da Joaquin snakkede, rystede kvinden en smule på hovedet. "Jeg er ikke en fjende, jeg er..." Mere nåede hun ikke at sige, før han kaldte hende smuk. Hvilket fik hende til at spærre øjnene op, samt en lille rødmen sprede sig på hendes kinder. Det var et held at det var folk der snakkede samme sprog som hende, det kunne nemt have været nogle der snakkede underligt, det var det sidst, hvilket gjorde at den gruppe ikke overlevede. Hun skulle passe på denne gang, hun var den der overlevede men kun på grund af hendes evne! "Det.. Je..." Mere nåede hun ikke at sige, før knirken fik hende til at se sig bag om.
Det var deres kaptajn, så det var ikke en mand, så hun havde ikke behøvet dette tøj for at få ham til at lytte til hendes ord. Hun skulle snakke med en kvinde, det burde vel være nemmere, hvis det var en kvinde ville hun lytte. Hun fjernede kosten fra Joaquins bryst, hvor hun rettede sig imod Alex. "Jeg er ikke en fje..." Mere nåede hun ikke at sige, før Alex allerede havde hevet sig ud af Joshs greb og sprang imod Kvinden. Hun fejede hurtigt benene væk under kvinden, inden hun sparkede hende i siden mens hun var i luften. Dette fik kvinden til at rulle rundt på gulvet, i det øjeblik hun løb imod kvinden igen.
Kom endnu et sort hul frem, hvilket fik omsluttet og nærmest spist Alex, da hun ikke kunne nå at springe væk. Dette fik hende til at gispe i overraskelse og forsvinde, i selv samme øjeblik hullet forsvandt.
Dog ville man høre et plask ude i vandet.

Xander syndes at han havde givet hende god besked om, at han ville komme tilbage efter lidt tid, så det at hun pludselig var i gang med at afklæde sig, overraskede ham og derfor stirrede han bare på hende i flere sekunder. Han hørte noget med stolen, hvilket gjorde at han automatisk lagde tøjet der, men tog aldrig øjnene fra hende. Hendes røde kinder, hendes smukke rygs former… nu hvor han lagde mærke til det, bemærkede han arene fra piskeslagene og det var det der fik ham til at se væk.
De ar… det var hans skyld. Havde det ikke været for hans latterlige stolthed, så ville hun ikke have disse ar. ”Uhm, kald når du er færdig,” sagde han til hende og smuttede ellers herpå ud af døren.
Af en grund bankede hans hjerte kraftigt.

Desværre nåede Haru aldrig at sige hvem hun var, før Alex var sprunget imod hende og begge tvillinger stod overrasket tilbage. Joaquin var hurtigt oppe at stå og som han skulle til at råbe efter Alex, dukkede endnu en af disse sorte huller op. Det var helt utroligt. De kom bare sådan ud af det blå! Var det hende der gjorde det? Og hvis hun gjorde, så var det helt fantastisk og bare noget han måtte lære!
Josh løb hen til kanten og tjekkede til Alex. Hvis hun ikke var okay, ville han med det samme hoppe i efter hende, ellers ville han råbe til hende om hun var uskadt.
Derimod, gik Joaquin hen til Haru, for at se om han kunne holde hendes arme fast bag hendes ryg. ”Hvis du ønsker at advare os, så snak med mig, vores kaptajn er ikke til at snakke med… jeg vil snakke med hende bagefter,” hviskede han i hendes højre øre.

Det var pinligt, den måde han forsatte med at se på hende. Det var som om han nægtede at smide sit blik fra hende, hvilket fik hende til at rødme endnu mere, selv da han lagde tøjet på stolen flyttede hans øjne sig ikke. Ikke engang en lille smule, dog da de endelig gjorde, kunne hun ikke andet end at smile kærligt til ham, dog stadigvæk med generte øjne og røde kinder.
"Det vil jeg gøre." Lød det genert fra hende, inden hun så ned i jorden. Hun ventede på at han var smuttet ud af døren, hvor hun her ville ligge kjolen fra sig og træde ned i vandet. Det var rart, nok en af de rareste følelser hun havde haft længe, det at hun følte snavset forsvinde fra hendes krop, hendes hud der endnu engang blev mere synlig, den så også mere ren ud, huden var en smule brun, men ikke beskidt brun.

Alex var ok, der var intet problem med hende. Hun knurrede en smule, inden hun svømmede mod skibet igen og kravlede op igen. Hun havde ikke tabt dette, hun ville vinde dette uanset hvad. Denne kvinde, hvordan gjorde hun det, og var det virkelig hende der havde gjort dette imod hende, var hun skyld i det sorte hul. Det føltes helt underligt at forsvinde ind i mørket også komme tilbage, men ned til fiskene.
Haru skulle endnu engang til at sige noget, mens hun langsomt kom op at stå, for kun at blive lagt ned igen med armene om bag ryggen. Hun var ikke stærk, hvilket Joaquin ville opdage. Hun var bestemt ikke stærk, hun havde knap nok muskler i armene, hendes arme var også tynde. Hun vrid sig en smule under ham, ikke at det gjorde meget. Hun knurrede kort, til han hviskede hende i øret. "Så lad os snakke!" Hun rødmede en smule, over hans ånde der lagde sig i hendes øre.
"Jeg kommer kun for at advare jer... men jeg kræver betaling for mine oplysninger!" Hun begyndte endnu engang at vride sig under ham, mens Alex kom op på skibet. Hun lagde en hånd på Joshs bryst for at gå forbi ham. Roligt gik hun imod Haru, meget truende, vreden var nu stærkere end før. Hvilket kun skabte en hårdere og tungere atmosfære. "Du død..." Knurrede hun af kvinden, mens hun knækkede sine fingre.

Xander kunne ikke tro det. Hun havde været lige der, så tæt på ham og han var stadigvæk ikke i stand til at røre hende. I hvert fald ikke uden at skræmme hende væk. Han sukkede dybt og lagde en hånd op for sine øjne, imens han lænede sig op af badeværelsesdøren. Ivrigt forsøgte han at få de smukke billeder af hendes krop ud af sit hoved, dog var det ikke rigtig en mulighed. De blev ved med at sidde der.

Joaquin kunne ikke mere end lige høre hvad Haru havde at sige, før Alex var tilbage op på dækket og alt over hende skreg, at hun bestemt ikke havde i sinde at lade denne kvinde slippe let. Kort drejede Joaquin hoved om og så på Alex, før han slap Haru og hviskede en sidste gang til hende. ”Der er ikke tid til at snakke nu, du må stikke af og mødes med mig et andet sted, kaptajnen har ikke i sinde at lade dig slippe let.”
Efter dette, rejste han sig op og stillede sig foran Haru. I det han rejste sig ens mule for hurtigt, tog han sig til ribbenene og vrissede lavt. Alexs vrede var skræmmende, meget endda og selv Joaquin kunne ikke snige sig ud af den her, med en sjov lille kommentar. ”Stik af, nu.” det var den sidste lave advarsel til Haru, før han roligt gik hen imod Alex. ”Hun var faret vild, siger hun, hun ønsker ikke at skade nogen.”

Rose kunne ikke få koldt vand i blodet, han havde set hende halv nøgen. Hvordan skulle hun reagere på det, de var vel et par af en form, men hun var ikke klar til at han skulle se hende nøgen endnu. Var det underligt, burde hun allerede efter en dag være ligeglad med det? Joaquin ville have været ligeglad med det, han ville bare grine og smile over det. Hun så sig en smule rundt, mens hun sad i badet. Det var beroligende, varmt og dejligt. Hun kunne bare mærke hvordan snavset forsvandt fra hendes krop.
Den fedtede følelse forsvandt fra hende krop og hår, hvor hun lod sæben kærtegne hende hud, mens hun konstant kunne høre sit hjerte slå. Hun kunne ikke stoppe med at tænke over at Xander havde set hende sådan! Hun lagde hovedet en smule tilbage, for at vaske håret en smule, inden hun kravlede op af badet. Xander ønskede trods alt også at komme i bad.
Efter lidt tid, kom hun ud i det tøj han nu havde valgt at hun kunne låne af ham. Hun svømmede en smule i det, men hun havde i det mindste tøj på, så hun brokkede sig ikke. "Skal jeg vente udenfor, eller skal jeg gå tilbage til at arbejde." Hun rødmede en smule i det øjeblik hun så Xanders ansigt igen.

Hun skulle møde ham et andet sted, hvor skulle de lige mødes. "Hvor." Lød det lavt fra hende, mens hun så på Alex, der kom truende imod dem. Hvordan skulle hun lige sætte koldt vand i blodet på en kvindelig kaptajn? Hun så sig kort rundt, inden Joaquin endnu engang snakkede, dog ikke til hende men til kaptajnen. Dog i det øjeblik åbnede hun en portal og forsvandt igennem den.
Alex knurrede i det øjeblik hun forsvandt og så derefter imod Joaquin, der tydeligvis var i smerter igen. "Du er stadigvæk såret, du ville ikke kunne beskytte dig selv. Hun siger sikkert bare at hun er faret vild, for at komme ind på livet af dig." Hun knækkede kort sine fingre. "Det er ikke fedt det her Joaquin, du burde straffes for at snakke med fjenden." Hun så sig en smule om, da hun så Josh stod det. "Josh." Lød det en smule undrende fra hende, inden hun greb fat i ham. "Vi skulle i bad." Lød det kækt fra hende, inden hun trak ham med ned til badet. Hvis Xander havde sagt at Rose skulle blive, ville de blive mødt af Rose der ville stoppe dem.
Men hvis Rose ikke stod der, ville Alex bare sparke døren ind og gå indenfor.

Xander sukkede, hvorpå han ellers bare fortsatte med at stå udenfor døren, hovedet lænet op af døren og ryggen, hvorimod fødderne var det der stod ud og holdte ham oppe. Hendes nøgne krop… han kunne ikke få den ud af hovedet. Samt det faktum at hun sad alene… inde i badekarret. Dråberne der kørte ned af hendes bryst… damn… Hurtigt rystede han på hovedet.
Da han kunne høre hun var færdig, fjernede han sig fra døren og hurtigt forsøgte han at stille sig på en mindre akavet måde. I det hun egentlig trådte ud, kunne han have smeltet over synet af hende. Hun så dejlig ud i hans tøj, på en mærkelig måde. ”Du øhm… Lad os øhm, begge gå tilbage til arbejdet, jeg har ikke brug for et bad… det var mere dig, ikke at du stank, men jeg kunne forestille mig siden du ikke har været i bad siden… ja… lad os bare gå tilbage.”
Da de kom tilbage op på dækket, lige i tide til at Alex sagde at Joaquin skulle straffes, mærkede hans hjerte gøre ondt. Det kunne skille ham ad med Rose hvis der skete Joaquin noget igen.
”Hvad er der sket?” spurgte han nervøst, men stadig en smule bestemt.
Joaquin viftede med en hånd. ”Det er en lang historie, men der var en fjende her og jeg snakkede ikke med hende, jeg bad hende om at forsvinde.” Han kiggede nu hen på Alex.
Josh kiggede overrasket på Alex, der pludselig kom i tanke om at de skulle i bad. ”Alex… burde vi ikke øhm…”
Joaquin havde derimod hvisket til Haru, at de kunne mødes nær den sø der ikke var så langt derfra ved aften tid.

Ærmerne var lange hos hende, mens bukserne var trukket op til hendes talje. Så lange var de, dog faldt det ikke ned på hende. Hun sendte ham et lille genert smil, hvor hun blidt lagde hovedet på skrå, så hendes våde hår svang om hendes kindben. "Jeg lugtede... det fint hvis du siger det, det gør mig intet." Hun sendte ham et blidt smil, mens hun kort kørte sine spinkle fingre igennem sit hår. Hun trippede kort efter ham, hvor hun blidt lod sin hånd strejfe hans arm. "Jeg troede du ville i bad, men det fint." Hun sendte ham et kærligt lille smil, hvor hun kort trådte op af trinene.
Dog i det de kom op på dækket hørte Rose, Alexs ord om at de burde straffe Joaquin. Dette fik hende til at se en smule skræmt mod Alex, hvor hun kort glemte hans arm. Skulle Joaquin straffes, det betød... så ville de få mere afstand, hun ville ikke lade det ske! Så Xander og hende ville få en smule mellem rum i forholdet igen... Sådan var det vel...
Alex så kort på Xander, hvor hun så mod Joaquin. "Du snakkede med hende, og du burde havde lagt hende ned i en kamp i stedet! Såret eller ej!" Lød det irriteret fra hende, i det hun kom i tanke om Josh. Hvilket fik hende til at overraske hende. "Nej vi burde ikke!" Hun hev en smule i Josh. "Lad os få et bad." Hun smilte forførrende til ham, inden hun trak ham ned i kahytterne og videre. Hun skubbede ham nærmest ind til badet, hvor hun smækkede døren med foden. Hurtigt gik hun hen til ham og kyssede ham, hurtigt pressede hun sin krop imod hans, mens hun roligt trak bukserne en smule ud og derefter lidt ned.

Ved aften tid, var Haru på det bestemte sted, hun havde været der i noget tid. Hun stod nu ved et bål, hvor hun legede en smule med ilden. Lyset dansede på hendes hud, mens øjnene lyste op som flammerne på bålet. Det lange sorte hår, blev holdt tilbage med hendes venstre hånd. Roligt rettede hun sig en smule op, hendes læber adskilte sig en smule, da hun begyndte at høre en smule skridt komme tættere og tættere på. Det kunne være de indfødte, hun havde ikke brug for de indfødte. Vent! Kunne manden ikke risikere at dø på vej herhen hvilket gjorde hende en smule nervøs. Hun kørte hænderne ned af sin kjole, mens hun forsatte med at se sig omkring.

Xander havde aldrig troet at han skulle have disse tanker, at en kvinde rent faktisk kunne se dejlig ud i mandetøj, måske var det bare det faktum at det var Rose og at hun havde vådt hår. Det kunne også bare være fordi han lige havde set hende nøgen. ”Yeah, jeg kan gøre det senere,” sagde han til det med badet og smilte ellers til hende.
Xander kunne have ikke været mere lettet, da Alex pludselig fik alt for travlt med… vent… hvad? Forvirret så han efter Alex, der forførende trak Josh med sig. ”Hvad… hvad går det lige ud på?” Spørgende så han hen på Joaquin, er løftede spørgende på skuldrene og igen måtte tage sig til ribbenene.
”Jeg er ikke sikker, alt jeg ved af at jeg slap for en straf, mange tak Josh!” klukkede Joaquin og rettede sig derefter op. ”Er i to uskadte?” Han så hen på Rose. ”Hvordan har du det?”
Josh fulgte med hende, en smule klumset og måske en smule nervøs. Før han kunne nå at følge med, var hendes krop presset op imod hans, for ikke at sige hendes læber. Han sukkede nydende imod hans læber, hvorpå han pludselig fandt hende skubbet op af væggen, med hans krop presset op af sin. Derefter lod han sine læber køre ned af halsen på hende.

Da det var blevet aften tid, var Joaquin listet væk, for at mødes med denne Haru og da han endelig tumlende kom frem, blev han mødt af noget så smukt et syn. Hun så smuk ud, meget smuk. Han kunne ikke tage øjnene fra hende. ”Hey… det var bare mig… Du… wow… har nogen nogensinde sagt til dig at du ser fantastisk ud?” Jep, han pakkede ikke tingene ind.

Hun nikkede en smule til hans ord. Hun skulle ikke bestemme om han skulle tage et bad eller ej. Hun skulle derimod forsøge at tage sig sammen, arbejde og det skulle nok blive en smule svært i dette tøj. Plus det føltes underligt ikke at have undertøj på, især fordi hvis hun tabte bukserne, ville det hurtigt blive akavet igen. Hun trak kort op i bukserne, hvor hun fulgte med Xander.
Alex glemte utrolig hurtigt sine egne ord, hun virkede også en smule omtåget. Det var kun en smule underligt, men hvorfor skulle de lige i bad sammen, det virkede underligt. Hun satte hovedet blidt på skrå, mens hun så fra Alex til Xander, til Joaquin. Joaquin løftede dog bare på sine skuldre, mens Rose kort vende blikket imod Josh og Alex der forsvandt. Da Joaquin spurgte om de var ok, kom hun i tanke om Joaquins smerter. "Vi har det fint, hvad laver du dog oppe at stå. Sæt dig ned... Har du brug for noget, skal jeg hente noget til dig... Du burde altså ikke stå op endnu." Hun viste med det samme bekymring for ham, mens hun roligt så op i hans blå øjne.
Da Alex følte væggen blive presset imod hendes ryg, sukkede hun kort. Hun følte hans læber løbe ned af hendes nakke, mens kroppen sitrede under hans kys. Hun sukkede lavt efter mere, mens hænderne kørte igennem hans hår. Kort trak hun hans hoved tilbage, ved at trække ham i håret. Hun lod sin pegefinger løbe hen over hans læber, inden hun endnu engang kyssede ham dybt. Hun skubbede ham imod væggen og lod sine læber køre ned af hans overkrop, og længere og længere ned, til hun satte sig på knæ foran ham.

Da hun så Joaquin, åndede hun kort lettet ud. "Hey.." Lød det lavt fra hende, da han pludselig sagde at hun så fantastisk ud. Hvilket fik hendes hjerte til at hoppe kort. En smule overrasket så hun op i hans øjne, mens hun fjernede en lille tot hår. "Ikke i flere år.." Lød det lavt fra hende, inden hun gik ham i møde. "Blev du forfulgt." Lød det kort fra hende, hvor hun så sig omkring. "Det ser ikke sådan ud." Mumlede hun lavt, inden hun rakte ham en papaya. "Her spis... Vi skulle snakke. .. Jeg går lige til sagen, hvis det ikke gør dig noget." Hun kørte sin ene hånd igennem håret, hvor hun så ned i den anden hånd. "Jeg har nogle informationer, som jeg gerne deler, men kun hvis i opfylder mine krav... Jeg vil ombord på jeres skib, jeg vil væk herfra og jeg vil have tilgang til mad og vand som i andre også har, jeg ønsker ikke at være en fange eller hvad i nu ville kunne sætte mig ud for... Til gengæld, kan jeg fortælle jer om faren der lure i skovene, jeg ville kunne vise jer vej til de forskellige kolonier her i skoven og jeg ved hvor man kan finde de saftige frugter... tro mig, jeg har været fanget her i to år nu... jeg har styr på det." Hun så en smule bedende op på ham. "Please, lad mig rejse med jer... Jeg har brug for at komme væk fra dette sted." Hun tog kort fat i hans arm. "Jeg..." Hun måtte sluge en klump. "Jeg er villig til at gøre hvad som helst... seriøst.... Hvad som helst." Det sidste blev sagt med en smule tvang. Hun var nervøs, men ønskede at komme væk. Hvis det krævede at hun solgte sig selv, måtte det være sådan, hun skulle bare væk herfra,

Joaquin smilte beroligende til sin søster. Hun skulle ikke gøre noget for ham, da hun trods alt havde problemer nok i forvejen. Eller… han bemærkede kort hvordan hun havde fat i Xanders arm, som søgte hun beskyttelse hos ham og af en grund, fik det hans hjerte til at varmes. Det lå til at de var ved at finde ud af det de to. ”Du skal ikke hente noget til mig, jeg klarer mig,” sagde han insisterende til hende og gik ellers hen, for at sætte sig på den stol han sad i før. ”Jeg kan se i langsomt er begyndt at blive glad for hinanden, det er da godt.” Han blinkede drillende til sin søster.
Alt inde i Joshs hoved snurrede. Det føltes fantastisk, skræmmende og som en form for stof, som man bare ville gå hen og blive afhængig af. Da hun tog fat i hans hår, så han måtte lade hovedet blive hevet tilbage, gik en kuldegysning igennem ham, helt ned til tåspidserne. Hypnotiseret betragtede han hende, imens hun dragende kørte en finger ned af hans læber. Trancen blev ej mindre. Kyssene ned af hans krop fik alt til at snurre endnu mere. Han sukkede højlydt og lod hovedet hvile op af væggen.

Joaquin var ikke sikker på om dette var at skyde sig selv i foden. Nok sagde hun at hun ikke var fjenden, men det betød ikke at hun ikke kunne lyve. At lyve var altid overraskende nemt hvis man havde vendt sig til det. Ligesom hun trådte tættere på ham, gik han imod hende og da hun spurgte om han blev forfulgt, rystede han på hovedet. ”Nej, jeg er alene.”
En smule ivrigt tog han imod papayeren og begyndte at spise. Af en eller anden grund, følte han sig pludselig så sulten. ”Nej, du må meget gerne gå direkte til sagen.”
Det var med et nysgerrigt sind at han lyttede til hende og først da han var sikker på hun var færdig med at forklare, stoppede han med at spise frugten og kiggede nu overrasket ned på hende. Hun ville gøre alt. Forventede hun at han ville have sex fra hende? Det var vel ikke unormalt at tænke sådan, da de trods alt levede i en verden som de gjorde.
Han fjernede hendes hånd fra sin arm. Her smilte han skævt til hende. ”Det lyder alt sammen meget lovende, men nu skal du høre… jeg er ikke kaptajnen, det er ikke mig der bestemmer… og jeg kan ikke love du ikke vil være en fange… nok så det ikke sådan ud, men jeg er i realiteten bare en fange.” Han kiggede kort ned af hende. ”Men, nu forstår jeg din påklædning, hvis du havde regnet med det var en mandlig kaptajn.”

Rose skulle ikke hente noget til ham, men hvis han havde behov for det, skulle han bare sige til. Hun ville gøre hvad som helst for ham, hvis bare han sagde det ville hun gøre det. Hun nikkede derfor kun kærligt til ham, inden hun så sig omkring. Joaquin endte dog med at snakke om at de var tætte. Dette fik hende til at rødme enormt, hun så overrasket ned på ham. Hvad skulle hun sige, Xander stod lige ved siden af hende! Hvad skulle hun sige, skulle hun sige noget. Hun rødmede endnu mere, i det hun forsigtigt fjernede sin hånd fra Joaquin. "Hv..a.. mener du." Lød det lavt fra hende, hvor hun roligt begyndte at lege nervøst med sine fingre.
Hans støn og suk fik kun Alex til at forsætte, dette gjorde at hun forsatte. Hun havde behov for hans suk, hans rystende krop, mens hovedet blev lagt tilbage. Hun ønskede at hans støn skulle runge i salen, hun havde behov for at hans stemme kunne høres på skibet. Var det normalt, hun havde virkelig brug for det, af en eller anden underlig grund.

Han var alene, det var godt. Hun gik direkte til sagen, hvor hun forsatte med at forklare ham om hendes planer. Hun var endda villig til at smide sig selv på bordet, hun var desperat. Dog endte han med at sige hende imod. Hun skulle ikke bruge sin krop til at komme ombord på skibet, i stedet var han ikke den der bestemt. Det betød altså at hun ikke kunne komme med, dette fik hende til at blive en smule mere desperat!
Hun greb fat i hans tøj, hvor hun så op i hans øjne. "Please, jeg kan snige mig om bord, gemme mig... Please jeg har brug for at komme væk, jeg kan ikke klare længere tid her.. Please." Hendes øjne begyndte at funkle, hvilket var et tegn på at tåre snart ville komme frem. "Jeg er villig til at gemme mig, hvor som helst, please bare få mig væk. Jeg ved hvordan man kommer forbi de forskellige forhindringer, jeg ved også hvem der gemmer sig her, der er farligt her... Please, jeg tigger og beder dig!" Hun klemte en smule om hans arm. "Please." Hun nærmede sig ham en smule, mest for at han ikke kunne komme væk, ikke for at forføre ham. "Snak med din kaptajn, gør et eller andet... bare... hjælp mig." Hun var desperat!

Joaquin fandt det kært hvor flovt hun blev. ”Du ved hvad jeg mener,” sagde Joaquin drillende og blinkede til hende. ”I holder i hånd, eller du holdt om hans arm og jeg er sikker på at hvis nogen forsøgte at trække Xander væk fra dig, så ville han være stædigt som et æsel.”
Xander klukkede og kløede sig en smule i nakken. ”Hehe, ja, det ville nok være sandt nok… skal vi fortsætte med at arbejde Rose? Jeg er sikker på din bror sagtens kan klare sig selv.” Han tog hendes hånd i sin igen og så ellers ud over skibet.
River var gået i gang med at løbe rundt på sandet, efterfulgt af Jacob der konstant forsøgte at fange ham, før han løb ud i vandet. Knægten kunne jo ikke svømme!
Josh var ikke klar over hvor høj han var, han glemte det ærligtalt fuldstændigt. Alt han kunne fokusere på var Alex og hvad hun gjorde imod ham. Det føltes fantastisk! Flere gange stønnede han også hendes navn.
Før eller siden endte de i badet, hvor Josh ville sidde med Alex imellem sine ben, hvis hun ellers tillod ham.

Joaquin så igen overrasket ned på hende. Hun begyndte nu at tage fat i ham, som galte det liv og død. Den måde hun nærmede ham på, fik ham til at panike baglæns tilbage, hvor hans fod her gled og han faldt ned i vandet. Hvis Haru stadig havde fat i ham, ville hun falde med ham ned i det.
Han kom hivende op efter vejret og så sig ellers omkring. ”Hey… dame.. dame er du okay?” Han ville lede desperat efter hende, hvis hun ikke var kommet med ham op.

De holde i hånden? Oh, fordi hun klingede sig til hans arm. Oh shoot! Hun slap hans arm en smule forsigtigt, hvilket fik hendes hænder til at glide ned af hans arm. "Det... Det jeg nu ikke sikker på." Hun så en smule spørgende op på Xander, inden hun hurtigt så mod Joaquin igen.Vent hvad? Ville han. Hun løftede blikket op imod Xander igen, hvor hun roligt lagde hovedet en smule på skrå. Hun nikkede blidt til hans ord, hvor hun roligt så imod Joaquin igen. "Ja, arbejde.. Jeg.." Han lagde sin hånd i hendes, hvilket af en grund begyndte at varme hende helt op. Hans hånd var rug og maskulin. Det fik det til at krible indeni hende, hvorfor havde et håndtryk lige den effekt på hende, var det bare fordi det var hans?
"Hvis du mangler noget, så kald okaii..." Hun så op på Xander. "Det gør vel ikke noget at jeg hjælper Joaquin, hvis han har brug for det." Hun ville være sikker, mest fordi hun frygtede at hun ville få problemer for at smutte op og hjælpe Joaquin. Kort så hun dog ud imod vandet, hvor man kunne se River løbe rundt og derfor se Jacob løbe efter ham. Det var underholdende at se på, dog klukkede hun ikke af det, hun smilte bare en smule over det.
Alex sad imellem Joshs ben, hun kunne føle hans hud imod hendes. Af en underlig grund fik det hende til at slappe mere og mere af, det varme vand på trods af det varme vejr, var det alligevel rart. Hun lagde hovedet imod hans skulder, hvor hun lukkede øjnene i. Et lavt nydende suk slap hendes læber, inden hun tog fat i Joshs arme og lod dem omslutte hende. Hvilket fik hende til at presse sine bryster en smule sammen. "Det her er rart... Det burde vi gøre noget mere." Lød det lavt fra hende, hvor hun lagde kinden en smule imod hans skulder, hvilket fik hendes læber til at strejfe hans hals. "Du dufter også meget bedre nu." Lød det lavt fra hende. Verden snurrede stadigvæk en smule rundt for hende, for ikke at snakke om at hun var blevet helt vildt døsig ud af ingen ting.

I det Joaquin gik baglæns, fulgte hun en smule med ham, stadigvæk med sine hænder på ham. Dog i det han gled, fulgte hun med ham og slog panden imod hans brystkasse. Hun kom hurtigt op på fire, hvor hun kort hostede ud til siden. Vandet gled ned af hendes kinder, kraveben og ind mellem stoffet og hendes hud. Hendes sorte hår klistrede sig til hendes kindben, mens hun hurtigt så på ham. De var nu i hoved højde, med næserne der kort snittede hinanden, et klart tegn på at deres læber var nær hinanden.
Hans øjne sagde det samme som hendes, de var begge ret så overrasket over hvad der var sket, hvilket ikke var noget at skrive om. Det hele skete så pludseligt og hurtigt, selvfølgelig blev de overrasket. "E... Er du okaii... Hr..." Ja hr.... Hvem var han enlig, hvorfor tiggede hun en fremmed mand til at tage hende med, havde han forresten ikke også sagt at han var en form for fange.
"Undskyld, men det slår mig først nu... Men sagde du ikke lige før at du var en slags fange på skibet, hvis du er en fange hvorfor kan du så gå rundt og hvad mener du med det... Det lyder bare underligt, også det faktum af at i har en kvindelig kaptajn, hvem er i og hvorfor tager i overhovedet denne tur?" Lød det spørgende fra hende, inden hun så sig omkring igen. Hun så ind i hans blå øjne, det at han var driv våd, gjorde at de blå øjne skinnede igennem. De var utrolig kønne, hun forsvandt endda en smule væk i dem. Roligt lagde hun en rystende hånd imod hans bryst, dog uden at rykke sit ansigt fra hans. Hun kunne føle hans varme ånde blande sig med hendes, mens den kærligt kærtegnede hendes læber. Hun så derfor kort ned på hans læber. "Du... Du har virkelig smukke øjne." Lød det lavt fra hende, hvor hun tøvende nærmede sig hans læber.

Joaquin nikkede med et varmt smil på læben til hende. Hvis han endelig manglede noget, så skulle han nok sige til, men lige nu havde han det fint nok bare med at sidde her. Der skulle tænkes igennem, det var hvad der skulle til. Denne Haru… hvem var hun? Og hvad havde hun lige af planer? Forhåbentlig var hun ikke en skurk, i så fald havde han lige hjulpet en skurk med at stikke af.
Xander smilte blidt til Rose. ”Selvfølgelig gør det ikke noget, trods alt er han ikke rigtig i stand til noget endnu… bare ikke fortæl Alex det… på den anden side, har hun vidst for travlt med Josh til at tænke over det.”
Så snart de trådte ned på sandet, pegede River på dem og grinte højt. ”I har så meget haft sex!”
Jacob daskede ham i baghovedet og sukkede ellers. ”Hvor blev i af? Ved i hvad kaptajnen render og laver?”
Xander klukkede og så kort op på skibet. ”Kaptajnen har travlt med Josh, så hun kommer nok ikke ned forløbelig.”
Josh var overraskende rolig. At have hende til at sidde der… det føltes fantastisk. For ikke at sige det de lige havde gjort sammen var fantastisk. Da hun lod læberne strejfe hans hals, rystede han kort af nydelse og så ellers ned på hende med et smil. ”Ja, vi burde gøre dette noget mere… og ja he… man kan jo ikke ligefrem prale af at jeg har fået badet en hel del.” Blidt kyssede han hendes pande. Hun virkede en smule døsig, gad vide om det var pga. det hun havde haft røget?

”Joaquin,” fortalte han hende med et venligt smil på læben. ”Mit navn er Joaquin, og det kan glædeligt bruge så meget du vil.” Her gik det op for ham hvor fremhævet hendes kønne ansigtstræk var. For ikke at snakke om det våde hår der klistrede sig ind til hendes krop. ”Jeg er en fange, jeg har listet mig ud og tingene er ikke så stramme for mig som de har været… på den måde… og ja, ved ikke hvorfor, men hun er en kvinde og de ville på denne tur pga. skatten der skulle være for enden af alt det her…” Efter han havde sagt disse ord, bemærkede han hvor tætte de var på hinanden, for ikke at sige hun var ved at nærme sig ham. Opslugt i hendes smukke øjne, var han selv på vej til at lade deres læber mødes, til han kom i tanke om at det var forkert, da han trods alt var glad for Kath. Her rykkede han roligt væk.
”Tak, dine øjne er nu dog også meget smukke,” sagde han blidt. ”Lad os se at komme op herfra.” Han gjorde et nik til at de skulle svømme ind til bredden.

Rose nikkede en smule over Xanders ord. Han havde ret, Alex havde travlt, plus Joaquin kunne have brug for hjælp. Det var næsten et vidunder at Joaquin fik lov til at slappe af, på trods af hvor meget der enlig skete ligenu, han var jo bare en slave i Alexs øjne. "Mange tak." Lød det varmt fra hende, inden hun forsigtigt kravlede over rellingen og sprang ned i vandet. Dog i det de begge stod på land, råbte River op. Nogle ord der fik Rose til at blusse op og se overrasket på ham. "Vi hvad!?" Lød det forvirret fra hende, hvor hun lagde begge hænder nær sit hjerte.
Xander forklarede dem hvor Alex var, mens Rose forsigtigt forlod Xanders side. Hun skulle arbejde, selvom hun ikke var særlig stærk, kunne hun alligevel bruge noget tid på at hukke i træerne, for at de kunne bæres op på dækket og de så ville kunne komme videre, dog kunne hun ikke rigtig selv bære det, plus der skulle altid to til at bære træet, på den måde brugte de mindst tid på at hugge det ud, da det også kunne gøres på skibet, mens de sejlede.
Alex løftede sin ene arm, så den blidt strejfede hans nakke. "Mmm... Vi burde gøre det når vi kommer væk fra øen.." Lød det døsigt fra hende, mens hun kort kyssede hans hals. "Flere bade til dig, du dufter fantastisk lige nu." Lød det lavt, dog kærligt fra hende, mens hun lod hånden køre ned af hans skulder og derefter forsvinde ned i vandet. Gud hvor var hun træt, var det normalt at blive så træt.. Burde hun sove? Hun begyndte så småt at døse hen, mens læberne var en smule adskilt.

Joaquin var en slave, der ikke havde så stramme regler som han plejede at have. Det lød underligt, men hun ønskede ikke at være dømmende, det kunne koste hende en tur hjem. Hun så ind i hans blå øjne, mens vandet på hans hud fik ham til at lyse en smule op. Han var virkelig køn, læberne så bløde ud, øjnene var som en hvalp der kiggede på en, tiggede efter mad. Månens stråler gjorde ham noget så magisk at se på. "Ville du så overhovedet være i... stand til at snakke... med hende." Lød det fra hende, hvor hendes stemme blev en smule lavere og lavere, for hver milimeter hun rykkede tættere på ham.
Han rykkede dog væk, hvilket fik hende ud af sin trance. Hun skulle huske hvad hun havde gang i, hun skulle ikke blive væk i en fremmedes øjne, på trods af at det var de eneste øjne hun havde set i hvad to år, hvor de ikke havde lyst til at myrde hende. "Jeg..." Hun klappede sine kinder, mens hun rystede blidt på hovedet. "Tak..." Hun rejste sig i vandet, hvor hun rakte ham en hånd. De var trods alt på en strand.

Roses reaktion var nok til at River fortsatte med at grine. Derefter gav han sig til at rulle rundt i sandet igen, kun for at stoppe, lige i tide til at hans hoved var lagt ned i sandet. Her fortsatte han med at grine en smule lavt, men samtidig udmattet. Pludselig blev han så træt. I det han drejede hovedet, klukkede Jacob og Xander over at hvordan sandet havde sat sig i hele hans ansigt.
”Jeg er træt,” mumlede han og lukkede sine øjne i.
Jacob sukkede bare og gik ellers hen imod ham, hvor Xander derimod gik hen for at hjælpe Rose med at bærer træet. Trods alt var det noget man skulle bruge hjælp til.
Josh smilte varmt til hende. ”I så fald vil jeg se frem til disse øjeblikke med dig Alex.” Så snart hun begyndte at døse hen, kørte han en hånd igennem hendes sorte hår og betragtede det kønne ansigt. Hvis han skulle være ærlig, så kunne han blive ved med at kigge på hende, hun var virkelig smuk. ”Du kan bare tage en lur her, jeg bliver hos dig,” hviskede han kærligt til hende.

Joaquin tog imod hendes hånd og kom selv herop at stå. ”Jeg tror det er muligt for mig at snakke en smule med hende, så længe det bliver gjort stille og roligt, for ikke at sige hvis Jacob er i nærheden. Han virker som en fornuftigt mand, for ikke at sige det virker til han kan køle hende ned,” fortalte han hende og så sig ellers op imod skibet. ”Hvordan er du overhovedet endt herude?” Han så hen på hende igen.
Måneskinnet fik hende til at ligne en gudinde. ”Kender du til fjenderne her på øen? Ved du hvad de vil og hvad deres svagheder er for den sags skyld…” Han kørte en hånd igennem sit våde hår. ”Ja, jeg kommer med en del spørgsmål, men hvis du svare er ærligt, er der garanteret større chance for at du kan komme med os.” Han smilte venligt til hende.
Roses reaktion var nok til at River fortsatte med at grine. Derefter gav han sig til at rulle rundt i sandet igen, kun for at stoppe, lige i tide til at hans hoved var lagt ned i sandet. Her fortsatte han med at grine en smule lavt, men samtidig udmattet. Pludselig blev han så træt. I det han drejede hovedet, klukkede Jacob og Xander over at hvordan sandet havde sat sig i hele hans ansigt.
”Jeg er træt,” mumlede han og lukkede sine øjne i.
Jacob sukkede bare og gik ellers hen imod ham, hvor Xander derimod gik hen for at hjælpe Rose med at bærer træet. Trods alt var det noget man skulle bruge hjælp til.
Josh smilte varmt til hende. ”I så fald vil jeg se frem til disse øjeblikke med dig Alex.” Så snart hun begyndte at døse hen, kørte han en hånd igennem hendes sorte hår og betragtede det kønne ansigt. Hvis han skulle være ærlig, så kunne han blive ved med at kigge på hende, hun var virkelig smuk. ”Du kan bare tage en lur her, jeg bliver hos dig,” hviskede han kærligt til hende.

Joaquin tog imod hendes hånd og kom selv herop at stå. ”Jeg tror det er muligt for mig at snakke en smule med hende, så længe det bliver gjort stille og roligt, for ikke at sige hvis Jacob er i nærheden. Han virker som en fornuftigt mand, for ikke at sige det virker til han kan køle hende ned,” fortalte han hende og så sig ellers op imod skibet. ”Hvordan er du overhovedet endt herude?” Han så hen på hende igen.
Måneskinnet fik hende til at ligne en gudinde. ”Kender du til fjenderne her på øen? Ved du hvad de vil og hvad deres svagheder er for den sags skyld…” Han kørte en hånd igennem sit våde hår. ”Ja, jeg kommer med en del spørgsmål, men hvis du svare er ærligt, er der garanteret større chance for at du kan komme med os.” Han smilte venligt til hende.