Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Rose kunne ikke andet end at takke for hjælpen ved Xander, det var rart med en smule hjælp.Træet var trods alt meget tungt, ikke at hun ikke ville have givet det en skalle også kæmpet for at få det op på skibet.
Alex lyttede bare til Joshs blide stemme, mens hun roligt sendte ham et lille smil. "Det vil jeg også.." Mumlede hun lavt, mens hun lod sin hånd forsvinde væk ned i vandet. Hun kunne bare tage en lur sagde han, det skulle han ikke sige mange gange, før hun så småt sank lidt mere ned i vandet. "Tak... Jeg elsker dig.." Lød det lavt fra hende, mens hun roligt lod sit hoved hvile imod hans skulder, den ene hånd søgte imod hans hånd, hvor hun her ville flette fingre med ham. Øjnene var væk og hun vågnede bestemt ikke op igen, hun var ikke død, men mere i en dyb søvn, så selv når han ville have hende op af vandet, var hun som forsvundet væk og trak bare vejret tungt.

Da hun havde fået ham op af stå, var hun begyndt at vride sit tøj, mens han snakkede. Han ville i det mindste gøre et forsøg. "Mange tak... Please gør det snart, jeg hader at være her ude alene..." Hun så sig kort rundt, inden hun begyndte at køre sine fingre igennem det lange hår, hvor hun bukkede sig en smule forover, for at vride vandet ud af hendes hår. "Jeg blev strandet her ude, efter mit skib sank og... jeg kan ikke fortælle dig mere, medmindre jeg får lov til at komme med på skibet... undskyld, men mine informationer er vigtige og får mig til at føle at i kunne finde på at sejle væk hvis jeg sagde det." Lød det en smule undskyldende fra hende, mens de mørke øjne så op i hans blå øjne.
Hurtigt svang hun det sorte hår om bag ryggen på sig igen, mens hun holde øje med hans bevægelser. Hun skulle svare på spørgsmålene, da det ville give hende en chance for at komme væk herfra. "Vi ledte også efter skatten, men da vi fandt den, var det ikke noget med penge eller noget du kunne sælge, så man tjener intet på rejsen her... " Hun lagde sine arme over kors, for at holde på varmen. Det var trods alt blevet meget koldt, nu hvor de havde lagt i vandet. "For at komme væk fra stedet her, er man nød til at svare på et spørgsmål, hvis der er en enkelt person der lyver, kommer man tilbage til start... sådan endte jeg her, min besætning døde på denne ø... Så please, tag mig med." Hun greb kort fat i ham igen, inden hun slap ham igen, så hun ned i jorden. "Jeg vil bare gerne hjem...." Lød det lavt og opgivende fra hende.

Josh kunne ikke tro sine egne øre. Havde Alex lige hvisket til ham at hun elskede ham? Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Hjertet bankede så hårdt at han ikke kunne høre andet. Deres fingre flettede sig sammen og han var ikke sikker på om ordene var sande. Det føltes rart i maven at høre de ord… Men, var det mon fordi at han havde været på et skib i et helt år, uden nogen former for kærligheder? Jo, der havde kort været noget med Rose. Men de begge havde vidst ikke følt det…
Han betragtede hende svagt imens hun sov op af ham. Vandet i karret var begyndt at være en smule koldt… men på den anden side havde de også stoppet med at varme det op. Han rødmede svagt og kyssede Alex på toppen af hovedet… hendes våde hår føltes blødt imod hans læber. Hvorfor bankede alt så kraftigt inde i ham? Efter at have siddet og vurderet ordene en smule, rejste han sig op bar hende i seng, efter han selv havde fået tøj på selvfølgelig og givet hende et håndklæde omkring.
”Jeg elsker også dig…” hviskede han svagt til hende og lukkede ellers selv øjnene i.

Joaquin stod og lyttede nysgerrigt med på hvad denne Haru havde at sige. Så de havde altså selv ledt efter skatten, strandet her og alle andre end hende var døde. Det må have været forfærdeligt for hende… så da hun igen tog fat i ham og bad ham om at tage hende med. ”Okay… jeg skal gøre hvad jeg kan Haru… mon ikke der er en måde du kan komme med på.” Tænkende bed han sig i fingeren. ”Og hvad… hvad mener du med at skatten ikke er penge eller noget man kan tage med sig?” De blå øjne lyste op i mørket, forvirret og ret så bange for svaret. ”Min søster og jeg har haft det kort i evigheder… siger du at der… intet er og så hørte jeg noget med et spørgsmål for at komme væk fra… hvad?” han satte hovedet på skrå.

Da Josh løftede hende op, løb vandet hurtigt ned af hendes krop, hvor det lange hår klistrede sig imod hendes barm. Hun lagde hovedet imod hans bryst, hvor hun løftede sin arm en smule dog kun for at ligge den omkring hendes talje. Hun sov tungt, det vækkede hende ikke at han bar hende eller den kolde vind der forsøgte at tørre hende. Selv da håndklædet blev lagt om hende, kunne hun ikke engang reagere på det. Hun sov og det forsatte i flere timer, hun vågnede bestemt ikke, hellere ikke hvis han kom til at slå hendes hoved ind i dørkarmen ved et uheld.

Haru så op på Joaquin med tiggende øjne, lige til han begyndte at stille hende spørgsmål. "Jeg forklare det hele, hvis jeg får lov til at komme med på jeres skib, med væk herfra...Please jeg gør hvad som helst..." Hun lagde begge hænder på hans arm. "Jeg svare på dine spørgsmål, jeg lover at svare på alt... hvis jeg bare kan komme med, men..." En gren der knækkede fik hende til at lukke munden, hun så kort ud mod skoven, hvor hun pressede sig en smule hen imod ham. "Jeg tror ikke vi er alene..." Lød det lavt fra hende, da en pil fløj mod dem. Hun skabte hurtigt en portal, så pilen ikke ramte dem, for hun derefter skabte endnu en og skubbede Joaquin ind imod den, hvor hun mere eller mindre væltede hen over hans fod. Hun væltede med ham ind i portalen, hvor de begge kort ville falde ned på skibets overflade, Haru landede dog ovenpå Joaquin, hvor hun roligt fjernede sig. "Undskyld." Hviskede hun kort, da hendes hår blev grebet fat i af ingen andre end Kath.
Hun hev Haru fra Joaquin, hvor hun trak en kniv for hendes hals. "Ok, hvad forgår der... Hvem er hun og hvordan kunne i bare komme frem på den måde! Joaquin speak... Eller så snakker du bare... tøs..." Hun pressede bladet imod Harus hals, mens Haru forsøgte ikke at trække vejret. Hvad gjorde hun nu, hun kunne ikke lave en portal for at komme væk, for hvis hun gjorde ville hun ikke kunne komme ind i den. Hvad skulle hun gøre, hvad kunne hun gøre?

Hun var desperat, meget, for at komme væk fra denne ø. Det var forståeligt, men han var ikke kaptajnen, der var ikke meget han kunne gøre og hvis han gjorde, så kunne han risikere at få Rose i problemer igen. Det var i hvert fald det der skete sidste gang og der stod han bare og betragtede roret. Intet andet. ”Haru.. hør nu… jeg…” Jo tættere hun trådte på ham, jo mere bakkede han en smule bagud. ”Jeg er ikke kaptajnen.. jeg… vent, er vi ikke alene?” Han så sig omkring. Pilen der kom flyvende imod dem, fik ham til at spærre øjnene op og han nåede egentlig ikke at registrere hvad der skete, før han blev skubbet og pludselig ramte hans ryg noget hårdt. Pga. de tidligere slag fra kraken, råbte han halvt højt op i smerte. Da hun stille hviskede undskyld, viftede han med en hånd og tog sig til maven. ”Det skal du ikke tænke på… du reddede mig fra en pil..” I det han rejste sig op, så han nu Kath foran sig, med en kniv foran Harus strube.
”Wowowoww… Kath.. hey, hun har intet gjort..” roligt gik han hen imod dem. ”Hun er en pige der er fanget her på øen og vil gøre alt for at komme med os… hun har en evne til at lave portaler og vi var på vej til at blive angrebet, så hun lavede portalen og fik os tilbage her til.” Han så Kath ind i øjnene. ”Fjern dolken, hun vil os intet ondt.. hun har tvært imod advaret os.. øen her er farlig, vi må se at komme væk.” Han gik nu hen for at fjerne kniven, hvis Kath ellers tillod ham det.

Han var ikke kaptajn, det havde hun forstået så det skulle han ikke sige to gange. Men han havde vel et eller andet at skulle have sagt, ja han var en slave, men han havde da fået lov til at gå frit rundt... Så... ikke havde han ikke lidt at skulle have sagt? plus han fik lov til at gå udenfor skibet, så han var ikke buret inde! Hun så tiggende op på ham, med sine store mørke hvalpe øjne.
Joaquin halv høje råb på af smerte fik Rose til at reagere sammen med Evaline. Evaline sprang hurtigt ud til dem, hvor hun her ville se Kath stå med Haru. Haru nåede ikke engang at sige noget til dem, før det hele skete så hurtigt. Hun kunne kun mærke den kolde kniv og hånden der hev hendes hår. Kath stirrede hårdt mod Joaquin. "Du burde ikke sige sådan noget, du skreg af smerte og i er begge våde... Hvad har du lavet, eller hvad har i lavet." Hun hev Harus hoved en smule tilbage, så halsen blev mere synlig. Portaler? Kunne hun lave en portal, han var jo syg. "Du er tydeligvis blevet syg på grund af alt det vand!" Hun skar en lille smule i Harus hals, så blod kom en smule frem, men løb ikke ned af hendes hals.
Kath trådte en smule væk, i det Joaquin trådte tættere på dem. "Stay back." Lød det hårdt fra hende, hvor hun kort pegede dolken mod ham. "Portaler, du er sindssyg. Alt du gør er at snakke om at en person kan lave portaler, hvis hun kan lave portaler, hvorfor har hun så ikke trukket sig selv væk herfra... du ved teleporterede sig væk fra gyselighederne. " Knurrede Kath, i det Evaline greb fat i hendes arm og tvang hende til at slippe dolken og Haru. Evaline skubbede hårdt til Haru, så hun stødte forsigtigt ind i Joaquin. Haru så en smule spørgende op på Joaquin og derefter tilbage på Kath. "Er det jeres kaptajn..." Spurgte hun forsigtigt.
Kath vrid sig en smule om, hvor hun sparkede benene væk under Evaline og så snart hun faldt mod ryggen på overfladen, var Kath hurtigt over Evaline med dolken atter i sin hånd. Hun svang den mod Evalines pande, hvor hun knap nok nåede at stoppe dolken. Hun havde begge hænder mod Kaths arm, mens Kath her brugte begge hænder for at presse kniven mod Evalines pande. Hun kunne sågar mærke kniven snitte hendes pande en smule, samt føle blodet glide forsigtigt ned af hendes pande og tindinger. Rose kom derefter op, en smule overrasket. "Hva... Hvor er Jacob eller Alex!" Hun panikkede men vidste at de to kunne stoppe hende, eller i det mindste Xander han var anden styrmand.

Så snart Kath trak Haru´s hoved tilbage og lod kniven presse sig imod struben, strakte han hænderne frem, tiggede hende om at lade være. ”Kath, jeg beder dig… rør hende ikke. Hun… jeg taler sandt, hun kan virkelig hjælpe os, fjern den kniv!” Det lille snit hun skar i Haru, var nok til at han gispede en smule. ”Jeg… jeg ved ikke hvorfor, måske er der noget vi ikke forstår omkring portalen evne… tingen! Slip nu bare den kniv!” Det sidste kom ud som en lille vrissen af Kath. Hvorfor troede hun ikke bare på ham!?
Efter joaquins lille vrissen, var Evaline hurtig til at trække dolken væk fra Haru, for ikke at sige Kath. Lettet, tog han sig til under brystet og kiggede hen på Haru. ”Nej, Evaline er ikke kaptajn… kaptajnen er en kvinde og jeg tror hun sover..” Kort kiggede han om imod Alexs kahyt.
Så snart han drejede hovedet om, var Kath over Evaline, klar til at stikke dolken igennem panden på hende. ”NEJ!” lød hans høje råb. I ren hurtig reaktion og uden tænkning, løb han hen, sparkede hårdt til Kaths side. Forhåbentlig ville det få hende til at trille hen af dækket. Han tog sig igen til under brystet og vrissede en smule af smerte. ”Slap af Kath!” de blå øjne lyste op i natten. Derefter rakte han hånden ned til Evaline. ”Er du uskadt?”
Jacob der havde været nede of tage en lur, kom nu løbende op på dækket. ”Evaline!?” Han var hurtigt ved siden af hende.

Joaquin forsatte sådan, hvorfor kunne han ikke forstå at det han sagde var totalt dumt. Hun knurrede derfor bare af ham, hvor hun kort så ned på Haru. "Joaquin, gå i seng... Du blevet skør af det kolde vand, måske du har drukket for meget saltvand." Lød det en smule vrissende fra hende.
Haru stod og så en smule på Joaquin, dog som han snakkede angreb Kath Evaline. Hvilket kun gjorde ordene sande, Evaline var bestemt ikke kaptajnen, for så havde denne Kath ikke angrebet hende eller forsøgt at slå hende ihjel. Haru så en smule overrasket på det hele, hun havde måske ikke helt forventet at dette ville ske. "Er den kvinde så også en slave?" Lød det lavt fra Haru.. Shit... var det så farlige folk hun var stødt ind på. Dog var Joaquin hurtig til at springe imod Kath..
Dog havde Kath ikke set dette komme, i det hun følte stødet mod siden, mistede hun pusten i smerten. Hun tog sig hårdt til siden, mens hun fløj en smule af Evaline. "Arch!!" Lød det fra hende, inden hun kom op og stå havde hun allerede kastet dolken imod Joaquin, mens han stod og ofrede en hånd til Evaline, der kort rakte ud efter den. Hun kunne ikke andet end at spærre øjnene op af blodet der kort fløj om ørene på dem, små blod dråber.
Dog ikke Joaquin, Rose var løbet ind foran og havde rakt hånden frem imod Joaquin, i frygt for ikke at nå det. Hvis hun ikke havde gjort det var Joaquin blevet ramt i halsen, i stedet havde Rose brugt sin arm som et skjold. Dolken gennembordede hendes forarm og stak nu også ud af den anden ende, hvilket fik hende til at falde på knæ og skrige af smerten, mens hun holde en hånd på armen uden at røre såret. Hun klemte sine øjne sammen, mens tårerne sivede ned af hendes kinder som et lille vandfald. Blodet dryppede voldsomt ned fra hendes arm, fra begge huler der enlig var skabt, mens spidsen af dolken skam også dryppede med blod og havde huden til at sidde lidt fast.
Skriget fik det til at runge ved Alex, var de under angreb. Hurtigt havde hun fået en kjole over sig og sprang nærmest ud af døren, hvor hun nær havde snublet over sine egne fødder.
Yuuka vågnede med et sæt, hvor hun kort tog sig til maven. "R-River hvad sker der!!" Lød det hårdt fra hende...
Evaline derimod sad overrasket over angrebet på stedet.

Joaquin var ikke sikker på hvad han havde forventet. Dog havde han aldrig forudset, at Kath ville smide dolken efter ham. Dog var det først det der gik op for ham, da han hørte Roses skrig. Et skrig der fik alt inde i ham til at gyse. Hans turde næsten ikke dreje hovedet om for at se hvad der var sket. Blod… blod gled ned af hendes arm og synet af kniven igennem hendes arm… SHIT!
”Rose!” lød hans høje stemme og her stillede han sig ved siden af hende. Bekymret løftede han sine egne hænder op. I tvivl om han skulle fjerne kniven eller bare lade den sidde. ”Rose… undskyld… jeg… du…” Hjertets banken overdøvede alt andet inde i ham.
River der også hørte skriget, satte sig op og svang benene ud af sengen. Han så om på Yuuka kort. ”jeg ved det ikke, bliv her…” Han var hurtigt til at tage et par bukser på. Så snart han var oppe på dækket, spredte han øjnene op og munden stod på vidt gab. ”Rose..”
Josh der havde sovet ved siden af Alex, var også hurtigt ude ved dem og så snart han så blodet nær Rose, kunne han ikke have løbet hurtigere. Han faldt på knæ ved siden af hende… hvordan skulle de lige fikse denne?!
Jacob var sprunget på Kath, for at holde hende nede, hvis hun nu kunne finde på at skade andre. ”Hvad laver du!?” råbte han højt og desperat. Han daskede endda hendes hoved ned i dækket. ”Hvad fuck er der i vejen med dig!”
Joaquins hænder rystede i det de nærmede sig kniven. ”Vi må have den ud og noget til at stoppe blødningen med det samme…” Hans bedende øjne så op på Alex. ”Har i noget der kan stoppe blødningen? Jeg beder dig..”

Rose sad på sine knæ, mens hendes arm rystede ivrigt i smerte. Var dette skete, dette var sket fordi... Fordi Joaquin sparkede til Kath?! Nej.. Det var ikke Joaquins skyld, det var hendes egen. Hun kunne bare have ladt som ingen ting, på den måde ville hun ikke være kommet til skade! Men godt hun gjorde, Joaquin ville være i stor smerte hvis det ikke havde været for hende. Så længe han var ok, han skulle helst ikke komme mere til skade... Gud hvor... Argh ! Hun græd højlydt, mens hun krummede sig en smule sammen. Det var smerte fuldt, virkelig smertefuldt. Burde hun trække den ud? Hun turde ikke, hun var bange for det... Det ville sikkert gøre mere ondt, meget mere. Hun kunne ikke engang høre Joaquins stemme.
Yuuka viste en tydeligt form for utryghed, mest fordi hun ikke kunne gøre noget. Men hvis River kom til skade... Han måtte ikke komme til skade. Hun satte sig en smule op, på trods af at det gjorde vildt ondt. Roligt rejste hun sig, mens hun måtte støtte sig til væggen. Hvis River skulle slås, ville hun helst kunne beskytte ham bare en smule.
Alex der stod overrasket i døren, så en smule rundt på de forskellige folk. Hun stod en smule målløs. Hvad var det der skete lige nu? Hun lagde hovedet en smule på skrå, da Josh pludselig suste forbi hende, hvilket overraskede hende. Han var hurtigt ved Roses side. Hun så kort på ham, inden hun så mod Jacob der holde Kath nede. "HEY! IDIOTS!! HVAD SKER DER!!" Lød det højt fra hende, mens hun kørte en hånd igennem sit hår. Roligt trådte hun imod dem, med nærmest elegante skridt.
Kath knurrede af Jacob, hvor hun forsøgte at komme en smule fri. "Jeg laver intet! Slip mig fri, jeg skader ikke nogle af os! De to er ikke andet end slaver, vi kan nemt undvære dem!!" Lød det hårdt fra hende, hvor hun knurrede af ham. Det at han slog hendes hoved ned i dækket, fik hende til at blusse en smule op i vrede. "Hvis du ikke slipper mig lige nu! Slår jeg dit hoved ind, jeg banker dig til blod og brækker dine arme! Så slip mig nu og jeg skåner dine FUCKING arme!!" Lød det vrissende fra hende.
Alex stoppede op foran Rose, Joaquin og Josh. Hun så en smule irriteret på dem. "Tjo.. Det har vi vel..." Hun så tydeligvis ned på dem. "Det bløder meget, jeg tror den har ramt en blod åre. Hvis du trækker kniven ud, er der en stor chance for at hun forbløder og dør...Så..." Hun klikkede kort med tungen, mens hun stirrede ned på kniven, mens Rose forsat hulkede af smerte. Alex lod kort sine øjne søge efter Xander. "Hm.. Godt.. han ville sikkert lave en scene." Roligt løftede hun hånden op til hendes egen hals og slog den imod Roses nakke. På den måde faldt Rose om på stedet. "Ok.." Lød det kort fra hende, inden hun satte sig på hug.
"River!" Lød det fra hende, hvor hun så ud af øjenkrogen på River. "Nede i det nedereste dæk, har vi bandage og tråde samt nåle. Skynd dig gerne at finde det, vi skal sy sårene med det samme og forbinde hendes arme ind..." Hun så ned på armen igen. "Ok... Jeg tror nok hun vågner igen hvis vi trækker den ud... Såå.." Hun drejede hovedet imod River igen. "Tag lige chloriformen med også og en klud tak!."

Selv i den position hun var i, blev Kath ved med at true ham og sagde at hun bestemt intet havde gjort. For ikke at sige hun sagde Joaquin og Rose var ligegyldig. I stedet for at tage imod hendes trusler og lytte til Alex, bankede han hendes hoved ned i dækket igen. ”Undvære dem!? Den ene af dem er Joaquin! Betyder han intet for dig!?” Alt inde i ham oste af vrede. Hvordan kunne Kath være sådan? Så ligeglad med alt og alle!
Ordene Alex sagde, fik Joaquin til at knurre og ellers rejse sig op med det samme. ”Og hvis vi ikke får kniven ud vil det også få katastrofale følger!” Hans blå øjne var lyst op i vrede. De kunne minde om en blå flamme. ”Så drop dine kommentarer…” En hånd der blev lagt på hans underarm, fik ham til at trække ordene tilbage og ellers kigge ned på håndens ejer. Det var Josh der sad og så op på ham med et blidt smil. ”Hun skal nok klare den, det er Rose… hun er stærk.” Josh så hen på Rose med et smil. Altså, det var lige inden Alex fik hende til at besvime.
River kiggede hen på Alex, lyttede til hvert et ord og gik ellers ned for at hente det der nu skulle bruges. Til Alexs irritation var Xander vågnet og han var bestemt ikke glad for synet. Hurtigt faldt han på knæ ved Roses side… hun trak stadig vejret, men kniven… den kniv. I vrede, drejede han hurtigt hovedet om betragtede Kath, der stadig blev holdt nede af Jacob.
”Din BITCH!” råbte han højt.
Joaquin kiggede også kort derhen imod. ”Hun sigtede ikke efter Rose denne gang Xander… hun ville ramme mig, men Rose stillede sig imellem..” Hvis han kunne, ville han skabe øjenkontakt med Kath. ”Hun ville have dræbt eller skadet mig.”
Xander trak stadig vejret dybt, blot i et forsøg på at holde vreden inde. ”Det er ingen undskyldning.” Hans stemme var en knurren.

Kath knurrede af ham, dette blev kun værre. Da han slog hendes hoved ned i dækket igen!! Hvor vovede han, hun grrr... Hun hadede dette!! Hun knurrede en smule af ham, hvor hun stoppede med at vride sig rundt. Hun kunne ikke komme fri, Jacob var stærk. Så hun ville ikke kunne vinde mod ham når han stod over hende og hun lå ned... Men hun kunne myrde ham mens han sov. Tanken strejfede irriterende fra hende. "Burde han det... Jeg er ikke svag ligesom dig... at lade en simple slave vinde over dig og gøre at du pludselig ikke kan gøre noget... Du er svag, alt for svag... idiot..." Knurrede hun af ham.
Alex så irriteret op på Joaquin. "Selvfølgelig, kniven gør det umuligt for hende at heale, ud over det kan hun ikke føle andet end smerte mens den sidder i hendes arm." Lød det nedladende fra hende. Hun stirrede ondt på ham. Han var måske vred, men han kunne ikke røre hende, ikke en eneste kunnne... Ellers ville hun skade ham, ingen skulle ligge hånd på hende... Så han virkede bestemt ikke skræmmende overfor hende.
River lyttede til hendes ord, hvilket gjorde at hun bare stirrede lidt på Roses arm... "Når River kommer med chloroformen, vil jeg have at du holder det for hendes mund, så hun konstant trækker vejret ind i det." Hun så mod Joaquin. "På den måde forbliver hun i sin søvn, hvilket gør at vi nemt kan lukke såret og hun bare vil sove." Hun så derefter imod Josh, hvor hun kort sukkede. "Josh, jeg har brug for at mens jeg syer såret sammen, at du konstant fjerner blodet fra armen. Ellers kan jeg ikke se hvad jeg laver, jeg skal nok skynde mig. Men så snart det er gjort, skal jeg have lidt hjælp med at binde forbindingen om hendes arm, så det er stramt. På den måde er det lukket også, så der skal du også hjælpe mig... tror du at du kan det?" Hun så på ingen måde ondt på ham, mere normalt, som når hun så mod Jacob og de andre. Men hendes stemme var stadigvæk en smule hård.
Dog det at Xander kom hen, så hun imod Xander. "Oh.. Ligemeget. Xander du kan hjælpe med forbindingen... forstået, så fald til ro!" Lød det hårdt fra hende. Kath derimod stirrede bare koldt imod dem. Hun var irriteret, meget... Dog i det hun fik øjenkontakt med Joaquin, sendte hun ham et kækt smil og slikkede sig kort over læberne.

Jacob knurrede igen højlydt… dog endte han med bare at puste ud og holde hende nede. Ordet svag skulle ikke gå igennem ham. Inderst inde var han vel det Kath ville kalde svag, fordi han bekymrede sig om andre og deres helbred…
Alt det hånende over Alex generede Joaquin som i an helvede. Dog måtte roen forholde sig indenbords. Ellers blev der bestemt intet gjort for Rose. Så i stedet for at svare hende igen, lod han diskussionen ligge og kiggede ellers bare til Rose.
Og diskussionen blev skam lagt på bordet. Hun gav ham nu i stedet en ny ordre, der sagde at han skulle holde chloroformen nær Roses mund, så hun ikke vågnede op. Joaquin nikkede og så snart River kom op med tingene, forholdte han den nær hendes mund hele tiden. Blikket Kath havde sendt ham, havde løbet ham koldt ned af ryggen, uden at han kunne forklare hvorfor. Hun havde lige forsøgt at slå ham ihjel, hvorfor så hun sådan på ham?
Josh nikkede til det Alex sagde og smilte svagt. Han satte sig klar ved Roses side og gjorde skam også en klud klar.
Alexs ordre mod Xander, fik ham til at knurre lavt og ellers kører en hånd igennem sit sorte hår. ”Fint, fint…” når de gjorde klar til at hjælpe Rose, ville Xander sidde klar med forbindingen. Josh ville konstant fjerne blodet og Joaquin forholdte chloroformen i nær Rose. Imellem tiden ville den bekymrede bror sidde og krydse fingre for at Rose nok skulle klare det.

Kath knurrede af Jacob, hvorfor kunne han ikke lade hende være. Hvorfor kunne han ikke forstå at hun var kølet ned ligenu, så hvis han ikke snart slap hende ville hun snart angribe ham! Den egoistiske lille lorte asiatiske mand, der bestemt ikke kan andet end at falde for en slave, hvor nemt var det ikke lige at komme ind på livet af ham... Men hvorfor kunne hun så ikke komme ind på livet af ham? Hun knurrede en smule over det hele, hvor hun så en smule imod de andre.
Rose vågnede bestemt ikke op, så længe chloroformen var ved hendes læber og næse. Dog vidste Alex godt at det kunne risikere at skade Roses hjerne, men det var bedre at hun sov... Og det virkede ikke til at Josh og Joaquin vidste hvor skadeligt det var for en. Hun pustede forsigtigt ud, mens hun syede armen sammen igen. Hun syede den hurtigt sammen, men det blev alligevel pænt gjort. Hun så enkelte gange mod Josh, når han skulle fjerne blodet, dog tog det alligevel sin tid. Mest fordi hun skulle gøre det på begge sider af armen.
Så snart hun var færdig, rejste hun sig roligt op. "Forbind armen ind." Lød det lidt koldt fra hende, hvor hun roligt rejste sig op. "Jeg går i bad..." Lød det kort fra hende, inden hun så hen imod Kath og Jacob. "Slip hende bare Jacob... Hun gør ikke noget mere... Hvis hun gør..." Hun så imod Kath, der fik skabt en øjenkontakt med hende. "Så skyd hende i benet... Jeg er ligeglad med hvorfor du angreb og hvem du angreb, men Xander er tydeligvis faldet for samme ting som Jacob, så Rose er en del af familien også og det samme gælder de to idiotiske tvillinger... Det ikke længer din slave." Lød det hårdt fra Alex, hvor man kunne se det røde truende skær i hendes øjne. Hvilket selv fik Kath til at klappe i.
Kath knurrede kort af Alex, men så skam væk. Dette var dumt, alt dette var dumt... Men mistede hun seriøst lige sin slave... Hele hendes krop rystede. Hun vidste at når Alexs øjne var røde, skulle der ikke så meget til før hun angreb... For ikke at snakke om at Alex ikke havde noget problem med at slås med sine folk, hun slog dem ikke ihjel eller torturerede dem, men hvis der var behov for det, gjorde hun det uden at tøve.

Så snart armen var klar til at blive forbundet ind, var Xander på pletten og forbandt den ind. På samme tid fjernede Joaquin kluden fra Roses mund og kørte en hånd igennem hendes hår, hvor han her nussede hendes pande med sin tommelfinger. Det hele skulle nok gå nu… han smilte svagt.
Dog rettede han blikket imod Alex. Det gjorde de alle. Jacob slap Kath så snart Alex gav en ordre og gik nu hen imod Evaline. Kort så han om imod Haru. ”Før du forsvinder Kaptajn, hvad gør vi med pigen?” Han nikkede hen imod Haru. Dette fik Joaquin til at se hen imod Haru og derefter Alex. Her kom han op at stå.
”Hvis vi ikke længere er slaver… kaptajn.. så lad mig fortælle dig dette. Pigen du ser, vil os intet ondt.. tvært imod, vil hun gerne hjælpe os..” sagde han og smilte skævt til Haru. ”Måske efter dit bad, kan du tage en snak med hende?”
Selvom Joaquin forsøgte at løfte stemningen, forholdte Xander øjnene på Kath, to blå daggers. Derefter så han ned på Rose og smilte kærligt. De var ikke længere slaver… denne tanke kørte skam også igennem Josh. Hans hjerte bankede så hårdt. De var ikke længere slaver.
Josh rejste sig op og så kort hen imod Alex. Hjertet blev ved med at hamre så kraftigt… gad vide om hun havde ment sine ord, elskede hun ham virkelig? Han rystede den tanke væk.
I stedet satte han sig ved Roses side og løftede hende op. Kun for at blive vrisset af Xander, der selv tog hende ind i sine arme og ellers bar hende ind på værelset.

Da Jacob fjernede sig fra Kath, satte hun sig forsigtigt op. Hun kunne mærke sin krop ryste under hende. Hvorfor havde den lorte mide til kaptajn skræmme hende, hun havde vist sin styrke mange gange, men... Tja.. Måske fordi hun havde set hende myrde folk før... Hun var bange for at ende som dem.
Dog som Alex skulle til at gå, snakkede Jacob om en kvinde? Hun så sig rundt. "Hvem er hun?" Lød det hårdt fra hende, hvor Haru kort trådte tilbage. Shit... dette var uhyggeligt, måske var det bedre at være på øen? Nej.. Her ville hun alligevel blive sindssyg, her havde hun vel en chance for en bedre fremtid.
Alex skuede en smule på hende, da Joaquin pludselig rejste sig. Hvilket fik hende til at se koldt mod ham. "I er ikke slaver længer, men i er hellere ikke en del af familien endnu. Jeg stoler ikke nok på jer til det, så et forkert ryk og jeg myrder jer... Så hold dine ord tilbage... Men ellers... Så snak." Hun rettede sig ordentligt op, hvor hun sukkede blidt. "Efter mit bad?... Tøs... følg med..." Lød det koldt fra hende, hvor Haru forsigtigt begyndte at gå med Alex.
Ja hun var en fremmed, men kvinden virkede ikke til at have våben på sig, så hun kunne vel joine hende i badet og på den måde kunne de snakke privat. Hun havde ikke brug for at de andre kunne komme med invendinger, mest fordi det var hende der bestemt når det kom til stykket. Hun sukkede blidt. Mens de begge forsvandt ned til badet.
Rose bevægede sig kort, i det Josh ville løfte hende op. Hun vågnede dog ikke, roligt slap hun et suk ud i smerte. Kath stirrede derimod bare imod Xander. Hun var skam ikke bange for ham, selvom han var stærk, var Alex meget mere skræmmende. Hun havde myrdet mange og ikke vist en form for svaghed en eneste gang. Hun knurrede derefter af ham.
Yuuka stod i døren, hun holdte en hånd mod sin mave, hvor hun knurrede en smule. Hvorfor skulle det gøre så ondt... Burde hun sige noget? Hun fulgte Xander med sine øjne, mens han roligt gik forbi hende med Rose. "E-Er hun ok?" Lød det en smule spørgende fra hende.

Alexs ord fik både Josh og Joaquin til at se overrasket hen på hende. De var stadig heller ikke en del af familien, med andre ord var de fanget i midten af slave og familie. Med andre ord… Praktisk talt intet. Dette galt både de to og Rose.
Joaquin sagde dog de ord han gerne ville, tænke ikke mere over ordene, men så mere efter Haru der med nervøse skridt måtte følge med kaptajnen. Han håbede på det bedste. Hun fortjente at komme væk fra denne ø, om det så betød at hun skulle igennem alle monstrene igen.
Efter at have set efter Haru, så han nu hen på Xander der var i gang med at bære Rose ned i hendes seng. Han sukkede svagt og satte sig ellers udmattet ned. Her tog han sig igen til rigbennene. Josh gik hen ved siden af ham og tjekkede.
Da Xander så Yuuka, smilte han kærligt og lagde ellers Rose i hendes seng. ”Du burde ligge i din seng, hun klarer sig… der var et uheld med en dagger og Kath. Det altid Kath… den bitch.” det sidste blev vrisset for sig selv. Her fjernede han igen nogle lokker fra sit hår. ”Slaverne er ikke slaver mere for resten, men ej heller familie, kaptajnens egne ord.” Han så ned på Rose og smilte. ”Det er en start…” Han så hen på Yuuka igen. ”Skynd dig tilbage i seng Yuuka, før River får et føl.”

Yuuka så en smule bekymret på dem. Han virkede til at være en smule trist og sur på samme tid. "Jeg har det fint... Men et uheld?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. Hvordan kunne det være et uheld? Medmindre Kath havde tabt en kniv, eller at Rose var sprunget ind foran Kath i kamp? Men hvorfor skulle hun dog gøre det? Hun så en smule spørgende på Xander. "Hvordan skete det?" Hun måtte knuge sin hånd ind i siden af smerte, hvorfor gjorde det stadigvæk ondt. Hun havde lagt stille de fleste af dagen, hvor længe havde de ikke lige været her? Hun gled en smule ned af væggen, på grund af smerten.
Dog i det han sagde at de ikke længere var slaver, spærrede hun øjnene op. "Vent hvad." Hun rettede sig op i overraskelse, dog i det hun gjorde det, var det som om hun blev slået hårdt i siden med en økse. Hun faldt derfor ned på knæ. "Arg...." Lød det lavt fra hende, hvor hun tog sig til siden. "De... Det er fint.... Jeg har det fint, River bliver ikke sur... Jeg tror har gør rent på dækket eller noget, han opdager ikke at jeg er ude af sengen... "Men hvad mener du med at de ikke er slaver mere? Hvad er der sket, hvorfor har hun ændret mening?" Hun så en smule spørgende op på ham, dog med smerte i sine øjne.

Så snart Yuuka faldt sammen, hjalp Xander hende op og støttede hende ellers hen til hendes egen seng igen. ”Jeg fortæller alt, når du har lagt dig ned Yuuka, du er stadig ikke i stand til at stå og gå rundt… bare rolig. Der er ingen fare på færre lige nu.” Hvis han kunne få hende til at lægge sig, ville han sætte sig på gulvet og se op på hende. ”Okay… lad mig se om jeg kan huske dine spørgsmål… oh ja! Øhm, Kath angreb, så vidt Joaquin forklarede, først ham og ikke Rose, men Rose stillede sig imellem… hvilket er typisk hende.” Udmattet lod han sig falde bagover på gulvet, hvor han her brugte hænderne som støttepude. ”Og hvorfor de ikke er slaver mere? Well… hun sagde at ved Rose var det fordi jeg har fået en svaghed for hende og de andre to… det er jeg ikke sikker på… jeg har en lille anelse at det er fordi Alex har en svaghed for Josh..” Han tog sig til hagen. ”Men det er blot teori.” Med et lille hop, var han oppe at sidde igen. ”Det er stort set alt, har du andre spørgsmål du uvidne såret medlem?” Han klikkede drillende med tungen.

Yuuka tog skam imod hans hjælp, hun kunne ikke sige imod det. Men på den anden side kunne hun også risikere at støde ind i River og han skulle nok blive jaloux eller sur over at Xander hjalp hende, fordi hun var iført sit nattøj, hvilket som altid var meget afslørende. "Tak..." Lød det lidt smertefuldt fra hende, inden hun satte sig i sin egen seng. "Jeg troede der var nogle der angreb... Er Rose den eneste der er såret." Hun havde så mange spørgsmål, han måtte gerne snart svare på nogle af dem.
Da hun lagde sig på sengen, så hun op på ham. Hun fulgte med i hans svar, mens han snakkede. "Så Rose sprang ind imellem dem... Det skræmmende, hun har guts... Jeg ville ikke turde det... Men hun kom ikke meget til skade, gjorde hun?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Hvorfor angreb hun Joaquin, jeg troede hun var vild med ham eller noget i den stil." Hun sukkede blidt ud.
Dog snakkede han om en svaghed for Rose, hvilket fik hende til at sætte sig op med et sæt. Endnu engang røg smerten igennem hende, hvilket fik hende til at lave et smertefuldt lille klemt skrig.. "Arg... av... Hvad snakker du om, har du en svaghed for Rose? Hvornår fik du det?" Hun så en smule spørgende på hende, hvor hun lagde sig langsomt ned igen. Alex havde en svaghed for Josh? Men hvorfor... Hvordan.. "Gud hvor går jeg glip af mange ting... Jeg har lagt her i et par uger, men jeg havde ikke forventet at jeg ville gå glip af så mange ting." Hun sukkede blidt. Hun så en smule på ham, da han rejste sig. "Jeg er en smule forvirret... Hvad sker der lige nu... Hvorfor sker det hele lige nu... Hvor langt er vi med skibet? Hvornår kommer vi videre?" Hun så en smule spørgende på ham.

Rose havde guts. Ja! Det var i hvert fald noget hun havde. Folk kunne kalde hende svag så meget de ville, men det var bestemt noget som ikke var sandt. Nok var hun ikke fysisk stærk, men hun havde mere psykisk styrke end nogen anden på dette skib. ”Dolken gik igennem hendes arm, så armen er meget tilskadekommen, men det lykkedes Alex at få den ud, uden der skete mere massiv skade… og jeg ved ikke hvorfor hun angreb Joaquin, men vild med ham? Nej, det tror jeg bestemt ikke at hun er. Jeg tror bare hun har haft udnyttet ham seksuelt.”
Da hun satte sig op med et sæt, så han overrasket på hende og satte sig op på sine knæ, imens hans arme var strakt ud. ”Tag den nu med ro Yuuka!” så snart hun satte sig ned, smilte han skævt og satte sig selv ned igen, bare for at slappe af. ”Ja, jeg har fået en svaghed for hende… jeg er rent faktisk forelsket i hende og det skete for omkring to uger siden… hvad angår Josh og Alex, så har jeg ingen anelse om hvornår de begyndte at have noget og om de overhovedet har.”
Han rejste sig op og strakte sig. ”Jeg vil gå ind og tjekke til Rose… og dine andre spørgsmål… jeg kan desværre ikke rigtig svare på det. Jeg aner ikke hvorfor dette sker lige nu og hvornår vi kommer videre… det vil også være en svær en at svare på… jeg ved ikke hvornår vi tager af sted… beklager Yuuka.” Igen smilte han til hende, før han smuttede ind til Rose og tjekkede til hende.
Oppe på dækket, sad Jacob nær Evaline og River, imens Joaquin og Josh sad og snakkede roligt. Engang imellem kiggede de hen imod hullet, hvor Haru og Alex kunne træde ud om ikke så længe.

Yuuka lyttede ivrigt efter hendes ord, hvilket fik hende til at se op i loftet. "I see... Det vildt... Så det var hende der skreg?" Hun drejede hovedet forsigtigt imod Xander. "Jeg er bare en smule overrasket over at Kath ville angribe Joaquin, især foran nogle folk. Jeg ved hun kan være utilregnelig, men det er stadigvæk helt vildt underligt... Hvorfor skulle hun gøre det?" Hun sukkede blidt, mens hun langsomt lukkede øjnene i igen. "Seksuelt... Underligt... Men det forklare det hele, hun er altid efter ham seksuelt... plus man kan nogle gange høre dem." Hun sukkede blidt igen.
Det var enlig rart at Xander var bekymret for hende, hun følte sig så glemt. Især nu hvor hun konstant var her, hvilket gjorde at hun følte sig en smule alene, selvom River kom her ned enkelte gange. Men de andre kiggede aldrig til hende, de var sikkert glade for hun ikke kom i vejen for dem. Et suk slap hendes læber. "Forelsket." Lød det lavt fra hende."Så du er forelsket i Rose, hvad nu hvis hun ikke er vild med dig... Du ved, hvis hun bare spiller i håb om at være du ved, heldig til at få det nemmere og bedre på skibet?" Hendes stemme var rolig, men også en smule bekymret. "Du er som en lillebror for mig, jeg vil ikke se dig blive såret... Selvom du trænger til at blive klippet." Hun sendte ham et drillende lille smil.
Han kunne ikke svare på de andre, hvilket var forståeligt. Hun havde ikke forventet at han ville kunne svare på alt. "Det fint... Men tak alligevel, fordi du svarede på så mange af dem." Hun sendte ham et kærligt lille smil. "Jeg håber hun har det fint." Lød det kærligt fra hende, inden hun rettede sig lidt.

Kath havde efterladt dem alle, hvilket fik Evaline til at knure lidt. "Dette er latterligt." Lød det fra Evaline, hvor hun kravlede hen og satte sig imellem Jacobs ben. "Joaquin, hvem er pigen overhovedet?" Hun så en smule spørgende på ham, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå.
Dog mens de snakkede, kom Alex og Haru op igen. "Ok.. Vi er kommet på en overens stemning." Hun sukkede blidt. "Jeg lader hende blive hos os, men hun sover i cellerne, hun vil arbejde og hjælpe os med skibet så meget som hun overhovedet kan. Plus hun har intet at skulle have sagt, så ingen af jer skal lade hende gøre som hun vil. Hvis hun nægter at lytte, er hun ikke velkommen på skibet." Alex kørte en hånd igennem sit våde hår, hvor Haru stod bag Alex og så ned i jorden.
https://i.pinimg.com/564x/be/78/70/be7870e67b5f6d374361aa22ffa268eb.jpg Harus outfit.

Gad vide om Yuuka egentlig kedede sig hernede? Trods alt kunne hun ikke rigtig røre sig og det var ikke fordi, at de alle havde taget sig tid til at gå ned og se til hende. Blot fordi at de havde travlt. Han fik et lille stik i brystet ved tanken. De havde ikke ligefrem været som en familie for hende.
Snakken om Rose fik ham til at smile skævt og ellers ryste på hovedet. ”Jeg tror ikke at Rose kunne finde på sådan noget… og som en lillebror? Jeg har ikke ligefrem været den bedste lillebror, da jeg ikke rigtig har tjekket til dig.” Han smilte blidt til hende. ”Men, sige ikke dette til nogen… jeg er virkelig glad for at du stadig er hos os. Det ville bestemt ikke være de samme uden dig.” da hun nævnte hans hår, kørte han hånden igennem det og rakte tunge til hende, på en lille forførende måde. ”Men ingen grund til bekymring, Rose er den ægte vare.”

Jacob kørte en hånd igennem Evalines brune lokker, så snart hun satte sig imellem hans ben. Alt imens han lyttede til hvad Joaquin nu ville svare til hendes spørgsmål.
”Pigen hedder Haru og hun er fanget her på øen… alt hun vil er at komme væk og hun har en evne til at lave portaler, så du kan rejse fra sted til sted.” efter disse ord, smilte han og fik et bestemt glimt i sine øjne. ”Det er helt fantastisk at hun kan sådan noget. Jeg havde aldrig forestillet mig at sådan noget ville være muligt.”
Jacob klukkede og kyssede Evaline på toppen af hovedet. ”Ja, jeg havde heller ikke troet at det kunne være muligt.. det må jeg sku sige.”
Kaptajnen og Haru trådte pludseligt ud, hvilket fik Joaquin til at rejse sig op. Hun havde fået nyt tøj på… wow. Det passede hende virkelig godt. Både Josh og Joaquin spærrede øjnene en smule op. Hun var smuk, meget endda.
Hurtigt var Joaquin henne ved siden af hende. ”Denne kjole, klæder dig virkelig godt… og du har fået lov til at blive, er det ikke fantastisk?” Han smilte stort og varmt til hende.

Yuuka så en smule på Xander, med et lille smil på sine læber. Det var rart at slaverne endelig ikke var noget større problem. Da han dog snakkede om at han ikke havde været en god lillebror, dette fik hende til at se en smule underligt på ham. "Det skal du ikke tænke på, for mig er det bare rart at jeg får lidt hjælp enkelte gange. Udover det så hjalp du mig også med at komme tilbage til værelset, selvom jeg ville nyde lidt selskab, men vi skal jo væk herfra." Hun smilte kærligt til Xander, hvor hun lagde en hånd mod sine ribben.
Rose var den rigtige vare. Det var rart, men hun var stadigvæk bekymret over Xander og de andre. Hun smilte forsigtigt til ham, hvor hun enkelte gange satte hovedet lidt på skrå. "Men... Hvorfor må folk ikke vide at du holder af mit selskab." Hun blinkede drillende til ham.

Evaline så en smule underligt på Joaquin. "Du har et underligt glimt i øjet." Lød det lidt hårdt fra hende. Var Joaquin en smule glad for tøsen, havde han mødt hende op til flere gange? Hun sukkede blidt, mens hun lyttede til Jacob og Joaquin. "Jeg ville ønske jeg stolede på hende, men for at være ærlig gør hun mig en smule nervøs, jeg kan ikke lide at hun har en underlig magisk evne, hvad nu hvis hun er monstret fra denne ø? Vi har jo mødt underlige ting, måske er hun som en af de der havfruer, lure os ud på havet og æder os en efter en?" Hun så en smule spørgende på Joaquin. "Kan du være sikker på at hun ikke er et monster?" Evaline tog fat i Jacobs arm, hvor hun lagde den mod sin mave.
Alex kom ud sammen med Haru. Hvilket fik Evaline til at se hen imod dem. Hvad nu, hvad havde Alex valgt? Dog opdagede Alex, Josh og Joaquins overraskelse? Hun knurrede kort af dem, inden hun så ned af Haru. Måske det havde været en dum ide at give Haru sådan noget tøj på. Hun sukkede dybt.
Haru så overrasket på Joaquin, da han kom hen til hende og enlig gav hende et komplitment. Dette overraskede hende en smule. Hun rødmede lidt, hvor hun lod sine hænder køre ned af sin talje. "Virkelig?... Manga tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsigtigt gik tættere på ham. "Jeg fik lov til at blive... Mange tak for hjælpen og fordi du var villig til at lade mig komme ombord." Hun smilte stort til ham, hvor hun så op i hans funklende blå øjne. "Selvom jeg skal sove i jeres celle. Men jeg er stadigvæk meget glad for at være her." Hendes stemme var kærlig og blid, mens de mørke øjne funklede en smule.
Evaline smilte forsigtigt til Joaquin, hvor hun så op på Jacob. "Jeg gravid." Lød det fra hende.

Xander kørte igen en hånd gennem sit sorte hår, endnu engang. ”Nu er det heller ikke fordi at jeg går og tænker konstant over det.. det var bare lige noget jeg kom i tanke om.” en smule flovt, kløede han sig i nakken og så den anden vej, imens hans mund gjorde en sjov lille struttende form. ”Og folk må ikke vide det, da de sikkert begynder at tro jeg er blødsøden, hvilket jeg bestemt ikke er.” Han kiggede drillende hen på hende og gjorde en klikken med sin tunge. ”Ligesom din kære River ikke vil afsløres i at være blødsøden.”

Glimt i hans øjne? dette fik Joaquin til at sætte hovedet på skrå. ”Hvad for et glimt? Måske er det bare det faktum at jeg er forundret over evnen.” Han så frem for sig igen og slappede ellers af. Det lå til at tingene havde faldet en smule til ro. Kort kiggede han rundt efter Kath. Gad vide hvor hun var endt med at smutte hen? Sikkert blot ned i sin kahyt. ”Og bare rolig Evaline, hun er ikke farlig… noget inde i mig siger at hun er fuldkommen harmløs.”
Josh smilte svagt over Joaquin. Det var nu kært at han havde disse former for fornemmelser omkring Haru. Sikkert allerede en svaghed der havde vokset sig. Disse svagheder var normalt ikke en god ting at få, men man kunne jo ikke forhindre det.
I et kort øjeblik bemærkede Josh godt Alex blik, derfor så han den anden vej og pustede en smule ud. Noget sagde ham at han bestemt ikke skulle betragte Haru.
Da Haru tog imod komplimentet, smilte Joaquin stort og kiggede ellers om hun nu var uskadt. ”Det var da det mindste jeg kunne gøre. Jeg vil meget gerne hjælpe dig.” Hans fortsatte med at have sit store smil på læben. ”Og cellen er skam ikke så slem så snart man vender sig til den.”
Ordene Evaline pludselig udbrød, fik Jacob til at se ned på hende, øjnene spredte og gjort så store som overhovedet mulig. ”Gra… gravid… hvad er du? Virkelig!?”
Hjertet bankede så hårdt i kroppen på ham. Det var ikke muligt for dem at have en baby, ikke herude på vandet og slet ikke som pirat! ”men, vi kan… vi kan ikke..!”

Yuuka smilte kærligt til ham, hvor hun lagde hænderne i sit skød og enlig uden at tænke over det pressede sin barm samme. Hvilket fik den til at virke større end den i forvejen var. "Tak. Fordi du er blødsøden overfor mig." Hun lagde hovedet blidt på skrå og sendte ham et varmt smil. "River har altid været blødsøden, han er bare lidt hård udenpå, som en musling." Hun blinkede drillende til ham, inden hun lagde hovedet en smule på skrå. "Men tak igen, fordi du hjalp mig her ned igen." Hun så kort mod døren, inden hun så ned på Xander igen.

Måske det var... Måske han bare fandt Haru interesant, men det var stadigvæk underligt at han havde et glimt i sine øjne. Hun sukkede blidt, inden hun trak lidt på skuldrene. "Hvordan kan du være så sikker? Det er en smule underligt, du ved... Hun dukker op og har evner, ikke at jeg ikke ønsker at stole på hende, men hvad nu hvis hun er farlig. Jeg tænker mere på dig... Mest på Jacobs sikkerhed, men også på din." Hun så en smule bestemt på ham, inden hun lagde hovedet blidt tilbage, for at se op på Jacob. "Ingen må skade Jacob." En smule blod løb ned af hendes pande, dog kun en lille dråbe.
Alex var måske en smule hård, men der var ingen grund til at Josh skulle tjekke Haru ud... Fandt han hende køn, var hun pænere end Alex? Burde hun.... Nej!! Hun rystede de onde tanker ud af hovedet. Hun skulle helst ikke skade nogle, og især ikke et nyt medlem, der kunne fortælle dem hvad rejsen ville bringe.
Haru så op på Joaquin med et blidt smil, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. "Jeg er vil ikke glæde mig til at sove der, men jeg håber at jeg får lidt søvn... Mest fordi det kan være farligt at sove på et skib, hvor beboerne kan se dig. Plus der er ikke mange steder at løbe hen på et skib." Hun sendte ham et kærligt lille smil.
Evaline så med et neutralt blik op på ham, det var ikke til at vide om hun mente det eller ej. "Så det du siger er at vi er nødt til at sprætte mig op for at fjerne babyen? Eller skal vi tage chancen for at bringe en baby til verden." Ja... Hun løj... Men det behøvede han ikke at vide, hun ville bare se hvor langt hun kunne bringe den ud. Men hun ønskede ikke at komme op og skændes med ham, så hvis hun kunne mærke at han ville starte et skænderi, ville hun sige at hun bare drillede ham.

Xander fnyste på en kærlig måde, imens han så den anden vej. Efter lidt tid smilte han igen og kiggede ellers hen på hende, hvor han her fik øje på hendes brystparti. De så virkelig godt ud. Generelt var Yuuka en meget smuk kvinde, på det punkt var River en heldig mand. Selvfølgelig var hun også meget andet end køn, hjerne var der også noget at gøre med. ”Det var så lidt, jeg skal nok huske at komme forbi lidt oftere.”
Efter dette smuttede han ind til Rose. Bare for at tjekke til hende.

Det var bare for en sikkerheds skyld at Eva mistænkte Haru. Eller, nok mere for Jacobs sikkerhed. Klukkende lukkede Joaquin øjnene i og så ellers ud imod havet. ”Det er sødt af dig at tænke sådan Eva, men Haru vil ikke skade nogen og hvis hun gør, så må vi få hende skaffet af vejen med det samme.”
Da Eva så op på Jacob, så han ned på hende igen og kyssede hende blidt. ”Ingen kommer til at skade mig, bare rolig.” Her kørte han en hånd igennem hendes hår og kyssede hende igen. Dette fik både Josh og Joaquin til at himle med øjnene og ellers klukke drillende.
Det kunne gå hen og blive farligt… det havde Haru vel ret i. Joaquin lagde derfor en finger imod sin hage. ”indtil videre har det været sikkert nok at sove på skibet, eftersom Jacob og Eva skiftes om at holde vagt… og de er begge stærke og hurtige, så du vil sagtens kunne sove uden problemer.” Han prikkede her til hendes kind. ”Du er en af vores nu… hvilket betyder arbejde og derfor har du brug for søvn.” Kærligt blev der sendt hende et lille blink.
Jacobs øjne blev blot større og større. Hvordan kunne hun tage det så roligt!? ”Vi kan ikke… sprætte dig op!? Du kan dø, hvordan kan du tage det så roligt!?” uroligt pustede han ud og forsøgte at komme op at stå. Han kørte hånden igennem sit sorte hår. ”Shit… jeg havde fuldstændig glemt chancen… shit!”

Yuuka nikkede forsigtigt. "Det vil jeg glæde mig til. Du ved... At du kommer her ned lidt mere, jeg savner virkelig lidt selskab. Selvom jeg godt kan forstå at i hellere vil bruge tiden på at lave skibet igen. Mest fordi, du ved... Vi skal videre, selvom jeg lidt håber at jeg kan nå at komme væk fra min smerte." Hun sendte ham et kækt lille smil, inden hun så en smule spørgende på ham.
Da Xander kom hen til Rose, så hun en smule op på ham. "Er Yuuka ok?" Lød det forsigtigt fra hende. Hun var stadigvæk ikke helt sikker på om hun måtte snakke normalt med dem, hvad nu hvis hun skulle opføre sig som en slave endnu...

Evaline nikkede forsigtigt. "Jeg er enig... Det burde ikke være så svært, mest fordi vi ikke rigtig kender hende, så det skal nok gå." Hun smilte forsigtigt til dem, inden hun så hen imod Joaquin. "Men jeg skal nok gøre det, hvis hun er farlig. Selvom jeg tror hun er svær at komme af med, hvis vi forsøger at smide hende væk, da hun kan lave de der huller." Hun sukkede blidt.
Evaline kyssede kort Jacob igen, hvor hun fik et lille smil på læben. Hvorfor fik hun altid så varm en fornemmelse ind i maven, når hun kyssede ham. "Så længe ingen skader dig,har jeg det fint." Hun smilte kærligt til ham, inden hun kyssede ham igen.
De havde folk til at holde vagt. Det var endelig meget godt, på den måde var de vel i sikkerhed. "Ok... Det meget godt, tænker jeg." Hun smilte forsigtigt til ham. "Det er jeg glad for." Hun nikkede forsigtigt for sig selv, inden hun begyndte at se en smule rundt. "Hvorfor endte du med at være slave?" Lød det forsigtigt fra hende. Hun ønskede ikke rigtig at ende med at træde ham over tæerne. Dog da han prikkede hende kind, så hun en smule overrasket op på ham. "Jeg skal nok arbejde hårdt, bare rolig." Hun smilte kærligt til ham.
Jacobs øjne der spærrede mere og mere op, fik hende til at se ham ind i øjnene. Da Jacob forsøgte at rejse sig op, trak hun ham ned igen. "Rolig.." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun blidt kyssede hans kind. "Jeg driller bare, jeg ville bare se din reaktion." Hun sendte ham et kærligt lille smil. "Jeg mente det ikke, bare rolig jeg skal nok forsøge at holde mig fri for børn så længe vi er sammen." Hun nussede kort hans kind. "Undskyld hvis jeg bekymrede dig." Lød det drillende fra hende.

Der var en lille hentydning til at Yuuka var ensom og igen fik det hans mave til at snøre sig en smule sammen. Hvorfor havde han fuldstændig glemt at tænke over det… og hvorfor tænkte han overhovedet over det nu!? ”Jeg forstår godt du vil væk fra smerten og mon ikke den forsvinder snart… eller, det håber jeg i hvert fald.” Kort så han ned på hendes sår. Ikke nok med at hun startede med at blive såret af en gribekrog, hun blev også mast af krakens stærke greb. Ved tanken om smerten, tog han sig til siden. ”Igen, jeg beklager… vi har virkelig ikke været der meget for dig..” En smule skamfuldt så han ned i jorden. ”Ingen af os…” han så op igen. Da det gik op for ham hvor blødsøden han var, klukkede han og rejste sig ellers op. ”Jeg skal prøve at ændre det i hvert fald.”
Så snart han kom ind til Rose, smilte han varmt og kyssede hendes pande. ”Ja, men hun har stadig smerter og er ret svimmel…” Han satte sig ved Roses side. ”Jeg fortryder virkelig...” Han stoppede kort sine ord, for at høre om Yuuka nu kunne finde på at lytte med. Da det fik op for ham at hun ikke gjorde, snakkede han videre. ”… at vi ikke har været mere hos hende… vi har været ret så selvoptaget. Det er kun River som har haft kigget til hende.”

Både Jacob, Josh og Joaquin kunne mærke en forvirring inde i dem. Hvis Haru endelig var til fare for dem, så ville hun have en stor fordel, da hun trods alt kunne lave portalerne og stikke af. Man kunne altid håbe at det ikke var tilfældet med hende. Det de mindst havde brug for var flere problemer.
Harus spørgsmål fik Joaquin til at smile skævt, hvorpå han lagde armene over kors og så lidt ud over øen. ”Kath tog mig… hun havde fået tilladelse til at få en ting og jeg var den ting hun gerne ville have… på en måde er jeg glad for det, for på den måde kan jeg vide at Rose er i live… men vores far, han må være så bange..” Han så ned i jorden og derefter hen på hende. Herpå smilte han. ”Men jeg er sikker på at en eller anden dag, så vil vi komme hjem igen.”
Hun skulle nok arbejde hårdt. Denne sætning fik ham til at smile svagt til hende. ”Så længe du ikke slider dig selv.”
Han kunne ikke have haft åndet mere lettet op, end da hun fortalte ham at hun blot drillede ham og der intet barn var på vej. ”Hold da op…” Han tog sig til maven. ”Jeg troede virkelig på det… hold da op… så du ville gøre så meget blot for en reaktion..” Han klukkede svagt og så sig ellers omkring.

Han var sød. Han håbede en smule at hun ikke ville have smerter mere, selvom hun havde på fornemmelse at det ikke ville ske lige forløbig. Men det skulle nok komme. Hun havde nemlig ikke ondt længere, ikke på samme måde som i starten hvor det gjorde ondt at trække vejret. Nu gjorde det kun ondt når hun gik rundt. Hun sendte ham et kærligt lille smil.
Han blev ved med at undskylde, hvilket overraskede hende en smule. "Stop... Xander det er ok, jeg har det fint. Plus det er rart ikke at skulle lave noget, jeg slapper bare af og hygger mig med nogle bøger enkelte gange." Hun sendte ham et kærligt smil, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Det ok... River kommer jo hver aften, så jeg er kun alene om dagen." Hun sendte ham et lille smile. Hun ønskede ikke at være mere til besvær end hun allerede var. Og for at være ærlig, så følte hun sig nok mere uduelig hvis folk kom randende hele tiden.
Rose sendte Xander et kærligt lille smil, som forsvandt lidt da han snakkede til hende. Han fortrød? Hun så en smule spørgende op på ham, hvor hun forsigtigt nikkede til hans ord. "I har haft mange andre ting at tage jer til, som at reperare skibet og holde vagt. Der er så mange ting der sker for tiden, så det er svært at tage sig af det hele.... Men måske det kunne være godt at komme ind og tjekke til hende bare i ny og næ." Hun sendte ham et lille uskyldigt smil. Hvem vidste, måske han ikke ville have at hun blandede sig og hellere ville have at hun bare lyttede.

Haru lyttede til Joaquins ord. Var han virkelig bare en ting, som var blevet samlet op og smidt på skibet? Det var da forfærdeligt, men nu virkede de til at være mere mennesker på skibet. Eller det havde hun hørt Alex sige i hvert fald. Hun nikkede forsigtigt til hans ord. "Jeg tror også min familie er en smule nervøs... Eller bare mine forældre." Hun sukkede blidt, inden hun så ned i sine hænder. "Jeg håber i kommer hjem, og at jeg en dag også kommer hjem. Især nu hvor jeg har fået lov til at rejse med jer." Hun smilte stort til ham, hvor hun klappede sine hænder sammen. "Jeg håber ikke at jeg kommer til at være totalt ubrugelig." Hun lagde hovedet forsigtigt på skrå, hvor hun sendte ham et blidt smil.
Hans reaktion af hendes ord, var enlig meget gode. Sjove og en smule kærlige. Samt det at han nu holde sig til maven, som om han var den gravide nu. Hun klukkede en smule over det. "Så meget? Alt jeg skulle gøre var at sige jeg var gravid, det var lidt alt der skulle til." Hun smilte kækt til ham, inden hun kyssede ham. "Men tro mig, et sted som dette er ikke et sted jeg ønsker at få et barn... Så du advaret!" Hun gav ham et smølfespark

Hun ønskede ikke længere at han skulle undskylde, men af en grund følte han bare at det var noget han burde, specielt efter alt det der var sket. Dog sagde han ikke mere om det. I stedet smilte han bare varmt til hende. ”Lige meget hvad, så kommer jeg forbi mere.” Han daskede drillende til hendes pande med en finger.
Da Rose kom med en lille kommentar til hans ord, smilte han til hende og lagde sig ellers ved hendes side. ”Du har sikkert ret… travlhed har der været meget af og hvis bare jeg husker at tjekke til hende engang imellem, så burde det vel gå.” Igen smilte han til hende, denne gang dog bare varmt og kærligt. ”Hvordan har din arm det?” Kort løftede han hendes arm og tjekkede til såret, der dog var gemt væk bag forbindingen.

Hendes familie? Dette fik Joaquin til at spærre øjnene op. Hvor længe havde hun ikke lige været væk fra dem? Det måtte i hvert fald have været flere, flere år. ”Din familie… hvor længe har du været væk fra dem?” For at berolige hende en smule, kiggede han på hende med blide øjne og sit altid varme smil. ”Jeg håber også at du kommer hjem. Din familie må virkelig savne dig og du dem… ”
Altid noget Evaline havde en anden måde at finde sin underholdning på. Hun kyssede ham og han gengældte det blidt, før han trak væk og fik et smølfespark. ”Et barn ville heller ikke være til at opdrage her, desuden er et barn slet ikke nødvendigt.” Han klukkede og gav hende ellers et klask bag i, så snart han gik forbi hende. ”Hvis du vil have børn, så bare begynd at kramme Xander.” Han blinkede her til hende.

Hun sendte Xander et lille undskyldende smil. Hun følte at hun var besværlig igen, det burde hun nok ikke. Men hun følte sig så besværlig lige nu. Hun ønskede ikke at være til besvær, hun ønskede at være behjælpelig, men det virkede til at hun endnu engang ikke kunne gøre noget andet end at ligge i sengen. Hun sukkede blidt, inden hun så ned i sine hænder. "Tak." Lød det forsigtigt fra hende.
Rose så en smule op på ham, hvor hun sendte ham et kærligt lille smil tilbage. "Det hjælper måske lidt med dine følelser." Hun sendte ham et kærligt lille smil, men af en grund følte hun sig stadigvæk så usikker omkring ham. Måske var det på grund af alle de minder hun havde med ham. Var hun overhovedet vild med ham, eller var hun bare nervøs over at få tæsk hvis hun ikke viste følelser for ham. Hun følte sig så nervøs allerede igen. Dog i det han tog fat i hendes arm og løftede den op, gav det nærmest et slag i hende. "Av..." Lød det kort fra hende, inden hun så på sin arm. Forbindingen var rød af blod. "Den er meget øm... Rigtig meget, for at være ærlig og jeg er rigtig svimmel og træt." Hun sukkede forsigtigt. "Selvom jeg nok burde drikke lidt vand, for ikke at være så svimmel. Jeg ved det ikke helt." Hun så ned på armen med blide øjne. Mens hjertet bankede hurtigt afsted, hvad nu hvis han klemte hendes arm hvis hun sagde noget forkert. Det gjorde allerede meget ondt.

Da han spurgte hvor længe hun havde været væk fra dem, så hun op på ham og sendte ham et lille smil. "Well... Min rejse her ud til skatten tog omkring 3 år og jeg endte så med at blive fanget her hvor jeg har været i 3-4 år måske 7 år... Jeg ikke sikker, tiden står stille her... Det vil sige at hvis du er her når du er et barn, forbliver du et barn her. Du kan ikke dø af alderdom her." Hun sendte ham et lille smil. "Men det betyder også at det aldrig bliver andre årstal, du ved vinter, sommer osv... Det betyder også at jeg ikke ved det. Jeg gemte mig i en grotte i flere dage og har skåret ind i væggen, for hver dag der er gået... Så jeg tror der er gået mange år." Hun kløede sig lidt i nakken.
Hun klukkede kærligt over hans ord. "Det skal nok gå... Jeg får dem at se en eller anden dag, jeg er sikker på det." Lød det kærligt fra hende. "Især nu hvor jeg har chancen for det." Hun blinkede kærligt til ham. "Og det samme skal du nok også." Lød det kærligt fra hende.¨
Evaline greb fat i Jacobs hår, i det han gik forbi hende. Hun trak ham her ned på hendes level. Hvor hun så hårdt ind i hans øjne. "Jeg ville hellere ofre mine ben, end at kramme med Xander..." Hun kyssede ham her dybt, hvor hun slap hans hår og lod hendes hånd køre kærligt ned af hans hoved og ned til hans kind, hvor hun trak ud. "Jeg har ikke behov for et barn... Ikke endnu i hvert fald." Lød det drillende fra hende, inden hun rakte tunge af ham og lod den kort køre over hans underlæbe."Men jeg elsker din hårde attitude, den havde jeg ikke set før." Hun blinkede kærligt til ham.

Så snart Rose sagde av, slap Xander forsigtigt hendes arm igen og smilte undskyldende. ”Hvis du er svimmel og træt, så burde du sove… jeg vil dog have skiftet forbindingen først.” før hun kunne nå at sige ham imod, begyndte han at fjerne forbindingen fra hendes arm. ”Jeg henter lige noget nyt og du skal bare ligge helt stille imens.”
På vejen ud for at finde forbindingen, bankede hans hjerte af en eller anden grund virkelig hårdt. Var det Yuukas ord der var på vej ind i hans sind? Hvad nu hvis Rose slet ikke havde følelser for ham… måske hun bare frygtede at han ville gøre onde ting ved hende igen. Tøvende snurrede han rundt med forbindingen i sine hænder. Hurtigt rystede han dog den tanke væk og gik tilbage til sit værelse. ”Så, forbindingen er klar, efter det… kan du bare lægge dig til at sove.” Roligt begyndte han at forbinde hendes arm ind.

Da Haru sagde at det ikke var muligt at dø af alderdom på øen, betragtede Joaquin igen dets smukke ydre og spærrede øjnene op. ”Virkelig? Så hvis vi bliver her… så bliver vi aldrig ældre… og ja, du har ret vi skal nok finde en måde at komme hjem på.” Hendes kærlige smil varmede alt op inde i ham. Hvad end der var over denne Haru, så skræmte det ham en lille smule, men på en god måde. ”Dine forældre vil blive henrykt over at se dig og hvor godt du har holdt dig i alle disse år.” Her blinkede han kærligt til hende.
Som altid blev Jacob overrasket over, hvordan Evaline bare tog fat i hans hår og trak ham ned i et dybt kys. Han spærrede øjnene op, men lukkede dem derefter i og kyssede hende tilbage. Så snart hun fjernede sig fra ham, så han ned på hende og knurrede ellers nydende af følelsen af hendes tunge hen over hans underlæbe. Her smilte han til hende og trak hende ind til sig. ”I så fald… burde jeg have en hård attitude overfor dig mere.”
Josh var gået ind til Alex, hvor han her stillede sig nær hendes skrivebord. ”Så… hvad sagde denne Haru, som kunne overtale dig til at tage hende med os?” Nysgerrigt satte han hovedet på skrå.

Han slap hendes arm hurtigt, hvilket overraskede hende en smule og så alligevel ikke. Hvorfor havde hun forventet at han ville slippe? Hun så en smule op på ham, da han sagde at han ville ligge ny forbinding på. "Nej ne.... Men Xander" Hun så en smule efter ham, da han begyndte at smutte ud. Hvad skete der? Hun så ned på armen, det var syet smukt sammen. Eller så smukt som en syning i armen nu kunne være, hun sukkede en smule. Hvorfor var det hele sådan her? Gad vide om hun ville have lært ham at kende, hvis han ikke have været pirat??
Da han kom tilbage så hun en smule spørgende på ham. "Jeg..." Hun nåede ikke at sige noget før han satte sig hos hende og forbandt armen ind. "Av av..." Det gjorde ondt, meget ondt... Men hun kunne klare det. "Jeg ikke sikker på jeg kan sove, min arm dunker helt vildt af smerte..." Hun så en smule spørgende op på ham. "Men du kan bare sove, jeg skal nok lade vær med at vække dig." Hun sendte ham et forsigtigt lille smil.

Haru nikkede forsigtigt til hans ord. "Ja... Jeg har været her i lang tid, så... Jeg ser ikke ældre ud, men man bliver sindssyg over at være her." Hun så sig en smule rundt. "Jeg sikker på vi begge finder en måde at komme hjem på, jeg skal nok hjælpe dig hvis det er." Hun så op i hans blå øjne, med et kærligt lille smil på sine læber.
Hans lille blinken, fik hende til at smile kærligt til ham igen. Hun nikkede forsigtigt. "Jeg håber bare de er ok." Lød det kærligt fra hende. "Hvis der er noget jeg kan gøre for dig, så sig endelig til... Som en tak fordi jeg måtte blive her, eller nok nærmere fordi du hjalp mig her hen." Hun sendte ham et blidt lille smil. "Selvom jeg er ked af at du kom op og skændes med hende den rødhåret." Hun kløede sig forsigtigt op af armen, mens hun roligt så ned i jorden og derefter op i hans blå øjne.
Evaline klukkede en smule over Jacobs knurren, hvilket fik hende til at nusse sin næse i mod hans. Ja hun kunne godt være for meget nogle gange, men det var nu mest hvis han fik hende til at varme op, som den lille knurren han kom med, eller når han blev dominant. Hun kunne ikke altid holde sig fra ham, hvilket tit gjorde at hun blev for meget. "Måske du burde." Lød det kækt fra hende, hvor hun slap hans nakke og gik ellers lidt rundt. "Hvem holder vagt for os i aften??" Hun så kort om på Jacob.
Alex var i gang med at sætte sit hår, hvor hun smilte kort til ham, da Josh kom ind. "Hey." Lød det kækt fra hende, hvor hun roligt gik imod med ham. "Haru fortalte hvad der ventede forude og havde en masse ting at snakke om, ikke noget der er behov for at vide... Jeg vil nødig skræmme dig." Hun stoppede op foran ham. Hvor hun stod en smule tæt op af ham, dog uden at røre ham. "Hun kom også med gode forslag til at hjælpe med at bygge skibet, nu behøver vi ikke længere bære alt træet op, hun kan lave en portal og på den måde få træet hurtigere op på skibet igen." Hun fjernede et lille hår fra hans skulder. "Så det var en af grundene til at jeg lod hende blive." Hun klikkede kort med tungen, inden hun så ned på hans læber og derefter op i hans øjne.
"Du måske bare glad for at hun nu er en del af skibet, du finder hende vel køn... Den måde du stirrede på hende, da hun kom ud i MIT tøj." Hun prikkede ham kort på brystet.

Hun beklagede sig en smule, men ikke at det var en overraskelse, trods alt var det et stort sår. Imens han strammede forbindingen, knurrede han svagt og kyssede derefter hendes pande. ”I så fald, så lad være med at gå i vejen næste gang. Det er ikke første gang at du kommer til skade pga. din bror… lad ham klare sine problemer selv Rose.” Han kørte en finger under hendes hage og løftede hendes hoved. Han smilte kærligt til hende. ”Og hey, smerten vil måske sænke sig en smule.. og du skal ikke være bange for at vække mig. Jeg sover dybt.”

Joaquin kunne ikke rigtig tage øjnene fra hende. Alt ved hende, det kønne ansigt og det rare smil. ”Du kan garanteret blive en stor hjælp! Specielt med den kræft du har og desuden kender du øen udenad… hvilket er utroligt… du har overlevet helt alene herude…” Igen så han ud imod øen. Derefter så han hen på hende igen. ”Og hey, du skal ikke undskylde… hende den rødhåret er blot øhm… hende der tog mig og har udnyttet mig som sin slave.”
Jacob smilte kækt til Eva, hvorpå han kyssede hendes pande. ”Jeg kan spørge om Josh vil holde vagt i aften, hvis du da gerne vil være fri for at holde vagt.” Hans øjne fulgte hendes bevægelser i det hun gik rundt om ham.
I det Alex trådte tættere på ham, så han ned på hende med et glimt i sine øjne. Han lyttede ellers her til hendes ord og betragtede engang imellem hendes læber. Da hun nævnte noget med portalerne, lagde han en finger på sine læber og så tænkende ud. ”Men, er vi overhovedet sikker på at hun er i stand til det, hvad nu hvis det blot er noget hun finder på?”
Da hun prikkede ham på brystet, så han ned på fingeren og klukkede. ”Well… hun er langt fra ligeså smuk som dig.” Han smilte her forførende til hende og tog hendes finger op fra hans bryst, blot for at give den et kys. ”Og hey, hvis det er dit tøj… hvorfor ser jeg dig så ikke i det?”

Hun skulle lade vær med at gå i vejen? "Det er nemmere sagt end gjort... Hvis nogle forsøger at skade Joaquin, vil jeg hellere selv komme ud for det." Hun så en smule ned i lagnet, mens han placerede et kys mod hendes pande. Hun så en smule op på ham igen, hvor hun rystede på hovedet og lagde sin ene hånd på forbindingen. "Jeg vil gøre alt i min magt for at beskytte Joaquin, selv hvis det koster mig livet..." Hun var seriøst. Joaquin var hendes familie, hun ville gøre hvad som helst for ikke at miste sin familie.
Da han løftede hendes hage en smule op, så hun ind i de blå øjne. Hun kunne føle sit hjerte banke en smule hurtigere, mens nervøsiteten så småt ramlede op i hende. "Okaii." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et kærligt lille smil tilbage.

Joaquin var så opmuntrende at snakke med, det var som om han altid havde så meget livsglæde. Hvilket betød at han var den perfekte rejse partner. Hun smilte stort til ham. "Jeg kender den nogenlunde, ikke voldsomt godt. Da jeg aldrig har kravlet op på vulkanen." Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun kærligt klukkede. "Men tak..." Hun smilte til ham, også da de snakkede om Kath. "I see... Så ihar ikke noget? Eller det virker ikke sådan, tøsen kastede en dolk efter dig." Hun knugede sine hænder sammen, hvor hun så ned på dem. Hvordan kunne man bare tage et liv så nemt som ingenting. Plus ville hun forsøge at slå Joaquin ihjel igen i løbet af aften, eller måske hun ville forsøge at slå hende ihjel? Kunne Kath finde på at myrde en fremmed?
Evaline rystede blidt på hovedet. "Det fint, jeg har intet problem med at holde vagt." Hun smilte stort til ham, hvor hun lagde sine hænde på hans hænder. "Men du sover bare, jeg holder vagt i aften." Hun slap kort hans hænder, inden hun så sig omkring. "Jeg holder godt øje med skibet, har mine våben og er klar. Jeg er også frisk som en havørn." Hun klikkede drillende med tungen, inden hun så op på ham med et skævt smil.
Alex opdagede skam godt at han enkelte gange så ned på hendes læber, hvilket bare fik hende til at smile en smule kækt til ham. "Om hun kan lave portaler? Hun har da gjort det og jeg fik hende til at gøre det ude i badet, så bare rolig... Hun kan sagtens gøre det, dog fortalte hun mig at hun har svært ved at lave mange og lave dem uden pauser hele tiden, så hun kommer til at skulle spare en smule på sin energi." Hun så ned på hans hænder, da han løftede hendes hånd op for at kysse hendes finger.
"Det er bare noget du siger." Lød det drillende fra hende. "Plus, jeg troede du fortrak det mere dominante tøj, end det mere finere tøj." Hun trådte en smule tættere på ham, hvor hun lod den anden arm køre om bag hans nakke.

Xander himlede blot med øjnene, dog med et kærligt smil på sine læber. Selvfølgelig havde hun ikke i sinde at stoppe med at beskytte Joaquin. De to var som en enhed. De var ikke til at skilles ad. ”Men, det er ikke din opgave at tage imod hans skrald… specielt ikke når det angår Kath og hende der den nye skinke… hvad end hendes navn var.” Forsigtigt lagde han sig ved siden af hende og så ellers op på hende med sine blå øjne. ”Men jeg forstår dig godt… der er også få på skibet her som jeg ville gøre alt for.”

Joaquin grinte kærligt da hun snakkede om, at hun endnu ikke havde været oppe på vulkanen. ”Det kunne ellers også have været noget at prale af!” Han så ind i hendes smukke brun-sorte øjne. Det var virkelig vildt at hun havde klaret sig alene. ”Og nej… jeg har ikke noget med Kath… eller jo… vi har da haft sex, så jeg er på en måde blive brugt som en sex slave… men, det er en anden side af historien.” Det var som om at han forsøgte at grine det hele en smule af efter de ord.
Jacob trak hende ind i et kys. ”Tak, det er jeg glad for og jeg er sikker på du nok skal klare det godt. I så fald… vil jeg smutte ind og tage en lur nu… jeg er virkelig træt så.” Før han smuttede, kyssede han hendes pande en sidste gang.
Så snart Alex forklarede at hun havde set Harus portaler, nikkede Josh anderkendende og smilte ellers til hende. I det hendes arm blev lagt om hans nakke, lænede han sig ned og nappede hende blidt i underlæben. ”Jeg er til alt… så længe det sidder på dig.” Han rykkede sig her lidt væk fra hende og rakte drillende tunge af hende. ”Men, de portaler hun kan lave… de kan virkelig være en stor hjælp.” Roligt tog han sin trøje over hovedet. Trods alt var de vel ved at gå i seng. ”Vi kan hurtigere komme videre i hvert fald.”

Rose så med kærlige øjne på Xander. "Jeg tager gerne hans skrald... Hvis du ikke ønsker jeg kommer noget til, må du jo bare hjælpe mig med at beskytte Joaquin.. Selvom jeg troede at han var begyndt at have noget med Kath." Hun så kort væk fra ham, inden hun nussede sin arm, lukkede hun øjnene langsomt i igen. "Hvem ville du gøre alt for her??" hun sendte ham et lille smil, inden hun satte sig bedre på sengen. Hun følte ikke for at ligge ned lige nu.

Haru trak lidt på skuldrene, at være oppe på vulkanen kunne sagtens være farligt, så ikke lige noget hun mente man ville prale af. Hun sendte ham dog et lille smil, da han begyndte at grine over sin egen tilgang til livet. Han var en sex slave, betød intet og havde intet med nogle. "Det er ikke sjovt." Hun lagde en hånd på hans kind. "Sex slaver, starter ud med at blive voldtaget... Det jeg ked af... Sig til hvis der er noget jeg kan gøre for dig." Hun havde et trist smil på sine læber, mens hun så uskyldigt op i hans smukke blå øjne.
Evaline smilte kækt til ham, mens han snakkede. "Sov godt." Lød det kærligt fra hende, mens hun fulgte ham med øjnene. Dog så snart han var væk, begyndte hun at kravle op for at holde øje med hele skabet. Hun satte sig ved kanten af pælen og stirrede ud mod havet. Måske de skulle holde øje med landet? Men hvis der kom et monstre fra vandet, hun skulle holde øje med en del. Et suk slap hendes læber.
Så snart han begyndte at nappe hendes underlæbe, rykkede hun sig kort lidt tættere på ham, hvor deres læber kort strejfede hinanden. Hun så en smule underligt op på ham, da han trak lidt væk fra hende. En træls ting ved ham, hvis han rettede sig helt op, kunne hun ikke rigtig nå hans læber! Hun fjernede armen fra ham, hvor hun sukkede forsigtigt og gik hen i sengen. "Det var netop det jeg tænkte, portalerne kan hjælpe os en hel del... Alting bliver nemmere nu, men jeg stoler alligevel ikke helt på hende, hun er fremmede og ingen af os kender hende, plus Kath har allerede forsøgt at dræbe hende." Hun satte håret en smule op, hvor hun derefter svang benene op i sengen, for at ligge sig.

Roses lille manipulerende måde, at få ham til at beskytte Joaquin på, så hun ikke ville komme til skade, fik ham til at prikke hende drillende på næsen. ”Du nok en rigtig smart lille en, men jeg falder skam ikke for det. Jeg kan godt hjælpe en smule, men ellers må Joaquin tage sit eget skrald og ja… jeg troede også at Kath var ved at varme op for ham… men jeg tog åbenbart fejl, siden hun bare var mere end klar til at smide en dolk efter ham.” Imens hun sad op, legede han med hendes lange blonde hår. ”Dig… jeg vil gøre alt for dig og Alex… River også… selvom han er en idiot… men ja, han er min ven.”

Følelsen af Harus bløde hånd på hans kind, kom en smule bag ham og de blå øjne var nu ikke helt sikker på hvor de skulle kigge hen. Skulle han se ind i hendes smukke sorte øjne eller ned i jorden? Hvad skulle han gøre? Han tog sin første indskydelse og så hende i øjnene. Varmen fra hendes hånd sneg sig ind i hans kinder. Det føltes virkelig rart. ”Der er ingen grund til at være ked af det på mine veje kære Haru… jeg har vendt mig til det og tak, jeg skal nok huske dit tilbud.” Han tog sig selv i at løfte hendes hånd op og kysse den. ”Og det samme gælder mig ved dig.”
Josh smilte varmt til hende og så snart hun lagde sig ned, ville han køre en hånd beroligende op og ned af hendes ryg. Han elskede følelsen af hendes varme hud under hans hånd. ”Hvis hun går imod os… så har du et skib fyldt med stærke og stædige personer. De kan uden tvivl klare hende.” Han smilte kærligt til hende. ”Giv hende en chance… jeg er sikker på at hun nok skal overraske os.” Forsigtigt lænede han sig frem og kyssede hendes pande. ”Og Kath har det jo med at overdrive, ikke sandt?”

Rose blev kort skeløjet, da Xander prikkede hende på næse. Han ville ikke beskytte Joaquin, han ville gøre lidt, men ikke meget. Hun så en smule ned på ham, hvor hun så mod døren. "Hvis du ikke rigtig ønsker, så er det fint nok... Han er min familie, ikke din." Hun sukkede blidt. "Kath er sikkert møgsur på ham lige nu... " Mumlede hun lavet, hvor hun forsigtigt flyttede sig fra ham. "Du ville gøre alt for mig, og alligevel vil du kun hjælpe Joaquin en lille smile." Hun sendte ham et lille smil, inden hun gik mod døren. "Jeg sover ved Joaquin, i tilfælde af at Kath vil forsøge på et eller andet... Godnat." Hun så en smule tilbage, mens hun kærligt smilte til ham.
Man vidste aldrig med Kath, så meget havde hun lært og det virkede ikke til at Xander ville gøre så meget, for at sikre Joaquin. Hun elskede Joaquin meget højt... Som en bror, han betød rigtig meget for hende og var den eneste familie hun havde på skibet, hvis hun skulle miste en arm for at redde Joaquin, var det skam det værd. Det ville bringe hende mest lykke.

Haru adskilte sine læber en smule, hvor hun forsigtigt så op i hans skønne blå øjne. "Det er ikke noget man burde vænne sig til. Man burde føle sig tryg i sit samfund, eller selskab og jeg kan ikke se at du på nogle punkter kan føle dig tryg her, din veninde prøvede at skade dig og hun endte med at skade den lyshårede pige... Det er forfærdeligt at leve sådan." Hun så op på ham med sorgmodige øjne.
Dog i det han kyssede hendes hånd, kunne hun mærke sig selv blusse en smule op. Kyssede han virkelig lige hendes hånd? Var det underligt at hun kunne lide det? Hun sendte ham et stort smil, hvor hun forsigtigt trak sin hånd til sig. "Tak.. Det vil jeg huske... Men det er sent, jeg vil smutte ned på... uhmm, hvor er det jeg skal sove?" Hun så sig en smule rundt. "Hun sagde det var i cellen, men jeg ved ikke hvor det er?" Hun pegede en smule rundt, inden hun så op på ham igen. Roligt rettede hun fingeren mod ham, hvor hun kort snittede hans bryst. "Er det nedenunder?" Lød det kærligt fra hende.
Josh der begyndte at nusse Alexs ryg, fik det til at sitre i hende. Det var en rar følelse, meget rar. Hun nød den skam, for ikke at snakke om at hun fandt hans lidt kolde, også alligevel varme hånd beroligende. "Mmmhmmm..." Lød det nydende fra hende. "Jeg giver hende skam også en chance, bare rolig... Jeg forventer at hun overrasker og er meget behjælpelig." Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsigtigt følte det kærlige kys imod hendes pande.
Dette fik hende til at vende sig om på ryggen og trak ham en smule over sig, så han stod på fire over hende. "Hun overdriver tit, men hun er lidt en del af familien... Selvom jeg har overvejet at smide hende af skibet, hun bringer meget ballade og jeg vil selvfølgelig give hende de ting hun har behov for, som penge og diverse andre ting." Hun sendte ham et forførende lille smil, inden hun nussede hans kind. "Af en grund vil jeg høre din mening om det." Hun trak ham forsigtigt ned, hvor hvis han fulgte hendes bevægelser, ville hun kysse ham forsigtigt.

Da hun rykkede sig væk fra ham, så Xander forvirret efter hende og tog sin hånd til sig igen. Alt over hende virkede pludseligt så sørgmodig. I går havde hun været glad nok for at sidde hos ham, imens de læste i bogen sammen og nu… Han sukkede og lagde en arm over sine øjne. ”Jaja, fint fint… smut du bare ind til Joaquin.” Lidt efter tid, fjernede han sin arm og sukkede derefter igen højlydt. Hvorfor irritererede det her ham så meget? Han ønskede bare at være sammen med hende og alt hun kunne tænke på var Joaquin. Hendes latterlige bror.

Joaquin smilte varmt til hende. ”Den lyshåret pige er min søster… Rose. Og den rødhåret kvinde er Kath… hun er noget af en hidsig prop… og jeg føler mig skam tryg.. det er ikke så tit det sker mere, specielt ikke efter min skade.” Han løftede på sine skuldre og på den finger hun nu endte at pege med ham på. ”Så du skal ikke have sådan et sørgmodigt blik i dine smukke øjne og cellerne.. jeg skal nok vise dig.” Han smilte igen varmt til hende og gjorde et nik til at hun skulle følge med ham. ”Det lige her nedenunder.”
Lyden af hendes nydende lyde, fik Josh til at smile og ellers fortsætte med at nusse hendes ryg. Det var virkelig rart at hun snakkede så kærligt til ham nu. Specielt når de var alene. Når de var ude foran de andre, var det som om at de ikke kunne snakke ordentligt sammen. ”Godt godt. Hun kan jo trods alt være nødig.”
I det hun fik ham hivet over sig, klukkede han kort kærligt og lod ellers deres læber mødes. Det forførende smil hun sendte ham gjorde ham helt varm indeni. ”Af en eller anden mærkelig grund huh?? Hmmm…” Han kyssede kort hendes hals. ”Jeg bryder mig ikke om Kath… men hvis i er familie, så bare giv hende en chance mere og hvis hun bryder den igen… så bed hende om at forlade skibet.”

Rose sendte Xander et lille smil, hvor hun nikkede forsigtigt. "Godnat... Sov godt." Lød det kærligt fra hende, inden hun forlod stedet. Hun var bekymret overfor Joaquin, han kunne enkelte gange glemme at tænke over sig selv. Som da de voksede op sammen, tænkte han ikke over hvor farligt det var at lege med lys og endte med at sætte ild til deres gardiner. Hun valgte derfor at gå ud til ham, på den måde kunne hun måske beskytte Joaquin hvis Kath angreb.

Den lyshåret var hans søster? Men de lignede ikke hinanden særlig meget, ikke i følge hende. Men hun kunne selvfølgelig tage fejl. "I see." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så op i hans øjne, de var som stjerne på nattehimlen. "Din skade? Hvad er der sket??" Hun så en smule bekymret op på ham.
Da hendes finger snittede hans bryst, sendte han et smil til hende der nemt kunne få tøjet af en hver kvinde. Ikke at hun nogensinde ville sige det. Hun så en smule overrasket op på ham, hvor hun sendte ham et stort smil. "Ok! Tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så småt begyndte at følge efter ham. Rose kom rendende efter dem. "Hvor skal i hen?" Lød det bekymret for hende, hvor Haru så tilbage på hende. "Han viser mig hen til cellen." Lød det kærligt fra Haru, mens Rose nikkede forsigtigt og fulgte ellers efter dem.
Alex nød alt lige nu! Hun kunne nemt falde i søvn, mens han nussede hendes ryg. "Mmmmhmmm.." Lød det brummende fra hende, inden hun vendte sig om. Da deres læber strejfede, kyssede hun ham kort, hvor øjnene lukkede i. Kun for at vågne op igen, hun så op i hans brune øjne, mens det kække smil var formet på hendes læber. Så snart hun følte hans læber imod hendes hals, kom et nydende suk fra hendes læber.
Hvorfor var hun blevet så afhængelig af hans kys og berøringer? "Vi er familie, men nogle gange er der behov for at lade børnene flyve af reden, jeg vil stadigvæk tage mig af hende... Men en chance til... Det lyder også bedre, så skal jeg bare forklare hende det... Så hun ikke gør det igen, og i det mindste ved hvilke konsikventer hendes handlinger har." Lød det kærligt fra hende, inden hun kørte sit ene ben ind mellem hans ben. "Er du træt?" Lød det forførende fra hende.

Joaquin fandt det utroligt hvor nemt det allerede var at snakke med Haru. Det var ikke mere end et par timer siden, at de fandt hinanden og ikke mere end en lille time siden at hun blev en del af deres skib. Eller snarer, Alex´s skib. Så da hun spurgte ind til skaden var han mere end klar til at fortælle hende hændelsen. ”Well, kraken som du sikkert også stødte på, hamrede dets enorme arm nedover mig, maste et par ribben og derfor har jeg været sengeliggende… i dag var faktisk en af de første dage jeg var ude igen.”
På vejen ned til cellerne, stødte de ind i Rose og så snart han så hende, fik han et sort smil på sine læber. ”Hey Rose… hvordan har du det?” et bekymret blik var kort i de blå øjne. vejen ned af trapperne, glemte han helt at se sig for, da han var for optaget af Rose, hvilket gjorde at han snublede over sine egne fødder. Han rullede ned af trappen og landede heldigvis på sin numse. ”Auch…” flovt kiggede han op på Haru. ”Uhm.. her er cellerne..” Han grinte af sig selv og pegede hen mod cellerne.
Det føltes virkelig rart for Josh at hun lyttede til ham. Og at han lå over hende og kyssede den bløde hals, det var heller ikke helt dårligt. Bennet hun kørte imellem hans, gjorde at hans krop langsomt varmede op. ”Præcis… du lyder som en god leder…” sagde han drillende til hende. ”Og nej… jeg er bestemt ikke træt.” Han smilte her forførende til hende og kyssede hende efter dette dybt.

Krakken?? Hun lagde hovedet på skrå. "Vi stødte ikke ind i Krakken?" Lød det lavt fra hende. "Jeg troede det bare var et eventyr, for at skræmme folk fra at rejse her hen." Lød det kærligt fra hende, men også en spørge fra hende. Han var først lige kommet til at bevæge sig rundt igen. "Det er jeg ked af, hvis det er er jeg rigtig god til den meditationske healing, det gør at dine celler bevæger sig hurtigere og er enlig også rigtig sund for kroppen." Lød det kærligt fra hende. "Men det er vildt at du har det godt! At du kan bevæge dig, det lyder forfærdeligt... Du burde ikke arbejde, heal din krop i stedet for, ellers ender du med at komme til skade. Mere end i forvejen." Hun så en smule bekymret op på ham, men med et kærligt lille smil på sine læber.
Rose viftede en smule med den raske hånd. "Jeg har det fint." Lød det kærligt fra hende. "Hvad med dig, jeg frygter lidt at du måske er skræmt, rystet?" Hun var bekymret for ham, som altid. Da de gik ned af cellen, var Joaquin hurtig til at vælte ned af trappen. Haru lagde hænderne imod sine læber og bevægede sig hurtigt ned af trapperne. "Joaquin!" Lød det bekymret fra både Rose og Haru. "Er du okaii?" Lød det hurtigt fra Haru, der rettede sin hånd imod ham, for at hjælpe ham op. Rose så bekymret på ham, men kunne ikke rigtig hjælpe ham op, det ville gøre mere ondt på hende end det behøvedet, især fordi Haru tilbød sin hjælp.

Alex klikkede forsigtigt med tungen. "Jeg er en god leder." Lød det drillende fra hende, mens hun fulgte ham en smule med øjnene. "Oh really." Lød det kort fra hende, inden han pressede sine læber imod hendes og hun nu kyssede ham dybt tilbage. Hun pressede sig selv tæt ind i ham, mens hun svang armene omkring ham, små nydende suk brummede imod hans læber.

Joaquin kunne ikke forhindre øjnene i at udspille sig. ”men… krakken… det var et monster på vejen herover… hvor er i heldige at i undgik den! Hvad med sirenerne? Lykkedes det også jer at undgå dem?” Af en eller anden grund bankede hans hjerte hurtigt. Hvad nu hvis det havde lykkedes dem at undgå sirenerne. I så fald, hvad havde det her skib gjort, som bare tiltrak uheld. Det hun snakkede om med healing, fik hans øjne til at lyse op. ”Kan du det? Det ville være helt fantastisk og for resten… du ville blive kaldt heks hvis du afslører alle dine evner på land… så hold dem hellere for dig selv… ikke alle er særlige modtagende overfor det de ikke forstå.” Han smilte igen varmt til hende.
Det var en klassisk Rose at spørge ind til ham, i stedet for at tænke på sig selv. ”Jeg er uskadt Rose. Takket være dig og igen, du stillede dig i vejen… hvor mange gange har jeg ikke sagt at du ikke burde gøre det?” Han aede hende blidt over hovedet. ”Dit liv er for vigtigt til du laver sådanne stunts.”
Som om at det ikke var pinligt nok for ham, så var det Haru som tilbød ham sin hjælp. Dog tog han imod hendes hånd og kom op at stå. ”Yeah yeah, jeg har det skam fint… ingen skade sket her. Jeg er bare meget klodset…” Han kløede sig akavet i nakken.

Josh smilte forførende til hende og pressede ellers sin krop tættere imod hendes. De brummende lyde hun kom med var fantastiske. Han smilte imod hendes læber og trak ellers lidt væk, for at se ned i hendes smukke brune øjne. ”Jeg går ud fra at du heller ikke er træt, kaptajn.” Igen lod han læberne kører ned af hendes hals. Hænderne kørte op af hendes mave.

Haru rystede blidt på hovedet. "Sirenerne fik drabt omkring 7 mennesker tror jeg, men ellers kom vi ikke ud for andet. Vi blev strandet her, hvor omkring 10 mænd døde, herefter tog vi videre, jeg mener ikke vi kom ud for så meget mere, ikke hvad jeg kan huske." Mumlede hun lavt til sidst, hvor hun så ned i sine hænder og derefter op på ham. "Jeg kan faktisk ikke huske så meget mere end det, det er som om alt andet er blevet sort, men jeg har også været her i mange år nu." Lød det en smule lavt fra hende, inden hun så op på ham med et kærligt lille smil igen.
Alle hendes evner. Hun løftede hænderne en smule. "Det er bare en smule mentalt healing, det gør ikke meget, men det hjælper med at heale din krop og aura." Hun sendte ham et lille smil. "Det går kun lidt hurtigere, men ikke meget, du må ikke få dine forhåbninger op." Hun lagde hovedet en smule på skrå. Haru nikkede dog til hans ord. Folk kunne være forfærdelige for det uvidende, så hun ville også hellere beskytte sig selv, ved at holde det hemmeligt. "Jeg holder det for mig selv, hvis jeg kan komme til det." Lød det en smule forførende fra hende.
Rose var bekymret, men af en grund svang han bekymringerne hen på hende. "Jeg..." Lød det lavt fra hende, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Stop, hvis du ikke kom ind i så mange problemer, ville jeg ikke skulle beskytte dig hele tiden." Hun sendte ham et lille uskyldigt smil. "Men jeg vil forsætte med at komme til skade, hellere dig end mig." Mumlede hun lavt, hvor hun så en smule genert op på ham.
Haru hjalp Joaquin op, hvor hun sendte ham et lille smil. "Pas nu på... Jeg frygter lidt at du kommer mere til skade, så." Hun sendte ham et kærligt lille smil, hvor hun langsomt slap hans hånd. "Men tak for at vise mig hvor jeg skal sove." Hun så sig en smule rundt, hvor hun forsigtigt gik rundt for at finde tæpper og puder, dog var der intet her. Hun satte sig derfor på gulvet og trak benene op til sig. "Jeg klare mig nu, mange tak... Sov godt når i kommer så langt." Lød det kærligt fra hende.

Hun kunne sagtens bruge hans læber hver eneste aften, hun nussede hans ryg langsomt, dog i det han trak væk, åbnede hun øjnene og så en smule spørgende op på ham. "Nej.. Jeg vågen, indtil videre." Lød det lavt fra hende, hvor hun trak hovedet tilbage, for at lade ham kysse hendes nakke. Hun lod sine negle køre ned af hans hud, dog på en blid tirrende måde, ikke for at skade ham. Hun sukkede nydende af følelsen, hvor hun pressede sit underliv en smule imod ham. Hænderne der kørte op af hendes mave, fik hele hendes krop til at sitre og varmen til at buldre i hendes krop.

Det var vildt at høre hvor mange Haru havde mistet til sirenerne, specielt efter når Alexs crew slet ikke havde haft mistet nogen. Ikke engang under angrebet til kraken var der nogle af dem som mistede livet. ”Det gør mig ondt at du mistede så mange og at det hele har været en smule sort siden… igen, jeg håber du kan komme hjem igen. Så du kan møde din familie,” sagde Joaquin roligt.
I det hun forklarede at hun ikke kunne heale, lavede han et trist lille hundehvalpe ansigt, stadig imens han beholdte øjenkontakt med hende. Dog fjernede han det hurtigt og smilte varmt til hende. ”Jeg takker bare for at du kan hjælpe mig en smule, om det er så fuldkommen healing eller ej.”
Hendes forførende stemme fik ham til at smile kækt. ”Hvad er det helt præcis du vælger at holde for dig selv?” hviskede han spørgende med en forførende stemme. Han lænede en smule imod hende. ”Jeg er ikke sikker på om jeg tillader hemmeligheder her.” Han blinkede her til hende.
Joaquin sukkede og så ellers ned i jorden. ”Jeg er vidst ikke i stand til at ændre din mening, huh Rose… du vil altid sætte dig i mit sted.” Det sidste hviskede han en smule opgivende og trist. Mest fordi han vidste, at han nok vil rode sig ud i lort og det vil så gå udover Rose.
Heldigvis gik hans lille fald ned i cellen ikke udover Rose. I stedet tog han imod Harus hånd og så genert ned i jorden. ”Yeah øhm, jeg skal nok passe bedre på næste gang og det var så lidt… cellen er helt din egen.” Han smilte varmt til Haru. ”Godnat, vi ses i morgen og uh, jeg kommer lige ned med et tæppe.”
Han gik hurtigt op af trappen igen, stadig flov over sit fald. Af ren vane gik han ned til Kaths ’værelse’ uden at tænke videre over at hun kunne være sur på ham. Dog gik han hurtigt ud igen, for at tage tæppet fra ekstra værelset. Her smuttede han hurtigt ned til Haru og afleverede det. ”Her… håber det hjælper en smule.” Han smilte varmt til hende.

Varmen spredte sig i Joshs krop i det øjeblik hun sagde, at hun heller ikke var træt og ellers bare pressede sit underliv tættere imod ham. Hans ene hånd sneg sig op og tog fat om hendes bryst, spændt på at høre endnu en af hendes nydende suk. Hver aften kunne han sagtens bruge hendes læber imod hans, samt følelsen af hendes bløde hud under hans hænder. Endnu engang pressede han sine læber imod hendes. Men hvorfor bankede hans hjerte så hurtigt? Hvorfor føltes det som bare mere end sex… nej, han lod det stige ham til hoved. Det var ikke mere end sex…
Hvis alt fortsatte i denne stemning, ville de inden længe mødes under lagnerne og lade sig blive snurret ind i hinandens kroppe. Efter dette ville han ligge og putte med hende, have hende trykt inde i sine arme, imens hans vejtrækning var rolig.

Haru smilte kærligt til Joaquin. "Sådan er det, man kan ikke helt undgå at miste folk på sådan en farlig tur som dette." Hun så kort ned i jorden, dette var ikke rart at snakke om. Det var længe siden, men hun fik det dårligt over at snakke om tingene, især fordi det var så seriøst. "Mmm... Så vi to." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun så op på ham igen.
Hans hvalpe ansigt kunne nemt smelte en hver piges hjerte, hun lagde hånden nær sit hjerte, hvor hun kunne mærke blodet stige hende til ansigtet. Hvor var han sød at se på, det var helt underligt at han kunne gå fra at se så handsome ud også alligevel ligne en lille hvalp! "Lad os bare komme i gang hvis det er." Hun smilte kærligt til ham.
Dog da han snakkede om at hun holde noget for sig selv, i en meget forførende stemme. Kunne hun enlig mærke sig selv smelte lidt, hans accent gjorde det kun mere forførende. "Om du gør? Var du ikke en slave?" Hun lagde en hånd forsigtigt på hans bryst, hvor hun kort nærmede sig hans læber. "Jeg må godt holde hemmeligheder for dig... Men ikke for Alex, jeres kaptajn." Hun lod hånden køre op til hans kind, hvor hun lod sin hånd køre op til hans kind og lod sin tommelfinger køre kærtegnende over hans læber, inden hun rykkede væk.
Rose stod og så op i Joaquins øjne, da han snakkede om at hun ville sætte sig i hans sted. "Bare pas på dig selv, så er der ingen der kommer noget til." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham det altid så søde smil.
Haru hjalp Joaquin op og stå, selvom hun ikke var så stor når det kom til stykket. Hun sendte ham et kærligt lille smil, som et tegn og håb på at han ikke var kommet noget til. "Ok... Mange tak." Lød det kærligt fra hende. "Okaii... Et tæppe lyder rart, mange tak..." Hun sendte et smil til både Rose og Joaquin. Rose så en smule på Joaquin, da han forsvandt igen. Roligt fulgte hun efter ham, mest for at sikre sig at intet ville ske ham, nu hvor Kath sikkert var sur.
Haru takkede for tæppet, som blev viklet om hende, mens hun sad op af væggen. "Mange tak... Er du sikker på at du er ok?" Lød det kærligt fra hende.

Alex kunne ikke andet end at sukke under hans berøringer, mens hun lagde hovedet en smule tilbage. Hun kunne ikke andet end at presse sig selv imod ham, hun kyssede ham skam igen, da han lagde sine læber imod hendes, kunne hun mærke sig selv blive varm indeni. Hele hendes krop sitrede af glæde! Hun kyssede ham en smule ivrigt, mens hun pressede sig tættere og tættere op af ham. Hun lod sine hænder køre op i hans hår, hvor hun hev forsigtigt i det.
Hurtigt var de i gang, hun var en smule for ivrig, hvis hun skulle være helt ærlig. Hun sukkede, stønnede og rystede under hans berøringer og ryk med kroppen. Hun lå nu tæt indeni hans arme, hvor hun enkelte gange nussede den arm der var omkring hende. Hendes ryg var presset imod hans front, mens hun enkelte gange lod sine læber køre over den arm hendes hoved lå på. Hun nussede forsigtigt hans håndflade. Dette var beroligende og meget rart.

Joaquin så frem til at blive healet. Hans ribben gjorde ondt og det samme gjorde hele hans krop en smule… ”Du siger bare hvad jeg skal gøre, så kan du begynde din lille healing,” sagde han kærligt og gned ellers sine håndled. ”Jeg ser frem til det.”
Lige som han troede at han havde krammet på hende, fik hun ham under sin besværgelse, blot ved at lade sin hånd kører fra bryst til kind, derefter læberne. Han var fuldstændige hypnotiseret af hende. Han så ned i hendes øjne og så snart tommelfingeren snittede hans underlæbe, tog han sig selv i at kysse den, stadig imens han havde øjenkontakt med hende.
Bare pas på sig selv… det var alt Rose bad ham om. Han sukkede, nikkede og smilte ellers varmt til hende.
Joaquin følte sig virkelig glad, for en eller anden grund, da han rakte Haru tæppet. Det var velvidende om at det ville være bare en smule rare for hende dernede. ”Ja, jeg er sikker på at det er okay… der er ikke nogen som skal bruge tæppet alligevel.” Varmt smilte han til hende en sidste gang, før han vinkede til hende og gik op af trappen. I stedet for at gå ind til Kath, stak han hovedet ind til Yuuka. ”Hey… hvordan har du det??” Han kunne ligeså godt tjekke. I hvert fald inden River kom.

Josh tog sig selv i at kysse hendes baghoved engang imellem. Sexen med hende var fantastisk, det måtte han give hende, men der bare noget endnu mere fantastisk over deres nussen bagefter. Den hånd der ikke lå over hende, men under hende, kunne køre op nusse hendes hår. Igen kyssede han hendes baghoved.
”Nogle gange ville jeg ønske at vi bare kunne blive liggende sådan her, uden at skulle tænke på farer og andre ting udenfor,” hviskede han til hende og kyssede nu hendes øre. ”Fortryder du nogensinde at du blev pirat? Bare af ren nysgerrighed.”

Haru smilte kærligt til ham. "Jeg har mest brug for at du ligger ned, på en rar position og slapper helt af i kroppen. Så jeg ved ikke om du vil vente til senere, eller om du virkelig vil gøre det nu?" Hun smilte kærligt til ham.
Kyssede han lige hendes tommelfinger? Eller var det bare lige noget hun forstillede sig. Måske det var, hvorfor skulle han kysse hendes tommelfinger. Hun trak langsomt hånden fra ham igen, mens hun holde øjenkontakten. Som før, var hans øjne stadigvæk vildt smukke, så blå og varme. Hun så kærligt op i hans øjne, hvor hun lagde hænderne om bag ryggen. "Men tilbage til healing, jeg tænker at det måske kan gøres nede i cellen, der kan du måske også slappe mere af, da det bare er os to?" Hun lagde hovedet forsigtigt på skrå.
Der var ingen der skulle bruge tæppet alligevel, det gik dog her op for hende at hun kunne give ham den healing han ønskede nu. Hun rejste sig forsigtigt op. "Oh, hvad med nu... Jeg tænker på healing, lad os gøre det nu." Hun lagde tæppet ud på gulvet, hvor hun lod sin hånd glide over tæppet. "Du kan ligge her og slappe af, helst på ryggen... Jeg kan finde noget der kan støtte dit hoved." Hun så forsigtigt rundt, da hun begyndte at finde nogle forskellige ting der kunne støtte hans hoved.
Så snart han var færdig med healingen, lod hun ham bevæge sig ind til Yuuka. Og enlig lade ham efterlade hende. Yuuka sad oppe i sengen, hun stirrede en smule på tæppet. Da hun hørte Joaquins stemme, hun løftede hovedet og så hen imod ham. "Oh.. Hey, jeg har det fint... Mange tak." Hun smilte kærligt til ham. "Hvad med dig?... Hvordan har din krop det... Jeg tænker at alt gør en smule ondt endnu, det gør det i hvert fald med mig... Og hvordan har Rose det, jeg hørte hvad der sketee." Hun så en smule bekymret på ham.

Hun kunne føle at han konstant kyssede hendes baghoved, fik hende til at smile kærligt. Hun så en smule ind i væggen, inden hun pressede sig selv en smule tættere op af ham. Hun lod sin ene hånd køre op af den hun lå lidt på, hvor hun roligt lod deres fingre flette sig sammen. Hun forstod ikke hvorfor hun selv gjorde alt dette, men det var virkelig rart.
Dog da han åbnede munden, kunne hun mærke hans ånde kærtegne hendes nakke. Hun slap derfor hans hånd og vende fronten imod ham, her lod hun sine hænder ligge imod hans overarm. "Det er vel meget rart." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et lille smil. "Oh... nej... Jeg fortrød aldrig at jeg kom til at blive til en pirat... Jeg har mere frihed og kan bedre bevæge mig rundt, mens i andre skal holde jer til regler... Jeg har det fint som jeg har det nu." Hun så ind i hans øjne, hvor hun var meget tæt på hans ansigt. "Hvorfor... Hvis jeg ikke var pirat, ville du aldrig have oplevet god sex før." Lød det drillende fra hende.

Han skulle altså ligge ned for at hun kunne heale ham… nysgerrigt så han sig omkring. Måske der ikke var tid til dette. På den anden side… han så ned på hende igen og smilte varmt. De kunne altid gøre det på et andet… hov nej vent. Hun foreslog at de kunne heale nede i cellen. Det var vel rigtig nok… desværre kom de ikke videre i samtalen, før de gik hen for at tjekke til Rose, som kom ud fra Xanders værelse.
Heldigvis kom de tilbage til emnet, da han pludselig var nede i cellen igen og de var alene. ”Oh ja, lad os da gøre det..” sagde han og lagde sig ellers ned på tæppet. ”Skal jeg ligge på ryggen eller maven?” Han så kærligt op på hende.
Efter healingen, gik han som sagt op til Yuuka og satte sig ellers på hendes seng. Det var blot for at snakke med hende. Det var trods alt ved at være længe siden.
”Godt at høre du har det fint,” sagde han roligt og smilte til hende. ”Jeg har det skam også fint nok… engang imellem er der smerter, men de er ikke så slemme som de har været! Og Rose klarer sig… det gør ondt på hende, men det er passet på hendes sår og heldigvis var det et lean cut.”

Hun fortrød aldrig at være blevet pirat. Svaret var ikke en overraskelse for ham, trods alt havde hun det godt og en familie. Han smilte svagt ved tanken. ”På det punk har du vel ret…” Han smilte bare til hende, i det hun vendte fronten imod ham. Her trak han hende blot ind til sig også. Hendes drillende små ord lige bagefter, fik ham til at klukke kærligt, så hun kunne mærke hans krop ryste svagt. ”Det har du vel ret i, på den anden side ville jeg heller ikke have fået piskeslag på ryggen.” Der var kun drilleri i hans stemme.