Pirats! joho! -EVERYBODY! SING-

Rose nikkede forsigtigt, dog stadigvæk med armene omkring ham. "Bare.. Vær forsigtigt, Jeg er sikker på at hun er farlig... 100% sikker" Mumlede hun lavt, mens hun knugede sig selv indtil ham.

Yuuka så på Jacob da han kom springende ned. Hvor hun kort smilte, han var underlig elegant, hvilket bare skabte en smule uro i hendes mave. Hun var ikke vild med ham, tvært imod, hun fandt ham bare en smule drillende. Hun lagde derefter øjnene på River, hvor hun lagde hovedet på skrå. Han så tydeligvis hen på hende, for ikke at snakke om at han så på hendes ben. Hvilket fik hende til at trække en smule drillende op i kjolen. Det var nok en af de ting Yuuka ikke havde problemer med... Hun havde kønne ben, og intet problem med at vise dem, derimod havde hun især ingen problem med at vise dem til River. Hun gjorde det dog meget diskret.
Alex så hen på Xander der tydeligvis var lykkelig over at kunne få lov til at skaffe alkohol. "Indeed... Er alle... hvor Kath?" Mere behøvede hun ikke at sige, før Kath kom op af trappen. Dog var alle begyndt at smutte igen, hvilket fik Kath til at sukke lavt. "Seriøst kaptain, jeg udmattet, at fange høns og grise, var meget hårdere end det burde være. Jacob og jeg løb, seriøst rundt efter dyrene, og derefter væk." Hun lagde armene over kors. "Vi havde også den hårdeste stilling." Hun så væk, mens Alex gik mod rællingen. "Tag dig sammen, hvis du holder den stilling, ender du med at tage på, og miste muskler." Mere sagde hun ikke før hun sprang over rællingen. Yuuka fulgte dem dog kun med øjnene, til Kath forsvandt. "Are you done River?" Lød det drillende fra hende, inden hun svang benene over rællingen igen. "Vi skulle finde alkohol, du plejer ellers at være den første der løber væk." Hun smilte drillende til ham, inden hun sendte ham et kys.

Alex sad på en tønde, mens hun ellers drak en smule rom. "Eh?" Lød det lidt fordrukken fra hende, hun så ned på kortet. Så et sted at sælge Josh, hun nikkede forsigtigt. "Sure, hvorfor ikke.. Men jeg tror næppe de vil kunne give mig halvt så mange penge, som hans mor ville gøre. Udover det, ville der ske et eller andet dumt der. Det en del forbrydere, så de ville sikkert angribe os, og er du ikke lidt kendt der." Hun skubbede til ham, med sin hofte. "Du var ret kendt blandt kvinderne ikke?" Hendes stemme var drillende, samt fordrukken.
Yuuka sad op af River, mens han drak, hende derimod slappede bare af. Hun tog enkelte gange en tår af det han drak, men gav ham det hurtigt tilbage. "Så, slaverne? Hva tænker du omkring dem? Finder du dem kønne." Hun undgik at se op på ham, men hun mumlede tydeligt en smule irriteret.

Xander så fra hende og ned på kortet. Hun havde vel ret i, at der var mange kriminelle, det var vel også grunden til at han mente de sagtens kunne sælge Josh. De kriminelle havde samme tankegang som dem! En rigmand kunne altid sælges! Han løftede bare på sine skuldre og rullede kortet sammen. Da hun skubbede til ham med sin hofte, kiggede han ned på hende, klikkede drillende med tungen og placerede derefter den ene arm bag hovedet. "Selvfølgelig, de elsker mig, hvorfor tror du vi skal derhen?" De blå øjne så ned på hende, lyste nærmest op i tusmørkets skær. "Vi kan komme af med rigmanden og jeg kan blive omringet af kvinder endnu engang..." Med sine rolige bevægelser, satte han sig ned og slugte mere af det såkaldte væske. "Hvad med dig? Skal du ikke hygge dig med en mand? Du flirter altid med dem, men i det sekund de kommer tæt på dig, sparker du dem væk, helt over til bermuda!"
River der sad med sin Yuuka op sig, var selv i fuld gang med at indtage sin elskede whiskey og ville være blevet ved med det, til Yuuka tog det fra ham. Dog fik han det så hurtigt igen at han næsten ikke nåede at blinke. Han smilede svagt til hende. Spørgsmålet hun kom med, fik ham til at klukke svagt og tage flasken op til sine læber. Lige inden han tog en tår, svarede han hende. "Rose er nu meget nuttet og Evaline har en styrke over sig."
River var River, når hun spurgte skulle hun ikke regne med et sødsuppe svar. Hvis man ikke ønskede sandheden skulle man ikke spørge. "Hva med dig? Finder du slaverne kønne?"
Jacob var den eneste der ikke drak. Som den enspænder han nu var, sad han ude på spidsen af skibet og så rundt. Af og til så han ned i vandet, betragtede det og lyttede svagt til lyden af bølgerne der kastede sig op af skibet.

Alex smilte kækt til ham, inden hun tog endnu en tår af rommen. "Ja, altså indtil de ser dig gå ordentligt rundt, med Rose. Eller ooooh! Vi kunne sælge Rose på market, man kan tjene ret gode penge på kvinder. Og hun er ok at se på, samt hun har som sådan ingen synlige sår/ar på sig, så det burde trække mere op.. Sure, lets go there.. Så sælger vi både Rose og Josh." Hun så drillende op i de blå øjne, med sit altid så kække smil på de rubin røde læber.
De snakkede pludselig om hendes livsstil. Hun havde endnu ikke knaldet en fyr, og hun fortrød dagen hun sagde det til ham. Et drillende smil fik hende kort til at rejse sig. "Jeg har ikke brug for at hygge mig med nogle mænd, den dag den rigtige kommer, så kommer han tilbage, efter jeg har sparket ham til bermuda. Og!" Hun klappede ham kort på brystet. "Hva skal jeg også med en fyr, jeg har ikke brug for så meget andet end mit skib, mine folk og mad. Så klare jeg mig, og de fyre er bare til brug, da de betaler lidt af alkoholen når vi bare slapper af." Hun blinkede til ham, inden hun gik hentil roret.
Han fandt altså pigerne kønne, eller tiltrækkende! Hvordan skulle hun forklare det! Det irriterede hende, kunne han for en enkelt gangsskyld ikke bare lade som om han var sød, bare når det galte hende! Hun skubbede sig fra ham, inden hun rejste sig op. "Selvfølgelig gør du det..." Mumlede hun irriteret. "Jeg finder begge enestående kønne, ret frække... hvis jeg skal være helt ærlig." Hun drejede om på hælen, hvor hun slog hoften ud til siden. "Måske jeg skulle spørger Alex, om jeg ikke må vælge Josh som min slave... Hmmm." Hun lagde en finger tænkende på sine læber. Hvorfor opførte hun sig sådan? Hun var da aldrig jaloux, hvorfor skulle hun være jaloux nu? River var hendes, udentvivl. Han holde af hende, og var tit fanget i hende. Så hvorfor den pludselige jalousi? Den var unødvendig. En lille rødmen sprede sig i hendes kinder, mens tankerne løb af med hende.
Kath gik forsigtigt hentil Jacob, inden hun kort slog ham på ryggen, som ville hun skubbe ham i vandet. "Hva laver du, idiot?" Hun var en smule spydig. "Hvis du er så sikker på at Rose var lukket og låst inde, er du så enig i aet vi burde snakke med Alex om det? At vi måske skulle sige det, eller kaste hende over bord, måske torturere hende, for at få svar. Hun er trods alt ikke mit ansvar, og Xander virkede ikke til at gøre noget, da han fandt hende rumstere rundt inde i Alexs kahyt... Såå.. er du enig med mig?" Hun så op på ham, hun drak ikke. Hvorfor skulle hun, smagen af alkohol sagde hende ikke noget lige nu.

At hun kom ind på, at de pludselig kunne sælge Rose, gjorde det af en grund ondt på ham og han ville ikke have det sådan. "Ikke tale om, hun er min, jeg vil ikke sælge hende," sagde han en smule hårdt til hende.
"Der er stor forskel på Rose og Josh." Han tog den sidste slurk af sin flaske, før han kylede den ud i vandet. Snakken kom nu ind på, at Alex ikke mente hun nogensinde fik brug for en mand, hvilket bare fik ham til at klukke og ryste på hovedet af. Det måtte hun nu selv om. Han rejste sig op og så kort efter hende, da hun gik hen til roret. Hendes liv var som en pirat. Det kunne han sagtens leve med. Hvad skulle deres kaptajn også med en mand? Det var fuldkommen latterligt.
River havde ikke altid æren i at se Yuuka jaloux. Når han tænkte over det, kunne han kun huske, at han havde set hende en smule jaloux engang og det havde været inden de begyndte at komme sammen. Han havde haft noget med en anden kvinde og på nogle punkter havde det irriteret Yuuka. Og når man snakkede om at irritere, så kom Yuuka straks med et comeback om, at hun fandt slaverne frække og endda sagtens kunne se Josh som en slave. Hans øjne fulgte hende, da hun rejste sig op og selvom hun gjorde sit bedste for, at gøre ham irriteret virkede det nok ikke som håbet. Eller, det gjorde det ikke udenpå, men indeni knurrede han over kommentaren omkring Josh.
"Th, hvad pokker skal du med en slave? har du lyst til at blive en smule doven og fed?" spurgte han drillende og lænede sig tilbage.
Jacob var så meget fanget i sin egen verden, at han ikke bemærkede Kath sne sig op bag ham og skubbede til ham. Heldigvis fandt han hurtigt sit fodfæste og så sig over skulderen. Her sendte han hende et svagt smil og så ud mod havet.
"Ikke det store, du kender mig," svarede han bare koldt igen. Det vil sige lige indtil, at hun begyndte at snakke om den der Rose slave igen. Han sukkede irriteret. "Hør, jeg er ligeglad med de slaver, gør hvad i vil. Sladre om hende til Alex, jeg er fuldkommen ligeglad," Det blev sagt kort og kontant. Med andre ord, han støttede hende ikke, men var heller ikke imod hende. For Jacob var slaverne ligegyldige. Han kunne ikke forstå hvorfor de var der i det hele taget. Hvis det var rigtigt, havde de skilt sig af med dem for langtid siden.

Alex så op på ham, han blev pludselig så hård i munden. "Rose ikke ligeså meget værd som Josh, men vi kunne nemt tjene gode penge på hende alligevel." Lød det drillende fra hende. Hvorfor skulle han også lige være knyttet til denne slave, hun var jo intet specielt. Hun var ikke engang rapkæftet, så der virkede ikke til at være noget modspil, når det kom til sådanne ting. Hun så op på ham, mens han kylede flasken ud i havet. Hvor hun kort tog sig selv i at tænke på havet og fiskende i vandet.
Doven? FED! Hvad... Hun så hårdt mod ham, hvordan kunne han overhovedet få sig selv til at lukke sådanne ord ud! Hun havde bestemt ikke tænkt sig at blive doven eller fed, tvært imod! Hun ønskede bare at gør ham jaloux! Hvorfor virkede det ikke. Hun lavede et kort tramp i jorden. "Fed!? Så du synes jeg er ved at blive fed, eller mener du bare at jeg vil blive fed, hvis jeg ender med at få en slave!?" Hun var bestemt blevet irriteret over hans ord, nok også det faktum af at han snakkede sådan til hende, og ikke engang viste en smule jalousi! "Jeg ville ikke blive tyk! eller fed! Jeg ville gå i seng med Josh, når du ikke har tid... Sex er trods alt en af de ting, der hjælper din krop med at miste fedt på kroppen! Så.. ja... Det måske en snak jeg burde have med Alex, og det ikke utroskab, siden du ved det, og ja." Hun så irriteret væk fra River.
Han var ubehøvlet, irriterende i følge hende, han kunne i det mindste være enig med hende. På den måde kunne hun nemt snakke med ham om det, men næ nej! Han ønskede intet af det. Hun bed sig kort i underlæben, inden hun tog fat i hans jakke og rev han ned på dækket igen. Stillede sig oven på ham. "Du virker som altid så ligeglad, men inderst inde er du vel meget ensom. Stakkels lille Jacob, så tough, du græder sikkert hver aften." Hun sparkede kort ud efter ham.
Dog inden hun nåede noget, var en kæde omkring Kaths hals, og trak hende hurtigt hen over dækket. Et gisp efter luft, hvor hun hurtigt tog fat i kæden, for ikke at brække halsen. Lige i tidsnok til at hendes ryk slog mod selveste rællingen. Hun klemte sine øjne sammen, mens hun hev ud efter sin pistol i sit hylster. Endnu en kæde svang op, dog med en gribekrog, der svang mod himlen og lagde sig hurtigt mod dækkets overfalde, gled overgulvet, og en af krogende fik selvfølgelig fat i Yuukas side, ikke nok med at den rev selve korsettet i stykke, fik den også en hel del af hendes hud, kød med, så en smule af hendes ribben pludselig var synlig. Hun faldt hurtigt til jorden, med hænderne på siden, mens hun skreg af smerten.
Mænd, embeds mænd sprang over rællingen. Dette var... nej vent, burde der ikke have været et skib i nærheden?! Alex så kort mod dækket, inden hun satte roret fast med en kost. Inden hun trak sin klinge, samt en pistol. Kath sparkede en smule med sine ben, mens hun forsøgte at få revet kæden over sit hoved! Hun følte sig selv, svinge lidt frem og tilbage i virkeligheden og mørket! Hun gispede hårdt efter luften, mens Alex allerede var sprunget i kamp. Dette var ikke embedsmænd, dette var pirater... Bare nogle af de lidt mere typiske. Sidst de havde støt på dem, var Xander sjovt nok grunden til at de mistede deres skib. Da han lossede til noget olie, og ved et uheld satte det hele, samt Jacob i brænd. Jacob slab afsted uden skræmmer, mens hans tøj derimod aldrig blev set igen.

Selvfølgelig kunne man få penge for en kvinde, det kunne man altid, det var ikke svært overhovedet. Men det kunne ikke kom på talefod, at de skulle sælge Rose. Han ignorerede derfor hendes drillende kommentar og så udover havet. Da der begyndte at komme larm nede fra River og Yuuka af, så han ned imod dem og klukkede for sig selv. Der var begyndt at starte sig et drama imellem dem. Så der gik altså hen og blev en form for drama.
River derimod satte ikke pris på den her form for drama. Specielt ikke når det gik hen på, at hun begyndte at beskylde ham for, at kalde hende fed. Han rejste sig op og rakte ud efter hende. Lige til hun gav sig til at snakke om, at hun kunne have sex med Josh, når han altså ikke gad. "Jeg syndes ikke du er fed din idiot, det var en joke!" knurrede han irriteret af hende. "Og hvis du så meget som rør Josh, så sværger jeg at..." Han sagde ikke mere. Af ren uro i maven, så han rundt og af en grund, kunne han mærke at der var noget helt galt.
Jacob valgte at ignorere Kath. Da hun dog fik ham smidt ned på dækket og gav sig til, at sparke til hende, var han hurtig oppe på benene og var faktisk mere end klar til at give hende et klask. Hendes ord rørte ham ikke. Og det kom de aldrig til. Men, han nåede det aldrig. Et øjeglimt og Kath blev slæbt hen af dækket af en kæde, der ville have brækket halsen på hende, hvis hun ikke havde været hurtig nok.
"Kath!" råbte han efter hende. Hurtigt hev han sig pistol op af lommen og løb derhen imod. Her så han ud over rælingen og skød vedkommende, der holdt fast i kæden, kun for hurtig at trække den væk fra Kath. "Er du..." Ordene blev slugt i det han så en regn af fremmede piratter skylle over skibet. Yuukas skrig fik det til at løbe koldt ned af ryggen på ham. Han trak sit sværd og tøvede ikke et sekund med at komme de andre til undsætning. Så godt han kunne, forsøgte han at angribe de andre pirater, skar dem over på midten og ellers røg hovedet fra kroppen.
Rivers hjerte derimod var helt oppe i halsen og han kunne ikke fokusere på andet end Yuuka! Han var henne ved hende, hjalp hende med at holde på såret og skød ellers dem der kom nær hende!
Xander var hurtigt nede på dækket, skød de forskellige, kun lige i tids nok til at en af dem slog ham ned bagfra. Hans baghoved begyndte at bløde og tingene blev en smule sorte. Så godt han kunne, forsøgte han dog, at rejse sig op igen.
"Piratter," mumlede han for sig selv.

Larmen fik hurtigt Alexs opmærksomhed, det var enlig ret typisk dem at skabe lidt kærligheds drama. De valgte tit at drille hinanden, ikke at det altid skabte store problemer for de to elskende, men det ende tit ud med at blive en meget søvnløs nat for dem alle. Da de ende ud med at råbe af hinanden. For ikke at snakke om at de nogle gange kom op og slås, ikke voldsomt, men stadigvæk voldsomt.
Han fandt hende ikke tyk, men nævnte at hun muligvis blev fed, hvi hun fik en. Så han mente vel at hun i forvejen var en smule tyk! Hun så irriteret op på ham. "Du lyver!" Lød det højt fra hende. "Hvilken form for dum joke!" Lød det endnu engang fra hende, til han begyndte at snakke om at hvis hun rørte Josh. Hvad så? Hvad ville han så, han viste endelig en form for følelse, den ellers altid så kolde River. Der aldrig lavede andet end at virke så ligeglad med alt, så når han endelig viste følelser var det rart, men også træls, at det altid skulle komme ud i et skænderi. Ikke at hun havde noget imod at skændes med ham, når de skændtes, følte hun sig også lidt mere i live. Og det var enlig befriende, da de altid faldt til ro igen."Hva så!? Hva så hvis jeg rør Josh?!" Lød det højt fra hende.
Så snart personen blev skudt, kunne Kath allerede mærke luften komme tilbage til hendes lunger. Det gjorde seriøst ondt, havde allerede skabte store mærker på hendes nakke. Hun kom hurtigt op at stå, hvor hun trak sit eget våben. Lige i tids nok til at det nærmest regnede med fremmede folk, der bare skyllede ind over dækket. Hvor mange var der lige?! Og var det bare hende, eller virkede de ikke lidt bekendte?
Yuukas høje skrig, fik knoglerne til at stivne hos de andre. En af deres familie medlemmer var nede, og det kunne nemt være alvorligt! Hvad var der sket?! Alex sprang over roret, svang sin klinge mod de andre. Skød dem der enden var bag hende, eller dem der var for tæt på de andre! Hun skulle helst ikke have for mange til at falde! Hun så enkelte gange mod River og Yuuka, inden hun råbte til Kath. "Kath! Beskyt Yuuka!" Lød det højt fra hende, mens hun forsvarede sig mod de andre. Kath parerede et sværd med sin pistol. "J... Jeg har lidt travlt h-er!" Lød det en smule forpustet fra hende.
Yuuka derimod, svede, kuldsved. Hullet i siden, var alvorligt, hun bløde meget. OG blodet sprede sig hurtigt ud på dækket, hun pressede sine hænder mod siden, mens hun selvfølgelig klynkede højt. Det gjorde ondt, hun havde aldrig følt noget så smertefuldt!
Alex så sig kort over skulderen, lige til at se Xander blive slået i baghovedet. "Xander!" Skreg hun, inden hun var ved hans side, forsøgte som altid at beskytte dem.
Lige til hun selv blev skudt i benet, og sparket til siden. Det tog tid, men ikke særlig lang tid før de var overmandet. Før de alle var overmandet, De slog dem ikke ihjel. De slog dem bare ud, og trak dem ned i deres eget lille fangehul. Rose var hurtigt helt oppe af Joaquin, da mændene kom ned. Det hele blev åbnet, og deres tilfangetager, var nu i samme situation. Yuuka derimod, havde mistet bevidstheden allerede halvt inde i kampen, hun var også blevet en smule bleg. Rose derimod, så bare overasket på dem alle. Hvad skulle hun sige, folk var såret, andre var bevidstløse! Evaline derimod, trak Josh om bag sig, hvor hun ellers stod klar til at slås. Ingen havde lov til at slå Josh ihjel, hun skulle nok få... Vent, folket var nede?

River blev konstant ved Yuukas side, han forlod hende ikke og blev ved med at hviske til hende, at det hele nok skulle gå og at han var ved hende. Hun kunne lige vove på at dø. Det tillod han ikke. Han kom i tanke om, at de nok var nød til at gå hen og brænde hende, for at holde blodet væk. Blod der allerede flød rundt på dækket, så de forskellige sikkert gled rundt i det.
"Hold ud Yuuka.. jeg beder dig," hviskede han til hende og pressede såret hårdt. Blodet flød også ned på hans hænder.
I kampens hede skete der en masse ting. Xander besvimede, Yuuka var ved at bløde og de alle var stortset ved at panikke. Det varede ikke længe før de var overmandet, smidt ned i cellen som rotter og de tog ingen hensyn til Yuuka.
Nede i cellen forblev Xander fortsat besvimet. Og River blev ved med at presse imod Yuukas sår. "Det stopper ikke med at bløde! Det stopper ikke!" Man kunne se panikken i hans altid så mørke og kolde øjne. "Hold ud Yuuka!"
Jacob var også hurtigt henne ved hende. Han vidste virkelig ikke hvad de skulle gøre. De havde intet hernede der kunne behandle hendes sår!
Josh spærrede i panik øjnene op og så rundt. Det at Evaline stillede sig foran ham, gjorde ikke tingene bedre og han ville på en mærkelig måde gerne hjælpe Yuuka. Joaquin havde stillet sig foran Rose og trukket sig op i hjørnet. Deres kidnappere var nu pludselig også de 'kidnappet'.
"Hva er der sket?" spurgte han forvirret og så rundt. Da han så ned på Yuuka, fik han af en grund en dårlig smag i munden. Ligesom Josh havde han som sådan ikke noget imod Yuuka, da hun havde været venlig nok imod dem.
"Vi skal bruge ild!" vrissede River bekymret og blev ved med at presse på såret.

Yuuka holde til siden, som galte det virkelig hendes liv. Tsk, det galte hendes liv, uden tvivl. Det var dybt, meget dybt! Hun havde brug for at hjælp, brændes, syes, begge ting for at være ærlig! Hun lyttede til Rivers hvisken. Sjovt at hans stemme så nemt kunne få hende at slappe af, hun kunne næsten ikke mærke smerte... Nej vent, hun var ved at miste bevidstheden... Men hun nød alligevel at høre hans stemme.
Rose så forskrækket på dem alle, da de pludselig var der. Xander?! Hun så ned på ham, dog røg hendes blik hurtigt hen på Yuuka, blodet stoppede ikke. Det blev nærmest suget ud af hendes krop. Alt blodet gjorde Rose helt dårlig! Samt Rivers skrig efter Yuuka, gjorde hende så ubeskrivelig dårlig! Hun hadede dette. Hun adskilte kort sine læber.
Alex sprang hurtigt mod dem, på trods af sit eget sår i benet, var hun hos River, rev sit bukseben i stykker, inden hun foldede det sammen, og pressede det mod Yuukas sår. "Her læg pres på det!" Lød det højt fra hende. Lyden af River der kalde på ild, fik Rose hurtig til at smutte hentil Evaline. Der skubbede lidt til Rose. Dog fik hun snuppet tændstikkerne fra hende, og faldt hurtig på knæ foran dem. Hun rakte dem hurtigt mod River. "D-Det alt vi har." Hendes øjne var bekymret, og så snart de havde tager imod dem. Var Alex og Kath igang med hvad man næsten ville kalde magi, De fik syet Yuukas sår sammen, på en knap så god måde. Alex hev seriøst Jacobs jakke af ham, rev tråden ud af tøjet, så den ikke længere havde noget til at holde den sammen med. Hun lavede sin egen nål, med en af de løse søm. Som de fik lavet slibet mod tremmerne.
"Det skal nok gå." Lød det fra Alex, der var helt blod af den mest forfærdelige operation! Chancen for at Yuuka ville overleve var lille, meget lille. Hun havde trods alt mistet meget blod. Alex så ned på sit ben, skudet var svunget direkte igennem benet, havde ikke ramt musklen, hvilket var godt, hun skulle bare have noget forbinding omkring hendes ben. hun adskilte sine læber kort, inden hun så hen mod Xander. Han var bare slået ud, så det var knap så slemt. Men alligevel, sad Rose hos ham, hans hoved i hendes skød, mens hun forsøgte at fjerne lidt blod fra ham. Han kunne nemt dø, måske han var slået i nakken, han kunne have brækket nakken. Hun adskilte sine læber en smule.
Evaline var hurtigt henne hos Rose. "Hva laver du!? Det er fjenden.. Rose..." lød det lavt fra hende, Rose derimod ignorere hende lidt, så lidt op på hende, men ellers sagde hun intet.

Jacob havde intet imod at de tog hans jakke og brugte tråden for at redde Yuuka. Igennem hele operationen, stod han klar hvis de nu skulle bruge hans hjælp og det samme gjorde River, også selvom han ikke rigtig forlod Yuuka. Han blev ved med at have armene om hende. Hun skulle bare overleve dette. Nok gjorde Alex og Kath deres bedste, men det de havde fået syet sammen, så direkte forfærdeligt ud. Men, hvis det kunne hjælpe hende, så var det, det værd.
Da det var ovre, sad han med hende i sine arme, lod hovedet hvile sig ovenpå hendes og sørgede for at hun ikke gik hen og frøs. Det var ikke til at tro at dette var sket. De var blevet overmandet! De havde såret hans Yuuka! Han så nysgerrig rund med de sorte øjne.
Xander åbnede svagt øjnene op og her var han så heldig, at det første han så var Rose og følelsen af hendes bløde skød. "Hey..." Han drejede hovedet og fik med det samme øje på den såret Yuuka. "Klare hun den?"
River så hen på Xander. "Selvfølgelig gør hun det!" Det kom ud som en vred vrissen. Hvis man lyttede godt efter, ville man dog kunne høre det såret i hans stemme. Xander lavede en trist grimasse og så op på Rose igen.
"Hvad skete der?" spurgte Josh, Jacob.
Jacob så hen på Josh, sukkede og gav sig eller til at forklare ham hvad der var sket oppe på dækket.
Blot en lille time efter, kunne man høre modstandere piraterne rende rundt ovenpå, hvor de sang og sikkert drak af alt det de lige havde fået samlet sammen! For ikke at sige de spiste alt deres mad! Josh vidste ikke hvad de kunne gøre. De kunne hjælpe dem, ved at lade Rose gå op og lede efter nøglen så snart piraterne sov, men så ville de kende til deres lille hemmelighed. Så efter et kort lille suk, så han hen imod Alex og overvejede om ordene skulle komme ud eller ej. Han valgte dog i stedet at gå hen til Evaline.
"Det er helt underligt de er fanget hernede nu også huh?" hviskede han til hende og så rundt. Armene var foldet majestætisk over brystet.

De havde forsøgt at redde hende, men det ville udentvivl blive et forfærdeligt ar. For ikke at snakke om at det ikke engang ville være sikkert, at hun ville overleve. Alex skar en nervøs grimasse, dog selveste Kath, så bare ned på Yuuka. Det virkede næsten som om hun sov, hun virkede så stille, hvilket gav Kath kuldegysning. Det var forfærdeligt, hendes hjerte gjorde nærmest ondt. Hun burde virkelig smadre disse folk, hun hadede dette! Hun var ikke skabt til at være fanget, hun skulle være fri! FRI! En irriteret knurren slap hendes læber.
Rose så mod dem, lige til Xanders stemme lød. Hvilket fik hende til at se ned i hans øjner. "Xander." Lød det lavt fra hende. Han var som de andre, svang hurtigt sin opmærksomhed hen på Yuuka og River. Rose så trist mod dem, Rivers reaktion gav mening, hvem ville ikke have det forfærdeligt for ikke at snakke om at han vidst nok var Yuukas mand?
Evaline lyttede til Jacob, om hvad der var sket. For ikke at snakke om da Josh snakkede til hende. "Helt enig, vi kunne myrde dem... Komme væk herfra bag efter.. hvem ved..." Hun sukkede dybt. "Vent... Hvem er disse folk, kunne det ske at disse pirater rent faktisk voldtager. Jeg siger bare, Alexs gruppe var ok, de voldtog i det mindste ikke, men det er normalt at man bliver myrdet, samt voldtaget." Hun nåede ikke at sige så meget mere, før dørene blev åbnet, og en ret så stor mand kom gående ned. "Se hvor nemt var det ikke lige at komme hen til jer, for ikke at sige at du Alex... Dig! " Hans blik faldt hen på Evaline. "Dig kan jeg godt huske. Evaline... Oh hvor længe er det ikke siden, jeg sidst så dig." Han gik mod tremmerne, hvor Evaline forsat stod op af væggen. "Og mig som troede du var død." lød det kækt fra ham, inden han piftede og en gruppe af de andre kom ned.
Alle sad lidt forvirret tilbage. Hvad betød dette, hvor kende de til Evaline, en vagt? Rose så en smule forvirret mod Evaline. Mændene åbnede celle døren, De andre fik en fin pistol sigtede mod deres pande, selv Yuuka fik en pistol mod panden, på trods af at hun var så godt som død allerede. Lige til de tog fat i Xander, hev ham ud af cellen, og smækkede den i efter. "Jeg husker derimod dig, alt for godt... Du satte fut i vores skib, min Elizabeth døde, jeg kunne umuligt have slukket den brænd.." Han hev ham op på dækket, og et par timer gik, før Xander blev smidt ned i cellen igen. Hanh avde tydeligvis fået tæsk, de havde hevet hver en negl af hans fingre, for ikke at snakke om at de også havde snuppet neglene på hans tæe, han havde fået et blåt øje, for ikke at snakke om at de havde givet ham så mange slag, dog ikke brækket andet end et par ribben på ham.
Rose var dog hos ham, det var de alle, hvor de fik forbundet hans hænder og fødder ind. Rose så fortvivlet op på Joaquin. Dette var ikke godt, de torturede Xande, havde skudt Alex i benet, for ikke at snakke om at de havde skadet Yuuka, så slemt..
I løbet af natten, havde Rose dog sladret til Jacob ingen andre. Hun havde spurgt ind til hvor nøglen ellers gemte sig, Alex var trods alt ikke den eneste der låste dem inde, hvilket betød at der var mere end en nøgle, ikke sandt. Hun klemte sig ud af tremmerne, hvor hun forsigtigt listede sig ud!

Josh og Evaline havde ikke mere end lige startet deres samtale, før piraterne fra før braste ind i cellen, rakte en pistol imod dem alle, selv den såret Yuuka. I de sekunder var der ikke en eneste der turde trække vejret. Deres aura var ond og hvis man så ind i deres øjne blev man til sten. Jacob knurrede irriteret af dem og selv Josh spændte hver en del af musklerne. Specielt da de snakkede til Evaline, som om at de kendte hende. For at de ikke skulle tage hende, stillede Josh sig ind foran hende og her så han sig over skulderen. "Hvad snakker de om Evaline?" Før hun havde nået at svare ham, havde de begivet sig ind i cellen, taget fat i Xander, der som altid viste sig fra sin stædige side. Han forsøgte at sparke efter, bide dem og ellers spytte. De skulle ikke have fornøjelsen i at have ham!
"Slip mig din latterlig undskyldning for en pirat!" råbte han og var ikke rigtig til at styre. Desværre overmandet de ham, fik ham med ovenpå og en masse smerte oversvømmede ham. Flere timer efter var han blevet smidt ned til de andre. Og selvom Rose forsøgte at hjælpe ham, blev han ved med at skubbe hende væk og rejse sig op. Det sveg over det hele. Blod flød fra hans tæer og han kunne ikke se ud af det ene øje. "Jeg klare den!" vrissede han af Rose. Det var ydmygende for ham og han havde derfor ikke brug for at hun pussede om ham.
Hver gang han forsøgte at rejse sig op, gjorde ribbenene ondt og han måtte blive siddende. De var alle såret. Udover Kath og Jacob. River var såret indeni, det var de alle kunne man sige.
Jacob blev blot mere og mere vred. Nu havde de også gjort stor skade på hans 'lillebror.'
Så det var den rigtig person Rose havde valgt at komme til. Han havde fortalt hende hvor nøglen var og da hun listede sig ud, fulgte han hende op til tremmerne og bad til at hun nok skulle finde nøglen.
"Pas nu på dig selv Rose," hviskede Joaquin efter hende. Josh selv gik op til tremmerne og Xander mærkede endda hvordan hans hjertet begyndte at hamre af nervøsitet.
Piraterne lå og sov. Kun få af dem stod og holdt vagt. De havde godt gang i en samtale og i mørket lagde de derfor ikke rigtig mærke til Rose liste rundt.
"Så du deres tøser? de er sku noget af nogen gode sager," sagde den ene og drak af Rivers whiskyflaske.
Manden ved siden af ham, klukkede og tog flasken til sig. "De er sku smukke, men jeg må indrømme mændene også fanger mit øje." da noget raslende lød bag ham, så han sig over skulderen og holdt vejret.

Evaline så en smule overrasket på Josh, hvorfor stillede han sig ind foran hende. Hun var den der skulle beskytte ham, ikke omvendt. Var han sindssyg! Hun så op på ham, mens han hviskede til hende. Dog lo manden på den anden side af tremmerne bare af ham, han var nærmest dum! Sådan at stille sig ind foran Evaline, hvis han ønskede hende, kunne han nemt myrde ham, og Evaline.
Uanset hvor mange gange Xander skubbede Rose væk, valgte hun dog at komme tilbage, og forbandt hans sår ind. Han kunne være lige så stolt som han ønskede, men han var udentvivl i smerte! Og uanset hvilken form for pirat, og forfærdelig person man var, ønskede hun alligevel at hjælpe dem.. Det var nok ret dumt, især når man tænkte sig om.
Rose var dog ret så sikker på, at hvis hun skulle holdes til fange, skulle det ikke være af de nye folk, det skulle være af Alex's gruppe... De gjorde knap så meget skade, og virkede ret rolige, når det kom til dem. De var heller ikke nogle der torturede dem, ej heller voldtog. Disse nye... kunne måske, hun var bange, nervøs osv...
Rose nikkede forsigtigt til Jacob, hun skulle nok forsøge at passe på. Men hun lovede bestemt ikke noget! Hun bed sig en smule i underlæben, hendes hjerte galoperede afsted, og hun følte for at kaste op. Nervøsiteten, gjorde hende dårlig. Hvis de fandt hende, eller fik fat i hende, hvad ville så ske. Ville de myrde hende, eller ydmyge hende? Hun klemte sine øjne en smule sammen, inden hun bevægede sig ud af døren. Mændenes samtaler gjorde hende en smule nervøs, de mente at de var kønne... Var det en god eller dårlig ting, hendes ben rystede under hende, mens hun begav sig rundt. Lige til hun ved et uheld gik ind i en tønde, der havde nogle patroner. Hun skynde sig dog at gemme sig bag tønderne, lagde sine hænder over sine læber. Mens tårerne pressede på, hun var bange, mere bange end da hun sidst var ude af cellen.
En af mændene så mod de andre. "Jeg kunne nu sagtens trøste ham den triste, med de sorte øjne. Ham der omfavnede kvinden, han var tæt på at være den nemmeste at få ned med nakken, mest fordi han forsøgte at holde om kvinden også HAH! Dog var Xander nemmere, han nåede ikke engang at trække et våben." Lo han højt.
Rose forsøgte at lunte videre, hen i Alexs kahyt. Hvor hun fumlede lidt rundt, lige til en bevægede sig rundt i hendes seng, ingen andre end deres leder sov der. Han havde endda nøglen om halsen, hun vidste at der var en ekstra. Men denne om hans hals, var sikkert nemmere at få fat i. Hun tøvede kort, inden hun forsigtigt trak den af ham, lige til han drejede om og snoren knækkede. Hvilket vækkede ham, han satte sig hurtigt op, og Rose lå i ren panik under sengen.
Kort tid efter måtte hun snige sig ned igen, hun nåede dog kun til døren. Før vagterne opdagede hende, og gik truende mod hende. De lo kækt. "Hvordan slap du ud, lad os gætte. Du savnede en berøring fra rigtige mænd, dem nede i cellen er intet andet end ubrugelige mænd." Rose så mod dem, mens hun fumlede lidt for at få døren op. Hun pressede sin ryg mod den. "Jeg har intet imod at lege lidt med dig, ved du hva... Vi kan alle sagtens lege lidt med dig, den mundering du er påført, er vel også for at forsyne vores øjne." Lød det fra en af dem, mens de andre lo kækt.
Rose fik dog døren op, dog faldt hun bag over, og ned af trappen, hun tabte nøglen og lå for enden af trappen. Kath satte sig ned på gulvet, strakte sin arm ud og forsøgte ivrigt at få fat i nøglen. Rose satte sig en smule op, dog kun i tids nok til at føle sit hoved blive løftet op, via sit hår. Hvor en af dem satte sig foran hende, greb fat i hendes hænder, og pressede sin næse mod hendes hals. "Mmm, hun dufter godt." Lød det lummert fra en af dem.
Lige til en knirken fra tremmerne lød, mens Kath havde åbnet tremmernes dør op.

Lige kunne de ikke andet end at vente. De måtte håbe at Rose kunne klare det og at hun slap levende fra det. Imellem tiden, så Josh om på Evaline og skabte en øjenkontakt med sin vagt. "Hvor kendte piraten dig fra Evaline?" spurgte han og forlod tremmerne, for at gå hen imod hende. "har de haft dig fanget engang?"
Deres lille samtale havde fanget Xander og Jacob. Begge så op på dem med deres blå øjne og begge sad på jorden, ventede og gjorde sig klar til kamp. Eller, Jacob gjorde, da Xander ikke følte han kunne bevæge sig med det brækket ribben. Han kunne dog blive nød til det. River havde stadig ikke forladt Yuukas side. Han ventede på et tegn, bare et eller andet, om hun så kun åbnede et øje!
Et højt bump lød og lyden af en nøgle der rislede hen af trægulvet, fik dem alle til at vågne op og Jacob var hurtigt op at stå på sine ben. Xander forsøgte også at komme op på benene og lige som han skulle til at falde sammen igen, bemærkede han mændene tage fat i Rose. Det kunne de glemme alt om! I det døren blev åbnet, var Jacob hurtigt ude af cellen og sprang på mændene, knækkede nakken på ham der nu havde fat i Rose. "Lad os få vores skib igen," sagde han bestemt og så hen imod de andre. "Der er ingen tid at spilde."
Xander nikkede og kom endelig op på benene. Josh og Joaquin vidste også, at det var nu chancen bød sig. Dog var Joaquin hurtigt henne ved Rose først. "Er du okay?" spurgte han bekymret.
"Vi har ikke vores våben," vrissede Jacob irriteret, imens han ivrigt holdt døren, i tilfælde af at de andre piratter nu forsøgte at komme ned til dem.
"Vi må kunne bruge noget hernede.." Xander så rundt. Selvom han ikke viste sin bekymring for Rose, havde han stillet sig ved siden af hende.
Josh var den der var hurtig til at tjekke om piraten havde noget på sig. Ikke andet end en dolk. Han viste den til de andre, som et lille hint til at det var det eneste de havde.

Evaline ventede på Rose ville komme ud, og lidt på at Joaquin ville rumstere rundt, være sur over at de bare lod Rose gå ud blandt piraterne. Hun så mod Josh, der spurgte indtil piraterne, om hvorfor de kende hende. "Nej... Jeg... Kan du huske at din familie ikke ønskede at du spurgte indtil hvorfor det lige præcis var mig der skulle beskytte dig." Hun stod op af muren, lagde armene over kors. "Jeg blev sat til at beskytte dig, da jeg har forstand på at slå ihjel uden at blinke... Hvilket har noget at gøre med, at jeg engang var en pirat. Dog ikke som dem." Hun så ned på de Yuuka og River. "Jeg var i deres gruppe, dem der har overtaget skibet. Men valgte til sidst at smutte, jeg var ikke til voldtægten, og alt den drama de skabte... For ikke at snakke om at når de blev fulde, forsøgte de også at voldtage mig, ikke at de fik lov, men det var for meget til sidst, hvilket var grunden til at jeg blev hyret til at beskytte dig, til sidst." Hun undgik at se på ham.
Kath sad hos River. "Hvis hun dør, er jeg altid ledig, til at pleje dit såret hjerte, for ikke at snakke om at jeg sikkert også er bedre i sengen, end hun er." Hun klappede Yuukas kinder en smule, hvilket kort fik Yuuka til at rynke en smule på panden.
Rose så op på Joaquin, i det han var hos hende. Hun lagde hurtigt sine hænder mod hans bryst, hvor hun ellers begyndte at græde. Det var nærmest en helt lettelse at græde, hele hendes krop rystede. Det var skræmmende, hun ønskede bestemt ikke at gøre dette igen! Aldrig... Aldrig mere, hun kunne ikke engang få sine ord frem, ikke engang et eneste! Hun klemte sig selv hårdt mod Joaquin. Hun ønskede heller ikke at se dette.
Kath trådte ud af cellen, den anden døde mand blev hurtigt tjekket. Han havde et sværd og en pistol på sig. Hvilket gladeligt blev snuppet af hende. "Jacob, grib." Hun kastede sværdet mod ham. "Ingen våben... Måske ikke nu, men hvis vi når at slå nok ihjel, har vi nok våben til os alle." Hun så omkring, Alex var såret, Yuuka var bevidstløs... Xander havde det vidst heller ikke så fantastisk. "Vi har vidst brug for alt den hjælp vi kan få." Hun så mod Josh, og Evaline. Alex stillede sig forsigtigt op. "Josh, Evaline.. I hjælper, hvis i ikke hjælper er i trods alt deres fanger, og som Evaline sagde før. Var de villig til at voldtage, og myrde. Så de er næppe så rare som os." Hun blinkede kort til dem, hvor Evaline kort gik ud. "Hun siger noget." Mumlede hun lavt.
Evaline gik forsigtigt ud af døren, de andre var for drukne, en smule omtåget og forvirret. Evaline så ned til dem, hvor hun nikkede som et tegn på at de sikkert kunne snig myrde de fleste af dem. Alex derimod så mod River. "Du burde også smutte, jeg skal nok tage mig af Yuuka. Jeg er ingen hjælp derude, med mit ben, men du er ikke kommet noget til... Og hey... Hævn er altid bedst, i et blodbad." Hun satte sig ved Yuukas side.

Josh kunne ikke tro sine egen øre. Havde Evaline været en pirat og det var derfor at det kun var hende der skulle beskytte ham. Beskyttelsen over ham havde altid været overdrevet og han havde bestemt ikke forstået hvorfor den i det hele taget var der. Ja, han var rig, men det var det. Hver gang han havde spurgt sin mor om det, havde hun bare undgået emnet og nu stod Evaline her og forklarede, at hun havde været en pirat og derfor ikke bange for at dræbe. "Du... du har været en del af alt dette?" spurgte han hende og så på hende. Selv om hun ikke så på ham, ville hun stadig kunne mærke hvordan de brune øjne så overrasket og nærmest skuffet på hende. "Har du været med til at slå ihjel for sjov? Voldtægtene... har du bare ladet det ske..." Nu var det hans tur til at se ned i jorden. Det var ikke til at tro.
River valgte at ignorere Kath. Det var først da hun klappede Yuuka på kinderne, at han hårdt tog fat i hendes hånd og skubbede den væk. Lige nu var han i alt andet end drille humør. Først når han var sikker på, at hans Yuuka ville leve, kunne de snakke og drille hinanden.
Joaquin krammede sin søster ind til sig, hviskede til hende at det var ovre nu og at det aldrig skulle ske for hende igen. Fra nu af, ville hun ikke blive sendt ud på den måde. Imens hans hviskende ord lød, tog Jacob imod sværdet og lod det hvile i sin hånd. Før de gik helt grassat, måtte de heller finde rundt i hvem der blev og hvem der gik ud for at slå ihjel.
Josh havde stået med dolken i sine hænder, kigget på den og lyttede egentlig kun halvt til det Alex hun sagde. De havde brug for deres hjælp. Han havde lyst til at kaste dolken i hovedet på dem, gøre en ene på dem også, så de bare kunne komme væk derfra, tilbage til deres familie. Da Evaline hurtigt sluttet sig til dem, valgte han at lade det ligge og gik i stedet bag hende. Dolken lå overraskende sikkert i hans hænder. Nok var han en rigmands dreng, men han havde i hemmelighed øvet sig i at kaste med dolke.
Dog var Jacob den der var bag hende. Han var klar med sit sværd, så da Evaline gjorde det klart, at der var fri bane, gjorde han det klar og listede frem. Her begyndte han han at skære halsen over på de forskellige.
River havde lyttet til Alex og var gået op for at få sin hævn. De skulle i den grad have tæsk for at skade Yuuka! Så ligesom de andre, tøvede han ikke med at skære halsen over på de forskellige pirater, der åbnede deres øjne i sidste øjeblik, kun for at blive kvalt og opslugt af mørke.
De få der vågnede, bad om nåde, faldt endda ned på deres knæ, hvilket fik Jacob til at tøve med at svinge sit sværd.

Evaline kunne føle en usikkerhed i sig selv, hun ønskede ikke at have Joshs dømmende øjne mod sig, hun fortalte bare om hendes yngre dage, og lidt om da hun voksede op. Evaline rystede blidt på hovedet. "Nej, jeg har ikke været med til at overrun dette skib, men jeg var med dem i flere år, indtil jeg møde din mor og begynde at arbejde under hende. Jeg smuttede da jeg fyldte 16, siden har jeg arbejdet under dig... Eller det ikke helt sandt." Hun løftede blikket og så mod ham. "Jeg har været hos din familie siden jeg var 5 år, men rejste rundt med piraterne, din mor opdagede hurtigt at jeg var den der stjal fra jer, og siden fik hun overtalt mig til at arbejde hos dig." Hun rettede endnu engang blikket mod gulvet.
"Jeg var med til at slå ihjel, og satte et blindt øje til, da de voldtog... Intet andet." Hun så mod celle døren.
Kath trak hurtigt sin hånd til sig, han var udentvivl bekymret for Yuuka, men hun havde forventet en meget større reaktion. Hun forventede lidt at han ville råbe og skrige af hende, måske endda skælde hende ud og slå ud efter hende, men i stedet slog han bare hendes hånd væk. Af en grund gjorde det hende bare mere irriteret, samt såret. Det at han ikke lavede et større fuss over det, gjorde det klart for hende at han var trist, han følte sikkert for at græde eller skrige. Kath rykkede sig derfor væk, da hun ikke ønskede at se på ham, se ham være i den tilstand.
Rose knugede sig tæt indtil Joaquin, forsøgte ikke at græde alt for højt. Hun kunne ikke helt køle sit hjerte ned, det slog smertefuldt hårdt i hendes bryst. Hele hendes krop rystede, hun følte sig også en smule svimmel, adrenalin var bestemt ikke rart. For ikke at snakke om at hun stadigvæk kunne føle mandens læber på hendes hals.
Kath og Evaline var ude, de skar halsen over på de forskellige og så snart de var blevet opdaget, var larmen begyndt, alle folk skreg, sloges og et blodbad blev skabt på dækket. Dog var det ikke alle der døde, Evaline kastede mange over bord, og kampen forsatte i mere end to timer, før de havde fået en del lig til at ligge på dækket. Joaquin fik aldrig lov til at komme op på dækket, Rose tillod det ikke. Hvis han forsøgte at smutte op, hev hun ham bare ned igen. Han fik seriøst ikke lov til dette, hvis han gik ud, kunne han nemt dø, og han skulle ej heller slå folk ihjel.
Kath gik mod Jacob, skubbede kort til ham. "Myrd dem... eller lad River gøre det, River er ret sur over det med Yuuka, Ellers kan det ske at Xander ønsker lidt hævn fra hans negle, eller slagene." Hun så ned på de fire der var tilbage, som sad og bad om nåde foran Jacob. Kath var hylet ind i blod.
Hendes ansigt havde blod til at løbe ned af hendes kinder, mens det nærmest lignede på hendes krop at hun havde taget en skylder i et blod bad, Evaline lignede en der havde rullet rundt i blodet, det dryppede endda fra hendes sorte hår. Hun så kort på Jacob, inden hun gik videre. Det var ikke grund til at myrde flere, især ikke når de bad om nåde. Hvem vidste, måske de fik lov til at få et bad nu, især nu hvor hun selv var ret blodig.
Så snart det var ovre, var de hurtigt i gang med at sejle mod den nærmest kyst. Hvad som helst, så længe de kunne komme til en læge, Yuuka virkede hverken til at få det bedre, ej heller værre. Men uanset hvad, var de tvunget til det. Hvis Yuuka overhovedet skulle få en chance for at overleve.
Alex måtte dog bede lidt om hjælp fra Xander, for at komme op af trappen, og op til roer. En måtte styre roret, og Xander skulle hjælpe med at kaste lig over bord, så de ikke lå og ende med at stinke. Da de kom til land, var de hurtig til at finde en læge, betalte dyre domme for at få ham og en hjælper ombord på skibet. Hver især gav dyre domme, for at få dem til at behandle Yuukas sår. De rensede hendes sår, syede det sammen igen. Det samme blev gjort mod Alexs sår. De ende også med at købe smertestillende, og ting til at rense sår med. Dog betalte de også for deres stilhed, over alt blodet på skibet.
Som slaverne var sat til at vaske væk, Rose kunne knap nok gå rundt i det, før hun blev en smule svimmel og svingede fra side til side. Så meget blod, og stanken af det gjorde hende ør i hovedet.

Josh kiggede engang imellem op på hende. Armene var stadig foldet på kors over hans bryst, som forsøgte han at beskytte sig selv imod hendes ord. Han kunne ikke tro at hun engang havde været en pirat. At hun blot havde lagt et blindt øje til voldtægten, gjorde ham bare mere vred og han besluttede sig derfor ikke at sige noget. Lige nu fokuserede de nu mest på at komme ud.
Igennem det lille slagteri, blev Joaquin nede ved Rose hele tiden, krammede hende ind til sig og dækkede ellers hendes øre til, så hun ikke ville kunne høre mændene skrige deroppe fra. Han var godt klar over at det ikke kun var det der plagede hende. Men det skulle ikke gå hen og blive værre end det var.
I løbet af blodbadet, havde Josh hjulpet med at kaste mændene over bordet, efter han havde skåret dem i maven. Dog var han sikker på, at han ikke slog dem ihjel. Nok ville han hjælpe, men han ønskede ikke at slå ihjel og for hver gang de andre gjorde det, kiggede han en smule koldt hen på hende og løb derefter videre rundt. Hvordan kunne de tage en anden persons liv så let? Det var ikke en ting, det var et liv.
Jacob sænket sit sværd og kiggede kort hen på Kath. Nok kunne han slå ihjel, men så snart de ynkeligt faldt på knæ og bad om nåde, kunne han ikke svinge sit sværd. De var ikke det værd. "Lad os bare smide dem over..." Han nåede ikke at sige mere, før et skud lød og derfor et andet. Det sidste og tredje skud gav genlød i flere sekunder. Jacob drejede hovedet om og fik her øjenkontakt med River, der havde skudt de nu blodige mænd i hovedet..
"Den var for Yuuka," sagde han koldt. Hans sorte øjne var tomme og dødbringende.
Jacob sukkede og kiggede ned på ligene. De måtte heller få dem smidt over bord. Efter alle ligene var blevet smidt over bord, sejlede de ind til det nærmest land og blev hermed enige om, at de skulle give dyre domme for at redde Yuuka. Ingen brokkede sig og ingen havde andre ideer.
De kom ind til land, betalede for lægernes hjælp og stilhed. Selvfølgelig snuppede de også et par smertestillende.
Roen havde endelig sænket sig også deres skib flere timer efter. Piratterne havde taget godt for sig af deres mad og alkohol. Jacob var derfor taget ud i byen for at lede efter mere. Som forventet, sad River ved Yuukas side og forlod den ikke, medmindre han fik en ordre fra Alex. Josh stod og kiggede over rælingen, fristet til at tage chancen og stikke af. En tung aura af blod hang over skibet og selv efter de havde brugt flere timer på, at tørre det væk, forsvandt lugten ikke.
Xander stod også og kiggede ud over byen. Flere gange tog han sig til sit ribben og kiggede ned på sine negleløse fingre. Han var som et omvandrende lig.
Joaquin var ved Rose side, sørgede for at hun ikke lige pludselig faldt om, da det lå til hun ikke havde det forfærdeligt godt.
Til sidst kunne Josh ikke rigtig holde det ud længere. Alting var for indeklemt og han ville bare gerne tilbage til sin familie! Han gik hurtigt hen imod Evaline og tog fat i hendes arm. "Lad os stikke af! De holder ikke øje, de er for chokeret, vi har chancen!" hviskede han bestemt til hende og forsøgte at virke overbevisende.
Om hun tog med ham eller ej, sprang han over rælingen og landede en smule hårdt ned på havnebroen. Han satte sig i løb og håbet inderligt på, at de ikke havde opdaget deres/eller hans forsvinden. Så godt han kunne, forsøgte han at forsvinde inde imellem menneskene, der alle så en smule forskrækket på ham, sådan som han kom løbende forbi dem, som en vind.

Evaline tænkte ikke et sekund over at slå dem ihjel, hun skar nemt halsen over på dem, stak dem i hovedet, sparkede dem over bord. Dog lagde hun godt mærke til Joshs kolde blik, gid han ville stoppe. Hun ønskede bare at beskytte ham, på den anden side kunne hun sagtens beskytte ham, selvom han hadede hende. "Du er forsigtig med ikke at slå voldtægtsmænd, samt mordere ihjel!" Lød det fra hende, mens hun stod og fægtede med en af piraterne.
Kath så mod Jacob, hun dømte ham ikke, det var som altid ret svært at slå ihjel især når de forsøgte at bede om nåde. Kath var ond, men så ond var hun heller ikke. Hun ville også have lidt svært ved at gøre det, så det at han bare så mod hende, gjorde bare at hun nikkede. Hun forstod godt hans blik, han ville smide dem over bord. Dog nåede de aldrig så langt, før River havde skudt dem i hovedet.
Rose holde sig selv for ørene og følte Joaquins hænder mod hendes, mens hun knugede sig en smule mod ham. Dette skræmte hende en hel del, dog kom de hurtigt afsted mod land. Det var som om de knap nok havde tid til at trække vejret.
Kath var også sprunget ud for at få noget mad ind på skibet igen, dog brugte de ikke så langtid. De var nødtil at komme væk igen, deres skib var blodigt og ville hurtigt skabe opsigt. Alex havde selvfølgelig givet dem en ordre om at skynde sig, og selvfølgelig at de kun havde omkring to timer, før de skulle komme tilbage igen. De skulle væk igen, de kunne finde noget mad og alkohol på en af de andre øer, så... Måske de trængte til at slappe lidt af.
Alex stod ved roret, holde sig en smule til benet, mens hun holde fast i roret. River havde sikkert brug for lidt tid, det gjorde hende af en grund restløs at Yuuka stadigvæk var bevidstløs. Desto hurtigere hun vågnede op, ville de sikkert alle kunne finde en rar følelse i sig. Hendes blik faldt på Xander, stakkels fyr. Han var blevet tortureret, fået hevet neglene af, og slag... Yuuka havde livsnød, mens Xander havde ar på sjælen nu. Hun slog til roret, mens hun bed sig hårdt i underlæben, hendes læbe flækkede en smule, så blod roligt løb ned til hendes hage. Hun kunne ikke beskytte dem, hun havde lavet en fejl! Hun havde ikke beskytte deres liv, og de var nu hver især såret på sin egen måde! Hun slog endnu engang til roret. Hun havde intet gjort, Rose var lidt den der havde gjort alt for at slippe dem fri, mens hun selv ikke engang havde været med til at myrde nogle af dem. Hun klemte sine øjne i, mens en tung sky hang over hendes hoved.
Rose smilte forsigtigt til Joaquin, han var sikkert i smerte.
Joshs hånd der lagde sig på Evalines arm, fik hende til at se hurtigt på ham. Han ønskede at stikke af, hun ville bestemt ikke lade ham smutte alene. Hvis der skete noget med ham, ville hun stå for ansvar. Og hvem vidste, måske det de var så heldige at komme fri! Hun tøvede ikke med at følge efter ham. Dog blev de opdaget af Alex, der hurtigt sprang over roret. "Sto-" Mere fik hun ikke sagt, da hendes ben ramte gulvet, knækkede hun hårdt sammen. Såret på hendes ben gjorde ondt, dette var! GAH! "Xander! Gør noget!" Hun tog sig til benet, inden hun rejste sig op igen. "RIVER! Fangerne stikker af! Vi har brug for dig, NU!" Lød det hårdt fra hende, et klart tegn på at han bestemt ikke havde noget valg. Rose så kort mod det hele, dette var ikke sikkert. Men hun kunne ikke gøre noget forkert, de ville bare skade dem mere.

Josh var ligeglad med om de var mordere eller voldtægstmænd, hvis han slog dem ihjel var han ikke bedre end dem. Så det Evaline råbte, fik ham bare til at vrisse af hende og ellers fortsætte med det de var i gang med. Tiden var ikke til at skændes med dem!
Og når man snakkede om tid, så snart muligheden var der, kunne de ligeså godt stikke af. Dog blev Joaquin ved Rose, så kort efter Evaline og Josh. Hvad de end havde i sinde, så kom de ikke langt med det og ville endda måske miste livet på det. Han klemte bare Rose ind til sig.
Knap nok havde River fået sat sig til rette ved Yuuka, før han hørte Alex ordre og var på vej efter de såkaldte slaver. Han var nød til det, også selvom han skulle forlade Yuuka. Med en vred knurren, løb han efter dem og det varede desværre mere end de to timer at få styr både på Evaline og Josh.
Hverken River eller de to slaver var kommet tilbage efter tre timer. Jacob trippede ultålmodigt rundt.
"Jeg tager ud efter dem!" sagde han og sprang ned på havnebroen.
Han satte i løb ind igennem byen, hoppede rundt på tagene, som en anden assiant og da han endelig fik skimtet Evaline, sprang han ned foran hende og forsøgte at vælte hende omkuld, ved at sparke benene væk under hende.
River havde travlt med at jagte Josh rundt og desværre havde rigmanden mere styr på det end man skulle tro. Ind imellem mennesker forsvandt han og dog generede det Josh, at han mistede Evaline, så de nu var på deres egen ben. Men, når River var efter ham, havde han ikke tid til at søge. Det måtte ske efter han var sluppet af med piratten.

Rose lagde sine arme omkring Joaquin, hvad nu hvis de alle ville få problemer med dem nu. Alexs gruppe var trods alt ikke lykkelige, de var såret og sikkert meget løs på tråden. Hun knugede Joaquin indtil sig, mest i tilfælde af at han også ville forsøge at stikke af. Dette ville ikke gå, de kunne sikkert ikke komme ud af stedet alligevel, de ville bare ende med at vandre rundt, forvirret og forsøge at komme hjem, men det ville sikkert være det samme som nu. Måske værre, de vidste i det mindste lidt hvad der ville ske her.
Alex var begyndt at blive rastløs, de skulle have dem tilbage, hurtigt. Helst inden de fandt vagterne, og hvis de ikke fik dem, kende de sikkert til deres vej rundt. Og lige nu var gruppen bestemt ikke klar til at slås med en gruppe vagter! Hun bed sig kort i fingeren, mens Jacob og Kath vandrede lidt rundt. Kath havde selvfølgelig lukket Joaquin og Rose inde i cellen, for at holde lidt styr på dem, og var blevet ordret til at sidde hos dem, for at holde styr på både dem og Yuuka. De vidste jo at Rose kunne komme ud nu.
Hun nikkede i det Jacob sprang ud for at jage dem, selv måtte hun sidde ventende på at de ville komme tilbage. Evaline derimod, var blevet adskilt fra Josh, løb lidt rundt og lede efter ham. Hvis piraterne angreb, kunne de sikkert risikere at slå ham ihjel, og hun ønskede at være hos ham, beskyte ham igen. Dog var hun nød til at opgive sine tanker, i det Jacob sprang ned foran hende. Hun nåede lige at springe tilbage, da han forsøgte at sparke benene væk under hende. Hurtigt løb hun den anden vej. "Skrid!" Lød det højt fra hende, mens hun flygtede fra stedet. Hvad som heslt for at komme væk fra ham, og alligevel var hun tvunget til at finde Josh!
Hun forsatte flugten, og hvis Jacob ville komme ned foran hende igen, ville hun tackle ham, sidde ovenpå ham og ligge hans arme over hans hoved.

Det havde lykkedes Jacob, at opsnuse Evaline og nu galte det bare om at han skulle fange hende. Derefter måtte han heller hjælpe River med at finde Josh. Hvis det nu var det River lavede, på den anden side var det nok det, da River sikkert bare gerne ville tilbage til Yuuka. Desværre var Evaline hurtig til at undgå ham og løbe den anden vej. Hun brugte sine hårde ord imod ham, sikkert bare for at virke mere skræmmende, også selvom det ikke hjalp på ham. Han sprang på ny op på taget og fulgte efter hende der. Ligesom før, sprang han ned foran hende og på vejen derned havde han trukket sit sværd, som han desværre tabte i det hun tacklede ham. Det gled hen ad jorden og gav den klitrende lyd fra sig.
Han mærkede sine arme blive holdt nede og vægten af hende ovenpå sig. De stikkende blå øjne så op på hende, knurrede og vred sig under hende.

Imellem tiden havde det lykkedes River at fange Josh og han var nu på vej tilbage med ham. Han havde slået Josh i baghovedet, så han påny blødte og måtte besvime. Som var han en pose kartofler, slæbte han Josh hen ad jorden og løftede ham egentlig ikke op, før de kom op på skibet og han skulle kaste ham over rælingen.
"Jeg fandt rigmanden. Jeg kunne ikke finde Evaline dog, skal vi se at komme af sted?" spurgte han en smule irriteret og sparkede til den bevidstløse Josh. River var jo ikke klar over, at Jacob var taget af sted for at hjælpe ham.
Josh åbnede svagt øjnene, imens hans baghoved fortsatte med at bløde og bløde. Deres stemmer... var han tilbage på skibet? Han havde haft chancen for at komme væk og havde misset den. Og hvor var Evaline?. Han løftede hovedet og forsøgte at rejse sig op. En smerte i baghovedet, fik ham til at lægge en hånd derpå og først her gik det op for ham at han blødte.

Hun gjorde sit bedste for at holde ham nede. Han skulle ikke slippe fri, hvis han slap fri, var hun fanget igen. Måske hun kunne være heldig at forsvinde fra ham igen, for ikke at snakke om at han var så tæt på lige nu. Ja ja, han var holdt nede og knurrede af hende, hun ønskede dog at slå ham hårdt i maven igen og igen! han var træls, vrid sig rundt under hende, og ikke nok med det, gjorde hans knurren hende en smule irriteret! Hun samlede hans hænder med den ene hånd, hvor hun kørte den anden ned af hans bryst, og ned til hans buksekant. Roligt åbnede hun hans bælte, mens hun stadigvæk forsøgte at holde hans hænder nede.
Hun trak bæltet af ham, inden hun forsøgte at vikle den om hans arme, i håb om at kunne holde ham bedre nede, og bedre kunne kontrollere ham. Hvis hun var heldig, kunne hun stikke af bagefter, lede efter Josh og hjælpe ham, hvis han var i nød! Men hun skulle seriøst skynde sig!

Da River kom over til dem, sad Alex og ventede. Hun rejste sig hurtigt op igen, hvilket gjorde at hun kort væltede sammen igen. "Godt, jeg var begyndt at blive bekymret... Er du ok?" Hun lagde en hånd på en af væggene, for at holde sig selv en smule oppe. "Jacob tog ud for at hjælpe dig, så nu venter vi på dig." Hun så kort mod ham, og derefter ned på Josh. "Altid noget at du fik fat i den dyreste af dem alle." Hendes stemme var lav, men varm.
"Tag ham hellere ned i cellen, inden han vågner og laver et påstyr." Hun adskilte sine læber endnu engang, lige til Kath kom gående op. "Yuuka faldt til ro igen, jeg har lagt hende i Rivers kahytte." Hun så hen på River, hvor hun lod blikket falde ned på Josh igen. "Oh, han bløder." Hun sparkede kort til hans side, inden hun tog fat i hans hår og trak ham op. "Hva gør vi med ham, skal han bare ned i cellen igen?"`Hun så mod Alex, der tøvende stod og så på ham. Af en grund irriterede det hende, for ikke at snakke om at han havde gjort det hvor de havde det ret svært.
Alex rystede blidt på hovedet, inden hun trådte mod Josh. Hun trak sin pistol op af hylstret, sigtede den mod Joshs pande, mens hun så koldt ned på ham. "Han forsøgte at stikke af... Vi er nød til at vise dem alle hvad der sker når de forsøger at stikke af." Hun skulede koldt ned på ham, og inden hun trykkede på aftrækkeren, rettede hun den hurtigt imod hans ben, et skud i hvert skindeben. Selvfølgelig ville det gøre at han ikke ville kunne gå rundt de næste par dage, og at han skulle tages lidt af, men kun med forbinding, og det kunne Rose tage sig af.
Hun lagde pistolen i hylstret igen, inden hun haltede væk. "Smid ham ned i cellen." Hendes stemme var kold, mens hun forlod ham. Kath så ned på ham, tog fat i hans krave og trak ham ned af trappen, smed ham ind i cellen og lukkede den i efter sig. Dog smed hun lige en enkelt rulle af forbinding ind til ham. Rose greb den, inden hun hurtigt kravlede hentil Josh. Han blødte meget, hun tjekkede hurtigt om kuglerne sad i hans ben, inden hun valgte at forbinde hans ben ind. Dog ikke før hun havde fået Joaquin til at tage hans bukser af, ellers kunne hun ikke rigtig komme til med forbindingen.
Da hun var færdig, sad hun som altid med et hoved på hendes skød. Hun nussede Josh, i håb om at få ham til at slappe af i kroppen, da det sikkert ville hjælpe på smerten lidt, så længe han slappede af, ville det sikkert hjælpe. "Joaquin..." Lød det lavt fra hende. "Jeg... Hva gør vi... Vi kan ikke komme væk, og hvis vi bliver, ser vi stadigvæk så meget blod." Hun rystede en smule, hun kunne stadigvæk høre skrigende fra i nat, hun kunne føle varmen fra Yuukas blod, og stadigvæk lugte blodet da de vaskede gulvet. Hun klemte sine øjne sammen. "Er det underligt, at jeg er mere bange nu, end jeg har været de andre gange?" Hun åbnede forsigtigt øjnene, fjernede Joshs pandehår fra hans øjne, mens hun kærtegnede hans pande, samt kinder.

Jacob blev fortsat ved med at knurre af hende og vred sig. Konstant forsøgte han, at dreje sine hofter om, så hun ville falde af ham. Det at hun var så tæt på ham gjorde, at han bed en smule ud efter hende, også selvom han ikke anede hvad han egentlig bed efter, næse eller læbe, whatever. Hvis han bed hende i læben ville det nok være meget underligt, han sigtet derfor mest efter hendes næse og specielt da hendes hænder begyndte at fumle med hans bælte. Også selvom han godt vidste, at det ikke var det hun ville, rødmede han svagt og gav sig nu til at vride sig mere. "Det kan du godt glemme!"
Han vidste udmærket godt at hun ville bruge bæltet til at binde hans hænder fast. Med alt sin styrke i sin underkrop, svang han benene op og Evaline ville derfor falde en smule forover. Hvis det altså lykkedes ham. Efter det ville han dreje hende rundt og hamre sin pande imod hendes, bare i håbet om at det ville gøre hende en smule svimmel.

River havde ikke lige regnet med, at så snart han kom tilbage ville de stadig stå og vente. Denne gang var det blot Jacob de ventede på. Han var taget ud for at hjælpe ham, hvilket fik River til at vrisse en smule irriteret og se ned i jorden.
"Jeg har det fint, er Yuuka okay?" spurgte han med det samme og så hen imod sin såret kaptajn. Da hun begyndte at komme hen imod ham, trådte han hende imod hende og smilede skævt. "Stå stille kaptajn, dit ben er såret."
Da hun sagde at de kunne putte Josh ned i cellen, skulle han til at gøre det, lige til Kath kom og tog fat i ham i stedet. Yuuka var blevet puttet ned i hans kahyt. Med et nik som et tak, gik han ned i sin kahyt og lod egentlig Kath tage sig af Josh.
Josh derimod kom med et lille smerte støn, da Kath hev ham op i håret og de brune øjne så forvirret rundt. Slaget i hovedet gjorde alting så sløret. Han kunne høre Kath og Alex snakke.. Deres stemme var så grødet. Han åbnede nu sin øjne helt, kun lige i tids nok til, at få øjenkontakt med Alex, der koldt placerede en pistol imod hans pande. Alt i hans brune øjne skreg, at han var stædig og udfordrende, men samtidig var han så bange. Han nærmest rystede en smule. Dog stoppede han aldrig øjenkontakten imellem dem. Ville hun ende med at slå ham ihjel?
Da hun skød ham i benene, stod tiden stille og han kunne ikke nå at forhindre skriget der røg ud imellem hans læber. Hvis Kath gav slip på ham, ville han falde sammen og tage sig til benene. Mørket opslugte ham, smerten blev kun større og det var som om hans ben de brændte. Hun skød ham, hun skød ham! Mørket grinte af ham, hånte ham og smed rundt med ham. En høj lyd af en lås og tremme der klingrede, fik ham til at åbne øjnene svagt og det var her, at han fik øje på Rose. Den beroligende Rose med det varme smil.
"Rose..." hviskede han til hende. Han havde været væk i så langtid, at han ikke engang bemærkede benene var forbundet ind, det eneste han kunne mærke var smerten. Det brændende begyndte langsomt at æde hans ben.. "Tak.." Selvom han ikke havde bemærket noget, kunne han allerede regne ud, at Rose havde hjulpet ham.
Joaquin satte sig ved siden af Rose, lagde en arm om hende og lod sit hoved hvile op af hendes. "Jeg er også bange søs..." Han så ned på Josh. "De har skudt Josh i benene, gjort det klart for os at dette ikke er for sjov," Han så frem for sig igen. "Men, jeg sværger, så længe jeg er her... får de ikke lov til at lægge en finger på dig," Med et svagt smil på læben, så han hen på hende. "Vi skal nok komme væk herfra, om vi så skal købe os til friheden."
Oppe på dækket, havde Xander stået og set på Alex med et overraskende udtryk. Havde hun lige skudt deres pengepung i benene? "Damn Captain," havde han klukket og taget sig til brystet. "Du skød ham rent faktisk, måske han bliver krybling fra nu af." Han sendte hende et anderkende smil.

Det var svært at holde ham nede, især når han vrid sig sådan rundt. Han var stærkere end han så ud, hun havde seriøst regnet med lidt af en svækling, der måtte jo være en grund til at han var den der sad oppe i masten i stedet for nede sammen med de andre. Det gjorde de svage trods alt normalt! Hun fik dog kun bæltet en smule af ham, før hans ben var svunget om hendes talje og hun faldt en smule forover. Et hårdt slag mod hendes pande, fik hende kort til at se en smule forvirret rundt. ALting var slørret for hende, det var kort om om hele verden snurrede rundt! Hun forsøgte lidt at ryste slaget af sig, inden hun slog ud efter hans ansigt.

Alex nikkede blidt, til at Yuuka var ok. Dog det at han bad hende om at stå stille, fik hende bare til at ryste lidt på hovedet. "Jeg har det fint." Lød det lidt hårdt fra hende, dog var det klart som solen at smerten fik hende til at bide lidt af dem.
Kath derimod, var en smule overrasket over at Alex bare rettede pistolen mod Joshs pande, ønskede hun ikke penge for ham. Det var ret overraskende at hun gjorde det, og på samme tid ønskede hun lidt at det ville ske, hva skulle de alligevel med ham og Evaline, begge var nogle der skabte problemer. Alex derimod, beholde øjenkontakten med ham, selv da hun skød ham i benene. Han skulle ikke tro at han hverken skræmte hende, eller at han kunne vinde over hende. Dette var et klart signal til ham, om at han aldrig ville være i kontrol, han ville være den der skulle bukke under og tage slagene hvis han blev bedt om det. Uanset hvad, skulle han bare aldrig lave sådan et nummer igen.
Josh takkede hende, selvom hun intet havde gjort. Hun var ingen hjælp, alt hun havde gjort var at stoppe blødningen, og selvfølgelig forbundet ham ind, men det var også det. Hun havde intet andet gjort, hun så bare trist ned på ham. Ignorerede lidt hans tak, da hun ikke mente at hun fortjente det.
Rose lukkede sine øjne i, da han valgte at ligge sit hoved mod hendes. Det skræmte hende, alt sammen. Kunne de virkelig gøre noget, kunne de overhovedet betale sig ud. "Jeg håber dog ikke, at du... Jeg vil hellere at du passe på dig selv, jeg er ikke bange for mit liv... Jeg bange for at de såre dig, og at de måske slår dig ihjel, jeg ville være alene. Jeg ønsker ikke at være alene!" Hun så op på ham med tåre i øjnene, mens hendes bløde hånd forblev på Joshs pande.
Alex skulede kort mod Xander, inden hun satte sig med et bump på en af tønderne. "Jeg har styr på dette... Jeg ved hvor jeg skal skyde, for ikke at skade ham totalt. Han få nogle ar af det, men det ville også være det eneste." Lød det irriteret fra hende, hun tog sig en smule til benet, inden hun løftede op i sit bukseben. En smule blod løb ned fra forbindingen, et tegn på at såret havde åbnet sig igen.

Det lykkedes ham at få hende ned med nakken, så i det sekund han havde chancen, rejste han sig og undveg det slag hun forsøgte at give ham i ansigtet. "Legen er slut," vrissede han af hende og kastede hende over skulderen. Her begyndte han med det samme, at løbe hen til havnen og springe op på tagene, da det var sjælendt at man blev forstyrret der. Han skyndte sig så meget han nu kunne. Forhåbentlig var de andre ikke taget af sted.

Joaquin kunne ikke lide at se hende græde. Så i stedet for at sige mere, trak han hende ind i et kram, også selvom hun sad og passede på Josh. "Jeg skal nok klare den, bare rolig, både du og jeg kommer væk herfra i sikkerhed!" hviskede han til hende.
Selv Josh åbnede op sine øjne og så op på dem. Han forsøgte at sætte sig op, ved at lade armene løfte ham op. Smerten i benene var udholdelig, men det havde heldigvis ikke bredt sig til armenes åre. "Vi.. I skal nok klare den.." Han så på Rose og sendte hende det varmeste smil han kunne præstere. "Det er jeg sikker på."
Xander klukkede bare af Alex og gik så godt han kunne op at trappen, for at styrer skibet, hvis Jacob nu snart kom tilbage. "Så siger vi det Alex, stod det til mig skulle han bare dø."
Lige som han havde sagt de ord, kom Jacob springende op på skibet, med Evaline over skulderen. "Lad os komme af sted!" Han sagde ikke rigtig mere, før han gik ned i cellen med Evaline, smed hende derind. "Bliv der fra nu af." Mere sagde han ikke, før han smuttede op på dækket igen og hjalp med at få ankeret op. Der var ingen tid at spilde, de måtte hellere komme af sted.

Nogle dage senere var River stadig ved Yuuka, når han altså ikke skulle arbejde. Dagene på skibet var ellers ret grå. Xander hentede ikke Rose, de lod bare slaverne blive hvor de var og ingen snakkede som sådan sammen.
"Triste grå dage huh?" spurgte Xander, Alex og lænede sig op af rælingen. Vejret havde heller ikke været med dem. Der havde støvregnet hele tiden. Vandet havde været stille, men der var bare... gråt.
"Jeg ville ønske vi kunne tage et sted hen hvor her ikke var så... gråt.. måske det hjælper når Yuuka får det bedre."

Hun blev svunget over Jacobs skulder, hvilket fik hende til at knurre. "STOP! Sæt mig ned! Lad mig gå, i har alligevel ikke brug for slaver! i vandt over de andre pirater, næsten uden vores hjælp! Så hvorfor ikke bare lade os gå!" hun slog ham en smule på numsen, dog var slagene ikke så hårde, da hun var ret så svimmel i forvejen. "Seriøst... hvad godt har i af os..." Det sidste blev sagt med en lav stemme, nærmest en helt opgivende stemme.

Rose lagde forsigtigt sin hånd på Joaquins skuldre, knugede sig en smule indtil ham. "Promsis!" Hun bed sig en smule hårdt i underlæben, var det underligt at hun havde det sådan, hun ønskede lidt at hun kunne virke så modig som Joaquin, han holde hovedet koldt, selv i disse situationer. Hun så forsigtigt op på ham, inden hun trak lidt væk fra Joaquin, for at holde øje med Josh igen. Joshs ord fik hende kort til at give ham et blidt smølfespark på panden. "Det skal du ikke rette i! Vi skal nok klare den, os alle. Også dig... Men, hvor er Evaline?" Hun tøvede en smule med at sige Evalines navn højt.
Alex så op på Xander, da han snakkede om at hun bare skulle have myrdet Josh. "Du har sikkert ret, jeg burde nok have myrdet ham... Men pengene, for ikke at snakke om at han hjalp os alligevel en smule, da de andre pirater var der... så... hans liv bliver sparet denne gang, men kun denne gang." Hun knurrede en smule af sine ord, måske det var dumt af hende, at hun ikke slog ham ihjel.
Alex så mod Jacob, da han kom springene som en anden lille loppe. Han havde dog Evaline med sig, hvilket overrasket hende lidt. Han kunne rent faktisk fange hende. "Ankert!" Lød det kort fra hende, dog så snart det var oppe, sejlede de afsted, Xander styrede skibet. Dog vidste han vel godt, at Alex var klar på at tage over igen. "Er du ok Jacob?" Lød det en smule bekymret fra hende, mens hun så mod Jacob. Evaline kunne have skadet ham, man vidste aldrig.

Dagene der gik, var ikke nemt. Slaverne var i cellerne, de fik ikke rigtig lov til at gøre noget. De sad bare og ventede til solen stod op og forsvandt, dog passede Rose stadigvæk godt på Josh.
Yuuka var ikke vågnet disse dage, men farven i hendes hud var kommet tilbage igen. "Ja... Hvordan har ribbenene det?" Hun så mod Xander, inden hun rettede blikket mod dækket igen. "Du skal passe på du ikke overanstrenger dig." Det hele blev sagt fra hende. Dog denne dag, havde Alex bedt River om at tjekke forsyningerne, mens Kath skulle holde øje med Yuuka, i tilfælde af at hun snart ville vågne op.
Dog da River endelig kom ned for at se Yuuka, havde Kath trukket tæppet over Yuukas hoved, og lagt en hånd på hans skulder, inden hun gik forbi ham. "Hun er død." Lød det meget seriøst fra hende, "Undskyld..." Hendes stemme virkede oprigtig, som holde hun gråd tilbage! Hun slap hans skulder, inden hun gik forbi ham.
Alex stod denne gang ved roret, så mod Xander, og enkelte gange op mod Jacob. "Måske, man savner lidt at høre River og hende diskutere. For ikke at snakke om at River er meget mere grå og trist, end normal..." Hun havde stadigvæk ondt i sit ben, men det var ikke så slemt så før. Hun kunne endelig bevæge sig en smule rundt, uden smerten ville hamre løs på hende.

Hendes opgivende stemme gav ham en smule dårlig samvittighed. Han havde faktisk ingen anelse om hvorfor de skulle have slaver. Normalt havde de slet ikke den slags, ikke for mere end få timer i hvert fald og nu havde de skam holdt disse folk indespærret i næsten to måneder. Et svar fik hun dog aldrig, han fortsatte bare med at løbe med hende og skynde sig tilbage til skibet.

Joaquin knugede sin søster ind til sig. "Jeg lover det," svarede han hende. Han var sikker på at de nok skulle komme ud derfra i live, det var bare med at bruge hovedet og finde en vej ud derfra.
Josh knugede øjnene en smule sammen, da hun gav ham et lille smølfespark i panden. Det var på en måde kært at hun bad ham om at rette sine ord. De skulle nok alle komme ud derfra. Han mente nu mere, at han var sikker på at de nok skulle komme hjem på et tidspunkt. Ham derimod, han blev nok solgt til en eller anden sindsyg dude, der vil trække ALLE pengene ud af hans rige mor. Men i stedet for at sige det, smilede han ømt til dem og mærkede sit hjerte klemme, i det Rose spurgte ind omkring Evaline. Hun havde ret. Takket være hans slag i baghovedet, havde han fuldstændig glemt at tænke over, at Evaline ikke var hos ham. Hvor var hun!? Var hun mon okay!?
At Alex gav ham ret i, at hun nok burde have slået ham ihjel, kom en smule bag på ham. Dengang de fangede ham, havde hun lidt behandlet Josh som en lille dukke der ikke måtte komme til skade. Men nu, havde hun selv skudt ham i benene og endda haft tanken om at slå ham ihjel. Han smilede svagt af hende. Der var hans kaptajn, den stædige tøs han kendte.
Jacob havde sammen med River hjulpet med at få ankeret. Kun i tids nok til, at Alex havde spurgt ind til om han nu var okay. "Jeg har det fint kaptajn," svarede han hende og nikkede af ren høflighed. "Hvad med jer?"

Xander betragtede udsigten. Nok fik de ham ikke til at indrømme det, men han manglede Rose. Hendes smil, hendes stemme og bare det at han kunne stå op og vide, at hun gik rundt og gjorde tingene en smule mere varmt. Både hende og Yuuka havde lidt den effekt, og nu når ingen af dem var her, føltes alting så forkert. At han savnede Rose kom dog en smule bag på ham. Da Alex spurgte ind til ham, smilede han svagt til hende. "Det klare sig, forhåbentlig kan jeg snart hoppe rundt igen!" sagde han med en kæk og opløftende stemme. Til det med at han ikke skulle overstrenge sig, viftede han bare på en hånd og klukkede svagt. "Bare rolig, jeg skal nok klare den, det er mere dit ben du skal passe på, sådan som du går rundt!"
River så af en grund frem til at komme ned til Yuuka. Nok sov hun, men han fandt det beroligende at være hos hende alligevel. Så da han var på vej derned og mødte Kath på vejen, havde han ikke tænkt sig at sige mere til Kath end hej. Dog mødte han hende ikke på vejen. Han kom ind til at hun havde lagt et tæppe over hovedet på Yuuka.
Tiden stoppede, hans hjerte blev klemt af torne og han kunne ikke tro Kaths ord.
"Nej.. nej!" råbte han højt og løb hen til Yuuka. Han kiggede slet ikke på Kath. Alt der kørte rundt i hovedet på ham var Yuuka. Han faldt på knæ ved siden af hende og med en rystende hånd, fjernede han tæppet fra hendes hoved. Kinderne der altid var så røde, var ikke længere røde og livlige, de var kolde og blege. Langsomt dukkede tårerne op i de sort øjne. "Yuuka..." hviskede han og krammede hende ind til sig. "Please.. Yuuka.." Tårerene kørte ned af hans kinder og landede forsigtigt på hendes øjenlåg.
Xander nikkede til det Alex sagde. Man manglede at de gik og råbte af hinanden. Generelt manglede de bare Yuuka og hendes varme smil. "Yeah, han savner hende nok mere end vi gør."

Evaline klemte sine øjne sammen, inden hun hårdt slog ham over lennen. Dette var uacceptabelt, hun var fanget, Josh var sikkert væk! Altid noget at han slap væk, men det at hun selv var fanget, gjorde det ikke bedre. Hun hadede dette, hun ville være fri igen, hun havde ikke lyst til at være i denne form for fangeskab! Det at kunne bevæge sig rundt i en by, var bedre! Hun... Ville bare gerne hjem.

En underlig form for stilhed, faldt over dem. Ingen sagde noget, alle var stille. Udover da Joaquin, lovede at de nok skulle overleve, og at Joaquin ikke ville forlade hende. Men... stilheden faldt alligevel over dem, hvad skulle de overhovedet gøre for at løfte stemningen. Der var lige så mange folk, blevet myrdet godt nok ikke foran hende og Joaquin, ud over ham der pressede sine læber mod hendes nakke. Tanken fik hende kort til at gyse, det var klamt. Klamt at en person havde været så tæt på ham, for ikke at sige stanken af rom.
Blidt så hun ned på Josh, sendte ham et forsigtigt smil, da han virkede så stresset, da han kom i tanke om Evaline. Men han havde intet set, hvilket vel betød at Evaline var ok? Ikke sandt, hvis Josh ikke havde set hende dø, betød det vel at hun var alene ikke sandt? Hun lagde hovedet en smule på skrå. Kunne hun tage fejl?
Alex så forsigtigt på dem, holde godt øje med Jacob der løftede ankert op sammen med River. Hvis han var kommet noget til, ville han med sikkerhed sige det. Eller udtrykke det. "Fint, så fint man nu kan have det." Hun rejste sig lidt op, hvor hun stillede sig ved roret. "Xander, gå i seng. Du trænger mere til søvn, så dine sår kan heale... " Lød det en smule bekymret fra hende.

Xander virkede så langt væk, nok gik han ikke i seng. Men han virkede måske en smule deprimeret. "Forhåbentlig, men du burde nok tage den godt med ro. Ligesom Yuuka, burde du ligge i en seng, og slappe af i din krop. Så.." Hun adskilte kort sine læber. "Bare tag den med ro, ok?... Jeg vil helst at vi alle kommer på benene igen, helst hurtigt." Hun fugtede kort sine læber. "Mit ben, er kun blevet skudt. Så det er et hårdt sår, mens dine ribben sikkert er knækket, og dine fingre skal heales, for at du kan holde nogenlunde på en pistol igen."Hun puffede kort til ham, inden hun rettede sig ordentlig op igen.
Kath fulgte River, det at han begyndte at græde, overraskede hende som sådan ikke. Hvorfor skulle han ikke græde, han var trods alt ret glad for hende, men hun havde forventet at han måske ville skrige hendes navn, du ved... mere drama end dette hun fik lige nu.
Dog så snart River krammede Yuuka, så Kath helt sig selv ud. Hun smuttede hurtigt væk. Hvor en dråbe faldt ned på Yuukas øjenlåg. Hun åbnede forsigtigt sine øjne, hvor hun løftede den ene arme lidt, placerede den forsigtigt mod hans kind. "R...River... Det gør ondt." Hviskede hun lavt, hendes stemme var en smule tør. Hendes øjne var trætte, og udmattet. "V-Vent... græder du?" Lød det forsigtigt fra hende, inden hun sank sin hånd igen. Det var smertefuldt at blive krammet, og endnu mere smertefuldt at bevæge sin krop.
Alex nikkede forsigtigt til ham. "Jeg helt enig." Hviskede hun lavt, mens hun forsigtigt styrte skibet væk fra øen.

Xander lyttede til hendes ord og nikkede svagt. Ordren var at han skulle gå i seng. Det var ikke lige en ordre han skulle modsige. Hele hans krop kunne godt bruge noget søvn, specielt de brækkede ribben og svigende fingrespidser.

Det var rart at Alex var bekymret for ham, men han havde ikke tid til at være sengeliggende. De havde rigeligt med sengeliggende folk, eller de havde kun en, men Alex var også såret, så der var ikke tid. Men i stedet for at sige hende imod, nikkede han til hende, imens de blå øjne var lukket i.
"Sure, jeg skal nok tage den med ro," gentog han hende og så udover havet igen. Hvis bare Yuuka ville få det bedre snart.
Og når man snakkede om Yuuka, kunne River mærke sig selv ryste og forsvinde ind i et mørke. Han nægtede at tro på hun var død. Det kunne ikke være sandt, det måtte ikke være sandt. Han kunne ikke leve videre uden hende. Bare tanken om at gå en dag uden hende gjorde ondt, så forfærdeligt ondt.
"Du fortjente ikke dette... please.." blev han ved med at hviske. "Yuu..." En stemme afbrød ham, en sød lille hvisken, der fik det til at krible ned af ham. Han fjernede sig fra hende og kiggede ned på hende. Tårerene kørte stadig ned af kinderne på ham, da han så ned på hende og havde sine læber adskilt. "Yuuka.. du.. du er i live!" han kunne næsten ikke få ordene ud. "Men.. Kath sagde at du.. og du.." En tåre gled ned på hans læber. "Du er vågen!" Hans stemme var så lettet og så varm. En side man så sjælendt mødte. "Du er her stadig.... jeg... jeg var så bange.. og hey! Nej.. jeg græder ikke.." Han rettede sig op og fjernede hurtigt tårene fra sine øjne.

Yuuka smilte forsigtigt, det var af en underlig grund rart at se hans tåre, Selvfølgelig var det sårene at se ham være så deprimeret, og selvfølgelig det at hans stemme endelig lød i hendes øre. Hun løftede endnu engang sin hånd, dog kun lige til at han selv tørrede sine tåre væk, og det at han sagde at han ikke græd. "Dine tåre siger noget andet." Lød det drillende fra hende, hun lagde sin hånd på hans bryst, hvor hun roligt trak ham ned. Hun var bestemt ikke stærk, han ville sikkert ikke engang bøje sig, hvis han ikke gad. Men hvis han gjorde, lagde hun forsigtigt en hånd mod hans kind. "Undskyld, hvis jeg gjorde dig urolig..." Hendes stemme forblev stille.
Hun forsøgte virkelig at være rolig, og ikke vise hvilken form for smerte hun måtte gå igennem, for bare at holde sin arm oppe. Det gjorde meget ondt, hendes arm rystede sikkert en del. Dog forsøgte hun inderligt at beholde den på hans kind, den bløde kind. Tåren der var kørt ned på hans læber, fik dem til at skinde en smule, hvilket bare gjorde dem indbydende. "Je...." Hun måtte desværre lade hånden falde igen, det gjorde for ondt at holde den oppe, så heller lade den falde til hendes side igen. "Var jeg væk længe?" Hviskede hun lavt.

Kath kom op på dækket, hvor hun åndede forsigtigt ud. "Jeg... Yuuka er vågen, hvis nogle vil hilse på hende." Shit, hun vidste godt at joken nok havde været ret ond mod River, men den var komisk, hun havde kunne drille ham og mobbe ham lidt med tårerne. Men... Af en grund gjorde det hende urolig, at han ikke var løbet skrigende efter hende, måske kastede med nogle knive. Så... Hun bed sig lidt i underlæben, inden hun gik videre hen af dækket.

Det var utroligt. Selv om hun lige var vågnet, formodede hun stadig at drille ham. Skulle hun ikke snare være lettet over, at hun var i live og stadig havde sin kahyt! Tanken fik ham til at smile. Det var hans Yuuka og hun var i live. Hun var stadig hos ham! Og nu når han tænkte over det, så var der en hvis Kath der skulle have en hel del tæsk!
Da Yuuka forsøgte at trække ham ned, kiggede han overrasket på hende og kunne godt mærke hvordan armen rystede. "Yuuka.." hviskede han. Forsigtigt lagde han en hånd ovenpå hendes. "Det må du nok sige, næste gang så forsøg lige at undgå at blive ramt af gribekrogen!" Han sendte hende et kækt smil. Det var typisk ham. Han havde allerede vist alt for mange følelser, ved at lade hende se hans tåre. Da hun udmattet trak hånden til sig, lagde han i stedet en hånd på hendes kind og lænede sig ned for at kysse hende. Læberne hun bar var stadig bløde, en smule kolde, men inden længe vil de sikkert være varme igen. "Jeg har savnet dig."
Da hun spurgte om hvor længe hun havde været væk, smilede han skævt og svarede at hun havde været væk i en lille uge.

Skridt lød på de knirkende trappetrin og da Xander drejede hovedet, blev hans syn mødt af Kath, der på en besynderlig måde virkede nervøs. Hvad var hun nervøs over? Som han skulle til at spørge hende, sagde hun nogle magiske ord. Yuuka var vågen! Xander lyste nærmest op, men skjulte det dog bare ved at smile og nikke lettet. "Det var godt, vi må heller gå derned."
Knap nok havde han nået at sige de ord, før Jacob kom springende ned foran Kath, kun få centimeter fra hende. "Sagde du at Yuuka er vågnet?"
Xander nikkede som svar til Jacob. Ligesom Xander, fik Jacob et smil på læben og virkede så lettet. "Gudskelov.. vi må heller... Oh hey River!" Jacob så over Kaths skulder og vinkede til River.
I det sekund Kath ville vende sig om, stod River bag hende, knurrede og så noget så vred ud. "DIN! JEG BIDER DIT FJÆS AF!" Hurtigt sprang han imod hende og var egentlig klar til at give hende en knytnæve i ansigtet.

Yuuka var speciel, på sin egen måde. På trods af den enorme smerte, der brede sig igennem hele hendes krop, formåede hun alligevel at være lidt drillende overfor River. Hun følte lidt, at hun var nødtil det, mest fordi River havde blanke øjne, et klart tegn på gråd. Hun ønskede ikke at han skulle græde over noget så dumt som hende. Hun lukkede forsigtigt sine øjne i - Mens den kærlige latter slap hendes læber. "Ja, undskyld, hvor typisk mig ikke at undgå noget." Hun åbnede forsigtigt sine øjne igen, hendes arm blev tung, og hvis han slap hendes hånd, ville den falde ned til hendes side.
Det at han kyssede hende, fik hende til at rødme. Dog kyssede hun kort tilbage. Hun havde sikkert mega dårlig ånde, og smagte sikkert også af jern. Et forsigtigt smil formede sig endnu engang på de kolde læber. "Jeg kan ikke huske om jeg... ja.. Undskyld." Hun havde som sådan ikke savnet ham, da han trods alt var der så snart hun vågnede. Og for hende, havde hun kun været væk i få minutter, hun anede ikke hvor længe hun enlig var væk. Dog så snart han svarede hende, spærrede hun sine øjne en smule overrasket op. Havde hun seriøst været væk i så langtid, hvordan.. vent, men... Det var skræmmende at tænke over, at hvad der føltes som en søvn, i en enkelt nat, var flere dage. Hun lukkede endnu engang øjnene i. "Undskyld, jeg... det må have været lidt hårdt, for alle." At se hende nærmest død på den måde?!

Alex fulgte Kath. "I kan hilse på hende først, jeg kan gå derned efter." En skulle jo styre skibet, for ikke at snakke om at slaverne gik lidt frit lige nu. Ikke at de kunne meget, nu hvor Josh var i den tilstand. Alexs ben var næsten healet helt, mens Joshs sår nærmest var nye.  Kath så hen på Xander og derefter mod Jacob, der var sprunget ned foran hende. Hun nikkede kort, hun sende et forsigtigt smil til dem, lige til Xander hilste på River. OH shit!
Hun vende forsigtigt om, hvor han stod tæt på hende, knurrende og noget så sur. Hun smilte forsigtigt til ham, hvor hun adskilte sine læber forsigtigt. "Hey..." Mere fik hun ikke sagt, før han var sprunget mod hende, hun nåede knap nok at hoppe væk, lavede et rullefald og kom hurtigt op på benene igen. Hun løb rundt på dækket, med River i hælene. Alex fulgte dem dog bare med øjnene, det var komisk at se på. Hvad havde Kath overhovedet gjort, siden han var så sur. Kath derimod råbte bare til Jacob. "JAcob gør noget, River er blevet sindssyg, af ikke at have sex !! " Hun forsatte med at løbe rundt, sprang over de forskellige ting, og skubbede ham væk, når han kom for tæt på hende.

River var lykkelig over at hun endelig var vågnet op, at han endelig kunne se hendes smil og høre hendes varme stemme endnu engang. Så det at hun ikke havde savnet ham, ramte ham ikke, da det jo var forståeligt. Hun anede ikke at hun havde været væk så længe, hvis hun havde savnet ham ville det være en smule for creepy. Da hun pegede ud, at det måtte have været en smule hårdt, nikkede han og smilede ømt til hende. "Det har været ret hårdt at undvære dig," hviskede han til hende. "Og du må have mig undskyldt, der er en hvis rødhåret pirat der skal have en omgang tæsk." Blidt kyssede han hendes pande, før han smuttede ovenpå og det var her at han begyndte og løbe rundt efter Kath.
Hendes råb om hjælp, fik bare Jacob til at løfte på skuldrene og klukke svagt. "Nah, hvad end du har gjort, så mener River tydeligt at du har fortjent det og jeg skal ned og sige hej til Yuuka." Mere havde Jacob ikke at sige. Hurtigt smuttede han ned til Yuuka og hilste på hende, det samme gjorde den unge Xander.
River gav op med at løbe efter Kath et kvarter efter. Dog hvis hun snakkede til ham, ville han stadig vrisse af hende og bede hende om at lade ham være. Takket være Yuukas opvågning var det som om at tingene begyndte at være en smule lysere.

Josh var begyndt at gå rundt igen. Nok gjorde det ondt som i an helvede, men han blev en smule skør over bare, at sidde ned og lave ingenting. Engang imellem støttede han sig op af Rose, hviskede tak til hende, på en nok varmere måde end det var meningen. Af en uforklarlig grund, kunne Xander ikke døje når Josh lænede sig op af Rose. Det var ikke mere end en uge siden at Yuuka var vågnet op og tingene blev en smule lysere, også stod rigmands slaven og lage an på hans slave!

Det var enlig meget rart, det at hun bare kunne ligge her, slappe af og lytte til Rivers lave stemme. Hans stemme var som altid så harmonisk, den var rar og blid at lytte til, hvilket som altid var et godt tegn på en god sangstemme. Hun smilte kærligt, da han sagde at hun skulle have ham undskyldt. "Ok, pas nu på dig selv, og hils Kath." Hun blinkede kort til ham, inden hun så op i loftet. Alene, alene og i smerte, det var ikke så slemt som det lød. Det ikke at skulle holde smerten inde, gjorde hende en smule rolig, hun kunne sagtens brokke sig, da ingen ville kunne blive irriteret over det.
Dog kom Jacob og Xander luntende ned til hende, de blev mødt af det altid så kærlige smil. Dog aldrig ligeså kærligt som Rose, Rose havde et nærmest blidt smil, mens Yuukas havde et underligt skær af kækhed i sig, men på samme tid var det meget varmt. De snakkede selvfølgelig om, hvad der var sket mens hun havde været væk, og hvad der skete med de andre pirater, og om andre selvfølgelig var kommet noget til.Hun nød selvfølgelig at de var hos hende, og det at snakke med dem, men det var lidt smertefuldt at snakke med dem, hun bad selvfølgelig også kort om noget mad, samt noget at drikke, hvis de havde mere tilbage. Hun var enlig blevet ok tynd, ikke klamt tynd, men hendes mave var meget flad, og hun så en smule syg ud. Da hun trods alt ikke havde fået andet end vand, disse få dage, som hun havde været væk.

En hel uge gik, Yuuka steg ikke ud af sengen, hun kunne knap nok bevæge sig ud af sengen, så toiletbesøgene, var sammen med Kath, og enkelte gange hvor River blev tvunget til at bære hende ud på badeværelset, da det at stå på egne ben, var mere smertefuldt end at sidde op. Dog var hun begyndt at spise lidt, og le. Da latteren ikke gjorde meget ondt mere, dog stadigvæk en smule, men såret gik ikke længere op når hun lo. Hun hyggede sig ok dernede, men alligevel var det noget så kedeligt dernede. Hun lavede intet, sad bare og snakkede med folk, og enkelte gange var hun alene i flere timer, i det mindste havde folk lånt hende bøger, men det var stadigvæk meget kedeligt.
Alexs ben havde det også bedre, hun gik med en stok, mest fordi det så fancy ud, og fordi hun fandt det lidt skræmmende, at hun kunne slå folk med den. For ikke at snakke om at hun havde en klinge i midten af stokken, så et skjult våben, var altid noget der gjorde hende glad. For ikke at snakke om at hun her på det sidste havde ladt slaverne gå rundt, det at Rose var underlig, men rar mod alle gjorde hende glad, men det at Rose og Josh blev ved med at hænge lidt op af hinanden, kørte hende sindssyg. Hun skulle ikke omklamre ham, kunne hun ikke gå et par dage tilbage, og være hos Xander.
Rose havde gennem ugen, været omkring Joaquin, masseret hans skuldre, da det at sove på gulvet, gjorde det ret så ondt i ryggen, man fik i hvert fald ømme muskler, hun masserede også de andre. Dog havde hun snakket ok med Xander, ikke som venner, men hun svarede ham, smilte når hun blev talt til og enkelte gange kom hun lidt op og toppes med ham. Mest når de havde en underlig snak omkring hvad der ikke var ok, og om maden. Alex havde ikke helt ladt slaverne spise, efter deres flugtforsøg, og da de ikke kunne give Rose og Joaquin, uden de ville dele med de andre, fik ingen af dem mad. Dog var de begyndt at få mad igen, efter Joaquin var faldet om på dækket, på grund af sukkermangel. Dog var alle kommet lidt på benene igen, udover Josh, han var stadigvæk lidt vaklende på benene.
Evaline derimod, irriterede Jacob enkelte gange, drillede ham lidt, og forsøgte tit at kravle op i pælen. De få gange Kath lagde an på Jacob, var Evaline af en underlig grund, blevet nået så irriteret, hun var sur og opførte sig underligt foran nogle af dem. Ikke at hun ikke altid var ret sur, og irriteret mod piraterne.
Dog var disse dage meget anderledes, det var underligt. Men alligevel lidt sjovt.
Rose stod med Josh lænende op af hende, hvor hun blidt nussede hans ryg. "Er du ok?" Hviskede hun lavt, i følge hende, burde han ikke gå rundt endnu, han burde slappe af og sidde nede i cellen, så han ville slappe af og lade sårene heale ordentligt.
Kath derimod, var Kath. Hun flirtede som altid med alle, selv River, især nu hvor Yuuka ikke kunne gå rundt og se det, hvilket betød at hun ikke kunne skælde hende ud, og ville River virkelig sige det til Yuuka, da det sikkert ville skabe en diskussion med hende? Man vidste aldrig. Dog! Denne dag, stod Kath og skubbede Jacob op af pælen, kørte sine hænder ned af hans bryst. "Seriøst Jacob, endnu engang siger du nej... Er du sikker, for sex er knap så skidt, når man lige kommer i gang." Hun kørte tirrende sine hænder op til hans hals, lige til Evaline valgte at slå hende over hænderne, med skaftet fra moppen. Kath træk hænderne til sig og så mod Evaline, med et nærmest brænd farligt blik. "Pas på hvor du vifter den ting." Hun satte hænderne ved Jacobs nakke, hvor hun trak ham ned til et uventet kys. Dog inden deres læber mødtes, havde Evaline endnu engang smidt skaftet ind imellem deres læber, så de hver især ville stå med læberne på skaftet. "Han sagde nej fire gange i går, syv gange i forgårs og i dag, har han valgt at ignorere dig, så hvorfor ikke bare droppe det." Evaline fjernede skaftet efter sine ord, dog lige i tids nok til at Kath sprang på hende.
Begge rullede rundt på gulvet, slog hinanden, Evaline bankede enkelte gange Kaths hoved ned i gulvet, dog kun for at få en knytnæve i hendes mave,efterfulgt af et spark væk. kampen forsatte underholdene længe, i følge Alex. Lige til Kath træk sin pistol, og skød næsten Evaline i benet, hvis det ikke havde været for Evalines hurtigt reflekser, var hun blevet ramt i knæet. Dog på trods af hendes fantastiske reaktion, rettede Kath bare pistolen mod Evalines pande, og affyrede endnu engang. Hun havde en elegant stand, den måde hun stod på, var smuk, samt en smule skræmmende.
Hendes røde hår svang om hendes kindben, mens de nærmest gyldne øjne skar ind i ens sjæl. Hun havde et koldt udtryk, både på læberne og øjnene. Hendes bryst var skudt frem, og hvergang Evaline sprang væk, rettede hun hurtigt pistolen mod Evaline igen.
Evaline derimod, sprang rundt, lavede rulle fald og måtte enkelte gange søge dækning ved pælen. Hvor Kath ville gå mod hende igen, hun skulle ikke vinde. Eller slippe med livet i behold.
Evaline derimod, så en smule rundt, hun havde ikke tænkt så langt, på at hun måske ville blive skudt på grund af hendes måde at afbryde Jacob og hendes affære, men af en underlig grund, fik det hele hendes krop til at sitre, hver gang Kath rørte ved ham. Udover det, følte hun også trængte til at slå Kath, hver gang hun sagde noget til Jacob, noget perverst altså. Men når det kom til de andre, var hun ret ligeglad, der kunne Kath gøre hvad hun ville. Men med Jacob, skulle hun seriøst smutte. Jacob ønskede heller ikke hendes berøringer, så hvorfor blev Kath ved med at forsøge at springe i bukserne på ham.
Evaline drejede kort hovedet om, kun for at føle pistolen blive presset imod hendes pande, hun så op i Kaths gyldne øjne. Et kækt smil formede sig på Kaths læber, inden hun så overlegent ned på Evaline. Denne gang kunne hun ikke stikke af, Kath ville kunne trykke aftrækkeren ind, inden Evaline ville så meget som nå at rette sig op - Eller få vejret igen, alt i alt, var Evaline så godt som død nu. "Ses i helved..." Lød det kort fra Kath.

Ugen havde gået ret hurtig og på samme tid havde tiden gået noget så langsomt. Dagene uden mad havde været de hårdeste, men Josh havde været for stolt til at vise tegn på det, hvor imod Joaquin ikke kunne holde den længere. En helt almindelig dag, havde han skabt en smule panik hos sin søster, da han pludselig faldt om pga. sukkermangel. Det var først efter den dag, at deres såkaldte kaptajn besluttede sig for at give dem mad. Senere på den dag var han blevet logget ned på Kaths værelse og her var der sket... ting. I starten forsøgte han at sige fra, endda stritte en smule imod, men til sidst kunne han ikke holde sig tilbage længere. Han lod sige hive med, kyssede hver en del af hendes bløde krop og lod hende tage det hun nu ville fra ham. Det var dumt, det vidste han godt, hun kunne trods alt have ham haft slået ihjel, men det gjorde hun ikke og det var her at han indså at han kun havde været et legetøj man brugte i kedsomhed.
Xander havde fået snakket med Rose. Det var ikke intelligente samtaler, men de snakkede og det var det vigtigste. Dog snakkede hun mest til ham, hvis han snakkede til hende og han var derfor nød til, at starte underlige diskussioner med hende engang imellem. Og når hun ikke snakkede med ham, snakkede hun med Josh og grinte med ham. Deres latter fik hans mave til at vride sig. Hvorfor havde de det så godt sammen? Hvorfor havde rigmanden evnen til at få hende til at grine når han ikke havde?
Så imens Josh hviskede til Rose, at han nok skulle klare den, stod Xander oppe ved Alex og vrissede irriteret for sig selv.
Efter at have lænet sig op af hende i flere minutter, fjernede Josh sig fra Rose og smilede varmt til hende. "Tak Rose, beklager jeg brugte dig som støtte så pludselig," sagde han klukkende og undskyldende til hende. Så godt han kunne, strakte han sig og kiggede en enkelt gang ned på sine ben. Han kunne i det mindste stå på dem nu. Som altid, kiggede han nysgerrig op imod Alex og i det sekund de skabte øjenkontakt, så han væk igen, for at lade som om at han ikke havde haft betragtet hende. Forholdet imellem dem var stadig en smule anspændt, men det havde ikke været for særlig langtid siden, at de havde delt en stille og rolig samtale. Han havde haft spurgt ind til hende en aften hvor de var alene. I de timer havde hun været som en anden person, han havde følt sig tilpas i hendes nærvær og ellers bare snakket stille og roligt med hende, endda grinet engang imellem. Men, det var ved at være nogle dage siden og han var begyndt at tro, at det hele bare havde været en form for indbildning.
River var... River. Han passede på sin Yuuka og gjorde ellers sine pligter. For hver gang Kath lagde an på ham, rystede han bare på hovedet af hende og grinte svagt. Utilregnelig var hun sku altid.
Og når man snakkede om utilregnelig, var hun i fuld gang med at skubbe Jacob op af pælen, for igen at lægge an på ham. River var klar til at sige noget, men valgte bare at lade det ligge og se Jacob afvise Kath endnu engang.
"Kath.." vrissede Jacob en smule irriteret. "Jeg er ikke interesseret.." Ordene forsvandt ud af munden på ham, da Evaline havde slået Kaths nysgerrig fingre med kosteskaftet. Overrasket drejede han hovedet og så hen på Evaline. "eva.." Det var en lav hvisken og blev overdøvet af Kaths vrissende stemme. Det hele gik som et split sekund, da Kath pludselig trak ham ned og var klar til at kysse ham, hvis ikke kosteskaffet var blevet placeret imellem dem. Igen måtte Jacob spærre øjnene op. Hvad var der med Evaline? Ikke at han ønskede det, men hvorfor blandede hun sig? Og nu når man snakkede om det, havde hun talt hver en gang Kath havde haft lagt an på ham. Kunne det betyde at...? Betød han mon et eller andet for hende?
Kath kunne tydeligvis ikke tage det mere og sprang på Evaline, uden nogle form for advarsel.
"Nu blev det interessant," sagde River højt og drillende. Irriteret kiggede Jacob op imod ham, hvor han derefter så på Evaline, der elegant sprang væk fra Kath, selv efter at have modtaget flere knytnæver.
"Kath!" lød Jacobs stemme. En pistol blev taget ud af dets hylstre og et skud affyret. I sekundet der, havde Jacob nær spyttet sit hjerte ud. Hun skød seriøst efter Evaline!? Så godt han kunne, forsøgte han at blande sig, ved at gå om bag Kath, kun for at hun sprang væk igen.
Pistolen blev lagt imod Evalines pande, hvert et sekund talte nu og så hurtigt Jacob kunne, fjernede han pistolen fra hendes pande og fik skubbet Kaths arm op, så hun ville skyde op af, hvis hun endelig affyrede.
"STOP!" råbte han vredt og så ind i Kaths grå øjne. "Slåskampen her er latterlig. Put pistolen tilbage i dets hylstre og gå tilbage til dit arbejde." Sekunderne gik hvor han bare så ind i hendes øjne og fjernede aldrig deres øjenkontakt.
Josh stod og holdt vejret, få sekunder lagt til og Evaline havde blevet skudt. Lettet pustede han ud. Der var intet sket hende og Jacob havde stillet sig i vejen.. Vent.. Han havde stillet sig i vejen?
Lyden af to hænder der smækkede sammen, i en langsom klapsalve, fik alle til at dreje hovedet hen imod Xander, der sad på gelænderet oppe ved Alex. "Sikke et show! Det må jeg sige Kath.. du var så tæt på og Jacob! Ha, beskytter slaverne!"
Jacob så koldt op imod Xander. "Evaline gjorde intet og hun er nyttig arbejdskraft. Og Xander, du har ingen ret til at udtale dig.. du er afhængig af Rose opmærksomhed, som en lille hvalp!"
Det fik Xander til at knurre lavt og se den anden vej. "Whatever," brummede han lavt.
Jacob så ned på Evaline. "Rejs dig."

Rose gik meget op i at Joaquin hurtigt fik noget at spise, så længe han fik noget sukker i kroppen, for ikke at snakke om at hun bekymrede sig en smule om de andre også, der var meget varmt, her virkede faktisk meget underligt. På trods af at hun var fanget, ville hun hele tiden være bekymret for de andre, hun følte for at hælde vand op til alle, så ingen blev dehydret. De skulle nødig have flere til at falde om som Joaquin, ikke nok med det, var hun selv begyndt at blive en smule svimmel, og havde tit svært ved at sove, når det kom til selveste maven, der knurrede og skreg efter mad.
Det med Kath og Joaquin, forsatte enlig i ret langtid. Han strittede imod i starten, ikke at det stoppede hende, hun fik ham ned i sengen, og hyggede sig enlig med ham, hver eneste gang hun kunne komme til. Og hvis hun skulle være ærlig, virkede han til at vænne sig til det. Han fik også mad og vand, samt et æble hvis han selvfølgelig gjorde et godt arbejde. På den måde fik Rose også lidt at spise, men han var i det mindste fantastisk i arbejdet, og han havde en enkelt gang fået lov til at sove ved hendes side, dog lå hun meget tæt op af ham, så han ikke kunne snige sig ud, og han blev hurtigt smidt tilbage i sin celle igen.
Rose anede virkelig ikke hvorfor Xander pludselig snakkede så meget med hende, burde hun virkelig snakke med ham, han var dog meget rart, og hans snakkede pænt til hende, som kende de lidt hinanden. Dog det at hun var en fange, gjorde det ikke nemt at snakke med ham. Dog fik de snakket lidt omkring hendes hus, hendes far, også lidt om ham, men han omdrejede det mest om på hende? Hvilket forvirrede hende, hvorfor ønskede han ikke helt at snakke om sin baggrund?
Dog måtte hun lade det ligge til side, stod nu med Josh og lo kærligt med ham. "Det fint, jeg er her som et ekstra ben." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun blidt klappede ham på ryggen. Hun klukkede kærligt til ham, inden hun så op i hans øjne.
Alex derimod, måtte indrømme at det irriterede hende, meget, rigtig meget! Hun så dog kort op på ham. "Nogen er irriteret huuuuh?" Ikke at hun var mindre irriteret, men hvis Xander var irriteret over det, betød det for hende at hun ikke var den der var irriteret over det, han fik opmærksomheden... hvad tænkte hun lige over? Hun rystede blidt på hovedet. I det hun så ned på dem, skabte hun kort øjenkontakt med Josh, hvilket fik hende til at adskille sine læber kort. Dog undgik han hendes blik, meget hurtigt? Hvorfor... oh yea... Fange, men deres små samtaler... Hun så ned i roret, hvilket fik hendes hjerte til at slå en smule underligt. Hun rødmede en smule, deres samtaler, var ellers så hyggelige. De snakkede enlig så godt sammen, at det nærmest var utroligt. Mørket, stjernerne, vandet, lyden af mågerne. Det virkede en smule underligt, men hun havde ellers haft det hyggeligt. Hun bed sig kort i underlæben. Måske hun burde snakke mere med ha... nej! Hvad tænkte hun lige over! Han var en slave, intet andet. Hun skulle tage sig sammen, måske de skulle plyndre snart igen. Hun bed sig kort i underlæben.
Yuuka bevægede sig stadigvæk ikke særlig meget, hun snakkede og tilbragte dog stadigvæk tid med River. Enkelte gange forsøgte hun dog at rejste, ikke at det gik, det gik faktisk sjældent. Meget sjældent, hun væltede nogle gange, og måtte gribe fat i River, hvilket tit var underligt, og enkelte gange smertefuldt for begge. Hun bad dog nogle gange om informationer, da nogle få folk snakkede om at River blev flirtet lidt med, hun ønskede bare at vide lidt, han ville aldrig være hende utro... vel... vel, hun var nervøs, meget nervøs... MEN hun stolede på ham, meget.. ikke?!
Det at Evaline og Kath pludselig sloges, fik Alex til at se ned på dem. Alle burde træde ind, hvorfor trådte ingen ind! Hvis de ikke trådte ind, kunne Kath komme til skade, eller værre. Ønskede de virkelig dette, hun nåede dog ikke at sige noget. Før hjertet satte sig i hendes hals, da hun hørte et skud. Hun bed sig kort i underlæben, for kun at se Kath Jagte Evaline med en pistol... Var hun virkelig i gang med at slå en af slaverne ihjel? Og det at hun ikke ramte, gjorde at Kath en enkelt gang var tæt på at ramme Josh og Rose, hvilket fik Rose til at lave et kort hvin. Hun klamrede sig en smule mod Josh.
Kath derimod, så hårdt op på Jacob, da hun affyret et skud mod himlen! "Det bare en fucking slave, vi har ikke brug for hende! Du knalder hende ikke, du knalder ingen her! Så lad mig slå hende ihjel!" Hun forsøgte at hive sin hånd ud af hans hånd, alt i alt for at skyde Evaline i hovedet! Hun så hårdt op på ham. Evaline derimod så bare overrasket op på dem, det hele bankede og sitrede i hende. Dette, var spænding, pulsen var høj og hun var for første gang meget nervøs! Hun rejste sig, så snart hun blev bedt om det. Hun så hårdt mod Xander, der åbnede munden. Rose så også kort mod ham, med et lidt bestemt blik. Han burde ikke sige dette, dette var skræmmende. Hun rystede faktisk lidt! Dog Jacobs ord, fik hende til at se en smule genert hen på ham. Ville han have hendes opmærksomhed, det var lidt kært, men kun lidt. Han var som en hvalp.

Josh så ned i Roses øjne. De var varme og bløde. Det var fantastisk at se, specielt i en besynderlig og mørk tid som denne. Ligesom ham, var hun blevet taget fra sin familie og der var derfor meget at snakke om. Derudover havde de rent faktisk meget tilfælles. Hun elskede at lave mad og det gjorde han også, de havde begge tit de samme meninger og elskede humor. På samme tid følte han, at han kunne fortælle Rose alt, en sød lille klippe. Og han elskede derudover når hun fortalte historier! Det var noget af det bedste der kunne ske på dagen.
"Et støttende ekstra ben," svarede han hende til sidst og klukkede.
Xander derimod var godt irriteret over dem, så da Alex kommenterede på det, så han sig over skulderen og fnyste lavt. "Jeg er ikke irriteret," svarede han hende. "Jeg kan bare ikke se hvorfor han skal hænge sådan op af hende."

Hele episoden med Kath og Evaline, fik Jacob lagt på hylden, da han fik pistolen ud af den rødhårets hænder. "Lad det ligge Kath!" For at virke en smule mere truende, gik han tættere på hende og så ned på hende. "Og hvis du forsøger at skade hende igen, kommer du til at fortryde det."
Han vendte ryggen til hende og så hen på Evaline. Her smilede han skævt til hende og gik kort forbi hende, hvor han hviskede lavt. "Tak."
Joaquin var hurtig henne ved Rose, da hun trods alt havde været tæt på at blive ramt af skuddet, sammen med Josh, men han bekymrede sig bare mere om Rose. "Er du uskadt? Det ramte dig ikke? Gjorde det vel!?" bekymrede så han rundt på hende, i frygten for at se blod plette hendes kjole.
Josh var hurtigt henne ved Evaline. "skete dig noget?" Bekymrede smilede han ømt til hende. "Hvorfor valgte du dog at blande dig i det? Vi alle ved at Kath er ret.. skør.."
Xander selv var hoppet ned fra gelænderet og smuttet hen til Rose. "Næste gang... pas på hvor du står så snart Kath får et udbrud, hun er ret så skør." Med et kækt smil gik han tættere og tættere på hende, til han bemærkede noget besynderligt stikke op af hendes bryst. Ikke imellem dem, nej, foran det venstre og det var et stykke papir.
"Hvad gemmer du der?" spurgte han hende og trak uden problemer papiret op af hendes kjole. Joaquin slog ham over fingrene, så Xander tabte papiret og vinden blæste det hen over dækket. "Hold fingrene for dig selv!"
Xander knurrede og trak en kniv frem. "Jeg kunne også skære dine af."

Rose smilte forsigtigt til ham, da de skabte en øjenkontakt, der underligt nok forsatte, i ok langtid. Dog blev stilheden lettet en smule, da han valgte at komme ud med en klukkende kommentar, hvilket fik hende til at fnise kærligt. "Ja, selvfølgelig... bare rolig." Hun nussede hans ryg blidt, inden de adskilte sig fra hinanden.
Alex var enig med Xander, hvorfor hang de op af hinanden. "Hva snakker du om! Hun er totalt over ham, giver ham intet puste rum overhovedet... Måske vi burde adskille dem lidt, for at de kan trække vejret en smule... Hmm, jeg har en god ide." Hun smilte for sig selv. "Jeg tænker at det er nemt at smide hende ud i køkkenet, hun kan få lov til at vaske alle gryderne op, også måske lave mad, for derefter at gøre det hele rent igen.. yup." Hun smilte kækt for sig selv, hvis hun kunne få den tøs til at gøre det rent, så ville hun være væk i flere dage, de gryder og pander, var ikke blevet gjort ordentligt rent i flere år, hvilket nok var ret klamt... og grunden til at de havde rotter, hun smilte kækt for sig selv. "Yup, tag over, jeg sætter hende til det." Lød det kækt fra hende.

Kath trådte kort tilbage, da han truende gik mod hende. "La' det ligge! Er du... Jeg.." Hun knurrede af ham, da han valgte at afbryde hende. "Du snakker som om at den slave betyder noget, hun er den eneste af dem alle, som vi sagtens kan smide for hajerne, i småstykker, og gerne mere.... Du lyder som en forelsket lille lort! Jeg burde måske myrde dig, og ikke..." Hun blev afbrudt af Alex, der kastede en sko i baghovedet på hende. "Shut it Kath, ingen trusler! Tilbage til arbejdet." Arbejdet? Arbejdede de overhovedet?... Slaverne gjorde lidt det hele, på den anden side, kunne Kath godt få lov til at tage sig lidt af sejlene, for at se om rebet sad ordentligt, og om de var ved at være godt slidte. Kath klappede dog i, og vrissede højt, mens hun gik ind i Jacob og derefter ned i sine kahytter.
Det at Jacob smilte til hende, fik Evaline til at se en smule underligt på ham, hvorfor smilte han... og takkede, han burde ikke takke hende, hun gjorde det ikke for ham pff... pf, pf pf... Pfff! Hun så kort væk, inden hun samlede moppen op igen. De skulle vel stadigvæk gøre båden ren, inden flere uheld sketet. Hun smilte dog en smule for sig selv.
Rose så forvirret på Joaquin, ja hun var tæt på at blive ramt, men det var Josh også, burde han ikke frygte for Josh, han var tættere på at blive ramt, ikke? Hun så skræmt op på Joaquin, hendes hjerte hamrede hårdt i hendes bryst. "fint fint fint, jeg har det fint!" Hun stod med åben mund, mens hun så op i hans øjne. "Du burde ikke, jeg mener.. Er du ok? Jeg har det fint." Hun skubbede ham blidt væk, inden hun trådte lidt væk. Evaline, oh yea! Evaline var tæt på at blive skudt, for ikke at sige at hun ville have været død! Hun trådte hurtigt hentil Josh og Evaline, der sjovt nok stod og så forvirret på dem. "Jeg har det fint, pff... Hun havde aldrig vundet alligevel." Hun trak sig lidt væk fra dem.
"Jeg blandede mig fordi... det... i så det... hun var.." Hun lavede nogle små forvirrede bevægelser med moppen. "Kath ville have voldtaget Jacob, hvis jeg skal lade voldtægt ske her, kunne jeg ligeså godt lade alle blive voldtaget." Hun trak lidt på skulderen.. "Hvorfor angriber i mig nu også, shut up.. Jeg har intet gjort, det oka! Hvad?! Jeg forvirret, ti stille." Hun gik hurtigt væk, sjovt nok efter Jacob, hvor hun kort tog fat i ham. "Er du ok? Hvorfor gør du ikke noget ved det, det at hun overfalde dig hele tiden! Hvis du ikke ønsker det, burde du ikke gøre det... du burde skubbe hende væk, du ønsker måske at have sex med dig, typisk mænd, i er alle ret gustne, siger nej, men du elsker opmærksomheden ikke! Du gusten." Hvorfor snakkede hun, hun var sikkert i problemer, men hey! Hun burde tæve ham, han var en pirat, ja! Hun burde slå ham!!
Rose så mod Evaline der forsvandt mod Jacob, lige til Xander var hos hende. Hun så hurtigt op på ham, dog det at han trådte tættere og tættere på hende, gjorde hende en smule nervøs. "Eh, ne... Je... uhm... de... uhmm... Jeg troede ikke hun ville få hive en pistol frem, jeg.. uhmm, hvordan skulle. jeg mener, intet skete. Jeg ok, og intet slemt skete, jeg har det fint, vent... det var ikke det du spurgte om, undskyld. JEg forvirret, er du ok? Du hoppede ned af gelænderet, hvis... Jeg mener, du kunne være kommet tilskade, altså.." Mere fik hun ikke sagt, før hans hånd havde snittet hendes ene bryst, og han hev hendes kort op, hun gispede kort op.
Det at Joaquin slog Xander over hånden, fik hende til at træde på kortet, så det ikke blæste væk, og samlede det op. Lige til Xander knurrede af Joaquin, og da hun så mod ham igen, stod han med en kniv tæt på Joaquin. Ren panik, greb hun sjovt nok fat i dolkens klinge og stillede sig hurtigt foran Joaquin, mens hun holde kortet omme bag ryggen, som et tegn til Joaquin, at han skulle tage det nu. Gemme det... "Eh, jeg undskylder for hans ord." Hun slap kniven, så snart hun stod foran Joaquin, på den måde, var hun vel lidt en væg for ham. Hun rystede blidt sin hånd, mens hun inde i hovedet gentog de samme ord om igen og igen. *avavavavavavavavavavavavav, dum ide, dumidedumidedumide, hvem griber lige fat i en dolk, min hånd, av!* Shit det sveg, meget, rigtig meget. Og blødte, meget, rigtig meget.

Xander kunne ikke tro sine egen øre. Stod Alex virkelig lige og sagde, at Rose var den der hang op af Josh og ikke omvendt. ”WHUT!?” sagde Xander højere end det var meningen. ”Hvis der nogle der skal sættes til noget, så er din uh så vigtig slave Josh. Rose har intet med det at gøre… det er Josh som lægger an på hende og sådan er det bare.” Under sine ord, havde han stillet sig i vejen for hende, så hun ikke kunne gå ned og give Rose en ordre. ”Så sæt ikke hende til at vaske de gryder, få Josh til det.”

Josh nåede ikke rigtig at snakke med Evaline. Hun snakkede derimod mere med sig selv. Et øjeblink og hun var væk igen. Som var hun i en trance, fulgte hun efter den højt flyvende pirat og det var fra den dag af, at Josh begyndte at mistænke Evaline for at have et godt øje til Jacob. På nogle punkter bekymrede det Josh. Hvis hun endte med at være vild med Jacob, ville hun måske falde tilbage til tanken om at være en pirat. Forhåbentlig havde skæbnen et ordentligt greb i hende. I stedet gik han nu hen og snakkede med Rose, der allerede var blevet omringet af Xander og Joaquin. At hun var så skør, at hun fik dolken væk fra Joaquin ved at tage sin bløde hånd om skaftet. Blod rendte nu ned af fingrene på hende, samt håndfladen.
Før Xander kunne nå at sige noget, var Josh hurtigt henne ved hende og løftede hånden op. ”Hvad laver du!?” Hurtig rev han noget af sin trøje i stykker og band det om hendes hånden. ”Næste gang skub den væk, ikke grib fat om skaftet!”
Joaquin havde hurtig gemt kortet i sin bukselomme og sluttede sig derefter til holdet om, at kigge bekymret til Roses hånd og det at se så mange mænd omkring hende, fik Xander til at vrisse og tørre dolken af i sit tøj. ”Jeg skal nok få fat på det papir,” vrissede han og gik sin vej. Ja, han var bekymret, men han ønskede ikke at vise det, når hun fik konstant opmærksomhed alligevel.
Jacob derimod, stod nu og lyttede til hvad den tosset Evaline havde at sige. Fra at spørge ind til om han var okay, til at beskylde ham for at ønske Kaths opmærksomhed. Med et smørret smil på læben, vendte han fronten imod hende og lagde armene på kors. ”Jeg har skubbet hende væk mange gange og det burde du vide.. du er den der har talt efter,” Han blinkede kort til hende og vendte derefter ryggen til hende igen. ”Du snakker en del, men det nu kært nok. Du er jaloux…” Han kiggede sig kort over skulderen. ”Og jeg ved du stirre på min røv!” Det var drillende sagt og han mente det ikke, men han kunne ikke andet end at grine, da han sprang op i rebene.

Alex så mod Xander, en smule overrasket. Han sagde det så pludselig højt. Hun rystede blidt på hovedet, inden hun adskilte sine læber. "Hvad snakker du om, Rose lægger totalt an på Josh, det som om hun ikke laver andet." Hun klikkede kort med sin tunge, inden hun rettede ryggen en smule. Det at han stillede sig foran hende, da hun ville have Rose til at vaske gryderne op, fik hende kort til at se op på ham. "Hvad?! Han gør intet, Rose burde sikkert også tage sig sammen og gøre en smule mere ud af det... Det som om hun intet kan gøre selv, så det er bedst at hun gør det! Josh burde også heale." Hun skubbede kort til Xander. "Enden det eller så får de begge lov til at vaske gryder! Så kan du hellere ikke se hvordan de hænger op af hinanden." Hvis hun skulle være ærlig, frygtede hun det lidt. De ville sikkert ende med at lave noget underligt sammen, hun frygtede det mere end hun ville indrømme.

Det at Josh var så hurtigt henne ved hende, fik hende til at se en smule skræmt på ham. Hvordan kunne han komme så tæt på hende, efter så kort, især når hans ben ikke var healet helt. Hun adskilte sine læber i overraskelse, og de brune øjne spærrede sig en smule op igen. Hvilket bare fik hendes øjne til at lyse en smule op.
Hun så en smule måløs ned på sine hånd flade, da Josh hev hendes hånd væk fra dolkens skarpe flade. "Eh? Jeg..." Hun tænkte ikke helt over det, hun greb fat i den, i ren og skær panik. Hvad nu hvis Xander havde stukket Joaquin, hun ville være alene på skibet, eller næsten. De andre var der, men hvordan skulle hun lige sige det til hendes far, hvis Joaquin døde her ude. Bare tanken gjorde hende bange, og trist. Hendes far ville græde, hun ville græde. Alle ville græde, hun ønskede ikke at miste Joaquin!!
"Undskyld... jeg panikkede."Mumlede hun lavt, inden hun så op på Joaquin. "Er du ok? Kom du noget til, du ikke skadet vel?" Hun så en smule bekymret op på Joaquin, dog i det Josh strammede stoffet om hendes hånd, lavede hun et lille ryk i sin arm, og rynkede en smule på hendes pande. "Av." Lød det lavt fra hende. Det at Xander snakkede om at han ville få fat i papiret til sidst, fik hende til at se bekymret op på Joaquin. De begge kende til historien omkring kortet, vidste lidt hvad det indebar. Hun frygtede lidt at de ville komme derhen, og ende med at komme det hele igennem igen.
Evaline stoppede op, da Jacob vende sig om mod hende. Hun så op på ham, med de altid så hårde blikke. "Og hvad hvis jeg er jaloux?" Hun forholde blikket i ro, beholde dem i hans is blå øjne. Inden hun fulgte ham mens han kravlede op i rebene. "Du ønsker hendes opmærksomhed, og du ved det! Attationhore!"

Kaptajnen var fuldkommen blind! Hvordan kunne hun se det som at Rose lagde an på Josh. Diskussionen var dog ikke længere, snart ville den dø ud og både Rose og Josh vil ende med at stå og vaske gryder.
”Er du gal? Så ender de bare med at komme sammen, jeg kan fornemme det,” sagde han og rykkede sig væk. ”Jeg mener, de har meget tilfælles og før vi ved af det, render de rundt og kysser på dækket. Men hey, Rose skal ikke stå og gøre gryderne ren alene, så Josh skal også straffes. Om jeg så hader det eller ej.. Og det med at han skulle heale, du skød ham i benene!”

Trøjens stof bandt han hårdt om hendes håndflade, i håbet om at han kunne stoppe blødningerne og hjælpe hende en smule. ”Du er skør Rose.. sådan at komme til skade på den måde..” Da han kiggede op fra hendes hånd, blev han fanget af det glimtende lys i hendes brune øjne. Han sank nervøs en klump. ”Er du.. gør det meget ondt?” Han kunne af en grund ikke lade være med at kigge ind i hendes øjne.
Først da hun så om på Joaquin, fjernede han hånden fra hendes og skubbede hypnosen væk fra sig. Hvorfor var han forsvundet så meget ind i hendes øjne. Med en smule røde kinder, så han væk og kløede kort sin nakke.
Det bekymrede blik Joaquin modtog, fik ham til at sende hende et beroligende smil, der sagde at det hele nok skulle gå. Xander havde nu ingen anelse om, at det var ham der bar på papiret. ”bare rolig, de får det aldrig, det lover jeg dig.”
Han måtte nok hellere sørge for, at Rose og ham skiftevis bar kortet på sig, i frygten for at Kath ville opdage det, så snart han tog tøjet af eller hun tog det af ham.
Jacob vidste ikke helt hvad han skulle svare hende. Hvis hun var jaloux, hvorfor var hun jaloux? Det gav som sådan ikke mening for ham at hun skulle være jaloux. De tanker fik ham til at stoppe med at kravle op. I stedet gav han sig nu til at hænge der, imens han så ned på hende. ”Forklare mig hvorfor du er jaloux!”

Ved solnedgang, sad Josh og snakkede med Rose, tæt på spidsen ved skibet. ”Er det skørt at jeg føler jeg kan snakke om alt med dig?” spurgte han hende så pludseligt. ”Jeg mener, ikke for at lyde uhyggelig, men.. jeg kan virkelig godt lide at snakke med dig.” Han så hende igen i øjnene.
Xander var igen ved at eksplodere. Så for at han ikke skulle gå hen og skubbe Josh over bord, drak han en ordentlig slurk af sin rom, imens de alle sad og tog en slapper i deres sædvanlige cirkel snak. Det var en af de få dage, Alex lod ankeret kaste om natten og de rent faktisk bare kunne sove alle på en gang.

Alex så hen mod Rose, og derefter mod Xander. "Hvis jeg skal være helt ærlig, så... er jeg ret sikker på at der ikke sker noget mellem dem. Og hvorfor går du op i det, det virker næsten som om du er forelsket i Rose, hvilket er sygt... for... Rose er jo... pff hun er fange!" Alex lo kækt, inden hun så hen mod Josh igen.
Xanders ord fik hende til at rødme en smule, af en grund gjorde det hende meget nervøs. Hun frygtede lidt at han havde ret, hvad nu hvis de ende med at kysse, eller være sammen. De var begge ret enige om alt, udover det, så var de begge ret tætte allerede. Hun bed sig en smule forskræmt i underlæben. "Fint, jeg skød ham... ingen gør noget, de kan gå rundt på dækket, slappe af... pfff, find på noget til din slave, hvis du er så bange for at hun ender med at dele mundvand med de Josh.." Hun kunne ikke længere se på Xander, hun håbede bestemt på at Xander ville få Rose væk fra Josh...

Rose smilte forsigtigt til Josh. Mest fordi han sagde hun var skør, det var trods alt en ret drillende kommentar. "Jeg har det fint... undskyld, jeg ønskede ikke at gøre dig, eller Joaquin bekymret, og det bare et lille sår... jeg sikker på at det healer hurtigt." Hun smilte kærligt til Josh, og så ham ind i de mandelbrune øjne. Hans øjne var enlig ret flotte, meget flotte hvis hun skulle være ærlig. Hendes øjne søgte kort mod Joaquin, lige til Josh skubbede hendes hånd væk fra sig. Endnu engang så hun mod ham, mens hun forsigtigt trak sin hånd til sig.
Hun vende forsigtigt fronten mod Joaquin, hvor hun trådte lidt tættere på ham. "Godt... bare vær forsigtigt, Du har det med at forsvinde med Kath, så jeg frygter lidt at hun finder det." Hun lagde sine arme over kors, inden hun så forsigtigt rundt.
Evaline så op på ham, hvor hun roligt gik imod ham. Så sig kort rundt, for kun at se at de rent faktisk var i en blind vinkel, hvilket gjorde at dette kunne gøres, uden nogle ville opdage det. Han var trods alt ikke særlig højt oppe. Hun satte en hånd på pælen, og stillede sig helt op på tæerne. Forsigtigt pressede hun sine læber imod hans, inden hun trak forsigtigt væk fra ham. "Jeg nægter at forklare mig." Hun stillede sig endnu engang på hendes hæle, inden hun gik væk fra ham.

Rose så op på Josh. Det at han pludselig snakkede om at det var rart at snakke med hendee, fik hende bare til at smile varmt til ham. "Du ikke uhyggelig... Det rart og snakke med dig, især fordi du er så behagelig at være sammen med." Hun smilte kærligt til ham, inden hun faldt lidt hen i hans stirrende øjne. Eller varme øjne, hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere. "Burde det være underligt, at kunne lide at snakke sammen?" Hun trak armene en smule op, her var køligt, især nu hvor det var mørkt, for ikke at snakke om at det også var begyndt at blive en smule underligt og klamt at gå rundt i det samme tøj igen og igen.
Yuuka var endelig kommet op på dækket igen. Hun stod sad nær River. Dog havde hun stadigvæk ret ondt, hver eneste gang hun rykkede på sig, satte hun sin hånd på sin side, og lænede sig tæt op af River. "Xander virker lidt irriteret, hvorfor? Hvad har jeg missede?" Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun lagde en hånd på hans inderlår. Hvis hun skulle være helt ærlig, savnede hun lidt hans krop, både uden og med tøj på. De havde næsten ikke kunne sove sammen, da hendes sår havde været for smertefulde, så... hun savnede ham... Hun så kort ned på hans læber, og derefter forførende op i hans øjne, inden hun fugtede sine læber.
Alex sad med ryggen til Josh og Rose, af eget vand. For hun ikke skulle skyde dem i benet, og gøre det samme mod Josh igen.

”Nu er du skør kaptajn,” hviskede han til hende og gik derefter hen til roret. ”jeg er ikke forelsket i Rose. Jeg vil bare ikke se rigmandsslaven slippe af med endnu en kvinde. Prøv lige og tænk hvor mange kvinder han har svømmet i, kun pga. hans penge!” Han rystede på hovedet og lænede sig op af roret. ”Han har vel været one lucky guy.. all them ladies..” i et kort øjeblik var han forsvundet ind i et andet univers, til han rystede på hovedet og så hen på hende. ”Bare glem hvad vi snakkede om. Der bliver ikke noget imellem dem.” Kort blinkede han til Alex, før han så ud imod havet.

Han havde det med at forsvinde med Kath. Blidt bed han sig i underlæben og gjorde en sjov grimasse til siden. Hun skulle bare vide. ”Ja, angående det, inden jeg forsvinder så giver jeg kortet til dig og på den måde, sikre vi os at hun ikke finder det. Og.. du kunne altid give det til Josh, i to virker til at have et ret godt forhold..” Kort kiggede han væk og derefter op på hende igen. ”Far ville sikkert også syndes om ham.. hvis du forstår hvad jeg mener,” Drillende blinkede han til hende og hentydede selvfølgelig til at hun kunne komme sammen med Josh.
Jacob så med et smil ned på hende, ventede på et svar, men det der skete var slet ikke hvad han havde forventet. På sine fine tæer stillede hun sig, så hun kunne presse sine læber imod hans og hans hjerte begyndte at banke voldsomt. Han nåede ikke rigtig at reagere, før hun trak sig væk fra ham og sagde ord han ikke ønskede at høre efter et kys. Ingen forklaring. Hun ville ikke svare ham på hvorfor hun var jaloux og hvorfor hun lige havde kysset ham. Ja, han burde bare sætte det hele sammen, men hvordan kunne han vide med sikkerhed at det var sådan det var. Hvad nu hvis hun bare legede med ham? Så i stedet for at sige noget, klatrede han videre op. Han måtte snakke med hende senere.

Han smilede varmt til hende. På en mærkelig måde var det rart for ham at hun var der. Hun var som et lille lys i mørket. Så da hun spurgte ind til om det burde være underligt, at kunne lide og snakke sammen, klukkede han lavt og fik en smule røde kinder. ”Nej, jeg øhm.. frygtede bare for at jeg lød en smule klæbende.” Hurtigt rystede han det væk og så ud imod havet. ”så.. hvad er dine interesser
Joaquin var forsvundet sammen med Kath endnu engang. Man skulle være blind, hvis man ikke kunne regne ud hvad det var de lavede sammen.
For River var det fantastisk, at Yuuka var begyndt at komme op på dækket igen, men det gjorde ondt på ham at se hver gang hun krøb sig sammen i smerte. ”Han er træt af at Josh og Rose er begyndt at være ret tætte.. jeg ved ikke hvorfor,” svarede han hende. I sekundet hun lagde en hånd på hans inderlår, gav det et lille sæt i ham. Da han så hen på hende, begyndte hormonerne og fornuft at have en kamp inde i ham. Glimtet i hendes øjne, det at hun så ned på hans læber efter at have fugtet sin egne, startede alt. ”God damnit..” Hviskede han lavt og lænede sig frem for at placere et kys på hendes læber. Det var forsigtigt og ømt. Hun er stadig såret, han skulle passe på.
Jacob sad stadig og tænkte over det kys, imens han engang imellem tog en tår af en whisky, hvilket ikke var normalt for ham. Hvorfor havde hun kysset ham? Han tog denne gang en ordentlig slurk. Hvorfor fordrejede hun hans tanker på denne måde!?

Skør, hun var bestemt ikke skør. Hun var realistisk. "Han får ikke lov til alting, han har sikkert svært ved at møde kvinder, da det trods alt kræver at han skal have tid. Plus, hans mor er sikkert mega stræng. Sååååå...." Hun trak blidt på sine skuldre. "Du er inde i din egen verden er du ikke?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, hvor hun drillede klukkede for sig selv. "Du drømmer sikkert om at blive omringet af kvinde, der sikkert presser sig selv ind mod din hud." Hun slog kort hans arm. "Anyways... Du virker jaloux, og jeg ønsker ikke at hives ind i dit mørke sind." Hun blinkede kort til ham. "All done!" Hun fugtede drillende sine læber, inden hun gik væk fra ham.

Rose så en smule forvirret op på ham, da han lidt hev hende væk, for at snakke med hende. Han ønskede at give hende kortet igen. "Hvorfor skulle Kath finde kortet? Du skal bare beholde det i dine bukser, ah! Du kunne gemme det i dine underbukser. På den måde, vil hun ikke finde det." Hun så kort til siden. "På trods af det er lidt underligt, og ad... Men sæt det ved din hofte." Hun smilte kærligt til ham. Lige til han valgte at drille hende med Josh.
"Hv-hvad?" Hun rødmede en smule, var dette virkelig noget med Josh, hun kunne godt lide ham, men... Josh var Josh, og det at de ville ende sammen på skibet, ville være lidt dumt. På den anden måde, hvis de var fanget her til deres dages ende, ville han så være den eneste mand i hendes liv? Hun nussede kort sin overarm. "Far ville hade alle fyre jeg tog med hjem, og du ved det." Hun daskede kort til hans over arm. Hun så sig kort over skulderen, for at se på Josh. Han var meget køn, enlig også meget voksen at se på..
Efter kysset, mellem Jacob og Evaline, fik hende kort til at ignorere de andre. Hun ønskede bestemt ikke at være sammen med Jacob, og alligevel ønskede hun ikke andet. Hun ønskede lidt at være hos ham, og alligevel ikke. Hun rødmede en smule, dog forsvandt rødmen hurtigt igen.

Hun klukkede kærligt, inden hun smilte varmt til ham. "Du lød ikke klæbende, så bare rolig." Hun gabte kort, hvilket hurtigt blev gemt væk bag hendes håndflade. Hendes interesser? "Jeg holder af at tegne, samt sy en smule... Jeg har ikke så mange interesser, jeg havde engang en underlig træng til at spille poker hele tiden." Hun rødmede lidt efter sine ord. "Altså, jeg var ok til poker, men det var stadigvæk lidt underligt... du ved.. Kvinder,burde ikke spille et mandligt spil som poker." Hun smilte kærligt, mens hun så ned i vandet. "Hvad med dig, har du eller... havde du nogle interesser?" Hun så op på ham igen, lagde hovedet blidt på skrå.
Xander var vild med Rose, eller hvad? Det forvirrede hende lidt, at han ligefrem regnede med at være så irreteret på Josh og Rose, burde han vel bare sige noget til hende. "Han virker underlig, han burde bare sige noget i stedet. Eller lænke hende fast inde i sit sove værelse. " Hun smilte drillende til River, lige til hun lagde en hånd på hans inderlår. Han lænede sig så roligt hentil hende, hvor de blidt kyssede. Hun smilte kærligt, mens hun roligt lod sin hånd køre lidt op af hans inderlår. Mest for at tirre ham lidt, hun var trods alt lidt ensom, i disse lange dage, hvor hun ikke engang havde kysset ham ordentligt.
Alex så selv og drak en smule. "Jeg forvirret... Har dig og Yuuka ikke lavet noget, mens i hun har været såret. Du ved, sex. Hun kunne altid ligge stille, og du skal vel bare være blid, men.. har i intet gjort, i sidder trods alt og gnaver i hinanden." Hun smilte kækt til River.

Det nyttede ingenting at han puttede papiret nede i sine underbukser. Der var større chance for, at Kath ikke opdagede det, hvis han havde det i sin bukselomme. Men underbukserne… det kom ikke til at gå. Det kunne han ikke fortælle Rose. Han frygtede for at hvis han gjorde, ville Rose aldrig stole på ham igen. Den dag hun fandt ud af hvad han lavede med Kath, en pirat der har kidnappet dem, så ville hun måske skubbe ham ud af livet og han ville ikke miste sin søster.
”Jeg.. ja, god ide, jeg skal nok have den tæt på hoften,” det var ikke de ord han ville have ud, men han kunne ikke sige sandheden, ikke lige nu i hvert fald. Han måtte i skjul give kortet til Josh. Alt han behøvede at fortælle den rigmand var, at Rose gerne ville passe på det også skulle der ikke mere til.
Emnet blev heldigvis drejet over på noget andet. Dog var det samme emne som hans tanker, rigmands drengen og når man snakkede om ham og Rose, fik hans kære søster røde kinder. Det var ret kært. ”Ja, du har ret, far vil aldrig lade hans lille pige få sig en mand.” Blidt skubbede han til hende, før han forlod hende ved at gå hen imod Josh, der igen stod og betragtede kaptajnen. Det havde han en underlig vane med.

Imens hun snakkede, sad han blidt og betragtede hende, imens han øjne havde den varme belysning fra solnedgangen. Det gjorde ham af en grund mere nysgerrig, da hun fortalte ham at hun var meget kreativ, både med hensyn til at sy og tegne. Og som om, at det ikke var nok, men hun kunne også spille poker.
”Virkelig? Du kan spille poker, det er fantastisk. Jeg har kun set meget lidt af det og allerede der stod jeg bare af.. Så, om du så er kvinde eller ej.. er det ret cool.. og for resten..” Han lænede sig frem imod hendes øre, som var det han skulle sige en hemmelighed. ”Så kan jeg meget bedre lide når kvinder bare er sig selv..” Han lænede sig væk igen. ”Jeg har mødt alt for mange snobber igennem mit liv. Kvinder med for høje, falske parrykker og brystet presset op til hagen, deres make up.. bvadr!” Det blev alt sammen sagt med en kærlig stemme. Da hun spurgte ind til ham, løftede han kort på sine skuldre og lod dem derefter falde igen. ”Jeg.. var ret god til at kaste med dolke.. og derudover tegnede jeg.. lavede mad.. hvis jeg kunne få lov til det.”
River blev bare ved med at kysse hende. Han savnede de læber noget så meget og nu var de der, lige der og han ville fortsætte med at kysse dem, hvis ikke en hvis kaptajn havde afbrudt dem. En smule irriteret, trak han meget kort væk fra Yuukas læber og drejede hovedet hen mod Alex. Den varme ånde hun havde, var nær hans øre og gav ham gåsehud. Det var et tegn på at hendes læber var nær.
”Selvfølgelig har vi ikke gjort det Alex, hun var været hårdt såret.. selv hvis jeg var blid, ville det bare åbne hendes sår igen.. Så, lad os kysse i fred. Det ikke vores skyld at du er ensom,” sagde han kækt til hende og vendte derefter ansigtet imod Yuuka igen. Her kyssede han hende kærligt og nød hendes nærvær. Hånden på låret gjorde ham ør i hovedet, men han valgte at lade det ligge.
Jacob valgte at grine svagt og lade sig falde bagover. Alt for meget whisky på en gang.. Xander så hen på ham og det jaloux bæst i ham, blev erstattet med en høj latter, der rystede på hovedet af Jacob og løftede flasken op i luften.

Rose nikkede, da Joaquin snakkede. Som et tegn på at hun hørte hvad han sagde. Dog sagde hendes øjne tydeligt at hun var en smule urolig, og skræmt. Hun ønskede virkelig ikke at tage afsted, hvis de fandt kortet, ville de sikkert tage afsted. Hun adskilte sine læber kort, en smule forvirret og skræmt, så hun rundt. Det var underligt, at emnet lige kørte hen på Josh og hende. "Joaquin." Hun skubbede blidt tilbage. "Far ville være lykkelig for at sende mig videre, til en med penge. Især når han ligner dig." Hun smilte kækt til ham, inden hun gik videre. Hun fik kort lagt øjnene på Josh, der underligt nok betragtede Alex igen. Hun så kort op på Alex og derefter ned på Josh.
Hendes smil forsvandt, og hun så endnu engang ned i jorden. Alex var køn, hun var en pirat, men havde bestemt ikke et uhyggeligt ydre, ej heller en bestemt form for skræmmende aura omkring sig. Hun var bare, køn... Rose sukkede blidt, hvor hun kort så ned af sig selv. Den måde Alex også kunne stå på, hun virkede altid så stærk og hovmodig, mens Rose bare virkede svag og kedelig. Intet under at folk faldt lidt i staver når man så på Alex. Hun ånede lettet ud, inden hun rystede blidt på hovedet. Hendes tanker gjorde hende trist.

Samtalen mellem Rose og Josh, kørte meget godt. Solnedgangen foran dem, belysningen der ramte dem begge. Og ikke nok med det, ramte det Josh helt perfekt, så hans mandelbrune øjne fik en så varm glød, at man næsten kunne føle flammerne buldre i sit sind. Hun smilte genert til ham, da han roste hende for at kunne spille poker. Dog i det han lænede sig frem mod hende, kunne hun føle sit hjerte sætte sig i halsen. Hun troede seriøst lige kort at han ville kysse hende... hende! Af alle folk?!
Dog hans rolige stemme, der kørte ind. Fik hende til at smile kærligt. "Kvinder får sjældent lov til at spille poker, især ikke hvis det er inde på et rigtigt poker hus, men hvis man får en højt stående person med ind, plejer man at få lov. Min far kunne få mig ind, men det var ikke altid helt nemt." Hun rødmede lidt ved sine ord. "Og jeg finder dem smukke, de høje parykker, de store kjoler og make-uppen." Hun var seriøs, hun fandt det virkelig kønt.
Rose smilte over hans ord. "Så du måtte godt lave mad? Jeg troede du havde folk til det..." Hun rykkede sig kort tættere på ham, så ham ind i øjnene. Mens de kærlige øjne hun bar, nærmest smilte til ham. "Jeg troede ellers du havde folk til det. Var det ikke rart, du skulle vel sjældent lave noget? Du havde sikkert altid tid til hobbier, og underlige ting." Hun smilte varmt, var enlig ivrig om at høre hans ord.
Rivers læber... de var blide, varme saftige. De var så fantastiske, hun ønskede dem mod hendes hals, hendes bryst, ned af maven! Gud... Hun manglede ham, hun manglede ham meget! Det at han træk ud af kysset, fik hende til at se ned på hans læber, og derefter mod Alex. Dog mens han snakkede til Alex, begyndte Yuuka at nappe ham lidt i øreflippen, og kysse ham ned af halsen. Dog så snart han drejede hovedet, bed hun sig forførende i læben. Pressede sin pande mod hans, og kyssede ham endnu engang kærligt, lod sin hånd køre en smule op af hans inderlår, og ned. Dog ikke helt op til hans underliv, der var trods alt folk til stede.
Alex derimod, så bare mod River, efter hans ord. Lige til hun valgte at se mod den latterglade Jacob og Xander. "Mig ensom? Jeg bliver ikke ensom, jeg finder det bare sjovt, at i to rent faktisk kan holde jer fra hinanden. da vi mødtes første gang, var i ikke særlig gamle, og selv der forlod i ikke hinandens side." Hun smilte kækt til River igen. "I var 11 år, og kunne ikke engang sove i den store papkasse, hvis i ikke holde hånd." Alex så drillede hen på dem, hvor Yuuka rødmede lidt, og brød kysset. "Vi var 11, ikke for noget, men at bo på gaden i 4 år, alene, var skræmmende... Selvfølgelig holde vi os til hinanden, vi kende hinanden." Hendes stemme var en smule lav, mens hun roligt kørte sin hånd op og ned af hans lår.

Joaquin smilede blidt og på samme tid drillende til sin søster. Så længe de var sammen, skulle de nok klare de pirater og hvad de nu havde at komme op med. Han foldede en knytnæve og lagde an til, at hun skulle folde en selv og banke den ned i hendes. Et lille håndtegn siden de var små. ”Bare ikke glem din bror!” Han blinkede drillende til hende.

Han elskede at høre om hendes baggrund, om hvordan hendes far havde fået hende sneget ind på alle stederne. ”Ahhh…” Han rettede sig en smule op. ”Er der en lille… hvad kan man sige.. adrenalin elsker i dig? Du ved.. du kom ind steder du ikke måtte, men du gjorde det alligevel?” Hans smil var stort og øjnene lyst en smule op. Som barn kunne man sige, at Josh ikke rigtig havde fået lov til at smutte nogle steder og når han gjorde, var det imod hans mors og resten af den fornemme families vilje.
Derimod forsvandt smilet en lille smule, da hun sagde at hun syndes det var pænt, men det blev mere til et drillende smil. ”Virkelig? Jeg.. jeg kan nu bedre at lide at se kvinderne som de er.. ikke gemt væk under alle de ting. Hvad syndes du så om det mændene har på? I så fald.. vil du eeeelske mit tøj!” Han daskede blidt sin skulder ind i hendes. Da hun lænede sig tættere på hende, så han blot ind i de varme øjne og et kort øjeblik glemte han helt at svare hende. Hurtigt rystede han det væk. ”Jo, jeg havde folk til det, men til tider ville jeg bare gerne selv lave min mad.. også selvom det ikke var tilladt.. og rart og rart.. jeg lærte ikke rigtig at blive selvstændig og folk skulle altid blande sig i alt hvad du lavede, så du fik heller aldrig rigtig fred. Men hey, jeg fik tid til at tegne og kaste dolke.. nogle gange kom jeg til at kaste dem en smule for vidt rundt omkring,” Kort lavede han en grimasse og smilede skævt. Han lagde en hånd på hendes. ”Hvad arbejdede du med?” han smilede varmt til hende.
River fik sværere og sværere ved at koncentrere sig. Hendes læber gik fra øreflip til hals. Og havde de ikke været omringet af de andre, ville han have ladt et suk forlade sine læber og have sprunget på hende. Så da de igen kyssede, var han tæt på at bære hende med ind på værelset og gøre lige hvad han ville med hende. Dog var Yuuka den der afbrød kysset, for at snakke med Alex. Han selv drejede hovedet og pustede ud. ”Yeah… små urolige børn,” kommenterede han lavt. Han så ned på Jacob, der lå med benene op i vejret, hvor Xander sad nær ham og prikkede til ham engang imellem. Kort klukkede han og lod nu i stedet sit hoved hvile op af Yuukas. Mon hun var frisk nok til at han.. han øhm.. Kyssede hende ned af kroppen? Han lænede sig imod hendes øre. ”Gå med mig ind på værelset..”
Han ville have hende. Men, hun var nok bare ikke healet nok og han følte sig derfor egoistisk. Men.. de kunne vel bare gå ind og make out en smule?
Jacob satte sig op og kørte en hånd igennem sit hår. Sløret så han sig omkring og da han fik øje på Evaline, rejste han sig op og løb på en mærkelig måde over til hende. Han skubbede hende op af pælen og lagde en hånd på hendes mund. ”Shhhhh… Du behøver ikke sige noget.. du dejlig selv når du ikke snakker..” Han pressede sin krop imod hendes og kyssede hende ned af halsen. ”Og du dufter så godt..” Hvis hun lod ham gøre det, ville han blive ved sådan i et minut, før han ville trække væk og pege på hende med whiskyen. ”Vil du danse?”
Det var tydeligt at han ikke var van til at være beruset.

Rose rystede blidt på hovedet, inden hun knyttede sin næve og smilte kærligt til ham. En kærlig klukkene slap hendes læber, mens de lavede det typiske håndtegn. "Selvfølgelig ikke, ville aldrig ske for mig." Hun trak ham kort indtil sig, og krammede ham, inden de begge gik hver til sit.

Rose lo kærigt af hans ord. "Adrenalin? Det tror jeg ikke, min far kendte ejeren, og han lærte mig faktisk at spille, siden da har jeg været ret god til det, så god at det rent faktisk overraskede min far og hans ven. Det var underholdene at se." Hun smilte varmt til ham, hvor hun kærligt så op på ham. "Og, jeg har aldrig sneget mig ind et sted, jeg ikke måtte. Jeg har ikke rigtig nerver til det, plus.. min far kendte mange folk, så hvis jeg sneg mig ind, ville han uden tvivl finde ud af det. Hvilket ville skabe mere ballade, end jeg behøver." Hun var en goodie goodie person, ikke at hun havde noget imod det. Folk sagde bare at hun opførte sig ordentlig, og i følge hende, var det næppe en dårlig ting.
Hun smilte varmt til ham, hvor hun blidt så ned i sit skød. "Ja, jeg synes det er smukt, ikke at jeg ikke også synes det lidt billigere tøj er ok. Men, de store smukke kjoler, er noget helt andet. De er så fyldige, og bedårende. Jeg har altid gerne ville have en." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så op til ham. "mændenes, det sjældent jeg ser dem. Jeg finder lidt de høje bukser underlige, men ellers synes jeg også det er ret flot, og kønt at gå rundt i." Hun kørte en hånd igennem hendes fedtet hår, det var lidt træls, at de sjældent fik et bad, det bedste bad de fik, var mere eller mindre i regnen.
Rose smilte over hans ord, han virkede så rolig, og det at snakke med ham var enlig meget rart. Hun adskilte forsigtigt sine læber, han virkede ikke rigtig glad for hans tidligere liv. Han virkede mere til at hade, det faktum at være rig. "Men, du kan da... jeg... Jeg har ingen ord, hvis jeg siger noget, virker det dumt... da jeg trods alt aldrig rigtig har haft nogle penge." Hun smilte en smule ømt til ham. "Men, jeg tror selv at jeg ville elske at have nok penge, til at gå rundt i store kjole, gå til bal og ikke behøve at arbejde konstant." Hendes stemme var en smule rolig, mens hendes kærlige ord forsvandt, så snart Josh lagde sin hånd i hendes.
"Eh, jeg arbejder på en kro, som min far ejere. Også gør jeg rent i forskellige hjem, og hver weekend, passer jeg børn. Så, ja... jeg har aldrig rigtig tid, mandag, tirsdag og torsdag, arbejder jeg i kroen, onsdag før jeg rent i forskellige huse, og fredag, lørdag og søndag, passer jeg børn. Enkelte gange dyr." Hun lagde hovedet blidt på skrå, hvor hun kærligt smilte til ham. Hun var konstant på arbejde, hvilket var udmattende, men også en smule underligt for hende, hun så sjældent andre mennesker, og havde på ingen måder venner, eller bekende, kun arbejds folk. Og sin familie.
Alex rystede drillende på hovedet. "Som om." Hun så mod dem. "I var knap så urolige, du sprang næsten på alle mænd, der så mod Yuuka, eller drillede hende fordi hun havde skæve tænder." Yuukas tænder var ikke rigtig skæve da de var små, selvfølgelig var de lidt skæve, men de havde enlig rettet sig ud, så snart de nye tænder kom ud. Yuuka lænede blidt sit hoved mod Rivers, hvor hun blidt kyssede hans hoved, og så hen mod Jacob og Xander.
Alex derimod skubbede blidt til Jacob. "Sæt dig dog op igen." Hun smilte drillende til ham, lige til River hviskede Yuuka i øret, fik hende kort til at trække en smule væk, kyssede ham blidt. "Fint." Hun kyssede ham kort igen, inden hun rejste sig op fra stedet. "Jeg har lidt ondt." Hun lagde sin hånd på siden, hvor hun blidt så mod de andre. "Godnat, når i kommer så langt." Hun så ned på River, hvor hun blidt kørte sin hånd over hans skulder, som et tegn på at han gerne måtte følge med.
Evaline gik forsigtigt ud på dækket, så kort mod Rose og Josh der snakkede roligt sammen, hvilket fik hende til at smile forsigtigt. Det var en smule rart at se dem sammen, som var der intet sket, som var alt normalt og de levede deres liv.
Et kort gisp slap hendes læber, i det han skubbede hende op af pælen, lagde en hånd over hendes læber, og snakkede. Hans stemme var omtåget, og en smule underlig. Forsigtigt så hun op i hans øjne, en smule forvirret. Han var fuld, tydeligvis. selv når han snakkede, var det tydeligt. For ikke at snakke om at han kalde hende dejlig, de ord fik hende til at spærre sine øjne overrasket op. Det at han pressede sin krop op imod hendes, fik hende til at sætte sine hænder på hans bryst. Han maste hende faktisk lidt, det var svært at trække vejret, på grund af hans hånd. Dog de læber, der pressede sig imod hendes hals, fik hende til at lave et lavt suk imod hans håndflade. Hendes ben kørte kort op af hans side.
Han mente hun duftede godt, hun lugtede da af sved? Ikke? Det at han forsatte med at kysse hendes hals, fik hende til at trække hovedet en smule tilbage, og lukke øjnene nydende i. Lige til han træk sig væk, og fjernede sin hånd fra hendes mund. "D-Danse? der er ingen musik, du må være syg." Hun trak ham i stedet tæt op af hende, pressede sine læber imod hans, hvor hun kørte sin ene hånd op i hans hår. "Hvis du kan skaffe musik, så sure." Hun smilte drillende til ham.

Han smilede over da hun forklarede ham fortiden. At hun ikke var ren adrenalin gjorde ham ikke noget, det passede til hende og gjorde hende charmerende på sin egen måde. Han elskede bestemt den måde hun snakkede om sin fortid på. Det gav hende et helt bestemt glimt i hendes brune øjne. ”I see.. så hvordan var din far?”
Så det var altså kjolerne hun havde forelsket sig i. Han kørte en hånd igennem sit fedtet hår, ligesom hende selv og smilede varmt til hende. ”Hvis vi nogensinde slipper væk herfra, vil jeg med glæde giver dig en af de kjoler. Vi kan gå ud og finde en sammen?”
Det var først nu, at det gik op for ham at han nok lød som en idiot, sådan som han sad og beklagede sig over sit liv. Han havde haft penge og mad, i modsætningen til Rose der nok ikke havde det hver dag. Det fik ham til at rømme sig flovt ned i sin hånd. ”Undskyld, her sidder jeg bare og brokker mig over at jeg havde penge.. undskyld, det skulle ikke forståes på den måde.” Flovt så han nu ned i jorden.
Alt det arbejde hun fortalte ham om, gav ham bare en værre smag i munden og det fik ham til at klemme hendes hånd blidt en smule. ”Igen.. undskyld. Så.. jeg gætter på du kan lide børn? Beklager emne skiftet.”
River smilede for sig selv, da Yuuka rejste sig op og sagde at hun ville smutte i seng, hvor hun lod sin hånd køre over hans skulder, hvilket altid var et tegn på at han gerne måtte følge med. Uden at være diskret, rejste han sig også og strakte sig. ”Godnat guys.” Han fulgte med hende og tog hendes hånd i sin. Han måtte være forsigtig med hende. Det var det han blev ved med at sige sig selv. Da de kom ned i kahytten, lagde han armene om hende og kyssede hende, kærligt og roligt. Igen, han prøvede at være så rolig han nu kunne være.
Jacob derimod, havde lyst og samtidig ville han ikke, derfor trak han sig væk fra hende efter at have kysset den bløde hals. Dog måtte han indrømme, da han mærkede benet glide op af hans side, at der var noget inde i ham der gav et lille spjæt. Men, alkoholen gjorde ham fuldkommen ør og han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv. Skulle han være ærlig, havde han lidt troet at hun ville slå ham væk, men i stedet trak hun ham ind til sig og kyssede ham. Denne gang kunne han faktisk nå at kysse hende igen, hvilket han gjorde og hånden oppe i hans hår, fik ham til at lægge sine på hendes hofter.
Da hun trak væk og sagde hun ville danse hvis der var musik. Det fik ham til at smile og løfte sine hænder op, som i et: vent lidt. Han gik derefter ned til Alex og Xander. ”Musik!” De blå øjne lyste op.
Xander klukkede svagt af ham, hvor han stillede sin flaske fra dem og kiggede hen på Alex. ”Hva syndes du? Lidt beatbox og din sangstemme, eller klassisk musik?”