My gorgeous tailor - Erina -

Cloud gjorde en sjov lille grimasse, så snart hun forklarede om gigloerne og det var som regel de adelige kvinder som købte dem. ”Javel, så ser man det… den havde jeg ikke lige set komme… specielt ikke når man snakker om at det er en kvinde som køber en mand.” Det kække skær i hendes røde øjne, fik ham til at smile selv en smule kækt. ”Gløden i din øjne får det til at ligne du selv har haft købt en gigolo.” Han blinkede drillende til hende.
Af en eller anden grund, fandt han det ikke så pinligt at han sukkede en smule højlydt, da det vel bare var et tegn på at han nød det. Men igen, hvis hun fandt det ubehageligt, burde han måske ikke sukke så højlydt. Så snart hun kørte en finger rundt på knuden, kunne han godt mærke den og ja, stødet kom skam i det hun rettede den ud. Han vrissede en smule, men pustede ud så snart det var færdiggjort. Her satte han sig op og strakte armene op i luften. ”AHHH; tak! Det var ret og det føles som om at tingene er en smule nemmere nu.” Han løsnede sine skuldre en smule. Han svang benene ud over sengekanten og vendte fronten imod hende. ”Jeg har slet ikke ondt længere, tak.” Han smilte varmt til hende. ”Har du brug for en massage? Jeg er også okay god til at give dem… ikke ligeså god som dig, men god nok.”

Hans grimasse var enlig meget sød, eller den var sjov at se på, men fordi han havde så maskulint et ansigt, så det nærmest sødt ud. Hun fugtede roligt sine læber, mens han snakkede og så ind i hendes røde øjne. "Jeg har aldrig købt en gigolo, jeg finder ingen grund til det, mest fordi det ikke er så svært at finde en der ønsker at gøre noget med en... Så jeg forstår ikke hvorfor folk bruger deres penge på kvinder." Hun lagde hovedet en smule på skrå.
Da han strakte sig, kunne man se hans muskler spænde en smule. Hvilket fik hende til at se ned af ham, hvor hun roligt vendte hovedet væk. "Det jeg glad for, meningen var også at dine smerter skulle forsvinde." Hun lagde armene om bag ryggen, inden hun rettede blikket imod ham igen. "Jeg har ikke brug for massage, jeg klare mig fint uden det." Hun lagde en hånd på sin nakke, inden hun trådte lidt tilbage. "Jeg kan som regle give dem til mig selv, så jeg klare mig fint, uden dine hænder på min krop." Hun vendte ryggen til sig, hvor hun gik tilbage til sit arbejdes bord.
Hans krop irriterede hende, det at hun var i heat gjorde ikke hans krop mindre tiltrækkende, hun hadede det. Lige nu kunne hun seriøst ikke andet end at forstille sig selv slikke hans overkrop, for ikke at snakke om at hun gerne ville høre hans støn en smule højere, samt sveden glide ned af hans krop!! Oh god, hun skulle stoppe sig selv. Hun lukkede øjnene i, hvor hun lagde en hånd på sit arbejdsbord, inden hun gned sine tindinger. Gud hvorfor havde du dog skabt hende på denne måde?

Han løftede på sine skuldre. ”Jeg forstår det heller ikke… en ludere er ret så dyr, så hvorfor skulle man bruge penge på det? På den anden side, nu er jeg også rig… så kvinder står nogle gange i kø, bare i håbet om at få nogle af pengene… så jeg kan vel sagtens snakke om at det ikke er svært at finde en kvinde,” sagde han og gned sig kort i nakken, hvor han her klukkede svagt.
I det hun takkede nej til hans massage, smilte han bare til hende og rejste sig op i stedet. Så snart hun gik hen for at sætte sig, fulgte han med hende og så hende over skulderen, for at betragte hendes arbejde. I det hun gned sine tindinger, klukkede han kækt og lod hænderne massager hendes nakke alligevel. ”Men det virker ellers til at du godt kunne bruge en pause. ”Og du klarer det fint uden mine hænder på din krop?” Hans ord blev nu hvisket i hendes øre. Hun duftede alt for godt lige nu… det blev svære og svære for ham at holde sig fra hende. Imens han massagerede hendes nakke, pustede han hende også kort i nakken. Han fjernede nu sine hænder og gav sig til at kysse den bløde hud på hendes hals.

Da han snakkede om at kvinder stod i kø hos ham, blev hendes øjne en smule kolde. "Ihh... Du må nærmest føle dig bedre tilpas, velvidende om at alle kvinder vil have dig, bare på grund af dine penge." Hun knurrede en smule af ham, han forventede sikkert også at hun ville have ham, han kunne tro nej. En opløftet rigmandssøn, hun ville aldrig så meget som at ligge hånd på ham, han var sikkert også giftig! Hun så kort på hans arm, da han gned sig i nakken, inden hun vendte blikket væk igen.
Hun satte sig ved bordet, hvor hun ellers ikke kunne andet end at koncentrere sine tanker om at hun havde rørt ved ham, af en grund gav hans suk genlyd i hendes øre. Hun så ned på stoffet ved arbejdsbordet, lige til hun følte hans hænder på hendes skuldre, der kørte op til hendes nakke. Hun begyndte hurtigt at spænde i hele kroppen. Hun havde da sagt nej, hvorfor gjorde han det så alligevel? Hun kunne føle sin krop sitre, mens nervøsiteten steg en smule i hende. Hendes hår dækkede vel hendes nakke, hun burde vel skubbe ham væk. Især da han pustede hende i nakken, kunne hun mærke sig selv løsne en smule op, mens hårene rejste sig. "Ja... Jeg klare mig fint...." Lød det en smule koldt fra hende, da hun pludselig følte hans hænder forsvinde og nu hans bløde læber imod hendes hals.
Hurtigt rejste hun sig op, hvor hun skubbede stolen ind i hans ben, hun lagde en hånd mod sin nakke, hvor hun vendte sig om imod ham. "Jeg er ikke en af dine mange tøser." Hun gik hen til sin kommode, hvor hun tog noget stof ud, som hun bandt om sin nakke, så den ikke rigtig var synlig mere. Her vendte hun fronten imod ham igen. "Hvorfor går du ikke ud og finder en af dem, som spreder benene for dig, så snart du blinker til dem." Hun gik nærmest forførende hen til ham, hun duftede nu endnu mere. Grundet til hans små kys mod halsen og blide massage.

Hendes kolde stemme fik ham til at se spørgende hen på hende. Det var nu ikke ment i som at hun skulle blive sur på ham. Han pustede ud og stoppede med at gnide sig i nakken. ”Nej, tvært imod får det mig til at føle mere utilpas, da jeg aldrig kan vide om de er interesseret i mig eller mine penge,” svarede han hende og så kort ud i luften, for derefter at se hen på hende og smile stort. ”Så der er bestemt ingen grund til at knurre af mig.”
Hendes kolde stemme og det faktum at hun skubbede stolen ind i ham, forvirrede ham på så mange måder. Lige nu skreg alt over hendes duft at hun ville have ham, men hendes bevægelser og opførsel sagde alt andet end det. Hans grønne øjne fulgte hende hen imod kommoden. Båndet hun viklede om sin hals, fik ham til at sætte hovedet på skrå. Hvad skulle det nu til for? Var det for at han ikke skulle kunne kysse hendes hals mere? Han pustede ud og kørte en hånd igennem sit hår.
”Du har ret, min fejl,” svarede han hende og gik hen imod sit tøj for at tage det på igen. ”Du burde måske finde en af dine vagter så.” Han så hen på hende med et kækt smil. Hendes duft var igen så loggende. Hvilket var det der advarede ham at han nok burde smutte nu. ”Godnat Erina.” Han nikkede høfligt til hende, før han forlod hendes værelset og lukkede døren bag sig. Så snart han var ude kunne han ikke længere dufte hende… og så alligevel. Noget af hendes dejlige duft var over ham selv.
Her sukkede han svagt for sig selv igen. Det var vel et tegn på bad.

Den næste dag sad Cloud ude i haven og læste i en af sine bøger. Han var ikke sikker på hvad han skulle lave i dag… der var ikke så meget at lave. Krigen var endnu ikke brudt ud… men soldaterne var ved at forberede sig, trænede hver dag og engang imellem betragtede han dem svagt. Gad vide hvor mange af dem ville dø? Han håbede at de alle ville klarer den, men det var måske for meget at bede om.

Han opdagede at hun knurrede af ham, hun opdagede det ikke engang selv? Hun så kort ned i jorden, som når man skældte sin hvalp ud. "Undskyld, deres højhed." Lød det lavt fra hende. "Men du må indrømme at du ikke går meget op i det, leder du overhovedet efter en mage, nu hvor du trods alt har en forlovet, som i øvrigt er meget smuk." Hun løftede hovedet stolt igen, hvor hun så op i hans grønne øjne.
Hun fulgte ham, i det han gik hen for at finde sit tøj igen. "Det sker... Måske du skulle finde en af dine maids i stedet for." Hun lagde armene over kors, mens hun stirrede en smule på ham. Hendes øjne kørte langsomt ned af hans krop og derefter op af ham igen, da han bukkede sig ned for at samle tøjet op igen. Hendes krop sitrede stadigvæk, hvilket fik hende til at ryste en smule.
Hun fulgte ham forsigtigt til døren, hvor hun lagde sine hænder på den, roligt lænede hun sig op af den, hvor et forførende smil sprede sig på hendes læber, mens de røde øjne lyste en smule op. "Godnat... Deres højhed." Lød det lavt og forførende fra hende, inden hun lukkede døren bag ham og gik væk fra den. Hun kørte sine hænder op til sin nakke og derefter ned igen, hvor hun langsomt kørte den ned af sin krop. Hvorfor skulle den også lige sitre på denne måde, det var ubehageligt. Hun rødmede en smule ved følelsen, hvor et lavt suk slap hendes læber.

Næste dag havde Erina ikke så meget at lave, så det faktum af at solen stod højt og nærmest bagte hele stedet, gav hende den fantastiske ide om at hun kunne gå ud og slikke sol, hvilket gjorde at hun havde iført sig en bikini, hun selv havde lavet, hun gad ikke gå i det rædselsfulde badetøj, som var skabt til kvinder, det var mere bukser og en kjole til kvinder, hvilket irriterede hende en smule. Hvordan skulle man få sol med sådan noget på sig, hun gik igennem gangene med et håndklæde over sine skuldre.
Vagterne indenfor så ned af hende, når de gik forbi hende, dog vendte kun få af dem sig om for at se efter hende. Hun gik med selvsikre skridt ned af gangen for at komme til haven, da en af de ældre tog fat i hendes arm og begyndte at råbe af hende, så det rungede i salen. Erina så en smule overrasket på hende, hvor hun sendte hende et smil. "Bare rolig, jeg er tildækket de steder mænd ikke skal se." Lød det kækt fra hende, inden den ældre dame tog fat i hendes hår, da Erina rykkede sig væk, fordi hun prøvede at få fat i hendes øre. "Du skal følge protokold, hvad tror du at du laver, prøver du at forføre prinsen eller Kongen for den sagsskyld, de vil ikke se dig som andet end en luder, gå op og få noget andet tøj på! Med det samme." Erina klemte kort sine øjne sammen, inden hun skubbede hårdt til damen, så hun væltede ind i en af maidene så de tabte glas og tallerkner.
Et kæmpe brag gav genlyd, hvilket fik vagterne indeni slotten og ude i haven til at reagere, de kom stormende ind på slottet. Hvor de her ville finde Erina der var hoppet op på en af udsmykningsbordene, for at undgå glasskårene imod sine bare tæer og den gamle dame der stod og råbte og skreg af hende. ERina derimod bed sig bare kort i læben og så væk fra hende, for at ignorere hende, mens hun råbte og skreg over rodet og om at hun burde gøre rent. Erinas hår var blevet en smule ulet, efter damen havde haft fat i det.

https://78.media.tumblr.com/ff291b2ce6e68d4058e192e5ff5503ad/tumblr_meqmjnjzwr1qdgbsho1_500.jpg Påklædning.

Hun lignede en der blev skældt ud. Sådan plejede hun da ikke at se ud når han snakkede til hende? Han stoppede med at have hovedet på skrå og smilte i stedet til hende. ”Der er ikke nogen grund til at undskylde? Og nej, jeg leder som sådan ikke længere efter en… Mine forældre gav som sådan også op på at jeg ville finde en, hvilket var den største grund til at de forlovede mig til Mary.. 60 år er for langtid mine forældre.” Han klukkede og så ned i jorden. ”De vil så gerne have børnebørn og her står jeg og ser min forlovede som en god ven.”
Hendes forførende smil, imens hun fulgte ham hen til døren, gjorde fortvivlelsen i ham større. Han så sig kort over skulderen, hvor han her selv smilte forførende til hende. ”Du må sove godt.” Hendes forførende og lave stemme havde givet ham en gysen ned af ryggen.
Hendes duft… den loggede ham ind i værelset. Dog virkede hans fødder nok til at han begav sig væk derfra.

Freden stoppede hurtigt, så snart et ordentlig brag lød og vagterne nu suste indenfor. Selv var han hurtig til at komme op på benene. Han løb indenfor, hvor han her bemærkede Erina der var hoppet op på et udsmykningsbord. Hvad pokker var det hun var iført? Han så derefter hen imod på den ældre kvinde, der stod og råbte af den forvirrede Erina. Med et smil på læben, gik han hen og lagde en hånd på den ældre dames skulder. ”Det er okay Edna. Jeg tror både dig og Erina er forskrækket lige nu, så lad os tage et pusterum.” Han smilte igen venligt til hende og så hen på Erina. ”Er du uskadt? Du har ikke fået glasskår op i fødderne, har du?” Han begyndte at sætte sig på hug og hjælpe stuepigerne med at samle glasskårene op.

Han så sin forlovede som hans ven, så hun også ham sådan? Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Ok... Trist for hende, hvis hun er forelsket i dig og børnebørn kan de vel også få af dine andre søskende, ikke at jeg ville sætte presset på dem, men de kan også få børn." Hun trak blidt på skuldrene, inden hun så sig omkring, mest for ikke konstant at have øjenkontakt med ham. "Men hvis du havde det skridt med at få Mary, hvorfor tog du så ikke en af de mange andre?" Her så hun op på ham igen, med en lille glød i øjnene igen.
Hans forførende smil der blev sendt tilbage til hende, fik hende til at gyse en smule. Hvorfor skulle kongen have en effekt på hende, det var kun fordi hun var i heat!! Det ville forsvinde om et par dage, så det skulle nok gå, måske hun bare skulle undgå ham en lille smule?

Da Cloud kom ind, kunne Erina føle sit hjerte hoppe kort. Fuck, nu fik hun ballade af ham også, hun så en smule ned på bordet. Hvor Edna med det samme klappede i, da han lagde en hånd på hendes skulder. "Deres højhed, vi... Jeg har bedt hende om at skifte tøj, men hun nægter at lytte." Lød det en smule hårdt fra hende, hvor hun kort pegede på Erina. Der undgik alt øjenkontakt fra dem, selv da han spurgte om hun havde fået noget op i fødderne rystede hun bare blidt på hovedet.
Stuepigen så overrasket på Cloud. "Nej nej deres højhed, det går ikke hvis du kommer til skade, jeg skal nok klare dette... En af de andre er allerede i gang med at finde en kost, så det skal nok gå." Hun sendte ham et forsigtigt smil, hvor en af de andre stuepiger kom løbende med en kost, for at samle det hele op.

Han så ned på hende og smilte skævt. ”Hun er ikke forelsket i mig, så der er ikke et problem der… tvært imod er hun forelsket i Zack. Så ja, børnebørn skal der nok komme ud af det på et tidspunkt,” sagde han klukkende og hentydede mest til Zack og Mary. Spørgsmålet hun stillede ham, fik ham til at se en smule forvirret på hende. ”Jeg kunne ikke bare selv vælge, det er desværre ikke sådan det fungere.” Gløden i hendes øjne var virkelig smuk. Den mindede ham om flammer og på samme tid blod… på en god måde selvfølgelig.

Da Erina rystede på hovedet, smilte han og bemærkede godt den manglende øjenkontakt. Da stuepigen sagde det ikke var nødvendigt, smilte han venligt til hende og rejste sig op. ”Okay, bare pas på i ikke selv kommer til skade,” sagde han til dem og vendte nu opmærksomheden imod Edna. ”Jeg skal nok snakke med Erina miss Edna. Du kan bare fortsætte med hvad du var i gang med.” Han smilte stort og samtidig venligt til hende. Her kiggede han rundt på vagterne, hvorpå han signalerede at tingene var som de skulle være. Ingen problemer der. Han så derefter hen på Erina og rakte en hånd ud, for at hun kunne tage den. ”Bare træd forsigtigt, så tror jeg den går.” Hvis hun ville tage imod hans hånd, ville han forsigtigt guide hende udenom glasskårene.

Zack og Mary havde noget sammen, det overraskede hende en smule. Hvilket fik hende til at se en smule ned i jorden. "Oh, det da ikke godt. Hvordan ville han ikke have det, den dag du skal bolle hende tyk?" Hun bed sig kort i tommelfinger neglen. Roligt løftede hun blikket for at se ind i Clouds grønne øjne. "Så du kan ikke selv vælge, jeg troede kort du måtte. Det lød sådan, på den måde du sagde at de ikke ville vente mere." Hun lagde hovedet en smule på skrå., "Men man kan ikke altid få hvad man ønsker, så måske du skulle forsøge at få følelser for denne Mary, i stedet for at lege med kvinderne omkring dig?" Hun var meget neutral i ansigtet, mens øjnene var en smule kolde.

Stuepigen nikkede forsigtigt til Clouds ord, hvor hun ellers forsatte med at gøre rent. Edna derimod skulede mod Erina, der havde været skyld i rodet. Dog sagde hun intet, da Cloud bad hende om at gå tilbage til arbejdet. "Javel deres højhed." Hun bukkede kort for ham, inden hun forsvandt fra dem. Stuepigerne forsatte med at feje det hele sammen, mens Erina bare undgik øjenkontakten, lige til hun kunne høre Clouds stemme.
Hun rettede blikket imod ham, hvor hun kort adskilte sine læber en smule, men valgte ikke at sige noget, før hun bed sig forførende i underlæben, inden hun forsigtigt tog fat i hans hånd, hvor hun lod sig selv glide forsigtig af bordet. Hun beholde øjnene på jorden, hvor hun ellers forsigtigt ville undgå skårene. Vagterne kunne høres mumle en smule over Erinas påklædning, hvor nogle af dem havde lidt svært ved ikke at stirre på hende, det var trods alt ikke hver dag man fik set så meget hud, på en man ikke var sammen med.
Erina følte kort sig selv træde på en af dem, hvilket fik hende til at stoppe med at bevæge sig, hun løftede foden op og fjernede den fra hendes fod. Den havde ikke skåret hende, den havde bare sat sig som en sten enkelte gange satte sig i huden på en. Hun børstede derefter sin fod, mens hun stadigvæk havde sin hånd i Clouds. "Så hvad var du i gang med at læse?" Hun nikkede kort imod bogen han holdte i sine hænder, hvor hun ellers kom forbi alle skårene.

Nok var hendes ansigt neutralt, men hendes øjne sagde kulde. Der var meget hun ikke kunne forstå med hensyn til ham og Mary. Ikke at han bebrejdede hende det. Der var altid kongelige affære, som man måske ville gøre en overrasket, da de så perfekte ud, ud af til. ”Det ved jeg ikke… jeg har ikke tænkt mig at bolle hende tyk, det må Zack gøre også kan vi sige det er mit barn…” Han løftede på sine brede skuldre. ”Og prøver at få følelser for nogen? Nu ved jeg ikke helt om det fungere anderledes for dig, men jeg kan ikke bare tvinge mig til at blive forelsket i nogen.”


Vagternes hvisken var tydelige. Men, nu stod Erina også i ingenting og kravlede ned af et bord. Kort så han hen imod vagterne og gjorde et nik til dem, hvilket var et tegn på at de skulle smutte. Der var ikke mere at se her. Så snart Erina var henne ved ham, slap han hendes hånd og smilte skævt til hende. ”Jeg var i gang med at læse samlinger af digte. Af en eller anden grund beroliger det mig.” Han kørte en hånd igennem sit hår og slikkede kort sine læber. ”Hvorfor er du iført så lidt tøj?” Han spurgte så roligt han nu kunne.

Erina løftede på et øjenbryn, hvor hun stirrede en smule på ham. Ville han lade sin bror bolle sin kvinde tyk også lade hende være som det er, ville Zack være ok med det, den søn eller datter ville blive opvokset og set på som Clouds. "Hvis bare man finder nogle interresser ville man altid kunne gøre det, for ikke at snakke om at Zack måske ikke ville være ok, han vil måske gerne selv stå for barnets opvækst eller noget" Hun så kort væk, inden hun fjernede en tot fra ansigtet. "Men som konge er det så ikke dit ansvar at lade som om du har et godt arbejde, du kender mig knap nok og du fortæller mig allerede at Zack knalder din forlovede og at du knalder andre i mellem tiden." Hun lagde hovedet en smule på skrå.

Erina stod i nærheden af ham, mens han snakkede om bogen så hun kort ned på ham. "A George Jefferson kan jeg se... Berømt digter, men skriver han ikke mest romantiske digte og digte om døden og adskillelse?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, da han pludselig snakkede om hendes påklædning. Hun så kort ned af sig selv, hvor hun så op i hans smukke grønne øjne.
"Jeg er iført noget jeg kalder en minidragt, som ikke helt er en dragt... Jeg synes det er latterligt at man skal skjule sin krop, hvordan får man farve på kroppen på den måde, så jeg finder det dumt at vi ikke kan vise mere, det samme gælder jer mænd." Hun så kort ned af ham. "Jeres badetøj er stort og sjusket, så jeg ønsker lidt at i måske skal have muligheden for at vise mere, som en overkrop." Hun klappede kort sine hænder sammen, hvor hun så sig hen over skulderen for at se på kvinden der fejede det hele op.

Cloud var egentlig ikke sikker på hvorfor han sagde dette til hende. På den anden side, så kunne hun ikke gøre noget som helst, hvis hun sagde noget til de andre. Folket ville da hellere tro på deres konge end en skrædder, der sagtens kunne have lyst til at få ham ned med nakken. ”Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg står og fortæller dig det… måske fordi jeg føler at jeg kan snakke med dig.”

Da hun kendte bogen, smilte han stort og løftede den kort op. ”Ja, det er ham. Og jo, men jeg elsker lidt den genre… den er spændende og jeg kan til tider relatere med ham.” Han kiggede ned på bogen og åbnede den kort. Han viste hende et af digtene. ”Jeg har set min favorit i denne… den handler om adskillelse fra hans største kærlighed, da hun dør af sygdom.” Kort strøg han fingrene hen af digtet.
Så snart hun forklarede situationen med hendes påklædning, skar han en lille grimasse, men smilte bare derefter. ”Jeg kan godt se hvor du vil hen med det, men når du er her… vil jeg gerne have at du viser respekt og tager mere tøj på. Du ser heller ikke mændene rende rundt på samme måde.” Han smilte varmt til hende. ”Også med hensyn til vagterne. Du distrahere dem.”

Han følte at han kunne snakke med hende? Hvornår fik han lige den ide? Hun snakkede ikke særlig pænt til ham, ud over det var hun enlig ret ond mod ham, hun opførte sig ikke rart over for ham eller smilte til ham... Dog... Fik ordene et lille smil frem på hendes læber, hvilket fik hende til at se ned i gulvet. "Det burde jeg vel være glad over, men det virker lidt underligt, jeg er ikke rar mod dig og det ved jeg godt selv at jeg ikke er... Så hvorfor forsætter du med at være rar mod mig?" Hun så derefter op på ham, med hovedet en smule på skrå, hvor hun kort fugtede sine læber.

Da han rykkede lidt hen for at vise hende digtet, lagde hun sin hånd mod bogen og så kort på ordene. "Oh... Det kan jeg godt se, jeg har nok misforstået det digt lidt, jeg forstod det som om han var bange for at han ville blive adskilt fra hende, når hun engang dør af sin sygdom... Typisk, jeg misforstår tit sådanne ting, men jeg tror ellers jeg har styr på nogle af dem, som den. " Hun strøg sin pege finger over en sætning. "Den er selvfølgelig om adskilllelse fra sin kære, hvor man kan føle sig tung indeni med samme følelse af ensomhed, der gnaver mest på dig." Hun så kort op på Cloud, hvor det her gik op for hende at de stod lidt op af hinanden, for at de kunne se ind i bogen begge to. Hun rykkede sig roligt væk fra ham.
Da han kommenterede på at hun skulle tage noget andet eller bare mere tøj på, så hun en smule hårdt op på ham. "Jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle distrahere dem, så kan de ikke holde fokus uanset hvad, så hvorfor skyde skylden på mig?" Hun lagde armene over kors. "Jeg ser det mere som en undskyldning, fordi du synes det er for perverst for din egen tankegang." Hun gik roligt væk fra ham, hvor hun kort så over skulderen. "Jeg går kun i det, når jeg tager sol, deal?" Hun gik med det samme igen, uden at lade ham svare.

Cloud klukkede svagt. Så hun mente altså også selv at hun snakkede hårdt til ham? Han fjernede en hårtot fra sin pande. ”Jeg ved det heller ikke helt selv… desuden, så er det som om at efter jeg er stoppet med at flirte med dig, at du har åbnet bare en smule mere op for mig.” Drillende løftede han på et øjenbryn af hende og lagde ellers armene på kors. På denne måde kunne man rigtig se hans arm muskler. ”Bare en lille bitte smule.”

Selv lå Cloud ikke mærke til at de stod en smule tæt. Det var først da hun trådte en smule væk fra ham, at det gik op for ham hvor tæt de nu havde stået. Han så ned på digtet med et smil. ”Jeg forstår godt din forvirring. Til tider skriver de ikke klart… så man skal ned og analysere det en smule, men det er nu også derfor at jeg elsker at læse dem.” Han så hende ind i øjnene. Her stod han og stirrede i hendes smukke øjne. ”Wow, dine øjne… de er jo som rubiner… det er fantastisk.”
Han himlede med øjnene over hendes ord og lod hende ellers gå hen hvor hun ville. ”Fint fint.” Her gik han hen og satte ved springvandet igen, for at læse videre på digtene. Engang imellem sad han og gnavede i sin tommeltot, da nogen af dem var ret spændende og fortalte en historie.

Han mente at hun var begyndt at åbne op til ham, nu hvor han ikke flirtede med hende mere. Det kunne han vel godt have ret i, nu hvor han ikke flirtede med hende, følte hun ikke afskyen over ham være så stor. Måske fordi hun nu følte at han så hende som uopnårlig, så når han snakkede med hende var det ikke for at komme i hendes bukser, på den måde gik han vel mere op i hendes personlighed end hendes udseende. Hvilket gjorde hende en smule mere tilpas i hans selvskab, måske de rent faktisk kunne blive venner. "Måske jeg valgte at være mere rar mod dig, da du stoppede med at flirte med mig, fordi du ikke længere bare ser mig som en beholder du kan hygge dig med." Hun så op i hans grønne øjne, inden hun kørte noget af hendes hår om bag øret.
"Så hvis du forsætter med ikke at flirte med mig, skal jeg nok opføre mig bedre og rare overfor dig." Hun så kort væk, inden hun løftede blikket om i hans øjne, så de røde øjne nærmest strålede i lyset fra månen, der sneg sig ind af vinduet.

Erina nikkede forsigtigt til hans ord. "Jeg er helt enig, digte har også noget smukt over sig." Hun sendte ham for første gang et varmt smil, hvor hun kort så op på ham. Det var underligt hun havde ikke forventede at han ville kunne lide digte, han virkede mere som en der ville læse en serie af eventyr eller de typiske eventyr om elver der forførte mænd ned fra hestene for at myrde dem, de gode gamle bøger. Hun så kort væk. Det var længe siden hun havde siddet og læst en bog, måske hun skulle forsøge at gøre det når hun havde fri?
"Det er vel det der er det smukke ved digte, det er det faktum af at du skal forsøge at analysere dine digte, for at du kan forstå dem. Eller sådan ser jeg det som, hvis man kan analysere digtene ordentligt, kan man tit bedre forstå historierne i flere bøger." Hun lagde en hånd under hendes hage, mens et klart udtryk af at hun tænkte skreg over hendes ansigt. "Jeg mener at man skal analysere alt man læser, medmindre det er et brev, men digte skal man nok analysere mere end andet, virkelig gå ned i kødet på det." Hun løftede blikket, hvor hun så op i hans øjne endnu engang.
Dog i det han kommenterede på hendes øjne, spærrede hun øjnene op, hvor hun lagde armene over kors og rystede på hovedet. "Hvordan kan man sammenligne øjne med en sten." Lød det kort fra hende, hvor hun lukkede øjnene i igen. "Mine øjne er røde, big deal... dine er grønne." Hun trak blidt på skulderen. "Øjnene er øjnene." Hun så endnu engang op på ham.
Så snart hun forlod hans side, var hun ude i haven med håndklædet spredt ud på græsset, hvor hun lå på maven, for at lade solen slikke hendes hud, for at gøre den mørkere. Hun lå der i længere tid, til hundene kom hen til hende og begyndte at lege en lille smule med hende, før de lagde sig ned ved hende, hvor hun lagde sig på ryggen for at slikke sol. Hun havde øjnene lukket, mens tankerne kørte rundt i hendes hoved.
Hvis hun skulle sy tøjet til Clouds krig, burde hun vel forsøge at give den en ny form for stil, for at hun kunne give vareulvene et godt indblik, men hvordan skulle tøjet se ud? Hun lukkede øjnene i, for at skabe sig et bedre billede af outfittet. Måske hun skulle lave det mørkt, som deres race, bordere mønstre ind på frakken, hvor hun måske kunne lave en lang rød jakke til at have over sin skuldre, på den måde ville man kunne se ham når han snakkede også snart man stod i krigen ville man kunne tage den af, og det mørke farve ville gøre ham svære at se, på den anden side, hvis det var dag, ville mørket ikke gøre noget, så det ville være lige meget. Et suk slap hendes læber, inden hun satte sig en smule op. Hendes hud var begyndt at blive en smule varm af solens stråler.
Måske det skulle være hvidt og tæt siddende, for at han ville kunne bevæge sig mere i det. Hun rejste sig op, hvor hun roligt begyndte at begive sig imod Cloud. "Hey Cloud." Hun sparkede blidt til hans fod, hvor hun ellers stod lidt foroverbøjet foran ham. "Nu hvor krigen kommer, har du så noget tøj du ville være iført under krigen og kampen, eller skal jeg skabe noget, jeg ville være beæret over at skabe noget tøj til dig, men jeg vil gerne vide hvordan det skulle se ud, hvis du har nogle ideer, ellers har jeg allerede nogle få ideer." Hun så ind i hans smaragd grønne øjne, med et seriøst ansigtsudtryk.

En beholder han kunne hygge sig med? Haha, ja, det var da også bestemt sådan han så hende. Ikke at han ville have noget imod hvis de havde sex. Tvært imod. Han ville være ret så vild med det. Altid noget at hun ikke var en tankerlæser. Hvis hun var, ville han have fået en på bærgeret over at have tænkt sådan.
”I så fald, vil jeg prøve at lade være med at bruge min charme på dig,” sagde han klukkende.
Han kunne godt lide udfordringer, men hvis kvinden direkte hadede hans flirten eller følte sig utryg over det, ville han med det samme stoppe. Efter han havde forladt hendes side, så han sig kort over skulderen. Havde han givet op på at komme nogen veje med hende? Nahhh, men han ville ikke længere gøre det tydeligt overfor hende. Måske det ville gøre hende mere interessant i hendes øjne?

Det varme smil hun sendte ham, fik ham blot til at smile varmt til hende og her lyttede han ellers til hvad hun havde at sige, med hensyn til digtene. Han smilte ved tanken om analyse. ”Og på samme tid er der bare noget beroligende over at analysere et digt og ja, jeg vil også mene at alle tekster kan analyseres… undtagen breve, som du siger selvfølgelig.”
Så snart komplimenten om hendes øjne kom ud, kunne hun have slået ham i hovedet med rubiner. Her grinte han svagt og rystede på sit hoved. ”Jeg giver dig en kompliment Erina, jeg forsøger ikke at komme i bukserne på dig eller flirte med dig. Det var bare et kompliment, som hvis Adriana havde givet dig et.” Han så ned i hendes øjne. ”Og nej, øjne er ikke bare øjne til alle… de kan være sjælens vinduer.” Han sagde det sidste i en drillende tone.
Dagen var snart ved at gå på hæld og det var vidst på tide, at han lagde bogen fra sig, hvis ikke det var fordi de var ret så spændende. Først da en hvis dame kom hen og sparkede til hans fod, løftede han blikket fra bogen og smilte kort. Et charmerende lille smil. Han lagde bogen fra sig. ”Jeg havde nu bare tænkt mig at bære noget jeg kan bevæge mig i, der samtidig er gemt væk under rustninger… dets design må jeg være ærlig omkring dig med. Det har jeg ikke tænkt over.”

Hun løftede på et øjenbryn. "Bare fordi du ikke bruger din charme imod mig, betyder det ikke at jeg vil falder for dig, eller ende ud med at have sex med dig alligevel. Gå hellere efter de kvinder du har en chance hos." Hun klikkede kort med tungen af ham, inden hun så væk. Så snart hun forlod ham, gik hun skam ikke og kiggede sig over skulderen, den chance fik han ikke. Han var intet for hende, intet andet end en mand der ønskede at have sex med flere forskellige kvinder, sikkert for at booste sit eget ego. Typisk mænd.

Deres samtale var enlig rar, det var nok en af de første gange hun følte at hun kunne snakke med ham. Det var vildt hvad en fælles interesse kunne gøre imod en samtale, samt person. Hun nikkede forsigtigt til hans ord, da han enlig bare gentog lid hvad hun sagde. "Jeg ved ikke om du har læst Romeo og Julie, men det er også et digt der kan analyseres på mange forskellige måder, som kærligheden for det urørlige, eller det man ikke kan få og den følelse tomhed enlig bringer, jeg fandt den meget god." Hun smilte skævt til ham, lige til han altså ødelagde samtalen med at forsøge at flirte med hende igen.
Hun så en smule irriteret på ham, mens han forklarede at det bare var et kompliment. Som om, han sagde det ikke bare for at være rar, han håbede på at det ville bringe ham nogle vegne med hende, hun var ikke dum. "Det virker bare meget anderledes når du siger det, måske fordi du normalt flirter med mig... Så jeg ser det som flirten også selvom du ikke mener det på den måde, jeg har ikke brug for komplimenter fra en der ønsker at komme ind under min kjole." Hun så en smule bestemt op på ham.
Han ville bare bevæge sig rundt i noget tøj som han kunne bevæge sig i. "Du skal vel have en rustning på, ellers kommer du bare til skade, især hvis de har pile også videre." Hun så ned i hans grønne øjne, mens nogle af vagterne kort lod deres øjne løbe op af hendes ben og stoppe ved hendes røv, da hun trods alt stod lidt foroverbøjet. "Ville du have noget imod at jeg laver det til dig, jeg skal nok forsøge at gøre det så du kan bevæge dig i det, men må jeg? Jeg har aldrig prøvet at lave eller... designe sådant tøj før, så det ville være mig en ære at få lov til det." Hun sendte ham et lille smil.

Hendes ord fik ham til at løfte på et øjenbryn, hvor han derefter bare så ned i jorden og rystede blidt på hovedet. Et smil voksede langsomt på hans læber. ”Hvis det er sådan du føler omkring mig, så ja, så skal jeg nok holde mig til de andre kvinder.” Selv klikkede han med tungen over sit ordvalg. Nej, han havde ikke i sinde at give op, men han skulle måske lægge alle former for flirteri på hylden.

”Jeg har skam læst Rome og Juliet… det er skam en af mine favoritter… jeg finder det mindeværdigt at han så let som ingenting vil slå sig selv ihjel, blot fordi han tror hun er død og det samme gælder hendes vedkommende… det er en tragisk men smuk historie,” kommenterede han på det med Romeo og Julie.
Hendes bestemte blik, gjorde at han kløede sig i nakken og pustede ud. ”I så fald, beklager jeg at det ikke ligefrem gjorde dig tilfreds at høre om dine øjne og jeg vil ikke længere skænke dig komplimenter.” Han smilte stort til hende og fortsatte ellers med hvad han havde været i gang med. Der var ingen ende med denne kvinde. Hun kunne ikke engang tåle et simpelt kompliment. Det var noget af det mest besynderlige han havde været udsat for. En hver kvinde havde da ikke noget imod at få komplimenter?
Han rejste sig op og så ned på hende, så hun ikke længere skulle stå og bøje sig forover. Han havde ikke bemærket hvordan vagterne betragtede hende. Desuden gjorde det ikke ham noget. Det var hendes valg og hun kunne ikke bebrejde dem for at kigge, nu når hun havde så lidt tøj på. Hvis man kunne kalde det tøj.
”Ja, du må gerne designe det og lave det… trods alt er du ret god til dit job,” svarede han og strakte sig igen. ”Hov vent, det var en kompliment… beklager, jeg skal lige vende mig til det.” Han smilte kort drillende til hende, før han begyndte at gå tilbage imod slottet. ”Det er ved at være aftensmads tid, så vi ses senere Erina.”

Han ville holde sig til de andre kvinder, dette fik hende til at nikke. "Det ville gøre mit liv meget nemmere og en hel del mere behagelig." Lød det kort fra hende, hvor hun så op på ham, mens han klikkede med tungen ligesom hende.

Erina nikkede kærligt over hans ord. "Jeg er enig, men jeg finder det også lidt dumt, hvorfor kan han gøre det sådan uden at tænke bare en smule. Han burde ligge og stirre lidt på hende, nusse hende og måske græde lidt mere, end bare at gøre det med det samme, men jeg forstår den, som i at kærlighed er giftig og slår dig langsomt ihjel og døden vil gribe dig hurtigere end man forventer." Hun sendte ham et lille smil.
Hun nikkede forsigtigt til ham. "Mange tak... Jeg ser hellere ikke nogle grund til at få komplimenter, der er mange andre af dine stuepiger som har kønnere øjne end mine." Hun så sig kort over skulderen, da stuepigen forlod dem med glasskårende. Han fandt hende sikkert pisse irriterende lige nu, men hun havde intet imod det, han kunne tænke hvad han ville.
Da han rejste sig op, rettede hun sig en smule op for at forsøge at blive ligeså høj som han nu var. "Jeg..." Mere nåede hun ikke at sige før han sagde undskyld over at have sagt at han lige gav hende et kompliment, dette fik hende til at tage forsigtigt fat i hans arm. "Sådanne komplimenter gør mig ikke noget, det er et kompliment om mit arbejde og noget jeg går op i... Så det glæder mig at du kan lide mit arbejde." Hun sendte ham et ømt smil, hvor hun så op i hans øjne. "Jeg er glad for at jeg må forsøge at lave det, men det kommer til at tage rigtig langtid, så jeg håber ikke de regner med at de bare kan bruges med det samme." Hun slap forsigtigt hans arm, hvor han snakkede om aftensmad. Oh yea, mad.
Hun luntede forsigtigt efter ham, hvor hun stoppede op og gik tilbage efter håndklædet, så snart hun havde det gik hun ind for at skifte om til noget mere passende tøj, hvor hun satte sig ved bordet og spiste det, de nu fik udleveret. Hun snakkede en smule med dem omkring hende, mens de nød maden. Hun så dog enkelte gange imod Cloud, hvordan skulle hun lave det... Måske gøre så hans skuldre virkede bredere? Hun spiste et stykke brød, mens stuepigen ved siden af hende jokede en smule rundt omkring affæren Cloud måtte have med de andre, hvilket bare fik Erina til at nikke og smile.

Cloud kiggede kort ned på bogen og derefter ind i hendes øjne. ”Alt han ser, er at hans eneste ene er taget fra ham og derfor beslutter han sig hurtigt for at han ikke længere vil leve… Og virkelig? Sådan havde jeg ikke set på den, men det er vel også sandt nok. Jeg havde mere set på den som i at når du mister dem du elsker, mister du en stor del af dig selv og ser derfor ikke andet end mørke udveje tilbage.” Han smilte stort til hende og kiggede kort ned på sin bog igen. ”Nu får jeg bare lyst til at læse Rome og Julie igen.”
Hun fandt ikke grund til at få komplimenter, i så fald skulle han da nok lade være med at give hende nogle. I stedet bed han sig i underlæben og så den anden vej. Tænk at det rent faktisk havde lykkedes ham at se hende i øjnene hele tiden, når hun praktisk talt stod nøgen foran ham. Eller, hun ville ikke se det som nøgen, men det gjorde alle andre lidt.
I det hun tog fat i hans arm, så han overrasket ned på hende og forventede at hun ville igen skælde ham ud. Det blide tag i hans arm sagde dog noget andet. Hendes ord fik ham til at falde til ro og smile blidt. ”Okay, jeg skal nok prøve at finde rundt i det med komplimenter.” Her nikkede han høfligt til hende. ”Du må meget gerne lave min uniform til krigen og lige meget hvor langtid det tager, så er jeg sikker på at det bliver det hele værd.” Han rettede sit hoved op igen og smilte til hende, før han gik væk fra hende.
I løbet af middagen, sad han og snakkede med sin familie, grinte svagt med dem engang imellem. Og da han var færdig, rejste han sig fra bordet, bukkede kort og forsvandt ellers op i sine gemakker. Han var ikke sikker på hvad han skulle give sig til. Men, mon ikke han fandt ud af det.
Adriana gik hen til Erina og prikkede hende på skuldrene. ”Hey, jeg har mine veninder på besøg og vi tænkte på om du vil hænge ud med os? Jeg vil også gerne vise nogen af de smukke du har lavet til mig.” Hendes smil var stort.

Erina rystede lidt på hovedet. "Jeg ser det mere som om at de to mafia grupper, er to forskellige folk synsvinkler på kærlighed, at man skal kæmpe for den og folk har forskellige meninger, hvor at hvis du mikser de meninger vil du uanset hvad ender ud i et ulykkeligt forhold, hvor slutningen representere at du uanset hvad vil ende ud i smerte hvis du ender i et forhold... Så jeg mener at historien forklare hvordan det hele er en stor løgn." Hun kiggede kort ned på hans bog og derefter op på ham igen. Det at han fik lyst til at læse romeo og Julie igen, fik hende til at smile kærligt til ham. "Det gør jeg også, så jeg forstår dig nu godt." Hun blinkede kort til ham, inden hun så sig en smule rundt.
Han ville forsøge at finde lidt rundt i komplimenterne, hvilket fik hende til at smile kærligt til ham. "Mange tak." Han var ligeglad med hvornår tøjet var færdig, men hvis hun var heldig kunne hun gøre det færdig på måske en måneds tid eller to, hvis hun altså kunne få en smed til at hjælpe hende, men først skulle hun blive enig med sig selv om hvordan tøjet skulle se ud. "Du vil ikke blive skuffet." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun lod sine fingre glide ned af hans arm og derfor slippe den.
Da Adriana kom hen for at snakke til Erina, løftede hun hovedet og så tilbage på hende. Hun ville bruge tid med hende, var hun sikker, hun var af højere status? Hun nikkede dog til hendes ord. "Det ville glæde mig meget, deres højhed." Hun tørrede sig forsigtigt om munden inden hun rejste sig fra bordet. "Er der noget jeg kan gøre for jer, jeg er ikke vantil at hænge ud med folk og jeg har også lidt arbejde, så hvis det ikke gør noget, vil jeg forsøge at arbejde lidt mens vi er sammen, deres højhed." Hun smilte kærligt til Adriana.

Han smilte til hende og rystede ellers kort på sit hoved. ”Kærlighed behøver ikke altid ende ulykkeligt, der er få som er heldige nok til at finde det og beholde det… det viser digtet ikke ligefrem, men jeg kan også godt se hvor du vil hen med dine ord.”
Siden de havde snakket så meget om Rome og Julie, besluttede han sig for at gå op og læse den igen. Imens han sad og læste den, kunne han mærke en lille uro starte inde i ham. En uro der hev efter noget… der var noget som sagde ham at han var i heat.. Irriteret pustede han ud og kiggede sig omkring. Han var alene i hans værelse… måske han skulle kontakte en af sine maids? Irriteret daskede han bogen ned i sit hoved.
Adriana smilte stort til hende. ”Det helt i orden, du arbejder bare… så kan vi også se dit værelse.” Hun gjorde et nik til at hun skulle følge med ud på gangen. Her ville der stå to andre kvinder, iført smukke kjoler, der viste kavalergang som altid. Da de så Erina, nejede de og krammede hende ellers derefter.
”Det her er Erina… hun er min skrædder og veninde, glæd jer til at se hendes kjoler, de er meget smukke.!” fortalte Adriana og smilte til Erina.
Pigerne gjorde en begejstret UHHH lyd, hvor de derefter gik hen og hilste på Erina. Efter dette gik de alle op til Erinas værelse. Her ville de to veninder sætte sig i hendes sofa og se nysgerrigt rundt, imens Adriana viste nogen af kjolerne frem.

Erina rystede blidt på hovedet. "Nævn bare et enkelt par der er lykkelig med den de har og ikke har været utro, jeg tror næppe du kan finde nogle, og du må ikke vælge dine forældre for jeg tror næppe de ville sige til dig hvis de havde været utro." Hun løftede kort en finger og sendte ham et lille drillende smil.
Erina nikkede blidt til Adriana. "Ok fantastisk." Hun fulgte med Adriana der viste hende frem til kvinderne. Kjolerne var smukke, men ikke helt Erinas stil, hun kunne godt lide at de var lidt mindre og viste lidt mere hud, selvom det ikke var tilladt. Hun smilte kærligt til kvinderne. "Rart at..." Mere fik hun ikke sagt før de krammede hende, hvilket tog pusten fra hende. "Jeg håber i kan lide det." Lød det kærligt fra hende, inden de alle nu begav sig mod hendes kammer. Hun førte dem op til værelset, hvor hun åbnede døren for dem. "Bare kom ind, i rør og piller bare ved alt der ikke er på en gine, hvis det ikke gør noget, skal jeg lige ind til Cloud og have hans mål, så jeg kan komme i gang med mit arbejde... Jeg er hurtigt tilbage." Hun smilte varmt til dem.
Hun løb mod Clouds værelse, hvor han ikke var. Hurtigt gik hun rundt i slottet, til hun kom til bibloteket, kun en person var der, hvilket fik hende til at se ind. Det var ingen andre end Cloud, hun trådte ind og lukkede døren bag sig. "Cloud." Lød det fra hende, hvor hun gik elegant imod ham. "Jeg har brug for dine mål, så jeg kan komme i gang med at designe dit tøj." Lød det fra hende, hvor hun løftede et målebånd, hun havde en mappe i hånden, hvor hun stoppede op foran ham og lagde mappen på bordet. "Er det ok vi bare gør det her eller vil du hellere ind på mit værelse, så det ikke virker så underligt... På den anden side tror jeg ikke der kommer nogle her ind, gangen var helt tom." Hun så sig kort rundt. Mand hvor var her fyldt med bøger, det var nærmest fantastisk. Dog kunne hun dufte et eller andet tirrende, hun rystede kort på hovedet. "Så er du ok med det?" Hun lagde hovedet en smule på skrå.

Da hun sagde at hun skulle nævne bare et par, som ikke havde været hinanden utro, skulle han lige til at sige sine forældre, til hun nævnte at det ikke var tilladt. Nu var han egentlig ikke sikker på hvad han skulle sige til hende. Hvilket man tydeligt kunne se på ham. Han klukkede og viftede med en finger. ”Okay, du har ret… jeg kan ikke komme på nogen, så kærlighed eksistere ikke… nah, det er løgn. Jeg er sikker på den eksistere, hvis bare man finder den rigtige og tager sig tid.” Han blinkede her drillende til hende.
Adriana så om på Erina, da hun snakkede om at hun skulle ind og tage Clouds mål. ”Han er ikke på sit…” Mere nåede hun ikke at sige, før Erina allerede var smuttet ud af døren. Hun klukkede blidt og så hen på sine veninder. ”I kigger jer som sagt bare omkring, måske i kunne tænke jer nogen af hendes designs.. de er virkelig smukke.”
Cloud havde besluttet sig for at stille bogen på plads, for at gå op på sit værelse og lukke dufte ude. Da ingen andre end Erina kom hen til ham. Ikke lige, specielt ikke hende… ikke lige nu! Han rettede ryggen og forsøgte så godt han kunne, at holde sin aroma for sig selv. ”Selvfølgelig, du kan bare tage mine mål nu.”
Ja, for det ville hjælpe på dette. Hendes hænder der rørte ved ham… god damnit. Og han havde lovet hende ikke at flirte med hende… shit. ”Der er alligevel ikke nogen så…”
Så snart hun begyndte at måle ham, vil hun svagt kunne mærke hans små rystelser, for hver gang hendes fingre strejfede ham. For ikke at sige hans duft langsomt blev kraftigere og kraftigere. ”Så uhm… skal din aften bruges på at lave tøjet?” Han så ned på hende med et skævt smil…
Shit…han kunne bare kysse de fyldige læber lige nu og skubbe hende op af bogreolerne.

Han havde svært ved at finde et par som var tro mod hinanden, det overraskede hende ikke. Cloud var ikke engang tro mod sin forlovede, så hvordan skulle han overhovedet kunne finde nogle der var tro. Hun pustede en lille tot hår væk fra ansigtet, mens hun så op på ham, på trods af at han blinkede drillende til hende. "Hvordan kan den eksistere, der er ikke en eneste person som er tro mod sin mage gennem hele livet, hvem kan også være sammen med den samme i flere århundrede. Sååå... Jeg tror ikke på det findes overhovedet." Hun lagde armene over kors, hvor hun så op på ham, med nogle strålende røde øjne. Af en grund kunne hun godt lide at han mente at sand kærlighed fandtes, på trods af at det var forkert. Hvis kærlighed fandtes, ville alle folk så ikke have bare en smule.
Erina's værelse var fyldt med forskellige kjoler, også nogle af sine egne, så folk kunne se hvilke designs hun kunne lave. Plus hvis folk havde hendes størrelse kunne de også købe den, dog var Adriana en smule mere bredskuldrede end Erina, hvilket gjorde at hun ikke rigtig kunne være i hendes kjoler, plus Erina havde en smule mindre barm end Adriana.
Erina så op på Cloud, hvor han tog godt imod hende. Hun nikkede forsigtigt til ham, hvor hun pakkede båndet ud. "Ok, jeg starter med din brystkasse, så er du sød at stå sådan her." Hun stillede sig ud med armene til hver sin side, på den måde kunne hun tage båndet om hans overkrop og tjekke hans mål, hun stod helt op af ham, hvor øjnene undersøgte båndet, for at tjekke hans størrelse. Dog opdagede hun hurtigt at han rystede under hendes berøring, hvilket fik hende til at se en smule op på ham. Var han i heat? Hun kom med et lille smil, som dog blev skjult en smule. Roligt kørte hun hænderne forsigtigt ind under hans arm, for at måle hans arm nedefra. Berøringerne var forførende og beroligende, mens hun forsat stod tæt op af ham.
Forsigtigt løftede hun sit hoved for at se op i hans øjne. "Nej, din søster ønskede at bruge noget tid med mig, men jeg sagde jeg lige skulle have dine mål." Hun kørte hænderne ud til hans håndled, hvor hun roligt tog mål. Hun løb sine fingre tirrende ned af hans overkrop, inden hun stoppede fingrende ved hans buksekant, hvor hun satte sig på knæ for at måle hans ben. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, men af en grund følte hun lidt for at sige noget. Mest fordi han var begyndt at dufte helt vildt godt. Hun kunne mærke sig selv sitre en smule, dog rejste hun sig op igen. "Bare rolig, der er kun lidt mål tilbage." Lød det kærligt fra hende, hvor hun løb sine fingre om bag hans nakke, for at måle den. Hendes øjne så kort på tallene, inden hun løftede hovedet for at se op i hans grønne øjne. "Du ryster en smule, er du i heat." Lød det kækt fra hende.

Cloud smilte til hende. ”Du må beholde din tro som du ville, men jeg tror nu stadig på at når du finder den eneste ene, så bliver du sammen med dem… måske du bare ikke har været heldig at finde den rigtige endnu.. ej, haha, jeg driller… du bestemmer selvfølgelig selv hvad du tror på.” Han blinkede igen til hende.
Pigerne kunne slet ikke lade være med at betragte kjolerne. Nogen af dem var en smule synlige, men af en grund fik det bare pigerne til at fnise, ikke andet. De kunne sagtens forestille sig at gå rundt i det og genere alle mændene. Igen fniste de og så ellers videre rundt. Herefter bestilte de noget teh fra stuepigerne og ventede ellers på Erina kom tilbage.
Selvom Cloud rystede under hendes berøringer, forsøgte han at beholde et neutralt ansigt, også selvom det blev sværere og sværere. Der var dog noget over ham der sagde, at hun sagtens kunne regne ud hvilket stadie han var i. De forførende fingre der kørte hen af hans arme og krop, var det der afslørede det hele. Hun var udmærket godt klar over det. For så forførende plejede hun ikke at røre ved ham.
I det hun satte sig på knæ foran ham, kunne han desværre ikke andet end at forestille sig hvad hun mon kunne gøre for ham. Dernede… Han pustede ud for at komme på andre tanker. ”I see, så må du hellere komme tilbage til hende når det er.” Hvis han kendte Adriana ret, så kunne hun ikke vente med at bruge tid sammen med Erina.
Målene nede ved benene fik ham bare til at ryste mere. Gid dette ville gå stærkere… hun duftede så loggende. Han kunne smide hende op på et af bordene og bare gøre som han ville med hende… nej, hvad i alverden tænkte han på!?
Hendes kække stemme, fik ham til at se ned på hende og ellers klukke en smule. ”Ja… er det så tydeligt? Stinker jeg?” Selv prøvede han at beholde sin facade. Men inderst inde følte han bare for at kysse, både læber og krop.

Han var ikke til at vælte, han blev ved med at mene at man nok skulle finde en mage igennem sin søgen. Hun sukkede blidt. "Jeg bestemmer selv." Hun lagde armene over kors, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Jeg vil gerne vide om du selv mener at du kan finde den eneste ene... Tror du selv at en konge kan finde sin egen mage... Jeg er sikker på at alle de kvinder du finder, vil sige ja til dig, men kun for at få chancen for at blive dronning og styre en hel race... Så ægte kærlighed, nej... Jeg tror ikke på at den slags findes og jeg forstår hellere ikke hvorfor du tror på det." Hun så op på ham, med en smule drillende røde øjne.
Erina forsatte med at tage målene, mens hun lyttede en smule til hans ord. "Jeg regner med at komme hurtigt tilbage til dem... Eller hende." Hun så kort op på ham, hvor hun roligt rejste sig op igen, forsigtigt lagde hun sin hånd imod bordet bag sig, så hun kunne komme op og stå igen. "Ja... Du dufter godt, en smule forførende faktisk. Så det er en smule tydeligt at du er i heat." Hun pakkede tingene væk igen. "Jeg er færdig nu, så du kan få lov til at slappe af, så snart jeg er væk." Hun tog tingene i sine arme, inden hun begyndte at gå imod døren igen. "Jeg går straks igang med dit outfit." lød det kort fra hende.
Hun løb direkte hen til Adriana, hvor hun smed tingene på bordet. "Undskyld det tog sin tid, han var ikke på sit værelse, så jeg måtte lige lede efter ham." Hun smilte kærligt til dem. "Har i fundet noget i kunne lide, eller noget... ikke at jeg forventer at i vil købe noget af det, men mere om i måske fandt noget vi kunne snakke om." Hun smilte kærligt til dem, hvor hun rettede en smule på nogle tegninger der lå på bordet.

Ordene hun lukkede ud, fik ham til at se ned i jorden, hvor han kort kløede sig i nakken og ellers lod den ligger der, da han igen kiggede op på hende. Hendes drillende røde øjne viste vel at hun ikke mente det. Han klukkede bare af hende. ”Det er skam sket før, men det skal ikke holde mig tilbage… Mon ikke der er nogen kvinder derude et sted, som rent faktisk vil elske min personlighed.” Han bankede sig tænkende på læberne og så op i himmelen. Herefter grinte han svagt og smilte til hende. ”Hvem ved.”
Hun regnede altså med at gå hurtigt tilbage til Adri. I så fald skulle han nok ikke regne med at hun ville… vent, han burde ikke engang tænke over i den boldgade. Det kom aldrig til at ske, det havde hun selv sagt til ham. Han nikkede til hende ord, indtil hun altså forklarede ham at han duftede forførende. Mon det generede hende, ligeså meget som det generede ham? Han så en smule drømmende ned på hende. Da hun rejste sig op, betragtede han kort hendes læber. ”I guess.” Han så efter hende. ”Må jeg spørge dig om noget?” Han gik hen imod hende. ”Selv når jeg dufter som jeg gør? Er jeg ikke bare en smule fristende for dig? Eller er jeg langt ude hvor jeg ikke kan bunde?” Han smilte drillende til hende.
Adriana smilte til hende. ”Det er helt i orden… han er ikke altid nem at finde den konge.. vi har taget noget te med til dig.”
Pigerne pegede forsigtigt imod en af kjolerne. ”Jeg vil elske at få en kopi af denne.. den er virkelig smuk, jeg er specielt helt vilde med mønsteret!” Det var en af de lidt mere showie kjoler, som kun Erina ville tænke at kunne gå ud i. ”Hvad siger mændene til at du går i dette?”

Erina lagde hovedet en smule på skrå, over hans ord. "Så det er sket?" Hun så en smule spørgende på ham. "I see, Jeg ville sige at jeg er ked af det, men det er vel kun forståeligt. Jeg tror mange ønsker magt, så det skal nok ske igen og igen." Hun fugtede forsigtigt sine læber. "Så vidt jeg ved, er stuepigerne meget glad for din personlighed." Hun rettede sig en smule op. "Men ja, hvem ved..." Hvordan kunne han ikke blive sur over hendes ord, hun sagde jo enlig at han aldrig ville finde kærlighed. Dog måtte hun indrømme at det var en smule kært at se på, den måde han bare grinte og smilte over det hele hun sagde.
Hun så en smule op på ham, da han betragtede hendes læber, fugtede hun dem kort. Hvorfor fandt hun ham fristende lige pludselig? "Du spørger bare." Lød det kort fra hende, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. Dog i det han spurgte hende, så hun en smule overrasket op på ham. Burde hun svare. Hun så en smule op i hans øjne, da han trådte tættere på hende. "Well..." Lød det lavt og en smule forførende fra hende. Hun løftede sin hånd og lod sin pegefinger køre over hans læber, hvor hun trådte tættere på ham. "Du er meget fristende for mig, mere end jeg ønsker at sige... Så nej, du er ikke langt ude hvor du ikke kan bunde." Hun smilte drillende til ham. "Du skal ikke tænke så meget over det, hvis du ikke var konge havde jeg skubbet dig op af bordet, ladt mine læber køre ned af din krop og enkelte gange indsnuse din duft." Hun lagde hovedet på skrå, inden hun trådte forsigtigt væk fra ham igen.
De havde te til hende? Hun så op imod dem, hvor hun smilte kærligt op på dem. "Ok... Mange tak." Hun tog en af kopperne, hvor hun roligt drak teen. Dog da pigerne pegede imod en af kjolerne, så Erina imod den og lagde hovedet på skrå. "Virkelig?" Hun så derefter imod dem. "Hvis det er, kan jeg sagtens lave en til jer. Men hvis en af jer kan passe denne kjole, kan i bare købe den med det samme, jeg har tegningerne af den så har ikke brug for kjolen til at lave ekstra." Hun smilte kærligt til dem. "Mændene siger ikke så meget, men man får en smule mere opmærksomhed end hvad man plejer at få. Men så længe man ikke rigtig tænker over det og går op i det, så er det ligemeget." Hun smilte kærligt til dem. "Jeg går nogle gange i meget mere showie tøj end dette, så det er nu fint nok... Jeg tænker ikke så meget over det." Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Prøv endelig, den der kan passe den kan købe det og hvis hendes højhed er ok med at jeg laver tøj til hendes veninder, kan jeg tage måle resten af jer." Hun smilte kærligt til dem.

Cloud fortsatte bare med at smile til hende. Lod ikke rigtig ordene røre ham også selvom de gjorde en smule. Trods alt havde han ikke været den heldigste hvad angik at finde kærlighed. ”Virkelig? Så du er sikker på de kan lide min personlighed og ikke mit udseende?” Han smilte drillende til hende. ”Men hey, altid noget hvis du siger at de kan lide den.”
Hendes forførende stemme fik næsten hans knæ til at smelte. For ikke at sige, da hun lod en finger kører over hans læber. Han var fristende for hende. Alle hendes ord fik det til at krible inde i ham. Bare tanken om hende der skubbede ham op af bordet, kyssede han krop og gjorde lige hvad hun ville. ”Du skal ikke lade det faktum at jeg er en konge komme i vejen.” Han smilte forførende til hende og lagde nu en hånd på hendes kind. ”Jeg vil hellere end gerne gøre de samme ting ved dig…” Han kørte en tommelfinger hen af hendes læber og lænede sig frem imod hende.
De så imponeret på hende. ”Så, du har altså bare lige det på du vil? Viser du endda ankler?”
Adriana klukkede kært over deres begejstring. ”Ja, Erina har hvad hun vil på og lader sig ikke genere af nogle.” Pigerne kiggede på hinanden, delte et imponeret blik.
”Det er vildt… jeg ville ikke ture sådan noget!” sagde en af dem og tog en tår af sit glas. ”Og jeg vil gerne prøve kjolen.” Hun stillede glasset fra sig og gik ellers hen for at tage kjolen. ”ER der et bestemt sted jeg kan klæde om?”

Hun nikkede forsigtigt til ham. "Jeg tror mere at dine forførende ord siger mere end dine funklende øjne." Hun smilte kækt til ham. "Men jeg er sikker på at du nok skal finde en kvinde, der bruger de fleste af dine penge og muligvis knalder mænd ved siden af, men du havde nok gjort det samme." Hun så op på ham, med en kæk lille grimasse. "Du skal ikke blive høj i hatten, jeg mener stadigvæk at du ikke kan finde en kvinde, uden at blive trolovet væk." Hun så kort væk.
Han virkede nærmest mere fristende nu hvor hun snakkede om hvad hun ville gøre imod ham. Dog i det han lagde en hånd imod hendes kind, så hun op på ham. Hånden var enlig meget varm, den var nærmest rar. Hun ville lyve hvis det ikke gav et lyn i hende, i det øjeblik han lagde hånden på hendes kind. Det var nærmest beroligende at have en kind imod hendes kind. Hun så op i hans øjne, hvor han sagde at han ville gøre de samme ting imod hende. Hun lagde en finger imod hans læber, i det han lænede sig frem imod hende.
Hendes røde øjne strålede af drilleri, det var som om en rød stjerne lyste op i natten, mens hun sank sin hage en smule. Hun trådte kort tættere på ham. "du ville gøre det mod alle der lagde op til dig lige nu, fordi du er i heat... Men så nem er jeg desværre ikke." Hun fjernede forsigtigt hans hånd fra sin kind, hvor hun trådte væk fra ham. "Jeg siger tak for tilbudet, men nej til til aktionen." Hun blinkede kort til ham, inden hun begyndte at gå. "Kom endelig igen, men jeg siger nok nej igen." Hun så sig over skulderen mens hun forlod ham. "Jeg har ikke behov for dig, du er tiltrækkende med den duft, men ikke nok til at jeg ikke kan kontrollere mig selv." Hun blinkede drillende til ham, inden hun forlod rummet.
Erina smilte kærligt til Adriana og nikkede. Yup hun gik ikke op i hvad folk mente om hende, hun kunne sagtens holde til at folk dømte hende på hendes tøj. "Det er nemt, uanset hvad du har på, vil folk dømme dig. Jeg går efter det tøj jeg føler mig mest tilpas i og det jeg føler mig tilpas i, er det som ikke er varmt om sommeren, jeg hader vores bomulds kjoler, med underkjolerne og undertøjet, samt korsettet, det giver hedeture og man bliver forfærdelig svimmel af det, derfor går jeg i ting, som den kjole der." Hun nikkede mod kjolen.
Hun smilte kærligt til hende der ville prøve kjolen. "Ja selvfølgelig, jeg har et lille areal hvor folk klæder om, så bare her." Hun viste hende stedet, hvor hun smilte blidt til hende. "Sig endelig til, hvis du har behov for hjælp til at tage det på." Erina kørte en hånd igennem sit hår, inden hun gik hen for at drikke lidt af sin te igen. "Men hvis i andre også ville have en, så sig endelig til, jeg skal dog bare bruge jeres mål." Hun smilte kærligt til dem. Gad vide om dette var en måde at gøre det på.
Hvis hun startede med at give samfundet kjoler der viste ankler, ville nogle købe det og efter lidt tid, ville hun kunne gøre så kjolerne viste knæ, hvor folk så ville købe det, på den måde ville kvinderne hurtigere være enig i hendes mening om tøjet. Hun nikkede en smule til sin egen tanke gang.

Hans forførende ord? Så hun fandt ham altså også forførende? Og funklende øjne? Dog kunne man tydeligt høre drilleriet i hendes stemme. Så hun mente det garanteret ikke. Han rystede bare på hovedet. ”Så, du er altså virkelig sikker på at jeg ikke finder kærlighed?” Det faktum at hun så ned i jorden, gjorde at han på en måde tænkte at hun fortrød sine ord. Men alligevel. Hun var en svær en at forstå… ”I så fald, håber jeg at jeg kan modbevise dig engang.” Igen smilte han til hende.
Lige som Cloud troede, at han rent faktisk kunne kysse hende, lagde hun en finger imod hans læber og forhindrede, samt sagde nogen ord. Han var stadig ikke tiltrækkende nok, selv ikke med sin duft. I det forlod ham, så han forvirret efter hende og derefter ned i jorden, kun for at tjekke sine hænder. Her pustede han ud og gik ellers tilbage til sit værelse. ”Hvem har brug for hende alligevel?” sagde han til sig selv og lagde sig ellers i sin seng.
Resten af aftenen gik egentlig mest på, at pigerne snakkede om tøj med Erina, prøvede det engang imellem og ellers lyttede til hvad hun havde af ideer, for fremtids tøj. Begge piger endte med at give penge, så Erina kunne designe dem en kjole. Derudover købte hende den ene også den anden kjole, som hun havde prøvet på og egentlig sad godt.
Da det var ved at blive rigtig sent, sagde pigerne godnat til Erina og smuttede egentlig tilbage til Adrianas værelse, samt gæsteværelserne. De takkede en sidste gang for kjolerne… i det de gik forbi Clouds værelse, kunne de dufte den dejlige duft, hvilket fik dem til at rødme, men ellers smutte videre.

Hun trak blidt på skulderen. "For at være ærlig tror jeg ikke at nogle af os finder kærlighed når det kommer til stykket, jeg tror dog at jeg har nemmere ved at finde en, end du har." Hun blinkede kækt til ham, hvor hun så en smule rundt. "Du kan måske håbe, men jeg tror ikke at jeg ville tro på dig, hvis du fortalte mig at hun elskede dig for den du var, hun skulle bevise det for mig, hvilket er nemt, jeg kan bare stå ved hendes side og høre om hun ville høre det." Hun så op i hans grønne øjne, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Men hvem ved om vi opdager det." Hun så kort ned i jorden, hvor hun sparkede til en lille sten.
Erina nød faktisk deres hyggelige stund sammen. Hun snakkede med dem omkring deres tøj, hvor hun enkelte gange bare lyttede til pigerne snakke. Hun endte med at tage deres mål og tjene lidt håndøre. Hun smilte kærligt til dem, mens hun lyttede til dem snakke og enkelte gange snakkede om hendes egne ideer til tøj, de var meget rare, hvilket var behageligt for hende. Dog som aften bed på, endte pigerne med at smutte til deres eget værelse. Erina vinkede forsigtigt til dem, hvor hun lukkede døren bag sig.
"Ok... Det sent, men jeg kan vel arbejde lidt på det." Hun smilte kækt til sig selv, inden hun gik hen for at skifte om til en natkjole. Hun lod kjolen glide forsigtigt ned af hendes krop, mens hun trak natkjolen over hendes hoved og lod den omfavne hendes former. Det var en kjole hun havde lavet til sig selv, hun elskede den lille tråd der gik under barmen, mest fordi den gav hende mere talje og gjorde at hendes barm så bare en smule større ud. Plus den var rar at sove med alligevel.
https://i.pinimg.com/736x/01/bd/22/01bd22de41f5252eaf9a740ff9860d61--nightgowns-for-women-vintage-nightgown.jpg <-- Natkjolen.
Hun tændte et stearinlys ved sit skrivebord, hvor hun hev nogle papir hen over bordet. "Ok... Hvad ville se godt ud på ham." Hun lagde oliepinden nær sine læber. først skitsede hun en mands former, hvor hun begyndte at tegne tøjet op til flere papir blev krøllet sammen og smidt over skulderen, mens stearinen dryppede fra lyset. Kun lyden af vinden kunne høres i værelset. Hun sukkede dybt, inden hun slog hovedet ned i bordet. "Hvad ville se godt ud på ham??" Mumlede hun lavt.

På en mærkelig måde var han ved at blive deprimeret og irriterede over at høre hende snakke om det. Ja, han spurgte selv ind til det. Han rømmede ned i sin hånd og så ellers den anden vej. Facaden han bar faldt mere og mere af. ”Ja ja, hvis du siger det.” Lød hans stemme, der pludselig var en smule kølig. ”Hvis du vil have mig undskyldt, så har jeg nogle ting der skal gøres.” Han forsvandt derefter fra hende, uden at sige så meget mere. Deres lille snak havde bragt lidt for mange minder frem. Noget som han egentlig ikke gad tænke over igen.
Senere på aftenen følte Cloud egentlig bare for at gå ind til hende igen. Måske for at se hvor lang hun var kommet med krigstøjet. På den anden side, havde hun også haft besøg af Adriana hele aftenen, så hun var sikkert ikke kommet særlig langt. Derudover, var han også i heat, med andre ord var hun meget fristende og det havde han ikke brug for at vise hende igen. Han lå og stirrede op i loftet. Af en mærkelig grund kunne han ikke falde i søvn. Måske han skulle tilkalde en af sine maids? Han kørte irriteret en hånd igennem sit hår. Ja… det var vel det han kunne gøre. Bare for at komme af med nogen af disse… lyster. Men af en eller anden grund, kunne han kun se Erina for sig og det var hende han ville have.
Da han alligevel ikke kunne falde i søvn, gav han sig til at lave armløft og mavebøjninger. Forhåbentlig ville de snart gøre ham træt.

Da hans stemme blev en smule kølig over for hende, kunne hun have slået sin pande. Han havde ikke taget det pænt, han var sikkert blevet såret over hendes ord. Især fordi han havde oplevet det før, det sagde han i hvert fald til hende, så det måtte være sandt ikke? Hun så en smule efter ham, hvor han ellers forsvandt fra hendes syn. "Ups." Lød det lavt fra hende. Burde hun undskylde overfor ham? Nah, han kunne holde til det.
Hun forsatte med at arbejde og arbejde, hun forsatte med at tegne til hun langsomt begyndte at falde lidt hen. Hun vågnede dog op da hendes mave rumlede. Måske hun skulle finde noget mad? Hun rejste sig roligt op igen, beroligende gik hun ud af døren og gabte en smule. Hun gik ned af gangen, mens hun kørte hænderne igennem sit halv lange hår. Et lille gab kom frem, mens hun forsigtigt så sig rundt. Mørket forvirrede hende en smule, hvor henne var det nu køkkenet var? Træt trådte hun ind på et af værelserne, hvor en duft sprang i hovedet på hende. Her spærrede hun øjnene en smule op, mens hun så ned på Cloud der tog armløft. "Oh..." Hun så derefter rundt. "Dette er ikke køkkenet." Mumlede hun lavt, inden hun så hen imod ham. "Kan du ikke sove?" Lød det kort fra hende, mens hans duft vækkede hende en smule. "Undskyld jeg enlig forstyrre, jeg ledte efter køkkenet, men det er svært at finde noget i mørket." Hun gned sig kort i øjet, inden hun så sig over skulderen.

Det var ved at være sent og halvmånen hang og dinglede, var Cloud kommet op på 200 armløft allerede. Som han skulle til at gå over til mavebøjninger, trådte ingen andre end Erina ind af døren og gned sig i sine øjne. Noget sagde ham, at hun var faret en smule vildt. Men hvorfor lige ind på hans værelse? Hvorfor lige nu når han gjorde sit bedste for at tænke på andet end hende?
Han satte sig op og tørrede noget af sveden væk fra sin pande. ”Hehe, nej, det her er ikke køkkenet… havde du lyst til en snack?” Hans grønne øjne lyste smukt op i mørket. ”Og nej, jeg kan ikke rigtig sove… og du forstyrre skam ikke.” Han rejste sig op og strakte sig en smule. Musklerne var svagt tydelige i mørket. ”Måske vi kan finde køkkenet sammen?” Roligt gik han hen imod hende og smilte her varmt til hende. Her gik han ud af døren og så sig over skulderen. ”Bare følg med mig, så kan vi snuppe noget mad.”
Når de endelig ville komme ned i køkkenet. Efter en lang tur i mørket, fandt Cloud noget kage frem, samt noget vand eller mælk. Hvad hun nu end havde lyst til. ”Du ser virkelig træt ud, har du slet ikke fået sovet?” Han satte hovedet på skrå med et smil.

Hun så ind i de lysende grønne øjne. Gud hvor var de flotte i månens lys. Hun adskilte sine øjne en smule, hvor hun kort rystede på hovedet. Det at han svedte gjorde også at han duftede endnu mere, hun kunne mærke sin krop knitre. "Ja, jeg var sulten og tænkte jeg ville tage bare et eller andet at spise, inden jeg gik i seng." Lød det fra hende, mens hun forsigtigt fulgte ham, han gik hen til døren og forbi hende. Hvilket bare gjorde hans duft stærkere og stærkere. Hun rystede en smule. Shit, var hun selv ved at gå i heat, bare på grund af hans duft?!
Hun lagde sin hånd op foran sin mund, hvor hun så op på ham med kærlige øjne. "Sure, det ville vel være hyggeligt." Lød det fra hende, inden hun begyndte at gå efter ham. "Du stadigvæk i heat, det er meget stærkere at dufte, især nu hvor du har svedt en smule, dufter du bare mere kraftigt." Hun så op på ham, hvor hun satte sig. Hun klappede blidt sine hænder sammen. "Jeg takker for kagen." Hun spiste nogle af stykkerne, hvor der enkelte gange kom nydende suk ud af hendes læber, hvor hun lukkede øjnene i. Gud hvor var det en god kage og hvor var det længe siden hun havde fået kage, da det trods alt var dyrt med sukker søde ting. Hun så kort en smule spørgende op på ham. "Jeg er vågnet op. For at være ærlig vækker din duft mig, hvilket irritere mig, men jeg forsøger at skubbe den ud af hovedet. Især nu hvor jeg har kage." Hun slikkede sig om munden inden hun tog endnu et stykke kage i munden, hvor hun endnu engang sukkede af nydelse. Smagen og kagen der smeltede på tungen. "Hvorfor var du oppe endnu?... Burde du ikke sove." Lød det roligt fra hende, inden hun tog en slurk af mælken.
"Er du oppe fordi dine lyster holder dig vågen?" Hun så op i hans grønne øjne, mens hendes egne lyste en smule op. Roligt lænede hun sig en smule frem, hvor hun skubbede tallerknen en smule væk.

Cloud kunne ikke rigtig finde ud af om han bare skulle overfalde hende, skubbe hende ned i sin seng og have det som han ville med hende. Nok var det ham der duftede, men han kunne sagtens mærke hvilken effekt det havde på hende. Hendes egen krop rystede og sitrede efter hans.
Måden hun lagde en hånd op foran sin mund, gjorde ham klar over at hun forsøgte at holde hans duft ude. De kom ned til køkkenet og selvom der lige havde været lavet mad, kunne han kun dufte Erinas dejlige duft, selv ikke kagens duft trådte kraftigt igennem. ”Yeah… det er grundene til at jeg for det meste opretholder mig inde på mit værelse når det er… og hey, det var så lidt, jeg håber den smager godt.”
Selv var han i gang med at tage et stykke, da han pludselig hørte hendes nydende suk. Smagte den virkelig så godt? Han klukkede svagt og tog selv en bid af kagen. ”Well… jeg må indrømme at jeg på en måde er beæreret over at din duft genere dig… det betyder vel jeg har en effekt på dig…” Da hun endnu engang sukkede nydende, klukkede han og pegede på hende med gaflen. ”spiser du den kage eller spiser du den kage?” Han blinkede her til hende.
Hendes lyde generede ham, på den måde at det fik alt inde i ham til at krible inde i ham. God damnit. ”Ja, man kan sagtens sige at mine lyster holder mig vågen… Jeg må indrømme, at jeg ikke kan få dig ud af mit hoved.” Da hun lænede sig en smule imod ham, gik han hen imod hende og spredte hendes ben, så han kunne stille sig imellem dem. Her lagde han hænderne på hendes kinder og løftede hendes hoved op. Han lænede sig langsomt ned imod hende læber…

Erina så op på Cloud, mens de begge satte sig ved bordet. "Jeg forstår godt at du gerne vil blive inde på værelset, hvis du er ude er jeg sikker på at mange forsøger at hygge sig med dig... Men du er vel meget glad for det, altså at kvinder ønsker at gøre det sammen med dig." Hun klikkede kort med tungen, inden hun så væk. Ja hun snakkede lidt ned til ham, men det var nu ikke helt vildt hårdt.... Hun drillede ham bare, på en måde. Mest for at tænke på noget andet, end at dufte til hans tirrende duft... gud hvor var den irriterende...
Da han kommenterede på at hans duft irriterede hende, så hun en smule overrasket op på ham. Hun slugte derefter stykket af kage hun havde i munden. "Uhmm... Nu skal du ikke være sygt glad for det, det er naturens gang at den irritere mig... Så du skal ikke sætte dig op på hesten endnu." Hun viftede med gaflen, inden hun så ned på kagen igen. Endnu hun endnu engang sukkede nydende. Dog i det han pegede på hende med sin gafle, så hun ned på gaflen og derefter op på ham, mens hun stadigvæk havde sin egen gafle i munden.
Hun lagde hovedet på skrå, et lille tegn på at hun ikke helt forstod hvad han sagde. "Jeg spiser den vel??... Hvad er forskellen?" Hun så ned på sin kage, hvor det her gik op for hende. "Ooooh... I see..." Hun så hen imod ham hvor hun smilte kækt til ham. Så snart hun tog endnu et stykke, ville hun læne sig lidt over bordet, hvor hun kom med stønnende suk. Hun fik dog spist det sidste stykke kage. Hun så på ham, da han pludselig rejste sig. Hun rettede sig her en smule op, for at se ham i øjnene, da han skubbede til hendes ben, så hun enlig spredte dem. Hun adskilte sine læber en smule, da han pludselig lagde hænder på hendes kinder og løftede hendes hoved.
Hun så en smule overrasket op på ham, dog i det han nærmede sig hendes læber mere og mere, endte hun med at gå det sidste stykke. For guds skyld hans duft var så tirrende, hvem kunne overhovedet sige nej til ham lige nu. Hun lagde sine hænder imod hans hænder, hvor hun gjorde kysset en smule intimt.

Cloud smilte bare til det hun sagde og sad ellers med gaflen i munden. ”Det er jeg vel, men på den anden side… så er der også kvinder som jeg ikke vil have noget med at gøre, som kommer hen til mig og da jeg bedst kan lide at være høflig, så opholder jeg mig inde på værelset, så jeg ikke er nød til at afvise dem.” Han tog gaflen ud af sin mund og lod hovedet hvile i sin hånd.
Lige så snart hun sagde, at han ikke skulle blive alt for glad duftens effekt på hende, smilte han bare drillende. ”Jeg har lov til at være glad over det. Trods alt… troede jeg ikke at jeg ville have nogle former for effekt på dig.” Han tog den sidste bid af kagen.
Til at starte med, forstod hun ikke hvad han mente med kagen, dog opfangede hun det til sidst og gjorde bare sin nydende suk tydeligere. Han knurrede svagt af hendes lyde og efter dette, gik han ellers hen til hende, for at kysse hende. Eller, hun var den der lænede sig de sidste centimeter frem.
Intimt gengældte han kysset og pressede sig selv imod hende. Hvis hun tillod ham det ville han løfte hende op på køkkenbordet og nu stille sig imellem hendes ben. Han kyssede hendes hals og begyndte ellers her at løfte op i hendes kjole. Efter dette kørte hænderne op til hendes brystparti, hvor han klemte dem hårdt.

Han mente sikkert at han gjorde samfundet en tjeneste ved at være inde på værelset. Hvilket bare fik hende til at himle med øjnene. Det hun hørte ham sige var at hvis han ikke fandt hende tiltrækkende nok, ville han afvise kvinden. Men på den anden side hadede han at afvise så mange kvinder, at han i stedet valgte at gemme sig som en kujon inde på sit værelset. Hun sukkede blidt, mens hun så ned på sin kage og så op på ham igen. "Hvorfor er det så stort et problem at afvise folk... Du virker dog ikke som en der afviser alt og alle, ikke for at lyde nedladende men jeg føler mere at du knalder hvad du kan få." Hun lod kort sin tunge glide hen over tænderne på gaflen.
Hun tog et stykke af kagen imellem sine læber, da samtalen kørte på at de han var glad for at hans duft havde en effekt på hende. Måske hun skulle have holdt den for sig selv? Hun så en smule ned på kagen, hvor et lille nydende suk slap hendes læber. Gud hvor var den god, helt klart bedre end den tirrende duft han slap ud. Hun lukkede øjnene forsigtigt i, mens hun enlig beholde gaflen i munden, for at tungen kunne slikke chokolade resterne af den. Dog så snart han sagde det sidste, lod hun gaflen køre ud af hendes mund, hvor hun rettede blikket hen imod ham. "Ok... Du har ikke en effekt på mig, din duft har en effekt på mig og ikke for at springe din boble, men mange folk der er i heat har en effekt på mig." Hun blinkede drillende til ham. "Ikke at det ligefrem får mig til at gøre noget, så... ja..." Hun tog her den sidste bid og skubbede tallerknen væk.
Deres læber mødtes, havde hun overhovedet forventet andet? Hun sad nu og kyssede ham, følte hans læber imod hendes. De var bløde, en smule søde fra kagen af og man kunne snilt mærke hans skægstubbe kradse forsigtigt imod hendes læber. Hun fjernede sine hænder fra hans, i det han lod dem glide ned af hende for at løfte hende op på bordet.
Burde hun stoppe dette, hun burde vel stoppe. Dette var kongen for satans skyld!? På den anden side var det også kongen der kunne straffe hende for det, men hvis de gjorde det ville hun så enden komme i problemer eller ville han være blidere imod hende?? Hun var ikke helt sikker... Dog af en eller anden grund sprede hun stadigvæk ben for ham, så han kunne stå imellem dem og enlig presse sig en smule imod hende. Begge hendes hænder var på bordet, mest for at føle at hun sad på en overflade. Kjolen der blev trukket op kildede en smule imod hendes hud. Altid noget at hun havde fået barberet ben, ellers ville han nok opleve en rigtig vareulv. Bare tanken fik hende til at smile en smule, mens hans læber nu kørte ned af hendes hals, hvilket fik små suk til at slippe hendes læber.
Det kildede en smule med hans skæg, hvor det på samme tid gav en rare tirrende følelse. Hun lod sin ene hånd køre op til hans nakke, mens hun lænede sig en smule bagud, hvor hendes anden arm støttede hende, så hun ikke lå ned på bordet. På den måde ville han skulle stå lidt over hende uden at være på fire og stå mega akavet. Dog så snart hans hænder kørte op til hendes brystparti, kunne hun mærke sit hjerte slå hurtigt. Hun følte en underlig form for nervøsitet sprede sig i hende, dog forsvandt den hurtigt da han klemte hendes barm hårdt.
Hun klemte kort øjnene i, hvor hun skubbede ham lidt væk. Dog ikke hårdt, mere et blidt skub der ville give dem en minimal afstand. "Av... " Hun skubbede hans arme en smule væk, hvor hun kort satte hænderne imellem sine egne ben. "Hvad skulle det til for... Eller... Det gjorde ondt, hvis du forventer at vi gør det skal du forvente at jeg ikke er til smerte på nogle punkter." Hun så væk fra ham, undgik især hans øjne, mens hun snakkede. Det var underligt at sige sådanne ting til sin konge, burde hun være en smule bange for hans reaktion? Hvorfor tænkte hun overhovedet sådan, hun burde enlig bare skubbe ham væk og på den måde undgå hans duft... også alligevel... Hun løftede hovedet en smule, hvor hendes røde øjne havde et lysende begær i sig. "Dette er vidst nok også ved at gå lidt for vidt." Lød det drillende fra hende.

Han virkede ikke som en der afviste folk. Denne sætning fik ham til at tænke over sine tidligere knald… han afviste ældre damer, samt kvinder han ikke fandt tiltrækkende, men på den anden side, så kendte Erina ham ikke, så det kunne hun ikke vide. Som svar på hendes ord, løftede han blot på sine skuldre og kløede sig i skægget. ”Jeg er ikke sammen med alle og en hver, men hey, det er jo ikke til at sige for dig, da du trods alt ikke kender mig.”
Lige meget hvad, så var hun tiltrukket af alle mænd når de havde den form for duft. Hendes lille blink var sikkert en anden måde at skjule sig bag løgnen. Hun var garanteret tiltrukket af ham og ikke kun hans duft. Han klikkede drillende med tungen. ”Ja ja, hvis det gør dig gladere at sige sådanne ting, så skal du nok få den ære.”
Det varede ikke længe, før hun var sat op på bordet, med ham imellem hendes fine glatte ben og deres læber presset imod hinanden. Hendes læber var så bløde og smagte af kage, som spiste han stadig af den. Dog var alt inde i ham så ivrig efter at mærke hende, at læberne havde for længst vandret ned til hendes hals, imens hænderne også var i gang med at undersøge den smukke kvinde. Han kyssede hende dog lidt efter igen, dybt og intimt, nu kun for at blive skubbet væk.
Det var egentlig ikke gået op for ham at han havde presset hendes bryst en smule hårdt. Alle hendes ord snørrede dog sammen i hans hoved. Alt han kunne fokusere på, var hendes dejlige læber der bevægede sig. ”Beklager, jeg skal nok være mere forsigtigt.” Han kiggede op i hendes øjne og så snart han så begæret, var hans læber på hendes igen og hans krop presset imod hendes. Hænderne kørte op under hendes skørt og begyndte at fjerne trusserne, imens læberne nu vandrede ned til halsen igen, hvor han her nappede den blidt engang imellem. Man kunne hører hans nydende knurren igennem acten.

Han var ikke sammen med alle og en hver. For at være ærlig troede hun ikke rigtig på det overhovedet. Måske hun burde, men han virkede til at lyve en del omkring det med kvinder, på den anden side gik der vil ikke meget af ham af at sige at han knaldede alle og enhver. Eller det ville nok krænke hans ære en smule, hun klikkede kort med tungen, hvor hun nikkede til hans ord. "Det kan der vel være en sandhed om." Hun så kort ned i tallerknen.
Hun skubbede en smule til ham. "Du ønsker bare at jeg er tiltrukket af dig, fordi du ikke kan lide at kvinder er imod dig... Eller hvis jeg skal være ærlig, virker du til at ønske at alle kvinder finder dig tiltrækkende, men du kan godt glemme det... Jeg finder dig ikke tiltrækkende, din duft.. ja.. men ikke dig." Hun klikkede kækt til ham.
Hun kunne ikke stoppe ham. Hun følte sig en smule underlig... Hvorfor havde han den effekt på hende, ingen havde haft sådan en effekt på hende. Var hans duft virkelig så stærk hos hende? Hun spærrede øjnene op, i det han pressede deres læber sammen igen. Hun følte sin krop sitre, mens hun roligt lukkede sine læber i igen. Hun lagde sine hænder omkring hans nakke, hvor hun trak ham lidt tættere på sig. Hun kyssede ham dybt, hvor hun følte hans hænder vandre ned af hendes krop og ind under skørtet. Hun lavede et lille suk, mens blodet steg hende til hovedet.
Hun følte sig svag under hans berøringer, for ikke at snakke om at han nu kyssede hendes hals... Den knurrende lyd han kom med, fik hende til at sitre og sukke nydende. Hun lænede hovedet tilbage, mens hun nu kunne mærke sig selv presse sig selv imod ham. Hvorfor ville hun have mere, han skulle forsætte... hun ville føle hans krop imod hendes, hans suk i hendes øre og hans krop hamrende imod hendes!

Hun var ikke tiltrukket af ham og det kom hun aldrig til at være. Drillende klikkede han med tungen og kørte en hånd igennem sit hår. Opgivende løftede han dog hænderne og trådte et skridt tilbage. ”Hvis du siger det. Du er ikke tiltrukket af mig og du kommer aldrig til at være det.” Han blinkede til hende og var ellers her på vej hen imod hende. De ord skulle hun nok hurtigt få slugt i sig. Han skulle nok vise overfor hende, at hun fandt ham tiltrækkende og hun mere end hellere ville have ham.
Det virkede ikke til at hun havde i sinde at sige nej til ham, i stedet hørte han hende sukke nydende og presse sig selv imod ham. Hendes duft, hendes hud og lyden af de nydende suk, fik alt inde i ham til at sitre. Det var svært ikke bare at springe på hende med det samme og lige nu gad han egentlig ikke kæmpe imod det svære. Han trak hendes underdel tættere ind til sig, lod hendes ben svinge om ham og pressede nu ellers sit underliv imod hendes. En smule ivrigt, trak han nu sine natbukser ned og hvis hun ikke stoppede ham, ville hun hurtigt mærke den ivrighed vaske over hende.
Han var ikke voldsomt hård imod hende, men blid var han bestemt heller ikke. Hans tænder nappede halsen engang imellem, imens han sørgede for at hendes ben forholdte sig om hans hofter, ved at presse dem ind imod hans lår.

Hun nikkede kort til hans ord. "Godt at du endelig forstår det." Hun klikkede kort med tungen. Dog som han var på vej hen imod hende, så hun lidt overrasket op på ham. Hun lagde hovedet forsigtigt på skrå, mens han trådte tættere og tættere på hende. Hun forstod det lidt, han forsøgte vel at forføre ham nu... Hvilket af en grund irriterede hende, men på samme tid følte hun også at hans duft snurrede om hende, fangede hende i sit spind og forførere hende på samme tid.
Han trak hende tættere ind til sig, hvilket fik hende til at ånde lidt forskrækket ud. Hun åbnede forsigtigt øjnene, hvor hun så op i loftet, mens hun følte hans læber imod hende hals. Det var rart, meget rart.... Det var godt nok ved at være længe siden hun havde følt en mand imod sig. Hun sukkede nydende, mens han pludselig pressede sig ind i hende. Et højt støn slap hendes læber, hvilket gjorde at hun nu hurtigt måtte stønne og nærmest sukke af nydelse. Han var ikke blid imod hende, men det nød hun underligt nok. Hun pressede sine hænder imod hans brystkasse, hvor hun til sidst lagde sin ryg imod bordet og benene omkring hans hofte. Hun sukkede nydende i hvert eneste ryk. Gud hvor var han god!! Dette var underligt godt. Hun nød hans nappen, mens hun følte sig selv blive mere højlydt. Dette fik hende til at ligge en finger imellem hendes læber, hvor hun drejede hovedet en smule væk. Dette gjorde at hendes suk og støn var mere rungende i halsen, end højlydte.

Det var længe siden at han havde haft det så godt. Følelsen og bare synet af hende, var nok til at få alt til at blusse op inde i ham. Han kunne ikke lade hende være. Hver en lille del blev rørt og for hvert et lille stød, kunne han mærke hende ryste under ham. Selv kunne han ikke holde sine egen støn tilbage. Bordet knirkede under dem. Det var et held at det var så sent på natten, så der ikke ville ende med at komme nogle og forstyrre dem.
I det sekund de begge var færdige, lagde han sig halvt over hende, uden at masse hende. Hans vejrtrækninger var dybe og udmattet. Han kyssede hendes hals en sidste gang, før han trak væk fra hende, ved at løfte sig over hende og placere armene ved siden af hendes hoved. Han så ned på hende med et charmerende smil. ”det var nøjagtig ligeså godt jeg havde forestillet mig at det ville være.” Han kyssede hendes hals, sensuelt og blidt.
Det var næsten ikke til at tro at han lige havde haft sex med hende. Også på et køkkenbord… kunne det blive mere… hvad skulle man kalde det?... frækt.
Han fjernede sig til sidst fra hende og trak bukserne op igen. Smilet var stadig på hans læber og her fjernede han nogle pandehår fra sin nu svedige pande.

Erina måtte indrømme at hun for anden gang i sit liv, følte sig totalt sårbar, hun åbnede sig op på en måde som hun normalt forsøgte at lade vær med. Hun klemte øjnene sammen og i det øjeblik alt var færdigt, kunne hun ikke andet end at hive luften en smule til sig. Han var en smule over hende, mens hendes ben var faldet ned af hans hofte. Hun sukkede en smule af hans blide sidste kys imod hendes hals. Hun åbnede sine øjne en smule, da han stillede sig lidt over hende.
Hendes røde øjne lyste en smule op, hvor de dog var en smule trætte. Hun så op på ham, stadigvæk med hånden over sine læber. Hans ord fik det til at klikke lidt indeni hende. Pis... hun havde været knaldet ham, det skulle hun ikke have gjort... pokkers... Også alligevel, det var virkelig rart... Hun drejede hovedet væk, for at undgå hans øjne og irriterende charmerende smil. Dog kyssede han bare hendes hals igen, hvilket fik hende til at lukke øjnene lidt i og komme med en lav nydende brummen.
Så snart han fjernede sig fra hende, satte hun sig lidt op og trak ned i kjolen og op i trusserne. Hun kørte en hånd igennem sit hår, for at rette lidt på det. Roligt begyndte hun at skubbe sig selv ud over bordet. Hun gik forsigtigt væk fra bordet, hvor hun hentede en klud, for at gøre bordet rent. Hun smed derefter kluden i vasken og væk igen. Hun gik derefter forbi ham uden at se ham i øjnene. "Godnat." Lød det koldt fra hende, hvor hun begav sig ud af døren.

Cloud måtte indrømme, at han blev overrasket over hvor hurtigt hun gik fra at være sårbar og sukkende af nydelse under ham, til pludselig ikke at sige en eneste lyd til ham. Han betragtede hende roligt og bemærkede den røde farve i hendes kinder. Lige som han skulle til at sige noget til hende, begyndte hun at vaske bordet og udsendte en aura der sagde ham, at hun egentlig ikke ønskede at snakke mere med ham.
Hendes kolde godnat, fik ham til at klukke og ellers se efter hende. De grønne øjne lyste svagt op i mørket. ”Godnat Erina, du må sove godt.” sagde han varmt til hende og efter hun var gået, begyndte han selv at forlade køkkenet, hvor han en enkelt gang så sig over skulderen. Han smilte ved tanken om hvad der lige var sket. Det var et billede der nok skulle holde ham vågen hele natten.

Den næste dag, var alt som det plejede. Han snakkede normalt til Erina og prøvede ikke på at lægge op til hende. I hvert fald ikke med det samme. Han klukkede svagt ved sin tanke og betragtede ellers hvor langt hun var kommet med rustningen. ”Den skal nok blive et hit Erina… jeg garanterer der sikkert ikke er nogle som kan skærer igennem den, når det er.” Han blinkede her til hende og kiggede ellers rundt omkring i værelset.

Erina kunne virkelig ikke forstå hvorfor, eller hvordan de var endt i den situation. Havde hun ladt sig blive smidt op på bordet, sagde hun overhovedet imod det hele? Hun rødmede en smule ved tanken, mens hun lukkede døren bag sig. Hun hørte hans lave stemme sige godnat... Han var enlig meget god, ville de ende med at gøre det igen? På den anden side ville de ende med at gøre det igen, for han vil eller fordi hun vil... Ville hun overhovedet have lov til at sige nej til ham, han var trods alt en konge. Hun sukkede blidt, mens hun gik ind på sit værelse igen. Hun smed sig på sengen og kunne af en grund ikke sove, hvorfor følte hun stadigvæk hans tilstedeværelse? Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun rullede lidt rundt. Dette var ligemeget, hun havde ikke behov for dette... Hun var træt og burde bare sove i stedet for at tænke på oplevelsen.

Den næste dag frygtede hun lidt at støde ind på ham, hvor han sjovt nok endte med at komme ind til hende i stedet. Hun var ikke sikker på hvordan hun skulle snakke til ham, men han gjorde det klart at alt var det samme som sidst. Dette fik hende til at slappe en smule af, hun skulle bare reagere som havde hun været i seng med en af vagterne. Hun lyttede til hans ord. "Jeg vil i hvert fald forsøge at gøre den let at bære også svær at gennemtrænge." Hun tegnede på nogle papir, hvor hun havde en blyant i højre hånd og en omme bag det venstre øre. "Men nu er det jo ikke mig der laver din rustning, jeg kan ikke finde ud af en smeds arbejde. Jeg designer den og hjælper med det jeg kan, det jeg ikke kan laver smeden, hvis han går med på min ide. Han kan jo bedre sige om man kan kæmpe og bevæge sig i det." Hun klikkede kort med tungen, inden hun så op på ham. "Men jeg har en aftale med ham her efter middagsmaden, så hvis du ville bestille et eller andet, skal du nok helst sige det nu... Jeg er ikke sikker på at jeg er nem at finde senere." Hun rettede blikket imod tegningerne igen, hvor hun lagde blyanten imod sine læber.