Xander, Josh... Exams and death.

Rose sendte ham et kærligt lille smil, hvor hun sank sin hånd roligt. "Jeg kan hellere ikke forstille mig at JAzmin ville gøre sådan noget, men alligevel... Du kender hende bedre, er hun farlig, altså utilregnlig?" Hun lagde hovedet forsigtigt på skrå.
De kunne støtte hinanden? Hun sendte ham et lille smil, af en grund måtte hun dog indrømme at på grund af bogen misforstod hun det en smule. Hun følte sig rolig, men alligevel følte hun sig urolig indeni. "Tak." Lød det kærligt fra hende. Hun følte for at røre ham, holde i hånden med ham endnu engang. Men alligevel måtte hun holde sig selv tilbage, han ville finde det underligt hvis hun pludselig forsøgte at holde ham i hånden.
Værelset blev varmere og varmere, hun nød skam det hele! Roligt pressede hun sig imod Josh, til han vendte dem om og hun her bare trak ham helt ind til sig. Hun sendte ham et forførende smil tilbage, inden hun kyssede ham igen.Alting skulle nok gå som det normalt gjorde, stønnene kunne sikkert høres i det andet værelse, hvor sengen knirkede en smule, samt slog lidt imod væggen. Ikke at hun tænkte meget over den slags.

Jacob virkede helt genert over dette. "Det er en nem opgave, medmindre i er søskende, men mine kilder fortæller mig dog at i ikke har noget sammen, for ikke at snakke om at der er rygter om at i har noget sammen allerede. Oh og hun er vidst også tæt på at dø, nej såret... Så graviditeten kunne sikre hende en billet hjem, så hun ikke kommer yderligere tilskade." Lød det kækt fra ham, hvor han kort nikkede mod døren. "Du er velkommen til at gå, men så snart du er ude af døren er tilbudet om at komme væk forsvundet." Han rejste sig her truende op.

Xander løftede på skuldrene og tog ellers et bedre greb i hendes hånd. Kort så han ned på deres sammenflettede hænder. ”Ikke fra dengang jeg var sammen med hende… men, eftersom hun bare sådan ville angribe dig, så er jeg ikke sikker på hvor utilregnelig hun er.” Han smilte til hende, hvorpå han bemærkede hvordan hun pludselig virkede en smule nervøs. ”Er alting helt i orden? Eller… har bogen gjort dig en smule nervøs? Bange for at charmere dig?” Han forsøgte at få hende til at grine og på samme tid vil han bare gerne se den røde fine farve på hendes kinder.
Josh elskede hver en del af hvad der skete imellem ham og Alex. På dette punkt ønskede han at de bare kunne være frie. Hvis de nogensinde kom ud derfra, ville Josh sørge for at ham og Alex blev sammen. Han kunne nærmest ikke vente… de kunne have et normalt liv sammen. Bare ham og hende…
Han sukkede en sidste gang imod hendes læber, hvorpå han nu så ned på hende, imens han havde dybe vejrtrækninger. Blidt lagde han sin pande imod hendes med et varmt smil på sine læber.

Så snart Jacob fik lov til at gå, rejste han sig og nikkede høfligt til inspektøren. ”Jeg takker nej.” Det var med stor selvsikkerhed, at han vendte ryggen til og gik ud af døren. Med et bankende hjerte, gik han tilbage til værelset og så ellers rundt efter Evaline. ”Eva…” hvis hun stadig sad på sengen, ville han sætte sig ved siden af hende og fortælle alt hvad inspektøren havde haft sagt. Han havde sagt nej til at komme ud… men det havde som sådan ikke været friheden alligevel.
”Derudover… fortalte han mig også hvordan jeg kunne få dig ud herfra… så snart du bliver gravid, så vil de få dig ud herfra og det gælder skam alle kvinder.” Han kløede sig i nakken og smilte blidt til hende.

Perfekt, han havde været sammen med hende i noget tid, men alligevel kendte han hende ikke rigtig... Hvor længe havde de været sammen, og hvor længe havde de ikke snakket sammen? Hun så forsigtigt ned på deres hænder, hvor hun af en grund følte sig en smule mere rolig.... Eller hun var rolig! Hun følte sig bare varm indeni. Roligt nussede hun hans hånd, hvor hun sendte ham et lille smil.
Da han snakkede om bogen, fik hun den røde farve på kinderne. Roligt slap en latter hendes læber, inden hun skubbede blidt til hans arm. "Du er utrolig." Lød det drillende fra hende, med en blid latter. Hun slap dog hans hånd i det hun skubbede til ham. "Hvad bruger dig og Josh enlig tiden på, når i sover her inde?" Hun så forsigtigt rundt.

Evaline lyttede til Jacob da han kom ind, hun så en smule uroligt på ham. Dog var det rart at han snakkede med hende, selvom han virkede en smule irriteret over det hele. Dog måtte hun indrømme at det faktum af at han havde haft en chance for at komme ud. "Kunne du ikke bare komme ud også stikke af?" LØd det lidt bekymret fra hende.
Dog som han snakkede om at han havde fået at vide hvordan hun kom ud, så hun overrasket op på ham. "Gravid?!" Lød det overrasket fra hende. Det betød de skulle have sex, det gjorde hende ikke noget. Men at blive enlig kvinde, med et lorte barn, var ikke ligefrem hendes drøm! "Hvad er det du siger?... At vi skal forsøge at gøre mig gravid?" Hun lavede en lille grimasse, hvor hun lagde en hånd på siden. "Jeg har intet imod at have sex med dig, men hvis vi ender med at få et barn, hvad så hvis du kommer ud og overlever osv. Hvad så?... Er du så villig til at tage imod et barn? For jeg kan nok ikke bare smide det væk lige bagefter?" Hun lagde hovedet forsigtigt på skrå.

Xander grinte sammen med Rose.
”Oftest spiller vi et eller andet… ellers så snakker vi bare… her er ikke så meget at lave… nogle gange bliver vi også bare enig om at træne,” fortalte han og satte sig op. ”Hvad laver dig og Alex? Trods alt er her jo ikke meget at lave… ikke at jeg lavede meget udenfor murene alligevel…” Han lagde sig ned igen og så op i loftet. Han var en smule rastløs. ”Men, nu hvor Alex og Josh tit deler værelse, kan vi to ligeså godt gøre det.” han drejede hovedet og smilte til hende. ”Hvad siger du til det?”

Det føltes rart for Jacob at sidde og snakke med Evaline. Kommentaren om han ikke bare kunne være stukket af, fik ham til at smile og ryste på hovedet. ”Nej, de ville have haft mig overvåget… og desuden, vil jeg ikke bare efterlade dig her.” Han smilte varmt til hende.
Han rødmede stort. ”Nej! Nej! Jeg vil ikke gøre dig gravid… jeg syndes bare at du skulle vide det…” forsøgte han at forklare. ”Og jeg er smigret over at du ikke ville have noget imod at have sex med mig… men, jeg… uhm… vidste ikke om du havde i sinde at tænke over det…” Han klukkede. ”Undskyld, det er alt for latterligt! Jeg burde ikke have sagt noget til dig…” Han rødmede og så ned i jorden. Lidt efter så han op på hende igen.

Træne, sjovt Josh lignede ellers ikke en der trænede. Så det var nok noget de gjorde meget sjældent, eller måske hjalp Josh bare Xander med at tage push-ups osv. Hun smilte forsigtigt til Xander. "Hyggeligt." Lød det kærligt fra hende. "Alex og Jeg? Uhmm, well." Hun lagde hovedet på skrå, inden hun så op på loftet igen. "Alex og jeg snakker lidt, men laver nok mest lektier. Enkelte gange gør vi værelset rent, men vi snakker mest om private ting." Hun så forsøgte hen på ham, hvor hun forsigtigt lagde hovedet på skrå. "Vent hvad?" Skulle hende og Xander virkelig bruge tiden på at sove sammen? Hun så en smule overrasket på ham, med de altid så røde øjne, hvor hun forsigtigt lagde hovedet på skrå.
"Uhm, der er jo Joshs seng, jeg ville ikke have noget imod at sove i den. Men måske vi kan snakke med Alex om at rykke sengene eller madresserne ind på vores værelse også kan vi alle dele værelse." Lød det opmuntrende fra hende. Hun trak sine ben op på sengen. "Det kunne være helt vildt hyggeligt, vi ville bruge en masse tid sammen og det ville være nemmere at hjælpe hinanden med lektier." Lød det kærligt fra hende."Hvad siger du til det? Skal vi snakke med dem om at flytte rundt på værelserne?" Hun så ned på ham, med et kærligt smil på sine læber.

Evaline fik et stort smil på sine læber, over det faktum af at han gerne ville blive hos hende. "Men du kunne have brugt din evne på at slippe ud, ikke? Du ville sikkert skaffe dig af med dem der holder øje med dig også forsvinde fra overfladen." Hun smilte forsigtigt til ham. Hun ønskede virkelig at han kom ud, men var alligevel vildt glad for at han ville bruge tiden hos hende.
"Hvad nu hvis jeg gerne ville have et barn med dig, ville du så gøre det?" Hun så en smule spørgende på ham. "Jeg forstår ikke helt hvorfor du fortalte mig det, hvis jeg ikke har noget at skulle have sagt i det." Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Nope det burde du ikke." Lød det kort fra hende, inden hun trak ham hen og kyssede ham dybt.

Det virkede til at Alex og Rose heller ikke havde de største ting at lave på værelset. Xander smilte en smule lumsk. OHOHOHOHO, han kunne godt komme i tanke om nogle de ting de kunne lave. Hurtig rystede han den tanke væk og begyndte i stedet at lytte til Rose.
Han klukkede i det hun ikke havde lyst til at sove i Joshs seng. ”Jeg tror ikke det behøver at være så besværgeligt, du kan sagtens bare tage hans seng… men vi kan skifte lagnet hvis det gør dig lidt mere tilpas.” Han blinkede her til hende. ”Men hey, det lyder fantastisk… så kan jeg måske tage mig sammen til at lave lektier… nu når jeg har dig til at hjælpe med dem.” Han rejste sig op. ”Jeg var ikke sikker på om du vil snakke med dem nu, men det kan vi godt… selvom de måske har travlt med andet, men hvem ved?” Tanken fik ham til at smile lumsk.

Jacob løftede på skuldrene. ”Måske, men nu er min beslutning taget og jeg kan ikke lave den om… han fortalte mig det var et engangstilbud.” Han smilte varmt til hende.
Det spørgende udtryk hun fik, gjorde ham pludselig en smule nervøs og han kunne derfor ikke finde sin stemme. ”Jeg uhm… jeg troede ikke at du ville… jeg fortalte dig fordi jeg syndes du skulle vide det..” Han kløede sin nakke. Her trak hun ham i stedet ind til sig og kyssede ham dybt. Overrasket spærrede han øjnene op, men gengældte ellers kysset og pressede sig en smule imod hende.

Xander var meget sød, den måde han prøvede at få hende til at ville sove på Joshs værelse. Det gjorde hende som sådan hellere ikke noget at sove der, men hvis hun skulle være ærlig ville hun hellere sove alle sammen, sammen. På den måde ville de alle kunne tilbringe tiden sammen.
Men på den anden side ville hun dele værelse med Xander, de ville kunne snakke sammen og altid være tæt på hinanden, men hvad nu hvis en af dem fik dårlig mave, hun ville hade at han kunne høre hende på badeværelset, men det kunne også undgåes ved at tage et af de andre toiletter ude på gangen. Så det at dele værelse ville sikkert blive hyggeligt, dele værelse, se ham skifte tøj, håndklæde, upser hvor hun kommer ud på badeværelset og han... hvad tænkte hun dog på!? Hun rødmede pludselig meget, hvor hun lagde en hånd mod sine farvede kinder.
Hun rystede blidt på hovedet, hun skulle på andre tanker. “Så vi skal bare spørger de andre om vi kan dele værelse, det kunne være hyggeligt” lød det pludseligt en smule nervøs, hvor hun forsigtigt lagde sig ned ved siden af ham, så hun lå en smule op af ham. “Men du har nok ret, Alex er bog stadigvæk en smule irriteret endnu, så måske vi skulle snakke med dem i aften, ved aftensmaden eller måske når vi engang sætter gang mod aftensmaden” hun sendte ham et forsigtigt lille smil.

Jacob fik ikke en chance igen, af en grund gjorde det hende lidt trist. “I see... jeg ville gerne have at du havde taget det, så ville jeg møde dig en af dagene, når jeg kommer ud herfra” lød det en smule opmuntrende fra hende.
Hun var glad for at han fortalte hende det med graviditeten, men det virkede underligt, da han selv ikke ønskede at få børn, dog kunne det ske at andre var villige til det, som Alex og josh? “Måske det skulle siges til andre” lød det kort efter hun havde kysset ham.
Forførende kørte hun sine hænder ned af hans brystkasse.

Xander satte sig med det samme ned igen. ”PYH! Godt, for hvis jeg skal være ærlig… så tror jeg de har sex lige nu, så vi skulle nødig forstyrre dem.” Han lagde sig ned, kun for at opdage hvordan hun lagde sig ind til ham, hvilket fik ham til at se overrasket ned på hende. Dog blødte han op og smilte nu i stedet varm til hende. ”Vi spørger dem bare senere hvor de ikke er alene på værelset.” Roligt lagde han en arm om hende.

Jacob fandt det ret sødt at hun bare gerne ville have han kom ud derfra. ”Måske, men nu kan vi komme ud herfra sammen, så behøver du ikke at vente flere år på at møde mig udenfor.” Han blinkede her til hende. ”Jeg er ret sikker på vi nok skal komme ud herfra.”
Efter kysset, kiggede han en smule hypnotiseret ned på hende. Fra hendes øjne til hendes læber. ”Det kunne jeg godt… måske Alex gerne vil ud herfra… selv hvis det gælder at blive mor.” Kort betragtede han hånden hun kørte ned af hans bryst. Forsigtigt tog han den op til sine læber og kyssede den. Han så ind i hendes øjne med et drillende og forførende glimt.

Rose sendte ham et kærligt lille smil. "Det tror jeg dog ikke. Jeg tror bare de snakker tingene ud, hun virkede meget oprevet." Lød det kærligt fra hende, mens hun lagde en arm under hendes hoved, for at ligge bedre. "Det kunne vi sagtens... Tænkte jeg enlig også, da vi nok først ser dem ved næste måltid." Lød det kærligt fra hende, dog da han begyndte at ligge en arm under hende, fjernede hun sin arm og erstattede den i stedet med hans arm, hvor hun lagde sig lidt tættere på ham.
"Hvad siger du så til at spille et spil, jeg mener at de har et rum med gamle brætspil? Så som monopoly eller skak" Lød det kærligt fra hende, hvor hun så på ham med det kærlige, dog altid så varme brune øjne.

Evaline klikkede drillende med tungen. "Det kan jeg nok også godt leve med, alt efter hvordan eksamen derimod går." Lød det kærligt fra hende.
Da han tog hendes hånd og kyssede den, smilte hun bare kærligt til ham. "Så lad os snakke om dem senere." Lød det forførende fra hende, det forførende glimt han havde i sine øjne var virkelig.... Huuuuh!! Hun trak sine ben ind under sig, hvor hun her trak ham ned og ligge, forsigtigt kravlede hun over ham, hvor hun nu stod på fire over ham. "Er det stadigvæk for tidligt at have sex? Jeg ved godt at mine sår ikke er helt væk, men jeg ønsker stadigvæk at være intim med dig, på trods af at det måske gør ondt." Hun lagde sig en smule ned på ham. "Eller er det underligt jeg spørg om det? Burde jeg bare gøre det, men hvis du så siger imod det får jeg bare følelsen af at jeg har forsøgt at voldtage dig." Hun var nervøs, hun burde ikke være nervøs, selvfølgelig ville de få sex en af dagene. Men hvis de ikke endte med at få sex... HVAD nu hvis han bare opførte sig sådan fordi hun var såret, så han havde dårlig samvittighed. Det ville betyde at hun skulle skynde sig at have sex med ham, for i det mindste endte med ham i sengen!

Selvfølgelig havde Rose ikke perverse tanker. Dette fik ham til at smile og ellers dreje hovedet for at se på hende, i stedet for det kedelig loft. ”Haha, okay, hvis du siger det… dog er de et par og som regel når et par er alene, så udnytter de og lader ikke hænderne være for dem selv.” Han smilte drillende til hende.
Spille et spil? Han smilte varmt til hende og legede ellers kort med hendes blonde hår. ”Måske en anden gang, jeg er en smule træt…” Dog var hendes kærlige brune øjne sværere at modstå. ”På den anden side… lad os gå ned og spille noget sænkeslagskibe.” Hvis hun fulgte med ham, ville han sætte sig op.

Alt efter hvordan eksamen gik. Han håbede noget så inderligt af den ville gå fint. At der ikke var nogle ville miste livet. Han kunne ikke klare hvis der var flere som skulle stille træskoene. Han smilte varmt til hende. Før han vidste af det, lå han med ryggen presset imod den bløde seng og Evaline over sig. Hendes ord gjorde hans kinder varme og syn en smule sløret. Hun blev ved med at plapre løs, noget der kunne afsløre at hun var en smule nervøs.
”Det er ret overraskende og ja… du er stadig såret… så jeg vil være bange for at du kom til skade, hvis vi endte med at… du ved… have sex…” forklarede han og smilte varmt til hende. Her lagde han en hånd imod hendes kind og så ind i de smukke grå øjne hun bar. ”Måske når du er begyndt at få det bedre…. Imellem tiden…” Her kyssede han hende dybt.

Rose lagde puden over Xanders hoved, hvor hun kærligt klukkede. "Jeg ved godt hvad folk gør sammen, så uskyldig er jeg ikke." Lød det kærligt fra hende, hvor hun fjernede puden fra hans ansigt. "Jeg har ikke behov for at vide hvad par laver sammen." Hun lå dog stadigvæk op af ham, hvor hun lagde puden en smule imellem dem.
Han virkede ikke til at ville lave noget, men at være træt midt på dagen virkede da en smule underligt, havde han ikke sovet godt i nat? På den anden side hvem gjorde det, på dette sted. "Awww." Da han begyndte at sætte sig op, hev hun ham dog lidt ned. "Jeg ligger godt, senere... Vi burde nok også studere i stedet for at spille spil, jeg har stadigvæk ikke læst op til kemi... Plus vi har enlig timer ligenu, tror du ikke hvis læren ser os at vi vil blive hevet ind i klassen?" Hun så kærligt på ham, med et lille smil. "Hvad siger du, skal jeg finde vores kemi bøger?" Lød det opmuntrende fra hende.

Han ville ikke have sex, det var i hvert fald sådan hun forstod alt dette. Hun ønskede ikke at presse ham, men hvis hun nåede at heale ville han så virkelig være sammen med hende? Hun lagde hovedet forsigtigt på skrå, hvor hun lagde sig en smule ned, da han pludselig kyssede hende. Hun kyssede ham dybt igen!
Hun havde ellers forstået det hele som om han ikke ville noget, men måske han gerne ville. Hun lod hænderne køre ned af hans krop, hvor hun forsigtigt lod sig selv glide ned ved hans side, roligt lagde hun forsigtigt sine hænder ind under hans brystkasse. Roligt kørte hun sit ene ben ind imellem hans ben. Hans kys fik hende til at sitre indeni, hvilket bare gjorde hendes hænder mere nysgerrige.

Xander grinte under puden og så ellers drillende op på hende. ”Nånånånåå… så uskyldig er man ikke?” Han klikkede drillende med tungen.
Så snart hun nævnte fysik, sukkede han opgivende og trak hende ellers med det samme ned at ligge igen. ”du vover på at finde bøgerne frem… lad os nyde den fridag vi har og bare… bare…” Han smilte endnu mere drillende til hende. Her fjernede han puden imellem dem og lod en hånd hvile på hendes kind. ”Måske ligge og kæle en smule.” Han drillede hende, så hvis hun med det samme viste ubehag ved denne form for drilleri, ville han stoppe. ”Lektier er for de folk som rent faktisk går op i deres karakterer.”
Han betragtede Rose igen. Hun var stadig køn… og havde de dejligste varme øjne. ”Men hey hey… vi kan vel godt skabe lidt kemi… imellem du og jeg?” Han løftede her drillende på et øjenbryn.

Jacob fortsatte bare med at kysse hende og lå egentlig ikke mærke til hendes nysgerrige hænder. I stedet lå han mærke til hvilken følelse hendes kys gav ham. Han var afhængig af den… måske det kunne gå hen og blive et problem. Ligesom hendes hænder, begyndte hans egen at kører igennem hendes hår og en anden ned på hendes bagparti. Han kyssede hende her mere lidenskabeligt.

Han var drillende imod hende, det var kun en smule sjovt for hende, men også en smule pinligt! Hun ville ikke have at han troede at hun var en pervers pige, ikke at hun ikke fandt ham køn og ikke havde urene tanker om ham nogle gange, men for at være ærlig fandt hun dem bare pinlige. Hvilket var grunden til hendes røde kinder.
Han nægtede at lade hende finde bøgerne, men af en grund fandt hun det en smule sødt, den måde han trak hende ned i sengen igen. Hvilket fik hende til at klukke kærligt, her fjernede han også puden imellem dem, så de nu lå helt op af hinanden. Hun lagde sig tæt ind til ham, hvor den ene hånd lå på hans brystkasse, og hovedet nær hans skulder. Følelsen af hans hånd der lagde sig imod hendes kind, fik hende til at lukke øjnene sammen kort og derefter åbnede dem. "Jeg kan ikke se hvorfor du ikke vil læse op, nu hvor vi har ti..." Hun stoppede sig selv, da han snakkede om at kæle, hvilket fik hende til at se underligt på ham.
Kæle? Som en kat der er kælen, så han ville kløes på maven? "Vil du have at jeg klør dig på maven eller ryggen, ville jeg sagtens kunne gøre det. " Hun sendte ham et kærligt smil, hvor hun rykkede en smule tættere på ham. "Hvad siger du? Skal du kløes på maven." Lød det drillende fra hende, hvor hun forsigtigt kløede ham på maven.
Da han snakkede om Kemi. "Sure... Skal vi gå hen i kemi lokalet, hvis det er... Jeg kan godt finde bøgerne, så kan vi tage dem med og forsøge lave et eller andet, for sjov." Hun satte sig roligt op igen. "Men helst ikke noget farligt." Hun blinkede kærligt til ham.

Kysset blev mere og mere hedt, fra hendes synsvinkel. Hun pressede sig tæt op af ham, hvor hånden enlig kørte ned i hans bukser. Sure, han mente ikke at de skulle have sex, men for hende, kunne hun vel alligevel forsøge at skifte hans mening! Hans hånd der lagde sig imod hendes bagparti, fik hende til at smile imellem deres læber, hvor hun kun pressede sig selv tættere op af ham.

Så snart Rose begyndte at snakke om at kæle hans mave, grinte han højlydt og lænede hovedet tilbage. Siden hendes hånd var på hans mave, ville hun kunne hun mærke hvordan hans krop rystede. ”Du er så uskyldig!!” lød hans latter med en kærlig stemme. Han så hen på hende, med en tåre i øjnene, over at have grinet så meget. ”Jeg mente kæle som i at kysse… du ved… make-out… som du siger på engelsk?” Hans latter var ved at dø hen. ”Og nej, jeg vil ikke lave kemi… jeg hentydede igen til at vi kunne skabe en lille stemning imellem os… hvor vi…” Han lænede sig drillende imod hende. Langsomt dannede han sig et forførende glimt i øjet.

Følelsen af hendes hånd, fik ham til at komme med et højt suk imod hendes læber. Varmen spredte sig til hans kinder. Han fortsatte med at kysse hende dybt og ellers bare presse sig imod hende. Måske var dette ikke en god ide. Kunne han godt bare holde sig til bare at ligge og kysse med hende? Eller, vil han ende med at ønske mere? Hun var såret… de kunne umuligt… kunne de? Det vil ende med at gøre ondt på hende, hvis såret åbnede sig endnu engang! Han fortsatte med at kysse hende dybt, hvorpå hans hånd begyndte at køre fra bagdel til imellem hendes ben.

Hans høje latter, fik hende til at smile og se en smule usikker ud. Dog i det han sagde at hun var uskyldig, adskilte hendes læber sig i et stort O, hvor hun grinte varmt og daskede ham blidt på maven. "Be nice!" Lød det kærligt fra hende, hvor hun blidt rystede på hovedet, kærligt så hun ham i øjnene da han pudselig snakkede om at kysse osv. Endnu engang steg blodet hende til hovedet og hun var nu totalt rød i hovedet. Hun så en smule genert på ham og derefter ned, han lavede sjov.
"Haha... Hvor er du sjov." Lød det en smule bekymret fra hende, hun var virkelig ikke sikker på om han mente sine ord, eller om det bare var for sjov. Dog det at han kom tættere på hende, blev hun nu endnu mere nervøs. Hendes hjerte bankede hårdt og hurtigt, han havde en underlig effekt på hende. Dog så snart hans forførende glimt kom frem i hans øjne, blev hendes knæ som smør. Hun rykkede sig ikke væk fra ham, eller lavede nogle pludselig bevægelser, hun var blevet lidt stiv i kroppen. Burde hun rykke sig frem til ham, men på den anden side virkede det lidt realistisk! Det betød jo at han mente det, ikke? Han ville enlig kæle med hende? Nej han drillede, Xander var altid i et drille humør!

Hans suk og blide rysten, fik hende kun til at ville have mere. Flere suk, mere rysten! Hun pressede sig imod ham, men kunne skam godt mærke at det så småt var begyndt at gøre lidt mere ondt i hendes krop, men mest som en pressen i siden, ikke som store jag! Hun kyssede ham dybt, hvor hånden ellers kun befamlede ham mere og mere, men mest for at tirre ham og få ham til at stønne!
Følelsen af hans hånd der nu kørte fra hendes bagparti til hendes lår, fik hende til at sitre en smule og sprede benene forsigtigt. "Come on... PLease...." Lød det en smule tiggende fra hende, sex!

Selvom han rykkede tættere på hende, så fjernede hun sig ikke fra ham, også selvom han sagtens kunne mærke hvordan hun blev mere og mere genert. En sød rødme var på hendes kinder. Han betragtede kort hendes læber og så ellers op i hendes brune øjne. De var varme og rolig, havde en uforglemmelig glimt i sig, som man ikke kunne beskrive. Øjnene var bare helt hendes egne… han havde ikke set øjne noget lignende før. I stedet for nu at drillende på hende, smilte han varmt og lagde sig om på ryggen igen. Her så han op i loftet. Af en eller anden grund fik han selv en rødme på ved tanken om at kysse Rose.
”Hmmm… måske vi bare skal tage et spil i stedet alligevel? Jeg tror vi har kortspil til at lægge i Joshs skuffe,” sagde han og drejede hovedet for at sende hende et smil.

Jo mere Evaline bevægede sin hånd, jo mere rystede hans krop og oftere kom de nydende suk. Han kyssede hende dybt og forsøgte at kvæle sin suk. Dog lykkedes det ikke, siden hun kort adskilte deres læber, for at tigge ham. Lyden af hendes stemme fik det til at ryste i ham endnu mere. I stedet for at svare hende, kyssede han hende dybt igen og lod ellers nu bare sine hænder fortsætte. Hvis de endte med at have sex, ville det bare åbne såret igen… Men… shit… alt inde i hendes skreg efter hende. Følelsen af hendes, lyden af hendes stemme og måske… han blev kort distraheret ved følelsen af hendes hånd og bed sig i underlæben.

Han ville kysse hende, ikke sandt! Hun ville gerne kysse ham, men af en grund var hun for nervøs til at bevæge sig, men hun følte alligevel at hun burde rykke sig tættere på ham. Hun adskilte sine læber en smule, mens hendes hjerne fortalte hende at hun enlig burde reagere på dette! Hun skulle måske, hvis det kunne være, bare lukke øjnene og håbe på at han rykkede sig tættere på hende. Dog som hun så op i hans øjne, lagde hun godt mærke til hans øjne kort ramte hendes læber.
Ok... Det ville ske, det skulle nok ske, hvis bare hun lukkede øjnene. Hun lagde sine hænder nær sit hjerte, for at dæmpe lyden og følelsen en smule, mens øjnene så småt var begyndt at lukke i. Dog valgte han at ligge sig på ryggen, hvilket overraskede hende en smule. Hvorfor vendte han sig om og hvorfor følte hun sig pludselig en smule dum. Hun ville have set dum ud, hvis han havde set det. Hun rødmede derfor mere og gemte hovedet en smule væk. "Oh... Sure..." Hun satte sig endnu engang op, hvor hun roligt kravlede ud af sengen. "Hvilken skuffe er Joshs? Den venstre eller højre?" Lød det forsigtigt fra hende.
Gid hendes hjerte faldt en smule til ro igen.

Det at Jacob rystede mere og mere, fik hende til at smile! Yes! Det var seriøst dette hun elskede ved alt dette. Hvis bare han så også stønnede lidt højt, i stedet for at sukke så lavt!? Hun kyssede ham skam dybt igen, mens et suk slap hendes læber. Hans hænder var ru, men det var dejligt! Hun stønnede kort imod hans læber, inden hun kyssede hans hals og vendte ham nu en smule om, hvor hun trak sig over ham igen. Hun pressede sig ind mod ham og hev hans bukser ned. Hvis han virkelig ikke ønskede dette, måtte han hive hende ned af sig igen, ellers ville hun fortsætte.

Xander bemærkede ikke at Rose havde haft ventet på et kys. For at være ærlig, så ville han langt fra tænke at hun kunne tænke sig et kys. På den anden side, havde han langt fra opdaget at hun var forelsket i ham. Men sådanne situationer kunne sagtens smutte forbi hans næse. Uden tvivl.
Han satte sig op i sengen og så ellers hende, som hun ledte efter kortene. ”Den til højre… der skulle gerne ligge et kortspil.”
Når Rose kiggede i skuffen, ville hun finde et kortspil.

Jacob kunne ikke finde rundt i sit hoved. Det hele snurrede for ham og fandt det svære og svære at sige nej til hende. Men, hvorfor skulle han også sige nej? Han stønnede nu højt imod hendes læber. På samme tid elskede han følelsen af hendes rysten under hans hænder, samt lyden af hendes suk. Før han vidste hvad der helt præcis foregik, havde hun vendt ham rundt og hevet hans bukser ned. Hans forsøg på at sige hende imod, blev blot til et dybt suk af hendes navn og et hoved der blev lagt tilbage.
Selvom de ikke burde med hendes sår, tog han sig selv i at kunne fortsætte med denne følelse for evigt. Han sukkede højt hendes navn, lagde hænderne på hendes hofter for at støtte hende og sådan fortsatte det ellers.
Da de var færdige, havde et lag sved lagt sig over hans bryst og han tog et par dybe vejrtrækninger. Shit! Det havde været så godt, men var hendes sår mon gået op!? Hurtigt tjekkede han til hendes sår. ”Gør det ondt?” spurgte han hende roligt.

Hun havde efterhånden været forelsket i ham i lang tid nu, men for at være ærlig så burde hun nok også bare sige det til ham, hun var bare så bange for at han ville sige nej. Hun var hverken tynd som Jazmin eller nogle af de andre, hvilket betød at hun nok ikke engang var hans type. Han drillede hende bare, hvilket enlig gjorde en smule ondt, hun følte sig en smule latterlig gjort. Han legede med hendes følelse, men var uvidende om at hun havde følelser for ham.
Hun tog kortene og viskede kort med dem. "Fandt dem." Lød det kærligt fra hende, hvor hun gik imod ham langsomt. "Så hvad har du lyst til at spille? 500, Krig, Olga?" Hun smilte stort til ham, inden hun satte sig ned ved siden af ham.

Han lod hende gøre det! Fantastisk, hun havde ellers forventet at han ville sige nej. Men hun kunne ikke gøre det selv, hun ville ende med at stønne højt og selv svede en smule, det at hun stadigvæk havde det meste tøj på, gjorde det ikke bedre. Plus når trøjen slugte hendes sved klæbede det sig til såret, hvilket enlig gjorde en smule ondt. Ikke at hun stoppede med noget af det.
Dog så snart de var færdige, lå hun ved siden af ham. Hun trak vejret en smule tungt, mens sveden forsigtigt løb ned af hendes kind og hen over næsen. Hun sukkede opgivende, dog i det han hev op i hendes trøje for at tjekke til såret. Havde det ene sår på siden og lidt hen over maven åbnet sig en smule. Dog ikke meget, der var bare små friske dråber blod, som trøjen enlig også havde suget til sig. Men såret på ryggen havde det skam helt fint, det glinsede en smule men på grund af sveden. "Nej, det gør ikke ondt... Det var enlig fint nok." Lød det en smule træt fra hende. Yes!! Hun fik ham med i sengen, hun havde ellers frygtet en smule at han ville sige nej! Men hey!! Hun havde fået ham med i seng, og ja det havde gjort en smule ondt, men ikke meget. Hun kyssede ham derfor forsigtigt. "Hvordan var jeg? Dårlig, god middel... Hvor mange har du været sammen med ud over mig? 4, 5... 8?" Lød det spørgende fra hende.

Xander smilte til hende. ”Hmmm… lad os spille 500…” Han bankede med en finger på sin kind og blinkede her til hende. ”Det er sjovt et spil, som kan ende med at varer et par timer.”
Han rettede kort på sit sorte pjuskede hår og ventede lidt på at hun skulle gøre spillet klar, medmindre hun rakte ham kortspillet, så han skulle gøre det klart.

Såret havde åbnet sig en smule, ikke meget og det lå ikke til at være det værste… dog var det nok til at han sukkede en smule, hvorpå han hev sine bukser op og gik hen for at finde ny forbinding. Selvfølgelig var det først efter, at hun havde haft givet ham et kys og gengældte det. ”Også selvom det ikke gør ondt, så finder jeg en ny forbinding.” Han smilte her varmt til hende.
Så snart han havde fundet det, løste han forbindingen på hendes sår, for at sætte det nye på. Da hun spurgte ind til hvor god hun havde været, rødmede han og forsøgte at skjule det ved at se den anden vej. ”du var virkelig god… og jeg har kun haft sex med 2, inklusiv dig.” hans øjne lå på såret og så snart det var klart, rejste han sig og smed det brugte forbindingen ud.
Han gik hen og satte sig ved Evalines side igen. ”Hvorfor da?” Det var et spørgsmål til hvorfor hun var nysgerrig omkring antallet af sex partnere.

Han ville gerne spille 500, hvilket fik hende til at smile kærligt til ham. "Sure." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun begyndte at blande kortende. "Det kan sagtens tage nogle minutter, men nok ikke en time." Lød det kærligt fra hende, hvor hun satte sig på sengen og trak benene op også, her gjorde hun plads og klar til at de kunne sidde med kortene i sengen. "Ok, hvem starter?" Lød det kærligt fra hende. Hun så forsigtigt op på ham, hvor hun trak kortene. Spillet skulle nok blive hyggeligt, men hun kunne seriøst ikke tænke på andet end over at de kunne have kysset... Hun ville gerne have et kys fra ham, men hun ville ikke have et for at få hende, der skulle være følelser inden blandet.

Hun fulgte ham med øjnene, da han trak bukserne op. Uuuuh that ass. Tænkte hun for sig selv, mens hun fik et smøret smil på sine læber. Roligt satte hun sig op igen. "Hvad laver du?" trøjen dækkede hende en smule, men hun havde tydeligvis ikke bukser eller noget på. "Burde vi ikke tage et bad i stedet. Jeg tænker bare at så ville såret kunne renses osv." Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsigtigt trak sine ben ud over sengen.
Dog så snart han løsnede forbindingen hun allerede havde over sig, så hun bare på hans hænder. "Det skal nok gå, jeg tænker dog at et bed ville være godt." Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsigtigt skubbede ham væk. Han havde kun haft sex med to personer, det var altid noget. Så havde han ikke så god erfaring! Yush! Hun smilte forsigtigt til ham, hvor hun fulgte ham en smule med øjnene. "I lige måde." Lød det drillende fra hende, inden hun kyssede ham igen. "Jeg vil i bad, inden vi ligger det nye forbinding på. Hvis det ikke gør noget, men du skal være velkommen til at komme med." Lød det kærligt og en smule drillende fra hende. "Oh? For at jeg kunne vide hvor meget erfaring du havde. " Lød det kækt fra hende.

Xander blinkede her til hende. ”Yup, yup… i så fald vil spillet kunne distrahere mig fra din skønhed, så jeg ikke ender med at overfalde dig med kys.”
Da hun spurgte hvem der startede, viftede han med hånden, som et tegn på at hun skulle. Efter dette betragtede han sine kort. Engang imellem kunne han dog ikke lade være med at betragte hende og ind i de smukke brune øjne.

Så snart hun nævnte badet, lagde han forbindingen fra sig og viste hende på denne måde, at hun bare kunne gå ud og tage et bad. Dog snakkede hun om at han kunne joine hende. ”I så fald… lad os tage et bad…” En smule flovt, fik han røde kinder. Han kunne ikke tro at han lige havde sagt ja til at bade med hende. Trods alt var han ikke den gladeste for at være nøgen overfor folk. Hvis hun fulgte med ham, ville han gå ud imod badeværelset. Når hun var inde ville han lukke døren bag dem, samt låse den, hvorpå han ville begynde at tage tøjet af forsigtigt. På samme tid gik han ind for at tænde for bruserens vand.

Rose rødmede en smule, hvor hun kort slog ham med en pude igen. "Haha, hvor er du sjov." Lød det fra hende, hvor hun lagde kortene ud. "Kom nu videre." Lød der kærligt fra hende, hvor hun rettede sig lidt op. Spillet forsatte skam bag efter, hvor tiden nu ville forsvinde fra dem.

Det at Jacob sagde ja til at tage et bad, fik hendes øjne til at lyse op! YUSH!! hun fik først sex med ham og nu fik hun chancen for virkelig at kunne beskue hans krop, hvor heldig var hun ikke lige med hans med ynk. Hun smilte stort, øjnene lyste nærmest op og hun rejste sig forsigtigt op. "Godt så, lad os skynde os inden vores hold kammerat komme tilbage." Lød det kækt fra hende.
Hun fulgte med ham og havde skam taget sit tøj med sig der ud. Dog så snart hun kom ud på badeværelset, trak hun trøjen over hovedet og gik her væk. "Jeg kan vaske din ryk." Lød det drillende fra hende, hun stod nær bruseren og mærkede en smule på vandet. Hendes sår var tydelige nu. Såret ville tydeligt blive til et forfærdeligt ar og meget stort. "Hvad siger du til det?" Lød det kækt fra hende, hvor hun så sig over skulderen, for at se ham.

Igen fik han hende til at rødme. Dette føltes altid som en sejr for ham, også selvom han ikke helt kunne forklare hvorfor. Hendes røde kinder… det var bare drilleriet vejr. Selvfølgelig, hvis det omhandlede mobning var det aldrig det værd. Men, han gjorde som hun sagde og fortsatte spillet. Der blev ikke længere noget drillende flirten.

Jacob måtte indrømme, at det også var svært for ham at holde øjnene for sig selv, i det hun begyndte at tage tøjet af. Dog når hun kiggede over på ham, ville hun blot se hvordan han valgte at se den anden vej, med en rød farve på sine blege kinder. Da hun snakkede til ham, så han hen på hende igen og her så han som det første såret. Det var et stort sår og blev uden tvivl et stort ar. Tanken om hvordan hun fik det, gjorde ham en smule utilpas. I de sidste par timer havde han fuldstændig glemt hvilken verden de var i. han smilte kækt til hende. ”Sure… du vasker min og jeg vasker din.”
Her gik han ind i bruseren og lod kort vandet glide ned af hans blege hænder. Vandet var skam ved at være dejlig varmt… han så her om på hende. ”Kommer du?”

Han ville vaske hendes ryg også, det ville ikke gøre hende noget, så længe han ikke pressede for meget på såret, da det enlig stadigvæk var en smule ømt, især efter deres hyggelige stund. Hun nød den dejlige lille stund, uuuh hun kunne stadigvæk høre hans suk og støn! Kort rystede hun af tanken, hvor hun forsigtigt rettede sig imod ham. "Det ville jeg nyde." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå.
Lød det kæk fra hende, hvor hun kort rykkede sig en smule ind i badet, hvilket fik hende til at smile stort. "Jeg kommer!" Lød det kækt fra hende, hvor hun gik ind i den varme regn af vandet, der ramte hendes krop. Det var nærmest rart. "Jeg er klar." Lød det kærligt fra hende, hvor hun lagde hovedet en smule tilbage, mens følelsen af vandet kørte ned af hendes krop. "Det rart." Lød det lavt fra hende, hvor hun her trådte helt ind til ham, roligt pressede hun sig selv imod ham. "Du skal være forsigtigt med at vaske min ryg, ellers gør det ondt." Lød det kærligt fra hende.

Jacob smilte kærligt til hende. Følelsen af vandet der ramlede ned af hans krop var rar. I få sekunder stod han bagefter og betragtede hvordan vandet løb ned af Evaline. Wow… vanddråben fulgte hendes krop, ned imellem brysterne til maven. Hurtigt, forhåbentlig før hun opdagede det, kiggede han ind i hendes øjne igen. Hendes krop var smuk, skadet men smuk. ”Jeg skal nok være forsigtigt.”
Her puttede han sæben i sin hånd og begyndte nu at vaske hendes ryg. Forsigtigt begyndte han dog også at vaske fronten af hendes krop. Alt imens betragtede han hvad hans hænder var i færd med. Han havde svært ved at tage øjnene fra hende. Dog lod han hænderne kører op på ryggen igen, hvor han her så ned på hende med et smil. ”Du skal bare sige til hvis det gør ondt.”
Hans hånd gik hun roligt ned til hendes sår.

Han virkede så rolig, det var rart. Men mest fordi hun godt kunne se at han betragtede hende, hvilket hun elskede! Hun elskede at han så på hende med de øjne. Det var ikke af afsky, på grund af sårene, de var hellere ikke medlidenhed i dem, dog måtte hun indrømme at hun bare stirrede en smule på ham også. Selvom han bare stirrede på hendes krop. "Mange tak." Lød det kærligt.
Evaline stod helt stille, dog rystede en smule i det hun følte den kolde sæbe imod hendes hud. Varmen fra vandet fik hende til at føle to forskellige ting, kulde og varme. Men det var rart, især følelsen af hans hånd der kørte op og ned af hendes ryg - Dog så snart han ramte såret skar hun en lille grimasse, men stod ellers stille. "Det er fint... Det gør ikke ondt." Lød det lavt fra hende. Hun fjernede sit lange hår fra sin ryg, inden hun rettede sin ryg en smule. "Måske du skulle vaske hele min krop, det virker helt rart." Hun trådte tilbage, så hun nu stod med ryggen presset imod hans front, hvor hun her tog hans ene hånd, der var en smule sæbet ind. Hun placerede den imellem hendes ben, hvor hun trak hovedet en smule tilbage, for at se på ham. "Eller burde jeg vaske hele din krop?" Ja... Hun ville ikke have noget imod at vaske hans krop. På den måde kunne hun røre ham over alt igen, hvilket hun fandt meget sjovt. Både på grund af hans støn og på grund af det ansigt han lavede!
Var det forkert af hende at ville have ham igen, eller derimod konstant! Selvom man sagtens kunne mærke at han var en smule forsigtigt da de havde gjort det, men hvis han stadigvæk ville hende når såret var healet, skulle hun med glæde være mere hård ved ham... Gad vide om han kunne lide det hårdt? Lille Jacob der gemmer på en pinlig hemmelighed, om at han var til hård sex!! YES!!

Jacob smilte til hende, da hun sagde at det ikke gjorde ondt i det han rørte såret. ”Det var godt, ellers skulle jeg nok stoppe med at vaske såret…”
Så snart hun stillede sig op af ham, rødmede han og betragtede igen hvordan vandet kørte ned af hendes krop. ”Oh… sure… jeg vil gerne vaske…” Hans ord forsvandt så snart hun tog hans hånd og lod den glide ned imellem hendes ben. I det hun så op på ham, ville hun se et overrasket og varmt glimt i sine blå øjne. Dog ændrede det sig hurtigt til at være et forførende glimt. Han kyssede hende nu ned af halsen og begyndte at vaske hende imellem benene. ”Jeg vil heller end gerne vaske dig…” hviskede han nu nær hendes øre.

Den næste dag på skolen var alle eleverne samlet i idrætssalen. Foran dem, oppe på en scene, stod en lærer og forklarede om situationen efter bombeangrebet. Samt blev han ved med at snakke om hvem der var døde og at det ikke skulle ske igen.
Josh stirrede bare blindt oppe på læren. De kunne ikke love at det ikke ville ske igen… selv hvis det gjorde, så var læren garanteret ligeglade når det kom til stykket. Trods alt var dette en leg for dem… de ventede langsomt på eleverne slog hinanden ihjel.
Xander stod også med armene over kors, hvorpå han fnyste engang imellem. ”Drengen forsøgte at tage os alle med i døden ved hjælp af halsbåndet… utroligt at der kun døde få stykker…”

Hun løj, men hun ønskede ikke at han skulle vide det. Så længe der ikke gik hul på såret, skulle det nok gå. Plus det ville kun være rart at få det vasket for en gangsskyld, når det skete betød det jo også at der ikke ville komme betændelse i det, hvilket var godt. Det ville trods alt ende med at gøre meget mere ondt, end hans hænder der kørte forsigtigt over det. "Det fint." Lød det kærligt fra hende.
Hans ord forsvandt så hurtigt, hvilket fik hende til at smile en smule. Han kunne godt nok ikke rigtig se smilet, men hun kunne ikke holde det tilbage, det at hans stemme skreg af nervøsitet samt det at han nærmest klappede i, i det hun lagde hånden imellem sine ben. Så da hun så tilbage på ham og han havde et overrasket udtryk på sig, dette fik hende bare til at se en smule overrasket på ham, men med et lille forførende glimt i sine øjne. Hvilket også hos ham blev forførende.
Hans kys mod hendes nakke, fik hende til at ligge den på skrå og sukke blidt. Samt det at han pludselig begyndte at bevæge hånden, blev sukkende til støn. Hvilket enlig fik hende til at trække sin ene arm ind imellem dem, på den måde kunne hun også give ham nydelse. Samt hans forførende lille hvisken. "Så lad mig vaske dig." Hviskede hun forsigtigt til ham også, hvor et støn endnu engang slap hendes læber.

Læren snakkede forsigtigt i højtalerne mens eleverne sad på stole og lyttede. Rose så forsigtigt op på Xander, da han snakkede. "Det... er det vel..." Lød det lavt fra hende, inden hun så ned i gulvet. Alex knurrede en smule, da inspektøren pludselig kom indenfor og lagde en hånd på lærens skulder. "Jeg tager over.." Lød det kækt fra ham, inden han tog mikrofonen og stillede sig på scenen foran dem.
Han rømmede kort sin hals, hvor han smilte stort. "Jeg har først nu opdaget at der er for meget sprængstof i jeres halsbånd, meningen er enlig at den kun skal slå en af jer ihjel og ikke kunne dræbe mere end dig selv. Men jeg må dog indrømme at det var noget af et blodbad der var der inde." Lød det fra ham, inden han så sig omkring. "Jeg har dog valgt at give jer en fin lille måde og lykke at komme ud herfra på... Men kun en af jer vil få chancen for at komme ud herfra." Han løftede en hånd, hvor en skærm langsomt sank sig ned bag ved ham. "Jeg ved at det er meget pludseligt at jeg kommer med dette... Men jeg tænkte at efter sådan en grufuld nyhed, kunne en god nyhed altid hjælpe jer." Lød det kort fra ham, hvor en video af Jacob der brugte sin evne blev spillet om og om igen.
"Som i kan se her... Er Jacob i stand til at bruge en evne... Dette er ikke film magi, i er faktisk alle i stand til at bruge evner... Men vi ved ikke hvad jeres evner er, og i burde presse den ud af jer... Men jeg tænkte at en sjov leg kunne komme ud af dette, som I kan se er Jacobs evne is... Han kan bruge den, men ved ikke helt hvordan... Jeg giver jer derfor denne chance for at komme ud herfra." Han lukkede kort øjnene ud inden han åbnede dem igen og her skabte en øjenkontakt med Jacob.
"Den der slår Jacob ihjel vil få lov til at forlade stedet her med øjeblikkelig virkning. Vi kan se alt og høre alt, hvilket betyder at vi ved hvem der dræber ham, og så snart han er død vil den ene person få lov til at komme ud herfra, leve sit liv udenfor igen... Men! En regl bliver dog lagt, hvilket er at han ikke må angribes i kantinen, kantinen er til for at spise i og få en pause. Hvilket betyder at så længe Jacob er i kantinen må i ikke røre ham, men alle andre steder er ok... Uanset hvor han er... Bare ikke kantinen." Lød det nærmest sindssygt fra ham. Han havde et truende og nærmest uhyggeligt smil på sine læber.
Evaline derimod spærrede øjnene op, hvor hun langsomt og nærmest tøvende vendte sit hoved imod Jacob. Hvad skulle der ske nu, nu var Jacob helt sikkert den der var i størst fare... Alle eleverne så imod Jacob, en blodtørst spredte sig nærmest i salen.

Jacob nåede knap nok at starte med at give hende nydelse, før hun selv valgte at lade en arm blive sneget ind imellem dem, så hun også kunne røre ham. Han fortsatte med at bevæge sin hånd og startede med at stønne ind i hendes øre. Det føltes så fantastisk! Selvom de lige havde haft gjort det, kunne han ikke andet end at nyde hvordan det hele var ved at starte igen.

Alle eleverne rettede overrasket nu øjnene op på skærmene. Inspektøren gav ellers aldrig rigtig lyd fra sig, men nu sad han der, på skærmen og forklarede forskellige ting. Håbløse blikke så ned i bordene, imens han snakkede om halsbåndene og deres sprængstoffer. Dog kom der et lille håb i det blikke. Der var en måde at komme ud derfra! Blikkene der før havde lagt ned i bordene var nu klistret til skærmene.
Jacob spærrede sine øjne op, så snart han kom op på skærmen… hvorfor… det klip… hans evne… men hvorfor? Svaret ramte ham som et lyn. Han mærkede frygten sprede sig helt ned til hans lilletå. Hvis de slog ham ihjel… så ville en person komme ud. FUCK.
Josh spærrede også øjnene op. Både at Jacob var i fare og at de alle besad evner. Det gav så meget mere mening i hvorfor de var her! Han så hen på Jacob, der ikke kunne se væk fra skærmen… for hvis han gjorde, var han klar over hvilke blikke der ventede ham.
Xander klukkede. ”Nu blev det da bare først interessant.”
Hurtigt kiggede Jacob med et rystende blik hen på Evaline. Hvad fuck skulle der nu ske…
”Jacob! Lad os løbe til kantinen nu!” råbte Josh og rejste sig så hurtigt fra stolen, så den væltede.
Før Jacob kunne nå at sige noget, havde hans krop automatisk rejst sig og sust hen imod døren. Bag ham var Josh, der nu suste hen af gangene for at nå til kantinen, bare så de kunne lægge strategi.

De var sjovt nok ved at gøre det endnu engang. Det var virkelig svært for hende ikke at gøre, på den anden side sukkede hun blidt af hans berøring og måtte dog indrømme at hun enkelte gange måske strammede sit greb en smule, men ikke så det blev smertefuldt for ham. Hun var trods alt stadigvæk meget forsigtig, når hun havde noget så skrøbeligt i sin hånd. Et lille støn af hans navn slap hendes læber, hvor hun forsøgte at holde det en smule inde, men det var mest fordi hun var begyndt at finde det en smule pinligt at hun var så højlydt, især med det ekko der var ude på badeværelset.

Evaline så nærmest skræmt på Jacob, det at han selv virkede skræmt. Så skræmt at han nærmest var stivnet! Hun var nød til at gøre noget, men hun var ikke hurtig ikke med sårene! Hun måtte gøre et eller andet for at beskytte ham, måske flytte sengene ind i kantinen. Men hvordan ville han klare timerne, lektionerne, eksamen, hvad med eksamen! Plus toiletterne var ude på gangen og ikke i kantinene! Hun så rystende ned i gulvet, folk begyndte at hviske.
Hun kunne mærke deres truende øjne, hun var nød til at gøre et eller andet! Selv inde på hans værelse ville han ikke længere være i sikkerhed, folk kunne sparke døren ind eller vente på at han kom ud af den! Hun lagde en hånd i hans, ikke at hun forstod hvorfor. Men hun håbede en smule at det ville hjælpe, give ham en smule af hendes styrke, nu hvor hendes krop ikke var til nogen hjælp. Deres øjne smeltede en smule sammen, da han så imod hende. Han var bange, det var så tydeligt!
Alex stirrede op på skærmen og derefter mod Josh. Josh og Jacob var ret gode venner, var de ikke? Dog som hun skulle til at åbne munden havde Josh allerede sprunget op fra stolen og løb nu imod Jacob, mens han skreg. Dog I det Josh skreg, rejste alle andre sig op i et. De sprang alle imod Jacob og enkelte forsøgte at gribe fat i ham, hvilket gjorde at Jacob enten ville falde eller få ødelagt hans trøje ved at hive sig væk. Evaline derimod var den der slog en af folkene væk med en stol, hvor hun ellers så Jacob forsvinde ud af døren. Hun trak vejret en smule tungt, mens folk ellers løb efter ham.
Alex sørgede dog for at Evaline ikke kom noget til, hvor hun her forsøgte at se om de kunne nå at hjælpe eller være til nogen hjælp hvis det endelig var. Rose sad rystende i stolen. Folk havde evner, betød det at hende og Xander også havde, men hvis hende og Xander havde evner, ville de så også blive angrebet. Og hvis Xander havde en evne og den blev klar, ville de så ende som Jacob... Nu jagtet! Hun lagde hænderne på ansigtet. "Hvad så nu...." Hviskede hun forsigtigt for sig selv.

Ligesom hende forsøgte han at holde stønnene inde for hvert et klem hun gjorde. Han sukkede derfor imod hendes hals i stedet. Det føltes stadig rart at mærke hendes rystende krop imod hans egen, samt hører lyden af hendes stemme. Den var så sød når den var i nydelse.
Han blev ved med at røre hende, til hun var færdig og det samme galte nok hende for ham. Han stønnede højt hendes navn og bed nærmest i hendes skuldre.

Jacob og Josh var ikke sikker på hvad de havde i sinde. De vidste bare at de skulle hen til kantinen, det eneste sted der var sikkert for Jacob lige nu… på vejen ud skubbede Jacob ivrigt eleverne fra sig. Dog da Evaline blev angrebet, stoppede han kort op for at se tilbage på hende og sige hendes navn. Her trak Josh ham dog hurtigt med sig. ”Hun klarer sig, Alex er hos hende!”
De fortsatte deres færd imod kantinen, skubbede og ignorerede alle de nu måtte løbe forbi. Der var ikke tid!
Xander så efter dem og derefter ned på Rose. Her gik han hen og lagde en arm om hende. ”Rolig nu du… se det fra den her side, vi har alle evner, men aner ikke en skid om dem! Med andre ord… så lad os bare lade det ligge.” her rejste han sig op og strakte sig. Kort så han ud imod døren, hvor Josh og Jacob var forsvundet hen. ”Hmm… skulle man hjælpe Jacob eller lade ham synke i sin egen sø? Trods alt er han freaken med evnerne.”

De forsatte sjovt nok i noget tid, lige til de begge enlig stoppede. Så snart de var færdige måtte hun presse sig selv en smule imod ham, hun lænede hovedet imod ham. Hun stønnede kort hans navn som en afslutning, før de endnu engang forsatte med at vaske hinanden. Ups, hun havde mistet fokusset igen, de skulle bade ikke hygge. Dog fik tanken hende bare til at smile.

Evaline blev ikke angrebet, folk havde alt for travlt med at angribe og håbe på at få fat på Jacob. Det mest irriterende for hende var dog at inspektøren grinte højt, mens larmen sprede sig og folk jagtede Jacob. Dog det at Jacob så tilbage på Evaline, fik hende til at sende ham et lille smil. Alex lagde en hånd på Evalines skulder, hvor hun nikkede til hende. "Lad os tage til kantinen, hjælpe dem begge." Tja, Josh var i fare nu hvor han valgte at hjælpe Jacob. Hvilket gjorde at hun også valgte at hjælpe Jacob og Evaline, dog måtte hun tænke sig en smule om.
Rose rørte sig som sådan ikke, da han lagde en arm om hende. Dog i det han snakkede, rykkede hun en smule på sig. Så snart han dog forsatte med at snakke, rejste hun sig op hurtigt så stolen væltede bag hende. "Hvad er det dog du siger! Først siger du at det bliver spændende nu, nu hvor der nu er en der bliver jagtet af alle! Folk bliver myrdet og pludselig er det ok for alle at dræbe en og alt du synes er at det er spændende og sjovt!" Hun skreg nærmest af ham, hvor tåre langsomt begyndte at blive mere og mere synlige. "Og freak! At have en evne, hvis vi alle har en er vi alle freaks og du er ligeglad! Du synes bare hun er sjov!!" Lød det højt fra hende, inden hun skubbede ham væk fra sig. "Sejl i din egen sø!" Skreg hun af ham, inden hun her selv løb væk fra ham.
Hvordan kunne han være så kold. Af en grund følte hun at han virkelig fandt det sjovt at være her inde, hvordan kunne han finde det sjovt at være her inde! stedet var et fængsel og folk døde en efter en og nu ville en af deres venner fortsætte med at blive jagtet! Hun havde nok ikke snakket ordentligt med Jacob, men de havde da snakket og hun så ham som en ven alligevel!!

Så snart de to unge mænd kom til kantinen, hev de begge efter vejret og så sig omkring. Folkene derinde så bebrejdende på dem, men holdte sig til reglerne. De blev siddende og forsøgte ikke at springe imod Jacob. Tvært imod kunne han blive siddende helt alene. Jacob pustede ud og satte sig ellers på en af stolene. Det hele virkede så uvirkeligt. Hvordan skete dette? Ja, inspektøren var skyld i dette. Aldrig var det slået ind i Jacobs hoved, at inspektøren kunne finde på dette, blot fordi han takkede nej til at arbejde for ham.
Xander spærrede overrasket øjnene op. Han havde ikke lige forestillet sig at Rose ville flippe ud på denne måde. Så han lod hende snakke ud, lod hende skrige og skabe sig ligeså meget som hun nu ville. Først da hun forsvandt, løb sin vej i vrede, sukkede han ud og satte sig ned. Det var egentlig ikke meningen at han ville gøre hende sur… hun var vidst en smule sensitiv. Også selvom hun ikke havde en skid med Jacob at gøre. Han gav sig til at sidde og skrive på et papir. Muligheder over hvad hans evne mon kunne være…

Alex og Evaline kom luntende ind, hvor Evaline kort løb hen og krammede Jacob. Hun tog fat i hans kinder og tjekkede en smule efter sår. "Er du ok?! Dette er forfærdeligt, hvad gør vi! Du kan ikke bo her inde! Plus hvordan skal du tage eksamen hvis du ikke tager timerne, hvis du ikke består eksamen vil du ikke kunne komme ud! Hvad gør vi." Hun så bekymret på ham, hvor Alex stod en smule i baggrunden. Hun kunne hellere ikke finde en ide til hvordan de skulle komme videre, hvis de kom videre ville det være at myrde Jacob og lade en komme ud, men hvis de derimod valgte at forsøge at redde ham - Var de nok nød til at finde på et eller andet, måske Alex skulle tage timerne for Jacob også undervise ham, men hvordan skulle han tage eksamen? Den kunne hun ikke tage for ham.
Rose fattede ikke at han kunne være så kold, opføre sig så dumt! Hvorfor kunne hun overhovedet lide den idiot, hvorfor være forelsket i en der var ligeglad med andre folks liv. Hun valgte sjovt nok at løbe ind på sit værelse, hvor hun smækkede døren og lukkede døren i.
Dog stod læren stadigvæk på scenene. "Dårligt opdraget, jeg var ikke færdig med at snakke." Lød det kækt fra ham, hvor han så ned på Xander. "Men der var i det mindste en person der blev... Nå.... Jamen så kan jeg fortsætte!" Lød det kækt fra ham, inden han klappede hænderne sammen. "Da der ikke var en eneste der kom til timerne i dag, er jeg nød til at straffe alle... Hvilket bliver gjort via stød." Han klappede i sine hænder, hvilket satte halsbåndet igang. Stød røg igennem kroppen på alle der havde det på.
Evaline skreg kort, hvor hun faldt til jorden af smerten, stødet gjorde det svært at kontroller sin krop! Smerten var stor, enorm, hun spændte i hele kroppen, hvilket fik sårene til at sprænge op. Hun kunne endda mærke hvordan hendes hud rev sig åben, hvilket fik hende til at knurre!
Alex derimod faldt på knæ og lagde hænderne mod halsbåndet, hvor hun ikke engang kunne lukke et skrig ud. Smerten føltes som flere timer, men var enlig kun 2 minutter, før den stoppede. Så snart det forsvandt, hev Evaline en smule vejret, til smerten fra såret pludselig gav et jag og fik hende til at krumme sig en smule sammen på gulvet og tog sig til siden. Man kunne se blodet sprede sig på hendes ryg.

Jacob fik et smil på læben så snart han så Evaline. Han lagde sine hænder imod hendes og drejede kun kort hovedet for at kysse hendes hånd. ”Rolig… jeg er uskadt og hey, hey…” Han lagde nu sine hænder på hendes skuldre og så hende dybt i øjnene. ”Vi skal nok finde ud af det… lad os bare lige… slå hovederne i blød… ikke tage forhastet beslutninger.”
”Hvad har du gjort imod inspektøren siden han er efter dig!” lød Joshs stemme bekymret. Han så hen på Jacob, stadig med et skræmt glimt, i de ellers altid så rolige øjne.
Jacob sukkede. ”Jeg… jeg takkede nej til at arbejde for ham… han ville lade mig træne min evne og når jeg ellers var klar ville han sende mig til krigen imod ISIS.”
”Wow…” Josh satte sig også ned og begyndte at gnide sine tindinger. ”Jeg forstår… intet under du sagde nej… det er jo ikke ligefrem frihed…”
Jacob gjorde en lille grimasse. Deres lille samtale blev pludselig afbrudt af en voldsom smerte. Smerteskrig lød nu pludselig som et højt ekko igennem skolen. Alle eleverne tog sig til halsbåndene og forsøgte endda kort at tage dem af. Dog nåede de det aldrig… smerten fik dem i stedet til at falde på deres knæ.
Josh sad også og vred sig, imens han skreg.
Da det endelig stoppede, hev de efter vejret og lod kroppen ryste under dem. ”Hvad… hvad skete der…”

Det var underligt at Jacob var den der var mest rolig, det var ham alle folk ville slå ihjel. Dog sendte hun ham et lille, dog bekymret smil. Hun ønskede ikke at dette skulle fortsætte, hvis denne idiotiske inspektør fortsatte med at opføre sig som en dumdrastisk person, var de vel nød til at ændre det! Gøre et eller andet, hvad som helst for at stoppe folk fra at dræbe Jacob. Hun pressede sin hånd forsigtigt imod Jacobs kind.
Joshs ord irriterede hende dog en smule, hvilket fik hende til at stirre en smule hårdt mod Josh. Hvorfor gik han bare ud fra at Jacob havde gjort noget imod inspektøren og det var grunden til det, inspektøren var tydeligvis en idiot en sindssyg person!! Hun knurrede kort, men sagde intet da Jacob sukkede. "Men han ville være ude, kunne han ikke bare være stukket af eller et eller andet... Plus!" Hun bed sig kort i underlæben. "De..." Mere fik hun ikke sagt før strømmen løb igennem deres kroppe!
Alex hev ivrigt efter vejret, så snart smerten stoppede. Hun knurrede en smule, hvor hun kort hev i halsbåndet, men stoppede da hun kom i tanke om at det bare ville springe i luften! "Sikkert et eller andet idiotisk, som straf eller noget..." Lød det irriteret fra hende. "Jeg gider ikke være her mere... Men bare rolig, jeg gør dig intet Jacob." Lød det forsigtigt fra hende, inden hun forsøgte at trække sig en smule op at sidde. "Hvad gør vi, træne vi din evne, lære dig at slås og så vil du kunne gå rundt. Hvis du kan bruge din evne kan du beskytte dig selv, og hvis du kan slås er der en chance for at vi ville kunne hjælpe dig lidt bedre, du ved... du ville kunne slås for dig selv, hvilket betyder at du ikke er svag og vi ikke behøver at beskytte dig konstant. Hvad siger du? " Hun lagde hovedet en smule på skrå, men så en smule mod Evaline. Hvorfor blev hun liggende? Hun bevægede sig vel en smule, hvilket betød at hun ikke var død.

Josh lå ikke mærke til at Evaline kiggede vrissende hen på ham. På samme tid havde han heller ikke tænkt over sit ordvalg. Han troede bestemt ikke at det var Jacobs skyld, men et eller andet var blevet gjort siden inspektøren havde set sig vred på Jacob. At det blot var et job der var blevet takket nej til, overraskede Josh.
En smule bekymret, så Josh hen på Alex og spurgte om hun var okay. Ingen kunne som sådan svare på hvor strømmen kom fra. Kun Alex kom frem med en teori om hvad det kunne have været.
Jacob så op på Alex. ”Bare rolig Alex, jeg tænker heller ikke at du vil angribe mig.” Han smilte stort til hende og så derefter hen på Evaline, som ikke rigtig… hurtigt var han helt oppe ved sien af hende. ”Eva!?” Uroligt ruskede han i hende. Hvis hun var besvimet, ville han kramme hende ind til sig og ellers bare vugge hende lidt frem og tilbage. ”Min… min evne… ja… vi skal træne den, der er ikke andet at gøre…” roligt kørte han en hånd igennem Evalines brune lokker.
Josh så trist ned i gulvet. Jacob kunne ikke føle sig sikker nogle steder længere… selv i kantinen kunne folk sikkert finde på at angribe ham alligevel.

Da Josh spurgte om hun var ok, smilte hun forsigtigt til ham. "Jeg har det fint." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så en smule tilbage på ham og hans hals. "Hvad med dig?" Lød det forsigtigt fra hende.
"Godt, det ville jeg aldrig gøre, ikke så længe jeg lever." Lød det fra hende, hvor hun gengældte smilet til ham. I det Jacob hev hende op og ruskede i hende. Bed hun sig i underlæben og et lille irriteret lyd af smerte slap hendes læber. "Jeg! Jeg har det fint, det gør bare ondt... Jeg tror bare jeg skal ligge ned igen, bare en smule. " Lød det en smule smertefuldt fra hende, hun så op på ham med et lille skær af smerte. Det at han sad med hende tæt ind til sig og vuggede hende en smule, var en smule rart men hun havde stadigvæk ondt.
Alex så en smule spørgende på dem. "Hvad siger du til at vi forsøger at træne din evne og til du har styr på den, skal jeg nok forsøge at undervise dig, så du kan blive her. Men jeg er ikke sikker på at jeg kan lære dig kemi, da vi ikke har udstyret her og jeg må sikkert ikke rykke det væk." Hun sendte ham et kærligt lille smil. "Men der er ikke et toilet her, hvilket betyder at du er nød til at komme væk, og hvordan har du tænkt dig at komme i bad også, du kan ikke undgå et bad i tre år." Lød det lavt fra hende, hvor hun så ned på ham og Evaline.
Alex spærrede øjnene op, da hun her opdagede at Evaline blødte. "Jeg tror Evalines sår har åbnet sig igen, det giver god mening nu hvor vi fik stød, hvis hun spændte i hele kroppen kunne hendes krop sagtens få sårene til at åbne sig igen." Lød det forsigtigt fra hende.

Josh smilte til Alex. ”Jeg har det fint… jeg er glad for du også er uskadt.” Kort lagde han en hånd imod hendes kind og trak hende ind i et blidt kys.
Uroligt begyndte Jacob at se ind i Evalines øjne. Hun var i stor smerte… det var tydeligt at se på hende. ”Okay… men måske vi burde… dine sår…” Mere nåede han ikke at sige, før Alex kom med tilbud om hvad de kunne gøre med hensyn til hvilken fare han var i. ”Det… mange tak Alex… det vil jeg meget gerne trænes og bruge din lektiehjælp. Hvad angår toilet og sådan… jeg må kunne lærer at styre min evne først og efter det… så er jeg på egne ben når det angår ting som dem…” så snart Alex nævnte at Evaline blødte, så han med skræmte øjne ned på Evaline… ”Shit… Josh… kan jeg få dig til at tage hende med tilbage til værelset… der er forbinding og de ting du skal bruge for at hjælpe hende.”
Josh nikkede og samlede ellers forsigtigt Evaline op i sine arme. ”Jeg skal nok hjælpe hende, imellem tiden, så lov mig at blive herinde for nu.”
Jacob nikkede med et svagt smil og så ellers efter dem, som de begyndte at forsvinde fra kantinen. Efter det, så han hen på Alex. ”Skal vi starte nu?”

Det blide kys, blev gengældt. Hun lukkede kort øjnene i og åbnede dem forsigtigt igen, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. Hun sendte ham et kærligt lille smil, hvor hun lagde en hånd mod hans brystkasse. Hun rettede dog hurtigt sin opmærksomhed mod Jacob. "Men hvordan går du på wc, bad? Skal alt gøres i køkkenvasken? det lidt ulækkert, men alligevel." Lød det forsigtigt fra hende.
Lige til hun opdagede at Evaline blødte. Dog i det Jacob snakkede om at hun skulle lægges ind på værelset af Jacob. "Nej... Det ok jeg klare m...." Mere sagde hun ikke før hun blev løftet op af Josh og hun kort bed sig i underlæben. Hun var i smerte, det var så tydeligt. Samt det at hun rystede en smule af smerten, hun faldt forsigtigt hen. Men ikke meget, det var mere som om hun kort slappede af i kroppen igen. "Jeg vil blive hos Jacob... Lad mig være her..." Lød det en smule tiggende fra hende, hvor hun så hen imod Jacob, med lidt tomme øjne.
Alex fulgte Josh med øjnene, inden hun rettede blikket imod Jacob.
"Træne din evne nu? Eller hvad snakker du om??" Lød det en smule spørgende fra hende.

Jacob så op på Alex. ”Jeg har tænkt mig at gå på toilet og sådan… men først om nogle timer… og i de timer…” Han så efter Josh der bar Evaline ud derfra. Lyden af hendes tigge fik ham til at sukke svagt. Han håbede så inderligt på at hun ikke kom mere til… specielt ikke pga. ham. ”Skal jeg kun træne min evne, så jeg i det mindste kan forsvare mig selv… forhåbentlig er der ikke nogle som kan stille op imod en is evne endnu.” Igen så han hen på Alex. ”Så… hvis vi begynder nu, kan jeg sagtens nå at træne det…”
Josh stoppede ikke med at gå med Evaline, før han kom til deres værelse, så hun kunne blive pakket ind. Forsigtigt lagde han hende på sengen og ledte ellers efter alt hvad han kunne bruge, i håbet om at hjælpe Evaline. Kort så han om på hende. ”Det skal nok gå Evaline… så længe Jacob bliver i kantinen, indtil evnen er under kontrol… så skal det nok gå.”
Forsigtigt og stadig en smule rystende, rejste Jacob sig op og strakte sig. ”Jeg må heller se at komme i gang. Evnen træner ikke sig selv.” han smilte forsigtigt til Alex.
Han startede med at hente et glas vand, blot for at se hvor vidt han kunne lave vand om til is. Derefter forsøgte han nu bare at tvinge isen frem. Engang imellem så folk hen på ham med onde øjne. De ønskede tydeligvis at slå ham ihjel… men han måtte ignorer disse blikke. Lige nu handlede det om at træne evnen.

"Ikke endnu, håber jeg... Men hvis vi skal træne din evne, så.." Hun sukkede blidt, hvor hun lagde en hånd imod sin pande. Evaline tiggede kun en smule, men så snart Josh begyndte at gå forstod hun godt at Josh ikke lyttede og at hun intet havde at sige det, det at hun ikke kunne kæmpe imod ham, betød også at hun bare skulle være stille og lade ham gå med hende ind på værelset. Et suk slap hendes læber.
I det hun blev lagt på sengen sukkede hun kort udmattet. "Det fint... Men... fyld en spand op med vand og find en klud, blodet skal rods alt vaskes væk inden du forbinder mig... Men jeg forventer at du ikke stirre når du tager min trøje af." Lød det en smule hårdt fra hende. Hun gik ikke med bh, samt det at hun var nød til at få skiftet trøje og skulle sidde uden trøje på, mens han skiftede hendes forbinding. "Det noget du tror... Folk ville nemt kunne få ham ud, tror du ikke... At de ville finde en måde, plus det blev kun sagt at de ikke måtte dræbe ham i kantinen, de ville kunne forsøge at skade ham også slæbe ham ud af kantinen for at dræbe ham der... DEt ikke godt, jeg kan ikke lide det... Jeg kan ikke hjælpe ham overhovedet, jeg svag fordi jeg er såret..." Lød det opgivende og nærmest vredt fra hende, hendes stemme knækkede flere gange, et klart tegn på at hun holde en smule gråd inde.
Alex klappede kort på Jacobs skulder. "Lad vær med at presse den frem." Lød det kort fra Alex. "Jeg vil mene at hvis du tænker på den følelse du brugte før, da du brugte evnen så forklar mig gerne hvordan du følte indeni og hvad dine tanker var. På den måde kan du bruge den, hvis du kan bruge den følelse ville du sagtens kunne komme videre." Lød det kærligt fra hende, inden hun lagde hovedet en smule på skrå.

Josh gjorde som hun sagde og lod aldrig sit blide smil forsvinde. ”Selvfølgelig har jeg ikke tænkt mig at stirre Evaline…” Han lod roligt kluden forsvinde ned i vandet og efter at have vredet den om, puttede han den nær hendes sår. Selvom han ikke havde den største forstand på dette, rensede han såret så godt han kunne og lyttede ellers til hvad hun sagde. ”Jacob… han er stædig… og stærk, for ikke at sige hurtig… tro mig når jeg siger at de ikke bare så let kan få ham ud derfra og selv hvis de forsøger, så skal vi nok passe på ham. Jeg ved godt du er såret lige nu, men det gør dig ikke svag… specielt ikke psykisk.”
Han kunne godt høre gråden i hendes stemme. En gråd han forstod noget så meget… hun var bekymret for Jacob. Hun sågar måske endda elskede Jacob… så bare tanken om at miste ham, måtte gøre så ondt på hende. Josh gjorde sit bedste for at trøste hende… også selvom han var selv noget så urolig for Jacob.
Så snart Alex klappede Jacob på skulderen, stoppede han med at bruge sin evne og pustede ud. ”Hvordan jeg følte… jeg følte bare at jeg skulle beskytte Evaline… også… muren… den kom bare… jeg ønskede ikke at dø der og heller ikke at de andre skulle dø.” Han så hen på hende. ”Hvordan… kan det forklares?”

Evaline rystede en smule, i det Josh pressede kluden imod såret, blodet blev en smule tyndt, da det blev blandet med vandet. Dette gjorde at det gled en smule hurtigere ned af hendes ryg. Hun adskilte kort sine læber, hvor hun forsigtigt lagde hovedet tilbage, for at se tilbage på ham. "Det gør lidt ondt." Lød det forsigtigt fra hende. "Måske ikke psykisk, men jeg ønsker alligevel at hjælpe ham, jeg ved bare ikke hvordan. Jeg er ikke klog, jeg er ikke stærk nu og jeg har ikke så meget forstand på noget som helst, jeg frygter lidt at jeg ikke kan beskytte ham." Hun så en smule bekymret på ham.
Alex lagde en finger mod sine læber. "Ok.. Du følte for at du skulle beskytte Evaline og dig selv, jeg tror din følelse var frygt... Men det er ikke godt at bruge din evne i frygt. Når ens krop er bange strammer den op, måske du skal stramme i dine muskler, hvilket selvfølgelig betyder at du skal spænde i kroppen når du bruger den, ikke presse men spænde. På den måde kan du sikkert bruge den, men du skal helst passe på når du bruger den, så du ikke ender med at ramme mig eller nogle andre... Så som Evaline og Josh, jeg er ligeglad med alle andre." Lød det drillende fra hende.

Ordene ondt, fik Josh til kort at fjerne den kolde klud, urolig for at skade hende mere. ”Det beklager jeg, jeg skal nok være mere forsigtig.” Han smilte blidt til hende og puttede kluden tilbage så såret. På samme tid fjernede han blodresterne der var rund omkring hendes sår. ”Du kan beskytte ham Evaline… og imellem tiden… så kan jeg passe på ham, bare imens du healer.” når hun drejede hovedet om for at se på ham, ville han sende hende et varmt smil og ellers fortsatte med såret. ”Bare vent… vi skal nok holde dem alle på plads… og når det endelig er, så finder vi alle en måde at komme ud herfra på!”

Jacob lyttede nysgerrigt med. Selv uden evne så var Alex den kloge på det her… hun havde både hjerne og udseende, samt en rar personlighed. Josh var en heldig mand. Kort smilte han ved tanken og forsøgte ellers at bruge sin evne som Alex beskrev den. ”Okay… frygt… så jeg skal bare bruge frygten for at dø, samt frygten for jeres død.” tanken fik hans krop til at stramme. Her pustede han ud igen og dannede nu is i sine hænder. Langsomt ville der danne sig en væk rundt om ham, nærmest som et bur.

Kluden var kold, men den gjorde altså stadigvæk ondt hver gang den rørte hende, det var sikkert kun fordi det havde åbnet sig. Et suk slap hendes læber, mens hun ellers forsøgte at ignorere smerten, hun var mere bekymret for Jacob end sine sår. "Det ok..." Lød det lavt fra hende.
"Men... Jeg frygter lidt at jeg ikke kan hjælpe jer hellere, der er mange folk at kæmpe imod ikke bare en til hver. Det ville blive problematisk." Lød det lavt fra hende. "Men bare rolig... Jeg vil ofre mit liv for ham... Så... Jeg skal nok klare mig." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort knurrede af sig selv. Hun havde behov for at gøre et eller andet, måske Jacobs rare ord. "Kan vi ikke please tage tilbage til ham nu, jeg kan ikke lide at han er alene..." Lød det lavt fra hende. Hun manglede dog stadigvæk at få bandage om sig.

Alex fulgte hans evne med sine øjne. "Det virker... men... Jeg tror du har brug for et mål, det spreder sig lidt." Hun trådte lidt væk fra Jacob. "Det er meget vigtigt at du har et mål tror jeg, men måske du skulle forsøge at bruge det om og om igen, så du til sidst kan bruge den uden problemer, det er meget vigtigt." Lød det en smule hårdt fra hende. "Så længe du kan bruge det, kan du hjælpe dig selv i en kamp mod dem." Hun så kort mod dem der stirrede imod dem.
Man kunne se at andre forsøgte at bruge evner, men ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre. "Ok Jacob... Forsøg at skabe en stol, Ja en stol af is..." Lød det beroligende fra hende. "På den måde har du et mål og så længe du har et mål skulle det være behjælpeligt. Hvis du kan bruge din frygt på dette og brugge den til at skabe ting, ville det hjælpe helt vildt. På den måde kan du nu kontrollere det hele!" Hun klappede kort hænderne sammen, hvor hun forsøgte at finde på en måde at finde sin egen evne på. Måske det var en ting som Jacob. Men hun var ikke bange, hvad skulle hun gøre...

Da såret var renset, fandt han forbindingen frem og begyndte nu her at forbinde hende ind. Han lyttede skam til hendes ord, men han vidste ikke helt hvad han skulle sige til dem. Der var vel heller ikke så meget han kunne sige. Lige meget hvad ville hun beholde sin mening om at ofre sig for Jacob, hvis det var det der skulle til. Dog endte han alligevel med at daske hende i hovedet. ”Du skal ikke ofre dig for ham, det vil bare ende med at han ville føle sig som et forfærdeligt væsen… der er ingen som skal dø her.”
Så snart det var forbundet ind, gik han hen for at vaske kluden og spanden. For ikke at sige sine halvblodige hænder. ”Jaja, vi skal nok tage ned til ham… du skal bare sidde stille lidt endnu.”

Et mål… Han skulle have et mål i sit hoved før han kunne bruge sin evne. Så han nikkede til Alex ord, fjernede muren han var begyndt at bygge om sig selv. Den smeltede nu og var nu bare vand på gulvet. ”Okay… en stol af is!” Han var begyndt at miste sin pust en smule, men han blev ved. Det kunne ikke ende sådan. Han var nød til at lærer det, for sin egen overlevelses skyld.
Her samlede han hænderne foran sig og fokuserede nu på at skabe en stol af is. Vandet på gulvet begyndte at snurre sig om hinanden, for derefter at fryse og danne en stol. Med et stort smil, pustede Jacob ud og så hen på Alex. ”Du har ret… det virker nemmere når jeg har et mål!”

Da han daskede hende i baghovedet, lagde hun den ene arm hvor han havde slået hende. "HEY!" Lød det irriteret fra hende. Dog klappede hun hurtigt i, så snart han åbnede sin mund. "Ingen skal dø her? Hvad med alle dem der allerede er døde her, plus... Hvis nogle lægger hånd på ham, vil jeg personligt selv myrde dem... Før de når til ham..." Mumlede hun lavt, hvor hun knugede hænderne en smule sammen.
I det han gik fra sengen, havde hun stille rejst sig op igen. Han snakkede om at hun skulle holde sig rolig, men hun var ligeglad. Hun ville tilbage til Jacob. "Ja ja, det gør jeg når jeg er hos hans side igen." Lød det kort fra hende, inden hun tog en hætte trøje på, som enlig var Jacobs... De var trods alt på hans værelse, plus den havde en lynlås, hvilket gjorde det nemmere for hende at tage på. Da den ikke krævede at hun skulle løfte den over hovedet.
Hun gik en smule usikkert, samt det at hun klingede sig en smule til væggen. "Vent... Hvor meget blødte jeg lige? Jeg svimmel..." Mumlede hun mest til sig selv i irritation. Meningen var ikke at hun allerede skulle være svimmel, hun skulle skynde sig hen til Jacob!

Så snart Jacob begyndte at arbejde videre, spærrede Alex sine øjne en smule op. Han virkede godt nok forpustet og træt, men det hele gik virkelig nemt! "Du er jo et natur talent!" Lød det stolt af Alex. "Men jeg tror at det tager krafter, så måske lidt ligesom fysisk træning, er du nød til at træne det konstant for at du kan holde til at bruge evnen i længere og længere tid." Hun lagde en hånd under sin hage.
"Enten det eller så tager den energi, hvilket betyder at du bare skal drikke meget kaffe... Men det ville være svært , for kaffen får din krop på overarbejde, faktisk dit hjerte, hvilket kunne skabe en blodprop... Det er derfor dem der drikker energi drinks tit lider af blodpropper, overvægt osv... Måske vi skulle finde en måde at gøre så du kan udholde din egen evne... Men der er knap nok gået en time og du virker allerede til at have godt styr på den!" Lød det nærmest lykkeligt fra Alex.

Hvad med alle dem som var døde. Spørgsmålet fik det til at vende sig i ham… alle de menneskers liv og hvad var det skyldtes. En gruppe mennesker med et eksperiment. Han sukkede. ”Jeg ved det godt, men… der er ikke mere vi kan gøre for dem… døden har taget dem…” selvom hans hjerte gjorde en smule ondt, så havde han et varmt smil på læben.
Da Evaline begyndte at klæde om, så Josh pænt den anden vej og ventede nu ellers på at hun følte sig klar til at smutte. Dog så snart hun klingede sig til væggen, var han henne ved siden af hende og forsøgte at hjælpe hende. ”lad mig bærer dig derned… så… som du siger, kan du slappe af dernede.” Han smilte varmt til hende og lagde ellers an til at løfte hende, hvis hun lod ham gøre det.

Imens Alex snakkede, satte Jacob sig ned og så sig ellers omkring. Alle virkede til at forholde sig på sin plads… det lå ikke til nogle var kommet op med en plan for at slå ham ihjel endnu. Han så op på Alex med et smil. Det at hun var så lykkelig på hans veje gjorde ham varm indeni. ”Hehe, tak… Jeg skal nok finde en måde, måske jeg bare skal blive ved med at træne evnen og på samme tid bare træne generelt.”
Kort kiggede han hen imod kantinens madvarer. Hold da op… han var begyndt at føle sig ret så sulten. ”Tror du der er mulighed for at snuppe noget mad?” Han så hen på Alex med en knurrende mave. ”Medmindre jeg skal frygte folk forsøger at jage mig ud ved at smide varm suppe efter mig.”