Xander, Josh... Exams and death.

Efter han ord, så hun kort hen på ham, en smule irriteret og hårdt. "Jeg...." Hans blink, fik hende til at knurre af ham. Hvis han skulle være sådan mod hende, skulle hun da nok. "Flade røv, du ville ønske at Jazmin havde halvt så meget røv som mig." Hun rakte kort fuck af ham, inden de andre piger tog hende med sig.
I kemi lokalet, irriterede det Alex enormt, hvilket fik hende til at knurre. Hvorfor hyggede de sig, og hvis Jordan overhovedet rørte Joshs numse, ville hun sparke hendes fod, så langt op i Jordans røv, at Alex ville være nød til at skære sit ben af, for at slippe for Jordan igen! Rose forsøgte dog at køle Alex ned, og snakkede lidt til hende, samt da det var slut. Fik de til opgave at skrive en rapport, på mindst tre sider, hvilket nok skulle være hårdt, når de ikke havde Computer, så alt skulle skrives i hånden. Alex lagde sig hen over bordet, da timen var slut. Før hun så op på Rose. "Skal vi gå tilbage til værelset, og klippe dit hår?" Hun smilte forsigtigt til Rose, inden Rose nikkede. "Så kan jeg skrive lidt af rapporten i mens." Alex nikkede forsigtigt, inden de begyndte at gå, så Alex kort tilbage på Josh.

"JACOB!!" Knurrede hun af ham, inden hun så op på ham. "Du er nød til at hente den, bare løb og kom tilbage hurtigt! Jeg kan fortælle hvad der skal ske, hvilket kun sker, hvis du skynder dig! Ellers ender jeg med at besvime, også er du nød til at gøre alt dette, alene... uden hjælp!" Hun så bestemt op på ham, inden hun skar tænder igen. "Skynd dig nu bare... det gør ondt... og jeg er allerede meget svimmel." knurrede hun af ham.
Det var intet sket med Evaline, mens han havde været væk. Hun trak vejret tungt, og forsøgte stadigvæk at holde sig selv vågen, så snart han satte sig ved hans side, begyndte hun endnu engang at snakke med ham. Hun fortalte ham alt han skulle gøre, skridt efter skridt. Dog ende hun med at miste bevidstheden til sidst. Hun gjorde dog sit bedste på alle måder at holde sig vågen, men til sidst blev det for meget for hende.

Xander lod bare hendes bemærkning vaske af ham, da han var ret så ligeglad og det faktum, at han vidste Jazmins røv bestemt ikke var flade. Men, nok om det, nu skulle han fokusere på at lave dette forsøg, også selvom han ikke forstod noget som helst af det. Dog, var tøsen han arbejdede sammen med, heller ikke helt fokuseret på at lave det hun skulle. De var begge en smule fortabt.
I det Alex begyndte at gå ud af lokalet, så Josh efter hende og vinkede kort. Han ville heller have været sammen med Alex, hvilket nok var lidt ondt da Jordan var hans ven, men… han så håbeløs efter Alex i det hun forsvandt med Rose. Måske en anden gang… I det timen var slut, smilede Jordan til ham og lagde hovedet på skrå. ”Lad os lave rapporten på mit værelse Josh.”
Han nikkede bare til hende og fulgte ellers med hende..

Da han kom tilbage, var der heldigvis intet sket med hende og han fulgte hvert et trin hun bad ham om. Såret var endelig dækket til og som han skulle til at smile, bemærkede han at hun var besvimet og det sendte ham direkte tilbage til bekymringerne. ”Du er i sikkerhed hos mig,” hviskede han lavt og løftede hende derefter roligt op i sine arme. Det lå til at idræt blev droppet i dag. Han gik ind på sit værelse, lagde hende på sengen og ledte derefter efter nogen smertestillende han kunne give hende i det hun vågnede op. Ellers lå han kort ved hendes side, med døren låst og øjnene åbne, så han var sikker på at der ikke var nogen der kunne komme ind. Hver gang han hørte bare noget røre på sig, var han hurtigt oppe og sidde, imens han så sig omkring. Da der intet var, lagde han sig blot ned igen.

Alex forsvandt, hvinkede kort til ham, mens hun forsøgte at virke mindre træls overfor ham, hun ønskede seriøst ikke at komme op og skændes med Josh, især ikke omkring Jordan. Men så længe at de ikke hang ud sammen på et af deres værelser. Hun tog derfor hen på sit værelse med Rose, hvor Rose satte sig på en stol, mens Alex begyndte at finde noget papir, samt en blyant. "Du laver bare rapporten, spørger om alt, jeg skal nok forsøge at hjælpe." Alex begyndte at klippe i Roses hår, mens hun sukkede blidt. "Røvsygt af dem, at putte tyggegumi i dit hår, hvad er de... 10 år gammel." vrissede Alex, mens Rose valgte at løfte lidt på skulderne, og skrive på papiret.
Dog efter alt dette, det at hun klippede Roses hår, fik dog Alex til at smutte over til Josh bag efter, bankede blidt på hans dør. Hun følte for at snakke med Josh, det var underligt hårdt for hende at høre om alt det med Rose, så måske det ikke gjorde så meget hvis hun snakkede med Josh om det måske, hvem ved, måske han havde en ide til denne form for mobning.

Evaline vågnede efter to timer, hvor hun så forvirret rundt. "Er jeg i liveÅ? Er jeg... Hvor er jeg... Jacob?" Hun forsøgte at sætte sig lidt op, men måtte opgive på grund af smerten. Hun knurrede en smule af sig selv, inden hun så op på ham. "Hvor længe var jeg ude... Har du noget smerte stillende, eller noget saltet? Jeg har brug for noget salt." Hun forsøgte endnu engang at sætte sig op, men måtte stoppe endnu engang. Det gjorde ondt, for hver eneste gang hun rørte på sig.

Han tænkte selvfølgelig ikke over, at det måtte virke en smule forkert af ham, at tage op på værelset med Jordan, men der skete skam intet og det tog ca. 1 time før de havde fået lavet det de orkede og Josh var tilbage på værelset igen. Efter alt den kemi, var hans hoved voldsomt tungt og han trængte bare til et bad. Hvilket han kort lige nåede, før det bankede på døren og han skyndte sig at få noget tøj på.
”To sek!” råbte han til døren og skyndte sig at iføre sig de afslappede grå jogginbukser og en sort tank top. Han åbnede derefter hurtigt døren og da han så Alex, smilte han stort og åbnede den mere. ”hey!”
Han rettede kort på det våde hår og da det ikke ville sidde, droppede han det bare og satte sig på sengen. Det kunne være lige meget, hun havde set ham i værre situationer før de begyndte at komme sammen anyway. ”Hva så? Fik i lavet kemien.. og jeg er virkelig nød til at spørge.. hvad er det der foregår med Rose? Det bekymrer mig en smule.”

Da Evaline vågnede op, lå Jacob ved siden af hende og vågnede med et sæt. Han gned sig i øjnene og gabte en smule. ”Måske nogle timer.. jeg håber kun jeg var væk i et kvarter..” I det han så hen på uret, klukkede han svagt og rodede videre rundt i sit hår. ”Okay.. en halv time.. og smertestillende.. de ligger ved siden af dig på natbordet med et glas vand.” Han rejste sig fra sengen og strakte sig. ”Og noget saltet..” Kort så han rundt og gik hen i skuffen, hvor han her trak nogen peanuts op. ”Jeg har peanuts hvis det behager damen og jeg må advare dig.. de smerte stillende er en smule stærke, de kan gøre dig en smule.. mærkelig, men det er det. De er harmløse.”

Hun trippede en smule udenfor, hvis hun skulle være helt ærlig, hadede hun at være alene på gangene. Det var skræmmende, og om ikke andet en smule underligt, gangene var mørke og dystre, lugtede klamt af mug og gulvene knirkede af vinden, hvilket gav en, følelsen af at blive forfulgt. Hun knugede sin ene arm til sig, mens øjnene flakkede rundt. Ventende lod hun foden glide hen over det knirkende gulv, mens de brune øjne skreg efter at komme ind på værelset. Normalt var værelserne ikke særlig klamme, de var som oplyse og nærmest varme. Bare tanken og håbet om at døren snart åbnede, fik hende til at række ud efter dør håndtaget.
Dog inden hun fik rørt håndtaget, gik det op, og duften af shampoo og synet af fugtig hud, gjorde hende en smule ør i hovedet. Hun smilte varmt til ham, hvor hun lagde hånden på hans sorte tank top, mens hun pressede sig ind af døren. "Hey." Hun lukkede døren efter sig, hvor hun først så sig tilbage, da sengen kort knirkede. "Ja, det var nemt. Vi fik den skrevet ned i hånden, Rose skrev... hun har en meget pænere håndskrift end jeg, så det var kun fair." Hun smed sig i sengen, brede sine arme ud og sukkede dybt. "Din seng er meget bedre end min." Lød det mumlede fra hendes rubin røde læber.
Hun vende sig om på siden, hvor hun så en smule på ham, og derefter op i loftet. "Tøserne er efter hende, meget efter hende... De er grufulde mod hende, og forsøger uden tvivl at drive hende til vanvid." Hun rullede hurtigt rundt, så hun kunne sætte sig hurtigt op og presse ham ned i sengen igen. "Hun bliver mobbet, værre end man gjorde i folkeskolen... Men vil ikke snakke om det, så du vover at sige at jeg har sagt noget." Hun kyssede blidt hans læber.

Peanuts, han havde peanuts. Jamen, det var vel ok godt. Hun tog skam pillen, sagde bestemt ikke meget. Smerten var for stor til at hun overhovedet gad at snakke. Det at han kunne le lidt, var en hæder. Hun smilte forsigtigt til ham, mens hende øjne enkelte gange så op på ham, og ned af ham. "Jeg er villig til at blive mærkelig, hvis bare smerten forsvinder." Hun sukkede blidt, mens smerten jog i hende enkelte gange. "Det gør ondt." Ømmede hun sig, mens øjnene blev klemt sammen.

Det undrede ham ikke at hun sagde det havde været nemt nok. ”He, nemt og nemt… med din hjerne er alting jo nemt,” sagde han drillende og lod en hånd køre op og ned langs hendes arm. ”Og ja, hun har et flot håndskrift.. det må man give hende.. Jeg følte også helt af min var en børnehåndskrift ved siden af hendes.”
Da hun kommenterede på det med sengen, klukkede han blidt. ”Sjovt, de burde ellers være ens alle sengene.” Stemningen blev hurtig ændret, i det hun bragte op hvad der egentlig var med Rose og det hun fortalte ham, fik det til at løbe ham koldt ned af ryggen. Som han skulle til at sige noget, pressede hun ham ned i sengen og sagde at han ikke skulle sige det var hende der havde sagt det.
”Men, vi kan hjælpe hende… vi..” Han nåede ikke at sige mere, før hun kyssede ham og han gengældte det blidt. Dog trak han væk efter nogle sekunder, blot få milliemeter væk. ”Jeg siger ikke at du har sagt noget, men vi kan ikke bare lade stå med siden til.. vi burde gøre noget imod de tøser.”

Han kunne godt forestille sig hvor ondt det gjorde, hvilket var det der fik ham til at skære en grimasse i medfølelse. Med sine rolige bevægelser, gik han hen til hende og hældte nogen af peanutsne ud i sin hånd, hvorpå han rakte en efter en, hen imod de kønne læber.
”Her..” sagde han blidt og gjorde egentlig et stort tegn til at han ville fodre hende. På den måde blev det sikkert nemmere for hende. Og han ville egentlig gerne passe på hende. ”Jeg ved det gør ondt, men hey.. du er i live… bare tanken om at du.. ja.. det gør helt ondt at tænke på.”

Alex smilte drillende til hans ord, hvor hun blidt rystede på hovedet. "Jeg stinker til madlavning, så jeg har ikke helt min hjerne til hjælp der." Hun smilte varmt til ham, og mens samtalen kørte hen på Roses håndskrift, lo Alex kærligt. "Enig! Hun kunne lave kunst, bare ved at skrive lort om og om igen." Hun kyssede ham kort, hvor hun lagde panden imod hans. "Jeg syntes ellers at jeg havde øvet mig, i at skrive pænt, men det fungere ikke helt." Hun klikkede kort med tungen, inden hun så ned på hans læber. Samtalerne kørte afsted, fra nemt ved timerne, til Roses håndskrift, samt sengene. "De er bestemt ikke ens." Hun rullede lidt rundt i sengen, før hun som sagt pressede ham ned i sengen.
"Gøre noget?" Hun kyssede ham kort igen. "Hvad tænker du lige at du vil gøre, mod de rædselsfulde tøser? De satte tyggegumi i Roses hår i dag, så jeg har klippet det. Hun ser meget anderledes ud, med kort hår, men det ser som sådan ikke dårligt ud, men det er underligt at se hende sådan nu." Hun kyssede ham endnu engang. "Og Jeg forsøger at hjælpe hende, men hun ønsker virkelig ikke nogle hjælp, hun spiser heller ikke mere, fordi hun frygter at tøserne kunne find på at putte noget i det, så som at spytte i det, så hun spiser enkelte gange frugter, men det får vi så sjældent for tiden." Hun sukkede blidt, inden hun kyssede hans pande.

Evaline smilte kort til ham, da han valgte at fodre hende med nødderne. "Tak." Lød det lavt fra hende, hvor hun spiste en efter en, som en prinsesse, blev hun fodret på sengen. Selvom det var uendeligt smertefulgt, sådan at være en såret prinsesse. "Er du forelsket i mig?" Lød det fra hende, efter han havde stammet sine ord ud af hans mund.
"Du lyder som om du er ret vild med mig, du kyssede min pande, er bange for at jeg forsvinder, og alt i alt, er du ret lidenskabelig i dine ord... Er du vild med mig?" Hun smilte kærligt af sine ord, hvor hun langsomt lukkede øjnene i.

Han klukkede kærligt over det med madlavningen og nu når de snakkede om det, kom han i tanke om, at det egentlig var længe siden de havde lavet mad sammen.
”Oh yeah, angående det, vi skal da snart tage os sammen til at lave noget mad igen.. du har pjækket for dine ekstra timer unge dame,” sagde han drillende og blinkede til hende, hvorpå han kyssede hende igen hver gang hun placerede de bløde læber på hans.
Det var som om at deres samtaler kørte rundt på alt muligt forskelligt lige nu og det var egentlig rart, at det ikke kun var muligt at snakke om en ting med hende, men rent faktisk flere ting. ”Kunsten er at man kan lave en lort om til noget smukt, så det er en gave hun har fået der Rose.” Det blev sagt drillende men seriøst på samme tid. ”Og hey, du skal da bare fortsætte med at øve dig, vi kan træne sammen i det også og det med sengene ikke er ens… du kan bare liste der herind og sove nogen gange så?”
Samtalen om den mobbede Rose, var ikke noget han helt vidste hvordan han skulle tackle, men han vidste bare at han ville gøre noget ved det. ”Stakkels Rose, jeg håber ikke at hun tager det alt for tungt med håret så..” han havde mødt piger før, der ville begynde at græde, hvis de fik det lange hår klippet af. Han kyssede hende blidt og så op på hende. ”Vi kan starte med at begynde at tage mad til hende.. på den måde vil hun få noget at spise og hun skal ikke bekymre sig om, at de har puttet noget i det og jeg… jeg er sikker på at jeg kan snakke med tøserne, måske…” Han kyssede hende kort igen. ”Gøre lidt gengæld.. finde noget tyggegummi.. hvis du forstår..” Et drillende og hævngerrigt glimt blomstrede nu i de brune øjne.

Jacob havde ikke lige regnet med, at hun ville fyre sådan et spørgsmål af og i et kort øjeblik bebrejdede han pillerne, for at dreje hendes tanker derhen, men på den anden side havde hun lige indtaget dem og de kunne ikke have noget at træde i kræft. Dog som han troede, at det i starten var et lille hån imod ham, så han hendes kærlige smil og alting blev varmet op.
”Jeg… jeg har måske.. øhm.. jeg.. ja, jeg har da en hvis svaghed for dig,” sagde han til hende og så kort den anden vej. Han havde altid svært ved at indrømme ting som disse og ja, han var det man kunne kalde forelsket, men han ønskede ikke rigtig at indse det, mest fordi han var stolt og hun var god til ham. Eller, det syndes han i hvert fald. Hun virkede så stolt, stærk og altid klar til at gøre hvad der skulle til, derudover satte hun alle på plads, hvis de fortjente det. Det var langt fra sådan han var.

Pjækkede, hun pjækkede aldelse ikke fra nogle timer. Hun kyssede ham skam igen, mens hun klukkede kærligt af hans ord. "Jeg kan ikke lade vær, det er bare sååååå kedeligt." Hun kyssede hans nakke kort, og derefter hans læber endnu engang. Hans læber var seriøst noget af det blødeste af det blødeste! "En smuk lort..." Lød det klukkende fra Alex, hvor hun blidt rystede på hovedet. "Jeg håber inderligt ikke at der kommer en fin tegning af en lort op på væggen, på mit værelse." Hun kyssede ham endnu engang, det var som om at hver pause, kyssede de. Som om de ikke kunne have en stilheds pause, i stedet var det bare kys efter kys! "Jeg skal nok træne madlavning med dig igen, og jeg får da bare Xander til at sove inde hos Rose." Hun smilte kækt til ham og kyssede ham dybt.
Alex rystede blidt på hovedet, hvor hun sendte ham et forsigtigt smil. "Hun virkede ret ligeglad med håret, hun tøvede ikke med at sige at det bare skulle klippes af, eller tænkte jeg at jeg kunne forsøge at få det ud af hendes hår." Hun sukkede blidt, inden hun kyssede hans pande igen. "Det kært at du bekymre dig om hende, men det skræmmer mig lidt at du vil gøre så meget for hende." Hun lagde sin pande imod hans, hvor hun blidt lukkede øjnene i igen.
Hun smilte af hans ord. "Sure, vi kan tage maden til hende, hvis det endelig er. Og ellers kan hun tage med ind og lave mad med is, på den måde kan hun vise mig hvordan man bager, og så har vi boller på værelset, hun ville kunne spise dem i smug." Hun kyssede ham igen, hvor hun lod hænderne pirre hans nakke en smule. "Jeg tror du gør det værre, ved at snakke med tøserne omkring det, for ikke at snakke om at tyggegummi i deres hår, måske er en smule for ondt." Hun kyssede ham dybt. "Men jeg elsker det glimt i dine øjne." Lød det fra hende, mens hun pressede hendes læber imod hans.

Så han havde altså en form for svaghed for hende, en svaghed der gjorde hende ør i hovedet. "Så du er vild med mig." Lød det lavt fra hende. mens et stolt smil formede sig på hendes læber. "Du burde ikke være bange for at sige sådanne ting til mig, jeg selv ret vild med dig.... Og hvis jeg overlever disse åndsvage smerter, ville du så have noget imod... at komme sammen med mig?" Hun åbnede roligt sine øjne op, hvor hun adskilte sine læber kort, for at ånde lettet ud. "Medmindre, du mener at du er for god til mig?" Hun lukkede øjnene i igen, inden hun forsøgte at røre lidt på sig, selv det gjorde ond. Og man kunne se hvordan stingene strammede sig i hendes hud, hvilket fik en lille dråbe blod til at falde ned af hendes hud.

De lod aldrig rigtig deres læber få en pause. Efter hver en sætning var de presset imod hinanden igen og det var takket være hendes bløde læber, havde han ikke tilgivet hende for at sige madlavning var kedeligt.
”I så fald, må jeg forsøge at gøre madlavningen lidt sjovere for dig.. måske.. med.. kys.. engang imellem?” igen, efter hvert ord kyssede han hende og stoppede lidt efter for at smile drillende til hende. ”Og sure, de to kan da sagtens dele værelse, måske bare for en nat.. eller to?”
I det hun kyssede ham dybt, gik det ham helt ned i tæerne og han ønskede på en måde, at de kunne stoppe med at snakke, så de bare kunne kysse, specielt når hun lod læberne køre ned af halsen engang imellem. Hun forsøgte tydeligvis at pirre ham ved at kysse halsen.
Dog, i det de snakkede om Rose, glemte han helt den lille pirren, det vil sige indtil hun fortsatte. ”Jeg vil hjælpe hende, fordi hun er min ven og hold kamarat.. vi øhm.. burde holde sammen..” Ordene begyndte at smutte en smule, da hun lod læberne ramme halsen kort igen. ”Og ja, lad os endelig skaffe hende noget mad.. og virkelig? Må jeg ikke bare gøre en smule gengæld imod dem? Brænde deres mad på.. putte tyggegummi i deres hår? Nej.. du har ret, jeg burde være den voksne.. ikke sandt?” Han kyssede hende blidt igen, til hun hviskede noget med glimtet i hans øjne. ”tehehe, i knew you liked that glim.” Igen, da de kyssede, pressede han sine læber hårdt imod hendes og vendte hende rundt.

Da hun sagde til ham, at hun var vild med ham, bankede hjertet kraftigt og han skulle skam til at sige noget, da hun nævnte noget med at han var for god til hende. ”Whut?! No… jeg er også vild med dig og jeg.. tvært imod.. jeg syndes du er for god til mig.. Jeg.. af en grund, troede jeg aldrig at du ville finde mig interessant, eftersom du nogle gange snakkede om hvor lækre du fandt; store, stærke, Khal drogo lignende mænd,” kommenterede han og smilede svagt til hende efter. Da han bemærkede dråben af blod, skar han igen en grimasse og så ned imod det. ”Jeg beklager at jeg ikke har syet det bedre sammen.” Han så op på hende igen med et smil. ”Og ja, jeg vil gerne komme sammen med dig.”

Hun kyssede ham dybt, hvor han derefter begyndte at drille hendes læber, ved at kysse hende også sige et ord, også kysse hende igen. Hun smilte varmt, hvor hun kyssede ham dybt, lod hænderne glide op i hans hår, samt hive ham en lille smule i håret, inden hun pressede panden imod hans. "Det kunne måske gøre det lidt sjovere..." Lød det lavt fra hende, inden hun kyssede ham igen, og denne gang lod ham holde sin pause, for at snakke. Hvis Rose og Xander delte værelse, ville der ikke være nogle store problemer, vel? Hun smilte og klukkede kort af hans ord. "Det kan de helt sikkert... to nætter, hvor vi... bare er sammen her inde...." Hun kyssede ham dybt, så snart hun havde sagt sine ord.
Samtalen kørte hen på Rose. OG GUD! Hvor hun ønskede at kysse hans læber, hans krop. Hun ønskede bare at de kunne droppe snakken, også bare kysse. Kysse ham konstant! "Du sød.... Gør du bare hvad du føler for... JEg skal nok passe på din ryg." Hun kyssede ham endnu engang ned af halsen. "Men.... Pas nu hellere på." Hun kyssede ham dybt igen, hvor hun følte sin krop sitre.
Dog i det øjeblik han vende hende rundt. Følte hun kort sit hjerte sætte sig i halsen på hende, hvor hun så lettere overrasket op på ham, dog tøvede hun ikke med at presse sine læber imod hans. Hun lod det ene ben køre op af hans side, mens hun pressede sig selv tættere op af ham. Hurtigt lod hun hænderne knappe hans skjorte op. Hendes nederdel kørte en smule ned af hendes lår, mens tanktoppen, havde kravlet en smule, så hendes navle var blevet en smule synlig. "I lov.... " Hun kyssede ham dybt, inden hun sagde mere. Hun var seriøst så tæt på at sige et par ord, som aldrig var blevet sagt før. Hun pressede sig imod ham, hvor hun vende ham om på ryggen, sad ovenpå ham, mens hun kyssede hans fantastiske læber. Dog lod hun deres læber adskilles, kun for at fjerne trøjen, og endnu engang presse sine læber imod hans.

Evaline klukkede forsigtigt af hans ord. "Jeg ikke for god til dig, du er meget bedre end jeg... Seriøst... Du køn, muskuløs, har hjerne... jeg har knap nok intet." Hun smilte forsigtigt til ham, mens hun rykkede lidt på sig. Dog han lille skæren grimasser, fik hende til at se ned på såret. "Det skal du ikke tænke på, jeg kunne ikke gøre det bedre.. det er i det mindste, meget bedre end hvad jeg selv kunne gøre." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun lagde hovedet blidt på skrå. Dog da han sagde at han var villig til at komme sammen med hende, lavede hun et lille ryk med kroppen, der hurtigt blev fortrudt. Hun tog sig en smule til siden. Knugede sig lidt til såret, og skar tænder. "F-Fantastisk... Jeg ville kysse dig... men...ja... tssss...." Hun knurrede bare af sig selv, og lagde sig endnu engang ned.

Samtalen blev langsomt kortere og kortere. Til sidst var der ikke rigtig nogle ord i blandt dem længere, tvært imod, lå de bare og nød de eneste ord deres læber kunne frem med. De to nætter sammen, han kunne ikke vente! Bare ham, hende, alene, på en seng… vent.. kunne det gå hen og ende i sex?
”Tak, jeg har også din ryg.. lige meget hvad..” svarede han hende og efter det, var der ikke mere at blive sagt og på en mærkelig måde, kunne han direkte mærke hvordan hendes hjerte begyndte at banke kraftigere, i det han vente hende rundt og i et kort øjeblik frygtede han at han var gået en smule for langt. Dog blev den tanke fordrejet, så snart hun igen placerede læberne på hans og pressede sig selv imod ham. En af hans hænder kørte op af hendes lår, imens hun var i gang med at knappe hans skjorte op og hvor han elskede følelsen af den bløde hud! Da hun skulle til at sige noget til ham, adskilte han kort deres læber, kun for at blive trukket ned i et nyt dybt kys. Gad vide hvad hun ville have sagt? Det blev sagt en smule slørret, imens han var helt hypnotiseret over hende. Ordene blev skubbet ud, i det hun rullede ham rundt igen, satte sig ovenpå ham og trak hendes trøje af. Fuldstændig hypnotiseret af hende, kiggede han kort ned af hendes smukke krop, før hun igen pressede sine læber imod hans og hvor de ellers fortsatte med det tidligere læbespil. Han kørte hænderne ned på hendes krop, hvor den ene af dem tog chancen og kørte op til hendes bryst.

Han smilede smigret over komplimenterne hun gav ham, men ikke over det faktum at hun kritiserede sig selv. ”Hold nu op, du har hjerne, udseende og den sødeste latter nogensinde!”
Da hun sagde at hun ikke selv kunne have gjort det bedre, kiggede han igen ned på såret og bed sig i underlæben. De havde virkelig brug for at finde en der kunne sy det bedre sammen. ”Tak, men det er ikke godt nok.. jeg skal nok finde en der kan gøre det bedre, så der ikke går betændelse og sådan i det.” Han smilede til hende og i det hun rykkede sig frem, skulle han til at gøre det samme, da hun lagde sig ned og forklarede at såret gjorde ondt. ”Beklager jeg.. lad mig gøre det godt igen,” sagde han og lænede sig ned, så han kunne presse sine læber forsigtigt imod hende. Derefter trak han væk fra hende.

Hun smilte varmt, mens hun kyssede ham dybt. Hun forsatte om og om igen, med at presse sine læber imod hans. Hans søde, varme, blide, fantastiske, vidunerlige, fantastiske.... havde hun ikke lige tænkt det? Hun rødmede en smule, bare hans læber gjorde hende ør. Hun gjorde det forfærdelig dejligt, hun kyssede ham dybt, og ned af halsen, masserede nærmest hans skuldre, mens hun placerede søde små kys mod hans læber og nakke.
Dette kom virkelig til at udvikle sig, så snart hun sad over ham, var det som om hun havde hele kontrollen, hver en ting... Hun kunne styre dette, det var for meget... alt for meget kontrol. Hun rødmede endnu mere, og da følelsen af hans hånd langsomt kørte ned af hendes hals og ned til hendes bryst, følte hun sig selv ryste kort af berøringen. Hun afbrød kort kysset, hvor hun så ned på læberne og derefter op i hans øjne. Roligt adskilte hun sine læber endnu engang. "Jeg jomfru..." Vent hvad? Hvorfor sagde hun lige det... eller... hun vidste godt hvorfor hun sagde det... De er vel tæt på at have sex, og hun var nervøs. Samt det at hvis han forventede at hun ikke var, ville han få en overraskelse... og ville dette gøre ondt? Ville det gøre meget ondt, hun rødmede over sine ord, inden hun lagde læberne mod hans hals.
Hun burde ikke sige sådan noget, dette ødelagde sikkert alt... eller på den anden side, hvor dette virkelig ødelagde alt, var de så virkelig i gang med at bygge op til noget? Hun kunne føle sit hjerte slå så hurtigt afsted, at det fik hende til at glemme alt, og nærmest kun fokusere på smerten i hendes bryst.

Hun lo kærligt af hans ord. "Jeg lyder som en gris, når jeg griner." Hun så beroligende op på ham, mens hendes øjne kort vandrede ned af hans krop. Da snakken kørte hen på at han ville lede efter en der kunne sy hendes sår bedre sammen, rystede hun kort på hovedet. "Please, ikke gå fra mig." Hun var måske en smule urolig, over at være alene. Hvis hun kom til at være alene, var hun fortabt, hurtigt ville hun være fortabt. Hun ønskede ikke at være fortabt, de ville sikkert finde hende her inde, og myrde hende hurtigt, så Jacob aldrig ville opdage det. Hun klemte øjnene sammen, og så kort den anden vej. "Please." Lød det forsigtigt fra hende, som var det, noget af det mest forfærdelige at tigge om for hende.
Da han rettede op på hendes pejl, smilte hun stort til ham og kyssede ham igen. Hun havde haft lyst til at kysse ham i meget lang tid, og endelig, endelig kunne hun presse sine læber imod hans. Det var fantastisk! Hun smilte, imellem deres læber og kyssede ham tilbage, og lavede nærmest et utilfreds suk, da han trak væk fra hende. "Tak." Vent, burde hun takke over et kys?

Måske han bevægede sig en smule for hurtigt frem. Det var dog lang tid siden, at han havde haft den form for nydelsen og bare tanken om, at han kunne have det med Alex, var… Fantastisk! Dog, da hun rystede under hans berøring, trak han sin hånd til sig igen og mere havde han ikke noget at trække den væk, før hun trak sig ud af kysset og så op i hans øjne. De ord hun kom frem med, fik hans hjerte til at banke mere end det allerede gjorde og på en mærkelig måde, kom det bag på ham. Mest fordi, at hun altid havde så meget selvtillid omkring fyre og sagtens kunne snakke om den slags, uden at virke underlig. Han nåede ikke rigtig at sige noget til hende, før hun havde placeret læberne på hans hals igen og fik hjertet til at banke. I stedet for at sige noget, satte han sig op, så hun sad ovenpå ham og hvorpå han så ind i hendes øjne, hvis hun fjernede læberne fra hans hals. ”We can take it slow,” hviskede han til hende og smilede kærligt, hvorpå han lagde sin pande imod hendes. ”Vi kan bare.. kysse og kun kysse?”

Han smilede beroligende til hende og lagde en hånd på hendes skulder. ”Jeg havde ikke i sinde om at gå fra dig Eva. Jeg ville vente til at vi sammen kan gå rundt og lede efter en, om jeg så skal bære dig rundt.” han tog sig selv i at blinke til hende og efter at han havde kysset hende, lagde han sig ned ved siden af hende. ”Jeg går ikke fra dig,” Han smilede varmt til hende og rykkede sig derefter tættere på hende. At hun sagde tak til kysset, ignorerede han bare at kommentere på og valgte i stedet at smile drillende og kort kysse hende igen. Et drillende lille kys.

Hvad angik Xander, var han hurtig smuttet ind til Rose på værelset, hvor han i hver sin hånd bar en tallerken med en muffin. ”Look what I got for you Rosebud!” Med lystige bevægelser, gik han hen for at give hende den ene tallerken.

Hun rødmede over sine egne ord, og da han så sætte sig op, med hende siddende på hans lår. Så hun ubeskiveligt uskyldigt ind i hans øjne, selv når hun sad på ham, var hun lavere end ham. Heldigvis havde han aldrig set hende i flade sko, for ikke at sige at han sikkert ville finde hende alt for lav, til hans smag. Vent, hvorfor tænkte hun lige over det? Det var dog en underlig ting at tænke på, inden hun havde sex med ham, altså hvis de fik sat sig for at gøre det.
Hans lave hvisken, fik hende til at smile. Dog da han så sagde at de bare kunne kysse, rødmede hun endnu mere, inden hun adskilte sine læber igen. "But... i wanna... do it... just... carefully, i dont know...." Hendes stemme var lav, og forsigtig. Hvis hun skulle være ærlig, var hun meget nervøs, men hvis de ikke gjorde det, ville de aldrig vide om de ville nå at gøre det, før en af dem ville dø... plus.. hun kunne virkelig, og hun mente VIRKELIG godt lide Josh. Så det burde ikke gøre noget, hvis de gjorde det. Forsigtigt kyssede hun hans læber blidt. "Is that... to much?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, hvor hun endnu engang kyssede ham blidt.

Evaline smilte forsigtigt, hvilket fik hende til at se mod ham. "Jeg... tak... Men hvad nu hvis jeg ender med at være i smerter i morgen, hva med morgenmad, og timerne... du kommer til at gå fra mig, jeg er bekymret, for i morgen... meget bekymret...." Hun ønskede ikke at være alene, overhovedet ikke, hvilket fik hende til at lukke øjnene i. Hvis hun skulle være alene i bare to sekunder, ville hun frygte for det hele. Hun var måske stadigvæk en smule rystet efter alt dette.
Da han kyssede hende kort, nåede hun knap nok at kysse igen, hvilket fik hende til at lave en lille irriteret lyd. "Stop det... hvis du skal kysse mig, så lad mig i det mindste kysse dig igen... dig og dine bløde læber... og nu det sært." Hun lo over sine egne ord.


Rose havde lige været i bad, havde et håndklæde snoet omkring håret. Da Xander kom ind, havde hun lige fået det alt tøjet på, og stod ellers med en smule vasketøj. "H-Hey?" Hun smilte blidt til ham, mens hun lagde hovedet blidt på skrå. "Muffin?" Hun lagde tøjet ned i en kurve, inden hun gik hentil ham. Selv bevægede han sig mod hende, med lystige skridt. Hvilket fik hende til at ligge hovedet lidt på skrå. Hun tog imod muffinen, og så op på ham. "Jeg forvirret, hvorfor får jeg en muffin?" Hun tog et stykke af den, og spiste, inden hun satte det på skrive bordet. "Men mange tak, jeg meget beæret over at få en muffin." Hun trak håndklædet af hovedet, hvor det nu korte hår faldt ned. Før gik hendes hår til under brystet, og nu.. ja nu var det over skulderne.
Hun tog en børste og begyndte ellers at køre den igennem håret. "Hva så? Noget du har lyst til at lave? Vi kan dele muffinen, hvis det er?" Hendes stemme var blid som altid.

Hun ville egentlig stadig gerne gøre det sammen med ham, bare måske en smule mere forsigtigt og ikke så hurtigt, som han havde gjort det. Da hun med sine dejlige røde kinder så hen på ham og smilede svagt, samt genert og sagde at hun stadig ville, smilede han varmt tilbage til hende og kyssede hende blidt igen.
”In that case, I’ll be careful,” hviskede han til hende og gav sig derefter til at kysse ned af hendes hals. ”I love..” Da han var klar over hvad det var han var på vej til at sige, kyssede han hende hurtigere op af halsen og tilbage på hendes læber. Nok vidste han at han elskede hende, men hvis han sagde det til hende allerede, ville de skræmme hende væk, det var han sikker på. Og for det andet, man sagde det ikke lige før sex, da det kunne lyde som en undskyldning for at komme i bukserne på hende!
Han drejede hende rundt, så hun igen ville mærke sengen imod hendes ryg og her fortsatte han ellers med at kysse de bløde læber blidt, imens hænderne forblev på hendes kind og hår denne gang. Stille og rolig, han skulle tage det stille og rolig. Også selvom det var så damn fristende bare at trække tøjet af hende nu, kysse hver en del af den bløde hud, mærke hver en lille del af hende, få hende til at stønne hans navn.. Shit!? Whut!?

Han kunne godt høre på hende, at hun var meget bekymret og det var det, der fik ham til en lægge en hånd på hendes og køre tommefingeren beroligende op og ned. ”Jeg går ikke til timerne, bare rolig, jeg bliver her hos dig indtil du har det bedre.. du kan se mig som en personlig tjener.” Han vidste godt hun var rystet og det bebrejdede han hende ikke, det ville han også selv have været. ”jeg vil gøre så meget for dig som jeg kan, du skal bare sige til.. jeg er her for dig okay?”
Til det hun sagde med læberne, klukkede han kærligt og lænede sig igen frem, kun for at placere dem blødt på hendes og gav hende tid til at kysse ham tilbage denne gang.

Der duftede dejligt af shampoo, i det han trådte ind på værelset og da han så håndklædet viklet omkring hendes hår, fik han hurtig svaret på hvorfor. Af en mærkelig grund, kunne det have været rart at se hende vise lidt fugtig hud, måske bare skuldrene. Dog var hun helt dækket til som altid. Han smilede varmt til hende og gik ellers ind på værelset, fik rakt hende muffinen og satte sig ned på sengen.
”Jeg fortæller dig først om muffinen når…” sagde han drillende og ventede til hun havde taget en bid af den bløde, varme og smagfulde muffin. ”Jeg stjal dem fra kantinen, du kan ikke smide den ud nu! Du har spist af den.” Han blinkede drillende til hende. ”Og hvad jeg har lyst til at lave? Vi kan spille kort.. eller.. vi kan snakke.. hvad gør tøserne ved dig Rose?”

Hun ønskede måske at de skulle tage det stille og rolig, men hun ønskede ikke at der skulle ske noget helt forfærdeligt. Hun rødmede lidt, og da han sagde at han nok skulle være forsigtig, varmede det hendes hjerte en lille smule akavet. Hun følte for at gøre ham, vende ham rundt og bare presse sin nøgne, varme krop, imod hans svedige store... og hendes tanker var tydeligvis mere pervers, end den burde være. Hun kyssede ham blidt tilbage, mens hun pressede sin overkrop blidt imod hans.
Da han vende hende om, så hun lå under ham, kyssede hun ham blidt tilbage, lod det ene ben køre forsigtigt op af hans hofte, så nederdelen endnu engang faldt en smule ned af hendes lår, forsigtigt lod hun sine hænder køre ned af hans bryst, lige til en tanke sprang ind over hendes hoved. Seriøst... Kondom, en ting de aldrig ville få her inde? Burde de stoppe? Nej, han ville være forsigtig, selvfølgelig var han forsigtig, børn ville ikke være beregnet her, eller hos hende, og ikke allerede.
Lyden af hans stemme, der havde forsøgt at sige noget, var præcis ligesom hendes, hvilket gjorde hende en smule ør i hovedet, han var vel ikke ved at sige noget forkert vel? Hun rødmede blidt, mens hun hev trøjen forsigtigt af ham.

Hun smilte forsigtigt til Jacob, hvor hun adskilte sine læber forsigtigt. "Jeg... Tak, mange tak... jeg en smule bange, urolig, eller hvad man nu siger normalt" Hun sukkede blidt, da han sagde de næste ord. "Er du sikker... for..." Hun stoppede sig selv, da han kyssede hende, og hun lukkede sin sulken ud med at man ikke bare kunne kysse hende så kort og drillende, dog da han kyssede hende igen. Hun kyssede ham skam tilbage, hans varme og kærlige læber. Dog så snart han adskilte sine læber fra hendes, smilte hun blidt for sig selv, og bed sig forførende i underlæben.
"Kan du klæde mig af? Mit tøj er blodigt, og jeg trænger for at være helt ærlig, bare til noget rent tøj... et bad, må blive en anden gang." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun endnu engang forsøgte at sætte sig op, men måtte opgive, på grund af smerten. "Jeg ville gerne selv... meeeen, det gør ondt og tror det er nemmere at du trækker mine bukser af." Hun så derefter på ham, med et stort smil på sine læber.

Hun smilte kærligt til ham, da han sagde at hun ikke måtte få den før hun? Dog tog hun bare et lille stykke af den, hvilket var det der gjorde at hun måtte tage den. "Mange tak." Hun smilte kærligt til ham, inden hun satte den fra sig og børstede sine hænder af. Hun så kort rundt, efter nogle kort, hvilket fik hende til at klukke blidt. "Jeg kan se om jeg har nogl...e.." Da han spurgte ind til tøserne, mistede hun kort smilet før hun tvang det på sine læber igen. "Jeg.... Hva mener du? Der er intet med pigerne." Hun vende ryggen til ham, for at ligge håndklædet på stolen og fandt selvfølgelig nogle kort til dem.
"Hva vil du spille? 500? Kabale? Tante olga? Karnatisk ramelo? Jeg kan en masse forskellige spil med kortene." Hun forsøgte at ændre samtalen, helst hurtigt. Hun ønskede virkelig ikke at snakke om det, på ingen måder.

Da trøjen blev trukket af ham, lod han hende smide den et eller andet sted hen og her fortsatte de ellers med at make out. Han havde fuldstændig glemt alt om beskyttelse, da han var alt for opslugt af hende og det var tydeligvis ikke noget han kunne prale med. Når ting som disse var ved at ske, burde han huske det der skulle beskytte dem og ikke bare på sin… Han rødmede svagt ved tanken og lod nu den ene hånd køre ned, for at fjerne hendes nederdel, efter at han kort havde ladet hænderne nusse den bløde hud på hendes lår. Hvis hun lod ham, ville han tage undertøjet af, kysse kraveben og bryst, bare lade sig forsvinde væk med hende og selvfølgelig være forsigtigt med hende på samme tid.

Han lod hende ikke snakke. Tvært imod, han kyssede hende blidt og havde egentlig i sinde, at bare og ligge stille og roligt ved siden af hende. Dog stadig med et øje åben, da der ikke var noget der skulle ske med hende og… Vent.. bad hun ham lige om at klæde hende af? Han satte sig op og kiggede ned på hende, hvor han her grinte svagt, som havde hun ment det som en joke. ”Oh.. du mener det?” spurgte han og fik pludselig en smule røde kinder. ”Jeg.. jeg kan da ikke klæde dig af.. jeg.. på den anden side, jeg har lige sagt til dig at jeg kan gøre alt for dig.. så uhm..” Han satte sig for fodenden af sengen, hvor han her tog fat i buksekanten af hendes træningsbukser og langsomt trak dem af hende, forsigtigt og med et bankende hjerte. Så godt han kunne, forsøgte han ikke at stirre for meget på hende.

Hun forsøgte som forventet at undgå at tale om emnet, hvilket irriterede ham en smule, men alligevel rystede han blot på hovedet og efter at have taget en stor bid af sin muffin, bemærkede han noget. Hun havde da mistet en del af sit hår.. havde hun ikke? Med en rolig hånd, tog han fat i en af hendes hårtot og nussede den imellem sine fingre. ”Du har da mistet en del af det… ikke sandt?”
Han var en dreng, han bemærkede ikke sådan noget med det samme. ”Det ser godt ud til dig, det fremhæver dit kønne ansigt.” Efter at have spist den sidste del af sin muffin, blot med tre bider, børstede han sine hænder af og stillede tallerken fra sig. ”Og de piger.. Rose.. please, jeg vil hjælpe dig.”

Hun pressede sig imod ham, hjalp ham en smule med at tage hendes nederdel af. Hvor tankerne, der før var blevet sat på beskyttelse, forsvandt i det Josh kyssede hendes kraveben, sukkede hun kort lidenskabeligt efter mere. Hun elskede hvert et kys, hver en bevægelse. Så snart alt var af, var hun selv meget opsat på at få tøjet af ham. Hurtigt pressede hun sig selv imod ham, mens hun trak bukserne af ham, og ud i et, var de rent faktisk i gang. Ikke en af dem havde tænkt på at låse døren, eller sætte en sok på håndtaget. Da de ligenu var for opsatte på at presse sig selv imod hans lettere svedige krop. Hans tunge åndedræt, flettede sig sammen med hendes også. Hun elskede hvert et skub, hvert et suk, og hvert eneste kys hun placerede på ham og mod hans læber.

Hun nikkede blidt. "Ja... Jeg mener det skam." Hun klukkede blidt, hvor hun lukkede øjnene i, mens han snakkede. Hun åbnede dem dog igen, med et varmt smil på hendes læber. "Du kan sagtens gøre det, og det er bare bukserne og trøjen, Ikke undertøjet... og vi kommer sammen, det bare et spørgsmål om healing.. jeg mener tid, før vi endder med at have sex." Hun smilte stort til ham, og da han endelig fik taget sig sammen og begyndte at tage bukserne af hende, rødmede hun selv lidt. Det gjorde dog en smule ondt stadigvæk, hvilket fik hende til at bide sig i underlæben. "Av av.... ... Ok... Trøjen også, men den må du godt bare klippe op, hvis du har en saks... Den er trods alt ødelagt på ryggen alligevel, og jeg tror næppe at blod er nemt at få renset af." Hun fugtede kort sine læber.

Da han rakte ud efter hendes hår, så hun en smule tøvende op på ham. Dog smilte hun kærligt til ham, hvis hun skulle være ærlig, troede hun kort at han ville kysse hende, men det var da også rart at han bare lagde mærke til at hun var blevet klippet. "Ja... Det noget nyt, ser det underligt ud?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, med et blidt smil på læberne. Hun smilte blidt over hans ord, hvor hun så rundt. "Tak." En blid rødmen sprede sig på hendes kinder, inden hun rettede en smule på hendes nat skjorte.
Endnu engang bad han om at høre noget omkring dette, der forgik med pigerne. "Der er intet, lad d..." Hun måtte stoppe sine ord, da det bankede på døren, hvor hun tog et lille stykke af sin muffin igen og spiste det. "Det ingen ting, det er bare lidt tøse fnider, det er bare for sjov..." Mere nåede hun ikke at sige, før hun havde åbnet døren, og fire vandballoner fyldt med malling, blev kastet på hende, en blå, en rød og to gule. Hun trådte kort tilbage, og gled i mallingen på jordet, hvor hun væltede ind i væggen og slog hovedet ind i væggen, før hun fjernede mallingen fra hendes øjne. Udenfor døren kunne man kun høre pigerne grine, mens de løb væk. "Stupid stupid! Kill yourself! Murdere!" Sang de, inden de forsvandt om et hjørne. Rose rejste sig forsigtigt op fra gulvet, hvor hun mest af alt følte for at græde. "Je.... Jeg går i bad.. igen... uhm.... ja..."

Han elskede hver en del af det. Hvert et tungt åndedræt og hver en bevægelse, så da det var ovre, følte han bare for at lade det hele ske engang til og på den anden side, da han lagde sig ved siden af hende og hun puttede sig ind til ham, havde han det fint hvor han var. Fronten blev vendt imod hende, imens han lod en hånd glide op og ned af hendes varme kind. Hans hjerte bankede stadig hurtigt af sted og han trak stadig vejret en smule tungt. Her smilede han varmt til hende og satte hovedet en smule på skrå. Da der havde været en smule stilhed imellem dem, dog ikke akavet stilhed, den slags beroligende stilhed, følte han for at hviske til hende. ”A penny for your thoughts?” Han håbede ikke på at det gjorde alt for ondt på hende.

Imens han var i gang med at trække bukserne af hende, blev hænderne en smule mere rystende, i det hun sagde at det kun var et spørgsmål om tid før de endte med at have sex. ”vent hvad?” han så hen på hende, men glemte hurtigt det hele, da hun sagde at det gjorde ondt og han svagt hviskede undskyld til hende. Da hun snakkede om, at de skulle klippe trøjen af hende, gjorde han som hun sagde og fandt sagtens. Det var nok forkert af ham, men han begyndte endda at rødme svagt, i det han så hendes brystparti og specielt da det gik op for ham, at hun ikke havde bh på! Hurtigt så han den anden vej og undskyldte for at han kort stirrede.

Han rystede blidt på hovedet. Og han nåede ikke at sige mere, før det bankede på døren og hun gik op for at åbne den. Hvem valgte lige at banke på? Måske Alex og Josh.. Gad vide hvad der var blevet af de to? Han løftede på skuldrene og det hele slog ned som et lyn. Pludselig var der blevet kastet maling over hende, nogen tøser sang en latterlig sang og der gik ikke mere end to sekunder, før han var oppe ved siden af hende og kort så ud af døren.
”Hey! Kom tilbage i små ludere, så skal i nok få en rigtig morder at se!” råbte han efter dem, før han lukkede døren i og så om på Rose. Han kunne godt fornemme på hende, at hun bare ønskede at græde og det var det, der fik ham af rent instinkt, til at gå hen og kramme hende. ”Hey.. jeg er her og vi skal nok give dem igen.. eller i hvert fald få styr på det..” Da han trak ud af krammet, så han ned af sig selv. ”Uh.. ser man det, vi er begge indsmurt i maling nu.”

Hvis Alex skulle være ærlig, gjorde det som sådan ikke ondt. Hun anede ikke om det var fordi han var forsigtig, eller om det var fordi hun havde haft større forventninger af smerten. Hun måtte dog indrømme, at hvert et støn Josh kom med, fik det til at kriller i hende, hans små rosen søde kinder, og sveden der dryppede af ham, det var skam det værd. Hun fortrød intet, dette havde helt klart været det værd. Hun kyssede ham enkelte gange, for ikke at snakke om at hun enkelte gange tog styrringen, ved at vende dem om og være øverst.
Da det hele var slut, lå hun tæt ind til ham, tættere ind til ham, end hun plejede at være. Hun kyssede ham enkelte gange, og ellers slappede hun af. Det havde været meget rart, og af en grund var det ubeskriveligt rart, bare at kunne slappe af bag efter. Hun smilte beroligende for sig selv, mens stilheden var over dem. Dog kunne hun høre hans tunge åndedræt, hvilket han sikkert også godt kunne. Hun adskilte dog sine læber, lige i tids nok til at han selv hviskede til hende. "At det gjorde mindre ondt, end jeg regnede med." En blid rødmen sprede sig på hendes kinder, mens hun nussede hans arm. "Hva med dig?" Hun løftede blikket en smule, og så ind i hans bedårende brune øjne. De var som nogle varme sten, der blidt svang dens varme omkring en, som i en omfavnelse. Hun kyssede hans læber kort, inden han fik lov at svare. Hun kunne ikke holde sig selv tilbage, lige nu, eller lige før, havde hun været en del af ham, hvilket fik hende til at føle sig så... sååå.... så beroligende og varm indeni. Hun kunne ikke engang stoppe med at smile.

Hun bed sig i underlæben, hvor hun så lidt op på ham. Dette gjorde ondt, men det ville være det hele værd, når hun ikke længere havde sine klamme klistrede bukser og trøje på. "Er det underligt? Er du jomfru, eller måske bare nervøs?" Hun så kort op i loftet. "Sex er vel noget alle par laver, hvilket betyder at vi to, på et eller andet tidspunkt ender med at have sex... ikke?" Hendes stemme var blidt, samt en smule nervøs. Hvad nu hvis hun havde skræmt ham væk, det var jo ikke meningen, bestemt ikke at han skulle blive mere nervøs. Og hvorfor var han nervøs, han burde bestemt ikke være nervøs, han var jo påklædt, så hvorfor skulle han være så nervøs?
"Stop med at undskylde, du undskylder konstant..." Hun sukkede blidt. "Bare, læg et håndklæde over mig, hvis det er... Jeg har bare brug for at slappe af, og få såret til at heale." Mere fik hun ikke sagt, før Mike kom gående ind af døren. "Hey Jacob... Det viser sig at idræt er aflyst, jeg tog der ind og har siddet der i flere timer nu... Først tænkte jeg, shit! Jeg kommer forsent, men....." Han så hen på Evaline, og derefter på Jacob, der sad i fodenden af sengen. "Forstyrre jeg noget?" Han lagde hovedet lidt på skrå, for at få et bedre udsyn til Evalines, veltrænet krop.

Det pludselige kram, fik hende til at puste overrasket ud. "Eh, jeg...d u.." Hun kunne ikke presse sine ord ud, hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Men hvis han krammede hende, betød det så ikke at han ville komme til at blive ligeså beskidt som hende? Han burde ikke ødelægge sit tøj. Malingen dryppede af hende, mens hun så op i loftet. Følelsen for at græde, blev dog kun større, især når han krammede hende. Det at få et kram, og være i et par beroligende arme, hjalp bestemt ikke med at holde tårerne inde. Hun adskilte sine læber forsigtigt, inden hun lod sine hænder nusse hans ryg. "mm..." Lød det lavt fra hende, inden han trak ud af krammet.
Hun så ned af ham, hvor hun sendte ham et stramt smil. "Jeg tager et bad igen.. men, ja... jeg kan vaske din trøje bag efter." Lød det lavt fra hende, maling var i hendes hår, arme og ansigt. Hun var indsmurt i maling, hvilket enlig sveg en smule.
Hun tog badet, var der ude i omkring 20 minutter, for at få malingen ud af håret og af huden. Hun skrubbede så huden blev en smule rød, men fik det til sidst af. Da hun kom ud, var hun iført en badekåbe. Hun havde lagt sit tøj i blød i vasken, inden hun gik hen til sit skab og tog noget tøj på. Denne gang måtte hun dog tage noget andet på, selvfølgelig underbukser, men et par løse shorts og en grå tank top. Hun så sig over skulderen, før det enlig gik op for hende, at hun havde skiftet tøj foran Xander. Hvad havde hun lige gang i?! Var hun sindssyg? Et varmt bad, og hun havde glemt at Xander var på værelset! "Eh... Jeg... du... Du så vel ikke... undskyld! Det.... Så du noget?! Jeg mener, det.... Undskyld... Jeg glemte... de.. dig... du .... undskyld." Hun blev helt rød i hovedet, mens hun forsøgte at få tingene til at falde sammen.
Hendes hjerte sparkede nærmest ud af brystet på hende, hun kunne føle sig selv miste pusten. Hvorfor var det lige at hun glemte at han var der, hun burde ikke glemme at han var der. Var hun virkelig blevet så van til at være alene, og at han altid var sammen med Jazmin, hende og Xander var sikkert tæt på at komme sammen med hende, de kom sikkert sammen. "Så?..." Hun måtte skifte emne, hun var nød til at gøre et eller andet. "Kommer dig og Jazmin sammen?" Hun var tvunget til at sskifte emne, havde han stirret? Hun havde været nøgen foran ham! OMG!

En lettelse spredte sig igennem kroppen på ham, i det hun fortalte ham at det ikke havde gjort så ondt på hende, som hun havde troet det ville. Han kørte beroligende en hånd op og ned hendes ryg, imens han lyttede til hvad hun havde at sige til ham og da hun spurgte ham om noget, skulle han til at svare hende, indtil hun placerede læberne på hans. Kysset blev blidt gengæld, til hun trak væk og han smilte varmt til hende. De læber var stadig dejlig bløde og havde ikke ændret sig siden første gang de kyssede. Rygtet sagde, at man altid kunne mærke man var forelsket hver gang man kyssede.
”At jeg bestemt ikke havde regnet med at det ville ende ud i dette, da jeg lod dig komme ind igennem den magiske dør,” svarede han hende og klukkede blidt. Derefter kyssede han roligt hendes pande og fortsatte ellers med at køre hånden beroligende op og ned. ”Og at jeg tror jeg elsker dig..”
Fuck, nu kom ordene ud!? Shit, det havde bestemt ikke været meningen, ingen længe begyndte hun sikkert at klæde sig på og skynde sig ud af døren. Han trak hende tættere ind til sig, mest i frygten for at hun skulle stikke af. ”Jeg mener…” Hendes krop var stadig varm.

Om det var underligt? Nej, det var vel ikke underligt, men da hun spurgte ind til det, rystede han på hovedet og så hen på hende med et skævt smil. ”Nej, jeg er ikke jomfru, måske en smule nervøs, men for at være ærlig…” Han rejste sig op og gik hen for at tage håndklædet til hende, så hun kunne blive dækket til. Sagde han undskyld en del? Tøvende bed han sig i underlæben og besluttede sig nu for ikke, at sige undskyld igen, hvis det var det der gik og irriterede hende. ”har sex ikke sagt mig så meget.. det er.. ja, jeg forstår ikke hypen.” Med et skævt smil, skulle han til at tage håndklædet over hende, i det døren gik op og Mike trådte ind. Før han kunne nå at få et ordentligt blik, kastede Jacob håndklædet over hende og stillede sig foran ham. ”Nej, du afbryder intet.. hun er blevet stukket ned.. først Jennifer og nu Evaline. Jeg begynder at have mistanke for at morderen er efter vores gruppe.

Var det alt for underligt at han krammede hende? Hvorfor krammede han hende overhovedet? Det lignede ham ikke. Normalt plejede han bare, at give dem et klap på skulderen og så var den ikke længere, men med Rose, han følte bare for at kramme hende hele tiden. Så da hun trak væk og gik ud i badet, så han efter hende og sukkede derefter svagt. Han satte sig på sengen og så ned på gulvet, der havde rester af malerpletter på sig. Tiden var inde til at straffe de tøser, til at give dem gengæld og måske.. En masse hævn tanker kørte rundt i hovedet på ham og da Rose endelig kom ud, skulle han til at sige hej, som et svar på hendes hej, men nåede det ikke rigtig før hun var gået forbi ham. Det var som om at hun havde glemt at han var der. Mere havde han ikke nået at sige en lyd, før hun begyndte at smide kåben og alt han så, var en smuk nøgen ryg og numse. Hans hjerte begyndte nu at banke kraftigt, imens han betragtede den smukke nøgen krop foran ham, der stille og roligt begyndte at tage tøjet på. I det hun vendte sig om, så han forskrækket op i hendes øjne og derefter væk. ”Jeg uhm.. det okay, jeg så den anden vej.. jeg øhm..” sagde han og kløede akavet sin nakke. Hurtigt spurgte hun ind til Jazmin og da hun gjorde det, så han op på hende igen og skar en grimasse. ”Nah, ikke rigtig.. vi fjoller bare rundt.”

Hun smilte blidt til ham, det at han virkede glad for at det ikke havde gjort ondt på hende, fik hende til at smile mere. Han var sød på det punkt, som om han frygtede at hun ville komme til skade under sex, ikke at det ville gøre meget ondt, det gjorde virkelig ikke ondt. Hun kyssede ham blidt igen. "Magisk dør?" Klukkede hun lavt. "Det ikke ligefrem en magisk dør, og... hvis du havde regnet med dette, må det være alligevel en smule underligt." Hun kyssede ham igen, mens hun nussede hans bryst blidt. Han var nøgen... hun var nøgen, hvis hun skulle være helt ærlig, ville hun ikke have så meget imod at gøre det igen, men... hun ønskede enlig heller ikke at lege med skæbnen...vent, han havde ikke! Mere nåede hun ikke at tænke, før Josh smed nogle kort på bordet.
Hun så overrasket op på ham, mens hun kunne mærke en klump sætte sig i hendes hals. Hva nu, hvad skulle hun sige?! Hun skulle sige noget. "J..." Mere nåede hun ikke at sige, før hun blev hevet ind i et kram, nærmest fanget, som i frygt for at hun ville stikke af. Hvilket ikke kunne ske, lige nu i hvert fald. "Tak..." Lød det lavt fra hende, hun kunne ikke sige andet, hvorfor var et Tak alt hun kunne sige?! Hun rødmede en smule, hvor hun blidt knugede sig selv ind til ham. Hvorfor sagde hun også lige sådan noget, hun følte sig latterlig. Meget latterlig lige nu, hvorfor skulle han også lige gøre det så akavet.

Evaline så hen på ham. "Men for at være ærlig?" Mere fik hun ikke rigtig sagt, før han svarede hendes spørgsmål. Hun adskilte sine læber kort, inden hun sende ham et kækt smil. "Måske... jeg ville kunne ændre din tanke gang, en eller anden gang... Seriøst, hvis jeg ikke var i smerte lige nu, ville jeg ikke have noget imod at have sex med dig... OG jeg ville forsøge at få dig til at blive helt vild med det, bare få dig til at sukke efter mig, hver aften... yup... men ligenu, i starten af vores forhold, vil jeg være ubrugelig og klam." Hun knurrede lidt af sine sidste ord, inden lyden af døren åbnede sig.
Mike stod og forsøgte at se forbi Jacob. "Jennifer... Evaline, men vil vi så ikke være en af de næste, ellers går de nok stadigvæk efter Evaline?" Han gik hen i sin egen seng. "Det forklare det blodige tøj... Fuckk..." Han lagde hænderne mod sine øjne, hvor han sukkede dybt. "Hva gør vi... Vi kunne hente Evalines seng, også smide den her ind... Men jeg kan ikke bære den alene, og jeg synes det er en rigtig dum ide, hvis hun er alene... Ud over det, vil jeg hellere ikke gå alene." Han lænede sig op af væggen, inden han sparkede ud i luften. "Dette er seriøst noget lort! HVA gør vi! Vi bliver nød til at gøre et eller andet! Jeg har ikke tænkt mig at dø her!..." Han knurrede, inden han rejste sig op igen. Han kunne overhovedet ikke finde ro lige nu, han kunne hverken slappe af eller finde en måde at sidde på. "Er der overhovedet noget vi kan gøre, nogle vi kan stole på... fuck! Jeg ønsker ikke at miste livet her!" Evaline sukkede blidt, hun havde intet at sige. Hvis hun skulle være ærlig, havde hun det præcis ligesom Mike, han var nervøs... Hun var nervøs, ingen af dem anede hvem der havde forsøgt at slå Evaline ihjel, hvilket gjorde det hele værre.
Hvem kunne de overhovedet stole på, kunne de overhovedet stole på nogle, burde de gøre noget, eller skulle de være passive? Hva skulle de gøre, nu gjorde han hende bare mere bekymret og urolig! Fuck...

Hun rødmede meget, og det at han sagde at han havde set den anden vej, fik det hende til at ånde lettet ud. Hun nikkede forsigtigt til hans ord, inden hun satte sig ved siden af ham. Hun smilte forsigtigt til ham, mens han skar en lille grimasse, blidt skubbede hun til ham. "Hva sker der med grimassen... " Hun lagde sine hænder i sit skød. "Jeg troede at i var ved at komme sammen, i virker så glade, og hun er så pæn." Hun smilte blidt til ham, hvor hun svang sit ene ben op på sengen. "Jeg troede faktisk at i kom sammen." Hun så lige muffinen på hendes skrivebord, hvilket fik hende til at rejse sig og tage den igen, inden hun satte sig ned ved ham igen. Hun spiste den forsigtigt, inden hun spiste en smule af muffinen. "Den er god." Hun smilte kækt til ham, selv prøvede hun helt at smide ud af hovedet, at han havde set hende nøgen, eller havde set hendes bagside nøgen, helst ikke alt... vel...

Han kunne ikke tro det!? Havde han lige smidt den bombe… det var alt, alt for tidligt for ham at sige den form for ord til hende. Så i det hun blot svarede tak, kyssede han hende blidt og forsøgte at få hende til, at glemme hvad han lige havde sagt. Gud, hvor han følte sig latterlige og akavet! Roligt trak han ud af kysset igen og smilede ømt, samt flovt til hende. ”Undskyld.. det kom ud så pludseligt jeg.. jeg ønskede ikke at gøre det akavet.” Han håbede nu inderligt på, at han kunne gøre stemningen en smule bedre igen, ved at forklare hende nogen ting og måske skulle han ikke forklare noget som helst. Blidt kyssede han hende igen og så ind i de smukke brune øjne. ”Kan vi udskyde akavet heden til når en af os prutter foran hinanden?” med et drillende smil, fortsatte han øjenkontakten med hende.

Hendes ord, gjorde ham mere og mere rød i hovedet og det var samtalen, der fik ham til at se ned på hendes krop og bide sig svagt i underlæben. Sukke efter hende hele aftenen? Hurtigt så han den anden vej, eftersom tankerne var begyndt at bevæge sig et helt, helt andet sted, hvilket han slet ikke forstod, normalt fordrejede tankerne sig ikke over på sådan noget. Okay, måske de havde gjort det her på det seneste, takket være Eva, men det var en anden side af sagen. Så som et svar på hendes sjove statement, smilte han forførende til hende og tog sig selv i at gå drillende hen imod hende, hvor han kort skulle til at stille sig halv på fire over hende, hvis det ikke havde været for Mike.
Den måde han begyndte at starte en nervøs stemning op, fik ham til at vikle håndklædet mere om Evalines krop og lagt en hånd på hendes skulder. Hendes panik var som en tung aura over hende og derfor lænede han sig igen nu ned, kyssede blidt den varme pande og smilede beroligende til hende. ”Rolig, jeg lader intet ske dig.” Efter de ord, så han hen på Mike og rejste sig op. ”Mike! Hey, rolig! Der sker intet, ingen af os er alene! Evaline og jeg er et par nu, vi kan dele seng, på den måde er der ingen der er alene.” Hvis Mike så hen på ham, ville han sende ham et beroligende smil. ”Du kommer ikke til at dø her.”
Han var selv nervøs. Uden tvivl, men lige nu, måtte han hellere spille den rolige, også kunne han miste roen så snart han var alene.

Han så op på hende, smilte nu normalt og fjernede grimassen. ”Det ved jeg ikke, hele mit ansigt er en grimasse,” sagde han drillende til hende og lagde sig derefter ned i sengen. Han havde lige set hende nøgen! Og hvilken fin krop hun skjulte under alt det tøj. Hurtigt rystede han de tanker væk, eftersom de kom ind på en snak om Jazmin. ”yeah, det er mere en lille flirt vi har..” han vendte sig om på fronten. ”Rygtet siger at hun er sammen med en hel del fyre her på skolen.. og jeg har ikke lyst til at være en af de fyre.. u know.. jeg vil gerne finde den ene der vil have mig.”
Da hun kommenterede muffinen, smilte han stort og hørte sig selv sige. ”Alt for min Rosebud.” Men, det blev sagt som i venskab! Ikke sandt?

Det var sikkert sexen der fik ham til at sige det, men det var noget af en bombe sådan at smide. Hun så forsigtigt op på ham, mens han trak forsigtigt ud af deres kys. Hun adskilte kort læberne, inden hun sendte ham et skævt smil. "Det ok, det er glemt hvis det er.... Jeg... Det vel normalt, jeg mener... du..." Hun kyssede ham kort igen. "Men tak, for de ord, alligevel." Hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun prikkede hans næse. "Sure, til når du prutter foran mig." Hun smilte varmt til ham, inden hun trak dynen op til sin skulder. "Det underligt, at jeg var så nervøs... men... tak, for at være rolig, og undskyld hvis jeg var dårlig i sengen." Hendes stemme var lav, hvis folk gik rundt udenfor døren, skulle det helst ikke høres.

Evaline lukkede øjnene forsigtigt, i det Jacob kyssede hendes pande. Det var underligt nok en smule beroligende, hun sendte ham derfor et lille forsigtigt smil. Dog kunne hun ikke lade vær med at være en smule nervøs, hvad nu hvis han skulle skide, og var der ude i lang tid, hun kunne blive dræbt, og hvad med maden, hun følte bestemt ikke for at gå ud for at hente noget aftensmad, ingen af dem havde spist aftensmad endnu. Hvad nu hvis de var nød til at hente mad, og hun ville ikke kunne finde mad alene, hun ville ikke kunne lide at blive efterladt, eller blive trukket rundt, på den måde ville alle vide at hun var svag, hvilket ville få dem til at gå efter hende, hvilket ville være forfærdeligt!
Mike derimod var en smule nervøs, og kunne ikke blive ved med at holde hovedet koldt, dette gjorde alting værre. Han åndede ud, men holde vejret, i det øjeblik Jacob sagde at han var blevet et par med Evaline. "Træls, så hun var nær... og i nåede lige...." Han så kort ned i sine hænder. "I to er måske ikke alene, men jeg går tit rundt med nogle få folk... men hvad nu hvis jeg hænger ud med morderen, jeg ville til hver en tid kunne dø... hvad nu hvis jeg pludselig er alene...." Han knurrede en smule, inden han begravede sit hoved i sine hænder. "Måske vi... skulle gøre det samme... på den måde ville vi kunne komme dem i forkøbet, vi vill...e.... Hvis de dør først, er vi i sikkerhed.." Lød det lavt fra ham.

Rose smilte blidt til ham, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Dit hoved er en pæn grimasse" Lød det drillende fra hende, inden hun lagde sig ned på maven, ved hans side. "Så dig og Jazmin?... Rygtet..." Hun så ind i væggen, og derefter ned på ham, hvor hun sparkede lidt ud i luften. "Der køre et rygte om Alex, at hun har været i sammen med mange, og et om at hun erklære sin kærlighed til alle... Så lad vær med at stol på alle rygterne." Hun smilte varmt til ham. "De er sikkert ikke sande alligevel..." Da han sagde at han ønskede at finde den ene, der gerne ville have ham, fik hun kort et lille smil på sine læber.
Det var sødt, meget kært. Muffinen var sat ved hendes side, og hun tog skam nogle små stykker af den enkelte gange, hvor hun sukkede blidt. "Måske hun er den du ender med at bruge hele dit liv med?" Hun smilte varmt, inden hun skubbede tallerknen lidt væk.
Dog i det han sagde Rosebud, smilte hun kækt til ham. "Mange tak, buddy." Lød det fra hende. "Men Jazmin er ellers meget rar, hun er smilende og ja.." Jazmin var ikke rar, hun spillede rar når Xander var omkring, men hun var skam også en af de tøser der opførte sig rædselsfuldt overfor hende, men det ønskede hun da ikke sige til ham, især ikke hvis de havde det meget godt sammen.

Det var altid noget, at hun ikke blev voldsomt skræmt over, at han sagde de tre ord der kunne ændre et syn på folk. Hvis man sagde det for hurtigt, blev man udstødt og sagde man det slet ikke, ville man også blive udstødt. Han smilede varmt til hende og kørte en hånd over hendes kind. ”Dårlig? Du var langt fra dårlig! Det var vidunderligt Alex..” Han trak kort ud af krammet og så ned på hende. ”Jeg øhm.. jeg har ikke haft.. øhm.. kommet så hurtigt.. før..” Med en smule røde kinder, så han kort den anden vej og bed sig i underlæben. Ligesom hende, snakkede han en smule lavt, for de andre ikke skulle høre det uden på gangene. Dog kiggede han hurtigt hen på hende og klukkede svagt af sig selv.

Det lå ikke til at han kunne få Mike til at falde til ro. Han satte sig derfor hos Evaline igen, kørte hånden beroligende op og ned langs hendes arm. Ordene Mike undslap, fik ham dog til at se overrasket hen på ham og derefter ned på Evaline. ”Vi slår ikke uskyldige ihjel, vi aner ikke hvem morderen er… jeg ved det er svært, men vi må holde hovedet koldt.. og det vil ikke bringe dig i sikkerhed at du går rundt og slår ihjel.. tvært imod, jeg tror at det vil gøre det hele værre.”

Han burde ikke tro på rygtet, nej, det vidste han egentlig godt, men der var bare noget over Jazmin der gav ham lysten til at tro på disse rygter. Men, det var måske ikke lige det han skulle sige til Rose, da det bare lød en smule ducheback agtig. ”Ja, det er blot et rygte, men jeg.. jeg føler bare at jeg ikke kan være mig selv med hende. Som om at jeg altid skal være denne anspændte… og, ja hun er køn, men nej, hun er altså ikke særlig sød.. jeg har set hvordan hun opføre sig overfor andre tøser og det er ikke hvad jeg kalder rar,” sagde han og uglede kort sit sorte hår. ”Og den jeg ender at bruge mit liv med? Neeej, den tøs.. jeg ved ikke om hun nogensinde dukker op, jeg ved ikke engang om jeg tror på den slags.” Han kiggede over på hende. ”Hvad med dig.. tror du på den slags?”

Hun rødmede en smule, da han valgte at sige at hun lige frem var vidunderlig. Hun anede virkelig ikke hvad hun skulle svare, til dette? Hun gemte sig lidt væk i krammet, men endte med at han trak ud af krammet, og da deres øjne ramte hans, følte hun sig kort blive til smør. Dette var en smule akavet, og da han sagde at det var første gang han var kommet så hurtigt før. Hun rystede blidt på hovedet, inden hun kyssede hans pande. "Det tager jeg som et komplitment." Hun adskilte sine læber, inden hun kyssede ham dybt. Hun lod sig selv rulle op på ham, svag det ene ben over ham, så hun nu sad ovenpå ham, men kyssede ham skam endnu, hun kyssede ham dybt, hvor hun pressede sit bryst parti imod hans varme hud. Alt i alt, kunne hun ikke lade ham være lige nu. Han havde også lige sagt at hun var den bedste, men han var også ret glad for hendes kys mod nakken, så måske det var en ting for ham?

Mike rejste sig i et sæt. "MEN HVIS VI IKKE GØR NOGET, ER VI SÅ GODT SOM DØDE! De går tydeligvis efter vores gruppe, de gik efter Evaline og det betyder at hun dør først, og derefter en af os! Vi er nød til at reagere før dem, hvis vi ikke gør det, ender det med at vores liv forsvinder! Jeg ønsker ikke at DØ! Lad os finde på en måde at gøre det, det er nemmere bare at myrde den vi mistænker! Har i set tavlen!! Martin er ustabil! Det er sikkert ham der har gjort det, hvilket betyder at vi burde myrde ham! Og se om der er nogle der har tænkt sig at angribe, bag efter!" Han knurrede af Jacob, og så derefter ned på Evaline, der vende hovedeet væk igen. "Dette er dumt... Vi burde ikke slå nogle ihjel, og vi aner ikke hvem det er, Martin panikkede en enkelt gang, og angreb Rose, men det var kun sket en enkelt gang! Så please stop dette!.. Slap af! seriøst Mike, du er uhyggelig lige nu!" Lød det fra Evaline.
Mike så med store øjne ned på Evaline, inden han gned sine øjne og rystede på hovedet. "Undskyld... Det... Jeg bare, nervøs." Lød det lavt fra ham, inden han lagde armene over kors og så den anden vej. "Tilgiv mig..." Hviskede han lavt.

Rose smilte forsigtigt til ham. "Så er hun måske ikke den du burde være sammen med." Vent!? Sagde hun lige dette, hvorfor sagde hun lige dette? Og hvorfor blev hun lidt glad, indeni, over at han ikke rigtig var til Jazmin, eller havde sin tvivl om hende. Hun rystede kort på hovedet, inden hun så den anden vej, hun burde ikke sige sådan noget, hun burde støtte Jazmin, som før forsøgte at vælte det skab, som hun var låst indeni... Hun kunne ikke lide Jazmin, virkelig ikke... Men det ønskede hun virkelig ikke, at sige til ham, hvad ville han ikke tænke om hende? Han ville sikkert se hende som overfladisk, eller træls. Hun sukkede blidt, inden hun så mod ham igen, med et lille smil på sine læber.
"Det jeg ked af." Yup, det var alt hun kunne sige omkring det, hun vidste udemærket godt at Jazmin var lidt af en bitch. Hun tog det sidste stykke af muffinen, dog inden hun spiste det, rakte hun det over Xanders mund, og hvis han åbnede munden, ville hun spise den og smile drillende til ham.
Han gjorde det meget klart for hende, at han ikke var vild med hende, han troede ikke på at hun dukkede op, eller at det ville ske. Han troede i det hele taget ikke på at man kunne finde den person i sit liv, hun sende ham et forsigtigt smil, inden hun slugte stykket. "Det ved jeg nu ikke helt, det lyder som om du spørger om jeg tror på alle de typiske eventyr..." Hun vende sig om på ryggen, hvor hun lagde begge hænder på sin mave, og så hen på ham. "Jeg tror på, at der er en person der ude, som nærmest er skabt, til at beskytte og være ens liv... Så ja, jeg tror lidt på den eneste ene." Hun så op på loftet, inden hun sukkede blidt. "Jeg tror dog, at man ved det, så snart man har kysset personen. Jeg tror at man bare kan mærke det, så snart man kysser... Men, det kan jeg jo sagtens tro på, jeg har aldrig kysset nogle overhovedet." Hun klukkede blidt af sine ord. "Jeg er 17 år, og har aldrig haft så meget som en lille flirt... Jeg har altid været meget sammen med min familie... Min mor og min far, eller nu var det mere min far. Siden min mor døde, har jeg mere eller mindre altid været hos min far, men." Hun vende om på maven igen. "Jeg har skam været vild med en før, selvom det lyder underligt, så føler jeg bare altid at han ville være ved min side, hvis jeg havde brug for ham... Og er det ikke det, man søger, i et forhold?" Hun lagde hovedet blidt på skrå. "Eller er jeg plat lige nu? Undskyld, hvis jeg snakker for meget, jeg er måske en smule nervøs, måske lidt for nervøs... Jeg ved ikke hvad jeg skal sige." Hun sukkede blidt, inden hun begravede sit ansigt i sin pude.
Hvorfor gjorde hun også lige dette akavet, hun hadede det så hyggeligt med ham lige nu, selvom hun havde skiftet tøj foran ham. Men han havde set den anden vej, hvilket var meget rar! Det betød jo bare at han havde været en gentelman og set den anden vej, han havde intet set. Hun rødmede lidt, bare ved tanken. Gad vide om han overhovedet ønskede at se hende sådan? Havde hun en god krop? Han var vel mere til de mere trænet piger, så hendes krop, var sikkert ikke lige noget han så som noget pænt... Af en grund gjorde tanken hende en smule trist. Hun sukkede blidt over sine egne tanker, inden hun blidt åndede ud. "Så... Uhmm, lad os snakke om noget andet... Havde du lyst til at spille kort?" Hun satte sig en smule op i sengen.

Hun tog det som et kompliment. Det var godt, at hun tog hans lille pinlige udbruds kommentar som et kompliment, da det bestemt ikke var noget han skulle prale over. Når man kom for hurtig, var det ikke noget man pralede med og det var godt, at hun tog det så pænt. Så pænt, at hun kyssede ham dybt og rullede op på ham, startede det hele om igen og hun ville hurtigt kunne mærke hans krop reaktion på de kys hun gav ham. Dybt kyssede han hende tilbage, lagde hænderne på hendes kinder og lod det ellers udvikle sig derfra.

Mike gjorde ikke kun Evaline nervøs. Selv Jacob måtte indrømme, at han blev ret forskrækket over den måde han råbte op på, at de alle snart kunne dø og de måtte slå ihjel før de andre gjorde. Dog varede det ikke længe, før Evalines ord fik manden til at falde til ro og han undskyldte. Jacob der stadig sørgede for, at håndklædet dækkede Evaline til, pustede ud og så kort ned på hende. Han var ikke sikker på hvad de skulle gøre lige nu. ”Du er tilgivet, vi forstår dig… vi er selv nervøse. Men, der ikke meget andet vi kan gøre end at holde øje med hinanden og aldrig være alene.”
Tøvende bed han sig i læben og så igen ned på Evaline. Om det så ville betyde, at han aldrig rigtig kunne være alene med Evaline igen. Mikes liv var for meget at sætte på spil. ”Kunne du tænke dig nogen peanuts Mike?”

Xander kunne ikke andet end at smile varmt over hende. Det var sødt at hun troede på den eneste ene, så man kunne altid håbe på at det var det hun ville finde en eller anden dag. Da hun rakte kagen hen imod ham, åbnede han munden og forventede at smage den søde sødme, til hun fjernede det fra ham og spiste det selv. Drillende klikkede han med tungen og lyttede ellers til hvad hun havde at sige.
”Nej, det er det man sørger og du fortjener den fyr.. en der altid er ved din side og ikke har sinde om at træde til, så snart du har brug for ham..” hviskede han og så hen på hende. De lå nu bare her, side om side, med fronten til hinanden. ”Hvorfor er du nervøs? Det er bare mig, du kan sagtens sidde og snakke med mig om dette…” Mere nåede han ikke rigtig, før hun satte sig op og spurgte om de ikke skulle spille kort. Han satte sig selv op og klukkede svagt. ”Sure, lad os spille… hvad foreslog den smukke krop? Jeg mener Rosebud..” Hurtigt så han den anden vej. Ja, han havde lige set hende nøgen og det var svært at få billedet af den smukke krop ud af hovedet..

Hun pressede sig selv tættere og tættere på ham, mens hænderne kørte op af hans bryst, endnu engang. Hun kyssede ham dybt, dog lod hun langsomt sine læber køre ned til hans hals. Hun satte sig en smule op, så hun enlig holde pause fra at kysse hans hals, og i det hele taget ham. "Vent... er du villig til... Du ved, at gøre det igen.. Er det ikke for meget? " Hun rødmede en smule, mens hun roligt lod sin ene hånd glide ned af hans brystkasse til hans mave, mens hendes øjne fulgte hendes hånd. Han havde en ret god overkrop, virkelig god...

Evaline så op på Jacob, da han også var ved at falde til ro. Hun smilte forsigtigt til ham, dog med en smule smertefuld grimasse. "Nemt for jer at sige... i to er tydeligvis et par nu, for ikke at snakke om at jeg konstant er alene. Jeg kunne hænge ud med en af morderne, jeg kunne risikere at dø og i ville først opdage det efter et par dage... Eller når det komme op på den latterlige tavle i gangen!" Han begravede sit ansigt ned i sine hænder, hvor han knurrede en smule af sine egne ord.
Da Jacob tilbød ham peanuts, så han forsigtigt ned på posen med peanuts. "Tak." Lød det lavt fra ham, inden han tog imod en lille håndfuld. Evaline vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hvis hun sagde bare en smule forkert, ville Mike sikkert bryde sammen, og hun havde bestemt ikke lyst til at være i smerte, for at køle ham ned igen.

Rose elskede lidt at hygge sammen med Xander, han havde en form for beroligende aura. Det at hun kunne drille ham, uden han sagde noget, men hans ansigt bare sagde at han klukkede lidt. Hun tyggede af munden, inden hun snakkede videre med ham. Hun smilte varmt til ham, inden hun lagde hovedet en smule på skrå.
Hans ord var blide, enlig også lidt rare at høre. Hun kunne altså få en fyr, eller hun fortjente en god fyr, en fyr der kun ville hende det bedste. Hun smilte kærligt til ham, mens hun så ind i hans blå øjne. Dette var rart, det havde startet ud sådan en smule underligt, men endte ud med at være meget hyggeligt. Dog burde hun gøre rent, der lå stadigvæk maling på gulvet, så... på den anden side, var dette ikke en lejlighed, som de betalte for, og her var skummet uanset hvad, malingen gav den i det mindste lidt lys.
Da han sagde ja til at spille kort, så hun en smule forvirret på ham. Smukke krop? Hun rødmede lidt, men lod det skam børste af sig. "Jeg... uhmm... 500? Eller uno?" Hun så forsigtigt på ham, inden hun fandt nogle forskellige kort frem.

Læberne bevægede sig ned af hans hals, hvilket fik ham til at dreje hovedet til siden og her lod han støn forlade sine egne læber. Det føltes som evigheder, før hun fjernede læberne fra hans hals og så ned på ham, hvor hun stillede et spørgsmål han aldrig havde i sinde at svare nej til. Han smilede varmt til hende og kyssede hende igen, imens hans krop rystede svagt under hånden hun lod gled ned til maven. I stedet for at svarer hende, drejede han hende rundt imens deres læber var presset imod hinanden. Om han ville have noget imod at gøre det igen? Var hun skør!? Nej, han ville elske at gøre det igen. Hvilket han tydeligt viste hende, ved at kysse hende ned af kroppen og lade hænderne udforske hver en del. Han elskede hver en lyd hun kom med, hver en sød lille lyd.

Jacob bed sig i kinden, hvor han derefter knipsede med fingrene. ”Jeg har en ide, hvis du nogensinde er alene, så gå hen til gruppe nr. 1. Jeg snakker med de fleste af dem, dem kan man stole på og… Imellem tiden, så bare ophold dig i nærheden af Evaline og jeg.. Vi er en gruppe,” svarede han ham og rejste sig. Her gik han egentlig hen for at finde sit nattøj. ”Morderen tør ikke komme i nærheden af os, hvis vi alle bliver her sammen.” Han prøvede at være en moralsk leder, ikke at han klarede det så godt, men hey… han prøvede.

Hvorfor sagde han også det? Han havde nær afsløret overfor hende, at han rent faktisk havde haft set hende nøgen! Og at han endda havde kigget. Han var ikke en gentleman på nogle punkter og derfor havde han taget sig et smugkig, men hun vidste det vel ikke, så den skade var vel ikke sket. Med svagt røde kinder, så han den anden vej og kløede sig i nakken. ”Lad os spille uno først og derefter 500.”
Da hun havde fundet kortet og de begyndte at spille, kiggede han engang imellem hen på hende og tog sig selv, i at falde hen ved at stirre på hendes ansigt. Hvorfor opdagede han først nu at hun egentlig var ret køn at se på?

Han virkede bestemt ikke til at synes at dette var for meget, han virkede meget villig til en runde mere. Hun smilte, mens hun pressede sin læber imod hans. Hans krop sitrede under hende, en varm sitren var også begyndte at køre igennem hendes krop. Da han pludselig smed hende rundt, kunne hun føle sig selv gispe i overraskelse, mens hun dog stadigvæk kyssede ham skam endnu. I det øjeblik han adskilte deres læber, kunne hun mærke varmen stige i hendes kinder. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hun havde gjort det engang med ham, men skidt havde det vel ikke været, siden han valgte at gøre det endnu engang. Hun sukkede blidt af hans små kys, mens hendes krop rystede en smule.
Hans nysgerrige hænder fik hende til at bide sig i underlæben, mens hun så en smule væk. Dette var underligt rart, hun kunne godt lide det, men var skam også en smule genert over dette. Hun burde vel også gøre noget, men hvad? Hun kunne ikke helt få sig selv til at gøre noget, hun kunne bare føle sig selv ønske mere, mens hans kys skam også blev til langt mere.

Jacob forsøgte seriøst at bringe ro på værelse, han forsøgte tydeligt at danne ro på Mikes nerver, hvilket fik Evaline til at sukke en smule. Hun så op mod loftet. "Jeg enig, Gruppe 1 virker som en af de få grupper man kan stole på, de er alle sammen meget rolige og kæmper gerne for andre... Tror jeg, jeg har aldrig set dem i kamp, alt jeg ved er at Alex er ret god i idræt... Så hold dig endelig til dem." Hun smilte kærligt til Mike, der forsigtigt nikkede til deres ord. "Jeg fortrækker dog mest af alt at være hos jer, i er trods alt min gruppe... Jeg... Ikke at vi snakker uendeligt godt sammen, men eksamerne, vi kan vel ikke klare dem hvis vi ikke alle er der... Vi aner intet omkring eksamerne overhovedet." Han så ned i sine hænder, inden han spiste nogle flere peanuts.
Evaline rettede en smule på håndklædet, mens hun tog en dyb indånding. "Ellers... i Gruppe 3... Jonakin og Damion, de virker som nogle kluder hoveder." Hun knurrede en smule, hvorfor skulle det også lige gøre så ondt, når hun endelig trak vejret. "Men de er nok dem jeg stoler mest på herinde... De er altid på den rette sti, jeg kender dem udefra... De lidt som familie for mig, så stol gerne blind på dem." Hun så mod Mike, hvor hun forsøgte at sende ham et beroligende smil. Mike derimod så kort på hende og derefter ned i jorden, han havde ingen kommentar, han vidste bare at hans nerver var ved at bryde sammen.

Han rødmede? Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens han så væk. Rødmede han over sine ord, eller havde hun sagt noget forkert? Hun rødmede selv en smule, mest fordi stemningen pludselig blev en smule presset. Hun adskilte sine læber, men blev afbrudt af Xander, der valgte uno som det første. Hun nikkede og satte sig i sengen, her blandede hun kortene, inden hun gav dem ud og spillet nu var i fuld gang.
Hun smilte det meste af tiden, og enkelte gange var hun tvunget til trække to kort op, hvilket fik hende til at sukke blidt. Spillet tog længere tid end forventet, men mest fordi Xander enkelte gange spacede helt ud, så hun måtte knipse med fingrene for at få ham tilbage til virkeligheden. "Er du træt? Du spacer meget ud... Hvis du hellere vil sove, er det fint, jeg har alligevel også noget kemi jeg skal læse op på." Hun smilte varmt til ham, inden hun pakkede kortene væk, dog først når han havde vundet spillet.
Hvis han hellere ville spille, ville hun selvfølgelig finde de næste kort frem, så de kunne spille 500 og hvis han ville sove, ville hun pakke det hele væk og finde sin kemi bog frem i stedet.

Da den anden runde var over, lå Josh blot og slappede af, brystet der kørte en smule udmattet op og ned, smilet der blot blev større og større. Han havde været så optaget i Alex, at han fuldkommen havde glemt døren ikke var låst og der faktisk bare var folk der kunne komme ind. Rose kunne komme ind på deres værelse og se det hele. Men, det var ikke sket og det var en stor lettelse, da det ville have ødelagt alt. Han så hen på Alex, trak hende ind til sig og kyssede hendes pande. Derudover havde han også glemt, at tænke over de ikke havde haft kondom eller noget som helst på. Han rødmede ved tanken, men da han så ned på Alex, blev det hele som skubbet til side og i stedet nød han bare det faktum, at han lige havde været sammen med hende. Igen.

Jacob forstod godt, at Mike bare mest fortrak at være sammen med sin egen gruppe og så var det sådan det blev. Desuden ville Jacob heller ikke have, at der skete ham noget, derfor skulle han blive hos dem. Imens Evaline snakkede, lyttede Jacob nysgerrigt med og han måtte indrømme, at han var en smule nysgerrig om disse to fyrer Jonakin og Damion. De var som familie?
Først da det lå samtalen var faldet en smule til ro, pustede Jacob ud og sendte Mike et beroligende smil. ”bare forbliv ved vores side Mike,” sagde han bestemt og kiggede derefter ned på Evaline. ”Hvis du kender dem udefra, ved du så hvad de laver her? Måske de kunne have ideer til hvad i alverden vi fortager os her…”

Hun bemærkede at han blev ved med at space out… Hvad skete der for ham? Normalt så han ikke på Rose på den måde. Han havde tvært imod mere været tiltrukket af skanks som Jazmin og Star. Hurtigt åndede han ud og da hun begyndte at rydde op, smilte han skævt og gned sig i øjnene. ”Undskyld Rose,” sagde han og gned sig i øjnene. Da han var færdig, så han op på hende og smilte til hende. ”Du har ret, jeg kunne sikkert godt bruge noget søvn.. Har du noget imod at jeg snupper en lur herinde?”
På den anden side, han kunne ikke passe på hende hvis han sov. Men igen, han sov ikke tungt, så hvis noget angreb hende og begyndte at være uroligt, ville han uden tvivl vågne op. ”Hvis du mangler noget, skal du bare vække mig op… vil du læse lidt kemi op for mig? Så skal jeg nok kunne falde i søvn.” Det var en drillende og klukkende kommentar.

Alex var bestemt udmattet efter anden runde, hun havde måske sagt at det havde været en god ting at gøre det igen, men en smule fortrød hun måske at have gjort det igen, ja det var dejligt, men også utrolig hårdt. Hun kunne mærke halsen være en smule tør, mens sveden glinsede på hendes krop. Hun sukkede blidt, inden hun pludselig blev kysset på panden. Hun så op på ham, med et varmt smil. Dette var rart, hun var udmattet og lå ellers ved hans side. Hun lagde sig forsigtigt tættere på ham, hvor hun ellers lukkede øjnene i. "Jeg udmattet." Lød det lavt fra hende, før et lille gab slugte hendes ord en smule.
Blidt kørte hun sin hånd indenunder hendes hoved, før hun langsomt begyndte at falde hen. Søvnen var langsomt begyndt at overmande hende.

Evaline rystede blidt på hovedet, da Jacob spurgte hende om hun havde nogle ide om hvorfor de overhovedet var her. Hun lukkede øjnene i, mens hun ellers forsøgte at finde en lidt bedre måde at ligge på. "Jeg har ingen ide, vi har også været her i et par måneder, så det er ikke ligefrem fordi jeg ville holde det hemmeligt, hvis jeg havde vidst det, havde jeg sagt noget." Hun sukkede blidt, inden hun åbnede øjnene igen og så mod ham. "Jeg kender dem fra familie sammenkomster, ikke at jeg er i familie med dem. De har det bare med at dukke op på de tidspunkter... " Hun forsøgte langsomt at sætte sig op, hvilket fik håndklædet til at falde lidt ned.
Mike så kort på hende inden han så den anden vej. "Jeg tager en kold tyrker..." Med det mente han selvfølgelig at han ville tage et bad, inden han ville gå i seng. Evaline derimod fik endelig sat sig op, hun så mod Jacob, hvor hun pegede mod hans skab. "Har du ikke en rigtig grim gammel trøje, som jeg godt må have på?" Hun smilte forsigtigt til ham, mens hun kunne mærke sårene på ryggen klø smertefuldt. "Vi skal også finde ud af hvad vi gør med mad?.. Hvis vi alle skal være sammen.... Måske du kan bære mig ind i spise salen?" Hun smilte forsigtigt til ham.

Rose rystede blidt på hovedet, mens hun pakkede kortene væk. "Du tager bare en lur." Hun strakte sig kort, inden hun gik hen til skrivebordet. Dog da han spurgte om hun lige frem ville læse kemi op for ham, så hun en smule underligt på ham og derefter ned i kemi bogen. "Det kan jeg vel godt." Roligt bladrede hun op, inden hun begyndte at læse de sider op som de enlig havde fået besked på at de skulle lære. Hun holde få pauser, for at skrive noget ned og derefter læste hun videre. Rose var en af de mange andre, som kunne læse noget også glemme det med det samme igen, hvilket gjorde at hun nok havde læst den samme side op fire gange, før hun læste den næsten op for ham.
Hun havde bestemt intet imod at læse op for ham, hun kunne nu godt lide at læse, selvom der var så meget med Cl- og Al+ Samt en smule omkring syre og baser, hun kunne næsten smelte sin hjerne ved bare at læse en smule op af det.

Ligesom hende, kunne Josh mærke hvordan søvnen langsomt trak i ham og til sidst blev det sværere og sværere at holde sig vågen. På den anden side, der ville vel ikke ske noget i at de blot lod sig falde hen bare en smule ikke. Det havde været en lang dag og lidt søvn kunne være rart. Lige meget hvad, så kunne han ikke nå at forhindre sig selv i, at falde hen og lade søvnen vinde denne omgang.

Jacob nikkede forstående til hende. Hvis hun havde vidst hvorfor de var her, havde hun nok sagt det til ham nu og ikke have haft holdt det hemmeligt. ”Du har ret,” svarede han og så kort ud af vinduet. Mon de nogensinde ville se deres familie igen? Eller bare solens lys for den sags skyld. Han så hen på Evaline igen og smilte til hende. ”Ak ja, tiderne med familie sammenkomster… gad vide om vi nogensinde vil opleve det igen,” kommenterede ham og var hurtig til at fange hendes håndklæde i at falde ned. Da Mike tog sig et bad, nikkede han til ham og smilte venligt, før han så hen på skabet Evaline snakkede om.
”Sure,” svarede han og rejste sig her op. Han begyndte at lede efter en gammel hættetrøje hun kunne få på, eller generelt bare en hættetrøje, da han var ligeglad med om den var ny eller ej. Da han fandt sin sorte, gik han hen med den til hende og smilte forsigtigt. ”Jeg kan sagtens bære dig ind i spisesalen, der er ingen problemer der og jeg skal nok være forsigtig.”

Det tog ham ikke langtid, før han faldt hen til lyden af hendes dejlige varme stemme, der læste det kedeligste i verden op. Engang imellem åbnede han øjnene svagt, for at se hen på hende og derefter smile svagt. Hvis de nogensinde kom ud fra dette sted, så ville han uden tvivl blive ved med at have kontakt til Rose, for ikke at sige Alex og Josh. Og han skulle nok sørge for at de alle kom levende derfra, alle sammen. Søvnen ædt ham op og det tog ham en lille halvanden time, før han åbnede sine øjne igen og så sig omkring. Her fjernede han hurtigt det søvn han nu måtte have i øjnene.

Evaline sukkede blidt, da han valgte at kommenterede på at de sikkert aldrig ville se deres familie igen. Hun adskilte sine læber forsigtigt, men kunne af en grund ikke finde ordene, som hun gerne ville lukke ud. "Jeg... Det håber jeg lidt, selvom jeg hader dem, er det underligt at tænke over at jeg aldrig kommer til at se dem igen." Hun sukkede blidt, inden hun så ned på hans hænder, da han valgte at gribe håndklædet så det ikke faldt af hende. "Det mit bryst." Lød det fra hende, hvor hun ellers så op på ham igen.
Da han fandt i trøje, så hun ned på hættetrøjen og derefter op på ham igen. "Jeg kan ikke løfte mine arme, sååå... Hvis du vil være sød at give mig den på, skal jeg nok lade vær med at spørger dig om noget andet, resten af dagen." Hun smilte forsigtigt til ham, dog var en lille rødmen så småt begyndt at danne sig på hendes kinder. Nu flashede hun ham endnu engang og igen var det for smertefuldt at dække sig af.
"Tak, det nu meget rart, i spisesalen kan jeg også sidde alene, da ingen ville angribe mig mens der er mange folk til at være vidner. Hvis de var, ville det blive meget akavet og specielt også underligt." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så sig rundt igen. "Men tak, tak fordi du er villig til at gøre så meget for mig, undskyld hvis jeg er lidt af en belastning lige nu." Hun sukkede over sig selv, inden hun så op på ham igen.

Da Xander vågnede igen, var Rose faldet i søvn hen over bogen, mens hun ellers mumlede en smule i søvne. Hvad skulle hun sige, hun kunne ikke engang holde sig vågen til at lave lektier. Dog havde hun fået lavet bare en lille smule, der fik hende til at køre hænderne hen over papiret, så blyanten faldt på gulvet og papiret krøllede en smule sammen.

De skulle vel nok få alle og se igen. På et tidspunkt, han sagde derfor ikke mere til den sag, men gjorde derfor i stedet sit bedste, for at håndklædet ikke skulle falde ned.
Han havde tænkt for hurtigt, at håndklædet ikke måtte falde ned, så det slet ikke gik op for ham at det rent faktisk havde været hendes bryst han fik fat i. Så da hun kommenterede på det, rødmede han kraftigt og gav slip hvor han så den anden vej. ”Det beklager jeg, det var ikke for at tage på dig bare sådan… jeg øhm..” han rømmede sig og skyndte sig ellers her, at gå hen og finde en trøje hun kunne bruge.
Dog fik han endnu engang et udsyn til de smukke bryster, da hun løftede armene og spurgte om han ikke godt kunne give hende trøjen på. Han så den anden vej og hjalp hende ellers i den. Da den var på, smilede han varmt til hende og ville sige noget, men ventede til at hun havde fået snakket færdig.
”Du behøver ikke sidde alene i spisesalen, jeg vil være hos dig, det samme vil Mike og du er ikke belastning. Jeg er bare glad for at du stadig er i live,” svarede han hende og så ned på hende. De smukke grå øjne…han lagde en hånd på hendes kind og lænede sig frem, for at give hende et kys.

Xander fik et smil på læben så snart han så hende. Hun var i god behold og havde faldet i søvn over sine lektier. Med et varmt smil, rejste han sig fra sengen og gik hen til hende, hvor han blidt lagde en hånd på hendes skulder. ”Rose?” han ruskede forsigtigt i hende. ”Vil du med ned og se hvad Josh og Alex laver? Vi må nok hellere opholde os i en gruppe bare noget af tiden.. på vejen kan vi måske stjæle endnu en muffin, hvad siger du?”

Evaline smilte drillende til ham, mens de grå øjne så mod han rødmende ansigt. Det var næsten kært, at han blev så genert. Ikke at hun havde det helt store imod at han tog på hende. True det havde ikke lige været hendes første tanke, at han sådan ville gribe fat i hendes bryst, men det var vel i den bedste hensigt. Hun afskilte sine læber, da han pludselig slap hendes barm og stod nu akavet og så den anden vej. "Det ok, Eller det fint, blev ikke sur, bare rolig." Hun sendte ham et forsigtigt smil, inden hun fulgte ham med sine øjne.
"Jeg tænkte mere når i hentede maden oppe i kantinen, der kommer jeg nok til at sidde alene. Ellers er i nød til at bære mig, mens i tager mad, og det er besværligt. Så lad mig hellere bare sidde lidt, sammen med Josh og dem også er det vel ikke rigtig andet... Bare mig der slapper af, og jer der opføre jer som mine slaver." Hun nikkede kort til det, hvor hun smilte kækt til ham.
Da han lagde sin hånd mod hendes kind, så hun en smule overrasket på hans hånd og i det øjeblik han nærmede sig hendes læber, lukkede hun langsomt sine grå øjne inde. Hun smilte forsigtigt imellem deres læber, hvor hun kyssede ham igen. Hans læber var som altid rare.

Rose satte sig roligt op, da han forsigtigt ruskede i hende. Hun gned sig kort i øjnene, hvor hun hev en smule pair af hendes kind, hun havde fået nogle få aftryk af teksten til at stå på sin højre kind, så der nu stod Repirations teorien på hendes kind. "Huh, hvad?" Hun gabte kort, hvilket fik hende til at ligge en hånd over hendes læber, da han dog valgte at spørger om de skulle gå hen og tjekke til Alex og Josh. Hun nikkede roligt, inden hun rejste sig op. "Sure, selvom jeg tror de laver kemi, Josh er faldet ret langt bagud, så Alex hjælper ham, men sure... Jeg har også lidt spørgsmål omkring det." Hun klappede sin bog sammen, hvor hun pakkede det fint sammen.
"Og hvordan kan jeg sige nej til muffins. Så lad os indtage en muffin sammen." Hun smilte varmt til ham, inden hun rettede sig op igen. Roligt strakte hun sig op imod himmelen, inden hun gik mod døren. "Skal vi gå?" Et lille gab blev kvalt da hun snakkede, dog blev et stort smil sendt ham.

Da de kom ind på værelset, lå Alex og Josh og sov, helt op af hinanden hvor Alexs hoved næsten var gemt under den varme dyne, hun nussede enkelte gange sin kind imod hans arm, hvor hun lagde sig tættere ind til Josh. Rose så forsigtigt op på Xander, inden hun så ned på de to sovetryner. "Måske vi skulle lade dem sove?" Lød det lavt fra hende, for ikke at vække dem.

De røde kinder mistede bestemt ikke deres farve. Han havde lige taget hende på brystet! Det var en smule ydmygende og havde jo heller ikke været meningen på nogen punkter. Men, han skulle bare huske at det havde været et uheld og hun ikke havde blevet sur over det hellere. Hvilket var derfor, at han sendte hende et smil og nikkede en enkelt gang.
Planen om at de kunne sætte hende hos Joshs gruppe var slet ikke tosset. Han stolede på dem og var sikker på, at de nok skulle passe på hende, så hun ikke sad alene på noget tidspunkt.
”Dine små slaver huh?” klukkede og var her gået hen til hende. ”Nyd det så længe du kan.”
Efter det lod han deres læber mødes og hun kyssede ham glædeligt igen. Ligesom hende, smilede han imod Evalines dejlige læber og kunne sagtens vende sig til følelsen af dem. Han var sikker på at de to nok skulle komme ud af dette sammen.

Xander smilte over, at hun nu havde en kemi print på sin kind og nu var en omvandrende lektie. Med varmt smil, lod han kort en af sine fingre glide ned af hendes kind, lige der hvor teksten var. ”Måske er det sådanne jeg skal læse lektier fra nu af.. printet i dit ansigt,” sagde han drillende og blinkede til hende. Her rejste han sig op og viftede med sin hånd til kommentaren om, at de nok lavede lektier. ”Yeah yeah, jeg vil bare sikre mig at de er i sikkerhed og ja, lad os snuppe en muffin mere.”
På vejen havde de skaffet sig en muffin mere og havde taget to med til Alex og Josh, hvis de nu gerne ville have en. Dog fandt de dem langt fra i at lave lektier, tvært imod lå de og sov, hvilket tydede på at de havde det godt. I modsætningen til Rose, ville han dog ikke lade dem sove, i stedet ruskede han kort i Josh. ”Ey, i to.. lad os øve teori over gruppe træningen i morgen!”
Den pludselig rystelse, fik Josh til at skære en grimasse og dreje hovedet, hvor hans hjerte her satte sig i halsen. Både Rose og Xander var her!? Shit og de havde ikke fået tøj på igen! ”Uhm… yeah øhm.. lad os.. øhm.. ja..”
Xander løftede spørgende på et øjenbryn. ”Hvad er der i vejen??”

Evaline nikkede drillende til hans ord. "Yup mine små slaver." Hun rakte kort tunge til ham, hvor hun langsomt lagde sig ned igen. Hendes hjerte hamrede afsted, af en grund var hun nervøs over at være sammen med Jacob, men på samme tid følte hun sig så tilpas. Det var som om han bragte en smule uro i hende, men på den gode måde.
Hun lagde en hånd på Jacobs bryst, hvor hun roligt skubbede ham væk. "Tak... Tak for alt." Hvorfor takkede hun ham?? Hun vidste det enlig ikke selv, hun følte nok bare for det. Men hvis de endte med at dø, skulle hun i det mindste have nået at takke ham. Mike kom ud iført et håndklæde om hoften, så hans muskuløse overkrop var synlig. "Så... Jeg har det bedre og... uh du har fået trøje på." Han smilte kort til Evaline, inden han vende sig om mod sit skab. "Jeg ved det lyder risikabelt, men jeg tænkte at vi.. Dig og mig Jacob... At vi kunne tage ud og hente Evalines seng, på den måde vil hun kunne sove her inde sammen med os, også tænker jeg at når hun har det bedre, kan vi hente lidt af hendes tøj, jeg kan sagtens dele skab med hende, hvis det er." Han smilte varmt til Jacob, hvor han blidt lagde hovedet lidt på skrå, inden han trak en trøje over den fugtige overkrop.

Da Xander lagde en finger på hendes kind, rødmede hun kort og så op i hans blå øjne. Hans ord derimod fik hende til at se lidt underligt rundt, inden hun hev et spejl op fra skuffen og så på sin kind. "Eh... " Hun rødmede stort, mens hun forsøgte at få det væk, ved at gnide sin hånd op og ned af hendes kind "Pinligt." Lød det lavt fra hende, hvor hun kærligt lo over det.
"Jeg forstår." Hun hoppede hen ved siden af ham, hvor hun smilede stort til ham. "Muffin!" Dette blev sagt med en kampgejst, samt dyb stemme. Hun lo kærligt af sig selv, inden hun så rundt. Hun låste selvfølgelig døren efter sig, inden de gik mod køkkenet, hvor de nuppede en muffin mere.
Det at Xander derimod ønskede at vække dem, fik hende til at se overrasket på ham. Her sov de roligt, også ønskede han stadigvæk at træne, respekt men alligevel. Hun stillede begge muffins på skrivebordet, inden hun stillede sig ved siden af Xander. "Du kunne i det mindste vække dem blidere, end at råbe af dem og ruske i dem." Hun trak ham forsigtigt væk fra dem, da Josh nu var vågen.
Alex vågnede af Xanders stemme, hvilket fik hende til at presse sig imod Joshs krop. Shit shit shit, Xander skulle bestemt ikke se hende nøgen, og hvorfor også de yngre personer. De burde seriøst have låst døren. Hun rødmede helt vildt, mens hun pressede panden imod Joshs bryst. Hvilket pludselig gjorde det klart, at Josh også var nervøs. "Uhm... Sure, intet, der er intet i vejen." Hun så kor op på Xander, dog ud af øjenkrogen. "Vi er lige vågen, vi er ikke i vores es.... Men hvis i vil øve... gruppe træningen, så hent lige mine notater.... Jeg doven og gider ikke." Hun gabte kort, inden hun lagde sig længere ind til Josh.
For en sikkerheds skyld, havde hun ladt begge hænder gribe fat om dynen, så den ikke ville kunne blive hevet så nemt af dem. "Den skulle gerne ligge på... i skuffen på skrivebordet... Hvis i henter den, vil jeg gerne, ellers vil jeg hellere sove... så i vælger." Lød det lavt fra hende.
Rose så forsigtigt op på Xander, og derefter ned på dem. "Sure, vi henter den." Hun begyndte enlig allerede at gå ud af værelset, hvilket fik Alex til at smile lidt. "Måske hun ikke skulle gå alene, jeg har hørt at der allerede er endnu en der er blevet såret, med en kniv... Gymnastik salen var fyldt med blod." Hun så endnu engang mod Xander, dog ud af øjenkrogen.

I det læberne blev adskilt, smilte han til hende og da hun pludseligt takkede ham, blev smilet større og han pressede sin pande imod hendes. ”I lige måde… men, dette er ikke et farvel, du og jeg, vi skal nok komme ud herfra.. det lover jeg.” det blev sagt lavt og varmt til hende, så hun kunne høre at han mente det og faktummet af, at tingene nok skulle gå.
Da Mike kom ud, drejede han hovedet og lænede sig op igen. Han tænkte ikke videre over, at han kom ud i bar overkrop, da det også var noget han havde gjort før i tiden. I det han foreslog, at de kunne hente hendes seng, smilte han og rystede på hovedet. ”Hun sover bare ved siden af mig. Vi kan hente hendes tøj i morgen når hun er sat sammen med Jonakin eller Damion, måske Joshs gruppe.”
Der var ingen grund til at gå ind og hente en meget tung seng, når hun kunne sove sammen med ham og på den måde, lod de ikke Evaline være alene. Han turde ikke lige nu. Alting kunne ske og chancen ville ikke blive taget.

Det at hun fandt det pinligt, fik ham til at smile kærligt til hende og ryste på hovedet, hvor han derefter lagde en hånd på hendes hoved og klukkede blidt. ”Nah, det er sødt.” Efter de ord, var de smuttet ned for at hente muffinen og stod nu foran Alex og Josh, der begge virkede en smule urolige, nærmest som om at de forsøgte at gemme sig under dynen. ”Hvis man vækker nogen blidt vågner de ikke, selv ikke dig Rose,” sagde Xander klukkende og så nu ned på Alex, der ligesom Josh virkede urolig. Notater? Hvem havde lige notater til idræt? Men ja, han så kort efter Rose og mere havde Alex ikke nåede at kommentere om et knivdrab, før han allerede var smuttet efter Rose for at beskytte hende.
De var ikke mere end lige smuttet ud af døren, før Josh kastede dynen væk og nu ledte en smule desperat efter hans tøj. Hver gang han fandt noget af Alexs, kastede han det til hende og gjorde ellers sit bedste for at skynde sig.
Da Xander og Rose kom tilbage, sad Josh nu på sengen, med dynen kastet til siden, som havde han ikke lige forsøgt at lede efter sit tøj. Nok prøvede de at skjule det, men Xander kunne godt regne ud hvad der var sket og det gjorde at han ikke kunne fjerne et smørret smil fra sine læber.
”Vi kunne ikke finde noterne Alex,” sagde han og så hen på Alex.

Evaline kunne ikke andet end at smile over hans måde, at opføre sig på. Måske det nok skulle gå, så længe hun var sammen med ham. De skulle nok alle klare den. Hun lukkede øjnene roligt i, mens hun ellers lyttede til den varme stemme. Altså lige til Mike kom luntende ud, kun iført håndklæde.
Mike nikkede til Jacobs ord. "Ok, hvis du mener det er bedre at sove sammen med hende. Ellers kan vi sagtens dele seng." Han mente det skam, det at dele seng var ikke et større påstyr, nu havde han sovet i samme rum med Jacob i næsten 4 måneder, så de var trods alt ved at blive gode venner. Mike var en af de mest rolige personer, alle elskede ham, han var altid rar sagde ikke ubehøvlede ting og var enlig ret god til alle lektionerne, han var god til at forklare Evaline lektierne og hjalp med glæde andre med at studere, han havde sågar en lille gruppe folk der studerede sammen. Men nu virkede han mere nervøs over at skulle arbejde sammen med dem, han ønskede bestemt ikke at dø til en af disse studie hjælpe ting ting.
"Og du er sikker på at vi kan stole på dem, ikke?" Han ønskede bestemt ikke at lade Evaline til en tilfældig, hun var en del af gruppen.
Mike gik roligt hen til døren for at låse den. Nu hvor de ikke skulle hente sengen, var der ikke nogen grund til at forlade værelset, udover når der var aftensmad. De havde endnu ikke fået aftensmad, han vidste dog ikke helt om han var villig til at spise sammen med dem, eller om de bare skulle springe maden over.

Xander kalde hende sød, eller sagde at det var sødt. Hun rødmede en smule over hans ord, hvor hun på samme tid hele tiden kunne høre den varme stemme indeni hovedet, mens de gik ned af gangen. Hun var pludselig mere nervøs over ham, end før, hvilket var meget underligt, meget mere underligt end før. Et suk slap hendes læber, da de nu stod foran Josh og Alexs seng.
Alex rødmede en smule, da de stod over dem. Men hendes plan virkede, Xander smuttede efter Rose og Josh lede nu desperat efter sit eget tøj, hvor han enkelte gange kastede tøj til hende - Som selvfølgelig hurtigt blev smidt over hende, hun rødmede og hostede en smule. "Dette er ikke sjovt..." Lød det fra hende, inden hun trak kjolen over hovedet, dog lige i tids nok til at Xander nu kom ind af døren sammen med Rose.
"Det var hurtigt." Lød det fra hende, hvor hun så mod dem. Hans smørret smil, fik hendes hjerte til at banke nervøst. Vidste han det, kunne han virkelig regne det ud? Hun rødmede lidt, inden hun rømmede ned i hånden. "Trist, det var ellers nogle notater om nogle nemme øvelser vi kunne træne Rose med, da hun trods alt er den svageste." Lød det lavt fra hende, inden hun gik hen til Josh, stod med ryggen til Josh og så ellers mod Xander og Rose. "Er i sikker på at i tjekkede dem, i virkede ellers ret hurtige til at komme tilbage." Bag hendes ryg, gjorde hun tegn til Josh om at han skulle lukke hendes kjole, den skulle bare lige lynes op af ryggen.

Jacob smilede venligt til Mike. Han kunne godt lide ham. Han var rar overfor alle og samtidig klog, hvilket blev udnyttet til at kunne hjælpe nogen af de andre med deres lektier. De skulle alle tre nok komme ud derfra og han håbede så inderligt at det ville være i live. ”Det kan også godt være at vi skal dele seng, hvis jeg nu kommer til at rykke ind i hende og det vil gøre ondt pga. hendes sår,” sagde han og så ned på Evaline. ”Hvad mener du er bedst?”
Spørgsmålet om de kunne stole på de andre, fik et troværdigt nik med hovedet og et glimt i de blå øjne, der ikke var til at tage fejl af. ”Jeg er sikker på at vi kan stole på dem.”

Da det igen lød som om, at de skulle gå ind og lede mere efter notesbogen, sukkede Xander og kørte en hånd igennem sit sorte hår. ”Jeg kan sagtens huske nogen nemme øvelser vi kan træne sammen med Rose.”
Imellem tiden var Josh gået i gang med diskret at lukke hendes kjole, så de andre forhåbentlig ikke ville ane noget. Smilet på Xanders læber sagde dog noget andet, hvilket fik Joshs hjerte til at banke en smule hurtigt. Havde han regnet den ud? Ikke at det var det sværeste at regne ud eller underligt at have mistanke om. Dog valgte den unge Xander ikke at kommentere på det, i stedet gik han ud på midten af gulvet og gjorde et håndtegn til Rose om, at hun skulle komme hen til ham.
”Læg dig ned. Vi starter med meget simple maveøvelser..” sagde han roligt og gav sig her til at løfte benene op strakt. Det var det man kaldte en leg raise og var godt for de nederste mave muskler.
”Muskeltræning.. skal vi ikke træne kamptræning?” spurgte Josh en smule forvirret.
”Vi starter med noget muskel først,” forklarede Xander hurtigt og fortsatte ellers med leg raisne.

Evaline så bare skiftevis op på dem. "Det ved jeg ikke, jeg tror lidt at det er bedst at du sover sammen med Mike, på grund af smerten. Jeg tror bare jeg smadre dig, hvis du puffer ind i mig." Hun smilte en smule ømt til ham, inden hun lukkede øjnene i igen.
Mike nikkede til hendes ord, hvor han her så op på Jacob, mens han gik tilbage fra døren af. "Ok... Jeg stoler på dig." Han smilte varmt til Jacob, inden han her endelig tog nogle bukser på, hvor håndklædet blev hængt på en af stolene. "Hvad gør vi med aftensmad?" Evaline sukkede kort til Mikes ord. "Jeg ikke sulten." Lød det lavt fra hende. Hun løj, men hun ønskede for at være ærlig bare ikke at røre for meget på sig.

Rose løftede blidt på skulderne. Det virkede til at de ikke kunne komme udenom at hun var den svageste i gruppen. Hvilket gjorde at hun så gerne ville klare sig godt i kemien, på den måde kunne hun måske trække dem lidt op. Selvom det nok ville blive Alex, igen... Alex var god til alt... Et suk slap hendes læber, hvor hun så den anden vej.
Lynlåsen kørte langsomt op af hendes ryg, hvilket gav hendes gåsehud. Hun smilte forsigtigt til de andre, inden hun nikkede til Xander. "Selvfølgelig, men hvis i vil øve nu, er det så ikke bedre at vi laver lidt forskelligt, da vi trods alt er på forskellige niveauer, så hvis dig og Rose træner sammen, kan Josh og jeg træne lidt..." Hun slog kort Josh på brystet. "Du er knap så smedig, hvilket kan være dårligt i en kamp." Hun smilte forførende til ham, hvor hun skubbede ham lidt væk fra gulvet.
Rose derimod så lidt op på Xander, inden hun gjorde som han sagde. De skulle vel træne for at træne. Altid noget at hun havde skiftet om til sine natbukser.

Jacob smilte og nikkede til Evaline, hvor han derefter så hen på Mike, der kort spurgte ind til aftensmad, hvilket han fuldstændig havde glemt at tænke over. Tænkende bed han sig i underlæben og så ellers kort om på Evaline, der sagde at hun ikke var sulten, hvilket fik ham til at sukke svagt. ”Jeg kunne altid gå ned og hente noget til os, så du bliver her hos Evaline, Mike.” Sulten eller ej, de skulle have en form for mad og det var ikke en god ide at rykke rundt på Eva lige nu. ”Jeg skal nok klare den, det er bare hurtig frem og tilbage.” Han var sikker på at der nok ikke ville ske ham noget når han gik ud. Specielt ikke hvis han fulgte med en af de andre på vejen derned. ”Jeg kan bare finde frem til Damion eller Jonakin, de har trods alt værelse lige hernede.”

Alexs forførende smil, fik en lille sitren til at køre igennem Josh og deres lille møde under dynen spillede sig for øjnene af ham endnu engang. Hurtigt måtte han dog ryste billederne af hendes nøgne krop væk, for ikke at sætte sig selv i en akavet situation nu når de andre var inde hos dem. Derfor klukkede han blot blidt og skubbede blidt til hende. ”I så fald må vi hellere få trænet min smidighed.” Han smilte varmt til hende og ventede nu ellers på, at hun satte dem i gang med træningen.
Da Rose begyndte at gøre hvad han sagde, nikkede Xander tilfredst og smilte for sig selv. Det var nu hyggeligt på en mærkelig måde at være sammen med gruppen. ”Sådan, dem skal du bare tage 20 af.. derefter kan vi så øve lidt på dine slag.”
Så snart det var gjort, ville han rejse sig og ellers stille sig med hænderne foran sig, håndfladen vendt imod hende. ”Slå så hårdt du kan ind i mine håndflader, på den måde øver vi dine slag.”

Mike rystede blidt på hovedet. "Det kunne ende galt... Hvis du løber derhen, kan du måske, men så spørg Josh eller hvad han nu hed, om han vil følges med dig tilbage." Han så kort hen på Evaline, inden han satte sig i sengen og så op på Jacob igen. "På den måde kan han også hjælpe med at bære maden, hvis det er." Han smilte forsigtigt til ham.
"Ok, men vær forsigtig. De to skræmmer mig lidt, det er som om de konstant tæsker løs på hinanden." Jonakin og Damion, var ret kendt for at springe på hinanden og randomly slås. Hvilket mest var fordi de legede på den måde også det faktum af at det var en god træning, plus hvis folk ville angribe dem, kunne de se hvor svært det var at springe på dem ved at overraske dem.

Alex smilte stort til ham, hvor hun klappede hænderne sammen. "Fantastisk, det betyder joga, det er den bedste og sundeste måde for din krop, at blive smedig på... Så lad os komme igang." Hun så kort rundt i rummet, hvor hun gik hen til døren, som blev lukket i og låst efter dem. Her fik hun dog øje på de to muffins der stod på bordet. "Er det nogle i havde med?" Lød det fa hende, inden hun så ned på dem. Rose valgte sjovt nok at svare, på den måde kunne hun holde en lille pause. "Ja, vi gik forbi og snuppede en til jer hver... De er rigtig gode." Hun smilte forsigtigt til Alex, som sjovt nok nikkede til hendes ord. "Tak. Vi kan spise dem, så snart vi er færdige med at træne." Hun klappede sine hænder sammen, og begyndte nu at lave nogle forskellige bevægelser, som Josh skulle følge.
"20!! Du må være sindssyg." Lød det fra hende, hvor hun så op på ham. "De er svære at lave, og min balance er forfærdelig." Hun så kort rundt, inden hun valgte at forsøge at lave et par stykker. Da de var lavt, skiftede han hurtigt hen til noget andet. Hun måtte dog indrømme at det var lidt pinligt, at hun var i så dårlig form.
Hun stillede sig forsigtigt op, inden hun knyttede sine hænder en smule. "Jeg vil... Det kan risikere at gøre ondt på dig, er det... uhmmm..." Hun tog fat i en pude og rakte den til ham. "Jeg kan slå på den, så du ikke kommer noget til." Hun sendte ham et forsigtigt smil.
Hvis han tog imod den, ville hun slå mod puden, hvilket her pludselig viste at Rose var en af de folk der kunne slå en prober næve. Hun kunne sikkert godt slå en person ud med et slag.

Hvis han fulgtes med en skulle de nok gå og det var en god ide med, at Josh måske kunne hjælpe med at bære maden tilbage eller også kunne Damion eller Jonakin måske. ”Du skal ikke frygte de to, de har det bare med at gøre underlige ting… man vender sig til det,” klukkede han. Eftersom han tit hang ud med Evaline, endte han også nogle gange med at snakke sammen med de to ballademager, der skam tit angreb hinanden ja. Hvorfor de gjorde det var der ikke mange der kunne svare på.
Jacob rejste sig op, strakte sig og så kort ned på Evaline. ”Jeg tager mad med til dig om du er sulten eller ej.” Hun nåede ikke rigtig at sige ham imod, før han var på vej hen imod døren og havde den låst op. ”Lås den efter mig, jeg banker når jeg er tilbage.” Han gik ud af døren og skyndte sig derefter over til drengene, for at gå med dem ned til maden og forklare hvordan tingene hang sammen.

Yoga? Hun måtte være skør. Han var langt fra god til Yoga og det fandt han ud den dag han var med Luce til Yoga. Det havde været en smule ydmygende at han langt fra var smidig, men det var jo sådan det måtte være. Hvis det kunne hjælpe ham i kamp, skulle det gøres.
Ligesom Alex, kiggede han nysgerrigt på muffinen og fik nu bare lyst til at sidde ned og spise. Desværre var det ikke tilfældet, han skulle nu i gang med at lave øvelserne som Alex gjorde og der var mange af dem, hvor han bukkede under, ved at falde sammen. Men han kom op på benene igen meget hurtigt og gjorde sit bedste for at følge hende. ”Det her er sværere end det ser ud.” Kommenterede han en smule flovt.
Xander himlede med kærligt med øjnene, i det hun ikke ville slå hans håndflader, eftersom det kunne skade ham, så han tog puden for hendes skyld og var det godt at han gjorde det. Hun slog en hel del hårdere end man skulle tro!
”Sådan!” sagde han imponeret. ”bare blive ved sådan, du kan jo godt!”

Mike nikkede til Jacobs ord, han havde vel ret. Eller det vidste han ikke helt om han havde, men han ønskede hellere ikke at diskutere det, hvis Jacob mente at de var til at stole på, var han villig til at lade sig stole lidt på dem. Dog ville han forsætte med at være skeptisk overfor ham.
Da Jacob valgte at forlade dem, kunne Evaline mærke sit hjerte sætte sig i halsen. Ville han komme tilbage skadet, hun ønskede virkelig ikke at han var alene. Mike gjorde som Jacob sagde, låste døren bag ham og gik ellers lidt rundt. Han var nervøs, ønskede bestemt ikke at Jacob også kom noget til nu, han ville ikke kunne beskytte dem alle.
Jonakin gik rundt med Damion i armene, da Jacob kom hen til dem. Damion så overrasket på Jacob, hvor Jonakin satte ham ned. De var begge overrasket over at der var sket noget med Evaline. Snakkede selvfølgelig med ham om det, og var villig til at følges med ham frem og tilbage. De tilbød sjovt nok også at følges med ham frem og tilbage hver gang, og til timerne kunne de også følges med ham, så ingen var alene. De kunne også holde øje med Evaline på skift, på den måde ville der ikke være mange timer spildt på det. Dog da de kom tilbage på værelset, sad Jonakin og Damion også og spiste med dem.

Alex klukkede lidt af Joshs kommentar. "Det er kun mere svært, fordi du er ret spændt i musklerne... Det er det yoga hjælper med. Så det skal nok blive bedre, men hvis vi gør dette hver aften, kan det være at du bliver bedre." "I sengen." Hviskede Rose kort, hvilket fik Alex til at stoppe og se ned på hende med en åben mund. Rose derimod forsatte, lige til det gik op for hende at de havde hørt hende. "Eh... uhm, undskylde! Det... Jeg undskyld!" Hun rødmede helt vildt, hvor Alex kort så op på Josh, med en åben mund. Det sagde hun seriøst ikke... "Du vil blive mere smedig... Det alt." Lød det en smule hårdt fra Alex, der selv begyndte at rødme en smule.
Da Rose forsatte med at slå mod puden, rødmede hun svagt over hans opbakning. "Tak... Tror jeg..." Hun gjorde som han sagde, hvis det var det han ønskede, skulle hun nok gøre det. Selvom det gav en smule sved på panden. Og hun havde bestemt ikke regnet med at de skulle træne, hun troede bare de skulle snakke sammen også hygge lidt. Det var så bare ikke det de skulle overhovedet, de endte med at slås på værelset. Dog da hun syntes det blev for hårdt, gjorde hun klar til at slå igen, men svang armene om Xander i stedet. "Jeg gider ikke mere!!! Pause!" Lød det opgivende fra hende, mens hun lagde vægten på ham.

Jacob var taknemmelig for deres hjælp, så da de foreslog alle de forskellige ting, tog han glædeligt imod det og selvfølgelig fik de lov til at komme med ind og spise sammen med dem. På den måde kunne de også tjekke til Evaline og snakke med hende. Så nu sad de bare her, nogle i sengen og andre på gulvet, imens de snakkede på tværs om hvilken pagt der kunne blive lavet imellem dem. Ellers sad de blot og havde de sædvanlige hyggelige samtaler. Som Jacob havde sagt, havde han taget nok mad med til Evaline, hvis hun nu skulle skifte mening om sin sult.

Josh lyttede nøje til hvad Alex havde at sige, til Rose kom med en kommentar, der fik ham til at se overrasket hen på hende, for ikke at sige selv Xander grinte højlydt, hvilket fik Josh til at rødme endnu mere.
”Kom det lige fra dig!?” udbrød Xander overrasket, stadig med et stort grin på læberne. ”Hahaha! Det havde jeg ikke se komme!”
Josh rømmede ned i sin hånd. ”Alex mener bare at jeg bliver mere smedig generelt…” Det blev sagt med en lav og flov stemme. Havde de begge regnet det ud nu? Var det så tydeligt? Var det fordi de rendte rundt med sugemærker nogen af dem? Efter latteren var faldet en smule til ro, fortsatte han ellers med at følge Alexs bevægelser, til Rose faldt sammen over Xander og tiggede om en pause.
”Hørt!” sagde Josh højt.
Xander klukkede og løftede nu kort Rose op, hvor han her brugte hende som en vægt han kunne løfte over hovedet. ”Fint, du kan tage en pause som min vægt,” klukkede han og fortsatte med at løfte hende. Josh derimod var faldet sammen for længst.

Evaline gad ikke rigtig spise noget af maden, hun var kun lidt sulten men hun ønskede bestemt ikke at spise endnu. Hun følte mere bare for at slappe af sammen med de andre, bare lytte til deres stemmer. Hvilket var underligt beroligende.

Rose rødmede bare endnu mere, da Xander begyndte at le mega højt. Hvorfor var det så sjovt, de andre tænkte det da. Hun så kort ned i gulvet. "Det uhmmme... ja... undskyld, jeg troede ikke i ville høre det." Mumlede hun lavt, inden hun så sig over skulderen. "Jeg uhmmm... undskyld." Mumblede hun endnu engang, mens hun lidt forsøgte at gemme sig væk i sine hænder. Alex så genert op på Josh, og derefter ned i gulvet.
Hvis Rose også sagde dette, betød det at Xander sikkert havde regnet ud at de havde hygget sig. Pis... Vent... Havde hun virkelig givet Josh et sugemærke der, af alle steder så hvorfor lige så synligt et sted. Hun gemte sit ansigt i hånden, inden hun så sig over skulderen. "Lad os komme videre, det ikke så sjovt Xander." Det blev sagt lidt hårdt, inden hun trænede videre med Josh. Lige til Rose ønskede en pause og Josh nu også mente de skulle have en.
Da han pludselig samlede Rose op, lo Alex kærligt, mens Rose lavede et lille hvin. Hun havde bestemt ikke lige set dette komme. Hun ønskede bestemt ikke at blive løftet. "Xander, Xander! Sæt mig ned... Dette er ikke sjovt.. IH! Du taber mig!" Hun rødmede en del, da han løftede hende over hovedet. Seriøst hvor stærk var denne fyr lige!
Alex satte sig på stolen, hvor hun roligt begyndte at spise en smule af sin muffin. "Så får du også trænet lidt Xander." Det blev sagt for sjov fra Alex, inden hun så mod Josh. Her skubbede hun muffinen mod ham.

Xander kunne ikke stoppe med at grine. Det var ikke til at tro den uskyldige Rose rent faktisk havde sagt sådan noget! Josh smilte svagt til Rose, som i et at det var okay og hun ikke burde sige undskyld, da det trods alt bare var en joke. Dog kunne han ikke lade være med at se genert hen på Alex, der skam også havde et genert udtryk på sit kønne ansigt. Måske Rose allerede havde regnet ud hvad de havde gjort for en lille time siden? Han bed sig i underlæben og fortsatte ellers med yogaen. Dog først efter, at Alex havde sagt til Xander, at det ikke var så sjovt.
Desværre kunne Xander ikke sænke latteren før efter et par minutter og hvor de ellers fortsatte med træningen.
Pausen var dog langt fra på tide ifølge Xander, hvilket var det der fik ham til drillende at løfte Rose over sit hoved. Dog da hun begyndte at skrige hun ville ned, tog han højst 5 løfte ture med hende, før han satte hende ned igen og klukkede. ”Du er en larmende vægt.. jeg var så godt i gang med min træning.” Han blinkede drillende til hende.
Josh tog imod muffinen Alex rakte ham og begyndte ellers her at spise den med velbehag.
”Hva så? Hvem tror i er den næste der mister livet og har i mistænkte mordere?” spurgte Xander nysgerrigt og satte sig på den anden seng, så han kunne sidde overfor det lykkelige par.
Josh løftede på skuldrene. ”Jeg ved virkelig ikke hvem morderen kunne være… ikke udover den person der sprang på Rose.” Han tog endnu en bid af muffinen.