The meeting of two strangers -Joaquin-

"Du dufter dejligt." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt duftede til hans nakke. "Yup, du dufter dejligt." Hun smilte kærligt til ham. Han fandt det ikke barnligt at hun ikke kunne sove på grund af hendes mareridts. Roligt sendte hun ham et smil, mens hun enkelte gange så op i hans store blå øjne. De skinnede en smule i mørket.
Hun lyttede til hans ord, mens han snakkede om sin oplevelse i kælderen, den var forfærdeligt. Hun fik det skidt bare ved tanken, han havde fået det forfærdeligt, hvert eneste ord fik det til at gyse i hende. Han snakkede om at han havde det fint, hvilket fik hende til at smile forsigtigt på ham. Da han lagde sin hånd på hendes kind, kunne hun endnu engang mærke varmen fra den sive ind i hendes krop. Hvorfor var det så betryggende for hende at han gjorde det, måske det bare var den forfærdelige oplevelse. Men det varmede hende hver eneste gang.
"Jeg er ked af at du har været det igennem, som du har været igennem. Hvis der er noget jeg kan gøre for at ja... undskyld, jeg føler lidt at jeg er skyld i din smerte og jeg vil forsøge at gøre din oplevelser med mig bedre." Hun smilte kærligt til ham, inden hun rakte sin hånd ned til hans hånd, hvor hun lagde hans hånd imod hendes kind igen. Hun lukkede øjnene i igen, hvor hun blidt smilte. "Det her er beroligende, hvis det ikke gør noget, så please bare lig sådan her sammen med mig, bare lidt tid mere." Hun beholde sin hånd på hans, mens hun roligt åndede ud.

Hendes søde lille måde at snuse til hans nakke på, fik ham til at gyse en smule på den behagelige måde. Han vidste godt at han ikke burde tænke sådan. Men han kunne ikke rigtig lade være. Han smilte kærligt til hende og synet af hendes uskyldige mørke øjne, gav andre tanker igen. Hvordan kunne han overhovedet tænke sådan om hende? Så langtid havde han ikke kendt hende og var han ikke forelsket i Kath?
Hun tog hans hånd igen og lagde den på hendes kind. Dette fik ham til at se en smule overrasket hen på hende. Det overraskede blik blev dog hurtigt til et kærligt blik. ”Du er bestemt ikke skyld i smerterne Haru, det må du aldrig tænke. Det var sortelverne, ikke dig og mine oplevelser med dig er allerede bedre… så det er ikke noget du skal bekymre dig om.”
Han lod deres hænder lægge sammen på den måde. ”Det er ret beroligende, så ja, lad os ligge sådan her i lidt tid.” Øjnene landede endnu engang på hendes læber… hvorfor var de så pokkers fristende lige pludselig? Han smilte kærligt til hende og lukkede ellers svagt sine øjne i. Han tog en dyb indånding og åbnede kort sine øjne igen.

Hun kunne ikke andet end at smile over hans lille gysen, ja, ja hun så den godt. Hun smilte kækt til ham, hvor hun ellers lagde sig ved hans side og så op på ham, med de store mørke øjne. Hun sendte ham et uskyldigt lille smil, mens hun ellers lå og stirrede ind i de behagelige blå øjne. Da hun lagde hans hånd imod hendes kind, så hun en smule genert på ham. "Undskyld, er det underligt." Lød det lavt fra hende, mens de mørke øjne endnu engang forsvandt væk i hans.
Hans ord beroligede hende en smule, men det hjalp dog ikke helt på skyldfølelsen. Hun pressede hans hånd imod hendes kind, før hun gled den ned til sine læber. Hendes øjne lukkede i, mens hun ellers bare indsnuste hans duft en smule.
Roligt kørte hun hånden op til sin kind igen, hvor hun her åbnede øjnene igen. Et kærligt lille smil blev sendt ham. "Tak fordi du ikke bare teleporterede dig væk, da du så ulvene og de andre kvinder..." Hun lukkede endnu engang sine øjne i, hvor hun blidt sukkede. "Jeg ville give dig en lønforhøjelse, men jeg har ikke råd til det... Jeg lover at skrive ned hvor meget jeg skylder dig, når det kommer til stykket." Lød det kærligt fra hende, hvor hun fjernede sin hånd fra hans.
Hun så endnu engang op i hans øjne, før hun lagde sig tættere på ham. "Har du nogle sinde fået at vide at du har kønne øjne." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sprede sig et varmt smil, hun så ind i hans strålende blå øjne, der nemt kunne beskrives som stjernerne på den skønne natte himmel. "De blå som havet, men har et skær som et stjerneskud." Hun satte sig en smule op, hvor hun igen kravlede ud af sengen. "Jeg kan ikke sove, jeg har sovet hele dagen... Du sover bare, jeg vil forsøge at se om jeg kan få lidt luft... Bare sov, jeg går ikke langt væk." Hun gik ud af døren, selv hvis han råbte op om at hun skulle blive, ville hun smutte. Smutte ud af lejligheden.
Hun gik dog ikke langt væk, hun stillede sig bare ved døren. Kroen var lukket, men for folk der boede der, kunne de gå igennem den, men ikke ind i skabene eller køkkenet. Haru satte sig i stedet bare ved den lille to trins trappe, der var ved indgangen. Hun lagde sine hænder mod hendes kinder, hvor hun kort kørte hænderne op til sine øjne. Hun havde ikke lyst til at sove, hun frygtede lidt at mareridtene ville komme tilbage, hun frygtede at hvis hun lukkede øjnene i igen, ville hun forsvinde væk og ende i sort elvernes territorie. Og selvom hun var bange, havde hun brug for luft. Luft til at trække vejret, lejligheden havde en tung aura over sig, den var lille... hun følte sig kvalt hver eneste gang hun trak vejret. Fuck... Hun kunne mærke det lige nu, hun følte sig kvalt!
Hun lagde sine hænder imod hendes hals, hvor hun lod dem køre ned til hendes mave. Hun følte sig kvalt... men... Hurtigt lænede hun sig til siden og lagde begge hænder på verandaen, her kastede hun op. En smule blod og ellers bare den smule mad hun havde fået i løbet af aften. Hun pressede den ene hånd imod hendes mave og den anden holde hende oppe. Heldigt for hende var hendes hår stadigvæk sat op, ellers havde det nok malet brækket som var det en pensel.
Tårerne pressede sig en smule på, men det var nu mest fordi det gjorde ondt at kaste op. Hun klemte kort sine øjne sammen, hvilket fik de få tåre til at dryppe ned i brækket. Kort spyttede hun, i håb om at smagen af det ville forsvinde i det hun spyttede, men det gjorde den skam ikke.
"I wanna go home." Lød det lavt fra hende, på elver sproget.
Måske hun ønskede at tage hjem, men på samme tid ønskede hun ikke at tage hjem. Hun ville bare være hjemme, men på samme tid ville hun væk fra hjemmet.

Hendes kække lille smil gjorde ham kort nervøs over, om hun mon bemærkede hans lille gysen. Det var underligt, specielt eftersom hun blot duftede til hans nakke, ikke andet.
”Nej, det er ikke underligt… det er rart,” svarede han til det med deres hænder. Langsomt begyndte hans hjerte at banke, i det hun lod hånden glide ned til hendes læber, hvor hun her snuste til den. I få sekunder føltes det som om at hun kyssede den, hvilket gjorde hans hjertebanken hurtigere. ”Hey, der er skam ikke noget at takke for… jeg vil dog have haft gjort det, hvis du bedte mig om det… og nej, tænk ikke på lønforhøjelsen. Jeg er bare glad for at kunne hjælpe dig.” Han smilte kærligt til hende og følte kort trang til, at lægge armen om hende, så snart hun lagde sig tættere på ham. Da hun igen komplimenterede hans øjne, blev hans kinder røde. Han klukkede derfor kærligt.
”Jeg har fået det at vide en gang og det var også af dig… tak, jeg sætter pris på dine komplimenter om mine øjne,” svarede han hende kærligt. Hans bankende hjerte overdøvede næsten hans egen stemme. ”Dine egne er virkelig også smukke… de er mørke, men ikke sorte… mere som en nattehimmel..” Han tog nu sig selv i at falde hen i hendes øjne. Det var først da hun fjernede sig fra sengen, at han kom tilbage til verdenen. Han satte sig op og så efter hende. ”Haru…” Mere nåede ordene ikke at få lov at sige, før hun var smuttet ud af døren. Dog var det ikke kun den dør der blev åbnet. Han kunne hører døren til selve lejligheden åbne op.
I få minutter sad han bare og stirrede. Han diskuterede med sig selv om han skulle gå efter hende, men hvis hun bare ville være alene, var det ikke en særlig god ide. Til sidst kunne han dog ikke holde sig tilbage. Han gik ud af sengen, ud af lejligheden og kiggede nu rundt nede i kroen. ”Haru?” lød hans stemme igennem den tomme kro. Da hun ikke svarede, gik han udenfor og kiggede efter hende. Alt han nåede at se, var hendes forbøjet krop og hendes lille elver hvisken.
”Haru?” hviskede han forsigtigt, hvorpå han gik hen imod hende og lagde en hånd på hendes ryg, stille og roligt. ”Haru… er der noget jeg kan gøre?”

Hun kunne ikke andet end at nyde hans tilværelse, men af en grund følte hun sig alligevel utilpas. Hun følte sig beroligeligt, men havde en smule kvalme, som om det hele lå i halsen, sikkert et tegn på at hun havde sovet for længe og drukket for lidt, måske hun bare havde brug for en smule luft. Tænkte hun mens hun roligt indsnuste Joaquins hånd, den duftede mest bare af sæbe. Det var rart, en frisk duft.
Lyden af hans hjerte der bankede hurtigere og hurtigere fik hende til at ligge den ene hånd imod hans bryst, i håb om at berolige ham en lille smule. "Hvis du føler at jeg skylder dig noget, hvad som helst, så please sig til... Jeg føler jeg skylder dig så meget." Lød det kærligt fra hende, med en smule triste øjne. Hans kærlige smil, fik hende dog til at sende ham et lille trist smil tilbage.
Da hun komplimenterede hans øjne, smilte han endnu engang kærligt til sig, mens han snakkede med den altid så kærlige stemme. Hun lukkede endnu engang sine øjne i, hvor hun roligt åbnede dem igen. "Undskyld hvis jeg gentager mig selv meget, jeg synes bare dine øjne er rigtig flotte." Lød det endnu engang kærligt fra hende, mens hun så ind i dem. Stilheden dæmpede sig over dem, mens deres øjne så ind i hinanden. Dog som stilheden hang over dem og hun faldt mere og mere hen i hans smukke blå øjne, kunne hun mærke en urolighed i sig. Hun trængte til luft, lige nu.

Da han kom ud til hende, havde lige kastet op, sagt nogle få ord og hostede nu en lille smule. Hun hørte hans ord, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Papir... vand.... vil du være sød at hente det til mig." Lød det en smule kvalt fra hende, hvor hun stadigvæk holde en hånd imod hendes mave.

Hendes lille triste smil, fik ham til at sætte hovedet på skrå og han tog med modet til sig, ved at rykke sig frem og kysse hendes pande. ”Det skal jeg nok Haru, men jeg mener det når jeg siger dette, du skylder mig ikke noget.” Han rykkede sig væk fra hendes pande og så nu ned i hendes øjne. ”Så længe jeg bare får lov til at være din bodyguard, så skylder du mig skam ikke noget… trods alt har vi stadig så mange eventyr vi skal nå at prøve sammen.”
Deres øjne der var fanget sammen i et spind, føltes som en helt anden verden og gjorde ham varm, men på samme tid så nervøs. Hvad var det for en følelse? Og hvorfor følte han bare for at kysse hende? ”Du gentager ikke dig selv meget og jeg er glad for du syndes så meget om dem..” Hans egen øjne var dog stadig rettet ned i hendes smukke mørke.

Mere havde hun ikke nåede end at sige de ord, før han gik ind og fandt noget papir, samt vand til hende. Her rakte han det forsigtigt til hende og smilte blidt. Måden hun tog sig til maven på, gjorde ham en smule urolig. Hvad nu hvis prinserne havde haft hende forgiftet eller sådan noget? Igen lagde han en hånd på hendes ryg og derefter en på hendes pande. ”Måske det er bedst med noget søvn, Haru?”
Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Hver gang Rose havde haft kastet op, var han mere gået i panik, end at være en hjælp.

Da han rykkede sig tættere på hende, så hun op på ham, hvor hun adskilte sine læber en lille smule. Det lille kys han placerede på hendes pande, varmede hende en smule op. Det var rart. Roligt lukkede hun øjnene i, hvor hun kunne mærke sit hjerte slå underligt, på en hård dog beroligende måde. Det var som om alt blodet hjertet pumpede rundt, nu var varmere end normalt. Hun knugede sine hænder en smule imod hans bryst, mens hun ellers kunne høre sit hjerte overdøve hende en smule.
Rolige så hun op i hans øjne, i det han rykkede sig væk fra hendes pande. Hans øjne og de ord han fik ud af sin mund, fik nærmest det hele til at lyse op. Hvorfor ville han være hendes bodyguard, hvorfor var han så kærlig mod hende. Hun lukkede øjnene i og nikkede roligt. "Tak... mange tak." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort slog hovedet ind i hans kraveben, inden hun løftede hovedet igen og så ind i hans øjne.
Hun blinkede kun få gange, mens kunne ikke helt lade vær med at se ind i hans skindende blå øjne, mens han roligt forsatte med at snakke og takke hende for at synes at hans øjne var smukke. Hun sendte ham et kærligt smil, hvor hun kort nikkede. Hun fandt dem fortryllende, helt rare at se ind i. Den følelse havde hun kun fået en enkelt gang før, og der var det endt skidt... Burde hun passe på, var hun ved at falde for Joaquin, hendes egen bodyguard, måske hun ville falde og blive knust endnu engang.

Joaquin var hurtig til at finde noget papir, hvilket hun tog imod for at tørre sig om munden, derefter tog hun glasset med vand og skyllede munden, hvor hun spyttede ud til siden. Roligt tog hun en slurk af vandet, hvor hun følte hans hånd imod hendes ryg. Han mente at det var godt med noget søvn, på trods af at hun ikke rigtig kunne sove. Hun rettede sig en smule op, hvor hun stadigvæk holde sig for maven.
Nu havde hun ondt i maven, da hun ikke rigtig havde spist så meget. "Ja... Men jeg ikke så træt..." Lød det lavt fra hende, hvor hun tørrede øjnene en lille smule i sit hvide ærme, hvor det her gik op for hende at hun stadigvæk havde concubine tøj på. "Eh..." Hun rystede kort, hvor hun hurtigt rejste sig op. "Jeg..." Hun vendte sig om imod ham, hvor hun svang armene omkring ham. "Jeg har intet andet tøj, jeg går rundt iført slave tøj... Jeg føler for at smide det, men jeg føler mig klam og beskidt både uden det og med det på." Hun pressede sit hoved ind imod hans bryst, mens hun knugede sig ind til ham. "Tror du jeg kan få et bad..." Lød det lavt fra hende, inden hun trak sig langsomt væk fra ham, lod sine hænder køre om til hans mave, hvor hun roligt så op i hans blå øjne. "Alting smager forfærdeligt lige nu... Du skulle tilfældigvis ikke have bare et eller andet, du ved.. en tandbørste eller bare så meget tandpasta jeg kan spise, hvad som helst." Hun vidste godt at de ikke var hos ham, men han havde vel mere lov til at låne deres ting, end hun havde.

Mere havde han ikke end lige nået at række hende papiret, før hun svang armene om ham og gemte sig væk i hans bryst. Han så overrasket ned på hende, hvor hendes ord fik det til at løbe ham koldt ned af ryggen, samt give ham en forfærdelig smag i munden. Der var en stor grund til hvorfor hun følte som hun gjorde. Og det var elverprinsens skyld… årgh, hvis bare han kunne… hvis bare han kunne…
Hendes bedende ord om en tandbørste var det eneste han ikke kunne gøre. Måske han kunne snuppe noget tandpasta fra Josh og Alx, det ville de vel ikke have noget imod?
Så i det hun trak væk fra ham, trak han hende ind til sig igen. Han så ned i hendes mørke øjne. Så snart de fik kontakt, smilte han kærligt til hende. ”Jeg er sikker på du kan få et bad og tage en trøje, samt nogen underbukser fra Josh… hvis det ikke er i orden med det, så betaler jeg ham det bare… udover jeg ikke har mine penge på mig… vi finder bare noget til dig.”
Her trak han ud af krammet og tog hendes hånd i sin. ”Lad os gå tilbage, så snupper du et bad, får noget rent tøj på og æder lidt tandpasta… måske det kan hjælpe en smule.” Inden hun kunne nå at sige ham imod, trak han hende med tilbage i lejligheden og listede ud på badeværelset.
Dog endte han med at vække Josh en smule, for at spørge om det var okay Haru lånte en trøje og et par boxers.. i sin søvn, sagde Josh bare selvfølgelig og lagde sig ellers til at sove igen.
Joaquin lagde det frem til Haru ude på badeværelses vasken og her smilte han til hende. ”Her er noget tøj og du tager bare noget tandpasta… der er desværre ikke en ekstra tandbørste.” På vej hen imod døren, så han sig kort over skulderen og sendte hende et smil. ”Jeg er lige herude, hvis du får brug for mig, okay?” Her forlod han ellers badeværelset og lukkede døren efter sig.

Da han pludselig trak hende ind til sig igen, på trods af at hun lige havde trukket sig væk fra ham igen. Hun så en smule overrasket op på ham, med hænderne imod hans bryst. Endnu engang fik de skabt en øjenkontakt over sig, hvilket fik hende til at rødme en smule. Hans ord var rare, hun kunne tage et bad og låne noget tøj fra Josh, hvilket bare fik hende til at nikke roligt. Hun lagde derefter sit hoved imod hans bryst igen. Lyttede blidt til hans hjerte der slog beroligende slag. "Tak." Lød det lavt fra hende, da han roligt trak ud af krammet, hvilket fik hende til at slippe ham. Hans varme hånd der holde om hendes lille hånd, fik hende til at smile forsigtigt. "Okaii." Lød det lavt fra hende, hvor hun klemte forsigtigt om hans hånd.
Da de kom ind og fik listede sig ud på badeværelset, så hun en smule rundt, da lyden af Josh der rumsterede rundt, fik hende til at se tilbage. Joaquin fandt tøjet frem til hende, hvilket hun bare smilte kærligt over. "Tak." Hun vende ryggen til ham, hvor hun begyndte at klæde sig selv af, "Du kan bare gå i seng, hvis det er." Lød det lavt fra hende, for ikke at vække Alex og Carrie også. Så snart han forlod det, ville hun have klædt sig helt af og gik ellers ind i den varme stråle.

Efter nogle minutter, kom hun ud igen, iført Joshs tøj. Hendes hår var sat op i to fletninger, hvor hun ellers kom ind til Joaquin igen, hvis han sad udenfor døren, ville hun puffe til ham og gå ind på værelset med ham. Hvis han var inde på værelset, ville hun ligge sig ved hans side, kort se om han sov, ved at fjerne en smule hår fra hans ansigt. Inden hun lagde sig ved hans side.

Han kunne bare smutte i seng hvis det var. Det kunne han vel godt. På den måde vækkede han heller ikke de andre. ”Okay, vi ses derinde så.” Det var det sidste han hviskede til hende. Her listede han ellers ind på værelset. Af en eller anden grund, bankede hans hjerte stadig så kraftigt. Måske fordi hun havde set hende tage tøjet af… Hun havde godt nok haft ryggen til ham, men stadigvæk. Alt ved hendes ryg havde været så perfekt, fra dets form til dens snehvide hud.
Han lå og stirrede op i loftet… Gad vide hvordan Rose og hans far havde det? Trods alt havde de ikke hørt fra ham… og nu når man snakkede om hørt… Harus forældre havde bestemt ikke hørt fra ham! Denne tanke fik ham til at sætte sig op. Her så han rundt efter noget papir, indtil det gik op for ham at der var mørkt og han var ikke den bedste til at skrive i forvejen.
Denne tanke fik ham til at lægge sig ned igen og stirre op i loftet. Han savnede sin familie, så bare tanken om hvor meget Haru måtte savne sin.
Efter nogen minutter, trådte hun ind i et rummet og selvom der var mørkt, kunne han stadig fornemme hendes bare ben i mørket. Igen begyndte hans hjerte at hamre. ”Hey… var det rart med et bad?” lød hans stemme forsigtigt igennem mørket. Da hun lagde sig ved hans side, så han på hende med sin svagt lysende øjne og sendte hende et varmt smil. ”Jeg håber du har det bedre i hvert fald.”

Hun satte sig ved sengen, hvor hun blidt nikkede. "Ja... Det var meget rart." Lød det blidt fra hende, hvor hun lagde sig ved hans side. Vent, lyste hans øjne ikke op? Før føltes det bare sådan, fordi lyset fra bordet gjorde at det virkede ldit lyst alligevel, men ligenu lagde hun mærke til at hans øjne rent faktisk lyste op. Hun så derfor helt fortryllet ind i dem, mens hun havde den ene hånd under sit hoved.
"Jeg har det lidt bedre, stadigvæk en smule urolig... Men jeg har det bedre end før." Hun smilte kærligt til ham hvor hun lukkede øjnene i igen. "Hvordan har du det?" Lød det lavt fra hende, hun var langsomt begyndt at blive mere og mere træt, det bad havde fået hende til at slappe en smule af. Hun smilte derfor bare ved tanken om at søvnen nok skulle overmande hende. Hvilket den skam gjorde, hun faldt mere og mere i søvn, så hvis han forsatte samtalen, ville hun til sidst bare mumle og sige mmm...
I løbet af natten, havde hun været en smule urolig, mareridts igen, dog som hun havde dem, endte hun selv med at søge sig ind til Joaquin, hvilket gjorde at hun lå helt op af ham, det ene ben imellem hans ben og armene helt op af hans bryst, mens hun enkelte gange nussede sin pande imod ham.
Solens lys kom en smule ind, imellem gardinerne, Carrie var ikke hjemme længere, hun var allerede blevet fulgt til skole, Alex havde ladt Josh tage på arbejde, han havde morgen vagten, hvilket gjorde at hun stod for de to, ind til hendes vagt startede. Dog havde hun ikke rigtig mulighed for at lave morgenmad til det, det havde hun bare ikke lov til. Forhåbentlig vidste Joaquin hvordan man lavede det, så hvis hun bare stillede det frem, skulle det nok gå.

Det var rart for ham at høre hun havde det bedre. Dog stadig urolig, hvilket igen var noget så forståeligt. Igen, hvis bare han kunne gøre for at det blev bedre. ”Du siger bare til, hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med… jeg vil hellere end gerne hjælpe til og mig? Ja, jeg har det fint… jeg er stadig meget træt, det er det eneste.” Det var først ret sent at det gik op for ham, at hun var faldet i søvn og ikke længere lyttede til ham. Dette fik ham til at smile og køre en hånd ned af hendes kind. ”Sov godt Haru.” Han hviskede varmt til hende.
Da solen ramte hans lukkede øjne, åbnede han dem svagt og så ned på Haru. Følelsen af hende presset så tæt op af ham, var en virkelig rar følelse og endnu engang… ville han bare kysse hende. Han kunne godt vække op til hende hver dag. Forsigtigt kyssede han hendes pande. ”Haru… det er vidst på tide at stå op… jeg kan høre en af de to turtelduer tumle rundt derinde.”
Han forsøgte at sætte sig op og strække sig. Hvis hun ikke var vågnet, ville han nive hende lidt i kinderne, kærligt og derefter kravle ud af sengen.

Hun nikkede forsigtigt til hans ord, mens hendes øjne så imod hans. "Det skal jeg nok, hvis der er noget." Hun smilte kærligt til ham, inden hun lukkede øjnene i. "Jeg er også ved at være træt igen, vent... havde jeg ikke allerede sagt det? Undskyld hvis jeg mumler." Lød det lavt fra hende, mens hun lagde sig lidt til rette igen.
Lyset og Joaquins hvisken, fik hende bare til at mumle. Hun ville ikke op, klokken kunne umuligt være så mange. Hun gabte kort, og i det øjeblik han forsøgte at sætte sig op, vendte hun sig bare om, så hun ikke længere lå op af ham. Dog gik der ikke langtid, før han nev hende i kinderne. Hvilket fik hende til at åbne øjnene og skubbe en smule til hans arm. "Gah..." Hun satte sig op og nussede sin ene kind en smule. "Hvad skulle det til for." Lød det lavt fra hende, hvor hun ellers fulgte ham med øjnene. Hans små ord, beroligede hende en smule. "Oh yea..." Hun så sig en smule om. Det var kort sluppet fra hende, at de enlig var hos Alex og Josh. Hun kravlede forsigtigt ud af sengen, hvor hun gik forbi Joaquin. "Dips for wcet først." Lød det kort fra hende, inden hun luntede forbi ham og ud på badeværelset, hvor Alex kort så efter Haru.
"Ok... Har hun Joshs tøj på?" Lød det lavt fra hende, inden hun så tilbage, for at se om Joaquin var stået op. "Jeg gætter på at i ikke har noget tøj, da i ikke rigtig havde noget med jer, da i dukkede op. Sååå... Du låner bare noget af Josh og jeg finder noget til Haru." Hun smilte forsigtigt til Joaquin, inden hun gik imod værelset. "Jeg har fundet lidt forskelligt mad frem, du kan vel finde ud af at lave mad, så gør endelig det. Jeg finder noget tøj Haru kan låne." Lød det lavt fra hende, inden hun begyndte at lede i sine skabe.
Så snart Haru kom ud, rakte Alex tøjet til hende, hvilket fik hende til at se overrasket på hende. "Uhmm.." Lød det lavt fra Haru, hvor Alex smilte kækt. "Det er tøj du kan låne, mens du er her... Bare tag det på, det er lidt for lille til mig, men du kan sikkert stadigvæk passe det." Lød det kærligt fra Alex, mens hun rakte det imod Haru.
Haru endte med at tage imod det, hvor hun takkede mange gange og forsvandt ind på værelset for at tage det på.
En sort nederdel, der var syet sammen med et korset, og en hvid skjorte. Hun kunne sagtens passe skjorten, der var intet problem, men nederdelen var meget lang til hende, ikke at hun sagde noget imod det. Hun kunne sagtens gå i lange nederdele, hun var trods alt vant til at gå i sådan noget. Hun havde dog stadigvæk det lange hår flettet, mens hun kom ud i tøjet.
Tøjet: https://i.pinimg.com/564x/32/34/78/323478815f3f6a506d1b88b1af34364a.jpg
"Tak Alex." Lød det kærligt fra Haru, mens Alex var begyndt at hjælpe Joaquin med at finde forskellige krydderier og tallerkner osv. "Det var så lidt, du ser fin ud i det. Jeg gætter på at det er meget unormalt for jer Elver at have sådan noget tøj på." hun blinkede drillende til Haru, som bare nikkede en smule over hendes ord. "Det er ikke hvad vi normalt går i, men stoffet er tæt på at være det samme." Lød det fra hende, mens hun kort svang stoffet om hendes ben.

Hendes reaktion på at han nev hende i kinderne var ret så kær. Han fjernede med det samme sin arm, i det hun skubbede til den. En kærlig latter forlod hans læber. ”Du ønskede ikke at stå op, så jeg var nød til det.” Han blinkede til hende og kravlede som sagt ud af sengen. Selv var han kun iført et par natbukser, da det var blevet varmt for ham i løbet af natten, så trøjen var blevet smidt.
Dips for wc’et, mere nåede han ikke at høre, før Haru var smuttet uden om ham. Igen kunne han ikke andet end at grine kærligt. Derefter forlod han værelset og gik ud til Alex. ”Godmorgen Alex.. og ja.. vi..” Han havde egentlig ikke rigtig noget at indvende til det med tøjet. Så i stedet tiede han stille og gik hen til køkkenet. ”Okay, jeg skal nok finde på noget at lave… hvad siger du til en omelet?” Kort så han sig over skulderen. Han slog æggene ud på en pande og nød duften af æg der spredte sig.
Han bemærkede ikke hvad Alex gav Haru af tøj. Først da hun kom ud… hold da op. Der bemærkede han hende. Wow, det klædte hende virkelig! Hans blå øjne lyste op. ”Det klæder dig virkelig.. wow.” Her smilte han kærligt til hende og vendte opmærksomheden imod æggene igen. ”Så, hvordan har du det her til morgen Alex?”

Hun smilte kærligt til ham, hvor hun daskede blidt til hans overarm. "Seriøst, ingen grund til at nive mine kinder." Hun nussede sine kinder endnun engang, hvor hun rejste sig op, selvom hun kort faldt i staver i det hun så hans overkrop. Den var da mere muskuløs end den virkede til, hvilket fik hende til at se en smule kærligt på ham. Hun rystede kort på hovedet, hvor hun så sig omkring.
Alex smilte kærligt til Joaquin, da han kom frem. "Jeg siger mange tak til omeletten." Hun blinkede kort til ham, hvor hun blidt blinkede til ham. Hun lagde armene over kors, hvor hun roligt lagde armene ind i skabet, hun forsøgte om og om igen at finde noget Haru kunne få på. Hun fandt det dog en smule underligt at skulle lede efter tøj til en anden kvinde, normalt ville hun aldrig finde tøj til en kvinde, der skulle bære det, især ikke når det var en Josh sikkert endte med at snakke med. Men af en grund, var det kærligt. Hun smilte blidt til Joaquin, i det hun fik givet det til Haru, smilte hun underligt.
Dette var en rar men underlig følelse. Dog i det Haru kom ud igen, skulle hun lige til at sige hvor godt hun så ud. Men i stedet skete der intet andet end Joaquins ord, han virkede overrasket over at se hende. Hun så kort op på Joaquin, med et kækt smil på sine læber. "Ja... Ja du ser fin ud." Lød det fra Alex, hvor Haru bare smilte kærligt til Joaquin. "Mange tak. " Det var som om hun ikke engang hørte Alexs ord.
Alex vendte fronten imod Joaquin igen, hvor hun nikkede og trak blidt på skulderen. "Det går fint, hvad da? Oh, var du ikke lidt skidt tilpas?" Hun smilte blidt til ham, hvor hun rettede blikket imod Haru, der gik en smule rundt i lejligheden. "Såååå, Finder du Haru Charmerende og fræk?... Eller finder du hende måske en smule lækker, end du skulle..." Hun blinkede kækt til ham.

Dasken til hans overarm, fik ham til at grine og ellers bare kigge fornærmet på hende, hvor han derefter grinte kærligt.
Da Alex sagde ja til omeletten, gik han med det samme i gang med den. Her beholdte han fokus på den, eftersom han tit havde brændt dem på, ifølge Rose og det skulle ikke ske denne gang. Specielt ikke overfor Haru og Alex. Ved Alex kunne han ikke drille hende med hendes madlavning, hvis han ikke selv kunne finde ud af at lave mad og ved Haru… ja, han ville bare gerne imponere hende.
Harus smil var nok til at varme hans mave op. Dog var opmærksomheden nød til at rettes imod æggene. Derfor bemærkede han ikke det kække smil Alex fik på sine læber. Først da hendes ord forlod hendes læber, drejede han hovedet og så på hende, lige i tide til at se blinket. ”Først, jo.. jeg er en smule, men det går meget bedre nu, jeg skal bare ind i en daglig rytme igen og jeg er glad for at det går fint med dig… Finder jeg Haru charmerende? Ja, ja, det gør jeg… meget endda og ja, også fræk, samt måske lidt mere lækker en jeg burde… men hendes øjne og smil… latteren… samt den måde hun ser verden på… jeg er vild med det hele.” svarede han Alex med et drømmende blik i øjnene. Hurtigt rettede han opmærksomheden imod æggene. ”Men jeg arbejder for hende, det er for uprofessionelt… ikke sandt?”

Alex smilte kærligt til Joaquin. "Måske du bare skulle slappe af i dag, for ikke at snakke om at du måske skal passe lidt på... Josh og Jeg arbejder meget, så hvis det ikke gør noget, kan i så bare blive her i lejligheden, eller vil i hellere være helt alene, så skal i bare sætte et af Joshs slips op på døren, så ved vi at vi skal lade jer være." Hun blinkede kækt til dem.
Alex nikkede til hans ord. "Du er vild med hende, hvor længe har i lige kendt hinanden?" Hun så kækt op på ham, mens hun udemærket opdagede hvordan hans blik virkede mere og mere drømmende, mens han snakkede om Haru. "Og ja... Ja det er meget uprofessionelt, helt vildt, hvis du er hendes bodyguard skal du ikke falde for hende, hvis du gør sådan noget, bliver det problomatisk for hende, især hvis hun falder for dig..." Hun smilte stort til ham.
"Hvis hun falder for dig, ender hun med at vil være sammen med dig, se dig nøgen... For ikke at snakke om at du nok ender med at se hende nøgen, gå i seng med hende, se hende på forskellige måder. Uuuh hendes støn. Joaquin Joaquin, vil det lyde fra hende." Hun stønnede drillende hans navn, hvor hun kort rettede sig op igen.
Haru kom gående imod dem, hvor hun så over Joaquins skulder. "Hvad laver du af mad?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et stort smil.

Joaquin prøvede virkelig sit bedste for at holde fokus på æggene. Men alle Alexs ord gjorde ham af en grund, mere og mere nervøs. ”Hvis vi gerne vil være alene? Det er jeres lejlighed, nu skal du ikke være fjollet Alex.” Han prikkede hende drillende på næsen og puttede igen sit fokus på æggene. ”Please, brand ikke på din dumme omelet.” Samtalen fortsatte dog på ham og Haru. ”Vi har kendt hinanden i… 2 måneder.. tror jeg.. og ja, det er uprofessionelt, men jeg har ikke ligefrem planlagt det… så det er ligeså underligt for mig.” Hendes store smil, fik ham til at løfte på et øjenbryn og ligesom han skulle til at spørge hende hvorfor hun smilte, kom hun med ord, der rent faktisk fik ham til at rødme. Bare billederne… det hele fik til at sitre i ham. God damit. Ville hun virkelig stønne hans navn? Hvordan så hun mon ud når hun var i nydelse? Hvorfor tænkte han sådan!?
Styr hormonerne Joaquin, hviskede en af hans skygger.
Alex burde bare tie stille og ikke give ham den slags ideer, lød en anden stemme.
”Det ville jeg dog ikke have noget imod ske…” Hurtigt slugte han sine ord, i det Haru kom hen og spurgte ind til maden. ”Omelet!” Svaret kom alt for hurtigt og mistænkeligt ud.
De blå øjne blev hurtigt rettet imod panden igen, hvor den første omelet blev placeret på en tallerken.

Alex klikkede blidt med tungen. "Joaquin, det kan godt være at det er vores lejlighed, men det betyder ikke at i ikke må få lidt privatliv." Hun blinkede kækt til ham. Dog i det han snakkede til omeletten, så hun ned på den og smilte bare endnu engang. Joaquin lignede måske Josh, men han virkede ikke som ham. De var to helt forskellige personer, Joaquin var sjældent seriøs og hun havde enlig aldrig set ham være forelsket, på trods af at han kom en gang om måneden. "Du klare det fint, bare husk at vend den om engang i mellem, det gør Joshs i hvert fald." Lød det kærligt fra hende, inden hun kort så tilbage på Haru, der studerede nogle af de malerier Josh og hende havde på væggen.
"To måneder siger du? Det var lang tid, Det var ca så lang tid der gik før jeg faldt for din bror." Lød det kærligt fra hende, inden hun lagde blikket på Joaquin igen. "Kærlighed og forelskelse kan ikke planlægges, du kan ikke tvinge dig selv til at elske en person. Så det vidste jeg nu godt, men jeg vil nu mene at hvis hun falder for dig, ville det ikke gøre så meget, for det er også uprofessionelt fra hendes side af. Så hvis jeg var dig, ville jeg forsøge at score hende, på den måde har du hende alligevel, plus... Asiater giver kønne børn." Hun blinkede kækt til ham, inden hun begyndte at drille ham med de små støn.
Han ville ikke have noget imod at Haru stønnede hans navn og var hos ham på en mere pervers måde, for ikke at snakke om at han gerne ville se hende nøgen. Hun smilte ved tanken om det, af en grund fandt hun det sødt men på samme tid fandt hun det underligt, for hende lignede Joaquin trods alt Josh, hvis han var sammen med en kvinde, ville det næsten virke som om Josh var sammen med en kvinde. Hurtigt rystede hun det af sig, da Haru stillede sig hos dem.
Haru nikkede en smule til hans ord om at det var omelet, hvilket fik hende til at smile stort. "Det længe siden jeg fik omelet, så det vil jeg glæde mig til." Hun stod ved Joaquins side, hvor Alex kort skubbede til ham med sin hofte. "Lad os dække bord Haru." Lød det kærligt fra hende, hvor hun åbnede nogle af de nederste skabe for at hente tallerkner. Som blev sat ved Joaquins side, så han kunne placere omeletterne på hver af tallerknerne. Haru hjalp så meget hun nu kunne, dog anede hun ikke hvor nogle af tingene enlig var henne.

De kunne godt få lidt privatliv i deres lejlighed. Han klukkede bare af det og fik sin hofte til at daske ind i hendes. ”Vi behøver ikke privatlivet, men jeg skal nok huske… specielt i en tid hvor i virkelig skal bruge jeres lejlighed.”
Hendes kommentar om omeletten, fik ham til at nikke og ellers gøre en lille: Okay, lyd, for at sige at han forstod hvad hun mente.
Så det var alligevel langtid at have kendt hinanden… På den anden side.. i den tid de kort havde nået at rejse sammen, til de blev fanget og adskilt, vidste han ikke helt hvor langtid der var gået. ”Var det? Hvordan vidste du at du var forelsket? Vidste du med det samme?” I det han så på hende, ville hun bemærke hvordan de blå øjne lyste så nysgerrigt op. ”Så… jeg kan godt forsøge at score hende…” Han så over sin skulder. ”Tror du virkelig jeg har en chance med hende?” Kommentaren om børn, fik ham til at klukke, selvom noget inde i ham stak en smule. Det føltes som om at skyggerne stak. ”Jeg kan ikke få børn Alex.”
Da Haru sagde at hun glædede sig til omeletten, smilte han stort og fik den anden æg ud på panden. ”I så fald skal jeg gøre dem perfekte.” Imens de dækkede bord, fortsatte han med æggene og da de var færdige, blev de stillet på bordet. ”Dadaaaa! Så er der mad og jeg tror at jeg har krydret det godt.”

Alex smilte bare drillende fra hende, hvor hun så op og ned af ham. "Hvad mener du med at det er en tid hvor vi har meget brug for lejligheden?" Hun smilte kækt til ham, inden hun lod neglene køre ned af bordet. Hun smilte, det var som om smilet ikke ville forlade hende, måske det var det faktum af at Joaquin rent faktisk var en maskine der kunne indtage følelser. Hun havde ellers set ham som en lille dreng der aldrig ville blive ældre, men alligevel stod han her og var en smule forelsket, det var sødt.
Alex nikkede blidt til hans ord. "Jeg var en smule usikker, men jeg var til sidst helt sikker på at jeg var vild med ham. Jeg vidste det fordi min mave vendte sig om hver gang jeg så ham med en anden pige, jeg fik varmen i mit hjerte når hans smilte og jeg følte mig nervøs enkelte gange. For ikke at snakke om at jeg konstant følte for at kysse ham, jeg følte for at kramme ham, ligge hos ham føle hans læber imod mine. Det er svært at forklare uden at lyde som en eller anden psykopat, men det var sådan jeg vidste at jeg var vild med ham på." Hun rettede sig en smule op, med et lille smil på læben.
Han lyste seriøst helt op, da hun snakkede om at han kunne forsøge at få en chance hos Haru. "Seriøst, er du skør... Joaquin du er køn, flot og har en masse humor, du skal nok få en god chance hos hende, du skal bare være helt sikker på at du mener det." Hun blinkede kort til ham. "Hvis du slår op med hende, kan det skade dit arbejde. Hun kunne fyre dig, for også at fyre dig, så står du uden job... Men." Hun så kort om bag på hende. "Jeg tror du har en chance, hun hænger stadigvæk hos dig og hun virker glad for dig, især den måde i sov på... Det var meget kært at se." Hun blinkede drillende til ham. Dog i det han sagde han ikke kan få børn, rystede hun blidt på hovedet. "Hvordan ved du det, er du helt sikker på at du ikke kan få børn... Har du forsøgt." Hun klappede ham blidt på skulderen.
Da de var færdig med at dække bordet, var hun selv glad for hans ord at maden var færdig. Haru klappede kort sine hænder i sine. "Fantastisk, det ser godt ud." Hun blinkede blidt til ham, hvor hun satte sig til bords, som Alex også gjorde. Da hun tog den første bid, smilte hun til Joaquin. "Det smager fint."

Joaquin smilte selv drillende. ”Uhhhh, du ved… hvis i… du ved… nej, okay, jeg ved ikke hvornår i virkelig skulle have brug for lejligheden, men når jeg ved det, skal jeg nok tage chancen og kræve privatliv for Haru og jeg.”
Imens hun fortalte om hende og Josh, lyttede han nysgerrigt med og engang imellem så han hen på hende. Oppe i sit hoved sammenlignede han det Alex sagde, med det han følte imod Haru og det var jo sådan han følte. Alle de ord hun sagde. Udover han som sådan ikke havde set hende med en anden mand, som hun havde vist interesse overfor. ”I see… det lyder virkelig også som en forelskelse… nærmest som vist man tænker man havde fundet: den ene.” Han smilte til hende og lagde den nye omelet på tallerkenen.
Komplimenterne om ham, fik ham til at smile og gøre en lille viften med hånden, der skulle være et: Oh stop. Bare for sjov tho. Dog i det hun snakkede om hvad der ville ske, hvis han nu endte med at slå op med hende, fik ham til at se hen på hende med store øjne. ”Du må ikke sige sådanne ting… dette kan give uheld!” Han klukkede kækt og rødemde svagt ved kommentaren om da de sov. ”Det var nu også meget rart at vågne op sådan… jeg kunne vende mig til det og ja… jeg prøvede engang at se om jeg kunne gøre Kath gravid, men da der aldrig skete noget, begyndte jeg at lægge to og to sammen.. det gør jeg nogle gange, noget nyt jeg prøver… det er ret sjovt.” Han så ned på hende og blinkede.
De spiste omeletterne og han havde vidst krydret dem en smule for meget. Men de kunne stadig spises. ”Tak,” sagde han med et stort smil og spiste videre. ”Endnu engang tak for at vi må være her… specielt siden vi bare kommer droppende.”

Oh han snakkede om sex. "Seriøst bare rolig, jeg har ikke sex med Josh mens i er her, det skal nok såre ham, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det, før du eller nærmere i er væk." Hun klikkede drillende med tungen, inden hun lagde hovedet en smule på skrå. "Vi har ikke brug for lejligheden, bare rolig, du tager bare dig af den. For ikke at snakke om at dit privatliv med Haru er bedre." Hun klikkede drillende med tungen.
Alex nikkede til Joaquins ord. "Det gør det ja." Hun smilte stort og drillende til ham. "Du er vild med hende, vil du have jeg skaber et drama så du er helt sikker?" Lød det drillende fra hende, inden hun så over mod Haru der stadigvæk gik lidt rundt i lejligheden. Hun var ikke helt sikker på hvad Haru lige lavede, men det gjorde i det mindste så hende og Joaquin kunne snakke i fred og ro. "Undskyld, men det er sandt. Du skal være helt sikker på om du ønsker at være sammen med hende, ellers ender det måske galt." Hun smilte blidt til ham.
Han kunne lide den måde han sov med Haru på, det var da rart og en smule sødt. Dog da han skruede samtalen hen på at han havde forsøgt at gøre Kath gravid, slog Alex Joaquin hårdt på overarmen. "Joaquin! Det kan man ikke bare, tænk dig hvis hun var blevet gravid, hvad havde du så tænkt dig ville ske, hun vil højst sandsynlig ikke have børn." Hun knurrede en smule af ham. "Det var dumt gjort, men tilbage til emnet, hun kan også være grunden til du ikke fik børn. Så du ved det ikke helt endnu." Hun blinkede kækt til ham.
Alex spiste maden, ikke så godt som Joshs, men alligevel smagte det rart alligevel. "Det skal du ikke tænke på, i er velkommen til i ikke ønsker at være her længere." Lød det kærligt fra hende, hvor hun spiste op. "Vi har en ekstra nøgle, men den får i først når i smutter, så i må tage fat i mig eller Josh når vi arbejder okaii." Hun smilte kærligt til dem, inden hun så sig omkring.

Hende og Josh havde ikke tænkt sig at have sex imens de var der. ”Jawsa… men vi ved jo ikke hvor længe vi vil være her endnu… så der kunne komme til at gå tid.” Han blinkede drillende til hende. ”Og hvorfor er Haru og jegs privatliv bedre? Vi har som sådan ikke et… endnu, i hvert fald.”
Da de begyndte at være færdig, stod han stadig og snakkede med hende, hvilket var det der fik ham til at lave flere. ”Nej nej, ingen drama… drama er alt for meget og jeg ved godt jeg skal være helt sikker, derfor vil jeg forsøge at lade være med bare at springe ud i noget… også selvom jeg bare har lyst til det.”
Dasken på hans arm, fik ham til at se spørgende på hende, hvor han derefter løftede spørgende på skuldrene. ”Hvis hun var blevet gravid, så havde hun gået af med det… fået det fjernet i en abort eller sådan… noget… se, derfor burde jeg ikke altid bare springe ud i tingene.” Han kløede sig kort i nakken. ”Jeg burde tænke mig mere om, ligesom Josh… nah… for kedeligt og tror du? Kan det være Kath ikke er i stand til at få børn?” Hovedet blev sat spørgende på skrå.
Det var rart for ham at de kunne lide maden. Engang imellem så han hen på Haru, da hun var meget afslørende i sin ansigtsudtryk, så var der noget hun ikke kunne lide, så var det ikke til at skjule.
”Tak Alex,” sagde han og smilte kærligt tilbage, hvorpå han fortsatte med at spise. ”En nøgle? Kan vi få en nøgle? Wow… det er ret overraskende, men rart… hvad skal vi finde på i dag?” Han så fra Haru til Alex. ”Medmindre du skal arbejde selvfølgelig Alex… i så fald kan Haru og jeg måske tage en gå tur?” Han så hen på Haru med et smil.

Alex nikkede blidt til hans ord. "Bare rolig, i er velkommen... Så det skal i ikke tænke på, jeg har det fint med at i er her, så det skal nok være fint med Josh." Hun smilte blidt til hans ord, hvor hun så ned på æggene. "Fordi det er det bedste i starten, i starten er alting bare fantastisk, man har det fedt, hygger sig, føler for at danse rundt og ligger bare på en blød seng. Første gang jeg var sammen i et forhold med Joshs, så er det rart at være i nærheden af ham... Eller jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men af en eller anden grund føler jeg mig helt genert når jeg snakker om Josh." Hun lagde sine hænder imod sine kinder. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal blive ved med at snakke om det her, især fordi jeg konstant tænker på mig og Josh..." Hun rystede blidt på hovedet, med et forelsket smil på sine læber.
Han ville ikke have drama, hvilket fik hende til at smile drillende til ham.Dog ønskede han ikke at springe ud i noget. Hvilket fik hende til at se bestemt op på ham. "Joaquin, man er kun forelsket ordentligt i en tidlig alder, du skal omfavne det og føle dig tilpas i det. Lad vær med at stoppe dig selv, det er en af de rareste følelser i livet, så du må ikke bare kaste den til side." Hun blinkede kækt til ham.
Han sprang altså bare ud i det med Kath, hvilket fik hende til at ryste blidt på hovedet. "Men nogle gange er det godt at springe ud i det, Haru virker som en sød pige, og på den anden side... Jeg ville ikke have noget imod hvis du ikke gad hende, for at være ærlig er det underligt at se dig med en pige, fordi du ligner Josh så meget." Hun lagde armene over kors. "Ja... Det er en mulighed at Kath ikke kan få børn, så du burde være mere forsigtig.... Og angående Haru, bestemmer du selv hvad du gør, jeg skal ikke styre dit kærligheds liv." Hun smilte forsigtigt til ham, hvor hun kort nussede hans arm.
Haru nød bare maden, spiste det med velbehag, mens hun enkelte gange så op på Joaquin, hvor hun roligt sendte ham et lille smil. Da han spurgte hvad Haru ville lave, så hun forvirret rundt. "Det ved jeg ikke, jeg er ikke engang sikker på hvor jeg er." Hun lod gaflen hvile på hendes læber, mens hun roligt så sig omkring. Alex tyggede kort af munden. "Jeg skal arbejde, så hvis i går en tur så." Hun hev en nøgle op af lommen, hvor hun lagde den på bordet. "Her, men hvis i smider den ud, så er det jeres egen lille betaling... Jeg nægter at betale for en ny, hvis i er grunden til at den bliver væk." Haru nikkede roligt til hendes ord, hvor hun så en smule op på Joaquin. "Vi kan vel godt gå en tur..." Lød det kærligt fra hende, inden hun spiste op.

Det var ret så kært at hun blev helt genert over at snakke om hende og Josh. Noget inde i ham ønskede at det var det han ville få. Et forhold som deres. Det var seriøst det sødeste. Han smilte stort over hendes forelskede smil. ”Det er fantastisk… selv efter så mange år er i stadig forelsket… det er det jeg gerne vil have… jeres forhold er sødt og i er altid så drømmende omkring hinanden.”
For ikke at sige han fandt Alex ret så tiltrækkende. Det var også en af grundene til han havde fundet Josh’s liv heldig.
”Wow, du er så vis Alex… jeg vidste godt at du var klog, men jeg vidste ikke at du var god til at give råd,” sagde han drillende til hende. ”Og okay, jeg skal nok springe ud i det… hvad er det værste der kunne ske? Hvis hun ikke har de samme følelser for mig… så er det vel bare sådan det er… vent, står du os og siger til mig at det er bedst at jeg ikke kommer sammen med Haru, da jeg ligner Josh?” Drillende vendte han fronten imod hende. ”sååå… tænder du på mig Alex?” drillende lænede han sig imod hende, ikke så deres ansigter var tætte og heller ikke deres kroppe, men bare så hans overkrop var forbøjet. Han fjernede sig igen og grinte kærligt. ”Jeg driller, undskyld hvis det var for meget.”
Så der var altså en mulighed for at det var Kath som ikke kunne få børn. På en måde løftede det hans humør og ødelagde det på samme tid. ”I så fald… er der vel et lille håb på at jeg en dag skal starte en familie en eller anden dag.”
De kunne gå en tur. Dette fik ham til at læne sig afslappet tilbage i sin stol, med armene over hovedet. ”I så fald, kan vi bare tage den med ro… gå ture og ellers bare stadse rundt… jeg kan vise dig rundt, hvad siger du Haru?” Han så hen på Haru med et kærligt smil, efter at han havde taget imod nøglen fra Alex. ”Og bare rolig, jeg mister den ikke.”

Hun smilte kærligt til ham, hvor hun blidt rystede i hele kroppen. "Det er det vel, det er en kunst. Vi skændes tit, men jeg elsker ham stadigvæk mere end noget andet." Hun smilte for sig selv, hvor hun vippede en smule frem og tilbage. "Den dag du opdagere hvor glad du er for en, er du helt sikker på at du er sammen med personen forevigt, for ikke at snakke om at forelskelsesn ikke forsvinder med det samme." Hun smilte blidt til ham.
Aex trak blidt på skulderen. "Mange tak, jeg tror det kommer med årene som mor. Man skal være forberedt på det væreste og alligevel bliver man vis på de fejl der sker. Så det skal nok ske." Hun smilte stort til ham. "Du oplever at være vis en dag, når du bliver ældre og finder kvinden i dit liv." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun kort nussede hans arm. "Du skal springe ud i det. Gør det... og ja det gør jeg... Jeg frygter at jeg forveksler dig med Josh, så jeg en eller anden dag flipper ud på ham, fordi jeg så dig sammen med en. På den anden side kender jeg nu Haru, hvilket gør at jeg kender pigen.. ved du hvad... Spring ud i det, jeg vil se dig sammen med en." Hun puffede blidt til ham. "Du ville blive en fantastisk kæreste og en bedre mand, hvis du en dag vælger at blive gift." Hun smilte kærligt til ham.
Da han lænede sig frem over hende, rødmede hun en smule. "Stop det Joaquin, du træder over nogle linjer du ikke burde træde over." Hun puffede igen til ham, hvor hun så ned på panden. "Pas dine æg." Lød det drillende fra hende.
Han ville gerne have sin egen familie, det var enlig meget sødt. "Ja, det er der, så det skal nok gå." Hun smilte stort til ham, hvor hun kort lagde hovedet på skrå. "Du skal nok lave ligeså kønne børn som Josh." Lød det drillende fra hende.
Haru nikkede en smule, mens hun spiste sine æg. "Mmm... Meget gerne." Lød det så snart hun havde tygget af munden. Hun lænede sig en smule tilbage i stolen, hvor hun kærligt smilte til ham. "Jeg glæder mig, måske jeg kan... nej, jeg har ingen instrumenter, så det er lige meget." Hun rystede blidt på hovedet, inden hun så ned på sin nu tomme tallerken. "Lad os se byen." Lød det glædeligt fra hende.
Alex nikkede kort til ham. "Godt, det håber jeg virkelig hellere ikke du gør." Hun smilte kækt til ham, inden hun rejste sig op for at tage tallerknerne, i det de altså alle var færdige med at spise.

Joaquin smilte over hendes ord. Det må være en rar følelse at have. Han troede egentlig, at det var sådan han ville have det med Kath. Men, nu når Alex stod og forklarede hvad det ville sige at være forelsket, kunne han mærke at det ikke var det han følte for Kath. Det hang snarer sammen med de opbyggende følelser for Haru.
Han klukkede over hendes næste ord. En dag ville han blive vis. Eller, snarer, når han fandt den rigtige kvinde. ”Det er da underligt, hvis denne vished først kommer når jeg finder den rigtige kvinde… men ja, det er vel sådan det er… og nu vil du se mig Haru? Eller, bare sammen med en anden pige og hey, tak… jeg er glad for du siger de ord.” Han smilte kærligt til hende.
I det hun puffede til ham, lænede han sig væk og betragtede sin pande igen. ”Haha, beklager, skal nok lade være med at træde over den linje igen.” Her passede han hurtigt på sine æg. ”Og hey tak, jeg er dig sikker på at mine børn vil blive kønnere, bare fordi.” Drillende blinkede han til hende.
Da de var færdig med at spise, tog Joaquin en lånt skjorte på og tog ellers nøglerne i lommen. Han hjalp med at rydde op, før han gjorde et nik til Haru, imod døren. ”Lad os komme af sted. Jeg glæder mig til at vise byen.”
Kort så han sig over skulderen. ”Vi ses senere Alex!” Han tog Harus hånd i sin og trak hende med sig. ”Måske vi skulle finde nogen desserter… du skal prøve gulerodskage… det er virkelig godt.!”
Da de kom til et hyggeligt lille marked, slæbte han hende nærmest igennem alle dessert boderne, samt tøj boderne. De kunne til tider have billigt og interessant tøj.

Alex skubbede drillende til ham. "Kvinden gør manden vis, har du aldrig hørt det ordsprog før?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun havde et kækt smil på sine læber. "Jeg vil mere se dig sammen med en kvinde du er glad for, jeg tror det ville få dig til at stråle, plus jeg føler lidt at hvis jeg kan finde dig en pige, føler jeg lidt at jeg måske finder en ok tøs til Josh... Så du... det lyder underligt, men hvorfor ikke... Gå efter Haru, eller find en lille tøs, og med find, skal jeg nok finde dig en tøs." Hun blinkede drillende til ham, hvor hun enkelte gange smilte så op og ned af ham. "Yup, du får nemt ved at finde en tøs." Lød det drillende fra hende.
Han ville lade vær med at træde over hendes grænser denne gang, hvilket var rart, men alligevel en smule pinligt berørt blev hun. Han lignede Josh for pokker, hvorfor skulle hun ikke være pinligt berørt over at han kom så tæt på, for ikke at snakke om at hun nu havde lyst til at gå hen og kysse Josh, bare på grund af Joaquin, fucking Joaquin. Hun sukkede kort over sin egen tanke gang. "Dine børn skal nok blive kønne ja." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt blinkede til ham.
Haru hjalp med at rydde op, hvor hun ellers derefter gik med Joaquin. "Jeg klar." Lød det kærligt fra hende, hun sendte ham et kærligt lille smil, inden hun så hen imod Alex, som kort vinkede til dem. "Vi ses, pas nu på jer selv." Lød det kærligt fra Alex, mens hun tørrede bordet af. Haru løftede hovedet en smule, da Joaquin tog hendes hånd i sin. Varmen steg hende en smule til hovedet, hvor hun ellers brugte den anden hånd til at løfte kjolen op, så hun ikke faldt i den. "Dessert? Klokken er ikke særlig mange og vi har lige spist morgenmad, burde vi ikke se byen i stedet for? Det ville da være hyggeligere, bare ose?" Hun så op på ham med blide øjne, hvor hun roligt klemte hans hånd lidt. "Jeg er mere til at kigge på tøj... undskyld, er det kedeligt, jeg har bare aldrig selv set på tøj, det er altid valgt for mig. Hvilket sikkert er nemmere end selv at vælge det." Lød det kærligt fra hende. "Plus vi har ingen penge, har vi?" Hun så op på ham, med blide øjne.

Joaquin rystede på hovedet. ”Nej, det havde jeg ikke hørt før… det giver dog god mening, mænd bliver til tider mere kloge med en tøs. Og få mig til at stråle? Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med det, men hvis du mener at det er en god ting, så er det vel det jeg lytter til. Og finde mig en? Hvorfor skulle du finde mig en?” Spørgende så han ned på hende. Da han bemærkede hendes blik op og ned af ham, klukkede han og så ellers bare på sine æg.
Hun havde altså ikke lyst til dessert. Han havde egentlig også glemt at tænke over, at de ikke havde nogen penge på sig og kunne derfor ikke købe noget alligevel. ”Well, du har nok ret, måske vi bare skulle gå rundt og ose så… som du siger, har vi heller ikke nogen penge at gøre godt med.” Han så ned på hende og smilte varmt. ”Så lad os gå rundt og ose.”
I stedet for dessert boderne, blev det til en af de billige tøj boder. Han tog en stor hat på hovedet, en som en fin dronning eller rig kvinde ville bærer, og placerede den på sit hoved. Her så han hende på hende med et drillende smil. ”Hvad syndes du? Klæder den mig?” Han blinkede til hende og gav sig ellers til at posere i den.

Alex nikkede bare blidt til hans ord, hvor hun smilte stort til ham. "Jeg mener at du har kommer til at stråle, de fleste folk stråler når de er forelsket, du stråler allerede en smule, men ikke helt vildt." Lød det kærligt fra hende, hvor hun enkelte gange så ned på panden og derefter op på ham igen. "Fordi du trænger til en anden end Kath, Kath er ikke ligefrem ordentligt kæreste materiale så." Hun trak blidt på skulderen. Hvor hun kort så hen imod Haru, der havde sat sig på hug for at snakke med Ghost. "Haru virker ikke ligefrem til at være et dårligt valg, men jeg tror jeg kan finde noget bedre, mest fordi... du ved.. elver... elver er virkelig ikke det man burde gå efter." Lød det kort fra hende, hun havde normalt ikke fordomme mod de forskellige racer, men elverne havde selv bedt om det. De var så fornemme og enspændere.
Han ville gå rundt og ose, det ville vel også være hyggeligt. Men det var altid lidt trist at kigge på ting man aldrig ville få, ting man ikke kunne købe i hvert fald. Ikke at det gjorde hende voldsomt meget. "Det kan vi sagtens." Hun smilte stort til ham, hvor hun kørte en af fletningerne om bag skulderen.
Da Joaquin pludselig tog en hat på, smilte hun stort til ham og lo kærligt af hans humor. "Seriøst Joaquin... Den er meget flot, meget flot." Lød det kærligt fra hende, hvor hun selv tog en hat på. En fin hat, den var enlig meget køn men passede ikke til hendes tøj, som var lånt af Alex. Hans måde at poser på, gjorde det dog også bedre. Lige til manden bag disken tog blidt fat i hendes skulder. "Oh, en Elver.. Det så sjældent vi ser dem, men jeg ved hvad du leder efter." Lød det fra ham, hvilket fik Haru til at se en smule spørgende på ham. "Kjoler, af den fineste silke... Jeg har det nyeste af det nyeste mode indenfor højelverenes mode. Du er velkommen til at prøve det." Han hev noget mørkt stof frem, hvor hun her blev nærmest skubbet ind i en lille boks, hvor hun her fik skiftet om. Da hun kom ud var hun iklædt det.
For første gang i hendes liv, kunne hun rent faktisk mærke mænds blikke køre op og ned af hende, hvilket fik hende til at trække lidt ned i kjolen. "Mode siger de?" Hun så ned af sig selv. Tøjet viste meget ben, faktisk helt vildt meget. Den var kort og sad tæt om kroppen, med puffede ærmer. "Du ser forygende ud." Lød det fra sælgeren, hvor Haru så fra ham og op på Joaquin. "Er det ikke ulovligt at vise så meget hud?" Spurgte hun en smule spørgende Joaquin.
https://78.media.tumblr.com/e8e1121fe44670fd47faa73b8c1afcc6/tumblr_ox2waxf2iv1ufb5cfo1_500.jpg

Joaquin kiggede en smule spørgende på hende. Dog ændrede det dig hurtigt til et kærligt glimt i sine øjne. I det hun nævnte Kath, skar han en sjov lille grimasse. ”I guess not… jeg ved ikke helt… jeg troede at hun og jeg måske kunne få noget, men hver gang det kom på tale, var det som om at hun forsøgte at undgå det… så… jeg tror følelserne er forsvundet en smule…” I det hun nævnte noget med elvere, så han kort hen på Haru og kunne ikke undgå at smile ved synet af hende og Ghost. ”Hvorfor er elvere ikke det man burde gå efter?” Han så hen på Alex igen.
Han grinte sammen med hende, i det hun roste hatten og fik et smil på læben. Så længe han kunne få hende til at smile, så var det, det værd. Da hun selv tog en hat på, var han i gang med at ifører sig briller. ”Hey, den hat klæder dig!” sagde han kærligt.
Manden bag disken tog pludselig fat i hendes skulder og hurtigt reagerede Joaquin ved at tage et skridt frem. Dog, da det lå til at han ikke ville hende noget ondt, lod han dem bare værre. Han tog dog aldrig sine øjne fra hende. Selv da hun forsvandt ind bag omklædningsrummet.
Da hun kom ud til ham, endte hans kæbe på jorden og de blå øjne spærrede sig op. Wow… hun så… wow ud. Specielt fordi hun vidste så meget ben… ”Det ser virkelig godt ud til dig Haru…” sagde han kærligt og gik hen imod hende. ”Men, hvis du ikke føler dig tryg i det, så bare tag det af igen.” Det blev sagt lavt, så han ikke endte med at fornærme manden bag disken. ”Men ellers… ser det virkelig godt ud.”
Ja, han havde en svaghed for flotte ben. Ærmerne var ikke det kønneste, men ellers var det en pæn kjole!

Typisk kath, hvordan kunne det være at Joaquin overhovedet forsøgte at være sammen med en succubus. "Hvorfor gider du overhovedet forsøge at være sammen med Kath, hvis jeg var dig, ville jeg hellere være sammen med en anden tøs. Hvem som helst anden end Kath." Hun smilte kækt til ham, hvor hun kort nev hans kind. "Du sød... Lad ikke folk styre dig... Du har mange kvaliteter og mange forskellige kvinder skal nok falde for dig..." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt lod sin hånd falde til bordet igen.
"Hvorfor man ikke skulle være sammen med elver, der er mange grunde." Hun legede en smule med sit hår. "De er meget fornemme og storsnudet, for ikke at snakke om at de konstant snakker ned til en." Hun lagde sine arme over kors. "De dater normalt kun hinanden, dengang jeg var ung, jagtede de faktisk folk ud af skoven, fordi man ikke måtte komme i nærheden af dem. Det er også meget sjældent de overhovedet gider kigge på en, plus de er ondskabsfulde." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun kort så hen imod Haru igen.

Da han begyndte at tage briller på, klukkede hun en smule af ham. Dog i det øjeblik han sagde at hatten klædte hende, rystede hun bare på hovedet. "Du driller, den ser sjov ud." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så sig en smule rundt efter en anden hat. Lige til manden tog fat i hende, overraskede hende en smule. Hun så kort over skulderen, for at se hen imod Joaquin, hvor hun sendte ham et lille kærligt smil.
Hun blev dog nærmest skubbet ind i omklædningsrummet, hvor hun fik skiftet tøjet om igen, hun var en smule nervøs, mest fordi hun viste så meget hud. Hun så derfor bare op på ham, med kærlige øjne, som lyste en smule op, da han sagde at hun så godt ud. Hun så kort ned af sig selv, hvor hun derefter så hen imod ham igen. "Jeg ikke så glad for de puffede ærmer, jeg er mere til tætsiddende ærmer." Hun lagde den ene hånd på ærmet, hvor hun roligt så op på Joaquin. Hun adskilte kort sine læber, da manden pludselig afbrød hende. "For dig, halv pris..." Lød det kækt fra ham, hvor Haru rystede lidt på hovedet. "Undskyld, det er ikke helt mig...." Lød det kærligt fra hende.
Han fandt derfor en helt anden kjole på. "Her her, prøv denne i stedet... Denne er virkelig dig, matcher dine øjne!" Han skubbede hende endnu engang ind i omklædningsrummet, hvor hun efter lidt tid kom ud igen. "Jeg ved det ikke helt." Lød det kærligt fra hende. "Det er rart at have på, men den viser også meget ben." Lød det kærligt fra hende.

https://78.media.tumblr.com/f95f491a854bd6a578ec46852a02e8a2/tumblr_ox2wcvn6Py1ufb5cfo1_500.jpg

Hvorfor han overhovedet forsøgte at være sammen med Kath? Spørgsmålet blev ikke så nemt svaret, som han troede det egentlig ville blive, hvis folk nogensinde spurgte ham. ”Jeg ville være sammen med hende, fordi jeg på en måde godt kunne lide at vi var sammen og måske fordi jeg troede at det måske kunne blive noget mere… hun var også den første kvinde jeg overhovedet var sammen med… jeg ved ikke om det bare skabte… en glød? Inde i mig.”
Igen da hun gav ham komplimenter, smilte han stort til hende og viftede med en hånd. ”Stop… du er den alle vil have og har selv så mange kvaliteter… jeg var faktisk jaloux på at Josh havde dig… du kan ligeså godt vide det. Jeg er selvfølgelig ikke mere, men engang.” Han smilte drillende til hende.
Ordene hun sagde om elver, fik ham til at tænkende ned i panden. Dog løftede han hurtigt hovedet og smilte til Alex. De blå øjne var lukket i. ”Sådan er Haru ikke, hun ser ikke ned på nogen… hun er den rareste person jeg har mødt udover Rose. Jeg ved ikke om hun kun vil være sammen med sin egen race, men ondskabsfuld.. det er ikke Haru.”

Da hun sagde det med ærmerne, smilte han stort til hende og løftede hænderne. ”Jeg tænkte lige nøjagtig det samme! Ellers er den rigtig flot… bare jeg havde nogen penge, så vi kunne købe noget til di…” Han blev afbrudt af at manden snakkede om halv pris. Som han skulle til at svare ham, klarede Haru den selv, kun for at blive skubbet ind i omklædningsrummet. Her kom hun ud i noget endnu smukkere.
Igen spærrede han øjnene op. ”Wow, Haru… du er den smukkeste kvinde jeg nogensinde har set.” Han smilte varmt til hende. ”Det er som om at alt du tager på bare sidder perfekt.”

Han var enlig kun vild med hende fordi det var hans første kvinde, som han havde været i seng sammen. "Joaquin, det lyder som om du er vild med at have haft sex med hende, jeg tror ikke du er vild med hende, du er vild for opmærksomheden hun giver din krop, så sexen. For ikke at snakke om at du måske tror du er vild med hende, mens du i virkeligheden kan lide det nervøs stærke træk hun giver... Drop Kath, jeg tror næppe du får noget ud af hende." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt lagde hovedet hen imod Haru igen.
Da Joaquin sagde at han var jaloux på Josh, over at have hende. Hvilket gjorde at hun smilte stort, fandt han hende også køn, han kunne også lide hende på en måde. Hun begyndte at lege en smule fjovede med sit hår. "Så du fandt mig køn? Vent... finder du mig ikke køn mere?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Er det efter jeg fik Carrie, jeg har følt mig lettere fed efter det..." Hun lagde en hånd på sin mave, mens hun så ned i jorden.
"Det kan være en facade. Man ved det ikke." Hun smilte kækt til ham. "Jeg er bare ikke så glad for den race, de har altid været så storsnudet og trælse. Jeg ved det godt, jeg burde ikke være så hård mod den race, men jeg kan virkelig ikke lade vær." Hun sukkede blidt, hvor hun så hen imod Haru igen.

Hun smilte stort til ham, i det han løftede sine arme op, hvilket fik hende til at se overrasket op på ham. Dog med et stort smil. Hun nikkede blidt, hvor hun så hen imod ham, kun for at smile stort til ham, dog som hun ville sige noget, blev de begge afbrudt af manden, som hun kort så hen imod. Hun smilte forsigtigt til manden, da han skubbede hende ind i skabet igen, hurtigt var hun væk.
Hun kom ud, hvor hun så ned af sig selv, lod sine hænder løbe ned af hendes talje. Hans ord, fik hende dog til at rødme helt vildt. Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun kunne mærke sit hjerte slå. Roligt så hun op på ham, hvor hun lagde sin hånd på sit hjerte. Hun så smuk ud, måske denne kjole skulle være i hendes lager. Hvilket fik hende til at se ned af sig selv igen.
Hun lagde sin hænder imod hendes kinder, hvor hun så ned i jorden. Hun så godt ud, han fandt det altså meget pænt... Måske skulle hun købe den, men hun havde ikke nogle penge til det. "Virkelig?" Lød det charmeret fra hende, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. Hun lagde hænderne på hendes lår, hvor hun så ned af sig selv. "Nu vil jeg enlig gerne have den." Lød det lavt fra hende, da Manden klappede i sine hænder. "For dig... 10 guld mønter." Haru så ned af sig selv og derefter op på manden. "Undskyld.. det har jeg ikke penge til." Lød det lavt fra hende... "Awww.. too bad... Den ser ellers fantastisk ud på dem, frue." Han gik derefter tilbage til nogle andre kunder, hvor han kort så ned af hende. "Vær venlig at ligge tøjet sammen, når du er kommet af med det." Lød det en smule koldt fra ham, hvilket fik hende til se en smule trist ned i jorden. "Ok... selvfølgelig." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte Joaquin et lille smile. "Du sød Joaquin... Men jeg er sikker på at hvem som helst ville se fantastisk ud med denne kjole." Lød det kærligt fra hende, inden hun trådte mod omklædningsrummet igen.

Joaquin lyttede nysgerrigt med. Måske hun havde ret. Måske det var grunden til de følelser der var kommet. ”Yeah, du har ret… det er sikkert bare det.. men jeg kan ikke bare droppe hende, jeg har stadig lyst til at være hendes ven og snakke med hende. Men du har ret, det skal være slut med sexen… men hey, jeg kan godt lide sex… det er rart, meget endda… awh, that sucks.” Han klukkede over den sidste del.
”selvfølgelig finder jeg dig stadig køn Alex, meget endda,” svarede han og fjernede hendes hånd fra hendes mave. ”Så stop det der, du er ikke tyk på nogle punkter.”
Det kunne være en facade. Han så hen på Haru. ”Måske Haru er anderledes, men ellers ved jeg ikke meget om elvere, så jeg tror på dig.”

Vent vent… hvis hun gerne ville have kjolen, så kunne de altid få den lagt til side. Dette fik ham til at lægge hænder på Harus skulder. ”Gå ud og skift, jeg snakker med ham om at lægge kjolen til side og så finder vi nogen penge, så kommer vi tilbage senere og køber den.” Han smilte stort til hende og inden hun sagde ham imod, smuttede han hen til manden. Dog så han sig kort over skulderen. ”Og by the way, den kjole vil kun se så godt ud på dig.” Han blinkede til hende.
Her prikkede han manden på skulderen. ”Hør, hvis du lægger kjolen til side, kan jeg komme tilbage og købe den, inden du lukker… hvad siger du til det? Som du sagde, den så fantastisk ud på hende, det vil være forkert hvis hun ikke får den.” Drillende smilte han til hende.

Han ville ikke droppe sexen. "Hvis du ikke dropper sexen, dropper du ikke Kath. Du ender med at blive forvirret, lad vær med at opfør dig som et lille barn der er forstyrret og bare ønsker to forskellige legetøj, du er nød til at vælge, sådan er livet, man er altid nød til at vælge." Hun lagde armene over kors. "Du er tvunget til at droppe Kath, hvis du ønsker at komme videre i dit liv. Der er dog ingen der siger at du skal droppe hende som ven, du kan måske beholde hende som en ven, men du kan ikke være begge dele... Især ikke hvis du vil videre i dit liv... Så vælg... Tænk over det, og vælg så bag efter." Hun lagde armene over kors, hvor hun roligt sukkede.
Hun var ikke tyk og han fandt hende stadigvæk køn, hun så op på ham med blidt øjne, hvor hun roligt sendte ham et smil. "Det er underligt at tænke over at du er samme person, der sagde til nogle mænd at de bare skulle slå mig ihjel, som du dog har ændret dig." Hun klappede ham kort på kinden, hvor hun blinkede drillende til ham.
"Du burde bestemt stole på mig, især når det kommer til elver, jeg har kendt meget få, men jeg ved hvordan de alle har været og det er bestemt ikke rare racer, de er ret hårde og tænker kun på sig selv. Konstant faktisk... Men ja, måske Haru er anderledes, der er kun en måde at finde ud af det på, og det er ved at date hende." Hun sendte ham et forførende smil, inden hun gik ud for at dække bordet.

Han ville finde en måde at købe denne kjole på, det fik hende til at smile kærligt til ham. "Tak." Lød det lavt fra hende, inden hun gik du for at skifte om. Dog lige inden hun lukkede døren, hørte hun hans ord. wow... hvorfor følte hun sig så urolig. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun burde vel sige noget. Et eller andet, men... Hvordan kunne han sige tingene på denne måde, flirtede han med hende, burde hun reagere på en eller anden måde. Hun var en smule nervøs nu... Hun fik sig dog klædt af og skiftet tøj igen.
Manden så hen imod Joaquin, hvor han løftede skulderne en smule. "Det kan jeg, men i får ikke lang tid til at hente den, jeg har travlt og jeg ligger kun noget til siden i en time." Lød det kækt fra ham, hvor han gik væk.
Haru kom ud igen, hvor hun roligt smilte kærligt til Joaquin og rakte kjolen til manden igen. "Hvordan får vi hurtige penge til det?..." Lød det lavt fra hende, hvor hun så op på ham. "Burde jeg synge..." Lød det fra hende, inden hun så sig omkring. Der var mange mennesker, hun kunne sagtens forsøge at synge, hvis det var.

Joaquin sukkede. ”Yeah, yeah… du har ret. Jeg vil ikke længere have sex med hende. Jeg er nød til at komme videre… fuck sexen. Sex er ikke vigtigt… vent, hvor langtid kan du gå uden sex? Har du nogensinde virkelig haft lyst til sex, så Josh ikke har fået lov til at sige nej?” Han så drillende på hende. ”Eller, er det for personligt at spørge om? Jeg ved nemlig at Kath har lyst til sex og ligger ikke skjul på det, men måske det bare er sådan succubuser er… så har du nogensinde virkelig lyst til sex?”
Da hun klappede hende på kinden, så han spørgende på hende og derefter ned i panden, derefter op på hende igen. ”Det kan jeg slet ikke huske… har det været imens jeg havde min egen krop eller?”
Han burde stole på hende omkring elvere. Dog, nægtede han at tro på Haru var sådan. Sådan kom han nok heller aldrig til at tænke. Han smilte til hende. ”Ja, vi må se… jeg vil prøve at spørge hende.. det værste er vel et nej.”

En time. Det var ikke nok… hvordan skulle han nå at skaffe to guldkroner? Og Haru fortjente virkelig den kjole. Han bed sig i underlæben og så rundt. Mandens kække smil gjorde det ikke bedre. Da Haru kom op på siden af ham, smilte han kærligt til hende og vidste egentlig ikke hvad han skulle svare.
”Uhm… vi øhm… ja! Ja, du kan synge.. det vil være en perfekt ide! Hmm… vi mangler bare dine instrumenter, men mon ikke du kan uden? Eller skal jeg teleportere mig hen til Julio?” igen, en masse spørgsmål. ”Jeg kunne også forsøge at lave tryllekunst imens du synger, på den måde arbejder vi begge to.”

Hans spørgsmål om hende og Joshs sex liv, gjorde hende en smule nervøs. Hun rødmede kort, hvor hun kløede sig i nakken. "Jeg har været uden sex i langtid, og Josh har aldrig lov til at sige nej til sex, jeg tror han har sagt nej en enkelt gang, og prøv du bare at spørg ham." Hun sukkede dybt, inden hun så sig omkring. "Jeg kan svare på hvad som helst, intet er for meget for mig. Men er du i tvivl om hvordan de er, så spørg Xander, han har mere svar end jeg har. For ikke at snakke om at du også kan snakke med Rose, hun er sammen med Xander." Hun blinkede drillende til ham. "Ja, jeg har virkelig meget lyst til nogle gange, hvilket Joshs desværre lider under... Jeg tror næppe han nyder det, som man måske skulle tro han ville." Hun smilte en smule ved tanken om det.
Hun rystede blidt på hovedet. "Det var da du var indeni Josh, det var skam ikke fedt, jeg blev totureret, mine vinger var spiddet, der var blod over alt.. Kan du virkelig ikke huske det?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt så sig omkring. Han ville spørge Haru ud på en date, en eller anden gang. "Du skal bare springe ud i det, det ville jeg gøre. På den anden side har jeg vinger, så jeg overlever faldet, hvor du derimod dør." Hun blinkede drillende til ham.

Hun så spørgende op på ham. "Instrumenter, jeg kan sagtens uden dem... Ud, hvad siger du til at du leder efter Julio og jeg tjener nogle mønter, ville det ikke være en skøn ide... på den anden side." Hun så ned i jorden. "Så ville jeg være alene, og jeg har det fint med at synge alene, men knap så fint, når sangen slutter og det kan tage langtid, før du er tilbage igen..." Hun så derefter op på ham igen. "Tryllekunst? Hvordan vil du lige trylle.." Lød det spørgende fra hende, mens hun lagde hovedet en smule på skrå. "Måske vi kan låne pengene af... Nej... jeg nyder ikke at låne penge.. lige meget." Hun viftede med sine hænder. "Kjolen er ikke det værd, vi kan bare gå videre. Lave et eller andet, måske øve mig på min evne? Det snakkede vi trods alt om " Hun smilte stort til ham, mens hun så sig en smule rundt.

Josh fik aldrig lov til at sige nej? På en måde ville han gerne kende til den historie. Specielt når hun sagde at han havde haft sagt nej engang og efter hendes ansigt at dømme, gik det bestemt ikke godt. Han klukkede ved tanken. ”Ser man det og ja, du har sikkert ret… jeg skal prøve at snakke med Xander om det. Og Rose? Please, jeg tror bestemt ikke at de har sex. Rose vil meget gerne vente til hun er gift.” Hendes drillende blik, fik ham bare til at daske blidt til hende. ”Siger du han lider? Det tror jeg bestemt ikke han gør… hvorfor i alverden skulle han det? Når jeg har snakket med ham, siger han du kan fører ham et helt anden sted hen i universet, når i har sex.” Her blinkede han til hende.
Han kunne intet huske. ”Jeg kan ikke huske det… det må du undskylde… wow, jeg har været modbydelig og virkelig? Fik du dine vinger spidet?” Han spærrede sine øjne op.
Kommentaren om at han bare skulle springe ud i det, hjalp ham rent faktisk. Det føltes godt hun sagde det. Han skulle bare prøve. ”Ha, mig falde? Jeg teleportere mig bare væk.” Igen smilte han drillende til hende.

Joaquin bankede sig tænkende på hagen. ”Du har ret… jeg kan ikke lade dig være alene og jeg kan som sådan ikke tryllekunst, udover min evne… hvilket er en perfekt mulighed!” Igen lagde han hænderne på hendes skuldre. ”Først, på en halv time synger du og hvis det går forrygende, så bliver vi ved og hvis ikke, begynder jeg at lave besynderlige ting med min evne.” Han smilte stort til hende og ledte efter et sted hun kunne stå og synge. ”Kjolen er det værd… du ville gerne have den, så skal du nok også få den.” Da han fandt et sted, tog han igen hendes hånd og trak hende med derover af. ”Her et godt sted, fortryl alle med din stemme, medmindre du heller vil have jeg skal gøre noget? Trods alt insistere jeg på at vi skaffer kjolen.”

"Jeg tror bestemt ikke at Rose kan holde nallerne fra Xander, plus han er meget overtalende, jeg tror nemt han sniger sine hænder ind under hendes kjole engang i mellem." Hun så drillende hen på ham, hvor hun så sig en smule rundt. "Jeg tror han lider meget tit..." Hun stoppede sig selv, i det øjeblik han snakkede om at Josh mente at hun sendte ham ud i en anden verden, hvilket fik hende til at smile stort. "Virkelig." Lød det kærligt fra hende, hvor hun endnu engang lagde hænderne på sine kinder, mens hun følte varmen stige hende til hovedet. "Hvor sødt... Det har han aldrig sagt til mig" Lød det kærligt fra hende, mens hun så sig omkring.
Han kunne ikke huske det, det fik hende bare til at smile lidt. "Det fint, det er længe siden, meget længe siden. så der er ingen grund til at huske det... Det var dårlige tider" Hun blinkede drillende til ham. "Ja jeg fik dem spiddet.. Det vildt du ikke kan huske det, men du var der også kort..." Hun viftede kort med hånden, hvor hun roligt så sig omkring. "Teleportere, du prøver bare." Hun blinkede og skubbede kort til ham.

Han virkede til at være dedikeret til dette, var han også glad for kjolen? Hvorfor ville han så gerne have det, hun smilte kærligt til ham, hvor hun blidt nikkede til ham. "Er du sikker, det er tid vi kunne bruge sammen i stedet for?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, hvor hun kort sukkede. "Ok... Kjolen er det værd, vi gør det... Jeg kan godt.." Hun kunne mærke sig selv blive en smule nervøs. Dog så snart han tog fat i hendes hånd, kunne hun nærmest svæve væk.
Hun smilte stort til ham, hvor hun kort klemte hans hånd. "Ok.. vi gør det her." Hun smilte stort til ham, hvor hun stillede sig ved en kantsten. Hun skulle nok forsøge at huske dette, huske at synge og bruge sin stemme. "Ok... Jeg kan godt det her." Lød det kærligt fra hende, hvor hun klappede sine hænder sammen, roligt lagde hun en hånd på sin hals og derefter i sine hænder. "Jeg klare det..." Lød det kærligt fra hende, hvor hun her begyndte at synge. Hun sang en stille sang, en sang der passede til ordene, hvor hun roligt sang. Få folk stoppede for at lytte til sangen og kun nogle gav penge til hende, hun forsatte med at synge i en halv time, til hun lagde en hånd på sin hals igen og gik hen imod Joaquin.
"Hvor meget har vi tjent." Hun lagde en hånd på Joaquins skulder, inden hun tjekkede i en lille dåse de havde fundet og brugte til at samle penge ind i.

De drillende ord Alex sagde om Xander og Rose, fik ham rent faktisk til at tænke. Hvad nu hvis hans lillesøster havde sex? Havde det lykkedes Xander? Skulle Joaquin være bekymret for om det måske ville ende galt? På den anden side, en eller anden dag ville hun have sex, mest pga. hun ville have børn.
”Min lillesøster har ikke sex, ikke før hun er gift… jeg tror faktisk kun at hun ville have sex for at få børn,” sagde han klukkende. ”Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig det.”
Det var ret kært at hun fik en sød glød i øjnene, da han fortalte hende om Joshs tanker. ”Nej, selvfølgelig siger han det ikke til dig, det ville være alt for underligt for ham… ville du da gerne høre ham sige det til dig efter sex?” Han blinkede drillende til hende.
Det var længe siden det var sket. Hvorfor kunne han slet ikke huske det? Tøvende bed han sig i underlæben. ”Igen, jeg beklager… jeg kan bare ikke huske det og beklager det med dine vinger.”

De kunne bruge tiden sammen i stedet. Dette fik ham til at smile varmt til hende. Hun havde ret, hvis de ikke bekymrede sig om kjolen, kunne de bruge lidt tid sammen. Men han ville virkelig gerne have, at hun skulle have den kjole. Han var ikke sikker på hvorfor.
Så snart hun gik hen for at synge, stod han lidt fra hende og smilte her stort, samt kærligt til hende. Derefter løftede han en tommelfinger, som et tegn på at det hele nok skulle gå. ”Du klarer den Haru.” det var en sød lille hvisken til hende.
Hun gjorde det. Alt ved hendes stemme var så smukt og han kunne ikke andet end at stå og lytte. Hele den halve time gik så stærkt. Hendes stemme var bare så drømmende. For ikke at sige hendes ansigt var bare så smukt…
Tiden var inde til at tjekke hvor meget de havde tjent. Han kiggede med et smil ned i dåsen. ”Vi har tjent det der svarer til… 4 guldmønter… ikke helt nok.” Han skar en lille grimasse og så derefter på hende med et kærligt smil. ”Jeg kan prøve at trylle imens også… så du kan synge… hvis du vil selvfølgelig, det er hårdt at synge, ikke sandt?” Forsigtigt lagde han en hånd i hendes. ”Hvad siger du?”
Hvis hun sagde ja, ville han gå ikke så langt fra hende, hvor han her begyndte at lave forskellige tricks med sin evne. Dette fangede også nogens folks opmærksomhed. Han lavede alt fra søde dyr som børnene kunne ae og forsvindingsnumre. Engang imellem så han hen på Haru med et smil.

Alex klukkede blidt over Joaquins ord. "Selvfølgelig har Rose sex, hvorfor skulle hun ikke have sex. Det med at have sex efter ægteskabet er svært hvis man er sammen med Xander, sååå.... Det samme gælder din bror, jeg kunne ikke vente på at blive gift, før jeg var i seng med din bror, sååå... ja.. jeg kender det alt for godt, at blive fejet væk under benene af en fyr, der virker til at have styr på det meste. Selvom Josh hverken havde styr på sit lederskab eller papirarbejde, hvis du forstår." Hun smilte kækt til ham, inden hun så ned i panden igen.
Om hun ville høre at hun var god i sengen efter sex, det ville ikke skade... Men hun kunne godt se hvad han mente med at det ville blive akavet, og en smule underligt. Hun rystede derfor på hovedet. "Sikkert ikke, men jeg vil nu gerne have at vide at jeg klare det godt... Jeg kæmper lidt for at være bedre end Luce... Vent... Kan du huske Luce, hvordan var hun, er jeg bedre end den skinke eller skal jeg gøre noget, og hvem ser bedst ud? Burde jeg ændre noget ved mig selv?" Hun så en smule tiggende op på ham, hvor hun samlede sine hænder.
"Det er fint, du har ikke behov for at huske at du bad nogle mænd om at myrde mig, det var fortid." Lød det en smule sarkastisk fra hende, men stadigvæk med et kærligt smil på hendes læber.

Hun kom ned til ham og forventede gode nyheder, men han kom nu ikke med noget godt. De havde ikke tjent nok til kjolen, hvilket fik hende til at se ned i jorden og derefter op på ham. "Det skal nok gå... Jeg..." Mere nåede hun ikke at sige, før han kom med tanken om at ville trylle. Dette fik hende til at se en smule spørgende på ham. "Er du sikker, det kan risikere at tage noget tid og kan du finde ud af det." Hun lagde en hånd på dåsen for at se ind i den. Roligt tog hun den fra ham. "Vil du have at jeg synger mens du tryller?" Hun så en smule spørgende op på ham, da han tog fat i hendes ene hånd.
"Ok... Jeg synger, du tryller." Hun smilte kærligt til ham, hvor de her gik lidt fra hinanden, roligt begyndte hun at synge igen, mens hun sang kunne hun se Joaquin lave dyr og mange forskellige ting, dette fik hende til at smile mens hun sang. Dog så snart den halve time var gået igen, kom hun tilbage til Joaquin, hun stoppede med at synge og lagde endnu engang en hånd på hendes hals. Hun havde behov for vand, hendes hals var tør nu.

Alex var altså sikker på at Rose havde sex med Xander. Han skar en lille grimasse. Dette var egentlig ikke noget han ønskede at tænke over. Det var alt, alt for underligt. Så i stedet, daskede han bare til hende og klukkede lavt. ”ikke mere snak om det og jeg ved godt at du ikke kunne holde dig fra Josh… tro mig, han kunne bestemt heller ikke holde sig fra dig.”
Om han var der dengang Luce og Josh var sammen? Alle spørgsmålene hun kom med. Han var ikke sikker på om han kunne svare på dem. ”Jeg øhm… jeg var som sådan ikke rigtig fremme, da Luce og Josh var sammen… jeg kom først ordentlig frem da du var væk i de tre år fra dig… og i en kort periode hvor Luce var utro og hans først datter døde.. men det var det… så jeg har ikke rigtig stødt på Luce, desværre.”
Sarkasmen i hendes stemme var tydelig. Lige nu kunne slet, slet ikke forestille sig at han ville bede nogen om at myrde Alex.

Joaquin nikkede til hende. ”Jeg er sikker på at jeg kan finde ud af det, så lad os komme i gang.” Her blinkede han kækt til hende. Og han havde ret, det gik skam. Nogen folk smed mønter i hans bøtte og ud af sin øjenkrog, kunne han se at der også var nogen som smed det i Harus. Måske de kunne nå at skaffe mønterne.
Så snart de var færdig, tog han bøtten med op og gik hen til hende. Her kiggede han ned i sin og derefter hendes. ”Vi har 13 guldmønter til sammen Haru!” Hans øjne lyste op. ”Lad os gå hen og skaffe dig den kjole og måske en dessert?” Her gjorde han sin arm klar til, at hun kunne lægge sin arm i hans, som en fornem mand ville gøre det. ”Og måske noget at drikke? Din hals ser ud til at gøre ondt…”

Når ja, Joaquin havde været indeni Joshs hoved... Det var enlig underligt, gad vide om Joaquin så også oplevede første gang hende og Josh havde sex, ville det så ikke betyde at hun havde haft sex med begge? Hun rystede blidt på hovedet, for at komme ud af tanken så hun så over skulderen mod Haru. Han havde ikke stødt på Luce, så han var ingen hjælp. "Så du dukkede enlig kun op hver eneste gang der skete noget slemt." Hun så spørgende hen på ham, hvor hun kort klappede ham på skulderen. "Du er tydeligvis Joshs mørke side." Hun blinkede drillende til ham, hvor hun kort så sig omkring.

Han var sikker på at han kunne trylle og tjene gode penge på det, hvilket gjorde at hun sendte ham et betryggende smil og så kort efter ham.
Da de kom hen til hinanden rakte hun Joaquin hendes bøtte. Han talte mønterne sammen, hvilket gjorde hende en smule spændt. Hun masserede hendes hals en lille smule. Dog i det han sagde at han havde mønterne i alt, lyste hun også en smule op. Hun adskilte sine læber en smule, hvor hun klappede sine hænder sammen. Da han gjorde an til at hun skulle ligge sin arm i hans, smilte hun stort til ham og lagde den i hans arm. "Jeg har også ondt i halsen nu." Lød det en smule lavt fra hende, hun havde ondt i halsen nu.
Da de kom til boden var manden i gang med at sælge nogle forskellige ting og så snart Haru kom tilbage, så han kort ned af dem. "Fik i penge til det." Lød det kækt fra ham, hvilket fik Haru til at rynke en smule på næsen. Han var uhøflig, eller det synes hun i hvert fald. Hun trak derfor en smule i Joaquins arm "Vi har penge til den, men vi ønsker ikke at købe den, en anden solgte den til en lavere pris." Hun trak derefter Joaquin en smule med sig, hvor manden trådte lidt frem. "Hvor lav... Jeg er villig til at gå ned til 6 guldmønter." Hun så kort hen imod ham. "Sig 5 også køber vi den hos dig..." Lød det en smule koldt fra hende. Hvilket han sjovt nok gik med til. Hun fik kjolen i en lille papirs pose. "wow..." Lød det fra hende, mens de gik væk.
"Jeg ville ikke handle ved ham fordi han var så højrøvet og kæk... Jeg så det som om han så ned på os, men... Vi fik det til en lav pris." Hun så kort ned i posen og derefter op på Joaquin. "Det vildt ikke... Eller var jeg uhøflig også?" Hun så kort ned i jorden. "Jeg var uhøflig ikke... typisk... undskyld... Det ligger sikkert til generne." Hun sendte ham et lille smil, og så sig ellers ned i jorden igen.

Hver gang der skete noget slemt dukkede han op. Ja, det kunne hun egentlig have ret i. Han var Joshs mørke side og havde det ikke været for Rose, ville han sikkert være blevet en ond lille satan. Men, det kunne man aldrig vide. Da hun kaldte ham Joshs mørke side, lavede han en ond grimasse, hvor han derefter grinte kærligt. ”Yup, jeg er den onde side.”

Da hun lagde en arm i hans, smilte han stort til hende og førte ellers an. ”Det er også slut med at synge nu… nu skal vi bare skaffe dig kjolen, derefter noget at drikke og til sidst en dessert!” de blå øjne kunne ikke andet end at lyse når han snakkede om dessert. Hvem elskede ikke dessert? Det var noget af det lækreste der eksisterede. Specielt tanken om at dele den med Haru.
Så snart de kom hen til manden, var hans kække attitude en smule irriterende ja, men det var lige meget, han skulle bare give dem kjolen nu når de havde pengene. Men lige som han skulle til at svare, kom Haru ham i forkøbet. Joaquin kunne ikke tro sine egne øre. Havde de fundet kjolen et andet sted?
På vejen væk derfra, gik det op for ham at det havde de ikke. Så hvorfor gjorde hun nu dette? Da manden pludselig kom løbende, imens han satte prisen på kjolen ned, gik det først op for Joaquin hvad hun var i gang med.
Først da de var helt ude af butikken, hoppede han ind foran hende, lagde hænderne på hendes skulder og rystede hende. ”Er du gal?! Det var fantastisk Haru! Det vidste jeg ikke du kunne, wow! Det må jeg give dig! Wow…” Han kiggede ned i papirsposen. ”Vi fik kjolen og nu har vi råd til så meget andet… så, lad os skaffe dig noget at drikke.” Her tog han hendes hånd i sin igen og gik hen til en bod, hvor de solgte dejligt koldt vand i flotte glas, hvilket også var det der gav oplevelsen. Han rakte roligt til hende. ”Du har virkelig den dejligste stemme. Det hører du sikkert tit, men ja, jeg følte for at sige det til dig.”

Det var sødt at han lyste helt op, hver eneste gang han snakkede om dessert, så hun op på ham med et kærligt lille smil, hvor hun lagde sit hoved en smule imod hans arm. "Jeg er ikke så sulten for at være ærlig... Men jeg har intet imod hvis du købte dessert til dig selv." Lød det kærligt fra hende, inden hun så op på ham og derefter mod boden.
Da Joaquin hoppede ind foran hende, så hun overrasket op på ham og da han rystede hende lukkede hun øjnene i. "Joooooaaaquiiiin??" Lød det spørgende fra hende, mens han ruskede i hende. Hun var fantastisk? "Joaquin?" Lød det lavt fra hende, hvor han kiggede ned i posen. "Det var mest fordi han var så hård imod os, han var virkelig uhøflig, jeg kunne ikke gøre det... Jeg er... Jeg føler mig lidt underlig over det, som om jeg var uhøflig også." Hun så en smule op på ham og derefter ned i posen.
Da han tog fat i hendes hånd, kunne hun mærke hele sin krop sitre. Var hun ved at være vild med ham, hun var begyndt at have samme følelser som da hun var vild med sin vagt i paladset, der gik det også forfærdeligt. Hun kunne mærke hvordan problemerne bulrede i hende igen. Hun ville komme ud for det hele igen, hun ville ende med at se sig selv drikke vin og ikke lave andet end at græde, hvilket fik hende til at se ned i jorden.
Dog i det han sagde hun havde en dejlig stemme, kom tankerne væk igen. Hun så en smule overrasket op på ham, hvor hun sendte ham et lille smil. "Mange tak." Lød det lavt fra hende, hvor hun klemte hans hånd en lille smule. "Du behøver ikke at sige noget, jeg skal... Jeg... Tak fordi du siger det, det er rart at høre." Hun sendte ham et kærligt lille smil, hvor hun stoppede op. "Jeg synes ikke vi skal bruge pengene på dessert, jeg vil gerne give dig dem også kan du købe noget du hellere selv vil have, end bare dessert." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt trak ud af hans hånd.
Hun havde det en smule skidt, mest fordi hun kunne mærke sit hjerte slå hurtigere og hurtigere, for hver gang hun så Joaquin, mens han snakkede. Hvad som helst, var hun virkelig ved at være forelsket... Hun burde stoppe, hun burde vel fyre ham, det var det bedste at gøre ikke sandt. Hun så ned i jorden, hvor hun ikke kunne andet end at tænke over det.

Hun var ikke sulten. Dette fik ham til at klukke og ellers trække hende kort tættere ind til sig. ”Selvom man ikke er sulten, så kan man altid spise dessert.”
Hendes søde måde at sige hans navn på, gjorde bare at han følte for at ryste hende mere. I stedet stoppede han dog og lyttede til hvad hun havde at sige i stedet. ”Dig? Uhøflig? Du gav ham da bare igen! Hvilket var fedt… jeg mener, han fortjente det sikkert… desuden, havde han været ret så uhøflig overfor dig, så snart han fandt ud af vi ikke havde guldmønterne.”
Det lå ikke til hende at få komplimenter altid. Eller også var det bare ham hun ikke kunne lide at få komplimenter af. Han smilte til hende og beholdte ellers hendes hånd i sin egen. ”Hvorfor behøver jeg ikke sige noget? Jeg vil gerne rose dig for at synge… trods alt er det meget energi det tager.” Han tog selv en tår af sit glas vand. Dog havde han nær fået det galt i halsen, så snart hun sagde at de ikke skulle bruge pengene på dessert. Han lå først mærke til deres hænder, så snart hun fjernede sin fra hans. Nu føltes hans hånd så tom. ”Men… jeg… vil du ikke smage dessert? Jeg kan ikke huske om du havde prøvet at smage det før, men hvis ikke… gør det ikke noget at bruge nogen af pengene på det. Og hvorfor give dem til mig? Du tjente de fleste ved at synge.” Han smilte kærligt til hende. I det hun så en smule væk, så han spørgende på hende. ”Er… alt som det skal være Haru? Er der noget som går dig på?”
Boden med vand havde en lille bænk gæsterne kunne sidde på, så Joaquin havde fundet et sted de kunne sidde og drikke vandet.

Da han trak hende tættere ind til sig, kunne hun mærke sig selv blive en smule urolig. Hun følte sig en smule kærlig. Hun ønskede lidt at være endnu tættere på ham og på samme tid var hun en smule enig i sig selv, om at hun ikke skulle komme for tæt på. Hun følte sig selv rødme en smule, mens hun så forsigtigt op på ham. "Det er jeg nu ikke sikker på, det er kun lidt mere end en time siden vi spiste." Lød det kærligt fra hende, da hun trådte forsigtigt væk fra ham.
Joaquin havde ret, manden var meget uhøflig over for dem, så det burde ikke gøre så meget. Hvilket fik hende til at nikke forsigtigt til ham. "Det er sandt, han var uhøflig, så det var ok.. Burde ikke gøre noget..." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt så ned i jorden og derefter op på ham igen. Han var sød, det at han var så overrasket over hendes oplevelse, samt det at han fandt det sjovt.
Hun klemte hans hånd blidt. "Jeg synger ok, men når du siger jeg synger godt, bliver jeg nervøs og en smule urolig... Det tager nu ikke vanvittig meget energi, så det gjorde det ikke... Eller, jeg ved ikke hvad jeg selv siger.. undskyld." Hun blev nervøs, bare fordi han gav hende komplitmenter. Hun rødmede en smule og forsøgte at skjule ansigtet, ved at se ned i jorden.
Hun sendte ham et lille forsigtigt smil, da han var ved at få vandet galt i halsen. "Det har jeg da, elver spiser også is og kage... Du ved, de små cupcakes osv." Hun sendte ham et kærligt lille smil, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå, mens hun trak vandet til sig og tog en lille slurk. "Jeg vil give dem til dig, som en kærlig lille tak... Du ved, fordi du har hjulpet mig meget osv..." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun så ned i sin hånd, den føltes så kold nu, nu hvor den ikke lå i hans.
"Noget der går mig på?" Lød det lavt fra hende, hvor hun så op på ham. "Hvad... Oh, nej jeg har det fint." Lød det kærligt fra hende, hvor hun puffede blidt til ham. Hun satte sig ved hans side. "Jeg... Joaquin er du sikker på du vil bo sammen med mig..." Hun så spørgende på ham, selvom hun ikke var sikker på at hun sagde det forkert. Hun troede derimod at hun snakkede om at arbejde sammen med ham.

Han viftede bare med en hånd, i det hun snakkede om at det trods alt kun var en time siden at de havde spist. ”Der er altid plads til dessert, men hvis du virkelig ikke vil, så venter vi bare til en anden gang.” Han smilte kærligt til hende. Det var kært den måde hun reagerede på, ved nærmest alt og han følte bare for at trække hende tættere på sig. Kramme hende og måske kysse hendes kind engang imellem.
Hun var ikke sikker på hvad hun sagde lige nu. Måske havde han ret, måske hun ikke var den bedste til at modtage komplimenterne fra ham? Og hvis det gjorde hende nervøs, betød det så ikke at hun kunne lide ham en smule. ”Såå… når jeg komplimentere dig, bliver du en smule nervøs… lidt ligesom når du komplimentere mine øjne… hehehe.. betyder det at mine komplimenter betyder noget for dig? Vent… hvorfor spørg jeg dog om dette… det er ret så latterligt.” Han så nu selv ned i jorden, ret så flov. ”Vi er begge to vrøvlehoveder så?”
Det lå virkelig ikke til at hun ville have dessert. I så fald, måtte de bare vente eller så kunne han snuppe noget til ham selv.. ”Well, i så fald… kan desserten godt vente til du har lyst til det… trods alt nu hvor jeg ved at i har dessert selv.” Han tog en tår af sin vand. ”I så fald, tak for mønterne og som tak for dem, vil jeg finde Julio til dig i morgen… skal vi sige det er en aftale så?”
Der var ikke noget der gik hende på. Her pustede han lettet ud og tog en ny tår af sit vand. ”Det var godt, ellers siger du bare til… vent hvad? Bo med dig?” Spørgende satte han nu sit hoved på skrå. ”Jeg er ikke sikker på hvad du mener… vi bor da ikke sammen, eller… jo, lige nu bor vi sammen med Josh og Alex.. men… undskyld, hvad er det du mener?”
Denne gang tiede han stille for at lade hende snakke ud.