The meeting of two strangers -Joaquin-

Der var altid plads til dessert. "Seriøst." Hun rystede blidt på hovedet. "Jeg er ikke sikker på at det... Jeg føler at jeg spiste for meget til morgenmaden, så jeg føler allerede at jeg er ved at springe i luften." Lød det kærligt fra hende, med en blid lille latter. Hun så op på ham med kærlige øjne, hvor hun roligt lod sin arm klemme om hans.
Han havde gennemskuet hende, hans komplimenter gav hende gåsehud, fordi hun følte at det betød noget hver eneste gang. Hun så en smule overrasket op på ham, med røde kinder, mens hun kort så ned i jorden og derefter op på ham igen, for at se ned i jorden igen. "uhm... Joo... Det... Hver gang du kommer med nogle, ved jeg at du mener det, derfor gør det mig meget nervøs... Fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal reagere på det." Det at han sagde hans spørgsmål var latterlige, fik hende bare til at klukke kærligt og ryste blidt på hovedet. Han var sød, en smule overgearet, men det fandt hun underligt nok sjovt. "Vi vrøvler meget, men det er rart at jeg ikke er den eneste der gør det." Lød det kærligt fra hende.
Desserten måtte gerne vente, hvilket bare fik hende til at smile og nikke. Hun vandt slås kampen om dessert, hun følte virkelig ikke for det lige nu. "Okaii." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så ned på sin hånd, mens den anden holde fast i vandet. "Det koldt..." Lød det lavt fra hende, nærmest som en lille hvisken.
Da han sagde at han ville finde Julio, smilte hun stort til ham og nikkede forsigtigt. "Mange tak, det er jeg glad for, du har helt sikkert også nemmere ved at finde ham, da du kan komme op af hans skygge... Men sov hellere godt inden, så du ikke ender i en dårlig situation igen." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun roligt gik videre.
Bo... Hvorfor forstod han ikke det hun mente. Bo.. "Du ved... Bo... uhmm... altid at være sammen, kan du holde til at være op og ned af mig konstant." Hun så en smule spørgende op på ham. "Du har familie og enlig også en rigtig god bror, måske det er bedre at du er hos dem også.. uhmm.." Hvordan skulle hun sige det. "Jeg tænker at det er bedre du er hos dem også finder jeg en anden bodyguard, især efter vores oplevelse... Det følelse forkert at køre dig igennem sådan en oplevelse igen, jeg kan trods alt ikke love at det ikke sker igen." Mens hun snakkede undgik hun hans blik, hun var ikke sikker på at hun kunne holde en glad facade hvis hun så ham i øjnene, ikke at hendes facade var særlig god, det var tydeligt at hun blev trist over at hun overhovedet nævnte det.

Joaquin gad egentlig ikke snakke mere om desserter. Jo mere de snakkede om det, jo mere ville han gerne have det, men nu hvor de skulle vente var det bedst de ikke snakkede om det. Dog gjorde hendes kærlige øjne det bedre. Dessert kunne vente, hvis blot hun aldrig fjernede sin sukke brune øjne fra hans.
Så hans komplimenter gjorde hende altså nervøs, fordi hun vidste at han mente sine ord. Det fik hjertet inde i ham til at pumpe ret så stærkt. Igen, hvorfor havde hun den effekt på ham? ”Jeg er selv nervøs når det er du giver mig et kompliment, da jeg også ved at du mener det… hvilket er underligt, da jeg normalt aldrig er nervøs omkring noget som helst.”
Da hun hviskede at det var en smule koldt, betragtede han hendes hånd og smilte skævt. Hurtigt lagde han sin hånd i hendes. ”Det går ikke at du fryser.” Han smilte kærligt til hende.
Jo mere hun snakkede, jo mere forsvandt hans kærlige smil og til sidst tog han sin hånd tilbage. ”Du tænker det er bedre? Men, hvad med hvad jeg selv tænker? Jeg har ikke lyst til at gå væk fra dig.” Selvom hun forsøgte at se den anden vej, blev han ved med at forsøge finde øjenkontakt til hende. ”Hey Haru… hvis du ønsker at fyrer mig, så vil jeg ikke forhindre dig, men kun hvis du mener det er bedst. Hvis du derimod tror det er en måde at holde mig fra fare for, så vil jeg forblive din bodyguard.” Roligt tog han hendes hånd igen. ”Jeg er din bodyguard, hvis du ønsker mig.” Blidt tog han hendes hånd op til sine læber. Hurtigt tog han den dog ned igen. ”Undskyld, det var vidst for meget.”

Han var normalt aldrig selv særlig genert eller en der reagerede akavet på situationer, hvilket gjorde hende en smule urolig. Hun sendte ham et kærligt lille smil, inden hun så ned i jorden. "Vi gør hinanden nervøse, jeg ved ikke hvorfor, men det er underligt.." Hun så derefter op på ham igen, med det altid så kærlige smil. "Jeg skal nok forsøge at opføre mig ordentligt, så altså... Du ved, jeg vil opføre mig normalt, eller jeg vil... se igen... nu jeg nervøs igen..." Hun lagde en hånd på hendes pande, hvor hun roligt så ned i jorden foran hende igen.
Da han tog hendes hånd i sin, så hun en smule overrasket op på ham. "uhmm." Hun sendte ham et kærligt smil, hvor hun klemte hans hånd en smule. "Det var nu ikke det jeg snakkede om." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt lagde en tot om bag øret. "Men tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så ned på deres hænder. Hvorfor fik det hendes hjerte til at banke underligt og varme hende op, bare hans hånd fik det til at summe nede i maven.
Hun opdagede godt hvordan han mistede sit smil mere og mere. Hun så en smule forsigtigt op på ham, hvor hun adskilte sine læber en lille smule. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle sige det ordentligt, men hun havde ikke forventet en reaktion fra ham for at være ærlig. Hun forventede at han bare ville nikke og lytte, men sådan var det ikke.
Han slap hendes hånd, kulden begyndte igen og igen at komme. Hun knyttede sine hænder en smule, hvor hun så ned i jorden og enkelte gange op på ham, kun for at flygte fra hans blik igen. "Jeg vil..." Han tog hendes hånd i sin igen, hvor han løftede den op igen og kyssede her hendes hånd, hvilket fik hendes knæ til at smelte en smule sammen. Hun rødmede derfor en smule og så ned af jorden. "Jeg ønsker bare ikke at se dig komme til skade igen, selvom det lyder underligt... Men vi har knap nok snakket sammen, så jeg... Ja, jeg vil bare helst ikke se folk komme noget til, især ikke på grund af mig?" Hun så en smule op på ham igen, hvor hun roligt løftede hans hånd. "Jeg blev engang forelsket i en af mine vagter.." Hun løftede hånden op til sin mund. "Dengang vidste jeg ikke hvad det betød at være forelsket..." Hun lukkede sine øjne i.
"Jeg snakker... Det lige meget, men hvis du ikke ønsker at arbejde for mig mere, så sig det nu.. du skal nok få den løn jeg skylder dig alligevel. " Hun lod hans hånd forsvinde en smule, hvor hun roligt så op i hans øjne. "Bare glem det... Jeg vrøvler og vi skulle have en hyggelig dag, ikke sandt." Hun slap hans hånd, hvor hun roligt begyndte at gå væk fra ham.

De gjorde vel hinanden nervøse ja. Han smilte ved tanken. Trods alt var det en anden måde at sige de kunne lide hinanden. I det hun slog sin pande, klukkede han og fjernede den roligt fra panden, ved at tage fat i den og lægge den ned på hendes skød. ”Der er ingen grund til at være nervøs, jeg dømmer dig aldrig Haru, det skal du huske.” Han smilte kærligt til hende.
Hænderne var ikke det hun havde ment, men alligevel fik det et smil frem på hendes læber og det var egentlig det han gerne ville opnå. ”I så fald, burde vi nok begynde at gå hjem af, hvis du sidder og fryser.”
Det lå ikke til at hun fandt det akavet at han kyssede hendes hånd. I stedet fik hun røde kinder og begyndte at stamme en smule mere. Hendes grund til han ikke skulle være hendes bodyguard, gjorde ham af en grund mere nervøs. Hun havde været forelsket i en af sine vagter. Hans hånd blev så blidt lagt imod hendes læber. ”Haru… hvordan kom du ind på det med din vagt… prøver du at sige til mig at du…?”
Mere nåede han egentlig ikke at sige, før hun begyndte at gå væk fra ham. ”Haru… vent nu lidt.” Hurtigt rejste han sig fra bænken og fulgte efter hende. ”Haru… kom nu.. vent..” Hvis hun blev ved med at gå, ville han tage fat i hendes hånd endnu engang. ”Jeg vil gerne være din bodyguard Haru… faktisk… jeg kan ikke forestille mig ikke at være din bodyguard… jeg har knyttet mig alt for hurtigt til dig, det ved jeg godt… men hør øhm…” Han tog sin hånd til sig igen. ”Jeg vil gerne invitere dig ud… hører om vi måske kunne give os en chance?” De blå øjne så spørgende på hende. Alt inde i ham var ved at skride, fuldstændig ud af kontrol. Hvad nu hvis hun sagde nej? Kunne han tåle et nej? Var det, noget han ønskede at hører? Mon han overhovedet kunne høre det siden hans hjerte bankede så højt.

Det kunne godt være at han ikke ville dømme hende, men var det nu også sandheden, de levede trods alt i et samfund hvor man blev dømt af alle folk. Hun så derfor ned i jorden og derefter op på ham igen. "Tak..." Lød det en smule usikkert fra hende, hvor hun roligt kørte en af fletningerne væk fra ansigtet.
"Tage hjem... Ja måske.. Men så lad os få den pokkers dessert inden vi tager hjem, det vvar trods alt den du ønskede at få mest på turen." Hun smilte forførende til ham, hvor hun klemte hans hånd en smule. Han ønskede trods alt den dessert mere end noget andet, så det var en smule underholdende at se. Hun smilte kærligt til ham, hvor hun trak lidt i hans arm. "Vi får vel hvad end du vil have, så lad os få den dessert." Hun blinkede forsigtigt til ham, på trods af hendes underlige urolige mave.
Hun forsvandt hurtigt fra ham. Hun vidste allerede hvad han ville sige, hun var ved at forelske sig i ham, endnu en fejl ville ske. En fejl der virkelig ikke var behov for, hvilket fik hende til at bruse en smule over. Dog i det han tog fat i hendes hånd, så hun en smule overrasket op på ham. Hun havde forventet at han måske ville løbe ind foran hende, men ikke at han ville tage far i hendes tynde håndled.
"Vent... Joaquin.." Hun fik ikke helt lov til at sige noget, før han begyndte at snakke om at invitere hende ud. Hun lagde en hånd på hans hånd, for at få ham til at slippe hendes håndled. "Joaquin... Jeg sagde det, fordi jeg kan mærke at jeg så småt er begyndt at falde lidt for dig, hvilket er underligt, vi har kendt hinanden i tre dage... Resten af tiden var vi enlig adskilt, vi var ikke engang i nærheden af hinanden, men alligevel frygtede jeg at der skete noget med dig." Hun smilte forsigtigt til ham.
"Jeg vil ikke mene at det ville passe ind hvis jeg gik ud med dig... Men alligevel føler jeg for at sige ja, men jeg tror ikke på at en date ville kunne løse noget.." Hun lagde sine hænder imod hinanden, hvor hun så ned på sine egne hænder. "Jeg tror på at hvis man virkelig kan lide hinanden kan man føle det med det samme, man skal ikke teste det og hvis man skal teste det, så skal man kysse... Så hvis du ønsker at teste det, og virkelig mener det, så kys mig." Hun rødmede en smule, hvor hun så uskyldigt op på ham, inden hun så ned igen. "Ja.. Hvis vi ikke føler noget efter at have kysset og det kun føles akavet bag efter, så vil jeg mener at der ikke er noget... Intet overhovedet, men hvis du ikke ønsker at prøve det af og ikke mente det, så sig endelig til...." Hun så op på ham, med et lidt bestemt blik i sine øjne.

De skulle have den pokkers dessert. Hele den sætning fik alt inde i ham til at lyse op. Så de skulle rent faktisk have dessert! Alt ved hans smil vidste hvor glad han var for dette. På samme tid sendte hun ham også et forførende smil. Men gad vide om hun overhovedet vidste at det var forførende? Det kunne tænkes at det slet ikke var meningen. Han ønskede lidt at det var… det gjorde hans mod til at spørge hende ud lidt større. ”Yup, i så fald skal vi skaffe os en rigtig lækre, svampet citronkage.”
Dog måtte desserten vente, da de kom ind på helt, helt andre ting. På samme tid med at hendes ord lettede ham, fik det også til at snurre rundt, som skulle han kaste op hvert øjeblik det skulle være. Hun var ikke sikker på om det var en god ide at de datede. Men, hun var forelsket i ham. Eller, det sagde hun i hvert fald til ham. Nok var der kun gået tre dage, men der kunne da sagtens være kærlighed imellem dem.
Han lod hende snakke helt færdig. Nu havde han dog ikke den fjerneste anelse om hvad han skulle sige. Han burde heller ikke sige noget. Alt over hendes skreg uskyldighed, men alligevel ønskede hun at han skulle kysse hende.
Uroligt begyndte hans mave at rumle svagt. Heldigvis var det ikke særlig højlydt. ”Jeg… jeg vil gerne se om du mener der er noget imellem os.” Efter netop disse ord, trak han hende ind i et kys, der var kærligt og samtidig blidt. For ham var det som at se fyrværkeri… wow. Hendes læber var bløde, hans sind blev som tømt og ja… wow. Lidt efter trak han væk og så ned på hende. De blå øjne var nervøse… ”Så uhm… følte du noget? For det gjorde jeg…” Hans hjerte hamrede så hårdt. Hvad nu hvis hun sagde nej?

Haru nikkede bare kærligt til hans ord, han skulle nok få kage. Han kunne få lige hvad han ville, de havde trods alt penge til det hele nu. Eller det meste, ting kunne være dyre og hun havde ikke fået kage siden hun rejste, så hun var ikke sikker på hvor dyrt det enlig var at få kage. Hun smilte kærligt til ham. "Så lad os får citronkage." Hun havde lidt svært ved at sige 'citron' hvilket gjorde at hun sagde det meget langsomt, men hun gjorde et forsøg.
De skulle kysse, hun burde vel forsøge at kysse ham, men han var så høj, det ville sikkert blive akavet og se akavet ud, hvis hun forsøgte at kysse ham og han så undgik hende, på den måde ville hun bare se underlig ud. Hun rødmede en smule, ventede lidt på at han sagde noget, da hans mave pludselig rumlede, var det lige hans mave? Hun så kort ned på hans mave, da han pludselig trak hende ind til sig, hvor hun roligt løftede sit hoved, for kun at føle hans læber imod hendes. Hun kunne høre sit hjerte overdøve alle hendes tanker, mens hele kroppen sitrede pludseligt. Hun lukkede langsomt øjnene i, hvor hun roligt kyssede ham igen.
Hendes mave snurrede en smule om sig selv, men det var rart. Hun kunne føle sig selv blive blød i knæende, mens hans læber var så varme og en smule fugtige, det var rart. Hun stillede sig en smule på tæer, mens hun pressede sine læber imod hans. Det var utrolig rart, mere end hvad hun lige havde forventet. Da han trak væk, kunne hun mærke hele kroppen skrige efter mere, hendes læber føltes tomme og hun kunne ikke andet en at se en smule ned på hans læber og derefter op i hans øjne.
Han følte noget, underligt... kunne kærlighed virkelig sprede sig så hurtigt. "Jeg... Jeg forelsket i dig..." Lød det lavt fra hende, hvor hun forsigtigt lagde sine hænder på hans bryst, for at rette en smule på hans jakke.

Hendes ord gjorde ham varm. Hun var forelsket i ham. Med andre ord, hun havde følt noget under dette kys, præcis ligesom han havde gjort. De var forelsket. Hvor hurtigt det så end måtte have været sket. Han smilte stort til hende og kunne ikke tage øjnene fra hende. Den søde, nervøse måde hun rettede en smule på hans jakke på, var ret kært. Før hun kunne nå at sige mere, bøjede han sig ned og kyssede hende igen. Kroppen sitrede så varmt. Det føltes bare så rart og rigtigt. Hendes læber var bløde og søde. Der var ingen tvivl om at han ville gå hen og blive afhængige af dem. En smule modvilligt, trak han ud af kysset og så ned på hende. ”I så fald… ser du så en grund til at vi dater? For jeg vil meget gerne date dig Haru. Jeg er også forelsket i dig.”
Hvis hun sagde ja, ville han kysse hende igen, med et lykkeligt smil på læben. Derefter ville han tage hendes hånd og tage hende med ud og finde dessert. Bare så de kunne komme væk fra alle de spørgende blikke. Trods alt var det ikke normalt at et par vidste den form for hengivenhed for hinanden i offentligheden. Han fandt en bod hvor de kunne få en citronkage. Hvis han fik lov, ville han sidde og fodre hende med kage engang imellem. ”Åben opppp,” Han blinkede her drillende til hende.

Hun kunne mærke nervøsiteten ramle over hende, følelsen af hendes knæ der rystede under hende, mens hun fumlede en smule med hans jakke. Hvorfor rettede hun overhovedet på den, den sad fint, der var intet at rette. Hun følte måske bare for at sikre sig at han gjorde det ordentligt, for ikke at snakke om at hun måske følte en smule for at være i nærheden af ham, i frygt for at han nu ville stikke af. Hendes hjerte hamrede hårdt i hendes bryst, mens tankerne kørte afsted, han sagde ikke så meget. Måske det var fordi hun rettede hans jakke - Tanken fik hende til at fjerne hænderne fra ham og forsigtigt se op på ham, da hun her opdagede at han bøjede sig ned for at kysse hende igen.
Hun stillede sig en smule på tæer, hvor hun roligt placerede sine læber imod hans. Hun følte endnu engang varmen springe rundt indeni hende, den var rar en smule blid. Mere end hvad hun lige havde forventet, dog kunne hun mærke sig selv ryste under hans bløde læber. Han var også forelsket i hende, så han ønskede at date. Dette fik hende til at nikke forsigtigt, hvorfor kunne hun ikke finde nogle ord. Hun burde sige noget, hvorfor kunne han bare snakke, var det ikke overvældende for ham?
Hun kyssede ham skam igen, da han endnu engang kyssede hende. Hvor hun her placerede sine hænder nær hendes hjerte, roligt så hun op på ham, hvor hun pludselig kunne mærke sig selv varme en smule mere op. "Kage..." Lød det lavt fra hende, før de nu begav sig ud for at finde kage.
De delte en citronkage, hvilket var meget hyggeligt. Selvom han fodrede hende enkelte gange, hvilket bare fik hende til at rødme endnu mere og se lidt rundt, inden hun åbnede sin mund en smule, for at spise den. Hvor hun roligt kom med en lav latter. "Du sød, men sær..." Lød det kærligt fra hende, hvor hun tog sin egen ske og spiste en smule af kagen. "Joaquin..." Lød det lavt fra hende, dog i det hun så hans øjne, glemte hun alt hvad hun ville sige. "I... Ikke noget alligevel." Hun sendte ham et uskyldigt lille smil, hvor hun tog endnu en bid af kagen, for derefter at gøre det samme mod ham. Hun tog et stort styk af kagen og rakte hen mod hans læber. "Aaaah..." Lød det kærligt fra hende, mens de røde kinder kun blussede mere op.

For Joaquin gjorde det skam ikke noget at hun kaldte ham sær. Trods alt vidste han at hun mente det godt. For ikke at sige hun puttede sød foran ordet sær først. Så han klukkede bare kærligt og spiste videre af kagen, da hun pludselig sagde hans navn, sad han med skeen i munden og satte hovedet på skrå. ”Ja?” lød det sjovt fra ham. Dog svarede hun ham hurtigt og i stedet smilte han bare til hende. Her lagde han skeen fra sig, kun for at se Haru række et nyt stykke kage over imod ham. Selvom hun forsøgte at gøre det samme som ham, begyndte hendes kinder at blusse op og det var noget af det mest kære han nogensinde havde set. Han åbnede munden og lukkede blidt i øjnene i. ”Ahhh,” lød det fra ham.
Tingene føltes så varme. Kagen var vidunderlig og det samme var Haru. Så snart hun havde givet ham det, spiste han det med velbehag og smilte kærligt til hende bagefter. ”desserten var ikke en så tosset ide huh?” Han tog endnu en bid af kagen. ”Når vi er færdige her, hvad siger du så til at vi tager hjem til Josh og Alex igen?” Af en eller anden grund, følte han bare for at fortælle Alex det… dog var de på arbejde.. så han kunne ikke fortælle hende det alligevel. ”Eller, på den anden side… er der vel stadig noget at se… hvad kunne du tænke dig at lave?”

Haru fodrede Joaquin, det var en smule underligt og for at være ærlig føltes det også som om alle holde øje med hende. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre, men hun gjorde bare det samme som Joaquin gjorde, hvis han gjorde det var det vel normalt, han havde vel haft kvinder før... Gad vide hvor mange han havde været sammen med. Så snart han havde taget maden på skeen, tog hun et lille stykke til sig selv, mens tankerne løb afsted med hende.
Hvor mange folk havde han været sammen med, gad vide om han havde nogle underlige lyster, hvad nu hvis han var underlig i sengen, burde hun overhovedet gå i seng med ham, hvornår burde man gå i seng sammen, burde hun være nervøs overfor det. Hun blev alligevel nervøs, hun skulle ikke have sådanne nerver på, hvis hun havde nerver på, ville hun bare få problemer med ham igen. Hun rystede blidt på hovedet.
"Hva? Oh, nej, nej... Det var faktisk meget godt, eller god, det var en god ide." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. Han ville hjem til Joshs og Alex igen. Hun nikkede blidt, inden hun så roligt op på ham. "Jeg synes her er koldt, så hvis vi skal noget, så lad os forsøge at finde Julio... Der er behov for det, han har alt hvad jeg ejede..." Hun sendte ham et lille smil. "Bag efter kunne vi tage hjem til Alex og de andre." Hun sendte ham et kærligt smil, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. "Uh, måske vi kan bage et eller andet. Jeg elsker at bage." Hun smilte stort til ham, hvor hun tog endnu en skefuld af kagen.

Det var forståeligt at hun gerne ville hen og finde Julio. Trods alt var det ham der bar på alt hvad hun ejede. Han smilte stort til hende. Det var ikke til at tro at de var begyndt at date… eller, hvad man nu kunne kalde det. Han burde nok sige det til Kath… Det var sjovt som han havde gået og troet at han var forelsket i Kath, men i alt den tid havde det ikke været forelskelse… det kunne det da ikke have været, siden han bare så hurtigt kunne forelske sig i Haru, hvilket føltes så anderledes på en rar måde. Forhåbentlig ville Kath ikke tage det for tungt, for hun var vel ikke forelsket i ham… af en grund begyndte hans mave at snurre uroligt. Han var forelsket i Haru, men nervøs for hvad Kath kunne finde på når hun fandt ud af det.
”I så fald,” sagde han pludseligt. ”Så lad os teleportere hen til Julios position, for derefter vi kunne tage tilbage til Josh og Alexs lejlighed… så bager vi en kage… men jeg kan ikke love at jeg er god til det tho..”
Så snart de var færdig med kagen, ville han tage hendes hånd og trække hende ind til sig. Her ville smile forførende til hende og ellers teleportere dem hen i Julios skygge. Forhåbentlig ville hesten lade Haru komme tæt på ham.

Haru smilte forsigtigt til ham, hvor hun kunne mærke sig selv blive en smule genert. Datede hun lige Joaquin, gik det ikke lidt for hurtigt, på den anden side kunne de bare tage den med ro, ingen sagde at de skulle gå helt op af hinanden konstant. Hun rødmede lidt ved tanken, hun kunne stadigvæk føle hans læber imod hendes. Hun lagde sine kolde hænder imod sine røde kinder, hvor hun så op på Joaquin. "Ok, hvis du har energi til det, det er kun dig der kan teleportere dig hen til Julio. Jeg kan ikke gøre det og være sikker på at han er der." Hun sendte ham et forsigtigt lille smil, hvor hun roligt lagde en hånd på hans arm.
I det han teleporterede dem væk, kunne hun ikke andet end at se hans forførende smil foran sig. Selv da Julio kom frem foran hende, kunne hun ikke tænke på andet end Joaquins smil. "Julio." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt rakte sin hånd ud til Julio.
Forsigtigt aede hun hans mule, hvor hun sendte ham et forsigtigt smil. Få elveriske ord slap hendes læber, hvor hun forsigtigt nussede ham, mens hun lagde sin pande imod hans. "Ok.. Skal vi ride tilbage, eller... hvor er vi overhovedet?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun så sig omkring. De var i en skov, men hvilken skov. Hvad nu hvis de var tæt på mændene, prinserne, ville de blive kidnappet igen. Hendes hænder begyndte at ryste en smule, bare ved tanken om det. Roligt placerede hun dem imod hendes hjerte.

Det varmede Joaquins hjerte at se hendes kærlighed til Julio. Der var intet sket ham og det lå ikke til at nogen ting var forsvundet. Julio lod heller ikke nogen komme tæt på sig, så han var garanteret også svær at stjæle fra. ”Jeg teleportere bare os alle tilbage, da jeg ikke aner hvilken vej vi skal ride og Kimber er stadig udmattet for dagene i kælderen.” Han var også selv ret så udmattet, men han havde stadig kræfter til at teleportere dem en gang mere. I det han bemærkede hendes rysten, gik han forsigtigt hen til hende og tog hendes hænder i sine. Han smilte kærligt til hende. ”Jeg er hos dig Haru, og så længe jeg er her vil der ikke ske dig noget… ikke engang til.” Han kyssede hendes pande. ”Tag fat i Julio… så teleportere jeg os væk.” Hvis hun gjorde det, ville han smile en sidste gang, før han telereporterede dem tilbage til byen. I en gyde, så de ikke så nemt kunne blive opdaget. ”Så skal vi bare finde en plads til Julio, der er garanteret en lille stald vi kan låne til ham.”
Roligt vidste han hende og Julio vej hen til købmanden, hvor Rose tit handlede. Her snakkede han lidt med manden, da han vidste de havde en stald til deres hest og æsel. Efter at have givet ham to guldmønter, kunne de nu gå hen med Julio i stalden.

Haru nikkede til hans ord, hvor hun sendte ham et forsigtigt lille smil. "Ok, men sig til hvis du ikke kan holde til det, så tager vi bare en pause og slapper af. Jeg vil ikke have at du kommer noget til." Hun så kort ned på sine hænder, hvor hun lagde dem imod sit hjerte. Dog i det han lagde sine hænder i hende, så hun op på ham. Hvorfor var han overhovedet så rar mod hende, han var en fremmed der var kommet så tæt ind på hendes liv. Hun sendte ham et kærligt lille smil, hvor hun klemte hans hånd forsigtigt. "Tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun løftede hans hånd op til hendes læber og kort strejfede sine hænder over hans hånd.
Hun tog forsigtigt fat i Julio, så de kunne komme væk. Dog i det de kom frem til byen, blev han meget urolig. Hvilket fik hende til at slippe Joaquins hænder og placere begge mod Julios mule, mens hun tyssede på ham og nussede hans mule. "There there." Lød det lavt fra hende, hvor hun sendte ham et kærligt smil. Så snart Joaquin snakkede om at de kunne finde et sted til ham, nikkede hun roligt og trak ham med sig.
"Ok, vis mig vej." Hun smilte forsigtigt til Joaquin, mens de gik videre og videre. Hun lod Joaquin snakke med købmanden, mens hun snakkede med Julio.
Så snart de kom hen til stalden, nussede hun Julio en sidste gang. "Og det er sikkert at lade ham blive her, jeg er en smule usikker på om folk kunne finde på at sælge ham eller stjæle ham." Hun så kort op på Joaquin, hvor hun rakte en hånd ud efter hans.

Joaquin nikkede til Haru med et smil, til hendes spørgsmål om det nu var sikkert at lade Julio stå i denne boks. ”Ja, bare rolig… manden skal nok tage sig godt af ham og samtidig holde øje med ham.” For at vise hende hans oprigtighed, så han hende i øjnene og sendte derefter et kærligt smil. Da trætheden var ved at vinde over ham, gabte han en smule og gned sig i øjnene. ”Vi tjekker til ham i morgen, som det første.” Roligt begyndte han at gå ud af stalden og så sig over skulderen. ”Lad os tage hjem til Josh og Alex igen… de forventer sikkert også at vi snart er tilbage, kender jeg Josh ret vil han gerne have at vi spiser med dem.”
Han kiggede ned på de poser hun bar i hænderne. ”Så kan du også få stillet dine kjoler til side.” Igen smilte han til hende.
Så snart de kom tilbage til Josh og Alex, ville Joaquin højt råbe: Hej! Og ellers se sig omkring, for at tjekke om de var kommet hjem fra arbejde.
Josh der sad og tegnede med Carrie, klukkede blot af sin bror og rystede på hovedet. ”Det er meget lille lejlighed, du behøver ikke at råbe Joaquin.”
Joaquin gjorde bare en lille dans og hjalp ellers Haru ind med sine ting i lejligheden. ”Vi fik tjent nogle penge, så kunne Haru få en kjole, samt smage citronkage.”
Her smilte Josh stort. ”Det lyder rart! Hvordan smagte kagen så? Og har i stadig plads til aftensmad?” Han blinkede drillende til Joaquin, der gjorde en lille fnyse lyd.
”Pff, jeg har altid plads til mad.” var den blåøjets svar.

Haru lyttede til hans ord, hvor hun roligt nikkede til ham. "Ja... Tak det gør mig enlig meget glad, altså at du er villig til at lade ham blive passet eller at tjekke ham... eeeh, jeg ved ikke hvordan jeg siger det i jeres sprog, men ihvertfald mange tak." Hun smilte stort til ham. Haru fulgte ivrigt efter ham, hvor hun gik ved hans side. De skulle tilbage til Josh og Alex, det skulle vel nok gå... men hun følte lidt at hun trængte en smule på hos dem, specielt nu hvor de havde pengene igen.
"Mmm... Er Josh din store bror eller lille bror? Altså hvem blev født først?" Hun smilte forsigtigt til ham, de datede enlig nu og hun kendte næsten ingen ting til ham. Udover at Josh var hans bror og Alex var Joshs kæreste. Dog så snart han snakkede om at stille poserne væk, så hun ned på dem. "I guess.." Lød det på elverisk. "Burde vi betale Josh og Alex for den mad de giver os?" Hun så en smule spørgende op på Joaquin. Hun ville helst ikke bare tag af deres ting.
Hun adskilte kort sine læber i det de kom indenfor i lejligheden, dog råbte Joaquin højt nok til at overdøve hendes lille ord af hello. Dog gjorde det hende ikke noget, hun smilte bare kærligt til ham, mens hun trådte indenfor. Haru smilte forsigtigt til Josh, hvor hun nikkede kort til ham. "Den smagte meget fint." Lød det kærligt fra hende, inden hun gik hen og satte sig ved dem. "Hvad tegner i?" Lød det kærligt fra hende, hvor Carrie begyndte at forklare hvad de havde tegnet, hvilket endte ud i en lang samtale omkring tegningerne mellem Haru og Carrie.
Alex kom ind af døren, hvor hun havde håret sat en smule op, hun smed en taske ved døren og lukkede den efter sig. "Jeg tilbage!" Lød det fra hende, hvor hun kom gående ind til Josh, Carrie og Haru. Hun bukkede sig kort ned og kyssede Joshs kind. "Har du lavet mad, er der mad? Jeg sulten." Lød det kækt fra hende, hvor hun gik lidt rundt i lejligheden.

Joaquin elskede af en grund lyden af Harus stemme og bare tanken om at hun havde givet ham en chance, så de kunne date og se hvor det ville føre dem hen… ja! Det føltes fuldkommen fantastisk! Han smilte ved tanken om det. ”Du siger det skam helt rigtigt og selvfølgelig… han har også været igennem en hel del, så han fortjener også en pause.” Han så hen på Julio, hvor han kort fik lyst til at ae ham, men lod være da det nok ville sparke ham bag i. Bogstaveligtalt.
På vejen derhen, holdte han sig i nærheden af hende og med armene bag ryggen, gik han lystigt af sted. ”Josh er storebroren, da han blev født først og jeg ved ikke om vi bør betale dem… det kunne vi vel sagtens, nu når vi har nogle penge at gøre godt med.” Han smilte varmt til hende.
Josh smilte varmt til Haru, i det hun gik hen for at snakke med Carrie. Derefter rejste han sig op og gik hen til Joaquin. ”Som en tak.. vil vi give dig og Alex nogen penge.” sagde Joaquin og rakte ham nogen mønter. ”Please bare tag imod dem, det vil være bedst.”
Josh smilte ømt til sin bror og tog ellers imod pengene. ”Tak, men det er altså ikke noget i skal tænke så meget over.” Han lagde mønterne på bordet. ”Trods alt er det jer, som er blevet udsat for en hel, hel del.”
Da Alex kom ind af døren, smilte Josh stort til hende, hvor han ellers stod ude i køkkenet. ”Hey hunny, ja, maden er snart klar.. så du kan bare gå hen og sætte dig, jeg skal nok sige når det er klar.” Han smilte kærligt til hende.
Joaquin vinkede til Alex. ”Hey! Haft en god dag du?” spurgte han hende kærligt.

Haru nikkede til hans ord. Julio var sikkert død træt, han trængte til at sove og slappe af. Måske føle sig en smule tilpas og rolig for en gangs skyld. Hun smilte varmt til Joaquin, inden hun så imod jorden, mens poserne enkelte gange stødte imod hendes ben.
Josh var den ældste, hvilket vel virkede meget rart. Han havde barn og en køn kæreste, gad vide om han enlig var klar til at blive gift. Var det ikke ulovligt at have sex hvis man ikke var gift? På den anden side var intet sådan, det blev bare set ned på hvis man gjorde det. Hun smilte kærligt for sig selv. "Måske vi bare skulle give dem en smule, det virker som det eneste rigtige ikke?" Hun så kort op på ham, med et kærligt lille smil.
Alex smilte stort til Josh, hvor hun roligt så op på Joaquin. "Well... Hey Joaquin, den har været fin nok, bare arbejde." Hun smilte kærligt til ham, inden hun tog sin jakke af. "Hvor længe regner i med at være her? I er selvfølgelig velkommen til at blive her så længe i vil, men det er mere hvornår vi får vores værelse igen." Hun smilte kærligt til ham, inden hun nussede Joshs overarm.

Carrie snakkede ivrigt sammen med Haru. Joaquin havde selv sat sig sammen med dem, da han spurgte ind til Alexs arbejdsdag. ”Hvad er det nu du arbejder med? Er det en tjener ligesom Josh eller var du noget andet?” Joaquin satte nysgerrigt hovedet på skrå. ”Og bare rolig, vi bliver her ikke for mere end 2 dage. Rose bor også her i byen, så jeg tænker vi tager hen forbi og besøger hende også.” Han smilte blidt til Alex og kiggede ellers ned på Carries tegning. Her pegede han og spurgte hende kærligt ind til havfruen der var blevet tegnet.
Josh kyssede blidt Alexs læber, hvor han derefter kiggede ned på maden igen. Så snart den var færdig, tog han tallerknerne frem og rakte dem til Alex. Et lille tegn på om hun ville dække bord for ham. ”Maden er klar Carrie, så kan du rydde dine tegninger væk i lidt tid?” Lød hans kærlige stemme.
Hvis Carrie gik med til det, ville Joaquin hjælpe hende væk med tegningerne og derefter stille maden på bordet. ”Så, hvordan har Rose det?”spurgte Josh nysgerrigt.
”Godt, i hvert siden jeg sidst snakkede sammen med hende,” Joaquin betragtede med sultne øjne maden der blev stillet på bordet.

Carrie var meget sød, den måde hun forklarede sin tegning på og det at hun mente at de forskellige folk på tegningen var hendes forældre og Xander, selvom Xander var gemt væk bag et træ, fordi hendes far ikke kunne lide Xander. Hvem var denne Xander? Hun smilte kærligt til Carrie, mens de snakkede.
Alex så op på Joaquin, hvor hun nikkede. "Tja. Jeg arbejder som en tjener og hjælper lidt med regnskabet om aften, så jeg får lidt mere en Josh nogle gange. Men ellers er mit arbejde meget det samme som Joshs." Hun smilte kækt til ham, inden hun krammede Joshs arm ind til sig. "Jeg ved ikke helt om vi har sagt det, men vi har snakket om at bo et hus og selv bygge det op... Så vi er begyndt at spare godt sammen... Men det betyder også at vi arbejder meget, lidt ligesom dig, du arbejder også." Hun så sig over skulderen for at se på Haru. Hun var stadigvæk en smule nervøs.. Denne pige var kær at se på, hvilket sikkert kunne fange Joshs øjne... Gad vide om han ville falde for hende, hvis han snakkede med Haru for meget.
Carrie forklarede selvfølgelig at havfruen var hendes mor, fordi havfruer blev beskrevet som smukke, men også skræmmende på nogle punkter.
Alex slap Joshs arm, i det han kyssede hende og gik efter tallerknerne. "Yush sir." Lød det kækt fra hende, inden hun tog det og begyndte at dække bordet. Så snart hun gik hen til bordet, trak hun Carries stol ud med foden, hvor Carrie gjorde som hendes far ønskede. Hun pakkede tingene væk og ryddede bordet op. Hun forsatte med at rydde op, så hun derefter kunne løbe tilbage til bordet og springe op på sin stol igen. "Mad!" Lød det kækt fra hende. Hvor Alex nussede hendes hoved kort.
Så snart de spiste, sad de alle og snakkede. Haru fulgte dog med i Josh og Joaquins samtale. Rose var hans søster ikke? Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Jeg hørte at Rose er blevet gravid, jeg troede du vidste det... Men hvis du ikke har været hjemme ved du det ikke rigtig?" Lød det fra Alex, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. Hun tog en mundfuld ind i munden, mens hun ventede på hans ord.

Det var rart for Joaquin og Haru, at de kunne få lov til at sove hos Alex og Josh i nogle dage. Specielt nu efter alt det der var sket. Ud af sin øjenkrog betragtede han Haru. Forhåbentlig var hun ikke alt for traumatiseret. Sortlelverne havde sat deres præg på hende og bare tanken om det, fik det til at vende sig i Joaquin. Mere end noget andet, ville han bare gerne tage tilbage dertil, flå dem i små stykker og… han nåede ikke at tænke mere, før der blev stillet på bordet. Maden var klar og Alex var i gang med at dække bordet. Han smilte kort til hende og så herefter hen på Carrie. Den søde lille pige var i gang med at pakke sine tegneting væk, for derefter at løbe henrykt hen til bordet og juble for mad.
Imens de spiste kom en masse forskellige samtaler op. I det Alex nævnte at Rose var gravid, hostede Joaquin og så overrasket hen på hende. ”what? Really?” Han slugte hurtigt sin mad og hostede igen. ”I need to go home soon… just to see if that´s true.” Han tog en bid mere af maden.
Josh nikkede. ”Couldn´t imagine that… it´s Xander after all.” han hjalp lige kort Carrie med at skære hendes mad. ”Soo… Haru, you and Joaquin? Are you a thing?” med en smule drillende attitude, så han hen imod Haru.
Joaquin klukkede og spiste videre. Inden bankede hans hjerte dog. Haru… han var hendes boduguard og hun havde sagt ja til en date, for at se om de kunne fungere, men betød det overhovedet at hun ville føle det samme for ham?

Alex stirrede en smule på Joaquin mens han hostede. "I Just heard it... You know, I heard that she had gotten a stomach, which is a sign that she is pregnant." Lød det drillende fra hende. "But who knows, maybe she has just gotten super fat." Lød det drillende fra hende endnu engang. "Sure you can go and leave Haru here if you want." Lød det drillende og en smule forførende fra hende.
Alex så imod Josh, hvor hun kort blinkede til ham. "Probably not, but who knows maybe she's been cheating or maybe she hasn't told Xander yet and just keep saying that she has been eating to much, who knows. I don't know." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort trak på sine skuldre. Carrie sad og stirrede på Josh der skar hendes mad ud, hvor hun her tog sin gaffle tilbage for at spise maden pænt.
Så snart Josh spurgte om hende og Joaquin var noget, så hun lidt overrasket op på Josh. "Uhmm... No... I'm not sure I understand at all?" Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun kort så ned på sin tallerknen. En lille rødmen sprede sig i hendes kinder, hvor hun her kunne mærke sig selv blive en smule forfjamsket.
"His my bodyguard." Lød det lavt fra hende, hvor hun spiste et salat blad.

Joaquin blev ved med at spise. Inde i ham var der noget som var begyndt at være urolig. Hvis Rose virkelig var gravid, ville hun så ikke have haft sendt bud efter ham. Her sad han stille med gaflen i munden og så spørgende på Alex. Josh grinte og puffede her til Alex. ”Se lige der… du får ham til at tænke helt vildt, giv ham lige en chance skatter.” han rakte her tallerken til Carrie og smilte kærligt til hende.
”ahhh, du driller!” sagde Joaquin og pegede på hende med gaflen. ”Nu er jeg med… phew!” Han spiste glad videre. Josh rystede på hovedet af ham og aede Carries hoved.
Han var bare hendes bodyguard. En smule tøvende nikkede Joaquin og spiste bare videre. ”Yeah… jeg er hendes bodyguard, vi er ikke mere.” imens han sagde dette, så han ned i bordet og undlod at kigge op. Lige indtil han pludselig løftede hovedet og så hen på Haru med et stort smil. ”Indtil videre… jeg skal nok vinde dig over.” efter dette smilte han kærligt til hende.

Alex klukkede bare af Joaquins tænkende ansigt. "Det er på tide at han bruger hjernen lidt." Lød det kækt fra hende, hvor hun så mod Joaquin. "Hvem siger jeg driller, jeg ønsker ikke at drille nogle, jeg siger bare hvad jeg har hørt." Lød det drillende fra hende.
Alex rystede blidt på hovedet, hvor hun kort grinte. Carrie så lidt spørgende på Josh, men sendte ham et smil. Hun spiste derefter videre. Carrie havde altid været et meget nemt barn, hun sagde ikke så meget. Hun ønskede dog at snakke meget når de ikke havde andet at lave. Hun var dog også meget livlig, elskede tøj som sin mor men var også mere en drenge pige, kunne godt lide at tegne og bage med sin far. Men på samme tid ønskede hun også at være sammen med sin mor, hvor hun tit bare læste sammen med hende.
Joaquins ord der var nærmest opmuntrende, som i at han nok skulle få hende til sidst, fik Haru til at se lidt overrasket på Joaquin. Alex så også lidt underligt på ham. "Hun er Elver Joaquin, så vidt jeg ved er elver meget selviske og er kun sammen med en af deres egen race. Så jeg tror ikke ligefrem at du får noget ud af det." Lød det lidt forsigtigt fra Alex.
Haru derimod så lidt på hende og derefter mod Joaquin igen, hvor hun sendte ham et lille smil. Han var sød, og med den indstilling ville hun nok ikke have meget imod at være sammen med ham, men hun kendte ham virkelig ikke og de var først lige begyndt at hænge ud sammen, så hun kendte ham virkelig ikke.

Joaquin var ikke sikker på om han skulle stole på Alexs ord om Roses graviditet. Mest fordi han var ret så sikker på, at hvis Rose gik hen og blev gravid, at så ville han høre om det. Dog havde Alexs stemme drillende undertoner. ”Haha… du har ret, min hjerne har stået lidt stille for tiden, men jeg er sikker på at Rose ikke er gravid.” han tog den sidste bid af sin mad.
Ordene om at Haru var elver, gjorde blot at han satte hovedet på skrå af forvirring. ”Men… hvad gør det?...” Alex svarede ham bagefter ved at sige de mest datede sin egen race. Det fik Joaquin til at smile svagt. Et smil der var tæt på at forsvinde, men som blev der. Ud af sin øjenkrog så han på Haru. ”Lige meget hvad… så er jeg hendes bodyguard og jeg vil være ved hendes side.” Han smilte blidt til Haru og rejste sig herop. ”I må have mig undskyldt. Jeg går lige nedenunder lidt.”
Som Josh skulle til at sige noget, pegede Joaquin på ham og smilte stort. ”Tak for mad brormand! Jeg er tilbage om lidt!” han vinkede og forsvandt ellers ud af døren. Han kom i tanke om at han heller måtte få sendt et brev til Harus forældre. De havde trods alt ikke hørt fra ham i langtid takket være sortelverene. Derfor måtte han gå nedenunder og låne noget papir, samt blyant.
Josh pustede ud og aede Carries hoved. ”Han er og bliver en underlig en.”

Alex lagde hovedet en smule på skrå, hvor hun smilede en smule drillende til ham. "Ok... Gør hvad du vil, men du skal ikke komme trist til mig når hun får et barn og du ikke har været der de første to år." Lød det fra hende, hvor hun spiste videre. Skubbede nogle varme gulerødder væk ud til kanten af tallerknen.
Alex sukkede blidt over Joaquins stædighed. "du burde ikke opføre dig sådan. Som du selv siger er du hendes bodyguard, du burde være professionel og holde følelserne ude af dette billede, du bringer hende i problemer samt dig selv... Er det ikke ligesom Kath... du mødte hende på arbejdet og nu møder du tøs nummer to på arbejdet, du skal måske vælge dine kvinder udenfor arbejdet i stedet for." Lød det lidt skeptist fra hende.
Haru sad stille i stolen holde øjnene på bordet og nu sine hænder i hendes skød. Hvem var denne Kath, havde han en kvinde mere? Dette virkede så akavet og pinligt.
Alex nikkede til Joshs ord, efter han var gået udenfor. "Enig.. Undskyld Haru, men jeg tænker bare at det er godt at du ved sådanne ting. Han kan være et problem barn og du måske lidt for ung til at have et barn, som du også er sammen med. Plus... At date en ikke elver skaber helt sikkert problemer med din familie." Lød det forsigtigt fra hende, hvor Haru bare nikkede til Alex.

Joaquin rakte bare kort tunge af hende. Som om det ville ske. Nok var han naiv, men bestemt ikke når det angik dette.
Alexs lille belæring om hvad han burde og ikke burde, fik ham til at sætte hovedet på skrå og se en smule forvirret på hende. ”Undskyld Alex, men jeg bad ikke om din mening. Haru er ikke bare en tøs nummer 2. og det faktum at du siger det sådan foran hende, får det mig til at virke som en der blot udnytter kvinder.”
Det var et blik fra Josh der fik ham til at sukke og ellers se væk fra Alex. ”Men du har sikkert ret, jeg skal nok holde det professionelt. Jeg har i det mindste ikke forsøgt at kysse Haru endnu.” Han så ned på Haru med et svagt smil. Her bukkede han for hende. ”Jeg beklager at vi snakker som om du ikke er her Haru. Det skal ikke ske igen, du må have mig undskyldt.”
Josh begyndte ligeså stille at ryde af bordet. ”Joaquin er ikke et barn Alex. Han kan klare lidt af hvert, også selvom man ikke skulle tro det… men, det er ikke vores til at bestemme.” han så undskyldende hen på Haru. ”men igen, vi skal ikke blande os i hvad i vil og hvad i gør.”
Efter en lille time kom Joaquin tilbage. Han lukkede forsigtigt døren i som han kunne se, at Josh var i gang med at putte Carrie inde ved siden af. Som han gik forbi Ghost, aede han blidt den hvide ulvs hoved og fortsatte ellers ud i køkkenet for at tage noget at drikke.

Alex så lidt overrasket på Joaquin. "Joaquin.." Lød det lavt fra hende. Hun ønskede mest at han vidste hvad han gik ind til, især når det kom snobbede elver. Hun havde mødt så få af dem, men alle var så onde og snobbede. Troede deres race var bedre end alle andre. Det var som om de ignorede alle andre, bare fordi de var bedre eller noget i den stil. Hun hadede det lidt, selvom Haru nu virkede som en ok sød pige, var det ikke til at vide om hun overhovedet var det.
Så snart Joaquin undskylde til Haru, lukkede Alex i. Han havde ret de snakkede ikke så pænt og de opførte sig som om hun ikke var der, hvilket var lidt uhøfligt. Hun sukkede her og så nu lidt væk. Alex så lidt overrasket på Josh. "Jeg prøver bare at være rar og sige hvad der kan ske." Lød det lidt bestemt fra hende. Alex havde måske et lidt irriterende syn på verden, det at hun tit så tingene som i at hun var klogere så folk burde lytte til hende.
Haru nikkede derfor bare. Hun sagde ikke så meget lige nu. Hun så bare ned i bordet.
"Josh...." Lød det fra hende, men i stedet snakkede han bare til Haru. Hvilket fik Alex til at fnyse. Hun sukkede her og så sig lidt rundt. "Pf." Haru inkkede endnu engang inden hun hjalp med at rydde af bordet.
Så snart Joaquin ville komme tilbage, ville Haru sidde i sofaen og stirrede lidt på bordet. Hun kede sig. Der var intet at lave, hun kunne ikke læse deres bøger og alt var stjålet fra hende. For ikke at snakke om at hun ikke føltes for at snakke med Joaquins familie. Et lille suk slap hendes læber, hvor hun lagde sig i sofaen med et bump. Alex stod nu og sippede af sin te mens Josh puttede deres datter.

Josh kom ud blot få minutter efter. Lige i tide til at se Haru der faldt om med et bump i sofaen. Han forstod godt hvis hun ikke følte for at snakke med nogle af dem. Det var derfor med rolige bevægelser, at han gik ud i køkkenet og her fik øje på Alex. For ikke at sige Joaquin.
Joaquin havde sagt undskyld til Alex, hvis han havde virket en smule hård, men det fløj bare ud af munden på ham. Som Josh trådte ind i køkkenet, smilte han til ham og tømte sit glas med vand. ”Well uhm… jeg vil jer to være alene… jeg går ind og forsøger at snakke med Haru.”
Med et svagt smil, nikkede Josh og gik ellers hen hvor han stillede sig ved siden af Alex. ”Jeg forstår godt hvor du ville hen med dine ord. Han har stadig Kath. Hvad end de så end er… og hun er en elver… jeg forstår dig godt, og jeg syndes det er sødt du vil hjælpe Joaquin… du ser ham vel allerede som familie, huh?” han smilte skævt til hende og tog roligt teen fra hende så han kunne tage en tår.
Joaquin satte sig ved siden af Haru. ”Det var en smule akavet her til middag hva??” Han smilte stort til hende. ”Jeg håber ikke de har skræmt dig helt væk Haru. De er gode nok, men de kan uden tvivl komme til at snakke over sig!” her begyndte han at massere hendes trætte fødder. ”Meeen… det jo bare indtil vi har fået øhm… styr på tingene igen. Så kan du rejse videre og se verden!”

Alex tog imod Joaquins undskyldning og smilede nu bare til ham. Hun undskylde selv for sine ord, og forsøgte at forklare ham at det var i den bedste interresse at hun sagde det, hun prøvede ikke på at være træls overfor ham overhovedet.
Så snart hun så Josh komme ind til dem smilede hun stort og gik nu imod ham. Alex var altid glad når hun så ham, han var en lille magnet til hende, hun var tiltrukket af ham og gik altid imod ham. Hun så kort mod Joaquin og nikkede da han ville gå. "Det er svært ikke at se ham som familie, han har dit ansigt." Lød det drillende fra hende, hvor hun kort blinkede til ham og lod ham tage koppen fra sig. "Men jeg ønsker nu bare det bedste for ham, især fordi jeg er sikker på at Kath er farlig når hun ikke får sin vilje og hun slipper nok næppe sit bytte."
Da Joaquin satte sig hos Haru så hun lidt overrasket på ham, han begyndte at give hendes fødder massage. Hvilket hun smilede forsigtigt af. "Det var meget akavet... Men de har vel lidt ret, jeg er elver og jeg er ret sikker på at mine forældre ville være imod mig der dater en der ikke er elver. Plus... Er det ikke lidt tidligt at date? Jeg er normalt låst inde i mit hjem, så jeg møder ikke så mange. Hvilket gør at jeg måske går lidt for hurtigt frem." Hun så lidt undskyldende på ham.
"Og hvis du allerede har en du dater, er det så ikke underligt at du også dater mig?" Hun så her væk fra ham, undgik hans blik en smule.

Alexs drillende kommentar om at han havde hans ansigt, fik ham til at daske blidt til hende med sin hofte, men ikke nok til at hun ville spilde sine te. ”Så længe der ikke er mere du ser ham som, nu når han netop har mit ansigt.” Her blinkede han til hende og rakte igen hende sin te. ”Og ja… jeg vil også gerne have ham ud af det giftige forhold han nu har med Kath. Hun er en farlig kvinde.” Han lagde en arm om Alex, trak hende blidt ind til sig og kyssede hendes kind.
Joaquin fortsatte med at massere hendes fødder. Her så han kort op i luftet. ”Jo, det er måske en smule for tidligt. Men ja, jeg havde bare en god mave fornemmelse med det og derfor sprang jeg ud i det.” Han så hen på hende. ”Du skal derfor ikke se så undskyldende ud. Det er bestemt ikke dig, det er mere mig der har sprunget ud i noget, uden overhovedet have tænkt over konsekvenser eller hvordan du ville have med det.” i det hun begyndte at kigge væk, forsøgte han igen at skabe øjenkontakt med hende. ”Jeg dater hende ikke… ja… vi har haft et forhold hvor vi har udnyttet hinandens kroppe seksuelt. Men det er alt det var og jeg kan hurtigt ende det. Jeg vil ende det. Det er giftigt for mig.” han så undskyldende hen på hende. ”Men… jeg skal måske lige tage den lidt med ro. Igen, beklager… det var den gode mave fornemmelses skyld og det faktum at jeg har det så godt med dig.” han smilte kærligt til hende. ”Men… jeg forstår godt hvis du ikke vil springe så hurtigt ud i det.”

Alex løftede et øjenbryn da han snakkede om at hun helst ikke skulle se mere end dette i Joaquin. "Selvfølgelig ikke, Joaquin er ikke andet end et kønt ansigt og godt humør." Lød det drillende fra hende, hun lagde her en hånd imod hans kind og kyssede ham kort. Så snart han rakte hende teen igen tog hun imod den og pustede nu roligt til den, hun tog enkelte slurke.
"Farlig, hun myrder folk.... For penge og er stolt af det." Lød det lavt fra hende. Hun gjorde jo enlig det samme, men hun holde det hemmeligt fra Josh og mange andre. Plus Xander brugte hende ikke så meget for tiden, kun til at stjæle ting når det endelig galt noget. Gad vide om han gjorde det med tanken på at hun havde Josh og Carrie nu?
Det at han kæmpede en smule efter øjenkontakt med hende igen, fik hende til at smile forsigtigt og sende ham et kærligt smil. "Så... Er det ikke lidt et forhold, plus.... Jeg er måske mere til sex ved et ægteskab end noget andet." Hun løj, mest fordi hun frygtede at han helst bare ville have et kropsligt forhold med hende, hvilket betød at dette ville få ham til at stikke af hvis han ønskede meget mere end dette.
"Jeg tror Alex lidt åbnede mine øjne, om at vi måske er gået hurtigt ud i det. Vi kender enlig ikke hinanden, du min bodyguard og det er lidt alt. Jeg kender dig faktisk overhovedet ikke, du har selvfølgelig været min bodyguard i langtid, men en hel måned var i fangeskab så der så vi ikke engang hinanden." Hun så forsigtigt væk igen, her trak hun sine fødder til sig igen.
Hun lagde dem over hinanden, hvor hun her rettede sig lidt op. "Måske jeg følte mig mere spændt over at møde en der kunne lide mig eller fandt mig tiltrækkende, så jeg rykkede mig måske hurtigt frem selv. Undskyld." Hun bøjede her sit hoved ned en smule.

Josh klukkede over hendes kommentar og kyssede hende ellers kort tilbage. ”Præcis, derfor er hun farlig. Folk der vil slå ihjel for penge… det er skræmmende. Det betyder at hvis de får et vis beløb så kunne de overveje selv at slå deres kære ihjel.” han begyndte her selv at hælde en kop te op til ham selv. Herefter så han hen på hende med et smil. ”Men ja, så det er kun for det gode at han finder en anden.”
Joaquin så flovt den anden vej og begyndte her at lege med sine fingre. Lidt efter dukkede Kimber op. Han lagde sin store pote på hans hænder og miavede lavt. Joaquin aede ham blidt over hovedet. ”I så fald… tager vi den bare mere med ro… ingen grund til at undskylde over hovedet.” i det hun trak sine fødder til sig, slap han dem og så ellers frem for sig. Kort strejket han sig og satte sig ellers ned på gulvet. På de puder der nu var blevet lagt til ham, så han kunne ligge bedre. Her rullede han sig også ind i tæppet. Haru havde også fået et tæppe, samt en pude. Her rakte han ud efter hende nede på gulvet, løftede hendes hoved en smule. ”Ingen grund til at være trist. Vi er stadig venner, ikke sandt?”
Af en grund bankede hans hjerte så hurtigt. Nærmest som om at han var bange for hun nu ville klippe kontakten imellem dem.

Alex rynkede kort på næsen. "Det er kun hvis de ikke elsker dem tror jeg... Jeg tror ikke de ville være istand til at dræbe folk de elskede, så er man kold meget kold." Lød det forsigtigt fra hende. Hun tog det lidt personligt, men kun fordi hun selv mente at hun ikke ville gøre sådan noget selv. Hun ville aldrig kunne dræbe Josh ikke engang for at redde Carrie, sure hun elskede sit barn men Josh var vigtigere for hende, meget vigtigere.
Alex nikkede til hans ord. "Nemlig, hvis bare han kunne være sammen med Haru i stedet for Kath ville det være bedre, men jeg er stadigvæk en smule irriteret over at han ikke helt tager imod mine ord, mest fordi jeg bare prøver at hjælpe." Hun fulgte ham med øjnene, mens han hælde te op til sig selv. "Synes du jeg er en kælling på grund af det?" Lød det forsigtigt fra hende.
a han løftede hendes hoved måtte hun indrømme at det fik hendes hjerte til at skippe et slag. Det var ikke helt noget hun havde prøvet før. Normalt måtte folk faktisk ikke røre hende, hun var derfor kun vant til at blive rørt af hendes forældre, på en rar måde. Men det at Joaquin gav hende en trygheds fornemmelse gjorde hende en smule glad.
Hun lagde her sin hånd på hans, hvor hun fjernede den kun for at holde den med begge hænder i stedet for. "Vi venner. Bare ikke dating personer, sure hvis vi engang får det på sig... Altså.. uhmm, hvis vi måske ender med at få følelser for hinanden eller lære hinanden at kende bedre kan vi tage det op igen, men jeg synes enlig bare vi skal tage den med ro først også se om vi overhovedet kan være venner først." Lød det kærligt fra hende, hvor hun knugede hans hånd forsigtigt og kort kyssede den, inden hun slap den.
"Er det ok med dig?" Lød det lavt, men kærligt fra hende. Hun så kort tilbage da Alex lagde en trøje på sofaen. "Her til at sove i." Lød det forsigtigt fra hende, hvor Haru bare nikkede og hviskede tak.
Dog så snart de skulle lægge sig til at sove smed Haru tøjet i stedet for at skifte trøje. Hun havde det altid bedre når hun sov sådan, plus det føltes en del mere rart for hende at soven nøgen hvis hun skulle være ærlig.

Josh løftede på sine skuldre. ”Måske… jeg ved det ikke. Jeg skal vel ikke tale for alle assasins nej.” han tog en tår af sin te, endte med at tømme hele koppen og her stille den fra sig. ”Og nej, du er bestemt ikke en kælling min skat.” han trak hende her ind til sig og kyssede hende kort dybt. ”Joaquin syndes det heller ikke. Tro mig.” han smilte her til hende og kyssede hendes pande.
I det Haru tog hans hånd så tæt ind til, samt beholdte den hos hende, for derefter at kysse den. Dette gav ham et varmt smil på læben, samt røde kinder. Han tog hånden til sig som hun slap den. ”Det er helt ok med mig. Det er mere end okay.” han smilte kærligt til hende og lagde sig ellers til rette.
Som natten spredte sig og Alex kom hen med en trøje til Haru, kunne Joaquin ikke undgå at kigge en smule under sin dyne. Hans øjne tittede frem. Dog som hun begyndte at være helt nøgen, rødmede han kraftigt og så hurtigt den anden vej. Normalt havde han ikke noget imod nøgenhed. Men… ved Haru var der bare noget anderledes. Han ønskede at se hende nøgen og på samme tid ville han respektere hende… måske vente til den dag, at hun var klar til at han skulle se hende nøgen.
Hans hoved blev ør og pludselig kunne han mærke noget blive en smule øhm… hurtigt begravede han hoved i puden og forsøgte at tænke på noget andet, end en nøgen Haru... næsten ved siden af ham. Irriteret begyndte han at sprælle med benene. Fald nu til ro Joaquin!

Alex smilede kækt til hende, i det øjeblik han valgte at trække hende ind til sig. Hun kyssede ham dybt igen. "Det håber jeg ikke, du meget sød." Lød det kærligt fra hende. "Alt for sød, typisk archangels. Jeg ville helst ikke have din bror hader mig, mest fordi jeg føler det ville være dig der hadede mig hvis det var. Især fordi det er dit ansigt der ser surt på mig." Lød det kækt fra hende, hvor hun her kyssede ham igen. "På den anden side kan jeg også godt lide når du er syg." Lød det forførende fra hende.
Haru nikkede og sendte ham et smil. "Det jeg glad for." Lød det kærligt fra hende. Hans varme smil og rosen røde kinder fik et lille smil frem på hendes læber. Det var sødt, det blik og de lidt røde kinder.
Så snart Joaquin begyndte at sprælle med benene så Haru ned på ham, hun lagde sig på maven med tæppet over sin hofte og krammede ellers sin pude. "Joaquin? Er du ok?" Lød det lavt fra hende, hvem vidste om han allerede var faldet i søvn.
Hun lukkede roligt sine øjne i. "Hvor længe tænker du vi skal være her?... Jeg vil nemlig gerne videre, men ikke du ved ud på eventyr, jeg ønsker bare at finde mine ting igen, måske min hest... eller nej..." Hun begravede sit hoved i puden. "Undskyld... den er i sort elvernes territorium... Jeg vil ikke tilbage dertil." Mumlede hun ned i puden.

Han smilte imod hendes læber. For hver gang de snakkede, blev deres læber presset imod hinandens lige bagefter igen. Det vil altså sige indtil hun valgte at smile forførende til ham og sige hun godt kunne lide når han var sur. Her trak han hende ind til sig, tættere, hvor han her begyndte at kysse hendes hals. ”Du burde ikke være teasende nu… specielt ikke når vi har de andre på besøg.” han trak her væk og så ind i hendes brune øjne. Selv var hans eget smil forførende.
I det han hørte Harus stemme, drejede han hovedet og smilte til hende. ”Ja, jeg er helt okay… jeg har bare øhm… svært ved at falde i søvn.” han grinte her af sig selv. Hendes ord om hvornår de skulle videre fik det til at stoppe kort inde i ham. Han havde ikke lige tænkt videre over det. ”Vi har Julio… han står ved den rare købmand, plus mange af dine ting var også stadig ved ham. Udover penge selvfølgelig… det var det eneste der var blevet taget fra ham. Hvilket giver meget mening, siden Julio ikke virker som en hest der ville lade nogle komme tæt på ham.” Han vendte sig om på ryggen og lagde armene om bag sit hoved. ”Og jeg ved det… bare rolig… du kommer aldrig tilbage til sortelver territoriet. Det kan jeg love dig.” han så hen på hende igen. hans blå øjne lyste svagt op i mørket. ”Jeg er din bodyguard… når du har lyst til at tage af sted igen. så er det der vi tager af sted.”

Alex lod sit hoved glide en smule på skrå, for at give hans læber mere plads hun udbrød et lavt suk fra sine læber. Roligt blev koppen sat fra sig inden hun her lagde armene omkring ham. "Tease? Siger du." Lød det forførende fra hende. "Hvis de ikke var på besøg ville jeg derimod bruge tiden på at tease dig meget mere." Lød det forførende fra hende, hvor hun her pressede sin krop imod hans.
Da Joaquin mindede hende om at hun havde sat Julio ved en købmand løftede hun hovedet fra puden. "Oh yea! Undskyld jeg... Det.... Pinligt." Hun rødmede en smule og grinte her lavt af sin egen glemsomhed. "Men ja... Jeg flad... Har ingen penge længere... Hvilket er lidt træls, jeg kan ikke rigtig betale dig længere hvis det er... Så hvis du siger op eller finder noget andet er det enlig fuld kommen forståeligt, du er også nød til at leve." Lød det blidt fra hende, hvor hun her så ned på ham.
"I morgen, ikke afsted afsted... Men ud og spille musik igen, for at tjene penge. Jeg tror det er en af de vigtigste ting på min liste, ellers kommer vi til at sulte... Tror du din bror vil lade os blive her og spise gratis?... Jeg har virkelig ikke nogle penge på mig længere." Hun så ned på ham, hvor hun sukkede lavt.
Det var underligt at være så flad endnu engang, sidst det skete var hun blevet røvet af nogle banditter. Hvilket enlig var meget ubehageligt for hende, noget hun håbede aldrig ville ske igen.

Josh vidste godt at han ikke burde at lægge op til hende på denne måde. Normalt hvis de ikke havde Joaquin og Haru på besøg, selvfølgelig ville han lægge op til hende. Presse hende op af køkkenbordet for derefter at sætte hende derop på. For derefter at… hendes forførende ord, samt følelsen af hendes krop der blev presset mere op af hans, tændte gløden op så den blev en flamme. ”Oh virkelig?” han kørte sine hænder ned på hendes bagdel. ”som hvad f.eks.?” blidt kyssede han hendes hals endnu engang.
Dog lidt efter trak han lidt væk igen. ”Okay… undskyld… jeg burde ikke… men alligevel…” han kyssede blidt hendes læber igen.
Joaquin smilte stort op til hende. ”Du skal ikke undskylde! Og nej, jeg vil ikke stoppe med at være din bodyguard…” igen rakte han en hånd op til hende, lagde den på hendes kind og kørte sin tommelfingre op og ned. ”jeg vil altid være din bodyguard, indtil du ikke har brug for mig mere… og ja, jeg tror på at Josh vil lade os være her. Han stoler på at vi nok skal betale ham tilbage.” her trak han sine hånd til sig igen. ”Men i morgen spiller du musik, jeg beskytter dig, præcis som det hele startede.”

Da Josh konstant forførede hende så hun forførende op i hans øjne. Hendes brune øjne lyste forførende op det at han gik med på hendes forførende handling hvilket fik hende til at smile forførende til ham. Roligt kørte hun hænderne ned af hans brystkasse. "Yes really..." Hviskede hun forførende lavt, hvor hun roligt kørte begge hænder ned i hans bukser.
Hun ville her presse sig helt op imod ham, roligt ville hænderne tirre hans underliv mens hun på samme tid ville forsøge at gøre det med hans krop. "Det jo ikke helt til at vide." Lød det lavt fra hende, hvor hun her snittede sine læber imod hans, mest for at drille ham og tirre ham en lille smule.
Dog trak han nu væk, hvilket fik hende til at smile. "I see... Fine.. If we really shouldn't," Lød det lavt fra hende og hun her kyssede ham igen.

Haru sendte ham et kærligt smil, da han rakte hånden op til hende. Her tog hun forsigtigt fat i den, holde ham roligt i hånden, hvor hun kort sendte ham et lille smil."Tak.. Men jeg ville nu hellere have en ven end en bodyguard, det andet lyder som om du bare ønsker mine penge når det lyder sådan." Lød det kærligt fra hende.
"Betale tilbage, hvor mange penge tror du det koster?" Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun lagde sig lidt ud på kanten for at se bedre ned på ham. "Tak... Måske du kan forsøge at indsamle penge når det er." Lød det kærligt fra hende, så snart han trak sin hånd til sig ville hun lægge sin hånd under sit hoved og bare smile kærligt til ham.

Hænderne Alex valgte at køre ned i hans bukser, blev pludselig ret så nysgerrige, hvilket Josh nu sukkede blidt imod hendes læber. Hans brune øjne lukkede sig svagt i, men ikke helt så de var lukket i, han kunne stadig betragte Alex. Hans vejrtrækning blev tungere og tungere. Kort så han hen på døren ud af sin øjenkrog, bare for lige at holde øje om der nu var…
Som han trak væk fra hende, følte han bare med det samme for at presse sig imod hende endnu engang. Her kyssede han hende igen. Han havde allerede brug for hendes berøringer igen og det var svært at lade hende være. Han så sig en sidste gang over skulderen, før han skubbede hende op af køkkenbordet og kyssede hende dybt. Der var jo ingen der sagde de skulle lade det gå hele vejen… men måske bare noget af vejen… ikke?

Joaquins kinder lyste op i mørket. ”Oh uhm… undskyld! Selvfølgelig er jeg din ven, jeg ville endda gøre det gratis!” følelsen af hendes hånd i sin gjorde ham varm. Han blev ved med at smile kærligt til hende. Hvordan kunne han lade være? Hun var vidunderlig. Venlig, sød og smuk som i alhelvede. Selv i mørket lyste hendes måneskinshud op. Det var perfekt.
”Oh… jeg tror ikke det… jeg tror faktisk ikke at han vil have noget for det… vi skal ikke bekymre os om det…” han viftede med sine hænder og så op i loftet igen. ”Og yup, jeg indsamler pengene og du spiller din dejlige musik.”

Alex lukkede kort øjnene i, inden hun lod dem åbne sig forsigtigt. Hun så nu hans øjne være en smule åbne, hvilket bare fik hende til at smile imod hans læber. Hænderne var drillende og nysgerrige, hun nød hans rolige suk imod hendes læber, det var rart. Især fordi hun ikke havde hørt dette før, hun havde hørt det men hun havde ikke hørt hans nydende suk i så langtid.
Da han pludselig kyssede hende igen, så hun lidt overrasket ud. Han var den der havde trukket væk først og nu var han den der ønskede at bruge lidt ekstra berøringer hos hende. Dog det at han tog styringen var tit nok til at hendes tøj faldt af, af sig selv. Hun kyssede ham dybt og måtte kort sætte den ene hånd på køkkenbordet for at presse sig selv imod den.
Hun kyssede ham dybt igen og lagde armene omkring ham, hvor hun kort måtte sukke ud. Hun lod her den ene hånd køre ned i hans bukser endnu engang.

"Være min ven gratis eller bodyguard?" Dette var ment for sjov, han arbejdede og havde behov for pengene. Hvis hun ikke betalte ham ville han ikke kunne arbejde for hende. Hun sendte ham et kærligt smil. "Måske ikke." Lød det kærligt fra hende, hvor hun her sendte ham et lille smil.
Hun så ham se mod loftet, hans hud virkede ikke særlig hvid men alligevel strålede den på en varm måde. Han øjne derimod lyste op. Hun nikkede roligt af ham. "Det skal nok blive sjovt... Eller noget..." Lød det forsigtigt fra hende.

Næste dag ville hun være stået tidligt op, have skiftet tøj og bag efter vækkede hun Joaquin ved at skubbe roligt til ham. "Joaquin... Jeg tænkte at vi nok hellere måtte komme ud og finde et godt sted at bo." Lød det kærligt fra hende. Hun ville være iført en rød Kimono, hvor hun havde sat håret en smule op, ikke så voldsomt som det ville have været første gang.
"Joaquin." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun lænede sig lidt ned til ham. "Joooooaquin..." Lød det blidt fra hende, hvor hun nussede hans kind en smule.

https://i.pinimg.com/564x/c3/b3/82/c3b382b14cc4fc54cd16fc12855e26d7.jpg

Josh var ikke sikker på hvad han var i færd med, men han var sikker på at han var vild med det og det fik hans hjerte til at banke en smule. Okay, det fik hans hjerte til at banke en hel del. Han smilte imod hendes læber og igen så han sig over skulderen. Kun for kort at adskille deres læber fra hinanden. Da der igen ikke var nogen, pressede han igen deres læber sammen og i det han igen følte hendes hånd, sukkede han blidt imod hendes læber. Dog kun få sekunder efter, trak han væk, kun for at lade sine læber køre ned af hendes hals. Efter dette, satte han hende op på køkkenbordet og spredte hendes ben, for at presse sig selv imod hende.

Denne gang kunne han godt høre joken i hendes stemme. Derfor så han op på hende med et drillende smil. ”hahaha.” han blinkede drillende til hende og så derefter op i loftet igen. ”Det skal da nok blive sjovt. Det er dig og mig. Vi har det altid godt sammen.” han lukkede sine øjne i.

Den næste dag, vågnede Joaquin forsigtigt op, åbnede sine øjne og det han så var en drøm. Haru stod over ham, smuk som altid, med den skønneste kimono og de smukkeste store brune øjne. ”Wow… det er et syn jeg kunne vågne op til hver morgen…” han lagde en hånd imod hendes hånd. Hans blå øjne lyste drømmende op. ”Skal vi op allerede?” Hans stemme var en smule grødet.

I det Josh igen skilte deres læber fra hinanden, så hun mod døren og lagde den frie hånd imod hans kind for at få ham til at dreje hovedet imod hende igen. Hun kyssede ham endnu engang hans læber. Hun blev nu sat op på bordet hvilket fik hende til at ånde lidt lettet ud. Denne opførelse havde hun ikke set siden sidste jul, hvilket var mindst fire måneder siden!
Igen trak han sig væk, hvilket var til noget rart det var for at kysse hans hals. Hun sukkede kærligt af hans bløde læber. Roligt måtte hun presse sig imod ham og svang nu benene omkring hans hofter, hvor hun nu forsøgte at trække hans bukser en smule ned. Selvom hun var urolig over at Joaquin ville komme eller at Haru ville. På den anden side havde Joaquin teleporterede sig selv ind i deres soveværelse. Hvilket var træls men nu bare noget de forventede!

Haru nikkede til hans ord, samt stemme. Hun var langsomt begyndt at falde hen, aften var begyndt at stige sig over hans hoved.

Da han sagde at han gerne ville se dette igen. Hun sendte ham et kærligt lille smil. "Det altid noget, for du kommer til at se dette i mange dage nu hvor du er min bodyguard." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt skulle til at rette sig op igen, da han pludselig lagde hånden imod hendes hånd.
Haru nikkede til hans grødet stemme. "Ja, ellers risikere vi at vi ikke må stå på gade hjørnet. Hurtigt ude hurtigt hjem? Eller er det Hurtigt ude først til mølle? Jeg er så forvirret nu..." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun her rejste sig op. "Please skynd dig i tøjet." Haru havde tænkt sig at springe maden over, mest fordi hun ikke havde penge til at spise lige nu, så hellere droppe maden til hun havde fået nogle penge i hånden igen.

Josh kyssede fortsat Alexs hals. Bare for at se om han kunne få de søde suk frem. Han var ikke sikker på hvad der gik af ham lige nu. Dog vidste han at han uden tvivl gerne ville have hendes søde suk frem, føle hendes bløde hud og kysse hende. Dette gjorde at han nu pressede sine læber imod hendes igen. Som Alex begyndte at trække hans bukser ned, pressede han sig hårdt hårdere imod hende. Mest ved at lægge hænderne under hendes lår og trække hende tættere ind til sig.

Hendes lille kommentar om at han ville se det hver morgen, gjorde bare smilet på hans læber endnu større. ”Det har du helt ret i. jeg elsker at være din bodyguard,” svarede han hende og satte sig nu op. Her strakte han sig og gabte. Lidt efter kørte han en hånd igennem håret. ”Sidder det ordentligt?”
Han rejste sig op og dynen faldt nu helt ned, viste hans kedelig mørkeblå boxershorts. ”jaja, jeg er på vej.” han begyndte hurtigt at iføre sig tøjet. ”Vi skal nok nå det kære Haru.” han så hen på hende og blinkede. ”Så jeg gætter på at der ingen morgenmad er i dag?” imens disse ord forlod hans læber, var han allerede i gang med at iføre sig sin jakke.

Alex sukkede blidt imod hans læber, hvor hvis hun skulle være ærlig var hun nu tvunget ud i en adfærd i deres køkken. Hvis hun fik dem sneget ind på værelset ville de i stedet bare vække opmærksomhed, gud hvor ville hun ønske at Joaquin og Haru ikke var her. Så kunne de måske være gået lidt mere hårdt for sig. Hun smilede ved tanken og adskilte kort deres læber, hvor hun her så op i hans øjne, mens han pressede sig imod hende. Hun adskilte sine læber kort, inden hun snittede hans læber kort igen.
Her lod hun sine øjne se tirrende og forførrende op på ham, inden hun trak ham tættere på sig. "I want you." Hviskede hun lavt, med læberne kun få centimeter fra hans.

Haru smilede kærligt til ham. "Dit hår sidder fint, kom." Lød det kærligt fra hendes læber, inden hun rettede sig op.
Da de begyndte at gå eller Haru gjorde, Joaquin havde travlt med at tage tøj på, hvilket bare fik hende til at smile. "Nope ingen morgenmad, måske efter vi har spillet musik." Lød det kærligtt fra hende. Hun trådte ud af døren og gik nu mod gaden.
Det tog noget tid at hente hendes ting, samt finde et godt sted hvor mange folk gik forbi. Hun valgte dog et sted og måtte her stille sig til at synge. Hun startede ud med en rolig sang, der sprede sig igennem gaden. Roligt lod hun sin stemme lyde over gaden og kun enkelte så efter hende, mens andre derimod ignorerede hende og bare så sig omkring.
Hendes stemme var blid, mens hun spillede på sin Hurdy-Gurdy. En ting der kunne lyde som en violin og på samme tid havde den en klang i baggrunden der fik det til at lyde som om der var et andet instrument i baggrunden.
https://www.youtube.com/watch?v=dX0S7PhDpcA&index=7&list=PL3GnH6UJbfRs7wyz5G8tx-zK01vdr_0dX&t=0s

Smagen af Alexs læber var som stoffer. Bare han fik en lille del af den, ville han bare have endnu mere og kunne bestemt ikke få nok. Desværre var der andre til stede, blot i et andet rum og han kunne derfor ikke lade stoffet tage over ham.
Som Alex adskilte deres læber fra hinanden og nu så på ham, kunne han mærke alt inde i ham sitre ned af hans rygsøjle. Glimtet i hendes øjne, tirrende og forførende, var det mest ophisende han nogensinde havde set. Ordene hun hviskede gjorde gløderne inde i ham til en flamme. Han nappede hendes underlæbe, løftede hende op fra køkkenbordet og begyndte ellers at gå ud imod badeværelset, imens han stadig holdt hende oppe. Heldigvis skulle man ikke igennem stuen for at komme til badeværelset. Så snart de var inde, lukkede han døren bag sig med sin fod og satte hende på vasken. Her låste han ellers døren og gik hen imod hende igen, for at sprede hendes ben og ellers presse deres læber imod hinanden igen. Her pressede han sig imellem hendes ben.

Joaquin smilte over hendes kommentar med håret. "I så fald, lad os komme af sted."
At der ingen morgenmad var på programmet fik hans mave til at rumle. Morgenmad var vigtigt! hvordan kunne man bare undgå det?
Stedet de fandt til hendes sang var perfekt. Folk stoppede op, lyttede til hendes sang og til tider smed de mønter ned i hatten, som Joaquin så gladeligt gik rundt med. Han smilte stort til dem alle. Og når hun ikke sang, råbte han højt og førte reklame for hende.

Da Josh bed hendes underlæbe smilede hun bare kækt til ham. Dette var altid en stilling i hans glæde som hun nød. Når hun havde denne følelse og glæde omkring ham havde hun dobbelt så meget glæde af hans dominance. Da han løftede hende op fra køkkenbordet svang hun benene omkring hans hofter og klemmede sine lår om ham, på den måde holde hun sig op ved ham, hvilket var en nem måde for hende at gøre så han ikkeskulle bruge kræfter på at holde hende oppe i hans arme.
Så snart han satte hende i vasken lagde hun begge hænder på siden, så hun ikke ville vælte i. Hun krydsede sine ben en smule, mens hun ellers så op på ham der nu låste døren.
Hans forførende bevægelser tilbage til hende fik hende til at smile. Hun så imod ham og holde en form for øjenkontakt med ham, hvor han her sprede hendes ben og nu pressede sig imellem hendes ben og deres læber endnu engang måtte mødes i den glædelige følelse. Hun kyssede ham her igen og sukkede blidt af deres læber.

Når Joaquin råbte op kunne hun ikke andet end at smile stort, samt rødme en smule. Det var næsten akavet, men rart, han var så sød den måde han bare kunne råbe op og ikke tænke over de forskellige ting. Hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun lukkede øjnene i og begyndte nu at synge igen. Hun sang blidt en seranade på elvisk, mest for sjovs skyld og fordi folk ikke kendte til disse sange. Forhåbentlig ville hun være heldig at tjene bare lidt.
Timerne gik, hun fortsatte i flere timer. Først da hun blev udmattet i stemmen var hun nød til at stoppe op. Hun tog sig lidt til halsen inden hun stoppede op. Hun pakkede sine ting og gik hen til Joaquin. "Lad os få noget mad, hvor meget har vi tjent?" Lød det kærligt fra hende, hun så en smule undskyldende på ham. "Jeg håber ikke du er for sulten?" Lød det kærligt fra hende.

Som de beholdte øjenkontakten blev det bare mere klart for ham hvor meget hun elskede hans dominans. Han smilte forførende ved tanken og placerede som sagt deres læber sammen. Han begyndte at fjerne det tøj de nu havde imellem sig. Der blev bestemt ikke spildt mere tid. Han var endda ved at være ligeglad om Joaquin og Haru ville høre dem. Alt han ville var bare at have hende. Han kyssede hende ned af halsen.

Det gik bedre end håbet. Hendes sang og instrument spillen var nok til at lokke folk til. Og selv den mindste covermønt var nok. Eller, det informerede han i hvert fald folk om. Hans stemme var i hvert fald lalleglad. Så enden kunne folk ikke tage ham seriøst, eller også gav de bare mønter for at få ham til at holde kæft.
"Er du gal!" han smilte stort til hende. "Jeg er så sulten, trods alt har vi ikke spist noget som helst!" han klukkede og så ned i hatten. "Hmmm... vi har tjent... det der vil svare til tre guldmønter. Jeg tror da det nok til noget at spise... på den anden side, gem dem og så giver jeg noget mad!" han tog en hårtot af hendes og legede med den. Kort betragtede han den som den drejede rundt om hans fingre. "Jeg tror jeg har nogle penge tilbage nemlig." imens han sagde disse ord avde han stadig fokus på håret.