A summer beach, and crack. Xander.

Alex blev lidt overraskede over at Josh vende dem rundt, Xander elskede ellers når kvinden var over ham, da han havde et godt udsyn og kunne røre hvert lille sted på hendes krop. Hun nød dog også dette. Da han startede igen forsigtigt sukkede hun blidt og stønnede *Harder* om og om igen, til de stoppede.
Hun lå tæt op af ham. Hans rolige berørelser fik hende forsigtigt til at falde hen. Hun havde et lille smil på sine læber. Dette var en form for sejre over hende. Hun var vel hans nu? Eller... Hun skulle nok jagte de andre piger væk, denne mand var hendes ingen andre end hendes. Hun lagde sig her tæt ind til ham, nussede hans brystkasse med hendes næse forsigtigt.

Alex og Evaline blev skubbet en smule væk. Dette stoppede dog ikke Evaline, hun tog i stedet fat i Xanders hår og trak ham kort væk. "Drop it wonderboy!" Lød det koldt fra hende. Daniel stod en smule overlegent og smilede mod Xander. "I win." Lød det rungende og dybt fra ham. Han vende her ryggen til ham.
"Ser ud til du skal finde en anden at sove hos frem over.... I suggest Evaline." Lød det kækt fra ham, hvilket bare fik Evaline til at knurre. inden hun slap Xanders hår. Alex så ned af Xander, stod lidt foran ham. "Drop det Xander, du kan ikke slås videre. Vinder kampen ender du med at dø i stedet, kom med ind og få tjekket dine skader så intet slemt kommer til at ske." Hun lagde en hånd mod hans over arm.
Rose stod i regnen stirrede lidt på dem, med triste øjne inden hun vende ryggen til dem og gik væk.

Josh smilte fortsat varmt til Alex og kyssede herefter hendes pande. Som hun langsomt faldt hen, trak han hende ind til sig og kyssede hende blidt igen. De var begge stadige en smule svedige, men det gjorde ham bestemt intet. En enkelt gang så han hen imod Joaquin. Forhåbentlig havde han intet hørt. Han legede med Alex hår... Det ville de finde ud af den næste dag.
Som han lå helt stille, kunne han pludselig se det hele ske for ham igen bag de lukkede øjne. Hendes krop der sitrede under hans, hendes støn og ordene hun hviskede. Hurtigt stoppede han disse tanker før en hvis... ting... ville vågne op igen. Han rødmede ved disse tanker, men forsøgte ellers at sove igen.

Xander slog ned i sandet som han faldt sammen, så snart Evaline gav slip på ham. ”Nooo... I...” han blev ved med at slå ned i sandet. ”If I... If I lose... I...” Han så knurrende efter Daniel, der overlegent forsvandt fra stedet og kommenterede noget ondsvagt. Med en trist glød i sine øjne så han hen på Rose. ”No, Rose... come back... please!” han forsøgte at sætte sig op, så snart Alex lagde en hånd på hans arm. ”My... ribs...”
Josh var nu kommet derhen og hjalp Xander op at stå. ”Jeg tror de er brækket Xander... vi skal have tjek på det nu...”
Uden at sige noget, fulgte Xander bare med ham og kunne ikke rigtig få ordene frem. Han havde mistet Rose... eller, han kunne ikke snakke med hende... hvilket jo stort set var det samme.

Hun kyssede ham roligt igen hvor hun roligt lod armene nusse hans bryst. "Godnat..." Lød det lavt fra hende, hvor hun roligt faldt mere og mere hen. Hun kunne ikke andet. Det var svært ikke at falde i søvn, virkelig svært. Hun plejede ellers ikke at være så træt efter dette, normalt vågnede hun lidt op, men ikke denne gang.

Rose ville for alt i verden gå hen og kramme Xander hjællpe ham hvis han var kommet til skade! Men en aftale var en aftale hvis hun gik hen og hjalp ham ville Daniel bare trække hende væk og Xander ville angribe igen. Det ville ende galt, hun kunne sagtens regne det ud. Måske hun tog fejl hun ville bare helst ikke tage chancen overhovedet.
Alex så lidt trist på Xander. Hun forstod ikke helt hvad hun skulle gøre, men Josh havde ret de måtte hellere tjekke til ham.
Da de sad og tjekkede ham igennem virkede luften så tung, de var alle våde og enlig ret kolde... "Hvis det hjælper kan du altid vælge at træne også forsøge at angribe ham igen, eller vvædde mod ham igen. Chancen er der, men vis ham ikke at du træner så begynder han sikkert også." Lød det lavt fra hende. Hvad som helst for at løfte hans humør en smule.

Xander havde tabt imod Daniel. Retten til at være sammen med Rose var nu tabt, han måtte ikke engang snakke med hende. Han kunne nu kun se på hende fra afstand. Han bandede og svovlede over sig selv, som Josh valgte at sidde og tjekke til hans ribben. Begge sad de inde i teltet, våde fra regnen og en smule triste over hele situationen.
I det Alex begyndte at snakke, så Xander op på hende, hans blå øjne kolde og tomme. Kampen imod Daniel kunne tages op igen. Det samme kunne væddemålet. Eller, det kunne man håbe, hvis nu manden ikke ønskede at starte et nyt væddemål med Xander. Han sukkede blot og så væk fra Alex igen. Lige nu ville han bare vrisse af hende hvis han svarede hende. Derfor valgte han at holde munden lukket.
”Du skal heale først… dine ribben er brækket Xander,” lød det fra Josh. ”Du skal tage den med ro i rigtig langtid… det beklager jeg.” Han så her hen på Alex. ”Har vi nogle former for forbinding på den her ø?”
Alting gjorde ondt inde i Xander. Han skulle gå uden Rose i rigtig langtid… det var ikke til at holde ud!
Josh ville hjælpe Xander så godt han kunne, for derefter at bede den unge mand om at hvile sig, bare for hans egen skyld. Hvilket Xander ikke gik imod. Han ønskede bare at være alene lige nu… alle skulle lade ham være, medmindre de var Rose!
Josh gik ud af hytten og sukkede. ”Sikke en dag…” han kørte en hånd igennem sit våde hår.

Alex så lidt underligt på Josh da han spurgte ind til forbinding. "Forbinding?" Lød det spørgende fra hende. Kun for derefter at se mod Xander igen.
Det at man pludselig ikke kunne røre sig som normalt var som altid en rigtig dårlig ting, man skulle helst være fuldt mobil i sådan et sted som dette. Da de alle havde jobs og at lægge stille kunne hurtigt slå en ihjel. Alex så kort ned i gulvet og derefter mod Xander.
"Er der noget jeg kan gøre for dig?" Lød det kærligt fra hende.
Alex fulgte roligt efter Josh, hun så lidt ned. Vandet løb ned af hendes, hvilket fik den nøgne hud til at skinne i lyset bag de mørke skyer. Hun så kort op på Josh. "Ja... Det.... Det lidt en lorte dag, regn og folk der... ja.... Btw er der noget jeg kan gøre, du ved for Xander? For at han får det bedre hurtigere?" Lød det kærligt fra hende.

Josh havde kommet med et opgivende suk som Alex havde spurgt indtil hvad forbinding var. Med andre ord, de havde ikke noget og det blev derfor en smule svære at tage sig af Xanders brækkede ribben.
Som Alex spurgte om hun kunne gøre noget for Xander, havde den unge mand hurtigt rystet på hovedet og ellers bare bedt hende om at lade ham være. Hvilket heldigvis kom ud i en pænere tone end han havde troet han kunne give hende.
Alex viste nu sin kærlige side, som hun med det samme spurgte Josh om der var noget hun kunne gøre for Xander, imens han skulle bruge tid til at heale. Josh rystede blidt på hovedet. ”Desværre ikke… ikke andet end at måske hjælpe ham med at komme rundt… da han skal bruge så meget tid han kan, på at ligge stille… hvilket jo bliver svært for ham i det her samfund.” Han kyssede her blidt Alexs pande.
Med sine altid så rolige bevægelser, var Jacob kommet hen imod dem og spurgte indtil Xanders tilstand. Josh forklarede ham roligt situationen. Regnen piskede om hovederne på dem.
Cloud, stadig meget ny til øen, sad også indenunder et halvtag og så hen imod Xanders hytte. Hvad der var sket… havde ingen mening givet for Cloud. Hvorfor havde de været oppe at slås til at starte med?

"Hvis han har brækket noget, plejere Rose at have noget stof som vi binder folk ind i." Lød det kærligt fra hende. Dog en smule lavt, det at Rose kom på banen var en smule uroligende fra hende. Ville Xander græde? Ville han flippe ud? Eller andet.
Alex nikkede roligt til Xanders svar, inden hun gik. Hun kunne godt mærke at han havde det rigtig dårligt. Hun kunne mærke at han var trist og sur, der kendte hun ham en smule bedre end andre.
Alex lyttede til Josh. "Det ikke godt... Man bliver nemmere syg og springer ting over, som mad fordi man ikke kan komme rundt... Jeg håber ikke han bliver syg...." Lød det mumlende fra hende, hvor hun kort lagde armene over kors.
Da han pludselig kyssede hendes pande, løftede hun hovedet og så op på ham, med et par spørgerne øjne? Kun for at vende blikket mod Jacob.

Haru kom ud fra sin hytte og så kort ned på Cloud. "Pas på du ikke bliver syg, vinden er kold." Lød det blidt fra hende. Hun havde en spand i sine hænder, som hun hælde ud i sandet inden hun satte den på gulvet. Husene var bygget, men de var ikke tætte overhovedet. Mange var så gamle at de havde vandskade.

Hun håbede ikke på at Xander gik hen og blev syg. Det håbede han virkelig heller ikke. Deres immunforsvar var bedre end de andres herude på øen, men hvis det var tilfældet at Xander blev syg, så ville Josh ikke have redskaberne til at hjælpe ham. ”Han skal nok klare den.” lød det opmuntrende fra ham.
hendes spørgende blik på ham, fik ham til at grine lavt og ellers henvende sin opmærksomhed imod Jacob.

Da en stemme pludselig lød, så Cloud en smule forskrækket op på Haru, der snakkede til ham med en stemme så blid. Han smilte ligeså blidt til hende og nikkede. ”Det skal jeg nok. Jeg sidder under halvtaget og forsøger at holde mig ude af regnen.” Her betragtede han hende som hun hældte spandens indhold ud i sandet. ”hvad handlede deres slåskamp om?” det kom pludseligt fra ham. Men han havde virkelig behov for at vide det. Mest af alt for at forsikre sig om, at det ikke var noget han måske ville ende med at drage sig ud i.

Alex nikkede roligt til Josh. "ok... Jeg bare nervøs, han er en af mine bedste venner her... Så... JEg lidt nervøs over at miste ham." Lød det blidt fra hende.
Mens Josh og Jacob snakkede, stod hun og beskuede Josh... Han var som en engel. Så rar og blid, en mandelig udgave af Rose... Tænk at hun ville falde for en som Rose, Rose var røv irrerterende, men Josh... Josh var sådan lidt fræk, sød og man havde bare lyst til at stå helt op af ham konstant.

Haru så kort mod Hytten hvor Xander lå. "Jeg ikke helt sikker. Men jeg mener det har noget at gøre med de regler vi har. Feks Daniel har en regel om at hvis du får et stort rødt X på din hytte, betyder det at du skal tilbringe natten hos ham i håbet om at blive gravid, om du vil eller ej. Vi er ved at dø og vi har ikke mange børn længere, det ikke alt for godt. Plus mange dør under fødslen." Lød det blidt fra hende.
"Det er vigtigt at få så mange børn som over hovedet muligt... Men Xander synes det var dumt og åndssvagt, plus Daniel brød sig vidst ikke om at Xander var så populær hos kvinderne... Mange var efter ham og det at han fik Alex gjorde Daniel meget sur, da hun er lidt en hård negl... Men da han derimod fik samlet Rose op også, tror jeg lunten brændte." Lød det kærligt fra hende.
"Rose er lidt en helgen at rør hende er som at uhmmm... Ja røre det urørlige og det brød Daniel sig vidst ikke om.... Men hvis du vil være helt sikker tror jeg du er nød til at spørger Xander om det, han ved vel mere hvorfor han udfordrede Daniel." Lød det kærligt fra hende.

Xander var en af hendes bedste venner. Det fik Josh til at føle en smule mere med hende. Man ønskede aldrig at miste en ven. Specielt ikke sin bedsteven. Han smilte ømt til hende og tog ellers hendes hånd i sin. En hånd han blev ved med at have i sin selv når han snakkede med Jacob.

Sikke en primitiv levetid. De behandlede denne Daniel som en gud. Noget Xander ikke havde fandt helt retfærdigt og derfor var han gået imod det store brød. Desværre var det ikke endt godt for den yngre og lidt mere splejset mand. Cloud nikkede til Harus fortælling og gjorde en lille grimasse. Så når Daniel ønskede det, kunne han bare tvinge pigerne ind til sig om natten, i håbet om at gøre dem gravide. Det var jo fuldkommen sygt og det var som at blive smidt tilbage i stenalderen.
”Javel ja… sikke en mundfuld,” kommenterede Cloud og rejste sig ellers op. ”Så… Xander har ikke længere rettigheder til at snakke med Rose? Eller er der noget som jeg misforstår?”

Hans store og maskuline hånd der holde om hendes, fik hende til at se ned på den. Han var sød, det at han tog hendes hånd i hans gav hende en form for tryghed. Han hjalp hende og var grunden til at hun faldt lidt til ro. Hun så her ud mod havet, regnen der gjorde alt sløret og fik vandet til at larme som en trafikeret vej.

Haru så kort ned på Cloud. "Nej enlig ikke... Han har ikke lov til at være nær hende eller snakke med hende, hvilket er trist... de ret søde sammen og de boede også kort sammen, men nu er han vidst nød til at bo sammen med Alex endnu engang.... Altså ind til han er rask, for indtil da er han i syghuset." Lød det roligt fra hende.
"Forhåbentligt går Daniel ikke meget op i det, for..." Hun tøvede lidt. "Han går nok meget op i det, han er en underlig mand nogle gange..." Lød det mumlende fra hende..

I løbet af aften kom Rose kort ind til Xander, satte sig på knæ foran ham ved sengen og fjernede en smule af hans hår. Hun smilede en smule over hans rolige ansigt, hvis han sov. Hun nussede roligt hans kind, inden hun ville rejse sig op og gå igen.
Hun ønskede mest bare at se hvordan han havde det og hvordan han så ud, så det gav hende en rolig fornemmelse bare at se ham sove trygt.

Cloud skar en lille grimasse. Så Xander havde nu ikke lov til at se den person han elskede mest. Det måtte gøre ondt. Cloud var en håbløs romantiker. Så han kunne sagtens se hvad Xanders problem var. Det hele virkede dog urealistisk. ”Han lyder underlig… altså Daniel.” var Clouds kommentar. Han kørte en hånd igennem sit hår. Det var vådt allerede. Selv efter han blot havde været ude i regnen i kort tid. ”Sååå… hvad gør i normalt når det regner?”

Xander vågnede ved følelsen af nogens varme hånd nær hans kind. Det en var en dejlig aura han kendte. Derfor forsøgte han med det samme at sætte sig op. ”Rose!” lød det lavt fra ham. Han hvæste her som smerten af de brækkede ribben brokkede sig. ”Undskyld… jeg tabte…” han forsøgte at række ud efter hende. ”Undskyld… jeg…” her ville han lægge hænderne på hendes kinder og placere deres pander imod hinanden.

Haru lyttede til hans kommentar. For hende var dette da normalt. Hun var opvokset i denne form for forhold. Daniel havde altid bestemt selv da han var 11 år. Så dette var intet nyt.
Drengene var noget nyt, noget godt nyt. Især Cloud... han var pæn... selv vandet der kørte ned af hans kindben og dråberne i hans hår der forsvandt når han kørte hånden igennem håret. Huh.... smukkere kunne man ikke være.
“Huh? Hvad oh... uhmmm.... vi plejere at gøre rent... hytterne og lappe tagene, dette er den nemmeste måde at vide hvor hullerne er.... men jeg føler mig lidt sløj i dag, så jeg regner ikke med at lave så meget, måske feje lidt også vaske mig selv, nu er vandet trods alt det reneste.” Lød det kærligt fra hende.

Da xander pludselig satte sig op, så Rose lidt bekymret og overrasket op på ham. Hun stillede sig en smule på sine knæ. Lod en kærlig og blidt berørelse køre over hans mave. “Rolig!” Hviskede hun, som hun lod den anden hånd lægge sig på hans hånd.
Da han lagde sin hånd mod hendes kind og lod panderne presse sig mod hinanden, lukkede hun forsigtigt øjnene i.
“Shhhh” tyssede hun blidt af ham, hvor hun forsigtigt og en smule genert lod deres læber strejfe hinanden. “Du skal ikke undskylde. Bare bliv rask igen... jeg skal nok forsøge at tjekke til dig så tit som jeg kan om aften, men jeg kan ikke blive... det ville skabe problemer hvis han fandt ud af det” lød det blidt fra hende.
Hun åbnede kort sine øjne igen og søgte efter hans i mørket.

Cloud nikkede til det med at de plejede at gøre rent. Hvad var bedre end rengøring når vejret havde været lort hele dagen… når han tænkte tilbage, kunne han selv huske de dage hvor det havde regnet hele dagen og derfor brugte han dagen indenfor… ikke altid med rengøring. Men ja. Han savnede de gamle dage… dog ville han forsøge at få det bedste ud af livet på øen. Derfor rejste han sig op og børstede sig selv af for sand. ”Er der noget jeg kan hjælpe med?” spurgte han Haru roligt. ”Noget rengøring jeg kan tage mig af måske?” det var tydeligt på Cloud at han var en smule rastløs. Derfor kunne han ligeså godt hjælpe hvor han kunne.

Xander kunne ikke være mere lykkelig… og på samme tid også vred på sig selv over at han rent faktisk havde tabt rettighederne til at se Rose. Men… lykken kom af at hun nu stod her foran ham og han havde mulighed for at røre hende. Som hun blidt lod deres læber røre hinanden, kyssede han hende blidt igen og ønskede aldrig at det øjeblik skulle stoppe. Bare de kunne blive her sammen… ”Jeg… jeg skulle aldrig have udfordret Daniel…” han kyssede hendes pande. ”Undskyld… undskyld…”
Han så på hende i mørket og forsøgte at skabe en øjenkontakt. ”Men… jeg vil få rettighederne igen… det lover jeg…”

Haru smilte blidt til ham hvor hun kort nikkede. “Altså der er en masse at lave, så som taget? Kan du lappe det? Jeg ved godt det regner og er lidt koldt, men så er det nemmere at sove i nat, da vi ikke får vand i hovedet.” Lød det blidt fra hende.
Hun rodede lidt i en trækasse hvor hun kort fandt noget lignende en hammer frem og forskellige ting til at lappe det med.
“Ellers feje? Tømme gryderne osv for vand, så vi ikke oversvømmer... for tit regner det i flere dage og uger” lød det blidt fra hende.

Rose sendte ham et lille smil, hans læber var så bløde, dog med en lille flænge men stadigvæk så bløde og blide. “Shhh... DEr er ingen grund til at undskylde... jeg vil helst du healer og hvem ved, måske en anden tager det fra ham også skal vi ikke længere tænke over dette... måske vi bare skulle ignorere det, hvad er det værste der kunne ske?” Lød det kærligt fra hende.
Hun nussede blidt hans kind og lagde panden mod hans.
“Skal jeg hente noget til dig?? Hash??? Jeg tror stadigvæk du har en smule tilbage?” Lød det kærligt fra hende.

Han kunne gå op og lave taget. Dette fik ham til at se op og betragte taget, hvilket var en smule svært takket være regnen. Men, det var en udfordring og hvis han fik det gjort, så ville der ikke regne ind! Her så han hen på Haru med et stort smil. ”Okay, jeg lapper taget, så er natten sikret!” så stolt som man nu kunne være, tog han imod de værktøjer hun kunne finde frem til ham. Herefter gik han rundt og søgte efter en stige. Hvilket må have set en smule sjov ud. Cloud der bare gik rundt i regnen en smule fortabt. Så snart han fandt den, placerede han den op af huset, kravlede der op og forsøgte herpå at lappe taget.
River der var nysgerrig, gik hen og tjekkede til den underlige mand på taget. ”Hvad pokker laver du?? Det regner…”
”ohhh? Det siger du ikke? Det havde jeg slet ikke opdaget!” kom det højt og sarkastisk fra Cloud.

Xander sukkede. ”Det værste der kunne ske ville være at han gjorde dig ondt… men ja, hvis du bare sniger dig ind om natten… kan der vel ikke ske noget med det.” Han indsnuste hendes dejlige duft. ”Og nej, du behøver ikke at hente noget til mig. Lige nu… vil jeg bare gerne være sammen med dig.” Han forsøgte så godt han kunne at klappe ved siden ad sig. ”Kan du sidde her lidt?”

Haru smilede blidt til Cloud. "Mange tak, du en helt." Lød det kærligt fra hende. Hun begyndte nu at finde en kost, så hun kunne klare stedet. Hun begyndte så forsigtigt at feje for at fjerne mudder og sand fra stedet.
Da hun kunne høre Cloud råbe, gik hun forsigtigt mod ud for at tjekke til ham. "Er du ok??... Hej River." Lød det blidt fra hende. "Hva så River, kan jeg hjælpe dig??" Lød det kærligt fra hende. Hun stod med kosten, hvor hun roligt så ud mod havet der virkede helt sløret af regnen.

Rose lænede sig kort mod ham, roligt lagde hun armene omkring ham. "nemlig... " Hun kyssede her hans kind og trak sig lidt væk, så hun var tæt på ham, næserne der næsten rørte hinanden. Forsgigt og endnu engang lidt tøvende kyssede hun hans læber og rejste sig lidt op. "Ja selvfølgelig." Hun rejste og satte sig forsigtigt ved hans side.
"Men ikke alt for længe, hvis nu nogle af de andre bliver sure, eller hvis Daniel opdager det." Lød det kærligt fra hende.

Som Haru dukkede frem, så River hen på hende og smilte skævt til hende. Køn som altid, stod hun der og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe ham med. Han rystede blidt på hovedet og så ellers rundt. ”nej, jeg var bare nysgerrig for hvad skyen lavet op på taget.” han nikkede op imod Cloud.
Cloud vinkede bare til Haru. Et tegn på at der ikke var noget i vejen. Han fortsatte med at lappe taget sammen, ignorerede hvordan regnen pillede ned over ham og gjorde hans hud kold.
I det River fik øje på Yuuka, smuttede han hurtigt over til hende og stillede sig ved siden af hende. ”Hey Yuuka.” kom det roligt fra ham. ”sååå… hvad skal du bruge fin regnvejrsdag på??” roligt blev han ved med at gå ved hendes side.

I det deres læber mødtes endnu engang, gengældte Xander glædeligt kysset og lagde en hånd på hendes kind. Som altid var deres kys så blide og uskyldige. Her adskilte de kort igen for at hun nu satte sig ved siden af ham. Blidt forsøgte han at lagde en arm om hende. Han ignorerede fuldkommen den smerte der spredte igennem hans ribben. ”Okay… men bare lidt…” han kyssede hendes pande. ”Hvad har du så lavet i dag?”

Haru krammede kosten en smule og smilede en smule charmerende til ham. "Han hjælper med at lappe taget... Det er ved at være gammelt og slidt." Lød det kærligt fra hende. "Efter 30 regn sæsoner bliver det hurtigt slidt." Lød det kærligt fra hende.
Yuuka gik ude i regnen, hun var iført det typiske mavedanser tøj, men hun havde store blade i armene, næsten på samme størrelse som hende. Hun så kort op på ham. "Hey." Lød det lidt koldt fra hende. "Jeg ville flette en kurv, nu når regn sæsonen er startet... Den koldeste tid vi har." Lød det lidt lavt fra hende.
Vandet løb ned af hendes krop, den halv mørke hud, fra alle solens stråler. Hun sendte ham et lille smil. "Hvad med dig?" Lød det lavt fra hende.

Rose kunne ikke andet end at smile over hans små kys på panden. "Ikke meget... Gjort lidt mad klar, vi regnede med fisk, men vi kan ikke rigtig tænde et bål i dette vejr... Så salat, igen igen... Men jeg har gemt fisken og sat den til røg, så de holder lidt længere... Vi kan sikkert også spise dem rå, hvis det endelig er." Lød det blidt fra hende.
"Mangler du overhovedet noget? Nu når du ikke kan sove i min hytte, er der så noget du mangler, som jeg kan lave til dig?... Kurv, tæppe? Hvad som helst." Lød det kærligt fra hende, hun lod sit hoved hvile sig kort på hans skulder, mens hendes hånd søgte ned i hans og lod deres fingre flette sig sammen.

River nikkede til hvad Haru havde at sige. Deres tage holdt ikke for evigt. Han kiggede op på taget. ”Yeah, det kunne jeg godt forestille mig… så er det godt i Har ham der til at klatre rundt som en abe.” han gjorde et løft på skuldrene og gik ellers videre. Så snart Cloud var færdig, kravlede han ned af taget og klappede hænderne sammen. ”sådan!” han så op på sit værk og kørte igen en hånd igennem sit hår.
Som River var kommet over til Yuuka, bemærkede han godt hendes kolde tone, men lige nu var han mere fokuseret på at hjælpe hende med at bære nogle af bladene. Hvilket han valgte at gøre ved at tage nogle af bladene fra hende. ”Hvor længe varer denne regntid? Og hey, jeg kan da hjælpe dig med at flette disse kurve?” han smilte kækt til hende.
Jacob gik roligt rundt i regnen, til han gik ind i ham og Evalines kahytten for at tørre sig af. ”Hold da op hvor det regner… det havde jeg ikke lige troet.” sagde han roligt til Evaline.

Xander smilte varmt. ”Så det regner stadig? Hold da op! Hvor langtid bliver det normalt ved med at regne?” Han elskede bare at sidde og lytte til hendes stemme. Den var så vanedannende og som musik. ”Og nej, jeg mangler ikke noget… måske et af dine varme tæpper, men mest fordi det dufter af dig.” han klemte her blidt hendes hånd som hun flettede fingrene sammen.

Haru smilede og nikkede. "Det rart med lidt hjælp engang i mellem." Lød det kærligt fra hende. Hun så ham ind i øjnene, hvor hun roligt så sig omkring. Hun fulgte ham kort med øjnene. De fyre der enlig var kommet herhen, var søde, rigtig pæne. Gad vide om de bare var så pæne over alt.
I det Cloud kom ned og gik indenfor, stod Haru nøgen. Hun havde en lille klud hvor hun kørte den op og ned af sine arme, hun løftede kort hovedet og så mod ham. "Mange tak... Jeg har været ude og hente lidt at spise hvis du er sulten, det står ved din højre side." Lød det kærligt fra hende.
Hun kørte her hænderne igennem håret og lænede hovedet tilbage, for at kunne køre det igennem det hele. Hun sukkede kort, hvor hun roligt begyndte at lede efter noget mere tørt tøj at tage på.
Yuuka så roligt op på ham, hvor hun lod ham tage nogle af bladene. "Ca 23 nætter... Det skifter, vi havde en lang regn sæson sidst, jeg tror det regnede i hvad føltes som en evighed." Lød det kækt fra hende. Hun fik et kækt smil på sine læber, mens hun gik tilbage til hytten.
"Kan du flette?" Lød det spørgende fra hende, da en kvinde kom hen og tog fat i ham. "River!... Har du ikke lyst til at tilbringe denne kolde nat hos mig." Lød det forførende fra hende, med et tryk på nat. Hun ville tydeligvis ikke lade ham sove overhovedet.
Dette fik Yuuka til at se lidt hårdt på ham og kort sukke inden hun gik hurtigere, for at komme lidt væk fra dem.
Evaline sad og spiste et æble mens hun så ud af vinduet. "Voldsomt... Nah, i har kun været her mens solen har skinnet... Men du skal nok forvente at det regner i flere dage. Mindst 30-50 ca." Lød det trættende fra hende. "Jeg bliver altid så træt af det, det betyder vi ikke får meget kød... øv..." Lød det irriteret fra hende. Hun så her imod ham.
"Hvad siger du til noget rent og tørt tøj? Eller bare lidt... sjov hygge, nøgen." Lød det drillende fra hende.

"Som regel regner det i 28 dage, men hvis sæsonen er længere end normalt så regner det i 30-60 dage." Lød det kærligt fra hende.
Da han snakkede om hendes tæppe, grinte hun kærligt af hans ord. "Jeg kan se om jeg kan komme med det i morgen aften, eller få en af de andre til at komme med det." Lød det kærligt fra hende. "Men kun hvis du lover at holde dig selv i ro, så jeg ikke skal bekymre mig om dig... Men i stedet ved at du healer og klare dig." Lød det blidt fra hende.
Hun lukkede øjnene en smule i, hvor hun kort snøftede. Hun var selvfølgelig også ret våd. "Ellers andet? Oh... Hvor vil du sove? Du kan ikke sove her inde, det er hvor de skadet er. Men du kan ikke blive her indtil du er helt healet, skal jeg snakke med nogle for dig?" Lød det kærligt fra hende.

Cloud havde ikke lige regnet med at se en nøgen Haru som han trådte ind. Til at starte med, stod han og stirret overrasket på hende, til han derefter så den anden vej. ”Oh undskyld Haru… uhm, jeg tænkte ikke lige over at du… måske var i gang med at skifte.” han rømmede her end i sin hånd. Hun så godt ud. Det var skam ikke det. Og han havde set hende nøgen før… trods alt havde hun valgt at være nøgen den dag hun havde sagt han kunne sove hos hende. Nøgenhed var ikke set på som en synd på denne ø. En krop var en krop. Hvilket han på sin vis godt kunne forstå… men han skulle lige vænne sig til det.
Han så rundt. Lige nu ville han gøre alt for at have noget skiftetøj.

Det gik godt. River havde rent faktisk en samtale med Yuuka! Han smilte kækt til hende. ”Hold da op… normalt har jeg ikke noget imod regn… men hold da op…” han gik fortsat med bladene og skulle ellers til at svare på at han ikke kunne flette, da en kvinde kom og tog fat i ham, hvilket var derfor han kort stoppede op. Han så overrasket ned på hende og smilte nu ellers herpå en smule forførende. ”Jo… det vil jeg da heller end gerne… men lige nu…” han nåede ikke at sige mere før han bemærkede at Yuuka var på vej væk. ”Hov hov! Vent!” hurtigt smuttede han efter hende. ”som svar til dit tidligere spørgsmål… nej, jeg kan ikke flette, men du kan vel lære mig det, ikke?”

Jacob klukkede til det med at de kun havde oplevet solen skinne. Det var rigtig nok… måske det derfor var så usædvanligt for drengene at det regnede. Og for Evaline… handlede det mest om at de ikke fik noget kød. ”så kommer grøntsagerne på bordet huh??” lød det drilsk fra ham.
Hendes lille kommentar om de skulle have det sjovt nøgen, fik ham til at himle med øjnene og ellers strække sig. ”Jeg springer over.”

Xander nikkede til hendes ord. Selvom han havde været her i noget tid, var det også første gang han oplevede regn, det var nu derfor en smule rart for ham.
I det hun sagde hun skulle gøre hvad hun kunne med tæppet, lyste han op og forsøgte ellers at putte sig endnu mere ind til hende. ”Godt… jeg elsker det tæppe og ja…” han kyssede hende blidt. ”Jeg lover at holde mig i ro…” han krammede hende mere ind til sig. ”Jeg har ikke lyst til at sove hos andre… men jeg har vel ikke noget valg…” han sukkede og smilte til hende. ”Måske du kan snakke med Sal? Hun virker som en rolig tøs…”

"Hvorfor undskylder du?" Lød det blidt fra hende. Hun sendte ham et lille smil. "Oh, nej jeg tørrede bare vandet af mig. Hvis du bliver syg her, bliver du smidt ud af byen. For ikke at smitte andre." Lød det kærligt fra hende.
Hun så kort ned af ham. "Måske du også burde gøre det, det ikke godt hvis du bliver syg." Lød det nærmest moderlig fra hende. Hun kastede ham her den klud hun havde brugt, for roligt at tage tøj på igen. "Bare husk at vride den op inden du hænger den op til tørre." Lød det blidt fra hende.

Yuuka nød ellers at han kort virkede så nede på jorden, mest fordi det viste at han ikke rigtig var en ny Xander. Dog i det kvinderne kom og han var forførende mod de andre, kunne hun mærke irritationen sprede sig. Endnu en mand som Xander og Daniel.
Hun himlede derfor bare med øjnene og gik videre.
Da han luntede efter hende, så pigerne kort efter ham og trak lidt på skulderne. Han havde sagt ja til en hyggelig aften, hvilket gjorde det sjovt for dem. De kunne derfor bare kravle ind til ham.
"Sure.... Når du engang er færdig med have sex med folk." Lød det dømmende fra hende, inden hun gik væk.

"Grønsagerne, dem som er klar i hvert fald. Vi har trods alt farmerne, men chancen for at tingene drukner er rigtig store. Såååå... Frugter måske, højst sandssynlig... Plus så må jeg ikke jage indtil vi kan bruge mad igen." Lød det opgivende fra hende.
I det han takkede nej til sex, sukkede hun dybt. "Jeg ville ellers få vendt op og ned i dit liv." Lød det kækt fra hende.

Rose kyssede ham blidt igen. Han var så sød at han bare sådan lyste op over at hun ville give ham et tæppe, samt den måde han puttede sig selv ind til hende. Hun sendte ham derfor et lille smil.
"Men du er nød til det, du kan ikke lave dit eget hus i denne tilstand... Selvomd du nok burde på et eller andet tidspunkt." Lød det kærligt fra hende. Hun nussede hans skulder, hvor hun kort fjernede sig selv fra ham.
"Jeg tror jeg er nød til at smutte snart... Aften er slem, især om aften, mit tage er så slidt at det regner indenfor." Lød det kærligt fra hende. Hun lænede sig kort mod ham og kyssede han blidt på læberne. "Jeg snakker med Sal i morgen, hvis det ok?" Lød det kærligt fra hende.

Harus moderlige stemme var ganske rar for Cloud. Derfor tog han imod kluden med et smil og før han havde tænkt sig om, smed han trøjen for at begynde at tørre sig af med kluden. ”Så hvis folk bliver syge, smider folk dem så virkelig ud fra landsbyen?? For aldrig at blive set igen?” han tørrede halsen og satte sig nu ellers på gulvet. ”Det er en smule… ondt… er det ikke?” han så her op på hende med et skævt smil.

Yuuka havde pludseligt skiftet 180 grader. Eller før havde hun været kold, men nu blev hun ved med at forsøge at gå fra ham. Var hun jaloux?? Han skar en lille grimasse og himlede med øjnene. ”Hvis du er jaloux kan du bare sige det.” han smed her bladende fra sig. Hvis hun havde i sinde om at gå fra ham alligevel havde han ikke tænk sig at hjælpe hende. Her gik han tilbage til kvinden der havde tilbudt ham en hyggelig nat.

Jacob måtte indrømme at Evaline var kær i den måde hun snakkede på. Hun snakkede meget. Men det var nu egentlig meget hyggeligt. Han klukkede her og kørte en hånd igennem det våde hår. ”Jeg er bare taknemmelig for at der er mad.”
Kommentaren om at hun ville vende op og ned i hans liv, fik ham til at grine højlydt og ellers falde bagom på gulvet. ”Det kunne du sikkert! Haha!”

Xander havde ikke lyst til at hun skulle gå. Derfor forsøgte han at holde hende nede så godt han kunne. Dog vidste han godt at han ikke kunne holde hende der. Som en fortabt lille hundehvalp, så han efter hende og stak læben ud. ”Jeg kommer til at savne dig…” han forsøgte at rykke ind efter et nyt kys. ”Og ja, du må meget gerne snakke med Sal… og jeg skal nok snart få det vendt rundt… det lover jeg.”

Haru stirrede måske kort på Cloud da han smed trøjen. Hun rystede dog lidt på hovedet for at komme tilbage til virkeligheden. "Ja... ... Undskyld? Oh... Ja.... Nej... Vi har et sted hvor vi sætter dem, for at vi ikke bliver smittet, mange dør her ude når de bliver syge. Men forhåbentlig har Josh mere styr på det, indtil videre er der ikke nogle der har voldsomme betændelser længere." Lød det kærligt fra hende.
"Du har en virkelig køn krop?" Lød det lidt lavt fra hende. "Hvis du var en del af stedet, ville alle være over dig, inklusiv mig selv... tror jeg." Hun mumlede det sidste lavt.

DA han råbte af hende, så hun lidt irriteret fra hende. "Seriøst... Jeg ikke jaloux, jeg faktisk pænt ligeglad. Plus.., Den måde du smider de ting jeg har samlet viser bare at du kun hjalp i håbet om at få lidt ekstra og nyt på menuen!" Lød det irriteret fra hende.
Hun gik derfor hen og samlede bladende op og gik ellers væk igen.
Natten for ham med pigerne var sikkert sjov, dog ikke så sjov som han måske kunne have håbet. Han ville nemlig ende med at de to piger hyggede sig med ham, skred og kun kort tid efter kom der to mere. Til sidst var solen oppe og han havde haft sex med utallige, om han næsten kunne mere eller gad mere.

"Men ikke god mad...." Lød det lidt opgivende fra hende... "Jeg er mere til kød, det giver også mere energi." Lød det lidt spørgende fra hende. Hun sendte ham et lille smil, kun for at se ud af vinduet igen.
Da han grinte over sex kommentaren, så hun lidt ondt på ham. "Hey! Styr dig!... Jeg er faktisk ret god... Tror jeg!!" Lød det dømmende fra hende. Hun kastede her sit dyreskind mod ham.

Da han forsøgte at holde hende nede, gjorde hun skam ikke modstand. Hun sendte ham et lille smil og kyssede ham kærligt igen.
"Jeg kommer også til at savne dig... Men jeg kommer igen i morgen." Lød det kærligt fra hende. Hun nussede ham derfor blidt. Da han rykkede efter hende, lod hun sig kort rive med, ved at kysse ham og ellers kysse hans pande bag efter. "Pas på dig selv." Lød det drillende fra hende.
Hun forlod ham her, snakkede om natten med Sal om hun overhovedet ville have noget imod at Xander sov hos hende, da han ikke længere kunne sove hos hende.

Cloud nikkede til hende ord. Det virkede voldsomt men logisk. Specielt i et samfund som deres hvor kun de stærkeste overlever. Han gik nu indvendig og håbede på at han ikke ville gå hen og blive syg… ikke mere end han allerede var blevet en smule psykisk over flystyrtet. ”yeah… Josh læste til at være en doktor, så det er vel meget godt han er havnet her.” lød det kærligt fra ham.
Som Haru lavt roste hans krop, smilte han og så kort ned af sig selv, for her at se op på hende igen. ”oh uhm… tak!” hans grønne øjne lyste op i det svage mørke. ”Jeg uhm… hvad mener du med hvis jeg var en del af stedet?” Pludselig følte han sig en smule forvirret.

River havde ikke forventet at natten ville blive så lang! Til sidst virkede det ikke længere som noget der blev gjort for nydelse, men snarer som et job… et job han bestemt ikke brød sig om. Han gjorde i starten, men til sidst gjorde det ondt, specielt fordi de ville have han skulle komme hver gang. HVAD SKETE DER!?

Jacob nikkede til Evalines ord. ”Jeg er enig… kød er bedre… meget bedre… men lige nu, må vi nøjes med frugter og grøntsager!” han satte sig op igen efter han var færdig med at grine. Specielt nu når han havde fået dyreskindet over sig. ”Du tror du er?? Hvor kommer den viden så fra??”

Som hun forlod ham, lagde Xander sig ned igen, imens han forsøgte at holde sit vrissen inde. Vrissen over smerten. Vrissen over hele situationen. Forhåbentlig ville der intet ske med Rose… det dejlige væsen. Det dejlige fantastiske væsen som han havde været så heldig at få… og forhåbentlig ville han ikke miste hende til denne Daniel. Han lukkede sine øjne i og forsøgte at indhente søvnen… forhåbentlig ville tingene blive bedre igen.

Haru smilede forsigtigt til Cloud. "på nogle punkter, han virker som om han har styr på det han laver. Men enkelte gange snakker han om medicin og ting som jeg ikke rigtig har styr på, hvilket kan være forvirrene for os.." Hun sendte ham et stort smil og fortsatte ellers med at beklæde sin krop.
"Dig og pigen uhmmm... Emily har ikke gået igennem ild, så i enlig ikke engang en del af stedet... Hvis det skal være helt rigtig, så må i ikke engang være i hytterne, men jeg tror det er ok nu når det er regn sæson, da chancen bare er at i bliver syge og smitter os andre. Plus i kan ikke gå igennem det når det regner så meget." Lød det blidt fra hende.

Det var først ved sol opgangen at pigerne lod River gå, selv når han blev sur var de nærmest ligeglad med hvad de sagde.

Evaline sukkede dybt. "Du kommer til at æde dine ord, så snart du har spist frugt i to uger." Lød det opgivende fra hende. "Hey! Nogle af os har endnu ikke knaldet Daniel." Lød det kækt fra hende.

Cloud nikkede til Harus ord. ”yeah… jeg kunne forstå på ham at han har studeret det… derfor kan han alle de der fornemme ord.” han rejste sig op og strakte sig. ”Haha, hun hedder nu Erina… men okay, vi kan først blive en del af jer når vi er gået igennem… ild… virkelig!? Skal vi virkelig gå igennem ild!?” Han så nu overrasket ned på Haru.

Jacob så nu en smule overrasket hen på hende. ”Haru du ikke hygget dig med Daniel? Men er… han ikke dejlig stor og stærk i dine øjne?” Roligt lagde han sig ned og gav sig til at betragte loftet. ”Men jeg forstår godt hvorfor du ikke har gjort det… i kvinder burde vide at ikke behøver at føje hvert et ord han siger.” Hurtigt satte han sig op igen og så hen på hende. ”Hold da op hvor bliver man rastløs af alt den regn.”

"Studeret det? Altså lært sig selv det hele?" Lød det blidt fra hende. Hun satte sig på sin seng og så mod ham.
"Ja, så snart vi er gået igennem ild så er man anset som voksen, klar til at få arbejde og komme ud på feltet. OSv... Grunden til at vi vil have folk til dette er mest fordi vi vil se om folks vilje, så vi ved om man er klar til større ting, som jagt... Jagt kan gøre ondt og man komme meget tilskade osv." Lød det kærligt fra hende.
"Men det burde ikke være noget problem, du virker ret stærk og faktisk også ret villig, du ved, villig til at gå igennem alt." Lød det en smule forvirrende fra hende.

"Han stor ja, meget stærk... Men alt for mange folk hygger sig med ham og hvis jeg bliver gravid betyder det trods alt at jeg ikke længere kan arbejde." Lød det blidt fra hende.
"Og jeg nyder at arbejde, jeg god til det. Jeg faktisk rigtig god til det, så god at man skulle tro at det var løgn." Lød det drillende fra hende. Hun så kort ned af sig selv og derefter ud på regnen. "Fucking regn.... Så.... Hvordan er pigerne der hvor du kommer fra?... Du siger nej til mig, såå... Er de vildt smukke??.. Ikke at jeg er smuk, men bare for at vide hvor jeg lægger i skalaen af dine scoringer?" Lød det kækt fra hende.
"Bare vent til det har regnet i flere uger, så bliver man sindssyg... find en hobby, mange vælger at flette kurv, da det er godt senere og kan bruges til alt... Men andre snitter våben, dukker og laver tøj, du ved filter garn osv.... Noget der lyder som noget for dig?" Lød det drillende fra hende.

Cloud smilte over Haru. ”oh uhm… hvor vi kommer fra går vi i skole og lærer af andre på den måde…” han forsøgte at forklare hvad en skole gik ud på. Så godt han nu kunne. Det var underligt. Når man pludselig skulle forklare noget man ellers var så van til, så kunne man bare ikke finde ordene. Han klukkede over sin egen uvidenhed. Til det med ilden, bed han sig nervøst i underlæben og kløede sin nakke. ”yeah uhm… selvfølgelig skulle jeg nok kunne komme igennem ild… det lyder bare uhm… voldsomt.”

Jacob kunne ikke lade være med at klukke over hvor meget Evaline snakkede. Det var nu egentligt meget hyggeligt at lytte til hende, imens det regnede så kraftigt udenfor og de bare kunne ligge i ly inde i hytten. ”Kvinderne hjemme hvor jeg kom fra?” her så han overrasket hen på hende. ”De er vel ligeså smukke som jer… jeg siger kun nej til dig ja… fordi…” han kørte en hånd igennem sit hår. Hans hår der var ved at blive en smule for langt for hans liking. Men han kunne ikke ligefrem finde en saks ”Jeg er en sær en… jeg tager ikke bare imod… ting…” han lagde sig ned igen. de var rastløse som bare pokker i den her regn. ”Så… en hobby siger du? At snitte våben lyder som det mest spændende så.” Han så hen på hende med et kækt smil igen.

Haru sendte ham et lille smil, hvor hun roligt gik rundt i hytten. "Jeg forstår ikke helt skolen? Men jeg forstår godt det at lære hinanden forskellige ting. Da det kan hjælpe i samfundet." Hun lagde armene over kors. "Så det var vel noget i alle elskede ik? Viden og det at i lærte nye ting igen og igen." Hun gik her hen mod ham, satte sig på hug foran ham.
"Men i jagter ikke og i bruger ikke så meget tid på at få mad? Så hvordan kan det være at du er så stor? Muskuløs osv?" Lød det blidt fra hende, med et smil på hendes læber.
Da de snakkede om ilden smilede hun kækt til ham. "Efter det kan du også få lov til at hygge dig med pigerne, hvilket jeg har lagt mærke til at i alle nyankommende virkelig nyder i starten." Lød det kærligt fra hende.

Evaline snittede konstant nye våben, hvor hun kort så mod ham. "Så kvinderne er ligeså smukke, men du siger konstant nej til at have sex... Hvorfor? Du siger også nej til mig?... Vil det så sige at jeg er grimmere end de andre?" Hun lagde hovedet på skrå.
"Jeg gætter på at det har noget med hunting at gøre? For mange siger nej til huntere.... Hvilket giver god mening, vi mere muskuløse og hård førte når det kommer til stykket." Mumlede hun lavt inden hun satte våbenet op af væggen og så mod vinduet.

En lille klukken forlod Clouds læber som hun spurgte om alle elskede skolen. For var der noget nogle folk bestemt ikke gjorde, så var det at elske skolen, men det var heller ikke helt til at forklare. Hvorfor var alting så anderledes set i disse kvinders øjne. ”Det skiftede… mange var tvunget til at gå til denne skole og brød sig derfor ikke om det.” han klukkede og i det hun satte sig foran ham, smilte han charmerende til hende og satte hovedet på skrå. ”Vi træner… med andre ord, vi laver en masse øvelser og træning der gør, at vi får kroppe som disse.” Han lænede sig lidt tilbage.
Som hun sagde at han ville kunne hygge sig med pigerne, grinte han kærligt og rystede på hovedet. ”Det uhm…” han rømmede ned i sin hånd. ”sådan kan man vel også se på det… men uhm…” her så han ind i Harus fine brune øjne. ”Så… de andre drenge nød også i starten at hygge sig med alle pigerne?”

Evaline mistænkte med det samme at det var pga. hendes udseende at han sagde nej til hende. ”Nej nej, jeg uhm…” han sukkede og kløede sin hovedbund. ”Du er meget smuk Evaline… jeg siger blot nej fordi jeg ikke har sex med folk jeg ikke kender… trods alt siger jeg også nej til de andre kvinder.” her smilte han en oprigtigt lille smil til Evaline. ”Du må endelig ikke hakke din egen skønhed ned… du er en af de smukkeste kvinder her.” og han mente det skam. Evaline var meget smuk i Jacobs øjne. Voksen at se på.

Haru forstod ikke helt hans ord. De blev tvunget til at lære og det var en skidt ting? "Men i er vel glade nok for det alligevel ik??" Lød det undrende fra hende, hvor hun kort rykkede sig lidt tættere på ham.
"Hvorfor træne? Er der noget at frygte eller er det bare for at have en god krop?" Lød det drillende fra hende, roligt sendte hun ham et lille smil, mens hun roligt lagde hovedet på skrå.
Hans grønne øjne var så forførende og smukke, hun kunne ikke andet end at falde i staver mens hun roligt forsvandt væk i sine egne tanker. "Ja, Xander og River gør i hvert fald... Det er dem man høre mest om, har du hygget dig med nogle af dem endnu??" Lød det spørgende fra hende.

Da han sagde hun var smuk, så hun overraskende op på ham. "Vent??... Hvorfor vil du mig så ikke? Hvis du synes jeg er smuk og en af de pæneste på ø'en i hvert fald... Hvorfor så ikke forsøge at tage mig med det samme?" Lød det spørgende fra hende.
"Hvorfor ikke bare tage mig, smide mig på gulvet eller sengen? Hvorfor sige nej hver gang. Allede andre gør det trods alt, så hvorfor nægter du? Er det kun mig eller er det alle du siger nej til?" Lød det undrende fra hende.
Kort blev rummet lyst op og efter lidt tid var der et brag, Evaline så kort ud, hvor regnen faldt.

Cloud smilte og gjorde et nik. ”yeah… i sidste ende er vi glade for at have fået den viden vi har.” han kløede sig lidt i skægget. Han lå godt mærke til at hun rykkede en smule tættere på ham. Dog lagde han ikke noget i det.
Til spørgsmålet om træning, gav han et lille klik med tungen og satte ellers selv hovedet på skrå. ”Det skifter fra person til person. Nogle gør det for at have en flot krop og andre gør det for styrke… jeg gør det for en lille blanding, men samtidig ved jeg jo godt at flertallet mest vil have en krop som denne.” her gjorde han en lille hentydning ned af sin egen krop.
Da hun spurgte om han havde hygget sig med nogle, rystede han på hovedet og satte spørgende hovedet på skrå. ”Hvorfor spørg du?”

Selvfølgelig skulle han ikke have kaldt hende smuk. Nu ønskede hun selvfølgelig at vide hvorfor han sagde nej. ”jeg… som jeg siger… jeg siger nej fordi vi ikke er et par…” som lynet slog ned og tingene blev lyst op, hoppede Jacob en smule i sit sæde, kun for at falde til ro igen senere. ”Jeg siger nej til alle… det er bestemt ikke kun dig jeg siger nej til.” Han svang tæppet om sig og gav sig til at fjerne blade osv. Fra det. ”Jeg kan bestemt da heller ikke være dit første valg… jeg har set hvordan du ser på Cloud.”

Haru nikkede kort. "Forståeligt, det er en pæn krop...." Lød det kækt fra hende. "Altså du ved.... På alle, At være trænet er pæn på alle" Hun så her kort væk, hvor hun tøvede en smule på at svare på hans spørgsmål.
Da han pludselig snakkede om hvorfor hun stillede så mange spørgsmål så hun kort mod ham og lod sine hænder glide op af hendes arme. "Nysgerrighed tror jeg." Lød det mumlende fra hende.
Kort kravlede hun helt hen til ham, så de var meget tæt på hinanden. "Du havde ikke været sammen med nogle fra øen endnu har du?" Lød det spørgende fra hende, med en lille rødmen på hendes kinder lod hun kort sine øjne falde ned på hans læber.

Fordi de ikke var et par!?.... Hvordan blev man lige et par? Xander havde været et par med to og det samme for Alex, men hun anede enlig ikke hvordan det gik til.
Da han snakkede om Cloud så hun kort væk og klikkede med tungen. "Måske, måske ikke... Jeg har set ham hygge sig med den dulle der kom med ham da de faldt fra himlen... Men... Du helt klart min ynglings af alle folk og hvis det er fordi vi ikke er et par så lad os være et par...." Erina lagde ham her ned i sengen og stod nu på fire over ham.
"Hvis du siger nej denne gang lader jeg dig være endnu engang. Jeg lade dig være forevigt... Du ved... Snakker med dig men jeg vil ikke længere spørger eller gå ud over dine grænser længere, dit move frem over!" Lød det hårdt fra hende, hvor hun kort klemte hans arm.

Hendes søde lille måde at komplimentere ham på, gjorde at han løftede drilsk på et øjenbryn og ellers sætte hovedet på skrå. ”Jamen… tak skal du have.” hvis han ikke vidste meget bedre, ville han tro at Haru rent faktisk prøvede at flirte med ham. Specielt nu som hun lod sit blik lande på hans læber. ”Mit svar er nej… hvis jeg ikke vidste meget bedre min kære Haru, vil jeg sige at du flirtede med mig?” her så han ind i hendes brune øjne. Lige som et lyn slog ned og oplyste hytten så smukt.

Før Jacob kunne nå at forstå hvad der skete, var Evaline over ham og sagde ting der gav en smule kuldegysninger igennem kroppen. Kuldegysninger han ikke havde mærket i langtid. Dog, stædig som han var, lagde han hænder på hendes hofter og skubbede hende en smule fra sig. ”I så fald… lover jeg at jeg nok skal gøre mine moves frem over.” hun blev lagt ved hans side. Her lod han en hånd glide ned af hendes kind. ”Please… forstå mig.” han smilte til hende.

Han havde ikke hygget sig med nogen endnu. Hvilket betød at hun kunne være den første for en gangs skyld? Hun stoppede dog hurtigt og stirrede nu på ham med en bred rødmen over sine kinder.
Fuuuuuck!! han kunne mærke det og det gjorde hende nervøs. Hun trak sig hurtigt væk fra ham og så ned i sit skød. "Whaaat? Nej da... Hvorfor? Jeg snakker bare med dig, sådan snakker jeg med alle. Du ved... Sådan snakker jeg med de fleste, du ved de andre drenge. Hvad da?... Hvorfor tænker du dog at jeg flirter?" Lød det spørgende fra hende.
"Så uhmm... Hvis det er, kan jeg så... du ved... jeg har glemt hvad vi snakkede om." hun legede nu med hendes hår. Hvor hun kort begyndte at lege med sit hår. Lyset fik hendes hud til at skinne og håret til at skabe en glans, da lynet slog ned.

Han sagde nej igen. Dette fik hende til at se lidt trist på ham. Hun slap hans arme og så lidt forsigtigt på ham mens han skubbede hende af sig, lod hende falde til hans side hvor hun nu lagde sig roligt ned og bare så på ham. Hans blide hånd der kærtegnede hendes kind fik hende til at se væk.
Hun var vel intet... Ikke at hun burde være så trist over et nej eller ked af det.... Men tanken om hvor mange af pigerne i hendes vennekreds der havde fået nogle de kunne lide. Alex og Josh, Xander og Rose.... de virkede så lykkelige og glade, mens hun var mere eller mindre alene.
Selv Daniel ønskede hende ikke, og her havde hun ellers for en gangsskyld forsøgt at være mere ligefrem, intet virkede. Hvor irriterende, hvor jaloux kunne man have lov at være. Hun vende ham her ryggen. "Jeg forstår." Lød det koldt fra hende, hvor hun trak tæppet over sig selv.

Det var ret så kært at hun gik helt i panik nu når han pegede det ud, hvilket fik ham til at klukke lavt og ellers tage fat i Harus hage. Her tvang han hende til at se på ham. ”Måske den måde du så på mine læber på gav mig et lille hint til at du flirtede med mig.” han smilte charmerende til hende, hvorpå han gav slip på hendes hage og ellers rettede sig op. ”Og vi snakkede om alt mulig… men… hvad med dig? Nyder du egentlig at bo på denne ø og hvordan kan det være at ingen af jer har forældre?”

Jacob kunne med det samme godt mærke at det gjorde hende trist. Hvilket gav ham en dårlig smag i munden. Han følte for at trække hende i sin favn, hviske undskyld til hende, men han tog sig selv i blot at vende ryggen til hende. Så godt kendte de heller ikke hinanden. Ikke nok til at hun kunne få ondt i hjertet over at han sagde nej til sex. Han sukkede og lukkede øjnene i. forhåbentligt ville tingene ikke blive for stive imellem dem nu.

Hånden der tog fat i hendes hage og fik hende til at dreje samt løfte hovedet, for at se ham ind i øjnene, fik hende til at rødme endnu mere.
Ville han kysse hende? Nervøsiteten fik hendes hjerte til at banke og fik hende ikke mindst til at adskille sine læber lidt i håbet om at gøre dem mere tiltrækkende for ham.
Dog gjorde han intet, han kommenterede bare på hvorfor han troede hun flirtede med ham. “O.oh... uhmmm... det var fordi... du uhmmm... har meget fyldige læber?” Fyldige? Hvad havde det med noget at gøre!!
Da han slap hendes hage kunne hun mærke en sten sænke hendes hjerte ned i maven. Han ville ikke kysse hende... damn!
“Nogle af os har forældre, de små børn der løber rundt... men her på øen er alders grænsen omkring de 45-50 år tror jeg... og den ældste på øen lige nu er Alex på 28.” Hun sendte ham et lille smil.
“Og ja jeg nyder at være her? Det er trods alt mit hjem.” Hun sendte ham et kærligt smil.
“Hvor gammel er du enlig?” Lød det blidt fra hende.

Næste morgen.... ville ikke følelses som en morgen. Det regnede så meget at dagen virkede mørk og verden tåget. Folk blev vækket af braget fra et tordenskrald hvor folk ellers holde sig indeni hytterne.
Rose sad ved sit vindue og lænede sig lidt mod karmen.
“Det så trist med alt den regn” det irriterede hende.
Ingen ville komme ud i regnen og mange blev tit syge og døde når det regnede så meget, plus når det regnede kunne hun ikke rigtig snige sig ind til Xander eller se Xander på afstand.
Et suk slap hendes læber, hvor hun så ned på Josh og Joaquin der havde sovet på gulvet i hendes hytte.
“Fryser i?? Skal jeg lede efter flere tæpper??” Lød det blidt fra hende, hvor hun rettede sig lidt op.