A summer beach, and crack. Xander.

Rose kunne ikke andet end at smile over hans lykkelige udtryk, i det han fik noget at drikke. Måske de andre også havde brug for en smule at drikke, dette betød at hun måske skulle finde en smule til de andre. Hun nikkede blidt til Joaquin, inden hun valgte at gå ind for at finde nogle flere kokosnødder. Hun trak blidt nogle frem, hvor hun lavede et hul i to af dem, inden hun gik rundt til de andre, hvis de ønskede at få noget at drikke ville hun give den ene til dem, hvor hun så ville se om de tømte den og havde brug for den anden, eller om en bare var nok.

Evaline nikkede en smule. "Lyder ikke så godt, var der mange du kendte som du endte med at miste? Eller var det alle dine venner der overlevede?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun roligt så op på ham. Enkelte gange lagde hendes øjne sig dog på Jacobs læber. De havde kysset to gange, den ene gang fordi hun overraskede ham og den anden gang fordi det var det hun vandt. Hvis hun skulle være ærlig, fandt hun det meget rart at have kysset ham og af en grund savnede hun lidt følelsen af hans læber imod hendes igen. "Er du så sur på Alex? Eller er du taknemlig for at hun førte jer her hen? For det kan godt ske at det ikke er så fantastisk et sted, som i håber."
Yuuka var gået ud i vandet. Hun havde længe haft lyst til at bade, selv om natten virkede vandet nærmest varmt. Dette gjorde at hun hellere end gerne ville ud i det. Siden dagen havde været så varm. Hun havde lagt sit tøj inde ved breden, hvor hun ellers bare gik en smule rundt der ude. Hun dykkede ned i vandet, hvor hun hurtigt kom op på benene, med vandet løbende ned af hendes nøgne krop. Stjernerne og månens lys fik hendes krop til at lyse op, samt den måde hendes hår faldt langs hendes talje. Hun kørte hænderne igennem det våde hår, for ikke at få salt vandet i øjnene.

Jacob bemærkede ikke at Evaline betragtede hans læber. I stedet så han ud imod de smukke flammer. Billederne af de døde mennesker dansede foran ham, et show som de smukke flammer opførte.
”Jeg kendte Josh og Joaquin, det var dem… så man kan vel sige at mine venner overlevede, men hvad angik de mennesker jeg var endt med at falde i snak med..” fortalte han og så nu hen på hende. ”De druknede alle sammen og jeg er skam taknemmelig for Alex tog os med herhen.. på den måde har vi fået noget at drikke og spise, samt mødt en flok nye mennesker.. der åbenbart elsker at slås.” Drillende blinkede han til hende. Den var tydeligvis henvendt til hende. Kort tog han noget at drikke, lod den dejlige væsker forsvinde ind imellem sine læber. ”Hvad mener du med at stedet ikke er fantastisk? I ofre forhåbentlig ikke mændene, vel?”
Da River endelig fik øje på Yuuka, spærrede han sine øjne op og kunne ikke tage øjnene fra hende. Han havde skam set nøgen kvinder før, men aldrig havde de været så… smukke. Alt ved hende var bare perfekt, de fine kurver, det våde blonde hår der klistrede sig ind til hendes hoved og øjnene… de grønne øjne. Efter at have betragtet hende i et par minutter, så han væk og sukkede svagt. En eksotisk gudinde som hende var sikkert uopnåelig. Måske det var på tide at få noget søvn? Og måske det var muligt i denne landsby. Før de fandt dette sted havde drengene ikke rigtigt fået ordentlig søvn, blot i frygten for at blive spist af et dyr.
Med rolige bevægelser, gik han tilbage til landsbyen og besluttede sig for at spørge Alex hvor de kunne sove.

Evaline lyttede skam til hans ord, hun ønskede ikke at træde ham over tæerne. Dog anede hun ikke helt hvordan hun skulle gøre det, bare fordi hun ikke lyttede. Men hvem vidste om det han havde at sige ville have en betydning senere. "Så er det ikke vigtige folk i dit liv, som gik bort, det da altid noget." Hun smilte stort, som om hun ikke selv forstod døden. "Alex var vel meget rar mod jer. Og nej vi ofre ikke mænd." Hun klukkede kort af hans ord. "Vi ofre ikke til nogle af guderne, hvis guderne ønskede en ofring ville han ikke tage vores liv, da vi så selv ville kunne vælge hvem der skulle dø. Men sådan virker de ikke." Hun trak blidt på skuldrene.
Yuuka stod i vandet, hvor hun langsomt gik længere ud i vandet. Aftens bad var altid meget rart, det kølede en ned med det samme og skabte en behagelig søvn senere. Hun så kort over skulderen, for at se en skikkelse der var på vej væk.
Alex stod og spiste et æble, da River kom hen til hende. Et kort smil blev sendt ham, inden hun trak på skulderne. "I landsbyen, bygger du selv din hytte. Da i drenge ikke har en, betyder det at i ikke har et tag over hovedet, før i har bygget det. Men hvis det er, kan du sikkert sove hos en af tøserne, så vidt jeg ved sover Josh og Joaquin inde ved mig, der er ikke plads til flere, så jeg venter lidt til de trænger til søvn. Men jeg vil advare dig om at spørger om du må sove hos en kvinde, som ikke vil forsøge at gå i seng med dig, jeg tror der er plads hos Rose. Ellers er Yuuka også en god person at spørger. Men jeg ved ikke helt om der er andre." Hun tog endnu en bid af æblet. "I kan også sove ude i det fri, men det kan være en smule farligt." Hun blinkede kort drillende til ham.

Jacob smilte varmt til hende. ”Så, der er altså en bestemt gud i følger? Hvad går hans idealer ud på og følger i dem? Eller følger i blot jeres leder derover..” Han nikkede hen imod Daniel, der sad som en anden konge på sin trone, imens han betragtede kvinderne der dansede. Jacob ville virkelig gerne vide hvordan han endte ud som den eneste mand her. Mon han havde haft slået de andre ihjel? Trods alt truede han ham og de andre som det første dengang de kom til øen.
River løftede spørgende på et øjenbryn. Han skulle passe på, siden kvinderne alle ville forsøge at komme i seng med ham? Den havde han ikke lige hørt før. Normalt var det noget man sagde til unge tøser om fyrer i byen. ”I see, måske jeg skal spørge Rose og Yuuka så… ikke at jeg ville have noget imod en gruppe tøser, der forsøger at komme i seng med mig.. hvor vi kommer fra er det bestemt ikke normalt at blive taget imod af tøser på den måde…” Han kørte en hånd igennem det halvlange hår. ”Jeg vil finde Yuuka.”
Yuuka var allerede hans favorit. Hun var smuk og svarede ham igen, han var vild med det, for ikke at sige hun kunne spille musik. På en måde ville han have ønsket at det var hende der havde lagt op til ham nede på stranden og ikke de andre to.. også selvom det havde været vildt med en trekant. Med rolige bevægelser begav han sig ned imod stranden igen, hvor han kiggede rundt efter Yuuka. Forhåbentligt var hun færdig med at bade.

Evaline smilte kort til ham. Han ønskede at lære om deres gud. "Jeg er ikke så god til at forklare dem. Men vores gud er speciel, han ses mere som en døds gud. Når folk dør, forventer vi at sjælen kommer til ham, han henter dem og tager sig af dem." Hun sendte ham et kærligt smil, inden hun kørte sine hænder op og ned af sine ben. "Men vi følger enlig blindt vores leder." Hendes stemme blev en smule kold.
"Har du andre spørgsmål, jeg vil meget gerne svare på dem alle. Uanset hvad, jeg vil gøre mit bedste for at kunne forklare dig hvordan tingene hænger sammen, også hvis du ønsker at vide noget om vores regler og opførelse." Hun smilte stort til ham. Det at han enlig ikke selv forstod noget som helst, gjorde at hun var klogere end ham. Det skete sjældent, men hun elskede når hun var heldig nok til at være klogere end de andre, det var normalt sådan når det kom til jagt, men ellers var hun ret dum, hvis man kunne sige det på den måde.
Alex lagde hovedet en smule på skrå. "Sådan er det ikke rigtig her, vi har kun en enkelt dreng, hvilket gør at vi er nød til at formere os, og den eneste måde at gøre det, er ved at have sex med folk. Dette betyder derfor at mange af kvinderne vil forsøge at hygge sig med dig, så du kan spørger Xander hvordan han begyndte at have det, efter noget tid. Især fordi han rent faktisk er ret glad for opmærksomhed." Hun kørte en hånd igennem sit hår. "Men du vil fortryde det, hvis du knalder en, er det som om man bliver overfaldet af resten." Hun klikkede kort med tungen, inden hun så mod det store bål. Dog da han sagde at han ville finde Yuuka, så hun over mod ham. "Oh, Ok. Underligt valg, men det bestemmer du selv." Hun smilte kærligt til ham, inden hun tog endnu en bid af sit æble og gik videre rundt i menneske mængden.
Yuuka gik rundt langs stranden, hun havde fået sit tøj på igen, selvom det var blevet en smule gennem blødt. Hun kørte mange gange hænderne igennem håret, for at få dråberne til at falde ned langs ryggen, i stedet for at komme ned i hendes øjne. Hun så sig kort over skulderen, inden hun vinkede til River, på trods af at hun ikke helt kunne se hvem det var. Hvem vidste det, måske det var en af de andre fyre. "Hey..." Hun vende sig om og gik imod ham. "Hvordan går det med... fød..derne..." Hun lagde hovedet en smule på skrå. "River?" Hun havde bestemt ikke forventet at se ham. "Spillede du ikke længere, jeg troede at i ville spille musik hele aften?" Hun lagde en hånd på sin pande, inden hun forvirret så sig rundt.

Jacob lyttede nysgerrigt med, da hun forklarede om deres gud, som blot blev set som en dødsgud og ikke en eller anden sindssyg dude, der gik hen og blev korsfæstet af sin egen far. Som et tegn på at han lyttede til hende, beholdte han øjenkontakt og nikkede engang imellem. I det hun sagde de blindt fulgte deres leder, så han igen hen imod Daniel endnu engang. ”Hvorfor egentlig? Hvorfor er han jeres leder? Er det blot fordi han er den eneste mand?” De blå øjne lyste nærmest op i afsky, mest af alt da han godt kunne regne ud, at Daniel udnyttede sin magt helt forkert til tider. ”Og tak, jeg er glad for at jeg kan komme til dig og hvis der noget du gerne vil vide om hvor jeg kommer fra, så bare spørg.”
River vidste egentlig ikke om han skulle tage Alexs ord seriøst. At man fik opmærksomhed fra kvinder var der da intet i vejen med. Eller, det var i hvert fald hans tanke, imens han begav sig hen imod Yuuka, der virkede til at være ret overrasket over at se hende. ”Hey Yuuka… mine fødder har det fint og nej, droppede musikken efter lidt tid… jeg tænkte på, kan jeg sove hos dig i nat? Os drenge har åbenbart ikke et tag over hovedet til vi selv har bygget det, så ville høre om det var i orden med dig at vi delte seng eller at jeg sov på dit gulv..” Selvsikkert lagde han armene over kors. ”Hvad end der passer dig bedst?” Han smilte drillende og forførende til hende.

Daniel sad med kvinderne omkring sig, som en rigtig herre, der havde sine hunde for sine fødder. Kvinderne lå for hans fødder. Evaline snakkede dog videre. "Han er vores eneste mand, han har mere magt end vi har, uden ham er vi fortabte. Plus han er den eneste person der ønskede at være lederen og skabe ro. Men ellers er det ja, så er det bare fordi han er den eneste mand. Kort sagt i hvert fald." Hun smilte kærligt til ham. Dog det lille afsky han viste, fik hende til at ligge hovedet en smule på skrå. "Hvad nu?" Hun bed sig kort i tungen, inden hun så sig omkring. Hvorfor virkede han nu så sur, eller irriteret?
Hun kunne bare spørger ham om hvad som helst, det fik hende til at smile kækt. "Fortæl mig om hvordan det hele skete, hvad lavede i og hvad skete der, siden jeres båd sank Ud over det, hvad så med hvordan jeres sted er?" Hun smilte stort. "Eller jeres guder?" Hun lagde hovedet blidt på skrå.
Yuuka lagde sine arme i kors, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå. "Sove hos mig?... Hvad mener du med det?" Hun skød hoften ud til siden. "Hvorfor lige mig, Rose har en større hytte end jeg har." Hun fik dog besvaret sit spørgsmål. De andre drenge havde brug for et sted, mest fordi der var jo ret mange og alle kunne ikke sove hos Rose. "Jeg... Fint... Men du kommer til at sove på gulvet." Hun kørte hånden igennem sit lyse hår, inden hun så væk fra hans drillende dog charmende smil. "Drop det smil..." Hun så ud imod havet, inden hun rettede blikket imod ham igen. "Jeg er klar til at du sover der, men jeg vil ikke have at du tror noget, der kommer ikke til at ske noget mellem os og så snart du kan få en ny hytte, får du lov at flytte derud." Hendes stemme var en smule bestemt, inden hun vende sig om og gik. Kort så hun sig over skulderen. "Kom, jeg viser dig hvor jeg bor..." Hun sendte ham et kærligt smil.

Jacob nikkede til hvad hun havde at sige om Daniel. Først da hun spurgte ham om noget nyt, kom han ud af sine irriterende tanker på Daniel og så ned på hende med et beroligende smil. ”Det er ikke noget særgligt, jeg er bare ikke god til den måde han behandler nogen af jer på.. det er det eneste..” han gned kort hænderne op og ned af sine arme, da det var begyndt at blive en smule køligere. Så snart han gav hende muligheden for at spørge ham om noget, fik han en del spørgsmål tilbage i hovedet, præcis som han havde sendt efter hende. ”Jeg er ikke sikker på hvad der skete der gjorde at den sank… et uvejr… jeg husker blot et uvejr, skrig og vand der slugte båden… og hvad vi lavede på skibet.. alt fra at spille kort, til at bade i en pool og snakke med forskellige mennesker… og hvad vores guder angår, ja, det kommer helt an på hvilket land man stammer fra, da der er flere forskellige guder og disse forskellige guder har bragt flere lande i krig… det lyder helt tåbeligt og det er det skam også.” Han lænede sig nu tilbage imens han betragtede flammerne.
River kunne ikke fjerne sit smil, også selvom hun sagde at han skulle, bare det faktum at hun reagerede på det, gjorde det ikke ligefrem nemmere at lade være. ”Fint fint, så snart jeg har min egen hytte, så er jeg ude og jeg skal nok sove på gulvet, der bliver ikke lagt en hånd på dig.”
Da hun viste ham hen hvor de boede, fulgte han roligt med hende, ved at gå op ved siden af hende, armen bag ryggen og stadig med et smil på læben. ”Så… hvordan har du det med at leve her? Har du ikke lysten til at se resten af verden og sådan?”

Hun lagde hovedet en smule på skrå igen. Måske det var fordi hun var van til den måde han behandlede dem på. Hun så derfor en smule underligt på ham. "Behandler os på, hvordan behandler han os da? Hvad er forskellen på den måde og den måde vi bliver behandlet på, hvor du kommer fra?" Hun var spørgende i sit toneleje, hun ønskede lidt at vide det. Mest fordi det virkede underligt at han var dømmende omkring det? Hvordan havde de så lige været et det andet sted? Havde kvinderne andre forholde hos dem?
Et uvejr havde muligvis sunket skibet, det kendte hun alt for godt. Det kunne ske over alt, man kunne ikke altid vide om det kom med det samme, andre gange kom det i en overraskelse. "Kort?... Det lyder hyggeligt" Hun lyttede til hans ord, men forstod dem alligevel ikke helt. "Krig, guder? Lande... Vi har aldrig rigtigt fundet land her, ud over det vi går på." Hun kløede sig en smule i nakken. "Jeg forstår ikke." Pis... Pludselig var hun den dumme igen, lettere irriterende, men sådan måtte det jo endnu engang være for hende. typiske...
Yuuka nikkede til hans ord, i det mindste havde han forstået hvordan tingene skulle være hos dem. "Godt så. Jeg er glad for du forstår." Lød det kort fra hende, inden hun valgte at gå væk fra ham, dog for at vise ham stedet hun boede/Sov. "Jeg har det meget fint... Nej ikke rigtigt." Hendes ord var en smule korte og lukkende, dog kunne hun alligevel ikke holde dem sådan. Hvis hun var for ond og kold overfor ham, ville det bare ende med at de begyndte at hade hinanden og skabe problemer for kolonien. "Jeg har ikke nogen grund til at se verden, jeg bor her og der er hvad jeg har brug for. Ud over det, kan vores både ikke bruges til at sejle for langt væk, ellers ender de bare med at synke." Hun så kort op på ham igen, med et lidt forsigtigt smil på sine læber.

Der var så meget at fortælle hende, for ikke at sige der var så meget hun kunne fortælle ham. På den måde kunne de underholde hinanden i flere timer. Han smilte blidt til hende. ”Well, hvor jeg kommer fra er det ikke normalt at have mere end en kvinde… det bliver i hvert fald set ned på og… uhm, derudover hvor jeg kommer fra, så er det normalt for kvinderne at bestemme over sig selv og endda mændene,” Han så drillende ned på hende. ”Så hvor vi kommer fra, vil Daniel slet ikke have den slags magt, overhovedet.”
Han bebrejdede hende ikke for ikke at forstå hvad han forsøgte at forklare. Det var hans verden og han forstod heller ikke alt hvad angik religion, langt fra rent faktisk. ”Det er okay, jeg forstår det skam heller ikke, og jeg kommer fra den verden.. Vores religioner er meget forvirrende, på samme tid med at de er skyld i at vi har krig, så man kan ligeså godt glemme dem..” han smilte kærligt til hende. ”Specielt når man er herude… det er ikke vigtigt længere Eva.”
Yuukas ord var meget korte og kontante. Det var ikke så nemt for ham, at starte en samtale med hende. Eller det troede han da, til hun pludselig fortalte hvorfor hun ikke var interesseret i at se andre lande. ”Virkelig? Selv nu når du ved at verdenen er så meget større, så er du slet ikke interesseret i at se den? Den må du ha, det er sku ret besynderligt,” sagde han og smilte selv forsigtigt. Dog forsvandt det hurtigt bag en kæk attitude. ”Men hey, hvis jeres både ikke kan andet end at synke, så bebrejder jeg dig ikke… nå, dit gulv, er det behageligt med en masse puder og tæpper?” På vejen imod hendes hytte, kiggede han nysgerrigt rundt, holdt øje med hver en person, men fortsatte ellers med at gå med hende.

Mere end en kvinde. "Det er svært at have en kvinde, når man er den eneste mand her?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Så vi bestemmer? Det gør vi nogen lunde også her, vi gør lidt hvad vi vil, men har alligevel nogle få regler." Hun kløede sig op af armen, inden hun lod sine hænder køre op og ned af hendes ben for at varme sig op. "Jeg forstår ikke helt hvad det betyder. Hvem har så den magt? Er der nogen der har den magt, eller gør i alle sammen hvad i vil?" Hun så imod ham, mens øjnene lidt afslørrede at hun var en smule forvirret over hans ord. "Og hvis i ikke må have mere end en kvinde, hvordan skal i så forme en verden, hvad med børn?" Hun lagde hovedet en smule på skrå.
Det var ikke vigtigt med guder, et sandt tegn på at han ikke gik op i den slags. "Så du er ligeglad med guderne? Så vi to, de rager mig en høstblomst." Hun så ud imod de folk der dansede, hvilket fik hende til at smile en smule. "Du er solbrændt... Betyder det at i har været meget ude i det åbne? Hvor længe har i været strandet på øen her?" Hun så endnu engang imod ham, med et lille skævt smil på sine læber.
Yuuka trak blidt på skulderen. "Måske en lille smule, men ikke meget... Hvorfor er det besynderligt?" Hun lagde armene over kors endnu engang, hvor hun så en smule bestemt på ham. Hvorfor var det besynderligt, det var der da intet galt i, sådan ikke at ville se verden var normalt, var det ikke?
Samtalen blev dog ændret til at snakke om deres gulv. "Nej, det er sand... Intet andet end sand, men det er i nok vantil i forvejen." Hun gik hen til en hytte med en lille dør, der var hul i toppen af døren, hvor et lille tæppe dækkede hullet. Der var malet et Y på tæppet, så man kunne se at det var Yuukas hytte. "Her bor jeg." Hun skubbede døren til siden og løftede tæppede en smule op. Hytten var lavet af kviste, træ og reb. Den kunne holde til de fleste storme, men hvis der på et tidspunkt kom en større storm, ville de være i problemer. "Gulvet er dit." Hun pegede kort på gulvet, inden hun satte håret op i en hestehale, så man kunne se endnu mere af hendes mave. "Har du brug for noget, så hold det endelig inde." Hun greb et tæppe, som blev kastet i hovedet på ham, inden hun begyndte at tage sit mavedanser tøj af.
Det var vådt, hvilket var dumt at sove i. Hvis de sov i vådt tøj, var de helt sikre på at de ville blive syge. "Jeg har også en pude, hvis du ønsker at sove med en pude?" Puden var dog fyldt med fjer, så den kunne stikke en smule. Hvis han kiggede på hende, mens hun smed tøjet, ville hun se sig over skulderen og lave et lille tegn til at han gerne måtte vende sig om. På øen var de ret van til at være nøgne, nøgenhed var som at spise, så normalt at man kunne tro at det var løgn. Så det at de måske så hende nøgen, gjorde hende som sådan ikke noget. Det var mere det at hvis de stirrede på hende, blev det akavet. "Du kan sove her, indtil din hytte er lavet." Hun klikkede kort med tungen, inden hun lagde tøjet sammen og satte det på en lille træstump, der blev brugt som stol. Hun trak derefter en større skin trøje over hovedet, som snilt kunne bruges som kjole.

Jacob smilte over alle de spørgsmål. ”Nej, vi gør ikke alle sammen hvad vi vil… vi har ledere og så har vi dem under lederne, som holder styr på de forskellige i vores byer og sørger for vi er uskadte, samt at vi holder reglerne. Regler der går ud på som i at: Det er ikke tilladt at stjæle, slå ihjel, alt den slags og en kvinde er nok, da vi er ret mange mænd hvor vi kommer fra, for ikke at sige kvinder og det er tilladt at have mere end et barn… så, du kan vel forhåbentlig se hvor det fører hen…” Han tog en mango og spiste af den. Dets saft løb ned af hans fingre. ”Er jeres regler nogenlunde det samme? Med at slå ihjel og stjæle.”
Guderne ragede hende heller ikke en disse. Det fik ham til at smile. I det hun pegede hans solbrændthed ud, kløede han sig på panden og skar en grimasse. ”Vi har været her i en måned og ja, vi har lidt været ude i det åbne, midt på stranden og engang imellem mellem træer,” fortalte han med et skævt smil.
River klukkede over Yuukas bestemte blik. ”Fordi, man skulle da tro at efter at have opdaget der findes en anden verden herude for jeres ø, at så ville du ud og se den,” forklarede han sig og så drillende på hende. Måske hun bare var en lidt mere kedelig type end hvad han troede.
Det glædede ham langt fra at høre, at hendes hytte bestod af sand og ikke et gulv. Så med andre ord, han skulle lægge der og indsnuse sand hele dagen. Han pustede irriteret ud og fulgte ellers med hende til hytten. Udenpå så den nu meget hyggelig ud, men indeni kunne der godt bruges lidt mere kærlig hånd. I det hun pegede på gulvet, løftede han spørgende på et øjenbryn af hende og kørte hånden igennem sit hår, hvorpå han ellers selv satte det op. ”Tro mig, jeg siger ikke hvis jeg har brug for noget,” mumlede han og lagde sig ned på sandet. Her tog han kort imod puden og snuste derefter til den. ”Ergh, den lugter sjovt.. hvad er den lavet af?” Der kom ikke flere ord ud, så snart han bemærkede at hun var ved at smide tøjet og synet var fantastisk. Selv da hun kiggede om på ham, så han ikke væk og smilte blot i stedet. ”Wow, jeg håber min hytte aldrig bliver fikset.” Han så op i hendes smukke øjne.

Jacobs forklaring var en smule underlig, de gjorde ikke alle hvad de ville, men nogle af dem gjorde altså? Hun så en smule skeptisk på ham, inden hun lagde hovedet på skrå, mens hele hendes ansigtsudtryg skreg af spørgsmål. Hun nikkede en smule tøvende til hans ord. Hun forstod da i det mindste reglerne, dog ikke alle reglerne, men nogle af dem. Det med at der var mange forskellige folk der lavede reglerne. "Vi har nogle få regler. Vi dræber ikke hinanden, vi må få så mange børn som vi ønsker, men det kræver dog at Daniel gider at knalde os mere end en enkelt gang." Hun så sig kort rundt, inden hun lænede sig frem og tog en bid af hans mango. Kort tid efter, så hun op på ham, med drillende øjne. "Dog stjæle, vi kan ikke stjæle? Alt hvad der er her er vores." Hun klikkede kort med tungen, inden hun slugte mangoen i hendes mund.
Han havde altså været meget ude. "Det altid noget at i så har fået sol, men jeg tror du er solbrændt. Oh, har du fundet et sted at savne. Du er nød til at finde et sted at sove, ellers har du intet sted at være om aften. Medmindre du gerne vil sove i det fri." Hun sendte ham et kækt smil, inden hun så ned på mangoen igen. Kort slikkede hun sig om munden.
Yuuka løftede på det ene øjenbryn, i det River klukkede af hende. "Jeg vil gerne se verden, men mulighederne er her ikke. Plus, hvis jeg smutter her fra, hvad ved jeg så er omkring mig, hvad nu hvis der er noget som slår mig ihjel på den anden side. Helt seriøst." Hun så sig kort rundt. "Jeg har ikke behovet for det, det har du måske, men du virker også ret så sær." Hun vende ryggen til ham.
Han ville ikke sige, hvis han havde behov for et eller andet. "Hvorfor ikke? Det virker da lidt underligt, hvis du har brug for noget, hvorfor så ikke bede om det?" Hun lagde armene på kors, mens hun skød hoften ud til højre. Da han sagde puden lugtede, rullede hun med øjnene. "Den er lavet af skindet fra en giraf, med fjer fra hønsene i sig." Hun vende ham her ryggen til ham, i håbet om at kunne få skiftet om til noget at sove i.
Dog i det han ikke vende sig om, himlede hun igen med øjnene og stod bare med ryggen til ham, mens hun smed det. "Du ret uhøflig, bare at stirre." Mumlede hun en smule. Et kort suk slap hendes læber, inden hun lagde det på stolen og begyndte her at tage en bluse af en art over sig. Den var lavet af gede pels der var syet om til en lang sweater. "Du skal selv bygge din hytte. Selvfølgelig kan du bede om hjælp, men ellers skal du selv lave den, den bliver ikke fikset for dig." Hun vende fronten imod ham, inden hun satte sig i sengen.

Biden hun besluttede sig for at tage af hans mango, fik ham til at løfte spørgende på et øjenbryn og derefter sende hende et drillende smil. Alt i hendes grå øjne skreg udfordring og af en grund tog han imod den. Han tog selv endnu en bid af den og skabte en øjenkontakt med hende. ”Så, Daniel skal give jer børn… du har vel ikke.. haft en omgang med ham, har du?” Spørgende satte han hovedet på skrå. Af en eller anden grund, håbede han inderligt på at hun ikke havde haft sex med ham. ”Og et sted at sove siger du?” I det han bemærkede, at hun betragtede mangoen, tog han endnu en bid af den, rakte den nærmest væk fra hende, hvorpå han så drillende på hende. ”Hvor er det muligt for mig at sove?”
River løftede til sidst bare på skuldrene af hende. Hvis hun ikke ønskede at se verden udenfor, så var det vel bare hende tab og ikke hans. Alt han vidste, var bare, at så snart der kom en redningsbåd efter dem, så var han smuttet herfra. Han savnede alt ved livet derhjemme. Roligt begyndte han at sætte det halvlange hår op i en knold, så det ikke generede ham når han sov og så kort om på hende. ”Uh, jeg syndes du sagde at hvis der var noget jeg havde brug for, så skulle jeg bare tie stille, derfor ville jeg ikke bede om noget.” Da håret var blevet sat op, lagde han sig på sandet, med hovedet på puden og så stadig op på hende, imens hun kort skiftede. Til sidst så han dog væk, ved at ligge sig på ryggen, med hænderne bag hovedet. ”Jeg er ikke uhøflig, du bad mig aldrig om at se væk og ja, ja… jeg skal nok få den bygget, men indtil videre, har jeg intet imod at skulle dele hytte med dig.”

Evaline rystede blidt på hovedet. "Nej, han har endnu ikke valgt mig endnu. Han vælger os, ved at sætte et krys på vores hoveddør, bare med almindelig griseblod, på den måde ved vi at vi skal tage hen til hans hytte om aften. Det er meget nemt, dog skal du vide at jeg helt sikkert ikke bliver valgt, jeg har fået at vide at jeg er skræmmende og underlig, så derfor vælger han ikke mig. Så " Hun trak blidt på skulderen. Det gjorde hende som sådan ikke noget at hun ikke blev valgt, hun kunne godt lide friheden og hun var enlig ikke sikker på om hun ønskede at have sex med ham, hvis hun fik lov at vælge ville hun hellere bruge sin tid sammen med de andre tøser, en sammen med en enkelt mand, bare for at prøve noget hun ikke var helt sikker på hvordan fungerede.
Da han skjulte mangoen, kunne hun ikke andet end at grine en smule over hans opførelse. Det var underholdene. "Jeg kan lade dig sove i min hytte, hvis det er." Hun smilte stort til ham, inden hun kravlede helt op i ansigtet på ham, hvor hun roligt lod sin hånd køre op af hans bryst. "Min hytte er lille og hyggelig." Det blev sagt forførende, inden hun snuppede mangoen fra hans hånd, hvis han altså blev en smule uopmærksom.
Yuuka lyttede til hans ord, da det her gik op for hende at det var det hun havde sagt. "Oh yea... Jeg har vidst drukket en smule for meget." Hun slog sig kort til panden, inden hun vende ryggen til ham igen. "Jeg lavede tegn til at du skulle vende dig om." Hun lavede tegnet igen. "Dette er tegnet, kan du se hvordan den siger at du burde vende dig om." Hun så en smule bestemt på ham.
Han havde intet imod at dele hytte med hende, det var højst sandsynligt på grund af det faktum af at hun smed tøjet kort. "Du deler kun hytte med mig, ind til da... Og hvis det bliver et større problem, skal du vide at jeg er villig til at smide dig ud." Hun lagde sig forsigtigt ned i sengen, hvor hun roligt trak et skindtæppe over sig.

Han valgte sine kvinder ved at sætte et kryds på deres hoveddør, med griseblod, bare for at gøre det mere besynderligt. ”Javel ja, sikke en måde at gøre det på og har han slet ikke tænkt sig at slå sig ned bare med en kvinde og ikke hele øen.. vent, finder han dig skræmmende og underlig?” alt blev pludselig skubbet til side. ”Hvordan det? Eller, sure du har dine besynderlige øjeblikke, men hey, det er det der gør dig så interessant.”
Lige som han troede at han havde sin mango for sig selv, snuppede hun den ud af hænderne på ham, med et forførende forsøg på at distrahere ham. I stedet blev han dog en smule forvirret og af ren refleks, gav han slip på mangoen og trak sig tilbage. Han stod nu og så ret så forvirret på hende. ”Uhm, din hytte… uhm, jeg vil gerne sove derinde, tak.” Han kløede sig i nakken og af en grund så han væk. Hvorfor blev han forfjamsket over dette? Det havde sikkert bare være for sjov, men alligevel. ”Hvis det altså ikke er for meget at bede om.”

River klukkede over Yuuka der lagde sig i sin seng. Kort kiggede han hen imod hende, hvorpå han udviklede et overraskende varmt smil. ”Okay okay, jeg skal nok forstå tegnet bedre næste gang og ja ja, du kan smide mig ud når du vil, den er feset ind Yuuka.” Han lagde ryggen til hende nede på sandet, krammede puden ind til sig, imens dets stærke duft sneg sig ind i hans næse. ”Tak og godnat.”

Josh der var gået hen og blevet træt, gik roligt hen imod Alex, hvor han smilte varmt til hende. ”Hey Alex, du sagde noget om at jeg kunne snuppe gulvet i din hytte eller telt, vil du have noget imod at vise mig derhen nu?” De ravbrune øjne lyste svagt op i tusmørket. Op ved siden af Josh, kom Ghost gående med sin smukke måneskins pels glitrende i mørket. Han satte sig ned og begyndte at logre med halen i det han så op på Alex.

Evaline løftede kort på sine skuldre. "Hvordan skulle jeg vide det... Jeg er ikke sammen med ham og har knap nok snakket med ham før." Hun lagde hovedet en smule på skrå, inden hun nikkede. "Det siger folk i hvert fald.... Besynderlige øjeblikke?" Hun så en smule underligt på ham. "Hvad skal det betyde? " Hendes stemme blev en smule lys i det hun sagde det, hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun var tæt på ham og snuppede hans mango.
Hun spiste den her for ham, han havde ikke behov for det. "Fint, du kan sove hos mig, jeg deler gerne seng med dig." Hun snakkede med mangoen i munden, hvor hun kort så sig omkring. "Det gør mig intet, jeg ville have det fint med en værelses kammerat igen." Hun rejste sig her op, inden hun kastede mangoen over skulderen, som ramte en anden pige som kort råbte Hey til Evaline, som bare vinkede til hende. "Jeg kan vise dig hvor hytten er." Lød det kækt fra hende, mens hun kort tørrede mund med sin bagside af hånden.

Yuuka smilte en smule, da han vende ryggen til hende. "Godnat." Lød det kærligt fra hende, inden hun selv her lagde sig til at sove.

Alex stod og betragtede udsigten til havet, da Josh kom mod hende. Hun vende fronten imod ham, hvor hun nikkede kort til hans ord. "Selvfølgelig, jeg er også begyndt at blive lidt træt." Lød det kærligt fra hende, inden hun så rundt, for kun at få øje på lille Ghost der kom gående så smuk og glintende som han nu kunne være. Pelsen lyste nærmest op i månens smukke skær, det var utrolig flot. "Jeg... Jeg finder lige Joaquin, så han også har et sted at sove." Hun begyndte at se sig omkring.

Næste dag var Rose som altid den første der var oppe, hun sneg sig over Xander der sov ved hendes side, hvor hun forsigtigt kyssede hans pande. Roligt kravlede hun ud for at beklæde sig, stod hun med ryggen til Xander. Hun forsatte derefter ud for at gøre rent efter festen, hvilket tog omkring 2 timer og 20 minutter. Her stod Alex og Evaline op. Solen stegte stedet, nok en af de varmeste dage på øen 43 grader i skyggen, det var vildt varmt. Så varmt at man skulle tro at man smeltede i solen.
Dette fik alle til at gå rundt i noget meget vist tøj. Rose gik rundt i en hvid version af sættet, Alex gik rundt i den blå version og Evaline i den sorte version. De var dog ikke den eneste, alle gik rundt i det samme sæt. Det var nemt at sy og gik meget hurtigt når man syede det sammen, hvilket fik Rose til at sy en masse af dem. De kunne også bruges som badetøj, det var nemt og dejlig køligt. Så alle gik rundt i det, dog var det forskellige hvordan håret sad på pigerne, samt deres tøjs smykker, nogle var lavet af guld og andre af sølv, samt muslinger for nogle. Rose lavede det i kedsomhed, hun syede også mønstre engang i mellem, på de forskellige sæt. Hun hyggede sig med det, dette betød dog også at hun skulle sy noget til drengene, de kunne ikke rende rundt i det kedelige tøj og for ikke at snakke om at deres tøj var ret så varmt.

Pigernes tøj: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/564x/8a/b7/8f/8ab78f0ae23824c5bb04ad0f7946f1d4.jpg

Jacob smilte blidt, før han rejste sig op og strakte sig. ”Du har ret, det burde heller ikke rage mig om han ville eller ej.” Kort så han sig omkring. Alting var begyndt at være en smule trættende. Skikkelserne smeltede sammen med flammerne og blev til en stor klump. ”Og hvad jeg mener, er at du gør nogen u forventende ting og det er ret så interessant… med andre ord, besynderlige øjeblikke.” Han så på hende igen. De ellers altid så isblå øjne var varme og blide. ”Og hey, jeg er taknemmelig for at du vil dele din hytte med mig.”
I det hun sagde at hun ville vise hvor den var, nikkede han til hende og fulgte ellers med hende hen til hytten.

Josh smilte blidt til Alex, hvor de derefter gav sig til at lede efter Joaquin, der også skulle dele hendes hytte. Nu hvor mørket var ved at overtage øen, var der ikke længere forfærdeligt varmt. Rent faktisk var det begyndt at være en smule koldt at gå rundt i bar overkrop.
Joaquin fandt de henne ved bålet, hvor han var i gang med at stege nogle frugter over ilden, en delikatesse han kaldte grilfrugt. Josh forklarede ham kort at han skulle hen og se hvor hytten var, om han så ville i seng eller ej.

Xander fortsatte med at sove, men fik et smil på læben, så snart han kunne mærke hendes bløde læber imod hans pande. Det varede nu heller ikke længe, før han endte med at stå op og det samme med de andre drenge. Der var begyndt at være for varmt til at kunne sove, så hvorfor overhovedet forsøge at fortsætte, desuden kunne de ikke sove hele dagen.
De bemærkede godt pigernes tøj og fandt det flot, samt smuk på deres fine kroppe, hvilket var det der gjorde at de engang imellem betragtede dem. Xander gik hen og kyssede Rose på panden, hvor han trakte hende ind til sig. I dag var dagen hvor han skulle slås mod Daniel. Det var en nødvendigt hvis Daniel skulle holde sig væk fra Rose. Nervøsiteten boblede rundt i maven på ham og de andre drenge kunne godt mærke det. De forstod ham godt. Daniel var et stort brød der bestemt ikke blev nem at besejre.

Evaline lyttede til Jacobs ord, dog en smule tøvende. Hun gjorde underlige og uforventede ting, hvilket var grunden til at hun havde besynderlige øjeblikke? "Okaii.." Lød det lavt fra hende, dog stadigvæk med hendes spørgende blik. "Du burde ikke være taknemlig, jeg nyder selvskabet. Men du skal vide at jeg står ret tidligt op, bare så du er indforstået med at jeg kan finde på at larme." Hun sendte ham et stolt smil. Det var godt at stå tidligt op, på den måde fik man den bedste mad, samt man fik den bedste form for underholdning ud af dagen, man kunne fiske jage eller lege med maden, hvilket var dejligt.
Da de begav sig imod hytten, var hendes en smule væk fra de andre hytter. Hendes hytte var ok, den var større end de andre, men så snart man kom ind, ville der hænge spyd, knive og sabler på hendes vægge. Dog var det tydeligt hjemmelavede ting, de havde ikke samme form for teknologi hvilket gjorde at tingene så mere middelalder ud. "Her er den." Sengen var ikke så stor, den lå også tæt på gulvet, dog var hun en af de få der havde trægulv på.

De begav sig mod hytten, så snart Joaquin ville få spist sin mad. Her ville Alex forklare dem at de ville sove på det hårde gulv, dog var dette også en hytte med et trægulv. Grunden var fordi hun fandt det belastende at have sand over alt. Hun fejede dog tit sandet ud af hendes hytte, så det var nok en af de reneste hytter, man kunne finde på stedet. Mad hytten var dog renere, dog med nogle insekter her og der, men dem kunne man ikke undgå på stedet.

Rose stod med et æble, hvor hun fumlede en smule med det, for at tjekke efter orme eller huller i det, i det øjeblik Xander trak hende ind til sig og kyssede hendes åande. "Oh... Godmorgen, jeg håber ikke at jeg vækkede dig." Hun sendte ham et kærligt smil, mens hun så op i hans smukke blå øjne. "Her er godt nok varmt i dag.." Hun pustede kort ud, hendes hud glinsede en smule af sveden på kroppen, man kunne ikke undgå at svede i denne varme, også selvom man var så van til den.
Daniel var stået op, han gik rundt i sit normale antræk, hvor han spiste æbler, med nogle få kvinder i hælene. Her ville man se Haru, hun stod lidt i baggrunden og holde øje med folk, hun smilte til de kvinder der rente efter Daniel, hvor et lille smil altid blev gengældt.
Daniel så ud af øjenkontrakten på Xander, hvor et kort kækt smil sprede sig på hans læber. Han følte sig overlegen overfor Xander, der var ingen chance for at han ville vinde en kamp imod ham. Hvordan kunne en lille dreng på hans størrelse røre ham, også det fakta af at han kom fra havet, han ville ikke opdage i det øjeblik Daniel slog ham, det ville være som lynet.

Jacob var skam taknemmelig for at han kunne få lov til at sove i Evalines hytte. Så behøvede han ikke at bekymre sig om, at tilbringe endnu en nat ude i det kolde sand. Det eneste skønne der havde været ved det, var lyden af havet. Så beroligende en lyd at lytte til.
Evalines hytte var en smule væk fra de andres. Gad vide hvorfor? Måse hun ikke gad at være så tæt på alle de andre. Så snart han trådte ind i hendes hytte, åbnede han fornøjet munden op i et stort O og udbrød et WOOOW. Overalt på hendes vægge hang der knive, sabler og spyd. ”De er… virkelig fascinerende… er det alle dine… har du lavet dem alle sammen?” Han så fra våbnene til Evaline.
Sengen hun pegede ud, fik ham til at lyse op og ellers gå hen og lægge sig i den. ”AAAHHH, det føles rart at være i en seng igen!” Han var ligeglad med at den ikke var så stor, for ham var det rart at der var en seng.

Josh og Joaquin havde også fået lov til at sove hos Alex. Så de havde også sikret sig et varmt sted at sove.

Xander stod fortsat med en arm om Rose og sagde her ”Nej, nej, du vækkede mig skam ikke”. Alt imens havde Daniel, som den højrøvet nar han var, havde sine kvinder omkring sig. Selv gik han og spiste æbler. Hvor kom æblerne lige fra? Og hvorfor i alverden var her så varmt i dag!?
Mere havde han ikke lige nået at tænke den tanke, før Joaquin stillede sig ved siden af dem, imens han kom en lyd der signalerede at han strakte sig. ”Her er virkelig varmt i dag!” Han fjernede sved fra sin pande og pustede ud. Kort betragtede han udsigten og i det han fik øje på Haru, spærrede han øjnene op.
Wow… hun var smuk… virkelig smuk.

Evaline nikkede til hans ord. Selvfølgelig havde hun selv lavet det, alles hytter var lavet af dem selv og alt hvad der var indeni hytterne var deres, som de også selv havde lavet. "Ja, alt du ser her er lavet af mig selv, alt du ser i personernes hytter er noget de selv har lavet.... Som regl, jeg mener nogle har nogle dolke som de ikke selv har lavet, men jeg er i hvert fald en af de personer der laver våben sammen med få andre." Lød det selvglad fra hende, hvor hun sendte ham et kækt smil.
Evaline smilte kun større da han virkede så lykkelig over at der var en seng. "Det jeg glad for, men vi skal dele sengen." Lød det kækt fra hende, hvor hun ellers selv begyndte at tage sit tøj af. Hun havde behov for at tage tøjet af også ryste sand fra det, for derefter at børste sin krop af fra sand, inden hun tog noget andet tøj på, for derefter at ligge sig i sengen. "Men for at sove her inde, er det meget vigtigt for mig at du børster dig af for sand, inden du ligger dig i den næste gang. Det mest fordi der kommer så meget sand i sengen når det er, hvilket er lidt træls og ubehageligt at sove på. Så du tager bare den børste jeg brugte til at børste dig selv af i, plus du skal helst ikke sove i det tøj du har haft på udenfor, da der tit er sand i det." Hun sagde det med et rar stemme, da det ikke var hårdt. Hun ville bare helst ikke have problemer med alt dette.
"Og så skal vi selvfølgelig dele seng, men det er mest fordi jeg ikke vil sove på gulvet. Og jeg har ikke flere dyner eller tæpper end dem i sengen." Lød det kækt fra hende, hvor hun lagde sig tæt ind til ham. "Denne gang kan du sove i det du har på, jeg børste senge tøjet af i morgen tidelig" Lød det kækt fra hende.

Rose smilte blidt til Xander, hans omfavnelse var rar, men også en smule træls. Mest træls fordi det bare gav hende en ekstra varme, men rar fordi det var ham. Hun kunne derfor ikke andet end at smile kærligt til ham. "Det jeg glad for... Der er så varmt så jeg kunne ikke forsætte med at sove." Lød det kærligt fra hende, mens hun stadigvæk stod med æblet i hånden. Legede en smule med det, med sine fingre.
Da Joaquin dukkede op og sagde højt at her var varmt, klukkede Rose kærligt. "Jeg er helt enig... Men bare rolig, så varmt er her kun 7 måneder af året. Så det skal nok gå." Lød det kærligt fra hende, hun rakte ham derefter æblet. "Her dette æble er fint nok, dem der er i den flettede kurve er tjekket for orme osv... Så dem tager du bare lidt af, men kun to... Der skal være nok til alle." Lød det kærligt fra hende, hvor hun ellers stod og ventede på at han måske ville tage imod det.
Dog lagde hun skam mærke til hans store øjne og en smule overrasket, hvad skete der? Hun lagde forsigtigt hovedet på skrå og forsøgte at følge hans blik. "Hvad ser du efter? " Lød det kærligt fra hende, hvor hun her fik øje på Haru.
Haru der stod og så lidt rundt. Iført det samme tøj som alle de andre kvinder. Alle pigerne havde det samme tøj på, men i forskellige farver. Haru derimod havde en blå udgave af det på. Hun fjernede en tot hår, hvor hun ellers begyndte at gå lidt mod en lille gruppe piger der tydeligt var gravide.

Alle kvinderne er iført denne version af tøjet men i forskellige farver: https://i.pinimg.com/564x/8a/b7/8f/8ab78f0ae23824c5bb04ad0f7946f1d4.jpg

Alt han kunne se i hytten havde hun selv lavet. Igen spærrede han øjnene imponeret op. ”Virkelig? Det er ret så fantastisk!” Han så hen på hende med et varmt smil. ”I er ret vilde her på øen, det faktum at i bare klare jer uden problemer…”
Så snart hun nævnte det med sengen, satte han sig op nikkede undskyldende på hovedet. ”Det beklager jeg, jeg skal nok huske at børste mig selv af inden jeg lægger mig næste gang.” Dog i det hun begyndte at tage tøjet, kiggede han flovt den anden vej og lyttede nu ellers til den kække stemme hun bar. ”Og det er skam i orden at vi deler øhm… seng… men øh, har du ikke andet tøj du kan iføre dig… så du ikke er… øhm… nøgen ved siden af mig.” Han så op på hende med et skævt smil. Så godt han kunne, forsøgte han kun at se hende i øjnene.

Xander lagde sit hoved på Roses og så ellers fortsat rundt. ”Her er virkelig også varmt… og kun 7 måneder om året?! Det er absurd!” Både Joaquin og Xander havde spærret øjnene op til dette fact. Allerede nu kunne de suge at de ville komme til at savne vinter. ”Hvad er der så i de andre måneder? Koldt, vinter… lidt mindre varmt?” Kort kyssede Xander hendes kind og lyttede ellers videre til hvad hun havde at sige. På samme tid tog han imod æblet og tog en ordentlig bid af det. ”Mhhhmmm, det er virkelig saftigt.”
Da Rose spurgte Joaquin hvad han så efter, så han hen på hende igen og smilte stort. ”Pigen derover… med det blå tøj og det smukkeste ansigt nogensinde… hvem er hun?” Han så hen på Haru igen. Wow, hvor var hun dejlig! ”Hun er… wow… jeg kan ikke beskrive hende med ord.”
Nysgerrigt så Xander derhen imod. ”Oh, det er Haru… hun er virkelig flink, bare gå hen og snakke med hende.”
Joaquin lyste op og gik med det samme hen imod Haru. Her stillede han sig med et varmt smil foran hende. ”Mit navn er Joaquin… må jeg spørge om dit?”

Han fandt det cool at hun selv havde lavet sine våben, hvilket kun boostede hendes ego en smule mere. "Ja... Hvad lavede du på dit hjemsted? Inden du altså endte her." Lød det kækt fra hende, mens hun klædte sig selv af. "Det fint nok, du vidste det ikke. Jeg kunne bare have sagt det som det første." Lød det fra hende, mens hun børstede sine ben af med en børst.
Da hun lagde sig ved siden af ham, snakkede han om at det var træls? At hun var nøgen. Hun satte sig roligt op, hvor hun kravlede over ham, så hun kort stod på fire over ham, men fjernede sig selvfølgelig hurtigt igen. "Jeg kan vel godt iføre mig noget.." Lød det fra hende, hvor hun fandt en bh/top lignende ting og to på, samt underbukser. Her kravlede hun endnu engang over ham og lagde sig ved siden af ham. "Så, håber det er fint." Lød det drillende fra hende, hvor hun lagde sig tæt ind til ham. "Oh jeg forventer at de andre har fortalt dig hvor du skal skide og tisse ikke?" Lød det kækt fra hende, mens hun så op på ham.

Rose nød hans nærværd, men hun kunne nu godt bruge ham til at vifte hende i stedet for. Hun så roligt en smule op på Xander, da han lagde sit hoved på hendes. En kærlig latter slap hendes læber. "Altså jeg ville skyde på at her er omkring en 8 i varme lige nu... Altså du ved 1 er kold og 10 er meget varmt, men der er 8 lige nu og resten af året ligger den nok på en 6 men med en masse regn." Lød det kærligt fra hende. "Her er kun koldt om aften, selvom det stadigvæk ligger på en 5'er hvis jeg skal sige det selv." Hun smilte blidt til dem begge, da Xander kyssede hendes kind og hylede hende en smule ud af den. Hendes kinder blussede en smule op og hun så genert ned i sandet, dog med et sødt lille smil.
"Ja, og dejlig køligt heldigvis." Lød det kærligt fra hende. "Det er det eneste rare ved det, dog er jeg glad for at det ikke er mig der skal hente æblerne om natten fra bjerget." Lød det kærligt fra hende, mens hun her begyndte at kigge efter hvad Joaquin så efter.
Rose så mod pigen han pegede på, han sagde den med det blå tøj, men der var to med blåt tøj.., Dog var den ene gravid, så det var nok ikke hende. Eller kunne han lide gravide piger? Hun nikkede forsigtigt. "Hende med det lange sorte hår? Hvis det er hende, hedder hun..." Hun stoppede sig selv, da Xander kom hende i forkøbet. Godt så, hun tog ikke fejl i hvem Joaquin så efter. Rose nikkede til hans ord. "Ja... Hun er rigtig rar, du burde bare gå hen og snakke i stedet for at beskue hende, alle er villig til at snakke med en, hvis det er." Lød det kærligt fra hende, hvor hun begyndte at tjekke de andre æbler igennem. De æbler hun tog, lå i vand hvor der var meget små isklumper i. Hun nussede dem lidt og lagde dem derefter i den flettede kurv.

Haru smilte blidt til de gravide kvinder, inden hun var på vej væk igen. Dog stoppede hun op i det Joaquin stod hos hende, med et varmt smil på hans læber. Hun sendte skam et kærligt smil tilbage. "Mit navn er Haru." Hun lagde hovedet blidt på skrå. "Du en af de nyankommende. Det er underligt at se flere mænd nu." Lød det kærligt fra hende. "Men jeg håber ikke det er ligeså underligt for jer at se kvinder?" Hun lagde hovedet lidt på skrå, dog stadigvæk med sit kærlige smil rettet imod ham.

Da hun spurgte ham, tog han sig til læberne og så ellers kort ned i jorden. Hvad lavede han egentlig helt præcis før skibet sank? Hans minder var en smule sløret. Ikke meget, men stadig en smule. Han smilte svagt. ”Oh ja, jeg var en skomager… jeg lavede sko til mennesker… så på en måde kreerede jeg også ting, men bestemt ikke fede våben som du gør!” hendes kække stemme gjorde ham en smule nervøs. Men, han sendte hende bare et forførende smil i stedet for at vise sin nervøsitet.
Til det med at børste, nikkede han bare og fortsatte med at forsøge se den anden vej, da hun trods alt var ved at skifte tøj.
Mere havde hun ikke lige nået at lægge sig ned ved siden af ham, før hun igen kravlede over ham, splitternøgen og sagde hun sagtens kunne iføre sig noget tøj. ”T… tak…” sagde han lavt og så den anden vej, for ikke at betragte hende for meget. Så snart hun havde haft iført sig noget, nikkede han til hende. ”Det er fint tak… beklager, jeg er ikke van til nøgenhed.”
Skide og tisse? Han klukkede svagt. ”Nej, det har de faktisk ikke fortalt mig.”

Det hun snakkede om fik Xander til langsomt at falde mere og mere ned i knæ. Tanken om alt den varme gjorde ham helt svimmel. ”Ikke mere varme… ikke mere varme…” han hang sig nu i hendes kjole, imens han sad nede på sine knæ. ”Få det til at gå væk, vift mig!!!” Hendes søde rødme over hans kys på kind, havde fået ham til at holde øje med den varme, blot for at se om den blev der. ”Jeg har det så varmt, at jeg er fristet til at stikke hovedet ned i vandet med æblerne!” Han rejste sig op igen, for at kysse hende kort på læberne.
Så snart Joaquin forlod dem, så han efter dem med et smil. ”Han har vidst i sinde om at blive hendes ven… jeg har aldrig set en mand se så hypnotiseret på en kvinde.” Igen lagde han armene om Rose og begyndte at kysse hendes skuldre.

Joaquin vidste ikke engang hvad han skulle sige til hende. Selv hendes stemme var smuk. ”Heej hej…. Navnet er Haru, Joaquin… jeg mener… ja… jeg er en af de nye… det er rart at møde dig.” Han tog en af sine hænder frem og rakte den til hende. ”Igen rart at møde jer… dig…. Og nej, det er ikke underligt at se kvinder… det er underligt at der er så mange på et sted og så få mænd… men ja.”

Han var en skomager? Hvad var sko... De gik rundt i almindelige fødder, uden sko... Hvad end sko var? Hun lagde hovedet blidt på skrå. "Hvad er sko... Det lyder specielt." Lød det kækt og drillende fra hende. Fede våben? "Jeg er glad for du synes de er fede, men sko? Det lyder specielt, hvad er det helt præcist?" Lød det kækt fra hende, hvor hun kort så sig over skulderen, mens hun lagde tøjet sammen og lagde væk.
"Det fint... Nøgenhed kommer forskelligt fra person til person. Rose er hellere ikke så glad for at vise sin krop frem.. Så jeg forstår godt at nogle har det sådan, men jeg ser dog det hele som en smule underligt, her er meget varmt hvilket gør det lidt underligt at du er villig til at svede hele natten, hvilket er dårligt for dig." Lød det kækt fra hende, hvor hun her lagde sig ved siden af ham igen.
Han vidste ikke hvor han skulle gå på wc henne, dette fik hende til at sukke og kravle ud af sengen igen. "Ok kom her." Lød det fra hende, hvor hun trak et gardin væk fra vinduet. "Kan du se den lille hytte derover... Det er vores toilet, vi bruger det i stedet for at gøre det i skoven. Da det er nemmere at bruge hvis det hele er samlet i forvejen." Lød det kækt fra hende, inden hun gik hen og lagde sig i sengen igen.

Det at Xander blev ved med at sige at han havde det varmt, fik bare Rose til at klukke kærligt og forsatte med at holde øje med æblerne, hun skulle trods alt tjekke dem for orme osv. Dog det at han begyndte at hive lidt i hendes kjole, fik hende bare til at rødme endnu mere. Hun lagde hånden på kjolen, for at han ikke kom til at trække den helt vildt ned. Den var i forvejen meget nedringen og lå lige over hoften, hun ville helst ikke blotte sit bagparti til Xander. Dog i det han snakkede om at stikke hovedet ned i vandet, klukkede hun kærligt og kyssede ham igen.
Hun lagde derefter sine nærmest iskolde hænder imod hans kind. "Jeg arbejder, jeg har ikke tid til at vifte dig." Lød det kærligt fra hende, hvor hun lagde hovedet forsigtigt på skrå. "Hvis du har lyst kan du hjælpe mig med at tjekke dem for orme." Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsigtigt kyssede ham igen.
Dog som han snakkede om at Joaquin var hypnotiseret af Haru, så hun mod dem igen og smilte forsigtigt. Dog da Xander kyssede hendes skulder, rødmede hun forsigtigt, hvor hun lavede et lille suk. Hun krammede nærmest det ene æble hun havde i sine hænder. "T-Tror du virkelig?.. Jeg tror mere at Joaquin... Eller... Jeg ved det ikke, jeg har aldrig set noget af dette før, da der normalt ikke er så mange drenge... Men var du også sådan da du så Alex første gang?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun så imod Joaquin igen og derefter op på Xander, med et lille smil.

Da Joaquin introducerede sig igen dog som Haru, lod Haru sin hånd køre op til sine læber, hvor hun kærligt lo af hans ord. "Du har allerede sagt dit navn." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så ned på hans hånd og derefter op på ham. "Rart at møde dig også... Men jeg har altså ikke noget mad på mig, hvis du er sulten er Rose vidst allerede i gang med at kigge æblerne igennem." Lød det kærligt fra hende, hvor hun pegede over mod Rose.
"For os er det mere underligt at i så pludseligt er så mange mænd, men det er rart med nye folk her. Samt det at i snakker samme sprog som os, det siges ellers i vores ældre historie at der var folk der kom her med et ukendt sprog, og det var dem der lærte os at jage." Lød det kærligt fra hende.

Hun kendte ikke til sko? Det virkede fuldstændig skørt, men på den anden side havde de ikke brug for sko herude. ”Det er noget vi bærer på vores fødder for at beskytte dem og varme dem, når vi gik ude i kulden og generelt ude på jorden… men det har i sikkert ikke brug for dem her, da i mest har sand her og det er rart nok at gå rundt i…” forklarede han med et smil på læben.
Så Rose var heller ikke så glad for nøgenhed? Tanken fik ham til at smile skævt, specielt efter Evaline nævnte det med, at hun ikke forstod det pga. varmen der var her. ”Det har du også ret i… men, jeg er virkelig ikke så glad for at vise hud… det er noget der kommer tilbage fra dengang jeg var lille… men ja, jeg burde nok bare tage trøjen af, så jeg i det mindste ikke dør af hedeslag.” forsigtigt satte han sig op og tog trøjen af. Her lagde han den ved siden af sengen og efter dette lagde han sig ned igen.
Han kiggede ud af vinduet og så snart han så stedet, nikkede han med et blidt smil. ”Okay, jeg skal nok huske det.” han smilte selv kækt til hende.

Det var ikke nogen overraskelse for Xander, at Rose bar grinte af ham og forsøgte at holde sin kjole oppe. Hendes kommentar om at hun ikke havde tid til at vifte ham, fik ham til at lave en trutmund og skabe et par store hundeøjne. Dog i det hun tilbød han kunne hjælpe med æblerne, gav han sig til at tjekke dem for orme og nød følelsen af sine hænder i det kolde vand. Dette var efter han havde haft kysset Roses varme skuldre et par gange. Hendes spørgsmål, fik ham til at se overrasket hen på hende. Med et forførende smil, trak han hende ind til sig og kyssede hende. ”Nej, det var hvad jeg tænkte første gang jeg så dig.”

Joaquins kinder blev langsomt mere og mere røde. Hvorfor havde han så svært ved at snakke med hende? Nervøst kløede han sin kind. ”Oh uhm, jeg er skam ikke sulten endnu… jeg øhm, ønskede bare at sige hej til dig, da du øh… du er den smukkeste kvinde jeg nogensinde har set.” Han smilte varmt til hende og klukkede kort af sig selv. ”Yeah, det er altid noget at vi kan forstå hinanden, så er det også nemmere at snakke sammen.”

Oh så noget der beskyttede deres fødder. "Der bruger vi normalt bare noget stof som vi vikler om vores fødder, for at beskytte dem mod kulde osv." Lød det kækt fra hende. "Sandet er ok at gå rundt på, men når det er meget varmt, virker sandet nærmest brændende. Men man vænner sig til det, det er hårdest mod folk med fine fødder, men når man få hård hud under fødderne gør det ikke ondt mere." Lød det kækt fra hende, hvor hun sendte ham et kækt smil.
Evaline trak forsigtigt på skulderen. Hvis hun skulle være ærlig, var hun lidt ligeglad med om hvorfor han ikke ville vise hud, selv om helt sikkert ville se fræk ud uden tøj på. Dette fik hende til at grine kækt. "Tja du kan risikere at få hedeslag, det er der kun få der er døde af. Eller få og få, vi er 80 og der er omkring 20 der er døde af det, men så længe du husker at drikke vand og holder dig ude af solen skal du nok gå hen og have det fint, men der er sjældent skygge." Lød det kækt fra hende. Dog i det han tog trøjen af måtte hun indrømme at hun kort betragtede ham og hans overkrop. Han var f.r.æ.k...
Evaline nikkede til hans ord. "Det er bedst på den måde, men husk noget at tørre med. Ellers kommer du til at lugte lidt klamt." Lød det kækt fra hende, hvor hun rettede sig en smule op og kravlede rundt i sengen. "Kom.. Lad os sove!" Lød det kækt fra hende.

Hvorfor kunne et par kys på hendes skuldre føles så rart for hende. Hun smilte kærligt til ham, hvor hun lagde hovedet lidt på skrå. Dog i det øjeblik han begyndte at hjælpe hende med æblerne smilte hun bare stort og forsatte selv med at arbejde. "Mange tak." Lød det kærligt fra hende. Det ville gå meget hurtigere hvis han hjalp hende. Derfor snakkede hun med ham, for at det ville virke som om tiden gik meget hurtig.
Han havde ikke følt sådan da han så Alex, men mere da han havde set hende. Det pludselige kys overraskede hende også en smule, hvor hun kærligt kyssede igen. Hun sendte ham et stort smil, samt fik røde kinder. Det var en smule pinligt, nok mere fordi det stadigvæk overraskede hende sådan at han bare kunne finde på at kysse hende. Dog var det meget rart, det var altid rart når han kyssede hende. Da det gav hende en rar varm følelse indeni. Hun så op i hans blå øjne, mens han snakkede. "aawww" Lød det lavt fra hende, hvor hun kort kyssede ham igen, inden hun begyndte at tjekke æblerne ud igen. "Hvordan havde du det så med Alex?" Lød det kærligt fra hende. "Hvorfor var det nu at i stoppede med at være sammen?" Lød det kærligt fra hende. Hun var bare nysgerrig ikke jaloux, det lå ikke helt til hendes natur.

Da hans kinder blev mere røde, så Haru bare op på ham og lagde hovedet lidt på skrå. Måske han havde det varmt? Selvfølgelig havde han det varmt, her var meget varmt i forvejen. Hun så kort ned imod hans fødder, gad vide hvordan hans fødder havde det? tænkte hun roligt, da han pludselig snakkede igen. Hun så derfor op i hans øjne igen og smilte varmt til ham.
Han stammede godt nok meget, var han ok? var han ved at falde om af varmen, de røde kinder og stammen kunne sagtens være et tegn på det. Hun måtte dog glemme alt dette, da han sagde at hun var den smukkeste kvinde han havde set?! Her var så mange kvinder, så det at han fandt hende som den kønneste, var virkelig... virkelig rart... Hun rødmede derfor stort, et enormt tegn på at hun blev genert, var hele hendes ansigtsudtryk. Hun så overrasket op på ham med læberne en smule adskilte, hvor hun lagde sine hænder på sine kinder og så væk, med et lille genert smil på sine læber. "Virkelig...." Hviskede hun lavt, mest for sig selv dog. "T..Tak..." Lød det en smule genert fra hende. Hun lukkede derefter sine øjne i og rystede blidt på hovedet. Hun havde helt glemt at de lige havde snakket om at det var godt at de kunne snakke sammen.
Hun så derefter op på ham igen, men så snart hun fik øjenkontakt igen, rødmede hun bare atter engang og så væk. Denne gang hev hun sit lange sorte hår en smule foran sit ansigt. "Tak.." Lød det endnu engang fra hende. "Du også... Meget køn..." Lød det fra hende, med en nervøs undertone.

Det var virkelig interessant for Jacob at lytte til Evalines verden. Specielt at de ikke brugte sko. Det var fuldstændig anderledes fra hans egen verden. ”Javel ja, så må jeg se at få noget hårde hud på fødderne… men, det går jeg ud fra at man får ligeså stille nu når man bor her.” Han så ud imod åbningen af hendes telt. Alt i hans liv var ændret… lige siden båden kæntret.
Han kunne risikere at få et hedeslag. Hun sagde det så koldt, som mente hun ikke at det var et stort problem og af en eller anden grund, fik det ham til at klukke svagt. Det var sjovt hun kunne sige tingene så roligt. ”Jeg håber ikke at det er det jeg dør af i hvert fald… men så må jeg huske at indtage en masse vand.”
Til det med de skulle sove, nikkede han med et varmt smil og lukkede ellers sine blå øjne i. Han savnede sit gamle hjem, men lige nu var dette alt han kunne have og det var skam også nok at være taknemmelig over.

Xander smilte efter deres kys og fortsatte ellers med æblerne, til i det hun spurgte ind til ham og Alexs tidligere forhold. I et kort øjeblik så han hen på hende, mest for søgen efter jalousi, men da der intet var at finde, smilte han varmt og så ned i baljen igen. ”Jeg havde det godt med Alex… men det var nok mere som venner, med et par fordele… vi slog op, da hun var alt for jalousi og ikke kunne foredrage jeg begav mig ud for teltet. Eller, sådan føltes det i hvert fald.” han så hen på Rose med et svagt smil. ”Men nu, er vi bare venner og jeg har i stedet fået dig! Dit skønne kvindemenneske!” han blinkede drillende til hende.

Joaquin var normalt ikke den der følte sig genert. Men alligevel kunne han have gravet sig ned i et hul, i det hans mund bare røbede hvor smuk han fandt hende. Hvad var det også lige for en måde at starte en samtale på? Hun ville bare tro at han var en af de der klamme mænd, som kun havde en ting i hovedet. Dog var hendes reaktion ej forfærdelse. I stedet fik hun røde kinder og så genert op på ham. Hans hjerte begyndte at banke en smule hurtigere. Specielt da hun sagde at han også var meget køn.
”Jeg… tak…” med sine røde kinder, kløede han sig i nakken og fjernede sin hånd derefter. ”Sååå… hvad plejer du at bruge tiden på når her er så varmt?” Han satte spørgende hovedet på skrå.

Evaline lyttede til hans ord, hvor hun roligt nikkede til hans ord. "Det kunne være en god ide, især fordi vi ikke har nogle sko at give ud af. Men hvis i selv kan lave sko, kunne i altid lave nogle til jer selv." Lød det seriøst fra hende, hun forstod dog ikke helt hvorfor der skulle være behov for dem. Medmindre der virkelig var et eller andet over dem der gjorde at det var fedt at bruge, som i at man ikke længere skulle frygte at træde på torne osv.
"Kokosnøddens saft, er vist det der bliver drukket mest af, på en varm dag. Men selvfølgelig hvis du kan finde rent vand kunne du altid drikke det." Lød det kækt fra hende. Så skulle han hen i nærheden af vandfaldet, som var tæt på det sted de normalt badede. Dog så snart de begge faldt i søvn, havde hun smidt det ene ben over ham og havde en hånd liggende på hendes mave og en nær Jacobs ansigt, mens hun sov. Der kom en lille brummen ud af hendes læber, men ikke en høj snorken.

Rose lod hånden køre over æblerne, mens de snakkede. Havde de virkelig gået fra hinanden, ham og Alex altså. Gik de fra hinanden på grund af jalousi? Hvilket vel var ok, for Rose var ikke så jaloux anlagt, men på den anden side kunne hun måske risikere at gøre noget forkert, ville han så droppe hende også?... Hun skulle vel bare være en smule forsigtigt.
Da han blinkede til hende, smilte hun bare kærligt til ham og så ned på æblerne. "Godt at være andet valg." Lød det kærligt fra hende, hvor et lille hint af irritation rent faktisk slap hendes læber. Nu havde han fået hende i stedet for. Så fordi han ikke kunne holde Alex ud, tog han bare det næste? Ikke at det gjorde hende så voldsomt meget, hun kunne godt lide ham. Så det at han havde valgt hende og ikke en anden, gjorde hende glad. Men selvom han drillede en smule, kunne hun alligevel ikke lige stoppe sin stikkende kommentar fra at slippe ud.

For de andre ville det sikkert være sjovt at se på Haru og Joaquin, men mest fordi de begge ikke sagde så meget. De stod bare i lidt akavet stilhed, med røde kinder og øjne der flakkede lidt rundt, samt et fjoget smil. For ikke at snakke om at de enkelte gange fik stammet en sætning frem.
"Oh uhmm... Jeg..." Hun så forsigtigt rundt. "Jeg bruger tiden på at samle ting sammen og gøre rent, så... Ja ikke det specielle, jeg hjælper også med at fodre dyrene, samt vaske tøj. Så... Lidt det der er behov for den dag." Lød det forsigtigt, samt en smule genert fra hende. Hun sendte ham et genert, dog varmt smil. "Du en af de nye her... Er der noget du gerne vil lave her?.. Nu hvor i er blevet optaget, skal i trods alt forsøge at bygge jeres eget sted at bo, men hvor vil i, eller du... Gerne bruge dine dage?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsøgte at skabe en blid øjenkontakt med ham.

De kunne altid selv lave sig et par sko. Det havde Jacob ikke den fjerneste anelse om hvordan man gjorde, hvis han skulle være helt ærlig. Det havde været en af de luksus han havde haft nyt i fremtidens spil… at der altid var sko klar til en, som man bare skulle gå ud og købe. ”Nej nej, jeg skaffer mig bare hårdere hud på fødderne.”
Vand var ikke det de havde noget af. Tværtimod var det kokosnødmælk de kunne tilbyde. Han smilte bare til hende. ”Så længe der er noget væske, har jeg vidst ikke noget at brokke mig af.”
I løbet af natten, vågnede Jacob op med et sæt, hvor han her hev efter vejret. Mareridt af skibet som kæntrede, klistrede sig til ham bag de lukkede øjenlåg.

Det var en smule uhyggeligt for ham, at selv med så kærlige en tone kunne man hører hintet af irritation i hendes stemme. Xander kiggede hen på hende, hvor han her slap æblerne og tog fat i hendes skulder, så hun blev tvunget til at se ham i øjnene. ”Du er ikke mit andet valg… Rose… beklager, det var bestemt ikke sådan at det skulle lyde.” Han lagde sin pande imod hendes. ”Jeg vil ikke have dig til at tænke sådan, beklager…”
Af en grund bankede Xanders hjerte så hårdt i kroppen. Han ønskede ikke at miste Rose.

Joaquin var stolt over at det lykkedes ham at rent faktisk sige noget til Haru. Noget som ikke bare omhandlede hendes kønne ansigt. Hun var garanteret en dejlig person. Så nu, valgte han bare og stå at lytte til hendes stemme, imens hun fortalte ham hvad hun fik tiden til at gå med. I det hun pludselig spurgte ind til ham, fumlede han med sine hænder og gjorde en sjov lille ting med sine fødder. ”Oh, uhm… jeg kan altid starte med at hjælpe dig med dine pligter og ellers kan jeg begynde på det hus, som du snakker om vi skal bygge… ikke at jeg har bygget et før… det lyder svært… har du bygget et før?”

Evaline klukkede bare over hans ord. Hård hud under fødderne, det kunne være sjovt at se det ske. Eller ville fødderne ikke se anderledes ud? måske ligne sten? Who knows. Hun så kort på ham, hvor hun klikkede drillende med tungen. "Godt så, og væsken skal du heldigvis ikke tænke så meget på, den er der altid." Lød det drillende fra hende.
DA Jacob vågnede i løbet af natten, med et sæt. Kunne man kort høre Evaline smaske og her svinge kroppen imod ham, så begge arme var over ham og hun nu krammede sig ind til ham.

Hans reaktion overraskede Rose, hun havde ikke ment ordene helt vildt hårdt. Men han opførte sig nervøst og nærmet ked af det, så da han vende hende mod sig og fik hende til at se på hende, så hun med blide dog overrasket øjne op på ham. "Oh.. DEt.." Lød det stammende fra hende, stadigvæk med et æble i sine hænder. "Det var ikke sådan ment, jeg... det var mest for sjov, undskyld." Lød det kærligt fra hende, hvor hun løftede den kolde hånd op til hans kind og kort stillede sig lidt på tæer, for at kysse hans læber. "Det var ikke ondt ment. Undskyld." Hviskede hun lavt til ham, hvor man kort kunne høre nogle råbe af dem, i en drillende tone.*Go make babies!*
Hvilket fik Rose til at rødme og se ned i jorden, og derefter arbejde videre med æblerne.

Om hun havde bygget et? Hun rystede blidt på hovedet. "Jeg har ikke bygget et hus nej, jeg overtog det min mor efterlod til mig. Og.. Du skal være velkommen til at hjælpe mig med mine pligter, hvis du har lyst." Hun sendte ham et stort smil. "Men angående huset, er jeg sikker på du kan få nogle til at hjælpe dig, der er få der er ret gode til at bygge huse, som Alex." Hun så kort rundt, hvor hun pegede mod Alex. "Hende der over... Hun er ret god til at forklare hvad man skal gøre, hvor hun så kan hjælpe med at bygge dem, uden at bruge reb til noget." Lød det kærligt fra hende, inden hun så op på Joaquin igen.

Evalines arme omkring Jacob, beroligede ham underligt nok og derfor så han nu ned på hende, med et varmt smil og lagde sig derfor ned igen. Han var ikke længere på skibet eller i vandet, han var på en ø fyldt med rare mennesker, som egentlig gerne ville hjælpe ham. Roligt lukkede han nu sine øjne i, lod søvnen overtage ham endnu engang og denne gang var der ikke et mareridt i farvandet.

Rose var hurtigt til at informere ham at det blot havde været for sjov. Men alligevel, havde det fået ham til at tænke. Så hvis det var sådan hun følte sig, så ville han gøre alt i verden for at den følelse skulle stoppe hos hende. Følelsen af hendes kys beroligede ham dog og han kyssede hende blidt igen, hvorpå de her hørte nogle råbe drillende efter dem. Kort så Xander hen imod vedkommende, kun for at række tunge af dem og ellers fortsætte med æblerne sammen med Rose. ”Ingen grund til at undskylde… jeg kom bare i tanke om det da du sagde det og jeg vil ikke have at det er hvad du føler.” han sagde det så lavt han kunne, så de andre ikke kunne udspionere dem. For ikke at sige at skulle komme med en underlige kommentar.

Joaquin smilte stort til Haru. Hun ville hellere end gerne have hjælp til sine pligter! Det var da også en anden måde at lærer hende at kende på. ”I så fald, siger du bare til hvad jeg kan hjælpe dig med… også skal jeg nok gøre det!” de blå øjne havde en brændende glød i sig.
Snakken om hvem der kunne hjælpe med huset, fik ham til at se hen på Alex. Det overraskede ham ikke at Alex kunne bygge et hus. Trods alt havde hun gjort det den dag de havde mødt hende. ”Oh, i så fald vil jeg spørge hende om hjælp når det er!” Igen så han hen på Haru med et smil. ”Sååå… din mor efterlod dig et hus?”

Rose smilte kærligt til Xander, hvor hun forsigtigt lagde hænderne i vandet, for at samle flere æbler sammen. "Jeg føler ikke at du er jeg... Det er underligt, men jeg er glad for dig og der er ikke noget der ville gøre mig nervøs, jeg tror måske bare varmen køre lidt hårdt på mig." Lød det kærligt fra hende. Varmen sad i sandet, som gløderne på bålet. Dog skulle man bare lige vænne sig til varmen, så gjorde det knap så ondt i fødderne. "Ville du kunne gå hen i til Marie's hytte og se om hun har fået lavet brød til morgen maden? Så det kan komme på bordet senere." Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsigtigt så op på ham og valgte derefter at tage sig af de få æbler der så småt var ved at være tilbage.

Han ville gerne hjælpe hende med nogle pligter, hvilket fik hende til at smile. "Selvfølgelig, jamen så hvis du vil, har jeg enlig brug for hjælp til at vaske tøjet fra sidste måned." Lød det kærligt fra hende, hvor hun begyndte at gå. "Jeg har ville gøre det i noget tid, men har ikke rigtig kunne finde nogle til at hjælpe, da det er meget tøj at vaske." Lød det kærligt fra hende. Hvis han ville hjælpe med det, ville de gå mod en hytte, der var det eneste sted med en dør, dog så snart man kom der ind var der 4 store kurve med tøj i. Hytten var tom, ingen rum i det, der var dog reb der hang nær taget, hvor der hang to kjoler på.
Haru nikkede til deres samtale. "Ja selvfølgelig, det ville være meget hyggeligt. Men hun kan være lidt strid." Lød det kærligt fra hende. "Ja da hun døde, hun blev dog meget gammel, omkring 50 år tror jeg." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et stort smil. "Men hvordan vil du bo? Sådan et træ hus, strå hus, de er meget køligere om natten, men når det stormer er det knap så solidt, samt du kan ikke hænge noget op på væggende." Lød det kærligt fra hende. "Men hvis du har brug for hjælp til at indrette ting, så skal jeg nok hjælpe, hvis det er." Lød det kærligt fra hende.

Xander så ud af sin øjenkrog på Rose. Hun var glad for ham. Dette fik ham til at fjerne hænderne fra æblerne og gå om bag hende. Her trak han hende ind til sig selv og kyssede hendes kind. ”Her er også ret varmt i dag… meget endda, men at du er her… min hotte Rose… gør det bare mere varmt.” Han klukkede kærligt imod hendes hals. Igen trak han hende en smule imod sig selv og kyssede hendes hals. Ham og hende havde endnu ikke haft sex. Og han var da begyndt at være en smule ivrig efter hende, men han kunne holde igen, hvis hun ikke var klar.
Men det hjalp ikke at hun havde det afslørende tøj på
Da hun spurgte om han ikke ville gå hen i Maries hytte efter brød, kyssede han hendes skulder en sidste gang, før han svarede. ”selvfølgelig, vi ses lige om lidt.” her tog han ellers turen hen til Maries hytte for at hente brødet.

Hænge tøj op, som ikke var blevet vasket siden sidste måned… eller, skulle de vaske det først. Kort sukkede Joaquin, men fulgte ellers med Haru. Siden hun var så dejlig at kigge på, så kunne han ligeså godt hjælpe hende. ”Sure, jeg vil meget gerne hjælpe dig.” Hytten de begav sig imod havde han endnu ikke set før. Men så snart de trådte ind i den, lignede det bare et almindeligt vaskerum, uden vaskemaskinen dog.
Her begyndte han at hjælpe hende med at vaske tøjet på gamle dags manere. ”Tilbage hvor jeg kommer fra, havde vi maskiner til at gøre dette arbejde for os.” Han så hen på hende med et kækt smil.
Faktummet af at Haru syndes meget gammel var 50 år, fik ham til at spærre øjnene. ”Wow, hvor jeg kommer fra kan man blive næsten 100 år…” han så hen på hende et smil. ”Men det var pænt af din mor at efterlade dig et hus…” Han fortsatte med at vaske tøjet. ”Hmm… jeg tror gerne at jeg vil bo i et træ hus og jeg vil gerne have din hjælp til indretningen, det kunne være hyggeligt.”

Xander der krammede hende bag sig fik hende til at smile en smule. "Du sød, men du også meget varm." Lød det kærligt fra hende, mens hun klukkede blidt af hans lille kys. Han var sød, det var underligt at Alex og ham ikke holde overhovedet, mest fordi Xander var så sukker sød at man ikke kunne andet end at nyde det. Hun nussede kort hans hånd og så lidt tilbage på ham.
I det han begyndte at kysse hendes hals, lagde hun hovedet lidt på skrå for at give ham lidt rum. Hun lukkede roligt øjnene og smilte forsigtigt af dette. Kort spurgte hun om han ville finde noget brød i Maries hytte. "Mange tak." Lød det blidt fra hende, hvor hun kort vinkede med et æble. Hun fortsatte med at rense æbler.

"Maskine?" Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun så lidt spørgende op på ham. Hun sendte ham et lille smil "Så i havde nogle andre folk i kaldte maskiner der gjorde det for jer? Det vel meget fint." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun kort skrubbede tøjet mod den krummet sten. Den var perfekt til at vaske skidtet af tøjet, hvor de derefter kunne dyppes i noget andet vand også kunne de hænde tøjet op.
Hun så kort på ham med et stort smil, hvor hun roligt nikkede. "100 år!? Det var godt nok mange år man blev, hvordan gør i det?" Lød det spørgende fra hende, roligt gav hun sig til at hænge tøjet op. "Ja, det meget rart. Men man bygger normalt sit eget hus, hvor du flytter ud og bor som du drømmer." Lød det kærligt fra hende. "Men jeg fik dog mine forældres, så jeg har ikke andet end hjulpet med at bygge hytter/huse." Lød det blidt fra hende.
"Jeg ville elske at hjælpe, men alle hytterne ligner hinanden man skal bare sætte sit præg på det." Lød det kærligt fra hende, mens de fortsatte med at vaske tøjet. Det var hårdt arbejde og gav vabler efter længere tid.

På vejen derhen, så han kort Daniel, men i stedet for at starte nogle kamp, gik han bare videre og hentede det såkaldt brød. Han takkede kort Marie og gik ellers tilbage til Rose. Her lagde han brødet ved siden af hende og hvis hun stadig var i gang med æblerne, ville han vende hende om. ”Tag en pause min skat.” Han trak hende her ind i et kys. Her kørte han en hånd op langs hendes ben og gjorde kysset en smule mere lidenskabeligt.

Joaquin rystede blidt på sit hoved og skrubbede videre. ”Nej, det er en genstand som vasker dit tøj for dig… mennesket har opfundet den.” så snart han var færdig, hang han tøjet op og gik ellers videre til den næste. ”Og grunden til at vi kan blive så gamle, er fordi vi har skabt medicin og bedre steder at bo osv…” han så hen på hende med et smil. ”Vi har opfundet en hel del ting igennem tiden.” Han smilte ved tanken om sit hjem. Han savnede sin familie og pizza… gud, han kunne æde en pizza.
”Det er fantastisk… at du ved hvordan man bygger. Jeg har ikke den fjerneste anelse om det,” sagde han med en varm stemme. ”i så fald, lad os sætte et præg på min hytte når det endelig er.” her trippede han en smule frem og tilbage. Som et tegn på glæde.

Rose stod forsat og rensede æblerne hvor hun roligt takkede Xander for at hente hende noget brød. Hun var som altid iført hvidt tøj, alt andet var for varmt ligenu. Det viste en del ben og gjorde skam også at hun viste en del hud i det hele taget. Meget karvalergang og en del ben, for ikke at snakke om skulder og ryg. Dog hvis man havde et godt øje ville man opdage at alle detaljerne var lavet af ægteguld og der rent faktisk sad en ægte rød rubin flere steder på tøjet.
Det at han pludselig vendte hende om fik hende til at se op på ham og da han kyssede hende lidenskabeligt rødmede hun en smule. Ikke at hun tøvede med at kysse ham tilbage, men hun var skam en smule urolig. Han plejede ikke at være så begærlig, roligt trak hun ud af kysset. "Jeg kan ikke tage en pause, ellers får folk ikke morgenmad, det skal helst være klar til når folk står op." Lød det forsigtigt fra hende. hun kyssede ham her kort og trak væk fra ham igen.

Haru lyttede til Joaquin underlige historie. Men hun kunne skam lide den. "Kan du lave sådan noget?" Lød det forsigtigt og kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et lille smil. "Jeg ville ikke have noget imod at have sådan en maskine." Hun blinkede her en smule forførende til ham.
"Bedre stedet at bo? Er vores hytter da ikke gode nok?" Lød det lidt skeptisk fra hende. "Plus vi har medicin." Hviskede hun lavt, hvor hun hang noget op.
Han anede ikke hvordan man byggede noget, så han kunne ikke lave en maskine øv. Hun smilte lidt ved tanken, hvor hun kort nikkede til ham. "Men hvad for et præg? Mit er nok skindende genstande fordi jeg holder af sådan noget, Roses er hygge ting som noget hun kan sy med og altid arbejde, Evalines er våben og dyreskind... Hvad kan du lide?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun klukkede lidt ved hans glæde.
Hvor var han enlig sød. "Så... Fortæl mig endelig om denne verden med maskiner og medicin der gør jer en smule udødelige." Lød d et kækt og drillende fra hende.

Xander var ikke sikker på hvad han havde forventet. Måske at hun gerne ville have ham lige her og nu? Og hun kyssede ham skam igen. Men, nope. Han klukkede i det hun trak væk og sagde at hun ikke havde tid. ”Okay okay… men så snart du har tid…” han kyssede hende kort igen. ”Så får du ikke lov til at være alene.” han hviskede det forførende i hendes øre.

Der var noget inde i Joaquin der bare følte for at sige ja til at han kunne bygge en maskine. Bare for at imponere Haru. Mulighederne var der… ikke. Han smilte en smule undskyldende til hende. ”Dog ikke… jeg kan ikke bygge sådan en maskine.” Han så hen på hende og blev kort fanget i hendes brune øjne. ”Jeg ville ønske jeg kunne dog… så jeg kunne hjælpe dig.” hendes forførende lille blink, gjorde ham fuldstændig rød i hovedet.
Så snart det gik op for ham at han kunne have været en smule fornærmende, viftede han undskyldende med hænderne. ”Nej… jeres hytter er gode… det må du undskylde, det skulle ikke forstås på den måde… beklager.” han hang et par trusser op. Så snart det gik op for ham, rødmede han igen en smule og fortsatte med det andet tøj. ”Hmmm… jeg tror godt jeg kunne bruge et uhm… eller… jeg har ingen anelse om indretning.” han bed sig i underlæben. I det hun drillende spurgte ind til maskinen, klukkede han. ”Haha, det skam ikke den der holder os i live… uhm… den vasker mere alt dit tøj. Du putter tøjet i den, sammen med sæbe og bag ved er den kablet sammen med rør, og der kommer vandet ind.”
Det lød meget underligt nu når han tænkte over det.

Rose smilede kærligt til ham, hun kyssede ham igen hvor hun roligt gik væk fra ham. "Ja ja så siger vi det." Lød det drillende fra hende, hvor hun kort blinkede til ham. Hun sukkede kort hvor hun ellers fortsatte med at arbejde.

Haru smilede bare til ham i det hans hoved blev rødt. Han havde det vel hårdt og varmt, det var trods alt et hårdt arbejde, man fik muskler af at arbejde sådan her. "Det ville have været rart, mest fordi det hele er så hårdt og man får ondt i armene, for ikke at snakke om at man får vabler." Lød det kærligt fra hende, hvor hun rettede sig lidt op og fortsatte derefter.
"Det ok... I guess." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort sukkede og kort rystede sine hænder for at få vanden af. "Har du hængt det op?" Lød det spørgende fra hende. "Så hvorfor lever i i så lang tid?" Lød det spørgende fra hende, hvor hun sendte ham et kærligt lille smil inden hun rejste sig forsigtigt op. "Man får ondt i benene, ville du have noget imod at tage over?" Lød det kærligt fra hende. "Jeg skal nok forsøge at fortælle dig hvordan du skal gøre." Lød det kærligt ved hende. "Hvis det går... Ellers skal jeg nok gøre det, jeg skal bare bruge en pause." Lød det blidt fra hende.

Xander pustede en smule fornærmet sine kinder op. Hvorfor kunne hun ikke forstå at han forsøgte at lægge an på hende? Eller, han forsøgte direkte at få hende med i seng. En smule hungrende så han efter hende. Hendes dejlige hofter der svang fra side til side. Her rystede han drillende på sit hoved, klukkede og gik ellers videre med dagen.

Så snart Haru spurgte om Joaquin kunne tage over, nikkede drengen måske en smule for ivrigt og lod hende sætte sig ned. ”Jeg skal nok tage over… du tager bare en pause og fortæller mig hvad jeg skal.” hendes blide stemme var som en engels. Her begyndte han at hænge tøjet op og gjorde ellers hvad hun bad ham om. Fra tiden hjemme i lejligheden havde han vendt sig til at hænge tøj op. Specielt når man for længst havde flyttet hjemmefra.

Josh gik kort hen til Alex. Her daskede han sin hofte ind i hendes. ”Hey… jeg tænkte på om… du kunne øhm… vise mig hvordan man jager?” Det var et par uskyldige brune øjne der så ned på Alex. ”Jeg burde begynde at være nogle form for nytte… så, lær mig hvordan man jager.” han blinkede her til hende.

Haru sendte ham et lille smil, hvor hun rakte ham noget vådt tøj. "Ok... Du skal bare gøre som mig. Desto hårdere du skrubber mod stenen desto renere bliver det. Så brug musklerne, hvis vi er færdig inden solen er helt oppe vil vi kunne nå at tage det hele ned inden aftensmad igen." Det lød som om dette ville være det fedeste i livet at tage vasketøjet ned igen. Hun klappede sine hænder sammen, hvor hun nu var den der ville hænge tøjet op. Hvis han skubbede forkert ville hun rette ham og enkelte gange fortælle ham hvordan han skulle holde på tøjet for at rengøre det.

Da Josh bumpede sin hofte imod Alex's så hun lidt overrasket op på ham. "Oh... uhmm... Det ved jeg ikke helt om du klar til... måske det vi lære de små." Lød det forsigtigt fra hende. "Begynde? Du har ikke været her særlig længe, rolig nu... Det ikke fordi de andre er meget bedre, River... Hvad kan han ud over at synge?" Lød det drillende fra hende, hvor hun kort blinkede til ham. "Det er bedst at gøre inden solen går ned, men først efter vi har spist morgenmad. Ellers får du det skidt inden vi overhovedet finder noget." Lød det drillende fra hende, hvor hun her kastede ham et æble.
"Jeg lære dig tingene inden vi tager afsted, så måske vi kan gå ud i skoven i morgen tidlig hvis det er." Lød det drillende fra hende. Det var bedst at han kendte til reglerne for jagt inden han sprang ud i det.

At vasketøj havde aldrig været noget problem! På den anden side, havde han altid haft en maskine eller en mor til at gøre det hele. Dette var bare en underlig form for helvede. Hans hænder sveg og var begyndt at føles som rosiner. Han pustede en enkelt gang om og smilte til Haru. ”Oh… det lyder da dejligt.” selvom han ikke forstod hendes begejstring for vasketøj, så smilte han til hende og virkede selv ret begejstret. Hun var sød, så hvorfor skulle han ikke være begejstret.

Josh rødmede kort over hendes kommentar om at han skulle have barnetræning. ”Men jeg… øhm…” han pustede ud og lod fødderne lege med sandet. ”Nej, men jeg vil bare gerne føle at jeg hjælper til… i stedet bare for at stå og glo.” han smilte her stort til hende.
Hurtigt greb han æblet og så kort forundret ned på det. ”Hehe, tak… okay, så øhm… basics… også action scener i morgen.” han tog et bid af sit æble og nød smagen af dets saft. ”Er der da meget grund træning at lære?” han så spørgende på hende med æblet nær sine læber. Hans øjne var spærret op som en hundehvalps og havde endda den samme brune farve.

Haru satte hovedet på skrå og smilede stort til ham. "Nemlig!!"Hun fortsatte selv med at arbejde, mens hun ellers snakkede med ham om hvordan man fjernede pletter af forskellige ting, og hvad skulle bruges. På den måde ville han vel kunne hjælpe hvis der skulle ske noget. Hun sendte ham derfor et kærligt smil og blinkede kort til ham. Så snart de var færdige ville hun strække sig og se ned på ham. "Tak for hjælpen... Jeg tror skam vi nåede det... Men... uuuh den varme i dag." Hun så udenfor, hvor hun kort sukkede. "Jeg gider intet, der er alt for varmt og jeg kan virkelig ikke orke noget når der er så varmt. Selv sandet i solen brænder imod fødderne." Lød det kærligt fra hende, hvor hun trådte ud i vandet.

"Hvis du gerne vil hjælpe til er der mindre farlige ting end jagt. Du kunne fiske, hjælpe med frugt og grønt, være hos dyrene og sørger for at de har vand og mad, for ikke at snakke om at der også er hytte bygninger og reprationer." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et drillende smil.
"Men til jagt er der meget at lære. Som hvordan man ser forskel på kolde spor og friske spor, plus du skal enlig kunne beskytte dig selv, tit når vi jager noget ender det med at angribe, så... Måske vi skulle lære dig at spore først og imellem tiden træne dig til at slås mod vilde dyr." Hun satte hovedet en smule spørgende på skrå, mens hun havde et kærligt lille smil på sine læber.

Joaquin fortsatte med at hjælpe Haru. Så snart alt tøjet var hængt op, tørrede han svedet væk fra sin pande. ”Ja, her er rigtig varmt…” han betragtede sine omgivelser. Alle kvinderne rendte rundt i alt for kort tøj, for ikke at sige intet tøj. Varmen bagte alle menneskekroppene op. ”Jeg føler heller ikke rigtig for at lave noget. Medmindre det gælder om at bade selvfølgelig.” her så han hen på Haru med et par glødende blå øjne. ”Lad os tage ud og bade!”
Vejret var perfekt til det og de havde trods alt gjort deres pligter.

Josh bankede sig på kinden med sin pegefinger. ”Well… jeg kunne vel godt begynde at fiske, det virker en smule mere roligt end jagt… og jeg kunne vel også lære at bygge huse. Trods alt nu hvor vi skal bygge vores egne.” han så ned på Ghost der havde stillet sig ved siden af ham. Efter dette så han hen på Alex. Hendes drillende smil var ret så forførende. Dette gjorde at han rødmede en smule. ”Heh… men jeg er ret opsat på Jagt, så hvis du kunne lære mig de grundtrin først, så vil det bare være perfekt.” han smilte kærligt til hende. Han fjernede sin hånd fra sin kind og aede Ghost i stedet. ”Kun hvis du har tid selvfølgelig.”

Haru så op på Joaquin da han fik rejst sig op igen. "Jeg er en smule forvirret... Du vil ikke lave noget? Men gerne bade." Så snart han ligefrem sagde at de skulle bade så hun lidt overrasket op på ham, hvor hun her sendte ham et stort smil fra sine læber. "Sure. Det kunne være meget hyggeligt at vi skal ud og bade, vil du bade på stranden?" Lød det blidt fra hende, hvor hun her så sig omkring.
"Vi er færdig med denne vask, men om en times tid burde vi tage tøjet ned igen, jeg tror det tørrere meget hurtigt i dette vejr." Lød det blidt fra hende, hvor hun trådte lidt tættere på ham.

Alex klikkede drillende med tungen. "Undskyld mig, men det er virkelig skidt hvis vi tager på en ordentlig jagt og du ender med at komme tilskade. Vi har ikke ting til at heale dig, hvis du kommer helt galt afsted." Hun sukkede blidt, inden hun så sig omkring. "Jeg siger vi skal tage fiskening først, så er vi sikker på at der ikke sker dig noget." Hun blinkede her til ham.
"Jeg har tid, intet arbejde ligenu. Men lad os begynde med fiskning." Hun tog her fat i ham. "Vi skal gå langt ud i vandet. Du kan godt svømme ikke?" Hun sendte ham et lille smil. "Hvis du kan skal det nok gå. Men hvad vil du helst. Fiskestang? Eller svømme efter det, men selve svømning kan være svært, da du skal kunne holde vejret og være stærk nok til at kunne svømme mod strømmen." Hun sendte ham et kækt smil. "Så hvad siger du, ingen fare overhovedet, mest teknik! Eller en smule fare for at miste livet, men mere spændende." Lød det drillende fra hende.

Joaquin nikkede til det hun nu spurgte om. ”Hmmh… kom nu, du kunne også bruge en pause!” han daskede til hende, på kærlig vis og så ellers ud mod havet. ”Jeg syndes stranden lyder som en vidunderlige ide.” før hun kunne nå at stoppe ham, var han allerede begyndt at løbe derned og imellem tiden smed han sit tøj, så snart hans fødder rørte sandet. ”Vi henter tøjet bagefter!”
Han smed alt ned til sine boxershorts og sprang ellers ud i vandet. Det var fantastisk i denne varme! Her kom han op til land og så rundt efter Haru. Måske hun ville ende med at bade nøgen.

Som det endte med at Josh skulle fiske, pustede han blot ud og klukkede en smule. ”Fint fint… jeg vil gerne lære at fiske med fiskestangen og ikke bare… mine bare næver.” Hold da op hvor han følte sig besværlig. Han følte sig fuldkommen ubrugelig. Men, det var sikkert blot bare for noget tid. Han gik med hende for at finde en fiskestang, for derefter at begive sig ned til havet. Her kiggede han på krogen og satte her en orm på den. ”Såååå… nu skal jeg bare kaste den ud… ikke sandt?” han så op på Alex.

Haru smilede blidt til ham. "Nemlig! Det ville være hyggeligt." Lød det kærligt fra hende. "Vi tager så sjældent pauser på landet her." Hun sendte ham et stort smil. "Men så havet!" Så snart han løb så hun overrasket op på ham. Hun lo kærligt over hans sjove måde at smide alt og sprang nu ud i vandet. Her valgte hun selvfølgelig at følge ham. Hendes tøj var dog meget nemmere at skifte. Hun trak bare i en snor også faldt alt ned undtagen trusserne.
Så snart han kom op af vandet var hun allerede længere ude i vandet end han var, hun råbte her på ham. "Joaquin!" Lød det kækt fra hende, hvor hun sendte ham et stort smil og vinkede en smule. Hun så sig her omkring. Roligt så hun sig omkring, hvor hun svømmede længere ud. Man ville kunne se hendes lyse hud over vandet, et klart tegn på at hun svømmede topløs.

Alex klukkede blidt. "Bare næver? Du ville fange dem med spyd og måske net hvis du kan finde ud af det. Det er dog svært." Hun sendte ham et kækt smil og nikkede her. "Men lad os finde nogle fiskestænger så." Lød det forførende fra hende, hvor hun begyndte at gå ud til en af fiske hytterne. Så snart de gik ud på en af deres badebroer kunne de nu sætte sig hos på broen.
"Du ved da lidt. Ja kast den ud, hver femte sekund skal du forsøge at trække snoren lidt i land men kun lidt, på den måde får du nemlig en fisk til at opdage madingen." Her forklarede hun selvfølgelig de grundlæggende regler. Hun sendte ham et lille smil. Dog tog det langtid før de overhovedet fik fanget noget overhovedet.

Den barre hud han kunne spotte på Haru, var nok til at få ham til at blusse fuldstændig op. Enden var hun fuldkommen nøgen eller i hvert fald topløs. Han smilte stort til hende og svømmede her hen imod hende. ”er det ikke ret? Specielt når her er så varmt!” han forsøgte ikke at betragte hendes hud for meget, eftersom han ikke ville skræmme hende væk. ”I skulle tage en del flere pauser her på øen!” han gav sig nu til at flyde ved overfladen. ”Det er noget af det bedste ved at arbejde… pauserne!”

Igen blev han rettet på. Han følte sig igen fjollet. Han kløede sin nakke og rakte drillende tungen ud. ”yeah yeah… lad mig nu bare fiske Alex.!” han smilte kærligt til hende.
Han nikkede til hendes ord og gjorde ellers som hun sagde. Hvert femte sekund trak han fiskesnurren ind for at tjekke om der var kommet bid. Som tiden gik, sad han bare og snakkede med Alex. Det var ret så hyggeligt, specielt nu hvor der ikke sket så meget. Fiske var virkelig kedeligt. Men hey, Alex var hos ham. Så det var ikke helt kedeligt. ”Sååå Alex? Nogle specielle drømme? Ting du genre vil opleve og sådan?”

Haru smilede stort til Joaquin da han svømmede mod hende. Hun adskillede sine læber en lille smule, vandet der kørte ned af hendes kind og hendes sorte hår der klistrede mod hendes hud, hun var en smule skinnende. "Hvad mener du? Dette er tæt på at være normalt i denne tid på året. Summeren er altid meget varmere end alt andet, men vinteren derimod er køligere. Du ved... Der regner det meget mere." Lød det kærligt fra hende, hvor hun her svømmede tæt på ham.
"Det er der ikke tid til. Hvis vi tager pauser vil maden forrådne meget hurtigt, for ikke at snakke om at hvis vi holder mange pauser ender vi med at få problemer med at fodre alle, selvom det selvfølgelig er meget lidt mad vi er trods alt kun 80 på... oh 83 der har været fødsler." Lød det kækt fra hende.
"Pauser skal være mere selvfortjent. Hvilket er bedre." Lød det kækt fra hende. "Jeg nyder også at lave noget, hvad skal jeg ellers bruge dagen på." Lød det blidt fra hende, hvor hun skubbede ham ned i vandet.

Alex smilede stort til ham, hvor hun her nikkede. Fint hun kunne sagtens lade ham fiske, men hvis der var sprøgesmål ville hun være der for at forklare ham tingene.
De sad nu begge og fiskede, Alex sad ved hans side og nød det. På trods af at dette var meget varmt, solen bagte dem hvert eneste øjeblik. "Ikke rigtig. Måske engang sejle rundt, men jeg nyder nu ikke at bruge tiden på at gøre alt dette, og tanken om at rejse ud skræmmer mig en smule. Men jeg nyder tanken om det alligevel." Lød det lavt fra hende. "Hvad med dig?"

Joaquin kunne mærke hans hjerte hoppe en smule som hun svømmede tættere på ham. Hun lignede noget fra en film. Håret der klistrede ind til hendes ansigt og de svagt røde læber adskilt. Hun var vidunderlig at se på. Og faktummet af at hun var nøgen gjorde bare det hele bedre. Han var ikke engang sikker på hvad hun sagde, noget med at kommentere hans pauser teori. Flovt klukkede han. ”Well uhm… det kan du have ret i, pauser skal være fortjent. Ikke andet.” så snart hun skubbede ham under vandet, slugte han en masse saltvand og spyttede derfor ud så snart han var oppe. ”Det havde mig overrasket!” han hostede ned i sin hånd.

Josh smilte ved Alex ord. ”Jeg kan dog roligt sige dig at der er rigtig meget værd at se derude… uden tvivl. Men jeg kan godt forestå nervøsiteten… det var jeg også selv første gang jeg skulle rejse ud…” han trak kort fiskesnurren ind igen. Der var dog stadig ikke bid. ”Min drøm? Well… inden jeg strandede her drømte jeg om at blive læge… jeg var i gang med at læse til det.” han drejede hovedet og så hen på hende med et smil. Hans smil var varmt og kærligt. ”Men… nu hvor jeg er her… er min drøm at jeg ville kunne fortælle min familie at både Joaquin og jeg er okay…” hurtigt rystede han på hovedet. ”Beklager for det deprimerende!”