Witch hunt.

Hun ønskede bestemt ikke at komme op og skændes med ham, og det virkede til at han selv fandt denne snak, meget hård, eller nærtagende. Hun valgte derfor at være stille og ellers bare lytte til hans ord. "Vi ses vel." Hun viftede forsigtigt med hånden, inden hun gik ind i hytten og forsvandt.

Hun smilte over hans ord, hvor hun blidt rystede på hovedet. "Men det er nemmere, så har du også mere energi til om aften..." Vent, hun kunne køre ham træt, på den måde ville han ikke dræbe nogle af hendes venner. Hvor fantastisk ville det ikke lige være at han ikke kunne myrde nogle af hendes bekendte. Hun fugtede kort sine læber, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå.
Da han kommenterede på hendes muskler, så hun på skift mod sine arme. "Altså, jeg ville snildt kunne klare dette alene, og sikkert tæve dig i en kamp... Altså... hvis du sov, og var meget træt...Skal vi ikke bare sige at jeg vinder, det meget nemmere." Hun smilte kærligt til ham. "Men tak... Igen..." Senere på dagen, var det begyndt at skære det fældet træ ned til at være bræder. De skulle jo lave det om til et gulv. Samtalen kørte dog meget godt, Rose brokkede sig bestemt ikke over det hårde arbejde, selvom hun svedte, og enkelte gange var tvunget til at sætte sig på jorden. Hun burde have taget noget vand med, men sådan gik hendes tanke gang ikke, hun havde enlig også troet at han ville forlade hende efter en time eller to, men nu var der gået 5-6 timer, og han var der stadigvæk. "Er du ikke træt, endnu?" Hun så op på ham, hvor hun lænede sig ind over træet.

Alex trak blidt på skulderen, hvor hun sendte ham et kærligt smil på sine rubin røde læber, mens hovedet blev lagt en smule på skrå. "Selvfølgelig, jeg ville ikke sige at du skulle sige mit fulde navn... Så længe det ok, at jeg kalder dig Josh." Hun blinkede kækt til ham. Hun flirtede måske lidt, men hey han så godt ud... Dog ønskede hun ikke helt vildt at blive vild med et menneske.
Det at Evaline lige pludselig stod der, skabte en helt anden stemning. Hun fik alt opmærksomheden, men gav dem enlig ikke noget. Evaline var ikke en af dem der fiskede efter opmærksomheden, hun gik kun i dette tøj for at dække sig selv en smule til, hvor hun ellers normalt plejede at gå i en stor rustning. Hun nikkede dog forsigtig til dem, i det hun gik forbi dem, mens stoffet svang en smule fra side til side. Alex klukkede forsigtigt til dem, inden hun så ned i bogen igen. "Det var så lidt." Hun sagde det først efter Joaquins ord.
Da Joaquin ønskede at finde Kath, smilte Alex drillende til ham. "Lad mig sige det kort... Hvis du var glad for den hud Evaline viste, så bliver du meget glad for Kath... Men hun har blodrødt langt hår, ikke nok med det så har hun hvidt tøj på." Hun nikkede blidt til ham, inden hun så op på Josh igen. "Så... Hvorfor var det, at du skulle med end bare Joaquin? Hvor vigtig er du i forhold til dem?" Hun lagde hovedet blidt på skrå.
Evaline stoppede op foran Jacob, hvor hun smilte stort til ham. Hun var enlig meget glad for at se ham, de havde hygget sig med ham, og det havde været rart, hun kunne faktisk ikke få sine tanker væk fra ham, den kørte totalt på ham, konstant. Hun så ned af sig selv, hvor hun blidt rystede på hovedet. "Dog ikke, men Men... Kath tog alt mit tøj, på grund af i går aftes... Jeg får det i morgen, hvis jeg altså får lov." Hun smilte kærligt til ham. Rolig lagde hendes hånd på hans bryst, hvor hun blidt kyssede hans læber. "Hva skal du så i dag?" Hun smilte kærligt.
Kath lå ude i græsset, hvor hun sov en smule, dog ikke helt. Hun åbnede sine øjne, så snart lyden af fodtrin lød omkring hende, hun ønskede lidt at det bare var et dyr, men her stod en fyr nu over hende... en jæger? Burde hun gøre et eller andet, burde hun frygte for sit liv. "Halløj?" Lød det lavt fra hende.
https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/564x/df/2e/cb/df2ecb3cb2b283077789bc79c7adb4f6.jpg

”Du skal ikke bekymre dig om at jeg ikke har nok energi, tro mig, jeg kan altid finde energi, lige meget hvad jeg laver,” svarede Xander hende og strakte sine sider, ved at læne sig til den ene side og derefter den anden. Da hun begyndte at snakke om, at hun sagtens kunne tæve ham, løftede han på et øjenbryn og brød ud i en kraftig latter. Så meget han fik tårer i øjnene og kiggede op på hende.
Resten af dagen fortsatte nu ellers med at forsøge at ligge gulv på og han måtte indrømme, at han var ret imponeret over, at hun ikke havde brokket sig bare den mindste smule endnu. Hun var en sej kvinde, det måtte man give hende. Spørgsmålet om han ikke var træt endnu, fik ham til at se hen på hende og smile ømt. ”En smule, men ikke nok til at slå mig ud. Skal vi nyde en pause sammen?”

I det hun blinkede til ham, mærkede han sit hjerte gøre et lille hop og han kunne ikke tro, at han rent faktisk var blevet blød i knæene over en heks blinken. Han klukkede blidt og nikkede til hende. ”Det er helt i orden at du kalder mig Josh.” Hvordan kunne det være at hun var en heks? For ikke at sige den anden kvinde der lige var gået forbi dem? I bøger blev de ofte beskrevet som ældre og rynkede kvinder, præcis som den skikkelse Alex havde i startet da de så hende.
Joaquin derimod måtte skjule et kækt smil, der langsomt voksede på sine læber, ved tanken om at denne Kath havde endnu mindre tøj på. I stedet bukkede han og sagde på gensyn, hvor han derefter gik den samme vej ud, som han kom ind af. Kort fristet til at følge efter ham, så Josh efter ham og derefter ned på Alex, der spurgte ind til ham.
”Jeg tog med da jeg er den der holder styr på ham, hvis du kan sige det på den måde.. indtil videre er jeg den eneste han aldrig kunne gøre skade på, når han er i sin dæmon skikkelse og hver gang han er ved at blive en dæmon,” svarede han og pustede svagt ud. ”Var det meningen at han skulle ende ud som han gjorde?” Han kunne ligeså godt spørge hende ud omkring det, også selvom det ikke var hende der havde skabt ham, kunne han forstå på det hele.
Jacob klukkede svagt og kiggede ned på hånden på hans bryst. Et varmt smil blev sendt hende og han placerede samt sin pande imod hendes meget kort. ”Så det altså Kath der står bag denne fristende påklædning?” kommenterede han drillende og så sig kort omkring. Nogen af heksene vrissede over dem, imens andre bare ignorerede dem og passede deres eget. Han sukkede og så ned på Evaline. ”Vent.. hvad mener du med pga. i går aftes? Hørte hun os?” Pludselig blussede kinderne endnu mere op. ”Og jeg er ikke sikker på hvad jeg skal lave i dag.”
Joaquin var ikke sikker på hvad han skulle forvente når han så Kath, men det var bestemt ikke det der lå i græsset, han havde forestillet sig. For ham var hun ikke en heks, hun var snarer en gudinde og han kunne ikke helt tage øjnene fra hende. Alt omkring høflighed over ikke at stirre på en kvinde var fuldstændig forsvundet. Men, det lykkedes ham at ryste det af sig og bukke for hende.
”jeg beklager at jeg forstyrre dig, men mit navn er Joaquin og jeg har hørt at du Kath har skabt det jeg er.. en dæmon som alle i byerne kalder det,” sagde han og rettede sig op. Her så han ned på hende med et kækt smil. ”Og jeg må sige, at du langt fra ser ud som jeg troede. Jeg troede min skaber vil være gammel og rynket.” Men det var Kath langtfra. Hun var ligeud perfekt.

Han kunne godt finde energi, uanset hvad han lavede? Hun så op på ham, inden hun så ned i jorden. "Så... Hvordan blev du en hunter? Er det ikke hårdt arbejde?... Du ved, der er så meget hårdt fysisk arbejde i det." Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens de gyldenbrune øjne forsigtigt søgte op i hans blå øjne.
Den pludselige latter, om at hun ikke kunne tæve ham, fik hende til at rødme lidt. Hun kunne ikke helt stoppe sine kinder, fra at blusse op. Hun havde forventet et kækt smil, men en kraftfuld latter var ikke lige det hun havde forventet, hvis hun skulle være helt ærlig. Hun så forsigtigt over sin skulder, inden hun kløede sig i nakken og lo forsigtigt, mest akavet. Hun vidste ikke selv hvordan hun skulle reagere på dette, hvilket gjorde at hun bare lo lidt sammen med ham.
Resten af dagen gik på at bære plader ind til gulvet, og hamre det ned. De havde nogle få søm, som blev hamret ned, mens de ellers måtte smide en del af de rustne og bøjet søm ud. Hun tørrede sved væk fra panden, hvor hun nikkede forsigtigt til ham. "En lille pause..." Hun satte sig i græsset, hvor hun så op imod himmelen. "Så.... hvorfor vil du hjælpe mig med at bygge et hus?... Har du ikke så meget andet at lave." Hun rettede blikket imod ham, inden hun så ud imod skoven igen. "Ikke at det ikke er rart med hjælpen, mange tak... Men det er bare et lille spørgsmål der køre frem og tilbage, i mit hoved..." Hun lagde ryggen imod græsset, og lod en hånd glide sig hen over hendes øjne, for at dække for solen. Gud hvor var her varmt...

Alex nikkede forsigtigt til Joshs ord, hun skulle bare kalde ham Josh. Hvilket var fint, det var i det mindste et nemt navn. "Fint... Men forvent nu ikke at jeres tid her bliver nem, i kommer til at arbejde... Stedet skal gøres rent, og det kan i begynde med, så snart i er faldet til ro her." Hun så rundt i det store slot. "I kan starte med denne sal, værelserne skal dog ikke gøres rent, det er vores eget problem, men salene og køkkenerne for ikke at snakke om vores offentlige toiletter.... Eller er der ikke meget andet for jer at lave." Stederne var enorme, så en dag ville det nok tage for dem at gøre spisesalen ren, medmindre de var virkelig flittige.
"Du skal ikke frygte for at vi gør ham noget, men det er nu meget rart med en ekstra til at gøre rent... Men forvent ikke at det er fordi du er speciel, der kan være andre grunde til at du ikke er blevet myrdet endnu... Men jeg skal nok finde ud af det." Hun smilte kækt til ham, inden hun pressede bogen en smule imod sig. Hun lænede sig en smule tættere på ham, hvor hun ellers tvang ham lidt til at se ind i hendes øjne. "Ingen... ide... Kath opfyldte bare et ønske for jeres far, mere ved jeg ikke... Kath forbander dog folk, så da han bad hende om hjælp, blev det mere eller mindre til en forbandelse... Hvilket er typisk hende, hun mente dog det ville være underholdene at se en mand bide ordene i sig igen." Hun sukkede blidt, inden hun så rundt og trak bogen ud igen.
Evaline smilte kærligt til Jacobs ord, hendes tøj var fristende? Tænk at han kunne blive fristet af noget tøj. "Ja mere eller mindre, hun stjal alt, undertøj, tøj bukser, rustninger og nogle tæpper. Så jeg har enlig kun denne på, hvilket er tydeligt." Hun prikkede til sin nøgne hofte, og til siden af hendes barm. Der var ingen strenge, et klart tegn på at hun bestemt ikke havde undertøj på.
Det var tydeligt at nogle folk vrissede over dem ligenu, hvilket fik Evaline til at følge dem med øjnene. Hun ville aldrig fortryde at have været sammen med Jacob, det at nogle ikke kunne tage det, måtte bare være sådan. Hun havde intet imod at være sammen med en skabning, som ikke var hendes. "Så du smutter i lige forløbig? Jeg tænkte om du måske ville have noget imod at gå en tur, eller noget... Det er meget varmt udenfor, og jeg tænkte at vi kunne nyde det i skoven." Hun smilte stort til ham, for at være ærlig ville hun bare gerne tilbringe tid med ham, og det at være ude i det gode vejr, var skam det bedste. På den måde ville de kunne være alene, og sikkert hygge sig.
Kath så op på Joaquin, forsøgte lidt at få en øjenkontakt med ham, men kunne bestemt ikke få den. Hun måtte i stedet klikke med tungen, for at få ham lidt tilbage til virksomheden. Hun smilte drillende til ham, inden hun rystede på hovedet. "Jeg er skaberen, eller hvad du mere eller mindre vil kalde mig... " Mere nåede hun ikke at sige, før han fik afbrudt hende og nu snakkede om rynker? Hun adskilte sine læber, mens hun langsomt satte sig op. "Jeg er næppe rynket, ikke en eneste rynke her." Hun så ned af sig selv, hvor hun løftede den ene hånd og lavede et tegn på at han skulle komme tættere på, ved at trække ham med sin pegefinger. "Så... Joaquin." Hun så op på ham, med de grå klare øjne. "Du forventer at jeg kan ophæve din forbandelse, men det var meget lang tid siden, så det kan godt ske at det ikke kan lade sig gøre... hvad regner i så med sker? Forbliver du her, eller regner du med at forsvinde hjem igen?" Hun lagde hovedet på skrå, så det røde hår langsomt gled ned til hendes anden skulder.

Da hun spurgte ind til hans job, kunne han ikke have set mere stolt ud end han gjorde. ”Jeg har været trænet til det lige siden jeg var 7 år gammel. En heks slog mine forældre ihjel, jeg sværgede at jeg ville hævne dem ved at udslette alt ondskab… så her er jeg i dag.. 10 år senere, en hunter af sin egen by og en ret stolt en af slagsen,” svarede han hende og så ind i de brune øjne hun bar. ”Og jo, det er skam hårdt arbejde.. det er samtidig også skræmmende, det er ikke altid at en varulv er så nem at komme af med.”
Det var sødt at hun blev så flov over at han grinte. Ikke at han grinte af hende, han grinte mere med hende, hvis man kunne sige det på den måde.
Da pausen kom, pustede han ud og satte sig ned, hvor han her indsnuste den dejlige duft af græs. Et nyt spørgsmål kom og det gjorde ham skam ikke noget. Han kunne godt lide at snakke med hende.
”Haha, nej, jeg må indrømme at der ikke er så meget at lave for mig om dagen. Det er først om aftenen at de rigtige monstre slår til,” han så op imod himmelen ligesom hende. ”Så.. et projekt som det her med en køn ung kvinde som dig… det ser jeg intet galt i at bruge min dagstimer på.”

Vent… skulle de gøre rent? Han var ikke sikker på hvad han havde forventet, men rengøring var ikke en af dem. Måske de kunne være en form for assistent, en af dem der hentede de ting de nu skulle bruge og på den måde, kunne han opsnuse ting om disse hekse.
”Der er en helt del at gå i gang med i hvert fald,” sagde han til hende og så sig omkring. ”Men, okay, betingelsen for at overnatte ved hekse er rengøring.” Det sidste var en drillende kommentar og en hentydning til at det ikke var det han havde haft forventet.
Han skulle ikke frygte, at der ville ske Joaquin noget, hvilket var en lettelse, men at han var med som en ekstra rengøring var en last på skulderen. Igen, han havde ikke de bedste tanker om rengøring.. Det var en smule spild af tid i hans øjne. Kommentaren om at han ikke var speciel, fik ham til at klukke og da hun lænede sig en smule tættere på ham, gjorde han det samme. ”Sig endelig til når du finder ud af hvad der er så ikke specielt ved mig.”
Flirtede de? Flirtede han virkelig med en heks? En smuk heks, men hey, stadig en heks!
Det var ikke meget hun vidste om Kath og til det nikkede han bare og bed sig i underlæben. Man kunne kun håbe, at dette væsen kunne fjernes fra hans bror.

Jacob kunne ikke tro, at Kath havde rent faktisk hørt dem og som hævn, havde hun snuppet alt tøj fra Evaline og puttede hende ned i noget, der fik ham til at kigge konstant på hendes ben, hvilket han så diskret forsøgte at skjule. For ikke at sige hun ikke engang havde undertøj på!
”Yup, det er ret tydeligt,” kommenterede han og rømmede sig ned i sin hånd. Til det med at de kunne gå en tur, lyste han op og smilte stort til hende. ”Det vil jeg elske, lad os tage af sted… jeg har ikke tænkt mig at tage før om langtid, så vi har en del tid vi kan nyde sammen.” Bare tanken om at tage ud i det dejlige vejr, bare nyde det der sammen med hende og ikke tænke på alt andet, var næsten for godt til at være sandt.

Efter hun lidt tid forsøgte at få øjenkontakt med ham, gav han hende den og lyttede ellers til hvad hun havde at sige til ham. Hendes drillende smil afslørede, at hun godt havde set hvordan han så fint havde betragtet den smukke krop og nope, der var ikke en eneste rynke. Kort klukkede han og da hun bad ham om, at komme tættere på, satte han sig nær hende og så ned på hende. På denne her afstand kunne han endda se hvor smukke øjnene også var.
”Hvis i ikke kan hæve den, vil jeg tage hjem igen og i vil stadig få jeres betaling,” svarede han hende og så kort op imod den smukke blå himmel. ”Og hvis det ikke lykkes, er vi nød til at forsvinde til et andet land hvor ingen kender til episoden med dæmonen.. måske et land der ikke kender til det overnaturlige overhovedet… så, et kedeligt land.” Det var med et skævt smil han så ned på hende igen. ”Tror du da at du ikke kan ophæve det du har skabt?”

En heks haavde slået hans forældre ihjel, det var jo forfærdeligt. På den anden side, var det lidt ligesom hendes forældre. Hun så ned i jorden, hvor hun langsomt løftede blikket langsomt op igen. Hun burde sige noget - Hvordan kunne hun sige noget til det og hvordan kunne han sige de ting så stolt, og på en måde glad. Elskede han ikke hans forældre, for ikke at sige at han var stolt over at han havde arbejdet næsten hele livet. Hun adskilte sine læber forsigtigt, men klappede i, da deres øjne mødtes.
Varulve skulle helst ikke være nemme at dræbe, de burde mere eller mindre være umulige at dræbe, på den anden side ville Xander sikkert være blevet myrdet, hvilket på nogle punkter ville være skidt. Han beskyttede jo folk, og han... ja... ok hun kendte ham enlig ikke særlig godt, så hun kunne ikke helt se noget ved det, men ingen fortjente at dø, da alle havde en del i universet.
Rose rødmede en smule over Xanders ord, var hun en køn kvinde? Hun så ned i græsset, og derefter rundt. "Men så er du totalt udmattet om natten, hvad nu hvis du ikke kan håndtere det og kommer til skade?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, mens hun sad ved siden af ham. Det blonde hår lyste en smule op i solens skær, mens hendes hud glinsede i den varme sol. De brune øjne var blide, nærmest varme som dagens varme sommersol.

Alex nikkede til Joshs ord, om at der var en hel del at gå i gang med. Hun var ret sikker på at Josh og Joaquin ville bruge et par dage på det, hvilket var godt. På den måde ville de ikke kom og forstyrre nogle af dem, de ville kun kunne gøre noget rent, også bruge det meste af tiden på det. Det var en perfekt plan, hun smilte kækt til ham, hvor hun endnu engang så ned på sin bog. "Yup, bare rengøring." Hendes stemme var kærlig, mens hendes brune øjne så op på ham.
Alex fugtede sine læber forsigtigt, hvor hun skød hoften ud til siden. "Uhh, 1. Du er bare et almindelig menneske, 2. Du har problemer med en bror, ser knap så stærk ud... Det mest specielle ved dig, er at du har en dæmon bror og nu er så heldig at bo med hekse." Hun trådte drillende tættere på ham, mens hun så op i hans brune øjne. Hendes læber var en smule adskilte, inden hun lagde en hånd på hans bryst. "Anyways... Jeg har travlt, hold hellere øje med din bror, han må ikke ødelægge noget og helst ikke gøre nogle..." Hun skubbede ham forsigtigt til siden, så hun kunne gå forbi ham.

Evaline kørte hænderne forførende op af hans bryst og langsomt ned af hans arme. "Så lad os tage udenfor, så vi bare kan slappe af..." Hun rykkede langsomt tættere på hans læber, inden hun kunne høre nogle folk kommentere på det. Hvorfor skulle alle kvinderne være så meget imod Jacob, eller mere eller mindre de var imod det faktum af at hun datede en varulv. Hun sukkede blidt, inden hun kort kyssede ham. Roligt lod hun sin ene hånd, glide ned i hans hånd, hvor hun flettede deres fingre. Hun trak ham forsigtigt med sig, med et kærligt smil på sine læber. "Lad os gå ud." Da de endelig kom ud, var hun ret hurtig til at finde et varmt sted, med masser af sol hvor hun smed sig ned i græsset.

Kath smilte kækt/drillende til Joaquin, da han endelig satte sig ned."Jeg lover intet overhovedet, men jeg skal nok forsøge." Hun smilte kækt til ham, inden hun lagde sig ned igen. "Jeg tror alle lande kender til det, vores landsby lå ret langt væk fra jeres, og vi kendte til historien." Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun lagde en arm over sine øjne. "Jeg ved det ikke, har aldrig forsøgt, men skal da nok gøre et forsøg." Hun gabte kort, inden hun fjernede sine hænder fra sine øjne. "Du får en vigtig opgave, jeg håber du kan klare den... Hvis du kan, kan jeg give dig nogle lettere opgaver senere." Hun lukkede langsomt øjnene i, hvor hun tog en dyb indånding, inden hun snakkede videre. "Du skal holde vagt, i tilfælde af at ulve kommer eller andre formere for dyr kommer, så der ikke sker et uheld." Hun faldt langsomt i søvn.

Hun bekymrede sig en del om ham, i betragtningen af at han arbejdede gratis for hende og det faktum, at han var en fremmede. ”Du skal ikke bekymre dig om mig så meget… du får en sjov form for rynken i panden når du bekymre dig,” sagde han og blinkede drillende til hende. Hendes øjne… hendes øjne var noget af det smukkeste han nogensinde havde set. Andre kvinder havde en hel anden glød i øjnene, men Rose… Hendes øjne var ubeskrivelige og i mange sekunder stod han bare og faldt i staver ind i dem. ”Jeg har skam energi nok til at hjælpe dig med huset og bekæmpe væsner.” Han smilede varmt til hende og rejste sig derefter op. ”Hvad med dig? Familie? Har du mand eller noget, bare så det ikke går hen og bliver underligt at jeg flirter lidt med dig af og til.”

Han var ikke sikker på hvad han skulle sige eller gøre. På samme tid med at han var distraheret over det faktum, at han var hos en flok hekse, så blev han også distraheret over det faktum at hun var så smuk. Hvordan kunne hun være dette? Hun var en heks! Som en hver anden kvinde med selvtillid, skød hun hoften ud til siden og gik drillende hen imod ham, samt lagde endda en hånd på hans bryst. Og før han kunne nå at sige noget til hendes små kommentarer, var hun allerede på vej væk og han drejede sig om før at se efter hende. Her klikkede han med tungen. ”Før eller siden finder du noget som du finder specielt, også kommer du krybende tilbage,” sagde han efter hende og vendte derefter selv ryggen til hende, for at finde salen han skulle gøre rent. Til at starte med rengjorde han dog ikke. Han listede rundt, tjekkede til de ekstra interessante ting og først efter det, begyndte han at rengøre en smule.

Imens hun forførte ham ved at køre hænderne op af hans bryst og derefter ned af armene, smilte han varmt og kækt, til hun skulle til at placere sine læber på hans og han var klar til at kysse hende, indtil en brokende lyd, fik ham til at dreje hovedet. Her fik han øje på nogen af heksenes blikke og følte med det samme at de skød ham ned. Han knurrede svagt og så hen på Evaline, lige i tide til at få placeret sine læber imod hendes, hvor han kort kyssede hende igen. Deres fingre blev flettet og det var kun et stort smil der kom på læben, så snart han fulgte med hende ud og de fandt deres sted i solen. Da hun smed sig ned i græsset, smed han sig ned ved siden af hende. Han kyssede hendes pande og så ned på hende med et smil. ”hvad har du så lavet imens jeg var væk? Udover at skabe din eget lille monster.”

Hun virkede egentlig meget rar og hun sagde at hun nok skulle gøre et forsøg, men nu… vent? Skulle han bare sidde her og passe på hende. ”Jeg kan sagtens passe på dig.. der ikke en eneste som kommer nær dig,” sagde han og blinkede til hende. Dog så snart hun faldt i søvn, begyndte han at kede sig og startede derfor at lege med sit tøj. Og lige som det begyndte at blive kedeligt, hørte han intet andet end en knurren og knap nok havde han nået at dreje hovedet, før en ulv sprang imod ham og lagde sig over ham, snappede ud efter hans hals. Havde det ikke været for at han havde hænderne på dets hals, ville hans egen have været snappet over for længst. Det lykkes ham at skubbe den væk hårdt, før han kravlede hen til Kath, løftede hende op og begyndte at løbe. Der var nu kommet mere end en ulv og han havde ikke våben på sig, for ikke at sige at den halskæde han havde fået, forhindrede ham i at bruge sin styrke!

En rynke? Fik hun en rynke, hun lagde en hånd på sin pande, mens hendes kinder blussede en smule op. "Jeg... Det noget andet." Hun anede virkelig ikke hvad hun skulle sige, men hun var vel nød til at sige et eller andet. Men fik hun virkelig en rynke, det burde hun vel ikke få, eller det var vel normalt at få en rynke, når man snakkede om det.
Da han spurgte ind til hendes familie, så hun op på ham. "Min familie?" Hun havde ikke længere en familie, hun havde virkelig ikke en familie. Medmindre man tænkte på de andre hekse som familie, men de var nu ikke helt som hendes familie, de var mere eller mindre familie ikke sandt. Dog ville hun ikke kunne fortælle ham det, ellers endte de med at sige noget dumt, og afsløre at hun var heks.
"Jeg har ingen familie, min mor døde da jeg var 12 og min far ja... døde en måned efter min mor." Hun så ned i jorden... Vent, flirtede han med hende, hun så en smule forvirret op i hans øjne. "Flirter du med mig? Jeg har ingen mand, men flirter.. virkelig??" Hun rødmede en smule, hvorfor skulle han flirte med hende, han var pæn, men hende... Hun så genert til siden, mens hun forsigtigt så op på ham. Hvis hun havde været gift, burde hun så ikke have været sammen med manden, og burde han så ikke lave et eller andet, du ved... hjælpe med huset, og ikke lade Xander flirte med hende.

Alex klikkede med tungen, hvor hun blidt viftede med hånden. "You wish, darling." Hun så sig kort over skulderen og sendte ham et lille blinkende øje. Hvorfor skulle hun forsøge at forføre ham, hun havde brug for at studere, hun skulle hjælpe Kath, og få disse to stjerner ud af døren igen. Hun gik ind på værelset, hvor hun her fandt et par noter, en fjer og ink. Hun havde brug for at tage nogle gode notater.

Hun smilte over det blide kys Jacob placerede på hendes pande. En kærlig følelse spredte sig i hendes krop, som havde han lige varmet hendes sind op. Hun virkede underlig lige nu... Roligt så hun mod ham, med et varmt smil på sine læber. "Jeg har enlig ikke lavet så meget, brugte en del af min tid på at researche omkring monstret og finde ud af hvordan jeg kunne lave en, uden den døde, men er ikke nået langt. Ellers har jeg været ude og fange dyr, til eksperimentet og ellers bare ventet på at du kom tilbage." Hun kyssede ham kort, inden hun rykkede sig tættere på ham.
"Hvad siger du til..." Hun kørte sin hånd op under hans trøje, som altid var så tyk. Seriøst, kunne han ikke bare gå med et enkelt lag, hvorfor skulle han altid have så mange lag på. "At tage en runde her ude." Hun kyssede ham kort. Hvis der var nogle i nærheden, kunne han vel lugte og høre dem, ikke sandt? Plus det ville være hyggeligt, og helt sikkert meget sjovt. De havde ikke prøvet det før, på den anden side havde de aldrig rigtig været i seng før, medmindre man talte i går aftes med.

Kath var en af dem der kunne sove igennem næsten alt, så det at han beskyttede hende var dejligt. Hun kunne endelig sove her, selvom skoven var en smule farlig at sove i.
Dog i det øjeblik Joaquin samlede hende op fra jorde, vågnede hun op. Hun så forvirret rundt, inden hun så op på ham. "Hvad laver du! Er du skingrende sindssyg!? Sæt mig ned, right now!" Hun kunne høre knurren bag ham, hvilket fik hende til at se en smule over hans skulder. Ulve, seriøst, hvorfor skulle de forstyrre hendes natte søvn. Hun skubbede sig fra ham, hvor hun nærmest dannede lyn udenfor sine fingre, mens hun mumlende gik imod dem, som var hun besat. Hendes øjne var hvide som sne, mens en smule rød sprang op fra jorden, hver eneste gang et lyn ramte jorden og ellers ramte to ulve, der måtte pive højt og halte væk. "Seriøst..." Knurrede hun lavt, inden hun så hen imod Joaquin. "Næste gang... så bare væk mig, jeg ville sagtens kunne beskytte dig snuske, intet problem der... Men tak, for at handle hurtigt." Hun klikkede med tungen og blinkede kort til ham.

Kommentaren om den lille rynke havde blot for at drille hende en smule, og for at illustrere at hun bekymrede sig for meget om ham. Var der noget han havde lært i tiderne som jæger, så var det at der ikke var grund til at bekymre sig om ham. Han skulle sku nok klare sig.
Om det var for personligt at spørge ind til hendes familie var han ikke sikker på. Hvis det var, så måtte hun rette på ham og sige at han ikke skulle blande sig, men tvært imod, hun fortalte ham det hele og det at de alle sammen var døde kom en smule bag på ham. I en tid som denne var det normalt, at folk døde og specielt af sygdomme, så det var det der fik ham til at åbne munden og sige. ”Var det sygdommen der fik ramt på dem?”
Hendes generte blik, der så op på ham og spurgte tøvende om han flirtede med hende, fik ham til at smile stort og varm. Det var ikke ofte man så en reaktion som dette. ”Ja, virkelig. Du er køn, jeg er alene med dig og du er ugift. Jeg ikke ser ikke en grund til ikke at flirte med dig.”

Josh fortsatte med at gå rundt og gøre rent. Men, hver gang han fandt noget interessant i den sal, stoppede han med alt han var i færd med og tjekkede videre på denne ting. Det lå til at heksene allerede kendte til hvor hadede de var ude blandt menneskene, de kendte til heksehammeren og hvad menneskene gjorde ved hekse. Af en grund mærkede han sin mave snøre en smule sammen. Nok var det ikke meningen at de skulle have kræfter, men det var en smule forkert, at lade dem blive brændt på bålet på den måde… Selv en jæger som ham kunne se det.

Jacobs påklædning: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/564x/41/26/3c/41263c38b788f1a3a040586f9b1e8e6c.jpg

Jacob elskede at sidde og lytte til hvad hun havde at sige. Dog kunne han ikke huske hvor længe han havde været væk fra hende denne gang, siden hun sagde at hun blot havde lavet på monsteret og ventet på at han kom tilbage. ”Ser man det… du sidder rent faktisk og venter på mig derhjemme,” klukkede han drillende imod hendes læber, da hun besluttede sig for at kysse ham kort. Dog som han troede, at det blot var et lille kys, sneg hun en hånd under hans tøj og spurgte om de ikke skulle snuppe en runde sammen. I de første sekunder var han en smule forvirret over hun sagde: en runde. Men hurtigt gik det op for ham hvad hun mente og han åbnede munden i et svagt O.
”En runde?” spurgte han og fik et drillende smil på læben. ”Jeg siger du skør, men at det ikke lyder som en helt tosset ide.” Det blev sagt en smule flovt, men stadig med et smørret smil. Hvis der kom nogen og så dem, kunne han altid snuse sig frem til dem, ikke sandt? På den anden side… nej, han kunne ikke rigtige finde grunden til hvorfor de ikke skulle gøre det. Hendes tøj havde fristet ham fra starten, også selv om han ikke ville indrømme det til ham selv. Drillende rullede han hende rundt, så hun nu lå med ryggen nede i græsset og her løftede han blot kjolen en smule op, så der blev gjort plads til at han kunne kysse hendes inder lår og fortsatte ellers her med sine kys op af.

Som forventet, gav hun sig med det samme til at brokke sig og bad ham om, at sætte hende ned. Hun havde tydeligvis ikke set ulvene endnu, hvilket var underligt, det burde have vækket hende op med det samme! Han svarede hende ikke, i stedet blev han ved med at løbe, til hun skubbede sig fra ham og han nær havde væltet over sine egen ben. Forskrækket kiggede han rundt og stoppede op. Foran ham skete der noget han kun havde hørt om, men aldrig set! Hun var som besat og der slog lyn ned, selvom himmelen var skyfri! Der gik lidt tid, før det gik op for ham at hun snakkede til ham og endda kaldte ham snuske.
”Yup, det er mig. Jeg handler hurtigt og redder den unge maiden fra at blive ædt,” sagde han drillende og lagde armene selvsikkert på kors. ”Og jeg kunne godt vende mig til snuske navnet, må jeg også kalde dig det, snuske?” Han blinkede drillende til hende.

Om det var sygdom der enlig fik ramt på hendes forældre, ikke rigtig... Eller det var syge folks sind der dræbte dem, men hun ønskede for at være ærlig ikke at fortælle Xander om det, hvis han var klog ville han regne tingene ud og derfor ville dette bringe hende i fare. "Det kan man vel godt sige... Det så lang tid siden..." Hun viftede blidt med hånden, hvor hun sendte ham et kærligt smil. "Lad os snakke om noget andet i stedet." Dette var bestemt en deprimerende samtale, som meget gerne måtte stoppe.
Han flirtede virkelig med hende, hvad tænkte han dog på. Han kunne få hvem som helst, også flirtede han med sådan en gammel kone som hende.. Vent, hun lignede ikke en gammel kone. Hun rødmede mere, og satte sig forsigtigt op. "Oh...Det... uhmmm" Hvad burde hun sige til dette, hun burde sige noget... Men hvad!? "Tak." Yup, hun takkede ham lige for at flirte med hende, hvor underlig kunne man lige være. Hun pustede en smule hår væk fra sit ansigt.

Da Josh begyndte at se på de forskellige ting, kunne Yuuka på en måde ikke lade vær med at se ned på ham fra balkonen, hun smilte blidt, mens det blå stof svang om hendes krop. Han var lidt sød, sådan som han tjekkede alle tingene ud. Dog i det øjeblik han ville til at tjekke en lille æske ud, dannede hun en lille barriere over den, så han ville få en smule stød i det øjeblik han rakte ud efter den. Roligt gik hun ned fra balkonen, mens hun svang elegant med hofterne. hendes hæle klikkede mod jorden, mens en lille bjælde der sad i hendes hår raslede. Hendes tøj sad tæt ind mod hendes krop og bevægede sig som vinden når hun gik.
Hun stillede sig foran ham, hvor hun samlede æsken op. "Dette er pandoras box, hvis du åbner den ville din sjæl blive hevet her ned... Hvilket bestemt ikke er godt, vi brugte engang et helt år på at få Evalines sjæl tilbage til hende, så lad os ikke bruge den tid på dig også." Hun smilte kærligt til ham, inden hun rakte hånden frem. "Yuuka... Du er vel dæmon barnet?" Så denne fyr var altså dæmon barnet, han så nu ikke så dårlig ud, han var meget køn at se på. Meget køn og med blide øjne, ikke en hun ville have noget imod at flirte lidt med.

Hun smilte over hans lidt kvalte ord, inden hun kyssede hans hals og derefter hans læber igen. "Jeg venter altid på dig." Lød det lavt imod hans læber, hvis hun skulle være ærlig, ville hun altid forsøge at få hans opmærksomhed, for ikke at snakke om at hun altid gerne ville være ved hans side. Hun kyssede ham derefter en smule dybere, holde kun pause fra hans læber, for at kysse hans hals og lade ham snakke selvfølgelig. Hun smilte blidt, da han sagde at hun var skør. Hvilket fik hende til at nappe hans hals.
Da han så pludselig vende hende om i græsset, sprede hendes mørke hår sig ud i græsset, mens hun så en smule ned på ham, en lille klukken slap hendes læber, da han kyssede hendes inderlår. Bare det lille kys fik hendes krop til at sitre. Han var hendes medicin, desværre en medicin der gjorde hende afhængelig, hun ønskede konstant mere og mere af ham. Hvilket måske ikke var så godt, nu hvor det havde gjort Kath så sur og hun havde trods alt, et værelse ved siden af Evaline.

Kath smilte kækt til ham, hvor hun rystede blidt på hovedet. "Ikke just, det er underligt at blive kaldt snuske, snuske... Find på et andet kælenavn til mig." Hun tog kun to skridt tættere på ham, før hun lagde en hånd på sin pande og væltede ind i ham. En smule svimmel, folk tænkte konstant at en heks bare kunne bruge magi så let om ingen ting, men hver evne havde sine bivirkninger. Som dette, det var ren energi hun smed ud, ikke ligefrem noget hun i forvejen havde meget af.
"Shit... Jeg syg nu..." Hun knurrede en smule af sig selv, hendes pande var varm, en forholdsvis høj feber var kommet så pludselig, hvilket fik hende til at rette sig lidt op igen. "Det var nu ikke for at forføre dig... Men nu hvor du er her alligevel, og åbentbart kan bære mig, kan du vel bære mig indenfor igen." Hun lagde en hånd på hans skulder, og gjorde ellers tegn på at han skulle samle hende op.

Xander kunne godt mærke på Rose, at det ikke var noget hun havde lyst til at snakke om og han valgte derfor at lade det ligge, ved at nikke til hende og kort se den anden vej. ”Okay, vi snakker nu om det faktum at du siger tak til at jeg flirter med dig,” sagde han drillende og samlede her øksen op, klar til at afhugge flere træer. ”Er du ikke van til at mænd flirter med dig? På den anden side, hvis du opholder dig herude hele tiden, kommer det ikke rigtig bag på mig.”
Imens han ventede på at hun svarede, begyndte han at afhugge træerne igen. ”Jeg snupper bare dette sidste træ, også skal jeg nok lade dig få din middag i fred.”

Josh havde ikke mere end lige fået øje på en kiste, før en barrier kom over den og forhindrede ham i at åbne den. Forvirret og overrasket, spærrede han sine øjne op og trak sin hånd til sig. Her bemærkede han lyden af sko der klikkede imod gulvet og som han drejede hovedet om, fik han øje på endnu en heks hvis skønhed var ubeskrivelig. Han spærrede øjnene op og så kort på æsken i det hun samlede den op.
Da hun fortalte ham hvad der kunne have været sket med ham, pustede han lettet ud og smilte taknemmeligt til hende, før han tog hendes hånd i sin. ”Rart at møde dig Yuuka, jeg skylder dig en tjeneste, mit navn er Josh,” som han var blevet opdraget til når han mødte en kvinde og hun rakte hånden frem, tog han den op til sine læber og kyssede den blidt. ”Men jeg må desværre skuffe dig, jeg er ikke dæmonbarnet. Jeg er hans tvillingebror. Han tog ud for at lede efter hende der skabte ham.” Nysgerrigt så han ned på æsken igen. ”Så, denne æske kan altså stjæle sjæle?” Han så op på hende igen og smilte venligt.

Hun ventede altid på ham? Det fik ham til at smile varmt og drillende, hvor han derefter lod sine søde kys fortsætte imod en sitrende kilde.
Heldigvis for dem, var der ikke nogen der kom forbi i skoven, de var helt alene og skulle derfor ikke bekymre sig så meget om at blive opdaget. Jacob kunne godt vende sig til at have en som Evaline ved sin side altid. Han kunne let gå hen og blive afhængig af hende.

Han grinte bare svagt over, at han ikke måtte kalde hende sveske, men at hun tvært imod blev ved med at kalde ham det og som han skulle til at svare, trådte hun to skridt imod ham og faldt ellers pludselig sammen. Hurtigt var han ved hendes side, greb hende og støttede hende. Hvad var der med hende? Havde ulvene alligevel fået fat på hende? Han gjorde som hun sagde og samlede hende op i sine arme.
Her mærkede han kort på den varme pande. ”Hvordan gik du bare hen og blev syg lige pludselig?” Det blev spurgt imens han gik indenfor med hende.

Rose rødmede endnu mere over hans ord - Hvordan kunne han snakke på den måde, det virkede underligt, at han kunne være så calm omkring tingene, som om de overhovedet ikke rørte ham den mindste smule. Hun kørte en lille tot hår om bag øret, inden hun så en smule uskyldigt op på ham igen. Da han greb fat i øksen, kunne hun mærke sit hjerte springe et slag over, hvad nu hvis han ville slå hende ihjel nu. Hun ønskede ikke at dø, var han virkelig så svær at nare, at han nu vidste at hun var heks. Hun kunne mærke en klump sætte sig i halsen, lige til han slog øksen mod et træ. En smule lettet åndede hun ud.
"Jeg befinder mig nu mest her ude, plus hvad skal jeg også indeni i byen, som tigger får man intet andet end et par skub og onde blikke." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun rejste sig op. "Det nu meget fint, jeg kan enlig godt lide at snakke med dig." Lød det lavt fra hende, mens hun begyndte at hakke det ene træ ud til gulv plader, hun sleb dem derefter med sin dolk, for derefter at skubbe dem lidt til side. Hun kunne bestemt ikke løfte dem endnu. Måske en smule mere træning, også kunne hun måske løfte dem en dag.

Hun smilte kærligt til ham, hvor hun blidt lagde hovedet på skrå, mens de enlig trykkede hinandens hænder. "Ikke tale om, jeg er glad for jeg kan hjælpe. Nogle af tingene her ude, er enlig farlige, men er her mere eller mindre som fælder hvis nogle skulle komme ind, og andre er der kun for pynt, men er stadigvæk farlige, som denne æske, den er køn og det er grunden til at den står fremme." Hun smilte kærligt til ham, da han valgte at kysse hendes hånd forsigtigt. En rigtig gentelman, hun rødmede en smule, men smilte skam stadigvæk til ham.
Dog var denne gentelmen ikke dæmonbarnet, hvilket vel var meget godt, en dæmon burde ikke være så køn at se på. Hun nikkede forsigtigt til ham. "I see, så tvillingebror, ligner i så meget hinanden?" Hun trak roligt hånden til sig, inden hun lagde æsken fra sig igen. "Kath, han kigger efter Kath... Stakkels dreng." Lød det lavt fra hende, inden hun så tilbage på Josh. "Tja, den stjæler ens sjæl, du falder bare i søvn i et konstant mareridt, der aldrig stopper, før man får dig hjem til din krop igen." Hun smilte varmt til ham, inden hun gik lidt tættere på ham, hvorfor følte hun lige for at flirte med ham... Måske det var de brune øjne, eller det kække smil.

Evaline var bestemt allerede afhængelig af Jacob, men det havde hun enlig været i ret lang tid. Siden de havde flirtet bare en smule sammen, havde hun følt meget for at være ved hans side igen og igen. Måske det bare var hende, der var en smule underlig, men hun kunne ikke helt gøre for det.
Han gjorde hende rolig, og ophidset på samme tid. Hun sukkede blidt over hans kys, hvor hendes egne hænder kørte en smule op til sin barm.

Kath klikkede kort med tungen, mens hun lagde hovedet mod hans skulder. "Jeg brugte en lettere sværre besvævelse, hvilket gør mig syg. Det sker når vi bruger vores besvævelser, troede du bare vi kunne bruge dem uden den mindste bivirkning. Hvis vi kunne bruge dem uden bivirkninger, ville vi ikke lave eleksier eller noget andet, da det bare virker dumt. Men" Hun lukkede roligt sine øjne i. "Men det nu meget rart at have lidt forskelligt imellem fingrene, plus vi kan sælge det." Hun smilte varmt til sig selv, inden hun roligt åbnede øjnene igen. "Op af trappen, til venstre også fjerde dør på højre hånd, der er mit værelse." Lød det lavt fra hende

Han så sig over skulderen og smilte til hende.
”Det kan du have ret i, det er sjælendt nogen mennesker behandler tiggere godt overhovedet,” svarede han og fortsatte med at hakke i træet. Kommentaren om at hun godt kunne lide at snakke med ham, fik ham til at føle sig en smule speciel, men han vidste udmærket godt at han snart burde tage tilbage til byen, eftersom mørket sænkede sig over byen. Og vampyrerne holdt aldrig ferie.
Så da træet var fældet, smilte han til hende og pustede her ud. ”Mørket har sænket sig huh?” kommenterede han og så sig omkring. ”det var virkelig hyggeligt at snakke med dig Rose, samme tid i morgen? Jeg må smutte tilbage ti byen… monstrene holder ikke ferie desværre.” Han smilede varmt til hende, stadig med øksen over sin skulder.

Ikke nok med at hun var smuk, hun var også meget venlig og behandlede ham som om at han var velkommen. Bøgernes syn på hekse kunne ikke være mere forkert. På den anden side, han skulle ikke dømme alt for hurtigt, da disse venlige skønheder sagtens kunne gemme på en hemmelighed.
”Det er da en smart måde at fange ubudne gæster på,” kommenterede han med et smil og så sig derefter rundt. Han lod hende trække hånden til sig og så kort ned på æsken, da hun satte den fra sig. ”Yeah, vi har store ligheder, de eneste forskelle er stort set vores øjne og hår.” Det var sjovt som de to tvillinger var begyndt at ligne hinanden mere og mere med tiden. Kommentaren om Kath, fik ham til at løfte spørgende på et øjenbryn. ”Hvorfor er det stakkels ham at han leder efter Kath?”
Da hun fortalte om æsken, så han ned på den og forestillede sig nu kort hvor forfærdeligt det ikke måtte føles at være forsvundet væk i den. Bare konstant være fanget i et mareridt.
Yuuka nåede ikke mere end at træde et skridt tættere på ham, før ingen andre end River landede imellem dem og skubbede Josh væk, hurtigere end det stakkels menneske nåede at registrere.
”Hvem er du!?” knurrede han af Josh, der hurtigt havde forsøgt at gribe sig til sine dolke, men kom her i tanke om at de ikke var der, så han stod med intet. River drejede hovedet om imod Yuuka. ”Og hvad tror du at du har gang i? Sådan at spille dejlig overfor ham!”
Det fik Josh til at løfte på et øjenbryn. Hvem var denne fyr og havde hun spillet dejlig foran ham? Det var da ikke den opfattelse han havde fået. Hun så dejlig ud, ingen tvivl.. men.. hvad?

Jacob havde ikke taget kjolen af hende. Tvært imod havde hun haft lov til at beholde den på. Han lå ved siden af hende, legede med de smukke brune lokker og kiggede engang imellem op på himmelen. De havde rent faktisk lige gjort det ude i en skov. Han smilte ved tanken og rødmede samt også svagt.

Det var altså ikke muligt for en heks at bruge alle dets kræfter uden bivirkninger? Så det de havde fået fortalt over bålet var ikke sandt. Disse kvinder var ikke uovervindelige skabninger. Han lavede en lille grimasse og fortsatte ellers med at gå rundt med hende. Da han kom til hendes værelse, lagde han hende ned i sengen og sparede ikke tiden. Hans øjne søgte nu rundt. Der var en masse ting at finde herinde! ”Så, i går altså ud iblandt menneskene og sælger jeres eliksirer? Er det sådan noget som kærligheds eliksirer og alt den slags?” De blå øjne havde fortsat travlt med at se rundt på de spændende ting han nu kunne finde på værelset.

"Nemlig." Hun havde ret, hun havde skam set mange tiggere blive behandlet som var de skrald. Hun hadede at se sådanne handlinger, hvorfor skulle de behandles meget værre end alle andre, bare fordi de måske havde mistet alt eller var kommet til skade, så de ikke kunne arbejde på samme måde som før. Dette skabte tit problemer for andre folk, men hvorfor skulle de så behandles så skidt bag efter.
Da træet endelig var fældet, var han sjovt nok nød til at smutte, af en grund lettede det hende ikke ligeså meget som hun havde forventet, hun havde mere eller mindre forventet at hun ville være lettet over at blive efterladt af ham, men af en grund følte hun sig en smule trist over det i stedet. "Oh, yea... Arbejdet kalder." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun begyndte at hakke flere af tingene ud. "Sure, så ses vi vel imorgen." Hun glædede sig? Hvad var der lige galt med hende, hun var underlig.
Dog da han smuttede begav hun sig tilbage til slottet/hytten, hun var udmattede og ønskede alt i alt bare et dejlig varmt bad.

Yuuka løftede blidt på skulderne. "Ja, eller nej. Det kun hvis gæsterne er dumme nok til at åbne en æske, selvfølgelig hvis de ønsker at stjæle noget fra os, åbner de med sikkerhed æsken." Hendes stemme var blid, mens hun ellers stod og smilte stort til ham. Hendes øjne havde sjovt nok en lille forførende glød i sig, ikke at hun var ligeså god til at flirte som Alex, men hun forsøgte i det mindste lidt.
"Kath er nok en af de mest uhmm, onde og nedladende af os... Hun er den der laver forbandelser, og gerne flere på engang, sikkert også derfor hun var så villig til at forbande Joaquin." Hun trak lidt på skulderne. "Men jeg er selvfølgelig ikke sikker, jeg kunne tage fejl." Hendes øjne lyste en smule op, mens hun en smule diskret forsøgte at træde tættere på ham - For kun at se ryggen på River, der hårdt skubbede Josh væk. "R-River!" Lød det overrasket fra hende, samt en smule højt.
Da River pludselig vende vreden imod hende, så hun først overrasket op på ham, før hun så en smule irriteret op på ham. "Jeg spiller ikke dejlig overfor ham! Hvorfor blander du dig overhovedet, er der ikke en underlig hær af vampyr, som du var igang med for at skabe problemer for mig? Så hvad laver du her... Udover det! Er han en af de menneske sønner, der skal være boende her i noget tid, så selv hvis jeg spillede dejlig overfor ham, ville det nok ikke være første gang." Vent hvad, hvad snakkede hun lige om. En lille rødmen sprede sig på hendes kinder, hvilket fik hende til at vende ryggen til River. "Hvorfor blander du dig overhovedet?"

Evaline lå tæt ind til Jacob, mens hun så op imod himmelen. Hun rettede dog lige kort på kjolen, så intet blev flashet, i tilfældet af at nogle folk ville komme forbi. "Du dejlig." Lød det lavt fra hende, mens hun ellers bare så op imod skyerne der langsomt gled over himmelen. Hun sukkede blidt, inden hun lukkede øjnene i og indåndede hans dejlige duft. "Jeg tror det kommer til at regne i aften." Lød det endnu engang lavt fra hende.

Hvorfor fortalte hun ham overhovedet omkring deres svagheder, var hun sindssyg hvis han ønskede at slå dem ihjel, ville det pludselig være meget nemmere for ham. Hun bed sig kort i underlæben, inden hun lukkede øjnene i.
Den bløde seng, fik hende til at ånde ud. Det var altid rart at ligge i sin seng, dog havde hun valgt at ligge udenfor på grund af det gode vejr, men sengen var stadigvæk det rareste sted. "Bestemt ikke... Hvis vi gik ud for at sælge en eliksir, ville vi være nemme ofre for hunter. Vi har andre måder at gøre det på, vi kan danne skikkelser af os selv, som vi kan holde levende, så hvis de bliver myrdet, mærker vi bare smerten fra det, men dør bestemt ikke. Så bare rolig." Hun smilte kort til ham. Det var lidt kært at han var så spændt på alle tingene. "Men for det meste kommer folk her ind, for at købe ting, på den måde vil ingen folk se dem købe tingene på gaderne... Så er der ingen der bliver myrdet fordi de måske er 'forbandet' af en lille heks eller noget i den stil." Hun fugtede kort sine læber.

Da han gik væk fra hende, tog han sig selv i at kigge sig over skulderen og få et glimt af hende, bare et sidste lille glimt før i morgen. Han smilte svagt og gik derefter videre. På en mærkelig måde glædede han sig til at se hende igen. Det var en underlig følelse, men på samme tid var det også rigtig rart.

Hendes store smil, fik ham til at smile stort til hende og ligesom hende, havde han en bestemt glød i sine øjne. En kæk og varm glød.
Ordene om Kath, fik ham til at se en smule overrasket på hende. ”I så fald håber jeg han er uskadt. Joaquin har for vane at tale over sig og rode sig ud i problemer,” fortalte han og kløede sin nakke, kun for som sagt at blive skubbet væk af fyren River.
Da hun sagde vampyr, spærrede Josh øjnene op og så hen på River. Han var altså en vampyr? Og her stod han og havde absolut intet at forsvare sig selv, for ikke at sige Yuuka med. Men, på den anden side virkede det til at hun kendte ham og at vampyren havde forhindret Josh i at skade Yuuka.
River derimod, havde nu skudt Josh ud af hovedet og så nu bare på Yuuka, der stod og spillede uskyldig. ”Så du spillede altså dejlig overfor ham huh? Du ønsker måske at parre dig med dette menneske!”
Det fik Josh til at rødme svagt og rømme ned i sin hånd. Knurrende så River om på Josh. ”Skrid før jeg bider dit ansigt af!”
Det fik Josh til at skære en grimasse. ”Måske du skulle lade være med at råbe hende i hovedet.”
River fnyste og vendte nu fronten imod Josh. ”Hvem tror du at du er? Du er ikke andet end et ubetydeligt menneske, som kun er her, fordi din lille svage bror ikke kan klare sig alene.”
”Og du er ikke andet end en vampyr med storheds vanvid,” svarede Josh igen og fik River til at knurre videre. I stedet for at diskutere mere, så River om på Yuuka. ”Du burde ikke tale med ham.”

Hendes lille hvisken, fik Jacob til at se ned på Evaline, hvor han her kyssede hendes pande og derefter kind. ”Det samme er du,” svarede han og smilte varmt. Da hun kommenterede på vejret, så han igen derop og derefter ned på hende. ”Er det en hentydning til at du gerne vil hjem?” Eller, det var måske også bare en samtale starter, da hun nok ikke rigtig vidste hvad hun skulle sige til ham.

Der var så meget her Joaquin kunne tjekke op om! Hver en lille ting fangede opmærksomheden, alt imens han lyttede til hvad hun havde at fortælle og da hun var færdig, så han om på hende og smilte stort til hende. ”Fortæl endelig noget mere. Det er som at høre om en hel anden verden.” Han sagde det så fornemt han nu kunne med sin britiske accent. Da han fik øje på en form for eliksir der boblede, gik han nysgerrigt hen imod den og løftede flasken op. ”Alt må være muligt for jer.. det må være helt fantastisk.”

Rose sad forsat og arbejdede, da han så sig over skulderen. Hun havde brug for at lave ok meget på huset, hey hvis hun kunne ville hun sikkert nemt kunne blive færdig, men så skulle hun bruge magi, hvis hun brugte magi og han så kom pludseligt tilbage, ville hun ikke kunne forsvare sig selv, han ville have set det hele, hvilket bestemt ikke var godt. Hun sukkede dybt, inden hun så sig over skulderen, for kun at se hans lille skikkelse forsvinde mere og mere.

Yuuka trak blidt på skulderne, man vidste aldrig rigtig med Kath. Man kunne sjældent vide noget som helst med hende, det ene øjeblik virkede hun glad det næste virkede hun irriteret og ønskede mest af alt bare at give en slag, selvom man måske havde ofret en hel dag på hende. Yuuka smilte kærligt til ham, hvor hun skulle til at sige et par ord, før River pludselig stod imellem dem og nu skubbede Josh væk. En smule overrasket så Yuuka på River. Ikke at det skræmte hende, men hun havde bestemt ikke lige set River som en person der lige blandede sig i en samtale, eller... på den anden side, havde River det med at blande sig i alt.
Hun knugede sine hænder en smule, da han pludselig vende sig om mod hende. "Spiller dejlig!?" Hvad skulle det lige betyde, hun forsøgte bestemt ikke at spille dejlig overfor ham, hun forsøgte mere eller mindre bare at... du ved, være rar og imødekommende overfor Josh. "P-Parre!?" Hun trådte en smule tilbage, før hun lænede sig irriteret frem imod River. "Hvorfor mener du jeg vil pare mig med ham, bare fordi jeg snakker med ham! Og selv hvis jeg ville, hvorfor blander du dig så i det?! Du har intet at skulle sige omkring det!" Hun rettede sig op, hvor hun lagde armene over kors, da Josh pludselig snakkede ned til River. Af en grund var det rart at han forsøgte at hjælpe hende i denne diskussion, men på nogle punkter ville hun dog helst have at han blandede sig udenom. Josh var trods alt et menneske, han ville ikke overleve en slås kamp mod en vampyr.
Hun ønskede bestemt ikke at blande sig i denne samtale, men det var måske også en smule dumt at Josh blandede sig, igen menneske mod vampyr, ville aldrig ende godt. Hun sukkede blidt, da River pludselig vende sig om imod hende. "Der tager du fejl, hvis jeg ikke snakker med ham kender han ikke reglerne, hvis han ikke kender reglerne ender vi ud med en misforståelse, og jeg er tvunget til at snakke med ham, for at vi ikke ender med at gå mange forskellige misforståelser i møde..." Hun sukkede dybt, inden hun så mod Josh og smilte kærligt til ham. "Så Josh... Er du sulten, skal jeg lave et eller andet til dig?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, for at virke en smule kær at se på. Man havde jo lov at håbe ikke sandt.

Evaline rystede blidt på hovedet, inden hun sendte ham et kærligt smil. "Nej... Det var mere en lille samtale starter, i håb om at kunne snakke lidt med dig... Så du ikke falder i søvn med det samme igen." Hun smilte drillende til ham, inden hun lagde sin ene hånd op på hans nakke, hvor hun blidt masserede hans nakke. "Men hvis det er, er jeg klar på at lave et eller andet, har du lyst til at snakke eller gå en tur? Det kan jeg også, selvom det følelse lidt underligt at gå rundt uden bukser på, jeg hader lidt følelsen af mine lår der slår mod hinanden." Hun kravlede forsigtigt op på ham, hvor hun lagde sig ovenpå ham, lod sit hoved hvile på hans bryst, mens der var lidt græs og blade i hendes sorte hår.

Hun rystede blidt på hovedet. "Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal sige, der er ikke så meget at fortælle, som heks er der en del fare og det er underholdene hvis man kan finde ud af at undgå faren." Hun trak sin dyne op over sig, mens han stadigvæk gik lidt rundt. "Tja, mere eller mindre ja... Vi kan nærmest opfylde et hvert ønske, men selvfølgelig med bivirkninger, så." Hun lagde sig om på siden, hvor hun lagde sin arm under hendes hoved. "Så du er min kreation, og du regner med at leve her, indtil jeg får dig om til et normalt menneske igen... Ønsker du overhovedet at blive menneske igen, ud over det... så fortæl mig lidt om dig selv, der burde være så meget som du ønsker at sige til kvinden der lavede dig om til et monster." Hendes stemme var en smule nedladende, men dog forførende.
Dynen dækkede selvfølgelig hendes krop, men det hvide stof hun ellers bar, virkede til at forsvinde når hun lå ned i sengen, med tæppet omkring sig. Hun smilte kærligt til ham, hvor hun blidt lukkede øjnene i. Hun havde brug for at samle kræfter igen, så hvorfor ikke lytte lidt til hans livshistorie.

River var ikke helt sikker på hvor han ville hen med dette underlige udbrud. Han ønskede bare ikke, at hun skulle snakke mere med menneset og se på ham, på den måde hun netop gjorde. Normalt kiggede Yuuka ikke sådan på folk og hun havde aldrig kigget på ham med de øjne. Og nej, han vidste godt at han intet havde at skulle have sagt, hvis hun nu ønskede at være sammen med mennesket, men kunne hun ikke bare lade være med det anyway!? Det var derfor at han knurrede af hende.
”Om det så gør eller ej, så burde du ikke være i nærheden af en der ville slå dig ihjel hvis han havde chancen!” vrissede han.
I det øjeblik kunne Josh mærke hjertet stå stille. Kendte han til hvem han var? Dog virkede det ikke sådan, da de ikke rigtig snakkede videre om det og Yuuka nu i stedet forklarede River, at hvis hun ikke snakkede med ham, ville der opstå misforståelser og det havde hun som sådan vel ret i.
Til det kunne River ikke andet end at knurre og den blev bestemt ikke lavere, i det Yuuka begyndte at spørge ind til om hun skulle give mennesket mad og følge ham rundt, for ikke at sige at hun lagde sit hoved på skrå, blot for at virke mere nuttet!
Josh smilte varmt til hende. ”Det kunne være lækkert, ja tak.”
River himlede med øjnene og knurrede ellers fortsat bare, før han til sidst gav op på det. ”Whatever,” hviskede han irriteret og gik derefter sin vej, lod dem være alene igen, som havde han aldrig været der.

Jacob rødmede en smule, men grinte alligevel svagt, da hun sagde at hun ikke ville have ham til at falde i søvn igen. ”Awh, i see… jeg vil nu gerne blive liggende her,” svarede han hende og blev kort en smule forskrækket over, at hun kravlede over ham, så hun nå lå ovenpå hans nøgne hud. Med et varmt smil på læben, lod han en hånd ligge på hendes ryg og kørte den blidt op og ned. ”Jeg kan nu godt lide bare at være her sammen med dig… det føles rigtigt rart.” Det var nu sandheden. Det var længe siden at han havde følt sig rolig og godt tilpas. Da han fik øje på bladene i hendes hår, fjernede han dem forsigtigt en efter en.

Alt var stort set muligt for dem. Det var næsten for godt til at være sandt. Da hun spurgte ind til ham, ignorerede han den hånende tone fuldkommen og så ellers om på hende, med et hjerte smeltende smil. ”Som jeg fortalte, bliver jeg kun her i de her to måneder og hvis det lykkes dig der, så er jeg smuttet alligevel, det er i hvert fald sådan aftalen den lyder,” fortalte han og satte sig på en af hendes stole. Her lænede han sig baglæns op af ryglænet. ”På en måde, vil jeg gerne være menneske og så alligevel ikke… ligesom jer.. så har jeg en form for kræft som ingen andre har og det er fedt, men samtidig.. så kan den kun bruges til ondt. Eller, jeg har i hvert fald ikke kunne bruge den til andet.. det som en vrede der bygger sig op inden i… en tikkende bombe!” De blå øjne udviste en kraftig glød, der viste at han mente hvert et ord. ”og.. alt jeg egentlig har at sige til dig er at du har skabt noget af en besynderlig kreation...” Han sendte hende igen et smil. ”Og jeg ved godt, at alt du ser lige nu er et besynderligt menneske, ikke en stærk dæmon.. men tror mig…” Han tog sig til brystet. ”Den er derinde et sted.”

Hvorfor var River så irriteret på hende, vent... Var han vild med hende, kunne det være grunden til at han havde denne form for vredes udbrud ligenu, var det fordi hun kiggede efter Josh, menneske sønnen. Hun så en smule forvirret på ham, men lod dog stadigvæk sine øjne virke en smule irriteret. Dog i det River snakkede om at Josh muligvis ville slå hende ihjel, kunne hun godt se bekymringen i hans ord. Han kom udenfra, ingen af dem anede om han havde en fortid som hunter, eller om han derimod var en hunter. Det kunne være en mega nem plan, sådan at komme ind også myrde dem mens de sov. Hun så kort væk, i håbet om ikke at se River i øjnene.
Hvad nu hvis River havde ret? Hun rystede hurtigt på hovedet, inden hun så op på ham igen. "Det finder vi vel kun ud af på den hårde måde." Hun smilte kort drillende til ham, inden hun valgte at spørger om Josh havde lyst til lidt mad.
Da de kom ind i køkkenet, fandt hun gryderne frem og begyndte ellers at rode lidt i køleskabet. "Så... Noget du kunne tænke dig? Jeg ikke den bedste kok, men jeg kan lave mad." Hun smilte kort til ham. Rivers ord havde faktisk ramt hende, hvad nu hvis han var ude på at slå dem ihjel. De kunne være i stor fare og ikke engang vide det. Hvad nu hvis Josh angreb hende, køkkenet var trods alt fyldt med knive og andre våben. Hun kunne mærke sit hjerte slå nervøst i hendes bryst, mens hendes øjne flakkede rundt og ørene var spidset, for at sikre sig at han ikke rørte ved nogle knive.

"Ok, men intet med at falde i søvn. Ellers bider jeg dig." Hun kravlede over ham, hvor hun kort lod sine læber sitre imod hans, før hun lagde sig ordentligt på ham. Hun dækkede enlig hans nøgne krop, hvis der kom nogle ville de kunne ane at han var nøgen, men de ville ikke kunne se noget som helst, det skulle hun i hvert fald nok gemme for ham. Hun smilte kærligt til ham, inden hun lagde sin kind på hans bryst. "Det jeg glad for." Lød det lavt fra hende, mens hans hånd nussede hendes ryg.
"Hvis jeg skal ærlig finder jeg det meget rart at du er så villig til at ligge sammen med mig... Eller jeg finder det altid rart bare at være sammen med dig." Hun smilte forsigtigt til ham, hvor hun kunne føle hvordan han fjernede blade fra hendes hår.

Kath smilte over hans ord. "Hvad nu hvis jeg ikke har fået dæmonen ud af dig, på den tid? Det kan jo ske at jeg har travlt, og derfor ikke har tid til at forsøge at hjælpe dig med at komme fri, fra ja... du ved." Hun lagde en arm over sine øjne, mens hun roligt trak vejret. "Hvis du ikke ønsker at være menneske, hvorfor så forsøge at blive til et... Du skal måske bare lære at styre din dæmon form, på den anden side er chancen for at du myrder en del, når du forsøger at styre den. Men øvelse gør mester." Hun smilte drillende for sig selv, inden hun langsomt lod armen glide ned af sine øjne.
Hun satte sig roligt op, hvor hun så mod ham. "Kom her." Hun viftede med sin pegefinger, for at få ham til at komme hen til hende. Hvis han kom hen mod hende, ville hun gribe fat i hans arm og trække ham ned i sengen, hvor hun stillede sig på fire oppe foran ham. Hun smilte forførende til ham, hvor hun lod sin finger glide ned over hans bryst.
Trøjen han bar, forsvandt langsomt under hendes finger, som blev den til støv. "Hvad nu hvis jeg er nød til at skære dig op, for at få den ud... Er du villig til det? Eller hvis jeg er tvunget til at myrde dig, hvis nu du ryger ud af kontrol? Huuh, er du klar på alt det? Det er ikke sikkert du overlever overhovedet, det er det jeg prøver at forklare dig." Hun nærmede sig hans ansigt, så deres læber var få milimeter fra hinanden. "Er du bange nu?" Hviskede hun tirrende til ham. Det røde hår hang ned fra siderne, hvilket fik dem til at være inde i et nærmest rødt rum, nu hvor hun var over ham.

River var glad for Yuuka ja, ikke at hun fik det at vide og bestemt ikke over hans lille jaloux udbrud, som hun forhåbentlig ikke havde regnet ud til at være sådanne et udbrud. Kort stoppede han sig op, så sig over skulderen, tilbage på Yuuka der ellers forsvandt med mennesket. Han sukkede og så den anden vej igen. Forhåbentlig ville hun ikke lade kærligheden til dette menneske vokse…
Josh viste ingen tegn på truende adfærd, tvært imod, han gik blot rundt og kiggede nysgerrigt på de forskellige ting. Han måtte indrømme, at han ikke havde i sinde at slå hende ihjel, specielt ikke når hun var så rar overfor ham. Det forvirrede ham, hvorfor var de alle forholdsvis rare imod ham? Han var et menneske, burde de ikke hade ham?
Da hun spurgte ham om noget, så han om på hende, smilte venligt og gik ellers hen ved siden af hende. ”bare noget kød og grøntsager? Jeg kan sagtens hjælpe til,” sagde han blidt til hende.

Jacob nikkede til det med, at han ikke måtte i falde i søvn og grinte svagt over, at hun ville bide ham hvis det endelig var tilfældet. Nok var deres samtale ikke inde på det mest spændende emne for andre, men han kunne nu godt lide, at bare og ligge med hende, lytte til hjertets rytme. ”Jeg har nu også altid godt kunne lide at være sammen med dig og… jeg syndes at du skal vide, at den største grund til jeg undgik dig om foråret var fordi at du… duftede voldsomt godt og… mine instinkter skreg konstant efter dig.” Han fortsatte med at køre en hånd blidt op og ned af ryggen på hende.

Joaquin var ikke sikker på hvad han skulle svare på hendes spørgsmål. Hvis dæmonen ikke var ude, så var den ikke ude og det var der ikke noget at gøre ved. ”To måneder er det vi har aftalt, så jeg går da ud fra at du har tænkt dig at prøve i det mindste,” svarede han og så kort hen på en brusende eliksir. ”Og jeg ønsker at være et menneske og på samme tid ikke. Det er en smule kompliceret.” de ord blev efterfulgt af en klukken over sig selv. Han var forvirrende af og til.
Da hun satte sig op, kiggede han hen på hende og satte hovedet på skrå, i det hun lod en finger gøre tegn til at han skulle komme hen til hende. Det var med et svagt hypnotiseret blik, at han gik hen til hende og her blev trukket ned i sengen, blot for at følge sig som et byttedyr under rovdyrets blik. Hendes forførende smil og måden fingeren gled ned af brystet på ham, for at lade trøjen forsvinde, fik ham til at sitre svagt, men gav ikke tegn på det. Hun forsøgte at skræmme ham med ord, men forføre ham med bevægelse og af en grund, fik det ham til at klikke med tungen og se ind i hendes øjne. Selv da deres læber kun var få millimeter fra hinanden, forsvandt hans kække smil ikke. ”Jeg er ikke bange, jeg er oppe for alt hvad der kunne ende med at ske.” Det røde rum han var fanget i var dragende… Denne heks var fantastisk..

Rose gik kort ind i River, da han så den anden vej, roligt så hun op på ham, med et lille smil lod hun sin varme stemme undskylde inden hun gik forbi ham. Han virkede en smule trist, men hun kendte ham, han ville aldrig snakke med hende, selv hvis der var et eller andet galt.
Yuuka derimod så lidt rundt, mens nervøsiteten af en grund voksede indeni hende. "Hjæ-hjælpe til? Nejj nej, ikke tale om, jeg skal nok hjælpe.. jeg mener jeg skal nok lave det." Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun tog lidt kød ud og nogle grønsager. "Jeg steger det bare, hvis det er fint." Hun lagde kødet på panden, inden hun begyndte at skrælle nogle guleroder og lod sig snitte nogle pastinakker osv. Hun snittede lidt forskellige ting, som derefter blev stegt på panden sammen med kødet. Grønsagerne blev dog gode sprøde alligevel, samt kryderet. "Håber det smager." Hun satte det på bordet foran ham, inden hun begyndte at gøre gryderne rene. "Så, fortæl lidt om din baggrund? Hvad lavede du, før du kom her hen, du må da have haft et arbejde af en art, ikke sandt? Måske som jæger?" Hun var nervøs, hvorfor havde River også lige ødelagt hendes billede på denne fræksak....

Samtalerne var hyggelige, hun ville aldrig brokke sig over dem. De var trods alt sammen med ham. "Så du undgik mig! Jeg vidste det." Hun klappede ham kort på brystet, inden hun skubbede lidt til ham, dog med et smil på sine læber. "Jeg duftede godt? Hvad skal det betyde." Hun smilte forsigtigt, samt spørgerne til ham. Så hans lyster var tæt på at tage overhånd, enkelte gange? Hun smilte nu stort og drillende til ham, hvor hun roligt nussede hans bryst.

Kath smilte over hans ord. Hans holdninger gjorde det klart for hende, at denne person nok skulle blive underholdene at hænge ud med, dog var hun ikke sikker på at han ville kunne overleve at være sammen med hende, hun var en heks og det var ikke sikkert at han ville overleve dette, hvilket måske gjorde hende lidt nervøs. Hvad nu hvis han døde, ville hans mor så også gå imod ham. Hun sukkede lavt, inden hun så mod ham.
Han virkede ikke nervøs, ikke engang bange for hende, på trods af at hun troede hans liv en smule. Hun smilte kækt til ham, da han snakkede, hvilket fik hans ånde til at glide hen over hendes læber. "Hvad så hvis den eneste måde at gøre det på, er ved at myrde din bror, er det et offer du er villig til at tage? Der er mange forskellige måde jeg kan forsøge at gøre dette på, men hvor langt er du villig til at gå... Hvad nu hvis du bliver lam, er du villig til at miste evnen til at bevæge dig, for at blive menneske igen?" Hun så dybt ind i hans øjne. Hendes grønne øjne strålede nærmest, som var hun i færd med at få ham ind i hendes spind.

River havde ikke lyst til at snakke med Rose nej. Han havde ikke lyst til at snakke med nogle, hvorfor skulle han? Når alle så på ham var det en fejl de så, så han kunne ligeså godt være en fejl, den største fejl af dem alle! Han smilte lumsk ved sin tankegang og fortsatte ellers igennem de mørke korridorer, forbi Rose og ellers klar til at lægge sig til at sove, så han kunne vente på mørkets frembrud.
Nu når hun ikke havde brug for hans hjælp, sad Josh og så passivt til, imens hun gav sig til at stege grøntsagerne og kødet sammen. Det duftede dejligt og fik maven til at rumle. Imens kødet spredte sin dejlige duft, placerede han sit hoved i sin hånd og lod det hvile der. Tankerne kørte rundt på hvor Joaquin mon var og om det mon var muligt at fjerne denne dæmon… Nysgerrigt så han hen imod Yuuka, der placerede maden foran ham og som tak, smilede han varmt til hende og nikkede. ”Det er jeg sikker på at det gør!” Det duftede i hvert fald skønt.
I det hun spurgte ind til ham, havde han lige taget et stykke kød imellem sine læber og så nu hen på hende, øjnene brune og funklende. Hurtigt slugte han det og hostede. ”Jeg øhm… min mor ejer et bageri, så jeg arbejdede egentlig bare der… mistænker du mig som jægere? Jeg kan umuligt være en.. jeg har ikke stædigheden til det.” Han smilte til hende og satte hovedet på skrå. ”Du har ingen grund til at være nervøs.”

Altid noget at hun blev glad over, at han havde fortalt hende at han havde undgået hende en smule. Han havde frygtet en smule at hun ville blive irriteret eller værre vred, men dog ikke, i stedet stillede hun spørgsmål ind til hvad det skulle betyde med hun duftede godt. ”Well… øhm.. du duftede godt på den måde med at… jeg.. løbetid.. jeg var… åbenbart.. ja, jo mere jeg kunne dufte af dig, jo mere fik jeg lyst til dig,” forsøgte han at forklare hende, imens hun drillende nussede hans bryst.

Han var ikke sikker på hvad det var hun forsøgte på, men Joaquin havde ikke i sinde om at give op. Det var tydeligt at noget af det var et forsøg på at skræmme ham. Dog var hendes grønne øjne så funklende og hypnotiserende. Han kunne ikke rigtig fjerne sit blik fra dem. ”Du forsøger at skræmme mig… det er ret charmerende på en mærkelig måde… men det virker ikke.” Drillende lænede han sig mere frem, så deres læber nu var endnu tættere på hinanden. ”Dog virker du mere forførende.” Han smilte drillende til hende.

Yuuka satte sig dog med en smule mad øst op til sig selv, hvorfor ikke. Hun påskønnede maden, hvis hun skulle være ærlig, var hun også en smule sulten. Samt det at River var sur, af en grund fik det hende også til at tænke lidt meget på ham. Dog ikke nok, hun valgte at snakke til Josh i stedet for, på den måde ville hun tænke på noget helt andet end River. "Nej nej." Eller jo, hun mistænkte ham faktisk lidt for det. Hvad nu hvis Josh var en hunter. Hun ønskede uden tvivl ikke at komme noget tiil, men på den anden side var hun også bange for at de andre ville komme noget til, hvis han altså var en hunter. "Men din mor er bager, hvor hyggeligt... JEg har hørt at det er et ret hårdt arbejde, men sikkert meget rart." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun legede en smule med sit hår.
"Jeg er bestemt ikke nervøs, hvis jeg var ville jeg bare søge efter din fortid, på den måde kan jeg tjekke hvad du lavede normalt. MEn bager." Hun smilte forførende til ham, hvor hun lænede sig lidt frem. "Måske du skulle bage engang i mellem her, det kunne være meget hyggeligt at spise med dig.. jeg mener smage dit brød." Hun tog et lille stykke kød fra sin egen tallerken, hvor hun spiste det.

Han fik altså mere lyst til hende, på den tid af året. Hun smilte lumsk til ham, hvor hun så ind i de krystalliseret øjne. "Så bare min duft, kan være ulidelig for dig... Det enlig meget rart at vide, på den måde kan jeg tænde dig lidt, bare ved at dufte godt." Hun kyssede ham kort, inden hun satte sig op, roligt så hun ned af ham. "Men gid du bare havde sagt det, jeg ville elske at vide det om dig." Hun gav ham et lille smølfespark, inden hun nussede hans kind igen. "Men det er kært, du kær... Som altid." Hun blinkede drillende til ham.

Joaquin blev hverken skræmt, eller nervøs over hendes måde at komme tættere og tættere på ham. I stedet kom han bare ret så tæt på hende, hun så en smule overrasket op på ham, hvor hun hurtigt sendte ham et kækt og drillende smil. "Uha uha... Du vidst knap så skræmt... for en heks." Hun kyssede kort hans læber, mere et tante kys, inden hun trak sig væk fra ham. Det hvide stof svang sig om hendes ben, i det hun vende ryggen til ham. "Men det kun godt, for så skal jeg ikke frygte for at du ville være bange for at jeg slår dig ihjel. Ikke at jeg ikke muligvis kommer til at myrde dig, men uanset hvad skal det nok gå... for mig altså." Hun klukkede drillende til ham, inden hun vende om på hælen igen, hvor hun satte sig på sengen igen. Roligt slog hun håret væk fra ansigtet, inden hun så forførende op på ham.
"Men hey, det er kun tredje gang jeg møder en mand... Det er ikke rigtig noget vi møder her, da der er flere hunter end noget andet ude i verden. Så... Kom med noget viden, som kun mænd ved, jeg finder viden ret saftig." Hendes stemme var drillende.

Det var nu rart nok at han kunne sidde og snakke med hende på denne måde, også selvom han kunne mærke på hende at hun var en smule nervøs og det måtte indrømme at det var han skam også selv, men forhåbentlig kunne hun ikke mærke det på ham. Trods alt var han en hunter, men arbejdede i bageren sammen med hans familie, så det var ikke den største løgn han kunne komme med… Han tog tøvende en grøntsag ind i munden og lyttede til hendes ord. I det hun smilte forførende til ham, fik han næsten grøntsagen galt i halsen.
”Uhm, jeg… jeg vil med glæde bage noget brød og spise det sammen med dig,” sagde han varmt og en smule flirtende. Han smilte blidt til hende.

Med en smule røde kinder, klukkede han og drejede hovedet væk, i håbet om at hun ikke ville kunne se hans rødme så tydeligt. Han skulle ikke have fortalt hende det, da hun bare kunne udnytte det nu når der var forår. ”Hvorfor ville du have elsket at vide det?” spurgte han og så op på hende. ”Og jeg prøver ikke at være kær, det er nærmere snarer en advarsel til dig til når foråret kommer…” Ligesom hende, satte han sig op, så hun nu sad på skødet af ham. Hans tøj lå stadig ved siden af dem, hvilket var underligt at det slet ikke var begyndt at irritere ham endnu.

Det lille tantekys hun gav ham, var nok til at give ham en lille kuldegysning, men han smilte blot over det og rystede blidt på hovedet. Imens hun snakkede, gav han sig til at se sig omkring og først da hun satte sig op, kiggede han op på hende og smilte blidt. Her satte han sig til rette, så de nu sad side om side. ”Og så længe det går godt for dig… så har du det godt eh?” drillende klikkede han med tungen. ”Men en viden som kun mænd ved… hmm.. at vi elsker mad og at der ikke skal ret meget til at tænde os. Og så alligevel, det er ikke altid den kan komme op at stå, lige meget hvor tiltrækkende kvinden er… jeg ved ikke om der er så meget andet… vi ved blot at kvinder ikke er stærke nok til at klare sig selv og skal derfor altid have beskyttelse.. sådan sagde min far altid.” De blå øjne så rundt i rummet igen. ”Jeg tror ikke der findes så meget andet mænd ved som kvinder ikke gør.”

Hun smilte forsigtigt til ham, da han valgte at gengælde hendes lidt flirtende tone. Uhuhuhuuuuuu var hun virkelig ved at være så heldig, sådan at score ham, eller måske han også fandt hende lettere fræk. uhuhu, hun var ret så heldig her. Hun smilte bare stort over sine egne tanker. "Jamen, det kunne være en ting du gjorde hver morgen, sådan at bage boller til os... Det meget rart med noget morgenmad." Hun lagde hovedet blidt på skrå, hvor hun smilte forførende til ham. "Så, er du gift? Måske du har en lille flirt eller kvinde et sted?" Hendes stemme afslørede skam hendes hensigt, Yuuka havde aldrig været særlig god til at skjule sine følelser på nogle punkter.

Hun smilte kækt til ham, da han roligt satte sig op, så hun gled ned og sad i hans nøgne skød. "Tsk... En advarelse, jeg har ikke brug for en overhovedet, alt jeg har brug for er bare et par hyggelige aftner med dig." Hun kørte sine hænder op af hans nakke og op til hans kinder, hvor hun lod sine negle presse sig kort imod hans bløde kinder. Hun pressede sine læber imod hans, i et dybt kys, inden hun trak forsigtigt væk. "Jeg vil glæde mig til foråret." Hun smilte drillende til ham, mens hun kærligt kørte sine negle ned af hans kinder og ned af brystet.

Hun forstod ikke helt hvad han mente med det, dog smilte hun alligevel drillende til ham. "Det er vel meget rart når det går godt for en, men hvis jeg skal være ærlig finder jeg det meget underholdene så..." Hun lænede sig kort tættere på ham, nu hvor han sad ved hendes side. Dog med brystet skudt lidt frem, han havde trods alt gjort det ret tydeligt for hende, at han ikke var særlig van til at se en kvinde så let påklædt. Hvilket gjorde det underholdene for hende - Da hun trods alt normalt var iklædt... intet.
Han havde en del vide omkring mænd, det burde vel ikke overraske hende, da han trods alt var en mand. "Ok, rolig rolig... Jeg forstår ikke, det er nemt at tænde jer, men i har svært ved at få den op at stå, selvom kvinderne er gude skønne?" Hun lagde kort hovedet på skrå. Kvinder var i øvrigt også ret svage. Tja, nu var hun jo en heks, så svag var hun vel ikke helt, men hun kunne da godt tage det lidt som en fornærmelse. "Vent vent vent... Vi er svage, ikke at det gør mig det helt store. Men så vidt jeg ved er der ret mange kvinder der ikke har voldsomt brug for en mand, hos sig." Hun lod det ene ben ligge sig over det andet, mens hun kørte håret væk fra sit ansigt. "Tror du en potion der kan få den op at stå konstant, ville sælge godt hos mændene?" Hun lagde tænkende en finger på sine læber.

Han smilte varmt til hende og kunne egentlig godt lide tanken om at bage noget til dem hver morgen, så kunne han føle sig en smule nyttig, til mere end bare rengøringen og hey, der sad en ret flok kvinde foran ham der gerne ville have en dejlig morgen bolle hver morgen, kunne man sige nej til det?
Han gengældte det forførende smil og bed sig i underlæben kort, hvor han hurtigt slap den og sagde:. ”I så fald, kan vi sige at jeg bager hver anden morgen, en god stor bunke.. skal vi sige det?”
Da hun spurgte om han var gift eller havde en kvinde et sted, klukkede han drillende og rystede blidt på hovedet, hvorpå han tog den sidst bid af sit kød. ”Nej, jeg er endnu ikke gift og har ikke en kvinde et sted, jeg har været alt for god til at opholde mig for mig selv.”
Han tog en tår af sit vand. ”Hvad med dig? Hvad skete der med vampyren, er han vild med dig?”

Hans dejlige Evaline så nu frem til foråret, hvilket fik ham til at smile blidt og ellers få en svag rødmen på kinderne, til hun pressede sine negle i dem og kyssede ham dybt. Uden tøven kyssede han hende dybt igen og mærkede sig selv ryste under måden hun behandlede ham på, med de skarpe negle ned af hans kinder og bryst. Her lagde han hende ned, så hendes ryg endnu engang nu lå i græsset og ellers pressede sine nøgne krop imod hendes. ”Du slipper ikke for mig i foråret,” hviskede han ned i hendes øre og kyssede hende ned af halsen.

Da hun lænede sig tættere på ham, gjorde han som en hver anden ville gøre og kiggede endnu engang ned af den smukke krop. Aldrig havde han troet at han skulle se en kvinde krop så perfekt og smuk… specielt havde han ikke troet, at han skulle se så meget af en kvinde krop før han blev gift eller sådan sagde hans moder i hvert fald altid! Han så hurtigt oppe i hendes smukke øjne igen og følte for at lade deres læber presse sammen endnu engang, men han valgte at lade det ligge og ellers lytte til hendes ord.
”Nemerlig, selv om vi virkelig kan have lyst til kvinden foran os, er det sku ikke altid at den ville komme op at stå.. jeg har hørt den slags fortællinger fra flere af de ældre herre… så ja, flere af de ældre herre vil uden tvivl betale for en drink der kan få den op at stå.. nogle gange bliver det nemlig set ned på hvis man ikke kan.. det vil være det samme som ikke at please ens kone,” fortalte han hende og så hende fortsat ind i øjnene. ”Og hvad kvinderne angår… hvor jeg kommer fra, er det ikke normalt for en kvinde at kunne forsvare sig selv og hun har derfor altid brug for en mand.. de siger at alle kvinder bare venter på at blive gift.”

Yuuka smilte stort, hvor hun hurtigt nikkede til hans ord. "Fantastisk, jeg ville elske at spise dem, du sikkert meget god til at bage, siden du trods alt arbejder med det." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun kort strakte sig mod luften, inden hun spiste resten af maden. "Men sig endelig til hvis du har behov for lidt hjælp eller noget." Hendes stemme var kærlig.
Han var altså single, det var lidt af en overraskelse. "Fanta... Jeg mener, hyggeligt." Hun klappede kort sine hænder sammen, inden hun så sig omkring. "Jeg ville glæde mig til at se hvem du ender med, og du burde ikke gemme dig væk, du er meget køn at se på... Så." Hun blinkede kort til ham, inden hun så væk, med en blid rødmen. Hvad snakkede hun lige om, hun burde være mere forsigtig, da det trods alt virkede for åbenlyst for ham. "Mig, oh... Jeg... jeg er bestemt ikke sammen med nogen, jeg en heks og har ikke nogle at snakke med, og vampyren... Det tror jeg bestemt ikke, han er ret så god til bare at være sur, så der er intet imellem mig eller ham... os... " Selvom hun måske fandt det lidt kært at han var så sur, men følelsen for ham var underlige. River var trods alt ikke helt normal, så hvorfor skulle han falde for en som hende.... Burde hun frygte for ham... Burde hun være en smule nervøs, var han vild med hende?

Da Jacob pressede sig imod hende, hvor han rykkede hende rundt rødmede hun en smule. Dog brød hun ikke kysset, det varme kys som hun ikke kunne andet end at elske. Hun kørte sit ben op af hans, mens hun lod sine negle kradse hans bryst en smule. Hans læber der pressede sig imod hendes nakke, fik hende til sukke en smule, samt hendes krop til at sitre under hans krop. "Det, fint... for mig.." Hun smilte en smule, hvor hun lagde hovedet en smule tilbage, for at give ham mere plads.

Hun opdagede skam godt hvordan Joaquin kiggede ned af hendes krop, hvilket hun bare fandt underholdene. Han var vidst ret glad for at se hendes krop, som den nu var. Hun smilte kækt til ham, da de fik øjenkontakt igen.
Så hvis manden ikke ville kunne få den op og stå, ville det altså blive set ned på. Det var en smule underholdene, hun ville enlig gerne hjælpe med det, men på nogle punkter ikke. Det ville bare skabe flere børn, hvis ikke ville de måske være så heldige at tjene meget godt på det, så måske det skulle gøres alligevel. Hun lagde hovedet på skrå, mens hun tænkende prikkede sine læber. "Så er det vidst klogt at gøre det... Sådan at lave noget, der kan hjælpe med at få den op at stå." Hun smilte drillende til ham, hvor hun lænede sig lidt tættere på ham.
Så kvinderne venter på at blive gift. "Ok, så... hvad er godt at gifte sig med, ville jeg være en mænd ville gå efter, du ved sådan at blive gift med, eller sådan noget." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun lod sin ene hånd køre ned af sin hals og ned til barm, mest for at bringe hans øjne ned af hendes krop igen, opmærksomheden skulle helst være hos hendes barm, end i hendes øjne.

På en mærkelig måde føltes det godt at hun ville have ham til at bage til dem, da det trods alt var noget Josh elskede at lave og kunne føle sig nyttig i. ”Ja, jeg tror jeg vil overraske dig med mine smagfulde boller…” Først efter han havde sagt det, kunne han hører hvor forkert det var og hostede hurtigt ned i sin hånd. ”Undskyld, det kom ud på en hel forkert måde!” Hans kinder begyndte nu langsomt at blive røde. ”Jeg havde glemt at det kunne bruges i en anden betydning.”
Han hørte godt at hun skulle til at sige fantastisk til at han ikke var gift, men blev kvalt af ordet hyggeligt i stedet, efterfulgt af en sætning om at hun fandt ham køn at se på. ”Tak,” sagde han charmerende og smilte varmt til hende. ”I så fald vil du elske min tvillingebror.. han har de der blå øjne alle elsker.”
Hun var bestemt ikke sammen med nogen, hvilket nok også var et underligt spørgsmål han havde stillet hende, eftersom heksene ikke bare kunne vandre frit omkring som de ville. ”Det er en skam, du er ellers ret smuk selv… det er nok ikke noget der er gået op for ham endnu.” Ja, han flirtede en smule… men hey, det burde der da ikke være noget galt i.

Uden at sige Jacob imod, lod hun ham blot ligge hende ned og kysse halsen, der havde den fantastiske bløde hud. Og som om hun ikke gjorde sig selv tiltrækkende nok, ved at lade benet kører op af hans, kradsede hun ham blidt ned af brystet! Han knurrede blidt imod hendes hals og fortsatte ellers med at kysse den. Det vil sige, indtil han kørte videre ned til hendes kraveben, hvor han her placerede et sidste kys for at løfte sig over hende og se ned på hende med et drillende smil. ”I så fald… må du vente helt til foråret..” sagde han og blinkede forførende til hende.

Der var ingen tvivl om at hun ville kunne tjene godt på sådan en drik. Flere mænd ville sikkert have endnu mere selvtillid og ikke længere føle sig ubrugelige. Selv havde han ikke haft æren af at please en kvinde endnu på den måde, så det var ikke lige fordi at det var en drik han manglede eller skulle rette sin ære op på den besynderlige måde. Som hun ønskede, kiggede Joaquin ned på hendes bryster igen, men skabte skam øjenkontakt igen og lod sig svømme væk i dem.
”De fleste kvinder går efter rige og stærke mænd, så det vil jeg tro er det man skal gå efter. Og om mændene vil gå efter dig? Ja, er du tosset, alle i byen vil snakke om din skønhed og mange mænd vil falde på knæ foran, blot for at have dig som deres egen!” Igen kiggede han ned på hendes barm. Det var svært at lade være, specielt nu hvor den var lige der! Når både øjne og barm var fantastisk at beskue, var det svært ikke at kigge på dem.

Yuuka lo højt af hans ord, det at han mente at hans *boller* var smagfulde, lød bare så forkert, at hun rødmede lidt over det. Hun nikkede derefter til hans ord, om at det lød forkert. Hell yea det lød forkert, godt det kun var hende der havde hørt det, selvom det var en form for humor hun bestemt ikke hørte. "Det fint, det fint." Lød det lavt fra hende, mens hun stadigvæk lo kærligt til ham. "Har du brugt den, i den form for betydning før?" Lød det drillende fra hende, inden hun lænede sig lidt frem over bordet.
"Jeg nu meget glad for brune øjne." Lød det måske en smule for forførende fra hende, hvor hun kort så ned i bordet. "Undskyld, jeg er normalt ikke sådan, jeg tror jeg blev lidt overrasket over hvor pæn du enlig er... Så din tvillinge bror, er han meget ligesom dig, altså udseendesmæssigt?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, mens hun lyttede til hans ord.
Det at de begge enlig sad og flirtede lidt med hinanden, var underligt, men meget rart. Hun rødmede lidt over hans ord, det at han sagde at hun var køn at se på. Der var kun en enkelt fyr der ellers havde sagt det, dog havde han sagt det i en nedladende tone, men han havde stadigvæk sagt det. "Tak." Lød det varmt fra hende, hvor hun ellers lagde hovedet blidt på skrå, inden hun legede lidt med sit hår.

Hans kys, fik det hele til at sitre hos hende. Hun kunne næsten allerede, ønske at få mere. Hvor mange gange behøvede de at gøre det, før hun var tilfreds. Det at hans kys langsomt kørte ned af hendes hals, fik hende til at sukke lidenskabeligt. Hun rødmede en smule, inden hun lod sit ben ligge på hans hofte, dog da han trak sig væk, så hun en smule forførende op på ham, med et lidenskabeligt skær i sine øjne. "Foråret...." Lød det en smule trist fra hende. "Tja... Hvis en kvinde må vente, må hun vente." Lød det lavt fra hende, inden hun forførende fugtede sine læber. Lige til den første regndråbe faldt fra himmelen, ned på hendes kind. Hun satte sin hånd en smule ud mod himmelen, hvor hun ellers så op imod himmelen. "Jeg tror det begynder at regne snart." Lød det lavt fra hende.

Det at Joaquin så ned mod hendes barm, fik hendes hjerte til at slår kort hårdt mod hendes bryst. Det virkede lidt underligt, især når hun lige havde bedt ham om at se derned. Så hun ville kunne tjene gode penge på sådan noget, det betød bare at hun fik noget arbejde på hænderne igen, hun manglede efterhånden også at finde på noget nyt, som folk måske ville købe. Hun smilte forførende til ham, mens øjenkontakten bestemt ikke blev brudt, mens han snakkede.
Det at mændene ville falde for hendes fødder, fik hende bare til at smilte større. "Uh huuuh.... Det lyder ellers ikke så galt, måske jeg skulle begive mig ud engang imellem." Hun smilte forførende til ham, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå, da han lod sine øjne falde ned på hendes barm. "Måske du ved hvor jeg ville skulle befinde mig..." Hun smilte kort, inden hun lænede sig tættere på ham. "Du kan være min test person, for medicinen, på den måde ved jeg om det ville virke." Hun smilte drillende til ham, inden hun rejste sig fra sengen og så kort mod ham.

Heldigvis lå det ikke til at hun var en af de kvinder der blev vildt fornærmet over, at Josh lige havde brugt sådanne ord, også selvom de ikke skulle have fortolkes i den forstand. Med røde kinder, kiggede han kort den anden vej, til hun spurgte om han havde brugt ordene i den forstand før. Det fik ham til at grine svagt og ryste på hovedet, så en af hans brune hårlokker faldt ned i øjnene på ham.
”Dog ikke, jeg kan ikke sige at jeg har haft den form for ære,” svarede han drillende igen.
Hun var meget glad for brune øjne, huh? Det fik ham til at smile ømt til hende og en smule smigret, til hun undskyldte og forklarede at hun ikke havde regnet med at han var så pæn. ”He… du ved da også bare lige hvad du skal sige for at få en mands kinder røde.” Han smilede kært til hende og nikkede derefter til spørgsmålet om Joaquin. ”Ja, han ligner mig, vi er som to dråber vand.. forskellen er øjenfarve og hårfarve.”
I det hun sagde tak til, at han kaldte hende smuk, smilte han igen til hende og rejste sig derefter op. ”Måske du kunne vise mig vej til vores værelser? Vi har endnu ikke fået fortalt hvor det er henne.”

Jacob havde skam i sinde bare at drille hende, ikke at stoppe sit lille forspil. Så da hun så op på ham med den glød i sine øjne, kunne han mærke alt forsvinde fra sig og han nåede ikke mere end lige at placere sine læber på hendes i et dybt kys, da regnen besluttede sig for at omringe dem. En smule irriteret så han op imod himmelen og sukkede. Her satte han sig og kløede sin nakke.
”Ja… vi skulle måske begynde at finde hjem af,” sagde han roligt og sendte hende et varmt smil, før han gav sig til at lede efter sit såkaldte tøj, der langsomt blev taget på, lag efter lag.

Joaquins øjne kunne ikke beslutte sig for om de skulle se ned imod hendes barm eller om de skulle udforske værelset. Nok havde han allerede set sig omkring, men han var ret sikker på, at der måtte være noget han endnu ikke havde set.
”Jeg kender ikke så meget til hvor du skulle opretholde dig i denne by, hvis du ville finde en mand, men hvis du kom til min hjemby, ha… så ville der ikke være tvivl om hvor du skulle gå hen,” svarede han drillende og så sig omkring. Da hun sagde, at han kunne være test personen for hendes drik, nikkede han og blinkede til hende. ”jeg vil gerne være din lille test person… så må vi se hvad der sker.”

Yuuka var meget åben når det kom til ord, hvorfor skulle hun blive for nærmet over nogle simple ord? Måske han ikke mente dem på den perverse måde, som han nu havde formået sig at få det til at lyde som om - men det virkede skab bare underholdene at han nu var så genert over det, samt de brune tottere der faldt ned og dækkede en smule for hans smukke brune øjne. Hun fjernede kort totterne fra hans ansigt, hvor hun kærligt smilte til ham. "Jeg hellere ikke sikker på at den ville virke, i hvert fald ikke her." Hun smilte kærligt til ham, inden hun så det ømme smil, han nu sendte hende. Det fik af en grund hendes krop til at sitre en smule. Af en grund kunne hun ikke andet end at føle sig fanget i det spindelvæv som hans øjne bandt hende i, det var næsten som om hans varme omsluttede hendes krop og fangede hende. Hun adskilte kort sine læber, inden hun smilte varmt til ham.
Hun grinte kærligt af hans ord, hvor hun rystede blidt på hovedet, mens hun løftede sin hånd op til sine læber. "Jeg snakker nu ikke sådan her med dig, i håb om at få dine kinder til at blusse en smule op. Jeg gør det nu mest, fordi det er hyggeligt og sandheden." Hun så forførende op på ham igen.
Samtalen kørte hen på hans bror, som åbentbart lignede Josh på en prik. Det kunne kun blive forvirrende - Da hun ikke kunne andet end at forveksle dem samme med hinanden, på den anden side gav det hende en chance for at være sammen med en af dem, det var en 50/50 procent chance for at score bare en. Hun smilte drillende over sin egen tanke gang. "Tja... Uhmm, undskyld, jeg faldt hen i mine egne tanker... Så, fortæl mig gerne om dig selv... Er der noget du ikke fortrækker så meget, har du brug for at komme ud enkelte gange? For Rose er den eneste der går ud herfra, så du kan følges med hende, hvis det endelig er.. Du ved, så du kan finde tilbage hertil igen. Skoven er meget tæt, og kun få veje kan føre dig hertil, din mor havde lykken med sig, men også et rent hjerte. Så." Hun lagde hovedet blidt på skrå.
Hun så en smule på ham, med røde kinder, i det øjeblik han rejste sig fra stolen. "Selvfølgelig kan jeg det." Hun rejste sig selv op, meget elegant. Hendes stof fløj omkring hende, mens hun kort så sig over skulderen. "Jeg roder op senere... Følg mig." Roligt gik hun forbi ham, hun forsøgte at være en smule elegant mens hun gik. Hvorfor ikke, hun ønskede lidt at få ham til at kigge på hende. Hun viste ham hen til en dør, hvor hun roligt åbnede den for ham. "Her, der er to senge, et fælles natbord og selvfølgelig en olielanterne." Hun smilte kærligt til ham, inden hun slap håndtaget og trådte få skridt tilbage, så han kunne få den ære af at se værelset med sine egne øjne.

Evaline smilte over Jacobs irriteret grimasse, dette fik hende til at sætte sig op med ham. Han var altid så nem at læse. Hvis der var noget der irriterede ham, kunne han knap nok gemme det. Det var næsten som om han ønskede at hun skulle vide at det irriterede hende. Hun kravlede mod ham, hvor hun lagde sin ene hånd på hans kind, hvor hun kyssede ham en smule forsigtigt, så det denne gang kun ville være et kærligt kys, så sødt og blødt. Hun adskilte langsomt deres læber, inden hun åbnede sine grå øjne, for at møde hans blå øjne.
"Det burde vi vel... " Da han begyndte at lede efter sit tøj, blev hun siddende på sine knæ, mens hendes øjne fulgte ham. Det var enlig ret sjovt at se ham nøgen, han var altid så ivrig efter at finde sit tøj, samt have så mange lag på - Men så snart de endelig kom igang med at kæle hinanden, var han som skabt til at smide fire lag på en gang. Hun smilte kærligt over sine tanker, inden hun adskilte sine læber
"Jeg elsker dig." Dette blev sagt med så uskyldig en tone, at det næsten virkede uvirkeligt. Hun var ikke engang selv sikker på at hun ønskede, at Jacob skulle høre disse ord fra hende. De sivede bare ud af hende, mens han stod og tog sine bukser på. Hun lod sine hænder hvile i hendes skød, mens de mest bedårende grå øjne så op på ham, med et så uskyldigt skær at det næsten ikke virkede som Evaline. Hun virkede helt sårbar, samt uskyldig, mere end Rose nogen sinde havde gjort. Hvis hun havde øre, ville de sikkert være trukket en smule uskyldigt tilbage, for at være en smule ydmyg.

Kath smilte bare drillende til ham, hvor hun selv godt kunne se hans flakkende øjne. Et lille tegn på at han ikke selv viste hvor han skulle kigge rundt. "Bare kig rundt." Lød det opgivende fra hende, dog med en lille drillende tone fra hende.
"Så din by er lige meget? Måske jeg skulle rejse der hen for en gangs skyld... Har aldrig rigtig været ude." Hun smilte drillende til ham, inden hun lænede sig en smule tilbage. "Mænd der ville være efter mig, uden det var for at ville dræbe mig, ville være en drøm." Hendes stemme var drillende og glad, men hendes ord var triste.
Da Joaquin sagde at han var villig til at være hendes test person, så hun en smule overrasket på ham. Var han virkelig sikker på at han ønskede dette, han var da sindssyg. På den anden side, var hun nød til at køre nogle teste på ham, da hun ikke anede hvordan hun skulle for dæmonen ud af ham. "Fantastisk... Men det bliver ikke lige nu, jeg er træt og ønsker bestemt ikke at arbejde mere for i dag" Hun smed sig opgivende ned i sengen, hvor hun løftede sit ene ben op imod loftet, inden hun lagde det elegant på sengen.

Han var blevet helt vild med det kærlige smil hun sendte ham. Nok var deres samtale ikke om det mest relevante, men det var rart og han følte sig allerede mere velkommen her hos heksene. Hendes forførende blik, fangede ham med det samme og han havde kort svært ved at se væk.
”I så fald… det er også hyggeligt at snakke sammen med dig.. jeg havde ikke forventet at møde en venlig heks som dig,” sagde han og kørte kort en hånd igennem sit hår, for at fjerne det en smule. Da hun sagde, at han skulle fortælle noget om sig selv, satte han sig tilbage i stolen og pustede svagt ud.
”Jeg øhm, jo… jeg er 21 år gammel. Jeg er ikke gift eller forlovede… som sagt er jeg god til at lave mad og jeg foretrækker rigtig meget cookies… derudover går jeg også meget op i at min bror har det godt, da vi har været igennem en masse dengang vi var små… Jeg læser en smule op til at være læge og tjener pengene igennem bageriet,” fortalte hende og kiggede enkle gange hen på hende, for at se om han kedede hende, for i så fald ville han stoppe sig selv i at snakke. ”Og ja, engang imellem vil jeg gerne med ud… så kan jeg da bare følge med denne Rose du snakker om.”
Da han så sit rum, blev han overrasket hvor lille det var, men han havde ikke i sinde om at brokke sig. Det var kun to måneder de skulle være der og der kom sikkert en masse eventyr ud af dette. På vejen op til rummet måtte han indrømme, at han ikke kunne lade være med at kigge på Yuukas elegante bevægelser. Hvordan kunne en heks være så smuk?
Han trådte forsigtigt ind i rummet. ”Her er da meget hyggeligt… vi skal nok finde til rette her..” Han stod med ryggen til Yuuka imens han kiggede rundt. Til sidst så han sig over skulderen. ”Tak for at vise mig herhen og maden for resten.”

Jacob var godt i gang med at tage sit tøj på, der havde mange forskellige detaljer og nok elskede han at se det når det sad på, men han hadede at skulle tage det på. Hvorfor skulle han også have så mange forskellige lag på. Og alting gik helt galant, han havde fået bukserne på og… Evalines ord fik hans hjerte til at stoppe. Hun elskede ham. I det han så om på hende, kunne han have smeltet og glimtet i de grå øjne. Det uskyldige glimt fik hende til at virke så sårbar.
Han gik hen til hende, satte sig på knæ foran hende og lagde hænderne på hendes kinder, hvor han her trak hende ind i et kys. Lidt efter trak han væk. ”Jeg elsker også dig..” Han så hende i øjnene og opdagede slet ikke at det var begyndt at regne ved siden af dem.

Da hun sagde at han bare kunne kigge sig omkring, rejste han sig om og begyndte nysgerrigt at se sig omkring. ”Hvad mener du med at min by er lige meget? Og ja da, vi kan tage en tur sammen til min by… og hvis du går ud i den skikkelse du har, med dog lidt mere tøj på, så skal du se mændene rende efter dig.”
Han var egentlig ikke sikker på hvad han havde takket ja til. Han havde ingen anelse om hvad det ville fører til hvis man var et eksperiment. ”Okay, i så fald, vil jeg lade dig sove og ellers smutte videre. Jeg skal ud og hjælpe min bror med rengøringen.” Han blinkede til hende og smuttede ellers her ud af døren.
På vejen stødte han på ingen andre end Yuuka. ”Goddag Darling, skulle du tilfældigvis have stødt på en ung man der ligner mig på en prik?”

Yuuka smilte forførende til ham, hvor hun nejede en smule. "En heks som mig ligefrem? Jeg glad for at jeg er rare end du måske lige forventede." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun lagde sine hænder sammen foran sig. "Men jeg skal nok forsøge at være rare hele tiden, og selvfølgelig ikke skræmme dig." Hun smilte kærligt til ham.
Samtalen kørte faktisk meget godt for dem, de kunne snakke om næsten hvad som helst. Eller sådan følte hun det i hvert fald. Hun smilte varmt til ham, mens han fortalte at han enlig var single. "Læge lige frem, i har knap så meget medicin.. Er du sikker på at du ønsker at være en læge, det er også tit dem og selvfølgelig deres kvindelige medhjælper, der bliver set som hekse, fordi de kan heale folk og deres medicin... Så er du sikker på dette?" Hun smilte kækt til ham. Måske hun ønskede at skræmme ham en smule, måske bare en lille smule, ikke for meget. "Men bageriet, det lyder hyggeligt. Jeg ville elske at se det... Det dufter sikkert meget godt, næsten ligeså godt som når Rose bager i køkkenet." Hun smilte stort til ham. Rose havde han enlig ikke mødt endnu.
"Rose ville sikkert elske at tage sammen med en, så hun ikke behøver at komme udenfor alene igen igen." Hun smilte stort til ham, inden de rejste sig og begav sig mod Joshs værelse. Yuuka opdagede godt nok hans overraskelse over hvor lille værelset var. Hun kunne dog ikke ændre noget, siden det ikke var hende der bestemt dette. Hun smilte forsigtigt til ham, til han sagde at det var hyggeligt. "Tja, det ok.. Men der bliver rigtig varmt, så hvis det er, ville jeg nok sove med døren åben, men det styre i selvfølgelig selv." Hun sendte ham et kærligt smil, inden han takkede hende for at vise ham derhen. "No problemo... Jeg har nogle ting jeg skal... Så jeg håber at du klare det fint herfra." Hun smilte kærligt til ham, inden hun gik fra ham.

Evaline så forsigtigt op på ham. Med det mest uskyldige blik - Blæsten kørte igennem hende lettere ulede hår, mens hendes grå øjne så op på ham, med et kærligt skær i dem. Alt tydede på at det hun havde sagt, virkelig betød meget for hende. Hun lukkede øjnene i, så snart han lagde sine hænder på hendes kysser. Roligt kyssede hun ham igen, hvor hun lagde begge sine hænder på hans venstre hånd, der lå på hendes kind. Den var så dejlig blød og varm, hun elskede når han lagde den på hende. Hans ord fik hende til at smile forsigtigt til ham, inden hun kyssede ham igen. Hendes øjne skinnede en smule, mens regnen faldt om ørene på dem.
Det fik hendes ulede hår til at ligge sig en smule ned, hvor hun kort lagde sin ene hånd på hans kind, hvor hun sendte ham et ømt smil. Hun rejste sig forsigtigt op, hvor hun her lod sine hænder ulede hans nu våde hår. "Lad os komme ind, ellers er der en af os der bliver syge." Hun smilte kækt til ham, inden hun samlede hans trøje op fra jorden.

Kath smilte kort, hvor hun trak blidt på skulderne. "Det ved jeg ikke helt." hun sukkede blidt, inden hun så op i loftet. De kunne tage en tur hen til hans by. Pff, som om hun ønskede at tage et sted hen med en fremmed. "Det ville aldrig ske.... Jeg ville aldrig gå ud fra den dør igen, hvorfor skulle jeg sætte mit liv på spil." Hun smilte forsigtigt for sig selv, inden hun satte sig en smule op. "At gå uden for slottet, er som at gå ud i den visse død." Hun blinkede kort til ham, inden hun så mod vinduet.
Kath nikkede til hans ord, hvor hun kort viftede med hånden. "Smut så... Find din bror, jeg har også brug for søvn." Hun lagde sig endnu engang ned. "udenfor... pff... Som om jeg ville ture det." Hun lagde en hånd over sine øjne, hvor hun trak sit ene ben en smule til sig. Hun sagde det dog først da han forlod værelset.
Yuuka så en smule overrasket på Joaquin, inden hun så sig tilbage. Hun havde lige sagt farvel til Josh og nu stod han foran hende. Hun adskilte sine læber en smule, lige til han selv sagde nogle ord. "Oh, yea... Der nede." Hun pegede kort ned af trappen, inden hun gik forbi ham. "Jeg har lidt travlt." Hun smilte kærligt til ham.

Rose kom endelig tilbage. Hun så en smule rundt på stedet, inden hun tog det lille tørklæde af hendes hoved, for at lade sit lange lyse hår falde elegant omkring hende. "Jeg burde lave mad, så de andre får noget.... Når de vågner." Lød det lavt fra hende, inden hun gik ud i køkkenet. Hun kunne ikke rigtig bare lade de andre sulte, selvom hun var træt var det vigtigt at tænke på de andre. Hun smilte kærligt ved sin tanke, inden hun begyndte at rode i skabene. "Oh... Jeg burde skifte tøj..." Lød det lavt fra hende, inden hun viftede med sine hænder. Det kunne være lige meget, ingen så hende i dette alligevel, plus det var nemt at lave mad i.

Josh var sikker i sin sag om, at han gerne ville læse op til at være læge, også selvom det var dem der kunne blive beskyldt i hekseri. Han nikkede til hende.
”Jeg er sikker, jeg har set alt for mange mennesker dø til sygdomme og hvis jeg kan hjælpe dem.. det ville bare være helt perfekt,” svarede han og lod sig ikke skræmme. ”Og jeg har skam læst op om hvem der bliver beskyldt for hekseri… nogen af grundene er fuldkommen ude at sejle, men menneskeheden mener åbenbart det er sådan det er… ved i godt hvorfor de ofte beskylder kvinderne?” De brune øjne så spørgende og nysgerrigt hen på Yuuka. ”Man mener man har spottet op til flere kvinder have seksuelle omgange med djævlen og dæmoner… det lyder fuldkommen bizart..”
Til det med bageriet, smilte han og nikkede. Han glædede sig allerede til at møde denne Rose. ”Bageriet derhjemme dufter skønt ja og jeg er da glad for at Rose vil tage mig med ud når det er.” De snakkede imens de begav sig op imod deres såkaldte værelse.
Hvis de ikke skulle gå hen og få det for varmt, kunne de sove med døren åben? Det fik ham til at se om på hende og smile varmt, hvorpå han nikkede en sidste gang til hende, før hun smuttede fra ham. Han satte sig på sengen og så sig omkring.

Regnen piskede om ørene på Jacob og Evaline. Så meget for at der havde været fuldkommen solskin dengang de forlod hjem. Da hun rejste sig op, så han op på hende og lukkede blidt øjnene i, da hun uglede hans nu våde hår. Han smilte kærligt og rejste op fra sine knæ. Kort så han nysgerrigt hen imod hende, da hun samlede hans trøje op. Med et varmt smil, rakte han hånden ud, som i at hun skulle give den til ham.

At forlade slottet var som at gå i den visse død. Joaquin så nu om på Kath, hvor han her satte hovedet på skrå og smilte kært til hende. ”På den anden side, hvis du ikke tager chancer, kommer du aldrig til at opleve verdenen og der er ingen jeg kender der ved at heksene ser ud som i gør…”
Efter dette forlod han hende og stødte her ind i Yuuka, der var endnu et kønt ansigt til at modbevise rygterne om heksene. Da hun sagde hvor Josh var henne, nikkede han som tak til hende og gik ellers videre, så hun komme i gang med det hun havde travlt med. Kort så han om på hende, før han sluttede sig til Josh på værelset.

River havde godt hørt Rose ude i køkkenet. Det fik ham til at stille sig bag hende og i det sekund hun ville vende sig om, stod han lige foran hende og så ned på hende. ”Du er langt ude hvor du ikke kan bunde Rose,” sagde han koldt til hende og gik her om på siden af hende. ”Han er en jægere, så snart han finder ud af hvad du er, vil han aldrig se andet i dig, så jeg råder dig til ikke at lade følelser vokse for ham.”

Yuuka smilte over Joshs ord, hvor hun blidt rystede på hovedet. "Du lyder som Rose.., En af de andre hekse her, hun er en smule naiv og gør måske lidt for meget for at være god, desværre får det altid den modsatte effekt.. Så pas hellere på dig selv." Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun lod sine øjne løbe en smule ned på hans tallerken. Da Josh begyndte at snakke om hvad grunden var for de fleste kvinders død, fnøs Yuuka en smule. "Seriøst, hvis du nogen sinde falder i snak med nogen af os, ville du finde ud af at de fleste af os er uskyldigheden selv, vi har knap nok haft nogen som helst seksuel omgang, med noget eller nogen." Hun så sig kort over skulderen, da lyden af trin kunne høres. Dog kom der ikke nogen ud i køkkenet, mens de snakkede.
Yuuka smilte mens de snakkede om bageriet. "Jeg ved selvfølgelig ikke om hun vil have dig med, men det ville da være første gang at Rose siger nej til nogen, så det skal du ikke bekymre dig om." Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens de snakkede.

Da han rakte hånden ud efter trøjen, så hun ned på den og rakte den derefter mod ham. "Det er længe siden jeg har frosset så meget som jeg gør i dette tøj." Hun sukkede blidt, og så snart han tog den, ville hun forlade ham, dog ville hun vente på ham, hvis han var for langt bagud.

Kath så mod ham. Han havde som sådan ret i sine ord, hvis hun ikke kom ud ville hun hellere ikke opleve noget som helst. "Men hvis jeg så kun oplever en ting, som så ville slå mig ihjel, er det ret så trist...Forstår du." Hun viftede en smule med sin hånd, efter sine ord. Hun ønskede ikke at se verden, hvis hun ville lide en grofuld død lige bag efter. Hun sukkede dybt. "Du har ret, men jeg ved at de har dræbt kvinder som ikke lignede vores beskrivelse." Hun løftede kort på skulderne, hvor hun vendte sig om i sengen, for at vende ham ryggen, mens han forlod værelset.
Yuuka fulgte ham med øjnene, inden hun valgte at gå videre. Hun havde andre ting som hun skulle, så hun ønskede som sådan ikke at lave et større rod, måske hun skulle se om River var hos hende? Måske inde på værelset, på den anden side var det aften, han havde med sikkerhed forladt bygningen.

Rose skulle bare lige have fat i melen, hvilket fik hende til at vende sig om, hvilket fik hende til at bumpe ind i River, hun så hurtigt op på ham, inden hun trådte et par skridt tilbage. "Oh, hey River." Hun smilte forsigtigt til ham, lige til hans ord ramte hende. "Oh uhmm... " Hun så en smule væk, han havde helt ret. Hun var ude på det dybe vand, hvilket fik hende til at se en smule rundt. "Jeg ved det godt... Men han skade nu ikke nogen, så, så længe han intet ved, skal det nok gå." Hun smilte kærligt til ham, inden hun trådte forbi ham. Hun skulle lave morgenmad, hvilket skulle laves hurtigt. Hun samlede ingredienserne. "Så hvordan går det med dig, har du spist?"

Josh var sikker på at han nok skulle finde sig tilpas her, specielt hvis han kunne snakke med en heks som Yuuka hver dag. Ingen seksuelle omgange med nogen sagde hun…
”Jeg tror skam på dig… jeg forstår heller ikke hvorfor det er grund nok til at slå kvinderne ihjel, blot fordi man mener at man så dem hygge sig med dæmoner, igen hvilket er absurd… den eneste dæmon der eksistere er vel Joaquin, medmindre i har skabt andre siden… vampyrerne og varulvene selvfølgelig, det ved jeg… Men dem har i vel ikke seksuelle omgange med..” Han kløede sig akavet i nakken. ”Ikke at jeg vil blande mig… men, jeg er virkelig nysgerrig, hvordan skabte i dem?”
Snakken om at han sagtens kunne begive sig udenfor, hvis bare han holdte sig sammen med Rose, gav ham et stort smil på læben. ”Jeg vil være beæret hvis hun tog mig med ud engang imellem og hvis ikke, går det nok.”

Da Evaline snakkede om at hun frøs, tog Jacob hurtigt sin jakke af og lagde den om hende. ”Her… vi skal have skaffet dit tøj tilbage fra Kath huh?” Han lagde en arm om hende, imens de langsomt begyndte at gå tilbage imod hytten og de andre hekse.

Joaquin forstod godt hvorfor Kath ikke begav sig udenfor. Menneskene ville aldrig acceptere dem som de var. Det var i hvert fald alt han kunne tænke på imens han forlod Kaths værelse og var på vej imod deres lille værelse, som ham og Josh nu havde fået. Han lagde sig på sin seng og så op i loftet. I morgen var det en helt ny dag, han skulle mødes med Kath og forsøge at fjerne dæmonen. Kath var smuk… meget smuk. Så, det var altid en bonus.

River himlede med øjnene over Roses ord. ”Du kan ikke se ham længere Rose, du kunne komme til skade… hvis han opdager det, så… ja, som jeg siger konstant, han vil slå dig ihjel og drej ikke denne samtale over på mig.. du plejer aldrig at rode dig ud i ting som dette.” Han lænede sig op af dørkarmen og rensede sine tænder. ”Og hvad laver de to menneske drenge her… og ved du om øhm.. Yuuka har snakket om en af dem?”
Ja, han ville gerne vide om Yuuka var vild med Josh. Måske hun ville ende med at lave sig selv om til et menneske, bare for at være sammen med ham og det samme vil Rose!? Hele slottet ville ende på hovedet.

Yuuka rystede på hovedet. "Vi har ikke skabt andre end Joaquin, mest fordi vi fandt ud af hvor forfærdelig han var og for ikke at snakke om hvor stærk han var. Det var forfærdeligt og mange døde vidst nok, dog ikke hekse, det var mere forskellige mennesker der døde, så vidt jeg ved." Hun smilte varmt til ham, inden hun lagde hovedet en smule på skrå. Han var nærmest drømmende køn, med din kindben og smilehuller. Hun fjernede en lille tot hår fra sit ansigt, inden hun så op i hans mandel brune øjne igen. "Seksuel omgang.... Nej, ikke så vidt jeg ved. Jeg tror faktisk ikke at der er en eneste der har nogle omgang med dem, måske Rose har med River.. De bruger konstant tiden sammen og snakker sammen." Hun knurrede en smule i sine ord, i det hun snakkede om at Rose og River havde noget. "Hvordan vi skabte dem, det er... Well, jeg skabte River med nogle miksture og en ofring, nu er han trods alt død." Hun så en smule akavet væk. "Vi måtte slå ham ihjel, eller miksturen gjorde det for os, for at være helt ærlig." Hun kløede sig en smule akavet i nakken, mens hun så genert væk.
"Du kunne altid spørger om rose ville have lyst til at have dig med, men jeg kan ikke se hvorfor du ikke skulle have lov til det, hun elsker selvskab... bruger den tit med River." det sidste blev mumlet meget lavt, inden hun løftede blikket imod ham igen, lod atter deres øjne mødes i et varmt øjeblik.

Evaline nikkede til Jacobs ord. "Bestemt, dette tøj er ikke ligefrem varmt at være i." Hun sukkede kort. "Selvom det virker som om, det satte fut i dig." Hun blinkede drillende til ham, inden hun følte hans arm ligge sig om hende. Roligt begav de sig imod slottet igen, eller portalen til slottet for at være helt præcis.

Rose rystede blidt på hovedet. "Hvordan skulle han opdage det. Hvis han opdagede det, ville det betyde at han vidste hvordan vi skjuler vores rigtige udseende, så det tror jeg ikke kommer til at ske." Hun sendte ham et stort uskyldigt smil. "Han slår mig ikke ihjel, så længe han intet ved. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, det er uhmm.... Jeg vil gerne snakke med mennesker, jeg vil gerne være en del af samfundet. Forstår du det ikke, at være fri og ikke bange, plus han virker virkelig rar." Hun sendte ham et lille smil, mens hun så en smule underligt på ham, mens han rensede sine tænder.
"Jeg har ikke engang set dem endnu... Men for at være ærlig, så er de her fordi den ene af drengene er forvandlede om til en dæmon, meningen er at vi skal finde en måde at lave ham om til et menneske igen." Hun sendte ham et kærligt lille smil, inden hun begav sig videre. "Hvorfor skulle Yuuka have snakket om dem? sker der noget underligt noget ude på slottet?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun forsat gik videre.

Josh nikkede til det hun sagde. ”Ja, det var mennesker der døde, en hel landsby stort set og alt det skete da han kun var en lille dreng…” Han kørte en hånd igennem sit hår og så hen på hende, i det hun kort betragtede ham og her sendte han hende et venligt smil. Igen, han havde aldrig forstillet sig at en heks kunne være så smuk… Hurtigt kom han ud af tanken, i det hun snakkede om River og Rose, hvilket tydeligt generede hende. ”Det virker til at det irriteret dig, at Rose og River snakker meget sammen?” sagde han og satte hovedet på skrå. ”Ikke at jeg burde blande mig, men det var en smule tydeligt i din knurrende tone.” Han smilte venligt til hende og lyttede nu ellers til hvordan de skabte River.
”Så, du siger altså at i tog en person imod hans vilje og lavede ham om til et monster, eller rettere sagt, i dræbte ham?” spurgte han, en smule bange og på samme tid så nysgerrig.
Snakken kom igen en smule over på River og Rose. ”Igen, du virker til at være irriteret over at hun hænger ud med denne River… er du måske en smule forelsket i ham?” Han smilte en smule drillende til hende.

Faktummet af, at Evaline pegede en smule ud at hendes tøj havde gjort ham en smule vild i varmen, rødmede han svagt og klukkede akavet. ”Det kan man skam også sige at det gjorde… jeg har ikke rigtigt set dig vise så meget hud før og på samme tid havde du stadig min duft over dig, fra gårsdagens hændelser, så ja… jeg blev måske en smule skør.”

River var ikke sikker på hvordan jægeren skulle opdage det, men hvis det skete, ville han tage Roses hoved med tilbage på et spyd og prale med det til landsbyen. ”Rose, du er for naiv… han er en jægere, skabt til at finde os, slå os ihjel og bruge vores hoveder som trofæer… han er ikke rar, måske kun fordi han ikke ved hvad du er i virkeligheden.” Han stoppede med at rense sine tænder og begyndte ellers at gå rundt i køkkenet, hvor han her skubbede til melet engang imellem, uden at vælte det. ”Javel ja, så en af dem skal laves om til et ubrueligt menneske igen og den anden går og flirter med Yuuka, som skulle de giftes om ikke så længe.. Th, hvad kunne hun se i ham? Han er svag og ubruelig..” De sidste ord blev vrisset en smule højt.

Yuuka nikkede til hans ord, som et tegn på at hun forstod og lyttede til hans ord. "Det jeg ked af, kom nogen i jeres familie til skade, eller døde?" Hun lagde hovedet spørgerne på skrå. Burde hun virkelig være så facineret af Josh, hun burde ikke snakke til ham på denne måde. Hun burde stoppe sig selv i at være så betragtet af ham, hun rystede kort på hovedet, for ikke at falde for meget hen.
"Irritere mig? What, noooo!" Hun rystede kort på hovedet, hvor hun roligt viftede med sin hånd. Hun knurrede i sin toneleje, det havde hun ikke engang selv opdaget. En smule akavet så hun væk. "Det irritere mig ikke, de er bare venner. Han er min kreation, det irritere mig bare at han, ja... er sådan en dræber maskine og Rose bedre kan håndtere ham, end jeg kan." Hun snakkede en smule hurtigt, som var hun nervøs. Eller hun var nervøs, det var der ingen løgn i, hun kunne ikke engang skabe øjenkontakt med Josh, i mens hun snakkede om det.
Yuuka nikkede til hans ord. "Ja... Folk tager konstant hekse og almindelige kvinder, hvor de brænder os og drukner os, hvilket skaber uro hos os, vi var nød til at skabe noget der kunne beskytte os, og da der ikke ligefrem er folk der står på linje til det, var vi tvunget til at gøre det på den hårde måde.." Hun sukkede blidt. "Nu må du ikke være bange, vi gør ikke den slags mere, nu er folk rent faktisk villige til at få lavet eksperimenter på dem." Hun sendte ham et lille beroligende smil.
En rødmen sprede sig på hendes kinder, i det Josh kommenterede på at hun virkede så irriteret på River og Rose, der konstant hang ud sammen. "F-Forelsket... Mig? pfff" Hun trak håret ned foran ansigtet, mens hun så væk fra ham, for at skjule sin rødmen. "Jeg er aldelses ikke forelsket i ham, hvorfor skulle jeg være forelsket i ham, han er.. han er rigtig grov, gør hvad han vil, altid sur, snakker ned til alle og starter tit slås kampe." Hun kunne ikke se på Josh, ikke før hendes røde kinder falmede igen.

Hun havde ret, han blev en smule skør. Yush!! Hun sendte ham et stort sejres smil, hvor hun kort trådte ind foran ham og kyssede ham. "I knew it..." Hviskede hun, inden hun gik videre igen.

River forsatte med at få hende til at droppe at se jægeren igen. "Jeg kan ikke se hvordan han ville opdage det, plus han virker rigtig rar." Hun smilte kærligt til River. "Jeg bygger bare et hus med ham, som jeg så vil få de hjemløse til at bruge, de skal trods alt ikke bruge penge på huset og på den måde er de ikke i fare for dine små kreationer og selvfølgelig hellere ikke for ulve der går igennem byerne." Hun sendte ham kort et lille drillende smil, inden hun så sig omkring. Det at han begyndte at skubbe til melet, fik hende til at sukke blidt.
Hun så en smule kærligt mod River, i det han begyndte at vrisse omkring Yuuka og Josh. "Rolig nu.. Jeg er sikker på der ikke er noget, plus... Yuuka har en lille svaghed for dig, hun er konstant bekymret for dig, snakker tit om dig og venter nogle gange oppe, i håbet om at du kommer tilbage." Hun smilte kærligt til River. "Så jeg tror ikke at menneske drengen har noget at holde hende fast i." Hun blinkede drillende til River, inden hun så sig omkring igen.

Josh rystede forsigtigt på hovedet. “Nej, der var heldigvis ikke nogen fra Joaquin og jegs familie der kom til skade,” svarede han hende med et varmt smil på læben.
Hendes reaktion på hvad hun sagde med River og Rose, fik ham til at klukke meget lavt, men stadig kærligt, da han ikke mente det hånende. Måden hun ikke engang kunne skabe øjenkontakt med ham, imens hun snakkede med ham om det. ”Så, denne River må være vampyren du har skabt… og du kan ikke styrer ham, men Rose kan, det må være ret irriterende, det er jeg enig i.” Han lod hende få den. Også selvom man kunne mærke at der lå lidt mere bag det.
Han nikkede til hendes ord. ”Yeah, det er i vel… nu som du siger at vi bare slår uskyldige kvinder ihjel.. forståeligt at i skal bruge nogen til at beskytte jer så… men, undskyld jeg spørg, er det så meningen at disse vogtere skulle gå til angreb på menneskene?”
Da hun sagde de ikke længere eksperimenterede, pustede han lettet ud og grinte lidt bagefter over sin egen urolighed.
Josh kunne ikke andet end at klukke igen, så snart hun sagde at hun bestemt ikke var forelsket i River. ”Okay okay, du er ikke forelsket i denne River,” sagde han og blinkede til hende.

Jacob kyssede hende blidt tilbage og fulgte ellers med hende. Tænkt at nogle kunne finde det godt at han blev skør over at se hende i sådan kjole. Med et grin på sine læber, fulgte han med hende tilbage til slottet.

De byggede et hus sammen? River kunne ikke tro sine egen øre. ”Mine små kreationer? Ha, de er det tætteste jeg kommer på familie, så ifølge mig kan de angribe dine små ubetydelige hjælpeløse, lige så meget de vil… Vi skal nok finde en måde at komme ind i dit og jægerens hus, det tvivler jeg ikke på.”
I det han begyndte at vrisse omkring Yuukas interesse for Josh, smilte hun bare kærligt til ham, hvilket fik ham til at vrisse og sætte sig på køkkenbordet. Dog, lyste han sorte øjne en smule op, i det hun snakkede om Yuuka tit bekymrede sig om ham. ”Gør… gør hun? En svaghed? For mig?” Hurtigt rystede han gløden væk og fnyste en smule. ”Pff, right… meneskedrengen har ikke noget på hende.. okay.. du har ret, men du burde stadig være på vagt overfor jægeren.” Han så bestemt hen på hende.

Ingen blev skadet i deres familie, det var vel et godt tegn. Tit når de havde lavet et monster, gik de bevidst efter familien eller dem de holde af, men sådan virkede det ikke til at Joaquin gjorde. Hun smilte forsigtigt til ham, hun skulle trods alt passe på at han ikke misforstod hendes smil, hun var trods alt ikke glad for det der var sket.
Josh fik hurtigt styr på hendes ord. Hun kunne bestemt ikke håndtere River, ingen kunne, men han gik altid rundt med Rose som var de et par, han passede på hende og snakkede enkelte gange pænere til Rose end til nogle andre her inde. "Det er meget irriterende, jeg ønskede at have..." Hun stoppede sine ord, inden hun kom til at sige noget hun ville fortryde. "Jeg håbede på at have skabt noget godt, men han lytter ikke til nogle og hvis han gør, er det mest Rose af alle folk." Hun knurrede en smule af sine ord, inden hun sank lidt ned i stolen.
Yuuka rystede blidt på hovedet, da han spurgte om det var meningen at monstrene skulle angribe menneskene. "Nej... Nej dog ikke." Lød det kærligt fra hende, inden hun rettede sig op igen."Vi har forsøgt at skabe noget der kunne beskytte os, men af en grund har de hele tiden haft nogle problemer. Men tro mig, vi har lavet noget som slog så mange ihjel, at den aldrig nåede ud til menneskerne, vi laver fejl som i ikke engang kender." Hun sendte ham et lille forsigtigt smil. "Ingen af os ønskede at uskyldige folk skulle dø, men vi er nød til at have nogle til at beskytte os, ellers når vi ikke langt i verden og mange folk ender med at dø, bare fordi vi er hekse... Vi har ikke valgt at være det, så det er forfærdeligt at vi bliver slagtet bare fordi vi er." Hendes stemme var rolig og på samme tid en smule nedstemt, hun var ikke glad for dette emne. Det fik dem til at virke som skurke mere end noget andet og ingen af dem ønskede at være skurke.

Da Evaline og Jacob kom tilbage, var Yuuka og Josh her i gang med at forlade køkkenet. Evaline så op og ned af Josh, hvor hun kort stillede sig ind foran ham. "Er der overhovedet nogle der har tjekket efter våben, har i drukket noget? I dont trust humans." Det sidste blev hvisket op i ansigtet på ham. Hun blev bestemt stående helt op af Josh, med næserne lige ud foran hinanden. Hun knurrede en smule af ham, mens hendes stikkende øjne lå i hans brune øjne.

Rose rystede blidt på hovedet. "Det tætteste du kommer på familie? Jeg så os ellers som din familie. Jeg troede dig og mig var som søskende, du virker tit som den overbeskyttende storebror og hvis jeg skal være ærlig. Betyder du rigtig meget for mig." Hun smilte varmt til ham, inden hun begyndte at hælde mere mel ned i skålen og her begyndte at ælte dejen. "Jeg håber aldrig i kommer ind i vores hus." Lød det en smule drillende fra hende.
"Ja. Yuuka har en lille svaghed for dig." Lød det varmt fra hende, mens hun forsat æltede dejen. "Jeg skal nok passe på mig selv, ingen vil nogen sinde opdage at jeg er en heks, ikke en eneste." Hun smilte stort til River, inden hun hev dejen fra hinanden, for at lave små boller.

Så hun mente altså ikke at vampyren var helt perfekt, at der var fejl som selv ikke heksene kunne styrer. Det forklarede vel også hvorfor monstrene angreb menneskene, nu når hun sad og forklarede ham at det bestemt ikke var meningen. ”Monstrene kom ude af kontrol. De skulle blot beskytte jer og ikke gå ud for at overtage byerne? Jeg hører at der er en vampyr, der er godt i gang med at overtage denne by, ved at lave alle om til vampyrer og på samme tid, skulle her være en jæger hvis styrke er imponerende. Noget siger mig at denne by også snart ender i et kaos, måske i skulle overveje at fjerne hytten?” kommenterede han. ”Jeg syndes heller ikke at heksene burde blive straffet på den måde, blot fordi i kan magi… jeg mener, burde man ikke udnytte den magi til at redde folk, i stedet for at være bange for den?”
Han var selv trænet til at være heksejæger, men nu hvor han sad og snakkede så roligt med en, var det snart ikke til at vide hvad der var sandheden. Måske menneskene frygtede heksene uden grund?

Så snart de forlod køkkenet, blev de mødt af Jacob og Evaline, som han blidt sendte et smil til. Det vil sige, indtil Evaline stillede sig helt op i ansigtet på ham og hans hjerte kort satte sig i halsen. I stedet for at vrisse af hende, tog han bare dybe indåndinger og lod hendes vrede blusse ud i hendes hvisken.
Jacob lagde en hånd på Evas skulder. ”Rolig Eva, vi har tjekket for våben og alt de nu kunne skade os med.” Han forsøgte roligt at trække hende væk fra Josh. ”De kan intet ondt gøre os.” De isblå øjne så nu hen på Josh, der i disse sekunder følte sig som en mus, i blandt de så magtfulde væsner.

River så spørgende på hende. Det varme smil var en joke. Hun kunne ikke mene at hun så ham som familie, nu når hun havde et helt slot fyldt med dem. Alle heksene stod sammen, en stor familie og han misundte det hver gang. ”Betyder meget for dig? Skru ned for charmen Rose, du narre ikke nogen.” Han så kort ud af vinduet. ”Og vi skal nok komme ind i jeres hus, bare vent og se.”
Yuuka havde en svaghed for ham… han kunne ikke tro det! Eller, måske var det bare noget Rose hun sagde, for at gøre ham glad? Irriteret rystede han den tanke væk og betragtede nu Rose. Det var på en måde altid hyggeligt for ham at se hende lave morgenbrød til de andre hekse. ”Fint, men hvis de opdager det, så skal du ikke regne med at jeg kommer og redder dig.”

Josh vidste mere end hun næsten gjorde. Hvor havde han lige alt den viden fra? Hun lagde hovedet en smule på skrå, inden hun adskilte sine læber en smule. "Ja de kom ud af kontrol, men hvordan ved du alt dette, vi har da ikke fortalt dig alt det? Har vi? Men ja, du har helt ret. De røg ud af kontrol, vampyren der forsøger at overtage byen er River og jægeren skulle være ret stærk, jeg har overvejet om jeg skulle forsøge at møde ham, bare for at se hvor stærk han enlig er, men det giver bare folk det forkerte billede, det får os til at virke bange og på samme tid onde." Hun sukkede dybt over sine egne ord, hvorfor kunne de ikke bare være venner med alle. Hun lagde armene over kors. "Fjerne hytten, det er svært. Vi har en portal der og kun en af os ved hvordan man skaber portalerne, hvis vi ikke har hytten kan vi ikke komme til den del af byen længere, der er utrolig mange ingredienser i den by, det er den største grund til at vi forbliver der. Rose er dog den eneste der begiver sig ud for at høste tingene, hvilket kan virke lidt mistænkeligt nogle gange." Hun sukkede endnu engang af sine egne ord.
Hans ord omkring magien, fik hende til at nikke en smule. "Vi har brugt vores magi til at heale mange syge folk, lave miksture der kunne hjælpe folk med at heale eller hvis de har brug for en god fødsel, men hvad er æren vi har fået for det, vi er blevet brændt, druknet og mange andre ting. Det er forfærdeligt... Jeg ønsker kun at vi alle fik en fair chance, men fordi nogle hekse har gjort noget forkert bliver vi alle set ned på." Hun knurrede en smule i sine ord, inden hun lænede sig ind over bordet, ved at ligge sin barm på bordet og hænderne under den.

Evaline følte Jacobs hånd ligge sig på hendes skulder, hvilket kun fik hende til at træde en smule væk, men hendes blik forlod ham ikke. Han kunne være fjenden. Dog i det han begyndte at trække hende en smule væk, fulgte hun roligt med. Da Jacob sagde at de intet kunne gøre dem, så hun her mod Jacob. "Det vil tiden os vise..." Knurrede hun kort, inden hun tog fat i Jacobs krave og trak ham med sig, på en forførende måde. "Med på at tage et bad?" Lød det drillende fra hende, hvilket Yuuka skar en lille grimasse af. "Er i sammen nu?" Lød det kort fra hende. Hun opdagede ikke engang selv at hun havde sagt ordene højt. "Ja." Var det ord der slap Evalines mund. "Jeg ser intet problem i det, han er yngre end mig, så det går nok." Hun klikkede kort med tungen.

Rose lagde hovedet en smule på skrå. "Jeg er ikke ude på at narre nogle... River du betyder rigtig meget for mig." Hun stoppede med det hun lavede, for at vende fronten imod ham. "River du er nok min bedste ven, hvis der skete dig noget ville jeg ikke vide hvad jeg skulle gøre af mig selv... Du betyder næsten ligeså meget for mig, som du gør for Yuuka." Yuuka var helt sikkert vild med ham, hvilket Rose ikke var. Så derfor betød han lidt mere for Yuuka end for Rose. Rose holde trods alt bare rigtig meget af ham. Hun rystede blidt på hovedet, i det han sagde at han nok skulle finde en måde at komme ind i husene på, dog havde hun intet at sige til det. Hvis han skulle komme ind, skulle han til at lege med deres eliksire, hvilket kunne betyde eksplosioner og andre ting. Dette ville være for farligt og River var bestemt ikke en idiot, der kunne finde på at tage chancen... var han? Nej han var ej.
Rose rystede blidt på hovedet, mens hun igen stod og arbejdede med brødet. "Hvis de opdagede det, ville jeg forsøge at forsvinde og hvis det mislykkes, ville jeg for alt i verden håbe at du ikke gjorde noget. Hvis du kom til skade på grund af mig, ville jeg ikke vide hvad jeg skulle gøre af mig selv, jeg ville hade det." Hendes stemme var kærlig, nærmest moderligt. Hun mente hvert et ord, hun ønskede ikke at nogle kom til skade på grund af hende, ikke en eneste person.

Måske han kom til at snakke en smule over sig, hvilket var det der fik hans hjerte til at banke meget hurtigt, da de trods alt ikke skulle vide at han var blevet oplært til at jage hekse. ”Jeg uhm, jeg spurgte en masse folk i det jeg kom til landsbyen, da vi trods alt skulle bo i den nu, så man kunne sige jeg lavede en del research. Men jeg vidste ikke at vampyren var River og jægeren… ville det overhovedet være muligt at snakke med ham, vil han ikke opdage du er en heks?” Han satte spørgende hovedet på skrå.
Det lød som om at det bestemt ikke var muligt eller nødvendigt at fjerne hytten. ”Men, er i slet ikke bange for at der er nogle jægere som finder hytten og derefter portalen? Nok kan i bruge urterne, men er det værd at sætte livet på spil på? Og hvorfor virker det mistænkeligt at Rose begiver sig ud engang imellem? Er det fordi i bærer anderledes tøj?”
Josh så ned i bordet, forfærdet over de forskellige ting menneskene havde gjort imod dem. ”Det er forfærdeligt, så mange uskyldige kvinder…” Det sidste var som en tåget hvisken.

Jacob måtte indrømme at Evaline var og blev en smule ulæselig. Hun kunne gå fra at være truende overfor Josh, til pludselig at tage fat i hans krave og spørge om de skulle tage et bad sammen. Joshs øjne var en smule udspillet og han lignede et stort forvirret spørgsmålstegn. Derefter rømmede han ned i sin hånd og så den anden vej. Han havde ikke lige set den komme, var denne heks og varulv sammen?
Som havde Yuuka hørt hans tanker, stillede hun spørgsmålet og Jacob kunne mærke sig selv blive ret så nervøs. Af en eller anden grund var der noget i Yuukas tone der gjorde ham nervøs. ”Vi uhm, ja vi er et par og yngre?” Han kiggede ned på Evaline. ”Så meget yngre er jeg vel heller ikke?”
Josh så nu nysgerrigt fra Evaline til Jacob. Han var da ikke yngre end hende, var han? I hans øjne lignede det at de var på samme alder. Dog undlod han at stille spørgsmål og begav sig nu ellers bare til sine gemakker, efter han havde sagt på gensyn til Yuuka.
Jacob så hen på Yuuka. ”Det er ikke et problem vi er sammen, er det miss Yuuka?” Med et varmt smil, satte han spørgende hovedet på skrå.

I det hun vendte fronten imod ham, blev hun pludselig så sentimental og for River ikke skulle lyve, så vidste han ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Hvordan kunne han betyde så meget for Rose? Alt han gjorde, praktisk talt, var at genere hende og råbe af hende engang imellem.
”Jeg uhm…” Han fnyste flovt og så den anden vej. ”Du skør… og hvis jeg nogensinde kommer til skade takket være dig, så skal du ikke tænke over det, da det i sidste ende sikkert ikke ender med at være din skyld.” Han kløede kort sig på hagen. ”Samtalen er blevet en smule for sentimental.. Vi snakkes ved senere Rose, hyg dig med at lave morgenbrød.” Efter de ord, forsvandt han ud i køkkenet, nærmest som en sort skygge for øjnene.

Yuuka så en smule spørgende på Josh. Selv hvis han havde fået så meget info i byen, hvordan kunne de så vide at det var vampyrene der forsøgte at overtage stedet. Plus, hvorfor stoppede familien inde ved byen for at spørger om ting, det hele virkede en smule mistænkeligt. "Han ville måske opdage det, men det betyder intet, han ville ikke kunne slå mig ihjel alligevel." Hun sukkede blidt, dog med et lille kækt smil på sine læber.
Han havde ret i det han sagde. Hytten var tilgængelig for alle, det var der de lod folk købe ting og urter af dem. "Jeg ved det godt, men der er en helt speciel måde at åbne portalen på, så han ville ikke kunne åbne den af sig selv." Hun sendte ham et skævt lille smil. Portalen kunne kun åbnes hvis han havde en magisk genstand på sig, og det krævede at han havde snakket med en heks eller været et sted hvor en heks havde givet ham noget magisk, hvilket en jæger aldrig ville gøre. "Det hele skal nok gå, uden tvivl... ingen grund til frygt." Hun sendte ham endnu et roligt og kærligt smil. "Det er bare mistænkeligt, fordi hun altid forlader stedet og det samme gør River... " Hun fnøs kort af sine ord, inden hun så væk igen. Hun hørte ikke hans lave hvisken, dog hørte hun en lille brummen fra ham, hvilket fik hende til at sætte hovedet en smule på skrå.

Evaline nikkede til Jacobs ord. "Du er 80 år gammel, jeg er 100 år... Uh 101 år i morgen." Hun klappede sine hænder sammen, inden hun trak ham lidt tættere på sig. "Jeg ser dog intet problem i det, alder har ingen betydning når det kommer til stykket." Hendes stemme var lav og kærlig, samt en smule forførende, mens hun stod tæt op af Jacob. Hendes beklædning sad stadigvæk stramt på hende, mens siderne var nøgne.
Yuuka lagde armene over kors, mens de snakkede sammen. Hun viftede kort til Josh, da han sagde farvel. "Det er fint, jeg havde bare ikke set det komme. Især ikke efter den tortur vi har givet dig, for at lave dig om til det du er, plus du er halv hund, jeg forventede en lille smule at du ville være tiltrukket af hunde, som en lille du ved... ting efter fortryllelsen." Hun sendte dem et lille drillende smil, hvor Evaline så fra Yuuka og op til Jacob. "Vuf!" Lød det fra Evaline, hvor hun smilte stort til Jacob.

Rose rystede blidt på hovedet. "Jeg ville skyde skylden på mig selv... Please aldrig kom til skade, og aldrig ændre dig. Jeg elsker den River du er." Hun blinkede drillende til ham, inden hun vende ryggen til ham igen. Hun begyndte her at hive dejen fra hinanden. Da han sagde farvel, så hun sig over skulderen. Skulle hun være alene igen... øv.. "Vi ses, pas på dig selv." Lød det kærligt fra hende, inden hun forsatte med at lave mad.

Josh nikkede til Yuukas ord. Så hun mente ikke det var muligt for heksejægeren, at dræbe hende, en heks? Dog kommenterede han ikke på det. Hun var sikkert stærkere end man skulle tro. Han skulle ikke undervurdere hende. Der var sikkert ingen af heksene som skulle undervurderes. Han smilte kækt til hende og så sig ellers kort omkring. Deres køkken duftede fantastisk nu når han tænkte over det.
Igen nikkede han til hende med snakken om portalen. Hun var sikker på at det hele nok skulle gå.
”Ja, det har du sikkert ret i, i har været her i mange år, så hvorfor flytte og lave det hele om pludseligt,” sagde han og smilte nu selv kærligt til ham. ”Og hey, hvis de kender hende inde i byen, vil det ikke gør det mindre mistænkeligt, for så uhm.. er hun vel en del af byen, ikke sandt?”
Ja, han stillede en del spørgsmål, men han var nysgerrigheden selv og kunne ikke stoppe sig selv.

Jacobs øjne lyste op. ”Uh ja, du har fødselsdag i morgen! Det burde vi fejre? Måske med kage og alt den slags? Dengang jeg var menneske, var der en masse familier der fejrede det på den måde… så lad os gøre det!” Hvis han havde haft en hale ville den logre og de sorte ulve øre ville stå lige op. Selv når hun stod så tæt op af ham, havde han ikke sexen på hovedet, men i stedet lysten til at give hende en fødselsdags fest. ”Så hvad kunne du tænke dig i gave? Du må få lige det du vil og en ulv piger, det er en ulv, ikke en hund, der er en forskel,” sagde han klukkende og lagde en arm om Evaline, hvorpå han kyssede hende på toppen af hovedet, i det hun sagde vuf.

River var egentlig ikke sikker på hvor han skulle gå hen. Solen var stadig oppe, han kunne derfor ikke begive sig udenfor og Yuuka hang sikkert ud med mennesket. Dog, kunne han altid gå op og tjekke til hende. Hvilket var det han endte med at gøre. Han bankede på hendes dør og stak derefter hovedet ind.
Hvis hun var der, ville han stille ind i rummet, med armene lagt over kors. ”Så hvad skete der imellem dig og mennesket? Du gjorde lidt dig selv til et fjols foran ham.. det var tydeligt hvor meget du hungrede efter ham.”
Hvis hun ikke var der, ville han gå ind og lægge sig i hendes seng igen.

Hun nikkede kort til hans ord, der var ikke behov for at flytte tingene det hele skulle nok gå, plus hvilken jæger ville alligevel ture at komme i nærheden af et hus fyldt med hekse. "Nemlig, vi behøver ikke at flytte, man skulle være idiot for at komme i nærheden af et sted fyldt med hekse." Hun sendte ham et drillende smil. "Vi er for mange til at vinde over, hvis han kom ind." Hun smilte en smule stolt. Endnu engang havde han ret i hans ord. "Men hun kommer kun frem om natten, virker det ikke bare som om hun er vampyr i stedet. De ser hende aldrig om dagen." Hun klikkede kort med tungen. Af en grund var hun jaloux, River gik med hende og det var konstant om aften, hvad kunne de to overhovedet lave sammen?

Evaline så en smule overrasket op på Jacob. "Vi plejer ikke at fejre min fødselsdag, vi fejre ingens fødselsdage... Vi bliver jo også helt vildt gamle, så der er ingen grund til det." Hun smilte stort til ham, inden hun stillede sig tættere på ham. "Jeg har ikke brug for noget, måske bare en hyggelig aften... Eller måske bare lidt alene tid med dig hele tiden." Hun smilte forførende til ham. "Gaver er ubrugelig... Selvom jeg har brug for flere øgler... Jeg ønsker mig øgler... Helt firben. Slanger er også gode..." Hun så tænkende ind i brystet på ham. "Helst slanger... eller er firben bedre... skal det være store eller små firben... hmmm." Her skulle hun lige til at gå, i det han lagde armene omkring hende og kyssede toppen af hendes hoved. Hun smilte stort til ham, inden hun løftede hovedet og kyssede ham.
Hvilket fik Yuuka til at himle med øjnene og gå fra dem.

Yuuka sad i en stol, hvor hun hang over sit skrivebord. Hun kunne ikke helt finde rundt i miksturene, måske hun bare var alt for træt eller havde en underlig form for ide til en eliksir. Dog i det River kom ind, vende hun sig om imod ham. "Hvad?" Lød det underligt fra hende. "Jeg forstår... Det ikke sandt." Hun rejste sig op. "Hvad skal det lige betyde, hvorfor tror du at jeg hungre efter ham og det var ikke tydeligt... Du var jaloux derimod, det var ret tydeligt!" Hun lagde armene over kors, hvor hun skød hoften ud til siden. "Hvorfor er den lille myg jaloux, har han noget han gemmer på." Hun sagde det enlig bare fordi hun ikke ville have at River snakkede om at hun fandt Josh fræk.

Josh formåede at nikke endnu engang. Det var ikke falsk beskedenhed, han var skam enig med hende. ”Ja, han ville nærmest lave sin egen gravsten… trods alt er i stærkere end i ser ud og garanteret ikke så uskyldige som i ser ud.” Han smilte drillende til hende. ”Og jo, hvis Rose kun begive sig ud om natten, vil det nok virke en smule mistænkeligt, men på den anden side, alle sover på det tidspunkt, så der er garanteret ikke nogen der har opdaget hende.”

Jacob gjorde sin mund en smule skæv, imens han så den anden vej og lidt efter bed han sig i underlæben. Han så nu ned på hende, de blå øjne var en smule bedende. ”Men, arghh… jeg ved godt i ikke plejer at fejre det, men det kunne da være godt at begynde et sted, ikke sandt?” Så snart hun rykkede tættere på ham, så han drillende ned på hende og kyssede igen hendes pande. ”Haha, okay… jeg skal nok skaffe dig nogle øgler i gave.” Han kyssede hende blidt tilbage og bemærkede slet ikke i det Yuuka smuttede fra dem.

River løftede på et øjenbryn og gik hen imod hende, så snart hun rejste sig op og forsøgte at dreje det over på ham. ”Jaloux? Jeg er langt fra jaloux? Hvorfor skulle jeg? Han er et ubruligt menneske, hvis du falder for ham, er du dum, for ikke at sige blind.” Han gik hen og stillede sig foran hende, så ned på hende med de sorte øjne, der altid forsøgte at bore sig ind i hendes smukke grønne. ”Og hvad skulle jeg gemme på? Du har skabt mig, du har set mig nøgen, jeg skjuler ikke noget fra dig.” Han blinkede drillende til hende og kørte en hånd igennem hendes hår. Af en grund tog han sig selv i at forsvinde hen i et andet univers.

Da Josh sagde at de ikke var så uskyldige som de så ud, blev hendes blik en smule hårdt. "Hvad skal det betyde." Hendes ansigtsudtryk blev en smule følelsesløst, mens hun skabte en stikkende øjenkontakt med ham. "Hvad skulle vi ikke være uskyldige i, hvis det ikke havde været for jer mennesker ville vi ikke have brug for beskyttelse, hvis det ikke var for jer ville vi aldrig have lavet vareulvene eller vampyrene, vi ville kunne leve i fred. mere end halvdelen af os har levet i over 100 år og alligevel aldrig set verden udenfor, alt sammen fordi i mennesker ser på os som er vi djævlen selv." Hendes stemme var blevet en smule hård. Det var måske ikke hans hensigt, men af en grund klikkede det kort for hende.
"Man ved aldrig, måske nogle ville opdage det... Hvis du tager med hende, så please beskyt hende... Det alt jeg har af ønsker... Bare sørg for at jægeren ikke opdager hvad hun er." Hun så ned i bordet, hvor hun her var begyndt at fumle en smule med sine fingre.

Jacobs ord var en smule kære, samt den måde han bed sig i læben på, fik Evaline til at se en smule på hans læber. "Fint... En fødselsdag." Hun smilte stort til ham, inden hun lagde hovedet blidt på skrå, mens hun rykkede sig tættere på ham. For kun at få et lille kys på hendes pande. "Fantastisk... Det alt jeg ønsker." Hun smilte stort til ham, hvor deres læber blev presset imod hinanden i et kærligt kys. Ingen af dem opdagede Yuuka smutte fra stedet, i stedet stod de midt i hytten, så alle kunne se dem.

Kaldte River hende lige blind og dum, eller det gjorde han vel hvis hun faldt for ham. Dog var det igen grund til at sige det på den måde, han burde trække det i sig igen. Hun knurrede kort af ham, dog forsvandt knurren i det øjeblik River gik hen til hende og stillede sig en smule tæt ved hende. "Je..." Mere nåede hun ikke at sige, før deres øjne blandede sig med hinanden. Hun havde sine læber en smule adskilt, dog lukkede de langsomt i, da han begyndte at snakke.
"Du skjuler antallet af vampyre du har skabt, samt din plan om at skabe en hel by af vampyre. Er du skingrende sindssyg, hvis du skaber en by af vampyr ville i alle have problemer med det samme, i kan ikke overtage en by. Rygtet vil spredes og... og..." Hun mistede sine ord en smule, i det han kørte sin hånd igennem hendes hår. Det gav hende en behagelig følelse. "du..." Hun så op i hans øjne og derefter ned på hans kraveben, inden hun fjernede hans hånd. "Hvis du skaber en by, vil menneskene finde ud af det, hvilket  vil gøre byen berygtet for det også vil jægerne forsøge at fjerne hele byen, det kunne risikere at koste dig livet. Så please stop det." Hendes stemme var rolig, samt en smule bekymret. Hun ville ikke have at han kom til skade.

Josh spærrede øjnene en smule overrasket op. Ordene var uden tvivl blevet tolket helt, helt forkert og før han kunne nå at sige noget, afbrød hun ham og han måtte vente til hun var færdig med at snakke. ”Jeg mente det ikke på den måde Yuuka. Endelig ikke misforstå mine ord, jeg mente blot at i er meget stærkere end hvad i ser ud og det skal man ikke undervurdere. Normalt vil man ikke tage smukke kvinder for stærke, samt det faktum at i har så blide, uskyldige øjne osv.”
Hvis han tog med denne Rose, så skulle han love at passe på hende og sørge for at hun og jægeren ikke stødt på hinanden. Derfor nikkede han til hende og sendte hende et pålideligt smil. ”Hvis jeg tager med hende, kommer jægeren slet ikke i nærheden af hende, det kan du stole på.”

I det hun sagde ja til Jacob om at de kunne holde en fødselsdag, blev hans smil nu meget større, for nu havde han et projekt i morgen. Måske han burde informere de andre om det. På den måde kunne de begynde at fejre fødselsdage. Han skulle både starte festen, samt finde hende nogle øgler i gave, siden det var en af de eneste ting hun ønskede sig.
Efter nogen sekunder, trak han ud af kysset og så ned på hende med et varmt smil. ”Sååå… et bad?”

River bemærkede godt hvordan hendes tone pludselig blev en smule blidere, så snart han trådte tættere på hende, men stædig som Yuuka nu var, sagde hun stadig sin mening og fjernede hans hånd fra hendes blonde lokker. Selv når hun fjernede hans hånd, var deres øjne stadig smeltet sammen og han kunne ikke se den anden vej, også selvom han forsøgte. Dog stoppede hun kontaktet, i det hun så ned på hans kraveben, slap ham ud af hendes spind. ”Byen vi bor i kunne godt bruge en omvæltning og hvad er bedre end hvis vampyrer overtager den?” Han trådte nu væk fra hende, for at gå hen og sætte i sengen. ”Jægerne har ikke noget på mig Yuuka, jeg kan slå dem alle ihjel hvis jeg vil.. der er ikke noget at bekymre sig om, selvom det ret sødt du bekymre dig om mig.” Med et drillende, samt forførende smil så han op på hende og lænede sig nu tilbage i sengen, så det kun var armene der støttede ham.

Han forsøgte at redde sine ord, ved at kalde dem for stærke kvinder. Det var vel en bedre måde og det hjalp skam også lidt, men af en grund tikkede det hende en smule endnu. Hun klikkede kort med tungen, inden hun så ned i sine hænder. "Undskyld, det var ikke for at blive arrig, jeg... ja... undskyld." Hun sukkede kort over sine egne ord. Som altid var det svært at slå koldt vand i blodet.
Han var villig til at sige at jægeren ikke ville komme i nærheden af Rose og ham, så længe de var sammen. Det var vel godt ment, men af en grund var hun ikke helt sikker på at hun kunne stole på et menneske. "Mange tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et blidt smil, inden hun rejste sig fra bordet og de her nu ville begive sig ud af stedet.

Da han trak ud af kysset smilte hun kærligt til ham, med et drømmende skær i sine øjne. Et bad? Oh yea, hun havde snakket om at tage et bad med ham. Et kækt lille smil formede sig på hendes læber, inden hun trak ham tættere ind til sig. "Ja, et bad... dejligt afkølende bad." Hendes stemme var lav og forførende, mens hun så småt var begyndt at gå baglæns, mens hun trak ham efter sig.

Yuuka fulgte ham med sine øjne, mens hun roligt lagde armene over kors og skød hoften elegant ud til siden. "River... Jeg mener det. Du tror måske ikke de har noget på dig, men der skal kun en enkelt pil til at gøre en ende på det hele." Da han sagde at det var kært at hun bekymrede sig om ham, formede der sig en lille rødmen over hendes kinder. "Sødt? Jeg bekymre mig om dig, fordi du er min kreation... Så stop dit spind og drop den lille kærlighed du har til at lave byen om til et vampyr emperie." Hun sukkede dybt, inden hun gik hen til sengen også. Hun satte sig ned ved siden af ham.

Med et varmt smil, nikkede han til hendes undskyld og viftede derefter med sin hånd, som et tegn på at hun ikke skulle tænke på det. Det var vidst også på tide at de skulle gå hver til sit, så hun kunne komme tilbage til sit arbejde og ham med hans rengøring. Han frygtede på en måde også, at hvis han sagde mere ville han komme til at sige for meget.

Hendes lave og forførende stemme, var det der dragede ham til at følge med hende, imens hun trak ham tilbage imod badekamerene. Han smilte selv nu forførende til hende og gløden lyste op i de igen nu hungrende ulve øjne. Hvorfor var det at hun kunne finde denne side frem i ham? Han ignorerede alle de blikke de nu måtte få. Lige nu skulle han bare være sammen med Evaline, tage et dejligt varmt bad med hende.

Lige meget hvad den smukke heks sagde, så kunne hun ikke få ham til at skifte mening. Byen skulle overtages af vampyrer og det var bare sådan det var. ”Ha, men du bekymre dig alligevel om mig, kreation eller ej og hey.. hvis du tænker over det, vil dine vampyrer i byen blive løst af at slå mig ihjel.” Han smilte drillende til hende og drejede om imod hende, hvor han igen skabte en øjenkontakt med hende. ”Og jeg har ikke tænkt mig at stoppe dette.” For at drille hende og mest fordi han gerne ville se hvordan hun reagerede, lænede han sig imod hende, med et forførende smil på læben og så ned på hendes læber. ”Rose siger du har en svaghed for mig.. er det sandt?”