Witch hunt.

Alex lagde hovedet på skrå. "Han er rar. Han straffer os ikke fysisk, det er mere at han begynder at drille en og kalde en ting, smat give mig en latterlig hat på... igen." Det sidste blev hvisket, hvor hun kort så ned i gulvet. "Det er lettere ydmygende, men jeg håber lidt på at jeg kan få lov til at undgå det denne gang... Jeg tror bare han nyder at drille og derfor kommer han med sådanne gåder, som er svære at løse." Lød det kærligt fra hende.
"Det er nemt hvis du går op i det, lidt ligesom at gå. Da man er lille er det svært og nu er det nemt, man tænker ikke rigtig over det." Lød det en smule drillende fra hende. "Men jeg forstår godt at du tænker det er svært, da du trods alt ikke kender til det." Hun smilte kærligt til hende. "Men nok om det, du skulle på wc, så smut hellere inden din blære springer." Lød det en smule drillende fra hende, hvor hun kort blinkede til ham.

Hun smilte kærligt til ham, mens hun lyttede til hans ord. Hvis natten var hans dagslys, burde han så ikke nyde natten og kunne bevæge sig rundt, så hvorfor var han dog her, når han kunne være her om morgen, når han ikke havde så meget at lave. Dog trak han hende pludselig ind til sig, hvor hun roligt lagde en hånd på hans bryst, mens hans læber kort strejfede hendes hud.
Hans lave hviskende stemme, fik kroppen til at sitre forsigtigt. Hun lukkede øjnene en smule i, hvor hun trak hovedet lidt tilbage. "Frister?... Tænker du at du vil bide mig? Mit blod er fristene, hvis du bider mmig så lad vær med at slå mig ihjel... Ellers kommer de andre efter dig." Lød det lavt fra hende, mens begge hendes hænder lå imod hans bryst, mens hendes krop var presset tæt ind imod ham. Hun kunne mærke hans ånde imod hendes hud.

Altid noget at han ikke straffede dem fysisk. I stedet fik de blot en hat på hovedet. En hat der dog lød som noget ydmygende. Hendes lille hviskende: igen, gjorde at han tog en hånd op til sine læber og grinte kærligt. ”Igen? Har du haft hatten på mange gange?” Igen af nysgerrighed blev hans hoved sat på skrå.
Hun forstod godt at det var svært for sådan en som ham, der aldrig i sit liv havde haft noget med magi at gøre. Men hvorfor skulle han også det? Han var et menneske og en nyfødt jæger. Han smilte igen blot varmt til hende, i det hun nævnte at han skulle nå på toilet, inden blæren sprang. Dette fik ham til at gøre en lille O med sin mund. ”Oh yeah… du har ret.”

River smilte imod hendes hals bløde hud. ”Bide dig? Langt fra… den slags fristende jeg snakker om… er med hensyn til en hvis tirrende påklædning.” igen lod han hænderne kører ned af hendes krop, hvor de her lagde sig på hendes bagparti. Her klemte han dem en smule. ”Det bliver sværere og sværere at holde sig fra dig…” Læberne kørte op til hendes øre. Her nappede han blidt hendes øreflip. Hænderne kørte nu op under hendes kjole, så den langsomt løftede sig op over hendes bagparti.
Lige nu følte han ikke at han kunne holde hænderne fra hende. Flere år havde de nu kendt hinanden og svært havde det altid været, at holde sig fra hende, men nu var det blot endnu sværere.

Han hørte det, han hørte at hun havde haft den på før. Dette fik hende til at sukke blidt. "Ja... Jeg har haft den på et par gange, men ikke nok til at jeg giver op." Hun lagde armene over kors, hvor hun sendte ham et skævt lille smil. "Jeg vil dog forsøge ikke at få hatten på denne gang.  tre gange i træk er en trist ting..." Hendes stemme var en smule kæk og drillende, hvor hun holde en blid øjenkontankt med ham.
Han virkede helt forvirret over at hun sagde han skulle på wc. Han havde selv bedt hende om at finde toilettet for ham, så han kunne komme afsted og nu virkede han overrasket. Hun lagde derfor hovedet en smule spørgende på skrå. "Ok... Fantastisk..." Lød det kort fra hende, inden hun gik væk fra ham.

Hans læber var en smule kolde, men stadigvæk så bløde. Hun nød af en grund hans læber imod hendes nakke, men af en grund følte hun ikke for at sige det. "Du har kendt mig i næsten 100 år, og først nu er jeg tirrende påklædt?" Lød det lavt fra hende, mens hun følte hans hænder køre ned af hendes krop. Dette varmede hende, på trods af at han altid var en smule kold. Hun klemte sine øjne en smule sammen, da han klemte hendes røv kort.
Det var meget normalt at han drillede hende en smule, men han virkede så seriøs denne gang. Hvorfor kunne hun lide det? Burde hun skubbe ham væk eller snakke sig ud af det, eller forsøge at drille ham... Måske hun skulle ignorere det og bare gå med på det.
Dog i det hans nappede hendes øre, lagde hun en smule pres på hans bryst, mens hun krøllede hans trøje en smule. "R-river... Tror du ikke at du går lidt for langt med dit drilleri." Lød det hviskende fra hende, nærmest en forførende hvisken. Hun kunne dog nu føle bordet imod hendes hud, nu hvor kjolen var løftet op til hendes hofte og hans hænder nærmest holde den der.
Hvorfor følte hun for at sukke af hans berøringer og kærlige kys, hun følte for at presse sig imod ham og nusse ham en smule. Hun lagde hænderne op på hans skuldre, hvor hun skubbede lidt til ham. "River... Det fint, det ikke sjovt længere, jeg var i gang med at rydde op, så jeg kunne forsætte i morgen... Så hvis det ikke gør noget, vil jeg pakke resten væk." Hun havde sine ben på hver hans hofte, hvor de måske pressede en smule imod ham.

Det var ret sødt at hun ikke ville give op. Hun var sikker på at hun ikke ville få hatten for tredje gang. ”Well… vi må se hvad der sker når jeres kære far en dag kommer tilbage.” Han sendte hende en tommelfinger op, for at virke en smule mere positiv. ”Jeg er sikker på at du nok skal få gåden løst!” Kort tillod han sig også at blinke til hende. ”Men det vil tiden vise om jeg ender med at se dig med hatten på.”
Hvorfor virkede alt dette som en drøm. Tingene virkede fuldkommen urealistiske. Kvindernes skønhed, magien og det faktum at de rent faktisk var så rare. Noget man bestemt ikke havde forventet, eftersom der havde været så mange rygter og fortællinger. Måske var det også dette, der endte med at få ham til at stoppe med at snuse i deres ting. Skyldfølelse.

River følte at han kunne mærke hvordan hendes tvivl kørte rundt inde i hende. På samme tid kunne han også mærke en form for lyst… bare et eller andet sted derinde. Dog var forvirringen større end lysten. Men, men, mon ikke han kunne få den drejet om. Hendes forførende, samt spørgende lille hvisken, fik ham blot til endnu engang at klukke imod hendes hals. ”Det er ikke drilleri Yuuka.” Langsomt og forførende ville en af hans hænder kører op til hendes brystparti. Det vil altså sige, lige indtil hun skubbede til ham og lidt forsøgte at komme væk fra ham. Med et svagt smil, pressede han nu hendes lår ind imod hans og efter dette, trak han hende ind til sig, så hun ville kunne mærke hans underliv imod hendes. ”Det er som sagt ikke drilleri… din rengøring kan vente.” Han havde ikke lyst til at vente mere. Ikke at han ville voldtage hende, hvis hun virkelig ikke ønskede det.

Josh virkede utrolig sød, det var næsten helt underligt. Men rart. Hun smilte blidt til ham, hvor hun nikkede og sendte ham en tommelfinger tilbage. "Helt sikkert." Hun blinkede kort til ham. "Jeg håber ikke du ser mig med den på, det er en forfærdelig hat... Virkelig forfærdelig..." Hun sukkede blidt, hvor hun så ned i jorden og derefter op på ham med et blidt smil.

Yuuka kunne føle sig selv blive mere og mere varm. Hans ånde der snittede hendes hud og den måde han klukkede imod hendes nakke på, fik hende til at ryste en smule. Det var underligt men rart. Hun sukkede kort, hvor hun lod sine hænder ryste en smule imod hans bryst, men skubbede ham stadigvæk væk. Dog i det han pludselig pressede sig selv imod hende igen, følte hun en helt ny varme!! Hun nød dette, det var da underligt. Hun lod hænderne køre ned af hans bryst, på en forførende måde, hvor hun forsigtigt lod dem stoppe ved hans mave, hvor hovedet var løftet lidt så hun kunne give ham mere plads ved nakken.
Han drillede ikke, så han mente det. Han ønskede virkelig at gøre dette, hun lod den ene hånd køre op til hans kind, hvor hun skubbede hans ansigt en smule væk fra hendes nakke, hvor de her kort lod øjnene forbinde med hinanden. Og inden han kunne nå at gøre noget, pressede hun sine læber imod hans. Hun lod dem dele et dybt kys, hvor hun her pressede sig selv tættere op af ham. Hun trak derefter en smule ivrigt hans trøje en smule op, hvor den dog forsvandt som dug fra morgen solen. Men hvis man kiggede bag sig, ville den nu ligge på en stol. Hun adskilte kort deres læber igen, hvor hun lod sin hånd køre forsigtigt over sine læber. Dette føltes så rart, hans læber var så bløde. Hun havde aldrig rigtig kyssede nogle før, så det at føle nogle læber efter mere end 100 år, var helt underligt og uvirkeligt for hende.
Hun lagde derefter sine hænder på hver sin side, mens hun så op i hans mørke øjne. Hvad skulle hun sige, burde hun sige noget, især nu hvor hun havde kysset ham... Var kysset nok? Eller burde hun sige noget, men hvis hun sagde noget ville det næsten være underligt, du ved.. Pinligt... Han ville kunne se underligt på hende og måske væmmes ved hendes valg af ord? Hun rødmede en smule, hvor hun lod sit blik falde på en af krystal flaskerne ved sin højre side.

River var sikker på at det ville gå hen og blive svært for ham, hvis hun VIRKELIG ikke ville have ham i nærheden af hende. dog var det ikke det der skete. I stedet følte han, at hun løftede hans ansigt væk hendes hals og nu placerede sine perfekte læber imod hans. Kort spærrede han øjnene op. Hun kyssede ham! Det bankende hjerte der ikke eksisterede ville have været på ræs. Kvinden han inderst inde altid havde drømt om, havde nu trukket hans læber ind til sine. En smule ivrigt, kyssede han hende nu dybt tilbage. De bløde læber hun bar var fantastiske! de var søde... wow.
Følelsen af hans trøje der blev hevet op, fik ham kort til at trække væk fra hende. Dog var han meget ivrig til at presse sine læber imod hendes. Så i det hun trak væk fra ham, adskilte han sine læber og så på hende, med en glød der ikke var til at beskrive. Der var rent faktisk noget drømmende over de altid så kolde øjne han bar. Ordene kom dog aldrig ud af hendes mund... hun stivnede, som om at hun ikke vidste hvad hun skulle sige til ham.
Han lod sin tommelfinger kører hen over hendes underlæbe. I stedet for at sige noget til hende, smilte han varmt og placerede sin pande imod hendes. Hånden gik fra hendes læbe til hendes kind, hvor han her påny trak hende ind i et kys. Denne gang var det kærligt og dybt på samme tid.
Hans lyst til hende var pludselig blevet overtaget af følelsen for bare, at kysse hende og have hende nær sig.

Dette var ubeskriveligt, helt vildt ubeskriveligt... mest fordi hun var bange for så mange ting, hvad nu hvis hun bare blev en han knaldede en enkelt gang, hvad nu hvis hun bare skulle løfte presset fra sit sind, eller hvid hun betød noget for ham, men at han så ikke kunne tage hendes krop, hun kunne have underlige bryster, eller noget... hun var bange for hans muligvis dømmende blikke. Og for ikke at snakke om at chancen for at han ville skride igen i lang tid, var meget stor.
Hendes tanker forsvandt dog i det han drejede hendes hovede og lod en finger ramme hendes læber. Hun så op i hans drømmende øjne, hvor hun rødmede en smule.
Hans øjne virkede for første gang i hendes liv, så blide og varme... det gav hende en hel var følelse indeni.
Pludselig var hans kys ikke så ivrigt, men mere blidt og kærligt... lidenskabeligt, hun lukkede øjnene forsigtigt i, hvor hun kyssede ham igen og kærligt nussede hans skulder inden hun kort adskilte deres læber, dog strejfede de stadigvæk hinanden en smule da hun undslap lyden af "i want you" fra hendes læber, hvor hun kyssede ham igen.

Hun gengældte kysset, ligeså lidenskabeligt som han gjorde det til. Det fik det til at krible ned af ham. Begge hænder blev lagt på hendes kinder og hans krop var stadig presset imod hendes. Det var næsten uvirkeligt. Og hvad der gik hen og blev endnu mere uvirkeligt var, at han så snart hun adskilte deres læber, hviskede hun ord... ord han ville ønske han kunne få gentaget. Så snart deres læber mødtes igen, kyssede han hende inderligt og lidenskabeligt. Dog bevægede hænderne sig nu fra hendes kinder til hofter. Her trak han hende hårdt ind til sig. Hun ville have ham... og han ville have hende! Mere end noget andet... og på samme tid følte han bare for at kysse hende. Han kørte hænderne op i hendes hår og nappede hende i underlæben.
Dog var han ikke sikker på hvor han skulle have sine hænder. De havde en kamp om at skulle være i hendes hår, til hendes hofter og til hendes... yeah. Til sidst bevægede hænderne sig dog ned, så han kunne løfte kjolen op... han kunne nu mærke hendes lårs bløde hud imod hans barre overkrop.
Han lod læberne kører ned af hendes hals endnu engang.

De kyssede igen, han virkede endnu mere ivrig end før... hun kunne lide det, men var stadigvæk nervøs. Hun undslap et blidt lille suk, da han hev hende hårdt ind til sig. Hun lagde armene omkring ham, hvor hun pressede sig ind til ham. Kyssede ham dybt og en smule ivrigt.
Hun svang benene en smule omkring hans hofter, hvor hun rev ham forsigtigt i håret. Hun lagde halsen en smule tilbage, i det han gav sig til at kysse hendes hals. Hun sukkede forsigtigt og lod sine hænder køre ned af hans overkrop. Hun følte sig mere ivrig nu, hvert kys, hvert eneste kys fik hendes krop til at ryste og hendes hænder til at lade neglene køre tirrende og blidt ned af hans bryst og om på hendes hofter, hvor hun her trak sin natkjole over hovedet.

I det sekund hun fjernede sin natkjole, var en lille knurren på vej ud imellem hans læber, hvilket han forhindrede i at ske ved at kysse hende i stedet. Hans hænder placerede sig nu på hendes barm. Neglene der blidt kørte op og ned af hans bryst, fik ham til at sukke nydende imod hendes læber. Selv kunne man ikke længere finde hans hænder på hendes barm, i stedet var de nu på hendes barre lår, hvor han kørte neglene tirrende op af den barre hud. Nervøsiteten var ikke til at finde i ham. Han var mere end klar til bare at være sammen med hende og glemme alt andet. Han havde haft noget for hende lige siden første gang han så hende... ja, hun lavede ham om til en vampyr, men hey, han nød sin styrke, så det kunne han kun takke hende for.
Han blev mere og mere ivrig efter hende. Samt følelsen af hendes læber. Han kunne ikke få nok af dem... En smule ivrigt, begyndte han at trække sine bukser ned. Tog han den for hurtig frem? Trods alt havde hun ikke været sammen med nogle før og trods alt havde de først lige kysset.
På den anden side... Han adskilte deres læber og så hende i øjnene. Alt inde i ham skreg efter hende. Derfor placerede hans deres læber imod hinanden igen.
Hvis det hele fortsatte i det varme tempo, ville han ende med at tage hende med over på sengen. Han ville gerne være hård ved hende og på samme tid blid... til sidst fandt han dog den helt rigtige rytme. Hans eget hjerte pumpede af sted. Dette føltes så rigtigt... bare her, sammen med hende.

Hun kyssede ham kærligt tilbage, i det hun kunne mærke hans blide knurren mod hendes læber. Hun lod sine negle løbe ned af hans bryst, dog i det hans hænder lagde sig på hendes barm, sitrede hele hendes krop. Hans hænder var kolde, hvilket ikke burde overraske hende, hele hans krop var forholdsvis kold og enkelte gange varm, men det var så sjældent for tiden. Hun pressede sine lår blidt imod hans hofter.
Dog gik der kun kort tid, før hun nu følte hans tirrende negle køre op af hendes lår, hvilket fik hele kroppen til at sitre og gav hende endda gåsehud. Hun sukkede kort imellem hans læber, da han pludselig trak væk fra hendes læber. Hun følte nu og først nu nervøsiteten springe op i hende, var hun klar på dette... Ja... JA hun var! Ville det gøre ondt? Ingen på stedet havde sex, ud over James men han snakkede sjældent om det, hvilket gjorde at folkene her ikke anede noget om sex overhovedet, det var som en uskreven bog, et kapitle der aldrig blev skrevet i deres lange liv. Dog skete der intet, han kyssede hende bare hurtigt igen. Hvilket fik hende til at ligge hænderne lidt overrasket på hans bryst, hvor hun hurtigt kyssede igen.
Det hele virkede så hurtigt, alting gik måske en smule for hurtigt. Hvilket fik hende til at presse sig imod ham, mens hun følte smerte ramme hende kort, hvilket fik hende til at knuge sig ind til ham, mens han bar hende over i sengen. Hun sukkede højt, men forsøgte dog at holde det hele inde, dog kunne hun ikke helt i starten, hun endte også ud med at græde kort. Det gjorde ondt og River var helt sikkert for hård og ivrig i det hele. Dog ende de ud med et mere lovende tempo, hvilket fik hende til at falde en smule mere til ro, hvilket sjovt nok nærmest blev til en dans for dem.

River viste ikke helt hvordan han skulle reagere så snart Yuuka begyndte at græde. Det gjorde ondt på hende... det var tydeligt, men betød dette at han skulle stoppe? Det gjorde ham en smule nervøs. Han ønskede jo ikke at gøre mere skade på hende. Tvært imod ville han gerne have at hun skulle føle nydelse.
Til sidst virkede det dog til at hun nød det, ligeså meget som han gjorde og de fik skabt deres egen lille rytme. Det var svært for ham til sidst at holde sine nydende støn inde. Men egentlig så han heller ikke nogle grund til det. Hele verden måtte heller end gerne vide, at han rent faktisk var sammen med kvinden han elskede. Hans egne ord overraskede ham... elskede han Yuuka? Ja... det gjorde han vel egentlig når det kom til stykket. Ikke at hun ville få det at vide.
Hendes støn tændte hver en lille glød i ham. At være sammen med hende var fantastisk! Følelsen af hendes bløde hud imod hans, læberne og hendes øjne der skinnede op af nydelse, hver gang de skabte øjenkontakt.
Da de var færdige, krammede han hende ind til sig og kyssede blidt hendes pande. Hendes søde duft var afhængigende. For ikke at sige hun nu duftede en smule af ham. Roligt indsnuste han hendes duft. En smule udmattet kørte han en hånd igennem sit nu svedige sorte hår. Stadig havde han sine hænder på hendes barm... hvad kunne han sige, de var bløde og varme.

Hun måtte indrømme at den smerte hun fik i førte ryk, var voldsom nok til at få hende til tåre, men at det forsatte fik hende dog til at græde lidt, dog ikke højlydt. Men så snart de lå i sengen, med kroppen presset imod hinanden, fandt de hurtigt rytmen og den smerte hun før havde følt, var nærmest forsvundet. Hun kunne nu nyde hvert øjeblik, hvilket hun skam gjorde. Hun ende med at stønne en smule højt, hvilket hun forsøgte at overdøve en smule ved at sukke mod hans læber.
Hun var ret glad for alt dette, det var behageligt, mere end i starten. Hun pressede sig selv imod ham og måtte indrømme at det var vildt hårdt at have sex, hun havde ikke forventet det var så hårdt. Det lød så nemt og enlig nærmest kedeligt ved James. Hun sukkede højt en enkelt gang, hvor hun endte med at bide sig selv i underlæben.
Så snart de var færdige, måtte hun indrømme at hun var forpustet. Sådan var det nok når man aldrig lavede motion, den motion man fik var enlig bare de mange trapper og løben efter bord. Hun så en smule tæt op af ham, mens hun følte hans hånd presse imod hendes barm en smule. Hun så op på ham, med en smule generte øjne. Hun var ikke helt sikker på hvad man skulle sige efter dette, eller om hun derimod skulle fjerne hans hånd. Hun så forsigtigt ned på hans hånd. Burde hun? Det virkede lidt underligt at han forsatte med at tage på hende, gjorde det ikke?
Et lille ryk, fik fjernet hans hånd hvor hun satte sig lidt op. Hun holde dynen op foran sin front, så han ikke kunne se noget ud over hendes ryg. "Jeg burde virkelig rydde op, det irritere mig af en eller anden grund at det roder så meget, mine bøger, samt alt er rykket rundt på bordet nu..." Hun sukkede forsigtigt mens hun så imod det bord han enlig havde sat hende op på. Alle hendes papir og krukker var rodet sammen.

I stedet for at hun lå og nød det samme med ham, trak hun sig nu væk fra ham og gemte sin krop bag dynen, som hun før havde vredet sig af nydelse under. River smilte drillende ved tanken og kørte nu ellers en finger, op og ned langs hendes smukke ryg. ”Så meget roder det heller ikke, det er blot dig som er et ordensmenneske Yuuka.” Han smilte drillende til hende, hvis hun nu ellers drejede hovedet og så på ham. Selv satte han sig op og lagde en hånd mod hendes skulder. Hendes hud var stadig så varm… den var så blød og levende, ved siden af hans kolde, døde hud.

Tidligt om morgen, var Joaquin og Josh begyndt at ryde op rundt omkring på slottet. Engang imellem jagtede Joaquin, drillende Josh med kosten, hvorpå han tørrede alt støvet af i sin tvillings ansigt.
Xander, der stadig var i menneskebyen, var gået hen til huset og ventede nu egentlig bare på at denne Rose ville dukke op. Eller, havde hun ikke sagt at hun boede her? Det var med et par nysgerrige blå øjne, at han så sig omkring og ellers adskilte sine læber for at kalde på hende.
Som altid var hendes navn en fryd på hans læber. ”Rose??”
Jacob stod og holdte øje med de to mennesker, hvis rengøring gik hen og blev en leg engang imellem. Lavt, klukkede han for sig selv og blev siddende hvor han nu var.

Den finger der drillende kørte op og ned langs hendes ryg, fik hende kort til at sitre. "Jeg..." Hun rømmede kort sin hals, hvor hun så sig selv over skulderen. "Jeg er ikke et ordensmenneske, jeg føler bare at tingene måske kunne rode sig sammen, hvilket ville skabe problemer for mine forskellige miksture." Lød det lavt fra hende.
Hans drillende smil var så typisk, hvilket fik hende til at lave et lille uddybende suk. Den lidt kolde hånd der lagde sig på hendes skulder, fik hende til at ligge sin hånd mod hans og kort kysse den. "Plus dette er bedst hvis jeg bare ordner det end at lade det vente til i morgen, ellers ville det helt sikkert irritere mig mens jeg forsøger at sove." Lød det drillende fra hende, mens hun lagde tæppet omkring sin krop og langsomt rejste sig op.

Nogle af heksene havde det med at se på Josh og Joaquin der morede sig noget så gevalt med at gøre rent. Det var sjovt at se at mennesker havde en lille form for humor, dog fortsatte alle deres arbejde bag efter.
Rose derimod var stået tidligt op, for at gå tilbage til huset. Var det dumt, måske det var. Det ville bare skabe splid, plus han ville ende med at regne hende ud når det galte alt. Hun var trods alt en heks og alting havde det med at ende galt når det omhandlede hekse. Dog stoppede hun op i det hun så Xander stod klar. Han var mødt op, som han sagde men hvorfor, var han ikke træt? Hun så en smule spørgende op på ham, mens hun gik imod ham. "Hey." Lød det lavt fra hende, mens hun gik forsigtigt mod ham. "Hvor længe har du været her?" Lød det kærligt fra hende.

Dog derhjemme ville Joaquin og Josh blive mød af nogle forskellige folk, der ikke altid var de rareste at se på. Dog ville de støde ind i Alex, der kort stoppede op med en bog i sine arme. "Stop... Tag jeres arbejde seriøst i stedet for det der." Lød det en smule koldt fra hende, hvor hun så op på dem begge. De var høje... Det huskede hun ellers ikke fra i går.

https://i.pinimg.com/564x/65/04/ff/6504ff2c58ccf6e664c1091adf42e814.jpg

Det lå ikke til at han kunne ændre hendes mening om oprydningen, så da hun efter at have kysset hans hånd så sødt, lod han hende gå og lagde sig nu ellers bedre til rette. Selvom hun havde i sinde at stå op, blev han skam liggende og nød følelsen af det bløde lagner, samt duften af Yuukas berusende duft. ”Fint, fint, his det er så vigtigt for dig… men er det muligt for dig at komme tilbage til sengen bagefter?” de sorte øjne så håbefuldt efter hende.

Josh og Joaquin lod ikke mærke til de andre hekse. Alt de lå mærke til var hinanden og det faktum, at de kedede sig, imens de gik og gjorde rent. Så hvorfor ikke forsøge at få noget sjovt ud af det. Dog i det Alexs kolde stemme lød, stoppede de begge op og så hen på hende. Her stivnede de begge og så ellers op på hende. Hurtigt satte Joaquin kosten nær jorden igen, hvorpå han sukkede irriteret og ellers så på hende med et smil. ”Vi tog bare en pause Alex…. Wow, dit tøj er fantastisk! Tog du automatisk bare alle de gadgets på?! Wow!” Lød Joaquins imponeret stemme.
Josh himlede med øjnene over Joaquin, hvorpå han nikkede høfligt og undskyldende til Alex. ”Vi beklager uroen, vi skal nok gøre arbejdet seriøst fra nu af.”

Så snart Xander så Rose, fik han et smil frem på sine læber og bukkede ellers her høfligt for hende. ”godmorgen Rose, du ser nydelige ud som sædvanligt.” Han smilte charmerende til hende og fjernede ellers noget pandehår fra sin pande. Det havde allerede begyndt at klistre sig en smule til hans pande. ”Jeg har kun været her i få fem minutter… ikke mere… du boede her, ikke sandt?” Han så op på det fald færdige hus. ”Jeg håber du svarer at du bor et andet sted… dette hus var et du byggede til hjemløse, ikke sandt?” Han så ned på Rose igen. ”Så hjælpsom du er.”

Yuuka var så småt begyndt at gøre rent på bordet, med den ene hånd der holde tæppet oppe og den anden hånd der rykkede rundt på tingene, mens hun lyttede til hans ord. "Selvfølgelig, jeg skal nok komme tilbage." Lød det drillende fra hende, hvor hun kort tid efter begav sig tilbage til sengen. Hun satte sig forsigtigt på sengekanten og lod sin hånd køre over hans pande og ned på hans kind. "Sover du overhovedet, kan du sove eller er din krop altid vågen?" Lød det kærligt fra hende.

joaquins irriteret suk fik kun langt sig på hende, så man tydeligt kunne se at hun nu var mere irriteret. Hun så en smule koldt på ham, hvor hun rakte en finger imod ham. Hun stoppede dog sig selv, i det hun hørte Josh undskylde, hvilket fik hende til at sænke sin hånd en smule. "Bare arbejd seriøst... Inden der bliver lavet eksperimenter på jer." Lød det lidt koldt fra hende, inden hun begyndte at begive sig videre.
Dog kom Kath ned kort tid efter. "Dæmon dreng!" Lød det højt fra hende, mens hun stod på trappen og lænede sig hen over gelænderet. "Er du klar til at arbejde hårdt i dag, jeg har fået nogle ideer om hvad kunne ændre dig tilbage, men det bliver smertefuldt og du mister måske en smule af din krop, så hvad siger du." Lød det kækt fra hende, med et lumsk smil på hendes læber.

Han var høflig, det virkede helt underligt at en jæger var rar, måske passede rygterne ikke. Måske de enlig ikke slog hekse ihjel, de beskyttede kun hinanden mod dem der angreb folket. Måske hun endda kunne forklare ham at hun var harmløs som en heks og ikke ønskede at skade nogle, så det skulle nok gå, ikke sandt? Han virkede trods alt så rar, så hvorfor skulle han angribe hende, han havde vel forstået at hun var rar og uskyldig. Måske han aldrig ville ligge sværdet mod hendes hals! Hun så nærmest lykkeligt på ham, men kunne alligevel ikke få sig selv til at sig at hun var en heks.
"Boede her?... Uhm ja, jeg sover her, jeg går dog tit ud for at finde mad, jeg tager dog kun det jeg har behov for, så jeg ikke tager af naturens midler og skaber en ubalance med dyrene i skoven." Hun så kort over mod skoven, der lå bag hende inden hun gik imod ham igen. "Eh... Det er til de hjemløse, men når det er koldt, du ved regner og blæser, skærmer det en smule af det hele." Ups... Hun burde nok ikke have sagt at hun sov her. "Plus det hjælper mig lidt fra vampyrerne osv, på den måde kan jeg skjule mig der, det er fint." Lød det kærligt fra hende. "Men jeg havde ikke forventet at du ville komme tilbage, jeg forventede at du derimod ville sove efter at have arbejdet om natten, jeg kan trods alt sagtens tage mig af alt dette selv. Så ingen problemer der." Hun vifede blidt med hånden.

River var allerede ved at falde en smule hen, i det Yuuka kørte en hånd fra pande, til hans kind. Svagt åbnede han øjnene op og betragtede den smukke heks, som sad på sengekanten. ”Jeg ser det som om at jeg sover, men dog er der noget som føles anderledes… det er som om at selvom jeg sover, så føler jeg stadig at jeg er vågen, på vagt… hvis det da ellers giver mening.” Han forsøgte at forklare hende så roligt som muligt. Her sendte han hende et varmt smil. ”Var det en af tingene du ikke var sikker på omkring din kreation?” Roligt kørte han en hånd op og ned langs hendes arm.

Joaquin bemærkede godt, at Alex på koldt på ham, men han valgte bare at ignorere det og så snart hun gav ham fingeren, smilte han blot kærligt. Her begyndte han blot at feje videre, som de nu havde fået besked på at de skulle.
Josh så efter Alex, med et forvirret udtryk. Hvad havde hun mente med eksperimenter… Ja, han vidste godt at Joaquin skulle eksperimenteres på, men galte det også ham. Mere nåede han ikke at tænke, før både Josh og Joaquin kom ud af kurs, i det en af heksene råbte efter Joaquin.
Med et stort smil på læben, så Joaquin op på Kath og rakte herpå ellers Josh kosten. ”Jeg er sikker på at det nok skal gå!” Han vinkede her til Josh, hvorpå han ellers gik op af trappen, for at følge med Kath.
Nysgerrigt så Jacob efter dem. Stakkels Joaquin… hvem vidste hvilke eksperimenter de ville udføre på ham. På den anden side… det var jo til for at hjælpe ham. Han sukkede svagt og så ned på Josh, der ligesom ham, havde set en smule bekymret efter Joaquin.

I Xanders øjne virkede denne tøs for uskyldig til at være sand. Som f.eks. at hun snakkede om hun ikke ønskede at tage for meget af naturens midler. Dette fik ham til at klukke og ryste på hovedet. ”Du lyder som en af de der natur hekse…” Han kløede sig i nakken og fortsatte med at klukke kærligt. Dog måtte han se en smule spørgende på hende, i det hun forklarede at det også var et hjem til hjemløse.
”Men, jeg troede lige at du sagde dette var dit hjem… hvordan kan du overhovedet bo i dette sted? Det må da være koldt i det sidste løb.” Dog løftede han bare på sine bredde skuldre og strakte sig. ”Jeg kom skam tilbage… jeg har lovet at hjælpe dig med dette, og jeg holder skam hvad jeg lover.” Roligt samlede han øksen op og svang den over skulderen. ”Lad os komme i gang, vejret er lige til det.”

Yuuka så ned på ham med kærlige øjne, hvor hun forsigtigt nikkede. "Så du vågner nemt, men føler at du sover, bare ikke tungt?" Lød det en smule spørgende fra hende, hvor hun kærligt lod hånden køre ned til hans kraveben. Det var underligt at tænke på at han enlig var nøgen under dynen og at hun var nøgen under tæppet. Hun lagde forsigtigt benene op i sengen, hvor hun roligt rykkede sig tættere på ham og lod sit hoved ligge sig mod hans bryst. "Lidt, jeg har stadigvæk så mange spørgsmål omkring vampyr racen, som er så svær at får besvaret når du aldrig rigtig kommer over og tit forsvinder når jeg snakker med dig.... Samt de andre aldrig rigtig kommer på besøg heller... Jeg ville elske at lave forsøg med jer også..." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort sukkede og så op på ham, stadigvæk med hovedet på hans bryst.
Hans hjerte bankede bestemt ikke, man kunne i hvert fald ikke høre det. Så hvordan kunne han bevæge sig, ens krop bevægede sig enlig kun hvis hjernen aktiverede ens muskler, så det gav ikke mening. Uden blodet der pumpede rundt, hvordan kunne hun få de svar besvaret?

Kath stod bare og smilte, hun var kold som altid. Ventede mest bare på en reaktion, og ellers på om de havde tænkt sig at gøre noget. Dog virkede han selv kold, hvilket bare fik ham til at smile. "Kom nu!! Jeg har ikke hele dagen." Lød det kækt fra hende, hvor hun stirrede ned på dem. "Oh! Og vi går ned i kælderen..." Hun pegede mod en mørk dør med et dødningehoved på som havde horn. Det lignede næsten djælens skull.
Kælderen var det sted de havde lavet alle deres ekspirimenter på Jacob og River, et sted fyldt med smerte og forskellige instrumenter der nemt kunne bruges til at torturere folk på. Hun gik langsomt ned af trappen, hvor hun kort så mod Josh. "Jeg henter dig når Joaquin er for træt, så ville jeg gerne tjekke dig ud... Forstået, husk... Det for at hjælpe din bror." Lød det kækt fra hende.

Rose stoppede kort alt, i det han sagde at hun virkede som en natur heks. Havde han regnet det ud, var hun på spanden nu. Hun... Han virkede dog ikke på vagt, han klukkede en smule og virkede ellers meget rolig. Men han ramte plet, hun var en af natur heksene. Hun var en af dem der gik mest op i naturen og gjorde sit bedste for at befrugte den og give den liv, så... Han havde helt ret, måske hun skulle skjule det en smule? "Jeg ser ingen grund til ikke at gå op i naturen, den er smuk." Hun så kærligt på ham, hvor hun ellers begyndte at gå imod ham igen.
"Kulde skader ikke nogle, plus så koldt er det ikke. Vi er i midten af summer perioden, så jeg har det nu meget fint om nattten." Lød det kærligt fra hende. "Men jeg vil ellers mene at du burde bruge dagen på at slappe af i stedet for, på den måde kunne du måske være endnu mere udvilet til at beskytte byen." Lød det kærligt fra hende, hvor hun ellers holde øje med øksen. "Så er du sikker på at du i stedet ikke burde bruge din tid på at slappe af, jeg skal nok selv klare byggeriet." Lød det kærligt fra hende. Hvis han ikke var her, kunne hun bare bruge lidt magi på at fikse lidt hen af vejen, på den måde ville det ligne at hun selv brugte tiden på at bygge stedet op.

River nikkede til det hun nu spurgte om og gabte ellers en smule. Det var sjovt, selvom han var skabt til at være en dræber maskine, så havde han stadig brug for søvn. Eller også var det noget som han bildte sig selv ind, at han havde brug for. I det hun lagde hånden på hans bryst, elskede han med det samme varmen der kom ind i ham. Det fik ham til at smile svagt ved følelsen. ”Du stiller bare de spørgsmål du nu vil, men jeg vil sætte pris på hvis du ikke laver flere forsøg på mig.” Han smilte og klappede hende blidt på hovedet. ”Jeg syndes at jeg har været nok af dem igennem.” I det hun så op på ham, kiggede han ned på hende, med et skævt smil. Følelsen af hendes krop der var presset imod hans, var noget af det bedste han havde følt længe. Bare hende og ham… her helt stille og rolig i hinandens arme.

Joaquin begyndte at gå en smule hurtigere, så snart hun begyndte at haste en smule på ham. ”Osu!” Uden at tænke videre over det, fulgte han blindt med hende ned i kælderen, også selvom den virkede en smule uhyggelig. Der var en snævre duft af blod hernede. Dette gjorde ham måske en smule urolig. Hvorfor stank her af blod… ”Her stinker af blod…” Han så om på Kath, i det de begav sig ned af trappen. ”Hvorfor det?”
Josh havde blot nikket til det der blev sagt. Hvis det kunne hjælpe Joaquin, så ville han gøre alt, om det så også var tortur. Da Jacob pludselig landede foran ham, adskilte han et lille gisp og hoppede hurtigt tilbage.
”Reflekser… nice!” roste Jacob drillende og smilte venligt. ”Du skal ikke være så bange for Kath, hun gør værre end hun bider.”
Josh satte bare spørgende hovedet på skrå, men smilte ellers bare til ham. ”Det… det skal jeg nok huske.”

Xander bemærkede overhovedet ikke, at Rose virkede en smule mere nervøs eller om han havde ramt noget vigtigt. Tvært imod stod han med en træøkse i hånden og var begyndt at hakke træ, ligesom dagen før. ”Ja, naturen er vel okay… den giver mad, men ellers ikke så meget andet.” det kom som en lille mumlen. Det var ikke nogen hemmelighed, at Xander ikke var den største naturelsker.
I det hun hentydede til at han burde hvile, viftede han på hånden og hakkede ellers ned i træet. ”Jeg tager måske en lur senere, men lige nu hjælper jeg dig, det er i hvert fald hvad jeg har sat mig i hovedet for.” så snart han så om på hende, kunne han have smeltet ved synet af hendes kærlige smil. ”Du… har virkelig et dejligt smil… har nogen nogensinde fortalt dig dette?” Han smilte varmt til hende.

Ikke flere forsøg på ham... Hun pustede drillende sine kinder op, for at lave et utilfredst ansigts udtryk, dog sendte hun ham kort efter et smil. "Der er så mange spørgsmål, selvom jeg er glad for dig føler jeg alligevel at du på intet tidspunkt ville lyve for mig." Lød det kærligt fra hende. Han mente at han havde været nok igennem. Men var det ikke flere år siden, måske endda 100 år siden de sidst havde lavet et eksperiment på ham, ikke at det var en undskyldning.
Yuuka satte sig endnu engang op, for derefter at ligge sig ved hans side, på den måde kunne hun ligge tæt op af ham og bedre se ham i øjnene. "men jeg forstår skam." Lød det kærligt fra hende, inden hun kyssede ham kort. "Men hvis du en dag skifter mening, så sig til... Jeg lover de ikke er smertefulde." Lød det kærligt fra hende. "Måske de mere eller mindre er nydende." Lød det lavt fra hende, hvor hun kørte sin hånd ned mellem hans ben igen.
Hvad gik der dog af hende, hvorfor gjorde hun dette? Kunne hun allerede have lyst til at gøre det igen? Det virkede helt underligt, men hun kunne ikke andet end at gøre det og så se på ham med et drillende blik i sine øjne.

Kath fulgte ham med ned, hvor hun bare smilte det meste af vejen. "Der dufter vel af alle de andre forsøg der har været her nede. Men jeg lover du ikke dør af nogle af dem." Lød det kækt fra hende, hvor hun gik ind i en af cellerne. "Ok... Sæt dig på stolen, jeg vil spænde dig fast, så du ikke bevæger dig af refleks og gør så jeg laver et uheld.." Hun klappede kort på stolen og så snart han satte sig ville hun spænde hans ben og arme fast til stolen sammen med hans hals, så han på ingen måder kunne røre sig. "Ok, sig til hvis det gør helt vildt ondt." Hendes stemme var en smule kold, men med et kækt smil på hendes læber.
Evaline kom gående ned af trappen, iført noget af hendes mere afslappende tøj. Da hun så Jacob snakke med Josh. Hvad lavede de? Hun havde flettet sit hår så det hang langs venstre skuldre. "Hvad sker der? Irritere han dig?" Hun så op på Jacob, hvor hun kort så truende mod Josh.
Påklædning: https://i.pinimg.com/564x/cd/79/a5/cd79a543a7fea4a3ad28a911b40d1e45.jpg

Den giver mad, var det virkelig alt han kunne sige? Hun adskilte kort sine læber, hvor hun så en smule spørgende på ham. "Forstår du ikke skønheden i naturen." Uuuuh hun ønskede at vise ham den, han burde kende til den. "Har du aldrig været steder henne, som vandfaldene eller om aften i det højegræs, der hvor ildfluerne hersker. Det er smukt, du burde virkelig opleve det. Det er så smukt! Jeg ville elske at vise dig det... Uh du... " Hun stoppede dog sig selv. "Men du skal selvfølgelig arbejde om aften, så du ville ikke kunne se det. Men om morgen kunne du opleve vandfaldet i det mindste, det ville være så smukt." Hun sendte ham et stort smil, hvor hun lagde hænderne sammen.
Han ville tage et hvil når det endelig var, men det ville ikke være nok. Hun lagde hovedet lidt på skrå, han var allerede i gang med at arbejde, men for at være ærlig følte hun ikke for at arbejde, som han sagde før. Vejret var virkelig godt, de kunne bruge den på så meget andet end dette, især nu hvor hun så sjældent var ude om dagen. Han var den eneste grund til at hun kom ud om dagen.
Hendes smil var dejligt? Hun spærrede øjnene op i overraskelse og kunne ikke andet end at smile stort til ham. "Nej... Det er der aldrig nogle der har sagt til mig." Hun klappede hurtigt sine hænder sammen. "Lad os tage hen til vandfaldet, du er ny hunter her, hvilket gør at du ikke kender områderne så godt. Så jeg vil vædde med at du aldrig har været ved vandfaldet før! Det er helt vildt smukt, du ville elske det, se naturen på en helt anden måde." Hun smilte stort og en smule ivrigt til ham.

Det var en sød måde hun pustede sine kinder op på. Hun elskede at lave forsøg på ham og han var ikke sikker på om det var en god ting. Men måske var det bare for at finde ud af flere ting omkring ham… ”Nej, du har ret… jeg har egentlig aldrig løjet for dig… jeg har tit været ærlig, også selvom jeg ved at det måske bringer mig i lort til halsen.” Han blinkede her til hende. Dog var bordet hurtigt vendt og hun endte med at være den med det drillende blik i sine øjne. Hans krop rystede under hende, i det hun lod hånden glid ned af hans krop. Hun lovede at de ikke var smertefulde, hendes eksperimenter. En svag rødmen spredte sig over hans kinder, hvorpå han så op på hende, stadig med et par drillende øjne. ”I så fald, vil jeg ikke have noget imod at være en del af dine eksperimenter.” Selvom han forsøgte at lyde selvsikker, så var der noget genert over hans stemme. Han sukkede kort nydende og bed sig svagt i læben.

Joaquin pustede kort ud, hvorpå han klukkede akavet og en smule nervøst. Folk var ikke døde af deres eksperimenter, men tydeligvis havde det ikke været en fryd og garmen. ”Haha, altid noget der ikke er sket et dødsfald.” sagde han imens han satte sig i stolen og ellers lod hende spænde ham fast. Nervøs, ja, det var han i hvert fald. Hjertet bankede så hårdt i hans bryst, det føltes som om at det kunne springe ud derfra. ”Det… skal jeg nok.” Hans britiske stemme var rolig, så godt den nu kunne skjule nervøsiteten.
En ny person dukkede op, endnu en heks og som altid, fik Josh et lille chok. Men han hilste dog blot på hende ved at nikke kort med hovedet og smile blidt. Hendes truende blik gjorde ham nervøs, men han fjernede ej sin facade.
”Nej nej, jeg var den der opsøgte ham… der er ikke mange mænd her rundt omkring, så jeg tænkte jeg kunne forsøge at starte en samtale med ham,” forklarede Jacob, Evaline, med et smil på sine blege læber.

Xander så om på hende, en smule forvirret da hun pludselig begyndte at snakke om hvor smuk naturen var. Dette fik ham til at se rundt. Den var vel okay… hvis man så grøn som noget smukt. ”Nej, jeg har aldrig set så smukt et sted og ja…” Han så ned på hende med et charmerende smil. ”Jeg vil elske at se det sammen med dig en dag… varulve og vampyrer har ikke hærget byen i nogle dage nu… jeg kan godt smutte et par timer.” Her blinkede han til hende. Charme… ja, det spillede han meget på og lagde bestemt ikke skjul på det.
Pludselig besluttede hun sig for at de ikke længere skulle arbejde. I stedet kunne de tage en fri dag. Hurtigt smed han øksen fra sig og strakte sig. ”Det syndes jeg lyder som en god ide. En dag i solskin, med en smuk kvinde og et vandfald, det lyder sku rimelig godt.” Med et kækt smil, kiggede han hen på hende og trådte ellers op foran hende. ”Så… hvilken vej til vandfaldet??”

Yuuka så op på ham, med et blidt lille smil på sine læber. "Heh..." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så ind i hans mørke øjne. "Hvis du aldrig har løjet for mig før, så burde jeg vel stole på dig. Selvom jeg stadigvæk har så mange spørgsmål omkring din krop, hvad kan den heale og hvad gør healingen langsommer, hvordan gør man jer menneskelige igen osv osv." Lød det lavt fra hende, hvor hun sendte ham et lille kækt smil.
Dog vendte hun samtalen om til noget andet, hun kunne nemmere tjekke hans krop ud på denne måde. Dette var sjovere, meget sjovere. Selvom hun ikke helt forstod hvor alt dette kom fra, måske hun skulle lade vær, men hans krop der rystede under hendes hånd var enlig en smule rart at se.
Dog da han rødmede så hun op på ham, hvilket fik hende til at se en smule drillende op på ham. "Godt... For de er trods alt i gang." Lød det forførende fra hende. "Så du kan stadigvæk rødme, selvom dit blod ikke rigtig løber længere." Lød det lavt fra hende, hvor hun derefter pressede sig selv ind mod ham og kyssede hans hals kort, inden hun lavede et sugemærke på ham. "Og du kan få sugemærker... Eller..." Hun så mod det, hvor det langsomt forsvandt igen. "Eller nej, det... det forsvinder hurtigt igen." Lød det drillende fra hende. Hun forsatte dog konstant med at tirre hans krop med hendes hånd.

Da han endelig var spændt fast, smilte hun kækt til ham. "Altså folk døde kort, men kom til live igen. Men kun 3 også er der selvfølgelig dem der døde, som er mere end milioner." Lød det drillende fra hende, hvor hun hev instrumenterne frem på et bord, der pludselig sprang frem. "Godt så... Jeg har nok brug for at du bider i en bold, for jeg skal se hvor meget smerte du skal igennem før din dæmon form kommer frem." Lød det kort fra hende, inden hun proppede en gummibold ind i hans mund.
Her ville torturen så starte, alt ville blive smertefuldt og hun gav ham endda noget der gjorde at han ikke kunne miste bevidstheden, hvilket gjorde at alt kunne mærkes og at han konstant ville komme igennem mere og mere smerte, mens blodet dryppede fra hans krop. Dog så snart en blodpøl havde lagt sig under stolen, gav hun ham en drik der healede alle sår og gjorde så smerten forsvandt. "Ok.. Dæmonen kommer ikke frem med smerte... Fint fint..." Hun nikkede lidt for sig selv, mens hun fjernede blod fra hænderne.
Jacob opsøgte et menneske, var han sindssyg. Mennesker var farlige og især for varulve. Hun så en smule spørgende på Jacob. "Ok..." Hun trådte kort truende imod Josh, hvor hun klappede ham på kinden. "Behave." Lød det koldt fra hende, hvor hun derefter smuttede fra dem begge.

Rose så en smule spørgende og kærligt op på ham. "Jeg... Her er smukt ja... Men jeg må indrømme at, hvis du tager fri i et par timer om aften, kan jeg være en smule bange for at få din dom hvis vampyrene og varulvene angriber..." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort så ned i jorden. "Men jeg ville gerne se det hele med dig, en dag eller måske i dag, i stedet for at bygge?" Det sidste blev hvisket lavt.
Han ville gerne med ud og se vandfaldet! Hun spærrede øjnene op og så en smule overrasket op på ham. Hurtigt kom et smil på hendes læber, hvor hun nikkede. "Fantastisk... Uhmm vej?" Oh yea, hun skulle finde en vej derhen... Men... Hvilken. Hun så en smule rundt, hvor hun kort nikkede. "Den vej, følg mig." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun begav sig længere ind i skoven og væk fra byen, samt det ødelagte hus.

Så snart de kom til vandfaldet, kunne man bare se vandet sprede sig sammen med naturen og hvordan alting havde sit eget liv, vandfaldet lyste nærmest op på grund af solens stråler.

River klukkede og aede hende ellers kort over håret. ”Hvor blodsødende det end lyder, så ja, så kan du stole på mig.” han så tænkende op i loftet. I de hundrede år han havde levet og de 80 han havde haft tilbragt sammen med dem, var han sikker på at han ikke havde haft løjet overfor Yuuka.
Det var en uvirkelig drøm for ham at han nu lå her, sammen med drømmekvinden og hun var ellers i fuld gang med at… han sukkede højlydt og lagde sit hoved tilbage. Hvis hendes eksperimenter altid var sådan, ville han bestemt ikke have noget imod at hun udførte dem hver dag. Han hørte ikke rigtig hvad hun sagde, alt han kunne fokusere på var hende og hvad det var hun var i færd med.
”Tease…” hviskede han til hende. Jo tættere han kom, jo mere begyndte han at vride sig rundt og sukke højere. ”Yuuka!” efter at have haft øjnene klemt i, åbnede han dem svagt og så på hende.
Han lagde en smule udmattet en hånd på sin pande og så op på hende.

Joaquins hjertebanken blev blot værre og værre. Før han kunne nå at sige mere, havde han taget bolden i munden og bed for hver gang der blev forvoldt ham smerte. Hans smerteskrig blev dæmpet af bolden, men hans øjne var knebet sammen og hver en muskel spændt. Hvorfor skulle dette hjælpe!? Han forstod det virkelig ikke. Så snart han fik drikken, pustede han ud og så ned på jorden, hvor alt blodet nu lå. ”Hvad… hvad er… er alt dette mit…” han hostede og så op på hende. ”Smerte… nej, det plejer ikke at være smerte… vrede og jeg har forstået som om at når nogle beder til mig, så kommer den frem.”
Evalines klappen på Josh kind, gjorde begge unge mænd forvirret. Dog var det kun Jacob som så efter hende med et kærligt smil. ”He will hunny.” Hvis hun vendte sig om, ville han blinke kærligt til hende.

I få sekunder virkede Rose selv forvirret over hvilken vej hun skulle tage, dog fandt hun ud af det til sidst og han endte med at følge med hende. Han fniste for sig selv og fulgte ellers efter hende, til dette såkaldte vandfald. Så snart de kom dertil, måtte han indrømme at det var noget så smukt. Vandet var klart og her duftede frisk. ”Her er smukt ja…” Ud af det blå begyndte han pludselig at tage sit tøj af. ”Pænt nok til at tage sig en dukkert!” Hans øjne lyste op af glæde, i det han trak det sidste tøj af og sprang i vandet.

Hans strøg på hovedet, fik hende bare til at smile kærligt og nærmest falde mere til ro. "... Du kan stole på mig også, jeg skal nok forsøge ikke at lyve for dig." Lød det drillende fra hende, hvor hun sendte ham et kærligt lille smil.
Hans suk gjorde hende af en grund glad, de var underholdende og rare. Det virkede måske en smule dumt, men de små suk også de høje suk, fik hende bare til at smile kærligt. Hun måtte dog indrømme at når han trak sit hoved tilbage, så virkede han mere forførende at se på. Hun smilte kærligt til ham, hvor hun så mod hans adamsæble.
Da han hviskede tease, smilte hun bare kækt til ham og forsatte. Hun lyttede kærligt til hans ord, hvor hun her kyssede hans øreflip kort. De var spidse, var det på grund af hans vamyr jeg eller havde han altid haft det? Hun så en smule spørgende på ham, da han nærmest skreg hendes navn, hvor en varm følelse sprede sig på hendes hånd. Hun hviskede lavt nogle ord, hvilket nærmest gjorde alt rent omkring dem, som blev hans tøj og hår renset fra alt urenhed. Hun så derefter op i hans øjne igen.
"Hehe..." Lød det kækt fra hende, hvor hun kort kyssede hans læber. "Så som vampyr kan du også blive udmattet og forpustet... Jeg burde skrive det ned." Lød det lavt fra hende, hvor hun forsigtigt satte sig op, med en hånd der holde tæppet op foran sin krop.

Kath så en smule spørgende ned på ham. "Ja alt blodet er dit, men eliksiren skulle gerne have hjulpet på smerten og sårene." Lød det koldt fra hende, hvor hun gik mod bordet igen. Hun lyttede skam til hans ord, mens han snakkede. Vrede? Hun så sig over skulderen. "Så vrede, ville vrede få dig til det eller skal man bede og ofre ting til dig... For det ved jeg man skal, men kan man fremprovokere det på andre måder.." Hun sendte ham et kækt lille smil.
"Vi burde teste det, jeg finder din bror." Lød det kækt fra hende, hvor hun langsomt begyndte at gå imod døren igen. "Bliv hængende lidt endnu, okaii..." Lød det drillende fra hende, mens hun forsigtigt viftede med hånden.
Evaline så sig kort over skulderen, da hun hørte ordet Hunny. Et kækt lille smil på sine læber, hvor hun blinkede forførende til ham.

Rose stirrede mod vandet og naturen, mens han snakkede. "Ja iikke! Det er fantastisk." Lød det kærligt fra hende, hvor hun kort så imod ham, da han snakkede om at han ville tage en dukkert. Hun havde ikke ligefrem forventet at han ville smide tøjet! Hendes kinder forvandlede sig til en blod rød farve, hvor hun kærligt sendte ham et lille smil.
"Pas hellere på, der er fisk i vandet." Lød det kærligt fra hende, hvor hun trådte en smule frem. Hun ville også i, men det var uhørt at en kvinde var nøgen ikke, plus hun var ikke glad for at være nøgen foran nogle, måske undertøj? Nej, det ville ikke være rart... Hun burde have tænkte på noget andet, burde hun gøre noget, måske bare tråde lidtt rundt i vandet og snakke med ham? Hun så sig en smule rundt, for at finde en sten at sidde på. På den måde kunne hun se ham hygge sig og måske tjekke om der var nogle urter hun kunne bruge.

Hvorfor fik dette hans hjerte til at banke? Udover han selvfølgelig ikke havde en hjertebanken længere. Hun ville heller ikke lyve for ham. Denne tanke gjorde ham bare varm indeni. Måske fordi Yuuka betød mere end hvad han ville give udtryk for? Selvfølgelig, nu havde de lige haft sex, men det betød vel ikke at hun vidste hvad hun betød for ham. Det var en rar følelse at have overfor en person og på samme tid var den skræmmende. ”Det var sku rart nok at høre Yuuka. I så fald kan jeg vel begynde at fortælle dig hemmeligheder…” Han bankede sig på læben. ”Hvis jeg nogensinde får en.”
Alt i hendes øjne skreg at hun havde haft nydt at se ham sådan. Fandt hun det underholdende at se ham sårbar? Han bemærkede godt at alting pludseligt blev rent omkring det, men han valgte ikke at stille spørgsmålstegn til det og i stedet lå han blot og nød synet af den smukke heks. Da hun pludseligt satte sig op, tog han fat i hende og fik hende drejet rundt, så hun nu var under ham. ”Du må skrive ned senere… jeg er ikke færdig med dig..” Han kyssede forførende hendes hals. ”Jeg er langt fra færdig med dig…”
Og han mente hvert et ord. Han kyssede hendes krop, specielt forsvandt hans hoved ind imellem hendes ben og så snart han var færdig der, fortsatte han bare med hvad de havde haft gjort. Alt ved hende var fantastisk og han følte langt fra bare at lade hende være.

Så snart Joaquin havde haft sagt disse ord, fortrød han det med det samme og derfor vred han sig en smule i sine lænker. ”Nej, Kath jeg beder dig!” Han så efter hende. De blå hvalpeøjne tiggede om at hun ikke skulle blande Josh ind i det. ”Bare bed til mig i stedet, det skal nok hjælpe… dæmonen vil komme frem!” Benene vred sig utilfreds rundt. ”Josh har intet gjort og burde ikke stå til ansvar for mig… så jeg beder dig!”

Xander kom op med hovedet igen og fjernede nu det våde ravne hår. Med et charmerende smil, så han hen på Rose og betragtede hende. Han ville ønske at han kunne tage en dukkert med hende… bare tanken om hendes våde krop, gjorde ham fuldstændig ør i hovedet. ”Fisk skader ikke nogen… kommer du ikke og tager en dukkert med mig?” Han svømmede hen til kanten. ”Medmindre du leder efter noget specielt oppe på land?”

Yuuka nød bare den blide følelse af at ligge tæt ind til ham. Yuuka så en smule op på ham, hvor hun klikkede lidt med tungen. Han burde ikke bande, selvom det lød sjovt. "Du har en, jeg ved det... Hvad bruger du dit udødelige liv på?" Lød det kærligt fra hende. "Hvad er... Eller hvad vil du gerne bruge det på, hvis du kunne bruge det på hvilken som helst måde." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så ind i hans øjne og kort på hans læber.
Da Yuuka ville kravle ud af sengen, var han dog hurtig til at vende hende om så hun nu lå under hende. DEtte overraskede hende, hvilket nemt kunne ses på hende. Hun adskilte sine læber en smule, hvor hun ellers så overrasket op på ham. Han ville kunne høre hendes hjerte banke hårdt og hurtigt i hendes bryst. Færdig?
Hans kys mod hendes hals, fik hende til at sukke blidt og se en smule op mod loftet, før hendes øjne lukkede i. "Hva mener... du...?" Lød det lavt og nydende fra hende, hvor hun kunne mærke sig selv være ofre for den sitrende følelse af hans berøringer. Hun sukkede sødt af hans kys, mens hænderne lagde sig oppe omkring hendes ansigt, hvor hendes ene hånd blev lagt forsigtigt ved hendes læber. Hun måtte indrømme at hun selv lagde benene op og sprede dem, men havde bestemt regnet med at hun kunne styre sine suk og støn meget bedre, men... Hun måtte indrømme at det var virkelig rart!
Dog kunne hun ikke andet end nyde det hele, alting var rart... Virkelig rart, især da de gik skridtet tættere ind. Her var hun bestemt hellere ikke stille, men forsøgte alligevel at holde stønnende inde ved at kysse ham. Dog så snart de var færdige, måtte hun indrømme at hun virkelig ikke ønskede noget... Hun ville bare ligge og sove, intet andet! Hun lå tæt inde ved ham, hvor hun ikke kunne lade vær med at have et bedårende lille smil på sine læber.

Kath stoppede op, da han bad hende om at stoppe og bede til ham i stedet. "Nej nej nej! Jeg ved at det hjælper at be til dig." Hun vendte fronten imod ham. "Jeg skal vide hvad der ellers kan tirre dæmonen frem, så hvis du bliver sur... Så skal jeg vide om det kan få den frem, for at forsikre mig at jeg kan beskytte folkene her... Så bare rolig, når dæmonen begynder at vise sig, skal jeg nok stoppe." Lød det drillende fra hende, inden hun vende om og gik op igen. "Now stay quiet..." Lød det drillende fra hende.
Hun gik op og stillede sig i døren. "Josh... Jeg har brug for din hjælp nu, så hvis du vil være så rar." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så snart han fulgte efter hende ville mumle nogle ord, der nærmest lukkede munden på Joaquin og en anden stol dukkede op foran Joaquin. "Tag gerne plads ligesom Joaquin, bare så jeg er sikker på at du ikke smutter eller kommer til at gøre noget forkert." Lød det kærligt fra hende.

Rose så en smule rundt, da han kaldte på hende. "Fisk måske ikke, men der er en lille slags fisk der kan svømme op i ens urinrør, dog kun hvis man tisser i vandet." Lød det kærligt fra hende. "Men jeg ved ikke om den er i den sø." Hun sendte ham et kærligt lille smil. Dog så snart han snakkede om at hun skulle joine, så hun kort ned af sig selv. Det burde hun vel, det var hende der ville bruge tiden på stedet her. Hun nikkede forsigtigt, hvor hun vendte ryggen til ham og langsomt klædte sig af. Dog beholde hun det mørkeblå undertøj på, inden hun trådte i vandet.
"Brrr... Koldt..." Lød det lavt fra hende, inden hun forsigtigt svømmede rundt.

Hun fortsatte med at stille ham spørgsmål, men han smilte bare af det og fortsatte ellers med at køre en hånd igennem hendes hår. ”Hmm, hvad jeg bruger det på? Som sagt… jeg skaber flere vampyrer og forsøger at overtage byen, så i hekse ikke længere vil være i farer for menneskene deri.” Han så ind i hendes øjne og lå godt mærke til måden hun så ned på hans læber. ”Og hvis jeg kunne bruge den på lige hvad jeg ville… hmmm… jeg må indrømme at jeg ikke har et svar på den. Den er en smule mere kompliceret… hvad ville du bruge den på hvis du ikke var en heks?” Han smilte rent faktisk kærligt til hende.
River nød virkelig lyden af hendes støn. Samt synet af hende der rystede af nydelse, for hver gang han gjorde noget helt rigtigt. For hver gang hun stønnede højlydt, smilte han og fortsatte ellers med lige det sted. Og når de kom til det andet akt… wow. Han ville ikke have noget imod at gøre dette med hende hver dag, hver time hvis det skulle komme til det. For hver gang hun kyssede ham, gengældte han det ivrigt, også selvom han elskede lyden af hendes støn.
Efter det hele, hvor hun lå så fredeligt i hans arm, kyssede han gang på gang hendes pande og nød bare at have hende der. En drøm var blevet opfyldt.

Kath gjorde langt fra hvad han ønskede. Tvært imod, hun gik skam op for at hente Josh og hans bror havde ingen anelse om hvad der skulle ske. Specielt ikke med det kærlige smil Kath havde taget på som maske.
Josh havde bare smilet blidt til Kath, hvorpå han havde sat sig ved siden af Joaquin. Dog var der noget over dette sted der gav ham kuldegysninger. Hvem vidste hvad de havde haft lavet hernede og hvor mange der har måtte dø under deres besværgelser. ”Hvad skal du bruge hjælp til?” Forvirret så han nu hen på Joaquin, der havde fundet bind for munden. ”Vent nu lidt… hvad sker der her?” Josh så spørgende hen på Kath.

Fisken hun fortalte om, fik Xander til at lave store øjne og ellers se ned i vandet rundt omkring sig. ”Well… jeg har ikke tænkt mig at tisse alligevel, men hold da op, det lyder som virkelig skræmmende…” Han så kort op på hende. ”Ikke at jeg er bange… jeg er ikke bange for noget.” Han tog armene om bag hovedet, for at vise sine stærke armmuskler.
I det hun sagde ja til at joine, så han overrasket hen på hende og tillod sig ellers at betragte hende, imens hun tog tøjet af. Dog var det langt fra det hele hun smed. Men hey, hun joinede ham. Han smilte kækt til hende og da hun begyndte at gå ned i vandet, sprøjtede han drillende vand op på hende. ”Ahhhh, come on, det er ikke så koldt!” Han smilte drillende til hende.

Dette var rart, enlig bare snakke med River. Tænk at han kunne snakke normalt med hende og ikke bare skændes eller være hr suresen. Hun sendte ham et kærligt lille smil, hvor hun ellers lyttede. Dog forsvandt smilet langsomt, da han sagde at han forsøgte at overtage byen og skabte flere vampyre. "River..." Lød det hviskende fra hende, dog forsatte han skam med at snakke. "Hvad jeg ville bruge den på... Nu er jeg jo ikke udødelig, jeg dør på samme måde som mennesker, bare ikke af alderdom." Lød det kærligt fra hende. "Men hvis jeg kunne begive mig ud i verden, ville jeg ønske at se alt andet end skoven... Vi begiver os kun kort ud i skoven og ikke særlig langt væk fra hytten." Lød det lavt fra hende. "Se byerne og begive mig rundt uden frygt." Lød det kærligt fra hende.
Hver gang hun kyssede ham, for at holde stønnende tilbage, kunne han mærke hendes små suk brumme imod hans læber. Hun havde måske en smule ivrige ryk i kroppen, men hun følte sig måske en smule nervøs alligevel. Kunne hans krop overhovedet mærke hende ordentligt, kunne han mærke hendes varme? Skulle hun gå et ekstra stykke for at give ham nydelse?
Hun stoppede dog sine tanker kort, men nervøsiteten var her alligevel. Efter det hele, så hun ned på hans kraveben. Dog det at han blev ved med at kysse hendes pande, fik hende til at smile kærligt. "Jeg tror ikke at jeg får lavet noget i dag..." Lød det lavt fra hende...

Så snart Josh satte sig blev han lænket fast ligesom Joaquin. "Bare rolig, det gør kun ondt i starten, når jeg er færdig er du bedre end før." Lød det kækt fra hende, hvor hun gik hen til bordet med instrumenterne. "Ok... Jeg starter som jeg gjorde med Joaquin... Fjerner alle dine negle, bag efter hiver dine tænder ud, skær dig forskellige steder osv osv." Lød det kækt fra hende, mens hun viftede lidt rundt med en tang. Kort så hun mod Joaquin. "Men jeg lader dig skrige, just so you know." Lød det kærligt fra hende, hvor torturen ellers gik i gang, hun ville dog tjekke til Joaquin, for at være sikker på at han ikke var i gang med at omvende sig, hun skulle helst ikke stå alene med en dæmons vrede.

Rose måtte indrømme at hun ikke kunne holde sin søde lille latter tilbage. "Det var godt, så længe du ikke tisser skal alt nok gå." Lød det kærligt fra hende, hvor hun ellers her begyndte at tage tøjet af. Hun lagde det dog sammen, inden hun langsomt gik videre ned i vandet. Hun kunne mærke det kolde vand omslutte hendes ben og senere taljen. Hun rystede en smule i vandet, hvor hun lod sit blik falde på ham, da han pludselig sprøjtede vand imod hende. Kort løftede hun sin hånd op.
"Det er da koldt!" Lød det kærligt fra hende, hvor hun så en smule kærligt imod ham. "Jeg synes det er koldt... Plus hvor dybt er der, jeg har aldrig været her nede..." Hun var heks, det at svømme rundt var bestemt ikke noget de gjorde, så hun kunne enlig ikke svømme. Gad vide om de andre kunne? Alt hekse lavede med vand, var bare at tage et bad og det var normalt i en bruser, for ikke at snakke om regn. Hun sukkede blidt. "Jeg er lidt urolig for hvor dybt det er, jeg kan ikke svømme." Lød det kærligt fra hende, hvor det blonde hår sprede sig i vandet omkring hende.

Hendes lille hvisken: River, fik ham bare til at klukke en smule lumsk, men ellers ikke sige mere i den sag. Heksene hadede af en eller anden grund det var han var i gang med. Og alt han egentlig bare ville var at beskytte heksene ved at udslette menneskene, for hvad godt havde de overhovedet gjort? De gik bare og fyldte… og de var bestemt ikke blevet bedre med tiden. Han havde jo selv været et menneske før i tiden. Dengang havde det været mindre slemt end nu. ”Fint fint, jeg siger ikke mere omkring det.”
Hun var ikke udødelig, men alligevel havde hun et længere liv end noget andet menneskene på kloden. Tanken fik ham til at klukke svagt og ellers lytte til hvad hun ville bruge friheden til. ”I så fald, tag ud og se mere end skoven. Smid de besynderlige hekseklæder og opfører jer som mennesker, så kan det nok godt lade sig gøre. Specielt hvis i sætter Jacob en som jeres lille bodyguard.” Han blev ved med at ae hende over håret.
Følelsen af at have hende i sine arme var sku rar. Så da hun sagde at nok ikke fik lavet noget i dag, smilte han bare triumferende og aede hendes ryg. ”Du har da fået ryddet op… så lidt er der da blevet lavet i dag.”

Joshs kunne ikke beskrive smerten. Det var et helvede og lige nu ville han heller bare dø end gå igennem det. Joaquin blev ved med at skrige ved siden af, tiggede hende om at lade Josh gå. Så stolt og godt han nu kunne, forsøgte Josh at holde skrigene inde, også selvom det var umuligt. Selv med sokken i munden, kunne man stadig høre smerten, som han så ivrigt forsøgte at hive efter vejret.
”STOP!” Lød Joaquins høje brummen. Langsomt ville man se de blå øjne blive lysende, markeringer dukke op på hans krop og horn der langsomt dukkede op under det pjuskede brune hår. ”Jeg sagde du skulle stoppe!” Lænkerne ville langsomt begynde at knække under hans ivrige vriden rundt.

Xander måtte indrømme at hun blot blev kærere og kærere. Hun kunne ikke svømme og turde derfor ikke gå længere ud. Med et smil på læben, rejste han sig op og viste hende at det gik ham til over hoften. ”Det går mig hertil, så du kan sagtens bunde herude, hvis det endelig er.” Efter dette, satte han sig ned igen, så vandet nu gik ham til over brystet. ”Så… hvor er din familie og sådan ting i det hele taget henne?” Roligt begyndte han at svømme rundt.

Yuuka så en smule bestemt på ham, men stadigvæk med den kærlige og en smule lidenskabelige skær i hendes øjne. Hun addskilte kort sine læber, mens hun ellers lyttede til hans ord. "Du burde ikke gøre det, vi kan sagtens klare os, især nu hvor vi ikke rigtig går ud." Lød det blidt fra hende.
Hans klukken gjorde hende en smule nervøs, hvorfor klukkede han lige? Var hendes drøm sjov, eller latterlig? Dog svarede han på hendes tanker. "Jeg tør ikke." Lød det lavt fra hende, hvor hun så ned på hans bryst. "Så du vil have at jeg bruger Jacob som min bodyguard hele dagen, så jeg bare er alene ude i byen med ham og ingen andre... Jeg tror jeg er for nervøs til det, jeg ville aldrig kunne gå normalt ud gennem gaderne uden at være nervøs konstant eller bange." Lød det kærligt fra hende.
Lidt oprydning måske, men det var vidst også det... Hun fik nok aldrig taget sig sammen til at lave så meget andet. Hun sukkede blidt. "Det sandt nok... Men... Som en heks burde jeg konstant få mere og mere viden ind i stedet for at ligge hele dagen, mens jeg måske ligger her kan jeg risikere at menneskerne finder en måde at dræbe os hurtigere eller finde os hurtigere." Lød det kærligt fra hende.

Celle døren sprang op i det Kath hun så sig selv over skulderen mod Joaquin. Hun vendte dog ikke hovedet, hun holde mere øje med Joaquin. Så han kunne blive dæmon selv med halskæden på? Det havde hun ikke helt forventet. Hun adskilte kort sine læber, i det hun følte sig selv blive løftet op fra gulvet og smidt ind mod muren.
I celle døren stod Haru, en bog i sin højre arm og den anden arm rakt ud  imod Kath, mens hendes tøj og hår nærmest løftede sig fra jorden, svævede som var der en vind, på trods af at der intet var. "Kath! Hvad laver du!!" Lød det højt fra hende, hvor tøjet faldt på plads igen. Haru løb derefter imod Joaquin og lagde sine hænder imod Joaquins kinder, så bogen kort faldt til jorden. "Rolig... Rolig!" Lød det fra hende, mens hun så ind i hans lysende øjne. Han måtte ikke blive sin dæmon form, han skulle være forfærdelig stærk, værre end de andre!! Hun stirrede bekymret ind i Joaquins øjne, hvor hendes fingre kørte op og ned af hans kinder, i håbet om at hun kunne få ham til at falde ned. Selv da lænkerne begyndte at knække under hans vriden.
Kath derimod rejste sig bare op og gik imod Haru. "Det er et eksperiment, jeg er nød til at vide hvor grænsen er og om han kan forvandle sig om til en dæmon selv med halskæden der skulle holde dæmon inde." Hun trak blidt på skuldrene. "Men det viste sig at han stadigvæk kan, jeg tror halskæden er ved at gå i stykker, det er den eneste forklaring." Lød det koldt fra hende, hun virkede kold og ligeglad, mens hun snakkede.
Hvilket fik Haru til at knurre en smule og vende sig om imod Kath, hvor hun svang en hånd mod hendes kind, så klasket gav genlyd i fangekælderen. Man kunne godt se overraskelsen i Kaths øjne, mens hun så mod muren. "du kan ikke bare torturere dem! Alt blodet! Du startede med Joaquin ikke sandt! Det er sgu da forståeligt at mennesker hader os hvis du laver sådan et nummer!" Kath tog sig til kinden, hvor hun kort knurrede af Haru, inden hun løftede sine hænder og pludselig fik lukket Haru inde i en boble så hun nu sad i en boble med hænderne imod den og svævede over jorden. Man kunne se hun snakkede, men ikke høre Harus stemme, mens hun slog imod boblen. "That bitch."  Lød det fra Kath. "Det var forskning, ingen grund til at blive voldelig." Lød det koldt fra hende, da hun gik imod boblen. Her kunne man se nærmest en frygt i Haru's øjne, hvor hun rystede på hovedet og forsatte med at råbe i boblen uden lyd, dog så snart Kath rørte boblen, forsvandt den med det samme.

Da Xander rejste sig, så Rose en smule ned af ham. Vandet kærtegnede skam hans hud, fik den nærmest til at funkle. Hun så kort væk og nikkede forsigtigt. "Ok ok... Jeg er ikke så nervøs så." Hun forsatte med at gå ud imod ham, med et lille smil på sine læber, dog med øjnene rettede ned i vandet. "Min familie? Mine forældre er døde, så jeg er alene og har ingen søskende overhovedet." Lød det kærligt fra hende, hvor hun kort så op på ham. "Hvad med din, og hvordan tog de det hele med at du ville være en hunter?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun så op på ham.
Dog i det de skabte øjenkontakt, lød et lille knald, og Haru faldt nu ned i dem begge, hvor Haru hurtigt kom til overfladen og gispede efter vejret. Hun hostede kort og lod sine hænder fjerne vandet fra sine øjne. Rose kom også hurtigt op af vandet igen, hvor hun kort hostede. Dog i det øjeblik hun så de velkendte horn og smykker i håret og den velkendte halskæde, kunne hun mærke sig selv ryste. Shit! Haru. Hendes øjne skreg af frygt, men ikke for Haru hun frygtede hvad der ville ske når Xander så hende. Påklædningen var trods alt speciel, men hornene afslørrede hende, med mindre Xander ikke tænkte over det!?
Dog i det Haru fik øjne igen, så hun imod en sløret Rose, hvilket fik hende til at puste lettet ud. Rygterne fortalte at alle der gik imod Kath var forsvundet, da hun normalt satte dem i bobler og fik dem væk. Nogle rygter sagde at hun lukkede dem ind i helvede og andre sagde at hun teleporterede hende hen imod hunters, men det virkede til at hun bare sendte hende væk. Haru kørte kort en hånd igennem sit lange hår der sprede sig i vandet.

Haru: https://i.pinimg.com/564x/c1/fe/c6/c1fec627e85268d17a8e3e7fa8dd42c9.jpg

De kunne sagtens klare sig, sikkert, men det betød ikke at han ikke ønskede at skille sig af med disse mennesker. De var forfærdelige, alt for dømmende og ønskede ikke at lytte til deres fornuft. ”Hvis du siger det.” Han vidste godt at hvis han diskuterede videre, så kom han ingen veje, da ingen af heksene brød sig om hvad han var i gang med.
Hun turde ikke. På sin vis forstod han hende godt. Menneskene var grumme og han bevægede sig kun ud, fordi han vidste at han sagtens kunne forsvare sig selv. ”Meeeehhh, i så fald har du nok ret. Men mennesker er underlige, de fanger endda kvinder som ikke engang er hekse og brænder dem. Jeg tror generelt de elsker at brænde folk…” Han legede med hendes hår, lod det snurre rundt om hans fingre. ”Og hvem ved, måske en eller anden dag kan i gå rundt uden frygt… når jeg har udryddet menneskene.”
Da det lød som om at hun ville smutte, ville han tage hende ind til sig og kysse hende dybt. ”Lad de andre arbejde, du fortjener en pause.”

Josh som befandt sig under smerten, af manglende negle og tænder, åbnede svagt øjnene og så hen imod døren der blev åbnet. Haru… hvad lavede hun her? Mon hun havde haft hørt Joaquins skrig. Udmattet besvimede Josh så hans hoved endte med at hænge. Blodet trillede ud af mundvigen på ham, imens fingerspidserne blødte ned på gulvet.
Joaquin blev ved med at vride sig rundt. Takket være halskæden kunne han ikke transformere sig helt om, hvilket var endnu mere smertefuldt. Han vred sig voldsomt rundt, hvæste højlydt, som en tyr der havde set rødt. Dæmonen forsøgte så ivrigt at komme ud, men halskæden forhindrede ham i at forvandle sig om.
Da der pludselig blev lagt to bløde hænder på hans kinder, stoppede han med at vride sig og så op i et par mørkebrune øjne. Han hev efter vejret få gange, før vejrtrækningen pludselig blev rolig og de blå øjne var igen tilbage til deres normale form. ”Haru…” hviskede han lavt og så kort hen imod Josh. ”Er han uskadt?” Efter dette, så han op på Haru igen. ”Dæmonen… den forsøgte at komme frem.”
Mere nåede de dog ikke at snakke om, før Kaths stemme lød i baggrunden og Haru vendte sig om for at give hende en lussing. ”Wait… Haru…”
Tydeligvis ville Kath ikke finde sig i det. En boble dukkede pludseligt omkring Haru, med et øjeblik var hun væk, hvilket fik Joaquin til at spærre øjnene op. ”Nej, vent! Hun…” Han så rundt efter Haru. ”Hvad skete der? Hvad gjorde du… og heal øjeblikkeligt Josh!”

Hun var alene. Dette fik ham til at nikke undskyldende og høfligt på hovedet til hende. ”Jeg beklager. Jeg burde have set det komme. Dine forældre var garanteret slået ihjel af hekse, ikke sandt?” Det var langtfra sikkert at det var det der nu var sket, men af en eller anden grund, så var det bare altid det billede han have i sit hoved om døde forældre. ”Mine forældre blev dræbt af hekse, da jeg var 6 år gammel og siden da har trænet som hunter… derfor kan jeg ikke ligefrem sige hvad de sagde til at jeg blev en hunter.” Han rejste sig igen op og kørte en hånd igennem sit hår.
Ud af det blå landede en pige pludseligt i vandet. Hurtigt svømmede han op til land, for at tage nogen bukser på og nu ellers se rundt i vandet. ”Kom op af vandet Rose! Dette kan kun skyldes hekseri!” Irriteret bed han sig i læben. FUCK! Han havde ikke sine våben på sig. ”Nu, Rose…!” Han blev en smule mere desperat, i det heksen afslørede sit ansigt. Det var en ung smuk pige, iført afslørende tøj og horn på sit hoved. ”Hvad i…” Efter dette, sprang han på Haru og forsøgte nu at holde hendes hoved under vandet. ”Løb Rose! Jeg har hende!”

Yuuka lyttede bare til hans ord, det var sjovt. Hans bryst løftede sig stadigvæk, hvilket betød at han trak vejret men hjertet bankede ikke. Grunden til at han trak vejret, havde sikkert noget at gøre med at man ikke kunne snakke ude luft i lungerne, men hvorfor trak han vejret uden at hjertet bankede i hans bryst. Han overgav sig dog hurtigt til hendes ord, hvilket bare fik hende til at sende ham et kærligt lille smil.
Yuuka knugede sig en smule til River, mens de snakkede. Hvorfor gjorde snakken om mennesker hende altid så nervøs. Det var som om man ville blive mødt af ulykke hvis man snakkede om dem. "Jeg ved det godt, jeg høre tit historier om det og det siges at selv James har reddet menneske kvinder fra at blive brændt, selvom han ikke gør det så tit... Det siges at han kun gør det hvis personerne har været rare mod ham eller har vist ham at de er rare... Ellers er han kold, når de brændes." Lød det lavt fra hende, mens hun blidt gnubbede sit hoved mod hans bryst.
Yuuka daskede blidt til hans bryst, da han snakkede om at udryde menneskeheden. "Det ville jeg ikke nyde, er du klar over at det ville skabe problemer! Vi har ingen mandelige hekse, den eneste måde vi møder mænd på er mennesker, hvis vi mister mænd får vi nok aldrig børn og til sidst dør vi, vi kan trods alt dø af alderdom." Lød det kærligt fra hende, hvor hun rettede en smule på sig, for at ligge på hans arm i stedet. "så vi har brug for dem, mandlige hekse er så sjældne så vi ville uddø først." Lød det lavt fra hende.
Da han trak hende ind til sig, smilte hun stort og kyssede ham skam dybt igen. Hun lukkede øjnene i, hvor hånden lagde sig imod hans kind. "En pause, jeg føler at du tvinger mig til at tilbringe mere tid med dig." Lød det kærligt fra hende, med en lille drillende undertone i sin stemme.

Haru forsatte med at se ind i Joaquins øjne, til de langsomt begyndte at falde mere til ro. Hun sendte ham et lille smil, dog med nogle sorgmodige øjne. "Shh jeg forstår, undskyld... Jeg ked af du skulle dette igennem, Josh skal nok klare sig, bare rolig... Rolig..." Lød det beroligende og kærligt fra hende. Hendes hænder nussede kærligt hans kinder, hvor stemmen bag hende fik Haru til at fjerne sine hænder hurtigt og vende sig mod Kath.
Kath klukkede en smule, da Haru forsvandt, hvor hun vendte sig en smule imod Joaquin. "Intet skete, det hele er en ilussion." Lød det hånende fra hende, inden hun gik mod Josh. "Ja ja, det skal nok gå, han klare den." Hun tog eliksiren i sin egen mund, hvor hun pressede sine læber imod Joshs for at få ham til at drikke den. Hun var tvunget til at kysse ham, nu hvor han var bevidstløs, men det gik skam nok, hans læber smagte af blod trods alt... Hun fjernede sig, så snart han havde det drukket. Dette gjorde så alt healede og tænderne kom tilbage, stærkere og bedre end før. Så hvis han havde haft tandpine eller huller, så var alt forsvundet igen, samt hvis han havde haft en smule sygdom, var det væk.
"Tilfreds, han er ok nu." Lød det drillende fra hende, hvor hun gik imod Joaquin og slap ham helt fri, nu hvor hænderne alligevel var fri. "Så... Forklar hvordan det føles når dæmonen forsøger at presse sig frem."Lød det kækt fra hende.

Hendes forældre var skam blevet brændt på bålet. Hvilket bare irriterede hende en smule at han beskylde heksene for det. Hun rystede blidt på hovedet. "Nej... Dog ikke, de... de blev beskyld for at være hekse eller være i ledtå med dem, så de blev brændt på bålet og jeg blev taget ind af min fars gode ven James i stedet." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et lille kærligt smil på sine læber.
Dog ændrede hans ord sig hurtigt, hans forældre var dræbt af hekse. Dette fik hende til at se ned i vandet. Oh.. Var det overhovedet sandt eller løgne han var blevet fodret. "Det jeg ked af..." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så ned i vandet igen. Dog som hun skulle til at sige noget, blev de begge skubbet under vandet.
Rose forstod hans bekymring, men Haru var rar... Nok nogle af de rareste man kunne møde af heksene. Dog blev Xander ved med at råbe. Hvad skulle hun gøre! Hvis hun beskyttede Haru ville hun bevise at hun var heks og hvis hun ikke hjalp Haru ville hun miste en ven! Hun lagde hænderne op foran sine læber. Hvad skulle hun gøre! Hvad var det rigtige, ville hun dø nu her? Hun klemte sine øjne sammen, mens Xander råbte og da plasket lød igen, løftede hun hovedet og så nu hen imod Xander der holde Harus hoved under vand.
Haru sprællede en smule under vandet, hvor hun kort lagde sine hænder imod hans mave, før hun hurtigt lavede en lille luft boble imod den. Hun kunne ikke gøre noget, hun kunne ikke mumle sine ord, hun måtte bruge andre metoder! Hun sprællede og slog ud efter hans ansigt og kradsede hans arme kort, inden hun fik vredet sig fri, for at komme op og gispe efter vejret og hoste igen. Hun forsøgte nærmest at stikke af fra ham, men vandet gjorde hende langsom og panikken gjorde det svært for hende at få vejret igen. Hun kravlede op på breden hvor hun hostede og gispede efter vejret. Så der var altså en hunter!
Rose var som frosset i vandet, hvor hun derefter så imod dem begge. Hun måtte gøre noget! Men hvad, et eller andet der fik det til at ligne at hun ikke var en heks, noget der ikke afslørede hende!

Oh yeah, James. Gad vide hvornår han havde i sinde at komme hjem igen. Det var ved at være længe siden de havde set ham. Han var garanteret ude og knalde en masse kvinder igen. Trods alt havde han, ligesom mange andre mænd, en svaghed for kvinder. Ikke at man bebrejdede ham det. ”Det overrasker mig ikke… han vil meget gerne hjælpe, men hvis de ikke har vist ham nogle interesse, så ser han vel ingen grund til at hjælpe… derudover hvis det er bare bitch der bliver brændt alligevel, så forstår jeg godt.” I det hun nussede sit hoved imod hans bryst, aede han hende ned af ryggen og lod den hvile ved hendes lysk.
Da hun pludselig begyndte at snakke om de havde brug for mænd, holdte han en hånd op foran hendes læber og sendte hende et drillende smil. ”Du fortalte mig lige at i er udødelige, så det er vist ikke problemet der og nej, der er ikke blevet set en troldmand i mange år siden James.”
Hun kyssede ham tilbage, hvilket føltes fantastisk. Den drillende lille tone hun fik, gjorde at han klappede hende på bagdelen. ”Jeg tvinger dig skam til at bruge tid sammen med mig.” Efter at have klappet den, klemte han den drillende.

I det Kath pludseligt lagde sine læber imod Josh, fik Joaquin til at åbne øjnene i overraskelse og ellers sætte hovedet forvirret på skrå. Hvis bare Josh var vågen til at se hvordan hans første kys blev stjålet fra ham. Dog håbede Joaquin bare på det at virkede.
Imens hun ”kyssede” Josh, vågnede han langsomt op og adskilte sine brune øjne, for at se Kath have presset sine læber imod hans. Overrasket spærrede han øjnene op og forsøgte nu kort at trække væk fra hende. Dog så snart han mærkede hun var i gang med at føre noget i halsen på ham, slappede han lidt mere af og ventede nu til hun var færdig.
Joaquin nikkede til hendes spørgsmål. ”Ja… jeg er tilfreds… og hvordan det føles? Det føles forfærdeligt! Det sviger, gør ondt, som en migræne og som noget der bare forsøger at springe ud af hovedet på mig… for ikke at sige mine øjne brænder.” Det var så godt Joaquin nu kunne beskrive følelsen af det hele.

I stedet for at blive dræbt af hekse, var de blevet beskyldt for at være det og måtte lide en død på bålet. Han fnyste kort og kløede ellers sin nakke. ”Javel ja, det beklager jeg...” Han så hen på hende med et ømt smil. ”landsbeboer kan hurtigt ende med at dømme de forkerte… hvor grumt det så end er.”
Da hun sagde hun var ked af det over hans forældre, viftede han med sin hånd og legede ellers med sit sorte hår. ”Du skal ikke være ked af det. Det er længe siden nu.”
Rose gjorde langtfra hvad Xander sagde. I stedet blev hun stående, stivnet, sikkert af skræk over heksens pludselige ankomst. I få sekunder så han sig over skulderen, imens han holdte heksen nede, kun for at se at hun stadig stod det samme sted som før. ”Rose, God damnit!” stadig holdte han, heksen nede under vandet. ”Se nu at løbe væk, du ved ikke hvad hun vil med sikkerhed!” han pressede sine tænder sammen, for at holde smerten inde, da Haru trods alt både kradsede og slog ud med armene.
Da han igen så sig over skulderen, var det her Haru slap ud af hans greb og nu ivrigt kravlede op på land. ”Hey! HEKS!” skreg han efter hende og begyndte nu selv at gå op af vandet, kun for at jage hende. ”Du har ingen steder at løbe hen!” i få sekunder ledte han efter en kæp, men da han ikke kunne finde nogle, fortsatte han bare med at jagte hende.

Hun nød hans hånd der aede hende blidt, det var af en grund meget beroligende. "Jeg tror bare ikke han ønsker at bruge for mange kræfter på at redde kvinder, da han går mere efter at redde rigtige hekse, han håber nok på at de på et tidspunkt stopper med at brænde dem, hvis han ikke redder hver og en." Hun smilte blidt til ham.
Han opdagede hendes lille løgn, hvilket fik hende til at smile drillende til ham. "Du blev bare ved med at sige ja og gå med på alt jeg sagde, jeg følte ikke du hørte efter. Men det sandt vi dør ikke af alderdom, men vi dør så af alt andet, vi kan sagtens selv blive syge osv. Selvom vi har magien til at fjerne en sygdom så nemt som ingenting, men der er stadigvæk mange hekse der dør, hvilket betyder at vi har brug for at formere os." Lød det kort fra hende, da han snakkede om James.
"Uhhh... Savner man sin lille lege kammerart." Lød det drillende fra hende, hvor hun her blev kysset dybt af ham. Det pludselige klap og klemmet han gav hendes bagdel, fik hende til at rødme en smule, hun følte kort blodet strømme til hendes ansigt, inden hun lukkede øjnene opgivende i. "Du så underlig nogle gange." Lød det kærligt fra hende, inden hun kyssede ham igen. "Men jeg stadigvæk udmattet... Så måske jeg skulle sove, du kunne altid bruge noget af din rå energi på at gøre rent her inde." Lød det drillende fra hende. Han skulle helst ikke røre hendes ting, hvilket han burde vide.

Kath lyttede her til joaquins ord, dog satte hun sig på Josh. Han kunne ikke bevæge sig, så han kunne ligeså godt være som en stol for hende lige nu. Hun lagde en hånd under sin hage, hvor hun nikkede. "Så du kan mærke den kommer frem, men alt begynder at brænde fordi halskæden holder det hele tilbage? Følelses det som om du er ved at eksplodere?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Det kan ske at du eksplodere, jeg ville bare lige se om det var muligheden, men så kom... ja... Anyways, er der andre ting der kan få dæmonen frem end at gøre dig sur og ofre ting til dig?" Lød det forførende fra hende, hvor hun satte sig imellem Joshs ben og svang sine ben over hans ene arm og lod sine arme køre omkring Joshs nakke. "Hvor meget ved du om ulykken der skete, da dæmonen brød ud." Lød det forførende fra hende, mens hun tirrende legede med hans nakke hår.

Hans fnys, gjorde hende en smule utilpas. Samt det at han snakkede som om det var så normalt at folk bare blev brandt, gjorde hende en smule utilpas. Hun lagde sin ene hånd mod sin arm. "Ja... DEt grumt... Så hvordan kan du vide at det er en heks og ikke en almindelig kvinde, har du dræbt en heks før eller har du brændt en uskyldig før?" Hun så en smule spørgende op på ham, med nogle lidt sorgmodige øjne.
"Så vi to... Jeg var 10 da de døde, så jeg husker knap nok det..." Lød det kærligt fra hende.
Rose stod stivnet, og da han begyndte at råbe højere af hende. Var det her hun begyndte at løbe imod breden og kravlede op, der var kun en måde at hjælpe hende på og det var ved at finde en der kunne som ikke var hende! Undskyld Haru!! Hun klemte sine øjne sammen, hvor hun løb om bag et træ for at gemme sig, hun så sig over skulderen, for at se hvad de lavede. Dog kun for at se Xander løbe efter Haru, der ivrigt dog meget langsomt løb væk fra ham, eller hun forsøgte. Tøjet var nu meget tungt på grund af vandet og hendes hoved var ørt efter manglen på luften, hvilket gjorde at hun enkelte gange lænede sig op af nogle træer for at få vejret.
Rose måtte gøre noget, men inden noget blev gjort hørte hun bare et skrig og kunne pludselig ikke finde hoved og hale i hvor de to var blevet af!
Haru derimod undveg hans angreb(hvis han angreb) Dog kun med nød og næppe og enkelte gange ved at vælte over det lange tøj. "S...Stop...." Lød det nærmest hulkende fra hende, hun faldt til jorden og fik hurtigt krummet sig sammen, samt hidkaldt en boble omkring sig selv, der nærmest beskyttede hende. Dog kunne hun ikke rykke på den, den eneste måde at komme væk var at springe boblen og løbe igen. Dog måtte hun lige få vejret igen! Hun så forsigtigt op på Xander, der ville stå udenfor boblen, mens vandet løb ned af hendes krop og ansigt. En af hornene var knækket under løbet, for ikke at snakke om at hun havde fået små ridser fra træernes grene og de gange hun var væltet. Hun så en smule skræmte op på ham, hvor hun kravlede hen til den ene ende af boblen og trak benene ind til sig. "Gå væk!! Lad mig være, jeg gør ingen fortræd!!" Pokkers jæger! og var det ikke Rose hun så før? Burde hun ikke hjælpe hende, eller havde det virkelig bare været en almindelig menneske pige?! Hun lagde hænderne op til sine tendinger. Hvordan skulle hun komme væk, han havde intet våben på sig, så han... Nej han var sikkert stærk og kunne nemt brække nakken på hende, for ikke at snakke om at hun ikke var særlig hurtig, det var der nok ikke nogle af heksene der var, da ingen lavede motion... Men hvis hun kunne overraske ham, eller måske fange ham i en boble... Dog ville det kræve at han stod stille og at hun poppede sin egen boble.

Sandt nok. James gik egentlig kun ud efter at redde heksene, da de trods alt skulle bevares, siden der ikke var mange tilbage. Han nikkede blot til det hun sagde og aede kort den bløde ryk igen. Så hans svar var egentlig bare en lille: mmmh.
Hendes lille underlige lille test havde han skam bestået, ved at bevise han hørte efter hvad hun sagde. ”Jeg ved godt at i dør af alt andet. Yuuka jeg har været sammen med jer i 80 år nu, hvis jeg ikke kendte til hekseracen ville det godt nok være underligt… og brug for at formere jer huh? Hvorfor så ikke fange nogle mænd og bruge dem som avlshingste?” Hans tone var drillende og kæk.
Om han savnede sin lille legekammerat? Dette fik ham til at fnyse. ”Jeg savner bestemt ikke James… hvad er der at savne? Han er her alligevel aldrig.” Han kløede sig på næsen og fnyste endnu engang.
River kunne godt lide James, men manden var her så sjælendt, så han var ikke den nemmeste at danne et bånd til. ”Hvis du er så udmattet, så se at få sovet en smule… det vil hjælpe og nej, jeg roder bestemt ikke op, da det bare vil gøre dig mere forvirret, trods alt ved jeg ikke hvor tingene skal stå.” Han klemte hendes numse en sidste gang, før han lagde hovedet tilbage og lukkede sine øjne i.

Forvirret, men nu også en smule underholdt, betragtede Joaquin hvordan Kath pludselig satte sig på Josh. Hans tvilling rødmede kraftigt. På samme tid med at han var genert, var han også irriteret og forvirret. Kvinden her havde lige haft tortureret ham, hvorfor sad hun så sådanne på ham nu.
Til Kaths spørgsmål om følelsen af dæmonens fremtoning, nikkede Joaquin og smilte en smule skævt. ”Mon ikke, det er som om at alt brænder og jeg inden længe… som du siger, eksplodere og hey!” Her vred han sig igen i stolen. ”Havde du i sinde om at lade mig eksplodere?! Hvor vover du din lille… i bliver betalt for at fjerne dæmonen, ikke få mig til at eksplodere!”
Josh spærrede bare øjnene op, da Kath begyndte at lege med hans nakkehår, samt sidde som en luder over ham. Han rykkede ansigtet en smule tilbage, i det hun snakkede forførende til ham. ”Jeg husker ikke meget, udover flammer, skrig og blod… Nogle mennesker, eller hekse mener jeg bad til dæmonerne og dette fik Joaquin i sin dæmonform. Derfor forvandlede han sig om.” Josh så roligt ind i heksens øjne.

Xander så overrasket hen på Rose. ”Jeg har aldrig dræbt en uskyldig kvinde nej. De hekse jeg nu har taget, har været i gang med at bruge magi da jeg mødte dem… få gange har skånet dem, ved at dræbe dem hurtigt, så de ikke bliver brændt.” Der var intet over hans ansigt der sagde at han fortrød sine handlinger. Han var sikker på at han havde gjort noget godt.
Hun havde kun været 10 dengang hendes forældre døde. Det var bestemt heller ingen alder. Han smilte kærligt til hende. ”De vil sikkert have været stolt over at se hvor smuk du er blevet.” her smilte han charmerende til hende.
Xander var ikke den der bukkede under. Så selv om hun råbte stop, blev han ved med at løbe efter hende. Nok havde han ikke sine våben, men det betød ikke at han ikke kunne brække nakken på hende, eller bare benene så hun ikke kunne løbe længere. Han måtte indrømme at det var sjovt at se hvordan hun konstant var ved at falde i sit tøj. ”Men det har du garanteret gjort!”
I det heksekujonen gemte sig inde i en underlig boble, begyndte han at slå hårdt på den. ”Kom ud her din kujon!” Vredt bliver han ved med at hamre på kuglen. ”Din heks!”

Ja han havde været sammen med dem i 80 år, men det betød ikke at han havde lært så meget i de år. Han kunne trods alt have brugt sin tid på at jage mennesker i stedet for. Hun så en smule kærligt op på ham, hvor hun stirrede en smule forførrende på ham. "Fange nogle? Det ville være underligt, så avler vi på hinanden, plus ville du lade mig avle med andre?" Hun lagde hovedet blidt på skrå. "Så hvis jeg ønskede at avle med en ville det være ok?... Jeg kunne altid snakke med James om det, men han ville nok drille mig og sige at jeg bare kan avle med ham i stedet for." Hun sukkede blidt, mens hun så op på ham.
Yuuka kyssede kort hans hånd, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun kravlede op på ham og lagde sig i stedet ovenpå ham. "N'awwww... Du savner ham, hvor er du sød." Lød det blidt fra hende, hvor hun nussede hans kraveben med sin pegefinger. "Sove er hellere ikke lige mig." Lød det kærligt fra hende. "Du har ret, det er nok for det bedste at jeg holder det hele som det skal være, så ikke noget med at rydde op. Jeg tager det hele tilbage." Lød det drillende fra hende, inden hun kærligt plaserede sine læber imod hans igen. Følelsen af hans små klem gjorde hende en smule pinligt berørt, hun rødmede en smule hvor hun forsigtigt lagde hovedet mod hans bryst.

Kath lyttede til Joaquins ord, hvor hun drillende smilte til ham. "Oh rolig nu, jeg forventede at halskæden ville knække inden. Jeg holde trods alt øje med dig, så rolig nu." Lød det drillende fra hende. "Men du eksploderede trods alt ikke." Hun rettede blikket imod Josh, hvor hun rykkede sig en smule forførende imod Joshs læber.
"Hekse siger du, jeg tror det var troldkvinder. Det er to helt forskellige hekse, troldkvinder er meget mere ondsskabsfulde. Jeg kommer fra en." Lød de kækt fra hende, hvor hun konstant holdte øje med ham. Hendes hænder legede konstant drillende med hans nakke hår. "Men for at snakke videre... Så skal vi nok få den ud, bare rolig... Og for at være ærlig, så er jeg mere en smule nysgerrig over om jeg kan gøre det, så jeg glæder mig til at se det ske." Lød det drillende fra hende, hvor hun pressede sin barm imod Joshs brystkasse. "Men jeg er mere nysgerrig over hvordan menneskers sind er, som hekse er vores hjerner meget mere inteligente, men i mennesker... I bruger kun 10 procent af den, og det meste går til lyster." Lød det drillende fra hende.

Hun gyste en smule af hans ord. Hun brød sig ikke om at han havde dræbt dem, kunne man overhovedet ændre det. Altså kunne man ændre hans syn på hekse, hvis hun var heldig kunne hun måske. Hun så ind i hans blå øjne, med sine skinnende brune øjne. "Er du sikker, jeg er en smule... Uhmmm, jeg hader bare de hekse jagter, tænk over det... Så mange folk bliver myrdet osv." Lød det lavt fra hende.
Rose rødmede en smule da han snakkede om at hun var køn. Gad vide om de havde ment at hun var køn, for ikke at snakke om de ville have været glade for hende. Hun sendte et lille smil til ham, hvor hun lagde en hånd imod hendes kind. "Jeg tror næppe de ville være stolte over mit udseende, men mere om hvordan jeg er blevet som person i de år jeg har levet." Lød det kærligt fra hende.
Haru krummede sig mere og mere sammen, mens han bankede på boblen. "Du kender ikke hekse! Du dræber os som var vi køer!!" Råbte hun af ham. Hun havde brug for ro!! Men hun kunne ikke gøre som Kath og gøre den lydtæt. Hun knurrede en smule!! Oh yea... Hun kunne forbinde sig selv med en person, hvis hun koncentrerede sig, kunne hun få sig selv hen til slottet. Hun lagde hænderne op foran sine øjne, hvor et lys kom frem. Dog kom hun ingen vegne, i stedet kom Jacob frem fra jorden, men stadigvæk inde i boblen. Da Haru åbnede sine øjne, havde hun forventet at være tilbage på slottet, men det var ikke sket. Jacob var hos hende, hvilket fik Haru til at kramme sig selv ind til ham og straks begynde at græde. "JACOOOB!!!" Lød det højt fra hende.

Hende formere sig med en anden mand? Det kunne hun virkelig godt glemme. Derfor klemte han hende ind til sig. ”Du kan godt glemme det. Du formere dig ikke med en anden mand, du har ikke brug for et barn og hvad angår lyster… så har du mig nu.” Her blinkede han til hende. ”Og hvis James nogensinde lægger an på dig, skal du bare afvise ham… han er en klam gammel mand.”
I det hun drillede ham, pustede han bare sine kinder op og så den anden vej. ”Jeg savner ham da bestemt ikke, igen der er bestemt ikke noget at savne!” i det hun sagde at det ikke var hendes ting at sove, klukkede han og kyssede hende blidt tilbage. ”Sååå… søvn er ikke lige dig og jeg skal ikke rydde op? Med andre ord, kunne du tænke dig en tredje runde… hold da op… du er en ivrig lille en.” Han blinkede drillende til hende og aede igen den bløde ryg.

Så snart Kath forklarede at det ikke var det hun ville, pustede Joaquin lettet ud og kiggede nu ned på sine lænker, imens Kath havde travlt med Josh. Måske der var mulighed for at han kunne komme fri? Det lå ikke til at Kath havde i sinde at slippe ham fri lige nu. Idet han kiggede op igen var Kath ufatteligt tæt på Joshs læber.
Josh så bare ind i de mystiske øjne tilhørende Kath. Hvad hun end var i færd med, så var det garanteret kun ballade. ”Så… hvis du kommer fra disse troldkvinder, hvad laver du så her… ville du heller være god end ond?” I et kort øjeblik kiggede han ned på hendes læber. Da hun pressede sit bryst imod hans, rødmede han og sukkede. ”Du er godt nok nysgerrig… men hvad er du nysgerrig omkring? Os menneskers intelligent… og lyster mener du sex?” Han smilte drillende til hende. ”Så… i hekse tænker aldrig på jeres lyster?”

Xander løftede på sine skuldre. ”Nej, man skal lidt vænne sig til de hekse jagte, men bare rolig, det er det rigtige vi gør… vi skiller os af med de folk som myrder, på den måde vil der ikke komme flere mord,” han smilte varmt til hende.
”Hvorfor tror du ikke at de ville være stolte over dit udseende, du er da meget smuk og ja, ja… de vil garanteret også have været stolt af andet, men du ved… udseende er jo altid vigtigt.” Det mest skræmmende var at man kunne se på ham hvad han mente. Dog var det hele med et kærligt smil.
Da heksen svarede ham igen, knurrede han bare og fortsatte med at hamre. ”Du har intet at skulle have sagt! I hekse gør det samme, for ikke at sige er djævelens værk, i er en skade for menneskeheden!”
Pludseligt foran hans øjne, kom der et lys, så han var nød til at se den anden vej. ”Hva i…” lyset forsvandt og ind i kuglen lå der nu en asiatisk mand. Overrasket så Jacob ned på Haru, hvor han med det samme trak hende ind til sig. ”Haru… hvad pokker sker her!?” Så godt han kunne, forsøgte han at skjule hende. Han så op imod Xander, der nu bare stod og vrissede irriteret.
”What on…” Igen hamrede han hårdt på kuglen. ”Kom ud derfra i djævelyngel!”

Da han pludselig pressede sig selv imod hende, eller nok mere pressede hende imod ham, kunne hun ikke andet end bare grine kærligt. Hun klemte sig selv ind til ham og klukkede blidt af hans ord. "Så du er min nu? Vil det så betyde at du vil stoppe med at være sammen med andre.." Lød det drillende fra hende, hvor hun så ned på ham og sendte ham sit altid så bedårende smil. "Jeg skal nok afvise ham bare rolig, men jeg frygter mere om du vil hygge dig med andre... Du vampyr og smutter tit herfra i flere år så... Er du sammen med andre, kvindelige vampyr?" Lød det drillende fra hende, hvor hun kort kyssede hans læber.
Det at han pustede sine lunger op, var endnu et bevis på at han trak vejret, hvordan skulle han ellers fange luften der. Hun klappede hans kinder sammen, så han måtte lukke luften ud igen. "Du savner ham, han er din bedste ven." Lød det kækt fra hende, hvor hun kyssede ham dybt.
Nope ingen søvn, og han fik ikke lov til at rydde op. Hun sendte ham et kærligt lille smil, lige til han snakkede om en tredje runde. Dette fik hende til at rødme og ligge hovedet på hans bryst. "Ellers tak... Ikke flere runder, bare.. afslapning." Lød det blidt fra hende, hvor hun forsigtigt lukkede øjnene i. "Så sover du om dagen, hvor tit sover du?" Lød det kærligt fra hende.

Kath kunne ikke andet end at smile kækt til Josh, mens hun ikke lavede andet end at presse sig selv drillende imod ham og være så tæt på ham at deres ånder blandede sig. "Jeg er her fordi troldkvinderne også er her. Vi kæmper imod hinanden enkelte gange, men vi kan ikke se forskel på hinanden. Sure er der nogle af os der ikke er de mest forfærdelige, vi er dog dem der foragter jer mennesker mest. Jeg har intet problem med at vampyrerne slår jer ihjel og laver jer om eller at varulvene jagter jer for sjov, for mig kunne i dræbe hinanden nemt... Så... Jeg er vel god på heksenes side og ond på menneskenes side." Hun lod kort sine læber strejfe Joshs. "Hvorfor tror du at jeg gjorde Joaquin i og åh så stærk men så ustyrlig, på den måde ville det bide personen der ønskede at han skulle have styrke i røven, for han ville nok blive myrdet af ham." Lød det kækt fra hende
"Men jeg er enlig mest her fordi her er rart, ved troldkvindernes sted er der så skræmmende." Lød det drillende fra hende. Inden hun kyssede Josh kort. "Jeg er mest nysgerrig over hvordan i skaber Jæger eller hunters... Hvordan gør i det? Vi er mere inteligente men alligevel er i, istand til at myrde vores hær. Vampyr er stærke og healer hurtigt, har næsten ingen svagheder så hvordan kan i træne til at myrde dem? I er mennesker i må jo kende lidt til jæger også." Lød det kækt fra hende, hvor hun pressede sig selv tættere ind til ham. "Når jeg snakker om lyster, mener jeg jeres lyster til mad, slik, salt og sex selvfølgelig. Ja vi har dem også, men de fylder ikke så meget som jeres. Vi bliver ikke nemt sultne, men vi spiser, mest for at få energi. Vi har sex lyster, men de fylder ikke lige så meget som jeres. Vi høre tit om at i voldtager hinanden, men det har vi aldrig gjort. Ikke en eneste gang." Lød det kækt fra hende. "Men lyster bliver skabt når man oplever det, og de fleste er jomfruer... så..." Lød det kort fra hende, inden den ene hånd gled fra hans nakke og ned til hans bukser, samt ned i Joshs bukser. "Måske man skulle opleve sådan noget." Lød det drillende fra hende.

"Hvis der er 10 mordere og du dræber en morder... er der stadigvæk 10." Lød det lavt fra hende, hvor hun så kort ned i vandet og derefter op i hans øjne. "Hvorfor er det ok at slå andre ihjel? Og hvordan kan du være sikker på at den heks du brænder har gjort noget? Hvordan kan du se at der er en heks?" Lød det en smule hårdt fra hende. Hun tog det måske en smule for personligt.
"Der er så meget mere end ens udseende... Viden, kærlighed og glæde. Hvem tænker på udseendet når man bare er glad og har det godt." Lød det kærligt fra hende, hvor hun rykkede sig en smule tættere på ham. "Jeg mener man kun kan være køn indeni... Ikke udenpå." Lød det blidt fra hende.
Haru knugede sig en smule ind til væggen af boblen. "Det er jer! Jer der skader verden! Vi lader naturen gro mens i ødelægger og brænder den ned! I er en skade for verden og dyrene ALT!" Lød det højt fra hende, mens tåre kørte ned af hendes kinder.
Så snart Jacob kom frem, sprang hun ind i hans arme. Det var godt nok ikke meningen at Jacob skulle komme frem, men at hun skulle komme hen til Jacob. Dog måtte dette gå. "Jacob...." Lød det lavt og en smule hulkende fra hende, mens hun begravede hovedet ind i ham. "Jeg... Jeg forsøgte at komme hen til dig... ikke omvendt!... Det en hunter... jeg.... Kath... Det var ikke meningen... Jeg kan ikke koncentrere mig om magien, jeg blander ordene sammen og .... Hvis boblen springer er jeg ikke sikker på at jeg kan give et luft stød, så han flytter sig. Så..." Lød det en smule hæst og hulkende fra hende. "Boblen er allerede ved at springe... Det er svært at se på den, men jeg kan mærke det. Jeg har aldrig kunne holde den i særlig langtid og det er blevet kortere tid fordi han slår på den... Det gør ondt... Jeg..." Da Xander begyndte at hamre på den igen, gav det et lille jag i hende.
"Jacob! Hvad gør jeg!" Lød det nærmest tiggende fra hende. Hun så op på ham med sine store mørke øjne, mens hun stirrede ind i hans øjne. Tårerne kørte elegant ned af hendes kinder, inden hun vende blikket imod Xander. "Bare gå væk!!" Skreg hun opgivende af ham, dog i samme øjeblik boblen sprang og nærmest blev til smukt glitter, der faldt elegant omkring dem. Haru spærrede øjnene op, i det den forsvandt.

Var han hendes nu? Det var egentlig et glimrende spørgsmål… ønskede hun at han var hendes og på samme måde den anden vej rundt? ”Hmmm… hvis du også lover at du ikke flirter mere med den latterlige menneskedreng, så lover jeg at jeg ikke længere er sammen med andre. Hvilket faktisk ikke er sket så tit, vil jeg sige til mit eget forsvar.” Imens han snakkede, fortsatte han med at køre en hånd nussende op og ned af hendes ryg. ”Og nej, jeg er ikke sammen med andre vampyrkvinder… i hvert fald ikke i forhold. Jo, jeg har da haft en par omgange med nogle engang imellem, men det er ikke særlig tit det sker.”
Hun blev ved med at sige han savnede James. Til sidst endte han bare med at skubbe hendes hoved ned i sit bryst, så hun ikke længere kunne snakke. ”Ti så stille!” Han grinte kærligt, for at komme med en undertone, der viste hende at han ikke mente det ondt.
I det hun takkede nej til endnu en runde, gav han slip på hendes hoved og klukkede. ”Fint fint, bare den rene afslapning så… og jeg sover som regel om dagen ja, i få timer… som regel bare afslapning.”

Josh var ikke sikker på hvad der skete. Alt han vidste var, at der sad en meget smuk ung kvinde på hans skød, hvis læber engang imellem blev presset imod hans. Han kunne ikke rigtig høre hvad hun sagde… men snakkede, det gjorde hun skam. Hver gang hun forsøgte at lade sine læber presse sig imod hans, gjorde han sit bedste for at dreje hovedet og undgå dem en smule. ”I så fald… hader du mennesker?” Han drejede sit hoved tilbage på plads. Her placerede hun igen et kys på hans læber. ”Og jeg ved virkelig ikke hvordan de skaber jægere, hverken Joaquin eller jeg ved noget om jægere…” Et suk forlod hans læber, i det hun pressede sig selv tættere ind til ham. ”Okay okay… så i har de samme former for lyster, men bare ikke ligeså kraftige, det forstår jeg godt… og hey, det er da rart at der ikke har været nogen former for voldtægter.” Hånden hun pludselig sneg ned i hans bukser, fik ham til at gispe og ellers se overrasket op i hendes øjne. ”Hva… hva laver du??” Imod Josh vilje, ville Kath sagtens kunne mærke hvordan hans ejendel reagerede på hendes berøring. Aldrig var han blevet rørt før… udover af sin egen hånd selvfølgelig… så det føltes så underligt, men rart. Men det skulle ikke være foran JOAQUIN!

Xander satte spørgende hovedet på skrå. ”Mener du ikke der er 11 mordere, hvis der er 10 mordere og jeg dræber nogle??” han smilte skævt til hende. ”Et mærke… der et mærke fra djævlen på en heks krop. Det er sådan vi kan vide os ekstra sikre på at hun er en heks.” Han kiggede forsat spørgende på hende. ”Hvorfor tager du det så personligt?”
Hun var en af dem der mente skønhed fandtes indeni og ikke udenpå. I stedet for at kommentere på det, klukkede han bare og aede sin hovedbund.
Heksen under boblen blev blot ved med at råbe og skrige. Dog stoppede han ikke med at hamre på boblen. ”Ti stille dit uhyre!” Fuldstændig ligeglad med tårerne der trillede ned af hendes kind, fortsatte han bare og havde ikke i sinde at stoppe, før boblen endelig var væk.
Jacob blev ved at presse Haru ind til sig. På samme tid tog han øjnene ikke fra jægeren over dem. ”Bare giv op på boblen Haru… hvisk når du slipper, så laver jeg mig om… også vil jeg have dig til at trække dig tilbage… jeg tager mig af ham… han står uden våben.” Det var så beroligende han nu kunne, at han hviskede til den skræmte heks under ham.
Boblen forsvandt og der var nu intet imellem dem og jægeren. Tiden stod stille, i det Jacob skubbede Haru væk og transformerede sig om til sin varulve form. Han knurrede højt, hvorpå han sprang i flæsket på Xander. Den unge jæger nåede desværre ikke flytte sig, før den store varulve ramlede over ham i en stor kamp.

Yuuka klukkede kærligt af hans ord. Ikke så tit, hvilket bare betød at han knaldede folk tit mens hun derimod bare gik rundt her inde og lavede magi. Hun hev ham derfor drillende i håret. "Ikke så tit... Det lige meget, nu må du ikke mere... Jeg ved godt at menneske mænd har lov til at have en elsker osv, da det er os kvinder der bliver set ned på hvis vi har en... Men hvis du har en elsker, så klipper jeg alt dit hår af og gør så du ikke kan komme ind i slottet mere." Lød det drillende fra hende. Selvom hun nok måtte indrømme at det irriterede hende lidt at han snakkede om at han havde knaldet hvad der virkede til at være mange på sine 80 år som vampyr. Hun sukkede derfor bare kærligt.
Da han pludselig tog hendes hoved ned til hans bryst, mumlede hun imod det glatte bryst, hvor hun kærligt lo. Dette var ikke lige hvad hun forventede, men selvfølgelig ville han have hende til at stoppe med at snakke om hans kærlighed til James. Deres lille mandekærlighed. Hun trak sig dog en smule op fra hans bryst, hvor hun kærligt lo. "Okaii okaii.." Lød det blidt fra hende.
HAn sov i afslapning. Hun kravlede en smule tættere på ham, hvor hun så kærligt kyssede ham. "Bare afslapning." Gad vide om grunden til at han kunne så mange runder, var fordi hans krop healede og derfor fik hurtigere energi end andre. Hun så en smule spørgende ned på ham, inden hun kærligt kyssede hans læber endnu engang. "Så hvad skal du i morgen?" Lød det kærligt. "Er der nogle vampyr du skal sætte på plads, det er trods alt dig der lidt er den første generations leder." Lød det forførende fra hende, hvor hun blidt lagde sin pande imod hans. "Ikke flere omvendelser af mennesker til vampyr, vel?" Lød det en smule drillende fra hende.

Kath drillede skam Josh, hvorfor ikke. Dette var trods alt sjovt, plus det var viden på en mere underholdende måde end de andre måder de havde gjort før. Hun lyttede til Joshs ord, selvom hun enkelte gange kyssede ham. "Yup, mennesker er ikke lige frem de gode her. De er de onde." Hun klikkede drillende med tungen, hvor hun langsomt kørte hånden ned af hans overkrop og langsomt op igen. Hans lille suk fik hende til at klikke med tungen, hvor hun drillende kyssede hans nakke og pressede sig tæt op af ham og derefter trak sig lidt væk fra ham, for at se ham i øjnene.
Hun lod sin hånd løbe ned i hans bukser mens han snakkede. "Vi er mest kvinder, så det måske en af grundene." Lød det kækt fra hende, da han gispede højt. Hun smilte bare over hans nervøsitet. "Jeg laver nogle eksperimenter." Lød det kækt og lavt fra hende, mens hun forsatte med at tirre ham. Hun håbede måske lidt på en reaktion, men reaktionen kom mere i bukserne på ham end i ansigtet. Hun smilte og så kort tilbage på Joaquin, for at se hans reaktion på dette.

Rose så op på Xander, hvor hun roligt rystede på hovedet. "Nej hvis der er 10 mordere og du dræber en er der stadigvæk 10 mordere, da du er blevet den nye." Lød det lavt fra hende. Dog i det han snakkede om at der var et mærke på en heks, spærrede hun øjnene op, hvor hun lavt sagde. "V-Virkelig..." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun nervøst så ned i vandet. Personligt? Oh shit... Hun skulle passe på. "Oh... Jeg ser måske ikke hekse så farlige som andre, der er trods alt historier om at hekse hjalp folk." Lød det lavt fra hende. Hvor hun lagde en hånd på hans bryst. Shit.. Et mærke, hvis hekse havde et mærke havde hun så også et? Men hun havde aldrig set et før på sin krop, betød det så at hun ikke havde et? Eller måske havde hun, men hvis hun var heldig dækkede undertøjet det, men... Det kunne hun ikke, ellers havde hun set det. Hun måtte have det et andet sted, hun sukkede blidt og kunne mærke sig selv være mere nervøs for hvert minut de stod her.
Haru krummede sig bare mere og mere sammen i boblen, hvor hun lagde armene over hovedet, kun for at krumme sig selv mere sammen. Hun var ved at få et panisk anfald, så i det øjeblik Jacob kom til hende og ikke omvendt, var hun hurtig til at knuge sig til ham, mens hun græd. Hun var bange, rystede over hele kroppen, da hun trods alt var våd.
Jacobs lave hvisken, fik hende til at se en smule op på ham med sine tårefulde øjne. Han var sindssyg, han ville have at hun slap boblen, men så ville han komme tæt på dem. De ville komme noget til! Hun rystede på hovedet. "Det farligt, jeg bange." Lød det klunkende fra hende, hvor hun knugede sig tæt ind til ham. Dog kunne hun sagtens mærke sig selv blive svagere, boblen ville ikke holde særlig længe! Hun hviskede forsigtigt. "Den springer nu..." Lød det lavt fra hende, hvor hun hurtigt blev skubbet væk! Hun gispede kort efter vejret, hvor hun kort kravlede væk.
Dog mens hun kravlede væk, kunne hun føle sig selv forsvinde. "Hvad i?!" Lød det højt fra hende, hvor hun så tilbage på Jacob. "J... Jaco..." Mere fik hun ikke sagt før hun forsvandt og det samme skete for Jacob. Begge forsvandt ind i Slottet igen, hvor Xander ville være alene i skoven. Rose var godt nok personen der gjorde det, men hun valgte dog at smutte hurtigt tilbage til huset, i håbet om at han ville møde hende der. Hun havde påført sig sit tøj endnu engang.

Da hun nev ham drillende i håret, grinte han på samme tid med at han brokkede sig, da han var meget følsom omkring sit latterlige hår. ”Stoooppp! Jeg er ikke sammen med andre end dig, det lover jeg og jeg vil ikke have andre end dig!” Så snart hun ville give slip, ville han nusse sin egen hovedbund og ellers se op på hende. De sorte øjne var fyldte med en varm glød. ”jeg lover det, ikke flere kvinder.”
Hvad han skulle i morgen?? Han tog sig tænkende til sine læber og bankede på dem. Efter dette smilte han drillende til hende. ”Jeg skal skam ikke noget… havde regnet med bare at bruge dagen på dig… medmindre du har andet du skal nå??” Her kyssede han hende blidt endnu engang. ”Og jeg kan ikke love noget med vampyrer tingen… jeg prøver ligesom at gøre mennesket til en sjælden race.” drillende klikkede han med sin tunge. ”Medmindre… du kan overtale mig.”

Frustreret bed Josh sig i underlæben og forsøgte ellers herpå at rykke sig væk. Dog var det fysisk umuligt. ”Hør… det kan godt at du laver et eksperiment… men jer beder dig… vil du ikke nok lade være med at røre… røre mig..” Han sukkede svagt og lavt, i håbet om at Joaquin ikke ville kunne høre det. ”Eksperimentet… jeg tror ikke jeg forstår… hvad… du vil med det her eksperi… ment…” Hver gang han stammede, var det for at holde sine suk inde, selvom det blot blev sværere og sværere, jo hurtigere Kath gjorde sin håndbevægelser. ”Og… vi er ikke onde… vi er bare… mennesker…” Han klemte sine øjne i.
Joaquin var ikke helt sikker på hvad der foregik. Dog da gik op for ham, så han den anden vej og vidste egentlig ikke hvad han skulle gøre. ”What the fuck is going on…”

Regnestykket fik ham til at løfte på skuldrene. ”De historier du har fået omkring heksene er løgn. De har aldrig hjulpet folk.” Dog stoppede deres samtale brudt, da heksen ankom og nu viste han egentlig slet ikke hvor Rose blev af.
Jacob og Xander var ikke mere end lige begyndt at slås, i det Jacob pludselig forsvandt. Nu stod Jacob pludselig tilbage på slottet, ved siden af Haru, der garanteret stadig var rystet. Forvirret så han sig omkring. ”Hvad… hvad skete der??” Han så nu ned på Haru. ”Er du uskadt!?” Han havde tryllet sig tilbage og havde glemt at tænke over sin nøgenhed.
Xander derimod stod forvirret tilbage og så rundt. ”Heksekunster… det er ulækkert!” Han rystede af kuldegysninger og gik ellers tilbage mod floden. Da han ikke kunne finde Rose, gik han tilbage til huset og i det han endelig fandt hende, løb han hen til hende og svang armene om hende. ”Du er i sikkerhed!” han pustede lettet ud. ”Jeg frygtede heksen havde fået fat på dig.”

Hun slap hans hår langsomt, hvor hun ellers så på ham, Drillende smilte hun til ham, hvor hun lagde hovedet forsigtigt på skrå. "Godt så.." Lød det kækt fra hende. Ikke flere kvinder, det kærlige glød han havde i de mørke øjne, fik hende bare til at smile blidt. Hun adskilte kærligt sine læber. "Jeg stoler på dig... Ikke flere damer, ellers forbander jeg dig og dit hår." Hun kyssede ham drillende, hvor hun ellers nussede sig selv en smule ind til ham.
Han skulle ikke noget næste dag. Dette fik hende til at smile. Det var underligt men af en grund ville hun bare bruge alt sin tid med ham, sin brugbare tid, hvor hun kunne skabe vidunder ville hun meget hellere bruge den på ham og ingen andre. Hun smilte blidt til ham, hvor hun forsigtigt kyssede ham igen. "Jeg skal intet, håbede lidt på at bruge den med dig, hvis du ikke skal noget selvfølgelig." Lød det kærligt fra hende. Dog da han sagde at han intet kunne gøre med vampyrerne, daskede hun ham på brystet. "Overtale dig?... Fint, hvad skal der til for at jeg kan overtale dig." Lød det drillende fra hende, hvor hun så ind i de mørke øjne, med det altid så varme og kærlige skær i sine.

Kath forsatte med at tirre Josh, hvorfor skulle hun stoppe. For at være ærlig, ville hun enlig bare have hans sæd. Hvis det var kunne hun måske skabe børn, og ved at skabe børn kunne hun lave eksperimenter på mennesker, uden at menneskerne ville opdage det. For ikke at snakke om at hvis hun skulle være helt ærlig så var der en chance for at hun kunne lave en hær af små fod folk, ikke direkte børn. Men hun kunne muligvis skabe et emperie af folk der dræbte alle mennesker, hvad skulle de alligevel med mennesker, hekse kunne sagtens reagere verden. På trods af at dette slot var et link til alle verdens hekse og de var nok i alt omkring... 100 hekse, hvor der var meget få der boede i byerne forklædt som mennesker, hvilket vist nok var omkring 50 i hele verden. Så hvis man skulle tælle mennesker op med hekse... Så var de i stærkt undertal! Men hvis hun skabte sin egen lille hær skulle det nok gå, ikke. Det var jo nemt, bare lidt sæd også... Måske hun endda skulle tage Joaquins, på den måde kunne de børn blive dæmon børn, men hun ønskede ikke at være gravid, så hun ville se om hun måske kunne lave børn på en anden måde, måske via blomster?
Dog hans små suk, fik det nærmest til at krible i hende. Hun smilte kækt til ham, hvilket fik hende til at presse barmen op imod ham, hvor hun forsatte mere. "Det er mig med magien, du skal bare gøre som jeg siger... Måske stønne højere. Stop med at holde det inde, det gør det også svære for dig at gøre mere." Lød det drillende fra hende, hvor hun ellers så sig over skulderen. Hun lagde her mærke til at Joaquin nu følte sig en smule underlig tilpas. Dette fik hende til at fjerne sig fra Josh og gå hen imod Joaquin, hvor hun kort stak Joaquin med en nål i skulderen og derefter gik hun tilbage til Josh, hvor hun faktisk satte den i hans skulder. "Så... Dette har jeg altid gerne vil prøve." Lød det kækt fra hende.
Dette gjorde at så snart Kath begyndte at lege med Josh igen, hvilket denne gang ville følelses på dem begge, Kath rørte ved Josh, men Joaquin følte det også. Nålen gjorde nemlig Josh til en menneskelig voodoo dukke, som nnu galte for dem begge. Hvilket også betød at Joaquin kunne mærke nålen i sin egen skulder, selvom den sad i Joshs. "I er måske ikke onde nej... Men det er hekse hellere ikke, synes i denne følelse er så slem huh? Synes i måske jeg er ond, fordi jeg gør dette?" Hun drillede dem, hun mobbede dem enlig med deres egen krop.

Rose så en smule op på ham, hvor hun adskilte sine læber. Hekse havde hjulpet mennesker i de ældre tidere, helt helt gamle tider. Hun huskede sin mor hjælpe de syge, især da pesten angreb! Hvis det ikke havde været for heksene var de fleste mennesker i hele landet sikkert allerede døde. Men de brugte deres magi på at fjerne sådan en sygdom! Så de hjalp helt igennem! Hun ville sige ham imod, hun skulle bare finde de rigtige ord. Ord der aldrig kom, da der nu var en der skubbede dem begge ned under vandet.
Dog var der ikke sket meget vildt hos Roses side, hun var løbet væk og havde påklædt sig selv, hvor hun herefter havde brugt nogle kræfter på at finde Haru igen, i håbet om at Xander ikke allerede havde myrdet hende. Hun fandt dem dog efter lidt tid. Hvilket gjorde at hun brugte sin tid på at få dem til at forsvinde, dog kom koncentrationen først da Jacob var sprunget på Xander. Hun fik ham dog fjernet, han havde sikkert myrdet Xander eller omvendt. Så.... Hun forsvandt hurtigt selv, for at komme tilbage til huset igen.
Haru derimod var forvirret over hvad der lige skete, var det Kaths magi der kaldte hende tilbage? Så hun drillede hende bare, men det gjorde at Jacob nu var i fare! Dog kom han også frem, hvilket lettede hende. Hun kom op på benene, hvor hun nærmest tog tre løbende skridt og håbede ind i hans arme, i samme øjeblik han forvandlede sig om til et menneske igen. Hun svang armene omkring Jacobs nakke og krammede ham tæt ind til sige. "Jacob!!" Råbte hun en smule højt, hvor hun endnu engang begyndte at græde. Hun var rystet, meget rystet. Man kunne høre det på hendes stemme, mens hun krammede sig ind til ham. For at være ærlig var nøgenheden ikke det største problem for hende, samt det faktum af at heksene som sådan ikke havde et problem med nøgenhed, de var for det meste kvinder og de mænd de havde haft her havde været forsøgskaniner, hvilket betød at de havde været nøgne, samt når de havde behov for at hjælpe syge folk så de folk nøgne. Dette gjorde at hun ikke var overrasket over en nøgen krop. Hun rystede helt vildt, selvom hun stod og krammede ham.
Evaline derimod kom imod dem, hvor hun svang et tæppe omkring Jacob og forsigtigt fjernede Haru. "Hvad er der sket?" Lød det fra hende. Hun lagde armene omkring Haru, som hurtigt blev gengældt. Haru knugede sig nu til Evaline. "Jacob?" Lød det spørgende fra Evaline, der så op på ham. Da Haru ikke virkede til at kunne snakke overhovedet.

Rose stod tilbage ved huset, hev en smule efter vejret. Brugen af energien gjorde hende en smule urolig, hun blev træt og en smule forpustet af det. Så da Xander pludeslig kom hen og svang armene omkring hende, hvilket overraskede hende. Hun lagde dog armene omkring hende, hvor hun forsigtigt knugede sig ind til ham. "Jeg... Jeg har det fint, ingen ting sket... Men.." Hun trak sig lidt væk og så op i hans øjne. "Er du ok? Skete der noget, er du såret?... Jeg har dit tøj... foresten..." Lød det lavt fra hende, hvor hun så sig over skulderen, her lå hans tøj fint på det lille trappetrin der var bag dem. Shit... Hun kunne bestemt ikke overtale ham nu, eller på den anden side kunne hun ikke forstille sig at Haru ville have skadet ham, hvilket betød at han var ok. Men Jacob havde været der, så hun kunne nok ikke ændre hans blik hos varulvene, men heksene var det store billede. Hvis han bare kunne se dette for sig, kunne hun måske bevise at alt nok skulle komme ud af det.

Det glædede River at Yuuka gerne ville bruge tiden på ham. Hele dagen i morgen kunne derfor nu bruges sammen med hende. Det var fantastisk. ”I så fald, så kan vi finde på noget at lave sammen…” Kort kyssede han hendes varme pande. Trods alt lå hun stadig i hans arme.
Da hun snakkede om hvordan hun skulle overtale ham, fik han bare et mere kækt smil på læben, som ingen kunne læse. ”Ohohoh, der er mange måder du kunne gøre det på.” Her kyssede han blidt hendes læber. ”Dine kys er skam nok.”

Joshs kinder blev varmere og varmere. Følelsen af Kaths hånd var virkelig… virkelig rar, men han kunne ikke bare sidde og nyde det. Specielt ikke når Joaquin var lige ved siden af dem! I det hun bad ham om at stønne højere, rystede han på hovedet, men dog kom der et suk ud af hans læber. ”Du… stop…”
Som lyttede hun til hvad han sagde, gav hun slip på ham og gik nu i stedet hen imod Joaquin. Her stak hun ham dog kun i skulderen med en nål, for derefter at komme hen til ham igen. Joaquin vrissede kort af brokkeri. ”Hvad… hva skulle det til for?”
Josh blev hendes stol endnu engang, for ikke at sige nålepude. Derfor bed han sig i læben kort og betragtede nu endnu engang Kath. Før han kunne nå at sige noget til hende, begyndte hun hvad hun var stoppet med og endnu engang steg blodet ham til hovedet.
Nu kunne Joaquin også mærke det. Hele hans krop sitrede og han var ikke helt sikker på om han skulle nyde det!
Josh rystede på hovedet. ”Nej, men… i er ikke onde… i…” Han sukkede kort højlydt og lænede hovedet tilbage. ”Det… det er… vi burde ikke nyde dette…”

Jacob fortsatte med at kramme den rystende Haru. Første gang hun så et menneske, også skulle det absolut være en jæger! Han knurrede svagt ved tanken om denne jægere. Haru havde ikke fortjent den opførelse, ej havde nogle af heksene. Da Evaline kom hen til dem, smilte han blidt til hende, hvorpå Haru nu knugede sig til Eva.
”En jæger,” forklarede Jacob og trak tæppet tættere om sig, samt Haru. ”Han forsøgte at slå Haru og jeg ihjel… vi var landet foran ham… på en eller anden måde.”

Xander var lettet over at Rose var uskadt. Forsigtigt tog han tøjet på igen. hjertet pumpede stadig noget så ivrigt i hans krop. Han kunne ikke forstå at en heks havde været lige foran ham, for ikke at sige en varulv, og han lod dem slippe væk. ”Dang it… de slap væk… de bæster…” Han kørte en hånd igennem sit våde hår og pustede ud. ”Hvordan endte de overhovedet der!?” Forvirret gik han rundt i ring. ”Jeg er sikker på at jeg havde ryddet byen… hvorfor dukker de op nu..”

Hendes kys var nok for ham, hun så en smule tøvende på ham. "Så ikke flere vampyr, mange tak, så skal jeg nok fortsætte med at kysse dine læber." Lød det drillende fra hende, hvor hun kyssede ham dybt og langsomt trak sig væk fra ham igen. "Men til det med at lave noget sammen, er der så noget du kunne tænke dig at lave sammen?" Lød det blidt fra hende, hvor hun så ind i hans øjne.

Kath nød at drille dem, de støn Josh slap ud gjorde det kun mere nydende for hende at tirre dem. Så meget som hun kunne ville hun få dem til at stønne og måske føle sig en smule dejligt tilpas, måske hun kunne lave et middel der ville få dem til at have lyst til sex med hende og kun hende, på den anden side ville det ikke gavne hende. Men måske hun kunne bruge den til at gøre dem forvirret og til hendes tjener. Hun smilede en smule af tanken, mens hånden nu var på overarbejde ved Josh.
Lyden af hans ord og støn fik hende bare til at puste ham kort i øret. "Jo i burde, det er ment til at være nydende.... Er det ikke nydende Joaquin... En god følelse eller hvad?" Lød det drillende fra hende, hvor hun kort så tilbage på Joaquin.

Evaline så en smule overrasket på JAcob, hun havde ikke ligefrem forventet en jæger. Hvad lavede Haru også lige udenfor slottet, den tøs begav sig aldrig udenfor! Hun nussede Harus hoved, hvor Evalines øjne nærmest virkede truende. "Slog du ham ihjel... Er du ok og gjorde han noget imod jer?" Lød det truende fra hende, en mørk aura sprede sig nærmest omkring hende.
Ingen skulle røre Jacob og selvfølgelig hellere ikke hendes med hekse, men hvordan var de endt der? Selv Jacob forstod det ikke. "Men hvordan endte Haru der i først omgang..." Hun trak Haru en smule vækb fra sig, hvor hun fjernede hendes tåre med sin tommeltot. "Hvad skete der..." Lød det forsigtigt fra Evaline der skabte en blid øjenkontakt mellem dem - Hvilket fik Haru til at falde en smule til ro, hvor hun forsigtigt forklarede hvad der var sket.

Rose så en smule væk, mens han tog tøjet på igen. Dog fik hans ord det til at løbe koldt ned af ryggen på hende, han var sur over at de slap væk... Roligt så hun tilbage på ham... "Er du ok.." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun her lagde en hånd mod hans kind, for at fjerne lidt af det våde hår fra hans ansigt. Hun havde nogle blide øjne, der søgte mod hans. Hvis hun var heldig kunne hun få ham til at falde til ro. "De gjorde dig ikke noget vel?" Hun var oprigtigt bekymret for ham, mest fordi hun vidste at Jacob faktisk var ret stærk når det kom til stykket.

Det tøvende blik hun sendte ham gjorde ham kort spændt på hvad hun ville sige til ham. Dog snakkede hun bare om, at hvis han ikke skabte flere vampyrer, så skulle hun nok blive ved med at kysse ham. Før han kunne nå at sige noget til det, kyssede hun ham dybt, hvilket så glædeligt blev gengældt. Dog varede det kun kort, før hun trak væk fra ham og snakkede igen til ham. ”Jeg skal gøre hvad jeg kan… men jeg kan ikke love noget for mine vampyrer… altså om de laver flere.”
Blidt lod han sin hånd nusse hende op og ned af ryggen. Han så ind i hendes øjne med en blid glød. ”Hmm… vi kunne sove hele dagen og tage på en måneskinstur i byen.” Her blinkede han drillende til hende. ”Eller, vi kunne bruge dagen på at… jeg ved ikke helt hvad vi kan lave på slottet… der er ikke ret meget at lave her, det var mest grunden til jeg aldrig var hjemme.”

Joshs hoved blev bare mere og mere ørt. Alting snurrede rundt omkring ham, på samme tid endte det hele med at føles varmt. I det hun pustede ham i øret, rystede han igen en smule og åbnede nu svagt sine øjne, så de var på klem. Her bemærkede han at Kath så om på Joaquin og med et drillende toneleje spurgte hun ham om han nød det. I modsætningen til Josh, havde Joaquin et større problem med at skjule at han nød det. Hans mund var åben og øjnene lukket i, samt hovedet lagt en smule tilbage. Hvad end for en følelse dette var, så føltes det så meget bedre end når hans egen nysgerrige hånd havde været på spil! Som et svar for hende, sukkede han højlydt og bed sig i underlæben.
Til sidst kunne Josh dog ikke holde den længere, han bed sig hårdt i underlæben og inden længe ville Kath føle noget varmt i sine hånd. Flov over sin krops reaktion, så Josh den anden vej, med fuldstændig røde kinder og en brystkasse der kørte op og ned.
Joaquin sad også ved sig selv og pustede en smule ud.

For at berolige Evaline en smule, rystede han på hovedet over at der intet var sket ham og betragtede derefter Haru. ”Nej, jeg kom ikke til at slå ham ihjel… før jeg vidste af det, var vi tilbage på slottet og jægeren væk. En heks må have været i nærheden til at sende os væk.”
Efter dette lyttede han til hvad Haru forklarede Evaline. For at berolige sig selv en smule, så han sig omkring og indsnuste sine omgivelser. Dette var de trygge rammer. Og Haru var i sikkerhed… tingene faldt på plads.

Følelsen af den smukke Roses hånd på hans kind, beroligede ham og han sendte hende derfor et varmt smil. ”Ja, jeg er uskadt.” Selv lagde han en hånd på hendes og lænede sit hoved ned i hendes hånd. ”Der er ingen som kan vinde over mig… hverken ulv eller heks, for ikke at sige vampyr.” Kort smilte han kækt til hende. ”Så bare rolig, jeg er altid sikker.”

Yuuka bed ham kort drillende i skulderen. "Du er nød til at gøre noget så, hvis der bliver ved med at være så mange vampyre skaber de forskellige problemer og muligvis også større problemer for heksene... Jeg har også hørt at nogle af vampyrerne er begyndt at dræbe hekse når de finder nogle, så... Det har også skabt problemer for os." Lød det kærligt fra hende.
En måneskins tur... udenfor slottet? "Jeg er måske en smule bekymret for hvor farligt det er, da der trods alt er mennesker samt en jæger i byen... Så.... Men, hvis du lover at beskytte mig, så er jeg villig til at bruge min første gang i byen med dig..." Lød det forførende fra hende, hvor hun kyssede ham kort. "Men så lad os sove, eller forsøge i det mindste." Lød det kærligt fra hende, med et par store grønne øjne.

Kath elskede deres lille støn og lykkelige vejrtrækning. Dog i det de begge nærmest blev stille og Joshs krop nu sitrede mere unormalt, fjernede hun sig fra ham. Hun hviskede en lille ramsen hvor deres æd nu forsvandt ind i en lille boble igen. "Tak... Det var nu meget hyggeligt, men jeg har behov for at arbejde, håber i kan sove godt her inde." Lød det drillende fra hende. Hvor hun enlig lukkede døren bag sig, der var iskoldt i kælderen især nu hvor hun havde varmet deres kroppe op. Dog lod hun stadigvæk nålene side i drengene, på den måde kunne Joaquin mærke hvis Josh forsøgte at komme fri og hvis hans næse kløede, samt hvis han skulle på wc.

Evaline stirrede bare på Jacob, hun lyttede til ham men var ikke helt sikker på hvordan hun skulle havde det med alt dette. Hun burde vel tage sig af jægeren, men han var ikke nogen trussel så længe ingen af heksene bevægede sig udenfor.
Hun lyttede dog hurtigt til Haru igen, hendes ord var hårde at høre. Dog måtte hun indrømme at hun hadede at hun ikke havde været i nærheden til at beskytte dem... "Så du kaldte Jacob til dig, ved et uheld... Det forståeligt, du var bange og du lavede en fejl i besvægelsen." Lød det kærligt fra hende, inden hun nussede Haru på hovedet. "Jeg tror en god ting ville være at gå i seng, så du kan slappe af." Lød det blidt fra Evaline, dog spærrede Haru sine øjne op. "Joaquin!" Lød det fra hende, hvor hun hurtigt kom løb væk fra dem.
Evaline så en smule forvirret på Jacob, men gjorde intet, da Haru trods alt ikke løb mod en udgang.
Haru derimod kom luntende ned i kælderen og nu hev døren åben, hun så bekymret på dem. "Joaquin, Josh... Er i okay?" Hun så bekymret på dem, stadigvæk med vådt tøj, der løb ned af hende og dryppede ned på gulvet. Hendes hår klistrede en smule mod hendes hud. Kath var der ikke, hvilket overraskede hende en smule. Forsigtigt gik hun hen for at slippe dem ud. Josh havde stadigvæk sine bukser trukket en smule ned. Hvilket gjorde det lidt underligt for Haru at hjælpe ham.

Han var altid sikker. "Du... Det jeg glad for, men jeg tror det ville være bedst hvis vi gik hver til sit, så du får nogle krafter tilbage i kroppen." Lød det forsigtigt fra hende, inden hun lod en tommelfinger nussede hans kæbelinje.

River grinte af at hun bad ham i skulderen. Trods alt gjorde dette ikke ondt. Han var van til meget større smerte. ”Fint fint, jeg skal nok finde på et eller andet. Dog kan det umuligt være mine vampyrer som angriber heksene… de har givet mig deres ord på at de ikke vil skade en heks. Måske de vampyrer tilhører nogle af dine andre originale.” han legede med hendes gyldne hår. Det føltes blødt i hans kolde hænder og på samme tid dufter det fantastisk.
”Jeg lover at beskytte dig, så længe jeg er hos dig vil der intet ske dig!” sagde han blidt og gengældte blidt kysset. Efter dette, lukkede han sine øjne i og gjorde som hun sagde. De skulle måske forsøge at få noget søvn. ”I så fald, sov godt hekse blondine.” der var drilleri i hans stemme.

Josh kunne ikke tro at det lige var sket! Også efterlod hun dem bare hernede, også i denne kulde! ”Du kan… ikke… Kath!” Ivrigt begyndte Josh nu at rykke sig rundt i stolen. De kunne da ikke bare sidde hernede! Også lige efter hvad hun havde gjort… han rødmede ved tanken om hændelsen. Hvordan kunne han bare have ladet det ske!? Joaquin sad bare blot og stirrede op i loftet. Uvidende om hvad han skulle sige. Dog kunne han godt mærke susende, i det Josh vred sig rundt i stolen.

Jacob fandt det egentlig ret kært at Evaline var så trøstende overfor Haru. Selv stod han og smilte beroligende til den lave heks. ”Jeg er enig, der er sket meget på en dag… du burde gå ind og tage en…” Mere nåede han ikke at sige, før hun var smuttet fra dem, efter at have råbt Joaquins navn. Kort betragtede han Evaline. Hun virkede ligeså forvirret som ham selv. Kort løftede han på skuldrene hvor han smilte blidt til hende. ”Måske hun kom i tanke om noget.”
Da Haru kom ned, rødmede Josh og Joaquin løftede sit hoved, for at smile til hende. ”Ja, vi er okay… bare løslad mig først, så skal jeg nok hjælpe Josh fri.” Det blev sagt med en varm tone, så det ikke lød som en hård ordre. Hvis hun kiggede hen på Joaquin, ville han smile varmt til hende.
Josh derimod så stadig flovt den anden vej.

Xander så en smule forvirret på Rose. Hun ønskede at de skulle adskilles. Her smilte han ellers kækt til hende og kyssede den hånd hun lod trille ned af hans kæbelinje. ”I så fald, ses vi i morgen.” Han blinkede til hende og begyndte ellers at gå. Kort så han sig over skulderen. ”Skal jeg ikke følge dig hjem først?”

Umuligt være hans vampyr? Hun så en smule dømmende på ham, men alligevel med et lille smil på hendes læber. "Så du siger altså at det ikke kan være dine? Har du lavet folk om til vampyr fordi de ønskede det? så ingen tvang?" Lød det drillende fra hende, hvor hun roligt pressede sig selv tættere ind til ham. "Måske, jeg burde snakke med dem om det også... Gad vide om jeg ville kunne bruge denne overtalings metode som jeg brugte imod dig også?" Hun hentydede selvfølgelig til sexen, hvor hun lagde en finger imod sine læber. SElvfølgelig mente hun det ikke seriøst, men ønskede bare at drille ham en smule.
Så snart han sagde at han ville beskytte hende, så intet ville røre ham smilte hun kærligt til ham. Det var underligt beroligende for hende at høre disse ord, da det bare betød at han nok skulle beskytte hende og hvis hun blev beskyttet af ham, var hun næsten sikker på at intet kunne skade hende. Hun faldt langsomt hen men smilte drillende af hans ord. "Jeg kan ændre hårfarve, så pas på." Lød det drillende fra hende. Hun kunne aldrig ændre hans hårfarve til at blive grøn.

Evaline så efter Haru og så snart Jacob snakkede igen, så hun mod ham med et par blide øjne. "Ja, det giver vel god mening, hun sagde trods alt Joaquins navn, mennesket... Pff... Hvad gør ham så speciel og hvad har han med hende at gøre?" Hun forstod virkelig ikke dette, på den anden side var der ikke meget at gøre ved dette. Hun virkede mere bekymret for denne Joaquin, end bange for ham, hvilket betød at han ikke havde truet hende.
Haru var hurtigt henne ved Joaquin for at lukke ham ud. "Er du sikker, hvad skete der... Altså hvad skete der med at dette?... Gjorde hun jer noget? Forbandede hun jer?" Hun så spørgende på ham, inden hun fjernede ham fra stedet og nu så sig omkring. DEtte var irriterende, hun følte for at skade Kath, men hævn var ikke en god ting. Hun knurrede lidt af sine egne tanker, hun burde slappe af også ikke tænke meget mere over dette, hun burde i stedet forsøge at hjælpe de Josh og Joaquin.

Kysset mod hendes hånd fik det til at varme op indeni hende. Hun så en smule forvirret op på ham, men med blide øjne. Roligt rettede hun sig op og sendte ham et ordentligt smil. "I morgen ville være fint." Lød det blidt fra hende, da han begyndte at gå kiggede hun kort tilbage. Bare Haru og Jacob også var ok, forhåbentlig var de ikke alt for rystet. "Eh?!" Hun så hurtigt imod Xander igen, hvor hun rystede på hovedet. "Hvis du husker er jeg hjemløs, denne ødelagte hytte er mit hjem." Lød det en smule forførende fra hende, hvor hun rødmede en smule, havde hun lige flirtende snakket til ham?!

River nikkede til det hun sagde, dog med et drillende smil på sine læber, men samtidig var der også selvsikkerhed over det smil. ”Jeg har aldrig lavet en vampyr imod deres vilje. De har alle kommet til mig for at joine den mørke side… de har alle været luret til den mørke side.” Det var med en besynderlig glød i de sorte øjne, at han så ned på hende når han snakkede om dette. ”Mennesker kan føle sig underligt tiltrukket af mørke.”
Selvom hun kun drillede ham, så nev han hende alligevel i siden og trak hende ind et noget så dybt kys. Lidt efter trak han væk, med en hånd omkring hendes gyldne hår og en øjenkontakt skabt imellem dem. ”Du vover… og hvis du gør…” Han lænede sig her imod hende. ”Så har du kun tilladelse til at hygge dig med den kvindelige vampyr, hvis jeg må se på.” igen smilte han bare drillende til hende.
Drilleriet med at ændre hårfarve, reagerede han bare med at række tunge af hende.

Jacob løftede på sine skuldre og slappede ellers lidt af her. Lidt efter dette så han ned af sig selv og først her gik det egentlig op for ham at han var nøgen. ”Woops…” Han trak tæppet tættere om sig. ”Jeg må nok heller se at få noget tøj på.” Kort klukkede han af sig selv og vendte sig om for at se på Evaline. ”Vi snakkes lige ved senere ikke sandt?” med et kærligt smil på sine læber blev han ved med at gå.
Joaquin nussede sine ømme håndled og rejste sig op. ”Nej nej, vi er ikke forbandet eller noget… eller jo… der er en nål i Joshs skuldre, som gør at jeg kan føle alt hvad der sker ved ham… med andre ord, hvis han falder og slår sig… så kan jeg mærke det.” Efter at have fået sig selv ordentlig fri gik han hen og fik Josh fri. Bare for at Haru ikke skulle se ham nøgen. ”Men tak for hjælpen Haru.” Med et smil så Joaquin om på Haru.

Xander smilte over hendes forførende stemme og klikkede med tungen. ”I så fald vil jeg glæde mig til at se dig i morgen.” han blinkede til hende og fortsatte ellers med at gå med økserne over sine skuldre.