Witch hunt.

Alex rystede en smule på hovedet. “Du sprang mod den, hvilket ikke er smart. Faktisk er det direkte idiotisk for dig at gøre sådan noget! Hvad tænkte du dog på!! På den anden side” hun så kort væk, med en smule røde kinder. “Tak... tak for at dunkle bare efterlod mig.” Lød det forsigtigt og en smule kærligt fra hende.
Af et menneske at være, havde han mod og bar enlig ret stærk, hun var overrasket.
Hullet? HUn havde faktisk helt glemt det hul. “Jeg tror du har nogle i din lomme i jakken.” Lød det kærligt fra hende, hun snakkede selvfølgelig om blomsterne.
Inden hun tvang sig selv op af gulvet og gik mod portalen. “Jeg føler virkelig at jeg skal i bad efter dette, men først! Skal vi lave mit gulv også kan jeg tjekke om der har været dødsfald” lød det forsigtigt fra hende.
Så Mary de var ved gulvet var det blevet enormt, næsten stort nok til at en af dem kunne hoppe igennem det. Hun tog her tingene og kværnede det. Roligt hviskede hun for sig selv så det lagde sig over hullet, hvilket fik stadset til at lugte fælt også blive et med gulvet.
“Ok... ingen går der, to dage også skulle gulvet være sig selv igen...” lød det træt fra hende, inden hun gik hen og tog en krystal kugle.

Ordene om at det havde været dumt for ham at angribe monsteret, fik ham til at klø sig i nakken, imens et rødt skær lagde sig over hans kinder. ”Ja jeg…” dog nåede han ikke at sige mere, før hun takkede ham og hans øjne pludselig lyste op. ”Well… det var da så lidt.”
Hurtigt tjekkede han til blomsterne i lommen. De var der heldigvis stadig! Han pustede lettet ud. Før han kunne nå at blinke var de tilbage til hullet. Igennem processen holdte han nøje øje med hendes bevægelser. Alle ord blev hvisket gentagende og han betragtede hvordan bryggen udviklede sig som minutterne gik. Så snart hun hældte det ud over hullet var det fikset. Han pustede lettet ud. Da Alex gik hen til krystalkuglen, stillede han sig bag hende og så også ind i den. ”Det var ret fedt… det er utroligt der er magi til at fikse den slags.” han så hen imod hullet. Dets lugt spredte sig pludselig og han rynkede sig derfor en smule på næsen. ”Bare surt eliksiren skal stinke sådan.”

Så snart Alex løftede krystal kuglen op og lod sin hånd køre over den, begyndte små stjerner nærmest at skinne i den. Hun så ned i den og virkede skam en smule forvirrende. "Der er flere end normalt... Gad vide om nogle har fået børn?" Lød det lavt fra hende. "Hvis de har er det drenge, det ellers meget sjældent at hekse får drenge børn." Lød det kækt fra hende.
"Jeg burde spørger lidt omkring, på den måde kan jeg komme til at se børn, jeg tror ikke jeg har set børn i virkeligheden endnu." Lød det kækt fra hende, hvor hun lagde krystal kuglen ned og sendte ham et lille smil. Lige til han kommenterede på stanken, hvilket fik hende til at sukke og nikke. "Helt enig... Bare ikke træd i stadset så kommer du måske igennem gulvet." Lød det kækt fra hende.
Hun valgte herefter at gå udenom igen, inden hun gik videre. "Jeg burde vælge at sove hos nogle i disse dage, Yuuka plejere at være meget god til at åbne døren når jeg har brug for steder at sove." lød det drillende fra hende, hvor hun gik væk og gik ellers til rummet, i håbet om at Yuuka var der. Hvilket hun var men Det var River skam også, så da det bankede på satte Yuuka sig hurtigt op og smed tæppet over River, som var hun bekymret for at folk ville vide at de havde hygget sig.

En smule forvirret betragtede Josh glaskuglen. I det hun pludselig snakkede om børn og der var flere som havde fået det, blev hans blik bare endnu mere forvirret. Han kunne ikke rigtig se noget i den. Dette gjorde at hun så spørgende hen på Alex. ”Undskyld, men hvad snakker du om?”
Måske han burde gå ud af værelset? Der var jo ingen der sagde at hun gad at have ham hos hende mere. dog smilte han tilbage igen så snart hun smilte til ham. Han skulle bare ikke træde i stadset. Med et nik fra hovedet, som var det forstået, så han efter hende som hun forsvandt ud af døren. Forsigtigt gik han i hendes fodspor. ”I så fald vil jeg smutte ned på sit eget værelse.” han bukkede for hende. ”Det var noget af et eventyr. Du må sove godt når du når dertil Alex.” efter sine ord, gik han ned af gangen og fandt ellers ind på sit værelse.
River derimod, satte sig op, bare for at få et tæppe smidt i hovedet. ”Hvad sker her?!” vrissede han kort en smule lavt. Her så han hen imod døren og sukkede. Det var vist på tide at han smuttede, medmindre Yuuka ikke havde noget imod at de andre hekse kendte til deres lille forhold. ”Vil du have jeg skal smutte ud af vinduet?” han smed benene over sengen, så tæppet nu kun dækkede hans ædlere dele.

Krystalkuglen virkede en smule som et andet univers med små stjerner i den. Hun så kort op på Josh. "De lyse hvide lys er kvinder og de lidt gul/grønlige lys er mænd. Som du kan se er der 3... Men jeg kender kun til James, ingen andre. Så jeg tror en ukendt heks måske har fået børn eller et menneske, man kan aldrig være sikker på at man ikke får et hekse barn." Lød det roligt fra hende, hun så kort op i hans øjne.
Han bukkede for hende, det var næsten kært. En underlig følelse man aldrig rigtig havde forventet at få som heks. Hun smilede derfor til ham og nikkede kort til ham, hvor hun gik væk "Sov godt." Lød det kærligt fra hende.
Yuuka tyssede hurtigt på River. Hun ønskede af en grund ikke at nogle skulle vide. Da han spurgte om han skulle stikke af ud gennem vinduet, kyssede hun ham her, hun havde hænderne på hans lår, hvor læberne pressede sig imod hans, hun adskillede langsomt og en smule længselsfuldt deres læber fra hinanden. "Iøm going to make them leave, just wait here... hide a little." Lød det hviskende og forførende fra hende, hun havde fået undertøjet på igen. Hvilket var det gennemsigtige undertøj.
Her gik hun hen og åbnede døren en smule. "A-Alex?" Lød det lidt overrasket fra hende. Alex sendte hende et lille smil. "Kan jeg sove her, der er problemer med mit gulv på værelset så der lugter og jeg kunne godt bruge et bedre sted at sove." Lød det kærligt fra hende, hvor Yuuka kort rystede på hovedet. "Undskyld, men jeg er i gang med at træne nogle ting, hvilket fylder, Måske du kan sove jos Rose eller Haru." Lød det forsigtigt fra hende, hvor Alex kort nikkede og gik væk. Her sukkede Yuuka kort og gik tilbage til River.

Så snart hun forklarede hvordan det hang sammen med lysene, forstod han det hele en smule bedre og på samme tid overhovedet ikke, da der ikke burde være andre mandlige hekse end denne James. Han løftede på sine skuldre og bed sig i underlæben. ”Måske det er en fejl… medmindre magi aldrig kan lave fejl.”
Han var tvivlsom med sine ord. Trods alt var det ikke til at vide om han fornærmede nogle ved at sige det. I det hun sagde, at han måtte sove godt, smilte han sødt og stort til hende. Det havde været en lang dag, så skal hun nok ende med at sove godt!
River var klar på at forlade sengen, til Yuuka lagde en hånd på hans lår og placerede sine læber imod hans egne. Det længselsfyldte kys blev gengældt, så i det hun adskilte sig fra ham, var det en smule drømmende at han så ind i hendes øjne. ”fine…” her gemte han sig en smule under tæppet. Forhåbentlig braste vedkommende ikke ind på værelset.
I det han hørte Alexs navn, spærrede han øjnene op. Specielt fordi han ikke ønskede hun skulle vide deres forhold. Ikke hende af alle. Dog lykkedes det Yuuka at få hende til at gå væk og her dukkede han op fra tæppet igen. ”gad vide hvad hun nu har lavet…” han mumlede det en smule for sig selv. Her så han op på Yuuka. ”Ikke at det interesserer mig nok til at undersøge det.” han smilte kækt til hende.

Alex løftede et øjenbryn og så en smule skeptisk på ham. "Magi kan slå fejl men hvis det er lavet og ikke har slået fejl før kan det ikke pludselig slå fejl. Sådan hænger det ikke sammen, og der har aldrig været fejl før. Så det må være nogle nye mennesker der er kommet ind i billede eller hekse i det mindste." Lød det lidt irriteret fra hende, hvor hun kort sukkede.
"Undskyld, jeg føler mig lidt stresset efter alt det der er sket." Lød det lavt fra hende, hvor hun lagde kuglen fra sig igen. "Magi kan slå fejl på mange måder, det var derfor jeg tiggede og bad efter en pind. Hvis du skyder magien ud af noget spids, så rammer det nemmere og hvis du kommer til at gøre noget forkert er der større chance for at det går ud over en pind i stedet for din hånd. Hvis du forstår?" Lød det forsigtigt fra hende.
Yuuka lukkede døren bag sig og gik tilbage til sengen, hvor hun sende ham et lille smil. "Ingen ide... Hun virkede lidt ved siden af sig selv, men ellers virkede hun nu meget fin." Lød det kærligt fra hende, hvor hun lagde et ben ved hver hans side og satte sig i hans skød. Hænderne blev kørt om bag hans nakke og hun lod her sine læber snitte hans forsigtigt. "Hun har måske lavet ged i den igen, hun gør det når hun føler sig stresset, eller når hun har det skidt." Lød det kærligt fra hende.

Josh fortrød kort sine ord og så derfor ned i jorden. En smule flovt over at have spurgt om dette, med andre ord at være fornærmende. ”Det må du undskylde… jeg…” mere nåede han ikke at sige, før hun selv undskyldte og sagde at hun bare var stresset. ”Oh uhm… det forstår jeg godt. Hvis det er… så hjælper en cremet te på stress, jeg kan lave den til dig på et tidspunkt… hvis det altså kunne friste.”
Forklaringen med pinden fik ham til at spærre øjnene op. ”Ah! Jeg forstår! Det giver meget mening… måske i skulle opfinde noget du ved… hvor i altid har en pind ved hånden, men som er snittet til at være pænere at se på… du ved uhm…” han kløede kort sin nakke og rystede på hovedet. ”undskyld. Det lyder komplet ondsvagt.”
Så snart Yuuka satte sig på River, lagde han armene om hende og betragtede hende med et par blide øjne. Da deres læber kort snittede, lukkede han øjnene i og kyssede hende blidt igen. ”Måske. Hun ender tit med at stresse sig selv. Det stakkels væsen…” han gav sig nu til at kysse hendes hals, blidt og kærligt.

Alex sendte Josh et kærligt lille smil, hvor hun nikkede til hans ord og smilede ellers blidt til ham. "Det lyder ikke helt dårligt for mig, men jeg træt og tror min stress forsvinder så snart jeg får noget søvn... Men lav endelig te en anden gang." Lød det lavt fra hende, hvor hun sendte ham et ømt smil. "Som en tryllestav, nej det er besværligt at lave sådanne ting og nogle af os er så gode til magien at vi ikke frygter at der sker sådan noget. Jeg ved bare af egen erfaring at jeg ikke er så god til at bruge min magi under stort pres." Lød det kærligt fra hende.

Yuuka sukkede blidt af de små kys der blev placeret på hendes hals. Hun kunne enkelte gange mærke hans hugtænder snitte hendes hud og af en grund elskede hun den følelse, den var blid og meget rar på en underlig måde. "Hun ender med at dø i en ung alder når hun stresser sig selv på den måde." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort lagde hovedet lidt på skrå. "Hun burde passe bedre på sig selv." Lød det kærligt fra hende.

Næste dag ville Evaline gå rundt på stedet en smule omtåget og med blod løbende ned af hendes pande og arm, hun gik roligt rundt, blodet der dryppede ned af hendes arm der lavede små blod pletter, hun gik hen og tog en kop kaffe ud af hånden på en af den andre hekse som kort så ned af hende og derefter gik væk fra Evaline.
Typisk når Evaline kom til skade var hun som regel den folk bare gik forbi, det var som om folk enden bare ønskede at hun døde eller forventede at hvert sår intet betød. På den anden side opførte Evaline sig også altid som om intet gjorde ondt, hun bundede den varme kaffe, så hun kunne føle kaffen brænde hendes hals og derefter satte hun den i vasken og gik rundt på slottet, til hun valgte at gå ud i skoven og gik her imod byen.

Josh smilte til Alex. ”oh, så der findes allerede den slags opfindelse… her troede jeg lige at jeg havde fundet på noget genialt.” han grinte af sig selv. ”i så fald må du heller lade være med at bruge din magi når du er under stort pres… det skulle nødig ende med at du ender med at miste en arm.” hans stemme var kærlig og varm.

Imod Yuukas bløde hud på halsen, klukkede River blidt og kørte sine hænder ind under hendes natkjole. ”En ung alder, hun er allerede over 100 år gammel, så jeg vil ikke engang mene at hun er ung længere.” her vendte han Yuuka rundt, så hun nu ville ende med at ligge ned i sengen, med ham på stående 4 over hende. ”Desuden er jeg sikker på at Alex nok skal klare den.”

Hele dagen havde Jacob gået rundt og ledt efter Evaline. Men af en eller anden grund var hun ikke til at finde på slottet. Når han spurgte de andre hekse, var nogle af dem for ligeglade til at svare, imens de andre havde sagt at hun var såret og måske var gået til Rose. Her smuttede Jacob med det samme op på Roses værelse for at tjekke om hun havde set hende.
Xander derimod, på vej ud i skoven for at møde Rose, bemærkede Evaline kom gående og trak med det samme sine økser frem. Tøsen var blodig og iført underligt tøj. Uden tvivl en heks. På liste fødder, gik han hen imod hende og trak øksen om bag sig, klar til at svinge den.
Men på et splitsekund lå han på jorden. Over ham var der en stor skygge, fyldt med tænder og øjne grønne som smaragder. Xander spærrede sine øjne op. Varulv.
Før Varulv satte dets tænder i hans hals, rullede Xander væk under den og sprang ud efter monsteret. Varulven stillede sig op på bagbenene, hylede højlydt og knurrede efter Xander, imens de massive kæber nu bed ud efter den unge jæger.
Hvis Evaline kendte denne varulveform ville hun hurtigt kunne genkende Cloud.

Alex rystede blidt på hovedet. "Den findes ikke, men der findes eventyr om det og vi bliver kaldt hekse med en kost og tryllestav. Bare for at komme med noget information kan vi ikke få ting til at flyve på den måde. Vores biblotek flyver men det er en underlig ting, jeg kan ikke forklare det på en måde som du forstår. Men det er som små strenge usynlige strenge der trækker hver bog til sig, hvis vi skulle flyve på en kost ville den kost kun kunne flyve et sted hende." Hun sukkede blidt.
Hun gav Josh et smølfespark. "No shit sherlock... Det havde jeg tænkt på." Lød det kækt og drillende fra hende, hvor hun kort blinkede til ham. "Gå i seng, det har været en lang aften." Lød det blidt fra hende.

Yuuka gispede kort i overraskelse da River hurtigt vendte hende rundt og nu stod over hende. Hun så lidt overrasket op på ham, men overraskelsen blev hurtigt til et par blide øjne med et kærligt smil. "Selvom du har levet i 100 år, ved du stadigvæk ikke så meget om os. Vi fortsætter med at ældes hvis man kan sige det. Men mennesker er som hunde for os. 1 år for et menneske er 1000 år for os... Eller ca deromkring du ved rundt regnet. Jeg er ikke 1000 år gammel!" Det sidste blev sagt lidt desperart "I think maybe more 500 years is one year for us... You know... " Hun rødmede en smule og lagde hænderne over hende øjne.
"Alex plejere at klare allt synesjeg, hun er så ihærdig." Lød det lavt fra hende, hvor hun lod hænderne falde om siderne på hende. "Alle synes hun er så fantastisk..." Lød det lavt fra hende...

Rose var på vej ud af døren da Jacob kom til hende, hun rystede blidt på hovedet. "Nej, jeg har ikke set hende, desværre måske hun bare har fået nogle skræmmer så hun ikke mener det er så alvorligt." Lød det kærligt fra hende. "Hun er sikkert gået ind på bibloteket og sove, det plejer hun." Lød det blidt fra hende.
Evaline hørte hylet hvilket fik hende til at se imod stedet. Hun gik her imod den og rakte sin hånd ud foran sig. En smule i tvivl om hvem det kunne være, han var bestemt en af de største varulve der var. Vent... Kunne det være Erina? Hun gabte her kort og gik imod dem.
Så snart hun kom tættere på dem var det tydeligt hvem det var, Cloud hvem ellers. "Plads!" Lød det højt fra hende, hvor hun rettede hånden ud efter Xander, hvilket fik træer til at vokse op under ham så han nu var oppe i et højt træ. Medmindre han havde magiske sko på, ville sådan et spring uden tvivl brække hans ben eller hvad han nu landede på.
"Fantastisk at se dig Cloud! Jeg er til lort i halsen! Eller jeg har lort på halsen?... Uanset ordsprog har jeg problemer... Jeg skabte denne ting i går aftes og da det lykkes angreb det mig, jeg blev forskrækket og endte med at smide det ud af mit vindue. Men velvidende om hvad jeg har skabt ved jeg at den er i live, jeg er nød til at finde den inden de andre finder ud af det, de slår mig ihjel! Eller i det mindste straffer de mig! hjælp!" Lød det en smule bekymret fra hende.

Josh kunne ikke tro dette. Så de fik slet ikke ting til at flyve, tvært imod var det små usynlige tråde der holdte alting oppe! ”Wow, den havde jeg ikke set komme, specielt ikke efter alle de eventyr der er blevet fortalt omkring jer…” han fjernede løse hårtotter fra hans pande. ”Det er ret vildt. Der er så meget mere jeg må lære omkring jer… alle de bøger jeg må læse! Men først… skal Haru lige lære mig at læse helt præcis… haha…” flovt så han ned i jorden, til hun gav ham et smølfespark i panden og derfor nu overrasket så op på hende. ”heeyyy… fint, jeg vil smutte i seng.” han smilte som sagt kærligt til hende og forsvandt herpå ind på værelset.

River måtte indrømme at han blev en smule forvirret over alle de tal hun kom med. Derfor lå hans hoved nu på skrå. Jo mere desperat Yuuka lød, jo større blev hans kække smil, samt et smørret glimt i de sorte øjne. Dog forsvandt alt dette over ham, så snart hun nævnte hvordan alle fandt Alex fantastisk. Her så han ned på hende med et kærligt smil. ”Yuuka…” han lænede sit ansigt tættere på hendes. ”Du er fantastisk. Du er det mest fantastiske i mine øjne.” han placerede blidt læberne på hendes.

Jacob nikkede til Roses ord, takkede hende og smuttede herpå ellers ned på biblioteket. Forhåbentlig var det her hun befandt sig. Han var ret så bekymret hende, specielt nu når andre havde sagt at hun havde været ret så blodig at se på. I det han ikke fandt hende på biblioteket, satte der sig en sten på hans hjerte og en uro i hans mave. Hvor var hun henne?
Cloud var godt i gang med at tage sig af denne jæger, til han hørte ordet plads blive råbt. Og selvom han endda var i fare, kiggede han stadig fornærmet hen imod Evaline. En pjusket fornærmet varulv. Xander så det her som sin chance og skulle lige til at angribe, i det der pludselig voksede et træ under ham og sendte ham flere meter op i luften. I et gisp, greb han fat i dets trækroner og klyngede sig til livet.
Forundret så Cloud efter træet og nu derefter hen på Evaline. Han pustede her ud, satte sig ned og lyttede til hendes ord. Til de ord hun sagde, rejste han sig dog hurtigt op og selv i sin ulveform kunne man se at han vidste dette ikke var godt! Han gjorde et nik med hovedet til, at hun skulle sætte sig op på ham, så kunne de løbe rundt og lede efter dette væsen. Havde han kunne snakke med hende i sin ulveform, så havde hun fået en stor skideballe for at skabe sådan et farligt væsen!

Alex løftede på et øjenbryn hvor hun drillende sendte ham et smil. "Vi er også blevet beskrevet som nogle gamle grimme kvinder og ikke for at pusse min egen glorie, men jeg vil nu ikke beskrive mig selv som gammel og grim." Lød det drillende fra hende, hvor hun så ned i gulvet og derefter op i hans øjne, som et kort elevator blik.
"Hvorfor vil du lære at læse noget? Det er vel ok at du lære det, men hvorfor føler du for det? Det er også dumt, stedet her er fyldt med bøger om magi og da du er menneske får du ikke rigtig noget ud af at lære magiske ord, mennesker kan ikke bruge det." Hun lagde armene over kors og skød hoften en smule ud til siden dog først efter det lille smølfespark. Hun smilede en smule forførende til ham, hvor hun forsigtigt vinkede farvel til ham, mens han forlod hendes side.

Yuuka's hår var spredt ud i sengen, mens hun så en smule overrasket op på ham. Det var sjovt hvordan River enlig havde ændret sig fra den ene dag til den anden. Normalt var han så rapkæftet og lidt strid, men på den anden side var han nogen gange også rigtig sød mod hende. Hun kunne ikke andet end at blive varm over hans blide ord.
Hans hoved der nærmede sig hende, fik hende til at løbe sine øjne ned til hans læber, hvor hun kort løftede hovedet og øjnene lukkede halvt i. Hun placerede kærligt sine læber imod hans, hvor hænderne lå tæ mod hendes hjerte. Hans ord var så sukkersøde og urealistiske nu når de kom fra ham. Men nu når det kom fra River og ikke en anden virkede det som nogle mere betydningsfulde ord. Hun elskede denne følelse, som heks var ensomheden enlig den største ven man havde, man havde ikke rigtig andre venner i livet som heks. På den anden side var man konstant blandt andre hekse.

Evaline knugede sine hænder en smule sammen mens hun gik mod Cloud. Hun så kort op imod Xander. "If you try attacking anyone of us again I promises I'll kill you the next time we meet." Lød det hårdt fra hende, hvor hun kravlede op på Clouds ryg.
De nåede ikke langt før man kunne lugte rådent kød, jern og blod. Desto længere de kom ind i skoven desto flere dyr ville være kløvet over og flere ville være døde, træerne ville være kløvet over og andre var væltet under en enorm vægt, rødderne var hevet op med træerne og fodaftrykkende var som knive der havde skåret det op.
"Ok Cloud... Do not rip the limbs off the animal, if you do that it might explode and then you'll die to... So no cutting the limbs off or ripping them off... I think if you'll call some of your pack members it would be better."  Hun stoppede sine ord i det de nu var nær en enorm skikkelse, hun så imod den med irriteret øjne. Den stod og hev indvolden ud af en hjort mens man kunne høre den knækkende lyd af knogler der blev knækket og tykket.
Evaline kravlede ned fra ham, hvilket fik den til at reagere hovedet løftede sig og den vende sig nu imod dem, med blod og stumper af kød dryppende ned i det nu røde græs. "Ok... Every finger is a knif... All in all everything on it is shitty sharp... The stomach can let out a smell that makes you dizzy and slows your reaction, and if it gets you the whole stomach closes around you, which will make you stuck and kill you in seconds. I think that the only weak spot is..." Hun så nu omkring den, hvor hendes øjne lyste op i glæde. "There isn't any!! I made a perfect example!! This one is going to be hard for even a experienced hunter to get down! How awesome... I can't believe it, I made that! Isn't that great!" Mere nåede hun ikke at sige før den nu bevægede sig imod dem, den var hurtig men højlydt når den bevægede sig. Den larmede og dette gjorde den nem at finde, man ville altid vide om den var bag dig eller over dig. "That's not a good think, quieter and it would have been 100% perfect!" Hun bed sig kort i neglen mens hun stod stille. Den bevægede sig imod hende, et klart tegn på at den ville dræbe hende, alt tydede på det og auraen var dødelig! Selv en regnorm ville kunne mærke faren ved at være foran den, men hun rykkede sig ikke.

https://i.pinimg.com/564x/2d/ee/0e/2dee0e77fbca50694166ccaa76f4e2e7.jpg

Hun så ikke sig selv som grim. Josh kunne ikke andet end at være enig. Alex var langt fra grim. Alt ved hende skreg gudinde, alt fra de bløde brune øjne til de perfekte røde læber der var formet så perfekt. ”Du pudser skam ikke noget, du er meget smuk.” først når ordene var kommet ud af hans mund gik det op for ham hvad han havde haft sagt. Det var en smule flovt men ej ondt, så han burde vel ikke at gemme sig fuldstændig væk i et hul… vel? Han rømmede ned i sin hånd.
”Jeg vil gerne lære det, da bøger har så meget at fortælle, meget mere end hvad mennesker har,” svarede han med et smil. Måske gav det ikke helt mening, men det gjorde det bestemt for ham, så derfor ville han ikke trække det tilbage.

River kunne ikke have været mere lykkelig. Heksen under ham var som en drøm der var gået i opfyldelse. Med deres læber pressede blidt imod hinanden, havde han ikke lyst til at være nogle andre steder i verden.

Xanders had var lyst op i de blå øjne. Når han en dag ville komme ned fra dette træ, så vankede der altså! Han knurrede og spyttede efter Evaline. Forhåbentlig ville Rose komme… på den anden side ville han ikke have at hun skulle komme til skade. Han himlede med øjnene og klemte ellers bedre fat om trækronerne.
Cloud var ikke sikker på hvad han skulle forvente. Det var længe siden han havde været på paladset, men han kunne godt huske hvilken form for skørhed Evaline havde. Specielt hvad der omgik at skabe monstre. Men aldrig, aldrig i sit liv havde han nogensinde set noget lignende! Det der stod foran ham var ej et dyr, ej et menneske og ej et. Cloud kunne mærke frygten køre ned af ham som sved. Han bukkede sig en smule sammen, knurrede og tog aldrig øjnene fra væsnet. Evaline, skør som hun var, stod og roste denne skabning. Den var fra helvede selv! I det væsnet kom nærmere hende forventede han at hun rykkede sig. Men som hun bare blev stående, spærrede han sine øjne op og sprang ind foran hende. Her gøede han advarende monsteret. Forhåbentlig ville den bakke bare en smule bagud. Efter dette gav han sig nu til at hyle efter sine søskende, samt Erina. Der kunne uden tvivl godt bruges hjælp til dette.

Han gav hende ret, af en grund overraskede det hende faktisk en smule hun havde forventet at han bare ville smile og grine lidt af hendes ord, men i stedet gav han hende ret. En blid rødmen sprede sig over hendes kinder.
"Bøger er eventyr og løgne, du kan aldrig vide om en bog lyver hvor du derimod kan mærke på en person om de lyver eller ej. Det er lidt sådan jeg har det med alt." Hun sukkede blidt. "Men jeg elsker nu alligevel at læse, det er afslappende og rart i stressede tidere." Lød det drillende fra hende, hvor hun kort blinkede til ham.

Rose var gået ud i skoven, hun skulle trods alt mødes med Xander. Hvilket var en af de ting hun fandt mest tiltrækkende for tiden. Bare det at hun kunne bruge tid sammen med et menneske betød meget for hende, plus hun fik lov til at se at en hunter enlig kun var ond i en misforståelse, de virkede så rare og blide.

Cloud der sprang imod den ville opleve at den nærmest ignorede ham og i stedet fortsatte med at svinge sine klør ud efter Evaline, hvilket hun undveg. Hun lavede et hurtigt backflip hvor hun her trak et våben fra sine lommer. Hun stillede sig hurtigt på benene og sprang imod dem. Hendes øjne var morderiske, ansigtet skreg af seriøsitet og tungen var lige i munden. Hun trak aldrig sine øjne fra den, men det gjorde monsteret ej hellere. I stedet blev dette til en kamp mellem liv og død, hvilket endte ud i at Evaline fik knap så mange slag ind.
I stedet måtte hun lide under en del dybe sår som til sidst fik hende til at falde på knæ, opgivende med hænderne til hver side og blod der sivede ned af hendes arme. Hun havde fået skåret sig op af øjenbrynet hvilket var dybt nok til at hun ikke længere kunne åbne højre øje, hendes ene arm var skåret op i hver side og skulderen var skåret dybt.
Dog i det den ville lave et nødesstød var Erina i sin ulve form sprunget frem og snuppet Erina. Hun gled hen af jorden og knurrede en smule, inden hun fik øje på hvad hun stod overfor. Her blev det dog tydeligt at Erina bestemt ikke var skabt til kamp, ørerne kørte tilbage og halen rød ind mellem hendes ben, hovedet blev sunket lavt og hun måtte træde langsomt tilbage mens den kom tættere og tættere på dem begge.

Evalines våben: https://i.pinimg.com/564x/b8/a8/52/b8a852ce527def00064126ed848eca36.jpg

Josh blev overrasket over at Alex rent faktisk rødmede en smule. Tænk at et menneske som ham rent faktisk kunne få en magtfuld heks til at rødme.
Ordene om bøgerne fik ham til at løfte på skuldrene. Det kunne hun på sin vis have ret i. Men Josh ville meget heller leve i et eventyrs verden end denne kedelige og grå en. Derfor var han en smule misundelig på heksenes liv. Det var fyldt med magi, men på samme tid også fyldt med fare og indespærring. Han bed sig i underlæben. Denne tanke burde han dog holde for sig selv. Heksene syndes nok ikke selv at de havde det bedste liv pga. af alt den fare de blev udsat for.

I det Xander kunne spotte den smukke, blonde Rose oppe fra trækronerne, pustede han ud. Skulle han råbe efter hende? På den anden side vil det være pinligt at råbe efter hjælp. Han sukkede og endte til sidst med at sluge sin stolthed i sig. ”Rose!” råbte han efter hende.
På den anden side, det var vel fuldkommen umuligt at hun skulle kunne se ham deroppe fra.

Monsteret ignorerede fuldkommen Cloud. Dets vrede og raseri var rettet imod Evaline og kun Evaline. For hver gang han prøvede at bryde ind, blev han enden skubbet væk af den eller var nær blevet skåret midt over af dets klør. Evaline derimod lå til at have styr på situationen. Cloud måtte indrømme at han blev imponeret som hun bare let kunne slås som vejede hun intet, selv med sine rustningsstykker. Til sidst var hun dog så såret at Cloud blev nød til at få monsterets opmærksomhed væk fra hende. Så hurtigt benene kunne bære ham, ville han springe hende til undsætning, men var egentlig kommet forsendt hvis det ikke havde været for Erina. Som en lille heltinde, fik hun Evaline væk fra monsteret, kun nu for at få det til at gå hen imod hende selv. Alt i hendes øjne skreg at hun var bange.
Hurtigt sprang Cloud op på monsterets ryg og forsøgte her at sætte tænderne i dets hud. Dog stødte tænderne kun på noget hårdere end skæl. I stedet prøvede han nu taktikken i at vælte den omkuld.
Adriana var imellem tiden kommet op til Erina. Hun puffede blidt til hende med sin snude, for derefter at se ned på Evaline. Her lagde hun an til at hun skulle kravle op på hendes ryg. Som varulv var det deres opgave at holde heksene i sikkerhed, derfor burde de få Evaline væk herfra.
Zack var kommet til Clouds undsætning. Sammen forsøgte de at vælte monsteret omkuld.

Rose løftede kort hovedet, men så bestemt ikke op på Xander. Hun så i stedet omkring sig. "X-Xander?" Lød det spørgende fra hende, hvor hun kort lagde hovedet på skrå. Han måtte være et andet sted, det virkede lidt underlig. "Xander?" Lød det lidt højere fra hende, hvor hun kort rettede på sin kjole igen, hun var nød til at komme videre Xander ventede da på hende ikke?
Hun strakte kort skjolen ud og var ellers ved at gå lidt videre.

Evaline kæmpede skam hårdt, fløj rundt men det føltes en smule som om hun var for langsom, hun gjorde det vildt hurtigt men den virkede så meget hurtigere. Kort tid efter måtte hun overgive sig. Havde hun brugt for lang tid på at slappe af. Hvis hun overlevede ville hun begynde at træne, træne meget mere! Måske hun skulle tage en del adrenalin i stedet for. Men... ARg! Hun lukkede øjnene i, i det øjeblik Erina nu kom hende til undsætning.
Erina frøs og så kort imod Adriana der nussede hende med sin snude. Ok... Hvis hun kunne tage den med ro, ville hun helt sikkert også kunne gøre det! Hun så kort tilbage på Evaline der tog sig en smule til hovedet. Hun kravlede af Erina og fandt nu sig selv en flaske der hurtigt blev drukket, dette gjorde at hun nu kunne køre på adrenalinen. Dette var bestemt ikke godt, hun kunne løbe rundt uden smerte men så snart hun ville få følelsen tilbage var chancen for at hun bare ville føle en større form for smerte end før.
Chancen var også at hun ville dø, men hey! Hun ville hellere bruge tide på dette! Hun var derfor allerede i gang med at slås ved vareulvens side. Hvilket Erina selvfølgelig også joinede ind. Hun måtte hjælpe, men det var som altid meget tydeligt at hun ikke var vant til at slås. Hendes angreb var langsomme og tøvende, hun bed og sparkede en del men intet var tegnet og til rette lagt, hun angreb bare.

Rose kiggede langt fra op af. I stedet så hun rundt. Dette bebrejdede han hende ikke. Hvor skulle hun også vide fra at han var fanget oppe i trækronerne. Flovt bed han sig i læben og forsøgte ivrigt at kravle ned. Normalt var han ikke bange for højder, men det her var latterligt. ”Jeg er heroppe… i træets kroner!” en gren knækket under ham, hvilket fik ham til at gribe fat i en ny gren og hive sig op igen.

Evaline kravlede ikke op på ryggen af Adrianna. Tvært imod blev hun ved med at slås side om side sammen med Zack og Cloud. De kunne ikke vinde imod dette monster. Det var som sendt fra helvede. Og dets vrede var nu kun rettet imod Evaline som havde den jordens største had til hekse. Zack blev kastet til den ene side. Han pev og forsøgte herpå at rejse sig op igen. Ivrigt forsøgte Cloud a nedlægge monsteret, bare tilte det en smule til side, så de andre måske kunne dolke det. Bare et eller andet.
Adrianna sprang ind foran Evaline, forsøgte at forhindre hende i at slås, da den stærke heks nu kun kørte på sin adrenalin.

Da hun hørte hans stemme igen så hun sig ivrigt omkring. Hvor var han? Oppe? Så han fløj? Hun så her op mod træet. Selvfølglig oppe i træet. Hun gispede dog kort ved tanken. "Xander!" Lød det forbløffet fra hende og da grenen knækkede og han her faldt længere ned skreg hun i overraskelse og satte hænderne op foran sine læber.
Så snart han fik fat i en ny gren så hun ivrigt rundt. "ok... Uhmm... Ka... Der er ikke grene her nede, men hvis du kan hoppe eller kravle hen i det.. Det træ til højre, så kan du klatre ned derfra." Hun gik hen og lagde hænderne på træet. "Dette træ" Uden at sige noget, ville hun gøre træet stærkere og mere robust så grenene ikke ville knække uanset hvilken han fik fat i, om det så var en af de tyndeste greene ville den ikke længere knække.
Dog var hun tvunget til at holde hænderne på træet indtil han kom ned til hende.

Evaline så lidt overrasket på Adriana da hun sprang ind foran hende. Det højre øje var staidgvæk lukket, mens blodet dryppede fra hendes hage.
Monstret skreg kort af dem, hvor det bevægede sig imod dem alle, den tiltede enkelte gange. Dog gjorde den et stort sving, Erina nåede at dukke sig, men de to træer dens kløer ramte væltede med det samme, til deres held. Over selve monstret, dette stoppede den ikke helt, men den faldt kort sammen og brugte lidt tid på at rejse sig op.
Evaline hev efter vejret. "Enten dræb den nu eller.... Stik af..." Hun tippede en smule, hvor hun lagde hånden på Adrianas pels for at holde sig selv på benene.

Monstret.. opfriskning.
https://i.pinimg.com/564x/2d/ee/0e/2dee0e77fbca50694166ccaa76f4e2e7.jpg

Xander var flov over hele denne situation. Det faktum at han havde brug for hjælp til at komme ned fra træer nu… det var meget pinligt. Men, han gjorde som hun sagde, han kravlede så godt han kunne over i det andet træ. Ingen af grenene knækkede under ham. Det var et fantastisk mirakel. Så snart han var nede, pustede han lettet ud og stillede sig foran hende. ”dette var pinligt… jeg ville helst ikke have du skulle se mig sådan… men ja, det gjorde du så.” han klappede her hænderne sammen og lagde hænderne på hendes skulder. ”Jeg stødte på en varulv! En varulv! Men en heks kom og ødelagde det…” Han knurrede en smule af det sidste.

Så snart monsteret lå ned, var Cloud hurtig over den og satte nu sine enorme kæber i dets hals. Hurtigt var Zack henne ved ham, hjalp ham med at holde bæstet nede så godt han nu kunne, stadig med et bankende hjerte af frygt. Dette var et monster ingen af dem havde mødt før. Det var skræmmende. Meget. Og hvad angik for Cloud, smagte den af helvedes til, men han gav ikke op før den lå stille.
Adrianna blev ved med at støtte hende. Hvis bare hun kunne snakke til hende. Alt hun kunne gøre lige nu var at se hendes brødre og Erina forsøge at lægge monsteret ned. Forhåbentligt ville ingen af dem lide døden som skæbne.

Rose så mod ham, mens han kravlede ned. Da han til sidst var på jorden slap hun træet og stillede sig tæt ved hans side. Hun så forsigtigt på hans hænder, da han valgte at lægge sine hænder på hendes skuldre. "En vareulv?... Er du ok, kom du noget til." Hun så lidt bekymret på ham.
"Og en heks?... Men uhm... Fik du sat noget præg på dem, skadet dem?" Lød det forsigtigt fra hende. Hun frygtede lidt at han havde skadet dem, begge. Vareulve, hvem kunne det være og af hekse, forhåbentligt havde han ikke mødt Haru igen. Hvis han havde skadet Haru, hun var så sød. Dette var ikke særlig godt. Hun så bekymret ud, lod sig kort trække tættere på ham.

Så snart Cloud satte sine tænder i den, ville en smule gas slippe fra den. Den ville smage af forrådet kød. stanken ville være som at have siddet i en gylde tank i flere år uden bad og rådent kød over alt.
Evaline så mod dem, mens de holde den ned. "Pas nu på! Giftig gas... Dårlig stank, eksplosioner... Nemmeste måde at slå ihjel ville være at pierce den i hovedet, instant death og den ville ikke eksplodere.. tror jeg." Hun hviskede det sidste.
Alt for hende var rødt, sikkert blodet i hendes øjne.
Erina hørte godt dette, hvilket fik hende til at tage kniven i munden og springe over monstret, da den langsomt var ved at rejse sig. Den svang kort med armene, for at fjerne træerne og drengene. Erina forvandlede sig hurtigt om for at sætte kniven i panden på den, for kun at have en af dens kløer på dens skuldre til at skære hendes side op. Hun fik den dog slået ihjel, kun for kort tid efter at falde til siden stadigvæk med klooen i siden, stukket hele vejen igennem. Hendes lange mørke hår dækkede hendes barm og benene lysken.

Xander rystede på hovedet og fjernede hænderne fra hendes skuldre. Man kunne tydeligt se på ham at han ærgrede sig over ikke at have skadet hverken heksen eller varulven. ”Desværre ikke… hun stak af sammen med varulven, red på det bæst som var det en hest.” han knurrede irritabelt. Hurtigt rystede han det fra sig og så hen på hende med et smil. ”Men, næste gang… så får jeg dem ned med nakken.” Han lagde nu sine hænder på hendes kinder og så dybt inde i hendes øjne. ”Så du kan være sikker.”

Så snart Evaline sagde at han skulle passe på, gav Cloud kort slip, men blev ved med at holde det modbydelige væsen nede. Det stank af helvedes til. Og hvis de kun kunne slå monsteret ihjel ved at spidde dets hoved. Hvilket var her den smukke Erina tænkte hurtigt. Før nogle af dem overhovedet kunne gøre noget, havde hun forvandlet sig om til et menneske og stak modigt en kniv igennem dets kranium. Endelig lå monsteret nu stille og de alle åndede nu lettet ud. Cloud gik hen til Erina, forsøgte at skjule hende fra den kolde vind der nu måtte ramme hende.
”Vi må få dig hjem, med det samme…” lød det igennem Erinas tanke. Siden hun selv var en varulv kunne hun sagtens forstå ham. ”Kom, sæt dig op.”

Rose lagde en hånd på hans brystkasse, en varm berøring hvor hun kort så ned i jorden. "Du skal ikke være irritable over sådan noget.... Det at du ikke har gjort nogle ondt og det at d..." Hun stoppede med at snakke da han lagde sine hænder på hendes kinder.
"je..." Hun rødmede og lod kort sine øjne forsvinde ind i hans smukke blå øjne. Hun kunne mærke sine knæ blive som blød smør og de meget smukke blå øjne fik hende bare til sukke lidt. "Jeg ville føle mig sikker hos dig, men... Jeg har aldrig selv prøvet at en heks har angrebet mig eller en vareulv, men jeg forstår vel frygten for dem.... Men.." Hun lagde sine hænder påp hans og sank dem lidt, hvor hun forsigtigt og blidt holde hans hænder i sine.
"Måske man kunne lave lidt fred mellem dem, i stedet for at slås... i stedet for at dræbe, der kan umuligt komme noget godt ud af at myrde nogle." Lød det beroligende, samt lidt uroligt fra hende.

Evaline så lidt mod dem, hvor hun her kunne mærke adrenalinen forsvinde. Dette fik hende til at kravle op på Adriana. "Jeg besvimer lige.... så løb ikke, jeg falder nok af..." Lød det mumlende fra hende, hvor hun lukkede øjnene i.
Erina derimod holde sig til siden. "Ligner jeg en der har lyst til at sætte mig op!" Knurrerede hun irriteret af ham, hun havde tåre i øjnene. Smerten var ulidelig og forfærdelig, hun følte større grund til at myrde alle omkring hende, hvis hun bare kunne gøre det.
Det sad stadigvæk i hende, hun kunne ikke trække den ud og hun kunne ikke kappe lortet af, for Evaline havde sagt den ville eksplodere hvis man gjorde. "Hjælp." Lød det en smule ynkeligt fra hende. Hun klemte sine øjne lidt sammen. "Hiv lortet ud.... Gør noget!." Lød det lidt irritablet og fortvivlsomt fra hende.

Xander burde nok lytte til hende. Men lige nu var han fanget. Han havde lagt sine hænder på Roses bløde kinder. og lige nu... kunne han ikke se på andet end hendes læber. Derfor rykkede han den sidste centimeter imellem dem. han kyssede hende forsigtigt og kærligt. et kys han måske havde længet en smule efter. forhåbentligt skræmte han hende ikke væk.

Adrianna sørgede for at få Evaline i sikkerhed. tilgengæld skulle Cloud stå tilbage med den såret Erina. tingen sad fast i hende... og han huskede som om at der var en regel med monsterets pigge. Han turde virkelig ikke, men de kunne heller ikke lade den sidde i.
her transformerede han sig om til sin menneskeform, fuldkommen nøgen, men dog ligeglad siden det ikke var det, det handlede om lige nu. "Okay okay..." han stillede sig her hos hende. "Det kommer til at gøre ondt... bare hold ud oka?" Før hun kunne nå at sige ham imod, hev han piggen ud af Erina, hvor han derefter med det samme forsøgte at holde på hendes sår, så hun ikke mistede for meget blød. "Vi er nød til at få dig hjem... nu." Ivrigt så han efter nogle. var der ikke nogle af heksene som kunne fornemme at dette var ved at ske!? Måske Yuuka!?

Da han pludselig lagde hænderne mod hendes kinder så hun lidt overrasket op på ham. "Uhm... Du... En fredelig mode at behandle hinanden på, samt du ved.. freds aftale..." Da han pludselig kyssede hende, så hun lidt overrasket ud men kyssede ham kort igen.
Hun trak sig her væk. "Høre du overhovedet efter." Lød det kærligt fra hende.

Da han forvandlede sig om så Erina mod ham, skræmt og fortvivlsom. Hun klemte sine øjne sammen, Bed hårdt sin underlæbe.
Da han hev den ud knugede hun hænderne ned i jorden og pev højt. Fuck hvor gjorde dette ondt! Dette gjorde så sindssygt ondt! Hun følte hans hånd imod siden, stedet føltes så koldt og varmt på samme tid. Hun lagde selv sin hånd på for at stoppe blødningen, hvor hun knugede sig en smule sammen.
"Det gør ondt... Få mig hjem, har Evaline ikke et eller andet på sig, hvad som helst... PLease..." Lød det ivrigt fra hende. Hun rystede, lå godt nok uden tøj på. Men håret dækkede det meste og den måde hun lå skærmede dog også en del, ikke at hun som sådan tænkte over tingene lige nu.
Dette fik hende til at se lidt uskyldigt samt tiggende mod cloud og Zack.

I det Rose spurgte om han overhovedet hørte efter, rystede Xander på hovedet imens han grinte og gav sig nu til at kysse hendes bløde hænder i stedet. ”Nej, det gør jeg ikke og heksene er ikke til at slutte fred med. De ønsker kun at gøre skade på os mennesker… de skabte vampyrer og varulve… for ikke at snakke om den ene dæmon der udslettede en hel landsby.” Han smilte beroligende til hende. ”Men snart vil denne by være renset for alt magi… så vil du kunne være i sikkerhed.”

Erina der ellers altid var så stolt og sjældent skræmt, var ikke til at genkende som hun så bedende op på Zack og Cloud. Hun blødte noget så kraftigt. Det var forfærdeligt for de andre to at lugte til og se, men selvfølgelig var det ikke så slemt for dem, som for hende. Ligeglad med at han var nøgen, samlede Cloud Erina op og gjorde et nik til Zack, der heldigvis stadig var i sin ulveform. Zack forstod nikket og lod Cloud klatre op på ham. Her holdte Cloud godt fast om Erina som de red afsted tilbage til hytten og på den måde heksenes portal.
Så snart de var tilbage på slottet, råbte Cloud med det samme på hjælp, hvilket hurtigt kom til dem eftersom Adrianna lige var kommet ind på slottet med en skadet Evaline. Forvirret gik Jacob nu rundt. ”Hvad i alverden er sket!?”
”Et monster… ikke til at genkende… angreb…” forsøgte Cloud at sige som han lagde den såret Erina fra sig. Bedende så han nu rundt på heksene.

Han ville beskytte hende, fjerne alt magi. Hun så på ham mens han kyssede hendes hænder. “Jeg forstår bare ikke hvordan død kan skabe fred og tryghed, hvis man kunne skabe fred ville det da være meget vedre. Hekse ville kunne hjælpe med du ved sygdomme og sikkert mad osv” lød det blidt fra hende.
Hun tog her hans hænder tættere på sig og trådte lidt tættere på ham. “Hvem ved om vareulve og vampyre ikke var ved et uheld.” Lød det blidt fra hende.

Mange hekse gispede da de så evalines tilstand. Ikke mange var healere og kun få kunne gøre noget mod så store sår.
Mange snakkede og hviskede mens de så på blodet der enlig dryppede fra evalines livløse krop.
Det at Erina nu også var skadet og blodet nærmest dannede en pøl om hende fik mange af heksene til at gå væk i afsky.
Ikke mange kunne holde til lugten eller det at se blod. Få mumlede endda at dette var hvad der skete når man begav sig udenfor.
Alex var dog den der kom løbende og faldt på knæ ved evaline, hun tjekkede først puls og sår før hun hev proppen af en eliksir og tvang hende til at drikke den.
Dette fik såterne til at lys op og langsomt lukke sig, hun holde evaline lidt tæt indtil sig. “Det skal nok gå....” mumlede hun rystet og så her mod Erina der var blevet bleg af blodmangel.
“Cloud... jeg tror Yuuka har healing pots, gå op til hende” lød det fra hende.

Rose var og blev en fredfyldt lille kvinde. Hun kunne ikke se det gode i at få en race af vejen, blot fordi det omhandlede død og ødelæggelse. ”Men heksene ønsker ikke at hjælpe, de ønsker kun at skade os… eller sætte forbandelser på os. De vil ikke bruge magien på noget godt.” Hvorfor følte han at han blev ved med at have denne samtale med hende. ”Et uheld? Skulle de være skabt i et uheld?”

De hekse der mumlede og gjorde en rynken på næsen i en afsky, fik Jacob til at knurre og ellers bede dem om at skride af helveds til, hvis de ikke havde i sinde at hjælpe alligevel. Forvirret så Cloud nu rundt. Det lå ikke til at nogle af heksene ville hjælpe, før ingen andre end Alex kom løbende og samlede Evaline op i sine arme. Hun healede hende med det samme. Ved deres side sad Jacob nu… han kiggede bekymret på Evaline. Han tiggede og bad til at hun klarede den. Som Alex snakkede til Cloud, spildte varulven ingen tid med at samle Erina op og ellers tage hende med op til Yuukas værelse. Her braste han ind og tiggede hende om healing potions.
Josh og Joaquin var kommet takket være alt larmen. Forvirret så de rundt.

“Hvordan ved du at de ikke ønsker fred hvis ingen har spurgt eller snakket med dem?” Lød det lidt tiggende fra hende.
Da han pludselig kommenterede på om det kunne have været et uheld så hun lidt væk. Ups... nu virkede det alt for mistænktsomt? Hun burde lige slappe af og trække sine ord lidt tilbage.
“Hvad ved jeg? Jeg ved ingen ting.” Lød det blidt fra hende. Hun begyndte at fumle med sin tøj. “Jeg føler dette ender ud i en diskussion som jeg ender med at tabe.” Lød det undskyldende fra hende.

Yuuka stod som altid ved sit bord og læste i en svævende bog. Dog da Cloud kom brasende ind nøgen gispede hun kort og tabte bogen. “Eh?” Lød det lavt fra hende da hun nu så Erina. Hun nikkede til healings potion og fandt en frem i skuffen, her lod hun Erina drikke den og endnu engang lyste såret op og det lukkede sig langsomt.
“Hvad er der sket? Er du skadet? Er du ok?? Er flere såret? Hvem har gjort dette? Hvorfor er du nøgen?”

Xander sukkede her og rystede på hovedet. ”Du har ret… det her er en diskussion vi ikke burde have. Der er ingen os der kommer nogle veje med det.” her lagde han en arm om Rose, trak hende med sig som han begyndte at gå. Lige nu kunne han bruge bare lidt normale tider sammen med en sød pige som Rose.
”Vil du med hen til bageren? Jeg har hørt de skulle have de her fantastiske kager.” her smilte han sødt til hende.

Cloud faldt ikke til ro før han så Erina drak en potion. Så i det såret begyndte at heale, faldt han ned på sine knæ og pustede ud, lettet og rolig. ”Jeg… jeg har det fint…” forsøgte han at forklare. ”Det her monster… det her monster… Evaline havde skabt det… det angreb… Erina blev spidet… jeg har været i min ulveform, derfor er jeg nøgen nu…” Han så op på Yuuka med et skævt smil. Her så han hen på Erina. ”Vil hun… vil hun være okay?”

Rose sendte Xander et lille smil. Det gik hende meget på at hun ikke kunne snakke med Xander om dette, snakke med ham og diskutere med ham, fordi det ville skabe problemer skabe store problemer for hende i hvert fald.
Hun så lidt forsigtigt ned, mens de gik sammen. "Kager er dyre, jeg hjemløs, hvilket betyder at mine penge går til andet end en lille snack." Lød det kærligt fra hende. Hun så her op på ham. "Måske vi skulle bruge tiden på noget der ikke koster penge, måske sidde i hytten, som vi sådan sætter i stand, gulvet er begyndt at blive rigtig fint." lød det kærligt fra hende.

Yuuka nikkede kort. "Hun klare sig, hun klare sig rigtig godt... Jeg mener hun klare sig så længe såret healer. Så alt skal nok gå, det tager dog lige et par minutter når såret er så dybt. Men alt går fint." Lød det blidt fra hende, hun gav ham her et tæppe. "Her... sving dette om dig, River er går rundt her, så hvis han ser dig sådan sååååå... Føler han sig du ved, mindre mandelig, det gør alle når de ser dig, du ved... Fordi du flot, jeg mener... Du ved...." Lød det forsigtigt fra hende.
Hun legede lidt med sit hår, mens hun så sig omkring. Erina rømmede kort. "Could you not?" Lød det lidt irriteret fra hende. "Det ikke lige min stil at høre flirten mens jeg i smerte." Lød det irriteret fra hende.

I det hun takkede nej til desserten, så han overrasket på hende og kunne ikke skjule et lille smil. ”Jeg vil gerne give dig en kage. Den er på min regning.” han blinkede her til hende. Før hun kunne nå at sige ham imod, tog han hendes hånd i sin og trak hende med hen til bageren. Her klemte han den blidt og så fra hende til kagerne. ”Der er en af dem som smager af citron… den skulle være ret så lækker.” han sendte hende et af sine kendte og drømmende smil.

I det Yuuka gav ham tæppet, nikkede han med et ømt smil og takkede hende. Herpå kunne han ikke lade være med at smile en smule kækt, som hun fjumrede over sine ord. ”Jamen tak tak… så uhm… er du og River uhm…” han blev afbrudt af at Erina rømmede, hvorpå hun kommenterede deres lille flirten. Dette fik ham til at hurtigt rømme sig selv. Herpå fandt han selv et tæppe der kunne lægges om den nøgne Erina. ”Hvordan har du det?” spurgte han hende roligt. Man kunne oprigtigt høre det bekymret i hans stemme.

Rose så kærligt på Xander da han sagde han ville købe kage til hende, da de stod i butikken så hun mest på ham og hans måde at se på kagerne, for derefter at se på hende. Hun smilede bare stort til ham og nikkede. "Du vælger." Lød det kærligt fra hende.
Da han sendte hende et drømmende smil, klemte hun hans hånd blidt. "Jeg elsker dig." Lød det blidt fra hende, hvor hun så op på ham med det kærlige lille smil.

Erina så op på Cloud hvor hun knurrende svarede. "Fint, thanks for asking instead of flirting." Lød det dømmende fra hende.
Yuuka fniste kort og rettede på det lettere ulet hår. Hun havde bestemt ikke fikset sig selv op efter hendes lille hygge omgang med River. Hun gabte kort og så mod dem. "Undskyld igen." Lød det blidt fra hende.
Erina nikkede bare og trak tæppet om sig, forsigtigt løftede hun sine arme op. "Det healer og det følelses underligt, men gør ikke ondt.... Pick me up." Lød det fra hende. "Jeg vil hellere ind på mit eget værelse end her inde, her lugter af død..." En lille kommentar om at her lugtede af vampyr.
Hun havde armene om for at Cloud bedre kunne same hende op, det forventede hun i hvert fald at han gjorde. Yuuka fniste bare og sendte dem et sødt smil. De virkede så tætte, som et par der bare ventede på at være sammen, et par der burde få det sagt og komme videre. Hun lagde armene over kors og så mod dem begge.

Xander glemt alt i det øjeblik hun sagde de ord til ham. Hendes hvisken og hendes lille klem af hans hånd. Det var som et helt andet univers. Han smilte igen stort til hende. Aldrig havde han mærket sit hjerte banke så hurtigt før i sit liv. Det var som om han stod foran et monster. Men denne gang, bankede hjertet at lykke og ikke adrenalin. ”Jeg… jeg elsker også dig.” her lænede han sig frem igen og ville stjæle et andet kys.

Cloud rystede blot på hovedet over Erinas vrissen. Herpå samlede han hende op. ”yeah, det er vist ret tydeligt at Yuuka og River er blevet et item.” Her så han drilsk hen på heksen, stadig med den såret Erina i sine arme. Han tog sig ikke af at Yuuka fniste af dem. ”Tusind tak for at heale hende Yuuka.” Han nikkede her til hende, før han tog den såret Erina med ud, tilbage til hendes værelse. Her lagde han hende forsigtigt på sengen. ”Sikke en dag det har været…” han satte sig på gulvet foran hende. Han fandt endnu et tæppe til at vikle omkring sig. ”Jeg er så glad for du er uskadt.”

Rose's hjerte bankede af sted da han sendte hende et stort smil. Selv kunne hun knap nok tage sig selv sammen til at sige ordene højere. Dog da han gengælde det og lænede sig ned for at kysse hende, lod hun langsomt sine øjne lukke i.
Følelsen af hans blide læber imod hendes fik hendes knæ til at følelses som smør.
Selv gav hun hans hånd et lille klem mens hun kyssede ham tilbage, folkene i butikken så dog bare lidt underligt på dem begge. Hvorfor ikke lige finde et værelse i stedet for at gøre sådanne noget foran alle folk. Så snart han trak ud havde hun fået det typiske røde skær over sine kinder, mens øjnene var en smule længsels fulde og blide.

Yuuka rødmede da Cloud sagde hende og River tydeligvis var blevet et par. Hun så her ned i gulvet og legede lidt med sin flaske. Hun så her efter dem som de gik mod døren.
Erina's sår healede så tydeligt, at man kunne se lyset bag tæppet.
"Det var så lidt... Men er du også ok?" Lød det blidt fra hende. Hun sendte ham et lille smil, mens han forlod værelset med Erina.
Erina havde sit hoved mod Clouds brystkasse, mens de gik. Lyttede til hans hjerte slag. Hvor hun først åbnede sine øjne da han lagde hende i sengen. Roligt drejede hun hovedet mod ham. "Jeg ser ingen forskel.... Denne dag har været som alle andre, bare med lidt mere smerte og der var ingen der døde så det var vel enlig en rimelig god dag." Lød det blidt fra hende.
Hun sukkede dybt og klukkede lidt af at han tog endnu engang et tæppe om sig. "Du så kulde skræmt." Lød det drillende fra hende. "Det gør ikke rigtig ondt længere.. mit sår altså, jeg bare... Jeg lidt kold men jeg har du ved... følelsen i siden igen og igen." Lød det blidt fra hende. "Jeg mumler, typisk mig.... Sååå... Er du ked af at Yuuka fik en anden end dig huuuuuh?" lød det blidt fra hende.

I det de trak ud af kysset, så han ned på hende og smilte herpå som en forelsket lille tåbe til hende. Den søde rødmen på hendes kinder, gjorde blot at han tog hendes hånd op til sine læber og kyssede den. Han var ligeglad med hvad alle andre tænkte. De kunne glo og hade ligeså meget de ville.
Her gav han ellers slip på hendes hånd og så nu igen ned på kagerne. ”I så fald snupper vi to citronkager.” Dette var nu rettet imod bageren. Bageren nikkede og tog ellers kagerne til dem. Her blev de rakt til dem i en fin lille brun pose. Så snart de fik kagerne, tog Xander Roses hånd i sin igen og gik ellers hen til en bænk, et roligt lille sted hvor der var fredfyldt og smukt. Her rakte han hende en af kagerne. ”her, de smager himmelsk.”

Som Yuuka spurgte ind til om Cloud var okay, gjorde han et simpelt nik med hovedet og smilte en af sine charmerende smil. ”Ja, jeg er okay.” Før de gik ud ad døren, så han en sidste gang om på hende, den smukke heks og så ind i hendes øjne. ”Vi ses senere Yuuka… hils endelig den stinkende lille vampyr fra mig.” et sidste lille drilsk glimt fra Cloud før han som sagt smuttede ud af døren med Erina.
Så snart de var inde på værelset, var Erina en stædig lille en som altid, der langt fra ville indrømme smerte. Han klukkede og lænede sig afslappet tilbage. ”Yeah… Jeg havde da håbet på at hende og jeg kunne have haft noget… det indrømmer jeg gerne…” han klukkede og kørte en hånd igennem sit hår. ”Men jeg havde ikke en chance imod River. De to har altid haft det bånd.”

Rose så en smule genert op på Xander. Hun satte sine hænder tæt op ved hendes hjerte. Det bankede utrolig hurtigt, det gjorde hende urolig, men på samme tid gjorde det hende også en smule glad. Hun var så glad for dette, men så urolig over om han en eller anden dag ville være den der tog hendes liv. Slog hende ihjel, torturede hende eller lod hende brænde foran alle.
Hun så ned på kagen og smilte forsigtigt ved tanken.
I det øjeblik han tog hendes hånd i sin gik hun med ham, som ønskede hun intet andet... Hun ønskede ikke andet end at være hos ham, føle varmen i hans hånd som altid. Hun smilede ved følelsen og satte sig sammen med ham, dog i det han valgte at række hende en af kagerne tog hun den forsigtigt med begge hænder. Hun takkede og tog ellers en lille bid af den.
"Den er god." Lød det lidt forbløffet fra hende. "Mange tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun ellers spiste kagen med velbehag.

Yuuka så mod Cloud og gav ham et lille skævt smil, som et tegn på >Are you serious<. Hun sendte ham et drillende smill. Hvor hun vinkede kort til ham. "Det skal jeg nok." Lød det drillende fra hende.
Erina grinte kort. "Selvfølgelig... River er meget ældre end du er. Så selvfølgelig, de tog har en hvis tilgang for hinanden der fortæller alt om deres fortid... Fælles tid, det giver god mening." Lød det drillende fra hende.
Hun lagde sin ene hånd mod sit sår for at sikre sig at det var ved at lukke. Hun satte sig her roligt op, med hånden mod såret for at sikre sig at det ikke pludselig stoppede med at heale.
Hun trak tæppet tættere om sig, for at skjule sin krop. "Jeg tænker du dør alene min vareulve konge." Lød det drillende fra hende, inden hun lagde hovedet på skrå og så mod ham med et drillende skær. "Kan du ikke hente Zack... Jeg tror jeg har behov for en lidt mere sarkastisk fyr hos mig lige nu, der er så kold og kynisk som ham." Lød det drillende fra hende.
Hvorfor irriterede det hende at Cloud ville være hos en som Yuuka, hvorfor irriterede det hende at hun som altid bare var alene.... Måske det var det at Cloud gjorde hende til en vareulv ved et uheld, et uheld som gjorde at hun var udstødt og mere alene end nogensinde før, hvilket gjorde at Cloud havde været meget omsorgsfuld hos hende til at starte med...

Det var sødt at se Rose ansigt lyse op som hun smagte kagen. ”Det var så lidt… har du nogle sinde smagt kage før?” roligt begyndte han at spise af sin egen kage. Det var længe siden han havde haft smagt denne form for sødme. Stadig imens de spiste, lod han deres fingre være flettet sammen, hvilket han fandt overraskende meget ro i.

Hver gang Cloud havde nævnt Yuuka havde Erina altid skabt sig en smule drillende. Som hun kaldte ham sin varulvekonge, kunne han ikke andet end at grine en smule og se ind i hendes øjne. De smukke røde øjne. ”nå nå nå…” kom det drillende fra Cloud. Hendes lille kommentar om at han kunne hente Zack fik ham til at grine. ”Ja, det ville du kunne lide hva?” her rejste han sig op, fuldkommen ligeglad med at tæppet faldt ned omkring hans fødder, så han nu stod nøgen foran hende. Han lænede sig frem imod hende. Det drilske smil større end nogensinde før. ”Er du jaloux?”

Rose så kort ned på hænderne, hvor hun her kort smilte. "Jeg bager selv engang i mellem, når jeg har tingene til det. Men sukker er svært at skaffe, så de bliver aldrig ligeså gode som dette... Men denne er så meget bedre, mit blev altid så du ved.... uhmm.... tørre og smagte mere af brød, jeg forsøgte at bruge honning nogle gange men det gav den tit en underlig smag også." Lød det mumlende fra hende, inden hun tog endnu en bid.
Hun nød det og var ellers lykkelig over at kunne smage noget så godt. De flettede fingre gjorde hende rolig og var meget rart for hende. "Tak for mad." Lød det blidt fra hende. "Så... Hvordan har du det ellers?... Du ved, med kage og søde sager?" Lød det kærligt fra hende.

Da tæppet faldt om hans ben så hun kort ned af ham. Hvilket fik hende til at se lidt væk, hvorfor blev hun flov over denne form for nøgenhed. Hun plejede ellers være så ligeglad med at folk var nøgne foran hende, det var mest hendes egen nøgenhed hun ikke brød sig om.
Hun fik en lille rødmen over sine kinder, hvor hun hurtigt løftede hovedet op og så mod ham. Ind i hans smukke grønne øjne, samt hans drilske smil der skreg at han var over hende. Ikke på en ond måde, men på en overlegen måde.
Så forførende og mandeligt at hun kunne mærke sig selv ryste over det, men på den gode måde.
Hun så ind i hans øjne og fniste kort af hans ord. "Mig? Jaloux?.... Du er en større idiot end jeg troede. Hvorfor skulle jeg nogensinde være jaloux på en heks? Eller en som dig. En vareulv, vi er ligemand her. Du er intet andet end en vareulv som jeg. Intet andet." Lød det drillende fra hende.
hun rykkede sig bare en lille millimeter tættere på ham. "Jalousi ligger ikke i min natur."

Det var med et stort smil og interesse at han lyttede til hendes lille fortælling om at bage. Han klukkede og lænede frem for at give siden af hendes hoved et kys. ”Bageren har også lidt flere materialer at lege med, hvorpå du vel knap nok har haft en sten ovn at bruge.” her lænede han sig en smule væk og tog den sidste bid af sin kage. Kort fjernede han de sidste rester fra sine fingre. ”Oh uhm… jeg har det fint med dem… jeg har ikke fået dem så tit overhovedet. Det er faktisk først nu at jeg er begyndt at spise dem… lige siden jeg kom til denne landsby… bageren her er ret så god!” Her så han hen på hende med et stort smil.

Cloud var ikke blind for den effekt han havde på Erina. Og ja, han hade altid været tiltrukket af Erina også, men havde haft den større svaghed for Yuuka. På den anden side, havde Cloud også en lille fornemmelse i at Erina også altid havde været mere interesseret i Zack.
Men… lige nu kunne de ikke skjule hvor tiltrukket de var af hinanden. Som hun lænede sig tættere på ham, kun få millimeter fra at kunne røre hans læber, tog han sig selv i at falde i hendes spind. ”Nej… der er noget andet som ligger i din natur.” Her lod han deres læber kollidere i et kys.
Hvis hun tillod ham det, ville han lægge hænder på hendes kinder og trække hende tættere på ham selv.

Rose smilte blidt til ham og klukkede kærligt. "Jeg er ikke ligefrem en af dem der har ovne eller komfur, for mig er det mest bare et bål." Lød det kærligt fra hende. Hun lagde begge hænder på hans og lod sit hoved hvile mod hans skulder.
"Hvordan var stederne hvor du voksede op? Havde de ikke en god bager der, eller brugte du mere tid på at træne end at nyde alt det gode i livet." Lød det blidt fra hende. Hun så kort op på ham og smilede ellers kærligt til ham. "Var stedet flot, hvordan var dit liv som lille?" Lød det kærligt fra hende.

Hun så ind i hans øjne. For hende var dette blevet en kamp om at skjule sin tiltrukkedehed til hinanden. Hun ønskede ikke at være den der smed håndklædet i denne kamp, men duften af ham var blid for hende. Som en drug, hun elskede og hadede den på samme tid.
Hadede dens effekt, elskede den følelse og tryghed duften gav hende. Hun blev dog hevet ind i duften og forsvandt hurtigt i sine egne tanker da han kyssede hende oh så pludseligt.
Hun kyssede ham dybt igen og blev nu trukket endnu tættere på ham.
Hun hadede dog dette, hadede at hun kyssede ham igen. Mest fordi det viste og gjorde det klart for ham at hun kunne lide ham.
men hun ønskede alligevel ikke at stoppe dette, hun nød kysset. Det satte en flamme i hende, hun ønskede ikke at bryde det og på samme tid ønskede hun at losse ham en i ansigtet for at kysse hende.
Hun lod sin hånd lægge sig mod hans brystkasse hvor tæppet der ellers var holdt oppe gled en smule ned, hvis det ikke var fordi hun havde sig presset en smule imod hans overkrop ville den falde om hendes hofter og vise alt.

I det hun spurgte ind til hans barndom, skar han en lille grimasse og så ned på deres fingre, der stadig var flettet sammen. ”Der var en fantastisk bager… mine forældre var ret så gode venner med ham… min by var smuk… eller, den havde sine skader hist og her… men af hvad jeg husker, så var den fantastisk.” han forsøgte at sige det uden for meget sorg i sin stemme. Han kunne ikke huske om han havde haft fortal hende om hvad der var sket med hans forældre. Men de var grunden til han nu havde sit had imod hekse.

Erina´s læber var ligeså bløde som han havde forestillet sig. Loggende og bestemt ikke nogen man kunne gå hen og blive træt af. I det hun pressede sig tættere ind imod ham, lagde han armene om hende, i et lille forsøg på at holde hende der. Som deres læber adskilte, gav han sig nu til at lade hans læber danse ned af hendes hals. Det var tydeligt for ham hvad han ville. Hvis hun ikke ønskede det, måtte hun skubbe ham fra sig. Forsigtigt forsøgte han at få hende til at rykke sig lidt fra ham, så han ville kunne se hendes krop.

Rose smilede ved hans ord. Han var meget sød , selvom han virkede lidt trist når han snakkede om hans by da han var lille. "Hvorfor bor du der ikke længere?" Lød det kærligt fra hende. Hun gav ham et lille klem ved hånden og lod ellers hovedet hvile mod hans skulder.
Hun så en smule op på ham. Han virkede for trist. "Hvis du ikke ønsker at snakke om det vil jeg ikke presse dig til det... Jeg vil bare gerne høre mere om dig, kende dig bedre..." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et lille smil.

Erina sukkede kort da han kyssede hendes hals. Forsigtigt søgte hun efter tæppet igen, for at trække det op, så i det øjeblik han ville skubbe hende lidt fra sig løftede hun tæppet op for at skjule sin krop fra hans øjne. Hun så her imod ham og himlede kort med øjnene. "Måske du skulle vende denne opmærksomhed mod Yuuka, jeg sikker på du kan vende den mod hende og hun ville sikkert elske det." Lød det lettere koldt fra hende.
Hun trak tæppet lidt mere op, for at sikre sig at han ikke ville kunne se noget. Hun så lidt ned af sig selv, for at dobbelt tjekke... "Sååå... Når du smutter, må du gerne sende Zack herind." Lød det kækt fra hende, hvor hun lagde hånden på hans ansigt og skubbede ham her væk i en drillende forsøg på at irritere ham.

Som sendt fra himlen, sendte Rose ham et lille smil og forklarede, at hvis han ikke ønskede at snakke om det, så behøvede han ikke. Han kyssede blidt hendes kind. ”Det er fint… uhm… jeg rejste derfra dengang heksene angreb landsbyen… jeg var bare et barn… uhm, efter det blev jeg givet til de folk der træner jægere… det er derfor jeg er så trænet en jæger som jeg er. Jeg har trænet lige siden jeg var 6-7 år gammel…” Igen kyssede han hendes kind. ”Hvad med dig?? Hvordan var din barndom?”

Lige som Cloud var i det gode humør, trak hun sig væk fra ham og kom med en masse kommentarer. Kommentarer han ikke havde brug for lige nu. Han så måske en smule for længselsfuldt på hende. Det fik ham til at klukke og rykke en smule væk fra hende. ”Du går imod dine lyster… fair enough.” Han stod stadig foran hende, nøgen og helt uden skam. ”jeg skal da nok sende Zack herind… hvis du tror han kan gøre det bedre end mig.” her lænede han sig en sidste gang ned imod hende, kyssede hende dybt og adskilte sig en smule efter og så ind i hendes øjne. ”See ya.” her vendte han sig om, samlede tæppet op og viklede det om sig selv.

Rose smilede over hans lille kys. Kort lod hun sig logge hen og kysse ham kort. Bare et lille blidt kys mod hans læber.
"Angreb? Angreb hekse din landsby?" Lød det forsigtigt fra hende. Da han sagde sin alder gispede hun kort. "67 år! Det jo... Er du ok... Eller self er du det, men det må have været meget hårdt... Du burde ikke, jeg mener... Du ved... Du havde vel ikke meget fritid eller noget..." Lød det kærligt fra hende.
Da han spurgte om hvordan hendes barndom havde været, sad hun kort og så ned på deres flettede hænder. Det var godt nok længe siden hun var barn. Hun var så gammel i forhold til andre mennesker, eller normale mennesker.
"Min barndom var stille... Jeg havde en far og en dejlig mor.." Lød det blidt fra hende. "Min mor var rigtig rar, en arbejdende kvinde der gjorde alt for at beskytte mig og min lille søster.... Men... Som tiden gik, min mor blev set som en heks og blev brændt på bålet, min søster blev syg og døde og min far begik selvmord." Hun gav hans hånd et lille klem.

Erina sendte ham et drillende smil. "Går imod MINE lyster?? Du mener vidst DINE lyster." Lød det drillende fra hende, hvor en kort sitren forlod hendes krop. Intet gjorde ondt længere, alt var fint. Hvilket betød at såret var healet nu.
Erina holde tæppet oppe endnu, dog kun foran barmen så den svang mellem hendes ben, man kunne se hendes nøgne skuldre og side. Den ene hånd holde tæppet oppe og den anden var mellem hendes ben. "See ya... Men send Zack herind, jeg tror jeg har lyst til noget omsorg." Lød det drillende fra hende.

Roses søde lille gisp samt bekymring var ikke til at stå for. ”ja, jeg er ok… alt jeg husker er træning… god træning… eller hård træning… men jeg klare mig! Det har ført mig til hvor jeg er nu. Jeg er en respekteret jæger… denne by elsker mig! Og det har så ledet mig til dig…” her tog han hendes hånd i sin… aede hendes håndflade med sin tommelfinger. ”Hvilket var alt værd.”
Som hun fortalte om sin barndom, fik han for første gang en dårlig smag i munden, ved snakken om en heks der blev brændt på bålet… det måtte ikke have været det nemmeste for Rose… også hendes egen mor. Og hendes far begik selvmord!? Dette fik ham til at klemme hendes hånd. ”Det gør mig virkelig ondt Rose…” han trak hende med det samme ind i et kram. ”Hvor gammel var du dengang det skete?”

Cloud så en sidste gang om på hende. Hun var guddommelig at se på. Han ville så gerne være sammen med hende… men lige nu, var det ikke tilfældet. Han blinkede en sidste gang til hende før han forsvandt ud.
Ganske som ønsket, bankede Zack på Erinas dør og stak senere hovedet ind. ”Hey… Cloud snakkede om du ville se mig?”

Rose smilede kort og lænede ind for at kysse hans kind. "Du cheesy men det sødt." Lød det kærligt fra hende. "Jeg ville dog ønske at vi kunne have mødt hinanden fordi du måske, ikke skulle arbejde, men måske bare var ude og gå en tur." Lød det kærligt fra hende.
Hun krammede ham blidt igen, hvor hun kyssede hans kind endnu engang. "Jeg tror jeg var omkring 7-8 år." Lød det forsigtigt fra hende. "Jeg må nok sige at det er en af grundene til at jeg ikke bryder mig om at være for længe i byen eller ønsker at bo i byen, hjemløs er nærmest rareste. For ingen folk tænker på dig, eller mig. Du ved, inden følelses af at folk skuler mod dig, fordi man altid er i baggrunden." Lød det blidt fra hende.

Erina så mod Cloud med et drillende smil, dog det at han forlod stedet fik hende til at se lidt ned i gulvet og klikkede kort med tungen. Hun kørte sin hånd igennem håret og valgte at iføre sig en hurtig skjorte, der langsomt blev knappet. Det var sikkert en Cloud havde efterladt, eller måske James, James havde seriøst et problem med at teleportere vaske tøj ind i slottet. Dog duftede den ren og så enlig også ren ud.
Da Zack kom ind var hun i gang med at knappe skjorten, hun var startet fra neden, hvilket gjorde at den dækkede hendes hofter, men da den stadigvæk ikke var knappet ved barmen var den meget åben. "Oh, ja... Jeg sagde jeg hellere ville knalde dig end ham, så han sendte dig nok for at se om jeg rent faktisk ville." Lød det drillende fra hende, hvor hun forsat knappede skjorten.

Da Rose kaldte ham cheesy, så han kort en smule fornærmet ud, før han grinte og ellers gjorde et lille nik med hovedet. ”yeah… men hey, i det mindste ved du at jeg altid kan beskytte dig…” han løftede her en af økserne op. Måske for at blære sig en smule. Dog mente han det. Som var det ingenting, kunne han beskytte Rose imod alt der ville gøre hende ondt.
På nogle punkter kunne han godt forstå hvad Rose mente. Ved at bo i byen sladrede folk om en. Han kunne godt undvære de modbydelige rygter der omhandlede ham. Dog… elskede han opmærksomhed. Så han kunne vel inderst inde godt lide at bo i byen.
”så du har været alene lige siden?” forsigtigt havde han sat øksen fra sig. Nu til at sidde og nusse hendes håndflade med hans tommelfinger.

Zack klukkede over Erinas ord. ”Han regner sikkert med at du ikke går i seng med mig.” her gik han hen og satte sig på sengen. Med et skævt smil så han op på hende. ”Hvordan har du det?”
Ja, han bekymrede sig rent faktisk om hendes velbefindende.

Hun sendte ham et lille smil. "Ja. Men det gør mig ikke så meget at være alene, jeg kan nu godt lide stilheden ved det samt det at jeg jo har det hus og bygge lige for tiden." Lød det kærligt fra hende. Hun lagde begge hænder på den hånd der nussede hendes håndflade.
"Men du burde nok snart smutte hjem af, du skal trods alt beskytte byen og jeg... Ja jeg tror jeg kunne klare en lille lur snart eller måske lidt bare bygge videre på huset, det er trods alt ikke et hus før der er tag på det igen." Lød det kærligt fra hende.

Erina fnyste kort i en drillende tone. "Selvfølgelig... Giver god mening." Hun havde et lille smil på sine læber, da han spurgte hvordan hun havde det så hun kort mod ham og sende ham her et blidt omsorgsfuldt smil.
"Jeg har det fint, såret er healet og jeg føler mig helt rask, ingen ømme muskler elller andre ting." Lød det kækt fra hende, hvor hun kort gik hen og stillede sig foran ham. "Hvad med dig? Kom du ikke også noget til? Jeg synes alt gik så hurtigt og tingene var rimlig forvirrende i kampen." Lød det kærligt fra hende.
Hun lagde her sin ene hånd på hans skulder og den anden mod hans brystkasse, hvor hun lagde det ene ben til hans højre side og den anden til den venstre for at sætte sig på ham med fronten mod ham. Hun havde et lille drillende smil på sine læber.

Xander smilede varmt af hende. ”men… jeg har ikke lyst til at tage hjem… jeg har bare lyst til at være sammen med dig.” forsigtigt lagde han sit hoved på hendes skulder. Han sukkede og fortsatte med at nusse hendes hånd. ”Men… lad mig i det mindste følge dig hjem… så er jeg sikker på at du kommer i sikkerhed.” her tog han sig sammen og rejste sig op. Han rakte hånden ned til hende. Hvis hun tog imod den, ville han hive hende op i sine arme, tæt hvor ingen kunne røre hende.

I det Erina begyndte at være forførende overfor ham, løftede han på et øjenbryn og fik et kækt lille smil. ”Godt at høre du har det godt…” forsigtigt lænede han sig imod hende. Han adskilte forførende sine læber imens han så ned på hendes. ”Såå… vil du heller være sammen med mig end Cloud?” hendes læber var den helt perfekte form. Hun var meget smuk. Han kunne bare læne sig frem… deres læber vil nå de sidste centimeter. ”For… jeg ville ti gange heller have dig end Yuuka.”