Rich and Poor peoples lives and dies as one.

Folk i gaderne begav sig altid bare rundt som om intet var hendt, men alligevel kunne man ikke andet end at blive irriteret over de dømmende blikke fra de forbipasserende personer. Alex sad ikke langt fra de mange andre, de sad i den altid så kendte gade for hjemløse. Det var dog forfærdeligt at være en hjemløs kvinde, og når Alex sagde hjemløs. Mente hun en person uden tag over hovedet og uden penge til mad hver dag, det irriterede hende når hun så folk sidde og tigge om penge hos dem også hive deres smartphone op af lommen, hvis Alex havde penge til en smartphone, havde hun brugt de penge på mad og vand. Ind til videre brugt hun de penge hun tjente på en smule mad og en flaske med vand, dog købte hun kun en flaske med vand og beholde flasken i flere måneder, på den måde kunne hun nogle gange snige sig forbi folk og hente vand på deres tøj.
Dog som kvinder endte de enkelte gange ud med at blive overfaldet af mænd, på perverse måder. Dette var grunden til at Alex, Haru, Rose, Erina og Evaline altid sad på samme gade og tiggede, på den måde kunne de holde øje med hinanden og de ville kunne sørger for hinanden om natten, hvilket betød at de sov tæt op af hinanden om aften, på den måde ville de kunne mærke hvis nogle forsøgte at trække dem fra hinanden. Hvilket tit var andre hjemløse mænd eller en rig fuld stodder der mente det var ok at voldtage hjemløse, da de ikke længere var mennesker eller en del af samfundet.
Dog skete det ikke så tit for dem, de holde mest øje med hinanden så når nogle tog fat i dem var de hos hinanden og hjalp hinanden, hvilket var grunden til at folk nu undgik dem, da der havde været så mange slåskampe på denne gade, var folk begyndt at undgå stedet. Det var dog endnu en uge siden de havde spist, de havde ikke penge til at spise og vand var vigtigere, man overlevede længere uden mad end uden vand. Dog hadede Alex lidt grundene til at de hver i sær var her.
De sad alle med ødelagte militær sko, omkring tre par strømper på og fire store trøjer samt en jakke, alt tøjet var stort og bukserne var ødelagte og havde mange lapper syet på. Erina var dog den der var ved at gå mere og mere ned af at være på gaden, Rose var den nyeste her inde. Hun var fanget her på stedet, da hendes mor døde og hendes far endte på hospitalet. Hun var rar, sov på gaden men arbejdede alligevel. Hun tjente penge, men brugte dem aldrig rigtig på sig selv. Hendes arbejde gav hende chancen for at tag et bad og børste sig sit hår, men hun sov alligevel på gaden og i stort tøj, mens hun holde sit arbejdes tøj så rent som muligt, ved at vaske det med de penge hun tjente på gaden og kun de penge hun tjente på gaden var dem hun brugte på sig selv, alle de penge hun tjente på arbejdsmarked gik til hendes fars hospitals regning.
Alex sukkede dybt, inden hun slog hovedet tilbage mod muren, med en ren dåse foran sig, der havde få mønter i sig.

En ny dag. Hans restaurant havde lukket pga. helligdag, så det ville sige at han kunne bruge en masse tid på at give de hjemløse madder i dag. Josh smilte ved tanken og stillede sig ellers klar til det. Suppegryderne var klar. En dejlig varm kartoffelsuppe og ved siden af var der nybagt varm brød. Derudover var der også bacon til at putte på suppen. De havde det hårdt og han ønskede derfor at hjælpe dem…
Med sin røde varevogn, kørte han hen til deres sædvanlige sted og begyndte nu her at stille op med mad. Det blev stillet på et hvidt bord. Vejret var perfekt! Det regnede ikke engang! Han smilte stort, rettede på sin kasket og strakte sig. Han havde skam haft snakket med pigerne før… de opholdte sig her for at passe på hinanden, da nogle af dem havde været udsat for ubeskrivelige uheld. Det gjorde Josh vred bare af at tænke på det. Mænd som mente man gerne måtte voldtage burde bare dø eller i hvert fald få skåret legemsdelen af. Dog var Josh ikke sikker på om pigerne overhovedet stolede på ham… måske Rose, men hun var også en af de rareste mennesker han nogensinde havde mødt.
Ved hans side, gik ingen andre end den store hvide hund Ghost og logrede med halen til hver en hjemløs som kom hen til ham. Selv stod Josh nu bag det hvide bord og serverede for dem der nu kom.
Roligt så han kort hen imod pigerne med et stort og varmt smil. ”Dagens menu er kartoffelsuppe med bacon og nybagt brød.”
Det passede perfekt til vejret. Her var ikke for varmt til suppe og der var bestemt heller ikke koldt. ”Jeg håber i har appetit.”
De andre hjemløse der kom hen, takkede ham mange gerne og sendte ham store smil. Dette varmede altid om hjertet på ham.

Det var underligt at tænke over at de havde været her i mange år nu. Alex havde været her i så lang tid at hun ikke engang huskede hvordan det var at være ren eller hvordan det var at have ordentlige penge. Hun vidste bare at hun ikke skulle forvente at have penge til mad hver uge.
Dog skete det nogle heldige dage at en fyr ved navn Josh kom med mad til dem, dette rygte havde spredt sig så folk var begyndt at danne sig i dette lokal område. Det at her også blev forklaret om hans bil, altid en rød ret ren varevogn der kørte ud med mad til dem. På den måde dannede de hjemløse sig hurtigt når de så vognen køre igennem gaden, i håbet om at de kunne få noget mad.
Så snart Josh kom frem og begyndte at stille sig op, rejste Rose sig forsigtigt og gik imod dem. Hun var som altid meget rar og nok en af de reneste af dem alle. Hun havde trods alt et arbejde og kunne gå i bad der. "Josh." Lød det kærligt fra hende. "Hvordan går det? Har du brug for hjælp, jeg kan hjælpe med at hælde suppe op til folk og du kan give dem brød hvis det er." Lød det kærligt fra hende. Hvis hun kunne hjælpe ville hun elske at hjælpe først inden hun begyndte at spise.
Så snart Josh kaldte på mad kom de langsomt tættere på ham, nogle af pigerne og nogle af de andre hjemløse. Alle fik en god skefuld mad, hvor de satte sig og spiste. Der var dog langt flere mænd end kvinder her, dette var sikkert fordi kvinder hurtigt fandt en anden mand før de endte på gaden og andre endte ud som en luder på side gaden.
Erina kom roligt luntende hen til dem, hun havde en stor ret flot jakke over alle sine lag af tøj samt hætten over hovedet. Hun havde hapset den fra en eller anden idiot der havde den over sin ene arm mens han gik, hvilket var dumt, især mens hun var her, plus vinteren var langsomt begyndt at sprede sig ud over landet, så en tyk jakke som denne var god, især fordi den var lang, dette gjorde at den kunne holde hendes ben varme. Hun havde dog måtte løbe fra ham og gemme sig mange steder, men han havde givet op. Hun rakte her ud efter maden hvor hun fik noget af det og et lille brød til det, dog var der ikke mere bacon. Ikke at det gjorde hende så meget, hun kunne sagtens undvære bare det at få noget var rart!

Som altid kom Rose hen til ham og spurgte indtil hvor vidt han havde brug for hjælp. Blidt rystede han på sit hoved og tog ellers en skefuld suppe, for at fylde det op i en dyb tallerken til hende. ”Ellers mange tak Rose, du skal bare tænke på at få noget mad ned i din mave.” Hans smil spredte sig i en dejlig grimasse over hans ansigt. Han tog det stille og roligt med at skære brød ud, samt fylde op til de forskellige hjemløse. ”Hvordan går det med jer for tiden? Eller, hvordan går det med dig på dit arbejde?”
I det han fik øje på Erina, spærrede han kort sine øjne op, som han bemærkede hvor flot en jakke hun havde over sig. Så snart hun kom hen til ham, ville han hælde suppe op til hende og ellers smile venligt. ”Goddag Erina, det er fin jakke du har der, er den ny?”
Da det hele var begyndt at falde en smule til ro, slappede Josh en smule mere af ved at stå og snakke med de forskellige hjemløse. ”Det er ved at blive vinter…” Han så sig omkring og regnede med at det var Rose han snakkede til. ”Tror du at i klarer jer igennem den… eller… er der noget jeg kan gøre?”

Rose nikkede forsigtigt til hans ord. "Mange tak... Men sig til hvis det er du har behov for hjælp." Lød det kærligt fra hende, inden hun tog tallerknen forsigtigt fra hans hænder. Det duftede godt, meget godt. Samt baconen det var også rart med sådan en duft for en gangsskyld. Hun pustede kort til suppen, mens hun roligt satte sig på kantstenen ved siden af Joshs lille mad sted. Hun begyndte roligt at spise, samt puste på suppen en smule.
Rose så forsigtigt op på ham, hvor hun roligt smilte. "Det går nogenlunde for mig, arbejdet er hårdt men det går fint.. Jeg er dog begyndt at få lidt problemer med at tage vagter her på det sidste, men vi er også begyndt at få praktikanter ind og da de ikke tager imod penge, så bruger de dem mere end os der bruger pengene." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun tog en bid af maden. "Hvad med dig og restauranten? Er det ikke farligt at bruge dine penge her på gaden?" Hun sendte ham et lille smil.
Erina tog imod suppen og så kort ned af sig selv. "Ja det kan man vel godt sige, men den er brugt så den lugter en smule da den ikke er blevet vasket." Lød det kækt fra hende. Hun havde trods alt lige snuppet den fra personen, på den anden side var det rart at hun havde noget varmere omkring sig.
Så snart alle var begyndt at falde til ro, så folk sig omkring, mens nogle smuttede fra hinanden, da der ikke var mere mad forsvandt mændene, mens kvinderne blev. Dette var trods alt deres mest sikre sted. "Oh... Ja det kan sagtens mærke om natten, men om dagen virker her varmere på grund af solen." Lød det kærligt fra hende. Inden hun rejste sig op igen. "Du har allerede gjort meget, så bare det at få mad gør en stor forskel... Mange tak... Tænk ikke længere over det." Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsigtigt gik hen for at rydde op fra dem der havde været der.
Alex var faldet i søvn op af muren så snart hun havde spist, hvor hun var krummet sammen til en lille bold. De andre slikkede nærmest tallerknen ud og tiggede skam endnu efter penge.

Josh smilte til hende og fortsatte ellers med at hælde op. ”Det er typisk… arbejdspladser snupper som regel alt den gratis arbejdsplads de nu kan.” kort smilte han til den ene hjemløse som afleverede sin beskidte tallerken. De roste derudover også alle maden, hvilket var meget rart for Josh. ”Men, jeg er ret sikker på at så snart de praktikanter er ovre, så får du dine gamle arbejdstider tilbage.”
Kort betragtede han maden hun sad med i hendes hænder. ”Smager det som det skal? Eller, kunne det have brugt mere salt?”
Spørgsmålet om restauranten fik ham til at ryste på hovedet. ”Nej nej, det er bestemt ikke farligt. Min restaurant går skam meget godt… kunderne bliver ved med at komme, men i dag var en hellig dag, så jeg tænkte at bruge den sammen med jer.” Da der ikke var flere som skulle have mad, lagde han et låg over den store suppegryde, bare for at holde den en smule varmt.
Jakken var brugt. Måden hun sagde det på, fik ham til at smile kækt og ellers ryste blidt på hovedet, hvorpå han rakte hende tallerkenen. ”Javel ja.” der var noget lusket over dette, men han valgte at lade det ligge, da det ikke ragede ham.
Josh smilte blidt til Rose, men tristheden over at han ikke kunne gøre mere for at hjælpe, var en tydelig glød i hans brune øjne. ”Jeg vil finde på noget…” Han så rundt på de forskellige kvinder. ”Måske en form for shelter… der må da være et eller andet jeg kan gøre.”
Kort gik han hen til Alex og lagde et tæppe mere over hende. Efter dette gik han hen og delte flere af tæpperne ud.

Rose smilte en smule over hans ord. "I see... Det er jeg lidt ked af... Men det går nok, jeg må dog se om jeg kan finde noget andet, dog er det meget svært da jeg ikke rigtig har andet end min arbejdsuniform og dette... Meget ødelagte tøj, alt for ødelagte tøj... desværre." Lød det kærligt fra hende. Dog kunne man godt høre at hun var lidt trist over det. Hun ønskede ikke rigtig at miste det job hun havde nu, men regningerne var begyndt at hobe sig op igen, især nu hvor hun intet arbejde havde... "Jeg finder nok på noget på et tidspunkt." Lød det kærligt fra hende. "Måske, jeg håber det... Men de er først færdige om to måneder og det vil sige at jeg ikke kan få mad i to måneder." Hun havde ikke fortalt Josh hvad hun brugte sine penge på, hun fandt det lidt for personligt til at ville snakke om det.
"Maden? Oh ja... Det smager rigtig godt, jeg vil ikke mene at baconen gør at det ikke er saltet, hvis der var mere salt i ville baconen ikke være så god i det." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så op på ham med et lille smil på sine læber. "Oh... Yea, jeg ved det godt... Jeg har lagt mærke til at du enkelte gange har en lille kø udenfor din restaurant." Lød det kærligt fra hende, hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Vi er glade for de små timer du er sammen med os, især med din velsmagende mad." Lød det kærligt fra hende.
"En shelter? Der er jo shelter hvor hjemløse kan sove, men hvis der er fyldt har man ikke adgang, da der er for mange folk." Hun sukkede kort. "Men det går nok, hvis jeg kan sige det på den måde... Men vi finder nok på noget, når det endelig er." Lød det kærligt fra hende.
Så snart han gik hen til Alex og lagde et tæppe over hende, åbnede hun sine øjne og så om på ham. "Tak." Lød det lavt fra hende... "Hvorfor bruger du så meget tid på at hjælpe os, økonomien er dårlig lige for tiden og du har lavet kartoffel suppe, to gryder endda. Hvilket er omkring 10 kilo kartofler og bare 1 kilo koster ca 20 kr, så er der løg hvor du skal bruge 2 til en lille gryde jeg vil skyde på at du har brugt 8 til en af de store gryder hvilket er 16 løg i alt... Til.... Market nu til dags sælger dem til 21,93 kr for en pose med 10... Men mere end halvdelen er små løg, hvilket betyder at du skal bruge 4 ekstra." sådan forsatte hun gennem hele opskriften. "Du er ca kommet af med 2000 kr for at lave mad til en enkelt dag og du spiser ikke engang noget selv." Lød det en smule irriteret fra hende.
Her satte hun sig op. "Hvorfor bruge så mange penge på at hjælpe folk, vi er taknemlige men håner du os?" Lød det en smule lavt fra hende, inden hun rejste sig forsigtigt op og vaklede en smule...

Måske hvis der blev plads i hans restaurant kunne han ansatte Rose. Hvis hun altså endte med at blive fyret. Josh ville virkelig gøre hvad han kunne for at hjælpe, også selvom det måske virkede for godt til at være sandt. Når der blev flere penge kunne han garanteret lave et shelter til dem.
Resten af dagene gik egentlig bare sammen med de hjemløse. ”Men, måske det er muligt for at hvis jeg tjener nogle flere penge, så kan jeg bygge et shelter mere. For du har ret, dem der allerede er bliver sommen regelt fyldte.”
Alle de ord Alex pludselig kom med, fik ham til at se overrasket på hende, men også en smule forvirret. Prøvede hun virkelig at tale ham fra at lave mad til dem? Derudover sagde hun det også som var hun irriteret. Ordet hån, forklarede dog hurtigt for ham hvorfor hun var irriteret.
”Nej, tvært imod Alex. Jeg vil bare gerne hjælpe jer,” forklarede han og smilte stort til hende. ”Jeg vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe jer.” Før hun kunne nå at sige ham imod, gik han hen til sin vogn og vinkede farvel til dem, hvorpå han kørte dem væk.
Lidt senere ville Cloud komme gående forbi. Så snart han fik øje på Erina ville han gå direkte hen imod hende. ”Hey din tyv! Giv mig min jakke tilbage!” Herpå gik han hen og tog fat i jakken.

Rose nikkede til Joshs ord, hvor hun roligt spiste suppen. "Det ville være rart, selvom jeg hellere vil have penge, så som at arbejde osv... Der er mere behov for det end noget andet, på den måde kunne vi tjene nok til at finde et sted at bo og senere måske komme ordentligt ind i samfundet igen, selvom jeg ville være glad for alt den hjælp jeg ville kunne få." Lød det blidt fra hende.
Alex så op på Josh, hvor hun ville have snakket men måtte tie stille da han valgte at gå væk. Hun forstod ikke folk der gjorde disse ting, hvad fik han ud af det ingen folk ville gøre noget der kostede dem penge, ikke medmindre det gav dem noget, så som rigdom eller sex. Måske han knaldede en af pigerne? Hun rystede på hovedet, nah de ville have sagt noget hvis det havde været.
Erina sad op af muren og pustede ned i sine hænder, hvor hun kort hostede og så sig lidt om. Hun havde en hat foran sig, med meget få mønter. Hvis hun var heldig var der penge nok til at hun kunne købe endnu en suppe eller noget varmt at drikke, hvad som helst for at få varmen tilbage i kroppen. Selvom jakken var meget rar.
Hendes tanker forsvandt da en fyr råbte og nu greb fat i hende, da han hev i jakken skreg hun og holde hænderne omkring sig. "Arrrgh!! Rapist!!!" Lød det højt fra hende, hvilket fik Evaline til at gå imod dem. "Slip hende din perverse stodder!" Lød det irriteret fra hende. Hvis han slap hende ville Erina stikke af.

Så snart Erina råbte op, kunne Cloud mærke sine håndflader blive en smule svedige af nervøsitet. Det endte normalt aldrig godt når en kvinde råbte rapist. Dog slap han hende ikke. Han blev ved med at forsøge at hive i jakken. ”Som om jeg vil voldtage dig, du er en tyv!” råbte han højt tilbage. Forhåbentlig ville hun genkende ham og på det punkt forstå misforståelsen. ”Bare giv mig jakken, så skal jeg nok give slip på dig.”
I det en anden kvinde blandede sig, så han undskyldende hen på hende, hvor han her pustede kort ud for at berolige sig selv. ”Jeg er ikke en pervers stodder, jeg forsøger bare at få min jakke igen. Denne kvinde har stjålet denne jakke og jeg vil bare gerne have den igen!” Igen så de grønne øjne ned på Erina. ”Vil du ikke nok bare give mig den igen?! Jeg har ikke i sinde om at gøre dig ondt!”
Selv om han tårnede over hende, kunne man hører en det desperate i hans stemme. Hvis de tiltrak mere opmærksomhed, kunne han ende i fængsel eller hvad der var endnu værre, blive overfaldet af flere hjemløse! De ville ende med at stjæle alt hvad han ejede!

Det at han ikke stoppede med at hive i jakken gjorde det svært for hende at slippe væk, samt det at hun ikke var særlig stærk Specielt fordi hun ikke fik meget at spise for tiden, hun havde brug for en ide! Hun knurrede en smule til ham, i håbet om at han ville slippe hende, hvilket gjorde at hun forsatte med at skrige hjælp.
Da Evaline stillede sig op foran dem så Erina kort imod hende. "Han forsøger at tage mit tøj." Lød det irriteret fra hende, hvor Evaline kort så mod Clouds hånd og derefter op imod ham, inden hun stillede sig klar til at slås med ham. Dog kom Alex ind foran dem. "Vi kan ikke vide om det er din jakke eller ej, uanset hvad ligner du ikke en der ville have de største problemer med at gå uden en jakke, hvor vi derimod intet har. Det der varmer os er vores tøj og du er villig til at i vores øjne stjæle fra de hjemløse." Alex så en smule irriteret op på Cloud, hvor Erina så fra Alex og derefter op på Cloud.
"Nemlig... Det er vinter månederne nu, du har sikkert et varmt sted at være og jeg sover her ude!" Hun knurrede af ham.

Ligesom Cloud havde frygtet, begyndte der bare at komme flere hjemløse til og de gik alle imod ham. En af dem stillede sig endda i kampstilling. Han kiggede hen på hende. ”Det er ikke fight club!” Han så nu ned på Erina igen, kun for at betragte en asiat der nu også besluttede sig for at blande sig.
”Måske, men det betyder ikke at det giver hende ret til at være en tyv,” vrissede han irriteret til Alex. Dog endte han dog med at give slip på hende. Hvis han blev ved, ville de sikkert bare slås med ham, stjæle fra ham og måske endda slå ham ihjel. De var hjemløse… desperate mennesker. Han rettede sig op og pustede ud. ”Men fint, hvis du ønsker at have titlen som hjemløs og tyv, så må det vel være sådan.”
Stoltheden var såret en smule. Det var vinter, hun frøs, men derfor burde hun ikke gå hen og blive en tyv. Langsomt begyndte han at gå væk. Han så ikke tilbage på dem. Skide hjemløse snylter… hvorfor skulle det være samfundets skyld at de ikke kunne finde et arbejde.

Alex så en smule truende op på ham. "Jeg sagde lige at vi ikke ved om hun stjal jakken eller ej, alt jeg siger er bare at vi står sammen og intet har at miste, så hvis du ikke slipper hende nu lover jeg at forlade dig alene med de to andre tøser." Lød det hårdt fra hende. "Jeg ikke en tyv." Lød det kort fra Alex, der valgte at forlade dem så snart han slap Erina.
Erina knurrede en smule af ham mens han så småt efter lod hende og de andre. Altid noget at han valgte at gå fra dem, dog smuttede Yuuka en smule efter ham. "Undskyld! Hr!" Lød det højt fra hende. Hun havde en hætte over sit hoved og det blonde hår var tydeligt beskidt og fedtet, hendes hud var beskidt og tøjet var enormt. "Tilgiv hende, det meget koldt for tiden... Hvis det er så.... Hvor meget kostede den, jeg kan forsøge at betale lidt på den, eller betale af på den hvis det er." Hun rakte ham kort en plastik kop med småmønter og nogle få sedler. "Her tag dem, det alt jeg har i dag, men please ikke meld det til politiet." Lød det en smule tiggende fra hende.
"Yuuka!" Lød det irriteret fra Erina, der gik hen og tog koppen inden hun slog den imod Yuukas bryst, hun tog derefter jakken af og smed den i hovedet på Cloud. "Han får den, behold dine pokkers penge! Hvem har sagt at du skal kæmpe mine kampe, hvis jeg stjæler er det mit valg, det går jo ikke ud over dig vel!" Lød det højt og irriteret fra hende, inden hun så tilbage på Cloud. "Du fik hvad du ønskede, skrid så!." Lød det irriteret fra hende.

Cloud ønskede ikke mere at diskutere med dem. Det virkede derudover også en smule pointless. Han kunne godt købe en ny jakke, det skulle ikke være det, men det var nu mere værdigheden der var trådt på. Han fnyste svagt og havde egentlig ikke i sinde om at se sig om, før en råbte efter ham med en rar stemme. Da han vendte hovedet var det et ligeså rart ansigt han så.
Pigen der stod foran ham havde intet at gøre med det, hvorfor blandede hun sig og hvorfor fik han sådan en dårlig fornemmelse i maven. ”Oh… nej… hør… du skal ikke…” Han viftede med hænderne, kun for at få sin jakke smidt i hovedet og ordene skubbet tilbage i halsen. Det var pigen fra før… tyven.
Hurtigt fjernede han sin jakke og så en smule overrasket ned på de to piger. Den blonde hed altså Yuuka. Erinas ord fik ham dog til at fnyse og ellers smide jakken tilbage i hovedet på Erina. ”Nej, behold jakken… der er koldt… se det som en gave…” En smule flovt så han den anden vej og begyndte her at gå en smule. ”Oh!” Kort så han om på Yuuka. ”Jeg beklager at jeg gav dig følelsen af at jeg vil melde hende. Du har ret, her er koldt.” Han smilte nu ellers venligt til Yuuka, hvorpå han vendte sig om og gik videre.
Lidt nede af vejen, stadig inden for pigernes øjenvidde, ville Cloud blive overfaldet af flere mænd. En gang der alle skjulte sig bag sorte hætter. De forsøgte alle at tage hans ting og en af dem trak endda en kniv. Cloud slog dem, sparkede og det lykkedes skam fint for ham at holde dem på afstand, da en kniv snittede hans arm og bragte ham ud af kurs. Af smerte, tog han sig til såret, for derefter at få en knytnæve i ansigtet.

Erina vrissede en smule af Yuuka, men måtte dog indrømme at følelsen af jakken der blev smidt over hende overraskede hende. Hun trak jakken lidt af sig, inden hun så op på ham, med lidt blide og overrasket øjne. Yuuka sendte ham et lille smil, hvor hun lagde hovedet lidt på skrå. "Tak." Lød det fra Yuuka, hvor Erina kort fnøs af Cloud.
For at være ærlig kunne Erina ikke se hvorfor han forsøgte at hjælpe hende, især nu hvor hun gav ham jakken tilbage. Så han ned på hende, hvor provokerende. "Gå hen og fin et shelter, tag Evaline med dig." Vrissede hun til dem. "Men?" Lød det forsigtigt fra Yuuka, inden Evaline kort trak på skulderen. "Sure, kom så." Hun tog fat i Yuuka og trak hende ellers med sig, mens Erina derimod valgte at vende sig om for at følge efter Cloud.
Hun fik dog kun set nogle mænd der gik efter Cloud. Dette lovede ikke godt, men hun burde vel være ligeglad ikke? Måske hun bare skulle gå væk? Hun trådte forsigtigt i retningen af dem. Det virkede dog til at Cloud klarede sig helt fint uden nogen form for hjælp. Hun sukkede dybt, da han pludselig blev snittet og slået i ansigtet. I dette øjeblik sprang Erina imod dem og smed jakken over manden med kniven, hvor hun viklede den om hans hoved og sparkede ham i knæene så han faldt sammen, her greb hun fat i Cloud og trak ham ellers med sig. "Hurtig!" Lød det fra hende, hvor mændene derimod løb efter dem.
I hendes tilfælde var hun derimod en der kendte gaderne ret godt, hun kendte alle sidegaderne og løb konstant afsted, drejede rundt og skarpt så man nær var ved at falde. Hun endte dog med at kaste ham ind i en mark, hvor de her ville trille ned af en bakke af det høje gras. Her ville hun holde ham nede og en smule for munden, man kunne derimod høre mændene råbe efter dem og se sig omkring.
Så snart mændene forsvandt, slap hun ham og så op af grasset. "Jeg tror de er væk..." Lød det fra hende.

Den her dag blev bare værre og værre. På samme tid med at det var rart at have gjort noget godt, også alligevel ikke, skulle han nu ende ud i et bagholdsangreb. Et røveri der hurtigt kunne ende galt når en person trak en kniv. Og kniven kom så pludseligt. Bare tanken om hvor det havde været meningen den skulle havde ramt, gav Cloud en gysen ned af sin ryg. Han kunne have blødt voldsomt lige nu.
Som han skulle til at slå ud efter en anden, blev en genkendelig jakke smidt over mandens hoved, så han nu var blændet i sekunder. Måbende stod Cloud og stirrede, til en person tog hans hånd og trak ham væk. Uden at tænke mere over det, fulgte han med hende. Først her gik det op for ham at det var tyven. Hvorfor hjalp hun ham!? Spørgsmålene blev dog gemt, lige nu handlede det om at komme væk fra banden og det lå til denne tyv havde styr på sine gader.
Med et blink, var de pludselig nede i græsset og væk fra alt tumulten. Tyven var over ham og holdte ham for munden. Hans hjerte bankede voldsomt i kroppen og da de endelig var væk, pustede han ud og så op i tyvens øjne. ”Tak… for hjælpen…” Han satte sig op og tjekkede kort sin arm. Snittet var heldigvis ikke dybt.

Erina måtte indrømme at hun fortrød at hun ikke havde råbt noget til Evaline, hun ville sikkert have banket dem. Men når det kom til hjemløse endte de altid i fængsel, folk gad ikke hjælpe dem, for ikke at snakke om at hvis hun kom grufuldt til skade havde ingen af dem råd til lægen.
Dog rystede hun en smule, hun kunne ikke slås! Hun lagde en hånd på sin mave, hvor hun forsigtigt satte sig i jorden igen og gispede lidt efter vejret. Da han sagde tak, så hun imod ham og stirrede lidt på hans arm.. "Er du ok." Lød det en smule udmattet fra hende. Hun havde mistet jakken, hvor irriterende. Hvis hun var heldig lå den stadigvæk på gaden.
"Er det dybt?" Lød det spørgende fra hende, hvor hun kort kravlede imod ham. Forsigtigt så hun på såret. "Det ser ikke dybt ud, men det er ikke til at vide hvor beskidt kniven var, så der kan gå betændelses i såret. Tjek den lige ud, eller vask det med noget rent vand." Lød det fra hende.

Cloud nikkede med et svagt smil på læben. ”Jeg har det fint og nej, det er heldigvis ikke så dybt. Så der er intet at frygte der.” Med et varmt blik i sine øjne så han hen på hende og viftede kort med en hånd. ”Jeg skal nok få det tjekket, men lige nu omhandler det vidst at du mistede jakken… og…” Hurtigt kom han i tanke om at hun kunne være såret. ”Er du uskadt?” Kort betragtede han hende, tjekkede om der nu var nogle sår at finde. Da han ikke kunne finde nogle som sådan, satte han sig ned igen og slappede en smule mere af. ”Jeg skylder dig vidst en tjeneste… hvad end du kunne tænke dig, så sig bare til… jeg skal gøre hvad jeg kan.” Kort rejste han sig op og rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op.

Senere på aftenen, ville Xander tilfældigvis komme forbi pigerne. Herpå smed han nogle mønter i hver deres bøtter. Kort betragtede han dem under sin hætte. I det han kom forbi Rose, stoppede han kort op, for også at give hende mønter og ellers smile svagt til hende. ”Ey…” Han satte sig på hug foran hende. ”Du ser mere ren ud af en hjemløs at være. Du er ret sød… navnet er Xander og jeg er en simpel mand, der keder mig…” Han rejste sig op og strakte. Herpå rakte han en flaske med whisky til hende. ”Kunne du tænke dig at snakke med mig? Jeg keder mig…” Det sidste kom ud som en lille mumlen.

Erina så kort op på ham, inden hun så væk igen. Forhåbentligt var disse folk væk, hun var en kæmpe idiot at have hjulpet ham, de havde helt sikkert set hende, hvilket betød at hun muligvis ville få tæsk hvis de fandt hende. Hun bed sig kort i underlæben, mens hun så sig omkring. "Jeg ikke såret, jeg har det fint." Hun så imod hans hånd da han rakte den til hende, forsigtigt tog hun imod den hvor hun rejste sig op.
"Giv mig et arbejde, eller lejlighed." Lød det en smule koldt fra hende, hun havde behov for det, det var vigtigt for hende at have et sted at være samt det at hvis hun fik et arbejde kunne hun få mad og måske finde et billigt sted at være! Det var som en drøm

Alle takkede Xander når han smed penge i deres bøtter, dåser, hatte osv. Rose sad og trak en af jakkerne længere op omkring sine skuldre, blæsten var kold og skarp som en kniv mod ens hud. Da en mand stillede sig ved hende og gav hende mønter sendte h un ham et lille smil. Lige til han sagde at han var en simple mand der kede sig. Betød det at han håbede på at hun var desperat nok til at have sex med ham for nogle penge.
Hun så kort væk, smilet forsvandt. Hun var måske lidt i tvivl om hun var villig til det, hun havde brug for pengene og pengene ville gå til at redde en person og hjælpe... Hun så forsigtigt op på ham igen, da han rejste sig op. Kort adskillede hun sine læber, hvor hun stammede en smule men rømmede sig så man kunne forstå hende igen. "Det kan vi godt..." Hun tog forsigtigt imod whiskeyen, hvis han altså gav hende en hel flaske kunne hun sikkert give den til Evaline eller Alex, den kunne holde dem varm især i denne tid.

Cloud spærrede overrasket sine grønne øjne op. Hun pakkede ikke noget ind, det var koldt og kontant at hun beordrede ham om at give hende et arbejde eller lejlighed. På den anden side forstod han det godt. Hun kunne ligeså godt forsøge nu når man intet havde at miste. ”Hvad siger du til at du får et bad og får lov til at bo en uge hos mig? Inklusiv tøj vask og mad.” Her rakte han sin hånd frem som i at hun skulle tage den, for at vise ham at det var en aftale. ”Imellem tiden… kan jeg lede efter nogle jobsamtaler til dig?”

Xander tænkte ikke videre over at hun måske kunne være bange for ham. Så, som var han et dovent fjols, satte han sig ned på den kolde jord og betragtede ellers whiskyflasken der blev givet videre. ”Jeg var til den her fest… men den var egentlig ret kedelig, men ikke at det overrasker mig… min fars fester er som regel kedelige. Og tøserne var til at kaste op over, ikke til at snakke med og kort nok tøj til at man skulle tro det var undertøj. Intet overladt til fantasien.” Han sukkede og trak en cider op af lommen. ”Normalt burde man ikke brokke sig, men når man har set det hele så bliver det sku lidt kedeligt.” Her åbnede han cideren og tog en tår af den. ”hva så? Hvad er dit navn? Som sagt er mit Xander.”

Hans ord overraskede hende en smule, dog måtte hun være en smule på vagt. Hvis hun sagde ja kunne han voldtage hende, hvis hun sagde nej kunne en fremmede voldtage hende. Hun så en smule skeptisk op på ham. "... Jeg tager i mod det men lad os sige to uger." Lød det fra hende, hvor hun lagde armene over kors. "Det er kun fair, jeg sparede dig for at blive røvet og tævet, så medicin regningen og de ting de ville have taget." Lød det lidt hårdt fra hende.
"Og jeg takker ja til det hele, maden, sovestedet, badet og jobsamtalerne." Lød det fra hende, hvor hun kort så sig omkring.

Han virkede nu rar nok, dog måtte hun indrømme at hun fandt det lidt underligt at han snakkede til hende. Hun så lidt forsigtigt på ham, i det mindste stank hun ikke af sved som alle de andre, men hun var stadigvæk iført beskidt tøj og det lugtede skam også en smule dårligt, for ikke at snakke om at hun var dårligt klædt, tøjet var ødelagt. Hun sukkede blidt, mens hun lyttede til hans ord.
"Måske de går sådan klædt fordi de kan lide opmærksomheden, det er trods alt derfor folk går i det og man får tit god opmærksomhed." Hun så forsigtigt på ham, med et lille smil på sine læber. "Jeg Set det hele?" Lød det forsigtigt fra hende, han var meget negativ omkring kvindernes påklædning, selvom det lød lidt underligt at han havde set det hele.
"Mit navn? Rose... Rose Tyler... Rart at møde dig Xander." Lød det kærligt fra hende, hvor hun trak sine ben en smule ind til sig. "Hvordan kan det være at du snakker med mig, i stedet for en ven? Nu hvor du var til fest, kan jeg kun forvente at du havde en del venner der." Lød det kærligt fra hende.

Igen overraskede hun Cloud. Hun vidste udmærket godt hvad hun ville have og lige nu var han kilden til det. ”haha, okay… du er en hård en at handle med. Men det er en aftale.” I det hun ikke valgte at tage hans hånd, lod han den sænke og så sig ellers selv omkring. ”I så fald, lad os finde en taxa, også kører vi hjem til mig og så ser vi ellers hvordan det går derfra.”
Som regnede han med at hun fulgte med ham, begyndte han at gå hen til gaderne igen, for at logge en taxa derhen. Engang så han sig dog over skulderen for at tjekke om hun nu fulgte med ham.
Taxaturen derhen var overhovedet ikke akavet. Tvært imod faldt hun i søvn. På det punkt var han ikke nød til at starte en samtale med hende. Da de kom til hans lejlighed, vækkede han hende roligt op, kun for at lade hende træde ud af taxaen med ham.
Her ville Erina stå foran en mægtigt bygning: https://static1.squarespace.com/static/57cfa0106a4963023100b77d/57cfa54be6f2e1554bc10aca/57d07304e58c62cb8417a077/1473278730084/Escala+Exterior+Photos+small.jpg
”Det er så her jeg bor.” Uden at sige mere om det, gik han hen imod bygningen. Her lod en mand dem indenfor, åbnede døren for dem og så en enkelt gang skeptisk på Erina. Cloud gik hen til elevatoren, lod den åbne sig og trådte ellers ind. Her trykkede han på 13. etage og smilte ellers kort til Erina.
Så snart døren åbnede, ville de træde direkte ind i hans penthouse lejlighed. Med andre ord, elevatoren var hans hoveddør og derfor blev alle ikke bare lukket ind.
https://i.pinimg.com/564x/58/e7/31/58e731d09dcc9a09fb6a8f339cfd3628.jpg
”Det er så her jeg bor.” Han gjorde et nik til hun bare skulle følge med ham ind.

Opmærksomhed. Xander klukkede og fnyste en smule. ”Det kunne du have ret i… om opmærksomheden er god, se det er en anden sag.” Igen tog han en ordentlig tår af sin cider og efter dette stillede han den ved siden af sig, for derefter at ligge sig ned på den kolde jord. ”Wow… stjernerne er ret tydelige i aften… måske fordi der ikke er så mange lys i denne del af byen.” Her drejede han hovedet og så hen på hende. ”Rose… det er et smukt navn! Og nej, jeg havde ikke nogle venner til den fest… og alligevel… selv hvis jeg havde, så er det nu meget rart at bare ligge og snakke med dig.” her blinkede han til hende og et forførende smil blev sendt til hende.

En taxa, sure hvis hun var sammen med en person ville de helt sikkert lade hende komme med ind i taxaen, selv når hun var iført dette tøj. Hun adskilte kort sine læber, hvor hun kort sukkede. "Sure, men du skal vide at jeg ikke har penge til at betale noget som helst af taxaen." Lød det lidt hårdt fra hende, inden hun så op i hans grønne øjne, der nærmest lyste op i det mørke månelys.
Så snart de sad i taxaen faldt hun i søvn med det samme, hun elskede den varme følelse i taxaen. Det var altid meget rart når de enkelte gange kom ind de steder hvor der var varmt. Hun gabte kort da han vækkede hende, inden hun fulgte med ud af taxaen. Hun gned sig en smule i det ene øje, som kort tid efter spærrede op så snart hun så op på bygningen. "Wauw..." Her så hun kort imod ham og derefter op på bygningen.
"Hey!" Hun luntede en smule efter ham, hvor hun så en smule irriteret på ham. "Du lavede så stort et postyr for en jakke også bor du i en kæmpe bygning! Den jakke var sikkert ikke engang en øre værd for din økonomi!" Lød det irriteret fra hende.
I det øjeblik de kom ind på af døren, så hun en smule irriteret mod dørvagten, hvor hun kort rakte tunge af ham. Hun havde virkelig ikke behov for disse skeptiske øjne, især ikke lige nu, hun var i et rigtig dårligt humør! Hun fulgte med ham, til de pludselig så ham trykke på 13 etage. "wtf... Hvad gør du hvis elevatoren går i stykker?" Lød det irriteret fra hende, og en smule overrasket.
Så snart den stoppede og døren åbnede, så hun overrasket rundt. Han kunne umuligt være seriøs omkring dette! Hun trådte en smule tøvende ind, hvor hun forsigtigt adskilte sine læber i et O. "Seriøst, jeg siger det igen. Den jakke der!" Lød det fra hende. Hun fulgte forsigtigt med ham, mens hun så rundt. "Ok... Jeg bor her i to uger" Lød det kækt fra hende. Perfekt! Hun havde et sted at være og det var et ret fedt sted!!

Hun sendte Xander et lille smil. "Stjernerne?" Hun så forsigtigt op mod himlen. "Det kan man vel godt sige...Jeg må dog indrømme at jeg ikke nyder at se stjernerne så meget mere." Lød det kærligt fra hende. "De stadigvæk smukke, men det følelse meget ensomt at være her nu, du ved... At være udenfor understjernerne i den kolde luft osv... Det ensomt efter længere tid i det." Lød det måske en smule deprimerende fra hende, dog stadigvæk med et blidt smil på hendes læber.
Det var lidt underligt, det føltes som om han flirtede med hende, en hjemløs person. Dog var det rart, en måde at føle sig som en person på. Hun smilte blidt tilbage til ham. "Tak... Så du ville ikke kunne lide stedet alligevel, altså selv hvis nogle af dine venner havde været det? Var der i det mindste varmt og mad... Org mad." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun kort grinte blidt. "Det er nok en ting man glemmer at værdsætte... hjemme lavet mad!" Hun trak sin store jakke ned over sine ben, hun rystede en smule, mens blæsten kørte igennem byen gader.
"Men hvorfor tog du med til festen hvis du ikke gad?" Hun lagde sin ene kind mod sine knæ, hvor hun så på ham, med et kærligt smil på sine læber.

”Det havde jeg heller ikke regnet med at du havde,” svarede han blot tilbage med et smil. Taxaen var skam dejlig varm, det måtte han give hende ret i og når man havde siddet på gaden i flere år, kunne han godt forestille sig det måtte være rart.
Kommentaren om jakken gjorde at han sukkede en smule opgivende. ”Det var ikke princippet om selve jakken, det var mere princippet at du stjal fra mig. Det er som et slag på stoltheden at du stjal fra mig.”
Det burde selv en som hende forstå. Hjemløs eller ej, man ønskede ikke at blive stjålet fra. ”Og hvis elevatoren går i stykker, så tager jeg trappen. Der er en god grund til jeg er sådan en god form som jeg er.” Her blinkede han her drillende til hende, velvidende om at han nok bare ville få et fnysende svar.
Så snart de kom ordentlig ind i lejligheden, ville hun blive mødt af tre store hunde og en lille pomsky. Med et stort smil på læben, åbnede Cloud op sine arme og lod sine dejlige 4 hunde overfalde ham. ”HEY! Har i været ordentlig?” Alle logrede de ivrigt med halen, imens malamuten sang en lille sang. ”Jaja, jeg skal nok tage jer ud og gå… jeg skal bare lige have vores nye ven i bad først.” herpå så han hen på Erina. ”Kom, jeg følger dig hen på dit værelse, hvor der også er eget badeværelse.”
Hun ville her blive ført ind i hvad der bliver kaldt the maid room.
https://i.pinimg.com/originals/0f/20/42/0f20421c0c8418c60baddcbc4304ca70.jpg
Han åbnede døren for hende. ”Værsgo, badeværelset er derinde og jeg finder lige et håndklæde, samt noget tøj til dig.”
Momo: https://dgicdplf3pvka.cloudfront.net/2355971/pomsky-puppy-picture-03737bf9-0873-4023-903d-02a335406189.jpg
Snowflake: http://www.akcdoublebgoldens.com/wp-content/uploads/2016/02/DUALLY.jpg
Guts: https://i.imgur.com/SO6PydS.jpg
Steel: http://dogbreedswallpapers.com/wallpaper/2015/05/giant-alaskan-malamute-42-high-resolution-wallpaper.jpg

Xander så hen på hende. ”Wow… det var en smule deprimerende, men alligevel… så siger du med sådan et sødt smil på læben…” Her så han igen op på stjernerne og betragtede deres smukke ydre. Men hun havde nok ret. Når man havde vendt sig til dem, så var de vel ikke så smukke længere. ”Og måske… du har ret, jeg har nok glemt at sætte pris på de forskellige ting, som nu virker uopnåelig for dig.” Her satte han sig op igen og kløede sin hårbund. ”Jeg tog kun med fordi min far forventede at se mig der.”
Han tog den sidste tår af sin cider og kastede ellers dåsen hen i skraldespanden. ”Har du egentlig ikke nogle forældre som kan tage sig af dig?”

Princippet, han lød højrøvet i følge hende. "Sure, fantastisk. Du føler derfor for at angribe en hjemløs for at få den tilbage, i stedet for bare at snakke om tingene." Hun himlede kort med øjnene.
Erina så kort ned af Cloud, da han snakkede om at have en god form. "Jeg kan ikke rigtig se din form overhovedet... Så..." Lød det en smule lavt fra hende. "Men vil det så sige at du tager trappen engang i mellem? Det ville jeg aldrig gøre, ikke engang for sjovs skyld." Lød det lavt fra hende, mens hun så rundt i elevatoren. Hun kunne se hvor beskidt hun var i spejlene, samt det at stedet var så rent, irriterede hende kun mere. Hun følte sig en smule malplaceret, især når hun var så beskidt som dette.
I det øjeblik hundene kom løbende, måtte hun indrømme at hun virkede lidt urolig. Ikke fordi hun var bange for hunde, men fordi hun helst ikke skulle vise sin gode side, eller svage side. Dog måtte hun i stedet stirre lidt på Cloud, den måde han blev overfaldet af sine hunde. "Vent... Er det ok at have hund her? Og... Hvad hedder du?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, inden hun lod sine øjne ramme ham og derefter hundene.
Hun fik eget værelse og eget bad! Denne mand var rig. Det irriterede hende sjovt nok en smule, mest fordi hun var hjemløs og mere fattig end normale folk. Værelset der blev vist, fik hende til at spærre øjnene op. De lyste nærmest som tusinde stjerner. "Virkelig? Jeg får dette værelse?" Lød det nærmest lykkeligt fra hende. "tak." Lød det kort fra hende, hvor hun gik derud.
Der var spor fra hvor hun havde gået, da hun ikke havde taget sine sko af.

"Oh undskyld. Det... Uhmmm... Stjernerne bringer lys til os og vi føler os skam mere alene ved tanken om hvor langt væk de er, samt det at man selv i gaderne er alene selvom man er omringet af folk." Lød det kærligt fra hende. "Det gjorde jeg også selv, da jeg havde penge til mad og ikke selv betalte det. Men jeg vil nu sige at jeg selv har valgt at være her, så jeg burde ikke brokke mig." Lød det kærligt fra hende.
"I see, det skal nok ske..." Lød det kærligt fra hende. "Jeg er sikker på at han er glad for at du kom uanset hvad." Lød det kærligt fra hende. "Forældre?... Jo jeg har en far, men han ved ikke jeg bor på gaden... Hvilket er fint nok for mig, jeg har jo også valgt at holde det hemmeligt for ham." Lød det blidt fra hende.

I stedet for at starte en anden diskussion med hende, lod han det bare ligge og lod hende nu ellers komme ind i lejligheden. Måske dette kunne få hende til at klappe i. Han valgte heller ikke at kommentere på hendes kommentar om hans krop, trods alt havde hun ikke set den, så det kunne hun have ret i. Hun vidste ikke hvordan den så ud. Tanken gav ham et lille kækt smil på læben. Måske hun ville få den at se på et tidspunkt.
”Ja, det er i orden at have hund her og oh…” Han så hen på hende med et stort smil. ”Mit navn er Cloud! Må jeg bede om dit? Jeg mener… nu når vi skal bo sammen i to uger?” Alt over ham viste ydmyg og venlighed.
”Ja, det her er dit værelse i de to uger du bor her hos mig,” svarede han hende og viste hende hvor man tændte lyset. Efter dette gik han ud for at finde håndklæde og tøj. ”Her, jeg går tur med hundene imens du tager et bad.” Han forlod hende derefter for at tage sin fire hunde med sig.

Fra at have haft en deprimerende vibe over sig, til nu slet ikke at give nogle mening. Der var noget specielt over denne tøs. ”Har du valgt at bo på gaden? I så fald har du da intet at brokke dig over. Og hvis du har en far, hvorfor fortæller du ham så ikke bare at du har nogle problemer, så kan du bo hos ham?” Dog sukkede han en smule og rejste sig derefter op. ”Jeg syndes du burde fortælle ham det, så du ikke behøver at leve herude.” Han strakte sig og rakte hende her flere penge. ”Her, måske vi mødes en anden gang.”

Erina så en smule tøvende på ham. "Erina..." Lød det lidt koldt, hvor hun kort gabte. "Fortæl mig gerne de regler du har her, da jeg gerne vil vide det i stedet for at du råber af mig konstant." Hun kløede kort sin hovedbund, hvor man kunne se snavns og jord falde af hendes hovedbund.
Så snart han fandt tingene frem og smuttede, sprang hun i badekaret. Hvordan kunne hun ikke gøre det! Der var et freaking badekar, hun satte sig bare i det mens vandet løb. Tøjet havde hun haft på i så lang tid at hvis hun bare hev trøjen af sig, ville hun muligvis også hive sin hud af. Derfor var hun tvunget til at beholde det på, til det blev lidt mere løst.
Hun måtte indrømme at selvom vandet startede ud koldt, var det ikke ligeså koldt som når hun var udenfor. Hun nød nu bare hvordan vandet langsomt blev varmere og varmere. Lige til hun kunne få tøjet af blev det taget af og smidt væk, her ville hun skylle jord ud af håret og derefter gå i brusebadet, mens hun lukkede det før rene klare vand ud, som nu var brunt og havde sten i sig.
Hun skyllede sig selv igennem, da hun her opdagede at her ikke var en shampoo. "Det giver god mening... Hvorfor have shampoo og balsam i alle badeværelserne, hvis man kun bruger et..." Hun sukkede blidt, inden hun slukkede vandet og svang håndklædet om kroppen for at liste rundt i lejligheden. Her gik hun fra bad til bad! Stedet var jo enormt! Så snart hun fandt shampooen smuttede hun tilbage og gjorde ellers badet færdigt. Men måtte dog indrømme at hun nok vaskede håret fire gange, bare for at føle sig lidt ren. Hun var nok i bad i hvad ville svare til 3 timer. 1 time i badekaret og 2 timer i brusebadet.

Hun lyttede til hans ord, men sagde intet takkede i stedet for hans kærlige gerning og tog imod pengene. "Jeg håber vi mødes igen... Pas på dig selv." Blev det sagt med et lille smil på sine læber. Så snart han var ude af syne, hviskede hun dog for sig selv og begravede ansigtet i sine knæ.
"Jeg kan ikke bo hos ham... Han er på hospitalet... For at tjene nok penge til hans hospitals regninger har jeg valgt at leje vores hus ud, på den måde tjener jeg penge hver måned... Eller det gør jeg ikke engang, på den måde er der nogle der betaler af på huset, mens han er der og jeg arbejder så for at kunne betale af på lånet af huset samt hans hospitals regning... Hvis jeg ikke gør det ender han med at miste sit hus og så ender han på gaden når han kommer ud igen." Hun klingede sig en smule til sig selv.
"Jeg valgte at bo her ude for at flere af pengene kan gå til hans hospitals regning, men... Det virker til at uanset hvor mange penge jeg bruger er det aldrig nok..." Det sidste blev sagt i en lav hviskende tone, mens man kunne høre hendes stemme knække en smule. Hun hadede at bo på gaden, men hvilken anden mulighed var der... Hun var nød til det.

Så navnet på denne ubehøvlet, beskidte og beslutsomme pige var altså Erina. ”Hmm… regler…” Han bankede sig på hagen og så tænksom op i loftet. ”Hmm… Ingen mad efter kl. 21… du må aldrig slå mine hunde… hvis du ønsker gæster, skal du snakke med mig først, da jeg ikke ønsker at komme hjem til fremmede i mit hus… det er nok med dig.” Han smilte varmt til hende. ”Det er sådan set alt jeg kan komme i tanke om.”
Efter sin gåtur med hundene, strakte han sig og gik ellers ind på sit værelse for at klæde om. Tiden var inde til at hoppe i nattøjet og bare stene på sofaen. Dog var det ikke det der skete. Jo, han kunne sagtens få lov til at sidde der, men pludselig kom der en chick ud i håndklæde og listede rundt. Oh ja, den chick var Erina.
Så snart hundene så hende, rendte de efter hende med logrende haler og var nysgerrig på hver en bevægelse hun tog. Cloud klukkede. Hun så nu godt ud kun iført et håndklæde. ”Der er shampoo og balsam inde på badeværelset… yup, der til venstre.” Han gjorde et nik imod badeværelset. Så snart hun havde fundet det, betragtede han hende som hun smuttede ind på sit eget værelse igen. Dette skulle nok gå hen og blive nogle interessante 2 uger.
Som timerne gik og han var nået igennem to film, endte han med at gå hen og banke på hendes badeværelsesdør. ”Er du okay derude?” Man kunne jo altid frygte at hun var druknet.

Xander hørte ikke hendes ord. Tvært imod, han lod hende bare tage pengene og smuttede egentlig derefter, en smule ranglende, men stadig gående. Han gjorde en vinkende bevægelse til hende. Måske han skulle hænge ud her lidt oftere. Her var der ikke nogle som snagede i ens liv eller forventede noget af dig. Nok var blondinen en smule deprimerende, men hun havde også en varm glød over sig, som kunne lyse hvert et rum op.

Hun nikkede forsigtigt til hans ord, hvor hun her for første gang smilede blidt til ham. "Jeg skal forsøge at gøre det som du ønsker." Lød det kækt fra hende. "Plus folk der sparker hunde burde ikke leve, hvis de ikke kan respekter et andet liv." Lød det kort fra hende, inden hun gik ud på badeværelset.
Erina der luntede rundt, lagde bestemt ikke mærke til Cloud kun hans hunde. "Shu... Shu... " Lød det lavt fra hende, hvor hun kort viftede med shampooen. Hun smuttede derefter ud igen, hvis han så ned af hende eller forsøgte at ligge mærke til hendes krop ville det mest tydelige nok være hendes sår og blå mærker af at have lagt på jorden og været ude i kulden. Hun hørte kort hans stemme snakke om shampoo og balsam. "Tak." Lød det lavt fra hende, en smule pinligt berørt måtte hun lunte væk igen. Hun lukkede døren lidt nervøst bag sig. "Shit" Lød det lavt fra hende mens hun stod op af døren.
Hans banken var nok den største grund til at hun smutte ud af bruseren. "Jeg lever endnu." Lød det fra hende, hun tog forsigtigt håndklædet om sig og åbnede døren iført håndklædet. "Noget du ville?" Hendes hår drybbede endnu, mens hun her var ren i huden. Hun havde også fået mere farve i huden. "Og hvis ikke, har du så en skraber og en børste?" Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Jeg vil ikke være for besværlig, men hvis ville helst bare spørger end at tænke." Lød det kækt fra hende, mens hun skød hoften ud til siden. Håndklædet var meget kort til hende og hun måtte derfor trække den meget ned af brystet, for at den dækkede hele kroppen.

Rose hadede denne følelse, hun var sulten men havde ikke råd til noget som helst... Plus... Denne regning. Hun trak forsigtig et papir op af lommen, hvor hun stirrede på den. 270.000 kr var lagt oveni prisen for den medicin han fik og hans ilt maskine. Hun knurrede en smule. Hvor skulle hun få denne form for penge, hun fik ikke engang så meget i løn! Hun arbejdede næsten alle dage i forvejen, for ikke at snakke om at huset også skulle betales godt nok betalte lejerne for huset, men det var ikke helt nok! Hun fik 15.000kr udbetalt om måneden. Hvilket var omkring 18 måneders løn, dette betød så også at hun overhovedet ikke måtte tage pengene til mad eller betale lånet af på huset! Hvad skulle hun gøre!
Hun stirrede konstant på papiret, mens tankerne kørte rundt i hendes hoved. Måske hun skulle gøre noget andet, få endnu et job... Måske et aften job, men hun havde søgt og intet hørt!

Så snart Cloud hørte Erinas stemme, pustede han lettet ud og trådte et skridt tilbage i det døren åbnede sig. Han betragtede hende meget kort. ”Egentlig ikke, jeg ville bare sikre mig at du stadig var i live og ikke stadig havde bruseren til at køre, da det vil blive en dyr vandregning.” Hans stemme var en smule kæk. ”Og en skraber? Ja, jeg har en… giver mig nogle sekunder, så finder jeg både børste og skraber.” Det blev sagt stille og roligt, hvorpå hun derefter vil se hans ryg, i det han begav sig ud af rummet. På det punkt kunne hun garanteret blive endnu pænere at se på. Han klukkede ved sin tanke.
Tingene var blevet fundet og rakt til Erina. Her gik han igen hen til sofaen og satte sig, hvor Guts sprang op og lagde sig op af ham. Fuldstændig afslappet, lagde han en arm om sin hund og betragtede ellers tvét. Han havde ikke i sinde om at gå i seng før hun sov. Noget inde i ham var stadig nervøs for om hun kunne finde på at stjæle.

River, en kendt sanger og guitarist, havde egentlig ikke den fjerneste anelse om hvorfor han gik på disse gader. Gemt væk under en sort vinterjakke, vandrede han igennem gaderne og betragtede svagt nogle af de hjemløse. Hvordan var de mon alle endt der? Han pustede ud og fortsatte med at gå. Dog stoppede han op og betragtede de enorme bygninger. Kulden var hård… man kunne se sin egen ånde.
Dette fik ham til at betragte de hjemløse endnu engang. Hans mave gjorde ondt, også selvom man ikke kunne se det i hans sorte øjne. Specielt en opgivende blondine fangede hans interesse. Efter et opgivende suk, gik han hen til hver en af dem og smed de sedler han nu havde de deres bøtter.

"Dette kommer til at lyde uhøfligt... Men jeg tror du har råd til en stor vandregning." Lød det kækt fra hende, samt en smule nedladende. Dog havde hun et lille smil på sine læber. Så snart han gik væk fra hende for at finde de ting hun spurgte til, nikkede hun blidt til ham. "Tak..." Lød det fra hende.
Her lukkede hun døren bag sig og skiftede om til trøjen og bokseshortsene på. Hans ryg var enlig ret bred, selvfølgelig havde han morgenkåbe på, men det virkede ikke helt dårligt. Hun smilte lidt ved tanken, for ikke at snakke om at han havde en bar overkrop.
Så snart hun fik tingene kunne hun for første gang i langtid få barberet ben og andre steder på kroppen! Det var rart at mærke hvor glatte hendes ben blev! Hun smilte lidt ved tanken om det, mens hun roligt gik ud igen. "Du snakkede om at du også ville give mad, så gør det noget at jeg bare går i dit køleskab?" Hun havde håndklædet lagt over sine skuldre, mens hun gik rundt. Benene var fyldt med blå mærker og det samme galte hendes arme.

Da River kom hen for at give penge, måtte Rose se op på ham med bedrøvet og våde øjne, hvor hun kort takkede mange gange. Hun så lidt på bøtten. Hun var så småt begyndt at tjene noget, men det på gaden var det hun brugte på mad... Det var lidt den bedste mulighed, men alligevel ikke nok! Hun pakkede papiret væk.
Da River kom gående mod Yuuka, rejste hun sig kort op, hvor hun rakte sin hånd en smule frem. "Du River... River Phoenix ikke sandt? Må jeg få en lille autograf?" Lød det kærligt fra hende. Hun var meget beskidt, så det overraskede hende ikke hvis han bare ville gå væk i afsky, han var trods alt vildt kendt og sikkert mega rig!!

Cloud grinte over hendes fornærmelse. ”Måske, men det er ikke særlig rart at få en.” her blinkede han drillende til hende. Hun sagde tak. Det var lavt, men hun sagde det og det gjorde ham ret så varmt indeni. Han havde endnu ikke hørt hende sige tak, så det var et rart lille ord at få fra hendes fyldige læber.
Så snart hun var ude af badet, smilte han kort til hende, hvorpå han derefter så hen på skærmen igen. Lige nu kørte filmen stand by me. En hyggelig film fra 80´erne. Så snart hun spurgte ham om noget, så han igen hen på hende og nikkede ellers. ”Ja, du går bare hen og tager det du kunne tænke dig. Jeg kunne forestille mig at du må være sulten.” Først her bemærkede han de blå mærker på hendes ben. Noget sagde ham at de bestemt ikke var kommet af uheld. For ikke at sige hendes arme var fyldt med blå mærker også. Han sukkede og betragtede ellers skærmen. ”Glas og tallerkener er i det samme skab ved siden af køleskabet.”

River havde givet Rose hele 20 dollars i sedler. Det samme galte de andre. Hvorfor ikke… han brugte dem garanteret bare på noget lort ham selv. Dog, da han kom til en køn, men dog nået så beskidt blondine, havde han ikke regnet med at hører hende bede om en autograf. Hendes stemme var kærlig stemme kunne varme selv det koldeste hjerte op. ”Sure.” Nysgerrigt så de sorte øjne rundt og klappede ellers på sin jakkes lommer. ”Jeg… jeg har dog hverken noget at skrive med eller på.” Kort pustede han ud og betragtede hende nu ellers under sit sorte blik. ”Du har tilfældigvis ikke noget?”

Sure hun kunne da godt se at det ville være træls, men af en grund kunne hun ikke se ham som en person med finansproblemer, ikke når man boede sådan et dyrt sted. Hvilket gjorde at hun kort rakte tunge af ham. Så snart hun kom ud og fik at vide at hun bare tog hvad hun ville, gik hun hen i køleskabet for at se hvad han havde. Ikke at hun ikke ville tage noget hvis der ikke var noget hun ville have.
Når man boede på gaden stoppede man med at være kræsen og alt mad virkede pludselig så lækkert. Hun valgte derfor at tage hans æg og kigge hans skabe igennem for at finde en gryde. Her slog hun æggene ud og skar noget salat sammen med nogle tomater osv, han havde virkelig ikke mange grønsager. Et levende bevis på at mænd hellere ville have kød. Hun rørte det hele sammen, inden hun begyndte at hælde lidt krydderi sammen. "Forresten... Tak, fordi jeg må være her.... Jeg ved godt jeg var lidt uhøflig, men jeg må dog indrømme det at være kold og sulten gør mig en smule irritable." Lød det en smule lavt fra hende, man kunne sagtens høre fra hende at hun ikke var så god til at sige tak eller være taknemlig.

Da Rose så pengene han havde givet hende, smilte hun bare stort. Dette var rart, hun kunne få mad og vand denne gang... Men... Han gav alle penge, forhåbentlig gav han ikke alle folk så mange penge, ellers ville han da gå bankerot? Hun så forsigtigt op mod ham, da hun her lagde mærke til at Yuuka stod foran ham. Måske de kendte hinanden, det var vel bare rart?
Yuuka lyste en smule op, da han sagde at han intet havde. Her blev hendes blik lidt mørkere. "Oh... Nej desværre.... Undskyld." Lød det forsigtigt fra hende. "Jeg burde måske have set det komme, undskyld.... Jeg skulle måske have tænkt mig lidt om, inden jeg sprang foran dig." Lød det forsigtigt fra hende.
"Men i så fald... Mange tak for pengene... Eller.. vent." Hun gik hen og hentede sit papskilt hvor hun fandt sin sprittus frem, her rakte hun det begge til ham. "Her... Jeg bruger skiltet konstant, men ville stadigvæk gerne have din autograf?" Lød det en smule forsigtigt fra hende.

Engang imellem betragtede Cloud, Erina ud af sin øjenkrog, men fortsatte ellers med at se på skærmen. Det var en underlig følelse for ham. Normalt lod han ikke kvinder blive hos ham så længe. Men denne kvinde… hun skulle bo hos ham i 2 uger. Igen så han hen på hende, lod hende blive betragtet af hans smaragdgrønne øjne. Forhåbentlig endte han ikke med at blive for knyttet til hende. Vil han overhovedet kunne få sig selv til at smide hende ud på gaden igen?
Da hun sagde tak, smilte han stort til hende og satte ellers sit hoved på skrå. ”Det… det var så lidt… det bliver spændende at se hvordan vi kommer ud af det med hinanden.” Han så hen på skærmen igen og aede Guts hoved. ”Og jeg forstår godt at det må være frustrerende…”
Det var tydeligt at hører på hende at hun ikke var god til at sige tak. Så på samme tid med at han ønskede at drille hende, ville han også bare lade det ligge. ”Eller, forstå og forstå… jeg kan forestille mig det. Trods alt har jeg ikke selv stået i situationen.”

River smilte kækt til hende. ”Hey… ingen grund til at undskylde, jeg beklager mere at jeg ikke har noget at skrive på…” Kort kløede han sig i nakken og fjernede ellers her sin hætte fra sit ansigt. Under sit sorte blik betragtede han den hjemløse. Selv om hun var beskidt var hun stadig køn. Dog som det lød til at hun var tilfreds nok med penge, hentede hun sit skilt og bad ham om at skrive der. Roligt tog han imod skiltet og skrev ellers derpå med sprittussen.
River Phoenix.
Med et tilfredst smil, rakte han skiltet til hende igen og ventede ellers på hun tog det. ”Værsgo.” Han puttede hænderne ned i sin frakkes lommer. ”Så, en køn pige som dig, er endt på gaden… hvordan er det sket?”

Erina så kort tilbage på ham, mens han snakkede. Hun så derefter mod sin mad igen. Hun havde ikke ligefrem lyst til at blive knyttet til ham, plus hvis hun kunne ville hun hellere undgå at snakke med ham, mens hun er her. "meh..." Lød det lavt fra hende, mens hun kørte skeen rundt i gryden. "Du har nok aldrig selv oplevet det, vel?" Hun så kort tilbage på ham, hvor hun blinkede til ham. "lad os krydse fingre for at det ikke sker for dig, det er forfærdeligt." Lød det en smule blidt fra hende.
Hun kendte smerten i at bo på gaden, hvilket betød at hun aldrig i sit liv håbede på at dette ville ske for andre, det var en forfærdelig oplevelse i sit liv. Hun ville helst bare være en del af samfundet, hun var villig til at tage imod lorte jobs hvad som helst, men ingen ønskede at gøre hyre en der så klam ud og havde ødelagt tøj. Nu havde hun fået rent tøj, men... Hun kunne ikke skrive en ansøgning, for ikke at snakke om at hun på samme tid havde ødelagt tøj.
På den anden side nu hvor hun boede her, kunne hun måske låne en skjorte af ham også skrive det i hånden, på den måde kunne hun helt sikkert skrive en ansøgning og en god en af slagsen, men hun kunne nok ikke få et billede ind, hvilket ville trække ned i en ansøgning.

Yuuka kunne ikke beskrive den følelse hun havde indeni da han tog hætten af hovedet, han var endnu smukker i virkeligheden end i tvet. Dog måtte hun indrømme at han også så ond ud i virkeligheden som på tvet. Hun smilte stort og tog imod sit skilt igen. "Jeg taknemlig... Mange tak..." Hun så ned på hans skrift, hvor hun her løftede hovedet i det øjeblik han kaldte hende køn.
Yuuka sendte ham et lille smil. "Ikke på grund af stoffer heldigvis, det er lidt et uheld... Hvis man kan kalde det det, men ja... Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, jeg bliver helt forlegen." Hun rødmede en smule, da han havde kaldt hende smuk følte hun sig pludselig så underlig tilpas.

Cloud rystede blidt på sit hoved. Herpå rejste han sig og strakte sig, på samme tid med at han vendte fronten imod hende. ”Nej, det kan jeg ikke sige jeg har. Jeg har været en forkælet unge hele mit liv.” For at vise hende at han gjorde grin med sig selv, grinte han af sig selv og rakte tunge af hende. ”Og ja, lad os endelig krydse fingre for den lille forkælede møgunge.”
Med sine rolige bevægelser, gik han hen imod sit soveværelse og ventede udenfor dets dør. Her så han sig kort over skulderen. ”Du må sove godt når du når så langt… der ligger en ekstra tandbørste klar til dig ude på det andet badeværelse, der hvor du fandt shampooen og balsammen.” Han blinkede til hende og forsvandt ellers ind på si værelse.

River fik en rar fornemmelse over hendes smil. For ikke at sige hun takkede ham så mange gang. Normalt skreg folk ham bare op i hovedet, eller takkede en engang, for derefter at forsvinde ud af hans liv for altid. På det punkt var det begyndt at være kedeligt at møde nye mennesker. De kom og gik konstant. Og de fleste var kun ude efter fame eller penge.
Hun var ikke endt på gaden takket være stoffer. ”Heldigvis. Gætter på alkohol heller ikke er problemet så?” Her klikkede han med sin tunge. Hendes rødmen var ret så sød. Det klædte hende. ”Forlegen? Måske jeg så ikke skal snage mere i det.”
Han så sig omkring igen. Stedet her gav ham de for vildeste kuldegysninger. ”Så… hvilke talenter har du? Hvis du kunne få et job her og nu? Hvordan vil du præsentere dig selv?”

Erina så lidt mod ham, hvor hun kort rystede på hovedet. Det virkede dog så underligt at hun havde valgt at bo med en fremmede mand, men hvad gjorde man ikke for at komme ud af de kolde gader. Hun hadede seriøst at være alene på gaden, sure de andre tøser var der men det var ikke altid så hyggeligt som hos dem som hjemme i et varmt sted. "Yup" Lød det bare kort fra hende.
Da han rejste sig for at gå var der hendes mad var færdig, hun spiste forsigtigt sin mad mens hun stod op af køkkenbordet. "Godnat." Lød det lavt fra hende, mens hun pustede på maden. Det var vel meget rart at hun fik en tandbørste, selvom hun havde en gammel en i lommen af det ødelagte tøj... Shit! Blev den ikke vasket med tøjet lige nu! Fuck. Hun sukkede dybt og spiste op, før hun gik ud og lede efter den nye tandbørste, her børstede hun tænderne og gik derefter i seng.

Yuuka sendte ham et lille smil. "Det er det ikke nej, heldigvis..." Ikke at hun ikke drak meget om vinteren, det var det eneste der holde hende varm i sneen, når de ikke kunne finde et sted at være. "Oh det fint... Undskyld." Lød det kærligt fra hende. "Jeg blev på en måde smidt ud hjemme fra og kunne ikke finde arbejde, noget i den stil... Ikke at jeg ikke har søgt en masse, jeg har skam forsøgt at komme ind på samfundets side igen, men har svært ved det... DEsværre." Lød det forsigtigt fra hende.
Da han spurgte ind til hendes talenter på arbejdsmarket så hun en smule overrasket op på ham. "Oh... Uhmm, det lidt pludseligt." Hun rødmede en lille smule. "Uhm, alt efter hvilket job jeg ville blive kaldt ind til så... Jeg er god til at holde hovedet koldt, er god under press... Ved det ikke virker sådan men jeg ville hvis jeg havde muligheden for det, altid være pænt klædt og renlig på arbejdsmarket. Jeg er god til at arbejde sammen med folk og jeg er mødestabil." Lød det forsigtigt fra hende. "Sådan ville jeg nok præsenter mig selv... Jeg har ikke så mange talenter, jeg ydmyg og synger lidt, men det ikke et talent mere bare tidsfordriv." Lød det forsigtigt fra hende.

Den næste dag ville Cloud have haft lagt en seddel til Erina:
Jeg er på arbejde. Der er mad i mikroovnen du bare kan varme op. Jeg er hjemme igen kl. 16.00.
Ødelæg venligst ikke noget. Tv´et er nemt at tænde, så du er velkommen til at stene det resten af dagen. Ellers kunne min lejlighed også bruge en rengøring
Vi ses.
Cloud.

River stod og lyttede nysgerrigt til den hjemløse blondine. Hun blev smidt ud hjemmefra og havde ikke haft mulighed for at finde arbejde. ”Javel ja… at finde arbejde kan også være svært. Specielt i den krise som vi er i lige nu.” Han tog på ny hætten overhovedet.
I et forsøg på at sælge sig selv, skulle man kun snakke om sine gode sider og det måtte han give hende gode karakter i. Han smilte svagt og kækt til hende. ”Hmm… i så fald…” Her tog han nogle papirer op af sin lomme og rakte dem til hende. Det var en form annonce, hvor der stod at han ville holde jobsamtaler i håbet om at finde en ny manager. ”Har du mulighed for at dukke op til dem? Det er i morgen, blot en lille kilometer herfra. Hvis de ikke vil lukke dig ind pga. tøjet, så bare sig at du er blevet inviteret af mig.” Herpå skrev han på papiret med sprittussen. ”Her, så har du beviserne.”
Han smilte kækt til hende. ”Jeg forventer at se dig i morgen… hvem ved… once in a lifetime.” Herpå vendte han ryggen til hende og gik. En enkelt gang vinkede med sin hånd.

Erina gik lidt rundt på stedet, i starten tænkte hun at Cloud var i sengen og sov i lang tid, lige til hun fandt sedlen. Hun nikkede bare og lagde sedlen fra sig. Det var lidt noget lort, hun havde håbet på at hun kunne få en nøgle eller et eller andet for at komme ind i lejligheden igen, nu var hun fanget! Eller var hun? Hun smilte en smule for sig selv, hvor hun klappede hundene og ellers valgte at gå en tur med dem, det var godt for dem at være udenfor. Plus hun havde behov for penge ikke sandt, den måde hun fik dem var ved at tigge om penge. Hvilket gjorde at hun havde skiftet om til det ødelagte tøj.
Hun gik rundt med hundene men tiggede skam også efter penge på samme tid, hvilket blev mødt af folk der sagde hun skulle af med hundene når hun var hjemløs og at hun var for ren til at være hjemløs. Hun sukkede og for første gang tjente hun knap nok en 10'er... Intet... Måske det var en dum ide at have hundene med uge. Hun sukkede blidt... "Lad os gå tilbage, klokken er ved at være mange." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun ellers gik tilbage til lejligheden, hvor vagterne sjovt nok nægtede at lukke hende ind, men tog hundene fra hende.
Provokerende... Hun havde bare gået med dem og lige nu mente de at hun havde stjålet dem og sikkert kun var kommet tilbage med hundene fordi hun ikke kunne sælge dem, som hun havde håbet på.

Da han rakte hende papiret stirrede hun en smule på det. "Vent... Men tror du de ville tro på mig, jeg tænker bare at der er mange folk der ville komme og sige at du har inviteret dem osv." Hun var lidt bekymret. "Ikke at jeg ikke vil komme, jeg skal nok komme..." Da han skrev på papiret, så hun lidt overrasket op på ham, men fik et kærligt smil på sine læber. "Jeg vil forsøge at dukke op, men jeg har ikke mulighed for at have pænt tøj på eller tage et bad." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun havde et undskyldende smil på sine læber.
Da han gik væk vinkede hun forsigtigt til ham, med et lille smil på sine læber. Dette var enlig meget rart, hun fik en mulighed... Men... Hun måtte nok hellere finde en mulighed for at øve sig, hvordan kunne hun gøre så han ville hyre hende! Hun sukkede blidt og satte sig på en bænk.

Cloud havde bestemt ikke set det komme. Så snart han trådte ind i sin lejlighedsbygning, blev han mødt af et syn af Erina der stod i lobbyen og så ret så vred ud. Hvorfor havde hun også begivet sig udenfor? Hun kendte ikke koden til elevatoren. En smule udmattet, pustede han ud og gik hen til hende, hvorpå han lagde en hånd på hendes skulder. ”Hvad sker her?” Han så hen på piccoloen. Her forklarede han hele situationen som den var. De kunne ikke svarer på hvordan hun fik hundene til at starte med, men det gjorde hun altså bare. Cloud sukkede ud og gned sine tindinger. ”Det er en lang historie… men, hun bor hos mig nu i de næste 2 uger og hun…” Han så hen på Erina. ”Tog hundene med ud på en gåtur?”
Så snart situationen var under kontrol, tog han hende med op i lejligheden igen og faldt om på sofaen. ”Koden til døren er 0545. Skriv den ned når det er… specielt nu hvor folk nede i lobbyen kender dig.”

River viftede med en hånd. ”det gør ikke så meget. Det er bare mig du skal til jobsamtale ved… ikke andre… men hvis det er kan jeg sende en hen her og hente dig, så kan du få bad og andet tøj på.” Det kom så naturligt ud af hans læber. Hvorfor ville han så gerne have hende der? Hvis han gerne ville hjælpe, burde han så ikke hjælpe dem alle? Selvom han ikke rigtig kunne. ”Lige meget hvad, så bare duk op… jeg vil se frem til det i hvert fald. Jeg kunne forestille mig du ville være en god manager.” Han blinkede til hende og forsvandt.

Erina så overrasket tilbage på Cloud da han lagde en hånd mod hendes skulder. Så snart de gik videre, så hun en smule rundt. Hun fulgte med ham og så ned i gulvet. "Tak... Og undskyld, jeg tænkte jeg ville gå en tur med dine hunde nu hvor du var væk." Lød det forsigtigt fra hende, hun fulgte med ind i lejligheden, hvor hun forsigtigt gik sin vej. Hun gik ind på sit værelse, hvor hun her skiftede om til det tøj han havde lånt hende fra i går af.

Yuuka spærrede sine øjne op da han tilbød hende et sted at få noget tøj og et bad. "Hvis jeg kan låne tøjet ville det være fantastisk... Jeg skal nok aflever tøjet tilbage osv, men jeg ville være taknemlig over det hr Phoenix." Lød det forsigtigt fra hende, med et lille smil på sine læber.
Det lød faktisk lidt som om han allerede var enig om at han ville hyre hende, betød det så ikke at hun havde en ny mulighed! Uanset hvad skulle hun nok komme! Uanset hvad. Hun klingede papiret en smule tæt ind til sig. Hun kunne ikke engang forstille sig at skulle arbejde side om side med River, hun ville blive beæret men også en smule bekymret om hun kunne holde det i en professionel tone.

”Du behøver ikke undskylde, jeg sætter pris på at du bare gerne ville lufte dem,” svarede han og lænede sig tilbage i sofaen. Det vare bare for at slappe en smule mere af… bare en smule. Kort så han efter hende, som hun forsvandt ind på værelset. ”For resten, jeg har købt tøj ind til dig. Jeg snakkede jo om at jeg gerne vil have dig til jobsamtaler, og det bliver sku ikke nemt i det skraldetøj du havde på udenfor så…” Han snakkede højt, så det var nogenlunde muligt for hende at hører ham. ”De står i poserne på køkkenbordet, bare se det igennem.”
Udover tøjet, var der også en sexet maiduniform. Her havde han klistret en seddel på hvor der stod: Hvis nu du skulle få lyst til at rengøre lejligheden. Her var der også en blinkeemoji.

River smilte svagt til hende. ”Hvad er dit navn? Så ved personen der samler dig op i morgen, hvad hun skal kalde dig.”
Den næste dag ville en bil parkere foran Yuuka. Ud af den vil en ung dame sætte sine fødder. Hun så en smule spørgende rundt med en bunke papirer i sine hænder. ”Yuuka?” Igen så hun spørgende rundt. Så snart Yuuka meldte sig, ville hun bede hende om at følge med ind i bilen. Herpå ville de kører hen til en salon først. Yuuka ville blive ført ind på et badeværelse, hvor hun kunne tage sig et bad, og så snart hun var færdig… ville hun blive tvunget ned i en stol, hvor de her vil lægge makeup på hende, samt sætte hendes hår. Efter dette blev hun tvunget med hen til en designer butik og fik iført sig noget helt nyt tøj.
”Sådan, nu er du klar til jobsamtalen… River havde ret i at der gemte sig en køn ung dame under det hjemløse ydre,” sagde kvinden forundret.
https://i.pinimg.com/564x/3e/0d/60/3e0d60b2e461b734cb0de74d6dcda9f0.jpg

Han havde købt tøj til hende, dette overraskede hende enormt. Hvorfor brugte han flere penge på hende? Hun vende sig derfor hurtigt om, hvor hun hurtigt gik tilbage til ham. "Virkelig? Hvilke." Hendes røde øjne lyste op som smaragder, mens hun havde et lille glædes smil på sine læber.
Han forklarede hende hvor det stod, hvilket gjorde at hun luntede hen for at kigge i posen. Hun så ned i den, mens han forklarede hende hvorfor han havde købt det til hende, hvilket fik hende til at nikke lidt. Den sexet uniform rynkede hun en smule på næsen over. Seriøst, hvor barnligt. Hun lagde uniformen væk og kiggede i stedet det andet igennem. "Hvordan ved du hvilken størrelse jeg bruger? Du har ikke rigtig set mig i så meget andet end det tøj jeg har lånt af dig også det enorme tøj jeg havde på og har på nu." Hun så kort tilbage på ham, hvor hun tog posen med sig. Hun ville prøve det, hvorfor ikke, det var noget nyt tøj!

"Yuuka!" Lød det måske en smule for begejstret fra hende, hun smilte stort til ham. Hun ville blive hentet og hun ville komme til en job samtale, plus han kaldte hende til en, betød det så at hun måske allerede var en smule ansat - man havde i hvert fald lov til at håbe.
Næste dag sad Yuuka med en lille kop med suppe i sine hænder, hun drak en smule af det og spiste det der nu kom med. Dog så snart kvinden og bilen kom frem, rejste hun sig en smule op og løftede sin hånd forsigtigt. "J-Jeg Yuuka." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun sendte hende et blidt smil. Kvinden var køn og pænt påklædt.
Så snart hun fik et bad måtte hun sige at det var som at være i himlen! Hun elskede det, det varme vand og snavsen der faldt af hendes hud for ikke at snakke om at hun også nu havde en mulighed for at falde til ro. Hun smilte for sig selv og man kunne høre hende i badet, den glæde der var ved det og den lille nynnen. Hun endte dog med at komme ud efter kort tid, hun var ikke sikker på hvor meget tid hun havde og skulle trods alt til jobsamtale. Så snart hun kom ud, ville hun have en badekåbe om sig, mens hun nærmest blev kastet fra det ene sted til det andet.
Det gjorde ondt når de redte hendes hår ud, for ikke at snakke om at de satte det op. Dog var det alligevel meget rart at hun fik det redt igennem. Hun smilte en smule til designeren der påførte hende tøj. "Er dette virkelig okay?.. Jeg troede bare jeg ville låne noget tøj, måske fra en genbrug eller noget andet?" Yuuka var tynd, meget tynd, men havde fået farve på huden efter badet, dog kunne man stadigvæk se at hun var voldsomt tynd. Dog ikke som en der var ved at dø, men hun kunne sagtens ligne en af de vildt tynde model kvinder på catwalken.
"Er det virkelig fint?" Lød det forsigtigt fra hende, da kvinden pludselig sagde at hun var køn. En lille rødmen kom frem på hendes kinder, hvor hun lagde sin hånd mod sine læber. "T-Tak.. Ikke ligeså køn som dig, men mange tak." Lød det blidt fra hende, mens hun ellers forsøgte at følge med hen til stedet hvor jobsamtalen ville finde sted. Hun kunne ikke engang huske hvad det var for et job hun ville skulle snakke om, men uanset hvad ville hun helt sikkert kunne gøre et forsøg!

Hendes søde lille rynken på næsen over uniformen, kunne han ikke andet end at grine svagt over og ellers betragte hende som hun betragtede det andet tøj. ”For at være ærlig, har jeg ingen anelse om hvilken størrelse du bruger… tøjet jeg har købt til dig er afslappet og ikke stramt, samt en størrelse small/medium. Det lignede ikke at du var større end det, så jeg satser bare på det er den rigtige størrelse.”
Som hun begyndte at gå ind for at klæde om, ville han smutte ud på badeværelset for at tage et bad.

Kvinden smilte drillende til hende. ”Oh, hvor er det sødt af dig… men jeg syndes du skal vide at jeg er interesseret i piger, så din fine lille kommentar er som en flirten.” Her blinkede hun ellers til hende og vinkede med en blyant. ”Jeg driller dig. Jeg er til piger, men ser det ikke som flirten… men vi har en smule travlt, så lad os komme af sted.” Uden at sige hvor de skulle hen, begyndte hun at gå og regnede igen med at Yuuka fulgte med hende. Også selvom det kunne være en smule svært da hun trods alt havde fået høje hæle på. ”Som manager for River skal du bare kunne være parat til at løbe rundt og løser opgaver for ham, samt lave aftaler for ham med produceres og talk-show værter… alt det der…” Hun blev ved med at snakke på vej hen til bilen. Selv da de kom ind i bilen, blev hun ved med at snakke og da kom til bygningen, svang hun de lange ben ud af bilen.
https://i.pinimg.com/736x/ba/70/12/ba7012c0827c69575c4d4942618fd00e.jpg
”Så er vi her… kom med Yuuka.”
Der var ingen som så skeptisk på Yuuka. Alle havde enden travlt med at løbe rundt og andre var på comuteren. En masse andre unge piger sad og ventede i kø. En efter en kom de ind i et lokale, for derefter at komme ud igen, alle med et lille smil på læben.
Damen der fulgte med Yuuka, gjorde en viften med sin hånd og her forsvandt hun ellers her ind i lokalet. ”Yuuka er klar til samtalen nu.”
River der sad ved et skrivebord, smilte kækt og lænede sig her tilbage. ”Velkommen Yuuka.” Han lagde an til at hun skulle sætte sig i stolen foran ham. ”Så… hvad tror du kan byde ind med som min manager?”
Her så hans sorte øjne ind i hendes smukke grønne.

River outfit og hår:
https://i.pinimg.com/564x/79/48/ae/7948ae7420b9ef285730c565ef1aa03d.jpg
https://i.pinimg.com/564x/b9/bc/af/b9bcaf4592c2d12fd16fe08e7fc18dfe.jpg

Han satsede bare... For at være ærlig var hun ikke engang selv sikker på hvilken størrelse hun brugte, siden hun havde boet på gadet i et par år. Så snart hun havde skiftet tøj, gik hun ud igen. Tøjet sad fint, men hun var ikke så vild med at vise sine ødelagte bøger. Hun sukkede blidt. "Har du overhovedet skaffet nogle arbejds pladser til mig?" Hun stillede sig op af badeværelses døren, for at han kunne høre hende snakke.

Kvinden var som en flirten for hende, Yuuka rødmede en smule over hendes ord, forsigtigt så hun op på hende og stammede undskyld. Oh... Yuuka følte sig en smule underligt utilpas, især nu hvor hun nærmest drillede hende. Derfor smilede hun en smule skævt til hende. "Yes." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun luntede efter kvinden.
"Jeg har lidt svært ved at gå hurtigt." Lød det forsigtigt fra hende, mens hun forsøgte at gå med. Selvfølgelig gik hun ikke forkert, men hun var lidt utilpas i skoene og ikke helt van til dem endnu. Så snart de kom ind i bilen sad hun en smule urolig, hun ønskede at gøre det godt... Hun kunne gøre hvad hun kunne for at få jobbet, men hvad nu hvis hun ikke fik det... Hvis hun ikke fik det job, ville hun forsat være på gaden, men hvordan ville hun overhovedet kunne være ren til disse job muligheder, selv hvis hun fik arbejdet ville hun ikke kunne beholde jobbet.
I det øjeblik de trådte ud af bilen så hun her en enorm bygning. Det virkede nærmest en smule underligt. Hun skulle der ind, ikke sandt?! Hendes øjne skreg en smule af bekymring, mens hun forsigtigt så op imod de andre bygninger.
De gik sammen ind i bygningen og Yuuka fulgte ellers bare med som en loyal hund. Gud hun håbede denne samtale gik fint! Hun så en smule overrasket på River. Hans påklædning var pæn, en smule bad boy agtig. Hun kunne lide det, samt det at hans lange hår var fantastiskt! Det var sikkert skidt at være en fan af ham til denne samtale.
Hun satte sig forsigtigt på foran ham. Hun skulle være hans manager? "Jeg kan byde på mange ting... Jeg er stabil og som du jo nok ved, har jeg altid tid. Jeg er villig til at arbejde hårdt, samt det at jeg er god til at holde hovedet koldt og det at planlægge ting ligger til mig." Hun fortsatte med at komme med forskellige ting til hun ville kunne gøre for ham, hvis han altså hyrede hende.
En smule nervøs fumlede hun med sit tøj, men forsøgte skam alligevel at holde øjenkontakt med ham.

Lyden af Erinas stemme udenfor døren, gjorde at han kort slukkede for vandet og ellers steg ud for at tørre sin krop. Det var heldigvis bare en skyller så han brugte ikke langtid derude. Her tog han ellers blot et håndklæde omkring sig og åbnede døren for at gå ud. ”Nej, ikke endnu. Jeg tager ud og leder i morgen.” Han smilte til hende og gik hen til køkkenet. ”Jeg laver en smoothie… vil du have en?”

I Rivers øre lød hun som den perfekte til jobbet. Ja, de andre havde sagt det samme og så alligevel ikke. De havde også snakket om at de nok skulle få ham til de fedeste fester. Hvilket han egentlig ikke forventede at han manager skulle tage sig af, da det ikke var en del af hans job. Kort betragtede han også Yuuka. Hun så virkelig godt ud. Det klædte hende at komme ud af det hjemløse outfit. ”Så det ligger til dig at planlægge… du er ikke konfliktsky, er du vel? Min manager skal være i stand til at svarer mennesker igen, samt snakke med alle mulige forskellige folk.” Han smilte forførende til hende.
Så snart hun havde svaret ham på det, ville han rette sig op og rejse sig op. ”Det var alt for samtalen, du vil få svar om en lille halv time sammen med de andre piger.” han rakte hånden frem. ”Tak for samtalen.” uden de andre lå mærke til det, blinkede han til hende og så ellers efter hende, imens kvinden fra før førte hende ud.

Da han komme ud fra badeværelset, så hun en smule på ham. Han var køn, men det var ikke meningen hun skulle se ham sådan. "Men du vil forsøge ikke?... Er der noget jeg kan gøre for at gøre det nemmere at finde arbejde." Hun lagde hovedet en smule på skrå. "Og ja tak." Til det med smoothien. Hun gik forsigtigt med ham ud i køkkenet.

Yuuka rystede blidt på hovedet mens hun snakkede. "Nej, jeg ikke konfliktsky... SElvfølgelig ville jeg være nervøs for at lave fejl i starten, men så snart jeg ville have lært at komme i gang, ville jeg være mere fast i det hele. Altså jeg kommer hurtigt til sagen og er hurtig at lære tingene osv." Hun smilte kærligt til ham. I det øjeblik han rejste sig, rejste hun sig forsigtigt op igen.
Hun smilte forsigtigt til ham og tryggede hans hånd. "Ok... Mange tak" Lød det forsigtigt fra hende, inden gik ud, med en lille rødmen på hendes kinder. Han blinkede til hende, ikke sandt, det var rigtig ikke sandt?.. Hun var ikke den eneste der så det vel?
Hun satte sig forsigtigt på en af stolene med de andre, de andre tøser snakkede om hvordan de håbede på at få arbejdet, for ikke at snakke om at de konstant snakkede om hvor fantastisk River var og hvilken drøm det ville være.

Cloud stod og smed nogle bær i blenderen, samt nogle grøntsager for at gøre den ekstra sund. ”Du kan fortælle mig lidt hvad du egentlig godt kunne tænke at arbejde med, så ved jeg lidt hvad jeg skal gå efter. Vil du arbejde i et supermarked?” Han smilte til hende og startede herpå blenderen. Dette larmede så meget at hun måtte vente en smule med at svarer. Så snart den var færdig, hældte han den op i et glas og rakte den til Erina. ”here ya go. Så… hvad kunne du tænke dig at arbejde med? ” Han lænede sig op af køkkendisken og tog en tår af sin smoothie.

Som sagt, gik der kun en halv time, før damen Yuuka havde fulgtes med kom ud og klappede for at få alles opmærksomhed. ”Okay. River har besluttet sig, men vi takker alligevel jer alle for at komme her i dag.” Hun så med et smil rundt. ”Men den vi har valgt at ansætte Yuuka.”
Her så hun rundt og ledte efter Yuuka. Ud trådte ingen andre end River og smilte svagt til alle. Selv kunne man se hvordan hans sorte øjne søgte efter Yuuka. Da han endelig så hende, smilte han og rundt omkring dem begyndte de andre kvinder nu at gå.
Damen gik hen til Yuuka. ”Du starter i morgen kl. 11.00. Har du mulighed for at være her igen til den tid?”

Erina så forsigtigt op på ham. "Jeg er villig til at arbejde som hvad som helst, bare jeg kommer af gaden... For mig ville alt der ikke omhandlede at jeg skulle eller skal sælge min krop være fint for mig." Lød det lavt fra hende. "Så hvad som helst andet end det... Supermarket er fint, desto hurtigere jeg får penge desto hurtigere vil jeg komme videre." Lød det lavt fra hende, hvor hun gik lidt rundt i lejligheden, for at nusse hundene.
Larmen var træls men nødvendig, hvilket var grunden til at hun gik hen til hundene i stedet, så snart han gav hende glasset tog hun imod det og rettede sig op. "Hvad som helst... Bare det giver mig nok til at jeg kan komme væk fra gaden." Hun drak en smule af smoothien, hvor hun så op på ham. "Smager godt." Lød det kærligt fra hende, mens hun fjernede lidt smoothie fra hendes overlæbe.

Kvinden kom endnu engang udenfor, hun klappede og fik pigerne til at tie stille. Dette overraskede hende lidt, dog kunne hun føle sig en smule utilpas. Hun fik vel ikke jobbet, de andre piger virkede mere kvalifiveret end hende, dog i det øjeblik hun sagde Yuuka spærrede hun øjnene op og rejste sig op. "V-Virkelig." Lød det lidt nervøst, dog lykkeligt fra hende. Hun havde seriøst lige fået et arbejde!
Damen der trådte op foran hende, fik hende til at føle sig en smule for lille som en mus. "J... Ja selvfølgelig..." Lød det forsigtigt fra hende. "Jeg vil være her til tiden." Hun smilte blidt og så tilbage på River, hvor hun kort nikkede til ham.
Hun kunne altid sove ved siden af stedet og holde øje med uret i butikken, på den måde ville hun være der til tiden og måske et par timer før, men hun ville bestemt ikke få nogle problemer med at komme derhen! Så længe hun sov ved bygning! Yush. Man kunne se lykken i hendes øjne skrige.

Cloud nikkede til hendes ord. Så alt andet end at sælge hende selv. Det kunne han godt forstå og han havde bestemt heller ikke i sinde om at finde sådanne job til hende. Han rakte hende smoothien. Og smilte ellers da hun sagde den smagte godt. Specielt fordi hun sagde det med så kærlig en stemme. ”Jeg skal nok bruge dagen i morgen på at finde nogle jobsamtaler til dig. Jeg har ordene i min magt, det skulle da nok være muligt at finde et par samtaler eller to.”
Han gav sig selv til at drikke af sin smoothie. Så snart han var færdig med den, forsvandt han ind i sit walk in closet og trak i afslappet tøj. Et par grå joggingbukser og en tanktop. Han pustede herpå ud og gik hen for at sætte sig i sofaen. Her trak han sin bærbar computer tættere ind til sig, stadig så den stod på sofabordet tho. Hvis Erina betragtede hans skærm ville hun se at han ledte efter job til hende.

River kunne tydeligt se glæden i hendes smukke øjne. Han kunne ikke vente med at arbejde med hende. Og selvom han ikke ville indrømme det, føltes det også godt for ham, at have gjort noget godt for en person der ikke havde noget eller nogle. Dog da den tanke slog ham, kom han i tanke om at hun intet sted havde at sove og derfor ville ende med at skulle sove udenfor.
”Yuuka. Du sover hos min assistent i nat,” beordrede han overraskende koldt og roligt.
Assistenten kiggede overrasket op på River. ”Men River… jeg kender hende…”
”Du har lært hende en smule at kende i løbet af dagen Denice. Bare lad hende overnatte denne ene gang, hvis hun sover på gaden herude, kan det ende i voldtægt.” Mere var der ikke at sige i den sag, før River forsvandt sammen med en mand, der var hurtig til at række ham nogle papirer.
Denice pustede ud og så nu ned på Yuuka med et smil. ”I så fald, kom med mig. Jeg skal godt nok arbejder videre, men det kan jeg gøre hjemme i lejligheden og du kan få et gæsteværelse.”
Igen begyndte hun bare at gå og forventede at Yuuka fulgte med hende ud til bilen.