A new life with new rules. (Jacob og Evaline)

Som de fik rejst sig op og Alex ord lød, gik det op for Josh, at det havde lydt en smule perverst, sådan at spørge hende om de skulle smutte ovenpå, alene. Han rødmede kraftigt og så ned i jorden, blot for at hun ikke skulle se det. Tanken om det fik bare kinderne til at blive varmere og varmere. Normalt ville han intet have imod, at være alene sammen med Alex, men her for tiden var hans hormoner begyndte at forskrue alting og det generede ham voldsomt. Men, han fulgte med hende op på værelset, lod Jacob være alene med Evaline. Dæmonens stikkende øjne kunne mærkes i nakken.
Lige nu kunne Jacob råbe højt af de to unge, der nu var flygtet op på værelset, sikkert kun for at lade ham være alene med Evaline. Forstod de da slet ikke, at han ikke ønskede at være alene med hende på nogle punkter, overhovedet? Han sukkede og så hen på Evaline, da hun kravlede hen imod ham. Et forvirret blik var i de grå øjne hun bar.
Han kunne starte med at forsøge og gøre hende til en ven, det skulle sikkert nok kunne lade sig gøre. Så i stedet for at ignorer hende, vendte han fronten imod hende, pustede ud og skabte øjenkontakt.
"Hvad har du lyst til at lave? Skal vi lave noget mad til dig eller.. vil du læse.. spille et eller andet.." flere forskellige forslag røg ud af munden på ham. Tiden var inde til at underholde hans gæst. Så måtte de se om der kunne blive skabt et venskab.

Hvis Alex skulle være helt ærlig, skræmte det hende en smule, at være alene med Josh. Ja hun kunne virkelig godt lide ham, men var hun klar på de forskellige ting? Hun frygtede mange af tingene. Sådan at være alene med ham, og om de enlig snart endte ud i sex. Ikke at hun ville skubbe ham væk, men hun frygtede at tiden snart var inde. At hun måske ikke lige så rigtig ud, eller var god til de forskellige ting. Hun holde dog den nervøse maske væk, mens de gik ovenpå.
Læse... Nope, aldrig i livet. Hun havde aldrig lært det, og det at Jacob åbentbart kunne, gjorde det mere akavet. Dog var det ok normalt ikke at kunne læse i kolonien, der skulle du bare kunne læse kamp planen. Ellers snakkede man bare sammen. Hun adskilte sine læber, inden hun kort så ned i jorden og klappede i igen. Hvad skulle de lavede, han besvarede trods alt hendes spørgsmål med flere spørgsmål. "Spil?" Ja, spil kunne hun. Der var det sjove spil, hvor man så hvem der var mest nervøs.
Der stillede man sig i en cirkel, skød en pil op i luften også skulle man se hvem der turde stå det samme sted i længst tid, og hvem pilen var tættest på. Det eneste triste, var bare når pilen ramte en... hmm, ellers var der jagten, den var morsom, så valgte man hvad man skulle tage og fange, også skulle man se hvem der kunne fange flest på en time, inden man tog tilbage til mødesstedet. Så var der brydning, det var altid hyggeligt. Så var der kryds og bolle. Andre spil kendte hun ikke.
"Hvilke spil har du løst til at spille?" Hun kørte en smule af sit hår om bag øret, inden hun satte benene over hinanden. Hun stirrede ind i de isblå øjne han bar, inden hun lagde hovedet en smule på skrå.

Egentlig vidste han ikke hvad de skulle spille. Han vidste, at de havde tegn og gæt, samt ludo i huset, men hvad de ellers vidste han ikke. De kunne måske også finde en af Joshs tidligere bløde bolde og kaste lidt med den til hinanden. Måske endda på hinanden, så galte det bare om, at fjerne alt det der nu kunne gå i stykker. Han rejste sig op og strakte sig. Kort kunne man lige an den blege mave under hættetrøjen. "Hvis du hjælper mig med at fjerne pynte genstande og alt andet der ser skrøbeligt ud med ind på værelset, så tror jeg har noget som du vil være god til." Han smilede kækt til hende og begyndte at fjerne skrøbelige ting. Fik dem lagt ind på sengen. For en af de første gange siden hun kom, gav han hende lov til at komme ind på hans værelse.
Da alle tingene var fjernet, fandt han to af de gammel indendørs bolde og kastede den ene til hende. "Okay.." sagde han og stod lidt og kastede rundt med bolden imellem sine hænder. "Det gælder egentlig bare om, at skyde hinanden og for hver gang du rammer.. får du et point," forklarede han hende roligt, imens han fortsatte med at jonglere med bolden. "Man har tilladelse til at løbe rundt i huset og undvige, samt forsøge at tage hinandens bold."
Med et lysende, nærmest udfordrende glimt i sine blå øjne, så han hen på hende og gjorde straks an til, at han var klar til at skyde.
"Klar?" Før hun overhovedet fik lov til at svare ham, havde han allerede kastet sin bold efter hende og var klar til at springe og undvige, samt hente sin bold tilbage.

Evaline valgte at følge efter ham, hvor hun valgte at samle næsten alt op og lagde det ind på værelset udover sofaen selvfølgelig og bordene, de burde vel ikke være så skrøbelige, især ikke når Alex tit bare smed Josh over skulderen og ned i sofaen, eller når Ghost randomly sprang op i den. Når han altså var alene hjemme. Hun nikkede til hans ønske om at spille et underligt bold spil. Det var vel som at skyde med pile, som når de enkelte gange trænede hvor folk skød pile efter dem, selvfølgelig hvor de havde fjernet spidsen og dyppet dem i farve, så man kunne se hvor mange gange man blev ramt. På den måde kunne de også se hvem der skulle træne mere end de andre. Og da Evaline trænede så snart hun kunne gå, var hun forholdsvis god til det. For ikke at snakke om at hun var noget så hurtig, siden hun var en shapeshifter. Hurtigheden lå bare i generne.
"Oka..." Mere nåede hun ikke at sige, før han Jacob allerede skød efter hende. Hvor hun blev ramt i ansigtet, og væltede kort bagud. Hver eneste gang han kastede en, blev hun ramt også når hun sprang væk, det var som om alle hendes bevægelser var kluntet og store i stedet for stille og små. Hun væltede endda over sofaen, hvor hun lå med benene over ryg lænet, samt stirrede op i loftet. "Okaii, lad os lave spillet lidt sjovere... Vi kan dyppe noget på boldene, også se hvem der bliver ramt mest, så kan vinderen få et ønske opfyldt?" Hun så op på ham, hvis han altså ellers var gået hen for at se på hende. "Hvis du altså har mod på at gå med på sådan noget, Vinderen må komme med en kommando eller et ønske, der skal opfyldes?" Hun lavede en koldpøtte, for at komme op og stå. Hvor hun knuede bolden en smule indtil sig. "Men jeg lader dig ikke vinde!" Hendes øjne var underligt uskyldige, hvor hun lånede sig en smule forover.
Hvis han sagde ja, ville hendes øjne pludselig blive mørke og kolde, samt hendes udtryk ville blive drabligt. Som ønskede hun nu at skære halsen over på ham, eller stikke ham ned for at sparke til ham. Hendes dæmon aura kom pludselig ind i rummet, den mørke pressende aura der nærmest kunne kvæle alle omkring en. Hun sprang ud i et ind mod ham, slog bolden i hovedet på ham, drejede rundt på hælen og slog den ind mod hans ryg. For derefter at glide væk fra gulvet, kastede derefter bolden og løb mod ham, sammen med bolden. Hvis han greb den, ville hun med det samme springe mod ham, gribe fat i bolden og lave en salto over ham, rev bolden ud af hans hænder og forsvandt omme bag sofaen, hvor hun kom glidende ud fra siden, kasten bolden og forsvandt under bordet. Samlede den anden bold op fra gulvet, og kastede nu også den, mens hun løb mod ham.
Hun var hurtig, elegant og sikkert den mest perfekte snigmorder, hvis hun ønskede det. Hendes grå øjne virkede koldere end is. Hun var endda fantastisk til at undgå og gribe bolden, for ikke at snakke om at smide hønner på gulvet, så Jacob ville træde på den og glide. Alting gik hurtigt og var forholdsvis hårdt, men forsatte i omkring en time, måske længere tid.

Reglerne var simple, derfor lod han hende ikke rigtige stille nogle spørgsmål, før han allerede var gået i gang og han gav hende som sådan ikke en chance. Dog var hun langt fra ligeså god som hurtigt. Som jægere og en kriger prinsesse, havde han regnet med, at hun sagtens kunne finde ud af, at undvige og hoppe lidt rundt. I stedet kluntede hun rundt, blev ramt flere gange og snublet over sine egen fødder, for ikke at sige hun faldt over noget så stort som sofaen. Sejren var vidst allerede hans. Det vil sige, det troede han, til hun kom med et forslag om, at de kunne gøre spillet med spændende med et væddemål. Hans smil voksede, selvsikkert og kækt, stod han nu og legede med bolden i sin ene hånd. "Sure, lad os gøre det." Mere var der vel ikke mere at sige i den sag. Han var ret så sikker på at han ville vinde. Hun var klodset og kunne ikke undvige! Ønsket skulle misbruges, uden tvivl. Han kunne bede hende om at gå! Eller, i det mindste bare glemme alt om deres skide 'forlovelse'.
"Jeg skal nok prøve at være blidere ved..." Mere noget han ikke at sige, før helvede brød løs. Hun gik fra uskyldig og uviden, til at sprede en aura der skreg krig og trussel. Gåsehud dukkede seriøst op på hans hud! Hendes øjne! Det var noget af det mest skræmmende han havde set!
Pludselig var hun overalt! Han kunne ikke finde rundt i hvordan hun gik fra, at være foran ham, til pludselig at være bag ham og ikke nok med det, hun havde taget hans bold!
Sejren blev vidst sværere at opnå end troet. De fortsatte sådan i en time og der havde bestemt ikke været nogen grund til, at lade boldene blive dyppet i maling. Det var tydeligt at Evaline havde vundet. For hver gang han havde haft ramt hende, havde hun allerede ramt ham 5 gange..
Han stod nu forpustet og med hænderne på knæene. "Du vinder.. du vinder!" sagde han imellem sine pust. Hvor ydmygende det end var, så kunne han ikke vinde. Hun var som en assasin!!
Han så op på hende, fjernede nogle svedige lokker fra sin pande og skar en grimasse. "Og hvad er din kommando?"
Han var ikke helt sikker på hvad han skulle forvente. Det kunne være, at hun ønskede at have en der lavede mad til hende.. at de byttede seng, så han skulle sove på sofaen eller måske ville hun eje Ghost?

Hun havde bestemt ikke brug for at han var blidere mod hende, hun var som sådan bare kluntet for sjov. Og i håb om at hun ville kunne få hans opmærksomhed på den måde. Hun smed kort håret væk fra øjnene, mens hun sprang rundt. Forsatte sådan, hvor hun ende ud med at springe rundt på møblerne, og under dem, for ikke at snakke om at hun enkelte gange sprang op på bordet for at virke mere skræmmende overfor ham.
Da han prustede at hun havde vundet, var hun dog allerede i spring mod ham. Hun forsøgte at stoppe, men gled enlig bare ind i ham så begge faldt om på jorden, hvor han knap nok kunne nå at spørgere indtil hendes kommando. Hun løftede sig en smule op fra ham, så hun i stedet stod på fire over ham. "Undskyld, er du ok? Jeg forsøgte at stoppe." Lød det en smule bekymret fra hende, hvor hun så ned i hans is blå øjne. De virkede nærmest som krystal minerne oppe i bjergene. Hendes øjne gled en smule ned mod hans læber, hvor hun i stilheden rykkede sig tættere og tættere på hans læber. Øjnene lukkede sig langsomt, dog fik hun stoppet sig selv. Reglerne! Hun måtte ikke bryde dem, hun trak sig væk fra hans læber, og satte sig i stedet i hans skød. "Min kommando?" Hun så ned i sit skød, hvor øjnene løftede sig hurtigt op igen. "Du skal forelske dig i mig, indenfor to måneders tid!" Hun så bestemt på ham, yup et tegn på at han intet valg havde. Han havde selv sagt ja til at gå på kommandoerne og ønskerne. Så dette var hendes ønske, for ikke at snakke om at det også var en kommando på samme tid.
Hendes hjerte bankede underligt hurtigt, måske var hun alligevel en smule nervøs. Samt forpustet, meget forpustet, hun var virkelig gået all out i denne kamp. Men han havde alligevel formået at ramme hende, hvilket var fantastisk, det kunne normalt ikke lade sig gøre. Men det lykkes for ham alligevel.

Han nåede ikke at fortælle hende, at han gav op før hun pludselig ramlede over ham, så han forskrækket måtte vælte ned på ryggen. Det gav et lille stød i den og samtidig et slag i hovedet. Udover det skete der ikke noget og kort havde han øjnene lukket i af smerte, før han åbnede dem og opdagede at hun stod på fire over ham. Ligesom ham selv var hun svedig og en smule forpustet. Det var forståeligt, at hun var træt, sådan som hun hoppede rundt, som en anden lille abe. Hvad end hun blev udsat for oppe i det bjerge, så var hun bestemt van til, at være i kamp og undgå ting og sager.
Da hun spurgte ind til hans velbefindende, grinte han svagt og så op i hendes øjne. "Jeg har det fint.. du overraskede mig blot," beroligede han hende. Spillet var blevet gået alt for meget op i. Noget sagde ham, at hun var et konkurrence væsen..
Til at starte med, bemærkede han ikke at hun kiggede ned på hans læber, før hun pludselig rykkede sig en smule tættere på ham. En smule nysgerrigt, så han op på hende og i de få sekunder, kunne han rent faktisk mærke sit hjerte banke voldsomt igen. Var det hendes ønske? Kunne han tillade så tillade at rykke sig væk? Før han kunne nå at rykke sig væk, fjernede hun sig selv fra ham og satte sig i stedet ovenpå ham, for at komme med sin kommando.
Igen, han vidste ikke hvad han skulle have haft forventet, men han måtte indrømme, at det ikke lige var en af dem! Overrasket spærrede han øjnene op og satte sig op. Hun fik stadig lov til at sidde ovenpå ham. "Men, men! Det er ikke noget jeg selv kan styre.. jeg.." En smule forvirret så han rundt. Det var en kommando, et ønske, men hvad nu hvis han ikke kunne opfylde det? Han bed sig i underlæben.
"jeg..." Efter nogle sekunder, pustede han ud og så op på hende igen. "Jeg skal gøre hvad jeg kan.."
Det var skam ikke løgn. Måske han kunne ende med at få følelser for hende. Problemet lige nu var blot at han stadig forsøgte at komme sig over Nille. Lige meget hvad han gjorde, var hun stadig i hans tanker og det generede ham.. Han var ikke forelsket i hende mere, men.. Hvorfor skulle det være så kompliceret!?
"Skal vi lave noget mad til dig?" spurgte han roligt.

Han ville sikkert sige nej til det, men hun ønskede dette. Og hvis han ikke kunne holde sig til dette, var han endnu engang en der ikke opfyldte kravende. Som det at han ikke ønskede at opfylde krævende til at gifte sig med hende. Ellers havde de trods alt allerede fået deres mærker, hvis det altså bare var så nemt. Da han sagded et ikke var til at styre, lagde hun hænderne på hans kinder. og fik ham i stedet til at vende øjnene mod hende, så hun nu var i fokus. "Du ønsker at starte forfra og være venner, jeg ønsker at du forsøger at se det som om vi allerede har været venner og nu er sammen. Forelsk dig i mig, jeg er ikke så slem." Hun smilte skævt, hvor hans ord om at han ville forsøge, hvilket fik hende til at slippe hans kinder.
Hun skulle nok holde sig fra hans læber, så længe han holde dette ønske. "Mad?" Ønskede han nu at lave mad til hende, hvis hun var ærlig, var hun ikke så sulten. Hun var mere vantil at spise hver anden dag, og spiste ikke så meget, da hun normalt ikke havde nok til det. "Ellers tak, jeg ikke så sulten endnu." Hun blev dog siddende på ham, mens hun så sig omkring. "Er der noget jeg kan gøre opgaven nemmere for dig?" Hun lagde blidt hovedet på skrå, hvor hun lagde sine hænder på hans lår. Var det underligt at hun følte for at kysse ham, og holde ham tæt indtil sig. Men på samme måde, følte hun lidt for at slå ham.

Jo mere hun snakkede om, hvordan han bare skulle forestille sig, at de havde kendt hinanden i lang tid, jo mere følte han sig ilde tilpas. Lige nu ville han bare gerne væk, bare for at slippe for den form for krav og ønske hun smed ud i rummet. Hænderne hun lagde på hans kinder, fik ham til at se forvirret ind i hendes øjne. Det var ikke bare så nemt!
Han trak sit ansigt ud af sine hænder, hvorpå han lagde sine hænder på hendes hofter, for at skubbe hende roligt væk. Så snart hun var væk, rejste han sig op og strakte sig endnu engang.
"Det er ikke så nemt Evaline," sagde han blot og så ned i jorden. Det var som om, at han kort ikke var til stede i rummet. De blå øjne virkede så omtåget. Han så ned på hende igen. "Sådan fungere det ikke for mig.. jeg kan ikke bare lade som om at jeg allerede kender dig.. for det gør jeg ikke og..." Frustreret kørte han hænderne igennem sit hår. "Lige nu.. nej.. du kan ikke gøre noget for at hjælpe med opgaven," Kort skabte han en øjenkontakt. Han var tilbage i rummet igen. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende. Det hele var så akavet, underligt og han forsøgte i det mindste at starte et venskab. Han forsøgte at være venlig med hende og så skulle hun lige bringe det umulige igen.
Lige som han skulle til at sige noget til hende, bankede det på døren og fik opmærksomheden over på noget helt andet. Normalt var der ingen der bankede på. Også i det her uvejr!?
Roligt gik han hen til døren, åbnede den op og fik næsten et hjertestop ved synet af personen udenfor.
Nille..
Uden rigtigt at sige noget til hinanden, lukkede han hende ind, for at give hende ly for stormen. Om han kom til at fortryde det.. Det gjorde han sikkert.
Så snart Nille så Evaline, stoppede hun op, øjnene kneb sig skeptisk sammen og var som Jacob beskrev, kolde og søgende.
"Hvem er du?" stemmen var næsten ligeså tom som øjnene. Jacob kunne slet ikke kende hende længere.. Det var ikke den kvinde han blev forelsket i.
"Hun er en gæst Nille," svarede Jacob.
Nille vendte sig om imod ham, løftede på et øjenbryn og så derefter hen på Evaline igen. "I så fald.. Vil du være så venlig at gå et andet sted hen? Jeg vil snakke med Jacob alene."

Hans ord gjorde som sådan ikke ondt på hende, det gjorde hende bare utryg. Hun havde aldrig troet, at hun ville være den der kæmpede for kærligheden. I hendes klan kæmpede hun jo bare mod mændene, hvor de af en grund i forvejen havde noget for hende, så de skulle kæmpe en smule for at få hende til at smile og kysse dem, men her... Dette var ikke som hun havde forventet, i stedet måtte hun kæmpe for Jacobs opmærksomhed, for ikke at snakke om at hun ikke engang måtte kysse ham. Hun så en smule nedtrygt på ham, hendes grå øjne virkede så varme, men dog med et lille glimt at tristhed og sorg i sig.
Hvalpe øjnene kom frem, som når man skælde sin hund ud også øjnene og ørene bare ilustrerede usikkerhed, samt det at hun måske var mere utryg over hver eneste ting han sagde. Han havde svært ved det, det vidste hun godt, men derfor valgte hun også at give ham ca to måneder til det. Det burde vel være nok, hun forstod ikke helt kærlighed. Øjnene søgte væk, da han mente hun intet kunne gøre for at få hans hjerte til at banke underligt, som hendes... "Je..." Lød det lavt fra hende, dog blev hun afbrudt af døren. Hun så kort mod den, stadigvæk iført Jacobs hættetrøje og Joshs bokseshorts. En kvinde kom ind af døren, sikkert en der ønskede husly. Hun lagde hovedet en smule på skrå, spurgte hun lige hvem Evaline var? Men hun var squ da den fremmede der lige trådte ind? eller hva.. Jacob sagde bare at Evaline var gæsten, men hvem fuck var denne kvinde så! Skulle hun ikke introduceres! Dette irriterede hende lidt, hvem var kvinden!? Hendes kolde øjne gjorde som sådan ikke Evaline noget, hun opdagede dem enlig ikke.
"Selvfølgelig." Lød det lavt fra Evaline, der rejste sig fra gulvet og gik op af trappen, kun for at forvandle sig oppe ved trappen, og kravlede derefter ned af trappen, hvor hun kravlede ned på det nederste trin og lyttede ellers til samtalen. Hvis denne kvinde ønskede at tjekke om Evaline var smuttet, lignede det jo bare at hun var gået ind i rummet ovenpå, og at Jacob havde fået en ræv... Nemlig! Klog var hun!

De hunde øjne hun sendte ham, gjorde ham blot utilpas og samt fik han også en smule skyldfølelse. Men hvad pokker skulle han gøre? Det var ikke så nemt for ham at falde for nogen på den måde. Sådan fungerede det ikke for ham,måske for hende, men ikke for ham. Det kom aldrig til at ske. Mere havde skam ikke noget at sige til hende, før de var blevet afbrudt af ingen andre end Nille.
Hvad end hun så lavede her, så kunne det ikke være godt og han frygtede nærmest at høre hvad hun havde at sige til ham. Skulle han være ærlig, så ønskede han ikke at høre det, men han var ikke koldhjertet nok til at sende hende ud i stormen igen.
Det overraskede ham, at Evaline så let som ingenting gik med til, at lade dem være alene. På en måde havde han forestillet sig, at hun ville protestere, kræve at få og vide hvad der skete. Dog var det langt fra sådan. Hun smuttede ovenpå, lod dem være... Knap nok havde han lige fået tænkt den tanke, til han bemærkede hende komme ned af trappen igen, blot som en ræv. Hvor snedig havde man lov at være.. Han klukkede kort og himlede med øjnene. Lige til Nille kiggede hen på ham, med de altid så alvorlige blå øjne.
I flere minutter stod de og snakkede. Hun blev ved med, at bilde ham ind, at han garanteret ikke kunne klare sig uden hende, eller sådan var det sådan det skulle forstås og det var Jacob sikker på. Men egentlig sagde hun bare, at hun var nød til at rejse væk, som hun havde sagt en million gange og det nok blev hårdt for ham. Han følte for at smide hende ud i stormen igen. Alt skylden blev smidt over på ham. Forholdet gik ikke, takket være hun ville følge traditionerne til sin latterlige skammer evne og den kunne kun fuldføres med et barn. Et barn hun ikke kunne have med ham, for hun kunne skade ham under sex og det faktum, at han ikke ville have et barn.
"Det ved jeg allerede Nille!" vrissede han irriteret. "Du har sagt det en million gange!"
Så snart Jacob begyndte at råbe, begyndte hun også at råbe og sådan fortsatte det i en hel time, blot om den samme ting. Nille var stædig og ville ikke tage skylden på sig. Evnen var vigtigere var ham og det var inderst inde det der havde knust Jacob.
Til sidst faldt de endelig til ro og stolt som hun altid var, gik Nille ud i stormen og havde bestemt ikke i sinde, at spørge om ly.
"farvel Jacob." Hendes sidste ord inden hun smuttede.
Jacob klemte helt at Evaline var til stedet og satte sig derfor en smule livløst foran brændeovnen. Ilden lyste den blege hud op. Han sukkede og placerede hænderne på siden af hovedet og lod sig hænge en smule. Hvorfor kom hun den lange vej? Hvis det var hendes måde at sige farvel på.. så var hun den værste i verden til at sige farvel! Efter så langtid sammen, så var det alt hun havde for ham. På samme tid med at det gjorde ondt af helveds til, knuste hjertet, så var han også ligeglad og bare glad for at hun var ude af livet nu.. Han sukkede og så rundt. "Jeg er ked af at du skulle høre alt det Evaline." Hans stemme var en smule skrøbelig, men samtidig stolt og stærk. Lige nu var han ikke til at finde rundt i.

Den måde Nille snakkede på, fik enlig Evaline til at løfte hårene. Hvorfor snakkede den so sådan til ham, på den anden side var det klart at Jacob enlig havde været i et forhold med hende. Og kvinden nu stod og snakkede om at forlade ham, eller nok mere at hendes evne gjorde at hun af en grund ikke helt gav mening for Evaline. Jacob ønskede ikke børn, måske det ville komme en dag. Ikke alle var klar til et barn, hvis Evaline skulle være ærlig, ville hun selv hellere opleve ting end at slå sig ned og få en familie med det samme. Hun trak ørene tilbage, da de begyndte at råbe af hinanden. Det var som om Nille forsøgte at skabe en underlig uro i Jacob, som om han var den store lort i alt dette, og hun var kvinden han holde fanget. Alt dette blev dog mere og mere irriterende for Evaline.
Det tog enlig ikke særlig langtid, i det Nille valgte at gå mod døren. Havde Evalines lille ræve krop, allerede rejst sig fra sofaen, og var gået mod døren. I det den blev åbnet, var Evaline for Nilles fødder - Forvandlet om til hendes menneske jeg, og i det hun stillede sig op, fløj en knyttet næve under kæben på Nille, medmindre hun nåede at rykke sig, ville Evaline have slået hårdt nok til at kunne knække en tand eller to ved Nille. For derefter at gå truende ud mod hende i stormen, hun var ikke på klædt men stormen og regnen der slog mod hendes hud var skam ikke så kold som oppe i bjergene, ja hun frøs da lidt. Men blodet var i kog! Hun slog endnu engang ud efter Evaline. Hendes øjne var endnu engang grå og kolde. Hun følte for at slå hende, for Jacob. Han virkede ikke til at kunne gøre det, fordi han måske elskede hende. Og måske ønskede hun bare at slå Nille, fordi Jacob sikkert stadigvæk havde følelser for tøsen. "Du snakker og snakker, som er du selve englen. Men jeg kan lugte dæmon racen over dig!" Hun slog den knyttet næve mod Nilles mave, og efterfulgte det med et spark.
"Du snakker og snakker om en lorte evne, og om at sætte den ud i livet! Hvis du ønsker at gøre dette, så kom videre i dit liv i stedet for at komme herhen, bare for at skælde Jacob ud, for ingen verdens nytte!" Hun rakte ud efter Nilles hår, hvis hun fik fat i det, slog hun Nilles hoved ned i jorden og ned i en halv dyb vandpyt. "Så vidt jeg forstod på det hele, havde i allerede slået op! Så hvorfor komme tilbage!" Hvis hun ikke fik fat i Nilles hår, ville hun bare snakke, mens hun slog ud efter hende. Eller undgik Nilles slag. MEN hvis hun havde fået fat i det, løftede hun Nilles hoved op fra vandet. "Han fortjener så meget bedre! Du lorten, ikke ham! Kan du ikke se det, i din egen lille boble af gudedom, at du i virkeligheden er lorten som fluen flyver om, bare for at du ikke er helt ensom! Den gider ikke engang at lande på dig, eller få et barn med dig!"

Man skulle tro, at når hun lukkede døren i og sagde farvel til ham, at det hele ville smutte der. Men det gjorde det langt fra. Da han drejede hovedet om for, at se om Evaline stadig var der, bemærkede han med det samme at hun var væk. Hun var sikkert smuttet ovenpå og givet op på samtalen, det ville han også have gjort.
Langt fra. Evaline var stillet sig op foran Nille, givet hende en voldsom knytnæve på kindbenet, der slog hele to tænder ud af munden på hende.
Forskrækket var Nille tumlet tilbage. Hun tog sig til kinden og så vredt, samt en smule forbløffet på den nøgne kvinde foran hende. Det var jo gæsten fra før! Hvorfor slog hun sådan ud efter hende? Og hvad skete der lige for de andre angreb?!
Jacob kom hurtigt ud. Stormen fløj om ørene på dem, kvalte hvert et råb og hvert et skrig, men han kunne stadig høre hvad Evaline råbte til Nille og det samme kunne Nille.
Det lykkedes Nille, at undgå få af slagene, men håret fik Evaline skam fat i og derfor måtte hendes hoved blive smidt op til flere gange ned i en vandpyt. Hver gang hun trak hende op derfra, hev hun efter vejret, kun for næsten at blive kvalt igen.
Jacob var hurtigt henne ved dem, hev Evaline væk fra Nille, ved at tage fat under armene på hende og trække hende væk. Nok var han vred på Nille, men hun fortjente ikke, at blive trukket så langt ud at døden var ved at nærme sig. Han drejede Evaline om og placerede hænderne på hendes skuldre. Regnen havde fået håret til at klistre ind til hans ansigt.
"Rolig.." hviskede han til hende. "Det er slut nu.." Han så hende dybt i øjnene. "Jeg sætter pris på dine ord.. men glem hende.. hun er ikke det værd.." Blidt sendte han hende et smil og kyssede kort hendes pande. Sekunder stod som stille, i de sekunder Jacob derefter gik hen til den besvimet Nille og løftede hende op i sine arme, kun for at gå ind og lægge hende i sin seng. Kendte han hende ret smuttede hun ud af vinduet, så snart hun vågnede, så hun undgik at skulle snakke med ham.
Efter at have taget sig af hende. Gik han ud for at hente et håndklæde til Evaline. Med et ømt smil på læben, lagde han det om hende og klukkede svagt. "Du har.. du gav hende nogle ordentlige slag.. hun besvimede endda.. det må man give dig," sagde han lavt. Han vidste ikke om det var ondt af ham, at stå og sige den slags, men lige nu var det rart at se Nille komme ud af sin guddom, som Evaline så fint havde råbt. "Du fryser ikke?"

Det var vel meget godt at Evaline var over Nille, da hun trods alt kunne tage hende i surprise, hvilket gjorde alting svære for Nille at mod angribe. Hun forsatte alt, alting snakken eller nok nærmere hendes råbende ord. Lige til Jacob valgte at ligge armene under Evaline og trække hende lidt væk, for at vende hende rundt og se ned på hende. Evalines lange mørke hår klistrede en smule til hendes kraveben, og dækkede hendes brystparti en smule. Mens hendes fyldige læber skindede en smule fra lyset af hytten, samt regnen der fik hendes hud til at glintse en smule. Hun adskilte sine læber en smule, men lukkede skam munden i, da han valgte at kysse hendes pande. Hun så mod jorden og drejede om, da Jacob gik omkring hende. Han valgte at løfte Nille op, hvorfor lod han hende ikke bare blive her ude? Hun var trods alt ikke ligefrem blevet myrdet, og da hun var dæmon, havde hun svært ved at blive syg, så du burde gå nogenlunde ik? Så hvorfor gå så meget op i at få hende indenfor.
Af en grund gjorde det hende en smule utryg. Hun stod bare ude i regnen, mens Jacob gik indenfor med Nille. Han forsvandt i døren, mens Evaline stirrede på døren og derefter ned i jorden. Et kort Tsk... Slap hendes læber, hvor hun kørte sin venstre hånd igennem det våde hår, inden hun valgte at gå ind. Hun vandt i det mindste kampen, det kunne nemt have været pinligt hvis hun havde tabt en kamp, som hun selv havde startet. Da hun kom ind, stod Jacob der næsten allerede, med et håndklæde i sine hænder. Evaline tog en smule tøvende imod Håndklædet, som blev viklet omkring hendes krop. "Nej, jeg fryser ikke. Det lidt køligt, og kommer sikkert til at fryse om noget tid, men lige nu... nej." Hendes blod var stadigvæk i kog, så hun kunne ikke helt mærke det endnu.
"Hvorfor var du overhovedet sammen med... den." Hun så mod døren, inden hun valgte at lægge sin højre hånd mod sig selv. "Og hvorfor har hun lov til at sove i din seng!? Jeg må ikke engang være på dit værelse!?" Vent hvorfor var hun sur?...

Evaline havde måske været en smule hård. Men lige nu ønskede han ikke, at tænke mere over det og på en måde vidste han, at hun havde gjort det for at forsvare hans ære eller nok mere ham, men ja. Han smilede svagt til hende og ville egentlig gå hen og lave noget te til hende, da hun pludselig spurgte ind til hvorfor han havde været sammen med en som Nille. "Tro mig.." han gik ud i køkkenet, for at lave den såkaldte te til hende. "Hun har ikke været sådan. Hun er ikke længere den kvinde jeg forelskede mig i.. langt fra.." På samme tid med, at det ikke gjorde ondt på ham at snakke om, kunne man stadig høre en smule fortvivlelse i stemmen. Han forstod ikke hvad der var gået så galt. Roligt begyndte han at varme vandet op. Lige til hun spurgte om noget andet, der fik ham svagt til at klukke og himle med øjnene. "Det er kun indtil hun vågner og fordi.. hun er trods alt min ex og jeg bekymre mig stadig om hende.." Da det kogende vand var færdig, hældte han det op i en kop og puttede derefter et te brev i. Forsigtigt rakte han det til hende. "Drik.. så får du varmen igen."
Nok havde han sagt at hun ikke frøs, men hun kunne let blive syg, hvis hun ikke passede på og det var derfor godt med noget varmt væske.
"Og før du spørg.. nej, jeg har ikke følelser for hende længere.. overhovedet,"
Kort gik han hen imod brændeovnen. Kort så han sig over skulderen. "Lad os sige du får lov til at sove i min seng fra nu af."
Hvorfor ikke.. Hun ville ham jo intet ondt og det var sikkert rare for hende end sofaen.. Svagt rødmen han efter sine ord. Tænkt han lige havde haft sagt det!?

Som jacob havde regnet ud, havde Nille i sinde, at smutte ud af vinduet så snart hun havde chancen. Lige nu var det alt for ydmygende at se ham. Hun forstod ej heller hvad den nøgne kvindes problem var, men en ting var sikkert, de ville mødes igen og så ville hun ikke tabe til hende..
Med mukkende ord, var hun klar til at kravle ud af vinduet.

Forelskede sig i, havde de overhovedet nået at lære hinanden at kende, som han hele tiden snakkede om? Da en person da ikke kunne ændre sig så meget? Eller havde han altid været under tøflen, på denne måde. Men.. Han virkede ikke som sådan en person, der kunne lide at være under tøflen, især ikke når Evaline var i nærheden. Hun fulgte ham en smule, holde dog god afstand fra ham. Hun var irriteret, hvilket gjorde at hun holde vejret i kinderne, og så op på ham. Åndede enkelte gange blidt ud, til Jacob valgte at række hende teen. Hun tog forsigtigt fat i det halv varme glas, inden hun så op på ham igen. Som havde han læst hendes tanker, svarede han på noget der gik hende lidt på.
Han var ikke vild med hende, men bekymrede sig alligevel for hende? Det gav ikke helt mening for hende, nok mest fordi hun enlig ønskede at han skulle være lidt koldere overfor en person, der opførte sig på den måde mod ham, eller var det bare hende der havde det forfærdeligt, med sådan en opførelse. Hun bed sig kort i underlæben, mens øjnene fulgte ham en smule. Hun tog en lille slurk af krusset, til han valgte at tillade hende at sove i hans værelse?! Hendes øjne spærrede en smule op, og kort kunne hun føle en varme i sig. Men alligevel føle sin krop fryse en smule! "V-Virkelig?!" Hun satte krusset fra sig på bordet, og var hurtigt henne ved ham. Stod på alle fire og meget tæt på ham, mens håndklædet enlig valgte sig for at åbne op.

Da Nille vågnede op, havde hun ikke engang opdaget Evaline der sad på en stol ved sengen. Holde enlig mest øje med kvinden, fordi Evaline havde slået hende. Det kunne tit betyde hævn, så i stedet for at sove og vente på at blive kvalt i søvne, valgte hun i stedet at holde øje med hende og være forberedt. "Hvor tror du, lige du skal hen." Hun greb fat i Nille og trak hende ind, så hun kom væk fra vinduet. Hvor Evaline i stedet valgte at sætte sig i vindues karmen. "Jeg er ikke en gæst, jeg er Jacobs forlovede. Du har valgt at træde ind i et mine felt, du tror din evne er så i og åh så stærk. Når Jacob kan slå dig ihjel, uden at få så meget som sved på panden. Han kan fryse dig inde fra, hvis han ønsker. For ikke at snakke om at han kan danne en is klump i din hals, ja den smelter, men du vil blive kvalt til at starte med." Hun trådte en smule truende mod Nille, hvor hun rakte hånden frem til hende. "Du tabte noget før." Lød det koldt fra hende, hvor hun rakte hende intet andet end de to tænder hun havde fået slået ud. "Du velkommen til at skride, Jacob sover alligevel på sofaen. Så der er ingen grund til at være så, i og åh.. idiotisk og åndsvag, tag dog døren i stedet for at virke som et større røvhul..." Hendes stemme var kold, og kynisk.

På en måde var det ret så kært, at se den måde hendes øjne spærrede sig op på, så snart han fortalte hende at hun fra nu af kunne sove i sengen. Pludselig stod hun foran ham, på alle fire, som et andet forførende væsen, der bare havde lyst til at springe på... Han rødmede kraftigt ved tanken. Tanker som dem skulle bare holde sig langt, langt, langt væk fra hans sind! Tanken blev ikke bedre, da håndklædet langsomt besluttede sig for at falde af hende. Hurtigt hev han det op igen. På hans kinder var der den svage rødmen. "Ja, du må gerne sove inde i sengen fra nu af," mumlede han og så kort den anden vej. Tænkt at han nogensinde skulle finde en kvinde, der var så begejstret af, at få lov til at sove inde i hans seng. På den anden side, hun ville sikkert bare væk fra sofaen. Så vild med ham kunne hun umuligt være. Den tanke fik ham med det samme til at spærre øjnene op og se om på hende.
"Evaline.." Hendes navn sad sødt på hans tunge. "Du er her kun af forpligtelse ikke sandt?" Hans blå øjne fangede hendes grå. "Du.. du kan egentlig ikke lide mig heller.. du er her pga. regler, traditioner og ære." Af en mærkelig grund irriterede det ham. Han kunne ikke sige hvorfor.. Måske var det tanken om, at hvis han nogensinde gik hen og blev forelsket i hende, ville hun ikke være vild med ham. Hun ville kun være der pga. det var deres tradition.

Nille kunne ikke tro sine egne øre. Stod den kvinde virkelig lige foran hende og bildte hende ind, at Jacob var hendes forlovede og at han så let som ingenting kunne slå hende ihjel. Lige nu var det noget så fristende at grine denne latterlige tøs op i hendes åbne fjæs! Hvem troede hun lige at hun var? True skammerens datter!
Hun trådte væk fra Evaline, den hvide kjole svang om hendes slanke krop og de blå øjne lyste op i mørket. Det mørke hang altid så nydeligt om hendes kolde ansigt. Tænderne valgte hun ikke at tage imod. I stedet lod hun dem falde til gulvet.
"Du er ikke Jacobs forlovede.. Jeg kender ham. Jeg ved når han ser på en pige og elsker hende, den glød i hans øjne er ikke til at glemme og den glød.. har han bestemt ikke når han ser på dig," sagde hun og gik truende imod hende, så de mødtes i midten. "Min evne... kan få dig til at føle skam.. alt det du fortryder i dit liv, hvad du skammer dig over.. dine minder.. Jeg kan knække dig."
Men lige nu, ville hun ikke have ballade. Alt hun var kommet for var Jacob. Ikke en eller anden crazy fangirl. "Men jeg vil gøre som du siger og bruge døren. Og jeg vil ikke komme tilbage," sagde hun koldt til hende. "Aftale?"

Det at han trak håndklædet sammen, så hun som sådan ikke flashede foran ham, fik hende til at se kort på hans hænder, inden hun satte sig ned på sine knæ og lukkede håndklædet lidt bedre sammen. Han havde jo sagt at hun ikke måtte være nøgen indeni huset, eller nærmere hytten. Hun så op på ham kort efter, hvor hun lagde hænderne på sit skød. Hans kinder var en smule røde, måske han.. nah, feber var ikke ham, så det var sikkert bare fordi han havde det lidt varmt. Hun lagde hovedet på skrå, da han spærrede sine øjne op og sagde hendes navn. Det navn der sjældent blev sagt højt, i stedet holde han sig lidt fra hende og sagde mest kommandoer til hende, end hendes navn. Hans ord virkede så forsigtige, hvilket bare fik hende til at smile en smule. "Nej." Lød det kort fra hende, inden hun tog fat i hans arm og trak ham indtil hende. Hun kyssede ham ikke, i stedet lagde hun hans hoved ved hendes bryst. "I starten, men nu ønsker jeg din opmærksomhed og kærlighed. Hvilket jeg ved du hader..." Hun lukkede blidt øjnene i, hendes hjerte bankede en smule hurtigt.
Underlige ord hun lukkede ud, men hvem vidste. Måske han kunne lide sådanne ord, hvilket gjorde det rare for hende. Hun ville sige næsten hvad som helst, i håb om at han ville falde for hende. Dog løj hun ikke, hun forblev godt nok kun fordi traditionen var der, og reglerne var der. Men hun var som sådan begyndt at falde for ham, uanset hvor åndssvagt det lød. Men hun boede trodsalt sammen med ham, havde lært ham at kende ved at se på ham. Iagtage ham og holde øje med ham, hun kende ham meget bedre end man måske skulle tro. Kendte til hans rutiner, hans spise vaner, hvordan han forsvandt, måden han gik på.. ALT! Hun kendte alt, dog ikke så meget af hans kærlige side, den så hun sjældent.

Hun stod ret, valgte ikke at trække en mine. Hun smilte ikke, hendes udtryk var koldt som is, samt hendes grå øjne der skar som knive. "En glød i øjnene, ingen folk har gløder i øjnene, så ville de være blinde. Det ville brænde dine øjne op." Yup Evaline kende ikke til dette, hun kendte ikke til de forskellige kærlige måder at se på hinanden, hun så dog en glød. Men de blev set mere som vrede eller irritation, måske misforstod hun den, måske han virkelig så på hende med en kærlig glød, hun læste det bare forkert?
Evaline så på Nille, mens hun truende forsøgte at snakke om sin evne. Skammede Evaline sig overhovedet over noget, ikke lige hvad hun tænkte over. "Din evne er latterlig, virker ikke mod personer der ikke skammer sig over noget." Hun trådte et skridt tættere på Nille, kun for at virke mere truende. "Brug den, i dare you... Hvis du mener den er så stærk, så kom med den... Du ville ikke kunne røre mig, alt du ville kunne var at se åndsvag ud, mens du prøver at virke stærk." Hun løftede hovedet en smule, for at se ned på Nille. "Du er svag, nok den svageste dæmon jeg nogen sinde har mødt." Hendes stemme var kold som is, skarp som et sværd.
"Aftale? Du virker som en skøge der kommer tilbage, så snart du mangler lidt kærlighed, eller forståelse. Fordi du inderst inde ved at ingen ville kunne holde af dig, du snakker om at få et barn. Vel vidende om at ingen ønsker at få et med dig, da de ved du intet er. Du intet andet end en skraldespand til sæd." Hun spændte en smule i kroppen, klar til at gøre et modangreb, hvis Nille ville forsøge at angribe Evaline.

Hendes svar var nej. Hun var der ikke blot på grund af, at det var deres tradition. I starten havde det været grunden, hvilket han på sin vis godt forstod, men nu var det ikke grunden. Da hun pludselig trak ham ind til sig, mærkede han sig selv udbryde et lille gisp og så snart han mærkede hendes bløde bryst, rødmede han kraftigt. Lidt efter lidt som hun snakkede, faldt han dog lidt til ro og lyttede til hendes hjerte der slog overraskende hurtigt. Det var overraskende rart. Han smilede svagt. Så.. lige nu var alt hun ønskede hans opmærksomhed og kærlighed. Han ville gerne give hende det, men han kunne ikke give hende noget, der ikke eksisterede, ikke lige nu i hvert fald.
"Du er en mærkelig en," hviskede han kærligt. "Men, det er en dejlig mærkelighed." Af en grund, følte han sig træt i hendes favn og fik nu den største lyst til at sove. Så.. det var det han gjorde. Han lagde sig til at sove i hendes favn. Blide vejrtrækninger, læberne adskilt.

Det var fristende! Noget så fristende bare, at bruge sine evne imod hende. Sætte denne latterlige tøs på plads og så ville der ikke længere være problemer med hende. Derudover ville hun også finde ud af mere om denne såkaldte forlovede. Hvis de virkelig var forlovet, hvorfor havde Jacob så kun præsenteret hende som en gæst.
"Du aner ikke hvad du beder om," sagde hun snerrende. Langsomt begyndte hendes øjne, at blive sorte og der var nu ikke længere nogen vej uden om. "Se mig i øjnene.."
Den klassiske sætning hun altid brugte lige inden evnen. Øjenkontakten var skabt og foran hende, ville hun nu kunne se ind i Evalines minder, få hende til at skamme sig over hvad hun nu ikke brød sig om. Hvad hun havde fortrudt af handlinger.. Knusende ting, der kunne knække folk. Hvis der altså var en skam at finde.

Han faldt til ro i hendes favn, måske hun skulle gøre dette mere, hvis han nu var sur, bare presse hans ansigt ned i hendes barm. Vent, måske han blev stille fordi han lå ved hendes bryst! Perverse sk... Hun stoppede sine tanker, da han sagde hun var mærkelig. Normalt ville hun tage det som en fornærmelse, men den måde han sagde det på. Hans stemme var lav, mens hans ord blev sagt underligt kærligt. Efterfulgt, af at hun var dejlig, på en mærkelig måde. "Tak?" Lød det lavt, og en smule spørgerne. Hun så en smule ned på ham, nussede hans hovedbund, mens hans øjne langsomt forsvandt, og det dybe åndedræt, fik hende til at smile svagt. Han var træt, udmattet. Hun forstod det godt, de havde kastet rundt med en bold, for ikke at snakke om at kvinden WHATSHERNAME, var kommet ind i billedet. Hun lukkede blidt øjnene i, slappede af, mens hun nussede hans hovedbund - samt arm.
Til hun fik krampe og valgte at finde et tæppe, samt en pude, hvor hun lagde ham på gulvet. Pakkede ham godt ind, og gik stille ind på hans værelse, hvor Nille sov.

Da Nille bad Evaline om at se hende ind i øjnene, så hun straks ind i de mørke øjne. Virkelig, hun skulle bare se ind i hendes øjne. Intet, hun så intet. Nille ville ikke kunne finde noget Evaline som sådan skammede sig over. Hun mente ikke hun havde gjort noget forkert, alt hun gjorde var med god hensigt. Dræbte folk, for at beskytte sin stamme. Myrdede folk, for at beskytte sin stamme. Torturerede folk, for at få informationer, for at beskytte sin stamme. Hun gjorde alt, for at beskytte sin stamme. Ja okaii, hun skammede sig måske lidt over at være en ræv, hvorfor kunne hun ikke være en stor ulv eller drage i stedet. Men hun skammede sig ikke nok til at det ville gøre hende nedtrygt, eller nok til at falde sammen af skam. Hvilket gjorde at Evaline slog Nille i maven, medmindre hun nåede at springe væk.
"Se selv, intet. Din evne er intet andet end lort, Jacob burde ikke frygte din evne, du burde frygte hans evne. Hans kolde berørelser ville kunne dræbe dig, mens dine øjne ville kunne få ham til at skamme sig over, at have ædt Joshs sidste cookie." Lød det som altid, truende fra hende. Inden hun valgte at gå mod døren og åbnede den. "Smut, skynd dig hellere inden Jacob vågner. Og forbliv gerne væk, hæng dig i et træ eller noget. Du bestemmer selv, hvad som helst, for at du ikke forstyrre min forlovede mere." Yup, hun var grufuld. Det ændrede sig nok aldrig, ikke imod Nille i hvert fald.

Det kunne ikke passe! Nille kunne intet finde! Kvinden skammede sig ikke over noget som helst! Der var intet at finde! Hun var så forbløffet, at hun ikke bemærkede slaget Evaline havde sat an, før det ramte hende i maven og fik hende til, at trække sig flere meter bagud. Det var aldrig sket for hende før. Folk altid haft et eller andet at skamme sig over, men denne kvinde. Selv efter alle de dræb, så var der intet at finde, kun at hun skammede sig over at kunne skifte form til en ræv. Det var ikke noget hun kunne bruge til noget.
Hun rettede sig hurtigt op igen, knurret af hende og de blå øjne var endnu engang tilbage. "Du aner ikke hvad du går ind til..." Var hendes kolde ord. "Jacob vil aldrig elske dig.." Hun nåede ikke at lade Evaline svare, før hun brugte sin dæmon styrke og forsvandt. Der var nærmest kun lyden af et sus tilbage.

Jacob vågnede op i løbet af natten. Faktisk blot en lille time efter Nille var smuttet. Han satte sig op, kom med de klassiske grynte lyde og strakte sig. Efter noget tid var det begyndt at blive hårdt at ligge på gulvet. Han rejste sig derfor op og så sig omkring. Klokken var lort om morgen, solen var knap nok stået op, men man kunne ane at den var på vej. Han gned sig øjnene, håret var uglet og hættetrøjen sad skævt på kroppen, da han gik ind i soveværelset, for at ligge sig i sengen. Det var laaaangt, langt bedre. Han lagde sig rigtig til rette og smilede svagt. I de sekunder havde han fuldkommen skudt Nille ud af hovedet.
Da han bemærkede, at der var noget blødt der lå op af ham, lagde han med det samme armene om det. Med andre ord, en af hans hænder landede på Evalines ene bryst. Efter at have klemt det en smule, gik det op for ham hvad det var, selv i hans søvn og hurtigt satte han sig op, trak sine hænder til sig. "Undskyld! Undskyld!" sagde han i mørket.
Han kunne heldigvis lige ane i mørket, at det var Evaline og ikke Nille der lå ved siden af ham.

Evaline følte vinden, da Nille smuttede. Efterfulgt af nogle ord, der rent faktisk ramte hende. Gik hun enlig efter at han elskede hende, hun ønskede bare at han holde af hende. Elske var vel et stort, men korrekt ord. Hun så ned i jorden, dette var ikke godt. Kvinden ramte plet med sit spyd af ord, og fik underligt nok hendes tanker til at løbe rundt. Et lidt forsigtigt blik, rettede sig mod Jacob der lå på gulvet.
Hun rende lidt rundt, prikkede til ting, så på Jacob og nussede hans hår en smule. Inden hun valgte at tage et glas vand og gik ind, for at ligge sig i sengen. Hun ønskede ikke at forsøge at løfte Jacob, han kunne vågne og hun kunne tabe ham, så hellere lade ham sove der også håbe på at han fik en nogenlunde søvn. Hendes øjne føltes i forvejen en smule tunge, så at sove på noget så blødt som hans seng, var overraskende rart. Et blidt suk slap hendes læber, inden hun lagde sig om på siden. Følelsen af noget der bevægede sig i sengen, fik hende til at åbne sine øjne en smule, da hun følte det ramme hende arm. Lige til en arm fløj over hende, og landede på hendes bryst. Et stort gisp slap hendes læber, hvor øjnene spærrede sig en smule op. Hvordan skulle hun reagere på dette, efter første klem, følte hun sit hjerte slå hurtigere. Men da klemmende forsatte, blev hendes hoved kun mere og mere rødt!
Hun burde skubbe ham væk, eller i det mindste fjerne hans hånd ikke?! Han fjernede den dog selv. hvilket fik hende til at ånde lettet ud. Så havde hun ikke behov for at være ond, eller reagere vildt på det. Hans undskyld der forsatte, fik hende til at sætte sig en smule op. Hun gned sig kort i øjnene. "Troede du jeg var Nille? Er du skuffet." Hun lænede sig en smule hen mod ham, med lidt kolde øjne, der lyste en smule op i mørket. "Er det grunden til at du undskylder, fordi det ikke er kvinden fra før. Du håbede måske på at føle hende?" Hendes stemme var en smule kold, af en grund var hun stadigvæk en smule sur over Nilles ord. Jacob kom aldrig til at elske hende, men han kunne elske en so som Nille, så hvorfor kunne han ikke elske en so som Evaline?!

Han havde regnet med at hun blev sur, men ikke på den måde sur. Det at hun direkte snakkede om, at han sikkert havde håbet på Nille var der og ikke hende, gjorde ham irriteret. "Kig ikke på mig med de kolde øjne!" vrissede han af hende. "Jeg er ikke skuffet over at du ikke er Nille, sagde blot undskyld for at jeg kom til at tage på dig, om du så havde været Nille eller ej..." Rødmende så han den anden vej. Men rødmen var heldigvis ikke til at se i mørket. Hvor var Nille overhovedet blevet af? Kort så han rundt. Hun var sikkert smuttet, det var trods alt det hun altid gjorde.
Kort så han ned på sin hånd og bare tanken om hvor den lige havde været, gjorde hans rødmen endnu mere kraftig. Hurtigt lagde han sig ned, vendte ryggen til hende og gemte sig som altid under dynen. "Læg dig til at sove igen.. Nille har skabt nok problemer i dag."
Hvis han skulle være ærlig, ville han bare gerne have hende ud af livet og starte på en frisk. Livet med Alex, Josh og den nyankommende ven Evaline skulle nok føre ham ud i et andet liv. Måske et der kunne gå hen og blive noget så spændende.

Han blev selv sur, hvilket bare gav hende ret! Han håbede på Nille, hvilken idiot! Hendes øjne forblev kolde, hans vrissen gjorde det trods alt ikke meget bedre, han vrissede altid af hende. Var det en anden form for kærlighed de viste her nede, på den anden side, gjorde de det også oppe i landsbyen... "Hvorfor undskylde over at tag på mig?! Vi er trods alt forlovet, så kan ikke se problemet. Et eller andet tidspunkt ender vi trods alt også med at have sex, hvis du undskylder for at røre mig, kommer vi aldrig så langt!" Hendes stemme var en smule hård, mens hun forsøgte ikke at vrisse helt af ham, at skændes gjorde intet bedre, og hun var denne gang personen der startede skænderiet!
Da han lagde sig ned igen, fnøs hun kort. Hun havde lov til at sove ved siden af ham, men kun det... Hun burde ikke skubbe ham for langt over grænsen, men følelsen for at... ligge sig ovenpå ham, eller bare indtil ham var af en underlig grund stor. Hendes øjne blev blide, nærmest sorgmodige, inden hun lagde sig med ryggen til ham.

Næste dag, eller rettere sagt de næste par uger, gik hun bare rundt. fejede gulvet, men stoppede, hvor hun bare stirrede ud af vinduet, andre gange fejede hun det samme sted i flere timer. Når de sagde noget til hende så som *Er du ok Evaline* Eller *Evaline?* Ville hun bare se hen på dem, med lidt tomme øjne. Og sende et kort smil, som et tegn på at hun var ok. Hun var også begyndt at sidde meget på sofaen, hvor hun bare trak knæene op, stirrede ned i gulvet, mens halvdelen af hendes ansigtet gemte sig væk bag hendes knæ. Hendes underligste adfærd var nok at hun satte sig ved et af hjørnerne og prikkede til en af de få bolde Ghost havde fået af Alex.

Et eller andet tidspunkt ville de ende med at have sex..
Sætningen fik ham til at rødme endnu mere og man kunne endda kort høre ham give et lille lavt forskrækket gisp fra ham. Hvordan kunne hun bare sige det sådan! Hun kunne umuligt vide at de ville ende med at... Han ville ikke.. være så let at få med i.. Hvorfor tænkte han overhovedet over det! I stedet for at svare på det, lagde han sig blot til at sove og forsøgte at skubbe verdenen ud. Det var starten på et nyt liv. Det var starten på et nyt liv.

Det nye liv måtte dog vente... Evaline begyndte at opføre sig mærkeligt, som om der var et eller andet der gik hende på og af en grund, gav det Jacob skyldfølelse, som var han sikker på at det var hans skyld. Hvad ellers kunne genere hende? Måske Hjemve.. Hun havde trods alt ikke set sin familie i virkelig langtid.
Jacob sukkede, han kløede sig i nakken og derefter gik han hen til hende. "Hey Evaline.." Roligt satte han sig ved siden af hende. "Du øhm.. Hvad er der i vejen?" Med et bekymret glimt i sine blå øjne, drejede han hovedet og så hen på hende. "Hvis det er noget jeg har gjort så øhm.. kan jeg gøre noget, for at gøre det bedre... Jeg øhm.. jeg savner lidt af du... er livlig og.. ikke så stille.. jeg.. jeg savner dig.."
Det var skam sandt. Han savnede lidt at hun var livlig og all over the place. Nu var hun bare så... trist. Han ønskede at gøre hende glad igen. Hvad end der så mon skulle til.

Han svarede ikke på noget af det hun sagde, ikke en eneste ting. Det gjorde hende af en underlig grund tryg indeni, hun fik intet svar. Sikkert fordi han ikke svarede, virkede det lidt som et måske, han sagde ikke at de aldrig ville komme så langt, og sagde ej heller at de ikke var forlovet. Det var vel en ny start hos dem? De skulle bare træde langsomt frem, meget langsomt. Men en eller anden dag, ville de være nået så langt, at de sikkert helst ville tilbringe dagene sammen, måske endda se hinandens smil oftere, hvis de en eller anden dag kom så langt.

Hun glemte helt sine omgivelser, det var næsten underligt for hende selv, den måde folk pludselig kunne snige sig ind på hende, næsten uden at skulle forsøge. De kunne næsten synge opera, mens de gik mod hende, og alligevel ville hun ikke helt opdage dem. Jacob der satte sig ved siden af hende, fik hende til at se ud af øjenkrogen mod ham, hans stemme var så rolig, gad vide om han var ok?
"Mm." Lød det kort fra hende, inden hun så ned på bolden igen. "Du har intet gjort..." Lød det lavt fra hende, inden hun stillede sig på fire og rettede sig imod ham. "Så du savner den gamle Evaline, hende der var så træls og nærgående? Den som helst skulle holde sig så langt væk, som muligt?" Hun nærmede sig hele tiden hans læber, de fyldige og bløde læber han bar, selv hendes øjne lagde sig kort ned på hans læber. "Hva nu hvis det eneste der kan gøre mig glad igen, er at blive gift lige nu... lige her, så hurtigt som muligt?" Hun adskilte sine læber, hvor hun forsigtigt skulle til at ligge sine læber imod hans, medmindre han ville trække sig væk fra hende, hvis han gjorde, ville hun bare se en smule irriteret på ham og derefter sætte sig ned igen.

Hun sagde til ham, at han intet havde gjort, men hun svarede ham langt fra på hvad der var i vejen. Det var sikkert noget med at hun savnede sin klan. Sit dejlige hjem, hvor hun kunne gøre lige hvad der passede hende, uden at skulle tænke på regler og andre ting hun skulle finde sig i hernede.
"Men, kan du i det mindste ikke fortælle mig hvad der er i vejen... så.. jeg..." Jo mere hun nærmede sig hans læber, jo mere mistede han sine ord. Han vidste ikke hvad han skulle sige mere. At hun pegede ud de ting han før havde sagt til hende, hjalp ikke ligefrem på sagen, han ville bare gerne gøre hende glad. Før han kunne nå, at svare hende, havde hun presset sine læber imod hans og han rykkede sig ikke væk. I stedet blev han hvor han var og lod deres læber mødes. Kun få sekunder gik, til han kyssede hende tilbage og lagde en hånd på hendes kind, nussede den blidt og glemte alt om sine omgivelser.
Han ønskede det... Han ønskede at kysse hendes virkelig bløde læber. Nok til at han glemte de ord hun lige havde lukket ud. Det faktum at hun ville giftes med ham allerede. Hvorfor kunne hun ikke bare... bare... være sammen med ham, som en kæreste.. at gifte sig lød en smule.. overdreven.. men, men.. Hun var jo.. slet ikke så slem, som han havde haft forestillet sig. Faktisk var hun stædig, sjov og med på de skøreste ting. Hvilket var.. rart. Og forfriskende.

Han var nærmest uskyldig, den måde han ikke helt rykkede sig væk, og i stedet forsøgte at han bare at spørgere ind til problemet, grunden til hendes underlige form for opførelse. Hun kyssede ham blidt, lod sine læber presse sig imod hans, hvor hun satte sig en smule ned, lagde den ene hånd på hans lår, mens hun lænede sig ind mod ham. Han havde ikke behov for at vide det, hun kunne bare ikke helt få Nilles ord ud af hovedet. Sjovt hvordan ord af en underlig grund gjorde mere ondt end en kniv mod hendes hjerte, Hun kunne bare hele tiden føle Nilles ord, og fik hende enlig bare til at ønske at hun havde slået mange flere tænder ud af den mund, end hun alligevel havde fået gjort!
Hun lagde den anden hånd på hans bryst, lod ham langsomt blive presset ned mod gulvet, hvor hun lagde sig ovenpå ham. Hun kørte langsomt hånden op af hans bryst og op af hans nakke. Var dette for meget, burde hun stoppe? på den anden side, fik dette hendes tanker hen på noget andet. Hun gjorde kysset en smule mere intimt, hvor hendes hænder kørte ind under hans trøje. De kørte drillende op af hans mave, mens de løftede hans hættetrøje langsomt og tirrende op.
Hvis han ikke stoppede hende, ville hun kort bryde kysset, for at trække hans hættetrøje af ham. Hendes læber blev hurtigt lagt mod hans i det lidenskabeligt kys, mens hænderne kørte op i hans hår, nussede det blidt, mens hendes læber kørte ned af hans nakke.

Han ville virkelig gerne vide hvad der gik hende på, hvad der fik hende til at sidde over i hjørnet og skubbe til Ghost bolde, i stedet for at være ude at jage eller snakke med Ghost i stedet for. Det lå dog ikke til at hun havde i sinde at fortælle ham det.
Læberne... Hendes læber havde tænkt sig, at snakke med hans i stedet, lade dem være presset sammen og udvikle det til noget der ikke var så uskyldigt, som de begge havde startet det. Gulvet kunne pludselig føles imod hans ryg, hendes krop var nu presset imod hans og kysset var blevet en smule intimt. De bløde hænder hun bar, smuttede pludselig ind under hans trøje og fik ham til at ryste en smule af nydelse under hendes berøring. Fuldkommen opslugt i hendes bløde kys og berøring, glemte han alt andet og lod hende skam tage trøjen af ham, også selvom deres kys kort skulle brydes. Så snart deres læber var presset sammen igen, lagde han begge hænder på hendes kinder og pressede sin krop imod hendes. Hænderne var kun på hendes kinder meget kort, han bevægede dem nu svagt ned imod hendes hofter og lod dem lægge der.. Den ene hånd kørte dog op igen, til hendes hår og tog et lille greb i det. Omgivelser og hvor de egentlig var henne, var stadig fuldkommen skudt ud af hovedet på ham.

Sjovt, han pressede hende ikke væk. Skubbede hende næppe væk, og sagde at reglerne var i spil endnu. Hun bed ham blidt i underlæben, mens kysset blev en smule dybt. Det at hans ene hånd løb op i hendes hår, fik hende krop til at sitre, som tiggede den om mere! Hun trak ham hurtigt rundt, så han pludselig lå ovenpå hende, hun kørte det højre ben op af hans side. Mens hendes læber endelig kørte ned på hans hals, hvor et lille mærke blev placeret. Dette var svar nok for hende.
Nilles ord burde ikke have ramt hende så hårdt, den tøs havde tydeligvis taget fejl. Hun mente ikke han ville elske hende, men lige nu... Virkede det som om den tøs burde sluge sine ord, sammen med hendes tænder nu hvor hun var i gang. Et lille smil formede sig på hendes læber, i det hun trak sig væk fra hans hals, lagde hun sin pegefinger på mærket. "Burde jeg tage dette som et ja? Til at du er min nu?" Hun så op i hans øjne, hvor hun kørte sin finger ned af hans hals og ned til brystet. "Alt i alt, har jeg mærket dig." Hun kørte sine hænder om hans nakke og trak ham en smule tættere på sig.

Da hun drejede dem rundt, så han nu var over hende, begyndte det langsomt at knurre inde i ham og det hun bed hans underlæbe, gjorde bare den lille knurre dybere. Hvad i alverden var der i vejen med ham?!
Da hun løftede sit ben, pressede han sig tættere ind til hende og hendes kys ned af halsen, fik ham til at sukke nydende ned i hendes øre. Hvad end det var hun gjorde imod ham, så havde det en ret så god effekt og det var skræmmende godt. Efter kyssene på halsen, trak hun sig væk og så op på ham, med de forførende øjne hun nu bar. Igen lød hendes søde ord, der på samme tid loggede ham og skramte ham på samme tid. Om han officielt nu var hendes? Hvorfor holde igen? Hvem ønskede han ellers? Han ville jo gerne have hende, det var blot noget han havde skjult og løjet for sig selv om at han ikke ville. Vent... hvad mente hun med at hun allerede havde mærket ham? Deres øjne mødtes og skabte en øjenkontakt der endnu engang loggede ham.
"Har du..." Der hvor hendes pegefinger strøg, lagde han nu selv en hånd på og mærkede efter hvad det var hun havde ment. Da han ikke kunne mærke noget, placerede han begge sine hænder ved siden af hendes hoved og så ned på hende. "Men.. ja.. jeg er.. din.." En smule flovt, så han den anden vej, men han kiggede dog hurtigt ned på hende igen. Med et smil på læben, lukkede han øjnene og satte hovedet på skrå. "Så længe du smiler igen.. okay?"

Knurrede han, virkelig? Det var på en underlig måde ophidsende, hun smilte mellem deres læber, mens hende krop pressede sig indtil ham, den måde de begge pressede sig mod hinanden, fik hende bare til at glemme sit ene ben op af hans side. Det nydende sukken han kom med, fik hende bare til at smile mere. Han var så anderledes lige nu, ikke at det gjorde hende noget, bare det faktum af at hun kunne ændre ham bare med et kys, gjorde hende sjovt nok glad, for ikke at snakke om at hans krop var så kølig, som hendes hjemland. Hun følte nærmest for at holde hans krop mod hendes i flere timer!
Hendes øjne var nærmest playfull, de fulgte hans bevægelse. Det var sjovt at tænke over hvordan hun før havde virkede så trist, og nu slappede hun helt af, havde et kærligt smil på hendes læber. Hun lagde sin ene hånd op mod hans venstre kind, hvor hun blidt nussede den. "Hvorfor så flov? Det var mig der sagde ordene." Hun trak ham en tættere på, da han lagde sit hoved på skrå, og de is blå øjne forsvandt bag hans øjenlåg, lukkede hun sine øjne roligt i. Lod sine læber presse sig imod hans læber endnu engang, mens hendes hænder drillende kørte ned af hans overkrop, og ned til buksekanten, hvor hun forsigtigt knappede dem op. Han virkede ikke til at ville stoppe heller. "Jeg forsætter med at smile, så længe du lover at beskytte mig." Beskytte, ja som ens ægtemand gjorde, også det faktum af at han sikkert bare ville se det som underligt og sig ja. Hun kunne føle sit hjerte banke, en smule nervøs var hun begyndt at blive, hvis de nåede langt nok. Ville han så kunne sige nej til at gifte sig med hende, han ville trods alt ikke rigtig kunne sige nej. Ikke hvis de nåede langt nok ud.

Det var en smule ydmygende, at han så let som ingenting kunne lade sig blive forført af hende, blot ved at han endelig gav efter for et kys. Aldrig havde han troet at hendes læber ville være så bløde.
Det havde dog ikke været meningen, at han skulle gøre sig selv til grin ved at knurre. Hvad måtte hun ikke tænke lige nu? Følelsen af at hun lagde en hånd på hans kind, så han automatisk ville kigge ned på hende, gjorde ham blot mere rød i kinderne og samtidig fik det hjertet til at slå kraftigere.
Hvordan kunne hun have sådan en effekt på ham!?
Før han vidste af det, havde hun allerede knappet hans bukser op og trukket ham ned i endnu et kys. Kysset blev med det samme gengældt. Hendes ord lå bagerst i hans sind, så længe han lovede at beskytte hende, som en anden ægtemand ville gøre det. For at være ærlig, ville han gerne beskytte hende. Igen.. hvorfor havde hun den effekt på ham? Han burde sige nej, skubbe hende væk og undgå alt balladen, men i stedet trak han hende tættere ind til sig, kyssede hende dybt og var ved at lade en sin hånd glide op til hendes bryst, da han kom i tanke om hvor de lå henne.
De lå i stuen, godt nok over i hjørnet, men de var stadig i stuen!? Alex og Josh kunne komme ned hvert øjeblik det skulle være, hvad tænkte han dog på!?
Evalines krop.. hendes duft.. hendes læber.. Stop dig selv!
Han trak ud af kysset og så ned på hende. Lyset fra vinduet fik de blå øjne til at have et besynderligt hvidt skær. "Alex og Josh kunne komme herned.." lykkedes det ham at få ud. Hans læber havde nærmest en sød rystende effekt. "Måske vi skulle.." Han kunne ikke finde sine ord lige nu! "Øhm.." For at gøre det mindre akavet, satte han sig op og først her gik det rigtig op for ham, at hættetrøjen ikke længere skjulte hans overkrop.

Han blev kun mere og mere rød i hovedet, han virkede kind of sød, den lille rødmen han havde i sine kinder, mens hans øjne virkede en smule lystige. Hun smilte kærligt til ham, inden hun pressede sine læber imod hans. Følte hver eneste varme side, som enlig ikke var der, men den kulde han havde ved sin krop, var rart. Næsten som at være hjemme igen, som at være godt klædt også ligge lidt ude i sneen.
Hun følte sig selv blive skubbet tættere indtil ham, hans kys der pludselig blev mere dybt. Burde hun stoppe ham, hvis de gjorde dette, ville han... Nah hun burde ikke stoppe ham, hvis hun stoppede ham ville han ikke helt kunne sige nej til at blive gift med ham. Hun kunne være den sorte enke, lokke ham ind i hendes spindelvævet, og langsomt forføre ham, hvor hun ville æde ham. Han ville være som fanget her, hun kunne nemt gøre det? Ikke, det at han trak hende tættere indtil sig, var vel et tegn, han ønskede dette bare en smule ikke sandt? Hun gjorde forsigtigt kysset en smule mere intimt, mens hendes ene hånd trak hans bukser en smule ud, i det hun fik dem knappet op. Dog nåede hun knap nok at trække en smule ned i de bukser, før han trak en smule væk.
Lyset fik de blå øjne til at stråle, den ellers så kolde isblå øjne, virkede så varme. Hun havde aldrig rigtig troet at is kunne virke så varmt, have sådan et hvidt dog nærmest forførende skær i sig. Hun fik en meget smal rødmen i hendes kinder, i det han så ned på hende. Hans ord fik hende til at ligge hovedet en smule på skrå. Og hvad så, hva ville problemet være, hvis de to engle kom herned? Hun satte sig en smule op, da han rykkede sig fra hende.
"Genert?" Hun kravlede i stedet mod ham, lagde sin venstre hånd mod hans ene bryst, og skubbede ham lidt ned, så han måtte holde sig oppe med sine arme, mens hun stod på fire over ham, eller... fire og fire, hun havde skam stadigvæk den ene hånd på hans bryst. "Dine læber blævre en smule, sammen med dine lidt røde læber." Hun nærmede sig hans læber endnu engang. "Jeg tror ikke de kommer ned, enden det ellers kan vi smutte ind på værelset? Medmindre du prøver at sige at du ikke ønsker dette?" Hendes stemme var lav og en smule forførende. "Ryst på hovedet, hvis du ikke ønsker dette." Bare i tilfælde for at han ikke rigtig kunne få sine ord ud.

Han burde ikke lade sig forføre sådan af hende. Men Han ville gerne have hende, kysse hende og måske bare tage en dag uden bekymringer. Det ville dog være selvisk af ham. Ja, han ville gerne have noget med hende, men at blive gift direkte, det var jo en helt, helt anden sag! Han rødmede igen ved tanken. Rødmen var så irriterende tydelig på hans blege, måneskins hud og derfor prøvede han diskret at se den anden vej. Og nu hvor han bare sad der, halvnøgen og ret så tændt, var tingene bare endnu mere akavet. Da han igen kunne mærke hendes krop nær hans, sitrede han svagt endnu engang og drejede hovedet hen imod hende, lige i tids nok til at hun lagde en hånd på hans bryst og lænede sig op af ham. Hendes ord gjorde ikke rødmen bedre!
Som Evaline sikkert allerede havde regnet ud, var ord ikke det nemmeste, at få ud imellem sine læber lige nu. Så han skulle altså ryste på hovedet, hvis han ikke ønskede at have den slags hygge med hende. Og hvis han ønskede det, skulle han så bare, lade være med at ryste på hovedet.
Han rødmede kraftigt og så kort den anden vej. Igen, hvornår var han begyndt at gå op i den slags!? Han havde aldrig haft det sådan med Nille! Han havde aldrig ønsket det med hende på den måde. Ikke så meget som Evaline havde vækket noget inde i ham! "Jeg.." Han rejste sig op og kløede sig i nakken. Så diskret han kunne, rakte han en hånd ned til hende og hvis hun tog imod den, ville han hjælpe hende op at stå, så de kunne gå ind på værelset.
Det var måske en smule akavet, men han vidste ikke hvordan han ellers skulle og forsøge at forklare hende, at han gerne ville have hende. Meget.
Ganske som Jacob havde forudset, kom Josh ned for at hente et glas vand, kun iført sine natbukser og en smule uglet hår. "Hey.. i to.. hvad laver i?" Spurgte han med et svagt smil.
Jacob blev direkte rød i hovedet! Det kunne ikke være mere akavet!

Han kunne virkelig ikke klare dette, hans ansigt blev kun mere rødt. Ikke at hun ikke fandt det fristende, det var underligt, men også lidt sjovt. Især fordi hans hud var så hvid, han havde trods alt altid haft den hud, men når den røde farve kom frem, fandt hun det lidt sjovt at han kunne lave sådan en farve. Og det at hun kunne være grunden til det, bare tanken gjorde hende varm indeni. Hun kunne få en anderledes reaktion ud af ham, hvor det bestemt ikke havde noget at gøre med vrede og irriterende.
Han drejede hovedet væk fra hende, var det hans forsøg på at han ryste på hovedet. Ønskede han alligevel ikke dette, måske hun havde fortolket hans rødmen en smule forkert? Hun rødmede en smule mere, da han rejste sig op og rakte hende sin hånd. Fik det kort hendes hjerte til at stoppe op, mens det sneg sig op i hendes hals. Hun tog imod den, hvor hun roligt rejste sig op igen. Hun nåede knap nok at komme op på sine to ben, før Josh var nede og spørger hvad de lavede.
Hun så sig over skulderen, lod de grå øjne falde på ham. "Hey..." Hun stod heldigvis foran Jacob, så Josh med sikkerhed ikke kunne se at Jacobs bukser enlig var åbne, og en smule revet ned. "Snakker." Lød det fra hende, hvor hun så op og ned af ham. "Har dig og Alex haft sex? Din beklædning siger noget om at i har hygget jer, bukser, bar overkrop, ulet hår." Hun så drillende mod ham, lod sig selv håbe lidt at han måske ville finde det pinligt og smutte igen. Evaline lagde en hånd på Jacobs bryst, skubbede ham langsomt tilbage, så han gik baglens mod sit værelse, hun lod sit blik falde op i hans is blå øjne. "Or might i be mistaken." Mumlede hun lavt, hvor hun lod den anden hånd lande på hans bryst også. Hun gik sådan med Jacob, om Josh smuttede eller ej. Hun ventede bestemt ikke på at Josh var smuttet, før hun skubbede Jacob ind på værelset. Da de kom ind, lukkede hun døren med sin fod, hvor hun skubbede ham ned i sengen.
Dette var ok, ikke? Det at være den dominerende ikke sandt? Hun var trods alt ikke vantil dette. Hun trak sig selv en smule ned til ham, lod sine læber falde langsomt ned på hans læber, lod dem presse kærligt imod hans.

Josh bemærkede ikke den lidt besynderlige tilstand han havde fanget sin storebror i. I stedet havde den unge engel alt for travlt med at få slugt noget vand, så han kunne komme videre med sin... Det Evaline spurgte ham om, fik ham til at rødme kraftigt og få vandet galt i halsen, hvilket var det der gjorde, at han ikke bemærkede hvordan den snu hybrid fik Jacob skubbet med ind på værelset. Så da han endelig var klar til at svare hende, var de begge forsvundet og han stod nu blot alene tilbage, bagsiden af sit håndled presset imod sine læber og det ene øjenbryn højt løftet. Hvor forsvandt de lige hen? Han løftede blot på sine skuldre, bevægede sig ovenpå igen. Noget så besynderlig en opførsel Evaline havde.. På den anden side, Jacob sagde slet ikke noget.. Hvad foregik der?
Jacob var skam ikke sig selv. Eller, han var sig selv, men han var som fanget i en anden verden, hvor Evaline herskede og styrede hver en del af hans bevægelser. Så da han rykkede dem rundt, så hun nu igen lå under ham, var det hendes magt over ham der havde gjort ham 'skør'. Uden han gav hende et valg, placerede han hendes hænder over hendes hoved, hvorpå han lod sine kolde læber vandre ned af hendes hals. Det skiftede fra at være søde kys til uskyldige nap i den bløde hud. Hænderne kørte han ned af hendes krop, hvorpå de kørte ind under den såkaldte hættetrøje, for at trække den af hende. Den bløde hud under hans fingre var hypnotiserende.. Hvis hun lod ham trække trøjen af hende, ville han kort adskille deres læber, for derefter at placere dem på hendes igen.
Det sjove af det hele var, at Jacob sikkert virkede uskyldig hvad angik den slags, men stod det til ham, vil han ikke have det uskyldigt på nogle måder, hvilket var noget Nille ikke kunne opfylde. På den måde havde han også følt en smule afsky over ham selv.
Hvis trøjen forsvandt, ville han ikke spilde sin tid med, at placere søde kys ned af hendes barre krop.

Han var stadig som i en anden verden. Kinderne var røde og håret uglede fuldkommen til. For ikke at sige det sveg en hel del på hans ryg.. Dog ignorerede han det og blev ved med at ligge og stirre op i loftet. Det havde været... WOW. Han kunne ikke beskrive det med kun et ord. Aldrig havde han troet at sex kunne være så godt. Han drejede hovedet, så hen på Evaline og rødmede da han kom i tanke om, at han sikkert havde haft stønnet hendes navn et par gange. Hurtigt så han op i loftet igen, stadig med røde kinder og et drømmende udtryk i sine øjne.

Han gik udentvivl med til alt han brokkede sig ikke, sagde intet om at de burde stoppe, i tilfælde af at Josh og Alex måske ville komme ind og forstyrre, tværtimod, var han mere end klar på at kysse hendes nakke, hendes læber og trække hættentrøjen af hende. Hvilket han selvfølgelig fik lov til, hun hadede i forvejen lidt varmen af den. Så det at kunne få den af sig, var en speciel form for lykke for hende. Hun ånede tungt ud, i det hun følte de små nap. Hurtigt fik hun følelsen af hans kys, der vandrede ned af hendes krop. For hvert sted han kyssede, begyndte hendes krop at sitre, for ikke at snakke om at det næsten virkede helt vidunderligt, som forsvandt hun ind i et lille univers, kun med ham, bare af disse små kys.
Hun trak ham en smule til sig, svang dem rundt og lå nu selv på sengen, havde ham omkring sig, hvor et dybt kys blev placeret mod hans læber. Hun kørte sine hænder op i hans hår, hvor hun kort trak ham lidt i håret, så han trak hovedet tilbage, hvor hun kyssede hans nakke, og nappede kort til huden. Den lidt kølige hud, virkede pludselig så varm og beroligende, under hendes læber. Hun smilte lidt, inden hun kyssede ham op af halsen og endnu engang pressede sig selv mod ham. Hun fik bukserne af ham , og pressede endnu engang sin overkrop mod sin egen, mens hendes hænder kørte om på hans ryg.

Evaline havde dynen op over sin overkrop og ned, hvor den omfavnede den nøgne hud. Hendes øjne var lukket i, hvor hun havde sine hænder nær sine læber. Det havde enlig ikke gjort ondt, en smule lige i starten, men af en grund var det ikke meget, og bestemt ikke noget hun ville beklage dig over. Tænk at hun lige havde gjort det med ham, og at der ikke havde skulle ske så meget. Samt det at han havde stønnet hendes navn enkelte gange, ja ja det var en hvisken, og andre gange lidt højt, men det var... befriende, og enlig ret rart. Hun åbnede øjnene langsomt, for kun at se det drømmende blik, mens han så op i loftet, og de røde kinder. Hun smilte skævt over hans udtryk, det betød vel at hun havde været god. Forhåbentligt meget god, hun havde intet imod at være god.
Hendes hår var endda blevet en smule ulet og stort, af det de havde lavet. Måske hun burde have gjort det lidt blidere, hun havde vidst nok kradset hans ryg lidt hårdt, men det virkede ikke til at han hadede dette, og bestemt ikke nok til at han ville have at hun stoppede det. Hun lukkede endnu engang sine øjne i, hvor hun adskilte sine læber en smule, og lod sin ene hånd lande på hans bryst, før hun rykkede sig tættere på ham.

Følelsen af at hun lagde sig ind til ham, fik ham til at dreje hovedet og se ned på hende, stadig med det halv fjogede smil på læben. Takket være hendes hånd på hans bryst, ville hun kunne mærke de dybe vejrtrækninger ind og ud. Det bevægede sig roligt op og ned. Han måtte indrømme, at han ikke havde prøvet det så godt før og han havde rent faktisk heller ikke prøvet, at kvinden var øverst. Kraftigt rødmede han igen ved tanken om hendes krop, der bevægede sig så smidig hen over... STOP!
Dynen lå over hans underkrop, blidt og rart. I få sekunder havde han det som om at han kunne mærke dens varme.. Han så nysgerrig ud af vinduet og bemærkede her at det var blevet mørkt.
Forsigtigt drejede han hovedet en smule mere, for at kunne kysse hendes pande. Hvad der gik af ham lige nu... Hun havde kastet et eller andet over ham. Det var han sikker på. For at kunne se hende bedre, lagde han sig på siden og sendte hende et svagt smil. "Du øhm.. bed du mig?" spurgte han. Eller, det røg snare bare ud af munden på ham! Han tog en hånd op til sin pande og vrissede over sig selv. "Undskyld, jeg mente det ikke på den måde! Øhm.." Han grinte svagt af sig selv. "Det var snare mig der bed dig.. tror jeg.. jeg.. god damit.."
Hvorfor vidste han ikke hvad han skulle sige til hende!? Nok forbi de ikke havde snakket sammen de seneste minutter, halv time, eller time.. whatever! De havde kun ladet læberne snakke sammen..

Følelsen af hans bryst der løftede sig hurtigt, var han måske en smule udmattet efter en smule, hygge. Hun var enlig også ret udmattet, på den anden side kunne hun vel godt... tage en runde mere, lade sig ligge øverst hele tiden, denne gang. Hendes øjne vandrede kort ned af hans overkrop, hvor hun lukkede dem i. Måske hun skulle holde sig lidt tilbage, så hun ikke endte med at køre ham helt syg af hendes krop, det værste var hvis han allerede blev træt af hendes krop, på første dagen.
Hun smilte blidt til ham, i det han drejede om og lå på siden. Det var nærmest helt rart, hun kunne føle varmen buldre i hende. Da han pludselig lod sine læber adskilles fra hendes pande, lod hun sig kort se op på ham. "Ehm uhmm..." Hun kørte sin hånd op af hans bryst, og lod sin finger køre drillende op og ned af hans skulder. "Jeg bed dig også, du har i hvert fald et mærke på skulderen." Hun smilte kækt til ham, han virkede helt kær på denne måde. Det var næsten helt sjovt, hvis det ikke havde været fordi han rødmede lidt og snakkede sjovt, for at dække over det dumme spørgsmål.
Hun kyssede ham kort, hvor hun hurtigt svang sin nøgne krop over hans endnu engang. Dynen faldt med det samme ned til hendes hofter, hvor hun roligt lænede sig frem over ham. "Du helt nervøs, måske endnu en omgang vil gøre dig mindre afspændt." Hun lod kort sine læber løbe ned af hans læber, hals og brystkasse. VENT! Nu gjorde hun det, hun ikke burde gøre, han ville bare blive træt af hendes krop, for ikke at snakke om at han allerede var ret forpustet!? Hun bed sig kort i underlæben, inden hun skabte et sugemærke på hans hals.

Det var typisk at han skulle sige et eller andet pinligt, lige når han var i gang med at starte et forhold med hende. Deres forhold var nok allerede taget et stort skridt frem ved at de besluttede sig for at hygge sig. Men, han gjorde det bestemt ikke bedre ved at sige pinlige ting som, hey, jeg bed dig! Eller bed du mig?
Heldigvis tog hun det ikke så meget på sig, hun indrømmede faktisk, at de begge havde bidt hinanden og at han havde et mærket på skulderen. Han klukkede svagt af det. "Well... hvad kan jeg sige jeg.." Han blev afbrudt af, at hun kyssede ham og han valgte selvfølgelig gladeligt at kysse hende tilbage. Pludselig vendte hun dem rundt, så hun endnu engang havde sin flotte krop nær hans og dynen faldt, faldt, faldt, så den ikke længe skjulte hendes overkrop. Han rødmede svagt, så forført op på hende og kort ned på den smukke overkrop. Forførende lænede hun sig frem imod ham, hviskede noget der fik det til at ryste helt ned i hans tæer og knap.. Endnu en omgang. Han nåede ikke rigtig at svare hende, før hun placerede søde kys hen over hans læber, hals og brystkasse. Blidt rystede hans krop af nydelse under kyssene, til hun valgte at give ham et sugemærke på halsen i stedet. Det føltes fantastisk! Han bed sig nydende i underlæben, sukkede kort og da hun fjernede læberne, ville han placere hænderne på hendes kinder og placere de fantastiske læber hun bar på hans egen. I starten var kysset sødt og blidt, til han kyssede hende dybt og fortsatte den stemning hun havde skabt.
"Anden omgang vil gøre mig mindre anspændt.." hviskede han drillende imod hendes læber.

Hvorfor skulle hun ikke tilstå, at hun havde bidt ham på samme måde, som denne måde. Ja, de havde haft sex, og ja hun havde bidt ham et par gange, dog knap så hårdt som han havde bidt ham. Han havde bidt hende lidt hårdere, ikke at hun havde noget imod det, hun kunne enlig godt lide følelsen af hans tænder der tirrende pressede sig imod hendes hud, for ikke at snakke om den følelse af dominante der kom ud af det.
Selvfølgelig afbrød hun ham, hvorfor snakke, hun kunne enlig godt lide følelsen af hans halv kolde krop, men på samme tid var den også ret varm. Sikkert efter første omgang, hvilket stadigvæk gjorde hende lidt usikker på, om det var ok at hun valgte at smide sig selv over ham. Dog den måde hans øjne vandrede ned af hendes overkrop, gjorde det dog en smule klart at han ikke endnu var blevet helt træt af hende, samt den måde han havde haft presset sig selv imod hende under det hele, hans vejrtrækning osv. Gjorde hende det trods alt klart at han nød det, hvis ikke, hvorfor skulle han så være så udmattet allerede nu. Hun havde ikke engang brugt så meget af sin egen energi, hvilket bare betød at hun måske var lidt for meget i sengen, burde hun stramme lidt ned, også stoppe med at bide ham, for ikke at snakke om at hun måske ikke skulle være så hård mod ham?
Han virkede allerede opstemt af de små blide kys hun valgte at ligge på hans hud, han virkede virkelig til at nyde det. Bare det at han kom med et nydende suk, ved de få kys, gjorde hende varm indeni. Det var vel en pæn måde at sige at han elskede denne følelse, hvilket bare (hvis hun havde haft sin hale) Ville vifte med den. Da han placerede sine hænder på hendes kinder, trak hun en smule væk fra hans hud, og lod sig selv blive føret op mod hans læber.
Hun kyssede ham blidt igen, og måtte placere sine hænder på hver sin side af hans hoved, for ikke at ligge hele sin vægt på ham. Det at han så småt begyndte at løfte stemningen, gøre den mere intim og seksuel, fik hendes krop til at sitre blidt. Samt de ord han undslap, mellem deres læber. Mindre anspændt, hvilket var ham der gav hende ret, og sagde at han sagtens kunne holde til endnu en omgang.

Denne gang endte de sjovt nok på gulvet, hun havde fået hevet dynen halvt ned af sengen, hvor hun ellers lå helt op af Jacob, hev en smule efter vejret, og så op mod loftet. Så det med at holde igen, kom hun endnu engang til at glemme, denne gang var hun vidst lidt vildere, for ikke at snakke om hårdere. Gad vide om det, ja... Gad vide om det havde været for meget for ham? Hun lod sine øjne kort falde hen på ham, hvor hun så op på ham, mens dynen knap nok dækkede hendes hofte, den dækkede enlig kun halvdelen af hendes røv, hvis hun lå på siden.
Hun var vel også lidt ulækker lige nu, da hun trods alt var lidt svedig efter dette. En lille rødmen skabte sig på hendes kinder, han havde enlig sagt hendes navn få gange, var det underligt at hun enlig fandt det som en helt fantastisk ting... Og enlig bare blev helt glad af det. "U-Undskyld, kom vidst til at kradse dig." Lød det en smule udmattet fra hende.

Nu var de så endt på gulvet, begge hev efter vejret og med et svagt lag af sved glinsende ned af kroppen. Jacob havde fortsat røde kinder, men dog var han virkelig begyndt, at få en svien på sin ryg. Da han kunne mærke at Evaline så hen på ham, drejede han sig om på siden og lod hovedet hvile i sin hånd. Dynen dækkede kun den nederste del af hans krop, eller den dækkede ikke ligefrem benene, men den dækkede den private del.
Han klukkede svagt over, at hun undskyldte for at have kradset ham, hvilket fik ham til at trække hende ind til sig og kysse hendes pande.
"Jeg.. jeg fortæller dig en lille hemmelighed," hviskede han en smule flovt. Derfor gemte han sig nærmest væk på hendes skulder, bag de mørke lokker hun nu bar. "Jeg øhm.. jeg tænder på det.. når du kradser og bider, samt hiver i mit hår.. det tænder mig.."
Det var faktisk noget han aldrig havde vidst at han gjorde. Men, det var tydeligt nu, at det var det der satte ild i ham og bare tanken om, at det var det Evaline kunne give ham, fik endnu en rysten til at gå igennem kroppen på ham. "Så uhm.." Han rykkede sit ansigt lidt væk, så han kunne se hende i øjnene igen. "Du har ingen grund til at undskylde.. desuden.." Så godt han kunne, kiggede han om på sin ryg, ved at dreje hovedet en smule. "Så tror jeg ikke at du har kradset mig så slemt.." Han så om på hende igen, kyssede blidt hendes læber og af grund, kom han til at tænke på hvordan han havde haft behandlet hende i starten.. Gav det ham en dårlig smag i munden? jep, jep, det gjorde det skam.
"Evaline.. er du øhm.. glad her? Jeg mener.. savner du ikke dit barndomshjem?"

Evaline smilte forsigtigt til ham, gad vide om han havde ondt i ryggen. Hun havde trods alt lange negle, så det at kradse ham på ryggen, kunne nemt gøre ret ondt... På den anden side, virkede han ellers til at nyde det, for ikke at snakke om at han virkede til at nyde de små sugemærker hun gav ham. Da han trak hende ind og kyssede hendes pande, lagde hun en hånd på hans bryst, kørte den forsigtigt op og ned.
HEMMELIGHED!? Hendes øjne lyste helt op, hvilken form for hemmelighed, havde han hemmeligheder? Var han sikker på at han ville dele dem, hun smilte stort. Dette virkede helt rart, han ville fortælle hende en hemmelighed, og hun... ja hun, hvor fedt, det var vel en måde at blive tættere ikke sandt, ikke at de ikke allerede var tætte, da de trods alt lige havde gjort det to gange, men... stadigvæk!
Hans ord fik hende dog til at smile kækt, hun tændte ham, med hver lille ting hun gjorde. Så det gjorde ham altså ikke noget, at hun var lidt hård i sengen. Hun rykkede sig hurtigt tættere på ham, i det han valgte at trække lidt væk. Holde en kort afstand fra hans læber. Af en grund følte hun hele tiden for at være op af ham, eller ikke helt op af ham, mest bare helt oppe i hans ansigt, ikke med kroppen... eller jo, med kroppen, men mest med sine læber... dem i ansigtet! Hun adskilte kort sine læber, hvor hendes ellers var ret så tætte på hans. "Okaii... Hvis du siger det." Hun kyssede ham kort, hvor hun lagde sine pande mod hans pande.
Det pludselige spørgsmål omkring hendes barndomshjem, fik hende til at rykke lidt væk fra ham. "En smule, men ikke meget. Der er ikke den store forskel... kun vejret." Hun løftede sig en smule fra gulvet, det var trods alt ikke fordi dynen dækkede hende alligevel. "Vi bliver trods alt gift, så... Det at blande nogle traditioner, vil gøre det nemmere at bo her lidt. Og vi kan vel altid tage derhen, du ville kunne se hvordan jeg boede. Eller vi kunne flytte derhen?" Hun så ned på ham, hvor hun smilte stort til ham.

Tænk at nogen kunne lyse så meget op over, at han blot ville fortælle hende en hemmelighed. Det var rart på en mærkelig måde. Hvis han havde fået at vide, at han på noget bestemt tidspunkt ville ligge her, med Evaline i sine arme, ville han have grinnet af dem og sagt: Aldrig. Men nu, hvor han lå her, føltes det så rigtigt. De lå blot der, pande mod pande, læberne der strejfede engang mellem og... Det vil sige til hun trak væk. Hvilket var noget han kunne have forudset, siden han spurgte ind til hendes tidligere hjem og han måtte ærligt erklære, at han blot havde regnet med at få et: ja, også ikke mere. Men i stedet satte hun sig op, kiggede ned på ham med et lysende smil, der fra nu af var hans favorit smil. Han satte sig selv op, imens et: Wow, wow.. wow, forlod hans læber.
"Flytte derop er lige i overkanten Eva," sagde han blidt til hende og kørte kort en finger langs ned af hendes arm. "Vi kan godt besøge dem... men vi flytter ikke derop.. lad os blive her, okay?"
Han følte af en grund sig for at rejse sig op, men samtidig bare for, at blive liggende og nyde at lave ingenting sammen med Evaline. Roligt lænede han sig ind for at placere et kys på hendes læber. "Men.. nu skal du ikke tro, at du slipper for alle pligterne.. okay? blot fordi du er kommet over på den her side af mig," hviskede han drillende til hende.

Hans læber der adskilte sig, udbrød et par WOW, fik hende til at sætte hovedet en smule på skrå. Hvorfor sagde han wow, havde det en blandet betydning, end hvad hun måske lige regnede med? Hun kradsede sig op af sin venstre arm, mens hun holde øjenkontakten med ham. "Men.." Mere fik hun ikke sagt, før hun følte hans finger køre ned af hendes arm, og lyttede ellers til hans ord.
De kunne ikke flytte derop, men at besøge stedet, ville være ok? Var det ok, bare sådan at besøge dem på denne måde. Hun smilte kærligt til ham, inden hun lænede sig en smule mod ham. Han var meget kønnere, når han ikke gik med den hæslige hættetrøje, som han ellers altid bar over den muskuløse overkrop. "Men, stedet deroppe er meget køligere, og nemmere at overskue. Der er mindre skov, og mere sne, samt det at folk omkring en ikke er så uptight." Hun lagde hovedet blidt på skrå, mens hun fjernede sig lidt fra ham. "Men fint... " Hun skulle virkelig blive boende her, det virkede lidt underligt, mest fordi hun enlig havde håbet på at hun ville kunne få ham overtalt, til at flytte til hendes landsby. Ikke at hun som sådan havde noget imod at bo sammen med ham her, men det var meget varmere her, og meget køligere deroppe.
Men, hun kunne trods alt ikke tvinge ham til at flytte med hende, bare det at han endelig gav efter for bryllupet var ok. "Men hvis vi skal bo her, kan vi så ikke gå på kompromisser? Bruge nogle af mine regler også?" Hun kyssede ham kort, hvor lyttede til hans drillende hviskende ord. "Pligter?" Hun kyssede ham endnu engang. "Hvilke.. pligter..." For hver pause, kyssede hun enlig hans læber. "Denne side?... Du... mener vel... det, at jeg er... over dig nu." Hun rejste sig fra gulvet, hvor hun hev en af hættetrøjerne over sig.
Hendes mave var tom, skreg en smule efter mad, og hvorfor vente, hun svedte stadigvæk, selvom hun nok ikke burde. Det var trods alt en ret kølig aften, men efter deres hyggelige lille stund, følte hun sig enlig ret klam.

Selvfølgelig ville hun gerne tilbage til sit andet hjem, det kunne han ikke bebrejde hende, men han ønskede ikke at forlade sit og hun havde jo trods alt vendt sig til dette. Nok havde de ikke sne, eller det skulle de nok få på et tidspunkt, så snart det blev vinter, men hun havde masser af plads til at jage på og boltre sig. I få sekunder fik han det til at lyde som om hun var en hund. Han klukkede over sin egen tanke.
"Sure," svarede han hende og rejste sig selv op. Hurtigt fik han sine boxershorts på. Sjovt, selv efter de havde haft hygget sig to gange, følte han stadig at det var en smule underligt for ham, at lade hende se ham nøgen. Dog, hvis man tænkte over, havde hun som sådan ikke set ham nøgen.. hun havde haft andre ting at tænke på.. Ikke sandt? Hvorfor tænkte han overhovedet over det!?
Ligesom hende, tog han en hættetrøje over sig og sendte hende et smil. "Hvilke regler vil du indføre?"
Han gik roligt hen til hende, kyssede hendes pande og trådte derefter lidt væk. "Kunne du tænke dig noget mad?" Han havde forengang skyld ingen tidsfornemmelse og det føltes fantastisk. "Jeg kan lave det til dig."
Før hun fik lov at svare, gik han ud i køkkenet og fandt kødet frem, som han vidste at hun elskede. Hvad var der med ham? han kunne ikke stoppe med at smile. Hele hans krop var varm! Hvilket var mærkeligt, for han kunne ikke føle varme, men han var sikker på at det var en form for varme!
Roligt begyndte han at stege kødet. Snart ville duften sprede sig igennem den lille hytte..

Hun løftede det sorte hår ud af hættetrøjen, hvor hun blidt så sig over skulderen. "Uhmm, som brylluperet, for ikke at snakke om reglerne omkring vielsen... Måske flere, hvis jeg kommer i tanke omkring det." Hun stod stille, mens han gik mod hende. "Sure, men... burde jeg ikke lave maden?" Hendes stemme virkede en smule forvirret, hun ønskede enlig ikke at lave mad, men på samme tide følte hun også for at lave mad, men til ham, dog ville han ikke kunne smage den, da det ville smage af lort. Hun fulgte ham ud af køkkenet, inden hun kort trak ham lidt hentil sig, hvor hun blidt kyssede ham på munden, og trak kort væk, dog stod hun stadigvæk meget tæt på ham. "Ikke at jeg føler for det.. Kan godt lide at du laver mad, men." Hun kyssede ham kort igen. Af en grund følte hun kort for at nusse ham, måske bare omfavne ham.
Vent, han hadede den tanke om at Josh så dem sammen på denne måde ikke sandt? Hun følte sig kort blive en smule skræmt, hvad nu hvis... Nej, han kunne ikke flygte, han havde været i seng med hende, og kunne vel ikke længere skjule det, og hun behøvede bestemt ikke at spørger. De havde været forlovet i ret lang tid nu, så det ville ikke være helt dårligt, vel?
Hun rykkede sig kort væk, hvor hun gik lidt rundt, fandt de ting han nu havde brug for, til maden, hun havde trods alt lagt mærke til hvad han brugte.
Kort tid efter kom Alex roligt ned, havde en smule ulet hår, hvor hun gik hentil Jacob. "Mad? Ikke sandt, jeg kunne godt spise noget?" Hun bed sig kort i underlæben, hvor hun lænede sig lidt over maden. Det duftede allerede skønt. "Skal jeg hjælpe med noget?" Evaline gik væk, valgte at dække bord i stedet. Hvis Alex hjalp med noget, betød det vel at et eller andet ville få sat fut i sig.

Imens han stod og stegte kødet til Evaline, gik det mere og mere op for ham hvad han lige havde haft lavet med hende og hvor lidt det mindede om ham. For ikke at sige hvordan det var forgået! Hun havde kradset ham, bidt ham og i stedet for at brokke sig, havde han blot stønnet højere end hvad han nogensinde havde troet at han kunne! Han rødmede kraftigt ved tanken og havde ikke mere end lige fået stegt kødet færdig, før Alex kom ned ved siden af ham og spurgte om hun kunne spise med. Hurtigt kom han ud af sine… uhm.. lettere distraherende tanker og pustede ud.
”Yeah, selvfølgelig kan du få noget med!” sagde han, måske en smule for anspændt og letter nervøs. Det var heldigt at han havde lavet nok mad til, at de to engle også kunne få noget med. Vent… var de hjemme? Havde de mon hørt dem!? Tanken fik ham til at rødme kraftigt. Hvor larmende havde de mon været!? ”du kan hjælpe med at sige hvad du ellers vil have til?? Jeg kan lave liiiige det du vil!”
Fuck, nu opførte han sig blot underligt og Alex ville straks regne ud at der var noget i vejen. Kort så han hen imod Evaline, der var i gang med at dække bordet. Hvordan kunne hun tage det så roligt? Hans hjerte bankede kraftigt… det var ikke til at tro, at han rent faktisk lige havde haft hygget sig med kvinden, der bare kom ind og tog sig rollen som hans kone. Han faldt for hendes humor, stædighed og modne ansigt, der havde valgt at kysse ham med sine forførende læber og ladet de kysse fortsætte ned af hans hals… Hurtigt rystede han det hurtigt væk og så hen på Alex igen.

Jacob virkede distraherede, den måde han enlig ikke snakkede til hende på, men mere bare faldt lidt hen i sine tanker. Hun så en smule op på ham, men kunne af en grund ikke helt få hans opmærksomhed. Hun sukkede blidt, da en rødmen pludselig startede på hans kinder. Det virkede lidt underligt, at han bare stod og lavede mad, mens han enlig bare rødmede over sine egne tanker. Hun nussede kort hans skulder, inden hun gik væk, hvor Alex nu stod over maden.
Alex så med et løftet øjenbryn op på Jacob, han virkede en smule mistænkelig. Hun smilte dog bare kærligt til ham.  "Er du ok? Du virker lidt nervøs?" Hun lagde armene bag ryggen, hvor hun ellers trådte væk fra maden. Da han begyndte at rødme, så hun bare en smule underligt på ham. "Er du ok Jacob? Du helt rød i hovedet." Hun lagde kort en hånd på Jacobs pande, hvor Evaline kort tog fat i Alexs arm og trak den væk fra ham. "Han har det fint, han er bare underlig." Lød det en smule hårdt fra Evaline, mens Alex så en smule overrasket på Evaline og derefter op på Jacob. "Uhmm.. Ok... Jeg kunne godt tænke mig noget bacon og æg... Ikke andet, det samme vil Josh sikkert også." Hun sukkede kort, inden hun trådte lidt væk.
Alex gik op på værelset igen, hvor hun satte sig over Josh. "Vågn oooop..." HViskede hun lavt, hvor hun kyssede hans pande blidt. "Jacob laver mad." Hun  smilte kærligt til ham, mens hun nussede hans kind. Hvis hun skulle vække Josh, skulle hun helst nusse ham vågen, give ham en rar måde at vågne op på.
Evaline derimod så bare op på Jacob, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå. "Er Alex også din kone?" Hun så en smule truende op på ham, hvor hun trådte tættere på ham. "For så vidt jeg ved, er Josh hendes mand..." Dette var ikke ok, hvis Alex snød Josh og det ligefrem var Jacob der var den anden mand, det virkede underligt også en smule irriterende. Han måtte ikke være sammen med en gift kvinde, også det faktum af at han var gift med hende, så burde han virkelig ikke... det virkede underligt!! Hun så kort ned i jorden, inden hun gik væk.