Here's Caleeb! -Samanta-

Påklædning: http://i.ebayimg.com/00/s/ODM1WDYyMA==/z/9hcAAOSw0e9UzyzZ/$_57.JPG
Sted: Samanta's lejlighed.

Han havde fulgt efter hende, ligesom en creepy stalker havde han fulgt den unge kvinde, blot med en enkelt tanke i hovedet. Mad. Igen havde sulten overtaget ham, gjort ham til et rovdyr. Rovdyret inde i ham havde set sig sulten og nysgerrig på denne kvinde, hendes duft var interessant, nok ligesom at en kage duftede skønt for mennesker. Gemt væk i mørket, listede han lydløst efter hende, sprang fra skygge til skygge og for hver gang hun så meget som kiggede hen imod ham, forsvandt han igen, ved at sætte sig på hug og blive et med mørket. Noget han elskede allermest ved at jage var ikke engang maden, det var adrenalin suset og chancen for, at kunne blive opdaget, så byttet muligvis ville blive bange og løbe sin vej. På den måde, endte man med et kat efter musen leg og som regel, lykkedes det ham altid, at fange musen og spise den.
Heldigvis behøvede han kun, at spise to gange om måneden, så han havde ikke trang til, at jage hver dag og slå ihjel.
i hvert fald, hun smuttede ind i sin lejlighed det såkaldte bytte og gjorde det nu en smule svære for ham, at komme ind og snubbe sin mad. Heldigvis for ham, stod et vindue åben, et simpelt smal vindue var hans lykke den dag. Bag den creepy maske, smilede han lumsk og kryb ind af vinduet, smidig og lydløs som en tiger på jagt. Adrenalinen pumpede i ham. Det var første gang, at han brød ind i et hus for, at få sit bytte og han måtte indrømme, at det var ret spændende!
Stadig lydløst listede han igennem huset, køkkenvinduet var det der havde lykkedes ham, at komme ind af. Uheldigvis, til hans jægers instinkt ære, ramte han en gryde, der faldt til jorden med det højeste brag Caleeb nogensinde havde hørt. Så hurtigt han kunne, sprang han væk fra vinduet, listede ind i en skygge og måtte pakke stoltheden væk. Pludselig var der ikke meget tid, inden længe ville mennesket komme ud i køkkenet, og så måtte han slå til. Han ventede nu blot på, at hun kom derud og i det sekund hun gjorde, ville han springe på hende. Med en rolig hånd, lynede han maskens mund op, så hans egen mund nu var synlig og klar til at bide.

Samanta stod på badeværelset da det store brag lød og et gisp lød fra hende og hun træk vejret dybt hun var iført hendes aften Kimono som hun have skiftet til og vinden mens hun gik ud af badeværelset og ud i stuen hvor hun fik øje på det åbnende vindue og kiggede skævt sært det var ikke lukket og hun har kun sat det på klem Samanta vende sig om og gik hen til den ældste sofa hvor hun lydløst løftede puderne og smilede ved synet af det der mødte hende en AUG A3 kamp rifle Samanta smilede ved tanken om at denne slags våben var total ulovlig i Japan men livet i Midt byen var ikke altid sikkert hun vidste godt at der forgik ting ude på gaden der ikke skulle hun trak geværet op til sig lydløst og næsten uden en lyd satte hun den over på fuld auto Samanta vidste godt at nogle folk ville hende til livs hun var en af de beder agenter der arbejdet undercover have lige været med til og fange dele af den japanske Mafia så forsigtig have hun lært og være også i hjemmet men alligevel gav det hende en følelse af overmod at være på hjemmebane Samanta gik lidt frem og stoppede ved bordet hun have lagt hendes mobil her trykkede hun lidt på skærmen og fandt den app på telefonen der styrede musik anlæget hvis højtaler der sad forskelige steder i lejligheden hun søgte efter et nummer end til hun fandt hva hun søgte sangen Rise against og spolede lidt i sangen og trykkede play. hun have sat højtalerne ude i køkkenet til og spille højt sammen med dem inde i stuen. lyden fra højtalerne ville overdøve det klik der kom da Samanta smed det 30 skuds store Magasin i riflen med et ryk løb Samanta ind med tunge og højlydte skridt i det hun stod lige før åbningen sprang hun frem af så det lignet hun løb hurtig men faldet ville trække hende ned så springet ville hive hende ned mod gulvet så hvis personen der ventede i køkkenet stod ventende bag vægen lige ved døren ville de ikke kunne nå og gribe hende. musikken pumpede Samanta så gulvet nærmer sig med høj fart og rullede sig sammen og drejet rundt og bravet hårdt ind i vægen så huns gispede lidt mens hun lage geværet til rætte mod skulderen og bruge hendes ind ånding som var blevet på tvunget til og tage sigte for øge hendes traf sikkerhed og begyndte og fyrer den første salve af 10 skud fordelt i det mørke område og ellers brugte hun de sidste 20 skud på skyde en salve langs vægen hun have ingen ide om hun ramte og geværet der pumpede mod hendes skulder forhindret hende i og tage luft ind hendes syn var let sløret i det geværets magasin var løbet tør smed hun det og rejste sig stak åndet hun have svært ved og se og smertet i skulderen fra salven var til og mærke hun have Samanta ingen våben hun stillede sig klar til springe væk hvis hun blev angrebet og når hun gjorde det ville hun bevæge sig hurtigere end et menneske på grund af hun ikke var fuldblods menneske det var typisk det der redet hende på opgaverne på arbejdet hun kunne være lidt hurtigere end menneskerne og der med regne dem lidt hurtigere ud og undgå deres taktik. adrenalinen pumpede i Selenas krop og sveden begyndte og falde let fra panden hun fik langsomt synet tilbage og opdaget en person foran hende dog gik der lidt tid før hun kunne se hans endelig tilstand og om hun have ramt plet.

Med masken lynet op og instinktet klar til, at angribe, sprang han frem for mørket, kun til at blive mødt af en rifle. En rifle!? Selvom han vidste, at det ikke kunne dræbe ham, så ville det alligevel gøre frygteligt ondt, at blive ramt af et skud fra den.
Det der startede ud som en rolig aften, endte til en katastrofalt kamp i lejligheden, der snart var dukket til af røg og duft af patroner. Hurtig og trillen rundt på gulvet, som en anden forvoksede, hvid bold, undveg han skudene og kom først op at stå, da han var helt sikker på, at hun ikke ville skyde efter ham længere. Det var her, at han satte pris på, at denne tøs ikke arbejdede for the ghoul police, for ellers kunne han være blevet spiddet af en kagune.
Da røgen var ved, at forsvinde hen, havde han som sagt rejst sig op og stod nu foran tøsen, ansigt til ansigt. Eller næsten, han var som sagt stadig gemt væk bag sin maske. Uden at sige et eneste ord, gik han roligt hen imod hende, de rovdyr blå lysende øjne tog ikke øjnene fra hende.
"Calm down," hviskede han og løftede hænderne op, gjorde tegn på, at hun ikke skulle skyde ham, selvom hun sikkert havde den største lyst til det lige nu. Hvilket han udmærket godt forstod. I et rovdyrs fart, sprang han hen imod hende, men ikke for at bide hende, han forsøgte derimod, at tage riflen fra hende.
Musikken var høj og gjorde situationen mere humoristisk, samt gjorde det, det sværere for naboerne, at lytte med.

Samanta kastede riflen hårdt i ansigtet på Drengen der var i ført en maske en hård lyd hørtes dan riflen ramte drengen hårdt i ansigtet i det hun slap riflen sprang hun til højere og med et spark fik en af stolende til og flyve lige i siden på angriberen Samanta sprang frem i det stolen gik i stykker da den ramte angriberen Samanta sprang tilbage og forsvandt ind i stuen hvor hun åbnet skuffet i bordet hvor hun rev det op hun søgte hendes glock 18 med forstøret magasin til 45 skud hun sprang tilbage fra bordet hvis angriberen skulle finde på løbe hende og springen afsikret hun våbenet og affyret magasinet i løbet af 2 sekunder var alle 45 skud affyret mod køkkenet og kuglerne ville nemt kunne komme igennem vægen det kun var en gisp væg i det hun landet løb hun bag en sofa og fisket et magasin under sofaen frem og ladte og med en grinende stemme lød det fra hende "gud fanme gider jeg falde ned" hun smilede ved tanken om det der formet sig på tungen før hun forsatte "har dine forældere aldrig lært dig man ikke må lege med maden lille ven" som afslutning på sætningen rejste samanta sig op affyrede endnu en salve mod køkkenet af 45 skud før hun smed pistolen ind i køkkenet og stillede sig klar til kamp hendes grønne øjne lyste op adranalinen pumpede og hun kunne selv begynde og dufte hende dæmoniske duft der kom frem når hun blev agrasiv Samanta have trænet kampsport som en del af hendes politi uddanelse og at kæmpe lå i hendes ting hun satte på auto pilot mens hun søgte efter hendes fjenders svagheder før drengen faret frem kom det fra Samanta.
"nå hvor meget for du hvis det lykkdes at dræbe mig 10.000-20.000 jeg formoder de ikke er synderlig glade for vi fik taget en af deres afdelinger ned" det var tydeligt hun troede dette var et lejemord. valgte drengen at nærme sig ville han blive mødt at et park der sendte en skivebords lampe lige mod ham

Før han overhovedet kunne nå så meget som, at snitte riflen med sine fingre, fik han den smasket lige i hovedet og måtte himmelvende øjnene bag masken. Selv med en riffel smidt i hovedet, stod han fortsat op og rystede smerten af sig, imens han gned sin håndryg hen over panden, lige der hvor riflen havde ramt. Med en svag knurren, skulle han til, at springe efter tøsen igen, da hun på magiskvis havde trukket en ny pistol frem og var mere end klar til, at skyde ham igen. Denne gang, nåede han dog tvært imod ikke, at dukke sig og et skud måtte gå direkte igennem skulderen på ham. Lyden af hans smerte var dæmpet en smule bag masken, da han knurrede højlydt af vrede og irritation over skuddet. Nok elskede han når maden var en smule besværlig, dog satte han ikke pris på, at de tog en riffel frem og skød efter ham konstant.
Hurtigt dukkede han, brugte i få sekunder sofaet som et dække, for at lade såret i skulderen heale. Da han var klar igen, sprang han frem, rullede igen hen ad gulvet og brugte nu en væg som dække. Hvilket ikke var til meget nytte hellere. Skudene røg direkte igennem væggen og havde ramt ham, hvis han havde sat blot 5 centimeter længere til højre.
Ligesom ham, var tøsen hurtig og rullede rundt på gulvet og pludselige kunne han dufte adrenalin, indsmurt i dæmoners spicy duft. Var dette menneske ikke blot et menneske? Interessant!
Det hun sagde til ham, fik ham til at klukke og dukke hovedet frem for sit skjul. "Jo, men jeg lytter aldrig til dem," Med det ene øje der var synligt bag masken, blinkede han til hende og før hun skød ham igen, rullede han hen af gulvet og fandt et nyt dække. Vent... Penge?
Var der penge på hende? Han grinte højt. "Tvært imod smukke," Hurtigt kom han frem for sit skjul, sprang imod hende og var foran hende før hun kunne nå at blinke. "Jeg er her blot for madens skyld," Han satte tænderne ned i hendes skulder. Det var selvfølgelig muligt for hende, at skubbe ham væk og rykke sig væk.

Samanta skreg højt men i stedet for skubbe ham væk med det samme trak hun hånden tilbage og med fuld kræft banket hun først hånden op i maven på ham. hun følte hvordan hans mave gav efter og hendes hånd kom langt op. den anden arm fløj op i brystkassen på drengen før hun skubbede ham væk fra skulderen og med et vel rattede spark sende drengen lige igennem den holde gisp væg. Samanta veste højt af drengen hun sparket sofabordet mod ham som gik det i stykker i vægen og små splinter fløj mod drengen det virket som en fin lille håndgranat lige mod knægten Samanta have altid være døds foragt og råbte til ham.
"hva kalder i så sådan en form for måltid her er det spaciy food" hentydningen til stærk mad virket malplaceret. i hendes ører blodet dryppede ned fra skulderen og smerten var stor hun kunne dufte hendes eget blod men vidste også at det kun ville gøre drengen mere vild og dumdristig som en advarsel kom det fra hende " er det værd og dø for sin frokost jeg har oplevet skole piger der bider hårdere end du kan" vi kan lave en aftale forlader du huset anmelder jeg ikke dette og kavaleriet kommer ikke efter dig" Samanta gik med langsomme skridt mod hendes arbejdes jakke hvor hun fisket en kanyle frem og stak den i skulderen hvor bidet have været en svag grønlig væske blev ført ned i hendes blodårer og såret begyndte og ryge svagt hvor efter blødningen stoppede hun smilede "det altid godt at have den slags på sig" hun have sprøjtet en syrer ind i blodet der først startet med og syre når den kom i kontakt med luft og da den var i blodet fremskønnet det størknings prossen pågrund af den øget temperatur da knægten var kommet på benene igen faret Samanta frem som den første igen denne gang med næve trukket nede fra gulvet og hele vejen op det hun ramte drengens mave løftede hun ham og hun nød at hører luften blive slået ud af ham hun hajste armen mere og kastede ham der efter ind i stuen har smadret igennem en stol og ramte ind i et glasskab der splinters Samanta grinet let ved synet af ham liggende i skabet med glasskår i sig let blødende med en provokernde men også venlig tone kom det fra hende "er det sjovt og lege med maden når den er stærk" hun afventede den flabet knægt svar hendes skulder dunkede og hun måtte tænke på hun ikke var lige så holdbar som stærk. hun var klar til og springe til siden hvis han angreb igen og denne gang kunne han ikke fange hende hvis hun sprang. hun tænkte over smerten i skulderen og overvejet om de 2 slag have været værd og give knægten da han have haft krævet sine tændere dybere ned i den tid men fuck det hun afventede hva han nu ville gøre

Yeah. Hun hamrede så lige en hånd igennem maven på ham, gjorde tingene sort for ham og kastede ham derefter væk, med en uopnåelig styrke der kom bag på ham. Denne kvinde var ikke et menneske. Men hvad pokker hun så var havde han ingen anelse om. En regn af glasskår ramlede om ham, risede hans porcelæn blege hud, men healede igen hurtigt derefter. Som sagt, en ghoul var svær at slå ihjel og det var næsten kun muligt med deres egen våben. En smule omtåget, rejste han sig op, børstede glasskårene væk og så hen på tøsen, han havde valgt at se som en smule sindsyg. Slagene havde ramt ham godt, det måtte han give hende, men han var ikke parat til at give op og skulle de begge lege med ild, måtte han holde sin flamme igang.
Han grinede lavt over det hun sagde. "Jeg leger altid med min mad, og tro mig, du er ikke den stærkeste jeg har mødt," Det ene øje der var synligt, blev nu oversvømmet af et sort hav og pupillen blev rød som blod. "Runde 2 må heller begynde,"
Han sprang imod hende, hurtig som en slange, hvorpå han tog fat i hendes arm og vred den en smule om, dog uden at brække den. Derefter tog han fat i hendes hår, rev i det og forsøgte, at spænde ben under hende ved, at sparke hende bag knæet.

Samanta mærket hænderne i hårdet og bandet over en let smerte i hovedbunden. men hun mærket os drengens ben ligge and til et spark og Samanta udnyttede dette stærk. Samanta trak hendes muskler sammen i benet så slaget langt fra blev så kraftigt som drengen ville tro men til gengæld spillede hun med hendes ben faldt lidt sammen før hendes ene hånd om drengens arm mens den anden fløj frem og greb om hans fingere og med et hårdt glem tvang hun drengens fingere til og slippe hendes hår og i det kastede hun ham over skulderen og hårdt ned i gulvet slaget fik gulvet til og slå en svag ravne. Samanta kiggede panikslagen rundt og panikken stod malet i kort tid ind til hun fandt noget hun kunne bruge til og finde ud af hvad denne dreng var af oprindelse en pakke halvåbnede kiks lå på gulvet ved siden af hende de var faldet ud af skabende under de voldsomme rystelser Samanta greb dem og før drengen kunne undgå noget dem faldt de ned i munden på ham Samanta slap hurtig hans arm og greb om hans hals og holde ham fra munden så hans eneste mulighed var og blive kvalt eller synke maden var han en af disse Ghoul ville han kaste op lige om lidt og Samanta ønskede ikke kvæle drengen så kort tid efter han var blevet tvunget til og spise maden kastede hun ham igen fra sig denne gang ind i sofaen.
samtidigt med hun så drengen ramme sofaen og rulle lidt rundt mens sofaen blev skubbet til siden mærket hun skulderen dunke det voldsomme smerte var umenneskelig for hende og hendes øjne flakkede lidt og synet blev sløret og med et hørte Samanta hendes egne ord som et svagt og nærmest uvirkeligt Ekko
"dit lille dumme svin du for på ingen måde et måltid i aften" Samanta satte sig på knæ og kravlede lidt frem før hendes hænder greb om en gulvplanke og rev den til siden. under gulvet var der en underlig æske klædt ind i noget plastik og en smart telefon hun trykkede nogle tal ind og smilede til drengen og med en stemme som mest af alt lød som om hun kæmpede for beholde hendes bevidsthed lød det.
"er du klar over hva 40 litter rent brint blandet med 10 liter benzin 50 gram c4 og en 4 beholdere med metal stykker i vil gøre ved dig og om" hun grinte let og med de sidste kræfter lød det fra hende.

"jep lille fyr rummet her vil blive forvandlet til et helvede uden lige metalstykkerne vil nok skære armen af dig og rive dine øjne ud ilden vil brænde mig op efter jeg blevet spræt ud over hele området her du vil ikke få en mundfuld ud af mig du" Samanta mistede hendes bevidsthed og faldt ned ved siden af bomben alt var sløret og lyden var underlig før alt blev sort det eneste hun kunne høre i rummet var den farlige bumpes evige bip bip bip bip
Samanta lå ved siden af bomben og det eneste tegn på hun var i live var de4 tal hun blev ved med og gentage meget svagt og næsten uhørligt "41 81" telefonen lyste op og ´ventede på en puk kode på 4 tal

//Husk på, at du ikke må overpower og ´styre´min karakter ^^

Han nåede ikke rigtig, at opfatte hvad der skete, før han var blevet tvunget til at æde noget mad, hvor han nu kunne mærke sin egen mave vende sig i afsky og kaste det hele op igen. Hvilket han som sådan ikke rigtig havde tid til, da han måtte rulle hen ad sofaens overflade, blot for at lande på benene igen. Benene kunne snart ikke holde ham oprejst længere, han var træt og måtte snart erkende, at denne kamp var ligegyldig. Det var meget nemmere, at få mad andre steder fra end lige hende her. HUN VAR JO SINDSYG! Normalt havde han intet imod, at maden gjorde en smule modstand, men når de ligefrem kastede dig ned i glasborde og forsøgte, at forgifte dig, samt... Vent hvad!?
Alt det med bomben, nåede han knap nok at få feset ind, før tøsen allerede lå dejset om på gulvet, med bomben lige ved siden af fjæset. Så meget for at hun ønskede at overleve. Hun vil heller springe sig selv i luften, end at blive spist af ham.
Som et hvert andet dyr der følte sig truet, løb han hen imod vinduet, sad der i få sekunder og sukkede svagt. Han kunne ikke lade hende bombe sig selv. Hurtigere end et lyn, var han henne ved hende, løftede hende op, hvis altså hun ikke gjorde modstand og tog hende med ud af vinduet.
Her lagde han hende hurtigt ned igen og spildte ingen tid. Han var hurtigt over på det næste tag. "Det er meget nemmere at få mad andre steder fra," Råbte han til hende og så kort på hende.
Det ene synlige ghoul øje lyste stadig op som en flamme i mørket.