Har du plads til en mere her? ~ Samanta

S: hos Samanta
T: Eftermiddag
V: køligt

"Al please bliv hos mig" lød en stemme inde i huset. Alexis stod bare og stirrede vredt på ham. "Hvis du virkelig elskede mig, havde du ikke gjort det her imod mig" Nærmest råbte hun af ham. Han så noget chokeret på hende, da hun havde råbt af ham, det havde hun ellers næsten aldrig gjort før. "Al I'm sor.." mere nåde han ikke at sige, før hun afbrød ham. "Jeg vil ikke høre dine dårlige undskyldninger mere. Nu går jeg ind og pakker mine ting og går, og så må du jo havde et godt liv uden mig i det." Hun trampede ind på værelset, fandt en kuffert frem, og tog alt det tøj ned i den hun kunne have, inden hun trampede tilbage mod døren ud. Hendes kæreste, eller ex var det jo nu, prøvede desperat at standse hende. "Al jeg kan ikke leve uden dig." Hun vendte sig om mod ham, og så rasende på ham. "Well, det skulle du jo ha tænkt på noget før så, for jeg skrider nu" og med de ord gik hun ud af døren, og smækkede den i efter sig.

Hun fik hurtig fat på en taxi, og gav føreren Samantas adresse. Hun sad og tænkte på turen, og følte sig som en idiot fordi hun var flyttet sammen med sin kæreste i så ung en alder, og også fordi de kun havde været sammen i lidt under et år da de flyttede sammen. Det var nærmest dømt til ikke at gå for dem.

Da de endelig nåde frem, steg hun langsomt ud af taxien, tog sin kuffert og betalte det turen havde kostet for hende. Ventede til den igen var kørt, inden hun gik over til der Samanta boede. Viseværten så undrende på hende da hun kom. "Samaanta bor her, ikke?" spurgte hun, og manden nikkede. "Jo det gør hun skam, men hvad vil du med hende?" spurgte han. "Tale med hende. Vi er i familie" Han nikkede, og lukkede hende ind, og viste hende over til der Samanta boede. Alexis gik ind, og takkede ham for det, inden hun lukkede døren efter sig. "Samanta, er du hjemme?" råbte hun, og stillede sin kuffert med tøj fra sig på gulvet.

Timerne gik Samanta sad på kontoret og kiggede papiere igennem hun var træt at sit arbejde når det drejet sig om dette stykke arbejde Samanta kiggede på klokken der snart nærmede sig halv 7 om aften hun have fri snart. Samanta ringende til en af de mange mad kæder i byen og bestille en 4 personers suschi menu 2 familiy bøtter og 4 gange dagens dessert før hun lage på og med tilfreds i stemmen sagde
"så køleskabet fyldt op igen" Samanta have aldrig hende køleskab synderlig meget fyldt der var altid nogle øl nogle sodavand en rosevin nogle færdig retter men ellers ikke så meget andet . efter have fri fra arbejdet og hentet maden sad Samanta nu i de lange bil kører der af og til opstod i byen det var typisk hun ville nok være hjemme kl 21.00 efter den lange kører tur stod Samanta endelig foran hendes dør kl 21.23 forbandet trafik. tanken om at have fri de næste 5 dage det var dejligt og tænke på ingen forpligtende undersøgelser ingen møde tider ingen former for pligter kun Samanta alt for meget mad en Serier og computer spil de første 3 dage der efter skulle have vasket tøj og så videre alt skulle bare værer den rene afslapning Samanta åbnet døren og blev mødt af et syn hun ikke lige have regnet med på denne aften.

Det var tydeligt at Samanta ikke var hjemme lige nu. Et suk slap hendes læber. "Håber virkelig ikke hun har noget imod jeg er her mens hun ikke er hjemme." mumlede hun for sig selv, og gik over til sofaen som hun lod sig selv dumpe ned i. Hun havde ladet sin kuffert med tøj være lige inden for døren. Hvad skulle hun mon lave til Sam kom hjem? Hun var stadig pisse sur på sin ex, og havde egentlig lyst til at smadre et eller andet, men det ville nok være en meget dårlig ide, da tingene her jo ikke var hendes egne. I stedet valgte hun at tænde for tv'et, og prøvede at komme i bedre humør. Det var dog ikke let, og ud over vreden i sig, havde hun virkelig lyst til at få det hele ud ved at tude nu når hun jo nok ikke bare skulle kaste med tingene her. Hun trak sine ben op i sofaen efter hun havde taget sine sko af, og slog armene om sine ben. Gemte ansigtet ned mod sine ben. Det gjorde virkelig ondt inde i lige nu. Hvorfor havde hun været sådan en idiot og blevet hos ham Hvorfor kunne hun ikke med det samme se, at han ville såre hende i sidste ende? Et hulk undslap hende, og tårerne pressede sig på i hendes øjne, og snart rendte de ned af hendes kinder.

Hun sad sådan i noget tid, men tog sig så sammen, og prøvede at stoppe med at græde. Tørrede sine øjne med bagsiden af hånden, men blev siddende. Stirrede tomt på tv'et uden rigtig at se det der blev vist. Lyden var ikke speciel høj, kun knap hørlig for et menneske, men det var okay for hende. Hun sad bare sådan de næste mange timer lige til hun svagt kunne høre nogle ved døren. Hun så over mod døren, og så Samanta komme ind. "Hey" sagde hun med en lav stemme. "Undskyld jeg sådan dukker op, håber det okay? Viseværten lukkede mig ind, så ja" Hun så på Samanta med et roligt blik, men man vil godt kunne se på Alexie at hun ikke var i det bedste humør.