!!A crazy babysitter!!

Rivers mave blev fyldt op med varme som Rain faldt i søvn i Yuukas favn. Som hun rejste sig og tog hende med ind på værelset, fulgte han med dem og lukkede døren efter. Lille Noa sad på sengen, aede sin arm og så snart de trådte ind, rejste han sig op. De blå øjne så en smule forvirret op på dem. ”Er alting som det skal være?”
River klukkede og aede ham på hovedet. ”Ja, bare lig dig til at sove.” Noa nikkede roligt og kravlede ellers op i sengen. Selv fik River lagt sig til rette og ventede nu på at Yuuka og Rain gjorde det samme.

Den næste dag vidste River godt at han burde kontakte Noas forældre. Men han anede ikke hvor de var og han havde ingen anelse om hvad han skulle fortælle dem. Noa selv sagde ikke meget, som han bare stirrede ud i luften og gumlede på en bolle.

Yuuka smilede blidt til Noa og nikkede ellers. Hun satte roligt Rain på sengen og svang dynen om hende. "Kom læg dig hos os og vi kan lægge os til at sove." Lød det kærligt fra hende. Rain lagde sig blidt til rette hvor hun trak sine hænder tæt op imod hende. Hun gabte roligt inden hun langsomt begyndte at lave små snorke lyde.
Yuuka lagde sig derefter også i sengen og så snart River lagde sig lagde Rain sig ind til sin far med det samme.

Næste dag blev de dog vækket af det faktum af at Rain havde tisset i sengen, hvilket mest gik ud over River. Yuuka tog dog Rain ud på badeværelset så River kunne gøre sengen ren. Hun fik skiftet tøj og de blev nu sat ved bordet med varme boller som Lilly havde bagt da hun nu var den eneste der spiste sammen med børnene.
Rain sad ved bordet og spiste en bolle med ost. Hun sagde intet overhovedet morgenbordet var så stille. Yuuka trak blidt River med sig. "Har du enlig snakket med Noa's forældre? Jeg tænkte på om vi kunne skrive en note hjemme hos dem." Lød det kærligt fra hende.

Det havde været en hektisk morgen. Men ja, det kunne have været meget værre og han forstod udmærket godt hvorfor hun havde haft tisset i sengen. Dog blev der ikke snakket mere om det. Hvilket der bestemt heller ikke var grund til. Nu når de sad om morgenbordet, kunne de dog godt have haft et eller andet at snakke om, som bare kunne løfte humøret en smule.
Han sukkede og satte ellers det sorte hår op i en bon. Nok kunne han ikke spise noget, men han sad alligevel og gumlede i et æble, hvilket han tit havde vane med at gøre.
Som Yuuka trak ham til side, smed han æblet væk og lyttede til sin kone. ”Nej, jeg har ikke snakket med dem. Jeg aner ikke hvordan jeg skal få kontakt til dem. De er på besøg hos højelverne... men vi burde vel bare spørge Noa ind til hvornår de kommer hjem.” Han smilte kærligt til hende. ”Eller, hvad siger du?”

Yuuka så lidt skeptisk på River hvor hun lagde hovedet en smule på skrå. "Så de aner ikke rigtig noget?... Burde vi ikke finde dem eller noget." Hun smilede forsigtigt til ham. "Jeg ved det ikke helt, jeg synes vi skal spørger ham senere om hvor hans forældre er så vi kan hente dem og hvis de ikke er til at finde så skrive et brev på elvisk til Haru, du kan trods alt skrive elvisk ikke sandt?" Hun satte hovedet en smule på skrå.
Rain så kort mod Noa da han bare stirrede ud i luften, han virkede næsten som en tom skal. "Do you want to marry me?" Lød det fra hende, mens hun her så imod ham og tog en bid af sin oste bolle.
Yuuka så kort mod dem da hun hørte Rains spørgsmål hvilket fik hende til at smile og grine kækt.

River nikkede og legede med bonen han havde sat op. ”Vi spørger ham når han er færdig med at spise. Vi er nød til at kontakte dem på den en eller anden måde... de burde nok vide at deres hus er et stort rod og deres søn måske skræmt fra vid og sans for evigt.” Han så hen på Noa. ”Og ja, jeg kan godt skrive elvisk, spørgsmålet er bare om de vil lade brevet når frem til Haru.”
Han kom ud af disse tanker så snart han hørte Rain spørge Noa om noget meget stort. Her stivnede han og så hen på dem.
Noas kinder bluste op som en tomat! ”Ma... marry?” han slap sin bolle så den faldt hårdt ned på sin tallerken. ”Yes!”
River gik hen til Rain, stillede sig bag hende og så kort en smule truende imod Noa. Dog ændrede han det hurtigt, som Noa så en smule skræmt op på ham. Han pustede ud og aede Rain hen over hovedet. ”I er for unge til at gifte jer.”
Noa så flovt ned i bordet og tyggede på sin underlæbe.

Yuuka så lidt skeptisk på ham. "Du burde sige tingene pænere men ellers er det fint... Du burde snakke med dem om at vi har Noa og der er sket noget forfærdeligt, måske hvis du finder dem fortælle det hele hvis du ikke finder dem så sig at vi har Noa og han er i god behold." Lød det lavt og kærligt fra hende.
"Sæt det på døren og Joaquin kan ikke læse det har han sagt før, så Haru er den der læser når det er." Lød det blidt fra hende.
Da Noa sagde ja smilede hun stort, ansigtet fik et kærligt skær over sig hvor hun spærrede øjnene op i glæde og tænderne der var vist. Dog som River klappede hende på hovedet så hun kort op på ham og lidt forvirret. "Hvor gammel skal man være hvis det er?" Lød det forsigtigt fra hende. "Men vi er bare forlovet nu, så det vel ok? Vi venter bare til vi er gammel nok hvis det skal være." Lød det blidt fra hende.

River løftede blot på sine skuldre som Yuuka sagde at han kunne sige det en smule pænere. ”Nah, hvis man ikke siger det pænt, kan det være at de kommer en smule hurtigere herhen... men fiiiiiiiint, du får din vilje. Jeg sætter en note på døren eller... ja, noget i den stil.”
Samtalen kørte nu over på Noa og Rains ægteskab. ”Nej, i er bestemt ikke forlovede.” Han så ned på Rain. ”Beklager min søde. Men Noa er en elver, Haru vil garanteret have at han skal forloves med en anden elver kvinde.”
Dette fik Noa til at spærre øjnene op og så ellers hen på Rain. ”Men jeg... jeg vil ikke giftes med en anden kvinde! Kun Rain!”
River grinte og lagde igen en hånd på Rains hoved. ”I så fald, skal du forbi mig først Noa. Bevis overfor mig at du kan være en værdig mand for hende... og måske, måske vil jeg lade jer giftes når i bliver ældre. Trods alt, skal faren altid give tilladelse til at få datterens hånd.” Han smilte her kækt til Noa.
Noa pustede ud og rettede sig ellers op. ”I så fald vil jeg bevise mit værd!”

Yuuka nikkede forsigtigt. "Ja... Note eller hvis du møder dem kan du ligeså godt sige det til dem der, så vi ikke får en oplevelse som i går aftes." Lød det blidt fra hende. Hun så kort ned i jorden. "Jeg lidt bekymret Haru har altid været meget beskyttende omkring Noa, endda mere end du er overfor RAin hvilket er skidt." Lød det kærligt fra hende.
"Men du var elver engang betyder det så ikke at jeg på en måde er elver, jeg lugter som en elver du har sagt det før." Lød det drillende fra hende. Hun rettede sig lidt op. "Så han vil vel gerne alligevel og i følge historierne i bøgerne så har mændene alt, Du ved det er dem der skal spørger faren om hånden i ægteskabet så hans mor har ikke noget at sige vel?" Hun kiggede her på Yuuka der kort smilede og vippede lidt på hovedet.
Dog da Noa sagde han kun ville giftes med Rain smilede både Yuuka og Rain stort. "Really!" Lød det lykkeligt fra hende, hvor Yuuka bare rystede kærligt på hovedet. De var så nuttede begge to. Rain så igen op på River da han lagde en hånd på hendes hoved.
"Hvordan viser han at han er mand nok? Er der en bog på det?" Lød det uskyldigt fra hende, hvilket bare fik Yuuka til at smile enormt og nærmest udlukke et awww...

River pustede ud ved tanken om en skrigende Haru. Måske han bare skulle lade være med at fortælle dem noget som helst. Så var han fri for at høre den lille elver flippe helt ud. ”Det er meeeeget skidt., men ja... de fortjener at vide det. Jeg skal nok kontakte dem på den ene eller anden måde.” Hans hjerte bankede vildt af sted.
Hun lugtede som en elver. Dette fik ham til at løfte en finger og åbne munden en smule. ”Jo, men uhm... du er en dæmon min skat. Ikke en elver. Jeg er heller ikke en elver og det har jeg ikke været i mange år, så det tæller ikke min skat.” han gik lidt væk fra dem og stillede sig ved siden af Yuuka. ”I er stadig meget unge. I forstår intet af dette endnu. Det kommer... men lige nu, kan vi ikke bare lade det ligge.” han fandt noget kage frem til dem. ”Her, bestikkelse.”
Noas øjne lyste op. Han fik sjældent kage. Ikke hvad angik hvis det stod til Haru, men Joaquin ville ikke give ham det for tit. ”Men, kom nu River... hvordan kan jeg bevise mit værd?”
River himlede med øjnene og kløede sin nakke. ”Hvis du gør noget imponerende, eller hvis i stadig om nogle år er sikker på at i vil have hinanden.” her smilte han kækt. ”Hvis i stadig elsker hinanden til den tid, så skal jeg nok tænkte rigtigt over det.”

Yuuka kyssede kort hans kind. "Godt, det er jeg glad for." Hun sendte ham et lille smil, inden hun gik væk igen.
Rain stirrede lidt fortvivlet på sin far. "Men... far" Lød det fortvivlet fra hende hvor hun gav ham de søde små hvalpe øjne hun nu kunne fremprovokere. "Men kan jeg så ikke blive en elver? Eller han kan blive en dæmon." Hun så nu her tiggende mod Noa. Dog som kagen blev sat på bordet tog hun med glæde imod det. Hun smilede kærligt til ham hvor hun roligt tog en skefuld i sin mund.
Yuuka kunne dog ikke andet end at smile over dette, hun rystede blidt på hovedet hvor hun sendte ham et stort smil. "Noa hvis du bliver stærk nok til at kunne beskytte en dæmon er jeg sikker på at River også vil lade dig gifte dig med Rain." Lød det blidt fra hende hvor hun kyssede han lille æble kind.
"Hvis vi stadigvæk elsker hinanden? Vi kan altid bare få børn, jeg har hørt at man gifter sig når det er." Hun så her imod Noa med et smil på sine læber.

Der var ikke mere men at sige i denne sag. Han havde ikke mere at sige. De var børn, de forstod intet af dette alligevel. Han klukkede ved tanken om det hele. Hvorfor tog han det så alvorligt? Som sagt. De var børn, de legede sikkert bare en leg og var flove over det når de engang blev ældre.
Som Yuuka snakkede til Noa, rødmede den lille dreng over kysset på kinden. ”Okay, jeg skal nok bevise det en dag.” Helt opstemt på sin ide, foldede han hænderne sammen og så ned i bordet. Lyden af Rains stemme fik ham til at se op igen. ”Ja, vi kan da bare få børn!”
River sukkede opgivende. ”I kan bestemt ikke få børn når i selv er børn!”
Noa rakte tunge af ham. ”Duuuuh, vi mente når vi blev ældre!”
En smule fornærmet vrissede River, men ikke særlig højt. ”Ligemeget hvad, skal i igennem mig... du har ikke min tilladelse endnu min dreng.”
Noa sukkede bare og tog noget kage.

Rain kunne ikke andet end at smile over Noas glæde ved at ville giftes med hende også selvom hendes forældre var meget imod det! “Men far?” Lød det uskyldigt fra hende. Især da han sagde de ikke måtte gå børn.
“Vi tænkte når vi blev ældre... som Noa siger!” Lød det kækt fra hende. Yuuka kunne ikke andet end at smule over hele scenariet, mens hun rystede blidt på hovedet.
“Spis jeres mad før i skal noget” lød det moderligt fra hende.
Da River sagde at han først skulle forbavses før han lod Noa gifte sig med hende så Rain spørgernede op på sin far.
“Hvordan skal han gøre det? Hvordan kan man vise sit værd?” Lød det underende fra hende, hvilket fik Yuuka til at se mod ham med et smil på sine løber. “Ja enlig! Hvordan skal man lige imponer en vampyr?” Hun drillede ham selvfølgelig hvorfor skulle hun lade vær. De var gift for pokker han havde underskrevet en kontrakt med hende ! Nu var han så tvunget til at høre på hendes drillerier.

River rystede på hovedet. ”Der er ikke noget men her, det kan ikke diskuteres... i er ikke forlovede og det vil i aldrig blive.” Han pegede her på Noa. ”Du skal giftes med en elvertøs fra din højelver klan...” som Noa skulle til at åbne munden og sige noget, afbrød River ham og rystede på sin finger. ”Ah ah, hvis du ikke tror mig så snak med din mor. Hun vil sige nøjagtig det samme.”
Noa spiste utilfreds sin mad, men sagde ellers ikke mere. Dog lyttede han nysgerrigt med, som Yuuka nu spurgte ind til hvad der skulle gøres for at imponere ham.
Uden at vide hvad han skulle svare, pustede River ud og viftede med sine hænder. ”Hvis du nogensinde kan redde mit liv Noa... i så fald vil jeg tænke over det.”
Noa så op på ham. De blå øjne lyste op som diamanter.
”Nåå, men ikke mere om det... jeg vil skrive en seddel og kontakte dine forældre. Bliv her hos Yuuka og Rain,” mere blev der ikke sagt fra River, før han gik forbi Noa og uglede hans hår. Her kyssede han Yuukas kind og derefter Rains. ”Vi ses senere.” Her forsvandt han ud af døren.

Rain så forvirret op på River. Dog i det han sagde at Noa skulle giftes med en elver pige så hun nu trist ned i sin tallerken. Yuuka nussede her kort Rains hoved, hvor hun så mod River med et kækt lille smil. Han var hård og kontant, men stadigvæk meget sød og kærlig. Det var faktisk helt sjovt at se ham med børn, ikke lige noget man ville have troet ville ske i den nærmest fremtid eller fremtid overhovedet.
Så snart han gik væk og kyssede begges kind smilede de begge forsigtigt til ham. Rain sprang ned af stolen og gik her hen til en af de store reoler der var i stuen hvor hun tog en af bøgerne. "Noa... Vil du være med til at læse?... Vi kan skiftes til at læse en side hver?" Lød det forsigtigt fra hende, hvor Yuuka her smilede til dem begge og fulgte dem her med hendes øjne.

River havde ikke regnet med at Rain ville se så trist ud, så snart han nævnte det med en anden elverkvinde. Derfor så han akavet den anden vej og pustede ud. Tiden var nu inde til at finde Haru og Joaquin. Noa derimod nikkede ivrigt til at være med til at læse. Derefter fulgte han med hende ind i stuen. ”Hov uhm!” han bukkede kort for Yuuka. ”tusind tak for mad miss Yuuka!” Hurtigt smuttede han ind til Rain, kravlede op i sofaen og satte sig. Her klappede han på pladsen ved siden af sig.
Lilly fniste og begyndte at vaske op. ”De er nu søde sammen... jeg håber de stadig er venner som de bliver ældre og ikke lader sig adskille.” hun pustede her ud og satte tingene på plads.

Noa der takkede til maden fik Yuuka til at smile kærligt til ham og gav ham et lille nik. "Velbekomme." Lød det varmt fra hende hvor hun her hjalp Lily med at tage af bordet og gøre rent. Rain kravlede op ved siden af Noa hvor hun åbnede bogen og nu begyndte at læse sammen med ham.
Yuuka så sig konstant over skulderen, så mod de søde små børn der konstant læste og havde næsten ingen fejl. Kloge små hovedet, tænkte hun kort hvor Lily nu fniste og så sig mod hende.
"Ja... Det ville være rart, og hvis de nu blev gift så ville jeg nok synes at de var super søde sammen. Jeg ville elske at se River sur og skulle give Rain væk." Lød det drillende fra hende.

Joaquin og Haru var på vej hjem. De gik rundt med Haru's hest og havde selvfølgelig nogle poser, Haru havde trods alt elvisk tøj til Noa. Hun kunne næsten ikke vente til at se ham i det farverige tøj. Hun gik hånd i hånd med Joaquin mens hesten gik bag dem, havde nogle ting på sig.

Lilly fniste. ”Ja, de vil uden tvivl klæde hinanden rimelig godt og jeg tror i sidste ende at River ikke ønsker, at nogle skal have hans lille piges hånd. Det nok mere der det hele trykker... River og dele, den går bare ikke...” her skubbede hun drillende til Yuuka. ”Husk det når i en gang vil have en trekant, han ønsker bestemt ikke at dele dig med nogle.” hun grinte her af sin egen joke.

River var lige nøjagtig kun få meter fra huset, før han spottede Haru og Joaquin kom gående, glade som altid. Han sukkede dybt ved tanken om at han nu skulle til at ødelægge den glæde og fortælle hele historien om igen. ”Ey!” råbte han efter dem. Før de overhovedet nåede at blinke, stod han nu foran dem med armene foldet på kors over sit bryst. ”Jeg har dårlige nyheder, men også gode...”
Joaquin spærrede øjnene op, men tog sig alligevel i at stille sig beskyttende foran Haru. ”Hvad er det River?”
River klukkede. ”Wow, wow... jeg vil jer intet ondt... det er om Noa...” Her gik Joaquin et skridt. ”Hvad med Noa!?”
”Lad mig fuldende min sætning tak!” vrissede River irriteret og gned sine tindinger. Her fortalte han dem det hele. Alt, hver en detalje. Først startede han selvfølgelig med at Noa var uskadt efter alt dette og babysitteren dræbt. Joaquin kunne ikke tro det. Under hele fortællingen krammede han Haru ind til sig og rystede en smule. Noa... de kunne have mistet Noa... ude af stand til at redde ham... ”Vi vil se ham nu...”
River nikkede fortsående og tog dem ellers med hjem til ham selv.

"I know, men jeg ville helst have hendes hånd bliver givet til en man har kendt hele livet. Du ved, så jeg kender alle hans dårlige sider osv." Lød det drillende fra hende. Da hun skubbede til Yuuka fniste hun og så imod hende. "Indeed.... River ville hellere dræbe alle mænd i verden, end at give hans datter væk sådan føler jeg det i hvert fald." Lød det drillende fra hende. "Wow... Det ikke sandt... Han er villig til en kvinde bare ikke en mand." Lød det drillende fra hende.

Haru smilede til Joaquin, snakkede lidt om de ting de havde været igennem mens de havde besøgte bedsteforældrene, eller nærmere hendes forældre. Da Haru hørte et råb så hun frem for sig, kun for at have River helt oppe i ansigtet stolt som altid. Hun så lidt hårdt på ham og derefter lidt overrasket og bekymret op på Joaquin der stillede sig beskyttende foran hende.
Da Han nævnte Noa hev Haru lidt i Joaquins arm og lænede sig lidt frem mod River. "Hvad med Noa!?" Lød det bekymret og en smule skræmt fra hende. Dårlige nyheder og Noa hvad havde han lavt, eller hvad var der sket?!
Haru så skræmt og meget forvirret ud mens han snakkede om hvad der var sket. Hun klemte hårdt i Joaquins arm mens hun stirrede forvirret på River. Tåre i øjenene og skræmt skær i de mørke øjne. "Hvor er han? Hvis han er ok... Så hvor er han?! På hospitalet?... Er han i sikkerhed?!" Hun lagde begge hænder mod hans arm og knugede den lidt.

Lilly blinkede til hende. ”I så fald er det helt klart Noa hun skal være sammen med, ham ender i jo med at kende hele livet.” som opvasken var færdig, begyndte hun at tørre sin hænder af i viskestykket og se rundt. ”Haha, yup, alle mænd skal dø hvis de nærmer sig Rain. Det vil jeg også vædde med.”
Kommentaren om at han vil med to kvinder, fik hende bare til at grine og ellers ryste på hovedet. ”Ja, det er bare for at se en anden kvinde røre ved dig eller omvendt. Han er en lille pervert.”

Ikke mere en halv time gik, før River kom tilbage med Haru og Joaquin. De næsten braste ind af døren, eller Joaquin gjorde. Han sagde højt Noas navn, hvilket fik den lille hvidhåret dreng til at løfte hovedet og ellers hoppe ned fra sofaen. Han løb med det samme ud til dem. ”Mor! Far!” Han løb ind i sin mors favn og gemte sig væk. ”Jeg var så bange... jeg.... jeg!”
Han knugede sit ansigt imod hendes krop. Her omsluttede Joaquin armene om dem begge to.

"Nemlig, Noa er den mest passende omkring dette emne. Men nu skal vi ikke snakke om noget der muligvis aldrig sker, i stedet burde vi bare slappe af og se hvad skæbnen har i tankerne omkring min lille baby." hun sagde det i en drillende tone, mens hun så sig lidt omkring.
Yuuka selv grinte bare over Lilys ord. Hun havde det perfekte billede af River, hvilket ikke var noget vidunder da han trods alt havde brugt meget længere tid med Lily end hende.
"Jeg enig. Han er virkelig pervers nogen gange. Måske man burde snakke lidt med ham omkring hans tanker, han kan læse vores men han burde virkelig stoppe med den underlige ide om at se andre røre ved mig." Lød det drillende fra hende.

Da Joaquin brasede ind kom Haru lige efter. Rain løftede hovedet og så lidt rundt, hun sprang også ned af sofaen hvor hun kort gik mod dem. Haru krammede Noa tæt ind til sig. Hvor hun snakkede elvisk. Undskylde en masse gange og nussede, samt kyssede ham om og om igen. "It'll never happen again! I'll promise you! You will never be with anyone ever again! I'll never leave you alone ever!" Lød det omklamrende fra hende, mens hun hulkede en smule.
Rain fik skam tåre i øjnene, men mest fordi hun var forvirret og trist over alt dette der skete. Hun gik forsigtigt hen til River og krammede hans ben en smule.

Lilly nikkede til ordene. Ingen kunne vide hvad der ville ske i fremtiden for deres lille baby. Forhåbentlig kunne de bedste ting. Nok havde hende og Rain deres stridigheder, men Lilly holdt jo stadig af hende og så hende underligt nok som en lillesøster.
Hun grinte over kommentaren med River, men sagde egentig ikke mere til det. Vampyren var tankelæser... og alligevel ville de aldrig kunne komme til at læse hans tanker. Hvilket var ret irritrende egentlig.

Som Rain kom hen og krammede Rivers ben, samlede han hende med det samme op og kyssede hendes pande. ”Don´t cry sweety... they´re just happy to see Noa.” han aede ned af ryggen.
Noa fortsatte bare med at gemme sig væk i sin mors omfavnelse, lyttede til hendes elveriske hvisken og slugte det til sig, som var det slik. ”Undskyld mor... undskyld!”
Joaquin tyssede på ham og aede ham fortsat over hovedet. ”Du skal ikke undskylde Noa... det ikke din skyld... shhh...”
”Men Rain hun... hun kom til skade...” han trak sig ud af omfavnelsen og gned tårerne væk fra sin allerede røde øjne. ”Bare fordi... jeg skulle... ofres...” Joaquin trak ham ind i omfavnelsen igen. ”Shhh... Noa...”

Rain så mod Noa og holde enlig øjnene på ham selvom River samlede hende op og kyssede hendes kind. "But they're crying..." Hviskede hun lavt.
Haru krammede ham bare tættere ind til sig, hvor hun nussede hans ryg. "No need to apologize." Lød det lavt på elvisk. Det var et kendt tegn hos Haru, hun snakkede elver sproget når hun var oprevet eller havde svært ved at finde på noget at sige.
Haru kyssede hans pande konstant, især da han snakkede om Rain. "Rain har det fint... Hun har ingen skrammer, du skal ikke tænke på det... Det skal du virkelig ikke.... Intet er din skyld, intet." Lød det kærligt fra hende, hvor hun nussede hans ryg og holde ham ellers tæt ind til sig.
Yuuka synes enlig også selv det var et specielt øjeblik. Måske hun fik lidt tåre i øjnene, men nok mest fordi hendes moderlige hjerte gjorde at hun følte deres sorg, især fordi hun måske havde været der i går aftes. Hun brød dog fuldstændigt sammen, måske de også gjorde?

River smilte og gik ellers hen ved siden af Yuuka. ”It´s happy tears.”
Noa faldt ligeså stille til ro i deres omfavnelse. Til sidst holdt han helt op med at græde og krammede dem i stedet blot. Så snart River bemærkede Yuukas tåre, klukkede han kærligt og kyssede hendes kind. ”Er man lidt opslugt i øjeblikket min skat?” det blev sagt lavt og kærligt.
Joaquin rejste sig til sidst op, fjernede tårerne fra sine øjne og så hen på River. ”Hvordan kan vi takke dig River?”
River rystede på hovedet. ”Nej nej, nu skal du ikke begynde på det. Der er ikke noget i skal gøre eller kan gøre. De er begge uskadte og det er det vigtigste.”
Med et varmt smil så Joaquin hen på Rain. Hun måtte også selv være traumatiseret. Den stakkels pige. Han så ned på sin søn, hvis store blå øjne tittede frem fra sin mors favn.

Yuuka smilede kærligt til dem, hvor hun roligt kyssede Rivers kind og derefter Rains. "Very happy tears."
Da River her opdagede at hun stod og græd lidt skubbede hun stille til ham med sin hofte. "Lidt måske... Din koldhjertet myg." Lød det lavt og drillende fra hende. Hun smilede blidt til ham hvor hun roligt kyssede hans kind igen. Roligt nussede hun hans arm og Rains kind.
Haru så lidt op på River da Joaquin ville takke dem. Hun samlede Noa op og stod med ham i sine arme. "Er du sikker? Hvis der nogen sinde er en måde vi kan takke jer begge på... Så sig endelig til." Hun så først mod River også mod Yuuka. Yuuka rystede blidt på hovedet. "Det som River sagde." Lød det kærligt fra hende.
Rain krammede her sin far.... "Du kunne altid opdrage Noa til at overbevise min far om at vi må giftes med hinanden." Dette fik Yuuka til at grine og Haru til at dreje hovedet hurtigt. "Whut!?" Lød det overrasket fra Haru.

River grinte blot kærligt af sin følsomme kone og betragtede ellers fortsat scenen. Igen som Haru nu også begyndte at takke dem, lod han bare Yuuka sige det denne gang. Hvis de mente at de stod i så meget gæld til dem, kunne de vel bare sige at de var forpligtet til at redde Rain, hvis det endelig kom til det. Men hvorfor skulle det ikke allerede være en selvfølge for dem? Som Rain bragte det op, at de skulle giftes igen, himlede River med øjnene og pustede ud. Dog fik Yuukas latter ham til at smile. ”Lille skat, det har vi lige snakket om... Noa skal nok giftes med en elverkvinde, som hans mor finder til ham og du... du skal aldrig giftes, du skal bare bo hjemme hos din far resten af livet.” Han løftede hende kort op i et lille hop og så hen på Haru. ”Jeg har ret ikke sandt?”
Noa pustede bare ud. ”Men du sagde, at hvis jeg kunne imponere dig, så vil jeg have en chance med hende!” Dette fik Joaquin til at grine kærligt og ae sin søns pjuskede hår. ”Hvem ved Noa, måske du og Rain vil ende sammen når i bliver ældre.”
Noas øjne så håbefuldt op på sin far og derefter River.

Rain så på Rain mens han snakkede, og da han stoppede med at snakke så hun kort ud af øjenkrogen mod Lily... "er det derfor Lily stadigvæk bor her?" Lød det fra hende. Så snart han løftede hende lidt op, svang hun sine arme omkring ham og så mod Noa. "Eller er det bare fordi Lily ikke kan få en mand?" Lød det lavt fra hende, med en lidt dømmende tone.
Haru så kort mod Noa.... "Noa... Du skal først lige blive ældre før du skal giftes... Og River... Jeg gift med en non elf... Jeg går ikke op i om Noa er sammen med en elver eller noget andet..." Hun kyssede Noa's hoved. "Jeg håber dog du ikke bliver gift, for jeg ville være så ensom uden dig i huset." Lød det kærligt fra hende, hvor hun krammede ham ind til sig.
Da Joaquin snakkede om at de måske endte sammen alligevel lyste Rains ansigt også op, hvor hun smilede stort. Yuuka klukkede bare lidt og tog her Rain fra River. "Vil i blive og spise middagsmad?... Så kan vi sætte os i sofaen og lade dem lege lidt?" Lød det kærligt fra Yuuka, hvor Haru så spørgende op på Joaquin.
"Burde vi?... Hvordan ser vores hus ud?... For måske vi skulle rydde op også kan i passe Noa lidt, hvis det er ok?"

Som den lille ballademager Rain nu var, dragede hun med det samme Lilly ind i det hele og spurgte om det var derfor hun stadig boede der. Lilly pustede op sine kinder og så irriteret hen på Rain. ”Ohhh, din lille...” River grinte bare højlydt. ”Ja! Det er derfor hun stadig er her!”
Lilly himlede med øjnene og gik ellers muggent ud i køkkenet. ”Den lille møgunge...”
Som de kom tilbage til snakken om giftemål, kunne hun dog ikke undgå at lytte en smule med ude fra køkkenet af. River måtte indrømme at han havde regnet med at Noa skulle giftes med en bestemt elverkvinde. Hun ville endda kunne se hans overraskelse i øjnene. ”Javel ja. Ser man det, du er vel meget anderledes fra andre højelvere så.”
Noa krammede sin mor indtil sig. ”Bare rolig mor... jeg vil aldrig forlade dig.”
Så snart de bød dem på mad, lyste Joaquin lidt op, til Haru nævnte noget med at de nok burde fikse huset. ”Oh yeah... det burde vi nok, vil det gøre jer noget at i tager jer af Noa?”
River rystede på hovedet. ”Selvfølgelig tager vi os af ham. For uhm... jeres hus ser ikke ligefrem godt ud...”
Her tog Joaquin Harus hånd i sin. ”Vi henter ham engang i aften.”
Noa så en smule bekymret op på sine forældre. ”I... I... skal passe på... okay?”
Hans søde lille stemme fik Joaquin til at smelte. ”Selvfølgelig... og der sker os ikke noget lille mand.”
Som de gik ud af døren, kiggede Noa efter dem, til døren blev lukket i foran ham.

Rain sukkede blidt. "Men jeg vil ikke ende som Lilly... Hun er trist hele tiden og dør nok alene, jeg vil ikke dø alene." Lød det forsigtigt fra hende. Hun så derefter op på Yuuka der bare smilede kærligt til hende inden hun gik tættere på River. Hun så roligt imod Lilly der muggen gik væk fra dem og mumlede forsigtigt under hendes ånde.
Haru så op på River, med en smule strenge øjne. "Ja... Meget, jeg er trods alt gift med en der ikke er højelver." Lød det lavt fra hende.
Da Noa krammede Haru smilede hun stort og nikkede blidt til ham. "Thats my boy." Lød det lavt fra hende inden hun kyssede hans pande igen. Haru smilede forsigtigt til River. "Mange tak, det betyder meget for os." Hun så ned på lille nervøse Noa, hvor hun kyssede hans kinder en masse gange. "Vi passer på dig." Lød det kærligt fra hende.
Det at Noa kiggede efter dem, fik det Rain til at virke lidt trist. Han var trist, hun ønskede ikke at være der i for lang tid. Hun gik derfor hen og kyssede hans kind. "Det skal nok gå."

Lilly knurrede højlydt ude fra køkkenet af. Højt nok til at overdøve Rivers nu latterlige høje latter. ”Oh, bare rolig skat, du vil aldrig ende ligeså trist som Lilly, bare rolig!”
Haru blev tydeligvis fornærmet over Rivers valg af ord. Dog undskyldte han ikke eller følte skyldfølelse. Han løftede bare på sine skuldre og som de forlod huset, satte han Rain ned så hun kunne hen til Noa, der virkede ret så trist. I det Rain kyssede hans søde lille runde kind, klukkede River og rystede på hovedet. Derimod blussede Noa fuldkommen op og så hen på hende. ”R-- Rain...?” han smilte flovt til hende og legede nervøst med sine fingre. ”Det... skal det nok ja!” Han smilte stort. ”Lad os gå ind og læse videre!”
Med sine søde korte ben, løb han ind i stuen igen og satte sig i sofaen. Her foldede han bogen ud og ventede spændt på Rain.

Yuuka kunne næsten ikke holde sin egen latter inde hvilket fik hende til at lægge en hånd over sine læber. "Men jeg må ikke giftes?" Lød det en smule dømmende fra Rain, hvilket fik Yuuka til at ae hendes hoved. "Du må gerne giftes med andre, bare far får lov til at dømme dem først." Lød det kærligt fra hende.
Rain smilede forsigtigt til Noa. Yuuka kunne ikke andet end at smile over deres søde måde at være på. Rain luntede forsigtigt efter Noa, roligt kravlede hun op på sofaen ved siden af Noa. "Hvilken side kom vi til?" Hun så ned i bogen med ham.
Yuuka tog forsigtigt fat i Rivers hånd. "Det ikke for at være en pylret mor... Men... Hvad nu hvis Rain er blevet traumatiseret af oplevelsen... Ikke for at ødelægge den lille stemning, men jeg synes vi måske skal snakke om hun burde få en psykolog, selvom i know... Det er rigtig dyrt... Men hvad nu hvis hun går totalt mentalt i stykker når hun bliver ældre?" Hun lagde armende over kors mens hun roligt så sig væk.

River sukkede og så hen på de to søde børn. Han kløede sin nakke og lagde en arm om Yuuka, for at trække hende ind i et kram. ”Du har nok ret, men der er ikke mange psykologer i byen... jeg har hørt den bedste er I humvita... så jeg foreslår at vi tager hende dertil hver gang... om det så ender med at koste en hel del...” han kyssede Yuukas kind og klappede hende bagi. ”Der er ikke noget som er for dyrt hvad angår hendes helbred... intet...” det sidste var en lille mumlen fra ham som han bevægede sig ud i køkkenet. ”hey Lilly, vær nu ikke så muggen, giv børnene noget at drikke, samt noget frugt at spise.”
Lilly knurrede bare irriteret, men gjorde ellers hvad der blev sagt. Blidt aede hun Noas pjuskede hår og gik ellers videre hvad hun nu var i gang med... At læse i sin bog. Hun satte sig nær børnene og begyndte at læse.
Da det var at være aften, kom Haru og Joaquin tilbage. ”Hey.” lød Joaquins stemme som han kom ind af døren.
”Oh! I kommer lige i tide, jeg har mad klar hvis i vil spise med!” sagde Lilly muntert ude fra køkkenet af.
Joaquin smilte til Haru. ”Hvad siger du? Skal vi spise med dem?”

Det at han trak hende ind til sig fik hende af en underlig grund til at være sikker. Han var altid så stræk, især i situationer hvor hun følte sig svagest var det som om han altid kunne hjælpe hende op på benene igen. "Men har vi råd til det? Humvita er også lagt at rejse osv... Ville vi kunne gøre det og ville du have tid til det? Du skal trods alt arbejde og jeg synes du er begyndt at få meget mere end normalt for tiden." Lød det forsigtigt fra hende.
Da han klappede hendes røv så hun lidt hårdt mod ham. Kunne han ikke tage dette lidt seriøst please! Dog som han snakkede om at intet var for dyrt for deres barn så hun mere blidt mod ham, hun tog roligt fat i hans arm og trak ham ind i et kys. "I love you." Lød det blidt fra hende hvor hun her trak sig lidt væk fra ham for at gå ud til Lilly sammen med ham. "Ikke så trist, du er ikke alene vi er her." Lød det kærligt fra hende, hvor hun nussede Lillys ryg og begyndte at tage nogle af frugterne.
Da Joaquin kom tilbage med Haru så Rain kort mod dem. Haru trådte forsigtigt ind hvor hun så lidt rundt. "uhmm... Sure det kan vi godt." Lød det forsigtigt fra hende. Hun tog sine sko af og trådte ind i rummet. "Hey Noa." Lød det blidt fra hende.
"Hvad har i så lavet?" Hun gik forsigtigt hen og satte sig ved siden af dem, så kort i bogen. Rain sagde dog ikke så meget. Hvad nu hvis denne kvinde ikke ville lade dem blive sammen, hvilket var træls... Hun ville giftes med Noa...

River smilte til hende. ”Ja, vi har råd til det. Jeg tror at du glemmer at vi rent faktisk ikke mangler penge...” han blinkede her til hende, men som hun trak han ind i et kys og hviskede til ham senere hen, smilte han ømt og kærligt. ”i love you too... my love.” Han kyssede hende igen og hvor de ellers begge gik ud i køkkenet.
Lilly smilte bare af Yuukas ord, men kommenterede det egentlig ikke, men gjorde i stedet hvad der blev bedt om.
Senere hen blev der lavet aftensmad og Haru gik nu med det samme ind til sin søn. Joaquin gik kort hen for at snakke med Yuuka og River. Lidt efter gik han dog hen til børnene og Haru.
Noa så med et stort smil op på sin mor. ”Vi har læst i denne bog! Den er virkelig god!” ud af sin øjenkrog så han på Rain. ”Er du ikke enig Rain?”
Joaquin smilte varmt. ”Vi spiser sammen med dem i dag Noa, så dig og Rain kan hænge ud lidt mere.”
Her lyste Noa op og krammede Rain. ”Se! Inden længe er de klar på at vi gifter os!” han grinte kærligt og kyssede hendes kind.

De havde penge nok. Det var nemt for ham at sige men han lod hende ikke komme ind i økonomien, hvis han lod hende ind i det ville hun vel måske kunne regne ud hvor mange penge hun ville have og måske ikke altid skulle spørger ham om hun måtte få penge til at handle ind.
Dog var hun nu meget glad for denne måde de boede på, den var rar og nem... Selvom det ville være nemmere hvis hun bare fik lov til at være med til at samle og klare økonomien. Hun nikkede derfor bare og smilede stort til ham.
Da Noa snakkede til Rain nikkede hun forsigtigt. "Jo..." Haru smilede og kyssede Noa's hovedbund. "Hvad handler den så om?" Hun kunne trods alt ikke læse normalt, men elvisk skulle hun sagtens være med til at læse sammen med ham.
Da ha kyssede Rains kind rødmede hun lidt og Haru spærrede øjnene lidt overrasket op. "Woah... Du skal først have lov af River. Så ikke få håbet for højt oppe. River er en strid hest, han er svær at knække." Hun trak ham lidt væk fra Rain hvor hun så mod Joaquin, med dømmende øjne. Han skulle bare have sagt at de spiste sammen alle sammen i stedet for at sige at det var for at han kunne hænge ud med Rain.

Noa så op på Haru, imens han vendte og drejede bogen i sin hånd. ”Den handler om den her dreng, der bliver venner med en drage og sammen tager de ud på en masse eventyr for at besejre den onde dronning!” han havde en begejstret lys stemme som han fortalte om historien.
Som Haru trak ham en smule tættere ind til sig, så han spørgende op på hende, hvor hund derimod bare havde sine dømmende øjne rettet imod hans far. Joaquin løftede bare uskyldigt på skuldrene og så ellers hen på Lilly med et smil, som hun kom ind i stuen og serverede te for dem.
”Jaaa... det ved jeg at han er... men, jeg skal nok bevise for ham når jeg bliver ældre, at jeg er den rette for Rain!” han smilte stort. ”Syndes du ikke at det er en god ide mor?”
Her kom River susende ind. ”No. Det er ikke en god ide, og hvis i to gerne vil have dessert, så har i bare at tie stille med det der giftes halløj, okay?”
Noa rødmede og drak forsigtigt af sin te. ”O... okay...”

Haru lyttede til hans ord, mens hun roligt legede med hans pjuskede hvide hår. Han var stadigvæk alt for ung til at hans hår var voldsomt langt, men det var da alligevel en ok længde. Hun smilede over tanken, han ville blive så fin når han blev ældre, uden tvivl. Hvilket var rart men også forfærdeligt, alle kvinder ville sikkert have ham.
Haru tog glædeligt imod teen hun elskede det blad vand, det var varmt og havde en blid smag som varmede hende indeni. Hun drak elegant af koppen, mens hun ellers bare slappede af.
Da River snakkede lidt højt så hun lidt underligt imod ham. Dog fik det Noa til at tie stille, hvilket hun også helst ville have de gjorde. I stedet smilede hun blidt til Noa og kyssede hans kind.
Rain derimod lavede bare et lille utilfreds ansigt, mens hun ellers så sig lidt omkring. Hun ville meget hellere snakke normalt i stedet for at skulle passe på sine ord. Rain tog her bogen lidt til sig. "Hvilken dessert er der?" Hvis hun ikke kunne lide den ville hun hellere snakke videre end at få en dårlig æbletærte.

River nikkede tilfredst og satte sig ellers på sofaen hos de andre. Som hans lille datter spurgte ind til hvad der var af dessert, klukkede han, da han udmærket godt vidste hvorfor hun spurgte ind til dette. ”Det er en lækker, blød og bestemt ikke tør citron kage, med citron glassur.”
Ud af hans øjenkrog kunne han se Noas øjne lyse en smule op. River aede derfor Raim over hovedet. ”Så passer desserten damen, for så burde hun ikke snakke om at gifte sig længere... okay?” Hvis hun kiggede op på ham, ville han smile kærligt til hende og ellers betragte Haru som hun drak af teen. Lilly kom ud lidt senere og smilte til de forskellige. ”Maden vil være klar om en lille halv time.”
River nikkede til hende. Herefter så han igen hen på Haru. ”Så, hvordan så huset ud, eller fik i det fikset, er vel det jeg burde spørge om?”
Joaquin satte sig nær sin kone og pustede ud. ”Det var noget af... en oprydning...” Han så ned i jorden. ”Det føltes så uvirkeligt at det var sket for...” Kort så han ned på Noa og slugte derefter sine ord. ”Men ja... vi fik det ordnet...”

Citron kage. Det var ikke ligefrem fordi det var banan kage, men hun nød alligevel når de fik kage. Så længe det ikke var tærter eller skide sunde kager. Hun løftede forsigtigt sit hoved og smilede. "Fint." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så ned i bogen endnu engang. Roligt løftede hun sit hoved og så nu mod Noa igen.
Haru smilede og takkede kort, hvor Rain sukkede. "Øv... Jeg sulten..." Mumlede hun lavt, inden hun hoppede ned af sofaen. "Jeg går på wc." Lød det fra hende, hvor hun roligt begav sig op af trappen og ud på badeværelset.
Haru så lidt ned på Noa. "Det ser fint ud nu. Det var ikke fordi mange ting var 'ødelagte, det der var ødelagt var mest tæppe osv." Hun nussede roligt Noa's hoved hvor hun ellers smilede kærligt til ham. "Alt er fint, intet er som før... Vil du med hjem og sove Noa??" Lød det kærligt fra hende. Hun havde som altid sin moderlige varme over sig.

River betragtede Rain som hun forsvandt ud på badeværelset. Det gav et stik i maven ved tanken om hvad der var sket... han burde ikke dvæle i fortiden, men dette skulle nok gnave i ham resten af livet. Han kørte en hånd igennem sit sorte hår. Som de forklarede om huset, kunne han bare mærke stikket i sin mave endnu engang. Men det var altid noget at de havde fået tingene fikset... Han sad og tyggede på kanten af sin whiskeyglas. Lige nu havde han bare brug for andre tanker. Her så han hen på Yuuka ud af sin øjenkrog. Måske de kunne smutte i bare få sekunder og her kunne han få hende til at stønne hans navn? Nah... han burde vente til gæsterne var smuttet.
I det Haru snakkede til Noa, lyste den lille engel op og nikkede. ”Ja, det vil jeg gerne... hvis jeg må sove inde hos jer...” nervøst legede han med sit eget hvide hår.
Joaquin smilte blidt. ”Selvfølgelig må du det.”

Yuuka havde stadigvæk svært ved at forstille sig hvordan alting ville have været hvis de havde mistet Rain, bare tanken om at de havde mistet deres barn. Hun så kort mod River. Selvom han virkelig ikke ønskede et barn endte han da alligevel med at holde af hende, bare det at hans datter havde været død fik en skygge over ham. Hvilket tit var der, men alligevel sjældent. Det var ikke noget hun så, så tæt længere.
Måske det var Rain der fik ham lyst lidt op, han havde trods alt lavet en sang til hende da hun blev født og spillede tit musik for ham. Hun smilede kærligt ved tanken, dog gav denne tanke et stik i hjertet, han må have haft det forfærdeligt da hun døde for øjnene af ham. Hun kunne ikke selv forstille sig det.
Da River så mod hende sendte hun ham et kærligt smil, inden hun gik ud og hjalp Lilly med maden. Ikke at hun kunne gøre det meste, hun kunne bare skære grønssager ud og hjælpe med at placere tingene på bordet, hun spiste jo ikke selv længere.
Da de havde spist var Haru hos Noa og smilede kærligt til ham. "Er du med på at vi tager hjem?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun nussede hans hvide logger kort. Hun så her mod Rain der forsigtigt så mod Noa og derefter mod River. "Sig farvel inden vi smutter ok?" Hun så her mod Joaquin, hvor hun gik mod ham. "Er du klar til at smutte også?" Lød det lidt drillende fra hende, hvor Yuuka bare smilede og pænt sagde farvel til dem begge, mens hun ryddede af bordet.

Noa smilte varmt til sin mor, hvorpå han så hen imod Rain. "Okay... jeg siger farvel... også tager vi vel hjem..." Han smilte varmt til Rain og gik ellers hen til hende, for at trække hende ind i det varmeste kram. Forsigtigt hviskede han: jeg elsker dig... i hendes øre, lavt nok til at de andre ikke kunne høre det.
Takket være hans gode hørelse dog, hørte River det og så kort overrasket hen på dem. Men han ønskede ikke at lægge mere i det... trods alt var de børn. Han smilte bare af det.
Efter dette, fulgte Noa med Haru og Joaquin hjem. Kort sagde han kærligt farvel og tak, med sin søde lille barnestemme. Joaquin takkede også for alt.
River pustede ud og samlede herpå Rain op. "er det på tide du også snupper lidt søvn?" Han pakkede hende ind i tæpper og lagde hende ellers ned på sofaen. "Du kan sove her indtil vi smutter i seng, på den måde er vi hos dig hvis du skulle få mareridt... okay?" blidt kyssede han hendes varme pande og ventede nu ellers herpå at hun ville falde i søvn.
Hvis hun faldte i søvn, ville han gå ud i køkkenet til Yuuka og ellers trække hende ind i sin favn. Forførende begyndte han at kysse hendes hals. Lilly var forlængst gået op på sit værelse.
"Jeg har brug for at høre dine søde støn," hviskede han forførende i hendes øre. Han kørte her begge sine hænder op til hendes brystparti.

Haru smilede og nikkede kærligt til ham. "Det gør vi, nu hvor vi har spist tænker jeg at det bedste er at tage hjem, få lidt søvn også hvis vi er heldige kan vi måske slappe lidt af, måske have en dag bare dig og mig i morgen." Lød det kærligt fra hende, Det var det dejlige ved at være hjemme gående mor, hun havde altid tid til sit elskede barn.
Stakkels Joaquin, der enkelte gange rejste væk for at arbejde, hvis det ikke var for hans evne ville han sikkert være væk i meget længere tid end normalt.
Da Noa krammede Rain farvel, krammede hun skam igen. "I love you too." Lød det lavt fra hende, hvor hun hviskede lavt tilbage, inden hun så efter ham. Da de gik ud af døren så hun efter dem i vinduet, for kun at se Haru bruge portal evnen og de alle nu gik igennem den.
Hun gispede kort da River samlede hende op. Hvilket gjorde at hun lagde hænderne på hans krave. "Papa.... Hvis sådan noget sker igen... Vil du så redde mig igen?... Jeg bange..." Lød det lavt og hviskende fra hende. Hun så ned på hans krave inden hun så roligt op ham igen. Hun svang roligt armene om hans nakke da han pakkede hende ind i tæppet.
Yuuka lyttede forsigtigt til deres lille samtale. Roligt smilede hun over deres samtale. Rain lagde sig med hovedet på River skød, hvor hun roligt faldt mere og mere i søvn. Hun holde tæppet tæt ind til sig, mens hendes åndedræt langsomt blev mere og mere tungt.
Så snart han sneg sig væk under hende, rynkede hun kort på næsen og lagde sig roligt til rette igen.
Yuuka stillede tallerkner på plads og da River kom hen og trak hende ind i sin favn gispede hun kort i overraskelse. "Well hello..." Hun satte det sidste på plads inden hun vende sig om mod ham.
Hans små kys gjorde hende ør i hovede. Roligt sukkede hun lavt, mens hans nysgerrige hænder fandt vejen op til hendes barm. "Hvad med Rain... Sover hun?" Lød det sukkende og lavt fra hende.

Noa nikkede ivrigt til sin mors forslag. ”Det lyder godt... vi kunne bage igen, drikke varm kakao og læse fortællinger igen?” Her så han op på sin far. ”Vil du være med?” Hans lille barnestemme fik Joaquins hjerte til at smelte. ”Der intet jeg heller vil.” Lige nu ville han slet ikke arbejde, specielt ikke før Noa havde vendet sig til alting igen.
Rains lille hvisken, fik River til at kramme hende hårdt ind til sig og føle vandet i sine øjne komme en smule frem. ”Altid, du kan altid regne med at jeg vil redde dig. Så længe jeg er her, vil intet ske dig. Intet.” Han kyssede hendes pande. ”Altid.” hviskede han som hun langsomt faldt i søvn. ”Jeg elsker dig.”
Som han nu gik ud til Yuuka, blev tingene vendt en smule på hovedet. Hendes lave suk gav ham et smil på læben. ”Ja, hun sover... men vi bør nok stadig være stille...” han trak hende tæt ind til sig på ny. ”Medmindre vi slet ikke burde?” han blev ved med at hviske forførende. Han regnede bestemt ikke med at hun ville sige nej, men hun skulle selvfølgelig have muligheden hvis det var.

Haru smilede og nikkede kærligt. "Ja lad os det." Hun kyssede her hans pande. Da Joaquin snakkede om at han gerne ville være sammen med dem, smilede Haru forsigtigt til ham og gik her lidt væk.
Da de kom tilbage til huset låste hun kort op for døren og skubbede kærligt Noa ind af døren. "børst dine tænder også kravl ind i vores seng, ok?... Du sover hos os." Lød det blidt fra hende. Så snart han gik væk tog Haru kort fat i Joaquins jakke. "Jeg.... Du lovede du var hjemme i morgen, men skal du ikke arbejde?" Lød det forsigtigt fra hende. "Jeg frygter lidt at han måske bliver meget ked af det hvis du så ikke er hjemme alligevel." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun smilede en smule undskyldende til ham.

Yuuka så lidenskabeligt mod River. "Det... Du kender mig, det at være stille bliver aldrig min ting... så... måske det er lidt en dårlig ting.... Hvis hun nu vågner." Lød det kærligt fra hende.

Haru var nød til at skubbe Noa ind af døren. Mest af alt fordi han stivnede en smule i dørkarmen. Dog fik hendes søde lille puf ham til at gå ind. Han så sig kort omkring. Kort nikkede han til sine mors ord. Han gik ud på badeværelset og børstede sine såkaldte tænder. Engang imellem så han sig i spejlet. Hans øjne var stadig en smue blodskudte for at have grædt så meget. I det tænderne var børstet, spyttede han resterne ud og gik ind på sine forældres soveværelse. Med det samme kravlede han ind under deres varme dyne og lyttede til deres varme stemme ude fra stuen af.
Joaquin kyssede blidt Haru. ”Jeg bliver hjemme, jeg kan sagtens udskyde det til en anden dag. Jeg vil gerne have at Noa vender sig til at være hjemme igen, før jeg smutter nogle steder.” han kyssede hende igen. ”Du skal ikke bekymre dig.”
Her trak han hende ind i et kram. ”lad os heller komme i seng til Noa.”

River sukkede og fjernede nu ellers sine hænder fra hende. ”Du har nok ret.” Han kyssede hendes skulder en sidste gang. ”vi må heller vente så...” Her krammede han hende dog bare blidt og sukkede. ”Jeg ved de er døde, men jeg er stadig bange... bange for der skulle ske hende noget endnu engang.”

Det gjorde ondt på Haru at se sin egen søn så skræmt over at komme hjem, bare det at han stivnede ved karmen gjorde hende lidt urolig. Hun burde ikke have efterladt ham med en fremmed, den kunne hun selv have sagt. Men hun var en engel, ikke engang en falden, hun stolede på en race der blev set som en god race.
Det betryggende lille kys Joaquin gav hendes pande varmede hende, men gjorde hende alligevel lidt utryg. "Det jeg glad for, men jeg er lidt bange for at der kommer til at ske noget slemt... Hans sindstilstand." Lød det lavt fra hende, hun ville helst ikke have at Noa hørte for meget. "Hvad nu hvis hans sjæl er så såret at han ikke kan fungere i et samfund, han skulle jo enlig overtage mine forældres regering på et tidspunkt." Hun lagde armene omkring ham for at kramme ham igen. Det var altid rart at blive krammet af Joaquin, han var så stor at hans arme nærmest virkede som et skjold for hende.
"Sure... Senge tid.." Lød det lavt fra hende, hvor hun gik ind på soveværelset, skiftede kort om til en hvid natkjole inden hun kravlede hen i sengen og trak Noa tættere ind til sig, som var han en bamse. "Hvis du ikke kan sove så sig til... Jeg holder mig gerne vågen med dig, skat." lød det blidt fra hende.

Yuuka nussede Rivers hænder, hvor hun smilede lidt over hans * Vi må hellere vente*. Tænk at hun en dag ville sige nej til at have sex med ham, selvom hun måtte indrømme at stemningen for første gang ikke var hos hende. Hun følte sig ikke tilpas lige nu, især ikke med tankerne der konstant sværmede om Rain.
Da han snakkede om at han var bange gav det et lille dunk i hjertet, han var altid så stolt. Så at høre disse ord fra ham virkede lidt mere seriøst. "Det... Vi gode forældre, vi beskytter hende og ønsker ikke at der sker hende noget, men det er trods alt ikke vores skyld at folk er idioter. Hvis vi låste hende inde er jeg næsten sikker på at det ville gøre mere skade." Lød det blidt fra hende. Roligt vende hun fronten mod ham, her lagde hun armene forførende om hans nakke og lod hænderne hænge bag ham.
"Jeg er hjemme gående og kan altid følge hende i skole og hente hende, det samme gælder Lilly... SElvom hun nok helst vil være fri, vi skal ikke tvinge hende til det. Det er trods alt os der fik et barn." Lød det lavt fra hende. "Eller mig... Der tvang dig... Men du har ikke fortrudt efter har du?" Hun kyssede ham blidt, lod kun deres læber være få centimeter fra hinanden når han skulle svare.

Joaquin forstod godt Harus bekymring for Noa. Så imens de stod og snakkede om det, sørgede han for at holde hende ind til sig og kysse toppens af hendes hoved af og til. ”Noa er stærkere end du skulle tro... jeg er sikker på at han nok skal klare den. Hvis han sindstilstand bliver værre må vi have ham til at snakke med nogle professionelle... det eller bare være der for ham og lade tiden heale alle sår.” Selvom han virkede rolig, så var han meget urolig for sin kommende søns tilstand, efter hvad han havde haft oplevet. Derudover vil han aldrig være tryg ved at lade Noa være alene sammen med en babysitter igen.
Tiden var nu inde til at gå i seng. Noa havde allerede lagt sig i deres seng. Hans lille krop blev med det samme trukket ind til sin mor. Fornøjeligt, gemte han sig væk i sin mors favn og snøftede. ”det skal jeg nok mor...” hviskede han lavt. Dog gik der ikke længe før han var faldet søvn. Han fortsatte med at gemme sig væk i hendes favn.

River smilte blidt til sin elskede Yuuka og kyssede hende kort. ”Selvfølgelig har jeg ikke fortrudt at have fået Rain... det har været hårdt af og til, det indrømmer jeg gerne, men jeg elsker hende. Hun er mit et og alt... sammen med dig selvfølgelig.” Han kyssede hende blidt igen. ”Men lut og lagkage har det skam ikke været og jeg... jeg vil ikke have hun bliver ældrer, for så skal jeg begynde at beskytte hende for drenge og jeg er bange for at jeg ikke altid vil kunne beskytte hende.”
Her pustede han ud og så sig over skulderen. ”Skulle vi gå ind i stuen og sove, bare så hun ved vi er hos hende?”

Haru så lidt skeptisk op på Joaquin, mens hun holde ham tæt ind til sig. "Du er godt klar over hvor gammel han er?... Sår healer alle sår, jeg tror næppe at psykiske sår healer noget som helst. Du.. Jeg... grrr... Jeg ville ønske at vi ikke havde gået fra ham, det sker ikke igen." Hun lagde sin pande imod hans brystkasse. "Aldrig... Jeg forlader ham aldrig igen, han burde hjemme skoles også.... Jeg kan lære ham alt jeg ved... Rose kan komme og lære ham at læse." Lød det lavt fra hende.
Haru lå med ham i sine arme. Hun nød at ham så tæt på sig, mest fordi hun følte at hun bare kunne beskytte ham en smule. Da han faldt i søvn nussede hun hans hår og holde ham ellers meget tæt . Enkelte gange så hun mod Joaquin, hvis han også sov ville hun forsøge at sove også. Men hvis han var vågen ville hun bare se mod ham og smile engang imellem.

Yuuka kyssede River igen, hver eneste gang han lagde sine læber imod hendes fulgte hun en smule med hans bevægelser, som en lille ivrighed efter at holde deres læber sammen i længere tid. "Det jeg glad for du siger." Lød det kærligt fra hende hvor hun ellers lod sig træde tættere på River. "Du skal nok finde det sjovt den dag hun kommer hjem med en fyr og du så kan skræmme dem væk." Hun smilede blidt for sig selv, mens hun legede med hans trøje. Hendes øjne lå på hans krave men løftede sig mod hans øjne igen.
"Måske endda tæve nogle af dem, du ville lyde det." Lød det kærligt fra hende, hvor hun her kyssede hans læber igen.
Da han snakkede om at gå ind i stuen til Rain nikkede hun roligt. "Ja... Det nok en god ide, eller vi kunne tage hende med op i sengen og sove igen." Lød det kærligt fra hende. Hun gik forsigtigt hen og så ned på Rain der havde krummet sig sammen som en lille bold i sofaen.

Joaquin vidste ikke hvad han skulle sige. De kunne ikke have haft vist hvad der ville ske med Noa. Men tanken om, at de kunne have mistet ham, at han kunne have været død i deres arme og offer for en engelkvindes latterlige drifter... Han krammede hende hårdere ind til sig. Lige nu skulle han være hendes klippe. Han måtte ikke bøje sig i stormen. ”Lad os høre hvad Noa ønsker... Hvis han vil hjemme skoles, så er det, det vi gør... men lige nu, lad os sove på det og være der for Noa... okay?” Han forsøgte at sende hende et beroligende smil.
I løbet af natten faldt Joaquin slet ikke i søvn. Så hver gang Haru smilte til ham, ville han blidt smile tilbage til hende og derefter lege blidt med sin søns hår.


River sukkede dybt, hvorpå han lænede sig op af køkkebordet. ”Jeg ved nu ikke... jeg er bange for de vil voldtage hende, eller bare bilde hende ind at de elsker hende for at komme i bukserne på hende. Mænd gør den slags, mænd er forfærdelige... dette er grunden til at jeg...” han så hen på hende og vrissede kort. Her kørte han en hånd igennem sit hår. ”Det skal ikke diskuteres nu, der er nok problemer i forvejen.” Han pustede ud og gik ellers herpå ind til Rain. Her satte han sig på gulvet ved hende og aede hendes kind.
Nok elskede han sin datter, men nu var der bare endnu en han skulle bekymre sig om... han pustede ud og sendte ellers et svagt smil til Yuuka.

Haru nikkede en smule. Det var enlig rart at Joaquin kunne tage det sså roligt men på samme tid havde hun bare lyst til at daske til ham, for at hun var den eneste der opførte sig som om verden var gået under. "fint... Men jeg stemmer for at han bliver hjemme skolet og det kan jeg godt forstille mig at han også gør." Lød det mumlende fra hende.
Natten faldt lidt hen både hende og Joaquin havde svært ved at sove, hvilket gjorde at morgen var ulidelig. Haru var træt, havde kravlet ud af sengen da hun kunne se at solen var begyndt at stige op på himlen igen. Hun gik derfor ned og lavede morgenmad til Noa istedet. Hun gabte og havde skam poser under øjnene. Hun gned sig en smule i øjnene og måtte indrømme at hun enkelte gange brændte sig på panden fordi hun glemte at den var varm og ikke tænkte sig om.

Yuuka nev kort River. "Voldtage, hvad er det for noget at sige.... Det ville aldrig ske, det er så sjældent! ingen ville gøre sådan noget, plus vi er der for at beskytte hende." Lød det lidt hårdt fra hende. Dog da han snakkede om at mænd ville snige sig i bukserne på hende med deres ord, så hun lidt ned i gulvet. "Det rigtig nok... Men... Vi er der til at beskytte hende, og vi kan vel håbe på at hun ikke gør sådan noget med mænd før hun har kendt dem i lang tid..." Mumlede hun lavt.
Da han satte sig på gulvet og aede Rain kunne Yuuka ikke andet end at smile, hans måde at være overfor deres barn varmede Yuuka's hjerte. Hun kunne næsten smelte ved synet af en blidt River.
Hun gik hen ved hans side og lod sine hænder trække sig under Rain for at få hende op i sine arme, her ville hun holde hende og se lidt tilbage på River. Et kort nik mod trappen, som tegn på at hun ville gå i seng nu.. Hvis han fulgte med, ville Yuuka lægge Rain i sengen og derefter gøre sig klar til at sove.