Zombies, zombies everywhere!? -EVERYONE FIGHT!-

Yuuka nikkede til Joaquins anskydelse, hvis de limede kortet sammen, vidste man ikke om det bare teleporterede væk igen. Man anede trods alt intet om denne form for et kort, det virkede næsten helt skræmmende. Hun sukkede dybt. Hun trådte lidt væk fra hegnet, mest i frygt for at hun ville falde ned til disse underlige væsner. Hvordan var de overhovedet skabt, hvem skabte dem, og hvad gjorde det, smittede det via luften, skulle de alle nu frygte det? "Jeg ret sikker på det, men da det er Rose's kunne det så ikke ske, at Rose har styr på hvordan man laver det? Det er trods alt hendes." Hun lagde hovedet en smule på skrå.
Kath skubbede blidt til Joaquin, inden hun gik videre. Hun vinkede kort tilbage, inden hun forsvandt om hjørnet.

Rose så op på ham, i det han valgte at smile kærligt til hende. Det var altid noget at han ikke var nedladende omkring dette, han levede trods alt normalt med disse former for væsner. Hun var ikke vantil disse former for væsner, mens han sikkert ville sove perfekt. Han ville nok ikke engang tænke over de høje lyde de lavede, eller det at der var så højlydt nedenunder dem. Rose slap roligt ham, hvor hun lod hånden falde til sengen.
Da han satte sig, rykkede hun en smule væk, så der var mere plads til ham. Det at sove ved siden af ham, var hun som men meget vantil, det havde aldrig rigtig været et problem for hende. Hun lagde sig forsigtigt ned, ved hans side, hvor hun smilte blidt, mens hun lagde armene indtil sig, forsøgte ikke at fylde. Det tog end ikke særlig langtid, før hun faldt i søvn, hendes ene arm endte med at ligge sig over hans bryst, hvor hun ellers lagde sig tæt op af ham.

"Carrie er ikke så gammel, hun ville vide at vi aldrig ville forlade hende på den måde." Hun kørte blidt sin hånd og og ned af hans ryg. Hun nussede blidt hans varme ryg, hvor hun kærligt smilte. Han duftede godt, på trods af at de sikkert ikke helt ville få nogle bad, så det galte vel om at nyde at han ikke duftede af død og sved.
"Nemlig, så du kan sagtens håndtere dette... Vi kommer hurtigt hjem igen, Carrie vil bare se det som i at vi lige er på arbejde, eller at hun er på lege date med Stella." Hun kyssede ham kort, inden hun trak lidt ud af hans arme.

Joaquin havde ingen anelse om, at de kunne samle kortet sammen igen, men hvis det var muligt, så skulle det gøres hurtigst muligt, så de kunne komme væk fra dette mareridt. Nysgerrigt kiggede han over gelændret, ned på zombierne, hvor han her fangede et af deres døde blikke. ”Måske Rose har styr på det.. Jeg er ikke sikker Yuuka,” sagde han og så hen på hende. ”Men, vi skal væk herfra.. og det er sikkert.”

Xander og Rose havde delt en nats søvn, hvilket havde føltes fantastisk, da hun havde haft lagt tæt op af ham og en af de bløde hænder, var blevet lagt på hans bryst. Da de vågnede, blev de delt ud i forskellige opgaver og hver gang en af drengene forlod pigerne, var det som om at de blev omringet af resten af landsbyens mænd. Specielt Jay. Hver gang han nærmede sig Rose, havde Xander lyst til at kaste ham ned til zombierne, bare i håbet om at han ville holde sig fra hende. Når de stod uden opgaver til sidst, var Joaquin frisk nok til at gå rundt og træne. Her løftede han både sig selv op i grene, tog op til flere arm og mavebøjninger. Nok var det besynderligt med den slags tøj han havde på, men hey, han kunne ikke stoppe med at træne!
De var stadig fanget der.. deres tøser blandt en masse mænd, og når ja, så var der også zombier på jorden. Jacob pustede irriteret ud, imens han var krøbet over i skyggen, da han kunne mærke varmen svagt, denne gang. Nysgerrigt så han over på Joaquin, der fortsat løb rundt som en stærk lille mutant.
”Joaquin.. tag en break!” råbte River efter ham. ”Du gør mig træt!”
Joaquin klukkede bare og hoppede op fra sine mavebøjninger, kun med styrke fra overkrop og benene. Som en svedig adonis, kiggede han hen på River og fjernede nogle lokker fra panden. ”Er man lidt jaloux River?”
River rystede på hovedet og gemte sig ellers væk i skyggen, sammen med de andre. Solen bagte højt på himlen og det var kun få steder de kunne finde ly fra træerne.

Yuuka sukkede opgivende, hvem skulle vide hvordan man lige fiksede kortet. Rose kunne måske, da det var hendes kort, men ikke for at være ond, var Rose ikke altid den skarpeste ske i skuffen. "Hva nu? Vi er i sikkerhed her... oooog du snakker om denne måde at leve på, du vil hjem til vores tid." Hun nikkede anerkendende til sig selv. "Forstået, enig! Jeg vil også gerne hjem igen, hjem til Lilly og Takoda." Hendes stemme var en smule nervøs, dog også meget stille. Et klart tegn på at hun holde af disse to.

Da de forskellige vågnede næste dag, kom de på forskellige opgaver. Nogle skulle træne til jagt, andre skulle holde øje, med de andre zombier, da nogle af dem kunne klatre op af træet. De blev alle dog spurgt ind til, hvad de var gode til, så de kunne blive inddelt i grupper på den måde. Rose var dog ikke god til noget, ud over mad, hvilket gjorde at hun fik lov til at lave mad, hun havde dog knap så mange ting at gøre godt med. Hvilket fik hende til at sukke. Suppe, var alt hun kunne lave, så de fleste ville få noget at spise. Jay derimod, var konstant omkring Rose, hver gang hun snakkede med ham i en dør åbning, lagde han altid sin ene arm over dørkarmen, og stod nærmest forførende hen over hende. Han brugte de meget typiske kneb, i håb om at få hendes opmærksomhed. 1. Stod altid op af hende, 2. Snakkede og grinte når hun grinte, 3. skubbede tit Xander væk, da han virkede som en trussel. Jay gjorde faktisk meget for at få Xander væk fra hende, hver gang Rose gik hen til Xander og forsøgte at snakke til ham, med et varmt smil på læben, kom Jay altid hen og bad Xander om at arbejde, og kommenterede på at de var meget sultne, på den måde var Rose nød til at gå igen.
Josh og Alex var uheldige, at få lov til at gå nede ved zombierne, for at finde noget mad, eller nogle resurser. Alex havde fået et sværd, mens hun gik ved Joshs side. Hun forsøgte godt nok at være meget mere rolig, men måtte indrømme at hun var ved at skide i bukserne. Hver gang en zombie kom frem, sprang de altid ud af en busk, der ellers var noget så stille. Det var som om de bare ventede på dem, en enkelt gang var der en af dem, uden et underliv, der kravlede utrolig hurtigt mod dem, alt i alt... var disse zombier, meget værre end dem Xander, boede med. De skulle have jern, til at lave flere våben, hvilket var det mest farlige. Fire af mændene skulle hakke ind i en bjerg side, hvilket larmede utrolig meget. På den måde, var Josh, Alex og fire andre mænd, klar til kamp. De måtte dræbe en del, og sparke ligene væk, for at give sig selv mere plads. "dette stinker... Vi skulle have haft Jacob med, han ville kunne skabe en is mur, som vi så ville.... Ja..." Hun knurrede af sine ord. Hvis Jacob havde været med, ville de kunne have en mur, som ville kunne vise hvor mange zombier der enlig var. Og de ville kunne hjælpe med at hakke ind i muren, og pakke tingene sammen, men lige nu, var de fanget her, mens de enlig bare ventede på at de blev myrdet af en tilfældig zombie.
Der hjemme var resten, Evaline der stod og stirrede på Joaquin, som trænede, hvilket fik hende til at gøre det samme. Varmen var ulidelig. Hvis man skulle holde til denne form for varme, ville man mest af alt skulle befinde sig indeni en af skyggerne. Evaline klukkede blidt over sine egne øvelser, hun kunne føle musklerne spænde i sine arme, mens hun tog armbøjninger. Hvis Evaline havde haft valget, ville hun helt klart have været ude og gå, blandt de døde - På den måde ville hun kunne beskytte Jacob, og føle sig bevæbnet, det virkede også underligt, at alle folk havde et våben. UNDTAGEN dem, hvorfor måtte de ikke få et våben, de havde da også brug for at beskytte sig selv, hvis de døde skulle angribe.
Sveden kørte ned af hendes pande, mens hun hev en smule efter vejret, ca 300 armbøjninger kunne hun tage, før hun stoppede, og måtte slappe af i armene, hun lavede nogle få udstrækninger.
Yuuka havde sat sig ved River, hvor hun blidt tyssede på ham. "Du burde måske også træne lidt, i skulle ud og gå på en af turene her i aften, så." Hun så hen på Joaquin, det var ret vildt at han kunne gøre det, og han så enlig ret godt ud. Yuuka lagde hovedet lidt på skrå, han så faktisk meget godt ud, hvorfor havde hun ikke lagt mærke til dette, før nu??
Kath derimod, havde fået til opgave for at fikse nogle af hytterne, som var ved at gå i stykker.

Nysgerrigt satte han hovedet på skrå, da hun nævnet noget med en hvis Lilly og Takoda.
”Hvis det ikke er for meget jeg spørger, hvem er Lilly og Takoda?” spurgte han nysgerrigt. ”Har dig og River adopteret børn?” Han havde ingen anelse om hvor det kom fra, men man kunne jo aldrig vide, da Alex og Josh trods alt havde et barn og de var også ret unge. ”Jeg beklager hvis det kommer meget pludseligt, jeg ved ikke hvor det kom fra.” Han smilte charmerende og samtidig undskyldende til hende.

Jay gjorde hvad han kunne for at komme tæt på Rose. På samme tid med, at det irriterede Xander, så vidste han også godt at Rose nu havde følelser for ham, da de trods alt havde haft et delt et kys. Hver gang han tænkte på det, smilte han og varmt. Den varme fik ham nogle gange til at glemme hvor han var henne. Desværre fik de ikke tid til at snakke mere, kun pga. Jay der syndes han skulle smide ham ud på arbejde hele tiden. Måske var det også for det bedste, man vidste aldrig hvornår zombierne ville angribe. De nysgerrige blå øjne så ned på de levende døde. Zombierne her var langt fra ligesom dem han kendte.. Da en af dem kiggede op på ham, gik det op for ham, at en af disse væsner sagtens kunne slå ham ihjel.
Josh havde en forfærdelig følelse i maven, frygten klemte om hvert et organ og hver gang, trak han Alex ind til sig. Nok frygtede han for sit eget liv, men han frygtede endnu mere for hendes. Selv zombierne uden ben, kunne komme kravlende ud af buskene og bide dem i benene. Da den kom kravlende imod dem, havde Josh været hurtig og hugget sværdet ned i hovedet på den og selv efter det, sprællede det uhyggelige væsen rundt. Han havde håbet en smule på, at når de kom til bjerget ville det føles en smule mere betryggende, men det gjorde det langt fra. Hver gang mændene hamrede mod bjerget, spredte lydbølgen sig over skoven og tiltrak zombierne. De kunne nu bare stå med et bankende hjerte og vente.
”Ja, uden tvivl.. på den måde vil vi have følt os mere trygge, hvis der i det mindste var en form for mur til at beskytte os.” svarede han hende og smilte ømt. ”Men det hele skal nok gå.” Han puffede drillende til hende. ”Specielt når vi har en som dig på vores side.”
Da Evaline begyndte at træne med ham, blev han hurtig imponeret over hvor mange armbøjninger hun kunne tage og til sidst måtte han give op i at følge med hende. I stedet gav han sig til at lave andet og først da River kommenterede træning, stoppede han og gav sig til at strække sig. ”Præcis vi må være forberedte!”
River himlede med øjnene og så hen på Yuuka. ”Keep those hungry eyes for yourself,” hviskede han irriteret til hende. Han hentydede selvfølgelig til at hun så en smule for meget på Joaquin. ”Og pff, jeg kan sagtens klare den tur uden at træne.”

Yuuka så overrasket op på Jacob, hvor hun løftede hænderne op og rystede på hovedet. "Nej nej!" Hun smilte forsigtigt til ham, inden hun så den anden vej. "Det ok, ingen grund til at undskylde.. Lilly er Rivers maid, den der gør rundt omkring og gør rent, og Takoda er min hund." Hun sank hænderne forsigtigt, og smilte skævt til ham. "Jeg bor hos River, og det samme gør Lilly, så der er en der kan holde øje med Takoda... Og jeg er en smule usikker, jeg vil meget gerne hjem, sikre mig at begge er ok." Hun så ned i gulvet , inden hun sukkede dybt. "Er der ikke noget, som du gerne vil hjem til?" Hun så ind i hans krystal blå øjne.

Alex var overrasket hver eneste gang Josh trak hende ind til sig. Dette sted var forfærdeligt, hun følte sig mere svag end normalt, hvorfor var det lige at de skulle være så forfærdelig svage her?! Kunne de ikke bare have deres evner? Alex så ned på sin hånd, hvor hun knugede den sammen kort. De var fanget her, og hun kunne sikkert ikke engang fremmane shampoo, hvilket nok var noget af det nemmeste. Hun knurrede forsigtigt af sig selv, hvis hun ikke kunne fremmane noget, kunne hun ikke engang få vingerne frem, og flyve væk i en situation som denne?! Hun så forvirret rundt, mens lyden af hakkerne der smadrede mod bjerget, gav genlyd, så hun ud i buskene.
"Enig... Måske man skulle forsøge at bygge en mur, Jacob ville sikkert kunne lave en del af en mur hver eneste dag, hvis han tog med... men... det også farligt, han kan blive myrdet her ude, spist, og han bliver altid meget træt efter at have... ja... brugt sin evne, og ingen af os ved, om det måske er endnu svære at bruge vores evner, især når vi ikke engang kan bruge alt styrke, jeg kan ikke engang fremmane mine vinger længere!" Hun sukkede blidt, og lo kærligt af ham, i det han skubbede til hende. "Sure." Hun så op på ham, med et blidt smil på sine læber. "En som mig, hva skal det betyde?... En som... mig..." Hun så kort mod buskene, inden hun så mod ham igen. "Jeg tror ikke jeg er meget hjælp længere, hvis jeg skal være ærlig vil jeg mere eller mindre mene at jeg er totalt ubrugelig, jeg kan måske slås, men når det kommer til stykket er jeg ret svag." Forsigtigt så hun ned i jorden, inden hun så sig omkring igen. Dette sted gav hende kuldegysninger, og enkelte gange kom der mange zombier, så mange af mændene måtte stoppe med at hakke og hjælpe med at slås. Varmen var ulidelig, og fik sveden til at glide ned af Alexs pande.
Evaline svede en del, men stoppede skam først, når hendes arme knækkede sammen under hende, hvor hun begyndte at strække musklerne ud igen. Hun fandt dette underholdene, og hvis hun skulle være ærlig, var dette meget sjovt, sådan at træne sammen med folk, det var som en form for afslapning. Hun smilte forsigtigt til dem, i det hun så mod River og Yuuka, endnu engang virkede River bare sur.
Yuuka trak kort på skulderne inden hun så hen på River. "Jeg ved ikke hva du snakker om." Hun lagde armene over kors, inden hun så mod Joaquin igen. "Du er et menneske nu, det er vi alle, jeg ret sikker på at du ikke kan holde det ud på samme måde... Og du ved måske ikke hvor stærk du er længere." Hun adskilte sine læber kort, i et dybt suk. Dog i det hun så på River, kom en af de andre fyre hen og greb hendes arm. "Vi har brug for dig i køkkenet." Lød det fra ham, inden han trak hende med sig. "Vent hvad? Jeg... Knap så god til at... uh! Okaii." Hun blev seriøst hevet afsted, og da hun kom ind, så hun forvirret rundt, Rose sukkede blidt ud, inden hun smilte til Yuuka. "Undskyld, Jay lader mig ikke gå udenfor, og... jeg savner lidt at snakke med nogle, jeg håber ikke at du var i gang med noget." Lød det forsigtigt fra Rose, Yuuka smilte kærligt til hende, inden hun rystede på hovedet. "Jeg... Det .... Det fint, lad mig hjælpe dig-" Hun smilte varmt til Rose, inden de begge begyndte at vaske de forskellige ting, og skar det ud, endnu engang var der knap så meget mad.

Han smilede venligt til hende, alt imens hun stod og forklarede ham hvem de forskellige var. Det gav langt mere mening for ham, at de to personer hun snakkede om var en stuepige og den anden en hund. Da hun spurgte om han ville hjem til, så han ned på de døde og pustede kort ud. Derefter så han hen på hende med et stort smil. ”Min far, ellers er Rose og Kath her.. ikke at det er en god ting, da der kan ske dem en hel masse.”

Det ville også være farligt, hvis Jacob tog med dem og det ville nok altid være farligt, lige indtil de kom hjem og dets verdens fare vil være som angrebet fra en bamse. Og angående det med vingerne, så han en smule overrasket hen på hende og tog her den bløde hånd hun bar, trygt ind i sin egen. ”Yeah, ens vinger kunne have været nyttige, specielt hvis vi bliver angrebet af zombierne,” En smule bekymret, så han rundt og da endnu en flok zombier dukkede op, stoppede snakken med det samme og de gik i stedet nu til angreb på den. Det var heldigvis ikke mere end to væsner. Alligevel var varmen ved at tage livet af dem, fra hver gang de svang deres sværd og varmen smeltede godt sammen med frygten for at dø.
”Se, du er bestemt ikke svag,” sagde han til hende, efter hun havde hjulpet til med zombierne.
River nåede ikke rigtig at snakke videre med hende, før hun blev trukket væk fra ham, ud i køkkenet for at lave mad af det de ikke havde. En smule vredt, så han efter manden der trak hende med sig og derefter hen på Jacob, der havde sat sig ved siden af Evaline.
”Hey my strong wife,” sagde han drillende til hende og klappede hende på hovedet. Han var selv lige kommet tilbage fra samme job som Kath. ”Du gør klar til i aften kan jeg se.”

Yuuka smilte forsigtigt til ham, inden hun rystede blidt på hovedet. "Jeg håber du kommer til at se ham igen, vi skal nok alle komme ud igen. Ikke sandt, vi klare dette så nemt som ingen ting." Hun lagde hovedet blidt på skrå, inden hun så sig omkring. "Hvem ved, måske dette er en drøm, ingen af os, burde være her, så det kan kun være en drøm, ikke sandt." Hun smilte forvirret rundt, inden hun rystede blidt på hovedet. "Hvem af os kommer til at dø... Nej undskyld, jeg en smule urolig... please, lad os slappe af... lad os lave noget andet, ikke mere snak... Lad os gå hver til sit, jeg trænger til at komme væk fra dette sted, den larm, det hele...." Hun begyndte roligt at gå, forsigtigt så hun sig over skulderen.

Da han tog hendes hånd, rev hun sig kort fri fra ham. "Undskyld, hvis der pludselig kommer nogle, frygter jeg at... Du ved, at vi bliver angrebet og at jeg ikke er klar." Hun smilte forsigtigt til ham. "Jeg har brug for at beskytte dig... Så bare rolig, jeg er her." Hun smilte stort til ham, inden hun så den anden vej rundt. Da zombierne kom, var hun hurtig til at angribe og være side om side med Josh, hvis hun kunne gøre noget som helst, var det at beskytte Josh. Hun frygtede dog enkelte gange at hun ville snuble, og det ville betyde enden på det hele. "Heh... Tak... Tror jeg." Hun havde en smule blod på kinderne og armene, efter at have smadret hjernen ind på få af zombierne. "Jeg vil gerne hjem, ikke at jeg er bange, men... jeg træt, og gider ikke denne varme, plus... jeg sveder." Hun sukkede dybt, inden hun rettede blikket mod Josh. "Jeg føler mig klam." Hun sendte ham en forsigtigt smil til ham.
Da Jacob klappede hende på hovedet, smilte hun stort og kravlede nærmest helt op i hans arme, som et andet dyr. Hvor hun kyssede ham kort. "Ellow." Lød det glædeligt fra hende, hvor hun så ind i hans smukke blå øjne. Hun nikkede hurtigt til ham, inden hun kyssede ham igen. "Jeg gør klar, jeg er klar, jeg altid klar. Uanset hvad, er jeg meget klar på dette. Så bare rolig." Hun svang armene omkring ham. "Er du klar på... Eller, var du lige ude? Hvor har du været, jeg har sovet længe, og da jeg vågnede blev vi indelt i grupper, men du var der ikke... jeg troede du var ude og skide, men siden du ikke engang var der, forvirrede det mig at jeg ikke kunne finde dig ude på wcet." Evaline så forvirret op på ham, i det Kaths stemme lød bag Jacob. "Klamt, vil det sige at du har været ude og lede efter ham på wcet? Så hvis han sked, betyder det at du bare ville smutte derind." Hun hånede som altid Evaline en smule, Evaline derimod så bare forvirret op på hende. "Ja, jeg ligeglad... Især nu når vi er her, hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg hellere at jeg fandt ham end at han ikke var der.. jeg frygter at vi kan forsvinde, så Jacob!" Hun vende blikket mod Jacob igen, hvor hun nærmede sig hans ansigt. "Næste gang har du at vække mig!"

Joaquin havde egentlig ikke snakket med Yuuka før, ej heller havde han lagt mærke til, at hun var virkelig køn og havde en fantastisk glød over sig. En glød der desværre blev skjult bag den skræmte og lidt triste atmosfære dette sted gav dem alle sammen. Mere havde ikke nåede at tænke den tanke, før han sagde at de burde gå hver til sidst, så hun kunne få noget ro.
”Alright darling, I will leave you alone,” sagde han og smilte til hende, før han valgte at gå fra hende, så hun kunne få den ro hun snakkede om. ”Sleep tight.”

Zombiernes hjerne masse lå nu spredt ud over det hele og Alex havde gjort hvad hun lovede. Hun beskyttede Josh, der dog også ville beskytte hende med alt hvad han havde. Så da hun snakkede om, at hun ikke var bange, men bare gerne ville tage pga. hun svedte, smilte han til hende og fjernede noget hår fra sin pande. ”Jeg beundrer du ikke er bange, jeg må indrømme at jeg selv kan mærke frygten snige sig rundt i kroppen på mig… mest fordi man ikke ved hvornår zombierne de dukker op.” Han smilte forsigtigt tilbage til hende.
I det Evaline kravlede op på ham, lagde han armene om hende og lyttede ellers til hende. Da hun sagde at hun havde ledt efter ham, skulle han lige til at svare hvor han havde været henne, da Kath pludselig afbrød dem ved at komme med en hånende kommentar til Evaline, hvilket fik ham til at sende den rødhåret et advarende blik. Hurtigt kom opmærksomheden dog over på Evaline, der sagde at han skulle vække hende næste gang. ”Haha, okay okay.. grunden til jeg var væk var blot pga. jeg var ved at fikse taget, ikke så meget andet, samt rende rundt og køle folk ned… Min evne er elsket i varmen, som du nok husker.” Han blinkede drillende til hende.
”I så fald brug den herover ispind!” råbte River irriteret.
Jacob himlede med øjnene og kyssede Evalines pande.

Yuuka var ude af den, hun følte sig for en gangs skyld meget svag. Det var som om hun ikke helt kunne komme nogen steder hen, det kunne enkelte gange føles som et fængsel. Hun havde kun været her i få minutter, men lige nu sad de seriøst fanget i et træhus. Hun sukkede dybt, inden de forlod stedet. "Godnat." Lød det lavt fra hende, hvor hun viftede med hånden. Hun lagde den omkring sig, mens hjertet bankede i hendes bryst. Hun var nervøs, de var alle mennesker, det betød at River kunne dø nemmere nu. Hun rystede blidt på hovedet, ved sin tanke inden hun så sig omkring. Man kunne høre de døde mumle nede i jorden. "How will i even get some sleep here." Lød det irriteret fra hende.

Alex smilte kækt til ham. Hun var en smule bange, men det skulle han jo ikke vide. "Tsk.. Min store stærke mand, er skræmt for liv og sans.. Dont worry, jeg skal nok beskytte dig, så ingen grund til frygt." Hun blinkede drillende til ham, inden hun skubbede til ligene. De lugtede klamt, som en bunke affald. "Det mest skræmmende ved det, er at de ikke er som dem vi kender... Disse er meget mere, ja... hurtige og tænker for sig selv." Hun sukkede dybt, inden hun fjernede noget sved fra sin pande. "Vi må hellere være klar, larmen af dem bag os, gør det svært at høre om der kommer nogle zombier omkring os." Hun fjernede en smule blod fra hans kind, mens hun smilte kærligt til ham.
Evaline smilte kærligt til ham, hvor hun kort kyssede hans læber. Hun snakkede som altid hurtigt til ham, men med sit altid så kærlige smil. Hun ønskede bare at vide alt om Jacob, som hun altid havde. Dog det at Jacob sendte Kath et irriteret blik, fik bare Evaline til at smile blidt. Det var kært at han altid var på hendes side, eller når det galte de andre piger, var Jacob som regl på hendes side.
Evaline lyttede til Jacobs ord, hvor hun blidt kyssede hans kind enkelte gange. "Ok... Jeg vidste ikke du kunne fikse ting." Lød det drillende fra hende. "Du lugter faktisk også lidt af sved." Lød det endnu engang drillende fra hende. Der var meget varmt, så selvfølgelig ville de hver især begynde at lugte. "Men du burde vel ikke svede? Måske du har været oppe af folk der har svedt?" Hun løftede hans hånd op til hendes pande, så den kølige hånd fik det til at krible en smule i hende. Da River kaldte på Jacob, så Evaline kort hen på ham, med et kækt smil. "No! Han er min ispind." Hun så kort op på ham, da han kyssede hendes pande.
"Find din egen River." Hun smilte kærligt til Jacob, inden hun krammede ham ind til sig. "Hvor er Yuuka overhovedet?"

Josh kunne egentlig slet ikke huske om Alex havde vist ham en form for frygt før. Jo, dengang han havde været tæt på at dø takket være hesten, men det var vidst også en af de eneste gange han kunne huske det. Det drillende blink fik ham til at ryste blidt på hovedet og ellers rynke på næsen, så snart hun sparkede til en af de døde lig.
”Hvor kommer de overhovedet fra? De levende døde må da kommet et sted fra,” spurgte han og så sig omkring, da de aldrig kunne bide sig sikker på hvornår de dukkede op. ”Jeg er normalt ikke van til levende døde, så aner desværre ikke rigtig hvad du snakker om.” Lige som han drejede hovedet, passede det med at hun fjernede noget blod fra hans kind og sendte en af hendes kærlige smil. ”Ja, du har ret, jeg burde ikke lade mig distrahere så let af din skønhed.”
Drillende rakte han tunge af hende. Mere var roen ikke nåede ind, før en zombie pludselig kom løbende ud af busken, med det mest frygtindgydende skrig han havde hørt. Hurtigt skubbede han Alex om bag sig, hvorpå han svang battet, for at få et ordenligt slag ind, der ramte Zombien lige i hovedet.
Nå nå, så Evaline vidste ikke at Jacob kunne fikse ting? Det fik ham til at klukke og skabe et selvsikkert smil på sine læber. ”Jeg kan skam fikse ting… jeg fiksede huset jeg bor i, eftersom det var voldsomt faldfærdigt inden jeg kom til,” fortalte han og blinkede til hende. ”Og virkelig? Lugter jeg af sved… jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har svedt!” Det fik ham til at løfte armen op og snuse under sin armhule.
Da han pludselig blev krammet ind til hende, drejede han hovedet for at se om på River, hvor han løftede på skuldrene. River himlede bare med øjnene. ”Hun blev trukket ud i køkkenet til Rose… sikkert for at lave mad.”
”Det var godt, så kan Rose også få lidt selskab derude… de tvinger hende til at være ude i det køkken hele tiden,” kommenterede Jacob.
Joaquin der var færdige med at træne, sad nu på trægulvet og kiggede ud imod køkkenet.

Alex trak kort på skulderen, inden hun så sig omkring. "Hvorfor spørger du mig, jeg har været her i omkring ligeså lang tid som dig... Alt jeg ved er at de døde i The forest of the Dead, kommer fra Soul river, dem der drukner der er vågnet op igen... På den måde kom de til doomsville eller noget." Hun trak blidt på skulderen, mens hun lod sit blik søge mod ham. "Jeg boede jo med Xander, og han boede i the forest of the dead. Så... Jeg en smule van til dem, men ikke de hurtige her." Hun smilte kærligt til ham, mens hun fjernede den lille blod plet på hans kind.
Dog i det øjeblik det forsvand fra hans kind, blev hun skubbet om bag ham og lyden af et hårdt klang rungede kort for hende øre. Hun så kort mod ham, hvor hun kort efter stillede sig med ryggen til ham. Hvis der var en, var der vel flere. Det plejede at være sådan. Og Ganske rigtig kom der to mere løbende, hvilket fik Alex til at pifte, som et tegn på at de andre mænd gerne måtte være en smule klar. Det var jo ikke sikkert at de kunne klare to hurtige, eller derimod om de gik efter de andre. Hun svang sin skovle hurtigt mod benene af zombien, så den væltede, inden hun svang spidsen af skovlen ned i kæben på den og slog den flere gange ned i hovedet på den, i håb om at gøre det hurtigt.

Evaline smilte kækt til ham, hvor hun nussede ham kort. Han kunne altså godt fikse ting, det overraskede hende en smule. "Det er vel kun godt, så kan du lave en ny hytte.." Hun kyssede ham kort, inden hun krammede ham og sniffede til hans nakke. "Så slemt stinker du nu hellere ikke." Lød det drillende fra hende, mens hun nussede sin næse imod hans nakke. "Din hud er blød." Lød det kærligt fra hende, inden hun kyssede hans skulder.
"Uh mad, jeg faktisk sulten." Hun rettede sig en smule op, mens hun krammede Jacobs hoved ind til sig, roligt nussede hun hans hoved, ved at køre den ene hånd igennem hans hår.
Rose og Yuuka snakkede godt sammen, mens de lavede mad. Der var dog ikke meget mad de kunne lave, hvis de ønskede at lave noget med smag, ville det være mere saltet end det andet, da de ikke rigtig havde krydderier. Rose smilte kærligt til Yuuka, mens de snakkede omkring krydderier og at de kunne lave deres egne hvis det var. Yuuka stod og skar grønsager ud, på den måde kunne de lave en grønssagssuppe, hvilket nok ikke var det bedste i denne varme, men det var i det mindste noget.