Zombies, zombies everywhere!? -EVERYONE FIGHT!-

Hvordan var de overhovedet endt sådan her, de var endt ud i en underlig slås kamp. Eller ikke alle, Rose, Kath, Alex og Evaline stod mest af alt bare og så på - Josh og Xander, der endnu engang var kommet op og slås, på grund af hvad, var ingen af dem helt sikre på. Dog var Alex som altid, forholdsvis irriteret over dette! Hvorfor skulle de slås, Hvad havde Xander gjort denne gang, han havde sikkert tirrede til Josh endnu engang, det måtte være dette! Josh gjorde i hvert fald sjældent noget mod Xander, så det var mest Xanders skyld... ikke? Hun adskilte sine læber, dog ikke i tids nok til at Rose ikke allerede var sprunget mod dem. Yuuka stod forskrækket over den underlige kamp, hun havde enlig bare snakket med River, da dette pludselig var brudt ud?!
Dog det faktum, af at et idiotisk menneske valgte at springe ind i en kamp, mellem en arch angel og dæmon, var trods alt livsfarligt! Hun var skrøbelig, som en pind, mens det var to sten der blev fyrede mod hende! Selv Evaline ønskede ikke helt at blande sig i denne underlige kamp! Hvilket gjorde at Kath var den hurtige der greb ud efter Rose! Det kunne være noget af et syn, hvis Josh fik slået sin næve igennem Rose, eller Xander for den sagsskyld. For ikke at snakke om Joaquins synsvinkel, sådan at se sin egen søster dø. Hun fik dog kun lige fat i Roses overtrøje, lige i nærheden af lommen, hvor et ordentligt ryk, fik hende til at falde en smule. Lige tids nok til at kunne se det teleporterende kort falde mod jorden, en flænge i midten af det hele.
Man nåede knap nok at se mere, før alting forsvandt om dem, de kunne se hinanden, men alt andet omkring dem var forsvundet, som et sorthul. Rose rakte ud efter kortet, da et skarpt lys kom frem - Alle løftede armene op foran øjnene, for ikke at blive totalt blind af lyset. Dog i det sekund de åbnede øjnene, var alting pludselig der. Jorden, en skov og intet andet kunne ses i miles omkreds. Det der gav mindst mening, var nok det faktum af at alle var mere end 1000 meter over selve træerne, hvor de nu alle faldt med høj fart mod jorden.
Yuuka greb hurtigt fat i River, hvor et skrig slap hendes læber. Ville de seriøst alle dø på denne måde, med et ordentligt fald! Evaline så mod jorden, hvor hendes underlige grund til at forvandle sig til en ræv blev til en ting. Før faldt hun, nu faldt hendes tøj, hvor hun greb fat i det med sin mund, hvor hun lagde selve kløerne i trøjen, sprede den ud, som et andet flyve egern, og svævede enlig meget elegant rundt nu, stadigvæk med en smule fart, men den sænkede sig langsomt.
Kath derimod, fik en god ide fra Evaline, hvis sådan noget kunne lade sig gøre, burde resten vel kunne lade sig gøre. Hun svang benene omkring Jacob, hvor hun selvfølglig fjernede hans tøj. ALT af det, hvor en smule af Joaquins også forsvandt, for at en faldskærm pludselig var hos hende, Yuuka fik grebet fat i Jacobs ankel, hvor neglene pressede sig mere og mere ind i hans hud, og holde et fast greb i Rivers håndled. Sjovt at den første hun reddede enlig var River, samt det at hun greb ud efter alle andre også, i håb om overlevelse.
Alex skabte selvfølgelig hendes mørke vinger, hvor blod fløj omkring dem, hvor hun hurtigt fløj mod Josh, hvor hendes hånd fik fat i hans arm. "Josh!" Lød det højt fra hende, sjovt hvordan alle tænkte så rassionelt, mens Roose derimod faldt hurtigere end andre. Hun rakte ud efter Xander, hvor hendes stemme blev en smule gemt i den høje vind om ørene, hendes fingerspidser snittede kort hans, inden han derimod ville blive hevet væk fra Rose, af ingen andre end Alex. Alex valgte selvfølgelig at redde sin eneste ven og kæresten, hvorfor redde nogle andre?
Tåre skabte sig i Roses øjne, i det hendes blik flugte Xander, der pludslig var så meget højere op end hende! Hun klemte sine øjne sammen. Følelsen af jorden der ville smadre hver eneste knogle i hendes krop, ville snart komme.... Eller noget, i stedet var der ingen smerte, mere en favn omkring hende. En mand, bar overkrop, halv langt hår, med en lille hestehale, og et bare nærmest fortryllende blå øjne, der havde lagt armene under hendes knæ, og unger hendes skuldre. Han var sprunget ret så højt op i luften, grebet hende og landet noget så elegant i et træ. Hvor han nu stod med hende, tæt mod sig. Han havde ar på ryggen og en del på brystet, et enkelt dybt sår på ryggen, mens han forsigtig sprang fra gren til gren, for at bevæge sig mod de andre hun var faldet sammen med.

Hvad der skete kunne ingen som sådan forklare. Alt Xander kunne huske var at han endnu engang var kommet op at toppes med den irriterende archangel. Før han havde kunne nå at opfatte, at Rose havde forsøgt at springe ind foran, bredte der sig et skarpt lys over dem alle. Ja, det gik endda selv udover River og Yuuka, der ikke havde lavet andet end at stå og snakke i baggrunden. Jorden forsvandt pludselig under deres fødder. Deres mave røg op i halsen og alt Xander kunne fokusere på lige nu, var at de faldt, faldt og faldt! En smule panisk, skreg han af chok, til han opdagede Rose lidt længere nede. Lige meget hvad, så skulle han have fat i hende! Ivrigt rakte han ud efter hende, efter kort at have gjort et svømmetag i luften og lige som deres fingrespidser skulle til at røre, blev han pludselig revet væk fra hende. Hun blev bare ved med at falde og falde! "ROSE!" Skreg han højt. Højt nok til at selv ikke vinden kunne overdøve det.
Josh så rundt efter Alex, da hun pludselig spredte sine vinger ud og tog ham ind til sig samt Xander. Men hvad med Jacob? Han ville ikke lade Jacob falde! Knap nok havde han nået at tænke den tanke, før han hørte Xander skrige og så Rose falde.. Nej.. Ikke Rose! ud af sin øjenkrog bemærkede han godt, at Kath havde formået at lave en faldskærm, der havde reddet både hende selv og Jacob, samt River og Yuuka. Men hvad med Rose!?
Joaquin teleportrede sig ned på jorden og kiggede op, hvor han gjorde sig klar til at redde sin søster. "Hold ud Rose!" råbte han højt. Men, lige som han skulle til at springe op og gribe hende, kom en anden mand ham i forkøbet og i det sekund havde han aldrig været lykkeligere over at se sin lillesøster i armene på en bredskulderet og bar mand.
Hurtigt teleporterede han sig derhen.
"Rose!" sagde han så snart hun var ved hans side. "Tak du dejlige fremmede!" takkede han manden og krammede derefter sin søster. "Bloody hell.. jeg frygtede jeg ikke ville nå op og gribe dig.. men så kom den dude.. gudskelov.." Han fortsatte med at kramme sin søster ind til sig.
"Rose!" lød en anden stemme pludselig. Det var Xander der var kommet ned på jorden og nu næsten var ved at falde over sine fødder, for at nå hen til hende.
River så rundt, kløede sig i nakken og mumlede noget med, at det havde været nok spænding for i dag.
"Er du okay?" spurgte Josh, Alex og kyssede hende kort. "Hvordan pokker skete alt det her.." Forvirret så han rundt.
Jacob vrissede af Kath. "Tak for at have reddet mit liv.. men nu er jeg nøgen, takket være dig!" de isblå øjne lyste en smule op i vrede. "For ikke at sige i live," kommenterede River, hvilket fik Jacob til at himle med øjnene og derefter se rundt efter Evaline, imens han ivrigt forsøgte at dække hver en del af sin krop. Chokket over at have været så tæt på døden skræmte stadig dem alle.
Xander kiggede kort på den fremmede mand. "Og hvem er du?" Nok havde han reddet Rose, men det betød ikke, at han kunne få hende så let som ingenting. Det fik alle til at rette opmærksomheden på den fremmede mand... der i forskellige drenges øjne, fik dem til at føle sig som spinkle svagpisser i få sekunder.

Xanders stemme, den måde han skreg efter Rose fik det af en underlig grund til at gøre ondt i Alex. Som, følte hun skyld over ikke at have taget menneske tøsen, i stedet for Xander. Hun klemte sine øjne en smule sammen og så væk, hun ønskede ikke helt at se Rose splatte ud, bare tanken fik det til at snøre i hendes mave.
Rose følte jorden under sine fødder, mens Joaquin pludselig var hos hende, svang armene tæt omkring hende og holde hende tæt. Hendes krop rystede, hun kunne ikke få ordene ud, alting svimlede for hende. Burde hun ikke have været død, det var næsten som jordskælvet om igen. Hun pressede sig selv indtil ham, holde gråden inde, men gemte alligevel hendes ansigt i hans trøje. Hun var en køn en, ingen havde kunne hjælpe hende, næsten alle havde en evne der kunne redde folk, mens hun bare var den i flokken der ville dø. Hun klemte sine øjne sammen, knugede sig indtil Joaquin, mens den lettere muskuløse fyr stod foran Joaquin. Hans øjne var som sat fast på Joaquin, lige til Xanders stemme lød, hvilket fik både Rose og fyren til at dreje sig synkroniseret om, for at se på Xander.
Rose havde tåre i øjnene, men fik alligevel formået at sende ham et smil.
Alex nikkede, trak vingerne ind, mens blodet faldt til jorden. Det var som altid smertefuldt at bruge de pokkers vinger, ikke at hun ikke var glad for at have dem. "J-Jeg er ok, jeg kunne trods alt flyve." Hun kyssede ham blidt igen, lagde sine hænder om hans nakke, hvor hun trak ham en smule ned og krammede ham. "Aner det ikke, alting forsvandt... Måske en ukendt evne Xander eller dig har, i jeres vrede, kunne i have brugt den." Hun så ind i de mandelbrune øjne, hvor hun kort nærmede sig hans læber igen. "Er du ok?" Hviskede hun lavt, inden hendes læber snittede hans.
"HEY! Du..." Hun fik ikke sagt mere, før River bakkede hende op. Hun løftede sin hånd mod River. "Nemlig! I det mindste er du i live, plus.." Hun kørte en hånd igennem det blod røde hår. "Det klæder dig at være nøgen." Hun blinkede kort til ham, inden hun gik væk. Hendes hjerte hamrede, samt hendes puls der var steget en del. River var sikkert den eneste der kunne føle hvor skræmt Kath lige havde været, for ikke at snakke om at hun ikke havde fået den ide, hvis Evaline ikke havde reddet sit eget skind. Nu hvor man snakkede om solen, hvor var hun overhovedet?
Fyren stod med en ret ryg, og så en smule skeptisk ned på Xander. "Navnet er Jay." Lød det kort fra ham, inden han valgte at se på de andre. "Hvem er i? Hvordan er i kommet her til?" Lød det lettere højt fra ham, hvor han trak intet andet end en dolk frem. En smule truende var han, Rose så op på Xander og derefter på Jay, inden hun valgte at ligge sine hænder i nærheden af sit hjerte.
Et noget så højt klynk lød inde i skoven, hvilket fik pigernes opmærksomhed, lige til Evalines ræve form kom frem, blodig pande, det ene øje lukket i, mens hun slingrede en smule mod gruppen.

Josh kyssede blidt Alex igen, lagde armene om hende og så ned på hende, da hun hviskede til ham om han var okay. "Jeg har det fint, takket være dig." Blidt lod han deres læber strejfe, før han så hen imod Jacob, der en smule trippende gik rundt og ledte efter et musehul han kunne kravle ind i.
Kaths kommentar hjalp ham ikke ligefrem. I stedet fik det ham bare til, at rødme og lave en sjov grimasse, hvorpå han som sagt så en smule væk. Han var selvfølgelig en smule muggen over, at Evaline blot havde haft reddet sit eget skind, men lige nu ville han bare gerne finde hende. Hvor var hun henne? Josh havde haft kysset Alex læber en sidste gang, før han havde haft taget sin trøje af og gået over til Jacob, der med et svagt smil nikkede tak og viklede den omkring. Det måtte gå for nu.
River tjekkede kort til Yuuka. Da det ikke lå til hun nogle skade ham fået, kiggede han kort hen på Jay, der nu af en sær grund havde trukket en dolk frem. Hurtigt var han klar på selvforsvar og angreb. Truende viste han sine tænder og tog nu ikke øjnene fra den fremmede Jay.
Joaquin selv, skubbede Rose om bag sig og tog ej heller øjnene fra den fremmede. Manden mente de var en trussel eller også gjorde han sig blot sikker først. Xander var dog den hidsige af dem, han trådte truende frem og knyttede en af sine næver. "Træk den dolk tilbage eller..."
"Wow wow!" afbrød Josh og gik ind imellem Jay og Xander. I tegn på, at han intet ondt ville havde han hænderne løftet ved siden af sit hoved. "Vi ved ikke hvordan vi er havnet her... alt vi ved er at der kom et skarpt lys og pludselig forsvandt jorden under os.." Kort så han rundt på de andre, der havde valgt at kigge overrasket hen imod Jay og Xander. Josh så hen på Jay igen. "Vi vil intet ondt.. vi er blot en.. besynderlig.. gruppe, der ikke aner hvor vi er og hvordan vi er havnet her."
Det høje klynk lød og fik med det samme Jacob til at reagere, ved at dreje hovedet om og direkte suse hen til Evaline. Hurtigt løftede han hende op. Den vrede han havde haft på hende, blev med det samme skubbet væk af bekymringen for hende. "Evaline," hviskede han bekymret og trykkede forsigtigt den lille rævekrop ind til sig.
Josh var gået hen ved siden af sin bror. "Hvad er der sket med hende?"
"Hendes hoved.." var alt Jacob kunne formå at svare. Uden rigtig at spørge eller sige noget, lagde Josh forsigtigt en hånd på hendes hoved og healede det forsigtigt. Nok tog det af hans energi, men hun havde brug for det.
Xander kiggede hen på Rose, gik hen til hende og strøg en hånd ned af hendes kind. "Er du okay?"

Alex smilte varmt til Josh, han var ok, på den anden side, var Josh, Xander og hende selv, nok dem med den blideste landing, da hun kunne kontrolere den, og Kath enlig bare faldt, stadigvæk med fart, men hun landede enlig ovenpå River, Yuuka og Jacob, så den landing var sikkert også ganske blød. Alex fulgte Josh, da han gav sin trøje til Jacob, der selvfølgelig takken, på trods af at hans bagparti, stadigvæk ville være synlig. Det var næsten komisk at se ham, gå rundt så genert og forvirret.
Yuuka holde øje med alle, frygtede lidt at nogle var kommet voldsomt til skade, hvem ved? Hun havde glemt alt, og bare gået efter at redde sit eget skind, og af en eller anden grund, kunne hun ikke helt lade sin hånd slippe River. Heldig fyr, for en gangs skyld. Rose følte sin krop blive hevet om bag Joaquin, sjovt hvordan hun altid var den eneste der blev beskyttet af de andre. En lille rødmen sprede sig over hendes kinder, mens hun lagde sine hænder på Joaquins ryg og så ud af siden hos ham, for at holde øje med hvad der skete. Jay derimod, holde mest øje med Xander, han virkede truende. "Så i aner ikke hvordan i er havnet her... tsk... typisk" Han trådte kort tilbage. "Følg med, det ikke sikkert at gå rundt her nede, især ikke på denne tid af døgnet." Han så sig omkring, hvilket af en grund gjorde Yuuka en smule utilpas, hvad var der så farligt, hvis det var ulve han frygtede, kunne de sagtens klare dem, de havde trods alt mange dæmoner til stede, for ikke at snakke om at River enlig var ret stærk også.
Evaline forvandlede sig kort efter, da Jacob knugede hende indtil sig, og Josh langsomt var begyndt at heale hende. Hendes nøgne krop, blev skam presset ind mod Jacob, men fik skam også fyrens opmærksomhed, hvor en ret så stor rødmen sprede sig over hans kinder. Han så hurtigt den anden vej, og lagde en hånd over sin næse. Evaline så op på Josh, hvor hun kort efter nikkede af at alting var ok. "Jeg fløj ind i et træ." Lød det lavt fra hende. Inden hun rettede blikket mod Jacob. "Er du ok? Hvordan landede du?!" Hun lagde armene omkring ham, klemte sig selv indtil ham og lagde hovedet mod hans bryst.
De brune øjne Rose som altid formåede at have rettet bekymret mod folk, blev for en gangs skyld rettet mod Xander, i det han strøg hendes kind. "Jeg har det fint." Hun smilte en smule forsigtigt. "Undskyld hvis jeg skræmte dig." Hendes krop rystede stadigvæk, det var som om frygten for at dø, bare ikke ønskede at forlade hendes krop.
"Skoven består af Undead, så hvis i ønsker at fortage jeres elskede samtale et andet sted, ville det være rart." Lød det en smule irriteret fra Jay, der begyndte at gå langsomt. "Når mørket falder på, plejer skovens jord altid at blive mere eller mindre fyldt med dem, som om de begraver sig selv om dagen, også genopstår om aften." Lød det lavt fra ham, Alex greb fat i Josh, hvor hun hev ham med sig. "Lad os nu bare følge med... hellere det, end at blive stående her." Hun så ned på Jacob og Evaline.

Det lå til at Jay troede på dem, hvilket lettede Josh en smule, for så skulle manden ikke til at stille en helveds masse spørgsmål. Tanken om at skulle besvare dem alle lige nu, gav ham helt hovedpine og det gjorde det sikkert også ved de andre. De var lige faldet ned fra himmelen for pokker! Alle var sikkert stadig voldsomt rystet.
Da Jay bad dem om at følge med, fulgte River automatisk med og kiggede ikke efter om de andre at gøre det samme. Han var ligeglad med at duden var fremmede. Der var større chance for overlevelse sammen med en der kendte skoven, en med en gruppe der lige var faldet ned fra himlen.
Dog bemærkede River godt Jay's underlig reaktion på, at Evaline pludselig var nøgen og knugede sig ind til den kolde isdæmon. Det fik ham til at smile en smule kækt. Noget sagde ham, at det var længe siden manden overhovedet havde set en kvinde og det der var pludselig var en nøgen ikke så langt fra ham, sparkede sikkert noget i gang i ham.
Jacob lå dog ikke mærke til det. I stedet fortsatte han bare med at kramme Evaline.
"Takket være Kath, der lavede en faldskærm ud af mit tøj," forklarede han en smule vrissende og flovt. Han hadede stadig at han følte sig så pokkers bar! For ikke at sige, at Evaline nærmest virkede overrasket over, at han stadig var i live. Det var der vel ikke noget at sige til, når hun havde reddet sit eget skind, ikke at han kunne svare på hvad hun ellers skulle have gjort. Da Alex snakkede til dem, nikkede Jacob og så lige i tids nok, Joaquin der dukkede op ved siden af dem og rakte Evaline sin lange sorte jakke, der kunne knappes. "Her.. før du lader den fremmede dø af blodtab." Efter de ord forsvandt han igen.
Xander knurrede kort af manden, før han tog Roses hånd og begyndte at gå. De andre fulgte også roligt med ham. The undead han snakkede om, kom bag på en som River, men Xander der var van til dem, fnyste bare en smule. "The undead er langsomme skabninger.. så længe man ikke ender i en herd.. kan man sagtens besejre dem," forklarede han imens han gik.
Josh så ned i jorden, meget kort og hurtigt, som tjekkede han om de nu kunne finde på at dukke op af jorden lige pludselig. Derefter så han op og klemte kort Alexs hånd. "The undead.. så du siger altså at skoven er fyldt med dem?"
"The undead.. mener i de der.. forådnet.. menneskeligende væsner der æder os?"
Josh nikkede og så ventende hen på Jay.
"Pff! Don't worry guys.. vi er stærke racer.. vi kan klare dem!" sagde Xander selvsikkert. Josh himlede med øjnene over ham.

Jay valgte at efterlade dem der ikke fulgte med, dog var der i det mindste en af kvinderne der fulgte med, mens der selvfølgelig var to fyre med. Hvilket fik ham til at knurre en smule, han havde måske håbet på at alle bare ville følge med, med det samme, i hvert fald kvinderne. Evaline så op på Jacob, og derefter ned af ham, hvor et kækt smil formed sig på hendes læber. "Tsk, du er nøgen foran 5 kvinder og et par fremmede mænd." Hun kyssede kort hans kraveben, inden hun slap Jacobs krop, det at hun pludselig fik at vide at den fremmede var ved at dø af blodtab, så hun forvirret op på Joaquin og tog selvfølgelig imod hans jakke. Jacob hadede trods alt, når hun var nøgen foran andre end ham. "Hvordan det, jeg har intet gjort?" Hun så kort mod den Jay, og derefter mod Jacob, mens hun knappede jakken.
Jay smilte kort for sig selv, da de endelig besluttede sig for at følge med. "Du snakker som om du kender dem, men jeg aner ikke hvor du kommerfra." Han så tilbage på Xander og Rose, der holde ham i hånden. "ikke alle er langsomme, de fleste er, men det er også de klogeste. De hurtige er næsten ligeså trælse som ulvene, og de andre dyr. Fuglene er helt klart de mest frustrerende, dog smitter deres bid ikke rigtig." Han forsatte med at gå.
"Ja, de er forrådnet, og spiser alt omkring sig, bare de kan få fat i det." Han rettede blikket en smule mod Josh, og derefter mod Xander, hvor han stoppede op og drejede om mod Xander. "Stærkere racer? Du ligner den svageste af alle, og racer? Alle er lige her, du tænker måske dæmon, jeg dæmon... Eller mine forældres forældre var, men så snart du har været her i en time, bliver du ligeså menneskelig som hende." Han nikkede mod Rose, der så en smule forvirret på alle, hvor hun bed sig kort i underlæben. Var det en hentydning til at hun var svag?
Hun så kort ned i jorden, mens Yuuka trådte kort frem. "Vent, vil det sige, at vi alle bliver som mennesker, så vores evner forsvinder." Jay løftede bare kort på skulderne, de havde så sjældent fået nye folk til.

Jacob vidste udmærket godt, at han var nøgen foran en hel gruppe af mennesker, så det at hun pegede det ud, fik ham til at rødme kraftigt og se den anden vej. Trøjen dækkede kun det forreste af hans nederste dele. Bagdelen fik ikke lov til at blive dækket. På den anden side... Nej, lige nu var der ikke rigtig noget han kunne komme på. Han måtte blot opretholde sig bagerst i gruppen. Ikke tale om at der skulle være frit udsyn til numsen! Igen måtte han se flovt ned i jorden. Det var altid noget at de alle var i live... også selvom Evaline egentlig var gået op i at redde sig selv. En enkelt gang skulede han hen til hende. Hvad havde hun gjort hvis han ikke var gået hen og blevet reddet? Lige meget, det var ikke det han ønskede at fokusere på lige nu.
Joaquin klukkede over Evalines kommentar, eftersom hun burde kunne regne ud at det var faktummet af, at hun var nøgen! Stakkels, stakkels Jay! Havde ikke set en nøgen kvinde i evigheder og nu stod der en foran ham, som han ikke fik lov til at kigge ret længe.
Og nu man snakkede om Jay, så kunne Xander bestemt ikke fordrage ham. Sådan som han snakkede til ham som om, at han var dum og ikke vidste noget som helst om zombierne. Dog måtte han indrømme, at han ikke havde haft hørt om de såkaldte levende døde han snakkede om. Kunne de være hurtige!?
"Wow.. wow.. wow!" sagde han og løb op foran Jay. I stedet for at stoppe dog, fortsatte han bare med at gå baglæns. "så.. du siger til mig at de levende døde her kan løbe her og vi alle bliver til mennesker!?" En stor frygt voksede op i de blå øjne. "Få af os er van til at have en fantastisk styrke... vi kan ikke blot blive til mennesker!"
River spærrede øjnene op. "Vi er nød til at komme væk herfra... hurtigst muligt.. Bare tanken om at være et.." sætningen blev ikke fuldført, da Joaquin valgte at slå Daywalkeren i baghovedet. "Hey! Min lillesøster er et menneske og hun har klaret sig fint!"
Xander himlede med øjnene og gik bag Jay igen, kun for at gå ved siden af Rose igen. "Jeg frygter nu blot mere alle de levende døde, specielt hvis de både kan løbe og er kloge.." Uden han tænkte rigtig over det, tog han Roses hånd i sin. "Men, ha! Vi skal nok klare den!"
"Så.. hvor mange mænd er i, i jeres camp Jay?" spurgte Josh og frygtede en smule svaret. Hvis der var en helveds masse mænd, skulle man uden tvivl gå og passe på en som Alex. Alle syndes hun var interessant, så det var ofte svært at få hende for sig selv.

Mens Evaline tog imod jakken, så hun kort mod Jacob, hvor hun opdagede det skulende øjne. Hvad havde hun nu gjort, det virkede pludselig så koldt omkring hende. De selv samme øjne, som han sendte hende da hun holde ham fanget i klanen, dog forsvandt de hurtigt igen. Hun så ned i jorden, og derefter op på ham igen. Hun trak frakken en smule om sig, inden hun trådte mod Jacob, viklede sin arm om hans. "Måske vi skulle skifte, jeg kan sikkert godt skjule min krop i den trøje, og det meste af dig vil blive gemt væk i jakken her?" Hun så forsigtigt op på ham, med et forsigtigt smil på sine læber.
Jay forsatte med at gå, hvis Xander bare var stoppet op, var han højst sandsynlig bare gået ind i ham, skubbet ham. Han så ned på ham, med et kækt smil på sine læber. Denne lille fyr, virkede så skræmt og bange for at miste hans så kaldte styrke, hvem vidste, måske han fik lov til at beholde den, som det faktum af at Jay havde fået lov til at beholde sin styrke i benene, hvilket gjorde at han var hurtig, kunne hoppe højt og selvfølgelig sparke noget så hårdt. "Ja, de døde her løber hurtigere end ulvene nogle gange, og ja... i bliver menneskelige, med tiden." Han så sig tilbage, hvor Rose så sig omkring, forsøgte lidt at holde øje med hele flokken, samt dette sted gjorde hende nervøs.
Skoven var som en hver anden skov, intet virkede dødt, men når man hørte noget gå, eller nogle lyde, blev man hurtigt urolig. Rose så op på Joaquin, hvor hun bed sig kort i underlæben, han behøvede da ikke at slå River, stakkels River. Han var vantil en styrke, og udødelighed for ikke at snakke om hurtighed, hun forstod ham godt. Et lille suk slap hendes læber, hvor hun så op på Xander, da han stillede sig ved hendes side. "mm.." Lød det lavt fra hende, hvor hun så ned i jorden, rødmede en smule over følelsen af hans halv varme hånd, der nu holde blidt fast i hendes. Klare den, hun var ikke helt sikker selv.
"Hvor mange vi er, uhmm..." Han stoppede kort op, hvor han så sig omkring, løftede en hånd, som tegn på stilhed og at de skulle stoppe. Han så sig omkring, kastede kniven ind i den anden hånd, mens en skikkelse kunne ses imellem træerne, forsvinde hurtigt igen, og løbe omkring dem. Lige til den pludselig var noget så hurtig oppe i Jacobs ansigt, sprang frem fra buskene, greb fat i hans skuldre, og borede nærmest sine fingre og negle så langt ned i hans krageben, at man kunne se neglene knække på den og høre en knasende lyd - Mens den åbnede munden på hvidt gab, gik efter hans ansigt som det første. Inden den overhovedet fik sine tænder ned i hans frække ansigt, var Evaline hurtig med en kæp, fik slået den i hovedet så hårdt hun kunne, så det gav et smæld i hendes arme. Hun hev derefter hurtigt Jacob op på benene igen, hvor hun løb en smule væk.
Zombien kravlede hurtigt, satte i spring, hvor den hurtigt var på benene igen, stormede mod Josh og Alex, kæben der hang til siden, fra Evalines slag, savlen der svang om den. Jay kastede kniven, hvor han fik hevet Alex i armen, så hun var væk fra den. Dolken fløj nemt ind i panden, som var den stukket igennem mudder, han holde Alex en smule indtil sig, mens Zombien faldt mod Josh, og landede på jorden. "Er alle ok?" Lød det fra Jay, der nærmest pressede Alex indtil sig, til hun altså skubbede ham væk og smuttede hentil Josh, dobbelt tjekkede om Josh var ok.
Evaline derimod, så bekymret på Jacob, holde sig tæt ved hans side og så på de dybe sår.

Egentlig havde det ikke været meningen, at Jacob skulle skulde hen imod hende på den måde. Det skete blot ved tanken om, at hun havde reddet sit eget skind, uden rigtig at tænke over ham. Men igen, hvad skulle hun ellers have gjort. Gået i døden sammen med ham? Det ville han bestemt ikke ønske for hende!
Da hun foreslog, at de kunne skifte tøj, var han klar til at sige ja og tage imod jakken. Trøjen kunne heldigvis dække meget af hendes krop alligevel. Det forsigtige smil hun sendte ham, blev gengældt og som han skulle til, at svare hende, var det som om at helvede brød løs. Ingen havde nået at se det næste ske. Jacob reagerede ikke, han stod helt stille, forskræmt og forbløffet over det bæst der pludselig var sprunget på ham. Dets negle borrede ned i huden på ham, fik ham til at skrige højt op, før han overhovedet var klar over lyden havde forladt hans læber! Alle omkring dem reagerede. Josh var mere eller mindre klar til at komme sin bror til undsætning, da Evaline allerede havde hamret en kæp så hårdt hun kunne ind i dets kæbe. Kæben gik af led og hang nu skævt. Det fik ikke bæstet til at stoppe. Hurtigt var den klar igen og var på vej hen imod Josh, der heldigvis var klar til, at forsvare sig selv. Dolken var trukket op af dets beholder og han lod den blive strammet imellem hans hænder. Dog som han var klar til at angribe, klarede Jay sagen og først her gik det op for Josh, at manden havde den frækhed at trække Alex ind i sine arme. Heldigvis opdagede Alex også den underlige opførsel og skyndte sig hen til Josh, der sendte hende et varmt smil og hviskede han var okay. Det var nu mere Jacob han var bekymret.
Isdæmonen var skam kommet på benene, men havde svært ved ikke at lade de dybe sår genere ham. Han måtte bide sig selv hårdt i underlæben. En smule skræmt, så han ned på det døde væsen, men før han nåede at sige noget, kom River med en sætning de alle nok tænkte. "Holy fuck shit!"
Selv Xander der var van til disse væsner, kunne ikke tro det der lige var sket.
"Må du nok sige..." vrissede Jacob og lagde en hånd på sårene ved kravebenet. Hurtigt var Josh henne ved ham og testede om han stadig var i stand til at heale. Inde i hans hoved tikkede han og bad til at de healende kræfter stadig var der. Det kunne være noget så nyttig i denne verden!
"Den lejr har bare ikke at lægge langt væk herfra," sagde Joaquin, der var gået hen til Rose og samtidig tjekkede han til Kath.

Evaline knugede sig en smule mor Jacob, hun havdde en enkelt gang ladt ham falde i døden, denne gang skulle hun nok beskytte ham. Han fik ikke lov til at falde før hende, om så hun skulle gå i krig alene mod disse døde væsner! Hun så bekymret på sårene, disse væsner. Hvordan kunne man være død også stadigvæk bevæge sig, samt det at den bare rejste sig op, som var intet sket. Hun kunne stadigvæk mærke slaget i sine arme! Det skræmte hende en smule, men ikke nok til at det var tydeligt! "Shit." Lød det lavt fra hende, mens hun holde sig tæt ved hans side.
Rose knugede en smule i Xanders hånd, hvor hun holde sin anden hånd ved sit hjerte. Hvor forfærdeligt, skræmmende... de var altså fanget i et sted, med disse væsner. Denne var hurtig, hvordan var de kloge så? Hun bed sig nervøst i underlæben. Alex der var ude af Jays arme, kyssede kort Josh, efter han havde svaret hende. Han var uskadt, tænk at denne mand havde trukket hende væk, han havde for gudsskyld to hænder, han kunne sagtens have taget fat i Josh også. Bare tanken gjorde hende utryk, han reddede hende, men ikke Josh. Var der en større betydning i dette, burde hun frygte at denne mand var klar på at ofre andre. Hun så en smule på Jay, mens Josh healede Jacob.
"Seriøst Josh, den evne har du bare at beholde." Lød det fra Evaline, inden hun så på Jacobs skulder, tørrede blodet væk fra hans kraveben, inden hun kyssede ham en smule pludseligt, han havde seriøst ikke lov til at komme til skade! Ikke foran hende. Kath stirrede en smule på den afdøde. "fuck." Alle var som forbavset, mens Jay blev stående, smed hænderne i lommerne. "Vi har altså ikke tid til at stå her, når solen er væk, hersker de." Lød det en smule irriteret fra ham, inden Joaquin snakkede, hvor et blidt smil formede sig på hans læber. "Bare rolig, det er ikke så langt væk, men håber i kan klatre." Han begyndte igen at gå.

Da de endelig nåede frem, var himlen allerede rød, klar på mørket, kunne man allerede høre de døde herske. En smule utryk, holde Rose sig tæt indtil Xander. Stedet var oppe i træerne, meget højt oppe, hvordan skulle de alle kunne. Hun slap Xander, inden hun lod sine ord slippe sine læber. "Jeg... Ikke så god til at... klatre." Mest det at smerterne endnu engang var ved at brænde hende op, gjorde også at hun ikke helt ønskede at klatre. Lige til Jay greb fat i hende, lagde en hånd på hendes talje og om på ryggen, hvor han stod tæt op af hende. En smule overrasket så hun op på ham, lagde sin ene hånd på hans kraveben. "Hvis andre ikke kan klatre, sig til." Han lavede et enkelt spring, før han var oppe i på selve broen med Rose. Alex så op på den, og derefter hen mod Jacob. "Jacob og Evaline, i burde nok ikke klatre op, før i får noget undertøj på." Lød det drillende fra hende, inden hun skubbede dem begge mod Joaquin. "Joaquin, du kan måske stadigvæk teleportere dig rundt, så... be a darling, så ingen af os skal se deres underliv." Hun blinkede drillende til Jacob, inden hun trak sig en smule væk, de skulle altså helt op.
Jay var hurtigt nede igen, hvor han så rundt. "Andre? Jeg kan kun tage en af gangen?" Han så rundt på dem alle.

Såret svandt stille ind under Josh hænder og de blev først flyttet fra kravebenene, da han var sikker på at der nu ikke længere var noget at se. Han var lettet over, at det stadig var muligt for ham at heale og at der ikke var nået at ske mere med Jacob.
"Det håber jeg også Evaline," svarede han på hendes kommentar og kørte en hånd igennem de pjuskede lokker. Kort så han sig omkring, ledte efter flere af de forfærdelige bæster. "Det håber jeg også."
Hvis han kunne blive ved med at beholde den evne, ville han være i stand til at hjælpe dem, hvis de kom til skade og i en verden som denne, ville det være noget så nyttigt.
Jacob kyssede blidt Evaline tilbage og adskilte derefter deres læber med et smil. Jay havde ret, de måtte se at komme væk derfra og desto hurtigere det gik, desto bedre ville det gå for deres besynderlige lille gruppe. Kommentaren om klatringen, fik dem til at dele forvirret og en smule bekymret blikke, inden de alle fulgte med ham dybere ind i skoven.

Hverken Xander eller Joaquin nåede, at tilbyde Rose deres hjælp, før Jay allerede havde trukket hende ind til sig, som en anden Tarzan ville gøre det. Joaquin så forbløffet efter dem, da Jay gjorde et imponerende spring og hurtigere end lynet var oppe på broen med den kære lillesøster.
"Han kan springe!" sagde Joaquin imponeret.
Xander fnyste og mærkede en lille vrede i sig. Hvor vovede Jay bare at tage hende ind til sig sådan... "Hvem tror han at han er..." mumlede Xander irriteret og var allerede klatret op af træet, i det sekund Jay var nede på jorden igen, som en anden samfundstjeneste nørd.
Jacob så fra Alex til Evaline, da hun kom med kommentaren om, at de nok ikke burde klatre før de havde fået undertøj på. På vejen havde de i det mindste fået skiftet tøjet, men stadig tanken om, at han ikke var iført andet end en jakke, fik ham til at rødme og se ned i jorden. Pokker tag at Alex var så drillende omkring det!
Joaquin klukkede og gik hen til det yndige par, hvor han bukkede høfligt og strakte sin hånd ud. "Kan jeg tilbyde jer et lift??"
Jacob himlede med øjnene, men kunne ikke lade være med at smile en smule over Joaquins ondsvage opførsel. Kort gjorde han et nik til Eva. "Du bliver teleporteret op først," sagde han til hende og smilede ømt.
Josh så op af træet, med hænderne foldet over kors og ved siden af ham, stod River og gjorde nøjagtig det samme. Kort så River hen på Yuuka. "Hop op på min ryg, så kravler jeg dig derop." Det var ikke et forslag, men snare en ordre.
Josh så hen på Alex med et smil. "Skal vi se hvem der komme først op?" Man kunne altid forsøge at få noget sjov ud af det.

Evaline smilte til Jacob, han var uskadt, ingen skader længere, takke være Josh. Hun kunne kysse den fyrs kind, ikke læber, hendes læber var reserveret til Jacob, og Joshs var sikkert reserveret til Alex. "Hold dig tæt på mig, jeg beskytter dig." Lød det lavt fra hende. De andre skulle helst ikke høre det, hun kende det fra de andre fyre, at hvis dette blev sagt kunne det skade deres maskulinitet. Hun kyssede hans kind kort, inden hun gik sammen med ham.
Alex så op på Josh. "Hold dig fra Jay, okay?" Hun lagde øjnene på Jays muskuløse ryg, inden hun greb fat i Joshs arm.

Kath så mod Xander, i det han mumlede. Sjovt, han var jaloux, måske hun skulle træde lidt på ham, i mens han lå nede på jorden, hun ønskede ikke at sparke til ham, bare træde lidt på ham. "Eh, tja, jeg kan heller ikke klatre." Lød det kækt fra hende, i det Jay kom ned igen. Hun ønskede enlig bare ikke at være for længe på jorden, og det at klatre kunne hun altid gøre på et andet tidspunkt. Lige nu, skulle hun bare op og se alting, hvordan var det der oppe i træerne, de havde nærmest skaffet en hel by deroppe. Det virkede næsten underligt, men alligevel så fantastisk. Jay tog fat om Kath hvor han sprang op igen. Alex og Yuuka var enlig de eneste der valgte at trække sig selv op af træet, klatrede til de nåede til stedet. Hvor nogle mænd var klar på at hjælpe alle, også mændene selvfølgelig.
Alle var muskuløse, samt ret så kønne at se på. Som var de hos en flok Incubuser lige nu, Ikke en eneste kvinde kunne ses, det virkede nærmest underligt. Vent hvor var Rose enlig?! Alex så rundt, hun følte sjovt nok at alting var forfærdeligt her, ingen andre end nogle mænd, betød det ikke bare at chancen for voldtægt var større? Hun bed sig en smule i underlæben, til en mand frem, så mod Jay, og Rose kom frem. Omkring 15 mænd stod okring dem, våben på sine sider, dolke på overarmene, og en crossbow på ryggen. "Flere folk, hvor finder du dem? seriøst Jay." De så halv irriteret på Jay, hvor han løftede på skulderen. "De faldt fra himlen, og denne gang er det ikke kun mænd." Han så sig over skulderen, hvor Evaline og Jacob nu kom frem. Som det første, var det sjovt nok Evaline der fik alt opmærksomheden fra mændene, hun havde trodsalt ikke rigtigt noget på overhovedet, hun trak dog ned i trøjen. For første gang følte hun sig utilpas, med ikke at have vildt meget tøj på, disse øjne gjorde hende utilpas.
"Uhmm.." Lød det lavt fra hende, inden hun vinkede kort til dem. Kath så mod Xander, og Yuuka så ned på jorden. De døde var allerede begyndt at vandre rundt.

Jacob smilede svagt til at hun hviskede, at hun nok skulle beskytte ham. Det var vel altid rart at få at vide. "Lige over," hviskede han til hende og kyssede kort hendes pande. Jacob gik ikke op i det med sin mandighed, så hvorfor være flov over, at hun ønskede at beskytte ham. De beskyttede vel blot bare hinanden.
Da Alex hviskede til Josh om, at han skulle holde sig fra Jay, så han kort spørgende på den fremmed ryg og derefter hen på Alex igen. "Det bliver ikke svært," hviskede han tilbage. "Jeg fornemmer at du også kan fornemme at der er noget muggen over ham?" Det var rart at hun sagde det til ham, for så skulle han i hvert fald ikke føle sig truet over en som Jay. Specielt ikke når det var så tydeligt at han konstant forsøgte at imponere tøserne.
Igen, hvem troede Tarzan lige at han var?

Mænd, der var ikke andet end mænd at finde, så med andre ord, de skulle passe rigtig godt på deres tøser. Josh mærkede med det samme en uro i sin mave, da det blot mindede ham om hans far og hans små håndlangere. Mændene havde ikke set kvinder i evigheder, voldtægt kunne ske og derfor måtte de være på vagt.
Så snart Evaline og Jacob kom op, blev alle øjnene lagt på ingen andre end den kun trøje påklædte Evaline. Hurtigt trak Jacob hende til sig, hvorpå han sendte de andre mænd der nu stirrede på hende et koldt, samt truende blik, der direkte skreg: Prøv og i vil fortryde det!
Selv Xander kunne ikke undgå at føle en lille kulde ned igennem rygsøjlen. Hurtigt var han henne ved siden af Rose. Joaquin derimod var den eneste der ikke rigtig tænkte over alle mændene, i stedet var han forundret over hvilken samfund der var blevet bygget heroppe. Da Xander kunne fornemme, at Kath kiggede hen på ham, drejede han hovedet hen imod hende og løftede på et øjenbryn. Hvorfor kiggede hun på ham?
"Vi beklager at vi kommer dumpende på denne måde," sagde Joaquin på alles veje. "Vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe til her."
Den pludselig høflige opførsel fra en der altid var pokkers... lalleglad og fjollet, fik Josh til at løfte på et øjenbryn. Ligesom Jacob, havde taget Alex ind til sig, med det samme han kunne fornemme hendes uro.

Han var vel ok enig omkring dette, hvilket var rart. Han ønskede også lidt at holde sig fra denne Jay, hvis han blev i nærheden af ham, var vhanven for at han i virkeligheden var selveste døden i forklædning stor. Hvem vidste, måske de ikke rigtig havde været hos en kvinde i flere år, hvilket bare gjorde alting så meget mere skræmmende, hun ønskede virkelig ikke at være særlig tæt på denne mand. Ej heller at Josh var for tæt på ham, de andre stod for sin egen beskyttelse, mens hun stod for Joshs!

Evaline lod sig for første gang, blive beskyttet af Jacob uden at stille spørgsmål, han trak hende bag sig, og et bedre sted kunne hun ikke lige finde! Hun følte sig så underlig, hvilket gjorde at Jay så omkring sig, inden han klappede sine hænder. "De er en del af samfundet, tag jer sammen,d e er ikke Raclifs folk. Find noget tøj som ikke bliver brugt længere!" Mændene forsvandt hurtigt ind i de forskellige hytter, hvor de efter noget tid kom tilbage, smed tøjet på et bord. Normale bukser, samt undertøj, dog var der ikke ligefrem undertøj til kvinderne, der var nogle få. Fra de afdøde folk de før havde haft, de så kort mod dem.
"Her, tak hvad i føler for at bære, og jeg finder en hytte hvor i kan sove." Han gik rundt, tjekkede de forskellige hytter. Da de nu var flere, betød det at nogle af dem måtte sove hos hinanden. "Hvem har ikke noget imod, at sove sammen?" Han så mod dem, hvor han lænede sig op mod muren.
"Eh, Joaquin er min bror, har intet imod at sove hos ham og Xander, samt Kath." Hun så sig omkring, hvor Jay smilte varmt til hende, nikkede kort til hendes ord. "Fint, den hytte med det røde mærke på dørene og vinduerne, er jeres sted tag det tøj i har brug for, og føl jer endelig til rette... Andre?" Han så mod de andre, desto flere der kunne sove sammen desto bedre, det var sjovt nok heller ikke rart at sove alene.
Efter alle havde fået tildelt en soveplads, var mændene hurtigt henne hos Jay, hvor de begyndte at skære ind på en af væggene. De havde nu brug for at folk trak deres del af slæbet, der var trods alt så mange flere folk nu. Hvilket betød, at de kunne bruge nogle til at bygge og holde vagt, samt nogle deres var på jagt om morgene. Dog burde de nok snakke med alle omkring dette.

Det lå til at mændene faldt en smule til ro, så snart Jay råbte til dem om, at de skulle tage sig sammen. Hvem denne Racliffe end var, lå det til at denne klan ikke brød sig om ham. Josh nåede dog ikke rigtig at få spurgt ind til det hvem denne mand var. Nyt tøj blev fundet frem til dem og der blev givet en hytte til Rose, samt hendes 'kumpaner'.
Xander smilede ved tanken om, at han i det mindste fik lov til at sove sammen med Rose og de andre to selvfølgelig, men det var en mindre detalje. De fik taget det tøj de nu skulle bruge og gik hen til hytten. Broen vippede en smule fra side til side, da de gik over den, men man kunne stadig mærke dets stabilitet. Hytten indvendig var hyggelig og smuk, men samtidig en smule uhyggelig, da man kunne ane den tunge duft af død og sorg, sikkert fra dengang kvinderne måtte lade livet.
Joaquin så nysgerrig rundt. De kunne vel godt vende sig til at bo her, altså lige indtil de fandt en anden måde at komme væk på.
River, Yuuka, Jacob og Evaline endte med at dele en hytte, hvorpå Alex og Josh kunne få deres egen, hvilket fik River til at puffe til Josh. "Lucky u huh?" hviskede han drillende til englen, der blot fik en smule røde kinder, men valgte ikke at komme med et comeback. Han fulgte blot med Alex hen til deres hytte. Som om han kunne tænke på den slags lige nu... De var fanget i en hel anden verden, omringet af døde væsner der ville æde dem. Det var ikke nu han skulle tænke på at elske sammen med Alex. Tanken gav ham igen røde kinder. Han burde ikke tænke over det!
Da de så småt alle var ved at falde til ro, mødtes de alle på midten, ved den største af hytterne der kunne minde om et forsamlingshus.
"Hvordan endte i selv hernede Jay?" spurgte Jacob. Det tøj han nu var endt med, var ikke langt fra det han havde haft på i Evalines klan. Så han var endnu engang tilbage med, ikke at have en trøje på, men i stedet måtte have et ulveskind bærende på ryggen. "Og jeres kvinder... hvordan døde jeres kvinder?"
Spørgsmål blev stillet og han forventede skam et svar. Xander kunne ikke undgå at kigge på Rose. Hendes påklædning var fristende, viste hendes mave og det var rent faktisk nu muligt, at spotte hun rent faktisk havde et brystparti.

De gik alle mod hytterne, hvor alle fik den glæde af at skifte tøj, det gjorde det halv rart, på den måde kunne de få lov til at vaske det tøj de bar, og måske endda have noget der var nemmere at gå rundt i, når man var oppe i træerne. Rose måtte dog forlade den tanke, tvunget ned i et ulve skind, hvor det var skåret fint ud, til en top der kun dækkede brystpartiet, og to stykker der skjulte bagpartiet, samt forpartiet. Siderne var blottet, ridset gik helt op til hoften. Hun viste sin mave, hele maven og en smule af hofterne, hvorfor dækkede deres tøj ikke mere end dette, det gav virkelig ikke mening for hende. Hun følte sig utilpas, og en smule underlig i dette tøj.
Kath derimod, gik stolt rundt i det, satte endda sit hår op, hvilket bare gjorde hendes krop mere synlig, hun så tilbage på Rose, der sjovt nok fumlede en smule, og tydeligt stod og overvejede at skifte om til det andet igen. "Glem det, du kan sagtens overleve et par dage i det, mens det andet bliver vasket." Kath trak Rose med sig, hvor de sjovt nok måtte overleve at gå rundt sådan, Alex havde det samme på, mens Evaline og Yuuka var iført en tank top og en skind nederdel, de forskellige dele af skind, var tydeligt lavet af forskellige dyr, ulve, bjørne og enkelte var fra ræve.
Alex kørte drillende sine hænder op af Joshs ryg, da han havde skiftet. "Du ser godt ud." Lød det lavt fra hende, inden hun lod sine hænder køre om hans talje og hun lod sig selv presse imod hans ryg, det bløde skind fra en af de større ulve, var nærmest blødt, samt en smule kradsende.
Jay snakkede lavt sammen med de andre fyre, til alle langsomt var begyndt at blive samlet. "De fleste af os er født her, Racliffe er den person i skal snakke med hvis det er, hans klan er lidt opbygget på folk der randomly er kommet her ind, ligesom jer... Men han er ikke ligefrem samarbejdsvillig, især ikke efter kvinderne forlod os alle." Han kørte sin hånd igennem det blålige hår, mens han smilte skævt, samt forførende til de forskellige. "Kvinderne, nogle blev syge, andre døde ved fødslen.... Så ikke alle af os har haft forældre udover fædre." Han så kort op og ned af Rose, som forsøgte at bruge sit hår til at skjule sin kavalergang. "Vi har ikke ligefrem medicin her, eller andre fantastiske ting." Det var pludselig meget tydligt, hvem der enlig havde det største brystparti, hvis man altså valgte at se lidt skifte vis på dem. Jay valgte dog at se lidt rundt, i stedet for at være totalt åbenlys.

Joaquin havde ondt af sin lillesøster. Det tøj hun var iført gjorde hende utilpas og bare det faktum af, at de var omringet af mange forskellige mænd, gjorde det sikkert ikke bedre for hende. For at hjælpe hende bare en smule, gav han hende sit ulveskind, som hun kunne forsøge at gemme sig bag ved.
"Her, bare ind til vores eget tøj er blevet vasket," sagde han til hende og smilede sit ømme storebror smil. Det store ulveskind var sort og ret så varmt, men hvis hun kunne bruge det, til at gøre hende bare en smule mere tilpas, måtte hun beholde det.
Han så derefter hen på Kath. Som altid bar hun tøjet med stolthed og satte endda håret op, før at gøre hendes krop mere tydelig. Klukkende gik han hen til hende, kørte hænderne over hendes skulder og derefter ned af hendes arme. "Selvsikker som altid huh?" hviskede han til hende og gik derefter forbi hende.
Xander gik hen ved siden af Rose, smilede forsigtigt til hende og forsikrede hende om, at hun så godt ud og ikke havde grund til at være så genert.
Josh smilede over Alexs varme hænder og drejede hovedet om, for at se på hende og sende hende et varmt, samt forførende smil. "Du ser nu heller ikke værst ud," Han vendte sig om imod hende, trak hende ind til sig og kyssede hendes pande. "Faktisk, ser du endnu bedre ud." De gik sammen hen til midten af stedet.
Alle tøserne så nu ret godt ud i deres outfit, men aldrig havde River forstillet sig, at Rose rent faktisk havde så stort et brystparti! Hvordan pokker kunne hun skjule dem?! Han så hurtigt den anden vej og gav sig til at lytte til det Jay havde at sige.
"Hvem er denne Racliffe?" spurgte Josh. "Og er han en del af jeres klan?"
Xander bemærkede godt det forførende smil Jay sendte de forskellige, hvilket irriterede ham noget så gevaldigt. Han skulle ikke tro, at han kunne komme her og tage pladsen som den forførende! Det var hans job! Han mukkede noget for sig selv og så kort rundt på de andre mænd.
"Josh har stadig evnen til at heale.. det kan sikkert hjælpe med medicin problemerne," informerede Jacob dem roligt.
"Vi er her ikke for at blive is dæmon," sagde River koldt og så hen på Jacob, der blot kiggede en smule irriteret tilbage på ham.
"Det mindste vi kan gøre er at vise taknemmelighed over at de overhovedet lader os være her," svarede Jacob igen. Det fik bare River til at himle med øjnene og gå hen ved siden af Yuuka.
"Det er vel altid noget at der er en som kan.. heale," sagde en anden fyr, der stillede sig ved siden af Jay og så rundt på de forskellige. Hans ansigt var noget så kønt, dybe brune øjne, mørkt hår der sad pjusket, men stadig perfekt. (Johnny depp faceclaim) "Men, i hvert fald.. i bliver værd i sær sat i arbejde, hvis i vil være her."

Rose fik rakt et stykke pels, som hun gladeligt tog imod. "Tak." Lød det lavt fra hende, mens hun trak det over sine skuldre og forsøgte roligt at gemme sig bag det, inden hun så sig omkring. Hvorfor havde de også lige så lidt tøj på, måske de kunne snakke om at lave om på tøjet, det kunne altid være rart. Hun vile i hvert fald elske at skulle have mere på, bare noget der dækkede hendes mave i det mindste. Hun bed sig en smule i underlæben. Hun håbede virkelig ikke at han ville ende med at fryse, eller skulle han nok få det tilbage. Han havde trods alt ikke en trøje på, en lille stemme i hendes baghoved sagde lidt, at hun var latterlig. Især når man så på de andre, de virkede alle så ligeglad med deres beklædning, på den anden side Yuuka havde også kroppen dækket, kun hendes knæ var synlige også ned.
"Det er svært at ikke at være det." Hun så op på ham, hvor hun kort tog fat i hans arm, i det han forsøgte at gå forbi hende. "Er selvsikkerheden et problem nu, det plejede det da ikke at være." Hun trak ham ned og kyssede ham dybt, samt intimt. Hvilket fik Rose til at rynke en smule på næsen og se den anden vej, uanset hvad, var det underligt at se sine familie snave andre, og en smule klamt. Xanders underlige smil, fik hende til at se ned i gulvet. Det var stadigvæk en smule akavet, hun ønskede ikke helt at have så lidt tøj, bare en smule mere ville være rart. Hun sukkede blidt, inden et ubehageligt smil formede sig på hendes læber. "Undskyld, jeg føler mig ikke tilpas i dette.." Hun mumlede en smule.
"Tak tak, i lige måde." Hun kyssede ham blidt, mens hun kørte sine arme omkring ham, det var rart sådan at have et helt rum for sig selv, især når man nu kunne få lov til at være fuldstændig alene, især om aften, hun kunne i hvert fald ikke beklage sig, de andre havde sove kammerater, hvor de havde hinanden, de kunne sagtens lave denne situation om til noget hyggeligt. Et smalt smil formede sig på hendes læber, inden de gik ud til midten af stedet.
Yuuka skubbede hårdt til ham, da hun sjovt nok var den eneste der lagde mærke til at han kort stirrede på Roses brystparti. "Seriøst River." Lød det lavt fra hende, hun lagde armene over kors, han stirrede på Roses bryster. Hvilket bare fik hende til at se kort ned på sine egne, var River tiltrukket af bryster... Forklarede en del om hvorfor han havde Lilly boende, og ikke en anden vampyr fyr, og ikke rigtig havde mandlige venner. Et kort HMPF lød fra hende.
Jay trak kort på sine skuldre. "Jeg kender ham ikke så personligt, han plejede at snige sig herind, kidnappede enkelte kvinder, og forsøgte tit at få de døde ind i vores lejer, dengang den lå på jorden altså. Han stjal en del resurser, og er ikke ligefrem rar.... Så nej, han er ikke en del af klanen her." Hans stemme var en smule hård, inden han gik en smule tilbage. "Josh, undskyld i har ikke ligefrem sagt jeres navne, jeg kender kun Rose, Alex og Jacob." Han rettede blikket få sekunder mod de forskellige drenge, til de viste hvem der var hvem. "Jeg er enig, i burde ikke skændes som sådan, jeg.. i..." Han kørte hånden igennem sit hår endnu engang. "Hør, jeg ville være glad hvis Josh vil være der til at heale, og hvis i andre i det mindste forsøgte at være til hjælp." Han så sig omkring.
Jay så tilbage på fyren, der trådte hen ved siden af ham. Han tog ordene fra ham, alle skulle sættes i arbejde. "Nemlig... Dette er Pete, han står som regl for maden og våbene." Han klappede Pete på skulderen, hvor han smilte til de forskellige. "Jeg tænker at i fortæller hvad i kan, også sætter Pete jer til arbejde på den måde." Han trådte kort væk, inden han så sig over skulderen.
Rose kunne lave mad, Evaline var en god hunter, sammen med Kath, Alex var ok til at lave pile og ret så realistisk omkring tingene, så hun kunne nemt hjælpe dem med at bygge tingene. Yuuka kunne også sagtens lave mad, sammen med den evne at smelte tingene, var hun god at bruge til at smelte sværdene om og metalet om til andre ting.

Xanders smil forsvandt i det, at han kunne se hvor utilpas Rose virkelig følte sig i det tøj. Nok så hun godt ud, men hvis hun blev ved med at føle sig utilpas, ville det automatisk også gøre det underligt for ham. For at berolige hende en smule, tog han hendes hånd i sin og det sekund hun ville se op på ham, ville han smile varmt til hende. Ja, han kunne godt lide at se hende i det tøj, men hvis hun direkte følte ubehag, var det ikke det værd.
Yuuka der daskede til River, gav et lille klukken fra ham og for at hans lille dejlige, stadig ikke i forhold med kvinde blev alt for jaloux, tog han hendes hånd og trak hende kort om bag de andre, hvor de ikke var så tydelige. Her trak han hende ind til sig og gav et dybt kys, før han trak væk igen og smilede drilsk, samt forførende til hende.
Da Jay fortalte mere om denne Racliffe, forstod de nu alle bedre hvorfor klanen her ikke brød sig om ham og at han bestemt ikke var en del af dem. Tvært imod, var han på det man kunne kalde et modstander hold.
Da de hver i sær havde fået præsenteret sine navne til klanen, var det nok nemmere at holde styr på for Jay, hvem der var hvem nu. Eller, man kunne altid gøre et forsøg. I hvert fald, blev de alle delt til at gøre forskellige arbejde, alt efter hvad de kunne finde ud af og hvis der ikke lige var noget talentet kunne gøre, blev de f.eks sat til at gøre noget andet. Xanders lyn evne og talent til at stjæle, kunne ikke bruges, derimod kunne evnen til at skyde og altid ramme målet bruges. River vidste hvordan man lavede bue og pil, samt hvordan den skulle bruges. Jacob kunne bruge sin is og Joaquin sin teleport, hvis der var noget de hurtig skulle have hentet. Udover det, skulle drengene hjælpe med at bygge og løfte alle de forskellige tunge ting.. Dagen forsvandt egentlig hurtig med det. Nok var der allerede blevet mørkt forlængst, men timerne gik, flere våben blev lavet og da det endelig blev tid til at få noget at spise, glædede en hvis Jacob til at smage mad for første gang. Nok var det blot suppe, men Rose havde krydret det helt perfekt, så det smagte ret så godt! Det føltes faktisk rart nede i maven.. Nu forstod han godt hvorfor Evaline elskede mad så meget. Det var jo rart at have nede i maven.
Alle sad samlet om forskellige borde inde i forsamlingshuset og det var rent faktisk hyggeligt. Hvis ikke det havde været for, at der stadig var nogen der var nød til at gå rundt udenfor og holde vagt. Xander var en af dem.
"Det smager rigtig godt Rose!" sagde Josh sødt til hende og spiste videre af sin suppe.
"Mon ikke.. nu forstår jeg godt i er så glad for mad," sagde Jacob lystigt og spiste et stykke brød, der varmt og sprødt.

Det at Xander tog fat i hendes hånd, gjorde hende ikke ligefrem mere tilpas, hun smilte dog igen. Det at hans smil var så varmt, gjorde hende dog lidt tilpas, hun følte dog stadigvæk for at gemme sig væk, skjule hver eneste del af sin krop. Hun smilte kærligt til ham, det løse hår hang som altid ned over hendes ansigt, skjulte de kønne brune øjne, mens hun forsøgte at skjule sin ubehag en smule. Hun klemte hans hånd kort, inden hun slap den igen og lagde den på tøjet, for at lukke det mere. Hun ønskede virkelig at gemme sig væk, og hun gjorde hvad hun nu kunne.
Det at River bare klukkede, irriterede sjovt nok Yuuka endnu mere. Hvorfor grine, hvad var der sjovt ved dette, der var intet sjovt ved dette, Rose følte sig tydeligvis utilpas, og hans begloende øjne på hendes brystparti hjalp hende bestemt ikke, så hvorfor skulle han også lige vælge at opføre sig sådan her. "HVa lave..." Hun klappede i som en østers, da han pludselig trak hende lidt væk, og kyssede hende dybt. Hvad lavede han, hans drilske og forførende smil gjorde hende kun mere utilpas, havde han lige kysset hende foran så mange forskellige mennesker. Det hvor, akavet! Det havde der ikke ligefrem været behov for, burde hun slå ham ligenu?! Forvirret, skabte hun sig en underlig akavet hed. "Idiot" Mumlede hun lavt, mens de røde kinder kun blev rødere og rødere, for hvert eneste minut hun så ind i de mørke øjne.

Mens de spiste, sad alle ved bordet, undtagen 10 folk der holde udkig. Det var så også dem, der måtte leve af resterne, hvilket var trist hvis der ikke var nok. Bare tanken om at Rose måske ikke havde lavet nok mad, gjorde hende lidt utilpas. Hun smilte varmt til dem, der komplimenterede hendes madlavning. Det at den var god, gjorde hende skam glad, men også lidt genert. Normalt var det bare hendes Far og Joaquin der spiste det, nu sad der en masse folk og sagde det smagte godt, Pete havde dog også være med til at hjælpe, så hun kunne ikke tage hele æren. "Pete hjalp også en del." Hun kørte en lille tot hår om bag øret, inden hun så sig over skulderen, Xander var sikkert også sulten.
Evaline smilte kækt til Jacob, hvor hun skubbede blidt til ham. "Kan du se hvorfor jeg er så glad for mad, du mangler bare at smage kød, det er seriøst det bedste tro mig." Hun spiste videre af suppen, mens Rose havde rejst sig forsigtigt, og var gået ud til Xander, med et lille stykke brød og en tallerken med suppe, hun satte det på en af de få bænke, hvor hun gik hen ved siden af ham. "Er du sulten? jeg mener, jeg har taget lidt mad med ud til dig, hvis du altså er?" Hun havde denne gang ikke den store pels over sig, da selv aften var ret varm. Samt det at hun havde stået ved maden og et bålsted, i flere timer, gjorde også at der var meget varmt for hende. Og hun kunne trods alt ikke gå rundt med pels, så alle hårene faldt i suppen. Hvilket gjorde at hun havde vænnet sig en smule til påklædningen, dog kunne man sagtens se hendes måde at krydse armene på, for at skjule sin mave en smule. "Hvis du altså er sulten.." Lød det lavt fra hende, stadigvæk med det blonde hår der dækkede halvdelen af hendes ansigt.

Xander kiggede rundt i mørket, følte sig egentlig sulten, men havde fået til opgave at stå som vagt i de første par timer. Lyden af at de andre hyggede sig indenfor, fik ham nogen gange til at sukke og ønske, at han var en del af det. Men, nogle skulle jo holde vagt og det var ikke fordi, at han ikke kunne blive en del af selskabet en anden gang.
Jacob nikkede til det Evaline sagde og smilede varmt. "Jamen, så vil jeg glæde mig til at smage kød."
River klukkede over Jacob og så engang imellem hen på Yuuka, der stadig var sur over at han havde valgt at kysse hende, sikkert fordi det var foran en masse mænd. Men hey, de burde vel også at få og vide hun var hans kvinde og det var en måde at vise det på. Så.. Hun kunne være sur på ham. Han ville ikke rigtig tænke over det. I hans øjne havde han blot givet hende et kys.
Xander sad på en af bænkene, da ingen andre end Rose kom ud, som sendt fra himmelen og spurgte ind til den sult der nu raste i ham. En anderledes form for sult. Hans mave knurrede rent faktisk ved duften af suppen og det varme brød.
"Tak," sagde han varmt til hende og tog imod maden. Hurtigt begyndte han at spise af det og var overrasket over hvor godt det egentlig smagte. Han havde aldrig smagt mad før, så det var en anderledes oplevelse for ham. "Det smager virkelig godt!" De blå øjne lyste op, da han sagde det og først her bemærkede han, at hun havde smidt ulveskindet og nu blot gik rundt i det synlige skindtøj. Igen, hun så fantastisk ud, men han havde det stadig dårligt over, at hun følte sig så utilpas. "Hva så.. hygger i jer derinde?"

Evaline nikkede, og så rundt, spiste suppen så hurtigt at hun enkelte gange måtte holde en hånd op foran munden, og forsøge at køle vandet af indeni munden. Maden var god, bedre end den hun selv lavede og især den Jacob lavede, dog nænnede hun ikke helt at sige det til Jacob, han skulle nødig føle sig forrådt af hende, især ikke når det kom til mad - Dog var hun villig til at snige sig ud en eller anden dag, for at være utro med Roses mad, sådan var hendes liv enkelte gange.
Yuuka forholde sig lidt fra River, sad enlig sammen med Alex og Josh, snakkede lidt omkring maden, og enkelte gange omkring hvor underligt det var at gå i dette tøj, dog var det overraskende behageligt at gå rundt i dette tøj, på trods af kulden, så varmede det en del mere end almindelige bukser.
Rose satte sig ude ved Xander, smilte over at han virkede så lykkelig over maden, på trods af at denne mad, sikkert var kedelig, suppe var altid kedelig at lave, og denne gang var der ikke så meget at lave det af, der var ikke engang kød i, og kødet gav tit en helt vidunderlig smag i en suppe. "Det jeg glad for, selvom det er første gang du smager mad før." Hun trak sine ben op på bænken, mens hun lagde sin ene kind mod sine knæ. Hendes brune øjne lyste op i måneskindet, mens det lyse hår tog en lidt lysere farve af lyset fra månen, hendes hud glinsede endda også en smule. Som lyste hele hendes eksistens bare op ligenu.
Hendes øjne var rettede mod ham mens han smilte, mens det kærligste smil var skabt på hendes læber. Hvorfor blev hun så varm indeni, af at se ham spise hendes mad, og det faktum af at han var så glad for den. Det var nærmest rart, helt opløftende. "Eh, ja.. Det meget hyggeligt, dog larmer det lidt når alle kliger med tallerknerne, og når folk snakker i munden med hinanden." Hun lukkede øjnene i. "Så... er disse zombier? så de samme som hos dig selv, du snakkede om at du også levede i nærheden af zombier?" Hun åbnede øjnene langsomt igen, mens hun kort fugtede sine læber, og lod sine læber være en smule adskilte.

Nogle ville mene at suppe var en kedelig form for mad, men for en der aldrig havde været i stand til, at spise mad før, var det en fantastisk oplevelse. Det var ret overraskende, at noget der bare lignede vand, kunne smage af så mange forskellige ting. Han lukkede kort øjnene i, imens han blev ved med at slubre den varme suppe i sig og enkle gange, tog han bider af brødet, der også smagte godt af hjemme bag. Da han hørte lyden af hendes varme stemme, åbnede han igen øjnene op og så hen på hende. Alt ved hende lyste så fantastisk op. Det var smukt. Meget smukt. Hvis bare hun vidste hvor smuk hun egentlig var.
"Ja, og det smager skam ligeså godt som dig o Joaquin altid siger," sagde han til hende og stillede tallerken fra sig, da potionen lynhurtigt var blevet tømt. Det var underligt for ham, at være sulten på denne måde og nu føltes det mere besynderligt, at være mæt. Besynderligt, men rart.
Imens hun fortalte om hyggen derinde, gumlede han på brødet og så nysgerrig på hende. Det var altid noget, at hun ikke havde knyttet sig til stedet med det samme, ellers ville de nok ikke have så nemt ved at komme væk derfra igen.
Zombierne var langt fra de samme som ved dette sted. "Ja, men dem jeg boede hos var langsomme og ikke kloge.. derudover eksisterede de ikke i forskellige dyreformer som han fortæller at de gør her.. det er ret anderledes og skræmmende.. Men bare rolig.." Han sendte hende et tommel op. "Vi skal nok klare den!"
Joaquin dukkede op ved siden af dem, satte sig ved siden af Rose og så derefter rundt. "Her er ret så roligt huh? I betragtningen af at det er en verden fyldt med zombier.." Kort aede han Rose hoved, hvilket bare var noget han gjorde af randomness til tider. "Så.. hvad snakker i turtelduer om?"

Han virkede virkelig til at nyde maden, hvilket var sjovt. Tænk at se nogle spise suppe med så stor velbehag, det var underholdene. "Du kær." Lød det lavt fra hende, hvor hun kærligt lo over hans måde at spise på. Han spiste enlig ikke særlig pænt, men det gjorde ham bare mere kær at se på. "Gid du kunne få lov til at smage det jeg normalt laver, som kød og grønsager. Eller kage, Ville elske at se dig spise et stykke kage." Hendes stemme var kærlig og havde den altid så lave latter i sig.
Samtalen kørte rundt, det var helt rart at være alene med ham igen, bare snakke og være rolig sammen med ham, på trods af at hun hadede stedet. Hadede lyden af de døde, var her enlig ok hyggeligt at være. "Hvordan kan du overhovedet klare at være sådan et sted, er du ikke bange konstant?" Hun løftede hovedet, i det han sagde at de nok skulle klare den. "Det nu ikke det jeg bekymret over, det mere... Hva nu hvis vi ikke kommer hjem igen, hvad med de andre.. Min far, Alex og Joshs barn..." Hun så ned i bænken, da Joaquin pludselig var der og aede hendes hoved.
Hun smilte blidt over det, hvor hun kærligt forsatte sit hoved på sine knæ igen. "Vi snakker om mad, og andre ting... Hva så..." Hendes stemme knækkede, og et hoste anfald kom fra hende, hun holde sig dog fra munden, hvor hun ende med at rejse sig og forsøgte lidt slingrende at gå væk fra dem, hvor hun blev ved med at hoste. Blod dryppede fra hendes hånd, der holde for hendes mund. Som altid forsøgte hun at gemme sig selv væk, ved at gå væk når hun havde det på denne måde, men hvor skulle hun gemme sig henne?

Kage? Ja, Xander har altid gerne ville smage dette såkaldte kage, som alle snakkede om skulle smage noget så fantastisk.
"Eller chokolade!" sagde han lystigt og tog den sidste bid brød ind imellem sine læber. Han havde godt hørt Rose lille bemærkning om, at han var kær og det havde skam varmet ham op inde i, samtidig med at det havde gjort ham en smule genert, men som altid kunne han skjule den generthed bag et kækt smil. "Jeg har altid gerne ville smage dette såkaldte chokolade."
Da hun spurgte mere ind til disse zombier, smilede han svagt til hende og rystede på hovedet. "Nej, jeg vendte mig til dem... min mor fortalte mig altid hvor nemme de var at besejr og man først rigtig skulle være bange når der var mange af dem.." Det næste hun sagde, fik ham til at sætte hovedet på skrå og se en smule bekymret hen på hende. For at berolige hende, lagde han sin hånd ovenpå hendes og sendte hende et varmt smil. "Vi skal nok komme væk herfra Rose, det lover jeg dig."
Joaquin var ikke mere end lige kommet ud, før Rose fik et anfald, der fik begge drenge til at gå hen ved siden af hende og som altid vidste de ikke helt hvad de skulle gøre. Forsigtigt forsøgte Joaquin at ligge en hånd på hendes ryg og berolige hende.. Xander selv vidste ikke hvad han skulle gøre. Han havde aldrig set hende sådan der før.
"Rose," hviskede han uroligt.

Chokolade, hun havde vidst nok noget chokolade i en af sine lommer, hvis hun altså gad at lede efter det, hvilket hun nok sagtens kunne. Det at se ham prøve noget nyt, var jo rart, og han ville sikkert blive mere og mere kær mens han spiste det. Et kært smil formede sig på hendes læber, hun kunne se det for sig. Se hvordan hans øjne sikkert ville spære op, af selveste sukkeren og den dejlige følelse af chokoladen smelte på ens tunge. "Jeg må se om jeg kan finde noget så, tror jeg har noget et sted i det andet tøj." Hun smilte kærligt til ham.
Hun smilte kærligt til ham, i det han lagde sin hånd i hendes. Hun nikkede anerkende til ham, hun måtte ikke miste håbet på allerede første dag, men... hun var så useless, mens alle kunne slås, kunne hun virkelig intet, intet overhovedet. Hun kunne knap nok holde sig selv på benene, da smerten i hendes krop tit blev for stor, sammen med det faktum af at hun ikke var stærk eller smedig på nogle måder overhovedet.
Hun bukkede sig en smule forover, mens hun hostede. Følelsen af den blide hånd på hendes ryg, fik hendes krop til at sitre en smule. Hun klemte sine øjne sammen, inden hun rettede sig op, "Har de..det fint.." Lød det en smule kvalt bag hendes hånd, blodet der løb mellem hendes fingre, var svært at se på grund af mørket. Hun kunne endda føle smerten blive større og større, fantastisk. Her havde hun ellers troet at Xander aldrig skulle være så uheldig at se hende sådan her.
Hun fjernede sin hånd fra sin mund. "Jeg har det... fin....t..." Var det sidste der lød, inden hun faldt mod jorden. øjnene der lukkede i og følelsen af verden der endnu engang forsøgte at forsvinde for hende.
Jay kom gående ud, sammen med nogle af de andre. "Det tid til at skifte va..." Han løb kort mod dem. "Hva sker der! Er hun ok?" Han så ned på hende, hvor han rettede blikket mod de andre. "Vent, er hun.. infektet?..." Lød det en smule tøvende fra ham. Ikke endnu en døende kvinde, seriøst, hvis hun var infektet var de jo nødtil at slå hende ihjel, og hvis hun var syg, smittede det så ikke? Ville det så ikke være dumt at beholde hende. Men hvis han smed hende ud, ville de andre så ikke forsvinde?! Kvinderne ville sikkert smutte og de... GAAAAAAAAH!

Alle de sultne væsner snakkede konstant om den lækre snack kaldet chokolade, så da Rose sagde, at hun troede hun bar noget i sin lomme, kunne han ikke vente med at smage det og se om det virkelig var den såkaldte snak værd. Fra en snak om chokolade, til at Rose pludselig måtte bukke under for sin sygdom og stå og hoste foran ham. I en situation som denne var han fuldkommen nyttesløs og var der noget han hadede, så var det at være nyttesløs. Selv Joaquin lignede en der ikke anede hvad han kunne stille op. Ikke at der var meget de kunne stille op, udover at passe på hende selvfølgelig.
I det Jay kom ud, var Joaquin den første til at løfte hovedet og se hen imod den blåhåret charmetrold, der lignede en hvis øjne lige havde beskuet et spøgelse. Han så på Rose som var hun døden selv.
"Hun er ikke infektet," svarede Joaquin og fjernede sin hånd fra sin søsters ryg. "Hun har en sygdom der skader hende og kun hende, så den smitter ikke." Joaquin var ikke idiot, han kunne godt regne ud at hvis Jay mente hendes sygdom smittede, skulle hun miste livet og det kunne han godt skyde en hvid pind efter.
"Rose..?" Xanders stemme var spørgende og bekymrende. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Hvordan skulle han stoppe hende med at hoste?..
Joaquin var hurtig til at løfte Rose op i sine arme, for at tage hende med ind på værelset. Hvis han huskede rigtigt, skulle hun bare have lov til at ligge i fred og ro. Problemet var nok bare, at de havde hendes medicin her. Man kunne kun håbe på, at Josh kunne hjælpe på en måde, med sin såkaldte healende kræfter. Ikke at han kunne få sygdommen til at forsvinde, men han kunne sikkert bremse den en smule, så hun ikke skulle gå og være syg hele tiden. Xander fulgte med dem derind..

Joaquins ord, fik hurtigt Jays opmærksomhed. Var han virkelig så tydelig, Joaquin svarede jo hurtigt og nemt på hans tanker. Rose var ikke en der ville smitte alle, og ej hellere infektet. Det ville også være underligt hvis hun var, han havde trods alt grebet hende fra starten af og gået rundt med hende en smule, sammen med de andre. Han nikkede til ordene, og lod endnu engang sine øjne falde på Rose.
Hvordan skulle de lige kunne gøre hende rask så? Hun ville ikke være værd at få et barn med, da hun sikkert ville give et sygt barn, på den anden side var hendes krop som skabt til at få børn, brede hofter, stor barm. Hun ville sikkert være den bedste moderfigur, i forhold til Alex og Yuuka, dog havde Yuuka også en ok stor barm. Han rystede hurtigt tankerne ud, lige nu og her, skulle han ikke tænke på kvindernes barm!
Da Rose faldt til jorden, var Jay en af de mange andre der tog et par skridt mod hende, dog var Joaquin den der var hurtigst til at samle hende op i sine arme og gå med hende. Hendes ene hånd, hun havde holdt oppe foran sine læber, var smurt ind i blod, mens hendes mundvig havde en smule blod tværet ud, samt hendes læber der var blevet mere røde af blodet. Øjnene var stadigvæk lukket i, mens hun følte varmen fra Joaquin sive ind i hende.
Jay fulgte en smule med dem, hvor han holde lidt øje med dem alle. "Er der noget jeg kan hjælpe med? Har hun brug for vand, mere mad, måske Te?" Te kunne vel lindre hosten og måske smerterne en smule, han vidste seriøst ikke hvad han skulle gøre med dette!?

De andre derimod sad indenfor og spiste, Evaline var endda begyndt at fodre Jacob, i det han var blevet mæt, hvor hun hev skeen op og nærmede hans læber med den. Hun smilte drillende til ham, mens Yuuka og Alex grinte af den lille scene ægteparet valgte at lave. Alex var også mæt, spiste som altid ikke vanvittig meget, hvor Yuuka bare havde valgte at holde sig fra mere af maden, dette var ikke lige noget der fik hendes smagsløg til at danse af lykke. Det blev mere spist, for at få noget ned i maven.

Da Jay spurgte ind til om han kunne gøre noget, drejede Joaquin hovedet om imod ham og var klar på at svare, da Xander afbrød ham med sin hæse stemme. "Noget te kunne være rart for hende. Hun plejede tit at drikke det derhjemme."
Med et svagt smil på læben, nikkede Joaquin og så derefter ned på Rose. "En våd klud kunne også være rart," tilføjede han hurtigt til Jay, inden han forsvandt ud af døren, for at hente teen.
Så snart Jay var væk, så Joaquin hen på Xander og de skabte kort tid efter en øjenkontakt. "Pas på hende, jeg teleportere mig hen til Josh, måske hans evne kan hjælpe en smule."
Xander nikkede forstående og først da Joaquin var væk, satte han sig ned på sine knæ nær sengekanten, så han var på ansigts højde med den liggende Rose. "Du er bare så god til det med timing huh?" Hviskede han drillende og beroligende.

Jacob oplevede nu for første gang hvad det ville sige at være mæt og det var ikke en rar følelse. Så det faktum af, at Evaline blev ved med at fodre ham, tog han bare imod det og tænkte egentlig ikke videre over, at man sagtens kunne stoppe med at spise. "Jeg føler mig pludselig fem kilo tungere," mumlede han, efter at have taget en skefuld suppe i munden. "Du er nød til at trille mig fra nu af Josh!"
Josh grinte kærligt og rystede på hovedet. "Det er det du har din kone til du!"
Jacob grinte selv svagt og i det Evaline rakte endnu en suppefyldt ske frem, sukkede han dybt og var klar til at åbne munden, da Joaquin forskrækkede alle ved at dukke op på bordet.
"Woops! It still happens sometimes!" grinte han og kiggede med det samme ned på Josh. Med det samme blev de lysende blå øjne alvorlige. "Rose har brug for dig på sit værelse!"
Josh rejste sig langsomt for stolen, også selvom han ærligtalt ikke helt forstod hvad Joaquin sagde, men hvornår gjorde han nogensinde det. "Hvad er der sket?"
"Hendes hosten er gået amok, måske dine healende kræfter kan hjælpe på det... bare en smule," forklarede Joaquin, på en måde så det nærmest kunne lyde som om, at han var i gang med at tikke om hjælp.
Josh nikkede forstående og var hurtigt ude af forsamlings-hytten, for at tage hen til Rose hytte.
"Hvordan endte du der Joaquin?" spurgte River forvirret og så op på det besynderlige skyggevæsen.
Joaquin løftede blot på skuldrene. "Godt spørgsmål old sport!" Og med et, var han væk igen, forsvundet i de såkaldte skygger og tilbage til sin lillesøster, der var i gang med at blive healet af Josh.
Xander stod allerede på sidelinjen og så på. De håbede at det ville hjælpe bare en smule..

Jay nikkede hurtigt til Xanders ord, Te og en våd klud. Måske nogle flere tæpper til hende, måske kulden gjorde det værre? Han havde ingen forstand på dette, han løb i stedet var ud og forsøgte at lave noget te så hurtigt som muligt.
Rose knugede en smule sin hånd, hvor hun kort hostede igen, hendes øjne åbnede sig i samme øjeblik som Xanders hvisken lød ved hendes side, hun lod hovedet dreje en smule. "Undskyld... Sagde du noget?" Lød det nærmest opgivende fra hende, med et kært lille smil på sine læber. Hun var allerede blevet bleg, og så, så hurtigt syg ud. Som havde hun været det i flere uger. Jay kom hurtigt ind igen, stod med en kop te, den våde klud og nogle flere tæpper. Han rakte dem til Xander, inden han forsvandt ud igen. Hvor han kom tilbage med en lille træskål, med koldt vand i.

Evaline smilte stort for hver skefuld han slugte i sig, hun blev dog ved med at fodre ham. "Sådan har vi alle det, efter vi har spist os mætte." Lød det drillendes fra Alex, der lænede sig en smule hen over bordet, mens hun havde sin altid så kærlige latter i sin stemme. "Burde jeg også fodre dig? Joshywoshy" Lød det drillende fra hende, hvor de strålende brune øjne så op på ham. Evaline klukkede drillende, hvor hun løftede endnu en skefuld hen mod ham. "Hvis du bliver for tung, mætter du flere af de døde." Drillede hun, inden hun kyssede ham kort, for derefter at række skeen mod hans læber, i det Joaquin pludselig dukkede op!
Hun tabte skeen ned i Jacobs skød, hvor hun hurtigt lagde nederdelen af tøjet over hans skød, i håb om at suppen ikke ville brænde ham! Hun så derefter op på Joaquin, hvordan fuck ende han også lige der!? Alex så også mod ham, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå. Han havde brug for Josh, Josh var hendes, men måske hun kunne låne ham ud denne gang. Et llille smil formede sig på hendes læber, inden hun fulgte med ham ud.
Yuuka så kort på River i det han spurgte indtil hvordan han var havnet det. Joaquin valgte dog ikke at svare på ordene, inden han forsvandt igen. "Underligt." Mumlede hun lavt, hvor Evaline kort nikkede anerkendende til hendes ord. "Så~ Er festen så slut, fordi Rose hoster lidt?" Hun så spørgerne op på Jacob.
Det at Josh healede hende, hjalp mest på farven. Hun så mindre syg ud, men hostede stadigvæk lidt. hvor en meget lav mumlen af *det brænder* Lød fra hende, mens tåre kom frem i øjenkrogen, gud hvor var det altså smertefuldt for hende, hvorfor skulle det også lige følelses som om hendes indre organer satte ild til sig selv.

Så snart han så hvor bleg Rose var blevet, mærkede han et jag igennem sin krop og i stedet for at gentage de ord han lige havde haft sagt, smilede han ømt til hende og rystede på hovedet. "Nej, slap du nu bare af," svarede han og rejste sig op, for at tage imod de ting Jay nu kom ind med. Han nikkede som tak og satte sig på knæ igen nær Rose. "Drik lidt te, måske det kan hjælpe på hosten," Så godt han kunne, med kun den ene arm i brug, forsøgte han at få hende sat op og hjælpe hende med at tage en tår af teen.

Josh så bare kort hen på Alex med et: Dont say that! blik. Var der et kaldenavn som generede ham, så var det udentvivl det såkaldte Joshy og det at hun tilføjede Woshy gjorde det ikke bedre.
"Det må du heller spørge denne såkaldte JoshyWoshy om, for jeg kender ham ikke," svarede han drillende igen og smilede kækt til hende.
Jacob var også klar på at svare Evaline igen, da hun drillende sagde, at hvis han blev rund var der mere for zombierne at spise, hvilket hun på sin vis havde ret i. Men, det betød ikke at han skulle spises! Comebacket kom dog aldrig igen. Det forsvandt i det øjeblik hun placerede sine læber på hans meget kort. Og mere skete der ikke rigtig, før Joaquin kom ind og ødelagde stemningen en smule. Det brændende suppe lod Jacob kun mærke til, da det var som om, at der var noget der bed ham og derfor hoppede han en smule på stedet. Hurtigt sendte han Evaline et smil, der betød at der ingen skade var sket.
I det både Joaquin, Josh og Alex var smuttet, sad de andre nu en smule forvirret tilbage. Evalines spørgsmål fik ham til, at se ned på hende og smile svagt. "Jeg er ikke sikker på at det blot er hosten," svarede Jacob og lænede sig tilbage i stolen. "Ellers ville Joaquin ikke have haft set så alvorlig ud.."
River løftede blot på skuldrene og så kort hen imod døren. Bare det lille menneske klarede sig..
Josh gjorde hvad han kunne, lige til hun mumlede at det brændte en smule og han fjernede sine hænder. "min Healing virker ikke.. Jeg kan ikke styrke hendes organer.. det er som om at de brænder sig selv indefra.. Mit lys fikser dem i mili sekunder og derefter bliver de brændt op igen.. langsomt og pindefuldt," forklarede han med en sørgmodig stemme.
"Det kan ikke være det!" sagde Joaquin vredt og en smule fortabt. "Dit lys skulle kunne hjælpe.. du den der overpowered englerace bloody hell! Hvis ikke du kan gøre noget.. hva fuck skal vi så gøre!?"
Josh så kort hen på Joaquin. Han forstod godt hans bekymring.. Forsigtigt så den unge engel hen på Rose igen og lagde en hånd på hendes pande.
"Noget må hjælpe hende.. et eller andet," hviskede Xander for sig selv. Kort så han hen på Alex, som forventede han kort, at hun på magiskvis havde et svar i sit ærme.

hun smilte ømt tilbage, i det hun satte sig op med hans hjælp. Et lille opgivende host slap kort hendes læber, inden hun trak koppen op til sine læber og tog en lille tår af det. Det smagte ikke særlig godt, det var som om de bare havde taget forskellige blade og puttet dem i koppen, med noget varmt vand.
"Undskyld, jeg... undskyld." Lød det fra hendes smilende læber, hun følte sig lidt som en byrde for ham ligenu. Typisk, men denne dag måtte komme. Han var nødtil at se hendes opgivende og syg, selvom hun håbede på at det aldrig ville ske foran ham, var det lige sket.

"Kender du ham ikke, det var en skam." Lød det drillende fra hende, mens hun kort legede med skeen i suppen. "Joshywoshy er ellers ret fræk... og yderst god i sengen, du burde næsten møde ham, måske du kunne lære noget fra ham." Lød det kækt fra hende, inden hun så mod ham, med et kærligt DOG forførende blik i sine øjne.
Evaline fulgte Jacob en smule, fjernede forsigtig sin hånd fra hans skød, hvor hun sukkede blidt. "Er Joaquin ikke den seriøse af dem? Jeg forvirret, de ligner hinanden. Og jeg aner virkelig intet omkring ham, han virker bare underlig og en smule underholdene." Lød det kort fra hende, inden hun pustede et par tottere væk fra sit ansigt. Yuuka, lod kort blikket falde på River, denne gang virkede han rent faktisk bekymret, tænk at han kunne virke bekymret, af alle typer for mennesker, var han bekymret. Hun lod kort sin hånd falde på hans, i håb om at berolige ham lidt, og måske få hans tanker hen på noget andet.
Hun så dog den anden vej, og rødmede kort af det.
Joshs ord hjalp virkelig ikke, Roses organer der brændet sig selv op, hvordan kunne et menneske overhovedet brænde sig selv op? Det virkede bar underligt, måske det var hendes evne der gjorde det? Men var hendes evne ikke bare hendes blod, og blod kunne ikke være giftig for en selv. Hun bed sig tænkende i sin pegefinger, hvor hun kort så mod Xander, der lavede et klart blik af hjælp til hende.
Hendes øjne lod sig falde på Rose efter, det at føle Xanders øjne der lidt pressede hende, gjorde det ikke ligefrem nemmere. "Hvis hun føler hun brænder op indeni, ville det være idelt at slukke flammerne, eller ligge noget koldt på." Hun så kort på dem alle, hvor hun sukkede kort. "Jacob ville sikkert kunne hjælpe, han ville måske kunne fryse hende lidt indeni, dog ikke for meget, da det kan slå hende ihjel, og fryse hele hendes system til. Ellers kan det være, at Jacobs kolde krops temperatur ville være nok, så at strippe dem begge og lade dem ligge op af hinanden, kunne også være en mulighed?" Lød det lavt fra hende.

Det var typisk Rose at undskylde for noget, som hun bestemt ikke burde undskylde for. Det var på ingen måder hendes skyld. Han smilede varmt til hende og tyssede svagt på hende. "Hey, det er ikke din skyld," hviskede han roligt til hende. "Det er på ingen måde din skyld." Det vigtigste lige nu var bare, at få Josh hen til hende og se om det latterlige engle healing kunne hjælpe hans Rose. Han så på hende med et ømt smil. Det var nød til at hjælpe hende, han ville ikke miste hende.

Josh kunne mærke sine kinder blive en smule røde over Alexs ordvalg. Så let som ingenting kunne hun bare få de ord ud af sin mund, som var det normal hverdags snak. Og som altid, forsøgte han at skjule den rødmen, ved at smile drillende til hende og blinke en enkelt gang. "Damn, så må jeg nok heller få en masse tips fra ham!" svarede han selv ret forførende tilbage.
River himlede kort med øjnene over dem. Kærestepar, de var altid det tand for meget til tider.
Jacob klukkede kærligt over Evaline og kyssede derpå hendes altid så varme pande. "Det okay, du vil snart finde ud af hvem der er hvem," sagde han til hende. "Jeg kan også kun kende så hurtig forskel pga. jeg har kendt Josh hele livet."
River mærkede godt Yuukas hånd på sin. Den varme hånd, gjorde at han så væk fra døren og i stedet hen på Yuuka, der flovt havde valgt at se den anden vej. Forsigtigt smilede han svagt og fjernede kun sin hånd, for at tage hendes i sin og give den et lille klem. Før hun ville se hen på ham, ville han have drejet hovedet væk og se den anden vej.

Alexs ide om, at de kunne hente Jacob lød som en god ide, lige indtil hun foreslog at de kunne ligge nøgen op af hinanden!
"Ikke tale om! Han kan køle hende ned med sine hænder, længere får han ikke lov til at gå!" sagde Xander bestemt. Joaquin nikkede kort, da han var fuldkommen enig med Xander. Det burde være muligt, at køle Rose ned, uden at de begge skulle være nøgne.
"Jeg henter ham," var alt Joaquin sagde, før han forsvandt i en skygge, endnu engang mester i at teleportere.
I stedet for at dukke op på bordet denne gang, landede Joaquin foran døren og så nu hen på Jacob, der overrasket spærrede sine isblå øjne op. "Vi skal bruge din hjælp Jacob." sagde Joaquin kort og kontant.
Jacob så kort ned på Evaline, før han rejste sig op fra stolen og kløede sin nakke. "Jeg skal gøre hvad jeg kan," Han klemte Evalines hånd en sidste gang, før han gik hen imod Roses hytte for at hjælpe hende.
Da de havde forklarede ham hvad det var han skulle gøre, nikkede han forstående og satte sig ved Roses side, for derefter at lægge sine kolde hænder på hendes mave. Uden at fryse hende til is indefra, sendte han en stille og rolig kulde igennem hende, i håb om at det kunne få den brændende fornemmelse til at forsvinde.

Hun nikkede lidt til hans ord, dog ønskede hun bestemt at undskylde, han skulle helst ikke have set hendes sådan, ej heller have så bekymret et smil samt øjne foran hende, det gav hende en dårlig følelse.

Alex smilte kækt til ham. "Måske, måske ikke. Synes nu også du ok i sengen, Joshywoshy er dog bare lige den tand bedre." Lød det drillende fra hende, inden hun slap skeen. En kærlig latter slap hendes læber, inden hun satte sig ordentligt op.
Evaline lyttede til hans ord, lod et lille smil forme sig på hendes læber, i det hun følte hans læber mod sin pande. "Det lyder som om du har tænkt dig at skade en af dem." Lo hun kørligt, inden hun rejste sig fra bordet. "Ska vi ikke gå først i seng, så... Jeg mener, du ved sove og stuff." Lød det kækt fra hende, hvor hun trak Jacob en smule med sig. Han kunne trods alt ikke spise mere, så hvorfor ikke gå i seng, og måske snakke i dont know. Måske andre ting.

Alex så mod Xander, den altid så raptkæftede lille unge. "Det var bare en ide. I tilfælde af at den anden måske var for farlig i følge jer, hun kan trods alt dø af det andet." Hun himlede kort med øjnene, og lod blikket falde på Josh og derefter Joaquin, der så hurtigt som ingenting forsvandt igen.
Evaline havde fået Jacob op og stå, og var ikke nået særlig langt, før Joaquin stod i døren foran dem, hvilket fik Evaline til at se en smule forskrækket på ham. Denne person kunne risikere at blive en belastning, han kunne sikkert teleportere sig ind midt i noget, som man ikke behøvede selskab til. Hun sukkede kort, i det Joaquin bad om Jacobs hjælp. Det gjorde hende som sådan intet, det var bare lidt træls at det lige præcis var ham de havde brug for, især nu... Hun smilte kort til ham, inden hun slap hans hånd, så han kunne komme afsted. "Det stopper mig ikke, jeg går i seng uden dig så." Råbte hun efter ham, inden hun gik videre mod hytten. Med eller uden ham, var det bare med eller uden søvn.
Følelsen af kulden igennem hende, fik hende til at gyse en smule og fik hendes hår til at rejse sig. Det var ubehageligt på en behagelig måde. hun bed sig kort i underlæben, inden hun så op i loftet. "Det fint, jeg har det fint.." Mumlede hun lavt.

Jacob klukkede lavt over den måde hun diskret forsøgte at skjule hun mente de skulle ind og hygge sig, inden River og Yuuka besluttede sig for også at gå i seng. Dog forstod Josh det godt, han fik derfor et smørret smil på læben og så efter sin storebror, der glædeligt lod sig trække af sted af sin kone.
"Right... snakke.." hviskede Josh drillende til Alex.
Selv River der sjælendt smilte, fik et lille svagt smil på sine læber og var ikke langt fra at klukke.

Da Evaline råbte til ham, at hun selv smuttede i seng, så han en sidste gang om på hende og sendte hende et forførende smil der sagde: Du får ikke lov til at være alene i langtid.
Dog forsvandt smilene, da Rose blot fik det værre og værre. Selv Josh lys kunne ikke hjælpe hende! Xander havde sat sig ned og rokkede nu uroligt frem tilbage på stolen. Først da Jacob var sikker på, at han havde gjort hvad hun kunne med sin kulde, fjernede han sine hænder fra Rose.
"Jeg beklager Rose.. jeg gjorde hvad jeg kunne," sagde han til hende og sendte et svagt smil. "Du må nok heller tage den med ro i lidt tid.."
"Tage den med ro!?" vrissede Xander og rejste sig fra stolen. "Hun gør nærmest ikke andet og hun.. hun.." Havde det ikke været for, at Joaquin havde lagt en hånd på drengens skulder, ville han nok have tændt helt af. I stedet valgte han dog at se den anden vej og sukke.
Josh gik roligt hen til Rose, lagde en hånd på hendes og sendte et smil, der var håbefuldt og varmt. "Sig til hvis vi kan gøre noget," sagde han beroligende og gik derefter hen til Alex, hvor han blidt lagde en hånd på hendes ryg og tog hende med ud af hytten.
Da de alle var gået, endda også Jacob, satte Xander sig på kanten af sengen og lænede sig ned for at presse et kys på Roses varme pande.

Alex løftede stille sit hoved, i det Josh hviskede lavt. "Huh? Oh.." Hun fik et kækt smil på hendes læber, inden hun kort rykkede sig tættere på ham. "Wait, vil du også snakke lidt?" Et forførende smil formede sig på hendes læber, hvor hendes højre hånd kørte langsomt op af hans lår.
Yuuka fulgte Evaline og Jacob med øjnene, hvor hun rettede blikket mod River. Han smilte, hvor sjovt, kunne han da det? Hun lænede sig tæt ind over bordet. "Hvorfor er der ingen der snakker med mig." Mumlede hun lavt, hvor hun kort så op på Alex og Josh, der sikkert om lidt ville sidde og kysse ved bordet. Typisk, kærester havde det vel med at kysse, men hun savnede lidt den form for forhold. Et dybt suk slap hendes læber.

Evaline smilte kækt, hvor hun bed sig selv forførende i tungen, inden hun lukkede døren. Hun skulle da nok snakke med sig selv, nu hvor han havde alt for TRAVLT med det han nu skulle.
Rose forholde sig i ro, mens Jacobs hænder langsomt gjorde hendes krop en smule køligere. Det virkede dog ikke helt, ja hendes krop kølede lidt ned, men det var som om feberen ikke ønskede at falde, den hang sig fast som var den limet fast i hende. Så beskeden op på ham, hvor et blidt smil formede sig på hendes læber. "Det..." Mere fik hun ikke sagt, før Xander vrissede og rejste sig fra stolen.
"Det fint, i har gjort meget, det skal nok gå." Hun smilte kærligt til Josh, inden hun så op på loftet. "Undskyld hvis jeg forskrækkede jer." Hendes stemme var en smule hæs, dog havde den altid så varm en undertone i sig.
Det at Xander satte sig på kanten af sengen, så hun kort op på ham, følte hans bløde læber presse imod hendes pande. "Er du ok?" Mumlede hun lavt, inden hun langsomt satte sig op igen. Følelsen af tæppet der gled ned af hendes overkrop, føltes underligt behageligt. Hun følte dog stadigvæk kun at hun var påklædt en bh, og en underlig underdel, som nogle ville kalde en nederdel, men hun ville kalde det tilfældigsyet stof syet sammen.

Josh fortsatte med at klukke svagt, til han mærkede en hånd snige sig op af hans lår, hvilket fik ham til dreje hovedet og se hen på hende, hvor han sendte hende et forførende smil. Selv rykkede han sig nu en smule tættere på hende, han sørgede for at have læberne nær hendes øre. "så lad os gå ind og få snakket lidt," Blidt placerede han et kys på hendes øreflip. "Der vel meget vi skal have snakket om." Hans stemme var drillende.
River bemærkede godt hvad Yuuka sagde og af en grund, gav det ham bare endnu et smørret smil på hans læber. "Så... du savner nogen snakker med dig kære Yuuka?" Spurgte han hende drillende. For længst havde han selvfølgelig drejet hovedet og se hen på hende.
Josh og Alex nåede aldrig til snakken, da Josh blev hentet for at hjælpe Rose og Alex fulgte nysgerrigt med som altid. Det efterlod River og Yuuka alene, med andre ord, han kunne drille hende!
Han rejste sig op, gik om bag hendes stol, for at placere sine hænder på hendes fine skuldre og langsomt starte med at massere dem.
"savner man stadig nogen at snakke med?" spurgte han hende. "Er man en smule ensom Yuuka?" Roligt lænede han sig ned, kyssede hendes kind og lagde armene om hende, nærmest som i et slags kram. Han lod hagen hvile på hendes kind. "You know.. du kan altid snakke med mig.."
Han var vild med Yuuka, det her var vel en anden måde at fortælle hende på.. Eller også var han på vej det helt forkerte sted hen.

Jacob var selvfølgelig smuttet ind til Evaline, for hvorfor skulle han ikke smutte ind til hende? På vejen derhen gik det op for ham, at lige siden han var blevet gift med Eva, var han begyndt og blive en smule... ikke meget, men han kunne nu rigtig godt lide det.. deres elskov. Hurtigt rystede han det væk og smuttede ind til sin kone.
Da Rose spurgte ind til om han var okay, rystede han på hovedet og fik en sød latter på. "Du er den med feber og så spørg du om jeg er okay?" hviskede han til hende og lagde sin pande imod hendes. "Jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget for at hjælpe dig."
Til tider elskede og hadede han på samme tid, at hun kunne få ham til at ændre sig totalt og det var kun hende der kunne få ham til det. Da hun satte sig op, bemærkede han hendes påklædning og det var som at få et spark i maven. Hun var.. igen, han havde glemt hvilket outfit hun havde på! og det klædte hende bare så godt! Roligt rykkede han sig frem, trak hende ind i et kram og gemte formerne væk fra hans åsyn. i stedet blev de nu bare presset hud mod hud.. Damn it..
"Noget jeg kan gøre?" spurgte han hende og trak ud af krammet.

Det at han blidt kyssede hendes øreflip, fik hende til at rødme kort, inden hun blidt kyssede hans kind. "Det er der, indeed. Måske lidt om det du har på, det frustrer mig lidt, at det ikke ligger på gulvet endnu." Hviskede hun lavt mod hans øre, inden hun forførende kyssede hans nakke, og lod ellers hånden køre mere op af hans lår, og langsomt ind i underlåret. Det virkede lidt sjovt, han virkede så kølig, på trods af hendes hånd der kærtegnede hans inderlår.
Yuuka så kort op på River, hvor et blik der tydeligt gjorde tegn på et *Shit, sagde jeg det højt* Efter fulgt af en enorm rødmen, samt den måde han sagde det på, virkede så underligt. "Sagde jeg det højt?" Mumlede hun lavt, inden hun gemte sit hovedet ned i sine arme. Shit hvor pinligt! "Det var uhmm, undskyld." Hun kørte sin ene hånd op i sit hår, efterfulgt af hende selv ryste lidt på hovedet, mens hun gemte lidt på ansigtet.
Det at Josh og Alex forsvandt, gjorde det af en underligt grund mere akavet. Hun rødmede, i det hun følte hans hænder placeret på hendes skuldre. Efterfulgt af de ord han kom med, hvilket bare fik hende til at sætte sig lidt op. Hvad var det dog for noget underligt noget at sige, burde hun sige noget det... Hun skubbede ham lidt væk. "Det lyder underligt når du siger det på den måde... " Hun rejste sig fra stolen, hvor hun skubbede ham blidt væk. "Det var ikke meningen du skulle høre det, og det at du laver sjov med det er underligt, du behøver ikke at drille omkring sådan noget, jeg er hverken ensom eller underlig desperat." Hun trådte væk. "Og hvis du mener at det ok at lave sjov omkring ensomhed, er du godt på vej hen af en ensom vej fyldt med vold." Hun løftede kort sin hånd, inden hun gik væk. "Godnat!" Lød det irriteret fra hende, hvorfor var det lige at han snurrede hende sådan rundt i en dans, af en grund følte hun for at sige ja, men på den anden side virkede han så hånende!

Da Jacob kom ind i hytten, var Evaline allerede afklædt, stod med ryggen til døren og var i gang med at lade sit hår falde. Jacob kunne godt lide at have et greb i det, så hvis det var sat op, var det svære for ham at få et godt greb omkring det. Hvilket gjorde det bedre hvis det var løst. Hun så sig over skulderen, inden et kækt smil formede sig på hendes læber. "Sjovt, jeg var ellers så tæt på at 'snakke' mig mig selv." Lød det forførende til ham, inden hun langsomt drejede om på hælen.
Rose smilte kærligt over hans ord, Hvordan kunne man ikke blive glad for ham, han var så kær. "Undskyld, jeg følte bare at du måske... følte lidt....undskyld hvis jeg forskrækkede dig." Hun nåede kun lige at fjerne en tot fra hendes ansigt, før han træk hende ind i et tæt kram. Følelsen af hans hud mod hendes, gjorde det af en grund meget pinligt at kramme ham! Hun rødmede, og måtte rømme sig lidt, inden hun lagde sine arme omkring ham. Hvorfor krammede han hende, havde hun gjort ham så oprørt, eller var det noget hun havde sagt? "Eh, ja..." Hun skubbede ham lidt væk. "Chokoladen! Den er stadigvæk i min nederdel, ved lommen.." Hun smilte varmt til ham, inden hun lagde hænderne i sit skød. "Altså hvis du vel, j-jeg kan også selv se om jeg kan finde det, det lidt underligt at sætte dig til det, jeg ska nok." Hun svang benene en smule ud af senge kanten, hvor hun trak dynen af sig.

Hvorfor havde hun altid den kræft over ham. Hun skulle blot hviske noget som, at hun ville se hans tøj på gulvet. Det var egentlig ikke simpelt, det var ret så sexet og han var nok sprunget på hende, hvis ikke det havde være fordi de ikke var alene. Så da hun begyndte at kysse hans nakke og lade hånden vandre længere op, måtte han holde et nydende suk inde, ved at bide sig i læben og lukke øjnene svagt i.
"så må vi nok hellere smutte inden..." Han nåede aldrig at sige mere. Joaquin hentede ham og han måtte gemme hyggen med Alex til senere. Det var altid noget, at han ikke havde nået at blive alt for opstemt.

Den måde Yuuka reagerede på, havde ikke været meningen for River, så før hun kunne nå at smutte helt fra ham, løb han hen til hende, greb fat om hendes håndled og trak i hende, så hun vendte fronten imod hende. "Jeg ville bare... jeg prøvede bare at sige til dig at jeg.." Han knurrede af sig selv og gav slip på hende. Forvirret kørte han begge hænder igennem sit hår og klappede derefter hænderne sammen. Han så ned på hende. "Jeg drillede dig.. for.. jeg vil bare gerne.. hør.. Jeg er..."
I det sekund da det gik op for ham, at han var i gang med at erklære hvad han følte for hende, sukkede han og så den anden vej. "Lige meget.. Du ønsker nok ikke at gå ind i vores hytte, hvis Jacob og Evaline er derinde.. for at snakke.." forklarede han til hende og gik væk fra hende. Kort så han sig over skulderen, sendte hende et kækt smil. "Vi kan snuppe et spil kort? Jeg ved at jeg vinder over dig!"

Jacob blev mødt af et fantastisk syn. Hans kone nøgen.. kunne man bede om mere. Blidt klukkede han over det hun havde at sige og han tøvede ikke med at gå hen til hende, trække hende ind til og placerede søde, kolde kys på hendes skulder. "Det har du så ingen grund til nu," hviskede han til hende og kyssede nu hendes læber.

Hun var blød og meget varm. Sikkert pga. feberen eller også var han ved at blive en smule skør. Og når man snakkede om skør og nuttet, nævnte hun chokoladen og rejste sig op for at finde den til hende. Han så efter hende med et smil og da hun fandt chokoladen, så han tøvende på det, før han tog det ind imellem sine læber. Og han måtte sige, at det var hypen værd! Det smagte fantastisk! De blå øjne lyste op og de så omgående hen på hende igen, tiggede om mere! "Det smager jo virkelig godt.. du ved.. rigtig, rigtig godt!" Han sendte hende et stort smil. "Nu forstår jeg hvorfor du elsker det!"

Det at han bed sig i læben og lukkede sine øjne i, fik hende til at smile kækt. Det at hun havde denne magt, over ham, ingen andre, bare ham. Hun misbrugte den, og elskede det. Hun fjernede dog hurtigt sin hånd fra ham, i det Joaquin kom frem, og sjovt nok hev ham med sig. Var det overhovedet underligt for ham, at hun havde lyst til ham, på sådan et tidspunkt, som dette. Især når der var levende døde omkring dem, og fremmede mænd over alt.

Yuuka så en smule overrasket op på River, da han tog fat i hende og hev hende imod ham. Det at han virkede helt nervøs, for ikke at snakke om at han knurrede en smule af sig selv, fik hende til at blive halvt nervøs og fik af en grund hendes hjerte til at slå underligt. Hun forsvandt dog en smule væk i hans øjne, lagde enlig ikke helt mærke til at han snakkede, mere bare det at hans læber bevægede sig. Lige til han slap hende og gik en smule væk fra hende.
Vent, hvorfor gik han, hun var jo lige begyndt at falde lidt sammen med ham. Da han så sig over skulderen, lagde hun i samme øjeblik, begge sine hænder på hans kinder, og var i meget kort tid helt oppe ved ham. Hun placerede sine læber tæt ind mod hans, hendes øjne lukkede blidt i, mens det lidt underlige kys, blev til at hun pressede sig selv en smule mod ham, beholde sine hænder på hans kinder. Lige til det gik op for hende, hvad der forgik. Hun skubbede ham hurtigt væk, rømmede sig og rettede lidt på sit tøj. "Eh.. uhmm, kort... kort spil lyder fint." Hun trådte væk, gik direkte forbi ham, mens en rødmen pressede sig underligt på. Hun kunne ikke selv forstå hvorfor hun gjorde dette, men... af en grund føltes det helt rart.

Evaline smilte over de søde små kys mod hendes skulder. Hun kyssede blidt igen, inden hun trak sig lidt væk, lod sine hænder køre drillende ned af hans brystkasse "Aww, nu håbede jeg ellers på at snakke lidt med mig selv." Hun svang hurtigt sine hænder omkring hans nakke, lod sine læber presse sig imod hans, inden hun trak ham hentil den hårdere seng. Hun lod hænderne glide ned af hans krop, og ned til hans hofter, hvor hun trak hans underdel af.

Det at han fandt chokoladen, det at han tog et stykke, og virkede helt lykkelig over at smage dette. "Dine øjne lyser helt op." Hun smilte varmt over dette, inden hun trak dynen en smule op. Det at han virkede helt lykkelig over det, virkede helt sjovt. Hun tog chokoladen fra hans hånd, og spiste selv et lille stykke. "Ikke spis det hele, det er lidt det eneste der er nu." Hun lod et lille stykke chokolade hvile på hendes læber, mens hun lagde chokoladen under dynen for at gemme den. Det at den smeltede mellem hendes læber, virkede helt rart, men også ret sjovt.

River hadede at han overhovedet kunne vise den side overfor hende! Hvis hun vidste, at han rent faktisk kunne vise en form for sårbarhed, vil hun sikkert lave sjov med det, for hvem pokker ville ikke lave sjov med en fyr, der altid viste sig fra en tough guy side.
Han måtte dog indrømme, at han slet ikke bemærkede hvordan hun var hypnotiseret af hans læbers bevægelse, samt faktummet af, at hun slet ikke hørte hvad han sagde. Så da hun lagde hænderne på hans kinder, forhindrede ham i at gå videre, var han klar til at forklare sig selv, da hun i stedet for at sige noget til ham, placerede sine bløde læber på hans. Overrasket spærrede han øjnene op og nåede ikke rigtig at kysse hende tilbage af bare chok, før hun allerede havde trukket sig væk fra og snakkede videre om kortspillet.
Som om hun slap for den! Han trak hende hurtig ind i et kys igen, pressede hende ind til sig og lukkede øjnene i. Kysset var inderligt, da han havde længtes efter de læber så længe nu. Og det var altid noget, at hun allerede havde glemt bagatellen for lidt tid siden.

Joaquin måtte indrømme, at han også fandt det underligt kært, at Xander aldrig havde smagt chokolade og på samme tid fandt han det underligt at være herinde, når de to var i gang med at have deres eget lille øjeblik sammen. Så uden at sige et ord, teleporterede han sig væk og ledte nu efter noget han kunne dræbe tiden med.
Nysgerrigt kiggede han ned, kun for at finde en af de levende døde, der stirrede op på ham med et par kolde, tomme og uhyggelig øjne.
Xander var ret opsat på at få mere af chokoladen eller det troede han at han var, til han bemærkede han chokoladen på hendes læber der var ved at smelte. Læberne... chokolade.... Han kunne ikke lade være!
Blidt placerede han en finger under hendes hage, drejede hendes hoved, så de nu var ansigt til ansigt og før hun nåede at sige noget, placerede han sine læber på de bløde hun bar. De smagte overraskende af chokolade og de var bare så bløde!

Yup, kort, kort var det der skulle få dem ud af stedet. Altså mere eller mindre ud af dette sted, hvor de kunne komme over dette akavet kys. Hun burde måske sige noget omkring dette, måske det kunne ske at hun bare kunne sige at hun snublede over et eller andet sted. Yup, det kunne sagtens ske. Hun nikkede kort til sig selv, men.. Hvordan kunne det forklare hendes hænder, der landede på hans kinder seriøst.
Det at han greb fat i hende, fik hende til at spærre øjnene lidt op. Shit, hun lukkede dog øjnene i, så snart deres læber pressede sig imod hinanden, gjorde det bare hendes krop underlig varm. Hun pressede sig selv imod hans krop, kørte sine hænder op i hans hår og kyssede ham inderligt, samt lidenskabeligt tilbage.

Kath greb kort fat i Joaquins skuldere, for at skramme ham. "BUH! Hva laver du? Du virker lidt underlig, måske lidt bange for de døde? Huuuh?" Hun så ned mod de døde, hvor hun kort sukkede dybt. Seriøst, hvad skete der lige for dette, hun havde aldrig rigtig været fanget oppe i et par træer som disse, på den anden side havde hun heller aldrig været fanget med omkring 40 forskellige mænd, som alle virkede ret muskuløse og flotte. Det kunne hun sagtens leve med, hvilket nok ikke skulle siges højt, foran dem.
Da Xander satte sin finger under Roses hage, så hun kort op på ham. Var det underligt at hun følte sig selv blive fejet væk fra gulvet. Hun beholde chokoladen på sine læber, hvilket bare gjorde det mere underligt at han valgte at gøre dette, så det underligt ud, hun kunne bare godt lide det at ens læber smagt af chokolade, især efter nogle timer. Var det underligt? Hun rødmede en smule, da han rykkede sig tættere på hende, spærrede hun sine hænder op. Dette var så... burde hun trække væk.
Hun fjernede chokoladen fra hendes læber, ved at sluge den, hvor hun overvejede at smile, hvis det ikke havde været fordi hun blev kysset. Følelsen af hans læber presset blidt mod hendes, fik hende til at rødme endnu mere. Burde hun gøre et eller andet, hun... Hun var jo syg, men ikke syg syg... Så det var ikke underligt. Hun placerede sin hånd på hans bryst, hvor et lettere forsigtigt kys blev gengældt. Hvad nu hvis hun kyssede dårligt, hvad nu hvis... vent smagte det ikke af chokolade, dette var underligt, men fik hende alligevel til at kysse igen, bare meget forsigtigt.

Han havde ikke sinde at stoppe med at kysse hende. Nu var deres læber presset sammen, og hun kyssede ham langt om længe tilbage, for ikke at sige hun havde kysset ham først! Han havde som sagt trukket hende ind til sig, lagt sine hænder på hendes hofter, for at give hende et klart tegn på at hun ikke fik lov til at smutte fra ham. Og han ville nok have blevet ved med at kysse hende, hvis ikke det havde været for, at Pete kom ind i af døren og stoppede op. "Jamen jamen," sagde han halv højlydt.
Det fik River til at knurre svagt imod Yuukas læber, før han adskilte dem og så hen på Pete, der stod med armene på kors og havde et lille smørret smil på læben. Et smørret smil River bare gerne ville fjerne fra ham!
"beklager jeg afbryder... jeg havde ikke regnet ud at i to rent faktisk havde noget sammen," kommenterede han drillende og gik hen til det store bord, for at hente noget der lå til at være papirer. "Men hey, så ingen er tøserne er single?"
River trak med det samme Yuuka ind til sig. "No."
Pete klukkede bare og fortsatte med at samle papirene sammen.

Joaquin måtte indrømme, at han blev overrasket over, at hun pludselig forskrækkede ham. Specielt når han så ned på de levende døde.
"AH... bloody hell Kath!" vrissede han og kørte kort en hånd igennem håret. "Selvfølgelig, har du set hvordan de ser ud?" Han så kort ned på dem og derefter hende. "Men du har vist ikke så meget at brokke dig over.. Du er omringet af muskuløse mænd, alle i bar overkroppe.." Klukkede han drillende. Han lænede sig op af gelænderet og satte armene på kors.

Hun kyssede ham tilbage! Hun kyssede ham virkelig tilbage! Det var blidt og uskyldigt, men hun gjorde det! Han lod forsigtigt hånden køre op på hendes kind. Så godt han kunne, kyssede han også hende blidt og udviklede det ikke til noget større. Efter nogen sekunder, trak han væk og så hende i øjnene. Dog kiggede han også kort ned på de bløde læber hun bar. Forsigtigt sendte han hende et smil og trak sig væk igen. "He.. hey! Jeg fik mere chokolade.." Han blinkede kækt til hende, men kunne ikke lade være med, at smile halv forførende til hende.

Som altid ønskede hun ikke at dette søde kys skulle stoppe, hun ønskede derimod lidt at det udviklede sig bare en smule. Hun følte dog kulden, i det Pete kom ind og fik River til at knurre mod hendes læber. Forsigtigt åbnede hun sine øjne, og trak sig på samme tid som ham, væk. Hun drejede forsigtigt om, hvor hun så skiftevis på gulvet og op på Pete. Shit hvor pinligt, dette var virkelig pinligt. Hvorfor skubbede hun ham ikke også væk!
"Eh, de-det har vi.." Hun blev afbrudt af at Pete enlig bare gik forbi hende, samlede på nogle papir og begyndte at snakke, omkring tøserne var single, eller ikke var. Hun stod lige her, behøvede han at kalde dem tøser! Hun adskilte sine læber, for kun at blive trukket tættere på River, hvor hun så op på ham. Det bestemte NO, fik hende til at smile smalt. Det var næsten kært at se ham på denne måde, dog holde hun ikke sine ord tilbage. "Rose er da single, og Kath." Hun sagde det mest til River, mens hun så op på ham. Pete snakkede trods alt ikke til hende, så hvorfor skulle hun snakke med ham. Hun lagde sine hænder på Rivers bryst, og skubbede ham blidt væk. "Anyways.. Jeg er nødtil at få noget lavt, i stedet for at stå her." Hun gik forbi dem begge, af en grund ville hun bare gerne væk fra den akavet stemning, især Pete, hans tilstedeværelse gjorde det også bare mere akavet.

Kath lo højt, hvor hun gik omkring ham. "now now now, not so scared puddin." Hun kørte en hånd igennem sit hår, hvor hun så op i hans blå øjne. "Brokker jeg mig, det tror jeg vidst nok ikke." Hun tog lidt fat i hans arm. "Så, hvordan har Rose det?" Hvorfor ikke starte en samtale med ham, hun ønskede trods alt at snakke med ham, og det at den tøs betød så meget for ham, betød også at hun ønskede at være der bare en smule for ham. Ikke at hun ville lytte særlig meget til ham, men hun ville være der og lytte bare lidt.
"Er du ok, eller?" Hun så ned mod de døde, undgik lidt øjenkontakten, i håb om at han ikke ville se så skeptisk på hende, på grund af de lidt medfølende spørgsmål.

Det at han trak sig tilbage, fik hende til at rødme en del. Hun lagde nervøst tre fingre mod sine læber, hvor hun hurtigt så til siderne. Havde hun virkelig kysset ham igen, burde hun have gjort det, var det ikke en dårlig ting. Hvad nu hvis han misforsto... nah, der var ikke noget at misforstå, men hvad nu hvis hun kyssede så dårligt at han bare ønskede at komme væk nu? Bare tanken fik hendes hjerte til at hamre som en sindssyg. Hans kække kommentar, fik hende til at se forvirret/overrasket op på ham. "Eh?" Hun lagde hovedet lidt på skrå, da det gik op for hende, at han snakkede om chokoladen på hendes læber.
"D-det... uhmm.." Hun så ned i dynen, inden hun fumlede en smule med sine negle. "Je... Undskyld.. eller, jeg... jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, eller gøre, undskyld, jeg syg, mit hoved snure rundt. Samt det at jeg tænker meget på dagen i morgen, hvad nu hvis der ikke er mad, ingen af os har set nogle mad steder, og der nærmest ikke tøj nok til alle, for ikke at snakke om at jeg ikke har min medicin, og hvad nu hvis vi er fanget her i alt evighed, jeg ønsker ikke at være fanget her i så langtid." Yup, hun snakkede løs, i nervøsiteten, over pludselig at have kysset ham og nu være helt alene med ham, hvad burde hun også lige sige!?

Pete så kort hen på Yuuka, da hun nævnte at Rose og Kath var single, med andre ord var de sikkert nemmere at få end de andre. Men i stedet for at blande sig mere, gik han bare videre ind i rummet og så sig omkring. Her fandt han de forskellige ting han nu skulle bruge. Dog lyttede han til hvad det unge par nu havde at snakke om, hvis der altså var noget at snakke om, imellem dem længere. Det var som om, at det pludselig var blevet en smule akavet.
River kiggede efter Yuuka, da hun valgte at gå derfra og han bebrejdede hende egentlig ikke. Pete ødelagde lidt stemningen imellem dem. Stod det til ham, ville han have slået øjnene ud på den dude, for at afbryde det kys han havde hungrede så længe efter. "Vi ses i morgen," sagde han efter hende. Hvis hun så om på ham, ville han sende hende det sædvanlige kække smil.

Joaquin kunne ikke tro sine egen øre. Spurgte hun virkelig lige indtil Rose og ham? Det lignede ikke hende. Ikke at han havde noget imod det, men det var en smule nyt for ham. Han smilede svagt til hende.
"Hun klare den," fortalte han hende. Da hun så ned på de levende døde, for at undgå øjenkontakt med ham, lagde han kort en arm om hende. "Jeg er bare bekymret.. vi er trods alt strandet her.. uden hendes medicin og det eneste jeg kan gøre.." Han sukkede og fjernede sig fra hende. "Er at stå på sidelinjen.. uden at kunne gøre noget som helst."
Med de blå øjne lysende svagt i mørket, så han hen på hende og klukkede over sig selv. "Hvorfor den pludselig bekymring Kath? keder man sig?"

Hun snakkede på livet løs.. Alt for undgå det akavede. Han klukkede over hende, trak hende ind til sig og kyssede hende igen. Denne gang gjorde han det en smule mere dybt, ikke voldsomt, men langt fra ligeså blidt som hun havde gjort det sidste kys. Ens af hans hænder sneg sig op på hendes kind og lod den ligge der. Han havde drømt om hendes læber så længe. De smagte meget bedre end hvad han havde regnet med og de var bløde, meget bløde. For ikke at sige søde, takket være den chokolade hun lige havde spist og nok også søde i sig selv.

Yuuka så kort tilbage på River. "Eller når du går i seng." De sov trods alt i samme hytte, eller hvad man nu kaldte de små værelser de delte. Hun sukkede blidt, hvor hun kort løftede sin hånd, som et farvel. Inden i, følte hun bare for at skrige. Seriøst, hvorfor skulle Pete også afbryde, det var så længe siden hun havde kyssede River, eller at han havde kysset hende for den sags skyld. Det irriterede hende, meget mere end det måske burde. Hun bed sig kort i underlæben, i det hun stoppede op foran stedet. Indenfor kunne man sagtens høre larmen, fra to person... Ingen andre end Jacob og Evaline. Så søvnen var ikke lige noget Yuuka fik her til aften.

Kath nikkede kort til ham. Det var enlig ret sjovt at tænke over, hvordan hun foragtede Rose. Sikkert fordi Rose mindede meget om hendes lille søster Evaline, den lille tøs, der kun ønskede at folk havde det godt. Hun savnede hende, men på samme tid ønskede hun hellere ikke at hun var nået helt hen til det stadium hvor hun hungrede efter mænd, for at få mad.
Kath lod kort sin ene hånd køre op af Joaquins arm. "Du kan gøre en masse... du slår dig selv over fingrene, det burde du ikke. Hendes medicin er her måske ikke, men hvem ved, måske det at have Jacob og Josh her, er en god ting, og Alex er klog... Selvom jeg hader at indrømme det, så kan hun sikkert hjælpe med en del." Kath smilte kærligt til Joaquin, hvor hun kort så den anden vej, i det han klukkede. Selvfølgelig, hvorfor forsøgte hun overhovedet at være rar. Et suk slap hendes læber, inden hun så op på ham igen, med et kækt smil. "Yup, uendelig meget. Jeg aner ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv... Det som om jeg burde smadre en eller anden, for at have sat mig her, men på samme tid ville det bare irritere mig hvis jeg gjorde det." Hun sukkede opgivende, i det Yuuka gik hen til dem.
"Hey... Hva snakker i om?" Hun stilte sig ved siden af Kath, så kort ned på de døde, og lod hurtigt sit blik falde på de to turdeldure. "Intet, intet specielt." Lød det lidt koldt fra Kath.

Hans klukken, beroligede hende bestemt ikke. Nope, det gjorde det hele meget mere akavet. Hun følte bare for at grave sig ned i et.... hul? Hun rødmede, i det han trak hende ind igen og lod deres læber mødes endnu engang. Hun lod sin ene hånd lande op hans skød, hvor hun kyssede ham igen. Denne gang var kysset dog anderledes, han kyssede hende, dybt. Burde hun trækkevejret, eller holde det? Hun havde aldrig rigtig kyssede folk før, jo små tante kys, men det var også det. Hun rødmede bare ved tanken om det, hvor hun blidt trak lidt væk fra ham.
"Eh... Uhmm, jeg... jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige." Mumlede hun genert, mens hun så en smule væk.

Hun var... hun sendte ham et kærligt smil og forsøgte at berolige ham. Af en grund, gjorde det ham varm inde i. Det var en form for varme Kath aldrig havde givet ham før og nu.. nu hvor hun kunne give ham den, følte han bare for at få mere af den. Han smilede derfor kærligt til hende og fortrød straks, at han havde ødelagt stemningen ved, at drille hende. Nu så hun bare irriteret ud. Han ville trække hende ind til, hviske tak til hende, da Yuuka kom og spurgte ind til hvad de snakkede om. Kath var nu tilbage i sin velkendte facade.
Blidt sukkede han og sendte Yuuka et venligt smil. "Ikke så meget Yuuka.. Vi snakker mest om at det bekymre os om vi overhovedet kan komme væk herfra," fortalte han hende og så ned på de døde.
Der var en af dem der var så creepy, at den valgte at stå og stirre op på dem, som var den i gang med at planlægge tredje verdenskrig.
Joaquin så hen på Kath igen. Roligt lagde han en arm om hende. "Tak for din forståelse." Blidt kyssede han hendes pande, før han tog sin arm til sig igen og gik ellers langs gelænderet.

Xander ville elske at kunne føle de læber på sine i alt evighed. Desværre blev det ikke sådan. Hun trak væk fra ham, med et ansigt så rødt som en tomat og hviskede noget, der fik ham til at løfte på et øjenbryn. Hurtigt trak han hende ind i et kram, sukkede svagt og trak derefter væk igen.
"Dit fjollehovede.. normalt plejer man ikke at sige noget som helst efter et kys," forklarede han hende blidt. Han tog en lokke om bag hendes øre. "Forresten, du, jeg og Joaquin skal nok komme væk herfra.. det lover jeg dig.." fortalte han hende og rejste sig op. "Lad os få indhentet noget søvn.. medmindre du vil med ud og se hvad de andre laver?" Afslappet som altid, placerede han hænderne bag hovedet og så sig omkring.
De havde kysset! Han kunne ikke have været mere lykkelig!!

Josh gik rundt langs gelænderet, undersøgte tingene og ved sin side, havde han selvfølgelig Alex. "Carrie.. hun er alene.." hviskede han til hende og så en smule bekymret ned på hende. "Hvad gør vi.. vi er nød til at finde en vej ud herfra!"

Yuuka smilte varmt til Joaquin, hvor hun kørte en hånd gennem sit hår. "Jeg forstår det godt... Det... altså, måske vi bare skal lave et nyt, måske lime det fast?" Hun trådte en smule væk, mens Kath så en smule rundt, dette irriterede hende stadigvæk. Hun forsøgte at være rar, og blev drillet, sikkert et tegn på at hun bestemt ikke skulle visse disse tegn til Joaquin, aldrig nope.. Ikke engang en smule.
Kath så kort op på Joaquin, da han lagde en arm om hende. "Pff, jeg er forstående nogle gange, du lyder som om jeg aldrig er det." Hun trak sig væk, hvor hun strakte sine arme op mod himlen. "Jeg vil bare væk hurtigt... Anyways, jeg træt, denne dag har været en smule stresset, så.. jeg går i seng tideligt, for en gangs skyld." Hun blinkede forførende til Joaquin, mens hun langsomt gik videre.

Rose så en smule genert op på ham, da han trak hende ind og som altid var han så kærlig fra hende. Hun følte for at kysse ham igen, var det måske underligt. Hun rødmede blidt, og lod sine arme trække sig omkring ham. "Du... mhm." Hun trak lidt væk fra ham, hvor hun blidt tog fat i hans arm. "Jeg vil gerne sove, men.. Det lyder nok lidt barnligt, men jeg frygter lidt at..." Hun så en smule væk, mens hun forsøgte at virke en smule normal, men. Hun ønskede virkelig ikke at være alene, ikke i dette sted.
Hun bed sig kort i underlæben. "Jeg tør ikke helt at være alene. "Hun så forsigtigt op på ham igen, hvor hun blidt lod sine hånd falde til dynen. "Altså, hvis du gerne vil rundt, vil du så ikke hente Joaquin, please." Hendes øjne var som små hvalpe, der blidt så op af deres ejere, tiggede efter mad, eller lige havde fået skæld ud. De gyldende lokker omfavnede hendes kindben, mens hendes læber var en smule røde, på grund af de små kys.

Alex tog en smule fat i hans arm. "Slap af, det skal nok gå... Ghost er der, han er klog og ville aldrig lade noget ske med hende." Hun kyssede blidt han kind. "Jeg vil tilbage hurtigt, men... vi kan ikke skynde os mere end vi allerede gør." Hun kyssede ham kort, hvor hun trak ham indtil sig. "Lad os lige tage en dag af gangen, Stella skal nok tage sig af hende."

Planen om at lime kortet sammen, fik Joaquin til at placere sin finger op til sine læber og bide svagt i den. "well.. måske det kunne virke.. på den anden side kunne det også ødelægge kortet," komenterede han og så hen på Yuuka. Der var intet dømmende over ham, han smilede blot til hende og så derefter rundt. "men du har ret, det har noget med kortet at gøre og vi skal bare finde ud af hvad."
Han kunne godt mærke, at han havde irriteret Kath en smule, hvilket bare irriterede ham. For det betød sikkert, at hun ikke vil vise sådan en side overfor ham igen og han kunne egentlig godt lide det.
"Jeg kan godt lide når du er forstående," sagde han til hende, med sin besynderlige, men dog charmerende accent. Da hun smuttede fra ham, efter at have blinket forførende til ham, vinkede han drillende efter hende og blinkede selv til hende.

Xander måtte indrømme, at selvom han ikke havde lyst til at sove, så ville han ikke lade hende være alene og han ville bestemt ikke give Joaquin chancen for, at kramme hende hele natten. Desuden, kunne Xander mærke, at hun virkelig var bange og at det ikke bare var noget hun lavede sjov med.
Han sendte hende et kærligt smil og satte sig ned ved siden af hende igen. "Lad os få noget søvn, jeg forlader ikke din side," Han lagde sig ned ved siden af hende. Hun fik ikke rigtig noget valg. Han ville sove ved hendes side og sådan var det bare.

Da Alex nævnte, at Ghost var klog og var hos hende, pustede han ud og det hjalp også, at hun kyssede ham blidt, samt lagde armene om ham.
"Du har ret.. Jeg vil bare ikke have hende til at tro, at hendes forældre er smuttet fra hende," forklarede han hende og lagde også armene om hendes hofter, for at trække hende ind til sig. "Men du har ret, vi kan ikke gøre det hurtigere end vi allerede gør.."