Fate never jumped from the roof. -Akina-

Påklædning: Skoleuniform som er på profil billedet.

Sted: Taget på skolen.

Vejr: Køligt.

Alex gik igennem skolen, øjnene begravet ned i sin mobil som altid. Folk gjorde deres bedste ikke at gå ind i hende, ikke at hun flippede ud når man gjorde. Men det faktum af at hun ikke sagde undskyld, og at hun aldrig reagerede på det. Fik folk til at undgå hende så meget som overhovedet muligt.
Hendes lange hår viftede en smule fra side til side, når hun gik. Det sølv grå hår, der gik hende til under knæene på hende. De rød gule øjne, der stirrede stift ned i mobilen mens hun gik op af trapperne. Normalt var eleverne ikke tilladt oppe på taget, hvis de blev snuppet der oppe, kunne lærerne finde på at sende bud efter forældrene, hvor de hurtigt vil få en anmærkning.
Derimod, virkede lærene til at være noget så ligeglad med Alex, uanset om hun blev fundet der oppe eller ikke dukkede op til timerne, var de ligeglade. Hvilket gjorde at taget var begyndt at blive hendes tilholds sted, hun gik derop når hun ikke orkede undervisningen mere, eller når hun følte for at sove under skyerne. Hvilket var tilfældet denne gang, og som hun kunne se i mobilen, ville der ikke være nogle der oppe ligenu.
Da åbnede døren, gik hun som det første hen til hegnet og så ud over skolen, inden hun valgte at ligge sig ned på det kolde gulv for at sove. Hun knugede mobilen indtil sig, og lod langsomt sine øjenlåg falde i.

Akina luntede ned af gangen, med det lang hår flyvende omkring sig. hendes normale strålende personlighed, var ikke ligefrem det hun vidste. Det havde allerede været en alt for lang dag. Hun havde ikke nået alle lektier og var kommet en smule for sent fra morgenen af. Det lignede hende nu ellers ikke, Men Miyu fyldte alt for meget i hendes hoved. Hendes tilstand var blevet værre.
Akina fik sneget sig hen til trapperne, uden nogle lære opdagede hende og skyndte sig op. Der burde ikke være nogen på taget lige nu. Endelig oppe. Forsigtigt skubbede hun døren op, lukkede den hurtigt bag sig og sank til jorden, med et snøft. Endelig kunne hun slippe tårene hvor ingen kunne se hende. Hun havde trukket sine ben op til sig og gemte sit ansigt mod sine knæ, imens hun holdte om sine ben. Hendes lange hår lå fint omkring hende og ud på gulvet.

"Det skal nok gå."
Lød det meget lavt, og meget træt fra Alex's læber, mens hun lå på jorden. Ikke engang hendes øjne var åbne, hun havde bare hørt et par snøft, hvilket fik hende til at regne ud hvordan det hele hang sammen. En person, kvinde, hvilket hun nemt kunne lugte i luften.
Hun virkede bedrøvet, hvilket sikkert var grunden til at hun valgte at bryde reglerne, ved at smutte op på taget.
Alex trak sig en smule sammen, hvor hun gabte kort. Roligt trak hun sin mobil op til sine øjne, hvor hun satte sig roligt op. Hendes hår var allerede ulet... Hvem prøvede hun at nare, det var altid ulet, hun gjorde aldrig noget ved det hår.
Hun skimte kort mobilen igennem, hvor hun tog et billede af denne person foran hende. "Akina Akiyama... 18 år, forældre.. bror... udboende bror..." Hun kunne ikke læse noget om hendes bror, hvilket betød en enkelt ting. Akina's bror havde en betydning for Alex, ikke en forelskelse. Men tit stod det for at det var personen der ville slå hende ihjel, eller måske ende med at gøre noget stort i hendes liv. Så som at invitere hende på kaffe, eller ramme hende med en bil ved et uheld. Det lettere normale ting, enten det... Eller så havde han noget med Ghouls at gøre.
Hun rettede blikket op mod Akina, hvor hun lagde øjnene mod mobilens skærm igen. "Hvorfor græder du?" Lød det halv koldt fra hende. Hun spurgte godt nok, men i virkeligheden var hun i gang med at finde ud af hvorfor. Det gik altid hurtigere, samt det at folk tit havde det med at finde hende uhøflig hvis hun bare var ligeglad.

Akina hørte meget svagt en pige stemme. Med det samme lagde hun begge hænder for sin mund og prøvede at få samlet sig selv igen. med små blodskudte øjne så hun hen mod pigen. Hun havde godt set hende på skolen før, men aldrig snakket med hende. Den pige havde aldrig virket som om hun ville forstyrres.
I det pigen tog et billede af hende, vente hun blikket væk. hvorfor tog hun et billede? det var da en utrolig respektløs ting at gøre? Et lille snøft lød fra Akina igen, imens hun tørrede tårende væk i sit ærme. Hun havde halvt fået samling på sig selv da hun hørte spørgsmålet. hvorfor grad hun? hvorfor spurgte hun? de kendte ikke hinanden og den pige havde altid virket som om hun var ligeglad med alle andre. Igen skævede Akina over på pigen "hvorfor tog du et billede af mig græde?" hendes stemme var en smule grødet og ordende var efterfuldt af et lille snøft. Forsigtigt støttede hun sin pande mod sine knæ og stirrede ned på sine lår "jeg har en veninde på hospitalet.." mumlede hun, dog højt nok til det ville kunne høres, hvis man altså var opmærksom.

Uhøflig var Alex, men kunne man skælde hende ud for det? Det kunne man sikkert godt, men hun ville ikke reagere på det. I stedet ville hun nok tage endnu et billede af personen, mens de råbte af hende. Hun forholde sig rolig, og så ikke rigtig på Akina, der trak sine ben til sig og begravede sit ansigt.
"En måde at huske dig på." Lød det en smule koldt fra Alex, mens hun skrev på mobilen og læste endnu engang tingene igennem. Hvorfor kunne hun ikke finde bare en smule af Akina's bror, kunne han have så stor en betydning. Alt hun kunne finde, var at han var født, og sådan set ikke andet. Hans alder, men ikke hans navn var heller ikke til at finde, hvilket betød at han ville få en betydning på et eller andet tidspunkt. Hun løftede kort sit hoved, for at se på hende.
"Hm.." Lød det fra hende, hvor hun så ned i mobilen igen. Hun tog endnu et billed af Akina, hvor hun begyndte at skrive en smule. "Man kan se dine underbukser, når du sidder sådan." Lød det en smule lavt fra Alex, der forsatte med at skrive på mobilen.

Akina rynkede lidt på panden, imens hun stirrede på sine lår. Hvis hun alligevel skulle være så kold, hvorfor overhoved spilde tiden på at snakke med Akina? "en måde at huske mig på?..." sagde hun lavt for sig selv, men rettede så blikket hen på Alex og derefter ned over sin skulder. Hun rettede lidt på sit hår så det dækkede hele hendes læn "hvorfor snakker du overhoved til mig, når det eneste du gør er at se ned i din telefon.. min dag har været dårlig nok, jeg har ikke brug for en der er nedladende over for mig.." Hun fik rejst sig op, hvorefter hun rettede blikket hen på pigen igen. Et sidste lille snøft lød fra hende. hun havde fået samlet sig sammen igen.
Det undrede Akina lidt at pigen bare stirrede på mobilen, hvad var der så interessant ved den?.. hun vidste godt mange unge efter hånden var helt væk i deres skærme, men hun havde aldrig selv forstået hlet hvorfor.

Alex så kort op på hende, hvor hun endnu engang begravede ansigtet i mobilen. "Høflighed." Lød det kort og kontant fra hende, mens hun forholde sig rolig på den kolde jord. Hun så kort op fra mobilen, inden hun valgte at rejse sig op.
Hun lod langsomt mobilen falde, da Akina fortalte hende at hun var nedladende, virkelig? Var hun nedladende. Hun prøvede ellers for en gangs skyld at være høflig. "Undskyld." Hviskede hun lavt, hun vidste hun havde det med at være en smule uhøflig, men hun gjorde ellers st bedste for ikke at være det, eller... Hun gjorde i det mindste en smule for at undgå at virke nedladende overfor folk, selvom hun havde det med at være det tit.
Hun børstede støv af uniformen, mens hun langsomt rejste sig ret op. "Undskyld." Lød det denne gang højere fra hende, hvor hun lagde sine hænder ved sit skød og bukkede for hende.

Akina sukkede for sig selv, imens hun rystede på hovedet. Dette var håbløst. Akina havde egentlig tænkt hun ville gå, hun havde ikke brug for dette, men da Alex rejste sig, tøvede hun dog. Hun så tænksomt på pige og hendes mobil. hvad sagde hun?.. Akina fik store øjne, da pigen bukkede og undskyldte. det havde hun ikke lige forventet. Halv forvirret kløede hun sig i nakken, men rystede så hurtigt med hænderne og smilte stort "nej nej nej.. det er okay" hendes stemme var lidt forhastet og små nervøs. Hun var ikke van til folk bukkede for hende på den måde. Dyb indånding "hvad er dit navn? jeg har set dig på gangene før, men har vidst aldrig fået dit navn"

Alex rettede sig roligt op, da hun lagde det halv trætte øjne på Akina, virkede hun pludselig meget nervøs? Var det fordi hun bukkede for hende, at bukke var jo en form for respekt. Hvilket gjorde at det ikke var så slemt, hun burde vel være glad på mange punkter ik? Eller tog hun fejl, det ville være underligt hvis hun tog fejl.
"Alex Amano..." Lød det lavt fra hende, hun proppede hendes mobil ind i nederdelens indbygget lomme. Roligt gik hun mod Akina, hvor hun valgte at gå forbi hende. "Jeg vil lade dig få taget for dig selv, så jeg ikke forstyrre dig... Endnu engang undskyld for uhøfligheden." Hun lagde den lille hånd på håndtaget, mens hun så en smule tilbage på Akina.

Akina rynkede lidt på panden over de trætte øjne. hun var altså en lidt spøjs pige, men sikkert også ret misforstået. Måske var hun bare ikke så god til at omgåes andre. Det kunne Akina selvfølgelig ikke bare gøre sig klog på. Hun nikkede godt "Alex Amano" mumlede hun lavt for sig selv, for at huske. hendes blik fulgte Alex hen mod døren "det er okay.. du behøver ikke gå, hvis du vil være her.. " hun skulle da ikke jage hende væk. Det virkede lidt som om det var et sted Alex bruge til at slappe af. Akina burde egentlig også komme til time.

Alex drejede om på hælen, da lyden af Akina's stemme kunne høres. Hun mumlede en smule, hvilket Alex fandt underligt, det at mumle var unormalt, eller kun en smule unormalt. Det var mere normalt at snakke tydeligt, og folk havde testet at mange kvinder faktisk var højlydte, derimod var det sikkert på grund af hendes gråd, at hun mumlede sådan.
Dog lod hun i det mindste Alex få valget om at blive, hvor hun sikkert selv snart skulle til time. "Okaii." Lød det kort og præcist fra hende, hvor hun gik hen og satte sig på jorden igen. "Jamen så bliver jeg... timerner starter snart." Hun så endnu engang på sin mobil, inden hun lagde sig ned igen.

Akina fulgte Alex med blikket. hun var altså stadig en ret speciel pige. sådan var der nok bare nogle der var, det virkede bare så ensomt. akina rynkede lidt tænksomt på panden, imens hun lod fine fingre glide igennem noget af hendes lang hår "hvad er der egenlig med din mobil?.. du virker.. meget opslugt af den?" det var nok den pæneste måde hun kunne spørge på. det havde bare undret hende end del, hvorfor var den mobil så interessant at stirre ned i?
Hun stod lidt vibede, hende ved døren imens hun så mod Alex. måske burde hun bare gå? bare det hun var på taget, kunne skabe hende nok problemer, men noget i hende havde lyst til at vide bare lidt mere om hende Alex og den mobil.

Alex så op på Akina da hun begyndte at spørger ind til mobilen. Hun burde ikke fortælle hende om Alexs mobil, mest fordi det var så svært at forklare det hele. Hun kunne ikke helt forklare det ordentligt, hvilket fik hende til at se kort på mobilen.
"Farmville?" Ja... Farmville var et spil, så det var vel ok. Altså at bruge lige præcis dette som en undskyldning, ellers måtte hun finde på noget andet.
Måske Tetris, ja... Det var et sjovt spil, og det var noget der havde fanget hende før, så den kunne vel godt bruges.
Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens den store tot af hendes hår, faldt ned på midten af ansigtet. "Du tripper, burde du ikke smutte afsted til timen." Hun lukkede stille øjnene sammen, hvor hun faldt ned til siden, endnu engang var hun langsomt på vej til drømmeland.

Akina lagde hovedet en undrende på skrå. Farmville? hun virkede ikke som en der ville spille farmville og svaret lød ikke helt overbevisende. Det betød jo nok det var noget hun ikke skulle blande sig i. Så hun nikkede bare som svar.
Hun skævede om på døren bag sig, med et tænksomt blik. Jo hun burde virkelig gå ned til timen.. men skulle Alex ikke også til time? Da Akina igen så mod Alex. Hun lå ned igen? så havde hun vel ikke tænkt sig at gå til time "jo.. det burde jeg.. skal du ikke til time?" Hun burde bare gå.. hvorfor blev hun ved med at snakke?

Alex lå på den halv kolde jord, mens det lange hår nærmest omfavnede hendes kindben. Hendes øjne var endnu engang gemt væk bag hendes øjenlåg, mens lyden af den knirkende dør, fik hende til at tro at Akina var smuttet.
Lige til lyden af hendes stemme, endnu et spørgsmål lød fra Akina. Ikke at det gjorde hende det store, hun havde aldrig noget imod spørgsmål, de var som regl nemme og hyggelige. Hvis hun altså så det på den måde, på den anden sidde kunne der også være trælse spørgsmål, såsom *Hvorfor er du så lav?* Eller *Hvordan kan du være så lav, men så gammel?* De spørgsmål var træls i hendes hoved, hvilket tit fik hende til at gå væk fra folk.
"Gider ikke." Mumlede hun, hvor hun kort gabte. "Søvn er vigtigere, og de er alligevel ligeglade med om jeg kommer eller ej." Roligt åbnede hun sine øjne igen, med et træt blik, rullede hun sig selv sammen.

Akina kløede sig en smule i nakken. Blev hun bare væk fra timerne? og lærende tillod det? Det var svar Akina ikke rigtig kunne forholde sig til. det lå så lang fra hvad hun selv tænkte. Hun havde altid arbejdet hårdt og gjorde altid sit yderste for at få top karakterer og arbejde med familien, også alt det sociale. Det hele skulle med. Så det var en komplet modsætning at en bare blev væk fra timerne og hellere ville sove.. Akina nikkede dog bare med et tænksom mine "alle gør det vel på hver sin måde.." sagde hun, nu med et lille venligt smil, imens hun betragtede pigen. Nu måtte hun altså videre, hun havde ikke brug for flere problemer "Men så må du sove godt.. tak for.. at jeg måtte være på dit tag" Akina bukkede høfligt hvorefter hun vente sig og åbnede døren, for at gå.

Alex løftede blikket roligt, mens hendes læber adskillede sig en smule da hun så op. "Det gør de vel... Det er ikke mit tag, men du er altid velkommen, så længe læren ikke ser dig her oppe." Et kort smil formede sig på hendes læber, inden hun lagde sig helt ned igen, hun lukkede øjnene i.
Hvordan skulle hun nogen sinde åbne sig op til folk, denne pige åbnede sig for hende, hvilket vel var ok. Men det føltes bare underligt for hende, at snakke med andre folk, og se folks ansigter, hun kunne nok bedst lide at se ned i mobilen, spille musik engang en gang i mellem, eller bare spille på mobilen.