How did we all meet? And become pirates?

Hendes sorte hår, strittede ud til alle sider, hun havde boet på gaden i ca et år nu. Hendes krop var begyndt at tage prag af gadelivet, den måde hun måtte stjæle mad, den måde hun var tvunget til at løbe om hjørner med de andre, hun var som altid tvunget til at spise fra skraldespanden, hvis hun ikke blev bedre til at stjæle. Ikke at hun ikke havde lært nogle tricks, hun tiggede om penge, gik omkring folk og raslede med en lille dåse, der engang havde været bønner i. Den stank, men var alt hun havde. Hun havde en brun kjole på, der var ødelagt op af de korte små ben, mens det lange hår dækkede halvdelen af hendes ansigt, hun manglede to fortænder og et par kind tænder. Mest fordi de havde været rokketænder, andre fordi de var blevet slået ud. Når man boede på gaden, kunne man godt risikere at komme til skade, i kampen om mad. Hvis man havde købt et stort brød, kunne de andre godt finde på at bede om maden, og når man ikke delte maden ud, var de villig til at slås for det. Hvilket enlig havde gjort hende ret robust.
På en god dag, kunne hun købe et stykke brød, og vand, hvilket gjorde at hun kunne få en flaske, og fylde regnvand op i flasken, hvilket gjorde at hun havde vand at drikke hver dag. Når folk skubbede hende væk, med sine fødder, og hver gang de så vende ryggen til hende, var hun altid klar på at snuppe deres pose pung, og købe noget kød, tit fisk. Dog ikke denne gang, denne gang bandt hun posen til sin talje under kjolen, for at have pengene i et tilfælde. Hvis folk forsøgte at tage hendes penge, eller mad, havde hun fundet ud af hvordan hun hurtigt fik vridet deres håndled om, og skubbe dem væk, hvilket gav hende et forspring. Hendes højde gjorde det nemt for hende, at kravle ind nogle få steder, så folk ikke kunne følge efter hende, hvilket gav hende et endnu større fordel når hun stak af.
Hun gik gennem gaderne, raslede blidt med dåsen, hvor hun gik omkring gaderne, hun havde små sår på sine runde beskidte kinder, fra en mand der havde slået hende med en kost, for at få hende væk. Hun forsatte dog med at gå rundt, flygtede en enkelt gang fra en mand, der pudsede hunden på hende. Hvilket fik hende til at tabe dåsen, med sine få mønter i, og mens hun løb. Nåede hunden lige at få fat i kjolen, hvilket gjorde at den nu kun var kortere, og mere ødelagt. Manden kaldte hunden til sig, hvor Alex kort sukkede og gispede efter vejret. Benene rystede under hende, mens de mørkebrune øjne så forvirret rundt. Hun tog sig til siden, for at sikre sig at hun ikke havde tabt posen med penge, hvor hun roligt begyndte at gå videre. Dåsen var tabt, men hun nægtede at tage tilbage til den, i tilfælde af at hunden var der endnu.
Hun gispede kort for sig selv, hver gang hun kom for tæt på dem. Hun gispede kort, da lyden af en mand der råbte op, "Tyv, lømmel Straffes" Osv osv, hun gemte sig kort bag en af gadehjørnerne, hvor hun forsigtigt så sig over skulderen, for at se hvem det var der fik skideballe, hvem der havde været så uheldige at blive opdaget.
En lille asiatisk dreng, holdt fast af en mand, der slog ham på skindebenet med en stok, han slog til, man kunne høre stokken flyve gennem luften, og piskesmældet af stokken der ramte huden. Hun tog sig kort til siden, inden hun drejede om hjørnet og løb, alt hvad hun kunne. Med benene på nakken, lavede hun et hurtigt hop, så hendes hoved slog hårdt mod maven på den ældre mand, der holde fast i drengen. Han slap drengen, og i det øjeblik greb Alex fat i ham, og så ham ind i øjnene. "Løb." Lød det hårdt fra hende, hvor hun hev ham med sig. Hvis han havde behov for det, kunne hun sagtens løfte ham på ryggen og løbe. Dog tvang hun ham ind i en afkrog, hvor de skulle kravle ind under et hegn, og ind på en plads, hvor der lå gamle søm og deverse andet skrald. Hun kravlede hurtigt ind i et hul, hvor hun hev ham med sig, kort kravlede hun hen til åbningen, for at se om de blev forfulgt, kort flyttede hun en lille bjælke, så der var noget der klappede ned foran åbningen. Hvilket skabte totalt mørke i stedet, det var lidt trængt. Hun havde dog indrettet det lidt, en gammel sur madresse, var hvad de sad på, en spand ved siden af, hvor der lå forskellige lys i. Hun tændte et af dem, ved at gnide to sten mod hinanden, så en af gløderne faldt på et af lysene. Dette gjorde hun altid nede i spanden, så hun ikke satte fut i madressen. Hun satte derefter lyset på siden af stedet, hvor den så kunne skabe en del lys. Under lyset lå en smadret tallerken, der tog imod alle stearin dråberne. "Er du ok?" Hun kravlede hen til ham, og rodede i en ødelagt taske, hvor hun tog en halv fuld vandflaske op. Vandet var ikke rent, men af en der boede på gaden, var det lidt det reneste vand hun havde. Hun havde filtret det, så der ikke var sand og blade i vandet, men det var en smule brunt.