Office flirts

Josh var sikker på at han havde sagt til Jonakin, at han ikke ønskede sig en assistent. Hvis tingene skulle gøres, så ville han bare gerne gøre det selv. Dette var tydeligt allerede nu hvor han stod med en hel masse bunke papirer i sine arme. Hans brune øjne var spærret op i en overrasket grimasse. Assistenten var smuk! Men, han havde intet at kunne sætte hende til. Dog nåede han ikke at sige noget til Jonakin, før den unge mand var smuttet igen for at komme hen til Jacob.
Josh pustede ud og rakte ellers sin ene hånd frem til Alex, imens den anden holdte om papirerne. ”Rart at møde dig… jeg er din boss Josh… uhm…” han smilte varmt til hende. ”Jeg havde ikke forventet at få en assistent, så jeg har ikke helt nogle opgaver til dig endnu… men uhm, skrivebordet derover er dit, så du kan bare finde dig til rette også kommer jeg med nogle opgaver.” Efter at have smilt en sidste gang varmt, gik han videre igennem kontoret.

Jacob havde ikke nået at morer sig særlig meget over synet af Joshs forvirret ansigt, før Jonakin pludselig stod foran ham med en ny assistent. De blå øjne så overrasket ned på Evaline og derefter Jonakin. Da Jonakin drillende sagde hendes BH-størrelse, sukkede Jacob opgivende og så nu ellers ned på Evaline igen. Det kække smil hun bar sad perfekt på hendes læber. Han smilte dog bare selv venligt til hende. Så snart Jonakin nævnte det med at hun fandt ham fræk, rødmede han og rømmede ned i sin hånd.
Så snart Jonakin var smuttet, smilte han venligt til Evaline. ”Dit skrivebord står allerede parat og din første opgave kan være at lave et skema for min dag i dag.”

Joaquin var godt i gang med at arbejde inde på sit kontor, da ingen andre end Jonakin pludselig stod i døråbningen med sit altid så kække smil. Ligesom han skulle til at spørge ham hvad han ville, åbnede den unge mand selv munden og forklarede det hele. Jo mere han fortalte om denne Haru, jo mere ønskede Joaquin at se hende og møde hende. Dette fik ham til at trippe utålmodigt med fødderne der gemte sig under skrivebordet. Og så snart Haru trådte ind, bankede hans hjerte kraftigt i hans bryst. Hun var smuk… meget. Alt ved hende! Hun lyste op som en engel og de ben… ja… han kom til at se en smule op og ned af hende.
Stadig med et bankende hjerte, rejste han sig fra skrivebordet og gik hen for at hilse på hende. ”Goddag Haru. Jeg er Joaquin og må jeg have lov at sige, at du er noget så smuk.” Han smilte charmerende og varmt til hende.

Xander der lige var kommet tilbage for et møde, tog imod Jonakin med et fnys og blev ellers ved med at gå. Dog stoppede han op så snart der blev nævnt noget om en pige. Han så sig over skulderen og ellers hen på Rose. Her gav han hende elevatorblikket og smilte ellers kækt. ”Det skal nok blive sjovt.” Med selvsikre bevægelser gik han imod hende og så ellers ind i de smukke brune øjne hun bar. ”I lige måde Rose… jeg elsker at hører du er hårdtarbejdende…” Han smilte charmerende til hende. ”Det gør os perfekte sammen… du kan starte stille ud og hente mig en kaffe.” Han blinkede kort til hende.

Stresset som altid, sad River og skrev på sin computer, da ingen andre end Jonakin forstyrrede ham. Irriteret vrissede han og så hen på ham med sine sorte øjne. ”Skrid Jona…” ordene blev slugt i det han så Yuuka. Strålende stod hun der, lige hans type, noget så yndig. Han sukkede dog bare og smilte dog kækt da han nævnte hendes fighsty personlighed. Altid noget… han så igen op på Yuuka. ”Det er underligt at vide hendes mål, men hey… informationer.” Han smilte kækt til Yuuka og nikkede ellers ud mod hendes skrivebord. ”Du kan bare begynde… der er forskellige papirer derude som skal sættes i orden.” Efter dette så han bare på sin computer igen. ”Og haha, hvor sjovt med hendes fyrringskontrakt… som om jeg bare fyre mine assistenter hist og pist.” han fnyste kort. På den anden side… hvis Yuuka irriterede ham og ikke de andre, så fik han et problem… så kunne han ikke fyre hende.

Cloud derimod, tog godt imod hans sekretær/assistent. Hun var smuk, som bare pokker og hey, der var ikke den kvinde som han ikke kunne slå benene væk under. Så, lige meget hvad Jonakin sagde, så skulle han nok slå benene væk under hende. Han smilte venligt og charmerende til hende. ”Det er rart at møde dig Erina.” Hans stemme var smooth og mørk. ”Du er smuk, jeg kan sagtens forstå at du har været en undertøjsmodel.”

Alex sendte Josh et lille smil. Han havde alt for mange papir i sine arme, han var et fald fra en katastrofe. Hun tog forsigtigt fat i hans hånd og trykte den forsigtigt. "Oh... Jonakin havde sagt at alle var indforstået med det og at jeg havde de kriterier som du ønskede." Hun lagde en hånd under nogle af hans mange papir. "Jeg kan da starte med at hjælpe dig med de mange papir du har." Lød det kærligt fra hende, hvor hun tog dem fra ham. "Skal de arkiveres eller skal de deles op i alfabetisk orden? Jeg kan det hele." Lød det drillende fra hende, hvor hun blinkede til ham.
Uh! Hun skulle virkelig passe på med ikke at flirte med ham, for han var ret køn. Men han var derimod også hendes chef, han ville sikkert finde det meget upassende fra hendes side at hun flirtede med ham. Derimod måtte hun holde sig en smule bag ham, forsøge at snakke pænt og være professionel overfor ham, plus hun skulle tjene penge og lære at starte et firme op fra bunden, så det at arbejde fra chefen over de andre små arbejder, var en stor ting. "Jeg kan hjælpe dig med papirerne og når du så finder noget andet jeg kan lave, skal jeg med glæde lave det." Lød det kærligt fra hende.

Jacobs rødmen fik Jonakin til at grine og se en smule tilbage på Evaline. "Hyg dig." Lød det drillende fra ham, inden han forsvandt og lod dem falde i snak sammen. Evaline smilte bare kækt til Jacob. "Et skema, selvfølgelig... Har du nogle papir jeg kan gå du fra?" lød det kækt fra ham. "Du ved, nogle papir eller emails hvor jeg kan finde nogle af de ting du skal. På den måde finder jeg dine planer for i dag og ligger dem ind i et skema, jeg har fået en lille pager, hvor jeg kan lave dit skema så den enlig også er på din mobil. På den måde kan jeg skrive til dig eller bippe dig hvis du har sendt mig ud efter kaffe og der er kø, på den måde kan jeg sætte dig igang fra bilen af." Hun smilte stort til ham. "Så e-mails, papir, dokumenter jeg kan gå ud fra, giv mig det og jeg vil straks gå i gang." Lød det kærligt fra hende, inden hun trak sin pager frem og så op på ham med blide øjne, dog et lidt forførende skær i dem.
Hun ønskede at virke professionel for ham, da det så ville gøre at han ønskede at hun blev og på den måde ville han forelske sig i hende og hun ville nå sit mål med arbejdet! YUSH! Hun smilede stort til ham.

Jonakin kunne nærmest se hvordan Joaquin blev spændt på at se sin nye assistent, hvilket gjorde at han fortrød lidt at han ikke havde hyret en gammel heks, på den måde ville han have håbet på en skøn jomfru men havde fået heksen. Dog i det øjeblik Haru trådte frem, kunne man se den lille overrasket dreng der så det store disney land skilt. Dette fik dog bare Jonakin til at smile. Haru sendte Joaquin et lille genert smil til Joaquin.
"Goddag." Lød det fra hendes nærmest beroligende stemme, en kærlig og nærmest moderlig stemme, der var så blid mod trommehinderne. Hun havde hænderne samlet foran sig, med øjnene der så op i hans blå øjne. "O-oh my..." Lød det lavt fra hende, hvor hun lagde sine hænder på hendes kinder og hun kort så ned i jorden, for at dække de røde kinder. Jonakin klukkede bare en smule og forlod dem til sig selv.
"Mange tak... Det er jeg glad for, jeg frygtede lidt at min påklædning var utilpas til arbejdsstedet. Selvom den herre før, fortalte mig at dresscoden var Nederdel og trøjer, man bestemte selv længden, men jeg frygtede lidt at man skulle have dækket skuldrene." Lød det forsigtigt fra hende, hvor hun så op på ham med de blide øjne og det kærlige smil. "Men... Hvad kan jeg gøre for dig, Hr Mclain." Lød det blidt fra hendes lave stemme. "Jeg fik at vide at jeg ville få et bord, og jeg henter gerne kaffe, te, tøj ved vaskehuset og lufter hund hvis du har det. Jeg står til din rådighed i alle situationer." Lød det blidt fra hende, hvor hun fjernede en lille tot fra hendes ansigt.

Rose følte sig lidt utilpas i denne situation, mest fordi Xander sagde at det nok skulle blive sjovt. Hun håbede ikke på at det ville blive en klam og underlig oplevelse at arbejde for så stort et firma. Hun så en smule tøvende op på ham, dog da han sagde at han nød at hun var hårdt arbejdende, hvilket fik hende til at smile forsigtigt og nikke til ham. "Ja hr." Lød det lavt fra hende.
Hans charmerende smil var rart, men det gjorde hende alligevel en smule nervøs, hun ville helst gøre et godt arbejde. "Oh.. Kaffe, ja... Selvfølgelig." Hun vendte sig om mod døren og åbnede den forsigtigt, inden hun vendte sig om imod ham igen. "Oh... Drikker du sort kaffe eller med mælk og sukker?" Lød det forsigtigt fra hende. "Bare rolig jeg skal nok lære det hurtigt, hr." Lød det en smule undskyldende fra hende. Så snart han havde sagt det, ville hun gå ud og komme tilbage med kaffen til ham, hvor hun stod med koppen i sin hånd. "Er der et sted jeg må stille den. Hr." Lød det forsigtigt fra hende.

Yuuka kunne allerede høre i starten af River var en hård nød at knække, det at hans første ord var Skrid til Jonakin. Dette fik hende til at se ned i jorden og alligevel stå en smule bag Jonakin der bare smilte og snakkede. Papirerne skulle sættes i orden, hvilket fik hende til at nikke og kort bukke. "Ja hr." Lød det kærligt fra hende. Ok, papirerne skulle i orden. Hun havde fået at vide at papirerne skulle ind på deres computer harddisk og derefter hen på en backup, for derefter at komme i mapper som ville blive placeret nede i en af deres arkiver under dem, hvilket betød at det kunne blive lidt hårdt, men det skulle nok gå! Roligt begav hun sig ud og stillede sig ved bordet, hvor hun delte papirerne en smule op, for at hun ville kunne overskue dem inden hun gik hen og scannede dem ind på computeren.
Jonakin smilte drillende til River. "Hun er aldrig blevet fyret før, hendes kæreste har fået hende fyret to gange... Men jeg har kun hørt godt fra hendes arbejdspladser, det eneste ved hende er at hun kan være en smule uheldig, så pas på med at bestille kaffe, hvis du ikke vil have det over dig." Lød det drillende fra ham. "Det sagde hendes sidste arbejde i hvert fald.... Men jeg tænkte at det kunne være en god ide med det, da du altid er så sur, hvilket gør at jeg tænkte at du sikkert i vrede kunne risikere at fyre hende... Men hun er flot ikke? Selvom jeg havde bedt hende om at komme i nederdel, det har jeg bedt alle pigerne om." Lød det drillende fra ham, inden han blinkede drillende til River. "Er du ikke enig, nederdel frem for bukser!"

Erina smilte varmt til Cloud, lige til han sagde hun var smuk. Hvilket gjorde at hendes øjenbryn blev løftet en ansigtet blev koldt. "Oh tak... For skønhed er den eneste måde at man kan bære undertøj og blive kendt på det for, for ikke at snakke om at jeg selvfølgelig valgte at stå op og tænkte oh... Jeg må hellere gøre mig køn for at min boss kan flirte med mig og kalde mig smuk, for det er jo det alle kvinder drømmer om." Lød det sarkastisk fra hende. "Drop flirten og giv mig arbejde, jeg ikke interesseret og har ikke brug for dine små kommentar om mit udseende, ikke fra en lille flødebolle som dig." Hendes ord var kolde, og fik selv Jonakin til at adskille sine læber og derefter se fra Erina til Cloud, inden han forsigtigt gik ud.
"Shots fired." Lød det drillende fra ham, inden han lukkede døren efter sig.

Papirerne… hun kunne hjælpe med papirerne. Og før han rigtig kunne nå at sige hende imod, havde hun taget papirerne fra ham og begyndte at snakke om hvor vidt det skulle i alfabetisk orden eller arkiveres. Hendes lille blinken fik ham til at rødme og ellers klø sin nakke. ”Tak… i så fald vil jeg gå i gang med det næste at lave.” Han smilte stort til hende og begyndte ellers at gå hen imod sit kontor igen. ”Og okay, jeg skal nok lede efter flere jobs du kan lave efter du har arkiveret papirerne.”
Det var mærkeligt for ham. Han var van til at klare det hele selv og nu skulle han give en anden ordre. På samme tid var denne stakkels kvinde blev informeret om, at han vidste hun ville komme, så hun troede der var en masse at lave.

Jacob nikkede til hendes ord. Efter dette gik han ind på sit kontor, hvor han her sendte hende de forskellige emails og dokumenter han nu havde, så hun kunne få lavet det såkaldte skema. Så snart han var færdig, stak han hovedet ud af døren og bankede en smule på det for at fange Evas opmærksomhed. ”Hey, de skulle gerne alle være sendt nu.” Han smilte stort til hende.

Harus reaktion på hans kompliment var noget af det kæreste Joaquin havde set. For ikke at sige hun sagde oh my. ”Nej nej, din påklædning er overhovedet ikke upassende, det klæder dig virkelig godt!” Langsomt var han begyndt at gå tilbage til sit skrivebord. Dog havde han bare mere lyst til at blive ved med at stå og betragte Haru. Hun var virkelig smuk. Af en eller anden grund, løb der en kuldegysning ned af hans ryg da hun kaldte ham Mr. Mclain. Han smilte en smule drillende. Dog da hun nævnte noget med et bord, pegede han ud mod skrivebordet som man kunne se igennem kontorets glas. ”Bordet du ser derude er dit og godt at høre… jeg kan godt bruge noget kaffe og papirerne du ser ude på bordet skal sorteres.”

I Xanders øjne kunne hun ligne en lille mus. En smuk mus… han klukkede ved sin tanke og gik ellers ind for at sætte sig. ”Jeg drikker det med en teske sukker og et skvæt mælk. Og det gør ikke noget du spørg, trods alt er du lige startet… er der noget du vil vide, så skal du bare spørger… jeg er sikker på du nok skal lærer det hurtigt.” Hvis de skabte øjenkontakt ville han blinke til hende og ellers betragte hende bagfra når hun smuttede. Dog kunne han ikke se nogle former for kurver i det tøj hun bar… sikke en skam.
Da hun kom tilbage signalerede han til at hun bare kunne stille det på bordet.

Så denne Yuuka var altså en meget uheldig kvinde? Han fnyste og viftede ellers med hånden. Et tegn på at Jonakin skulle smutte. ”I så fald ved jeg at jeg ikke skal bestille kaffe af hende… hun kan få lov til at lave alt andet… og jo jo, nederdele er bedre end bukser. Det kan jeg godt give dig ret i, smut nu!” uden at se på Jonakin, betragtede han sin computer og viftede stadig med sin hånd.

I overraskelse spærrede Cloud sine øjne op. Han havde ikke gjort andet end at kalde hende smuk, også flippede hun ud på ham! Han stod der som et stort spørgsmålstegn og han følte endda at han var blevet kastet flere meter bagud! I et kort øjeblik så han hen på Jonakin, der hurtigere end livet var smuttet fra ham og Erina. ”Jeg uhm… okay.” Han rakte hende nogle papirer og så ellers kort hårdt på hende. ”Måske du skulle passe på med at kalde din chef for en flødebolle.”
Dog fik han også kort et kækt smil på læben. ”Men hey… du har gejst. Det er jeg vild med.”

Hans lille rødmen fik hende til at sende ham et kærligt lille smil, hvor hun kort nikkede. "Du svarede ikke, skal det arkiveres eller i alfabetisk orden i nogle mapper?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, hvor hun her ventede på at han svarede hende. Hun skulle jo helst ikke sætte papirerne i de forkerte mapper, eller i de forkerte skuffer. Hvis hun gjorde det ville hun risikere at blive fyret eller skabe store problemer.
Papirerne skulle arkiveres, hvilket fik hende til at nikke og dreje rundt på hælen. "Ja selvfølgelig hr." Lød det kækt fra hende, mens hun gik hen til sit bord. Jonakin havde fortalt dem alle om hvordan man arkiverede papirerne og hvor dokumenterne skulle ligge, samt hvor de skulle gemmes. Hun gik grundigt i gang, hvor hun tjekkede alle papirerne igennem, for at sikre sig at de lå rigtigt. Så snart det var gjort ville hun gå hen til kopi rummet og scanne papirerne ind på computeren.

Så snart Jacob gik ind på sit kontor satte Evaline sig ned på sin stol og åbnede computeren, her ville hun rykke lidt ting rundt for at det ville stå som hun ønskede det skulle. Hun havde trods alt brug for de forskellige ting, dog så snart Jacob bankede på dørkarmen, løftede hun hovedet og så op på ham. "Selvfølgelig, det skal nok gøres med det samme." Lød det fra hende, inden hun begyndte at tjekke alt igennem.
Alle dokumenterne blev tjekket igennem, hvor hun fandt frem til det meste, inden hun bankede på hos ham igen og stillede sig i døren med sin pager i hånden. "Ok, du har et møde med møbel designeren klokken 10:40, det er sat af til en time. Derefter skal du hen til Hansens hvor du skulle forsøge at finde finde noget nyt terpet til huset på Henryts gaden nummer 6..." Hun fortsatte med at remse ting op, til hun nåede slutningen. "Ønsker du selvskab på dette, eller skal jeg gøre klar til i morgens arbejdes skema, for ikke at snakke om at jeg lige skal sætte mit headset til også, men det tager kun få minutter." Hun så op fra sin pager, hvor hun så ind i hans iskolde blå øjne, de virkede nærmest hvide i hendes øjne.

Haru smilte blidt til Joaquin, med rosa røde kinder over hans ord. "Tak, mange tak Mr Mclain. Jeg er glad for at det var det rigtige tøjvalg." Lød det blidt fra hende, inden hun så tilbage på bordet han pegede på. Uh, der var allerede en stak papir. Ikke at det overraskede hende, dette firma var kåret til et af de mest kendte og veltjente ejendomsfirmaer, folk blev sat i kø for at få solgt deres hus hos dem. Så intet under at der var meget at lave allerede fra morgen af.
Hun samlede sine hænder og bukkede kort for ham. "Drikker du din kaffe sort?" Lød det kærligt fra hende, så snart han svarede ville hun hente kaffe til ham og derefter gå ud til bordet og kigge papirerne igennem. Hun ville dele det op til solgte papir bunke og ikke solgte, samt huse der skulle sættes i stand. Hvilket blev delt op i forskellige mapper, med forskellige farver. På den måde kunne det hele findes hurtigere, hvis han bedte om det. Hun smilte dog bare for sig selv mens hun sorterede det hele.
Roligt fik hun også sat headsettet til, så hun nu kunne tage hans telefon samtaler.

Rose smilte blidt til ham og nikkede forsigtigt. "Så vil jeg hente det til dig." Lød det kærligt fra hende, inden hun forsvandt. Så snart han signalerede til hende, placerede hun det roligt på hans bord og gik derefter væk. Så snart det var gjort ville hun sætte sig ved bordet og arbejde, hun skulle dog lige lære lidt af de forskellige computer programmer, ikke at hun ikke havde lidt held med det, men IT folkene hjalp hende alligevel en smule, da computeren ønskede at opdatere, samt det med headsettet havde hun også brug for hjælp til.

Jonakin forlod River, så snart han viftede med hånden, på trods af at River stadigvæk snakkede. "Ja meget uheldig." lød det drillende fra ham. "Godt så, husk det Yuuka, nederdel frem over." Lød det drillende fra ham, hvor Yuuka kort nikkede. Hun skulle nok forsøge at finde en nederdel. "Er der noget jeg kan gøre for dig Mr Phoenix?" Lød det forsigtigt fra Yuuka, dog med et lille forførende smil fra hendes læber.

"Måske min chef skulle passe på at jeg ikke anmelder ham for sexchikane." Lød det hårdt fra hende, inden hun tog papirerne hårdt ud af hånden på ham og ellers vendte sig om for at sætte sig ved sit bord, roligt placerede hun papirerne på bordet. "Jeg gik nu ikke efter at du skulle blive vild med mig." Lød det koldt fra hende. Hun vrikkede en smule med hofterne, mens hun gik ud af døren. Roligt forlod hun ham i hans kontor og tog her headsettet på sig.

Jacob lyttede til Evalines ord om hvilke planer der var for ham i dag. Møbeldesigneren… Oh ja, det havde han fuldstændig glemt. Måske det slet ikke var så dårlig en ide med en assistent. ”Jeg vil heller end gerne have selskab.” Han gik hen og satte sig ved skrivebordet. ”Du kan bare tage med mig når du har sat dit headset til, så tager vi bare sammen hen til møbeldesigneren.”

Joaquin kunne næsten ikke tro at en pige så sød som hende var hans assistent! Måske der var mulighed for at han kunne date hende. Selvfølgelig skulle han lige lærer hende bedre at kende, men udseendemæssigt var hun allerede fuldkommen hans type. Da hun bukkede for ham, satte han nysgerrigt hovedet på skrå. Der var ingen tvivl om at hun kom fra en hel anden kultur. ”Oh, ja… jeg drikker den skam helt sort, så der er ikke noget specielt at huske der.” for at virke en smule forførende, blinkede han til hende.

Xander betragtede Rose som hun forsvandt ud af døren. Desværre var der ikke meget at se. Ingen former, dog havde hun sit søde ansigt.

River smilte over Yuukas måde at sige hans navn på. Mr. Phoenix.
Og det forførende smil på hendes læber gjorde det bare bedre. Her lænede han sig tilbage i stolen og bed sig i underlæben. ”Well… hmm, nej… du kan bare starte med at sidde og tage telefonen. Eller, tage dig af papirerne på skrivebordet.” han smilte selv her forførende til hende og kiggede ellers på sin computerskærm.

Det var fuldkomment skørt for Cloud. Hun var efter ham og de havde egentlig ikke snakket mere end få sætninger sammen. Han stod nu bare og så måbende efter hende. Dog var tiden inde til at han heller måtte gå ind på kontoret. Forhåbentlig skete der ikke mere den dag. Han satte sig i stolen og spekulerede over sin nye sekretær. Hvad mon hendes problem var?

Evaline følte at hun havde gjort et godt job, da hun trods alt havde været hurtig til at finde papirerne og løbe dem igennem, samt det at hun havde lært computeren hurtigt at kende. Hun smilte kækt til ham, da han sagde at han gerne ville have hendes selvskab. "Godt så." Sagde hun med et lille smil på læberne. Hendes blik fulgte ham, mens han satte sig ved sit skrivebord.
"Ok, det bliver gjort hurtigt." Lød det kærligt fra hende, inden hun gik ud igen og sluttede tingene til, så snart det var gjort stillede hun sig ved døren igen. "Alt er sat op og er klart igen, hr... Jeg har ringet til chefføren som køre os til stedet." Lød det fra hende med et stort smil på hendes læber.

Haru lavede ikke andet end at sende Joaquin et kærligt sprog, mens hun lyttede til hans ord om kaffen. Forhåbentligt måtte hun gøre et godt arbejde, samt det at hun sagtens kunne hente en kop kaffe, det ville ikke blive et problem. Hun nikkede derfor forsigtigt til ham og gik ud. Ignorede hans lille flirten, selvom det gav hende lidt varme i kroppen.
Hun kom tilbage med kaffen, hvor hun satte koppen ved siden af hans computerskærm. "Her... Er der mere jeg kan gøre for dig?" Lød det kærligt fra hende, hun sendte ham et stort og kærligt smil. Hvis der ikke var så meget andet at lave ville hun sætte sig ind i systemet her på stedet, på den måde ville hun kunne arbejde hårdt og hvis hun var heldig ville hun kunne blive færdig med det i dag, så hun ikke havde så mange problemer næste dag! Yush! Dette job skulle hun nok klare, det ville ikke være et problem denne gang! Plus chefen virkede til at være super rar!

Yuuka nikkede og bukkede kort for ham. "Selvfølgelig, jeg gør så du kan tale direkte til mig når du trykker på den røde knap, så går du igennem min linje på min telefons højtaler." Hendes stemme var blid, mens hun så imod ham.
Så snart hun sad ved sit skrivebord sad hun med papir og mapper, hvor hun sluttede computeren ordentligt til telefonen. På den måde ville det ikke blive så svært at finde numre der ringede dem op, da de nu ville blive skrevet ind i deres database, samt ville hun kunne optage dem der ringede, hvilket de kunne lære noget af. Hvis folk ringede og var sure eller truede dem, dog ville hun selvfølgelig ikke lave for mange problemer med dette, hun ville lave en lille database til disse optagelser.

Jacob smilte kort til Evaline. På vejen til møbeldesigneren sad Evaline ved hans side og enkle gange kiggede han sin mobil. Herpå viste han også hende hvad der foregik engang imellem. Han tjekkede på sin mobil de møbler de skulle hen og se på.

Joaquin rystede på hovedet. ”Nej, lige nu er der ikke mere du kan gøre for mig.” Han så efter hende. De blå øjne var varme. Han havde i sinde om at skabe et godt forhold med sin assistent. Enkle gange så han ud på hende. Hun var virkelig det smukkeste han havde set. Hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre at være så smuk? Han smilte ved sin tanke.

Til det Yuuka sagde, viftede River bare til en hånd med og så ellers ned i sit skrivebord. Han vidste udmærket godt hvordan man skulle bruge telefonen. Dette fik ham til at se hen på telefonen. Det gjorde han da, ikke sandt? Han pustede ud og kørte en hånd igennem håret.

Den næste dag havde Cloud dog ikke i sinde om at give op. Han gik hen og rakte Erina en rose, herpå smilte han charmerende til hende. ”Så, er du klar til en ny dag min smukke rose?”

Evaline lagde det ene ben over det andet, hvilket fik hendes nederdel til at trække sig mere op. Hun smilte kækt til sin pager, hvor hun kort rettede sig lidt op. "Hvilke former for møbler? Det kan være en smule forvirrende i butikken ikke? Jeg kan i hvert fald blive lidt forvirret i sådan noget, men jeg gætter på du har været der før." Lød det kækt fra hende.

Haru satte sig med det samme ved sit bord, for at få lidt styr på arbejdet også skulle hun lige lære deres computer system, ellers ville det blive træls længere hen. Men hun havde lidt problemer med deres system alligevel, hvilket gjorde at Jonakin fyren der klarede systemerne på stedet, gjorde at hun nu sad med Jonakin stående ved sin side.

Yuuka smilte bare forsigtigt til River, hun håbede virkelig at denne arbejdsplads ville være god. Hvis hun kunne holde den ville hun helt sikkert kunne spare op til en bil, eller et hus, hun havde længe gerne ville bo i et hus, hun elskede tanken om at have en have som hun kunne arbejde i.

Erina sad og skrev på computeren, da rosen pludselig fik hende til at se op på ham. "Jeg vil bede dig om at kalde Rose en Rose og ikke mig, jeg finder det irriterende.... Og giv den til en helt anden." Lød det lavt fra hende. "Jeg gider ikke din lorte charme eller din myrdet rose." Lød det fra hende, hvor hun rejste sig op. "Du har to telefon samtaler, så skynd dig i gang i stedet." Lød det irriteret fra hende.

Jacob smilte til hende og forsøgte nu ellers her at forklarer forskellene på møblerne. ”Jeg er enig i at det kan være forvirrende. I begyndelsen kunne jeg langt fra se forskelle heller… men til sidst endte jeg med at forstå det hele.” Kort pakkede han mobilen væk i sine lommer igen. ”Men nu… hvor jeg har fået ansvaret for denne del af firmaet, er det blevet som at spise slik og kage.” Han smilte drillende til hende.
Så snart de kom til stedet, trådte han ud af bilen og gik ellers ind for at snakke med designeren. Det handlede om to hvide lænestole. Smukke og glatte, men på samme bløde. De snakkede en masse nonsens om møblerne i en hel time.

Reaktionen var ikke den forventede. Normalt faldt kvinderne foran ham. De blev bløde som smør og ville som regel altid se drømmende efter ham, men nu… denne kvinde. Han havde aldrig mødt denne form for modstand før. Så han sukkede bare, gav Rosen til Rose med et smil og fortsatte ellers med at stille sig ved Erinas side. ”samtalerne kan vente. Jeg vil derimod gerne have en samtale med dig. Har du en kæreste? Hvorfor valgte du dette job? Og hvor gammel er du?” de grønne øjne så på hende med en funklende glød.

Som at spise slik og kage, hun smilede stort til ham, hvor hun lagde hovedet blidt på skrå. "Jeg kan sagtens se hvordan det bliver normalt, især når man har lært det hele og gjort det i lang tid." Hun nikkede kort til ham.
Evaline fulgte elegant med ham, hun ønskede skam at se ham arbejde og det at hun fik rørt sig lidt gjorde det kun bedre. Hun smilte stort til ham, mens han snakkede om stolene. Hun lagde armene over kors, hvor hun forsigtigt så ned på pageren igen og derefter mod stolene.

Rose der fik rosen så overrasket op på Cloud, med et lille rødt skær i sine kinder. Hun takkede ham kort, hvor hun sendte ham et stort smil. Hun elskede blomster og det var da meget rart at få en blomst, allerede på sin anden arbejdsdag.
Erina fulgte Cloud med sine øjne og sukkede dybt og irriterende. "Ok... Mit personlige liv har intet med dig at gøre og jeg valgte dette job på grund af lønnen, det ville være rart med ekstra penge ved hånden." Lød det lidt hårdt fra hende. Hun lagde derefter armene over kors. "Jeg er 22... Ikke at det burde have nogen form for betydning." Lød det lavt fra hende. Sure hun havde nok ikke meget erfaring, men hun gjorde da en del for at nå sit arbejde.

Dagen med Haru og Joaquin var skam speciel, hun kom ind med nogle mapper, hvor hun lagde dem på hans bord. "Hey... Jeg ville bare lige snakke med dig, jeg ved at det ikke har meget at gøre med tingene hr." Hun smilede stort til ham.
"Jeg har lavet to mapper, jeg regner dog med at lave lidt flere... Men jeg snakkede igår med Jonakin om jere budget... Og tænkte om det ikke kunne være rart med en reol, hvor du kunne sætte mapperne på?... Jeg regnede med at lave de blå mapper med solgte huse og de røde med dem der er tilsalg." Hun trak hænderne til sig. "Jeg har kigget lidt på nogle reoler, men jeg ville helst snakke med dig om det. Dit kontor er af glas og derfor tænkte jeg at en reol der er lav, med kun 3 hylder? Hvad siger du?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun ventede på hans svar.

Hun var en hård nød at knække. Det måtte Cloud give hende! Han smilte ved tanken og lyttede ellers til hvad hun sagde. ”Så, du interessere dig ikke for ejendomsfirmaer på nogle punkter?” han fandt sin mobil frem og kiggede nu ellers på de numre han havde samtaler med. Kort så han op fra mobilen igen. ”22, det er ungt… jeg havde troet at du var ældre, men hvad pokker… jeg er nød til at smutte, vi snakkes ved senere.” her smuttede han ind på sit kontor og satte sig i stolen, for derefter at ringe numrene op, som Erina havde nævnt.

Joaquin havde lige nøjagtigt lagt på, i det den smukke Haru trådte ind og lyste hans kontor op. ”Du kan bare kalde mig Joaquin. Der er ingen grund til at være fornem med hr.” Han smilte kærligt til hende og rettede sig ellers op. ”Så hvad vil du gerne snakke om?”
Han lod hende snakke om det hun nu ville. Dog kunne han ikke undgå at betragte de smukke, måneskins hvide ben hun havde. Han kiggede her op på hende igen, betragtede hendes kønne ansigt og smilte igen til hende, hvis de fik øjenkontakt. ”Det lyder som en god ide. Du har allerede godt styr på det, og det er kun din anden dag. Jeg er imponeret.” Han blinkede her til hende. ”Skal vi kigge på en hylde sammen?”
For at vise hvad han indikerede, drejede han sin computerskærm, så hun også kunne se den.

Erina rystede blidt på hovedet. "Som sådan ikke, men jeg interessere mig i at se hvordan i får tingene til at køre rundt. På den måde lære jeg hvordan man gør tingene... Da jeg drømmer om at starte mit eget firma, dog ikke at det ville være det samme, men jeg ser presset ved dette." Lød det fra hende, mens hun så lidt spørgende fra hende.
"Ser jeg gammel ud?" Lød det spørgende fra hende, hvor hun løftede et øjenbryn. "ses..." Lød det lavt fra hende, hvor hun kort sukkede. Hun gik her tilbage til sit arbejde. Hun fattede ikke grunden til hans spørgsmål, det var spild af tid, men sure... Brug din egen gode tid, var alt hun kunne tænke.

Haru nikkede forsigtigt til ham. "Okaii, undskyld." Lød det kærligt fra hende, hvor hun satte hovedet en smule på skrå. Så snart han ville høre hvad hun havde at sige, smed hun det hele på bordet. Det var vigtigt for hende at spørger om tingene, nok mest fordi hun ønskede at snakke om tingene. Hun smilte bare kærligt til ham mens hun snakkede.
DEres øjne der mødtes fik hende til at smile større, han havde kønne øjne, virkelig kønne blå øjne. Dette fik hende til at smile varmt til ham. Han virkede rar og gav hende enlig ros, hvilket bare fik hendes mørke øjne til at lyse op. "Mange tak.. Jeg tænkte bare det var noget... Oh, uhmm det kan vi godt, men jeg burde ikke have noget at skulle have sagt, det er mere dig der skal vælge, da det er dit kontor." Lød det kærligt fra hende, hvor hun stillede sig en smule ved hans side, for at se på hans skærm.

Cloud lyttede nysgerrigt med til Erinas ord. Eller, som sådan da. Han kom til at stå og betragte hendes læber. De var perfekt formede og havde en smuk fersken farve. Han smilte for sig selv og uden rigtig at have lyttet efter, nikkede han til det hun sagde og det var fint. Lidt efter smuttede han ind på sit kontor. Han skulle nok få hende fanget i sit spind. Det var han sikker på. Der var ikke den kvinde som han ikke kunne få ind i sit spind.

”Måske er det mit kontor, men jeg kan lide de ting du foreslår, så kom endelig bare med alle dine ideer,” sagde Joaquin til Haru. Han foldede hænderne sammen på bordet og lod hagen hvile i dem. ”Men, det overrasker mig ikke at du har mange gode ideer.” Ja, han flirtede måske en smule med hende. Men forhåbentlig fandt hun det ikke ubehageligt. Ellers måtte hun lige sige til. Men, hvordan kunne han lade være? Hun var smuk. Meget.
Her begyndte han nu at kigge på reoler som de kunne vælge sammen. Hun duftede skønt og hendes lange sorte hår kildede kort hans kind. Imens de sad og fandt en reol, betragtede han hende kort og fik et smil på sine læber. Hun var virkelig køn at se på…

Erina forsatte bare sit arbejde, hun ønskede ikke at lave problemer da hun havde brug for pengene lige for tiden, mest fordi hun som sådan gerne ville tjene penge.

"Oh jeg tænkte nu var at det ville blive godt med lidt orden, jeg tænkte at hvis jeg gav dem navne kunne jeg nemt finde dem. Som 2009 huse, side 4 er måske det hus du skal ud og sælge, så alle detaljerne er der." Hun smilte beroligende til ham, hvor hun kort løftede mapperne op fra hans bord. "Jeg ved at i har mapper i kælderen, men dette ville muligvis være nemmere og gå hurtigere, så mindre spildt tid? Og de huse der er solgt kan derimod komme derned, da de ikke ville skulle bruges medmindre husene igen skal sælges." Lød det kærligt fra hende, hun så kort over hans skulder.

Alle pigerne arbejde skam hårdt og fandt sig hurtigt til rette, ikke at det var noget problem men kun få problemer skete, hvilket havde været Yuuka der ved et uheld havde downloaded en virus, som hurtigt blev fjernet og en enkelt gang havde hun tabt kaffe på gulvtæppet, som hurtigt blev fjernet af hende.
Dette var alt sket i en uge, dog var stedet blevet flot og pigerne gjorde deres bedste for at holde sig godt sammen, de snakkede også sammen i pauserne, men mest om deres chefer og hvem de sådan lidt fandt frækkest.

Pigen var fyldt med gode ideer. Det måtte Joaquin give hende. Så imens hun snakkede, lyttede han til hendes ideer og betragtede det hun nu allerede havde haft lavet. Hun var kløgtig og skulle garanteret nok blive en perfekt assistent. ”Okay, super. Det gør virkelig det hele nemmere for mig. Tusind tak Haru.” Han så op på hende med et smil. Her begyndte hans telefon dog at ringe og hurtigt tog han den. Dog først efter han havde sendt et undskyldende smil til Haru.

River var ikke videre imponeret over Yuuka. Jo, hun var smuk. Lige hans type og klog, men hun var også klodset og var skylden i en virus chrasede deres computere. Men, det virkede til at det hele ordnede sig til sidst. Men hun blev ved med at tabe kaffe på gulvet. Hvordan var det muligt at tabe så meget kaffe? I pauserne overhørte Jacob godt pigernes lille snak. Det fik ham til at klukke og ellers gå ind for at hente noget kaffe. Kort sagde han hej til dem og vinkede, hvorpå han ellers gik hen og tog noget kaffe til sig selv.

Hun kunne ikke andet end at smile stort til ham, især fordi han var så glad for at hendes ideer. Hun kunne ikke andet end at føle at hun var nyttig for ham ligenu også lige i starten af det hele. Hun adskilte kort sine læber, hvor hun lagde hovedet forsigtigt på skrå. "Det var så lidt." Lød det lavt fra hende, i det øjeblik han tog telefonen.
Hun lavede et lille nik til ham, før hun begyndte at gå væk fra ham og ud til sit skrivebord, her ville hun sætte sig og endnu engang ordne mapperne for ikke at snakke om at hun også ville tage telefonen nogle gange, dog var det mest sælgere, som ville give firmaet nye folk osv osv. Kompliceret ting, som hun skulle drøfte for sine chefer, hvilket gjorde at hun skrev det ned på et papir.

Pigerne snakkede skam også om den lettere akavet og pinlige situation Yuuka havde sat sig i for tiden, det var pinligt og hvis Yuuka skulle være ærlig ville hun håbe at det hele ville blive glemt. Især da River virkede irriteret over dette.
Dog kørte samtalen hurtigt ud på hvem af dem der var de frækkeste, hvilket fik Haru til at ryste lidt på hovedet. "Er dette ikke lidt upassende." Lød det spørgende fra hende, da Jacob pludselig kom frem og kiggede på dem. Pigerne blev stille og kiggede ellers på deres mad, til han var gået. Haru rødmede en smule, hvor hun kort kløede sig i nakken, mens de andre bare lo en smule af oplevelse. "Told you." Lød det fra Haru.
Evaline derimod rystede på hovedet. "For mig gør det intet, Jacob er den frækkeste i følge mig, bare se den røv... Velformet boble butt... Uh, man kunne sagtens sætte tænderne i den." Lød det drillende fra hende, hvor hun tog en slurk af sin kaffe.

Deres lille snak om Yuukas skavanker fik blot Jacob til at smile for sig selv. Ja, hun havde haft nogle fejl, men det var vel helt normalt. Hun var nervøs og River gjorde det ikke ligefrem nemmere for hende. Han kunne være hård i sin mund. Meget. Alle kendte River.
Det var en smule akavet for ham at gå derind. Mest fordi de helt holdt op med at snakke. Det var ikke meningen at han ville afbryde noget. Og hvorfor følte han sig så pludselig så nervøs? De havde ikke ligefrem snakket dårligt om det. Når det kom til stykket havde de ikke snakket dårligt overhovedet.
Han smilte kort til dem, efter at have taget kaffen og smuttede ellers ud. Det var underligt… men hey, de skulle måske bare lige vende sig til hinanden.
I det han smuttede, klukkede Sal af Evalines valg af ord og spiste en bid af sin sandwich. ”Det har han bestemt, jeg er også sikker på at arbejder for den røv.” Hun blinkede her til Evaline. ”Hmmm… men jeg tror jeg syndes Cloud er den frækkeste… damn… høj, muskuløs, smukke øjne… yum yum…” Hun klukkede og drak ellers sin sodavand.

'Evaline nikkede en smule. "Indeed, jeg synes også Cloud er vold fræk... Den karmelbrune hud for ikke at snakke om hans skæg, han er rigtig fræk... Men jeg kan nu godt lide Jacobs nervøse natur, for ikke at snakke om at han er en smule sød,, hvilket er et klart tegn på at han er nervøs omkring mig, hvilket sikkert er et klart tegn på at han kan lide mig. Yup." Lød det filosofisk fra Evaline, hvor tøserne kort grinte af ham.
"Seriøs Evaline." Lød det kækt fra Alex. "Jeg må dog sige at jeg synes tvillingerne er ret flotte, jeg kan godt lide deres kindben." Lød det fra hende, hvor Haru nikkede. "Enig, men jeg må også indrømme at jeg synes de andre er rigtig flotte." Hun fjernede en tot hår fra sit ansigt, ingen hun rejste sig op.
Erina derimod rystede bare på hovedet og så ned på sin salat. Tøserne var åndssvage at høre på, hvorfor havde det overhovedet noget med sagen at gøre.
Rose derimod smilte bare og klukkede af dem. "Jeg synes nu ellers de er rigtig flotte alle sammen... Hvorfor gå så meget op i det, det er også personligheden der tællere mere." Lød det kærligt fra hende, inden hun tog sin kaffe og gik tilbage til sit skrivebord.

Sal grinte også bare kærligt af de ord de sagde. ”Selvfølgelig er han vild med dig Evaline… og Yup, de har alle deres charme…” Her betragtede hun kort Erina og kunne ikke undgå at smile drillende. ”Dog virker det ikke til at Erina er så glad for Cloud… tvært imod virker det til at du kunne bide hovedet af ham. Ja... jeg har set jer to vrisse af hinanden… eller ja, han lægger an på dig og du vrisser af ham.” Hun blinkede drillende til Erina. Ordene sagde fik Sal til at nikke og tage en tår af sin drink. ”Men, en god røv og et kønt ansigt vil skam intet ondt gøre.” Hun klukkede derefter af sig selv og spiste ellers færdig. Men, personligheden var skam også vigtig, det havde Rose ret i.
Så snart pausen var slut, kom Joaquin hen til Haru og smilte til hende. ”vi skal ud og se på et hus darling.” Han blinkede til hende og rakte hende nogle papirer. Han satte sig ud i bilen, hvorpå de ellers kørte hen til det store penthouse. ”Okay, til at starte med skal vi sørge for at tingene ser godt ud og udover det skal vi stille nogle drinks klar.”

"Han er en fuckboi, jeg er sikker på at han har omkring 20 ukendte børn. Folk han har hygget med et par gange og sikkert aldrig set igen, måske endda lavet en Barney fra How I met your mother." Lød det kækt fra hende, inden hun rejste sig forsigtigt op. "Tak men nej tak til denne lettere dumme snak." Hun smilte kækt til dem og blinkede derefter inden hun forlod rummet.
"Jeg må dog sige at jeg er lidt enig i at Cloud og Xanders opførelse er lidt upassende, men de er rare alligevel." Lød det fra Haru, hvor hun sendte dem et lille smil. "Men River er altid så sur, så ja..." Hun sukkede forsigtigt, hvor hun så sig en smule rundt.
Haru nåede lige at tørre sig om munden da Joaquin kom ud i frokost lokalet og nu stod foran hende. Hun rejste sig forsigtigt op, med et lille smil på sine læber. "Oh... Yea, undskyld jeg havde nær glemt det, men jeg kommer nu... lad mig lige hente min taske." Lød det kærligt fra hende, hvor hun luntede hen og hentede sin taske, hurtigt kom hun tilbage til ham og tog her imod papirerne. "Ok..."
Hun satte sig elegant ind i bilen og fortsatte med at læse papirerne igennem, hvor hun gik ud af bilen igen så snart de var færdige. Forsigtigt trådte hun frem og gik ellers videre. "Ja selvfølgelig, jeg skal nok hjælpe." Lød det blidt fra hende.
Hun hjalp med det samme at sætte tingene op på stedet, bankede puder og gjorde sit bedste for at hun smilte forsigtigt til Joaquin, hvor hun satte champangen på køkken bordet. "Hvilke personer er det, Det var en plan du allerede havde, så er det en familie eller bare en enkelt person?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun tørrede sine hænder en smule af, efter at have tørret bordene af.

Huset var smukt. Det var et palæ, men det var intet mindre end en familie på syv som skulle flytte ind i det. Imens Joaquin og Haru gjorde huset klart, læste Joaquin lige papirerne en sidste gang igennem. ”Ja, det er en rig familie. Faren ejer Coca cola og han har hele syv børn, samt en kone.” Man kunne hører på ham at han var imponeret. ”Så ja, en mand med mange penge… så dette hus skal bare være perfekt til ham.” Med et par betragtende blå øjne, så han hen på Haru og smilte varmt til hende. ”På den anden side, når jeg har en køn pige som dig her.” Han smilte flirtende til hende. ”Så skal han nok ende med at købe det.”
Blot en halv time efter, kom familien og huset blev vist frem. Så klassisk og elegant, viste Joaquin dem rundt i huset og det varede ikke længe, før de skrev en kontrakt. Her takkede han dem for købet, ved at give hinanden hånden. Joaquin jublede kort med en knyttet næve og så ellers hen på Haru. ”Det blev solgt! Og så et hus så dyrt!” smilet på hans læber blev bare større. Her blev smilerynkerne store. ”Tak for hjælpen Haru! De var også helt vilde med dig!”
Huset: https://diw7tfp18rquq.cloudfront.net/images/fresnaye-dream-fresnaye-27.jpg

Så snart de kom ind i huset, måtte Haru se sig omkring og smile stort. "Her er smukt... Dette er totalt mit drømme hjem." Lød det drillende fra hende, hvor hun bankede en pude og satte den på sofaen. "Syv børn? Virkelig, wow... Det mange, jeg ville aldrig kunne være sammen med så mange børn og især ikke i 18 år." Lød det drillende fra hende.
"En god ting at nævne ville måske være at skolerne ligger 20 minutters cykel tur væk, det er ikke lang tid." Lød det blidt fra hende. "Og jeg vil nok også melde at vejene ikke er meget trafikkeret overhovedet, så det er nemt at parkere og køre på arbejde, samt gæster." Lød det blidt fra hende.
Hun så kort væk, i det øjeblik han sagde hun var køn så hun op på ham og rødmede kort. "Jeg håber da det bliver solgt, på den måde tjener du trods alt gode penge." Lød det en smule forførende fra hende, inden hun kort blinkede til ham.
Så snart de viste huset rundt, gik hun bare rundt ved hans side og smilte kærligt til ham. Hun lagde hovedet en smule på skrå, da de skrev under. HVis hun skulle være ærlig fandt hun det sjovt at se husene og høre deres samtaler, hun havde ellers ikke forventet at dette ville ske. Kort så hun op på ham, da han smilte stort. "Tak... Men du klarede det bedre end jeg." Lød det kærligt fra hende. "Jeg lavede ikke så meget." Hun krammede sin lille mappe, hvor hun kort så tilbage. "Men hey.... Så dyrt et hus også solgt ved første rundvisning, det er fantastisk." Lød det blidt fra hende, hvor hun ellers begyndte at rydde op efter det.

Joaquin nikkede til det hun sagde. ”Præcis, jeg kunne bestemt heller ikke forestille mig at have syv børn!” Han gjorde en grimasse for at understrege sin pointe. ”Men hey, har man pengene og lysten, så skal man da bare gøre det.”
Det lille forførende lyd i hendes toneleje, gjorde ham helt blød indeni og selv om han ikke burde, kunne han forestille sig hende, på sofaen… nøgen. Hurtigt rystede han den tanke væk. Bare inden det blev en smule akavet.
Så snart huset var solgt, faldt der en lettelse over ham. ”Ja, det er ret fantastisk og jo… du gjorde da noget, dine informationer om skolen og alle andre ting i huset var ret fantastisk.” Han blinkede her til hende og gjorde ellers et nik til hun skulle følge med ham. ”Det er nu videre til det næste hus.”
Det forløb sådan resten af dagen. Og selvfølgelig fik de ikke alle husene solgt med det samme. De havde startet ud meget godt og resten… ja. Lykken stod ham bi første gang. Ikke at de ikke virkede som lovende købere.
På vejen hjem, sad Joaquin udmattet i bilen og gned sine tindinger. ”Hvad siger du til vi smutter forbi Mcdonalds og får noget at æde?” Han tog fat i rattet og blinkede herpå til hende. Måske han skulle stoppe med at blinke til hende før hun blev træt af ham.

Haru nikkede og klukkede kort over hans grimasse. "Uh det arbejde det ville kræve." Lød det kækt fra hende. "Uh hvis jeg havde pengene ville jeg spare dem og kun have et eller to børn og på den måde ville jeg købe sådan et hus som dette, det er vildt folt... Drømme huset, hvis jeg kunne ville jeg i hvert fald købe et hus som dette, selv med så mange værelser." Lød det fra hende, hvor hun kort blinkede til ham
HAru smilte over hans ros, hvor hun kort så tilbage på ham. "Selvfølgelig, lidt info selv noget så småt kan bruges." Lød det kærligt fra hende, hvor hun klappede sine hænder sammen. "Næste hus? Tager vi samme champange med os, du ved og hælder op til dem også." Lød det blidt fra hende, hvor hun tog flasken.
Folk købte sjældent husene med det samme, tit ønskede de at prutte om prisen og det kunne gå op og ned for salget, da nogle måske ville byde om krig, på den måde kunne han faktisk risikere at tjene flere penge på huset end han regnede med først. Hun smilte kærligt for sig selv, mens hun klarede en smule af papirarbejdet i bilen.
"Suure... Det ville ikke gøre noget." Lød det lavt fra hende, dog med et lille smil på hendes læber. Et klart tegn på at hun arbejdede. "Køre vi i drive in eller går vi ind og spiser?" Lød det spørgende fra hende, hvor hun pakkede papirerne ned i konvelutten endnu engang.

Et hus som dette. Joaquin så rundt med et skævt smil. Det kunne vel være fedt at eje, men på samme tid vil det også bare være alt for stort for ham. Måske værelserne kunne laves om til et gamer room… gæsteværelser? Alting kunne vel bruges. Han stod dybt i sine tanker, da Haru spurgte om de skulle tage champagnen med, kom han dog tilbage til virkeligheden.
I det hun sagde ja til maden, lyste han op og samlede sine nøgler til bilen op. ”Vi tager bare drive in.” så snart hun havde samlet konvolutterne sammen, ville han gå ud af huset, låse det af og ellers sætte sig ind i bilen. Da de havde fået deres mad, parkerede han bilen og sad nu ellers bare i det lune mørke med hende og sin mad. ”Så uhm… Haru… kan du lide jobbet indtil videre?” Efter sit spørgsmål tog han en ordentlig bid af sin cheeseburger.

Haru smilede kærligt til Joaquin, i det man kunne se hans glæde over at hun gerne ville ud og have drivein med ham. En lidt underlig ting at blive glad for, men alligevel var det rart at se nogle gerne ville tilbringe tid med hende.
Så snart de fik maden ville hun spise nogle af sine pomfritter, mens Joaquin snakkede. "Ja... Det er nemt og jeg synes jeg har fået meget godt styr på det. Selvom jeg må indrømme at jeg er mere vantil at bruge de lidt mere nyere modeller." Lød det kærligt fra hende, hvor hun smilte til ham. "Men de gamle er også rare nok, bare lidt langsomme. Nok mere meget langsomme." Lød det kærligt fra hende, hvor hun åbnede sin boks med sin veganer burger. "Jeg håber at du har det ok med mig? Jeg mener ikke jeg har lavet nogle fejl, eller jeg håber ikke at jeg har lavet nogle fejl." Lød det kærligt fra hende.
Hun spiste roligt sin burger, med et lille smil på sine læber. "Hmm. Det smager meget godt." Lød det lavt fra hende, hvor hun roligt lagde hovedet på skrå, for at hun kunne se op på ham. Hun sendte ham et kækt lille smil. "Vil du smage?" Lød det drillende fra hende. Hun havde arbejdet for ham i en måned og havde efterhånden lært at Joaquin gik meget op i sit kød. Hun havde en enkelt gang givet ham salat og man kunne nemt se hans utilfredshed som havde man lige givet et barn brocoli i stedet for en slikkepind.

Hun var glad for arbejdet. Dette gav ham en dejlig ro i maven. På det punkt kunne han vel forvente at hun forblev hos ham i lidt længere tid. Forhåbentlig havde hun ikke i sinde om at sige op for et bedre job. ”Det er godt at høre. Du gør også et helt vidunderligt arbejde!” han smilte til hende. ”Og ok med dig? Jeg har det rigtig godt med dig! Du er perfekt til alt hvad du gør og så er du så pæn.” han rødmede kort i det, det gik op for ham hvad han havde sagt. ”Uhm… ja… du er virkelig pæn!” Han slog sin pande. ”Stop med at tale Joaquin…” I det hun spurgte om han ville smage burgeren, nikkede han kort ivrigt. ”Skal jeg bare tage en bid eller vil du tage noget af?” Oppe i hans hoved havde han fuldstændig glemt at hun var en vegetar og derfor dette var en vegetar burger.

Også var hun pæn? Dette fik hende til at rødme en smule og klukke lidt. "Jeg håber virkelig ikke at det var grunden til at jeg blev hyret overhovedet." Lød det forsigtigt fra hende. Det ville i hvert fald være lidt et slag hvis det ikke var fordi hun havde kompentancerne til at arbejde for dem. Det at han slog sig selv og kort snakkede med sig selv,l fik hende til at klukke kærligt af hans reaktion.
"Tak..." Lød det kærligt fra hende. Da han sagde ja til at prøve burgeren så hun lidt tøvende på ham, da hun rakte den op til hans læber. "Bare tag en bid, jeg ikke så sart." Lød det kærligt, dog da han skulle til at tage en bid trak hun den væk fra hans læber. "Nu har du ikke herpes eller kyssesyge vel?" Lød det drillende fra hende, hvor hun her lod ham smage den så snart han havde svaret.

Det virkede ikke til at hun blev skræmt væk af hans kompliment. Altid noget. Han smilte over hendes egen lille kommentar. ”Nej, selvfølgelig ikke. Du havde gode kompetencer sagde Jonakin og det var selvfølgelig den største grund til du blev ansat.” Han smilte stort til hende.
Så snart hun rykkede burgeren væk fra hans læber, blev hans blik en smule overrasket, men hurtigt rolig da han hørte hendes kommentar. ”Haha, nej, dog ikke.”
Idet han smagte burgeren, fik han et besynderligt ansigtsudtryk på. ”Det var en besynderlig smag… det ikke helt dårligt, men det er ikke lige mig.” Kort betragtede han hendes kasse hvor burgeren havde været i. ”Ahhh, det er en veganerburger. Det giver mening. Men hey, det er ikke så slemt som jeg troede det ville være.” Han spiste nu videre af sin egen mad. ”Hvad kan du så bedst lide ved jobbet?” han spurgte skam med mad i munden ja.

Haru nikkede forsigtigt til hans ord. "I see... Det jeg glad for." Lød det lidt drillende fra hende.
Så snart han tog en bid af burgeren var det så tydeligt at den ikke var noget for ham. Hans lille rynken og tænkende adfærd fik hende dog til at grine lavt. "Det overrasket mig ikke." Lød det drillende fra hende, hvor hun rettede sig lidt og spiste videre af burgeren.
"Yup, den smager lidt af rød peber så." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt spiste videre. "Selvfølgelig ikke, den er god." Lød det drillende fra hende, hvor hun tog nogle pomfritter. Da han snakkede om hendes ynglings punkt på jobbet, fik hun løftet sit hoved en smule og tørrede sig kort om munden. "Jeg må sige at jeg er glad for at vi har en sygforsikring for ikke at snakke om at folk virker meget rare." Lød det kærligt fra hende. "Plus jeg får lov til at se flotte huse, små drømme huse i mit tilfælde." Lød det kærligt fra hende, hvor hun fortsatte med at spise og kort drikke en smule af sin sodavand. "Hvad med dig? Hvad kan du lide ved arbejdet." Lød det kærligt fra hende, hvor hun så op på ham med sine store mørke hvalpe øjne.

Han grinte lavt og kærligt. I få sekunder følte han sig helt dum over at have glemt hun var en vegetar. Men hey, det kunne ske og det var jo ikke fordi han havde bestilt mad til hende med kød i.
Det var rart bare at lytte til hendes stemme. Dette var grunden til at han blev ved med at stille hende forskellige spørgsmål. Det var kært at hun var glad for at se på flotte huse. ”I see… i så fald er det nok drømmejobbet for dig hva?” Han blinkede kærligt til hende. ”Hmm… mine ynglings ting ved jobbet er helt klart at vise husene rundt. Jeg elsker at se gløden i folks øjne når de bare ved at det er dette hus de vil have. På samme tid er det også rart at vide vi lavede dette hus… vi designede det og folk er vilde med dem.” han så hen på hende med et stort smil. Her fik han øje på hendes store hvalpeøjne. De var vidunderlige… en eller anden dag, skulle han nok spørge hende ud. Måske på en hyggelig lille date.

"Drømme job og drømme job, jeg drømmer nok mere om at være hjemme gående." Lød det kækt fra hende. "Ikke at jeg ikke kan lide at arbejde, men jeg elsker tanken om at kunne være hjemme for at hilse på min mand, kæreste eller børn. Som jeg en eller anden dag nok skal få." Lød det kærligt fra hende. "Men hey, lidt arbejde er også rart." Hun tog her en sidste bid af sin burger, hvor hun tørrede sig om munden med papir.
Hans beskrivelse om hvorfor han elskede at vise huse frem fik hende bare til at smile stort til ham. Det var næsten sødt, det faktum af at han kunne lide at folk lyste op når de vidste at dette hus var fantastisk. Hun smilede roligt til ham, mens hun spiste nogle pomfritter. "Jeg forstår godt at folk er vilde med jeres hus design, de er flotte og det at i har gjort det i så mange år. For ikke at snakke om hvilken succes i enlig har med det, jeg synes det er vildt. Især fordi i er så unge alle sammen." Lød det varmt for hende. Hun var så overrasket og så faktisk lidt op til dem, de havde lavet et firma fra bunden og nu kendte alle dem, de var virkelig tit i tvet og på plakater i gaderne, for ikke at snakke om at man ikke kunne finde dårlige anmeldelser om dem overhovedet.
Hendes øjne lyste en smule op i det hun snakkede om deres arbejde.

Hun drømte om at blive hjemmegående. Han smilte varmt til hende. ”Det lyder egentlig også rart… det lyder som en rigtig familie ting. Så vil man kunne komme hjem til en kone, som altid siger hej og har et dejligt smil på læben.” Han smilte bare ved tanken om dette. ”Så, hvem du end bliver det sammen med er en heldig mand.” Han smilte kærligt til hende. ”Du kunne have et fritidsarbejde.”
Da hun roste ham og firmaet, smilte han stort og kløede sin nakke. ”Tak… vi kan heller ikke helt selv altid forstå det, men det er sket og det er fantastisk.” Han spiste nu selv færdigt og tørrede sig om munden, derefter sine hænder. ”Det her var virkelig hyggeligt Haru… måske vi kunne… gøre det igen en anden gang?” Med et varmt smil så han hen på hende. ”Nå… lad mig få æren i at køre dig hjem.”
Hvis hun gav ham lov, ville han køre hende hjem, lige til og nemt.

Haru nikkede en smule. "Nemlig... Jeg tænkte også at det ville være hyggeligt at bo derhjemme. Eller arbejde derhjemme, bare at være hjemme og passe et hus virker måske lidt kedeligt, men for mig ville jeg bruge tiden på at lave ting derhjemme, måske starte noget derhjemme." Lød det kærligt fra hende, hvor hun lænede hovedet en smule tilbage. Hun lagde hovedet en smule på skrå, mens hun så imod ham.
"Et fritidsarbejde? heldigmand? Nu må vi se om der overhovedet sker sådan noget mellem mig og nogle andre. På den anden side kan jeg ikke se problemet ved være alene hjemme uden dette." Hun blinkede kort til ham. "Jeg ville måske få en hobby, så som at lave plys dyr og sælge dem, måske skrive en bog. Who knows. Det eneste problem er nok at det er få mænd der ønsker at være ham der bringer maden på bordet, plus han ville skulle betale for alt." Lød det forsigtigt fra hende.
"Nej, det må da også virke lidt underligt. Men i håbede da på det ikke sandt?... Altså at det blev stort at kunne gøre dette?" Lød det kærligt fra hende, hvor hun lagde hovedet lidt på skrå.
Hun tørrede kort sine hænder, inden hun tog en tår af sin sodavand. "Huh? Oh ja, det ville da være meget hyggeligt." Lød det kærligt fra hende. De skulle trods alt arbejde sammen i lang tid, så de ville nok spise sammen engang i mellem.
"Oh, ja mange tak." Lød det kærligt fra hende, hvor hun tog sin sikkerhedssele på igen. Her sagde hun sin adresse til ham, hvor hun roligt rettede sig op. "Hvis det er kan jeg tage skraldet med op, så smider jeg det ud." lød det kærligt fra hende, hvor hun rettede sig lidt op igen.

Næste dag ville folk være på arbejde igen, River ville dog blive mødt af en Yuuka der samlede papir op fra gulvet. Da et vindue havde spredt dem rundt over hele gulvet.
Rose ville have lavet kaffe og Evaline ville sove over sit bord. Erina derimod ville være som hun altid havde det, hun sad og arbejdede hårdt inden hun gik ind på Clouds kontor og lagde nogle af papirerne på bordet.
Haru derimod stod ved elevatoren og kiggede papirerne igennem. Hendes hår ville være sat en smule op, ved at have krøllet sit hår og hun ville have nogle runde øreringe i. Så snart Joaquin ville komme ud, ville hun smile til ham og derefter gå ind i elevatoren. "Jeg skal lige ordne noget, også er jeg tilbage." Lød det kærligt fra hende, hvor hun ellers fortsatte med at bladre papirerne igenne.
https://i.pinimg.com/564x/58/6e/71/586e716be74c5b3fa0e78053974c9f65.jpg <- Harus outfit.

Nu om dage var det sjældent at finde kvinder som blot ønskede at være hjemmegående husmøder. Så det at Haru gerne vil være det, var ret så forfriskende for Joaquin. ”Det bliver nok en smule kedeligt i længden hvis du ikke har en hobby imens… derfor tænker jeg det med at lave tøjdyr og sælge dem lyder som en god ide. På den anden side, hvis du har børn, så behøver du garanteret ikke en hobby da de vil ende med at fylde en hel del.” han tog en bid af sin burger og lænede sig afslappet tilbage i sit sæde. ”Min mor siger i hvert fald at det var noget at det hårdeste hun har oplevet i sit liv, men at det selvfølgelig var det værd.” Han klukkede ved tanken og så hen på Haru. Spørgsmålene indtil hans firma var en rutine for ham at svare på. Mest af alt fordi de havde haft mange interviews igennem de få år. ”Jo… vi håbede selvfølgelig på at det blev stort og vi ville blive succesfulde. Men vi satsede ikke på det… eller, Cloud gjorde… han var sikker på at vi ville blive store ejendomsmægler.”
I det hun sagde ja til at de kunne spise sammen igen gjorde ham varm indeni. Den smukkeste kvinde han nogensinde havde set, ville rent faktisk gerne bruge tid sammen med ham. Dette var jo fantastisk! Han rakte hende sit skrald som hun tilbød det. Efter dette kørte han hende ellers hjem.

Den næste dag havde Haru selvfølgelig iført sig noget sexet tøj. Noget der viste hendes smukke ben frem. Han rettede på sin slips og synkede. ”Uhm, ja selvfølgelig… bare tage den tid du skal bruge. Vi har ikke så travlt.” hurtigt smuttede han ind på sit kontor. Det var et problem at have så smuk en assistent. Men samtidig var det også fedt.
River sukkede over Yuuka. Igen havde hun lagt papirerne nær det åbne vindue. ”Jeg har sagt til dig flere gange, at du ikke bør lægge papirerne så tæt på vinduet.”
Jacob gik derimod hen og puffede til Evaline med papirer. ”Du bør ikke sove på arbejdet… telefonen ringer, det kunne være en kunde, så jeg vil sætte pris på at du var vågen.”

Haru sendte ham et kækt lille smil, dog med et par kærlige øjne. "Bare fordi man går rundt derhjemme behøver det ikke blive kedeligt. Der er altid noget at tage sig til, jeg holder meget af at spille musik og hvis jeg bor i et hus ville der være en masse rengøring og måske have arbejde. Selvom jeg ikke er så god til at få jord under neglene, jeg er vist lidt for fornem på det punkt." Hendes stemme var kærlig og en smule urolig. Han skulle helst ikke dømme hende på det punkt, hun ville i hvert fald hade hvis hun blev dømt for at være fisse fornem.
"Børn?... Ja, ikke at jeg drømmer om at få nogle lige nu, men vil gerne have børn i mit liv en eller to... tror helst jeg vil have to for at være ærlig, så er der ingen der sidder alene i en rutiebane." Lød det kækt fra hende efterfulgt af en kærlig latter.
"Så i lavede et firma, lånte en masse penge og det blev til noget. Var du ikke meget bange for at det hele ville falde i vasken, så du ville være i en kæmpe gæld?" Hun lagde hovedet en smule på skrå, men beholde sit kærlige smil. Hun ønskede ikke at træde ham over fødderne men hun ønskede skam at vide lidt om hans oplevelser og frygt. Hun havde selv overvejet et firma engang men frygten stoppede hende hurtigt.

Haru gik ind i elevatoren, da han sagde at de ikke havde travlt. "Vi har travlt." Lød det kærligt fra hende. "Jeg har lagt en bunke papir på dit bord og du har 32 telefon opringninger du skal tage." Døren lukkede langsomt i igen. "Deliggerpåbordetsomengulseddel!" Lød det hurtigt fra hende, inden døren klappede i.
Yuuka gjorde sit bedste for at skynde sig at samle papirerne op inden River ville se dem, men han endte som altid med at komme ind mens hun samlede dem op, en smule bedrøvet og undskyldende så hun op på ham inden hun så ned på papirerne. "Jeg placerede dem der hurtigt fordi jeg tabte et papir..." Lød det lavt fra hende.
Da Jacob puffede til Evaline vågnede hun ved at slå hovedet ned i bordet og hurtigt sætte sig op, hun så en smule rundt og lod øjnene rette sig imod Jacob. "Jeg sov ikke... Jeg.... Mediterede?" HVad?.... Det gav ikke mening.... Dog så snart hun hørte telefonen tog hun den hurtigt og lod som om Jacob ikke rigtig stod der. Hun skrev ned på et papir og begyndte derefter at arbejde.

Joaquin tog den sidste bid af sin burger. ”På det punkt har du vel ret… der kommer til at være en hel del at lave. Specielt hvis man sætter et projekt i gang i huset. Dog… må jeg indrømme at hvis jeg skulle være hjemmegående ville jeg blive skør… men mest fordi jeg er et rastløst lille fjols.”
Han tørrede sine finger af i servietten. ”Og søskende vil altid være godt… så kommer barnet ikke til at kede sig…” Han så hen på hende med et smil. ”har du nogen søskende?”
Da de snakkede om hans firma, var der noget over ham som lyste, men også var ved at dø en smule ud. ”jo, vi var ret så bange for at alting bare ville ende i vasken, men på samme tid kom Cloud allerede fra en rig familie og de havde snakket med ham om, at hvis alting virkelig gik i lort til halsen, så ville de hjælpe til. Men bange, jo, uden tvivl.” hendes kærlige smil varmede ham helt ned i fødderne.

Så snart Haru nævnte de 32 opkaldt, skar Joaquin tænder og kom med en lille hvine lyd, hvorpå han løb ind på sit kontor. Her satte han sig med det samme i sin stol og tog imod opkaldene. Josh klukkede af hans hvin i det han løb forbi ham og gik ellers hen imod Alex. ”Har Mr. Anderson ringet endnu angående Klentin villaen?”
Som River skulle til at skælde Yuuka ud, så han hendes bedrøvende øjne og han slugte med det samme sine ord. ”Argh… well… lige meget. Bare sørg for at få dem samlet op.” han smuttede hurtigt ind på sit kontor, lige i tide til at tage imod en telefon opkald.
Jacob klukkede kort, men så alligevel en smule bekymret på Evaline. ”Er du uskadt? Du slog trods alt hovedet ned i skrivebordet. ”i så fald meditere i din fritid.” han blinkede til hende og gik ellers ind på kontoret.

Haru lagde hovedet lidt på skrå, mens hun tørrede sig om munden. "Hvor er du sød, men jeg ville ikke kalde dig et fjols." Lød det kærligt fra hende, hvor hun lagde papiret ved sin side. "Enig, men jeg tænker også at ingen vil sidde alene i en forlystelse når man tager afsted." Lød det kærligt fra hende. "Så to børn ville være fantastisk." Lød det kærligt fra hende.
"Søskende? Jeg har faktisk en lille søster. Men hun er tit meget syg, det er lidt underligt, men hun er en af de personer der som regel er syg to gange om ugen." Lød det kærligt fra hende. Hun lænede sig lidt forover og nærmede sig ham her en smule. "Jeg synes det lyder så spændende. Men jeg må indrømme at jeg er meget jaloux. Hvis jeg kunne ville jeg sygt gerne starte mit eget firma op, men sådan noget kan jeg ikke gøre selv... Eller jeg kan ikke låne de penge og jeg ønsker også mest at få meget mere erfaring ud af det hele." Lød det kærligt fra hende.

Haru smilede over Joaquins hvin, hvor hun bare forsvandt. Alex så kort imod Josh. "Ja, han er meget interesseret men ønsker at se det igen. Han ønsker at se det sammen med sin kone at se stedet endnu engang også ville de komme med en endelig beslutning bag efter." Lød det kærligt fra hende, hvor hun sendte ham et smil. "Jeg gav ham en tid i morgen hvor vi kunne se det hele, hvilket burde være fint. Du har ikke tid men jeg har givet den til Joaquin. Han havde en åben dag, du har derimod en aktion til et hus der." Lød det kærligt fra hende. "Der er et hus hvor konen døde sidste år, i har brugt tiden på at sætte huset i stand og i har omkring 30 personer der er interresseret i det, hvilket er godt." Hun rejste sig op og gav ham nogle papir på det hele.

Yuuka nikkede forsigtigt, hvor hun så ned i jorden. "Ja.. undskyld..." Lød det lavt fra hende, hvor hun roligt forsøgte at samle papiret op og placere dem ordentligt på bordet, nu skulle hun så bare sætte dem ordentligt igen. Pokkers.
Evaline så forvirret op på Jacob. "Jeg har det fint, ikke tænk over det. Fint." Lød det lavt fra hende, hvor hun gnubbede sin pande en smule. "Jeg skal gøre mit bedste." Lød det forsigtigt fra hende. Pokkers at han så hendes sove var bestemt ikke en god ting, dette kunne bringe hende problemer store problemer. Dog hans flirtende blink fik hende bare til at smile forførende til ham og begyndte atter at arbejde igen.

Joaquin blev overrasket og ret så rød i kinderne som hun kaldte ham sød. Selv med så meget mad i munden, fandt hun ham stadig sød og syndes ikke han var et fjols. Han grinte kærligt. ”Tak tak, men det siger du sikkert kun fordi jeg er din boss.” Det blev sagt i en kærlig tone så hun vidste at han ikke mente det så hårdt.
Det var sjovt som samtalen sprang. Nu snakkede de f.eks. om at han hvis de fik børn, så skulle der bestemt være to, da det ville være meget bedre med søskende. ”Ja, uden tvivl... jeg kunne heller ikke se et liv uden Josh.”
Som hun snakkede om sin egen søster, blev han en smule mere trist og så ind i hendes brune øjne. ”Det jeg ked af... er det noget alvorligt hun fejler?”
Ordene jalousi var ikke noget han havde troet han skulle høre komme ud af hendes læber, som de snakkede om hans firma. ”Virkelig? Du skal da bare gøre det! Men hvad for et firma vil du starte op? Hvor stort vil du have det skal være?” han bemærkede godt at hun kom tættere på. Det fik det til at krible i ham. Men han lod det ligge.

Josh lyttede opmærksomt med på Alexs ord. ”Okay.” som hun sagde at han havde en aktion i morgen, skrev han det ned på sin mobil og tog ellers imod papirerne hun gav ham. ”30 personer interesseret i et spøgelseshus... det er virkelig godt. Som regel når nogle dør i et hus svinder salget ind på det...” han pustede ud og lænede sig tilbage i stolen. ”Men tak Alex, du kan bare tage en pause..” Han smilte kærligt til hende.

River sukkede og viftede med en hånd. ”Tænk ikke så meget over det. Når du engang har tid, kunne jeg godt tænke mig en bagel med kylling og bacon.” Han forsvandt ind på kontoret.
Jacob smilte blot til Evaline, for derefter kort at klappe hende på hovedet. ”Haha okay... men det skal ikke ske en anden gang igen. Indhent søvn i din free time.”

Haru blinkede drillende til ham da han kommenterede på athun nok kun kaldte ham sød nu hvor hun var ansat af ham.
Haru smilede over ordene. "Så i har et meget godt forhold? Eller det giver god mening siden i trods alt har startet en forretning op sammen, så i ser konstant hinanden." Lød det blidt fra hende, mens hun spiste en vegansk forårsrolle.
"Det er ikke helt til at vide. Vi har snakket meget med lægerne og de tror det har noget at gøre med hendes vitaminer i systemet hun får dem ikke skabt også selvom hun spiser som man skal og osv... Vi giver hende en del medicin jeg ved at lægen snakkede om at det var noget med hendes hjerte men der var intet problem der... Så... never mind." Lød det blidt fra hende hvor hun sendte ham et smil.

Alex satte sig på kanten af hans bord. "Du lever i en bedre tid nu. Folk synes det er skræmmende at bo sådan et sted men du skal skrive til de rigtige sider for at få dem til at vil have sådan et sted. Hvis det er så kan jeg sige hvor jeg smed opslaget op, eller du kan altid tage imod noget helt andet... Som at gå ind på historie siden hvor du kan se hvor jeg har smidt den op." Lød det drillende fra hende.
"Men vi skal finde en dag hvor vi kan lave åbenthus, selvom det er Joaquins sted, så skal jeg drøfte det kort med Joaquin eller vil du det?" Lød det kækt fra hende. "Pauser er til senere så ikke nu." Lød det kækt fra hende.

Yuuka sukkede blidt og valgte her efter at løbe ud for at skaffe ham en bagel med kylling og bacon. Da hun kom tilbage lagde hun den på bordet hos ham og gik herefter ud for at sætte sig ved computeren.
hun begyndte nu at arbejde videre og fortsatte nu med at arbejde hårdt. Hun lukkede blidt sine øjne i og fortsatte ellers.
Evaline nikkede og smilede over at han klappede hende på hovedet. Han var så kær.

Joaquin nikkede til det med om de havde et godt forhold. Det havde de vel. De var brødre og arbejdede sammen. ”Ja, men det ville heller ikke være så godt hvis vi ikke var... det ville være ret så problematisk på kontoret.”
så der var meget snak med lægerne, men ingen vidste helt hvad der var med hende. Han skar en lille grimasse og pustede ud. ”Det gør mig ondt. Står du hende meget nær?”

Josh kiggede på skærmen som hun snakkede om, at hun havde smidt et opslag op. ”Opslag? Gør vi nu også brug af de sociale medier... haha, jeg troede mest bare vi gjorde brug af film reklame, plakater og vores egen hjemmeside.” han kiggede drillende op på Alex. ”Jeg er ikke så hip med de sociale medier, så hvis vi skal til at gøre brug i det, så er du nød til at forklare mig det.” nervøst kløede han sin nakke. ”For det er vel god reklame for husene.”

Haru smilede kærligt til ham og nikkede. "Det er vel sandt nok. Men hvis i ikke kunne have været venner eller i samme rum havde i jo nok hellere ikke valgt at starte et stort firma op." Lød det blidt fra hende hvor hun ellers bare sad med spise pindene i hånden.
"Ja lidt. Hun er meget ung.... Så hvis man kan sige det er jeg vel ret glad for det." Lød det kærligt fra hende, hvor hun kort så ned i spisepindene. "Hvis jeg skal være ærlig så har jeg ikke rigtig noget forhold til hende ud over søskende. Hun kan ikke snakke, eller hun kan godt hun snakker bare ikke medmindre det er vigtigt." Lød det blidt fra hende, hun så her op imod ham.

Alex smilede blidt til ham. "Du skal ind på de gothics steder for at finde dem der ønsker sådanne steder. " Hun sendte ham et kækt smil. Her lagde hun det ene ben over det andet så den korte nederdel nu kun blev kortere. "Det er nemt jeg tænkte at vi har en hjemme side der har bygninger nye og gamle oppe, så hvorfor ikke bruge den mere uhyggelige hjemme side, skoler ønsker også tit at bruge sådanne ting som gyser hus folk kan nemt tjene penge på det, hvilket er noget af det folk tit glemmer."
Alex smilede kærligt til ham hvor hun forførende blinkede til ham. "Hvad siger du til at vi samler vores dødsbo hvor folk er blevet dræbt hvis det er en der er myrdet er det en god forhandling at smide dem op eller måske endda nævne den i de mørkere sidder af internettet." Lød det kærligt fra hende.
"Men jeg vil sige at det er meget arbejde fordi vores side er så stor, men det kan sikkert gøre det er så bare dig der selvfølgelig skal gøre det. Jeg har bare ideen." Lød det kærligt fra hende. "Du skal gøre det hvis det er men har du behov for hjælp skal jeg da nok hjælpe dig." Lød det kærligt fra hende.

Joaquin satte hovedet på skrå. ”Jeg tror ikke helt jeg forstår hvorfor du mener det er godt, at hun er ung og syg?” hans stemme var rolig og ikke snagende på nogle punkter.
De havde ikke noget forhold udover søskende. ”Ah... i see, så det er ikke ligefrem tætte søskende kan jeg høre...” han tømte sin sodavand. ”Nå men... det er vist på tide at jeg køre dig hjem igen. Det er ved at være sent.” her startede han bilen og havde egentlig i sinde at køre hende hjem.

Det ene ben som blev lagt så forførende over det andet, fangede skam hans opmærksomhed i bare få sekunder. For hvis det varede længere end de få sekunder, ville hun helt klart kunne sagsøge ham for sexual harrasment. Han kiggede derfor hen på skærmen igen. ”Jeg tror ikke helt jeg forstår...” han kiggede en smule drillende op på Alex. Lige i tide til at se hendes forførende blink, hvilket gjorde ham fuldstændig rød i hovedet. Derfor så han den anden vej igen. ”Du vil have vi skal finde spøgelseshuse?” Han satte hovedet på skrå og betragtede ellers den kønne asiat igen.

"Nej jeg er glad for at mit forhold ikke er fantastisk med hende, da det er nemmere at falde til ro på denne måde end den anden." Lød det blidt fra hende. Hun rettede sig roligt op. "Skal vi ikke snakke om noget andet." Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt så overrasket imod ham.
Så snart han ville køre hende hjem smilede hun blidt og nikkede ellers. "Det passer mig fint, der er også en arbejds dag i morgen" Lød det blidt fra hende.

Alex rystede på hovedet. "Nej jeg vil have at vi i stedet skal forsøge at se tingene igennem alle vores papir med bygninger og se hvilke der har flest døde osv så kan vi helt sikkert bruge dette i nogle af ansøgningerne hvor vi har svært ved at sælge husene hvis vi kan finde bare lidt er der en chance for at vi faktisk kan sælge huset bedre for bedre penge, da hvis det står for længe falder det jo i værdi." Hun blinkede igen til ham forførrende hvor hun kækt smilede til ham og nu svang det andet ben over det andet.
"Så er det noget? Eller er det en dum ide, jeg tænkte bare at det måske ville være noget godt." Lød det selvsikkert fra hende. Hun var trods alt sikker i sin ide om at dette ville virke.

Som hun spurgte om de ikke skulle snakke om noget andet, lukkede Joaquin hurtigt munden i og mumlede svagt: undskyldt. Dog som de blev enige i at køre hende hjem, var det dog bare det der skete, udover nogle små samtaler på vejen. Til sidst blev hun dog sat af ved hendes hjem. Han sagde pænt farvel og ønskede hende en god aften, til de ses igen.

Josh smilte stort til hende og rejste sig fra stolen. ”Det er en god ide. På den måde kan vi få flere salg i gang!” Han gik hen foran hende og smilte stort. ”Dette er en god ide... haha, nu hvor jeg forstår den. Jeg må se alle dokumenterne igennem om vores såkaldte spøgelseshuse og derpå sætte dem som reklame for målgruppen du snakkede om!” Han rakte en hånd fem og lagde den på hendes skulder, for derefter at klemme den blidt. ”Jeg vil sætte pris på din hjælp.”
Han hentydede tilbage til at hun havde tilbudt at hjælpe ham.

Haru forsvandt hurtig hun var lidt usikker om at deres samtale måske havde været lidt for personlig i følge hende, hvis den havde været så personlig kunne de risikere at han så forkert på hende fremover.

Alex nikkede. "Ja hvis folk er villig til at lade det være på den måde." Lød det kækt fra hende, hvor hun roligt smilede til josh. "Der er trods alt nogle der kan risikere at se det som irriterende, så jeg tænker at vi gør begge ting på en god måde. Du ved smider det op over alt, ellers risikere vi med at miste folk." Lød det kækt fra hende.
"Nemlig men sig endelig til jeg skal sagtens hjælp dig igen og igen hvis det er." Lød det kærligt fra hende. Da han sagde at han gerne ville have hendes hjælp smilede hun kærligt samt en smule forførende til ham. "No problem." Lød det kærligt fra hende.

Haru kom efter lidt tid tilbage hvor hun lagde papir ned på Joaquins bord. "Hey.. Fik du ringet alle op igen?" Lød det kærligt fra hende hvor hun roligt gik hen og så mod hans skærm. "Hvis det er så er jeg klar på at tage afsted." Hvis han spurgte om hvad pegede hun på en sticky note hun havde lagt på hans computer skærm. "Vi har åbent hus om lidt... Jeg hentede papirerne på det, der skulle komme omkring 100 mennesker." Lød det kærligt fra hende.

Josh nikkede til hendes ord. Hun havde virkelig styr på sine ting! ”Okay, der er vist styr på det hele. Jeg må heller komme i gang med at se igennem papirerne så!” Han smilede en sidste gang til hende, før han gik hen for at sætte sig ved sit bord igen, kun for at tjekke de papirer hun havde givet ham. ”Vil du hente mig et kop kaffe?” Med et kærligt smil så han op på hende.

Som Haru trådte ind, lyste Joaquin op og rejste sig skam også fra sit sæde. ”Ja, jeg nåede det lige og nu må vi heller komme af sted ja!” han begyndte her at knappe sin skjorte op. ”Jeg er nød til at skifte tøj, ellers kommer jeg ud lige om lidt!” han smilte stort til hende. ”Det lover jeg. Det tager ikke langtid!” Han blinkede til hende.
Så snart han havde skiftet, kom han ud med papirerne og smuttede hen til Haru. ”Så, lad os komme af sted! 100 mennesker er meget!” Han smuttede ned af elevatoren med hende.
”Er du klar?” han så hen på hende. Han trippede nærmest utålmodigt. ”Jeg er altid spændt, mest fordi det er så lang en dag og så maaaaange mennesker.” Han var meget afslappet som han snakkede med hende.

Tøjet: https://i.pinimg.com/564x/68/92/5f/68925feecacea7a07f18dfe6578c4ffc.jpg

Alex nikkede og sprang ned af bordet. "FAntastisk." Lød det kækt fra hende hvor hun roligt gik til døren da han bad om kaffe. "Selvfølgelig." Lød det forførende fra hende hvor hun her gik ud og kort tid kom tilbage til hans personlige kaffe. "Her min konge." Lød det kækt fra ham.
Roligt gik hun lidt videre og satte sig ved sin computer hun begyndte nu at arbejde som normalt.

Haru nikkede og smilede forsigtigt til ham. "Så længe det ikke tager for lang tid." Lød det kærligt fra hende hvor hun roligt begyndte at kigge i nogle forskellige papir.
Så snart han kom tilbage gik hun med ham. "Ja jeg er klar bare rolig." Hun smilede stort til ham. "Mange mennesker indeed men det skal nok gå, jeg har læst dine salgs papir og du har næsten en 100% salgs rate hvilket er godt, så jeg tror vi nok skal tjene godt på dette hus villa, hvad det nu kaldes." Lød det kærligt fra hende.
Da de stod i elevatoren så hun kort ned af ham. "Du er i fin stand." Lød det kærligt fra hende. "Hvis jeg skal være ærlig havde måske forventet lidt mere farve, men sort klæder dig rigtig godt." Lød det kærligt fra hende.

Josh kunne ikke undgå at rødme en smule som Alex kaldte ham sin konge. Hans brune øjne kiggede overrasket op på hende, væk fra den altid velkendte computerskærm. ”Mange tak.” Han tog dog sig selv i at ignorer denne generte side og blinke flirtende til hende.
Dog så snart hun smuttede ud til sin post, smækkede han hovedet ned i bordet og løftede det igen, blot for at køre en hånd igennem sit hår. ”Hvad laver du dog Josh.... hun arbejder for dig! Ikke noget med at flirte!” Lige som disse ord forlod hans læber, ringede telefonen og han kunne derfor komme på andre tanker.

Harus ord gjorde ham mere rolig. Der var bare noget varmt over hendes stemme, noget som kunne få ens ben til at smelte og hjerte til at banke i vildenssky. ”Okay det var godt... du har styr på dine ting.” han rettede på sin jakke og derefter sit hår en smule. Nok gik han normalt ikke op i sit udseende, men han havde lovet de andre at gøre det nu når han skulle fremvise huse. Som hun roste hans udseende, lyste han op og smilte stort til hende. ”Tak! Jeg har ikke den fjerneste anelse om stil, men jeg har lovet de andre at bare gøre mig til præsentabel.”
Som de kom hen til huset var Joaquin noget af det mest selvsikre at finde. Man kunne let samligne ham med en slange, snu og gled sig let omkring. Han vidste nøjagtig hvad han skulle sige til kunderne for at fortrylle dem. Desuden var huset også smukt!