Fight for whats right! -josh and Haru-

Go down

Fight for whats right! -josh and Haru-

Indlæg by Haru on Man mar 19, 2018 1:03 pm

(De lever i en gammel (men nyere tid. Ingen telefoner ud over telefon bokse)

James var måske kendt som en score Karl, han brugte sin tid på den lokale bar, hvor han fik folk til at drikke sig selv så fuld at han kun kunne le af det. Enkelte gange ville Julian... en rædselsfulde mand komme ind, James kunne ikke fordrage den mand, på trods af at han enlig alligevel havde bragt ham noget fantastisk... nemlig Lola, en lyshåret skønhed, med et hjerte af guld.
Tvunget ind i et ægte skab med en baron, hvilket kun gjorde det svære for James at snuppe Lola og stikke af.
Dog betød det ikke at han, ikke brugte sin tid på at kravle ind af Lolas vindue og bruge lidt “hyggelige” stunder med hende. Yup! Det nød han!
Dog da de først lige var begyndt at bruge tid sammen, skete der et uheld, Lola blev gravid uden at have sex med Julian. Hvilket gjorde det at James var faren. Nu stod han så med to børn, som intet anede om ham, ud over at han var Julians bartender og elskede at snakke med Lola.
På den anden side var de begge vokset op til kønne unge mænd, på trods af at de ikke var blevet velsignet af James’ gode udseende. Men de havde deres mors varme smil og kærlige personlighed!
For at være ærlig nød han at se dem vokse op, selv da de var helt små, kom James og legede lidt med dem. Dog først da de begyndte at kunne huske og snakke stoppede han med at besøge børnene. Men han så dem stadigvæk, dog på afstand. Han ønskede dog lidt at han kunne være der for dem, som en familie, i stedet for at være en mus i et hul, der ventede på at osten blev efterladt af katten.

Dog efter 25 år, var Julian begyndt at miste mange penge, da han brugte sine penge på ludere og alkohol. Lola ville tit komme ind til ham og en anden kvinde, hvor intet stoppede ham. Han havde endda også forsøgt at smide en luder efter Josh og Joaquin. Dog først da de fyldte 16 år. De skulle jo ikke blive for underlige.
Dog gjorde dette at han bebrejdede Lola for at de var begyndt at miste penge. Hvilket var grunden til at han nu havde kaldt dem til et familie møde i deres spise sal.
Lola og Julian for enden af bordet og Josh og Joaquin ved hver side. Lola havde tydeligvis gået tæsk, blå mærker på hals, ansigt og arme. Dog sad Julian alligevel og holde hende i hånden.

“Jeres mor og jeg er blevet enig om at i er klar, klar til et ægteskab. Dog er vi gået med på at det eneste rigtige at gøre, er at i lære pigerne at kende. Vi har allerede aftalt det med deres forældre og i vil møde dem inden for nogle timer. Jeg har fået en vogn til at køre jer hen til jeres koner. Så jeg forventer selvfølgelig at i tager noget pænere tøj på. Og opføre jer ordentligt” lød det fra ham, mens han klemte Lolas hånd en smule.

—————

Som lille havde hun altid drømt om at få en familie sammen med drømme manden og det lille smukke hus på Bakken. I stedet sad hun på sin 20årig fødselsdag, med en mand hvis interesse var alle kvinder. Julian... de havde intet tilfælles. Han var kedelig og havde en skræmmende Vibe over sig. Øjnene var som et flammehav.
Dog... Kom der noget godt ud af det... på baren mødte hun ingen andre end James. En smuk og meget charmerende bartender. Hver gang hun var nær ham, begyndte hendes hjerte at banke, også selvom hun ikke ville indrømme det.
Dog blev det snart indrømmet og før hun vidste af det, var hun smeltet under ham og de havde en lille affære. Så hver gang de ankom på baren, ville hun gøre sit bedste for ikke at virke så åbenlys når Julian var i nærheden. Dog var det en smule svært...
Pludselig blev hun gravid med tvillinger! Og ej havde hun haft omgange med Julian endnu...
det var et mirakel for Lola, at Julian aldrig fandt ud af det og at hun nu 25 år senere, havde 2 vidunderlige sønner. Dog kunne hun ikke være sammen med manden hun elskede.

Årene var gået, tiderne stod stille og Julian blev mere og mere et monster. Hver dag skulle hun tæskes og hvis ikke hende, kunne det endnu værre gå ud over Josh og Joaquin. Penge begyndte også at være et problem... specielt når Julian spildte dem på ligegyldige ting. Engang imellem listede hun hen til baren for at snakke med James. Han var det der lyste op hendes dag... sammen med hendes sønner selvfølgelig...
Hendes sønner som nu skulle forloves væk..

Joaquin og Josh delte et uroligt blik. Ikke nok med de skulle giftes, deres mor sad gul og blå og kiggede tomt ned i jorden. Så snart de fik øjenkontakt med hende, bemærkede de hende mime: undskyld.
De havde haft sagt nej til luderne, men nu var der vidst ikke så meget at gøre.
"Ja, fader... vi forstår..." de rejste sig begge fra bordet, nikkede og gik ovenpå for at skifte tøj. "Giftes!" Kunne man kort hører et udbrud fra Joaquin.
Lola rystede kort, i det hun drejede hovedet og smilte skævt til Julian. "Du fik dem gift... nu burde det redde din røv..." vredt rejste hun sig op og vred sig fri af hans hånd.

På vejen ud til pigerne, kunne tvillingerne ikke have været mere nervøs! Men, det var for at hjælpe deres mor... det var vigtigt.
Også selvom friheden røg så let som ingenting...
kusken sad og fløjtede en fængende melodi...
"I det mindste er George glad," mumlede Josh.
Da de Kom til huset, stoppede vognen og ud trådte de to unge herre, ventende på dets kommende koner.

——————

Julian sad og smilte skummelt, han fandt dette sjovt. Det at se drengene dele forvirrede blikke og ellers se Lola være stille. Han havde dog håbet på at de ville sige imod, eller bare et eller andet. Dog virkede det ikke sådan.
I stedet kunne han høre Joaquin mumle og Lola snakke. Han så drengene forlade stedet og så snart døren blev lukket, rejste han sig op.
“Redde vores røv” lød det koldt fra ham, inden han nærmest slog hende til siden, for selv at forlade stedet. “Lowlife” lød det lavt fra ham, inden han lukkede døren bag sig.

Da de kom til et stort hus. Var det klart at stedet var delt op. To store huse, der lå op af hinanden, men meget forskellige. Det ene var smukt, gigantisk og nærmest fortryllende. Det andet virkede nærmest skummelt, dog smukt. Som boede dracula der inde.
Da de trådte ud, ville to ældre damer komme ud foran portene. Den ene var iført en lang maid uniform, hun var enlig meget køn, men alderen kunne alligevel ses. Hun havde langt sølvhvidt hår, kjolen sad tæt og hun var høj.
Den anden var lille, lignede en heks med en maid uniform som den anden bare mere slidt.
“Joaquin.” Lød det fra heksen, hvor hun bukkede for dem begge “følg mig” lød det kort fra hende
“Josh” lød der nærmest beroligende fra den anden, som kunne ordene omfavne en i et varmt kram. Hun bukkede kort for dem begge, inden hun løftede sin hånd for at vise ham vej indenfor. “Der er et stykke at gå. Jeg håber de kan klare det. Unge herre” lød det blidt fra hende.

—————

Lola knurrede af Julian, hvorpå hun ellers rettede sig op. Efter dette hjalp hun ellers sine sønner af sted. Hun snakkede beroligende til dem, informerede dem om hvad hun nu vidste... de protesterede ej, men hun kunne godt mærke på dem, at de ej ønskede dette.
Hun kyssede deres pande og sendte dem ellers af sted.

Uroligt, kiggede Josh og Joaquin på hinanden, før de så hen på de to besynderlige kvinder igen. Hvad havde dets far sendt dem ud i? Og hvorfor var det ene slot som noget fra himmelen og det andet fra et mørkt eventyr.
Josh fulgte med den beroligende stemme og så ellers en ekstra gang efter Joaquin, der fulgte med heksen.
"Jeg kan sagtens klare en gåtur," informerede Josh den ældre kvinde og smilte varmt. "Kommer der flere informationer i løbet af aftenen... hvis jeg må være så venlig at spørge miss."
Joaquin gik med hænderne bag ryggen og gjorde en grimasse. "Sååå... hvad sker der for det lidt uhyggelig, men mørke slot??"

—————

Kvinden smilte forsigtigt til Josh, inden hun kort bukkede til ham og begyndte ellers at gå. “Informationer? Jeg ikke sikker på jeg forstår. Vi fik at vide at du var informeret af alt. Men mens vi går mod døren. Så stil mig gerne alle de spørgsmål du vil” lød det blidt fra hende.
Hun forsatte ellers med at gå. På intet tidspunkt så hun på ham, mens de gik.

Heksen derimod knurrede kort af Joaquin. “Uhyggelig. Ingen maner det er da tydeligt... unge nu Til dags, han skal nok få disciplin når brylluppet sker” mumlede hun irriteret.
Dog så snart de kom ind af døren ville han blive mødt af en butler, der var ung og med det samme åbnede døren og bukkede for ham. Her ville han vise ham hen til en stor spise sal, hvor her sad en mand og en kone, samt en kvinde bag dem.

Billed af Alexs hvide kjole!

——————

Josh nikkede kort undskyldende. "Jeg beklager hvis det er til besvær, vores far har dog ikke informeret os mere end at vi skal giftes. Vi har ej fået navnene på de unge damer... så, jeg håber det er i orden for mig at spørge... hvad er navnet på min kommende brud?" Så varmt han nu kunne, smilte han venligt til hende og fortsatte ellers med at gå imod det smukke slot.

Joaquin himlede bare med øjnene over heksen. Så i stedet for at sige mere, fulgte han bare med hende og så snart døren lukkede op, spærrede han øjnene op. Kort bukkede han for butleren også... jo længere de kom ind, jo mere følte han en smule ubehag. Tingene virkede anspændte... dog, da han fik øje på kvinden der sad bag manden og damen, begyndte hans hjerte at banke igen. Var det hans kommende kone??
Eller, ville det vise heksen var hans brud?? Ohhh, det håbede han ikke!

———————

Kvinden lyttede til Joshs ord, hvor hun kort sukkede, dog med et blidt smil på hendes læber. “Din brud hedder Haru Furukawa. Hun er den eneste datter i huset, hun er 20 år gammel. Fyldte år i går og hun skulle gerne side indenfor og vente på dig. Hendes forældre er Akari og Akira. De er begge ældre mennesker men meget kønne. De ligner lidt nogle på de 30 år, men er 49år. Og Akari er self 40 år.” Hun stoppede op ved døren, hvor hun roligt åbnede den. “Vær venlig at tage skoene af inden du træder indenfor. Også tag de hjemmesko på, som allerede står fremme” lød det blidt fra hende, inden hun selv skiftede fodtøj og nu ventede på at vise ham ind til familien. Som sad i noget lignende en tronsal... Haru sad ved faren venstre side og moren ved hans højre. “Træd nærmere.” Lød det fra faren, der kort løftede sin hånd, for at få dem til at skubbe Josh ind og derefter lukke døren.

Joaquin ville blive mødt af kolde blikke og så var der hans brud, der sad og stirrede ned i jorden.
“Fortæl om dig selv... men sæt dig først” lød det koldt fra faren først.

Billed af harus røde outfit!

———————

Haru... og et efternavn der var svært at udtale. Kun 20 år gammel. Mere kunne hun ikke sige, eller så valgte hun ikke at sige mere. Dog blev der også fortalt om forældrene... nu gjorde det bare hans hænder mere svedige.
"Javel ja, tak for informationerne," sagde han venligt til hende og iførte sig her ellers hjemmeskoene.
Da han endelig fik øje på dem, begyndte hjertet nu at banke kraftigere og datteren... hun var meget smuk. Var det hans kommende kone??
Forsigtigt trådte han nærmere. Han bukkede høfligt med dem.
"Rart at møde jer. Mit navn er Josh Brazil."

Joaquin så fra bruden til forældrene. Hun virkede utilfreds... så havde de i det mindste på samme møde.
Han satte sig afslappet ned og rettede ryggen. "Mit navn er Joaquin Brazil.. jeg er 25 år, 1.85 høj... jeg elsker bacon... blev sendt herhen af min fader... hvad ønsker i at vide??" Svarede han dem med sin charmerende britiske accent.

——————

Faren så kort op og ned af Josh, før han sukkede blidt. “Fortæl mig noget om dig selv og din familie... jeg har snakket med din far og lavet aftalen. Din mor derimod virkede lidt forvirret. Insisterede på at i, i det mindste skulle lære hinanden at kende.” Han så kort mod Haru, der sad elegant med hænderne på skødet. “Din familie og status. Jeg ønsker også at vide dine intationer med min datter, hvis i er alene i et rum.” Lød det koldt fra ham, hvor Akari kort skubbede til hans hånd. Her begyndte de at snakke et andet sprog, hvor Haru kort så imod dem og derefter mod Josh. Hun sendte ham et lille uskyldigt smilt og hviskede nærmest. “Dont worry” til ham, hvor forældrene her så mod ham igen. “Jeg ser du ingen bagage har med?” Lød det kort fra moren, med et lille spørgende smil på sine læber.

Forældrene delte kort blik, hvor de her rejste sig. “Fint... for at være ærlig er vi ligeglade. Vi ville mest se om du kunne besvare et spørgsmål.” Lød det koldt fra faren, der nu var på vej ud.
“Du kan gøre hvad du vil med hende. Men bliv ikke for ivrig. I skal trods alt tilbringe livet sammen” lød det fra moren, som også forsvandt. Alex derimod blev siddende og stirrede ned i jorden med knyttet hænder.

———————

Nervøst sank Josh en klump og rettede kort på en hårtot. Den havde smuttet ned i hans pande og undgået at blive smurt tilbage. "Jeg kommer fra en velhavende familie. Jeg har fået en god uddannelse. Jeg er 25 år gammel. Ja, min far er den der arrangerede det hele og derfor virkede min mor forvirret."
Til det næste spørgsmål, rødmede Josh og kløede sig i nakken. "Mine intentioner... jeg Uhm... havde ikke tænkt over..." hurtigt stoppede han sin sætning, da han bemærkede Harus mimen. Han sendte hende et varmt smil. "Thanks..." mimede han.
Kommentaren om bagagen fik ham til at spærre øjnene op. "Oh! Uhm... jeg fik blot at vide at jeg skulle op og snakke med jeres datter og ikke overnatte." Han smilte undskyldende.

Joaquin rynkede lidt på sin næse. Sikke en opførsel de forældre havde. Lod de ham bare gøre hvad han ville? Og ikke flere spørgsmål. Så snart de var væk, pustede han ud og så hen på sin kommende brud. "Jeg gætter på du heller ikke ønsker dette ægteskab?" Han gik hen for at tage sig noget at drikke. "Hvad er dit navn?" De blå øjne så roligt hen på hende.

———————

Faren lyttede til hans ord. Joshs ord var gode, veluddannet etik og en god holdning. En smule nervøs men det var alle, dog kunne hans hår godt være bedre.
Faren nikkede derfor kun til ham. Han besvarede dog ikke hans intentioner, på den anden side begyndte ham og hans kone også at diskutere.
Så da moren spurgte ind til hans bagage, lagde hun en hånd op foran sine læber. “Oh... vi aftalte at i havde en uge til at lære hinanden at kende, men det betyder vel at han vil have en dag af gange. Så i skal mødes syv gange. Det er sikkert os der har misforstået noget” lød det kærligt fra hende, med et varmt smil nikkede hun til sin mand, der himlede med øjnene.
“Men så burde vi nok lade jer få stedet for jer selv. Den første dag er her inde, så snart i har lært hinanden at kende bedre, er i velkommen til at bevæge jer rundt.” Lød det forsigtigt fra hende, inden de alle tre forsigtigt rejste sig op. Moren og faren gik ud af bagdøren, mens Haru forsigtigt gik imod Josh.

Alex løftede langsomt hovedet, hvor hun ellers fulgte Joaquin med øjnene. “Ai.... men jeg fortrækker at blive kaldt Alex” lød det lavt fra hende.
“Hvem ønsker at blive gift væk... på den anden side er det bedre end at forblive her...” lød det fra hende.
Hendes øjne var brune men tomme og ansigtsudtrykket var koldt, nærmest uden følelse.
“Men du siger du har noget imod det? Du er måske ikke tilfreds med mig??” Hun så her ned i jorden igen.

———————

Josh smilte blot fortsat. Det kom ikke som nogle overraskelse, at de havde misforstået hans far. Manden havde garanteret været pløre fuldt dengang de snakkede sammen. Dog sagde Josh ingenting, i stedet lod han dem snakke og først da de begyndte at gå, så han var alene med Haru, pustede han ud. Inden de var smuttet, havde han takket og nikket høfligt.
Nu var det bare ham og Haru. Stadig med sin varme aura, vente han fronten imod hende.
"Det er rart at møde dig Haru..." sagde han og kyssede hendes hånd. Han så ind i hendes smukke brune øjne. "Jeg beklager vi skulle mødes i sådanne et hastværk."

Joaquin satte hovedet på skrå. "Alex," han lod navnet sidde på hans tunge og fortsat ellers med at drikke. "Touche..." han så hen i hendes øjne. De var tomme... meget. "Det er intet at gøre med at jeg ikke er tilfreds med dig. Du er rigtig smuk, men ligesom dig... så ønsker jeg ikke at blive gift til en fremmede." Forsigtigt satte han sig ved siden af hende. "Så... Alex?" Han så hen på hende med et smil. "Er du tilfreds? Din øjne er meget tomme... så jeg gætter på et nej."

———————

Haru sendte Josh et behageligt smil, mens han bøjede sig ned og kyssede hendes hånd. Det var måske ikke den værste hun kunne være blevet forlovet væk til. Han virkede trods alt rigtig rar. “Det gør jeg også.... men rart at møde dig alligevel.” Lød det varmt fra hende.” Er der noget du kunne tænke dig at lave? Vi har trods alt hele dagen for os selv.” Hun så sig kort rundt. Det var mest bare en Tom sal.

da han kaldte hende køn, kunne hun for første gang mærke sig selv blive en smule varm indeni. “Jeg ser ikke det forfærdelige ved at blive gift væk. Bare man kommer væk” det sidste blev hvisket.
Dog i det han satte dig ved hende, så hun en smule tomt op på ham.
Dog som han kommenterede på hendes tomme øjne, lagde hun hovedet på skrå. “Mine øjne er altid sådan.” Lød det kort og kontant fra hende.

———————

Hendes behagelig smil var virkelig... behageligt. Det var ikke det værste han kunne giftes med. Hun var smuk og virkede til at have en dejlig aura.
Spørgsmålet om hvad de kunne lave, fik ham til at se sig omkring. "Ja, det er lige my lady. Jeg ved ikke helt hvad vi kan foretage os, udover at lærer hinanden at kende." Roligt så han hen på hende igen. "Vi kan starte ud med at spørge hinanden om forskellige ting?"
Nervøst legede han med den løse hårtot igen. "F.eks. Hvad er din største interesse? Og hvad er dit ynglings spise?" Han så ind i hendes øjne.

Joaquin tog et nyt glas, fyldte det med vinen og rakte det ellers til Alex. "Komme væk... hmm..." han så kort hen imod døren, hvor hendes forældre var forsvundet igennem. "Dine forældre virkede sku ikke fantastiske... så jeg forstår dig godt." Han smilte stort til hende. "Og virkelig? I så fald må vi give dine øjne en smule mere glød!"
Han drak af sit eget glas og rodede her i sit hår.

———————

Haru tog langsomt sin hånd til sig, hvor hun lagde den i sin egen hånd. Hendes hår var som sådant løst, dog sat op, med en lille fletning der var viklet lidt rundt omkring hendes hår, hvor hun havde nogle få ting i sit hår. Hendes øjne var mørke som natte himlen, hvor hun havde et stjerneskær i dem.
Hun duftede af vanilje, så en smule sødt, men ikke som kager. Hun havde bare en sød duft over sig. Som blomster og vanilje. Det røde tøj var matchede sammen med en blid rød farve på hendes læber. Det var dog klart at hun havde en smule makeup på. Hun sendte Josh et moderligt smil. Huset var varmt, dog var der en smule koldt udenfor. Nok mere køligt. Da de lå mellem vinter og summer, men nok tættere på sommeren.
Haru så dog en smule spørgende op på ham, da han sagde my lady. “Det sødt... men vi skal giftes, det at blive gift betyder vel at vi skal finde hinandens selvskab rart. Så kald mig gerne mistress” lød det kærligt fra hende. Intet tegn på at hun jokede.
Dog efter lidt tid begyndte hun at grine kærligt, hun lagde sin ene hånd op til sine læber, hvor hun kærligt så op på ham. “Kald mig Haru... og hvis du ikke har noget imod det, vil jeg gerne kalde dig Josh? Hvis det altså ikke gør noget?” Hun lagde hovedet forsigtigt på skrå, hvor hun lod sin hånd sænke sig en smule.
Stille hinanden spørgsmål, det kunne vel godt være sjovt. Hun nikkede derfor og så sig roligt rundt. Der var ikke rigtig noget sted at sidde.
“Min største interesse? Jeg kan lide at underholde. Det at spille musik og synge er nok en af de få ting jeg holder meget kært.” Lød det kærligt fra hende, hvor hun kort så op på ham. “Min ynglings mad? Jeg er ret glad for søde sager, men spiser det selvfølgelig sjældent. Men dessert er altid rart.” Lød det kærligt fra hende, mens en varm øjenkontakt skabte sig mellem dem. Hun løftede sin ene hånd op og tog fat i hans hånd, hvor hun langsomt fik den til at sænke sig, inden hun lavede et tegn til at han skulle bukke sig en smule ned - hvis han bukkede sig ville hun rette hans hår, så den nu ville sidde rettet sammen med de andre hårtotter. “Hvad med dig.” Lød det blidt fra hende, hvor hun gik hen til de store :troner: her ville hun tage puderne derpå og ligge på gulvet, hvor hun her selv satte sig, roligt klappede hun hans pude, som et tegn på at han skulle sætte sig.

Alex skar kort en grimasse. Lavede han sjov med hende. Han snakkede kun om at lave om på hende. Hvilket fik hende til at se i sit skød, plus han stod bare og drak deres vin. Så hun skulle altså giftes med en bedre vidende alkoholiker? Et suk slap hendes røde læber, inden hun nikkede. “Hvis det er det du ønsker” mumlede hun lavt. Inden hun rejste sig op. Hendes forældre var her ikke, så hun kunne vel kaste sine maner af helvede til.
Alex havde langt hår, men bestemt ikke ligeså langt som Harus. Alexs gik hende til under skuldrene, mens Harus hår gik hende til under røven.
Alex trådte kort imod Joaquin, hvor hun forsigtigt lod sin hånd køre forførende op af hans arm og derefter ned af hans arm, for at sænke vin flasken en smule, mens der nu var et forførende glød i hendes brune øjne. Hun så op i hans blå øjne, inden hun her snuppede vin flasken og nu drak af flasken.
“Du ikke tilfreds med mig, det fint. For mig kan du tage en affære hvis det er det du ønsker, jeg er ligeglad.” Lød det nu koldt fra hende, inden hun gik væk fra ham og satte sig endnu engang ved bordet. “Jeg ligeglad” hviskede hun lavt for sig selv, inden hun lagde sig hen over bordet.

——————

Haru havde en dejlig duft over sig. Den var sød og garanteret noget man godt kunne vende sig til. Udover dette havde hun også et behageligt moderligt smil. Dette blev dog hurtigt ændret, i det hun ville have ham til at kalde hende mistress. I de sekunder, ledte han bare efter et tegn på at hun jokede. Dog da han intet kunne finde, klukkede han nervøst. "Sure... jeg kan vel godt kalde..." han stoppede sig selv, da hun kærligt begyndte og grine. Grinet gjorde at han pustede ud igen og ellers smilte fortsat. "Okay, Haru så... og selvfølgelig kan du kalde mig Josh." Igen bukkede han for hende. I løbet af årene havde Josh og Joaquin lært rigtig mange manerer. Det var dog også vigtigt i en tid som denne, at mænd havde manerer.
Der var ikke rigtig plads til at slappe af i dette rum. Alt var så stort og tomt, men heldigvis var der varmt.
Hendes interesse fik ham til at smile. "Hvor vidunderligt... måske du kunne spille noget for mig en dag??"
Da hun antog at han skulle bukke sig ned, gjorde han det skam og smilte undskyldende til hende imellem tiden. "Haha, jeg er også selv ret så glad for desserter... så det bare rart at have fundet en der Også er."
Spørgsmålet blev nu drejet imod ham. Her satte han sig på puden på gulvet. "Jeg har en interesse for at tegne og male... derudover også en stor interesse for dyr." De brune øjne lyste op. "Og ynglings spise... jeg elsker cookies og kalkun!"
Haru virkede som en rar person at snakke med.

Joaquin var ikke sikker på hvad han skulle tænke om Alex. Hun virkede som en tør fisk, men på den anden side, hvis det var det hendes forældre havde opdraget hende til. Hendes pludselige forførende opførsel, fik ham til at spærre øjnene en smule op. Hvad skete der pludselig for det???
Dog som en slange, tog hun bare flasken fra ham. Han var ikke tilfreds med hende??
"Jeg har ikke i sinde om en affære og af en der siger hun er ligeglad, så virker du ikke ligeglad."
Her gik han hen og klappede hende på hovedet. "Hvorfor ønsker du at komme væk så meget?"
Af kedsomhed begyndte han at pille ved knapperne på hans jakke. "Er det pga. Dine forældre... har de været en bunke lort??" Med et drillende smil så han hen på hende.

——————

Han var sød. Altså den måde han opførte sig på, han var så rar og forsøgte at gøre sit bedste. Det var rart at se på, selvom det var trist at de var tvunget under disse omstændigheder.
Dog kunne hun joke lidt med ham, hvilket bestemt var meget rart. Da han sagde at hun gerne måtte kalde ham Josh, sendte hun ham et stort smil og nikkede forsigtigt.
“Eh? Jeg ville elske at spille for dig.” Lød det kærligt fra hende. De skulle trods alt giftes, så selvfølgelig ville han ende med at høre hende spille. Hvilket enlig var rart, altså at han gerne ville høre hende spille.
“Ja! Desserter er det bedste, selvom man så sjældent får dem. Men det er rart når man enkelte gange får dem” lød det kærligt fra hende, hvor hun fulgte ham med øjnene, mens han forsigtigt satte sig på puden.
“Er du god til at tegne? Og hvad tegner du?” Lød det kærligt fra hende. Oh han kunne lide dyr? Dette fik hendes øjne til at lyse en smule op. “Virkelig! Også mig, jeg elsker katte!” Lød det kærligt fra hende, hvor hun roligt klappede sine hænder sammen i begejstring!

Alex følte joaquins lille klappen på hendes hoved. Hun sukkede blidt, hvor hun forsigtigt løftede sit hoved en smule, men mest for at drikke af flasken. “Jeg er ligeglad. Jeg kender dig ikke og du betyder intet for mig. Så hvis du hyggede dig med en anden ville det være fint for mig, på den måde ville jeg slippe for at bruge tiden med dig” mumlede hun lavt, hvor hun kort pustede ned i flasken.
Dog da han spurgte hvad hun enlig havde imod om at være her, så hun ud af øjenkrogen på ham. Hun drejede langsomt hovedet mod ham, hvor hun lagde sin hånd under sin hage. “Hvorfor mine forældre? Jeg kan måske bare ikke lide at være her fordi der er regler.” Lød det en smule koldt fra hende.

———————

Det glædede ham at hun heller end gerne ville spille for ham. Hun var garanteret også god til det. "Det vil jeg se frem til," fortalte han hende og lyttede ellers til det med desserten. "Ja, man får det alt for sjælendt. Vi burde indføre en dessert dag når vi bliver gift."
Han kløede sin kind. Hendes kærlige stemme var beroligende. "Ja... jeg vil sige at jeg er god til at tegne og jeg tegner for det meste portrætter... hvilket musik spiller du??"
Glæden i hendes øjne over hans kærlighed til dyr, fik ham til at smile. "Katte er også dejlige, men jeg må indrømme jeg er mere en hunde mand." Forhåbentlig stoppede dette ikke hendes begejstring.

Alex virkede lidt ligeglad med alting. Forhåbentlig havde Josh fået en der ikke var så nedtrykt.
"Okay, i så fald... må vi bare lærer hinanden af kende på en anden måde!" Med et bump, satte han sig på en stol og strakte sig. "For... vi bliver nød til at bruge tid sammen."
Spørgsmålet om forældrene, fik ham til at løfte spørgende på et øjenbryn. "Bare et hint. Dine forældre virkede ret kolde og ligeglade. Derfor gik jeg bare ud fra at det var dem du gerne vil væk fra."

—————

Haru nikkede til Joshs ord, med et varmt smil på sine læber. Han var rar og så enlig også ret godt ud, så man måtte vel sige at hun havde været heldig med den mand hun havde fået, selvom alting sagtens kunne ændre sig inden for noget tid.
“Jeg Spiller mest traditionelt musik, men enkelte gange spiller jeg mine egne sange” lød det kærligt fra hende, mens hun fumlede en smule med sine hænder, der lå i hendes skød.
“Oh hunde er også søde, men jeg kan nu godt lide at katte har så meget personlighed.” Lød det kærligt fra hende, hvor hun forsigtigt kørte sit hår tilbage over skulderen.

Han ville lære hende at kende? Det var altså underligt at han ikke bare ville drikke deres alkohol også smutte! Plus hun gav ham chancen til at få en affære hvorfor tog han ikke bare imod det.
Hun sukkede dybt, inden hun sank sig hovede lidt, lige til han satte sig med et bump?!
“I guess, men sådan er forældre. Kolde og ligeglade...” mumlede hun lavt, mens de brune øjne rettede sig væk fra ham.
Hun ville ikke giftes, men hun ville hellere ikke bo på gaden... et suk slap hendes læber.

——————

Tradionelt musik. Hans brune øjne lyste op. Hun virkede ret specielt, det var sjælendt han mødte nogle med en smag som hendes. Øjnene blev blot endnu større i det hun sagde hun selv skrev sine sange.
"Virkelig? Skriver du også din egen musik?" Spurgte han en ekstra gang. Her sad han og betragtede han hendes sorte hår, der egentlig var ufatteligt langt. Det var smukt.
Snakken om katte, fik ham til at klukke og ellers nikke. "Jeg er enig, de har en stor personlighed! Min bror har en kat og dens personlighed er sku ikke til at tage fejl af... hold da op de ting den laver!" Han smilte kærligt til hende. "Selv har jeg en hund... en stor hvid ulve liggende en... har du nogle kæledyr?"

Joaquin sad kort og rensede sine tænder. "Well... i så fald, så bliver det godt for dig at komme væk." Hurtigt stoppede han dog tandrensning og smilte charmerende til hende. "Jeg lover at få dig til at smile, min kommende brud." Han blinkede her til hende.
Med et hop, var han oppe og stå, for derefter at stå henne ved hende. Han tog flasken fra hende, stillede den på bordet og trak ellers Alex ind til sig. "Lad os danse!"
Før hun kunne nå at sige ham imod, begyndte han at svinge hende elegant rundt.

———————

Har nikkede stolt over musikken. Hun kunne spille musik og det var rart at blive anerkendt for det. “Jeg skriver når jeg har tid, ikke så meget som et arbejde så sange er der kun to af.... som er færdige” lød det blidt fra hende.
Han havde en bror? Hvor spændende! “Uh en lille bror eller store bror?” Lød det blidt fra hende. Ellers lyttede hun til det med katten... kært! Hun elskede katte, hun elskede lidt alle dyr!
“Katte er underlige men dejlige. Og ulve lignende hund, lyder specielt. Er det ikke lidt farligt, hvis folk tror det er en ulv, kan de risikere at slå den ihjel.” Lød det en smule forsigtigt fra hende. Hun ønskede ikke at træde ham over tæerne.
“Jeg har ikke nogle, men familien har fugle og jagt hunde” lød det kærligt fra hende. “Samt heste osv”

Han var en smule ulækker... tænkte hun kort, mens han rensede sine tænder, hun så derfor kort væk.
Dog Så snart han snakkede om at få hende til at smile, havde han et charmerende smil på sine læber. Hun blev kort betaget af det, men rettede alligevel øjnene væk. “Good luck...” lød det lavt fra hende.
Roligt løftede hun flasken op i håbet på mere, da han i stedet valgte at tage den og springe rundt som en abe i håbet om at danse?!
Dog fik hun ikke valget, han svang hende rundt og hun virkede måske en smule kluntet. Lige til hun forstod hvad der skete. Her blev det til en elegant dans med raske skridt og en god kommunikation mellem deres trin og krop.

Julian var taget på bar, han havde taget Lola med sig, men kun for at hun kunne betale regningen, når han blev for fuld. Hvilket bestemt ikke gjorde James noget, da han alligevel var på arbejde.
Da Julian trådte ind, måtte han dog indrømme at han blev en smule irriteret, dog så snart hans øjne ramte Lola, fik han et forførende smil på sine læber.

———————

Hun havde kun to sange færdige. "Jeg vil alligevel glæde mig til at høre de to numre." Ligesom hende, havde han et blidt smil.
"Hehe, det er en tvillingebror," svarede han på det med sin bror. "Vi er ens, men samtidig så forskellige."
Spørgsmålet om Ghost, fik ham til at løfte på skuldrene og ellers bemærke hendes forsigtige smil. "Nej nej, det er end ikke sket. Jeg håber heller ikke det kommer til at ske."
De ejede dyr... men som sådan ik kæledyr. "Heste, jeg har altid gerne ville ride på en hest." Alt over hans ansigt oste interesse.

Det lå ikke til at hun sagde ham imod. Dog smilte hun som sådan heller ikke. Før han vidste af det, var de en bunke af elegance, der dansede rundt. Han smilte varmt til hende. "Smil lille duuuu..." sang han drillende til hende.

Lola smilte stort så snart hun så James. Som altid var han smuk og smilende. En rigtig charmør...
Så snart Julian var ude af syne, henne hos en tøs, gik Lola hen og satte sig ved baren. "Hey handsome."
Hun blinkede drillende til ham og tog en hårtot om bag øret. "Drengene blev sendt af sted til deres kommende koner i dag... det er så underligt."

——————

Han var sød, det var meget rart... tænk at hun enlig for første gang ville møde en person der var kærlig og hun så skulle giftes med ham. Ikke at alle folk ikke var rare, men tit var folk rare for at få noget af hende. På den anden side ville disse folk også gerne have noget af hendes familie.
“Måske næste gang du kommer kan jeg synge en sang” lød det kærligt fra hende. “Synger du?” Hun lagde hovedet en smule på skrå.
Han havde en tvillinger bror, det lød specielt. “Oh... er han rar?” Lød det kærligt fra ham. “Og hvis i er ens og alligevel forskellige hvordan kan man så se forskel på jer?” Hun børstede forsigtigt sit skød af, da døren kort blev åbnet og der nu blev bragt dem te og småkager.
Grøn te, med et lille blad i, småkagerne havde et lille jordbær på sig.
Ghost?... enlig et sødt navn til en hund. Hun smilte en smule ved tanken. “Gør jeg hellere ikke.” Lød det kærligt fra hende. “Så hvor stor er han?” Hun lagde forsigtigt hovedet på skrå igen, inden hun tog en lille småkage og holde en hånd under den, da hun tog en bid af den.
“Uh... vi kan altid tage ud og ridde en af dagene? Hvis du kunne have lyst, men hvis du aldrig har siddet på en hest før, kan det godt være at du bare skal trækkes rundt, så du ikke falder af” lød det kærligt men også en smule drillende fra hende.

Da Joaquin nærmest sang, måtte Alex indrømme at hun ikke kunne holde sig sur, i stedet stoppede hun dansen og måtte ligge en hånd op foran hendes læber, hvor en kærlig latter slap hendes læber. Hun lod den anden hånd glide ned på hans bryst. Han var underlig!
“Du for meget” lød det kærligt under den blide latter, der kom ud fra hendes læber.

Da Lola satte sig ved baren, stod James og tørrede glas af, hvor han løftede et øjenbryn. “Hey beautiful... hvad laver en smuk kvinde som dig så tidligt på en kro?” Lød det kækt fra ham, inden han satte glasset foran hende og hælde noget vand op til hende.
Hun begyndte dog at snakke om at drengene var sendt afsted nu. “Oh... det var den kamp i havde haft før.” Først her lagde han mærke til de blå mærker. Han så ned på hende, hvor han kort knurrede og skulede mod Julian. Den mand burde dø... helt seriøst...
“Hvordan har du det med det?... at de skal giftes? Og hvornår skal de giftes?” Lød det kærligt fra ham.
Han ville gerne røre hende, men hvis nogle opdagede det, kunne det risikere at bringe problemer.

——————

Næste gang ville hun gerne synge for ham. "Det ville være rart..." da hun spurgte om han sang, rødmede han svagt og klukkede. "Jeg kan godt lide at synge, men jeg har ikke den bedste sangstemme." Ikke ved siden af Joaquin i hvert fald.
"Ja, han er rigtig rar overfor næsten alle... og ikke til at fornærme som sådan... en smule naiv, men ja..." da tjeneren kom ind med kager, lyste hans øjne op og teen. Den virkede mere interessant end når han fik te. "Og oh, vi har forskellige øjenfarve og hans hår er en smule mørkere end mit... på det punkt er der forskel." Forsigtigt tog han en kage og spiste den pænt. Ikke nåede med at krumme så flot et sted!
Samtalen kørte over på Ghost. Han håbede ikke de snakkede for meget om ham og hans liv. Selvfølgelig vil han også gerne lærer hende at kende. "Han går mig til lidt over hoften."
For Haru ville det være næsten til hendes bryst.
"Jeg vil heller end gerne tage en ridetur! Men ja, måske jeg lige skal trænes først..." sagde han klukkende.

Joaquin lyste op. Hun smilte og grinte. Selv grinte han lavt. "Sådan... det var også på tide jeg fik et smil frem for dig. Hvilken mand ville jeg være, hvis jeg ikke kunne få dig til at smile?" Han smilte kærligt til hende.

Lola tog imod vandet med et kærligt tak. "Ohhh, det sædvanlige... manden vil gerne i kontakt med alkohol og kvinder." Hun nikkede hen imod Julian.
"Yup, og nu skete det så..." sagde hun til det med kampen om drengene skulle forloves væk. "De skal giftes her 6måneder... og jeg har det ikke så godt, selvfølgelig ville jeg heller have de skal giftes med kvinder de elsker. Men sådan lægger landet ikke..." hun så op på ham og smilte kærligt. "Det kan jeg skrive under på." Forsigtigt lagde hun en hånd på hans. "Hvordan har du det?"

———————

Haru nikkede forsigtigt til hans ord. Hun elskede at synge for folk, så det at synge for ham ville ikke være et problem.
“Det er da lige meget om du synger godt, så længe det er sjovt og hyggeligt” lød det kærligt fra hende.
“Naiv? Så han ser kun det gode i folk?” Hun var ikke helt sikker på betydningen af det ord, på trods af at det tit blev brugt imod hende selv. “Det lyder ikke som noget skidt, altså at være naiv” lød det kækt fra hende.
“Så hår og øjenfarve? De to ting man sjældent lægger mærke til” lød det en smule klukkende fra hende, hun holde derefter sin hånd op foran sine øjne. “Vi har snakket sammen i noget tid, hvilken øjenfarve har jeg?” Lød det drillende fra hende, mens hun sad med småkagen i hånden.
Hun ville bare bevise at man sjældent lagde mærke til folks øjenfarve når man enlig snakkede med dem.
“Uh, så er ghost jo ret stor?” Lød det overrasket fra hende. Store dyr var ikke så velkomne her. Mest fordi de kunne være svære at styre og ville muligvis grisse mere end et lille dyr.
“Vi skal giftes, jeg er sikker på at jeg kan lære dig det nemt efter brylluppet” hun sendte ham et kærligt smil.
Hun ønskede ikke at giftes, men ønskede hellere ikke at gå imod sine forældre, hvilket betød at hun ville gøre sit bedste for at få det bedste ud af det.

Hans ord fik hende også til at rødme en smule, på trods af at hun forsøgte at skjule det med sin hånd. “Det... jeg har aldrig set en mand få nogle til at grine.” Lød det lavt fra hende, inden hun rømmede sin hals og forsøgte at sætte facaden op endnu engang. “Så danse?” Hun rakte sin hånd ud imod ham igen, hvor hendes øjne havde fået et lille skær, men hun havde endnu engang et tomt ansigts udtryk.

James nikkede kort, hvor han lagde hænderne på skranken foran hende.
“Oh dear... flere kvinder, hvis jeg havde en kvinde som dig, ville jeg bestemt ikke stikke af med en anden” lød det forførende fra ham, inden han blinkede kækt til hende.
Det var underligt at tænke på at Lolas børn skulle giftes væk, nok mest fordi de enlig var hans børn. Hvilket betød at hans børn skulle giftes væk og han havde intet at skulle have sagt. “Hey... hvis det stod til mig, ville jeg hellere have dem til at være sammen med den de ønsker i stedet.” Lød det kort kækt fra ham.
Da hun lagde en hånd på hans, lod han kort hans hånd køre rundt, så han i stedet holde hende i hånden.
“Jeg har det fint... helt fint, jeg mere bekymret for dig... hvis det er kan du altid stikke af og bo hos mig, selvom jeg bor knap så flot et sted som Julian.” Lød det en smule drillende fra ham, inden han kort så imod Julian.

————————

Wow. Kunne kvinden foran være mere end en engel. Hun fandt det endda lige meget med hvilken stemme man havde, bare man nød at synge. "Tjah, det kan der vel være noget om. Dog tror jeg folk sætter mere pris på dem der rent faktisk har sang talentet," klukkede han kærligt og tog en tår af Sin te.
"Og nej og på samme tid jo... han tror alle har et eller andet, medmindre de er svin overfor ham.. så mister han lidt troen."
Da hun sagde det ikke var skidt, at være naiv, smilte han kærligt. "Det kommer an på hvor naiv."
Så snart hun tog en hånd op foran hendes øjne, grinte han kærligt og tog en hånd op foran sin egen øjne. "Dine øjne er mørkebrune, næsten sorte og de er meget smukke." Hvis hun fjernede hånden, ville han blinke til hende.
"Ja, Ghost er en ret stor hund... jeg er ikke engang sikker på hvilken race han er." Hans brune øjne lyste stadig. Ja, han havde en stor kærlighed til sin hund.
De skulle giftes... kort havde han glemt hvad de snakkede om. Hurtigt kom han dog i tanke om rideturen. "Oh! Det lyder godt." Han smilte stadigt stort til hende.

Hun kunne ikke snyde Joaquin, nok forsøgte hun at putte facaden op igen, men han kunne se en ny glød i hendes øjne. "Det er de forkerte ægteskaber så.. jeg vil gøre hvad jeg kan for at få dig til at smile hver dag," forklarede han hende og trak hende ind i en ny dans.

James kommentar, fik Lola til at fnise kærligt og hun skulle kort til at læne sig ind for at kysse ham, da hun kom i tanke om hvor de var. Hurtigt satte hun sig på sin plads igen. "Tak tak... jeg kunne sige det samme om dig. Hvis du var min, vil jeg aldrig stikke af." Hun hviskede det forførende til ham.
James havde det på samme måde... børnene skulle giftes med dem de elskede. "Men, hvem ved... måske de bliver glade for pigerne." Hun løftede på skuldrene.
Følelsen af hans hånd i hendes, fik hende til at smile ømt. "Det ville jeg heller end gerne... men jeg vil vente til drengene har et andet sted at være... så længe de er ude af julians hænder." Hun så op på James. "Og jeg er ligeglad med dit sted ikke er ligesom julians... det er meget bedre bare fordi du er der."

—————————

“Jaaa...” lød det tøvende fra hende. “Folk der har et talent ville kunne tjene penge på det, mens folk uden talentet kun kan gøre det når de hygger sig” lød det kærligt fra hende.
Hun tog her teen op til sine læber, med den ene hånd under koppen og den anden der holde i hangen. Hun var elegant mens hun spiste og drak, mest fordi sådan var hun opdraget.
Denne tvilling lød rar nok. “Jeg forstår. Så... er i tætte? Dig og din bror?” Lød det blidt fra hende, mens hun lagde hovedet en smule på skrå. “Måske, jeg ser dog naiv som i at man tror på det bedste i alle, ind til det modsatte er bevist” lød det kækt dog kærligt på samme tid fra hende.
Han kunne sagtens sige hendes øjenfarve, så let som ingen ting. Det overraskede hende faktisk en smule. Hun sank derfor sin hånd langsomt og løftede hovedet en smule, for at se ham i øjnene. “Sjovt... jeg troede ikke rigtig du lagde mærke til det” lød det overrasket fra hende, dog stadigvæk med et smil på hendes læber.
“Uh... hvem tager sig så af ham?” Hun lagde hovedet en smule på skrå. Hvis de blev gift ville hendes forældre ikke tillade at de havde en ulv i huset osv... så den måtte nok ende med at gives væk.
Ridde turen blev nu planlagt ordentligt, de kunne bruge en af dagene på den.

Hvorfor var han så charmerende? Hun smilte kort af hans ord, hvor de endnu engang endte med at danse. Hun var ikke engang sikker på hvor længe de dansede, det føltes nærmest som timer! Men på en rar måde. Det var hyggeligt... sjovt og enlig vild rart, hvordan kunne noget være så rart? Hun så forsigtigt op på ham, forsøgte at se ham i øjnene for første gang.

Gud hvor han elskede hendes lave hvisken, det var så forførende! Og endnu mere forførende nu hvor hun rentfaktisk forsøgte at være forførende, hvilket var grunden til han kække smil. “Godt.” Lød det kækt fra ham.
James trak kort på skulderne. “Måske, hvem ved... ved du overhovedet noget om dem? Hvordan de ser ud osv?” Han løftede kort en finger, som et tegn på at hun lige skulle holde den tanke - mens han gik hen og betjente en kunde. Dog kom han efter kun kort tid tilbage for at snakke med hende igen.
Hun var sød. Ville hellere være hos ham end Julian. James nikkede forsigtigt, mens han nussede hendes hånd. “Hey... de skal giftes, de smutter snart!” Lød det kækt fra ham, for at lægge lidt sol på det hele med ægteskabet.

————————

Han grinte kærligt. "Se det... er sandt. Du har givet mig lysten til at synge, lige meget hvad folk siger," fortalte han hende og rettede ryggen. Dog grinte han lidt efter.
Måden hun spiste og drak på afslørede det hele. Hele sit liv havde været bygget på hendes opdragelse. Hvad mon hun så manglede at opleve? Nysgerrigt satte han hovedet på skrå. "Oh, ja... vi er ret tætte... han skal rent faktisk giftes med datteren i slottet ved siden af."
Han smilte af hendes kækhed. "True, true..."
"Øjne er altid det første jeg lægger mærke til og læber... af en underlig grund," fortalte han hende og tog en ny kage.
Hvem der tog sig af Ghost? "Uhm, mig... hvad mener du?" Han satte hovedet på skrå.

Joaquin smilte og blev bare ved med at danse med hende. Han var ikke engang sikker på i hvor langtid... de dansede bare. Da hun endelig så ham i øjnene, kiggede han tilbage i hendes. Hendes var brune og fine...

Lola rystede på hovedet. "Jeg ved ingenting... kun Julian ved detaljerne..." forklarede hun. Hun stoppede med at snakke, i det han kort forsvandt, for derefter at komme tilbage. "Udover at de har mange penge, derfor kan redde vores røv... i følge Julian."
Hendes øjne lyste op. "Det er rigtigt! Men vent..." kort forsvandt gløden i hendes øjne. "Hvad nu hvis de bliver ulykkelig gift..."

————————

Hun klukkede kærligt over hans ord. Han var hyggelig at snakke med.
Hans bror skulle giftes med kvinden ved siden af. “Oh... stakkel... jeg har aldrig hørt noget godt om den familie, forældrene er forfærdelige og børnene skulle enten være så forkælet at de ikke forstår et nej, eller så kedelige at man kunne falde i søvn bare ved at se på dem” lød det bekymret fra hende. “Stakkels ham” hviskede hun lavt, mens hun så ned i sin te.
“Øjne og læber. Noteret... jeg lægger altid først mærke til fodtøjet af en eller anden grund, jeg tror det har noget at gøre med at jeg tit kigger hvor jeg går. Da mit tøj er langt og jeg nemt kan falde over det.” Lød det fra hende, med en kærlig lille latter.
“Oh... nu hvor Vi bliver gift, kommer du til at flytte her ind ind til du får et arbejde, med mindre du har et arbejde, og vi tillader jo ikke store dyr her, så ghost kan ikke være her.” Hun så en smule undskyldende på ham.

Hans blå øjne virkede så kække og livlige, som havet... altid i bevægelse.

James nikkede forsigtigt. “Trist, så ved man ikke engang om det er en rar familie eller kvinder for den sagsskyld.. oh shit hvad nu hvis tøserne er grimme!” Han lagde sine hænder mod sine kinder. “Stakkels børn!” Lød det kækt fra ham!
James nikkede da han kom tilbage. “I see... jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget, for at hjælpe.” Lød det lavt fra ham, mens han så ind i hendes smukke øjne.
Dog forsvandt hendes varme glød hurtigt. “Hvem ved... du blev gift ind i noget lort” lød det drillende fra ham.

—————————

Det uroligede ham voldsomt at Haru sagde disse ord. Joaquin var altså endt et forfærdeligt sted, med en forfærdelig kone. "Vent... mener du at han..." Josh kørte en hånd igennem sit hår. "Oh nej... jeg ønsker ikke det for ham..." han stillede sin te fra sig, for ikke at spilde, da han endnu engang kørte hænderne igennem sit hår.
Hun lå altid mærke til fodtøjet. "Det måske et tegn på at du ser for meget ned af kære Haru... men på den anden side, hvis du er bange for at falde i dit tøj." Han smilte kærligt til hende.
Selv om hun så undskyldende på ham, kunne han ikke undgå at føle et stik indeni. Ghost kunne ikke komme med ham... men hvem skulle så tage sig af ham!? Og han kunne ikke leve uden Ghost. "Oh, i see..."

Joaquin smilte varmt til hende og trak derefter væk, for at kysse hendes hånd. "Tak for dansen min kommende hustru." Han blinkede her til hende.

Lola daskede til hans hånd. "Husk at udseende ikke er alt." Hun blinkede her til ham. Trods alt vidste hun at han som sådan ikke mente det.
Han ville gerne hjælpe... det gjorde hende varm indeni. "Bare du er her... det er fint..." hun smilte svagt. "Og ja... præcis, jeg vil ikke have det sker for dem også.." hun tog en ny tår af sit vand. "Sååå, er der sket noget nyt hos dig??"

———————

Da josh begyndte at køre sine hænder nervøst igennem sit hår, så Haru en smule bekymret på ham. “Det jeg ked af, jeg har bare aldrig hørt noget godt omkring den familie, jeg ved at de har to døtre og det det, den ene er forkælet og den anden skulle være underlig, måske endda skør.” Hun sendte ham et lille smil, inden hun lagde en hånd på hans knæ. “Men hvem ved, det kan ske at det bare er rygter” lød det kærligt fra hende.
Da han kommenterede på at hun måske så for meget ned i jorden, nikkede hun roligt. “Det rigtigt, det får jeg tit skæld ud for. Da det får mig til at se usikker ud, hvor meningen enlig er at jeg skal forsøge at se standhaftig ud... så mere træning med bøger på hovedet” lød det kærligt og drillene fra hende, hun samlede her teen op igen og pustede kort til den, inden hun tog endnu en tår.
“Hey... måske kan din bror tage sig af Ghost, det skulle ikke skade? Plus så er han inde ved siden af” lød det kærligt fra hende, i håbet om at gøre det til et mindre problem, selvom hun godt forstod at det kunne skabe et problem indeni ham, hvem havde lige lyst til at give sit dur væk.

Da Joaquin trak væk og kyssede hendes hånd, så Alex ned på ham og smilte derefter. Sjovt... måske det var fordi hun ikke havde været ude af sit værelse i lang tid, eller sjældent mødte folk. Men af en grund fik denne opførelses hende til at smile, samt gav det hende en varm fornemmelse indeni.
Roligt trak hun hånden til sig, hvor hun negede for ham. “Det var sjovt.” Lød det kærligt fra hende.
“Ok... du fik mig til at smile, men... hvorfor er det at du er blevet lagt ud i ægteskabet? Jeg ved at vi ender ud med at få tilgang til jeres indkomst, du ved det i høster osv, men hvad får du, eller nok nærmere din familie ud af det?” Lød det for en gangsskyld kærligt fra hende.

James gispede kort. “Udseendet er alt, hvis du ikke føler dig tiltrukket af en person, er det svært at have lysten til sex, hvilket tit er grunden til at man i stedet ender ud med at se dem som en ven, for hvis det er personligheden der tæller, hvorfor er du så ikke forelsket i din bedsteven?” Lød det kækt fra ham, hvor han lagde begge hænder på skranken og så på hende med et kækt smil og løftet øjenbryn.
“Jeg kan være alle steder, jeg hader dog stadigvæk at du er fanget hos Julian “ mumlede han kort, inden han så rundt.
“Hvis man er heldig er det et rart sted de er kommet hen” lød det kærligt fra ham.
Dog da hun spurgte om der var sket noget nyt, rystede han blot på hovedet. “Dog ikke, der sker så sjældent noget nyt hos mig... jeg har arbejdet og ellers bare været derhjemme, enkelte gange været i skjul hos dig” lød det kækt fra ham.

———————

Lige meget hvad, så håbede Josh på at Joaquin havde det fint og nu ikke hadede sit liv fuldstændigt. Hendes beroligende ord hjalp ham en smule. Også hånden på hans knæ. Han smilte kærligt til hende. "Tak... jeg håber ikke der er sket det værste for ham. Ja, måske hun er en dejlig pige." Altid se positivt... ifølge Joaquin i hver fald.
Træning med bøger på hovedet? "Oh, jeg har altid gerne vil prøve det!" Drillende rejste han sig nu og balancerede en cookie på sit hoved. "Det ser umiddelbart let ud, men jeg vil ikke undervurdere det."
Til det med Ghost, nikkede han med et smil. "Tjoh, det er vel sandt."

Forvirret satte Joaquin hovedet på skrå. "Får i penge fra os? Min far fortalte det omvendte." Svarede han roligt. "Medmindre min såkaldte fader har løjet jeg direkte op i hovedet."

Lola løftede på skuldrene, imens hun nikkede, lige til han satte hænderne på skranken og sendte hende det altid så kække smil. "Okay, okay... fint! Men du må også indrømme, at når Man lærer en person at kende så kan de også blive kønnere eller måske det modsatte." Selv smilte hun nu kækt til ham.
"Indtil videre er jeg hos Julian," sagde hun og prøvede at opmuntre ham.
Der var ikke sket så meget hos ham. Hun lod sit hovede hvile i sin hånd. Alt imens så hun op på ham. "I see og ja, jeg husker godt din snigen ind til mig... dog er det ved at være længe siden... jeg savner det." Hun klikkede drillende med tungen.

———————

Haru nikkede forsigtigt. Han skulle se lyst på det hele, måske Joaquin kunne lide at være der. dog skulle reglerne være noget mere strenge der end hvad det var hos hende. “Jeg er sikker på at din naive bror nok skal finde det gode ved at være der” lød det kærligt fra hende, inden hun trak sin hånd til sig.
Da han drillende tog en cookie på hovedet, klukkede hun kærligt. “Jeg ville sagtens kunne finde nogle bøger til dig hvis det er?” Lød det kærligt fra hende.
Forhåbentligt blev han ikke for trist over det med ghost.

Alex lagde hovedet en smule på skrå. “Vi får delt jord med jer, hvilket betyder at omkring 10% af jeres høst køre ind over vores, hvor at i måske får et eller andet, men jeg ved ikke helt hvad” Alex så en smule spørgende på ham. Hvordan ville de kunne tjene på dette??
“Løjet? det håber jeg ikke, der bliver vidst nok skrevet kontrakter omkring dette” hun nikkede kort til sine ord.

James rystede på hovedet, med et kækt smil på sine læber. “Nej nej nej... igen så ville du sagtens kunne forelske dig i en af dine venner. Men jeg vil mene at du bedre kan lide personen hvis du lære dem at kende, så som i at hvis du synes fyren er fræk, så bliver du mere varm indeni fordi han også er rar. Mens hvis han er fræk med lort, så er han stadigvæk fræk, men din irritation på ham gør at du ikke længere tænker over at han er køn.” Lød det kækt fra ham.
Hun savnede at han kravlede ind til hende, dette fik ham kun til at grine kækt. “Jeg kan altid komme over her i aften” lød det drillende fra ham, hvor han kort slikkede sine læber.

———————————

Josh klukkede i det hun kommenterede: naive bror. "Yeah... det må vi se når jeg ser ham igen."
Da hun snakkede om at hun kunne hente bøgerne, tog han cookien af sit hovede og spiste den. "Det ville være sjovt, så kunne du træne mig lidt i det!" Sagde han med en varm glød. Det var virkelig rart for ham hvor tilpas han kunne føle sig hos Haru.

Joaquin tog en finger op til sine læber. "Hmmm, altså vores far snakkede som sagt bare om, at det faktum vi blev gift... gjorde at det kunne redde vores røv... medmindre det er familien inde ved siden af, som skal det."
Han løftede på skuldrene. "Lige meget hvad, så bliver vi gift.." han snurrede en omgang om sig selv. "Alt dette bliver dit." Han smilte drillende til hende. "Sååå! Favorit mad!"

Lola grinte bare kærligt. "Okay, okay, du får ret min skat," sagde hun til ham. Dog lavt så Julian ikke hørte hun kaldte ham skat.
Da han sagde han kunne komme over, smilte hun forførende og bed sig i underlæben. "I så fald står vinduet åben."

—————————

For håbentlig havde hun ret i det hunsagde, så Joaquin måske var sammen med en rar person, men hun troede ikke helt selv på det, hun havde kun hørt lort om Kitana og South, så der var ikke en chance for at de to var bedre end rygtet.
josh ville gerne gå med bøger på hovedet, det fik hende til at smile og klukke kærligt. “Jamen så finder jeg nogle.” Lød det kærligt fra hende, inden hun elegant rejste sigog forlod rummet. Hun kom kort tid tilbage med fire bøger. “Ok, jeg håber disse er fine!” Lød det opmuntrende fra hende.

“Jeg ved at når man bliver gift, er det tit for at familierne smedes sammen. Så jeg tror det er fordi jeres høst område er større end vores, så de håber måske på at tjene lidt på jer?” Hun så kort rundt.
Men hvis de var i problemer økonomisk, kunne denne aftale blive omvendt, at hendes familie i stedet ville end med en gæld... shit... hun bed sig i kort i underlæben.
Alt dette? Hun så kort ned af ham. “I guess...” lød det en smule koldt fra hende. Han var pæn ja, men udseendet kunne nemt være falsk.

James fik ret, hvilket bare fik ham til at smile kækt, samt en smule overlegent af hende.
“Jeg skal nok komme over, dont worry” lød det drillende fra ham.
avatar
Haru
Baka

Antal indlæg : 168
Join date : 09/07/17
Hjemsted : The Forest.

Tilbage til toppen Go down

Re: Fight for whats right! -josh and Haru-

Indlæg by Joaquin on Tirs mar 20, 2018 6:52 pm

Josh sad og ventede spændt, imens Haru var i gang med at finde bøgerne. Normalt var det kun kvinder som gik rundt med en bog på hovedet, men af en eller anden grund, havde han altid haft lyst til at prøve det. Så når chancen bød sig, så skulle han da tage imod den! Specielt nu hvor det bare var de to og ingen andre. Da hun kom tilbage med bøgerne, sammen med sit opmuntrende smil, rejste han sig fra stolen og gjorde sig ellers klar til at tage bøgerne på hovedet. ”Så… jeg placerer dem bare på hovedet ikke?” Han smilte til hende og tog en efter en, en bog på hovedet. ”Jeg prøver mig frem…” Roligt begyndte han at gå frem af.

Det lå til at Joaquin og Alex havde helt forskellige vidner om dette ægteskab. Hendes familie var sikker på at de fik rigdomme ud af det, hvilket var det som forvirrede Joaquin, for så vidt han vidste havde de ikke meget rigdomme tilbage. ”Måske, det må tiden vel vise.”
Igen kom Alex med en kort tone, hvilket fik ham til at sukke opgivende og løfte på et øjenbryn. ”Det er sagt i sjov Alex… jeg ved godt at jeg ikke er den mest imponerende at kunne ende sammen med. Men hey, det er bedre en hvis du endte sammen med en voldtægtsmand.” Han smilte varmt til hende.

Lola smilte stort til James, kun for at sænke det smil en smule, i det Julian kom hen ved siden af hende og satte sig. Her tog hun hurtig et tår af sit vand og så ellers den anden vej. Hver gang Julian var i nærheden var der altid så tung en stemning.
avatar
Joaquin
Noob
Noob

Antal indlæg : 243
Join date : 23/05/16
Hjemsted : uw

Tilbage til toppen Go down

Re: Fight for whats right! -josh and Haru-

Indlæg by Aigemfarrel on Tirs mar 20, 2018 7:10 pm

Haru gav ham selvfølgelig bøgerne med det samme, hvor hun så op på bøgerne mens han placerede dem på toppen af hovedet. "Du skal rette ryggen mere, løft hagen og sænk armene, så de er langs kroppen." Lød det kærligt fra hende. "Forsøg at gå forsigtigt men stadigvæk normalt." Hun fulgte ham forsigtigt. "Hvis bøgerne falder til jorden, skal du bare lade dem falde, ikke forsøge at gribe dem." Hvis han forsøgte at gribe bøgerne, ville han miste sit fokus, hvilket betød at det ville ligge på bøgerne og ikke holdningen.

Alex løftede det ene øjenbryn, mens han snakkede. Hvordan kunne han være så ligeglad, han skulle giftes væk for grunde han ikke engang var sikker på mere. Hun var imod det, men hun havde intet at skulle have sagt, han havde helt sikkert meget mere at skulle have sagt, da han trods alt var en mand og ikke en kvinde. Hun klikkede kort med tungen, ingen hun lagde armene på kors og løftede sin barm en smule af det. "Det må det vel." Lød det lavt fra hende, inden hun så væk.
Alex så kort hen imod ham. "Hvordan ved jeg at du ikke er en voldtægst mand, det er aldrig til at vide." Lød det en smule koldt fra hende, hvor hun så ned i jorden igen. Hun ville gerne have dette forskudt, så hun måske kunne finde en plan, på den måde skulle hun ikke giftes væk... Dog ville det betyde at hun ville være sammen med sin familie... Vent, hvem flyttede hen til hvem? "Flytter du her hen, eller flytter jeg hen til jer, efter brylluppet?" Hun så her en smule spørgende på ham, nærmest uskyldigt.

I det Julian kom over, smilte James bare og spurgte om han kunne hjælpe ham. Hvor han her gav Julian en øl mere, inden Julian ville hjem igen. Tiden var også fløjet hurtigt og drengene ville være hjemme om noget tid, hvilket betød at de burde snakke sammen. Han hev derfor Lola med sig ud af døren, om hun ville det eller ej.
avatar
Aigemfarrel
Kohai
Kohai

Antal indlæg : 479
Join date : 23/05/16
Hjemsted : Sammen med Josh!

Tilbage til toppen Go down

Re: Fight for whats right! -josh and Haru-

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum